16.07.2013 Views

Fra Gamle ASTA til NADGE Update

Fra Gamle ASTA til NADGE Update

Fra Gamle ASTA til NADGE Update

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Major Finn Westergaard<br />

<strong>Fra</strong> <strong>Gamle</strong> <strong>ASTA</strong> <strong>til</strong> <strong>NADGE</strong> <strong>Update</strong><br />

Del II 1960-1969.<br />

Brand i bunkerens radarværksted<br />

Den 20. september 1960 kl. 0114 udbrød der brand i bunkeren. Oversergent Jes Norup<br />

var ved at reparere et scope i O-rummet, da han konstaterede røglugt. Et check viste, at<br />

radarværkstedets skrivebord og en bogreol placeret på dette, stod i flammer. Omtrent<br />

samtidig blev oversergent Arne N. Olsen, som lå og sov på et værkstedsbord få meter fra<br />

ildens arnested, vækket ved at en lampekuppel faldt ned på bordet og knustes! Flyvestationens<br />

brand- og redningstjeneste alarmeredes; men inden den nåede frem, var branden<br />

slukket med en kulsyreslukker. Oversergent Olsen fik en lettere røgforgiftning, og varslingsoperatør<br />

Karen Poulsen fik et chok ved at blive ramt i ansigtet af kulsyresne. Brandårsagen<br />

var en arkitektlampe, der var bøjet for langt ned mod bordpladen, som var beklædt<br />

med plexiglas. De materielle skader bestod i ødelagt inventar: et skrivebord, en bogreol,<br />

teknikernes radio samt halvdelen af enhedens tekniske publikationer.<br />

IFF/SIF<br />

FLD602 maskot, vaskebjørnen Jane, sammen med KF Maria Kien Wind og KF<br />

Bente Madsen i december 1960.<br />

Umiddelbart efter sin oprettelse i 1955 havde radarstationen fået installeret et primitivt<br />

elektronisk identifikationsudstyr, IFF (Identification Friend or Foe). I begyndelsen af 1961<br />

blev en mere avanceret udgave (GPA-78) med betegnelsen IFF/SIF (Selective Identification<br />

Feature) indført. Med dette udstyr fik man et stort antal koder <strong>til</strong> rådighed, og dermed<br />

var vejen banet for en egentlig skelnen mellem ven og fjende, hvilket var et stort fremskridt<br />

for etablering af et identificeret varslingsbillede.


Mobil enhed<br />

Den 1. februar 1962 blev en mobil radarenhed <strong>til</strong>knyttet FLD602. Den mobile enhed havde<br />

betegnelsen FLD623. Dens radarudstyr bestod af de gamle, nu modificerede AMESradarer<br />

fra hhv. Værløse og Karup. Dette udstyr, bestående af en AMES 13 (højdefinder)<br />

og en AMES-14 (søgeradar), <strong>til</strong>sammen kaldt AMES 21, var monteret på i alt 10 vogne,<br />

heraf en operationsvogn med scoper, radio, IFF/SIF og toter samt en værkstedsvogn.<br />

FLD623 opererede dagligt i træningsmæssig henseende fra rullebanen nord for Ribevej og<br />

brugtes <strong>til</strong> uddannelse af nye operatører. Som feltmæssig standplads var udset et højdedrag<br />

på en mark, <strong>til</strong>hørende gården ”Borchsminde” ved Hornum, midt i trekantområdet<br />

Horsens, Vejle, Juelsminde. Denne standplads nåede dog aldrig at blive benyttet, for allerede<br />

den 24. juni 1964 var det slut. Udstyret blev pakket sammen, og vogntoget sendt af<br />

sted <strong>til</strong> Værløse, hvor det hele blev skrottet.<br />

Det første enhedsmærke<br />

Major Jørgen Christian Nielsen <strong>til</strong>træder som chef den 1. maj 1961.<br />

Motivet er Odins to ravne, Hugin og Munin, på hhv. sølv- og sort bund, symboliserende<br />

dag- og natoperationer. Devisen er ”SEMPER PARATUS” (Altid rede) og enhedsbetegnelsen<br />

FLD602.<br />

Mærket er udarbejdet og tegnet af Tøjhusmuseet i København efter direktiv fra kaptajn<br />

Jørgen Scheel, som oprindelig havde tegnet det <strong>til</strong> brug på detachementets julekort. Anvendt<br />

som blazermærke fra ca. 1. oktober 1962 efter godkendelse af chefen, major J.C.<br />

Nielsen. Mærket har aldrig været officielt autoriseret eller søgt autoriseret, men beordredes<br />

formelt <strong>til</strong> at udgå ved Flyverkommandobefaling B210 af 13. juni 1967.


Ny højdefinderradar<br />

I maj 1964 blev den sidste TPS-10D højdefinder demonteret fra Tårn C, og en FPS-6B sat<br />

op. Denne radar var væsentlig forskellig fra den i 1959 leverede FPS-6A, idet den var udstyret<br />

med ”Variable Nod-Mechanism”. Dette system var lidet holdbart; systemet måtte<br />

ofte have udskiftet kugleled med mange driftsmæssige udeperioder <strong>til</strong> følge. Højdefinderen<br />

fik derfor fjernet denne mekanisme og benævntes nu FPS-90.<br />

Bygning af Tårn D og opholdsbygning<br />

I 1964 besluttede Flyvevåbnet at ”ombygge” FPS-8 søgeradaren, så den ville fremstå som<br />

en slags ”dobbelt FPS-8”, derfor benævnt FPS-88. Denne ombygning indebar montering<br />

af en ny antenne med et areal, der var 3 - 4 gange så stort som den tidligere antennes.<br />

Dette nødvendiggjorde bygningen af et nyt tårn, og i efteråret 1964 påbegyndte man opførelsen<br />

af Tårn D. I januar 1965 gik man desuden i gang med at bygge Bygning 1 (opholdsbygningen).<br />

Men midt i disse aktiviteter skete der noget alvorligt: bunkeren brændte.<br />

Storbrand<br />

Den 29. januar 1965 kl. 0820 blev det under dagligt teknisk eftersyn opdaget, at der sivede<br />

røg ud fra officerernes opholdsrum (se tegningen på næste side, tegnet af Teknisk Leder,<br />

flyverløjtnant af specialgruppen, Knud Overgaard Sørensen). Da man åbnede døren, skete<br />

en røggaseksplosion, og den vestlige del af bunkergangen var i brand i løbet af 4 – 5<br />

minutter. Stærkt medvirkende <strong>til</strong> brandudviklingen var vægbeklædningen, bestående af<br />

perforerede masonitplader (akustikplader). Ved opvarmning <strong>til</strong> høj temperatur viste de sig<br />

at brænde, som krudt.<br />

Bunkeren blev evakueret for det meste af personellet på mindre end 5 minutter; men to<br />

personer, telefonoperatør fru M.J. Olsen (Jensine) og sigalkontorets leder, oversergent<br />

Viggo Christensen, befandt sig stadig i bunkerens oms<strong>til</strong>ling og signalkontor (beliggende i<br />

den vestlige ende af det nuværende computerrum). Da branden opstod, lukkede de døren<br />

<strong>til</strong> deres opholdssted, men mistede herved følingen med situationens udvikling og blev<br />

desuden nok glemt af det øvrige personel. Da man blev klar over, at de manglede, forsøgte<br />

en teknisk officer, fenrik Aage <strong>Fra</strong>ndsen, med et reb om livet, at komme dem <strong>til</strong> undsætning,<br />

men måtte opgive. Også brand- og redningstjenestens røgdykkere fra flyvestationen<br />

måtte give op pga. varmeudvikling og orienteringsbesvær.<br />

Da døren <strong>til</strong> de to indespærrede begyndte at brænde igennem, blev de klar over, at det var<br />

nu eller aldrig. De tog hinanden ved hånden og løb gennem den brændende dør hen ad<br />

gangen mod nedgangen <strong>til</strong> det daværende dieselrum. Her blev de grebet af brandfolkene<br />

og hjulpet op. Deres hår, øjenbryn og klæder var svedet, og deres ansigter var fuldstændigt<br />

ophovnede. De blev kørt <strong>til</strong> behandling på infirmeriet og var efter få dages rekreation<br />

friske igen, uden varige men.<br />

Brandslukningen blev primært udført af flyvestationens brand- og redningstjeneste og Vojens<br />

frivillige Brandværn med assistance fra CF-kolonnen i Haderslev. Desuden <strong>til</strong>gik assi-


stance fra brandkorpsene i Haderslev, Kolding, Vejen, Esbjerg og Odense. Branden varede<br />

<strong>til</strong> ca. kl. 20, altså 12 timer, men der var dog stadig gløder i O-rummet dagen efter.<br />

Omkring klokken 23 begav chefen for FLD602, major Jørgen C. Nielsen, teknisk leder,<br />

flyverløjtnant-1, Knud O. Sørensen og en varslingsoperatør, Ann-Ruth Jacobsen (MØL)<br />

sig ind i bunkeren for at danne sig et overblik over skaden på det stående udstyr i radarrummet.<br />

De måtte kravle fra dieselrummet og venstre rundt på bunkergangen, da varmen<br />

var for stærk, hvis de kravlede højre om; desuden var varmen for uudholdelig, hvis de kom<br />

højere end en meter over gulvniveau.<br />

Skadens omfang<br />

Chief Controllers udbrændte UPA-35.<br />

Næste dag ankom <strong>til</strong> flyvestationen med en transportmaskine en undersøgelseskommission<br />

med personel fra Flyverkommandoen og Flyvematerielkommandoen. Sammen med<br />

auditøren fra Viborg skulle disse folk klarlægge brandårsagen samt opgøre skadens omfang:<br />

Operationsrummet med 8 stk. UPA-35 scoper, 2 højdefinderscoper samt toter m.v.<br />

var totalt ødelagt. I de ydre rum havde udstyret lidt større eller mindre skade på grund af<br />

varme og røg. To dage efter branden startede man oprydningen i den næsten udbrændte<br />

bunker, hvor man prioriterede eftersøgningen af våben, hvoraf de fleste var gået tabt.<br />

Brandårsagen har ikke konkret kunnet påvises, men den sandsynlige årsag menes at have<br />

været en defekt ledning <strong>til</strong> en læselampe, som var placeret i officerernes opholdsrum.


Primitive operationsfaciliteter<br />

Allerede i midten af februar varslede stationen igen fra to stk. OA-99 scoper og et højdefinderscope<br />

i et midlertidigt operationsrum, indrettet i en skurvogn, som havde været anvendt<br />

<strong>til</strong> administrations- og chefkontor. Disse funktioner flyttedes nu <strong>til</strong> flyvestationen i<br />

bygning 315. Tre uger efter branden var man i stand <strong>til</strong> at udføre kontrol fra to IC positioner.<br />

Controllerne sad i en mobil radiovognkasse og havde to UHF-radioer <strong>til</strong> rådighed.<br />

Højttalerne <strong>til</strong> radioerne var private ”køkkenhøjttalere”, som personellet s<strong>til</strong>lede <strong>til</strong> rådighed!!<br />

I slutningen af marts ændredes og udvidedes de operative faciliteter. Der blev ops<strong>til</strong>let to<br />

militærtelte ved foden af Tårn B: det ene som operationsrum, det andet som radarrum. Der<br />

ops<strong>til</strong>ledes endvidere to skurvogne, hvor der i den ene blev indrettet oms<strong>til</strong>ling, signalkontor,<br />

opholdsrum for kvinder samt kontor for teknisk leder. Den anden skurvogn indrettedes<br />

som kantine, opholdsrum for mænd samt kontor for næstkommanderende.<br />

På grund af de begrænsede operationsfaciliteter kunne alle operatører ikke få mulighed for<br />

lokalt at vedligeholde deres operative færdigheder. Derfor blev en stor del af det operative<br />

personel beordret <strong>til</strong> midlertidig tjeneste i Skagen, hvor den fornødne træning kunne opnås.<br />

Sommeren 1965: Tårn D bygges; i forgrunden de primitive<br />

operationsfaciliteter.<br />

Radarværkstedet, sommeren 1965.


Operationer under primitive forhold 1965-1966<br />

FLLT-1 (R) Knud Erik Dich på Chief Controller positionen.<br />

Administrationskontoret i skurvognen med<br />

SG Leif M. Nielsen ved skrivebordet.<br />

KF Karen Lind ved OA-99 tellerscopet og bag VPB’en ses<br />

KF Lilly Christensen Gammelgaard.<br />

Der slappes af i det fri.


Ny søgeradar<br />

Efterhånden var det nybyggede Tårn D klar <strong>til</strong> at huse den nye radar, som den 23. august<br />

1965 ankom på fem togvogne <strong>til</strong> flyvestationens område. Den 25. august blev piedestalen,<br />

som vejede 6,4 tons, løftet på plads af en stor mobilkran, og to dage senere begyndte man<br />

opsætningen af radomen. I begyndelsen af opbygningsfasen er en radome af den valgte<br />

konstruktion meget sårbar, idet den først får sin styrke, når den sidste trekant er sat på<br />

plads. Derfor kræver en sådan operation rolige vind- og vejrforhold i ca. 3 døgn. Man gik i<br />

gang kl. 1100, og allerede den 29. august kl. 0237 var man færdige efter knap 40 timers<br />

uafbrudt arbejde.<br />

Teltoperationer fortsætter<br />

I november 1965 besluttedes, at operationerne fra teltet skulle fortsætte vinteren over. Alt<br />

udstyr blev derfor nedtaget, og teltene isoleret, og efter en uges forløb var man klar igen.<br />

Stationen blev forsynet med strøm fra tre mobile GM-generatorer, som var ops<strong>til</strong>let vest for<br />

Tårn D. Disse generatorer kørte uafbrudt i mere end et halvt år uden nævneværdige problemer.<br />

FPS-88 roterer<br />

Den 23. november 1965 var den nye søgeradar færdigmonteret, og FPS-8 blev slukket kl.<br />

0800. Knap halvanden time senere blev FPS-88 startet for første gang. Stationen skulle nu<br />

lukke for operationer et par døgn for oms<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> drift med den nye radar. Der var visse<br />

indkøringsproblemer, men den 27. november kl. 0100 blev stationen atter meldt operativ.<br />

Nyt udstyr<br />

I midten af april 1966 modtog kommunikationsteknikerne nyt udstyr i form af en 24-kanals<br />

ASSMANN båndoptager og en TT-10 High Power radio, som kunne sende med en effekt<br />

på 10 kW. Til sammenligning var effekten på de almindelige radioer på ca. 20 – 30 Watt.<br />

Bunkeren klarmeldes<br />

Den 2. maj 1966 var bunkeren igen klar <strong>til</strong> operationer med UPA-35 og OA-99 konsoller<br />

samt et specielt varslingskonsol, et 21 tommers Marconi med vandret placeret billedrør.<br />

Hermed kunne en mere normal <strong>til</strong>værelse for enhedens personel begynde. Desuden havde<br />

detachementet fået en opholdsbygning over jorden med kantine, opholdsrum, bade- og<br />

toiletfaciliteter samt kontorer <strong>til</strong> chefen, teknisk leder og administrationspersonalet.<br />

Tactical Evaluation<br />

Den 1. november 1966 kom detachementet ud for en ny ”opfindelse” indenfor Natoalliancen:<br />

TACEVAL. Radarstationen blev den første danske K&V enhed, som blev udsat<br />

for dette check på stationens umiddelbare kampformåen.<br />

Først på aftenen dukkede pludselig en masse kampdommere op og ville ind på området.<br />

Vagtkommandøren <strong>til</strong>kaldte vagthavende officer, flyverløjtnant-1 Freddy H. Hansen, fra O-


ummet, og han modtog en introduktionsskrivelse, der nævnte, at en taktisk evaluering af<br />

FLD602 var i gang. Det pudsige var, at vagthavende officer ved vagtens <strong>til</strong>trædelse af<br />

næstkommanderende, major Bent Løkkegaard, havde fået overdraget et nyt dokument,<br />

som NK ikke selv havde haft tid <strong>til</strong> at læse, da det netop var <strong>til</strong>gået enheden. Dokumentet<br />

omhandlede TACEVAL! Vagthavende havde imidlertid endnu ikke fået tid <strong>til</strong> at studere<br />

indholdet. Det blev selvsagt en speciel oplevelse - man kan roligt sige, at det var ”learning<br />

by doing”. Karaktererne var følgelig heller ikke noget at prale af.<br />

DANSEMIK<br />

Med indførelsen af F-104G Starfighter i luftforsvarsrollen erkendte Flyverkommandoen i<br />

1965, at det s<strong>til</strong>lede nye og store krav <strong>til</strong> controllernes dygtighed. Kravene var af en sådan<br />

karakter, at man ikke skønnede, at de ville kunne honoreres uden brug af et moderne dataanlæg<br />

<strong>til</strong> støtte for interceptionsberegninger. Flyvematerielkommandoen sendte allerede<br />

i begyndelsen af januar 1966 udbudsmateriale på et sådant datasystem <strong>til</strong> 14 udenlandske<br />

firmaer; men i Forsvarsministeriet var man betænkelig. Ville det være rimeligt at anvende<br />

4,5 mio. kroner på et sådant anlæg, når Nato’s kommende <strong>NADGE</strong>-system ville være operationsklar<br />

inden for en overskuelig årrække? Chefen for Flyvevåbnet fastholdt imidlertid<br />

sit ønske og argumenterede så godt, at Forsvarsministeriet <strong>til</strong>sluttede sig projektet.<br />

Kontrakten på DANSEMIK (Dansk Semiautomatisk Interceptions Kontrol) gik <strong>til</strong> det svenske<br />

firma Standard Radio & Telefon AB (SRT), og sidst på vinteren 1967 var de første<br />

teknikere på kursus i Sverige.<br />

MOPS<br />

Major Viggo Bent Andre Ramlau <strong>til</strong>træder som chef den 1. maj 1967.<br />

Flyverkommandoen besluttede, at FLD602 under installationen af DANSEMIK fortsat skulle<br />

være i operativ drift. Der blev derfor udarbejdet en plan for et Midlertidigt Operationsrum<br />

(MOPS), som skulle placeres i Tårn D på 4. etage (rum 503). Den 17. maj 1967 lukkedes<br />

for operativ drift, så displayudstyret kunne flyttes fra bunkeren <strong>til</strong> MOPS og dermed frigøre<br />

bunkeren <strong>til</strong> installation af DANSEMIK. Den 6. juni kl. 1200 var MOPS operationsklart!


MOPS<br />

Layout af MOPS baseret på tegning af Teknisk Leder, flyverløjtnant af specialgruppen, K.O. Sørensen.<br />

Udstyret, der er benævnt C-1830, er det såkaldte ’Time-sharing Master Control’, der gjorde det muligt at<br />

<strong>til</strong>dele højdefinderen på skift mellem IC-positionerne. Desuden kunne man også definere, hvor lang tid den<br />

enkelte operatør havde <strong>til</strong>delt højdefinderen.


MOPS. På billedet t.v. ses forrest CC-radiopanel og scope. I midterrækken et højdefinderscope og 2 IC-scoper. Fjernest ses varslingsscoper<br />

og plottetavler. På billedet t.h. ses det store Marconi 21 tommers scope, hvorfra telleren rapporterede <strong>til</strong> SOC Karup.<br />

Der var 80 trappetrin <strong>til</strong> MOPS, og da personellets opholdsfaciliteter stadig var i bygning 1,<br />

kom de ansatte ganske naturligt i bedre form. Når der blev kaldt personel <strong>til</strong> O-rummet, og<br />

det hastede, ja, så var vejrtrækningen i høj grad påvirket, når man ankom <strong>til</strong> sin arbejdsposition.<br />

Controllerne kunne lyde noget forpustede på radioen, når de gik i gang med de<br />

indledende checks. MOPS var desuden et varmt sted at operere fra i sommerperioden, og<br />

ofte lod man om aftenen og natten døren <strong>til</strong> reposen stå åben. Af og <strong>til</strong> forvildede der sig<br />

derfor en fugl indenfor, og så måtte man se at få det forskræmte dyr fanget og sat udenfor<br />

igen.<br />

DANSEMIK installeres<br />

Den 28. juli 1967 ankom montørerne fra SRT, og kabelarbejdet <strong>til</strong> det nye udstyr startede.<br />

Få dage efter ops<strong>til</strong>ledes de tomme racks, og en uge senere blev elektronikken monteret.<br />

Den 10. august kl. 0900 kunne der for første gang iagttages video på konsollerne!<br />

Den 1. september blev systemet overdraget. Al hardware fungerede perfekt, og man gik<br />

derefter i gang med optimering af målfølgnings- og interceptionsprogrammet. Den 7. september<br />

var dette arbejde afsluttet, og systemet kunne bruges operationelt. MOPS perioden<br />

var slut for denne gang.<br />

Som det fremgår af navnet DANSEMIK, var systemet beregnet <strong>til</strong> kontrol. Varslingen foregik<br />

stadig fra det store 21 tommers Marconi-scope med telefonline <strong>til</strong> plotteren på General<br />

Situation Map (GSM) i Sector Operations Centre Karup. DANSEMIK var et fantastisk godt<br />

udstyr set med en controllers øjne. Systemet var bygget op omkring chief controller (svarer<br />

<strong>til</strong> FA-positionen), som under sig havde to intercept controllere med hver sit kontrolteam,<br />

bestående af en tracker og en højdefinderoperatør.


Trackeren tog sig af målfølgningen af target og gav anvisninger <strong>til</strong> højdefinderoperatøren,<br />

som så kontinuerligt fulgte mål- og jagerflyet, så alle fortløbende var vidende om den relative<br />

højde mellem de to fly. Målfølgningen af jagerflyet var normalt controllerens opgave,<br />

men kunne efter aftale delegeres <strong>til</strong> trackeren. Alle syv positioner havde mulighed for at<br />

være i kontakt med hinanden ved hjælp af et særdeles brugervenligt intercom-system.<br />

Også <strong>til</strong> undervisning og træning var systemet langt forud sin tid. Via telefonnettet var det<br />

muligt at forbinde F-104 simulatoren på Ålborg med DANSEMIK, så en pilot i Ålborg kunne<br />

”flyve” en mission under kontrol af en rigtig controller i Skrydstrup. Målflyet blev styret af<br />

instruktøren i simulatoren, og pilotens styreinput fik et simuleret jager-radarekko <strong>til</strong> at bevæge<br />

sig på scoperne i Skrydstrup. Når piloten kom inden for eget flys radar pick-up range,<br />

kunne han på sit scope se målet og melde hhv. ”contact” og ”judy”.<br />

I midten af januar 1968 suppleredes udstyret i O-rummet med et 12 tommers Marconiscope,<br />

som blev placeret på ”broen”, betegnelsen for den række, hvor chief controlleren<br />

sad. Dette scope skulle bruges som ECCM-scope, og der indgik <strong>til</strong>lige et A-scope <strong>til</strong> analyse<br />

af jammingen. ECCM-scopet kunne i nøds<strong>til</strong>fælde bruges som en tredje kontrolposition,<br />

da der var ført radiomulighed <strong>til</strong> konsollet. <strong>Fra</strong> denne position udførtes i spidsbelastningsperioder<br />

primært kontrol med luftmålsskydninger i Nordsøen.<br />

Øvelse ”Ravneklo 1968”<br />

DANSEMIK operationsrum, september 1967.<br />

<strong>Fra</strong> den 24. – 27. september 1968 afvikledes øvelse ”Ravneklo 1968” i og omkring Skrydstrup<br />

med deltagelse af 4000 m/k. FLD602 personel lå i kantonnement på en gård i Øster<br />

Lindet. Et lokalt dagblad besøgte dette sted og kunne berette følgende:<br />

”Mænnerne har fået s<strong>til</strong>let en stald <strong>til</strong> rådighed. Gør det så noget, at der også er køer og<br />

kalve, når man bare kan holde varmen? Fritiden i spredeområdet går med kortspil, snak,<br />

lidt soven ind i mellem og kortspil igen.


Og så ser man naturligvis efter fjenden, som jo nødigt skulle triumfere ved et overraskelsesangreb.<br />

Man bliver i spredeområdet ind<strong>til</strong> vagtafløsningen skal finde sted. Så går det<br />

<strong>til</strong>bage <strong>til</strong> detachementet, hvor der både er lys og varme – happy days o.s.v. Det værste<br />

ved turen i høet? For mange fodboldkampen Danmark-Tjekkoslovaiet onsdag aften, som<br />

alle gik glip af. Man snakkede om 5. kolonne virksomhed!<br />

Også pigerne fra Kvindeligt Flyverkorps deltager i øvelsen. På lige fod med mændene<br />

oven i købet. Da de fik <strong>til</strong>budt værelser på en omegnskro, sagde de pænt nej tak <strong>til</strong> <strong>til</strong>buddet<br />

– de ville med mændene i krig. Og det kom de. De har fået nye uniformer. Kampuniformer<br />

ligesom deres mandlige kolleger, store støvler og oppakning. Det er næsten ikke <strong>til</strong><br />

at se, hvad der er opad eller nedad. Og dog, det er ikke rigtigt. Den nye mode for piger i<br />

”krig” siger, at der godt kan blive plads <strong>til</strong> et par rottehaler under den store stålhjelm. Det<br />

klæder!<br />

Hen under aften drysser de alle rundt. Snakken går, og man fryser. Maden lader vente<br />

på sig – den første varme ret siden øvelsen start – hvad mon der er i gryderne? – Nå, under<br />

de forhold kan alt spises. – Bare det er varmt!<br />

Maden er på vej. Siden engang om eftermiddagen har flyvestationens kostforplejning<br />

opereret fra to omegnskommuner. Menuen onsdag aften stod på oksekødssuppe og oksekød<br />

med grøntsager. Fem eller seks kogekasser er i brug. De værnepligtige slider i det.<br />

Der skal bes<strong>til</strong>les noget, når 3-4000 munde skal mættes.<br />

Natten falder på. Kommer fjenden i nat? Eller i morgen. Fem timer <strong>til</strong> afløsning. Ravneklo<br />

1968.”<br />

<strong>NADGE</strong> tekniske forkurser<br />

I 1966 indgik Nato kontrakt med et konsortium, <strong>NADGE</strong>CO, som var dannet af seks elektronikfirmaer.<br />

Systemet <strong>NADGE</strong> (Nato Air Defence Ground Environment) medførte bygningen<br />

af fem nye radarstationer og udbygning af 64 eksisterende stationer i Europa. I efteråret<br />

1969 blev det første af tre hold teknikere sendt på et 16 ugers kursus i Erndtebrück<br />

i Tyskland. Det sidste hold afsluttede kursus den 1. november 1970.<br />

Air Defence Competition<br />

I årene 1967 – 70 deltog Flyvevåbnet i AFCENT (Allied Forces Central Europe) konkurrence<br />

”Air Defence Competion” (ADC). Da det danske område hørte <strong>til</strong> Nato’s Nordregion<br />

kunne man kun deltage som gæster og havde derfor ikke mulighed for at vinde vandrepokaler.<br />

Der var tre vandrepokaler, hvoraf den ene, Guynemer Trophy, skulle gå <strong>til</strong> den vindende<br />

AFCENT sektor. Den anden pokal, Hudleston Trophy, skulle gå <strong>til</strong> det vindende<br />

pilothold, medens den sidste, Burniaux Trophy, <strong>til</strong>deltes det vindende controllerhold.<br />

Den danske del af konkurrencen blev afviklet fra FLD602, som s<strong>til</strong>lede faciliteter og støttepersonel<br />

<strong>til</strong> rådighed. Flyvevåbnet udpegede en række piloter fra Ålborg og controllere fra<br />

K&V-systemet <strong>til</strong> deltagelse i konkurrencen. Ved lodtrækning i AFCENT blev der efterfølgende<br />

fundet fem piloter og fire controllere, hvoraf én fra hver gruppe var reserve. GCIholdet<br />

var sammensat af en chief controller (CC) og to controllere (IC).


Det danske hold var i høj grad handicappet, da der pga. våbentypen, Sidewinder, kun<br />

kunne laves ”stern attack”. I 1967 – 69 opnåede det danske hold sidstepladser, men 1970<br />

blev atypisk, idet de tre deltagende gæstehold, England, <strong>Fra</strong>nkrig og Danmark, besatte de<br />

tre første pladser. Det vil sige, at de førnævnte pokaler blev <strong>til</strong>delt AFCENT’s hold, der fik<br />

4., 5. og 6. pladsen! Danmark blev nr. 3 både på pilot- og controllersiden.<br />

High level delen blev gennem alle årene udført fra FLD602. Low level scenariet blev kontrolleret<br />

fra en nærluftforsvarsradar i Ålborg-området med flyverløjtnant-2 Poul Erik Ebbesen<br />

fra FLD602 som controller. I 1969 og 1970 udførtes low level delen fra lavvarslingscentralen<br />

i Ålborg med seniorsergent Erik Christian Mynster, FLD602, som<br />

broadcast controller.<br />

I 1967 deltog Flyvevåbnet som specielt inviteret gæstehold, og der foreligger desværre<br />

ingen fotografier af hverken pilot- eller GCI-hold. De efterfølgende år blev der derimod taget<br />

fotografier af begge holdtyper:<br />

GCI-holdet 1968. <strong>Fra</strong> venstre FLLT-1 G.F. Møller, FLD601 (IC), KN H.A.D. Monberg, FLD602 (IC),<br />

MJ E.R. Jensen, FLD602 (CC) og KN H.F. Sibbesen, FLD602 (IC).


Pilotholdet 1968. <strong>Fra</strong> venstre: FLLT-1 J. Jacobsen (COB), KN P. Johansen (JON), FLLT-1 S.E.R. Hansen (SER),<br />

FLLT-2 M.L. Carlsson (CAS), KN K. Larsen (KAR) og FLLT-1 K.Thygesen (GES).<br />

Pilotholdet 1969. Bagest fra venstre: KN N.N. Jacobsen (NAK), KN T.S.H. Olsen (TOR), FLLT-1 P.G. Tanggård (TAN).<br />

Forrest fra venstre: FLLT-1 M.L. Carlsson (CAS), FLLT-1 J.H. Kristensen (RIS), MJ O. Fogh (FOL) og FLLT-1 L. Tophøj (TOP).


GCI-holdet 1969: <strong>Fra</strong> venstre: FLLT-2 J. Kofoed (IC), FLD601, MJ H.J.E. Lørup Larsen (CC), FLD602,<br />

FLLT-1 L. Mørup (IC), FLD602 og FLLT-1 F.H. Hansen (IC), FLD602.<br />

Uddannelse <strong>til</strong> controller<br />

Siden kontrol- og varslingstjenestens start havde alle controllere skullet have officersstatus.<br />

I 1967 besluttede Flyverkommandoen imidlertid, at der fremover skulle uddannes<br />

stampersonel <strong>til</strong> jagerkontrolfunktionen. I februar 1968 startede det første hold deres uddannelse,<br />

og fra sommeren 1969 havde man allerede tre jagerkontrollører (seniorsergent<br />

Gynther Cordes, seniorsergent Erik C. Mynster og oversergent Finn Westergaard), som de<br />

nu benævntes, ved enheden.<br />

Når elever ankom <strong>til</strong> stationen blev de indledningsvis uddannet <strong>til</strong> kontrol af luftmålskydninger,<br />

dvs. kanonskydning mod flagmål og missilskydning mod de såkaldte Delmar mål<br />

samt kontrol af practice intercepts (PI’s). Herefter fik de efter et par måneders forløb lov <strong>til</strong><br />

også at prøve kræfter med profile fighter missioner. Når operationsofficeren mente, at eleven<br />

var ”god nok”, blev der pludselig under en mission sat flere ”checkere” på, og hvis<br />

missionen forløb godt, var man udchecket. Beskeden om, at man var godkendt <strong>til</strong> selvstændig<br />

jagerføring kunne f.eks. meddeles på intercom på denne måde: ”Så skal der gives<br />

kaffe og cigarer <strong>til</strong> officererne i opholdsrummet!” Først da vidste controllereleven, at han<br />

nu fik udskiftet sit elevnummer med et rigtigt controllernummer.


Luftmålsskydninger<br />

Skydning mod flagmål fandt som regel sted i EK D 73 Rømø skydeområde og i ED D 41<br />

Sylt Inner Range. Målslæbeflyet var Hawker Hunter fra ESK724, som trak målslæbet for<br />

jagerne fra både Skrydstrup og Ålborg.<br />

Sidewinder-skydninger fandt sted to gange om året i ED D 46 Sylt Outer Range. Disse<br />

skydninger begyndte i 1966, hvor et T-33 fly trak et såkaldt Delmar mål efter sig. Desuden<br />

deltog 2 F-104, et skydende fly og et chase fly. Missionen startede med, at en F-104 foretog<br />

en afsøgning af skydeområdet for at konstatere, om der lå skibe i nedslagsområdet.<br />

En T-33 var samtidig under udflyvning fra Skrydstrup med opspolet slæbewire. Ved ankomst<br />

<strong>til</strong> skydeområdet startede udrulningen af wiren i 20000 fods højde. Der skulle udrulles<br />

8 km wire, så det tog sin tid! Når udrulningen var færdig, blev de to F-104 styret ind<br />

bag Delmar-målet i 19000 fods højde. Ved passage af ”Open Fire Point” meddelte controlleren<br />

dette <strong>til</strong> formationen; chasepiloten tastede en forudbestemt frekvens på sin UHF radio,<br />

hvorved en modtager i Delmar-målet tændte fire magnesium flares mellem målets halefinner.<br />

Herved fik missilet en varmekilde at styre efter, mens T-33 var i sikkerhed 8 kilometer<br />

længere fremme. Når målet var ramt, startede indrulningen af wiren. En mission af<br />

denne type med 2 T-33 og 4 F-104 varede normalt 2 ½ time.<br />

Filmoptagelse<br />

I efteråret 1969 og første halvår af 1970 blev filmen ”Phantom Red Scramble” optaget på<br />

Flyvestation Aalborg og ved FLD602. Filmen omhandlede en hverdag i Danmark, hvor<br />

livet går sin vante gang, mens Flyvevåbnet overvåger dansk luftforsvarsområde - klar <strong>til</strong><br />

våbenindsættelse ved en uautoriseret flyvning i dansk luftrum. Denne film var i mange år<br />

et fast programindslag, når der var besøgende ved enheden. Vi var nok en smule stolte<br />

over at være blevet ”filmstjerner” sammen med vort flotte DANSEMIK-system!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!