Køb regnskov - Verdens Skove

Om Costa Rica
Nepenthes valgte Costa Rica, fordi det var et stabilt land politisk set. Siden landet blev uafhængigt af
Spanien i 1802, har der været tradition for demokrati – næsten som i den vestlige verden. I 1987 fik
præsident Oscar Arias (han blev efterfulgt af Rafael Angel Calderón i 1990) således Nobels Fredspris
for at kæmpe for fred og demokrati i Mellemamerika. Desuden havde og har Costa Rica et af de mest
velfungerende sundheds- og uddannelsessystemer i hele Latinamerika.
På mange måder var Costa Rica således et mønsterland i Costa Rica. Men der var også problemer.
Især økonomiske. Landet havde en kæmpe udlandsgæld (1988), og arbejdsløsheden var høj: cirka 17
procent i 1985.
Men på miljøområdet var landet anderledes end andre latinamerikanske lande. Man gjorde noget.
Blandt andet for at stoppe regnskovsfældningen, som var Mellemamerikas værste i slutningen af
1980’erne. Landet havde et naturfredningsprogram , og i 1987 vedtog landet en National
Strategiplan, som blandt andet gik ud på at oplyse og undervise befolkningen i miljø. I forvejen var
11 procent af landets natur lagt ud som nationalparker. Landet var det første u-land i verden, der
vedtog en handlingsplan, der fulgte de retningslinjer, Brundtlandkommissionen fremlagde for
bæredygtig udnyttelse af naturen.
Costa Rica i tørre tal, da Nepenthes engagerede sig i landet:
Befolkning: Cirka tre millioner
Areal: Cirka 51.000 km 2
Befolkningstæthed: 44 pr. km 2
Mennesker: 98 procent hvide og mestizer (blanding af hvide og indianere), mindertal i form af sorte
og indianere på østkysten. Ca. 40 procent boede i byerne (1986)
Vigtigste eksportafgrøder: Kaffe og bananer
Vigtigste afgrøder til hjemmemarkedet: Majs, ris og bønner
Analfabetisme: 95 procent kan læse og skrive
Religion: Flest katolikker (80-85 procent)
Middellevealder: Cirka 75 år
Fuld uld far fart far t fr fremad fr emad
Argumenterne lod ikke mange i Nepenthes i
tvivl. Nu var der ingen vej tilbage. Nepenthesmedlemmerne
var i hvert fald ikke i tvivl,
efter at Bent Otto Poulsen havde informeret
om Bozas svar. Der var kun ét at gøre, nemlig
at gå i gang.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle
sætte kampagnen i gang og udarbejde oplysningsmateriale.
Der viste sig hurtigt at være
tre ting, der skulle arbejdes med: en fond, et
certifikat og en pjece.
Fonden onden
I København arbejdede de aktive nu hårdt på
at få etableret Regnskovsfonden, der skulle
sørge for opkøbene af regnskov. Centralt i
dette arbejde stod biolog Jan Woollhead, der
havde erfaring med organisatorisk arbejde.
Drømmen var at skabe en fond, der fungerede
økonomisk uafhængigt af Nepenthes. I november
1988 blev Regnskovsfonden grund-
8
lagt i forbindelse med generalforsamlingen.
Med vedtægter, der lå tæt på Nepenthes’.
Det skulle vise sig umuligt at få fonden til at
fungere uafhængigt af Nepenthes, da fondens
vedtægter blokerede for skattefritagelse. Og i
øvrigt krævedes der dengang 200.000 kroner
i egenkapital for oprettelse af en fond. Skattefritagelse
kunne derimod opnås, hvis Regnskovsfonden
blev en del af Nepenthes. Og
sådan blev det.
Cer Certifikatet Cer tifikatet
I slutningen af 1988 tilbød ornitologen og
kunstneren Jens Frimer at illustrere det certifikat,
der skulle gives til de mennesker, der
støttede opkøb af regnskov i Costa Rica. Som
dominerende islæt på certifikatet valgte man
den farvestrålende tukan, der var karakteristisk
for Atlanterhavskysten i Costa Rica.
Frimer placerede tukanen oven på Heliconiaplanten.
Certifikatet pryder forsiden af dette
hæfte.
Ligesom Nepenthes-medlemmerne havde
været omhyggelige med udvælgelsen af tukan