De skal også mærke, det er jul - EngelMedia

Små røde juletulipaner,
gran, hyacinter og smukke
adventskranse. Julen
nærmer sig, og der dufter
vidunderligt i Lena Lorentzens
butik. Her er masser af
inspiration at hente til dekorationer,
værtindegaver
og julegaver – ja, man får
straks lyst til at tage en favnfuld
tulipaner i alle farver
med sig hjem og stille dem i
en zinkspand, som Lena gør
det.
Lena og kunderne
Hun kan det der med at arrangere
ting, så de tager sig
godt ud, men hun er også
uddannet blomsterbinder
og har stået i blomsterforretning
i mange år, før hun
fik sit eget sted.
Men er det ikke meget besværligt,
at være døv butiksindehaver?
- Næh, langt de fleste ting
er ikke mere besværlige for
mig, end for en hørende bu-
tiksejer. Der er måske lige
det med at lave PR. Jeg kan
jo ikke ringe rundt til virksomheder
og tilbyde dem
min service, smiler Lena.
Hun får betalt tolkehjælp i
20 timer om ugen af det offentlige.
Fem af timerne
sparer hun op, så der altid
er tolketimer til overs, hvis
hun skal til møde i banken,
til messe eller ud og tale
med en ny virksomhedskunde.
De resterende 15
Døves
2005
For et år siden tog
blomsterbinder
Lena Lorentzen
springet og åbnede
egen butik. Vi har
besøgt ”Nice Day”
på Østerbro i
København, hvor
der jules og hygges
om kunderne her i
den mørke tid.
tolketimer om ugen bruges
så i forretningen, hvor tolken
blandt andet hjælper til
med kommunikationen
med kunderne.
- Jeg er meget glad for de
seks tolke, som skiftes til at
komme her. De er en uvurderlig
hjælp. Samtidig har vi
fået et rigtig fint forhold til
hinanden, for de følger jo
også med i butikkens liv.
Når de ikke er her, kommunikerer
jeg selv med kunderne.
Vi skriver små sedler
og peger, det går fint, fortæller
Lena.
Døve har også drømme
Butikkens liv og Lenas liv er
tæt forbundne. Hun bor
stort set lige rundt om hjørnet
som alenemor med sin
teenagedatter Sara. Hun kan
selvfølgelig også tegnsprog,
men er ikke døv, og ligesom
andre teenagere vil Sara hellere
høre musik end at hjælpe
sin mor i butikken.
Tekst: Redaktør Merete Rømer Engel
Fotos: Christian Grønne, clips.dk
Døve kan da også
være butiksejere
De smukke og enkle adventskranse går som varmt brød i
november og december måned. Lena bruger voksalterlys.
De er håndstøbte og brænder længe og smukt.
- Måske får hun lyst, når
hun bliver lidt ældre. Det er
helt ok. Butikken er jo MIN
livsdrøm, der er gået i opfyldelse
– ikke Saras, siger
Lena.
Og det med drømme – at
leve sine drømme ud er et
vigtigt tema for Lena.
- Døve har nemlig også
drømme. Og det er vigtigt
for mig at vise, at døve kan
andet end at gøre rent eller
blive forsørget, siger Lena.
Hun har nogle døve ven-
inder, der også går med planer
om at springe ud som
forretningsindehavere eller
kunstnere, og hun vil meget
gerne støtte dem i det.
- Man må turde kaste sig
ud i det. Prøve lidt småt i
starten, se om det kan bære
og så først derefter investere
flere penge i det. Det værste,
der kan ske, er jo, at det
ikke går, men så er det prøvet.
Det er vigtigt at leve
sine drømme ud, siger
Lena.
Døves
2005
Butikken fik navnet ”Nice Day” fordi den
skulle være et rart sted at komme. Hvad
enten det regner eller sner udenfor, skal
der altid være lunt og rart i Lenas butik.
Drømmer om ansatte
Syv dage om ugen står hun i
butikken blandt smukke
blomster og spændende
kunsthåndværk i Århusgade
83 i København. Når der
altså ikke lige er hængt et
skilt på døren med ferie eller
ombygning.
- Det med at arbejde meget
generer mig ikke, det er
jeg vant til. Men jeg drømmer
da om en dag at få en
eller to ansatte. Både for at
dele arbejdet, så det ikke
altid er mig, der skal stå i
butikken om søndagen og
tage på grønttorvet i Valby
klokken 5-6 mandag morgen,
men også for at vi kun-
Fra sin butik Nice Day sælger Lena både blomster,
dekorationer og brugskunst. Op til jul har hun også
små poser med farvet glaspynt og andet, så man kan
skabe sin egen dekoration.
ne inspirere hinanden med
indretning af butikken, siger
Lena.
Men foreløbig er der ikke
råd til ansatte og heller ikke
til den lille bil, der står på
butiksejerens ønskeseddel.
- I sommer byggede jeg
lidt om, så jeg fik et større
butikslokale. Derefter var
kassen tom. Sådan er det.
Men jeg håber, det udvikler
sig, så jeg både får flere
kunder i butikken og flere
erhvervskunder, slutter
Lena Lorentzen. §