BBR-instruksen - DFF-Edb

autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer fik
adgang til registrets oplysninger. Denne udvidelse af adgangen blev dog betinget af,
at ejendommens ejer forlods giver skriftligt samtykke til, at oplysningerne indhentes.
Med lov nr. 750 af 7. december 1988 udvidedes bestemmelserne om samordning
og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom til også at
omfatte andre stedbestemte oplysninger.
Med lov nr. 275 af 8. maj 1991 blev kravene i forbindelse med adgangen til
registreringen lempet, idet offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber,
personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra BBR-registret uden ejers
tilladelse.
Adgangen er dog betinget af, at opdyrkning af nye kundeforhold eller videregivelse
kommercielt til trediepart ikke finder sted.
Med lov nr. 172 af 19. marts 2001 ændres BBR-loven på en række punkter:
1. Der skabes lovmæssigt grundlag for en ny videregivelsesordning for
ejendomsdata og forbudet mod at anvende oplysningerne i BBR til
opdyrkning af nye kundeforhold ophæves.
Der er efterfølgende etableret en offentlig informationsserver (OIS) hvortil
der er overført kopier af BBR, ESR, Matrikelregistret, Krydsreferenceregistret,
Planregistret og SVUR. På OIS kan ejere af fast ejendom via internettet se
alle oplysninger vedrørende deres ejendom ved brug af en pinkode, mens
offentligheden (borgere) kan få adgang til oplysninger, der er vurderet som
"ikke følsomme oplysninger".
Den tidligere bestemmelse om forbud mod videregivelse til tredje part er
ophævet. Dette gjorde det muligt at etablere en ordning, hvor der bliver
overført data fra OIS til offentlige og private virksomheder, der på
forretningsmæssig basis har nedsat sig som distributører af data.
Forbudet mod opdyrkning af nye kundeforhold er også ophævet. Herefter kan
oplysninger fra BBR anvendes med henblik på markedsføring under
iagttagelse af de regler, der er fastsat i Lov om behandling af
personoplysninger og lov om markedsføring. Erhvervs- og Boligstyrelsen
fører tilsyn med, at de regler, der gælder for de enkelte registre påses.
2. Præcisering og samling af regler for adressering.
Adressen fungerer i det daglige som en vigtig nøgle, når man udveksler
information om personers bopæl, arbejdssted eller om beliggenheden af
institutioner, virksomheder, butikker og lignende. For at styrke denne
funktion samler lovændringen regelgrundlaget for adresser i BBR-loven.
Bestemmelserne om fastsættelse af vejnavne og husnumre er overført fra lov
om offentlige veje og lov om private fællesveje. Lovændringen fastslår, at det
er kommunalbestyrelsen der fastsætter adressebetegnelsen til de enkelte
bygninger, bolig- og erhvervsenheder m.v. i modsætning til tidligere, hvor
det var ejeren, der skulle fastsætte adressen for enhederne.
Ejeren kunne førhen klage over det juridiske grundlag for vejbestyrelsens
eller kommunalbestyrelsens fastsættelse af vejnavne og husnumre i medfør
af § 4 i lov om offentlige veje og § 7 i lov om private fællesveje med
Vejdirektoratet som klageinstans.
Det følger nu af BBR-loven § 9a, at kommunens afgørelser på disse områder
kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren. Enhver afgørelse i henhold
til § 9a skal derfor indeholde oplysning om, at den kan påklages til Erhvervs-
og Boligstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 Kbh. Ø.
3. Ajourføring af BBR ved eksterne parter
Lovændringen giver hjemmel til, at kommunen vil kunne indgå aftaler med
eksterne parter om ajourføring af BBR. Kommunalbestyrelsen kan således
indgå aftale med virksomheder, som f.eks. landinspektører,
forsikringsselskaber og forsyningsselskaber, der igennem deres virksomhed
frembringer oplysninger eller på anden måde er i besiddelse af relevante
oplysninger for en korrekt opdatering.
Det påhviler dog fortsat kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med at alle
oplysninger, der indberettes til registret er korrekte.