masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud til voksne ... - Hjernekassen

MASTERPLAN FOR BO- OG
BESKÆFTIGELSESTILBUD TIL
VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE
OG SENHJERNESKADEDE
BORGERE
SOCIAL- OG SUNDHED 2008

Social- og Sundhed 2008 ..........................................................................1
1. BAGGRUND ............................................................................................................5
1.1. Regionalt samarbejde .....................................................................................6
1.2. Kick off ............................................................................................................7
1.3. Masterplanens styregruppe ............................................................................8
1.4. Mission ............................................................................................................9
1.5. Vision ..............................................................................................................9
1.6. Formål .............................................................................................................9
1.7. Indsatsgrupper og –områder...........................................................................9
1.8. Dialog om masterplan ...................................................................................10
2. SAMMENFATNINGER OG ANBEFALINGER.......................................................12
2.1. Rammerne for indsatsen indenfor handicapområdet....................................13
2.2. Adskillelse af myndigheds- og udførerfunktion .............................................15
2.3. Kvalitetssikring af tilbud ................................................................................15
2.4. Beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere..........................................23
2.5. Boligstandarden på de længerevarende botilbud .........................................25
2.6. Senhjerneskadede borgere...........................................................................27
3. ANALYSE OG BESKRIVELSE AF HANDICAPOMRÅDET ..................................30
3.1. Handicapområdet i Assens Kommune..........................................................30
3.2. Myndighedsafdelingen i handicap.................................................................32
3.3. Oversigt over bo- og beskæftigelsestilbud....................................................43
4. DEMOGRAFISK ANALYSE...................................................................................54
4.2. Aldersfordeling i den demografiske analyse..................................................57
5. FREMTIDIGE UDVIKLINGSOMRÅDER ...............................................................67
5.1. Tilbud til udviklingshæmmede borgere .........................................................67
5.2. Analyse og beskrivelse af særlige indsatsområder ......................................69
5.3. Beskæftigelse af udviklingshæmmede borgere............................................69
5.4. Samværs- og aktivitetstilbud.........................................................................74
5.5. Aflastningstilbud............................................................................................76
5.6. Udvikling og innovation .................................................................................77
5.7. Senhjerneskadede borgere...........................................................................78
5.8. Analyse og beskrivelse af særlige indsatsgrupper .......................................80
5.9. Blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere .......................................81
5.10. Ældre udviklingshæmmede borgere.............................................................82
5.11. Udviklingshæmmede borgere m. omfattende pleje- og omsorgsbehov .......84
5.12. Unge udviklingshæmmede borgere..............................................................85
5.13. Udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd.....................88
5.14. Borgere med autisme/aspergers syndrom....................................................89
3

6. OVERSIGT OVER ARBEJDSGRUPPER..............................................................91
4
6.1. Centerstruktur................................................................................................91
6.2. Ny- og ombygning af de fysiske rammer.......................................................92
6.3. Rehabilitering af senhjerneskadede borgere ................................................92
6.4. Beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere ..........................................92
6.5. Samværs- og aktivitetstilbud .........................................................................93
6.6. Diverse arbejdsgrupper.................................................................................93
7. FORSLAG TIL FREMTIDIG STRUKTUR OG ANBEFALINGER
TIL DET POLITISKE NIVEAU................................................................................96
7.1. Handicappolitik ..............................................................................................96
7.2. Centerstrukturen............................................................................................97
7.3. Ny- og ombygning af botilbud .....................................................................110
7.4. Beskæftigelsestilbud ...................................................................................113
7.5. Samværs- og aktivitetstilbud .......................................................................117
7.6. Senhjerneskadede borgere.........................................................................118
7.7. Særlige indsatsområder ..............................................................................122
7.8. Særlige indsatsgrupper ...............................................................................123
8. PROCESFORLØB ...............................................................................................130
8.1. Udformning af masterplan for handicapområdet, del 1...............................130
8.2. Det kommende forløb..................................................................................133
8.3. Masterplanen del 2......................................................................................134
9. APPENDIKS.........................................................................................................136

1. BAGGRUND
Assens Kommune har i efteråret 2007 igangsat et udviklingsprojekt omkring en Masterplan
for handicapområdet. Projektet er funderet i Social- og Sundhed og hører under
Sundheds- og Handicapudvalget i Assens Kommune. Masterplanen tager udgangspunkt i
Assens Kommunes Handicappolitik, som er godkendt af Byrådet den 27. november 2007.
Den samlede Masterplan for handicapområdet i Assens Kommune forventes udviklet i
årene 2007-11, hvor den første del: ”Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud til voksne
udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere” er berammet til at foregå fra oktober
2007 til januar 2009. Anden del af Masterplanen, som vedrører de øvrige handicapgrupper,
der ikke er omfattet af Masterplanens del 1, forventes opstartet ultimo 2009.
Begrundelsen for at opdele den samlede plan skal søges i det presserende behov for at
ombygge de længerevarende botilbud til voksne udviklingshæmmede borgere samt behovet
for at samle indsatsen i de eksisterende tilbud til voksne handicappede borgere i Assens
Kommune.
Første del af Masterplanen for handicapområdet i Assens Kommune omfatter således bo-
og beskæftigelsestilbud til voksne borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer samt til borgere med erhvervet senhjerneskade.
Øvrige handicapgrupper samt børn og unge er omfattet af Masterplanens del 2. Visitationer
til hjælpemidler og genoptræning er ligeledes omfattet af del 2. For nærmere præcisering
af indhold i anden del af Masterplanen henvises til kapitel 8.
Kommissoriet for Masterplanens del 1 omfatter:
• Demografisk analyse af voksne udviklingshæmmede og voksne senhjerneskadede borgere
• Beskrivelse og analyse af tilbud under voksenhandicapområdet for 2007-2008
• Udpegning af særlige indsatsgrupper og -områder
• Forventning til efterspørgsel af bo- og beskæftigelsestilbud
• Anbefalinger til det politiske niveau i forhold til fremtidig efterspørgsel, organisering og indhold
i tilbud samt ny- og ombygning af fysiske rammer.
5

6
Masterplanen er opbygget således, at kapitel 1 og 2 kan læses selvstændigt. Kapitel 1 er
en beskrivelse af baggrunden for at iværksætte udvikling af en masterplan for handicapområdet
samt en oversigt over kommissoriet og styregruppens medlemmer. Kapitel 2 er
en sammenfatning af Masterplanens anbefalinger til brug for den politiske behandling i
november 2008. Anbefalingerne er indrammet i tekstbokse.
De følgende kapitler er en grundigere introduktion til handicapområdet samt en uddybning
af anbefalingerne. Kapitel 3 indeholder således en beskrivelse og analyse af handicapområdet
for 2007/08 samt en udpegning af udviklingsområder. Kapitel 4 er en demografisk
analyse af de handicappede borgeres behov for bo- og beskæftigelsestilbud i hhv. Assens
Kommunes tilbud og i tilbud udenfor kommunen. Kapitel 5 indeholder udviklingsområder
indenfor hhv. botilbudsområdet samt de særlige indsatsgrupper og -områder. Kapitel 6 er
en oversigt over arbejdsgrupper, som er nedsat under styregruppen, og som har udarbejdet
anbefalinger til det politiske niveau. Kapitel 7 indeholder forslag til fremtidig struktur og
anbefalinger til det politiske niveau. Kapitel 8 indeholder en tids- og handleplan for arbejdsprocessen
samt forslag til den fremtidige implementering af de politiske anbefalinger.
Kapitel 9 er en oversigt over de i Masterplanen mest anvendte paragraffer i Lov om Social
Service samt Lov om Almene Boliger.
1.1. Regionalt samarbejde
Pr. Januar 2007 trådte det nye regionale samarbejde i kraft under Region Syddanmark og
samtidig blev kommunesammenlægningen en realitet for den nye Assens Kommune, som
er en sammenlægning af; Assens, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg, Glamsbjerg og Aarup
kommuner. Det medførte en række nye udfordringer for den nye kommune og for handicapområdet.
En række af de tidligere amtslige institutioner og opgaver blev nu en kommunal
driftsopgave herunder genoptræning, samværs-, aktivitets- og beskæftigelsestilbud.
Assens Kommune har for nuværende en bruttoøkonomi på ca. 106 mio. kr. indenfor
bo- og beskæftigelsestilbud til voksne senhjerneskadede og voksne udviklingshæmmede
borgere.
Efter kommunalreformen er myndigheds- og finansieringsansvaret placeret fuldt ud i
kommunerne på social- og specialundervisningsområdet, mens både Region Syddanmark,
kommunerne og private serviceudbydere er leverandører af tilbud. For at skabe sikker
drift i overgangsfasen valgte kommunerne i Region Syddanmark at underskrive ”Hensigtserklæringerne
for social- og specialundervisningsområdet” gældende for 2007 - 2009,
hvilket bl.a. betød at den enkelte kommune ikke ville ændre på visitationspraksis, oprette
nye specialtilbud samt at hjemtage borgere til eget regi i denne periode.
Med udgangen af 2008 udløber Hensigtserklæringerne og de 22 borgmestre i Syddanmark
har taget initiativ til at indgå en ny tværkommunal samarbejdsaftale gennem Kommune
Kontakt Rådet (KKR) med virkning fra januar 2009. KKR har i den forbindelse be-

skrevet nogle Fælles Forandringsprincipper, som danner baggrund for indholdet i den fælles
”Samarbejdsaftale for Syddanmark”. Samarbejdsaftalen er konkretiseret på baggrund
af kommunernes politiske visioner og ønsker for området og således godkendt i de enkelte
kommuner. Hensigten med samarbejdsaftalen er at sikre et forsat fornuftigt samarbejde
kommunerne imellem. Samarbejdsaftalen omfatter kun de 22 kommuner i Syddanmark og
ikke de regionale og private serviceudbydere, da den er administreret af KKR under
Kommunernes Landsforening. Assens Kommune har været betænkelige ved at indføre
Samarbejdsaftalen pga. den øgede administration og dens manglende forankring i Rammeaftalen
og opfordrede i stedet til, at Samarbejdsaftalen blev indarbejdet i Rammeaftalen.
Assens Kommune har dog tiltrådt Samarbejdsaftalen med de øvrige kommuner.
Region Syddanmark har indført Rammeaftalen som et fælles koordineringsværktøj for de
22 kommuner i Syddanmark. Formålet med Rammeaftalen er, at sikre at borgerne får de
rette tilbud, at der er det nødvendige antal pladser og samtidig sikrer den mest optimale
udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Rammeaftalen indgås årligt mellem kommunerne
i Syddanmark indbyrdes og mellem kommunerne og Region Syddanmark.
Sideløbende med drøftelserne af den tværkommunale samarbejdsaftale har kommunerne
i Syddanmark udarbejdet en Kommunal Redegørelse for de sociale tilbud og specialundervisningen
til Rammeaftale 2009. Den Kommunale Redegørelse indeholder planer for
kommunernes forsyningsforpligtigelse for den kommende Rammeaftale 2009, men som
noget nyt indeholder redegørelsen også fremtidige planer for overslagsårene 2010-2012.
Assens Kommune har valgt at bruge den Kommunale Redegørelse til Rammeaftale 2009
samt den tværkommunale Samarbejdsaftale, som et springbræt for en analyse og udvikling
af bo- og beskæftigelsestilbud indenfor voksenhandicapområdet.
Samarbejdsaftalen og de Kommunale Redegørelser er blevet behandlet i foråret 2008 og
danner således baggrund for Rammeaftale 2009. I Samarbejdsaftalen er der blevet tilføjet
et punkt vedrørende varsling, hvor kommunerne opfordres til at varsle større ændringer i
tilbud med et år gældende pr. 1. januar. I forhold til nærværende Masterplan skal Assens
Kommune varsle de kommende ændringer inden udgangen af 2008 med virkning fra januar
2010. Med en politisk behandling af Masterplanen i november 2008 ønskes det at
kunne imødekomme Samarbejdsaftalens varslingsfrist.
1.2. Kick off
Torsdag d. 4. oktober 2007 blev der afholdt en temadag; ”Dialog og debat om mål og strategier
på handicapområdet i Assens kommune”. Temadagen var et ”Kick off” arrangement,
hvor repræsentanter fra Handicaprådet, LEV, pårørende, ledere af handicaptilbud
7

8
samt Sundheds- og Handicapudvalget gav inspiration til, hvorledes den fremtidige struktur
på handicapområdet kunne se ud. Tilbagemeldingerne fra deltagerne koncentrerede sig
primært omkring følgende udsagn:
• Stærke fyrtårne omkring botilbud
• Øget specialisering og inklusion
• Arbejdsmarkedsrettet fokus på beskæftigelse
• Botilbud til alle livsfaser – ikke nødvendigvis i samme bolig
• Mindre boenheder – afinstitutionalisering
På baggrund af temadagen blev der efterfølgende nedsat en styregruppe og formuleret en
Mission og en Vision for arbejdet med Masterplanen samt udvalgt særlige indsatsområder
og indsatsgrupper. Der henvises til kapitel 8 for en oversigt over det samlede projektforløb.
1.3. Masterplanens styregruppe
Styregruppen for udvikling af en Masterplan for Handicapområdet i Assens Kommune består
af:
Social- og Sundhedsdirektør: Jim H. Staffensen
Sundhedschef: Lise Møller
Afd. leder/Handicap: Hanne Ditlevsen
Staben for Sundhed: Christina Haandbæk Schmidt (Tovholder)
Leder af Duedalen: Mogens Brandt Hansen
Leder af Pilevej: Poul Erik Petersen
Leder af Asabo: Ib Poulsen
Leder af Lindebjerg: Tom Juul Hansen
Udvikling og Kommunikation: Pia Wöllner
Økonomi: Marianne Nielsen

1.4. Mission
Udvikling af Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud for voksne senhjerneskadede borgere
samt voksne udviklingshæmmede borgere tager udgangspunkt i følgende mission:
At levere kvalitetsydelser til handicappede borgere, der matcher den enkelte borgers individuelle
kompenserende behov i kraft af effektiv, robust og fleksibel organisering, tidssvarende
boliger, individualiserede aktivitets-, samværs-, og fritidstilbud, samt veluddannede,
engagerede og kompetente medarbejdere.
1.5. Vision
Udvikling af Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud for voksne senhjerneskadede borgere
samt voksne udviklingshæmmede borgere tager udgangspunkt i følgende vision:
At skabe Region Syddanmarks bedste, fremtidssikrede helhedstilbud til handicappede. Et
tilbud, der lever op til intensionerne i Lov om Social Service i forhold til afinstitutionalisering,
individualitet, kvalitet og medinddragelse. Medborgerskab, inklusion og sundhedsfremme
er ledetråde i alle ydelser.
1.6. Formål
Formålet med Masterplanen er at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud af høj
kvalitet til voksne borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer samt til borgere med erhvervet senhjerneskade i Assens Kommune.
Tilbuddene skal have en variation, der modsvarer den enkelte borgeres forskellige
behov i et langt livsforløb. Masterplanen skal være udgiftsneutral ift. det nuværende udgiftsniveau.
Der er dog afsat et beløb til etablering af bedre boliger. Endvidere er det et
mål, at handicapområdet skal afinstitutionaliseres i takt med at borgernes behov ændrer
sig, og ligeledes vil Assens Kommune arbejde for almene flerrumsboliger til alle udviklingshæmmede
borgere, som efterspørger det og som kan profitere deraf. Gennem en
opkvalificering af tilbud og en mere effektiv ressourcefordeling er det målet at frigive midler
til udvikling og forbedring af de fremtidige handicaptilbud i respekt for, at tilbuddene
drives rationelt og effektivt.
1.7. Indsatsgrupper og –områder
På baggrund af en behovsanalyse samt inddragelse af udvalgte medarbejdere og interessenter
har Styregruppen udvalgt følgende indsatsgrupper og -områder for udvikling af
Masterplanen:
9

10
Særlige indsatsområder:
• Beskæftigelse for udviklingshæmmede borgere
• Samværs- og aktivitetstilbud
• Aflastningstilbud
• Udvikling og innovation
• Rehabilitering af senhjerneskadede borgere
Særlige indsatsgrupper:
• Blinde/Svagtseende udviklingshæmmede borgere
• Unge udviklingshæmmede borgere
• Ældre udviklingshæmmede borgere
• Immobile udviklingshæmmede borgere med omfattende pleje- og omsorgsbehov
• Komplekse udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd
For en nærmere beskrivelse af indsatsområder og - grupper henvises til kapitel 5.
1.8. Dialog om Masterplan
Arbejdet med Masterplanen er sket i dialog med medarbejdere og pårørende på bo- og
beskæftigelsestilbuddene og det politiske udvalg.
Sundheds- og Handicapudvalget: Henrik Hansen (formand), Michael Schreiner, Kirsten
Gramm Mogensen, Jørgen Nyberg Larsen og Jette Anker Hansen.
Formand for Handicaprådet: Vivi Bjørnmose
Formand for LEV: Ingrid Rasmussen
Formand for Samråd på Lindebjerg: Jørgen Clausen
Formand for Forældreråd på Asabo: Niels Ole Krohn
Formand for Samråd på Asabo: Svend Strøm
Medarbejderrepræsentant for bostederne: Jeanet Gramm
Ovenstående personer deltog i et kick-off arrangement i oktober 2007 og i et opfølgende
temamøde i februar 2008. Endvidere har Sundheds- og Handicapudvalget haft ”Status på
Masterplanen” med som et fast punkt på deres månedlige udvalgsmøder.

Handicaprådet i Assens Kommune har afholdt temadag i marts 2008, hvor Masterplanen
indgik som tema og dialogpunkt.
Styregruppen har afholdt et medarbejderseminar i januar 2008, hvor udvalgte medarbejdere
fra bo- og beskæftigelsestilbuddene deltog i et internatseminar omkring Masterplanen.
For nærmere beskrivelse af høringsproces og interessentinddragelse henvises til kapitel
8.
11

2. SAMMENFATNINGER OG
12
ANBEFALINGER
Kapitel 2 er en sammenfatning af anbefalinger til det politiske niveau i forbindelse med
behandling og godkendelse af Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede
og senhjerneskadede borgere. Anbefalingerne er indrammet i tekstbokse
for at øge læsevenligheden samt at synliggøre essensen af beslutningsoplæggene. Der
henvises til kapitel 7 for en mere detaljeret beskrivelse af anbefalingerne.
Første del af Masterplanen for Handicap i Assens Kommune omfatter tilbud til voksne
borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
samt til voksne borgere med erhvervet senhjerneskade. Masterplanen omhandler
fire dag- og døgntilbud hørende under det sociale område og som er omfattet af Rammeaftalen
for Region Syddanmark samt fire tidligere kommunale bosteder, som ikke er omfattet
af Rammeaftalen.
Assens Kommune står overfor en række udfordringer, når Hensigtserklæringerne for
kommunerne i Syddanmark udløber med udgangen af 2008. Det må forventes, at flere
kommuner vil ændre på deres visitationspraksis i forhold til tilbud udenfor eget regi samt
oprette og udvikle egne tilbud. Enkelte kommuner har allerede varslet ændringer herunder
én kommune, som køber ca. 30 % af pladserne på de længerevarende botilbud i Assens
Kommune. Handicapområdet står derfor overfor nogle udfordringer, som vil påvirke områdets
tilbud og dermed forsyningen i forhold til samarbejdet i Region Syddanmark. Samtidig
har Assens Kommune nogle udfordringer i forhold til at kvalitetssikre og udvikle tilbud
indenfor handicapområdet fx at hæve boligstandarden på de længerevarende botilbud.
Udfordringerne er, som følger:
• 2.1. Rammerne for indsatsen indenfor handicapområdet
• 2.2. Adskillelse af myndigheds- og udførerfunktion
• 2.3. Kvalitetssikring af tilbud
• 2.4. Beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere
• 2.5. Boligsstandarden på de længerevarende botilbud
• 2.6. Rehabilitering af senhjerneskadede borgere

2.1. Rammerne for indsatsen indenfor handicapområdet
2.1.1. Mission
2.1.2. Vision
Det anbefales at godkende nedenstående mission og vision for den fremtidige indsats
indenfor handicapområdet i Assens Kommune. Missionen og Visionen lægger til grund
for Styregruppens arbejde med udvikling af Masterplanen. Endvidere anbefales det at
godkende den efterfølgende visitationsstrategi for Assens Kommune.
At levere kvalitetsydelser til handicappede borgere, der matcher den enkelte borgers
individuelle kompenserende behov i kraft af effektiv, robust og fleksibel organisering,
tidssvarende boliger, individualiserede aktivitets-, samværs-, og fritidstilbud, samt veluddannede,
engagerede og kompetente medarbejdere.
At skabe Region Syddanmarks bedste, fremtidssikrede helhedstilbud til handicappede.
Et tilbud, der lever op til intensionerne i Lov om Social Service i forhold til afinstitutionalisering,
individualitet, kvalitet og medinddragelse. Medborgerskab, inklusion og sundhedsfremme
er ledetråde i alle ydelser.
2.1.3. Fremtidig visitationsstrategi
Assens Kommune vil fremadrettet fortrinsvis visitere borgere til egne tilbud samt tilskynde
at tilbud i Kommunen tilpasser kapacitet og udvikling af specialer efter borgernes
behov.
Ved ledig kapacitet på tilbuddene kan Assens Kommune sælge pladser til andre kommuners
borgere. Det vurderes at de specialer, der forventes oprettet for de udviklingshæmmede
borgere samt senhjerneskadede borgere vil imødekomme forsyningsforpligtigelsen
ift. Rammeaftalen med øvrige kommuner i Region Syddanmark.
Assens Kommune vil i de tilfælde, hvor Kommunen ikke selv kan løfte opgaven, fremadrettet
visitere borgere til tilbud udenfor Kommunen. I forhold til de mere specialiserede
tilbud vil Assens Kommune fortsat have behov for at visitere til tilbud udenfor kommunen
fx i forhold til voksne udviklingshæmmede borgere med dom, svært anbringelige
udviklingshæmmede samt til borgere med autisme.
13

2.1.4. Tværkommunalt samarbejde
Assens Kommune råder over hhv. det andet og tredje største længerevarende botilbud på
Fyn med en samlet normering på 106 pladser, hvoraf ca. 80 % af pladserne sælges til andre
kommuner. Assens Kommune har gennem Rammeaftalen for Region Syddanmark
forpligtet sig til at medvirke til at sikre forsyningsforpligtigelsen på det sociale område, og
der er derfor forsat behov for en udvikling af disse tilbud i overensstemmelse med de behov
borgerne og dermed kommunerne har.
14
Styregruppen har undersøgt de fremtidige tendenser for det tværkommunale samarbejde
og to tendenser gør sig gældende;
1. Kommunerne vil fremover i højere grad være selvforsynende indenfor beskæftigelses-
og samværs- og aktivitetstilbud samt i forhold til botilbud til udviklingshæmmede
borgere uden særlige behov.
2. I forhold til borgere med særlige behov vil der forsat være behov for at købe pladser
på specialiserede tilbud.
I følge de kommunale redegørelser til Region Syddanmarks Rammeaftale 2009 vil der
komme en øget efterspørgsel efter bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede
borgere i de kommende år. Den øgede efterspørgslen sker bl.a. som følge af
en stigning i antallet af ældre udviklingshæmmede borgere, flere plejekrævende udviklingshæmmede
borgere samt et stigende antal borgere, hvor de pårørende ikke magter at
passe dem. Der er pr. maj 2008 en venteliste på 120 voksne udviklingshæmmede borgere
fordelt på 29 botilbud i Region Syddanmark.
For at imødekomme denne øgede efterspørgsel har flere kommuner planer om at omlægge
forbruget og eventuelt oprette egne tilbud. For kommunerne på Fyn er det primært
en enkelt kommune, som ekspanderer og som samtidig har en strategi om, at
borgeren så vidt muligt skal sikres tilbud i eget regi. Den pågældende kommune oplyser,
at det kan medføre hjemtagelse af borgere i tilbud i andre kommuner.
Af de øvrige samarbejdskommuner på Fyn har tre kommuner oplyst, at de vil oprette
ikke-specialiserede nye botilbud til voksne udviklingshæmmede borgere. Andre kommuner
efterspørger pladser på mere specialiserede tilbud fx i forhold til udviklingshæmmede
borgere med sindslidelser eller problemskabende adfærd.
For Assens Kommune kan det betyde en fremtidig satsning på at matche egne borgers
behov samt at opkvalificere og udbyde mere specialiserede tilbud til borgere fra
andre kommuner.

2.2. Adskillelse af myndigheds- og udførerfunktion
I forbindelse med udvikling af Masterplan og omstrukturering af handicaporganisationen
i Assens Kommune vil myndigheds- og driftsfunktionen for handicapområdet
fremadrettet blive skilt i en såkaldt BUM-model. Bestiller-Udfører-Modtager-modellen
kendes i forvejen fra ældreområdet i Assens Kommune, hvor visitationer og bevillinger
foregår gennem en central myndighed og en adskilt udførerdel. Adskillelsen skal fremtidssikre
strukturen for handicapområdet, da der ventes en lovgivning, som vil fastsætte
en adskillelse.
Adskillelse af myndighedsfunktion og driftsfunktion skal give borgeren:
• Éntydig indgang til Handicap (myndighedsafdeling)
• Éntydig indgang til tilbud for udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere (Drift)
• Kvalitetssikring af sagsbehandling
• Kvalitetssikring af visitation
• Sikring af borgerens retssikkerhed
BUM-modellen skal organiseres som en modificeret model, som bl.a. Kommunernes
Landsforening anbefaler. Den modificerede BUM-model fordrer stadig en klar adskillelse
mellem ansvarsområderne mellem myndighedsfunktionen i Handicap og leverandørerne
af serviceydelserne, men Handicap kan i visitationen inddrage specialistviden
fra fx leverandører. Leverandørerne vil kunne fungere som en vejledende
part i lighed med andre rådgivere. Med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats
for borgeren kan andre faggrupper inddrages i visitationen og vejledning af sagsbehandlerne.
Kommunernes Landsforening anbefaler i forlængelse deraf, at der oprettes
tværfaglige visitationsteams. Handicap i Assens Kommune opererer allerede med
visitationsteams i forhold til hjælpemiddel- og træningsområdet, og der tages initiativ
til andre visitationsteams fx i forhold til senhjerneskadede borgere.
2.3. Kvalitetssikring af tilbud
Det anbefales, at reorganisere og samle alle bo- og beskæftigelsestilbuddene indenfor
voksenhandicapområdet i en centerstruktur med to centre:
o Center for voksne udviklingshæmmede borgere i Assens (CUA)*
o Center for voksne senhjerneskadede borgere i Assens (CSA)*
*Ovenstående betegnelser er foreløbige arbejdsbetegnelser, som bruges i arbejdet med
udvikling af Masterplanen. Efter Masterplanens endelige godkendelse kan der udvikles
andre betegnelser/navne for tilbuddene.
15

16
Anbefalingen af en reorganisering af bo- og beskæftigelsestilbuddene for voksne handicappede
borgere i en centerstruktur skal kvalitetssikre tilbuddene og give borgeren:
• Entydig indgang til tilbud for voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere
• Sikring af overgang til tilbud ml. livsfaser
• Specialisering af tilbud i forhold til borgerens behov
• Gode muligheder for fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse
• Kvalificeret pædagogisk indsats gennem vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs af
organisationen
• Ensartethed i støtte- og serviceniveau
En målsætning om at kunne matche borgernes behov kan kun lade sig gøre ved en fleksibel
struktur og organisering af tilbuddene. Ved at samle tilbuddene i en centerstruktur
forventes det at kunne opkvalificere den pædagogiske indsats og vidensdeling på tværs af
tilbuddene. For borgeren forventes det at medføre en større fleksibilitet og specialisering
af den pædagogiske støtte i forhold til de individuelle behov. Endvidere forventes en mere
effektiv ressourceudnyttelse ved en sammenlægning af de administrative og ledelsesmæssige
opgaver i de to centre.

En visualisering af den fremtidige BUM-organisationsmodel med de to centre og den adskilte
myndighedsfunktion; Handicap vil kunne se således ud:
Handicap
Afdelingsleder
Hanne Ditlevsen
Center for voksne
Udviklingshæmmede
Borgere
Centerleder
vakant
Staben for Sundhed
Center for voksne
senhjerneskadede
Borgere
Centerleder
Mogens B. Hansen
Social og Sundhed
Direktør
Jim H. Staffensen
Sundhed
Chef
Lise Møller
Psykiatri, misbrug
og socialt udsatte
Afdelingsleder
Hanne Longhi
Træning og
hjælpemidler
Afdelingsleder
Jette Rask
Figur 1: Ledelsesstruktur for Sundhed ved centeropbygning for handicapområdet
Tandplejen
Afdelingsleder
Agnethe Qvist
Center for voksne senhjerneskadede borgere er en videreudvikling af det eksisterende tilbud
således at centret også fremadrettet vil indeholde bo- og støttetilbuddet Duedalen
samt anbefalinger om oprettelse af et rehabiliteringscenter med et udgående Neuropædagogisk
Team. Der henvises til afsnit 2.6 og 7.6 for en mere detaljeret beskrivelse af anbefalingerne
vedr. senhjerneskadeområdet.
17

18
De nuværende 7 bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede borgere vil
ved godkendelse af centerstrukturen kunne samles i et center (CUA) med en fælles ledelse.
Centret vil således bestå af de to tidligere Fyns Amts botilbud Asabo og Lindebjerg
samt de fire tidligere kommunale bosteder uden døgndækning. Endvidere vil beskæftigelses-,
samværs- og aktivitetstilbud samt den socialpædagogiske støtte til udviklingshæmmede
borgere i eget hjem som ikke er bosiddende i et botilbud også være administreret i
det fælles center (CUA). Stillingen som ny centerleder for det fælles center for voksne udviklingshæmmede
er foreløbig vakant og afventer en politisk godkendelse af centerstrukturen.
Centerstrukturen vil kunne træde i kraft ved ansættelse af centerlederen primo
2009.
Center for for voksne udviklingshæmmede borgere kan organiseres i et fælles center med
tre lokalcentre* hhv. lokalcenter for beskæftigelse, lokalcenter Assens omkring det tidligere
Asabo samt lokalcenter Aarup omkring det tidligere Lindebjerg.
Center for voksne udviklingshæmmede borgere
• Administration
• Personaleudvikling
• MED-organisation
• Tillidsmandsorganisation
• Sikkerhedsorganisation
Figur 2: Oranisationsdiagram over Center for udviklingshæmmede borgere pr. 1. januar
2009

* Betegnelsen lokalcenter er en foreløbig arbejdsbetegnelse, som bruges i arbejdet med
udvikling af Masterplanen. Efter Masterplanens endelige godkendelse kan der udvikles
andre betegnelser/navne for tilbuddene.
Der forventes rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele ved at sammenlægge de administrative
opgaver herunder lønsum- og budgetstyring, dokumentation samt diverse indberetninger.
Centerlederstillingen skal finansieres via de rationaler, der forventes opnået ved
omlægning til centerstrukturen uafhængigt af en intern eller ekstern besættelse af stillingen.
En større organisation skal endvidere sikre fleksibilitet i medarbejdernes jobmuligheder
gennem fx videreuddannelse, seniorordninger og jobrotation og samtidig sikre en bedre
udnyttelse af personalets kompetencer og uddannelser.
2.3.1. Specialisering
Styregruppen anbefaler, at samle og opkvalificere den specialiserede indsats ift. voksne
udviklingshæmmede borgere på to lokalcentre for bo- og samværstilbud.
Assens Kommune har på nuværende tidspunkt en række specialiserede tilbud på de længerevarende
botilbud for voksne udviklingshæmmede borgere, som kan opkvalificeres
ved at samle tilbuddene i fem specialer samt ved at ombygge de fysiske rammer. Det anbefales
derfor at samle de fremtidige specialetilbud på de to lokalcentre, som følger:
Specialetilbud på Lokalcenter Assens (tidl. Asabo):
• Blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere
• Udviklingshæmmede borgere med omfattende pleje- og omsorgsbehov
• Ældre udviklingshæmmede
Specialetilbud på Lokalcenter Aarup (tidl. Lindebjerg):
• Unge udviklingshæmmede borgere
• Udviklingshæmmede med problemskabende adfærd
For nærmere beskrivelse af anbefalinger ift. specialetilbuddene henvises til afsnit 7.8 om
særlige indsatsgrupper.
Målsætningen om primært at tilpasse kapacitet og udvikling af specialer i overensstemmelse
med borgerne i Assens Kommunes behov samt sekundært forsyningsvirksomhe-
19

20
den med øvrige kommuner vil i højere grad kunne imødekommes i en større organisation.
Fleksibiliteten i strukturene skal yderligere optimeres ved at samle tilbudsviften i et fælles
center som tilbyder bo- og beskæftigelsestilbud med varierende støttemuligheder.
Figur 3: Lokalcenteropbygning pr. 1. januar 2009
Den fleksible struktur kan illustreres som i ovenstående figur ved en cirkelopbygning af de
to lokalcentre. Kernen er de to lokalcentre med specialerne og mulighed for døgndækning
af borgerens støttebehov. Den anden ring symboliserer bostederne og endelig er den
tredje ring tilbuddet om socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem udenfor botilbudsregi.
Pilene illustrerer bevægeligheden mellem tilbuddene.
Der henvises til afsnit 2.6 for anbefalinger vedr. specialisering ift. senhjerneskadeområdet.
2.3.2. Oprettelse af flere tilbudstyper
Det anbefales, at udvide tilbudsviften ift. de voksne udviklingshæmmede borgere for at
imødekomme behovet for aflastningsboliger samt kollegieboliger til unge udviklingshæmmede.
Endvidere anbefales det, at beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere
fremadrettet skal indgå som et lokalcenter i det fælles Center for voksne udviklingshæmmede
borgere
.
De tre nuværende beskæftigelsestilbud i Assens Kommune kan fremadrettet samles i et
fælles beskæftigelsescenter for udviklingshæmmede borgere. Beskæftigelsen kan organiseres
som et lokalcenter i Center for voksne udviklingshæmmede borgere. (se afsnit 2.4)
Samtidig kan samværs- og aktivitetstilbuddene organiseres fra hhv. lokalcenter Assens og
lokalcenter Aarup i det fælles Center for voksne udviklingshæmmede borgere. Indholdet i
samværs- og aktivitetstilbuddene skal tilpasses borgernes behov og ønsker herunder den
specialiserede indsats på lokalcentrene.

Fremtidige tilbud i Center for voksne udviklingshæmmede borgere:
• Samværs- og aktivitetstilbud efter SEL § 104
• Beskæftigelsestilbud efter SEL § 103
• 94 døgnbotilbud organiseret fra to lokalcentre efter ABL § 85
• 8 kollegieboliger efter ABL § 85
• 3 Aflastningsboliger efter ABL § 85
• 4 Bosteder med normering på i alt 49 pladser. Støtte efter SEL § 85
• Støtte til borgere udenfor botilbudsregi efter SEL § 85
Tilbuddene er omfattet af Lov om Social Service (SEL) samt Lov om Almene Boliger
(ABL). Der henvises til indeksregistreret bagerst i Masterplanen for oversigt over formålsbestemmelserne
for de ovennævnte paragraffer.
Det er målet at oprette en vifte af botilbud, som i højere grad vil kunne matche borgerens
behov og efterspørgsel af fx specialtilbud samt aflastningspladser. Tilbuddenne opføres
efter Lov om Almene Boliger jf. det af Assens Byråd godkendte byggeprogram af 24. juni
2008. Boligerne organiseres i mindre boenheder således, at Assens Kommune kan
afinstitutionalisere deres botilbud og dermed leve op til intentionerne i Lov om Social Service.
Viften af tilbud kan udvides til også at omfatte kollegieboliger samt aflastningsboliger
og vil således fremadrettet kunne indeholde fem typer af bo- og støttetilbud og er, som
følger:
• Støtte til borgere i eget hjem udenfor botilbud (SEL § 85)
• Kollegieboliger (ABL 105 og SEL § 85)
• Bostedstilbud (SEL § 85)
• Døgnbotilbud i tilknytning til to lokalcentre (ABL § 105 og SEL § 85)
• Aflastningspladser (ABL § 105 og SEL § 85)
Assens Kommune råder i dag over tre typer af bo- og støttetilbud til voksne udviklingshæmmede
borgere:
• Støtte til borgere i eget hjem udenfor botilbud (SEL § 85)
• Bostedstilbud (SEL § 85)
• Længerevarende botilbud (SEL § 108)
21

Nuværende
normering
(opgjort ultimo
2007)
Anbefalet
fremtidig normering
Placering i
centerstruktur
22
Nedenstående skema illustrerer normeringen af borgere i hhv. den nuværende samt den
fremtidige organisering af botilbud og socialpædagogisk støtte i Assens Kommune.
Støtte til borgere
udenfor
botilbud efter
SEL § 85
Kollegieboliger
efter ABL
§ 105 og SEL
§ 85
26 borgere Intet nuværende
tilbud i
eget regi
Varierende
behov og individueltudmålt
støtte.
Organiseret
fra de to
centre (CSA
og CUA).
8 kollegieboliger.
Opføres på
lokalcenter
Aarup under
Center for
voksne udviklingshæmmede
borgere.
Bostedstilbud
efter SEL § 85
Botilbud i
tilknytning til
lokalcentre
efter ABL §
105 og SEL §
85
49 borgere 110 borgere
på nuværende
Asabo og
Lindebjerg
(SEL § 108)
Niveau som i
2007 med 49
boliger.
Organiseret
fra Center for
voksne udviklingshæmmede
borgere.
87 ABLboliger
med
en satellit
med 7 midlertidige
boliger
på Ældrecenter
Korsvang.
Organiseret
fra to lokalcentre
under
Center for
voksne udviklingshæmmede
borgere.
Figur 4: Oversigt over nuværende og fremtidige bo- og støttetilbud i Assens Kommune.
Aflastningspladser
efter
ABL § 105 og
SEL § 85
Intet nuværende
tilbud i
eget regi
3 aflastningspladser,fordelt
med 2
pladser på
lokalcenter
Assens og 1
på lokalcenter
Aarup.
Organiseret
fra to lokalcentre
under
Center for
voksne udviklingshæmmede
borgere.
Der henvises til afsnit 2.6 for anbefalinger vedr. udvidelsen af tilbudsviften ift. senhjerneskadeområdet.
2.3.3. Samværs- og aktivitetstilbud
Det anbefales at organisere Assens Kommunes samværs- og aktivitetstilbud fra hhv.
lokalcenter Assens og lokalcenter Aarup i Center for voksne udviklingshæmmede borgere.
Indholdet på tilbuddene skal tilpasses de udviklingshæmmede borgeres behov
og ønsker herunder den specialiserede indsats på de to lokalcentre. Ligeledes skal
samværs- og aktivitetstilbuddene medvirke til en øget inklusion af de udviklingshæmmede
borgere.

En demografisk analyse af de udviklingshæmmede borgeres brug af samværs- og aktivitetstilbud
illustrerer et væsentligt forbrug af tilbud udenfor kommunen, hvor mere end 60
% af borgerne fra Assens Kommune har et eksternt samværs- og aktivitetstilbud. En arbejdsgruppe
har undersøgt visitationsgrundlaget og kan konkludere at i flere tilfælde skyldes
visitationen et ønske hos brugerne om et andet indhold i tilbuddene end det som i dag
tilbydes i Assens Kommune. Tilbuddene i Assens Kommunen skal redefineres således, at
de i højere grad matcher borgernes behov samt ønsker for indhold i tilbuddene.
2.4. Beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere
Styregruppen anbefaler at beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere fremadrettet
skal indgå i Center for voksne udviklingshæmmede borgere. Endvidere anbefales det,
at opkvalificere beskæftigelsen af voksne udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune
ved at sammenlægge de tre nuværende tilbud i et fælles lokalcenter for beskæftigelse.
Samtidig anbefales det, at adskille beskæftigelsestilbud efter SEL § 103 og
samværs- og aktivitetstilbuddene efter SEL § 104 for at give beskæftigelsen et mere
arbejdsmarkedsrettet fokus.
Beskæftigelsestilbuddene i Assens Kommunen skal redefineres således, at de i højere
grad matcher borgernes behov samt ønsker for indhold i tilbuddene. En demografisk analyse
af de udviklingshæmmede borgeres brug af beskæftigelsestilbud illustrerer, at Assens
Kommune har flere borgere i andre kommuners tilbud, end der er borgere fra andre
kommuner i egne tilbud. En arbejdsgruppe har undersøgt visitationsgrundlaget og kan
konkludere at i flere tilfælde skyldes visitationen et ønske hos brugerne om et andet indhold
i tilbuddene fx cafédrift, servicejobs og medieværksted.
2.4.1. Organisation
Tilbud om beskæftigelse af udviklingshæmmede borgere kan i den fremtidige struktur organiseres
som et lokalcenter i det fælles center for udviklingshæmmede borgere. Der forventes
synergieffekter ved fælles administration og personaleudvikling, men samtidig er
der behov for at beskæftigelsen bliver et særskilt lokalcenter med mulighed for at give beskæftigelsen
et arbejdsmarkedsrettet fokus og derved give borgeren mulighed for at udvikle
en arbejdsidentitet. De borgere, som fremadrettet ikke vil kunne modtage et beskyttet
beskæftigelsestilbud, uddannelsestilbud eller har potentiale til udplacering på arbejdsmarkedet
skal ikke visiteres under SEL § 103.
Center for beskæftigelse kan have en fysisk placering i det nuværende tilbud på Værkstedet
Pilevej, hvor der er mulighed for at beskæftige op til ca. 80 borgere. Værkstedet Pilevej
har en central beliggenhed i Aarup tæt på offentlig transport og flere bosteder. Værkstedet
Pilevej skal være et særskilt beskæftigelsestilbud efter SEL § 103 for at styrke den
arbejdsmarkedsrettede indsats. De borgere, som i dag modtager et samværs- og aktivi-
23

24
tetstilbud på Værkstedet Pilevej, vil derfor skulle tilbydes tilbud andet sted i Kommunen
evt. i tættere tilknytning til botilbuddene.
Fremadrettet vil Aktivitetscentret på Asabo (det fremtidige lokalcenter Assens) være et
samværs- og aktivitetstilbud efter SEL § 104. Træproduktionsværkstedet på Krabbeløkke i
Assens skal fremadrettet høre til lokalcenter for beskæftigelse.
De borgere, som kan profitere af et beskæftigelsestilbud skal således fremadrettet visiteres
til det særskilte beskæftigelsescenter. For hovedparten af de borgere, som i dag modtager
et beskæftigelsestilbud på Asabos Aktivitetscenter, vil det dog fremadrettet betyde
at de skal revisiteres efter SEL § 104 om samværs- og aktivitetstilbud, da de fremadrettet
ikke vil hører under målgruppen af beskæftigelsestilbuddene. Revisitationen vil dog ikke få
direkte konsekvenser for den enkelte borger og for indholdet på tilbuddet, da der også
fremover vil være mere beskæftigelsesorienterede aktiviteter som fx produktion og vedligeholdelsesopgaver
på Aktivitetscenteret for de borgere som vil efterspørge dette.
2.4.2. Formål
Beskæftigelsen af voksne udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune skal have et
arbejdsmarkedsrettet fokus, hvor det bestræbes at de udviklingshæmmede borgere, som
kan profitere af et job på det offentlige eller private arbejdsmarked skal tilbydes kompetenceudviklingsforløb
med henblik på at få et job med løntilskud. Der skal derfor arbejdes
for at skaffe flere uddannelses- og praktikpladser i samarbejde med Jobcentret.
Endvidere skal den beskyttede beskæftigelse opkvalificeres og indholdet tilpasses borgernes
behov. Der vil i de kommende år komme mere fokus på bl.a. medie- og serviceindhold
fremfor de mere industrielle og produktionsorienterede tilbud. Det forventes fx at
de udviklingshæmmede borgere i højere grad vil efterspørge arbejdsopgaver indenfor
bl.a. børnepasning, cafédrift og medier.
Et beskæftigelsestilbud i Assens Kommune skal sikre en helhedsorienteret indsats i forhold
til borgeren og skal fremadrettet indeholde følgende elementer:
• Beskyttet beskæftigelse og egenproduktion
• Job – og uddannelsesafklaring
• Jobtræning med henblik på udplacering/job med løntilskud
• Kompetenceudvikling og opkvalificering
• Praktik- og uddannelsespladser
Beskæftigelsestilbuddene skal ses som en vifte af tilbud som kan tilpasses borgerens
funktionsevne, ønsker og behov. Samtidig kan der opnås synergieffekter ift. samværs- og
aktivitetstilbuddene og botilbuddene ved at placere beskæftigelsesindsatsen i det fælles
center for udviklingshæmmede.

2.4.3. Målgruppe
Et beskæftigelsestilbud er for borgere under 65 år som pga. betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse
på normale vilkår på arbejdsmarkedet og som ikke kan benytte tilbud efter
anden lovgivning.
Et beskæftigelsestilbud i Assens Kommune er for de udviklingshæmmede borgere som vil
kunne profitere af et tilbud om:
• Beskyttet beskæftigelse
• Job med løntilskud i offentlige eller private virksomheder
• Praktik- og uddannelsespladser
• Uddannelse og kompetenceudvikling
• Lønarbejde og egenproduktion
Der skal udvikles nye kvalitetsstandarder for beskæftigelsestilbuddene i 2009.
2.5. Boligstandarden på de længerevarende botilbud
Jf. godkendelse af det overordnede byggeprogram i Byrådet den 24. juni 2008 skal Assens
Kommune ny- og ombygge de fysiske rammer på de længerevarende botilbud for
udviklingshæmmede borgere på hhv. Lindebjerg og Asabo. Byggeprojektet skal dække
behovet for større og mere tidssvarende boliger samt behovet for at reducere antallet af
længerevarende botilbud for at imødekomme et forventet fald i visitationer fra eksternt regi.
Boligerne opføres efter Lov om Almene Boliger og kan fremadrettet organiseres som to
lokalcentre i et fælles center for voksne udviklingshæmmede borgere.
Af beslutningsoplægget fremgår det, at projektet samlet omfatter følgende antal boliger:
• 97 boliger
• 8 Kollegieboliger
• 5 Aflastningsboliger
Efter en nærmere vurdering i Styregruppen af behovet for antal af boliger arbejdes der for
nuværende med et projekt omfattende følgende antal boliger:
• 94 boliger
• 8 Kollegieboliger
• 3 Aflastningsboliger
25

26
Boligerne skal ifølge det overordnede byggeprogram opføres som plejeboliger efter Lov
om Almene Boliger i tæt tilknytning til faciliteter, hvor borgerne kan tilbydes træning, støtte
og samværs- og aktivitetstilbud særligt målrettet deres indviduelle behov. De udviklingshæmmede
borgere tilbydes således boliger opført efter lejelovens bestemmelser, hvilket
giver de udviklingshæmmede borgere samme rettigheder som andre lejere herunder mulighed
for at søge boligstøtte.
Boligerne skal opføres i tilknytning til to lokalcentre og fordeles som følger:
Lokalcenter Aarup (nuværende Lindebjerg)
• 53 boliger
• 1 Aflastningsboliger
• 8 Kollegieboliger
Af de 53 boliger er der 10 eksisterende boliger opført i 1999 efter Lov om Almene Boliger, som
ikke er omfattet af ny- og ombygningsplanerne. Der er således behov for at opføre et samlet
antal boliger på 52 stk. inklusiv aflastnings- og kollegieboliger på Lokalcenter Aarup.
Lokalcenter Assens (nuværende Asabo)
• 41 boliger
• 2 Aflastningsboliger
Af de 41 boliger på lokalcenter Assens skal ny- og ombygningplanerne udmøntes i 34 nye
boliger samt 2 aflastningsboliger opført efter Lov om Almene Boliger. Endvidere tilknyttes
indtil videre 7 ledige boliger på Ældrecenter Korsvang i Assens. Boligerne kan anvendes
som botilbud for ældre mobile udviklingshæmmede borgere.
Udbud af forretningsføreropgaven for byggeprojektet er foregået i sommeren 2008 og der
har været afholdt licitation den 14. august 2008. Der er efterfølgende indgået aftale vedr.
forretningsføreropgaven for byggeriet. Planen er at få godkendt skema A på byrådsmødet
den 16. december 2008.
På trods af ændringerne om at nedlægge Lindebjerg og Asabo som længerevarende botilbud
opført efter Lov om Social Service § 108 og genopføre dem som botilbud efter Lov
om Almene Boliger samt socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service § 85 vil tilbuddene
forsat være omfattet af forsyningsvirksomheden i Region Syddanmark samt
Rammeaftalen.

2.6. Senhjerneskadede borgere
Det anbefales at opkvalificere rehabiliteringsindsatsen ift. voksne senhjerneskadede
borgere således, at Assens Kommune får mulighed for at yde en hurtig og helhedsorienteret
indsats overfor den enkelte borger. Endvidere ønskes det i tråd med Hjerneskaderådgivningens
anbefalinger at kunne tilbyde borgerne støtte- og genoptræningstilbud
tæt på eller i eget hjem samt at kunne tilpasse længden og indholdet i genoptræningen
efter det individuelle behov. Det anfales derfor, at:
• Redefinere rammerne for Duedalens døgntilbud
• Oprette et rehabiliteringscenter
• Oprette et Neuropædagogisk Team
Den tværkommunale Entreprenøraftale med Hjerneskaderådgivningen (HSR) sikrer, at
Assens Kommune p.t. (godkendt for 2009) kan tilbyde borgere i Assens Kommune udredning
af en erhvervet hjerneskade. Assens Kommune ønsker at etablere tilbud, som kan
dække de behov som udredningen i HSR viser, at der er behov for. I hht. sundhedsaftalerne
i Region Syddanmark ønskes det endvidere at forstærke indsatsen i forhold til en
hurtig rehabilitering af de senhjerneskadede borgere. Det anbefales derfor, at redefinere
rammerne for rehabiliteringen og udvide tilbudsviften.
Fremtidige tilbud i Center for voksne senhjerneskadede borgere:
• Døgntilbud til 7 voksne borgere med erhvervet hjerneskade på Duedalen
• Rehabiliteringscenter
• Én midlertidig udrednings- og rehabiliteringsplads
• Neuropædagogisk team til borgere i eget hjem eller på plejecentre efter SEL § 85
2.6.1. Omlægning af Duedalens døgntilbud
Assens Kommune har siden november 2007 haft en ledig bolig på Duedalens døgntilbud.
På trods af stigninger i antal af borgere med senhjerneskader er der ifølge HSR et fald i
visitationer fra øvrige kommuner til længerevarende rehabiliteringsforløb bl.a. pga. økonomi.
Det anbefales derfor at omlægge den ledige bolig på Duedalen til en tidsbegrænset
plads, som kan benyttes til intensive udrednings- og rehabiliteringsforløb samt ved ledig
kapacitet som aflastningsplads. Udrednings- og rehabiliteringspladsen kan som del af et
helhedstilbud til nyskadede borgere organiseres fra Rehabiliteringscentret såfremt en opførelse
deraf godkendes. (se afsnit 2.6.2)
Endvidere anbefales det, at Duedalens tilbud synliggøres som et tidsbegrænset bo- og
rehabiliteringstilbud for borgere med erhvervet senhjerneskadede. Ved fremtidige visitationer
af borgere til Duedalen skal det fremgå af handleplaner mv., at den pågældende
borger er visiteret til et bo- og rehabiliteringstilbud i en tidsbegrænset periode og så længe
27

28
at borgeren kan profitere deraf. Når borgerens tilstand har stabiliseret sig og udviklingspotentialet
begrænses skal borgeren visiteres til andet tilbud eventuelt visiteres til støtte i
eget hjem eller på et plejecenter. Borgere som skal visiteres til andet tilbud efter endt rehabilitering
på Duedalens døgntilbud vil kunne visiteres til støtte og træning fra et Neuropædagogisk
Team såfremt dette godkendes. (se afsnit 2.6.3)
En omlægning af tilbuddene på Duedalen vil medføre en ændring i formålsbeskrivelserne
for tilbuddet samt en synliggørelse af det tidsbegrænsede tilbud i de individuelle handleplaner.
2.6.2. Rehabiliteringscenter
Styregruppen anbefaler at oprette et rehabiliteringscenter i tilknytning til Duedalen for at
tilbyde den senhjerneskadede borger et helhedsorienteret tilbud. Formålet med Rehabiliteringscentret
er at, kunne tilbyde voksne senhjerneskadede borgere i Assens Kommune
støtte- og genoptræningstilbud tæt på eller i eget hjem samt at kunne tilpasse længden og
indholdet i genoptræningen det individuelle behov. Udvidelsen af rehabiliteringsindsatsen
er i tråd med Hjerneskaderådgivningens anbefalinger.
Rehabiliteringcentret skal indeholde et unikt helhedstilbud, som kombinerer udredning,
genoptræning, jobafklaring samt samværs- og aktivitetstilbud med andre senhjerneskadede
borgere.
Rehabiliteringscentret vil således kunne indeholde tilbud om:
• Neuropædagogisk bistand herunder råd og vejledning
• Genoptræning og ergoterapi målrettet den individuelle rehabilitering
• Træning af kommunikative færdigheder
• Jobafklaring og -træning
• Samværs- og aktivitetstilbud
Rehabiliteringscentret vil endvidere kunne indeholde et udgående Neuropædagogisk
Team, som kan yde støtte til borgere i eget hjem samt den tidsbegrænsede udrednings-
og rehabiliteringsplads. I planerne for rehabiliteringscentret er der indeholdt forberedelse
af oprettelse af to akut- og aflastningspladser. Der er derfor behov for en politisk beslutning
af hvorvidt det ønskes at oprette disse pladser.
Anlægsmidler på 8.722 mio. kr. til opførelse af et Rehabiliteringscenter fremgår af Assens
Kommune anlægskatalog for 2009-2012, som skal prioriteres på Byrådets budgetseminar
den 28.-29. august 2008.

2.6.3. Et Neuropædagogisk Team
Det anbefales at oprette et Neuropædagogisk Team i tilknytning til Rehabiliteringscentret
og derved udvide tilbudsviften ift. rehabilitering af senhjerneskadede borgere i Assens
Kommune. Endvidere anbefales det, at udvikle og formalisere Teamets ydelser mht. formåls-
og indholdsbeskrivelse samt takstopbygning således, at Teamet kan sælge deres
ydelser både internt i Assens Kommune og eventuelt også udenfor Kommunen.
Duedalen er et højt specialiseret tilbud, hvor personalet er uddannet til at varetage den
neuropædagigske og ergoterapeutiske rehabilitering af voksne senhjerneskadede borgere.
Assens Kommune har siden november 2007 haft en ledig plads på Duedalen. Den ledige
kapacitet har muliggjort at centeret har kunnet løse neuropædagogiske opgaver for
hhv. Træning, Handicap samt Jobcentret. Erfaringer derfra viser et stigende behov for at
kunne tilbyde fleksible og individuelt tilpasset forløb.
Det anbefales at oprette et Neuropædagogisk Team med følgende arbejdsopgaver:
• Neuropædagogisk bistand til borgere i eget hjem og på plejecentre efter SEL § 85
• Genoptræning og ergoterapi for borgere på botilbud, plejecentre og i eget hjem
• Koordinering af indsats og tilbud ved sygehusudskrivning
• Faglige ekspertise og konsulentbistand, der kan benyttes på tværs af de kommunale sektorer
Senhjerneskadede borgere i Assens Kommune bliver visiteret til den neuropædagogiske
støtte fra Handicap, Træning visiterer til genoptræning og ergoterapi og Jobcentret visiterer
til jobafklaring og -træningsforløb. Visitationsmyndigheden betaler for opgaveløsningen.
I dag løses opgaverne udenfor Assens Kommune fx hos Hjerneskadecentret som tilbyder
forløb af 6 mdr. eller 12 mdr.
Et Neuropædagogisk Team vil kunne organiseres fra Rehabiliteringscentret og være en
del af et helhedstilbud for voksne senhjerneskadede borgere i Assens Kommune. Ved en
oprettelse af et Neuropædagogisk Team er der behov for en politisk stillingstagen til,
hvorvidt teamet skal sælge ydelser til øvrige kommuner.
29

3. ANALYSE OG
30
BESKRIVELSE AF
HANDICAPOMRÅDET
Kapitel 3 er en beskrivelse af voksenhandicapområdet i Assens Kommune, som det er organiseret
efter Strukturreformen og kommunesammenlægningen pr. januar 2007. Første
afsnit er en oversigt over områdets tilbud samt organisation opgjort pr. januar 2008. Herefter
følger en beskrivelse af opgaverne for myndighedsafdelingen i Handicap samt en præsentation
af Assens Kommunes samlede portefølje af bo- og beskæftigelsestilbud til
voksne senhjerneskadede og udviklingshæmmede borgere.
• 3.1 Handicapområdet
• 3.2 Myndighedsafdelingen i Handicap
• 3.3 Oversigt over bo- og beskæftigelsestilbud
3.1. Handicapområdet i Assens Kommune
Handicapområdet i Assens Kommune består pr. 1. januar 2007 af følgende områder:
• Myndighed for sagsbehandling og visitation
• 4 bosteder uden døgndækning for udviklingshæmmede borgere i hhv. Aarup, Glamsbjerg,
Tommerup og Assens
• 2 længerevarende botilbud for udviklingshæmmede borgere i hhv. Aarup (Lindebjerg) og
Assens (Asabo)
• Et beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede borgere i Aarup (Værkstedet Pilevej)
• Et senhjerneskadecenter i Vissenbjerg (Duedalen)
3.1.1. Ledelsesstruktur
Handicapområdet i Assens Kommune hører under sundhedschefen, som referer til Social-
og Sundhedsdirektøren. Sundhed består udover Handicap og de fire tidligere Fyns Amts
tilbud af Psykiatri og Misbrug, Tandpleje og Træning.

Træning
Asabo
Lindebjerg
Værkstedet Pilevej
Duedalen
Staben for sundhed
Social- og Sundhedsdirektør
Sundhedschef
Myndighedsafdeling
Figur 5: Ledelsesstruktur i Sundhed pr. 1. januar 2007
Handicap Psykiatri/Misbrug Tandpleje
Bostederne
Østerbo
Stærevænget
Poul Mose Parken
Møller Eriksensvej
Handicapområdet har fem ledere, som referer til sundhedschefen. De fire er daglige ledere
af de tidligere Fyns Amts bo- og beskæftigelsestilbud samt en afdelingsleder i Handicap,
som varetager myndighedsfunktionen og administrerer de fire bosteder uden døgndækning.
Assens Kommune har i den nuværende ledelsesstruktur ikke indført en adskilt
BUM-model (Bestiller-Udfører-Modtager) for handicapområdet, hvorfor afdelingslederen i
Handicap varetager ledelsesansvaret for både myndighed og de fire bosteder uden døgndækning.
Fysisk er myndighedsfunktionen i Handicap placeret på det tidligere Tommerup rådhus.
31

3.2. Myndighedsafdelingen i Handicap
32
Myndighedsafdelingen i Handicap varetager alle opgaver vedrørende Lov om Social Service
for børn og voksne handicappede borgere.
Myndighedsafdelingen i Handicap består af en afdelingsleder og 7 sagsbehandlere, hvoraf
fire sagsbehandlere er tilknyttet børn- og ungeområdet, og tre sagsbehandlere er tilknyttet
voksenområdet. Derudover er der en handicapkonsulent, som primært tager sig af
de arbejdsopgaver, som tidligere hørte under Fyns Amt og som Assens Kommune overtog
efter strukturreformen fx indberetninger, registrering og tilsynsopgaver. For at yde en
helhedsorienteret indsats i forhold til borgerne har Handicap mange samarbejdsrelationer
både internt i kommunens afdelinger samt i eksternt regi.
3.2.1. Støtte til handicappede børn og unge
Børnesagsbehandlerne tager sig af børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk
og/eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelser. Sagsbehandlerne
yder støtte efter Lov om Social Service til børn og unge under 18 år med det
formål:
• at medvirke til at de pågældende børn og unge kan forblive i familien, hvis det er bedst for
barnet
• at undgå anbringelser på institutioner eller lignende samtidig med at familien skal kunne leve
så normalt som muligt med barnets eller den unges lidelse eller nedsatte funktionsevne
• at hindre at barnets eller den unges lidelse eller nedsatte funktionsevne får andre og mere
alvorlige følger
Sagsbehandlerne yder rådgivning og vejledning til forældre med børn i førnævnt målgruppe
jvf. Lov om Social Service § 11. For børn i alderen 0-6 år har Assens Kommune har
indgået Entreprenøraftale med Odense Kommunes Specialrådgivning for småbørn (Fynsordningen).
Rådgivningen er specialiseret og varetages bl.a. af børnelæger, psykologer
og fysioterapeuter.
Endvidere visiterer myndighedsafdelingen børn og unge til tilbud og støtteordninger samt
yder økonomisk støtte efter Lov om Social Service til børn og unge samt deres familier;
SEL § 41 om merudgiftsydelser
SEL § 42 om tabt arbejdsfortjeneste
SEL § 45 om ledsagelse til unge ml 16 -18 år
SEL § 52 om aflastning uden for hjemmet

Derudover udarbejdes der undersøgelser af barnets eller den unges forhold efter SEL §
50. Denne undersøgelse skal altid foretages forud for iværksættelse af foranstaltninger jf.
SEL § 52, som er aflastningsophold i plejefamilie, døgninstitution eller godkendt opholdssted,
eller anbringelse af barnet /den unge uden for hjemmet.
Samlet set har hver medarbejder, der arbejder med børn/unge-handicap ca. 85 sager pr.
år. Hovedparten af disse sager vedrører sagsbehandling ved visitation til tilbud og bevilling
af støtteordninger samt sagsopfølgning herunder klage- og ankesager.
3.2.2. Støtte til voksne handicappede borgere
Myndighedsafdelingen i Handicap yder råd og vejledning til voksne borgere med betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer efter Lov om Social
Service § 12 og udarbejder handleplaner efter SEL § 141.
Lov om Social Service til voksne borgere forpligter kommunerne til at yde vejledning og
støtte og har til formål:
• at hjælpen skal fremme borgerens mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse
og forbedre livskvaliteten
• at tilrettelægge hjælpen ud fra den enkelte borgers behov og forudsætning i samarbejde
med den enkelte
Sagsbehandlerne varetager bevilling og visitation til:
SEL § 102 Tilbud af behandlingsmæssig karakter
SEL § 107 Midlertidige botilbud
SEL § 108 Længerevarende Botilbud
SEL § 103 Beskæftigelsestilbud
SEL § 104 Samværs- og aktivitetstilbud
SEL § 85 Støtte, omsorg, kompetenceudvikling mv.
SEL § 96 Personlig hjælper
SEL § 97 Ledsagelse
SEL § 100 Refusion af merudgifter
Samlet set har hver medarbejder, der arbejder med voksenhandicap gennemsnitligt ca.
140 sager pr. år. Hovedparten af disse sager vedrører visitation til tilbud og støtteordninger
samt sagsopfølgning herunder klage og ankesager.
33

3.2.3. Visitation
Visitationen til bostedstilbuddene og den socialpædagogiske støtte sker ud fra en individuel
vurdering af behov i forhold til bolig og støtteomfang. Der udarbejdes handleplaner i
samråd med den enkelte borger efter Lov om Social Service § 141. Ansøgning til bostederne
og/eller den socialpædagogiske støtte sker efter indstilling fra sagsbehandler til et
visitationsudvalg. Beboerne på bostederne kan derudover visiteres til hjemmepleje, fysioterapi
o.a. på lige fod med andre borgere i kommunen.
34
Visitationsprocedure for visitationer af borgere til bo- og beskæftigelsestilbud i Assens
Kommune fremgår af nedenstående skema. Visitationsproceduren er udarbejdet for at
kvalitetssikre visitationen.
Visitationsprocedure til tilbud efter SEL § 85, 103, 104 og 108
Ansøgning
Henvendelse om botilbud kommer fra:
• Borger
• Pårørende
• Værksted/botilbud
• Sygehus/læge
Sagsbehandleren udfylder ansøgningsskema sammen med borgeren og/eller pårørende. Borgeren
skal underskrive ansøgningsskema/samtykkeerklæring.
Der kan indhentes yderligere oplysninger som fx:
• Handleplaner
• Funktionsevnebeskrivelser
• Lægelige akter
Gennemgang af mulige tilbud i egen kommune og på Tilbudsportalen i forhold til relevante tilbud.
Der undersøges om der er refusionstilsagn ved borgere fra anden kommune.
Hvis borger og pårørende ikke på forhånd kender tilbuddet, aftales der besøg på det relevante
tilbud.
Afgørelse
Der udarbejdes journalnotat med afgørelse, hvoraf begrundelse fremgår. Borgeren og evt. anden
kommune tilsendes bevilling.
Godkendelse/afslag
Brev sendes til borger og evt. anden kommune med enten godkendelse af optagelse i tilbud eller
afslag vedlagt klagevejledning. I godkendelsesbrevet oplyses dato for opstart samt navn på kontaktperson
på tilbuddet således, at de praktiske ting i forbindelse med opstarten kan aftales
Henvendelser fra anden kommune.
Ved henvendelse fra anden kommune, som ønsker tilbud i Assens Kommune foregår sagsbehandlingen
gennem handicapkonsulenten. Assens Kommunes henvisningsskema benyttes.
Handicapkonsulenten vurderer ud fra det tilsendte materiale sammen med det aktuelle tilbud om
pågældende tilhører målgruppen for stedet. Pågældende opføres på venteliste eller modtager et
afslag på henvendelsen.
Visitation til bo- og beskæftigelsestilbud i Assens Kommune foregår altid ved henvendelse
til Assens Kommunes myndighedsafdeling i Handicap, som herefter vil foretage en visita-

tion på baggrund af ovenstående procedurebeskrivelse. Interesserede borgere og pårørende
har mulighed for at læse en beskrivelse af Assens Kommunes tilbud på Kommunens
hjemmeside samt på Tilbudsportalen inden henvendelse til myndighedsafdelingen.
Tilbudsportalen er en elektronisk oversigt og beskrivelse af social- og specialundervisningstilbud
i hele landet, som administreres af Servicestyrelsen under Socialministeriet jf.
§ 14 i Lov om Social Service. Endvidere kan ventelisterne til tilbud opført på Tilbudsportalen
ses på en elektronisk koordineret venteliste.
3.2.4. Normering på tilbud
For visitation til bo- og beskæftigelsestilbud samt samværs- og aktivitetstilbud skal borgerens
funktionsevne og deraf følgende støttebehov afklares således, at borgeren kan få et
tilbud med en personalemæssig normering, som kan tilgodese borgerens behov. Normeringen
på hhv. Værkstedet Pilevej, Asabo og Lindebjerg følger i dag de normeringer, som
var i det tidligere Fyns Amt.
3.2.4.1. Personalenormeringen på botilbud
I det tidligere Fyns Amt var der fem forskellige niveauer for beboernes støttebehov på
døgnområdet. Niveauerne var knyttet til beboergrupper/afdelinger og personalenormeringen
blev vurderet af Fyns Amts Handicapafdeling ud fra et skøn af beboergruppens samlede
støtteniveau på den pågældende afdeling.
For hvert støtteniveau var der fastlagt en personalenorm pr. plads.
Støtteniveau 1 2 3 4 5
Antal personaleenheder pr.plads 0,99 1,17 1,35 1,57 1,78
Normerne var bruttonormer og dækkede både pædagogisk personale, ledelse, tekniskadministrativt
personale og vikarmidler. På baggrund af støtteniveauerne blev der udregnet
takster for botilbudden og både Lindebjerg og Asabo havde således 5 takstkategorier i
det tidligere Fyns Amt.
Da Assens Kommune ved Strukturreformen pr. 1. januar 2007 overtog Asabo og Lindebjerg
blev det besluttet kun at operere med to takstkategorier. På baggrund af støtteniveauinddelingen
fra Fyns Amt blev der fastsat en høj takst for personer, som har brug for
et støtteniveau svarene til niveau 4 og 5 samt en lav takst svarene til niveau 1-3.
35

3.2.4.2. Personalenormering på dagtilbud
I det tidligere Fyns Amt var normeringerne på beskæftigelses- og samværs- og aktivitetstilbud
opdelt med tre normeringsbegreber:
36
• Daghjem
• Dagcentre
• Værksteder
Personalenormeringen var bruttonormer og dækkede både pædagogisk og tekniskadministrativt
personale samt vikarmidler. I modsætning til botilbuddene var ledelse ikke
en del af personalenormeringen.
Daghjemsnormeringen var for den brugergruppe, hvor personalet skulle varetage træning,
omsorg, pleje og hjælp til almene gøremål; fx. spisetræning, sansetræning og fysisk træning
herunder massage, fysioterapi, gangtræning m.m. Daghjemsnormeringen var cirka
én medarbejder pr. 3 fuldtidsindskrevne brugere.
Dagcenternormeringen var for den brugergruppe, hvor personalet primært bistod borgeren
med støtte til socialt samvær samt at bevare og/ eller udvikle færdigheder. Normeringen
for en dagcenterbruger var en medarbejder pr. 6 fuldtidsindskrevne brugere.
Værkstedsnormeringen var for de borgere, som modtog et beskyttet beskæftigelsestilbud.
Her var normeringen én medarbejder pr. 10 fuldtidsindskrevne brugere.
Normeringerne fra Fyns Amt er stadig gældende for dagtilbuddene i Assens Kommune.
Samværs- og aktivitetstilbuddene på hhv. Asabo og Lindebjerg består i dag af en blanding
af daghjems- og dagcenterbrugere. Samtidig er de borgere, som modtager et beskyttet
beskæftigelsestilbud på Asabos Aktivitetscenter og Værkstedet Pilevej visiteret efter en
værkstedsnormering.
3.2.5. Ledsagerordning
Assens Kommune har politisk godkendt en kvalitetsstandard for en ledsagerordning. I
henhold til Lov om Social Service § 97 kan personer i alderen 18 til 67 år med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og som ikke kan færdes alene
uden for hjemmet blive visiteret til en ledsageordning. Formålet med ledsagerordningen er
at give personer i målgruppen mulighed for deltagelse i kulturelle og sociale aktiviteter
uafhængigt af hjælp fra familie eller pårørende. Ledsagerordningen er gældende uanset
boform.

Myndighedsafdelingen i Handicap kan maksimalt bevillige den enkelte borger 15 timers
ledsagelse pr. måned. Er den pågældende borger bosiddende i et botilbud, hvor der i forvejen
ydes individuel ledsagelse, fradrages disse timer de af Handicap bevilligede timer,
hvorved de resterende timer ydes fra Handicap.
Personer med ledsageordning kan efter aftale vælge at opspare timer over en 6 måneders
periode, så der i en enkelt måned kan være 90 timer til rådighed. Personer med ledsageordningen
betaler egne og ledsagernes udgifter til befordring og eventuelle aktiviteter,
eksempelvis entrebillet, mad ved restaurationsbesøg mv. Udgifter til ledsagers befordring
og andre udgifter til aktiviteter kan dækkes med et beløb på 712 kr. pr. år. (Gældende
for 2008)
Ansøgning om ledsagelse behandles i myndighedsafdelingen i Handicap, hvor der er mulighed
for to forskellige ordninger. Assens Kommune kan enten ansætte og aflønne en
ledsager eller vælge at yde et økonomisk tilskud, som udbetales til den person der er berettiget
til en ledsagerordning. Personer med ledsagerordning kan selv vælge ledsager.
3.2.6. Indberetninger og tilsyn
Myndighedsafdelingen i Handicap varetager udover visitation til bo- og beskæftigelsestilbud
samt bevilling af forskellige støtte- og tilskudsordninger også tilsynsforpligtigelser og
indberetninger herunder:
• Indberetninger til Socialportalen og den Koordinerede Venteliste
• Indberetninger til Rammeaftalen og den Kommunale Redegørelse
• Indberetning til det Regionale Udviklingsråd
• Registrering og behandling af magtindberetninger
• Tilsyn med bo- og beskæftigelsestilbud
• Tilsyn med kommunale tilbud herunder personlig hjælperordning
• Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere
Assens Kommune indgår årligt en Rammeaftale sammen med de øvrige kommuner i Region
Syddanmark omkring det sociale område og specialundervisningen. Handicap har fire
bo- og beskæftigelsestilbud, som er omfattet af Rammeaftalen. Alle tilbud under Rammeaftalen
er opført på en Tilbudsportal, hvor tilbuddet er beskrevet således, at visitatorene
i kommunerne kan visitere borgerne til tilbud, som de måske ikke umiddelbart har
kendskab til evt. også udenfor kommunen og regionen. Ligeledes skal ventelister til de
pågældende tilbud fra foråret 2008 fremgå af en koordineret venteliste. Tiltagene skal
hjælpe visitatorene i deres daglige arbejde og således er det essentielt at tilbuddene løbende
opdateres.
37

3.2.7. Magtindberetning
Assens Kommune har pligt til at indberette og registrere tilfælde af magtudøvelse i henhold
til Lov om Social service § 126 om fastholdelse, § 127 om tilbageholdelse i eget hjem
og § 128 om anvendelse af beskyttelsesmidler. Handicap i Assens Kommune har behandlet
og registreret 97 magtindberetninger i 2007.
3.2.8. Tilsyn med kommunale tilbud
I henhold til Lov om Retssikkerhed § 16 har kommunerne har pligt til at føre tilsyn med de
kommunale tilbud herunder bo- og beskæftigelsestilbud og personlig hjælperordning.
Formålet med tilsynet er at indhente oplysninger om en række områder for at tilse den løbende
drift af tilbuddet, samt det pædagogiske arbejde. Et væsentligt element i tilsynet er
herudover, at der fra tilbuddets side sker en beskrivelse af relevante udviklingsområder. I
Assens Kommune varetages opgaven af sundhedschefen, afdelingslederen og konsulenten
i Handicap, som yder 1 uanmeldt tilsyn samt 1-2 anmeldte tilsyn pr. år.
38
De overordnede principper i tilsynsfunktionen baseres på:
Udviklingsaspektet: der gennem dialog skal bidrage til løbende udvikling af tilbuddets
rammer og ydelser i takt med brugernes behov, herunder sikre metode-, personale- og
organisationsudvikling.
Kvalitetssikringsaspektet: der består i at sikre gode faglige standarder i tilbuddets ydelser
og opgaveløsning. Målet er at sikre, at der fastholdes en basiskvalitet.
Kontrolaspektet: der blandt andet består i at påse, at tilbuddene overholder gældende
lovgivning og at tilbuddet det enkelte sted er i overensstemmelse med det grundlag,
kommunalbestyrelsen har vedtaget med hensyn til målgruppe, indsats, ledelse og økonomi.
Tilsynet gennemføres for samtlige tilbud efter en fast procedure for at sikre, at alle tilbud
efterses efter samme metode og på samme områder. Der afsættes én dag til det årlige
anmeldte tilsyn og det uanmeldte tilsynsbesøg skal være mindst en gang årligt.
Forløb af det anmeldte tilsynsbesøg: Lederen af det pågældende tilbud skal inden det
anmeldte tilsynsbesøg indsende oplysninger til de tilsynsførende vedrørende tilbuddets
økonomiske, administrative og faglige opgaveløsning. Oplysningerne vedrører:
• Personalepolitiske retningslinjer
• Plan for kompetenceudvikling
• Koncept for MUS-samtaler
• Servicedeklaration
• Interne medicininstruktioner
• Alkoholpolitik
• Kostpolitik
• Referater fra MED-udvalgsmøder
• Anmeldte arbejdsskader
• Eksempler på handleplaner efter SEL § 141

Tilsynsbesøget er opdelt i to dele, hvor den første del består af en rundvisning på tilbuddets
fysiske rammer og udendørsarealer. På anden del af tilsynsbesøget interviewes ledergruppen,
pårørende, medarbejderne og beboerne/brugerne. Alle interviews laves ud
fra en interviewguide.
Efter tilsynet udarbejdes en skriftlig rapport, hvoraf det fremgår hvilke indtryk og observationer
de tilsynsførende har fra tilbuddet. Rapporten udarbejdes på baggrund af det tilsendte
materiale, rundvisningen samt interviewrunden.
Forløb af uanmeldt tilsynsbesøg: De tilsynsførende aflægger besøg på tilbuddet i dag-,
aften- og weekendtimerne. Besøget vil vare ca. to timer og det primære formål er at få
indtryk af stedets atmosfære, stemning og omgangstone. Det uanmeldte tilsyn omfatter
også interviews af beboerne/brugerne og personale, hvor formålet er at få få indblik i stedets
daglige vaner og aktiviteter samt eventuelt planlagte ferier, udflugter og traditioner.
Alle interviews laves ud fra en udarbejdet interviewguide.
Efter tilsynet udarbejdes en skriftlig rapport, hvoraf det fremgår hvilke indtryk og observationer
de tilsynsførende har fra tilbuddet. Rapporten udarbejdes på baggrund af besøget
samt interviewrunden. Af rapporten skal det fremgå hvilke beboere/brugere samt personaler
der har deltaget i interviewene.
Handicap fører tilsyn med Assens Kommunes bo- og beskæftigelsestilbud og omfatter; 4
bosteder uden døgndækning, 2 længerevarende botilbud, et senhjerneskadecenter og et
beskæftigelsestilbud. Endvidere skal kommunerne fører tilsyn med udviklingshæmmede
lovovertrædere.
3.2.9. Tilsyn med borgere i andre kommuners tilbud
Assens Kommune har ikke tilsynspligt i forhold til borgere fra Assens Kommune som modtager
et tilbud i andet regi i hhv. andre kommunernes tilbud, regionale tilbud samt tilbud
som drives af private udbydere.
Tilsyn med borgere i andre kommuners tilbud: udføres af den pågældende kommunes
myndighedsafdeling.
Tilsyn med borgere i tilbud, hvor regionerne er driftsherre: udføres af den pågældende
regions myndighedsafdeling.
Tilsyn med borgere i private tilbud: udføres af Center for opholdssteder, botilbud og
plejefamilier, som drives som en tværkommunal entreprenøraftale for kommunerne på
Fyn.
39

40
Handicap i Assens Kommune følger op på tilsynet gennem tilsynsrapporter og den enkelte
borgers handleplan.
3.2.10. Tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere
Personer, der bliver erklæret for uegnet til almindelig fængselsstraf, er omfattet af straffelovens
§ 16 og kan undtages for straf og i stedet idømmes foranstaltninger i socialt regi.
Assens Kommune er forpligtet af Retssikkerhedsloven til at yde tilsyn med udviklingshæmmede
kriminelle jf. bekendtgørelse nr. 56 af 18. januar 2007 om retssikkerhed og
administration på det sociale område § 16a: ”Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med personer
med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller
kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de
sociale myndigheder. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i boform efter
§ 108 i Lov om social service. Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om de sociale
myndigheders tilsyn.”
Der er indgået aftale mellem kommunerne i Syddanmark og Region Syddanmark, hvor
Region Syddanmark på entreprenørbasis har ansvaret for drift af et fælles Samråd og tilsynet
med kriminelle udviklingshæmmede. I 2007 var finansieringen på 1,96 kr. pr. indbygger.
For 2008 beregnes der en objektiv finansiering for samrådsarbejdet på 0,57 kr. pr.
indbygger og en takst for de konkrete ydelser vedrørende den enkelte borger. Tilsynet er
fordelt på:
• Tilsynsmyndighed: Handlekommunen
• Det udøvende tilsyn: Lederen og den tilsynsførende på det enkelte bosted for målgruppen
(Østruplund i Otterup, Grønnebæk i Rødding, Bøgealle 16 i Ribe og Fuglekær Udviklingscenter
i Brejning)
• Den tilsynsførende: Tilsynskonsulenten
I Region Syddanmark er der etableret et samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere
mellem kommunerne og Regionen. Deres opgave er at afgive vejledende udtalelser til anklagemyndighederne
og domstole om hvilke følger, der skal være overfor udviklingshæmmede
lovovertrædere. Målet er, at den sigtede skal idømmes den mest hensigtsmæssige
foranstaltning, og at statsadvokaten under sin årlige kontrol får et dækkende
grundlag for at vurdere behovet for at lempe, opretholde eller forlænge dommen ud fra de
muligheder, som straffeloven giver. Samrådet skal desuden sikre, at den pågældende
person tilhører målgruppen. Samrådet tager stilling til ca. 70-85 nye sager på årsplan.
Tilsynet skal overordnet sikre, at den domfældte udviklingshæmmede overholder dommens
vilkår og ikke begår ny kriminalitet. Den tilsynsførende skal sikre en tæt kontakt til
handlekommunen, således at kommunen har mulighed for at løfte sin myndighedsopgave
vedrørende tilsyn. Den tilsynsførende skal en gang om året udarbejde et notat til Samrådet
med henblik på en vejledende udtalelse fra Samrådet til anklagermyndighed om forløbet
for den pågældende borger. Kopi af Samrådets udtalelse samt tilsynsførendes udtalelse
sendes til handlekommunen til orientering.

Handicap har en aftale med de tilsynsførende om, at der min. 2 gange om året afholdes
møde, hvor de tilsynsførende orienterer om de borgere i Assens kommune som pt. har en
foranstaltningsdom.
Den domsfældte udviklingshæmmede kan idømmes forskellige typer af domme som fx:
• Tilsyn
• Tilsyn med mulighed for administativ anbringelse
• Anbringelse i et åbent botilbud (Østruplund)
• Anbringelse i et åbent tilbud med mulighed for overførsel til en sikret afdeling
• Anbringelse på en sikret afdeling (Kofoedsminde)
Antallet af domfældte udviklingshæmmede i Danmark er steget markant siden 2001. Antallet
af domfældte udviklingshæmmede er vokset fra 221 i 2001 til over 330 i 2005, svarende
til en stigning på 50 %. Sædelighedsforbrydelser, vold og brandstiftelse er de hyppigste
lovovertrædelser og samtidig er antallet af domfældte med anden etnisk baggrund
end dansk er firedoblet fra 2001 til 2005. Flere af de domsfældte befinder sig i sinkeområdet
og har ofte en meget problematisk adfærd. Der er primo 2008 ca. 330 igangværende
sager på landsplan – heraf er ca. 135 fra Region Syddanmark og på Fyn er der 33 personer,
som har en foranstaltningsdom. Assens Kommune havde primo 2007 12 dømte udviklingshæmmede
borgere og pr. februar 2008 er antallet faldet til 4 dømte udviklingshæmmede
borgere.
De dømte udviklingshæmmede befinder sig i en såkaldt juridisk grå-zone, idet de dømmes
efter straffeloven, men anbringes i domsperioden i et botilbud, der er reguleret efter
Lov om Social Service. De to lovsæt er i flere henseender i modstrid med hinanden og
skaber uklarhed i arbejdet med domfældte udviklingshæmmede. Assens Kommunes handicapkonsulent
er med i et Netværk om Udviklingshæmmede lovovertrædere som arbejder
med vidensdeling og metodeudvikling for arbejdet med dømte udviklingshæmmede.
Endvidere identificerer netværket udviklingstendenser indenfor målgruppen og udvikler
koncepter for det kommunale tilsyn og den kriminalpræventive indsats.
3.2.11. Tilsyn med private opholdssteder, botilbud og plejefamilier
Assens Kommune har sammen med de øvrige fynske kommuner indgået en Entreprenøraftale
med Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier, som er administreret af
Faaborg-Midtfyns Kommune. Centret har dels en tilsynsfunktion med de private udbydere
og plejefamilier samt en vejledningsfunktion, hvor der ydes sparring og supervision. Formålet
med tilsynet og vejledningen er dels at få en løbende indsigt i de private udbyderes
driftsforhold og dels at medvirke til en øget kvalitetssikring af området.
Centret udfører mellem 2 og 4 generelle tilsynsbesøg årligt. Disse tilsyn gennemføres efter
en forud tilrettelagt dagsorden med generelle temaer, som følger en årsplan/mål. End-
41

42
videre har centret en hyppig kontakt til de private udbydere omkring den årlige budgetgodkendelse
og gennemgang af regnskaber.
De genrelle tilsyn skal sikre, at der er et udbredt kendskab til reglerne for magtanvendelse
og indberetninger af magtanvendelser. Ligeledes sikres, at øvrige forhold som er påbudt
ved lov fx APV, bygningsforhold m.v. er fulgt. Såfremt at der er behov for et nærmere tilsyn
med de private udbydere og plejefamilier, som følge af enten et større vejledningsbehov
eller som følge af et behov for afdækning af opståede problemstillinger kan der
iværksættes flere tilsyn og/eller at tilsynet skal udføres at flere tilsynsførende. Der kan i
særlige tilfælde besluttes at føre et skærpet tilsyn. Træffes beslutning herom vil der kunne
iværksættes uanmeldte tilsynsbesøg.
3.2.12. Entreprenøraftaler
Assens Kommune har indgået 10 Entreprenøraftaler under Rammeaftaleområdet. En entreprenøraftale
er en fælles kommunal samarbejdsaftale med en udbyder omkring et specialiseret
tilbud. Entreprenøraftalerne er en fælles kommunal model, der som udgangspunkt
omfatter alle kommunerne på Fyn, der er dog flere kommuner, der har planer om at
trække sig helt eller delvist ud af enkelte aftaler. Assens Kommune har tilsluttes sig nedenstående
10 Entreprenøraftaler:
• Specialtandplejen
• Stofmisbrug
• Alkoholmisbrug
• Specialundervisning for voksne
• Specialrådgivning for småbørn
• Hjerneskaderådgivningen
• Godkendelse af private opholdssteder
• Sygehusundervisning for indlagte børn på OUH
• Udredning og specialundervisning af børn med erhvervet hjerneskade
• Fysio- og ergoterapi til børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (Fynsordningen)
Entreprenøraftalerne er enten finansieret gennem abonnementsordning eller gennem
driftsforbrug. Da flere af Entreprenøraftalerne er så højtspecialiserede er der behov for en
abonnementsfinansiering således, at det er muligt at fastholde et højt fagligt niveau på
centrene på trods af udsvingninger i behovene. De Entreprenøraftaler, der er abonnementsfinansiereret,
er fx Hjerneskaderådgivningen. En abonnementsordning er objektivt
finansieret på baggrund af en procentfordeling af befolkningsgrundlaget i den enkelte
kommune. For Assens Kommunes vedkommende betyder det en finansiering på 9 % af
det samlede abonnement.
Da flere af kommunerne i 2008 varsler planer om helt eller delvis at trække sig ud af enkelte
af aftalerne er der aftalt tværkommunale møder i 2008, hvor Entreprenøraftalerne
som model skal debatteres. Der er behov for en politisk beslutning om, hvorvidt Entreprenøraftalerne
forsat skal indgå som et solidarisk tværkommunalt samarbejde eller om
kommunerne ønsker andre muligheder for eventuelt selv at løfte opgaverne.

3.2.13. Udviklingsområder i myndighedhedsafdelingen
En samlet gennemgang af Myndighed afdækker følgende udviklingsområder:
• Udvikling af servicedeklarationer/kvalitetsstandarder på tilbud og støtteordninger
• Udarbejdelse af normering til tilbud efter hhv. SEL § 104 og § 103
• Opbygning af ny takststruktur for bo- og beskæftigelsestilbud
• Revisitation af borgere til tilbud
• Søgning/Etablering af egnede aflastningsfamilier/-institutioner og -pladser
• Etablering af et tværfagligt visitationsteam på senhjerneskadeområdet
• Etablering af samarbejde og visitationsprocedure omkring Ungdomsuddannelsen
• Etablering af tværfaglige samarbejdsrelationer
• Evaluering af Entreprenøraftalen med HSR under Rammeaftaleområdet
3.3. Oversigt over bo- og beskæftigelsestilbud
I Assens Kommune er der 8 bo- og beskæftigelsestilbud til personer med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer samt et botilbud til borgere
med erhvervet senhjerneskade. Tilbuddene på hhv. Lindebjerg, Asabo og Duedalen
samt beskæftigelsestilbuddet Værkstedet Pilevej er omfattet af Rammeaftaleområdet i
Region Syddanmark, da de er tidligere Fyns Amts tilbud. De fire mindre bosteder er oprettet
af de tidligere kommuner inden sammenlægningen i den nye Assens Kommune og er
således ikke omfattet af Rammeaftalens bestemmelser.
Nedenstående beskrivelse af tilbud herunder opgørelse over antal personaler samt personalets
kompetenceudvikling er opgjort pr. januar 2008.
3.3.1. Duedalen
Duedalen er et botilbud for personer, der i voksenalderen har pådraget sig en hjerneskade
og som har svære kognitive vanskeligheder og deraffølgende har behov for kompenserende
vedligeholdelsestræning og genoptræning. Duedalen hører under Handicap i Assens
Kommune og er etableret efter Lov om Social Service § 71-73a og 74, 75, 78
og 79 samt 86. Boligerne er opført efter almenboliglovens bestemmelser om ældre- og
handicapboliger og ejes af et boligselskab. Duedalen er normeret til 8 voksne beboere.
Fysiske rammer
Duedalen er beliggende i naturskønne omgivelser, tæt på indkøbs-faciliteter, bibliotek og
med gangdistance til offentlige transportmidler. Duedalen består af otte 2-værelses lejligheder
med tilhørende fællesfaciliteter. Lejlighederne er på 60 m², og udover selve lejlighederne
er der ca. 144 m² tilhørende fællesarealer, hvilket giver et bruttoareal pr. lejlighed
på 78 m². Der er tale om selvstændige lejligheder. Boligerne er højteknologisk og handicapvenlig
indrettet. Servicearealerne består bl.a. af et stort køkken/alrum, gæsteværelser
43

44
samt administrative rum. Desuden er der træningslokaler samt specielt indrettet baderum
med kar til blødgøring af muskler og afhjælpning af spasmer.
Personale
Duedalen har 40 ansatte, hvoraf der er 2 fuldtidsledere, 11 pædagoger, 9 SOSU’er, 2 ergoterapeuter,
1 fysioterapeut og en kontorstilling. Endvidere er der ansat to personer i
fuldtidsfleksjob samt 12 faste vikarer. De fleste ansatte er ansat på nedsat tid og kun 4
ansatte er på fuldtid udover de to ledere. Opgørelsen af antal borgere samt kompetenceudvikling
er opgjort pr. januar 2008.
Duedalen er et højt specialiseret tilbud, som stiller store krav til de ansattes kompetenceudvikling.
Samtlige medarbejdere i Duedalen har grundkursus fra Hjerneskade Rådgivningen
(HSR), som er et forløb over 4 dage omhandlende hjernens funktioner, træningsmuligheder
og neuropædagogik. Derudover har én personale diplomuddannelse i Rehabilitering
og 2 personaler har deltaget på et neuropædagogisk årskursus. Samtlige personaler
modtager ekstern supervision samt faglig og personlig udviklingssamtaler 4 timer hver
anden måned. Endvidere deltager personalet på kurser og temadage indenfor følgende
områder:
• Kognitiv træning af senhjerneskadede.
• Fysisk træning af senhjerneskadede.
• Temadage på Vejle Fjord vedr. rehabilitering og netværk
• Temadage ved VISO
Duedalen samarbejder med myndighedsafdelingen i Handicap om udvikling af en visitationspraksis,
således at Duedalen kan bruges som konsulenter ved visitation og arbejdsprøvning.
3.3.2. Asabo
Asabo er et bo- og aktivitetstilbud i Assens for personer med betydelig og varig nedsat fysisk
og/eller psykisk funktionsevne. Asabo blev oprettet i 2002 ved en sammenlægning
mellem det tidligere botilbud ”Pilebakken” i Assens og det beskyttede værksted ”Assensværkstederne”.
Botilbuddet er normeret til 37 døgnpladser efter Lov om Social Service
§ 108. Aktivitetscentret er normeret til 10 udeholdspladser, 39 værkstedspladser, 19
dagcenterpladser og 17 daghjemspladser og bliver primært brugt af beboere fra Asabos
døgntilbud og bostederne. Aktivitetscentret er omfattet af Lov om Social Service § 103 om
Beskyttet beskæftigelse og § 104 om Aktivitets- og Samværstilbud.

Asabos botilbud
Asabo er et ca. 40 år gammelt et-plansbyggeri beliggende i et boligomåde i udkanten af
Assens by. Der er 37 boliger på Asabo oprettet efter SEL § 108. Heraf er der 14 boliger
på hver 15 m2 fordelt på to afdelinger, som er indrettet specielt til immobile borgere med
omfattende plejebehov. Boligerne har fået etableret loftslifte og store hygiejnerum. Beboerne
bor på værelser fordelt på lange gange og er to personer om at dele et fælles toilet/baderum.
Endvidere er der 14 boliger ligeledes på 15 m2 fordelt på to afdelinger, som er indrettet,
således at de kan bebos af lettere immobile beboere. Beboerne er to om at dele et toilet/baderum.
Asabo råder endvidere over 9 boliger på mellem 8-12 m2, som ikke egner
sig til plejekrævende og immobile borgere, da 4- 5 personer må deles om fælles badeværelse.
3.3.3. Asabos Aktivitetscenter
Asabo har et aktivitetscenter, som både indeholder samværs- og aktivitetstilbud efter SEL
§ 104 og beskæftigelsestilbud efter SEL § 103. Asabo’s aktivitetscenter er om- og tilbygget
i 2002 og har gode faciliteter til immobile borgere. Borgerne er visiteret til Aktivitetscenteret
i forhold til deres støttebehov og der findes således en blandet brugersammensætning
på produktionsværkstedet, som er visiteret til tilbud efter hhv. SEL § 103 og SEL
§ 104. Bygningen er i et-plan med store lyse rum og brede gangarealer, hvilket er ideelt til
personer i kørestol, med rollator mv. Der findes endvidere gode bade- og toiletforhold m/
loftlift. Huset ligger i tilknytning til Asabos botilbud og med bostedet Stærevænget i umiddelbar
nærhed.
En del af Asabos beskæftigelsestilbud er placeret som en satellit på Krabbeløkkevej i Assens.
Tilbuddet indeholder fortrinsvis produktionsvirksomhed med materialer af træ og er
centralt beliggende i en ældre industribygning uden handicapvenlige faciliteter. Bygningen
er beliggende på en attraktiv og central grund og den indgår muligvis i andre planer for
Assens Kommune. Det er derfor usikkert om der forsat vil være beskæftigelse på Krabbeløkkevej
fremadrettet.
Personale på Asabo’s to tilbud
Asabo har 76,6 fuldtidsstillinger fordelt på socialpædagoger, SOSU’er, omsorgshjælpere,
værkstedsassistenter, servicepersonale og fleksjobbere. Hovedparten af personalet er
pædagoguddannet og således udgør de 48,9 fuldtidsstillinger. Derudover har Asabo 4
fuldtidsledere og 1,5 fuldtidsstilling på kontoret.
Liste over gennemførte kompetenceudviklingsprojekter i perioden 2005-2008
45

46
• 57 medarbejdere har gennemført 10 måneders brush-up af den socialpædagogiske uddannelse
• 53 medarbejdere har gennemført kurser var af ti ugers varighed med særlig vægt på at give
kompetencer i forhold til Servicelovens princip om individualitet
• 2 medarbejdere har gennemført diplomuddannelse på det pædagogiske område
• 1 medarbejder er i gang med diplomuddannelse om ledelse
• 6 medarbejdere har gennemført kurser om neuropædagogik
• 5 medarbejdere har gennemført uddannelse i gentle teaching
• 1 medarbejder har uddannet sig til jobcoach
• 3 medarbejdere er i gang med marte meo uddannelse
• 5 medarbejdere er i gang med uddannelse inden for demensområdet
Generelt har Asabo ikke svært ved at fastholde medarbejderne og for en stor dels vedkommende
er personalet bosiddende i Assens by eller omegn. Grundet den relativt lave
udskiftning af personalet på Asabo er der løbende behov for efteruddannelse og kompetenceudvikling
således, at personalet bevarer et højt fagligt niveau.
3.3.4. Lindebjerg
Lindebjerg er et bo- og aktivitetstilbud for voksne udviklingshæmmede. Lindebjerg er beliggende
i stationsbyen Aarup på Vestfyn og er normeret til 69 beboere fordelt på syv forskellige
bosteder efter § 108 i Lov om Social Service samt et botilbud oprettet efter Lov
om Almene Boliger.
Endvidere har Lindebjerg et internt samværs- og aktivitetstilbud efter SEL § 104 samt et
beskæftigelsetilbud efter SEL § 103. Der er tilknyttet 38 brugere på det interne samværs-
og aktivitetstilbud.
Lindebjerg er et bygningskompleks fra 1930’erne placeret lige i udkanten af Aarup by tæt
på både bus- og togstation. Bygningerne er beliggende på en 7 tdr. land stor skrånende
grund. Bygningsmassen er samlet på 4.000 kvadratmeter fordelt på 8 boenheder i hhv.
hovedbygningen og i nogle mindre tilbygninger. Lindebjerg nr. 6, nr. 8 og nr. 10 er placeret
i hovedbygningen, med brede gange og værelser mod syd. Der er kun en elevator i
hovedbygningen. Hovedbygningen rummer udover nævnte boliger, administration, fælles
køkken mv. samt det fælles Aktivitetshus. Aktivitetshuset på Lindebjerg blev totalrenoveret
i 2001.
Lindebjerg nr. 12 og nr. 12A er placeret bagerst på matriklen op mod et lille stykke fredskov.
Her er mindre gangplads end i hovedbygningen. Lindebjerg nr. 2AB og nr. 2CD er
indrettet i de tidligere funktionærboliger nederst på matriklen og har parcelhuslignede karakter.
Beboerværelserne på Lindebjerg er i gennemsnit 12 m2 og der er mellem tre og
seks personer om et badeværelse/toilet. Alle boafsnit er renoveret inden for de sidste ti år.

I 1999 blev der opført 11 sammenhængende boliger på grunden på Lindebjerg. Boligerne
er opført efter Lov om Almene Boliger § 105 og administreres af et boligselskab. Boligerne
er 2-værelses lejligheder på hver 63 m2 til 10 beboere og en lejlighed som p.t. er et fællesshus
med personalefaciliteter.
Personale
Lindebjerg har en personalenormering på 119 fuldtidsstillinger fordelt på ca. 145 ansatte.
Halvdelen af de ansatte har en pædagogisk uddannelse. Det teknisk administrative personale
består af seks i storkøkkenet, to kontorassistenter og to håndværkere, der også
har ansvaret for udeholdet. Derudover er Lindebjerg praktiksted for pædagogstuderende,
social- og sundhedsassistentelever og for personer i arbejdsprøvning. Lindebjerg ledes af
en forstander, en souschef, fem afdelingsledere, en aktivitetshusleder og en leder af køkkenet.
Liste over gennemførte kompetenceudviklingsprojekter i perioden 2005-2008
• 110 medarbejdere på 10 ugers efteruddannelse i Kommunikation, Organisation og Ledelse
• 70 medarbejdere på kursus i Intern Opkvalificering Handleplan
• 4 medarbejdere har gennemført den pædagogiske merituddannelse
• 2 medarbejdere har gennemført en pædagogisk Diplomuddannelse
• 1 medarbejdere er tilknyttet en pædagogisk Masteruddannelse
Derudover har Lindebjerg holdt interne kurser i IT- opkvalificering og konflikthåndtering.
Generelt har Lindebjerg ikke problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft pga. den
centrale beliggenhed og det specialiserede tilbud. På Lindebjerg er der stort fokus på
kompetenceudvikling af personalet og jobrotation således, at det høje faglige niveau bevares.
3.3.5. Værkstedet Pilevej
Værkstedet Pilevej er et dagbeskæftigelsestilbud centralt beliggende i Aarup med kort afstand
til offentlige transportmidler samt botilbuddene Lindebjerg og Østerbo. Centret har
fem afdelinger med en produktionsvirksomhed oprettet efter Lov om Socialservice § 103
og fire samværs- og aktivitetstilbud oprettet efter Lov om Socialservice § 104.
Værkstedet Pilevej er en etplans industribygning med gode faciliteter til forskellige målgrupper,
dog er der smalle gangarealer samt bade- og toiletfaciliteter, som ikke er egnet til
personer i kørestol.
47

48
Personale
På værkstedet Pilevej er der ansat 10 personer, herunder to ledere og en kontorassistent.
Derudover er der 4 pædagoger, en praktikant, to værkstedsassistenter samt en person i
fleksjob.
Liste over gennemførte kompetenceudviklingsprojekter i perioden 2005-2008
• 1 personale har gennemført pædagogisk diplomuddannelse
• 1 personale har gennemført PAS- uddannelsen
• 2 personaler har gennemført Neuropædagogisk kursus
• 1 personale har Marte Meo-uddannelsen
• 2 personaler har gennemført 10-ugers kursus i Kommunikation, Organisation og Ledelse
• Hele personalet har gennemført kursus i Bo-stedsystem
Den faglige udvikling af personalet på værkstedet Pilevej foregår primært gennem interne
kurser i form af temadage med bl.a. ekstern psykolog. Desuden tilbydes eksterne faglige
og kreative kurser, samt diverse eksterne temadage og inspirationsmesser. Værkstedet
Pilevej er en lille personaleenhed, som kan være sårbar ved fx videreuddannelse, kurser,
sygdom, ferie og barsel.
3.3.6. Bosteder uden døgndækning
Handicap omfatter fire tidligere kommunale bosteder uden døgndækning. Bostederne er
samlet normeret til 49 voksne personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
og særlige sociale problemer. Endvidere ydes der socialpædagogisk støtte efter
SEL § 85 til 26 borgere i eget hjem udenfor bostederne.
Bostederne er omfattet af Lov om Social Service § 85, hvor personalet yder socialpædagogisk
støtte til de 49 beboere. Støtten er tildelt efter en ramme, hvor hver borger modtager
mellem 14 og 18 timers støtte pr. uge ekslusiv individuelle tillægsbevillinger. Derudover
ydes der socialpædagogisk støtte efter SEL § 85 til 26 borgere i eget hjem udenfor
botilbud. Den socialpædagogiske støtte ydes efter den enkelte borgers ønsker og behov
for praktisk hjælp og vejledning.
Bostederne har samlet 25 personaler, som primært er pædagogisk uddannet. Endvidere
er der fast tilknyttet to praktikstillinger fra Odense Socialpædagogiske Seminarium. Personalegrupperne
på de fire bosteder er selvstændige enheder med begrænsede kursusbudgetter,
som primært bruges på fælles kompetenceudvikling og interne kurser. De små
personalegrupper kan være sårbare ved personalefravær som følge af efteruddannelse,
sygdom, ferie og barsel. De fire bosteder er gået sammen i et samarbejde omkring kompetenceudvikling
med fælles temadage og interne kurser. Den fælles konstellation bety-

der, at personalet kan drage nytte af hinandens kompetencer og ressourcer bostederne
imellem. Ligeledes støtter de hinanden ved personalefravær ved højtider og ferier.
Liste over gennemførte kompetenceudvikling for personalet på bostederne i perioden
2005-2008
• 6 medarbejder har uddannelse som Sikkerhedsrepræsentanter
• 1 medarbejder har uddannelse som Tillidsrepræsentant
• 3 medarbejdere har gennemført kursus i Demenspædagogik
• 2 medarbejdere har gennemført kursus i Seksualvejledning
• 1 medarbejder har gennemført kursus i Girafsprog
• 4 medarbejdere har gennemført kursus i Fremtidens socialpædagogik for voksne
• 28 medarbejdere har gennemført kursus i Bostedssystemet
• 8 medarbejdere har modtaget kursus i førstehjælp
• 3 medarbejdere har gennemført kursus i Forældresamarbejde
Personalegrupperne modtager løbende supervision samt deltager på IT-kurser og på Novemberkonferencen
på Odense Socialpædagogiske Seminarium
3.3.6.1. Bostedet Møller Eriksensvej
Bostedet Møller Eriksensvej er et botilbud i Tommerup uden døgndækning for 11 personer
med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i alderen 22-59 år. Af de 11 borgere
kommer de 5 borgere fra andre kommuner. Bostedet er opført efter Bistandslovens § 68
om kommunale bofællesskaber til udviklingshæmmede borgere.
Bostedet Møller Eriksensvej er oprettet og ejet af en privat udlejer, hvormed den enkelte
borger har indgået selvstændig lejekontrakt. Assens Kommune råder over et mindre kontor
til personalet, men derudover råder beboerne gennem deres lejekontrakt over fællesfaciliteterne.
Bostedet Møller Eriksensvej er oprettet i to etaper i hhv. 1989 samt i 1996 og
er således indrettet i to selvstændige huse.
Bostedet i huset på Møller Eriksensvej nr. 1 blev opført i august 1989 og består af 4 etværelseslejligheder.
Lejlighederne indeholder tekøkken og separat bad. Alle lejlighederne
støder op til et fællesrum, hvor der forefindes køkken/alrum, kontor, vaskerum og personaletoiletter.
Bostedet er indrettet handicapvenlige til fx kørestolsbrugere.
Møller Eriksensvej nr. 3 blev oprettet i 1996 og består af 7 lejligheder på 54 m2 og et fælleshus
på 97 m2. Lejlighederne er toværelseslejligheder og bebos primært af udviklingshæmmede,
der har modtaget støtte i længere tid.
49

50
Assens Kommune har indgået en samarbejdsaftale med den private udlejer vedrørende
de 4 etværelseslejligheder på Møller Eriksensvej 1. Samarbejdsaftalen omfatter en anvisningsret
for Assens Kommune, men indeholder også en huslejeforpligtigelse. Assens
Kommune er forpligtet til at dække huslejetab samt dække varmeudgifter i tilfælde af
manglende udlejning. Aftalen blev indgået ved etablering af bostedet i 1989 og er gældende
for en 20 års periode og skal således genforhandles i 2009.
Assens Kommune har ligeledes indgået en samarbejdsaftale omkring visitationsret og
huslejedækning med den private udlejer vedrørende de 7 boliger på Møller Eriksens vej 3.
Samarbejdsaftalen er gældende for en 15 års periode og skal således genforhandles i
2011.
Bostedet har en samlet personalenormering på 250 timer ugentlig fordelt på 202.5 timer til
7 hjemmevejledere og en lønnet praktikstilling på 30 timer. Endvidere deler Bostedet en
lederstilling med Bostedet Poul Mose Parken (18,5 timer). Personalet yder støtte efter Lov
om Social Service § 85 til de 11 beboere samt til fire borgere i eget hjem. Personalet på
bostedet yder støtte fra kl. 8.00 – 22.00 på hverdage og i weekenderne fra kl. 13.00.
3.3.6.2. Bostedet Poul Mose Parken
Bostedet Poul Mose Parken er et botilbud i Glamsbjerg uden døgndækning for 11 personer
med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i alderen 20-58 år. Af de 11 borgere
kommer de tre fra andre kommuner. Endvidere er 2 borgere bosat i egen bolig og er tilknyttet
bostedet via socialpædagogisk støtte efter SEL § 85. Bostedet er ejet og administreret
af et alment boligselskab.
Bostedet Poul Mose Parken er oprettet og ejet af en almen boligorganisation og udlejet til
tidligere Glamsbjerg Kommune nu Assens Kommune. Assens Kommune har indgået en
samarbejdsaftale med det almene boligselskab vedrørende en anvisningsret samt en huslejeforpligtigelse,
hvor Assens Kommune forpligter sig til at dække eventuelle tab som følge
af svigtende lejeindtægt. Samarbejdsaftalen kan bringes til ophør såfremt Assens
Kommune ønsker at overtage bostedet. Derudover kan aftalen opsiges med 6 måneders
varsel til udgangen af et kalenderår. Bostedet Poul Mose Parken er oprettet i to etaper i
hhv. 1997 samt i 2005.
Poul Mose Parken nr. 22-32 består af 6 selvstænige lejligheder på 45 m2 med et fællesareal
på 65 m2. Huset er ejet af et privat boligselskab. Bostedet blev oprettet den 15. januar
1997 efter Lov om Almene Boliger og ejes af et alment boligselskab. Alle lejligheder
er toværelseslejligheder med indgang til et fællesareal, hvor der er adgang til køkken, vaskerum
og gæsteværelse. Fællesrummet er omfattet af beboernes lejekontrakt og hver
beboer betaler således 1/6 del af lejen via deres husleje. Bostedet er primært til yngre udviklingshæmmede,
der kommer direkte fra familien/plejefamilien eller Bramstrupskolen.

Poul Mose Parken nr. 43 består at 5 lejligheder, hvoraf de fire lejligheder er toværelseslejligheder
på 57 m2 og én lejlighed er en etværelseslejlighed på 35 m2. Bostedet blev oprettet
i august 2005 efter ABL § 105 og § 115 og ejes af et alment boligselskab. Assens
Kommune råder over et fællesrum som en del af de kommunale servicearealer hvorfra,
der ydes støtte efter SEL § 85 til beboerne samt til de to borgere i eget hjem udenfor botilbud.
Fællesrummet består af et fælles opholdsrum, som benyttes til spiserum/køkken
samt kontor. Bostedet er primært til udviklingshæmmede, der har modtaget støtte i længere
tid.
Bostedet har en samlet personalenormering på 233,5 timer ugentlig fordelt på 185 timer til
5 hjemmevejledere og en lønnet praktikstilling på 30 timer. Endvidere deler Bostedet en
lederstilling med Bostedet Møller Eriksensvej (18,5 timer). Personalet yder støtte efter Lov
om Social Service § 85 til de 11 beboere i hverdagene mellem kl. 8 og kl. 22, dog undtaget
mandag og lørdag, hvor støtten gives fra kl. 14-21.
3.3.6.3. Bostedet Østerbo
Bostedet Østerbo er et botilbud i Aarup uden døgndækning for 8 personer med fysisk eller
psykisk nedsat funktionsevne i alderen 28-74 år. Bostedet er omfattet af Lov om Almene
Boliger § 105 og Lov om Socialservice § 85. Endvidere er 8 borgere bosat i egen bolig i
Aarup by og er tilknyttet bostedet via socialpædagogisk støtte efter SEL § 85. De 8 udeboende
borgere er indskrevet på bostederne og kan således deltage i fælles arrangementer
og ferierejser med de øvrige beboere. Af de 16 beboere er de 8 fra andre kommuner.
Bostedet Østerbo er oprettet i år 2000 efter Lov om Almene Boliger og administreres af et
alment boligselskab, hvormed den enkelte borger har indgået selvstændig lejekontrakt.
Bostedet består af 8 lejligheder samt et fælleshus. Fælleshuset består af køkkenalrum,
toilet samt kontor og er omfattet af beboernes lejekontrakt, hvor hver beboer betaler 1/8
del af lejen via deres husleje.
Bostedet har en samlet personalenormering på 166 timer ugentlig fordelt på 5 hjemmevejledere.
Der er pt. en vacant lederstilling, som deles mellem bostederne Østerbo og Stærevænget
og som afventer besættelse pga. de forestående omstruktureringer. Afdelingslederen
i Handicap forestår personaleledelsen og samtidig er der udpeget en koordinator,
der tager sig af de administrative opgaver. Personalet yder støtte efter Lov om Social Service
§ 85 til de 8 beboere samt til 8 borgere bosiddende udenfor botilbud i eget hjem. Personalet
er tilknyttet bostedet i hverdagen fra kl. 8.30 - 22 og i weekenderne fra kl. 12 - 21.
For at kunne være tilknyttet Østerbo, skal borgeren være mobil og være i stand til eksempelvis
selv at stå op om morgenen. Personalet har stor erfaring med at yde støtte og vejlede
unge udviklingshæmmede borgere.
51

3.3.6.4. Bostedet Stærevænget
Bostedet Stærevænget er et botilbud i Assens uden døgndækning for 16 personer med
fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne i alderen 30-77 år. Af de 16 borgere kommer de
4 fra andre kommuner. Endvidere er 13 borgere bosat i egen bolig og er tilknyttet bostedet
via socialpædagogisk støtte efter SEL § 85. Bostedet er omfattet af Lov om Almene Boliger
§ 105 og Lov om Socialservice § 85 og administreres af et alment boligselskab.
52
Bostedet Stærevænget er oprettet i 2001 af en almen boligorganisation og udlejet til Assens
Kommune. Assens Kommune har indgået en samarbejdsaftale med det almene boligselskab
vedrørende en anvisningsret samt en huslejeforpligtigelse, hvor Assens Kommune
forpligter sig til at dække eventuelle tab som følge af svigtende lejeindtægt. Samarbejdsaftalen
er uopsigelig fra begge parters side i en 30 års periode gældende fra 2001.
Herefter kan aftalen opsiges med 6 måneders skriftlig varsel til fraflytning den 1. i en måned.
Beboerne på bostedet kan opsige deres lejemål med 3 månders varsel.
Bostedet Stærevænget består af 16 toværelseslejligheder på ca. 52 m2 med egen køkken,
bad, terrasse og depotrum. Bostedet består derudover af et stort fælleshus på 123
m2 med køkken, spisestue og fælles stuer samt en servicedel med kontor og mødelokale
til personalet. Lejen af fælleshuset betales af Assens Kommune. Der er en fin boligstandard
med en central placering i forhold til Assens by. Indretningen tager højde for beboernes
fysiske mangler ellers indhentes hjælpemidler.
Bostedet har en samlet personalenormering på 256,5 timer ugentlig fordelt på 8 hjemmevejledere,
hvoraf de 25,5 timer ugentlig er til støtte af 13 borgere bosiddende udenfor
Stærevænget. Der er pt. en vacant lederstilling, som deles mellem bostederne Østerbo og
Stærevænget og som afventer besættelse pga. de forestående omstruktureringer. Afdelingslederen
i Handicap forestår personaleledelsen og samtidig er der udpeget en koordinator,
der tager sig af de administrative opgaver. Personalet yder støtte efter Lov om Social
Service § 85 til de 16 beboere samt til 13 borgere udenfor bostedet. Personalet er tilknyttet
bostedet i hverdagen fra kl. 8 - 21 og i weekenderne fra kl. 10 - 21.

3.3.7. Venteliste til botilbud
Der er pr. 1. februar 2008 21 borgere på venteliste til et botilbud i Assens Kommune og
fordelingen er som følger:
Navn på botilbud: Antal borgere på venteliste:
Kommune:
De fire bosteder 7 borgere Alle er fra Assens
Kommune
Asabo 4 borgere 1 borger fra Odense
Kommune
3 borgere fra Assens
Kommune
Lindebjerg 9 borgere 4 borgere fra Odense
Duedalen 0 borgere
3 fra Nordfyns Kom.
1 fra Nyborg
1 fra Assens Kom.
Endvidere er der 4 personer fra Assens Kommune, som er skrevet op til botilbud uden for
kommunen. Heraf står to personer på venteliste til Bostedet Vestereng i Svendborg
Kommune, én person venter på plads på Minibo Bjørnemose i Odense Kommune og én til
Bramnæsvig på Sjælland.
3.3.8. Den koordinerede venteliste
En beskrivelse af Assens Kommunes bo- og beskæftigelsestilbud kan findes på Kommunens
hjemmeside samt på Tilbudsportalen. Den internetbaserede Tilbudsportal indeholder
en oversigt og beskrivelse af social- og specialundervisningstilbud i hele landet og administreres
af Servicestyrelsen under Socialministeriet jf. § 14 i Lov om Social Service. Endvidere
skal ventelisterne til tilbud opført på Tilbudsportalen fremadrettet fremgå af en elektronisk
koordineret venteliste.
Den koordinerede venteliste skal give sagsbehandlerne i kommunerne overblik over ventelisterne
til de pågældende tilbud ved visitationer. Den elektroniske venteliste er foreløbigt
ikke sammenkørt med oversigterne over botilbuddene på Tilbudsportalen pga. elektroniske
vanskeligheder. Assens Kommune afventer projektets implementering.
53

4. DEMOGRAFISK
54
ANALYSE
Den demografiske analyse indeholder en oversigt over Assens Kommunes brug af bo- og
beskæftigelsestilbud til borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer og til borgere med erhvervet senhjerneskade. Den demografiske
analyse indeholder en oversigt over antallet af personer fra Assens Kommune i egne
tilbud og i andre aktørers tilbud samt antallet af personer fra andre kommuner i Assens
Kommunes tilbud.
Assens Kommune har 8 bo- og beskæftigelsestilbud;
• 4 bosteder uden døgndækning placeret i hhv. Aarup, Glamsbjerg, Tommerup og Assens
• 2 længerevarende botilbud i hhv. Aarup (Lindebjerg) og Assens (Asabo)
• Et senhjerneskadecenter i Vissenbjerg (Duedalen)
• Et beskæftigelsestilbud i Aarup (Værkstedet Pilevej)
4.1.1. Demografisk analyse
Antallet af borgere på de otte bo- og beskæftigelsestilbud fremgår af efterfølgende tabel
og er markeret med hhv. en blå og en gul farve. Den blå farve illustrerer Assens Kommunes
egne borgere i ovenstående tilbud, mens den gule farver illustrerer borgere fra andre
kommuner i ovenstående tilbud. Endvidere indeholder tabellen en oversigt over borgere
fra Assens Kommune, som benytter et tilbud fra andre aktører og disse er markeret med
en brun farve. De andre aktører er hhv. tilbud, hvor Region Syddanmark eller øvrige regioner
er driftsherrer, eller tilbud i andre kommuners regi eller tilbud på private opholdssteder.
For en nærmere redegørelse af normeringen på de forskellige tilbud henvises til tilbudsbeskrivelserne
i foregående kapitel.

Nedenstående tabel giver et overblik over, hvorledes analysens målgruppe er fordelt på
de forskellige tilbudstyper:
Antal personer
90
85
80
75
70
65
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Voksne borgere i bo- og beskæftigelsestilbud
78
64
51 46
48
40
29
30
21
27
25
SEL § 103 SEL § 104 ABL § 105/SEL
§ 107
Tilbudstype
83
20
SEL § 108 SEL § 85
Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i andre kommuners tilbud
Andre kommuners borgere i vores tilbud
SEL § 103 Beskæftigelse: På beskæftigelsesområdet fremgår det, at Assens Kommune
har knap 2/3-del af de borgere, der er i tilbud efter SEL § 103 i eget regi, mens lidt over
1/3-del af pladserne købes i andre kommuner. Hertil kommer, at der sælges 25 pladser
(defineret som pladser, men ikke nødvendigvis fuldtidspladser) til andre kommuner.
SEL § 104 Samværs- og Aktivitetstilbud: I forhold til Samværs- og aktivitetstilbud efter
SEL § 104 købes der flere pladser i andre kommuner, end der bruges i eget regi. Samtidig
viser figuren, at der sælges mange pladser til andre kommuner. Der er behov for en nærmere
gennemgang af baggrundene for hvorfor så mange borgere bliver visiteret til tilbud
udenfor kommunen. Det skal undersøges, om det er meget specialiserede tilbud, eller om
det er tilbud med et særligt indhold, der efterspørges og om sådanne tilbud fremadrettet
vil kunne oprettes i eget regi.
SEL § 107 Midlertidige botilbud/ ABL § 105 Almene boliger: I forhold til kategorien
SEL § 107 om midlertidige botilbud samt ABL § 105 om botilbud opført som almene boliger
afspejler figuren, at Assens Kommune samlet benytter 76 pladser til egne borgere,
hvoraf 46 pladser købes udenfor kommunen. Samtidig sælger Assens Kommune 21 pladser
til andre kommuner.
55

56
Kategorien midlertidige botilbud efter SEL § 107 samt botilbud i boliger efter ABL § 105
indeholder en sammenblanding af forskellige botilbud herunder:
• Interne og eksterne bostedstilbud
• Duedalens botilbud
• Eksterne aflastningstilbud
• Eksterne midlertidige botilbud
Assens Kommune har fire bostedstilbud, som sammenlagt har en normering på 49 pladser,
som er to mindre end de 51 ovenstående figur viser. Beboerne på Duedalen er i den
demografiske analyse opført under længerevarende botilbud efter SEL § 108. De skulle
dog være opført i denne kategori efter ABL § 105. Duedalen er normeret til 8 beboere,
hvilket sammenlagt vil betyde en difference på 6 personer i forhold til ovenstående figur.
Det reelle tal er altså at sammenlagt 57 borgere modtager et botilbud indenfor kategorien i
Assens Kommune.
De 46 pladser som Assens Kommune køber udenfor kommunen er en blanding af midlertidige
botilbud og aflastningstilbud. Det er en sammensat kategori, som dels indeholder de
borgere, der bor i en almen bolig med § 85 støtte og dels de borgere, som modtager et
midlertidigt botilbud efter SEL § 107. Assens Kommune råder p.t. ikke over et aflastningstilbud
i eget regi, men visiterer borgere til aflastningsophold i andre kommuner. Borgere
som modtager aflastningstilbud er typisk borgere, som er bosiddende i eget hjem, men
som periodevis bor på et aflastningstilbud. Kategoerien indeholder altså borgere, som kun
delvist og periodevis benytter et botilbud samt de borgere, som modtager et fuldnormeret
døgntilbud, hvilket også forklarer at der er store forskelle i prisniveau. Der vil fremadrettet
være behov for at få adskilt denne kategori således, at Assens Kommunes brug af tilbud
og støtte efter hhv. SEL § 107 og § 85 samt aflastningstilbud synliggøres.
SEL § 108 Længerevarende botilbud: På området for længerevarende botilbud efter
SEL § 108 sælges en stor del af kommunens pladser til andre kommuner, idet kun 25 %
af pladserne benyttes af borgere fra Assens Kommune, nemlig 27 pladser ud af 110. Hertil
kommer, at 48 personer fra Assens Kommune benytter et tilbud i en anden kommune.
Samlet set benytter 75 borgere fra Assens Kommune et længerevarende botilbud, men
kun lidt mere en 1/3 af borgerne rummes i egne tilbud. Årsagen til dette paradoks er formentlig,
at § 108 tilbuddene ofte er specialiserede tilbud, hvilket bevirker, at der kan være
behov for at købe specialiserede pladser udenfor kommunen, hvor den respektive kompetence
er til stede.

Kategorien SEL § 108 indeholder antal af borgere på hhv. Lindebjerg, Asabo og Duedalen.
Antallet i analysen stemmer dog ikke overens med den samlede normering på de tre
tilbud på 114 borgere, hvoraf Duedalen har 8 borgere. Af figuren fremgår det, at Assens
Kommune samlet har 110 pladser. På tidspunktet for den demografiske analyse var den
samlede belægning på Asabo og Lindebjerg på 110 borgere på trods af en normering på
106 borgere, hvilket skyldes en overbelægning på 4 personer. Der er en generel overbelægning,
som varierer i forbrug på de to tilbud for at imødekomme stigende behov for
længerevarende botilbud samt behovet for aflastnings- og akutpladser.
De 8 borgere fra Duedalen hører ikke hjemme i kategorien for længerevarende botilbud
og vil fremadrettet skulle fremgå af opgørelsen under ABL § 105.
SEL § 85 Støtte til borgere udenfor botilbud: Tabellen viser antallet af personer, som
modtager støtte efter SEL § 85. Samlet set skulle der ifølge den demografiske analyse
være 20 borgere i Assens Kommune, som modtager støtte efter SEL § 85. Antallet er dog
noget misvisende, da det ideelt set også skulle indeholde de 57 borgere, som er bosiddende
på hhv. bostedstilbuddene og på Duedalen, hvilket det jo ikke gør. Samtidig er kun
en mindre del af de borgere, som modtager § 85 støtte udenfor botilbud medtaget i denne
beregning. Ifølge bostederne servicerer de samlet 26 borgere udenfor bosiddende i eget
hjem udenfor bostederne altså 6 mere end figuren illustrerer.
Ifølge en intern analyse af antallet af borgere, som er visiteret til støtte efter SEL under
Handicap i Assens Kommune serviceres samlet 53 borgere. Halvdelen af disse borgere er
borgere udenfor nærværende Masterplans målgruppe med udviklingshæmmede og senhjerneskadede
borgere. Anden del af Masterplanen vil omfatte den socialpædagogiske
støtte til borgere med fysiske handicaps. Ligesom den socialpædagogiske støtte til borgere
med psykiske eller sociale problemer vil være omfattet af Masterplanen for psykiatri,
misbrug og socialt udsatte borgere i Assens Kommune.
Det på nuværende tidspunkt foreliggende datamateriale indeholder kun oplysninger på
denne form i forhold til borgere i Assens Kommunes regi. Det har ikke været muligt at udskille
personer med § 85 støtte i de sager, som købes i en anden kommune. Dette bevirker,
at der med stor sandsynlighed vil figurere personer alene med § 85 støtte i kategorien
for antallet af borgere i ABL § 105/SEL § 107 tilbud i andre kommuner.
4.2. Aldersfordeling i den demografiske analyse
I forhold til de udpegede indsatsgrupper med ældre og unge udviklingshæmmede borgere
kan det være en relevant faktor at undersøge aldersfordelingen på de borgere, som benytter
tilbud indenfor målgruppen.
57

4.2.1. Beskæftigelse
58
Antal personer
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
15-19
20-24
25-29
Voksne borgere i tilbud efter SEL § 103
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
Aldersfordeling (år)
Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i andre kommuners tilbud
Andre kommuners borgere i vores tilbud
I Assens Kommune er der ikke fastlagt en øvre pensionsgrænse for borgere i et beskæftigelsestilbud.
Alligevel viser ovenstående figur, at kun ganske få personer i tilbud efter SEL
§ 103 er over 65 år. Endvidere er Assens Kommunes visitationer til tilbud udenfor kommunen
primært foregået til yngre borgere.
4.2.2. Aktivitets- og Samværstilbud
I forhold til tilbud efter SEL § 104 er der en større aldersmæssig spredning, når der ses
på, hvem der benytter tilbuddene. I Assens Kommune er der pt. ingen øvre aldersgrænse
for personer, som kan blive visiteret til et tilbud efter SEL § 104 og der kan derfor registreres
personer over 65 år både i egne tilbud samt i tilbud udenfor kommunen. Figuren illustrerer
også, at samme tendens gør sig gældende i andre kommuner, hvorfor der kan registreres
borgere fra andre kommuner i tilbud i Assens Kommune i alderskategorierne fra
65 til 84 år.
60-64
65-69
70-74
75-79
80-84

Antal personer
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
15-19
20-24
25-29
Voksne borgere i tilbud efter SEL § 104
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
Aldersfordeling (år)
Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i andre kommuners tilbud
Andre kommuners borgere i vores tilbud
Tabellen afspejler desuden, at Assens Kommune servicerer andre kommuner på området,
men ligeledes har Assens Kommune mange voksne borgere i andre kommuners samværs-
og aktivitetstilbud. I forhold til køb af tilbud i andre kommuner er der en tendens til,
at det især er de yngre borgere primært personer i 30-40 års alderen, der er visiteret til tilbud
udenfor Assens Kommune. I tilbud i Assens Kommune er der modsat en overvægt af
midalderne borgere.
4.2.3. Midlertidige botilbud og almene boliger
Tabellen på næste side illustrerer, at brugerne i denne kategori er koncentreret i den yngre
del af målgruppen. Samlet er der 76 borgere fra Assens Kommune, der er visiteret til et
tilbud i denne kategori, hvor af 46 personer modtager et tilbud udenfor kommunen. Assens
Kommune råder ikke over et eget aflastningstilbud, hvorfor der er behov for at købe
pladser udenfor kommunen. En markant del af antallet af pladser, som købes udenfor
kommunen, er derfor til aflastningstilbud, som primært er henvendt til den yngre del af
borgergruppen.
60-64
65-69
70-74
75-79
80-84
59

60
Antal personer
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
15-19
Voksne borgere i tilbud efter ABL §105/SEL §107
20-24
25-29
4.2.4. Længerevarende botilbud
Antal personer
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
Aldersfordeling (år)
Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i andre kommuners tilbud
Andre kommuners borgere i vores tilbud
15-19
20-24
60-64
Voksne borgere i tilbud efter SEL §108
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
Aldersfordeling (år)
Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i andre kommuners tilbud
Andre kommuners borgere i vores tilbud
60-64
65-69
65-69
70-74
70-74
75-79
75-79
80-84
80-84

Behovet for længerevarende botilbud er størst blandt personer mellem 30- 64 år. Kun lidt
over 1/3-del af de pladser, som benyttes af borgere fra Assens Kommune er i eget regi.
Den resterende del købes i andre kommuner. Samtidig sælger Assens Kommune 83
pladser til borgere fra andre kommuner.
4.2.5. Støtte til borgere udenfor botilbud
Som det er beskrevet tidligere, viser analysen kun data i forhold til de borgere, som er i
eget regi, idet opsplitningen mellem ”rene” § 105/§ 107 ophold og § 85 støtte ikke er foretaget
blandt de borgere, der er i andre kommuners tilbud. Der kan derfor ikke konkluderes
meget på dette område.
Dog viser tabellen, at dette tilbud benyttes af stort set alle aldersgrupper. Det ser ud til, at
der er flere borgere i alderen 30-34-årige, der modtager støtte efter SEL § 85, men der
kan ikke umiddelbart drages nærmere konklusioner, da der er tale om relativt få data.
Antal personer
5
4
3
2
1
0
15-19
20-24
Voksne borgere med tilbud efter SEL §85
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
Aldersfordeling
Egne borgere i egne tilbud Egne borgere i andre kommuners tilbud
Andre kommuners borgere i vores tilbud
55-59
60-64
65-69
70-74
75-79
80-84
61

4.2.6. Den demografiske analyse generelt
Den demografiske analyse er baseret på hhv. belægningsoversigter for Assens Kommunes
egne tilbud samt opgørelser over personer i andre aktørers tilbud, hvor Assens Kommune
er betalingskommune. Begge oversigter er opgjort pr. 30.9.2007.
62
Den demografiske analyse er dels anvendt til at skabe overblik over antallet af borgere i
de enkelte tilbud og dels til at skabe et overblik over udgifterne knyttet hertil. Det sidste
element er væsentlig i forhold til masterplanens mål om udgiftsneutralitet på driftssiden.
Metoden er dog forbundet med visse ulemper og begrænsninger:
1. Da analysen er baseret på et statistisk grundlag, vil den skulle betragtes som ”et øjebliksbillede”.
Der vil til stadighed ske ind- og udskrivninger i de enkelte tilbud.
2. Opgørelserne over personer i andre aktørers tilbud er forbundet med en vis usikkerhed,
idet det har været vanskeligt i 2007 at få et fuldstændigt overblik over, hvilke personer Assens
Kommune har i andre aktørers tilbud samt udgifter forbundet hermed.
Opgørelserne er grundlagt på opgørelser fra de 6 tidligere kommuner pr. 31.3.2006 og er
frem til den 30.9.2007 blevet ajourført, hvor det har været muligt. Dette bevirker at opgørelserne
kan indeholde personer, som er blevet udskrevet i løbet af 2006 og 2007 og tilsvarende
kan mangle personer, som er blevet indskrevet i samme periode, idet sådanne oplysninger
i mange tilfælde først opfanges i forbindelse med mangel på opkrævning eller det
modsatte ved regnskabsafslutningen eller ved de løbende budgetopfølgninger.
3. Det har været vanskeligt at fremskaffe alle informationer vedrørende de borgere, som er
placeret i tilbud i andre kommuner
Ovenstående bevirker, at den demografiske analyse er forbundet med en vis usikkerhed
og at udarbejdelsen af en mere eksakt prognose for antallet af borgere til de to fremtidige
specialeområder med hhv. unge og ældre udviklingshæmmede borgere kræver, at en mere
brugbar prognose skal udarbejdes særskilt.
Samlet set giver den demografiske analyse dog et fingerpeg om forsyningsvirksomheden
mellem Assens Kommune og de andre samarbejdskommuner. Den demografiske analyse
viser, at Assens Kommune køber og sælger mange pladser blandt andre kommuner. Nedenstående
afsnit illustrerer, hvilke kommuner som Assens Kommune primært samarbejder
med omkring forsyningsvirksomhed i forhold til bo- og beskæftigelsestilbud til voksne
udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere

4.2.7. Tværkommunalt samarbejde
De to efterfølgende illustrationer viser det totale antal pladser, som Assens Kommune køber
og sælger til andre samarbejdskommuner. Tallene er baseret på ovenstående analysemateriale
og skal som nævnt tages med et vist forbehold. I forhold til de længerevarende
botilbud sælger Assens Kommune eksempelvis knapt 80 % af pladserne til borgere fra
andre kommuner. Nedenstående to figurer illustrerer forsyningsvirksomheden mellem de
øvrige kommuner i Region Syddanmark og Assens Kommune i forhold til midlertidige og
længerevarende botilbud. Den første figur viser det totale antal pladser som Assens
Kommune sælger til andre samarbejdskommuner. Den anden figur viser det totale antal
pladser, som Assens Kommune køber hos andre tilbudsleverandører.
63

Fordeling af andre kommuners køb af pladser i Assens
Kommune pers. 1 pers. 1 pers.
1 pers.
64
.
1
1 8
1 13 33 1
1 12
8 12
4.2.7.1. Salg af botilbudspladser
Assens kommuner sælger samlet 110 pladser efter SEL § 108 og ABL § 105/ SEL § 85 til andre
kommuner.
Andelen af pladser fordelt på kommuner i Region Syddanmark er samlet på 89 pladser. Endvidere
sælges 5 pladser til øvrige jyske kommuner samt 15 pladser til øvrige kommuner på Sjælland, hvor
af 5 af pladserne sælges til Københavns kommune.
5
2

Fordeling af Assens Kommunes køb af pladser hos
andre aktører pers. 1 pers. 1 pers.
1 pers.
1
1 13 12 1
1 18 2
4.2.7.2. Køb af botilbudspladser
Assens kommuner køber samlet 94 pladser efter Lov om Social Service § 107 og § 108 i
andet regi.
Andelen af pladser fordelt på kommuner i Region Syddanmark er samlet på 56 pladser.
Derudover købes en plads i Næstved Kommune.
Assens Kommune køber en stor andel af pladser efter SEL § 108 på botilbud, hvor Region
Syddanmark er driftsherre. Den samlede andel er på 33 pladser. Derudover køber Assens
Kommune 4 pladser hos private udbydere.
7
1
65

4.2.8. Regionalt og tværkommunalt samarbejde
Som det fremgår af ovenstående oversigter er Assens Kommune afhængigt af et samarbejde
med andre kommuner omkring køb og salg af pladser på de midlertidige og længerevarende
botilbud. Samarbejdet foregår gennem en Rammeaftale i Region Syddanmark
med en praktisk forankring i en Kommunal Redegørelse, hvor de 22 kommuner samt private
og regionale udbydere oplyser om fremtidige planer for tilbud samt antallet af pladser
på tilbuddene.
66
Styregruppen har undersøgt de fremtidige tendenser for det tværkommunale samarbejde
og to tendenser gør sig gældende;
1. Kommunerne vil fremover i højere grad være selvforsynende indenfor beskæftigelses-
og samværs- og aktivitetstilbud samt i forhold til botilbud til udviklingshæmmede
borgere uden særlige behov.
2. I forhold til borgere med særlige behov vil der forsat være behov for at købe pladser
på specialiserede tilbud.
Hvis de øvrige kommuner i højere grad vil være selvforsynende i forhold til at yde service
og give tilbud til egne borgere i eget regi, vil det naturligvis betyde en række ændrede forudsætninger
for tilbuddene i Assens Kommune, da de som tidligere nævnt sælger ca. 80
% af pladserne på længerevarende botilbud til udviklingshæmmede voksne borgere. Salget
af pladser udgør samlet 110 pladser (med en midlertidig overbelægning på 4 personer),
men samtidig køber Assens Kommune 94 pladser i andet regi.

5. FREMTIDIGE
UDVIKLINGSOMRÅDER
Nedenstående kapitel er opbygget med en beskrivelse af den nuværende praksis indenfor
de udvalgte indsatsområder og – grupper med en efterfølgende beskrivelse af mulige udviklingsområder.
Første del er en karakteristik af de nuværende tilbud til udviklingshæmmede
borgere i Assens Kommune med særligt fokus på botilbud.
5.1. Tilbud til udviklingshæmmede borgere
Bo- og beskæftigelsestilbud til udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune skal understøtte
den enkelte borger, således at denne får mulighed for en tilværelse på egne vilkår.
Den socialpædagogiske indsats skal koncentrere sig omkring følgende mål:
• Borgeren i centrum
• Respekt for den enkelte
• Borgeren skal være så selvhjulpen som mulig
• Borgeren skal så vidt mulig bevare selvværd og livskvalitet i hverdagen
• Borgeren skal så vidt mulig bevare kontakt og aktiviteter uden for eget hjem
• Borgerens individuelle behov skal så vidt mulig opfyldes
Ovenstående mål er uddraget fra Ny Assens kommunesammenlægningsudvalgs beskrivelse
af tilbud til handicappede borgere. Efter sammenlægningen har Ny Assens Kommune
fire bosteder uden døgndækning til udviklingshæmmede borgere og samt fire voksenhandicaptilbud
fra Fyns Amt. I forbindelse med sammenlægningen vurderes det, at der er
behov for at samle tilbuddene og harmonisere serviceniveauerne i de forskellige tidligere
kommunale bostedstilbud samt Fyns Amts tilbud. Harmoniseringen var en af begrundelserne
for at iværksætte udvikling af en Masterplan for handicapområdet. En anden væsentlig
begrundelse var renovering af de fysiske rammer på de to længerevarende botilbud;
Asabo og Lindebjerg fra Fyns Amt til udviklingshæmmede borgere.
Assens Kommune har p.t. tre typer af støtte- og botilbud til voksne udviklingshæmmede
borgere;
• Socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem udenfor botilbud (SEL § 85)
• Bostedstilbud (ABL § 105 og SEL § 85)
67

68
• Længerevarende botilbud (SEL § 108)
5.1.1. Socialpædagogisk støtte til borgere udenfor botilbudsregi
Et tilbud om socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service § 85 betyder, at den
handicappede borger får mulighed for at blive boende i eget hjem og kan blive visiteret til
et støttetilbud tilpasset den pågældende borgers individuelle behov. Endvidere kan forskellige
støtte- og tilskudsordninger bevilliges fra myndighedsafdelingen i Handicap fx ledsagerordning
eller tilskud til dækning af merudgifter. For nærmere uddybelse af tilbud til
voksne handicappede borgere henvises til kapitel 3.
Den socialpædagogiske støtte gives hovedsageligt af personale fra bostedstilbuddene og
for en mindre dels vedkommende fra de længerevarende botilbud.
5.1.2. Bostedstilbud til udviklingshæmmede borgere
Et bostedstilbud er for de borgere, som har et betydeligt behov for støtte og som kan profitere
af at bo sammen med andre udviklingshæmmede borgere. På bostederne i Assens
Kommune er der tilknyttet personale, som dels yder socialpædagogisk støtte til beboerne
på bostederne og dels til de borgere, som er bosiddende udenfor botilbuddene. Der er ikke
døgndækning på bostederne, hvilket betyder at de borgere, der visiteres til et
bostedstilbud, skal være uafhængig af støtte om natten
De udviklingshæmmede, som er tilknyttet de mindre bosteder uden døgnbemanding, ønsker
generelt et botilbud, som respekterer deres privatliv og behov for inklusion i lokalmiljøet.
Mange af borgerne er tilknyttet et beskæftigelsestilbud og deltager i de lokale klubber
og aktiviteter. Personalet støtter op om disse inkluderende tiltag bl.a. gennem tilmelding
og ledsagelse til aktiviteter, ferierejser eller arrangering af transport mv. Der er dog borgere
på bostederne som grundet alder i stigende omfang vil få sværere ved at deltage i aktiviteter
og får behov for et mere plejekrævende tilbud evt. med støtte om natten end det de
kan få på bostederne.
5.1.3. Længerevarende botilbud for udviklingshæmmede
Et længerevarende botilbud i Assens Kommune er et mere omfattende tilbud til udviklingshæmmede
borgere og inkluderer for de flestes vedkommende også et samværs- og
aktivitetstilbud. Visitationen til et længerevarende botilbud er hovedsageligt brugt til meget
støttekrævende borgere eller ældre udviklingshæmmede borgere, som er opvokset på de
større institutioner. Asabo og Lindebjerg er samlet normeret til106 borgere i et længerevarende
botilbud, hvoraf ca. 80 % er borgere fra andre kommuner.
Fælles for mange af de udviklingshæmmede borgere på Asabo og Lindebjerg er, at de
grundet aldring har behov for kompenserende støtte. I takt med at beboerne bliver ældre

overgår flere fra eksterne beskæftiglesestilbud til samværs- og aktivitetstilbud på Lindebjerg
og Asabos Aktivitetscenter.
5.1.4. Fremtidige udviklingsområder indenfor botilbud
En samlet gennemgang af botilbud til udviklingshæmmede borgere afdækker følgende
udviklingsområder:
• Forbedring af fysiske rammer
• Sammenhæng mellem tilbud
• Harmonisering af serviceniveau
• Udvikling af ny organisation for tilbud
• Udvikling af nye servicedeklarationer for tilbud
• Udvikling af nye kvalitetsstandarder for støtte efter SEL § 85
5.2. Analyse og beskrivelse af særlige indsatsområder
På baggrund af en behovsanalyse og i samråd med udvalgte medarbejdere og interessenter
har Styregruppen udvalgt 5 særlige indsatsområder, som beskrives specifikt i Masterplanen.
Nedenstående afsnit er en beskrivelse af den nuværende praksis indenfor
indsatsområderne samt en udpegning af fremtidige udviklingsområder indenfor de pågældende
kategorier. Udviklingsområderne ligger til grund for arbejdet i arbejdsgrupperne og
er dermed omfattet af anbefalingerne i kapitel 7 og opsummeringen i kapitel 2.
Særlige indsatsområder:
• 5.3. Beskæftigelse for udviklingshæmmede borgere
• 5.4. Samværs- og aktivitetstilbud
• 5.5. Aflastningstilbud
• 5.6. Udvikling og innovation
• 5.7. Rehabilitering af senhjerneskadede borgere
5.3. Beskæftigelse af udviklingshæmmede borgere
Et beskæftigelsestilbud efter SEL § 103 er målrettet personer under folkepensionsalderen
med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og
som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
For nuværende er der beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede borgere på fire lokationer
i Assens Kommune:
• Asabos Aktivitetscenter i Assens
• Asabos satellit på Krabbeløkkevej i Assens
• Værkstedet Pilevej i Aarup
• Lindebjerg i Aarup
69

70
Beskæftigelsen er fordelt på fire typer af beskæftigelse, som Assens Kommune pt. kan tilbyde
de udviklingshæmmede borgere:
• Beskyttet beskæftigelse på værksted efter SEL § 103
• Ekstern beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103
• Job med løntilskud i ordinær virksomhed
• Specialundervisning ved CSV
5.3.1. Beskyttet beskæftigelse på værksted efter SEL § 103
Mange udviklingshæmmede brugere vil gerne have et tilbud om beskæftigelse på et beskyttet
værksted, hvor de får mulighed for at udvikle en arbejdsidentitet uafhængigt af deres
tilknytning til et botilbud. Assens Kommune har et beskyttet værkstedstilbud på Værkstedet
Pilevej og et separat beliggende værkstedstilbud ved Asabo. Værkstederne tilbyder
beskyttet beskæftigelse for borgere, der primært er bosiddende på de kommunale botilbud.
Især de ældre borgere ønsker den traditionelle værkstedsform med produktionsvirksomhed,
mens det forudses at flere borgere fremadrettet, vil efterlyse et mere lærende
miljø på værkstedsformen. Værkstederne fungerer desuden som praktik- og uddannelsessted,
hvor borgeren kan få hjælp til afklaring af fremtidig beskæftigelses- og uddannelsestilbud
og hjælp til opkvalificering. Endvidere kan borgerne tilbydes jobtræning og mulighed
for at afprøve forskellige former for beskæftigelse.
Et internt beskæftigelsestilbud indeholder;
• Mulighed for pædagogisk støtte
• Arbejdsopgaver tilpasset den enkelte brugers handicap og funktionsevne
• Arbejdsmarkedsorienterede opgaver herunder; produktion, kantine/cafeopgaver, værksted,
anlægsarbejde og gartneri
• Jobtræning, arbejdsprøvning og afklaring af fremtidige muligheder
• Opkvalificering og kurser
Værkstederne har primært ansat pædagogisk uddannet personale, som tilbyder støtte og
vejledning i forbindelse med arbejdsopgaverne. Endvidere er der ansat personale i løntilskudsstillinger.
5.3.1.1. Værkstedet Pilevejs interne beskæftigelsestilbud
Assens Kommune overtog ved Strukturreformen Værkstedet Pilevej fra Fyns Amt. Værkstedet
Pilevej var en afdeling under ”Vestfynsværkstederne”, som ved reformen blev delt
mellem Assens Kommune og Middelfart Kommune. I dag er Værkstedet Pilevej en selvstændig
enhed med ledelsesreference til Sundhedschefen i Assens Kommune. Værkstedet
er et dagbeskæftigelsestilbud centralt beliggende i Aarup med kort afstand til offentlige
transportmidler samt botilbuddene Lindebjerg og Østerbo. Centret har tre afdelinger med
beskæftigelsestilbud bl.a. en produktionsvirksomhed oprettet efter Lov om Socialservice §
103 og to samværs- og aktivitetstilbud efter SEL § 104.

Værkstedet Pilevej har indskrevet 32 personer i et beskæftigelsestilbud. Beskæftigelsen
er fordelt på tre temaværksteder:
• Natur og Service
• Produktion
• Pilecaféen
Det beskyttede beskæftigelsestilbud under Natur og Service består af drifts- og vedligeholdelsesmæssige
opgaver i forbindelse med udenomsarelaerne på Værkstedet Pilevej
herunder pasning af drivhus, haven og vedligeholdelse af værktøj og arbejdsredskaber.
Endvidere er en del af Natur og Service organiseret som et udehold, der primært løser
vedligeholdelsesmæssige opgaver for private eller offentlige virksomheder og er nærmere
beskrevet under den eksterne beskæftigelse.
Det interne produktionsværksted løser bl.a. monterings- og pakningsopgaver for private
virksomheder samt interne reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
Pilecafeen er en intern café på Værkstedet, som drives af personer i beskæftigelsestilbud.
Her trænes færdigheder indenfor cafedrift, madlavning, rengøring mv.
5.3.1.2. Asabos interne beskæftigelsestilbud
Asabos interne beskyttede beskæftigelsestilbud er en del af det fælles aktivitetscenter,
som også inkluderer samværs- og aktivitetstilbud. Aktivitetscentret er normeret til 85 pladser
hvoraf knapt 40 borgere har et internt beskyttet beskæftigelsestilbud efter SEL § 103.
Aktivitetscentret bliver primært brugt af beboere fra Asabos botilbud og de fire bosteder.
Aktivitetscentret er omfattet af Lov om Social Service § 103 om Beskyttet beskæftigelse
og § 104 om Aktivitets- og Samværstilbud. Endvidere har Asabo tilknyttet en træproduktionsvirksomhed
i en satellit ”Krabbeløkke” ved havnen i Assens.
Asabos interne beskæftigelse består af en Produktionsgruppe, som fysisk er placeret i et
værksted på Asabos Aktivitetscenter. De primære arbejdsopgaver er monterings- og pakningsopgaver
for private virksomheder samt interne reparations- og vedligeholdelsesopgaver.
Endvidere udføres chaufføropgaver for Asabos botilbud og lagerarbejde for storkøkkenet
på Asabo.
På træværkstedet Krabbeløkke produceres dels trævarer til private virksomheder og dels
til eget salg fx fremstilling af flagstænger, sykasser og brødkasser. Endvidere produceres
der træemballageprodukter primært transportpaller.
71

5.3.2. Ekstern beskyttet beskæftigelse efter SEL § 103
Der er tre eksterne beskæftigelsestilbud i Assens Kommune, som organisatorisk er tilknyttet
hhv. Værkstedet Pilevej, Asabos Aktivitetscenter samt botilbuddet Lindebjerg. De eksterne
beskæftigelsestilbud er organiseret som udehold eller serviceteams, som løser arbejdsopgaver
for offentlige eller private virksomheder. Arbejdsopgaverne etableres ofte i
et samarbejde mellem virksomheden og et beskyttet værksted/Serviceteam og foregår oftest
på virksomheden. Aflønningen og vejledning af borgerne kan ske fra det beskyttede
værksted eller Serviceteamet.
72
Job i ekstern beskyttet beskæftigelse tilbydes borgere som er tilkendt førtidspension, og
som enten ikke har et ønske om eller på nuværende tidspunkt ikke er i besiddelse af
kompetencer, der gør det muligt at varetage et ordinært job med løntilskud. Ordningen
kan bruges som udviklingsmulighed i forhold til at etablere et job med løntilskud.
5.3.2.1. Værkstedet Pilevejs eksterne beskæftigelsestilbud
På Værkstedet Pilevej er den eksterne beskæftigelse organiseret som et Udehold under
Natur og Service og omfatter primært vedligeholdelses-, transport-, renoverings-, anlægs-
og gartneropgaver. Arbejdsopgaverne løses fx for en golfbane, en spejderforening og et
refugium. Opgaverne giver borgerne mulighed for at få varierende arbejdsopgaver fx med
et arbejdsafprøvende sigte samt afklaring af evner for at modtage et ordinært arbejde med
løntilskud.
Der er p.t. 15 borgere tilknyttet Udeholdet under Natur og Service. Mange af dem har deltaget
i flere forskellige undervisningsforløb bl.a. AMU-kurser for at øge deres kompetencer.
Flere af borgerne fra Udeholdet har senere fået et job med løntilskud. Den fleksible
organisering tilgodeser dels et behov for variation i arbejdsopgaverne og dels behovet for
at borgerne kan få arbejdsopgaver i tilknytning til værkstedets kendte omgivelser og personaler.
5.3.2.2. Asabos eksterne beskæftigelsestilbud
Asabos eksterne beskæftigelsestilbud er organiseret som et Udehold med ca. 10 personer,
som løser opgaver for hhv. Assens Kommune og Asabos botilbud.
Assens Kommune har lavet en aftale med Asabos beskæftigelsestilbud om rengøring, reparation
og vedligeholdelse af hjælpemidler til ældre og handicappede borgere. Endvidere
udføres vedligeholdelses- og reparationsopgaver på legeredskaber for skoler og børnehaver
i Kommunen.
Arbejdsopgaverne for Asabos botilbud er primært af vedligeholdelsesmæssig karakter og
ville ellers kræve ansættelse af én eller flere pedeller. Som eksempel kan nævnes Udeholdets
ansvar for vedligeholdes af udenomsarealerne omkring Asabo, udførelse af små-

eparationer af bygninger og inventar samt sortering af affald og renovation. Endvidere
medvirker Udeholdet til Asabos delvise selvforsyning af grøntsager, bær, planter og blomster
gennem drift af drivhus og køkkenhave.
5.3.2.3. Lindebjergs eksterne beskæftigelsestilbud
Lindebjerg har et mindre beskæftigelsestilbud efter SEL § 103 benævnt som Lindebjergs
Serviceteam. Serviceteamet er normeret til 5 fuldtidspladser med en halvtids pædagogstilling
tilknyttet. Tilbuddet er en kombination af beskæftigelses-, undervisnings- og aktivitetstilbud.
Serviceteamet er beskæftiget med drifts- og vedligeholdelsesmæssige opgaver fx vedligeholdelse
af bygninger, udendørsarealer og inventar samt reparationer af gocarts og
sejlbåde. Derudover tilbydes der undervisning på Pilehaveskolen i ”Samarbejde” samt deltagelse
på relevante AMU-kurser. Serviceteamet deltager desuden i aktiviteter på Lindebjergs
Aktivitetshus.
5.3.2.4. Beskyttet beskæftigelse generelt
Ifølge Socialministeriets bekendtgørelse for beskyttede værksteder skal værkstedsbrugerne
have udbetalt en løn. Lønnen skal som udgangspunkt udmåles efter indsats, der er
dog fastsat en minimumsgrænse svarende til 5 % af mindste overenskomstmæssige løn
på området.
Værkstederne i Assens Kommune har afsat et mindre beløb på budgetterne, som kan
bruges til aflønning af borgere, som udfører servicearbejde, cafédrift mv. Borgere i aktivitets-
og samværstilbud skal kun have løn, hvis de er beskæftiget ved egentligt arbejde, og
lønnen fastsættes efter indsats.
5.3.3. Job med løntilskud i ordinær virksomhed
En række udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune vil kunne bestride et job med
løntilskud i offentlige eller private virksomheder. Der er allerede oprettet flere jobs med
løntilskud for udviklingshæmmede og handicappede borgere, og flere vil givet efterspørge
muligheden fremadrettet.
Hidtil har Værkstedet Pilevej formidlet job med løntilskud til 7 borgere. De fem af borgerne
er ansat i Assens Kommune på hhv. et skolebibliotek, en teknisk afdeling og plejecentre.
Desuden er der 4 personer, som er interesseret og givetvis vil kunne bestride et job med
løntilskud. Der arbejdes på at finde praktikpladser til de borgere, hvor de kan blive afklaret
om fremtidig jobmuligheder.
73

5.3.4. Specialundervisning
Et undervisningstilbud målrettet voksne handicappede borgere i Assens Kommune er organiseret
under Center for Specialundervisning for Voksne (CSV), og er beliggende i Assens
by. Odense Kommune har efter kommunalreformen overtaget specialundervisningen
under CSV Odense og udbyder undervisning, som en Entreprenøraftale under Rammeaftaleområdet
i Region Syddanmark. Specialundervisningstilbuddet omfatter bl.a. Ungdomsuddannelsen
samt undervisning i almene og praktiske fag, som er målrettet personer
med erhvervet hjerneskade, sindslidelser, indlæringsvanskeligheder og udviklingshæmmede.
Specialundervisningen er administreret under Børn og Kultur i Assens Kommune.
5.3.5. Fremtidige udviklingsområder for beskæftigelsen
En samlet gennemgang af beskæftigelsestilbuddene til udviklingshæmmede borgere afdækker
følgende udviklingsområder:
74
• Overordnet organisering af den beskyttede beskæftigelse
• Tilpasning af indhold i tilbud efter borgerens behov og ønsker
• Arbejdsmarkedsrettet fokus på beskæftigelsestilbud
• Oprettelse af samarbejde med Jobcentret
• Oprettelse af samarbejde med CSV omkring Ungdomsuddannelsen og erhvervspraktik
• Udarbejdelse af kvalitetsstandard og servicedeklaration for beskæftigelsestilbud
• Vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov for beskæftigelsestilbuddene
5.4. Samværs- og aktivitetstilbud
Et samværs- og aktivitetstilbud efter SEL § 104 skal tilbydes personer med betydelig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer til opretholdelse eller
forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
For nuværende er der tre samværs- og aktivitetstilbud i Assens Kommune opført efter Lov
om Social Service § 104, som er på følgende lokaliteter:
• Asabos Aktivitetscenter
• Lindebjergs kultur og aktivitetstilbud
• Værkstedet Pilevej
5.4.1. Asabos Samværs- og aktivitetstilbud
Asabos Aktivitetscenter indeholder et dagbeskæftigelsestilbud for voksne personer med
betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne beliggende i et særskilt Aktivitetscenter.
Centret er normeret til 19 dagcenterpladser og 17 daghjemspladser efter SEL § 104.
Der er endvidere 10 udeholdspladser samt 39 værkstedspladser opført efter SEL § 103.
Gennem de sidste 5 år har der på Asabos Aktivitetscenter konstant været en overbelægning
på ca. 5 pladser.

Den nuværende brugergruppe på Aktivitetscentret er alders- og funktionsmæssigt meget
spredt. Hovedparten af brugerne er meget funktionssvage og kræver stor hjælp i det daglige.
Den pædagogiske praksis er individuelt tilrettelagt og tager udgangspunkt i den enkelte
borgers funktionsniveau og ønsker, som er beskrevet i en pædagogisk handleplan.
De 36 brugere på Asabo’s Samværs- og aktivitetstilbud er delt op i tre basisgrupper;
Kreahjørnet, Kantine/Service og Sansegruppen. Basisgrupperne er brugernes udgangspunkt,
hvor de er tilknyttet en kontaktperson og hvor de sammen med personalet planlægger
det individuelle dagtilbud og laver handleplaner. På personalesiden er grupperne
tværfagligt sammensat med en blanding af pædagoger, omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter
og flex-medarbejdere med forskelligt uddannelses- og erfaringsgrundlag.
Der tilbydes desuden aktiviteter på tværs af basisgrupperne, som dels er tilrettelagt efter
brugernes ønsker og dels efter de personalemæssige ressourcer, som er til rådighed. De
tværgående aktiviteter omfatter en vifte af tilbud som fx produktionsvirksomhed og musiske,
sportslige, kulturelle og kreative tilbud. Eksempler fra tilbudsviften:
• Vedligeholdelse af udendørsarealer
• Kreative og musiske arrangementer
• Motionstilbud herunder massage og svømning
• Speedway og bowling
• Fælles udflugter
• Fællesarrangementer på Aktivitetscentret
• Job - og praktikpladser
• Kursusvirksomhed
Endvidere samarbejder Asabo med CSV Odense omkring specialundervisning og kursusvirksomhed.
5.4.2. Lindebjergs samværs- og aktivitetstilbud
Lindebjerg beskæftiger 41 borgere i et internt samværs- og aktivitetstilbud heraf beskæftiges
12 borgere i et helhedsprojekt for personer med dobbeltdiagnoser og problemskabende/udadreagerende/selvskadende
adfærd. Helhedsprojektet omfatter kreative og aktive
tilbud som eksempelvis svømning, sejlads, fiskeri, ridning i naturen, Ø-gruppe, gokart
kørsel, medieværksted, bål og skovarbejde. I den pædagogiske tilgang arbejdes mod at
skabe et miljø, hvor forventninger, krav og kunnen modsvarer brugernes forudsætninger.
Aktivitetshuset på Lindebjerg beskæftiger de øvrige 29 borgere i kreative, musiske og fysiske
aktiviteter. Tilbuddene gives i 2 sæsonbestemte tilvalgsmodulpakker, hvor brugeren
selv har indflydelse på sammensætningen af indhold. Udover de mere ordinære samværs-
og aktivitetstilbud i dagtimerne tilbydes brugerne en række fritidstilbud på Lindebjerg
som fx:
75

76
• Ungdomshus/klub
• Café Regnbuen med aften- og weekendåbning
• Åbne cafeaftener og syng sammen
• Øveaften for folkedansere
• Øveaften for orkesteret Den Røde Tråd
• Motorklubben Mjølner kører på Bredbanen
• Lindebjergs Sejlforening
Endvidere udbyder Lindebjerg i samarbejde med Nordfyns Folkehøjskole 9 sommerhøjskoleuger
for udviklingshæmmede.
5.4.3. Værkstedet Pilevejs samværs- og aktivitetstilbud
Værkstedet Pilevej har en del borgere, som er visiteret til et værkstedstilbud efter SEL §
104 pga. behovet for en højere personalenormering. Indholdet i tilbuddet omfatter de
samme tilbud som under beskæftigelsestilbuddet i Værkstedet Pilevej og som er beskrevet
i afsnit 5.3.
5.4.4. Fremtidige udviklingsområder for samværs- og aktivitetstilbud
En samlet gennemgang af samværs- og aktivitetstilbuddene til udviklingshæmmede borgere
afdækker følgende udviklingsområder:
• Udarbejdelse af forslag til fremtidig organisering af tilbud efter SEL § 104
• Udvikling af nye kvalitetsstandarder og servicedeklarationer for tilbud efter SEL § 104
• Oprettelse og synliggørelse af specielle SEL § 104-tilbud herunder ungdomstilbud samt tilbud
til multihandicappede borgere og borgere med problemskabende adfærd
5.5. Aflastningstilbud
Assens kommune har i dag ikke noget aflastningstilbud til udviklingshæmmede borgere.
Omkring 12 borgere fra Assens Kommune modtager et tilbud om aflastning i andre kommuner.
Herudover står der tre borgere på venteliste til aflastningstilbud.
Aflastningsophold er et tilbud til den udviklingshæmmede borger, der har et stort hjælpe-
og plejebehov og som bor i eget hjem, hvor borgerens familie har behov for at blive aflastet
i en kortere periode. Formålet med aflastning er at støtte familien således, at den udviklingshæmmede
borger kan blive boende i hjemmet, så længe det er vigtigt for den pågældende
borger og den øvrige familie. Målsætningen for ferie- og aflastningstilbud er, at
give den udviklingshæmmede borger mulighed for at komme ud blandt andre udviklingshæmmede,
at få nye oplevelser, opleve verden uden pårørende m.m. og samtidig giver
tilbuddene de udviklingshæmmede mulighed for at skabe sociale netværk. Et aflastningstilbud
kan være medvirkende til at lette overgangen fra at bo hjemme hos sine forældre til
at bo i en egen bolig.

5.6. Udvikling og innovation
Udvikling og innovation er medtaget som et indsatsområde i Masterplanen, da det er essentielt
for udvikling af en ny organisering af bo - og beskæftigelsestilbuddene. Bo - og
beskæftigelsestilbuddene er i den nuværende struktur selvstændige enheder med egne
uddannelses- og kursusbudgetter. Som det anskueliggøres i kapitel 3 under tilbudsbeskrivelserne
har der været stor forskel på, hvorledes de enkelte tilbud har administreret personaleudviklingen.
Forskellen vedrører både økonomi, prioritering af hhv. interne og eksterne
kurser samt indholdet af kurser og efteruddannelse. Der har været en naturlig tendens
til, at jo mindre specialiseret tilbuddet har været, jo mindre har kursusbudgettet været.
Der har dog været tiltag blandt de mindre bosteder omkring fælles kompetenceudvikling
og interne kurser på tværs af bostederne for at mindske sårbarheden ved små personalegrupper.
Ligeledes har bostederne forsøgt at dække hinanden ind ved personalefravær
som følge af kursusdeltagelse, efteruddannelse, sygdom og ferier.
Med den størrelse og sammensætning handicapområdet i Assens Kommune har fået efter
Strukturreformen, er det helt afgørende med en målrettet indsats for kompetencefastholdelse
og -udvikling. Som eksempel kan nævnes et tiltag om at forbedre medarbejderudviklingssamtaler.
Assens Kommune, Odense Kommune og Lindebjerg udvikler sammen
med firmaet MOCH et nyt IT-baseret koncept til Medarbejderudviklingssamtaler med
fokus på kompetenceafklaring og kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder. Konceptet
kan med fordel udbredes til alle tilbud indenfor handicapområdet, når den fremtidige
organisation er på plads, og konceptet er færdigudviklet. Endvidere har personalet på
Lindebjerg sammen med et IT-firma udviklet Bo-Stedssystemet til dokumentation af den
socialpædagogiske indsats på botilbuddene. Konceptet er nu udbredt til tilbud på landsplan.
Der er i dag ikke et samlet overblik over personalets efteruddannelse og kompetenceudvikling
på de enkelte tilbud. Ligesom der ikke er en fælles koordinering af behovet for at
uddanne videnspersoner indenfor specifikke specialer. Der er medarbejdere med kandidat-,
master- og pædagogisk diplomuddannelser, som i dag er ansat i ordinære pædagogstillinger
rundt om i organisationen. På grund af de nuværende små organisationer er
det svært at udnytte og frigøre disse videnspersoner og deres viden drukner derfor i det
daglige arbejde.
Duedalens tilbud til senhjerneskadede borgere er et højtspecialiseret tilbud, som konstant
stiller krav om videns - og kompetenceudvikling af medarbejderne. Der er 40 personer ansat
på Duedalen, og som det fremgår af kapitel 3, er der specifikke krav til neuropædagogiske
kurser til nyansatte og efteruddannelseskurser til fastansatte medarbejdere. Medarbejdernes
specialviden omkring neuropædagogik vil med fordel kunne benyttes af personaler
på andre tilbud på tværs af faggrupper og afdelinger herunder ældreplejen. Videns-
77

78
deling ift. neuropædagogik vil kunne være relevant for medarbejdere som arbejdet med
de ældre udviklingshæmmede eller udviklingshæmmede med Aspergers Syndrom o.a.
5.7. Senhjerneskadede borgere
Det er en kendsgerning, at der kommer flere senhjerneskadede mennesker med svære
skader som følge af, at man er blevet dygtigere til at redde liv. En tidlig helhedsorienteret
indsats er vigtig for at sikre livskvalitet for borgeren og samtidig er der god økonomi i at
gøre en ekstra indsats i starten, således at hjerneskadede borgere kan blive mere selvhjulpne.
I Assens Kommune opereres der med tre typer af tilbud til senhjerneskadede borgere;
• Bo - og genoptræningstilbud; Duedalen
• Neuropædagogisk støtte til borgere i eget hjem
• Visitation til døgn- og dagcentertilbud i andre kommuners tilbud
5.7.1. Bo - og genoptræningstilbud på Duedalen
Duedalen er et botilbud under Assens kommune for personer med svære kognitive vanskeligheder.
Beboerne på Duedalen er personer, der i voksenalderen har pådraget sig en
hjerneskade som følge af kranietraume, apopleksi eller neurologisk sygdom af ikke fremadskridende
karakter. Hjerneskaden skal være den primære årsag til aktuelle funktionsnedsættelser.
Der må ikke være tale om konkurrerende lidelser, som ikke er velbehandlet.
Endvidere skal rehabiliteringen være afsluttet og funktionsniveauet stabilt.
Duedalens tilbud indeholder:
• Styrkelse af ressourcer og kompensation af vanskeligheder.
• Udadvendte aktiviteter.
• Fastholdelse og opbygning af sociale netværk.
• Vedligeholdelsestræning/genoptræning.
• Individuel brug af teknologiske hjælpemidler
Duedalen hører under handicapområdet i Assens Kommune og er etableret efter Lov om
social service § 71-73a og 74, 75, 78 og 79 samt 86. Endvidere er boligerne opført efter
almenboliglovens bestemmelser om ældre- og handicapboliger og ejes af Vissenbjerg Boligselskab.
Boligerne er etableret efter Lov om almene boliger § 105 og 115. Duedalen er
normeret til 8 beboere i alderen 18 – 45 år. Beboerne har typisk et stort behov for kompenserende
vedligeholdelsestræning pga. såvel fysiske som kognitive følgevirkninger efter
hjerneskaden.

5.7.2. Neuropædagogisk støtte til borgere i eget hjem
Duedalen er et højt specialiseret tilbud, hvor personalet er uddannet til at varetage den
neuropædagigske og ergoterapeutiske rehabilitering af voksne senhjerneskadede borgere.
Assens Kommune har siden november 2007 haft en ledig plads på Duedalen. Den ledige
kapacitet har muliggjort at centeret har kunnet løse neuropædagogiske opgaver for
hhv. Træning, Handicap samt Jobcentret. Erfaringer derfra viser et stigende behov for at
kunne tilbyde fleksible og individuelt tilpasset forløb.
Borgerne bliver visiteret til den neuropædagogiske støtte fra Handicap i Assens Kommune.
Ligeledes visiterer Træning for at senhjerneskadede borgere kan modtage genoptræning
og ergoterapi. Endvidere visiterer Jobcentret senhjerneskadede borgere til jobafklaring.
Visitationsmyndigheden betaler for opgaveløsningen. I dag løses opgaverne udenfor
Assens Kommune fx hos Hjerneskadecentret.
Der er taget kontakt til Duedalen vedrørende et samarbejde fra en anden fynsk kommune
som pr. 2009 er udtrådt af entreprenøraftalen med HSR.
5.7.3. Entreprenøraftale med Hjerneskaderådgivningen
Assens Kommune har indgået Entreprenøraftale med Hjerneskaderådgivningen på Fyn
(HSR), hvor Odense Kommune er ydelsesleverandør. Entreprenøraftalen omfatter alle
kommuner på Fyn, dog har én kommune meddelt, at de træder ud af aftalen pr. 2008.
HSR tilbyder udredning af hjerneskaden hos borgere efter henvisning af betalingskommune.
HSR fungere som koordinator mellem sygehus, kommune/sagsbehandler og patient/pårørende
og udarbejder sagsfremstilling. Endvidere samarbejder HSR med Servicestyrelsens
Nationale Videns - og Specialrådgivningsorganisation (VISO), som vejleder og
superviserer HSR i sagsbehandlingerne.
Entreprenøraftalen er finansieret ved en abonnementsordning, hvor kommunernes abonnementsandel
er beregnet på baggrund af kommunens befolkningsandel i forhold til det
samlede befolkningstal pr. 1. januar det foregående år. For Assens Kommune var befolkningstallet
41.369 pr. januar 2006, hvilket betød en samlet udgift på 444.863 kr. for 2007. I
2007 samarbejdede Duedalen med HSR i fem sager. Entreprenøraftalen omfatter udover
udredning og sagsbehandling også et tilbud om undervisning og vejledning af samarbejdspartere
herunder fagpersonale. Duedalen har hvert år 5-6 medarbejdere på et 4dages
kursus hos HSR.
HSR står for udredning af borgerens behov og visiterer derefter borgeren til tilbud efter
samråd med VISO. Ofte bliver borgeren visiteret til tilbud på Hjerneskadecentret, som er
fysisk placeret sammen med HSR.
79

5.7.4. Hjerneskadecentret
Hjerneskaderådgivningen visiterer borgere til rehabiliteringsforløb hos Hjerneskadecentret
(HSC). Hjerneskadecentret er fysisk placeret sammen med Hjerneskaderådgivningen som
begge drives af Odense Kommune. Det er den senhjerneskadede borgers hjemkommune
som betaler for rehabiliteringen på centret, hvor et typisk forløb varer et halvt år med intensiv
træning samt et halvt års efterfølgende opfølgningsforløb.
80
Målgruppen for Hjerneskadecentret er personer som har erhvervet en ikkefremadskridende
hjerneskade og som har afsluttet den lægelige behandling. Hjerneskaden
er som oftest opstået som følge af blodprop, hjerneblødning og hovedtraume. Der må
ikke være tale om nogen form for igangværende misbrug, ligesom der heller ikke må være
en behandlingskrævende psykiatrisk lidelse.
5.7.5. Dagcentertilbud
Assens Kommune har ikke et dagcentertilbud og borgere fra Assens Kommune bliver således
visiteret til tilbud i andre kommuner. Assens Kommune forventes at bruge ca. 1.1
mill. kr. i 2008 til borgere i dagtilbud udenfor kommunen. I beregningerne er udgifter til
genoptræning- og udredningsforløb ikke medtaget. Udgifterne er baseret på nuværende
borgere i tilbud udenfor kommunen og vil kunne stige yderligere ved nyvisitationer.
5.7.6. Fremtidige udviklingsområder under senhjerneskadeområdet
En samlet gennemgang af senhjerneskadeområdet afdækker følgende udviklingsområder:
• Dagcentertilbud ved Duedalen
• Oprettelse af udrednings- og aflastningspladser
• Oprettelse af et Neuropædagogisk Team
• Samarbejde omkring nyskadede borgere og oprettelse af Visitations Team
• Evaluering af Entreprenøraftale med Hjerneskaderådgivningen
5.8. Analyse og beskrivelse af særlige indsatsgrupper
På baggrund af en behovsanalyse og i samråd med udvalgte medarbejdere og interessenter
har Styregruppen udvalgt 5 særlige indsatsgrupper, som beskrives specifikt i Masterplanen.
Nedenstående afsnit er en beskrivelse af den nuværende praksis indenfor
indsatsgrupperne samt en udpegning af fremtidige udviklingsområder indenfor de pågældende
kategorier. Udviklingsområderne ligger til grund for arbejdet i arbejdsgrupperne og
er dermed omfattet af anbefalingerne i kapitel 7 og opsummeringen i kapitel 2.

Særlige indsatsgrupper:
• 5.9. Blinde/Svagtseende udviklingshæmmede borgere
• 5.10. Ældre udviklingshæmmede borgere
• 5.11. Udviklingshæmmede borgere med omfattende pleje- og omsorgsbehov
• 5.12. Unge udviklingshæmmede borgere
• 5.13. Udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd
5.9. Blinde/Svagtseende udviklingshæmmede borgere
Asabo har et boafsnit specielt indrettet til 7 blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere.
Afsnittet er indrettet med 7 værelser, der er placeret på en lang gang med fællesfaciliteter,
badeværelser, vaskerum depot o. lign. på modsat side af værelserne. Derudover
er der fælles opholdstue/spisestue og anretterkøkken. Beboerne er to personer om at dele
et badeværelse. Afsnittet er indrettet med specielt kunstigt lys i gangarealerne for at optimere
borgernes muligheder for at udnytte eventuel synsrest. Indretningen af fællesfaciliteter
bygger på principper om kontraster, enkelhed og genkendelighed, for at den enkelte
borger kan bemestre flest mulige situationer i eget hjem. På gangarealet er der opsat taktil
”ledetråd” på væggen.
På Lindebjerg er der to blinde/svagtseende udviklingshæmmede, som bor blandt de øvrige
beboere.
Kendetegnet for de blinde/svagtseende udviklingshæmmede er, at almindelig daglig livsførelse
tager længere tid end almindeligvis. Seende personer får 80 % af deres informationer
via synet. Blinde/svagtseende oplever derfor verden meget anderledes, hvilket der
skal kompenseres for. Det fysiske miljø bør indrettes ud fra principper om, at borgerne
skal kunne bemestre flest mulige situationer i eget hjem. Det betyder fx, at der er etableres
et specielt lys, at møblerne er placeret så der er frie gangarealer, at der er medtænkt
kontraster i gangarealer og indretning generelt, således at personer med synsrest kan udnytte
denne. Alt efter hvilken typer af andre handicaps de blinde/svagtseende brugere har,
vil et tilbud til denne brugergruppe skulle indeholde nogle fælles faktorer, hvad enten de er
målrettet brugere i eget hjem eller brugere på botilbud.
Et botilbud til denne brugergruppe indeholder:
• Kompenserende pædagogisk støtte
• Støtte til personlig udvikling samt understøttelse af sociale kompetencer
• Tilskyndelse til socialt samvær og hjælp til at indgå i sociale sammenhænge, til deltagelse
og ledsagelse til aktiviteter.
• Forudsigelighed i indretning
• Individuelt planlagte aktiviteter
81

82
Der er konstant fokus på kommunikationen, således at den blinde/svagtseende for mulighed
for at deltage i aktiviteter og tilbud. Den pædagogiske støtte skal fungere som kompetente
partnere, der er igangsættende og initiativrige, så der opnås størst mulig deltagelse i
eget liv.
5.9.1. Fremtidige udviklingsområder for blinde/svagtseende
En samlet gennemgang af botilbuddene til blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere
afdækker følgende udviklingsområder:
• Etablering af specialetilbud for blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere
• Forbedring af de fysiske rammer på botilbud
• Synliggørelse af fremtidig specialetilbud
5.10. Ældre udviklingshæmmede borgere
Betegnelsen ældre defineres som perioden, der aldersmæssigt strækker sig fra 60 års alderen.
Den gennemsnitlige levealder for udviklingshæmmede borgere er steget med flere
aldersbetingede komplikationer til følge fx forventes det at flere udviklingshæmmede borgere
vil udvikle en psykiatrisk diagnose og at flere borgere med Downs Syndrom vil udvikle
demens. Det er en særlig udfordring for personalet at skulle bevæge sig fra at tænke i
kompetenceudvikling og -fastholdelse for borgeren til at tænke mere og mere i omsorg og
pleje. Tilbuddet bør derfor være tilegnet den enkelte person uanset plejebehov og mobilitet.
I Assens Kommune er der to typer af tilbud til den ældre udviklingshæmmede borger:
• Ældre i bostedstilbud
• Ældre i længerevarende botilbud
5.10.1. Ældre i bostedstilbud
Ældre udviklingshæmmede borgere, der vil kunne profiterer af at bo på eller tilknyttet et
bostedstilbud, kan karakteriseres som borgere med varierende behov for:
• Kompenserende pædagogisk støtte
• Kommunal hjemmehjælp
• Tilbud om et Samværs- og aktivitetstilbud
• Ledsagelse til aktiviteter
Et af målene for arbejdet med de ældre borgere er, at den pædagogiske indsats efter SEL
§ 85 skal gives, således at borgeren får mulighed for ”at leve længst muligt i eget hjem”.
Endvidere kan borgerne tilknyttet eller bosiddende i de mindre botilbud tilbydes genoptræning,
hjælpemidler og transport til og fra aktiviteter, således at de kan blive længst muligt
i eget hjem. Støtten gives som et individuelt udmålt tilbud efter Lov om Social Service
og bevilliges af myndighedsafdelingen i Handicap.

De fire bosteder er uden døgndækning og samtidig er der nogle af stederne krav til mobilitet
grundet de fysiske rammer. Der er en voksende ældregruppe herunder flere over 70 år
samt aldrende beboere med Downs Syndrom. Flere af borgerne har eller får behov for et
ældretilbud som kan imødekomme borgernes stigende omsorgs- og plejekrav.
5.10.2. Ældre i længerevarende botilbud
Karakteristisk for de ældre udviklingshæmmede borgere, som modtager et længerevarende
botilbud på hhv. Asabo og Lindebjerg er, at de har levet en stor del af deres liv på de
tidligere store handicapinstitutioner og er således vant til en institutionskultur med flersengsstuer
og fælles baderum.
Ældre på Asabo
De ældre borgere, der bor på Asabo, er ikke samlet på et specielt boafsnit, men bor på to
afsnit sammen med andre immobile borgere, hvor deres behov for hjælpemidler kan tilgodeses
og hvor indretningen tager højde for deres immobilitet. Beboerne på de andre tre
afsnit får grundet aldring også i stigende grad brug for hjælpemidler herunder kørestole,
specielle stole og senge, hjælpemidler på badeværelse m.m. samt behov for transport til
og fra aktiviteter. Den fysiske indretning på de tre afsnit tager ikke højde for den stigende
immobilitet.
Pædagogikken i forhold til de ældre borgere tager udgangspunkt i anerkendende pædagogik
med særlig opmærksomhed på mistede kompetencer, hvor den socialpædagogiske
støtte gives ud fra borgerens aktuelle ressourcer og sindsstemning. Målet i hverdagen er
at tilbyde opmærksomhed og nærvær på den enkeltes præmisser. Borgerne på Asabo har
oftest boet der gennem mange år og personalet er derfor bekendt med deres livshistorier
og bliver dermed i stand til at indgå i gode samspil om det der oftest optager de ældre
borgere nemlig deres fortid. Ved tab af færdigheder opleves det som værdifuldt, at personalet
kender den enkelte borgers ønsker og behov og derved kan støtte borgeren i fremtidige
beslutninger på baggrund deraf.
Flere af borgerne er senile i variabel grad. Der udarbejdes ”Trindvoldsskemaer” for at klarlægge
hvor fremskreden seniliteten er, således at hverdagen kan tilrettelægges med den
grad af forudsigelighed, rytmer og rutiner, som den enkelte borger har behov for. I hverdagen
tager omsorgsarbejdet længere tid end tidligere, fordi den enkelte er vanskeligere
at guide og fastholde i nutiden og i aktiviteten. Borgerens sindsstemning er ofte svingende,
hvilket vanskeliggører relationsarbejdet mellem den ældre borger og personalet.
Personalet har stor viden og indsigt i metoder for at tilbyde et højt fagligt niveau. Alligevel
opleves det som svært at fastholde og udvikle medarbejderkompetencerne, da der ikke
findes en samlet og specialiseret indsats for de ældre på Asabo. De ældres behov dækkes
individuelt og de får et tilbud som de almindelige udviklingshæmmede. I forhold til det
sociale samspil har de ældre udviklingshæmmede reelt to muligheder på Asabo enten at
83

84
indgå i en kultur med de yngre udviklingshæmmede eller med de meget omsorgs- og plejekrævende
borgere.
Ældre på Lindebjerg
Lindebjerg nr. 10 har i dag et tilbud til 15 ældre udviklingshæmmede borgere, hvor personalet
er uddannet til at kunne give den rette omsorg. Personalegruppen er tværfagligt
sammensat og har modtaget efteruddannelse i demens og gerontologi og samtidig deltager
de i særlige ældrenetværk. Alligevel er ældretilbuddet at regne for Lindebjergs svageste
led grundet den fysiske indretning. Botilbuddet er beliggende på 2. sal med store niveauforskelle,
hvilket medfører en del færdsel på trapper, da fx samværs- og aktivitetstilbuddene
er beliggende på andre etager. Mange af de ældre borgere er immobile eller
mindre mobile og bruger rollatorer og kørestole. For at benytte Lindebjergs eneste elevator
skal de gå/køre gennem andre botilbud. Beboerne bor på værelser og deler toilet og
badefaciliteter. På trods af nybyggeri på matriklen egner Lindebjerg sig ikke til at kunne
rumme denne borgergruppe grundet de mange niveauforskelle i centralbygningen, hvor
fælles aktiviteter og samværstilbuddene er beliggende. Endvidere er terrænet omkring
Lindebjerg svært fremkommeligt for immobile borgere og kørestolsbrugere grundet de
mange niveauforskelle og beliggenheden på ”bjerget”.
Der findes ikke et særskilt botilbud til ældre udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune
som både tilgodeser behov indenfor den fysiske indretning og indenfor den specialiserede
pædagogiske indsats. Lindebjerg har p.t. et specialiseret ældretilbud som kan sikre
viden og pædagogisk erfaring for medarbejderne, men de fysiske rammer er ikke optimale.
På Asabo kan medarbejderne ikke få opbygget en specialiseret kultur indenfor ældreomsorg,
da de ældre bor blandet med mange andre borgergrupper og samtidig er de
fysiske rammer ikke ideelle til hjælpemidler.
5.10.3. Fremtidige udviklingsområder for ældre udviklingshæmmede
En samlet gennemgang af tilbud til ældre udviklingshæmmede borgere afdækker følgende
udviklingsområder:
• Oprettelse og udvikling af et specialiseret ældretilbud
• Et ældretilbud med hospicepladser
• Fastholdelse og udvikling af medarbejderkompetencer
• Samarbejde med Ældreområdet
5.11. Udviklingshæmmede borgere m. omfattende pleje- og omsorgsbehov
Immobile udviklingshæmmede borgere med omfattende pleje- og omsorgsbehov herunder
mutihandicappede borgere er yderst afhængige af andres hjælp i dagligdagen. De har

ehov for hjælp til alle dagligdagens fornødenheder, herunder hjælp til praktiske-, personlige-
og sociale gøremål. Herudover er mange kommunikativt meget svage og ofte uden
talesprog og videregiver derfor kun reaktioner ved svage signaler. De immobile borgere
har behov for kørestol, lifte og andre omfattende hjælpemidler.
Asabo har indrettet en særlig afdeling til denne borgergruppe, hvor boligerne har fået
etableret loftslifte og store hygiejnerum. Værelserne er på 15 m2, hvilket ikke giver meget
plads til at indrette boligen som et hjem pga. de pladskrævende hjælpemidler samt hensynstagen
til personalets arbejdsstillinger. Endvidere deler beboerne bad og toilet.
Asabos specialtilbud rummer 12 borgere. Der er endvidere 9 borgere omfattet af denne
gruppe på Lindebjerg.
5.11.1. Fremtidige udviklingsområder for udviklingshæmmede borgere med omfattende
pleje- og omsorgsbehov
En samlet gennemgang af tilbud til udviklingshæmmede borgere med omfattende pleje-
og omsorgsbehov afdækker følgende udviklingsområder:
• Forbedring af de fysiske rammer
• Udvikling af et samlet og specialiseret tilbud
• Fastholdelse og udvikling af medarbejderkompetencer
5.12. Unge udviklingshæmmede borgere
Betegnelsen ung defineres som perioden, der aldersmæssigt strækker fra årene 18 og til
30 år. Som ung vil man uanset graden af handicap kunne være en del af en ungekultur,
dog vil benyttelsesgraden være individuelt bestemt. For at tilgodese de unge udviklingshæmmede
borgers behov for at opbygge en ungdomskultur skal der opereres med en differentieret
opdeling af botilbud. I Assens Kommune er der for nuværende tre typer af botilbud
med tilhørende tilbud om støtte:
• Unge udenfor botilbud med støtte efter SEL § 85
• Unge på bostederne
• Unge i længerevarende botilbud
5.12.1. Unge udenfor botilbud
Unge udviklingshæmmede, der vil kunne profiterer af socialpædagogisk støtte udenfor botilbud,
kan karakteriseres som borgere med varierende behov for:
• Kompenserende pædagogisk støtte
• Kommunal hjemmehjælp
85

86
• Beskæftigelse på beskyttet værksted
• Beskyttet beskæftigelse i erhvervsvirksomhed
• Tilbud om socialt netværk/inkluderende miljø
Karakteristisk for de mere velfungerende unge udviklingshæmmede borgere er behovet
for pædagogisk støtte i forhold til at opbygge netværk med andre unge. Beboerne vil selv
kunne opsøge og deltage i aktiviteter og socialt samvær, men har måske behov for motivation
til deltagelse og fastholdelse. Et ungdomstilbud målrettet denne brugergruppe indeholder:
• Støtte til afklaring af fremtidig erhvervsvalg og beskæftigelse
• Hjælp til personlig udvikling
• Pædagogisk støtte i forhold til økonomi, kost og personlig fremtoning
• Netværk med andre unge
• Tilbud om deltagelse på højskoler, klubber, aktiviteter og fester
Der forventes en stigning i antal af unge udviklingshæmmede borgere, som fremadrettet
vil kunne bo udenfor botilbud med støtte efter SEL § 85. Disse unge er i dag bosiddende
hjemme hos deres forældre, på bostederne eller i egen lejlighed tilknyttet støtte fra bostederne.
Der er i dag ikke et samlet billede af, hvor mange unge der er i de tre kategorier og
som fremadrettet vil kunne klare sig i egen bolig med socialpædagogisk støtte.
5.12.2. Unge på bostederne
En stor del af de borgere, der i dag bor på bostederne, falder under kategorien unge. De
unge, der kan profitere af at bo på bostederne, kan karakteriseres som unge, der har behov
for at indgå i sociale fællesskaber og som har behov for støtte til at klare daglige gøremål.
Et ungdomstilbud til denne brugergruppe indeholder:
• Støtte til afklaring af fremtidig uddannelses- og beskæftigelsesvalg
• Hjælp til personlig udvikling
• Pædagogisk støtte i forhold til økonomi, kost og personlig fremtoning
• Støtte og ledsagelse til sociale arrangementer og aktiviteter
• Netværk med andre unge
Erfaring med at modtage de unge, som flytter hjemmefra for første gang har bl.a. medarbejderne
på bostedet Østerbo i Aarup. Personalet er her vant til at støtte de unge med fx
adskillelsesprocessen – fra at bo hjemme i trygge rammer til pludselig at skulle ”stå på
egne ben”; pårørendesamarbejde, sociale spilleregler, ansvarlighed mv.

5.12.3. Unge i længerevarende botilbud
Et ungdomstilbud efter Lov om Social Service § 108 om længerevarende botilbud til udviklingshæmmede
borgere skal tilgodese beboernes behov for at opbygge en ungdomskultur
uanset handicap. Beboerne er karakteriseret som unge borgere uden udviklingspotentiale
til på sigt at flytte i egen bolig med et livslangt behov for væsentlig kompenserende støtte
for at kunne klare tilværelsen og de basale behov.
De unge udviklingshæmmede på de længerevarende botilbud vil kunne profitere af at bo i
et stimulerende ungemiljø med mulighed for at deltage i samværs- eller aktivitetstilbud
med andre unge enten som aktivt deltagende eller som mere passive med fokus på sanselige
oplevelser.
Et ungdomstilbud til denne borgergruppe indeholder:
• Medarbejdere, der kan tilgodese de unges behov for fest og farver
• Medarbejdere, der kan tilgodese de unges basale behov
• Medarbejdere, der støtter beboerne i udvikling af sociale kompetencer
• Gode samarbejdsrelationer til forældre/pårørende
• Tilbud om deltagelse i aktiviteter, fester og andre tilbud
Der bor i dag 15 unge på Lindebjerg, hvoraf 8 unge bor samlet på værelser på Lindebjerg
nr. 12 og fem unge bor på Lindebjerg nr. 8. Derudover er der 2 unge som har en kompleks/udadrettet
adfærd og som modtager et målrettet tilbud der for. De 15 unge modtager
forskellige interne og eksterne beskæftigelses- og aktivitetstilbud. Der er p.t. 5 unge
på venteliste til Lindebjergs botilbud.
Der findes i dag et særligt ungdomstilbud på Lindebjerg omkring fritids- og samværs- og
aktivitetstilbuddene fx har de unge eget ungdomshus, hvor der kun er adgang for unge
under 33 år. Ungdomshuset fungerer bl.a. som et musiksted, en intern biograf og billardrum.
Ungdomshuset betjenes af et ungdomsudvalg sammensat af unge pædagoger,
som deltager i aktiviteter i og omkring ungdomshuset fx arrangerer de musik- og biografarrangementer,
hockeyturneringer og net - og boldspil på den lille ”multiarena”, der ligger
ved ungdomshuset. Ungdomsudvalget arrangerer en særlig ungdomssommerhøjskole i
uge 27 i sommerhuset Å-Strand i samarbejde med Nordfyns Folkehøjskole, med hvem
der også er arrangeret et 5 ugers kursus i ungdomskultur. Endvidere har de unge også en
særlig ungdomsuge på Cypern, hvor Lindebjerg har en venskabsorganisation på 15. år.
Ungdomsudvalget arbejder også med musik- og teaterprojekter, som der turneres med.
I forhold til synliggørelse af ungdomstilbuddene på Lindebjerg blandt socialrådgivere, borgere
og pårørende, er der udarbejdet en plakat, en pjece og en dvd som sendes til ungdomsskolerne
og uddeles på udslusningsmesserne. Dvd’en henvender sig direkte til den
unge borger, der oftest ikke kan læse en pjece.
87

5.12.4. Fremtidige udviklingsområder for unge udviklingshæmmede
En samlet gennemgang af tilbud til unge udviklingshæmmede borgere afdækker følgende
udviklingsområder:
88
• Forbedring af de fysiske rammer på længerevarende botilbud
• Oprettelse af ungdomskollegium
• Fastholdelse og udvikling af medarbejderkompetencer
• Styrkelse og synliggørelse af ungeprofilen og ungdomstilbuddene
• Målrettet indsats for at få flere unge på uddannelses- og arbejdsmarkedet
5.13. Udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd
Udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd kan karakteriseres som borgere
med dobbeltdiagnoser/sindslidelser og udadreagerende adfærd. Nogle af disse borgere
har en lægelig diagnose, mens andre har sindslidelser, som ikke direkte kan diagnosticeres.
Hos dem viser der sig et nuanceret billede af psykoser, skizofreni og andre lidelser.
Denne tilstand af kompleksitet betyder, at beboerne ofte lever i en tilstand af indre
kaos, som udmønter sig i selvdestruktiv eller udadrettet aggressiv og voldelig adfærd. Beboerne
kan ikke selv reducere kompleksiteten og derfor ikke selv foretage handlingsvalg.
Valgene bliver borgerne guidet hen imod at træffe og det er medarbejderne der vurderer
antallet af valgmuligheder ud fra et skøn om deres psykiske tilstand ”på dagen”.
Et botilbud til denne brugergruppe indeholder;
• Adskilte boenheder for at modvirke konflikter
• Fysisk indretning som tager højde for den udadrettede adfærd
• Personalehåndtering af angstanfald, indre kaos, effektudbrud og konflikter
• Personalenormering som sikrer hjælp i situationer og konflikter ml. borgerne
For at reducere kompleksiteten hos denne beboergruppe er der et bevidst valg af interne
samværs- og aktivitetstilbud, således at det ikke er nødvendigt, at borgeren skal ud af sit
hjem på et bestemt tidspunkt. Endvidere er det vigtigt, at det daglige tilbud herunder medarbejderne
er kendte for borgeren.
Et botilbud til de komplekse borgere skal have uddannet personale, som har kursus i konflikthåndtering
og som besidder nødvendige kompetencer som fx;
• Fysisk og psykisk robusthed
• Omstillingsparathed
• Distancering i konflikter
• Skabe åbne samarbejdsrelationer
• Evnen til at debattere/evaluere sin egen pædagogiske praksis
• Mestring af samvær med borgerne uanset deres psykiske tilstand
• Arbejde ud fra vedtagne mål og processer
• Skabe overskuelighed for beboerne

• Beherske den skriftlige dokumentation
• Tydelig kommunikation både verbalt og kropsligt
5.13.1. Lindebjergs tilbud
Et tilbud målrettet komplekse borgere med problemskabende adfærd findes på Lindebjerg
og har p.t. 15 borgere bosiddende. Borgerne bor spredt på Lindebjergs forskellige botilbud.
Karakteristisk for denne borgergruppe er, at alle har en dobbeltdiagnose, et verbalt
sprog og begrænsede læse- og skrivefærdigheder. De komplekse borgere har alle fuld
daghjemsnorm.
Hovedparten af de komplekse borgere bor utidssvarende på små værelser fordelt på en
lang gang med fælles bad og køkken. Grundet den manglende mulighed for afskærmning
af borgerne når de har psykiatriske problemer og problemskabende adfærd, optræder der
hyppig magtanvendelse med ca. 1-2 tilfælde om ugen. Personalet modtager periodevis
supervision fra psykolog, læge, neuropsykolog etc. og samtidig har de fleste personaler
modtaget undervisning i konflikthåndtering og kursus i psykiatriske diagnoser og adfærd.
Alle tiltagene har til formål dels at reducere antallet af magtanvendelser og dels at afhjælpe
følgevirkningerne af magtanvendelsen for personalet. Der ligges vægt på debriefing efter
endt arbejdsdag med kollegaer i overlap og selvfølgelig altid efter konflikter. Der har
forsøgsvis været ansat psykiatri-uddannet sygeplejerske og social- og sundhedsassistenter.
Arbejdstilsynet har ved en 2 dages screening i oktober 2007 pålagt en række forbedringer
af sikkerheden og det psykisk arbejdsmiljø i forhold til denne borgergruppe, vel vidende at
ordentlige boliger, pr erfaring vil reducere behovet for magtanvendelser til et minimum,
hvorfor opførsel af nye boliger til borgergruppen er højt prioriteret.
5.13.2. Fremtidige udviklingsområder for borgere med problemskabende adfærd
En samlet gennemgang af tilbud til borgere med problemskabende adfærd afdækker følgende
udviklingsområder:
• Udvikling af et specialiseret og samlet helhedstilbud til målgruppen
• Forbedring af boligstandard og muligheder for afskærmning
• Efteruddannelse af personale
5.14. Borgere med Autisme/Aspergers syndrom
Borgere med en autisme diagnose har været prioriteret som en indsatsgruppe under analysedelen
af Masterplanen, da der var behov for at undersøge behovet for at oprette pladser
i eget regi, hvorfor borgere med autisme kan forefindes i analysematerialet. Under
analysearbejdet blev Autisme prioriteret som et indsatsområde i Region Syddanmark pga.
89

90
manglende pladser på botilbud til autister. Det Administrative Samarbejdsforum på det
sociale område nedsatte på den baggrund i efteråret 2006 en arbejdsgruppe med henblik
på at udarbejde et konkret forslag til etablering af et tilstrækkeligt antal døgn- og dagtilbud
til unge over 18 år med autisme. Arbejdsgruppen anbefalede at der skulle oprettes 12
ekstra pladser for voksne autister på Fyn. På den baggrund har Region Syddanmark ansøgt
om at oprette otte pladser på en tidligere institution, Humlehaven i Ebberup i Assens
Kommune. Autismetilbuddet skal organiseres under Region Syddanmarks tilbud Centrumhuset
i Faaborg-Midtfyns Kommune, hvilket betyder at Faaborg-Midtfyn er handlekommune
og har tilsynspligten. Endvidere vil Odense Kommune udbygge deres autismetilbud
med beliggenhed i Tommerup i Assens Kommune.
Grundet de mange opnormeringsplaner ved eksisterende autismetilbud i omegnskommunerne
og med beliggenhed i Assens Kommune er der ikke planer om at oprette et særligt
autismetilbud i Assens Kommune. Der vil dog stadig kunne modtages personer med autismediagnoser
eller autistiske træk på de fremtidige bo - og beskæftigelsestilbud i Assens
Kommune, hvis den pågældende borger eller de pårørende ønsker dette eller hvis et andet
handicap/behov er mere tungt vejende fx er der autister med problemskabende adfærd
på det særlige tilbud på Lindebjerg.

6. OVERSIGT OVER
ARBEJDSGRUPPER
Følgende arbejdsgrupper er nedsat under Styregruppen til at udarbejde anbefalinger til
det politiske niveau på baggrund af den demografiske analyse og erfaringsopsamling. Arbejdsgrupperne
er alle ledet af medlemmer af styregruppen, men bredt sammensat af fagfolk
på tværs af organisationen. Styregruppen har fungeret som en overordnet referencegruppe
og koordinator mellem de forskellige arbejdsgrupper og således er de udarbejdede
kommissorier alle drøftet og godkendt af styregruppen. Nedenstående afsnit indeholder
en kort gengivelse af kommissorierne for 5 arbejdsgrupper. Anbefalingerne fra arbejdsgrupperne
følger i kapitel 7.
I afsnit 6.6 findes en oversigt over diverse arbejdsgrupper, som har været nedsat ad hoc i
arbejdsprocessen.
6.1. Centerstruktur
Der har været nedsat en arbejdsgruppe, hvis formål har været at beskrive den organisatoriske
opbygning af en centerstruktur for voksne udviklingshæmmede borgere og borgere
med senhjerneskader. Centerstrukturen omfatter samtlige bo- og beskæftigelsestilbud til
målgruppen. Ligeledes har arbejdsgruppen beskrevet forventede synergieffekter ift. den
ændrede organisation.
Ud over den organisatoriske opbygning har arbejdsgruppen beskrevet fordelingen af specialer
på botilbud samt den fremtidige placering og indhold for administrationen på området
herunder de kompetencemæssige afgrænsninger mellem myndighedsfunktionen og
tilbuddene.
Arbejdsgruppen bestod af følgende medlemmer:
• Sundhedschef: Lise Møller (Tovholder)
• Leder af Lindebjerg: Tom Juul Hansen
• Leder af Asabo: Ib Poulsen
• Leder af Værkstedet Pilevej: Poul Erik Petersen
• Staben for Sundhed: Christina H. Schmidt (sekretær)
91

6.2. Ny- og ombygning af de fysiske rammer
92
Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har iværksat udarbejdelse af et byggeprogram
og udbudsmateriale i samråd med diverse rådgivningsfirmaer. Formålet med byggeprogrammet
er at få etableret 43 boliger på Lindebjerg som del af det totale antal boliger på
53 stk. samt at få etableret 34 boliger på Asabo. Byggeprogrammet er godkendt i Byrådet
den 24. juni 2008, hvorefter byg- og driftsherreropgaverne er sendt i udbud sideløbende
med høringen af Masterplanen. Arbejdsgruppen bestod af:
• Direktør for Social og Sundhed: Jim H. Staffensen (Tovholder)
• Byg og Plan: Lars Evald Jensen
• Leder af Lindebjerg: Tom Juul Hansen
• Leder af Asabo: Ib Poulsen
• Staben for Sundhed: Christina H. Schmidt
6.3. Rehabilitering af senhjerneskadede borgere
Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslag til fremtidig organisering
af rehabiliteringsindsatsen af voksne senhjerneskadede borgere i Assens Kommune.
Arbejdsgruppen har lavet anbefalinger vedr. oprettelse af et Neuropædagogisk Team
samt undersøgt mulighederne for at etablere et dagcentertilbud til senhjerneskadede borgere.
Endvidere har arbejdsgruppen beskrevet muligheden for at omlægge en ledig længerevarende
døgntilbudsplads til en midlertidig plads for udredningsforløb. Arbejdsgruppen
bestod af:
• Leder af Duedalen: Mogens Brandt Hansen (Tovholder)
• Træningspersonale fra Duedalen
• Økonomi: Marianne Nielsen
Endvidere har Hjerneskaderådgivningen (HSR) medvirket med rådgivning vedr. analyse
af behov for dagcentertilbud mv.
6.4. Beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere
Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslag til fremtidig organisering
af beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune. Forslagene
har ligget til grund for arbejdet i Centergruppen om udarbejdelse af endelige forslag og
anbefalinger af en centerstruktur. Formålet har været at skabe en organisering af de eksisterende
tilbud, som kan medvirke til et øget arbejdsmarkedsrettet fokus og indhold i beskæftigelsestilbuddene.
Samtidig har arbejdsgruppen medvirket til en analyse af det frem-

tidige behov for antal af pladser på et nyt fælles tilbud samt den fysiske placering. Arbejdsgruppen
bestod af:
• Leder af Værkstedet Pilevej: Poul Erik Petersen (Tovholder)
• Medarbejderrepræsentant fra Værkstedet Pilevej: Lars Drejergård
• Souschef for Værkstedet Pilevej: Lone Jones
• Leder af Asabo: Ib Poulsen
• Medarbejderrepræsentant fra Asabo: Claus Kjær
• Staben for Sundhed: Christina H. Schmidt (Sekretær)
6.5. Samværs- og aktivitetstilbud
Der har været nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet forslag til fremtidig organisering
af samværs- og aktivitetstilbuddene for udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune.
Forslagene har ligget til grund for arbejdet i centerarbejdsgruppen om udarbejdelse
af endelige forslag og anbefalinger af en centerstruktur. Formålet har været at adskille
samværs- og aktivitetstilbuddene fra beskæftigelsestilbuddene og analysere det fremtidige
behov for samværs- og aktivitetstilbud herunder behov for ændringer af indhold i tilbuddene.
Arbejdsgruppen bestod af:
• Leder af Lindebjerg: Tom Juul Hansen (Tovholder)
• Team- og aktivitetshusleder på Lindebjerg: Birgitte Petersen
• Helhedsprojekt og multimedieansvarlig på Lindebjerg: Jan Hoffmann
• Aktivitetshus på Lindebjerg: Conny Steffensen
• Ungdomsklub- og sommerhøjskoleleder: Pia Engsted Nissen
• Asabos Aktivitetscenter: Sigrid Bennediktson
• Asabos Aktivitetscenter: Sidse Billing Agerskov
• Bostedet Poul Mose Parken: René Haare
6.6. Diverse arbejdsgrupper
Udover de ovenstående 5 arbejdsgrupper har der været behov for at nedsætte nogle ad
hoc arbejdsgrupper:
• Analyse af antal af borgere til specialetilbud
• Reduktion af antal af botilbudspladser
• Fordeling af borgere til samværs- og aktivitetstilbud samt beskæftigelsestilbud
• Projektorganisation vedr. ny – og ombygning af fysiske rammer på Asabo og Lindebjerg
6.6.1. Analyse af antal af borgere til specialetilbud
Der har været nedsat en undergruppe under byggegruppen, som skulle undersøge hvor
mange borgere, der fremadrettet vil kunne profitere af et specialetilbud fx antallet af blinde/svagtseende
borgere. Antallet har ligget til grund for en vurdering af behovet for opføring
af boliger til de pågældende specialegrupper.
93

Arbejdsgruppen bestod af lederen af Asabo: Ib Poulsen samt en medarbejderrepræsentant
fra hhv. Asabo: Bitten Bøg Kolind samt Lindebjerg: Helge Bjørn Petersen. Endvidere
var Marianne Nielsen fra Økonomi tilknyttet som konsulent.
6.6.2. Reduktion af antal af botilbudspladser
Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Centergruppen, som skulle forestå udarbejdelse
af tids- og handleplan for reduktion af antal botilbudspladser på de fremtidige lokalcentre
samt plan for fordeling af pladser i forhold til specialer. Endvidere skulle arbejdsgruppen
analysere konsekvenser og effekter ved visitationsstop. Arbejdet har ligget
til grund for anbefalinger samt udarbejdelse af tids- og handleplan for implementering af
ny centerstruktur. Arbejdsgruppen bestod af:
• Afdelingsleder i Handicap: Hanne Ditlevsen (tovholder)
• Leder af Asabo: Ib Poulsen
• Medarbejderrepræsentant fra Asabo: Bitten Bøg Kolind
• Leder af Lindebjerg: Tom Juul Hansen
• Medarbejderrepræsentant fra Lindebjerg: Helge Bjørn Petersen
• Kommunikation og Udvikling: Pia Wöllner (sekretær)
6.6.3. Fordeling af borgere til samværs- og aktivitetstilbud samt beskæftigelsestilbud
Der har været nedsat en arbejdsgruppe under Centergruppen, som har udarbejdet en
plan for den fremtidige fordeling af borgere til hhv. samværs- og aktivitetstilbud efter SEL
§ 104 samt beskæftigelsestilbud efter SEL § 103. Endvidere har arbejdsgruppen medvirket
til udarbejdelse af tids- og handleplan herunder plan for udarbejdelse af kvalitetsstandarder
og servicedeklarationer for de to tilbud samt revisitation af borgere til tilbuddene.
Arbejdet har ligget til grund for udarbejdelse af anbefalinger samt tids- og handleplan for
implementering af ny centerstruktur. Arbejdsgruppen bestod af:
• Afdelingsleder i Handicap: Hanne Ditlevsen (tovholder)
• Leder af Asabo: Ib Poulsen
• Medarbejderrepræsentant fra Asabo: Claus Kjær
• Leder af Lindebjerg: Tom Juul Hansen
• Leder af Værkstedet Pilevej: Poul Erik Petersen
• Medarbejderrepræsentant fra Værkstedet Pilevej: Lone Jones
• Staben for Sundhed: Christina H. Schmidt (sekretær)
6.6.4. Projektorganisation vedr. ny – og ombygning af fysiske rammer på Asabo og Lindebjerg
Der skal nedsættes en projektorganisation vedrørende ny- og ombygningen af de fysiske
rammer på Asabo og Lindebjerg. Projektorganisationen har til formål at sikre gennemførelsen
af ny - og ombygning af Asabo og Lindebjerg i overensstemmelse med det udarbejdede
byggeprogram, som er politisk godkendt den 24. juni 2008. Projektetorganisationen
består af to grupper hhv. en administrativ styregruppe samt en følgegruppe.
En administrativ styregruppe: der er ansvarlig for at projektet gennemføres i overensstemmelse
med byggeprogrammet. Styregruppen består af:
• Sundhedschef: Lise Møller (Formand)
94

• To lederrepræsentanter fra hhv. Asabo og Lindebjerg
• To medarbejderrepræsentanter fra hhv. Asabo og Lindebjerg
• To repræsentanter fra Sikkerhedsorganisationen fra hhv. Asabo og Lindebjerg
• Teknik og Miljø udpeger en kontaktperson
• Økonomi udpeger en kontaktperson
En følgegruppe: som overordnet skal følge og understøtte den administrative styregruppes
arbejde samt sikre at de intentioner, som fremgår af Byrådsbeslutningen af den 24.
juni 2008 og som er beskrevet i byggeprogrammet, følges. Følgegruppen består af:
• Formand for Sundheds- og Handicapudvalget: Henrik Hansen (Formand)
• Direktør for Social og Sundhed: Jim H. Staffensen
• Sundhedschef: Lise Møller
• En lederrepræsentant
• En medarbejderrepræsentant
• En pårørenderepræsentant
95

7. FORSLAG TIL
96
FREMTIDIG STRUKTUR
OG ANBEFALINGER TIL
DET POLITISKE NIVEAU
Styregruppen for udvikling af Masterplanen har udarbejdet forslag om en ændret struktur
for handicapområdet ift. bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede borgere
og voksne senhjerneskadede borgere samt forslag om ombygning af de fysiske
rammer på de længerevarende botilbud. Der er endvidere udarbejdet anbefalinger til det
politiske niveau vedrørende særlige indsatsområder – og grupper.
Anbefalingerne er grupperet således, at afsnit 7.1- 7.6 er anbefalinger, som har særlig betydning
for den politiske behandling af den samlede Masterplan og som findes opsummeret
i kapitel 2. Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgrupper, som er præsenteret i kapitel
6. Arbejdsgruppernes anbefalinger er løbende afstemt med den samlede Styregruppe.
Afsnit 7.7 - 7.8 indeholder en mere deltaljeret beskrivelse af de udvalgte indsatsområder
og – grupper. Udvælgelsen af indsatsområder og – grupper er afstemt i forhold til interessenter
på det opfølgende temamøde i januar 2008 og Handicap- og Sundhedsudvalget.
For mere detaljeret beskrivelse af arbejds- og høringsproces henvises til kapitel 8.
7.1. Handicappolitik
Styregruppen for udvikling af Masterplan for bo – og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede
og senhjerneskadede borgere anbefaler at nedenstående mission og vision
for den fremtidige indsats indenfor handicapområdet i Assens Kommune godkendes.
Missionen og Visionen er grundlag for Styregruppens arbejde med udvikling af Masterplanen.
Endvidere anbefales det at godkende den efterfølgende visitationsstrategi for Assens
Kommune.

7.1.1. Mission
At levere kvalitetsydelser til handicappede borgere, der matcher den enkelte borgers individuelle
kompenserende behov i kraft af effektiv, robust og fleksibel organisering, tidssvarende
boliger, individualiserede aktivitets-, samværs-, og fritidstilbud, samt veluddannede,
engagerede og kompetente medarbejdere.
7.1.2. Vision
At skabe Region Syddanmarks bedste, fremtidssikrede helhedstilbud til handicappede. Et
tilbud, der lever op til intensionerne i Lov om Social Service i forhold til afinstitutionalisering,
individualitet, kvalitet og medinddragelse. Medborgerskab, inklusion og sundhedsfremme
er ledetråde i alle ydelser.
7.1.3. Fremtidig visitationsstrategi
Assens Kommune vil fremadrettet fortrinsvis visitere borgere til egne tilbud samt tilskynde
at tilbud i Kommunen tilpasser kapacitet og udvikling af specialer efter borgernes behov.
Ved ledig kapacitet på tilbuddene kan Assens Kommune sælge pladser til andre kommuners
borgere. Det vurderes at de specialer, der forventes oprettet for de udviklingshæmmede
borgere samt senhjerneskadede borgere vil imødekomme forsyningsforpligtigelsen
ift. Rammeaftalen med øvrige kommuner i Region Syddanmark.
Assens Kommune vil i de tilfælde, hvor Kommunen ikke selv kan løfte opgaven, fremadrettet
visitere borgere til tilbud udenfor Kommunen. I forhold til de mere specialiserede tilbud
vil Assens Kommune fortsat have behov for at visitere til tilbud udenfor kommunen fx i
forhold til voksne udviklingshæmmede borgere med dom, svært anbringelige udviklingshæmmede
samt til borgere med autisme.
7.2. Centerstrukturen
Handicapområdet skal fremadrettet organiseres i en modificeret BUM-model for ansvarsfordelingen
mellem myndighedsfunktionen og driftstilbuddene. I forlængelse deraf anbefaler
Styregruppen en organisatorisk opbygning i en centerstruktur med to centre hhv. for
voksne senhjerneskadede borgere (CSA) og for voksne udviklingshæmmede borgere
(CUA).
7.2.1. Adskillelse af myndigheds- og driftsfunktion
Ved kommunalreformen valgte nogle kommuner at indføre en BUM-organisationsmodel
for det sociale område. BUM betyder Bestiller-Udfører-Modtager og medfører en adskillelse
af opgavefordelingen mellem myndigheds- og driftsfunktionen. I Handicap i Assens
97

98
Kommune valgte man ved reformen ikke at indføre en ren BUM-model og afdelingslederen
i Handicap fik således ledelsesansvar for både myndighedsafdelingen og de fire bosteder.
I forbindelse med udarbejdelsen af Masterplanen og anbefalinger om at sammenlægge og
harmoniserer bo- og beskæftigelsestilbuddene i en centerstruktur skal ansvarsfordelingen
mellem myndighedsfunktionen (Bestiller) og driftsfunktionen (Udfører) i Handicap adskilles
i en BUM-model. Modellen kendes i forvejen fra ældreområdet i Assens Kommune, hvor
visitationer og bevillinger foregår gennem en central myndighed og en adskilt udførerdel.
Adskillelsen skal endvidere fremtidssikre strukturen for Handicap, da der ventes en lovgivning,
som vil fastsætte en adskillelse.
BUM-modellen vil medføre, at afdelingslederen af Handicap ikke længere skal varetage
ledelsen af de fire kommunale bosteder. Disse vil indgå som en del af det fælles center for
tilbud til udviklingshæmmede borgere (CUA). Fremadrettet vil Handicap således være en
myndighedsafdeling.
Reorganiseringen af Handicap med en adskillelse af arbejdsopgaver og ansvarfordelingen
mellem myndighedsfunktionen og servicetilbuddene skal give borgeren:
• Entydig indgang til myndighedsfunktionen (Handicap)
• Entydig indgang til tilbud for udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere
• Kvalitetssikring af sagsbehandling
• Kvalitetssikring af visitation
• Sikring af borgerens retssikkerhed
Det anbefales, at der arbejdes hen mod en modificeret BUM-model, som bl.a. Kommunernes
Landsforening anbefaler. Den modificerede model fordrer stadig en klar adskillelse
mellem ansvarsområderne imellem myndighedsfunktionen og leverandørerne af serviceydelserne,
men myndigheden kan i visitationen inddrage specialistviden fra fx leverandører.
Leverandørerne vil kunne fungere som en vejledende part i lighed med andre rådgivere.
Der samarbejdes i dag mellem myndighed og leverandører om fx udarbejdelsen af
kvalitetsstandarder for de sociale tilbud.
Med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats for borgeren kan andre faggrupper inddrages
i visitationen og vejledning af sagsbehandleren. Kommunernes Landsforening anbefaler
i forlængelse deraf, at der oprettes tværfaglige visitationsteams. Handicap i Assens
Kommune opererer allerede med visitationsteams i forhold til hjælpemiddel- og træningsområdet,
og der tages initiativ til andre visitationsteams fx i forhold til senhjerneskadede
borgere. Nedenstående figur illustrerer fordelingen af ansvarsopgaver i den nye organisering
af BUM-modellen mellem Handicap i Assens Kommune og de sociale tilbud.

Myndighed/Voksen
• Visitation til tilbud og støtte
• Refusion af merudgifter
• Sagsopfølgning
• Råd og vejledning SEL § 12
• Handleplaner SEL § 141
• Kvalitetsstandarder
• Servicedeklarationer
• Tilsyn
• Indberetninger
Udfører/Tilbud
• Tilbud efter SEL § 103
• Tilbud efter SEL § 104
• Støtte efter SEL § 85
• Adm. af kørsel
• Adm. af ledsagerordning
Figur 6: Opgavefordeling i BUM-model mellem myndighed og udfører
7.2.2. Organisation
Det anbefales, at reorganisere og samle alle bo- og beskæftigelsestilbuddene indenfor
voksenhandicapområdet i en centerstruktur med to centre:
• Center for voksne Udviklingshæmmede borgere i Assens (CUA)
• Center for voksne Senhjerneskadede borgere i Assens (CSA)
:
Anbefalingen af en reorganisering af bo- og beskæftigelsestilbuddene for voksne handicappede
borgere i en centerstruktur skal kvalitetssikre tilbuddene og give borgeren:
• Entydig indgang til tilbud for voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere
• Sikring af overgang til tilbud ml. livsfaser
• Specialisering af tilbud i forhold til borgerens behov
• Gode muligheder for fleksibel og effektiv ressourceudnyttelse
• Kvalificeret pædagogisk indsats gennem vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs af
organisationen
• Ensartethed i støtte- og serviceniveau
En målsætning om at kunne matche borgernes behov kan kun lade sig gøre ved en fleksibel
struktur og organisering af tilbuddene. Ved at samle tilbuddene i en centerstruktur
forventes det at kunne opkvalificere den pædagogiske indsats og vidensdeling på tværs af
tilbuddene. For borgeren forventes det at medføre en større fleksibilitet og specialisering
af den pædagogiske støtte i forhold til de individuelle behov. Endvidere forventes en mere
effektiv ressourceudnyttelse ved en sammenlægning af de administrative og ledelsesmæssige
opgaver i de to centre. Der forventes rationaler og harmoniseringsgevinster ved
99

100
at sammenlægge tilbuddene i to centre. For nærmere beskrivelse af rationaler se afsnit
7.2.6
Opbygningen af en centerstruktur for tilbud til voksne udviklingshæmmede borgere og
senhjerneskadede borgere vil få konsekvenser for organisationen i Sundhed. Hvor lederne
af de fire tidligere Fyns Amts tilbud hidtil har refereret til Sundhedschefen, vil det fremadrettet
kun være de to centerledere for Center for voksne udviklingshæmmede borgere
(CUA) og Center for voksne senhjerneskadede borgere (CSA), der refererer direkte til
Sundhedschefen.
Ligeledes vil indførelsen af BUM-modellen for opgavefordelingen mellem Handicap og udførerdelen
medføre en organisatorisk ændring for Sundhed. Afdelingslederen i Handicap
vil fremadrettet være leder for en myndighedsafdeling med reference til Sundhedschefen.
Afdelingslederen vil således ikke længere være leder af de fire bosteder uden døgndækning.

En visualisering af den fremtidige organisation med de to centre og de adskilte myndighedsopgaver
i Handicap vil kunne se således ud:
Handicap
Afdelingsleder
Hanne Ditlevsen
Center for voksne
Udviklingshæmmede
Borgere
Centerleder
vakant
Staben for Sundhed
Center for voksne
senhjerneskadede
Borgere
Centerleder
Mogens B. Hansen
Social og Sundhed
Direktør
Jim H. Staffensen
Sundhed
Chef
Lise Møller
Psykiatri, misbrug
og socialt udsatte
Afdelingsleder
Hanne Longhi
Figur 1: Organisationsdiagram over Sundhed pr. 1. januar 2009
Træning og
hjælpemidler
Afdelingsleder
Jette Rask
Tandplejen
Afdelingsleder
Agnethe Qvist
7.2.3. Center for voksne senhjerneskadede borgere (CSA)
Det anbefales at opkvalificere rehabiliteringsindsatsen ift. voksne senhjerneskadede borgere
således, at Assens Kommune får mulighed for at yde en hurtig og helhedsorienteret
indsats overfor den enkelte borger. Endvidere ønskes det i tråd med Hjerneskaderådgivningens
anbefalinger at kunne tilbyde borgerne støtte- og genoptræningstilbud tæt på eller
i eget hjem samt at kunne tilpasse længden og indholdet i genoptræningen efter det
individuelle behov. Det anfales derfor, at:
• Redefinere rammerne for Duedalens døgntilbud
• Oprette et rehabiliteringscenter
• Oprette et Neuropædagogisk Team
101

102
Den tværkommunale Entreprenøraftale med Hjerneskaderådgivningen (HSR) sikrer, at
Assens Kommune p.t. (godkendt for 2009) kan tilbyde borgere i Assens Kommune udredning
af en erhvervet hjerneskade. Assens Kommune ønsker at etablere tilbud, som kan
dække de behov som udredningen i HSR viser, at der er behov for. Iht. sundhedsaftalerne
i Region Syddanmark ønskes det endvidere at forstærke indsatsen i forhold til en hurtig
rehabilitering af de senhjerneskadede borgere. Det anbefales derfor, at redefinere rammerne
for rehabiliteringen og udvide tilbudsviften.
Fremtidige tilbud i Center for voksne senhjerneskadede borgere:
• Døgntilbud til 7 voksne borgere med erhvervet hjerneskade på Duedalen
• Rehabiliteringscenter
• Én midlertidig udrednings- og rehabiliteringsplads
• Neuropædagogisk team til borgere i eget hjem eller på plejecentre efter SEL § 85
For nærmere indholdsbeskrivelse henvises til afsnit 7.6.
7.2.4. Center for voksne udviklingshæmmede borgere (CUA)
En målsætning om at kunne matche borgernes behov kan kun lade sig gøre ved en fleksibel
struktur og organisering af tilbuddene, og det anbefales derfor at samle alle bo- og
beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede borgere i et fælles center. Det betyder,
at Center for voksne udviklingshæmmede borgere fremadrettet vil bestå af følgende
tilbud:
• De to døgnbotilbud på Asabo og Lindebjerg
• De fire bostedstilbud
• Støtte til borgere udenfor botilbud efter SEL § 85
• Beskæftigelsestilbud efter SEL § 103
• Samværs- og aktivitetstilbud efter SEL § 104
Center for bo – og aktivitetstilbud for voksne udviklingshæmmede borgere kan organiseres
som et fælles center med to lokalcentre hhv. lokalcenter Assens omkring det tidligere
Asabo samt lokalcenter Aarup omkring det tidligere Lindebjerg. Ledelsestrukturen for det
nye center vil betyde oprettelse og ansættelse af en Centerlederstilling samt en souschefstilling.
Centerlederen vil være leder af hele centret samt administrere det ene lokalcenter.
Souschefen vil administrere det andet lokalcenter. Styregruppen har i Masterplanen ikke
forholdt sig til hvorledes de administrative opgaver og ansvarsområder skal fordeles på de
to lederstillinger. Ifølge det overordnede byggeprogram for ny- og ombygningen af de to
lokalcentre skal hovedadministrationen dog fysisk placeres på det nuværende Lindebjerg.

Center for voksne udviklingshæmmede borgere
• Administration
• Personaleudvikling
• MED-organisation
• Tillidsmandsorganisation
• Sikkerhedsorganisation
Figur 2: Oranisationsdiagram over Center for udviklingshæmmede borgere pr. 1. januar
2009
Styregruppen anbefaler at samle og udvikle fem specialer på de to lokalcentre og anbefaler
en fremtidig fordeling af specialetilbud på de to lokalcentre, som følger:
Specialetilbud på Lokalcenter Assens (nuværende Asabo):
• Blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere
• Udviklingshæmmede borgere med omfattende pleje- og omsorgsbehov
• Ældre udviklingshæmmede
Specialetilbud på Lokalcenter Aarup (nuværende Lindebjerg):
• Unge udviklingshæmmede borgere
• Udviklingshæmmede med problemskabende adfærd
For nærmere beskrivelse af anbefalinger ift. specialetilbuddene henvises til afsnit 7.8 om
særlige indsatsgrupper.
103

104
Målsætningen om primært at tilpasse kapacitet og udvikling af specialer i overensstemmelse
med borgerne i Assens Kommunes behov samt sekundært forsyningsvirksomheden
med øvrige kommuner vil i højere grad kunne imødekommes i en større organisation.
Fleksibiliteten i strukturene skal yderligere optimeres ved at samle tilbudsviften i et center,
hvor borgerne kan tilbydes bo- og beskæftigelsestilbud med varierende støttemuligheder
tilpasset det individuelle behov.
Figur 3: Lokalcenteropbygning pr. 1. januar 2009
Den fleksible struktur er illustreret i ovenstående figur ved en cirkelopbygning af de to lokalcentre.
Kernen er de to lokalcentre med specialerne og mulighed for døgndækning af
borgerens støttebehov. Den anden ring symboliserer bostederne med dagdækning og
endelig er den tredje ring tilbuddet om socialpædagogisk støtte til borgere udenfor botilbudsregi.
Pilene i figuren illustrerer bevægeligheden mellem tilbuddene.
7.2.5. Udvikling af flere tilbudstyper
I forhold til strategien om at matche egne borgeres behov er det nødvendigt at oprette nye
tilbud i de to centre således, at borgerne i Assens Kommune kan tilbydes en mere helhedsorienteret
indsats.
7.2.5.1. Center for voksne senhjerneskadede borgere (CSA)
Det anbefales, at udvide tilbudsviften i forhold til rehabiliteringen af de senhjerneskadede
borgere. For nærmere indhold i tilbudsviften henvises til afsnit 7.6
7.2.5.2. Center for voksne udviklingshæmmede borgere (CUA)
Assens Kommune råder i dag over tre typer af bo- og støttetilbud til voksne udviklingshæmmede
borgere:

• Støtte til borgere i eget hjem (SEL § 85)
• Bostedstilbud (SEL § 85)
• Længerevarende botilbud (SEL § 108)
Det anbefales fremadrettet at oprette en vifte af tilbud, som i højere grad vil kunne matche
borgerens behov og efterspørgsel af fx specialtilbud samt aflastningspladser. Endvidere
anbefales det at bygge efter Lov om Almene Boliger samt at organisere boligerne i mindre
boenheder således, at Assens Kommune kan afinstitutionalisere botilbudene og dermed leve
op til intentionerne i Lov om Social Service. Viften af tilbud kan indeholde fem typer af
bo- og støttetilbud og er, som følger:
• Støtte til borgere udenfor botilbud (SEL § 85)
• Kollegieboliger (ABL 105 og SEL § 85)
• Bostedstilbud (ABL § 105 og SEL § 85)
• Botilbud i tilknytning til to lokalcentre (ABL § 105 og SEL § 85)
• Aflastningspladser (ABL § 105 og SEL § 85)
7.2.5.3. Støtte til borgere udenfor botilbud
Handicap i Assens Kommune yder i dag støtte til 26 udviklingshæmmede borgere i eget
hjem udenfor botilbud efter Lov om Social Service § 85. Støtten er administreret og ydes
af personalet på de fire bosteder. Assens Kommune vil opkvalificere den socialpædagogiske
indsats og derved give borgerne mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. Støtten
omfatter hjælp til daglige gøremål, afklaring af uddannelses- og jobmuligheder, socialpædagogisk
ledsagelse og vejledning omkring økonomi, seksualitet mv. Samtidig skal
støtten omfatte hjælp til netværksdannelse og inklusion i kultur- og fritidstilbud for at modvirke
isolation og marganilisering i lokalmiljøet.
7.2.5.4. Kollegieboliger
Region Syddanmark har valgt botilbud til unge udviklingshæmmede borgere som indsatsområde
i 2008 pga. manglende oversigt over antal og indhold af særlige målrettede ungdomsbotilbud.
Det anbefales, at Assens Kommune i den forbindelse yderligere synliggør
de eksisterende ungdomstilbud og samtidig udvider tilbuddene til også at omfatte kollegieboliger.
Et kollegiebotilbud kan målrettes unge udviklingshæmmede borgere på ungdomsuddannelsen
eller borgere, som skal flytte fra forældrene til egen bolig. Tilbuddet vil omfatte socialpædagogisk
støtte omhandlende problematikker vedrørende ungdomslivet herunder
afklaring af uddannelses- og jobmuligheder, netværksdannelse, økonomi, husholdning og
seksualitet. For nærmere beskrivelse henvises til afsnit 7.7.2.
I det af Assens Byråds godkendte byggeprogram af 24. juni 2008 er der budgetteret med
en kapacitet på 8 almene kollegieboliger med et bruttoareal på max. 50 m2 pr. bolig. Koleggieboligerne
skal opføres efter Lov om Almene Boliger § 105 og kan opføres som del
af et samlet ungdomstilbud på lokalcentret i Aarup.
105

7.2.5.5. Bostedstilbud
Assens Kommune har fire bosteder med en samlet normering på 49 borgere. Bostedstilbuddet
er for de borgere, som er delvist selvhjulpen, men som har brug for socialpædagogisk
støtte og som kan profitere af at indgå i et socialt fællesskab.
106
Bostederne vil i den fremtidige struktur indgå i det fælles center for voksne udviklingshæmmede
borgere (CUA).
7.2.5.6. Botilbud i tilknytning til to lokalcentre
Det anbefales at samle alle tilbud til voksne udviklingshæmmede borgere i et fælles center
med to lokalcentre for botilbud samt et lokalcenter for beskæftigelsestilbud. De to lokalcentre
for botilbud etableres på de eksisterende botilbud Lindebjerg i Aarup og Asabo i
Assens med en geografisk dækning i hver sin ende af Assens Kommune. Lokalcentrene
administreres af to ledere, hvoraf den ene leder også er leder af hele centret. Lokalcentrene
skal fungerer som den inderste kerne i ringene af tilbud, hvor borgere med omfattende
behov for støtte og specialiseret indsats kan få et botilbud. Hvis borgerens behov ændrer
sig vil det være muligt at flytte ud i næste ring, som er et bostedstilbud eller evt. i yderste
ring, som er egen bolig eller omvendt.
Lokalcentrene vil udover botilbud også omfatte samværs- og aktivitetstilbud, kollegieboliger
samt aflastningsboliger. (se evt. afsnit 2.5)
I den fremtidige struktur for handicapområdet ønskes det at bevare to lokalcentre koncentreret
omkring det nuværende Asabo og Lindebjerg som botilbud opført efter Lov om Almene
Boliger § 105 således, at de udviklingshæmmede borgere vil kunne tilbydes en almen
bolig i tilknytning til et særligt miljø med ligesindede med mulighed for døgndækning
af behov. Boenhederne her vil være opdelt efter specialer fx vil 15 sammenhængende boliger
ved Lindebjerg være til udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd.
Der vil gradvist kunne ske en afinstitutionalisering med en specialisering og kapacitetsjustering
på de større botilbud og en udslusning til mindre boenheder.
7.2.5.7. Aflastningspladser
Styregruppen anbefaler at oprette aflastningspladser på de to lokalcentre for at give borgerne
mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. Af byggeprogrammet fremgår det at
der skal oprettes 2 aflastningsboliger på lokalcenter Assens og én aflastningsbolig på lokalcenter
Aarup for at imødekomme behovet for aflastning i Assens Kommune.
Assens Kommune har ikke aflastningstilbud i eget regi, hvorfor borgerne i dag henvises til
tilbud udenfor kommunen.

7.2.5.8. Ændringer i tilbudsviften
Nedenstående skema illustrerer normeringen af borgere i hhv. den nuværende samt den
fremtidige organisering af botilbud og socialpædagogisk støtte i Assens Kommune. Ændringer
i tilbudsviften fremgår af nedenstående figur:
Nuværende
normering
(opgjort ultimo
2007)
Anbefalet
fremtidig normering
Placering i
centerstruktur
Støtte til borgere
udenfor
botilbud efter
SEL § 85
Kollegieboliger
efter ABL
§ 105 og SEL
§ 85
26 borgere Intet nuværende
tilbud i
eget regi
Varierende
behov og individueltudmålt
støtte.
Organiseret
fra de to
centre (CSA
og CUA).
8 kollegieboliger.
Opføres på
lokalcenter
Aarup under
Center for
voksne udviklingshæmmede
borgere.
Bostedstilbud
efter SEL § 85
Botilbud i
tilknytning til
lokalcentre
efter ABL §
105 og SEL §
85
49 borgere 110 borgere
på nuværende
Asabo og
Lindebjerg
(SEL § 108)
Niveau som i
2007 med 49
boliger.
Organiseret
fra Center for
voksne udviklingshæmmede
borgere.
87 ABLboliger
med
en satellit
med 7 midlertidige
boliger
på Ældrecenter
Korsvang.
Organiseret
fra to lokalcentre
under
Center for
voksne udviklingshæmmede
borgere.
Figur 4: Oversigt over nuværende og fremtidige bo- og støttetilbud i Assens Kommune.
Aflastningspladser
efter
ABL § 105 og
SEL § 85
Intet nuværende
tilbud i
eget regi
3 aflastningspladser,fordelt
med 2
pladser på
lokalcenter
Assens og 1
på lokalcenter
Aarup.
Organiseret
fra to lokalcentre
under
Center for
voksne udviklingshæmmede
borgere.
7.2.5.9. Beskæftigelsestilbud
Det anbefales at samle beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune i et fælles center for
beskæftigelse af voksne udviklingshæmmede borgere. Beskæftigelsen kan organiseres
som et lokalcenter i Center for voksne udviklingshæmmede borgere. (se afsnit 7.4)
7.2.5.10. Samværs- og aktivitetstilbud
Det anbefales at organisere og samle Assens Kommunes samværs- og aktivitetstilbud på
de to lokalcentre i Center for voksne udviklingshæmmede borgere (CUA).
107

7.2.6. Rationaler ved centerstruktur
Der forventes rationaler og harmoniseringsgevinster ved at sammenlægge de nuværende
tilbud til voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere i to centre. Nedenstående
rationaler er grupperet efter hhv. ledelses- og administrative rationaler, kompetenceudvikling
og innovation samt synergieffekter af en ændret MED-struktur.
7.2.6.1. Ledelsesmæssige rationaler
Da Assens Kommune ved Struktureformen overtog de fire bo- og beskæftigelsestilbud fra
Fyns Amt valgte man at lade de fire ledere indgå i en fælles ledergruppe sammen med
afdelingslederen i Handicap med reference til Sundhedschefen.
108
I den fremtidige struktur anbefaler Styregruppen, at ledelsesgruppen skæres ned således,
at der fremadrettet kun vil være tre ledere i gruppen med direkte reference til sundhedschefen
hhv. lederen af Handicap, som fremadrettet udelukkende vil være en myndighedsafdeling,
samt de to centerledere af hhv. CUA og CSA.
Endvidere forventes det, at der yderligere kan rationaliseres flere lederstillinger herunder
souschef- og teamlederstillinger når alle tilbud til voksne udviklingshæmmede samles i et
fælles center. Samtidig forventes det, at center for voksne senhjerneskadede borgere fortsat
kan drives rationelt i forhold til ledelse og administration på trods af en udvidelse af tilbudsviften.
Der forventes at opstå rationaler som følge af en sammenlægning eller nedskæring af flere
lederstillinger. Samtidig forventes det, at der kan ske en opkvalificering i forhold til ledelse
bl.a. gennem målrettede før- og efteruddannelser, frigørelse af medarbejdere til
funktionsledelse samt tværgående samarbejde mellem teamledelsen.
7.2.6.2. Administrative rationaler
Der forventes rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele ved at sammenlægge de administrative
opgaver herunder lønsum- og budgetstyring, dokumentation samt diverse indberetninger.
Følgende administrative opgaver forventes at kunne effektiviseres og samtidig kvalitetssikres
ved at samle opgaverne centralt i de to centre.
• Fælles budget- og lønsumsstyring
• Indberetninger af løn, ferie og personalefravær
• Bogføring, kontering, anvisning og fakturering
• Udarbejdelse og indberetning af økonomirapporter

• Personaleadministration og personalesager generelt
• Beregning, opkrævning og regulering af borgernes opholds- og servicepakkebetaling
• Indberetning af arbejdsskader og magtanvendelse
• Elektroniske indberetning og evaluering af tilbud
• Ansættelser og lønforhandlinger
• Forsikringssager
• Vedligeholdelse af borgerstamdata
Ved at samle ovenstående funktioner centralt forventes det at opgaveløsningen kan optimeres
og kvalificeres, hvorved de personalemæssige ressourcer kan mindskes. En stor
del af arbejdsopgaverne er rent administrative og kan med fordel udføres af kontoruddannet
medarbejdere, som har den fornødne erfaring med fx IT-systemer, regnskab og registrering.
Fælles for flere af opgaverne er at de løses elektronisk, hvilket bevirker at den fysiske
placering ikke længere er en afgørende faktor for opgaveløsningen.
7.2.6.3. Kompetenceudvikling og innovation
En væsentlig begrundelse for at samle tilbuddene i to centre er, at det kræver en vis organisationsstørrelse
kontinuerligt at kunne frigøre personer til faglig udvikling. Der er i dag
fokus på den lærende organisation med krav om systematisk refleksion, vidensdeling og
evidens i pædagogisk praksis. Det forventes, at en opbygning med en større organisation
i højere grad vil kunne sikre fleksibilitet i medarbejdernes jobmuligheder fx gennem videreuddannelse,
seniorordninger og jobrotation og samtidig sikre en bedre udnyttelse af
personalets kompetencer og uddannelser.
Centerstrukturen skal sikre:
• Faglig udvikling og innovation i opbygning af ny organisation
• Vidensdeling på tværs af organisation og fagområder
• Kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere
• Oprettelse af internt kompetenceudviklingscenter
• Frigivelse af videnspersoner og medarbejderressourcer til intern undervisning
• Sparring, coaching og supervision af medarbejderne
• Medarbejderrotation så udbrændthed og nedslidning minimeres
• Sidemandsoplæring i en mere struktureret form
• Evidens i pædagogisk praksis
Uddannelse samt efter- og videreuddannelse af medarbejderne inden for det sociale område
er i dag en vigtig faktor for at kunne leve op til de stadig stigende dokumentations- og
evalueringskrav samt krav om implementering af ny viden i pædagogisk praksis. I en større
organisation vil det i højere grad være muligt at tilrettelægge længere efteruddannelsesforløb
for større grupper af medarbejdere og dermed for forholdsvis små investeringer
kunne tilbyde målrettede og fagligt relevante uddannelser for flere medarbejdere. Endvidere
forventes der økonomiske rationaler ved at kunne udnytte interne videnspersoner til
undervisning på tværs af de forskellige tilbud og faggrænser. Ligeledes vil den faglige
sparring, teambuilding og vidensdeling kunne optimeres ved en større organisation.
109

7.2.6.4. Medarbejderindflydelse
Der forventes en opkvalificering af sikkerhedsorganisationen og tillidsmandshvervet ved at
samle posterne på færre medarbejdere.
110
Samtidig forventes der en øget kvalificering ved at samle de nuværende MED-udvalg og
personalemøder med MED-status i et fælles MED-udvalg for Center for voksne udviklingshæmmede
samt et MED-udvalg for Center for voksne senhjerneskadede. Samtidig vil
der kunne reduceres i mødeaktiviteter for personaler og ledere ift. MED-udvalgene. MEDudvalgene
sammensættes bredt og på tværs af forskellige tilbud og faggrupper og derved
forventes en større indsigt og forståelse for problemstillinger vedrørende de forskellige
områder.
• En større og mere rationel sikkerhedsorganisation
• Professionalisering af tillidsmandshvervet
• En MED-organisation med repræsentation af alle medarbejdergrupper
For den enkelte medarbejder vil den øgede organisation i højere grad sikre:
• Bedre vilkår for efter- og videreuddannelse
• Mere fleksibilitet ved personalefravær ved fx højtider, ferie og barsel
• Større indsigt og indflydelse på personalepolitiske tiltag fx gennem det fælles MED-udvalg
• Fleksible arbejdsordninger efter længerevarende sygefravær
• Fleksible seniorordninger, således at erfarne medarbejdere kan fastholdes
7.3. Ny- og ombygning af botilbud
Jf. godkendelse af det overordnede byggeprogram i Byrådet den 24. juni 2008 skal Assens
Kommune ny- og ombygge de fysiske rammer på de længerevarende botilbud for
udviklingshæmmede borgere på hhv. Lindebjerg og Asabo. Byggeprojektet skal dække
behovet for større og mere tidssvarende boliger samt behovet for at reducere antallet af
længerevarende botilbud for at imødekomme et forventet fald i visitationer fra eksternt regi.
Boligerne opføres efter Lov om Almene Boliger og kan fremadrettet organiseres som to
lokalcentre i et fælles center for voksne udviklingshæmmede borgere.
Af beslutningsoplægget fremgår det, at projektet samlet omfatter følgende antal boliger:
• 97 boliger
• 8 Kollegieboliger
• 5 Aflastningsboliger

Efter en nærmere vurdering i Styregruppen af behovet for antal af boliger arbejdes der for
nuværende med et projekt omfattende følgende antal boliger:
• 94 boliger
• 8 Kollegieboliger
• 3 Aflastningsboliger
Boligerne skal opføres i tilknytning til to lokalcentre og fordeles som følger:
Lokalcenter Aarup (nuværende Lindebjerg)
• 53 boliger
• 1 Aflastningsboliger
• 8 Kollegieboliger
Af de 53 boliger er der 10 eksisterende boliger opført i 1999 efter Lov om Almene Boliger, som
ikke er omfattet af ny- og ombygningsplanerne. Der er således behov for at opføre et samlet
antal boliger på 52 stk. inklusiv aflastnings- og kollegieboliger på Lokalcenter Aarup.
Lokalcenter Assens (nuværende Asabo)
• 41 boliger
• 2 Aflastningsboliger
Af de 41 boliger på lokalcenter Assens skal ny- og ombygningplanerne udmøntes i 34 nye
boliger samt 2 aflastningsboliger opført efter Lov om Almene Boliger. Endvidere tilknyttes
indtil videre 7 ledige boliger på Ældrecenter Korsvang i Assens, der kan anvendes som
botilbud for ældre mobile udviklingshæmmede borgere.
7.3.1. Byggeprogram
Af byggeprogrammet fremgår det, at boligerne skal opføres efter Lov om Almene Boliger,
hvilket betyder at de udviklingshæmmede borgere vil blive omfattet af lejelovens bestemmelser
og rettigheder herunder mulighed for modtagelse af boligstøtte. Boligerne skal organiseres
fra hhv. lokalcenter Aarup og lokalcenter Assens i tæt tilknytning til faciliteter,
hvor borgerne kan tilbydes træning, støtte og samværs- og aktivitetstilbud særligt målrettet
deres indviduelle behov.
7.3.1.1. Lokalcenter Aarup
Af de 62 boliger på lokalcenter Aarup er der allerede etableret 10 almene boliger på det
nuværende botilbud Lindebjerg og der skal således ny- og ombygges 52 boliger. Lokalcenter
Aarup kan fremadrettet tilbyde to specialer hhv. unge udviklingshæmmede samt
udviklingshæmmede med problemskabende adfærd. Der skal således opføres et specielt
botilbud for 15 borgere med problemskabende adfærd og/eller dobbeltdiagnoser. Boliger-
111

112
ne kræver en helt speciel indretning, der gennem materialevalg tager særligt hensyn til
målgruppen fx ift. robusthed, lydisolering og mulighed for afskærmning.
Endvidere ønskes det at samle indsatsen ift. de unge udviklingshæmmede borgere og der
etableres således 8 kollegieboliger til unge som har behov for et midlertidigt boophold
mens de får afklaret fremtidige bomuligheder samt uddannelses- og erhvervsvalg. Kollegieboligerne
opføres med et boligareal på max. 50 m2 pr bolig.
Alle boligerne på lokalcenter Aarup opføres efter Lov om Almene Boliger og fordeles som
følger:
• 15 boliger til udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd
• 8 kollegieboliger til unge udviklingshæmmede borgere
• 1 aflastningsbolig
• 10 eksisterende boliger
• 28 boliger
Udover specialerne og aflastningsboligen vil der være 38 boliger til udviklingshæmmede
borgere med særlige behov, som ikke falder under specialerne, men som har behov for at
bo i tæt tilknytning til et døgntilbud. Af de 38 boliger vil en stor del være for unge udviklingshæmmede,
som har behov for et døgntilbud.
7.3.1.2. Lokalcenter Assens
Udover de 34 boliger på lokalcenter Assens kan der indtil videre tilknyttes 7 boliger på
Ældrecenter Korsvang for at dække behovet for pladser til mobile ældre udviklingshæmmede
borgere. De 7 boliger etableres som en satellit til lokalcenter Assens, hvorfra den
socialpædagogiske støtte skal administreres fra.
De øvrige 34 boliger skal alle etableres ved at ny- og ombygge de eksisterende boliger på
det nuværende Asabo. Lokalcenter Assens kan fremadrettet tilbyde tre specialer hhv. ældre
udviklingshæmmede, blinde/svagtseende udviklingshæmmede samt udviklingshæmmede
med omfattende pleje- og omsorgsbehov.
Der skal således opføres et specielt botilbud for 22 borgere med omfattende pleje- og
omsorgsbehov. Boligerne kræver en indretning, der gennem materialevalg tager særligt
hensyn til borgernes behov for pladskrævende hjælpemidler samt personalets arbejdsstillinger
fx skal der være loftslifte og store badeværelser.
Blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere skal også fremadrettet være et speciale
på lokalcenter Assens. Der påregnes at etablere 8 boliger særligt målretter denne borger-

gruppe. Boligerne skal særligt indrettets således, at de tager højde for synshandicappet fx
gennem hensynstagen til særlige lysforhold, frie gangarealer og taktile ledetråde.
Alle boligerne på lokalcenter Assens opføres efter Lov om Almene Boliger og fordeles
som følger:
• 22 boliger til udviklingshæmmede med omfattende pleje- og omsorgsbehov
• 8 boliger til blinde/svagtseende udviklingshæmmede
• 2 aflastningsboliger
• 4 boliger til ældre udviklingshæmmede
• 7 boliger på Ældrecenter Korsvang for ældre mobile udviklingshæmmede
Udover de to specialer og de to aflastningsboliger vil der være 4 boliger på lokalcenter
Assens samt 7 boliger på Ældrecenter Korsvang, som kan benyttes til ældre udviklingshæmmede
borgere. Der er p.t. 11 borgere over 65 år på de to længerevarende botilbud,
som kan profitere af at flytte sammen på et ældretilbud.
7.3.2. Forsyningsforpligtigelse
På trods af ændringerne om at nedlægge Lindebjerg og Asabo som længerevarende botilbud
opført efter Lov om Social Service § 108 og genopføre dem som to lokalcentre med
boliger opført efter Lov om Almene Boliger samt socialpædagogisk støtte efter Lov om
Social Service § 85 vil tilbuddene fortsat være omfattet af Rammeaftalen og dermed af
forsyningsvirksomheden i Region Syddanmark.
I planerne for ny- og ombygning af hhv. Asabo og Lindebjerg til to lokalcentre er der indeholdt
en mindre reduktion af pladser. Reduktionen af pladser skal dels give mulighed for
at etablere større og mere tidssvarende boliger, at samle boligerne efter specialer og
samtidig mindske sårbarheden, hvis øvrige kommuner ændre visitationspraksis i forhold til
de udviklingshæmmede borgere.
7.4. Beskæftigelsestilbud
Styregruppen anbefaler at beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere fremadrettet
skal indgå i Center for voksne udviklingshæmmede borgere. Endvidere anbefales det, at
opkvalificere beskæftigelsen af voksne udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune
ved at sammenlægge de tre nuværende tilbud i et fælles lokalcenter for beskæftigelse.
Samtidig anbefales det, at adskille beskæftigelsestilbud efter SEL § 103 og samværs- og
aktivitetstilbuddene efter SEL § 104 for at give beskæftigelsen et mere arbejdsmarkedsrettet
fokus.
Beskæftigelsestilbuddene i Assens Kommunen skal redefineres således, at de i højere
grad matcher borgernes behov samt ønsker for indhold i tilbuddene. En demografisk ana-
113

114
lyse af de udviklingshæmmede borgeres brug af beskæftigelsestilbud illustrerer, at Assens
Kommune har flere borgere i andre kommuners tilbud, end der er borgere fra andre
kommuner i egne tilbud. En arbejdsgruppe har undersøgt visitationsgrundlaget og kan
konkludere at i flere tilfælde skyldes visitationen et ønske hos brugerne om et andet indhold
i tilbuddene fx cafédrift, servicejobs og medieværksted.
7.4.1. Organisatorisk tilknytning
Tilbud om beskæftigelse af udviklingshæmmede borgere kan i den fremtidige struktur organiseres
som et lokalcenter i det fælles center for udviklingshæmmede borgere. Der forventes
synergieffekter ved fælles administration og personaleudvikling, men samtidig er
der behov for at beskæftigelsen bliver et særskilt lokalcenter med mulighed for at give beskæftigelsen
et arbejdsmarkedsrettet fokus og derved give borgeren mulighed for at udvikle
en arbejdsidentitet. De borgere som fremadrettet ikke vil kunne modtage et beskyttet
beskæftigelsestilbud, uddannelsestilbud eller har potentiale til udplacering på arbejdsmarkedet
skal ikke visiteres under SEL § 103.
Oprindeligt var beskæftigelseområdet påtænkt som et selvstændigt center med reference
til Sundhedschefen i Assens Kommune. Af kommissoriet for Centerstrukturarbejdsgruppen
fremgår det derfor, at beskæftigelsen skal være et selvstændigt center begrundet i:
• Den beskæftigelsesmæssige indsats kan opkvalificeres.
• Aktivitets/samværstilbud og beskæftigelsesmæssige tilbud skal adskilles.
• Samarbejdsrelationerne til Job/arbejdsmarkedsområdet skal optimeres.
Endvidere fremgår det af kommissoriet at den organisatoriske placering af de beskæftigelses/arbejdsmarkedsrettede
tiltag skal analyseres og beskrives i forhold til evt. flytning
til politikområdet Job- og arbejdsmarked.
På baggrund af en demografisk analyse af det fremtidige behov for et arbejdsmarkedsorienteret
beskæftigelsestilbud blev det alligevel besluttet i Styregruppen ikke at anbefale at
oprette et selvstændigt beskæftigelsescenter pga. en frygt for at centret ville blive en lille
sårbar enhed ift. administration og medarbejderudvikling.
Ifølge den demografiske analyse har Assens Kommune i dag 118 borgere i et beskæftigelsestilbud,
hvoraf de 68 borgere er fra andre kommuner. På baggrund af de øvrige
kommuners forventede visitationsstrategier sammenholdt med Assens Kommunes egen
strategi om et arbejdsmarkedsorienteret fokus på beskæftigelsesindsatsen forventes det,
at det fremtidige behov for beskæftigelsestilbud i Assens Kommune vil falde til ca. 36 borgere
med varierende inskrivning svarende til ca. 25 fuldtidsindskrevne borgere. Ved at
indgå i et fælles center for tilbud til udviklingshæmmede borgere forventes synergieffekter
bl.a. i forhold til at kunne tilpasse kapacitet ift. antal borgere.

7.4.2. Fysisk placering
Center for beskæftigelse kan fremadrettet få en fysisk placering i det nuværende tilbud på
Værkstedet Pilevej, hvor der er mulighed for at beskæftige op til ca. 80 borgere. Endvidere
har Værkstedet Pilevej en central beliggenhed i Kommunen med en placering i Aarup
by tæt på offentlig transport og flere botilbud. Centret skal fremadrettet være et særskilt
beskæftigelsestilbud efter SEL § 103 for at styrke den arbejdsmarkedsrettede indsats. De
borgere som i dag modtager et samværs- og aktivitetstilbud (SEL § 104) på Værkstedet
Pilevej vil derfor skulle tilbydes tilbud andet sted i Kommunen evt. i tættere tilknytning til
botilbuddene.
De øvrige beskæftigelsestilbud på Aktivitetscentret på Asabo kan nedlægges således, at
Aktivitetscentret fremadrettet vil være et samværs- og aktivitetstilbud efter SEL § 104.
Samtidig vil træproduktionsværkstedet på Krabbeløkke i Assens fremadrettet kunne høre
under det fælles center for beskæftigelse.
De borgere, som kan profitere af et beskæftigelsestilbud skal således fremadrettet visiteres
til det særskilte beskæftigelsescenter. For hovedparten af de borgere, som i dag modtager
et beskæftigelsestilbud på Asabos Aktivitetscenter, vil det dog fremadrettet betyde
at de skal revisiteres efter SEL § 104 om samværs- og aktivitetstilbud. Revisitationen vil
dog ikke for direkte konsekvenser for den enkelte borger og for indholdet på tilbuddet, da
der også fremover vil være mere beskæftigelsesorienterede aktiviteter som fx produktion
og vedligeholdelsesopgaver på Aktivitetscenteret for de borgere som vil efterspørge dette.
7.4.3. Formålsbeskrivelse
Centralt i Assens Kommunes Handicappolitik er princippet om, at tilbyde handicappede
borgere mulighed for at leve et liv så nær det normale som muligt, hvilket bl.a. indebærer
tilbud om undervisning og beskæftigelse. Handicappolitikken bygger på FN’s Konvention
om handicappedes menneskerettigheder. Et væsentligt element i et normalt liv er adskillelsen
mellem privatliv og arbejdsliv, derfor vil Assens Kommune sætte et arbejdsmarkedsrelateret
fokus på beskæftigelsesområdet, således at også handicappede borgere vil
få mulighed for at udvikle en arbejdsidentitet.
For at styrke arbejdsidentiteten omkring beskæftigelsestilbuddene er der behov for at sætte
et arbejdsmarkedsrettet fokus på beskæftigelsen, hvilket betyder at de borgere som
fremadrettet ikke vil kunne modtage et beskyttet beskæftigelsestilbud eller har potentiale
til udplacering på arbejdsmarkedet, ikke skal visiteres under SEL § 103. Endvidere bestræbes
det at de udviklingshæmmede borgere, som kan profitere af et job på det offentlige
eller private arbejdsmarked skal tilbydes kompetenceudviklingsforløb med henblik på
at få et job med løntilskud. Der skal derfor arbejdes for at skaffe flere uddannelses- og
praktikpladser i samarbejde med Jobcentret.
115

7.4.4. Målgruppebeskrivelse
Et beskæftigelsestilbud er for borgere under 65 år, som pga. betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse
på normale vilkår på arbejdsmarkedet og som ikke kan benytte tilbud efter
anden lovgivning. [SEL § 103]
116
Et beskæftigelsestilbud i Assens Kommune er for de udviklingshæmmede borgere som vil
kunne profitere af et tilbud om:
• Beskyttet beskæftigelse
• Job med løntilskud i offentlige eller private virksomheder
• Praktik- og uddannelsespladser
• Uddannelse og kompetenceudvikling
• Lønarbejde og egenproduktion
7.4.5. Tilbudsbeskrivelse
Der er behov for at give beskæftigelsen af udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune
et arbejdsmarkedsrettet fokus og således opkvalificere indsatsen for at give flere
borgere mulighed for inklusion på arbejdsmarkedet i form af fx job med løntilskud eller flere
uddannelses- og praktikpladser. Ligeledes skal den beskyttede beskæftigelse på det interne
værksted tilpasses borgerens ændrede krav til indhold.
Et beskæftigelsestilbud i Assens Kommune skal sikre en helhedsorienteret indsats i forhold
til borgeren og skal fremadrettet indeholde følgende elementer:
• Beskyttet beskæftigelse og egenproduktion
• Job – og uddannelsesafklaring
• Jobtræning med henblik på udplacering/job med løntilskud
• Kompetenceudvikling og opkvalificering
• Praktik- og uddannelsespladser
En række udviklingshæmmede borgere i Assens Kommune vil kunne bestride et job med
løntilskud i offentlige eller private virksomheder. Der er allerede oprettet flere jobs med
løntilskud for udviklingshæmmede borgere og flere vil givet efterspørge muligheden fremadrettet.
Job med løntilskud kan tilbydes borgere med betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse
efter Lov om Social Service kapitel 19 om Intern beskyttet beskæftigelse.
Visitation til job med løntilskud sker gennem Jobcentret i Assens Kommune.
Udslusning af udviklingshæmmede borgere til praktikpladser og job med løntilskud på det
private eller offentlige arbejdsmarked kan foregå gennem et afklaringsforløb samt et uddannelsesforløb
som vil kunne tilbydes i det nye center for beskæftigelse. Afklaring af
kommende borgers kompetencer og muligheder for at kunne opnå et job med løntilskud
tager afsæt i den generelle afklaring, som finder sted ved indskrivning og visitering af bor-

gere til beskæftigelsestilbud. I afklaringsperioden tages der stilling til hvilke initiativer, der
skal sættes i værk for den enkelte borger. Det afklares, hvilke kompetencer borgeren er i
besiddelse af samt hvilke jobønsker og drømme borgeren har for fremtidens beskæftigelse.
Endvidere afklares, hvilke individuelle uddannelsestiltag borgeren vil være i stand til at
profitere af, herunder kurser og andre relevante opkvalificeringstilbud.
Efter endt afklaringsforløb vil borgeren kunne modtage et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb,
som ligeledes koordineres fra beskæftigelsestilbuddet. For borgere som skal i
job i ordinære virksomheder er et væsentligt element i uddannelsen at styrke de sociale
kompetencer som fx:
• Forståelse af samværs- og interaktionsformer med hhv. kollegaer og kunder
• Viden og indsigt i forskellen på en kammerat og en kollega
• Almindelig viden om omgang med andre mennesker
Uddannelse og forberedelse af borgeren til erhvervspraktik og job med løntilskud omhandler
også en styrkelse af mere praktiske færdigheder fx øvelser i at vride en klud, bruge
en kopimaskine, lave kaffe, skifte børn mv. Uddannelses- og kursusvirksomhed tilrettelægges
i samarbejde med for fx AMU-centre, CSV, botilbuddene/støttepersoner og andre
relevante aktører. Kurser skal som oftest skræddersys til målgruppen, da gruppen som et
af de væsentligste handicap ofte har indlæringsvanskeligheder. Undervisningsniveauet
skal derfor tilrettelægges individuelt og undervisningsplanerne skal udformes specifikt til
hvert enkelt undervisningsforløb.
Der arbejdes på at skabe et mere formaliseret samarbejde med Assens Kommunes Jobcenter,
som vil kunne sikre en koordinering af den opsøgende indsats i forhold til virksomhederne
og samtidig synliggøres indsatsen og behovet for flere praktik- og arbejdspladser
overalt i Assens Kommune. Et tværfagligt samarbejde med Jobcentret, CSV’s jobkonsulenter,
botilbuddene samt de erhvervsdrivende i Assens Kommune vil kunne skabe et helhedsorienteret
tilbud tilpasset den enkelte borgers behov og kompetencer. Samtidig vil
Center for beskæftigelse af udviklingshæmmede borgere kunne forestå uddannelse- og
jobafklaring samt tilbyde arbejdsprøvningsforløb for Jobcentret samt vejlede i forhold til
pensionssager.
Der skal i 2009 sideløbende med byggeprojekterne på lokalcentrene udarbejdes servicedeklaration
og kvalitetsstandard for beskæftigelsen af voksne udviklingshæmmede borgere
i Assens Kommune.
7.5. Samværs- og Aktivitetstilbud
Det anbefales at organisere Assens Kommunes samværs- og aktivitetstilbud fra hhv. lokalcenter
Assens og lokalcenter Aarup i Center for voksne udviklingshæmmede borgere.
Indholdet på tilbuddene skal tilpasses de udviklingshæmmede borgeres behov og ønsker
117

118
herunder den specialiserede indsats på de to lokalcentre. Ligeledes skal samværs- og aktivitetstilbuddene
medvirke til en øget inklusion af de udviklingshæmmede borgere.
En demografisk analyse af de udviklingshæmmede borgeres brug af samværs- og aktivitetstilbud
illustrerer et væsentligt forbrug af tilbud udenfor kommunen, hvor mere end 60
% af borgerne fra Assens Kommune benytter et eksternt samværs- og aktivitetstilbud. En
arbejdsgruppe har undersøgt visitationsgrundlaget og kan konkludere at i flere tilfælde
skyldes visitationen et ønske hos borgerne om et andet indhold i tilbuddene end det der i
dag tilbydes i Assens Kommune fx medieværksted. Der arbejdes derfor med at redefinere
tilbuddene i Assens Kommunen således, at de i højere grad matcher borgernes behov
samt ønsker for indhold i tilbuddene.
I forbindelse med oprettelsen af specialer på de to lokalcentre skal samværs- og aktivitetstilbuddene
indtænkes således, at der oprettes tilbud særligt målrettet borgernes specialiserede
behov.
7.6. Senhjerneskadede borgere
Assens Kommune har i dag et bo- og støttetilbud for 8 senhjerneskadede borgere og det
anbefales at udvide tilbudsviften således, at det er muligt at yde en helhedsorienteret indsats
i forhold til den enkelte borger. Da Assens Kommune ikke selv råder over aflastningspladser,
genoptræningstilbud og dagcentertilbud er Kommunen i dag afhængig af
forsyningsforpligtigelsen ift. Rammeaftalen i Region Syddanmark og den tværkommunale
entreprenøraftale med Hjerneskaderådgivningen (HSR). Det betyder, at senhjerneskadede
borgere i Assens Kommune i dag bliver visiteret til længerevarende rehabiliteringsforløb
i Hjerneskadecentret samt genoptræningsophold i tilbud i Jylland. I tråd med hjerneskaderådgivningens
anbefalinger ønskes det i højere grad at kunne tilbyde borgerne støtte-
og genoptræningstilud tæt på eller i eget hjem samt at kunne tilpasse længden og indholdet
i genoptræningen efter det individuelle behov.
Udvidelsen af tilbudsviften vil kunne medføre en omlægning af en bolig i Duedalens døgntilbud
til en midlertidig plads målrettet korte udrednings- og rehabiliteringsforløb samt opførelse
af et rehabiliteringscenter og oprettelse af et Neuropædagogisk Team.
Center for voksne senhjerneskadede borgere vil så fremadrettet kunne indeholde følgende
tilbud:
• Døgntilbud til 7 voksne borgere med erhvervet hjerneskade på Duedalen
• Én midlertidig udrednings- og rehabiliteringsplads
• Et rehabiliteringscenter
• Et Neuropædagogisk Team

7.6.1. Døgntilbud til 7 voksne borgere med erhvervet hjerneskade på Duedalen
Assens Kommune har et støttetilbud til 8 voksne senhjerneskadede borgere på Duedalen.
Siden november 2007 har der været en ledig bolig på Duedalens døgntilbud. På trods af
stigninger i antal af borgere med senhjerneskader er der ifølge HSR et fald i visitationer
fra øvrige kommuner til længerevarende rehabiliteringsforløb bl.a. pga. økonomi. Det anbefales
derfor, at omlægge den ledige bolig på Duedalen til en tidsbegrænset plads, som
kan benyttes til intensive udrednings- og rehabiliteringsforløb samt ved ledig kapacitet
som aflastningsplads.
Endvidere anbefales det at Duedalens tilbud fremadrettet etableres som et tidsbegrænset
tilbud for borgere med erhvervet senhjerneskadede. Duedalens tilbud er højtspecialiseret
og særligt målrettet borgere, der har behov for intensiv træning og rehabilitering. Ved
fremtidige visitationer af borgere til Duedalen skal det fremgå af handleplanen, at den pågældende
borger skal have et bo- og støttetilbud i en tidsbegrænset periode og så længe
at borgeren kan profitere deraf. Et typisk ophold vil kunne vare flere år afhængigt at borgerens
alder og funktionsniveau. Når borgerens tilstand har stabiliseret sig og udviklingspotentialet
begrænses skal borgeren visiteres til andet tilbud eventuelt visiteres til støtte,
pleje og omsorg i eget hjem eller på et plejecenter evt. med støtte fra et Neuropædagogisk
Team (se afsnit 7.6.4.)
En omlægning af tilbuddene på Duedalen vil medføre en ændring i formålsbeskrivelserne
for tilbuddet samt en synliggørelse af det tidsbegrænsede aspekt i borgernes handleplaner
ved fremtidige visistationer. Oprindeligt i planerne for Duedalen var det tænkt at tilbuddet
skulle være tidsbegrænset, men en sådan formålbeskrivelse er ikke blevet indføjet
i beboernes lejekontrakt og handleplaner.
7.6.2. Én midlertidig udrednings- og rehabiliteringsplads
Det anbefales, at omlægge den nuværende ledige bolig på Duedalen til et midlertidigt tilbud,
hvorfra der vil kunne tilbydes intensive udrednings- og rehabiliteringsforløb samt
eventuelt aflastning. Pladsen kan administreres fra Rehabiliteringscentret.
Målgruppen til et udrednings- og rehabiliteringsforløb er mennesker med moderat til svær
hjerneskade, som efter endt behandling i sygehus regi har behov for intensiv målrettet
træning/rehabilitering inden hjemvending eller visitation til egnet længerevarende tilbud
evt. på Duedalen.
Varigheden ved udrednings- og rehabiliteringsforløbet vil typisk have en varighed på 1 til 2
år afhængig af den pågældende borgeres individuelle behov. I den periode vil det tværfaglige
personale få mulighed for at iagttage det aktuelle funktionsniveau samt iværksætte
119

120
tiltag, der kan sikre en hurtig rehabilitering. I tråd med Hjerneskaderådgivningens anbefalinger
kan træningen således iværksættes i nærmiljøet uden uhensigtsmæssig transport,
som negativt kan påvirke udbyttet af træningsforløbet pga. hurtig mental udtrætning hos
senhjerneskadede mennesker.
Ved ledig kapacitet i forhold til de intensive udrednings- og rehabiliteringsforløb vil boligen
kunne benyttes til aflastning ift. borgere i eget hjem. Endvidere foreslår Hjerneskaderådgivningen,
at der ved ledig kapacitet kan tilbydes borgere korte intensive ”Brush up”–
forløb for borgere i eget hjem, hvis funktionsniveau er for nedadgående og hvor træningen
trænger til en opstramning.
7.6.3. Rehabiliteringscenter
En hurtig indsats er vigtig for at sikre borgerens rehabilitering og det er dermed nødvendigt
at oprette et tværfagligt samarbejde på tværs af de kommunale afdelinger. I en rapport
fra Servicestyrelsen ”Den koordinerede sagsbehandling på handicapområdet” fra
2008 anbefales det at udarbejde procesbeskrivelser således, at visitationer og sagsbehandlinger
kan afsluttes hurtigere. På den baggrund anbefaler styregruppen at Assens
Kommune opretter et rehabiliteringscenter i tilknytning til Duedalen for at tilbyde den senhjerneskadede
borger et helhedsorienteret tilbud.
Formålet med Rehabiliteringscentret er at, kunne tilbyde voksne senhjerneskadede borgere
i Assens Kommune støtte- og genoptræningstilbud tæt på eller i eget hjem samt at
kunne tilpasse længden og indholdet i genoptræningen det individuelle behov. Udvidelsen
af rehabiliteringsindsatsen er i tråd med Hjerneskaderådgivningens anbefalinger.
Rehabiliteringcentret skal indeholde et unikt helhedstilbud, som kombinerer udredning,
genoptræning, jobafklaring samt samværs- og aktivitetstilbud.
Rehabiliteringscentret vil således kunne indeholde tilbud om:
• Neuropædagogisk bistand herunder råd og vejledning
• Genoptræning og ergoterapi målrettet den individuelle rehabilitering
• Træning af kommunikative færdigheder
• Jobafklaring og -træning
• Samværs- og aktivitetstilbud
Rehabiliteringscentret vil endvidere kunne indeholde et udgående Neuropædagogisk
Team, som kan yde støtte til borgere i eget hjem samt den tidsbegrænsede udrednings-
og rehabiliteringsplads. I planerne for rehabiliteringscentret er der indeholdt forberedelse
af oprettelse af to akut- og aflastningspladser. I forbindelse med en eventuel godkendelse

af rehabiliteringscentret er der således behov for en politisk beslutning af hvorvidt det ønskes
at oprette disse pladser.
Anlægsmidler på 8.722 mio. kr. til opførelse af et Rehabiliteringscenter fremgår af Assens
Kommune anlægskatalog for 2009-2012, som skal prioriteres på Byrådets budgetseminar
den 28.-29. august 2008.
7.6.4. Et Neuropædagogisk Team
Det anbefales at oprette et Neuropædagogisk Team i tilknytning til Rehabiliteringscentret
og derved udvide tilbudsviften ift. rehabilitering af senhjerneskadede borgere i Assens
Kommune. Endvidere anbefales det, at udvikle og formalisere Teamets ydelser mht. formåls-
og indholdsbeskrivelse samt takstopbygning således, at Teamet kan sælge deres
ydelser både internt i Assens Kommune og eventuelt også udenfor Kommunen.
Duedalen er et højt specialiseret tilbud, hvor personalet er uddannet til at varetage den
neuropædagigske og ergoterapeutiske rehabilitering af voksne senhjerneskadede borgere.
Assens Kommune har siden november 2007 haft en ledig plads på Duedalen. Den ledige
kapacitet har muliggjort at centeret har kunnet løse neuropædagogiske opgaver for
hhv. Træning, Handicap samt Jobcentret. Erfaringer derfra viser et stigende behov for at
kunne tilbyde fleksible og individuelt tilpasset forløb.
Det anbefales at oprette et Neuropædagogisk Team med følgende arbejdsopgaver:
• Neuropædagogisk bistand til borgere i eget hjem og på plejecentre efter SEL § 85
• Genoptræning og ergoterapi for borgere på botilbud, plejecentre og i eget hjem
• Koordinering af indsats og tilbud ved sygehusudskrivning
• Faglige ekspertise og konsulentbistand, der kan benyttes på tværs af de kommunale sektorer
Senhjerneskadede borgere i Assens Kommune bliver visiteret til den neuropædagogiske
støtte fra Handicap, Træning visiterer til genoptræning og ergoterapi og Jobcentret visiterer
til jobafklaring og -træningsforløb. Visitationsmyndigheden betaler for opgaveløsningen.
I dag løses opgaverne udenfor Assens Kommune fx hos Hjerneskadecentret som tilbyder
forløb af 6 mdr. eller 12 mdr.
Et Neuropædagogisk Team vil kunne organiseres fra Rehabiliteringscentret og være en
del af et helhedstilbud for voksne senhjerneskadede borgere i Assens Kommune. Ved en
oprettelse af et Neuropædagogisk Team er der behov for en politisk stillingstagen til,
hvorvidt teamet skal sælge ydelser til øvrige kommuner.
121

7.7. Særlige indsatsområder
122
Særlige indsatsområder:
• Beskæftigelse for udviklingshæmmede borgere
• Samværs- og aktivitetstilbud
• Aflastningstilbud
• Udvikling og innovation
• Rehabilitering af senhjerneskadede borgere
7.7.1. Beskæftigelse for udviklingshæmmede borgere
Der henvises til beskrivelsen i afsnit 7.4.
7.7.2. Samværs- og aktivitetstilbud
Der henvises til beskrivelsen i afsnit 7.5.
7.7.3. Aflastningstilbud
Det anbefales det at oprette 3 aflastningsboliger i Center for udviklingshæmmede borgere
(CUA).
Jf. det af Byrådet godkendte byggeprogram af den 24. juni 2008 skal der opføres 5 aflastningsboliger
på hhv. lokalcenter Aarup og lokalcenter Assens. På baggrund af en nærmere
vurdering af det fremtidige behov for aflastningsboliger anbefaler Styregruppen, at der
kun opføres tre aflastningsboliger fordelt med hhv. én bolig på lokalcenter Aarup og to på
lokalcenter Assens.
Aflastningsophold er et tilbud til borgere, der har et stort hjælpe- og plejebehov og som
bor udenfor botilbud, hvor borgerens familie har behov for at blive aflastet i en kortere periode.
Formålet med aflastning er at støtte familien således, at den udviklingshæmmede
borger kan blive boende i hjemmet, så længe det er vigtigt for den pågældende borger og
den øvrige familie. Målsætningen for ferie- og aflastningstilbud er at give familier mulighed
for aflastning, at give den udviklingshæmmede borger mulighed for at komme ud blandt
andre udviklingshæmmede, at få nye oplevelser, opleve verden uden pårørende m.m. og
samtidig giver tilbuddene de udviklingshæmmede mulighed for at skabe sociale netværk.
Handicap kan på baggrund af en individuel vurdering af borgerens behov visitere borgeren
til et aflastningstilbud. På baggrund af visitation og handleplan vil der kunne tildeles et
individuelt faslagt antal dage pr. borger til aflastning. For at et aflastningstilbud er attraktivt,
skal tilbuddet kunne gives så fleksibelt som muligt, således at den enkelte borger kan

få aflastning på de tider, som borgeren og de pårørende har behov for og døgnet rundt.
Generelt er der stor efterspørgsel efter weekender.
Der skal i 2009 sideløbende med byggeprojektet udarbejdes servicedeklaration og kvalitetsstandard
for aflastningsboligerne på hhv. lokalcenter Assens og lokalcenter Aarup.
7.7.4. Udvikling og innovation
I anbefalingerne for oprettelse af to centre for hhv. senhjerneskadede borgere samt udviklingshæmmede
borgere er udvikling og innovation en central del. En ny organisation med
to centre for bo- og støttetilbud til hhv. udviklingshæmmede borgere og senhjerneskadede
borgere skal sikre:
• Faglig udvikling og innovation i opbygning af ny organisation
• Vidensdeling på tværs af organisationen og fagområder
• Kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejdere
• Inkluderende tiltag for handicappede borgere
• Evidens i pædagogisk praksis
En af begrundelserne for at lave de to centre for tilbud til udviklingshæmmede og senhjerneskadede
er, at det kræver en vis organisationsstørrelse kontinuerligt at kunne frigøre
personer til faglig udvikling. Der er i dag fokus på den lærende organisation med krav om
systematisk refleksion, vidensdeling og evidens i pædagogisk praksis, men samtidig forventes
det, at organisationen skal være undervisende. Der skal uddannes særlige videns-
og ressourcepersoner, som kan undervise og videreformidle erfaring og ny viden til organisationen.
Der er behov for at oprette en vidensbank i forhold til medarbejdernes kompetencer og viden,
således at det bliver synligt hvilke kompetencer de enkelte medarbejdere besidder
og på den måde fremme en vidensdeling på tværs af organisationen. Som supplement til
kurser og tværfaglige netværk vil det allerede nu være muligt at rekruttere folk internt fra
de enkelte tilbud, som vil kunne undervise i Bostedsystem, pædagogik og evidensbaseret
dokumentation.
7.7.5. Rehabilitering af senhjerneskadede borgere
Der henvises til beskrivelsen i afsnit 7.6.
7.8. Særlige indsatsgrupper
Indsatsgrupperne er udvalgt på baggrund af en forventning om at samle og opkvalificerer
indsatsen overfor målgrupperne.
Særlige indsatsgrupper:
123

124
• Blinde/Svagtseende udviklingshæmmede borgere
• Ældre udviklingshæmmede borgere
• Udviklingshæmmede borgere med omfattende pleje- og omsorgsbehov
• Unge udviklingshæmmede borgere
• Udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd
7.8.1. Blinde/Svagtseende udviklingshæmmede borgere
Det anbefales at bygge 8 boliger til blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere på
lokalcenter Assens og samtidig forsætte udviklingen af det særskilte specialetilbud.
I det nuværende specialetilbud på Asabo er der 6 borgere, som fremadrettet kan tilbydes
en bolig målrettet deres synshandicap. Endvidere er der to borgere på Lindebjerg, som
det ligeledes forventes at kunne tilbyde boliger på specialetilbuddet.
Blinde/svagtseende udviklingshæmmede borgere er valgt som indsatsgruppe i Masterplanen
for at synliggøre og fastholde det specielle tilbud, som i dag findes på Asabo. Som
den eneste kommune på Fyn har Assens Kommune allerede et specialiseret tilbud til blinde/svagtseende
udviklingshæmmede. Masterplanen skal således blot fastholde og videreudvikle
den specialiserede indsats og samtidig sikre, at der bliver om- og nybygget boliger
til målgruppen.
Erfaringer med den fysiske indretning af boliger og fællesarealer fra det nuværende specialetilbud
på Asabo medtages i byggeprojektet. De foreløbige beregninger viser, at der
skal bygges 8 almene boliger til denne borgergruppe således, at Assens Kommune kan
imødekomme de nuværende og fremtidige behov.
Der skal i 2009 sideløbende med byggeprojektet udarbejdes servicedeklaration og kvalitetsstandard
for specialetilbuddet på lokalcenter Assens for blinde/svagtseende udviklingshæmmede
borgere.
7.8.2. Unge udviklingshæmmede borgere
Det anbefales, at oprette et ungdomskollegium med 8 boliger på det fremtidige lokalcenter
Aarup, som del af den specialiserede indsats for unge udviklingshæmmede. Boligerne
skal ifølge det af Assens Byråd godkendte byggeprogram opføres som almene boliger
med et bruttoareal på max 50 m2 pr. bolig.
Endvidere anbefales det, at samle den specialiserede indsats i forhold til unge på lokalcenter
Aarup, hvor der i forvejen er opbygget en ungekultur med fritids- og kulturtilbud.
Tilbuddet målrettes det nuværende antal unge på 18 borgere, men kapaciteten vil kunne
varieres i forhold til den fremtidige efterspørgsel.

7.8.2.1. Ungdomskollegium
Et ungdomskollegium kan fungere som et tidsbegrænset udslusnings- og afklaringstilbud
for unge med et udviklingspotentiale til på sigt at flytte i selvstændig bolig eller andet botilbud.
De unge udviklingshæmmede borgere har behov for støtte til at klare overgangen fra
at være hjemmeboende til at flytte i egen bolig eller alternativt behov for støtte til afklaring
af behov og visitering til et længerevarende botilbud på en kommunal institution. Den socialpædagogiske
indsats er koncentreret omkring afklaring af fremtidige muligheder for
den unge og støtte til at klare praktiske ting i hjemmet, opbygge sociale netværk mv. Beboerne
vil typisk være tilknyttet et uddannelsestilbud eller et beskæftigelsestilbud.
Et botilbud på et ungdomskollegium er et tidsbegrænset ophold på 3-5 år, hvor den unge
bliver afklaret omkring fremtidige boformer og uddannelsesmuligheder, fx vil den unge
kunne modtage den 3-årige ungdomsuddannelse, mens den unge er bosiddende på ungdomskollegiet.
7.8.2.2. Tilbudsvifte ift. ungespeciale
Jf. godkendelse af byggeprogrammet vil Assens Kommune ikke længere have længerevarende
botilbud efter SEL § 108, men i stedet vil Assens Kommune satse på en udvikling af
fire botilbudstyper til de unge udviklingshæmmede;
• Støtte til borgere i eget hjem udenfor botilbud efter SEL § 85
• Ungdomskollegium efter ABL 105 samt SEL § 85
• Bostedstilbud efter ABL § 105 samt SEL § 85
• Bolig i tilknytning til lokalcenter Aarup efter ABL § 105 samt SEL § 85
Målet for den socialpædagogiske støtte er at støtte de unge vedrørende særlige ungdomsproblematikker
samt at medvirke til øget inklusion i sociale netværk. De særlige
ungdomsproblematikker er fx pubertet, løsrivelse fra forældre, selvstændiggørelse, kærester,
seksualitet og udvikling af sociale kompetencer. Endvidere skal støtten medvirke til
afklaring af uddannelses- og jobmuligheder og hjælpe den unge ift. økonomi og husholdning.
Alle fire tilbud vil fremadrettet kunne samles i Center for voksne udviklingshæmmede borgere,
hvorved den socialpædagogiske indsats vil kunne opkvalificeres og udvikles på
tværs af organisationen og tilbud.
Støtte til borgere i eget hjem udenfor botilbud
Den socialpædagogiske støtte skal medvirke til øget inklusion af den unge i sociale netværk
og støtte den unge i forhold til særlige ungdomsproblematikker. Endvidere skal støtten
medvirke til afklaring af uddannelses- og erhvervsvalg samt fremtidige boformer. Målet
er at støtte den unge således, at denne får mulighed for at blive længst muligt i eget hjem.
125

126
Ungdomskollegium
Se ovenstående beskrivelse
Bostederne
De unge udviklingshæmmede borgere, som i dag er bosiddende på bostederne falder ind
under målgruppen for bostederne generelt, men de har behov for særlig støtte omkring
ungdomsproblematikker samt afklaring af fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Bostederne
har stor erfaring med at modtage unge, som flytter hjemmefra forældrene.
Bolig i tilknytning til lokalcenter Aarup
Målgruppen for ungetilbuddet på lokalcenter Aarup kan karakteriseres som:
• Unge med psykiatriske problemstillinger
• Unge med udadrettet adfærd
• Unge med svag personlig identitet
• Socialt udsatte unge
• Socialt isolerede unge
• Unge med vægtproblemer
Et ungdomstilbud til unge bosiddende på lokalcenter Aarup vil kunne indholde:
• Kompenserende støtte til personlig hygiejne og andre basale behov
• Kompenserende støtte til at få struktur på dagene samt hjælp til at overholde aftaler
• Støtte til afklaring af fremtidig erhvervsvalg og beskæftigelse
• Støtte til afklaring af fremtidig boform
• Hjælp til indsigt i økonomi, kost og personlig fremtoning
• Støtte til personlig udvikling samt understøttelse af sociale kompetencer
• Tilskyndelse til socialt samvær og hjælp til at indgå i sociale sammenhænge, til deltagelse
og ledsagelse til aktiviteter.
• Netværk med andre unge
• Tilbud om deltagelse på højskoler, klubber, aktiviteter og fester
Der skal i 2009 sideløbende med byggeprojektet udarbejdes servicedeklaration og kvalitetsstandard
for specialetilbuddet på lokalcenter Aarup for unge udviklingshæmmede borgere
herunder kollegieboligtilbuddet.
7.8.3. Ældre udviklingshæmmede borgere
Det anbefales, at samle et specialetilbud for ældre udviklingshæmmede borgere på det
fremtidige lokalcenter Assens med en satellit på Ældrecenter Korsvang.
Specialiserede botilbud for ældre udviklingshæmmede borgere vil kunne tilgodese borgernes
behov for:
• Udvikling af ældrekultur

• Pleje- og omsorgsgivende personale
• Vedligeholdelsestræning
• Fysiske rammer som tilgodeser den stigende immobilitet, demens og andre aldersbetingede
følgehandicaps
Endvidere vil et specialiseret ældretilbud kunne bidrage til fastholdelse og udvikling af
medarbejderkompetencer indenfor fx demens og andre aldersbetingede komplikationer.
Ældretilbuddene vil kunne omfattes af tilbudsviften i center for udviklingshæmmede borgere:
Lokalcenter Assens: Målgruppen er udviklingshæmmede borgere, som har aldersbetingede
komplikationer og som vil kunne profitere af at bo i tilknytning til andre borgere med
stort behov for pleje- og omsorg. Efter endt ny- og ombygning vil foreløbigt 4 -6 borgere
kunne tilbydes en bolig på lokalcenter Assens.
Korsvang Ældrecenter: På grund af det stigende behov for pladser til borgere med stort
behov for pleje- og omsorg på lokalcenter Assens, påregnes det at inddrage 7 ledige boliger
på Ældrecenter Korsvang for at dække behovet for ældreboliger. Målgruppen er her
mobile ældre borgere, som vil kunne profitere af at bo i tilknytning til et ældrecenter. Det
er lavet aftale med Ældre om foreløbig overtagelse af 7 sammenhængende boliger på
Ældrecenter Korsvang.
Bostederne: De ældre borgere, som i dag er bosiddende på bostederne falder ind under
målgruppen for bostederne generelt, men det forventes at de vil få mere behov for støtte i
forhold til aldersrelaterede komplikationer herunder demens og mobilitet.
Antallet af ældre udviklingshæmmede på tilbuddene i Assens Kommune er generelt stigende.
Der er derfor behov for at oprette samarbejde mellem de forskellige botilbud på
tværs af det fremtidige Center for voksne udviklingshæmmede borgere således, at den
pædagogiske indsats i forhold til aldersspecifikke følgesygdomme og handicaps kan opkvalificeres.
Der skal i 2009 sideløbende med byggeprojektet udarbejdes servicedeklaration og kvalitetsstandard
for specialetilbuddene på lokalcenter Assens for ældre udviklingshæmmede
borgere.
7.8.4. Udviklingshæmmede borgere med omfattende pleje- og omsorgsbehov
Det anbefales at ny- og ombygge specialetilbuddet til udviklingshæmmede borgere med
omfattende pleje- og omsorgsbehov på lokalcenter Assens. Boligerne vil blive opført som
plejeboliger jf. Lov om Almene Boliger. Da behovet for pladser til immobile, multihandicappede
borgere er stigende skønnes det, at der vil være et fremtidigt behov for ca. 22
pladser til denne borgergruppe.
127

128
Boligerne skal understøtte den specialiserede pædagogiske indsats samt behovet for meget
handicapfunktionelt indrettede boliger med fx bærelifte, badebåre mv. Begrundelsen
for at samle botilbud til denne borgergruppe på lokalcenter Assens er dels for at samle
kompetencerne og indsatsen et sted og dels fordi, at den nuværende placering af et specialetilbud
på Asabo gør, at personalet der besidder de rette kompetencer. Ligeledes vil
de økonomiske konsekvenser ved, at skulle indrette meget handicapfunktionelle boliger
blive mindre på det fremtidige lokalcenter Assens pga. beliggenheden ved jorden.
Der skal i 2009 sideløbende med byggeprojektet udarbejdes servicedeklaration og kvalitetsstandard
for specialetilbuddet for udviklingshæmmede borgeremed omfattende pleje-
og omsorgsbehov.
7.8.5. Udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd
Det anbefales at bygge 15 almene boliger i et særskilt sammenhængende boligområde på
lokalcenter Aarup. Der er i forvejen et specialetilbud på det nuværende botilbud Lindebjerg
til udviklingshæmmede borgere med problemskabende adfærd. Boligerne skal understøtte
den specialiserede pædagogiske indsats og samtidig er det et mål at få reduceret
magtanvendelsen i forhold til borgergruppen ved at adskille borgerne i egne selvstændige
boliger.
Svært anbringelige udviklingshæmmede eller udviklingshæmmede borgere med problemskabende
adfærd er udset som indsatsområde i Region Syddanmark pga. manglende
tilbud til målgruppen. Det anbefales, at der oprettes speciale tilbud, som kan rumme
målgruppen og derved modvirke enkeltmandsforanstaltninger. Lederen af det nuværende
Lindebjerg er med i diverse netværk omkring målgruppen og kan således følge udviklingen.
På baggrund af nuværende antal af borgere samt forventninger til fremtidige behov
skønnes det, at der skal bygges 15 boliger i alt til målgruppen.
Assens Kommune har p.t. to borgere på Regions Syddanmarks institution Strandvænget,
som institutionen vurdere skal flyttes til enkeltmandsforanstaltninger med øgede udgifter til
følge. Assens Kommune er i diaglog med både institutionen samt handlekommunen og
det overvejes derfor om de pågældende borgere kan rummes i det fremtidige specialtilbud
på lokalcenter Aarup.
Der skal i 2009 sideløbende med byggeprojektet udarbejdes servicedeklaration og kvalitetsstandard
for specialetilbuddet for udviklingshæmmede med problemskabende adfærd.
7.8.6. Synliggørelse af specialetilbud
Der er behov for en øget synliggørelse af de fremtidige specialetilbud på hhv. lokalcenter
Assens og lokalcenter Aarup ift. forsyningsaftalerne med de øvrige kommuner i Region

Syddanmark herunder primært de øvrige kommuner på Fyn. Assens Kommune har i den
Kommunale Redegørelse for Rammeaftale 2009 nævnt en forventet oprettelse af de 5
specialegrupper for overslagsårene 2010 – 2012.
Ifølge den tværkommunale Samarbejdsaftale skal ændringer i tilbud varsles med et år
gældende fra den 1. januar. Med en politisk behandling af Masterplanen i november 2008
ønskes det at kunne imødekomme varslingsfristen således, at specialetilbuddene kan
træde i kraft pr. januar 2010, dog tidligst når ombygningen af de fysiske rammer er tilendebragt.
Der er nedsat arbejdsgrupper og netværk indenfor tre af specialeområderne under Rammeaftalen
hhv. senhjerneskadede borgere, udviklingshæmmede borgere med problemskabende
adfærd/dobbeltdiagnoser samt unge udviklingshæmmede borgere. Assens
Kommune er repræsenteret i alle tre arbejdsgrupper.
129

8. PROCESFORLØB
130
Kapitel 8 er en kort gengivelse af de vigtigste punkter i tids- og handleplanen for processen
med udvikling af Masterplan for handicapområdet, del 1: ”Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud
til voksne udviklingshæmmede og voksne senhjerneskadede borgere”.
Endvidere omhandler kapitel 8 elementer vedrørende implementeringen af Masterplanens
anbefalinger samt forslag vedrørende udarbejdelse af masterplan, del 2.
• Overordnet tids- og handleplan for udformning af Masterplan for handicapområdet, del 1
• Implementering af Masterplanens anbefalinger
• Udarbejdelse af Masterplanen, del 2
8.1. Udformning af masterplan for handicapområdet, del 1
Udarbejdelsen af masterplanen tog sin begyndelse den 4. oktober 2007 med et temamøde
”Dialog og debat om mål og strategier på handicapområdet i Assens kommune”. Temadagen
var et ”Kick off” arrangement, hvor Handicaprådet, pårørende, politikere og ledere
af handicaptilbud gav inspiration til, hvorledes den fremtidige struktur på handicapområdet
kunne se ud. Tilbagemeldingerne fra deltagerne koncentrerede sig, som tidligere
nævnt, primært omkring følgende udsagn:
• Stærke fyrtårne omkring botilbud
• Øget specialisering og inklusion
• Arbejdsmarkedsrettet fokus på beskæftigelse
• Botilbud til alle livsfaser – ikke nødvendigvis i samme bolig
• Mindre boenheder – afinstitutionalisering
På baggrund af dagen blev der nedsat en styregruppe med det formål at iværksætte og
udarbejde en Masterplan for handicapområdet i Assens Kommune. Der henvises til kapitel
1 for beskrivelse af vision, mission, styregruppemedlemmer samt målgruppeindkredsning.
Nedenstående er en beskrivelse af arbejdsprocessen for udformning af Masterplanen.
8.1.1. Overordnet tids- og handleplan for udarbejdelse af masterplan, del 1
Arbejdet med Masterplanens del 1 er foregået fra oktober 2007 til september 2008, hvor
Masterplanen er sendt i høring inden politisk behandling i november 2008.

Overordnet tids- og handleplan for udarbejdelse af masterplan:
4. oktober 2007
november 2007
januar 08
28. februar 08
1. maj 08
maj/juni 08
juni 08
24. juni
26. august
3. september
sept/okt.
5. november
Kick-off arrangement med
politikere og interessenter
Nedsættelse af styregruppe
2 dages-seminar med medarbejderrepræsentanter
Opfølgende temadag med
politikere og interessenter
Aflevering af den kommunale redegørelse til
Region Syddanmark
Høring om ombygning af fysiske rammer
Tiltrædelse af den tværkommunale
samarbejdsaftale for kommuner i
Region Syddanmark
Byrådsbeslutning vedr. ombygning af fysiske
rammer på Asabo og Lindebjerg
Byrådets tematisering af Masterplanen
SHU: behandling af Masterplan
med forslag til høring
Høring af Masterplan del 1
SHU: Endelig behandling af Masterplan, del 1
25. november Byrådet: Endelig behandling af Masterplan del 1
131

8.1.2. Medarbejderinddragelse
I januar 2008 afholdt styregruppen et to-dages seminar med udvalgte medarbejdere fra
Asabo, Lindebjerg, Værkstedet Pilevej og bostederne. Formålet med dette seminar var at
få medarbejdernes respons på det foreløbige arbejde og input til den videre proces. På
seminaret blev bl.a. drøftet indsatsområder- og grupper, forbedring af de fysiske rammer
og den fremtidige struktur.
132
Undervejs i arbejdet med udformningen af masterplanen, har styregruppen nedsat en
række arbejdsgrupper, som dels har bidraget med materiale til masterplanen, og dels har
udarbejdet planer for implementering af masterplanens anbefalinger. Medarbejdere fra
bo- og beskæftigelsestilbuddene har været involveret i disse arbejdsgrupper. En beskrivelse
af arbejdsgruppernes sammensætning og formål fremgår af kapitel 6 i Masterplanen.
Lederne af bo- og beskæftigelsestilbudene har gennem hele processen været ansvarlige
for at orientere medarbejderne omkring styregruppens arbejde. Orienteringen er bl.a. foregået
gennem MED-udvalg og personalemøder. Ligeledes har personalet på tilbuddene
deltaget i høring af projektet vedr. ny- og ombygning af de fysiske rammer på Asabo og
Lindebjerg. Nærværende masterplan sendes i høring i perioden 9. september til 16. oktober
2008 i bl.a. MED-udvalg.
8.1.3. Høringsproces
Den 28. februar 2008 blev der afholdt et opfølgningsmøde på det indledende kick-offmøde.
Til mødet var inviteret samme deltagerkreds som til kick-off-mødet, nemlig interessenter
og pårørende, som sammen med medlemmer af Sundheds- og Handicapudvalget
blev præsenteret for og drøftede status på Styregruppens arbejde.
I juni 2008 blev materialet vedr. ny- og ombygning af botilbuddene Asabo og Lindebjerg
udsendt til høring blandt Handicaprådet, involverede MED-udvalg og bruger/pårørenderåd.
Høringssvarene blev behandlet på Byrådsmøde den 24. juni 2008,
hvor Byrådet godkendte det overordnede byggeprogram.
Nærværende masterplan sendes i høring blandt Assens Kommunes Handicapråd, Ældreråd,
bruger/pårørenderåd og MED-Udvalg i perioden 9. september til 16. oktober 2008.
Sundheds- og Handicapudvalget er løbende blevet inddraget i hele perioden og har haft
status på Masterplan for handicapområdet med som fast punkt på deres månedlige udvalgsmøder.

8.2. Det kommende forløb
Det kommende forløb afhænger af den politiske behandling af Masterplanen, hvorfor nedenstående
handlingsplan er udarbejdet med forbehold for ændringer.
Den nuværende styregruppe ophører med udgangen af 2008, når Masterplanen er behandlet
af Assens Byråd. Det videre arbejde vedrørende implementering af masterplanen
og gennemførelse af byggeplaner fortsættes under ledelse af de respektive ledere, som
vil kunne nedsætte nye arbejdsgrupper.
Det forventes, at der nedsættes en ny styregruppe, når der ultimo 2009 tages hul på arbejdet
med anden del af masterplanen for handicapområdet.
8.2.1. Implementering af masterplan del 1
Afhængigt af Byrådets beslutninger, forventes det, at implementering af anbefalingerne i
Masterplan for bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede og senhjerneskadede
borgere påbegyndes umiddelbart efter Byrådets behandling af Masterplanen i
november 2008.
Ansvaret for implementering af anbefalingerne i masterplanen placeres med udgangspunkt
i Bestiller-Udfører-Modtager-modellen, hvor opgaveløsningen fordeles mellem afdelingslederen
af Handicap samt centerlederen af hhv. Center for voksne senhjerneskadede
borgere (CSA) samt Center for voksne udviklingshæmmede borgere (CUA). Som eksempel
vil afdelingslederen i Handicap have det overordnede ansvar for udarbejdelse af kvalitetsstandarder
og revisitationen.
Sundhedschefen vil efter den politiske behandling af masterplanen nedsætte et ansættelsesudvalg,
som skal ansætte den nye centerleder til Center for voksne udviklingshæmmede
borgere med forventet tiltrædelse i foråret 2009, hvorefter centerstrukturen vil kunne
træde i kraft.
Endvidere er der etableret en byggeorganisation, som skal sikre at byggeprogrammet for
ny- og ombygning af Asabo og Lindebjerg følges i byggeprocessen.
8.2.2. Rammeaftale og Samarbejdsaftale
Parallelt og koordineret med arbejdet med udformning af masterplanen har Assens Kommune
indsendt en kommunal redegørelse til Rammeaftale 2009 for Region Syddanmark.
133

Det forventede niveau for 2009 er stort set uændret i forhold til 2008 niveauet. Som noget
nyt indeholder redegørelserne forventninger til forbrugsmønstre for overslagsårene 2010
– 2012, hvorfor ændringer som forventes implementeret som følge af Masterplanen er beskrevet.
I den kommunale redegørelse har Assens Kommune således anført oprettelse af
de fem specialer, nednormering på botilbud med døgndækning som følge af ombygningsplanerne
samt forventet køb af specialepladser på tilbud for fx borgere med autisme.
Den kommunale redegørelse er godkendt i Assens Byråd den 29. april 2008 og danner
baggrund for udarbejdelse af Rammeaftale 2009, som skal politisk behandles i oktober
2008.
I foråret 2008 blev der taget initiativ til en fælles tværkommunal drøftelse af Entreprenøraftalerne
for kommunerne på Fyn mht. fremtidig drift, indhold og betalingsmodel. Drøftelserne
skal munde ud i en revision af Entreprenøraftalerne som model med virkning fra Rammeaftalen
i 2010. Assens Kommunes Sundhedschef har i efteråret 2007 deltaget i en fælles
evaluering af Entreprenøraftalerne og vil fremadrettet indgå i en tværkommunal erfarings-
og evalueringsgruppe bestående af kommunernes fagchefer. I Assens Kommune er
en stor del af Entreprenøraftalerne funderet i Børn og Kultur, hvorfor Udvikling- og stabschefen
derfra ligeledes deltager i fagchefgruppen.
Assens Kommune har i juni 2008 tiltrådt den tværkommunale Samarbejdsaftale for kommunerne
i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen indeholder et afsnit omkring varsling,
hvor kommunerne indbyrdes har aftalt, at større ændringer i tilbud skal varsles med et år
pr. januar måned. Det betyder, at Assens Kommune snarest efter den politiske behandling
af Masterplanens anbefalinger skal iværksætte en varsling af de ændrede tilbud og senest
inden udgangen af 2008 for at kunne overholde varslingsfristen.
8.3. Masterplanen del 2
Udarbejdelse af anden del af masterplanen, som vedrører de øvrige handicapgrupper,
som ikke er omfattet af Masterplanens del 1, forventes igangsat ultimo 2009. Masterplan
for handicapområdet del 2 funderes i Social- og Sundhed under Sundheds- og Handicapudvalget
i Assens Kommune.
Anden del af Masterplanen forventes bl.a. at indeholde:
• Demografisk analyse af handicappede børn, unge og voksne borgere
• Tilbud til handicappede børn, unge og voksne i Assens Kommune
• Visitation/bevilling af tilbud, tilskud, hjælpemidler mv.
• Udarbejdelse af kvalitetsstandarder for tilbud efter SEL § 85
• Befordring til tilbud og aktiviteter
134

• Evaluering af Entreprenøraftaler
• Visitation til Specialundervisning og Ungdomsuddannelsen
• Visitation til hjælpemidler
• Visitation til genoptræning
Det forventes at Masterplanens del 2 bliver til i et samarbejde med Børn og Kultur vedrørende
børn og unge handicappede borgere og specialundervisning samt Træningsafdelingen
vedrørende bevilling og visitation til hjælpemidler og genoptræningstilbud. Især i
forhold til hjælpemiddelområdet vil konsekvenserne af den nye struktur for botilbud jf. Masterplan
del 1 medfører øget antal af bevillinger til hjælpemidler i træningsafdelingen.
Hjælpemidler i den nuværende struktur er en del af serviceydelsen på botilbuddene og således
omfattet af taksterne dog undtaget de mere specielle og individuelle hjælpemidler. I
den fremtidige struktur skal borgerne bo i boliger omfattet af Lov om Almene Boliger og er
således ikke omfattet af en fælles takst for bo- og støttetilbud.
135

9. APPENDIKS
9.1.1. Lov om Social Service § 85
SEL § 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning
og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
9.1.2. Lov om Social Service § 103
SEL § 103. Kommunalebestyrelsen skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under
65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
9.1.3. Lov om Social Service § 104
SEL § 104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde samværs- og aktivitetstilbud til personer
med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer til
opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.
9.1.4. Lov om Social Service § 107
SEL § 107. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,
som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer har behov for det.
9.1.5. Lov om Social Service § 108
SEL § 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende
ophold, til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for omfattende hjælp til almindelige,
daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få
dækket disse behov på anden vis.
9.1.6. Lov om Almene Boliger § 105
ABL § 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes
almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som
har særligt behov for sådanne boliger.
136

Social- og Sundhed
Møllebakken 22
5690 Tommerup
www.assens.dk
Assens Kommune - 2008