Flådens sænkning 29. august 1943 ... - Noerby.net

Flådens sænkning 29. august 1943
Sænkningsrapporter og enkelte øjenvidneberetninger.
Samlet og transskriberet af Søren Nørby.
Version 1.0, august 2009.
Originalerne findes hhv. i Rigsarkivet, nærmere bestemt:
Marinestaben, Søværnskommandoen, 1868-1974, pakkerne v14 og v16
Frits Hammer Kjølsens privatarkiv, arkivserien ”Materiale vedr. flådens sænkning”.
Dertil kommer materiale hos Frihedsmuseet, Orlogsmuseet og Marinens Bibliotek.
Jeg hører gerne fra læsere, der finder fejl eller mangler i dette. Jeg kan kontaktes på noerby@gmail.com
Version 1.1 20091231 Kystflådeordre af 28. august 1943 tilføjet.
Version 1.2. 20100120 ”Det var en Søndag Morgen” tilføjet.
Version 1.3. 20100225 ”Artilleriskibet "Niels Juel"s endeligt på Isefjorden den 29.august 1943”
og ”Søridderen” tilføjet.
Version 1.4. 20100226 ” Hvordan jeg husker 29. august 1943” tilføjet.
Version 1.5. 20101027 Beretninger fra Korsør, FYEN og HAVMANDEN tilføjet.
Version 1.6. 20101219 MS4 og Arendrups og Rodholms beretninger fra Niels Iuel tilføjet.
Version 1.7. 20110222 Westermanns rapport om NIELS IUEL tilføjet.
Version 1.8. 20110511 Beretning fra Carl Henrik Lund tilføjet.
1

Indholdsfortegnelse
Kystflåde ordre af 28. august 1943 ............................................................................................................ 3
Torpedobåden HVALROSSEN ................................................................................................................. 5
Ubådsdivisionen ........................................................................................................................................... 6
Værkstedsskibet HENRIK GERNER ....................................................................................................... 8
Opmålingsskibet HEJMDAL ..................................................................................................................... 9
Undervandsbåden DAPHNE .....................................................................................................................10
Undervandsbåden HAVKALEN ..............................................................................................................12
Undervandsbåden HAVMANDEN ...........................................................................................................13
Undervandsbåden HAVHESTEN ............................................................................................................14
Undervandsbåden BELLONA ..................................................................................................................17
Undervandsbåden ROTA ..........................................................................................................................18
Mineskibsdivisionen ...................................................................................................................................19
Minefartøjet LOUGEN ..............................................................................................................................21
Minefartøjet LAALAND ...........................................................................................................................22
Mineskibet LINDORMEN ........................................................................................................................27
Minestrygeren SØULVEN ........................................................................................................................28
Mineskibet LOSSEN ..................................................................................................................................30
MS 4 .............................................................................................................................................................31
MS 8 .............................................................................................................................................................32
MS 10 ...........................................................................................................................................................36
FYEN ...........................................................................................................................................................37
Bevogtningsfartøjet NORDKAPEREN ....................................................................................................39
Bevogtningsfartøjet SÆLEN .....................................................................................................................40
Skibene i Korsør .........................................................................................................................................43
Artilleriskibet NIELS IUEL ......................................................................................................................48
Bevogtningsfartøjet HAVØRNEN ............................................................................................................82
SØRIDDEREN ...........................................................................................................................................83
2

Kystflåde ordre af 28. august 1943
STRENGT FORTROLIGT.
Maa kun læses af Chefen
Kystflaade-Ordre af 28. August 1943
Udgivet kl. 1930.
Eksemplarfordeling:
Kystflaaden............................... 3 Stk.
U. B.-Divisionen........................ 10 -
M.-Divisionen............................ 10 -
Minestrygningscentralen............ 6 -
"Hvalrossen"...............................1 -
"Makrelen"..................................1 -
Ialt............................................... 31 Stk.
Følgende Bestemmelser fastsættes for Kystflaadens Enheder paa Holmen iberegnet "Hvalrossen" og
"Makrelen".
Søværnskommando Ordre modtaget Kl. 16.00: Besættelse af Skibe paa Holmen maa ikke imødegaas
med Magt i Henhold til Regeringens Bestemmelse.
Søværnskommandoen tilføjer: Skibene maa efter Omstændighederne sænkes.
Generelt Direktiv
1. Naar Chefen for Kystflåden beordrer det, skal Skibene sænkes:
Om Dagen ved Flagsignalet K N U (Sænk) fra "Hvalrossen".
Om Natten afgives samme Signal med Aldislampe til "Hekla". "Hekla" repeterer Signalerne til Mineskibsdivisionen
("Lindormen"). Med Henblik herpaa vil alle Foranstaltninger være at træffe, til at saavidt
muligt samtlige Kystflådens Skibe sænkes paa kort Varsel.
2. Følgende Skibe skal ligge klar til at afgaa paa højest ¼ Times Varsel: "Lougen", "Laaland" og efter
Omstændighederne "Lindormen".
U-baadene: "Havhesten", "Havkalen", "Havmanden", "Rota" og "Daphne".
Torpedobaadene: "Hvalrossen" og "Makrelen".
Minestrygerne: "Søbjørnen" og "Søulven", M.S. 4 og M.S. 8.
Afgang finder Sted efter Chefen for Kystflaadens Ordre paa Signal fra "Hvalrossen". Om Dagen: A E K
(Afgaa) givet med Signalflag. Om Natten: A E K (afgaa) afgivet med Aldislampe. Signalerne repeteres
fra "Hekla".
Skibene afgår i Rækkefølge gennem Hønsebroløbet ud af Havnen.
1) 5 U-baade,
2) "Hvalrossen", "Makrelen",
3) "Søbjørnen", "Søulven",
4) M. S. 4. og
5) eventuelt "Lindormen",
6) "Lougen" og "Laaland" snarest fra Søminegraven.
Chefen for Kystflaaden med Stab afgaar med "Havkalen", der
gaar først af U-baadene.
I Skibene skal være gjort "klart Skib", ubetinget blændet.
Redningsmidler bæres overalt.
3

Vaabnene maa kun anvendes i Tilfælde af Beskydning.
Saafremt ingen Ordre foreligger, søges Svensk Territorium
efter Chefens Bestemmelse.
Følgende Skibe skal sænkes paa Holmen: "Peder Skram", "Lossen", eventuelt "Lindormen", "Kvintus"
og "Sixtus", "Havfruen", "Dryaden", "Flora" og "Bellona" og "Henrik Gerner", "Søhunden" og M. S. 10.
3. Der gaas indtil videre Søvagt i hver Enhed.
4. Intet Skib maa overgives til tysk Magt uden at alle Bestræbelser for at sænke Skibet gennemføres.
sign.
Paul Ipsen.
4

Torpedobåden HVALROSSEN
Chefen for Torpedobaaden "HVALROSSEN".
Holmen, den 30' August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Hermed indberettes at Torpedebaaden "HVALROSSEN" blev
sænket den 29' August d.A. Kl. 0420.
De nærmere Omstændigheder var følgende:
Kl. 1630 modtoges Ordre til at etablere en effektiv Signalstation i "Hvalrossen", der med Stationsskibet
"Hekla" som Repeditør skulde tjene som Kystflaadens Signalstation. Baadene var iflg. tidligere
Ordre klar til at gaa paa 1/4 Times varsel.
Kl. 0403 modtoges mundtlig Ordre til at afgive Sænkningssignal, hvilket omgaaende blev udført.
Samtidig blev Besætningerne kommanderet i Land til Mønstring i Planbygningen.
Kl. 0410 blev Urværket til Paatænding af Bomberne samtidigt startet i begge Baadene.
Kl. 0420 sprang Bomberne i begge Baadene med faa Sekunders Mellemrum.
Efter en Mønstring af samtlige Enheders Besætninger i Planbygningen KL. ca. 0500 holdt Chefen
for Kystflaaden en kort Tale. Alle Vaaben blev afleveret i Bunke paa Jorden, hvorefter Chef, Officerer
og Kadetter forlod den øvrige Besætning og blev mønstret foran Planbygningen, hvor der nu befandt sig
tyske Vagtposter.
Kl. ca. 0515 blev der givet Ordre til samlet Afgang til Chefen for Flaadestationens Kontor.
Da sidste Del af Kolonnen, hvor jeg befandt mig, omtrent var naaet til Spanteloftsbygningens
Nordende, blev der skudt mod Kolonnen fra Havnen.
Der søgtes Dækning paa Nord- og Østsiden af Bygningen, ved hvilken Lejlighed Næstkommanderende,
Søløjtnant Prause blev saaret i Benet.
En fra Kaserne tilkaldt Læge med Sygepassere og Baare blev beskudt paa Vej fra K.S.A. til Spanteloftsbygningen,
ligesom den Del af Kolonnen, der havde søgt Dækning paa Østsiden af Bygningen og
bag Kajen Nord herfor blev beskudt fra Søminegraven eller Kongeporten.
Ved at sprænge Døre og Vinduer i Nordende af Spanteloftsbygningen lykkedes det at komme i
Læ inde i Bygningen, indtil vi blev Raabt ud af tyske Soldater. Søløjtnant (R) Westergaard blev saaret i
Armen af et Skud affyret paa klos Hold ind gennem et Vindue af en tysk Soldat.
Med oprakte Hænder blev Resten ført til Kongeportsvagten, hvor en Del af Officerskolonnen befandt
sig.
Kl. 0615 blev Afmarsch beordret, og Kl. 0630 ankom denne Del af Officerskolonnen til Chefen
for Flaadestationens Kontor.
Grønbech.
5

Ubådsdivisionen
Orlogskaptajn Linde
som fungerende Chef for UB-Divisionen.
Holmen, den 30'August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport over Begivenhederne den 28' og 29'August d.A.
Den 28'August Kl. ca. 1230 modtog af den fungerende Chef for UB-Divisionen, Orlogskaptajn C. Weilbach,
Meddelelse om at han gik fra Borde for at varetage sine Forretninger som Adjutant hos Kronprinsen,
og at jeg i hans Fravær vilde have at varetage UB-Divisionens Interesser.
Kl. ca. 1400 udgav efter Møde hos Chefen for Kystflaaden Ordre om at gøre de under Kommando værende
U-Baade samt "HENRIK GERNER" klar til Sejlads (ingen Torpedoklargøring, kortere Sejlads).
Kl. ca. 1600 meldte til Chefen for Kystflaaden, at Enhederne var klar til Sejlads med følgende Mangler:
"HENRIK GERNER" Ingen
"HAVKALEN" Ingen
"ROTA" Ingen
"HAVHESTEN" manglede sin 20 mm R.K,
"HAVMANDEN" manglede sin 40 mm R.K. og havde sin Gyro til Reparation paa Værksted.
”DAPHNE” havde 1 Dieselmotor skilt ad.
Baadene var herefter klar til Afgang paa kort Varsel.
Kl. ca. 1800 udgav Ordre om at etablere Søvagt i de under Kommando værende Fartøjer.
Kl. ca. 1930 fordelte Chefen for Kystflaadens fortrolige, skriftlige Ordre af 28’ d.M. til Cheferne.
Den 29/8 Kl. ca. 0406 modtoges pr. Aldis fra "HVALROSSEN" "Sænk" (K.N.U.) hvilken Ordre øjeblikkeligt
blev videregivet til de under Kommando værende U-Baade og til Mineskibsdivisionen.
Kort efter udgaves følgende Ordre:
Officerer fra H.3 sænker D.2
Officerer fra C.1 sænker C.2
” ” H.1. ” C.3.
” ” ”HEKLA” ” Dok med H.2.
Klokkeslet for Paabegyndelsen af disse 4 Sænkninger kan ikke oplyses nøjagtigt, men skønnes at være
ca. 0415.
Kl. ca. 0430 modtoges af en Officer Ordre om at Besætningerne skulde afgaa til Planbygningen;
en Officer beordredes til at gaa rundt paa Divisionens Omraade og give alle denne Ordre.
Personligt gik jeg kort efter en Runde for at konstatere Resultatet af de givne Ordrer og for at sikre mig,
at Divisionens Personel havde modtaget Ordren om at afgaa.
Kl. ca. 0445 afgik jeg som 3' sidste fra Divisionen efter at jeg havde ladet 2 Officerer gaa ud paa
UB-Broen for at undersøge, hvorfor "HENRIK GERNER" ikke var sænket helt og eventuelt fremskynde
dette, og idet jeg gav dem Ordre om at komme til Planbygningen inden 5 à 10 Minutter.
Ved min Afgang fra Divisionen var intet set til den tyske Værnemagt.
Det samlede Resultat af de givne Ordrer er ved senere supplerende Observationer konstateret at
være følgende:
"HAVHESTEN",
"HAVKALEN",
"HAVFRUEN”,
6

”HAVMANDEN”,
"DRYADEN”,
"DAPHNE",
"BELLONA" og
"ROTA" alle sænket saa een eller flere af Badenes Luger er under Vand.
"HENRIK GERNER", sænket og brændt.
"FLORA" Søforbindelser aabnet; paa Grund den ringe Vanddybde er Baaden ikke sunket.
Der er saaledes kun anvendt Sprængbombe i "HENRIK GERNER"', og denne Bombe har saa vidt vides
ikke funktioneret.
Om de anførte Klokkeslet bemærkes, at de er angivet som omtrentlige efter bedste Skøn og efter
Forhør af forskelligt Personel; det bemærkes dog, at Klokkeslettet ca. 0406 for Modtagelsen af Ordren
”Sænk” næppe afviger mere end 1 à 2 Minutter fra det virkelige Klokkeslet.
Under hele den her omhandlede Periode har Vaaben (Revolvere) kun været udleveret til Befalingsmænd
samt enkelte Poster, og Regeringens Ordre om ikke at yde Modstand mod en tysk Besættelse
er blevet stærkt præciseret; der har de ej heller indtil Afvæbningen været løsnet noget Skud fra noget af
det under Divisionen hørende Personel, som alle uden Forskel i igen alvorlige Periode har udvist den
bedste Optræden ved hurtigt og præcist at udføre de givne Ordrer.
Linde.
7

Værkstedsskibet HENRIK GERNER
Chefen for Værkstedsskibet 'Henrik Gerner”.
Holmen, den 30' august 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport over "Henrik Gerners" Sænkning, den 29/8 1943.
Den 28/8 Kl. ca. 1800 etableredes efter Ordre fra Chefen for Kystflaaden Søvagt, dog saeledes at
jeg og Næstkommanderende, Søløjtnant I (R) Stærmose, tørnede om Vagten i "Hekla". Jeg blev afløst af
Søløjtnant Stærmose Kl. 0300, hvorpaa jeg opholdt mig i Messe II.
Kl.ca. 0405 lød en voldsom Detonation fra Byen, hvorfor jeg løb ud paa Dækket. Straks da jeg kom ud
paa Dækket modtoges Ordren til Sænkning. Sænkningen blev omgaaende iværksat ved Aabning af Søforbindelser.
Næstkommanderende beordredes over i "Henrik Gerner" for at sørge for, at Ordren blev
udført, og at besætningen kom i Land.
Da Skibet ikke syntes at synke hurtigt nok sattes ogsaa Vragbomben i funktion. Da det efter 10 Minutters
Forløb viste sig, at Vragbomben ikke funktionerede, blev der sat Ild paa Skibet.
Besætningen blev derefter beordret over i Planbygningen, hvor Revolverne afleveredes. Kort Tid
efter viste de første tyske Soldater sig, hvorpaa jeg sammen med de øvrige Officerer beordredes udenfor
Planbygningen.
Besætningen med Undtagelse af Næstkommanderende, som bjærgede forskelligt Grej i Skibet,
var samlet i Planbygningen.
Det var overfor Besætningen indskærpet, at det ikke maatte ydes Modstand. Ingen af Besætningen
har anvendt Vaaben.
E. Wern
Kaptajnløjtnant.
8

Opmålingsskibet HEJMDAL
Søløjtnant I(R) E. Stærmose
Holmen, den 30’ August I943
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport om Begivenhederne den 28’ - 29' August 1943.
Herved indberettes, at jeg den 29' August Kl. ca. 0415 forsøgte at sænke Opmaalingsskibet
"Heimdal" ved at aabne Fyldeventilerne til Ammunitionsmagasinerne for og agter. Om Resultatet heraf
kan fintet oplyses, da jeg efter at hage udført dette atter tog mig af "Henrik Gerners" Sænkning (jfr.
Rapport fra Chefen for "Henrik Gerner").
Stærmose
9

Undervandsbåden DAPHNE
Chefen for Undervandsbaaden "Daphne" a.i.
"Hekla", den 30' August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport vedrørende Sænkningen af Undervandsbanden "Daphne".
Efter Chefsmøde hos den fungerende Chef for Undervandsbaadsdivisionen Lørdag den 28'de. ca.
Kl.1400 paabegyndtes Klargøring af "Daphne" til en kortvarig Sejlads paa 1 Kvarters Varsel. Baaden
laa fortøjet yderst paa Nordsiden af den sydlige Undervandsbaadebro. Klargøringen var tilendebragt ca.
K1.1600. Baaden var dykkeklar og begge Kanoner klargjort. Besætningen blev gjort bekendt med
Grunden til den alvorlige Situation.
Ved nyt Chefsmode ca. K1.1750 blev følgende meddelt Cheferne:
1. Tysk Besættelse at Flaadestationen kunde forventes.
2. I saa Fald vilde Skibene faa Ordre til enten at afgaa til svensk Territorium eller til Sænkning.
3. Skibene maatte under ingen Omstændigheder overgives til den tyske Værnemagt.
4. Brug af Vaaben med det Formaal at sætte sig til Modværge mod Besættelsen var forbudt; kun i
Tilfælde af direkte Beskydning var Vaabenbrug tilladt som Selvforsvar. Denne Ordre blev senere meddelt
Cheferne skriftligt fra Kystflaaden.
Herefter blev Besætningen beordret over i Baaden, hvor der overgikkes til Søvagt (Kvartersvagt)
med vagthavende Officer paa Broen. Denne og vagthavende Kvartermester var bevæbnet med Revolver,
ligesom jeg selv bar Revolver. Den øvrige Del af Besætningen, Befalingsmænd iberegnet, var ubevæbnet.
og alle fik udtrykkelig Ordre om, at Skydning var strengt forbudt uden min Ordre. 1' Maskinmester
fik Ordre til at klargøre Baaden til Sænkning. Alle bar Redningsveste.
Fra Kl. 2100 fik Frivagten Tilladelse til at slange om Læ.
Kl. 2230 fortøjede "Havmanden" paa "Daphne"'s Bagbords Side.
Kl. ca. 0400, paa hvilket Tidspunkt jeg selv holdt Vagten paa Broen, hørte jeg en Række Skud og
Detonationer fra Byen, hvorpaa jeg straks gav Ordre til Udpurring af Frivagten.
Kl. 0407 observerede jeg Sænkningssignalet fra "Hvalrossen", og umiddelbart derefter blev Ordren:
"Sænk Skibene" prajet fra Vagtchefen i "Hekla".
"Daphne"'s Besætning blev øjeblikkelig beordret i Land og Fortøjningerne kastet los. Med Skruerne
blev Agterenden manøvreret ud fra Broen, saaledes at kun Stævnen holdtes ind, for at landgangen
stadig kunde benyttes, ogsaa af "Havmanden"'s Besætning.
Kl.0408 gav jeg 1' Maskinmester Ordren: "Aabne".
Efter at have forvisset mig om at alle var oppe fra Baaden og i Land, gik jeg ind paa Broen og
Iagttog Baaden synke meget hurtigt.
Sammen med min Besætning gik jeg derpaa over i "Hekla", hvor vi alle beordredes til at møde 1
Planbygningen. Kun jeg selv og 2 Kvartermestre bar Revolvere; de øvrige Befalingsmænd og menige
var ubevæbnede og havde - med Undtagelse af 1 Officer. der havde kastet sin Revolver i Vandet, da
Sænkningen paabegyndtes - paa intet Tidspunkt været bevæbnet. Ved Ankomsten til Planbygningen
mønstredes Besætningen; der manglede 1 Officer, som havde assisteret ved Sænkningen af "Henrik
Gerner".
I Planbygningen afleveredes efter Ordre alle Vaaben, og jeg overbeviste mig personligt om, at
Ingen af Besætningen derefter havde Vaaben paa sig. Da jeg efter Ordre sammen med de øvrige tilstedeværende
Officerer afgik for et blive taget under tysk Bevogtning, skiltes jeg fra min Besætning.
Indtil dette Tidspunkt har ingen af "Daphne"'s Besætning gjort Brug af Vaaben, og Besætningen
har ikke observeret Medlemmer af den tyske Værnemagt før Afvæbningen i Planbygningen fandt Sted.
Jeg har paa intet Tidspunkt indtil da hørt Skud paa eller i Nærheden af UB-Divisionens Omraade.
Konradsen.
10

Af Erik Richter
Vedrørende: d. 28. og 29. august 1943
Den 28. august 43 [var jeg] tjenestegørende maskinelev nr. 37 på Ubåden D2 Daphne med Kaptl. Wern
som chef, med bosted på logiskibet Hekla på Holmen, blev vi kaldt til mønstring på kajgaden, og i korte
træk fik vi fortalt om situationen, al landlov blev inddraget og der blev beordret at skibene skulle gøres
kampklare, hver skibsbesætning kom i gang med at hente krigsforsyning i depoterne og bringe det ombord,
og få det stuvet af vejen, såvel sprænghoveder til torpedoerne, samt vand og olie. Vi arbejde hele
natten op til den 29. [august].
Der var som fortalt foran stor aktivitet hele den 29. og også en vis spænding (jeg må nok i dag
indrømme, at ikke mange af os unge mennesker i virkeligheden var klar over den egentlige alvor og
hvad det dermed indebar), sidst på dagen blev vi beordret ombord, motorerne ble prøvestartet og så
slukket igen. Ud på natten d. 29 blev der givet ordre til afsejling, der blev startet op, og fortøjningerne
blev kastet og vi gled agter ud i flådens leje, men længere nåede vi heller ikke, for der blev skudt med
artilleri mod os fra Langelinje kajen, vi gik så til kaj igen, motorerne blev standset, og alle blev beordret
op på anløbsbroen, kun chefen og første mester blev om bord, kort efter kom de hurtig fra borde og D2
begyndte at synke (bundventilerne var blevet åbnet) og der stod vi og så vort skib gå ned, men det var
ikke kun vort, men også de øvrige fartøjer som på det tidspunkt var på Holmen endte på bunden. Det var
et sørgeligt syn og med en klump i halsen gik vi ind på hovedkajen og der mødte vi allerede den tyske
Værnemagt. De havde allerede besat Holmen.
Vi blev beordret opstillet i marchkolonne og så gik detover til marinens flyvebådshangar på Refshaleøen.
Der opholdt vi os det meste af dagen, på et tidspunkt blev delt op. Officererne blev overført til
søofficer skolen, alt fast mandskab blev indkvarteret på søværnets kaserne og det værnepligtige personel
overført til Ny Carlsbergvejens skole.
For egen part var jeg interneret frem til midt i oktober 1943, hvor jeg blev hjemsendt på ventepenge,
med ordre til at melde mig til tjeneste igen når krigen var slut.
11

Undervandsbåden HAVKALEN
Chefen for Undervandsbaaden "HAVKALEN".
Holmen, den 30'August 1943.
Til Chefen for Kystflaaden.
Rapport over Begivenhederne den 28' og 29'August d.A.
Den 28/8 Kl. ca. 1415 paabegyndtes at gøre Baaden klar til Sejlads.
Kl.ca.1600 Baaden klar til Sejlads (ingen Torpedoer klargjort).
Kl.ca.1800 etablerede Søvagt i Baaden.
Kl.ca.1930 modtog Chefen for Kystflaadene skriftlige, fortrolige Ordre af 28/8 d.A.
Den 29/8 Kl.ca.0407 modtog Ordren om at sænke Baaden, hvilken Ordre blev paabegyndt iværksat ca. 1
Minut senere ved at aabne fra Søen gennem Hovedtankene og Lænseledningerne til Baadens Rum.
Herefter beordredes Besætningen fra Borde.
Kl.ca.0412 Baadens Dæksluger i Vandoverfladen.
Kl.ca.0430 modtoges Ordren om at afgaa til Planbygningen. Ordren kunde ikke afgives til den samlede
Besætning, der var fordelt forskellige Steder i "HEKLA".
Kl.ca.0435 var Besætningen samlet i Planbygningen (Chef og Næstkommanderende fraværende).
Kl.ca.0445 Næstkommanderende ankom til Planbygningen.
Kl.ca.0515 afgik Chef og Næstkommanderende fra Besætningen.
12

Undervandsbåden HAVMANDEN
Chefen for Undervandsbaaden ”HAVMANDEN".
Undervandsbaadsdivisionen. Holmen, den 29'August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport vedrørende Sænkning af Undervandsbaaden "HAVMANDEN" den 29'August 1943 Kl.0405.
Den 28/8 Kl. ca. 1830 sattes efter Ordre fra Chefen for Kystflaaden Søvagt i Baaden, idet der
samtidig - ligeledes efter Ordre - blev gjort klar til Afgang eller Sænkning af Baaden. Kl. 2230 forhales
W-over til paa Siden af "DAPHNE".
Den 29/8 Kl.0405 modtoges Ordren: Sænk Baadenee. 5 á 10 Minutter senere var Baaden sunket
mellem UB-Broen og Heklabroen. Herefter sænkedes U-Baadene "FLORA" og "DRYADEN" S for
UB-Broen. Besætningen modtog Ordre om ikke at gøre Modstand ved evt. Møde med tyske Soldater,
afgaa til Planbygningen samt aflevere Haandvaaben hvilket derefter skete.
Ved Daggry afmarcherede Officererne - til Flaadestationen blev der meddelt.
Udfor Spanteloftsbygningen observeredes Skydning fra W mod Omraadet ved Søofficersskolen
og Spanteloftsbygningen,hvorfor der søgtes Læ bag en opstillet Sprængstyksikring. Skydning hørtes fra
Minegraven og Raab fra en saaret E for Planbygning. De tyske Soldater der ledsagede Officererne forsvandt
da Skydningen begyndte.
Da Skydningen var ophørt, kom en Gruppe Officerer med oprakte Hænder frem fra Vejen S for
Planbygningen. Alle Officererne gik derpaa ledsaget af tyske Soldater til Kongebrovagten, hvorfra man
efter ca. l Time gik til Flaadestationens Kontor; hvortil Ankomst fandt Sted Kl. ca. 0630.
Efter at Officererne havde forladt Planbygningen forblev Mandskabet der til Skydningen var afsluttet,
hvorpaa der under tysk Ledsagelse afmarcheredes ad Amagerbrogade til Luftmarinestationen,
hvorfra Afgang til Holmen fandt Sted Kl. 1415
Sølling
Kaptajnløjtnant
13

Undervandsbåden HAVHESTEN
Chefen for Undervandsbaaden "HAVHESTEN".
Stationsskibet "HEKLA", den 30/8 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Vedrørende Undervandsbaaden "HAVHESTEN"s Sænkning.
Efter Ordre etableredes Søvagt ombord Kl.ca.1830.
- 2000-2400 observeredes Projektørlys gentagne Gange over Yderhavnen samt en Detonation hørtes
fra Byen.
0000-0400 observeredes næsten konstant Projektørlys i Yderhavnen.
- ca. 0403 hørtes kraftig Skydning fra Byen og Detonation umiddelbart efter.
- 0406 modtoges Signal og Praj til Sænkning af Baadene.
- ca. 0410 sænkedes Undervandsbaaden "HAVHESTEN"
- 0415 var Dækket under Vand og Melding om at Baaden var blevet Sænket blev afgivet til Orlogskaptajn
Linde paa
”Hekla”-Broen. Orlogskaptajnen indskærpede Ordren om at Anvendelse af Vaaben og
Modstand var forbudt. Derefter fulgte jeg Orlogskaptajnen ud paa U-Baadsbroen for at se
om alle Baadene var sænket.
Derefter gik jeg ind i Land for at slutte mig til min Besætning. Da denne ikke
var her fortsattes ud af
"HEKLA"-Broen. Her modtoges Ordren om at afgaa til Planbygningen og her sluttede jeg
mig til min Besætning og indskærpede Ordren om at Modstand og Anvendelse af Vaaben
var forbudt.
Efter nogen Tids Forløb blev der givet Ordre til at aflevere alle Vaaben
hvilket udførtes. Samtidig saas de første Medlemmer af den tyske Værnemagt.
Officererne blev beordret til at mønstre udenfor Planbygningen paa dennes
Sydside for et afgaa til Chefen for Flaadestationens Kontor. Samtidig med Afmarchen
saas Eksercerskolen stille op udenfor Planbygningen udfor dennes Østside. Da Officererne
var kommet udfor den sydlige Ende af Spanteloftsbygningen begyndte Skydning mod
Spanteloftsbygningens Sydende og da der kort efter begyndte Skydning nordfra og Nedslag
hørtes i Nærheden søgtes Dækning bag nogle Trækasser.
Da Skydningen var ophørt fortsattes langs Hovedvejen til Kongeporten og
efter ca. ½ Times Ophold her fortsattes gennem Værftet til Chefen for Flaadestationens
Kontor.
Franck.
14

Brev fra Søløjtnant I(R) A.N.P.Gydesen til J. J. Westrup.
Findes i Rigsarkivet i J. J. Westrups privatarkiv i kassen: ”Rapport fra søløjtnant A. N. P. Gydesen om
sænkningen af U-båden Havhesten og besættelsen af Holmen, 29. august 1943.”
Søløjtnant I(R) A.N.P.Gydesen.
Næstkommanderende i "Havhesten" (H 4)
Holmen, den 29.8.43.
Rapport vedrørende sænkningen af U-båden
"Havhesten" og besættelsen af holmen, den
29. august 1943.
De nærmere omstændigheder var følgende:
Den 28. august 1943 om eftermiddagen blev U-bådene gjort klar til sejlads, og der blev taget proviant (2
døgns-kassen) om bord. Søvagt blev etableret og bådene lå med et kvarters (1/4 times) varsel. Besætningen
opholdt sig om bord, og alle i båden gik med redningsvest ("præstekrave") på. Ved "Hekla-
Broen" lå udfor "Hekla" UB. "Bellona", som ikke var under kommando, yderst ved broen lå "Rota"
(fg.chef,:"Søløjtnant I J.Petersen)”. På nordsiden af den sydligste UB- bro lå inderst "Havmanden"(chef
kaptajnløjtnant Sølling, næstkomm.:søløjtnant I (R) Bent Rønne). Derefter kom "Havhesten" (chef: Orlogskaptajn
Franck, næstkomm.; søløjtnant I(R) A.Grydesen). Yderst lå "Daphne" (chef: kaptajnløjtnant
Konradsen, næstkomm.:søløjtnant I(R) K.A.Edvars). På sydsiden af samme bro lå inderst "Flora" og
"Dryaden" på siden af hinanden, begge uden kommando. Derefter kom "Havkalen" (chef: orlogskaptajn
Linde, næstkomm. : søløjtnant I E.Hildahl). Yderst lå værkstedsskibet "Henrik Gerner”(chef: kaptajnløjtnant
Wern, næstkomm.: Søløjtnant I(R) Stærmose).
Meningen var, at U-bådene skulle forsøge at afgå og nå Sverrige, medens det blev bestemt, at "Henrik
Gerner" skulle sænkes. Fra "Hvalrossen" som sammen med "Makrelen" lå på siden af "Peder Skram"
skulle der afsendes signal til de forskellige enheder, enten at skibene skulle sænkes (signal KNU) eller
"afgå" (signal: ). Signalet ville for U-båds-divisionens vedkommende blive besvaret med "Anna" fra
"Hekla", hvor "Henrik Gerner's" søofficerer gik vagt. På førstevagten (2ooo-24oo) havde i "Havhesten"
chefen vagt.
I yderhavnen var der livlig projektørvirksomhed fra tyskernes side. Kl. 223o forhalede "Havmanden"
ud på siden af "Daphne". Bevægelsen blev opdaget af tyskerne, og i projektørlys fulgte tyskerne
forhalingen.
Kl. 24oo overtog jeg vagten efter chefen.
Natten var sort som kul, og det øsregnede hele hunde-vagten (24oo-o4oo). I samme tidsrum var
der livlig projektørvirksomhed i yderhavnen. Der blev afsøgt i hele yderhavnen, såvel som op gennem
havneløbet ved toldboden. På dækket var foruden mig, en kvartermester (matros-Kvtm. III Jensen) samt
to faste folk.
Kl. o4oo blev kvtm. Jensen afløst af T-kvtm.III Rasmussen.
Kl. o4o2 hørtes kraftig skydning samt heftige detonationer i retning af den indre by. Jeg sendte Tkvtm.
ned for at varsko chefen og purre besætningen. Kl. o4o4 hørte jeg Claxon-Hornet hyle i "Havmanden".
Samtidigt råbte vagtchefen i "Hekla" (søløjtnant I(R) Stærmose) KNU sænk fartøjerne. Jeg
trykkede på Claxon-hornet(hurtigdykke-signal) og med det samme åbnede bundventilerne og luftafgange
samt hovedlænseledningens stik til rum og vandet strømmede ind i båden. Desuden gav jeg ordre til
at kaste los agter, idet det var meningen, at jeg ville prøve på at dreje agterskibet midt ud i bassinet ved
hjælp af skruerne. Det lod sig imidlertid ikke gøre, da "Havhesten" sank hurtigst med agterenden, Årsagen
skyldes sikkert, at tank I ikke er blevet åbnet i top og bund samtidig med de øvrige tanke II-IIIhurtigdykke
tank-hjælpetank og tank VI samt trimtankene,(tank IV var brændolietank)og den gik derved
over agterstævnen og gled ind mellem "Daphne" og "Havmanden". Besætningen var, medens båden var
i færd med at synke, efterhånden kravlet i land. Jeg var gået ned fra broen og kravlede hen over forskibet,
som endnu delvis var over vandet og kom som sidste mand over på broen, før båden sank, så kun et
lille stykke af stævnen befandt sig over vandet. Lyset i båden brændte endnu, men slukkedes ca. 4 minutter
senere.
15

"Daphne", ”Havmanden" og "Rota" blev sænket samtidigt og lå i nævnte rækkefølge tværs mellem
broerne og spærrede for indsejlingen. "Havkalen", "Bellona", "Dryaden" og "Flora" blev også sænkede
sammen med dokken.
I "Henrik Gerner" svigtede bomben til sænkning af skibet, hvorefter der blev hældt benzin og
petroleum i messe og lukafer og tændt ild i det.(Søløjtnant I(R) Edvars og søløjtnant I(R) stærmose).
U-bådsbesætningerne forlod U-båds-broerne. En del folk havde søgt tilflugt i beskyttelsesrummene
udfor broerne. Her mødte jeg søløjtnant I Prause, som havde fået ordre til at meddele, at alle skulle
indfinde sig i eksercerhallen. Denne ordre gav jeg videre til orlogskaptajn Linde, som befandt sig i
"Hekla". U-bådsdivisionens besætning ind fandt sig i eksercerhallen, hvor det blev undersøgt, om antallet
af både¬nes besætningsmedlemmer var fuldtalligt, hvilket viste sig at være tilfældet for "Havhestens"
vedkommende. Meldingen om den fulde besætnings tilstedeværelse blev afgivet til chefen, som
gav den videre til stabschef en(kommandørkaptajn Kjølsen)( derfra til chefen for kystflåden,
kommandør Ibsen). Det synes i hele taget, som om ch.f.k. var helt desorienteret og overhovedet ikke
havde kontrol med foretagenet, som helt syntes at ligge i hænderne på og blive arrangeret af stabschefen).
Der blev givet ordre til at aflevere våbnene ved den sydlige mur, hvor der efterhånden tårnede sig en høj
dynge våben op.
Ch.f.k. sagde derefter nogle ord, hvoraf det fremgik, at flåden havde rehalibiseret sig for den 9.
april, idet flåden nu var blevet sænket med ære. Efter talen blev der udbragt 3 hurrah.
Imidlertid var tyskerne nu nået ud til Nyholm og officererne få ordre til at træde an (ca.1oo),
hvorefter disse under skarp bevogtning af en halv snes tyske soldater afgik til chefen for flådestationens
kontor. Da transporten befandt sig ud for Spanteloftsbygningen blev der åbnet ild mod "Henrik Gerner"
fra et mindre tysk fartøj, som lå ved nordre toldbod. Grunden til skydningen må sikkert søges i, at den
2o m/m RK-ammunition, som fandtes på bådedækket af "Henrik Gerner", som stod i lys lue, på grund af
varmen eksploderede. Tyskerne har sikkert troet, at aer fandtes skytter, som åbnede ilden mod dem,
hvorfor de besvarede ilden.
Projektilerne (2om/m) slog ind i "Hekla", "Heimdal", Søofficers skolen og Spanteloftsbygningen.
Samtidig blev der åbnet ild fra en tysk hjælpekrydser, som lå i dok hos B og W.
Såsnart skydningen begyndte søgte officererne dækning, ved enten at kaste sig ned på jorden, eller
søge dækning i og ved Spantelof tsbygningen.
Hele kanonaden blev yderligere forøget ved heftige detonati-oner som fremkaldtes ved sprængningen
af "Lougen" og "Laaland", som lå bag ved Spanteloftet og Søminegraven, samtidigt med at skrig
fra sårede blandede sig med RK.'s bjæffen.
Omsider ophørte skydningen, og vore vagter, som var de første der forsvandt, da den begyndte, og
som vi ikke havde set noget til under hele aktionen, dukkede nu rystende frem fra deres gemmesteder,
men du havde den store del af officererne selv tiltrådt den afbrudte march.
Nu blev vi imidlertid dirigeret om til kongeportsvagten, hvor vi fik lov til at stå i flere timer, alt
medens regnen strømmede ned og gennemblødte os. Det blev forbudt at føre samtaler på dansk, at talen
skulle foregå på tysk, i modsat fald ville de pågældende blive "erschossen"(som vagten sagde).
Efter flere timers ophold her, blev vi tilbagedirigeret til vort oprindelige bestemmelsessted
(ch.f.fl.kontor), hvor officererne under skarp bevogtning måtte tage ophold. Hen på dagen aflagde den
tyske øverstbef. over de danske øer korvettenkapitain Petersen os en visit, som foregik på ægte preussisk
manér. "P" kom farende ind i værelset, hvor bl.a. de høje officerer befandt sig, uden at sige goddag eller
lign. Han skældte de tilstedeværende ud for det værste og betegnede os bl.a. som sabotører og officerer
uden ære o.s.v., derefter gjorde han omkring og forsvandt ligeså hurtigt, som han var kommet. (Samme
herr "P" var en rigtig preussisk type,(såkaldt "pølsetysker") tyk med oppustet ansigt og bulbiderkæber,
samt fed uestætisk nakke).
Indtil kl. ca. 163O måtte vi opholde os på ch.f.fl. kontor, hvorefter vi blev overført til søofficersskolen,
hvor vi blev indkvarteret.
Efter et par dages forløb blev UB-officererne igen overført til deres beboelsesskib "Hekla", hvor
undertegnede tilbragte ca. 14 dage i internering.
16

Undervandsbåden BELLONA
Beretning modtaget fra fru Hielm Pedersen. Original i Frihedsmuseets arkiv.
Sænkningen af BELLONA, 29. august 1943
Ultimatum kl. 1600.
Kl. 1800 alle Mand i Baadene.
Regnbyger og mørkt i Vejret.
Kl. 0405. "Sænk Baaden". Maskine "Bak".
Aabne for og agter alle Mand op af Vejen?
3die Mester blev og hjalp med at aabne 2, 3 og Hjælpe?
Vandet begyndte at vælte ind gennem Rumventilen og jeg forlod Baaden som sidste Mand. Da jeg kom
paa Dækket kunde jeg ikke se en Haand for mig, jeg var forberedt paa at springe udenbords, men Næstkommanderende
kaldte paa mig fra Fordækket, hvor Landgangen endnu laa inde da jeg kom paa Broen
saa jeg agter for "Rota" en M Baad som umiddelbart efter sprængtes af en Sprængbombe og der udbrød
Brand, hvorved en Raket paa K.Broen antændtes og røg til Vejrs, sprængstykker røg ned over os, det var
et imponerende Syn. Sikkerhedsventilen begyndte at vese, det var et Fyrværkeri uden lige, men nu begyndte
Sprængbomperne fra de forskellige Skibe at [ulæseligt ord] rundt omkring mig, men der var ikke
Tid til at nyde Synet, jeg maatte videre til næste Baad "Bellona" ned i den og aabne Bundventilen og
Luftafgang for Tank I og III A og B, Lydpotte og V og Rum-ventiler. Jeg mærkede nok at Vandet kom
ind, men det gik langsomt. Jeg gik saa op paa Baaden og saa mig om, de faste Baade var væk, saa vidt
jeg kunde skimte, men det var meget mørkt. "Bellona" sank ikke rigtig, [så] jeg sprang derind igen og
aabnede Resten af Tankene og nu blev der Gang i det. Jeg mærkede hvordan Baaden satte sig og jeg
sprang op, gik op i [ord mangler] og afleverede min Redningsvest, og gik nu over i Planbygningen, hvor
efterhaanden alle samledes. Der var en mærkelig Stemning over det hele, nu havde vi gjort vor Pligt,
[og] der var ikke nogle tilbage, [som] andre kunde have gavn af, nu var der blot kun vi otte Mand, eller
var der nogle der ikke var sluppet fra det. Stadig hørte jeg Eksplosion. [HENRIK GERNER] brændte fra
for [til agter] og det var et storslaaet Syn, og efterhaanden hørte man Krudtmagasinerne ryge i Luften,
og Sprængstykker røg omkring. Vi afleverede hvad vi havde af Vaaben i en stor Bunke, det var sørgeligt,
men vi havde udført vor Mission[, og] der var ikke mere at gøre. Vi maatte ikke mere gøre Modstand
[...]
Der var stille og roligt i Hallen, selv om vi var 2000 Mennesker samlede. Chefen for Kyst/c udbragte et
leve for Kamp og Fædreland og takkede.
17

Undervandsbåden ROTA
Den fung. Chef for U-Baaden ”Rota”.
Holmen, den 30´ August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden
Rapport ang. Begivenhederne den 28´og 29´ August 1943.
Lørdag den 20' August 1943 Kl. ca. 1400 afholdtes Chefsmøde hos den fung. Chef for UB-
Divisionen. Jeg modtog her Ordre til at overtage Kommandoen over U-baaden ”Rota” da Chefen for
”Rota”, Kaptajnløjtnant Hertz, var paa Ferie.
Der blev iøvrigt givet Ordre til et Baadene skulde gøres klar til en kortere Sejlads og være klar til Afgang
paa 1/4 Times Varsel, samtidig tik Cheferne Ordre til at gøre sig klar hvorledes de i givet Fald
vilde sænke Skibene.
"Rota” blev derefter rigget til og var Kl. 1500 klar som beordret.
Det blev derefter meddelt Besætningerne hvad der var Grunden til de ekstraordinære Foranstaltninger.
Kl. ca. 1750 blev der holdt nyt Chefsmøde og paa dette blev der af den fung. for UB-Divisionen
meddelt Cheferne følgende:
1) At man kunde forvente en Tysk Besættelse af Flaadestationen
2) At Skibene enten vilde faa Ordre til at afgaa til Svensk Havn eller til Sænkning, i Tilfælde af
det sidste skulde "Rota"s Besætning efter Sænkning af eget Skib sænke "Bellona" der var oplagt uden
Kommando,
3) At Skibene ikke maatte overgives.
4) At der kun i Tilfælde af direkte Beskydning maatte gøres Brug af Vaaben, og da kun i Selvforsvar.
1
Efter dette Møde blev Besætningerne beordret om bord i Baadene og Vagten blev sat. Vagten
bestod af Halvdelen af Besætningen, nemlig 1 Befalingsmand og 2 Skildvagter, disse 3 var Revolverbevæbnet
og opholdt sig paa Dækket; i Baaden var 1 Maskinmester, 1 vpl. Maskinist og 1 Maskinelev,
den anden Halvdel slangede. Jeg bar selv Revolver. Vagten tørnede hver anden Time.
Kl. ca. 0400 lød flere Explosioner ovre fra Byen, Frivagten blev purret og jeg løb øjeblikkelig op
paa Dækket og modtog Kl. ca. 0410, fra Vagtchefen i Hekla, Ordren, ”Sænk Skibene".
Der blev derefter kastet los og slaaet Bak for at komme lidt fri af Kajen. Besætningen fik derefter
Ordre til at komme op paa Dækket og l'Mester fik Ordre til at aabne de i Forvejen aftalte Ventiler.
Faa Min. derefter Meldte 1'Mester at alle var oppe og at Ventilerne var aabnet. Jeg forlod derefter
som sidste Mand "Rota", der sank faa. Min. efter.
"Bellona" blev derefter sænket paa samme Maade som ”Rota”.
Besætningen modtog derefter Ordre til at møde i Planbygningen.
Da jeg kom over i Planbygningen manglede endnu 2 Mand, men i løbet af kort Tid var alle til
Stede.
Der blev derefter givet Ordre til at aflevere Vaaben og ammunition, medens dette stod paa Saas de
første Soldater tilhørende den Tyske Værnemagt.
Det blev indskærpet overfor Besætningen at vores Opgave var slut, og at der ikke maatte gøres
Modstand imod de tyske Tropper.
Ingen af "Rota”s Besætning har paa noget Tidspunkt anvendt Vaaben.
J. Petersen.
Søløjtnant I.
1 Håndskrevet tilføjelse: Kl. ca. 1930 modtog Cheferne en skriftlig Ordre fra Chefen for Kystflaaden af samme Indhold
som den mundtlige Ordre der blev givet paa Chefsmødet kl. 1750.
18

Mineskibsdivisionen
Chefen for Mineskibsdivisionen, Holmen, den 31. August 1943.
Til Chefen for Kystflaaden.
Vedrørende egne Iagttagelser fra Begivenhederne den 28-29. August d.A.
Til efteranførte opgivelser skal bemærkes, at alle Tidsangivelser er omtrentlige, idet jeg kun for enkelte
Lejligheder erindrer noget præcist Klokkeslet. Saadanne Klokkeslet er angivet ved Understregning.
Den 28. August Kl. 1315 Møde hos Chefen for Kystflaaden vedrørende Drøftelse af Forholdsregler under
en forventet tysk Besættelse af Flaadestationen i Løbet af det kommende Døgn.
Modtog Forholdsordre for Klargøring til Sejlads samt eventuel Sænkning af Divisionens Enheder.
Da det modtagne Direktiv saavel indebar Muligheden for at sejle som for Sænkning, provianteredes i
den Udstrækning, som Forholdene tillod det. "Lossen" og "Lindormen" fyldte Vand paa Kedlerne. I
"Lindormen" opstod der ved Opfyring en Række Vanskeligneder med Kedelpakningerne, og først sent i
Løbet af Natten kunde Skaderne anses for at være udbedrede, men pas dette Tidspunkt forelaa der nye
ordrer.
Kl. 1630 Møde hos Chefen for Kystflaaden vedr. Udstedelse af Kystflaadeordre, indeholdende Søværnskommandoens
ordre af Kl.1600 med Tilføjelse om, "at Skibene maa efter omstændighederne sænkes."
Den endelig udfærdigede ordre modtoges paa Divisionen Kl.1915, hvorefter der blev udstedt Forholdsordre
til Skibscheferne.
Der blev saaledes gjort klar i Divisionen til at udføre de i Direktivet angivne Ordrer. Sprænghold udsattes,
patroner isattes i Bomber, og Bomberør. Sænkning af eget skib anbragtes paa plads:
I "Lindormen" paa Forkant af underste Minelast - op til Skoddet af til Kabellasten, i "Lossen" paa Forkant
af underste Minelast - op til Maskinskoddet. I "Lougen" og "Laaland" anbragtes Bomberne henholdsvis
under stirridset i Messekælder og i Agterkant af Minelast.
"Lougen" og "Lagland" afsejle ved Mørkets Frembrud ca.Kl. 1945 til Søminegraven, hvor "Lagland"
fortøjedes udfor Mineskibskamrene medens ”Lougen" fortøjedes paa Kvintussiden. Begge Fartøjer klar
til Udbrud efter nærmere ordrer.
"Kvintus,' og "Sixtus" forhaledes til samme Bro som "Lindormen” - Vesten for Søhunden paa Sydsiden
af Broen. I "Kvintus" og "Sixtus" anbragtes Mineuskadeliggørelsesbomber i Lasterne, i "Søhunden"
anbragtes Bomben i Maskinrummet og fra samtlige Bomber førtes Ledninger til ”Skagerrak”, hvor Batterierbordet
anbragtes, og hvor der etableredes konstant Kvartermestervagt.
Besætningerne gik Kvartersvagt, Frivagtskvarteret slangede paaklædt om Læ i Køjerne, medens
Vagtskvarteret der ikke var paa post, slangede i Klargøringsrummet.
Der udsattes udover de almindelige Vagtsposter særlig Signaludkig og en Skildvagt paa Sydhjørnet af
Torpedobaadskamrene med særlig ordre til at have Opmærksomheden rettet mod Dokøbroen.
Kl. 0402 hørtes svære Detonationer fra Byen, og kort Tid efter sandsynligvis - Kl.0405 modtoges Signalet
"K.N.U." - "Sænk" fra "Hvalrossen”.
Der beordredes straks Udpurring og Rømning af alle Skibe.
Efter at vi havde modtaget personlig Melding fra alle Enheder om, at alle Mand var fra Borde, og efter
at Mandskabet var trukket om bag Torpedobaadskamrene gav jeg c. Kl. 0408 Ordre til at sænke "Søhunden",
"Kvintus", "Sixtus", "Lossen", samt "Lindormen". Samtidig sendtes Bud tt ved Officer til
"Lougen" og "Laaland" om Sænkning.
Bomberne i "Søhunden", ”Kvintus” og "Sixtus" sprang øjeblikkelig, i "Lossen" og "Lindormen"
efter den indstillede Tids Forløb c. 10-15 Min.
Besætningerne fra Skibene ved Broerne mønstredes, og under Kommando for Chefen for "Lossen" afmarcheredes
til Planbygningen, hvor senere "Lougen" og ”Laaland”s besætninger ankom.
19

Kl. har næppe været mere end c. Kl. 0420 ved Ankomsten til Planbygningen, hvor Divisionen afleveredes
til Chefen for Kystflaaden, samtidig med at Melding blev afgivet om, at den givne ordre var udstedt.
Besætningerne beordredes straks til at aflade eventuelle Vaaben.
Under opholdet i Planbygningen hørtes ustandselig Detonationer fra Skibene, og kort Tid efter nogen
Skydning fra Nordøstsiden af Holmen.
Om de følgende Begivenheder mener jeg at kunne erindre følgende Billede, alt dog taget med et vist
Forbehold, da Situationen hurtigt Skiftede, og alt var indhyllet i Mørke og Regn.
Der syntes paa det Tidspunkt, da jeg ankom til planbygningen endnu ikke at have været eller befinde sig
noget Automobil med tyske Tropper eller Officerer i denne Del af Flaadestationen. Udover Plænen var
tilsyneladende alt roligt, i Bassinet vest for "Peder Skram" saas en "M-Baad" i stærk synkefærdig Tilstand.
Fra Broerne hørtes idelig Eksplosioner ligesom tilsyneladende "Henrik Gerner", En "M-Baad
"sandsynligvis "Søbjørnen" laa brændende paa Siden af en Isbryder.
Divisionerne og Mandskab fra Kasernen var opstillet i Planbygningen, da et Automobil ankom med
tyske officerer. Der var næppe paa dette Tidspunkt nogen Skydning over pladsen syg for Planbygningen.
De første tyske Soldater viste sig ved Indgangen til Planbygningen.
Der blev givet ordre til at aflevere alle Vaaben, som derefter samledes i en Bunke i Sydenden af Planbygningen.
Der modtoges ordre om at Besætningerne skulde afgaa til Gymnastiksalen, men kort Tid efter modtog
jeg af Stabschefen ordre til, at alle officerer skulde træde fra for at afgaa til Chefen for Flaadestationens
Kontor, og at ældste Kvartermester skulde overtage Kommandoen over Mandskabet.
Officererne opstilledes derefter udfor Sydenden af Planbygningen, der mønstredes c. 85 ialt. Paa dette
Tidspunkt - det var begyndt at lysne.- muligvis Kl. c. 0520 hørtes nogle Geværskud syd for os. Gruppen
af Officerer paabegyndte paa dette Tidspunkt Afmarch, og ganske kort Tid efter, da Gruppen befandt sig
ud for Orlogsgasthjemmet for Kasernen, blev hele pladsen stærkt beskudt fra et Fartøj, enten i Bassinet
eller i Havnen, med 20 mm ligesom stærk Rekylgeværskydning og Enkeltskud hørte
Beskydningen rettedes først mod "Hekla", men drejede senere ind over Pladsen i hele dennes Udstrækning
og endte med Retning mod Planbygning og Arrest. Det synes ogsaa som om der paa dette Tidspunkt
blev skudt øst fra.
Officererne søgte Ildlæ ud for Nordenden af Spanteloftsbygningen samt bag denne, hvor "Laaland"
imidlertid las i synkefærdig og brændende Tilstand.
Fra Pladsen øst for Planbygningen hørtes Skrig fra en saaret.
Nogle officerer søgte ind i Marketenderiet gennemen Dør og Vindue i Nordenden af Bygningen, bl.a.
Løjtnant westergaard. Under et mindre ophold i Beskydningen løb jeg selv videre med et par andre til
Mineskibsdivisionens Kamre. En Gruppe var naaet videre sydpaa og havde søgt Læ bag en skærmende
opstander midfor Bygningen.
Genem Porten saa jeg 4-5 tyske Soldater bevæge sig i spredt Formation nordpaa over Plænen. En af
dem fik øje pas Klyngen i Porten, hvorfra vi blev beordret ud. Der var paa dette Tidspunkt stadig Skydning
nordenfor os. Vi blev beordret og ledsaget til Kongebrovagten, hvor der allerede var samlet en
Gruppe bestaaende af saavel Menige som Officerer.
Ankomsten til.Kongebrovagten har sandsynligvis været c. Kl. 0600.
Gruppen førtes herfra til Chefen for Flaadestationens Kontor, hvortil vi ankom c. Kl 0700.
20

Minefartøjet LOUGEN
Chefen for Minefartøjet ”Lougen”.
Holmen, den 30' August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport vedr. Sænkningen af Minefartøjet Lougen den 29' ds.
Den 28' ds, fik Minefartøjet Ordre til at afgaa til Minegraven, hvor det fortøjede Kl. ca. 2045 udfor
Mineskibsdivisionens Kontorbygning.
Den 29' Kl. ca. 0410 modtog Minefartøjet Signalet "KNU", der senere blev bekræftet ved en Ordonnans
fra Mineskibet Lindormen. Besætningen blev mønstret paa Kajen og afgik til Beskyttelsesrummet
bag Minesektionens Kontor. Bomben blev tilsluttet Kl. 0415 og Fyldeventilen til Minelasten
aabnedes.
Kl. 0430 sprang Bomben, der var anbragt i Officersstirridsets Kælder tæt op ad Skoddet til Maskinrummet,
hvorefter der opstod Brand i Officersbeboelsen, og Skibet begyndte at synke med Agterenden
først. Branden forplantede sig senere til Søminestationen og Kabyssen og naaede, inden Slukningsarbejdet
paabegyndte, Broen. De nævnte Dele af Skibet blev totalt ødelagt.
Senere Undersøgelser har vist, at Dækket staar under Vand fra Forkant af Overbygningen og agterefter,
Minelasten er Vandfyldt, medens Banjerne er uskadte.
Sign. Hastrup
21

Minefartøjet LAALAND
Chefen for Minefartøjet Laaland.
Søofficersskolen, den 30 August L943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport over Sænkningen af Minefartøjet Laaland den 29 Aug.1943.
Minefartøjet Laaland laa den 29 Aug. fortøjet i Søminegraven.
Kl. ca. 0410 modtog Signalet SÆNK. Besætningen mønstredes paa Kajen og afmarcherede til S.O.S.s
Beskyttelsesrum. Bomben til Sænkning af eget Skib blev derefter tilsluttet Urværket. Kl. 0435 detonnerede
Bomben.
Poul G. Holdt.
22

Minestrygeren SØBJØRNEN
Chefen for Minestrygeren "Søbjørnen".
Holmen, den 31/8-1943
Til
Chefen for Kystflaaden.
RAPPORT VEDR. SÆNKNING AF SØBJØRNEN PAA HOLMEN, SØNDAG d. 29' AUGUST 1943.
Den 28/8 Kl. ca. 1615 førtøjede "Søbjørnen" - efter at have foretaget Prøvesejlads i Sundet for
Kontrol af S.A.L. Log efter Reparation - ved D.D.P.A.'s Oliekaj, Københavns Frihavn for at komplettere
sin Beholdning, som paa dette Tidspunkt var 26 ts. Fuel Oil og ca. 6 ts.Solar Olie.
Indlægning meldtes telf. til Kystflaaden (Adjutanten).
Før Oliefyldningen var afsluttet, modtoges fra Kystflaaden telefonisk Ordre til at afbryde Fyldning
og snarest afgaa til Holmen, hvor der skulde ligges paa en 1/4 Times Varsel.
Kl. 1646 fortøjede "Søbjørnen" yderst ved sydlige Torpedobaadsbro ("Søulven" laa inderst ved
samme Bro), hvorefter Chefen meldte sig paa Minestrygningscentralen.
Fra Lederen af denne modtoges Ordre til at komplettere Proviantbeholdningen til ca. 1 Uges Forbrug,
samt til fortroligt at anbringe Sprængladningen til Sænkning af eget Skib paa hensigtsmæssig
Plads.
Efter at Apparatet var set klart, anbragtes Sprængladningen (10 kg) i Dybdebombemagasinet i
Hjørnet op mod Ammunitionsmagasinet og maskinskoddet.
Udenom Sprængladningen anbragtes yderligere de 6 Stykker Sprængladninger á 2 kg., som var
medgivet "Søbjørnen" til Uskadeliggørelse af evt. Miner.
Kl. ca. 1800 kom Lederen af Minestrygningscentralen om Bord i "Søbjørnen", hvor ogsaa Chefen
for "Søulven" kom til Stede, og underrettede Cheferne om Indholdet af et Direktiv, som Kystflaaden
havde udstedt efter at have modtaget visse Ordrer fra Søværnskommandoen.
Direktivet blev senere modtaget skriftlig fra Kystflaaden.
Efter Ordre fra Lederen af Minestrygningscentralen meddelte jeg fortroligt Chefen og Førerne for
de ved Torpedobaadsbroerne liggende Fartøjer under M.C.("M.S.4" samt flere P-Kuttere) i store Træk,
hvad der var beordret.
Kl. ca. 2015 holdt jeg en Tale til "Søbjørnens" samlede Besætning, hvori jeg gjorde opmærksom
paa, at de nærmeste Timer - maaske Minutter - kunne stille os overfor alvorlige Opgaver og anmodede
hver enkelt om at udføre de Ordrer, som maatte blive givet, saa hurtigt og saa lydløst som muligt.
Det bør her nævnes, at det var mit Indtryk, at Besætningen alle som een uden Vaklen var klar til at
sætte alt ind paa Løsning af de Opgaver, som maatte blive stillet.
Da jeg ikke var overbevist om, at "Søbjørnen" vilde synke efter Eksplosion af de 22 kg. Sprængstof,
beordrede jeg 1'Mester til at sørge for, at Søhanen paa Fyrpladsen blev aabnet paa oOrdre til at
forlade Skibet.
Denne Ordre blev - viste det sig senere - dog ikke udført, idet den saavidt det kan oplyses, ikke
blev givet i Overlevering af Befalingsmandsvagten paa Fyrpladsen.
Da der maatte regnes med, at eventuel Sænkningsordre ikke i alle Tilfælde kunde gives fra Kystflaaden,
men eventuelt maatte iværksættes paa Chefens Initiativ, udsattes af de 2 M-Baade en ubevæbnet
Befalingsmandspost paa Vejen ved Nyholms Bro, og særligt Alarmsignal med Lommelampe fastsattes.
Det aftaltes med Chefen for "Søulven", hvordan eventuel Sænkning skulde udføres, og Chefen for
Mineskibsdivisionen blev underrettet om de trufne Dispositioner.
Efter at det blev mørkt, observeredes det, at Havnen jævnligt blev afsøgt (ca. hvert 10' Minut) af
Projektører enten i Land eller i Yderhavnen.
Omkring Midnat indgik M.S. 8 paa Halmen.
Den 29/8 43 Kl. godt 0400 hørtes kraftig Skydning fra Byen, og Kl. 0408 modtoges Signalet
"Sænk" fra "Hvalrossen".
23

Besætningen beordredes i Land og samtidig startedes Sprængapparatet. Maskinen blev sat til
"langsom Bak", og da hele Besætningen var fra Borde, kastedes Fortøjningerne los.
"Søbjørnen" forsvandt bakkende ud i Mørket (Vejr:Regn, meget mørkt, Vind: svag sydlig}.
Kl. ca. 0423 hørtes en kraftig Detonation, som utvivlsomt stammede fra "Søbjørnen".
Imidlertid var Besætningen mønstret paa den aabne Mark syd for Søminevæsenets Kontorbygning.
Alle var mødt.
Da der stadig hørtes Skydning og Detonationer rundt om, installeredes Besætningen i Beskyttelsesrum
Nr. 66 syd for Søminevæsenets Kontorbygning.
Her holdt jeg en kort Tale til Besætningen og underrettede dem om Begivenhederne, som de forelaa
for mig.
Herefter begav jeg mig ud paa sydligste Torpedobaadsbro og observerede herfra en M-Baad -
antagelig "Søbjørnen" - liggende brændende svagt omkring agterste Bro middelbart øst for Isbryderen
"Isbjørn" og med Stævnen N. i.
Jeg afgav herefter personlig til Minestrygningscntralen Melding om, at "Søbjørnens" Sprængladning
var detoneret Kl. ca. 0423, samt at Besætningen opholdt sig i Rum Nr. 66.
Besætningen beordredes til Planbygningen, og ankommen hertil holdt Chefen for Kystflaaden
Parole.
Umiddelbart efter denne fremkom tyske Soldater til Planbygningen.
Alle Vaaben blev af Tyskerne beordret afleveret, men de af "Søbjørnens" Besætning, som var
bevæbnet, havde efter Ordre efterladt Vaabnene i Rum Nr. 66.
Samtlige Officerer beordredes af Tyskerne til Chefen for Flaadestationens Kontor, medens Resten
af Besætningerne forblev i Planbygningen sammen med Chefen for Kystflaaden.
Da Officererne Søndag den 29/8 Kl. ca. 1415 var undervejs fra Chefen for Flaadestationens Kontor
til Søofficersskolen observeredes "Søbjørnen" liggende i Maskingraven med Næsen Øst i med Agterdækket
i Vandoverfladen, og stærkt havareret omkring Forkant af agterste Bro.
Næstkommanderende, Kantajnløjtnant Aalborg, var ved ca. 17 - 18 Tiden Søndag Eftermiddag
om Bord i "Søbjørnen " under Ledsagelse af en tysk Soldat for om muligt at bjærge private Ejendele.
Medens de var om Bord kæntrede "Søbjørnen" og lagde sig over paa B.b.'s Side og sank saa kun
lidt af Styrbordsræling var synlig.
Efter at der Lørdag Aften var udbetalt en Del af Lønninen til Befalingsmændene, fordeltes Restbeløbet
af Skibets Kasse( ca. 4.000 Kr.) mellem Chefen, Næstkomanderende og Regnskabsføreren.
Denne sidste medtog i Land i sin private Mappe ca. 2.000 Kr. (ca. 4-500 Kr. i Sedler, Resten i
Skillemønt).
Mappen med Beløbet efterlod han imidlertid i Rum Nr. 66, hvorfra den senere fjernedes af Tyskerne.
De resterende 2.000 Kr. er anvendt til Udbetaling af resterende Lønningsbeløb.
Kantinens Kassebeholdning, ca. 50. Kr., gik ned med Skibet.
Foruden det til Skibet hørende Grej, (herfra undtagen Gyro og S.A.L. Log, som var i Land til Reparation
ved O.V.) samt forskellige personlige Ejendele, forliste med Skibet de fra Søfartens Bibliotek
udlaante Bøger.
Rapporten fortsat 6/9 1943.
Lørdag den 4/9 modtoges fra Tyskerne Regnskabsførerens Mappe med et Indhold af Kr. 1603,94
(heraf Kr. 1600,- i nye Femkronesedler).
Efter at have tilbagebetalt Intendanten ved Søofficersskolen et Beløb af Kr. 42,92, som var udlaant
af ham til Afholdelse af Lønningsudgifter til "Søbjørnen"'s Personel, er Restbeløbet Kr. 1561,02
D.D. indbetalt til Marineministeriets Lønningskontor.
24

Sven Aage Voigt Andersen, telegrafist om bord på SØBJØRNEN
Her følger uddrag af brev til min familie dateret 3o august 1943. På een eller anden måde fik jeg dette
brev smuglet ud til min svoger, muligvis med en civil arbejder.
28. august:
Fra Isefjorden blev SØBJØRNEN beordret ind til Holmen, hvor der blev sat skærpet vagt og kanonerne
blev gjort klar.
29. august:
Jeg havde hundevagten fra 0000 til 0400. Radiokvartermester Thomsen og radiounderkvartermester
Thyssen kontrollerede jævnligt at vagten forløb planmæssig. Ingen havde tilladelse til at gå til køjs,
kun at "slange" sig. På et tidspunkt kom radiokvartermester Thomsen meget stille ind og trak to fyldte
glas op af inderlommerne. Vi skålede og takkede hinanden for radioarbejdet og samværet.
Kl o4o6 kom radioekspressignalet - 3x3 C'er (CCC CCC CCC) udsendt fra marineministeriets
sender. Tempoet var meget langsomt og såvidt jeg husker kom der kun een 5-tals kode, der betød at
skibene skulde sænkes. Signalet blev gentaget, men samtidig blev der med blinksignal fra PEDER
SKRAM udsendt samme ordre. Straks efter blev der pebet fra borde. Radiokvartermester Thomsen og
jeg var de sidste, der gik fra borde. Maskinerne var sat på BAK og vi sejlede allerede, da vi sprang fra
borde.
Tidligere på aftenen havde vi fået at vide, at skulde søge til torpedostationens beskyttelsesrum,
hvor chefen, orlogskaptajn Erik Rasmussen, da alle var samlet, holdt en tale, som vi besvarede med hurraråb.
Kort efter blev vi beordret op og tyske soldater eskorterede os til skydehallen, PLANBYGNIN-
GEN ved MASTEKRANEN.
På grund af skydningen smed vi os ned. Jeg lå under en bil bag en solid kasse, der senere viste sig at
være en ammunitionskasse helt fuld af patroner.
Vedrørende det videre forløb, kan jeg henvise til min radioskolekammerat, Henning Pløgers meget
fine beskrivelse af såvel stemningen som de efterfølgende begivenheder.
Vi blev som han beskriver samlet på luftmarinestationens fodboldbane. Jeg husker, at een af vore
besætningsmedlemmer, hvis mor arbejdede på AMERICAN TOBACCO COMPACNY, forsynede os
med personnalecigaretter af mærket ATCO. Ellers havde jeg ingen tidsfornemmelse.
Vi blev senere på eftermiddagen gennet tilbage til Holmen gennem KONGEPORTEN og indkvarteret
på kaserneskibet FYEN. Vi kom helt ned i bunden kaldet SUMPEN - bakke 77 skibs nr. 647. Efter
indkvarteringen skulde vi have noget at spise. Der blev serveret risvælling, bestående af ris og maddiker.
Resten af den kulinariske nydelse husker jeg ikke.
Vores skib SØBJØRNEN var ikke sunket, da et vandtæt skat indtil forskibet holdt det flydende.
Skibet hængte en vandbåd i Maskingraven.
Jeg tror det var dagen efter at vi fik til tilladelse til at gå ombord og bjærge vores ting, stadig
eskorteret at tyske soldater. Vi kom godt nok ombord og pakkede køjesækkene. Min blev løftet op gennem
mandehullet, men i det samme tippede skibet over og panikken var temmelig stor. Op kom vi dog
og balancerede på det synkende skib ind på land. Den eneste, der kom i vandet var vores næstkommanderende,
og det undte vi ham af et godt hjerte, da han ikke var helt "dansk".
Vi fik også efter et par dage tilladelse til at sende post - brevkort, som skulde markeres: INTER-
NERET POST.
Her er et lille uddrag af interneringens besværligheder og oplevelser:
4. september: Beder familien om at sende en pakke med æbler.
5. september: Keder mig og har skrevet således: Står op kl 0700, drikker te og sover igen. Står op 1130,
spiser middag og sover så igen. Op til aftensmad 1700 og sover igen.
9. september: Min svoger har fået fuldmagt til at hæve af min løn. Jeg skriver, at jeg vilde lade skægget
stå til interneringen var slut. Mangler lommetørklæder.
Jeg fik 330 kr. i erstatning for mine private effekter. Da jeg skulde tiltræde en stilling i Fyr- og Vagervæsenet
den 10 september var jeg ret bekymret for fremtiden.
25

Om aftenen var der amatøroptræden med boksning samt hypnotisering.
10. september: Besøgstilladelse blev givet i tiden fra 1630-1830 hver 3.die dag, dog kun af 1 person pr.
mand. Indgang gennem VÆRFTSBROVAGTEN.
13. september: Ønsker en pakke med pålæg og 2 "gamle" samt frugt. En episode, der gjorde indtryk på
os, var en dag BAGER PUUH kom med sine fantastiske tørre kager, og medens der blev handlet, filmede
tyske UFA-folk til deres propagandaforetagende. Navnet BAGER PUUH er direkte affødt af hans
kager, der var så tørre, at vi med slag i ryggen, hostede rent mel op.
16. september: Holger Hansen, FÆLLESSANGER, underholder.
17. september: Rygter om forflyttelse til KB-hallen. Om eftermiddagen var der underholdning med "de
fra radioen" i søofficersskolens aula.
2o. september: Rygter om flytning til SØVÆRNETS KASERNE. Der er nu installeret en biograf emd
rigtige film. En ny hver dag. Idag var det FØRSTE FLYVERDIVISION.
22. september: Vi er nu flyttet til Søværnets kaserne. Om natten blev mine gode sko stjålet, og et par
gamle hullede gymnastiksko efterladt istedet.
Der er givet besked om hjemsendelse. De værnepligt skal i løbet af næste uge og stammandskabet i løbet
af de næste 2 måneder. Leo Mathiesen kommer 23 ds. og underholder.
28. september: Hjemsendelserne ser ud til at være gået i stå. Har taget skægget af.
30. september: Der er givet meddelelse om at vi kan få landlov hver 10 dag.
4. oktober: Regner med at blive hjemsendt i denne uge og beder om at få mit civile tøj sent hertil.
7. oktober: Får landlov den 8 ds. Regner med at blive hjemsendt om en uge.
9. oktober: Al landlov suspenderet, da nogle stykker ikke kom tilbage.
lo. oktober: bliver hjemsendt den 13 ds.
26

Mineskibet LINDORMEN
Chefen for Mineskibet "Lindormen"
Søofficersskolen den 30' Aug. 1943
Til
Chefen for Mineskibsdivisionen.
Beretning vedrørende Hændelserne ved Mineskibsdivisionen d. 28'- 29' August 1943.
Den 28. Aug. om Fmd. blev der givet Ordre til at gøre "Lindormen" sejlklar; der blev fyldt Vand
paa Kedlerne og fyret op, ligesom det nødvendige Inventar og Proviant for ca. 8 Dage blev taget om
Bord.
Ved Middagstid, da Trykket paa Kedlerne var ca. 10 Kg. blev Pakningerne ved Mandehullerne
paa Kedlerne utæt, hvorfor der blev slukket under disse for at forny Pakningerne, og først efter flere
Timers Søgning fik man fremskaffe egnede Pakninger fra Flaademagasinet; Kl. var da bleven ca. 2200,
inden man kom i Gang med at forarbejde Pakningerne, paasætte disse, og fylde Vand paa Kedlerne igen.
Kl. Ca. 0300 var Pakningerne udskiftet, der blev atter fyldt Vand paa Kedlerne og fyret op.
Efter Modtagelsen af "Fortrolig Forholdsordre" fra Chefen for Kystflaaden blev "Lindormens"
Sprængbombe (10 kg.) klargjort og anbragt i underste minelast ved Forskottet om Stb.
I ”Søhunden”, ”Kvintus” og ”Sixtus” blev der anbragt og klargjort 2 Mineudskadeliggørelsesbomber i
hvert Skib og Dobbeltledning strakt til Styrehuset i ”Skagerrak”, hvor Tændbatteriet var anbragt.
I ”Søhunden” var Bomberne anbragt i Maskinrummet ved Forskottet om Styrbord, i ”Kvintus” og
”Sixtus” var de anbragt i Forlasten.
Der blev sat Kvartermestervagt ved Tændbatteriet.
Der blev etableret Søvagt, Frivagten slangede med Tøjet paa. Signal- og Projektørposter udsattes.
Den 29' Aug. Kl. 0410 modtoges Signalet fra Kystflaaden ”Sænk”.
Der blev øjeblikkelig foretaget Udpurring overalt. Fyrene slukket under Kedlerne, og Besætningen
blev beordret i Land i Læ af Torpedobaadsskurene.
Da Besætningen havde forladt Skibene Kl. ca. o417 blev "Søhundens","Kvintus” og "Sixtus"s
Bomber antændt, derefter blev Urværket i "Lindormens" Bombe sat i Gang Kl. ca. o42o, Bomben eksploderede
Kl. ca. o435.
Efter Ordre fra Kystflaaden afmarcherede Besætningen til Planbygningen med Undtagelse af Chefen
for "Lindormen", der af Divisionschefen blev beordret til. "Lougen" og "Laaland", som laa i Søminegraven,
for at konstatere, om Chefen for Kystflaadens Signal var bleven modtaget, hvorefter han begav
sig til Planbygningen.
I Planbygningen blev Besætningen Mønstret, og Melding afgivet til Divisionschefen.
Chef'en for Kystflaaden udbragte kort efter et leve for Flaaden, hvorefter alle afleverede Vaaben
og Ammunition.
Kommandoen over Besætningen blev nu overgivet til
Banjemesteren, hvorefter Officererne blev beordret til at afgaa til Chefen for Flaadestationens Kontor.
Undervejs, da Officererne befandt sig ud for lille Marketenderi blev Nyholm pludselig bestrøget
med 2o m/m fra Toldboden, saa alle søgte Læ ved Marketenderiet, Men straks efter blev Pladsen her
beskudt fra Luftmarinestationen, hvorpaa en Del af Officererne knuste Vinduerne og søgte Dækning i
Marketenderiets Køkken. Efter Skydningens Ophør fortsattes gennem Spanteloftsbygningen ved at
sprænge alle Dørene til Sydenden af denne, hvor man blev modtaget af tyske Soldater og ført til Kongebrovagten,
og derefter til Chefen for Flaadestationens Kontor.
Andre søgte Dækning i Beskyttelsesrum ved Kaernen, og afgik efter Skydningens Ophør sammen
med Kasernens Officerer til Chefen for Flaadestationens Kontor. Kl. var da ca. 0650.
Kl. ca 15oo blev alle beordret til Søofficersskolen og interneret.
R. Andersen.
27

Minestrygeren SØULVEN
Chefen for Minestrygeren "SØULVEN".
Holmen, den 30'August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Vedrørende "SØULVEN"s Sænkning.
Hermed indsendes Rapport vedrørende Minestrygeren ”SØULVEN”s Sænkning paa Holmen
Søndag den 29'August d.A. Kl.0422.
De nærmere Omstændigheder var følgende:
"SØULVEN" laa fortøjet paa Sydsiden af sydligste Torpedobaadsbro, inderst.
Den 28/8 Kl. ca. 1230 modtoges Ordre fra Minestrygningscentralen om, at Minestrygeren skulde
ligge paa ¼ Times Varsel, at Proviantering til en Uge skulde finde Sted snarest samt at al Landlov var
stoppet og at evt. ilandværende skulde kaldes ombord. Denne Ordre skulde videregives til "SØBJØR-
NEN" ved dennes Ankomst til Holmen Kl. ca. 1600.
Den 28/8 Kl. ca. 1745 blev Chefen kaldt over til "SØBJØRNEN", hvor Lederen af Minestrygningscentralen
gav Ordre til, at Bombe til Uskadeliggørelse af Skibet skulde anbringes paa Plads og at
Modstand mod tysk Besættelse af Skibet ikke maatte ydes, og at der øjeblikkeligt skulde etableres Søvagt.
Endvidere meddeltes at Ordre om Sænkning, eventuelt Afgang fra Holmen, vilde komme paa Signal
fra Chefen for Kystflaaden. Skriftligt Direktiv vilde blive udsendt snarest (modtoges Kl. ca. 1900).
Ved Køjemønstringen Kl.2000 gav Chefen Besætningen Ordre om, at ingen maatte gaa til Køjs, men at
Frivagts-kvarteret kunde slange; saafremt der blev pebet op fra Banjerne skulde alle hurtigst muligt træde
an i Land, medbringende de private Ejendele, de kunne have paa sig.
For i Mørket at undgaa en Overrumpling fra Landsiden udsattes - efter Aftale med Chefen for
"SØBJØRNEN" - fra Kl..ca. 2330 en Underkvartermester som Observationspost ved Nyholmebroen
med Ordre til, saa snart tyske Tropper observeredes paa Holmens Omraade, med Lommelampe at give
"K".
Den 29/8 Kl.0400 observeredes fra Kommandobroen 4 Transportbiler paa Refshalevej med Retning
mod Kongebroen.
Kl. ca. 0404 hørtes adskillige kraftige Detonationer i Retning mod Christianshavns Torv samt
observeredes en Lysbombe i Retning mod Værftsbroen. Endvidere hørtes Geværsalver i forskellige Retninger
mod Byen. Øjeblikkeligt purredes ud overalt i Skibet ved Klaxon-Sirenerne.
Kl. ca. 0405 modtoges Signal fra "HVALROSSEN" om Sænkning og umiddelbart efter sprængtes
"KVINTUS" og "SIXTUS", som laa fortøjet ved midterste Torpedobaadsbro.
K1.0410-efter at Besætningen var kommet fra Borde - sattes Sprænganordningen i Gang, Trosserne
kastedes los, og Maskinen sattes paa langsomt Bak med Roret Stb. halvt over (efter Aftale med Chefen
for "SØBJØRNEN", for at Sænkningen kunde finde Sted paa saa dybt Vand som muligt).
K1.0422 observeredes Detonation af Bomben.
"SØULVEN" laa paa det Tidspunkt udfor NW Hjørnet af Dokøen med Stævnen N i tilsyneladende
drivende N efter for Vinden. Umiddelbart efter Detonation observeredes Brand i Dækshuset agter
ligesom der hørtes Lyden af udstrømmende Damp. Umiddelbart efter "SØULVEN"s Afsejling mønstredes
Besætningen paa Marken øst for Torpedobaadskamrene.
Kl. ca. 0415 hørtes Geværskydning i Retning mod Værftsbroen og kraftige Detonationer, som
skønnedes at være ved Arsenalet, hvorfor Besætningerne fra "SØULVEN", ”SØBJØRNEN" og P-
Kutterne søgte Dækning i Beskyttelsesrummet ved Søminevæsenets Kontorbygning.
Kl. ca. 0430 beordredes alle ned i Planbygningen hvortil "SØULVEN"s Besætning ankom Kl. ca.
0440, og Melding blev afgivet til Chefen for Mineskibsdivisionen.
Da samtlige Besætninger fra Kystflaadens Enheder Kl. ca. 0500 var samlet i Planbygningen, holdt
Chefen for Kystflaaden en kort Tale; alle Vaaben blev derefter afleveret og Officererne mønstredes foran
for Planbygningen, som nu bevogtedes af tyske Vagtposter.
28

Kl. ca. 0515 afmarcherede samtlige Officerer til Chefen for Flaadestationens Kontor, men da Kolonnen
befandt sig udfor Spanteloftsbygningen paabegyndtes en kraftig Beskydning fra Havnen af Terrainet
S for Spanteloftsbygningen, hvorfor en Del Officerer søgte Dækning i denne. Kort Tid efter mødte
tyske Soldater, som med Trusel om Skydning beordrede os ud hvorefter Marchen fortsattes til Kongebrovagten
hvortil forinden Chefen for Kystdefensionen med Stab var ankommet.
Kl. ca. 0615 beordredes Officererne - bevogtet af tyske Vagtposter - til at begive sig til Chefen for
Flaadestationen, hvortil Ankomst fandt Sted Kl. ca. 0630.
29

Mineskibet LOSSEN
Chefen for Mineskibet "Lossen"
Orlogskaptajn B. Clausen
Holmen, den 30' August 1943.
Til
Chefen for Mineskibsdivisionen.
Rapport over Hændelserne ved Modtagelsen af Ordre til at sænke Mineskibet "Lossen" den 29/8 d.A.
Søndag den 29'August d.A. ca. Kl. 0400 opholdt jeg mig paa Lossens Agterdæk, da jeg hørte nogle
dybe Bump, som jeg antog maatte stamme fra Ekeplosioner ovre fra Bynsiden. Jeg var varskoede
straks alle Mand op ad Vejen, idet jeg samtidig bemærkede Røre i de andre Skibe, der laa ved Torpedobaadsbroerne.
Vejret var regnfyldt og Sydlig Blast. Ca. Kl. 0405 hørte jeg ommandoraab over fra
""LINDORMEN" uden dog at opfatte Ordlyden og kort efter et par kraftige Eksplosioner,, som jeg antog
for Sænkningen af Kvintus, Sixtus og Søhunden. Umiddelbart efter hørte jeg Chefen for Mineskibsdivision
raabe paa mig og spurgte, om "LOSSEN"s Bombe var startet (Ordlyden kan jeg ikke garantere
for). Jeg raabte tilbags: Skal Losen sænkes? Divisionschefen raabte "JA". Klokken var ca. o4o9, da jeg
gav Næstkommanderende Søløjtnant Wolfhagen Ordre til Sænkning af Lossen.
Selv sørgede jeg for at genne Besætningen ind i Land og begav mig til Pladsen bag "NYE TOR-
PEDOBAADSKAMRE", hvor Chefen for Mineskibsdivisionen gav mig Ordre til at mønstre Lindormens
og Lossens Besætninger. Mens vi mønstrede afgav Næstkommanderende Melding om, at Urværket
til bomber var startet (virkede), og at alle var ude af Skibet. Ca. Kl. 0420 hørtes kraftige Eksplosioner
formentlig stammende bl.a. fra Lossens Sænkning. Samtidig afgik jeg med de to Besætninger efter
Ordre til Planbygningen. Ved Passage observerede jeg, at Lossen laa dybere, og at et eller flere Skibe
brændte i Lejet.
I Planbygningen mønstredes de to Besætninger. Næstkommanderende var ude efter Efternølere.
Efterhaanden var Besætningerne mødt fra Lindormen, Lossen, Laaland og Lougen. Efter Ordre
afleveredes alle Vaaben i en Bunke paa Jorden. Ca. Kl. 0500 saa jeg tyske Vagtposter udenfor Planbygningen.
Nogen Tid efter - dette Tidspunkt kan jeg ikke nærmere erindre, formentlig Kl. 0515 - afgik
Officererne samlet for efter Ordre at afgaa til Chefen for Flaadestationens Kontor, ledsaget af tyske Soldater.
Lige før vi kom til Spanteloftsbygningens N-Ende saa jeg kraftig Skydning baade i Flad- og Højbane:
20 mm Projektiler m/Traver stammende fra Skydning fra Havnen W-NW fra. Jeg tror Skydningen
kom fra Larsens Plads, hvor jeg mener at have set Vogne køre op om Eftermiddagen. Under et lille Ophold
i Skydningen søgte jeg sammen med flere andre Officerer Dækning i Læ af Spanteloftsbygningens
N-Ende, men da der nu ogsaa kom Skydning E fra, søgte vi Læ paa Bygningens W-Side. Jeg hørte Jamren
fra en Mand, der var såret i retning af Planbygningens SE-Hjørne.
For at komme i Læ, søgte jeg nu sammen med nogle andre officerer - heriblandt Kommandørkaptajn
Kjølsen - at komme ind i Bygningen. Det lykkedes at rømme Døre og Vinduer op, og til sidst kom
vi ind i bygningens Sydende. Her udenfor holdt 4 - 5 tyske Soldater os i Skak og beordrede os til
Kongebrovagten, hvor jeg antager vi kom til ca. Kl. 0530. Herfra afgik vi en tre Kvarter senere og naaede
under Bevogtning Chefen for Fladestationens Kontor omkring Kl. o630.
B. Clausen
30

MS 4
Chefen for Minestrygeren M.S.4
Holmen, den 16. September 1943.
Til
Kystflaaden
31
Bilag Nr. 1A til Kystflaaderapport om 29/8-43.
Rapport vedrørende Sænkning af Minestrygeren M.S.4 i Hønsebroløbet den 29. August 1943
Lørdag den 28’ August Kl. 2130 afgik Minestrygeren M.S. 4 fra Holmen. Efter Ordre fra Chefen
for Kystflaaden fortøjedes Kl. 2140 i Hønsebroløbet for at give Melding om eventuel fremmed Indtrængen
paa Holmen fra Søsiden.
Den 29’ Kl. 0200 passeredes M.S. 4 af 3 tyske Trawlere for indgaaende i Havnen. Fartøjerne fortøjede
ved Kvæsthusbroens Sydende. Alle Fartøjerne belyste M.S. 4 med Projektør, Belysningen blev
besvaret.
Kl. 0400 modtoges Signal ”KNU” hvorefter der blev givet Ordre til at sænke fartøjet.
Besætningen gik herefter i Gang med at overhælde alt brandbart med Olie og Petroleum, ligesom
Bomberne fra Fartøjets Sprængsæt blev anbragt forskellige Steder i fartøjet. Kl. 0410 blev der tændt Ild
overalt. Der blev nu aabnet Ild mod Fartøjet fra tyske Skibe. Projektilerne gik ret gennem Fartøjet. Kl.
0415 sprang alle Mand over Bord iført Redningsveste. Besætningen havde Ordre til at holde sig samlet
og søge over til Larsens Plads.
Kl. O500 var hele Besætningen samlet om Bord i D.F.D.S.’s Damper "I.C. Jacobsen", hvor alle
blev varmet op og fik tørt civil Tøj.
Under Turen over Havnen observeredes følgende: 3 tyske Trawlere forsøgte at trænge ild på
Holmen, men blev jaget tilbage efter kraftig Beskydning øst fra. Der blev sat saarede i Land paa Kvæsthusbroen.
Senere gik 2 tyske Fartøjer hen til M.S.4 og forsøgte at slæbe den væk fra Hønsebroløbet;
under dette forsøg sprang M.S.4. i Luften med Flaget vajende.
sign. Harry Larsen.

MS 8
Chefen for MS. 8
Holmen, den 31' August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport vedr. Sænkningen af Minestrygeren MS. 8.
MS 8 havde haft Station i Korsør under 3' Minestrygergruppe og afgik fra Korsør til Holmen den
28' ds. Kl. o845 i Henhold til modtaget Ombaseringsplan.
MS 8 stod S-paa gennem Agersøsund - under Storstrømsbroen, hvor jeg i Kikkert observerede en
tysk Skildvagt notere i en Bog, og videre gennem Bøgestrømmen N-paa i Sundet. Ved 21-Tiden var MS
8 Syd for Drogden Fyr med tændte Lanterner. Her blev MS 8 kaldt med Blinklanterne, og der svaredes
kun MS 8 med Aldis. Der observeredes 2 destroyer-lignende Fartøjer med dæmpede Sidelanterner og
blændet Toplanterne. Lige Nord for Nordre-Røse Fyr blev MS 8 igen kaldt med Blink og svarede atter
MS 8 med Aldis. Der observeredes 2 Fartøjer Magen til de, der passerede ved Drogden, og med samme
Lanterneføring. Uden for Bølgebryderne tog jeg Magneten paa Siden og stod gennem Yderhavnen til
Bomløbet, hvor jeg prajede Bommens Vagt om at faa aabnet Hønsebroløbet. Holdt gaaende og ventede
ca. 5 Minutter og fik Afslag, hvorefter jeg fortøjede ved Søndre Toldbod. En Havneassistent bad mig
forhale til Plankeværket mellem Larsens Plads og Søndre Toldbod, da der i Løbet af Natten ventedes en
stor Tysk Damper. Paa det Tidspunkt fandtes ingen Tyskere paa Kajen, og Kajen var i det hele taget
tom. MS 8 forhalede nu ud for Plankeværket. Lige fortøjet modtoges Aldissignal fra en MS-Baad ( senere
saas det at være MS 4 ) om at indgaa paa Holmen. Ved sydligste Torpedobaadsbro stod Folk til at
tage imod og anvise Plads. MS 8 fortøjede Kl. 233o paa N-Siden af sydligste Torpedobaadsbro foran for
P. 36 og agten for P. lo, der havde P. 38 paa Siden.
Kaptajnløjtnant Folkermann kom ombord og satte Chefen ind i Situationen - at Folkene ikke
maatte faa Landlov, og at Chefen straks skulde sætte sig i Forbindelse med Minestrygningscentralen.
Ringede dertil fra Søulven og fik Ordre til at møde paa M.C., hvor Orlogskaptajn Schou og Orlogskaptajn
O. Petersen oplyste for mig det tyske Ultimatum og overgav mig de fortrolige Ordrer.
Etablerede Vagt ombord. Kl. o415 hørte jeg Raabet:" Forlad og sænk Skibene". Sprang op af
Lukafet og assisteret af Søløjtnant 1 (R) L.H. Jensen fra P. 10 straktes Ledningerne til Sprængning. Paragummiet
til Tændpatronens Isolation var gammelt, hvilket rimeligvis har været Aarsagen til, at
Sprængning ikke skete. Assisteret af vpl. Maskinist Christensen med Brækjern og Wiresaks blev Søventil
og Søforbindelse brækket op. Under dette sprængtes Skibene rundt omkring. Rekylgeværerne blev
smidt overbord. En tysk Kutter, der stod Hønsebroløbet ind, begyndte Skydning mod os, hvorfor Folkene
blev beordret i Beskyttelsesrummet paa S-Kant af det nye Torpedoværksted.
Jeg var alene tilbage, da den tyske Kutter efter endt Beskydning lagde til sydligste Torpedobaadsbro,
og en tysk Søløjtnant II sprang i Land og satte en Maskinpistol I Ryggen paa mig, og med Hænderne
i Vejret gik jeg op mod Torpedoværkstedet. Her sluttede Folkene fra Beskyttelsesrum et, hvorimellem
Søløjtnanterne (R) Skjoldborg, Mortensen og L.H. Jensen befandt sig, op bag den tyske Søløjtnant,
en Artillerielev Andresen med Chefens Karabin i ladt Stand stod lige bagved ham. Tyskeren vendte sig
om og gav et Vræl fra sig, hvorved Artillerieleven tabte Karabinen.
Derefter førtes vi op til Heklabroen og over med Spanteloftsbygningen, hvor Besætningen sluttede sig
til en Flok Officerer paa Vej til Kongeporten.
MS 8 sank kl. 0445
K. T. Hansen
32

Om minestrygning og begivenhederne d. 29. august 1943
Alle danske farvande blev efter den 9. april 1940 af de allierede betragtet som fjendtlig område, og der
blev derfor i stor udstrækning nedkastet miner i alle sejlruter mellem landsdelene og på alle kystnære
fiskepladser. Da besættelsesmagten åbenbart ikke selv havde kapacitet til at sikre disse sejlruter og fiskepladser
med en forsvarlig minestrygning, blev strygningen i de indre danske farvande i høj grad
overladt til den danske marine.
Søværnet havde indtil krigsudbruddet og besættelsen kun haft få fartøjer, der var bygget specielt
til minestrygning, og slet ikke til strygning af magnetiske miner. Der blev derfor iværksat et stort program
med nybygning af minestrygere. I 1941 færdigbyggedes således 10 små minestrygere af træ. De
fik alle betegnelsen M.S. med numrene fra 1 til 10. I 1942 færdigbyggedes 3 store minestrygere af Søløven-klassen,
således der af disse fartøjer nu fandtes i alt 6.
På en af disse M.S. både, nemlig M.S. 8, var jeg tjenstgørende d. 29. august 1943.
Som før omtalt var det små træskibe, ca. 25 meter lange og 4-T meter brede. Dieselmotoren fra
Køller og Jochumsen var på 250 H.K. og kunne give en fart på ca. 10 knob. Besætningen var på 11
mand. En kaptajnløjtnant eller en søløjtnant var chef ombord, mens en underkvartermester fungerede
som regnskabsfører og en overfyrbøder var maskinchef. Den menige del af besætningen bestod af 2
værnepligtige maskinister, 4 faste folk (mather og mathelever), 1 værnepligtig befarensømand og en
værnepligtig kok (almindeligvis en fisker).
Min tjeneste om bord i M.S. 8 startede i begyndelsen af april 1943 i Nakskov. Her var området,
der skulle minestryges, Nakskov fjord og ruten til Langeland. Men allerede få dage efter min tiltrædelse
skulle M. S. 8 forlægge til Korsør. Her var det vores opgave at stryge de to store områder nord og syd
for havnen, de såkaldte svajepladser, som færgerne benytter til at vende på, inden de går ind i færgelejerne.
Strygningen blev foretaget næsten hver dag. Efter hver allieret natoverflyvning lød den lakoniske
ordre fra København: Stryg rutinemæssigt 10 gange overalt.
Inden ordren var fuldført, var der påny overflyvning, og så kunne vi starte forfra.
For at bringe en magnetisk mine til sprængning, er det nødvendigt at føre et magnetfelt hen over
minen. Alle skibe danner et magnetfelt i vandet. Ved oversejling påvirkes tændingsmekanismen i minen,
som derved bringes til sprængning. Da minerne som regel var forsynet med en forsinkelsesanordning,
sprængtes de normalt ikke ved første oversejling. Derfor lød ordren altid: 10 gange overalt.
Selve minestrygningsfartøjet blev afmagnetiseret, hvilket man iøvrigt også gjorde ved et stort antal handelsskibe.
En 12 meter lang jerncylinder blev ved hjalp fra minestrygerens generator forvandlet til en
stor elektromagnet, når den var firet ud i sikker slæbeafstand agten for selve fartøjet.
Foråret og sommeren 1943 gik for os i Korsør med rutinemæssige daglige minestrygninger. Cm
bord på M.S. 8 glædede vi os alle til den 1. september. Da skulle vi nemlig skifte hjemhavn og have fast
station i Køge. Ingen af os anede noget om de vanskeligheder, som de danske myndigheder havde med
besættelsesmagten. Derfor var overraskelsen stor, da nogle af os efter endt landlov kom om bord om
aftenen den 26. el. 27. august. Da var nemlig et besætningsmedlem af vagtholdet på post som skildvagt
på kajen. Normalt var den vagthavendes plads i minestrygerens styrehus, udstyret med en af søværnets
gamle tromlerevolvere. Vi fik at vide, at der på grund af politiske problemer var indført skærpet beredskabsvagt.
Men den 28. august tidligt om morgenen fik chefen telefonisk besked om, at M.S. 8 måtte forlade
Korsør for at anløbe Holmen, hvor vores minestrygningsgrej skulle udskiftes, hvorefter vi så skulle forlægge
til Køge. Da vores forlægning til Køge jo var planlagt, var vore leverandørforbindelser afviklet,
og vi kunne hurtigt gøre klar til at forlade havnen i Korsør.
Vel ude i Storebælt kom magneten på bugserafstand, og vi begyndte sejladsen syd om Sjælland. I løbet
af dagen blæste det lidt op, hvilket betød, at vi måtte gå lidt langsommere end beregnet, og først ved 22-
23 tiden om aftenen den 28. august kunne vi på højde med Middelgrundsfortet tage magneten på siden,
inden vi skulle gennem Københavns havn for at fortøje på Holmen.
Hele turen syd om Sjælland forløb med kun en enkel afbrydelse. Denne afbrydelse kom kort efter,
vi havde passeret Storstrømsbroen. Da mødte vi nemlig M.S. 1, der var på vej mod Korsør, som afløser
for M. S. 8. Der midt i Storstrømmen gik vi på siden af hinanden, og de to besætninger sludrede en halv
times tid over rælingen, mens de to chefer gik under dæk for at udveksle oplysninger.
33

Da vi igen gik an med kurs mod vore bestemmelsessteder, anede ingen af os hvilke oplevelser, vi skulle
få i løbet af det næste døgn. Set med 50 år ældre øjne er det lidt af et paradoks, hvad der skete med vore
to skibe. Mens vi på M.S. 8 få timer før vi måtte sænke båden på Holmen, sejlede op gennem Øresund
nogle få km. fra den svenske kyst, fjernede M.S. 1 sig længere og længere fra denne kyst. Og alligevel
blev det M.S. 1, der som den legendariske "Sorte Sarah" nåede til Sverige.
Da vi med M.S. 8 ankom til indløbet til Holmen, fandt vi denne indsejling spærret med en svær
flydende træbom, ved hvilken der lå en M.S. båd som vagtskib. Vi kunne altså ikke komme ind på Holmen,
så derfor besluttede vores chef, at vi skulle fortøje ved "Larsens Plads" umiddelbart over for indsejlingen
til Holmen. Det var nu i mellemtiden blevet den 29. august. Efter vi havde fortøjet blev vagten
sat, og chefen gik som altid ved ankomst til havn i land for pr. telefon at meddele Marineministeriet,
hvor vi befandt os. Vi havde alle ombord følt den nervøse spænding, der herskede, og da vi havde været
ved indsejlingen til Holmen, kunne vi også i mørket fornemme, at der foregik noget inde på Holmen.
Men efter chefen var kommet tilbage, faldt der lidt ro over os alle. Men roen varede kun kort. Ca. en
time efter blev der fra den M.S. båd der lå som vagtskib, pr. signallampe meddelt os, at M.S. 8 skulle
indgå Holmen. Motoren blev så startet igen, og da vi sejlede over havneløbet, blev den svære træbom
trukket til side, så vi kunne sejle ind på Holmens område. Her blev vi anvist plads ved en af de gamle
torpedobådsbroer. Og den fornemmelse vi havde haft, da vi første gang forsøgte at komme ind på Holmen,
viste sig at være rigtig. Alle dampdrevne skibe lå med dampen oppe og på dækkene var kanonerne
bemandede. Vi satte vagten i lighed med de andre fartøjer, og frivagten fik lov til at opholde sig under
dæk, men skulle være påklædt og måtte ikke gå til køjs. Jeg var med på første vagthold. Vi blev afløst
kl. 2 eller 3. Det nøjagtige klokkeslet husker jeg ikke. Men nu udviklede begivenhederne sig med stor
hast. Vi havde ikke været på frivagt i mange minutter, før vi hørte nogle store brag. Vi styrtede naturligvis
op på dækket. Der kunne vi se, at der uden hensyn til mørklægningen var tændt lys på mange af skibene,
og et eller andet sted fra blinkede signallamper uafbrudt i alle retninger ud over Holmen. Det korte
signal, som blev opfattet af alle uden at blive besvaret, var det berømte signal, som viceadmiral A. H.
Vedel lod sende til alle skibe. Det bestod af tre bogstaver K N U, som efter flådens signalbog betød:
sænk skibene.
Imens det bragede rundt om på Holmen, og det brændte i flere skibe, bl.a. i M.S. båden ved spærrebommen,
fik vi travlt med at rulle de ledninger ud, som skulle slutte strømmen til de to minebomber,
som i mellemtiden blev anbragt - en i maskinrummet og en i chefens kahyt. Hvem der for enden af broen
trykkede håndtaget ned på tændingsspolen, ved jeg ikke, men det værste var, at eksplosionen udeblev.
Nu var gode råd dyre. Lille M.S.8 lå stadig sikkert i sine fortøjninger ude ved broen, og imens
sejlede en tysk marinekutter ude i havnen og skød lavt med maskinkanon indover Holmen, så det var
meget risikofyldt at gå oprejst ude på torpedobådsbroerne. Det var antagelig også et projektil fra den
tyske kutter, der dræbte den unge mathelev på pladsen foran kaserneskibet "Fyen”.
Den eneste måde, hvormed vi kunne udføre ordren om sænkning, var nu efter maskinisternes oplysning
at åbne bundventilerne. Derfor mavede en af maskinisterne og vores matroselev sig ud på broen
og ombord, åbnede bundventilen i maskinrummet og mavede sig forsigtigt tilbage til os andre. I det
tiltagende dagslys kunne vi se vores kære M.S.8 langsomt lægge sig på siden, mens den fyldtes med
vand. Vi var alle dybt rørte over det tragiske, at vi havde sænket vort skib. Mens vi søgte længere ind på
Holmen for at komme i kontakt med andre skibsbesætninger, gik den værnepligtige befarne fra vor besætning
og skød med sin tromlerevolver mod en olietank, som lå over 100 meter borte på selve orlogsværftet,
mens han med gråd i stemmen råbte: "De skal sgu ikke have den".
Da vi kom op til en af depotbygningerne hørte vi stemmer, og rundt om hjørnet kom en tysk søløjtnant
med skudklar maskinpistol, og efter ham kom nogle menige tyske marinere, der alle var bevæbnede. Vi
kunne ikke gøre andet end at overgive os, og vi førtes sammen med andre til planbygningen ved Mastekranen.
Her var der allerede en del skibsbesætninger, og i løbet af de næste par timer stuvedes mandskab
fra alle skibene ind i bygningen under bevogtning af svært bevæbnede værnemagtsoldater. Hvad der
skulle ske med os, vidste ingen.
Klokken var vel bleven 5-6 om morgenen, da der endelig skete noget. Da havde tyskerne åbenbart
samlet al militærpersonel fra Holmen omkring Søværnets kaserne, Planbygningen og kaserneskibet
"Fyen". Under bevogtning førtes vi nu gennem hele Holmen og ud gennem Værftsbrovagten ved Prinsessegade
og ad Bådsmandsstræde forbi kasernen og ud på det grønne område, der tilhørte luftmarinestationen.
Få vejen kom mange venlige tilråb fra beboerne i de to gader, og vi kunne se, at der havde
34

været skudt derude, idet der var mange knuste ruder både i beboelseshusene og i kasernen. De tyske
soldater fortalte os, at efter hvad de havde hørt, skulle vi så hurtigt som muligt sendes til Tyskland. Det
skete heldigvis ikke.
Hele dagen stod og sad vi på græsset derude. Sidst på eftermiddagen fik vi igen marchordre, og vi
førtes nu tilbage på Holmen. Lettelsen var naturligvis stor hos alle, da vi igen så de gamle kendte bygninger.
Tyskerne havde brugt dagen til at undersøge og rense hele området, og nu fik vore egne kokke lavet
mad til alle de mange, der blev indkvarteret på Søofficersskolen, kaserneskibet "Fyen", Søværnets
kaserne og i Spanteloftsbygningen. Til alle skibsbesætninger blev der udleveret køjetøj. Vi fik anvist
plads på gulvet i en af kasernens sovesale. Denne plads blev vort kvarter de næste 2 måneder.
Interneringen var en kendsgerning.
Holger Bækby
35

MS 10
Søofficersskolen, den 1' September, 1943.
Til
Kystflaaden
Rapport vedr. Sænkning af MS.10, den 29/8 - 43.
M.S.10, der opholdt sig paa Holmen, for Hovedeftersyn, og ikke var sejlklar, blev Lørdag den 29'
August 1943 efter Ordre fra Minestrygningscentralen bugseret til Torpedobaadsbroerne og fortøjet
umiddelbart agten for "Lossen". Al Ammunition og Maskinskyts var fjernet fra Skibet og afleveret til
henholdsvis "Lindormen” og Søartilleriet nogle Dage forinden. Motoren var kun delvis samlet.
Fortrolig Forholdsordre vedr. Skibenes Sænkning m.m. modtoges samme Dags Eftermiddag fra
Kystflaaden. Vagten o/b ordnedes i Overensstemmelse med Ordren, og man sikrede sig, at alt var klar til
Sænkning. Ca. Kl. 4 den 29' August modtages pr. Signal Ordren: Sænk. I det samme sprang M.F.l og
M.F.2, der laa tæt ved M.S.l0, i Luften. Ingen af M.S.l0's Besætning, der paa dette Tidspunkt var ved at
blive evakueret fra Skibet, kom til Skade herved. Søventilerne aabnedes, Fortrolige Sager kastedes over
Bord, fortrolig Forholdsordre af 28' August 1943 fra Kystflaaden tilintetgjordes. Forsynet med Revolver
og tilhørende Ammunition forlod jeg selv som den sidste Skibet, idet jeg forinden havde sikret mig, at
intet Personel befandt sig om Bord. Efter at have mønstret Besætningen ved Torpedomagasinet, afventedes
"Lossen"s Sænkning. Da denne havde fundet Sted begav jeg mig atter ned til M.S. 10 for at se om
Sænkningen forløb planmæssigt. For at fremskynde Sænkningen blev den ene Søventil revet ud og Baaden
sank nu hurtigt. Fra M.S.10 begav jeg mig derpaa direkte til Planbygningen, hvor jeg mønstrede
min Besætning og aflagde Melding til Stabschefen ved Kystflaaden, Kommandørkaptajn Kjølsen.
I løbet af Søndagen den 29' ds, konstaterede jeg personligt, at Skibet var sænket fuldstændigt, og
at kun Toppen af Styrehuset samt Lasten ragede op over Vandet.
Milan Petersen.
36

FYEN
Min erindring om 29. august 1943
af Poul H. Andersen
Efter aftjening af værnepligt ved søværnet var jeg pr. 7 juli 1943 antaget som mathelev. Mathelevholdet,
i alt 152 mand, var stationeret på kaserneskibet "Fyen". I dagene før d. 29 august var der ligesom en
forventning om at noget var under opsejling. De på holmen liggende skibe var bemandet og udrustet,
med proviant og krigsammunition. Rygtet gik at værkstederne arbejdede med specialopgaver, og al
landlov var inddraget. Lørdag d. 28 august blev et idrætsstævne for officianter og kvartermestre afviklet
på Holmen. Jeg deltog sammen med øvrige elevkammerater som tilskuer, og kom tilbage til "Fyen"
omkring kl. 16. Omkring dette tidspunkt lagde de to torpedobåde "Hvalrossen" og "Makrellen" til ved
siden af artilleriskibet "Peder Skram", der lå ved mastekranen med VB 2 ved siden. Skibene begyndte
ved 18-19 tiden at fyre op og blive gjort kampklare. Samtidig passerede mindre tyske marinefartøjer ind
og ud af bomløbet. Om aftenen fik vi en stroppetur med hurtig omklædning, det var vi godt sure over.
Kl. 21 blev der som sædvanlig pebet til køjs, og vi krøb i køjerne med forventning om, at der hvert øjeblik
kunne ske noget. Kl. 22.3o lød det "Udpurring overalt" og vi fik ordre om hurtigst mulig at begive
os over i beskyttelsesrummene ved søværnets kaserne. Der forsøgte vi at gøre os det så behageligt som
muligt men med ringe resultat på så lidt plads, så søvn blev der ikke noget af. På vejen derover hørte vi
lyden af skud, så vi var ikke i tvivl om at der skete noget. Omkring kl. 4 fik vi meddelelse om at tyskerne
var ved at besætte Holmen, og at flåden ville blive sænket. Kort efter lød der enorme drøn fra skibene.
Kl. 6 fik vi ordre om at forlade beskyttelsesrummene, tyskerne havde besat Holmen, skibene var
sænket, og vi skulle mønstre på Elefanten. Vi forlod beskyttelsesrummene og begav os over mod "Fyen"
Vi så "Peder Skram" synkende krænge over til den ene side, mastetoppene af "Hvalrossen" og "Makrellen",
og længere nede "Henrik Gerner " og en minestryger i brand. Vi fik ordre til at aflevere tæpper og
afgang til gymnastiksalen. Men da vi nåede til planbygningen brød helvede løs. Det var begyndt at regne
ganske stærkt, og fra en båd i retning af havnebassinet kom en byge af skud fra en maskinkanon med
lyssporprojektiler. Vi faldt ned i dækning af planbygningen. Tyskerne åbnede ild, og det samme gjorde
de også fra en tysk hjælpekrydser, der lå i dok ved Burmeister og Wain, for at komme deres egne til
hjælp. Men disse troede at kugleregnen kom fra et dansk skib, og koncentrerede ildkraften mod deres
eget skib, samt mod arresten, hvorfra de også noterede skud. Nu var det slut med dækningen, vi var i
dobbelt ild projektilerne peb og fløjtede om ørene på os. Tyskernes vilde skyderi syntes helt uden mening
eller plan. På et tidspunkt hvor det syntes nogenlunde roligt, blev der kommanderet antrædning, og
vi begyndte at rejse os op. Men næsten samtidig lød der igen skud, tilsyneladende østfra. Nogle tyske
soldater, der stod ved Planbygningen, troede vist at de blev beskudt af os, og skød på klods hold mod os.
Jeg må lige indskyde at vi alle var ubevæbnede, idet vi forinden afgangen fra "Fyen" havde kastet alle
vores våben overbord. Vi faldt straks ned igen, jeg så uheldigt at jeg beskadigede højre arm og skulder.
Flere blev ramt, deriblandt en af vore elevkammerater, Ove Rasmussen, og en vpl. B. Christensen. Ove i
halsen og Christensen i maven. Da disse af kammerater og befalingsmænd blev båret over til KSA (infirmeriet)
benyttede jeg, der havde stærke smerter i skulder og arm, mig af lejligheden til at snige mig
med derover. Ove var da død, men Christensen levede og skreg uafbrudt i næsten en halv time Han var
slemt tilredt. Projektilet var gået ind i maven og ud gennem ryggen, og havde forårsaget svære kvæstelser.
Han døde i løbet af godt en time. Jeg synes næsten, at jeg endnu kan høre hans skrig og jamren.
Lyden af skud og eksplosioner lød stadig, men døde efterhånden ud. Omkring ved middagstid blev jeg,
sammen med de andre indlagte på KSA anbragt på en åben lastvogn og kørt til militærhospitalet på Tagensvej.
Jeg havde på KSA faet armen i bind. På vejen gennem Prinsessegade stod mange mennesker i
vinduerne og råbte hilsner ned til os. Jeg frygtede at armen var brækket, men undersøgelsen på hospitalet
viste at der kun var tale om en svær forstuvning, så jeg slap med at have armen i bind. På hospitalet
fik jeg lejlighed til at tale med andre, der var blevet kvæstet. Men med til opholdet knytter sig erindringen
om synet af en lang række kister, svøbt i dannebrogsflag, på hospitalets område. De var samlet der
fordi værnemagten havde bestemt, at samtlige faldne fra den 29. august skulle begraves på Bispebjerg
kirkegård. Dette syn, og vreden, der fyldte mig, er mejslet i min erindring. Opholdet på hospitalet varede
en god uges tid, derefter gik turen tilbage til Holmen og internering der. Tankerne om hvad der skulle
37

ske med os, fyldte os alle. Efter krigen fremkom der dokumentation om, at reichsfurer SS Himler havde
anmodet om at overtage personellet fra den danske marine, for at lade dem indgå i den tyske krigsmarine.
Papirerne er noteret " Der Furer hat zugestimt." (Godkendt af Føreren). Men dette blev heldigvis
ikke virkelighed. Interneringen varede, for mit vedkommende, til den 23. november, hvor jeg, ved skrivelse
fra Marineministeriet, blev meddelt orlov med løn indtil videre. Så kunne jeg rejse hjem, medbringende
fuld uniform, men med forbud mod at bære den offentlig! Afslutningen af interneringen blev iøvrigt
kædet sammen med arrestationen af de danske jøder, af propagandamæssige årsager.
Sidst på året 1943 etableredes to lejre for søværnets stampersonel i henholdsvis Sorø og Kirke Flinterup.
Jeg meldte mig til tjeneste i førstnævnte, - men det er en helt anden historie.
38

Bevogtningsfartøjet NORDKAPEREN
Chefen for Bevogtningsfartøjet Nordkaperen.
Holmen. den 30 August 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden, Sænkningsrapport,
Det indberettes herved, at Bevogtningsfartøjet Nordkaperen den 29' August 1943 blev sænket med
den medgivne Sprængbombe under følgende Omstændigheder Kl. 0455.:
Den 29/8 Kl. 2300: Chefen for Nordkaperen til Møde hos Chefen for Kystflaaden, hvor der modtoges
Ordre om, at Nordkaperen og Sælen under Ophold paa Holmen var underlagt Chefen for Kystflaaden,
og i den Anledning modtages Kystflaade-Ordre af 28/8 1943 vedrørende Forholdsregler under
Besættelse af Holmen,
Den 28/8 laa Nordkaperen fortøjet paa Dokøens S-Side med Stævnen W. i og med Baaden fortøjet
paa Bb. Side, klar til at manøvrere ud i Kvejl, med Damp paa begge Kedler paa 1/4 Times Varsel,
Mandskabet var fuldt paaklædt og gik Søvagt.
Den 29/8 Kl. 0402 hørtes stærke Detonationer og stærk Skydning i Retning af Værftsbroen. Besætningen
blev purret ud, der gjordes klar til Afgang, alle beordredes Redningsveste paa,
Kl. 0405 modtoges pr. Radiotelefon fra Ky.: Nu gaar det løs, afgaa, god Rejse.
Kl. 0410 modtogs fra Flaaderadio til samtlige Skibe: Alarm-tilstand.
Kl. 0412 modtoges fra Flaaderadio til samtlige Skibe: Søg svensk Omraade.
Kl. 0415 Afgik Nordkaperen sammen med Sølen.
Kl. 0425 Udfor Dokøvagten, her observeredes, at videre Sejlads var umuligt og at Flaadens øvrige
Skibe allerede var i Færd med at sænkes. I Samraad med Chefen for Sælen besluttedes det, at gaa
til Kaj, landsætte Besætningen og sænke Skibene.
Kl. 0440 Fortøjede paa Dokøens N-Side. Mandskabet beordredes i Land i Læ af Kulbunkerne, senere
i Beskyttelsesrum
Kl. 0445 Tændte Sprængbombe samtidig i Nordkaperen og Sælen
Kl. 0455 Sprængbomberne eksploderede.
Kl.. 0533 Meldte til Søværnets Kystbevogtning og til Søværnets Kaserne, at Nordkaperen og Sælen
var sænket.
Kl. 0545 Tyske Styrker ankom ved Dokøvagten, hvorefter Afvæbning fandt Sted.
Det bemærkes at Sprængbomben var anbragt i Chefens Lukaf midtskibs under Dørken, saaledes at de
fortrolige Sager, der er anbragt der, afgjort skulde være ødelagt.
Endvidere bemarkes, at Mandskabet paa det sene Tidspunkt blev beordret hurtigt i Land, saaledes
at ingen fik Lejlighed eller Tid til at medtage Skibepapirer, Skibets Kasse eller personlige Ejendele.
K.O. Knudsen.
39

Bevogtningsfartøjet SÆLEN
Chefen for Bevogtningsfartøjet ”Sælen”.
Holmen, den 30’ August 1943
Til
Chefen for Kystdefensionen.
Herved tillader jeg mig at indsende Rapport om ”Sælens” Sænkning samt de nærmere Begivenheder
før denne.
Kl. ca. 1315 Ankom fra Patrulje til Lynetten. Beordredes til at afgaa til Holmen.
Kl. ca. 1400 Ankom Holmen. Fyldte Kul., provianterede, gjorde alle Kampmidler klar til Brug, laa efter
Ordre paa ¼ Times Varsel.
Kl. ca. 1630 Klar til Afgang. Nordkaperen beordredes til Lynetten, men blev atter sendt ind på Holmen.
Kl. ca. 2000 Gjorde ”Klart Skib”. Forhalede til Dokøens Vestside udfor Bomløbet. Meddelte Stabschefen
ved Flaadestationen, at ”Sælen” kunne bringe 1 Stk. 75mm A L K, 1 Stik. 20 mm R. K. samt 1 Projektør
til at bære paa Bomløbet.
Kort Tid efter kom Stabschefen om Bord og gav Instruks om, at der ikke matte skydes i Tilfælde af Besættelse
af Holmen, samt at Skibene i saa Tilfælde skulde sænkes.
Kaptajnløjtnant Knudsen fra ”Nordkaperen” beordredes til Chefen for Kystflaaden for Instruktion.
Kl. ca. 223 Sejlede til Dokøens Sydside. Fortøjede paa Siden af Nordkaperen med Stævnen Vest i. Etablerede
Søvagt, alle beholdt Klæderne paa. Læste Chefen for Kystflaadens Instruktion til Kystflaaden,
blandt andet angaaende eventuelt samlet Udløb fra Holmen. Tændte ogsaa paa den anden Kedel.
Kl. ca. 0402 Hørte stærke Detonationer og Skydning paa Christianshavn (der anvendtes Lysgranater).
Purrede ud overalt, gjorde klar til at gaa.
Kl. ca. 0410 Afgik i Kvajl med "Nordkaperen".
Kl. 0410 Modtog Telegram I Alarmtilstand.
Kl. 0412 Modtog Telegram II Søg svensk Omraade.
Kl.ca. 0425 Ved Bomløbet. Observerede dette spærret af brændende M.S. Bad. Opgav Tanken om at
forcere, (Se nærmere Udredning nedenfor).
Kl. ca. 0435 Fortøjede sammen med "Nordkaperen" paa Dokøens Vestside.
Kl. 0445 Alle Mand i Land i Læ bag Kulbunkerne. Startede Hemmeværket for Sænkning af Skibet. Tilsvarende
startedes samtidig i "Nordkaperen". Sprængladningen anbragtes midtskibs i Maskinen op til
Skottet til Fyrpladsen.
Kl. 0455 Sprængladningerne eksploderede i "Sælen" og "Nordkaperen"
Kl. 0510 "Sælen" sunket. Kun en Del af forreste Mast over Vandet. Besætningen gik i Beskyttelsesrum
paa Dokøens Sydside.
Kl. 0520. "Nordkaperen" sunket.
Kl. 0535 Kaptainløjtnant Knudsen meldte pr. Telefon Sænkningen af "Sælen" og Nordkaperen" til
Kystbevogtningen og Søværnets Kaserne.
Kl. 0545 Tyskerne ankom til Dokøen. Afvæbning af ”Sælens " og "Nordkaperens” Besætningen.
Som nærmere Aarsag til, at jeg sammen med Chefen for
”Nordkaperen" besluttede at returnere fra Bomløbet til Dokøen skal oplyses følgende.
1) Allerede Kl. ca. 0410 var vi klar over, at Chefen for Kystflaaden havde opgivet at løbe ud med
sine Skibe, idet Sprængningen af disse var i fuld gang. Det til formaalet bedst egnede Løb. "Nyt Løb"
var spærret af den svære Pontonbro og Afmagnetiseringsanlægget.
2) Bomløbet som vi derfor var henvist til var spærret af en M.S.-Baad der laa svinebundet tværs i
Løbet. M.S.-Baaden var forladt af sin Besætning og sat i Brand.
40

3) Saafremt man saa bort fra, at Ammunitionen i M.S.-Baaden naar som helst kunde springe i Luften,
vilde det tage en Del Tid at faa M.S.-Baaden fjernet, hvorved vort Forehavende, saafremt det ikke
allerede var røbet, vilde blive opdaget.
4) Da vi passerede Yderhavnen om Eftermiddagen Kl.ca.1400 laa ved Langeliniemolens Sydende
det tyske Admiralskib. (12 cm. Kanoner m.v.) Norden for dette laa 3-4 store armerede Handelsskibe.
Ved nordre Toldbod laa 2 tyske Minestrygere (10,5 cm Kanoner m.v.). Trekroner var som sædvanlig
bestykket med 8 Stk, 75 mm. A.L.K. foruden en Del mindre Skyts. Hertil kom at der i Havnen Patruljerede
tyske armerede Kuttere,
5) Der var overvejende Sandsynlighed for, at der laa tyske Krigsfartøjer udenfor eller i Stubbeløbet,
Kroneløbet og Lynetteløbet (dette er senere blevet bekræftet)
6) Medens vi laa ved Bomløbet begyndte Tyskerne, foruden at de flere Gange havde afsøgt Havnen
med Projektører, at afskyde Lysgranater, der oplyste Yderhavnen, Lysgranaterne umuliggjorde enhver
Form for overraskende Udsejling, vi maatte altsaa slag os igennem.
7) Overfor ovennævnte Skibe kunde "Sælen" og "Nordkaperen"" tilsammen kun bringe 2 Stk. 57
mm. A.L.K. og 2 Stk 20 mm R.K. til at bære. Besætningerne var nye, og selv om de havde ekserceret
ved Skytset havde de aldrig skudt med det. (Vi havde lige faaet øvelsesammunition ombord)
8) At løbe ud under disse Forhold vilde være en heroisk Handling, men en direkte Slagtning af
.besætningerne uden noget Resultat. En Sænkning af Fartøjerne i Yderhavn vilde ikke betyde nogen
væsentlig Hindring for Sejladsen. En ligesaa effektiv ødelæggelse faretoges derfor ved Sænkningen af
Skibet med Sprængbombe ved Dokøens Vestside.
Det skal oplyses, at hele Besætningen kom i Land; men mange af dem mistede deres personlige
Ejendele. Alle Skibets Papirer gik tabt. Skibets Kasse blev reddet.
En Kopi af denne Skrivelse er efter Opfordring sendt til Chefen for Kystflaaden.
sign/
O Markmann.
41

Af daværende torpedounderkvartermester Gunnar Johansen.
Hvordan jeg husker 29. august 1943
Jeg blev tilkommanderet torpedobåden "SÆLEN" omkring 1. august 1943 for afløsning af ukvtm.
Michaelsen som var indsat i arresten på Holmen efter et mislykket kapringsforsøg af "SÆLEN".
"SÆLEN" sejlede i kystbevogtning mellem Rungsted og Gilleleje, vi havde eet døgn i patrulje og
eet døgn i havn, med basehavn på Lynetten.
Lørdag 28 aug. afgik vi fra Lynetten til Holmen for kulfyldning og proviantering. Ingen landlov
og om aftenen kom ordren til at gøre klar til at afsejle og imødegå eventuelt angreb på skibet.
I løbet af aftenen klargjorde jeg torpedoerne og meldte klar kl. ca. o1oo. Da vi var klar overalt,
forhalede vi til sydsiden af Dokøen og afventede nærmere ordre.
Den kom kl. ca. o4oo og gik så vidt jeg husker ud på at vi skulde søge neutral havn eller sænke
skibet.
I bomløbet som var eneste udsejling fra lejet, lå en minestryger af ø-klassen, den kom i brand og
der begyndte skydning rundt om på Holmen.
Chefen Kl. Markmann gav ordre til sprængning af skibet, hvilket skete kl. ca. o5oo. Efter sprængningen
gik vi i beskyttelsesrummet ved Dokøvagten, hvor tyskerne kort tid efter ankom og afvæbnede
os. Vi blev nu gennet ned i Planbygningen ved Mastekranen sammen med besætningerne fra de andre
sænkede skibe
Ved middagstid blev der afmarch til fodboldbanen på Margreteholm, hvor vi opholdt os resten af
dagen.
Kl. ca. l8oo afmarch til Holmen, denne gang til kaserneskibet "FYEN", hvor der blev stor trængsel.
Efter ca. 1 uge på FYEN blev vi ca. 75 underkvartermestre indlogeret på kvartermesterskolen under
ret så gode forhold. Sammen med 5 kollegaer (Art. Byrgesen, Radio Thygesen, Pless, Madsen og
Schønfelt boede vi i det rum som ellers var arkiv for tegninger og plancher, så vidt jeg husker fik vi
maden fra Søv.kaserne.
Vi var interneret der i ca halvanden måned og under den tid oplevede vi mangt og meget, først og
fremmest opstod der ualmindeligt godt kammeratskab.
En ting som jeg særligt fra den tid var, at vi "lånte" Frk. Langes nøgler (Frk. Lange var oldfrue på
skolen). I skolens pengeskab opbevaredes 24 revolvere med ammunition ved hjælp af omtalte nøgler
"beslaglagde" vi våbnene som herefter ved hjælp af en "venligsindet" rengøringsdame blev smuglet ud 2
ad gangen til hendes lejlighed på Lyngbyvej
Efter interneringen blev "godset" afhentet og uddelt til "værdigt" trængende.
42

Skibene i Korsør
Kaptajnløjtnant H. Valentiner Bilag 4 D. c til Kystf.'s
Søofficersskolen, den 9’ September 1943. Rapport om 29/8 1943.
Til
Chefen for Kystflaaden.
Rapport vedrørende Begivenhederne i Minestrygeren "Haien" den 28' August Aften og den 29’ August
Morgen i Korsør Havn.
"Haien" ankom til Kosør Havn fra Karrebæksminde d. 28’ Kl. c. 19oo for at fortsætte videre næste Dag
til Faaborg. Der fortøjedes udenpaa "Springeren", der igen laa udenpaa "Søridderen"
Chefen, Kaptajnløjtnant Aa. Palsgaard, meldte sig hos Chefen for Søløven og fik der Underretning om
Situationens yderligere Tilspidsning. Palsgaard og jeg gik da ved 21-Tiden ombord i "Søløven" for Konference
med Cheferne for "Søløven", "Søridderen" i og "Springeren". Her fik vi bekræftet en Telefonmeddelelse
om, at forinden Søværnskommandoens Direktiv af 3o/5-43 fulgtes, skulde man indhente
Søværnskommandoens (Regeringens) Forholdsordre. Hertil bemærkede jeg, at det var meget lidt sandsynligt,
at yderligere Ordre eller Instrukser kunde modtages, hvorfor jeg foreslog, at Skibene gjordes
kampklare og at der blev truffet Foranstaltninger til Ødelæggelse af eget Skib saafremt dette ikke var
gjort i Forvejen.
Palsgaard og jeg gik da atter ombord i "Haien" hvor jeg foranstaltede Bombe med Tændpatron rigget
under Dørken i Maskinrummet paa Skoddet ind til Fyrpladsen med Kabler trukket til Broen, samt Torpedo,
Kanoner og Haandvaaben klargjort. Der blev givet Ordre til ikke at gaa til Køjs, men man kunde
slange fuldt paaklædt. Vagtassistent og Ordonnans, begge med Revolvere, var paa Dækket. (I M-
Baadene var Vagtchefen paa Dækket).
Efter at Kaptajnløjtnant Palsgaard og jeg endnu engang havde drøftet Situationen, gik Palsgaard med sin
Haandbagage i Land kort før Midnat - Chefskiftet skulde finde Sted Kl. oooo.
Jeg lagde mig da fuldt paaklædt paa Køjen i Lukafet, Næstkommanderende og 2’ Mester i Messen,
1'Mester i sit Lukaf.
Kl. o4oo blev jeg purret ved særdeles kraftig Skydning og samtidig kom Ordonnansen løbende og
prajede ned: "Der bliver skudt".
Næstkommanderende, Søløjtnant I (R) Aage Rübner Jørgensen og 2,Mester kom hurtigere op end
jeg selv, da jeg skulde have Batteriet med til Antændelse af Bomben, da særlig Kontaktslutter ikke Forefandtes.
Da jeg skulde til at gaa op ad Lejderen til Dækket blev jeg stoppet af en geværbevæbnet Tysker
der kommanderede: "Hånde hoch", hvorpaa han affyrede et Skud, der gik gennem Dørken og Skibsbunden.
Samtidig kom en Tysker med Maskinpistol og truede ned i Kappen hvorefter jeg som sidste Mand
blev tvunget forefter og over de andre Skibe ind mod Land.
Samtidig med dette er der paa Dækket hændt omtrent følgende: Da Tyskerne paa Iysbombesignal stormede
frem fra deres Skjul bag Skure, Olievogne paa Kajen og fra Tagene af Skurene under øredøvende
Skrigen og Raaben og under Affyring af Masser af Skud fra 2o mm R.K. Karabiner, Maskinpistoler og
Pistoler, sendte Vagtassistenten, Torpedo-Underkvartermester II Christian Thomsen, Ordonnansen agterefter
for at varsko og selv krøb han i Dækning bag en 2oo l Olietromle, der stod om Stb. agten for
Broen. Den første Tysker, der stormede og skulde til at tømme sin Maskinpistol ned mod Folkene paa
Forbanjerne, skød Torpedo-Underkvartermesteren, saa han faldt ind i Taarnet, hvorpaa han selv trak sig
tilbage hertil, hvor han umiddelbart efter blev meget haardt saaret i venstre Side af en ny Maskinpistolskytte
og faldt ned paa Dørken paa Forbanjen hvor han efter kort Tids Forløb døde. Folkene paa Forbanjerne
havde søgt Ly mod Ilden ved at trække ind under Taarnet og 2 Underkvartermestre i Torpedorummet
fik lukket den vandtætte Dør ind til dette Rum. Kun enkelte af mange Skud fra Rekylpistolen er
trængt gennem denne Dør, hvilket jeg observerede da jeg 7 Dage senere var ombord i Skibet.
Efter at Tyskerne havde indstillet den formaalsløse og ubesvarede Ild, kom Besætningen paa Dækket og
blev med Armene i Vejret I ført ind paa Kajen.
43

Da Overfyrbøder Præstekær efter Ordre vilde forlade Fyrpladsen, blev han 2 Gange slaaet i Hovedet
med en Geværpibe af en Tysker paa Springeren; han fik derved en lettere Hjernerystelse og en
Flænge over højre Tinding.
Da Næstkommanderende søgte forefter paa Dækket er han blevet stoppet af en Tysker med et Bajonetstik
øverst i Inderlaaret.
Jeg observerede først Næstkommanderende - uden at kunne se hvem det var - da jeg ca. 5 Minutter senere
atter blev tvunget tilbage til mit Lukaf. Det er sandsynligt at Næstkommanderende har dræbt eller
saaret en Tysker.
Næstkommanderende, Torpedo-Underkvartermesteren og Overfyrbøderen blev først hentet af tysk Sanitetspersonel
ca. Kl. o43o efter at jeg flere Gange havde gjort opmærksom paa, at der laa en haardt saaret
Officer paa Dækket.
Da alle Besætninger var samlet paa Kajen eller Dækket af inderste Baad fik jeg Ordre til igen at gaa om
bord i mit Skib og blive der indtil videre. Jeg blev fulgt af en tysk Underofficeren med Maskinpistol og
Haandgranater til mit Lukaf, hvor han forlangte mine fortrolige Sager. Han udsatte imidlertid sit Forlangende,
da jeg fortalte ham, at dem kendte Tyskerne alle og han ransagede saa Lukaf og Messe for Vaaben
og tog derpaa Post lige ovenfor Nedgangstrappen. Jeg fik derpaa Tid til at ødelægge de vigtigste
fortrolige Sager og at tømme Pengekassen -4ooo.- Kr.- hvorefter jeg klædte mig om i varmere Tøj.
Klokken ca. o445 kom en tysk Søløjtnant II og en menig ned i Messen, hvor de opholdt sig- yderst korrekt-
indtil man savnede mig blandt de andre Officerer. Jeg blev derefter ledsaget af 2 Mand til den tyske
Infanterikaserne, hvor alle Officerer fra Minestrygere og P-Kuttere blev holdt under Bevogtning til
den 29’ Aften, da vi blev overflyttet til ”Taarnborglejren". - Overfaldet skete under stærk Projektørbelysning,
saavel fra 2 Invasionepramme, der var halet op (let?) i Havnen udfor Minestrygerne og dels fra
M-Baadenes egne Projektører, der blev tændt af Tyskerne kort efter Overfaldet var sat ind. Der blev
skudt kraftigt med 2o mm R.K. fra Invasionsprammene, hvilket alle Skibene bærer tydeligt Præg af. Det
er senere blevet mig fortalt, at en tysk 6oo t Minestryger d. 28’ KL. 23oo blev anbragt som Spærring i
Havneindløbet.
Næstkommanderende afgik ved Døden d. 30’ (?) som Følge af Blodtab.
"Haien"’ s Tab:
Søløjtnant I (R) Aage Rübner Jørgensen, dræbt,
Torpedo-Underkvartermester II Christian Thomsen, dræbt,
og Overfyrbøder Louis Præstekær, saaret.
Besætningens Mod, Holdning og Optræden før, under og efter disse Begivenheder har været eksemplarisk.
Onsdag den 1' September Kl. 0600 overværede 2 Officerer, 4 Underkvartermestre og vpl. Maskinister
og 6 menige Torpedo- Underkvartermesterens Begravelse i Korsør og samtidig fik vi Tilladelse til at
overvære Næstkommanderendes Bortførelse fra Hospitalets Kapel, hvor alle Læger og Sygeplejersker
var til Stede
H. Valentiener
44

Fra ukendt øjenvidne. Original i F. H. Kjølsens arkiv.
Om Eftermiddagen d. 28 hørte vi Rygterme om, hvilke Krav der blev stillet Regeringen i Udsigt, og jeg
var ved 17-Tiden om Bord i M. 4, hvor vi talte om Sagerne. Vi var begge ganske klare over at Situationen
var alvorlig, men haabede jo, at Tyskern vilde bøje af.
Ud for Havnekaptajnens Kontor laa 2 ArtiIleripramme, hver bevæbnet med 2 Stk 87 mm og 1 Stk
37 mm A/L Skyts i 4-dobbelt Affutage; disse Pramme, der var taget gennem Broen og lagt ud i Yderhavnen
for et Par Dage siden, som Beskyttelse mod den da her herskende Urotilstaad, blev om Em. inspiceret
for Chefen for B.S.O. Korv-Kapitän Reimers (?). Jeg har aldrig før set denne Kaptajn have noget
med Artilleriprammebe at gøre. Inde i Inderhavnen laa endnu to saadanne Artilleripramme, men de
var under Reparation og havde ingen Ammunition om Bord.
Kl. godt 23 gik jeg til Køjs.
Kl. ca 24 hørte jeg Skruestøj ude i Havnen. Ved at rekognocere blev jeg klar over, at det var M.
413 der havde ligget i Havnen siden O-Em., der var ved at gaa til Søs. Vejret var da daarligt med frisk
vestlig Kuling og Regnbyger.
Kl.o4oo Søndag Morgen blev jeg vækket ved voldsom Skydning Da jeg kom uden for Huset,
havde Artilleriprammene ud for Havnekontoret og en V.P.Baad sat alle vistnok 3 Projektører paa de
danske Minestrygere, der sammen med mange P Baade var placerede ved den sydlige Kaj. Udfor Fyrvæsenets
Gasstation laa M 4 (inderst), der uden paa Springeren og Hajen, foran for disse, altsaa henimod
Halskov Bro laa M 1 og P-Baadene. For mig saa det fra min Bolig ud som om et af disse Fartøjer havde
en Projektør tændt og lyste over paa Artilleriprammene, det var vistnok ikke Tilfældet, derimod havde
Tyskerne rigget en Projektør op paa Taget af et af Pakhusene i de danske Minestrygeres Nærhed. Da
Skydningen var hæftig, fik jeg Familien ned i vort Beskyttelsesrum og ringede Søværnskommandoen
op. Kl. var da o4o5, og der blev stadig skudt. Jeg fik K/L Overbye i Telefonen og afgav en hel Melding
om at Projektører af de tyske Skibe var sat paa vore og anvendt, og at der var kraftig Skydning paa begge
Sider. Umiddelbart efter Afgvelsen af denne Melding ophørte Skydningen, og jeg skønnede, den
havde varet ved i 8-lo Min. Jeg havde imidlertid rekognosceret fra Volden, talt med Kystudkig folkene,
der for øvrigt ikke kunde give fyldestgørende Oplysninger, om hvad der var hændt. De kunde dog oplyse,
at Skydningen var begyndt umiddelbart efter, at en grøn Lyskugle var sendt i Vejret uden for Benzinhavnen.
Endvidere havde de bemærket, at Tyskerne havde haft travlt om Natten med at trække Ledninger,
formentlig til Projektøren paa Pakhuset. Ved Selvsyn observerede jeg, at der var stor Forvirring
aede paa Pladsen ved Fyrvæsenets Gasstation og Skibene, og at det tyske Flag vajede fra M. 4’s Flagspil
fuldt belyst af Projektørerne. Kl. var da o43o, og jeg gik ind og afgav telefonisk Melding til Søværnskommandoen,
om at Skydningen var ophørt og Skibene antagelig taget. Vejret var Regndis, det var byget
og blæste 6-7 fra VNV. Siden forsøgte jeg igen at komme i Forbindelse med Søværnskommandovagten,
men fik at vide, at Telefonen var afbrudt.
Jeg var stadig af den Mening, at det var Artilleriprammene, der skød paa de danske Minestrygere, og jeg
tror ogsaa, at de skød derovrefra, men maaske over Maalet, men efterhaanden fik jeg slaaet fast, at Størstedelen
eller maaske al Skydning fandt Sted fra Pakhusbyen i Minestrygernes Nærhed, hvor Tyskerne i
Forvejen havde været saa forsynlige, dækket af den mørke Nat og det slette Vejr, at anbringe M/G
Skyts, samt om Bord i Minestrygerne og P-Baadene, hvor der blev skudt bravt, dog er Jeg ikke i Stand
til at angive, hvad der blev givet Ild med, men formentlig benyttede man Revolvere og Tyskerne Maskinpistoler
og -Geværer. Dog forekommer det mig ganske bestemt som før anført, at der var store Drøn
som fra Kanoner, der blandede sig i Skydningen, men dette er vistnok ikke Tilfældet (Angrebet paa Minestrygerne
af tysk Personel at være startet med Haandgranatkastning).
KI 0800 passerede S/S Vulkan mine Vinduer med M 4 paa Slæb ud til an mere sikker Plads i Benzinhavnen,
Nationalitetsmærker var allerede da overmalede. Denne Udbugsering af vore skibe fortsattes til
de alle var ude af GI Havn. Besætningerne med Undtagelse af Officererne var om Bord, men under
stærk Bevogtning, Under Manøvreringen udførtes Arbejdet af Tyskerne. Det var et stygt Syn at se vore
gode Skibe blive slæbt af Sted. Det forlød, at Chefen for M 1 var skudt. Jeg hørte det fra 2-5 Sider, da
jeg var ovre paa Havnen, imidlertid havde jeg ved lo-Tiden en Lynviset af K/L Palsgaard, der var civil
og gerne vilde høre Nyt om Officererne og Besætningerne fra Skibene. Jeg kunde meddele ham, at Besætningerne
var om Bord i Skibene endnu, men at Officererne efter hvad jeg havde faaet oplyst var kørt
45

ned i Byskolen, der siden 9. April 194o har værst det tyske Hovedkvarter her. K/L havde meget travlt,
men jeg fik dog at vide, at K/L Dam var blevet indlagt paa Sygehuset med Skudsaar i Hals og Skulder,
og at Næstkommanderende i Hajen, Søløjtnant (K) A.R. Jørgensen var død af sine Saar.
Jeg tog straks ud paa Sygehuset og fik her Lov at besøge K/L Dam, der bortset fra nogen Feber, saa helt
godt ud og naturligvis var glad ved at være sluppet fra Affæren med Livet i Behold. Dam var klar over,
at ovennævnte Jørgensen var dræbt, man havde vistnok forsøgt Blodtransfusion, men uden Resultat.
Dam fortalte ligeledes, at Torpedo-Underkvartermester Thomsen er dræbt. Reservelægen bekræftede
begge Dødsfaldene.
K/L Dam fortalte endvidere, at han i Ambulancen var kørt ud sammen med en saaret tysk Soldat.
Da jeg kom hjem fra Sygehuset ringede Viceadmiralen mig op og jeg afgav Rapport saa godt som det
var mig muligt., bl.a. fik Admiralen Meddelelse om, at K/L Dam var indlagt her som saare ligesom han
fik Meldingen om de to dræbte. Jeg fik til Gengæld at vide, at Skibene paa Holmen var blevet sænket,
hvilket var mig en stor Trøst i alt dette triste, og jeg fik senere Lejlighed til at videregive denne Nyhed
til Besætningerne om Bord i Minestrygerne og i Ingolf, der senere paa Dagen kom ind i Havnen.
Kl 123o var jeg hos den tyske Havnekaptajn von Melleutin for at faa Havnemesterens Telefon frigivet,
hvilket havde voldt os nogle Vanskeligheder, desuden bad jeg ham udvirke, at jeg fik Lov til at tage mig
af K/L Dams Tøj, hvilket han lovede at forsøge at udvirke gennem Korv.kapitän Reimers.
Kl. 135o indkom Inspektionsskibet Ingolf i Havnen med lo-15 Grader til Bagbord. Skibet førte tysk
Krigsflag og var bemandet med Tyskere og ledsaget af den førnævnte moderne Minestryger M 413, der
derefter selv afsejlede. Alle Kadetter m.m. var trængt op agter og der bevogtet af Tyskerne. Fra min
Plads paa Kajen havde jeg en kort Ordveksling med Chefen Komm. Evers og fik fortalt ham om de
sænkede Skibe paa Holmen. Til Gengæld fik jeg at vide, at Hvidbjørnen var sænket af Besætningen af
Vengeancegrunden, og at Besætningen var gaaet i Baadene og vilde søge nærmeste Havn. Jeg ringede
straks Viceadmiralen op privat og afgav Melding til Admiralinden om Ingolfs Indbringelse til Korsør
Havn og Hvidbjørnens Sænkning i St. Bælt, samt at Besætningerne var bjærget.
Kl, ca. 17 indkom M 413 med Besætningen fra Hvidbjørnen om Bord. Efter at være strandet paa Bropillen
under Svajningen, hvorfor der maatte rekvireres Bugserassistance for at komme fri lagde Skibet til
ud for Hotel St. Bælt, hvor Havnekaptajnen har Kontor. Besætningerne kommanderedes i Land. De fleste
af dem havde meget lidt Tøj paa, nogle kun Skjorte. Komm. Evers var kommet til Stede, og Besætningen
fik nu Lov til holdvis at gaa om Bord i Ingolf for at blive klædt paa. Det er mit Indtryk, at Tyskernes
Behandling af Hvidbjørnens Besætning var noget haardhændet. Hele denne Ekvipering varede
en rum Tid, ca. 1½ Time, og Besætning og Officerer fra Ingolf marcherede derefter under skarp Bevogtning
langs Jernbanevej over Broen og hen paa Byskolen i Teilmanns Alle.
Om Aftenen blev alle de danske Fanger, ca. 3oo ialt, i Lastbiler kørt ud til Barakkerne ved Taarnborgegenen,
hvor de da dette skrives endnu befinder sig.
Her i Korsør Havn ligger:
Inspektionsskibet Ingolf. GI. Havn
Minestryger Søløven Benzinhavn
” Søridderen ”
” Hajen ”
” Spingeren ”
” P. 2 ”
” 5
” 8
” 9
” 14
” 21
” 28
” 29
” 32
” 35
” K16
46

Artilleriskibet NIELS IUEL
Chefen for "Niels Iuel".
Bilag 4.A.a. til Kystflaadens Rapport om 29. August 1943.
København, den 31’August 1943. STRENGT FORTROLIGT.
Til
Søværnskommandoen
Foreløbig personlig Rapport fra Chefen for "Niels Iuel" vedrørende den 29. August 1943.
Fredag den 27/8 kl. 2330 modtog jeg telefonisk fra Søværnskommandoen (Kommandørkaptajn
Bangsbøll) Ordre til at ligge paa 15 Minutters Varsel, med yderligere Meddelelse om, at Situationen
skulde opfattes som omtrent ”Skærpet Beredskab”, men at Besætningen, der havde Landlov, ikke skulde
kaldes om Bord for ikke derigennem at vække unødig Opsigt.
”Niels Iuel” laa ved Kaj i Holbæk Havn, vestligst ved Kajen, med Stævnen vesti.
Dampen blev straks sat op paa de to Kulkedler til 15 Minutters Varsel samtidig med, at jeg beordrede
et Varp ført fra Stævnen ud i østlige Varpetønde for at kunne hale skibet fri at Kajen og med Retning
imod den gravede Rende ud fra Havnen.
Arbejdet hermed var efter en Del Besværligheder, der skyldtes Vejrliget, afsluttet den 28/8
Kl.0300.
Lørdag den 28/8 1943 kl. 0830 søgte jeg Information vedrørende Situationen dels hos Garnisonskommandanten,
Oberst Raabye, dels hos Amtmand Jonquìères. Ingen af de paagældende kunde oplyse
noget.
Kl.1100 blev jeg af Amtmanden telefonisk informeret om, at Statsminister Scavenius Kl.0900 hos
Dr. Best havde modtaget en Række Krav til den danske Regering. Kl.0955 var der indkaldt til Ministermøde
i Statsministeriet, og dette Møde varede endnu, medens Samtalen førtes.
Ca. 2 Timer senere blev jeg atter ringet op af Amtmanden, som meddelte mig Ordlyden af de
fremsatte tyske Krav, samt meddelte, at Regeringen og Samarbejdsudvalget eenstemmigt havde besluttet
at sige Nej til disse Kravs Opfyldelse. Der var Statsraad vedrørende Sagen, men det forlød, at Kongen
under dette havde faaet et lettere Hjerteanfald.
Amtmanden mente, at sagen vilde være afklaret inden Kl.1600.
Senere paa Aftenen meddelte Amtmanden om Statsministerens Samtale med dr. Best, hvoraf man
mente at kunne spors vigende Tendens hos Tyskerne.
Al Landlov var stoppet denne Dag.
Søndag den 29/8 1943. Kl.0430 modtog jeg fra Søværnskommandoen i kontrollabel Kode Ordre
til "Skærpet Beredskab” og umiddelbart efter "Alarmtilstand”.
Dampen blev straks sat op paa alle Kedler, og der blev gjort klart Skib, dog uden Hornsignal, for ikke at
vække Opmærksomhed.
Under Klargøringen til "Klart Skib" modtoges i kontrollabel Kode med Radioekspressignal følgende
Ordre fra Søværnskommandoen: "Søg svensk Territorium".
Det var Regnvejr, Vinden i nord, Styrke 6 d.v.s. lige paa Kajen, hvor der var ret megen Sø.
Da Skibet desuden stod ret haardt i Bunden, var det forbundet med meget betydelige Vanskeligheder
at faa det ud.
Da den til Varpetønden fastgjorte 6” Trosse ikke under nogen Omstændigheder kunde holde til
dette Træk, blev der med Vedetbaaden udført en 22 mm wire.
Tilfældigt laa foran "Niels Iuel" en ved Arbejderne paa Søminestationen ved Kongsøre beskæftiget
Slæbebaad "Maagen". Da denne paa Forespørgsel meddelte, at den kunde have Dampen oppe paa ½
Time, men at den kun havde ringe Kraft, da den fyrede med Tørv, blev der givet den Brænde og Kul fra
"Niels Iuel”.
48

Inden "Maagen" havde Dampen oppe, begyndte "Niels Iuel” at hale ud, idet "P.37" samtidig slæbte
i en 10” Trosse fra Stævnen. Der kastedes los Kl.0550. Kl.0615 kom "Maagen" til Assistance og fik
"Niels Iuel”s Stævn rettet imod Løbet.
Det var imidlertid blevet saa lyst, at Afmærkningen i den gravede Rende kunde ses, og Vinden var
løjet betydeligt.
Vedetbaaden havde faaet Ordre til at gaa ind i Fiskerihavnen og fortøje og slukke af, hvorefter
Besætningen (6 Mand) blev taget af ”P.37” og bragt om Bord i ”Niels Iuel ". Dette skete Kl.0640 og
samtidig sendtes "Maagen" tilbage.
Under udhalingen fra Kajen passerede Kl. 0610 en tysk Flyver i ca. 2000 m's Afstand vestgaaende;
den vendte umiddelbart efter Passagen og stod østpaa.
Stod med 9 Knobs Fart ud af den gravede Rende og med 12 Knobs Fart videre nordpaa i Orø vestre
Løb og Yderbredningen. Passerede Orø NV X 2 Kl. 0716.
Kl. 0835, da ”Niels Iuel” med 10 Knobs Fart stod gennem den gravede Rende over Lynæs Sand
og passerede Hundested, modtoges følgende Signal med Aldislampe fra Kystbevogtningen paa Havnemolen:
"Tysk Minespærring udlagt Nord for Isefjorden”. Umiddelbart efter forsøgte ”P.31” at afgive en
Melding, og afgav pr. Haandflag: ”Tysk Minespærring udlagt Nord for Isefjorden. Orlogskaptajn Pontoppidan
vil ankomme om 10 minutter med tysk Flyvemaskine og blive bragt om Bord i ”Niels Iuel”
med ”P.31”. Orlogskaptajnen medbringer Ordrer fra Søværnskommandoen til Chefen for "Niels Iuel".
Allerede Syd for den gravede Rende over Lynes Sand var fra Mærset observeret et større tysk
Krigsfartøj, ledsaget af to mindre Fartøjer, styrende Vest, NNV for Spodsbjerg. 1. A.O. mente først, at
det en Krydser, men senere blev det gjort ud til at være en hjælpekrydser (formentlig Mineskib) og to
Schnellboote. Da ”Niels Iuel” stod nordpaa i den gravede Rende, vendte de tyske Fartøjer og stod med
jævn Fart østover.
3-4 tyske Bombemaskiner og 2 a 3 Stukas holdt dels kredsende Nord for Indløbet til Isefjorden og
kom dels Vest fra. Det samlede Antal er vanskeligt at opgive, da maskinerne hyppigt dækkedes bag de
store Højder ved Spodsbjerg.
Med det Kendskab, jeg havde til Situationen, var det ved Afgangen fra Holbek min Hensigt at
følge den minestrøgne Rute til Fyrskibet ”Kattegat Syd”, for eventuelt at give lyskerne Indtrykket af, at
"Niels Iuel” var paa Vej til Sundet, og derefter, naar Fyrskibet var naaet, at staa østpaa mod Kullen, og
herfra, hvis Farvandet var frit, at staa op mellem Hallands Väderö og Torekov, og derfra indenfor de
svenske Nationalitetsgrænsevagere i Laholmbugten at staa nordpaa til Halmstad, i hvilken Havn der er
indtil 7 m Vand. Saafremt Farvandet ved Ankomst til Svensk Territorium ud for Kullen ikke var frit, var
det min Hensigt at følge svensk Territorium i Skelderviken indtil Torekov.
Næstkommanderende blev gjort bekendt med disse Dispositioner, ligesom han hele Tiden havde
været holdt underrettet om, hvad jeg kendte til Situationen.
Efter det første signal om den tyske Mineudlægning var det min Hensigt at gennemføre mit Forehavende,
idet jeg bestemte mig til, fra Isefjordens Udløb, at løbe nogle Sømil tæt under Land - 3-400 m
af Land - idet jeg at dømme efter Minekrydserens Størrelse, Paalandsvind m.m. mente at kunne gaa ud
fra. at Miner ikke kunde være lagt saa tæt under Land.
Inden Skydepladsen ved Melby var naaet, var det da min Hensigt at staa til Søs og iøvrigt gennemføre
Sejladsen som planlagt, idet jeg dog af det allerede observerede var klar over, at dette ikke
kunde gøres uden Kamp saavel med Fartøjer paa Søen som fra Luften, men mente at have en god Chance
til at slaa mig igennem, fordi Mandskabets Skydeuddannelse i det væsentligste var afsluttet, og fordi
Stemningen i Besætningen var eksemplarisk.
Efter at have modtaget Signalet fra P.31 besluttede jeg mig til at afvente Orlogskaptajn Pontoppidans
Ankomst. Denne Beslutning tog jeg dels paa Grund af mit mangelfulde Kendskab til Situationen
og dens Udvikling og dels grundet paa den Omstædighed, at jeg nu ved Selvsyn havde konstateret, at
Tyskerne allerede havde sat de Midler, hvormed de vilde søge at forhindre "Niels Iuel”s Udløben fra
Isefjorden, i Funktion, og at en Forsinkelse paa ca. 1/2 Time derfor ikke væsentligt vilde forringe Chancerne
for at slaa sig igennem til Sverige.
2 Håndtegnet markering visende et sømærke (styrbord side for indgående).
49

Efter at have passeret de to Trekoste ved det nordlige Indløb til den gravede Rende, satte Jeg derfor
Farten til 3 Knob, idet der var ca. 2 Knob indgaande Vande, og laa altsaa praktisk talt stoppet med
Kurs Nord.
Kl.0855 dykkede en af de omkrig »Niels Iuel” flyvende Bombemaskiner uden Varsel ned til ca.
300 Højde, afgav en Salve med Maskinskyts, og kastede derefter to Bomber der faldt ca. 30 m 6 Streger
agten for tværs om Stb. Bomberne var tidsindstillede og sprang ca. 5-10 Sekunder efter at de havde taget
Vandet.
Bombernes størrelse kan ikke med Sikkerhed angives, men jeg formoder, at det har været ca. 50
kg’s. Eksplosionen var ret kraftig, idet Vand og Mudder blev slaaet op i ca. 50 m’s Højde. Ved Eksplosionen
faldt hele den elektriske Installation i ”Niels Iuel” ud, hvilket bl.a. medførte fuldstændigt Mørke
overalt om Læ, Ildledelsesapparater, Meddelelsesmidler, Gyrokompas m.m. blev sat ud af Funktion. Det
viste sig, at Maksimalerne ved Rystelsen ikke blot var faldet, men at de var knust, saaledes at de ikke
kunde retableres.
Efter faa Minutters Forløb var der skiftet om fra Turbodynamoerne til Dieseldynamoer, hvorefter
nogle af Anlæggene atter fungerede.
Luftskytset havde Ordre til først at træde i Funktion efter Ordre fra mig, givet paa reglementeret
Maade med Klaxonsignal for den paagældende Kvadrant.
Da jeg betragtede den første Salve og Bomberne, som selv fra saa lav Højde var faldet et godt
Stykke uden for Skibet, som et ”Skud for Boven” for at markere, at vi ikke maatte løbe ud, lod jeg ikke
A.L.-Skytset træde i Funktion, og jeg bestyrkedes i denne Antagelse ved, at flere tyske Luftfartøjer samtidig
befandt sig langt inden for Skytsets Rækkevidde, uden at vise Tendenser til angreb.
For at markere, at jeg laa stille og afventede Ordrer, gav jeg fuldt Styrbords Ror og stod langsomt
sydpaa imod den gravede Rende. Under Drejet angreb Luftfartøjet atter med Maskinskyts, hvorefter
først R.K. Nr. 7 og senere flere 20 mm R.K. i Agterbatteriet uden Ordre besvarede Ilden. Der observeredes
Træffer - flyvende Splinter - fra Flyverens Stb. Vinge. Efter ordre fra mig blev Ilden stoppet og
A.L.-Besætningerne sendt i Dækning.
1´A.O. anmodede fra Mærset om Tilladelse til at aabne Ilden paa Minekrydseren, der laa i NNV i
ca. 9000 m's Afstand. Jeg afslog denne Anmodning, da der, mig bekendt, ikke var Krigstilstand imellem
Danmark og Tyskland, og da den Omstændighed, at der var udlagt Miner udfor Isefjorden ikke kunde
betragtes som en krigerisk Handling under Hensyntagen til, at Landet var militært besat.
Fra Kl. 0910 - 0920, da "Niels Iuel" laa stoppet med Stævnen sydi, blev Skibet to Gange angrebet
af Luftfartøj med Maskinkanoner (25 mm). Da en Del Træffere observeredes at springe i Skibet, forlod
jeg Broen og tog Plads i Kommandotaarnet.
Efter en rolig Periode paa ca. 15 Minutter, hvor Skibet laa som ovenfor angivet, d.v.s. stoppet med
Kurs Syd og lige ved de to Trekoste, blev der Kl.0935 atter ført et Angreb ind om Bb. fra et Bombeluftfartøj,
som først beskød med 25 mm Maskinkanon og derefter kastede
to Bomber. Bomberne faldt i en Afstand fra Skibet af 5-10 m, midtskibs om Bagbord. Bomberne sprang
5-10 Sekunder efter under Skibet og fremkaldte dels meget stærke Rystelser i skibet og dels stærk
Overkrængning.
Efter dette, som jeg maatte anse som et uomtvisteligt Angreb paa Skibet, vilde jeg sætte alt A.L.-
Skytset i Funktion og forsøgte herpaa, men det viste sig, at Klaxonsignalet ikke fungerede, men var faldet
ud sammen med hele den øvrige elektriske Installation.
Jeg modtog Melding om, at der var større Lækage i Torpedorummet, hvilket dog senere viste sig
at være urigtigt, idet det var begge torpedoer, der var gaaet i Gang i Rørene ved rystelsen. Torpedoerne
laa fuldt krigsmæssigt klargjorte med Krigsladningsrum og Krigspistol paasat. Fejlmeldingen maa tilskrives
det fuldstændige Mørke, der herskede overalt i Læ i Forbindelse med Støjen og Røg fra de
igangsatte Torpedoer.
Mandskabet blev derefter pr. Højtaleranlægget beordret paa Plads ved A.L.-Skytset. Efter 2'
Bombeangreb gik jeg med langsom Fart sydpaa i den gravede Rende, og kort efter Passagen af Hundested
Havn, stod "K.7" ud af Havnen med Orlogskaptajn Pontoppidan om Bord.
Orlogskaptajnen gik om Bord i "Niels Iuel" Kl.0948 og overbragte mig følgende skriftlige Ordre
fra Chefen for Søværnskommandoen: ”Da der er udlagt Miner og forefindes stærke tyske Søstridskræfter
ved Isefjordens Udløb, skal "Niels Iuel" ankre og afvente nærmere Ordre.
29´August 1943. Kl. 0730. Vedel.”
50

Jeg forespurgte Orlogskaptajnen, hvor denne Ordre var skrevet og fik meddelt, at den var skrevet
paa Hotel "Phønix", hvilket afgjorde min Beslutning.
Kl.1005 laa »Niels Iuel” ved Lynæs Sand X 3 og stoppede for at sætte Orlogskaptajnen om Bord i
K.7.
Orlogskaptajnen afgik Kl.1013 med ”K.7” til Lynæs.
Jeg stod derefter med ”Niels Iuel" SV-over imod En-Kosten i Tvangsruten Syd for Rønnen, idet
jeg havde besluttet mig til at sætte "Niels Iuel” saa haardt som muligt paa Grund lidt Syd for Sindsygehospitalet,
idet jeg ansaa denne Plads for bedst egnet, da den med sin jævne stigende, bløde Bund vilde
gøre det vanskeligere at bringe Skibet flot, end om det stod paa en stejlt opstigende Grund med fast
Bund.
Efter at have passeret ovennævnte X 4 , sattes Farten op til Maksimumsfart, og samtidig - Kl.1045 -
beordrede jeg alt Personel ned om Læ, idet jeg maatte forudse, at de mange tyske Luftfartøjer, som
kredsede omkring ”Niels Iuel”, vilde gaa til Angreb, saa snart de blev klar over min Hensigt, at sætte
Skibet paa Grund.
Det forventede Angreb udeblev imidlertid, og Kl. 1048 tog Skibet blødt Grunden ca. 60 m SO for
Sletvageren i Tvangsruten ind til Nykøbing, d.v.s. omtrent udfor Annebjerggaard.
Efter at Mandskabet var kaldt paa Dækket, lod jeg Bb.-Anker gaa i Bund Kl.1052, og kort efter
fjernede de tyske Luftfartøjer sig.
Umiddelbart efter Ankringen blev Motorbaaden sat i Vandet for snarest at bringe de saarede under
Hospitalsbehandling i Nykøbing.
Af ialt 5 saarede var Artilleri-Kvartermester III H. Andreasen haardt saaret, idet han havde faaet
et 8 mm Projektil i Maven, hvor det havde gennemtrængt Bughinden. En Elev og to værnepligtige havde
faaet 8 mm projektiler og Sprængstykker i henholdsvis Lysken og Benene, men Saarene ansaas for
ufarlige, Endelig havde Matros-Kvartermester I V.V. Jørgensen faaet et Strejfskud i ansigtet, men dette
var ikke alvorligere, end at det kunde behandles og forbindes om Bord.
Overlade Winge og en Sanitetselev fulgte de saarede i Land for at assistere ved Operationerne.
Overlægen gav kun ringe Haab om at redde Kvartermester Andreasens Liv.
Da det var min hensigt at gøre Skibet fuldt utjenstdygtigt, beordrede jeg den til Skibets Sænkning
i Akselgangen anbragte Sprængladning bragt til Eksplosion.
Kl.1110 sattes Urværket igang, indstillet paa 10 minutters Forsinkelse, og da jeg befrygtede, at den svære
Sprængladning skulde bringe de agterste Magasiner til Eksplosion, blev hele Besætningen beordret
ud paa Bakken.
Da Eksplosionen Kl.1135 endnu ikke havde fundet Sted, blev Urværket fjernet, og Forbindelsen
til Sprængladningen afbrudt. Det viste sig, at Urværket havde udløbet de 10 minutter og frembragt Kontakt,
hvorfor det maa være Tændpatronen, der har svigtet.
Der fandtes ingen Reserve-Tændpatron om Bord, hvorfor jeg sav Ordre til at sætte alle Ammunitionsmagasinerne
under Vand og at knuse de Søventiler i Maskine og paa Fyrpladser, som man kunde
komme til.
Efter ca. 1/2 Times Forløb stod Vandet i Maskinrum og Kedelrum ca. 1/2 m under Panserdækket,
d.v.s. at maskinerne med Dynamoer, Fordelingstavler m.m. stod under Vand. Vandet trængte hurtigt ind
gennem de vandtætte Skodder, saavel forefter som agterefter, idet alle disse var blevet Slaaet læk ved
Bombesprængningerne. Underbanjer og Agterbanjer blev hurtigt vandfyldt i ca. 1 m's Højde over Dækket,
Mandskabet, og de i Lukafer boende Kvartermestre, naaede dog at faa bjerget størstedelen af deres
Ejendele og Beklædning.
Kl. 1140 kaldte jeg hele Besætningen sammen paa Dækket og gav den en Redegørelse for Situationen
samt for, hvad der havde været min Hensigt og hvad der fremover var min Hensigt at gøre.
Jeg udtalte min Glæde og min Stolthed over den Maade, hvorpaa Besætningen havde optraadt, og
denne Ros var mere end berettiget, thi jeg ønsker igen at understrege, at alle uden Undtagelse, under
meget vanskelige Forhold, gjorde fortrinlig fyldest paa deres Poster og overalt optraadte modigt, roligt
og beslutsomt. Intet sted var der Antydning af Frygt at spore.
3 Håndtegnet markering visende et sømærke (styrbord side for indgående).
4 Håndtegnet markering visende et sømærke (styrbord side for indgående).
51

Stemningen blandt Besætningen var stadig udmærket, Og efter at jeg havde givet mine Ordrer for, hvad
der skulde udføres, istemte hele Besætningen spontant "Kong Kristian", efter at de havde udbragt et
Leve for Chefen.
Da Motorbaaden, son havde bragt de saarede i Land, atter kom om Bord, medbragte Føreren den
Besked til mig fra den tyske Kommandant i Nykøbing, at enhver, der forsøgte at gaa i Land fra "Niels
Iuel” vilde blive skudt. Hvis Chefen ønskede en Samtale med Kommandanten, kunde jeg dog gaa ind
med Motorbaaden, men skulde saa føre et hvidt Flag i Stævnen. Jeg vilde da fra Kajen med Militær
Eskorte blive ført til Kommandanten.
Fra Kl. 1150 - 1300 gik hele Besætningen derefter - efter min Ordre - i Gang med Overbordkastning
af alt A.L.-Skyts og al A.L.-Ammunition. Fra samtlige 15 cm Kanoner blev Kilen udtaget og kastet
over Bord, efter at alle mindre Dele fra Kilerne var udtaget og spredt i stor Afstand fra Skibet. Alle mindre
Afstandsmaalere - i alt 6 Stk. -, Navigationsinstrumenter, den paa Dækket værende Forhaandsammunition
til 15 cm. K., en Del Haandvaaben m.m. blev Kastet over Bord.
Med det dybe Lag Mudder, der paa dette Sted er omkring Skibet, maa det anses for formaalsløst
at ville prøve at samle det op med Dykker. De 15 cm Granater er ikastet med isatte Detonatorer.
Bombesprængningerne afslørede en Række meget alvorlige Svagheder i ”Niels Iuel”s Konstruktion.
1. At Elektricitetsforsyningen svigtede ved hver Bombeeksplosion og tilsidst saa fuldstændigt, at
der ikke kunde skaffes normal Strømtilførsel, medførte for det for det første, at hele Ildledelsesanlægget,
saavel det primære (Hazemeyer) som det sekundære (Schepler), blev sat ud af Funktion og dermed berøvede
Skibet dets artilleristiske Ydeevne, idet ogsaa alle Ammunitionselevatorer stoppede.
For det andet medførte det, at Gyrokompasset stoppede, hvorved enhver Form for Reservestyring
d.v.s. saavel fra Kommandotaarn som fra Skibscentral, Bb. Maskine og Haandstyring agter udelukkes,
og krævede altsaa at Rorgængeren skal staa paa en udækket Bro, som er det eneste Sted, hvor der kan
styres efter et almindeligt Kompas.
For det tredie medfører det, at al Tjeneste om Læ vanskeliggøres i overordentlig Grad, da den skal
udføres alene i Lyset fra de til yderste Reserve anbragte Tørelementlamper.
Ogsaa en lang Række øvrige Funktioner kunde anføres, men allerede det anførte er tilstrækkeligt
til at erkende, at de nu anvendte Strømtavler er uanvendelige i Krigsskibe.
2. Begge de krigsladte Torpedoer gik ved Bombeeksplosionen i Gang i Rørene. Foruden den
eventuelle Risiko for en Sprængning i Rørene brænder Drivmaskinen sammen, og Torpedoerne er derefter
uanvendelige.
3. Skrog og vandtætte Skodter var saa svage at de gav sig i
betydelig Grad selv for de relativt smaa Bombers Virkning.
Ved sidste Bombeeksplosion sprang alle Dørkplader i Maskinen ca. 1/2 m i Vejret og kunde ikke
atter bringes paa Plads, da Skibssiden var trykket ca. 5 cm ind.
Senere viste det sig, som allerede omtalt, at alle vandtætte Skodter var sprunget læk.
4. Forreste 6 m Stereomaaler paa Projektørcentralen knækkede ved stødet sammen paa Midten.
5. I Styrehuset paa Broen sprang ved første Bombeeksplosion alle Mørklægningsklapperne af
deres Kroge i Styrehusets loft og knuste ved Anslag mod Skydevinduernes Haandtag alle Duplexglassene
i Styrehuset, saaledes at man intet kunde se.
6. I Ammunitionsmagasinerne væltede Ammunitionen med iskrude Detonatorer ned fra Hylderne,
og efter hvad der er berettet mig, væltede en hel Reol med Ammunition i et af de forreste Magasiner.
Grundet paa, at Magasinerne var sat under Vand, har jeg ikke kunnet kontrollere nævnte Skades Omfang.
7. Telefoncentralen brækkede ned.
Foruden de foran anførte væsentligere Mangler ved Skibet kunde anføres en Del mindre væsentlige.
Da jeg modtog den af Orlogskaptajn Pontoppidan overbragte Ordre fra Chefen for Søværnskommandoen,
havde jeg allerede erkendt de væsentligste af de foran anførte Svagheder i Skibets Konstruktion,
og maatte derfor Skønne, at selvom jeg kunde forcere Minespærringen og selv om jeg Ikke mødte
stærkere tyske Søstridskræfter, vilde alene en Række beslutsomme Flyverangreb kunne forhindre, at
Skibet naaede Svensk territorium, og jeg maatte samtidig tage i Betragtning, at en Bombetræffer paa
52

"Niels Iuel”s Dæk vilde medføre et saa stort Mandefald, at Skibets Hovedbestykning blev sat ud af
Virksomhed.
Formaalet med at søge Svensk Territorium skulde dels være at unddrage Tyskerne Brugen af Skibet
og dets Vaaben, og dels at have Mulighed for eventuelt senere at anvende det.
Da det sidstnævnte formaal ikke skønnedes at kunne naas, og det førstnævnte Formaal sandsynligvis
kun vilde naas igennem Skibets sænkning eller totale ødelæggelse med Udsigt til et betydeligt
Tab blandt Skibets Personel, besluttede jeg mig til at søge det sidste formaal fremmet ved at handle, som
foran beskrevet.
Jeg kan tilføje, at jeg senere har erfaret, at alle ”Niels luel”s Officerer er enige med mig i Bedømmelsen
af Skibets chancer for at slaa sig igennem til svensk Territorium.
Ved et løseligt Eftersyn paa Dæk og Opstaaende konstateredes et meget betydeligt antal Anslag
af 8 mm Projektiler (over 100), og i hvert Fald 3 Stk. 25 mm Projektiler, som alle var sprunget i
Anslaget.
Naar Antallet af saarede var saa ringe, trods denne ret stærke Beskydning ned over et Dæk,
hvor nærved 200 Mand stod ret udækket kan dette forklares ved, at luftfartøjerne har lagt deres Nedslagsbaner
omtrent Midtskibs, hvor ingen udækkede A.L.-Besætninger er placeret.
Det kunde saaledes konstateres, at Motorbaaden og Bb. Redningsbaad begge var gennemhullet
med 8 mm Projektiler, og man kunde følge Nedslagsbanerne tværs over Skibet fra disse Yderpunkter.
En 25 mm Granat var sprængt i baadebroen og Bundstykket endt i Officerskabysen, herved saaredes en
værnepligtig Skibs Nr. 528 af et Sprængstykke. En anden 25 mm Granat havde ramt Panserskjoldet paa
15 cm K. Nr. 8, var sprunget ved Anslaget her og havde med Sprængstykker saaret Besætningen ved
R.K. Nr. 4, nemlig Skibsnummer 518 og 520. En tredie 25 mm Granat var gaaet ned i Dækket lige agten
for Ammunitionselevator Nr. 8 og var sprængt i Dækket.
______________
Vedetbaaden, der var udlaant Skibet fra ”Peder Skram”, var som omtalt efterladt i Holbæk Fiskerihavn.
”P.37” fik ved Afgang fra Holbæk Ordre til at søge svensk Territorium. Da den civile Mand erfarede
Rejsens Maal, ønskede han at blive sat i Land, hvorfor Føreren satte ham af ved Rørvig. Føreren
af ”P.37” observerede udfor Hundested Angrebene paa ”Niels Iuel” og indgik derfor i Hundested Havn,
hvor han fra Kajen observerede det andet Bombeangreb paa ”Niels Iuel". Efter løjtnant Borns Udtalelse
var Bombernes Sprængsøjle saa høj og bred, at "Niels Iuel” var helt dækket i Højden og kun Stævnen
kunde ses fra hans Standplads. Sprængninger foraarsagede en stærk Rystelse af Kajen.
Ca. 3/4 Time efter at ”Niels Iuel” havde taget grunden løb ”P.37” paa Siden og fortøjede der.
I Løbet af Søndagen den 29. skete iøvrigt intet udover, at kaptajnløjtnant Overbye, som var fløjet
til ”Niels Iuel” med et tysk Søluftfartøj, Kl.ca. 1535 overbragte mig følgende skriftlige Ordre fra
Chefen for Søværnskommandoen: "Niels Iuel" skal afgaa til København under Ledsagelse af tysk Torpedobaad
T.B.17, der venter paa "Niels Iuel" Nord for Isefjorden fra Kl.1600. Vedel".
Jeg meddelte Kaptajnløjtnant Overbye Situationen, som foran anført, og anmodede om at Besætningen
snarest maatte blive evakueret fra "Niels Iuel", da der ikke var Sovepladser til Besætningen,
og der ikke kunde tilberedes Mad om Bord.
Mandag den 30'August Kl.0520 løb to tyske Schnellboote paa Siden af "Niels Iuel" og tyske
Tropper bevæbnede med Suomi-Pistoler og Haandgranater entrede Skibet, hvor der ikke mødtes nogen
Modstand.
Styrkens Kommandant var Korvettenkapitän Cammann, der overbragte mig følgende Skrivelse
fra Admiral Dänemark:
" Admiral Dänemark. Kopenhagen, den 29.8.1943.
An den
Kommandanten des Küstenpanzers "Niels Iuel”
1) Sie werden nochmals ersucht, sich jeder Kampfhandlung
gegenüber der deutschen Wehrmacht zu enthalten.
2) Sie haben sicherzustellen, dass keine Sabotageachte am
Schiff durchgeführt bezw. vorbereitet werden.
53

3) Bei Verstoss gegen Ziffer 1 und 2 werden Sie auf Grund des Militärischen Ausnahmezustandes
vor ein deutsches Standgericht gestellt werden.
Auf Sabotage steht Todesstrafe.
4) Ich fordere Sie auf, das Schiff an Ort und Stelle sofort
ausser Dienst zu stellen und die Besatzung ohne Waffan truppweise
an Land zu bringen, wo zie von einer deutschen Abteilung in
Empfang genommen wird. Das Kommando ist denn dazu von mir be-
stimmten Korvettenkapitän Camann zu übergeben. Er hat den Auf-
trag, das schiff nach Kopenhagen zu führen und dort aufzulegen.
Wurmbach
Vizeadmiral
Kommandant Admiral Dänemark.
Paa Brevets Fod havde Chefen for Søværnskommandoen paaført en personlig Henstilling.
Jeg meddelte Korvettenkapitän Cammann alt om Skibets og Materiellets tilstand.
Under den indledende Forhandling i min Kahyt med Kapitän Camaann fremsatte denne Krav
om:
1) at Kommandoen blev strøget i Skibet snarest,
2) at Officererne personligt afleverede sine Vaaben til ham snarest, saavel Revolver som Sabel.
3) At Mandskabet øjeblikkelig blev gjort klar til Landsætning.
Hertil svarede jeg:
ad 1. Flag og Vimpel vilde blive nedhalet kl. 0700, men jeg henstillede indtrængende, at alle tyske Soldater
under Kommandostrygningen blev fjernet fra Agterskibet, da jeg ønskede at foretage denne sammen
med hele mit Mandskab under højtidelige former og uden Tyskernes Nærværelse.
ad 2. Officerernes Revolvere vilde blive samlet hos Næstkommanderende og af ham overgivet til Kapitän
Cammann; med Hensyn til Sablernes Aflevering vilde jeg nedlægge en meget bestemt Protest.
ad 3. Mandskabet var for den væsentligste Del allerede klargjort til Landsætning og 1’Hold kunde gaa
Kl.0730.
Angaaende den ønskede Form for Kommandostrygning vilde Kapitän Cammann følge Henstillingen.
Revolvernes Aflevering gennem næstkommanderende kunde tiltrædes, men vedrørende Sablernes
Udlevering maatte han forhandle med sine kammerater derom.
Efter denne Forhandling meddelte Kapitän Cammann mig, at han vilde frafalde Kravet om at
hver Officer skulde møde hos ham og aflevere sin Sabel, og ønskede i stedet, at de skulde afleveres i et
Bundt, og de kunde saa muligt blive udleveret til Officererne, naar de kom i Land. Overfor dette Forslag
fastholdt jeg min Protest, og efter en fornyet Forhandling med de tyske Officerer meddelte Kapitän
Cammann mig derpaa, at Officererne saa kunde beholde deres Sabler.
Kapitän Cammann anmodede om Laan af "P.37" for at satte en Officer ind til Nykøbing, idet
han hævdede, at hane Schnellboote var for store til at gaa derind!
"P.37" blev stillet til Disposition.
En Løjtnant gik ind til Nykøbing og kom kort efter tilbage med den Besked, at det menige
Mandskab skulde sendes ind i Hold, og at de vilde blive modtaget paa Kajen af et tysk Detachement og
ført til en Sal i Hotel "Phønix", hvor de indtil videre skulde underbringes. Byen var beordret til at sørge
for Besætningens Forplejning. Befalingsmændene vilde senere blive bragt i Land og anbragt samme
Sted.
Kapitän Cammann havde oprindelig meddelt mig, at hele Besætningen vilde blive bragt til en
Koncentrationslejr paa Sjællands Odde, hvorfor jeg var beordret til at medgive Kost til 1 à 2 Dage. Dette
bortfaldt med den nye Ordre, hvorefter Kapitän Cammann krævede al Proviant udleveret til Brug for
den tyske Besætning.
Da Mandskabet efter Kommandostrygningen havde faaet et Maaltid Brød og Smør, var nogle
enkelte Skiver tørt eller gennemblødt Rugbrød blevet smidt over Bord. Dette foranledigede Kapitän
54

Cammann til i stor Ophidselse at meddele, at enhver Overbordkastning af Proviant vilde blive betragtet
som Sabotage og straffet med Døden.
Kapitän Cammann var bl.a. ledsaget af en Kapitän der Ingenieure Steffen, der skulde undersøge
Skibs og Maskineris Tilstand.
Kapitän Steffen optraadte meget korrekt og hensynsfuldt. Han konstaterede, at Skibet var
vandfyldt og at nærmere Inspektion var udelukket, og fik efter Ønske opgivet Beholdningerne af Olie,
Kul og fersk Vand.
Kapitän Cammann meddelte mig, at der var sendt Bud til Tyskland efter en Bjergningsdamper,
og at Svitser iøvrigt var bestilt til at assistere, idet det var Hensigten at tage ”Niels Iuel" af Grunden og
slæbe den til København.
Af Hensyn til eventuelt Dykkerarbejde omkring Skibet meddelte jeg, at der laa Projektiler med
iskruede Detonatorer i Skibets umiddelbare Nærhed.
Kapitän Cammann forlangte alle Inventarreglementer udleveret og disse blev stillet til hans Disposition.
Kl. ca. 0600 kom tre tyske Bombemaskiner østfra; de strøg ned langs ”Niels Iuel” og den
førende Maskine afgav imod Vandet en Salve mad Maskinkanon. Kapitän Cammann vinkede fra Agterdækket,
at alt var i Orden. Ca. Kl. 0900 løb en stor tysk Jager ind paa Isefjorden.
Kl.0700 foretoges Kommandostrygningen, som aftalt. Hele "Niels Iuel"s Besætning var
opstillet til Parade paa Agterdækket.
Efter at jeg havde gaaet Fronten af, holdt jeg en kort Tale til Besætningen og lod derefter
Flag og Vimpel nedhale til Hornsignal. Hele Besætningen sang derefter Nationalsangen.
”P.37”, der laa paa Siden, strøg samtidig Flaget.
Kl. ca. 0830 paabegyndtes Mandskabets Evakuering med "P. 37".
Ved Paraden Kl. 0700 viste det sig, at der manglede 5 Værnepligtige af Skibets Besætning. De var
sidst mønstret som Vagthold Kl. 0400, og maa formentlig være sprunget over Bord og svømmet i Land.
Kl. 0900 fik jeg af Flotillechefen for Schnellbootene Ordre til at gaa om Bord i Schnellbootene
sammen med 1’Maskinmester, da han havde Ordre til at sejle os til København, hvor vi skulde møde
hos Admiral Dänemark, Vizeadmiral Würmbach.
Kapitän Cammann bad mig i den Anledning udpege en forbindelsesofficer, og jeg bestemte hertil
Næstkommanderende, Orlogskaptajn Børge Larsen, som den der havde den største Indsigt i alle Skibets
forhold.
Efter Anmodning fik jeg 20 Minutter til at pakke det strengest nødvendige. Alt mit Tøj og alle
mine øvrige Ejendele blev efterladt i Skibet. Da kun faa af Befalingsmændene havde kufferter om Bord,
maa jeg formode, at ogsaa disse har maattet efterlade en Del private Ejendele om Bord, saaledes maatte
1’Maskinmester, ligesom jeg, efterlade alt.
Allerede om Morgenen begyndte da tyske Soldater at tilegne sig Genstande fra Lukafer, men efter
Anmodning paatalte og forbød Kapitän Cammann dette.
1’ Maskinmester og jeg blev anbragt i hver sin Schnellboot. Vi afgik fra "Niels Iuel” Kl.ca. 0920
og ankom til Schnellbootenes Begleitschiff ved Langeliniemolen Kl. 1215.
Her om Bord afventede vi til Kl.1445, at Adjudanten hos Admiral Dänemark skulde afhente os for
at bringe os til Afhøring paa Hotel ”Phönix”, men paa sidstanførte Tidspunkt kom der endelig Telefonmelding
om, at 1’ Maskinmester kunde sendes hjem, og at jeg, under Ledsagelse, skulde køres til Hotel
"d’Angleterre”, hvor jeg skulde melde mig hos Chefen for Søværnskommandoen.
Paa Vejen til Hotel ”d’ Angleterre” fik jeg Meddelelse om, at jeg ikke maatte forlade Hotellet
uden under Ledsagelse af Kapitän Hashagen.
Kl. 1510 meldte Jeg mig hos Chefen for Søværnskommandoen, og blev derefter installeret
paa Hotellet.
Til Slut skal jeg kun resumere mit syn paa Muligheden af atter at bringe "Niels Iuel" i
tjenstdygtig Stand.
Man kan ikke udelukke den Mulighed, at Skibet kan bringes til at flyde, men det vil kræve
en betydelig og meget tidkrævende Arbejdsindsats, idet nye Bundventiler skal isattes indefra under
Vandets Overflade, da Adgang dertil udefra formentlig umuliggøres af det dybe Mudderlag, hvori Skibet
staar saa fast og godt nedsænket. Det skønnes, at Skibet har ca. 2000 Tons Vand indenbords.
55

Derimod maa en fremtidig Anvendelse af Skibet anses for ganske udelukket, idet alle elektriske
Installationer m.m. er ødelagt.
Intet Artillerimateriel kan bringes i Anvendelse, da alt A.L.-Skyts med Ammunition er kastet
over Bord og Kilerne til samtlige 10 Stk. 15 cm K. er delt i smaadele, der er bortkastet enkeltvis i
stor Afstand fra Skibet.
Jeg skønner derfor, at "Niels Iuel" aldrig vil kunne tages i Brug igen som Krigsskib, hverken
paa kortere eller længere Sigt, man alene vil kunne finde Anvendelse som eventuelt Logiskib.
sign.: C. Westermann.
56

1’ Artilleriofficer i Artilleriskibet Niels Iuel.
Søofficersskolen, Holmen, den 1’ September 1943. Fortroligt.
57
Bilag 4. A.b. til Kystflaadens
Rapport om 29/8 1943.
Rapport vedrørende Begivenhederne om Bord i artilleriskibet ”Niels Iuel” i Tidsrummet fra den 27/8 –
30/8 1943.
Fredag Formiddag den 27’ August 1943, var Artilleriskibet ”Niels Iuel” gaaet ind i Holbæk for
Vandfyldning.
Situationen havde i nogen Tid været spændt paa Grund af Uroligheder over hele Landet, særlig i
Esbjerg og Odense, og fra Fredag den 20’ August havde der været ”Skærpet Opmærksomhed".
Kl. ca. 2330 blev der telefoneret fra Søværnskommandoen, at Situationen var spændt, og der blev
givet Ordre til at ligge klar paa ¼ Times Varsel. Det blev tilføjet, at der var næsten ”Skærpet Beredskab”.
I Løbet af Natten blev en Trosse sat fra Stævnen til en Bøje i Havnen for hurtigere at kunne hale
ud fra Kajen.
Lørdag den 28’ August Formiddag søgtes Forbindelse med Kommandanten for Holbæk Garnison,
Oberst Raabye, samt med Amtmand Jonquierés i Holbæk for at undersøge om disse Myndigheder kunne
give yderligere Oplysninger over Situationen.
Igennem Amtmanden oplystes, efter en Telefonsamtale med Redaktøren for Holbæk Amtstidende,
at i Henhold til Oplysninger modtaget fra København, maatte fredag den 27’ August betragtes ”som den
sorteste Dag i Danmarks Historie siden den 9 April 1940”.
Lørdag Formiddag samledes officererne i Messen, og Chefen meddelte, at forskellige vidtgaaende
Krav var overrakt den danske Regering fra de tyske Myndigheder. Den samme Meddelelse gav Chefen
Kvartermestrene.
Om Eftermiddagen meddelte Chefen, at Kongen, Regeringen og Nimandsudvalget havde afvist de
tyske Krav.
Landlov blev ikke givet Lørdag.
Søndag den 29' August modtoges i Kode pr. Radio fra Søværnskommandoen:
Kl. 0400: Skærpet Beredskab
Kl. 0410: Alarmtilstand
Kl. 0420: Søg Svensk Territorium
Senderen var ikke Flaaderadio, og meget svag.
Kl. 0430 blev der gjort klart Skib. Vejret var regnfuldt med kraftig N.N.V.’lig Vind.
Da det var meget tvivlsomt om Trossen kunde holde til at hale ud fra Kajen blev en Wire ført fra
Stævnen over til Bøjen ved Hjælp af Vedetbaaden.
”P.37” fik Ordre til Afgang og til at være klar til Assistance for "Niels Iuel" ligesom en Slæbebaad
"Maagen", der laa i Havnen blev anmodet om eventuel Assistance. Optændingsbrænde og Kul blev
sendt over til slæbebaaden.
Kl. 0545 kom en Politibetjent fra Holbæk om bord og fortalte
at
Sorgenfri og Slotsholmen var besat af Tyskerne.
Efter forlydende havde den danske Flaade sænket Skibene paa Holmen.
Politistationen i Nykøbing var blevet besat af Tyskerne.
Telefonforbindelsen med Roskilde og Nykøbing var af brudt.
og at Politistationen i Holbæk havde Ordre til ikke at sætte sig til Modværge med Vaabenmagt.
Kl. 0550 var alt klar til Afgang og der haledes ud fra Kajen. Paa dette Tidspunkt var halvdelen af
Detonatorerne iskruede. Der blev overgaaet fra klart Skib om Natten, til klart Skib om Dagen. Regnen
var holdt op, og det var løjet betydeligt.
Kl.0610 observeredes et tysk Luftfartøj for vestgaaende over Fjorden. Kort Tid efter vendte det og
stod østover passende lavt over Holbæk.

Kl.0630 afgik "Niels Iuel” fra Holbæk fulgt af ”P.37”. Vedetbaaden blev efterladt uden Mandskab.
Kl. 0730 var alt klar til Kamp, idet samtlige Detonatorer paa dette Tidspunkt var iskruede, og alle
Magasinerne til A.L. Skytsets opladet. Der var fuld Krigsammunitionsbeholdning om Bord med Undtagelse
af 270 Skud til 15 cm P.K. Disse Skud var af Pladshensyn i Magasinerne erstattet med Øvelsesammunition.
Samtlige 20 m R.K. var blevet besat. De 2 paa Bakken af Besætningen til 8 m R.G. paa Kommandobroen
og de 2 paa Knaldskærmen Agter af Folk fra 15 cm. P.K. Nr. 9. Kommandøren ved sidstnævnte Kanon
var syg og ikke om Bord.
Paa Vej op igennem Yderbredningen i Isefjorden blev der tørnvis givet Personellet Lejlighed til at
skaffe. Flere af Kanonbesætningerne foretrak at skaffe paa deres Klarskibspost.
Syd for Indsejlingen til den gravede Rende til Isefjorden observerede jeg fra Mærset i N.N.V.'lig
retning et større Orlogsfartøj og 2 mindre.
Den maaalte Afstand var ca. 18.000 Meter. Paa denne Afstand kunde det ikke afgøres hvilke
Krigsfartøjer, man havde for sig, men de lignede en let Krydser og 2 Jagere. Fartøjerne var vestgaaende.
”Niels Iuel” stod videre Nord paa gennem den gravede Rende, og da den maalte Afstand var ca.
15.000 Meter kunde det afgøres at det største Fartøj var en Minekrydser og de 2 mindre, 2 Motortorpedobaade.
Fartøjerne var vendt og stod østover.
Da jeg vidste, at det var Hensigten at søge svensk Territorium, havde Jeg gjort klar til Centralskydning
Bb. og havde endvidere beordret 15 cm Nr. 1 til Mærs.
K.3 - K.5 - og K.7 var sat til Artilleritaarnet.
Paa Vej op gennes den gravede Rende brød Solen frem.
Den skydetaktiske Situation var følgende:
Tyskerne havde Fordelen af at vare i Stregen over T'et i den ønskelige T-Position og at være til
Luvart, medens Solen Ikke generede nogen af Parterne.
For at vare klar i alle Tlifælde til at aabne Ilden, gjorde Jeg "Færdig". Ved hver Kanon var beordret
5 Skud op som Forhaandsammunition.
Minekrydseren (-Skibet), der havde en lav Bro, een Mast forude og en temmelig svær Skorsten,
var stærkt camoufleret, men dette vanskeliggjorde ikke i nævneværdig Grad Maaling af Maalvinkel med
Inclinometret eller gisning af en nærlig rigtig Maalvinkel uden Inclinometret, derimod var Farten noget
vanskeligere at bestemme rigtigt, idet den til at begynde med var lidt større end gisset. Farten varierede
noget, men efterhaanden stemte Maalvinkel og Fart med U-G paa Artillericentralen.
Den øverste Del af Skorstenen havde et hvidt Felt, hvilket et Øjeblik fik Afstandsobservatoren i
Mærs til at tro, at Mineskibet viste et hvidt Flag.
Kl. 0835 var ”Niels Iuel” udfor Hundested, og blev her prajet af "P.3l” der var kommet ud fra
Hundested. Føreren paa Kutteren afgav følgende Melding:
"Tyskerne meddeler, at der er udlagt Minespærring Nord for Isefjorden. Orlogskaptajn Pontoppidan
kommer med Tysk Luftfartøj til Hundested om ca. 10 Minutter, og vil komme ud med Ordre til
"Niels Iuel".
"Niels Iuel" stod derefter videre Nord paa gennem Indsejlingen til Fjorden og holdt smaatgaaende
nord for TreKostene norden for Hundested.
6 Luftfartøjer af Ju. 87 - Ju. 88 og He. 111 type holdt gaaende i Nærheden.
De tysks Søstridskræfter var imidlertid staaet mere østover og Afstanden til Minekrydseren var
blevet 10.300 Meter. Afstanden blev derefter ikke mindre, men voksede efterhaanden noget.
Da Retningen til Mineskibet efterhaanden blev Stb. ud, blev begge Batterier sat til Centralskydning-Mærs.
A.L.Skydtset havde faset Ordre til først at aabne Ilden paa Signal med Klaxonhorn fra Kommandobroen.
Kl. 0855 foretog en Luftjager et pludseligt Dykangreb mod "Niels Iuel", kommende ca. 6 Strg.
agten paa tværs om Stb. Luftjageren afgav med 8 mm. Rekylgeværer og kastede 2 Bomber, der faldt ca.
30 Meter agten for Skibet og lidt ude om Stb.
Luftfartøjet gentog derefter Angrebet med Afgivelse af Byger fra Maskinskytset. En af de forreste
20 mm R.K. (Nr. 7.) aabnede Ilden mod Jageren, hvorefter agterste 20 mm A.L. Batteri hurtigt fulgte
efter.
58

Efter at Angrebet fra Jageren havde fundet sted, anmodede jeg om Tilladelse til at aabne ild imod
Minekrydseren. Chefen ønskede dog ikke Ilden aabnet endnu.
Efter det andet Luftangreb var Chefen og Navigationspersonellet paa Kommandobroen gaaat ned i
Navigationstaarnet.
Der var ingen Nervøsitet at mærke under Angrebene. Alle ordre blev videresendt som til daglig.
Det maa betragtes som moralsk af stor Betydning at Ilden blev besvaret mod Luftfartøjet.
I det første Angreb rystedes Mærset stærkt, da Bomberne detonerede og Artillericentralan varskoede, at
Regnebordet var faldet ud (Maximalerne faldt). Jeg gav derfor Artilleritaarnet Ordre til at overtage Hovedmaalet.
Efter at Par Minutters Forløb meldte A.C., at Regnebordet atter var i Orden, hvorefter der
Igen blev stillet om til Centralskydning – Mærs.
Der saaredes ingen i første Angreb, men i andet blev Art.-Kvtm. Andreassen, der var Ildleder ved
40 mm R.K. Nr. 2, saarat af et 8 mm Skud i Maven, og endvidere saaredes Sideretteren ved K. 6 (Sk.Nr.
528) i den ene Skulder.
Kl. 0910 angreb en anden Luftjager Kommende ca. 6 Strg. agten for tværs om Bb. med 8 mm –
R.G. og 25 mm R.K. Angrebet blev gentaget fra Bb's. Side.
Ilden blev besvaret fra ”Niels Iuel” i Angreb. Det observeredes bl.a. af Ildlederassistanten i Mærs,
Søløjtnant Franch-Petersen, at det ene Plan blev ramt og i at Splinter røg af Planet.
Efter hvad j Øjenvidner, saaval om Bord som i land, har berettet, observeredes Planet falde ned eller
Nødlande mellem Hundested og Lynæs.
I disse Angreb Saaredes 2 Mand ved 20 mm R.K. Nr. 4. (skibs-Nr. 518 - 520) af Sprængstykker
fra 25 mm. Projektiler, den ene i Lysken og Benet og den anden l Benene. Endvidere saaredes Kvtm. I
Jørgensen af et Sprængstykke, der strejfede den ene Kind. Efter dette Angreb beordrede Chefen A.L.
Skytsets Besætninger i Dækning.
Kl. 0935 angreb et Bombeluftfartøj fra Bb. Side – ”Niels Iuel” laa paa dette Tidspunkt med Stævnen
S.V. i med langsomt Fart fremover.
Der blev kastet 2 svære Bomber, der faldt ca. 25 Meter tværs om Bb. ud for Agterkanten af
Kommandobroen. Bomberne maa være detoneret nærlig under Skibet.
Ved dette Angreb faldt Maximalerne igen og Regnebordet paa A.C. blev sat ud af Funktion i det
Hovedgyroen gik i staa. Torpedoerne gik i gang i Rørene, Dampen stod op af Sikkerhedsventilen, Skibet
krængede stærkt over til Stb. og druknedes næsten i Vand fra Bombenedslagene.
Søløjtnant (R) Born, der var fører af ”P.37” fortalte senere, at kun stævnen af ”Niels Iuel” kunde
ses i dette Øjeblik.
Mærset og Artilleritaarnet rystedes kraftigt. Incliometret i Mærs løftedes op af Soklen og faldt
ned. Dæksglas paa forskellige Instrumenter knustes, Ammunitionen i Magasinerne forskubbede sig paa
Hylderne, Værktøj til Iskruning af Detonatorer, Tavler m.v. faldt ned fra Skodterne og Besætningen paa
Dækket kastede sig ned for ikke at blive ramt af Sprængstykker.
Paa Intet Tidspunkt Mærkedes Moralen om Bord svækket. Alle optraadte med Ro, Fatning og
Kamplyst.
Kl.0945 kom ”K.7” ud fra Hundested med Orlogskaptajn Pontoppidan, der afleverede en skriftlig
Ordre fra Viceadmiralen, som lød saaledes: ”Da der er udlagt Miner og forefindes stærke tyske Søstridskræfter
ved lsefjordens Udløb, skal ”Niels Iuel” ankre eg afvente nærmere Ordre”.
”Niels Iuel” stod derefter Syd paa gennem den gravede Rende. Kl. 1000 gik Orlogskaptajn Pontoppidan
om Bord i ”P.7” og ”Niels Iuel” stod syd og vestover i Nykøbing Bugt, medens 2 tyske Luftfartøjer
kredsede i Nærheden af Skibet.
Kl. 1040 sendtes alle Mand ned under Panserdækket, da nye Angreb med Bomber og Maskinskyts
var tænkeligt, hvis det observeredes fra Luften, at Skibet blev løbet paa Grunden.
Kl. 1045 blev Grunden taget for fuld Kraft frem. Til Trods for at der forceredes over en Pulle, var
Grundstødningen næsten umærkelig. Vanddybden var 4,5 Meter. Kort Tid efter ankredes med Bb. anker
for at give Udseende af, at Skibet Ikke var sat op paa Grunden.
I den minestrøgne Rende
Plads for Grundstødningen: ca. 50 Meter øst for Vageren
beliggende ud for Annebjerg Gaard.
59

De saarede blev derefter sat om Bort i Motorbaaden og sat i Land i Nykøbing. Sprængbomben
blev samtidig gjort klar og Besætningen samledes paa Fordækket med Redningsmidler. Ammunitionsmagasinerne
blev derefter sat under Vand. Da Sprængbomben ikke havde detoneret efter 25 Min. Forløb,
besluttedes det at aabne Søventilerne og derefter at ødelægge disse samt Lænsesystemet.
Da dette var gjort, blev Besætningen kaldt sammen og Chefen redegjorde for Begivenhederne fra
Fredag Aften, for de Modtagne Ordre og for sine Bevæggrunde til at sætte skibet paa Grund. Chefen
takkede alle Mand for deres beslutsomme og modige Optræden og Udtalte derefter: "Gud bevare Kongen
- Gud bevare Danmark". Chefen blev flere Gange afbrudt af de værnepligtige med spontane HyldesttiIkendegivelser,
og til slut udbragtes et Leve for Chefen, hvorefter Kong Christian blev sunget.
Derefter blev alt Ammunition, der ikke var i Magasinerne, kastet udenbords. De 15 cm P.K. blev gjort
uanvendelige ved at kaste Mekanismerne over Bord efter at forskellige Mekanismsdele var Kastet længere
væk fra Skibet. De 40 mm blev gjort ubrugelige ved at Løbene blev afskruet og kastet over Bord
tilligemed Kilerne. Samtlige 20 mm R.K. og 4 Stk. 8 mm R.G. blev kastet udenbords. Endvidere kastede
Besætningerne ved 40 mm A.L. Skyts deres een Meters Afstandsmaalere over Bord,
Foruden hvad der allerede er anført observeredes efter Angrebene følgende Skader i Skibet:
1) Sidepanseret i Bb. Side trykket Indefter ud for Torpedorummet.
2) De vandtætte Skodter sprunget læk, paa forskellige steder.
3) En mindre Læk i Forskibet.
4) I Navigationstaarn og paa Kommandobro næsten alle Glas knust i Vinduer og paa Instrumenter,
og enkelte Instrumenter rykket ud af Beslagene.
5) Armene paa Soklen til 6 m Stereoanlæg Revnet paa to steder og Maaleren bøjet.
6) Et 25 mm Projektil ramt og detoneret paa venstre forreste Kant af Kanontaget paa 15 cm P.K.
Nr.8 . Sprængstykker slog igennem Ildlederbro agter og et Sprængstykke gaaet Igennem det paasatte
magasin paa 20 mm R.K. Nr. 4.
7) Et 25 mm Projektil ramt og detoneret i Hoveddækket ved Bb. Reserveophejsningsbrøn til Magasin
agter. Løberen til Ophejsningstaljen skudt over, hvorved Ophejsningskurven faldt ned i Magasinet.
Sprængstykker frembragte mange Smaabuler i Dækshuset agter.
8) Bunden paa et 25 mm Projektil fra Skade Nr. 6 gaaet igennem Bagkant af Reden til 40 mm R.K.
Nr. 2 under Platformen og derefter fortsat rundt og flere Steder frembragt Buler i underste Del af Reden
paa Forkant.
9) Et 25 mm Projektil gaaet igennem Vinkeljernet paa Baadedækket agten for 15 cm P.K. Nr. 6 og
detoneret. Sprængstykker truffet og slaaet Buler i Officerskabyssen paa Bb. side.
10) Buler fra 8 mm Projektiler i Agterkant af underste Mærs om Bb. samt Buler Rederne til 40 mm
R.K. Nr. 1 – 2. Huller fra 8 mm Projektiler i Motorbaaden, Bb. Redningsbaad samt i Klædningen til
Projektørbro agter og Jalousiet til Projektør Beta.
______
Som det fremgaar af ovenstaaende Skader, er det særligt det ubeskyttede Personel ved A.L. Skytset
og Ildledelsespersonellet paa Ildlederbro Agter, der har været udsat for Fare under Angrebene.
Dette bekræfter Erfaringer, der gaar ud paa, at alt Personellet paa Overbygninger skal være dækket mod
Maskingeværild fra Luften.
Den kraftige Virkning af Bomberne maa i første Række tilskrives den ringe Vanddybde (8-9 Meter
Vand).
______
Søndag den 29’ Kl.1535 ankom et tysk Søluftfartøj med Kaptajnløjtnant Overbye med følgende
Ordre fra Viseadmiral Vedel: ”Niels Iuel” skal afgaa til København under Ledsagelse af tysk Torpedobaad
T.B. 17, der venter paa ”Niels Iuel” norden for Isefjorden fra Kl.1600.” Kaptajnløjtnant Overbye
returnerede derefter med Luftfartøjet til København, efter at havde faaet at Vide, at
Skibet stod paa Grunden og var gjort ukampdygtigt.
Mandag den 30’ August kl. 0520 løb to tyske Hurtigbaade op paa siden af ”Niels Iuel” med Besættelsestropper,
der var forsynet med geværer [læseligt]. Chefen for de tyske Styrker var Korvettenkapitän
Cammann.
60

Medens de tyske Tropper var om Bord kom ca. Kl. 0600 3 tyske Bombeluftfartøjer over ”Niels
Iuel”. Den ene afgav Maskingeværbyger mod Vandet i Nærheden af "Niels Iuel”, hvorefter der blev
vinket op til Luftfartøjerne fra tysk Side. Disse fjernede sig derefter.
Kl. 0700 samledes Besætningen paa Agterdækket og efter en Tale af Chefen blev Flaget og Vimpel
nedhalet. Derefter udtalte Chefen "Gud bevare Danmark”, hvorefter Kong Christian blev sunget.
Der blev derefter gjort klar til at forlade Skibet, idet der blev opgivet fra tysk side, at Besætningen
skulde i en Lejr paa Sjællands Odde. Som det viste sig senere blev Størstedelen af Besætningen internerede
i Grønnehavehus i Nykøbing. Da Besætningen var begyndt at gaa fra Borde, fik Chefen og 1’ Maskinmester
at vide, at de skulde afgaa til København med de 2 Hurtigbaade, hver i sin Baad.
Ved Middagstid fik de om Bord resterende Befalingsmænd samt 21 menige (ialt 6o) at vide, at de skulde
afgaa til København med en tysk Minestryger, der var ankret i Nærheden.
Næstkommanderende og 3 Officerer fulgte med Besætningen i Land, medens jeg og de resterende
Officerer med flere gik om Bord i Minestrygeren og afgik Kl. 1330 til København. Kl. 1920 fortøjedes i
Frihavnen, hvorefter vi gik i Land der, og Minestrygeren afgik fra Havnen. Til Bevogtning af os om
Bord i Minestrygeren paa Vej til København og under Ventetiden i Frihavnen var medgivet en Tysk
Vagt fra Besættelsesstyrkerne i "Niels Iuel”. Kl. ca. 2100 afhentedes vi af 2 mindre tyske armerede
Havnefartøjer og sattes over til Holmen, hvortil vi ankom Kl. ca. 2115. Officererne blev derefter internerede
paa Søofficersskolen og Kvartermestrene og de menige m.fl. i Torpedobaadskamrene.
Arendrup.
61

Søløjtnant I Franch Petersen,
Søofficersskolen, den 4'September 1943.
Vedrørende "Niels Juels" Forsøg paa Udbrud fra Isefjorden Søndag den 29' August 1943.
"Niels Juel" var oprindelig bestemt til at skulle tilbringe Week-enden i Nykøbing Bugt efter at
have foretaget Vandfyldning i Kyndby Torsdag med Afgang herfra Fredag. Paa Grund af manglende
Kajplads i Kyndby blev Bestemmelsen imidlertid ændret derhen, at Skibet i Stedet for afgik til Holbæk
Fredag Eftermiddag for Vand-fyldning. Opholdet i Holbæk skulde vare til Mandag den 3o' August. Allerede
fra den foregaaende Uge havde der været givet "skærpet Opmærksomhed" paa Grund af forskellige
Uroligheder som Følge af Sabotagehandlinger rundt om i Landet med deraf følgende Divergenser
mellem Regeringen og Tyskerne.
Der blev givet normal Landlov Fredag til kl. 24oo. Fredag Aften kl. ca. 233o blev Chefen ringet
op fra Marineministeriet i Anledning af en Forværring af Situationen, og Informeret om, at Situationen
faktisk var "Skærpet Beredskab ". Der blev truffet forskelige
Foranstaltninger for det Tilfældes Skyld, at Skibet pludselig skulde løbe ud. Saaledes blev der fyret op
under Kulkedlerne med Damp paa et Kvarters Varsel, og en Trosse blev ført fra Bakken ud i den E--lige
Varpetønde i Havnen. Endvidere blev der sat Dobbeltposter ud paa Kajen, og Landgangen surret los,
saaledes at den hurtigt kunde smides ind i Land. Folk, der kom fra Land, fortalte at man satte Maskingeværposter
ud ved Holbæk Kaserne og iøvrigt traf Forberedelser til at imødegaa et ev. Angreb.
Lørdag den 28'August var der almindelige Lørdagsarbejder med paafølgende Omklædning i Paradedragt
og dgl.blaat. Umiddelbart efter at Omklædning var beordret, blev Ordren ændret derhen, at alle
klædte om i dgl.blaat. Der afholdtes Parole og Inspektion.
Chefen samlede Officererne i Messen og meddelte dem, at Tyskerne havde stillet Krav, som Regeringen
i øjeblikket behandlede. Chefen meddelte senere paa Dagen, at Regeringen blankt havde afslaaet alle de
tyske Krav med den Motivering, at de ikke var i Overensstemmelse med dansk Mentalitet, og at man
ikke kunde tage ansvaret for Befolkningens Reaktion, saafremt Kravene blev imødekommet.
Kl. 16-17 blev Vagtchefen, Søløjtnant I Jack Nielsen, ringet op fra E-Stationen, hvor Orlogskaptajn
Kiær gav følgende Meddelelse: "Vil De informere Chefen for Niels Juel om følgendes der indskærpes
i Søværnskommandomeddelelsen af 3o/5-43 det Afsnit, der omhandler, at Søværnskommandoens
(Regeringens) Ordre skal indhentes i hvert af de forskellige Tilfælde".
Søndag den 29'August Kl.o41o lykkedes det Radiostationen fra en meget svag Station, hvor Tegnene
var vanskelige at skelne, at opfange følgende Telegram:
"Skærpet Beredskab"
x o4oo.
og 1 Minut senere fra samme Station:
"Alarmberedskab"
x- o41o.
Der blev beordret "Klar Skib" og givet Ordre til Afgang. Kl. o42o opfangedes følgende Telegram:
"Søg svensk Territorium"
x-o42o.
Radiostationen bemærker i Journalen følgende vedrørende de tre Telegrammer: "Stationen er ikke den
oprindelige Flaaderadio. Stærk generet"'.
Paa Dækket gik man straks i Gang med Skytsets Klargøring. 47 mm. Instruktionskanonerne blev taget
ud og lagt i Rendestenene og i Magasinerne gik Besætningerne i Gang med Iskruning af Detonatorer.
62

En i Havnen liggende Slæbebaad "Maagen", der assisterer ved Arbejderne i Kongsøre, blev anmodet
om at sætte Dampen op. Da "Maagen" kun havde Tørv til Fyring, blev Fyrbrænde og Kul bragt
over fra ”Niels Juel”
Føreren af "Maagen" mente, at det vilde tage ca. ½ Time inden man var klar, men det varede alligevel
omtrent 1 Time. Slæbebaaden blev rekvireret, da det blæste en stiv Kuling fra N. ind paa Kajen,
hvilket efter Chefens Skøn umuliggjorde Afgang ved egen Hjælp. Medens Slæbebaaden fyrede op, forsøgte
man selv at hale Skibet fra Kaj, men da Vinden var saa kraftig, at man var sikker paa, at Trossen
til Varpetønden ikke kunde holde til Trækket, blev Vedetbaaden beordret til at sætte en Wire over i
Varpetønden. Da Vedetbaaden var godt Halvvejen smuttede Wirens frie Ende udenbords, kom i Skruen
og man maatte straks i Gang med at klare denne. Imidlertid var det løjet saa meget, at det blev besluttet
at tage Chansen med at hale i Trossen, og det lykkedes langsomt at hale "Niels Juel" fra Kajen. Sammenknobningen
af Trosserne standsede imidlertid den videre Udhaling, hvorfor "P 37", der hade haft
Besvær med at komme ud af Fiskerihavnen, blev beordret til at tage en Slæber fra Bakken. "P 37" kunde
hale saa meget ud, at Sammenknobningen kunde passere Kæben. Umiddelbart herefter var "Maagen"
klar og overtog s1æberen fra "P 37".
Under Klargøring til Afgang kom en Politimand om Bord og meddelte Forlydende om, 1) at Flaaden
havde sænket sig selv, 2) at Slotsholmen og Sorgenfri var besat, samt meddelte for sikkert 3) at Politiet
havde Ordre til at overgive deres Stationer uden Kamp og 4) at Roskilde og Nykøbing S Politistationer
var besat.
Det var i Mellemtiden blevet saa lyst at man overgik til ”Klart Skib om Dagen”. Under den sidste
halve Time af Klargøringen var "Niels Juel" under Observation af et eller to tyske Luftfarøjer. Chefen
havde beordret Telefonforbindelsen holdt saa længe som muligt, og Telefonen var etableret lige til Kablet
sprængtes ved Afgangen fra Kajen. Da Vedetbaaden havde klaret Skruen beordredes den i Havn, og
Besætningen overtoges af "P37", der senere (Kl. o64o) satte den om Bord i "Niels Juel"'. En civil Mand
tilbød sin Assistance med at lade Trosserne gaa. Arrestanterne var blevet løsladt Kl. o455. Da den sidste
Fortøjning blev bjerget, var Klokken ca. o62o. Kl. o64o lod "Maagen" Slæberen gaa. "Niels Juel" fortsatte
ud gennem Holbæk Fjord og derfra videre N. paa gennem Orø westre Løb mod Hundested. Kl.
o716 passeredes Orø NW.
Under Klargøringen til Afgang og Sejladsen op gennem Isefjorden var Besætningens Moral glimrende
og alle talte i spændt Forventning om Muligheden for at komme i Kamp med tyske Søstridskræfter
eller i hvert Fald for at faa Skibet ødelagt, saa det ikke faldt i Tyskernes Hænder. Under Sejladsen
kunde Besætningen i Hold gaa ned for at skaffe, men Kanonbesætningerne foretrak at hente Provianten
op og skaffe paa Klart skibsposterne. Skibets Fart var "Fuld Kraft", ca. 14-15 Knob over Grunden. Vinden:
N, Vindstyrken, maalt paa Anemometret i underste Mærs, da Skibet laa omtrent stille, 9 m/sec. Af
og til lette Regnbyger.
Fra Mærset observeredes tre tyske Orlogsfartøjer, hvilke man først i Regndisen, troede var en let
Krydser og to Jagere, men siden, da afstanden mindskedes, viste det sig, at det drejede sig om et Mineudlægningsfartø
j eller - stryger og to Motortorpedobaade. De sædvanlige Ordrer til 15cm-Batteriet
blev udgivet og da "Gør færdig" blev givet, hørtes en Bifaldsmumlen rundt om ved Kanonerne. I første
Omgang var Bb. Batteri og K.1 koblet til Centralskydning Mærs og Stbd. Batteri til A.T. Noget senere
overtog Mærset hele Batteriet. Hele A.L.-Batteriet var besat. Ladt og sikret med ca. lo opladte Magasiner
ved hver 2o mm.R.K. De 4 Stk. 2o mm R.K., der ifølge Rullen ingen Besætning havde under "Klart
Skib", var blevet bemandet saaledes, at Besætningerne fra de to 8mm R.G. paa Kommandobroen bemandede
de to forreste 2o mm R.K. og Besætningerne til K.9-1o afgav Mandskab til de to agterste 2o
mm R.K.
Hver Kanon i 15cm-Batteriet havde 5 Skud Forhaandsammunition paa Dækket.
Gennem den gravede Rende over Lynæs Sand var Farten slaaet noget ned.
Kl.o83o modtoges følgende Signal med Aldis fra Kajen i Hundested: "Tyskerne har givet Kystpolitiet
Melding om en Mineudlægning udfor Isefjorden”.
Ved Trekostene N for Hundested blev der slaaet Stop. "P 31", der var kommet ud af Hundested
Havn, havde i Mellemtiden været paa Prajehold og givet ovennævnte Meddelelse om Mineudlægningen
samt yderligere meddelt at Orlogskaptajn Pontoppidan vilde ankomme med tysk Luftfartøj i Løbet af lo
I:Iinutter. 5-6 tyske Luftfartøjer var blevet observeret, og to af disse kunde identificeres som Bombeluftfartøjer
(He 111 ell. Ju 88) og to som Stukas (Ju 87).
63

Kl. o855 gik en Ju 87 i Angreb paa Stbd. Side. Maskinen kastede to Bomber og beskød Skibet
med Maskinskyts. Bomberne tog Vandet ca.3o m agten for "Niels Juel" og detonerede. Ved Rystelsen
gik Lyset om Bb. (11o V) Ud, men bragtes i Løbet af faa Minutter atter i Orden. Umiddelbart efter angreb
et Luftfartøj atter om Stbd. Luftfartøjet antagelig en He 111 eller Ju 88. A.L.-Batteriet gav Ild, og
fra Mærset observeredes at Luftfartøjet ramtes i Forkant af venstre Vinge, hvorved et Stykke af denne
løsnedes og faldt ned. "Niels Juel" blev nu atter angrebet af et Luftfartøj og Skibet gav Ild med 2o mm
R.K. Inden dette Angreb var der slaaet halv Kraft paa begge Skruer og med Roret haardt Stbd. over drejede
"Niels Juel" rundt og stod ned mod Renden. Personellet paa Broen flyttede ned i Kommandotaarnet
og Besætningerne til A.L.-Batteri og 15cm-Batteri beordredes ned om Læ. Kl. o928 stoppedes begge
Skruer. Plads: ved Trekostene N. for Hundested Havn. Orlogskaptajn Pontoppidan ventedes om Bord.
Kl. 0935 angreb en Stuka(Ju 87) om Bb. og kastede to Bomber, der tog Vandet 2o-3o m tværs af Skibet
ved Fyrpladserne.Kort Tid efter at Bomberne havde taget Vandet rystede to voldsomme Detonationer
Skibet, Hele Belysningen, 11o V savvel som Nødbelysningen faldt ud. Samt lufttilførslen til alle motorer.
I Mærset mærkedes en kraftig Rystelse der knuste Ruder og Dæksglas og Inclinometret blev løftet
ud af Sokkelen og faldt ned. Artilleritaarnet rystede kraftigt. Folk, der befandt sig paa Dækket, kastede
sig ned i Rendestenene for Ikke at blive ramt af ev. Sprængstykker, en mægtig Vandsøjle rejste sig og
Søløjtnant (R) Born, der paa dette Tidspunkt befandt sig i Hundested med "P37" fortæller, at kun Stævnen
af "Niels Juel" var synlig og at det for ham saa ud som hele Skibet løftede sig af Vandet. I Torpedorummet
gik begge Torpedoer i Gang i rørene, og Lyden af Skruerne bevirkede, at man baade her og i
Dieselrummet troede at Skibet var Læk, og da man i Mørket ikke kunde faa dette afkræftet, blev Besætningerne
sendt op for ikke at blive spærret inde af Vandet.
Efter nogle Minutters Forløb var Lysnettet atter i Orden, og man kunde konstatere at Skibet var
tæt.
Kl. o945 blev der givet Signal (HF) til "K.7": "Gaa paa Bb.Side og Orlogskaptajn Pontoppidan
kom om Bord med Ordre til Chefen."Niels Juel" fortsatte S. over Lynæs Sand, Kl.loo5 var Pladsen Lynæs
Sand [kost]. Signal(Bl) til "K.7": "Kom paa Siden", hvorefter Orlogskaptajn Pontoppidan gik fra
Borde. "Niels Juel" fortsatte derefter over i Nykøbing Bugt og tog for fuld Kraft Grunden ved Tvangsrutens
Vager udfor Annebjerggaard.
Beskydningen af "Niels Juel" blev foretaget med 8mm og 25mm Maskinskyts. Et 25 mm Projektil
ramte Taget af K.8, hvor den detonerede. Et Sprængstykke ramte Reden til 4o mm Nr.2, gik gennem
Klædningen og fortsatte rundt paa Indersiden af Reden, hvor to Buler tydeligt viste dens Bane. Artillerikvartermester
III Andreasen blev endvidere alvorligt saaret af et Sprængstykke. Mindre Sprængstykker
saarede endvidere Besætningen ved 2o mm R.K. Nr.4 og en Splint trængte ind i Magasinet paa Kanonen,
saa at dette maatte kastes udenbords. Mærker efter Splinter eller muligvis 8mm Projektiler kunde
endvidere iagttages paa Klædningen til Ildlederbro agter. Et andet 25mm Projektil ramte Dækket om
Bb. ved Reserveophejsningsbrønden til Magasin agter, hvor den detonerede og rev Dækket op. En
Splint herfra har antagelig overrevet Løberen til Ophejsningskurven, idet denne raslede ned i Magasinet.
Et tredie 25 mm Projektil traf Vinkeljernet om Bb. paa Baaddækket agten for K.6, gennemborede Jernet,
detonerede, hvorefter et Sprængstykke fortsatte over og ramte agterste, Bb. Hjørne af Officerskabyssen.
Et andet Sprængstykke saarede Sideretteren ved K.6 i den ene Skulder. Talrige 8mm Træffere kunde
observeres, bl.a. i Bb. Redningsbaad og i Motorbaaden. Transporten af de saarede vanskeliggjordes af
Beskydningen og Matroskvartermester I Jørgensen saaredes herunder i venstre Kind. De saarede bragtes
ned i agterste Lazaret, hvor Overlægen arbejdede.
Der var givet Ordre til, at naar første Skud i "Niels Juel" løs-nedes skulde "Kong Christian" spilles
i Højtaleranlægget, og da A.L.-Batteriet gav Ild, hørtes Nationalmelodien over Skibet, og bragte Stemningen
til at stige yderligere hos Besætningen.
Ved K.7 havde Besætningen under Beskydningen kastet sig ned ved Kanonen, og da Træsplinter
og Sprængstykker fra den 25 mm, der ramte Dækket om Bb. fløj rundt, bemærkede en af Kanonbesætningen
til Kanon-Kommandøren: "Fy for Fanden, det regner jo".
Paa Kulfyrpladsen mærkedes, da det andet Bombesæt detonerede, en meget kraftig Rystelse, Lyset
gik ud, Sikkerhedsventilerne begyndte at blæse, saa Sod og Støv stod ud fra Ventiler og Utætheder i
Lemme og Rør. Overfyrbøder Skov, der selv stod om Stbd. paa Fyrpladsen, fortæller, at man mærkede
"ligesom et Tryk fra Bb. Kulkasse" saa Støv og Kulstykker stod ud fra Kulkassen. Besætningen samle-
64

des ved Lejderen, og Overfyrbøderen gik, da Akkumolatorlamperne ligeledes var ubrugelige, op for at
hente en Lygte. Ved Hjælp heraf konstateredes, at der iøvrigt ikke var sket Havari paa noget. Temperaturen
nede paa Fyrpladsen var 57°Celsius og oppe paa øverste Ristværk antagelig 7o°.
I Magasinerne arbejdede Besætningerne med at skrue Detonatorer i. Magasinlederen i agterste
Magasin, Artilleriunderkvartermester Christensen, fortæller, at man, da man hørte Detonationen af det
første Bombesæt troede, at det var 15cm-Batteriet, der gav Ild, og man arbejdede blot videre. Detonationen
af det andet Bombesæt mærkedes som en voldsom Rystelse. Lyset gik ud, Ladningerne sprang frem
paa Hylderne, idet Tværdragerne fløj op af Beslagene, Værktøj til Iskruning af Detonatorer, krudttavler
og Termometre faldt ned. Da Løberen til Bb. Ophejsningskurv blev revet over, raslede Kurven ned i
Magasinet. Samtidig trængte Krudtrøg fra Sprængningen ned og Magasinlederen bemærkede: "Nu er de
i hvert Fald i Gang deroppe, saa nu gælder det bare om at faa noget Krudt op til dem. Besætningen havde
taget en Kande kold Kaffe med ned i Magasinet, og da en Mand bemærkede: "Nu aabner de Ilden
deroppe", svarede en anden: "Saa kan vi da faa Kaffekanden varmet"'
65

Fra ”Fem Aar – Indtryk og Oplevelser” (Chr. Refslund og Max Schmidt (red.)), bind II.
ANGREBET PAA »NIELS JUEL«
Af Søløjtnant I. B. Rodholm.
Fredag den 27. August Kl. 23,30 modtog Chefen for »Niels Juel«, Kommandørkaptajn C. Westermann,
Ordre til at »ligge paa 15 Minutters Varsel« med yderligere Meddelelse om, at Situationen
skulde opfattes som omtrent »skærpet Beredskab«, men at Besætningen, der havde Landlov, ikke skulde
kaldes om Bord for ikke derigennem at vække unødig Opsigt. Skibet laa da i Holbæk.
Dampen blev straks sat op paa de to Kulkedler til 15 Minutters Varsel samtidig med, at der blev
ført et Varp fra Stævnen ud i den østlige Varpetønde for at kunne hale Skibet fri fra Kajen og med Retning
mod den gravede Rende ud fra Havnen. Arbejdet hermed var efter en Del Besværligheder, der
skyldtes Vejrliget, afsluttet den 28. August Kl. 0,30. Al Landlov var stoppet den Dag.
Søndag den 29. August 1943 Kl. 4,30 blev der fra Søværnskommandoen i kontrollabel Kode
modtaget Ordre til »Skærpet Beredskab« og umiddelbart efter »Alarmtilstand«. Dampen blev straks sat
op paa alle Kedler, og der blev gjort klart Skib, dog uden Hornsignal for ikke at vække Opmærksomhed.
Under Klargøringen til »Klart Skib« modtoges i kontrollabel Kode med Radio-ekspressignal følgende
Ordre fra Søværnskommandoen: »Søg svensk Territorium«. Saa hurtig som muligt stod Skibet derefter
med 9 Knobs Fart ud af den gravede Rende ved Holbæk.
Kl. 8,35, da »Niels Juel« med 10 Knobs Fart stod gennem den gravede Rende over Lynæs Sand
og passerede Hundested, modtoges følgende Signal fra Kystbevogtningen paa Havnemolen: »Tysk Minespærring
udlagt Nord for Isefjorden«. Umiddelbart efter forsøgte »P. 31« at afgive en Melding og
afgav pr. Haandflag: »Tysk Minespærring udlagt Nord for Isefjorden. Orlogskaptajn Pontoppidan vil
ankomme om 10 Minutter med tysk Flyvemaskine og blive bragt om Bord i »Niels Juel« med »P. 31«.
Orlogskaptajnen medbringer Ordrer fra Søværnskommandoen til Chefen for »Niels Juel«.«
Allerede Syd for den gravede Rende over Lynæs Sand var fra Mærset observeret et større tysk
Krigsfartøj, ledsaget af to mindre Fartøjer, styrende Vest, NNV for Spodsbjerg. 1. Artilleriofficer mente
først, at det var en Krydser, men senere blev det gjort ud til at være en Hjælpekrydser (formentlig Mineskib)
og to Schnellboote. Da »Niels_Juel« stod nordpaa i den gravede Rende, vendte de tyske Fartøjer
og stod med jævn Fart østover.
3-4 tyske Bombemaskiner og 2-3 Stukas holdt dels kredsende Nord for Indløbet til Isefjord og
kom dels Vest fra. Det samlede Antal er vanskeligt at opgive, da Maskinerne hyppigt dækkedes bag de
store Højder ved Spodsbjerg.
Med det Kendskab, Chefen havde til Situationen, var det ved Afgangen fra Holbæk hans Mening
at følge den minestrøgne Rute til Fyrskibet »Kattegat Syd«, for eventuelt at give Tyskerne det Indtryk,
at »Niels Juel« var paa Vej til Sundet, og derefter, naar Fyrskibet var naaet, at staa østpaa mod Kullen,
og herfra, hvis Farvandet var frit, at staa op mellem Hallands Väderö og Torekov, og derfra indenfor de
svenske Nationalitetsgrænsevagere i Laholmbugten at staa nordpaa til Halmstad, i hvilken Havn der er
indtil 7 m Vand. Saafremt Farvandet ved Ankomst til svensk Territorium ud for Kullen ikke var frit, var
det Hensigten at følge svensk Territorium i Skeldervigen indtil Torekov. Efter det første Signal om den
tyske Mineudlægen var det stadig Hensigten at gennemføre Forehavendet, idet Chefen bestemte sig til,
fra Isefjordens Munding, at løbe nogle Sømil tæt under Land - 3 - 400 m af Land - idet Chefen af Minekrydserens
Størrelse, Paalandsvind m. m. mente at kunne gaa ud fra, at Miner ikke kunde være lagt saa
tæt under Land. Inden Skydepladsen ved Melby var naaet, var det da Hensigten at staa til Søs og iøvrigt
gennemføre Sejladsen som planlagt, idet Chefen dog allerede af det observerede var klar over, at dette
ikke kunne gøres uden Kamp saavel mod Fartøjer paa Søen som fra Luften, men mente at have en god
Chance for at føre Skibet igennem, da Mandskabets Uddannelse med i alle Tilfælde det 15 cm's Skyts i
det væsentligste var afsluttet og fordi Stemningen blandt Besætningen var eksemplarisk.
Efter at have modtaget Signalet fra »P 31« besluttede Chefen sig til at afvente Orlogskaptajn Pontoppidans
Ankomst. Denne Beslutning blev taget dels fordi Chefen ønskede at skaffe sig videre Kendskab
til Situationen og dens Udvikling og dels grundet paa den Omstændighed, at Chefen nu ved Selvsyn
havde konstateret, at Tyskerne allerede havde sat de Midler, hvormed de vilde forhindre »Niels Juel«s
Udløben fra Isefjorden, i Funktion, og at en Forsinkelse paa ca. ½ Time derfor ikke væsentligt vilde
forringe Chancerne for at slaa sig igennem til Sverige.
66

Kl. 8,55 dykkede en af de omkring »Niels Juel« flyvende Bombemaskiner uden Varsel ned over
os til c. 300 m's Højde, afgav en Salve med Maskingeværer, og kastede derefter 2 Bomber, der faldt ca.
30 m 6 Streger agten for tværs om Styrbord. Bomberne var tidsindstillede og sprang ca. 5-10 Sekunder
efter Nedslaget.
Bombernes Størrelse kan ikke med Sikkerhed angives. Eksplosionen var kraftig, idet Vand og
Mudder blev slaaet op i c. 50 m,s Højde. Ved Eksplosionen faldt hele den elektriske Installation i »Niels
Juel« ud, hvilket bl. a. medførte fuldstændigt Mørke om Læ, og at Ildledelsesapparater, Meddelelsesmidler,
Gyrokompas m. m. blev sat ud af Funktion. Det viste sig, at Maksimalerne ved Rystelserne ikke
blot var faldet, men at de var knust, saaledes at de ikke kunde retableres. Efter faa Minutters Forløb var
der skiftet om fra Turbodynamoerne til Dieseldynamoer, hvorefter nogle af Anlæggene atter fungerede.
Luftskytset havde Ordre til først, at træde i Funktion efter Ordre fra Chefen, givet paa reglementeret
Maade med Klaxonsignal for den paagældende Kvadrant.
Da Chefen imidlertid opfattede Skydningen og Bombekastningen som afgivet for at markere, at
Skibet ikke maatte løbe ud af Isefjord, beordredes Ilden ikke aabnet, og for at markere, at Skibet laa
stille og afventede Ordrer, drejedes til sydlig Kurs. Under Drejet angreb Luftfartøjet atter, denne Gang
med Maskinskyts og nu aabnede nogle af 20mm-Kanonerne Ild uden Ordre. Chefen beordrede Ilden
standset, men forinden var der fra »Niels Juel« observeret en Træffer i Luftfartøjets ene Plan. Der blev
yderligere foretaget flere Dykangreb med Beskydning med Maskingevær mod »Niels Juel«, men foreløbig
blev der ikke kastet flere Bomber.
Der kom nu en Pause i Angrebene, men da Skibet atter befandt sig umiddelbart Nord for de to
Tre-Koste, angreb et Luftfartøj pludselig atter, trods det, at Luttskytset var forladt for tydeligt at tilkendegive,
at Kamp ikke tilsigtedes endnu.
Under Angrebet kastedes bl. a. to Bomber, der faldt henholdsvis 20-30 m og 5-10 m tværs om
Bagbord. Skibet krængede stærkt over til Styrbord, Vand og Mudder kastedes op til en Højde af 70-80
m og »Niels Juel« var fuldstændig skjult for Tilskuerne i Hundested af Vandsøjlerne. Bomberne maa
antages at have sprunget under Skibet. Ved Detonationerne blev Bagbords Side trykket c. 5 cm ind,
Panserpladerne ud for Nedslagsstedet blev brækket løs, og Dørkpladerne i Maskinrummet blev kastet i
Vejret og kunde ikke lægges paa Plads igen paa Grund af Skibets Deformering. Endvidere gik begge
Torpedoerne i Gang i Rørene og løb hele deres Distance ud, hvorved der fremkom stærke Rystelser i
Skibet.
Efter dette Angreb blev der gjort klar til Forsvar mod fornyede Angreb, men der kom ikke flere.
Imidlertid kom Orlogskaptajn Pontoppidan om Bord. Han medførte en Ordre fra Chefen for Søværnskommandoen,
hvori Chefen for »Niels Juel« blev beordret tilsat blive paa Isefjorden, da Vice- admiralen
havde erfaret følgende Kendsgerninger:
1) Isefjorden var spærret med Miner.
2) Stærke tyske Søstridskræfter ventede Nord for Fjorden.
3) Tyske Bombemaskiner var klar til Angreb paa Skibet.
Endvidere beordredes »Niels Juel« til at ankre. Da Chefen havde erfaret, at denne Ordre var skrevet
i det tyske Hovedkvarter paa Hotel Phoenix, hvortil Viceadmiralen var bragt, fastlagde han sin videre
Handlemaade udfra følgende Betragtninger:
Ordren til at søge svensk Territorium kunde skyldes to Ønsker, nemlig for det første, at man gerne
vilde bevare Skibet til efter Krigen, og for det andet, at man ikke vilde se »Niels Juel« paa tyske Hænder.
Da Chefen var af den Formening, at det vilde være umuligt at kæmpe sig igennem med den Kraftkoncentration,
Tyskerne havde samlet ved Isefjordens Munding, vilde det altsaa ogsaa være umuligt at
bevare Skibet paa danske Hænder til senere Indsats. Der var saa ikke andet tilbage end at ødelægge Skibet,
saa det vilde være ubrugeligt for Tyskerne. Men for Opfyldelsen af dette Ønske var det ikke nødvendigt,
at 320 Mennesker mistede Livet, hvad der utvivlsomt vilde blive Følgen, hvis Kampen optoges.
Som Følge af disse Betragtninger maatte »Niels Juel« ødelægges paa Isefjorden. Alle Officerer var enige
med Chefen i disse Overvejelser.
Skibet satte derfor Kurs ned gennem Renden over Lynæs Sand, efter at Orlogskaptajn Pontoppidan
var gaaet fra Borde, og efter Passagen af Tre-Kosten ved Lynæs Sand blev Kursen sat mod Nykøbing
Bugt.
67

Under den første Del af denne Sejlads kredsede til Stadighed flere tyske Bombemaskiner over
»Niels Juel«, men til sidst forsvandt disse, og kun en Rekognosceringsmaskine af Type Ju 52 blev tilbage.
Da Skibet var kommet godt ind i Isefjorden, blev Farten øget til Maksimum, og Besætningen blev
beordret ned om Læ, da Chefen frygtede, at Skibet vilde blive beskudt, naar Tyskerne observerede, at
Ordren til at ankre ikke blev fulgt.
Kl. 10,58 tog »Niels Juel« Grunden med 16 Knobs Fart omtrent ud for Ringholm i Nykøbing
Bugt. Grundstødningen blev ikke bemærket af Tyskerne, og da Bagbords Anker samtidig faldt, troede
de aabenbart, at Ordren var bleven fulgt.
Det var derefter Chefens Hensigt at sprænge Skibet i Luften. Derfor blev Sprængbomben startet,
saa snart de saarede var blevet bragt fra Borde i Motorbaaden, og efter at hele Besætningen var blevet
samlet paa Bakken.
Imidlertid forsagede Bomben; Chefen besluttede da at ødelægge Skibet paa anden Maade. Men
først blev hele Besætningen kaldt sammen, og Chefen forklarede dem kort, hvordan Stillingen var. Som
et Tegn paa Aanden og Stemningen blandt Mandskabet kan nævnes, at da Chefen havde sluttet sin Redegørelse,
blev der spontant udbragt et Leve for ham af et Medlem af Besætningen, hvorefter man sang
»Kong Christian«.
Derefter blev der givet Ordre til Ødelæggelse af Skibet, og denne gik i Hovedtrækkene ud paa
følgende:
Bundventilerne blev aabnet og knust. Ammunitionsmagasinerne blev sat under Vand, al Forhaandsammunition
paa Dækket blev kastet over Bord. Alle Maskinkanoner blev skilt ad, hvorefter Smaadelene
blev kastet udenbords hver for sig. Kilerne til de 15 cm's Kanoner blev skilt ad, hvorefter hver Del blev
kastet ud. Alle elektriske Installationer blev ødelagt, og alt Ildledermateriel blev knust. Da Bundarten
paa Grundstødningsstedet var Mudder, mentes det, at det vilde være umuligt at fiske et blot nogenlunde
stort Antal af de udkastede Genstande op igen. Under den sidste Del af Ødelæggelsen af »Niels Juel«
forsvandt det sidste tyske Luftfartøj, der øjensynligt ikke havde lagt Mærke til noget som helst.
Kl. c. 15,30 vendte Skibets Overlæge, der havde ledsaget de saarede i Land, tilbage til Skibet;
Motorbaaden var allerede paa et tidligere Tidspunkt vendt tilbage med den Besked fra Kommandanten
for de tyske Landtropper i Nykøbing, at dersom Chefen for »Niels Juel« ønskede at forhandle, kunde
han komme i Land alene i Motorbaaden, der skulde være forsynet med et stort hvidt Flag. Saafremt disse
Betingelser ikke blev opfyldt, vilde der blive skudt paa Fartøjet, naar det nærmede sig. Chefen ønskede
imidlertid ikke at forhandle med de tyske Tropper.
Mellem Kl. 15,30 og 16,00 kom en tysk Blohm & Voss-Flyvebaad til Syne og landede kort efter i
Nærheden af »Niels Juel«. Om Bord i denne Vandflyver var Kaptajnløjtnant Overbye, der havde en
skriftlig Ordre med til Chefen. Ordren lød paa at afgaa til København (senere erfarede man, at der var
bestilt Kajplads til »Niels Juel« i Frihavnen fra Kl. 14,00) Chefen svarede, at det var umuligt, da Skibet
stod paa Grund, og henstillede samtidig til Kaptajnløjtnanten at gøre rette vedkommende opmærksom
paa, at Skibet var ubeboeligt, da Vandet stod næsten 1 Meter over Dørken paa Underbanerne, samt at
der ikke var Strøm eller Proviant ombord. Efter at have modtaget denne Besked afgik Kaptajnløjtnant
Overbye med den tyske Vandflyver til København. Resten af Dagen saas nu intet til Tyskerne.
Der blev nu uddelt Dele af den ubeskadigede Tørkost til Besætningen, ligesom man prøvede at faa
denne underbragt for Natten, hvilket var meget vanskeligt, da der ikke blot manglede Plads, men ogsaa
tørre Tæpper, Madrasser o. s. v. Som Eksempel paa Vanskelighederne kan nævnes, at nogle af de Kvartermestre,
der havde Lukaf paa Underbanjerne, maatte vade rundt i Mørket dernede til de fandt deres
Køjer, som de saa benyttede, trods det, at Vandet stod 10-20 cm under Madrassen og sandsynligvis vilde
stige i Nattens Løb.
Mandag den 30. August Kl. c. 5,30 ankom to tyske Schnellboote og en stor tysk Minestryger til
Isefjorden. Motortorpedobaadene satte Prisemandskab om Bord i »Niels Juel«, mens Minestrygeren
ankrede agten for Skibet. Chefen for de tyske Tropper medbragte en Skrivelse til Chefen for »Niels Juel«
fra den tyske Admiral. I denne Skrivelse stod bl. a., at dersom der var forøvet »Sabotage« mod Skibet,
vilde Chefen blive stillet for en Krigsret, og endvidere, at der var Dødsstraf for Sabotage.
Tyskerne krævede alle Tjenestevaaben udleverede, deriblandt i Begyndelsen ogsaa Officerernes
Sabler. Derimod nedlagde Chefen meget kraftig Protest, hvorefter Tyskerne afstod fra Kravet om Sab-
68

lerne. løvrigt blev det meddelt alle, at Sabotage vilde medføre øjeblikkelig Skydning, og at det betragtedes
som Sabotage at kaste noget udenbords.
Tyskerne syntes meget nervøse og noget desorienterede, hvad Situationen angik. De tyske Officerer
troede, at Ferskvandet og Restbeholdningen af det frosne Kød var forgiftet og var meget ophidsede i
den Anledning. Af de forskellige Bemærkninger, de menige kom med, kan nogle fremhæves, bl. a.:
»Aber sie sind ja alle Arier« og med Henblik paa Skibets Udseende i Almindelighed: »Es sieht ja aus
wie in Polen und Russland«. løvrigt var Disciplinen daarlig. Det blev bl. a. bemærket, at en udsat tysk
Skildvagt uden videre forlod sin Post, idet han dog var saa pligtopfyldende, at han lovede snart at komme
igen! De tyske Underofficerer havde aabenbart meget svært ved at faa Folkene til at løse af paa Posterne
efter Spisningen, og i det hele taget bidrog Besættelsestroppernes Opførsel ikke til at øge Respekten
for den tyske Værnemagt hos de tilstedeværende Danskere. Det største Knæk fik denne Respekt dog,
da det observeredes, at de tyske menige begyndte at tilegne sig Ejendele fra de forskellige Officerslukafer.
Denne Trafik blev dog stoppet ved Henvendelse til den tyske Kommandant.
Kl. 7,00 samledes hele den danske Besætning paa Agterdækket, hvor Chefen holdt en kort Tale til
Mandskabet, hvorefter Flag og Vimpel nedhaledes med Honnør. Derefter sang man Nationalsangen,
hvorefter Chefen udbragte et Leve Danmark. Det tyske Krigsflag blev overhovedet ikke sat paa »Niels
Juel«.
Kl. c. 9,00 blev Chefen og 1. Maskinmester beordret ned i hver sin »Schnellboot«, hvorefter disse
afgik til København, efter Sigende for at bringe de to nævnte Officerer til Forhør hos den tyske Admiral.
Senere erfaredes dog, at Forhøret ikke blev afholdt.
Kort Tid efter begyndte man at evakuere Besætningen til Nykøbing. Oprindeligt var det sandsynligvis
Meningen, at alle ombordværende skulde i Land her, men dette blev ændret til, at kun de menige
med Skifteunderbefalingsmændene skulde afsted, medens Resten af Officererne og øvrige Befalingsmænd
blev sat om Bord i den tyske Minestryger, der saa afgik til København. Alle fik Lejlighed til at
tage alt Tøj og alle Ejendele med. Officerer og Besætning paa Minestrygeren var meget høflige og korrekte,
bl. a. blev den tyske Officersmesse overladt til de danske Officerer, en Høflighed, der dog selvfølgelig
blev benyttet mindst muligt.
Kl. c. 20,00 løb Minestrygeren ind i Frihavnen, hvor de ombordværende Danskere blev sat i Land.
Efter en Ventetid paa 1½-2 Timer blev det efterhaanden opklaret, at alle skulde ud paa Holmen, hvortil
man blev ført af to tyske Kuttere. Herude blev Officerer indlogeret paa Søofficersskolen, mens Kvartermestrene
blev anbragt paa de nye Torpedoværksteder. De faa menige, der var med, afgik til Kasernen.
Torsdag Aften ankom Resten af Besætningen samt de tre Officerer og Skiftebefalingsmændene, der
havde ledsaget denne, til Holmen. Officererne blev anbragt sammen med de øvrige Officerer, men Besætningen
indlogeredes paa Spanteloftet under elendige Forhold.
Til Slut skal kun nævnes, at »Niels Juel« havde 1 Død og fire Saarede fra Kampen ved Hundested.
69

Beretning om Dagene 28. og 29. August 1943 med Artilleriskibet NIELS JUEL i Isefjorden.
af Værnepligtig P. Bakke. (392)
Udgivet af Marineforeningen for Næstved og Omegn 1993.
Artilleriskibet NIELS JUEL var paa Mobiliseringstogt med Uddannelses af Værnepligtige og
Elever, og den samlede Besætning var 323 Mand. Det var den sidste Del af Togtet, som normalt skulde
have været afsluttet den 24. September 1943.
NIELS JUEL laa ved Kajen i Holbæk Havn efter Vandfyldning om Fredagen. Det var ikke efter
Programmet, men Kyndby, hvor vi skulle have haft Vand, havde ikke Plads, da der laa en Kuldamper,
og vor egentlige Opankring i Nykøbingbugten Lørdag og Søndag var nu blevet ændret til Holbæk. Agten
for os laa vort lille Hjælpeskib, Vedetbaaden, samt Patrouillebaaden P 37.
Allerede Fredag d. 27. om Aftenen gik rygterne om Regeringskrise, og ved Mønstringen Lørdag
Morgen kl. 7 blev det meddelt, at al Orlov var suspenderet. At der var noget i Gære, var vi alle klar
over, for vore Befalingsmænd blev kaldt hjem fra København, men hvad det var, anede vi intet om. Til
Middag kl. 10.45 kom Ordren, som lød paa, at al Landlov var inddraget, og samtidig blev der sat dobbelt
Skildvagt i Land. Maskinen fik Ordre til at være klar med et Kvarters Varsel, saa Skibet laa med
Dampen oppe.
Lørdagen gik, og natten kom. Kl. 24.00 var der Vagtskifte. Det var vort Skifte som skulde paa
Tørn. Situationen var forværret. Alt Lys paa Dækket var slukket, og vi maatte kun bevæge os paa den
ene Side af Dækket, som vendte bort fra Kajen. Al Mønstring foregik om Læ, d.v.s. inden Døre, og vi
fik nu vore Anelser bekræftet. Skiftet, som var paa 44 Mand, var sædvanligvis delt i 4 Tørn, men blev
nu delt i 2 Tørn paa Grund af skærpede Poster, og vi fik Ordre til at hente vores Karabiner (8 mm Model
87), og hver Mand fik udleveret 15 skarpe Skud. Fem kom i Magasinet og Resten i Patrontasken. Vagtposterne
om Bord fik Revolvere med Skarpt. Vi maatte ikke sætte Geværerne fra os, og vilde vi have os
en Lur paa Frivagten, var det med Geværet i Favnen. Der vilde ikke blive givet Ordre til at skyde, men
saa snart Skildvagten i Land løsnede et Skud, skulde vi fordele os langs Lønningen og fyre løs. Vort anti
Luftskyts var ogsaa besat hele natten, det var en hård Tørn, for det regnede.
Tiden gik, men der skete intet, og vi blev afløst kl. 4.00. Vi glædede os til at komme til Køjs, men
vi havde knapt faaet Tøjet af, før der kl. 4.25 blev blæst 'Klart Skib'. Dette Signal betyder, at alle Mand
skal op paa de Poster, hvortil de er fordelt, naar Skibet skal i Kamp, og vi maatte paa den igen. Min
Plads var i Artillericentralen, og der passede jeg Laryngafoncentral 1. At der nu var noget galt, vidste vi
alle. Central 1 stod i Forbindelse med 15cm Batteriets 10 Kanoner samt de 5 Ildlederbroer, og paa forbavsende
kort Tid kom de første Meldinger. Batteriet var tilrigget til 47mm Instruktionsammunition, og
disse skulde først udtages og 15cm Rørene pumpes tørre.
Kl. 04.30 kom Ordren 'Klar til at gaa af Havn', men Slæbebaaden havde ikke Dampen oppe, og P
37 gjorde alt, hvad den kunne for at hjælpe os. Vi tabte derved kostbar Tid.
Først kl. 05.30 var vi fri af Havnen, men saa fik Maskinerne Fart paa. Under normale Forhold
sejlede vi paa 2 Kulfyr, men nu kom Oliefyrene ogsaa i gang, og inden længe viste Fartmaaleren 12
Knob og havde stigende Tendens. Kl. 06.00 overgik vi til 'Klart Skib om Dagen', d.v.s. at Mærsene blev
besat, og Centralskydningen kunde foregaa. Da hele Artillericentralens Besætning var samlet, fortalte
vor Centralleder, Søløjtnant 1 F. Heisterberg-Andersen os, hvorledes Situationen stod, og at vi vilde
prøve at naa Sverige. Mange Tanker krydsede vore Hjerner, og der var saa stille dernede, hver Mand
tænkte sit. Ingen var bange, og vi passede vore Ting som sædvanlig. Til at berolige Nerverne med fik vi
Cigaretter af Central lederen, 5 stk. pr. Mand.
Kl. 06.10 fik vi den første fjendtlige Flyver i Sigte, han var paa Rekognoscering og fulgte os i
lang Tid. Meldingerne fra Kanonerne og Ildlederstationerne gik glat, og saaledes gik det til kl. 07.00.
Paa den Tid kunde vi faa Morgenmad, jeg maatte dog ikke forlade Centralen, men fik Maden bragt ned.
Kl. 07.30 fik vi Lov at gaa paa Dækket i 10 Minutter og trække frisk Luft, og de fleste af os pakkede
det nødvendigste sammen i vore Mapper, saa det var klart til at tage med i Baadene, hvis det blev
nødvendigt. NIELS JUEL gik nu frem for fuldt tryk paa alle 4 Kedler og skød en Fart paa 16 Knob.
Kl. 07.35 fik jeg Meldingen om, at fjendtlige Flyvere var i Sigte om Styrbord, og næsten samtidig
kom Meldingen om, at fjendtlige Fartøjer spærrede Udsejlingen af Fjorden for os.
70

Kl. 07.52 kom første Luftangreb. Gennem Laryngafonen kunde jeg høre, hvorledes Maskinerne
kom hylende ned over os, og vort Luftskyts traadte straks i Funktion. Et Par Sekunder efter lød der to
Brag, og Skibet rystede. De første Bomber var faldet og satte vor Belysning ud af Funktion. Fra øverste
Mærs, hvor 1. Artilleriofficer sad, fik vi Melding om, at vi ikke var ramt, men skulde overgaa til 2. Reserve,
og der blev straks stillet om paa Centralen. Ved 2. Reserve maa Kanonerne selv sigte og selv affyre.
Beregningerne og lignende foretages fra de aabne Ildlederbroer.
5 Minutter efter kom Belysningen igen, og vi kunde atter anvende Centralskydning, d.v.s. Sigte
og Skydning foretages fra øverste og underste Mærs. Kanonerne drejes ad elektrisk Vej.
Kl. 08.00 kom Ordren 'Centralskydning Bagbord', og det var underlige Følelser, som gennemstrømmede
mig. Den Ordre har man modtaget Hundrede af Gange under Øvelser, men nu var det Alvor.
Samtidig med at Ordren kom, lød tonerne af 'Kong Kristian' til os gennem Skibets Højttaleranlæg, og
der var et Øjebliks Stilhed, hvor vi bad til den, som er over os alle, om at holde sin Haand over os.
Ildlederbord og Scheplersender gik i Gang, og fra Afstandsmaalerne kom Tallene ned med faa
Sekunders Mellemrum.
Kl. 08.10 meldte Mærset, at fjendtlige Flyvere atter var i Sigte ret Agter. Vort anti Luftskyts
20mm og 40mm var klart, og 20mm begyndte at sende Byger mod Angriberne. Denne Gang bestrøg de
os med Maskingeværer, og Kuglerne føg over Skibet og peb uhyggeligt. Det var ved dette Angreb, at
vor Kvartermester Andreasen blev saaret.
Saa traadte et nyt af vore 20mm i Funktion, og en af de angribende Maskiner gik i Spin og forsvandt
i Bølgerne, medens en anden kastede sine Bomber over Vandet og nødlandede ved Lynæs.
Nu meldte Mærset, at der var Forskydning i Fjendens Skibe, som var en armeret Handelsdamper
og to Hurtigbaade, og samtidig indløb der Melding om, at der var Signaler fra Land.
Ude fra Hesselø havde vi observeret flere fjendtlige Skibe, men paa Grund af Regndisen kunde vi
ikke fastslaa, hvad det var.
Det viste sig senere at være en Hjælpekrydser, 3 Torpedobaade og 2 Hurtigbaade. Det havde været
Døden for os alle, hvis vi havde forsøgt at kæmpe os igennem for vi manglede Luftfartøjer til at beskytte
os.
Vi skulde stoppe og modtage Ordre fra Marineministeriet gennem Orlogskaptajn S. E. Pontoppidan.
Vi sagtnede Farten, og P 31, som hørte hjemme i Hundested, kom til Borde med Orlogskaptajnen,
og der blev indledt Forhandlinger. Vi laa stadig med Stævnen udad, da Orlogskaptajnen gik fra Borde,
og kl. 09.05 meldte Mærset, at fjendtlige Luftfartøjer var i Sigte. Vi havde faaet Ordre til at holde inde,
men alligevel blev vi angrebet, og kl. 09.10 hvinede Maskinerne igen over os og udløste 2 Bomber, som
faldt nær om Bagbord. To Brag lød, og NIELS JUEL gennemrystedes.
Bomberne var faldet paa lavt Vand og havde derfor Minevirkning. Belysning, Nødbelysning,
Regnebord, ja alt slukkedes, og alt løst Inventar røg ned, og der var kulsort. Jeg tog Laryngafonen af og
gav lige inden Meldingen om, at vi forlod Centralen.
En brusende Lyd slog os i Møde, og vi troede, vi havde faaet en Læk. 50 Mand skulde op gennem
et lille Hul i den vandtætte Afspærring, men alt foregik ganske roligt. Det viste sig senere, at den brusende
Lyd stammede fra Torpedoerne, som var gaaet i Gang paa Grund af Rystelserne. Paa Overbanjerne
var der et grusomt Roderi, thi der var blevet givet Ordre til at tage Redningsvestene paa, og disse laa
i Køjerne, saa Tæpper og Køjer og smadret Service, som var gaaet ved Rystelserne, flød overalt.
Ordren, som var givet, lød paa, at vi skulde ankre op i Fjorden og vente nærmere Besked, men den
blev ikke fulgt. Vor Chef, Kommandørkaptajn C. A. S. Westermann, vilde ikke lade gamle NIELS JU-
EL falde brugbar i Tyskernes Hænder, og Kursen blev sat mod Nykøbingbugten for fuld kraft frem, og
med 16 Knob løb vi Skibet paa Grund. Det stikker 5,2 m., og Grunden, det blev sat paa, var paa 4 m.
Saa kom Ordren om at gøre NIELS JUEL ukampdygtig, og det var et sørgeligt Skuespil, som blev rullet
op for os de næste Timer. De store kostbare Kiler til 15cm Kanonerne gik udenbords, og Monometre,
Kontakter, Visere, ja alt blev ødelagt. Alle vore anti Luftskytskanoner, 40mm, 20mm og 8mm gik samme
Vej sammen med Ammunitionen. Vi, som hørte til paa Centralen og Ildlederstationerne vidste ogsaa,
hvor der var noget af Værdi, og Artillerianlægget til 2 Mill. Kroner, som NIELS JUEL fik i 1935,
blev totalt ødelagt. At der stod Vand i Centralen hæmmede os ikke. Vore Karabiner blev brugt som Køller
og Bajonetterne som Brækjern, intet blev skaanet. Alle vore Haandvaaben som Karabiner og Revolvere
blev gjort ubrugelige, idet Laasestolene blev samlet i Spande og vippet over Bord, Tromlerne til
Revolverne gik samme Vej.
71

Kommandobroen med Telefoner, Laringafoner, Kompas, Ekkolod, Rat m.m. blev heller ikke
skaanet, kort sagt, alt blev ødelagt.
Ved Middagstid blev vi kaldt til Mønstring, og nu holdt Chefen en Tale til os, som ingen af os
glemmer, - det var en dansk Mand, som talte. Fra Besætningen, som endnu ikke var faldet til Ro, hørtes
'Hørt'-raab, og vi udbragte et 'Leve Chefen'. Til sidst sang vi 'Kong Kristian', og herefter udtalte Chefen
et 'Gud bevare Kongen - Gud bevare Danmark'.
Nu maatte vi se at klare os, saa godt vi kunde, varm Mad kunde vi ikke faa, da Kabyssen stod
under Vand, men Tørkost og Øl kunde vi faa. Øllet voldte lidt Vanskeligheder, da der var Vand, men de
99% blev bjærget. Sovepladserne var det ogsaa skralt med, da det halve stod under Vand, men det skulde
klares, og det blev klaret Lys havde vi heller intet af om Bord, kun faa Haandlamper. Jeg var heldig
at finde en, som sejlede rundt i en Røgdykkerkasse nede ved Centralen.
Hen paa Eftermiddagen kom der en tysk Flyvebaad og landede tæt ved os. De satte en Gummibaad
i Vandet og kom om Bord. Her var Orlogskaptajn Pontoppidan med, og han gav os Ordre til at
afsejle til København...
Da vi ikke kunde efterkomme dette, tog de bort igen, og vi gik Natten i Møde. Denne forløb roligt,
men næste Morgen kl. 05.50 blev Skibet besat af Tyskere, og vi blev vækket af dem. De gik rundt
med Geværer, men de opførte sig utroligt pænt.
Kl. 06.50 var der Mønstring. Chefen holdt sin sidste Tale om Bord, og der var mange fugtige Øjne.
Kl. 07.00 blev Kommandoen og Flaget strøget, og der var sorg paa alles Ansigter.
Selv om vi mange Gange havde ønsket os væk, var det dog ikke paa den Maade, vi havde tænkt
os at tage Afsked med gamle NIELS JUEL.
Som en sidste Hilsen blev 'Kong Kristian' sunget, men det var en stille Sang fuld af Graad.
Nu havde Tyskerne Kommandoen, og vi fik Ordre til at pakke vort Grej og gøre os klar til at gaa
fra Borde. Vi gik fra Borde som tyske Krigsfanger, og i P 37 blev vi sejlet ind til Nykøbing. Her blev vi
i Rutebil kørt til Grønnehavehus, og hvad der videre vilde ske, anede vi ikke.
Nykøbingborgerne var gode imod os og sendte Wienerbrød, Æbler og Tobak ud til os, og vi var
taknemmelige. Vi fik god Mad, men det, at vi levede i Fangenskab pinte os. Vore Officerer var interneret
samme Sted, og de Krav, som de stillede, blev efterkommet.
Torsdag Middag maatte vi af sted til København, men hvor vi skulde hen, anede vi intet om.
Samme Dag fik vi Meddelelse om, at vor Kvartermester, Andreasen, var død paa Nykøbing Sygehus, og
lige før Afrejsen mindedes vi ham med 3 Minutters Stilhed.
Vi marcherede til Stationen, og overalt, hvor vi kom frem, vajede Flagene paa halv. I Toget fik vi
Æbler og Mad, og nu gik Turen mod København.
Da vi ankom, fik vi at vide, at vi skulde interneres paa Holmen, og at det kun vilde vare et Par
Dage, men vi har ventet og ventet, men endnu er vi ikke sluppet ud. Vore Boligforhold er elendige, men
det skal være galt, før det kan blive godt.
P. Bakke/mg. 392
Vi venter og længes efter Friheden.
Vi elsker vores Land,
ikke fordi det er stort og mægtigt
eller fordi det er lille og svagt,
heller ikke paa grund af dets klima,
lyse Nætter eller solrige Dage.
Vi holder af det,
simpelt hen fordi det er vores.
(En Lille sandfærdig Notits, lånt fra et andet Marineblad).
72

Det var en Søndag Morgen
Af Svend A. Pedersen, Hoved # 4080.
Det var en Søndag Morgen August 29 1943.Kl 0400 fik vi Meddelelse fra København at Fartøjerne der
laa ved Holmen var paa Havnens Bund.
Jeg var Fyrbøder paa Niels Juel. Fra ca April 194? til August 29 1943, Vi var i Havn i Nykøbing
Sjælland.
Vores Chef Komandørkaptain Carl Westerman sagde vi giver ikke op saa let, vi skal sejle til neutralt
Farvande, Sverige.
Der var lavvande og vi kunde ikke gaa ud. Styrmanden paa Slæbebaad, der laa lige bag ved os, sagde at
han vilde gerne slæbe os ud, men han havde ikke Spor af Kul til at fyre up. Vi bar Kul i Spande fra Niels
Juel til Slæberen, ca Kl. 0700 trak han os ud.
Da vi kom ud til Mundingen af Isefjord var der lagt Miner saa vi kunde ikke gaa ud i Kattegat,
desuden var der Torpedobaade og Slagsskibe. I luften over os var der 12 Bombemaskiner, Kommandør
Westerman kom paa Intercommet til ikke at skyde paa dem. Da Maskinerne kom for tæt var der en
Math der ikke kunde holde sig længere, aabnede Fyr, skød en tysk Maskine ned. En anden Math sagde
hvis Bork kan gore det saa kan jeg ogsaa gøre det,og det gjoede han.
Da vi saa det var haabløst løb vi Skibet paa Grund udenfor Hundested, vi gled meter ind i Sandet,
Westerman kom igen paa Intercommet gav Ordre til at kaste Laaset fra alle Kanoner og Geværer Overbord.
Vi ødelagde alt hvad vi kunde, det kostede 40 Millioner Kr, og 4 Aar at bygge Niels Juel. Det tog
20 Minutter og 369 danske Marinesoldater at ødelægge den.
Vi sad paa et dødt Skib til Mandag Morgen, Kommandør Westerman gav en kort Tale, som han
endte med at sige, jeg er klar over, at der har varet mange gange I har hadet Marinen, de sure dage
glemmer i hurtig. Han var ret.
Kommandør Westerman og Maskinmester Hall blev sejlet til København. Vi var sikre paa at vi
vilde aldrig se dem igen. Resten af os blev interneret i Grønehavehus Pavilion i Hundested, Vi var der
en ugestid, blev transporteret til Søværnets Kaserne Paa Holmen. Ca en anden Ugestid blev vi flyttet til
K B Hallen. Den første Dag vi var der kom Kommandør Westerman og Maskinmester Hall ind.
Westerman sagde, I behøver ikke at salutere os, vi er jo alle ens.
Saadan at sige saa blev vi jo ikke mishandlet, vi havde jo nok at spise, Kartoffelsuppe 2 Gange om
Dagen, Den haardeste Del var at tænke, hvad sker der i Morgen, Naaja en Morgen da vi vaagnede op
var alle Laagerne aabne og vi gik ud. Det var omkring Oktober 8 1943.
73

Erik Raun fortæller.
Artilleriskibet "Niels Juel"s endeligt på Isefjorden den 29.august 1943.
I ugen op til den 29.august 1943 svirrede der en mængde rygter om bord. Noget konkret fik vi ikke at
vide, men at noget alvorligt var i gære, blev jeg klar over. Jeg havde søgt om orlov for at deltage i min
morfars begravelse den 29-august. Mod sædvane fik jeg ikke min orlovsansøgning tilbage men blev
kaldt op til næstkommanderende. Han beklagede, men på grund af den forhåndenværende situation var
ansøgningen afslået.
"Niels Juel" lå den 27.august ved kaj i Holbæk. Stemningen om bord var meget spændt, fordi alle nu
kunne mærke, at der skulle ske noget. Våbnene blev efterset, kanonerne bemandet, og skildvagten på
kajen var forstærket til 2x2 mand. Lørdag den 28.august fortsattes med diverse eftersyn og klargøring,
bl a prøvede vi at svinge 15 cm-kanonerne, så de pegede op imod Holbæk by.
Søndag den 29-august - meget tidligt om morgenen - blev vi purret ud til "klart skib", og alle gik straks
til deres poster. Jeg var skytte på forreste bagbords 15 cm-kanon. Skytten var forsynet med strubemikrofon,
som blev spændt fast om halsen med en læderrem. Samtidig med at kanonbesætningerne gjorde
deres våben klar til kamp, var det lykkedes, at få "Niels Juel" fra kaj med hjælp fra en slæbebåd. Fra
Holbæk fjord sejlede "Niels Juel" ud i Isefjorden og satte kurs mod Hundested. Allerede på dette tidspunkt
var der observeret fly, som sandsynligvis holdt øje med "Niels Juel". Vel ude i Isefjorden blev der
beordret skafning ved posterne. Aldrig før - i min tid i søværnet - havde jeg fået så meget at spise. Der
var ingen begrænsning på hverken brød, smør, ost eller marmelade, og som prikken over i'et kom overlægen
og delte cigaretter ud, og det gjorde han gentagne gange. Stemningen, som var høj - næsten euforisk
- steg endnu flere grader efter dette traktement.
Mine indtryk og iagttagelser gælder kun kanonbesætningen og området i nærheden af kanonerne. Dels
måtte vi ikke forlade vore poster, og dels var jeg stadig spændt fast til kanonen med omtalte mikrofon.
Da vi nåede op på højde med Lynæs, blev farten taget af "Niels Juel", dels fordi der var observeret 5-6
tyske fly nord for Hundested, og dels fordi det var meddelt, at der lå stærke, tyske søstridskræfter ude i
Kattegat. Uden varsel begyndte de tyske fly at beskyde "Niels Juel" med maskinkanoner og at kaste
bomber. Alle bomberne faldt i vandet 25-30 m fra "Niels Juel". Mandskabet på dækket og de fleste af
kanonbesætningen ved 15 cm-kanonerne blev beordret i dækning. Tilbage ved min 15 cm-kanon var en
underkvartermester og jeg, som stadig var koblet til kanonen med mikrofonen.
Ca ½ time efter det første luftangreb kom tyskernes 2.luftangreb, hvor de igen beskød "Niels Juel" med
maskinkanoner, og denne gang var der flere, der blev såret. Desuden kastede tyskerne nogle særdeles
kraftige bomber. Heraf faldt 2 stk 5-10 m fra "Niels Juel" ud for den kanon jeg sad i. En løjtnant kom
løbende og beordrede alle i dækning, og i min chocktilstand og ophidselse forsøgte jeg at løbe men faldt
om på dækket. Jeg havde glemt, at jeg havde mikrofonen på! En underkvarter mester hjalp mig med at
få læderremmen løsnet, og det konstateredes, at jeg havde stranguleringsmærker, hvor remmen havde
siddet.
Efter det andet luftangreb var skaderne på "Niels Juel" så store, at det var håbløst at forsøge at komme
til Sverige. Chefen, kommandørkaptajn Westermann, besluttede derfor at vende om og i stedet at sejle
"Niels Juel" på grund i Isefjord. Med fuld fart løb "Niels Juel" på grund ud for sindssygehospitalet ved
Nykøbing Sjælland. Klokken var da ca. 11. En bombe, som skulle have været bragt til eksplosion i bunden
af skibet, virkede ikke. I stedet for blev søventilerne knust, så vandet strømmede ind, og "Niels Juel"
sugede sig endnu fastere til bunden.
Der blev givet ordre til at destruere alt om bord. Intet måtte falde i tyskernes hænder i brugbar stand.
Karabiner, revolvere, rekylgeværer, maskinkanoner m v blev skilt ad i så mange dele, det kunne lade sig
gøre, og derefter kastet over bord. Kilerne til 15 cm-kanonerne blev udtaget og ødelagt, inden de også
røg udenbords. Alt andet på kanonerne blev smadret med en forhammer. På broen blev alle kompasser
74

og instrumenter gjort ubrugelige. I "Niels Juel"s store fryserum blev alt kødet overhældt med diverse
kemikalier. På det lille skibshospital blev al medicin og forbindsmateria1er ødelagt. Madrasserne blev
overhældt med jod og derefter sprættet op med operationsknive, der ligesom alle øvrige instrumenter
blev ødelagt. Ovennævnte ødelæggelser var jeg selv med til, og senere under interneringen fik vi at vide,
hvad andre havde lavet. En morsom ting midt i al det sørgelige var, at da vi havde sat "Niels Juel" på
grund, blev ankerkuglen hejst. Da en tysk forhandler kom til skibet, blev tyskerne først på dette tidspunkt
klar over, at "Niels Juel" ikke kunne sejle. Efter at de sårede var bragt i land, blev besætningen
kaldt på dækket, hvor chefen holdt en meget bevægende tale.
Mandag den 30. august lagde 2 tyske motortorpedobåde sig op på siden af "Niels Juel", og skarpt bevæbnede
tyskere vrimlede ombord. Chefen og maskinchefen blev sejlet væk i hver sin motortorpedobåd,
og senere fik vi at vide, at de var ført til tyskernes hovedkvarter på d 'Angleterre. Senere på dagen fik
besætningen ordre på at være parat til at blive sejlet i land. Vi blev interneret på "Grønnehavehus", en
stor sommerrestaurant lidt uden for Nykøbing Sjælland. Tyskerne havde lagt sig i en ring om hele
Grønnehavehus. Med få meters afstand var opstillet maskingeværer, som pegede ind imod det afspærrede
område. Der var ikke meget, man kunne tage sig til, andet end kortspil o lign, så der dannedes hurtigt
en gruppe, som arrangerede underholdning om aftenen. Blandt de mange talenter, der pludselig stod
frem, husker jeg specielt 2 værnepligtige. Den ene var slagter, og han kunne imitere Osvald Helmuth og
synge mange af hans viser. Den anden var operaelev. Han sang hver aften "Der er ingenting, der maner..."
som afslutning på underholdningen, så selv tyskerne hørte andægtigt efter.
Vi var interneret her i ca 14 dage, og vi havde det nogenlunde, men i slutningen af opholdet begyndte en
uro at brede sig. Der gik rygter om, at de værnepligtige skulle sendes til København, og vi andre skulle
sendes til Tyskland; så galt gik det heldigvis ikke.
I midten af september blev vi transporteret til København med tog fra Nykøbing Sjælland. Det bestod af
gamle jernbanevogne, hvor der var åben perron i begge ender. Her stod maskinpistolbevæbnede, tyske
soldater og pegede med deres våben ind i vognen. Da vi ankom til Københavns Hovedbanegård, blev vi
modtaget af en større menneskemængde udenfor. Banegården var afspærret, og Bernstorffsgade var
ligeledes afspærret, så folk ikke kunne komme nærmere end til fortovet ud for "Nimb".
Hvordan vi kom ud til Holmen, husker jeg ikke. Vi blev indkvarteret i Spanteloftsbygningen. Her var
heller ikke megen plads, og alt var meget primitivt bl a vaske- og toiletforholdene. Uden for Spanteloftsbygningen
var der opført nødtoiletter, hvor folk sad på rad og række uden afskærmning af nogen
art. Ellers var interneringsforholdene på Holmen betydelig bedre. Vi kunne opholde os på plænen foran
Søofficersskolen. Der blev også gjort en masse for at underholde os. Søofficersskolen blev indrettet som
teater og biograf med nummererede rækker og pladser. Mange artister, skuespillere og tidens kendte
orkestre og enkelte sommerrevyer kom ud for at underholde os. En enkelt gang var der så stuvende
fuldt, at der ikke kunne presses en stol mere ind i salen. Det var, da et guldbronceret nøgendanserpar
optrådte som kendte statuer. Når der ikke var optræden på scenen, var der biograf med 3 daglige forestillinger,
kl 9-11, kl 13-15 og kl 15-17- En enkelt gang blev der givet tilladelse til, at vore nærmeste
slægtninge kunne komme ind på Holmen og besøge os.
Ved en meddelelse i radio og aviser den 2.oktober 1943 blev det bekendtgjort, at danske soldater ville
blive løsladt i det tempo, der bestemtes af de tekniske muligheder. Kort tid efter denne meddelelse fik vi
alle 1 dags orlov - fra morgen til eftermiddag - bl a for at sørge for civilt tøj til løsladelsen, da det var
forbudt at gå i uniform. Tiden gik nu hurtigt. Der var meget, der skulle ordnes, bl a kom en mængde
forsikringsfolk ud for at optage rapporter over personlige, private genstande, der var mistet på skibene.
Jeg blev løsladt den 15.oktober 1943.
75

Carl Henrik Lund: Erindringer fra søværnet
Manuskript til foredrag. Dateret 29. august 1995.
Erindringer fra Søværnet.
På trods af at jeg nu er ældre, så står min tid i Søværnet stadig som et levende billede for mig. Selvfølgelig
er alle de sure oplevelser gået i glemmebogen, men alle de andre oplevelser, husker jeg endnu ganske
tydeligt.
Men lad os starte med begyndelsen. Efter den 9. april 1940, var forsvarsviljen steget ganske betydeligt
hos den danske befolkning og samtidig, var hadet til Tyskerne også en medvirkende årsag til, at jeg i
1942 søgte ind til Søværnet som Math elev også kaldet ”RAPUNGE”. Midt under realeksamen i juni
måned var jeg inde til prøve på Flådestationen og fik i slutningen af juni indkaldelse til at give møde ved
Værftsbrovagten den 8 juli 1942.
Rekruttiden på FYN.
Her startede så min Elevtid i ¡Søværnet. Efter udlevering af mundering blev vi indkvarteret på Kaserneskibet
FYN under forhold, som man nok ikke i dag ville byde indkaldte og her gennemgik vi så en 3.
mdrs. rekrutskole - en hård tid for en ung, måske lidt forkælet knægt på 17 år. Tonen og uddannelsen
var på det tidspunkt nok lidt mere barsk end i dag og hvis vi beklagede os eller det kneb med at klare
strabadserne, var den eneste trøst, vi fik: "At vi kunne bare holde op - det kostede kun et 7 øres frimærke
at få en ny".
Til gengæld må man så sige, at de passede godt på os unge fyre. Efter 14 dage fik vi for første gang lov
til at komme i land og det var om lørdagen fra kl. 1400 til kl. 2230 og om søndagen fra kl 10 til 2230.
Der var jo ikke mulighed for de store udskejelser og det var måske også derfor, at et af Lokumsrimene
lød således: "Når der i huen står FYN, så er der ikke en kvinde i byen. Men står der Søværnets Kaserne -
så vil pigerne hel're end gerne." Vi fik også strenge ordre på, at vi havde hilsepligt overfor Tyske Officerer
og det bevirkede, at vi sjældent har set på så mange forretninger eller smutted ned af så mange sidegader
for at undgå at hilse. Vi kunne risikere, hvis vi ikke gjorde det, at blive arresteret af den tyske
Feldgendarmeri patrulje og så stod den på et ordentlig møgfald, når vi blev afleveret på Holmen.
En anden ting var også, at vi kunne ikke få nok at spise. Der var jo rationering og vi var allesammen i
voksealderen og så kunne vi til aften kun få 5 stk rugbrød, en lille klat smør og lidt pålæg og det var
altså ikke nok. Men vi fandt ud af, at Bødkeren hver aften skar rugbrød ud til næste dag og at alle endeskiverne
blev smidt i en tønde udenfor Bødkeriet. Her stod vi så i kø for at se, om vi ikke kunne være
så heldige, at erhverve os en sådan endeskive. Lykkedes det, var det bare lykke og vi behøvede ikke at
gå sultne til køjs den dag. En af de første ting, der blev pålagt os, at lære udenad var: "Det påhviler enhver
i Søværnet at hævde Flagets ære og ved ihærdighed og pligtopfyldenhed at dygtiggøre sig til sin
tjeneste". Den skulle vi på alle tider af døgnet kunne remse af os og vi kunne risikere, midt om natten, at
blive purret og så var det bare med at lire den af, for ellers kunne vi godt pakke Køjen sammen og belave
os på en halv times Køjegymnastik oppe på Køjedækket. Men alting får jo en ende og 1. oktober var
rekrutskolen slut og vi blev fordelt til de forskellige grene i kategorier som Artillerielev, Matroselev,
Mineelev plus de faglærte så som kokke, Intendanter, Sanitetspersonale m.v
Samtidig blev vi så overflyttet til Niels Juel, hvor vi skulle være indkvarteret, medens vi gik på Artilleri
og Signalskole.
Artilleri og Signalskole.
Det var en stor fremgang at komme på Niels Juel. Pladsforholdende var meget bedre og også de sanitære
forhold var udmærkede. Hverdagen var heller ikke så streng, selvom vi gik på skole fra kl. 8 til 16.
Selvfølgelig var der en utrolig masse vi skulle lære, både af teori og praktik og for at vi ikke skulle forsømme
noget, var der hver dag, undtagen onsdag og lørdag - søndag, tvungen lektielæsning fra kl. 18 til
kl.20. Kl. 21 var det " Til Køjs " så der var ikke megen lejlighed til selskabeligt samvær. Vores mulighed
for at komme i land var dog blevet udvidet, vi havde nu fri onsdag fra kl. 17 til 2230, lørdag fra kl.
14 til 24 og søndag fra kl. 10 til 2230. Vi kom også hjem på Juleorlov, selvom det var lige ved at gå i
vasken. Tyskerne havde nemlig bestemt, at der ikke måtte komme uniformeret personale vest for Storebælt
og da jeg, da jeg gik ind i Søværnet, havde regnet med at jeg de næste 2 år skulle gå i uniform, ja,
76

så havde jeg solgt mit civile tøj, så min Mor måtte ud for at låne noget, sådan at jeg kunne komme hjem.
Skolen gik med alle de ting som vi skulle lære og ydermere havde man, fra Skolens ledelse, fundet ud
af, at vi også skulle have Sangundervisning. Det var bestemt ikke noget, der passede os, men hver tirsdag
fra kl. 19 til 20 var der Sang. Vores Sanglærer var meget irriterende og kunne godt finde på at beklage
vores manglende interesse for sangen til vores Befalingsmænd. Der var bl. a. en af de sange vi
skulle lære, hvor omkvædet var:" vi har mod, vi har mod" og en aften havde vi rottet os sammen, så da
vi skulle synge det omkvæd, lød det: "Smid ham ud, smid ham ud ". Sangtimen blev straks afbrudt, vi
blev stillet op udenfor og fik så den næste halvanden time alletiders Stroppetur - så for eftertiden undlod
vi at lave om på teksterne. Men vi opnåede da, at den pågældende sang blev taget ud af repertoiaret.
Mod slutningen af Skolen, arriverede Billed Bladet og optog flere sider billeder fra vores liv om bord på
Niels Juel. Jeg ved ikke om jeg var særlig magelig anlagt - men jeg blev ihvert fald fotograferet liggende
i min Hængekøje. Det var nok det eneste tidspunkt under Skolen, at jeg fik lov til at ligge på den lade
side. Selvfølgelig var det da en sjov oplevelse og det foranledigede da også, at det sidste vers i en sang
til
vores afslutningsfest, lød således: (og nu kan I høre at sangundervisningen ikke hjalp på mig)
”Nu skal vi ud at sejle og vi lægger ikke skjul
derpå, at vi er glade for at komme med Niels Juel
på Bølgen blå og vise vi er gutter hver en gast
i lighed med Kong Christian, der stod ved højen mast.
Det blir så stolt et syn, når vi fra skuden går i land -
at dåre alle pigerne, dertil er vi i stand.
Men at vi bliver syge og må ofre al vor mad
til Torskene - det ser man ej i Byens Billedblad."
På Skoletogt med Niels Juel.
Efter afslutning af skolen med diverse prøver, kom så endelig det tidspunkt, hvor vi skulle på togt –
skønt togt er nu så meget sagt. Togtet gik nemlig ikke længere end til Isefjorden. Det var det eneste sted
hvor vi måtte afholde øvelser med Flådens skibe. Bl. a. derfor blev Isefjorden i daglig tale aldrig kaldt
andet end "Kravlegården". Vores uddannelse fortsatte her med Sømandsskab, Skydning, Fartøjsøvelser
og sågar Felttjeneste, idet vi ved Lynæs afholdt nogle invasionsøvelser. Vagterne var inddelt i 4. skift
undtagen når der var landlov, så var det kun 2. skift og enten Dronningens kvarter eller Kongens kvarter
havde landlov. Det var dog kun lørdag - søndag vi havde mulighed for at komme i land og så var det
enten i Nykøbing, Rørvig eller Lynæs. Ingen af stederne kunne Niels Juel dog gå til Kaj så vi blev sejlet
ind med en P. Kutter som fulgte os under vores øvelsestogt og bl. a. trak skydeskiver for os. Vi havde
fri, som vi jo var vant til, nemlig lørdag fra kl. 14 - 24 eller søndag fra kl. 10 til 24. I april måned, jeg
tror det var omkring den tyvende, gik vi til Kbhv. for at vi kunne komme hjem på Påskeorlov - 4 dage -
men et behageligt afbræk i den daglige trummerum også selv om det var i lånt civil tøj.
Påskeorloven gik nok altfor hurtigt og 3. påskedag gik turen atter tilbage til Kravlegården, hvor vi fortsatte
med uddannelsen til slutningen af juni, hvor vi atter anløb København. Skoletogtet var nu slut og
halvdelen af eleverne blev udkommanderet til anden tjeneste, mens vi der hørte til den anden halvdel,
skulle blive ombord og sammen med en værnepligtig besætning på Mobiliseringstogt til, ja, rigtig gættet,
til Kravlegården.
Mobiliseringstogtet var lavet således, at også værnepligtige kunne få en uddannelse i Skydning m. v. I
store træk var det omtrent det sammen øvelsesprogram som vi havde gennemgået på Skoletogtet. Men
når vi havde landlov var der nu en særlig charme ved at komme i land. Det var jo ferietid og en masse
landliggere var der, navnlig i Rørvig og selvfølgelig også en masse søde piger. Men der var ikke slækket
på bestemmelserne om hvornår vi skulle være om bord og før P kutterens afgang fra land kl. 24, udspandt
der sig en masse varmblodig afskedstagen. Vi var jo temmelig meget afskåret fra nyheder og
vidste dårlig nok noget om, hvad der foregik på landjorden. Ikke før vi i august måned atter var i København
lige til Tivolis 100 års fødselsdag den 15 august. Jeg havde fri og var selvfølgelig i Tivoli
sammen med mange tusinde mennesker. Tivoli havde i anledning af Fødselsdagen fået lov til at afbrænde
et Fyrværkeri, der dog ikke måtte gå i højden. Alligevel var det meget flot og var vel nok den indirekte
årsag til, da Tivoli umiddelbart efter lukkede, at alle de besøgende myldrede ud og gik i demonstrationstog
fra Tivoli over Rådhuspladsen og ned af strøget. De Tyskere, som mødte menneskemassen,
77

måtte springe for livet, for ellers var det ikke godt at vide, hvad der var sket med dem. I dagene derefter
gik der mange rygter, men da vi afsejlede om mandagen gik de vores ører forbi.
vi var atter tilbage i Kravlegården og på Holmen havde vi under opholdet taget mere ammunition om
bord, både ammunition til antiluftskytset, men også til vores 15 cm. kanoner, da det var meningen, at vi
i Kattegat skulle prøve at skyde med skarpt med vores 15 cm kanoner. Det var måske nok lidt foruroligende,
for rygtet gik, at Niels Juel, på grund af den store overbygning, ville vælte, hvis en hel bredside
blev fyret af. Jeg kan desværre ikke dementere dette rygte, for begivenhederne udviklede sig helt -helt
anderledes
29 august
Den 27 august skulle vi afgå til Kyndbyværket for at indtage vand og andre fornødenheder. Uheldigvis
var der samme morgen gået et Kulskib til kaj der, således at vi ikke kunne ligge der. vi blev i stedet dirigeret
til Holbæk, der var den eneste havn, foruden Kyndby, hvor der var dybt nok til Niels Juel. Hen på
eftermiddagen den 27 anløb vi Holbæk. Chefen, Kommandørkaptajn Westermann, der var konservativ
Folketingsmedlem rejste umiddelbart efter anløbet til København og kl. 17 blev der givet Landlov for
Dronningens Kvarter. Jeg hørte selv til Kongens Kvarter, l skifte, og vi havde vagt fra kl. 20 til 24.
Efterhånden som landlovsgasterne i løbet af aftenen vendte tilbage, fik vi en masse nyheder og rygter
om den spændte situation i landet. Kort før vores vagt sluttede, vendte Chefen tilbage fra København og
Officererne blev kaldt til møde hos Chefen. Der slap dog ikke noget ud om dette møde og kl. 24 gik vi
til køjs og selv om de mange rygter havde skabt spænding, ja, så skete der jo ikke noget.
Men ved Morgenmønstringen kl. 0800 blev der meddelt, at al Landlov var inddraget og at der ville blive
gået almindelig skiftevagt. Formiddagen blev brugt til at oplade magasiner til antiluftskytset, pille instruktionskanonerne,
det var 47 mm kanoner, ud af 15 cm kanonerne og gøre Ammunitionsmagasinerne,
hvor vi opbevarede Granaterne til Kanonerne klar. Ammunitionselevatorerne blev afprøvet og alle disse
ting var selvfølgelig en årsag til at spændingen blev yderligere forhøjet. Men hvad skete der og hvad
skulle der ske - Ja det fik vi ikke noget svar på og nyhederne fra land var heller ikke særligt oplysende.
Og således gik hele lørdagen. Først hen på aftenen blev vi klar over, at situationen var ved at tilspidse
sig. Vi havde normalt altid to landgange, men nu blev den ene bjerget og der blev udsat to Skildvagter
ved den anden, hver med 15 skarpe skud. Samtidig blev den tiloversblevne landgang gjort klar, således,
at den bare kunne smides i land. Det var svært at falde i søvn den aften. Masser af tanker og spekulationer
kørte rundt i hovedet på os, ligesom der blev gisnet om alt muligt. Men søvn skulle vi jo ha' og da vi
skulle på vagt kl 0400, faldt vi omsider hen.
Men sikken en opvågning. Vores Skiftekvartermester, B Hansen, aldrig kaldet andet end BØH HAN-
SEN var en meget striks herre. Jeg tror aldrig, jeg havde hørt ham sige et venligt ord og så nu til udpurringen
kl. 0345 gik han rundt på banjerne for at purre vores vagtskifte og det stille og roligt med ordenes
" Så står vi op, små Soldater " Den tone var noget helt nyt og så måtte den være ravruskende gal - Lynhurtigt
fik vi surret vores køjer, kom i kludene og stillede til mønstring for afløsning. Her fik vi ordre til
at hente vores Karabiner, fik udleveret skarpe patroner og besked om at tage stilling langs med rælingen
ind mod land. Vejret var alt andet end godt. Det blæste og regnede, men ingen af os ænsede det. Man
ventede åbenbart et angreb fra Land. Skildvagterne var inddraget og landgangen var klar til at blive
smidt. Kl. 0420 blev der blæst KLART SKIB og umiddelbart derefter: "På post til at gå af Havn." Det
var nu altså ikke så lige en sag. Blæsten stod ind fra nord og selvom vi havde anbragt en Varptrosse i
den yderste kaj for at få snuden op mod vinden, så sprang denne trosse og vi måtte have vores P Kutter
til i stedet at få en Wire anbragt. En mindre Slæbebåd der lå i Havnen havde i nattens løb fået bragt Kul
over fra Niels Juel og fået besked på eventuelt at assistere os ved afsejlingen. Den hjalp os nu med at få
stævnen ud mod havnehullet samtidig med, at vi halede ind på Wiren og omsider stod Niels Juel ud fra
Holbæk havn. Der blev fyret godt op under kedlerne og vi gik med 12 - 14 knob op forbi Orø på vej
mod Isefjorden. Se alle disse besværligheder med at komme ud af havnen havde jo taget tid. Det var nu
lyst og der hang allerede en tysk observationsmaskine højt over os. Vi fik lejlighed til at skaffe - d. v. s.
vi fik en mand til at hente provianten og blev så på vores poster medens vi skaffede. Vi fik også udleveret
en pakke cigaretter fra Kantinen, så humøret var højt.
Vi gættede også på hvor vi skulle hen. De mest optimistiske mente England, men vores Befalingsmand
mente dog, at det var mere sandsynligt, at vi skulle forsøge at komme til Sverige.
78

Sverige - alene navnet lød jo forjættende for os. Da vi kom op i Isefjorden blev der fra Mærset observeret
en tysk mineudlægger ved indsejlingen ud for Hundested. Så kom ordren: "LAD" og derefter ordre
til, for de kanoner, der kunne dække at følge målet. Alle var nu meget spændt og ventede kun på ordren:
"FYR" - den kom dog ikke, for Mineudlæggeren gjorde som næsten hele den tyske hær: Trak sig planmæssig
tilbage med kurs nordover i Kattegat.
Gennem den gravede rende over Lynæs Sand var farten slået noget ned og kl. 0830 modtog vi pr. blink
fra kajen i Hundested følgende signal: "Tyskerne har givet Kystpolitiet melding om Mineudlægning
tværs over indsejlingen til Isefjorden" En P kutter var i mellemtiden kommet på prajehold og gav os
ovenstående melding om mineudlægning samt meddelt at Orlogskaptajn Pontoppidan ville ankomme
med et tysk luftfartøj med særlig ordre.
5-6 tyske luftfartøjer blev observeret og 2 af disse kunne identificeres som Stukas, medens de andre var
Heinkel 111. Kl. 0855 gik den ene Stukas til angreb, kastede 2 Bomber og beskød os med maskinskyts.
Bomberne faldt ca. 30 m. agten for Niels Juel og var vist nærmest at betragte som varselsskud. Umiddelbart
derefter angreb Heinkel maskinerne med maskinskyts, men nu besvarede vi ilden med vores
antiluftskyts og en af maskinerne blev ramt og gik ned på den anden side af Kulhuse. Kl. 935 blev vi
atter angrebet af en Stukas og denne gang var der ingen tvivl om hensigten. To Bomber faldt tværs om
Bagbord og umiddelbart efter at de havde taget vandet, rystede to voldsomme detonationer hele skibet.
En mægtig vandsøjle rejste sig og rystelserne var så kraftige, at lyset gik ud, Torpedoerne gik i gang i
Torpedorørerne og man troede i første omgang, at skibet var slået læk i Kulkassen. Fra underste AT,
hvor jeg gjorde tjeneste, var der et rør, der gik ned til underste Artillericentral. Besætningen derfra kunne
ikke komme ud uden at de skulle åbne de vandtætte døre, hvilket ikke kunne lade sig gøre, hvis vi
var læk. Jeg blev derfor beordret ud for at hente et tov i en af dækkasserne, således at vi kunne hive dem
op. Jeg var dårligt kommet ud på dækket, før jeg hørte en maskine lægge an til dykning. Omkring Skorstenen
var der en kant på ca. 30 cm bredde og her lå jeg, klemt helt op til Skorstenen, medens maskingeværkugler
piskede ned i dækket agten for skorstenen. Jeg fik fat i rebet og konstaterede, at der ikke
var kommet noget i bukserne - selvom det var tæt på. Umiddelbart derefter blev hele besætningen kommanderet
ned under Panserdækket henne agter. Her var kun nødbelysning og Sygelukafet lå samme
sted, så vi kunne høre de sårede jamre sig.
Hvad skulle der nu ske - Ja, efter en tid, der føltes uendelig lang, hørte vi pludselig en voldsom skurren
mod bunden - måske varede det kun få minutter og så blev alt helt stille. Hele besætningen blev kommanderet
op på Bakken og vi konstaterede da, at vi kun lå få hundrede meter fra stranden ud for Arnakkehus
i Nykøbing Fjord. Det gik vel nok 10 minutter. En sprængladning var sat til at sprænge bunden ud
af Niels Juel, men uheldigvis var der sket et eller andet med detonatoren så den virkede ikke.
Vi blev så stillet op til mønstring, hvor Chefen hold en kort tale om begivenhedernes udvikling, hvad
hans ordre havde lydt på og hvad, der havde været hans hensigt. Han fortalte, at han ville have gået indenfor
Minespærringen og videre til Sverige. Men på grund af tyskernes luftangreb og vores reducerede
ammunitionsmængde, så var han klar over, at det ville koste meget store tab og alligevel resultere i, at vi
ikke kunne slå os igennem. Han havde derfor taget den beslutning, at sætte os på grund og han beordrede
os til at ødelægge alt om bord, således, at skibet ville være fuldstændig ukampklar og ubrugeligt for
Tyskerne. Han sluttede sin tale med at rose besætningen og udtalte et: ”Gud bevare Kongen, Gud bevare
Danmark" - der blev gentaget af besætningen. Efter mønstringen gik vi så i gang.
DET VAR MED MEGET BLANDEDE FØLELSER VI STARTEDE PÅ ØDELÆGGELSEN.
Nu var vi i hele vores elevtid blevet indprentet: "Den der forsætslig eller ved skødesløshed bevirker, at
Krigsmagten tilhørende ting, bortkommer beskadiges eller ødelægges, straffes med arrest eller Fængsel i
indtil et år." samt det, at vi gennem 4 måneder havde gået og passet og plejet de ting, som vi nu skulle
ødelægge - det gjorde altså, at vi havde lidt svært med at komme igang. Men snart var denne følelse
forsvundet og jeg vil nærmest sige, at vi gik amok. Alt blev ødelagt - Kanonernes kiler blev adskildt og
kastet i vandet. Alt elektrisk udstyr ligeledes. Bundventilerne blev åbnet og vandet strømmede ind på
underbanjerne. Efter flere timers arbejde var ødelæggelsen fuldbyrdet. Der blev så lagt pressenning over
Kanonerne som normalt. Hen på eftermiddagen gik en tysk motortorpedobåd på siden af os og en officer
kom om bord. Han for lige hen til den første Kanon, hev pressenningen fra og udbrød: ”Das ist ja kaput"
Hen til den næste og: "Das ist ja auch kaput " Der blev derefter meddelt os, at der inde på land var opstillet
en maskingeværrede og at enhver som forsøgte at flygte, ville blive skudt. Derefter afgik motortorpedobåden
igen. Staks efter grundsætningen var vores motorbåd sejlet i land med de sårede, hvoraf vi
79

havde fem. Ved ankomsten til Nykøbing, ville Tyskerne tilbageholde dem som gidsler, for at vi ikke
skulle ødelægge noget om bord. Men ved Borgmesterens mellemkomst, blev de omgående ført til Nykøbing
Sygehus.
Resten af dagen gik i en underlig døs. Reaktionen ovenpå dagens begivenheder havde meldt sig. vi fik
tørkost til aftenskafningen og også øl fra Officerernes Proviant, vi fik derefter besked på, at vi måtte
indrette os for natten, så godt vi kunne og selv om det kneb med pladsen, nu underbanjerne var oversvømmet,
og selv om det kneb med at falde søvn ,så fik vi alligevel en rolig nat.
Kl. 6 næste morgen gik 2 tyske motortorpedobåde på siden af os. Kl. 7 var der parade hvor Flag og vimpel
blev strøget og derefter blev Chefen og Maskinchefen beordret om bord på den ene og afsejlet til
KBHV.
Den øvrige besætning blev sejlet ind til Nykøbing og her interneret på GRØNNEHAVEHUS, en sommerrestaurant.
Her var der kørt et stort læs halm ind i Balsalen til vores nattelogi og desuden havde Nykøbing
by besluttet at bespise os, og på trods af Rationering, så levede vi som små ål i mudder. Den
eneste ulempe der var, var, at vi var ca. 300 mand og der var kun 3 toiletter, så de var optaget døgnet
rundt og det er nok muligt, at vi fik skyld for at have opfundet Stepdansen. Efter 3 dage blev vi ført til
København med tog. Den dag vi afrejste, var vores Kvartermester Andreassen død af sine skudsår og
hele byen flagede på halv. Ved vores afgang mødte DKB og Husmoderforeningen op med Madpakker
til os og ved middagstid gik turen mod KBHV. Det var en temmelig langvarig rejse, for Tyskerne havde
åbenbart bestemt, at vi først måtte komme til København efter at udgangsforbuddet startede kl 20. Så
det var gennem mennesketomme gader, vi marcherede til Holmen, men fra vinduer på vores tur blev der
vinket og råbt opmuntrende ord, selvom de tyske Vagtposter truede op mod vinduerne.
vi blev så interneret i Spanteloftsbygningen og spiste nede i Orlogsværftets Kantine, så vi marcherede
frem og tilbage til hvert måltid. Vi havde jo intet at foretage os, men der var så mange kulturelle arrangementer
i Søofficersskolen Aula hver dag kl. 14. Der var Film, Revu, Teater, Musik og Kabaret, for
alle ville gerne være med til at underholde os. Alligevel gik tiden langsomt - Uvisheden virkede stadig
og ingen var jo klar over hvad der skulle ske med os.
Den 2. Oktober udsendte Tyskerne Meddelelse om, at efter at nu Jøderne var blevet isoleret, ville man
efterkomme et ønske om at hjemsende de internerede militære enheder, viceadmiral Vedel protesterede
straks mod at hjemsendelsen skulle ske på bekostning af Jøderne. Men allerede den 3 oktober påbegyndtes
hjemsendelserne. Den 6. oktober var turen kommet til os elever og jeg modtog følgende: "Marineministeriet
meddeler dem herved Orlov indtil videre med lønning " og efter at vi havde fået udleveret
fuld mundering gik turen så til Fredericia, selvfølgelig i civil.
Om hjemsendelsesperioden skal jeg ikke fortælle ret meget, men skynde mig frem til Befrielsen, som vi
jo fejrer her i aften.
Jeg er dog nødt til lige at komme med lidt forklaringer, om hvad der var foregået. Kort tid efter vores
hjemsendelse fik vi underhånden en opfordring til at søge stillinger indenfor det offentlige, som det var
svært at få rekruteret mandskab til, men jeg søgte derfor ind som C Ber med tjeneste på Kommandocentralen,
hvorfra vi blæste Luftalarm, vi var indtil 19 september 1944 underlagt Politiet, men efter at de
var taget, overgik ledelsen til hjemsendte militære personer og i Fredericia blev vores ledelse, Oberst
Greve Trampe og Oberstløjtnant Bjørndal Christensen. Trampe var tillige den illegale Byleder og efterhånden
blev Kommandocentralen et illegalt centrum. I dagene op til 4. maj var vi klar over, at noget
snart ville ske og enten vi havde tjeneste eller fri, så opholdt vi os meget på Kommandocentralen. Det
gjorde vi også den 4. maj om eftermiddagen, da der pludselig kom ordre til os om at blæse luftalarm.
Under Luftalarm skulle vi besætte en Observationspost i Vandtårnet nord for byen og da jeg var en af de
får, der endnu havde dæk på min cykel, tilbød jeg at køre derud. Ved min ankomst observerede jeg 3
tyske Ubåde i den sydlige del af bæltet på vej nordover. Over på Fynssiden hang der en mørk regnvejrssky
og da Ubådene var kommet på højde med Røjle Klint, dukkede der pludselig en 30 - 40 engelske
jagere ud af skyen - dykkede ned over U bådene og beskød og bombede dem.
Jeg sad pr. telefon og rapporterede til Trampe, hvad der foregik, men da Englænderne også begyndte at
beskyde tyske antiluftsposter, blev jeg beordret til at gå i dækning nede i Vandtårnet, for som Trampe
sagde: "Det er jo ikke sikkert at englænderne kan se forskel på en dansk og en tysk observationspost."
Så jeg gik altså i dækning. En halv times tid efter var alt atter fredeligt og roligt. Luftalarmen blev afblæst
og jeg kunne konstatere, at den ene Ubåd halvneddykket slæbte sig sydpå, men af de 2 andre var
der ikke andre tegn end en stor oliepøl, der bredte sig over vandet, vi afventede så på Kommandocentra-
80

len nyhedsudsendelsen fra England kl. 20.30 og kl. 2034 kom så det forjættende budskab. Jeg må indrømme,
at jeg så ikke ret meget til den glædesrus, der opstod ude i byen. vi havde ordre til straks at møde
på en gård nord for Fredericia og her mødtes vi så 50 mand og gik i gang med, at få våbnene frem og
affedte dem og rense dem og gøre dem klar. Vi havde ordre til, at vi ikke måtte komme ind til byen før
kl. 8 næste morgen og vi fik lige et par afslappende timer i Halmen ude på gården. Kl. 0700 efter flaghejsning
gik turen så indtil byen. Og sikken en modtagelse - og sikken en begejstring - Det er ihvert fald
noget man aldrig glemmer. En Underkvartermester og jeg fik sammen med 20 mand overdraget Havnebevogtningen,
herunder at passe på de Ubådsmandskaber, der var stationeret i Vesthavnen i Fredericia,
indtil Englænderne overtog kontrollen og hjemsendelsen af dem.
Den 2. juli fik vi ordre til atter at melde os på Holmen og min maritime karriere med: Minestrygning,
Skoletogt med elever med Niels Ebbesen til Færøerne, Norge og Portugal, underkvarteremesterskole,
Rekrutskoler i Arresødal, Fiskeriinspektion i Nordsøen med Heimdal og også vagt på Søværnets Kaserne,
fortsatte, indtil jeg den 20 maj 1950 blev gift og både min kone og jeg blev enige om, at lidt mere
hjemmeliv ville være rart. Jeg søgte derfor om min afsked pr. 31 maj og begyndte den 1 juni i Toldvæsenet
- Men det er en helt anden historie - som den gamle Digter sagde.
81

Bevogtningsfartøjet HAVØRNEN
En tidligere maskinist på torpedobåden HAVØRNEN i 1943 fortæller. Fra Søværnsorientering, nr.
29/78.
29. august 1943 - 35 år efter
Fredag den 27. august var der samling i Korsør for samtlige minestrygere, der strøg i færgeruterne.
Om aftenen kom der besked om, at der var ballade med tyskerne i forskellige byer. Der blev givet
ordre om kort varsel samt krigsberedskab, hvilket medførte krigsladning på torpedoer samt damp på 2
kedler.
Lørdag den 28. august observeredes tyske marineenheder på vej mod Korsør. Chefen gjorde opmærksom
på, at det var galt med beholdningen af kul, og skibet fik ordre til at søge anden havn for at få
fyldt beholdningen op.
Efter afgang fra Korsør kl.1100 blev havnen lukket af større tyske marinefartøjer, så det var kun
HAVØRNEN, der nåede at komme ud.
Efter forskellige forsøg på at få kul endte man med, at Næstved var det eneste sted i området, der
kunne levere. Ankomst Næstved kl. 1400. Da der var uroligheder ved garnisonen i Næstved, blev påfyldningen
fremskyndet, og afgang kl. 1600. Ankomst Stubbekøbing kl. 2000. Chefen får via politi at
vide, at der er uroligheder i København. Næstkommanderende placeres hos politiet for at afvente begivenhederne
og eventuelle ordrer. Grundet skibet ingen kontakt kunne få med Marineministeriet beslutter
man afgang fra Stubbekøbing kl. 0700 den 29. august, med neutral havn som mål, og i dette tilfælde
ville det være Sverige, da det var det eneste neutrale land. Efter ca. 1 times sejlads ude i rum sø mødes
en stor tysk torpedobåd.
Tyskeren signalerer stop. Signalet blev besvaret med "Ikke forstået", hvorefter vi søger tilbage ind
under land, hvor vore chancer for at undslippe ville være større.
Ved 1100-tiden er vi inde ved Ulvsund med tyskeren bag ved os, men grundet sin størrelse kan
han ikke følge os, men kan hindre os i at komme ud med sine kanoner.
Det bliver besluttet at forsøge, om man kan nå "Bøgestrømmen"; dette forhindrer tyskerne ved at
køre militær op på Møens-broen, som vi skal under for at komme videre. Der bliver kastet anker, og vi
vil forsøge, om vi kan holde den gående, til mørket falder på.
Kl. 1400 kommer en dansk marinekutter ned imod os, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at
han er bemandet med tyske marinere. Han holdes på afstand med vores kanon. Giver os ordre på at
overgive os, men dette bliver afslået, og chefen giver ordre til "klar til afgang" med den hensigt at løbe
skibet på land og dernæst sprænge det i luften. Inden dette ville vi affyre torpedoen imod den tyske torpedobåd.
Grundet den ringe vanddybde går torpedoen i en mudderbanke før den tyske torpedobåd, og så
vidt det erindres sprang den. Dernæst sættes HAVØRNEN på grund, bomben, vi har i skibet, bliver
gjort klar, og vi har 10 minutter til at komme væk i. Vi forlader skibet over bakken, ind på strand og op i
et skovområde. Under denne aktion bliver vi beskudt fra tyskerne.
Inden alt dette skete, var der blevet holdt skibsråd, hvor chefen fortalte os, hvordan vi skulle forholde
os, når vi kom i land.
Dette gik i korthed ud på:
Følges ad 2 og 2, undgå byer, søge at nå København, for eventuelt at komme videre til Sverige.
Min tur til København foregik til fods det meste af vejen, sidste stykke på en lånt cykel, en tandem,
sammen med kokken.
En del af besætningen blev Taget af tyskerne i løbet søndagen og blev interneret.
Senere samlede chefen den del af besætningen, som undgik tyskerne, og man gik samlet ind i
Modstandsbevægelsen.
Inden krigen sluttede, mistede kokken livet under et forsøg på at nå Sverige. 1. maskinmester kom
i tysk koncentrationslejr.
82

SØRIDDEREN
Af Erik Pedersen
Søridderen
Jeg begyndte som math-elev d. 7/7-41. Der blev det år ansat 208 elever ud af et ansøgertal på ca.
6000. Nogle stykker af os var sønner af personel i Søværnet, og havde min far ikke været kvartermester,
var jeg nok ikke sluppet indenfor. Efter den indledende skole blev jeg tilknyttet matroskorpset.
I 1943 sejlede jeg som 2.-års elev med minestrygeren "Søhesten". Skibet var ganske nyt. Der blev
hejst kommando d. 6/7-43. Vi havde station i Kalundborg og strøg med flydemagnet på strækningen
Kalundborg Fjord/Samsø. Den 27. blev der etableret søkrigsvagt (kaldtes det vist). D.v.s. halvdelen af
besætningen på dækket og den anden halvdel om læ, men i fuld påklædning. Der var ingen, som fortalte
os hvorfor. Om lørdagen, d. 28. hørte rorgængeren, en artilleri-elev, den vagthavende søløjtnant sige til
en kollega: "Hvis vi ikke stikker af i dag, bliver det for sent". Lørdag middag gik vi til Kalundborg og
fortøjede det sædvanlige sted over for jernbanestationen. En MS- båd fortøjede på siden af "Søhesten".
Den skærpede vagt blev opretholdt, og der blev følgelig ikke givet landlov. Søndag morgen kl. o4oo
blev søkrigsvagten afblæst, og der blev overgået til den sædvanlige vagt i havn med en vagtchef, en
vagtassistent, en ordonnans og en skildvagt på kajen. Kl. o43o vågnede jeg ved, at der blev råbt og skreget
på tysk ved nedgangen til banjerne. Vi skulle komme op hurtigt, ellers ville der blive skudt. Da jeg
kom op på kajen var hele officersgruppen og en del af maskinbesætningen allerede linet op.
Det vrimlede med tyske soldater. På dette tidspunkt var det stadig mørkt. Senere blev vi i små
grupper dirigeret ned i motorbåde og sejlet ud til et stort tysk armeret handelsskib, som havde ankret op
på tværs af fjorden og derved spærrede for passage.
En del af maskin- og fyrbøderbesætningen var blevet tilbageholdt i Kalundborg. Resten af besætningen
blev anbragt forskellige steder i det tyske skib. De menige i skibets nedre regioner, lige over
vandlinien, idet et par tyske orlogsgaster ved hjælp af et merlespiger skruede koøjernes blændklapper så
fast, at ingen kunne undslippe ad den vej. Forplejningen var tilsyneladende af samme art og til samme
tider som den, skibets tyske mandskab fik. Jeg husker ikke navnet på skibet. Kun at der på skibsklokken
var indgraveret "Osnabrügge". Det var bemandet med folk fra den tyske marine og et stort antal soldater
i de grønne Wehrmacht-uniformer. Vistnok dagen efter blev vi flyttet til mere luftige og lyse forhold
oppe under bakken. Et par gange om dagen fik vi lov til, under bevogtning, at gå ud på fordækket og
trække frisk luft. Vi sejlede, men vi vidste ikke hvorhen, og ingen sagde noget. En enkelt gang så vi
"Søhestens" officerer stå samlet i den ene brovinge. Hvor de øvrige befalingsmænd befandt sig, ved jeg
ikke. Tre dage efter, da vi om morgenen fik lov at gå ud på fordækket, viste det sig, at vi lå ved Langeliniekajen
med "Søhesten" og MS-båden på siden. Der var mange spadserende på promenaden oven for
Langeliniekajen. Da nogle mennesker opdagede os og begyndte at vinke, blev vi omgående gennet ind
under bakken igen. I løbet af dagen blev vi beordret om bord i "Søhesten" for at pakke vores grej. Under
nøje overvågning. Mit private merlespiger og en sejlmagerhandske blev taget fra mig. Det tilhørte Søværnet,
sagde den tyske officer. Da alle havde pakket, blev vi sejlet over på Holmen. Sammen med besætninger
fra andre skibe blev de menige indkvarteret i Spanteloftsbygningen på Nyholm. Der var ingen
bekvemmeligheder. Vand til vask og bad måtte hentes ved pumpen på gaden. Måltiderne blev indtaget i
marketenderiet på Dokøen, hvortil hele flokken blev eskorteret af tyske soldater. Den l6. oktober underskrev
vi en erklæring om ikke på nogen måde at skade eller modarbejde tysk militær eller tyske interesser.
Derefter blev vi sendt på "Orlov indtil videre". På Personelkontoret skrev jeg kontrakt som matrosmath
og fik anvist arbejde i
Direktoratet for Sygekassevæsenet i Amaliegade. Jeg boede hos mine forældre i Rævegade. Der
blev ret hurtigt dannet modstandsgrupper i Nyboder-området. Den gruppe, jeg blev tilknyttet, tog sig af
transport af våben og sprængstoffer fra forskellige steder i byen til en lejlighed i Elsdyrsgade. Den 4.
maj samledes grupperne og varetog derefter en række bevogtningsopgaver ved opsamlingssteder for
Hipo-folk og andre, som havde været i tysk tjeneste. Derefter vendte jeg tilbage til tjeneste ved Søværnet.
83

Chefen for "Søhesten" var orlogskaptajn P. Thobo Larsen. Vi var nogle stykker, som undrede os
over, at han ikke blev draget til ansvar for sin passive rolle d. 29/8 og for praktisk taget at have foræret
et nyt og intakt skib til tyskerne. Noget kunne tyde på, at det havde været muligt at forsvinde til Sverige
efter mørkets frembrud lørdag d. 28/8. Desuden var der i skibet anbragt sprængladninger, som kunne
have sænket fartøjet. Men Thobo Larsen blev i 1946 chef for Flakfortet.
Min far var matros-kvartermester II (R) senere overfenrik (R) Niels Pedersen. Han gjorde d. 29/8
tjeneste som minør på Vestkysten med station i Lemvig. Han blev sammen med to værnepligtige taget
til fange og sad i halvanden måned i Lemvig arrest under tysk bevogtning.
84