BBR-instruksen - DFF-Edb

BBR-instruks 

[Forside] - [Bund] 

Retningslinier for føring af Bygnings- og 

Boligregistret (BBR) 

Kolofon 

Titel: BBR-instruks 

Undertitel: Retningslinier for føring af Bygnings- og Boligregistret (BBR) 

Forfatter: Erhvervs- og Boligstyrelsen 

Udgiver: Erhvervs- og Boligstyrelsen 

Ansvarlig institution: Erhvervs- og Boligstyrelsen 

Anden bidragyder: Kort- og Matrikelstyrelsen (oprindelig udgave) 

Anden bidragyder: Schultz Grafisk A/S (Web) 

Emneord (dansk): BBR, Bygnings- og Boligregister, BBR-lov, ejendomsniveau, 

bygningsniveau, enhedsniveau, bolig-/erhvervsenhed adresse, adresser, 

adressefastsættelse, bygningsanvendelse, areal, bebygget areal, boligareal, 

erhvervsareal, olietanke, ændringsregister, stamregister, dataindhold, 

byggesagsbehandling, byggesag, ejermeddelelse 

Emneord (engelsk): 

Resumé (dansk): 

BBR-instruksen fastsætter retningslinier for kommunernes drift, ajourføring og 

anvendelse af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Retningslinierne har samme 

bindende karakter som traditionelle cirkulærskrivelser til de enkelte 

kommunalbestyrelser. BBR-instruksen indeholder en gennemgang af BBR-systemets 

opbygning og struktur med en beskrivelse af dataindholdet. Endvidere indeholder 

BBR-instruksen definitioner af de enkelte oplysninger i BBR bl.a. regler for hvordan 

de forskellige arealeoplysninger beregnes. 

Resumé (engelsk): 

Sprog: dansk 

Den elektroniske versions ISBN: 87-91143-47-0 

Version: 1.0 

URL: http://www.ebst.dk/Publikationer/0/10 

Dato: 2003-09-02 

Format: html, gif, jpeg, css, 

Indholdsfortegnelse 

1. BBR - lovgivning og administrative forskrifter 

1.1 BBR-loven 

1.2 Administrative forskrifter 

1.2.1 Bekendtgørelser 

1.2.3 Cirkulærer 

1.2.3 Cirkulæreskrivelser 

2. Generelt om BBR's struktur 

2.1 Den tekniske registerstruktur 

2.1.1 BBR-stamregister 

2.1.2 BBR-ændringsregister 

2.1.3 BBR-historisk register 

2.2 Niveauopdelingen i BBR-systemet 

2.2.1 Ejendomsniveauet 

2.2.2 Bygningsniveauet

2.2.3 Bolig- og erhvervsenheden 

3. BBR's registreringsindhold 

3.1 Oversigt over registreringsindholdet 

3.1.1 Ejendomsniveau 

3.1.2 Bygningsniveau 

3.1.3 Bolig-/erhvervsenheden 


Registerindhold på ejendomsniveau 

Registerindhold på bygningsniveau 

Registerindhold på enhedsniveau 

4. Identifikationer 

4.1 Identifikation af ejendomme 

4.2 Identifikation af bygninger 

4.3 Identifikation af bolig- og erhvervsenheder 

4.4 Identifikationsændringer i BBR 

5.1 Arealer 

5.1.1 Arealbegreberne på bygningsniveau 

5.1.2 Arealbegreberne på enhedsniveau 

5.1.3 Sammenhængen mellem arealer i BBR og arealer i anden lovgivning 5.2. 

Retningslinjer for brugen af bygnings- og enhedsanvendelseskoder (felt 203) 

5.4. Opvarmningsforhold 

5.4.1 Varmeinstallationer (felt 229) 

5.4.2 Opvarmningsmiddel (felt 230) 

5.4.3 Supplerende varmeinstallation (felt 239) 

5.4.4 Elopvarmede helårsboliger (felt 239) 

5.5 Helårsbeboelse i sommerhus 

5.6. Udlejningsforhold 

5.7. Huslejeoplysninger og huslejeforhold 

5.8 Olietanke 

5.9 Afløbsforhold 

5.10 Boligtypekoderne i BBR (felt 308) 

5.11 Vandforsyning 

6. Retningslinier for anvendelse af notatlinier 

6.1 Fastlæggelse af indholdet af notatlinier 

6.1.1 Notatliniesystemet 

6.1.2 Indholdet af de faste notatlinier 1 - 39 

6.1.3 Indholdet af notatlinierne 40 - 49 




7. BBR's ajourføring 

7.1 Ajourføring af delregistrene (ændringsregistret, stamregistret og historisk 

register) 

7.1.1 Oplysninger, der indberettes til BBR-ændringsregister 

7.1.2 Oplysninger, der indberettes til BBR-stamregister 

7.2 Identifikationsgrundlaget 

7.3 Brug af rettelseskode 

7.3.1 Brug af rettelseskode 1 "oprettelse" 

7.3.2 Brug af rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring" 

7.3.3 Brug af rettelseskode 3 "sletning" 

7.3.4 Brug af rettelseskode 4 "fejlrettelse" 

7.3.5 Brug af rettelseskode 5 "identifikationsændring" 

7.4 Brug af sagstype (felterne 190, 290 og 390 "byggearbejdets eller ændringens 

art") 

7.4.1 Indberetning af sagstype til BBR-ændringsregister 

7.4.2 Indberetning af sagstype til BBR-stamregister 

7.5 Indberetning af dataindhold 

7.5.1 Indberetning af dataindhold til BBR-ændringsregister 

7.5.2 Indberetning af dataindhold til BBR-stamregister 

7.6 Eksempler på indberetninger til BBR-ændringsregister af forskellige byggesager 

og faserne i byggesagerne 

7.6.1 Indberetning af data ved meddelelse af byggetilladelse til et nybyggeri 

7.6.2 Indberetning af data ved meddelelse af tilladelse til en tilbygning 

7.6.3 Indberetning af data ved meddelelse af byggetilladelse til et 

ombygningsarbejde 

7.6.4 Indberetning af sammenlægninger og opdelinger 

7.6.5 Indberetning af data ved påbegyndelse af byggearbejde 

7.6.6 Indberetning af data ved meddelelse af ibrugtagningstilladelse 

7.6.7 Indberetning af data ved meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse 

7.6.8 Indberetning af data ved fuldførelse 

7.6.9 Byggearbejder der kun skal anmeldes 

7.6.10 Indberetning af data ved meddelelse af nedrivningstilladelse og ved 

gennemført nedrivning

7.6.11 Indberetning af data ved henlæggelse af en byggesag 

7.7 Maskinel overførsel af data fra BBR-ændringsregister til BBR-stamregister 

7.8 Maskinelt dannede felter i BBR-registret og ved overførslen til BBR-stamregistret 

7.9 Erindringsfaciliteter i BBR-ændringsregistret 

8.2. BBR - ejermeddelelser. 

8.2.1 Generelle principper for den løbende udsendelse af BBR-ejermeddelelser 

8.2.2 Ejerrekvisition 

8.2.3 Blanketter og udskrifter 

8.2.4 Forsendelsen af BBR-ejermeddelelser 

9. Systematiske anvendelser af BBR's oplysninger 

9.1. BBR's anvendelse til årsomvurdering af fast ejendom 

9.1.1 Udtagelse til vurdering 

9.1.2 Beregning af lejeværdi 

9.2 BBR's anvendelse ved udmåling af bloktilskud 

9.2.1 Opgørelse af boligkriteriet 

9.2.2 Procedure og vigtige tidsfrister for kommunens opgørelse af boliger til 

udgiftsbehovsligningen 

9.2.3 Registrering af boliger i boligkriteriet 

10. Øvrige forhold vedrørende BBR 

10.1 Den løbende udveksling af oplysninger mellem CPR og BBR 

10.2 Supplerende identifikations- og beliggenhedsdata 

10.3 Forsvarets og Justitsministeriets bygninger 

11. Yderligere vejledning 

20. Love, bekendtgørelser og cirkulærer 

1. BBR - lovgivning og administrative 

forskrifter 

Bygnings- og boligregistret (BBR) blev etableret i 1977. 

Formålet med registret er ved kommunernes foranstaltning at tilvejebringe en 

systematisk registrering af bolig- og bygningsforholdene til brug for såvel statslige 

som kommunale myndigheders administration og planlægning. 

I følge lov om bygnings- og boligregistrering har BBR til formål at: 

1. indeholde grunddata om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v., 

2. indeholde en entydig registrering af alle bygninger, bolig- og 

erhvervsenheder samt de i registret optagne tekniske anlæg og tekniske 

enheder m.v. samt de dertil knyttede adressebetegnelser og 

3. stille data til rådighed for offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, 

personer og virksomheder. 

1.1 BBR-loven 

Hver kommune er i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering pålagt at føre et 

register om bygnings- og boligforhold. 

Den oprindelige lov nr. 243 af 12. maj 1976 fastsatte regler for registrets 

etablering og ajourføring og for kommunalbestyrelsernes ansvar i denne forbindelse. 

Videregivelse fra registret blev begrænset til kun at omfatte offentlige myndigheder 

og koncessionerede selskaber. Endvidere blev boligministeren pålagt at sikre 

samordningen af registreringen vedrørende fast ejendom. 

Med lov nr. 138 af 13. april 1983 blev adgangen til registreringen udvidet, således 

at ejere og lejere, forsyningsselskaber o.lign. samt private virksomheder, der udfører 

opgaver for offentlige myndigheder, også fik adgang til de registrerede oplysninger. 

Med lov nr. 841 af 18. december 1987 blev adgangen til registreringen endnu 

engang udvidet, idet personer eller virksomheder, der udfører opgaver i medfør af

autorisation, lovgivning eller på baggrund af en aftale med ejendommens ejer fik 

adgang til registrets oplysninger. Denne udvidelse af adgangen blev dog betinget af, 

at ejendommens ejer forlods giver skriftligt samtykke til, at oplysningerne indhentes. 

Med lov nr. 750 af 7. december 1988 udvidedes bestemmelserne om samordning 

og forenkling af registreringen af oplysninger vedrørende fast ejendom til også at 

omfatte andre stedbestemte oplysninger. 

Med lov nr. 275 af 8. maj 1991 blev kravene i forbindelse med adgangen til 

registreringen lempet, idet offentlige myndigheder, koncessionerede selskaber, 

personer og virksomheder kan rekvirere oplysninger fra BBR-registret uden ejers 

tilladelse. 

Adgangen er dog betinget af, at opdyrkning af nye kundeforhold eller videregivelse 

kommercielt til trediepart ikke finder sted. 

Med lov nr. 172 af 19. marts 2001 ændres BBR-loven på en række punkter: 

1. Der skabes lovmæssigt grundlag for en ny videregivelsesordning for 

ejendomsdata og forbudet mod at anvende oplysningerne i BBR til 

opdyrkning af nye kundeforhold ophæves. 

Der er efterfølgende etableret en offentlig informationsserver (OIS) hvortil 

der er overført kopier af BBR, ESR, Matrikelregistret, Krydsreferenceregistret, 

Planregistret og SVUR. På OIS kan ejere af fast ejendom via internettet se 

alle oplysninger vedrørende deres ejendom ved brug af en pinkode, mens 

offentligheden (borgere) kan få adgang til oplysninger, der er vurderet som 

"ikke følsomme oplysninger". 

Den tidligere bestemmelse om forbud mod videregivelse til tredje part er 

ophævet. Dette gjorde det muligt at etablere en ordning, hvor der bliver 

overført data fra OIS til offentlige og private virksomheder, der på 

forretningsmæssig basis har nedsat sig som distributører af data. 

Forbudet mod opdyrkning af nye kundeforhold er også ophævet. Herefter kan 

oplysninger fra BBR anvendes med henblik på markedsføring under 

iagttagelse af de regler, der er fastsat i Lov om behandling af 

personoplysninger og lov om markedsføring. Erhvervs- og Boligstyrelsen 

fører tilsyn med, at de regler, der gælder for de enkelte registre påses. 

2. Præcisering og samling af regler for adressering. 

Adressen fungerer i det daglige som en vigtig nøgle, når man udveksler 

information om personers bopæl, arbejdssted eller om beliggenheden af 

institutioner, virksomheder, butikker og lignende. For at styrke denne 

funktion samler lovændringen regelgrundlaget for adresser i BBR-loven. 

Bestemmelserne om fastsættelse af vejnavne og husnumre er overført fra lov 

om offentlige veje og lov om private fællesveje. Lovændringen fastslår, at det 

er kommunalbestyrelsen der fastsætter adressebetegnelsen til de enkelte 

bygninger, bolig- og erhvervsenheder m.v. i modsætning til tidligere, hvor 

det var ejeren, der skulle fastsætte adressen for enhederne. 

Ejeren kunne førhen klage over det juridiske grundlag for vejbestyrelsens 

eller kommunalbestyrelsens fastsættelse af vejnavne og husnumre i medfør 

af § 4 i lov om offentlige veje og § 7 i lov om private fællesveje med 

Vejdirektoratet som klageinstans. 

Det følger nu af BBR-loven § 9a, at kommunens afgørelser på disse områder 

kan påklages til økonomi- og erhvervsministeren. Enhver afgørelse i henhold 

til § 9a skal derfor indeholde oplysning om, at den kan påklages til Erhvervs- 

og Boligstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 Kbh. Ø. 

3. Ajourføring af BBR ved eksterne parter 

Lovændringen giver hjemmel til, at kommunen vil kunne indgå aftaler med 

eksterne parter om ajourføring af BBR. Kommunalbestyrelsen kan således 

indgå aftale med virksomheder, som f.eks. landinspektører, 

forsikringsselskaber og forsyningsselskaber, der igennem deres virksomhed 

frembringer oplysninger eller på anden måde er i besiddelse af relevante 

oplysninger for en korrekt opdatering. 

Det påhviler dog fortsat kommunalbestyrelsen at føre tilsyn med at alle 

oplysninger, der indberettes til registret er korrekte.

4. Tilpasning af dataindholdet til nutidens behov 

Lovens § 2, stk. 2 giver økonomi- og erhvervsministeren adgang til at træffe 

beslutning om, at der skal registreres nye oplysninger i BBR om tekniske 

anlæg, hvis ministeren skønner at oplysningerne har betydning for det 

offentliges opgavevaretagelse eller har anden væsentlig samfundsmæssig 

interesse. 

5. Tilpasning af lov om bygnings- og boligregistrering til lov om 

behandling af personoplysninger 

Oprindeligt var BBR ikke omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, 

men Datatilsynet har vurderet at registret falder ind under Lov om 

behandling af personoplysninger. Som en direkte konsekvens heraf er 

formålet med BBR blevet tydeliggjort ved at indsætte en formålsparagraf i §1 

stk. 2. Det fremgår blandt andet heraf, at BBR skal indeholde en entydig 

registrering af alle bygninger, bolig- og erhvervsenheder. 

Lov om BBR med ovennævnte ændringer er sammenskrevet i Bekendtgørelse af 

lov om bygnings- og boligregistrering (Lovbekendtgørelse nr. 767 af 12. 

september 2002). 

1.2 Administrative forskrifter 

BBR føres som fastsat i loven i de enkelte kommuners regi efter retningslinier 

fastlagt af økonomi- og erhvervsministeren. Herved opnås, at der føres et 

landsdækkende register, der både kan anvendes i den kommunale og den statslige 

forvaltning. 

Ledelsen af den samlede registerdrift påhviler økonomi- og erhvervsministeren, 

ligesom det er ministerens opgave at forestå den administrative anvendelse af det 

samlede registersystem. 

Retningslinier for administration og ajourføring af BBR er fastsat i en række 

administrative forskrifter i form af bekendtgørelser, cirkulærer og cirkulæreskrivelser 

samt i nærværende BBR-instruks. 

1.2.1 Bekendtgørelser 

Bekendtgørelsesformen anvendes, hvis reglerne skal regulere retsstillingen mellem 

borgere indbyrdes, pålægge borgere pligter overfor det offentlige eller hvis reglerne 

skal tillægge borgerne rettigheder overfor det offentlige. 

I medfør af BBR-loven er der fastsat bestemmelser i bekendtgørelsesform om ejeres 

oplysningspligt til BBR samt om adgangen til at modtage oplysninger fra BBR samt 

oplysninger sammenstillet fra to eller flere ejendomsdataregistre. 

Gældende bekendtgørelser i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering er 

medtaget i sektion 20. 

1.2.2 Cirkulærer 

Cirkulæreformen anvendes for bindende generelle forskrifter, der alene retter sig til 

myndigheder. Cirkulærer må ikke indeholde forskrifter, der direkte beskriver 

borgernes retsstilling. 

I medfør af BBR-loven er der fastsat bestemmelser i cirkulæreform om registrets 

etablering, ajourføring, drift og anvendelse, om etableringen af 

Krydsreferenceregistret samt om registreringen af kommune- og lokalplaner mv. i 

Planregistret. 

Gældende cirkulærer i henhold til lov om bygnings- og boligregistrering er medtaget 

i instruksens sektion 20. 

1.2.3 Cirkulæreskrivelser 

Cirkulæreskrivelser anvendes ved fastlæggelse af konkrete administrative 

retningslinier til mange myndigheder. Cirkulæreskrivelsers indhold er bindende. 

Cirkulæreskrivelser i medfør af BBR-loven har dels været udformet som traditionelle 

cirkulæreskrivelser fremsendt i brevform til den enkelte kommunalbestyrelse og dels

som BBR-meddelelser. 

Der er igennem tiden fremsendt en lang række traditionelle cirkulæreskrivelser med 

hjemmel i BBR-loven. Da disse ifølge formen har været konkrete bindende 

retningslinier og dermed ofte knyttet til en bestemt opgave, vil en del af disse i dag 

være uaktuelle. 

Med hensyn til BBR-meddelelserne er disse fra december 1990 erstattet af 

nærværende BBR-instruks. Indholdet i BBR-instruksen vil derfor have samme 

bindende karakter som traditionelle cirkulæreskrivelser. 

2. Generelt om BBR's struktur 

Ved registersystemets struktur forstås både den tekniske registerstruktur og 

grupperinger af oplysninger i registreringen for den enkelte bygning eller 

bygningsdel. 

2.1 Den tekniske registerstruktur 

Den tekniske registerstruktur er fastlagt for at opnå den størst mulige enkelhed, 

herunder den mest hensigtsmæssige samling af registreringsindholdet i forhold til de 

opgaver, som skal løses ved hjælp af BBR-registersystemet. 

I figur 1 er vist de særskilte registre, der indgår i det samlede registersystem. 

Figur 1 Hovedstruktur i BBR-registersystemet 

2.1.1 BBR-stamregister 

BBR-stamregister indeholder oplysninger om den aktuelle status for 

bygningsbestanden og bestanden af boliger og erhvervs- og institutionsenheder. 

Ajourføringen heraf finder sted dels ved direkte indberetning til stamregistret og dels 

ved overførsel af oplysninger fra BBR's ændringsregister ved afslutning af 

byggesager. 

2.1.2 BBR-ændringsregister 

BBR-ændringsregister indeholder oplysninger om verserende byggesager. Det drejer 

sig om nybyggeri, til- og ombygninger samt nedrivninger, der indberettes til registret 

i tilknytning til kommunernes byggesagsbehandling. Desuden indeholder denne del 

af registersystemet en række informationer, herunder dateringer, der afspejler 

byggeprocessen. 

2.1.3 BBR-historisk register 

BBR-historisk register indeholder oplysninger om gennemførte ændringer i bygnings-

og boligmassen. Denne del af registersystemet ajourføres maskinelt på grundlag af 

de indberetninger, der sker til BBRstamregister og BBR-ændringsregister. 

Kommunerne foretager således ikke indberetning til dette register. 


For alle bebyggede ejendomme, der indgår i BBR-registersystemet, er der foretaget 

en gruppering af oplysningerne. Grupperingen er foretaget ud fra det synspunkt, at 

nogle oplysninger for en ejendom er fælles for hele ejendommen, nogle er fælles for 

en bygning og endelig vedrører nogle alene en bolig, erhvervs- eller 

institutionsenhed. Jf. figur 2. 

Figur 2 Niveauopdelingen i BBR-systemet 

Den enkelte oplysning er således registreret på et af følgende tre niveauer: 

1. Ejendomsniveau. 

2. Bygningsniveau. 

3. Niveau for bolig- eller erhvervsenheder. 

Afgrænsningen af de 3 niveauer er fastlagt i boligministeriets cirkulære af 6. 

januar 1977om etablering af bygnings- og boligregistrering. 

2.2.1 Ejendomsniveauet 

I BBR registreres oplysninger om samtlige bebyggede ejendomme, hvorved forstås 

ejendomme, der er bebygget i BBR-lovens forstand, jf. afsnit 2.2.2. 

Ejendomsniveauet i BBR knytter sig til den vurderingsmæssige 

ejendomsafgrænsning. Denne afgrænsning er valgt for at opnå overensstemmelse 

mellem ejendomsbegrebet i Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem (ESR) og i 

BBR. 

Ved en ejendom i ESR forstås 

samt 

arealer, som i matriklen er opført under et matrikelnummer 

arealer, der er opført under flere matrikelnumre, når de ifølge notering i 

matriklen og tingbogen skal holdes forenede (jf. udstykningslovens § 2) 

arealer, der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed. 

Landbrugsejendomme, der drives sammen (jf. § 9 i lov om 

landbrugsejendomme), registreres dog hver for sig 

bygninger opført på lejet grund. 

Ejerlejligheder afviger fra den anførte definition på en selvstændig ejendom. I BBR 

registreres ejerlejligheder som bolig- eller erhvervsenheder. Ejerlejlighedens 

ejendomsnummer i ejendomsregistret registeres som en særskilt oplysning på den 

enkelte enhed, således at ejerlejligheden ved registrets anvendelse, f.eks. til

vurderingsformål, kan fremkomme som en selvstændig ejendom. 

BBR omfatter samtlige bygninger. Det betyder, at registret også omfatter 

bebyggelser, der er undtaget fra vurdering, såsom kirker og stations-, 

administrations- og værkstedsbygninger i forbindelse med jernbane- og havneanlæg 

mv. 

2.2.2 Bygningsniveauet 

Ved en bygning forstås i BBR en sammenhængende bebyggelse, der er opført på en 

selvstændig ejendom, og som i det væsentlige er opført af ensartede materialer og 

med omtrent samme antal etager. Endvidere skal bebyggelsen have ensartede 

adgangsforhold (f.eks. direkte adgang til vej eller indirekte adgang gennem port eller 

lignende). 

2.2.3 Niveau for bolig- eller erhvervsenheder 

Ved en bolig- eller erhvervsenhed i BBR forstås et sammenhængende areal i en 

bygning, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse. 

En boligenhed vil herefter være det samme som en beboelseslejlighed, et 

enkeltværelse eller en blandet bolig- og erhvervsenhed. En erhvervsenhed kan 

være et erhvervslejemål. 

Omfatter et lejemål flere adskilte arealer, der hver for sig har selvstændig adgang 

med tilknyttet adresse, skal lejemålet opfattes som bestående af flere bolig- eller 

erhvervsenheder, som registreres særskilt. Anvender ejeren selv adskilte arealer, 

hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse, betragtes også disse som 

særskilte boliger eller erhvervsenheder. 

For bygninger, der anvendes udelukkende til beboelse foretages en fuldstændig 

opdeling af arealet på boligenheder. 

For bygninger, der anvendes til både bolig og erhverv, foretages en fuldstændig 

opdeling på bolig- og erhvervsenheder. For bygninger, hvor det samlede areal af 

boligenhederne udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, foretages 

dog kun en opdeling på enheder for den del af bygningen, der udelukkende 

anvendes til beboelse eller til blandet erhverv og beboelse. For det resterende 

erhvervsareal kræves ikke opdeling på erhvervsenheder. 

For bygninger, der udelukkende anvendes til erhverv, er der således intet krav om 

opdeling i enheder. 

3. BBR's registreringsindhold 

I BBR registreres oplysninger om samtlige bygninger og bolig-og erhvervsenheder. 

Definitionen på bygninger og bolig- og erhvervsenheder fremgår af afsnit 2.2.2 og 

2.2.3. Der registreres kun oplysninger for ejendomme, der er bebyggede i BBRlovens 

forstand. 

3.1 Oversigt over registreringsindholdet 

Registreringsindholdet i BBR på de enkelte niveauer (ejendom, bygning og bolig- 

eller erhvervsenhed) fremgår af nedenstående oversigt. Det 3-cifrede løbenummer 

refererer til feltnumrene i Kommunedatas Brugervejledning om BBR. 

Vedrørende afgrænsningen af om registreringen er frivillig eller obligatorisk henvises 

til Boligministeriets cirkulære af 11. februar 1986 om BBR's ajourføring og drift. 

3.1.1 Ejendomsniveau 

Identifikation: 

101 Ejendomsnummer 

Ejendommens beliggenhed:

171 Vejkode 

172 Husnummer 

173 Bogstav 

Ejerforhold: 

102 Ejerforhold 

Installationer: 

103 Vandforsyning 

104 Afløbsforhold 

Supplerende data: 

106 Notater om ejendommen 

107 Opdateringsdato for ejendommen 

110 - 119 Olietanke 

180 Vurderingsudtagelseskode 


190 Sagstype 

194 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse til ejer 

195 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse til kommunen 

Generelle karakteristika: 

120 Antal egentlige bygninger 

121 Antal ejerlejligheder 

122 Antal enkeltværelser 

125 Antal småbygninger 

126 Antal beboelseslejligheder 

127 Antal erhvervsenheder 

Arealer: 

123 Tilnærmet etageareal 

124 Samlet boligareal 

128 Bebygget areal 

129 Samlet erhvervsareal 

130 Samlet bygningsareal 

131 Småbygningernes areal 

3.1.2 Bygningsniveau 


201 Bygningsnummer 

Beliggenhed: 

271 Vejkode 

272 Husnummer 

273 Bogstav 

Generelle karakteristika: 

203 Bygningens anvendelse 

204 Adgangsforhold 



207 Opførelsesår 

208 Midlertidig oprettelse/fuldført 

209 Om- og tilbygningsår 

236 Sikringsrumspladser 

237 Fritliggende 

238 Fredningsforhold 

Bygningsmaterialer. 

210 Konstruktionsforhold 

211 Ydervæggenes materiale 

212 Tagdækningsmateriale 

215 Kilde til materialer 

Arealer: 





220 Antal etager 

221 Samlet areal af tagetage 

222 Areal af udnyttet del af tagetage 

223 Samlet kælderareal 

224 Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn

225 Andet areal 

228 Kilde til bygningsarealer 

241 Areal af indbygget garage 

242 Areal af indbygget carport 

243 Areal af indbygget udhus 

244 Areal af udestue 

245 Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder 

246 Areal af overdækket terrasse 

247 Areal af affaldsrum i terrænniveau 

270 Afvigende etager 

286 Færdigt areal 

296 Foreløbigt færdiggjort bygningsareal 


229 Varmeinstallation 

230 Opvarmningsmiddel 

231 Elevator 

234 Dato for energiattest 

235 Dato for varmesynsrapport 

239 Supplerende varme 



Lejeforhold: 

260 Årlig leje 

261 Udlejningsforhold 


232 Notater om bygningen 

233 Opdateringsdato for bygningen 

268 Byggesagsdato 

269 Litra 

281 Byggetilladelse, dato 

282 Påbegyndelse, dato 

283 Ibrugtagningstilladelse, dato 

284 Delvis ibrugtagning, dato 

285 Henlæggelse, dato 

287 Distrikt 

288 Fuldført, dato 

290 Sagstype 

291 Offentlig støtte 

292 Byggesagskode 

293 Anmeldelse af byggearbejde, dato 

294 Nedrivningstilladelse, dato 

295 Gennemført nedrivning, dato 

297 Foreløbigt færdiggjorte antal lejligheder 

298 Foreløbigt færdiggjorte antal enkeltværelser 

3.1.3 Bolig-/erhvervsenheden 


301 Vejkode 

372 Husnummer 

373 Husbogstav 

303 Etage 

304 Side/dørnummer 

Anvendelse og alder: 

307 Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse 

308 Boligtype 

309 Kondemneret boligenhed 

310 Oprettelsesdato for enhedens identifikation 

379 Lovlig anvendelse 

380 Dispensationsår 

Arealer: 

311 Samlet enhedsareal 

312 Enhedsareal til beboelse 

313 Enhedsareal til erhverv 

314 Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden 

315 Antal værelser til erhverv i enheden 

316 Flytbare skillevægge 

317 Kilde til enhedens arealer 


318 Toiletforhold

319 Badeforhold 

320 Køkkenforhold 

321 Energiforsyning 

Lejeforhold: 



378 CPR-adresse 

392 Udlejningsforhold 2 


306 Ejendomsnummer for ejerlejligheder 

324 Notater om bolig- eller erhvervsenheden 

325 Opdateringsdato for bolig- eller erhvervsenheden 

381-385 Henvisningsnumre fra supplementsrum til moderlejlighed 

390 Sagstype 

391 Delvis ibrugtagningstilladelse, dato 

394 Ejermeddelelse, rekvisition 

395 Ejermeddelelse, rekvisition. 

3.2 BBR's registreringsindhold - detaljeret beskrivelse 

I dette afsnit er de enkelte datafelter i BBR detaljeret og systematisk beskrevet. 

Udover denne systematiske beskrivelse er der for enkelte emner en mere uddybet 

beskrivelse i senere afsnit i instruksen. Der vil for disse datafelter være en direkte 

henvisning til de pågældende afsnit i instruksen. 

Ejendomsniveau 

Bygningsniveau 

Bolig-/erhvervsenheden 

Registerindhold på ejendomsniveau 

101 Ejendomsnummer 

102 Ejerforhold 



106 Notater om ejendommen 

107 Opdateringsdato for ejendommen 

110 - 119 Olietanke 

120 Antal egentlige bygninger 

121 Antal ejerlejligheder 


123 Tilnærmet etageareal 


125 Antal småbygninger 


127 Antal erhvervsenheder 




131 Småbygningernes areal 

171 Vejkode 

172 Husnummer 

173 Bogstav 



190 Sagstype 

194 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse til ejer 

195 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse til kommunen 

Tilbage 

Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: 

101 Ejendomsnummer. Ejendom (CS, CR) 

Definition/Indhold 

Ejendomsnummeret består af 6 cifre og identificerer den enkelte vurderingsejendom 

entydigt indenfor kommunen. Ejendomsnummeret suppleret med kommunenr. giver 

en entydig identifikation af den enkelte vurderingsejendom på landsplan.

Bortset fra ejerlejligheder er nummeret identisk med ejendommens nummer i 

ejendomsstamregistret (ESR). For ejerlejligheder er det identisk med 

moderejendommens nummer i ESR. 

Ajourføring 

Ajourføring på grundlag af oplysninger fra ejendomsskattekontoret. 

Henvisninger 

BBR-instruks afsnit 4.1 

Boligministeriets cirkulære af 6/1 1977 om etablering af bygnings- og 

boligregistrering, 

Tilbage 


102 Ejerforhold Ejendom (CS, CR) 


Ejendommens ejer er: 

10 Privatpersoner eller interessentskab. 

20 Almennyttig boligselskab. 

30 Aktieselskaber, anpartsselskaber eller andet selskab (undtagen interessentskab). 

Under denne kode medtages alle selskaber som ikke beskattes efter 

personbeskatningsreglerne. 

40 Forening, legat eller selvejende institution. 

41 Privat andelsboligforening. 

50 Den kommune, hvori ejendommen er beliggende. 

60 Anden primærkommune. 

70 Amtskommune. 

80 Staten. 

90 Andet, herunder moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder 

samt ejendomme, der ejes af flere kategorier af ejere. 

Ajourføring 

Ajourføres ved maskinel overførsel af oplysning om hovedejerens ejerforhold fra ESR 

til BBR's stamregister. 

Ved formodede fejl gives meddelelse herom til ESR-registerføreren. 

Der kan kun foretages manuel indberetning til stamregistret ved oprettelse af en ny 

ejendom. 

Ejerforholdskoden skal indberettes manuelt til BBR-ændringsregistret, således at den 

korrekte ejerforholdskode er tilgængelig under byggesagen. 

Ejerforholdskoden vil for nyopståede ejendomme blive overført fra ændringsregistret 

til stamregistret ved byggesagens afslutning. Fejl, som opstår af denne grund, kan 

kun rettes via ESR. 

Henvisninger

Kommunedatas brugervejledning. 

Bemærkninger 

Ajourføringen af ejerforholdet i ESR foretages ud fra de oplysninger, der afgives i 

forbindelse med overdragelse af fast ejendom (det grønne 

salgsindberetningsskema). 

Tilbage 


103 Vandforsyning Ejendom (CS, CR) 


1. Offentligt alment vandforsyningsanlæg. 

2. Privat alment vandforsyningsanlæg. 

Vandværk der forsyner 10 eller flere ejendomme. 

3. Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme). 

Vandværk, der forsyner 1 eller 2 ejendomme. 

4. Brønd. 

6. Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme). 

7. Blandet vandforsyning. 

9. Ingen vandforsyning. 

Henvisninger 

Lov om vandforsyning m.v. 

En supplerende forklaring vedrørende anvendelse af visse koder fremgår af BBRinstruksens 

afsnit 5.11. 

Bemærkninger 

Hvis der findes flere typer vandforsyning på ejendommen, indberettes den type, der 

har den laveste kodeværdi. 

Indberetning af kode 7 skal kun ske ved nærmere specifikation på bygningsniveau. 

Tilbage 


104 Afløbsforhold Ejendom (CS, CR) 


10. Afløb til offentligt spildevandsanlæg. 

11. Afløb til fælles-privat spildevandsanlæg. 

20. Afløb til samletank. 

21. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. 

29. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse. 

30. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. 

31. Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.

32. Mekanisk og biologisk rensning. 

70. Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet. 

75. Blandet afløbsforhold. 

80. Anden type afløb. 

90. Intet afløb. 

Henvisninger 

En nærmere forklaring vedrørende anvendelse af de enkelte koder fremgår af afsnit 

5.9. 

Bemærkninger 

Hvis alt forekommende spildevand ikke afledes på samme måde, benyttes 

kodeværdi i følgende prioriteringsorden: 

10, 11, 20, 21, 32, 29, 30, 31, 70, 80, 81, 90 

Hvis afløbet fra toilet og køkken er forskellige, er det toiletvandets afløbsforhold, der 

er afgørende for valget af kode. 

Indberetning af kode 75 skal kun ske ved nærmere specifikation på bygningsniveau. 

Der kan i påkommende tilfælde suppleres med indberetning på notatlinier. 

Hvis notatlinie 33 anvendes, udskrives indholdet på ejermeddelelsen. 

Tilbage 


106 Notat om ejendommen Ejendom (CS, CR) 


Notater om ejendommen, der ikke i forvejen kan indberettes til de faste datafelter. 

Et antal linier er reserveret til generel anvendelse efter fastlagte retningslinier, 

medens de resterende kan anvendes af den enkelte kommune. 

Henvisninger 

BBR-instruks sektion 6. 

Tilbage 


107 Opdateringsdato for ejendommen. Ejendom (CS, CR) 


Opdateringsdato (år-måned-dag) for sidste ændring af oplysningerne på 

ejendomsniveau. 

Tilbage 


110 Olietank, type Ejendom (CS, CR) 


A Nedgravet olietank. 

B Overjordisk olietank.

C Indendørs olietank. 

D Gastank. 

E Slanger til jordvarme. 

F Afblændet/opfyldt tank. 

9 Ingen tanke. 

Felt 110, 113 og 116 angiver arten af henholdsvis 1., 2. og 3. tank. 

Bemærkninger 

For koderne A-D, angives tankens størrelse i felt 111. 

Tilbage 


111 Olietank, størrelse Ejendom (CS, CR) 


1. Under 6.000 l. 

2. 6.000-100.000 l. 

3. Over 100.000 l. 

Felt 111, 114 og 117 angiver størrelsen af henholdsvis 1., 2. og 3. tank. 

Henvisninger 

Miljøministeriets bkg. nr. 386 af 21/8-1980 om kontrol med oplag af olie m. v., og 

Miljøministeriets cirk. nr. 135 af 21/8-1980 om kontrol med oplag af olie m.v. 

Tilbage 


112 Olietank, år Ejendom (CS, CR) 


Felt 112, 115 og 118 angiver installationsår for henholdsvis 1., 2. og 3. tank. 

Tilbage 


113 Olietank, type. Ejendom (CS, CR) 



B Overjordisk olietank. 


D Gastank. 



Felt 110, 113 og 116 angiver arten af henholdsvis 1., 2. og 3. tank.

Bemærkninger 


Tilbage 




1. Under 6.000 l. 

2. 6.000-100.000 l. 

3. Over 100.000 l. 

Felt 111, 114 og 117 angiver størrelsen af henholdsvis 1., 2. og 3. tank. 

Henvisninger 



Tilbage 





Tilbage 


116 Olietank, type Ejendom (CS, CR) 



B Overjordisk olietank. 


D Gastank. 



Felt 110, 113 og 116 angiver arten af henholdsvis 1., 2. og 3. tank. 

Bemærkninger 


Tilbage 




1. Under 6.000 l.

2. 6.000-100.000 l. 

3. Over 100.000 l. 

Felt 111, 114 og 117 angiver størrelsen af henholdsvis 1., 2. og 3. tank 

Henvisninger 



Tilbage 





Tilbage 


119 Tanke i alt Ejendom (CS, CR) 


Feltet indeholder oplysning om det samlede antal tanke på ejendommen, såfremt 

dette overstiger 3. 

Tilbage 


120 Antal Bygninger Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver ejendommens samlede antal bygninger eksklusive 

småbygninger (felt 203 = 910-930). 

Ajourføring 

Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau 

Tilbage 


121 Antal ejerlejligheder Ejendom (CR 


Oplysningen angiver ejendommens samlede antal ejerlejligheder, d.v.s. summen af 

enheder med felt 306 udfyldt 

Ajourføring 

Maskinel sammentælling af oplysninger på enhedsniveau 

Bemærkninger 

Feltet viser antallet af enheder, der er omfattet af ejerlejligheds opdeling og svarer 

nødvendigvis ikke til det juridiske antal ejerlejligheder i moderejendommen 

Tilbage 


122 Antal enkeltværelser Ejendom (CR)


Oplysningen angiver ejendommens samlede antal enkeltværelser som summen af 

enkeltværelser, dvs. med boligtypekode 3, i ejendommens bygninger (felt 206) 

Ajourføring 

Maskinel sammentælling af oplysninger på bygningsniveau. 

Tilbage 


123 Tilnærmet etageareal Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver et areal for ejendommen, som er en tilnærmelse til det 

etageareal, der jf. bygningsreglementerne skal indgå i beregning af 

bebyggelsesprocententen. I arealet indgår summen af de enkelte bygningers 

etageareal, herunder udnyttelige tagetager og kældre hvor loftet er mere end 1,25 

over det omgivende terræn. 

For enfamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse indgår garage-, carport og 

udhusarealer kun med den del af arealet, som overstiger 35 m 2 pr. bolig. 

For øvrig boligbebyggelse indgår garage- og carportarealer kun med den del af 

arealet, som overstiger 20 m 2 pr. bolig. 

Ajourføring 


Henvisninger 

Bygningsreglement for småhuse 

Bygningsreglementet 

Bemærkninger 

Beregningen er en tilnærmelse til bygningsreglementernes bestemmelser, da det 

ikke maskinelt er muligt at beregne etagearealet fuldstændig korrekt på grundlag af 

oplysningerne i BBR. 

Tilbage 


124 Samlet boligareal Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver ejendommens samlede boligareal som summen af boligarealet i 

ejendommens enkelte bygninger (felt 217). 

Ajourføring 


Tilbage 


125 Antal småbygninger Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver ejendommens samlede antal småbygninger, d.v.s. summen af 

bygninger med anvendelseskode 910-930 i felt 203.

Ajourføring 


Tilbage 


126 Antal beboelseslejligheder Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver ejendommens samlede antal beboelseslejligheder som summen 

af beboelseslejligheder i ejendommens enkelte bygninger (felt 205). 

Ajourføring 


Tilbage 


127 Antal erhvervsenheder Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver ejendommens samlede antal erhvervsenheder, d.v.s. summen 

af enheder med anvendelseskode 210-390 eller 610 i felt 307. 

Ajourføring 

Maskinel sammentælling af oplysninger på enhedsniveau. 

Tilbage 


128 Bebygget areal Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver ejendommens samlede bebyggede areal som summen af de 

enkelte bygningers, småbygningers, bebyggede areal (felt 219). 

Ajourføring 


Tilbage 


129 Samlet erhvervsareal Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver ejendommens samlede erhvervsareal som summen af de 

enkelte bygningers erhvervsareal (felt 218) 

Ajourføring 


Tilbage 


130 Samlet bygningsareal Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver ejendommens samlede bygningsareal som summen af de

enkelte bygningers samlede bygningsareal (felt 216). 

Ajourføring 


Tilbage 


131 Samlet småbygningsareal Ejendom (CR) 


Oplysningen angiver det samlede areal af ejendommens småbygninger som summen 

af de enkelte småbygningers bebyggede areal (felt 219). 

Ajourføring 


Tilbage 


171 Vejkode Ejendom (CS, CR) 


Kode for den gade/vej, hvor ejendommen er beliggende, d.v.s. den repræsentative 

adresse. 

Henvisninger 

- Indenrigsministeriets cirkulære om folkeregistrering. 

- BBR-instruks afsnit 4.3. 

Bemærkninger 

Indberettes altid i overensstemmelse med den i ejendomsstamregistret benyttede 

vejkode. 

Tilbage 


172 Husnr Ejendom (CS, CR) 


Ejendommens husnummer. 

Ajourføring 

Hvis husnummer ikke allerede er tildelt i forbindelse med udstykning, tildeles dette 

senest af bygningsmyndigheden i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse. 

Henvisninger 

-BBR-instruks afsnit 4.3. 

Bemærkninger 

Indberettes altid i overensstemmelse med det i ejendomsstamregistret benyttede 

husnummer. 

Tilbage 


173 Bogstav Ejendom (CS, CR)


Angiver et eventuelt husbogstav til ejendommens husnummer. 

Blank - Bygningen har ikke husbogstav. 

A - Z Bygningens husbogstav, dog bør I, J, O og Q ikke benyttes. 

Henvisninger 

- BBR-instruks afsnit 4.3. 

Bemærkninger 

Indberettes altid i overensstemmelse med det i ejendomsstamregistret benyttede 

husbogstav. 

Tilbage 


180 Vurderingsudtagelseskode Ejendom (CR) 


Feltet angiver, med hvilken sikkerhed en ejendom skal udtages til årsomvurdering. 

Feltet kan antage værdien A, B, C, D eller blank. 

A er mere sikker (højere) end B, 

B er mere sikker (højere) end C, 

C er mere sikker (højere) end D, 

D er mere sikker (højere) end blank. 

Ajourføring 

Udtagelseskoden beregnes maskinelt ved enhver ændring, sletning eller tilgang af 

oplysninger på en ejendom. 

Indberetninger til BBR-stamregistret med sagstype (190/290/390) 4, giver dog 

ingen udtagelseskode. Såfremt den beregnede værdi er højere end de oprindelige, 

registreres den nye værdi. 

Henvisninger 

- Kommunedatas Brugervejledning sektion 2, afsnit 2.7 

Bemærkninger 

Den maskinelle vurderingsudtagelseskode indgår kun som dataindhold i BBRstamregistret. 

Tilbage 


181 Vurderingsudtagelseskode Ejendom (CS, CR) 


Feltet angiver status på en ejendoms byggesager i BBR-ændringsregister. 

E. Ejendommen har i BBR-ændringsregister en eller flere byggesager, hvor dato for 

påbegyndelse (felt 282) er registreret. 

F. Ejendommen har i BBR-ændringsregister en eller flere byggesager, der ikke

opfylder kravene for at få værdien E. 

Ajourføring 

Udtagelseskoden beregnes maskinelt for enhver ejendom på BBR-ændringsregister 

ved ajourføring af BBR-ændringsregister. 

Henvisninger 

- Kommunedatas Brugervejledning sektion 2, afsnit 2.7 

Bemærkninger 

Feltet indgår som dataindhold i såvel BBR-ændringsregisret som BBR-stamregister. 

Udtagelseskoden kan på BBR-ændringsregister antage værdien E eller F . 

Udtagelseskoden kan på BBR-stamregister antage værdien E, F eller blank. 

Tilbage 


190 Sagstype Ejendom (CR) 


Sagstypen angiver arten af den ændring, der er gennemført: 

4 Fejlrettelse af "faktiske fejlregistreringer og udeladelser". 

5 Faktisk udført ændring uden byggesagsbehandling. 

Sagstype 5 udløser altid udskrivning af BBR-ejermeddelelse samt udtagelse til 

årsomvurdering afhængig af, hvilke datafelter der berøres. 

Henvisninger 

- BBR-instruks sektion 7, afsnit 7.4. 

Tilbage 


194 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse. Ejendom (CR) 


BBR-ejermeddelelse rekvireres med henblik på fremsendelse til ejeren eller rekvirent 

i følgende tilfælde. 

Rekvisition sker med følgende koder: 

1. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejendommen til ejeren med 

årsagsteksten: "Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet på grund af rekvisition 

fra ejer". 

2. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejendommen til ejeren med årsagstekst: 

"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet på grund af, at kommunen har 

foretaget rettelser af registreringen i BBR vedrørende Deres ejendom". 

3. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse til videregivelse. 

Meddelelsen udskrives normalt med årsagsteksten: 

"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet efter anmodning om videregivelse". 

I de tilfælde, hvor ejendommen ejes af Forsvaret eller Justitsministeriet, udskrives 

meddelelsen med årsagsteksten:

"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet efter anmodning om videregivelse. 

Adgangen til ejendommens oplysninger er begrænset". 

Henvisninger 

-BBR-instruks sektion 10, afsnit 10.3 og Kommunedatas brugervejledning. 

- Boliministeriets bekendtgørelse nr. 509 af 28. juni 1991 om adgangen til at 

modtage oplysninger fra bygnings- og boligregistret (BBR) samt oplysninger 

sammenstillet med flere ejendomsdataregistre mv. og digitale kort. 

Bemærkninger 

Feltet indgår ikke som dataindhold i BBR-stamregistret, idet de rekvirerede BBRejermeddelelser 

udskrives i forbindelse med den ajourføring, hvortil feltet 

indberettes. 

Tilbage 


195 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse til 

kommunen. 


1-9 Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejendommen til kommunen i det 

anførte antal eksemplarer. 

BBR-ejermeddelelse udskrives med følgende årsagstekst: "Denne BBR- 

EJERMEDDELELSE er udskrevet ved rekvisition fra kommunens BBR-myndighed". 

Henvisninger 

- BBR-instruks sektion 8, afsnit 8.2 

Bemærkninger 

Feltet indgår ikke som dataindhold i BBR-stamregistret, idet de rekvirerede BBRejermeddelelser 

udskrives i forbindelse med den ajourføring, hvortil feltet 

indberettes. 

Registerindhold på bygningsniveau 

201 Bygningsnummer 

203 Bygningens anvendelse 




207 Opførelsesår 

208 Midlertidig oprettelse/fuldført 

209 Om- og tilbygningsår 


211 Ydervæggenes materiale 

212 Tagdækningsmateriale 

215 Kilde til materialer 






221 Samlet areal af tagetage 

222 Areal af udnyttet del af tagetage 

223 Samlet kælderareal 

224 Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn 

225 Andet areal 

228 Kilde til bygningsarealer 



231 Elevator 

232 Notater om bygningen 

233 Opdateringsdato for bygningen 

234 Dato for energiattest 

235 Dato for varmesynsrapport 

Ejendom (CR)


237 Fritliggende 

238 Fredningsforhold 


241 Areal af indbygget garage 

242 Areal af indbygget carport 

243 Areal af indbygget udhus 

244 Areal af udestue 

245 Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder 

246 Areal af overdækket terrasse 

247 Areal af affaldsrum i terrænniveau 





268 Byggesagsdato 

269 Litra 


271 Vejkode 

272 Husnummer 

273 Bogstav 

281 Byggetilladelse, dato 

282 Påbegyndelse, dato 

283 Ibrugtagningstilladelse, dato 

284 Delvis ibrugtagning, dato 

285 Henlæggelse, dato 

286 Færdigt areal 

287 Distrikt 

288 Fuldført, dato 

290 Sagstype 

291 Offentlig støtte 

292 Byggesagskode 

293 Anmeldelse af byggearbejde, dato 

294 Nedrivningstilladelse, dato 

295 Gennemført nedrivning, dato 

296 Foreløbigt færdiggjort bygningsareal 

297 Foreløbigt færdiggjorte antal lejligheder 

298 Foreløbigt færdiggjorte antal enkeltværelser 

Tilbage 


201 Bygningsnr Bygning (CS, CR) 


Bygningsnummeret er en entydig nummerering af ejendommens bygninger. 

Henvisninger 

BBR-instruks afsnit 4.2. 

Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings-og 

boligregistrering. 

Tilbage 


203 Bygningens anvendelse Bygning (CS, CR) 


Anvendelseskoden beskriver bygningens faktiske hovedanvendelse. 

Bygningens anvendelseskode i BBR fremgår af nedenstående: 

Bygninger til helårsbeboelse. 

110 Stuehus til landbrugsejendom. 

120 Fritliggende eenfamilieshus (parcelhus). 

130 Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse 

mellem enhederne). 

150 Kollegium. 

160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem). 

190 Anden bygning til helårsbeboelse. 

Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, 

offentlige værker o. lign. 

210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, 

råstofudvinding o. lign. 

220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. 

(fabrik, værksted o. lign.). 

230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.. 

290 Anden bygning til landbrug, industri etc. 

Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign. 

310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, 

banegårdsbygning, parkeringshus). Garage med plads til et eller to køretøjer 

registreres med anvendelseskode 910. 

320 Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. 

330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. 

390 Anden bygning til transport, handel etc. 

Bygninger til kulturelle formål samt institutioner. 

410 Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke 

o. lign. 

420 Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, 

forskningslaboratorium o. lign.). 

430 Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign. 

440 Bygning til daginstitution. 

490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign. 

Bygninger til fritidsformål. 

510 Sommerhus. 

520 Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. 

lign.) 

530 Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. 

lign.). 

540 Kolonihavehus. 

590 Anden bygning til fritidsformål. 

Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. 

910 Garage med plads til et eller to køretøjer. 

920 Carport.

930 Udhus. 

Henvisninger 


Bemærkninger 

Supplerende bemærkninger om bebyggelsens art anføres i notatlinie 01-03 

Tilbage 


204 Adgangsforhold Bygning (CS, CR) 


Blank - Bygningen har direkte adgang til gade eller vej (forhus o. lign.). 

1. Bygning har ikke direkte adgang til gade eller vej (f. eks. baghus, sidehus eller 

havehus). 

Tilbage 


205 Antal egentlige beboelseslejligheder Bygning (CS, CR) 


Angiver bygningens samlede antal beboelseslejligheder med eget køkken, herunder 

blandet beboelse og erhverv. 

Ajourføring 

For den eksisterende bygningsmasse, (BBR-stamregistret) fremkommer antallet 

maskinelt ved optælling af enheder med boligtype 1 og 2. 

Tilbage 


206 Antal enkeltværelser Bygning (CS, CR) 


Angiver antallet af særskilt registrerede boliger uden eget køkken (enkeltværelser) 

(incl. blandet beboelse og erhverv). 

Ajourføring 

For den eksisterende bygningsmasse (BBR-stamregistret) fremkommer antallet 

maskinelt som antal boligenheder med boligtypekode 3. 

Tilbage 


207 Opførelsesår Bygning (CS, CR) 


Datoen for den faktiske ibrugtagelse af bygningen. 

Ajourføring 

1. For den ældre bygningsmasse vil opførelsesåret i visse tilfælde være indberettet 

ud fra bygningens "omtrentlige alder". 

2. For nybyggeri dannes opførelsesåret maskinelt som årstallet, hvor byggeriet er 

meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse (alt

efter hvilken dato der er den første). 

Tilbage 


208 Midlertidig oprettelse/fuldførelse. Bygning (CR) 


Midlertidig oprettet/fuldført registreres, hvor der er indberettet delvis ibrugtagning 

eller fuldført en BR-tilladelsessag (byggesagskode 3). 

Feltet kan antage værdierne: 

Blank - Bygningen er ikke midlertidig oprettet. 

1. Bygningen er midlertidig oprettet. 

2. Bygningen er midlertidig fuldført. 

Kode 1 tildeles maskinelt i forbindelse med overførsel af nybyggeri og til/ombygning 

(felt 290 = 1, 2), hvor der er udstedt delvis ibrugtagningstilladelse. 

Kode 2 tildeles maskinelt i forbindelse med indberetning af dato for fuldført, hvis 

byggeriet er en BR-tilladelsessg (felt 292 = 3) og omfatter samtlige enheder. 

Ajourføring 

Oplysningen ajourføres maskinelt. 

Når ibrugtagningstilladelsen for hele bygningen indberettes slettes koden maskinelt 

Tilbage 


209 Om- eller tilbygningsår Bygning (CS, CR) 


Årstal for seneste væsentlige om- og/eller tilbygning (årstal for 

ibrugtagningstilladelse eller fuldført). 

Bemærkninger 

Ved væsentlige om- og/eller tilbygninger forstås sådanne, hvor værdien af 

forbedringerne udgør mindst 15 pct. af bygningsværdien inden forbedringernes 

gennemførelse. 

En ejendom vil blive udtaget til årsomvurdering, hvis forbedringerne udgør mindst 5 

pct af ejendomværdien før forbedringernes gennemførelse, dog mindst 25.000 kr. 

Tilbage 


210 Konstruktionsforhold Bygning (CS, CR) 


Blank Bygningen har ikke jernbetonskelet. 

1. Bygningen har jernbetonskelet. 

Tilbage 


211 Ydervæggenes materiale Bygning (CS, CR) 

Definition/Indhold

1. Mursten (tegl, kalksandsten, cementsten). 

2. Letbeton (lette bloksten, gasbeton). 

3. Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.) 

4. Bindingsværk (med udvendig synligt træværk). 

5. Træbeklædning. 

6. Betonelementer. 

8. Metalplader. 

10. Plader af fibercement (asbestfri). 

11. PVC 

12. Glas 

90. Andet materiale. 

Henvisninger 

Notatlinie 32 - afsnit 6.1 

Bemærkninger 

Består ydervæggene af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der 

mest er anvendt (størst areal). 

Tilbage 


212 Tagdækningsmateriale Bygning (CS, CR) 


1. Built-up (fladt tag). 

2. Tagpap (med taghældning). 

3. Fibercement, herunder asbest (bølge- eller skifereternit). 

4. Cementsten. 

5. Tegl. 

6. Metalplader (bølgeblik, aluminium o. lign.). 

7. Stråtag. 

10. Fibercement (asbestfri). 

11. PVC 

12. Glas 

90. Andet 

Henvisninger 

Notatlinie 32 - afsnit 6.1. 

Bemærkninger 

Er taget dækket af flere forskellige slags materiale, angives kun den type, der mest 

er anvendt (størst areal). 

Tilbage 


215 Kilde til materialer Bygning (CS, CR) 


1. Oplyst af ejer (eller dennes repræsentant). 

2. Oplyst af teknisk forvaltning. 

3. Oplyst af andre (lukket for indberetning). 

4. Bygningen er maskinelt oprettet (koden kan ikke indberettes). 

5. Oplyst og kontrolleret af teknisk forvaltning. 

Bemærkninger 

Koden anvendes primært som "kvalitetsmærkning" af oplysningerne. 

Tilbage 


216 Samlet bygningsareal Bygning (CS, CR)


Samlet bygningsareal er summen af etagernes arealer incl. stueetagens areal og 

areal af evt. mansardetage, men excl. areal af kælder og tagetage. Som grundlag for 

etagernes størrelse anvendes det bebyggede areal (felt 219). 

I arealet indgår arealer af porte, luftsluser o. lign. 

Derimod medregnes ikke arealer af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner og 

åbne indgangspartier. 

Henvisninger 

BBR-instruks afsnit 5.1 

Bemærkninger 

Oplysningen kan ikke indberettes for småbygninger (anvendelseskode 910-930). 

Tilbage 


217 Samlet boligareal Bygning (CS, CR) 


Samlet boligareal er den del af bygningens areal, der anvendes til beboelse. 

Ajourføring 

For bygninger med enhedsopdeling indberettes feltet som summen af de enkelte 

enheders boligareal (felt 312). 

Henvisninger 


Bemærkninger 

Kan ikke indberettes for småbygninger, d.v.s. anvendelseskode 910-930. 

Tilbage 


218 Samlet erhvervsareal Bygning (CS, CR) 


Samlet erhvervsareal er den del af bygningens areal, der anvendes til erhverv. 

Henvisninger 


Bemærkninger 

Oplysningen kan ikke indberettes for småbygninger, d.v.s. anvendelseskoderne 910- 

930. 

Tilbage 


219 Bebygget areal Bygning (CS, CR) 


Arealet registreres som stueetagens areal målt til ydersiden af ydervæggene.

For bygninger, hvor etagerne arealmæssigt afviger fra hinanden, angives arealet af 

den største etage. Kælderetagen registreres særskilt i felt 223. 

Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier 

medregnes ikke. 

Såfremt sådanne arealer lukkes, skal arealet medregnes. 

Arealer af porte, luftsluser o. lign. medtages til den linie, som bygningens 

ydervægge iøvrigt angiver. 

Arealet af garage, carport eller udhus, der udgør en del af bygningen (indenfor 

bygningens ydervægge og under samme tag) medregnes ligeledes. 

Henvisninger 


Tilbage 


220 Antal etager Bygning (CS, CR) 


Antallet angives incl. selve stueetagen og eventuel mansardetage, men excl. 

tagetage og kælder. 

Hvis der er forskelligt antal etager i bygningens opgange registreres antal etager, i 

den opgang, der har det største antal og kode for afvigende etager markeres i felt 

270. 

Hvis bygningens etager arealmæssigt (ikke tagetage) afviger fra hinanden markeres 

dette i felt 270 som afvigende etager. 

Henvisninger 


Bemærkninger 

Når felt 270 er udfyldt vil det ikke være muligt at kontrollere det samlede 

bygningsareal med det areal, der kan beregnes ved at gange bebygget areal med 

antallet af etager. 

Tilbage 


221 Samlet areal af tagetage Bygning (CS, CR) 


Areal af tagetage, der er udnyttet eller kan udnyttes til beboelse eller erhverv (antal 

m 2 ). 

Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de begrænsende vægge eller 

tagflader i en højde af 1,5m over gulvplan. 

Henvisninger 




Tilbage 

Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau:

222 Areal af udnyttet del af tagetage Bygning (CS, CR) 


Areal af den del af tagetagen, der er indrettet til beboelse eller erhverv. 

Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de begrænsende vægge eller 

tagflader i en højde af 1,5m over gulvplan, idet der dog fraregnes evt. skunkrum. 

Henvisninger 




Tilbage 


223 Samlet kælderareal Bygning (CS, CR) 


Som kælderareal medregnes arealer i den eller de etager, der ligger under 

stueetagen. Arealet måles til ydersiden af ydervægge. 

Arealet omfatter ikke krybekældre o. lign. 

Bemærkninger 

Hvis der er garageareal i kælderen registreres oplysning om garageareal og 

beliggenhed i notatlinierne 11-16 "særlig indretning af bygningen" eller 26-30 

"bemærkninger af betydning for vurderingen". 

Tilbage 


224 Kælderareal med loft < 1,25 m over terræn Bygning (CS, CR) 


Arealet angiver størrelsen af det kælderareal, hvor sikringsrum kan etableres. 

Arealet måles til ydersiden af begrænsende ydervægge. 

Henvisninger 


Tilbage 


225 Andet areal Bygning (CS, CR) 


Arealer i bygningen, der ikke er oprettet på enhedsniveau, og som hverken benyttes 

til bolig eller erhverv. Det kan f.eks. være fællesarealer til barnevognsrum, 

vaskekælder o. lign., der ikke kan henføres til bygningens boligenheder, og som 

heller ikke naturligt registreres som erhvervsareal. 

Henvisninger 


Bemærkninger

Oplysningen er nødvendig ved kontrol af bygningens "arealbogholderi", jf. BBRinstruks 

afsnit 5.1. 

Tilbage 


228 Kilde til bygningsarealer Bygning (CS, CR) 





4. Bygningen er maskinelt oprettet (koden kan ikke indberettes). 


Bemærkninger 

Koden anvendes primært til "kvalitetsmærkning" af oplysningerne. 

Tilbage 


229 Varmeinstallation Bygning (CS, CR) 


1 Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller varmluftanlæg). 

2 Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller 

varmluftanlæg). 

3 Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn og lignende). 

5 Varmepumpe. 

6 Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas). 

7 Elovne, elpaneler (kræver ikke indberetning af felt 230). 

8 Gasradiatorer. 

9 Ingen varmeinstallationer. 

Hvis der forefindes flere forskellige varmeinstallationer, anføres koden for den 

installation, der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende omflyttelige 

ovne registreres ikke. 

Henvisninger 

felt 239 supplerende varme. 


Bemærkninger 

For ejerlejligheder anføres kode for enhedens varmeinstallation i notatlinie 17, hvis 

enhedens varmeinstallation afviger fra bygningens. 

Alternativ energi kan anføres i notatlinie 17. 

Tilbage 


230 Opvarmningsmiddel Bygning (CS, CR) 


Arten af det opvarmningsmiddel, der anvendes i eget anlæg og skal derfor kun 

indberettes hvis kode for varmeinstallation i felt 229 er 2, 3, 5, 6 eller 8. 

1 Elektricitet. 

2 Gasværksgas. 

3 Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas). 

4 Fast brændsel (kul, koks,brænde m.m.).

6 Halm. 

7 Naturgas. 

9 Andet. 

Hvis der benyttes flere opvarmningsmidler, indberettes det opvarmningsmiddel, der 

anvendes mest. 

Ajourføring 

Såfremt der er etableret aftale herom, kan oplysning om naturgas ajourføres ved 

maskinel overførsel fra naturgasselskaberne. 

Henvisninger 


Felt 239 "Supplerende varme". 

Bemærkninger 

For ejerlejligheder anføres kode for enhedens opvarmningsmiddel i notatlinie 18, 

hvis enhedens opvarmningsmiddel afviger fra bygningens. 

Alternativ energi kan anføres i notatlinie 18. 

Tilbage 


231 Elevator Bygning (CS, CR) 


Blank - Der er ikke elevator i bygningen. 

1 Der findes person- eller vareelevator i bygningen. 

Tilbage 


232 Notat om bygningen Bygning (CS, CR) 


Notat om bygningen, der ikke i forvejen kan indberettes til de faste datafelter. 



Henvisninger 

BBR-instruks afsnit 6. 

Tilbage 


233 Opdateringsdato for bygningen. Bygning (CS, CR) 


Opdateringsdato (år-måned-dag) for sidste ændring af oplysningerne på 

bygningsniveau. 

Tilbage 


234 Energiattest Bygning (CR)


Der registreres dato for udstedelse af energiattest. 

Ajourføring 

Ajourføres på grundlag af maskinel overførsel af oplysninger fra 

Energikonsulentordningens Sekretariat. 

Tilbage 


235 Varmesynsrapport Bygning (CR) 


Der registreres dato for udarbejdet varmesynsrapport. 

Ajourføring 

Ajourføres på grundlag af maskinel overførsel af oplysninger fra 

Energikonsulentordningens Sekretariat. 

Tilbage 


236 Sikringsrumspladser Bygning (CS, CR) 


Antal personpladser i bygningens sikringsrum. Oplysningerne indgår i civilforsvarets 

beredskabsplaner. 

Ajourføring 

For den eksisterende bygningsmasse leveres oplysningerne fra 

civilforsvarskommissionen. 

For nybyggeri i forbindelse med byggesagsbehandling. 

Tilbage 


237 Fritliggende bygninger Bygning (CS, CR) 


Blank - ikke oplyst 

1. Bygningen er fritliggende. 

2. Bygningen har en eller flere sider sammenbygget med øvrige bygninger. 

Tilbage 


238 Fredning Bygning (CR) 


1. Bygningen (og kun bygningen) fredet i henhold til bygningsfredningsloven. 

2. Som 1. men med tinglyste bevaringsbestemmelser jfr lovens pgf. 15. 

3. Tinglyst bevaringsdeklaration, men bygningen ikke fredet. 

4. Del af bygning fredet i henhold til bygningsfredningsloven, herunder bygningsdele 

fra før 1536, der er tinglyst fredningsbestemmelse for. 

5. Bygningen indeholder bygningsdele fra før 1536. 

6. Bygningen og dens umiddelbare omgivelser fredet i henhold til 

bygningsfredningsloven. 

7. Som 6. men med tinglyst bevaringsdeklaration. 

8. Bygningen bevaringsværdig. (lukket for indberetning).

9. Bygningen medtaget i registrant, bevaringsplan m.m. (lukket for indberetning). 

Ajourføring 

Ajourføringen sker på grundlag af meddelelser fra Skov- og Naturstyrelsen eller på 

grundlag af kommunens egne oplysninger. 

Tilbage 


239 Supplerende varme Bygning (CS, CR) 


Angives når bygningen udover den hovedsagelige varmeinstallation tillige opvarmes 

af en supplerende varmekilde. Koderne er udformet med henblik på at dække såvel 

typen af supplerende varmeinstallation som opvarmningsmidlet, der anvendes. 

Supplerende omflyttelige ovne skal ikke registreres. 

1 Varmepumpeanlæg. 

2 Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.). 

3 Ovne til flydende brændsel. 

4 Solpaneler. 

5 Pejs. 

6 Gasradiatorer. 

7 Elovne, elpaneler. 

10 Biogasanlæg. 

80 Andet. 

90 Bygningen har ingen supplerende varme. 

Henvisninger 


Bemærkninger 

Hvis der forekommer flere forskellige supplerende varmeinstallationer, indberettes 

den supplerende varme, der mest anvendes. 

Indberetning skal altid finde sted for installationer, der etableres med offentlig 

støtte, dvs. varmepumpeanlæg (til udnyttelse af jord- og luftvarme), solpaneler (til 

udnyttelse af aktiv solvarme) og biogasanlæg, jfr. Energistyrelsens bekendtgørelse 

nr. 241 af 28. april 1993 om statstilskud til anlæg, der udnytter vedvarende 

energikilder mv. 

Tilbage 


241 Areal af indbygget garage Bygning (CS, CR) 


Angiver størrelsen af et lukket areal, der er indrettet til parkering. 

Arealet ligger inden for bygningens ydermure og under samme tagkonstruktion som 

den øvrige del af bebyggelsen. 

Henvisninger 




Bemærkninger 

Registreringen har betydning for vurderingen og i forbindelse med

etagearealberegningen til bebyggelsesprocent. 

Tilbage 


242 Areal af indbygget carport Bygning (CS, CR) 


Angiver størrelsen af et areal, der er indrettet til parkering og som ikke har 

begrænsende vægge på alle sider. 

Arealet ligger under samme tagkonstruktion som den øvrige del af bebyggelsen. 

Henvisninger 




Bemærkninger 

Registreringen har betydning for vurderingen og i forbindelse med 


Tilbage 


243 Areal af indbygget udhus Bygning (CS, CR) 


Angiver størrelsen af et areal, der er indrettet som udhus og som ligger inden for 

bygningens ydervægge og under samme tagkonstruktion. 

Henvisninger 




Bemærkninger 



Tilbage 


244 Areal af udestue Bygning (CS, CR) 


Angiver arealet af en lukket overdækning, der ligger uden for den del af bygningen, 

der er indrettet til beboelse eller erhverv. 

Henvisninger 



Bygningsreglementet

Bemærkninger 


etagearealberegningen til bebyggelsesprocent 

Tilbage 


245 Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt 

kælder 


Arealet omfatter den del af kælderen, der lovligt er indrettet til beboelse. 

I henhold til bygningsreglementet må gulvet i beboelsesrum ikke ligge lavere end 

terrænet udenfor. 

Henvisninger 




Bemærkninger 

Registreringen har betydning for vurderingen og etagearealberegningen til 

bebyggelsesprocent. 

Tilbage 



Arealet angiver størrelsen af en åben overdækket konstruktion. 

Henvisninger 




Bemærkninger 

Arealet indgår ikke i "bebygget areal". 

Hvis terrassen lukkes, betragtes denne som en udestue, der skal medregnes til det 

bebyggede areal. 

En selvstændig registrering af sådanne arealer er af betydning for beregningen af 


Tilbage 


Bygning (CS, CR) 

246 Areal af overdækket terrrase Bygning (CS, CR) 


247 Areal af affaldsrum i terrænniveau Bygning (CS, CR) 

Angiver et areal, der er indrettet til affaldsbeholdere mv. og som er placeret i samme 

niveau som tilkørslen for renovationsafhentningen.

Henvisninger 




Bemærkninger 

Registreringen har betydning i forbindelse med etagearealberegningen til 


Tilbage 


248 Afløbsforhold Bygning (CS, CR) 


10. Afløb til offentligt spildevandsanlæg. 

11. Afløb til fælles-privat spildevandsanlæg. 

20. Afløb til samletank. 

21. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand. 

29. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse. 

30. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg. 

31. Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet. 

32. Mekanisk og biologisk rensning. 

70. Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet. 

80. Anden type afløb. 

90. Intet afløb. 

Henvisninger 

En nærmere forklaring vedrørende anvendelse af de enkelte koder fremgår af afsnit 

5.9. 

Bemærkninger 

Registrering af afløbsforhold på bygningsniveau er frivillig. 

Hvis alt forekommende spildevand ikke afledes på samme måde, benyttes 

kodeværdi i følgende prioriteringsorden: 

10, 11, 20, 21, 32, 29, 30, 31, 70, 80, 90 



Hvis der er behov for yderligere detaljering, kan der supplerende ske indberetning på 

notatlinier. 

Hvis notatlinie 33 anvendes, udskrives indholdet på ejermeddelelsen. 

Tilbage 


249 Vandforsyning Bygning (CS, CR) 


1. Offentligt alment vandforsyningsanlæg. 

2. Privat alment vandforsyningsanlæg. 


3. Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme). 


4. Brønd. 

6. Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme). 

9. Ingen vandforsyning.

Henvisninger 

Lov om vandforsyning m.v. 

BBR-instruksen afsnit 5.11. 

Bemærkninger 

Registrering af vandforsyning på bygningsniveau er frivillig. 

Hvis der findes flere typer vandforsyning på bygningen, indberettes den type, der 

har den laveste kodeværdi. 

Tilbage 


260 Leje Bygning (CS, CR) 


Den årlige leje beregnes ud fra det beløb, der pr. 1. januar 1999 afkrævedes lejeren. 

Lejen er excl. varmebidrag og eventuelle antennebidrag. Lejen angives uden moms. 

Lejen er indberettet for udlejede erhvervsbygninger, der ikke er enhedsopdelt. 

Ajourføring 

Oplysningen er en statusoplysning, der ajourføres ved indsamling af oplysningen i 

forbindelse med ejendomsvurderinger. 

Henvisninger 

Felt 261 og felt 323. 


Bemærkninger 

Lejen på bygningen registreres udelukkende for erhvervslejemål, der ikke er 

enhedsopdelt. 

Lejen for blandede bolig- og erhvervslejemål angives på enhedsniveau (felt 323). 

Lejen kan omfatte flere bygninger eller erhvervslokaler. Der vil i så tilfælde være 

angivet kodeværdi "H" i Udlejningsforhold (felt 261), dog kun for de øvrige identer, 

som lejen omfatter. 

Tilbage 


261 Udlejningsforhold Bygning (CS, CR) 


Hvis huslejeoplysningen er indberettet maskinelt vil der i datafeltet være anført et 

"M". 

Hvis huslejeoplysningen er indberettet via huslejeskema kan feltet indeholde 

følgende værdier: 

Blank Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste, funktionær- og friboliger. 

L Ledig (ikke udlejet). 

E Benyttet af ejeren. 

H Huslejen er registreret på en anden af lejemålets adresser. Henvisning kan 

forekomme fra bygning til bygning og fra enhed til enhed. Der kan ikke forekomme 

henvisning fra bygning til enhed og omvendt.

Ajourføring 

Ajourføres kun i forbindelse med ejendomsvurderinger. 

Henvisninger 


Felt 260 

Tilbage 


268 Byggesagsdato Bygning (CS) 


Byggesagsdatoen (år-måned-dag) angiver datoen for den enkelte byggesag vedr. 

bygningen. 

Henvisninger 

BBR-instruks sektion 7, afsnit 7.2 

Bemærkninger 

Byggesagsdatoen identificerer i sammenhæng med litra (felt 269) éntydigt de 

verserende byggesager for den pågældende bygning, idet der på samme tidspunkt 

kan være registreret flere byggesager pr. bygning. 

Tilbage 


269 Litra Bygning (CS) 


Litra anvendes, hvor der er flere byggesager på samme bygning med samme 

byggesagsdato. 

Blank - Byggesagsdatoen har ingen litra. 

A-Z Litra under byggesagsdatoen. 

O, Q, I og J forekommer ikke. 

Henvisninger 

Feltbeskrivelse for felt 268. 


Tilbage 


270 Afvigende etager Bygning (CS, CR) 


Angiver, at bygningens etager afviger arealmæssigt fra hinanden, eller at der er 

forskelligt antal etager i bygningens opgange. 

Blank - Bygningen har ikke afvigende etager. 

1. Bygningen har afvigende etager. 

Tilbage


271 Vejkode Bygning (CS, CR) 


Kode for den gade/vej hvor bygningen er beliggende. 

Henvisninger 



Indenrigsministeriets cirkulære om folkeregistrering. 

Tilbage 


272 Husnummer Bygning (CS, CR) 


Bygningens husnummer. 

Ajourføring 

Hvis husnummer ikke allerede er tildelt i forbindelse med udstykning, tildeles dette 

senest af bygningsmyndigheden i forbindelse med meddelelse af byggetilladelse. 

Henvisninger 



Tilbage 


273 Bogstav Bygning (CS, CR) 


Bygningens husbogstav. 

Blank - Bygningen har ikke husbogstav. 

A-Z - Bygningens husbogstav, dog bør O, Q, I,og J ikke benyttes. 

Henvisninger 



Tilbage 


281 Byggetilladelse, dato Bygning (CS) 


Datoen for udstedelse af byggetilladelse til et nybyggeri eller til/ombygningsarbejde. 

Ajourføring 

Dannes maskinelt ud fra byggesagsdato og byggesagskode. 

Tilbage 

Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau:

282 Påbegyndelse, dato Bygning (CS) 


Dato (år-måned-dag) for påbegyndelse af byggearbejdet. 

Ajourføring 

Hvis byggesagskoden (felt 292) er 2, 4 eller 5, dvs. anmeldelsessager efter 

Bygningsreglementerne, dannes feltet maskinelt. 

Såfremt den egentlige påbegyndelse afviger fra den maskinelt dannede kan data 

herfor indberettes manuelt. 

Henvisninger 


Tilbage 


283 Ibrugtagningstilladelse, dato Bygning (CS) 


I feltet anføres datoen for udstedelse af ibrugtagningstilladelse. 

Hvis et byggeri er delvis ibrugtaget, eller der er indberettet fuldført, skal dato for 

endelig ibrugtagningstilladelse indberettes i feltet. 

Ajourføring 

Feltet kan ikke indberettes for byggesager som er omfattet af Småhusreglementet 

eller som er anmeldelsessager efter Bygningsreglementet. 

Bemærkninger 

Tidstro opdatering af dette felt er en vigtig forudsætning for arbejdet med 

ejendomsvurderingen samt ved udmålingen af bloktilskud. 

Tilbage 


284 Delvis ibrugtagningstilladelse, dato Bygning (CS) 


Dato for den seneste udstedte delvise ibrugtagningstilladelse til byggeriet. 

Ajourføring 

Feltet kan ikke indberettes for byggesager som er omfattet af Småhusreglementet 

eller som er anmeldelsessager efter Bygningsreglementet (felt 292 = 1, 2, 4 eller 5). 

Henvisninger 

Se også felt 208, 286 og 391. 

Bemærkninger 


ejendomsvurdering samt ved udmåling af bloktilskud. 

Tilbage 


285 Henlæggelse, dato Bygning (CS)


I feltet anføres den dato, som ejeren/bygherren/bygningsmyndigheden oplyser for 

henlæggelse/opgivelse af byggesagen. 

Tilbage 


286 Færdig bygningsareal Bygning (CS) 


Der registreres det areal, som er færdiggjort i forbindelse med den sidst udstedte 

delvise ibrugtagningstilladelse (felt 284). 

Arealet beregnes som summen af samlet bygningsareal (felt 216) og udnyttet 

tagetage (felt 222) 

Ajourføring 

Arealet fra en tidligere delvis ibrugtagningstilladelse udgår maskinelt, når en ny 

delvis ibrugtagningstilladelse indberettes, således at der altid er registreret det sidst 

færdiggjorte areal. Arealerne opsummeres maskinelt i felt 296. 

Hvis der ikke indberettes til felt 286, vil samlet bygningsareal (felt 216) blive indsat 

maskinelt, dvs. excl. eventuel udnyttet tagetage. 

Henvisninger 


Bemærkninger 

Oplysningen registreres kun, når der er indberettet en dato i felt 284 "Dato for 

seneste delvis ibrugtagningstilladelse". 

Tilbage 


287 Distrikt Bygning (CS, CR) 


Feltet kan efter behov anvendes til en evt. kommunal distriktsopdeling. 

Ajourføring 

Ajourføres manuelt på kommunens foranledning. 

Tilbage 


288 Fuldført, dato Bygning (CS) 


Dato (år-måned-dag) for fuldført byggeri. 

Ajourføring 

Ajourføring af feltet har forskellig virkning afhængig af om sagen vedrører 

byggesagskode 1, 2, 3, 4 eller 5. 

Det er vigtigt at reglerne for ajourføring af feltet overholdes, jf. Kommunedatas 

brugervejledning. 

Henvisninger



Bemærkninger 


ejendomsvurderingen samt ved udmålingen af bloktilskud. 

Tilbage 


290 Sagstype Bygning (CS, CR) 


Sagstypen angiver arten af den byggesag, der bliver udført, eller arten af den 

ændring, der er gennemført. 

Følgende koder forekommer i BBR-ændringsregistret: 

1. Nybyggeri. 

2. Til/ombygning. 

3. Nedrivning (hel eller delvis) 

Følgende koder forekommer i BBR-stamregister: 

4. Fejlrettelse af "faktiske fejlregistreringer og udeladelser". 

5. Faktisk udført ændring uden byggesagsbehandling. 

6. Opdeling af enheder. 

7. Sammenlægning af enheder. 

For sagstyperne 5, 6 og 7 udskrives automatisk BBR-ejermeddelelse. 

Henvisninger 

BBR-instruks sektion 7, afsnit 7.4. 

Tilbage 


291 Offentlig støtte Bygning (CS) 


Feltet angiver, om bygningen opføres med offentlige støtte i henhold til lov om 

boligbyggeri eller lov om ældreboliger. 

1. Boliger opført uden offentlig støtte. 

3. Almennyttige boliger (inkl. integrerede ungdomsboliger). 

4. Private andelsboliger. 

5. Ungdomsboliger. 

6. Ældreboliger. 

7. Lette kollektivboliger. 

Henvisninger 


Tilbage 


292 Byggesagskode Bygning (CS)


1 - BR-S-tilladelsessag. 

Nybyggeri og tilbygning vedrørende småhuse. Det vil sige byggearbejder omfattet af 

bestemmelserne om byggetilladelse i Bygningsreglement for Småhuse: Stuehuse, 

fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde-og dobbelthuse (lodret adskillelse mellem 

enhederne) sommerhuse. Garager, carporte og udhuse hvis areal er større end 50 

m2. 

2 - BR-S-anmeldelsessag. 

Byggeri omfattet af bestemmelser om anmeldelsespligt i Bygningsreglement for 

Småhuse: Garager, carporte og udhuse hvis areal er højst 50 m2, samt nedrivning 

af fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse. 

3 - BR-tilladelsessag. 

Nybyggeri og tilbygninger samt byggearbejder der i øvrigt kræver tilladelse i henhold 

til Bygningsreglementet kapitel 1.3. 

4 - BR-anmeldelsessag (landbrugsbygning) 

Anmeldelsessager hvor kommunalbestyrelsen, i henhold til Bygningsreglementet 

kapitel 1.6, har 2 uger til at gøre indsigelse. 

5 - BR-anmeldelsessag (øvrige) 

Anmeldelsessager hvor kommunalbestyrelsen, i henhold til Bygningsreglementet 

kapitel 1.6, har 4 uger til at gøre indsigelse d.v.s. ny- og tilbygning af garager, 

carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser på højst 50m 2 , enkeltstående 

ombygninger i enkelte enheder og nedrivning af bebyggelse. 

Henvisninger 

Boligministeriets cirk. af 11/2-1986 om BBR's ajourføring og drift. 



BBR-instruktion afsnit 7.6. 

Tilbage 


293 Anmeldelse af byggearbejde Bygning (CS) 


Dato (år-måned-dag) for anmeldelse af byggearbejde, der er omfattet af 

anmeldelsespligt, jf. Bygningsreglement for Småhuse og Bygningsreglement af 1995, 

kapitel 1.6. 

Ajourføring 

Feltet dannes maskinelt ud fra byggesagsdato og byggesagskode. 

Tilbage 


294 Anmeldelse af nedrivning, dato. Bygning (CS) 


Feltet angiver datoen for anmeldelse af en hel eller delvis nedrivning af en bygning. 

Ajourføring

Feltet dannes maskinelt ud fra byggesagsdato, ved oprettelse af en nedrivning 

(sagstype 3). 

Tilbage 


295 Gennemført nedrivning, dato Bygning (CS) 


I feltet anføres datoen (år-måned-dag) for ejerens/bygherrens eller 

bygningsmyndighedens angivelse af, at bygningen reelt er totalt eller delvist 

nedrevet. 

Tilbage 


296 Foreløbigt færdiggjort bygningsareal Bygning (CS) 


Angiver det bygningsareal, der er færdiggjort til og med den seneste delvise 

ibrugtagningstilladelse. 

Ajourføring 

Felt 296 dannes maskinelt som summen af registreret areal i felt 286 "Færdigt 

bygningsareal". Der kan ikke indberettes manuelt til felt 296. 

Henvisninger 

Felt 284 og 286. 

Tilbage 


297 Foreløbigt færdiggjort antal lejligheder. Bygning (CS) 


Angiver det antal beboelseslejligheder, der er færdiggjort til og med den seneste 

delvise ibrugtagningstilladelse. 

Ajourføring 

Dannes maskinelt, når "dato for delvis ibrugtagningstilladelse" (felt 391) er 

indberettet. 

Henvisninger 

Se felt 391. 

Tilbage 


298 Foreløbigt færdiggjort antal enkeltværelser Bygning (CS) 

Definit ion/Indhold 

Angiver det antal enkeltværelser til beboelse, der er færdiggjort til og med den 

seneste delvise ibrugtagningstilladelse. 

Ajourføring 

Dannes maskinelt, når "dato for delvis ibrugtagningstilladelse" (felt 391) er 

indberettet. 

Henvisninger

Se felt 391. 

Registerindhold på enhedsniveau 

301 Vejkode 

303 Etage 

304 Side/dørnummer 

306 Ejendomsnummer for ejerlejligheder 

307 Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse 

308 Boligtype 

309 Kondemneret boligenhed 

310 Oprettelsesdato for enhedens identifikation 

311 Samlet enhedsareal 

312 Enhedsareal til beboelse 

313 Enhedsareal til erhverv 

314 Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden 

315 Antal værelser til erhverv i enheden 


317 Kilde til enhedens arealer 

318 Toiletforhold 


320 Køkkenforhold 




324 Notater om bolig- eller erhvervsenheden 

325 Opdateringsdato for bolig- eller erhvervsenheden 

372 Husnummer 

373 Husbogstav 

378 CPR-adresse 

379 Lovlig anvendelse 

380 Dispensationsår 

381-385 Henvisningsnumre fra supplementsrum til moderlejlighed 

390 Sagstype 

391 Delvis ibrugtagningstilladelse, dato 

392 Udlejningsforhold 2 

394 Ejermeddelelse, rekvisition 

395 Ejermeddelelse, rekvisition. 

Tilbage 


301 Vejkode Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Kode for den gade/vej, hvor enheden er beliggende. 

Henvisninger 



Indenrigsministeriets cirkulære om folkeregistrering. 

Tilbage 


303 Etage Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Etagen, hvor enheden er beliggende. 

Etagen kan antage følgende værdier: 

Den etage hvis gulvplan ligger i eller umiddelbart over gadeniveau benævnes ST. 

De følgende etager herover benævnes nedefra og opefter 01, 02, 03....,99. 

Kældre (etagerne under gadeniveau) benævnes KL, K2, K3, ...... K9 i retning 

ovenfra og nedefter.

Etagen angives ikke, hvis der kun er en enhed i bygningen. 

Bemærkninger 

BBR-instruks sektion 4, afsnit 4.3.1 

Boligministeriets cirk. af 6/1-1977 om etablering af BBR. 

Bekendtgørelse nr. 1028 af 12 december 2002 om ejeres pligt til at give oplysninger 

til Bygnings- og Boligregistret (BBR) 

Tilbage 


304 Side Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Angiver enhedens sidebetegnelse/dørnummer på etagen. 

På etager med kun én bolig- eller erhvervsenhed fastsættes ingen sidebetegnelse. 

Sidebetegnelsen kan antage følgende værdier: 

a. På etager med to eller tre bolig- eller erhvervsenheder anvendes henholdsvis 

betegnelserne TV, TH eller TV, MF, TH. Betegnelsen TV anvendes for den bolig- eller 

erhvervsenhed, hvis indgangsdør ligger længst til venstre set fra sidste trin før 

etageafsatsen. Betegnelsen TH anvendes for den enhed, der ligger længst til højre. 

På etager med tre enheder benyttes MF for den tredie enhed, der ligger mellem de 

to andre enheder. 

b. På etager med fire eller flere bolig- eller erhvervsenheder anvendes dørnumre, der 

angiver enhedens placering på etagen. 

Enheden med indgangsdør længst til venstre set fra sidste trin før etageafsatsen 

betegnes 1, enheden umiddelbart til højre herfor betegnes 2, den næste 3 osv. 

c. Såfremt der på hver enheds indgangsdør som et led i en nummerering af 

lejlighederne med skilt eller lign. er anbragt et særskilt nummer eventuelt 

kombineret med bogstav på ikke over fire tegn i alt, kan dette anvendes som 

dørnummer for enheder, der falder under såvel a. som b. 

Henvisninger 

BBR-instruks sektion 4, afsnit 4.3.1. 

Boligministeriets cirk. af 6/1-1977 om etablering af BBR. 



Tilbage 


306 Ejendomsnummer for 

ejerlejlighed. 


Nummeret er identisk med ejerlejlighedens ejendomsnummer i ESR. 

Ajourføring 

Ajourføres på grundlag af oplysninger fra ejendomsskattekontoret. 

Henvisninger 

Afsnit 2.2, afsnit 3.2 og afsnit 5.1. 

Bolig- og erhvervsenhed (CS, 

CR)

Tilbage 


307 Bolig- og erhvervsenhedens 

anvendelse 


Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse. 

Enheder der anvendes til helårsbeboelse 


120 Fritliggende énfamilieshus (parcelhus). 

130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne). 

140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse 

mellem enhederne)). 

150 Kollegium. 

160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne-eller ungdomshjem). 

190 Anden enhed til helårsbeboelse. 

Enheder der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, 

håndværk, offentlige værker o. lign. 

210 Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, 

råstofudvinding og lign. 

220 Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, 

værksted o. lign.) 

230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o. lign. 

290 Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o. lign. 

Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, 

servicevirksomhed o. lign. 

310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, luft-havnsbygning, 

banegårdsbygning o. lign. 

320 Engroshandel og lager. 

330 Detailhandel m.v. 

340 Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed m.v. 

350 Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for 

advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o. lign.) 

360 Offentlig administration. 

370 Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. 

390 Anden enhed til handel, transport etc. 

Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner. 

410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling m.v. 

420 Bibliotek, museum, kirke o. lign. 


CR)

430 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium). 

440 Hospital, fødeklinik o. lign. 

450 Daginstitution. 

490 Anden institution, herunder kaserne, fængsel m.v. 

Enheder der anvendes til fritidsformål. 


520 Enhed til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. 

lign.) 

530 Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. 

lign.). 


590 Anden enhed til fritidsformål. 

Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri. 

610 Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri. 

Henvisninger 


Tilbage 


308 Boligtype Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Blank - Andet (bl.a. institutioner og erhverv) 

1 Egentlig beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken). 

2 Blandet erhverv og beboelse med eget køkken. 

3 Enkeltværelse (boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken eller intet 

køkken). 

4 Fællesbolig eller fælleshusholdning (boligenhed med anvendelseskode 160). 

5 Sommer-/fritidsbolig (boligenhed med anvendelseskode 510, 540 og 590). 

Ajourføring 

Beregnes maskinelt på grundlag af oplysninger om beboelses-/erhvervssareal, 

anvendelse og køkkenforhold. 

Ved nybyggeri og til- og ombygning kan feltet indberettes manuelt til 

ændringsregistret. 

Henvisninger 


Felt 378. 

Tilbage 


309 Kondemneret bolig Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Blank - Ikke kondemneret boligenhed.

1 Kondemneret boligenhed. 

Ajourføring 

Oplysning indhentes fra den forvaltning, der administrerer kondemnerede boliger. 

Tilbage 


310 Oprettelsesdato for enhedens 

identifikation 


Dato for oprettelse af bolig- og erhvervsenhedens identifikation i BBR. 

Dannes maskinelt fra BBR-ændringsregister, når enheden er klar til indflytning, 

d.v.s., ved udstedelse af enten 

a. Midlertidig ibrugtagningstilladelse, eller 

b. Ibrugtagningstilladelse. 

c. Fuldført. 

Ajourføring 

Dannes maskinelt ved overførsel fra BBR-ændringsregister. 

Tilbage 



Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv (antal m 2 ). 

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal) og angives incl. andel i 

adgangsarealer, herunder trapper, men excl. kælderareal beliggende adskilt fra 

enheden. 

Adgangsarealerne (trapper, altangange, elevatorer m.m.) i rene beboelsesbygninger 

og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig- og erhvervsenheder, fordeles med 

lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset disses størrelse. 

Areal af samtlige beboelsesrum medregnes, herunder areal af rum indenfor enheden 

i kælder, som må anvendes til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til 

beboelsesrum). Areal der er indrettet til beboelse og erhverv i udnyttet tagetage 

medregnes. 

Henvisninger 


Tilbage 


Areal af samtlige beboelsesrum incl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i 

udnyttet tagetage. 

I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold 

til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum. 

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal). 

Arealet inkluderer andel af adgangsarealer. 


CR) 

311 Samlet areal Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


312 Areal til beboelse Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR)

Henvisninger 


Tilbage 


313 Areal til erhverv Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Omfatter arealet af samtlige rum, der udelukkende anvendes til erhverv (ikkeboligformål), 

herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage. 

Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal). 

Arealet er incl. andel af adgangsarealer og erhvervsmæssigt anvendt garageareal. 

Henvisninger 


Tilbage 


314 Antal værelser i bolig- eller 

erhvervsenheden 


Kamre regnes som hele værelser. 

a. Enheder der udelukkende benyttes til beboelse: 

Værelser omfatter alle rum, der er af en sådan beskaffenhed med hensyn til 

størrelse, isolering, vinduer, gulve og vægge, at de kan anvendes til beboelse (d.v.s. 

opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesrum), selv om de rent faktisk har 

anden anvendelse som f. eks. hobbyrum, gildestue på loft eller i kælder. 

Rum, som konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel anvendelse (køkken, 

badeværelse, entré og gang, bryggers, viktualierum, opbevaringsrum i kælder eller 

på loft osv.), medregnes ikke. 

b.Enheder der helt eller delvis benyttes til erhverv: 

Alle rum, der anvendes til erhverv, medregnes. Øvrige rum medregnes, hvis 

betingelserne i a. er opfyldt. 

Tilbage 


315 Antal værelser til erhverv i 

enheden 


Antal værelser, der udelukkende benyttes til erhverv. 

For døgninstitutioner udtrykker oplysningen antallet af værelser, der anvendes til 

fællesfaciliteter. 

Tilbage 



Blank- Der findes ikke flytbare skillevægge. 


CR) 


CR) 

316 Flytbare skillevægge Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR)

1. Flytbare skillevægge forefindes i enheden (fleksibelt værelsesantal). 

Tilbage 


317 Kilde til enhedens arealer Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 






Bemærkninger 

Koden anvendes primært som kvalitetsmærkning af oplysningerne. 

Tilbage 


318 Toiletforhold Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


BBR-stamregister: 

1-99. Antal vandskyllede toiletter i bolig- eller erhvervsenheden. 

A. Vandskyllet toilet uden for enheden. 

B. Anden type toilet eller intet toilet i forbindelse med enheden. 

BBR-ændringsregister: 

(-9)-99 Antal vandskyllede toiletter i bolig- eller erhvervsenheden. 

A. Vandskyllet toilet udenfor enheden. 

B. Anden type toilet eller intet toilet i forbindelse med enheden. 

Bemærkninger 

- Kommunedatas brugervejledning. 

Tilbage 


319 Badeforhold Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


BBR-stamregister: 

1-99. Antal badeværelser i enheden. 

C. Adgang til badeværelse. 

D. Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse. 

BBR-ændringsregister: 

-(1-9) Antal badeværelser i enheden. 

1-99. 

C. Adgang til badeværelse.

D. Hverken badeværelse eller adgang til badeværelse. 

Ved et badeværelse forstås et rum forsynet med badekar og/eller bruser med fast 

tilslutning af vandforsyning og gulvafløb. Brusekabine tilsluttet gulvafløb regnes som 

badeværelse. 

Henvisninger 


Tilbage 


320 Køkkenforhold Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Enheden har: 

E. Eget køkken (med afløb og kogeinstallation). 

F. Adgang til fælles køkken. 

G. Fast kogeinstallation i værelse eller på gang. 

H. Ingen fast kogeinstallation. 

Henvisninger 

Kommunedatas Brugervejledning. 

Bemærkninger 

Eget køkken omfatter bl.a. også kogenicher og skabskøkkener med afløb og 

kogeinstallation 

Tilbage 


321 Energiforsyning Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Enhedens energiforsyning - bortset fra energi til rumopvarmning - er af følgende 

type: 

1. Gas fra værk. 

2. 230 V el fra værk. 

3. 400 V el fra værk. 

4. Både 230 V el og gas fra værk. 

5. Både 400 V el og gas fra værk. 

6. Hverken el eller gas fra værk. 

Forefindes der både 230 V og 400 V indberettes kun kode for 400 V. 

Tilbage 


322 Udlejningsforhold Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Hvis huslejeoplysningen er indberettet maskinelt vil der i datafeltet være anført et 

"M". 


følgende værdier:


L Ledig (ikke udlejet). 

E Benyttet af ejeren. 



henvisning fra bygning til enhed og omvendt. 

Ajourføring 

Ajourføres kun i forbindelse med de almindelige ejendomsvurderinger. 

Henvisninger 


Bemærkninger 

Generelle opgørelser over antal ledige boligenheder foretages ved samkøring med 

CPR, jf. felt 392. 

Tilbage 


323 Leje Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 



Lejen er excl. varmebidrag og eventuelle antennebidrag. 

For erhvervslejemål angives lejen tillige uden moms. 

Lejen er indberettet for enheder i udlejningsejendomme og for erhvervslejemål samt 

for ejerlejligheder, der fortsat skal vurderes som udlejet. 

Ajourføring 

Oplysningen er en statusoplysning, der ajourføres ved indsamling af oplysningen i 

forbindelse med ejendomsvurderinger. 

Henvisninger 


Felt 260 og 322. 

Bemærkninger 

For tjeneste-, funktionær- og friboliger svarer lejen til almindelig udlejning. 

Lejen for bygninger , der udelukkende består af erhvervslejemål, kan angives på 

bygningsniveau (felt 260). 

Lejen kan omfatte flere bygninger, boliger eller erhvervslokaler. Der vil i så tilfælde 

være angivet kodeværdi "H" i Udlejningsforhold (felt 322), dog kun for de øvrige 

identer, som lejen omfatter. 

Tilbage 


324 Notater om bolig- eller 

erhvervsenheden. 


Notater om enheden, der ikke er omfattet af de faste datafelter. 


CR)



Henvisninger 


Tilbage 


325 Opdateringsdato for bolig- eller 

erhvervsenheden. 


Dato for sidste ændring af dataindholdet for bolig-eller erhvervsenheden. 

Ajourføring 

Ajourføres maskinelt som kørselsdatoen. 

Tilbage 



Enhedens husnummer. 

Henvisninger 




Tilbage 


Blank - Enheden har ikke husbogstav. 

A - Z Husbogstav for enheden, dog bør O, Q, I og J ikke benyttes. 

Henvisninger 




Tilbage 


Feltet kan indberettes med værdien: 

9 Rekvireret overførsel af enhedens identifikation og boligtypekode (feltnr. 308) til 

CPR. 

Men kan endvidere antage værdien: 


CR) 

372 Husnummer Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


373 Husbogstav Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


378 CPR-adresse Bolig- og erhvervsenhed (CR)

* Godkendt tom bolig. 

Ajourføring 

Indberetning af værdien 9 bevirker, at boligtypekoden overføres til den tilsvarende 

boligadresse i CPR. 

Har man kendskab til, at der findes en godkendt tom bolig, som f. eks. 

diplomatbolig, montørbolig m.v., kan dette registreres i BBR via folkeregistret. 

Folkeregistret indberetter boligtypekode 9 til Personregistret, som maskinelt 

overfører en *-markering til BBR i felt 378. 

Ved persontilmelding på boligen blankes feltet via Personregistret, og der udskrives 

en kvitteringsliste til kommunen. 

Når feltet blankes, returnerer BBR boligtypekoden fra felt 308 til Personregistret. 

Tilbage 


379 Lovlig anvendelse Bolig- og erhvervsenhed (CR) 


Angiver om der er tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus. 

A Bolig har bevaret helårsstatus efter områdets udlægning til sommerhusområde, 

jfr. planlovens § 40, stk. 1. 

B Tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved 

ejerskifte. 

C Dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved ejerskifte jfr. 

Planlovens § 40, stk. 2. 

D Personlig ret for pensionister til helårsbeboelse, jfr. Planlovens § 41. Retten 

bortfalder ved ejerskifte. 

Når kode B indberettes, skal årstal for dispensation indberettes i felt 380. 

Henvisninger 


Tilbage 


380 Årstal for tidsbegrænset dispensation. Bolig- og erhvervsenhed (CR) 


Angiver i sammenhæng med felt 379 årstal for udløbet af en tidsbegrænset 

dispensation til helårsbeboelse i sommerhusområder. 

Henvisninger 


Tilbage 


381-385 Henvisning fra supplementsrum til 

moderlejlighed 


Moderlejlighedens identifikation indberettes på supplementsrummet. 


CR)

381 Vejkode 

382 Husnummer 

383 Bogstav 

384 Etage 

385 Side 

Henvisninger 


Tilbage 


390 Sagstype Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) 


Der registreres arten af byggesagen eller arten af den ændring, der er gennemført. 

Til ændringsregistret kan indberettes: 

1. Tilgang af enheder (herunder enheder, der opstår ved erhvervsbygningers 

overgang til boligformå l) . 

2. Til/ombygning. 

3. Nedlæggelser. 

Til stamregistret kan indberettes. 

4. Fejlrettelse af "faktiske fejlregistreringer og udeladelser". 

5. Faktisk udført ændring uden byggesagsbehandling. 

6. Opdeling af enheder. 

7. Sammenlægning af enheder. 

Sagstyperne 5, 6 og 7 medfører automatisk udskrivning af BBR-ejermeddelelse. 

Bemærkninger 

- BBR-instruks sektion 7. 

Tilbage 


391 Delvis ibrugtagningstilladelse, dato Bolig- og erhvervsenhed (CS) 


Der registreres datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse, den pågældende 

enhed er omfattet af. 

Henvisninger 

Se endvidere felt 208, 284, 286, 296, 297 og 298. 

Bemærkninger 

Ved indberetning af feltet overføres enheden til BBR-stamregister. 

Tilbage 


392 Udlejningsforhold 2 Bolig- og erhvervsenhed (CR) 


1. Udlejet. 

2. Benyttet af ejeren. 

3. Ikke benyttet. 

Ajourføring

Feltet dannes maskinelt på grundlag af oplysninger fra BBR, CPR og ESR. 

Oplysningerne ajourføres fast i januar og marts måned, men kan herudover 

ajourføres på baggrund af anmodning herom fra den enkelte kommune. 

Henvisninger 


BBR-instruks afsnit 9.1.2 og 9.2. 

Bemærkninger 

Sommerhuse og fritidsboliger, d.v.s enheder med boligtypekode 5 opdateres kun, 

hvis enheden er udlejet eller benyttet af ejeren. 

Anvendes ved udmåling af bloktilskud, jf. BBR-instruks sektion 10, samt i forbindelse 

med ejendomsvurderingen. 

Tilbage 


394 Rekvisition af BBR-ejermeddelelse Bolig- og erhvervsenhed (CR) 


Koden indberettes såfremt, der skal udskrives en BBR-ejermeddelelse på 

ejerlejligheden til ejeren. 

Ejermeddelelsen rekvireres i følgende tilfælde: 

- ALTID ved indberetning til BBR-stamregister på grund af accepterede korrektioner 

på BBR-ejermeddelelse fra ejer. 

- Ved indberetning af væsentlige ændringer på BBR-stamregister iøvrigt. 

Kodeværdien (1 eller 2) er kun afgørende for den årsagstekst, som udskrives på 

BBR-ejermeddelelsen. 

1. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejerlejligheden til ejeren med 

årsagsteksten: 

"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet på grund af rekvisition fra ejer". 

2. Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejerlejligheden til ejeren med 

årsagsteksten: 

"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet på grund af, at kommunen har 

foretaget rettelser af registreringen i BBR-vedrørende Deres ejendom". 

Henvisninger 


Tilbage 


395 Rekvisition af BBR-ejer meddelse til 

kommunen 


Bolig- og erhvervsenhed 

(CR) 

1-9 Der udskrives en BBR-ejermeddelelse på ejerlejligheden til kommunen i det 

anførte antal eksemplarer. BBR-ejermeddelelse udskrives med følgende årsagstekst: 

"Denne BBR-EJERMEDDELELSE er udskrevet ved rekvisition fra kommunens BBRmyndighed".

Henvisninger 


4. Identifikationer 

Identifikationerne er entydige betegnelser, der tilsammen angiver ejendommens, 

bygningens eller bolig- eller erhvervsenhedens fysiske placering. 

Retningslinierne for tildeling af identifikationer er fastsat i Boligministeriets 

cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering, 

samt i Boligministeriets bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1980 om 

ejers oplysningspligt til bygnings- og boligregistret. 

4.1 Identifikation af ejendomme 

I BBR er ejendomme identificeret ved det samme ejendomsnummer som 

ejendomme i det kommunale ejendomsstamregister (ESR). 

Ajourføringen af ejendomsnummeret sker derfor altid på grundlag af meddelelse fra 

ejendomsskattekontoret. Ved enhver ændring i eller nytildeling af ejendomsnummer 

til en ejendom, der er eller agtes bebygget, skal dette således meddeles BBRmyndigheden. 

Kommunens ejendomsskattekontor skal, når en ejendom udstykkes i ejerlejligheder 

meddele ejendomsnummer for ejerlejlighederne til BBR-registerføreren, som 

indberetter ejerlejlighedsejendomsnummeret for hver enkelt ejerlejlighed til BBR. 

4.2 Identifikation af bygninger 

De af en ejendom omfattede bygninger tildeles som bygningsbetegnelse et 

fortløbende nummer. De største bygninger og bygninger af forholdsvis stor værdi 

tildeles så vidt muligt de laveste numre. 

4.3 Identifikation af bolig- og erhvervsenheder 

Den enkelte bolig- og erhvervsenhed er i registret identificeret ved dens 

beliggenhedsbetegnelse (vejkode, husnummer/bogstav og evt. etage og 

sidebetegnelse/dørnummer). 

Anvendelsen af BBR til statistik- og planlægningsformål (folke- og boligtællinger, 

bloktilskud, befolkningsprognoser o.lign.) forudsætter samkøring med Det centrale 

Personregister (CPR). Samkøringen er betinget af et fælles og entydigt 

identifikationsgrundlag. Dette er opfyldt gennem fastlæggelse af fælles regler for 

tildeling og anvendelse af adressebetegnelser. Adressebetegnelsen fastsættes senest 

ved ansøgning om byggetilladelse. 

Tilvejebringelsen og fastholdelsen af sammenfaldende betegnelser for boligadresser i 

BBR og CPR kræver et snævert samarbejde mellem BBR-myndigheden, 

ejendomsskattekontoret, folkeregistermyndigheden, bygnings- og 

matrikelmyndigheden. Alle ændringer af vejkoder, husnumre og etage- og 

sidebetegnelser, som indgår i en boligadresses identifikation, skal således løbende 

udveksles mellem disse. 

4.3.1 Identifikation af de enkelte bolig- og erhvervsenheder i BBR 

Indholdet i adressebetegnelsen for de enkelte enheder i BBR er: 

Vejkode 1) 

Husnummer 2) 

Bogstav 3) 

Etage 4) 

Side/dørnummer 5) 

Identifikation af de enkelte enheder i BBR foretages således på grundlag af:

1) Vejkode 

I CPR-vejregistret registreres vejnavn, gadenavn og lignende, og til hvert navn 

knyttes en vejkode. Den i CPR-vejregistret fastsatte vejkode anvendes ved 

fastsættelsen af enhedsadresser i BBR. 

For det til vejkoden tilknyttede vejnavn henvises til sektion 10 og til 

Indenrigsministeriets cirkulære om folkeregistrering 

2) Husnummer 

Husnummeret, der er en del af adressen, udgøres af 3 cifre. Tildeling af husnumre 

skal være gennemført senest ved meddelelse af byggetilladelse for nybyggeri. 

Husnummerering skal gennemføres, således at den bliver entydig og 

hensigtsmæssig. Nummereringen bør ske fortløbende, således at hver ny tilgang til 

afgrænsede enheder nummereres selvstændigt uden spring i nummerrækken. 

For en detaljeret beskrivelse af reglerne for husnummerering henvises til 

Boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og 

boligregistrering 

3) Bogstav 

Hvor der er behov herfor, kan husnummeret suppleres med et bogstav. 

Bogstavet kan vælges fra A til Z, dog således at bogstaverne I, J, O og Q ikke bør 

benyttes, idet I og J ofte forveksles, og O og Q kan læses som "nul". Bogstaverne Æ, 

Ø og Å kan ikke anvendes af systemmæssige årsager. 

4) Etage 

Etagebetegnelsen tildeles af ejeren i forbindelse med indhentning af byggetilladelse 

og kan præciseres af kommunalbestyrelsen. ( jfr. Boligministeriets bkg. nr. 616 af 

15/12-1980 om ejers op-lysningspligt til BBR.) 

Etagebetegnelsen består af to tegn. Disse kan enten være blanke, hvilket vil være 

tilfældet for enfamiliehuse og lignende eller udfyldt for etagebebyggelse med den 

pågældende bolig- eller erhvervsenheds placering i opgangen. 

For at opnå entydighed ved registeringen kan kun følgende etagebetegnelser 

anvendes: 

KL benyttes for kælder 

ST benyttes for stuen 

1 benyttes for 1. sal 




osv. 

I bygninger med flere kælderetager anvendes følgende betegnelser med 

udgangspunkt i stueetagen: 

KL benyttes for den kælderetage, der ligger nærmest stueetagen 

K2 benyttes for den kælderetage, der ligger umiddelbart under KL 

K3 benyttes for den kælderetage, der ligger umiddelbart under K2 

osv. 

Andre etagebetegnelser end de ovenfor nævnte kan ikke benyttes som 

identifikationsgrundlag i BBR og CPR. 

For en detaljeret beskrivelse af reglerne for tildeling af etagebetegnelser henvises til 


boligregistrering samt bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1980 om ejeres 

oplysningspligt til bygnings- og boligregistret. 

5) Sidebetegnelse eller dørnumre 

Sidebetegnelse eller dørnummer fastsættes af ejeren senest samtidig med 

indhentning af byggetilladelsen og kan præciseres af kommunalbestyrelsen.

I bygninger med flere bolig- eller erhvervsenheder på hver etage må der af hensyn 

til identifikation af de enkelte enheder anvendes betegnelser, som tillige angiver 

enhedens placering på etagen. 

Denne betegnelse anvendes således ikke, hvor der er tale om enfamiliehuse o.lign. 

eller etageejendomme med kun én bolig- eller erhvervsenhed pr. etage. 

I etageejendomme med 2 eller 3 enheder pr. etage anvendes sidebetegnelserne 

TV, MF og TH som identifikation for enhederne. Sidebetegnelserne angiver 

indgangsdørens beliggenhed set fra trappens øverste trin før etageafsatsen. 

Betegnelsen TV anvendes for den bolig- eller erhvervsenhed, hvis indgangsdør ligger 

længst til venstre set fra trappens øverste trin før etageafsatsen. Betegnelsen TH 

anvendes for den enhed, der ligger længst til højre. 

På etager med tre enheder benyttes MF for den tredie enhed, der ligger mellem de 

to andre enheder. 

I etageejendomme med 4 eller flere bolig- og erhvervsenheder pr. etage 

benyttes et dørnummer i stedet for sidebetegnelse. 

Enheden med indgangsdør længst til venstre, set fra trappens øverste trin før 

afsatsen får dørnummer 1, enheden med indgangsdør til højre herfor får dørnummer 

2, den følgende får nummer 3 osv. Anden nummerering kan foretages ved skiltning, 

jf. nedenstående cirkulære. 

Detaljerede regler for fastsættelse af sidebetegnelser og dørnumre er fastsat i 


boligregistrering samt bekendtgørelse nr. 616 af 15. december 1980 om ejeres 

oplysningspligt til bygnings- og boligregistret. 

4.4 Identifikationsændringer i BBR 

Det er meget vigtigt, at ændringer i BBR's identifikationer foretages korrekt. 

Hvis kommunen f.eks. sletter og opretter ejendoms-, bygnings- eller enhedsniveauer 

i stedet for at følge de fastsatte retningslinier for identifikationsændringer, vil det for 

ændringsregistret bl.a. betyde, at det vil se ud som om, kommunen har store 

forsinkelser i indberetningen til BBR. Samtidig vil Danmarks Statistik's muligheder 

for at udarbejde bl.a. de månedlige byggestatistikker pr. kommune blive ødelagt. 

Det historiske register (CH) opsamler endvidere de ændringer, der foretages i BBR, 

afhængig af de anvendte rettelseskoder og sagstyper. Disse oplysninger anvendes 

bl.a. til vurdering af fast ejendom i de enkelte kommuner samt af Boligministeriet og 

Danmarks Statistik til analyser, planlægning, statistikker mv. 

Boligministeriet må derfor kraftigt henstille, at identifikationsændringer 

foretages i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier og ikke ved at 

slette og oprette niveauer. 

Identifikationsændringer i BBR skal foretages via et specielt 

identifikationsændringsbillede (C196) med rettelseskode 5. 

Dette billede anvendes ved ændring af følgende identifikationer: 

- ejendomsnummer 

- bygningsnummer 

- byggesagsdato og evt. litra (kun CS) 

- enhedens vejkode/husnr/bogstav og evt. etage/side 

Ejendommens og bygningens beliggenhedsbetegnelse (vejkode/husnr./bogstav) er 

ikke identifikationer i BBR-systemet og skal derfor ikke ændres efter de nævnte 

retningslinier. Beliggenhedsbetegnelserne er vigtige supplerende identifikationer og 

indgår i krydsreferenceregistret. 

De nærmere regler for identifikationsændringer er beskrevet i afsnit 3.6 i 

Kommunedatas Brugervejledning.

5.1 Arealer 

I BBR indgår en række arealbegreber, som er beskrevet i Boligministeriets cirk. af 

6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering. 

Arealbegreberne er af central betydning for anvendelsen af BBR til en lang række 

administrative formål. Det er derfor af væsentlig betydning at kende afgrænsningen 

af arealbegreberne i BBR set i forhold til afgrænsningen i anden lovgivning og i andre 

regelsæt, der baserer sig på BBR's oplysninger. I afsnit 5.1.2 er gennemgået de 

mest centrale lovgivningsområder. 

5.1.1 Arealbegreberne på bygningsniveau 

a) Bebygget areal (felt 219) 

Det bebyggede areal omfatter stueetagens areal. I bygninger med forskudte etager 

sker opmålingen af det bebyggede areal i plan med stueetagens gulv, dvs. ved 

bygningens projektion på grundarealet. 

For en bygning, der er opført på søjler, anføres arealer af 1. sal i felt 219 "bebygget 

areal". 

Arealet måles til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealet af porte, 

luftsluser og lignende medtages til den linie, som bygningens ydervægge angiver. 

Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier 

medregnes ikke i det bebyggede areal. Sådanne arealer kan med henblik på 

vurderingen registreres i felt 246 eller på notatlinie. Såfremt sådanne arealer lukkes, 

skal arealet medregnes i det bebyggede areal. 

I figur 1 vises opmålingen af det bebyggede areal for et énfamiliehus. 

Figur 1. Bebygget areal 

For enfamiliehuset i figur 1 medregnes kun det skraverede areal. Således skal det 

åbne indgangsparti og trappen til kælderen ikke medregnes.

For garager, og udhuse til enfamiliehuse mv. foretages opmåling til ydersiden af de 

begrænsende ydervægge. Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge, 

herunder bl.a. ved carportes frie sider, måles arealet efter tagfladen. 

Hvis garagen, carporten eller udhuset udgør en del af selve enfamiliehuset, indgår 

arealet i arealoplysningerne for selve enfamiliehuset. I sådanne tilfælde er det en 

forudsætning, at hus og garage, carport eller udhus er opført af ensartede materialer 

(ydervægge og tag). Beliggenheden kan f.eks. være stueetagen eller kælderetagen, 

svarende til, at arealet indgår i enten "bebygget areal" eller "kælderareal". 

Oplysning om areal af garage, carport eller udhus i bebygget areal anføres i felterne 

241, 242 eller 243. 

Oplysning om areal af garager i kælder anføres i notatlinie (nr. 11-16 "særlig 

indretning af bygningen" eller evt. nr. 26-30 "bemærkninger af betydning for 

vurderingen"). 

Eksempel: 

"Garage på 25 m 2 i kælderen". 

b) Antal etager (felt 220) 

I dette felt angives det samlede antal etager i bygningen - bortset fra kælder- og 

tagetage. Stueetage, mansardetage og eventuelle åbne etager indgår således i 

"antal etager". 

Figur 2. Bygning med 2 etager (stueetage og mansardetage) 

I figuren vises en bygning, hvor der er 2 etager, men hvor etagernes areal afviger 

fra hinanden. Felt 270 "kode for afvigende etager" skal derfor benyttes. Opgørelse af 

arealet af tagetage og kælderetage omtales i pkt. e) og f) nedenfor. 

Hvor der er forskel i antal etager indenfor bygningen, f.eks. på grund af indvendige 

balkoner, gallerier, indskudte etager eller forskelle fra opgang til opgang, angives det 

største forekommende antal etager i felt 220. Tillige indberettes en markering i felt 

270 "kode for afvigende etager".

I bygninger med forskudte etager beregnes antal etager, som om den enkelte 

mellemetage lå i samme plan som den underliggende etage. Felt 270 "kode for 

afvigende etager" benyttes, såfremt de etager, der fremkommer på denne måde, er 

af varierende størrelse. 

c) Samlet bygningsareal (felt 216) 

Det samlede bygningsareal indeholder summen af etagernes arealer. Arealet af 

stueetage og mansardetage medregnes i det samlede bygningsareal, mens derimod 

areal af kælder- og tagetage ikke indgår. 

For den bygning, der er vist i figur 2, vil det samlede bygningsareal være summen af 

arealerne for stueetage og 1. sal. 

Det samlede bygningsareal for enfamiliehuset på figur 1 vil være lig med 

stueetagens areal (for eksempel 110 m2). 

Arealet af åbne etager indgår i det samlede bygningsareal. Hvis en bygning er opført 

på søjler, opfattes "stueetagen" som en åben etage. En bygning af denne karakter er 

vist i figur 3. 

Figur 3. Bygning på søjler 

For en bygning på søjler anføres arealet af 1. sal i felt 219 "bebygget areal". Arealet 

af 1. sal svarer til det skraverede areal på figur 3. Det bebyggede areal kan for 

eksempel være 500 m2. 

Da bygningen på figur 3 består af 5 etager samt en åben etage, vil "det samlede 

bygningsareal" (felt 216) da udgøre 6 x 500 m2, d.v.s. 3.000 m2. 

Arealet af åbne overdækkede terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier 

medregnes ikke i samlet bygnings-areal. Såfremt sådanne arealer lukkes skal arealet 

heraf medregnes i det samlede bygningsareal. Arealer af porte, luftsluser o.lign. 

medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver. 

Endvidere medregnes arealet af indvendige balkoner, gallerier og indskudte etager, 

idet det forhold, at der er afvigende etager, markeres ved benyttelse af felt 270. 

e) Samlet areal af tagetage (felt 221) 

Som tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det 

areal, der kunne udnyttes til beboelse eller erhverv. 

Tagetageareal, der - f.eks. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde -

ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke. 

Det samlede areal af tagetagen svarer til begrebet "udnyttelig tagetage" i 

bygningsreglementerne. Opmålingen sker i overensstemmelse med reglerne i 

bygningsreglementet: "I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret 

plan 1,5 meter over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med 

tagbeklædningens udvendige side", se figur 4. 

Figur 4. Areal af tagetage 

Det er uden betydning for beregningen af det samlede areal af tagetager, om der 

forefindes skunkrum i tagetagen. 

Kviste i en tagetage opmåles til ydersiden af ydervæggene i måleplan 1,5 meter over 

færdigt gulv. Dette er også vist på figur 4. 

Såfremt der er flere tagetager - f.eks. i en kirke - indberettes summen af alle 

tagetagernes arealer i felt 221. 

Mansardetage betragtes normalt ikke som tagetage. 

f) Areal af udnyttet del af tagetage (felt 222) 

Det udnyttede areal i tagetagen angiver den del af tagetagens areal, som er 

indrettet med henblik på udnyttelse til beboelse eller erhverv. 

Der gøres opmærksom på, at arealet af udnyttet del af tagetagen (felt 222) ikke kan 

være større end det samlede areal af tagetagen, der er opgjort i felt 221. 

Opmålingen foretages for begge tagetagearealer i et plan 1,5 meter over færdigt 

gulv til ydersiden af tagbeklædningen. 

Det skal dog nævnes, at den udnyttede del af tagetagen (felt 222) kan begrænses af 

væggene til skunkrum. Dette er således tilfældet på figur 4, hvor der er skunkrum i 

den ene side, og hvor det udnyttede areal derfor er noget mindre end det 

udnyttelige areal. Opmålingen af det udnyttede areal sker til ydersiden af den viste 

skunkvæg. 

Der vil således kun være forskel på de to tagetagearealer, hvis tagetagen (eller en 

del af den) ikke er indrettet til beboelse eller erhverv, men hvor dette kunne lade sig 

gøre ved f.eks. lægning af gulv, udførelse af isolering, opsætning af skillevægge m.v. 

Såfremt indretningen af tagetagen vil kræve ændring af bærende konstruktioner i 

form af fjernelse af spær el. lign., udgør såvel det udnyttelige som det udnyttede 

areal af tagetagen 0 m 2 .

Som følge af ovenstående regler skal der i visse tilfælde registreres et udnyttet areal 

i tagetagen i landbrugets avls- og driftsbygninger, nemlig hvis der er et færdigt gulv 

i tagetagen. 

Til slut skal nævnes, at tagarealer ikke medregnes i "samlet bygningsareal" og ikke 

tæller med i "antal etager". 

g) Kælderetage (felt 223 og 224) 

Det samlede kælderareal (felt 223) omfatter arealet af den eller de etager, der ligger 

under stueetagen. Den del af det samlede kælderareal, hvor loftet ligger i mindre 

end 1,25 meter over terræn, indgår i felt 224 - det såkaldte "kælderareal med loft 

mindre end 1,25 meter over terræn". 

De to kælderarealer opmåles begge til ydersiden af de begrænsende ydervægge. 

Arealer i krybekældre, gødningskældre o.lign. medtages ikke. 

Kælderarealer medregnes ikke i felt 216 "samlet bygningsareal", og kælderetage 

tælles ikke med i felt 220 "antal etager". 

Med hensyn til forskellen mellem reglerne for kælderarealer i BBR og 

bygningsreglementerne henvises til afsnit 5.1.3. 

h) Arealer der hverken benyttes til bolig eller erhverv (felt 225) 

Dette er et frivilligt felt, hvor der kan anføres arealer i bygningen, som ikke er 

oprettet på enhedsniveau, og som hverken benyttes til bolig eller erhverv. 

Registreringen skal bl.a. medvirke til at nedbringe antallet af fejludskrifter på 

bygningsniveau for bygninger, hvor der f.eks. er fællesarealer som barnevognsrum, 

der ikke kan henføres til boligenhederne, og som det heller ikke er naturligt at 

registrere som erhvervsareal. 

Hvis feltet er udfyldt udskrives på BBR-ejermeddelelsen: - "Areal, som hverken 

benyttes til bolig eller erhverv". 

i) Areal af indbygget garage (felt 241) 

Angiver det areal, der anvendes til garage og som ligger inden for den samlede 

bygnings ydervægge og under fælles tagkonstruktion. 

Arealet indgår i bygningens bebyggede areal. 

j) Areal af indbygget carport (felt 242) 

Angiver det areal, der anvendes som carport og som ligger inden for den samlede 



k) Areal af indbygget udhus (felt 243) 

Angiver det areal, der anvendes som udhus og som ligger inden for den samlede 



l) Areal af udestue (felt 244) 

En udestue er en overdækket lukket konstruktion. 

Arealet af en udestue medregnes i det bebyggede areal. 

Hvis udestuen indrettes, så denne opfylder byggelovgivningens krav til 

beboelsesrum, skal denne endvidere medregnes i boligarealet. 

m) Areal af lovlig beboelse i delvis frilagt kælder (felt 245)

I arealet indgår den del af kælderen, der er lovligt indrettet til beboelse ifølge 

byggelovgivningens regler. 

Arealet omfatter beboelsesrum i kælder, hvor mindst en vinduesvæg på grund af 

særlige terrænforhold eller udgravning er beliggende over terræn. 

Arealet indgår i såvel kælderareal som boligareal, men ikke i samlet bygningsareal. 

n) Areal af overdækket terrasse (felt 246) 

Arealet angiver størrelsen af en åben overdækket konstruktion herunder f.eks. også 

overdækkede indgangspartier og vindfang. 

Arealet medregnes ikke i det bebyggede areal. 

Såfremt terrassen lukkes, skal arealet registreres som udestue. 

o) Areal af affaldsrum i terrænniveau (felt 247) 

I feltet registreres arealet af affaldsrum, der ifølge bygningsreglementernes 

bestemmelser kan holdes uden for bruttoetagearealet i forbindelse med beregning af 


I arealet indgår særlige rum for affaldssortering, men ikke rum, der anvendes til 

andre formål knyttet til bygningens drift. 

Arealet indgår i bebygget areal. 

Kontrol af arealregistreringen kan foretages ved at sammenholde bygningens 

samlede areal, incl. tagetage og kælderarealer, med fordelingen af dette areal på 

anvendelseskategorier (bolig, erhverv og andet areal). 

Ved korrekt opmåling af en bygning gælder det at: 

Summen af: 

f 216 Samlet bygningsareal + f 223 Kælderareal + f 222 Udnyttet tagetage. 

Skal svare til summen af: 

f 217 Boligareal + f 218 Erhvervsareal + f 225 Andet areal +f 241 areal af indbygget 

garage +f 242 areal af indbygget carport +f 243 areal af indbygget udhus +f244 

areal af udestue. 

Ovenstående regnestykke er dog kun opfyldt, hvis der ses bort fra eventuelle arealer 

af åbne etager, porte, luftsluser og lignende. 

5.1.2 Arealbegreberne på enhedsniveau 

Ved en bolig- eller erhvervsenhed forstås et sammenhængende areal i en bygning, 

og hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse (jf. afsnit 2.2.3). 

En boligenhed vil herefter være det samme som en beboelseslejlighed, blandet 

beboelse og erhverv eller et enkeltværelse. 

En erhvervsenhed vil i almindelighed være et erhvervslejemål, der omfatter et 

afgrænset og sammenhængende areal af en bygning. 

Det er dog uden betydning, om der rent faktisk er tale om et lejemål, eller om bolig- 

eller erhvervsenheden benyttes af ejeren. 

Omfatter lejemålet flere adskilte arealer, der hver for sig har selvstændig adgang 

med tilknyttet adresse, skal lejemålet opfattes som bestående af flere bolig- og/eller 

erhvervsenheder, som registreres særskilt. 

For hver bolig- og erhvervsenhed opgøres følgende tre arealer: 

1. Enhedens samlede areal (felt 311) 

2. Areal til beboelse (felt 312)

3. Areal til erhverv (felt 313) 

Enhedens samlede areal skal altid svare til summen af areal til beboelse og areal til 

erhverv. 

Enhedens samlede areal (felt 311) omfatter det areal, der anvendes til beboelse, 

erhverv, institution, fritidsformål etc. Arealet opgøres efter nedenstående 

retningslinier. 

Enhedens samlede areal kan illustreres ved figur 2. For en sådan bygning er der intet 

boligareal i kælderen, men hvis kælderen anvendes erhvervsmæssigt, skal den indgå 

i enhedens samlede areal. 

I figur 5 er en del af kælderarealet beboelsesareal, der medregnes i enhedens areal. 

Figur 5. Enhedens samlede areal 

I figur 5 kan beboelsesarealet f.eks. være 120 m2 i stueetagen samt 60 m2 i 

kælderen, dvs. 180 m2 i alt. 

Hvis der var tale om en bygning, hvor den bageste del af kælderen blev anvendt til 

erhvervsformål, skulle dette medregnes i såvel "areal til erhverv" som "enhedens 

samlede areal". 

I areal til beboelse (felt 312) medregnes hele det areal, der anvendes til 

boligformål (d.v.s. inklusiv køkken, bad, wc-rum m.m.) incl. boligareal i udnyttet 

tagetage samt andel af adgangsarealer. 

I kælderetage medtages arealet af de rum, der må anvendes til beboelse i henhold 

til byggelovgivningen samt arealet af køkken, baderum og wc-rum. 

Arealet opgøres efter nedenstående retningslinier for beregning af arealet for de 

enkelte bolig- og erhvervsenheder. 

Areal til erhverv (felt 313) omfatter arealet af samtlige rum, der anvendes til 

erhverv, herunder også udnyttet areal af tagetage og kælderetage samt andel af 

adgangsarealer. 

Hvis en erhvervsbygning ikke er opdelt i enheder, registreres erhvervsarealet i felt 

218 på bygningsniveau (erhvervsareal). 

Arealet opgøres efter nedenstående retningslinier for beregning af arealet for de 

enkelte bolig- og erhvervsenheder. 

Erhvervsarealet (felt 313) og antal værelser til erhverv (felt 315) har for 

døgninstitutioner, dvs. plejehjem, alderdomshjem, børnehjem, ungdomshjem, 

kostskoler og lign., der ikke er enhedsopdelt, et andet indhold.

I disse tilfælde udtrykker felt 313 og felt 315 henholdsvis areal og antal værelser, 

der anvendes til fællesfaciliteter. 

I enheder, der anvendes til blandet erhverv og beboelse, skal arealet af de rum, 

der anvendes til begge formål, betragtes som "areal til beboelse". "Erhvervsareal" er 

derfor det areal, der udelukkende benyttes til ikke-boligformål. 

For enheder, der ikke anvendes til erhvervs- eller boligformål, f.eks. institutioner 

som skoler, kirker og lignende, indberettes de pågældende enheders arealer som 

areal til erhverv. 

Såfremt institutionen er enhedsopdelt angiver det som erhverv registrerede areal 

alene servicearealet. 

- Se særlig vejledning under afsnit 5.1.3 

Beregning af arealet for de enkelte bolig- og erhvervsenheder: 

Bolig- og erhvervsenhedernes arealer opgøres som bruttoetagearealet. 

Bruttoetagearealet er defineret som boligenhedens eller erhvervsenhedens samlede 

areal medregnet ydervægge og andel af adgangsarealer, som beskrevet nedenfor. 

Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt til ydersiden af de 

begrænsende ydervægge, og arealet af de enkelte bolig- eller erhvervsenheder 

afgrænses mod omgivende enheder ved halvdelen af skillevægge til disse. 

Denne definition på bruttoetagearealet gælder med følgende begrænsninger og 

tilføjelser: 

a. Adgangsarealer til boligenheder og erhvervsenheder, herunder trapper, 

korridorer, altangange, elevatorer mv., fordeles for en opgang med lige store 

andele på de tilliggende boligenheder og erhvervsenheder (dvs. uanset disses 

størrelse). 

For bygninger med altangang fordeles arealet på alle bolig- og erhvervsenheder - 

dvs. også på enheder i stueetagen. 

Er der indrettet bolig- eller erhvervsenheder i kælder og/eller tagetage medregnes 

det dertil knyttede adgangsareal. 

Er der adgang til bolig- og erhvervsenheder fælles med adgang til de i punkt d 

nævnte "udenomsrum", medregnes kun halvdelen af dette adgangsareal. 

Bruttoetagearealet for bolig- og erhvervsenhederne opgøres i disse tilfælde inklusive 

den mod "udenomsrummene" vendende side af fælles mure eller skillevægge. 

b. Arealet af åbne altaner, åbne overdækkede terrasser, åbne indgangspartier 

og porte medregnes ikke. 

Arealet af lukkede altaner, terrasser (udestuer) og indgangspartier medregnes i 

enhedsarealerne såfremt de pågældende arealer opfylder byggelovgivningens krav til 

beboelse og indgår således i arealberegningen på lige fod med gangarealer o.lign. 

beliggende i selve enheden. 

Arealet af lukkede altaner, terrasser (udestuer) og indgangspartier, der ikke opfylder 

byggelovgivningens krav til beboelsesrum, medregnes ikke i enhedsarealerne. 

c. Arealer, der hører til en bolig- eller erhvervsenhed, men er beliggende adskilt 

herfra, medregnes ikke. Dette gælder f. eks. arealet af rum til beboelses- eller 

erhvervsformål beliggende på andre etager og med særskilt indgangsdør (og 

adresse). Sådanne rum betragtes som særskilte bolig- eller erhvervsenheder med 

tilknyttede enhedsarealer. 

d. Arealer af "udenomsrum" såsom udhuse, vaskerum, varmecentraler, pulterrum, 

cykel- og barnevognsrum og lignende medregnes ikke. 

e. I tagetager opgøres bolig- eller erhvervsareal, som arealet målt i vandret plan 

1,5 m over færdigt gulv til ydersiden af tagbeklædningen. Som boligareal medregnes 

det areal, der er indrettet til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens krav til 

beboelse) inklusiv areal af køkken, bad og toiletrum. Som erhvervsareal medregnes 

det samlede areal, der er indrettet til erhverv.

f. Indgår der i en bolig- eller erhvervsenhed arealer i kælderetage, medregnes 

dette, hvis det er sammenhængende med det øvrige areal. Som boligareal 

medregnes det areal, der udnyttes til beboelse (og som opfylder byggelovgivningens 

krav til beboelse) inklusiv areal af køkken, bad og toiletrum. Som erhvervsareal 

medregnes det samlede areal, der udnyttes til erhverv. Som eksempel på 

kælderareal, der medregnes, kan nævnes areal, der er knyttet til en bolig- eller 

erhvervsenhed ved en indvendig trappe. 

g. Anvendes en bolig- eller erhvervsenhed til både bolig- og erhvervsformål, 

medregnes til boligarealet halvdelen af skillevæggene mellem bolig-arealet og 

erhvervsarealet. 

Er der såvel toiletrum i beboelsen og toiletrum tilgængelig for både beboelse og 

erhverv medregnes det sidste toiletrum helt under erhvervsarealet. 

h. Garageareal skal normalt ikke medregnes i en enheds arealer. I 

erhvervsenheders arealer skal et garageareal dog medtages, såfremt det anvendes 

erhvervsmæssigt (f.eks. til rutebilstation, parkeringshus e.lign.). 

i. Fællesboligarealer kan ikke registreres særskilt i BBR. En særskilt opgørelse 

heraf er dog af betydning for administrationen af individuel boligstøtte, jf. afsnit 

5.1.3. 

Ved fællesboligarealer forstås arealer, der opfylder byggelovgivningens krav til 

beboelsesbygninger, og hvor der samtidig er adgang for samtlige beboere. 

Fællesboligarealer fordeles med lige store andele på de boligenheder, der har ret til 

at benytte de nævnte arealer. 

Såfremt kommunen ønsker, at foretage en manuel opgørelse og fordeling af sådanne 

arealer kan det ske efter nedenstående retningslinier. 

Registrering på enhedsniveau: 

Det samlede fællesboligareal opgøres og fordeles manuelt på de berørte 

boligenheder. Den enkelte boligenheds tillæg af fællesboligareal registreres herefter i 

notatlinie 43 i positionerne 1-3. 

Registrering på bygningsniveau: 

På bygningsniveau foreslås det, at der samtidig i notatlinie 43 i positionerne 1-3 

registreres det i bygningen beliggende fællesboligareal. Såfremt der samtidig 

foretages registrering i felt 225 (Andet areal) vil arealet registreret i notatlinie 43 

være omfattet heraf. 

j. Alle bolig- og erhvervsenheder registreres efter ensartede principper. For 

ejerlejligheder indgår således også andel af adgangsarealet i enhedens areal. 

Arealet registreret i BBR for ejerlejligheder afviger ofte fra ejerlejlighedens "tinglyste 

areal", der kan inkludere arealer såvel i kælder som på loft eller arealer beliggende 

adskilt fra enheden. 

5.1.3 Sammenhængen mellem arealer i BBR og arealer i anden lovgivning 

Indledningsvis skal det præciseres, at arealbegreberne, som det fremgår af 

cirkulæret om etablering af bygnings- og boligregistret, blev tilpasset 

arealbegreberne i bygningsreglementet af 1977, som er erstattet af 

bygningsreglement af 1982 samt bygningsreglement for småhuse af 1985. 

(Der er senere kommet et nyt bygningsreglement i 1995 og et nyt 

bygningsreglement for småhuse i 1998). Denne tilpasning skete ud fra hensynet til 

anvendelsen af BBR i forbindelse med byggesagsbehandling, arealplanlægning, 

vurdering, boligsikring/boligydelse, folke- og boligtællinger, husleje m.v. Samtidig 

skal arealoplysninger for nybyggeri anvendes som grundlag for byggestatistikken, 

hvorfor oplysning om påbegyndt og fuldført byggeri også er meget vigtig. 

Af hensyn hertil afviger arealbegreberne i BBR kun på ganske enkelte områder fra 

bygningsreglementerne. Som eksempler på forskelle kan nævnes følgende: 

a) I bygningsreglement af 1982 og bygningsreglement for småhuse af 1985 (BR 82 

og BR-S 85) anvendes begrebet "bebyggelsens etageareal". I BBR er dette begreb 

opdelt i "bebygget areal", "antal etager", "samlet bygningsareal" og "samlet areal af 

tagetage".

Derudover anvendes begrebet "areal af udnyttet del af tagetage" i BBR, men ikke i 

bygningsreglementerne. 

Hvad kælderareal angår, findes der i BBR to begreber, nemlig "samlet kælderareal" 

og "kælderareal med loft mindre end 1,25 meter over terræn". I 

bygningsreglementerne er det den del af kælderen, hvor loftet ligger mere end 1,25 

meter over terræn, dvs. differencen mellem de to kælderarealer i BBR, der 

medregnes i "bebyggelsens etageareal" for beboelsesbygninger. For andre bygninger 

medregnes dog det samlede kælderareal bortset fra arealet af fyrrum, 

skarnkasserum, ventilationsrum o.lign. 

I bygningsreglementerne fratrækkes arealet af sikringsrum ved beregning af 

"bebyggelsens etageareal", medens sikringsrum i BBR er registreret med antallet af 

sikringsrumspladser og ikke arealet. Dermed indgår arealet i det "samlede 

kælderareal". 

b) I bygningsreglementerne opgøres "bebyggelsens areal". I BBR sker der yderligere 

en opgørelse af de enkelte bolig- og erhvervsenheders arealer samt fordeling af 

adgangsarealer på de enkelte enheder. 

c) For garagearealer (herunder carporte) findes der i bygningsreglementerne regler 

om, at 35m2 garageareal ved fritliggende énfamiliehuse og dobbelthuse, 20m2 ved 

rækkehuse o.lign. og 25% af etagearealet ved andre bebyggelser ikke medregnes i 

etagearealet ved beregning af bebyggelsesprocent m.v. I modsætning hertil sker der 

i BBR en registrering af hele det areal, der faktisk anvendes til garageformål. 

I ejerlejlighedsloven betragtes de enkelte ejerlejligheder som selvstændige 

ejendomme. 

I BBR registreres bolig- og erhvervsenhederne efter ensartede principper, uanset om 

de er beliggende i udlejningsbyggeri eller i en bygning, der er opdelt i ejerlejligheder. 

For ejerlejligheder i BBR indgår således også andel af adgangsarealet. Arealet i BBR 

for ejerlejligheder afviger ofte fra ejerlejlighedens "tinglyste areal", der kan inkludere 

arealer i kælder, på loft eller beliggende adskilt fra enheden, og som ikke har 

medregnet adgangsarealer. 

Er bygningen opdelt i ejerlejligheder, suppleres dataindholdet på enhedsniveau med 

felt 306 "ejerlejlighedens ejendomsregisternummer". 

I ejendomsregistret registreres den enkelte ejerlejligheds tinglyste areal. 

Ejerlejlighedens tinglyste areal kan registreres i notatlinie nr. 19 eller 93 på 

enhedsniveau. Da notatlinie 19 også anvendes til registrering af ejendomsnummer 

for lejet grund må der ved indberetning ikke anføres et ciffer i 1. position. 

Administration af individuel boligstøtte baseres ligeledes på oplysninger fra BBR. 

Først og fremmest arealoplysningerne, men også oplysninger om lejlighedens 

indretning iøvrigt. Regler for arealberegningen er fastsat i boligstyrelsens bkg. 617 af 

8/7-1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven. 

Som de væsentligste afvigelser i forhold til registreringen i BBR kan nævnes: 

a) Ved opgørelse af boligens bruttoetageareal i boligstøtteadministrationen 

medregnes boligens andel i fællesboligarealer. Ved fællesboligarealer forstås arealer, 

der opfylder byggelovgivningens krav til beboelsesbygninger og hvor der samtidig er 

adgang for samtlige beboere. Fællesboligarealer fordeles med lige store andele på de 

boliger, der har ret til anvende de nævnte arealer. 

I BBR opgøres fællesboligarealer ikke særskilt. Indtil der er etableret en systematisk 

registrering af fællesboligarealer i BBR, kan sådanne arealer kun registreres ved 

hjælp af en notatlinieløsning. Retningslinier herfor er beskrevet afsnit 5.1.2 punkt i. 

b) Definitionen af en beboelseslejlighed i lov om individuel boligstøtte stiller ikke 

krav om, at der skal være selvstændig adgang til den enkelte boligenhed, således 

som reglerne i BBR foreskriver. Der vil derfor være en række tilfælde, hvor en 

boligstøtteberettiget bolig ikke vil kunne genfindes i BBR, fordi den ikke opfylder 

kravene til enhedsafgrænsning i BBR. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor en 

del af et parcelhus indrettes med eget køkken men uden selvstændig adresse. 

I lov om leje og lov om midlertidig regulering af boligforholdene udmåles 

hensættelser til vedligehold på basis af de enkelte boligers eller erhvervslokalers 

bruttoetagearealer. Retningslinier for arealberegningen er fastsat i Boligstyrelsens 

bkg. nr. 311 af 27/6-1983 om beregning af arealet af boliger og erhvervslokaler.

Som de væsentligste afvigelser i forhold til registreringen i BBR kan nævnes: 

a) Hvis en bolig anvendes til både bolig- og erhvervsformål skal hele arealet 

medregnes som boligareal. Dog er det i relation til § 4, stk. 2, 2. pkt. i lov om 

midlertidig regulering af boligforholdene det areal, der faktisk anvendes til bolig og 

erhvervsformål, der er afgørende for, om ejendommen er omfattet af loven. 

I BBR opgøres såvel bolig- som erhvervsarealet. 

b) Arealet af "enkeltværelser til beboelse" (dvs. boliger uden eget køkken) anses 

som erhvervsarealer. 

I BBR opgøres arealet af enkeltværelser uden eget køkken selvstændigt som 

boligareal. 

Opdeling i Boligdel og institutionsdel. 

Socialministeriets regler vedrørende betaling for ophold i døgninstitutioner og 

Erhvervs- og Boligstyrelsens regler om ældreboliger bevirker, at det for en række 

bebyggelser, der indeholder både plejehjem og ældreboliger er påkrævet, at der 

foretages en opdeling i henholdsvis en boligdel og en institutionsdel. Derudover skal 

der også ske en yderligere opdeling såfremt, der i bebyggelsen er etableret 

servicearealer, idet servicearealer betragtes som erhverv. 

Ved administration af disse regler kan BBR's oplysninger anvendes som 

udgangspunkt for opdelingen. 

Der er dog væsentlige forskelle mellem registreringen i BBR og reglerne om 

ældreboliger. 

Erhvervs- og Boligstyrelsen har derfor efter aftale med Socialministeriets ældre- og 

pensionskontor og Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet nedenstående supplerende 

vejledning vedrørende definitionsbeskrivelse samt opgørelse og fordeling af arealer i 

sådanne bygninger. 

Opgørelse af bygnings- og enhedsarealer i BBR følger de almindelige retningslinier, 

medens det ved beregning af den enkelte bolig- eller institutionsdel anbefales at 

følge nedenstående principper : 

Beboelsesarealet er summen af de rum, der anvendes til boligformål med tillæg af 

andele af fælles boligarealer og dele af andre arealer, der alene eller delvis anvendes 

af beboerne. 

Fælles boligareal kan defineres som arealet af rum, der anvendes til fælles 

aktiviteter, der også kunne foregå i den enkelte bolig. F.eks. spisestue, opholds- og 

TV-stue o.lign. samt bad/ toilet på gang og eventuelt fælles køkken. Disse fordeles 

ligeligt på boligerne i den/det pågældende fløj/afsnit. 

Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, 

som f.eks. vaskeri, rengøring, fodpleje, frisør, ergo- og fysioterapi samt kontor og 

vagtrum o.lign. Servicearealer skal derfor medregnes til institutionsdelen som 

erhvervsarealer. 

Almene adgangsarealer kan defineres som f.eks. trapperum og elevatorrum mv., 

der forbinder boliger indbyrdes og bolig- og servicearealer, samt evt. lukkede 

indgangspartier, der er en del af bygningen. Overdækkede glasarealer medregnes 

ikke. Almene adgangsarealer fordeles ligeligt på beboelsesdelen og institutionsdelen i 

den/det pågældende fløj/afsnit. Det bemærkes, at en ligelig fordeling af sådanne 

fællesarealer på en boligdel og en erhvervsdel ikke vil være mulig ved en matrikulær 

opdeling. Fordelingen kan ske efter en fordelingsnøgle. 

Interne fælles gangarealer (korridorer), der ligger i tilknytning til såvel boliger 

som servicearealer, og benyttes af alle, fordeles ligeligt på beboelsesdelen og 

institutionsdelen, hvorimod gangarealer, som alene forbinder servicearealer, kun 

medregnes til institutionsdelen. 

Registreringen på bygningsniveau sker med brug af anvendelseskode svarende 

til den væsentligste funktion af bygningen, f.eks. 160. 

Ved enhedsregistreringen af bolig- og servicearealer skal der for mindst én af 

koderne være overensstemmelse med anvendelseskoden på bygningsniveau.

Øvrige institutioner skal registreres som hidtil. Dvs., at der ved børne- og 

ungdomshjem samt kostskoler o.lign, hvor der findes boligenheder, indberettes de 

fælles faciliteter som f.eks. kantine, opholdsstue, TV-stue o.lign. som erhvervsareal. 

5.2. Retningslinjer for brugen af bygnings- og 

enhedsanvendelseskoder (felt 203) 

Anvendelseskoderne bruges først og fremmest til at beskrive den aktivitet, der 

foregår i bygninger og enheder. Herudover indgår bygningens art i nogle 

anvendelseskoder som et led i klassificeringen. Ejerforholdet til bygningen eller 

enheden er således normalt uden betydning for tildeling af anvendelseskoder. 

Hvor der ikke foregår nogen aktivitet i bygningen eller enheden, f.eks., når denne 

står ubrugt under salgsforhandlinger og lignende, skal den sidste kendte 

anvendelse fremgå af den registrerede kode. 

Den faktiske anvendelse skal registreres, uanset om bygningen eller enheden er 

opført med anden brug for øje. Konstateres det ved registreringen, at byggeriet ikke 

opfylder krav i anden lovgivning skal meddelelse herom videregives til den 

ansvarlige herfor. Således registreres det beboede stuehus til en i øvrigt nedlagt 

landbrugsejendom som et fritliggende enfamiliehus, altså med 

bygningsanvendelseskode 120 og ikke som stuehus til landbrugsejendom (110). 

Såfremt stalden til den nedlagte landbrugsejendom udlejes eller benyttes til lager, 

tildeles denne bygning kode 320, men står den imidlertid ubenyttet hen, registreres 

sidste kendte anvendelse, altså kode 210. 

Ligeledes skal anvendelseskoden for sommerhus (510) ændres til fritliggende 

enfamiliehus (120) i felt 203 og 307, når der er ret til eller givet dispensation til 

helårsbeboelse i sommerhuse (felt 379), og huset har permanent CPR-tilmelding. 

Anvendelseskoderne skal ajourføres i videst muligt omfang, idet man ved 

byggesagsbehandling, og hvor kommunen i øvrigt har relevant kontakt med ejere 

eller brugere, bør søge oplyst, om den faktiske anvendelse ændres. 

Når en bygning ikke er opdelt på erhvervsenheder, fordi beboelsesarealet udgør 

mindre end 5 % af det samlede bygningsareal, skal der altid registreres en 

anvendelseskode på bygningsniveau. Man kan imidlertid, selv om bygningens 

beboelsesareal ikke udgør 5% af det samlede bygningsareal, vælge at registrere de 

enkelte enheder til erhverv fuldt ud. 

For visse bygninger giver anvendelseskoderne på enhedsniveau en mere 

detaljeret beskrivelse af benyttelsen end bygningsanvendelseskoderne. Fortegnelsen 

over bygningsanvendelseskoder kan derfor ikke benyttes til indplacering af enheder 

og omvendt. 

Såvel på enhedsniveau som på bygningssniveau skal de ikke specificerede 

restgrupper (190, 290, 390, .....) så vidt muligt undgås. Det vil sige, at man kun 

bruger disse koder hvor aktiviteten ikke kan beskrives ved en af de øvrige. 

Hvis anvendelseskoden kun delvist dækker den faktiske benyttelse, kan notatlinjerne 

bruges som supplement hertil. 

For landbrugsbygninger gælder, at disse hovedsageligt registreres med 

bygningskoden 210, mens notatlinjerne 01-03 oplyser bygningens anvendelse inden 

for landbrugsdriften, f.eks. "maskinhus", "stald", "lade" etc. 

Specielt vedrørende landbrugsejendomme bemærkes, at der foretages en opdeling 

på bygninger efter anvendelse, selvom bebyggelsen er sammenhængende. Er 

stuehuset således sammenbygget med drifts- og avlsbygninger, tildeles særskilt 

bygningsnumre. 

Anvendelseskoderne er en vigtig forudsætning for anvendelsen af registret bl.a. til 

statistikproduktion, til brug for såvel administrative som planlægningsorienterede 

formål. 

Det er derfor af betydning, at kvaliteten af registreringen er så høj som muligt, samt 

at kommunerne anvender samme retningslinjer. 

Bilag I. Indeholder derfor en eksempelsamling over typiske bygninger og disses 

indplacering under bygningsanvendelseskoder. Eksempelsamlingen kan ligeledes 

benyttes ved tildelingen af anvendelseskoder til bolig- eller erhvervsenheder, idet 

det dog bemærkes, at bygningsanvendelseskoderne 320 og 410 er underopdelt på 

enhedsniveauet.

Eksempelsamling og forklarende tekst vedr. tildelingen af 

bygningsanvendelseskoder i BBR. 

Bygninger til helårsbeboelse. 


Beboelsesbygning, der sædvanligvis benyttes af ejeren, og som er beliggende i 

tilknytning til en ejendom, hvor der drives landbrug. 

120 Fritliggende enfamiliehus (parcelhus) 

Bygning, der alene indeholder en boligenhed eller bygning med blandet beboelse og 

erhverv, hvor boligarealet udgør over halvdelen. 

Dette vil normalt gælde et parcelhus, men kan også være en bygning, der er 

sammenbygget med nabohuset i skel. 

130 Rækkehus/kædehus eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne).

140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to-familiehus (vandret adskillelse 

mellem enhederne). 

150 Kollegier 

160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem). 

Anvendelseskoden 160 tildeles beboelsesbygninger til institution for bl.a. psykisk 

handikappede, syge, gamle eller børn og unge, når beboerne normalt ikke kan 

forventes at vende tilbage til hidtidig adresse, og i CPR er registreret med 

institutionens adresse. 

Koden omfatter tillige beboelsesbygninger til f.eks. højskoler, kostskoler, såfremt 

opholdet ikke er af rent midlertididig karakter. 

For kollektivboliger, beskyttede boliger m.v. tildeles koden 160 kun, såfremt plejen 

og tilsynet er af et omfang, der giver bygningen karakter af institution. Det følger 

heraf, at f.eks. pensionistboliger normalt tildeles en af koderne 120-140. 

190 Anden bygning til helårsbeboelse. 

Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, 

håndværk, offentlige værker o.lign. 

210 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, 

gartneri, råstofudvinding o.lign. 

Koden omfatter bl.a. bygninger til husdyrbrug, fjerkræavl, pelsdyrfarm, stutteri, 

kennel, gartneri, frugtavl, planteskole, dambrug, sten-, grus-, tørve- og 

brunkulsudvinding. 

Det bemærkes, at koden - i modsætning til de øvrige anvendelseskoder - omfatter 

alle bygninger (excl. beboelse) på ejendommen, der har tilknytning til de 

nævnte erhverv, og som er en forudsætning for udøvelsen heraf. 

220 Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. 

(fabrik, værksted o.lign.) 

I denne gruppe indplaceres bygninger, der benyttes til fremstillingsvirksomhed 

og forarbejdning samt lagervirksomhed i forbindelse hermed. Som eksempler kan 

nævnes bygninger benyttet til bryggerivirksomhed (tappehal o.lign.) garveri-, 

trykkeri-, jernstøberi- og slagterivirksomhed, sko, tobak- tekstil- papir og 

brødfabrikation, fotolaboratorium o.lign. 

Selvstændige kontor- eller administrationsbygninger for virksomheder tildeles 

bygningsanvendelseskode 320. 

230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v. 

Af yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes rensningsanlæg, 

transformerstationer og vandtårne.

290 Anden bygning til landbrug, industri etc. 

Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed 

o.lign. 

310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, 

banegårdsbygning) 

I denne gruppe indplaceres lagerbygninger- og anlæg med tilknytning til 

transporterhvervene, som, f.eks. kornsiloer, køle- og pakhuse på havne-, bane-, og 

lufthavnsarealer. 

Egentlige garageanlæg, d.v.s. garager med plads til 3 eller flere køretøjer, 

indplaceres i denne gruppe, også selv om de er tilknyttet industrivirksomheder, 

kontorhuse og lignende. Bortset fra garageanlæg, der benyttes af 

landbrugsbedrifter, der tildeles anvendelseskode 210. For mindre anlæg til et eller to 

køretøjer anvendes kode 910. 

Som yderligere eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes godsbanegårde, 

jernbanestations bygninger, rutebilstationer, parkeringshuse, remiser, 

hangarbygninger, ankomst- og afgangshaller, kontrol- og fyrtårne samt brand- og 

redningsstationer. 

Bygninger bestemt for kommunikation som f.eks. telefon-, post- og 

telegrafvæsenets bygninger og bygninger benyttet af telegram- og pressebureauer 

indplaceres tillige i denne gruppe. 

320 Bygninger til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. 

I denne gruppe indplaceres bygninger benyttet til engros- og detailhandel som 

f.eks. auktionshaller, butikscentre, supermarkeder, varehuse, butiks- og 

forretningsbygninger, herunder tillige bygninger benyttet til forretning og beboelse, 

når forretningsarealet overstiger halvdelen af bygningens samlede areal (se tillige 

under kode 120). 

Gruppen omfatter tillige bygninger, benyttet til liberale erhverv, som f.eks. 

rådgivende ingeniør- og arkitektkontorer, advokatkontorer, lægehuse o.lign. 

Enhver bygning bestemt for offentlig administration indplaceres i gruppen som 

f.eks. rådhuse, rets-, politi- og toldvæsenets bygninger, ministerialbygninger og 

ambassader. 

Private administrations- og kontorbygninger indplaceres også i denne gruppe, 

tillige med bygninger anvendt af banker, pengeinstitutter, forsikringsselskaber, 

kreditforeninger samt børsbygninger. 

Endelig indplaceres lagerbygninger i denne gruppe, når disse har tilknytning til 

kontor, handel og administration. 

330 Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed. 

Enhver bygning anvendt til hotel- og restaurationsvirksomhed, som f.eks. moteller, 

værtshuse, barer, pensionater o.lign. indplaceres i denne gruppe. 

Opmærksomheden henledes på, at bygninger anvendt for anden servicevirksomhed 

ikke omfatter service- og tjenesteydelser under liberalt erhverv. Som eksempel på 

bygninger anvendt til anden servicevirksomhed kan nævnes renseri, barber, 

fotograf, diner transportable, rulleforretning, skønhedssalon, tank- og 

servicestationer samt offentligt toilet. 

390 Anden bygning til transport, handel etc. 

Bygninger til kulturelle formål samt institutioner: 

410 Bygninger til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, 

kirke o.lign. 

Som eksempler på bygninger i denne gruppe kan nævnes koncert- og operahuse, 

kongresbygninger, kulturcentre, messehaller, forsamlings- og foreningshuse, 

missionshuse, synagoger, templer o.lign.

Bygninger tilknyttet kirker o.lign. samt lighuse, krematorier og kapeller placeres 

ligeledes i denne gruppe. 

Det bemærkes, at bygninger tilhørende foreninger anvendt til kontor eller 

administration tildeles anvendelseskode 320. 

420 Bygninger til undervisning og forskning (skoler, gymnasium, 

forskningslaboratorium o.lign.) 

Enhver bygning anvendt til undervisnings-, forsknings-, og videnskabelige formål 

som f.eks. universitetsbygninger, tekniske skoler, handelsskoler, observatorier, 

planetarier, teknologiske og meteorologiske institutter indplaceres i denne gruppe. 

Beboelsesbygninger tilknyttet kost- og højskoler tildeles anvendelseskode 160. 

430 Bygninger til hospital, sygehjem, fødeklinik o.lign. 

Beboelsesbygninger til personale (lægeboliger m.m.) tildeles anvendelseskoder 120- 

190. 

440 Bygninger til daginstitution. 

Som eksempel kan nævnes børnehaver, vuggestuer, fritidshjem og integrerede 

institutioner. 

490 Bygninger til anden institution, herunder kaserne, fængsel o.lign. 

Bygninger til fritidsformål: 


Herunder registreres endvidere stuehus til nedlagt landbrugsejendom samt 

helårshus, der alene anvendes til ferie- eller fritidsformål. 

520 Bygninger til ferieformål m.v. bortset fra sommerhus og kolonihavehus 

(feriekoloni, vandrehjem o.lign). 

530 Bygninger i forbindelse med idrætsøvelser (klubhus, idrætshal, svømmehal 

o.lign.) 


Det bemærkes, at ved kolonihavehuse vil kolonihaveforeningen stå som 

skødehaver og være opført på ejendommens blad i tingbogen, hvorefter den enkelte 

kolonihaveejer ikke kan gøre sit hus til genstand for særskilt belåning med 

tinglysning på ejendommens blad i tingbogen. 

590 Anden bygning til fritidsformål. 

Herunder registreres anneksbygninger og andre bygninger, der anvendes som f.eks. 

fælleshus til mødeaktivitetet, selskaber eller til hobby mv. til brug for beboerne samt 

campinghytter o.lign. 

Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v. 

910 Garage (med plads til 1 eller 2 køretøjer). 

920 Carport. 

930 Udhus. 

5.4. Opvarmningsforhold 

Opvarmningsforhold registreres på bygningsniveau og omhandler følgende felter 

varmeinstallationer (felt 229), opvarmningsmiddel (felt 230) og supplerende varme 

(felt 239), idet disse felter enten er afledt af hinanden eller er indbyrdes meget 

afhængige.

5.4.1 Varmeinstallationer (felt 229) 

Koder for primær varmeinstallation: 

1. Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystem eller varmluftanlæg) 

2. Centralvarme fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller 

varmluftanlæg) 

3. Ovne (kakkelovne, kamin, brændeovn o.lign.) 

5. Varmepumpe 

6. Centralvarme med to fyringsenheder (fast brændsel og olie eller gas) 

7. Elovne, elpaneler (kræver ikke indberetning af felt 230) 

8. Gasradiatorer 

9. Ingen varmeinstallationer 

I det følgende gives mere udførlige definitioner af koderne: 1, 2, 5 og 6 

Kode 1. Blokvarme skal registreres under kode 1, da det i lighed med fjernvarme 

betragtes som en kollektiv og centraliseret varmeinstallation. 

Kode 2. Bygninger som varmeforsynes fra eget anlæg eller anlæg i en bygning på 

samme ejendom. Fyret er et et-kammer fyr. 

Som et særligt eksempel kan det nævnes, at halmfyr registreres under kode 2 - 

suppleret med angivelse af halm, som opvarmningsmiddel i f230. 

Kode 5. Bygningen er opvarmet ved et varmepumpeanlæg, som er karakteriseret 

ved, at det transporterer varme fra et sted til et andet ved hjælp af tilført energi, og 

at varmeafgivelsen sker ved højere temperatur end varmeoptagelsen. 

Opvarmningsmidlet (f230), som registreres i forbindelse med kode 5 (varmepumpe) 

kan være elektricitet, olie, gas m.v. 

Kode 6. Centralvarmeforsynede bygninger, hvor fyret har to fyringsenheder. Det 

drejer sig om et fyr med kedel, der både kan fyres med olie eller gas og fast 

brændsel. 

For bygninger med mere end én boligenhed, hvor varmeinstallationen afviger fra 

bygningens, registreres kode for varmeinstallation i første position i notatlinie 17 

(felt 324). Der benyttes de samme koder som på bygningsniveau. 

Har brugeren oplyst, at boligens varmeinstallation er elvarmepumpe, anvendes kode 

5 for varmepumpe. 

På grund af de særlige afgiftsregeler for elopvarmede helårsboliger er der behov for 

en registrering på enhedsniveau for disse.(jf. afsnit 5.4.4). 

5.4.2 Opvarmningsmiddel (felt 230) 

Feltet indberettes kun, når der i felt 229 er indberettet kodeværdierne 2, 3, 5, 6 eller 

8. 

Koder for opvarmningsmiddel: 

1. Elektricitet 

2. Gasværksgas 

3. Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) 

4. Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.) 

6. Halm 

7. Naturgas 

9. Andet 

For varmepumper anføres pumpens drivmiddel, f.eks. kode 1 eller 3. 

Såfremt der er etableret aftale herom, kan oplysning om naturgas ajourføres ved 

maskinel overførsel fra naturgasselskaberne. 

For bygninger med mere end én boligenhed, hvor opvarmningsmidlet afviger fra 

bygningens, registreres kode for opvarmningsmiddel i første position i notatlinie 18 

(felt 324). Koderne er de samme som på bygningsniveau, f.eks. kode 1 for 

elopvarmede helårsboliger. 

5.4.3 Supplerende varmeinstallation (felt 239)

Koderne er udformet med henblik på, at registreringen både skal dække typen af 

supplerende varmeinstallation og opvarmningsmidlet, som anvendes. 

Forekommer flere forskellige supplerende varmeinstallationer, anføres koden for den 

supplerende varmeinstallation, der giver det væsentligste bidrag til opvarmningen. 

Kodeværdierne er følgende: 

1. Varmepumpeanlæg 

2. Ovne til fast brændsel (brændeovn o.lign.) 

3. Ovne til flydende brændsel 

4. Solpaneler 

5. Pejs 

6. Gasradiatorer 

7. Elovne, elpaneler 

10. Biogasanlæg 

80. Andet 

90. Bygningen har ingen supplerende varme 

Varmepumpe (kode 1) omfatter, luft/luft-anlæg m.v. Varmepumpe er installationer, 

hvor der transporteres varme fra et sted til et andet ved hjælp af tilført energi, og 

hvor varmeafgivelsen sker ved en højere temperatur end varmeoptagelsen (se i 

øvrigt felt 229). 

Halmfyr registreres som brændeovn med fast brændsel (kode 2). 

Supplerende omflyttelige ovne skal ikke registreres. 

Indberetning til feltet er obligatorisk i forbindelse med byggesagsbehandlingen, eller 

såfremt kommunen på anden måde bliver gjort bekendt med ændringer af en 

bygnings varmeinstallation, når bygningen udover den hovedsagelige 

varmeinstallation (felt 229) tillige opvarmes af en supplerende varmekilde. 

Indberetning skal altid ske for installationer, der etableres med offentlig støtte, dvs. 

varmepumpe (til udnyttelse af jord-luftvarme), solpaneler (til udnyttelse af aktiv 

solvarme) og biogasanlæg, jfr. Energistyrelsens Bekendtgørelse om 

statstilskud til anlæg, der udnytter vedvarende energikilder mv. 

5.4.4 Elopvarmede helårsboliger 

I henhold til Energiministeriets lov nr. 162 af 21. marts 1986 blev der med virkning 

fra 1. april 1986 gennemført en forhøjelse af elafgiften. Der blev indført en reduceret 

afgift på forbruget af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der 

opvarmes ved elektricitet. 

I bemærkningerne til lovforslaget blev anført, at det er en forudsætning for 

anvendelsen af den reducerede elvarmeafgift, at boligen er registreret i BBR som 

elopvarmet helårsbolig. 

Registrering af elopvarmede helårsboliger i BBR sker efter nedenstående procedure. 

Elselskaberne fremsender en attest, som elvarmebrugerne skal bruge ved 

anmodningen om registrering af deres boligers elvarmeinstallation som 

hovedvarmekilde i BBR. Attesten findes som bilag til Ministeriet for skatter og 

afgifters bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af 

elektricitet til opvarmning af helårsboliger. 

Attesten returneres underskrevet af forbrugerne til elselskabet. For lejere sker 

fremsendelse af attesten til elselskabet først efter indhentning af 

ejers/administrators underskrift. 

Elselskabet registrerer installationen i sit kunderegister, og af hensyn til eventuel 

senere samkøring med BBR, anvendes BBR's identifikation (vejnavn, husnr., etage, 

sidebetegnelse). 

Attesten med eventuelle bemærkninger fra selskabet sendes herefter til kommunen 

til attestation, som foretager registreringen i BBR. I den forbindelse bør 

registerføreren påse, at registreringen er i overensstemmelse med evt. varmeplaner. 

Herefter fremsendes attesten til elselskabet med kommunens bekræftelse af, at 

registreringen har fundet sted. 

Har forbrugeren oplyst, at boligens varmeinstallation er elvarmepumpe, anvendes

kode 5 for varmepumpe. 

5.5 Helårsbeboelse i sommerhus 

Sommerhuslovens § 7a pålægger kommunerne kontrol af, om sommerhuse ulovligt 

anvendes til helårsbeboelse. Det er ved lovens tilblivelse forudsat, at Det 

fælleskommunale Ejendomsdatasystem og BBR kan anvendes i kommunernes 

arbejde. Den 1. januar 1992 ophæves sommerhuslovens kapitel 2 (§§ 4-7) og 

erstattes af kapitel 8 (§§39-41) i Lov om planlægning. 

Det angives ved hjælp af felt 379, om der er givet dispensation til lovlig 

helårsbeboelse, eller om boligen har bevaret helårsstatus efter områdets udlægning 

til sommerhusområde (planlovens § 40 stk.1). De nærmere retningslinier for 

dispensationen er beskrevet i Miljøministeriets "Vejledning om dispensation fra 

forbudet mod helårsbeboelse i sommerhusområder" nr. 99 af 3. juli 1989. 

Derudover giver Planlovens § 41 pensionister ret til at anvende deres sommerhus til 

helårsbeboelse uden forudgående dispensationsansøgning, såfremt de har ejet 

ejendommen i mindst otte år. De nærmere betingelser og vilkår beskrives i 

Miljøministeriets "Vejledning om pensionisters ret til helårsbeboelse i 

sommerhusområder" nr. 153 af 3. september 1991. 

Hvis der er givet dispensation eller der er ret til helårsbeboelse, skal der til felt 379 

indberettes én af følgende kodeværdier: 

A. Bolig har bevaret helårsstatus efter områdets udlægning til sommerhusområde, 

jfr. Planlovens § 40, stk. 1. 

B. Tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved 

ejerskifte. 

C. Dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved ejerskifte, jfr. 

Planlovens § 40, stk. 2. 

D. Personlig ret for pensionister til helårsbeboelse, jfr. Planlovens § 41. Retten 

bortfalder ved ejerskifte. 

Under kodeværdi A skal de enheder registreres, der har bevaret deres helårsstatus 

efter områdets overgang til sommerhusområde. Der kan ikke registreres enheder, 

der har opnået dispensation til helårsbeboelse efter ansøgning. 

Under kodeværdi B skal registreres de enheder, hvor ejeren har fået en 

tidsbegrænset dispensation til helårsbeboelse af et sommerhus. (Årstal for 

dispensationens udløb indberettes til BBR-felt 380). Dispensationen vil bortfalde ved 

ejerskifte, ejerens fraflytning, udlejning, ejerens død eller anden overdragelse af 

brugsretten til enheden. 

Under kodeværdi C skal registreres de enheder, hvor ejeren har fået dispensation 

til helårsbeboelse af et sommerhus. Dispensationen vil bortfalde ved ejerskifte, 

ejerens fraflytning, udlejning, ejerens død eller anden overdragelse af brugsretten til 

enheden. 

Under kodeværdi D skal registreres de enheder, hvor ejeren har tilladelse til at 

benytte sit sommerhus hele året efter reglerne i planlovens § 41 (pensionistreglen). 

Retten til helårsbeboelse bortfalder ved salg, fraflytning, udlejning eller anden 

overdragelse af brugsretten til enheden. Derimod vil retten til helårsbeboelse ikke 

altid bortfalde ved dødsfald. (planlovens § 41). 

Når der i felt 379 er givet tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus skal 

anvendelseskoderne i felt 203 og 307 ændres i overensstemmelse med den faktiske 

anvendelse. Hvis huset har permanent ophold/CPR-tilmelding, og der er ret til eller 

givet dispensation til lovlig helårsbeboelse, registreres sommerhuset som fritliggende 

eenfamiliehus med anvendelseskode 120 i felt 203 og 307. 

Såfremt der er ret til eller givet dispensation til helårsbeboelse i sommerhus vil dette 

fremgå af BBR-ejermeddelelsen, når korrekt indberetning til felt 379 er foretaget. 

5.6. Udlejningsforhold 

Oplysninger om udlejningsforhold registreres i BBR for den enkelte bolig- og 

erhvervsenhed.

Udlejningsforholdene er beskrevet i datafelterne 322 og 392. 

Felt 322 ajourføres i forbindelse med indsamling af huslejeoplysninger, jf. sektion 5 

afsnit 5.7. 

Hvis huslejeoplysningen (felt 323) er indberettet maskinelt vil der i felt 322 være 

anført et "M". 


følgende værdier: 

Blank Udlejet i almindeligt lejemål, herunder tjeneste-, funktionær- og friboliger 

L Ledig (ikke udlejet) 

E Benyttet af ejeren 




Datafelt 392 (udlejningsforhold 2) dannes i forbindelse med samkøring af BBR, CPR 

og ESR. Datafeltet dannes maskinelt, og der er ikke mulighed for manuel 

indberetning. Feltet har følgende dataindhold: 

1. Udlejet 

2. Benyttet af ejeren 

3. Ikke benyttet (uden CPR-tilmelding) 

Feltet ajourføres i januar og marts måned for samtlige kommuner, dels i forbindelse 

med vurderingsopgaven, dels ved beregning af bloktilskud fra staten til 

kommunerne. I perioden efter en samkøring forældes oplysningerne gradvist og 

behæftes med fejl i det omfang f.eks. ejerboliger skifter anvendelse til 

udlejningsboliger eller omvendt. 

Der er derfor mulighed for, at den enkelte kommune hos Erhvervs- og Boligstyrelsen 

kan bestille ajourføringer af feltet efter behov. Henvendelse om ajourføring af felt 

392 skal foretages på den blanket, der er vist i bilag 1. Blanketten, der skal 

underskrives af BBR-registerføreren, indsendes til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Af 

hensyn til eventuelle fremtidige ajourføringer, bør kommunen benytte en fotokopi af 

den originale blanket. 

Når en henvendelse er Erhvervs- og Boligstyrelsen i hænde inden den 3. i en måned, 

vil feltet normalt kunne ajourføres i samme måned. 

5.7. Huslejeoplysninger og huslejeforhold 

I BBR registreres oplysninger om lejen for alle udlejede boliger og erhvervslokaler i 

landet. Oplysningerne ajourføres kun omkring hvert fjerde år i forbindelse 

med ejendomsvurderingerne, senest med den gældende leje pr. 1. januar 1999. 

For den enkelte bolig- og erhvervsenhed registreres huslejeoplysninger (felt 323) og 

oplysning om udlejningsforhold (felt 322). 

For rene erhvervsbygninger, der ikke er enhedsopdelt registreres lejen på 

bygningsniveau i felt 260 og oplysning om udlejningsforhold i felt 261. 

Desuden kan der i notatlinie 50 være oplysninger om husleje og huslejeforhold i 

følgende tilfælde: 

1) Hvis et huslejeskema er returneret uudfyldt fordi ejeren selv benytter hele 

ejendommen, er dette registreret med kode "1" i 1. position på ejendomsniveau. 

2) På enhedsniveau kan der være oplysninger om forpagtning eller andre særlige 

forhold fra indsamlingen af huslejeoplysninger. 


Lejen er excl. varme- og evt. antennebidrag. For erhvervslejemål angives lejen tillige 

uden moms.

Ajourføringen af huslejeoplysningerne blev foretaget på grundlag af oplysninger fra 

ejerne eller administratorerne. Oplysningerne blev afgivet enten ved indsendelse af 

oplysningerne på edb-medie og efterfølgende maskinel ajourføring på Kommunedata 

eller ved indsendelse af et særligt BBR-huslejeskema og efterfølgende manuel 

indberetning fra den enkelte kommune. 

Der blev indhentet oplysninger for ejendomme, der i ESR var registreret med 

følgende benyttelseskoder, idet ejendomme med ejerforholdskode 41 (privat 

andelsboligforening) dog ikke blev medtaget: 

Benyttelseskode Yderligere betingelser 

01 Ren beboelse Ejendomme med 3 eller flere beboelseslejligheder. 

02 Beboelse og 

forretning 

03 Ren forretning Alle ejendomme 

04 Fabrik og lager Alle ejendomme 

11 Kommunal 

beboelse og 

forretning 

13 Andre 

vurderinger 

21 Ejerlejligheder 

beboelse 

22- 

25 

Øvrige 

ejerlejligheder 

På alle ejendomme med andre benyttelseskoder i ESR end de oven for nævnte, blev 

der ikke indsamlet lejeoplysninger. 

Til felterne 261 og 322 udlejningsforhold gav de ejere, som anvendte BBRhuslejeskema, 

oplysning om enhedens eller bygningens udlejningsforhold efter 

nedenstående kodeværdier: 


L Ledig (ikke udlejet) 

E Benyttet af ejeren 




For enheder, hvor huslejen var indberettet maskinelt blev der i forbindelse med den 

maskinelle indberetning af huslejebeløbene samtidig maskinelt indberettet 

kodeværdi "M" i felterne 261 og 322 Udlejningsforhold. 

5.8 Olietanke 

Ejendomme med 3 eller flere forretningbeboelseslejligheder 

(uanset ejendomsværdi) plus ejendomme, hvor 

ejendomsværdien ved seneste vurdering er 1 mill. kr. eller 

mere (uanset antal beboelseslejligheder). 

Alle ejendomme 

Som for 02 

Ejendomme, der ifølge felt 519 fortsat skal vurderes som 

udlejede (1+3) 

Alle ejendomme 

Vedrørende bygninger på lejet grund: 

41 Beboelse Som for 01 

42 Beboelse og 

forretning 

Som for 02 

43 Ren forretning Alle ejendomme 

44 Fabrik og lager Alle ejendomme 

45 Andre bygninger Som for 02 

Kommunerne kan efter eget valg indberette olietankoplysninger i BBR. 

Oplysningerne registreres på ejendomsniveau i datafelterne 110-119. 

Til de 3 første datafelter (felterne 110-112) kan indberettes oplysninger om en tank 

efter følgende princip. 

Type: Størrelse: Nedgravnings/installationsår 

A 2 1960

I det første felt angives arten af tanken ved anvendelse af en af følgende 6 koder 

A. Nedgravet olietank 

B. Overjordisk olietank 

C. Indendørs olietank 

D. Gastank 

E. Slanger til jordvarme 

F. Afblændet/opfyldt tank 

9. Ingen tanke 

For koderne A-D angives i det andet felt tankens størrelse ved en af følgende 3 

koder: 

1. Under 6.000 l 

2. 6.000 l - 100.000 l 

3. Over 100.000 l 

For koderne E og F angives ikke størrelse. 

I det tredie felt angives nedgravnings/installationsår. 

I de følgende 2 x 3 felter kan tank nr. 2 og 3 registreres tilsvarende (bortset fra kode 

9) i felterne 113-118. 

Har ejendommen mere end 3 olietanke, kan det samlede antal tanke anføres i det 

sidste datafelt "Antal tanke på ejendommen ialt". 

5.9 Afløbsforhold 

Afløbsforhold kan indberettes på både ejendommen og de enkelte bygninger. 

De kodeværdier, der kan indberettes på ejendoms- og bygningsniveau, er følgende: 

10. Afløb til offentligt spildevandsanlæg 

11. Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 

20. Afløb til samletank 

21. Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand 

29. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 

30. Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 

31. Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet 

32. Mekanisk og biologisk rensning 

70. Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet 

80. Anden type afløb 

90. Intet afløb 

Herudover kan der på ejendomsniveau registreres kode: 

75. blandet afløbsforhold kode 

Koderne henviser til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Der henvises til lov om 

miljøbeskyttelse og til Miljøministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser 

m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 

Der er med kode 10 og 11 udelukkende tale om spildevandsanlæg, hvortil der er 

tilsluttet mere end én ejendom. 

Hensigten med opdelingen er, at man via registret skal kunne skelne mellem 

spildevandsanlæg, hvor ansvaret for drift og vedligeholdelse påhviler det offentlige,

dvs. kommunen, og spildevandsanlæg, hvor drift og vedligehold påhviler private. 

Kode 10 indberettes for ejendomme eller bygninger, der har afløb til offentlig 

kloakledning tilsluttet offentligt renseanlæg. 

Kode 11 indberettes for ejendomme eller bygninger, der har afløb til fælles privat 

kloakledning med tilslutning til fælles privat renseanlæg. 

Kode 20 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der sker afledning til 

samletank. 

Ved samletank forstås nedgravet lukket tæt beholder, der regelmæssigt tømmes for 

indholdet. 

Kode 21 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der sker afledning fra 

toilet til samletank og hvor det øvrige spildevand afledes til mekanisk rensning. 

Afløbet af det rensede vand kan herefter foregå enten ved nedsivning, eller ved afløb 

til vandløb, søer eller havet. 

Ved mekanisk rensning (kode 21,29,30,31,32)forstås rensning v.h.a. 

bundfældsningstank, herunder septiktank, trixtank eller lignende tank, hvor 

princippet er at spildevandet opholder sig i en tank en vis tid, så partikler kan 

bundfældes, hvorefter det rensede vand ledes videre enten til nedsivning eller til 

udløb i vandløb, søer eller havet. Bundfældningstanken tømmes regelmæssigt for 

bundfaldet. 

Kode 29 indberettes frivilligt for ejendomme eller bygninger, hvor der efter 

mekanisk rensning sker afledning af spildevand til jorden f.eks. ved sivedræn med 

godkendelse fra kommunen eller amtet. 

Kode 30 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor der efter mekanisk 

rensning sker afledning af spildevand til jorden f.eks. ved sivedræn uden 

godkendelse fra kommunen eller amtet, eller hvis det er ukendt om der foreligger 

tilladelse. 

Kode 31 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor spildevandet efter 

mekanisk rensning udledes direkte til vandløb, søer eller havet. 

Kode 32 indberettes for ejendomme eller bygninger med biologisk rensning, typisk 

etableret som private lavteknologiske anlæg, såsom biologiske sandfiltre og 

rodzoneanlæg. 

Kode 70 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor afløb sker direkte til 

vandløb, søer eller havet uden rensning. 

Kode 75 indberettes for ejendomme, hvor der er registreret forskellige afløbsforhold 

på de enkelte bygninger. 

Der kan kun indberettes med denne kode på ejendomsniveau, hvis afløbsforholdet 

samtidig registreres på bygningsniveau og koderne ikke er ens på samtlige 

bygninger. 

Specifikation af afløbsforhold på bygningsniveauet er frivillig. 

De enkelte bygninger afløbsforhold udskrives på ejermeddelelsen. 

Kode 80 indberettes for ejendomme eller bygninger, hvor de øvrige kodeværdier 

ikke er dækkende. 

Kode 90 indberettes for ejendomme eller bygninger uden afløb og hvor afledningen 

af eventuelt urenset spildevand sker ved direkte nedsivning i jorden. 

Der registreres alene afløb af husspildevand (toilet og køkken), medens afledning af 

regnvand lades ude af betragtning. 

Opdelingen mellem kode 29 og 30 sker af hensyn til administration af lov om afgift 

på spildevand. Specifikationen er frivillig. 

Hvis alt forekommende spildevand på ejendommen eller bygningen ikke afledes på 

samme måde, benyttes kodeværdierne i følgende prioriteringsorden:

10,11,20,21,32,29,30,31,70,80,90 



5.10 Boligtypekoderne i BBR (felt 308) 

Boligtypekoden dannes maskinelt i stamregistret og ændringsregistret på grundlag 

af oplysninger om beboelsesareal, anvendelse og køkkenforhold. For nybyggeri kan 

koden dog indberettes manuelt til ændringsregistret. 

Boligtypekoderne kan antage følgende værdier: 

1. Egentlig beboelse 

2. Blandet erhverv og beboelse 

3. Enkeltværelse 

4. Fællesbolig- eller fælles husholdning 

5. Sommerbolig 

Blank Andet (bl.a. institutioner og erhverv) 

Herudover registreres følgende boligtypekoder kun i CPR: 

6. Beboet adresse 

7. Nedlagt bolig 

8. Byggesag ikke afsluttet 

9. Bolig uden krav om persontilmelding 

E. Andet (bl.a. institutioner og erhverv). 

Ad 1. Omfatter enheder med udelukkende boligareal samt eget køkken (felt 312>0, 

felt 313=0 og felt 320=E). 

Ad 2. Omfatter enheder, der har såvel bolig- som erhvervsareal samt eget køkken 

(felt 312>0, felt 313>0 og felt 320=E). 

Ad 3. Beboelsesenheder uden eget køkken (felt 312>0, felt 313=0 eller >0 og felt 

320=F,G eller H). 

Ad 4. Beboelsesenhed med anvendelseskode 160 (felt 307=160). 

Ad 5. Sommer- eller fritidsbolig med anvendelseskode 510, 540 eller 590 (felt 

307=510, 540, 590). 

Ad 6. Adresse i CPR, hvortil der ikke findes en korresponderende adresse i BBR, 

f.eks. husbåde, campingvogne o.lign. 

Ad 7. Persontilmelding til en bolig, der er nedlagt i BBR. 

Ad 8. Persontilmelding til en bolig, der endnu ikke er fuldført i BBR. 

Ad 9. Koden indberettes af folkeregistermyndigheden til CPR når kommunen er 

bekendt med, at der ikke kræves persontilmelding til den pågældende bolig. 

Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis boligen benyttes som diplomatbolig, bolig for et 

folketingsmedlem, firmabolig o.lign. Ved indflytning i sådanne boliger blankes feltet i 

BBR via CPR, og BBR returnerer boligtypekoden fra felt 308 til CPR. For at lette 

kommunens overblik over godkendte tomme boliger udskrives en liste over disse 

boliger med adresse ved indflytning. 

Folkeregistret indberetter boligtypekode 9 til Personregistret, som maskinelt 

overfører en *-markering til BBR i felt 378. 

Ved persontilmelding til adresser med boligtypekoderne 5, 6, 7, 8, 9 og E vil der 

automatisk blive udskrevet advis på skærm til folkeregisterføreren. 

5.11 Vandforsyning 

Vandforsyning kan indberettes for både ejendommen og dens bygninger.

De kodeværdier, der kan indberettes til feltet er følgende: 

1. Offentligt alment vandforsyningsanlæg 

2. Privat alment vandforsyningsanlæg 


3. Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2 ejendomme) 


4. Brønd 

6. Ikke alment vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme) 

9. Ingen vandforsyning 

Herudover kan der på ejendomsniveau indberettes kode: 

7 Blandet vandforsyning 

hvis oplysningerne samtidig registreres på bygningsniveau og koderne ikke er ens 

for samtlige bygninger på ejendommen. 

Specifikation af vandforsyning på bygningsniveau er frivillig. 

Forskellige typer vandforsyning til bygninger på samme ejendom udskrives på 

ejermeddelelsen. 

Kommunerne fører generelt tilsyn med alle vandforsyningsanlæg af hensyn til 

kontrol af vandkvaliteten. 

Vandforsyning fra et ikke alment vandforsyningsanlæg, hvortil der er tilsluttet fra 3 

til 9 ejendomme, registreres med kode 6. 

En boring er typisk et nedspulet rør, medens en brønd typisk er et cementrør, der er 

nedgravet. 

Nærmere specifikation af tilhørsforhold til vandværk o.lign. kan ske på notatlinie 62. 

6. Retningslinier for anvendelse af notatlinier 

I BBR er der mulighed for at indberette notatlinier for hver ejendom. Der kan 

indberettes notatlinier på alle niveauer d.v.s. på ejendomsniveau, bygningsniveau 

samt enhedsniveau. Notatlinierne skal sikre en vis fleksibilitet i registreringen, 

således at der kan indberettes oplysninger, som ikke umiddelbart findes som 

egentlige BBR-data. Herudover åbner notatlinierne mulighed for, at kommunen efter 

eget ønske kan indberette oplysninger til brug for den kommunale administration og 

planlægning. 

På hvert niveau findes der ialt mulighed for at indberette 99 notatlinier (01-99), som 

identificeres ved hjælp af et notatlinienummer på 2 cifre. 

Notatlinierne findes i registret under følgende feltnumre: 

Ejendom - datafelt 106 

Bygning - datafelt 232 

Enhed - datafelt 324 

Med henblik på at BBR kan anvendes som ét samlet landsdækkende register, er der 

fastsat retningslinier for anvendelsen af notatlinierne nedenfor. Det bemærkes, i 

denne forbindelse, at kommunen i det omfang, notatlinierne anvendes til registrering 

af oplysninger ud over indholdet af det i afsnit 6.1.2 anførte, forud skal foretage en 

anmeldelse af indholdet af de registrerede oplysninger til Erhvervs- og

Boligstyrelsen, jf. bestemmelserne herom i Boligministeriets cirkulære af 6. januar 

1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering. Efter anmeldelsen af indholdet 

vil Erhvervs- og Boligstyrelsen tildele kommunen et notatlinienummer til brug ved 

indberetningen. Undtaget fra anmeldelsespligten er kommunens indberetning af 

oplysninger til brug ved intern sagsekspedition, besigtigelse m.v. Sådan indberetning 

kan finde sted til notatlinierne 80-89. 

6.1 Fastlæggelse af indholdet af notatlinier 

Notatlinierne er systematiseret således, at de kan blive udskrevet på: 

a. Meddelelse til ejeren, basiskort/stamkort samt til internt brug i kommunen 

b. Basiskort/stamkort samt til internt brug i kommumen 

c. Til internt brug i kommunen (kontornotat) 

6.1.1. Notatliniesystemet 

Af hensyn til anvendelsen af notatliniesystemet f.eks. til forskellige former for 

udtræk, er det vigtigt, at indberetningen foregår systematisk og i overensstemmelse 

med de fastlagte retningslinier. Retningslinierne er fælles for alle 3 niveauer 

(ejendom/bygning/enhed). 

A.1. Notatlinie 01-39 

Faste notatlinier, der udskrives såvel på basiskort til brug for vurderingen som på 

stamkort til internt brug i kommunen. Notatlinierne 01-30 samt 32 og 33 udskrives 

desuden på meddelelser til ejeren (afhængigt af valgt redigeringsprincip). 

Notatlinierne anvendes til indberetning af oplysninger, som ikke er fastlagt som 

egentlige BBR-data. 

Det bemærkes, at oplysningerne skal indberettes i det omfang, de er nødvendige af 

hensyn til vurderingen. 

Det nærmere indhold af notatlinierne 01-39 fremgår af afsnit 6.1.2. 

A.2. Notatlinie 40-49 

Notatlinier til brug for kommunen efter eget skøn. Notatlinierne udskrives både på 

basiskort til vurderingen og på stamkort til intern brug i kommunen. 

B. Notatlinier 50-79 

Diverse notatlinier til brug for kommunen. Udskrives kun på basiskort til brug for 

vurderingen samt på stamkort til internt brug i kommunen. 

C. Notatlinie 80-89 

Notatlinier til kommunens eget brug. Udskrives kun på stamkort til internt brug i 

kommunen. Disse notatlinier kræver ikke forudgående anmeldelse. 

D. Notatlinie 90-99 

Som notatlinierne 80-89. Dog kræver linierne 96-99 anmeldelse. 

Notatlinie 90-95 er reserveret - se afsnit 6.1.6. 

6.1.2 Indholdet af de faste notatlinier (01-39) 

Notatlinie 01-03 

Der indberettes bemærkninger om bebyggelsens eller enhedens art, f.eks. 

enfamiliehuse: "enderækkehus, halvt dobbelthus, beskyttede boliger o.s.v." 

Indberetningen af avls- og driftsbygninger for landbrugsejendomme kan ske 

ved at skrive i "klar tekst" f.eks. vedrørende: 

bygning 001: "Stald" 

bygning 002: "Maskinhus"

Vælges alternativt at foretage en systematisk indberetning af specificerede 

oplysninger om landbrugets avls- og driftsbygninger (kostald, svinestald etc.) 

anvendes nedenstående kodeværdier: 

11 Staldbygning uden nærmere specifikation 

12 Staldbygning til kvæghold 

13 Staldbygning til svinehold 

14 Staldbygning til fjerkræhold 

15 Bygning til anden animalsk produktion end kvæg, svin og fjerkræ 

16 Ladebygning 

17 Maskinhus 

18 Garage, vognport 

19 Drivhus 

20 Silobygning 

Indberetningen foretages ved at indberette den 2-cifrede kodeværdi i de to første 

positioner i notatlinie 03. 


Der indberettes om særlige bebyggelser på grunden, f.eks. "swimmingpool, mindre 

drivhus, åbne overdækkede terrasser, gylletanke, vindmøller m.v. 


Der indberettes bemærkninger om særlig indberetning af bygninger, f.eks. garage i 

kælder, have- og udestuer, svømmebassin i kælder m.v. 

Notatlinie 17 

Der indberettes bemærkninger om varmeinstallation, herunder forskellige former 

for alternativ energi samt kode for varmeinstallation for ejerlejligheder. Koden skal 

indberettes, hvor ejerlejlighedens varmeinstallation afviger fra varmeinstallationen i 

den bygning, hvori lejligheden er beliggende. Koden anføres i liniens 1. position jf. 

afsnit 5.4. Denne notatlinie anvendes også til registrering af elopvarmede 

helårsboliger, når den enkelte boligs varmeinstallation afviger fra bygningens, jf. 

afsnit 5.4.4. 

Notatlinie 18 

Der indberettes bemærkninger om opvarmningsmiddel, når opvarmningsmidlet for 

den enkelte enhed afviger fra bygningens, jf. afsnit 5.4. Se endvidere notatlinie 17. 

Notatlinie 19 

Supplerende identifikationer og oplysninger om tilknytningsforhold, herunder 

tilknytningsforhold for bolig- og erhvervsareal. 

Der indberettes ejendomsnummer for lejet grund (fra ejendomsstamregistret) i 

liniens 6 første positioner. 

Der kan endvidere indberettes arealer i kælderetager eller i tagetager, som indgår i 

en ejerlejligheds tinglyste areal. Der må dog ikke anføres et ciffer i 1. position. 

Notatlinie 20 

Der indberettes rettigheder og byrder: Bygningsfredning og bygningsbevaring. 


Der indberettes rettigheder og byrder vedrørende ejendom, bygning(er) eller 

enhed(er) iøvrigt F.eks: 

bygning 002: "Kondemneret bygning" 

bygning 011: "Saneringsplan tinglyst". 


Der indberettes bemærkninger af betydning for vurderingen f.eks:

"Dårligt vedligeholdt"., "Oliefyr udskiftet"., "15m 2 uopvarmet udestue indgår i 

bebygget areal". 

Notatlinie 31 

Ombygningsarbejder i tilknytning til BBR's dataindhold, der ikke direkte ændrer det 

registrerede dataindhold. 

Indberetningen foretages ved angivelse af en af følgende talværdier i den 1. position 

i notatlinien: 

1 Modernisering/forbedring, hvorved bygningens brugsværdi forøges 

2 Genopretning 

3 Fornyelse af tekniske installationer 

4 Vedligeholdelsesarbejder 

Notatlinie 32 

Der indberettes oplysninger om en bygnings asbestholdige ydervægs- og/eller 

tagdækningsmateriale. 

Indberetningen foretages ved angivelse af en af følgende talværdier i den 1. position 

i notatlinien. 

1. Asbestholdigt ydervægsmateriale 

2. Asbestholdigt tagdækningsmateriale 

3. Asbestholdigt ydervægs- og tagdækningsmateriale 

Det er tilstrækkeligt at indberette koderne i 1. position. Teksterne dannes 

automatisk på grundlag af koderne. 

Notatlinie 33 

Registrering vedrørende supplerende oplysninger om afløbsforhold efter kommunens 

eget valg. 


Må ikke anvendes før nærmere specifikation foreligger. 

Notatlinie 36 

Miljøstøtte/forbedringsstøtte. 

Notatlinie 37 


Notatlinie 38 

Beregningsprincip for carportarealer. 

Notatlinie 39 

Registrering af garager, carporte og udhuse for ejendomme med mere end 500 

bygninger. 

6.1.3 Indholdet af notatlinierne 40-49 

Notatlinie 40 

Registrering af supplerende oplysninger vedrørende konstruktionsforhold, materialer 

o.lign. 

Notatlinie 41 

Registrering af oplysninger om isoleringsforhold, herunder tilskud til isolering.

Notatlinie 42 

Registrering af arealer og antal, der overskrider antallet af positioner i felterne, 

f.eks. mere end 99 toiletter eller baderum. 

Notatlinie 43 

Arealafvigelser i forhold til arealdefinitioner, f.eks. fælles boligarealer, 

arealdifferencer mellem bebygget areal og enhedsareal ved porte, gennemkørsler, 

overdækkede indgange m.v. 

Registrering af ovennævnte vil delvist være dækket af felt 225 "Andet areal". 

Notatlinierne 44-49 


6.1.4 Indholdet i notatlinierne 50-79 

Notatlinie 50 

Registrering af supplerende oplysninger om udlejningsforhold og leje. 

Ejendomsniveau. Kode "1" er anvendt i 1. position, hvis huslejeskema er 

returneret uudfyldt, fordi ejeren selv benytter hele ejendommen. Hvis 2. position er 

blank kan kommunen anvende resten af positionerne efter eget ønske. 

Bygningsniveau. For rene erhvervsbygninger er de første 7 positioner anvendt til 

registrering af den årlige husleje. Hvis 8. position er blank kan kommunen anvende 

resten af positionerne efter eget ønske. 

Enhedsniveau. Kommunen kan anvende notatlinien til oplysninger om særlige 

forhold i forbindelse med indsamling af huslejeoplysninger, f.eks. om forpagtning. 

Oplysningerne slettes maskinelt forud for den næste almindelige vurdering. 

Notatlinie 51 

Registrering af husleje fra boligstøtteordningen. 



Notatlinie 55 

Supplerende oplysninger vedrørende registrering af sikringsrum. Antal personpladser 

i sikringsrummet registreres i felt 236 "Antal sikringsrumspladser". 

Notatlinie 56 

Registrering af bebyggelsesprocent m.v. De 3 første positioner kan anvendes til 

registrering af bebyggelsesprocenter. Foranstillede nuller skal indberettes. Anvendes 

linien til registrering af bebyggelsesgrad (m³/m²) o.lign. må nummeriske størrelser 

ikke anføres i notatliniens 3 første positioner. 

Notatlinie 57 

Registrering af det etageareal, der anvendes ved bebyggelsesprocentberegningen. 

Etagearealet anføres i liniens første 6 positioner med foranstillede nuller. 

Notatlinie 58 

Registrering af det grundareal, der anvendes ved bebyggelsesprocentberegningen. 

Grundarealet anføres i liniens første 8 positioner med foranstillede nuller. 

Notatlinie 59

Supplerende specifikation af bygningens/enhedens art/anvendelse. F.eks. hotel, 

pension, børnehjem, hospital, plejehjem, skole. 


Registrering af energibesparende foranstaltninger. 

Notatlinie 62 

Registreringer vedrørende vandforhold, f.eks. planlægningsmæssige tilhørsforhold, 

navn på privat fællesvandværk m.v. 

Notatlinie 63 

Registreringer vedrørende kloakforhold, f.eks. antal m² der er betalt 

tilslutningsbidrag for. 

Notatlinie 64 

Må ikke anvendes før yderligere specifikation foreligger. 

Notatlinie 65 

Registrering vedrørende bygningsfredning og bygningsbevaring. Totalregistrering 

evt. fra centralt hold. 

Notatlinie 66 

Rådighedsindskrænkninger vedrørende kommune- og lokalplaner. 

Notatlinie 67 

Byggelinier og adgangsbegrænsning. 

Notatlinie 68 

Registreringer vedrørende vejforhold f.eks. offentlig/privat vej, 

vedligeholdelseskendelser m.v. 

Notatlinie 69 


Notatlinie 70 

Klassifikation i henhold til oversigtsplan (lov om sanering nr. 318 af 18. juni 1969, 

ophævet d. 31. december 1989). 

Notatlinie 71 

Saneringsplan: Dato for tinglysning samt indhold. 

Notatlinie 72 

Kondemneringsfrist: Dato samt indhold. 

Notatlinie 73 

Afhjælpningsfrist: Dato og evt. indhold. 



Notatlinie 78

Sammenlægning og nedlægning af lejligheder. 

Notatlinie 79 



Disse notatlinier kan frit anvendes til kommunens egne kontornotater. Notatlinierne 

80-89 er undtaget fra anmeldelsespligt. 


Notatlinie 90 

Registrering vedrørende energiforsyning. 

Notatlinie 91 

Registrering vedrørende brandsikringsforhold. 

Notatlinie 92 

Registrering vedrørende gårdrydninger. 

Notatlinie 93 

Nettoarealer for samlet areal for enhedsniveauet, f.eks. tinglyst areal for 

ejerlejligheder. 


Registrering vedrørende oplysninger om skorstensfejning. 

Indholdet udskrives ikke på ejermeddelelser. 

Datagrundlaget overføres maskinelt fra skorstensfejermesteren via Kommunedata 

efter kommunens eget valg. 

Notatlinierne er lukket for manuel indberetning. 

Skorstensfejerdata vil kunne leveres 2 gange årligt - 1. januar og 1. juli. Første gang 

d. 1. januar 1995. 

Notatlinie 94 indeholder overskrifter, der forklarer indholdet i notatlinie 95, hvor de 

egentlige data placeres. 

Indholdet af notatlinierne vil fremgå således af skærmbilledet. 



7. BBR's ajourføring

Kommunens arbejde med ajourføring og drift af BBR skal sikre en registrering, der 

korrekt og uden forsinkelser afspejler de faktiske ændringer, der sker i bygnings- og 

boligforholdene. 

Bestemmelser herom er fastlagt i Boligministeriets cirkulære af 11. februar 

1986 om BBR's ajourføring og drift. 

En tidstro og korrekt registrering er af væsentlig betydning for, at de enkelte 

forvaltningsområder i kommunen kan få fuldt udbytte af registreringen til 

sagsbehandling, planlægningsvirksomhed m.v. og at registreringen kan indgå i 

opgaveløsningen hos andre offentlige myndigheder, organisationer m.v.. 

Tilvejebringelse af oplysninger til brug for ajourføring af BBR forudsætter et snævert 

samarbejde mellem forskellige forvaltningsgrene i kommunen, herunder den 

ansvarlige forvaltning for tildeling af husnr. 

Tilgang i form af nye bygninger, bolig- og erhvervsenheder ajourføres som led i den 

sagsbehandling, som foregår i den tekniske forvaltning, ligesom en ajourføring af 

identifikationerne i registret forudsætter et snævert samarbejde med folkeregistret 

og ejendomsskattekontoret. Derudover kan peges på de muligheder for ajourføring 

af BBR-oplysninger, som sagsbehandling af støttetilsagn til almennyttige boliger, 

andelsboliger, lette kollektivboliger m.v.. 

Da registrets væsentligste ajourføringskilde opstår i forbindelse med 

byggesagsbehandling og anmeldelser af byggeri, må kommunen påse, at der til 

stadighed er etableret et tæt og præcist defineret samarbejde mellem den tekniske 

forvaltning og den ansvarlige for arbejdet med registret - BBR-registerføreren - i det 

omfang, registreringen ikke allerede finder sted i teknisk forvaltnings regi. 

Det skal understreges, at det ved byggesagsbehandlingen skal påses, at 

bygningerne placeres på rette matrikelnummer. 

Det er ved Bekendtgørelse nr. 1028 af 12 december 2002 om ejeres pligt til at give 

oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR) pålagt ejere af ejendomme, 

bygninger og bolig- eller erhvervsenheder, at medvirke ved ajourføring af registrets 

indhold. Kommunen kan efter eget skøn anmode ejerne om f.eks. i forbindelse med 

udsendelse af BBR-ejermeddelelser, at medvirke til revision af registreringen. 

7.1 Ajourføring af delregistrene (ændringsregistret, 

stamregistret og historisk register) 

Til BBR-ændringsregister indberettes oplysninger fra verserende byggesager om 

nybyggeri, til- eller ombygninger eller nedrivninger. Ændringsoplysninger fra disse 

byggesager indgår i BBR-ændringsregister fra byggetilladelses- eller 

anmeldelsestidspunktet og til og med sagernes afslutning med fuldførelse, 

ibrugtagningstilladelse eller faktisk nedrivning. 

Til BBR-stamregister indberettes oplysninger om de ændringer , der ikke 

fremkommer i forbindelse med en byggesag. Til BBR-stamregister overføres 

endvidere oplysninger fra BBR-ændringsregister, når byggesagen afsluttes. 

BBR-ændringsregistret (CS) indeholder således oplysninger om de verserende 

byggesager, mens BBR-stamregistret (CR) altid vil indeholde oplysninger om den 

faktiske bestand af ejendomme, bygninger og bolig- og erhvervsenheder. 

I BBR-historisk register (CH) foretages en maskinel registrering af samtlige de 

ændringsoplysninger, som har ajourført BBR-stamregistret såvel ved direkte 

indberetning som ved overførsel fra BBR-ændringsregistret. Til BBR-historisk register 

kan der således ikke foretages indberetninger. 

Ved indberetninger til det samlede BBR-system, d.v.s. til BBR-ændringsregister og 

BBR-stamregister, skal det påses, at indberetningerne foretages med korrekt brug af 

rettelseskoder og sagstyper, da disse benyttes ved styringen af forholdet mellem 

BBR-ændringsregister og BBR-stamregister og derved danner grundlaget for selve 

ajourføringen af såvel ændringsregistret som stamregistret. De har endvidere 

betydning for ajourføring af BBR-historiske register og udtagelsen af ejendomme til 

vurdering. 

De nærmere retningslinier for den korrekte brug af disse oplysninger er behandlet i 

afsnit 7.3 og 7.4. 

7.1.1 Oplysninger, der indberettes til BBR-ændringsregister

Alle verserende byggesager vedrørende nybyggeri, til- og ombygninger eller 

nedrivninger indberettes til BBR-ændringsregister. 

Undtaget herfra er visse byggearbejder, der i medfør af Bygningsreglementet og 

Småhusreglementet kan udføres uden forudgående byggesagsbehandling eller 

anmeldelse. 

Det afgørende for, om oplysningerne skal indberettes til BBR-ændringsregister, vil 

således være, om byggearbejdet kræver byggesagsbehandling eller anmeldelse. 

Såfremt dette er tilfældet, modtager BBRmyndigheden de nødvendige oplysninger 

fra bygningsmyndigheden og sørger herefter for, at disse indberettes til BBRændringsregister. 

Nogle byggesager vedrører oplysninger, der ikke registeres i bygnings- og 

boligregisteret. Byggetilladelser til f.eks opsætning af facadeskilte, automater, 

udhængsskabe eller lignende skal derfor ikke indberettes til BBR. 

Man skal dog være opmærksom på, at visse typer byggesager, f. eks. i forbindelse 

med bygningsrenovering, ikke berører BBR's dataindhold, men alligevel skal 

registres i notatlinie 31 af hensyn til betydningen for vurderingen af fast ejendom. 

I praksis kan det forekomme, at et nybyggeri, en til- eller ombygning eller en 

nedrivning, der efter byggeloven burde have været undergivet byggesagsbehandling, 

konstateres udført uden iagttagelse af byggelovens regler. 

Konstateres sådanne forhold efter byggearbejdets endelige afslutning, indberettes 

oplysningerne til ændringsregistret med den aktuelle dato som byggesagsdato og de 

faktiske datoer for påbegyndelse og fuldførelse. 

Man bør dog forinden en sådan indberetning sikre sig, at de berørte forvaltninger 

orienteres herom. 

Når der på en bygning verserer flere byggesager, skal disse indberettes til 

ændringsregistret i takt med, at der sker anmeldelse eller gives byggetilladelse eller 

nedrivningstilladelse. 

7.1.2. Oplysninger, der indberettes til BBR-stamregister 

Faktisk udførte ændringer, der ikke efter byggeloven har krævet 

byggesagsbehandling, indberettes til BBRstamregister. 

Det afgørende for indberetningen til BBR-stamregister er således, at byggearbejdet 

eller ændringerne ikke kræver byggesagsbehandling. 

7.2 Identifikationsgrundlaget 

Ved indberetning til såvel BBR-ændringsregister som BBR-stamregister skal anføres 

entydig identifikation. 

I forbindelse med byggesagsbehandlingen skal bygningsmyndigheden påse, at den 

nødvendige identifikation er tildelt. 

1. Ejendomsnummer tildeles og meddeles fra ejendomsskattekontoret 

Ejendomsnummer skal også tildeles i tilfælde, hvor ændringen ikke er endeligt 

udført, f.eks. ved udstykningssager, der er under behandling i Erhvervs- og 

Boligstyrelsen og derfor ikke er endeligt approberet. 

2.Bygningsnummer tildeles som en fortløbende nummerering af en ejendoms 

bygninger 

3.Byggesagsdato (dato for anmeldelse, byggetilladelse eller nedrivningstilladelse) 

skal benyttes som supplerende identifikation 

4.Litra anvendes, hvis der verserer flere byggesager med samme byggesagsdato 

på samme bygning 

Byggesagsdatoen samt eventuelt litra indgår i bygningens identifikation i 

ændringsregistret, men ikke i stamregistret. Ved alle indberetninger til 

ændringsregistret skal byggesagsdatoen samt evt. litra derfor anføres.

Byggesagsdatoen tjener både som identifikation, og som egentligt dataindhold til 

brug for byggestatistik m.v.. 

5.Vejkode tildeles af folkeregistret. Vejkoden skal forlods tildeles i de tilfælde - 

f.eks. ved nyudstykninger, hvor navngivning af vejen ikke foreligger på 

indberetningstidspunktet. 

6. Husnummer (eventuelt husbogstav) tildeles af teknisk forvaltning i 

overensstemmelse med de retningslinier, der er nævnt i punkterne 19 - 21 i 

etableringscirkulæret af 6. januar 1977 samt i henhold til § 110 i lov om offentlige 

veje og § 63a i lov om private fællesveje. 

Ved ejerens foranstaltning og for dennes regning skal ejendommen forsynes med 

husnummer ved skiltning. 

7.Etagebetegnelse/sidebetegnelse tildeles af ejeren senest samtidig med 

meddelelse af ibrugtagningstilladelse i overenesstemmelse med de retningslinier, der 

er nævnt i §§ 2 - 3 i bekendtgørelsen om ejeres oplysningspligt til BBR. 

7.3 Brug af rettelseskode 

Rettelseskoden angiver, hvilken maskinel behandling de indberettede oplysninger 

underkastes i systemet. 

Rettelseskode skal anføres ved enhver indberetning til bygnings- og 

boligregistersystemet. 

Det samlede bygnings- og boligregistersystem indeholder følgende 5 rettelseskoder: 

1. Oprettelse 

2. Tilføjelse/ændring 

3. Sletning 

4. Fejlrettelse 

5. Identifikationsændring 

Rettelseskoderne skal benyttes på samtlige niveauer. (dvs. ejendoms-, bygnings- og 

enhedsniveau.) 

7.3.1 Brug af rettelseskode 1 "oprettelse" 

Rettelseskode 1 benyttes, når der skal oprettes en identifikation (med tilhørende 

dataindhold), som ikke findes i det pågældende register i forvejen. 

Ved oprettelse af nye identifikationer leveres rettelseskoden automatisk af 

Kommunedatas terminalsystem. 

Rettelseskode 1 benyttes således ved den første indberetning af en byggesag i 

forbindelse med meddelelse af byggetilladelse eller anmeldelse af byggearbejder 

(herunder nedrivning). Ændringsregistret vil nemlig aldrig indeholde oplysninger om 

en ejendom, bygning eller enhed, førend der verserer en byggesag. Indberetning på 

byggetilladelsestidspunktet af f.eks. en tilbygning til en eksisterende bygning skal 

derfor indberettes til BBR-ændringsregistret med rettelseskode 1. 

7.3.2 Brug af rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring" 

Rettelseskode 2 benyttes, når der skal foretages tilføjelser eller ændringer af 

dataindhold på en identifikation, som er oprettet i det pågældende register. 

Rettelseskode 2 benyttes således ved efterfølgende indberetninger til BBRændringsregistret 

af faserne i byggesagen, f.eks. ved indberetning af dato for 

påbegyndelse af byggearbejdet, dato for ibrugtagningstilladelse, dato for fuldførelse 

eller dato for henlæggelse af byggesagen. 

Ændres byggesagen undervejs, indberettes ændringerne ligeledes til BBRændringsregistret 

med rettelseskode 2. 

Sker der ændringer til en eksisterende bygning i BBR-stamregistret uden 

byggesagsbehandling, indberettes ændringen til stamregistret med rettelseskode 2. 

Rettelseskode 2 må kun anvendes ved ændringer af de faktiske forhold. 

7.3.3 Brug af rettelseskode 3 "sletning"

Rettelseskode 3 benyttes, når en oprettet identifikation (med tilhørende 

dataindhold) samt underliggende niveauer i det pågældende register ønskes 

slettet. 

Rettelseskode 3 benyttes således, når en oprettet identifikation i BBRændringsregisteret 

skal slettes. 

Hvis f.eks.en bygning er nedbrændt, slettes den i BBR-stamregistret ved brug af 

rettelseskode 3. 

7.3.4 Brug af rettelseskode 4 "fejlrettelse" 

Rettelseskode 4 kan kun benyttes i de tilfælde, hvor der er tale om egentlige 

fejlrettelser af allerede registreret dataindhold. Koden må således ikke benyttes, når 

der indtræder nye ændringer i de faktiske forhold. 

Har de maskinelle kontrolprocedurer medført udskrift af advis på fejllister, bliver 

der ved den fornyede indberetning tale om en sædvanlig fejlrettelse. 

Rekvisition af BBR-ejermeddelelse sker altid ved anvendelse af rettelseskode 4 og 

sagstype 4. 

7.3.5 Brug af rettelseskode 5 "identifikationsændring" 

Rettelseskode 5 benyttes ved ændring af en identifikation i det pågældende register. 

I lighed med rettelseskode 1 leveres også rettelseskode 5 automatisk af 

Kommunedatas terminalsystem. 

Skal der samtidig med ændring af en identifikation ske ændringer i dataindholdet i 

øvrigt, skal disse ændringer indberettes særskilt ved brug af den af de øvrige 

rettelseskoder, som passer på situationen. 

Skal samme identifikation ændres såvel i BBR-ændringsregistret som i BBRstamregistret, 

skal indberetninger af identifikationsændringer ske ved brug af 

rettelseskode 5. 

Identifikationsændringer indberettes altid med rettelseskode 5, uanset om der er 

tale om et faktisk identifikationsskift, eller om der er tale om en fejlregistrering. 

7.4 Brug af sagstype (felterne 

190, 290 og 390 "byggearbejdets eller ændringens art") 

Sagstypen angiver arten af den byggesag, der bliver udført eller arten af den 

ændring, der faktisk er gennemført. 

Sagstype skal anføres ved enhver indberetning til BBR-stamregister og ved 

den første indberetning til BBR-ændringsregister. 

7.4.1 Indberetning af sagstype til BBR-ændringsregister 

Ved indberetning af sagstyper til BBR-ændringsregister for bygninger (felt 290) skal 

en af følgende kodeværdier benyttes: 

1. Nybyggeri 

2. Til/ombygning 

3. Nedrivning 

Ved indberetning af sagstyper til BBR-ændringsregister på enhedsniveau (felt 390) 

kan følgende kodeværdier benyttes: 

1. Tilgang (ved nybyggeri eller tilbygning) 

2. Til/ombygning (herunder anvendelsesskift) 

3. Nedrivning 

Ovennævnte sagstyper skal kun indberettes i forbindelse med den første 

indberetning til BBR-ændringsregister.

Ved meddelelse af byggetilladelse til et enfamiliehus indberettes således sagstypen 1 

for "nybyggeri" (felt 290). Når datoen for påbegyndelsen af byggearbejde 

indberettes, skal sagstypen altså ikke indberettes påny. 

Indberetning af sagstype til felt 290 på bygningsniveau er tilstrækkeligt, når 

enhederne i en bygning er undergivet samme byggearbejder eller ændring som 

bygningsniveauet. 

7.4.2 Indberetning af sagstype til BBR-stamregister 

Ved indberetning af sagstyper til BBR-stamregister på ejendomsniveau (felt 190) 

skal en af følgende kodeværdier benyttes: 


5. Ændring uden byggesagsbehandling 

Ved indberetning af sagstyper til BBR-stamregister på bygnings- og enhedsniveau 

(felt 290) skal en af følgende kodeværdier benyttes: 


5. Ændring uden byggesagsbehandling 

6. Opdeling 

7. Sammenlægning 

Ved enhver indberetning til BBR-stamregistret skal sagstypen anføres. 

Dog benyttes sagstyperne 6 og 7 fortrinsvis på enhedsniveau (sammen med 

rettelseskoderne 1 og 3). 

Ved sammenlægninger og opdelinger kan der vise sig behov for tillige at ændre 

bygningens anvendelse (felt 203) samt bygningens areal til beboelse (felt 217) og 

erhverv (felt 218). I dette tilfælde benyttes sagstype 6 eller 7 på bygningsniveau 

sammen med rettelseskode 2. 

Sagstype 4. Fejlrettelse benyttes, når der er konstateret en uoverensstemmelse 

mellem det registrerede dataindhold og de faktiske forhold om ejendommen, 

bygningen eller enheden. 

Sagstype 5. Ændring uden byggesagsbehandling benyttes i de tilfælde, hvor en 

ændring af bygnings- og boligbestanden i BBR-stamregisteret konstateres udført, og 

hvor ændringen ikke efter byggeloven har krævet byggesagsbehandling, f.eks 

anvendes sagstype 5 ved udstykning af en ejendom til ejerlejligheder. 

Sagstype 5 medfører udskrivning af ejermeddelelse og udtagelse til årsomvurdering. 

Sagstype 6 og 7 benyttes i forbindelse med opdeling og sammenlægning af bolig- 

og erhvervsenheder. 

I kommuner, hvor der er truffet beslutning om, at boligreguleringsloven skal gælde, 

skal der gives tilladelse til nedlægning og oprettelse af boliger, i form af en 

nedlægningstilladelse. 

BBR-registerføreren må søge oplyst om en sådan beslutning er truffet i kommunen. 

Foretages der fysiske ændringer af bygningskonstruktioner (f.eks. nedrivning af 

bærende skillevægge), installationer m.v. skal der til ændringen gives anmeldelse, 

byggetilladelse i medfør af byggeloven. 

I de tilfælde, hvor en opdeling/sammenlægning ikke kræver 

nedlægningstilladelse, skal der indberettes til stamregisteret, så snart ændringen 

er gennemført, og dette er kommet til kommunens kendskab, f.eks. ved 

henvendelse fra ejeren eller via ændring i persontilmelding til CPR eller ved 

samkøring mellem BBR og CPR. Ændringen skal senest indberettes samtidig med 

indberetning af eventuel byggetilladelse til ændringsregistret. 

Hvis der kræves nedlægningstilladelse, og hvis tilladelsen er givet under 

forudsætning af, at de lejligheder, der ønskes nedlagt, er fraflyttet, kan der 

indberettes til stamregister, når tilladelsen er givet. 

Gives der derimod en nedlægningstilladelse, der først træder i kraft ved 

førstkommende fraflytning, må der ikke indberettes til stamregister, idet dette

egister skal afspejle de faktiske forhold. Oplysningen kan evt. registreres 

supplerende i en notatlinie. Indberetning af selve nedlæggelsen til stamregistret må 

tidligst ske, når lejligheden fraflyttes - senest i forbindelse med en eventuel 

byggetilladelse. Ved fraflytning bør registerføreren dog sikre sig, at tilladelsen fortsat 

ønskes benyttet, inden der indberettes til BBR-stamregister. 

Konstateres det, f.eks. ved samkøring mellem BBR og CPR, at der på et tidligere 

tidspunkt faktisk er foretaget sammenlægning/opdeling, uden at kommunen er gjort 

bekendt hermed, skal indberetning alligevel foretages med kode 6 eller 7. 

Konstateres det imidlertid, at der i stamregistret (på grund af en fejl) er registreret 

for mange eller for få enheder, skal indberetning ske som en fejlrettelse (sagstype 

4). Dette gælder tillige, hvis det vurderes, at en ændring er foretaget tidligere end 

sidste kalenderår. 

Man bør dog samtidig orientere de berørte forvaltninger herom. 

Sagstype 6 og 7 medfører udskrivning af ejermeddelelse og udtagelse til 

årsomvurdering. 

7.5 Indberetning af dataindhold 

Indberetning af dataindhold i øvrigt sker efter forskellige principper, afhængig af om 

indberetningen foretages til BBR-ændringsregister eller til BBR-stamregister. 

7.5.1 Indberetning af dataindhold til BBR-ændringsregister 

Førstegangsindberetning. 

Til ændringsregistret skal kun indberettes forhold vedrørende den verserende 

byggesag. Ved nybyggeri indberettes således alle relevante data. 

Det skal ved byggesagsbehandlingen endvidere sikres at bygningerne placeres på 

rette matrikelnummer. 

Ved om- og tilbygninger indberettes kun de data, der medfører ændringer i forhold 

til de registrerede oplysninger om den eksisterende bygning. 

Ved nedrivninger indberettes kun oplysninger om de dele af bygningen eller 

enheden, der nedrives, hvis nedrivningen ikke er total. 

Når en til- eller ombygning medfører, at en bygnings eller en enheds areal bliver 

større, når antallet af værelser stiger og i tilsvarende tilfælde, skal således kun 

forøgelsen indberettes. 

F.eks. indberettes 1 toilet, hvor en tilbygning til et enfamiliehus medfører, at huset 

udstyres med et ekstra gæstetoilet, idet det eksisterende toilet i forvejen er 

registreret i stamregistret. 

De datafelter, der ikke indeholder areal- eller antalsangivelser, udfyldes alene på 

grundlag af byggesagen - dvs. det er den nye kodeværdi, der indberettes, og ikke 

ændringen i forhold til tidligere kodeværdi. 

F.eks. indberettes metalplader, når der til en eksisterende stråtækt ejendom 

foretages en tilbygning med tag af metalplader. 

Efterfølgende indberetninger. 

Når en fejlagtig oplysning er blevet indberettet til BBR-ændringsregister, eller når en 

oplysning i ændringsregistret bliver forkert, f.eks. fordi byggesagen får et andet 

forløb end planlagt, indberettes den korrekte oplysning. 

Specielt om felt 286 "færdiggjort bygningsareal siden sidste ajourføring". 

Felt 286 anvendes kun i forbindelse med felt 284 "dato for seneste delvise 

ibrugtagningstilladelse", og der indberettes det areal, som er færdiggjort i 

forbindelse med den sidst udstedte delvise ibrugtagningstilladelse. Dette areal 

overføres maskinelt til felt 296 "foreløbigt færdiggjort bygningsareal", således at felt 

296 udgør summen af indberettet areal til felt 286. 

For at undgå, at en fejlrettelse til felt 286 skal bevirke en forkert opsummering i felt 

296, skal rettelse af indberettet areal i felt 286 altid ske ved indberetning af

forøgelsen eller formindskelsen af arealet. 

Er det færdiggjorte bygningsareal således oprindeligt indberettet til BBRændringsregister 

med 225m 2 , og det viser sig, at den delvise ibrugtagningstilladelse 

omfattede et arel på 250 m 2 , skal felt 286 rettes ved indberetning af 25 m 2 . Viser 

det sig, at den delvise ibrugtagningtilladelse kun omfattede et areal på 200 m 2 , skal 

felt 286 rettes ved indberetning af -25 m 2 . 

Dette princip gælder altså kun ved korrektioner til felt 286. 

7.5.2 Indberetning af dataindhold til BBR-stamregister 

Indberetning af dataindhold til BBR-stamregister sker med det konkrete dataindhold, 

som stamregistret skal udvise efter ajourføringen. 

7.6 Eksempler på indberetninger til BBR-ændringsregister af 

forskellige byggesager og faserne i byggesager 

Ajourføring af bygnings- og boligregistret med oplysninger om nybyggeri, 

til/ombygninger og nedrivninger knyttes til de naturlige faser i 

byggesagsbehandlingen, d.v.s. først og fremmest meddelelse af byggetilladelse, 

anmeldelse af byggearbejde, konstatering af påbegyndelse af byggearbejdet samt 

dato for fuldførelse, udstedelse af hel eller delvis ibrugtagningstilladelse og 

endelig for nedrivningssager, anmeldelse af nedrivning, samt dato for gennemført 

nedrivning. 

Der sondres mellem flg. typer af byggearbejder: 

1. Byggearbejder vedrørende småhuse, der skal søges byggetilladelse til. 

Nybyggeri og tilbygning vedrørende småhuse. Det vil sige byggearbejder 

omfattet af bestemmelserne om byggetilladelse i Bygningsreglement for Småhuse: 

stuehuse, fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde- og dobbelthuse (lodret 

adskillelse mellem enhederne), sommerhuse samt garager, carporte og udhuse hvis 

areal er større end 50 m². 

2. Byggearbejder vedrørende småhuse, der kun skal anmeldes. 

Byggearbejder omfattet af bestemmelser om anmeldelsespligt i Bygningsreglementet 

for småhuse: Garager, carporte og udhuse, hvis areal er højst 50 m 2 samt 

nedrivning af bygninger med én bolig til helårsbeboelse. 

3. Byggearbejder, der skal søges tilladelse til efter Bygningsreglementet: Nybyggeri, 

ombygning og tilbygning vedrørende bygninger, der ikke er omfattet af 

Småhusreglementet og som ikke efter Bygningsreglementet kan gennemføres efter 

anmeldelse. 

4. Byggearbejder, der efter Bygningsreglementet kan igangsættes efter anmeldelse 

og hvor kommunalbestyrelsen har en frist på 2 uger til at gøre indsigelse: 

- Avls- og driftsbygninger ved landbrugs-, skov brugs- og gartneriejendomme 

5. Byggearbejder, der efter Bygningsreglementet kan igangsættes efter anmeldelse 

og hvor kommunalbestyrelsen har en frist på 4 uger til at gøre indsigelse: 

Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende 

bygninger på højst 50 m 2 , 

tilbygninger til garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser 

og lignende bygninger, når arealet efter tilbygninger højst er 50 m 2 , 

enkeltstående ombygninger og andre forandringer i bebyggelser, der alene 

vedrører en enkelt boligenhed eller en enkelt erhvervsenhed på højest 150 

m 2 . Den enkeltstående ombygning eller forandring må ikke medføre en 

udvidelse af arealet samt 

- nedrivning af bebyggelser. 

I det følgende beskrives, hvilke data der skal være indberettet til BBR-

ændringsregister ved de enkelte faser i byggesagen. Hele afsnit 7.6 omhandler 

således kun indberetninger til ændringsregistret (CS) af sagstyperne 1. "Nybyggeri", 

2. "Til/ombygninger" og 3. "Nedrivninger". 

7.6.1. Indberetning af data ved meddelelse af byggetilladelse til et 

nybyggeri 

Ved meddelelse af byggetilladelse til et nybyggeri, skal den første indberetning til 

BBR-ændringsregister foretages. 

Indberetningen sker ved angivelse af entydig identifikation, angivelse af 

rettelseskode 1. "Oprettelse" og med angivelse af sagstype 1. "Nybyggeri". 

Indberetningen sker altid byggesag for byggesag. 

Endvidere indberettes samtlige de oplysninger, der skal registreres i det 

samlede registersystem på ejendoms-, bygnings- og enhedsniveau, herunder 

byggesagsdato samt om byggeriet opføres med offentlig støtte. 

Denne hovedregel kan imidlertid ikke følges fuldt ud ved byggetilladelse til opførelse 

af et nybyggeri med flere bolig- og erhvervsenheder efter Bygningsreglementet. 

Dette hænger sammen med, at ejeren ved bygninger med flere enheder ifølge § 3 i 

bekendtgørelsen om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregisteret først er 

forpligtet til at fastsætte etage- eller sidebetegnelser, når der meddeles 

ibrugtagningstilladelse til byggeriet. 

Ved meddelelse af byggetilladelse til et nybyggeri med flere bolig- eller 

erhvervsenheder kræves således kun indberetning af samtlige oplysninger, 

der skal registreres i det samlede registersystem på ejendoms- og 

bygningsniveau. 

Det anbefales, at kommunen på så tidligt et tidspunkt som muligt orienterer ejeren 

om retningslinierne for tildeling af etage- og sidebetegnelser, således at disse kan 

foreligge på et tidligt tidspunkt under byggesagen. Herved skabes mulighed for, at 

oplysningerne på enhedsniveau kan indberettes samtidig med oplysningerne på 

ejendoms- og bygningsniveau. 

Opmærksomheden henledes på, at registrering på enhedsniveau ikke er krævet for 

bygninger, der udelukkende indeholder erhvervsareal. Tilsvarende gælder for 

bygninger, hvor det samlede areal af beboelsesenhederne udgør mindre end 5 pct. 

af det samlede bygningsareal, idet det for sådanne bygninger alene er krævet, at 

enhedsniveauet registreres for enheder, der anvendes helt eller delvist til beboelse. 

Godkender bygningsmyndigheden ændringer, efter at byggetilladelse er udstedt, 

skal disse ændringer meddeles BBR-registerføreren, for såvidt disse er af betydning 

for registerindholdet. 

Dato for meddelelse af byggetilladelse til byggeriet skal dog ikke korrigeres, med 

mindre der udstedes en ny byggetilladelse. Hvor en byggetilladelse omfatter 

tilladelse til opførelse af flere bygninger, skal bygningsmyndigheden meddele 

oplysninger for hver enkelt bygning til registerføreren. Oplysningerne indberettes og 

indgår i det først kommende udtræk af registeroplysninger til bl.a. Danmarks 

Statistiks konjunkturbelysende byggestatistik. 

Den dato, der registreres, skal altid være byggesagsdatoen, som afhængig af 

byggesagskoden og sagstypen, maskinelt overføres til dato for anmeldelse, dato for 

byggetilladelse eller dato for anmeldelse af nedrivning. 

7.6.2 Indberetning af data ved meddelelse af byggetilladelse til en 

tilbygning 

Ved meddelelse af byggetilladelse til en tilbygning skal den første indberetning til 

BBR-ændringsregister foretages. 

Indberetningen sker ved angivelse af entydig identifikation, med angivelse af 

rettelseskode 1 "oprettelse" og med angivelse af sagstype 2 "til/ ombygning". 


Samtidig indberettes samtlige de oplysninger, der vedrører tilbygningen, og 

som skal indgå som registreringsgrundlag i bygnings- og boligregisteret, 

herunder byggesagsdato. 

Gives der således byggetilladelse til en tilbygning på 55 m 2 med ydervægsmateriale 

af letbeton og tagdækningsmateriale af tagpap til en eksisterende bygning på 110

m 2 opført af mursten med tegltag, indberettes således kun oplysninger om 

tilbygningen, nemlig 55 m 2 , ydervægsmateriale af letbeton og tagdækningsmateriale 

af tagpap. 

Supplerende oplysning om bygningsmateriale kan iøvrigt gives i notatlinie af hensyn 

til vurdering. 

For så vidt angår tilbygninger, som omfatter flere enheder, rene erhvervsbygninger 

eller beboelsesenheder, der udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, 

finder tilsvarende regler anvendelse. 

7.6.3 Indberetning af data ved meddelelse af byggetilladelse til et 

ombygningsarbejde 

For ombygninger og andre forandringer omfattet af Småhusreglementet, hvor der 

ikke sker en udvidelse af arealet, tilgår der ikke kommunen oplysninger i form af 

ansøgninger om byggetilladelse, anmeldelse o.lign. 

Ved meddelelse af byggetilladelse til et ombygningsarbejde i medfør af 

Bygningsreglementet skal den første indberetning til BBR-ændringsregister 

foretages. 

Indberetningen sker ved angivelse af entydig identifikation, med angivelse af 

rettelseskode 1 "oprettelse" og med angivelse af sagstype 2 "til/ombygning". 


Samtidig indberettes samtlige de ændringsoplysninger, som ombygningen 

medfører, og som skal indgå som registreringsgrundlag i bygnings- og 

boligregisteret, herunder byggesagsdatoen. 

Medfører ombygningsarbejdet ikke ændringer af det registrerede dataindhold, 

indberettes arbejdets art til notatlinie 31 af hensyn til vurderingen af fast ejendom. 

Med hensyn til ombygningsarbejder, der medfører opdeling eller sammenlægning af 

bolig- eller erhvervsenheder henvises til det følgende afsnit. 

7.6.4 Indberetning af sammenlægninger og opdelinger 

Såvel en sammenlægning som en opdeling af bolig- eller erhvervsenheder 

indberettes ved 2 forskellige transaktioner til stamregister: 

Ved den ene transaktion slettes alle de eksisterende bolig- eller erhvervsenheder, 

der er omfattet af ændringen med de nye identifikationer. 

Ved den anden transaktion oprettes alle de enheder, der er resultatet af ændringen 

med de nye identifikationer. 

Opdeling af enheder 

For opdeling (af f.eks. 1 boligenhed til 2) slettes (1 bolig) med rettelseskode 3 og 

sagstype 6, og der oprettes (2 boligenheder) med rettelseskode 1 og sagstype 

6. De nye enheder oprettes med det dataindhold (antal værelser, areal m.v.), der er 

gældende efter opdelingen. 

Sammenlægning af enheder. 

For sammenlægninger (af 3 boligenheder til 2) slettes tilsvarende (3 boligenheder) 

med rettelseskode 3 og sagstype 7, og der oprettes (2 boligenheder med nyt 

dataindhold) med rettelseskode 1 og sagstype 7. 

Resulterer en ændring af boligenhedernes størrelse ikke i en ændring i antallet af 

boliger (hvis f.eks. 1 stor og 1 lille bolig sammenlægges til 2 lige store) opfattes 

ændringen som en sammenlægning. 

Identifikationsændringer ved opdeling/sammenlægning 

Det kan forekomme, at sammenlægning/opdeling tillige medfører ændrede 

identifikationer for nabo-enheder, der ikke i sig selv er omfattet af 

sammenlægningen/opdelingen. Sådanne indirekte ændringer indberettes til 

stamregistret med identifikationsændring. (sagstype 5 og rettelseskode 5).

Byggesager ved opdeling/sammenlægning 

Byggesager/nedrivningssager i forbindelse med tilladelse til 

opdelinger/sammenlægninger indberettes efterfølgende (eller samtidig) til 

ændringsregistret. 

Ved indberetning til ændringsregisteret tages der udgangspunkt i stamregisterets 

dataindhold efter at der er indberettet opdeling/sammenlægning til stamregisteret. 

Hvis f.eks. sammenlægning af 2 2-værelses lejligheder til 1 4-værelses lejlighed 

kræver byggesagsbehandling, indberettes byggesagen vedrørende den ene nye 

lejlighed til ændringsregistret. Denne byggesag kan eventuelt være uden egentlig 

dataindhold, hvis byggearbejdet alene omfatter etablering af dørforbindelse mellem 

de to tidligere lejligheder. 

Oftest vil byggesagen imidlertid resultere i ændringer for den nye lejlighed (f.eks. at 

den 4-værelses lejlighed ændres til en 3-værelses ved nedrivning af skillevæg). 

Ændret anvendelse af enheder 

Ændrer en enhed anvendelse i forbindelse med en byggesag indberettes den i 

ændringsregistret som ombygning (sagstype 2). 

Sker anvendelsesskiftet uden byggesagsbehandling, skal der i stedet indberettes til 

stamregistret med sagstype 5. Sker der anvendelsesskift i forbindelse med en 

sammenlægning/opdeling uden efterfølgende byggesag indberettes ændringen dog 

ved at anføre den nye anvendelse i den indberetning til stamregistret, der opretter 

de nye enheder (sagstype 6 eller 7, rettelseskode 1). 

Eksempler på indberetning af sammenlægninger og opdelinger 

a. Sammenlægning af 2 x 3 lejligheder til 2 x 2 

Stamregister Sagstype Rettelseskode Dataindhold 

ST.TV,ST.MF, ST.TH,1.TV,1.MF og 1.TH. 7 3 

ST.TV,ST.TH. 1.TV og 1.TH. 7 1 75m 2 

Herefter kan der eventuelt til ændringsregistret indberettes byggesag for ST.TV, 

ST.TH, 1.TV. og 1.TH. 

b. Opdeling af 1 lejlighed i 2

Stamregister Sagstype Rettelseskode 

1. 6 3 

1.TV, 1.TH 6 1 

c. Sammenlægning af 2 lejligheder til 1 

Stamregister Sagstype Rettelseskode Ny ident 

1.3, 1.4 7 3 

1.TH 7 1 

1.1, 1.2 5 5 1.TV,1MF 

Det bemærkes, at 1.1 og 1.2 alene ændrer identifikation ved sammenlægning af 1.3 

og 1.4. Identifikationsændringen indberettes i een transaktion. (5,5) 

d. Lodret sammenlægning af 2 lejligheder til 1

Stamregister Sagstype Rettelseskode Ny indent 

ST.TH, 1.TH 7 3 

ST.TH 7 1 

1.TV 5 5 1. (sal) 

Det bemærkes, at den nye enhed enten kan benævnes ST.TH eller 1.TH afhængig af, 

hvor indgangsdøren findes. 

e. Kombineret sammenlægning og delvis nedrivning 


1.TV, 1MF, 1.TH, ST.1, ST.2, ST.3 og ST.4 7 3 

ST.TV,1.TV,1.TH 7 1 75m 2 

ST. TH. 7 1 105m 2 

Det bemærkes, at ST.TH. indberettes med dataindhold, som gældende efter 

sammenlægning men inden den delvise nedrivning, d.v.s. 75 + 30 = 105 m 2 . 

Ændringsreg Sagstypekode Rettelseskode Dataindhold 

ST.TH 3 1 (delvis nedrivning) -30m 2 

f. Kombineret sammenlægning og tilbygning


ST.TV, ST.TH, 1.TV,1.TH 7 3 

ST.TV, 1.TV 7 1 75m 2 

ST.TH, 1.TH 7 1 25m 2 

Ændringsreg Sagstype Rettelseskode Dataindhold 

ST.TH,1.TH 2 1 (tilbygning) +50m 2 

7.6.5 Indberetning af data ved påbegyndelse af byggearbejder 

Når byggearbejdet vedrørende en nybygning til- eller ombygning er påbegyndt, skal 

den næste indberetning til BBR-ændringsregister foretages. 

Indberetningen foretages ved angivelse af entydig identifikation for den påbegyndte 

del samt med angivelse af rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring". 

Felt 282 "dato for påbegyndelse af byggeri" skal altid indberettes. 

Hvis byggesagskoden er 2, 4 eller 5 (anmeldelse) dannes dato for påbegyndelse 

maskinelt som byggesagsdatoen. Denne dato kan korrigeres, såfremt 

BBRregisterføreren konstaterer, at den faktiske påbegyndelse ikke svarer hertil. 

Felt 282 må ikke indberettes, hvis byggesagen vedrører en nedrivning (felt 290=3). 

Indberetningen skal altid foretages byggesag for byggesag. 

7.6.6 Indberetning af data ved meddelelse af ibrugtagningstilladelse 

Ved udstedelse af ibrugtagningstilladelse til et nybyggeri, til- og ombygning i medfør 

af Bygningsreglementet skal indberetning af dato for ibrugtagningstilladelse (felt 

283) til BBR-ændringsregister foretages. 

Indberetninger sker byggesag for byggesag med angivelse af rettelseskode 2 

"tilføjelse/ændring". 

Samtidig skal det påses, at alle oplysninger, som skal være registreret i bygnings- 

og boligregistret om nybyggeriet, til- eller ombygningen, også er indberettet. Dette 

er særdeles vigtigt, idet oplysningerne først overføres til BBR-stamregister, når 

samtlige oplysninger er indberettet til BBR-ændringsregister. 

Er enhedsniveauet for byggerier med flere bolig- eller erhvervsenheder ikke tidligere 

oprettet, skal dette ske i denne fase af indberetningerne. 

7.6.7 Indberetning af data ved meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse 

Ved udstedelse af delvis ibrugtagningstilladelse i medfør af Bygningsreglementet skal 

indberetning til BBR-ændringsregister foretages. Ved indberetningen anføres den 

entydige identifikation for den del af byggeriet, der er omfattet af den delvise 

ibrugtagningstilladelse.

Ved indberetning af dato for seneste delvise ibrugtagningstilladelse i felt 284 sker 

indberetningen ved angivelse af rettelseskode 2 "tilføjelse/ændring". Indberetningen 

skal foretages bygning for bygning. 

Omfatter den delvise ibrugtagningstilladelse en eller flere enheder, skal 

dataindholdet for disse enheder indberettes (hvis dette ikke tidligere er sket). 

Indberetningen af enhedsniveauet sker i så fald til BBR-ændringsregister med 

rettelseskode 1 "oprettelse" samt sagstypekategori 1 "nybyggeri eller tilgang af 

enheder". Endvidere skal dato for delvis ibrugtagningstilladelse på enhedsniveau 

indberettes til felt 391. 

Ved meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse skal endvidere indberettes det 

areal i felt 286 "foreløbigt færdiggjort bygningsareal siden sidste 

ajourføring", som er omfattet af tilladelsen. 

Arealer fra en tidligere delvis ibrugtagningstilladelse udgår maskinelt af felt 286, når 

en ny delvis 

Ibrugtagningstilladelse indberettes, således at der altid i felt 286 er registreret det 

sidste færdiggjorte areal. Arealet fra felt 286 overføres maskinelt til felt 296 

"foreløbigt færdiggjort bygningsareal", således at dette felt altid udviser summen af 

de færdiggjorte arealer. 

Efter indberetning af en delvis ibrugtagningstilladelse overføres samtlige de enheder, 

der er omfattet af den delvise ibrugtagningstilladelse maskinelt til BBR-stamregister, 

d.v.s. de enheder, hvor datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse er indberettet 

til felt 391. Samtidig dannes felt 207 "opførelsesår" maskinelt, og der dannes 

ligeledes maskinelt en markering i felt 208 for, at bygningsniveauet er midlertidigt 

oprettet i BBR-stamregister. 

I BBR-ændringsregister udviser felterne 297 "foreløbigt færdiggjort antal lejligheder" 

og 298 "foreløbigt færdiggjort antal enkeltværelser til beboelse" henholdsvis det 

antal lejligheder eller enkeltværelser, der er oprettet i BBR-stamregister. 

Denne procedure gentages ved enhver ny delvis ibrugtagningstilladelse til den 

pågældende bygning. 

Ved udstedelse af ibrugtagningstilladelse til den sidste del af bygningen, således at 

der dermed er givet ibrugtagningstilladelse til hele bygningen, skal foruden datoen 

for den delvise ibrugtagningstilladelse (felt 284) og arealet af den omfattede 

bygningsdel (felt 286) ske en indberetning af, at hele byggeriet er færdigt. Denne 

indberetning sker til felt 283 "dato for ibrugtagningstilladelse". 

7.6.8 Indberetning af data ved fuldførelse 

Bygningsmyndigheden skal meddele dato for byggeriets færdigmelding til BBRregisterføreren 

umiddelbart efter bygningsmyndigheden er kommet til kendskab 

herom. Ved meddelelse af dato for fuldført byggeri (felt 288) skal 

bygningsmyndigheden påse, at evt. ændringer i byggeriet i forhold til 

byggetilladelsen/anmeldelsen meddeles BBR-registerføreren, hvis dette har 

betydning for registrets oplysninger. BBRregisterføreren indberetter herefter datoen 

til BBR. 

Indberetningen medfører, at byggesagen automatisk overføres fra ændringsregistret 

til stamregistret, og at der udskrives BBR-ejermeddelelse. 

Tilladelsessager efter Bygningsreglementet forudsætter endvidere, at der udstedes 

endelig ibrugtagningstilladelse for byggeriet. Oplysningerne vil dog ved indberetning 

af fuldførelse blive overført til BBR-Stamregister som midlertidig oprettet (felt 

208=2). 

Oplysning om byggeriets fuldførelse fås indirekte via folkeregistret, ved at der sker 

persontilmelding til endnu ikke fuldførte boliger. 

For byggerier, som kun kræver anmeldelse, kan kommunen vælge at få disse 

maskinelt overført til BBR-Stamregister efter 1 til 12 måneder efter dato for 

anmeldelsen. Den maskinelle overførsel foretages via et særligt skærmbillede. - Se 

Kommunedatas brugervejledning. Ved denne maskinelle overførsel vil der ligeledes 

blive udskrevet BBR-ejermeddelelser. 

Vælges der ikke maskinel overførsel skal felt 288 indberettes, når kommunen får 

kendskab til byggeriets afslutning.

7.6.9 Byggearbejder, der kun skal anmeldes 

Der foretages ikke traditionel byggesagsbehandling for: 

- Garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og ligende bygninger 

på højst 50 m². 

- Tilbygninger hertil, når arealet efter tilbygningen højst er 50 m². 

- Enkeltstående ombygninger, der ikke medfører en udvidelse af arealet og andre 

forandringer i bebyggelser, der alene vedrører en enkelt boligenhed eller en enkelt 

erhvervsenhed på højst 150 m 2 . 

- Avls- og driftsbygninger ved landbrugs-, skovbrugs- og gartneriejendomme, der 

kan opføres uden landzonetilladelse eller som alene kræver tilladelse efter 

planlægningslovens §36, stk. 2. 

- Nedrivning af bebyggelser 

Bygningsmyndigheden skal til BBR-registerføreren senest ved udløbet af de i 

Bygningsreglementerne fastsatte frister for bygningsmyndighedens indsigelse over 

for anmeldelsen videregive oplysninger om identifikation, arealer, materialer m.v. 

BBR-registerføreren indberetter oplysninger om byggeriet til registrering ved 

angivelse af dato for modtagelse af anmeldelse (byggesagsdato)(BBR-felt 293 - dato 

for anmeldelse af byggesager). 

Det bemærkes, at indberetning af dato for anmeldelse af byggearbejder kun kan ske 

for nedenstående kombinationer af bygningsanvendelse, sagstyper samt arealer, idet 

forsøg på indberetning af øvrige kombinationer vil blive afvist maskinelt: 

Oversigt over byggearbejdet hvortil, der skal indberettes dato for 

anmeldelse: 

Byggearbejde vedrører Byggesag Arealbegrænsning 

Carporte, garager, udhuse, drivhuse, 

overdækkede terrasser 

Jordbrugserhvervenes avls- og 

driftsbygninger 

Enkelte bolig eller erhvervsenheder Enkeltstående 

ombygning 

Bebyggelser eller dele heraf Hel eller delvis 

nedrivning 

Afslutning af anmeldt byggeri 

Nybyggeri/tilbygning Max 50 m 2 

Nybyggeri/tilbygning Ingen 

For byggeri omfattet af anmeldelsespligt, er der ikke som nybygning/tilbygning 

bestemmelser om færdigmelding fra ejeren af byggeri e.lign. Ajourføringen for et 

anmeldt byggeri afsluttes efter kommunernes valg enten automatisk via en edbmæssig 

overførsel til BBR-stamregister eller ved indberetning af den faktiske 

fuldførelsesdato. Vælges automatisk overførsel udskrives på grundlag heraf BBRejermeddelelse. 

Meddeler ejer efter modtagelse af BBR-ejermeddelelse, at byggeriet 

endnu ikke er afsluttet, sletter BBR-registerføreren det pågældende byggeri i 

stamregistret. 

I henhold til bygningsreglementerne bortfalder en anmeldelse hvis byggeriet ikke er 

påbegyndt et år efter anmeldelsesdatoen. Af hensyn til korrekt registrering skal man 

være omhyggelig med at kontrollere om anmeldt byggeri, der overføres til 

stamregisteret er gennemført. Dette kan fx. gøres ved rutinemæssig inspektion af 

anmeldt byggeri, eller ved fremsendelse af brevkort i forbindelse med 

anmeldelsessager, hvor man med hjemmel i bestemmelserne om ejers 

oplysningspligt, anmoder om tilbagemelding til BBR om, hvornår anmeldt byggeri er 

gennemført, eller om det evt. ikke gennemføres. 

7.6.10 Indberetning af data ved anmeldelse af nedrivning og ved 

gennemført nedrivning 

Max 150 m 2 

Ingen 

Der kan efter Bygningsreglementerne foretages nedrivning af bebyggelse efter 

anmeldelse.

Fuldstændig nedrivning af en bygning 

Ved anmeldelse af nedrivning af en bygning skal den første indberetning til BBRændringsregisteret 

af nedrivningen foretages. 

Indberetningen foretages ved angivelse af entydig identifikation for bygningen, 

angivelse af rettelsekode 1 "oprettelse" samt sagstype 3 "nedrivning". 

Når bygningen konstateres faktisk nedrevet, skal ny indberetning til BBRændringsregister 

foretages. 

Ved indberetningen angives entydig identifikation og rettelseskode 2 

"tilføjelse/ændring". Endvidere indberettes felt 295 "dato for gennemført 

nedrivning". 

Indberetningen til felt 295 markerer, at nedrivningen er udført, og at bygningen 

slettes i stamregistret samt udgår af ændringsregistret. 

Delvis nedrivning af en bygning 

Ved anmeldelse af nedrivning af en del af en bygning skal den første indberetning til 

BBR-ændringsregisteret af nedrivningen foretages. 

Indberetningen foretages ved angivelse af entydig identifikation for den del af 

bygningen, der er omfattet af nedrivningsanmeldelsen, angivelse af rettelseskode 1 

"oprettelse", sagstype 3 "nedrivning", samt det øvrige dataindhold, der er 

omfattet af nedrivningsanmeldelsen. Indberetningen foretages byggesag for 

byggesag. 

Delvis nedrivning registreres med minus i areal- og antalsfelter. 

Total nedrivning af bygning kombineret med opførelse af ny bygning 

Ved nedrivning af en bygning og opførelse af en ny bygning samme sted - uanset om 

dette behandles som een eller to byggesager - skal følgende indberettes til BBRændringsregister: 

Der indberettes entydig identifikation for den bygning, der er givet 

nedrivningsanmeldelse om, rettelseskode 1 "oprettelse" og sagstype 3 "nedrivning". 

Den nye bygning indberettes med ny bygningsidentifikation, rettelseskode 1 

"oprettelse", sagstype 1 "nybyggeri" samt det krævede dataindhold. 

Den totale nedrivning kombineret med nybyggeri samme sted indberettes således 

altid som to sager, d.v.s. som vedrørende to forskellige bygninger. 

Delvis nedrivning af bygning kombineret med til- eller ombygningsarbejde 

Anmeldelse af delvis nedrivning af en bygning kombineret med et til- eller 

ombygningsarbejde på samme bygning - uanset om dette behandles ved een eller to 

byggesager - skal indberettes som to sager i lighed med fremgangsmåden 

beskrevet ovenfor om indberetning af total nedrivning af bygning kombineret med 

opførelse af ny bygning. Der indberettes dog på samme bygningsidentifikation, idet 

de to sager adskilles fra hinanden v.h.a. byggesagsdatoen - eventuelt blot ved 

byggesagsdatoens litra. 

7.6.11 Indberetning af data ved henlæggelse af en byggesag 

Ved henlæggelse af en byggesag forstås, at byggeriet opgives efter meddelelse af 

byggetilladelse, anmeldelse af byggearbejde eller efter påbegyndelse, således at 

ingen bygningsdel færdiggøres. En henlæggelse betyder således, at byggesagen 

annuleres. 

Ved ejerens eller eventuelt bygningsmyndighedens angivelse af, at byggesagen 

opgives, skal indberetning til BBR-ændringsregisteret foretages. 

Ved indberetningen angives entydig identifikation, rettelseskode 2 

"tilføjelse/ændring" samt felt 285 "dato for henlæggelse". Indberetningen foretages 

byggesag for byggesag.

Indberetningen til felt 285 markerer således afslutningen på byggesagen uden 

overførsel af dataindhold til BBR-stamregister, og identifikationen med tilhørende 

dataindhold slettes i BBR-ændringsregister. 

7.7. Maskinel overførsel af data fra BBR-ændringsregister til 

BBR-stamregister 

Når en byggesag afsluttes ved indberetning af dato for fuldførelse (felt 288) for 

ibrugtagningstilladelse (felt 283) eller dato for gennemført nedrivning (felt 295), skal 

oplysningerne overføres fra BBR-ændringsregister til BBR-stamregister. Overførslen 

sker maskinelt. For nye bygninger og nyopståede enheder overføres dataindholdet 

direkte. For totale nedrivninger og nedlæggelser bevirker overførslen, at de 

pågældende bygninger og enheder slettes i stamregisteret. For til- eller 

ombygninger, delvise nedrivninger m.v. sker overførslen ved hjælp af forskellige 

maskinelle metoder tilrettelagt efter de enkelte datafelters struktur. 

De maskinelle metoder er følgende: 

1. Direkte overførsel. Oplysningerne fra BBR-ændringsregister træder i stedet for 

de hidtidige oplysninger i BBR-stamregister. 

Ved kilde til byggematerialer (felt 215), kilde til arealer (felt 228), årstal for seneste 

væsentlige om- eller tilbygning (felt 209) og opdateringsdatoer (felterne 107, 233 og 

325) anses den nyeste oplysning for at være korrekt. Ved kildeangivelser skal man 

være opmærksom på, at den eksisterende kildeangivelse kan blive undertrykt og 

dermed forkert. 

2. Arealdomineret overførsel. Oplysningerne fra BBR-ændringsregister overføres, 

hvis de beskriver hovedparten af arealet efter ajourføringen. 

Eksempel: Hvis en tilbygning er større end den eksisterende bygning, overføres 

oplysningerne om tilbygningens konstruktionsforhold (felt 210), ydervægsmateriale 

(felt 211) og tagdækningsmateriale (felt 212) til BBR-stamregister. Hvis tilbygningen 

er mindre end den eksisterende bygning, bevares de registrerede oplysninger i BBRstamregister, 

da disse repræsenterer det hovedsagelige byggemateriale. Tilsvarende 

gælder for bygningernes anvendelse (felt 203) varmeinstallation (felt 229), 

opvarmningsmiddel (felt 230) samt enhedens anvendelse (felt 307) i forbindelse 

med tilbygninger. 

Opmærksomheden henledes på, at denne maskinelle metode i visse tilfælde vil være 

fejlbehæftet. Fejl vil bl.a. kunne opstå, hvis f.eks. ydervægs- og 

tagdækningsmaterialer i BBR-stamregister i forvejen er registreret som hovedsaglig 

materiale, og der herefter opføres en tilbygning i materialer, der i forvejen indgår i 

den eksisterende bygning, men ikke som bygningens hovedsagelige materialer. I 

sådanne tilfælde må materialerne efterfølgende korrigeres ved indberetning til BBRstamregister. 

Indberetningen sker ved rettelseskode 4 "fejlrettelse" og sagstype 4 

"fejlrettelse af faktiske fejlregistreringer og udeladelser". 

3. Prioriteret overførsel. Ved denne metode er det afgørende om oplysningerne i 

BBR-ændringsregister angiver en ny/bedre egenskab i forhold til BBR-stamregister. 

Den maskinelle metode vælger den bedste egenskab. 

4. Overførsel ved addition eller subtraktion. Addition/subtraktion foretages i 

forbindelse med alle oplysninger om antal og arealer. Værdien i BBRændringsregistret 

lægges til eller trækkes fra værdien i det pågældende felt i 

stamregistret. 

Eksempel: For en tilbygning med et bebygget areal på 50 m² til en bygning på 125 

m² overføres de 50 m² til BBR-stamregistret, således at de to tal lægges sammen til 

ialt 175 m² i feltet bebygget areal (felt 219). 

7.8. Maskinelt dannede felter i BBR-ændringsregistret og ved 

overførslen til BBR-stamregistret 

I BBR-ændringsregister dannes en række data maskinelt, således at det ikke er 

muligt at indberette manuelt til det pågældende datafelt. 

De nedenfor omhandlede data kan således kun dannes maskinelt: 

Felt 180 "maskinel vurderingsudtagelseskode"

BBR-instruks sekt. 9 afsnit 9.1. 

Feltet dannes maskinelt ved enhver ændring, sletning eller tilgang af oplysninger på 

en ejendom i BBR-stamregister, og angiver med hvilken sikkerhed en ejendom skal 

udtages til årsvurdering. Feltet indgår kun i BBR-stamregister. 

Felt 181 "maskinel vurderingsudtagelseskode 

Feltet dannes maskinelt for enhver ejendom på BBR-ændringsregister ved 

ajourføring af BBR-ændringsregister og angiver status på en ejendoms byggesager i 

BBR-ændringsregister. Feltet indgår i såvel BBR-ændringsregister som BBRstamregister. 

Felt 207 "opførelsesår" 

Feltet dannes maskinelt for nybyggeri i forbindelse med overførslen af data fra BBRændringsregister 

til BBR-stamregister. Opførelsesåret sættes lig med "dato for 

fuldført ", "dato for ibrugtagningstilladelse" eller "dato for seneste delvise 

ibrugtagningstilladelse". 

Felt 208 "midlertidig oprettelse" 

Feltet dannes maskinelt i forbindelse med overførslen af data fra BBRændringsregister 

til BBR-stamregister. Feltet benyttes kun, når der overføres en del 

af dataindholdet ved meddelelse af fuldført eller delvis ibrugtagningstilladelse til et 

nybyggeri, eller en til- eller ombygning. Midlertidig oprettelse kan kun dannes for 

byggesager efter Bygningsreglementet. 

Felt 296 "foreløbigt færdiggjort bygningsareal" 

Feltet dannes maskinelt i BBR-ændringsregistret i forbindelse med ajourføring af felt 

286 "færdiggjort bygningsareal siden sidste ajourføring" og benyttes kun i 

forbindelse med meddelelse af delvis ibrugtagningstilladelse til et nybyggeri eller en 

til- eller ombygning. 

Felt 297 "foreløbigt færdiggjort antal lejligheder" 

Feltet dannes maskinelt i BBR-ændringsregistret når felt 391 "dato for delvis 

ibrugtagningstilladelse" er indberettet og benyttes kun i forbindelse med meddelelse 

af delvis ibrugtagningstilladelse til en række lejligheder. 

Felt 298 "foreløbigt færdiggjort antal enkeltværelser til beboelse 

Feltet dannes maskinelt i BBR-ændringsregistret når felt 391 "dato for delvis 

ibrugtagningstilladelse" er indberettet og benyttes kun i forbindelse med meddelelse 

af delvis ibrugtagningstilladelse til en række enkeltværelser til beboelse. 

Felt 310 "dato for oprettelse af enheden" 

Feltet dannes maskinelt i forbindelse med overfør-slen af data fra BBRændringsregister 

til BBR-stamregister. Feltet dannes kun for nybyggerier, d.v.s. hvor 

sagstype er indberettet som 1 "nybyggeri/nytilgang af enheder". Datoen sættes lig 

med den dato, der enten er indberettet til felt 288 "dato for fuldført", felt 283 "dato 

for ibrugtagningstilladelse" eller til felt 391 "dato for delvis ibrugtagningstilladelse". 

7.9. Erindringsfaciliteter i BBR-ændringsregistret 

Indberettet dataindhold til BBR-ændringsregister underkastes en række maskinelle 

kontroller, hvorved der afsløres logiske fejl og mangler samt usandsynlige 

oplysninger. 

Herudover udskrives en række maskinelle erindringer på særlige erindringslister til 

BBR-myndigheden. 

Disse erindringer skal sikre, at indberettede byggesager afsluttes i BBRændringsregister, 

således at den udførte ændring medfører ajourføring af BBRstamregister. 

Derfor knyttes erindringerne først og fremmest til sådanne 

byggesager, som ikke formelt skal afsluttes med udstedelse af en 

ibrugtagningstilladelse. Endvidere knyttes erindring til datoen for byggetilladelse, 

idet byggetilladelsen efter byggelovens § 16, stk. 1, bortfalder, hvis arbejdet ikke er 

påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Endelig knyttes erindring til den etapevise

færdiggørelse af byggerier, d.v.s. byggerier, der færdiggøres ved meddelelse af en 

række delvise ibrugtagningstilladelser, idet det herigennem kan sikres, at byggeriet 

meldes endeligt færdigt, når den sidste delvise ibrugtagningstilladelse i rækken 

udstedes. 

For en detaljeret beskrivelse af indholdet i erindringslisterne henvises til 

Kommunedatas Brugervejledning. 

Erindringsliste for byggesager, der har fået tilladelsesanmeldelsesdato 

Erindringslisten har til formål at sikre, at registreringen i BBR så nøjagtigt som 

muligt følger byggeriets faktiske udvikling. Indberetningen af byggeriets 

påbegyndelse har stor betydning for bl.a. Danmarks Statistiks udarbejdelse af den 

konjunkturbelysende byggestatistik, som udgør et vigtigt element i tilrettelæggelsen 

af den økonomiske politik. 

Listen indeholder de mest relevante oplysninger om de enkelte byggesager. For at 

lette administrationen er der mulighed for at påføre de endnu ikke indberettede 

datoer på listen i forlængelse af BBR-identen. 

Listen udskrives første gang 4 mdr. efter dato for tilladelse/anmeldelse, og derefter 

hver måned. 

Erindringsliste for byggesager der har fået påbegyndt dato 

Listen har til formål, at erindre om de byggesager som er påbegyndt, men endnu 

ikke er færdigmeldt. 


lette administrationen er der mulighed for at påføre afsluttet/henlagt dato på listen. 

Listen udskrives første gang 3 mdr. efter dato for påbegyndelse, og derefter hver 

måned. 

Erindringsliste for byggesager der har fået fuldført/delvis ibrugtagning 

Listen har til formål, at erindre om de byggesager, som i princippet er færdige, men 

hvor det endnu ikke er muligt at give den endelige ibrugtagningstilladelse. 


lette administrationen, er der mulighed for at påføre dato for ibrugtagningstilladelse 

på listen. 

Listen udskrives hver måned, når dato for fuldført eller delvis ibrugtagningstilladelse 

er indberettet. 

8.2. BBR - ejermeddelelser. 

BBR-ejermeddelelser udsendtes første gang i foråret 1980 til samtlige ejere af 

bebyggede ejendomme. 

Formålet med en løbende udsendelse af BBR-ejermeddelelser er at sikre, at ejere 

altid er i besiddelse af en ajourført udskrift af bygnings- og boligregistrets 

oplysninger. Desuden skal meddelelsen give ejere (især nye ejere) mulighed for at 

rette evt. fejlregistreringer angående deres ejendom. Ejerne skal meddele 

kommunen eventuelle fejl f.eks. ved returnering af BBR-ejermeddelelsen. 

BBR-ejermeddelelsen indeholder de oplysninger om ejendomme, bygninger og 

boliger, der er registreret i bygnings- og boligregistret. Udsendelsen sker i 

overensstemmelse med Bekendtgørelse nr. 860 af 28 september 2001 om adgangen 

til at modtage oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger 

sammenstillet med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort . 

8.2.1 Generelle principper for den løbende udsendelse af BBRejermeddelelsen

BBR-ejermeddelelser udskrives i forbindelse med de månedlige BBR-ajourføringer 

hos Kommunedata ved en af nedenstående hændelser: 

I. Til ejere 

Automatisk udskrivning 

- Ved ejerskifte udskrives maskinelt en BBR-ejermeddelelse til den nye ejer. 

Udskrivningen sker ved overførsel af oplysninger om ejerskifte, som kommunen 

indberetter til Det fælleskommunal Ejendomsdatasystem. 

- Ved afslutning af byggesager udskrives maskinelt en BBR-ejermeddelelse i 

forbindelse med overførslen af ændringsregistrets indhold til stamregistret efter 

sagstype 1 og 2. 

- Ved gennemført nedrivning (udskrivning sker ved overførsel af byggesager med 

sagstype 3 fra ændringsregistret til stamregistret). 

- Ved ændring uden byggesag (udskrivning sker ved indberetning med sagstype 5 

direkte til stamregistret). 

- Opdeling af lejligheder (udskrivning sker ved indberetning med sagstype 6 

direkte til stamregistret). 

- Sammenlægning af lejligheder (udskrivning sker ved indberetning med 

sagstype 7 direkte til stamregistret). 

- Maskinel overførsel af anmeldelsessag. 

Rekvireret udskrivning: 

- Rekvisition fra ejer (udskrivning sker ved indberetning af "1" i datafelt 194). 

- For ejerlejligheder kræves der for udskrivning manuel indberetning i datafelt 394. 

- For fejlretning (væsentlig ændring) af dataindholdet i stamregistret indberettet 

med sagstype 4 (indberetning af "2" i datafelt 194 eller "3" i datofelt 394 for 

ejerlejligheder). Såfremt ejeren meddeler kommunen korrektioner til 

ejermeddelelsen, der efter kontrol ikke kan tages til følge af teknisk forvaltning, skal 

dette meddeles ejeren. 

II. Til kommunen 

Rekvireret udskrivning: 

- Rekvisition fra kommunen (kommunen indberetter antal eksemplarer (1-9), der 

ønskes, til datafelt 195 i stamregistret). 

- For ejerlejligheder rekvireres antal eksemplarer (1-9) ved indberetning i datafelt 

395. 

- Hvis kommunen rekvirerer udskrift af en moderejendom til ejerlejligheder, vil BBRejermeddelelsen 

blive udskrevet efter redigering 3 (øvrige ejendomme). 

Hvis flere af ovennævnte hændelser sker samtidig vil ejeren kun få udskrevet én 

BBR-ejermeddelelse. Prioriteringsrækkefølgen er ejerskifte, rekvisition fra ejer, 

afsluttede byggesager, ændring uden byggesag, opdeling, sammenlægning, 

fejlrettelse og maskinel overførsel af indberetningssager. Sker således f.eks. både 

ejerskifte og ejerrekvisition udskrives, som om der kun var sket ejerskifte. Der kan 

dog samtidig udskrives BBR-ejermeddelelse til ejeren og til kommunen. 

8.2.2 Ejerrekvisition 

I forbindelse med ejerrekvisition, jf. afsnit 8.2.1 gælder de i afsnit 8.1. anførte regler 

med hensyn til legitimationskrav, udsendelse og betaling for tilsendelsen af BBRejermeddelelse. 

Ved rekvisition til ejer (kode 1 i felt 194) udskriver Kommunedata kun et eksemplar 

af ejermeddelelsen. Dette gælder også for ejendomme med flere ejere. I så fald 

udskrives BBR-ejermeddelelsen uden navn og adresse. Kommunen må herefter selv

udfylde ejermeddelelserne med modtagerens navn og adresse. Skal ejermeddelelsen 

sendes til flere ejere, må kommunen fotokopiere det udskrevne eksemplar. 

8.2.3 Blanketter og udskrifter 

BBR-ejermeddelelsen udskrives på en fortrykt blanket. Alle stamregisteroplysninger 

fremgår af ejermeddelelsen bortset fra nogle mere registertekniske oplysninger, jf. 

Kommunedatas brugervejledning afsnit 3.4. 

De første linier i tekstdelen på ejermeddelelsen, bruges til at forklare årsagen til 

udskriften. Der udskrives således en af følgende tekster: 

Tekst svarende til årsagskoden: 

10 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet ved rekvisition fra kommunens BBRmyndighed. 

20 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af ejerskifte. 

30 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af rekvisition fra ejer. 

40 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af afsluttet byggesag. 

43 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af hel eller delvis nedrivning. 

45 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af ændring uden byggesag. 

46 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af opdeling af lejligheder. 

47 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af sammenlægning af 

lejligheder. 

50 Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet på grund af, at kommunen har foretaget 

rettelser af registreringen i BBR vedrørende Deres ejendom. 

51 De har til kommunen anmeldt et byggeri på Deres ejendom, som ikke er 

færdigmeldt. Denne ejermeddelelse udskrives for at gøre opmærksom på, at 

kommunen nu formoder, at byggeriet er færdigt og derfor har registreret det som 

fuldført. Er byggeriet ikke færdigt, bedes De orientere kommunen herom. 

Blanketten indeholder på bagsiden en teknisk vejledning om arealbegreber m.v. 

8.2.4 Forsendelsen af BBR-ejermeddelelser 

Kommunedata udskriver månedligt BBR-ejermeddelelser for alle ejendomme, der 

kan henføres til en eller flere af ovennævnte hændelser. Kommunedata sender 

ejermeddelelserne til kommunen, der har mulighed for at kontrollere disse inden den 

videre forsendelse til ejerne. 

Ejermeddelelserne udskrives i sorteringsorden efter årsagen til udskriften - hvilket 

fremgår af en særlig kode i blankettens hoved. 

9. Systematiske anvendelser af BBR's 

oplysninger 

9.1. BBR's anvendelse til årsomvurdering af fast ejendom 

9.1.1 Udtagelse til vurdering 

BBR danner grundlag for maskinelle forslag til udtagelse af ejendomme til 

årsomvurdering.

Udtagelse af ejendomme til årsomvurdering kan foregå såvel via BBR som via ESR. 

Udskrivning af vurderingsgrundlag vil finde sted, hvis udtagelse er sket i ét af 

registrene. 

I BBR sker udtagelse af ejendomme til årsomvurdering på grundlag af felt 180 eller 

181. Vurderingsudtagelseskoderne i disse felter dannes maskinelt, på grundlag af 

indberetning til BBR-registersystemet om nyopførelse af bygninger samt om 

ændringer af registrets dataindhold for ejendomme, bygninger og bolig- eller 

erhvervsenheder - herunder nedrivninger. Udtagelsen via BBR vedrører således de i 

vurderingslovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 7, nævnte omvurderingsgrunde. 

De manuelle og maskinelle udtagelseskoder i BBR overføres til ESR, hvis værdien 

medfører omvurdering. 

Der henvises til Kommunedatas Brugervejledning Sektion 2 afsnit 2.7 for 

nærmere oplysninger vedrørende dannelse af vurderingsudtagelseskoderne. 

9.1.2 Beregning af lejeværdi 

BBR's felt 392 udlejningsforhold dannes maskinelt i december og marts ved 

samkøring af BBR-stamregistret, ESR og CPR. 

Den dannede værdi i felt 392 gør det muligt at udskille de ejendomme, for hvilke der 

i forbindelse med skatteansættelsen skal beregnes lejeværdi af egen bolig (kode 2: 

benyttet af ejer). 

Der henvises iøvrigt til afsnit 9.2 vedrørende ajourføring og anvendelse af felt 392 

ved bloktilskudsberegningen. 

9.2 BBR's anvendelse ved udmåling af bloktilskud 

Ved udmålingen af bloktilskud (udgiftsbehovsudligningen) indgår det såkaldte 

boligkriterie. I det følgende er beskrevet, hvorledes dette kriterie opgøres samt 

vigtige tidsfrister, som skal overholdes for indberetningen af boliger til BBR. 

9.2.1 Opgørelse af boligkriteriet 

Opgørelse af boligkriteriet i udgiftsbehovsudligningen sker hvert år på grundlag af de 

oplysninger, som er registreret i BBR, ESR og CPR pr. 1. januar. 

Efter BBR's ajourføring medio december samkøres de tre registre, jf. afsnit 9.1.2. 

Fristen for indberetning fremgår af Kommunedatas Brugervejledning for BBR 

(sektion 0, afsnit 1) og er forskellig for Kommunedatas regionale centre. 

På grundlag af oplysninger om den enkelte ejendoms ejere i ESR og oplysninger fra 

CPR om adresser med folkeregistertilmelding, ajourføres der i BBR en kode for 

udlejningsforhold (felt 392) for alle boliger. Udlejningskoden har værdierne 1: 

Udlejet, 2: Benyttet af ejeren, 3: Ikke benyttet (uden CPR-tilmelding). 

Reglerne om opgørelse af boligkriteriet findes i Indenrigsministeriets 

bekendtgørelse om opgørelse og afregning af tilskud og tilsvar i henhold til 

lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og 

amtskommuner. 

Kriterier der indgår i opgørelsen af kommunale udgiftsbehov, og som er 

baseret på BBR-oplysninger. 

Beregnet boligstøtte opgøres på grundlag af en af Indenrigsministeriet foretaget 

standardberegning. I opgørelsen indgår antallet af udlejede egentlige 

beboelseslejligheder, opgjort af Danmarks Statistik pr. 1. januar i beregningsåret, 

opdelt i grupper efter opførelsesår. Hver gruppe indgår i standardberegningen med 

en vægt, der fastlægges på grundlag af Danmarks Statistiks huslejeundersøgelse. 

Antallet af særligt socialt belastede boliger opgøres på grundlag af den af Danmarks 

Statistik foretagne boligopgørelse pr. 1. januar i beregningsåret. I opgørelsen indgår 

samtlige boliger, opført før 1920, som er uden centralvarme, og samtlige egentlige 

beboelseslejligheder samt enkeltværelser, opført efter 1964, der bliver beboet af 

personer, som ikke er ejer af boligen. 

Antallet af udlejningsboliger opgøres på grundlag af den af Danmarks Statistik 

foretagne boligopgørelse pr. 1. januar i beregningsåret. I opgørelsen indgår 

egentlige beboelseslejligheder samt enkeltværelser, der bliver beboet af personer,

som ikke er ejer af boligen. 

Antal indbyggqere i områder, uden for hovedstadsområdet, med særlige bysociale 

problemer opgøres af Indenrigsministeriet på baggrund af en af Danmarks Statistik 

foretaget opgørelse af antallet af indbyggere pr. 1. januar i året forud for 

beregningsåret, som er bosat i almennyttigt byggeri og kommunalt ejede boliger, i 

nærmere afgrænsede sogneområder udenfor hovedstadsområdet. Ved opgørelsen 

afgrænses disse sogneområder ved en af indenrigsministeren nærmere fastsat 

opgørelsesmetode på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistik af indkomst og 

overførselsindkomst, den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. skattepligtig 

samt antallet af modtagere af midlertidige offentlige indkomstoverførsler i 

almennyttigt byggeri og kommunalt ejede boliger i sogneområdet. 

9.2.2 Procedure og vigtige tidsfrister for kommunens opgørelse af boliger til 

udgiftsbehovsudligningen 

I december og marts foretages en landsdækkende dannelse af felt 392 

(udlejningsforhold i BBR). 

Felt 392 dannes maskinelt, ved en samkøring af BBRstamregistret, 

Ejendomsstamregistret og CPR-registret og indgår som ovenfor nævnt i opgørelsen 

af boligkriteriet. 

Det er derfor meget vigtigt, at kommunerne sørger for at ajourføre BBR med de 

bevægelser der sker, således at kommunernes bloktilskud vil blive beregnet korrekt. 

Efter samkøringen udskrives følgende lister: 

- en liste til den enkelte kommune over beboede adresser i CPR, som ikke findes i 

BBR, 

- en liste med boliger, som er registrerede i BBR, men i følge CPR ikke er beboede 

(tomme boliger). 

Listerne er beskrevet i Kommunedatas brugervejledning for BBR, sektion 3, 

afsnit 3.7, side 10-18. 

Ved den samkøring af BBR, ESR og CPR, der anvendes ved opgørelsen af 

boligkriteriet, anvendes udlejningskoden i BBR for beboede adresser registreret i CPR 

pr. 1. januar. 

Af hensyn til en korrekt opgørelse af boligkriteriet er det derfor væsentligt for 

kommunerne, at de to fejllister gennemgås, således at registrene bliver ajourført 

med korrekte oplysninger opgjort pr. 1. januar. 

Såfremt kommunen vurderer, at afvigelserne er væsentlige, bør man ajourføre 

registrene, da der med udgangspunkt i marts-ajourføringen af felt 392, vil blive 

foretaget justering af beregningsgrundlaget pr. 1. januar. 

9.2.3 Registrering af boliger i boligkriteriet 

Ved nybyggeri vil boligen først indgå i boligkriteriet efter indberetning af 

fuldførelsesdato eller hel/delvis ibrugtagningstilladelse i BBR (felt 288), hvilket 

senest bør ske, når indflytning er konstateret i folkeregistret. Det vil sige, at boligen 

er overført til BsR-stamregister er en forudsætning for, at boligen indgår i 

bloktilskudsberegningen. 

I den forbindelse skal opmærksomheden henledes på, at folkeregistret i forbindelse 

med ajourføringen af CPR, løbende modtager en fejl- og advisliste om indflytning på 

ikke tidligere beboede adresser, især boligtype 8 - byggesag ikke afsluttet. Dette 

advis skal videregives til BBR-registerføreren. 

10. Øvrige forhold vedrørende BBR 

10.1 Den løbende udveksling af oplysninger mellem CPR og


Anvendelsen af BBR og CPR som grundlag for udarbejdelsen af bl.a. registerbaserede 

folke- og boligtællingslignende opgørelser forudsætter tilvejebringelse og 

fastholdelse af overensstemmende adresser i de to registre. 

Den grundlæggende betingelse for et fælles og entydigt identifikationsgrundlag er 

allerede opfyldt gennem fastlæggelsen af fælles regler for tildeling af 

adressebetegnelser i BBR og CPR. Reglerne for tildeling af adressebetegnelser findes 

i Bekendtgørelse nr. 1028 af 12 december 2002 om ejeres pligt til at give 

oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Disse regler er uddybet i 

Boligministeriets cirk. om etablering af BBR af 6. januar 1977. 

Uddrag af disse regler er medtaget i sektion 4 om identifikationer. 

Med det formål at fastholde overensstemmelsen mellem adresserne i BBR og CPR er 

der opbygget en løbende maskinel udveksling af oplysninger mellem registrene. 

Denne kommunikation skal sikre, at CPR`s registrering af befolkningens adresser 

tillige indeholder oplysning om den boligtype (felt 308) med hvilken de pågældende 

adresser er registreret i BBR. Såfremt der opstår uoverensstemmelser mellem 

adresserne i de to registre, udskrives der anmærkninger, således at forholdet kan 

rettes. Her igennem er der tilvejebragt et grundlag for, at der på ethvert tidspunkt er 

den højeste grad af overensstemmelse mellem boligadresserne i de to registre. 

10.1.1 Løbende videresendelse af oplysninger fra BBR til CPR. 

Videresendelsen af oplysninger fra BBR til CPR foregår som hovedregel maskinelt 

på grundlag af den almindelige ajourføring af oplysninger om boligmassen i BBR. 

Der vil således blive udtrukket oplysninger om tilgang og nedlæggelse af 

enhedsadresser samt om ændringer af boligtypekoder, der herefter videresendes og 

indsættes i CPR's boligregister. 

Udover videresendelsen til CPR er der endvidere åbnet mulighed for, i 

undtagelsestilfælde, at overføre oplysninger til CPR om eksisterende boligtypekoder 

for enhedsadresser i BBR. Denne overførsel udløses ved en manuel indrapportering 

til et særligt felt (378) "adressekode" i BBR's stamregister. 

Adressen og boligtypekoden (felt 308) anvendes som bindeled mellem BBR og CPR. 

Kommunikationen mellem registrene er tilrettelagt, således at alle enhedsadresser i 

BBR findes i CPR's adresseindeks. 

10.1.1.1 Indrapporteringer af oplysninger om oprettelse og nedlæggelse af 

boliger samt om ændring af boligtypekode 

Fra BBR-ændringsregistret videresendes samtlige enhedsadresser til CPR for 

påbegyndt nybyggeri. I CPR oprettes adressen og/eller indsættes boligtypekode 8 til 

markering af, at byggeriet i BBR er registreret som værende under opførelse. 

Når byggeriet fuldføres eller ibrugtagningstilladelse udstedes, og oplysningerne 

overføres til BBR-stamregistret, videresendes oplysning til CPR, således at den 

midlertidige boligtypekode 8 erstattes af den relevante boligtypekode. 

Vedrørende en beskrivelse af boligtypekoderne henvises til sektion 5, afsnit 5.10. 

Ved overførsel af oplysninger fra BBR-ændringsregistret til BBR-stamregistret samt 

ved direkte indrapporteringer til BBR-stamregistret foretages følgende maskinelle 

videresendelse til CPR: 

- Ved nytilgang af enhedsadresser. 

- Ved afgang (og herunder overgang til erhverv) af enhedsadresser. Hvis 

boligtypekode 1, 2, 3, 4 eller 5 indsættes en boligtypekode 7 i CPR. Boligtypekode 7 

angiver, at boligen er nedlagt i BBR. 

- Ved ændring af boligtypekoden, indsættes den nye boligtypekode i CPR. 

En maskinel videresendelse til CPR med oplysning om afgang af en boligenhed i BBR 

samtidig med, at der i CPR er registreret personer på adressen, vil resultere i 

afvisning, der manuelt behandles af CPR-kontoret og kommunen.

Forholdet kan skyldes, at personen(erne) har undladt at melde flytning til 

folkeregistret eller iøvrigt er registreret med en fejlagtig adresse, at 

indrapporteringen til BBR er fejlagtig (boligen findes fortsat), at personen(erne) 

fortsat bor på adressen, men har taget ophold i boliger, der ikke skal registreres i 

BBR, f.eks. campingvogne o.lign. 

I sidstnævnte tilfælde skal folkeregistret indbe-rette en boligtypekode 6 gennem 

CPR-kontoret. 

10.1.1.2 Beskrivelse af felt 378 i BBR-stamregistret (overførsel fra BBR til 

CPR af oplysninger om eksisterende boligtypekode for boligadresser). 

Der er mulighed for en overførsel af oplysninger om boligtypekode fra BBR til CPR 

gennem indberetning af kode 9 til felt 378. 

Ovennævnte overførsel af boligtypekode til CPR vil være en følge af, at personer i 

CPR er registreret med en adresse uden eller med forkert boligtypekode. 

Har man kendskab til, at der findes en godkendt tom bolig, f.eks. diplomatbolig, 

bolig for folketingsmedlem, montørbolig m.v., kan dette registreres i BBR via 

folkeregistret. 

Folkeregistret indberetter boligtypekode 9 til CPR's boligregister, som maskinelt 

overfører en *-markering til BBR (felt 378). 

Ved persontilmelding af boligen blankes feltet via CPR's boligregister og der 

udskrives en kvitteringsliste til kommunen. 

Når feltet blankes, returnerer BBR boligtypekoden fra felt 308 til CPR's boligregister. 

10.1.2. Anmærkninger ved indrapportering til CPR (kontrol af 

tilflytningsadresse i CPR). 

Kontrol af tilflytningsadresser i CPR indebærer, at der løbende udskrives 

anmærkninger, hvis personer i CPR registreres på en adresse, som ikke er 

registreret som bolig i BBR - enten fordi adressen ikke skal registreres i BBR eller er 

registreret som en erhvervsenhed (felt 308 = blank). 

Ved ajourføringen af CPR's boligregister med nye adresser kan følgende 

anmærkninger forekomme. Anmærkningen forekommer kun på skærmen, når 

hændelsen indrapporteres og der udsendes ikke papirlister. 

Boligen er nu oprettet i CPR (ANM) 2546 

Boligen har en ukendt boligtypekode i CPR (ANM) 2548 

Boligen er registreret som sommer-/fritidsbolig i CPR (ANM) 2549 

Boligen er registreret som nedlagt bolig i CPR (ANM) 2550 

Boligen er registreret som ikke afsluttet byggesag (ANM) 2551 

Boligen er registreret som godkendt tom bolig i CPR (ANM) 2552 

Boligtypen er registreret som andet f.eks. erhverv (ANM) 2553 

Boligen bliver oprettet i CPR når ajourføring foretages (ANM) 2554 

Årsagen til udskrivning på anmærkningsliste af ovennævnte tekst kan skyldes: 

- at personerne er indrapporteret med fejlagtig adresse (Folkeregistret må korrigere 

adresse for de berørte personer i CPR) 

- at adressen relaterer til en bolig, der efter sin art ikke skal registreres i BBR, f.eks. 

campingvogne, telte m.v. (Folkeregistret skal i dette tilfælde indberette en 

boligtypekode 6 gennem sekretariatet for personregistrering) 

- at boligenheden er registreret med ukorrekt adresse eller anvendelseskode 

(erhverv) i BBR. (BBR-myndigheden korrigerer adressen eller anvendelseskoden i 

BBR, hvorefter boligtypekoden maskinelt vil blive overført til CPR`s adresseindeks. 

Er der evt. tale om et forhold, der er i strid med byggelovens regler og er etableret 

uden byggesagsbehandling, bør man sikre sig, at den relevante forvaltning er 

orienteret, forinden indberetning foretages) 

- at boligenheden kan relateres til nybyggeri, der i BBR-ændringsregistret er

egistreret som værende under opførelse. (Tilfældet indikerer, at indflytning er sket 

inden meddelelse om fuldførelse eller udstedelse af hel eller delvis 

ibrugtagningstilladelse til byggeriet) 

- anmærkningen skyldes alene forskelle i ajourføringsfrekvenser i de to registre. CPR 

har daglig ajourføring, hvorimod BBR som hovedregel overfører adresser til CPR én 

gang om måneden. (Kan udskrivningen forklares herved, skal BBR-myndigheden 

ikke foretage sig yderligere). 

10.2 Supplerende identifikations- og beliggenhedsdata 

BBR-data kan sammenstilles med andre ejendomsdataoplysninger og videregives 

efter reglerne beskrevet i sektion 8. 

I forbindelse med den kommunale sagsbehandling vil BBR-data dog ofte blive 

præsenteret sammen med data, der er registreret i andre ejendomsdatasystemer, 

uden at dette direkte fremgår af skærmbilleder, udskrifter m.v.. 

Det vil typisk dreje sig om supplerende identifikations- og beliggenhedsdata. 

Nedenfor er angivet en oversigt over de væsentligste af disse oplysninger med 

angivelse af, hvor oplysningerne er registreret. 

10.3 Forsvarets og Justitsministeriets ejendomme 

Af sikkerhedshensyn gælder der særlige forhold for Forsvarets og Justitsministeriets 

ejendomme i BBR. 

Disse hensyn skal sikre, at de samlede registreringer i BBR for disse ejendomme kun 

er tilgængelige for autoriserede personer i de kommunale forvaltninger, og at en 

række af BBR's normale oplysninger ikke kan videregives til andre. 

Det gælder bl.a. for videregivelse efter bekendtgørelse nr. 509 af 28. juni 1991 om 

adgangen til at modtage oplysninger fra bygnings- og boligregistret samt oplysninger 

sammenstillet med flere ejendomsregistre m.v. og digitale kort. 

Sikkerhedsforanstaltningerne omfatter indberetninger på ejendoms-, bygnings- og 

enhedsniveau og omfatter alle ejendomme, der ejes af enten Forsvaret eller 

Justitsministeriet. Ejendomme, der udlejes til Forsvaret eller Justitsministeriet er 

således ikke omfattet. 

Begrænsninger i adgangen omfatter indholdet af en række udvalgte felter med 

følgende oplysninger: 

1. Ejendomsniveau 

Felt: Navn: 



110-119 Olietanke 

2. Bygningsniveau 

Felt: Navn: 


Oplysningen hentes fra 

Vejnavn: Kommunedatas Persondata-system (P-data) eller 

CPR-vejregistret 

Ejers navn: ESR 

Ejers adresse: ESR 

Administrator: ESR 

Administrators 

adresse: 

ESR 

Zonestatus: ESR 

Matrikelbetegnelse: ESR 

Planidentifikation: Planregistret


211 Ydervægsmaterialer 

212 Tagdækningsmaterialer 




231 Elevator 


237 Fritliggende bygning 



3. Enhedsniveau 

Felt: Navn: 


318 Toiletforhold 



I forbindelse med opdatering kan registerføreren adskille civile- og ikke-civile 

ejendomme ved angivelse af én af følgende statuskoder i F/J-kode via transkode 

C121 eller C161: 

0 : Ejendom med offentligt tilgængelige oplysninger (civile ejendomme). 

1 : Ejendom med begrænset adgang til oplysninger (ikke - civile ejendomme). 

Indberetning af ændret statuskode skal ske ved ejerskift, ved fejlrettelser eller efter 

anmodning fra Forsvaret eller Justitsministeriet. 

Præsentation af oplysninger via terminal: 

For de kommunale medarbejdere med autorisation, er der adgang til alle BBR's 

oplysninger for Forsvarets og Justitsministeriets ejendomme. 

For brugere, der ved terminalopslag har adgang til BBR via videregivelsessystemet, 

er der ikke adgang til de ovenfor nævnte oplysninger i BBR for ejendomme med 

status kode 1. BBR's øvrige oplysninger er der dog adgang til i fuldt omfang. 

Ejer- og lejermeddelser: 

Ejermeddelelsen udskrives i to udgaver: 

1) til ejerne eller den kommunale forvaltning: 

Denne udgave bestilles enten til periodisk udskrivning på Kommunedata via kode 1 

eller 2 i f194 eller til udskrivning af skærmprint via transkode J193. Denne 

ejermeddelelse omfatter BBR's oplysninger i uændret omfang. 

2) til videregivelse: 

Til udskrivning af denne udgave anvendes bestillingskode 3 ("Bestilling af 

ejermeddelelse til videregivelse") eller transkode C191 til bestilling af skærmprint. 

Ved bestilling for ejendomme med statuskode 0 udskrives BBR's oplysninger i 

hidtidigt omfang - samt bemærkningen: "Denne BBR-ejermeddelelse er udskrevet 

efter anmodning om videregivelse." 

Hvis bestillingskode 3 i f194 eller transkode C191 anvendes og ejendommen har 

statuskode 1 udskrives kun de offentligt tilgængelige data - samt bemærkningerne: 

"Denne BBR-ejermeddelse er udskrevet efter anmodning om videregivelse. 

Adgangen til ejendommens oplysninger er begrænset." 

Årsagsteksterne vil ikke blive udskrevet på skærmprint. 

Udtræk: 

Udtræk til den kommunale forvaltning kan bestilles uden begrænsninger i indholdet 

af oplysninger. Der gøres opmærksom på, at udtrækkene kun må anvendes til 

kommunalt brug og ikke må videregives. Det samme gælder udtræk til visse 

statslige opgaver, vurdering af fast ejendom, bloktilskudsberegning, diverse

statistiske opgørelser m.v. 

Udtræk via videregivelsessytemet vil fremover kun omfatte offentligt tilgængelige 

oplysninger for de omhandlede ejendomme. 

11. Yderligere vejledning 

Yderligere vejledning vedrørende BBR kan indhentes hos Erhvervs- og Boligstyrelsen 

og Kommunedata. 

Erhvervs- og Boligstyrelsen varetager vejledning vedrørende principperne for 

ajourføring og anvendelse af BBR. 

Spørgsmål vedrørende dataindhold, registreringsomfang o.lign. skal således rettes 

hertil. 

Erhvervs- og Boligstyrelsen er ansvarlig for vedligeholdelsen af BBR-instruksen. 

Eventuelle ændringer med hensyn til modtagelsen heraf, bør derfor meddeles 

Erhvervs- og Boligstyrelsen af hensyn til korrekt fremsendelse af rettelsesblade. 

Erhvervs- og Boligstyrelsen varetager endvidere administrationen af videregivelsen 

af BBR-oplysninger og sammenstillede ejendomsdata, fastsættelsen af 

betalingsordninger samt vejledning herom. 

Henvendelse kan ske til: 

Erhvervs- og Boligstyrelsen 

Dahlerups Pakhus 

Langelinie Allé 17 

2100 København Ø 

Tlf: 35 46 60 00 

Kommunedata varetager vejledning vedrørende den tekniske udformning og 

anvendelse af registersystemet, bl.a. i form af Kommunedatas Brugervejledning for 


Henvendelse kan ske til: 

Kommunedata 

Odense Centret 

Service-centret Land 

Niels Bohrs Allé 185 

Postboks 560 

5220 Odense SØ 

Tlf: 44 60 10 00 

20. Love, bekendtgørelser og cirkulærer 

Bekendtgørelse nr. 767 af 12. september 2002 af lov om bygnings- og 


Lov nr. 172 af 19. marts 2001 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering, 

lov om offentlige veje og lov om private fællesveje. (Ny videregivelsesordning for 

ejendomsdata, samling af regelgrundlaget for adresser, ophævelse af 

markedsføringsforbudet m.v.) 

Lov nr. 275 af 8. maj 1991 om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering 

(adgang til registrets oplysninger). 

Bekendtgørelse nr. 860 af 28 september 2001 om adgangen til at modtage 

oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) samt oplysninger sammenstillet 

med flere ejendomsdataregistre m.v. og digitale kort



Cirkulære nr. 137 af 11. december 2002 om adresser. 

Boligministeriets cirkulære nr. 105 af 2. juli 1992 om videreudvikling af planregistret 

samt adgang til registreringen. 

Boligministeriets cirkulære nr. 106 af 2 juli 1992 om videreudvikling af 

krydsreferenceregistret samt adgang til registreringen. 

Boligministeriets cirkulære af 19. april 1989 om registrering af kommuneplaner, 

lokalplaner, byfornyelsesbeslutninger, varmeplaner og andre offentligretlige 

rådighedsindskrænkninger, der vedrører ejendomme beliggende i delområder af 

kommunen. 

Boligministeriets cirkulære af 14. april 1989 om effektivisering af anvendelsen af 

ejendomsdataregistrene og mulighederne for tilknytning af et digitalt kortgrundlag 

ved etablering af et krydsreferenceregister. 

Boligministeriets cirkulære af 11. februar 1986 om bygnings- og boligregistrets 

ajourføring og drift. 

Boligministeriets cirkulære af 23. oktober 1978 om bygnings- og boligregistrets drift 

og anvendelse 1. 



[Top] 

Version 1.0 Maj 2002 • © Erhvervs- og Boligstyrelsen. 

Udgivet af Erhvervs- og Boligstyrelsen, http://www.ebst.dk 

Elektronisk publikation fremstillet efter Statens standard for elektronisk publicering

BBR-instruksen - DFF-Edb

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?