16.07.2013 Views

SOMMERKURSER 2010 - The European Film College

SOMMERKURSER 2010 - The European Film College

SOMMERKURSER 2010 - The European Film College

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SOMMERKURSER 2010

Den Europæiske

Filmhøjskole

Film, hemmeligheder og løgne

Filmens forunderlige verden

Normalitet og galskab

Skønne skurke og hårdtslående heroiner

Kunsten at lave film

I dokumentarfilmens verden

Kvinder der elsker film

Mød:

Paprika Steen

Ritt Bjerregaard

Jørgen Leth

Ghita Nørby

Poul Nyrup Rasmussen

Film, hemmeligheder & løgne

27. juni – 3. Juli 2010

Kursusleder: Ulrich Breuning

Ulrich Breuning

Erling Jepsen

Foto: Agnete Schlichtkrull

Henrik Ruben Genz

Foto: Karin Alsbirk

Anette K Olesen

Foto: Morten Holtum

Nils Malmros

Anders August

Anders Østergaard

Poul Nesgaard

Foto: Agnete Schlichtkrull

Alice de Champfleury

Briten Mike Leighs mesterlige studie af en familie

hedder Hemmeligheder & løgne (1996). Hovedpersonerne

har så mange skeletter i skabet, at de kun

kan konkurrere med antallet af lig i lasten. For hemmeligheder

og løgne er et effektivt brændstof, som

driver den gode historie fremad mod en ofte fatal

og altid spændende afsløring.

Filmhistoriker Ulrich Breuning leder kurset, hvor

han med erfarent blik leder efter den endegyldige

filmiske sandhed.

Breuning viser Orson Welles’ Citizen Kane (1941),

hvor en journalist skal prøve at finde forklaringen

på, hvorfor avismagnaten Charles Foster Kanes

sidste ord var Rosebud! Hvad er hemmeligheden

bag ordet, som også gemmer nøglen til forståelsen

af en skæbne? Det gælder også for John Hustons

banebrydende film noir, Ridderfalken (1941), hvor

løgn over løgn kun er filigran på en næsten ubærlig

hemmelighed!

Men der er naturligvis også de mere uskyldige hvide

løgne, som alle jonglerer med i Billy Wilders komedie

Ingen er fuldkommen (1959), hvor ikonet Marilyn

Monroe demonstrerer, at alle store stjerner bærer

på den hemmelighed, som gør dem uudgrundelige

og evigt dragende.

Skabene bugner med hemmeligheder hos Erling Jepsen,

og forfatteren vil åbne døren lidt på klem. Hans

roman Frygtelig lykkelig (2008) er blevet filmisk

fortolket af Henrik Ruben Genz, som vil fortælle om

sit liv med celluloid.

Instruktøren Annette K. Olesen har også syn på hemmeligheder

og løgne i Lille soldat (2008), og Nils

Malmros, som ofte har gæstet kursus med egne film,

vil i år berette om at kende sandheden i de værker,

som har inspireret ham.

Manuskriptforfatteren Anders August har med manuskript

til filmskolefilmen Der er ingen ende på Vejle

(2007) og den oscarnominerede novellefilm Grisen

(2009) placeret sig solidt i den danske filmmuld,

hvorfra han vil fortælle om sin vej til storytelling.

Dokumentaristen Anders Østergaard har med Burma

VJ (2008) skabt et dokument, der har høstet priser

verden over, og i et andet hovedværk Gasolin (2006)

prøver han filmisk at fokusere på gruppens hemmelighed.

2009 er året, hvor en ny generation af animationsinstruktører

springer ud fra Den Danske Filmskole,

og kurset præsenterer med spænding den nye høst,

som får ord med på vejen af filmskolens rektor Poul

Nesgaard og faglærer Alice de Champfleury samt

naturligvis de korte animationsfilms instruktører.

Og apropos de korte filmfortællinger vil Ulrich Breuning

igen i år vise en række små filmperler og sædvanen

tro præsentere kursets gæster og kæde alle

indlæg sammen. Han vil også riste en rune for de

stumme strimler, hvor komponisten Lars Fjeldmose

på pianoet vil fremmane en stemning så sød som i

gamle dage, men også præsentere forpremierer på

helt spritnye filmværker.

Pris:

Kursus med overnatning i dobbeltværelse og fuld forplejning: 3.900 kr.

Kursus med overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning: 4.400 kr.

Kursus uden overnatning (dagelev) og fuld forplejning: 2.900 kr.

Du tilmelder dig og betaler på vores hjemmeside:

www.europeanfilmcollege.com.

Sidst i brochuren finder du yderligere praktiske oplysninger.

Filmens forunderlige verden - om samarbejde

4. juli – 10. juli 2010

Kursusleder: Mads Egmont Christensen

Mads Egmont

Christensen

Martin Zandvliet

Foto: Klaus Villadsen

Anders August

Paprika Steen

Foto: Klaus Villadsen

Mikael Reiks

Ghita Nørby

Søren Kragh-Jacobsen

Foto: Ole Kragh-Jacobsen

Eric Kress

Niels Sejer

Filmen er det ypperste af de syv kunstarter. Det er

den sværeste at realisere, det er den dyreste og det

er den mest populære. Drømmen for en filmkunstner

er at lave det ultimative værk, hvor andre

kunstformer forenes, og hvor resultatet samler

publikum foran lærrederne i stor begejstring.

Før filmen når så langt, har den været gennem en

omfattende proces – et unikt samarbejde mellem

forskellige kunstnere, der har den fælles opgave: At

bidrage med hver sit talent for at opnå det perfekte

resultat. Filmproducent og instruktør Mads Egmont

Christensen inviterer til kursus om filmens forunderlige

samarbejde.

Kurset byder på en af 2009’s helt store oplevelser,

Applaus. Af filmens for-tekster fremgår det, at der er

tale om en film af Zandvliet, August, Steen og Rieks.

Kursisterne kommer til at møde dem alle: Martin

Zandvliet er et af landets store instruktørtalenter.

Anders August har skrevet manuskriptet til denne og

flere andre nye film. Paprika Steen spiller sit livs rolle

i filmen. Mikael Reiks har produceret filmen.

Sammen vil de fortælle om, hvordan filmen er et resultat

af et helt unikt fællesskab og et detaljemættet

samarbejde, som helt givet har hjulpet filmen

på den benhårde og besværlige vej fra ide til mødet

med publikum. Vi får også mulighed for at tale med

vores gæster om de øvrige film, som de hver for

sig har beskæftiget sig med. Fra Oscar-nominerede

kortfilm over internationale dokumentarfilm til

danske spillefilm.

Dansk skuespils største navn, Ghita Nørby, har i

sin 55-årige karriere spillet med i et utal af film,

TV-serier og teaterstykker. Ghita fortæller om

skuespillerens arbejde med instruktøren og hendes

usædvanlige samarbejde med HKH Dronning Magrethe

på filmen De Vilde Svaner (2009).

Søren Kragh-Jacobsen fortæller i et 15 års perspektiv

om DOGME 95. Om hvordan han sammen med

Trier, Vinterberg og Levring talte om deres film,

om hvad begrænsningerne i manifestet kom til at

betyde for de fire films kunstneriske slagkraft, og

om hvordan det internationale marked modtog dem.

Han viser Mifunes Sidste Sang (1999) set med tilbageblikkets

nye øjne og skærpede sanser. Desuden

skal vi se på, hvad denne film kom til at betyde for

videreudviklingen af Sørens personlige filmsprog.

Mesterfotografen Eric Kress fortæller om sit arbejde

på adskillige af de senere års store, skandinaviske film.

Blockbusteren Mænd der hader kvinder (2009), den

episke fortælling om tempelridderen Arn (2007) og

den lille hjerteskærende perle Daisy Daimond (2007).

Scenografen bag flere spillefilm og TV-serier, Niels

Sejer, bidrager med endnu et kunstnerisk blik på

samarbejdet. Han har arbejdet på film som Frygtelig

Lykkelig (2008), Det som ingen ved (2008) og den

populære serie Forbrydelsen (2007). Alle produktioner

med et suverænt formsprog.

I løbet af kurset bliver der som vanligt tid til om

aftenen at se og diskutere nogle af vores gæsters

yndlingsfilm, ligesom der med sikkerhed sniger sig et

par friske forpremierer ind i forløbet.

Pris:

Kursus med overnatning i dobbeltværelse og fuld forplejning: 3.900 kr.

Kursus med overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning: 4.400 kr.

Kursus uden overnatning (dagelev) og fuld forplejning: 2.900 kr.

Du tilmelder dig og betaler på vores hjemmeside:

www.europeanfilmcollege.com.

Sidst i brochuren finder du yderligere praktiske oplysninger.

Normalitet og galskab

11.-17. juli 2010

Kursusleder: Christian Braad Thomsen

Christian Braad

Thomsen

Poul Nyrup Rasmussen

Foto: Lars Svankær

Christina Rosendahl

Lilian Munk Rösing

Hanne Roswall

Bente Petersen

Jan Kaspersen

Foto: Gorm Valentin

Hvor går grænsen mellem normalitet og galskab?

Forfatteren og filminstruktøren Christian Braad

Thomsen har sammensat et hold af specialister, som

alment og letforståeligt vil fortælle om psykiske

sygdomme i tilknytning til film, der uddyber forståelsen.

Poul Nyrup Rasmussen blev som nytiltrådt statsminister

under en officiel rejse i Grønland vækket

midt om natten med den værste besked, en far kan

få: hans 24-årige psykisk syge datter havde begået

selvmord. Siden har han engageret sig i sindslidendes

vilkår. Han vil tale om sorgen, skyldfølelsen og

det spørgsmål, man aldrig slipper: Hvad kunne man

have gjort bedre?

Den psykoanalytisk orienterede litterat og litteraturanmelder

ved Information, lektor Lilian Munk

Rösing, vil diskutere Lars von Triers Antichrist

(2009), som er de senere års mest omdiskuterede

danske film. Er den kvindefjendsk, eller beskriver

den kvinden som offer for mandens professionelle

ufølsomhed?

Filminstruktør Christina Rosendahl er kendt for

sine indfølende børn- og ungdomsfilm, men har

desuden en hemmelig lidenskab for splatterfilm

med psykologisk indhold. Hun præsenterer Michael

Powells Peeping Tom (1960), en rystende film om,

hvad barndomstraumer kan forårsage, når man som

voksen får adgang til et filmkamera.

Psykoanalytikeren, universitetslektor Judy Gammelgaard,

vil fortælle om Ibsen og vise en iransk filmversion

af hans kendteste stykke, Dariush Mehrjuis

Et dukkehjem (1992).

Kan og skal man have forståelse for en pædofil børnemorder?

Det mente Fritz Lang med sin filmklassiker

M (1931), hvor Peter Lorre leverer en gribende

original præstation som det værste, enhver far eller

mor kan forestille sig. Germanisten Hanne Roswall

fortæller om Fritz Lang og om tiden før den nazistiske

magtovertagelse.

Den multiple person rummer adskillige personer

i sig, som ikke kender hinanden, bl.a. en erotisk,

en aggressiv og en barnlig. Formanden for Sigmund

Freud-selskabet, psykologen Bente Petersen, fortæller

om sine erfaringer med en multipel patient.

Hvis Thelonious Monk skulle have en diagnose, ville

den omfatte både autisme, maniodepressivitet og

skizofreni. Men han er jazzens største pianist. Hans

danske kollega Jan Kaspersen præsenterer Charlotte

Zwerins smukke Monk-film Straight No Chaser

(1988)– og vil fortolke en række Monk-kompositioner

ved en aftenkoncert.

Hvilken diagnose ville Karen Blixen mon have fået?

Ifølge Christian Braad Thomsen var hendes påståede

syfilis en undskyldning for ikke at have med

mænd at gøre. Han åbner sløret for en bog, han til

efteråret udsender om fadersporet i Blixens liv og

forfatterskab: Boganis’ gæstebud.

Thomsen tilbyder desuden Terry Zwigoffs Crumb

(1994), Kubricks Dr. Strangelove (1964) og Chaplin i

Monsieur Verdoux (1947) der alle har det til fælles,

at de morsomt, begavet og eftertænksomt udfordrer

normaliteten med galskab.

Pris:

Kursus med overnatning i dobbeltværelse og fuld forplejning: 3.900 kr.

Kursus med overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning: 4.400 kr.

Kursus uden overnatning (dagelev) og fuld forplejning: 2.900 kr.

Du tilmelder dig og betaler på vores hjemmeside:

www.europeanfilmcollege.com.

Sidst i brochuren finder du yderligere praktiske oplysninger.

Skønne skurke og hårdtslående heroiner

18. – 24. juli 2010

Kursusledere: Kim Skotte og Henrik Palle

Kim Skotte

Henrik Palle

Rikke Schubart

Ingolf Gabold

Johannes H.

Christensen

Annette K. Olesen

Foto: Morten Holtum

Bo Tao Michäelis

Vi hepper på heltene, men er i virkeligheden nok

mest fascineret af skurkene.

Hovedpersoner fanget i et dilemma mellem det

skurkagtige og det heltemodige optager os på en

ganske særlig måde. At ville det gode, men ikke

formå det, er et motiv, man kender fra de ældste

fortællinger og stadigvæk er det godt brændstof,

når lyset bliver slukket i biografen og filmen blænder

op.

To af Danmarks bedste filmanmeldere, Kim Skotte

og Henrik Palle, tager kursisterne med ind i filmens

skurkagtige, heltemodige verden.

Hvem er det vi husker bedst fra Schindler’s liste

(1992)? Er det den gode Oskar Schindler spillet af

Liam Neeson eller er det den nederdrægtige nazistiske

lejrkommandant Amon Göth spillet af Ralph

Fiennes? Skurkene har det med at stjæle billedet.

Billedets motiv bliver dog ofte mest interessant, når

vi kommer i tvivl om, hvem der i virkeligheden er

skurk, og hvem der er helt. Som i Ang Lee’s Lust/

Caution (2007), hvor den kvindelige hovedperson må

blive landsforræder for at gøre sin pligt. Kvinderne

slår i det hele taget hårdt på årets kursus. Nyd Bette

Davis i Robert Aldrich’ klassiker Whatever Happened

To Baby Jane? (1962), Pedro Almodovars Volver

(2006) og blaxploitation-perlen Foxy Brown (1974).

Faktisk er verdens førende filmekspert i kvinder,

der tager sagen i egen hånd, en dansk forsker. Rikke

Schubart er forfatter til bogen Super Bitches &

Action Babes: The Female Hero in Popular Cinema

1970-2006.

Ingolf Gabold, chef for DR-Drama, fortæller om,

hvordan vi tildeler helte og skurkeroller til offentlige

personer. Vi blander simpelthen rundt på fiktion

og virkelighed. Med velvalgte filmklip går Gabold i

dybden på tidens tendens.

Helte og skurke legemliggør det gode og det onde.

Men hvad er de to størrelser egentlig for noget, hvis

man tager de filosofiske briller på samt psykologien

og teologien i ed? Teolog og filmanmelder Johannes

H. Christensen byder op til guddommelig, djævelsk

dans.

En dansk soldat vender hjem fra krigen. Hun er en

helt. Men helt så enkelt er det ikke i Annette K.

Olesens Lille soldat (2008), hvor helteforestillingen

bliver taget under aktuel og uventet behandling.

Modige instruktør Olesen beskæftiger sig konsekvent

med dagligdagens svære moralske problemstillinger.

Den endnu så lidet kendte videnskab Skurkologien

bliver i opsigtsvækkende foredragsform præsenteret

af filmjournalistikkens svar på Watson og Holmes:

Henrik Palle og Bo Tao Michäelis. Logikkens mestre

er på spil igen!

Fællesnævneren for filmene om helte og skurke er,

at der er tale om nogle prægtige film, der spænder

over et langt filmhistorisk stræk fra M (1931) og

Rififi (1955) via den syrede kultfilm El Topo (1970)

til Guillermo del Toros visuelt mesterlige og seriøst

skurkagtige Pans Labyrint (2006). Der vil blive rig

lejlighed til at snakke film og selvfølgelig drikke

kaffe og rødvin i selskab med de mange gæster.

Pris:

Kursus med overnatning i dobbeltværelse og fuld forplejning: 3.900 kr.

Kursus med overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning: 4.400 kr.

Kursus uden overnatning (dagelev) og fuld forplejning: 2.900 kr.

Du tilmelder dig og betaler på vores hjemmeside:

www.europeanfilmcollege.com.

Sidst i brochuren finder du yderligere praktiske oplysninger.

Kunsten at lave film

25 - 31. juli 2010

Kursusleder: Peter Schepelern

Peter Schepelern

Ole Christian

Madsen

Charlotte Sieling

Nikolaj Arcel

Jørgen Leth

Marianne

Christensen

Hvad er hemmelighederne bag kunsten at lave film?

Hvad er det for metoder, teknikker og erfaringer,

der knytter sig til instruktørens profession? Hvad

skal man gøre, hvis man vil skabe filmkunst, og hvad

skal man for alt i verden ikke gøre?

Det spørger kursusleder Peter Schepelern en række

danske instruktører om og regner med at få svar, én

gang for alle.

Ole Christian Madsen er et af de stærkeste talenter

i den nye danske film med titler som En kærlighedshistorie

(2001), Nordkraft (2005), Prag (2006) og

tv-serien Edderkoppen (2000). Flammen & Citronen

(2008), om to autentiske skæbner fra den danske

modstandskamp, er en af dansk films største publikumssucceser

i nyere tid.

Charlotte Sieling er uddannet skuespiller og har

haft hovedroller på teater og film. For nogle år

siden kastede hun sig ud i instruktørrollen og var

blandt andet hovedinstruktør på tv-serien Krøniken

(2004), årtiers mest sete danske fiktionsværk. Over

gaden under vandet (2009) er hendes debut som

spillefilminstruktør - en bittersød multiplot-historie

om en håndfuld mennesker, der cirkler ind og ud af

parforholdenes karrusel.

Nikolaj Arcel brød stort igennem med debutfilmen

Kongekabale (2004), der markerede at den unge

generation ikke nødvendigvis var til dogme og

skrabede budgetter, men gerne ville folde sig ud i

den store Hollywood-stil. Det præger også børnefilmen

De fortabte sjæles ø (2007) med 3D-animerede

fantasy-effekter. Arcel er også medforfatter til film

som Rejsen til Saturn (2008) og Mænd der hader

kvinder (2009). Lige nu, mens han venter på at lave

et storstilet historisk drama om Struensees vej til

skafottet, er han ved at færdiggøre Sandheden om

mænd (2010), om en mand der er kommet til skelsår

og alder.

En af kunstens vigtige opgaver er at sætte problemer

under debat. Det mente i hvert fald Brandes.

Men det er en opgave, som i høj grad er blevet

overladt til tv. En af dem, der i nyere tid med størst

ildhu er gået i dybden og ind bag facaden for at

finde alt det, som er blevet fejet ind under gulvtæppet,

er Christoffer Guldbrandsen. Med tv-film

som Fogh bag facaden (2003), Den hemmelige krig

(2006) og Dagbog fra midten (2009) har han sat en

ny dagsorden i den engagerede dokumentarfilm,

hvor det journalistiske og det kunstneriske kombineres

med provokerende talent.

Jørgen Leths nye, længe ventede film er på trapperne.

Det erotiske menneske (2010) kombinerer

fiktion og dokumentarisme, idet den reflekterer

og fabulerer over en mennesketype, som Leth har

særlige forudsætninger for at forstå. Jørgen Leth og

hans producer Marianne Christensen viser den nye

film, som verden har ventet utålmodigt på.

Kursusleder er Peter Schepelern, der ud over at løse

filmkunstens gåde også vil byde på forpremierer og

quizzer i Filmhøjskolens behagelige rammer.

Pris:

Kursus med overnatning i dobbeltværelse og fuld forplejning: 3.900 kr.

Kursus med overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning: 4.400 kr.

Kursus uden overnatning (dagelev) og fuld forplejning: 2.900 kr.

Du tilmelder dig og betaler på vores hjemmeside:

www.europeanfilmcollege.com.

Sidst i brochuren finder du yderligere praktiske oplysninger.

I dokumentarfilmens verden

1. – 7. august 2010

Kursusledere: Eva Mulvad og Mikala Krogh

Eva Mulvad

Mikala Krogh

James March

Manuel Claro

Pernille Rose

Grønkjær

Arne Bro

Kasper Torsting

Dokumentarfilmen sprudler.

Publikum har taget dokumentarfilmen til sig. De

oplever dokumentarens virkelighed i biografen og de

ser den på TV i stor stil.

De prisvindende dokumentarister Eva Mulvad og Mikala

Krogh tager kursisterne med ind i værkstedet, hvor

filmene tænkes, filmes og klippes. Mulvad og Krogh er

en del af selskabet Danish Documentary, hvor de sammen

med 3 andre kvindelige dokumentarister laver

internationale produktioner. Dansk dokumentarfilm

har de seneste år høstet stor international anerkendelse,

hvilket skyldes den stærke fortælletradition og

den høje visuelle kvalitet, der kendetegner film skabt

i det danske produktionsmiljø.

James March vandt en Oscar i 2009 for Man on Wire

(2008) – en fortryllende fortælling om en linedanser,

der balancerer mellem Twin Towers i New York.

Marsh viser sine tidligere film, og fortæller om

arbejdet som international dokumentarist.

Mikala Krogh har lavet en omfattede produktion,

siden hun afsluttede sin uddannelse på Den Danske

Filmskole i 2001. Hun viser sin nyeste film Cities

on Speed – Cairo Garbage (2009) og kursisterne kan

også opleve projektet Alt er relativt (2008), som

hun har lavet sammen med Manuel Claro.

Manuel Claro er fotograf, og har arbejdet sammen

med flere af filmbranchens store navne. I dokumentaristisk

sammenhæng filmede han senest Videocracy

(2009) af svenske Erik Gandini, der handler om

det mildt sagt spraglede politiske billede i Italien

under Silvio Berlusconi.

Pernille Rose Grønkjær vandt hele verdens anerkendelse

for filmen The Monastery: Mr. Vig and the

Nun (2006), der er en bevægende historie om den

82-årige ungkarl Mr. Vig, der møder en ung, russisk

nonne, der ved skæbnens løjerlige magt bliver en

del af hans liv.

Dansk dokumentarfilms godfather hedder Arne Bro.

Han leder uddannelsen af dokumentarister på Filmskolen,

og netop undervisningen om den filmiske

fortælling er en af de vigtigste årsager til dansk

dokumentarfilms store succes.

Den politiske dokumentar er repræsenteret af Kasper

Torsting. Han har i flere år arbejdet på en film

om forsvarsminister Søren Gade, og har fulgt ham

gennem succeser og kriser. Torsting har tidligere

lavet film om rockgruppen Kashmir, Rocket Brothers

(2003), og popstjernen Jon, Solo (2007) – kursisterne

får smagsprøver på alle filmene.

Eva Mulvad tager også sine egne film med. Hun

vandt den fornemme Grand Jury Prize på Sundance

festivalen for Vores Lykkes Fjender (2006), og hun

lavede i 2008 den stærke A Woman Among Warlords,

der handler om den første afghanske kvinde, der

blev valgt ind i det nationale parlament. Eva Mulvad

vil også vise sin tidligere film Den sidste dans der

handler om at blive gammel.

Kursisterne kommer til at se gæsternes yndlingsfilm,

inspirationer og deres bud på genrens tendenser.

Vær beredt til et spændende, underholdende og

stærkt møde med dokumentarfilmens virkelighed.

Pris:

Kursus med overnatning i dobbeltværelse og fuld forplejning: 3.900 kr.

Kursus med overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning: 4.400 kr.

Kursus uden overnatning (dagelev) og fuld forplejning: 2.900 kr.

Du tilmelder dig og betaler på vores hjemmeside:

www.europeanfilmcollege.com.

Sidst i brochuren finder du yderligere praktiske oplysninger.

Kvinder der elsker film

8. – 13. august 2010

Kursusleder: Katrina Schelin

Katrina Schelin

Pernille Fischer

Christensen

Foto: Erik Molberg

Ritt Bjerregaard

Jane Rowley

Lotte Svendsen

Mette Horn

Gretelise Holm

Kvinderne skal have mere plads på landets biograflærreder

– de skal lave film som sikrer, at det

filmiske udbud bliver nuanceret og tidssvarende

kønspolitisk og kunstnerisk.

Kursisterne inviteres til at møde nogle af de kvinder

foran og bag kameraet, der skal sørge for, at det

sker!

Katrina Schelin er daglig leder af Empire Bio, mangeårig

formand for WIFT/DK (Women in Film & TV)

og redaktør på debatbogen ”Nu er det nok. Så er

det sagt”, og hun vil med sikker kønspolitisk hånd

lede kurset.

Pernille Fischer Christensen debuterede som

spillefilmsinstruktør med En Soap i 2006. Filmen

portrætterer et gryende forhold mellem en kvinde

og en mandlig transvestit. Filmen blev prist med en

Sølvbjørn på Berlin Film Festivalen. Pernille viser

sin kommende film Familien Rheinwald (2010) og

fortæller om arbejdet med filmen og udviklingen af

den kvindelige og mandlige hovedrolle.

Nyligt afgåede toppolitiker Ritt Bjerregaard inviterer

gæster til samtaler om aktuelle film. Ritt byder

blandt andet på snigpremiere på Louise Friedbergs

Eksperimentet (2010) og på Susanne Biers Hævnen

(2010). Det bliver til møder mellem interessante og

markante personligheder og samtaler med afsæt i

både filmene, gæsterne og Ritt Bjerregaards egne

erfaringer fra et begivenhedsrigt liv, der ofte har

sat kønspolitiske diskussioner igang.

Kønsforsker og kurator Jane Rowley viser eksempler

på filminstruktør Jane Campions usædvanlige

fremstilling af kvinder, mænd og kønsroller på film.

Hos Campion kan man f.eks. møde Harvey Keitel i

stram rød kjole, en tissende Kate Winslet og en døv

kvindes seksuelle lidenskab i Holly Hunters skikkelse.

Kursisterne kan se frem til et gensyn med

Guldpalme-vinder og tredobbelt Oscarvinder The

Piano (1993).

Filminstruktør Lotte Svendsen vil ikke bare lave

filmkunst, hun vil også forandre verden. Det kommer

til udtryk på mange forskellige måder i de

mange film og TV-serier, hun har instrueret og

som hun viser klip fra. Skuespiller Mette Horn har

været tæt samarbejdspartner tilbage fra Emmas

Dilemma (2001) og er det stadig. Hun fortæller om

at skabe og arbejde med figuren ”Damen med de

blå tænder”. Derudover viser Lotte Svendsen Fatih

Akins prisvindende film Mod muren (2004) som et

eksempel på en film med ambitioner om at gøre en

forskel, og samtidig en film der giver os et kvindeportræt

udover det sædvanlige.

Gretelise Holm er en af Danmarks bedste krimiforfattere,

men udover hendes prisbelønnede serie om

den midaldrende journalist Karin Sommer, har hun

udgivet adskillige debatbøger, senest Hvorfor er

feminister så snerpede? (2008). Hun har et skarpt

analytisk blik, og aflæser hurtigt tendenser i vores

samfund. Sammen med Katrina Schelin, ser hun

på en række aktuelle film og deres fremstilling af

ligestilling / uligestilling anno 2010.

Pris:

Kursus med overnatning i dobbeltværelse og fuld forplejning: 3.900 kr.

Kursus med overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning: 4.400 kr.

Kursus uden overnatning (dagelev) og fuld forplejning: 2.900 kr.

Du tilmelder dig og betaler på vores hjemmeside:

www.europeanfilmcollege.com.

Sidst i brochuren finder du yderligere praktiske oplysninger.

Praktiske oplysninger

• Du tilmelder dig og betaler på vores hjemmeside

www.europeanfilmcollege.com. Her finder du “Sommerkurser” via

top-menuen på forsiden.

• Når du tilmelder dig, skal du samtidig betale hele kursusprisen.

• Du kan tilmelde og betale for flere kursister samtidig.

• Du kan betale via online betaling med Dankort, Visa/Dankort, Visa,

Visa Electron eller Mastercard. Det er desuden muligt at tilmelde

sig og vælge betaling via girokort. I disse tilfælde registreres tilmeldingen

først, når giro-indbetaling er sket.

• Når betaling er registreret fremsendes umiddelbart en elektronisk

ordrebekræftelse via e-mail. Ordrebekræftelsen er at sammenligne

med den kvittering, man ville få ved køb af vare i en fysisk butik.

Ved modtagelse skal du sikre dig, at kursusnavn samt beløb stemmer

overens med det bestilte. Hvis der er noget, der ikke stemmer

overens med det bestilte, skal du omgående efter modtagelse tage

kontakt til Den Europæiske Filmhøjskole, så vi kan hjælpe dig med

at rette fejlen.

• Frem til en måned før kursusstart refunderes det fulde kursusbeløb.

• Det samlede kursusgebyr returneres med 50% ved framelding senest

en uge inden dit kursus starter.

• Du skal være fyldt 18 ved kursets start.

• Du kan tilmelde dig så mange kurser, du ønsker.

• Prisen for en uges sommerkursus er 3.900 kr./for dagelever 2.900.

Studerende får 10% rabat!

• Ved tilmelding til flere kurser yder vi en rabat på 10% af det

samlede beløb.

• Kursusprisen inkluderer overnatning på dobbeltværelse med bad,

sengetøj og håndklæder, alle måltider, film og foredrag.

• Hvis du ønsker enkeltværelse, kræver det et tillæg på 500 kr. per

uge oven i kursusprisen.

• Du kan også vælge at deltage som dagelev – her sørger du selv for

overnatning men kan spise alle måltider på højskolen.

• Ved tilmelding beder vi om din fødselsdato. Det bruger vi, når

vi sætter kursister sammen på dobbeltværelser (med mindre I

tilmelder jer som par/venner, så kommer I naturligvis på samme

værelse). Din fødselsdag bliver ikke brugt i andre sammenhænge

og figurerer ikke på nogen offentlig tilgængelig liste.

• Kurserne starter alle om søndagen med ankomst og indkvartering

fra kl. 14.00. Selve programmet går igang kl. 16.00 og der er aftensmad

kl. 18.00.

• Kurserne afrundes med en afskedsfest fredag aften og slutter om

lørdagen med morgenmad og afrejse inden kl. 11.00.

• Du får et detaljeret program over ugens forløb, når du ankommer.

• Husk: I behøver ikke at medbringe sengetøj og håndklæder.

Den Europæiske Filmhøjskole

Carl Th. Dreyers Vej 1

8400 Ebeltoft

TLF: 86 34 00 55

administration@efc.dk

www.europeanfilmcollege.com

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!