OL-historiens skrækscenarie: Et ubrugeligt kæmpestadion til 9,2 mia ...

OL-historiens skrækscenarie: Et ubrugeligt kæmpestadion til 9,2 mia. - Politiken.dk
OL-historiens skrækscenarie: Et ubrugeligt
kæmpestadion til 9,2 mia.
OL. Der findes også byer, som har brugt pengene med omtanke. London er på rette spor, mener dansk ekspert. -
Foto: SANG TAN (arkiv)/AP
Der er flere eksempler på, at de olympiske lege kan være et dyrt
bekendtskab for værtsbyerne.
AF KIM FABER
Da det olympiske stadion i canadiske Montreal stod færdigt – eller rettere: halvfærdigt – kort før de olympiske leges
åbning i 1976, fik det kælenavnet ’The Big O’ med reference til overdækningens form som en doughnut.
Men som årene gik, ændrede kælenavnet sig. To bogstaver blev tilføjet, så den futuristisk udseende mastodont blev
kendt som ’The Big Owe’ – ’Den store skyld’.
Forfald
Årsagen var den enorme gæld efter det prestigiøse byggeri, der i årtier har ligget som et tungt åg hen over nakken
på skatteyderne i Canadas næststørste by. Stadion med dets 66.000 pladser var oprindelig budgetteret til at koste
134 millioner canadiske dollar eller knap 775 millioner kroner.
Da den olympiske ild blev tændt, stod taxameteret på det dobbelte, og håndværkerne var som nævnt langtfra
færdige.
LÆS OGSÅOL serverer 14 millioner måltider mad til atleter
Og da Montreals bystyre i 2006 endelig kunne sende det sidste afdrag på lånene af sted til kreditorerne, havde
byen, inklusive diverse reparationer og udbedringer af konstruktionsfejl samt renter og renters rente, betalt ikke
http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1658313/ol-historiens-skraekscenarie-et-ubrugeligt-kaempestadion-til-92-mia/?service=print
22/06/12 09.20
Side 1 af 4

OL-historiens skrækscenarie: Et ubrugeligt kæmpestadion til 9,2 mia. - Politiken.dk
mindre end 1,6 milliarder dollar – 9,2 milliarder kroner.
Efterfølgende har driften af det store anlæg aldrig hængt sammen, især på grund af for få arrangementer og for
mange tomme sæder. Derfor har der ikke været nok penge til vedligeholdelse, og stadion er langsomt forfaldet. Og
flere andre OL-anlæg i Montreal har lidt en tilsvarende om end knap så grel skæbne som det store stadion.
Succesoplevelsen Barcelona
Montreal er, kort sagt, skrækeksemplet over alle på, hvor galt det kan gå, når en by kaster sig ud i det olympiske
eventyr, uden tanke for at tingene også skal hænge sammen, når ’den olympiske familie’, publikum og medierne er
rejst, og det er blevet hverdag igen.
Men det behøver ikke gå så galt. Det bedste eksempel på, at det faktisk er muligt at afholde legene på en måde, der
ikke udvikler sig til en skandale, finder vi i Spanien, nærmere bestemt i Barcelona, værtsby i 1992.
»Barcelona brugte OL til at gennemføre forbedringer af byen, der rakte ud over selve begivenheden«, siger arkitekt
Katrine Østergaard Bang, som forsker i store begivenheders betydning for byudvikling og er ph.d.-studerende ved
Kunstakademiets Arkitektskole.
I begyndelsen af 1980’erne kastede mange års diktatur under Franco-regimet stadig lange skygger over Spanien.
Sammenlignet med landene i Nordeuropa var Spanien tilbagestående og dets byer nedslidte. I Barcelona
udarbejdede bystyret en stor plan for, hvordan byen kunne udvikle sig fra et provinshul til en metropol med
opgradering af infrastrukturen, renovering af nedslidte områder og anlæggelse af strandparker og marinaer.
LÆS OGSÅMario og Sonic slukker den olympiske ild
Og så var det, at nogen fik en god idé. Hvorfor ikke byde ind på afholdelsen af de olympiske lege og lade dem være
den motor, der drev den nye udviklingsplan fremad?
»De havde deres ’Barcelonaplan’, som de omdøbte til ’Den olympiske plan’, og så lånte de bare byen ud til de
olympiske lege i tre uger«, siger Katrine Østergaard Bang.
Og Barcelona kan i dag – i modsætning til Montreal – se tilbage på en succesoplevelse.
Også fordi Barcelona, i modsætning til Montreal, undlod at bygge et stort og dyrt olympisk stadion, men renoverede
og genbrugte i stedet det gamle stadion fra 1927, som var bygget, da Barcelona bød på de olympiske lege i 1936.
Farvel til de hvide elefanter
En stor del af de attraktioner og servicefunktioner, som i dag gør Barcelona til en smuk og pulserende storby, er
altså et resultat af legene. Sammenligner man, hvor meget Barcelona og Montreal i forbindelse med OL har brugt på
henholdsvis sportsanlæg og på funktioner som infrastruktur og offentlige byrum, springer to ting i øjnene:
Montreal og Barcelona investerede faktisk stort set lige mange penge i sportsanlæg, omkring 17-18 milliarder
kroner. Men mens Montreal kun skød nogle få hundrede millioner i at forbedre byen, brugte Barcelona cirka 35
milliarder kroner, svarende til næsten to Storebæltsforbindelser, på at gennemføre sin byudviklingsplan.
Noget tyder altså på, at hvis afholdelsen af et OL tilfører en by noget merværdi, accepterer borgerne de store
investeringer. Og har OL-værterne undladt at opføre for mange store dyre idrætsanlæg, som står mere eller mindre
ubenyttede hen efter legene – ’hvide elefanter’, som de kaldes – øger det opfattelsen af en succes.
LÆS OGSÅ Værterne har dommertække under OL
I 2001 blev belgierne Jacques Rogge valgt til formand for Den Internationale Olympiske Komité (IOC). Hans
forgænger, spanieren Juan Antonio Samaranch, havde, nærmest rituelt, altid afsluttet et OL med at udnævne det til
’det bedste nogensinde’ – i betydningen ’det største nogensinde, målt på idrætsgrene, deltagere og tilskuere’.
Men Jacques Rogge var medlem af en gruppe under IOC, som analyserede legene i australske Sydney i 2000 og
byens problemer med at udnytte de olympiske anlæg efter legene. Og på baggrund af gruppens arbejde gik Rogge
som formand i gang med at gennemføre reformer af den olympiske bevægelse.
Udviklingen, hvor flere og flere obskure idrætsgrene kom med på det olympiske program, blev bremset. Og der blev
skruet ned for kravet til antal tilskuerpladser. Alene ved at begrænse IOC-pingernes mulighed for at invitere gæster
har de forskellige stadioners tilskuerkapacitet kunnet reduceres med flere hundrede pladser.
London vil ikke forbygge sig
http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1658313/ol-historiens-skraekscenarie-et-ubrugeligt-kaempestadion-til-92-mia/?service=print
22/06/12 09.20
Side 2 af 4

OL-historiens skrækscenarie: Et ubrugeligt kæmpestadion til 9,2 mia. - Politiken.dk
London har lagt sig meget i selen for at leve op til IOC’s krav om, at arven efter de olympiske lege, som afholdes fra
27. juli til 12. august, ikke skal ende som en forbandelse.
I lighed med Barcelona har den britiske hovedstad haft en udviklingsplan – ikke for hele byen, men for en stor bydel
– som grundlag for sit bud. Bydelen hedder Stratford og ligger i det nordøstlige London. Et område, som bestod af
stærkt forurenede og forladte industriområder og nedslidte boliger.
Målet med OL-værtskabet er, at Stratford skal opgraderes til mindst det samme niveau som det samlede London.
Der er bygget boliger og anlagt parker og kulturelle tilbud, og infrastrukturen er blevet voldsomt forbedret. Området
er i dag et af de bedst forsynede med kollektiv trafik og stisystemer til gående og cyklister.
Men London er gået et skridt længere end tidligere olympiske værtsbyer.
LÆS OGSÅOL-faklen 2012 består af 8.000 huller
»Udover den fysiske oprustning af bydelen har man også brugt OL til at skabe en socioøkonomisk effekt i området.
Der har været en meget høj arbejdsløshed i området, og de entreprenører, der har vundet de forskellige
byggeopgaver, er blevet pålagt at ansætte en bestemt mængde lokal arbejdskraft«, siger Katrine Østergaard Bang.
Også udnyttelsen af idrætsanlæggene efter legene har været i fokus. Det store olympiske stadion kan under legene
rumme 80.000 tilskuere. Det er designet til efter legene at kunne graderes så langt ned som til 25.000 tilskuere.
Det er imidlertid endt med, at stadion fremover skal være hjemmebane for West Ham, som i den kommende sæson
vender tilbage til den bedste engelske fodboldrække. Klubben har besluttet sig for, at stadion skal have en
tilskuerkapacitet på 60.000 tilskuere.
Flere af de olympiske konkurrencer afvikles i allerede eksisterende anlæg. Og den store basketballarena, som kan
rumme 12.000 tilskuere, kan afmonteres og eventuelt genopføres et andet sted, hvis der skulle være behov for det.
Finanskrise kom på tværs i London
Men uanset hvor godt arrangørerne planlægger, kan meget gå galt. Fortællingen om et fattigt byområde, der bliver
løftet op, kan meget hurtigt blive til en historie om, at man tager fra de fattige og giver til de rige.
»Mange tror, at den nye moderne bydel vil blive en ø midt i slummen. Og at de mennesker, som har boet i Lower
Lea Valley-området, bliver skubbet ud, når det bliver mere attraktivt. Som det er sket på Vesterbro i København. Der
er jo noget unyttigt ved de der store anlæg. Og hvis det kommer til at handle om, at pengene til de olympiske anlæg
er taget fra sygehuse og skoler ... Der er bare så mange usikkerhedsfaktorer«.
LÆS OGSÅTV-station sender hele OL fra første pil til sidste spark
Blandt andet de økonomiske konjunkturer. Da London tilbage i 2005 bød på legene i år, var der bragende
højkonjunktur. Budgettet forudsatte en massiv økonomisk indsprøjtning fra private investorer.
Men i takt med at den økonomiske krise tog til, forduftede investorerne, og regeringen måtte selv træde til i højere
grad end beregnet. I 2008 var lommesmerterne så kraftige, at den daværende olympiske minister Tessa Jowell
udtalte:
»Hvis vi havde vidst, hvad vi ved nu, havde vi så budt på de olympiske lege? Sandsynligvis ikke«.
Fordobling af budgettet
Da byggeriet af de olympiske anlæg samtidig er blevet dyrere end beregnet, er det endt med en fordobling af
budgettet i forhold til i 2005, og skræmmeeksemplet fra Montreal har været nævnt i den britiske debat.
I den canadiske by står det store stadion som et skrammet vidnesbyrd om, hvad manglende omtanke og dårlig
planlægning kan koste. I 2004 fik baseballholdet Expos nok af de lurvede omgivelser, og klubben flyttede
hjemmebanen til Washington, D.C., i USA.
Også arrangørerne af en stribe andre sportsbegivenheder, koncerter og udstillinger har fravalgt det olympiske
stadion.
Der drysser jævnligt betonstykker ned fra de nedslidte konstruktioner, og det mest fornuftige ville nok være at rive
stadion ned. Det kvier man sig dog ved.
http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1658313/ol-historiens-skraekscenarie-et-ubrugeligt-kaempestadion-til-92-mia/?service=print
22/06/12 09.20
Side 3 af 4

OL-historiens skrækscenarie: Et ubrugeligt kæmpestadion til 9,2 mia. - Politiken.dk
Tanken om at have betalt 9,2 milliarder kroner for en stor bunke betonbrokker er ikke tillokkende.
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Ressource: http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1658313/ol-historiens-skraekscenarie-et-ubrugeligtkaempestadion-til-92-mia/
Offentliggjort: Jun 16, 2012 10:13 AM
© POLITIKEN.dk
http://politiken.dk/kultur/arkitektur/ECE1658313/ol-historiens-skraekscenarie-et-ubrugeligt-kaempestadion-til-92-mia/?service=print
22/06/12 09.20
Side 4 af 4