Ideologier og diskurser

More documents

Recommendations

Info

Samfundskontraktens grundlag …Vi finder …i menneskets natur tre hovedårsager til strid. For det første rivaliseren, for det andet usikkerhed og for det tredje stræben efter ære. …Hvad der derfor følger med en krigstilstand, hvor enhver er fjende med alle andre, følger også en tid, hvor mennesker lever uden anden sikkerhed end den, deres egen styrke og opfindsomhed kan sikre dem. I en sådan tilstand er der ingen mulighed for erhvervsmæssig virksomhed, fordi arbejdets frugter er usikre; derfor vil der ikke være agerbrugskultur, ingen skibsfart eller udnyttelse af de goder, som kan indføres over havet, ingen rummelige og bekvemme bygninger, ingen midler til at bevæge de ting, som kræver megen kraft, ingen viden om jordens overflade, ingen tidsangivelse, ingen kunst, ingen litteratur, intet samfundsliv og, hvad der er værst af alt, bestandig frygt og fare for voldsom død – menneskets liv bliver ensomt, Titelbladet til Thomas Hobbes’ Leviathan, 1651 fattigt, uhumsk, dyrisk og kortvarigt… Vi har her hørt om den slette tilstand, mennesker i kraft af deres blotte natur virkelig er hensat i. De har dog en mulighed for at komme ud af den, dels ved hjælp af deres følelser og dels ved hjælp af deres fornuft. De følelser, som gør mennesker tilbøjelige til at søge fred, er frygten for døden og ønsket om de ting, der er nødvendige for en rimelig livsudfoldelse. Fornuften angiver de egnede vedtægter, der kan fremkalde fred, og som mennesker er i stand til at blive enige om. Disse vedtægter, kaldes andre steder for de naturretslige love. Fra Thomas Hobbes: Leviathan (1651), kap. XIII, 1. del Disse synspunkter blev centrale i den senere samfundsteoretiske tænkning, som især i Oplysnings tiden er præget af en grundlæggende tro på menneskets fornuft og dermed dets evne til at træffe beslutninger, der har betydning for samfundet. Thomas Hobbes’ tanker om samfundskontrakten videreudvikledes bl.a. af hans landsmand John Locke (1632-1704). Men 15 Kapitel 1 hvor Hobbes havde argumenteret for, at suveræniteten skal afgives til en stærk enevældig fyrste, fastholdt Locke det synspunkt, at suveræniteten skal blive hos folket. Locke mente, at mennesket på den ene side gennem samfundskontrakten havde afgivet en del af sin frihed til statsmagten, som derfor kunne sætte nogle regler op for individernes adfærd, men at det enkelte menneske på den
anden side havde umistelige rettigheder som liv, frihed og ejendom. Den statsmagt, der krænkede disse rettigheder, måtte betragtes som illegitim, og borgerne havde derfor ret til at opsige kontrakten, dvs. gøre oprør. John Locke ønskede endvidere, at borgerne skulle have mulighed for at vælge repræsentanter til en lovgivende forsamling og påpegede nødvendigheden af en form for deling af magten mellem forskellige instanser. Franskmanden JeanJacques Rousseau (1712-1778) argumenterede i sin „Contrat Social“ fra 1762 for, at individet skal opgive sin naturlige frihed, fordi den personlige tryghed og sikring af ejendom bedst kan opnås ved, at individet indgår i et samfund og underkaster sig fællesviljen. „Det, som mennesket taber med samfund spagten, er sin naturlige frihed og en ubegrænset ret til alt, hvad der frister det, og som det kan opnå; hvad det vinder, er borgerlig frihed og ejendomsret til alt, hvad det besidder“. 3 Rousseau havde imidlertid svært ved at løse den konflikt, som kunne opstå i samfundet, hvis den enkeltes private interesser og vilje støder imod fællesviljen. Franskmanden CharlesLouis de Secondat Montesquieu (1689-1755) udbyggede i „De L’esprit de Lois“ (Om Lovens ånd ), 1748, ideen om magtens tredeling: at statens tre funktioner – at lovgive, at dømme og at administrere – burde fordeles på tre forskellige statsorganer for at sikre en naturlig balance mellem disse tre. Det er alle disse teorier, udviklet af filosoffer i en over 300 år lang periode, som kom til udtryk i formuleringer om menneskerettigheder i Den amerikanske Uafhængig hedserklæring i 1776, i Den franske Nationalforsamlings erklæring 1789 – og, meget 3. Samfundspagten; Rhodos: København 1987, s.89 16 Kapitel 1 senere, i FNs Menneskerettighedserklæring fra 1948. Tankerne om menneskets umistelige rettigheder, som før havde været ukendte for de fleste og bundet til konkrete situationer og politiske stridigheder i de enkelte lande, blev en stærk inspirationskilde for de massebevægelser, som opstod i slutningen af 1700-tallet. På dette tidspunkt gennemløb mange af de europæiske samfund en hastig forandring med udbredelsen af pengeøkonomi, organisering af produktionen efter kapitalistiske principper, industrialisering og derfor et umætteligt behov for råstoffer og billig arbejdskraft. Nye tider – nye konflikter og skillelinjer Disse forandringer kom ikke til at forløbe fredeligt. Samfundet splittedes i løbet af 1800-tallet op i forskellige indbyrdes uenige klasser, og tidligere tiders magtkampe mellem konge, adel og kirke afløstes af nye modsætningsforhold mellem de gamle grupper af jordejere (adel), de nye kapital- og fabriksejere (borgerskab) og de besiddelsesløse (by- og landarbejdere). Disse nye klasser forkastede den gamle gudgivne samfundsmæssige orden. De krævede det gamle hierarkiske stands- og privilegiesamfund opløst og erstattet af et samfund, hvor magten var baseret på folkets vilje, og hvor de havde indflydelse og rettigheder svarende til deres størrelse og betydning for samfundet. Og de formulerede ideologier, som kunne retfærdiggøre deres krav: Liberalismen med dennes krav om økonomisk og politisk frihed blev det fremvoksende handels- og industriborgerskabs ideologi. Blandt de besiddelsesløse vandt socialismen med dens krav om lighed genklang. Stillet over for dette dobbelte angreb på den traditionelle samfundsorden støttede den gamle magtelite sig til konservatismens påbe-
Page 1 and 2: a n ti liberalisme Kjeld Mazanti S
Page 3 and 4: Indledning 5 Indhold Kapitel 1 •
Page 5 and 6: Indledning Denne bog har primært t
Page 7 and 8: Figur 1.1. Forskelle på meninger,
Page 9 and 10: Liberalister har primært under Den
Page 11: enkelte menneskes lykke og udfoldel
Page 15 and 16: grupperne har fælles vilkår på e
Page 17 and 18: Figur 1.8. Placering af danske part
Page 19: Derfor kan vi slet ikke nøjes med

Ideologier og diskurser

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?