It ain't over till the fat lady sings - MotherMobile
It ain't over till the fat lady sings - MotherMobile
It ain't over till the fat lady sings - MotherMobile
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
magasinet fra din<br />
investeringsforening<br />
#1 | 2011<br />
LUFTAKROBAT SOM 77-ÅRIG<br />
DANSK SKIBSFART VISER VEJEN<br />
HVIS ALT GÅR GALT, SÅ HAR VI GULDET<br />
For tidligt at afskrive USA<br />
<strong>It</strong> ain’t <strong>over</strong> <strong>till</strong><br />
<strong>the</strong> <strong>fat</strong> <strong>lady</strong> <strong>sings</strong><br />
Verdens største økonomi kan (stadig)<br />
noget, de andre ikke kan
Drømmen<br />
lever stadig<br />
We need to out-innovate, out-educate, and out-build <strong>the</strong> rest of<br />
<strong>the</strong> world,” sagde præsident Obama sidst i januar, da han gav Kongressen sit<br />
bud på, hvad der skulle sikre USA’s rigdom frem<strong>over</strong>.<br />
For på papiret er verdens stormagt nummer et stadig i knæ. Budgetunderskuddet<br />
er på astronomiske 1.200 mia. dollars. Arbejdsløsheden ligger oppe på ni<br />
pct., og huspriserne udvikler sig fortsat svagt.<br />
Obamas tale er dermed en naturlig konsekvens af de seneste års udvikling, hvor<br />
både USA og for så vidt hele den gamle vestlige verden er ved at blive sat til<br />
vægs af de nye fremstormende økonomier i Kina, Indien og Brasilien.<br />
Budskabet bag den velformulerede sætning skal ses i lyset af USA’s unikke evne<br />
til at omsætte innovation og forskning til nye produkter og få dem ud til millioner<br />
af forbrugere på få år. Mange af USA’s største virksomheder er fx udsprunget<br />
af en ung iværksætter med en banebrydende idé. Før hed de Edison og Ford,<br />
i dag er det Zuckerberg, Jobs og Page, der viser vejen.<br />
Virksomheders succes bygger imidlertid ikke på en idé alene eller på den nyeste<br />
forskning. En vigtig del af den amerikanske selvforståelse er centreret<br />
omkring myten om den <strong>fat</strong>tige emigrant, som rejser til USA, skaber sin egen<br />
virksomhed og opnår succes i livet. Og tilsyneladende har USA noget særligt<br />
at byde på i denne sammenhæng. Trods fremgang i de nye vækstlande, er USA<br />
fortsat det land, som unge med kogende iværksætterblod rejser til, hvis de vil<br />
frem i verden.<br />
I dette nummer af Nordea Invest besøger vi derfor USA for at undersøge, hvorfor<br />
USA fortsat virker som en magnet på entreprenante talenter, og hvorfor<br />
netop den mekanisme gør, at det nok er for tidligt at skrive nekrologen <strong>over</strong><br />
USA som verdens økonomiske supermagt.<br />
God læselyst!<br />
Cristina Lage<br />
Adm. direktør, Nordea Invest<br />
Cristina<br />
Lage
12 4<br />
Indhold<br />
s.4<br />
Når jeg bliver gammel<br />
Sådan er livet efter 70<br />
s.10<br />
Magisk metal<br />
Guld bliver ved med at begejstre<br />
s.12<br />
USA er The Comeback Kid<br />
Verdens største økonomi<br />
har ikke tabt endnu<br />
s.24<br />
Varer, du kan stole på<br />
Fem ting, som altid kan sælges<br />
s.26<br />
Hvad skal Danmark leve af?<br />
Skibsfarten er dansk økonomis<br />
redningsbåd<br />
#1 | 2011<br />
26<br />
s.30<br />
Generalforsamling<br />
s.31<br />
De store jokere i økonomien<br />
Af Henrik Drusebjerg, seniorstrateg<br />
s.32<br />
Top 3-aktie- og<br />
obligationsafdelinger<br />
s.34<br />
Afkasttabeller<br />
Magasinet Nordea Invest.<br />
Redaktionen afsluttet: 8. marts 2011<br />
Oplagstal: 156.000<br />
Udgives af:<br />
nordea invest fund management a/s<br />
Nyropsgade 17, st. · 1602 København V<br />
Tlf.: +45 3336 0600 · Fax: +45 3391 2696<br />
www.nordeainvest.dk<br />
info@nordeainvest.dk<br />
redaktion:<br />
Klaus Fridorf (ansvarshavende)<br />
Peter Bundgaard (redaktør)<br />
redaktion@nordeainvest.dk<br />
koncept & design: Kontrabande<br />
tryk: Scanprint A/S<br />
Nordea Invest tilstræber, at oplysningerne<br />
i dette magasin er korrekte og retvisende,<br />
men påtager sig ikke ansvar for, at de er<br />
nøjagtige og fyldestgørende.<br />
Nordea Invest påtager sig desuden intet<br />
ansvar for eventuelle beslutninger eller<br />
økonomiske dispositioner, der foretages på<br />
baggrund af oplysninger i dette magasin.<br />
Oplysningerne i dette magasin kan ikke erstatte<br />
professionel og personlig rådgivning.<br />
Alle rettigheder til de viste data tilhører<br />
Nordea Invest, og enhver videredistribution<br />
eller gengivelse er forbudt uden forudgående<br />
<strong>till</strong>adelse.<br />
forside:<br />
Fortolkning af det amerikanske<br />
samfund af den italienske pixelkunstner<br />
Totto Renna.<br />
s.3
Ældretilværelse<br />
tekst Signe Eriksen Tonsberg & Sune Aagaard<br />
foto Peter Sørensen (Das Büro)<br />
When I'm sixty-four<br />
Når du bliver gammel<br />
Går der fjernsyn, tilbudsaviser og cerutter i den,<br />
når du runder de 70? Eller hvad er det egentlig for et liv,<br />
der er udsigt til, når du bliver ældre?<br />
Se dig selv senere i livet: som solbrændt<br />
pensionist på trekking i Uganda.<br />
Du skriver en roman på den bærbare,<br />
bygger et anneks til sommerhuset og<br />
lærer børnebørnene at spille skak ved<br />
spisebordet. Se så det andet scenarie for<br />
dig: dig som pensionist i lænestolen foran<br />
tv’et med en krydsogtværs og en tilbudsavis<br />
i skødet. Indimellem rejser du dig op,<br />
kigger ud ad dørspionen og nipper pelargonierne<br />
på vej tilbage til lænestolen. Om<br />
onsdagen går du til banko.<br />
s.4
#1 | 2011<br />
Kai Lange<br />
Kai med sin EuroStar SL<br />
indkøbt i efteråret 2008.<br />
s.5
”Begge billeder på ældretilværelsen er sådan set<br />
rigtige. Den typiske virkelighed ligger nok et sted<br />
midt imellem. Når vi undersøger ældres aktivitetsniveau,<br />
er det et mønster, at jo ældre man bliver, jo<br />
færre udadvendte aktiviteter har man. Cirklen bliver<br />
mindre. Hos de allerældste bliver livet meget<br />
koncentreret om hus og have, og de får mere besøg,<br />
end de selv tager ud,” forklarer Annette Johannesen,<br />
der er forsknings- og udviklingskonsulent på<br />
Videnscenter på Ældreområdet og for<strong>fat</strong>ter til bogen<br />
”Når jeg bliver gammel”.<br />
Støvets år<br />
I 1789 døbte digteren Thomas Thaarup 70-årsalderen<br />
”støvets år” – altså alderen, hvor man kan<br />
vente snart at skulle dø. Faktum er, at den gennemsnitlige<br />
danske mand lever, til han er 76,5 år, og den<br />
gennemsnitlige danske kvinde til hun er 80,8 år.<br />
Der er dog regionale udsving i levealderen. Københavnerne<br />
lever fx i gennemsnit kortest med 77 år,<br />
mens folk i Nordsjælland lever længst med en gennemsnitsalder<br />
på 79,7 år. Kvinderne lever længst<br />
Nyttig,<br />
og mindre<br />
nyttig,<br />
statistik<br />
om ældre<br />
s.6<br />
Fritid<br />
Håndarbejde:<br />
Fire ud af 10 laver håndarbejde<br />
eller har en anden<br />
hjemlig hobby.<br />
Tv:<br />
Ældre mennesker er blandt<br />
de danskere, der er mest<br />
dedikerede fjernsynsseere<br />
og radiolyttere.<br />
Frivilligt arbejde:<br />
25 pct. af de ældre laver<br />
frivilligt arbejde. Det<br />
kan være alt fra praktisk<br />
arbejde til administration,<br />
ledelse, undervisning og<br />
humanitært socialt arbejde<br />
som fx besøgsvenner.<br />
Bøger:<br />
Pensionister køber i gennemsnit<br />
bøger for 535 kr.<br />
om året – det er halvt så<br />
meget som gennemsnittet<br />
af befolkningen.<br />
i samtlige landsdele. Der er i øjeblikket 1.159.271<br />
mennesker mellem 62 og 109 år i Danmark. Og det<br />
tal er stigende. De store krigsårgange er på vej på<br />
pension, og det betyder ikke alene ændringer i antallet<br />
af ældre, men også typen af ældre.<br />
Annette Johannesen ser karakteristika ved den<br />
nye gruppe af ældre:<br />
”De er kendetegnet ved, at de gerne vil være herre<br />
i deres eget liv og ikke være afhængige af andre.<br />
Det er bevidste forbrugere, der selv tager s<strong>till</strong>ing,<br />
følger med, ikke går af vejen for autoriteter og orienterer<br />
sig mod de muligheder, der er. De er aktive<br />
og vil gå langt for deres egen sundhed og for at klare<br />
sig selv,” siger hun.<br />
Vær realistisk<br />
Der er ingen patenteret opskrift på et tilfredss<strong>till</strong>ende<br />
liv som pensionist, men det er vigtigt, at<br />
man lytter til sig selv og går efter det, som giver én<br />
glæde, og er realistisk, er ældreforskerens erfaring.<br />
Hvis man ikke har økonomien til det, skal man måske<br />
skrue ned for drømmene om evige golfferier<br />
under Sydens sol.<br />
”Store forventninger, håb og drømme er gode,<br />
men det handler også om at lægge realistiske planer.<br />
Man skal kende sig selv godt og være tro mod<br />
de interesser, talenter og muligheder, man har. Jeg<br />
kan se af min forskning, at de mest tilfredse ældre<br />
er dem, der bevarer styringen i deres eget liv, som<br />
indretter sig, selv bestemmer og tilrettelægger deres<br />
dagsrytme,” siger Annette Johannesen. y<br />
Rejser<br />
Så mange rejser:<br />
Knap en tredjedel af<br />
danskerne mellem 45 og<br />
64 rejser, mens 16 pct. af<br />
aldersgruppen <strong>over</strong> 65 år<br />
rejser.<br />
Ældre rejsende:<br />
Rejsebranchen oplever en<br />
stigning i efterspørgslen<br />
fra ældre – især gruppen<br />
mellem 60 og 74 år.<br />
Kulturrejser:<br />
Mange vælger længere<br />
rejser og rundrejser med<br />
kulturelt og aktivt indhold<br />
på fx 25 dage frem for 14<br />
dage.<br />
Hjemme bedst:<br />
Lysten til at rejse langt væk<br />
falder med alderen.<br />
Motion<br />
Meget aktive:<br />
60-69-årige er den gruppe<br />
danskere, der dyrker<br />
næstmest motion – kun<br />
<strong>over</strong>gået af de 15-19-årige,<br />
viser en undersøgelse fra<br />
Idrættens Analyseinstitut.<br />
Fire timer om ugen:<br />
60-69-årige bruger i gennemsnit<br />
knap fire timer om<br />
ugen på motion. Tallet for<br />
de 70-79-årige er 3,4 timer.<br />
80+<br />
Halvdelen af de 80+-årige<br />
dyrker motion.<br />
Top 10:<br />
Foretrukne motionsaktiviteter<br />
for danskere<br />
<strong>over</strong> 70:<br />
1. Gymnastik<br />
2. Vandreture<br />
3. Svømning<br />
4. Stavgang<br />
5. Cykling<br />
6. Bowling<br />
7. Golf<br />
8. Styrketræning<br />
9. Spinning<br />
10. Dans
Bente Linnemann<br />
Bente foran et af sine<br />
store, impressionistisk<br />
inspirerede billeder på Art<br />
Gallery Copenhagen.<br />
#1 | 2011<br />
’Jeg har jo en<br />
arbejdsdag‘<br />
For 88-årige kunstmaler Bente Linnemann<br />
er der ingen vej uden om at male.<br />
Hvad skulle hun ellers lave.<br />
Bente Linnemann åbnede i begyndelsen af februar<br />
sin seneste solouds<strong>till</strong>ing hos Art Gallery Copenhagen<br />
i Havnegade. Billederne er helt nye, færdiggjort<br />
inden for de seneste måneder. De er store, farverige,<br />
impressionistisk inspirerede – og på den måde slet<br />
ikke i tråd med tidens fremherskende tendenser.<br />
Det har 88-årige Bente Linnemann imidlertid for<br />
længst sat sig ud <strong>over</strong>.<br />
”Nu er jeg ligeglad. Måske skulle jeg have levet<br />
for 100 år siden. I dag er det jo nærmest forbudt at<br />
male på den her måde, men jeg vil selv digte billedet,”<br />
siger hun.<br />
Naturen er den altdominerende inspirationskilde.<br />
Bente Linnemann bor i Skovshoved og går ofte i<br />
skoven med skitseblokken. Sådan har det været hele<br />
vejen igennem, siden hun forlod jobbet som designer<br />
og debuterede på Charlottenborg i 1977. Det at<br />
designe, blandt andet tekstiler, faldt hende altid let.<br />
Opgaverne kom i en lind strøm, for blandt andre<br />
væveren Jette Gemzøe og Torben Ørskovs berømte<br />
butik Form & Farve på Strøget i København. Men<br />
pludselig kom tanken til Bente Linnemann: Det går<br />
ikke, at jeg bruger hele livet sådan her!<br />
”Det var en svær <strong>over</strong>gang for mig, fordi det at<br />
designe for mig var noget udvendigt. Kunsten kræver,<br />
at man kommer helt ind under huden på en anden<br />
måde, fordi man vil vise noget indvendigt. Finde<br />
sin egen stemme og rytme. Det var vildt svært.”<br />
Men det lykkedes. Bente Linnemann kom ind på<br />
Charlottenborg i første forsøg og var fuldstændig<br />
s.7
Teknologi Sundhed<br />
Penge<br />
På nettet hjemmefra:<br />
65-69-årige: 70 pct.<br />
70-74-årige: 50 pct.<br />
80-89-årige: 20 pct.<br />
Bruger nettet dagligt<br />
eller ugentligt:<br />
62-67-årige: 57 pct.<br />
72-77-årige: 29 pct.<br />
82-87-årige: 9 pct.<br />
Bruger nettet til:<br />
Primært til mails inklusive<br />
digitale billeder, søge<br />
information og kontakt til<br />
det offentlige.<br />
Mobil:<br />
90 procent af danskerne<br />
<strong>over</strong> 70 år har en<br />
mobiltelefon.<br />
Sms:<br />
70 pct. af de 60 til 69-årige<br />
sms’er fra mobilen.<br />
færdig med design.<br />
”Det gider jeg slet ikke mere,” siger hun.<br />
Stort og rytmisk<br />
Det er en lang karriere siden nu. Måske kunne man<br />
fores<strong>till</strong>e sig, at de billeder, der brændte for at blive<br />
malet, er blevet malet nu. At der måske var mindre<br />
krævende sysler at kaste sig <strong>over</strong>. Sådan er det ikke.<br />
”Jeg har en energi, og den skal bruges. Jeg har altid<br />
haft en arbejdsdag og har aldrig prøvet at lade<br />
være. Hvad skulle jeg så lave? Jeg kunne ikke sidde<br />
i en sofa og drikke te, spille bridge, eller hvad folk<br />
ellers laver. Jeg gør det da også, når jeg ikke har lyst.<br />
På den måde er det som at gå på arbejde. Jeg har det<br />
bedst, når jeg arbejder. Det er sjovt, men også frygteligt<br />
irriterende. På en enkelt dag kan man komme<br />
fra at være helt oppe til at være helt nede,” siger<br />
Bente Linnemann.<br />
Hendes nysgerrighed lever også i bedste velgående.<br />
Hun bruger meget tid på selv at gå rundt og se<br />
på kunst og følge udviklingen. Og der er livlig trafik<br />
af børn og børnebørn i huset i Skovshoved, men to<br />
værelser er reserveret til billederne. Og gerne store<br />
billeder.<br />
”Jeg elsker at male stort. Jeg skal kunne gå rundt<br />
og bruge kroppen. Det skal være rytmisk. Der er<br />
bedre adgang til følelserne, når man arbejder rytmisk<br />
med kroppens og armens bevægelser, end når<br />
man sidder s<strong>till</strong>e,” siger hun.<br />
Og ligner en ung pige. y<br />
s.8<br />
Ældre koster mest:<br />
De ældre er – ikke <strong>over</strong>raskende<br />
– ubetinget den<br />
befolkningsgruppe, der<br />
fylder mest i det offentlige<br />
sundhedsvæsen.<br />
Indlæggelser:<br />
En tredjedel af de 85-årige<br />
og der<strong>over</strong> er indlagt på et<br />
hospital mindst én gang i<br />
løbet af et år. Det gennemsnitlige<br />
antal sengedage<br />
er 14.<br />
Diagnoser<br />
Top 5:<br />
1. Hjerte-kar-sygdomme.<br />
2. Lungesygdomme.<br />
3. Mave-tarm-sygdomme.<br />
4. Bevægeapparatet.<br />
5. Urinvejssygdomme.<br />
De fem diagnoser er skyld<br />
i <strong>over</strong> 50 pct. af alle<br />
indlæggelser.<br />
Formue:<br />
Den gennemsnitlige dansker<br />
<strong>over</strong> 65 år har en formue<br />
på 911.267 kr. Er man<br />
lejer, har man i gennemsnit<br />
344.000 kr. på opsparingen,<br />
mens boligejerne kan lune<br />
sig i murstenene med 1,6<br />
mio. kr.<br />
Indkomst:<br />
Ca. 25 pct. af pensionisterne<br />
<strong>over</strong> 65 år har under<br />
100.000 kr. om året i<br />
disponibel indkomst efter<br />
skat og renter. 58 pct. har<br />
mellem 100.000 og 200.000<br />
kr. at gøre godt med om<br />
året. 12 pct. af de ældre har<br />
op til 300.000 kr. om året,<br />
og kun syv pct. har <strong>over</strong><br />
300.000 kr. til rådighed om<br />
året.<br />
Dagen & vejen:<br />
Mere end otte ud af 10 ældre<br />
<strong>over</strong> 60 år synes, at det<br />
er nogenlunde let, let eller<br />
meget let at få pengene til<br />
at slå til.<br />
Mindre forbrug:<br />
Ældre <strong>over</strong> 74 år har et væsentligt<br />
lavere forbrug end<br />
befolkningen som helhed.<br />
De bruger blandt andet<br />
færre penge på tobak,<br />
fodtøj, transport, rejser og<br />
møbler.
#1 | 2011<br />
Nye udfordringer<br />
Hele tiden nye udfordringer<br />
77-årige Kai Lange dyrker aerobatics – luftakrobatik.<br />
Han er afhængig af at se verden fra oven.<br />
En Immelmann er en berømt og spektakulær<br />
manøvre, udviklet af tyske<br />
kamppiloter under Første Verdenskrig.<br />
Piloten lader flyet stige brat, vender lodret om på<br />
ryggen, ruller ud og kommer på den måde bag om<br />
sin modstander. I efteråret 2010 fik 77-årige Kai<br />
Lange et af sine store ønsker opfyldt, da han udførte<br />
en Immelmann – og mange andre tilsvarende manøvrer<br />
– i det legendariske amerikanske Mustang-<br />
jagerfly, som spillede en central rolle i luftkampene<br />
under Anden Verdenskrig. Det var i Orlando i Florida.<br />
”Jeg var der en uge og lavede alle de manøvrer, jeg<br />
havde øvet hjemmefra. Mustangen var lutter lykke<br />
og smaddernem at flyve. De første dage lavede jeg<br />
ikke meget andet end at læse manualer, men da vi<br />
først kom i luften, var det den ultimative oplevelse,”<br />
siger Kai Lange.<br />
Aerobatics – kunstflyvning – er Kai Langes passion.<br />
Både i motor- og i svævefly. Hans karriere som<br />
pilot er begyndt to gange. Han tog flycertifikat som<br />
ganske ung, efter at han som værnepligtig løjtnant i<br />
forsvaret fik muligheden for at komme en tur op at<br />
flyve med et jagerfly. Det var de færreste forundt, og<br />
det var så stor en oplevelse, at han med det samme<br />
besluttede sig for selv at lære at flyve. Det blev kun<br />
til tre måneder, så kom et krævende, spændende og<br />
succesfuldt arbejdsliv, ægteskab og børn i vejen for<br />
flere flyvetimer. Næsten 50 år senere, til Kai Langes<br />
70-års-fødselsdag, forærede hans familie ham<br />
imidlertid en tur i et svævefly. Da de landede, meddelte<br />
Kai Lange, at det ville han lære, så han kunne<br />
flyve uden instruktør. Instruktøren kom til at sige,<br />
at det var han nok for gammel til.<br />
”Det var fair nok, for der har været en del ældre<br />
mennesker, som har aspireret til svæveflyvere uden<br />
den store succes. Men den slags skal man ikke sige<br />
til mig. Fire måneder og 46 ture senere fløj jeg alene<br />
<strong>over</strong> Nordsjælland. En mageløs oplevelse. Og det<br />
blev bedre. For når du er uerfaren, tænker du <strong>over</strong>,<br />
hvad du gør, når du er oppe, men pludselig en dag<br />
oplever du at være ét med flyet. Så er du en stor fugl,<br />
der flyver rundt deroppe.”<br />
Alperne<br />
Intet bekommer Kai Lange bedre end nye udfordringer.<br />
Det trækker ikke at sidde i sofaen og reflektere.<br />
Golf eller bridge trækker heller ikke.<br />
”Nye flyveudfordringer, det holder mig frisk,” siger<br />
han.<br />
Og der har været mange. Svævefly, så svævefly<br />
med motor. Aerobatics-kurser i svævefly. Svævefly<br />
i Alperne, rundt om Mont Blanc i de meget voldsomme<br />
opvinde. Man kan komme højt op og langt<br />
omkring, og man flyver langs sneklædte bjergsider.<br />
”Men man skal passe på, for det eneste sted, du<br />
kan lande, er dér, hvor du kom fra.”<br />
Så motorfly, inklusive Kai Langes eget, kunstflyvning<br />
i motorfly og endelig turene i Mustangen som<br />
det foreløbige højdepunkt. I dag flyver Kai Lange<br />
flere gange om ugen, når vejret <strong>till</strong>ader det, og han<br />
kan godt hænge lidt med hovedet, når det er dårligt<br />
vejr, så det hele går op i avislæsning. Til foråret venter<br />
endnu en tur til Alperne.<br />
”Hvis der er et budskab i det her, så er det ikke,<br />
at man skal flyve. Det er sikkert ikke noget for alle.<br />
Jeg er fx så heldig, at jeg ikke bliver dårlig, når jeg<br />
hænger med hovedet nedad midt i et loop. Nej, budskabet<br />
er, at man skal finde noget, som holder en i<br />
gang. Det er så godt,” siger Kai Lange. y<br />
s.9
Guld<br />
tekst Sune Aagaard<br />
Hvis alt går galt ...<br />
Har vi guldet<br />
Guld er en sikker havn for investorerne, når markederne går amok.<br />
Derfor er guldprisen næsten femdoblet i de seneste 10 år, og eksperterne<br />
spår, at prisen vil blive ved med at stige.<br />
s.10<br />
Da finanskrisen var på sit højeste, i september 2008,<br />
foregik flere af de mest dramatiske møder mellem de<br />
store investeringsbanker og den amerikanske regering i<br />
centralbankens, Federal Reserves, kontorer i New York.<br />
På vej op ad trappen hos The Fed, i nummer 33, Liberty<br />
Street i downtown Manhattan, har flere af bankdirektørerne<br />
siden fortalt, at de sendte en tanke til verdens<br />
formentlig største guldbeholdning, der lå – og ligger<br />
– gemt 30 meter under deres fødder. Hvis nu hele den<br />
vestlige verdens økonomi faldt sammen, var der måske<br />
kun guldet tilbage, som man for alvor kunne stole på som<br />
noget værdifuldt.<br />
I krypten, langt nede under de travle finansfolks fødder,<br />
ligger lige nu mere end 8.000 ton guld til en cirkapris på<br />
2.000 mia. kr. Guldet er ikke ejet amerikanerne, men af<br />
mange andre landes nationalbanker og af en række internationale<br />
organisationer. Den amerikanske centralbank<br />
passer bare på det, endda uden beregning, som en slags<br />
sikkerhed.<br />
Sådan har guld fungeret i lang tid. Hvis alt andet<br />
kikser, køber vi guld for vores sparepenge og gemmer<br />
det til bedre tider. Det er en af forklaringerne på, at<br />
prisen på guld næsten er femdoblet <strong>over</strong> de seneste 10 år.<br />
Eksperterne spår, at prisen bliver ved med at stige. Også<br />
fordi der er stigende efterspørgsel blandt verdens rigeste<br />
mennesker efter guld. I Indien har guld fx en helt særlig<br />
betydning, og det at give en gave af guld regnes for exceptionelt<br />
betydningsfuldt.<br />
Guld er en besynderlig investering. I modsætning<br />
til de andre metaller, som mennesket under store anstrengelser<br />
graver ud af jorden – i øvrigt fra nogle af verdens<br />
allerdybeste miner – bruger vi ikke guldet til noget.<br />
En del bliver selvfølgelig omdannet til smykker, og en<br />
lille smule bliver brugt i industrien, men langt det meste<br />
graver vi op af jorden kun for at gemme det væk igen, når<br />
vi har raffineret det og smeltet det om, typisk til guldbarrer.<br />
Og ligesom penge i almindelighed er guld kun noget<br />
værd, fordi vi så at sige har aftalt det. Til gengæld har det<br />
altid været sådan. Mindst 4.000 år før vor tidsregning var<br />
guld i brug som udsmykning og formentlig dermed også<br />
som handelsvare.<br />
Hver dag fastsættes prisen på guld gennem en proces,<br />
som kaldes The London Gold Fix. Det er en knap<br />
100 år gammel tradition. I 1919 besluttede fem fremtrædende<br />
britiske guldhandlere sig for at mødes dagligt og<br />
blive enige om en guldpris. Oprindeligt stod firmaet N.M.
$1.400<br />
$1.200<br />
$1.000<br />
#1 | 2011<br />
$800<br />
$600<br />
$400<br />
$200<br />
Dollars pr. ounce<br />
(28 gram)<br />
01.01.2001 01.01.2003 01.01.2005 01.01.2007 01.01.2009 01.01.2011<br />
Rothschild & Sons, eller bare Rothschild, en fremtrædende,<br />
privatejet investeringsbank, i spidsen for initiativet.<br />
Indtil for få år siden mødtes man fysisk, men i dag klares<br />
prisfastsættelsen <strong>over</strong> et telefonmøde to gange om dagen.<br />
Formanden indleder med at foreslå en pris til de øvrige<br />
fire, som så meddeler prisen videre til deres kunder, som<br />
melder tilbage, om de ønsker at købe eller sælge til den<br />
foreslåede pris. Når der er etableret en balance mellem<br />
udbud og efterspørgsel, er prisen fastlagt. Undervejs<br />
vil medlemmerne pludselig sige: ”Flag!” Det betyder, at<br />
vedkommende har indsigelser imod prisen og stammer<br />
tilbage fra dengang, man mødtes på Rothschilds kontor,<br />
hvor man kunne rejse et lille britisk flag, der stod på bordet.<br />
I dag slutter telefonmødet med, at formanden siger:<br />
”There are no flags and we’re fixed.” y<br />
10 års guldpriser<br />
01.01.2011<br />
$1.420<br />
Hvor meget<br />
har Schweiz?<br />
Grunden til, at man<br />
ikke med sikkerhed<br />
kan sige, at den amerikanske<br />
centralbank<br />
har verdens største<br />
beholdning af guld, er,<br />
at schweizerne ikke<br />
vil ud med sproget og<br />
fortælle, hvor meget de<br />
har samlet sammen.<br />
s.11
USofA<br />
tekst Andreas Fugl Thøgersen<br />
foto Jacob Langvad<br />
illustrationer Totto Renna<br />
s.12<br />
De drømmer<br />
stadig
i Amerika<br />
Gæld, arbejdsløshed, konkurser og konkurrence fra især Kina, Indien og<br />
Brasilien. Nogle økonomer taler om enden på den amerikanske æra.<br />
Så nemt er det bare ikke at gøre regnestykket op, i hvert fald ikke hvis man<br />
spørger amerikanerne selv. Ikke, at de ignorerer krisen, langtfra, men med<br />
et udtryk lånt fra popkulturen peger de på, at ”det ikke er ovre før den fede<br />
dame har sunget”. Problemer, ja da, men USA's økonomi er stadig verdens<br />
største, New York City er fortsat planetens hovedstad, og det er i Amerika,<br />
man finder de bedste universiteter, det mest mangfoldige kulturliv og et folk,<br />
hvis forfædre ankom med ingenting og skabte alting. Vi har besøgt et<br />
Amerika, der tror på fremtiden. På trods.<br />
#1 | 2011<br />
s.13
For nogle år siden interviewede jeg<br />
en amerikansk advokat, forretningsmand<br />
og diplomat, mens denne opholdt sig i<br />
København. En solbrun mand i 50’erne<br />
med tilbagestrøget hår, hang til dyre jakkesæt,<br />
et fast håndtryk og det der særlige<br />
firskårne kæbeparti, som mænd i reklamer<br />
for barbermaskiner ofte har. Adspurgt om<br />
de væsentlige forskelle på livet i Amerika<br />
og livet i Europa fortalte han med et<br />
skævt smil om, at han blev mødt af mild<br />
forundring, af og til ligefrem skepsis, når<br />
han til møder og middagsselskaber i den<br />
danske hovedstad underholdt med, hvordan<br />
han var nået til det sted i livet, han<br />
var. Altså fortalte om sin karriere. Denne<br />
tydeligt velhavende og succesfulde mand,<br />
ja, faktisk personificeringen af klichéen<br />
om en vinder, havde nemlig, berettede<br />
han, i løbet af sit professionelle liv etableret<br />
godt 20 forskellige virksomheder og<br />
var gået nedenom og hjem med dem alle.<br />
Virksomhed nummer 23, eller hvad det<br />
nu præcist var for et nummer, gik det til<br />
gengæld rigtig godt med. I langt de fleste<br />
danskeres øjne er en mand med flere end<br />
20 fejlslagne forretningseventyr en fiasko.<br />
Han ville i Danmark sandsynligvis aldrig<br />
være blevet til noget som helst, fordi han<br />
efter at have lukket firma nummer to eller<br />
tre havde givet op – eller i hvert fald var<br />
blevet opgivet af andre, af investorer, kunder,<br />
venner og familie. I amerikanske øjne<br />
derimod er han en rigtig entreprenør, et<br />
menneske med gåpåmod, der har fortjent<br />
sin happy ending.<br />
s.14<br />
I Amerika er udholdenhed, evnen til at<br />
blive ved med at tro – på både idéen og sig<br />
selv – og til at genopfinde sig selv, nemlig<br />
en dyd. Der er ligefrem tale om en culture<br />
of failure, der ikke alene accepterer fiaskoen<br />
som et trin på vejen mod noget bedre,<br />
men ser den som en nødvendigt del af en<br />
udvikling. Det mener Murat Aktihanoglu,<br />
en tyrkiskfødt computerprogrammør og<br />
iværksætter, bosat i New York City.<br />
”At fejle er ikke en synd i Amerika. I<br />
mange andre lande er du færdig, hvis du<br />
står bag en fiasko, men her er det anderledes.<br />
I Silicon Valley er det ligefrem sådan,<br />
at der findes investorer, som kun bruger<br />
deres penge på folk, der tidligere er gået<br />
på røven. Det, at du har forsøgt, at du har<br />
lagt dit hjerte i noget, forfulgt en drøm<br />
og lært af dine fejl, <strong>till</strong>ægges stor værdi i<br />
Amerika. Vedholdenhed belønnes,” siger<br />
han.<br />
Da Murat Aktihanoglu efter sin afsluttende<br />
eksamen forlod Istanbul, styrede<br />
han først mod vest, som så mange andre<br />
mænd og kvinder med store drømme har<br />
gjort det før ham. Han ankom til Silicon<br />
Valley i begyndelsen af 1990’erne, denne<br />
højteknologiske højborg, nær San Francisco,<br />
Californien, hvor immigranter med<br />
gode idéer i årevis har haft massiv indfly-<br />
”<br />
At fejle er ikke en synd i Amerika. I mange andre<br />
lande er du færdig, hvis du står bag en fiasko, men<br />
her er det anderledes. I Silicon Valley er det ligefrem<br />
sådan, at der findes investorer, som kun bruger deres<br />
penge på folk, der tidligere er gået på røven.“<br />
Murat Aktihanoglu<br />
delse. En undersøgelse fra Duke University<br />
i North Carolina viser fx, at halvdelen af<br />
alle såkaldte start-ups, altså nyetablerede<br />
firmaer, i Silicon Valley i de seneste 10 år<br />
er grundlagt af immigranter. Den berømte<br />
dal er også stedet, hvor Google, Apple,<br />
eBay, Intel, Adobe og tusinder af andre førende<br />
virksomheder inden for højteknologi<br />
i dag har deres hovedkvarterer.<br />
Han begyndte sin karriere hos Silicon<br />
Graphics i Californien, hvor han arbejdede<br />
med grafik og 3D. Siden har Aktihanoglu<br />
været konsulent for Sony, AT&T og<br />
Logitech. For et par år siden stiftede han<br />
sit eget firma, der udviklede teknologien<br />
til et socialt netværk – en teknologi, han<br />
siden har solgt til japanske Pioneer.<br />
”Den amerikanske kultur er ekstremt<br />
entreprenant. Her mener alle studerende,<br />
at de har, hvad der skal til for at stifte et<br />
succesfuldt firma. Det er en tendens, som<br />
nok er blevet forstærket af historien om<br />
Mark Zuckerberg (den studerende på<br />
Harvard University, der stiftede Facebook,<br />
red.), men det er rodfæstet langt dybere,<br />
det er integreret i kulturen, det er en del af<br />
det amerikanske dna,” siger han.<br />
I dag er Murat Aktihanoglu bindeled<br />
mellem folk med drømme om at få foden<br />
under eget bord og folk med penge til at<br />
virkeliggøre de drømme. Han er med til<br />
at afholde det, han kalder for ”rundbordssamtaler”<br />
for nye entreprenører. Her kan<br />
mennesker med gode idéer få lov til at<br />
præsentere dem for erfarne og velhavende<br />
såkaldte venturekapitalister, dvs. mennesker<br />
med penge, som gerne vil investere<br />
i nye selskaber, opfindelser og kreativitet.
”<br />
Murat Aktihanoglu<br />
Iværksætter. Født i Tyrkiet,<br />
hvorfra han udvandrede<br />
som ung. ”Go West,<br />
young man”, som man<br />
siger i Amerika. Et udtryk<br />
populariseret af for<strong>fat</strong>teren<br />
Horace Greeley i 1860’erne.<br />
” Den amerikanske kultur er ekstremt entreprenant.<br />
Her mener alle studerende, at de har, hvad der skal til for at stifte<br />
et succesfuldt firma. Det er en tendens, som nok er blevet forstærket<br />
af historien om Mark Zuckerberg, men det er rodfæstet langt dybere,<br />
det er integreret i kulturen, det er en del af det amerikanske dna.“<br />
Murat Aktihanoglu<br />
#1 | 2011<br />
s.15
s.16<br />
David Reynolds<br />
Historieprofessor med<br />
speciale i blandt andet<br />
poeten Walt Whitman, der<br />
har skrevet om Amerika,<br />
at ”o<strong>the</strong>r lands have <strong>the</strong>ir<br />
vitality in a few, a class, but<br />
we have it in <strong>the</strong> bulk of<br />
our people”.
” USA har taget den kreative føring i verden,<br />
fordi vi er et åbent og forskelligartet samfund.<br />
Immigranter har altid søgt hertil, og de har skabt<br />
fremgangen i Amerika.“<br />
Richard Florida<br />
#1 | 2011<br />
Nobelpriser<br />
Intet andet land i verden er<br />
bare tæt på at have modtaget<br />
så mange Nobelpriser<br />
som Amerika. 326 er det i<br />
skrivende stund blevet til.<br />
Den første amerikaner,<br />
der fik en Nobelpris, var<br />
præsident Theodore Roosevelt,<br />
der i 1906 modtog<br />
fredsprisen.<br />
Den seneste amerikanske<br />
Nobelprisvinder er professor<br />
Peter A. Diamond fra<br />
det prestigefyldte universitet<br />
Massachusetts Institute<br />
of Technology, MIT, i<br />
Boston, der modtog prisen<br />
i økonomi i 2010.<br />
Et eksempel på, hvad der er blevet investeret<br />
i, er det nystartede firma Loose Cubes.<br />
En kvindelig studerende fra Harvard University<br />
kunne ikke finde en kontorplads,<br />
da hun havde brug for en – hun rykkede<br />
rundt mellem midlertidigt ledige skriveborde<br />
hos venner og bekendte. På den baggrund<br />
stiftede hun sit firma, Loose Cubes,<br />
der formidler ledige kontorpladser. Virksomheder,<br />
der har et skrivebord eller et lokale<br />
ledigt i en dag, en uge, en måned eller<br />
et år, kan via Loose Cubes leje det ud. Og<br />
folk, der mangler et sted at arbejde i kortere<br />
eller længere tid kan så leje det her.<br />
Enkelt og oplagt.<br />
Til sommer tager Murat Aktihanoglu<br />
idéen om rundbordssamtalerne et skridt<br />
videre med lanceringen af et program i<br />
New York City, hvor hundredvis af personer<br />
med idéer til start-ups får lov til at<br />
prøve at sælge deres idé til et panel af erfarne<br />
venturekapitalister og forretningsfolk.De<br />
10 bedste udvælges, og disse får<br />
hver 25.000 dollars i startkapital samt et<br />
gratis kontor og gratis bistand til marketing<br />
og jura, og adgang til mentorer hentet<br />
fra toppen af amerikansk erhvervsliv.<br />
Den entreprenante tyrker er en af de<br />
mange immigranter, der udgør rygraden<br />
i amerikansk innovation. For en del år siden<br />
interviewede jeg ad flere omgange Richard<br />
Florida, der dengang var økonomiprofessor<br />
på Carnegie Mellon University<br />
i Pittsburgh i staten Pennsylvania og som<br />
siden har slået sig ned som rejsende stjernekonsulent<br />
i regional økonomisk udvikling<br />
og byudvikling især. På det tidspunkt<br />
havde han netop udgivet bogen ”The Rise<br />
of <strong>the</strong> Creative Class”, i hvilken han introducerer<br />
idéen om ”den kreative klasse”,<br />
et begreb, som siden er blevet diskuteret<br />
voldsomt i den vestlige verden og som i en<br />
dansk sammenhæng ofte er misforstået og<br />
reduceret til et synonym for en eller anden<br />
ikke nærmere defineret københavnsk kulturelite<br />
med hang til caffe latte og politisk<br />
korrek<strong>the</strong>d.<br />
”USA har taget den kreative føring i verden,<br />
fordi vi er et åbent og forskelligartet<br />
samfund. Immigranter har altid søgt hertil,<br />
og de har skabt fremgangen i Amerika,”<br />
sagde han til mig dengang, idet han tilføjede,<br />
at innovation, en konstant stræben<br />
efter udvikling, efter bedre livsvilkår, er<br />
grundstammen i amerikansk kapitalisme.<br />
Richard Florida ser kreativitet som den<br />
drivende kraft i amerikansk økonomi. Ikke<br />
bare i fag, som normalt forbindes med noget<br />
kreativt – som medier, film, teater og<br />
s.17
design – men også hos kirurger, biologer,<br />
computerprogrammører og pædagoger.<br />
Amerika, især amerikansk popkultur,<br />
men også selve idéen om Amerika, om den<br />
åbne landevej, demokratiet og de mange<br />
muligheder, har da også siden afslutningen<br />
på Anden Verdenskrig fået stadig<br />
større global udbredelse. De går med Converse<br />
i Cape Town og lytter til Metallica<br />
i Estland. De ser ”Baywatch“ i Beijing og<br />
drømmer om Jack Kerouac, Ernest Hemingway<br />
og Phillip Roth på universitetet<br />
i Berlin. De hører jazz og blues i Moskva<br />
og spiser burgere med økologiske agurker<br />
i Paris. I Egypten skubber de unge revolutionen<br />
i gang med Facebook og Twitter, og<br />
på teenageværelserne i de danske provinsbyers<br />
parcelhuse bevæger middelklassens<br />
drenge og piger sig hver weekend i takt til<br />
hiphop, et musikalsk udtryk opstået som<br />
en protestform i de amerikanske storbyers<br />
afroamerikanske kvarterer.<br />
I dag deler Richard Florida stadig vandene.<br />
Nu taler han om ”<strong>the</strong> great reset”,<br />
altså den store genstartsknap, når han<br />
debatterer den økonomiske krise i Amerika.<br />
Kort sagt siger han, at historien viser<br />
os, at når økonomien i et land rammes af<br />
nedgang, så lukkes der typisk ned for den<br />
omkostningstunge produktion, og i stedet<br />
flyttes pengene og energien <strong>over</strong> i udvikling,<br />
forskning og innovation. Der kan med<br />
andre ord komme noget godt ud af krisen i<br />
sidste ende. Richard Florida påpeger, at en<br />
lang række store fremskridt, som fx opfindelsen<br />
af elektriciteten, moderne telefoni<br />
og sporvognen, fandt sted i tider med økonomiske<br />
nedture.<br />
At nedturen er der, og at magtbalancen<br />
i verden forskubber sig i disse år, viser<br />
tallene med al tydelighed. USA er stadig<br />
verdens største økonomi, men mens<br />
vækstraten i Amerika i de seneste 10 år i<br />
gennemsnit har ligget og rodet på omkring<br />
halvanden pct. årligt, er Kinas vækstrate<br />
oppe i nærheden af 10 pct. – og der har den<br />
ligget længe (Indien har en vækstrate på<br />
omkring seks pct.). Og mens Amerika slås<br />
med store gældsproblemer, tjener Kina<br />
penge. Kina er i dag verdens andenstørste<br />
økonomi, og fremskrivninger taler om, at<br />
Kina vil <strong>over</strong>hale Amerika et sted mellem<br />
2020 og 2030. Skeptikere indvender, at<br />
man i 1980’erne talte om, hvordan fremtiden<br />
ville tilhøre Japan, og at Amerika og<br />
resten af verden ville ende som sekundære<br />
spillere på en bane totalt domineret af japanerne.<br />
Men så gik den japanske økonomiske<br />
vækst i stå. I dag er Japan røget ned<br />
på en tredjeplads på listen <strong>over</strong> verdens<br />
s.18<br />
største økonomier. Skeptikere, som den<br />
canadiske journalist og historiker Gwynne<br />
Dyer, mener, at Kinas vækst på tilsvarende<br />
vis vil falde i de kommende år. I en syndikeret<br />
klumme fra august 2010 – trykt i<br />
en række internationale aviser – peger han<br />
på, at ejendomspriserne i Kina stiger så<br />
voldsomt, at der er tale om en boligboble,<br />
og den slags har det jo med at briste på et<br />
tidspunkt. Han siger også, at lønningerne i<br />
Kina vokser med så stor hast, at arbejdere<br />
i andre asiatiske lande står på spring for<br />
at <strong>over</strong>tage en stor del af den produktion,<br />
der ligger i Kina i dag – så kineserne kan<br />
ende med at opleve, hvad Amerika oplever<br />
lige nu. Ligesom han noterer, at Kina har<br />
oplevet en voldsom <strong>over</strong>investering, ofte<br />
i statsfinansieret infrastruktur, og at netop<br />
det fænomen lå bag den økonomiske<br />
nedtur for Thailand og Sydkorea i 1998.<br />
Endelig konstaterer han, at kineserne ældes,<br />
uden at Kina er villig til at tage imod<br />
indvandrere – og dermed vil landet på et<br />
tidspunkt komme til at mangle kvalificeret<br />
arbejdskraft.<br />
At det er for tidligt helt at afskrive<br />
Amerika er en tankegang, som også Gary<br />
Shapiro abonnerer på. Han er direktør<br />
og præsident for Consumer Electronics<br />
Association, en brancheorganisation for<br />
ca. 2.000 elektronikvirksomheder i Amerika.<br />
Tidligere i år udgav han bogen ”The<br />
Comeback – How Innovation Will Restore<br />
<strong>the</strong> American Dream”, der strøg ind på<br />
New York Times’ bestsellerliste. Bogen<br />
har forord af Mark Cuban, en amerikansk<br />
mangemilliardær, der er en stor beundrer<br />
af den russiskfødte amerikanske for<strong>fat</strong>ter<br />
og libertarianer Ayn Rand.<br />
Gary Shapiro er på samme hold – i<br />
bogen argumenterer han imod øgede offentlige<br />
udgifter og for et frit, uafhængigt<br />
kapitalistisk marked. Han skriver blandt<br />
andet, at det er Amerika, der har ført an i<br />
etableringen af en postindustriel økonomi<br />
baseret på viden. Og han konstaterer, at de<br />
fleste store opfindelser i det seneste årtier<br />
faktisk er amerikanske – fra Googles søgemaskine<br />
til Apples iPhone og Facebook.<br />
Han mener, at vejen frem for Amerika i<br />
dag er at satse yderligere på innovation.<br />
Det kan man mene om, hvad man vil.<br />
Det interessante her er, at nok er folk som<br />
Gary Shapiro og Mark Cuban politisk set<br />
et stykke vej fra Richard Florida – selvom<br />
Florida anser sig selv som værende løsrevet<br />
fra politik og stolt bekendtgør, at han<br />
har stemt på både demokrater og republikanere<br />
i sit liv, er hans udgangspunkt<br />
nok mere klassisk kulturliberalt end de to<br />
herrers. Trods alt. Men Florida, Shapiro<br />
og Cuban har en optimisme på vegne af<br />
folket, på vegne af det enkelte menneske,<br />
tilfælles. Og de kan i hvert fald enes om,<br />
at de senere års stramninger af den amerikanske<br />
immigrationspolitik, stramninger<br />
der fulgte i kølvandet på terrorangrebet<br />
11. september 2001, er en fejl. Shapiro opfordrer<br />
til at give lettere adgang til USA<br />
for alle dem, der vil og kan bidrage til det<br />
amerikanske samfund.<br />
Også David Reynolds befinder sig i det<br />
spor. På trods af at også han på alle mulige<br />
måder færdes i kredse, der er langt fra folk<br />
som Shapiro og Cuban. David Reynolds<br />
er akademiker fra New York City. Han er<br />
professor i amerikansk historie på The<br />
City University of New York, CUNY, og<br />
en anerkendt for<strong>fat</strong>ter til definitive værker<br />
om blandt andre den amerikanske nationalskjald<br />
Walt Whitman (1819-1892) og<br />
Den Amerikanske Borgerkrig. Han har en<br />
ph.d. fra University of Berkeley.<br />
”USA er noget særligt i kraft af vores<br />
demokrati, herunder de grundlæggende<br />
frihedsrettigheder såsom retten til at ytre<br />
sig og et princip om liges<strong>till</strong>ing af mennesker,<br />
uanset køn, race, etnicitet, tro, seksualitet<br />
og så videre. Men det er også noget<br />
særligt på grund af en radikal form for<br />
individualisme. Walt Whitman har sagt, at<br />
det enestående ved Amerika er dets tro på<br />
demokratiet og på, at alle mennesker og<br />
meninger skal have plads, mens Amerika<br />
på samme tid fremhæver individet og <strong>till</strong>ader,<br />
at det enkelte menneske viser, hvad<br />
det indeholder og kan.”<br />
David Reynolds mener, at der hersker<br />
en særlig antiautoritær ånd i Amerika, en<br />
ånd opstået ud af mødet imellem alle de<br />
kulturer, religioner, folkeslag, livsstile og<br />
meninger, der udgør det moderne USA. Og<br />
det er i de brydninger, i de møder, at den<br />
unikke amerikanske kreativitet henter sit<br />
brændstof. Han fortæller, at han for nogle<br />
år siden tilbragte et år som gæsteprofessor<br />
på Paris’ prestigiøse Sorbonne-universitet.<br />
Her mødte han franske studerende,<br />
der <strong>over</strong>raskede ham.<br />
”Der var et mærkeligt fravær af den<br />
entreprenante ånd, som findes i Amerika.<br />
Jeg ved godt, at Paris er kosmopolitisk,<br />
men alligevel … når jeg gik ind i et undervisningslokale,<br />
sad de studerende klar<br />
med pen og papir, parat til at tage noter, og<br />
med en fores<strong>till</strong>ing om, at jeg jo var professoren,<br />
så nu ville jeg fortælle dem, hvad<br />
der var rigtigt og forkert i verden. De ville
kun have mine fortolkninger, de s<strong>till</strong>ede<br />
ingen spørgsmål. Og så snart jeg udfordrede<br />
dem, gik de helt i stå. Der var en stor<br />
og udbredt autoritetstro, som jeg slet ikke<br />
oplever i Amerika.”<br />
Han peger også på, at der er en ensretning<br />
blandt de studerende i Frankrig,<br />
mens han som professor udlånt til Baruch<br />
College på Manhattan – der også hører<br />
under CUNY – underviste studerende<br />
med i alt 92 forskellige modersmål. Det giver<br />
en anden dynamik. På den baggrund er<br />
David Reynolds også optimistisk, når samtalen<br />
falder på fremtiden. Han mener ikke,<br />
at Kina og Indien nødvendigvis vil vokse<br />
på bekostning af Amerika. Og han mener<br />
heller ikke, at USA’s nuværende økonomiske<br />
problemer har et omfang, der gør<br />
det umuligt for landet at rejse sig.<br />
”Vores historie er en række af økonomiske<br />
nedture efterfulgt af comeback. Når<br />
jeg ser tilbage, har jeg stor <strong>till</strong>id til, at vi<br />
kommer ovenpå igen. Også denne gang.”<br />
Det var historikeren James Truslow<br />
Adams, der opfandt begrebet Den Amerikanske<br />
Drøm. Det gjorde han i 1931 i sin<br />
bog ”The Epic of America”. Her skrev han<br />
om en drøm, der rækker langt ud <strong>over</strong> den<br />
forsimplede fores<strong>till</strong>ing om at være sin<br />
egen lykkes smed eller gå fra at være avisbud<br />
til millionær. At afskrive amerikansk<br />
hittepåsomhed og iværksætterånd som et<br />
vulgært udtryk for at mere vil have mere,<br />
er med andre ord for nemt. Det er fx også i<br />
den drøm, i dette miskmask af kreativitet,<br />
anarki, frihedslængsel og erobringstrang,<br />
at alle mulige og umulige amerikanske<br />
kunstnere, filosoffer, videnskabsmænd,<br />
opfindere og politikere har hentet deres<br />
inspiration – fra beatgenerationens stjerner<br />
Allen Ginsberg og Jack Kerouac til Jonas<br />
Salk, der opfandt vaccinen mod polio.<br />
Adams talte om et samfund, hvor ”livet<br />
er bedre og rigere og mere helstøbt<br />
for alle, hvor enhver har muligheder, der<br />
stemmer <strong>over</strong>ens med vedkommendes evner<br />
og præstationer. Det er en drøm, det er<br />
vanskeligt for de europæiske <strong>over</strong>klasser<br />
at fortolke og forstå korrekt, også mange<br />
amerikanere har vokset sig trætte og mistroiske<br />
<strong>over</strong> for drømmen. Det er ikke en<br />
drøm om biler og høje lønninger alene,<br />
men en drøm om en social orden, i hvilken<br />
enhver kvinde og mand har ret til at blive<br />
alt det, vedkommendes talenter <strong>till</strong>ader,<br />
og har ret til at blive anerkendt af andre<br />
for, hvad de er, upåagtet hvilke omstændigheder<br />
de tilfældigvis er født ind i”.<br />
Da jeg møder Erik Goshin på en kaf-<br />
#1 | 2011<br />
febar i TriBeCa på Manhattans sydspids,<br />
har jeg de ord i mit baghoved. Goshin er<br />
en velklædt mand med velsiddende hår,<br />
der bor med sin kone (ph.d. på Columbia<br />
University) og deres barn i Park Slope,<br />
et eftertragtet kvarter i Brooklyn, hvor<br />
de hippe flytter ud, når de stifter familie.<br />
Selv er han uddannet i asiatiske forhold og<br />
har tidligere arbejdet som lærer i Tokyo i<br />
nogle år, men er i dag ansat som investeringsrådgiver<br />
i et større internationalt<br />
firma med hovedkvarter i New York City.<br />
Ved siden af sørger han for at involvere<br />
sig i mindre, mere kreative projekter, der<br />
interesser ham – han har været med til at<br />
finansiere design af meget dyre lamper,<br />
og han har været med til at producere en<br />
independent spillefilm. Kort sagt: Han har<br />
det der særligt amerikanske, der gør det<br />
muligt at brede sig <strong>over</strong> flere, vidt forskellige,<br />
områder. Med succes.<br />
Ikke desto mindre har han – som alle<br />
amerikanere – en dramatisk baggrund og<br />
familiehistorie. Hans forfædre er jødiske<br />
indvandrere fra Rusland og Østrig og<br />
kom til Amerika omkring år 1900, halvt på<br />
flugt, halvt med en drøm om et bedre liv.<br />
”Vi har ikke engang været her i 100 år<br />
på min fars side. Lidt længere på min mors<br />
side. Det var et modigt skridt at tage – af<br />
mine forfædre og alle de andre ligesom<br />
dem. Og fra den indvandring udspringer<br />
meget af den dynamik og energi, der<br />
er i det her land. Amerika tvinger folk til<br />
at tænke <strong>over</strong> tingene på nye måder, dels<br />
hvor de selv kommer fra, hvem de selv er,<br />
og hvorfor de er, som de er, dels hvem andre<br />
mennesker er, og hvorfor de tænker og<br />
handler, som de nu engang gør. Forskellige<br />
kulturer og mennesker mødes, og nye<br />
idéer og tanker opstår,” siger han.<br />
”Der er en enorm appetit efter risici i<br />
det her land. Fordi Amerika er bygget af<br />
mennesker, der har taget store chancer<br />
med deres liv. Der har risikeret noget,” siger<br />
Erik Goshin, men tilføjer, at der er en<br />
bagside af medaljen.<br />
”Manglen på social sikkerhed presser<br />
måske nok folk til at yde mere, men den<br />
gør også, at der er meget mere på spil.<br />
Mere at miste. Og det er en fare for Amerika.<br />
Vi taber for mange på gulvet i forhold<br />
til uddannelse – der er for mange, som bliver<br />
uddannet for dårligt. Og så er der i dag<br />
lommer i det her land, hvor den traditionelle<br />
produktion er væk, og hvor arbejdsløsheden<br />
er høj. Vi har byer i Amerika, der<br />
dør i de her år. Hvad skal vi gøre ved det?<br />
Det spørgsmål står stadig ubesvaret hen.”<br />
I Brooklyn-kvarteret Greenpoint, der<br />
historisk set har været domineret af polske<br />
indvandrere, men hvis relativt billige<br />
lejemål og nærhed til Manhattans skyline<br />
i de senere år har tiltrukket de unge og de<br />
hippe, møder vi journalist Chris Dannen.<br />
Han skriver især om it og højteknologi,<br />
blandt andet for det ansete magasin Fast<br />
Company. Også Chris Dannen er optimist<br />
på USA’s vegne. I kraft af sit interessefelt<br />
peger han især på udviklingen inden for it<br />
og internettet.<br />
”Amerikanske iværksættere på nettet<br />
er i fuld gang med at hægte EU og Kina<br />
og Indien af. Internettet i dag er primært<br />
en amerikansk ting, og det er i USA, at de<br />
fleste penge bliver tjent på nettet. Amerikanerne<br />
færdes hjemmevant på nettet og<br />
handler mere og mere online. Og det er<br />
selvforstærkende. Desto mere vi bruger<br />
nettet, desto mere smører vi maskinen.<br />
Vi kan skabe mere for færre penge, være<br />
mere innovative, vi kan nemmere og billigere<br />
uddanne folk, vi kan sprede information<br />
hurtigere. Jeg mener, at det var<br />
økonomen Milton Friedman, der talte om,<br />
at det vigtigste element i en økonomi var<br />
” Amerikanske iværksættere på nettet er i fuld gang<br />
med at hægte EU og Kina og Indien af. Internettet i<br />
dag er primært en amerikansk ting og det er i USA,<br />
at de fleste penge bliver tjent på nettet.“<br />
Chris Dannen<br />
dens infrastruktur. I Amerika er infrastrukturen<br />
for både private og erhvervsliv<br />
effektiv og hurtig.”<br />
Samtidig mener Chris Dannen, at amerikansk<br />
design oplever et comeback i disse<br />
år. Et comeback sparket i gang af Apple,<br />
der så siden har spredt sig i alle retninger.<br />
”Fra 1970 til 2000 var amerikansk design<br />
i store problemer. ’Made In The USA’ var<br />
nærmest en vittighed. Så kom Apple og<br />
satte alle på plads. I de seneste år har regeringens<br />
massive økonomiske redningsplan<br />
for den amerikanske bilindustri faktisk<br />
også skubbet til designerne. Mange amerikanere<br />
er sure <strong>over</strong>, at industrien har fået<br />
så mange skattekroner. Så ledelsen hos bil-<br />
s.19
fabrikanterne ligger under for et massivt<br />
pres. De skal bare forvalte de penge rigtigt.<br />
Det betyder, at de for alvor satser på kvalitetsdesign<br />
nu. Og de to ting har inspireret<br />
mange andre. På en kongres for mobiltelefoni<br />
i Barcelona i februar sagde direktør<br />
Steve Ballmer fra Microsoft, at Windowstelefonens<br />
største konkurrencemæssige<br />
fordel var dens design. Havde han sagt det<br />
for 10 år siden, havde alle grinet,” mener<br />
Chris Dannen.<br />
En nutidig indvandrer med succes er<br />
den franskfødte kok Daniel Boulud. Han<br />
er uddannet i Paris og var i tre år bosat i<br />
København, hvor han arbejdede for Jan<br />
Hurtigkarl, inden han i begyndelsen af<br />
1980’erne flyttede til New York City med<br />
en drøm om at åbne sit eget sted i Amerika<br />
som væsentligste bagage. I dag regerer<br />
chef Boulud, som han kaldes, <strong>over</strong> et mindre<br />
restaurantimperium. Han har skrevet<br />
kogebøger, laver mad på tv, står i spidsen<br />
for et program, der uddeler mad til <strong>fat</strong>tige,<br />
og lægger navn til bistroer og restauranter<br />
i Miami, Palm Beach, Vancouver, London,<br />
Beijing, Singapore og New York City, hvor<br />
flagskibet Daniel NYC, der har tre Michelin-stjerner,<br />
ligger. Han tager imod på<br />
sidstnævnte brag af en restaurant – venlige<br />
øjne, fast håndtryk, dyrt, men afslappet<br />
klædt – og understreger straks, at var<br />
” New York City er unik, se bare på mit felt.<br />
Her bliver lavet mad fra hele verden. Traditionelle<br />
retter fra alle de store køkkener og nye<br />
retter, som opstår ud af mødet mellem madkulturer.<br />
Her er alle og ingen minoriteter.“<br />
Daniel Boulud<br />
det ikke for Amerikas åbenhed og energi,<br />
havde han aldrig opnået det samme.<br />
”Europa er mere konservativt, der dyrkes<br />
traditionen. Ikke, at der ikke er kreativitet<br />
i Europa, det er der nok, men barren<br />
er lavere. Her i New York City er der meget<br />
større åbenhed, her er plads til eksperimenter,”<br />
siger Daniel Boulud.<br />
Han tilføjer, at Amerika er en idé. Og du<br />
bliver amerikaner – eller newyorker – hvis<br />
du bekender dig til den idé. I modsætning<br />
til hjemlandet Frankrig – eller Danmark<br />
– hvor det er meget vanskeligt at blive inkluderet<br />
og accepteret som ”rigtig” fransk<br />
eller ”rigtig” dansk. Derfor tiltrækker<br />
s.20<br />
Daniel Boulud<br />
Kok og restauratør. Ses her<br />
i flagskibet Daniel NYC,<br />
der har tre Michelinstjerner.<br />
Der er løbet meget<br />
sauce ud på tallerknerne,<br />
siden han som ung mand<br />
arbejdede i Jan Hurtigkarls<br />
køkken i København.
Chris Dannen<br />
<strong>It</strong>-journalist. Med base i<br />
New York City-bydelen<br />
Brooklyn, der i de seneste<br />
år har oplevet noget af et<br />
comeback, og som i dag er<br />
det foretrukne sted at bo<br />
for de unge, de vilde og<br />
de hippe.<br />
Erik Goshin<br />
Investeringsrådgiver med<br />
interesse for design og<br />
filmproduktion. Uddannet<br />
i asiatiske studier.<br />
Efterkommer af jødiske<br />
immigranter fra Rusland,<br />
Østrig og Tyskland. Kort<br />
sagt: amerikaner.<br />
#1 | 2011<br />
s.21
Amerika stadig de bedste og mest nysgerrige<br />
hjerner fra hele verden, og derfor har<br />
Amerika fortsat en konkurrencefordel.<br />
”New York City er unik, se bare på mit<br />
felt. Her bliver lavet mad fra hele verden.<br />
Traditionelle retter fra alle de store køkkener<br />
og nye retter, som opstår ud af mødet<br />
mellem madkulturer. Her er alle og ingen<br />
minoriteter,” siger Daniel Boulud.<br />
De 45 kokke og assistenter i køkkenet på<br />
Daniel NYC på 65th Street på Upper East<br />
Side, laver således mad baseret på fransk<br />
tradition, men kaviaren er fra North Dakota<br />
og hummeren fra Maine. Og på Daniel<br />
Bouluds nyåbnede bistro DBGB på det<br />
sydlige Manhattan fortolker stjernekokken<br />
fra Lyon amerikanske klassikere som<br />
burgere og hotdogs. Det kan han i USA,<br />
den frihed har han her til at genopfinde<br />
sig selv, og det ville han ikke have kunnet<br />
andre steder, mener han.<br />
Tilbage står altså et Amerika under<br />
pres, fanget mellem fordums storhed og<br />
fremtidig potentiel nedtur. Men også et<br />
Amerika med muligheder og særpræg. Og<br />
spørger man amerikanerne selv, fra venstre<br />
til højre, fra akademikere til erhvervsliv,<br />
fra nyligt tilflyttede indvandrere til efterkommere<br />
af tidlige immigranter, er der<br />
en erkendelse af, at tiderne er hårde, men<br />
der er også en særlig amerikansk tro på<br />
<strong>the</strong> comeback. På, at kampen ikke er slut<br />
før det sidste fløjt. y<br />
s.22<br />
skateboardet<br />
mobiltelefonen<br />
aircondition<br />
køleskabet<br />
internettet
#1 | 2011<br />
Nok er globaliseringen en realitet, og et par cowboybukser<br />
eller en bærbar computer har været igennem fabrikker i mange lande undervejs<br />
til en plads på hylden i en butik i Randers eller Odense.<br />
Det kan have sine fordele og ulemper. Men uanset hvad, så kommer idéerne,<br />
den originale tanke, altid et bestemt sted fra. Og det sted er ofte Amerika.<br />
Siden nationens fødsel har amerikanerne spyttet opfindelser ud i verden, og mange af de ting,<br />
vi i dag op<strong>fat</strong>ter som noget, der bare er der, er resultatet af skæve tanker tænkt i garager,<br />
loftskamre, universiteter, køkkener, organisationer og virksomheder i USA.<br />
vaskemaskinen<br />
Vi har samlet 50 amerikanske klassikere:<br />
– made in <strong>the</strong> usa –<br />
aircondition* /<br />
baseball / bifokale briller /<br />
blodtransfusionen / brødristeren / bulldozeren /<br />
bypassoperationen / coca-cola* / computeren* / dørklokken /<br />
elektrisk guitar / e-mailen / farvefilmen / flyvemaskinen / gasmasken /<br />
grammofonpladen / gummiskoen / internettet* / ispinden* / jazzmusikken / jukeboksen / kemoterapien /<br />
kryds-og-tværsen / kreditkortet / køleskabet* / lynlåsen / mobiltelefonen* / morsekoden / nylon-strømpen /<br />
offset-trykket / skateboardet* / p-pillen / papirclipsen / plasteret / poliovaccinen /<br />
postkortet / postordrekataloget / regnemaskinen / respiratoren / rock’n’roll / røgalarmen /<br />
støvsugeren / supermarkedet* / tamponen / tandtråden / termokanden /<br />
tøjklemmen / vaskemaskinen* / video /<br />
viskelæderet<br />
ispinden<br />
coca-cola<br />
s.23
De stabile produktgrupper<br />
tekst<br />
Mad<br />
MAD SKAL ALLE<br />
HAVE. Efterspørgslen<br />
efter fødevarer som<br />
ris og hvede er ret<br />
konstant stigende i<br />
kraft af den globale<br />
vækst i både velfærd<br />
og folketal. Priserne<br />
på fødevarer er dog<br />
langtfra stabile, fordi<br />
udbuddet svinger. En<br />
dårlig høst i et eller<br />
flere store eksportlande<br />
betyder stigende<br />
priser og omvendt<br />
– for efterspørgslen<br />
er der jo uanset hvad.<br />
Det er også værd at<br />
være opmærksom på,<br />
at prisen på fødevarer<br />
svinger med de ofte<br />
turbulente energipriser.<br />
Årsagen til det<br />
er, at produktion af<br />
kunstgødning kræver<br />
energi.<br />
s.24<br />
Medicin<br />
SYGDOM ER HVER<br />
MANDS HERRE<br />
Vi ved med sikkerhed,<br />
at der bliver flere<br />
ældre. Vi ved også, at<br />
sygdomme tager til<br />
med alderen. Derfor<br />
kan vi med stor sikkerhed<br />
sige, at der er<br />
et stigende behov for<br />
medicin – fx insulin<br />
mod sukkersyge.<br />
Det er svært med<br />
sikkerhed at udpege<br />
fremtidens vinderprodukter<br />
og -aktører<br />
i medicinalbranchen,<br />
men Novo Nordisk og<br />
deres konkurrenter er<br />
med i front.<br />
Hjælpemidler<br />
HELP! I NEED SOME-<br />
BODY. HELP!<br />
Det stigende antal<br />
ældre betyder også<br />
øget efterspørgsel<br />
efter hjælpemidler<br />
af forskellig art. Det<br />
gælder alt fra omsorg<br />
og plejehjemspladser<br />
til hjælpemidler som<br />
briller, høreapparater,<br />
elektriske kørestole,<br />
stomiposer osv. Omsorg<br />
og hjælpemidler<br />
er derfor gode bud<br />
på produkter med<br />
stabil og stigende<br />
efterspørgsel i de<br />
kommende årtier.<br />
Logistik<br />
GLOBAL<br />
BUDSERVICE<br />
Vi har til alle tider<br />
brug for at få bragt<br />
varer fra A til B. Virksomheder,<br />
der har en<br />
dominerende position<br />
inden for logistik<br />
og distribution, kan<br />
med stordriftsfordele<br />
skabe sig en monopollignende<br />
situation,<br />
hvor de har bedre<br />
muligheder end deres<br />
konkurrenter for at<br />
tjene penge. A.P. Møller<br />
- Mærsk og firmaer<br />
som fx Satair, der<br />
leverer reservedele til<br />
fly, er eksempler på<br />
virksomheder, som<br />
er svære at udfordre<br />
for konkurrenterne og<br />
derfor har gode muligheder<br />
for at sikre<br />
en høj indtjening.<br />
Energi<br />
ENERGISK ,<br />
MEN HYPERFØLSOM<br />
De fleste af os har<br />
brug for strøm i stikkontakten,<br />
brændstof<br />
på bilen og energi<br />
til opvarmning og<br />
afkøling. Jordens<br />
befolkning vokser,<br />
velstanden stiger, og<br />
dermed øges også det<br />
globale energiforbrug<br />
og vores behov for el,<br />
gas, vand og varme –<br />
dagligt. Energiforsyning<br />
er derfor et godt<br />
bud på et område<br />
med stabil og stigende<br />
efterspørgsel.<br />
Men energipriserne<br />
er ret uforudsigelige.<br />
Mange glemmer, at<br />
energipriser også går<br />
ned. Før finanskrisen<br />
var prisen for en tønde<br />
olie helt oppe på<br />
147 dollars. I januar<br />
2009 var den nede på<br />
35 dollars, og i januar<br />
1998 var tøndeprisen<br />
kun 10 dollars.
De bundsolide:<br />
Fem varer, der altid<br />
er købere til<br />
Der er varer og ydelser, som de fleste af klodens beboere har brug for altid.<br />
Rig som <strong>fat</strong>tig. Sommer og vinter. I opgang og nedgang. Medgang og modgang.<br />
Det er produkter, der er stabile trods økonomisk, politisk og sikkerhedsmæssig<br />
uro. Alt andet lige, som økonomerne siger.<br />
Her på siden finder du en – groft forenklet – top 5 <strong>over</strong> stabile<br />
produktgrupper udvalgt i samarbejde med blandt andre konjunkturanalytiker<br />
Jørn Thulstrup, som driver Institute for Business Cycle Analysis.<br />
#1 | 2011<br />
To lumske<br />
jokere:<br />
Kommunikation<br />
Der er skabt formuer på<br />
kommunikationsudstyr fra<br />
telegrafen <strong>over</strong> fastnet- til<br />
mobiltelefonen. Derfor kan<br />
kommunikationsteknologi<br />
virke som en både oplagt<br />
og stabil investering. Men<br />
sådan er det ikke ubetinget.<br />
Nokiaaktiens stigning<br />
og fald gennem de seneste<br />
15 år er et godt eksempel<br />
på, hvor hurtigt den teknologiske<br />
udvikling går.<br />
Bioteknologi<br />
Et andet område, hvor det<br />
er gået rigtigt godt for<br />
nogle få, men dårligt for<br />
de fleste. På grund af den<br />
fart og uforudsigelighed er<br />
investeringer på det bioteknologiske<br />
område ikke<br />
umiddelbart stabile.<br />
s.25
Hvad skal<br />
Danmark leve af?<br />
Dette er tredje artikel<br />
i vores serie om, hvad<br />
Danmark skal leve af i<br />
fremtiden.<br />
Vi har fundet en række<br />
mulige fremtidige<br />
styrker, der knytter sig<br />
til Danmarks historie<br />
som landbrugsland, men<br />
eksperterne ser også med<br />
bekymring på Danmarks<br />
situation.<br />
Hvad skal<br />
Danmark leve af?<br />
I dette og de kommende numre af<br />
Nordea Invest ser vi fremad.<br />
Vi retter opmærksomheden imod<br />
virksomheder og brancher med stort<br />
potentiale, taler med en lang række<br />
eksperter og leder efter svar på det<br />
store spørgsmål: Hvad skal Danmark<br />
leve af i fremtiden?<br />
s.24 | Nordea Invest<br />
Hvad skal<br />
Danmark leve af?<br />
I forrige nummer af<br />
Nordea Invest indledte<br />
vi en serie af artikler om,<br />
hvad Danmark skal leve<br />
af i fremtiden. Vi fandt<br />
en række mulige fremtidige<br />
styrker, der knytter<br />
sig til Danmarks historie<br />
som landbrugsland, men<br />
eksperterne så også med<br />
bekymring på Danmarks<br />
situation.<br />
I denne artikel ser vi på<br />
den offentlige sektors<br />
betydning for Danmarks<br />
vækst og konkurrenceevne.<br />
s.24 | Nordea Invest<br />
s.26<br />
Læs hele serien om<br />
Danmarks fremtid på<br />
www.nordeainvest.dk.
Danmark<br />
tekst Sune Aagaard<br />
illustrationer Jens-Andreas Dolberg Elkjær<br />
Redningsbåden<br />
Dansk skibsfart er vigtigere for samfundsøkonomien end nogensinde,<br />
og på havet er vi en stormagt. Vi er verdensmestre i shipping, og vi er så<br />
dygtige med loddekolben, at det stadig kan betale sig at producere<br />
skibselektronik i Danmark. I hvert fald lidt endnu.<br />
#1 | 2011<br />
Det er på havet, danskerne virkelig<br />
rykker. Og det er århundreder siden, det<br />
har været mere sandt end i dag. Hvert<br />
10. fjernsyn eller T-shirt, der sejles <strong>over</strong><br />
verdenshavene, ligger i dag i lasten på et<br />
skib, der er ejet eller kontrolleret af et<br />
dansk rederi. De danske rederier flytter<br />
10 pct. af hele verdens handel.<br />
s.27
”<br />
Der er en tendens til at<br />
glemme, at selvom selve<br />
skibet bliver bygget i Kina,<br />
skal der fyldes en masse<br />
indmad i det, og som underleverandører<br />
af den – ofte<br />
højteknologiske – indmad<br />
har Danmark en meget<br />
stærk position.“<br />
Henrik Sornn-Friese<br />
s.28<br />
Det berettiger til en femteplads på listen <strong>over</strong> verdens<br />
største søfartsnationer. Nu er det måske ikke<br />
nogen nyhed for danskerne, at vi er en gigant, når<br />
det drejer sig om at få varerne trygt og rettidigt<br />
frem til vands. Traditionelt ser vi nemlig os selv<br />
som en søfartsnation. Eller som det hedder i Johannes<br />
Ewalds tekst om Kong Christian fra 1779: ”Du<br />
Danskes Vei til Roes og Magt / Sortladne Hav!” Alligevel<br />
er det faktisk en nyhed.<br />
”Det er en bemærkelsesværdig udvikling, primært<br />
<strong>over</strong> de seneste 20 år. I de første 130 år, hvor<br />
man har drevet moderne skibsfart, lå Danmark nogenlunde<br />
stabilt på listen, men siden er det gået meget<br />
stærkt. Danske rederier har fået bygget mange<br />
nye skibe, men det er antallet<br />
af skibe, som danske rederier<br />
driver, men som andre ejer,<br />
der er eksploderet,” siger<br />
Henrik Sornn-Friese, der er<br />
lektor på Copenhagen Business<br />
School og ekspert i dansk<br />
og international skibsfart.<br />
Hvordan kan det så<br />
være, at danske rederier er<br />
dygtigere end de andre? Hvad<br />
er forklaringen på, at vi, som<br />
et lille land, kan høre til blandt<br />
verdens førende, og at når tyske<br />
eller japanske investorer<br />
skal beslutte, hvem der skal<br />
drive det skib, de netop har<br />
købt, falder valget ofte på et dansk rederi?<br />
For at finde svaret er det nødvendigt at gribe tilbage<br />
i historien.<br />
Kultur og knowhow<br />
Som et lille land med 6.500 km kyststrækning er<br />
den danske tradition for handel med verden omkring<br />
os lang og om<strong>fat</strong>tende. Det har, vurderer Henrik<br />
Sornn-Friese, <strong>over</strong> tid ført til udviklingen af en<br />
fornemmelse for handel, der er en central komponent<br />
i den danske succes.<br />
”Det er en blanding af forståelse for andre kulturer<br />
og det at kunne håndtere mødet med andre kulturer<br />
og så en slags fingerspidsfornemmelse, som<br />
stammer fra praktisk erfaring, og som ikke kan opbygges<br />
gennem teoretisk undervisning,” siger han.<br />
Uddannelse er imidlertid alligevel et centralt element,<br />
ikke kun i sammenhæng med selve handelen,<br />
men i hele værdikæden. Blandt andet takket være en<br />
meget systematisk indsats fra A.P. Møller - Mærsk,<br />
og, før det, fra ØK’s side, er danske shippingfolk førende<br />
i verden. Det er en tradition i dansk skibsfart,<br />
som går langt tilbage i tiden, og som ikke findes på<br />
samme måde i andre lande. Det er højt specialiserede<br />
kompetencer, som er en af grundene til, at danske<br />
rederiers internationale omdømme er så godt.<br />
Vicedirektør i Danmarks Rederiforening, Jan Fritz<br />
Hansen, peger også på danskernes dygtighed som<br />
en vigtig del af forklaringen på succesen.<br />
”Det er derfor, vi efterhånden driver en stor del<br />
af både den tyske og den japanske handelsflåde. Og<br />
vi trækker nu også mere og mere udenlandsk kapital<br />
til, fx fra græske eller indiske investorer, fordi<br />
man anerkender den knowhow, som danskerne står<br />
for. Kapitalmarkederne er globaliserede, og det betyder,<br />
at investorerne bevæger sig derhen, hvor folk<br />
er dygtige, og når det drejer sig om skibsfart, er det<br />
blandt andet i Danmark,” siger Jan Fritz Hansen.<br />
Nordisk disciplin<br />
Den lidt uhåndgribelige danske evne til at omgås<br />
andre mennesker har også stor betydning, mener<br />
Jan Fritz Hansen. Han peger på, at shippingfolkene<br />
optræder uden arrogance i mødet med resten af<br />
verden, men det kan lige så godt skyldes den afslappede<br />
måde at håndtere autoritet og hierarkier på.<br />
”Det er en vigtig, kulturelt betinget kompetence,<br />
som sikkert skyldes sådan noget som vores folkeskole,<br />
og så er det evnen til – som gode købmænd<br />
– at forstå og kunne sætte sig ind i kundens behov,”<br />
siger han.<br />
På en række områder er udviklingen desuden<br />
med danskerne i disse år. Det ser nemlig ud, som<br />
om at den stadig større opmærksomhed om miljøspørgsmål,<br />
klimahensyn og virksomhedernes sociale<br />
ansvar passer de danske rederier fint, fordi de<br />
er vant til stram regulering og traditionelt hører til<br />
flinkeskolen i den slags spørgsmål.<br />
”Vi er præget af en nordisk disciplin med orden<br />
i tingene. Vi er vant til at beskrive og dokumentere,<br />
hvad vi laver, vi er stærke på green-tech, altså miljøvenlig<br />
teknologi, og vi har en af de yngste flåder i<br />
verden, hvilket er meget vigtigt for miljøbelastningen.<br />
Efterspørgslen efter kvalitetssøfart uden svineri<br />
vil stige, og den udvikling arbejder for dansk<br />
skibsfart,” siger Jan Fritz Hansen.<br />
Det globale transportbånd<br />
Gennem årene frem til, finanskrisen brød ud i efteråret<br />
2008, steg valutaindtjeningen fra skibsfarten<br />
markant fra 100 mia. kr. i 2003 til 190 mia. kr. i 2008.<br />
I 2009 faldt tallet til 140 mia. kr., men dugfriske tal<br />
fra 2010 viser en valutaindsejling på 180 mia. kr.,<br />
hvilket formentlig vil svare til en sjettedel af Danmarks<br />
samlede eksport. Skibsfarten er altså tilbage<br />
på sporet, og Jan Fritz Hansen vurderer endda, at<br />
tallene dækker <strong>over</strong> et endnu mere positivt billede.<br />
”Erhvervet er mere lean i dag. Organisationerne<br />
er blevet tilpasset på grund af krisen, og man er<br />
sparsommelig på den gode måde. Derfor dækker<br />
valutaindsejlingen formentlig <strong>over</strong> bedre bundlinje,<br />
bedre resultater for rederierne. Sammenlignet med<br />
konkurrenterne er jeg sikker på, at vi tager markedsandele,”<br />
siger Jan Fritz Hansen.<br />
Overordnet kommer trafikken <strong>over</strong> verdenshavene<br />
formentlig til at blive ved med at stige. De<br />
grundlæggende produktionsforhold er afgørende<br />
for virksomhederne, og derfor kommer de til at investere<br />
længere og længere væk og udnytte de lavere<br />
omkostninger. Når der kommer en krise, betyder<br />
det imidlertid, at der bliver ryddet op i udbuddet af
leverandører.<br />
”Virksomhederne har endegyldigt taget globaliseringen<br />
til sig, og skibsfarten er det globale transportbånd,<br />
som den deraf følgende transport foregår<br />
på. Men når et marked vokser med 10 pct. om året,<br />
får vi en masse spekulanter. Krisen betød til gengæld,<br />
at dem, der er tilbage, er dem med kompetencer<br />
og knowhow, og derfor står vi stærkt,” siger Jan<br />
Fritz Hansen.<br />
Skibskøkkener<br />
Et springende punkt er selvfølgelig, hvor stor en del<br />
af succesen, der for alvor kommer Danmark til gavn.<br />
Globaliseringen definerer også vilkårene for skibsfarten,<br />
og det betyder blandt meget andet, at man i<br />
meget stort omfang er holdt op med at bygge skibe<br />
i Danmark. Dermed forsvinder mange arbejdspladser.<br />
Den samme udvikling har man set blandt søfolkene,<br />
hvor omkostningerne forbundet med dansk<br />
arbejdskraft har været højere, og det har ført til, at<br />
en stor del af besætningen på de danskkontrollerede<br />
skibe ikke er danskere. Det gælder i øvrigt også<br />
for flere og flere af officererne, men udviklingen er<br />
ikke entydig, pointerer Henrik Sornn-Friese.<br />
”Danske søfolk er ganske vist dyre, men fordi<br />
antallet af danskdrevne skibe er vokset så markant,<br />
stiger antallet af danske søfolk faktisk også svagt.”<br />
Samtidig er der en tendens til at glemme, at selvom<br />
selve skibet bliver bygget i Kina, skal der fyldes<br />
en masse indmad i det, og som underleverandører<br />
af den – ofte højteknologiske – indmad har Danmark<br />
en meget stærk position. Fremtidens vækst<br />
for skibsfarten ligger på landjorden, hvor danskerne<br />
er rigtigt godt med.<br />
”95 pct. af skibenes indmad kommer måske fra<br />
Danmark og Europa. Det er alt fra rør og elektronik<br />
til køkkener. De danske underleverandører er i<br />
absolut verdensklasse. Det er raffineret, forskningsbaseret<br />
produktion, som danskerne er rigtigt gode<br />
til, og som er meget værd for samfundsøkonomien.<br />
Den mest synlige del af produktionen, de store<br />
værfter, der byggede de store skibe, er her ikke længere,<br />
men nedenunder er der masser af beskæftigelse.<br />
Hvis vi lægger alle de beslægtede industrier<br />
og hele infrastrukturen sammen, så beskæftiger<br />
erhvervet op mod 100.000 mennesker i Danmark,”<br />
siger Jan Fritz Hansen, Danmarks Rederiforening.<br />
Han nævner som eksempel den nordjyske klynge af<br />
teknologivirksomheder, hvor mange medarbejderne<br />
stadig sidder, helt konkret, med en loddekolbe i<br />
hånden og arbejder.<br />
”De er så dygtige til det, og produkterne er så<br />
specialiserede, at det fungerer fint, selvom produktionsomkostningerne<br />
er høje i Danmark,” siger han.<br />
Nødvendig produktion<br />
Det giver imidlertid ikke sig selv, at Danmark kan<br />
holde fast i den nuværende stærke position. I takt<br />
med at mere og mere produktion forsvinder, risikerer<br />
vi at miste nogle værdifulde forspring, fordi<br />
det ikke kan lade sig gøre, som Henrik Sornn-Friese<br />
#1 | 2011<br />
formulerer det, at være produktudviklende uden at<br />
være producerende. Det behøver ikke at være masseproduktion,<br />
men vi kan ikke holde fast i de tekniske<br />
kompetencer, hvis vi ikke kan afprøve teknologierne<br />
i egentlig produktion.<br />
”Og hvis vi ikke har nogen produktion, kan det<br />
ikke betale sig at uddanne arbejdskraften og sikre,<br />
at medarbejderne har de her kompetencer. Det er<br />
en alvorlig situation, og vi nærmer os sidste udkald.<br />
En global virksomhed som A.P. Møller - Mærsk vil<br />
sige, at de har kompetencerne, de har dem bare<br />
et andet sted end i Danmark, og det er selvfølgelig<br />
rigtigt nok – og helt fornuftigt for den enkelte<br />
virksomhed, i hvert fald på kort sigt,” siger Henrik<br />
Sornn-Friese.<br />
Han vurderer, at det politisk er meget svært at<br />
regulere sig til fortsat produktion i Danmark. Det<br />
bliver afgørende, om danskerne fortsat vil være<br />
dygtige nok. Om evnen til produktudvikling og nytænkning<br />
vil bestå. For den fremtidige indtjening<br />
fra skibsfarten kommer alt<strong>over</strong>vejende til at basere<br />
sig på alle de aktiviteter, der foregår i land, og der er<br />
tale om en værdikæde, hvis længde de færreste er<br />
bevidste om.<br />
”Den maritime infrastruktur består jo også af forsikringsbranchen,<br />
hvor danskerne er langt fremme,<br />
af bankverdenen, uddannelserne og al den hjemlige<br />
sejlads med lods- og bugsérvæsen. Det er fødekæden,<br />
og hvis den udhules, så tvinges rederierne til<br />
at træffe nogle strategiske beslutninger, som måske<br />
ikke er gode for Danmark,” siger Henrik Sornn-Friese.<br />
y<br />
Dansk<br />
skibsfart<br />
Søfartsindustrien ”med<br />
det hele” beskæftiger ca.<br />
100.000 danskere.<br />
Som søfartsnation er Danmark<br />
verdens femtestørste<br />
målt på, hvor stor en andel<br />
af verdenshandelen, der<br />
fragtes på skibe kontrolleret<br />
af danske rederier.<br />
Femtepladsen svarer til<br />
10 pct. af verdenshandelen.<br />
Som eksporterhverv<br />
er skibsfarten afgørende<br />
vigtigt.<br />
I 2010 sejlede danske<br />
skibe 180 mia. kr. hjem til<br />
Danmark eller ca. en<br />
sjettedel af Danmarks<br />
samlede eksport.<br />
s.29
I slutningen af marts slår Nordea Invest<br />
dørene op for foreningens ordinære<br />
generalforsamling<br />
Tirsdag den 29. marts 2011, kl. 18.00 i Bella Center, Hal A<br />
Center Boulevard 5, 2300 København S<br />
Dagsordenen i hovedpunkter<br />
På generalforsamlingen aflægger bestyrelsen blandt andet sin<br />
beretning for regnskabsåret 2010. Årsrapporten fremlægges til<br />
godkendelse, og udbytterne fremlægges til endelig vedtagelse.<br />
Derefter vil de indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer<br />
blive behandlet.<br />
Tilmelding til generalforsamlingen<br />
Alle medlemmer i Nordea Invest har mulighed for at deltage i<br />
generalforsamlingen. Hvis du har navnenoteret dine investeringsbeviser,<br />
vil du modtage en indkaldelse i starten af marts<br />
2011. Er dine investeringsbeviser ikke navnenoterede, kan de<br />
blive det, hvis du henvender dig til dit pengeinstitut.<br />
Fuldmagter<br />
Hvis du ikke selv kan deltage, har du mulighed for at give<br />
bestyrelsen fuldmagt til at stemme på dine vegne. I så fald skal<br />
du underskrive den fuldmagt, som er vedlagt indbydelsen.<br />
På Nordea Invests hjemmeside kan du downloade årsrapporten<br />
for 2010, læse generalforsamlingens komplette dagsorden og se<br />
udbyttestørrelsen for de enkelte investeringsafdelinger.<br />
Læs mere på www.nordeainvest.dk.<br />
s.30<br />
Dagsorden<br />
· Bestyrelsens beretning for<br />
regnskabsåret 2010<br />
· Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse<br />
og forslag til anvendelse af resultatet<br />
· Forslag fremsat af medlemmer<br />
eller bestyrelse<br />
· Valg af medlemmer til bestyrelsen<br />
· Valg af revisorer<br />
· Eventuelt
Inflation og<br />
Mellemøsten<br />
er de store jokere<br />
Fremgangen for verdensøkonomien fortsatte i årets<br />
første måneder, men stigende inflation og uroen i<br />
Mellemøsten skaber usikkerhed.<br />
Verdensøkonomien har de seneste måneder<br />
befundet sig i et stærkere opsving, end de fleste<br />
iagttagere havde ventet. De positive takter har været<br />
mest udtalt i USA, hvor både arbejdsmarkedet,<br />
virksomhederne og i lidt mindre grad byggeriet er<br />
gået frem. I Europa har udviklingen været mere<br />
differentieret. De sydeuropæiske lande er fortsat<br />
præget af alvorlige gældsproblemer, mens lande<br />
som Tyskland og Sverige har fremvist en stærk<br />
vækst – især drevet af deres eksportsektorer. Da<br />
det samtidig er to af Danmarks vigtigste samhandelslande,<br />
har de haft en positiv effekt på den<br />
danske økonomi. Væksten i Fjernøsten har fortsat<br />
ligget på et højt niveau.<br />
Stigende olie- og fødevarepriser<br />
skaber uro<br />
I disse måneder har en tiltagende inflation formået<br />
at komme malurt i bægeret og har udfordret<br />
opsvinget. Inflationen er primært kommet til<br />
udtryk til gennem stigende energi- og fødevarepriser.<br />
Oliepriserne er blevet sendt i vejret af uroen<br />
i Mellemøsten, hvor befolkningen i Tunesien,<br />
Egypten, Libyen og en række andre lande har<br />
gjort oprør. Det har skabt bekymring for, om den<br />
vigtige olieeksport fra regionen kan blive påvirket.<br />
Fødevarepriserne er sendt i vejret af problemer<br />
med høsten i flere af verdens store fødevareproducerende<br />
lande. Det drejer sig blandt andet om de<br />
voldsomme brande, vi så i Rusland i sommers, om<br />
tørke og senere <strong>over</strong>svømmelse i Kina og senest<br />
orkanen i Australien.<br />
Den stigende oliepris rammer primært den<br />
vestlige verden, hvor den har stort set den samme<br />
effekt på økonomien som en skattestigning. Det<br />
er alvorligt netop nu, hvor de vestlige lande er<br />
#1 | 2011<br />
afhængige af, at forbrugerne er i stand til at drive<br />
opsvinget videre, når den offentlige støtte begynder<br />
at ebbe ud. De stigende fødevarepriser rammer<br />
derimod de nye vækstøkonomier hårdest. En<br />
kineser bruger typisk 30-40 pct. af sin indkomst på<br />
fødevarer, mens en dansker typisk bruger omkring<br />
10 pct.<br />
Størst potentiale i aktier<br />
Opsvinget for verdensøkonomien har præget de<br />
finansielle markeder i starten af året. Først og<br />
fremmest har det fået renterne til at stige. Uroen<br />
i Mellemøsten har ganske vist trykket renterne<br />
kortvarigt, men tendensen peger opad. Alt i alt må<br />
obligationsinvestorerne derfor forberede sig på et<br />
år med begrænsede afkast – forudsat at fremgangen<br />
for verdensøkonomien fortsætter. På aktiemarkedet<br />
ser det generelt lysere ud. Årsregnskaberne<br />
for 2010 er lige blevet offentliggjort. De viste, at<br />
indtjeningen for 8. kvartal i træk <strong>over</strong>gik analytikernes<br />
forventninger. Det interessante var denne<br />
gang, at stigningen ikke bare var et resultat af de<br />
besparelser, som vi har set tidligere, men i højere<br />
grad kommer fra en vækst i omsætningen.<br />
På nuværende tidspunkt er der et attraktivt<br />
forhold mellem aktiekurserne og virksomhedernes<br />
indtjening. Det betyder, at både private og professionelle<br />
investorer har en <strong>over</strong>vægt af deres midler<br />
placeret i aktier. Samtidig har der været en tendens<br />
til, at en stor del af midlerne er placeret i de nye<br />
vækstlande. Breder uroen i Mellemøsten sig til et<br />
af de store olieproducerende lande, eller kommer<br />
inflationen ud af kontrol i Fjernøsten, kan der hurtigt<br />
komme kø ved udgangen. Vi vurderer derfor, at<br />
der er mulighed for relativt store kursudsving i de<br />
kommende måneder. y<br />
Henrik<br />
Drusebjerg,<br />
seniorstrateg i<br />
Nordea<br />
s.31
Top 3-Aktieafdelinger<br />
6,9 pct.<br />
I starten af året præsenterede de europæiske<br />
virksomheder en stærk indtjening, og den<br />
europæiske økonomi gik som helhed frem.<br />
Det sendte de europæiske aktier i vejret,<br />
og hverken uroen i Mellemøsten eller den<br />
efterfølgende stigning i olieprisen var i stand<br />
til at <strong>over</strong>skygge fremgangen. Afdelingens<br />
afkast blev understøttet af en positiv udvikling<br />
i investeringerne i finansielle aktier efter<br />
en lang periode med turbulens. Afdelingens<br />
investeringer i Tyskland udviklede sig generelt<br />
pænt med baggrund i den <strong>over</strong>raskende<br />
stærke økonomiske udvikling i landet. Blandt<br />
andet var investeringerne i Deutsche Bank og<br />
Heidelberg Cement med til at trække afkastet<br />
op. Det franske aktiemarked udviklede sig<br />
desuden stærkt.<br />
dec. ’10 jan. ’10 feb ’11<br />
4,4 pct. 4,1 pct.<br />
110<br />
107,5<br />
105<br />
102,5<br />
100<br />
97,5<br />
Afdelingen fik en god start på året, i takt med at<br />
den økonomiske vækst i specielt USA begyndte at tage<br />
til. Investeringerne i hardware-selskaber klarede sig<br />
bedst. Typisk er det disse selskaber, som først nyder<br />
godt af en stigende investeringslyst blandt virksomhederne.<br />
Investeringerne i software-selskaber udviklede<br />
sig også positivt. Afdelingens største enkeltinvestering,<br />
Apple, steg knap 10 pct. på grund af et fortsat stærkt<br />
salg af produkter som iPhone og iPad. Afdelingens<br />
næststørste investering, Qualcomm, udviklede sig også<br />
stærkt med en kursstigning på knap 20 pct. Selskabet<br />
producerer en lang række komponenter til trådløs<br />
kommunikation og nyder godt af det stigende salg af<br />
smartphones.<br />
Nordea Invest IT<br />
Investerer i virksomheder med kernekompetencer<br />
inden for informationsteknologi. Afdelingen vil gennem<br />
udvælgelse af selskaber søge at realisere et afkast, der<br />
<strong>over</strong>stiger det gennemsnitlige afkast for it-aktier.<br />
s.32<br />
Europa<br />
IT Østeuropa<br />
95<br />
Aktier<br />
Europa<br />
Afkast fra årets start til den<br />
28. februar 2011, målt på<br />
indre værdi.<br />
Nordea Invest Europa<br />
Investerer bredt i europæiske aktier. Afdelingens mål er at give et<br />
afkast, der <strong>over</strong>stiger det gennemsnitlige afkast i Europa gennem en<br />
geografisk fordeling af investeringerne.<br />
Afdelingen fremviste en stærk fremgang i årets<br />
første måneder, primært på grund en positiv udvikling<br />
i Rusland, hvor 60 pct. af afdelingens investeringer er<br />
placeret. Afkastet blev især trukket op af investeringerne<br />
i de to russiske energiselskaber Lukoil og Gazprom,<br />
som begge nød godt af den kraftigt stigende oliepris. I<br />
årets første måneder blev investeringen i Lukoil øget,<br />
ud fra en forventning om at den øgede økonomiske<br />
aktivitet i verden vil fastholde olieprisen på et højt<br />
niveau. Aktiemarkedet i Ungarn udviklede sig desuden<br />
pænt, da investorerne begynder at se mere optimistisk<br />
på landets svære gældssituation. Det smittede af på aktiemarkedet.<br />
Regeringen i Ungarn har dog fortsat store<br />
udfordringer i at bringe landet økonomi i balance.<br />
Nordea Invest Østeuropa<br />
Investerer i østeuropæiske virksomheder. Afdelingens mål er<br />
gennem en sektormæssig spredning at give et bedre afkast<br />
end en gennemsnitlig investering i østeuropæiske aktier.
Top 3-Obligationsafdelinger<br />
Virksomhedsobligationer Højrente<br />
3,5 pct.<br />
Højt forrentede virksomhedsobligationer har<br />
fortsat med at vise fremgang i starten af 2011.<br />
Det skyldes voksende optimisme blandt de amerikanske<br />
virksomheder og i den amerikanske<br />
økonomi som helhed. De seneste nøgletal har<br />
blandt andet vist, at virksomhedernes balancer<br />
er blevet stadig bedre, og at stadig færre virksomheder<br />
misligholder deres lån. Dette har fået<br />
mange investorer til at flytte midler <strong>over</strong> i virksomhedsobligationer.<br />
Den stigende efterspørgsel<br />
er en væsentlig årsag til, at renteforskellen<br />
i forhold til statsobligationer forventes at blive<br />
indsnævret yderligere.<br />
dec. ’10 jan. ’10 feb ’11<br />
0,6 pct. 0,5 pct.<br />
110<br />
107,5<br />
105<br />
102,5<br />
100<br />
97,5<br />
Indeksobligationer har klaret sig stærkt i starten af<br />
2011. Indeksobligationer er forsynet med en inflationssikring,<br />
som betyder, at rentebetalingerne stiger, hvis<br />
inflationen stiger. Det nød de godt af i starten af året,<br />
hvor stigende olie- og råvarepriser pressede inflationen<br />
i vejret. I samme periode gav fastforrentede obligationer<br />
generelt negative afkast på grund af det stigende<br />
renteniveau. Det blev indeksobligationer også ramt<br />
af, men det var slet ikke i stand til at <strong>over</strong>døve den<br />
positive effekt af inflationssikringen. På det seneste er<br />
der kommet skarpere udmeldinger fra Den Europæiske<br />
Centralbank, som har skabt en forventning om, at<br />
de ledende renter kan blive hævet tidligere end hidtil<br />
ventet.<br />
Nordea Invest Indeksobligationer<br />
Investerer primært i danske indeksobligationer.<br />
Det er obligationer, hvor rentebetalingerne tilpasses<br />
efter inflationen i samfundet.<br />
95<br />
Nordea Invest Virksomhedsobligationer Højrente<br />
Investerer primært i amerikanske virksomhedsobligationer med lav kreditværdighed.<br />
Afdelingen bliver forvaltet ud fra en defensiv strategi, og investeringerne<br />
er spredt på mange selskaber og sektorer.<br />
Indeksobligationer Virksomhedsobligationer<br />
#1 | 2011<br />
%<br />
Obligationer<br />
Virksomhedsobligationer Højrente<br />
I januar og februar viste årsregnskaberne fra de<br />
europæiske virksomheder, at de generelt havde forbedret<br />
deres indtjening, og at omsætningen også begyndte<br />
at vise fremgang. Det påvirkede virksomhedsobligationer<br />
positivt, da virksomhedernes kreditvurdering<br />
derved steg, og konkursrisikoen aftog. Dermed blev<br />
rentespændet til statsobligationer indsnævret yderligere,<br />
hvilket udlignede den negative effekt af de svagt<br />
stigende renter på statsobligationer.<br />
Nordea Invest Virksomhedsobligationer<br />
Investerer primært i obligationer fra europæiske virksomheder<br />
med høj kreditværdighed. Afdelingen bliver forvaltet<br />
ud fra en defensiv strategi, og investeringerne er spredt på<br />
mange selskaber og sektorer.<br />
s.33
Afkast<br />
Aktier<br />
Aktieafdelinger<br />
Aktier<br />
Aktier II<br />
Danmark<br />
Danske aktier<br />
Emerging Markets<br />
Europa<br />
Europa Small Cap<br />
Fjernøsten<br />
Global Value<br />
Global Vækst<br />
HealthCare<br />
Indien<br />
IT<br />
s.34<br />
Japan<br />
Kina<br />
Klima og Miljø<br />
Latinamerika<br />
Norden<br />
Nordic Small Cap<br />
Stabile Aktier<br />
Stabile Aktier Akkumulerende<br />
USA<br />
Verden<br />
Østeuropa<br />
Vi opdaterer dine afkasttal<br />
flere gange dagligt på<br />
nordeainvest.dk<br />
2007<br />
0.8%<br />
0.8%<br />
1.5%<br />
5.8%<br />
27.1%<br />
3.8%<br />
1.3%<br />
18.9%<br />
-9.9%<br />
2.8%<br />
-7.9%<br />
-<br />
-3.7%<br />
-15.3%<br />
-<br />
-<br />
0.4%<br />
-0.9%<br />
-10.0%<br />
-6.4%<br />
-1.8%<br />
-5.3%<br />
0.5%<br />
21.6%<br />
2008<br />
-43.3%<br />
-42.3%<br />
-47.2%<br />
-49.3%<br />
-52.3%<br />
-42.8%<br />
-50.9%<br />
-50.9%<br />
-35.7%<br />
-42.3%<br />
-15.5%<br />
-<br />
-45.0%<br />
-27.1%<br />
-38.7%<br />
-<br />
-46.5%<br />
-48.5%<br />
-44.2%<br />
-23.0%<br />
-22.9%<br />
-33.8%<br />
-39.6%<br />
-65.9%<br />
Aktieafdelinger<br />
Investerer i aktier. Det er værdipapirer, der repræsenterer<br />
en ejerandel i en virksomhed. Typisk svinger kursen på<br />
aktier mere end obligationer, men giver typisk også et<br />
højere afkast på langt sigt.<br />
2009<br />
33.7%<br />
33.2%<br />
45.2%<br />
45.9%<br />
68.1%<br />
30.1%<br />
49.7%<br />
68.8%<br />
34.1%<br />
29.3%<br />
13.5%<br />
5.7%<br />
64.4%<br />
4.1%<br />
51.1%<br />
4.5%<br />
93.0%<br />
47.6%<br />
70.2%<br />
18.7%<br />
18.7%<br />
18.6%<br />
29.2%<br />
89.6%<br />
2010<br />
20.9%<br />
20.2%<br />
30.6%<br />
31.2%<br />
27.8%<br />
8.2%<br />
38.6%<br />
24.5%<br />
11.5%<br />
15.0%<br />
13.5%<br />
30.7%<br />
23.1%<br />
24.9%<br />
20.4%<br />
2.9%<br />
26.1%<br />
34.5%<br />
33.3%<br />
12.1%<br />
4.9%<br />
20.6%<br />
16.5%<br />
23.8%<br />
2011*<br />
0.5%<br />
0.5%<br />
1.5%<br />
1.6%<br />
-7.0%<br />
6.9%<br />
0.8%<br />
-6.4%<br />
-1.5%<br />
-0.2%<br />
1.2%<br />
-16.6%<br />
4.4%<br />
0.9%<br />
-6.2%<br />
1.6%<br />
-6.1%<br />
0.6%<br />
1.7%<br />
1.5%<br />
2.6%<br />
2.5%<br />
1.8%<br />
4.1%
*Afkast fra årets start til<br />
den 28. februar 2011, målt<br />
på indre værdi.<br />
%<br />
Obligationer<br />
Fonde<br />
A O<br />
Balancerede<br />
Obligationsafdelinger<br />
Globale obligationer<br />
HøjrenteLande<br />
Indeksobligationer<br />
Kapitalsikring<br />
Korte obligationer**<br />
Korte obligationer Privat<br />
Korte obligationer 2<br />
Lange obligationer<br />
Lange obligationer Privat<br />
Mellemlange obligationer<br />
Mellemlange obligationer Privat<br />
Virksomhedsobligationer<br />
Virksomhedsobligationer Højrente<br />
Balancerede afdelinger<br />
Aktiv Portefølje 1<br />
Aktiv Portefølje 2<br />
Aktiv Portefølje 3<br />
Aktiv Portefølje 4<br />
Stabil Balanceret<br />
Stratega Høj<br />
Stratega Lav<br />
Stratega Middel<br />
Obligationsafdelinger<br />
Investerer i obligationer. Det er værdipapirer, som forpligter<br />
udstederen til at betale en fast rente til obligationsejeren<br />
én eller flere gange om året. Typisk svinger kursen<br />
på obligationer mindre end aktier, men giver typisk også<br />
lavere afkast.<br />
2007<br />
-<br />
0.4%<br />
2.8%<br />
-5.5%<br />
-<br />
2.3%<br />
3.4%<br />
-<br />
-<br />
0.4%<br />
8.0%<br />
1.5%<br />
-0.4%<br />
0.5%<br />
2007<br />
-1.7%<br />
3.3%<br />
4.3%<br />
0.5%<br />
0.6%<br />
0.4%<br />
1.4%<br />
0.8%<br />
2008<br />
8.6%<br />
7.8%<br />
-14.4%<br />
6.3%<br />
-6.0%<br />
-0.8%<br />
5.6%<br />
-<br />
-<br />
5.4%<br />
6.4%<br />
5.4%<br />
-0.1%<br />
-19.3%<br />
2008<br />
-32.6%<br />
-27.9%<br />
-21.6%<br />
-15.6%<br />
-10.7%<br />
-26.4%<br />
-6.9%<br />
-16.9%<br />
Balancerede afdelinger<br />
Investerer både i aktier og obligationer. Fordelen er, at<br />
investorerne i en og samme afdeling får kombineret fordelene<br />
ved de to typer værdipapirer. Derved opnår de en<br />
bred risikospredning.<br />
2009<br />
6.4%<br />
8.1%<br />
30.4%<br />
6.8%<br />
2.4%<br />
8.9%<br />
5.6%<br />
-<br />
-<br />
6.4%<br />
7.5%<br />
5.8%<br />
12.6%<br />
46.2%<br />
2009<br />
21.0%<br />
18.1%<br />
15.4%<br />
12.3%<br />
18.0%<br />
25.1%<br />
14.6%<br />
20.2%<br />
2010<br />
6.5%<br />
4.6%<br />
11.9%<br />
5.4%<br />
4.2%<br />
4.3%<br />
3.9%<br />
-<br />
0.0%<br />
7.7%<br />
5.3%<br />
5.7%<br />
4.2%<br />
15.8%<br />
** Denne afdeling hed tidligere Aktiv Rente<br />
2010<br />
13.3%<br />
11.7%<br />
10.2%<br />
8.9%<br />
3.0%<br />
13.3%<br />
8.6%<br />
11.0%<br />
2011*<br />
-1.8%<br />
0.2%<br />
-0.5%<br />
0.6%<br />
-1.2%<br />
-0.5%<br />
-0.5%<br />
-0.1%<br />
-2.1%<br />
-2.7%<br />
-0.9%<br />
-1.2%<br />
0.5%<br />
3.5%<br />
2011*<br />
-0.5%<br />
-0.6%<br />
-0.6%<br />
-0.8%<br />
0.5%<br />
0.5%<br />
-0.1%<br />
0.3%<br />
s.35
Danmarks bedste obligationsforvalter<br />
Danmarks bedste til danske aktier<br />
- hvis andre skal sige det<br />
Det uafhængige analysebureau Morningstar kårede i februar<br />
Investeringsforeningen Nordea Invest til landets bedste til at forvalte obligationer<br />
og danske aktier. Se mere på nordeainvest.dk/danmarksbedste
Change language