April-maj 2008 - Rikke Bruhn

Recommendations

Info

IKKEBRUHNGRØNSBLÅTONER TONER Country & Western tilsat et kraftigt stænk blues ”Har du for resten hørt, at jeg skal en tur til Nashville?” griner Rikke Bruhn på vej ud, med et udtryk i øjnene som børn foran en skål fredagsslik. ”Ja, altså, det er ikke helt officielt endnu, men vi arbejder på en privattur til Nashville og Memphis og St. Louis. Hæld kæft, hvor de spiller meget blues dér!” 25-årige Rikke skodder sin smøg og ser glad ud: ”Det er godt nok dyrt, men det er nu, mens man er ung, at man skal gøre det!” Vi har talt sammen i over en time, og på bordet foran os ligger Rikkes fine første cd, ”Dreams of Yesterday”, udgivet i 2007 og produceret af Peter Abrahamsen. Genren er Country & Western, men hvis man lytter efter, er der en kraftig understrøm, hvor hjerte rimer på smerte, og hvor ”the blues” er en tydelig inspiration, hvilket man også kunne forvisse sig om ved en fremragende koncert sidst i februar på KulturStationen, hvor Rikke spillede sammen med den fantastiske Palle Hjorth på orgel og harmonika, Perry Stenbäck på guitar og Christine Dueholm på trommer. Det går ret stærkt for Rikke Bruhn Grøn for tiden. For nogle måneder siden kendte jeg kun én person, der kendte sangerinden Rikke Bruhn. I dag er der mange, der kender dig. Hvem er egentlig Rikke Bruhn? ”Jeg er bare en 25-årig pige, der elsker at give folk oplevelser. Om det er på små intimscener eller på de store scener, er ikke afgørende. Jeg vil gerne give folk noget, som de kan bruge dér, hvor de er i deres liv. Selv er jeg vokset op i Vejgård i Aalborg, hvor jeg sang i ungdomsklubben og i skolen, og da jeg så blev gift med Henrik, flyttede vi til Skørping for tre år siden og byggede hus. Her er Rold Skov, og der er ro, og der er dejligt og varmt, og vi smiler til hinanden om morgenen, når vi mødes nede ved bageren. Og alligevel er vi tæt ved motorvej, så vi kan komme steder hen.” Og I bor i et af de nye rigmandskvarterer? (En hjertelig latter…) ”Ja, Beverly Hills, har jeg hørt, man kalder det…” Men du var til stor musikfest i Tønder i går aftes, hvad handlede det lige om? ”Jo, det var DMA Folk, Danish Music Awards, hvorfor det hedder noget på engelsk ved jeg virkelig ikke, men jeg skulle optræde og var nomineret i kategorien ”Årets danske Country udgivelse”, og det var en fantastisk oplevelse! Det var bare så givende, og det føltes, som om vi var én stor familie. Der var fuldstændig styr på teknikken, lyd og lamper og den slags, men samtidig var det bare nede på jorden og rart at være med til. Levende lys i Tønder Hallen og måske 800 glade mennesker! Arrangementet styres af alle mulige musikforbund, og dommerne er kompetente musikmennesker, så det er da lidt af en æresbevisning at blive nomineret.” KULTUREN · APRIL-MAJ 2008 · SIDE 15 Hvordan kom du på, at du skulle have en musikkarriere? ”Jamen, det kom jeg faktisk heller ikke rigtig på, selvom jeg havde sunget hele mit liv. Jeg blev ringet op af Peter Abrahamsen, som ville have mig til at synge en sang sammen med troubaduren Søren Krogh, og senere inviterede han mig til at synge med på en hyldestplade til Benny Andersen, med kvinder som Lone Kellermann, Pia Raug, markante kvindelige sangere, og så efter nogen tid ringede Peter og spurgte, om vi ikke skulle lave en plade? Vi snakkede frem og tilbage, og vi blev så enige om, at dér hvor jeg føler mig hjemme, det er i sådan noget Country & Blues. Og så lavede vi en plade, og bang-bang-bang blev den indstillet og nomineret. Men jeg lavede ikke pladen med en ambition om at gå ud og blive berømt, jeg lavede den, fordi jeg godt ku’ li’ den. Det var en god udvikling for mig selv at skulle i studiet og arbejde med tingene. Og siden er det gået slag i slag, kan man sige…” Det her Country & Western univers foregår jo helt ovre i USA og har meget lidt med Danmark og Skørping og dit liv at gøre? Hvorfor er det, du fascineres af det landskab? ”Da jeg var barn, var jeg meget hos min mormor og morfar i Frejlev, og min mormor har sat sig meget ind i musik og tekster, hun er cand. mag. i dansk, så sproget betød meget for hende. Så der sad jeg og hørte rigtig meget Hank Williams, osv., alle de her ting, som nu er på min plade, så de sange, der nu er på min plade, fører mig tilbage til nogle ting, som var rigtig rare for mig som barn.” Men for mig er Country & Western og Blues to ret forskellige ting. Blues er den sorte musik, John Lee Hooker og hvad ved jeg. Der er jo langt til Dolly Parton et eller andet sted? ”Det kan godt være, at Dolly Parton er her, og John Lee Hooker er dér, men for mig er det vigtigste: Hvor er det lige, Rikke Bruhn er? Jeg kan virkelig godt se mig selv lave en blues plade, for det er fantastisk, man kan virkelig krænge sin sjæl ud, men med Country får man også noget andet ind.” Er Country ikke en lidt ”hvid” musik, hvor blues har en dybere tone? Er der ikke en sørgmodig undertone i dit album? Allerede titlen, ”Dreams of Yesterday”, har en sentimental tone. Er du sentimental? ”Jeg er bare så sentimental, og Gårsdagens Sange, jamen de er jo skrevet i går. Og de drømme, der fandtes dengang, de findes stadig inden i mig. Og det fascinerende ved de dér gamle sange er, at de er fuldstændig realistiske i dag. Vi er alle sammen kede af det og glade, og synger om dem, der er gået fra os. Det har en dybere mening, end pop musik har.” Hvis man med dit album går lidt dybere ned i detaljen, så lægger du ud med det gamle traditionelle nummer ”Frankie and John- - fortsættes næste side...
IKKEBRUHNGRØNSBLÅTONER TONER ny”. Hvis man hører efter, så er det hvad Shakespeare kaldte ”jalousiens grønøjede uhyre”. Hun skyder sin elskede, ryger i fængsel og ender i den elektriske stol. Hvorfor vælger du sådan en sang, der selv påstår ikke at have nogen morale? ”Det gør jeg, fordi jeg er en pige med noget skrald i. Efter kun at have haft en duo havde jeg på pladen pludselig et orkester, der gav mig lov til bare at brage igennem. Og så synes jeg bare, det er en skide god historie.” I ”Save the Last Dance for Me” er der måske en antydning af en ”happy ending”, for selvom han vælter sig i musik og andre kvinder, så vil han dog nok ikke glemme, hvem der tager ham med hjem, fordi hun elsker ham så højt. Er der omsider et parforhold, der holder her? ”Hvis man i et parforhold giver hinanden plads til at ha’ det sjovt, gøre noget hver for sig, og bare husker, hvem man skal komme hjem til, … sådan er det i hvert fald i mit liv… ” Men i Don Gibsons ”I Can’t Stop Loving You” er parforholdet igen gået I stykker, og hun sidder der med “a broken heart”, medens tiden står stille, fordi de er gået fra hinanden. Så derfor drømmer hun om i går: ”Dreams of Yesterday”, som du også har valgt at kalde cd’en. Er du måske ikke blot sentimental, men rent ud sagt en nostalgiker, som længes tilbage til fortiden i stedet for at se fremad? ”Jeg tænker meget, hold kæft, hvor har det været fedt dengang! Det kan godt være, at jeg er farvet af min mormor, men jeg fornemmer, der var meget mere nærvær dengang, det var mere lunt, og når nogen havde været dumme ved én, så fortalte man det, og så sang man en sang om, hvor forfærdeligt det var. Der var virkelig, nå ja, en ”melodi” i de her tekster, og i dag handler det mere om et eller andet beat, der skal køre, og det er ikke melodien, der er væsentlig, og så synger man bare et eller andet. Dengang var der et indhold i de her tekster, og ”dengang” ved jeg ikke rigtig, hvornår var. Min mormor er over 70, så vi er nede i Anden Verdenskrig, og hvor var der mange gode historier. Min mormor var også med i en bog, der hedder ”Barn i krig”.” Var folk varmere ved hinanden dengang? ”Det har jeg indtryk af. Det kan godt være, at det bare er nogle fantasier, jeg opstiller i mit hoved. I dag er man ofte så fjern fra hinanden, synes jeg. Med hensyn til de menneskelige relationer, så var man nødt til at stå sammen dengang. Sådan er det ikke nødvendigvis i dag. Dengang kunne man ikke bare klare sig selv, som man kan nu. I dag har man sit eget hus og sin egen lille osteklokke, men sådan ønsker jeg det ikke. Når jeg er ude og spille i dag, og vi har pause, så går jeg ikke som de fleste andre bare ud bagved, jo, jeg skal lige ha’ en cigaret og tørre sveden af panden, men så gå jeg ind og er sammen med folk, jeg vil gerne være sammen med folk, der er kommet for at høre mig…” KULTUREN · APRIL-MAJ 2008 · SIDE 16 Hvad er fedest for dig: At indspille i studiet, eller at stå på scenen og fyre den af? ”Det er at stå på scenen, det er der ingen tvivl om. Da jeg indspillede denne her plade, var jeg med hele vejen, og det var da spændende, jeg fik en helt ny tålmodighed, det kunne godt vare fem timer at få en eller anden ting på plads med en tromme, og jeg skulle så hvile i det, og man kan høre alle detaljer i et studie, og man tænker også, at nu er det nu, man skal huske at gøre det ordentligt, og så kommer der alt for megen tanke bag det, synes jeg. Når man står foran publikum på scenen og får dét her sus, så kommer der nye aspekter frem i stemmen, synes jeg. Dét er det fedeste!” Koncerten på KulturStationen bar præg af den oplevelse? ”Det, der er fantastisk med det her orkester er, at vi forstår at give plads til hinanden, man kunne måske få den tanke, at fordi jeg står forrest, er det mig, det drejer sig om, men det er ikke sådan, jeg har det. De pakker jo mig ind, sådan at jeg kan synge allerbedst. Jeg kan godt li’ , at de kommer i fokus og gør alle de her skøre ting, Palle Hjorth på orgel er bare vild, og han er et fantastisk menneske, det er de alle sammen, men han er bare… Palle Hjorth. Vi spillede en koncert i Fårevejle, og en tilskuer kom hen til mig og spurgte, ”Ham dér Palle Hjorth, fejler han noget?” ”Ja,” svarede jeg, ”han er fuldstændig forelsket i musik!” Han sagde engang i et interview, at han som udgangspunkt ikke ville sige nej til nogen form for musik. Hvis bare man lever i det, så er al musik smuk!” Han er med på Annisettes nye plade? ”Ja, og det er verdensklasse, det er virkeligt smukt! Inde på nettet kan man finde Annisette og Palle Hjorth, hvor de to sammen laver ”Smile”, så hårene rejser sig på armene! Hun sidder ned på scenen og er fuldstændig inde i den her ting, … det er stort! Og det vildeste er, at han er lige så engageret, når han spiller med mig, som når han spiller med Annisettte…” Du kunne jo lige så godt synge som Katie Melua: ”There Are Nine Million Bicycles in Beijing”, som er en ublandet kærlighedserklæring? ”Jo, men jeg er gået i gang med at skrive en masse tekster, og deriblandt er der også nogle, der forsøger at beskrive, hvor fantastisk kærligheden er, hvor fantastisk det er at dele og at være sammen… Jeg har forsøgt og skrive en sang om det at sidde alene om natten, hvor hele byen sover, og man bare kan sidde og kigge op på stjernerne…” Skal det være fuldmåne… den fylder en del i dine sange… ? ”Det ved jeg ikke, men jeg er i færd med at skrive en del sange, som jeg skal i studiet med her sidst på året, og det er Abrahamsen igen, som skal producere… i Sweet Silence, men jeg har også en lille drøm om at producere inde i min stue… sammen med Palle Hjorth og Perry Stenbäck… ”Children of Tomorrow” ser ud til at være den eneste sang, der peger fremad. Vi voksnes arv til børnene kan være en tung byrde, står der, og vi skal måske ligefrem bede om tilgivelse for den verden af svigt, vi har skabt. Men måske vil, efter slemme trakasserier, børnene opleve en fremtid ”that will be even brighter than today”? ”Ja, men oprindelig var det en anden tekst på dansk, som netop handlede om lys og varme, håb, og sangen er med, fordi jeg havde en midaldrende kræftsyg fan, der bad mig synge den, kort tid før han døde. Og det stod jeg så dér på hospitalet og gjorde. ” Den blå tone igen…? ”Jamen, smerten og døden, de går igen i rigtig mange sange…” Rikke Bruhn Grøn hiver en lang stribe af eksempler frem fra hukommelsen og siger eftertænksomt: ”Jeg sidder og bliver helt ked af det…” Mon ikke en tur til Nashville vil hjælpe på humøret? George Lyhne Sørensen Fotos: Anne Mette Welling
Page 1 and 2: April-maj 2008 UTRADITIONEL PILEFLE
Page 3 and 4: MUSIK I ØSTHIMMERLAND MUSIK I ØST
Page 5 and 6: KUNSTUDSTILLIN- GER I KIG IND Glenn
Page 7: 31.3 19.00 To Verdener * 21.15 Ramb
Page 11 and 12: Leje med forkøbsret fra kr. 195,-
Page 13: FORÅRSSALG Raleigh Sidor 7 gear. F

April-maj 2008 - Rikke Bruhn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?