Impuls maj.indd - Nyimpuls.dk

til en mere tilfredsstillende oplevelse af livet. Balancepartneren
kan virke irriterende, men ofte samtidig nyttig,
nemlig ved at hjælpe en selv med større selvindsigt.
3. Hjertevennen er en romantisk sjæleven. De romantiske
forestillinger om denne sjæleven drejer sig ofte om
en lang liste af ydre personlighedstræk som udseende,
rigdom, stilling, charme m. m. som for øvrigt ikke har
relation til vedkommnedes sjælelige udviklingsniveau.
Leve af lys
Af Rolf Dorset
Forlaget Bogan 2008
140 sider - 199 kr.
Anm. Gunder Frederiksen
ISBN 978-87-7466-491-8
Ja, man kan i al fald ikke leve uden lys. Men leve udelukkende
af lys – det tvivler jeg på. Jeg har engang i mine
yngre dage fastet i 5 dage, og det var faktisk en god oplevelse,
men jeg skal tilføje, at jeg drak såvel saftevand
som almindelig postevand. Kun de første to dage stillede
krav til viljen, derefter var det behageligt. Det er, som om
sanserne skærpes, og man tænker klarere. Jeg tror, at det er
sundt en gang imellem at faste nogle dage for at få renset
ud i systemet – evt. i forbindelse med et lavement. Men
litteraturen melder jo om en del tilfælde, hvor mennesker
har levet månedsvis i bedste velgående uden fast føde.
Så sent som i juni 2006 har vi i ”Den ny Verdensimpuls”
en artikel af Ruth Olsen med titlen ”Lysernæring”. Her
citeres Martinus for følgende udtalelse: ”Det jordiske
menneskes nuværende organisme er endnu, selv om det i
virkeligheden er vokset fra den animalske kødernæring,
alligevel ifølge vanens magt udstyret til indtil en vis grad
at være opholdssted for opløsningsprocessen og passagen
af ligresterne”. Men som bekendt vil den fysiske
organisme blive fi nere i takt med den mentale udvikling,
vi alle er genstand for.
De månedlange og i sjældne tilfælde årelange tilfælde
med faste, som litteraturen beretter om, er ikke naturlige.
Nok fastede Jesus i 40 dage i ørkenen, men på dette høje
udviklingstrin var hans fysiske organisme naturligvis af
en så fi n karat, at der ikke var nogen fare ved det.
Anderledes skulle man mene, det så ud for Rolf Dorset,
der påstår, at han har fastet i 86 dage, hvilket han udførlig
beretter om i ”Leve af lys” - en bog på omkring 150 sider,
der lige er udkommet på Bogans forlag.
Rolf Dorset koblede sig på et fasteprogram, hvor ernæringen
blev opretholdt via prana eller lys. Herom skriver
han, at han havde svært ved at kalde det en vidunderlig tid.
30
Der var ikke megen energi. Han havde svært ved at læse.
Ifølge programmet skulle man efter den 15. dag føle sig
stærkere og mere ”normal” bortset fra en snurren i kroppen.
Efter 86 døgn uden fast føde gav han op og begyndte
at spise igen. Rolf mente derefter at kunne konkludere, at
når man kan opretholde livet i 86 døgn og for nogle andre
endnu længere ved lysernæring, så er det immaterielle
kræfter, der opretholder legemet og kan gøre det direkte
uden at inddrage noget materielt i processen.
Rolf Dorset er inspireret af Rudolf Steiner, som han blandt
andet citerer for følgende forklaring: ”Alle stoffer, der
er i mennesket, er selv frembragt i det. Hvad mennesket
optager fra det ydre (fra den materielle føde) er der
nemlig kun som understøttelse, som antændelse. Det er
virkelig sådan, at mennesket selv danner de stoffer, som
det behøver, ud fra verdensaltet. I verdensrummet fi ndes
alle stoffer i uhyre fi n fortynding. I verdensrummet er alt,
for eksempel jern. Mennesket indånder det ikke kun, men
får det også ind i kroppen gennem sine øjne og ører. Og
det jern, mennesket spiser, det er der kun som understøttelse.
Det udskiller det for størstedelen igen. Hvis mennesket
ikke var henvist til at leve på jorden mellem fødsel
og død og derfor indrette sig på jordisk vis, så behøvede
det overhovedet ikke at spise, fordi det kunne trække alt
til sig fra verdensrummet”.
Og dermed har vi svaret på, hvad vi lever af efter den såkaldte
død. Der er serveret. For mig lyder det sandsynligt.
Der er jo liv og dermed energi overalt. Men her er det det
inkarnerede menneskes føde, det drejer sig om.
Rolf Dorset fortæller, at ved overgang til lysernæring
reduceredes søvnbehovet markant. Efter 5- 6 timers
søvn vågnede han og følte sig fuldt udhvilet. Det er jo et
spørgsmål om hvor lidt eller meget, man i vågentilstanden
har slidt på sit nervesystem. Martinus havde således
kun behov for 4 timers søvn, og gik derfor ofte ture om
natten, altså på et tidspunkt hvor vi andre nok befi nder
os bedst under den varme dyne. I en fjernere fremtid vil
vi nuværende sovetryner kunne gøre kundstykket efter.
Fra Martinus analyser ved vi, at nutidsmennesket i sin
årtusindlange udviklingsproces er på vej fra dyreriget
mod det rigtige menneskerige, hvor vi også har forladt
den tunge materiekost først til fordel for vegetarisk føde
samt frugt, derefter gradvis til fordel for ren frugtføde
og senere lysernæring. Men det er en årtusindlang udviklingsproces.
På nuværende udviklingstrin at kaste sig ud i forsøg på at
leve af luft er unaturligt, og jeg har i det hele taget svært
ved at se formålet med det. Vor organisme er ikke indstillet
på det. Det er jo noget, der sker gradvist over en lang
udviklingsproces, som vi er midt i. Ganske vist sker der
det, at vor organisme i takt med udviklingen bort fra den
grove dyriske tænke- og handlemåde forfi nes mere og
mere. Og derfor vil lysernæring også i en fjernere fremtid,