You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
IKKEBRUHNGRØNSBLÅTONER TONER<br />
Country & Western tilsat et kraftigt stænk blues<br />
”Har du for resten hørt, at jeg skal en tur til Nashville?” griner<br />
<strong>Rikke</strong> <strong>Bruhn</strong> på vej ud, med et udtryk i øjnene som børn foran<br />
en skål fredagsslik. ”Ja, altså, det er ikke helt officielt endnu, men<br />
vi arbejder på en privattur til Nashville og Memphis og St. Louis.<br />
Hæld kæft, hvor de spiller meget blues dér!” 25-årige <strong>Rikke</strong> skodder<br />
sin smøg og ser glad ud: ”Det er godt nok dyrt, men det er nu,<br />
mens man er ung, at man skal gøre det!”<br />
Vi har talt sammen i over en time, og på bordet foran os ligger<br />
<strong>Rikke</strong>s fine første cd, ”Dreams of Yesterday”, udgivet i<br />
2007 og produceret af Peter Abrahamsen. Genren er Country<br />
& Western, men hvis man lytter efter, er der en kraftig understrøm,<br />
hvor hjerte rimer på smerte, og hvor ”the blues” er<br />
en tydelig inspiration, hvilket man også kunne forvisse sig om<br />
ved en fremragende koncert sidst i februar på KulturStationen,<br />
hvor <strong>Rikke</strong> spillede sammen med den fantastiske Palle<br />
Hjorth på orgel og harmonika, Perry Stenbäck på guitar og<br />
Christine Dueholm på trommer. Det går ret stærkt for <strong>Rikke</strong><br />
<strong>Bruhn</strong> Grøn for tiden.<br />
For nogle måneder siden kendte jeg kun én person, der kendte sangerinden<br />
<strong>Rikke</strong> <strong>Bruhn</strong>. I dag er der mange, der kender dig. Hvem<br />
er egentlig <strong>Rikke</strong> <strong>Bruhn</strong>?<br />
”Jeg er bare en 25-årig pige, der elsker at give folk oplevelser.<br />
Om det er på små intimscener eller på de store scener, er<br />
ikke afgørende. Jeg vil gerne give folk noget, som de kan bruge<br />
dér, hvor de er i deres liv. Selv er jeg vokset op i Vejgård i Aalborg,<br />
hvor jeg sang i ungdomsklubben og i skolen, og da jeg<br />
så blev gift med Henrik, flyttede vi til Skørping for tre år<br />
siden og byggede hus. Her er Rold Skov, og der er ro, og der er<br />
dejligt og varmt, og vi smiler til hinanden om morgenen, når<br />
vi mødes nede ved bageren. Og alligevel er vi tæt ved motorvej,<br />
så vi kan komme steder hen.”<br />
Og I bor i et af de nye rigmandskvarterer?<br />
(En hjertelig latter…) ”Ja, Beverly Hills, har jeg hørt, man kalder<br />
det…”<br />
Men du var til stor musikfest i Tønder i går aftes, hvad handlede<br />
det lige om?<br />
”Jo, det var DMA Folk, Danish Music Awards, hvorfor det<br />
hedder noget på engelsk ved jeg virkelig ikke, men jeg skulle<br />
optræde og var nomineret i kategorien ”Årets danske Country<br />
udgivelse”, og det var en fantastisk oplevelse! Det var bare<br />
så givende, og det føltes, som om vi var én stor familie. Der var<br />
fuldstændig styr på teknikken, lyd og lamper og den slags,<br />
men samtidig var det bare nede på jorden og rart at være<br />
med til. Levende lys i Tønder Hallen og måske 800 glade<br />
mennesker! Arrangementet styres af alle mulige musikforbund,<br />
og dommerne er kompetente musikmennesker, så det<br />
er da lidt af en æresbevisning at blive nomineret.”<br />
KULTUREN · APRIL-MAJ <strong>2008</strong> · SIDE 15<br />
Hvordan kom du på, at du skulle have en musikkarriere?<br />
”Jamen, det kom jeg faktisk heller ikke rigtig på, selvom jeg<br />
havde sunget hele mit liv. Jeg blev ringet op af Peter Abrahamsen,<br />
som ville have mig til at synge en sang sammen med<br />
troubaduren Søren Krogh, og senere inviterede han mig til at<br />
synge med på en hyldestplade til Benny Andersen, med kvinder<br />
som Lone Kellermann, Pia Raug, markante kvindelige<br />
sangere, og så efter nogen tid ringede Peter og spurgte, om vi<br />
ikke skulle lave en plade? Vi snakkede frem og tilbage, og vi<br />
blev så enige om, at dér hvor jeg føler mig hjemme, det er i<br />
sådan noget Country & Blues. Og så lavede vi en plade, og<br />
bang-bang-bang blev den indstillet og nomineret. Men jeg<br />
lavede ikke pladen med en ambition om at gå ud og blive<br />
berømt, jeg lavede den, fordi jeg godt ku’ li’ den. Det var en god<br />
udvikling for mig selv at skulle i studiet og arbejde med tingene.<br />
Og siden er det gået slag i slag, kan man sige…”<br />
Det her Country & Western univers foregår jo helt ovre i USA og<br />
har meget lidt med Danmark og Skørping og dit liv at gøre?<br />
Hvorfor er det, du fascineres af det landskab?<br />
”Da jeg var barn, var jeg meget hos min mormor og morfar i<br />
Frejlev, og min mormor har sat sig meget ind i musik og tekster,<br />
hun er cand. mag. i dansk, så sproget betød meget for<br />
hende. Så der sad jeg og hørte rigtig meget Hank Williams, osv.,<br />
alle de her ting, som nu er på min plade, så de sange, der nu<br />
er på min plade, fører mig tilbage til nogle ting, som var rigtig<br />
rare for mig som barn.”<br />
Men for mig er Country & Western og Blues to ret forskellige ting.<br />
Blues er den sorte musik, John Lee Hooker og hvad ved jeg. Der<br />
er jo langt til Dolly Parton et eller andet sted?<br />
”Det kan godt være, at Dolly Parton er her, og John Lee Hooker<br />
er dér, men for mig er det vigtigste: Hvor er det lige, <strong>Rikke</strong><br />
<strong>Bruhn</strong> er? Jeg kan virkelig godt se mig selv lave en blues plade,<br />
for det er fantastisk, man kan virkelig krænge sin sjæl ud,<br />
men med Country får man også noget andet ind.”<br />
Er Country ikke en lidt ”hvid” musik, hvor blues har en dybere<br />
tone? Er der ikke en sørgmodig undertone i dit album? Allerede<br />
titlen, ”Dreams of Yesterday”, har en sentimental tone. Er du<br />
sentimental?<br />
”Jeg er bare så sentimental, og Gårsdagens Sange, jamen de<br />
er jo skrevet i går. Og de drømme, der fandtes dengang, de findes<br />
stadig inden i mig. Og det fascinerende ved de dér gamle<br />
sange er, at de er fuldstændig realistiske i dag. Vi er alle sammen<br />
kede af det og glade, og synger om dem, der er gået fra<br />
os. Det har en dybere mening, end pop musik har.”<br />
Hvis man med dit album går lidt dybere ned i detaljen, så lægger<br />
du ud med det gamle traditionelle nummer ”Frankie and John-<br />
- fortsættes næste side...