Ideologier og diskurser
Ideologier og diskurser
Ideologier og diskurser
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Figur 1.1. Forskelle på meninger, holdninger <strong>og</strong> ideol<strong>og</strong>i<br />
Vægt på<br />
fællesskab<br />
eller<br />
individualisme<br />
Omarbejdet efter Poul Markussen: Sociol<strong>og</strong>iske grundproblemer 1. Gyldendal 1978<br />
Undertiden bruges begreber som ideol<strong>og</strong>i,<br />
holdninger <strong>og</strong> meninger i flæng, men<br />
det er vigtigt at holde fast i, at mens en persons<br />
meninger kan være mere eller mindre<br />
stabile <strong>og</strong> indbyrdes sammenhængende, er<br />
ideol<strong>og</strong>ien kendetegnet ved at udgøre et<br />
systematisk <strong>og</strong> sammenhængende tankesystem<br />
båret af n<strong>og</strong>le grundlæggende holdninger<br />
til forholdet mellem stat, samfund<br />
<strong>og</strong> individ (jf. figur 1.1).<br />
Figur 1.2. Ideol<strong>og</strong>i som legitimation<br />
Samfundet<br />
som det er<br />
10 Kapitel 1<br />
Sammenhængende ideer om,<br />
hvordan samfundet er <strong>og</strong> bør være<br />
Tillid eller<br />
mistillid<br />
til andre<br />
mennesker<br />
Ideol<strong>og</strong>isk<br />
legitimation<br />
Handlinger:<br />
Forsvar/kritik/oprør<br />
Samfundet<br />
som det bør være<br />
Økonomisk<br />
frihed eller<br />
lighed<br />
Ideol<strong>og</strong>i<br />
Samfundet<br />
præget af<br />
konflikt eller<br />
konsensus<br />
Legitimation, kritik<br />
<strong>og</strong> utopi<br />
Holdninger <strong>og</strong><br />
grundlæggende<br />
værdier<br />
Meninger/stabile<br />
Meninger/ustabile<br />
Karl Marx (1818-83) indsnævrede begrebets<br />
anvendelse til kun at dække politikkens område.<br />
For ham reflekterer enhver periodes<br />
dominerende ideol<strong>og</strong>i den herskende klasses<br />
interesser <strong>og</strong> synsvinkler på den samfundsmæssige<br />
orden. Ideol<strong>og</strong>ien bliver for de herskende<br />
et magtmiddel, som de kan bruge til<br />
både at gennemtvinge deres egne interesser<br />
<strong>og</strong> skjule de modsætninger <strong>og</strong> udbytningsforhold<br />
i samfundet, som udspringer af produktionsforholdene<br />
1 , herunder ejendomsretten<br />
til produktionsmidlerne. Ved at skjule de<br />
reelle magtforhold i samfundet skaber ideol<strong>og</strong>ien<br />
en falsk bevidsthed hos de undertrykte,<br />
<strong>og</strong> den får dem til at acceptere fattigdom <strong>og</strong><br />
undertrykkelse som en uafvendelig „skæbne“.<br />
Den italienske marxistiske teoretiker<br />
Antonio Gramsci (1891-1937) videreudviklede<br />
denne opfattelse af ideol<strong>og</strong>i med begrebet<br />
hegemoni, som kan oversættes med overherredømme.<br />
Begrebet dækker det forhold,<br />
1. Den måde produktionen er organiseret på: slaveproduktionsmåde,<br />
feudalisme eller lønarbejde.
Change language