Hypertensiv encephalopati

Indhold 

Akutlægernes arbejde 

Funktioner 

Samarbejde med andre afdelingers læger. 

Transporter 

Døgnsekretariatet 

Vejledning for Skadeambulatorium 

(ORTS) 

Udskrivelser og epikriser 

Røntgenafdelingen 

Udfyldelse af politiattester 

Dødsfald og -attester i Akutafdelingen eller 

skadestuen 

Tvang 

Brand 

De første 5 minutter 

Information-måling-handling 

Glasgow Coma Scale 

Vitalværdi scoring 

Tolkning af A-gas 

Kortfattet EKG-vejledning 

EKG-grundprincipper: 

EKGèts anatomi: 

Systematisk EKG-analyse 

Vedrørende grenblok (QRS > 120 ms) 

Vedrørende iskæmi 

B symptomer 

C symptomer 

Den første time/gennemgang 

Observationsniveau 

Kardiologi 

Bradykardi 

Takykardi 

Atrieflimren og –Flagren 

Højtryks-lungeødem 

Kardiogent shock 

Hypertension og hypertensiv krise 

Aortadissektion (thorakal) 

AKS obs pro 

Lipotymi/synkope 

Statinbehandling 

Behandling af hjertestop 

Defibrillering med Zoll-defibrillator 

Ekstern pacing (Zoll) 

Intern medicin 

Abstinensbehandling 

Anafylaktisk reaktion og –shock 

Antibiotika oversigt. 

Apoplexi 

Binyrebarkinsufficiens 

DIC og TMA 

DVT 

Dykkersyge 

Dysreguleret AK behandling 

Erysipelas 

Febrilia obs causa 

Gastroenteritis acuta 

Hyperkaliæmi 

Hypoglucæmi 

Ketoacidose 

KOL/Astma 

Kramper 

Lungeemboli 

Malaria 

Meningitis purulenta 

Paracetamol forgiftning 

Pneumoni 

Pyelonefritis acuta 

Sepsis 

Subarachnoidal blødning 

Væske- elektrolytbehandling 

Organkirurgi 

Akut abdomen 

Appendicitis acuta 

Cholecystitis acuta 

Diverticulitis 

Hernier 

Ileus 

Nefrolithiasis 

Pancreatitis acuta 

Perianale abscesser 

Øvre GI-blødning 

Karkirurgi 

Abdominalt aortaaneurisme 

AV-dialyse access 

Kritisk perifer iskæmi 

Gynækologi 

Mavesmerter hos gravide 

Ekstrauterin graviditet 

Præklampsi/HELLP 

Abruptio placentae

Akut instruks Akutafdelingen - Kolding Sygehus 

Forord 

hjem 

Nærværende vejledning er ment som et let tilgængeligt værktøj, til støtte 

for den daglige håndtering af akutte patienter. Den første del vedrører 

generelle forhold, incl. basale principper for modtagelse af akutte patienter 

samt praktiske forhold. Herefter følger korte instrukser for en række af de 

hyppigste tilstande, der ses i det akutte arbejde. 

Vejledningen referer principielt til gældende instrukser for de forskellige 

specialafdelinger, som findes på Sygehus Lillebælt`s infonet. Vejledningen 

er kortfattet, og er tænkt som en huske- og inspirationsliste vedrørende den 

kliniske præsentation af de hyppigste tilstande, samt som guide til 

iværksættelse af den initiale udredning og behandling af disse. 

Vejledningen er således ikke nødvendigvis udtømmende. 

Nærværende udgave er 2. version. En række instrukser opdaterede. En del 

nye er kommet til, heriblandt vejledning vedrørende anvendelse af tvang, 

brandinstruks samt EKG-vejledning. Endelig er der tilføjet instrukser for 

flere akutte gynækologisk/obstetriske tilstande. 

Akutinstruksen opdateres ca. hvert halve år. Vi modtager meget gerne 

forslag til ændringer/rettelser, ris og ros! 

Kolding, november 2011 

Peter Bisgaard Stæhr, klinikchef, overlæge, lektor PhD 

Christian Backer Mogensen, ledende overlæge PhD 

Erik Zimmermann-Nielsen, overlæge PhD 

2.udg. 011111 

2


Akutlægernes arbejde 

hjem 

Funktioner 

hjem 

Modtagelægen, kalder 3565: er primært i modtageområdet. Kaldes til 

hjertestop. 

Skadelægen, kalder 7632: er primært i skadeområdet. Kaldes til traumer. 

8-16 lægen, kalder 7856 og kalder 3568: er både i modtage- og 

skadeområde afhængigt af behov. Begynder med medicinsk stuegang. 

Stuegangslægen, kalder 3566: stuegang på medicinske patienter i FAM 

Ambulatorielægen, kalder 7600: i skadeambulatoriet 

Akut-speciallæge (kl 8-16.15 ma-fredag), kalder 3567 

Kaldes til alle røde og orange patienter, superviserer yngre læger, har 

overblikket over nye akutte patienter, hjælper med at afvikle kø, leder 

konference kl. 16. 

Samarbejde med andre afdelingers læger. 

Der vil i vagterne være 2-3 Akutlæger og 1 mellemvagt fra organ- 

kirurgisk-, medicinsk og ortopædkirurgisk afdeling. Dette vagthold har en 

lang række funktioner, som de tilsammen skal dække. For at vagten kan 

afvikles bedst muligt, gælder følgende retningslinier for samarbejdet: 

1. Akutlægerne modtager patienterne til indlæggelse, herunder 

journalskrivning, og behandler skadepatienter. 

2. Hvis Akutlægerne ikke kan følge med, tilkalder de assistance fra 

specialernes mellemvagter til journalskrivning eller skadearbejde på 

følgende måde: 

- det speciales mellemvagt, hvis patienter hober sig op anmodes først om 

hjælp. 

- hvis mellemvagten er optaget af operation eller andre presserende 

opgaver, tilkaldes en mellemvagt fra et andet speciale, som også har 

patienter, der venter. 

- Akutlægerne vurderer selv, hvornår de har brug for assistance. 

NB: specialernes mellemvagterne modtager og behandler kun patienter 

indlagt i eget speciale. 

2.udg. 011111 

3


Transporter 

hjem 

Lægeledsaget transport skal i videst muligt omfang begrænses til det 

absolut nødvendige, da antallet af læger til rådighed for sygehusets øvrige 

patienter reduceres i transportperioden. Indikationen for lægeledsaget 

transport skal derfor i ethvert tilfælde være helt klar (se Kliniske 

retningslinier for ambulancetransport af patienter i Region Syddanmark). 

Det er Kolding Sygehus` samlede vagtholds fælles ansvar, at transporter 

og lægelig udtynding af vagtlaget ikke giver anledning til unødvendig 

ventetid for andre patienter. Akutafdelingen er forpligtet til at levere en 

læge til lægeledsaget transport af patienter, som er indlagt i 

Akutafdelingen (herunder skadestuen). 

Såfremt arbejdsmængden i Akutafdelingen overstiger de tilbageværende 

lægers kapacitet, skal Akutafdelingens læger først tilkalde 

det speciales mellemvagt, hvis patient har udløst overflytningen og 

dermed udtyndingen af den lægelige kapacitet. Dog skal denne 

mellemvagt kun håndtere eget speciales patienter. 

Hvis arbejdsmængden fortsat overstiger den tilbageværende lægers 

kapacitet, skal Akutafdelingens læger herefter tilkalde det speciales 

mellemvagt, hvis patienter venter på lægelig assistance. 

Husets øvrige afdelinger er forpligtet til at levere en læge til de patienter, 

som skal transporteres fra stamafdelingerne. Patienter, der ligger på 

intensiv afdeling ledsages af en læge fra stamafdelingerne, hvis der ikke 

kræves en anæstesiologisk speciallæge. 

Husets stamafdelinger skal før en transport sikre, at der er en anden 

læge i huset, som overtager transportlægens funktioner, om 

nødvendigt ved at indkalde en læge fra et højere vagtlag. 

Husets øvrige afdelinger kan forespørge om, men ikke kræve, at 

Akutafdelingens læger kan ledsage patienten i vagttiden, hvis det 

skønnes mere hensigtsmæssigt for at afvikle vagtarbejdet i huset. I 

så fald skal Akutlægens arbejdsopgaver overtages af det speciale, 

som har anmodet om transportassistancen. 

2.udg. 011111 

4


Døgnsekretariatet 

hjem 

2.udg. 011111 

Retningslinjer for skrivning af journaler 

Skriveopgaver som udføres i Døgnsekretariatet: 

Skadejournaler for alle afdelinger. 

Akutte indlæggelsesjournaler (i bestemte tidsrum – se nedenfor). 

Døgnsekretærerne skriver ikke stuegang, gennemgang, operationer og 

epikriser eller andre journalnotater på indlagte patienter. 

Hverdage 

Indlæggelsesjournaler på akutte patienter indlagt efter kl. 14.30 

skrives i Døgnsekretariatet. 

Sidste afleveringsfrist er kl. 23.00. 

Weekend og helligdage 

Indlæggelsesjournaler på akutte patienter indlagt efter kl. 8.00 samme 

dag skrives i Døgnsekretariatet. 

Sidste afleveringsfrist er kl. 23.00. 

Lægen skal ringe til Døgnsekretariatet på lokalnr. 2287, så snart journalen 

er dikteret og meddele: 

Patientens cpr.nr. 

Dicom-nr. 

Journaler bedes afleveret løbende. 

5


Vejledning for Skadeambulatorium (ORTS) 

hjem 

Varetager efterbehandlingen af akutte patienter fra skadestuen. 

Åbningstid: mandag, torsdag, fredag fra kl. 8.00 -15.00. 

Onsdag 8.30-15.00. Tirsdag lukket. 

Organisering 

Du kan som FAM-læge forvente, at der mandag, onsdag og fredag vil være 

en FAM-læge og en mellemvagt fra ortopædkirurgerne i 

skadeambulatoriet + 2 sygeplejersker. Torsdag er der en FAM-læge og en 

sygeplejerske. 

Der er tilknyttet to sekretærer til daglig. 

Patienterne tilses efter et tidsmodulsystem og et nummersystem. 

Vejledning i de mest generelle notattyper i skadeambulatoriet. 

Notater i skadeambulatoriet skrives i skadejournal. 

Genoptræningsplan: kan dikteres eller talegenkendes i termen 

genoptræningsplan. Husk alle obligatoriske termer skal udfyldes. 

Sekretæren sender den så elektronisk til kommunen. 

Skriv B (= besked) på mødelisten. 

MR-scanningshenvisning: kan dikteres eller skrives /talegenkendes af 

lægen i røntgenhenvisning. HUSK metalskema (tryk F8-tasten). 

Skriv B på mødelisten for besked til sekretæren. 

Røntgenhenvisning: kan dikteres eller skrives/talegenkendes af lægen. 

Hvis I skriver selv skal dato og tidspunkt anføres under ønsket 

undersøgelse. Hvis I ikke har dato og klokkeslæt bedes I gemme 

henvisningen ved at trykke F3 (gem) til slut i stedet for F12(send) 

Sekretæren vil da indsætte tiderne efterfølgende og sende henvisningen til 

røntgenafdelingen. 

Skriv B på mødelisten for besked til sekretæren. 

2.udg. 011111 

6


Skolekørsel: Besked til sekretæren, så laver hun den. 

hjem 

Henvisning til overlægeambulatoriet/orto: Notatet fungerer som 

henvisning (der skal ikke laves særskilt henvisning). B på mødelisten for 

besked til sekretæren, så sørger hun for en tid til patienten. 

Udeblivelse: Seddel UDEBLEVET udfyldes og afkrydses om pt. skal 

afsluttes eller genindkaldes. Sekretæren sender brev og/eller afslutter 

patienten. 

Alle bilag og mødelisterne lægges, når dagen er slut, i den brune trækasse 

på hylden under printeren. 

Bliver afhentet af sekretæren. 

Sekretærernes tlf. nr. 2379 og 3344. Bærbar 7694. 

Udskrivelser og epikriser 

hjem 

2.udg. 011111 

10.6.2010 /Jytte og Eva. 

Når en patient udskrives fra Akutafdelingen, skal epikrisen dikteres 

samtidig. Hvis epikrisen dikteres med talegenkendelse, så husk at lave et 

”skriv”-notat til sekretærerne, så epikrisen kan blive registreret. Epikrisen 

sendes til godkendelse i det speciale patienten er indlagt - hos den 

overlæge der har haft med patienten at gøre eller som er mest 

hensigtsmæssig. Hvis man telefonisk giver tilladelse til at en patient må 

udskrives, beder man om patientens CPR nummer og dikterer epikrisen 

inden man går hjem. 

7


Røntgenafdelingen 

hjem 

Til kliniske afdelinger på Kolding Sygehus 

VIGTIGT 

Alle undersøgelser, som ønskes foretaget af 

Røntgenafdelingen AKUT i vagten, skal BESTILLES 

TELEFONISK hos vagthavende radiograf på: 

2.udg. 011111 

Vagttelefon: 7781 

Efter forudgående fremsendelse af elektronisk 

henvisning. 

Undersøgelser, som kræver medvirken af en radiolog 

(CT, UL, kar o. lign) skal bestilles FRA LÆGE TIL 

LÆGE. 

Nummeret på vagthavende radiolog oplyses på 

ovennævnte kalder. 

Vagttider på Røntgenafdelingen: 

Mandag til torsdag fra kl. 15.00 til kl. 07.30 

Fredag fra kl. 14.30 til mandag kl. 07.30 

samt helligdage 

Røntgenafdelingen Fredericia og Kolding Sygehuse, Overradiograf René Bengtsen, februar 2009. 

I dagtid: undersøgelser ud over almindelige røntgenbilleder skal aftales 

læge til læge. Dvs. ring til enten CT- eller UL-rummet og få nummeret på 

den radiolog, der laver undersøgelserne. 

8


Udfyldelse af politiattester 

hjem 

Ortopædkirurgisk sekretær får anmodninger om politiattester og lægger 

dem i blå omslag. De bliver lagt i en bakke i diktérrummet i 

Akutafdelingen og derefter i din postpakke. 

Der er vedlagt anmodning om attest, udskrift af skadekort/forløb samt 

afregningsbilag. 

Du skal i løbet af højst et par dage: 

1) Finde selve attesten via nettet på 

http://www.politi.dk/da/borgerservice/blanketter 

2) Scrolle ned i bunden af siden under ”Andre blanketter” og vælge 

”Politiattest (til brug ved friske skadetilfælde).pdf” 

3) Udfylde den elektronisk 

4) Printe og underskrive 

5) Udfylde det vedlagte afregningsbilag med dit navn og adresse, og gerne 

kontonummer. Ud for prisen for ”politiattest” skrives taksten. Der ligger 

en liste med takster i brevbakken med attester, men vær opmærksom på, at 

den reguleres indimellem. 

6) Aflevere eller sende det hele i brun cirkulationskonvolut til 

ortopædkirurgisk sekretær Eva Johansen (K89). 

2.udg. 011111 

9


Dødsfald og -attester i Akutafdelingen eller skadestuen 

hjem 

Når en patient dør i Akutafdelingen. 

En Akutlæge (eller en læge fra specialafdelingen) tilkaldes for at 

konstatere at patienten er død. Der gøres følgende: 

1. i journalen skrives: 

- objektivt (fx st.p. og c. = 0) og dødstidspunkt 

- om der har været kontakt til politi (hvis indiceret) 

- indstilling til obduktion, evt. at familien vil svare senere 

2. side 2 på dødsattesten udfyldes 

3. der laves epikrise på patienten. 

4. evt. kontakte portør, mhp. at få patienten i kapellet. 

Når patienten er kørt i kapellet 

Lægen, der har konstateret patienten død, går enten selv i kapellet efter 

nogle timer eller sikrer sig, at en læge fra næste vagthold gør det. 

I denne forbindelse skal lægen: 

1. notere på tåseddel: tidspunkt for konstatering af sikre dødstegn + 

underskrift + evt. bemærkning om elektroniske implantater 

2. udfylde dødsattestens side 1 elektronisk 

3. kontakte Kapelportøren på tlf. 7525, der kører patienten i kølerummet. 

4. diktere epikrise hvis dette ikke allerede er gjort. 

Når en patient indbringes død: 

Akutlægerne konstaterer at døden er indtruffet, syner, skriver side 1 i 

dødsattesten og beder egen læge udfylde side 2 ved afkrydsning på den 

elektroniske dødsattest. 

Obduktion 

Kræver en helt særlig procedure, læs vejledningen på intranettet og følg 

den grundigt – eller ring til kapelbetjent Poul Erik Matthiesen på 7525. 

2.udg. 011111 

10


Tvang 

hjem 

Tvang må ikke anvendes, før der er gjort, hvad der er muligt for at 

opnå patientens frivillige accept. 

Følgende 2 betingelser skal være opfyldt for at tvangsindlægge og 

- behandle: 

1. Patienten skal være sindssyg eller i en tilstand som kan sidestilles 

hermed (ex. affekt, delir, påvirkning af stoffer/alkohol) 

2. Patienten skal frembyde en nærliggende og væsentlig fare for sig 

selv eller andre (rød tvang) eller udsigten til betydelig og afgørende 

bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet (gul tvang) 

Tvangsindlæggelse på somatisk afdeling: 

Indlæggende læge udfylder ”røde papirer” (beskriv både på hvilken 

måde patienten er sindssyg, og hvori den nærliggende fare eller 

helbredsrisiko består) www.politi.dk indtast søgeord: lægeerklæring 

Psykiatrisk bagvagt kontaktes dagtid på hverdage tlf. 7739, 

uden for dette tidsrum psykiatrisk forvagt tlf. 7779 

Politiet kontaktes og skal forblive ved patienten, til papirerne er 

godkendt 

Vagthavende psykiater skal tilse patienten og oprette de nødvendige 

tvangsprotokoller 

Hvis pt’en i forvejen er indlagt på Akutafdelingen og opfylder kriterierne 

for tvang, behøver politiet ikke at medvirke og det er ej heller nødvendigt 

at de røde papirer sendes til politiet. 

Tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling: 

Samme procedurer som ovenfor, dog skal pt’en med politiets hjælp følges 

over til psykiatrisk afdeling. 

I sjældne tilfælde kan man som akutlæge bliver tilkaldt til psykiatrisk 

skadestue og skrive røde papirer for at tvangsindlægge en patient, da 

psykiaterne ikke selv må tvangsindlægge. 

Tvangsbehandling på somatisk afdeling: 

Hvis betingelser for frihedsberøvelse er opfyldt (tvangsindlagt eller 

tvangstilbageholdt) og pt’en modsætter sig behandling af legemlig 

2.udg. 011111 

11


sygdom, kan pt’en tvangsbehandles, såfremt sygdommen udsætter pt’ens 

liv eller helbred for væsentligt fare. Beslutningen om tvangsbehandling 

skal være truffet af psykiatrisk overlæge (bagvagt) og overlæge (bagvagt) 

på den somatiske afdeling i fællesskab. 

hjem 

2.udg. 011111 

12


Brand 

hjem 

2.udg. 011111 

13


De første 5 minutter 

Information-måling-handling 

hjem 

5 informationer Hvem: alder, køn, tidlige/nuværende væsentlige 

sygdomme og medicin 

Hvad : Hvorfor kommer patienten ? (kontaktårsag) 

Hvor: hjemme, fundet, omstændigheder, ulandsrejse 

Hvordan: hyperakut, akut, langsomt + 

spontant/påvirkning 

Hvor længe: har det stået på ? 

5 målinger BT, P, RF, Sat-O2, GCS 

5 handlinger A: Frie Luftveje: Tungeholder eller nasal airway. 

(ødem pga. anafylaksi: 1 mg adrenalin + 4 ml saltvand 

inhalation på maske over 5 minutter) 

B: Ilt: ved ABCD problemer: < 40 år 94 %, > 40 år 92 

%, KOL 90. Brug nasal ilt, maske med reservoir eller 

ventilation 

C. Venflon og væske: (ikke ved lungeødem): 

isotonisk saltvand (20 ml/kg/1. time) og evt voluven 

(max 50 ml/kg/dg) 

D: Hypoglycæmi korriget: (10-20 % glucose IV) 

E: Krampebehandling- voksne: se instruks 

Ved ABCD problem: altid afsluttes med udvidet A-gas, venflon og ilt. 

2.udg. 011111 

14


Glasgow Coma Scale 

hjem 

HUSK: Ved GCS < 9, overvej intubation i samråd med anæstesien! 

2.udg. 011111 

15


Vitalværdi scoring 

hjem 

2.udg. 011111 

16


Tolkning af A-gas 

hjem 

pH 

2.udg. 011111 

alkalose 

acidose 

Årsager til syrebase 

forstyrrelser 

Baseose/alkalose 

Acidose 

neutral 

CO2 

CO2 

CO2 

Høj: metab alkalose med delv komp 

Normal : metab alkalose uden komp 

Lav: resp alkalose. 

Høj: fuldt komp resp acidose eller 

Fuldt komp metab. alkalose 

Normal : ia 

Lav: fuldt komp metab. Acidose eller 

Fuldt komp. Resp. alkalose 

Høj: resp. acidose 

Normal : metab acidose uden komp 

Lav: metab acidose m delv komp. 

Respiratorisk Metabolisk 

Psykisk 

Hypoxi pga LE, 

pneumoni, tidlig 

sepsis, pneumothorax 

KOL i exacerbation 

Opkastning, K-mangel 

Laktat (sepsis, shock, 

metformin) 

Ketonstoffer (diabetisk 

ketoacidose) 

Uræmi, levercoma, 

methanol, ASA, 

ethanol, NSAID 

forgiftning, svær diare 

17


Kortfattet EKG-vejledning 

hjem 

EKG-grundprincipper: 

1. Husk at EKG-vurdering er afhængig af erfaring og en vis subjektivitet. 

Se derfor altid EKGèt selv, når du skal vurdere en patient! 

2. EKG er et øjebliksbillede – det kan ændre sig uden varsel. Derfor altid 

nyt EKG ved ændring i klinikken, især hos obs AKS-patienter. 

3. EKG skal altid ses i sammenhæng med klinikken. Begynd derfor altid 

med at stille spørgsmålet: hvad er det for en patient? 

4. Alle afledninger ”ser” på den samme strøm, men fra forskellige vinkler. 

Er der f.eks. P-takker i én afledning, så er der det i dem alle, også selv om 

de ikke er synlige. 

EKGèts anatomi: 

hjem 

P-takken: atriernes depolarisering = elektrisk aktivering (NB: 

sinusknudens aktivitet, som sådan, kan ikke ses!) 

PQ-interval: overledning i AV-knuden med forsinkelse (120-220 ms), så 

atrierne får tid til at kontraherer sig 

QRS-komplekset: ventriklerne depolariseres (


3. Er der en, og kun en, P-tak før hvert QRS-kompleks? P-takker er i 

reglen positive i II, III og aVF. Negative P-takker her ses (udover 

tilfældigt) ved ex. fokal atrial takykardy. 

4. Er PQ-overledningen (AV-knuden) normal (120-220 ms)? Forlænget 

ved 1.grads AV-blok (ex. ved betablokker-behandling), forkortet ved 

WPW. 

5. Er QRS-komplekserne smalle (< 120 ms)? Breddeøget takykardi, 

overvej VT (se særskilt afsnit). Ellers overvej grenblok – se nedenfor. 

6. Er ST-segmenterne isoelektriske (ingen ST-depression/elevation)? 

Uddybning vedr. iskæmi nedenfor. 

7. Er QTc-intervallet normalt (korrigeret for frekvens (QTc = målt QT/√R- 

R afstand i sekunder) = 350 - 425 ms))? Forlænget ved kongenit langt QTsyndrom 

og div. medikamina (incl.Cordarone og flere antipsykotika) – kan 

udløse VT! Forkortet ved kort QT-syndrom. 

Vedrørende grenblok (QRS > 120 ms) 

hjem 

Breddeøget takykardi, se særskilt afsnit. I fravær af dette er brede 

komplekser hyppigst udtryk for grenblok. Skelnen mellem højre- og 

venstresidigt grenblok sker ved at analysere aksen i V1-V6, idet hjertets 

strøm – og dermed den elektriske akse - normalt går fra opadtil/højre til 

nedadtil/venstre. Netto-QRS-arealet er derfor normalt negativt i V1 og V2 

og positivt i V5 og V6. 

Venstresidigt grenblok (LBBB): QRS > 120 ms, aksedrejning endnu mere 

mod venstre med stort negativt udslag i V1 og V2 (”forstærkning” af det 

normale), ofte M-konfiguration i V5-V6 (kan være beskeden). 

Ses sekundært til bl.a. AMI, hjertesvigt og hypertension, og udsiger stor 

risiko for hjertesygdom. Tilfældigt fund af LBBB, bør føre til henvisning 

til kardiolog. 

Højresidigt grenblok (RBBB): QRS > 120 ms, aksedrejning mod højre, 

således at netto-QRS-arealet i V1 og V2 bliver positivt, med typisk M- 

2.udg. 011111 

19


konfiguration samme sted. NB: Ved RBBB ses oftest ST-depression og 

negative T-takker i V1-V3 som normalt fænomen. 

Ses ved lidelser der belaster højre ventrikel (KOL, LE), men er ofte et 

tilfældigt fund, der ikke kræver yderligere hvis der ikke ellers er mistanke 

om hjertesygdom. 

Vedrørende iskæmi 

hjem 

Husk: afledningerne i venstre side af EKGèt (ekstremitetsafledningerne I, 

II, III, aVR, aVL og aVF) ”ser” på hjertet i det lodrette plan. Afledning II, 

III og aVF ser op på hjertets bag-/inferior væg, og afspejler derfor iskæmi 

her (hyppigst højre kranspulsåre, RCA). Afledningerne i højre side af 

EKGèr (præcordialafledningerne V1-V6) ”ser” på hjertet i det vandrette 

plan. Afledning V1-V6 ser ind på hjertets forvæg, og afspejler derfor 

iskæmi her (hyppigst venstre kranspulsåre, LAD). 

ST-depression (angina, ustabil angina, NSTEMI): skal være horisontal 

eller descenderende, og skal ses i flere sammenhængende afledninger, for 

at være af betydning. Ses også ved Digoxin-behandling (Cohn-effekt), ved 

venstre ventrikel hypertrofi samt som ledsagefænomen ved takykardi (i så 

fald med ascenderende ST-stykke). 

ST-elevation: transmural iskæmi = STEMI. Skal være til stede i flere 

sammenhængende afledninger. Husk at ”høje ST-afgange” er meget 

almindelige, især hos yngre, og skal beskrives som sådan. Brug kun 

udtrykket ”ST-elevation” når du mener at forandringen i EKG er akut og 

udtryk for STEMI. Høje ST-afgange ses bl.a. ved tidlig repolarisation, 

hvor en lille ”notch” ofte ses ved overgang fra QRS-kompleks til STstykke. 

En snyder: dybe T-takker med ST-depression i V2-V4 kan være 

”spejlbillede” af STEMI i lateralvæggen = Cx-infarkt. 

2.udg. 011111 

Høj ST-afgang 

Tidlig repolarisering 

med ”notch” i QRS 

Normal variant 

20


Men husk altid at se EKG i sammenhæng med klinikken! Et givent EKG 

kan være normalt for en 20-årig sportsmand, men stærkt patologisk for en 

60-årig med stærke trykkende brystsmerter – hvad er det for en patient! 

hjem 

2.udg. 011111 

21


Den 1. times diagnostik og behandling 

hjem 

B symptomer 

hjem 

Symptomer Tentativ 

Diagnose 

Forl. ekspir. KOL 

Rhonci 

Astma 

Krepitation 

/ lungestase 

BT syst > 170 

2.udg. 011111 

Hypertensivt 

Lungeødem 

Initial Behandling: 

Bricanyl/Duouvent inhal pn, uden 

max., solumedrol 40 mg iv. 

anæstesi ved udtrætning / pH < 7.30 

Nitrospray til BT fald 

Inj. Morfin 2,5-5 mg iv pn 

Inj. Furix 40 mg iv pn 

Lav sat.og CO2 Lungeemboli D-dimer, Evt. akut ekko / CT thorax 

Evt halsvenestase 

Overveje trombolyse (BV-beslutning) 

Ingen eller nedsat Pneumothorax Rtg. thorax, herefter dræn ved 

respirationslyde 

ortopædkirurg- Hvis systolisk BT < 

90 og akut respirationspåvirkning; 

dekomprimering: stor venflon i IC2. 

Feber, hoste, SIRS Pneumoni CURB-65: svær pneumoni ? 

Dyrkning incl. ekspektorat for 

atypiske ved svær pneumoni. 

Antibiotika efter instruks, evt svær 

sepsis behandling. 

22


C symptomer 

hjem 

C problemer i oversigt (BT < 90 systolisk og Puls > 120 eller < 40 

A SHOCK: Anafylaksi, Sepsis, Hæmoragi, Obstruktion, Cardielt, K-Na- 

Vand forstyrrelser. Alle patienter: to store iv-adgange 

Symptomer Tentativ Diagnose Behandling 

Varme, blussende, 

evt bronchospasmer 

SIRS: Tp > 38, P > 

90, RF > 20 + 

BT < 90, lactat > 4 

oligouri, mental 

ændring 

Mælena, 

hæmatemese 

Halsvenestase 

Trachea trykket til 

siden 

Klam, 

blegsvedende, evt 

smerter 

2.udg. 011111 

Anafylaksi 

Svær Sepsis / Septisk 

shock. 

Hæmorragi (blødning) 

Blødende ulcus 

Obstruktivt shock: 

Pneumothorax 

Lungeemboli 

Pleuraansamling 

Perikardieansamling 

Cardiogent shock: 

AKS 

Arytmi 

Dehydreret K-Na- 

Væskeforstyrrelser 

(Addison: K↑ Na↓ BS↓) 

Inj. Adrenalin 0,1-0,2mg 

iv, eller 0,3 mg im. 

Inj. tavegyl 2 mg iv 

Inj. Solumedrol 80 mg iv 

Væske: Nacl og voluven 

Antibiotika: se instruks 

Nærmonitorering 

Diagnostik: dyrkning! 

Før antibiotika, 

fokusjagt 

Trendelenburg, Væske: 

NaCl og voluven iv. type 

og BAC-test. 

Kald kirurg! 

Hurtig diagnostik: 

A-gas, D-dimer, 

rtg. thorax, EKG og 

evt. akut ekko. 

EKG + koronarmarkører 

Konf. med kardiologisk 

BV OUH mhp. primær 

PCI. Evt. akut DC 

konvertering. 

Rehydrering initialt med 

Isoton Nacl, 

Addison: solucortef. 

23


Den første time/gennemgang 

hjem 

Efter de første 5 minutters stabilisering, skal der skabes overblik over 

patienten, dvs. en fokuseret journaloptagelse, som nogen gange kører 

sideløbende med behandlingsstart. Ved røde og orange patienter vil det 

være en fordel at være 2 læger på opgaven: én samler oplysninger og en 

anden stabiliserer patienten. 

Når den første time er gået, skal relevant undersøgelsesprogram og 

behandling være sat i gang i en overskuelig plan: 

S: story: Hvem, hvad, hvor, hvordan og hvorlænge skal være besvaret 

O: Objektiv undersøgelse: fokuseret på problemet. 

A: analyser: A-gas udvidet, EKG, evt rtg af thorax, blodprøvesvar: 

gennemset og kommenteret i journalen 

P: Der sluttes af med en plan, som altid skal være konfereret med 

pågældende speciales mellemvagt. I journalen noterer man ikke blot at 

man har talt med mellemvagten, men HVEM man har talt med og HVAD 

der blev besluttet: 

• Diagnose: overvej altid mulig differentialdiagnose 

• Yderligere undersøgelser: billeder, mikrobiologi 

• Monitorering: 

• Observationsniveau ordineres. 

• TD (kateter til alle med C+D problemer). 

• næste blodprøver (CRP, væsketal, A-punktur) 

• Behandling: 

• medicin (incl. tromboseprofylakse), 

• kirurgi, 

• væskeplan 

• Andre specialer ind over? 

• Forventet forløb: udskrivelse indenfor 48 timer eller 

overflytning til stamafdeling 

• Patienten informeret om plan og samtykker. 

2.udg. 011111 

24


Observationsniveau 

hjem 

2.udg. 011111 

25


Kardiologi 

hjem 

Bradykardi 

hjem 

2.udg. 011111 

PBS 010211 

Definition: bradykardi betegner en puls < 50/min, uanset årsag. Ses som 

vedvarende fænomen, eller som enkeltstående pauser,- oftest er de > 2 sek. 

før de er symptomgivende, men der er stor variation. 

Hyppigste typer: 

Sinusbradykardi: ses som fysiologisk fænomen hos unge og veltrænede, 

ved vagusreaktion og ved betablokker-behandling. 

Sino-atrial (SA) blok: bradykardi/pauser uden P-takker og QRS-kompleks. 

Findes (ligesom AV-blok) i tre grader, men kun 3.grad har umiddelbar 

klinisk relevans. Ses hyppigt som led i syg sinus syndrom (SSS). Er her 

ledsaget af paroxystisk AFli, hvor der ses pauser i omslag mellem SR og 

AFli. Hyppig årsag til pacemaker-implantation hos ældre. 

Atrio-ventrikulær (AV)-blok: bradykardi/pauser med P-takker, men med 

forsinkede eller manglende efterfølgende QRS-kompleks. Tre typer: 

- 1. grads AV-blok: blot forlænget PQ-interval (>220 ms): ses ofte ved 

betablokker behandling. Kræver normalt ikke behandling. 

- 2. grads AV-blok: udfald af QRS, enten med gradvist forlænget PQ 

(Mobitz I, godartet) eller pludseligt (Mobitz II, mere bekymrende). 

- 3. grads AV-blok: ophørt overledning, P og QRS uden sammenhæng, 

ofte bred QRS som udtryk for erstatningsrytme. Kræver handling! 

STORY: svimmelhed, besvimelse, dyspnø, hjertesvigt, angina. I mange 

tilfælde ingen symptomer! Ved tilfældige fund på telemetri, er det vigtigt 

1. at sikre sig at pt. har det godt og 2. at sikre dokumentation i form af 

EKG eller udprint fra telemetri! 

OBJEKTIVT: afhængigt af situationen. 

26


ANALYSER: EKG og udprint fra telemetri! 

Behandling: 

Sinusbradykardi: er oftest normalt og kræver ikke behandling, med 

mindre den er et led i en vaso-vagal reaktion,- i så fald oftest sammen med 

lavt BT, evt. kvalme og opkast. Der kan gives inj. Atropin 0,5-1 mg, som 

kan gentages flere gange. Ved udtalt sinusbradykardi under 

betablokkerbehandling, overvej dosisreduktion. 

SA/AV-blok med pauser uden symptomer (spørg pt.!): behold pt. i 

telemetri. Orienter BV. Pausèr blokerende medicin. Gem dokumentation. 

Konfereres med kardiolog i dagtid. 

SA/AV-blok med pauser/bradykardi med (nær)lipotymi: 

1. velfungerende telemetri og venflon 

2. Pausèr evt. blokerende medicin (betablok, digoxin, verapamil) 

3. Atropin 0,5-1 mg kan forsøges, (virker bedste ved smal QRS) 

4. Zoll-pacer påsættes pt. (se under ”Ekstern pacing”) 

5. Isoprenalin-infusion kan forsøges. 

6. Konfereres oftest akut med kardiolog i huset (dagtid), eller BV på 

kardiologisk afd. i Vejle eller OUH (vagttid), mhp. overflytning til 

pacemaker-behandling (temporær/permanent). 

2.udg. 011111 

27


Takykardi 

hjem 

2.udg. 011111 

PBS 011111 

Definition: takykardi er en puls > 100/min, uanset årsag. Inddeles i : 

A. Supraventrikulær takykardi (SVT): takykardi med smalle QRSkomplekser, 

hvor impulsen kommer fra sinusknude, atrier eller AV-knude 

B. Ventrikulær takykardi (VT): takykardi med brede QRS-komplekser, 

(> 120 ms), hvor impulsen dannes i ventriklerne. 

SVT kan ligne VT, hvis patienten har forudbestående grenblok, frekvensbetinget 

grenblok (aberration) eller WPW-syndrom (i særlige tilfælde). 

Grundreglen er at takykardi med brede komplekser, er VT indtil det 

modsatte er bevist! Forudbestående hjertesygdom, især iskæmi og svigt, 

øger risikoen for at breddeøget takykardi er VT. 

Ved både VT og SVT er det ekstremt vigtigt at forsøge at stille den 

korrekte diagnose, aht. til evt. ablation/ICD. Tag altid flere EKGèr og 

print og gem telemetri-udskrifter!! 

Supraventrikulær takykardi (I.47.1), inddeles i: 

1. sinustakykardi: dette er ikke en arytmi, men blot en adaption til 

kroppens behov, ex. ved anstrengelse eller infektion, og skal aldrig 

behandles! NB: puls > 130/min i hvile, er stort set altid arytmi! 

2. atrial takykardi: impuls-dannelse i atrierne (re-entry mekanisme), 

typisk ikke voldsomt hurtig. Bevarede P-takker, evt. kort PQ eller 

inverteret P i II, III og VF. Godartet. Regelmæssig. 

3. WPW-syndrom: ekstra ledningsbundt mellem atrier og ventrikler, 

medførende a. mulig delta-tak i EKG og b. tendens til SVT (impuls 

cirkel gennem AV-knude og det ekstra bundt). Takykardien kan være 

med brede komplekser. Ved samtidig AFli risiko for katastrofal 

hurtig puls, ved overledning gennem det ekstra bundt. 

28


2.udg. 011111 

Fortsættes næste side….. 

4. AV nodal re-entry takykardi (AVNRT): re-entry impulsdannelse i 

AV-knuden, pga. ekstra ledningsbundt i knuden. Ofte hurtig puls 

(200/min). Evt. retrograd P, lige efter QRS. Godartet. Regelmæssig. 

5. Atrieflimren/flagren: se særskilt afsnit. 

Atrial takykardi, WPW og AVNRT er ”medfødte” arytmier, og opstår 

derfor typisk hos yngre patienter. AFli/AFla er langt hyppigst relateret til 

”slid” pga. hypertension og lignende, og ses derfor langt overvejende hos 

midaldrende/ældre. 

Behandling af SVT (konfereres ofte med BV): 

1. Ved påvirket pt. (lavt BT, shock-symptomer, lav satO2, sløret 

sensorium): overvej akut DC-konvertering i GA. Husk synkroniseret 

DC-stød! 

2. Forsøg først Valsalva og evt. sinus carotis massage. 

3. Forsøg evt. inj. Adenosin 6-12-18 mg. Gives hurtigt iv., husk at 

informere pt. om lidt ubehagelige, men kortvarige, bivirkninger. 

CAVE astma! 

4. Ved manglende effekt heraf, overveje Cordarone og DCkonvertering 

(bagvagts-beslutning). 

Ventrikulær takykardi (I.47.2) inddeles i: 

1. Monomorf VT (ens komplekser) 

2. Polymorf VT (varierende komplekser) 

3. Sustained VT (varighed > 30 sek.) 

4. Non-sustained VT (varighed < 30 sek.) 

SVT kan ligne VT, hvis patienten har forudbestående grenblok, frekvensbetinget 

grenblok (aberration) eller WPW-syndrom (i særlige tilfælde). 

29


Ventrikulær takykardi ses hos: 

1. patienter med iskæmisk hjertesygdom, og ofte tidligere AMI. 

2. sekundært til hypoksi (i så fald dog ofterst asystoli) og 

elektrolytforstyrrelser (især kalium og magnesium) 

3. som bivirkning til medicin, især div. antiarrytmika. 

4. som primær (og oftest arvelig) VT, i form af f.eks. lang QT-syndrom. 

Pludselig VT, uden påviselig årsag, skal altid give mistanke om iskæmi! 

Behandling af VT (konferes altid med BV): 

1. Ved påvirket pt. (lavt BT, shock-symptomer, lav sat-O2, sløret 

sensorium): overvej akut DC-konvertering i GA. Husk synkroniseret 

DC-stød! 

2. Upåvirket pt., giv inf. Cordarone 300 mg bolus over 20 min. Herefter 

900 mg over 24 timer. CAVE: langt QT-interval! 

3. Ved langt QT-interval og evt. Torsade de Point VT (TdP-VT): ikke 

Cordarone! Seponer evt. QT-forlængende medikamina og påbegynd 

evt. iv. Seloken: 

4. Ved manglende effekt, evt. Magnesium 8 mmol iv. over 5 min. eller 

Lidokain. 

5. Yderligere behandling: se cardio.dk 

hjem 

2.udg. 011111 

30


Atrieflimren og –Flagren 

hjem 

2.udg. 011111 

I.48.9 PBS 011111 

Atrieflimren (AFli) er en hurtig (2-300/min) uregelmæssig atrieaktivitet, 

med varierende AV-overledning, førende til (oftest) hurtig og 

uregelmæssig puls. 

Atrieflagren (AFla) er en hurtig makro re-entry atrieaktivitet, førende til 

(oftest) hurtig, men mere regelmæssig puls. 

Problemet i begge tilfælde er: 1. hurtig og varierende puls med 

symptomer, og 2. manglende atriekontraktion med risiko for 

trombedannelse. 

STORY: symptomer i form af hjertebanken, dyspnø, inkompensation, 

oppressionsfornemmelse. Af og til svimmelhed og (nær)synkope, ofte pga. 

syg sinusknude syndrom. Symptomer meget varierende, af og til ingen. 

Der skelnes mellem 3 situationer: 

1. længerevarende symptomer med formodet kronisk AFli/AFla, 

2. akut opståede symptomer indenfor 48 timer 

3. AFli/AFla med formodet akut opståen i forbindelse med anden 

sygdom, incl. infektion, anæmi, AMI eller traume. 

OBJEKTIVT: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, temp. St.c: ofte pulsdeficit 

(AFli). St.p: evt. stase. Akut EKG afgør diagnosen. 

ANALYSER: std. blodprøver incl. TSH, EKG, telemetri. 

PLAN – afhænger af situationen: 

Ustabil patient (hurtig puls, lavt BT, lungestase, evt. sløret sensorium, evt. iskæmi i EKG) 

med hurtig Afli eller Afla, ± udløsende faktor: 

Overvej hurtig konvertering med iv. Cordarone (150 mg blandet op i 

100 ml 5% glukose, givet over 20 minutter, cave: langt QT-interval) 

eller DC-konvertering. Såvidt muligt EKKO forinden! 

Antitrombotisk behandling: Der gives forinden inj. Fragmin 200 

IE/kg x 1,- især ved mistanke om at arytmien har bestået > 48 timer. 

Marevan: se nedenfor. 

31


Stabil patient med hurtig Afli eller Afla, med udløsende faktor: 

Ikke indikation for konvertering før sanering af udløsende faktor. 

Evt. frekvensregulering med tbl./inj. Digoxin (hhv. 500+250+250 µg 

med 6 timers mellemrum, hvis væsketal er normale), eller tbl. 

Selozok 50 mg x 1 (cave: bradykardi og hypotension). Ved AFla 

foretrækkes Selozok. Såvidt muligt EKKO forinden! 

Antitrombotisk behandling: afh. af klinik, konfereres med medicinsk 

MV/FAM-BV. 

Stabil patient, usikkert om diagnosen er Afla eller anden SVT: 

Overvej adenosin (6-12-18 mg hurtigt iv.). Konfereres forinden med 

medicinsk MV eller FAM-BV. Såvidt muligt EKKO forinden! 


IE/kg x 1 sc,- især ved mistanke om at evt. AFla har bestået > 48 

timer. Marevan: se nedenfor. 

Stabil patient med hurtig puls, ikke umiddelbart udløsende faktor, 

varighed under 48 timer: 

Overvej subakut DC-konvertering, Om muligt EKKO forinden. 

Det er hensigtsmæssigt forinden at forsøge med enten tbl. Cordarone 

150 mg (cave: langt QT-interval) eller tbl. Selozok 50 mg x 1 

(konverterer ikke direkte, men reduktion af frekvensen gør af og til). 

Giv f.eks. tabletbehandling, og afvent effekt til næste morgen, hold 

pt. fastende så DC-konvertering kan gennemføres om formiddagen, 

hvis konvertering ej er indtruffet. Informèr pt. om planen! 


IE/kg x 1. Marevan: se nedenfor. 

Stabil patient med hurtig puls, ikke umiddelbart udløsende faktor, 

varighed over 48 timer: 

Frekvens-regulering med tbl. Selozok 50 mg x 1 (cave: astma (ikke 

KOL), hjertesvigt og bradykardi), eller tbl. Digoxin (hhv. 

500+250+250 µg med 6 timers mellemrum, hvis væsketal er 

normale). Om muligt EKKO forinden. 

Patienter med symptomvarighed > 48 timer, men med kort 

anamnese, overvejes DC-konverteret, forudgået af TEE. Konfereres 

med kardiolog. 

2.udg. 011111 

32


Antitrombotisk behandling: Marevan, se nedenfor. Overvej inj. 

Fragmin 200 IE/kg x 1 under opstart af Marevan, og altid ved evt. 

konverteringsforsøg. 

Stabil patient med passende frekvens, ikke umiddelbart udløsende 

faktor, varighed over 48 timer: 

Frekvensregulering ikke nødvendigvis påkrævet. EKKO foretages. 

Antitrombotisk behandling: Marevan, se nedenfor. Fragmin gives 

ikke nødvendigvis, men skal overvejes ved dilateret LA og nedsat 

EF. 

Vedrørende antitrombotisk behandling: 

Patienter der overvejes konverteret (med Cordarone/DCkonvertering) 

under indlæggelsen: behandles med inj. Fragmin 200 

IE/kg x 1, som ovenfor anført. 

Patienter med persisterende Afli, der overvejes konverteret senere: 

påbegynder Marevan, evt. under Fragmin-dække ved EKKO fund af 

stort LA eller nedsat EF. INR skal ligge i niveau (2-3) i minimum 4 

uger inden konverteringsforsøg. Alternativt forudgående TEE. 

Patienter med persisterende Afli, der ikke overvejes konverteret: 

Marevan/Magnyl behandling i henhold til DCS-retningslinier 

(www.cardio.dk). Der vil ofte være tvivl, konferer med kardiolog på 

vide indikationer. 

hjem 

2.udg. 011111 

33


Højtryks-lungeødem 

hjem 

2.udg. 011111 

PBS 011111 

Tilstand med svær lungestase og højt blodtryk. Ses som akut komplikation 

til hjertesygdomme som hjertesvigt, AMI og arytmier (især AFli). Men 

lungeødem er også hyppigt sekundært til bl.a. KOL med exacerbation, 

pneumoni og hypertension. Behandling af tilgrundliggende årsag er vigtig. 

STORY: ofte relativt akut indsættende svær dyspnø, kogende 

vejrtrækning (evt. med skumsvamp), takypnø, hoste, ortopnø og angst! 

Ofte symptomer på evt. udløsende årsag, som bronkospasme, febrilia eller 

angina pectoris. Pt. er bleg/cyanotisk og klamtsvedende, højt BT og 

takykardi, lav sat-O2. pCO2 ofte lav, stigende pCO2 er et faretegn! 

OBJEKTIVT: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, perifer temp. 

St.p: mislyd? St.c: krepitation eller bronkospasme? Cerebralt påvirket? 

Vigtigt: virker pt. respiratorisk udtrættet? I så fald kaldes anæstesi på 

7540. 

ANALYSER: akut A-punktur, standard blpr. incl. TnT/CKMB, EKG, evt. 

D-dimer, rtg. Thorax. EKKO snarest muligt. Telemetri. Dyrkning ved 

infektionsmistanke. 

BEHANDLING: Pt. lejres siddende, med nasal O2 til sat > 90%. 

1. Gives inj. Morfin 2,5 – 5 mg (evt. gentaget) ved angst 

2. Der anlægges KAD 

3. Der gives sublingual NTG 0,5 mg, gentaget flere gange. Ved manglende 

hurtigt fald i BT, påbegyndes NTG-infusion (på Akut hjerteafsnit) 

4. Inj. Furix 40 mg, evt. gentaget til sikre diureser opnås 

5. Evt. behandling af udløsende årsag, som AFli og KOL (se særskilte 

instrukser). 

Behandling monitoreres på BT, RF, satO2, diureser, klinik og gentaget Apkt. 

Ved udtrættet pt. eller stigende pCO2/faldende pH, kontakt til 

anæstesien (7540). NIV behandling på Intensiv er i så fald værdifuld. 

NB: behandling af lungeødem er effektiv – ved manglende effekt, 

genovervej diagnosen. 

34


Kardiogent shock 

hjem 

2.udg. 011111 

PBS 011111 

Tilstand med akut kredsløbssvigt, pga. akut hjertesvigt. Ses typisk ved: 

1. forværring i forudbestående kronisk hjertesvigt, 

2. nyopstået ved stort AMI (akut/nyligt/komplicerende ruptur eller VSD) 

3. akut klapdysfunktion (papillærmuskelruptur, endokardit) 

4. arytmier (AFli, VT, bradykardi, se særskilte instrukser) 

5. ved hjertetamponade (pneumoni, c.pulm, blødning efter ex. KAG) 

Varierende præsentation med vedvarende lavt BT (< 90 mmHg), 

takykardi, tegn på venstresidigt svigt (inkompensation, ortopnø) og/eller 

højresidigt svigt (UE ødemer, ascites, halsvenestase) 

Evt. sløret sensorium, lav sat-O2. Pt. er oftest perifert kølig og bleg. 

ANALYSER: standard blpr., A-pkt, EKG, evt. D-dimer, evt. rtg.thorax. 

Telemetri. EKKO er helt afgørende, og skal gennemføres snarest muligt! 

BEHANDLING: Er en bagvagtsopgave!!! 

1. Pt. lejres siddende, med nasal O2 til sat > 90%. 

2. Ved truende udtrættet pt. tidlig kontakt til anæstesi. 

Behandling herefter er afhængig af situationen: 

Evt. udløsende årsag behandles. Ved mistanke om iskæmi: konf. med 

afd.B, OUH, også akut! 

Ved venstresidig inkompensation og systolisk BT > 100 mmHg: iv. NTG 

og diuretika i forsigtige doser, ofte i samarbejde med anæstesien. Ved 

systolisk BT < 85 mmHg overvejes behandling med inotropika, på intensiv 

afd. 

Mistanke om isoleret højreventrikel svigt (symptomer på højresidigt svigt, 

lavt BT med beskeden eller ingen lungestase): overvej væskeindgift (ex. 

500 mL NaCl). 

35


Hypertension og hypertensiv krise 

hjem 

2.udg. 011111 

I.10.9 PBS 011111 

Definition: BT > 140/90 mmHg. Hos personer med hjerte-kar lidelse eller 

diabetes, skal BT være under 130/80 mmHg. Nedenstående omfatter ikke 

blodtryksbehandling ved akutte tilstande som hypertensiv krise eller 

aortadissektion (se særskilt instruks). Hos iøvrigt raske personer med 

forhøjet BT (de fleste), vurderes behandlings-behov, på baggrund af 

samlet risiko-profil (f.eks. på www. DSAM.dk, eller www.heartscore.org). 

Forslag til behandlingsalgoritme: 

1. tbl. Corodil 5 mg x 1. BT og væsketal efter 3-4 uger. 

2. dosisøgning til tbl. Corodil 10-20 mg x 1, BT efter 3-4 uger. Skift til 

ATII-hæmmer ved hoste/intolerens. 

3. tillæg af tbl. Centyl m. K + . Gerne som kombinationspræparat (ex. 

Corodil Comp). BT efter 2-4 uger. 

4. Tillæg af tbl. Amlodipin 5 mg x 1, BT efter 2-4 uger. 

5. Tillæg af tbl. Selozok 25-50 mg x 1. 

6. Yderligere antihypertensiva (Spirix, alfa-blokkere, Rasilez, 

Minoxidil, mv., bør konfereres med kardiolog). 

Specielle patientgrupper: 

Diabetikere: ACE-hæmning helt essentiel, beskytter mod nefropati 

AMI-patienter: betablokering er obligatorisk efter AMI. Patienter med 

hjertesvigt (EF


Hypertensiv krise: 

Tilstand med svært forhøjet blodtryk, oftest > 220/120 mmHg. 

Ses som forværring af eksisterende hypertension (evt. manglende 

compliance) eller hos patienter uden tidligere erkendt hypertension. 

2.udg. 011111 

Fortsættes….. 

Grundprincippet er at al blodtrykssænkning skal ske langsomt, såfremt den 

kliniske tilstand på nogen måde tillader det! Pga. autoregulation i såvel 

hjertets som hjernens kar, er der stor risiko for iskæmi ved for hurtig BTsænkning, 

hvilket kan medføre hhv. AMI og apopleksi. 

Klinisk er det vitalt at skelne mellem: 

Den klinisk upåvirkede patient: der opstartes BT-sænkning efter 

ovenstående retningslinier. Pt. forbliver indlagt til BT er sikkert faldende, 

og pt. har det godt. 

Den påvirkede patient - her skelnes mellem tre situationer: 

1. Hypertension med lungeødem: se særskilt instruks 

2. Hypertension med aortadissektion: se særskilt instruks 

3. Hypertensiv encephalopati: tilstand med svært forhøjet BT, ledsaget af 

neurologiske symptomer og ofte svær hovedpine. Svær at skelne fra 

apopleksi, men apopleksi opstår ofte akut, i modsætning til hypertensiv 

encephalopati der typisk udvikles over dage. CTC er ofte indicert 

Behandling: er en BV/specialist opgave. Typisk vælges tbl. Trandate 200 

mg x 3, med stigende dosis. Ved utilstrækkelig effekt, overvejes Trandate 

iv., eller skift til Nitroprussid eller iv. NTG, under kontinuerlig BTmonitorering 

(intensiv regi). 

Apopleksi: husk at højt BT i den akutte fase af apopleksi, som 

udgangspunkt, ikke skal behandles. 

37


Aortadissektion (thorakal) 

hjem 

2.udg. 011111 

I.71.0 PBS 011111 

STORY: akut indsættende kraftige og vedvarende brystsmerter, ofte med 

udstråling mod ryggen, halsen eller abdomen (evt. venstre arm ved 

komplicerende AMI). Angst, dyspnø, shock, hoste, lipotymi. 

Differentialdiagnose til LE og AMI (især ved normalt EKG). 

Disponerende: især hypertension og tobak. 

OBJEKTIVT: almentilstand (shock?), RF, Sat O2, BT (ofte højt), puls. 

Stc: mislyd? Stp: krepitation? +/+ Femoralispuls? Pulserende udfyldning i 

abdomen? 

ANALYSER: EKG (iskæmi?), standard blpr. incl. D-dimer, TnT og Apkt. 

Om muligt akut EKKO! 

PLAN: BV orienteres med det samme! 

Smertestillende som inj. Morfin 5-10 mg pn. Ved højt BT og klinisk 

mistanke: BT-reduktion (


AKS obs pro 

hjem 

2.udg. 011111 

Z.03.4 PBS 011111 

STORY: oftest akut indsættende trykkende smerter i brystet, udløst af 

anstrengelse og evt. kulde. Evt. udstråling til venstre arm eller hals. Evt. 

dyspnø, kvalme/opkast, voldsom angst, svimmelhed, synkope. NB: atypisk 

klinik (ingen eller beskeden angina) ses jævnligt hos kvinder og patienter 

med type 2 diabetes. Symptomvarighed


i AK-behandling med INR i niveau, gives ikke Arixtra) og evt. NTG-drop 

eller tbl. Selozok 50 mg x 1. Flyt til Akut hjerteafsnit. Ved fortsatte 

smerter, NTG-drop og morfin iv., samt konf. med OUH, mhp. akut KAG. 

Subakut KAG, hvis pt. kan stabiliseres på ovenstående. 

Afkræftet AKS: udskrivelse fra Akutafdelingen således: 

Lav risiko for iskæmisk hjertesgd/benign klinik: beroliges og udskrives 

oftest uden yderligere. Arbejdstest i udvalgte tilfælde. 

Intermediær risiko for iskæmisk hjertesgd. (ptt. med f.eks. 

hypertension, hyperkolesterolæmi eller familiær disposition samt relevante 

symptomer): henv. til CT-KAG eller myokardiescintigrafi, efter konf. med 

BV/kardiolog. Fortsat Magnyl 75 mg x 1 og evt. tbl. Selozok 50 mg x 1 i 

udredningsperioden! 

Husk at CT-KAG er en morfologisk undersøgelse der visualiserer 

koronarkarrenes anatomi (ligesom almindelig KAG), hvorimod 

myokardiescintigrafi er en funktionel undersøgelse, der giver oplysninger 

om perfusionen af hjertemuskulaturen. 

Høj risiko for iskæmisk hjertesgd (især patienter med erkendt iskæmisk 

hjertesygdom samt diabetes-patienter): henv. til KAG, efter konf. med 

BV/kardiolog. Fortsat Magnyl 75 mg x 1, og evt. tbl. Selozok 50 mg x 1 i 

udredningsperioden! 

Konference med kardiolog før udskrivelse: 

I hverdagen kontaktes kardiolog i Akutafdelingen/Akut hjerteafsnit 

direkte. Henvisning til KAG eller CT-KAG skal forudgås af EKKO. 

Ved udskrivelse om aftenen/i weekenden, konferes med evt. 

tilstedeværende kardiolog. Er en sådan ikke til stede, påbegynder pt. 

Magnyl og evt. betablokker, og der sendes henvisning til kardiologisk 

ambulatorium mhp. snarlig indkaldelse til overlæge-vurdering. 

I særlige tilfælde med ønske om hurtig elektiv udredning, konfereres med 

kardiolog førstkommende hverdag (gem cpr. - pt. påbegynder Magnyl og 

selozok). 

2.udg. 011111 

40


Lipotymi/synkope 

hjem 

2.udg. 011111 

R.55.9 PBS 011111 

”Besvimelse” er en hyppig forteelse i befolkningen, som oftest har benign 

baggrund, men giver anledning til megen uro. Baggrunden er hyppigst: 

kardiel synkope (takyarytmi, bradykardi/blok, klaplidelse), refleksmedieret 

(vasovagal ved div. ubehag, sinus caroticus hyperexitabile), ortostatisk, 

epilepsi, hypoglykæmi eller funktionel (psykogen). 

Risikovurdering baseres væsentligst på: 

1. anamnesen, som er ekstermt vigtig. Var besvimelsen varslet (kvalme, 

svimmelhed – vasovagal) eller pludselig (arytmi)? Anstrengelsesudløst 

(kardiel – faretegn!) Langsom opvågning (epilepsi)? 

Kramper/ekstretafgang (epilepsi, men ses ved kardiel synkope!)? 

Faldtraume (mangler ofte ved psykogen)? Udløsende ubehag (lægebesøg 

og lignende - vagus)? Palpitationer (kardiel)? Ortostatisme? 

2. familiehistorien – tilfælde af besvimelser, hjertesygdom eller 

pludselig/tidlig død i nærmeste familie? 

3. EKG – tag også ”arytmi-brillen” på og kig efter pauser/delta-takker og 

lignende! 

OBJEKTIVT: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, perifer temp. 

Cerebralt påvirket? Faldtraumer? Husk altid en neurologisk undersøgelse i 

journalen! 

ANALYSER: standard blpr., EKG, BS 

BEHANDLING: 

1. indlæggelse til telemetri ½-1 døgn 

2. EKKO overvejes – især hos ældre (aortastenose) 

3. ved oplagt ætiologi, enten udskrivelse uden yderligere (vasovagal), 

eller med henvisning til f.eks. neurologer eller anden relevant (KAMB) 

4. ved uklar genese: EKKO. Overvej sinus caroticus massage (> 40 år) 

5. Pas især på: pludselig besvimelse, anstrengelsesudløst, tilfælde i 

familien, abnormt EKG/telemetri. Hyppig konf. med kardiolog! 

41


Statinbehandling 

hjem 

2.udg. 011111 

PBS 011111 

Primær profylakse: 

Behandling af personer uden aterosklerose og uden diabetes, men med høj 

risiko for hjerte-kar sygdom. Omfatter væsentligst: 

a) Personer med mulig familiær hyperkolesterolæmi, med positiv 

familieanamnese og typisk TC > 8 mM samt LDL > 6 mM. Henvises 

til kardiologisk ambulatorium. 

b) Personer med flere risikofaktorer (hypertension, overvægt, 

hyperlipidæmi, mv), som giver høj risiko for hjerte-kar sygdom. 

Vurderes ved samlet risiko, f.eks. ved SCORE-systemet 

(www.heartscore.org), inden evt. behandling. 

Sekundær profylakse: 

Behandling af personer med erkendt aterosklerotisk sygdom (omfatter alle 

gebeter, incl. hjerne og hjerte samt centrale og perifere kar) og/eller type 2 

diabetes (sidestilles med at have aterosklerose!). 

Behandlingsindikation: aterosklerotisk sygdom og/ eller diabetes, samt 

totalkolesterol > 3,5 mM (altså i realiteten næsten alle!) 

Behandlingsmål: TC < 4,5 mM og LDL < 2,5 mM. Hos højrisikopatienter, 

f.eks. samtidig type 2 diabetes og påvist hjerte-karsygdom, eller hos type 2 

diabetikere med nefropati, TC < 4 mM og LDL < 2 mM 

Behandlingsalgoritme: 

1. tbl: simvastatin 40 mg x 1. ALAT og CK forinden. Kontrol af lipider og 

ALAT efter 4 uger. 

2. Målet ikke nået: skift til tbl. Zarator 80 mg x 1. Kontrol af lipider og 

ALAT efter 4 uger. 

Målet ikke nået: overveje tillæg af Ezetimibe (Ezetrol), men dette 

konfereres med ældre kollega, i rolig fase. 

42


Behandling af hjertestop 

hjem 

2.udg. 011111 

PBS 011111 

Stil diagnosen på samtidig tilstedeværelse af bevidstløshed og 

respirationsstop. Tilstedeværelse af sikker puls udelukker hjertestop, men 

fravær af puls kan ikke tillægges betydning! 

Alarmer hvis det ikke er gjort: tryk på hjertestopknappen eller ring tlf. 

3000. Husk at oplyse afdeling? - stue nr.? – evt. anden lokalitet? - voksen 

eller barn? 

Start basal hjerte-lungeredning (HLR): 

Giv 30 kompressioner afbrudt af 2 indblæsninger og fortsæt på samme 

måde. 

Frekvens: 100 kompressioner pr. minut. – Forsæt med basal HLR til 

avanceret HLR iværksættes. 

Forsøg hurtigt af få yderligere oplysninger om patienten, kort anamnese 

fra pårørende, vidner og Falck-reddere. Evt. EPJ-oplysninger om tidligere 

sygdomme, for at afgøre om der er kontraindikation mod genoplivning. 

Basal HLR skal fortsætte imens oplysninger indhentes! 

Når defibrillator er til stede: Påbegynd avanceret HLR: 

Registrer 

hjerterytme 

Stødbar rytme 

Strømstyrke 

Ikke-stødbar 

rytme 

Så snart defibrillator / AEDèr er tilkoblet foretages 

analyse af rytmen: 

a) stødbar rytme (VF eller pulsløs VT) eller en 

b) ikke-stødbar rytme (asystoli eller PEA (pulsløs 

elektr. aktivitet)) 

1. stød afgives hurtigst muligt. Alle stød afgives med 

samme strømstyrke: 

200 J (bifasisk) eller 360 J (monofasisk). 

Der gives hurtigst muligt og under pågående HLR 

følgende medicin: Adrenalin 1 mg (evt. Atropin 3 mg) 

eller i.o. efterfulgt af 2 min. HLR før ny rytmeanalyse. 

43


2.udg. 011111 

Stødbar rytme avanceret HLR 

STØD HLR Medicin Vurder 

1. stød 200 

joule 

2. stød 200 

joule 

3. stød 200 

joule 

4. stød 200 

joule 

5. stød 200 

joule 

6. stød 200 

joule 

7. stød 200 

joule 

2 min Analyse 

2 min Analyse 

2 min Adrenalin 1 mg 

(Cordarone 300 mg) 

Analyse 

2 min Analyse 

2 min Adrenalin 1 mg 

(Cordarone 150 mg) 

Analyse 

2 min Analyse 

2 min Adrenalin 1 mg Analyse 

Herefter gives Adrenalin 1 mg svarende til hver 2. cyklus. 

Hver cyklus består af Stød - HLR - (Medicin) -Analyse. - De 2 første 

cykler er uden medicintilførsel. Medicin gives under pågående HLR. 

Magnesiumsulfat 

Dosis til voksne 

Andre medikamenter ved stødbar rytme 

Anvendes ved: Torsade de pointes - Digoxin forgiftning 

- Stød-refraktær VF på baggrund af hypomagnesiæmi. 

Inj. Magnesiumsulfat 4 ml (8 mmol) evt. gentaget efter 

10 min. 

Calciumklorid Anvendes ved livstruende VF / VT fremkaldt af svær 

hyperkaliæmi (K >7,0 mol/l) - eller forgiftning med 

calciumantagonisterne og Digoxin 

Dosis voksne Inj. Calciumklorid 10 ml (5 mmol) 

Alle medikamenter til avanceret hjertestopbehandling kan gives ufortyndet 

i.v. og i.o. 


44


2.udg. 011111 

Ikke-stødbar rytme avanceret HLR 

STØD HLR Medicin Vurder 

2 min. Adrenalin 1 mg 

(Atropin 3 mg) 

Analyse 

2 min. Analyse 

2 min. Adrenalin 1 mg Analyse 

2 min. Analyse 

2 min. Adrenalin 1 mg Analyse 

Det første mg Adrenalin (og evt. 3 mg Atropin – især ved svær bradykardi) 

gives hurtigst muligt under pågående HLR. 

Herefter gives Adrenalin 1 mg svarende til hver 2. cyklus. - Kontroller 

pads og deres kontakt med huden. Overvej pacing. Korriger evt. årsager til 

asystoli / PEA. 

Varighed af genoplivningsforsøg: individuel afhængig af 

omstændigheder, alder, co-morbiditet, effekt af behandlingen. Tidlig 

kontakt til BV/kardiolog. 

Ved mistanke om stor lungeemboli eller STEMI: overvej akut 

trombolyse på vital indikation! 

Ved succesfuld genoplivning: 

1. Overvej altid overflytning til OUH (mhp. KAG/PCI) ved mistanke 

om iskæmi, med mindre anden udløsende årsag er til stede (eg. 

hypoksi). Altid nyt EKG, mhp. AMI. 

2. Såfremt pt. ikke umiddelbart vågner, er under 70 år (relativt), 

overvejes køling i 24 timer, efter konference med anæstesiolog. 

Overvejes også I andre udvalgte tilfælde! 

3. Tidlig EKKO mhp. pumpefunktion og hæmopericardium. 

45


Defibrillering med Zoll-defibrillator 

hjem 

2.udg. 011111 

PBS 011111 

Zoll-defibrillatoren er altid monteret med defibrillerings-pads til voksne. 

1. Drej den runde funktionsknap til ”Monitor”. 

2. Påsæt elektroder på patienten, som vist på emballagen: 

den trekantede elektrode placeres på øvre thoraxhalvdel lige til højre for 

brystbenet 

den firkantede elektrode placeres nedadtil på venstre thoraxhalvdel, 

således at den sidder under venstre brystvorte (mænd) eller under venstre 

mamma (kvinder) 

elektroderne skal sidde således at den ovale trykanordning sidder midt på 

brystbenet. Så snart denne er monteret, fortsættes hjertemassage under 

klargøring af defibrillatoren 

3. Der skal nu være et stabilt EKG signal på monitoren. Er det ikke 

tilfældet, tjek om der står ”D. ELEK” i øverste højre felt på skærmen. Hvis 

der i stedet står P1/ P2/ P3 (eller I/II/III), er det fordi drejeknappen først 

har været drejet ned på ”Pace” (hvorved apparatet skifter til paceafledningerne) 

og herefter tilbage til ”Monitor”. Sker dette, gør følgende: 

tryk på knappen ”AFLEDN” indtil der står ”D.ELEK”. 

ELLER 

sluk defibrillatoren i 10 sek. hvorefter knappen igen drejes til ”Monitor”. 

Der skal herefter stå ”D.ELEK” i øverste højre felt. 

Er der fortsat intet/dårligt signal, gennemgås elektrodenes placering på 

huden, samt om elektrodestikket er ordentligt samlet. 

4. Drej funktionsknappen til ”DEFIB” 

46


2.udg. 011111 

Fortsættes næste side…. 

5. Vælg strømstyrke på op/ned knappen: altid 200 J ved defibrillering/VT. 

Ved supraventrikulære arytmier kan startes med 120 J. NB: defibrillatoren 

er forudindstillet til afgive asynkront stød (der står ”DEFIB” på skærmen). 

Ved behandling af ventrikulær takykardi samt supraventrikulære arytmier, 

hvor der ønskes synkroniseret stød, trykkes på knappen ”Synk – On/Off” 

nederst til højre, hvorved der skiftes til synkroniseret stød – der kommer til 

at stå ”SYNK” på skærmen, før strømstyrken. Hvis pt. senere udvikler VF, 

skal denne funktion slås fra igen inden der kan stødes! 

6. Der er herefter to muligheder: 

A. Du er usikker på om der skal stødes. Tryk på ”ANALYSE” ved punktet 

”2”. Defibrillatoren analyserer rytmen. Såfremt stød ikke anbefales, 

meddeles dette af en indbygget stemme. Fortsæt i så fald HLR. Såfremt 

stød anbefales, oplader defibrillatoren automatisk (ingen stemme) 

hvorefter der kommer lys i knappen ”3” og klartonen lyder. 

B. Du er sikker på at der skal stødes. Tryk på ”OPLAD” ved punktet ”2”, 

og maskinen oplader med det samme, uden at analysere. Der kommer lys i 

knappen ”3” og klartonen lyder, så snart maskinen er klar. 

7. Det sikres at ingen rører patient eller seng. Man meddeler højt og 

tydeligt at ”der stødes!”, hvorefter stødet gennemføres ved at trykke på 

knappen ”STØD” ved punktet ”3” på maskinen. I en hjertestops-situation, 

genoptages HLR herefter med det samme. Videre forløb i henhold til 

instruks. 

47


Ekstern pacing (Zoll) 

hjem 

Indikation: 

2.udg. 011111 

PBS 011111 

Ekstern pacing anvendes som midlertidig, livreddende, behandling af 

patienter med: 

1. udtalt bradykardi med hæmodynamisk påvirkning, eller 

2. recidiverende og symptomgivende pauser. 

Fremgangsmåde: 

1. Informer patienten om behandlingen (hvis der er tid til det), specielt at 

der kan være gentagne kortvarige smerter forbundet med behandlingen, 

men at der gives smertestillende behandling. 

2. Tænd Zoll-apparatet, ved at dreje den runde knap til ”Monitor” 

3. Påsæt pads af pace-typen, de ligger i øverste skuffe i stop-bordet. 

Bemærk at pace-pads påsættes antero-posteriort, i modsætning til 

defibrillerings-pads der oftest påsættes på thoraxforfladen. Bemærk også 

at, i nødsituationer, er det muligt at defibrillere på pace-pads, og også at 

pace på defibrillerings-pads. 

4. Kablet fra defibrilleringspads afmonteres. Stikket fra pace-pads 

indsættes i det lille røde stik i Zoll-pacerens kabel. 

5. Tag EKG-kabel (med rødt firkantet stik) i den øverste skuffe. Påsæt 

elektroderne på patienten, og indsæt det røde firkantede stik i Zollpacerens 

kabel. EKG-udslag skal nu kunne ses på skærmen. Er det ikke 

tilfældet, tjek alle samlinger, samt om elektroderne har kontakt til 

patienten. Skift afledning på ”Afledn” knappen indtil et stabilt EKG 

fremkommer. 

6. Drej funktions-vælgeren nedad til ”Pace”. På skærmen skal der nu stå 

”Pacing”, hvilket betyder at paceren er i demand mode, og kun sætter ind 

når pulsen falder til under den valgte grænse (sagt på en anden måde: rør 

ikke ved knappen ”Asynk pacing” forneden til højre). 

48


7. Indstillinger: 

2.udg. 011111 


A. hvis patienten ikke har egen rytme: frekvens (den højre runde knap) 

sættes til 60-80/min. Herefter øges ”Styrke” (den venstre runde knap) fra 

ca. 20 mA langsomt indtil der fremkommer stabile pace-komplekser (dvs. 

brede EKG-komplekser, ikke kun en lodret streg!) på EKG. Tjek at pt. har 

puls i lysken. 

B. hvis patienten har egen rytme, med pauser: frekvens stilles ca. 5 slag 

højere end patientens egen rytme. Styrken øges herefter langsomt fra 20 

mA, til der opnås pace-komplekser. Styrken hvor dette opnås, er tærsklen. 

Styrkeknappen lades herefter urørt, men frekvensen reduceres til lavere 

værdier end patientens puls, typisk 40/min. Paceren vil herefter kun sætte 

ind hvis patientens puls falder til værdier herunder. 

8. Såfremt paceren er aktiv, smertedækkes patienten med inj. Morfin 5-10 

mg pn, og evt. inj. Stesolid 5-10 mg. Ved intraktable smerter og panisk 

patient, tilkald anæstesien mhp. generel anæstesi. 

hjem 

49


Intern medicin 

hjem 

Abstinensbehandling 

hjem 

2.udg. 011111 

F.10.3 AMH 010111 

Indikation for indlæggelse v. alkoholintoksikation og/eller abstinenser 

- hovedtraume og samtidig forgiftning med alkohol 

- svære abstinenssympt dvs abstinensscore>6 

- tidligere haft kramper eller delir pga abstinenser 

- komplicerede somatiske eller psykiatriske lidelser 

- svær alkoholforgiftning: promille > 3 

Patienter med abstinensscore 12 gives iv. Stesolid 5-10mg efter abst.obs.skema 

Evt andre sedativer seponeres under igangværende benzodiazepin-beh. 

Når pt’en har sovet og scoringen faldende, opstartes nedtrapning. Alt efter 

score ordineres lille-moderat-stor abstinensnedtrapning, under 

medicinmodul § + abstinensnedtrapning 

50


Ved mistanke eller manifest Wernickes encefalopati: 

1. døgn 2.-3. døgn 

Tiamin 400mg x3 iv 


B-combin stærk 2 ml x2 iv B-combin stærk 2 ml. x1 iv 

Ellers forebyggende B-vitaminbehandling for alle: 

1.-5. døgn 6.døgn – 3 uger 


Tbl. tiamin 300mg x1 

B-combin stærk 2 ml. x1 iv Tbl. apovit B-combin stærk 1x3 

Der må ikke gives glucose-holdige infusionsvæsker før der er indgivet 

tiamin iv 

Gives rigeligt at drikke, gerne 3-4 l/døgn, kan oftest klares per os. 

Væskeskema. 

Abstinensscoringsskema 

Score Puls TP Sved Mot. uro Tremor Orientering Angst Hallucinationer 

0


Anafylaktisk reaktion og –shock 

hjem 

STORY/OBJEKTIVT: 

2.udg. 011111 

T.78.2 

PBS/CBM 011011 

- almen utilpashed, mathed, svimmelhed, hovedpine, flushing og hudkløe 

uventet BT-fald, takykardi evt. gående over i arytmi og hjertestop 

- snue, hoste, stridor, bronkospasme, lungeødem og respirationsstop 

- flushing, kløe, urticaria, angioødem og exantem 

- cerebrale symptomer med sløret sensorium, bevidstløshed og evt. 

kramper 

- kvalme, opkastning, koliksmerter, defækationstrang, ekskretafgang 

DIAGNOSE: Klinisk! Exposition for agens + symptomer. 

PLAN: overvej tidligt kontakt til anæstesi! 

Behandling af voksne ved anafylaktisk reaktion: 

1)- Ved Shock: Med iv adgang: inj. adrenalin 0,1 mg iv (=1 ml af 

ovennævnte blanding), gentages hvert 3.-5. minut, indtil pt. retter sig. 

- Uden iv adgang: inj. adrenalin 0,3 mg (=3 ml af ovennævnte blanding) 

dybt im, gentages evt. efter 15 min. (Træk 9 ml NaCl 9 mg/ml op i 10 ml 

sprøjte og tilsæt 1 ml adrenalin 1 mg/ml, så koncentrationen af adrenalin 

bliver 0,1 mg/ml.) 

2) Iv adgang og volumenindgift (Voluven eller NaCl) 

3) Trendelenburgs leje og ilt 5-10 l/min 

4) Inj. clemastin (Tavegyl) 2 mg iv (= 2 ml) og inj. metylprednisolon 

(Solu-Medrol) 80 mg iv. Kan gentages. 

5) Ved larynxødem: adrenalin 1 mg/ml, 1 ml i 4 ml NaCl via forstøver 8 l 

O2/min 

6) Ved bronkospasme kan gives terbutalin (Bricanyl) 5 mg via forstøver 

Efter stabilisering: Overvågning af BT, Puls og sat O2 i 24 timer under 

indlæggelse. 

Udskrivelse: tbl. Prednisolon 37, 5 mg i 3 dage, evt. Epi-pen! Overvej 

henvisning til allergi-udredning, dermatologisk afdeling OUH. 

52


Antibiotika oversigt. 

Sygdom hjem 1. valg 2. valg 

Meningitis uden kendt Penicillin 3 MIE x 6 Ved penicilin allergi: 

ætiologi (altid BV samtidig med kun ceftriaxon 

kontakt) 

Ceftriaxon 4 g x 1 

Tonsillitis (strep A Penicilin V 1 MIE x 4 i Ved flergangsrecidiv: 

verificeret eller D+R) 10 dage 

amoxicillin med 

(eller 800 mg x 3) clavulansyre eller 

clindamycin. 

Pneumoni (se - CAP: Penicillin Penicilin allergi: 

Vejledning medicinsk 2 MIE x 4 iv. 7dage claritromycin (Klacid) 

afdeling ved kendt - Svær CAP: penicillin 500 mg x 2 IV. (ved 

etiologi) 

+ciprofloxacin 400 mg alvorlige tilfælde kan 

x 2, 10-14 dage 

- HAP: Ceftriaxon 2 g 

x 1 

- Aspirationspneumoni: 

Ceftriaxon 2 g x 1 + 

Metronidazol 500 mg x 

2. 

dosis fordobles) 

KOL i exacerbation p.o. Amoxillin Inj Cefuroxim 1500 

/clavulansyre 500 mg mg x 3 iv 

x 3 

Svær sepsis med Tazocin 4 g x 3 dagl Cefuroxim (Zinacef 1,5 

ukendt fokus (ved 

g x 3 dagl) + 

kendt fokus anvendes 

aminoglycosid 

anbefalingen herfor) 

(Gentamicin) 5 mg/kg 

Altid BV kontakt. 

x 1 dagl. Mistanke om 

abdominalt fokus 

tillægges Metronidazol 

500 mg x 2 IV. 

Svær Urosepsis Tazocin 4 g x 3 iv i 14 

dage 

Ukompliceret cystitis: tbl. Selexid 400 mg x 3 tbl. Trimethoprim 

ikke-recidiverende i 3 dage, eller (Monotrim) 100 mg x 2 

Cysitis hos ikke-gravi- tbl. Sulfamethizol 1 g x dagl i 3 dage. 

de kvinder i fertil alder 2 i 3 dage. 

2.udg. 011111 

53


Kompliceret cystitis: 

2.udg. 011111 

Tbl. Selexid 400 mg x 

3 i 7 dage. 

Pyelonefritis 

Selexid 1 g x 3 iv i 14 

dage (hurtigt peroral) 

Gastroenteritis (ved Ciprofloxacin 500 mg 

febril diare uden oplagt x 2 i 7 dage, gerne 

anden genese) peroralt hvis patienten 

ikke kaster op 

Erysipelas Penicillin 1 mio x 4 iv. 

Peroral behandling 

med Primcillin 800 mg 

x 3, i ialt 8 dage 

Nekrotiserende faciitis 

(altid konf med BV) 

Erythema migrans 

(borreliosis) 

Penicilllin 5 MIE x 4 iv 

plus Clindamycin 600 

mg x 3 iv 

Tabl. Primcillin 800 

mg x 3 i 10 dage 

Purulent arthritis Initialt: Clindamycin 

(Dalacin) 900 mg x 3 

i.v. + ciprofloxacin 500 

mg x 2 peroralt. 

Herpes Zoster (se spec. 

for oftalmicus, 

immuninkompetent og 

generaliseret zoster) 

hjem 

> 50 år, hududslættet 

< - 3 døgn, tabl. 

aciclovir 800 mg x 5 i 

5 dage 

Er pt. < 50 år: 

individuel vurdering 

Tbl. ciprofloxacin 500 

mg x 2 dagl i 7 dage. 

Inj. ciprofloxacin 500 

mg x 2 iv i 14 dage. 

Shigella, Campylobacter, 

Clostridier, 

Yersinia: se særlig 

instruks 

Clindamycin (Dalacin) 

600 mg x 3 dagl. iv. 

Peroral behandling i 

samme dosis ved 

bedring, ialt 8 dage 

Tabl. doxycyclin 200 

mg 1. dag, herefter 100 

mg x 1 på 2. – 10. dag. 

tabl. valaciclovir 1 g x 

3 dgl. i 7 dage. 

54


DI61+DI63+DI64 JBL 270810 

Apoplexi 

hjem 

STORY: Debuttidspunkt, debutform (akut/gradvist), omstændigheder, 

forløb fra debut indtil indlæggelse, symptomer ( Især halvsidig lammelse 

af ansigt, arm og / eller ben, halvsidige sensoriske forstyrrelser, 

hemianopsi, sproglige forstyrrelser = afasi). OBS: forudgående 

hovedtraume, feber, kraftig hovedpine, bevidsthedspåvirkning, 

nakkestivhed, AK-behandling. 

OBJEKTIVT: Neurologisk undersøgelse. Almen objektiv undersøgelse. 

Obs. feber, nakkestivhed, bevidtshedspåvirkning. 

En god anamnese og objektiv undersøgelse fører til korrekt 

apopleksidiagnose hos min. 95 %. 

TROMBOLYSE eller overflytning til neurologisk afdeling i Vejle? 

Hvis en patient indbringes til skadestuen med symptomer på nyopstået 

apopleksi, eller hvis en patient i medicinsk afdeling eller i anden afdeling 

på sygehuset udvikler symptomer herpå, skal du først tage stilling til, om 

patienten skal køres til OUH m.h.p. trombolyse. Se in- og 

eksklusionskriterier neden for. 

Patienten som køres til OUH eller Vejle skal have diagnosen ”DZ033E 

Apopleksi obs pro”. 

Hvis pt. ikke er trombolysekandidat, skal patienten flyttes til Vejle, hvis 

tilstanden tillader ikke-lægeledsaget transport. Ellers forbliver patienten 

indlagt her og flyttes til Apopleksiafsnittet, hvis tilstanden tillader det, og 

det skønnes at være det mest hensigtsmæssige. 

Inklusionskriterier: 

Alder > 18 år. 

Der er ikke længere en øvre aldersgrænse. Hvorvidt en patient, ældre end 80 år er 

egnet til trombolyse, må afhænge af en samlet vurdering af patientens somatiske 

tilstand, og dermed hvilken risiko der er for blødningskomplikation. 

Kan patienten være på neurologisk afdeling i Odense senest 3 3/4 time efter debut? §) 

Var patienten selvhjulpen før aktuelle tilfælde? 

Er patienten ved bevidsthed? 

2.udg. 011111 

55


Har patienten lateraliserede neurologiske udfald? (Arm - og/eller benparese, tale- 

/sprogforstyrrelse eller homonym hemianopsi) 

Eksklusionskriterier: 

Har patienten haft krampetilfælde i forbindelse med aktuelle? 

Har patienten gennemgået større operation inden for de sidste 3 måneder? 

Har patienten mavesår eller kendt blødningsrisiko? 

Har patienten diabetes og tidligere haft en apopleksi? 

Hvis der kan svares "JA" til alle inklusionskriterier og "NEJ" til alle 

eksklusionskriterier: 

Patienten er trombolysekandidat. 

I modsat fald sædvanligt apopleksiregime. 

Bemærk: 

AK-behandling er ikke længere nogen hindring for at køre patienten til 

trombolysecenter, hvor man tager akut KFTT. Hvis KFTT < 1,5 kan 

patienten modtage trombolysebehandling. 

§) Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt patienten vågner med 

symptomer, betragtes tidspunkt for symptomdebut som det tidspunkt, 

hvor patienten faldt i søvn uden symptomer på apopleksi 

For yderligere information om cerebrovaskulære symptomer: Se 

INFONET/Medicinsk afdeling, Kolding sygehus/Cerebrovaskulære 

symptomer. 

hjem 

2.udg. 011111 

56


E.27.2 PBS 050810 

Binyrebarkinsufficiens 

hjem 

STORY: Kan optræde hos patienter med kronisk binyrebarkinsufficiens i 

forbindelse med: stresstilstande, operationer, traumer, infektion. Endvidere 

hos patienter i langvarig glukokortikoid-behandling, ved pludselig 

seponering af denne. Hos børn ved meningokoksepsis. 

OBJEKTIVT: Patienten er mat og træt, evt. chokeret eller præchokeret. 

Ofte lavt BT-fald, takykardi, kvalme evt. mavesmerter, opkastning, diaré 

og dehydrering. Evt. symptomer på hypoglykæmi. Det kliniske billede 

udvikles over timer – dage. Ofte lav natrium og høj kalium, og lavt BS. 

ANALYSER: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, temp., BS. 

Standardblodprøver, især væsketal og blodsukker. Tag altid A-gas og 

EKG af differentialdiagnosetiske årsager. Altid se-kortisol og P-ACTH 

som minimum,- se nedenfor. 

PLAN: 

Diagnose: Mistanken skal opstå ved lavt Na, højt K, lavt (normalt) BS hos 

patient med opkastninger og dehydrering. Diagnosen stilles ved en kort 

ACTH-test (Synachten). Kan behandlingen ikke udsættes i 30 min. tages 

blod fra til s-kortisol og p-ACTH bestemmelse, før behandling. Pas på 

ikke at overse andre diagnoser: sepsis, AKS, abdominal katastrofe, andre 

årsager til shock. 

Behandling: Startes på klinisk mistanke. Man bør ikke afvente svar på pkortisol!!! 

a) Glukokortikoid-behandling. 

Der gives straks 100 mg vandopløseligt glukokortikoid (Solu-Cortef) i.v. 

Afhængig af tilstanden kan fortsat glukokortikoid gives i.v. i doser på 100 

mg Solu-Cortef hver 8. time enten som bolusinjektion eller kontinuerlig 

infusion (saltvandsdrop tilsat 100 mg Solu-Cortef pr liter). Når krisen er 

overstået, fortsættes med tabl. Hydrokortison som nedtrappes. 

b) Væsketerapi. Isotonisk NaCL 500-1000 mL første time. Herefter 1-3 L i 

resten af det første – og evt. også andet – døgn 

2.udg. 011111 

57


DIC og TMA 

hjem 

2.udg. 011111 

D.65.9 

CBM/PBS 010111 

DIC (dissemineret intravaskulær koagulation) ses som led i svære kliniske 

tilstande som svær sepsis, stor traumer, pancreatitis, forskellige obstriske 

tilstande, svær leversygdom. Trombocytter og koagulationsfaktorer 

forbruges og fibrinolysen dysreguleres. Viser sig ved diffus blødning og 

småembolier, ARDS, uræmi,bevidsthedssløring, stigende levertal. 

TMA (trombotisk mikroangiopati) viser sig ved trombocytopeni og 

hæmolyse pga nedsat levetid for trombocytter og erytrocytter, men uden 

aktivering af det fibrinolytiske system. Ses i 3 former: 

- HUS (Hæmolytisk Uræmisk Syndrom): E.Coli (VTEC, O157;H7) 

infektion, ofte hos børn: blodig diare, akut nyresvigt 

- TTP (Trombotisk Trombocytopenisk Purpura). Som sekundær form v. 

cancer, graviditet, visse farmaka og HIV. 

- HELLP: (Hæmolytisk anæmi, Elevated Liverenzymes, Low Plates): 

gravide, abdominalsmerter, leverpåvirkning. 

Diagnoserne stilles på klinikken og understøttes af laboratoriefund. 

DIC Score 

• Trc falder (< 100: 1 point, < 50: 2 point) 

• D Dimer stiger (> 1: 2 point, > 4: 3 point) 

• INR stiger (> 1,3 1 point, > 1,5: 2 point) 

• Fibrinogen falder (< 3: 1 point) 

• Tilstand + klinik + >= 5 point = DIC 

Alle tilstandene er forbundet med forhøjet mortalitet og kræver en fælles 

indsats fra flere specialer. I FAM er det vigtigt at få mistanken og straks 

inddrage speciallæger. 

58


DVT 

hjem 

2.udg. 011111 

I.80.3 PBS 011111 

STORY: unilateral hævelse, ømhed, smerter og evt. rødme af crus og evt. 

femur. Disponerende: familiært, immobilisation, P-piller, aktiv cancer. 

NB! Spørg til dyspnø og stingsmerter (obs. lungeemboli). 

OBJEKTIVT: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, temp. 

Omfangsforøgelse af crus/femur, rødme/varme (obs. erysipelas), ømhed 

langs dybe vener, positiv Homann, evt. varicer. Udfyldning i fossa poplitea 

(Baker cyste). 

ANALYSER: standard pakke, incl. CRP/Lkc og D-dimer. Venyler ved 

mistanke om infektion. Beregn Well`s score ud fra klinik, noter værdien i 

journalen: 

Tidligere tromboemboli 1 point 

Aktiv cancer (behandling indenfor de sidste 6 måneder): 1 point 

Parese eller nylig gipsbandagering af UE 1 point 

Nyligt sengeliggende>3 dage/større OP indenfor 12 uger 1 point 

Ømhed langs dybe vener 1 point 

Hævet femur + crus 1 point 

Crusomfang > 3 cm større på det syge ben 1 point 

Deklivt ødem KUN i det syge ben 1 point 

Dilatation af ikke-varikøse vener KUN i det syge ben 1 point 

Alternativ diagnose mere/ligeså sandsynlig som DVT -2 point 

Score 0 point: Lav DVT sandsynlighed 

Score 1-2 point: Middel DVT-sandsynlighed 

Score ≥ 3 point: Høj DVT-sandsynlighed 

PLAN: 

Diagnose: På basis af Well`s score/klinik og D-dimer. 

Lav Well`s score og negativ D-dimer: ikke DVT, anden ætiologi 

eftersøges og pt. afsluttes eller overgår til andet forløb. 

Ved forhøjet Well`s score og/eller positiv D-dimer: fortsat DVT-mistanke. 

1. Der gives kompressionsstrømpe og inj. Aritra 7,5 mg x 1 (10 mg ved 

vægt > 100 kg). Cave: nyreinsufficiens (Fragmin), gravide (Innohep efter 

konf. med BV), mekaniske hjerteklapper (Fragmin). 

59


2. Bestil UL af benet. Laves kl. 10-10.30 dagen efter,- er pt. velbefindende 

kan vedkommende evt. gå på orlov. Fortsættes næste side…. 

Videre forløb efter UL: 

UL viser DVT: påbegynd tbl. Marevan 5 mg x 1 i 4 dage (hos ptt. > 75 år, 

og ptt. med nyreinsufficiens gives kun 2,5 mg x 1 i 4 dage). Herefter i 

henhold til INR. Fortsæt Arixtra indtil INR har været i niveau i 2 døgn. 

Send henvisning til KAMB og ring til KAMB (lok.3612), inden 

udskrivelse. Recept på tbl. Marevan 5 mg, 100 stk. lægges ind. 

UL viser ikke DVT: Pt. udskrives kun med støttestrømpe. Er der fortsat 

klinisk mistanke om DVT (de fleste), samt positiv D-dimer/Well`s score > 

2, bestilles ny UL efter 8-10 dage. Opfølgning i MDK, se særskilt 

forløbsbeskrivelse i Infonet under MDK. 

hjem 

2.udg. 011111 

60


Dykkersyge 

hjem 

2.udg. 011111 

T 70.3 010211 

Skyldes dannelse af luftbobler efter for hurtig opstigning fra dybde på over 

10 m. Dekompressionsyge/dykkersyge opstår som regel 1-48 timer efter 

dykket. Akut opståede symptomer indenfor minutter efter dykket tyder 

mere på luftemboli/lungeekspansionsskader. Prædisponerende faktorer: 

Miljø: dykkets dybde, luftarter og tid under vandet, tiden som bruges til 

dekompression, vandets temperatur, repetitive dyk, opstigningens tidsrum, 

flyvning indenfor 12-24 timer efter et dyk. Individet: alder, skader før 

dykket, kropstype (adipøs/muskuløs), indtag af alkohol og/eller 

dehydrering før dyk, persisterende foramen ovale. 

STORY: Har pt. overholdt sin dykkerplan? Uforudsete hændelser ? 

Symptomer og tidspunkt for opståen: muskel og led ( 60-70%), dyb smerte 

i led og muskler. Kan forekomme op til flere timer efter dykket. Hud (10- 

15%): kløe, ødem, rød- og blåmarmorering. Neurologiske (10-15%): 

paræstesi/hyperæstesi. konfusion og/eller amnesi, humør- eller 

adfærdsændringer, kramper, bevidstløshed, nedsat kraft i ben eller 

paralyse, urin og /eller fæces inkontinens. Indre øre: balancebesvær, 

svimmelhed, kvalme, opkastninger, høretab. Diffuse symptomer: 

hovedpine, træthed, utilpashed, irritabilititet. Lunger (sjældent): tør hoste, 

brændende brystsmerter under sternum som forværres ved vejrtrækning, 

åndenød. 

OBJEKTIVT/ANALYSER: ABCDE, RF, sat O2, BT, P, tp. Neurologisk 

us., A-gas 

PLAN: 

1. iv. adgang, KAD, 1 L NaCl iv. 

2. sengeleje og nasal O2 15 L/min. 

3. Ved mistanke om dykkersyge, luftemboli eller lungeekspansionsskader 

kontakt hurtigst mulig vagthavende dykkerlæge på telefon nr. 89433203 

(Søværnets operative kommando, bed om at tale med vagthavende 

dykkerlæge). Alternativt Riget på tlf. nr. 35454092 

61


Dysreguleret AK behandling 

For høj INR (> 3,5): 

2.udg. 011111 

PBS 010211 

Behandlingen er afhængig af om patienten bløder eller ej. I denne 

sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på om indikationen for 

AK-behandling er 1. forebyggende (ex. AFli), eller 2. om patienten har 

trombogent materiale (ex. kunstig hjerteklap) eller trombe (ev. DVT/LE) i 

sig. I sidstnævnte tilfælde må AK-behandling kun bringes til ophør ved 

livstruende blødning! 

Husk: overvej hvorfor INR er blevet for høj? Ændret kost? Korrekt 

medicinindtagelse? Opstart af anden medicin som influerer på INR? 

Større/livstruende blødning: 

Konfereres straks med BV. Der gives 10 mg Konakion iv., samt frisk 

frosset plasma (15 ml/kg BW). Pauser Marevan. 

Mindre blødning (ex. næseblødning): 

INR i niveau (2-4,5): pauser Marevan og eftersøg årsag til blødning 

INR > 4,5: pause Marevan, evt. 1-2 mg Konakion iv. 

Ingen blødning: 

INR 4,5-10: pause Marevan, evt. 1 mg Konakion iv. 

INR > 10: pause Marevan, giv 2 mg Konakion iv. 

For lav INR (< 2,0) 

Indikation for AK-behandling er forebyggende (ex. Afli): Marevan-dosis 

justeres, med fremskyndet kontrol. Ikke indikation for Arixtra/Fragmin. 

Indikation for AK-behandling er kunstig hjerteklap eller nylig trombe: pt. 

indlægges kortvarigt (gerne ambulant indl.), eller ses i KAMB. Der 

påbegyndes inj. Fragmin 200 IE/kg x 1, indtil INR igen er i niveau, og 

Marevan dosis øges. 

62


Erysipelas 

hjem 

Streptococcer i hud- kan kompliceres med stafylokokker 

2.udg. 011111 

A.46.9 CBM 010211 

S: disponerende faktorer ? 

O: tegn på svær sepsis ? skarpt afgrænset rødme og ømhed, evt bullae. Det 

inficerede område indtegnes til sammenlignning senere. 

A: Undersøgelser: standard samt venyler, svælgpodning og 

infektionsparametre 

Plan: Lettere tilfælde sættes i behandling og sendes hjem. Sværere tilfælde 

(omfattende lokale forandringer, stærkt påvirket almentilstand m.v.) sættes 

i iv behandling og indlægges. 

1) Behandling primært: Penicillin iv 1 mio x 4 daglig. Når der er 

indtruffet temperaturfald, bedring i AT og/eller fald i infektionsparametre 

skiftes der til peroral behandling med Primcillin 800 mg x 3 dagl. til ialt 8 

dages penicillinbehandling sammenlagt. 

2) Ved penicillinallergi behandles med clindamycin (Dalacin) 600 mg x 3 

dagl. iv. Skift til peroal behandling i samme dosis ved bedring til ialt 

sammenlagt 8 dages clindamycinbehandling. NB ved clindamycin iv ikke 

give for hastigt iv og ikke ufortyndet. Se Lægemiddelkatalog og Infonet 

under "infektionsmedicin" under "Antibiotika og kemoterapeutika" under 

"clindamycin". 

3) Ved primær mistanke om Staf.aureus betinget (få%) erysipelas 

(tidligere tilf., D+R mv.) behandles med clindamycin (Dalacin) som under 

punkt 2) 

Udskrives så snart bedring i AT. Ingen ambulant opfølgning. 

Recidiverende erysipelas-tilfælde (>3 tilfælde over en to-årig periode) 

udredes og behandles via infektionsmed. ambulatorium. 

63


Febrilia obs causa 

hjem 

2.udg. 011111 


Mange patienter indlægges til udredning for febrilia. Husk at der langt 

hyppigst er tale om afvigende præsentationer af ”almindelige” infektionssygdomme 

(lunger, urinveje, virus) - endocarditis og lignende er sjældne! 

STORY: fokale symptomer, rejseanamnese (Malaria-profylakse?), 

tilfælde i familie/omgangskreds, sexualvaner (hvis relevant). Husk: har pt. 

andre sygdomme (autoimmune, HIV) eller medicin-indtagelse (steroid, 

methotrexat), som kan gøre pt. immun-inkompetent? 

OBJEKTIVT: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, temp. Grundig St.p et 

c (febrile ptt. har ofte systolisk mislyd). Husk hud og lymfeknuder! 

ANALYSER: std. blodprøver, incl. L+D. Venyler, U-stix, rtg af thorax. 

Afhængigt af symptomer: ekspektorat til D+R, afføring for patogene, Urin 

D+R, evt. PCR, mv. Malaria-udstryg x 3 ved relevant rejseanamnese. 

PLAN: 

1. så vidt muligt ingen antibiotika før alle dyrkninger er taget! 

2. ved formodning om fokus, antibiotika i henhold til instruks (se 

”Antibiotika”). 

3. påvirket pt.: se under ”Sepsis” 

4. upåvirket pt. uden umiddelbart fokus, tag dyrkninger/blpr. og afvent 

uden antibiotika. Konfereres inden behandling. 

64


Gastroenteritis acuta 

hjem 

2.udg. 011111 

CBM 010411 

S: Hvem: immunsupression ?, Hvad: er det primær gastroenteritis eller led 

i en sepsis- andre foci? Hvor: udlandsrejser Hvordan: andre i 

omgivelserne, institution ? akut debut ? Hvorlænge: akut < 14 dages 

varighed. 

O: dehydreringsgrad vurderes. Andre Foci ? 

A: 

1) Fæces for tarmpatogene bakterier (salmonella, shigella, Yersinia 

enterocolitica og campylobacter x 1 (x3 hvis patienten har erhvervet diarre 

uden for landet) 

2) Hvis der ønskes Clostridium difficile skal dette anføres specifikt 

3) orme,æg og cyster x 3 hos patienter med relevant rejseanamnese, 

4) Evt. enterotoksigene eller enteroinvasive E. coli og Staphylococcus 

aureus (Statens Seruminstitut, København 

5) Blodige uden feber undersøges for enterohæmor- E. coli (0157-H7). 

7) bloddyrkning på patienter med febril diare. 

8) Evt. undersøgelse for Noro-virus (PCR metode, KMA Vejle). Ved 

mistanke om epidemi i sengeafdeling på de første få patienter. 

9) Sigmoideoscopi alternativt coloscopi, alle med blodig diarre. 

10) væsketal, A-gas. 

Plan: 

Rehydrering 

A. uden opkastning, let dehydreret: revolyt 40 g/ l vand, evt. tilsat 

frugtsaft ad libitum. 

B. Hvis patienten kaster op eller er moderat til svært dehydreret: 

inf. glukose 5 %, 20 ml/kg/time. Når diuresen er i gang, skiftes til infusion 

af kalium-natrium-glukose. 

Antibiotisk behandling 

Gastroenteritis acuta behandles normalt ikke med antibiotika. Febrile 

patienter med klinisk gastroenteritis, hvor der ikke er oplagt anden genese, 

behandles med ciprofloxacin. Se i øvrigt infektionsmedicinsk instruks om 

behandling af shigella, campylobacter, Clostridier, yersinia. 

Isolation: 

65


Ved mistanke om smitsom gastroenteritis (specielt Norovirus) 

Enestue med lukket dør; vælg om muligt stue med eget toilet, alternativt 

afmærkes et toilet/bruserum til stuen. Opstår der gastroenteritis hos en 

patient på en flersengsstue, flyttes patienten ikke, men isoleres sammen 

med de øvrige patienter. Isolation må dog ikke hindre nødvendig 

undersøgelse/behandling. Pågældende afdeling skal informeres og 

patienten tages til sidst. Isolation ophæves 48 timer efter det sidste 

tilfælde af opkast eller diaré. 

Norvirus infektion: 

specielt i efterårs- og vinterperioden. Fra smitte til start af symptomer 

(inkubationstiden) går der fra et halvt til to døgn. Man er 

almindeligvis ikke smittefarlig før symptomstart. Sygdommen varer 

to-tre dage. Desuden udskiller organismen virus i yderligere to døgn 

efter symptomernes ophør. 

Symptomer: 

Kvalme, Eksplosive opkastninger (kan optræde som eneste symptom), 

Diaré Ondt i maven Let feber Hovedpine Muskelsmerter. 

2.udg. 011111 

66


Hyperkaliæmi 

hjem 

2.udg. 011111 

E.87.5A CBM/PBS 010111 

Ses langt hyppigst ved nyreinsufficiens (uanset årsagen), kaliumsparende 

diuretica og ACE-hæmmer behandling. Af og til ved Addisons sygdom, 

stort cellehenfald og syre-base forstyrrelser. Se-K bør kontrolleres, ikke 

sjældent er der fejlmålinger. 

STORY/OBJEKTIVT: træthed, kraftesløshed, evt. pareser, BT-fald, 

svimmelhed, lav puls. Ofte tilfældigt – og relativt asymptomatisk – fund. 

EKG-forandringer: høje spidse T-takker, evt. breddeøget QRS komplekser, 

diverse SA- og AV-blok, sjældent VT. 

Husk: altid overveje årsag til hyperkaliæmi, incl. præ-, intra- og postrenal 

uræmi. Lavt BT? Medicin? Prostatisme (husk i så fald KAD)? 

ANALYSER: se-K + og Mg+, standardpakke incl. nyretal. EKG, A-pkt. 

PLAN: 

P-K 5,5-6,0 mM: øg diuresen med loop diuretika, 

p-K 6,0-6,5 mM: resonium 15-30 g p.o. x 2-3 

p-K > 6.5 mM: telemetri overvågning. 250 ml glukose 10% tilsat 

10 IE Actrapid gives hurtigt i.v., suppleres med isoton glukose for at 

forebygge hypoglykæmi. Virkningen indtræder efter 15 min., har max. 

efter 60 min., og varer 2-3 timer. Kalium falder ca. 1 mmol/l. 

Hvis der er EKG-forandringer eller hvis det er for risikabelt at vente 30-60 

min, skal der behandles med i.v. calcium, som virker efter få minutter. 

Virkningstid 20 min.. Der gives inj. Calciumchlorid à 9 mg/ml, 10-20 ml 

over 3 min. Kan gentages efter 5 min., hvis EKG-forandringerne 

persisterer. Hos digitaliserede patienter må det kun anvendes, hvis EKG er 

uden P-takker eller hvis breddeøget QRS komplekser. 

Dialyse 

Overvejes ved alvorlig hyperkaliæmi, eller hvis ovenstående ikke har haft 

effekt eller kalium fortsat stiger (f.eks. ved stor vævsskade). 

67


Hypoglucæmi 

hjem 

2.udg. 011111 

E.16.2 PBS 010411 

STORY: Lavt blodsukker (oftest < 2,5 mM), med rysten, sult, sveden og 

bleghed, koncentrationsbesvær, irritabilitet, synsforstyrrelser, kramper, 

bevidstløshed. Næsten altid diabetiker i beh. med sulfonylurea eller 

insulin. Af og til ved stor alkoholindtagelse og binyrebarkinsufficiens. 

Taget diabetesmedicin? Spist og drukket sufficient? Anden sygdom? 

OBJEKTIVT: ABCDE, RF, Sat O2, BT, puls, temp., neurologisk us. ved 

CNS-symptomer. 

ANALYSER: Akut BS ved alle neurologiske symptomer! Ved 

indlæggelse tages standardpakke. 

PLAN: På basis af BS og klinik. 

Vågen pt.: glukose tilførsel peroralt. F.eks. 1-2 brik juice samt brød. 

Påvirket/bevidstløs pt.: iv. glukose 10 %. 100-200 ml, svarende til 10-20 g 

glukose, evt. mere. Hvis iv. adgang ikke kan skaffes, gives Glukagon-pen, 

eller anæstesi kaldes mhp. akut CVK. 

Anden behandling: Understøttende til pt. med bevidstløshed/kramper, 

især luftvejs-beskyttelse. 

Kontrol af behandling: BS med korte mellemrum, samt klinik. 

Behandlingen skal virke! Ved manglende bedring på 15-20 min. trods 

glukose indgift og stigende BS, revurder diagnosen! 

Udskrivelse fra FAM og efterkontrol: 

1) Pt. i hurtig bedring, som f.eks. blot har spist for lidt morgenmad, kan 

hjemsendes. Anbefales ekstra BS de første døgn, og evt. kontakt til 

diabetesamb. eller egen læge. 

2) Pt. med mulig overbehandling med langtidsvirkende insulin 

(Insulatard/Lantus/Levemir) eller sulfonylurea, samt ved 

alkoholindtagelse: indlæggelse ½-1 døgn, mhp. protraheret hypoglykæmi. 

68


Før udskrivelse evt. kontakt til diabetesteam, mhp. justering af fast insulin. 

Ved uvarslet hypoglykæmi: diskuter foreløbigt ophør af evt. bilkørsel med 

pt., indtil vurdering ved endokrinolog. 

2.udg. 011111 

69


Ketoacidose 

hjem 

2.udg. 011111 

E.10.1 PBS 010111 

STORY: Akut insulin-mangel, med udvikling af acidose pga. 

akkumulation af ketonstoffer og svær dehydrering pga. 

hyperglykæmi/glukosuri med polyuri. Ses oftest hos type 1 diabetikere, 1. 

som debutsymptom, 2. ved manglende insulin-administration (ofte i 

forbindelse med alkoholindtagelse), eller 3. ved øget insulin-behov ved 

stress-tilstande, incl. infektioner, AMI, traumer og lignende. Ses af og til 

hos patienter med akut/kronisk pancreatitis og hos type 2 diabetikere. 

OBJEKTIVT: udvikles typisk over få døgn. Pt. er oftest medtaget med 

taky- og hyperpnø (Kussmaul), acetone-foetor, klinisk dehydreret, tørstig 

med oliguri, evt. kvalme/mavesmerter, takykardi og evt. lavt BT. Senere i 

forløbet schockeret, med tiltagende cerebral påvirkning. Klinikken kan 

præges af udløsende årsag, men især infektioner kan være luskede, med 

vage symptomer og manglende feber,- antibiotika gives på vide 

indikationer. pH - ikke BS-værdi – udtrykker sværhedsgraden. 

ANALYSER: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, temp. A-pkt. og BS 

tages med det samme ved mistanken. EKG, bloddyrkning, standard 

blodprøver, U-stix (keton-stoffer og infektion), evt. rtg. thorax. 

PLAN: 

1. medicinsk BV orienteres straks. Relativt upåvirkede ptt. kan behandles i 

FAM, såfremt Intensiv ikke har plads - påvirkede ptt. konferes med 

anæstesi-vagten, især ved meget lavt pH (


6. videre behandling iflg. skema. Husk at skifte til inf. isoton glukose, når 

BS falder til under 12 mM, men fortsætte Novorapid indgift. BS bør ikke 

falde mere end 5 mM/time. 

Skema og fuld instruks på infonet SKAL følges,- indgang via FAM-link! 

2.udg. 011111 

71


KOL/Astma 

hjem 

2.udg. 011111 

J.44.9/J.45.9 

PBS/CBM 010211 

Disse patienter indlægges normalt i Fredericia, men modtages i Kolding 

hvis det skønnes uforsvarligt at sende dem videre. (Påvirket A-gas, 

orange/rød patient) 

STORY: Hvem: Se altid kort nr 9 for oplysninger til journal. Hvad: øget 

dyspnø, ekspektoration, farveændring af ekspektorat, feber 

OBJEKTIVT: Forlænget ekspir. , RF, iltsat, BT, P. tp. Ødemer 

ANALYSER: Arteriepunktur, EKG, rtg af thorax: altid akut og skal 

beskrives i journal. Indlæggelsesprøver og ekspektorat til alm DR. 

PLAN: Diagnose: sikker diagnose: Verificeret KOL: (FEV1/FVC < 0,7) + 

anamnese (eksposition og mangeårig tiltagende funktionsdyspnø)+ klinik 

(forlænget ekspirium). Tilstanden kan kompliceres med pneumoni, 

hjerteinsufficiens, AKS, arytmier, pneumothorax, som også er diff. diagn. 

Behandling 

-Ilt til sat. >= 90 %. Ved behov for iltbehandling med FiO2 > 0,6 gives 

high flow ilt/luftblanding (Lomholtfugter). 

- Inhalation af Bricanyl® på maske 2ml 2,5 mg/ml. Dette gentages PN 

uden begrænsning. Evt tillæg inhalation Atrovent ® 0,5 mg dosis. Kan 

gentages x 6 per døgn. Fortsæt med vanlig inhalationsmedicin. 

- Inj. 40 mg Solu-Medrol iv, herefter t. Prednisolon 37,5 mg dgl. i 10 dg. 

- injektion Furix 40 mg iv ved mistanke om hjertesvigt. 

- Antibiotika, hvis mindst 1 af følgende punkter er opfyldt: Øget purulens 

og mængde af sputum, CRP > 50 eller feber . Der gives inj penicillin 1 

mill ie x 4 iv til patienter med FEV1 > 60 %. Inj Cefuroxim 1500 mg x 3 

iv til patienter med FEV1 < 60% 

-Efter ca. 30 minutter ny A-gas for CO2 akkumulering. Pt skal i løbet af 

første time rette sig, således at pH normaliseres. 

- Sedativa: panikbetinget tachypnoe: evt t. oxazepam 10-15 mg. 

-NIV overvejes ved: pH under 7,35 trods stabilisering i 1 time, pCO2 > 6,0 

kPa, øget dyspnø RF > 25/min, PO2 < 7,0 kPa uden ilt. Tilkald narkosen. 

Overflytning: Stabile patienter overflyttes til Fredericia. 

72


AMH/PBS 011111 

Kramper 

hjem 

Kramper kan udløses af bl.a. epilepsi, alkohol (abstinens), hypoglycæmi, 

apopleksi, migræne, narkotika, søvnforstyrrelser, hjertestop/hjerteblok. 

Det enkelte anfald kræver sjældent behandling, da det som regel er 

overstået inden behandlingen kan iværksættes. Efter anfaldet har patienten 

brug for observation p.g.a. risiko for udvikling af nye anfald. Husk altid 

akut BS samt neurologisk undersøgelse i journalen samt! 

Akut behandling af kramper: 

1. krampestillende medicin 

2. sikring af frie luftveje ved aflåst sideleje 

3. Ilt via ilt-brille eller maske 

4. ventilation, såfremt pt’en ikke har sufficient respiration efter 

krampeophør 

Voksne 

1. Med iv. adgang: inj. diazepam 10 mg iv.,(5mg/ml; 2 ml). 

Kan gentages efter 3-5 min. 

2. Uden iv. adgang: klysma diazepam 10 mg, (4mg/ml; 2,5 ml). Kan 

gentages efter 10 min. Når kramperne er ophørt, og frie luftveje samt 

sufficient respiration er sikret, anlægges iv. adgang 

3. Kvinder med eklampsi skal behandles med magnesiumsulfat 5g = 20 

mmol = 1 hætteglas á 10 ml fortyndet op med isoton NaCl til i alt 50 

ml, gives langsomt over 10-15 min. iv (Infonet gyn-obs dok.id 5616) 

Børn 

1. Op til 3 år: klysma diazepam 5 mg (2mg/ml; 2,5 ml) Kan gentages 

efter 10 min. hos børn > 6 mdr., maksimum dosis 15 mg (7,5 ml) 

2. 3 år og derover: klysma diazepam 10mg (4mg/ml; 2,5 ml). Kan 

gentages efter 10 min. 

Status epilepticus: 

Hvis ovennævnte ikke har effekt, skal pt. behandles med fenytoin, 

phenobarbital eller valproat. Overflyttes til intensiv (Infonet neurologisk 

afd., dok.id 108807) 

Hypoglycæmi: inj. glucose 10% iv 100-200 ml 

Alkoholisme: inj. thiamin 100mg/ml 4 ml iv og B-combin stærk 2 ml iv 

2.udg. 011111 

73


Lungeemboli 

hjem 

2.udg. 011111 

I.26.9 PBS 010211 

STORY: Oftest akut opstået dyspnø, evt. angina, stingsmerter, hoste, 

svimmelhed/besvimelser, smerter/hævelse i UE (obs. DVT). 

Risikofaktorer: nylige operationer, nylig immobilisation, længere rejser, 

hormon-tilskud, aktiv cancer, familieanamnese, tobak. Herudover vanlige 

journalinformationer, incl. kontraindikationer mod blodfortyndende 

behandling. 

OBJEKTIVT: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, temp., cyanose. 

ANALYSER: A-punktur (oftest hypoksi og hypokapni), EKG, std. blpr. 

inklusive D-dimer og TnT. Rtg af thorax. 

PLAN: altid nasal O2 til sat > 90%, telemetri. Videre plan afh. af klinik: 

Ustabil patient patient (lav sat O2, respiratorisk påvirket, takykardi, lavt 

BT (< 90 mmHg systolisk), sløret sensorium, iskæmi i EKG, evt. stigende 

pCO2, evt. positiv D-dimer ): 

1. Bagvagt tilkaldes 

2. Om muligt akut EKKO 

3. Hvis tilstanden tillader det, akut CT af thorax med kontrast 

4. Ved svært påvirket patient, og overvejende mistanke om LE: overvej 

akut trombolyse på vital indikation (bagvagts-opgave): Udvikler pt. 

hjertestop (typisk pulsløs elektrisk aktivitet, PEA), behandles det 

efter instruks. 

5. NB: i udvalgte tilfælde, vil det være indiceret at foretage 

hjertemassage, under samtidig trombolyse behandling. Dette især hos 

yngre ptt., som får stop pga. LE i afdelingen. 

6. Hvis der ikke trombolyseres, behandles med inj. Arixtra 7,5 mg x 1 

74


Stabil patient med fortsat mistanke om LE (typisk dyspnø, lav sat O2, 

evt. lav CO2 og positiv D-dimer): 

1. Påbegynd inj. Arixtra 7,5 mg x 1 sc. 

2. Rtg. thorax 

3. EKKO snarest muligt 

4. Vurder paraklinik mhp. især infektion og AKS (TnT kan være let 

forhøjet ved større LE) 

5. Vurder EKG: evt. højresidig akse/belastning/grenblok 

6. Der bestilles CT af thorax med kontrast (husk se-crea på henvisning) 

7. Hvis LE påvises, påbegynd Marevan, 5 mg x 1 de første 4 dage (hvis 

KFNT/trombocytter er i orden), ny INR og fremdosering på 5. dagen. 

Arixtra i min. 5 døgn, og indtil INR har ligget i niveau i 2 døgn. 

8. Hvis LE påvises, UL af begge UE mhp. DVT. Hvis DVT påvises, 

behandles med støttestrømper. 

9. Flyttes til stamafdeling 

Stabil patient med dyspnø, men negativ D-dimer: 

Negativ D-dimer udelukker med 99% sandsynlighed LE. Overvej anden 

årsag til dyspnø, incl. KOL (stetoskopi), pneumoni (rtg., CRP), hjertesvigt 

(EKKO), pneumothorax (rtg.) 

Udskrivelse: alle patienter med LE skal have lavet EKKO under 

indlæggelse, samt ambulant efter 1-3 måneder, mhp. kronisk pulmonal 

hypertension. Varighed af AK-behandling afh. af udløsende faktorer,- 

konfereres med kardiolog/BV. 

hjem 

2.udg. 011111 

75


Malaria 

hjem 

2.udg. 011111 

B.54.9 CBM 010411 

Der er 4 malaria former, men Malaria falciparum er den dominerende 

malariatype i tropisk Afrika, på den Indiske halvø og i Sydøstasien, på 

stillehavsøerne, samt i Syd- og Mellemamerika. Denne type er den 

farligste og den hyppigste. 

Indikationer for malariaparasitundersøgelse 

Initialt kan malaria præsentere sig uden de klassiske symptomer med 

febertoppe, men som en influenza-lignende sygdom eller som 

gastroenteritis. Enhver patient , der indlægges med feber opstået mindre 

end 3 måneder efter ophold i malariaområde skal undersøges. 

Malaria kan være en hastigt forløbende livstruende sygdom. Ved mistanke 

om malaria skal patienten derfor altid INDLÆGGES. I udvalgte tilfælde 

kan en velræsonabel patient eventuelt sendes hjem på orlov (i afventen på 

udstryg 2 og 3), men altid først efter at der forligger svar på første 

malariaudstryg, hgb. og thrombocytter 

Først efter 3 negative udstryg med 12 – 24 timers mellemrum kan 

mistanken om malaria frafaldes 

Malariadiagnostik er ALTID en akut undersøgelse. 

Samtidig med at de initiale prøver tages i henhold til ovenstående bestilles 

der malaria antigen (i LABKA: mal-ag) I PTB noten i LABKA skrives: 

”førstegangsprøver”. 

Udenfor dagarbejdstid: Ring 5000 og bed om vagthavende bioanalytiker 

på mikrobiologisk afdeling og sig at prøverne er på vej. 

Behandling: 

Hvis der findes malariaparasitter: kontakt infektionsmedicinsk speciallæge 

(evt. OUH). 

76


Meningitis purulenta 

hjem 

2.udg. 011111 

G.00.9A CBM 010411 

Ved melding om meningitis orienteres medicinsk bagvagt og akutlæge 

samt laborant. Der modtages på enestue i isolation. 3 mill pennicilin , i/v 

stesolid og i/v dexamethazon (Fortecontin eller Dexa-Ratiopharm) og 4 

gram ceftriaxon gøres klar. 

S: Hvem: kendt immunsupprimering, udlandsrejser, andre syge, Hvad: 

anderledes hovedpine og feber, Hvordan: hyperakut eller over timer, 

Hvorlænge: tid i timer. 

O: Grovneurologisk undersøgelse, hud, ører, NRS, GCS, andre 

infektionsfoci, oftalmoskopi 

A: Lumbalpunktur. 

Der bruges 4 x 1 ml spinalvæske. 1 ml benyttes til bestemmelse af celle-, 

protein- og glukoseindhold. 1 ml sendes som hasteprøve til dyrkning på 

Klinisk-mikrobiologisk afdeling 1 ml x 2 benyttes som reserve. Udenfor 

dagarbejdstid: Ring 5000 og bed om vagthavende bioanalytiker på 

mikrobiologisk afdeling og sig at prøverne er på vej. 

Den normale spinalvæske indeholder hos voksne < 5 celler/ml og 2,5-4,4 

mmol/l glukose. Protein 0,20-0,80 g/l. 

I den purulente spinalvæske 500-10.000 celler/ml, hvoraf 80-100% er 

granulocytter. I de første 8-(24) lavere og granulocytterne ned til 20% 

Protein er forhøjet, og glukose typisk normal. Insufficient behandlet 

bakteriel meningit kan vise atypiske celletal, proteintal og glukose. 

Den typiske lymfocytære spinalvæske oftest 25-800 celler/ml, hvoraf 

mere end 80% er lymfocytter. Celletal på 1000-5000 celler/ml ses ved 

parotitis-, ECHO- og Coxsackievirus. I de første 8-(24) timer er 

granulocytterne ofte mere end 50% og ændres derefter i mononukleær 

retning. Protein er normal eller let forhøjet. Glukosekoncentrationen er 

normal. 

77


Plan: 

Otoskopi. Hvis der er purulent otitis media, tilkaldes otolog. 

2.udg. 011111 


Dexamethason (Fortecontin ell.Dexa-Ratiopharm))10 mg i.v. x 4 dagl. i 

fire døgn samtidig med antibiotisk behandling hos alle voksne patienter 

med formodet/verificeret bakteriel meningitis – d.v.s. hvor spinalvæsken 

ved lumbalpunktur er uklar, og hvor man vil starte antibiotisk behandling 

uden at afvente laboratoriesvar og i tilfælde, hvor antibiotikabehandling 

påbegyndes, efter at mikroskopi eller celletælling bekræfter diagnosen. 

Dexamethason skal ikke gives i tilfælde, hvor adækvat IV antibiotisk 

behandling er påbegyndt for mere end en time siden. Patienter, der 

forudgående kun har fået peroral antibiotisk behandling, kan gives 

dexamethason. Dexamethazon er foretrukket, men kan erstattes af 

methylprednisolon (40 mg er ækvivalent til dexamethazon 10 mg), indtil 

dexamethazon kan fremskaffes. 

Antibiotika 

Penicillin 3 mioE x 6 dagl. samtidig med ceftriaxon (Rocephalin) 4 gram x 

1 dagl. (doserne gælder for patienter >60kg, under 60 kg reduktion i dosis 

sv. t. 40 kg:2g pc.og 3 g Ceftriaxon; 50 kg: 2,5 g pc. og 4 g Ceftriaxon). 

Ved penicilin allergi kun ceftriaxon. 

Isolation: Patienten skal forblive i isolation indtil meningococmeningitis 

kan afkræftes eller indtil 24 timers antibiotikabehandling. 

Overflytning: Verificerede bakterielle meningitter konfereres med 

infektionsmedicinsk afdeling OUH, når de er sat i behandling og 

stabiliserede. Overflyttes til intensiv afdeling hvis tiltagende 

respirationsinsufficien eller bevidsthedssvækkelse 

Meningitisprofylakse 

Ciprofloxacin Voksne: 500 mg éngangsdosis. Børn: 20 mg/kg, højst 500 

mg. (Må gerne gives til børn i denne sammenhæng). Kontraindikation: 

Graviditet, allergi. se instruks for alternativer 

78


Paracetamol forgiftning 

hjem 

2.udg. 011111 

PBS 010211 

Indtagelse af mere end 7,5 g paracetamol skal udløse NAC-behandling. 

Vær opmærksom på at veficium-ptt. ofte ikke er troværdige, så start 

behandling på mindste mistanke. 

STORY: oftest overdosis indtaget i affekt-reaktion. I første døgn ses 

kvalme, opkast, bleghed og svedeture. Herefter bedring i symptomerne, 

men stigende ALAT og bilirubin, og faldende KFNT (stigende INR). 

Antal tbl. indtaget? Hvornår? Anden medicinindtagelse? 

OBJEKTIVT: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, temp., cyanose. 

Psykisk tilstand,- behov for psykiatrisk tilsyn? 

ANALYSER: std. blodprøver med levertal og LDH, A-punktur, EKG, separacetamol 

ved indlæggelse. 

PLAN: 

1. aspiration (ved indtagelse < 6 timer siden) 

2. aktivt kul 0,5 g/kg i 300 ml vand 

3. N-acetylcystein, i henhold til instruks (se infonet) 

4. Dgl. lever- og væsketal, KFNT x 3 i døgnet (hyppigere ved KFNT


Pneumoni 

hjem 

2.udg. 011111 

J.18.9 

CBM 011111 

STORY: Hvem: immunsuppresion, almentilstand før aktuelle, 

lungesygdom Hvad: hoste, ekspektoration, smerter. Hvor/Hvordan: 

rejser, aircondition ? Hvor længe: langsomt, pludseligt, antal timer/dage 

OBJEKTIVT:Almentilstand, RF, ilt sat, BT, P, tp. Stp: dæmpning, 

krepitation (obs: mange falsk positive og negative), Ødemer 

ANALYSER: rtg af thorax (indenfor 4 timer!-skal ses og beskrives akut) 

A-punktur og EKG: skal beskrives. Altid: bloddyrkning + ekspektorat. (før 

antibiotika indenfor ½ time- ellers laves trachealsug). Ved svær pneumoni: 

PCR for atypiske, LUT, PUT og PCR for influenza i influenzasæson. 

PLAN: 

Diagnose: Sikker/sandsynlig (Sikker diagnose kræver infiltrat) 

Svær pneumoni: C(U)RB65 >= 3 point: Confusion, Urea(karbamid > 7), 

RF > 30, BTsyst < 90, alder > 65 år eller multilobulær eller 

respiratorkrævende. 

Behandling: 

Antibiotika: Senest 4 timer efter indlæggelsen: 

- CAP: Penicilin IV 2 mio x 4. (evt peroralt ved ambulant beh) i 7 dage. 

Ved allergi: Claritromycin. 

- CAP efter udlandsrejse (< end 1 md) udenfor Norden: Ceftriaxon 2g x 1. 

- Svær CAP: som ovenfor + ciprofloxacin 400 mg x 2 i 10-14 dage 

- HAP: Ceftriaxon 2 g x 1 i 7 dage 

- Aspirationspneumoni: Ceftriaxon + Metronidazol 500 mg x 2. 

Manglende effekt efter 3 dage: overvej komplikationer (exudat, empyem, 

anden ætiologi). Nyt rtg af thorax!. 

Skift til peroral: P< 100, RF < 24, tp < 38, BT > 90, sat > 90, spiser. 

Anden behandling: Ilt, væske, tromboseprofylakse efter instruks 

Kontrol: monitorniveau 2-4. Dgl CRP,væsketal i 3 dage. 


Udskrivelse indenfor 48 timer: Når skift til peroral, klinisk fremgang og 

ingen væsentlig komorbiditet. Ingen efterkontrol. Rtg af thorax efter 6 uger 

hvis > 50 år og rygeanamnese. 

80


Pyelonefritis acuta 

hjem 

2.udg. 011111 

N.10.9 CBM 010411 

Denne vejledning gælder for patienter over 15 år. 

S+ O: 

Pyelonefritis: febril patient, kulderystelser, en- eller dobbeltsidig 

lændesmerter, evt pollakisuri og dysuri. Ofte alment påvirket. Se 

endvidere efter tegn på svær sepsis (SIRS og faldende/lavt BT) 

Pyonefrose: svært påvirket almentilstand, septisk tilstand og ensidige 

flankesmerter. 

Akut ultralydsundersøgelse ved påvirket almentilstand. (Betydelige 

specielt ensidige flankesmerter eller svær sepsis). Hvis der påvises 

hydronefrose fortsættes med CT, evt IV urografi. 

A: 

Signifikant bakteriuri 10 3 bakterier/ml urin for E. Coli og S. saprofyticus 

og for de fleste øvrige bakterier 10 4 bakterier/ ml. Urinmikroskopi og 

Urin-stix kan kun påvise >= 10 5 bakterier/ml (Urinstix LE + NIT begge 

positive = 85 % sensitivitet og 98 % specificitet for UVI ved >= 10 5 , men 

kun sensitivitet 0-25 % og specificitet 98 % ved lavere bakterieantal) 

Normal U-stix udelukker ikke pyelonefritis og behandlingen sættes i gang 

alene på de kliniske symptomer. 

Kateterpatienter: 

Alle kateter patient har koloniseret urin efter få dage, men kun 10 % vil få 

urinvejsinfektioner. Hvis en kateter patient udvikler tegn på pyelonefritis 

foretages både bloddyrkning og urindyrkning ( taget fra kateret, ikke 

posen) - efter kateterskift. 

Behandling: 

Tilstand 1 valg Alternativ 

Urosepsis Tazocin 4 g x 3 dagl. 

Pyelonefritis 

Iv i 14 dage 

selexid IV 1 g x 3 IV I 

14 dage (hurtigt 

peroral) 

ciprofloxacin 500 mg x 

2 dagl i 14 dage. 

Peroral behandling efter resistenssvar kan ofte iværksættes efter 1-2 dage. 

Påvises hydronefrose skal der laves akut nefrostomi mhp drænage. 

81



Yderligere udredning: 

Alle mænd udredes efter 1. tilfælde af pyelonefritis 

Kvinder udredes efter 1 recidiv eller tidligere hvis 

Anamnesen giver mistanke om nyresten 

> 3 dage uden bedring på behandlingen 

usædvanlig bakterie ( pseudomonas ex) 

Udredningsprogram: 

alle: 

ultralyd under indlæggelsen 

-Non-kontrast CT (NCCT) og ekskretionsfase kontrast CT (ECT) 

efter udskrivelsen. 

Mænd henvises efter disse undersøgelser til urologisk afdeling. 

Kvinder henvises til Gynækologisk undersøgelse. 

2.udg. 011111 

82


Sepsis 

hjem 

2.udg. 011111 

A.41.9A CBM 010411 

DIAGNOSE: 

• SIRS: 2 af 4: Temp < 36 eller > 38; P > 90; RF > 20 Leuc < 4 /> 10 

• Sepsis = SIRS + formodet infektion 

• Svær sepsis= sepsis + organdysfunktion (konfusion, ændret 

bevidsthedsniveau, laktatacidose, oliguri) 

• Septisk Shock= svær sepsis + BTsyst. < 90 

OBS: patienter med svær sepsis har ofte abdominalia og diare, selv om det 

ikke er et GI fokus. Pas på ikke at isolere for GI med lavt observations 

niveau før svær sepsis er udelukket! 

BEHANDLING: 

Hurtig handling inden for 1 time: 

VAND = Væske, Antibiotika, Nærmonitorering og Diagnostik. 

Væske: 

-1000 ml isoton NaCl over de første 30 minutter evt. med trykpose. 

Herefter 500-1000 ml isoton NaCl pr time indtil nedenstående mål nås. 

-Kan suppleres med Voluven 500-1000 ml de første 60 minutter. Herefter 

til max i alt 50 ml/kg/dg. 

-Ikke diuretika før Bt normaliseret med mindre tegn på inkompensation. 

(følg SaO2 som skal stige og RF som skal falde under vellykket 

behandling) 

Mål for væskebehandling: 

1: Systolisk BT > 90 mmHg 

2: Timediurese > 0,5ml/kg/time 

4: Laktat < 2,0 mmol/l 

5: Saturation > 92% 

Antibiotika: 

-Kendt fokus: se instruks herfor. 

-Ukendt fokus: 

Tazocin 4 g x 3 dagl eller Rocephalin 4 g x 1 dagl initialt derefter 2 g x 1 

dagl ved penicilin allergi 

83


-Mistanke om abdominalt fokus tillægges inj. Metronidazol 500 mg x 3 iv. 

-Ved granulocytopeni: se instruks. 

Nærmonitorering: 

-altid skop (alternativt BT, P, RF SaO2 hvert kvarter initialt) 

-KAD og TD 

-Initial A-punktur, herefter lactat 1 gang/time (kan tages på venøs prøve) 

Klinisk vurdering er indiceret hver time, indtil tilstanden er stabiliseret. 

Intensiv afdeling skal kontaktes hvis patientens kliniske tilstand forværres: 

faldende PaO2 / saturation, faldende pH / stigende laktat eller hvis 

ovenstående effektmål ikke er nået indenfor de første 2-4 timer. 

Diagnostik: 

Altid omhyggelig og grundig objektiv undersøgelse af patienten med 

henblik på fokus i bl.a. CNS, øre, mundhule, lunger, hjerte, abdomen, 

genitalia, hud og deraf afledt behov for relevante undersøgelser. 

Herudover foretages: 

1. Bloddyrkning inden der gives antibiotika. 

2. Urinstix samt urin D+R.. 

3. Ekspektorat D+R evt. trakealsug 

4. Lumbalpunktur ved mindste mistanke om CNS affektion. 

5. Podning fra sår, fistler, abscesser, katetre mm. 

6. Eventuelt fæces for tarmpatogene hvis relevans herfor. 

7. Eventuelt dyrkning fra knoglemarv hos ptt. med agranulocytose. 

8. Thrombocytter, koag. faktor II+VII+X, APTT og D-dimer. 

9. Arteriepunktur inkl. laktat ´ 

10. Infektionsparametre. 

11. Leverparametre, væsketal, blodsukker og se-amylase. 

12. Røntgen af thorax (på stuen hvis pt. er i septisk shock). 

13. Ved mistanke om abdominalt fokus akut UL af abdomen. 

14. Mistanke om gynækologisk fokus udføres akut GU inkl. ultralyd. 

15. Ved urosepsis akut UL af nyrer-urinveje. 

2.udg. 011111 

84


Subarachnoidal blødning 

hjem 

2.udg. 011111 

I.60.9 


400-500 nye tilfælde/år sv.t. 10-20 i Kolding. Mortalitet 50%, 30% af 

overlevende har sværere varige neurologiske handicaps. 20 % udvikler 

hydrocephalus indenfor det første døgn. 

STORY: Pludselig, uvarslet, voldsom, anderledes hovedpine, ofte med 

maksimum i nakken, ledsaget af kvalme, opkastninger eller forbigående 

bevidsthedstab, coma, evt. epileptisk lign. anfald. Af og til pludselig 

hovedpine uden andre ledsage-symptomer. Der kan ses arytmier og EKG 

forandringer, neurogent lungeødem. Ved reblødning er der som regel 

pludselig coma, undertiden ledsaget af både kramper, respirations- og 

hjertestop. 

OBJEKTIVT: især GCS, pupilforhold, og ekstremitetsmotorik, fuld 

neurologisk undersøgelse. 

ANALYSER: Altid akut CTC! Standard-blodprøver og EKG. 

PLAN: akut CTC, konfereres ofte med OUH. Hvis negativ laves LP efter 

12 timer, undersøges straks for hæmoglobin derivater (xantokromi). 

Behandling: 

-Bevidstløse (GCS 3-8) bedøves og intuberes og ventileres. 

-Observation af vitale parametre og GCS / 30. min. 

-Kvalme: Zofran® , 4 mg peroralt eller intravenøst. 

-Iv. adgang, væske på grund af FASTE . Ikke Glucose IV. 

-KAD hvis bevidsthedssvækket 

-Smerter: morfin 

-Når diagnosen sikret: Neurokirurgisk BV OUH mhp akut overflytning. 

-Cyklokapron 1 gram .i.v. umiddelbart efter konstatering af SAH 

(reducerer risiko for reblødning) 

Vågne og bevidsthedssvækkede (GCS 9-15) patienter bør ledsages af 

personale som kan intubere. 

85


Væske- elektrolytbehandling 

hjem 

I det følgende beskrives simpel væske- elektrolytbehandling for patient i 

en FAM. 

VURDERING af væske- elektrolytstatus: 

1) hydreringsgrad vurderes 

2) s-Na og s-K måles 

Dehydreret 

turgor, mundtør 

konc. urin. 

diskret: 3 % 

tydelig: 6% , 

shock: 9 % af 

bw. 

2.udg. 011111 

Lavt Na ** 

(hypoton) 

Opkastninger, 

diare. Addison 

krise 

Isoton NaCl 

Normohydreret SIADH, K-mgl, 

thiazid, SSRI, 

hypothyreose 

Langsomt med 

Overhydreret 

Ødemer på ben, 

lænd, universelt, 

evt lungestase og 

ascites 

NaCl 

Lever-, hjerte 

insufficiens. 

Nefrotisk 

syndrom. 

Diuretika og 

væskerestriktion* 

Normal Na 

(isoton) 

Opkastninger, 

diare, manglende 

væskeindtag 

Isoton NaCl 

Daglige tab 

erstattes med K- 

Na-glucose: 

< 70 kg: 2 l/dg 

> 70 kg 3 l/dg 

Lever-, hjerte 

insufficiens. 

Nefrotisk 

syndrom. 

Diuretika og 

væskerestriktion* 

Høj Na 

(hyperton) 

Vandmangel 

osmotisk diurese 

diuretika 

behandling. 

Isot Nacl/ 

glucose 

Overbehandling 

med NaCl 

Seponering af 

salt 

Overbehandling 

med NaCl. 

Seponering af 

NaCl, diuretika 

* en overhydreret pt med lavt Na mangler ikke Na, men har et forhøjet 

total Na i kroppen. ** symptomatisk Na ( < 125 mmol/l) (kramper, 

konfusion) skal korrigeres med en stigning på ca 2,5 mmol/time til 125 

mmol/l, herefter langsomt. Asymptomatisk kronisk lav Na korrigeres 

maksimalt med 0,5 mmol/time, pga risiko for pontin myelinolyse 

86


BEHANDLING: 

Målet er at få patienten normohydreret med normale elektrolytter og en 

urinproduktion på 0.5-1 ml/kg/time (850-1600 ml/dg/70 kg) ved normal 

nyrefunktion. 

Dehydreret patient: 

Væskedeficit beregnes + normalt væskeforbrug = væsketilførsel 

Hvis patienten kan drikke eller har sonde kan væske gives enteralt. 

Ellers vælges IV type efter ovenstående skema: 

-Hypoton dehydrering: IV NaCl. 

-Isoton dehydrering: IV Nacl 

-Hyperton dehydrering: IV Nacl/glucose 

Normohydreret patient: 

-Hypoton: NaCl IV langsomt. Udredning af årsag. 

-Isoton: Her er K-Na-glucose velegnet, som vil erstatte det daglige væske 

og elektrolyttab indtil patienten kan spise og drikke tilstrækkeligt selv. 

-Hyperton: IV glucose. 

Overhydreret patient: 

Diuretica. Se vejledning for hjerte-, nyre-, leversvigt. 

K-mangel: 

deficit gives helst som mixtur kaliumklorid (1 mmol/ml), tabl kaleorid (10 

mmol/tablet). Hertil lægges daglige behov for Kalium er 40-60 mmol, som 

kan gives med K-Na-glucose (20 mmol K, 40 mmol Na, 50 g 

glucose/liter). Hvis s-K ikke stiger trods forsøg på korrektion kan det 

skyldes samtidig magnesium mangel som ofte ses efter langvarig diuretika 

brug. (s- magnesium < 0,67 mmol/l, men ikke særlig anvendelig). Der kan 

gives tabl. Mablet 1 x 3 dgl. 

2.udg. 011111 

87


Organkirurgi 

hjem 

Akut abdomen 

hjem 

Formål 

1. at afklare om akut operation er indiceret på klinikken 

2. om anden årsag til smerterne skal udredes, og i givet fald akut / 

ambulant, må ikke forsinke akut operation 

2.udg. 011111 

EZ 010411 

Initial udredning og behandling ( < 4 timer jvf. standardiseret tidsstyret 

patientforløb) 

FAM-lægens opgaver: 

1. S: (story) 

∙ allergi, hvis ja beskrives reaktionen 

∙ tidligere lignende / abdominal opereret 

∙ aktuel smerteanamnese 

∙ ledsagesymptomer fra mave-tarm eller uro-genitalt 

∙ forsøgt behandlet med ? 

2. O: (objektiv) 

∙ påvirket almentilstand, bevægelighed 

∙ st.p. et c. 

∙ meteoristisk, cikatricer, tarmlyde, udfyldning, peritoneal, inguinae, 

blæredæmpning, scrotum, expl. rect., fodpulse 

3. A: (analyser) 

Urinstix, blodprøver: hæmoglobin, CRP, leucocytter, glucose, væske- og 

levertal, amylase, EKG ( alle > 50 år ). Blodtype / BAC, arteriepunktur og 

/ eller koag. tal (thrombocytter, INR/KFNT, APTT) efter behov. H-CG ved 

alle kvinder i den fertile alder 

4. P: (plan) 

- Ved tvivl, skal patient faste, i.v. hydreres, og ikke-livsvigtig medicin 

pauseres, 

- Ved stærke / uudholdelige smerter må der gives supp./ i.v. morfin 

88


- Overvej om akut operation, tilsyn eller udredning er nødvendig 

- Konferér med organkir. mellem- / bagvagt herom, mhp information om 

operation (potentielle risici, markering, antibiotika, tromboseprofylakse, 

melde i CETREA gerne med relevante sygeplejerskes mobiltelefon anført) 

eller om overflytning til organkirurgisk afdeling / Intensiv er mulig 

GU og vaginal ultralydsscanning ? 

- Indikation for røntgenundersøgelse (oversigt over abdomen, 

ultralydsscanning, CT scanning) ? 

- Flydende / kost efter evne, udskrivelse ? 

- Om anden årsag til symptomerne skal udredes, og i givet fald akut / 

ambulant, f.eks. gastro- og/eller koloskopi 

2.udg. 011111 

89


Appendicitis acuta 

hjem 

2.udg. 011111 

CM/EZ 

Story: Smerteanamnese: debut, persisterende/intermitterende, varighed, 

vandring, udstråling, lindrende/forværrende faktorer. Feber. Kvalme, 

opkastninger, forstoppelse, anorexi, urinvejssymptomer, menstuationscyklus. 

Objektivt: Tp, almentilstand, smerter ved McBurney's punkt, indirekte 

smerter, slipømhed, perkussionsømhed, psoassmerter. 

Analyser: CRP, amylase, leukocytter, blodtype (ikke BAC test), HCG, 

urinstix, EKG (> 50 år) 

Plan: appendicitis er en klinisk diagnose 

Behandling præoperativt: Pinex, NSAID, Morfin. Ved tvivl spørg MV/BV! 

Usikker diagnose: indlægges til observation med regelmæssige objektive 

revurderinger eller der foretages diagnostisk laparoskopi. 

Sikker diagnose: laparoskopisk appendektomi – information om operation 

og komplikationer, samtykke indhentes, markering + initialer, meldes i 

Cetrea, faste og tørste, anæstesitilsyn, venflon, TED-strømper, ( Fragmin ) 

og antibiotikaprofylakse. 

Postoperativt: 

Ukompliceret - Kost efter evne, smertestillende, udskrives < 1 døgn 

Kompliceret – antibiotika i 3 døgn (cefuroxim og metronidazol). 

Information ved udskrivelse: 

Obs infektion i cikatricer, feber og abdominalsmerter. Ingen karbad før 

cikatricer er helet, ingen fysiske restriktioner. Evt. suturfjernelse ved egen 

læge efter 10 dage. Ingen efterkontrol. 

90


Cholecystitis acuta 

hjem 

2.udg. 011111 

K.80.0 JB 

Story: Feber og smerter under højre curvatur. Galdestenslignende 

smerter? Tidligere påvist galdesten? 

Objektivt: Almentilstand. Temperatur. Abdomen med lokaliseret ømhed 

ved højre kurvatur, sv.t. galdeblærestedet. Udfyldning. 

Analyser: Lever-galdetal, pancreas amylase, CRP, hgb, væsketal, 

blødningsparametre (thrombocyttal, KFTT). Akut ultralydscanning af øvre 

abdomen (ikke nødvendig, hvis der inden for et års tid er påvist galdesten 

og der ikke er mistanke om choledochussten). N.B. Manglende fund af 

galdesten udelukker ikke akut cholecystitis! 

Plan: 

Anamnese 4-5 døgn: 

Konservativ beh. med antibiotika, Cefuroxim 0,75-1½ 

g x 3 og og Metronidazol 500 mg x 2 i.v. 

forværring (tiltagende smerter, peritoneal reaktion, stigende temperatur, 

septikæmi) → akut operation (Hos meget gamle ptt., ptt. med svære 

konkurrerende lidelser anlægges i stedet galdeblæredræn). 

. 

Efterbehandling: 

AB i 3 døgn postoperativt ved diffus peritonitis. 

Normalt ingen ambulante kontroller, blot suturfj. ved e.l. 

Ved udskrivelse efter konservativ behandling planlægges lap. chol. efter 2- 

3 måneder. 

91


Diverticulitis 

hjem 

2.udg. 011111 

MF/EZ 

STORY: akutte mavesmerter oftest i venstre fossa, feber, ofte manglende 

aff gennem de sidste par dage, evt. kvalme eller opkastning. Ofte har der 

tidligere været symptomer på divertikulose: vekslende aff, meteorisme, 

blod eller slim med aff. Oftest > 35 år. Man kan have divertikler i højre 

colon eller have en sigmoideumslynge der ligger over mod højre side, da 

imiterer billedet appendicitis. 

OBJEKTIVT: let meteorisme, abdomen blødt med direkte ømhed i ve 

fossa, evt. en udfyldning. Kan være peritoneale, i så fald mistanke om 

abscess eller perforation. Feber ofte, men ikke altid. Normalt relativt 

upåvirket AT. 

ANALYSER: vanlige kir. indlæggelsesprøver, urin stix, temp, BT og puls 

PLAN: Ved sandsynlig diagnose bestilles divertikulit CT scanning med iv. 

og rectal kontrast, som laves inden for ca. 24 timer. 

Lette tilfælde med subfebrilia og upåvirket AT går spontant i ro uden 

behandling, de ligger til observation, må spise efter evne. 

Ved tp. over 38,5, CRP over 50 , eller påvirket AT gives antibiotika med 

Zinacef 750 mg-1,5 g x 3 iv. og Metronidazol 500 mg x 2 iv. eller po., til 

almen bedring, faldende tp. og inf. tal. 

Peritoneale patienter får lavet diagnostisk laparoskopi: ved let 

inflammation eller purulent infektion uden fækal forurening, skylles og 

lægges dræn. Ved fækal forurening eller synligt hul laves sigmoideum- 

resektion +/- stomi. 

Ved udskrivelsen bestilles ambulant koloskopi hos alle der ikke har en 

gennemført koloskopi inden for de sidste 1-2 år for at udelukke tumor og 

sikre passage gennem tarmen. 

92


Hernier 

hjem 

2.udg. 011111 

HFH 191110 

STORY: Ofte vil symptomerne være en frembuling i lyske- (over eller under lig. 

inguinale) eller navleregionen, hvilket skyldes at peritoneum trænger ud gennem et 

svagt sted i bugvæggen. Hernier kan også forekomme i cikatrice efter tidligere 

kirurgi. Alle steder er der risiko for, at et stykke af tarmen trænger med ud. Der kan 

forekomme tyngde fornemmelse og lettere smerter ved fysisk arbejde. Frembulingen 

vil som regel forsvinde når pt. lægger sig ned. 

Ved inkarceration (kompromitteret karforsyning til tarmen) kommer der pludseligt 

betydelige smerter og der kan udvikles tegn på ileus pga. obstruktion. Herniet vil 

være ømt, spændt og huden kan være rødlig/blålig. 

OBJEKTIVT: Ved rutineundersøgelse for hernier (pt. skal undersøges både stående 

og liggende), skal der lægges vægt på om herniet er reponiblet eller ej, smerter og 

misfarvninger, hernie størrelse og lokalisation. Palpable brokporte og anslag af 

broksæk skal beskrives. 

Almentilstand vurderes (AirwayBreathingCirculation), herunder smerter (VASscore), 

RF, Sat O2, BT, puls, temp. 

ANALYSER: Diagnosen ”hernie” er overvejende klinisk, Som et led i udredningen 

kan tages Hgb, væske-, infektions- og levergalde-tal. KFTT hvis pt. er i AKbehandling. 

Blodtype (link), 0-forlig (link), evt. HCG. Urinstix evt. D+R. Der kan 

være behov for oversigt over abdomen (OOA), UL (40år), A-gas 

hvis pt. ABC-ustabil. EKG efter ordination (ved hjertesygdomme), dog på alle over 

50 år 

PLAN: 

Diagnose: Sikker/sandsynlig (tydeligt hernie med eller uden smerter) eller 

usandsynlig (ingen objektive tegn på hernie) 

Behandling: Kan herniet reponeres, da ikke behov for akut operation. Ved 

ireponibelt hernie og symptomer på inkarceration da akut operation. Evt. brokbind. 

Anden behandling: smertestillende (morfin), antibiotika sjældent indiceret og skal 

konfereres med vagthavende kirurg, samme for Fragmin. 

Kontrol af behandling: ikke behov for kontrol ved reponibelt hernie, kan henvises 

til ambulatoriet ved ønske om operation. 


Hvis ikke der er tegn til inkarceration kan pt. umiddelbart udskrives pt. fra FAM. Er 

pt. opereret for inkarcereret hernie uden behov for resektion af tarm kan pt. udskrives 

i løbet af 24-48 timer. Ved større operation indlægges pt. på D 

93


Ileus 

hjem 

2.udg. 011111 

Anne/EZ 

Story: Ileus skyldes enten paralyse af tarmsystemet eller mekanisk stop 

( postoperativt, retroperitonale traumer, elektrolytforstyrrelser hhv. 

adhærencer, tumor, galdesten, volvolus, invagination, carcinose ). Ofte 

turevise smerter. Ved strangulation konstante morfika-krævende smerter, 

opkastninger, ophævet fæces- og flatus-afgang ( adskiller ileus fra 

obstipation ). 

Objektivt: Evt. manglende tarmlyde, ved paralytisk evt. klingende 

tarmlyde, ved mekanisk evt. tarmrejsning (synlige smertesynkrone 

bevægelser), hurtig puls, nedsat hudturgor (pga hypovolæmi). Undersøg 

for hernier og cikatricer! 

Analyser: OOA, liggende og stående. Klassisk viser oversigten væskespejl 

i tyndtarmen, som ved paralyse er i niveau og ved mekanisk i 

forskelligt niveau. Ved mistanke om colonileus ( dilateret colon og ingen 

luft i rectum ) suppleres med akut colonindhældning med vandig kontrast. 

Organkir. indlæggelsesprøver, EKG (> 50 år). 

Plan: Alle: ventrikelsonde til sug. Genopretning af væske- og elektrolytbalance 

med 1-2 l NaCl. Primperan 10 mg iv/20 mg supp. 

Mekanisk tyndtarmsileus: pt. med peritoneal reaktion opereres akut. Den 

upåvirkede pt. uden peritoneal reaktion kan initialt observeres, evt. tyndtarmspassage, 

ved progression er der indikation for eksplorativ laparotomi. 

Ved invagination akut colonindhældning og evt. akut operation. 

Mekanisk colonileus: Oftest akut operation ( koloskopi / laparotomi ). 

Subileus: OOA viser ileus i tyndtarmen og luft i colon. Initialt obs. herefter 

tyndtarmspassage. Ved progression akut eksplorativ laparotomi. 

Paralytisk ileus: væske- og elektrolytkorrektion, evt. operation. 

94


Nefrolithiasis 

hjem 

2.udg. 011111 

N.20.0 EZ 

Story: smerteanamnese: pludseligt opståede, intermitterende smerter sv.t. 

flanken med vandring / udstråling mod lysken, motorisk urolig, forværring 

ved væskeindtagelse. Ledsaget af kvalme / opkastninger, dys- / hæmaturi 

evt. stenafgang. KAD disponerer. 

Objektivt: Tp., almentilstand, motorisk urolig, palpationsømhed sv.t. 

nyreloger 

Analyser: hgb., CRP, leukocytter, glucose, væske- og levertal inkl. 

amylase, serum h-CG, urinstix, urin d+r, evt. venyler, EKG (> 50 år) 

Plan: faste indtil videre, supp. NSAID ( morfin ), ved begrundet mistanke 

opstartes antibiotika. Ved klassiske, ukomplicerede tilfælde afventes 

udredning mhp undgå gentagne stråleeksposition. Ved uafklarede tilfælde 

rekvireres NCCT < 24 timer ( ikke-kontrast CT af abdomen ), hvor der på 

henvisningen angives allergi, vægt og se-creatinin. Kontakt til urologisk 

afdeling, FS ved klassiske, ukomplicerede tilfælde hhv. ved påvisning af 

nyre- / uretersten mhp. elektiv NCCT / metabolisk udredning og 

behandling med f.eks. ureterkateterisation. 

For uretersten som forventes at passere spontant ( afhænger af lokalisation 

af sten, < 5 mm i diameter, hydronefrose, nyrepåvirkning ) kan der med 

fordel suppleres med α-blokker f.eks. Tamsulosin. Alfa-blokkere relakserer 

uretermuskulaturen og sænker det intraluminale tryk, hvilket har vist sig 

effektiv til at fremme stenpassagen af små sten i distale ureter og samtidig 

nedsætte behovet for analgetika, kontraindiceret ved svær leverinsufficiens 

og tilstande med lavt blodtryk. 

95


Pancreatitis acuta 

hjem 

2.udg. 011111 

K.85.9 NZ 

STORY: Akutte øvre / diffuse abdominal smerter evt. med udstråling til 

ryg. Ætiologiske faktorer: galdesten, alkohol eller medicin. 

OBJEKTIVT: AT, RF, icterus, Tp, højde, vægt. Smerter i øvre abdomen 

ved palpation, evt. let resistance. Ascites. St.p (pleural effusion) 

ANALYSER: Amylase, lever-galdetal (basisk fosfatase, evt. gamma 

glutamyltransferase, ALAT, KFNT), LDH, thrombocyttal, CRP, 

leucocytter, væsketal incl. creatinin, carbamid og albumin, total- og 

ioniseret calcium, hæmoglobin, glucose, hcg. A-punktur/ SAT, EKG og 

bloddyrkning (ved febrilia). 

Ved tegn til pancreatit: rtg. thorax. Differentialdiagnostisk kan der tages en 

OOA mhp. fri luft. Akut/ subakut UL skanning af abdomen ved mistanke 

om steninduceret pancreatit. 

PLAN: Opstart af pancreatit skema, iv. væske (husk væske-sekvestrering), 

væskeskema, kostregistrering, dgl. vægt og pancreatitprøver, analgetika 

(pinex og oxynorm, evt. morfin, CAVE NSAID). Overflyttes til afd. D ved 

påvist pancreatit. 

Ved galdestenspancreatit: Terapeutisk ERCP inden 2-3 døgn. Skal tilbydes 

elektiv lap. chol. inden udskrivelsen. 

PROGNOSE: Opdeles i mild og svær pancreatit. Tilstedeværelse af 

mindst ét af nedenstående kriterier forudsiger et svært forløb: CRP > 210 i 

løbet af de første 4 døgn efter indlæggelsen, Glasgow score 3, CRP 

fortsat > 120 efter en uges indlæggelse, pancreasnekroser påvist ved CTscanning, 

organdysfunktion (respirations- / nyreinsufficiens., hypotension) 

Fuld instruks: 

Pancreatit: http://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=9142 

Skema: http://infonet.regionsyddanmark.dk/#DokID=45782 

96


Perianale abscesser 

hjem 

STORY: Varighed, lokalisation, udvikling. Smerteintensitet, hævelse, 

ømhed ved tryk (kan patienten sidde, ligge på ryggen)? Sekretion. Feber. 

Almen påvirkning. Afføringsproblemer (smerte, konsistens, blod og slim). 

Tidligere abscesser, fistler? Kendt eller disponeret til diabetes eller 

inflammatorisk tarmlidelse. Immunsupprimerende behandling. 

Rygerstatus. 

Objektivt: Almen tilstand. Lokalisation. Perianalt eller svarende til crena 

ani (pilonidalcyste) hos kvinder endvidere lokalisationen i forhold til store 

og små skamlæber (da abscesser medialt for små skamlæber eller svarende 

til disse ofte vil være en gynækologisk opgave (Bartholins cyste 

eksempelvis) Perianale abcesser beskrives bedst med patienten i 

GU/stensnitsleje og i forhold til anus ud fra en ”urskive”betegnelse. 

Varme, rødme og hævelse, fluktuation? Tegn til perforation med pus? 

Udførelsesgange Hvis der er absces lokaliseret analområdet vil man skulle 

lave bimanuel palpation ved rektaleksploration/gynækologisk 

undersøgelse for at vurdere om abscessen er regelret perianal, iskiorektal, 

submukøs, høj- og lav- intersfinkteriske, perirektale og med multipel 

spredning (hesteskoabscess). Ofte vil patienten dog være så smertepåvirket 

ved palpation i området, at denne undersøgelse skal foretages i GA. En 

rektaleksploration er således ikke nødvendigvis en del af den initiale 

undersøgelse. 

Analyser: infektionstal, væsketal inklusive hb,, glukose, +60-årige (eller 

ved hjertesygdom og/eller diabetes i anamnese) EKG. Blodtype 

Plan: 

Diagnose: Stilles klinisk og på anamnese. Af og til vil man supplere med 

TRUS (transrektal ultralydsscanning), MR-scanning af bækken men 

sjældent i den akutte fase. Af og til vil der være indikation for 

undersøgelse af patienten i GA, før man kan stille diagnosen. Nogle gange 

vil man ikke gøre noget initialt, men tilbyde patienten kontroltid mhp 

udvikling. Differentialdiagnoser er skrotalabsces, labia major-absces, 

absces i bartholinske kirtler, cancer ani et recti, fissura ani, fistula ani. 

2.udg. 011111 

EZ 

97


Operationsindikation/indikation for undersøgelse i GAvurderes af 

organkirurgisk bagvagt/mellemvagt. Patienten skal være fastende. 

Behandling: 

Små abscesser kan evt incideres i lokalanalgesi. Operation i GA består af 

excision af hud svt. toppen af abscessen, pus udtømmes og kaviteten 

renses op med nedbrydning af septae.. Der skal laves ano/rectoskopi mhp 

evt fistler til rectum. Der ilægges løs Aquacel i kaviteten. Hvis 

smertestillende er nødvendig bruges primært paracetamol og diclon i 

vanlig dosering, magnesia kan anbefales for at undgå obstipation. 

Kontrol af behandling 

Kaviteter med aquacel skiftes første gang på afdelingen 2. dag og pt kan 

derefter udskrives til skift ved hjemmesygeplejerske hver 2. dag og kontrol 

i kir. amb hver 14. dag til opheling. Nogle gange vil der være indikation 

for skiftning i GA de første gange. 

Udskrivelse fra AMA og efterkontrol 

Ved små overfladiske kaviteter kan pt udskrives til brusning i hjemmet og 

kontrol i organ kir amb efter 2 uger. Gentagne tilfælde kan forebygges ved 

rygestop, god regulering af diabetes samt fjernelse af hår i området (ved 

pilonidalcyster) 

2.udg. 011111 

98


Øvre GI-blødning 

hjem 

STORY: hæmatemese ( opkastning af blod, dvs. mørke koagler / blod ), 

melæna ( sort, sødligt lugtende afføring ), hæmatokesi ( afgang af frisk 

blod ). Tidligere behandlet for esophagusvaricer / ulcus. Indhent oplysning 

om andre sygdomme, medicin, alkohol, tobak ( bruges til NIP-skema ) 

OBJEKTIVT: almentilstand, RF, Sat O2, BT, puls, temp., tegn på 

cirrhose ( f.eks. ascites, spider naevi, caput medusa ), expl. rectalis 

ANALYSER: hæmoglobin, blodtype og BAC-test. Væske- og levertal. 

EKG ved hjertesygdom / alder < 50 år. Koagulationstal ( trc., KFNT og 

APTT ) ved AK-behandling. Carbamid / creatinin-ratio forhøjet. 

PLAN: 

Diagnose: evt. ventrikelsonde, men er som regel unødvendig / kan clotte 

til. Gastroskopi < 3, 24 / 48 timer, evt. koloskopi. 

Behandling: i ventetiden på gastroskopi 1-2 i.v. adgang(e), t.l., undgå 

aspirationspneumoni, f.eks. lejres en bevidstheds-plumret patient i NATOstilling, 

ilttilskud, kontrol af BT ( mål systolisk > 100 mm Hg ), holdes 

normoterme og fastende. Der må gives syrepumpehæmmer i.v. Ved 

mistanke om esophagusvaricer tager kirurgisk bagvagt stilling til 

Glypressin, Ciproxin og behov for overflytning til Intensiv afdeling / 

Sengstakensonde. 

- Gastroskopisk behandling kan stoppe blødning i > 80%, der må evt. 

fortsættes med nexium-infusion i 72 timer ( foregår ikke på FAM! ) 

- Endoskopi-notat bør indeholde plan for indtag p.o., analgetika og 

antibiotika (ved positiv test for H.Pylor ) 

- Ved tegn på re-blødning gøres fornyet gastroskopi. 

Anden behandling: i.v. væske for shock, evt. blod-, plasma eller 

trombocyt-transfusion, evt. KAD til timediureser. Evt. embolisering. 

Kontrol af behandling: hgb. 

Udskrivelse fra AMA og efterkontrol: 

Fibrinbelagte ulcera kan alt andet lige udskrives med det samme, se 

endoskopi-notat. Ofte syrepumpehæmmer i 4 uger. I tilfælde af eradikation 

2.udg. 011111 

EZ 

99


da Breath-test > 4 uger efter eradikation afsluttes. Evt. re-gastroskopi efter 

2-6 uger, hhv. varicer og ulcus ventriculi. 

2.udg. 011111 

100


Karkirurgi 

hjem 

Abdominalt aortaaneurisme 

hjem 

Symptomer: opdeles i tre grupper 

Asymptomatiske: Bliver ofte fundet tilfældigt i forbindelse med 

undersøgelse for andet(UL eller CT), da pt. ingen symptomer har. Disse 

indlægges kun til subakut operation såfremt str. er > 9-10 cm i AP 

diameter. 

Symptomgivende: disse er palpationsømme i abdomen, har 

ryg/lændesmerter. De indlægges til akut/subakut operation, da smerterne er 

forbundet med stor risiko for ruptur. 

Rumperede: Her er der gået hul på aneurismet. Stærke smerter i abdomen 

eller ryggen. Der kommer ofte BT fald, stærkt almen påvirket pt. - Akut 

operation, ofte direkte fra skadestue til operationsstuen. 

Undersøgelser: 

Almindelig journal optagelse med palpation af abdomen. 

Puls forhold i lysken og fødder. 

Daglig funktionsniveau 

Tidligere operationer i abdomen. 

UL eller CT af abdomen 

Karkirurgiske standard blodprøver + BAC test 

Plan: kalde karkirurgisk mellemvagt som bestiller enten UL eller CT af 

abdomen. 

2.udg. 011111 

YS 

101


AV-dialyse access 

hjem 

2.udg. 011111 

T. Vedel 

Problemstilling: Nyreinsufficiente patienter med dialyseaccess problemer. 

1) Patienter med tromboseret/dysfungerende hæmodialyse-access: 

Tromboseret genuin A-V fistel, tromboseret artificiel A-V fistel ”Bridgegraft”, 

tromboseret tunneleret kateter ”perm.kat.” 

2) Patienter med akut/ subakut hæmodialysebehov uden forudbestående 

dialyseadgang. 

Fremgangsmåde: 

1) Skrive journal 

2) Biokemi ”karprøver” 

3) Udfylde medicinliste ”Uddelingslisten” 

4) Kontakte karkirurgisk mellemvagt tlf.. 7819 

5) Mellemvagtens opgave er at planlægge det videre forløb, sørge for 

melding til operationgang 1 , orientere patienten og markere 

operationsfeltet på patienten og efter anlæggelse af hæm-angioaccess 

beskrive den videre plan med udskrivelse til enten hjemmet 

eller den lokale nyremedicinske afdeling og give besked til 

sygeplejersken i FAM 

Efterforløb: 

Efter anlæggelse af angio-access kan plejepersonalet efter den lagte plan, 

arrangere udskrivelse eller overflytning til evt. anden afdeling (aftalt på 

forhånd). 

102


Kritisk perifer iskæmi 

hjem 

Definition: 

Akut indsættende iskæmiske symptomer eller forværring af kendt 

iskæmisksygdom inden for de sidste 14 dage. 

Patologi: 

Trombose eller emboli i et extremitets kar. Tromboserne kommer i 

allerede kendte arterosklerotiske kar eller aneurismatiske kar (typisk 

poplitea) 

Præsentation: de 5 Pèr: pain, pulslesnes, pallor, parestesi og parese. 

Klassisk vil en pt. med akut iskæmi præsentere sig med pludselig 

indsættende iskæmiske smerter i en bleg extremitet med timers anamnese. 

Embolierne kommer pludseligt, hvor tromboserne kommer snigende. 

Anamnestisk: Det er vigtigt at kende tids forløbet. Hvornår startede 

symptomerne, kom de pludseligt eller snigende. Er der kendt 

tilgrundlæggende arterosklerose, typisk claudicatio. 

Hvor er smerterne lokaliserede, har der været en bedring. 

Er pt kendt med hjertesygdom eller KOL? 

Hvad får pt af medicin? 

Hvad er patientens normale funktionsniveau? 

Objektivt: Iskæmigraden vurderes udfra sensibilitet, parese, arterielt og 

venøst duplex signal. 

Patienterne opdeles efter TASC klassifikationen, hvor den akutte iskæmi 

deles i 4 grupper: 

TASC 1: der er rigelig kollateral forsyning. Ekstremiteten er ikke truet og 

skal udredes subakut. 

TASC 2 a: der er mindre kollateral forsyning. Ekstremiteten er truet og 

skal behandles inden for 1-2 døgn. 

TASC 2 b: der er ringe til ingen kollateral forsyning. Ekstremiteten skal 

revaskulariseres inden for timer. 

2.udg. 011111 

YS 

103


TASC 3: ekstremiteten er tabt og amputation er eneste aktive behandlings 

mulighed. 

AMA lægen skal primært optage jr., med vægt på de i anamnesen 

understregede punkter. 

Objektivt: der laves almindelig obj us 

Ekstremitetens bevægelighed beskrives, aktiv og passiv. Sensibilitet og 

pulsforhold må gerne noteres 

Der skal tages KAR indl prøver incl BAC test 

Pts medicin skal tastes ind. 

Hvis man har mod på det, må man gerne undersøge med hånd-doppler, 

men det er vagthavende karkirurg, der TASC klassificerer patienterne og 

lægger en plan for patientens videre udredning og behandling. 

KAR vagthavende sætter pt. i fragmin i terapeutiske doser. 

Stilles operations indikation, markeres, informeres og pt. meldes til OP.. 

2.udg. 011111 

104


Gynækologi 

hjem 

Mavesmerter hos gravide 

hjem 

2.udg. 011111 

EZ/gyn 

Formål: 1. at afklare om akut operation / forløsning er indiceret på 

klinikken, og 2. at afklare om der er behov for gynækologisk, obstetrisk 

eller kirurgisk vurdering? Initial udredning og behandling inden for 4 

timer. 

Akut-lægens opgaver: 

1. S (story): Journaloptagelse: aktuelle smerteanamnese og graviditet (+ 

fosterbevægelser?), tidligere smerter / graviditeter / abdominale 

operationer, smerterne forsøgt behandlet med?, effetk?, Blødning fra 

vagina? 

2. O (objektivt): Påvirket almentilstand? BT, puls, sat. tp, kvindens 

bevægelighed. St. p. et c. Abdomen: meteoristisk, cicatricer, tarmlyde, 

udfyldninger, peritoneal, Uterus størrelse og tonus, rektal eksploration, 

blødning fra vagina? 

3. A (analyser): Urinstix, blodprøver: hæmoglobin, CRP, leukocytter, 

glucose, væske- og levertal, amylase, blodtype, hcg, trombocytter evt. 

BAC- test (mistanke om akut blødning), evt. A-gas, evt. EKG, evt. 

koagulationstal (KFNT, APTT, AT III, haptoglobin, fibrinogen). 

4. P (plan): Ved tvivl skal den gravide faste, i.v. hydreres og ikkelivsvigtig 

medicin pauseres. 

Ved stærke uudholdelige smerter kontakt gynækolog/obstetriker/kirurg 

straks. 5 mg morfin i.v. må kun gives, når det er sikkert, at smerterne 

IKKE indikerer umiddelbar forløsning, f.eks. ved akut placentaløsning. 

Ellers kan barnet få respirationsproblemer. 

Overvej om akut operation, tilsyn eller forløsning er nødvendig. 

Konferer med kirurgisk MV/BV eller Gynækolog/obstetriker mhp. 

operation, cardiotokografi (CTG), gynækologisk undersøgelse (GU) og 

ultralydsscanning, anden røntgen undersøgelse eller overflytning. 

Overvej diagnoserne: appendicitis acuta, galdestens anfald, 

urinvejsinfektion, hernie, spontan abort, inguinale ligamentsmerter, ovariel 

105


hyperstimulation (ved fertilitetsbehandling), fødsel, ekstrauterin 

graviditet (EUG), præeklampsi og placentaløsning (abruptio 

placentae). Se actioncards for disse (infonet gyn/obs. Afd.). 

Ekstrauterin graviditet 

hjem 

2.udg. 011111 

EZ/gyn afd. 

Story: Erkendt eller uerkendt graviditet. Smerteanamnese: nedre 

abdominale smerter, oftest ensidige, kan være intermitterende, evt. 

defækationssmerter, evt. skuldersmerter. Vaginal blødning er typisk, men 

ikke obligatorisk. Evt. ledsaget af kvalme og brystspændinger. 

Objektivi: Almentilstand (sjældent chokeret pt), BT, puls, sat., Tp., kan 

være peritoneal, uterus mindre end sv.t. menostasi, udfyldning sv.t. adnex, 

ømhed ved gynækologisk undersøgelse. 

Analyse: urinstix, blodprøver: hcg, hgb, glucose, CRP, leukocytter, 

væske- og levertal inkl. amylase, blodtype evt. BAC test. 

Plan: 

1. Faste ind til videre. Ved positiv hcg kontaktes gynækologisk forvagt 

eller bagvagt. 

2. Ved påvirket pt. og/eller hcg >2500ie/l, indlægges, anlægges venflon og 

tages blodprøver inkl. blodtype og BAC test. 

3. Akut gynækologisk undersøgelse med vaginal UL scanning ved 

gynækolog mhp. Evt. laparoskopi eller metotreksat behandling. 

106


Præklampsi/HELLP 

hjem 

2.udg. 011111 

EZ/gyn afd. 

Definitioner: præeklampsi = graviditetsbetinget hypertension med 

proteinuri og ødemer (inkl. HELLP: Haemolysis, Elevated Liverenzymes, 

Low Platelets). 

Story: Graviditet > 22-24 uge. Smerteanamnese med smerter i epigastriet / 

under højre kurvatur. Evt. hovedpine, synsforstyrrelser, kramper 

(eklampsi) evt. lungestase/lungeødem. 

Objektivt: Almentilstand, BT, puls, sat. Tp. , palpationsømhed i 

epigastriet / under højre kurvertur. 

Analyser: Urinstix, blodprøver: hgb, trombocytter (evt. APTT, AT III, 

haptoglobin og fibrinogen), S-urat, S-albumin, CRP, leukocytter, væske- 

og levertal . 

Plan: Kald obstetriker mhp. akut cardiotokografi (CTG), døgnurin 

opsamling, antihypertensiv behandling (der må ikke gives diuretika!), evt. 

krampeprofylakse, evt. væskebehandling, evt. lungemodning og evt. 

forløsning. 

- Let-moderat præeklampsi: BT > 140/100 og proteinuri 0,3-1,5g/l (1-2++ 

på urinstix). 

- Svær præeklampsi: Diastolisk BT > 110 og proteinuri >3g/24 timer, 

subjektive symptomer og abnorme blodprøver. 

- HELLP: ALAT > 100u/l, trombocytter < 100 x 10 9 /l, haptoglobin < 1. 

25 % er normotensive, evt. proteinuri. 

90 % har smerter under højre kurvatur. 

107


Abruptio placentae 

hjem 

2.udg. 011111 

EZ/gyn.afd. 

Story: Smerteanamnese: akut indsættende smerter sv.t. uterus eller 

ryggen. Der kan ses vaginal blødning. 

Objektivt: Klinisk diagnose! Almentilstand, BT, puls, sat., Tp., abdomen 

øm sv.t. uterus, irriteret uterus (ved palpation af uterus gennem 

abdominalvæggen, er den øm og reagerer med kontraktion). 

Analyser: Urinstix, blodprøver: hgb, trombocytter (evt. APTT), CRP, 

leukocytter, væske- og levertal, blodtype evt. BAC test. 

Plan: Faste ind til videre. Kald obstetriker mhp. Akut cardiotokografi 

(CTG), abdominal ultralydsscanning og evt. vaginal inspektion. 

Det er en obstetrikers opgave herefter at afgøre, hvor alvorlig tilstanden er 

og hvilke tiltag den indikerer. 

- Randløsning: moderen upåvirket, foster upåvirket, uterus ikke irritabel. 

Indlægges til observation. 

- Mild placentaløsning: Moderen upåvirket, uterus irritabel. Venflon, 

BAC-test, HSP (foster hinde sprængning), Kontinuerlig CTG, vaginal 

forløsning. 

- Svær placentaløsning: moderen påvirket. Venflon, BAC- test, evt. 

hypovolæmi behandles, HSP, Sectio (med mindre vaginal forløsning er 

umiddelbart forestående). Postpartum kontrolleres koagulationstal.) 

108

Hypertensiv encephalopati

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?