PERSONER OMKRING ET NAVN 1600-2000 - Ebbe Yndgaard

5. udgave, 170305
PERSONER OMKRING ET NAVN 1600-2000
Træk af Yndgaard-slægternes historie
af
Else og Ebbe Yndgaard i samarbejde med familierne
Århus, 2001

Forord
Gennem en længere årrække har Else Yndgaard dyrket slægtsforskning vedrørende
en del af Yndgaard-familien, nemlig med udgangspunkt i Rasmus Holger Yndgaard
og hans hustru Anny Kirstine Yndgaard, f. Jørgensen. Parret var henholdsvis
svigerforældre og forældre for os; de døde begge i 1992.
Denne indsats har resulteret i en temmelig omfattende optrevling af fortidens
aner på begge sider.
Som bærere af navnet Yndgaard har det stedse været følt som lidt af en gåde,
hvor det stammer fra og hvem der er, kunne være eller har været udstyret med det.
En naturlig tanke har det derfor været at prøve at kortlægge navnets oprindelse og
senere udbredelse; hvem var de og hvor kom de fra, de første der fik navnet?
I 1862 bragtes navnet i anvendelse for første gang, idet Rasmus Knudsen
Yndgaard ved dåben blev tillagt det af den navnkundige præst Søren Peter Lassen
i Østrup. I 1870 døbtes lillebroderen med samme navn, Knud Knudsen Yndgaard.
Disse to brødre er derfor stamfædre til de to gren-familier.
I dette hefte bringes resultaterne af en fælles indsats for at kortlægge på én
gang fortidens aner for Yndgaard-brødrene og deres efterkommere. Mange
familiemedlemmer fra begge grene har været meget hjælpsomme og
imødekommende med hensyn til at levere informationer til arbejdet; uden disse
bidrag havde det ikke været muligt at nå ret langt, idet alle trykte og skrevne
registerkilder som hovedregel er beskyttede mod granskning i en periode på 50 til
80 år. Bidragydernes antal er så stort, at deres navne forbigås her - men vi er dem
alle en stor tak skyldig.
Tyngdepunkterne i heftet er naturligvis dels de ‘nøgne’ anetavler for perioden
forud for Yndgaard-brødrene, dels oversigterne over brødrenes efterkommere. Vi
har dog fundet det naturligt at krydre fremstillingen med en del materiale, der kan
give et mere farverigt billede af enkeltpersoner og nogle tidstypiske træk, f. eks. om
fæstevæsenet; de var i fortiden jo alle bønder!
Heftet kan aldrig gøres færdigt og i sin nuværende form og indhold er det
langt fra så fuldstændigt, som det faktisk ville kunne være. Det er derfor ikke tanken
at sætte arbejdet i stå med fordelingen af dette hefte; snarere skal dets udsendelse ses
som en opfordring til fra endnu flere sider at indsamle yderligere data. Vi modtager
meget gerne sådanne nye oplysninger og vil så efter en ajourføring af heftet
genudsende det osv. Publikationen er med andre ord et projekt i stadig udvikling.
2

Ris og supplerende data modtages med stor taknemmelighed på nedenstående
adresser i form af e-mail, brev eller telefonopkald. Omvendt er alle interesserede
velkommen til at få en fuld elektronisk kopi af hele grundmaterialet til evt. videre
granskning eller supplering med henblik på udarbejdelse af en personlig
slægtshistorie.
Ødum, efteråret 2000
Teglværksvej 6, Ødum
8370 Hadsten
telefon: 86 98 97 67
Else Yndgaard Ebbe Yndgaard
e-mail: ebbe.yndgaard@post.cybercity.dk
3

Indholdsfortegnelse
1. Gården i Gudskov - Yndgaard-brødrenes barndomshjem 5
1.1. Yndgaard-brødrenes moder, Maren Kirstine Knudsdatter 6
1.2. Yndgaard-brødrenes fader, Knud Grindløse Rasmussen 12
1.3. En kommentar til prisen på ejendommen i Gudskov 21
1.4. Ejendommene i Gudskov og Hasmark går ud af familiens eje 22
2. Yndgaard-brødrenes hustruer: Anna & Karoline 24
3. Lidt om navnepræsten Søren Peter Lassen, Østrup 26
4. Yndgaard-brødrenes aner 28
5. Anna Pedersens aner 30
6. Karoline Rasmussens aner 32
7. Rasmus Knudsen Yndgaards efterkommere 34
8. Knud Knudsen Yndgaards efterkommere 39
9. ‘Amerikanerne’ 43
BILAG
Bilag 1. Tekstet udgave af Knud Grindløse Rasmussen efterkommere 45
Bilag 2. Nogle telefonnumre og adresser 62
4

1. Gården i Gudskov- Yndgaard-brødrenes barndomshjem
Fotografiet, der stammer fra formentlig ca. 1900, er taget fra Klintebjergvinklen. På
udlængerne er der stadig strå på dette tidspunkt. Idag er træerne fjernet og fjorden
tilhøjre i baggrunden er væk! - og bygningerne henligger i en miserabel tilstand.
5

1. 1. Yndgaard-brødrenes moder, Maren Kirstine Knudsdatter (1839-1907)
I 1703 fødtes Thyge Hansen i Skeby(Hessum); som 43-årig, dvs. i 1746 får han
sønnen Rasmus Thygesen med sin kone, hvis nærmere data endnu ikke er fundet,
udover at hun var født ca. 1724 og døde i 1761. Giftermålet fandt sted i 1746.
Thyge Hansen var gift anden gang i 1762 med Anna Jensdatter, da han i 1773
overlader ejendommen til sin søn Rasmus Thygesen, jf fæstebrev nedenfor. På dette
tidspunkt er sønnen således ca. 27 år og endnu ugift.
På den tid var praktisk taget alle ‘landmænd’ fæstebønder, dvs. undergivet det
stedlige gods, som for Hessums vedkommende var det Bøttigershom, der i 1785
omdøbtes til Hofmansgave af den første ejer af slægten Hofman.
Hofmansgave har gennem tiderne haft flere forskellige navne; det første efter den
daværende ø, hvor det dengang lå: Knyle (1483). Dernæst Quitzowsholm, efterfulgt af
Roseneje.
Navnet Bøttigersholm stammer herefter fra ejeren i perioden 1718-1733, nemlig Joh.
Fr. Bøttiger, der var russisk gesandt i Hamborg. Efter flere korterevarende ejerforhold
erhvervedes godset i 1754 af slægten Lange, der besad det indtil 1780. Efter et kort
ejerforhold ved v. Bardenfleth på Harritslevgård købtes det af konferensråd Niels de Hofman
i 1783. Han døde allerede i 1785 og blev begravet i Norup kirke. Forinden havde han dels
igangsat opførelsen af den nuværende hovedbygning og den store bindingsværkslænge, der
bl.a. rummede et mejeri, dels foranlediget, at stedet omdøbtes til Hofmansgave.
Da Niels de Hofman var barnløs, overgik godset til hans søsters dattersøn, den mindreårige
Niels Hofman Bang, der var født i 1776. Dennes store interesse for botanik har præget stedet
sidenhen. Det var ham, der antog navnet Hofman-Bang. Godset har, indtil det i 1951 overgik
til et selvejende forskningsinstitut, været i Hofman-Bang-familiens eje. (Kilde: N. O.
Hofman-Bang, Hofmansgave, Danske Slotte og Herregårde, 1965).
Forfatteren Anne Marie Løn har fornylig udgivet en doku-dramatisk roman:
Dværgenes dans, der netop omhandler Hofman-Bang-slægten og dens tiltag, bl.a. opførelsen
af Hasmark kirke i 1892.
Den ejendom i Hessum, det drejer sig om i 1773, har matr. nr. 8.a. af Skeby ejerlav
og har i dag adressen Hessum Bygade 54. Overdragelsen af fæstemålet til sønnen
sker derfor under Bøttigersholm ved godsets daværende ejer af slægten Lange, Niels
Kragh Lange. Det oprindelige fæstebrev findes nedenfor, dels i original form i gotisk
håndskrift, dels i ‘oversat’ eller transkriberet form (-pånær et par enkelte ord er det
lykkedes at tyde teksten). Originalen er fundet under godsarkivet for Bøttigersholm
på Landsarkivet for Fyn i Odense.
6

1 I perioden fra 1718-1785 hed det nuværende Hofmansgave: Bøttigers-
holm.
[Ejendommen matr. nr. 8.a. Skeby, Hessum Bygade 54]
Transskription af fæstebrev af 26. februar 1773
Jeg Niels Kragh Lange til Bøttigersholm 1 ; kiender og hermed
Vitterlig giør, at have Sted og Fæst; ligesom ieg og hermed Steder
og Fæster til Rasmus Thygesen hans faders Thyge Hansens i bemde
Gaard i Hessum, som hand for Sønnen godvillig har opladt og
Afstaaet formedelst hans Skrøbelighed, imod at Sønnen bemte
Rasmus Thygesen har forpligtet sig Aarligen til hans Fader Thyge
Hansen og Hustruens Underholdning at levere dem 2 tdr Rug, 2 tdr
Byg, 1 tdr Malt, 2 Skp. Gryn, 3 Lod(?) Flæsk, 2 ~u Lys, 6 Læs
Tørv, 2 Faaer i Fri Foer og Græs, eet(?) Maal Mælk Daglig af hans
Kvæg, item Fri Huusværelse med Ildsted og en liden fornøden Kaal
Plett, Saalænge de lever, og naar een af dem ved Døden afgaar,
svares ikkun det halve af foranførte Poster; og skulde Fæsteren
Rasmus Thygesen ved Døden imidlertiid afgaae, saa skal denne
Aftægt på berørte Maade fremdeles tilsvares og udreedes af
Gaardens efterkommende Besidder.
Hvilken Gaard efter land=maalingens nye Matricul staar for
6 td 3 skp 3 f: 1 alb: bemte Rasmus Thygesen sin livs tiid maae
nyde, bruge og beboe, saalænge hand Gaardens Bygning og
Besætning forsvarligen vedligeholder, Jorden i Marken
forsvarligen driver og dyrker, og ei noget af Gaardens Tilliggende
lader bortkomme eller henleier, betaler Aarligen foer Martini 6 Rd
for Hovning, saalænge hans Arbejde er bestridt , og ellers aparte
forretter ligesom forhen med sine andre Medtjenere hvad ægter 2 og
Arbeide ham anbefales, samt Aarligen i Landgilde svarer til
2 Pligtig skovkørsel
9

samme Tiid 4 tdr byg 2 tdr havre, 2 lam, 2 gries og 4 høns; ligesom
det og forstaar sig, at hand til rette Forfaldstiid betaler alle
kongelige Skatter og Contributioner som nu er eller herefter bliver
paabuden, samt i øvrigt ellers arter og forholder sig efter de
kongelige Anordningers Lydende, og saaledes i alskens Tilhold er
sin Husbond og hans beskikkede Bud hørig og lydig, alt under
dette hans Fæstes Forbrydelse.
På Indfæstningen rester 20 Rd, som Fæsteren til førstkommende
Martini betaler.
Bøttigersholm, d. 26 Febr. 1773
NKLange
Forestaaende er ligelydende med Original=Fæstebrevet som jeg paa
sit behørig stemplet Papir har modtaget; tilstaaer jeg at holde og
efterkomme.
Actem ut supra
Ramus R.T.S. Thygesen
Til vitterlighed underskriver som overværende
Lars L.A.S. Andersen Jørgen I. R. S. Rasmussen
Den omtalte Rasmus Thygesen er ane til Yndgaard-brødrene på mødrene side på
denne måde.
Rasmus Thygesen, søn af Thyge Hansen, gifter sig som 30-årig i 1776 med
Maren Larsdatter og de får i 1780 sønnen - efter tidens navnestandard - Thyge
Rasmussen. Denne søn bliver gift i 1803 med Kirsten Knudsen, der imidlertid dør
allerede i 1804, 30 år gammel i forbindelse med deres overlevende søns fødsel:
Knud Thygesen. Tvillingebroderen (Rasmus Thygesen) dør få måneder efter
fødselen.
I 1813 overtager Thyge Rasmussen fæstegården efter faderen - fæstebrevet,
der er dateret 28 december 1813, findes endnu. Han beholder gården til 1848, hvor
den - stadig som fæste - overgår, ikke til den ældste søn Knud Thygesen, men en
10

lillebroder Rasmus Christian Thygesen, af faderens andet ægteskab med Karen
Knudsdatter fra Otterup. Samme Rasmus er i øvrigt farfar til Karoline Annine
Rasmussen, der bliver gift med Knud Knudsen Yndgaard, jf. afsnittet om Karoline
nedenfor.
Den ældste søn, Knud Thygesen er som 29-årig blevet gift i 1833 med Maren
Jespersdatter og det er deres datter, Maren Kirstine Knudsdatter, der er mor til
Yndgaard-brødrene.
Maren Jespersdatter sidder som enke efter Hans Rasmussen på gården i
Gudskov og er 37 år, da hun bliver gift med Knud Thygesen. Han bliver ved
giftermålet stedfar til hendes 7 børn af 1.ste ægteskab med Hans Rasmussen: Niels
og Rasmus Hansen, Ulrikke Margrethe og Kirsten Hansdatter, Jesper, Christoffer
samt Jacob Hansen. Enkens søster Cathrine Jespersdatter er ‘almisselem’ på
ejendommen. Disse personers skæbne og tilværelse er ikke klarlagt.
Som det var skik og brug overtager enkens nye mand ejendommen i fæste;
det sker 31 juli 1835, hvor den overgår til Knud Thygesen fra hustruen. (Fæstebrevet
findes i godsarkivet for Østrupgård).
Maren Jespersdatter er særdeles frugtbar; med den nye mand Knud Thygesen
får hun sit første barn i 1834, Hans Knudsen og i 1836: Rasmus Knudsen Gudskov
(‘mekanikken’, der i 1898 som 62-årig! udvandrede til USA: Racine, Wisconsin);
dernæst følger i 1839 ovennævnte Maren Kirstine Knudsdatter, moderen til
Yndgaard-brødrene og i 1841 endelig Jørgen Knudsen Gudskov.
Knud Thygesen dør 18 januar 1869, ‘efter et par dages upasselighed’ og
Maren Jespersdatter den 8 november samme år. Begge nød på det tidspunkt aftægt
hos svigersønnen Knud (Grindløse) Rasmussen og datteren Maren Kirstine
Knudsdatter. De var blevet gift i 1861 og pr. 1 januar 1862 overtager de gården i
Gudskov som selveje, jf. købekontakten nedenfor.
Deres to sønner: Rasmus Knudsen Yndgaard, født 1862 og Knud Knudsen
Yndgaard, født 1870 er de to stamfædre, fra hvem navnet spredes.
Skematisk tager forløbet sig således ud:
Thyge Hansen
Rasmus Thygesen~Maren Larsdatter, jf. ovenstående fæstebrev af 1773
Thyge Rasmussen~Kirsten Knudsen
[~Karen Knudsdatter
Rasmus Christian Thygesen]
Knud Thygesen~Maren Jespersdatter
Maren Kirstine Knudsdatter~Knud (Gr.)Rasmussen
11

Rasmus Knudsen Yndgaard (1862)
Knud Knudsen Yndgaard (1870)
1. 2. Yndgaard-brødrenes fader, Knud (Grindløse) Rasmussen (1831-1887)
I modsætning til sin hustru og hendes aner, der alle stammede fra Lunde Herred,
stammer Knud G Rasmussen fra Skam Herred.
På fædrene side var hans farfar: Hans Rasmussen, Skamby og hans far
Rasmus Hansen, eller skematisk
Hans Rasmussen~Karen Nielsdatter
Rasmus Hansen(1797-1866)~Marie Knudsdatter
Knud Grindløse Rasmussen (1831-1887)
På mødrene side kan anerne følges længere tilbage; hans morfars far var
Willum Hansen, Nørre Esterbølle gift med Johanne Knudsdatter. Hans morfar var
Knud Willumsen, gift med Maren Jørgensdatter og bosiddende i Grindløse; deres
datter, Marie Knudsdatter fik i sit ægteskab med ovennævnte Rasmus Hansen i 1831
sønnen Knud (Grindløse) Rasmussen.
Skematisk tager det mødrene ophav sig derfor således ud:
Willum Hansen~Johanne Knudsdatter
Knud Willumsen~Maren Jørgensdatter
Marie Knudsdatter~Rasmus Hansen
Knud (Grindløse) Rasmussen~Maren Kirstine Knudsdatter
Brødrene Yndgaard
Det er naturligvis begrænset, hvad der foreligger om Knud G Rasmussen. Der er dog
fundet et interessant dokument fra 1862, nemlig den kontrakt, der blev tegnet i
forbindelse med overgang af Gudskov-gården fra fæstestatus til selveje.
Knud Thygesen,der havde været fæster under Østrupgård fra 1835 overdrager
her gården til svigersønnen.
Det originale dokument i transkription og kopi følger nedenfor:
12

3 Her burde formentlig stå 1862, da handelen indgås 16. december
1861!
[Ejendommen matr. nr. 7.a. Østrup, Grusgyden 61]
Kiøbe Contract
Oprettet imellem undertegnede Jørgen Møller Besidder af
Stamhuset Østrupgaard og hidtilværende Fæstegaardmand Knud
Thygesens Svigersøn Knud Rasmussen paa Østrup Mark.
Jeg J. Møller sælger og afhænder til fuldkommen Ejendom i
medfør af den mig meddeelte Salgsbevilling af 28. April 1856
hermed til Knud Rasmussen den gaard i Gudskov paa Østrup Mark
som hans svigerfader Knud Thygesen hidtil har havt i fæste og som
under Østrup Bye og Sogn, Lunde herred Odense Amt staar anført
under Matr. nr. 7a for Ager og Enge Hartkorn 5 tdr 1 fd. 2½ Alb
med Gammelskat 42 Rd 18 s. dog saledes at Kiøberen strax afstaar
enhver Ret og Rettighed til
1. Skovlodden med forliggende Stykke Agerjord i Mellemskov
2. 4 tdr land g: M: af Gaardens Jorder langs med Klinteberg
Landevei hvilke Jorder er indbefattede ovennævnte Hartkorn, men
som ville blive fraskildte i enhver henseende, og vil
Kiøbecontrakten derefter blive at give Paategning om
Ejendommens rette Hartkorn og Gammelskat.
Iøvrigt henhører under Salget de Bygninger Besætning og
Inventarium, samt saa og Fødesæd som ifølge Fæstebrevet hører
til Gaarden, kort sagt Gaarden med dens Appartementier som den
nu forefindes alt paa følgende vilkaar:
a. Kiøberen overtager Gaarden med de Rettigheder, Herligheder
samt Byrder og Forpligtelser, hvormed Stamhuset hidtil har eiet
samme, samt tilsvarer han alle Skatter, Tiender og Byrder af
Ejendommen fra 1ste Januar 1861 3 uden mindste Udgivt for
Stamhuset, og ligesom han strax tiltræder Besiddelsen heraf, staaer
den ogsaa i Eet og Alt for hans Regning og Risiko, saafremt
13

Ildsvaade eller andet Uheld skulde ramme.
b. Under Salget henhører alene den Jord Kiøberens Svigerfader
hidtil har havt i Brug som Fæster med Undtagelse af ovennævnte
tvende Jordstykker, men skulde der under Hartkornet være
indbefattet Andeel i nedlaget Godsjord udlagt Jord til Landevei,
Leergrave eller deslige erholder Kiøberen heri ingen Andeel eller
Rettighed , ligesom Sælgeren ikke paatager sig noget Ansvar med
Hensyn til Arealets Størrelse, Beliggenhed, Grændser eller deslige.
c. Da Bankhæftelsen af denne Ejendom forsaavidt 1/6 Deel angaar
er indfriet, bliver denne igjen af Kiøberen at erstatte Sælgeren med
30 Rd 7 1/4 s. dog efter fradrag af den Deel, der falder paa de
ovennævnte Jordstykker , og er Kiøberen da fritaget for Renters
Svarelse heraf, hvorimod Actieretten bliver Stamhuser forbeholdt.
d. Den accorderede Kiøbesum er 7800 Rd skriver Syv Tusinde Otte
Hundrede Rigsdaler Rigsmønt hvoraf 1/4 Deel 1950 Rd skriver Eet
Tusinde Ni Hundrede og Halvtredsinstyve Rigsdaler Rigsm. betales
ved Kiøbecontractens Modtagelse, og for de 3/4 Deele 5850 Rd
skriver Fem Tusinde Otte Hundrede og Halvtredsindstyvende
Rigsdaler Rigsmønt udsteder Kiøberen Panteobligation til
Stamhuset Østrupgaards Besidder med første Prioritets Panteret i
den kiøbte Ejendom med Besætning og Inventarium, samt avlede
Sæd, saavelsom ogsaa i Bygningernes Assurancesum, der
ingensinde maa forringes under deres virkelige Værdi. - Denne
Prioritetsgiæld skal forblive uopsigelig fra Kreditors side
indestaaende i den solgte Ejendom i et Tiidsrum af 25 Aar fra 11
December 1861, for saavidt den nuværende Kiøber eller hans Enke
lever og besidder Stedet, i rette Tiid erlægger de deraf gaaende
Skatter og Afgivter m.m., og holder Pantet forsvarligen vedlige.
Tiil disse Forpligtelser hører ogsaa Renternes prompte erlæggelse
i de fastsatte Terminer, eller senest 8te Dage derefter, saaledes at
saafremt denne Tiid er forløben inden Renternes Betaling er
Capitalen strax forfalden til Udbetaling naar Kreditor fordrer
saadant, samt forrentes fremtidig med 4 pro Cento.- Renten bliver
at erlægge paa Østrupgaard, eller hvilket andet Sted i Østrup Sogn
14

Kreditor bestemmer, og Obligationen clausulerer som lignende
Sikkerheds Dokumenter for offentlig Midler.
I tilfælde af Salg af den kiøbte Ejendom kan denne Prioritetsgiæld
overgaa paa den ny Ejer, dog med tilbørligt Hensyn til Stamhusets
Sikkerhed, hvorfor Stamhusets og (???)tilsynets Samtykke bliver
at indhente, men bliver det dog den ny Ejers Pligt at udrede alle
Omkostninger ved saadan Forandring uden mindste Udgivt for
Stamhuset, og saafremt Udparcellering finder Sted, da indbetales
kontant efter foregaaende Opsigelse saameget af den i Ejendommen
indestaaende Capital, som ifølge Parcellens eller Parcellernes
Hartkorn maa ansees at paahvile disse. -
Efter Forløbet af de 25 Aar kan Kreditor opsige hele Capitalen,
hvorimod Debitor til enhver Tiid kan opsige samme heel eller
deelviis, dog ikkund med fulde Hundrede Rigsdaler alt med et halvt
Aars Varsel til en af de lovbestemte Terminer.
I aarlig Rente af ovennævnte 5850 Rd erlægger Knud Rasmussen
i de første 5 Aar fra 11 December 1861 2 pro Cent, men fra 11
December 1866 erlægges Renten med 4 pro Cent pro Anno. Renten
erlægges med Halvdelen i hver af de lovbestemte Terminer og
Moderationerne i Renterne giælder kun for saavidt Knud
Rasmussen eller Enke i ugivt Stand besidder Gaarden udeelt, men
skulde denne forinden de 5 Aars Udløb overgaa heel eller deelviis
til andre bliver den fulde Rente strax at erlægge.
e. I Søgemaals Tilfælde underkaster Kiøberen sig den herlige Rets
Forfølgning som hjemles ved Fr. 25. Januar 1828, samt lider Tiltale
og Dom ved Odense Amts Forligelses Commission og Lunde
Herreds Ret.
f. Den Gaarden ifølge kongelig confirmeret Fundats af 24. October
1798 paahvilende Forpligtelse til Tørvekiørsel til Østrup Hospital
skal af Kiøberen indløses udenfor den bestemte kiøbesum med 20
Rd Rigsmønt, og er han da fritaget for denne Forpligtelse, men
vedbliver for sig og sine Efterkommere i Gaarden at beholde
samme Adgang til Hospitalet som de vilde have havt, dersom Salg
af Gaarden ikke havde fundet Sted.
15

g. Alle Omkostninger, der er forbundne med dette Salg ved
Contractens Skiødets og Obligationens udfærdigelse og
Thinglæsning samt Anskaffelse af Kort over Ejendommen, ?? i
nogen Maade undtagen, udredes af Kiøberen uden mindste Udgivt
for Stamhuset, ligesom han og erlægger 1 pr. Cent af
Kiøbesummen til Godsforvalteren imod at denne da istandbringer
de i Anledning af Salg og Pantsættelse nødvendige Documenter.
h. Ved Modtagelsen af denne Kiøbecontract afleveres Knud
Thygesens Fæstebrev og Skiødet til Eieren udstedes naar
Udstykningen er berigtiget.
i. Dersom det i Fremtiden skulle vise sig at andre Rettigheder
henføres til eller andre Forpligtelser retteligen skulle paahvile den
her solgte Ejendom end saadanne som heri udtrykkelig ere nævnte,
da bliver det den ny Ejers Pligt selv at indkræve og forsvare
saadanne Rettigheder samt selv at bære saadanne Forpligtelser,
uden at der i saa Henseende kan paahvile Stamhuset noget Ansvar.
2.
Jeg Knud Rasmussen indgaar herved denne Contract, og forbinder
mig og mine Arvinger til samme nøjagtige Opfyldelse i alle dens
Ord og Puncter.
Saaledes er denne Contract indgaaet og opfattet, hvilket hermed
bekræftes med Underskrivt i tvende Vidners Nærværelse.
Af denne Contract udstedes tvende Exemplarer, hvoraf den paa
stemplet papir forbliver i Sælgerens Værge, hvorimod Kiøberen
erholder bekræftet Gienpart af samme.
Østrupgaard, d. 16 December 1861
J. Møller 4
Knud Rasmussen
4 Jørgen Møller har en interessant baggrund; han havde overtaget godset efter
sin farbror, Elias Møller, der fra fattige kår (husmandssøn fra Diernæs under
Holstenshuus) gennem et hverv som skriver på Kiørup og senere godsforvalter på
Østrupgaard endte med gennem ægteskab med enken på Østrupgaard at blive
godsejer. Han var en særdeles driftig og fremsynet landmand (Kilde. Blomberg i
16

Til Vitterlighed
Rasmus Thygesen Ole Christian Frandsen
Gienpartens Rigtighed bekræftes
J. Møller
Overensstemmende med Kiøbecontracten er Dags Dato betalt:
1/4 Deel af Kiøbesum 1950 Rd
For Tørvekiørsel til Hospitalet 20 -
1 pr. Ct. af Kiøbesum 78 -
Tilsammen 2048 Rd
hvorfor herved meddeles Quittering.
Østrupgaard, d. 16 December 1861
Lund
1. 3. En kommentar til prisen på ejendommen i Gudskov
Ifølge kontrakten var den aftalte pris for gården i Gudskov, matr. nr. 7a, 7800
Rigsdaler (rigsmønt, dvs. dansk mønt i modsætning til f.eks. lübsk mønt). I sig selv
siger sådan et tal ikke meget, hverken om indtægtsforhold eller gårdens størrelse.
Man kan imidlertid få et indtryk af disse forhold ved følgende supplerende
oplysninger og beregninger.
I følge Sv. Aage Hansen, Dansk økonomisk historie, bind 1 (19??) findes der
oplysninger om prisen på ejendomme, udtrykt pr. tønde hartkorn, et bonitets- eller
kvalitetsmål for jord. Således handledes 1 td. hartkorn på jyske ejendomme i 1860
til 1811 Rd eller 3622 kroner.
1 tønde hartkorn kunne opdeles i 8 skæpper à 4 fjerdingkar à 3 album; da
ejendommen i Gudskov efter den nye matrikel (1844) var opmålt til 5 tdr. hrtk., 1
f. og 2½ album eller i decimaltal: 5.057 tdr. hrtk, skulle dens markedspris i 1861,
hvor den handles, derfor være ca. 9158 RD. eller 18316 kroner. (Kronen indføres
først i 1870érne med en værdi af ½ Rd - NB! Den nylige afstemning om den
‘urgamle’ krone). Med andre ord: Prisen var absolut rimelig!
Hvor stor var gården?
I 1861/62 udgjorde den samlede indkomst for alle daværende danskere ca.
500 millioner kroner eller 250 millioner Rd, den såkaldte bruttofaktorindkomst. Den
Danske Slotte og Herregårde, bind 9)
21

samlede befolkning var ca. 1640.000, hvoraf ca. 1.000.000 var erhversaktive. Heraf
kan det med tilnærmelse altså konstateres, at den gennemsnitlige erhvervsaktive
oppebar ca. 250 Rd. eller ca. 500 kr. om året.
Som det fremgår af kontrakten skulle (efter 5 år) restgælden 5850 Rd
forrentes med 4 procent p.a. eller et beløb på 234 Rd. Forudsætningsvis må man
regne med, at ejeren udover rentebetalingen burde kunne tjene landets
gennemsnitlige indkomst 250 Rd. Gården måtte altså give et årligt udkomme på
kanp 500 Rd eller 1000 kr. Skattebetalingerne var på den tid overkommelige
bl.a.fordi indkomstskatten først indføres i 1901! - og da med yderst moderate satser
på 1 à 2 procent!
Kapitaliseringsfaktoren: forholdet mellem ejendomspris og samlet afkastevne,
dvs. forrentning af restgæld OG egenkapital med 4 procent eller 312 Rd samt
gennemsnitlig indkomst 250 Rd kan herefter beregnes som 7800 Rd/562 Rd eller ca.
14 - et ikke usædvanligt tal heller ikke i nutiden.
Endelig kan man få et indtryk af gårdens størrelse ved følgende regnestykke:
hvor stor var prisen i forhold til den gennemsnitlige årsindkomt på 250 Rd; de 7800
Rd svarer til godt 31 års gennemsnitlig indkomst, altså en ganske stor ejendom.
I parentes bemærket er ejendommen i dag vurderet til 2.9 millioner kr., hvoraf
stuehusets værdi udgør knap 200.000 kr. Arealet er på 453.952 m 2 eller ca. 45 ha. -
om det er udvidet væsentligt efter 1862 vides ikke.
1. 4. Ejendommene i Gudskov og Hasmark går ud af familiens eje
Yndgaard-brødrenes fader, Knud Grindløse Rasmussen, der var født i 1831 dør som
56-årig allerede i 1887 af lungetæring, dvs. tuberkulose; deres mor, Maren Kirstine
Knudsdatter bliver derimod ældre, idet hun dør i 1907 som 67-årig.
I 1887 opnår Maren Kirstine Knudsdatter ifølge skifteprotokollen fra Lunde
herred tilladelse til at hensidde i uskiftet bo med sine to sønner, hvoraf kun den
ældste, Rasmus Knudsen Yndgaard på det tidspunkt er myndig; selv om den anden
søn Knud Knudsen Yndgaard endnu ikke er myndig, opnår hun dog tilladelsen.
Hvornår der foretages skifte vides ikke. Enken har dog været ejer af gården i
Gudskov i en periode fra 1887; om den overgår til den ældste søn i forbindelse med
hans giftermål i 1899 med Anna Petrine Kirstine Pedersen fra Hessum, senere eller
først ved hendes død i 1907 vides ikke. Til støtte for antagelsen om, at ejendommen
skifter ejer allerede i 1899, taler dog, at den yngste søn, Knud Knudsen Yndgaard
bliver gift i 1902 og på det tidspunkt betegnes som gårdejer i Hasmark
(Dyssevænget 18 alias matr. 11a af Hasmark).
22

Da Rasmus Knudsen Yndgaard allerede som 53-årig dør i 1916, opnår hans
enke Anna Petrine Kirstine Pedersen tilladelse til at hensidde i uskiftet bo;
tilladelsen er anbefalet af svogeren Knud Knudsen Yndgaard, gift med Karoline
Annine Rasmussen.
Hvornår skifte finder sted for Anna Petrine’s vedkommende er ikke klarlagt,
men meget tyder på, at det sker engang omkring 1928 5 . Ved den lejlighed afhændes
gården i Gudskov til Carl Andersen; hans søn Jens Andersen står stadig i 2000 som
ejer af Grusgyden 61 alias matr. nr. 7a, Østrup.
Det er et ikke helt opklaret, men påfaldende faktum, at der ikke var nogen
nævneværdig forbindelse hverken mellem de to enke-svigerinder, Anna og Karoline
- Knud Knudsen Yndgaard dør i 1930 som 60-årig - eller deres børn.
Gården i Hasmark er formentlig erhvervet lige omkring århundredskiftet
1900; da Knud Knudsen Yndgaard dør i 1930, forbliver hans enke Karoline Annine
Rasmussen boende på ejendommen i en årrække; på sine gamle dage - hun dør i
1962 som 82-årig - flytter hun til et af børnene, boende i Egense. I første omgang
overgår i hvert fald det daglige driftsansvar til den ældste søn, Laurits Yndgaard
(Knud Laurits Martin Yndgaard) og senere købes den (1949) af 9de barn, Holger
Yndgaard, f. 1917. Om Karoline hensidder i uskiftet bo, vides ikke. Imidlertid
afhændes ejendommen i 1959 til familien Jørgensen; den nye ejers enke, Bodil
Jørgensen, har indtil fornylig boet på ejendommen, der nu drives af hendes søn,
Jørgen Jørgensen, for tiden boende på en samdriftsejendom, Østerballevej 35.
5 I 1928 bliver Anna Yndgaards yngste søn, Rasmus Holger Yndgaard, gift
og tager bopæl i Skamby; i samme forbindelse er gården formentlig blevet afhændet
og Anna har taget ophold i huset, Jernbanegade 7 i Otterup.
23

3. Yndgaard-brødrenes hustruer: Anna & Karoline
3.1. Anna Petrine Kirstine Pedersen, g.m. Rasmus Knudsen Yndgaard
Anna blev født d. 9. September 1881 i Uggerslev, Skam herred som datter af Anders
Pedersen og hans kone Maren Kirstine Hansen. I 1899 bliver hun i Skt. Knuds kirke
i Odense gift med den ældste Yndgaard-broder, Rasmus Knudsen Yndgaard. (Når
ægteskabet indgås her kan det eventuelt have forbindelse med, at Anna muligvis har
måttet løse kongebrev gennem stiftet (Odense) på grund af sin unge alder; ved
vielsen d. 24 oktober 1899 er hun således kun 18 år; andre forklaringer er naturligvis
mulige). Det er i øvrigt værd at mærke sig, at selvom Anna er ca. 1 år yngre end
Karoline, er det hende, der bliver gift med den ældste Yndgaard-broder.
Da Anna som 18-årig indgår ægteskab med Rasmus er brudgommen 37 år,
hvorimod Karoline ved sit ægteskabs indgåelse er 22 år, medens hendes Knud på det
tidspunkt er 29 år.
Anna er (gen-)indvandrer til Hessum, idet hendes forældre køber en ejendom
i Hessum, pt. Hessum Bygade 55, i hvert fald før 1897 6 . Moderen stammede fra
Otterup, men blev gift udenbys i Uggerslev med Anders Pedersen.
Samme Anders Pedersens mor kom inidlertid fra Hessum og faderen fra
Hjadstrup.
Anna’s søskende Peder & Caroline overtager efter forældrenes død gården
i Hessum, der i dag er fjernet. Carolines søn, født uden for ægteskab 11 April 1906,
Laurids Rasmussen forblev hele sit liv som ungkarl på gården; det er denne Laurids
Rasmussen 7 , der også gik under navnene: ‘fine Laurids’ eller Laurids Hessum; han
var aktiv i forskellige kulturelle sammenhænge på Otterup-egnen (lokalbiblioteket
i Hessum m.m.).
3.2. Karoline Annine Rasmussen, g.m. Knud Knudsen Yndgaard, Hasmark.
Karoline Annine blev født d. 15 juni 1880 i Hessum som datter af Lars Rasmussen
& hans kone Maren Rasmussen. I 1902 bliver hun gift med Knud Knudsen
Yndgaard, Hasmark og bliver dermed stammoder til Hasmark-grenen af Yndgaardslægten.
Hendes barndomshjem var den ejendom, der idag har adressen Hessum
Bygade 19 (matr. nr. 12 a, Hessum Skeby); den ligger på hjørnet overfor Hessum
6 I dette år dør Annas farfar på aftægt i Hessum!
7 Der findes en del materiale om Laurids Rasmussen i lokalarkivet i Otterup.
24

forsamlingshus.
På den tid var samfundene endnu relativt isolerede og sandsynligheden for
indgåelse af ægteskab mellem relativt nært beslægtede tilsvarende højere; det gælder
også Karoline Annine.
Idet der henvises til det nedenfor følgende materiale kan det således
konstateres, at Karoline Annine’s forældre var fætter og kusine, idet Lars’ far
(Rasmus Thygesen) var bror til Marens mor (Kirsten Thygesdatter), begge børn af
Thyge Rasmussen & Karen Knudsdatter. Set fra Karoline Annine’s side var hendes
farfar derfor bror til hendes mormor.
Hermed ender forbindelserne imidlertid ikke: Karoline Annine’s oldefar,
Thyge Rasmussen var søn af den Rasmus Thygesen, der i 1773 tager fæste på gården
Hessum Bygade 54, jf. transkriptionen ovenfor af fæstebrevet fra Bøttigersholm.
Men mere apropos slægtskab var farfaderen Rasmus Thygesen en yngre
halvbroder til den Knud Thygesen, der i Gudskov bliver far til Yndgaard-brødrenes
mor, Maren Kirstine Knudsdatter i sit ægteskab med enken Maren Jespersdatter.
Anderledes udtrykt: Karoline Annine’s farfar var halvbroder til Knud Knudsen
Yndgaards morfar; mon den forbindelse har en faglig betegnelse?
25

3. Lidt om præsten Søren Peter Lassen, Østrup og alle hans nye navne
Pastor Lassen har trukket meget lange spor med sin fornyelsesindsats vedrørende
navne; således komponerede han i mange tilfælde et nyt navn i forbindelse med dåb
af et barn - og dets søskende - af første generation. Til disse hører brødrene
Yndgaard, der tillagdes familienavnet i hhv. 1862 og 1870.
Pastor Lassen var indvandrer, født på gården Berg ved Trondhjem i Norge d.
10 april 1785; han bestred præsteembedet i Østrup fra 1818 til 18xx. Han var gift to
gange; første gang med Johanne Boesen (1795-1832) med hvem han havde 2 sønner
og 4 døtre og anden gang med Mathea Christine Christensen (1809-?) fra Lunde;
i dette ægteskab var der 4 sønner og 2 døtre; de blev gift i 1837.
Iflg folketællingen i 1855 var han gift med nævnte Mathia! Kirstine!
Christensen, som på det tidspunkt var 46 år; ældste hjemmeboende barn på samme
tid var Johan Joachim Sophus Lassen, examineret gartner og 29 år.
I præstegården befandt sig udover konens søster (52 år) i øvrigt ved
folketællingen i 1855 6 yngre børn af Lassen samt forskellige tjenestefolk,
hvoriblandt var den Rasmus Knudsen Guskov (‘Mekanikken’), som senere (1898)
udvandrede til Amerika tre måneder efter at være blevet enkemand i Klintebjerg.
I alt havde præsten udover sin familie 3 karle og 3 piger i sit brød; yngste karl var
13 år! - altså en samlet husstand på ikke mindre end 16 personer!
Pastor Lassens indsats på navneområdet er blevet registreret af eftertiden,
bl.a. i forbindelse med et kommissionsarbejde om dansk navneskik, der afsluttedes
i 1899; fra betænkningen citeres
Dansk Navneskik
Betænkning afgiven af den af Justitsrninisteriet den 4. maj 1898 nedsatte
kommission ved Frederik Nielsen, dr. theol., professor, Axel Olrik, dr.
phil., docent, Johannes C.H.R. Stenstrup, dr. jur. Professor.
København 1899
s.118 fra kap. 5, Farnilienavnenes historiske Udvikling,
(1828.. Og fremefter diskussioner om at de skiftende -sen navne skulle
forenes med tilnavne, som fra nu af skulle være arvelige - andre mente,
at man skulle undgå pludselige indgreb i navneskikken. “Men Kancelliet
opgav at paavise bestemte Regler for Navnedannelse og overlod det ved
sin sidste Skrivelse til Befolkningen og Præsterne at skabe saa gode
Navne, som de kunde finde paa i Løbet af den første Generation; thi det
26

forudsattes, at om En Menneskealder vilde det frie Navnevalg være til
Ende".
'Enkelte Præster tog denne Sag med stor Samvittighedsfuldhed. I Østrup
paa Fyn døbte Sognepræst Lassen gennem en lang Aarrække sine
Sognebøm med nyopfundne Stednavne efter Lunde og Aaer ved deres
Boliger..."
[En systematisk gennemgang af kirkebøgerne fra Østrup i Lassens embedstid er
planlagt som evt. udløber af dette hefte].
27

7. Rasmus Knudsen Yndgaards efterkommere
Anna Petrine Kirstine Pedersen & Rasmus Knudsen Yndgaard, gift 24 oktober
1899
28

8. Knud Knudsen Yndgaards efterkommere
Karoline Annine Rasmusssen & Knud Knudsen Yndgaard, gift 19. november
1902
29

5. ‘Amerikanerne’
Yndgaard-brødrenes mor, Maren Kirstine Knudsdatter havde to ældre og en yngre
broder. Hendes bror: Rasmus Knudsen Gudskov, f. 1836 , der blev enkemand 7
august 1898 efter ægteskab med Johanne Marie Hansen, boende i Klintebjerg,
udvandrede til RACINE, WISCONSIN allerede i november 1898 - som 62-årig!
Hans tre sønner fulgte efter i 1900/1901: Hans Knudsen, Knud Karl Marius Knudsen
og Rasmus Andreas Knudsen. Selv er Rs. Knudsen Gudskov åbenbart vendt hjem
igen; han dør i 1917 og bliver begravet på Skeby kirkegård. (Racine er 4.største by
i Wisconsin, beliggende nord-vest for Chicago ved Lake Michigan). De tre sønner
var tømrere. Denne amerikanske gren vil blive forsøgt sporet; der findes en del med
efternavnet Knudsen i Racine stadigvæk.
30