Projekt: Borgeren du møder. - Lisegaarden

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Projekt: Borgeren du møder.
Emne: Dyssocial personlighedsforstyrrelser: psykopati.
Hvad er dyssocial personlighedsforstyrrelse:
Det er en personlighedsforstyrrelse, hvor man har svært ved at omgås andre mennesker på
”normale” vilkår. Det er mennesker, som er:
- Impulsstyret
- Lav frustrationstærskel – fører til angst og frustrationer
- Charmerende og livlige, har let ved at skabe kontakter
- Selvcentret
- Manglende empati
- Oftest social uansvarlig
- ofte svigter økonomiske forpligtelser
- Svært ved at vende blikket indad
- Svært ved at indordne sig samfundets normer og regler.
- Har oftest et misbrug ved siden af
Hvorfor får man dyssocial personlighedsforstyrrelse:
Psykopati stammer oftest af arv og miljø, mange med dyssocial personlighedsforstyrrelser kommer
fra hjem, hvor forholdende var meget dårlige. Forældrene var f.eks. alkoholiserede, og i nogle
tilfælde også kriminelle. Forældrene har været meget ustabile og upålidelige. Barnet har derfor
manglet en stabil person at lære og udvikle sig hos, som er med til at barnet udvikler et sundt
overjeg. En skade af bestemte dele af hjernen, kan også medføre psykopati, eller træk deraf. En
beskadigelse af frontallapper i hjernen kan ligeledes medføre træk.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Teoretiker:
Bowlby: Med hans tilknytnings teorier. Stern: Det kompetente barn. Magret Mahler: Med hendes
opjekt relation. Sigmund freud: Psykoanalyse og jeg’et. Cullberg: Hans teori om psykopati,(er også
kendt for krise teorier)
Medicin: Tegretol og andre lægemidler mod epilepsi kan af og til virke mod en adfærd, præget af
lav frustrationstærskel og tendens til aggression.
Der er også mulighed for at Litium, som bruges til at forebygge mani eller depression, kan virke.
Men begge behandlinger kræver at man tager medicinen fuldstændig som planlagt, og at man
regelmæssigt får taget en blodprøve som bl.a. viser indholdet af medicin i blodet. Ellers får man
enten for meget medicin, og så får man en forgiftning, eller også får man for lidt, og så virker det
ikke. Behandlingen er derfor vanskelig at gennemføre hvis man ikke selv prioriterer den meget
højt.
Nogle enkelte har glæde af at få behandling med vanedannende nervemedicin, benzodiazepiner,
men på grund af at man har den lave tolerance for frustration, har man stor risiko for at komme
ud i et misbrug.
Tegretol:
Bliver brugt ved abstinenssymptomer.
Læs bivirkninger der er mange, interaktioner m.m.
OBS: Let risiko for selvmordstanker eller adfærd.
Litium:
Bliver brugt terapeutisk ved mani. Forbyggende over for maniske og depressive tilbagefald.
Læs bivirkninger der er mange, interaktioner m.m.
Benzodiazepiner:
Har ingen selvstændigt effekt, men binder sig til specifikke receptorer i hjernen, de såkaldte GABA
– A receptorer, som er lokaliseret til chloridional - komplekset. De formidler effekten af en lang
række medikamenter, der anvendes i behandling med angst, søvnløshed og kramper. GABBA-A er
den primære transmitter i dette receptorkomplekset, der åbner chloridkanalen og fremkalder den
neuronale hæmning, der ligger bag den terapeutiske effekt.
Læs bivirkninger der er mange, interaktioner m.m.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Tænke:
Hvilken borger vil jeg møde i praktikken?
Vi skal på R2 samt R3, som er retspsykiatris afsnit i Risskov, Århus, som har mellem 16 og 18
pladser.
Borgere vi møder i vores praktik er mennesker som er særligt behandlingskrævende og
udadreagerende, hvoraf flertallet har en dom til anbringelse eller behandling på hospital, samt til
udredning for eventuel diagnose. Det kan være patienter med skizofreni,
personlighedsforstyrrelser, dobbelt diagnoser og misbrugs problematikker.
Afsnittene arbejder miljøterapeutisk på et psykodynamisk grundlag, dialog, dygtighed og
dristighed. Der er stor opmærksomhed på at implementere nye behandlingsformer, blandt andet
psykoedukation og social færdighedstræning. Behandling mod misbrug udvikles i stor grad. R3 er
derudover et afsnit kun for Grønlændere, som har begået noget kriminelt i Grønland, med følge af
en psykisk lidelse.
Hvad har jeg brug for at forberede mig til i mødet med denne borger?
Vi har som SSA mange kompetencer vi skal bruge under mødet med den dyssociale borger, vi skal i
første omgang have en viden om borgeren, den psykiske lidelse, borgerens livshistorie. Vi skal vide
hvordan vi omgås, støtter og vejleder borgeren på bedste vis. Vi skal kunne observere mulige
forandringer i forhold til ændringer i adfærd, medicin bivirkninger og virkning af medicin. Vi skal
kunne tilrettelægge aktiviteter der er tilpasset den enkelte borger og han/hendes ressourcer. Vi
skal møde borger der hvor han er og på bedste vis bevare hans identitet, håb og giver ham en
følelse af mening. Vi skal motivere i et tilpasset niveau. vi skal have viden om netværk, relationer,
miljø i opvæksten, for at kunne arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende og skabe
motivation, håb og relationer. Vi skal kunne være professionelle, og ikke blive følelsmæssig
påvirket i vores arbejde. Vi skal kunne sætte grænser.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Kompetencer, som vi skal udvikle:
Vi skal under vores uddannelse og i kommende arbejde danne vores identitet og skabe
kompetencer som social og sundhedsassistent. Vi skal oparbejde kompetencer indenfor
psykiatriens felt og vide hvordan vi arbejder støttende med mennesker som har en
personlighedsforstyrrelser, herunder de jeg-støttende principper. Vi skal have fokus på vores
kommunikation og vores verbale og nonverbale sprog. Vi skal opsøge viden om containing og
recovery, samt kognitivterapi. Vi skal vide hvordan man skaber en god kontakt med borgeren med
sindslidelse, og hvordan man kan bruge miljøterapi med henblik på den enkelte borger. I alt vores
arbejde og omgang med den sindslidende, skal vi tænke forskellighed og hensyn til den enkelte.
Vi skal i mødet med borgeren kunne anvende relevant sygepleje til patienter med psykopati, vi ved
at de har et svagt jeg, og vi skal derfor arbejde med de jegstøttende principper. Vi skal være
grænsesættende i vores kommunikation, f.eks. med understøttende brug af girafsproget, da en
patient med psykopati altid vil mene at det er omgivelserne der skal ændres og ikke ham.
Grænsesætning kan også være en tryghed og man kan derigennem både give han anerkendelse og
kontinuitet. Der skal være enighed mellem kollegaer og ledelse omkring arbejdsmetoder og
grænsesætning. Vi skal skabe kontinuitet og regelmæssighed, både for at lindre deres angst og
bruge den energi de bruge på angsten, til at udnytte deres ressourcer. Kontinuitet kan vi
eksempelvis skabe gennem kontakperson ordningen, dette giver tryghed, tillid og kontinuitet. Vi
kan i mødet med borgeren bruge vores viden om kognitiv terapi, som er et redskab til at ændre de
negative tanker hos den sindslidende, til positive tanker og derigennem opnå en bedring. Det er
en terapi gennem samtale, hvor patienten ikke får svarende af en psykiater, men selv er med til at
se og finde muligheder for ændringer, i samarbejde med fagpersonale. Dette kan for den
sindslidende give en følelse af mening og en bedring i hans livskvalitet, derudover kan det give
selvværd og selvtillid for borgeren, da det er ham selv der kommer med løsninger og ikke bare
noget han har fået besked på.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Jeg-støttende principper:
Sigmund Freud: Ægget.
Liv Strand: De jeg støttende principper, (det moderlige og faderlige)
Jeg støttende principper bruges meget i samarbejde med den sindslidende, der har et svagt jeg. Da
dette sigter sig på at bedre det svage jeg.
Men når man arbejder med jeg-støttende principper, er det vigtigt at vide, at der er et moderlig og
faderligt princip.
Det moderlige giver barnet lov til at være til, lader det vokse og udfordre sig uden indblanden.
Dette er en forudsætning for at et liv kan udvikle sig.
Det faderlige princip giver skubbet ud i verden, det at turde tage chancer. Det indeholder kravet
om at udvikle sig, blive selvstændig og kunne påvirke sine omgivelser.
Ved kontinuitet og regelmæssighed er trofasthed og at der kommer så få forskellige mennesker
ind i den sindslidendes liv, skabe en fast rutine og vise du er pålidelig og overholder de aftaler i
har. Her er det det moderlige princip, som kommer frem, fordi vi som SSA er forudsigelig, skaber

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
struktur, og tager imod afvigelser og de prøvelser, som den sindslidende forsøger med. Da
hverdagen ofte er kaotisk og forvirrende, fordi den dyssociale er så impulsstyret.
Ved grænser og nærhed handler det om at være god til at læse andres grænser og behov for
nærhed, og også at være klar over, hvor ens egne grænser går. Mange dyssociale mennesker, som
er meget impulsstyret kan have svært ved, at finde andres grænser, og det er derfor vigtigt, at
man hjælper den sindslidende med at finde grænserne, og sige stop, når grænsen er nået. Men
også at hjælpe med nærheden, at selvom vi har en grænse, så er der også behov for nærhed. At
man er der, og dermed skabe en tillid. Der skal være en balance mellem grænse og nærhed.
Grænsesætning er en aktiv handling, der med et terapeutisk sigte og terapeutisk måde markere, at
her er et yderpunkt, som ikke må overskrides. Det er der hvor personalet sætter en grænser for
den sindslidende, kan han undgå at foretage sig noget uhensigtsmæssigt. Særligt dyssociale
mennesker, som er enormt impulsstyret, har svært ved at finde ud af, hvor grænserne for, hvad
der er hensigtsmæssigt og hvad der ikke er, det er også derfor disse ofte er på kant med loven.
Derfor er det vigtigt at man som personale hjælper den sindslidende med at sætte grænser, og
snakke om, hvor grænsen sættes.
Skærmning handler om, at den sindslidende opholder sig i en bestemt afdeling med overvågning.
Det bruges ved mennesker med stærk angst eller den meget impulsstyret sindslidende. Meningen
med skærmningen er at mindske indtrykkene, så man mindsker det, som den sindslidende er
meget ramt af. Her er det moderlige princip i højsæde, at man lader den sindslidende gøre sine
prøvelser.
Containing handler om at kunne rumme den sindslidende, at man rummer deres skyldsfølelse for
dem et stykke tid, mens de bearbejder dem, og derefter lader overtage dem igen, så de kan leve
med det, som de nu har gjort.
Realitetsorientering er, at man orienterer om den virkelighed, som egentlig er. At det kan godt
være at den sindslidende oplever virkeligheden på en måde, og at man anerkender, at den
sindslidende oplever det på den måde, men at personalet oplever virkeligheden på en anden
måde. Eks. At den dyssociale oplever, at grunden til at denne er indlagt på den lukkede afdeling, er

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
fordi han har gjort sådan og sådan, fordi hele verden var i mod ham. At man så fortæller, at man
forstår, at han ser det sådan, men at verden altså ikke var imod ham.
Verbalisering er at man hjælper den sindslidende at få sat ord på/at udtrykke det som oplevers. Da
det ofte kan være svært, når hovedet er fyldt med kaos og forvirring, her skal vi som ssa´er ind og
støtte og evt. stille nogle hv-spørgsmål. Som hvordan har du det?
Pædagogisk tilnærmning: handler om at udvikle ressourcerne hos den sindslidende, der spiller
både undervisning og vejledning ind og man er en rolle model for den sindslidende. Dette er det
faderlige princip, hvor man ligesom skubber den sindslidende ud i nye udfordringer, så han kan
udvikle sig.
Motivation og stimulering handler om, at man skal hjælpe den sindslidende med at motivere og
stimulere motivationen, da de ofte er passive. Det er dyssociale dog ikke, hvis de først får en ide,
som de synes er fantastisk er de gode til selv at være motiverende, indtil de oplever, at det ikke
lige går, som de ønsker, så mister de motivationen, og begiver sig ud i et nyt projekt. Her vil det
handle om, at hjælpe med at en realistisk ide, som de har fået, og så at bevare motivationen, også
selvom det ikke lige lykkes i første omgang, at fuldfører projektet.
Mange sindslidende har brug for praktisk hjælp, når de har indre uro og kaos, derfor kan det være
en god ide med at aktivere i ADL, som at handle ind, vaske tøj, rengøring osv.
Recovery er at komme sig fra sin sindslidelse. Der er mange måder at komme sig på, og at komme
sig er meget individuelt. Det kan f.eks. være at komme sig helt, så man ikke længere har nogen
lidelser eller nogle symptomer, og det ikke kommer tilbage. Man kan komme sig socialt, så man
stadig har symptomerne, men lærer at leve et godt liv med sin sindslidende
En recovery process forløber sig over længere tid, og det er vigtigt at det er med små skridt mod
sejre, da det styrker selvtilliden, og dermed giver motivation til nye skridt og nye sejrer. Der skal
tages udgangspunkt i den sindslidendes oplevelse af at komme sig. Er der følelse at håb for
recovery er det rigtig godt, men ofte vil det også hedde 3 skridt frem og 2 tilbage.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Recovery-processens faktorer:
Håb: at have og give den sindslidende håbet om, at kunne komme sig. Uden håb er der ingen
motivation. Det handler så om at definere, hvad et vil sige, at komme sig, at det handler om, at
komme sig socialt og dermed at kunne leve med sine symptomer og sygdom. Så man ikke ender
med at lyve for den sindslidende
Det hele menneske: at se det hele menneske bagved sindslidelsen, så man ikke kun ser
sindslidelsen men også personen bagved.
Sociale relationer: at den sindslidende har/får nogle sociale relationer, da alt viser, at når man har
nogle at snakke med så kommer man sig hurtigere, derfor handler det om, at støtte op om, at
bevare eller skabe nye relationer.
Beskæftigelse: at den sindslidende har noget at stå op til, så de også føler, at der er behov for
dem, at der bliver stillet nogle krav til dem. Så den sindslidende ikke bare skal sidde og glo ud i
luften.
Viden om egen sindslidelse: at den sindslidende ved, hvad denne fejler, har kendskab til sin
sygdom, og dermed har en forståelse for, hvad der sker med denne i psykoser, og evt. kan nå at
fange symptomerne inden de bliver til psykoser.
Lav psykofarmaka-dosis: rigtig mange psykofarmaka har bivirkninger, derfor er det vigtigt, hvis
man kan trappe ned på det område, når den lidende ikke har en psykose.
Egen indsats: altså at den sindslidende selv gør en indsats for at komme sig, for vi kan ikke gøre
det hele for denne, hvis den ikke selv vil hjælpe til og ønsker det.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Maslows behovspyramide:
vækstbehov
mangelbehov
Menneskets behov:
Når man snakker om Maslows behovspyramide, skal man forstå den således, at mennesket har
behov for at få dækket de 5 behov. Man starter fra bunden af, når det er dækket stiger behovet
for nye ting, og så fremdeles.
Personer med dyssociale personlighedsforstyrrelser har meget svært ved at få dækket deres
behov efter de fysiske behov. Fordi deres jeg er svagt, og de er meget impulsstyret.
I arbejdet med recovery- principperne går man ind og hjælper den dyssociale med at arbejde med
at få dækket nogle af behovene.
Det gøres bla. ved arbejdet med de sociale relationer, hvor du hjælper den dyssociale med at
skabe et netværk, og dermed at få dækket socialbehovet. Ved beskæftigelse, at der er nogle faste
rammer, noget fast at stå op til og evt. en indtægt. Viden om egen sindslidelse og egen indsats er
selvværdsbehovet, som dækkes, ved at du har ansvar for at gøre noget ved, at du kan få det
bedre, og kan leve med din sygdom.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
At arbejde støttende og aktiverende:
Miljøterapi:
Miljøet bruges terapeutisk, omgivelserne bruges til at støtte borgerens rehabiliteringsproces. Det
er realitets – og aktivitetsbetonet (hvordan er miljøet, hvor er patienten psykisk mht. ressourcer).
Formålet med miljøterapi er en lindring af symptomer, styrkelse af jeg - funktionerne, og en
forbedring af det psykiske og sociale funktionsniveau.
Aktiviteterne skal bidrage til: Sikkerhed, Struktur, Støtte, Socialisering og Selvforståelse. Det
motiverer patienten til at udvikle sin egenomsorg, såvel som at sine sociale kompetencer og
selvforståelse.
Kognitiv Miljøterapi:
Centrale begreber i den kognitive terapi er tanker, følelser, krop og adfærd. Skema, leveregler og
automatiske tanker er de 3 former, der skelnes mellem i tanker. Det er en behandling, hvor
patienten træner sine sociale færdigheder i form af gruppebehandling. En persons opfattelse af
verden afhænger af kognitionen (tanker, ideer og forestillinger). At vende en negativ
tankemønstrer / handlemønstre til en positiv mønstre.
Fysisk aktivitet i hospital psykiatrien:
Da fysiske aktivitet har en positiv effekt på mennesker med en psykisklidelse, er det vigtigt at
tænke og igangsætte fysisk aktivitet.
Når man planlægger en aktivitet skal man tænke på borgernes ressourcer:
Hvordan er jeget?
Patienter som er jeg-svag:
Meget struktur det vil sige: Kendte aktiviteter og stor forudsigelighed for patienterne, fast
gennemgående aktiviteter eller program, få deltager, fast lokalitet, kort tidsrum/er fortalt på
forhånd, samme redskaber hver gang, kun musik hvis aftalt, høj grad af styring fra personale.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Patienter med mere jeg-styrke:
Mindre struktur: Blanding af nye og kendte aktiviteter, gerne skiftende aktiviteter/program, flere
deltager måske en åben gruppe, lokalitet kan skifte, længer tidsrum/kan skifte/være fleksibel,
skiftende redskaber, musik efter formål og deltagernes smag, evt. delvist styret af patienter.
Motivation:
Betyde parathed til handling, og tager udgangspunkt i vilje, vaner og udøvelseskapacitet. Der hører
fem faser til, når man vil forandre en vane/handlingsmønstre: Før overvejelse, overvejelse,
forberedelse, handling, vedligeholdelse. i .
Recovery:
At mennesker med en alvorlig sindslidelse kan skabe et meningsfuldt liv, idet man genoptager
personlige, sociale og erhvervsmæssige aktiviteter og dermed forbedrer livskvaliteten. Det
centrale tema i recovery-processen er: Boligforhold, beskæftigelse, uddannelse, deltagelse i
samfundslivet og fritidsaktiviteter.
Opgaven af social - og sundhedsassistenterer: at skabe håb, være kreativ, yde omsorg og være
realistisk.
ii
Hvilke muligheder er der på stedet, for at kan udøve aktiviteter, kognitiv og fysisk?
Der er mange muligheder på stedet, såvel til kognitive aktiviteter, men også til fysiske aktiviteter.
Men det handler også om, hvilke restrektioner patienten har. Vi har brug for kreativitet, hvis
borgeren ikke må forlade afdelingen.
Mulighederne: søg på internettet, informationer på arbejdspladsen/ afdelingen osv..
Restrektioner: Informationer på stedet/afdelingen når man begynder med at arbejde omkring
borgeren.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Kommunikation med en person med en sindslidelse.
Når man møder mennesker, der har en psykisk sygdom, er det vigtigt at huske, at man ikke taler
med "sygdommen", men med et menneske med en unik personlighed som alle andre. Han/hun
lider blot af en sygdom, der påvirker hans/hendes måde at opfatte omverdenen på, såvel som at
han/hun kan have en anderledes adfærd end andre. Man skal være observerende og kunne
opfange ændringer i deres hverdag. Man skal huske på at kommunikation også er at lytte.
Kommunikation er et middel til at skabe kontakt, kommunikation betyder egentlig ”at bevæge sig
sammen”, det tegner et godt billede af hvad kommunikation egentlig er. Mennesker kan aldrig
undgå at kommunikere, når vi er sammen med andre. Enten bevist eller ubevist udsender vi
signaler som andre fortolker og prøver at forstå.
Verbal og nonverbal kommunikation:
Nonverbal kommunikation udgør ca. 75 % af vores kommunikation og foregår via de kropslige
signaler. Det består af kropsholdning, mimik, øjenkontakt, stemmeføring, tonefald, udseende,
påklædning og fysisk kontakt. Mange sindslidende føler det angstprovokerende med fysisk
kontakt, selv øjenkontakt kan være svært for dem. Men for andre kan fysisk kontakt også være
med til at skabe en tryghed. Man må gå forsigtig til værks og føle på hvert enkelt menneske hvad
de har brug for. Vi må bruge vores instinkter og observationer, til at tilpasse vores kommunikation.
Verbal kommunikation er via vores tale og skrift.
Kongruent kommunikation er når der er en overensstemmelse mellem den nonverbale og verbale
kommunikation, når vi siger det samme med kropssproget og ordene. Denne kommunikation er
væsentlig når vi vil skabe og opretholde en kommunikation med den sindslidende, da det signalere
at man er oprigtig, troværdig og en ærlig person. Inkongruent kommunikation er når der en
uoverensstemmelse i det nonverbale og verbale sprog, det kan skabe stor forvirring og usikkerhed
i samtalen med den sindslidende og forværre angsten og det psykiske kaos. Ironi er en form for
kommunikation hvor der ikke er overensstemmelse mellem det verbale og nonverbale sprog, man
siger et, men det modsatte kommer til udtryk i kropssproget. Ironi kan skabe en stor usikkerhed
hos den sindslidende, selvom det var ment med humor.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
I kommunikation er det vigtig at:
Vis den anden respekt
Vær naturlig og imødekommende
Aktiv lytning
Inddrag personen i beslutninger med hensyntagen til hans/hendes ressourcer
Stil kun realistiske krav
Lyt og være tålmodig
Vær rummelig
Vær nærværende
Udtryk dig enkelt, klart og direkte
Vær ærlig og åben omkring rammerne for samtalen
Spørg ind til det, som du ikke forstår.
Signaler ro, overblik og stabilitet
Undgå som udgangspunkt fysisk kontakt
Gå ikke ind i at diskutere vrangforestillinger
Lav klare aftaler
En ledsager er en god idé
Lad personen tale med den samme medarbejder ved henvendelser
Vær opmærksom på borgerens behov - også selvom han/hun ikke selv er det

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Kontakt med den sindslidende.
At skabe kontakt med en med psykopati, kan være svært da de mener omverdenen er skyld i alt
og at det er omverden skal ændres ikke ham. Tillid og kommunikation er nøgleordene i det at
skabe en god kontakt, tillid er at man har tillid til sig selv og til at andre vil en det godt. Det er vigtig
i vores arbejde med den sindslidende at skabe en tillidsfuld relation i samarbejdet med den
sindslidende, som kan udgøre en sikker base for samarbejdet. Man skaber tillid gennem
kommunikationen, gennem samtalen og aktiv lytning. Man skal gøre sig fortjent til den
sindslidendes tillid ved at være forudsigelig og stabil. Der er to former for kontakt, formel og
følelsesmæssig kontakt. Den formelle er forholdsvis overfladisk og neutral og involvere ikke
følelser. Det er en kontakt form der ofte ikke volder den sindslidende problemer. Følelsesmæssig
kontakt eller emotionel kontakt vil sige at man involvere sig i den andens følelser, dvs. man
indlever sig i den anden og viser sit engagement ved at prøve at forstå den andens følelser. Det er
ofte svært for den sindslidende at holde kontakt, så denne kontaktform kan skabe problemer. Vi
skal respektere den sindslidendes grænser og ikke påtvinge kontakt den sindslidende ikke er parat
til.
Tvang og magt anvendelse ifbl. Med dyssociale:
I det danske samfund er selvbestemmelsesretten central. Der er to love, der giver lovmæssigt ret
til tvang og magtanvendelse i visse situationer. Disse to love er serviceloven og psykiatriloven.
Disse love er lavet sådan, at det som står i dem er tillad, og står det ikke i loven, så er det ikke
tilladt.
Serviceloven kapitel 24 fastsætter reglerne for magtanvendelse overfor børn, unge og voksne:
- Med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne
- Som modtager hjælp samt socialpædagogisk bistand efter serviceloven og
- Som ikke samtykker i den foranstaltning, man overvejer at påbegynde.
Kravet om nedsat psykisk funktion betyder, at der skal være den fornødne dokumentation for den
nedsatte psykiske funktionsevne.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Man skal altid have forsøgt at opnå et samtykke, altså at få den sindslinde til frivilligt at medvirke.
Magten skal være ud fra mindsteindgrebsprincippet og så skånsomt og kortvarigt som muligt.
Der kan ansøges hos det sociale nævn til 5 typer indgreb i selvbestemmelsesretten:
- Alarm, pejlesystemer og særlige døråbnere.
- Fastholdelse
- Tilbageholdelse i bolig
- Anvendelse af beskyttelsesmidler
- Optagelse i særlige boligtilbud uden samtykke
Det er ikke altid man har ansøgt om tilladelse til magtanvendelsen, inden man skal bruge den. Der
kan opstå situationer, hvor man er nød til at gribe ind med det samme, det kaldes for nødværge.
Eks. At den lidende er ude og gå med kontaktpersonen, og går ude på vejen, hvor der kommer en
bil, så skal man gribe ind. Dette skal dog registres indenfor 24 timer, og der skal være en
fyldestegørende beskrivelse af forløbet.
Selvbestemmelsesretten gælder også for dem, som lider af en psykisk lidelse. Det kan dog være
nødvendigt at bruge tvang overfor en patient i psykiatrien. Til eks at tvinge en person i
behandling, fiksere vedkommende eller tvangsindlægge denne. Der er i psykiatriloven beskrevet,
hvilke tvangsforanstaltninger, som er tilladt, hvilke forhold, som der skal være overholdt for at
foranstaltningerne er lovlige.
Loven om anvendelse af tvang i psykiatrien gælder kun ved indlæggelse, ophold og behandling
på psykiatrisk afdelinger. Man må altså ikke bruge tvangforanstaltninger efter denne lov på
væresteder eller botilbud i kommunerne.
Loven definerer tvang, som alt det der ikke er givet informeret samtykke til. Det er personalet, i
sidste ende overlægens ansvar at der så vidt muligt undgås at bruge tvang, og der skal tilbydes
patienten en eller flere samtaler efter tvangsforanstaltningen.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
Følgende tvangsforanstaltninger er mulige at anvende iflg. Psykiatriloven:
- Tvangsindlæggelse og tilbageholdelse
- Tvangsbehandling
- Fiksering (tvangs- og beskyttelsesfiksering)
- Personlig alarm- og pejlesystemer og særlige døråbnere
- Personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingen
- Personlig hygiejne under anvendelse af tvang
- Undersøgelse og beslaglæggelse.
Det skal skrives ned i afdelingens tvangsprotokol, når man anvender tvang eller frihedsberøvelse. .
I tvangsprotokollen skal der stå, hvad er sket og hvorfor det skete. Undtagen ved tvang under
hygiejne og undersøgelse, samt beslaglæggelse af genstande.
For at sikre patientens retsikkerhed skal en patient tildeles en rådgiver i forbindelse med udførslen
af tvang mod patienten. Rådgiveren skal vejlede og rådgive patienten i alt, hvad der har at gøre
med indlæggelsen, ophold og behandlingen. Ved eks at hjælpe med rådgivning til klager.
Det er statsforvaltningen, der ansætter patientrådgiveren.

Projekt arbejde skole 2. Gitte, Heike og Chalotte.
SSA Nov. 10. D. 02.09.11
i se side 141-144 i kultur og aktivitets bog
ii Principperne se side 106 i kultur og aktivitetsbog.
Social færdighedstraining se side 111 i kultur og aktivitetesbog.