I sandhedens tjeneste - Siriusmedia

4
Barndom og ungdom
Den 18. juni 1815 besejredes den franske kejser Napoleon
af de engelske og tyske tropper i det berømte slag
ved den belgiske landsby Waterloo. Samme dag blev
der i Sverige født en lille dreng, som fik navnet Theodosius
Swane. Denne lille dreng var mig. Mit fornavn blev
bestemt af min fader Biskop Swane fra Lund, idet
jeg var hans første og eneste søn. I en sand lykkerus over
min fødsel mente han, at jeg var en gave fra GUD. Han
påstod nemlig, at Theodosius betød ”Gaven fra GUD”,
men jeg fandt senere ud af, at Theodosius var en
romersk kejser fra det erde århundrede. Han havde
tilnavnet ”Den store”, og det fik han fordi han indførte
kristendommen som statsreligion i hele det romerske rige.
Derfor var min far en stor beundrer af ham, og så skulle
jeg så resten af livet trækkes med det grimme navn. Så
snart jeg kunne tale, kaldte jeg mig selv ”Theo”. Min far
blev vred over det, men lod det passere, da det var nemmere
at råbe ”Theo – din skarnsknægt – hvor er du?”
Min fødsel tog hårdt på min mor, da hun havde lidt et
stort blodtab. I forvejen var hun en svagelig kvinde, og i
løbet af et års tid blev hun svagere og svagere indtil hun
på min 1.års fødselsdag faldt besvimet om og aldrig mere
kom til bevidsthed igen. Min far sørgede over hende og
holdt aldrig helt op med at tænke på hende. For ham var
det udelukket med en ny ægtefælle, skønt han på det
tidspunkt stadig var i sin manddoms fulde kra.
For mig betød hendes bortgang ikke så meget, for
allerede dagen eer min fødsel blev der ansat en amme,
som jeg diede hos, og som tog sig af mig i det daglige.
Derfor husker jeg hende kun fra billeder, og det som
blev fortalt om hende. Jeg blev tæt knyet til min amme,
for det var jo hende, som sørgede for, at jeg fik mad og