Om tryghed og pension - Nordea

Om tryghed
og pension

Om tryghed og pension
13. udgave
Redaktionen afsluttet marts 2006
I serien er også udkommet:
- Om at planlægge sin økonomi
- Om at investere
- Om forsikring
- Om ejerbolig
ISBN 87-90401-56-5
Trykt på Edixion

Om tryghed og pension
Om tryghed og pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Et sikkerhedsnet hele livet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Kapitel 1: Tryghed
Hvad får du fra det offentlige? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Hvordan sikrer man sig yderligere? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Kapitel 2: Overvejelser her og nu
Hvornår bør du begynde at spare op? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Hvor meget kan du indbetale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hvornår kan du få dine penge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Hvordan deles en pension ved skilsmisse? . . . . . . . . . . . . . . 22
Hvem skal have pengene, hvis du dør? . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Kapitel 3: Fremtiden
Udbetaling fra din pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Folkepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Ingen modregning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Delpension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension . . . . . . . . . . . . . . . . 29
SP-bidrag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Lønmodtagernes Dyrtidsfond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Arbejdsmarkedspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Firmapension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Kapitel 4: Forsikringer
Dækning ved nedsat erhvervsevne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Kritisk sygdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Dødsfald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Gruppeforsikring og individuel forsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Helbredsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Præmiefritagelse på din pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Hvad koster det at forsikre sig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Kapitel 5: Opsparing
Kapitalpension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Ratepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Ratepension til selvstændige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
5

Ratepension til sportsudøvere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Livrente. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Selvpensionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Indekskontrakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Få overblik over opsparingerne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Hvem kan sætte penge ind?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Kapitel 6 Investering
Hvor meget ønsker du selv at være med? . . . . . . . . . . . . . . . 52
Pension i forsikringsselskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Bankkontoen – et alternativ til værdipapirer . . . . . . . . . . . . . 54
Investerer du i puljer, kan det gå op og ned . . . . . . . . . . . . . 55
Med eget depot bestemmer du selv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Unoterede aktier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Risiko på værdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Pensionsafkastskat på værdipapirer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Du kan flytte din pension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Kapitel 7 Sådan kommer du videre
Hvilke papirer har din rådgiver brug for?. . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Stikordsregister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Figuroversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
6

Om tryghed og pension
Du kan bruge denne bog til at få et overblik over
mulighederne for at spare op til pension. Har du i
forvejen en pension, kan du slå op under de emner,
som interesserer dig.
Der er ingen tvivl om, at pension er en af de mest fordelagtige
måder at spare op på. Du kan trække indbetalingerne
fra i skat, og til sin tid har du et supplement
til folkepensionen.
Med en fornuftig rådgivning er det muligt at sammensætte
en pension, du kan leve med i dag og leve
af i morgen.
Et sikkerhedsnet hele livet
En pension kan indeholde både forsikring og
opsparing.
Forsikringen giver tryghed frem til pensionsalderen,
fordi den sikrer en nogenlunde stabil økonomi, hvis
man bliver syg eller kommer ud for en ulykke og ikke
kan gå på arbejde i en længere periode. Og fordi man
kan sikre sine efterladte, hvis man dør.
Opsparingen åbner for flere muligheder som pensionist.
Muligheder, der kan være alt lige fra at rejse ud i
verden til at have råd til lidt ekstra i det daglige.
Ved at spare op til din pension giver du dig sig selv
og familien et fornuftigt økonomisk sikkerhedsnet
livet igennem.
7

I figur 1 er der forskellige eksempler på, hvordan man
kan sætte en pension sammen.
Når man kun har sig selv, har man først og fremmest
brug for at sikre sig mod de økonomiske konsekvenser,
det kan få, hvis man mister erhvervsevnen helt
eller delvist.
En familie med børn vil typisk sikre sig mod de økonomiske
konsekvenser af henholdsvis tabt erhvervsevne
og død.
8
Figur 1: Sammensætning af en pension
Ung enlig
Yngre par,
evt. med børn
Par uden børn eller
med større børn
Par med fraflyttede
børn
Ældre enlig
Tab af
erhvervsevne
Død Alderdom

Når børnene flytter hjemmefra, får forældrene som
regel flere penge til sig selv og har derfor råd til at
spare mere op. Mange vælger fortsat at forsikre sig
mod konsekvenserne af tabt erhvervsevne og død, så
de er sikre på at kunne betale de faste udgifter.
Som du ser i figur 1, bør du justere pensionen, i takt
med at dine behov ændrer sig.
9

Kapitel 1
Tryghed

For de fleste er det helt naturligt at være medlem af
en a-kasse og at forsikre sine ting mod brand og
tyveri. Langt færre tænker på, hvilke økonomiske
konsekvenser det kan få, hvis man får nedsat evnen
til at arbejde, eller hvis man dør.
Figur 2: Risiko for nedsat erhvervsevne og død
Ud af 100 kvinder på 30 år vil 12 være døde, inden
de fylder 60 år, og 13 af dem vil have nedsat erhvervsevne
med mindst 2/3. Tallene for mænd er
henholdsvis 15 og 9. Man skal derfor forholde sig til,
at der er en risiko for, at det kan ske for en selv.
Da de fleste familier lægger deres faste udgifter til
rette efter to indtægter, kan det give økonomiske problemer,
hvis den ene indtægt falder eller forsvinder.
Derfor bør parterne sikre sig selv og hinanden, uanset
om de er gift eller ej.
12
Kvinder
13
12
Mænd
9
15
Døde Nedsat erhvervsevne Raske
75
76
Kilde: Livs- og pensionsforsikringsselskabernes
beregningsgrundlag G82

,Hvad får du fra det offentlige?
I Danmark kan du få førtidspension, hvis du er mellem
18 og 64 år og kommer ud for en ulykke eller bliver
så syg, at du ikke kan arbejde mere. Det er kommunen,
der tilkender pensionen efter udtalelse fra
din læge.
For at få tilkendt førtidspension fra det offentlige,
foretager kommunen en vurdering af dine muligheder
for at udføre et arbejde. Vurderingen tager
udgangspunkt i 12 kriterier, herunder din helbredstilstand,
uddannelse og erhvervserfaring. I de tilfælde,
hvor kommunen vurderer, at du kan arbejde, men
ikke fuldt ud, kan du blive berettiget til et flexjob.
Hvor meget man kan få i førtidspension, afhænger af,
om man bor alene eller ej, og om man har andre indtægter,
for eksempel fra en forsikring. Bor du alene
kan du maksimal få 173.472 kr. om året før skat.
Er du gift eller bor sammen med nogen, kan du maksimalt
få 147.444 kr. om året før skat.
Ved dødsfald yder det offentlige som hovedregel
ingen hjælp ud over eventuel begravelseshjælp og
forhøjet børnetilskud til de efterladte.
Hvordan sikrer man sig yderligere?
Mange har en ulykkesforsikring, der dækker, hvis
man bliver invalid eller dør som følge af ulykke. Men
nedsættelse af erhvervsevnen og dødsfald sker i langt
de fleste tilfælde på grund af sygdom og ikke på
grund af ulykke. Så det er en god ide at købe en for-
13

sikring, der sikrer familiens økonomi i andre situationer
end dér, hvor ulykkesforsikringen dækker.
Mange er også omfattet af en arbejdsmarkedspension,
hvor der er indbygget en forsikring ved varig
nedsættelse af erhvervsevnen eller ved død.
I kapitel 4 kan du læse mere om, hvordan du sikrer
din økonomi.
14

Kapitel 2
Overvejelser her og nu

For de fleste gælder det, at indtægten falder, når man
går på pension – især hvis man ikke har sparet op.
Selvom det sociale system, vi kender i dag, giver et
vist økonomisk fundament, er det sjældent nok til at
opretholde samme levestandard. Derfor skal du tidligst
muligt grundlægge din økonomi som pensionist.
Følgende 3 figurer viser eksempler på forhold mellem
løn, efterløn samt folkepension og ATP.
Fyldt 60 år inden 1. juli 1999 og dermed en
pensionsalder på 67 år
Figur 3a: På efterløn som 60-årig
16
I 1.000 kr.
300
250
200
150
100
50
60 621/2 67 Alder
Løn Efterløn Folkepension og ATP

Fyldt 60 år efter 1. juli 1999 og dermed en
pensionsalder på 65 år
Figur 3a: På efterløn som 60-årig
I 1.000 kr.
300
250
200
150
100
50
Løn Efterløn Folkepension og ATP
Figur 3c: På efterløn som 62-årig
I 1.000 kr.
300
250
200
150
100
50
60 621/2 67 Alder
62 65 Alder
Løn Efterløn Folkepension og ATP
I figurerne er vist forholdet mellem en løn på 300.000
kr., en efterløn og en tilværelse som folkepensionist
uden nogen opsparing. Folkepensionen er fundamentet
i de offentlige ydelser, som du kan læse mere om i
kapitel 3.
17

Hvornår bør du begynde at spare op?
Det eneste rigtige svar er: Så tidligt som muligt.
Mange tror, at det ikke nytter at spare op, før man
kan afse et betydeligt beløb hver måned. Men jo før
du begynder, jo færre penge behøver du at lægge til
side for at sikre en bestemt levestandard. Og skatten
hjælper opsparingen godt på vej.
En tommelfingerregel er, at du skal spare 10-15 pct. af
din løn op til pension for at kunne bevare den nuværende
levestandard til sin tid.
Starter du fx en kapitalpension som 30-årig og sætter
1.000 kr. efter skat ind hver måned (med en fradragsværdi
på 45 pct. svarer det til 1.835 kr. før skat), har
du, hvad der i dag svarer til 1 million kr. før afgift,
den dag du fylder 60. Beregningen er baseret på
reglerne for afgivelse af pensionstilbud og forudsætter,
at indbetalingerne pristalsreguleres.
Figur 4 viser, hvor meget du skal indbetale før skat,
hvis du starter med at spare op som henholdsvis
20-, 30- og 40-årig, for at du får udbetalt, hvad der i
dag svarer til 200.000 kr. om året – inklusive folkepension
og ATP. Udbetalingen vil ske, fra du fylder
65 til du bliver 80.
18

Figur 4: Eksempel på, hvor meget der ca. skal
indbetales hver måned
I kr.
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
20-årig
30-årig
Pensionstidspunkt: 65 år
Udbetalingsperiode: 15 år
Samlet årlig udbetaling: 200.000 kr. (før skat)
Civilstand: Ugift
Indbetalingerne pristalsreguleres
40årig
Beregningerne følger reglerne for afgivelse af
pensionstilbud i pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
Beregningerne indeholder ikke evt.
forsikringspræmie og forudsætter uforandrede
regler for udbetaling af folkepension og ATP
Selvom det er mere end dobbelt så dyrt at starte opsparingen
som 40-årig, er det aldrig for sent med et
supplement til folkepensionen.
Får du fx en fratrædelsesgodtgørelse, kan du med fordel
lade din arbejdsgiver indbetale den del af godtgørelsen,
der er skattepligtig, på en pension. Du får så
fradrag for det indbetalte beløb i indbetalingsåret. Du
skal dog være opmærksom på, at pensionen kan give
modregning i efterløn.
19

Selvom der i nogle tilfælde vil ske modregning i
efterlønnen, er det ofte en god ide at indbetale en
fratrædelsesgodtgørelse på en pension. Det skyldes,
at der er lempeligere beskatning af fratrædelsesgodtgørelsen,
hvis den indbetales på en pensionsordning
frem for at få den udbetalt som løn.
Har du formue i værdipapirer, kan det være en god
ide at bruge en del af den som indbetaling. Uanset
om det er kontanter eller værdipapirer, gælder det, at
jo større indbetaling, desto større skattefradrag opnår
du. Derudover bliver afkastet fra pensionen normalt
lempeligere beskattet end andre former for opsparing.
Hvis du omlægger aktier til pension, skal du
være opmærksom på, at der i nogle tilfælde skal
betales aktieindkomstskat.
Hvor meget kan du indbetale?
Reelt er der hverken nogen nedre eller øvre grænse
for, hvor meget du kan sætte ind på en pension, men
skatteforholdene gør det mere eller mindre fordelagtigt.
Du kan løbende ændre indbetalingens størrelse efter,
om du har flere eller færre penge til rådighed.
Begynder du fx i det små med 250 kr. efter skat om
måneden, så er du i gang og kan når som helst sætte
beløbet op.
Er økonomien i perioder stram, har du mulighed for
at sætte indbetalingerne ned eller helt standse dem.
20

Du skal være opmærksom på, at hvis du har en ordning
i et forsikringsselskab, kan selskabet kræve afgivelse
af tilfredsstillende helbredsoplysninger, hvis
præmiebetalingen skal genoptages eller forhøjes. Det
kan også betyde, at en eventuel forsikringsdækning i
nogle tilfælde bliver mindre eller helt forsvinder.
Hvornår kan du få dine penge?
Normalt kan du få pensionen udbetalt, fra du fylder
60 år eller ved en lavere godkendt pensionsalder,
godkendt af ligningsrådet. Skal du ikke bruge pengene
med det samme, kan det betale sig at vente så
længe som muligt.
Har du en kapitalpension i et pengeinstitut, og får du
nedsat erhvervsevnen eller får en livstruende sygdom,
betaler du 40 pct. i afgift, hvis du ønsker at få den udbetalt.
Det samme gælder, hvis du dør, før du går på
pension, og pensionen bliver udbetalt til dine arvinger.
Har du en ratepension i et pengeinstitut, er det også
muligt ved nedsat erhvervsevne at starte udbetaling
til personlig indkomstskat.
Er der andre årsager til, at du ønsker at få pensionen
udbetalt, før du fylder 60 år, betaler du en afgift på 60
pct. af beløbet.
Generelt er det en god ide at tænke det nøje igennem
og se, hvilke alternativer der ellers er, før du træffer
den endelige beslutning.
21

Hvordan deles en pension ved skilsmisse?
Normalt indgår pensionen i den fælles formue og bliver
delt ved skilsmisse.
Der er dog nogle pensioner, hvor det ikke er tilfældet,
fx de fleste arbejdsmarkedspensioner og livrenter (se
kapitel 5).
Når du vælger pension, skal du derfor være opmærksom
på, at både du og din ægtefælle bør være
sikret i tilfælde af skilsmisse, så den ene fx ikke står
med en stor opsparing, der ikke skal deles, og den
anden slet ingenting har.
Hvem skal have pengene, hvis du dør?
Har du ikke på forhånd aftalt, hvem der skal have din
pension udbetalt, bliver den normalt udbetalt til din
ægtefælle. Er du ikke gift, er det eventuelle børn og
børnebørn, der arver pengene.
Ønsker du, at pensionen udbetales til en bestemt person,
kan du indsætte denne som begunstiget efter
visse regler. Har du fx ønske om at begunstige en
samlever, du ikke er gift med, kan samleveren indsættes
som begunstiget. Dog skal du være opmærksom
på specielle arveregler, hvis du har børn.
22

Kapitel 3
Fremtiden

Livet som pensionist byder på mange udfordringer.
Økonomien er en af dem, fordi indtægten kan falde
betydeligt.
De fleste vil gerne beholde deres levestandard, og
derfor er det vigtigt i god tid at planlægge, hvornår
og hvordan pensionen skal udbetales. Det skal jo
helst ske, så din indtægt hele tiden er stor nok til at
betale dine udgifter og samtidig opfylde de planer, du
måtte have. Derfor er det en god ide at kontakte din
rådgiver og få lavet et budget i god tid, inden du går
på pension.
Udbetaling fra din pension
Generelt kan det betale sig at vente så længe som
muligt med at få udbetalt pensionen, især på grund
af den lempeligere beskatning af afkastet i forhold til
andre opsparinger.
Man kan få udbetalt hele beløbet på én gang, over en
periode (typisk 10-25 år) eller livsvarigt.
I kapitel 5 kan du se, hvilke muligheder du har for
selv at spare op til pension, og hvordan udbetalingen
finder sted.
Derudover er der forskellige pensioner, som du kan
være omfattet af, fx gennem dit arbejde og gennem
det offentlige.
Folkepension
Du får folkepension, når du fylder 65 år. I figur 5 kan
du se hvor meget.
24

Pensionstillægget reguleres efter egen, samlevende
eller eventuel ægtefælles indtægter ud over folkepensionen.
For enlige begynder reguleringen ved indtægter
over 54.400 kr., og for gifte/samboende ved
indtægter over 109.200 kr.
Figur 5: Hvad kan man få i folkepension om måneden?
Grundbeløb Pensioninstillæg Ialt
i kr. i kr. i kr.
Enlig 4.836 4.868 9.704
Gift/samboende 4.836 2.273 7.109
Du kan vælge at udskyde udbetalingen af din folkepension
og derved opnå en højere pension.
Folkepensionen bliver forhøjet med en venteprocent,
beregnet udfra hvor længe pensionen bliver udskudt,
set i forhold til den gennemsnitlige levetid på det
tidspunkt udbetalingen skal starte.
For at kunne udskyde udbetalingen, skal du være
berettiget til folkepension og det kræves, at du minimum
arbejder 1.500 timer indenfor et kalenderår.
Folkepensionen kan maksimalt udskydes 120 måneder.
Efterløn
Er du medlem af en a-kasse, kan du gå på efterløn,
fra du fylder 60 år, til du får folkepension som
65-årig.
25

Du skal have været medlem i mindst 25 år, før du går
på efterløn. Derudover skal du have betalt særligt
efterlønskontingent i 25 år fra 1. april 1999. Der er
dog visse undtagelser, hvis du er født før
1. juli 1964.
Hvis du har opnået ret til den fleksible efterløn ved
60 og vælger at gå på efterløn, inden du bliver 62, vil
du få 157.820 kr. om året, indtil du bliver 65. Hvis du
har pensionsopsparing, vil der ske modregning i
efterlønnen. Dette gælder både for pensionsordninger,
du selv har oprettet, og for pensionsordninger,
din arbejdsgiver har oprettet.
Her er en liste over de pensionsordninger, som modregnes
i efterlønnen ved efterløn før det fyldte 62. år:
. Alderspension med løbende udbetaling
. Ratepension
. Kapitalpension
. Indekskonto/-forsikring
. Opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
. Øvrige tilsvarende pensionsordninger, såvel danske
som udenlandske.
Arbejder du, til du bliver 62, vil du få 173.420 kr. om
året, indtil du bliver 65. Her giver kun én type pension
modregning i efterlønnen, nemlig en løbende
arbejdsgiverbetalt pension, som udbetales i efterlønsperioden.
Venter du med at få en sådan pension
udbetalt til efter, at du er fyldt 65, sker der ingen
reduktion i efterlønnen.
26

Vær opmærksom på, at løbende pensionsudbetalinger
påvirker de sociale ydelser, man kan få som
folkepensionist, fx pensionstillæg og boligydelse.
Ingen modregning
ATP, Særlig Pensionsopsparing (SP), selvpension og
pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller
børn er de eneste pensionsordninger, som ikke giver
modregning i efterlønnen.
Hvis du vælger at arbejde, efter at du er blevet 62 år,
optjener du en skattefri præmie på 11.900 kr. pr. kvartal,
du arbejder, indtil du bliver 65.
27

I figuren er illustreret, hvordan pensionsopsparingen
påvirker efterlønnen.
Figur 6: Sådan påvirkes efterlønnen af din pension
28
350
300
250
200
150
100
50
1.000 kr.
Løn
50 55 60 62 65 70 75
Pension i kr. op til: Efterløn i kr.:
238.000
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
3.000.000
Over 5.498.700
Efterløn
Topskat
Firmapension
ATP
Folkepension
157.820
149.960
134.960
119.960
104.960
89.960
74960
0
år

Delpension
Lønmodtagere og selvstændige mellem 60 og 65 år,
der ikke har mulighed for at gå på efterløn, kan
vælge at gå ned i arbejdstid og få delpension som
supplerende indtægt fra det offentlige.
Hvis du har pensionsopsparing, vil der ske modregning
i delpensionen efter de samme regler, som gælder
for efterløn.
ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension
Du kan få ATP, fra du fylder 65 år. Beløbets størrelse
afhænger af, hvor længe du har været på arbejdsmarkedet.
Har du betalt fuldt bidrag siden 1964, får
du omkring 1.850 kr. om måneden før skat, hvis
udbetalingerne starter i 2004. Ikke alle offentligt
ansatte betaler fuldt bidrag til ATP. Udbetalingerne til
disse vil blive mindre.
SP-bidrag
Den Særlige Pensionsopsparing (SP) er en lovbestemt
pension, som administreres af ATP. Lønmodtagere
har siden 1998 indbetalt 1 pct. af bruttolønnen.
Folketinget har dog suspenderet bidraget fra 2004 -
2007.
SP udbetales i rater over 10 år fra 65 år eller senest fra
70 år. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst
og der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af
udbetalingen.
Hvis værdien ved 65 år er mindre end 15.000 kr.
udbetales opsparingen som en sum minus 40 pct. i
afgift til staten.
29

Fra 2005 blev det muligt, at overføre SP til en tilsvarende
konto i et pengeinstitut.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Har du penge i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, får du
hvert år en oversigt over, hvor meget du har sparet
op.
Opsparingen kan udbetales, når du fylder 60 år, også
selvom du stadig er erhvervsaktiv. Desuden kan den
udbetales ved en lavere godkendt pensionsalder og
ved tilkendelse af førtidspension. Udbetalingen fratrækkes
en afgift til staten på 40 pct.
Fra 1. juli 2005, har du mulighed for at flytte opsparingen
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en anden
pensionsordning. Du kan overføre din opsparing til
en kapitalpension, ratepension, en anden ordning
med løbende udbetalinger eller en SP-konto.
Arbejdsmarkedspension
I de fleste overenskomster er der aftalt obligatoriske
indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner.
Arbejdsmarkedspensionerne er forskellige og afhænger
af det pågældende overenskomstområde.
Ordningerne indeholder dog typisk opsparing til
pension og fx dækninger ved død, kritisk sygdom og
førtidspension.
Indbetalingerne afhænger af fremtidige overenskomstforhandlinger,
og det er derfor svært at forudsige
størrelsen af arbejdsmarkedspensionerne.
30

Firmapension
Mange virksomheder tilbyder deres ansatte en firmapensionsordning,
hvor arbejdsgiveren og/eller den
ansatte selv indbetaler en del af lønnen til pension.
Ordningen kan udover opsparing også indeholde forsikringsdækninger.
31

Kapitel 4
Forsikringer

Som nævnt i indledningen består mange pensioner af
både forsikring og opsparing. På de næste sider kan
du læse om de forskellige forsikringer. Medmindre
andet er nævnt, kan du trække det, du indbetaler, fra
i skat. Indbetalinger til forsikringer, hvor der udbetales
en engangssum (minus 40 pct. statsafgift), kan
ikke fratrækkes i topskatten.
Dækning ved nedsat erhvervsevne
At få nedsat sin erhvervsevne betyder, at man ikke
længere i fuldt omfang er i stand til at passe sit arbejde.
De fleste i den erhvervsaktive alder har derfor
brug for en forsikring, der sikrer den nuværende løn.
Det er læger, der i det enkelte tilfælde vurderer, hvor
stor nedsættelsen af erhvervsevnen er.
Normalt får du forsikringen udbetalt, hvis du får nedsat
din erhvervsevne med mindst 2/3 – uanset om
dette skyldes ulykke eller sygdom. På nogle forsikringer
får du udbetalt halvdelen af dækningen, hvis
erhvervsevnen er nedsat med mindst 50 pct.
Du kan købe en forsikring ved nedsat erhvervsevne,
der dækker en procentdel af din løn.
Spørg din rådgiver, hvor stor en del af din løn du kan
få dækket.
Udbetalingerne fra forsikringen sker månedligt
– som regel efter 3 måneder – og beskattes som personlig
indkomst. Du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag
af beløbet.
34

Er du kun midlertidigt uarbejdsdygtig, får du kun
penge i den periode, hvor erhvervsevnen er nedsat.
Men er der tale om varig nedsættelse af erhvervsevnen,
får du penge frem til et aftalt tidspunkt mellem
dit 60. og 65. år. Udbetalingen standser, hvis du
dør inden.
Du kan også få en forsikring, hvor du får udbetalt en
engangssum (minus 40 pct. statsafgift), hvis du varigt
får nedsat din erhvervsevne med 2/3. Denne forsikring
kan du kun købe sammen med en livs- eller
pensionsforsikring. Invalidesummen kan være et godt
alternativ til dækningen ved nedsat erhvervsevne.
Kritisk sygdom
Forsikring ved kritisk sygdom er et godt supplement
til de øvrige forsikringer og giver ret til at få udbetalt
en aftalt sum, hvis man rammes af en livstruende
sygdom som fx aids, blodprop i hjertet og hjerneblødning.
Der stilles ingen krav om, at forsikringssummen skal
anvendes til et bestemt formål. Hvad du bruger den
til, er dit eget valg.
Forsikringen giver fx mulighed for at modtage privat
speciallægebehandling, anskaffe særlige hjælpemidler
i hjemmet og komme på rekonvalescensophold.
Dødsfald
Der er to slags forsikringer, der sikrer familiens økonomi,
hvis den ene forsørger dør: ulykkesforsikring
og livsforsikring.
35

Livsforsikringen dækker, hvad enten dødsfaldet skyldes
ulykke eller sygdom, hvorimod ulykkesforsikringen
kun dækker ved ulykke. Da langt de fleste
dødsfald skyldes sygdom frem for ulykke, er det
generelt bedre at købe en livsforsikring.
Der er ingen fast grænse for, hvor stor dækning du
kan købe. Det afhænger især af dine behov, og hvor
meget du vil betale for forsikringen.
Dine behov for livsforsikring falder, efterhånden som
opsparingen til pension stiger (se figur 7).
Forholdet mellem forsikring og opsparing kan justeres
automatisk, hvis du har pensionen i et forsikringsselskab.
Har du pensionen i et pengeinstitut, kan
du aftale med din rådgiver, hvornår der skal
kigges på forsikringsdelen.
Livsforsikringer, der indgår i en arbejdsmarkedspension
eller en pension med fradragsret, tilfalder i de
fleste tilfælde de nærmeste pårørende, det vil sige
ægtefælle eller børn.
36

Fig. 7: Sammensætning af udbetaling ved dødsfald
Kr.
Livsforsikring
Udbetaling fra livsforsikring
Udbetaling fra opsparing
Samlet udbetaling ved dødsfald
Opsparing
Når du køber livsforsikringen, vælger du, om den
skal udbetales på én gang eller i rater. Sker det på én
gang, betales der en afgift til staten på 40 pct. Sker
det i rater, bliver forsikringen beskattet som personlig
indkomst hos modtageren.
Normalt aftaler du et udløbstidspunkt på forsikringen,
typisk mellem det 60. og det 65. år.
Alder
Er livsforsikringen købt uden fradragsret, kan du frit
vælge, hvem der skal have pengene. Da forsikringen
ikke giver skattefordele, er udbetalingen skattefri for
modtageren. Denne forsikringsform bruges typisk i et
papirløst forhold. Der kan dog ved visse former for
forsikring være boafgift. Du kan læse mere om arvereglerne
under afsnittet om boafgift i den blå bog
"Om at planlægge sin økonomi".
37

Gruppeforsikring og individuel forsikring
Du kan forsikre dig og dine efterladte mod de økonomiske
konsekvenser ved nedsat erhvervsevne og død
ved at købe enten en gruppeforsikring eller en individuel
forsikring.
Præmien på gruppeforsikringen bliver beregnet på
grundlag af alle de forsikrede i gruppen, og forsikringerne
har standarddækninger, der er ens for alle.
En individuel forsikring kan tilpasses din økonomi
og dine behov, og præmien bliver så beregnet ud fra
dette.
Helbredsoplysninger
Når du køber en livsforsikring eller en forsikring, der
dækker nedsat erhvervsevne, skal du svare på en
række spørgsmål om dit helbred. Forsikringsselskabet
bruger svarene til at vurdere, om du kan få forsikringen.
Spørgsmålene afhænger bl.a. af, hvor meget du
vil forsikres for. Det kan ske, at forsikringsselskabet
ønsker flere oplysninger, fx fra din læge.
Hvis du ønsker at købe en forsikring ved nedsat erhvervsevne,
men ikke kan give tilfredsstillende oplysninger,
kan du som regel købe forsikringen ved at
betale en højere præmie eller ved at få indføjet en
undtagelsesklausul.
Præmiefritagelse på din pension
Hvis du placerer din pensionsopsparing i et forsikringsselskab,
er der normalt tilknyttet præmiefri-
38

tagelse. Det betyder, at selskabet fremover indbetaler
på din pension, hvis du mister evnen til at arbejde.
Hvis du placerer din pensionsopsparing i et pengeinstitut,
kan du købe en forsikring mod nedsat
erhvervsevne, der kan sikre, at du fortsat har råd til at
indbetale til din pension.
Hvad koster det at forsikre sig?
Forsikringens pris afhænger af, hvor stor en forsikringsdækning
du ønsker for dig selv og din familie.
Når du har fastlagt dækningen sammen med din
rådgiver, kan denne hurtigt regne ud, hvad forsikringen
kommer til at koste.
39

Kapitel 5
Opsparing

Der er forskellige måder at spare op til pension på.
Disse måder adskiller sig blandt andet ved, hvordan
man får pensionen udbetalt, og hvor meget man kan
indbetale med fradragsret.
Derudover er der forskellige regler for, hvordan omkostningerne
beregnes, og hvilke omkostninger der
er forbundet med at flytte pensionen fra et sted til et
andet. Det kan du læse mere om i kapitel 6.
Kapitalpension
En kapitalpension kan oprettes i et pengeinstitut eller
i et forsikringsselskab. Den kan oprettes af alle under
60 med personlig indkomst, og man kan indbetale på
den, til du fylder 70.
Der er en grænse for, hvor meget du årligt kan trække
fra på selvangivelsen. Fradraget sker i din personlige
indkomst. Beløbet bliver reguleret hvert år. I 2006
kan du maksimalt trække 42.000 kr. fra efter arbejdsmarkedsbidrag.
Fradraget indgår i beregningen af mellemskatten, og
fradragsværdien i en gennemsnitskommune vil blive
ca. 45 pct. Hvis du betaler topskat, kan det i nogle
tilfælde være en fordel at foretage pensionsopsparingen
på en ratepension, hvor der er fuldt fradrag i topskattegrundlaget.
Udbetalingen kan ske, når du fylder 60 år eller ved en
godkendt lavere pensionsalder. Udbetalingen skal
senest ske, når du fylder 70 år.
42

Du kan vælge, at ordningen udbetales
. på en gang
. af flere gange (deludbetaling).
Der betales normalt 40 pct. i afgift til staten. Hvis du
har indbetalt på ordningen før 1980, er en del af afgiften
til staten lavere – spørg din rådgiver.
Vælger du en deludbetaling og betaler du 40 pct. i
afgift, kan du ikke længere indbetale med fradragsret
på kapitalpensioner og kapitalforsikringer fra året
efter første udbetaling. Det gælder alle dine ordninger,
også i andre pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
Hvis du fortsat vil indbetale med fradragsret, kan du
vælge at betale 60 pct. i afgift af deludbetalingen.
Kapitalpension kan udbetales, hvis du tilkendes førtidspension
(hvis tilkendt før januar 2003 er det mellemste
eller højeste førtidspension) eller ved kritisk
sygdom. Kapitalpension bliver ved din død udbetalt
til de begunstigede.
Hæver du kapitalpensionen før du fylder 60 år, betaler
du en engangsafgift på 60 pct. til staten og et
gebyr til pengeinstituttet eller forsikringsselskabet.
Får du udbetalt et beløb under børnepasningsorlov,
betales kun almindelig indkomstskat af beløbet.
Ratepension
Ratepensionen kan du bruge, hvis du gerne vil have
43

en større fradragsberettiget opsparing, end kapitalpensionen
giver mulighed for. Alle under 60 år kan
oprette en ratepension, og der er ikke noget loft over
indbetalingerne. Ratepension kan oprettes i et pengeinstitut
eller i et forsikringsselskab.
Der er grænser for, hvor meget man kan øge de årlige
indbetalinger, efter at man er fyldt 60. Derfor bør du
på forhånd aftale, hvor meget du vil sætte ind på
kontoen i perioden fra før det fyldte 60. år og frem til
pensionstidspunktet.
Fradragsreglerne afhænger af, om det er din arbejdsgiver
eller dig selv, der indbetaler. Er det arbejdsgiveren,
får du altid fuldt fradrag i indbetalingsåret.
Indbetaler du selv, kan du sætte op til 42.000 kr.
(2006) ind og få fuldt fradrag for det. Aftaler du en
fast årlig indbetaling i 10 år eller mere, får du ligeledes
fradrag for hele beløbet, uanset hvor meget du
indbetaler. Indbetaler du mere end 42.000 kr. i under
10 år, gælder særlige fradragsregler.
Når du selv indbetaler, sker fradraget i den personlige
indkomst. Har du ingen personlig indkomst, kan der
fradrages i ægtefællens personlige indkomst. Er der
ingen personlig indkomst, kan indbetalingen trækkes
fra i den fælles kapitalindkomst. Har du kun kapitalindkomst,
skal du derfor indbetale på ratepension i
stedet for kapitalpension.
Samtidig kan det være en fordel at indbetale på en
ratepension frem for en kapitalpension, hvis du beta-
44

ler topskat. Indbetalinger til kapitalpension giver ikke
fradrag i topskatten, hvorimod indbetalinger til ratepension
giver fradrag i hele skatteberegningen.
Udbetalingen af ratepension sker typisk i månedlige
rater over mindst 10 år og maksimalt 25 år. Du kan
tidligst få den udbetalt, når du fylder 60 år, dog kan
første udbetaling tidligst ske 5 år efter første indbetaling
på ratepensionen. Udbetalingerne skal senest
starte det år, du bliver 76. Udbetalingen ophører
senest ved det 85. år. Du kan også starte udbetalingerne,
hvis du er berettiget til førtidspension (hvis tilkendt
før januar 2003 er det mellemste eller højeste
førtidspension) eller ved en lavere godkendt pensionsalder.
Har du flere ratepensioner, kan du vælge at starte
udbetalingerne på forskellige tidspunkter.
Du kan vælge enten at få pensionen udbetalt i lige
store rater eller at lade raterne stige år for år. Udbetalingerne
bliver beskattet som personlig indkomst,
dog uden arbejdsmarkedsbidrag.
Ved dødsfald sker udbetalingen i rater eller som
engangsbeløb til ægtefælle/samlever eller børn under
24 år. Udbetaling skal ske som engangsbeløb til børn
over 24 år eller andre personer. Rateudbetalinger bliver
beskattet som personlig indkomst hos modtageren,
mens engangsudbetalinger fratrækkes 40 pct.
statsafgift.
Hæver du ratepensionen eller en del af pengene, før
45

du fylder 60, betaler du en engangsafgift på 60 pct. til
staten og et gebyr til pengeinstituttet eller forsikringsselskabet.
Ratepension til selvstændige
Er du selvstændig erhvervsdrivende, har du mulighed
for at lave pensionsindbetalinger på det almindelige
opfyldningsfradrag på 42.000 kr. (2006) eller op
til 30 pct. af virksomhedens overskud, på en ratepension/livrente.
Ratepension til sportsudøvere
Har du en indtægt fra sportsudøvelse og er du under
40 år, har du mulighed for at oprette en ratepension
på særlige vilkår. Du kan højest indbetale 1.568.200
kr. på kontoen og har fuldt fradrag i det år, du indbetaler.
Ratepensionen kan udbetales før du fylder 40 år
og udbetales med maksimalt 313.600 kr. årligt over
højest 10 år. Er udbetalingen ikke startet det år du fylder
40 år, vil ratepensionen følge de normale regler,
hvor der tidligst kan udbetales fra 60 år.
Livrente
Livrente er en forsikring, hvor du sikrer dig økonomisk
tryghed, ved at du fra et aftalt tidspunkt hver
måned får udbetalt et beløb. Du kan sætte lige så
mange penge ind, du ønsker, og fradragsreglerne er
de samme som for ratepension.
Udbetalingerne kan tidligst begynde, når du fylder
60 år. Du betaler personlig indkomstskat af udbetalingerne,
men ikke arbejdsmarkedsbidrag. De månedlige
udbetalinger er normalt lige store eller stigende og
46

standser ved dødsfald, medmindre der er aftalt en
garantiperiode. Dør du, inden garantiperioden
udløber, fortsætter udbetalingerne til dine arvinger.
Livrenten kan også omfatte din ægtefælle/samlever.
På den måde fortsætter udbetalingerne til ægtefællen/samleveren
enten livsvarigt eller i en aftalt årrække,
hvis du dør.
Du kan overføre opsparing på en kapitalpension
direkte til en livrente. Så undgår du engangsafgiften
på 40 pct. til staten, men skal i stedet betale indkomstskat
ved senere udbetalinger fra livrenten. Du
kan også vælge at hæve kapitalpensionen og betale
de 40 pct. i statsafgift, hvorefter du får skattefradrag,
hvis du sætter pengene ind på en livrente. Hvad der
bedst kan betale sig, afhænger af dine skatteforhold
og din mulighed for at få offentlige ydelser.
Selvpensionering
Selvpensionering kan ikke oprettes efter 2. juni 1998
og indbetalingerne er ikke længere fradragsberettigede.
Man vil derfor som regel få mere ud af at spare op
på en pension, hvor man kan trække indbetalingerne
fra i skat.
Man kan sætte 3.000 kr. ind på kontoen om året og
højst 40.000 kr. i alt. Afkastet beskattes på samme
måde som ved andre pensioner.
Udbetalingen kan tidligst ske 15 år efter oprettelsen,
og tidligst når man fylder 60. Beløbet udbetales på én
gang og er skattefrit. Man kan kun hæve beløbet før
47

tiden, hvis erhvervsevnen nedsættes varigt, eller man
får en kritisk sygdom. Dør man, sker udbetalingen til
boet.
Indekskontrakter
Siden 1971 har man ikke kunnet oprette indekskontrakter,
men har du nogen, anbefaler vi, at du fortsætter
indbetalingerne. Opsparingen er meget fordelagtig
– ikke mindst på grund af et særligt indekstillæg
fra staten.
På indekskontrakter indbetaler du en årlig præmie.
Præmien fastsættes hvert år af Finansstyrelsen. Præmien
beregnes ud fra, hvornår ordningen er oprettet,
alder ved oprettelsen samt udbetalingsperioden. Som
følge af at folkepensionsalderen er blevet sat ned, kan
indekskontrakter begynde udbetaling, når du fylder
65. Dog sker der en forholdsmæssig nedsættelse af
indekstillægget, ligesom udbetalingen bliver mindre,
da der mangler 2 års indbetaling og forrentning. Det
er fortsat muligt at vente til det 67. år før start af
indeksudbetalinger, og du vil få fuldt indekstillæg fra
staten.
Udbetalingen sker i månedlige beløb. Du betaler indkomstskat
af beløbene, men ikke arbejdsmarkedsbidrag.
Dør du, sker udbetaling til boet, efter at der er fratrukket
afgift til staten på 25 pct. af opsparing fra
før 1972, 35 pct. af opsparing fra før 1979 og 40 pct. af
opsparing efter 1979.
48

Figur 8. Pensionsoversigt
Oprettes
før man
fylder:
Årlig indbetaling
Årligt
fradrag
Udbetales
som:
Alder ved
udbetaling
Skat/
afgift
ved udbetaling
Kapitalpension
Ratepension
60 år 60 år Kan altid
oprettes
Op til
42.000 kr.
med fradragsret
i 2006
Indbetalingen
– dog
maks.
42.000 kr.
i 2006*
Engangsbeløb
med
mulighed
for deludbetaling
Ubegrænset
under
60 år
Hele
indbetalingen**
Rater over
mindst
10 år
– stigende
eller lige
store
beløb
Livrente Selvpensionering
Ubegrænset
60-70 år 60-85 år Fra det
60. år
40 pct.
afgift til
staten***
Beskattes
som
personlig
indkomst
Hele
indbetalingen**
Løbende
over
mindst
10 år
– stigende
eller lige
store
beløb
Beskattes
som
personlig
indkomst
Kan ikke
længere
oprettes
3.000 kr.
årligt,
i alt maks.
40.000 kr.
Intet
fradrag
Engangsbeløb
Fra 60 år,
dog tidligst
15 år efter
oprettelse
Ingen
afgift
Indekskontrakter
Kan ikke
længere
oprettes
Fastsat
beløb
Indbetalingen
for
indkomståret
Løbende
65 år/
67 år
Beskattes
som
personlig
indkomst
* Maks. den personlige indkomst. Der er fradrag i mellemskatten. For arbejdsgiveradministreret
ordning er beløbet 45.652,17 kr.
** Dog gælder særlige regler for ordninger, som du selv indbetaler på, når
indbetalingsperioden er under 10 år. Der er fradrag i topskatten.
*** Lavere afgifter for opsparing foretaget før 1980.
49

Få overblik over opsparingerne
Figur 8 viser reglerne for de mest almindelige måder,
du kan spare op til pension på.
Hvem kan sætte penge ind?
Du og din arbejdsgiver kan indbetale på din kapitalpension,
ratepension eller livrente.
Indbetaler du selv, kan du få ændret din forskudsregistering,
så du får skattebesparelsen med det samme.
Indbetaler din arbejdsgiver, trækkes beløbet til pensionen
fra i lønnen, før der beregnes skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Så her får du skattebesparelsen med
det samme. Der skal dog betales arbejdsmarkedsbidrag
af alle lønindtægter, uanset om lønnen indbetales
på en pension eller udbetales direkte. Derfor
trækkes arbejdsmarkedsbidraget fra i det indbetalte
pensionsbeløb, og du får hvert år oplyst beløbet fra
pengeinstituttet eller forsikringsselskabet.
50

Kapitel 6
Investering

Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan man bedst
investerer sin pension. For det er ikke nok at vælge
efter det højeste afkast. Der er også andre overvejelser
at gøre sig:
. Hvor stor indflydelse ønsker du selv at have på
investeringen?
. Hvor stor risiko er du indstillet på at løbe?
. Hvor lang tid er der, til du skal have pensionen
udbetalt?
. Hvor stor er din opsparing?
Derfor betaler det sig for dig at overveje, hvordan du
vil investere din opsparing. Lægger du fx vægt på et
sikkert afkast, der måske ikke er så højt, men hvor du
samtidig undgår at løbe en risiko? Eller er du indstillet
på at løbe en vis risiko og samtidig have mulighed
for at få et større afkast?
Hvor meget ønsker du selv at være med?
Der er forskellige muligheder, afhængigt af hvor
meget du selv ønsker at bestemme. Se figur 9.
Jo mere indflydelse du selv ønsker at have på investeringen
af din pension, jo mere bør du sætte dig ind i
forholdene på værdipapirmarkederne.
52

Figur 9: Forskellige muligheder for investering, alt
efter hvor meget du selv ønsker at deltage
Indflydelse
Lille Stor
Forsikringsselskab
Fast rente
Variabel rente
Puljer - bankens valg
Puljer - eget valg
Depot - investeringsforening
Depot - eget valg
af værdipapirer
Depotpleje
Pension i forsikringsselskab
Lægger du vægt på et stabilt afkast, og er du ikke
interesseret i at investere i værdipapirer, er en pensionsopsparing
i et forsikringsselskab en oplagt
mulighed. Det kan være en kapitalpension, en ratepension
eller en livrente, som du kan læse mere om
i kapitel 5.
Du vælger selv, om du vil have pensionsopsparingen
udbetalt på én gang, over en periode eller resten af
livet.
53

Du kan også have en pensionsordning i en pensionskasse
gennem dit arbejde eller din fagforening. Pensionskasserne
tilbyder som regel løbende udbetalinger
fra pensionstidspunktet, ved nedsat erhvervsevne
og ved dødsfald. Regler og vilkår kan variere.
Når din pensionsopsparing er placeret i pensionskasse
eller livsforsikringsselskab, beregner selskabet
præmier og ydelser ud fra forsigtigt fastsatte forudsætninger
vedrørende:
. Sandsynligheden for at dø eller få nedsat erhvervsevnen
. Renter (1,5-4,5 pct.)
. Omkostninger (op til 11 pct. af præmien eller
7 pct. af indskud).
Disse præmier og ydelser er garanterede i hele forsikringens
løbetid. Derfor er der indlagt en sikkerhedsmargen
ved beregningen.
De faktiske forhold i selskabet betyder, at den årlige
rente næsten altid er højere end den forsigtigt fastsatte
rente. På samme måde er de faktiske omkostninger
og antallet af kunder, der dør eller får nedsat
erhvervsevnen, ofte mindre end forudsat. Derfor
giver selskaberne bonus til deres kunder. Bonus bliver
normalt brugt til at nedsætte præmien eller til at forhøje
dækningerne.
Bankkontoen – et alternativ til værdipapirer
Sparer du op til din pension ved at sætte pengene ind
på en konto, kan du vælge mellem variabel og fast
54

ente. Den variable rente ændrer sig i takt med det
generelle renteniveau. Vælger du fast rente, aftaler du
en rente, der ligger fast i en bestemt periode, fx på
tre år.
Jo tættere du kommer på pensionsalderen, jo større
fordel kan der være ved at lade pengene stå som kontant
opsparing, fordi du så ikke har nogen kursrisiko
på værdipapirer.
Nogle steder får du en højere rente, jo større beløb du
har stående. Renten tilskrives en gang om året. Du
betaler pensionsafkastskat af renteindtægter og får et
forholdsvis lavt afkast efter skat. Normalt betaler du
ikke gebyr for at have pengene stående på en konto.
Investerer du i puljer, kan det gå op og ned
Vælger du at investere i værdipapirer, må du være
forberedt på, at der er en vis risiko, men også et forventet
højere afkast. I nogle år kan du opleve at få
høje afkast, mens du i andre år kan få små eller negative
afkast. Populært sagt går det både op og ned,
og afkastet skal derfor ses over en længere periode.
Fordelen ved at vælge pulje er, at du kan sprede investeringen
over flere værdipapirtyper, brancher,
virksomheder og lande, end du typisk selv har mulighed
for at gøre. På den måde opnår du en mindre
risiko.
Det er pengeinstituttet, der investerer i de forskellige
puljer på dine vegne, og du kan som regel vælge mellem:
55

. Korte obligationer
. Lange obligationer
. Indeksobligationer
. Udenlandske obligationer
. Højrente obligationer
. Danske aktier
. Udenlandske aktier
. Kontant opsparing.
Du vælger selv, om du vil investere i en eller flere
puljer. Men du kan også lade pengeinstituttet kombinere
puljerne for dig, så fordelingen tager hensyn til,
hvornår du skal have opsparingen udbetalt.
Normalt er der ikke noget administrationsgebyr for
puljer med kontant opsparing. For de andre puljer
betaler du et gebyr, som afhænger af, hvilke puljer du
investerer i, og hvor meget du har stående. Puljerne
betaler handelsomkostninger for køb og salg af
værdipapirer, der modregnes i deres afkast.
Nogle forsikringsselskaber tilbyder puljelignende
ordninger, hvor du mod betaling af en præmie kan få
en garanti mod negativt afkast.
Med eget depot bestemmer du selv
Ønsker du selv at bestemme, hvilke værdipapirer du
investerer din pension i, kan du vælge at få dit eget
depot.
Du må højst investere 20 pct. af den samlede opsparing
i et enkelt selskab. Det er er dog tilladt at investere
op til 42.000 kr. i ét selskab, hvilket svarer til det
56

eløb, som du højst kan fratrække hvert år ved indbetaling
på kapitalpension. Der er visse selskaber, der
ikke må investeres i, fordi de giver særlige rettigheder.
Du kan frit investere i realkredit- og statsobligationer
og i investeringsforeninger.
Unoterede aktier
Det er muligt at investere i unoterede aktier for pensionsmidler.
Ved køb af unoterede aktier skal værdien
samlet på dine kapital- og ratepensioner i banken
være minimum 500.000 kr. Der kan investeres for op
til 20 pct. når værdien er 2 millioner kr., dog minimum
for 100.000 kr.
Ønsker du at opnå en tilfredsstillende risikospredning
i eget depot, uden at omkostningerne til handel
og opbevaring bliver for høje, kan du vælge at investere
gennem en investeringsforening. Risikoen er her
mindre, fordi foreningen investerer i mange forskellige
værdipapirer.
Har du dit eget depot, betaler du selv omkostningerne,
når du køber og sælger værdipapirer, samt et
gebyr for opbevaring af papirerne.
Mange pengeinstitutter tilbyder en aftale om pleje af
depoter over et vist beløb, fx 500.000 kr., hvor sammensætningen
af værdipapirer med jævne mellemrum
bliver gennemgået. Denne service koster normalt
et gebyr.
Flere pengeinstitutter giver dig også mulighed for
selv at handle via internettet.
57

I næste afsnit får du et fingerpeg om risikoen ved at
investere i værdipapirer. I den blå bog "Om at investere"
kan du læse mere om de forskellige typer
værdipapirer og om investeringsforeninger.
Risiko på værdipapirer
Nogle værdipapirer er mere risikobetonede end
andre.
Obligationer giver et forholdsvis stabilt afkast, og du
betaler pensionsafkastskat af renter og kursgevinster.
Indeksobligationer bliver reguleret i takt med inflationen.
På den måde er din investering sikret mod en
forringelse af købekraften.
Aktier er forbundet med en vis risiko, fordi kurserne
kan svinge meget fra år til år. Du skal betale pensionsafkastskat
af udbytte og kursgevinst.
Aktier er velegnede til pension, fordi afkastet set over
lang tid erfaringsmæssigt er højere end for obligationer.
Men er der under fem år, til du får pensionen
udbetalt, er det en god ide at vælge obligationer med
kort løbetid frem for aktier.
Pensionsafkastskat på værdipapirer
Du betaler skat af både renteindtægter, udbytte og
realiserede/urealiserede kursgevinster (afkast) på
dine aktier og obligationer. Du betaler også skat af
afkast på de forskellige afdelinger i en investeringsforening.
58

Afkast fra indeksobligationer udstedt før 31/12 1998
er helt fritaget for skat.
Pensionsafkastskatten er 15 pct. af afkastet på din
pensionsordning. Er en del af din pension fra før
1982, er der et forholdsmæssigt nedslag i skatten.
I pengeinstitutterne bliver skatten hvert år hævet på
kontoen den 8. december. En negativ skat bliver
modregnet i en eventuel positiv skat, og uudnyttet
negativ skat fremføres til modregning i kommende
års positive skatter.
Har du din pension i et forsikringsselskab eller i en
pensionskasse, er pensionsafkastskatten trukket fra i
den rente, du får.
Du kan flytte din pension
Du kan flytte pensionen mellem pengeinstitutter,
forsikringsselskaber og pensionskasser. Men vilkårene
er forskellige, alt efter hvorfra og hvortil du flytter
pensionen.
Det kan betyde store omkostninger at flytte pensionen,
så det er en god ide, at du spørger dig for, inden
du vælger, hvor pensionen skal være. Ønsker du fx at
flytte fra et forsikringsselskab, anbefaler vi, at du får
beregnet omkostningerne, inden du beslutter dig.
Flytning til og fra pengeinstitutter
Normalt er det gratis at flytte din pension fra ét
pengeinstitut til et andet. Nogle pengeinstitutter tager
et administrationsgebyr for at overføre opsparin-
59

gen, men ingen tager gebyr for at modtage det overførte
beløb.
Flytning til og fra forsikringsselskaber
Flytter du pensionen til et andet forsikringsselskab,
tager det nye selskab typisk 2-7 pct. i gebyr af det
overførte beløb samt et administrationsgebyr. Det selskab,
du flytter fra, opkræver et fast beløb eller en
procentdel af opsparingen og/eller præmien.
Hvis du skifter job og derfor flytter din obligatoriske
firmapension fra et forsikringsselskab til et andet,
betaler du normalt ikke gebyrer eller andre omkostninger.
Det er ikke alle forsikringer, det kan betale sig at flytte.
Har du fx en forsikring med en garanteret ydelse,
der er beregnet med en rente på 4,5 pct., skal du nøje
overveje, om det kan betale sig at flytte forsikringen.
Ydelsen på en ny forsikring er nemlig kun beregnet
med en rente på 1,5 pct.
Flytning til og fra pensionskasser
Som regel er det ikke muligt at flytte fra en pensionskasse,
men der kan være undtagelser. Spørg efter reglerne
i din pensionskasse.
60

Kapitel 7
Sådan kommer du videre

Sammensætningen af en pension kan være en kompliceret
sag, der kræver overblik over de økonomiske
konsekvenser på både kort og langt sigt. Derfor anbefaler
vi, at du taler med en rådgiver om dine muligheder.
Her er nogle af de spørgsmål, det er værd at overveje:
. Hvordan ser dit nuværende budget ud?
. Hvor meget ønsker du at få udbetalt, hvis du får
nedsat erhvervsevnen, og hvor meget skal de
efterladte have udbetalt, hvis du dør?
. Hvornår stopper du med at arbejde? Kan og vil du
gå på efterløn?
. Hvor mange penge vil du have, når du går på pension?
. Hvad har du i forvejen af opsparing og forsikring?
. Vil du løbe en risiko for at få højere afkast?
. Hvor stor indflydelse vil du selv have på investeringen
af din opsparing?
62

Hvilke papirer har din rådgiver brug for?
For at kunne rådgive dig så godt og præcist som
muligt har din rådgiver brug for en række oplysninger:
. Kontooversigter fra dit pengeinstitut
. Budgetoversigt
. Din seneste forskudsregistrering/årsopgørelse
. Oversigter over nuværende pensionsopsparinger i
pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser
samt arbejdsmarkedspension
. Oversigter over din nuværende dækning på
ulykkesforsikringer, livsforsikringer og forsikringer
ved nedsat erhvervsevne
. Oplysninger om dine realkreditlån.
63

Stikordsregister
Arbejdsmarkedspension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Delpension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Efterløn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Eget depot . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Flytning af pension. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Folkepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Helbredsoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Indekskontrakter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Kapitalpension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Livrente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Livsforsikring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Lønmodtagernes Dyrtidsfond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Nedsat erhvervsevne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Pensionsafkastskat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Puljer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Præmiefritagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Ratepension . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Selvpensionering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Særlig Pensionsopsparing (SP) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
64

Figuroversigt
Figur 1: Sammensætning af en pension . . . . . . . . . . . . . 08
Figur 2: Risiko for nedsat erhvervsevne og død . . . . . . . 12
Figur 3a: På efterløn som 60-årig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Figur 3b: På efterløn som 60-årig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Figur 3c: På efterløn som 62-årig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Figur 4: Eksempel på, hvor meget der ca
skal indbetales hver måned . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Figur 5: Hvad kan man få i folkepension
om måneden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Figur 6: Sådan påvirkes efterlønnen af din pension . . . . 28
Figur 7: Sammensætning af udbetaling
ved dødsfald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Figur 8: Pensionsoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Figur 9: Forskellige muligheder for
investering, alt efter hvor meget
du selv ønsker at deltage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
65

629235 . 03.06. Nordea Bank Danmark A/S, CVR-nr. 13522197, København . Trykt af Herrmann & Fischer, Herlev
Om tryghed og pension