Boligtyper og konfigureringsmetodikker” - Read

For at ”verdensbilledet” kan fuldt realiseres på effektiv og kvalitativ vis, kræver
det gennemførelse af en række forsknings- og udviklingsprojekter. Teknologierne
er til stede hver for sig (Internettet, datagenerering via konfigurering,
dataoverførsel til produktionsudstyr mv.). Men de sammenkittende og
kvalificerende – mere ”bløde aspekter” – omkring validering af modulært design,
kundepsykologi i bredeste forstand, erfaringsopsamling omkring brugerdreven
design og innovation mv. savner stadig udfoldelse.
I det store hele er det et spørgsmål om, at få samlet alle delaspekterne i ét
samlet og målrettet tværfagligt forskningsprojekt.
Netop i et land som Danmark, med traditioner indenfor opførelse af kvalitativt
typificeret og modulariseret boligbyggeri og en højtudviklet teknologi både, hvad
angår produktion og konfigureringsmetodikker – bør man politisk satse på dette
område. Der ligger her store kommercielle muligheder og potentialer, især i
forhold til eksport af knowhow til den stadig mere globaliserede verden.
Entydige sammenhænge mellem boligtyper og
konfigureringsmetodikker?
Hovedsigtet i foreliggende arbejde er at søge at klarlægge og beskrive de
optimale samspil, der muligt kan siges at være mellem bestemte arkitektoniske
boligprincipper og bestemte konfigureringsmetoder, - hvis sådanne eksisterer?
Endvidere er et af hovedsigterne at analysere, hvordan de arkitektoniske
kvaliteter, som måtte være knyttet til et givent arkitektonisk hovedgreb, i videst
muligt omfang kan fastholdes ved en digital konfigurering.
I forbindelse med dette projekt og tidligere projekter har vi søgt at identificere de
arkitektoniske hovedgreb / modulariseringsprincipper, der forekommer brugbare
ved forskellige konfigureringsmetodikker. De skal således inddrages, beskrives
og diskuteres i dette projekt.
Nogle konfigureringsmetodikker er bedre end andre – og falder lige for - i relation
til givne arkitektoniske hovedgreb.
Men det skal ikke skjules, at vi ved indledningen af dette udredningsarbejde
havde den opfattelse eller hypotese, at der ville kunne identificeres entydige
sammenhænge mellem specifikke konfigureringsmetodikker og bestemte
arkitektonisk hovedgreb / modulariseringsprincipper.
Arbejdet med de forskellige arkitektoniske hovedgreb og
konfigureringsmetodikkerne har nuanceret denne opfattelse – og arbejdet har
påvist, at forskellige konfigureringsmetodikker med fordel kan bringes i spil i det
enkelte projekt.
Projektet har i forlængelse heraf til gengæld kunnet opstille optimale rækkefølger
mellem de forskellige konfigureringsmetodikker.
Mere om dette senere i publikationen.
I arbejdet har det til tider været selvstændige tanker om et arkitektonisk
spændende koncept, der var det startende punkt i designprocessen af et givent
boligkoncept - andre gange kom et konkret studium og kendskab til et konkret
konfigureringsprogram først som inspiration til udviklingen af det arkitektoniske
koncept med tilhørende konfigurator.
8