Dec - Hiv-Danmark

More documents

Recommendations

Info

WAD Høring Jeg ville ønske … at livet ikke gjorde så ondt! Af Morten Eiersted, informationsmedarbejder Mange hiv-smittede kan nikke genkendende til, at livet som hiv-smittet kan gøre ondt. Hiv-Danmark sætter med høringen den 28. november fokus på dette. Til høringen har Hiv-Danmark inviteret Lena Nilsson-Schönneson fra Psykhälsan ved Södersjukhuset i Stockholm. Fra Norge deltager Ane Nordskar, som er daglig leder af bo- og værestedet Aksept. Hun har siddet med i følgegruppen bag en norsk forskningsrapport fra 2002 om hiv-smittedes levevilkår og livskvalitet. Livskvalitet Lena Nilsson-Schönneson har med støtte fra det svenske Folkhälsoinstituttet udgivet undersøgelsen ’Med livet i fokus’ (1999) om livskvalitet hos homoseksuelle mænd og heteroseksuelle kvinder med hiv. Hendes mangeårige professionelle arbejde ved psykosocial klinik for mænd, der har sex med mænd, Psykhälsan, ved Södersjukhuset i Stockholm danner basis for hendes studier i livskvalitet. Hun har ligeledes gennemført studier om ’Hiv-infektion, traume, metabolisering og velbefindende’ (1993) og ’Coping with HIV infection’ (1999) sammen med M.W. Ross. Disse studier indgår også som dele af rapporten om livskvalitet. Kombinationsbehandlingen har øget interessen for, hvordan livskvaliteten påvirkes hos hiv-smittede. Medicinering med forskellige proteasehæmmere blev mere udbredt i Sverige fra 1996 og fik stor betydning for personer med hiv-infektionen, men også for behandlere i social- og sundhedsvæsenet, selvhjælpsgrupper og hiv-organisationer. Tilværelsen ændredes radikalt for hivsmittede. Fra at skulle acceptere, at man med hiv inden for 10-12 år ville dø, skulle man efter kombinationsbehandlingen indrette sig på et liv med livslang og tung 4 Hiv-Danmark – Magazinet STOR – December 2003 medicinering, som kan indebære et stort set normalt liv. Lykken over at have fundet en livsforlængende behandling, som indebærer en opbremsning af hiv-infektionens udvikling til aids, blandes med uroen, for hvad fremtiden bringer. Om viruset bliver resistent over for medicinen? Om bivirkninger bliver for svære at leve med? Om sygdommen bryder ud efter nogle måneder i ro? Det er spørgsmål, som mange hiv-smittede spekulerer på. Oven i disse spørgsmål kommer ængstelsen over at skulle vende tilbage til arbejdslivet, efter man måske har lagt det bag sig i forvisning om, at det var forbi. Selv tanker om afdøde venner og bekendte, som ikke nåede at få kombinationsbehandlingen, på dem som ikke kan tåle medicinen eller for dem, som det er for sent for, skaber ofte angst og uro hos den enkelte. Pårørende, venner og sundhedspersonale har også fået helt nye spørgsmål at tage stilling til. Perspektiverne i det psykosociale arbejde og i plejen har forskubbet sig og fået helt andre dimensioner. Levevilkår og livskvalitet I 2002 udgav den norske forskningsorganisation Fafo en undersøgelse om ’Levekår og livskvalitet blant hivpositive’, rapport 402. Fafo havde udsendt 2000 spørgeskemaer og fået 311 retur. På baggrund af disse blev der foretaget yderligere 19 interview. Det udgør det samlede materiale for beskrivelsen af hiv-smittede i Norge. Arbejdsgruppen bag rapporten forventedeat finde store forskelle blandt de hivsmittede. De forventede, at der ville være forskelle at spore blandt hiv-smittede inddelt i flygtninge og indvandrere fra Afrika og Asien, mænd der har sex med mænd, heteroseksuelle mænd, heteroseksuelle kvinder og stofbrugere. Hiv-Danmark afholder op til World Aids Dag en høring om hiv-smittedes levevilkår og livskvalitet. I høringen del- tagerfagper- soner fra andree nordiske lande og fortæller om deres viden. Arrangementet er støttet af AIDS-Fondet.
Den norske forskningsrapport Fafo 402 udkom 2002 på forlaget Fafo. Rapporten kan bestilles på www.fafo.no/ pub/rapp.htm Materielle levevilkår Rapporten indleder med at opdele hiv-smittede efter indtægt. Her er der sammenfald mellem gruppen af hiv-smittede og en større gruppe af befolkningen. Med andre ord er hiv-smittedes indkomst lige så forskellig som hele befolkningens. De forhold, der betyder noget for indtægt handler om, hvilken etnicitet og hvilket køn vedkommende har. Man kan ikke se hiv-smitten i samme lys. På trods af et tilsyneladende sammenfald mellem hiv-smittede og en større gruppe af befolkningen udtrykker hiv-smittede, at de har større problemer med at klare løbende udgifter og markant større problemer med at skulle håndtere en uforudset udgift. Forhold som det at bo alene eller at være førtidspensioneret er markant mere problematisk for hiv-smittede end for resten af befolkningen. En del oplever tillige nedgang i indtægter over tid og øgede udgifter til sund kost, alternativ medicin mm. Undersøgelser af hiv-smittedes boligsituation viser, at boligstandarden generelt er god. Det er forhold som anden etnicitet end norsk og stofbrug som påvirker i negativ retning. En femtedel oplyser dog, at boligen ikke er tilpasset efter plejebehov. For en gruppe med ’kroniske tilstander som hivinfeksjoner’ er der behov for specielt indrettede boliger. Åbenhed Åbenhed omkring hiv-status har forskellige konsekvenser alt efter sammenhængen. Det er påfaldende, at langt de fleste ikke ville nævne hiv-smitte ved jobsøgning. Det kan blive problematisk i de tilfælde, hvor ansættelse indebærer én eller anden form for tegning af rejseforsikring eller gruppelivsforsikring. Langt de fleste adspurgte er åbne over for pårørende, dvs. to tredjedele af de adspurgte hiv-smittede har fortalt forældre med flere om deres hiv-status. Blot én fjerdedel har fortalt deres børn det. Grunden til ikke at fortælle pårørende kobles med forstillingen om, at de pårørende skal ængstes, skammen over hiv-smitten og frygten for at blive afvist. Alle grupperne på nær heteroseksuelle mænd beretter om bedre psykisk velbefindende efter at have fortalt venner om hiv-smitten. Psykisk set har det store konsekvenser ikke at være åben over for nogen. Det vil medføre isolation. Forhold til netværk og familie Omkring halvdelen af de adspurgte har følt sig isoleret pga. hiv. Der er flere mænd, uanset seksuel orientering, end kvinder, der har følt sig isoleret. Og det er lidt flere bosiddende uden for Oslo. Være- og bostedet Aksept i Oslo er et godt tilbud til dem, som ellers er bosiddende uden for Oslo. For kvinder eksisterer der samtalegrupper og for indvandrere er der både på Aksept og i foreningen Pluss-LMA (det norske Hiv-Danmark) netværkstilbud. Men som det fremgår af interview er det ikke netværkskontakt alene baseret mellem indvandrere. Af interview fremgår det, at indvandrerne udtrykker stor tilfredshed med kontakt til hiv-smittede på tværs af etnicitet. Homoseksuelle har tilsyneladende det bedst udviklede netværk i form af en række tilbud rettet mod gruppen. Af interview fremgår det, at der er en generel tilfredshed med tilbuddene, dog problematiserer flere sammenlægningen af Pluss og LMA (landsforeningen mot aids). Henved en tredjedel af de adspurgte har følt, at de som følge af hiv-smitte har mindre kontakt med familie og venner. Dette er mere udtalt, op mod halvdelen, blandt hiv- fortsættes næste side Hiv-Danmark – Magazinet STOR – December 2003 5
Page 1 and 2: Leder Hjemmetest af hiv, nej tak! H
Page 3: tak! Hiv-test i håndkøb Inden læ
Page 7 and 8: Behandlingsproblemer Uregelmæssig
Page 9 and 10: Program for World Aids Dag 2003 Kø
Page 11 and 12: Kompliance og adherence er fagbegre
Page 13 and 14: gæster, har tavshedspligt om alle
Page 15 and 16: Tinne Laursen er hiv-rådgiver ved
Page 17 and 18: isiko for yderligere stigmatisering
Page 19 and 20: Helligaandskirken Niels Hemmingsgad
Page 21 and 22: Café TrHIVsel Mandag 14 - 21 Onsda
Page 23 and 24: Hiv-Danmark Medlemsforeninger Sekre

Dec - Hiv-Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?