Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Bioethanolteknologier
– En dansk strategi
Ditte Vesterager Christensen
Erik Christiansen
Mai Gritt Jakobsen
Jakob Møldrup Petersen
1. Kandidatmodul 2004/05
Institut for Miljø, Teknologi & Samfund
Roskilde Universitetscenter
Vejledere: Per Homann Jespersen & Thomas Budde Christensen

Bioethanolteknologier
– en dansk strategi
Projektet er udarbejdet af
Ditte Vesterager Christensen
Erik Christiansen
Mai Gritt Jakobsen
Jakob Møldrup Petersen
Vejledere
Per Homann Jespersen
Thomas Budde Christensen
1. kandidatmodul 2004/05
Institut for Miljø, Teknologi og Samfund
Roskilde Universitetscenter
3

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INDLEDNING........................................................................................ 7
1.1 Problemfelt .......................................................................................................... 7
2 METODE ........................................................................................... 14
2.1 Diamanten ..........................................................................................................14
2.2 Roadmapping ....................................................................................................20
2.3 Sammenhæng mellem Diamanten og roadmapping ........................................ 23
2.4 Empiri i projektet .............................................................................................. 23
2.5 Opbygning af projektrapporten.........................................................................28
3 RESSOURCER ..................................................................................... 29
3.1 Arealanvendelse................................................................................................. 29
3.2 Hvilke ressourcer kan vi anvende? ................................................................... 32
3.3 De glukose- og stivelsesholdige ressourcer....................................................... 34
3.4 De lignocelluloseholdige ressourcer.................................................................. 35
3.5 Fremtidsperspektiver i energiafgrøder ..............................................................41
3.6 Opsamling.......................................................................................................... 43
4 PRODUKTIONSTEKNOLOGIER................................................................ 45
4.1 Opbygningen af lignocellulose og stivelse......................................................... 45
4.2 Teknologier til produktion af bioethanol..........................................................48
4.3 Produktion baseret på stivelsesholdige råvarer................................................ 49
4.4 Produktion baseret på lignocelluloseholdige råvarer ........................................51
4.5 Danske aktiviteter med relevans for begge teknologier.................................... 58
4.6 Netværk mellem aktørerne................................................................................ 59
4.7 Konkurrence mellem produktionsteknologierne..............................................60
4.8 Opsamling..........................................................................................................60
5 BIORAFFINADERIER ............................................................................ 63
5.1 Hvad er et bioraffinaderi? ................................................................................. 63
5.2 Status globalt ..................................................................................................... 64
5.3 Status i Danmark............................................................................................... 65
5.4 Fremtidsperspektiver i de danske projekter ..................................................... 66
5.5 Samlet produktion fra de danske bioraffinaderier ........................................... 67
5.6 Yderligere optimering af værdiskabelsen .........................................................68
5.7 Finansieringen af de næste skridt ..................................................................... 69
5.8 Opsamling...........................................................................................................71
6 DISTRIBUTION OG ANVENDELSE ............................................................ 73
6.1 Anvendelse af ethanol ....................................................................................... 73
6.2 Distribution af ethanol ...................................................................................... 78
6.3 Regulering til fremme af distribution og anvendelse .......................................80
6.4 Opsamling..........................................................................................................82
7 MARKEDET FOR BIOETHANOL ...............................................................84
7.1 Bioethanol på det globale marked.....................................................................84
7.2 Betydningen af et dansk marked for bioethanol............................................... 85
7.3 Produktionsomkostninger for bioethanol sammenlignet med benzin ............ 87
7.4 Produktionsomkostninger for bioethanolholdig benzin ..................................90
7.5 Pris inklusiv nuværende afgifter ....................................................................... 94
7.6 Ændringer i afgiftsstrukturerne........................................................................ 95
7.7 Støtte til at sænke prisen ................................................................................... 99
7.8 Opsamling........................................................................................................ 100
8 ROADMAP ....................................................................................... 102
8.1 Ressourcer ....................................................................................................... 102
8.2 Produktionsteknologier................................................................................... 105
4

8.3 Bioraffinaderier ............................................................................................... 107
8.4 Anvendelse....................................................................................................... 108
8.5 Distribution ......................................................................................................110
8.6 Markedet for bioethanol................................................................................... 111
9 KONKLUSION.................................................................................... 113
10 PERSPEKTIVERING............................................................................. 115
11 REFERENCER .................................................................................... 117
BILAG 1 – BENYTTEDE VÆRDIER I KAPITEL 3............................................... 126
BILAG 2 – REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT 3.4.3............................................127
BILAG 3 – ORDFORKLARING TIL AFSNIT 4.1 ............................................... 128
BILAG 4 – REGNEEKSEMPEL TIL TABEL 15 OG 16 ......................................... 130
BILAG 5 – PROBLEMATIKKEN VED AT BLANDE BIOETHANOL OG BENZIN ............ 131
BILAG 6 – REGNEEKSEMPLER TIL KAPITEL 7 ...............................................132
BILAG 7 – VOC-PROBLEMSTILLINGEN ........................................................133
BILAG 8 – AFGIFTERNE PÅ BENZIN OG DIESEL ............................................. 134
5

Resumé
Med henblik på at nedbringe CO2-udslippet og øge forsyningssikkerheden, har EU opstillet
vejledende mål for substitution af benzin og diesel med biobrændstoffer; 5,75 og 20 procent i
henholdsvis 2010 og 2020.
Danske virksomheder er i kraft af særlige forskningskompetencer i en god position til at udvikle
nye teknologier indenfor produktion af bioethanol baseret på rest- og affaldsprodukter.
Og da bioethanol kan benyttes som transportbrændstof, har Danmark gode muligheder for,
dels at opfylde målsætningerne, dels at udvikle en teknologi der potentielt kan eksporteres
globalt.
Gennem projektet vil vi svare på følgende problemformulering:
På hvilken måde kan Danmark opfylde EU-målsætningerne for biobrændstof på transportområdet
via danskproduceret bioethanol - og hvilke planlægnings- og reguleringsaktiviteter
bør understøtte udviklingen frem mod disse mål?
Ved at analysere de områder som har betydning for en dansk produktion af bioethanol, vil vi
udarbejde et roadmap, der skal illustrere den nødvendige udvikling. Og med afsæt i Michael
E. Porters teori om internationale konkurrencefordele vurdere hvilken planlægning og regulering
der er nødvendig for at understøtte denne udvikling.
Vi kan konkludere at Danmark kan nå begge målsætninger - i forhold til målsætningen for
2020 kræves dog intensiv teknologiudvikling. På reguleringssiden vil både afgiftsændringer,
kontinuerlig støtte og nye EU-brændstofstandarder være nødvendige tiltag.
Abstract
In order to reduce CO2-emissions and to decrease the dependency of foreign oil reserves, substituting
the transport fuels with biofuels at a rate of 5,75 and 20 per cent in 2010 and 2020
respectively, has been outlined as a goal by the EU.
Denmark has, due to qualified scientific research, the opportunity to develop new technologies
which can utilize straw and organic waste as feedstock for bioethanol production. And as
bioethanol can be used as a transportation fuel, this is an opportunity, to fulfil the outlined
goals, and at the same time develop a technology that has the potential to be exported worldwide.
Throughout this project we will answer the following question:
In which ways can Denmark fulfil the EU-goals concerning biofuels using bioethanol produced
in Denmark - and what regulations should we make use of to support the development
needed to fulfil these goals?
By examining the conditions for a Danish bioethanol production, we will elaborate a roadmap
for the necessary development. Using Michael E. Porter’s theory we will asses what
regulations we find necessary in order to support this development.
The conclusions of the project are: Denmark can fulfil both goals, though in relation to the
2020 goal intensive development is required. Regarding regulations; changes in fuel taxation,
continuous financial support and a new set of EU fuel standards will be necessary actions.
6

1 INDLEDNING
Miljøet er indenfor de sidste 20 år gradvist blevet omdrejningspunkt for en voksende interesse,
især når det gælder globale miljøproblemer såsom klimaændringer. Kyoto-konferencen og
den deraf følgende Kyoto-protokol fra 1997 er et tydeligt bevis herpå. Protokollen forpligtiger
de involverede lande, herunder Danmark, til at nedbringe deres emissioner af drivhusgasser.
Således har Danmark forpligtiget sig til i perioden 2008-2012 at nedbringe emissionerne af
drivhusgasser med 21 procent. 1
Et af de områder som har stor effekt på Danmarks samlede emissioner af CO2 er transportsektoren.
Indtil videre er transportsektoren dog ikke blevet prioriteret særligt højt i forbindelse
med klimadebatten - fokus har i Danmark været på energisektoren og reguleringen af
denne, samt udviklingen af teknologier til udnyttelse af vedvarende energikilder til el- og
varmeforsyning.
Men miljøet bliver også hårdt belastet af den voksende transportmængde, både i forbindelse
med klimaændringer, men også ved tab af biodiversitet på grund af udvidelse af infrastrukturen.
2 De transportskabte miljøproblemer omfatter også den regionale og lokale luftforurening
fra biltrafikken, som specielt i byerne er en kilde til bekymring på grund af de sundhedsskadelige
effekter. Dette område er dog forbedret via skærpede krav til rensning af udstødningsgasserne.
Klimaændringerne er uden tvivl et vigtigt aspekt i den fremtidige udvikling indenfor transportsektoren,
men forsyningssikkerhed på længere sigt er også et afgørende input til debatten,
eftersom mobilitet er og bliver afgørende i vores dagligdag. 3 Transportsektorens olieafhængighed
er i dag 98 procent i EU, og transportsektorens andel af det endelige energiforbrug
er i dag 30 procent, og stigende. 4 Da fossile brændsler såsom olie er ressourcer, der ikke
fornyer sig med samme hastighed som de opbruges, bliver de tilgængelige mængder stadig
mere og mere begrænsede. Og det vil i fremtiden sandsynligvis betyde, at priserne på disse
brændsler vil stige. Det har derfor stor betydning for det fremtidige samfunds fortsatte vækst
og økonomiske velstand at skabe andre muligheder til sikring af energi til vores transportsystem.
Der er derfor både miljømæssige og forsyningsmæssige problematikker, som nødvendiggør
en udvikling af alternative systemer i transportsektoren. Hvis vi ønsker at kommende generationer
skal have mulighed for at nyde samme levestandard som os og få tilfredsstillet de
samme behov, må vi bevæge os i en mere bæredygtig retning med hensyn til vores energiforbrug
i transportsektoren.
1.1 Problemfelt
Der er forskellige former for løsninger, der kan overvejes, når målet er en bæredygtig udvikling
indenfor transportsektoren.
En gruppe af løsninger retter sig mod vores transportbehov og transportvaner – sådanne
løsninger kunne eksempelvis omfatte forsøg på at reducere det daglige transportbehov ved at
mindske afstanden mellem hjem og arbejdsplads, eller ved at fremme en praksis med at arbejde
hjemme.
1 www.trafikministeriet.dk
2 EEA, 2004 s. 1
3 De Europæiske Fællesskaber, 2002 s. 5
4 Europa-Parlamentet m.fl., 2003
7

En anden gruppe af løsninger sigter mod at flytte folk over i mindre energiforbrugende
transportmidler – kollektiv trafik, energieffektive biler og så videre.
Og en tredje gruppe løsninger går på at mindske – og på langt sigt fjerne – afhængigheden af
de fossile brændstoffer, som størstedelen af vores nuværende transportsystem er baseret på.
De to første grupper af løsninger sigter begge mod at reducere forbruget af energi og dermed
brændstof i transportsektoren, mens den tredje sigter mod at udskifte transportsektorens
energigrundlag.
Transportsektorens problemer er mangeartede, og kan ikke løses ved alene at vælge én af de
ovennævnte tilgange. Vi gør os derfor ingen illusioner om via dette projekt at kunne løse alle
problemerne. Vi har valgt at fokusere på den del af problemerne, der relaterer sig til transportens
afhængighed af en knap og forurenende ressource – olien.
Hvis man går ud fra, at der også i fremtiden vil være et stort transportbehov i vores samfund,
vil det være nødvendigt at udvikle alternative brændstoffer til transportsektoren – af hensyn
til forsyningssikkerheden, miljøet og folkesundheden.
Indenfor alternative brændstoffer findes der også mange forskellige veje at gå. Mange tilslutter
sig på langt sigt tanken om et transportsystem baseret på brint produceret ved hjælp af
vedvarende energi. Men det er dog bredt anerkendt, at et sådant system først kan blive relevant
på langt sigt. 5 På kort og mellemlangt sigt er der derfor behov for andre løsninger.
Én af disse løsninger er biobrændstoffer, det vil sige brændstoffer baseret på biomasse. Ved
at anvende biobrændstoffer, kan vedvarende energi indføres i transportsektoren, idet den
biomasse, som forbruges, er dannet ved hjælp af solens energi – med minimal tilførsel af fossil
energi. Afhængigt af, hvilket biobrændstof der fremstilles, kan en mindre tilførsel af fossil
energi være nødvendig, dels i produktionen af biomassen, dels i omdannelsen fra biomasse til
brændstof. Men der opnås stadig en særdeles positiv energibalance for de fleste
biobrændstoffer sammenlignet med fossile brændstoffer, idet solens energi for en stor dels
vedkommende erstatter fossil energi i produktionskæden. 6
Der er allerede udviklet forskellige former for biobrændstoffer, og flere af dem markedsføres i
en række lande. Et af disse alternativer til de fossile brændstoffer er bioethanol – en alkohol,
som blandt andet kan erstatte benzin. Bioethanol produceres af kulhydratholdig biomasse, og
er et miljøvenligt alternativ til benzin, især hvad angår emissioner af CO2. 7 Den nøjagtige
CO2-fortrængning afhænger af, hvordan bioethanolen fremstilles og hvilke råvarer der benyttes
som input til produktionen. Men ved at substituere benzin med bioethanol, opnås under
alle omstændigheder dels en miljøgevinst i form af en CO2-fortrængning, og dels en gevinst i
forhold til forsyningssikkerheden. 8 9
Bioethanol kan tilsættes benzin i forskellige koncentrationer, fra nogle enkelte procent og
helt op til 100 procent bioethanol. Lave koncentrationer af bioethanol i benzin kan anvendes
i de eksisterende benzinmotorer, og bioethanol bliver på nuværende tidspunkt tilsat benzin i
mindre mængder i blandt andet USA, Brasilien, Canada, Sverige, Mexico, Colombia og Australien.
10 Til de højere koncentrationer af bioethanol er der udviklet særlige motorer, som i
5 Kommissionen, 2001 s. 91
6 Teknologinævnet, 1994 s. 23
7 Risø, 2003 s. 41
8 Teknologinævnet, 1994 s. 23
9 IEA, 2004 s. 12-13
10 Interview KVL, 2004
8

dag anvendes i blandt andet Brasilien, USA, og Sverige. 11 Bioethanol kan også erstatte diesel,
12 og kan desuden anvendes i brændselsceller. 13
Det skal understreges, at bioethanol formodentlig ikke kan stå alene i forsøget på at substituere
transportsektorens forbrug af fossile brændstoffer. Foreløbig sigtes der hovedsageligt
mod, at bioethanol skal substituere benzin, og det vil sige, at først og fremmest personbiler er
i fokus. Desuden er bioethanolproduktionen i dag langt fra stor nok til at kunne erstatte det
nuværende forbrug af benzin. Den globale bioethanolproduktion var i 2002 21,8 mia. liter, 14
og i Danmark alene forbrugte vi samme år 2,6 mia. liter benzin. 15 Så med den nuværende
globale bioethanolproduktion kan godt 8 lande med et benzinforbrug svarende til Danmarks
forsynes. En fuldstændig erstatning af benzin med bioethanol er altså ikke på tale indenfor en
nær fremtid – og slet ikke, når man ser på det forventede fremtidige benzinforbrug, når de
lande, som i dag er i kraftig vækst, såsom Kina og Indien, bliver storforbrugere af transportbrændstoffer
på lige fod med de vestlige lande.
Bioethanol er på den anden side det biobrændstof, der i dag produceres de største mængder
af, og som tilmed er i vækst – både med hensyn til anvendelse og forbrug. 16 Bioethanol forventes
at komme til at spille en afgørende rolle i fortrængningen af fossile brændstoffer i
transportsektoren, både som erstatning for benzin, og muligvis også som brændstof i fremtidens
brændselsceller, såfremt udviklingen går den vej. 17
Ved at anvende bioethanol som erstatning for de nuværende fossile brændstoffer i transportsektoren,
kan vi både mindske transportsektorens negative miljøpåvirkninger og vores økonomis
afhængighed af fossile brændstoffer. Klare konturer af et væsentligt fremtidspotentiale
synes altså at tegne sig. Og netop fordi det globale transportforbrug – og dermed efterspørgslen
af brændstoffer – er stigende, må det forventes, at der i fremtiden vil være gode muligheder
for på verdensmarkedet at afsætte bioethanol. Og således også nye teknologier, som kan
anvendes til en effektiv bioethanolproduktion.
Vi mener derfor, at det er yderst relevant at beskæftige sig med bioethanol som fremtidigt
transportbrændstof. Dels gør selv en mindre substitution af benzin med bioethanol på kort
sigt en forskel i forhold til forsyningssikkerhed og miljø, og dels er der potentiale for at udvide
produktionen på længere sigt – specielt hvis teknologierne udvikles, så de kan udnytte de
forhåndenværende biomasseressourcer mere effektivt end i dag. En mindre produktion af
bioethanol i dag kan så at sige skubbe en større fremtidig produktion i gang.
I EU arbejdes der i dag for at fremme biobrændstoffer – på baggrund af både forsynings-,
miljø- og erhvervsmæssige hensyn. Kommissionen har udarbejdet en grønbog for energiforsyningssikkerhed,
hvori der foreslås en målsætning om, at 20 procent af brændstofforbruget
til vejtransport inden 2020 skal substitueres med biobrændsler og andre erstatningsbrændstoffer.
18 Ligeledes har Kommissionen udarbejdet en hvidbog for transportområdet, hvori det
11 IEA, 2004 s. 30
12 IEA, 2004 s. 106-108
13 SLF, 2003 s. 21; www.teknologisk.dk
14 IEA, 2004 s. 30
15 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 5
16 IEA, 2004 s. 28-29
17 SLF, 2003 s. 21
18 Kommissionen, 2002
9

påpeges, at biobrændstoffer bør spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af grønbogens målsætning.
19
På det mere konkrete plan kommer EU’s ambitioner om at øge forbruget af biobrændstoffer
til udtryk i et direktiv, udstedt i maj 2003, om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og
andre fornyelige brændstoffer til transport (biobrændstofdirektivet 20 ). Formålet er, at disse
brændstoffer skal erstatte diesel og benzin i medlemsstaterne.
I direktivet opfordres medlemsstaterne til at opstille nationale mål for andelen af
biobrændstoffer i den samlede mængde brændstof, som markedsføres i det enkelte land, og
der opstilles vejledende mål på henholdsvis 2 procent ved udgangen af 2005, og 5,75 procent
ved udgangen af 2010.
Mange medlemslande har udarbejdet handlingsplaner, der sigter mod opfyldelse af de vejledende
målsætninger, men i Danmark har regeringen valgt at sætte målet for markedsføringen
af biobrændstof ved udgangen af 2005 til 0 procent. 21 Denne beskedne målsætning, eller
mangel på samme, begrundes med, at gevinsterne i forhold til en reducering af CO2-udslippet
indenfor denne tidshorisont kan opnås billigere på andre områder.
Det er dog usikkert, hvordan regeringens politik på området bliver efter 2005. I 2007 skal der
fastsættes mål for 2010 - disse er endnu ikke udarbejdede. Energistyrelsen arbejder på nuværende
tidspunkt på en strategi for flydende biobrændstoffer, og udkastet til denne lægger op
til øget fokus på blandt andet bioethanol.
Biobrændstoffer i transportsektoren anses i EU for at være et afgørende skridt frem imod
blandt andet større forsyningssikkerhed og en mere miljøvenlig transportsektor. Men disse
forhold alene betyder dog ikke, at det nødvendigvis vil være en fordel for Danmark at beskæftige
sig med produktion af biobrændstoffer. Selv hvis regeringen beslutter at Danmark skal
leve op til EU’s vejledende målsætning for 2010, kan et dansk biobrændstofforbrug i princippet
lige så godt dækkes af importerede biobrændstoffer, som af biobrændstof produceret i
Danmark. Hvis dansk produktion af biobrændstof skal overvejes, bliver det derfor relevant at
se på, om Danmark kan opnå væsentlige gevinster ved selv at producere biobrændstoffer.
I Danmark er der gennem de senere år blevet forsket en del i processer, hvor bioethanol produceres
på basis af lignocellulose. Disse metoder åbner op for anvendelsen af nye og billigere
ressourcer til produktion af bioethanol – for eksempel halm, træaffald og organisk husholdningsaffald.
Ligeledes forskes der i forskellige former for samproduktion af bioethanol og
andre former for energi, hvilket giver synergieffekter, som ligeledes medvirker til billiggørelse
af bioethanolen.
På biotekområdet er virksomheder som Novozymes og Danisco blandt de førende leverandører
til den eksisterende bioethanolproduktion på verdensplan. På forskningsinstitutioner som
Risø og DTU er man langt fremme med de nye bioethanolproduktionsmetoder. Hvad angår
anvendelsen af nye råvarer som input i bioethanolproduktionen, er der i Danmark allerede et
velfungerende samarbejde mellem landbruget og energisektoren om indsamling af halm til
afbrænding og gylle til biogasproduktion. Og mellem affaldsvirksomheder, kommuner og
energisektoren om anvendelse af affald til energiformål.
Private virksomheder indenfor energiområdet udviser også interesse for bioethanolprojekterne
– blandt andet har den vestdanske energiproducent Elsam ambitioner om at gøre
bioethanol produceret af blandt andet halm og korn til et nyt forretningsområde, og fungerer
19 Kommissionen, 2001 s. 84-92
20 EU’s direktiv 2003/30/EF om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til
transport.
21 Europa Parlamentet med flere, 2003
10

som koordinator for et EU-støttet projekt, hvis omdrejningspunkt er et demonstrationsanlæg
på Fynsværket.
Der synes altså at være nogle afgørende kompetencer og erfaringer i Danmark indenfor
bioethanolområdet, og derfor et særlig godt udgangspunkt for at gøre danske bioethanolteknologier
til et stærkt forretningsområde med potentiale for eksport.
Vi har således to sideløbende motivationer, som bliver styrende for vores mål med dette projekt.
Den ene er de miljømæssige perspektiver i at erstatte benzin med bioethanol – dette
motiv resulterer i, at vi sigter mod en opfyldelse af EU-målsætningerne via bioethanol. Den
anden motivation er ideen om, at en dansk bioethanolproduktion kan rumme potentiale for
eksport af teknologier, og dermed give Danmark en erhvervsmæssig gevinst. Dette motiverer
til en dansk produktion af bioethanol, såfremt denne kan gøres konkurrencedygtig.
I dette projekt vil vi derfor analysere, om – og i så fald hvordan – EU-målsætningerne for
biobrændstof på transportområdet kan dækkes via danskproduceret bioethanol. Denne opgave
kræver en undersøgelse både af det ressourcemæssige og teknologiske grundlag for
dansk bioethanolproduktion. Men den kræver i høj grad også fokus på den planlægning og
regulering, der bør finde sted indenfor området.
1.1.1 Problemformulering
Vores problemformulering for projektet lyder således:
På hvilken måde kan Danmark opfylde EU-målsætningerne for biobrændstof på transportområdet
via danskproduceret bioethanol – og hvilke planlægnings- og reguleringsaktiviteter
bør understøtte udviklingen frem mod disse mål?
1.1.2 Begrebsafklaring
Problemformuleringen lægger op til en definition af flere begreber, som i det følgende vil blive
gennemgået.
EU-målsætningerne
Her henvises til målsætningerne i henholdsvis biobrændstofdirektivet, og Kommissionens
grønbog; På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed. Målsætningerne
lyder på 5,75 procent substitution af den mængde benzin og diesel der markedsføres i 2010
og 20 procent af den mængde der markedsføres i 2020.
Substitutionen måles i biobrændstofdirektivet i forhold til energiindhold, og vi har på den
baggrund valgt at forstå målsætningen for 2020 på samme måde. Dette forhold har en vigtig
betydning, eftersom energiindholdet i ethanol er noget lavere end energiindholdet i benzin.
Derudover kan det skabe forvirring, at når ethanol/benzinblandinger normalt omtales, benyttes
klassifikationer som E5, E10 og E85, hvilket angiver indholdet af ethanol i forhold til
benzin målt efter volumen. For eksempel vil E5 indeholde 5 volumenprocent ethanol og 95
volumenprocent benzin 22 , mens E85 vil indeholde 85 volumenprocent ethanol og 15 volumenprocent
benzin. Til gengæld vil energifordelingen i for eksempel E85 ikke fordele sig på
22 Benzin er i sig selv et blandingsprodukt, der hovedsageligt består af forskellige oliebaserede produkter.
11

85 procent ethanol og 15 procent benzin. Dette spiller naturligvis en rolle i forhold til at vurdere
hvilke typer blandinger der er nødvendige at bruge, for at opfylde de to målsætninger.
Planlægning og regulering
Planlægnings- og reguleringsaktiviteter dækker over de mange forskellige regulerings- og
planlægningsmæssige aktiviteter, som foregår på alle niveauer i offentlige organer. Med planlægnings-
og reguleringsaktiviteter mener vi: 1) Fastlæggelsen af rammerne for bioethanolområdet,
det vil sige; lovgivning, normer og standarder og så videre, og 2) En målrettet og
velovervejet stimulering af private og offentlige aktiviteter inden for området, idet disse aktiviteter
er afgørende for udviklingen. Eksempler på regulering og planlægning kunne være
tilskud til eller igangsættelse af særlige forskningsaktiviteter, afgiftslettelser til miljøvenlige
teknologier eller lignende initiativer.
Ethanol og bioethanol
Ethanol er et produkt, som kan erstatte benzin. Hvis produktionen af ethanol er baseret på
biomasse, eksempelvis majs, korn eller halm, kaldes produktet bioethanol. Der er dog tale om
præcis det samme produkt – forskellen består i den måde, det er produceret på.
Når vi i denne projektrapport anvender begrebet bioethanol, gør vi det således i sammenhænge,
hvor det har betydning, at bioethanolen er fremstillet af biomasse. Dette gør sig for
eksempel gældende i kapitel 3, hvori det beskrives hvilke ressourcer vi kan anvende til dansk
bioethanolproduktion. De steder, hvor vi bruger begrebet ethanol, er det fordi det er uden
betydning, hvordan det er fremstillet. Dette er for eksempel tilfældet i kapitel 6, hvori vi behandler
distribution og anvendelse af ethanol – ethanolens fremstilling har for eksempel ingen
betydning for effekten af ethanolen i en bilmotor.
1.1.3 Energiscenario
For at besvare vores problemformulering, finder vi det nødvendigt at opstille en forventet
udvikling i forbruget af energi til vejtransport i Danmark frem til 2020. Vi har valgt at benytte
Energistyrelsens fremskrivninger til dette formål. 23 Nedenfor er fremskrivningen gengivet
grafisk.
Energi (PJ)
200,00
180,00
160,00
140,00
120,00
100,00
80,00
60,00
40,00
20,00
2002
2005
2008
2011
2014
2017
2020
Benzinforbrug
Dieselforbrug
Samlet
brændstofforbrug
til vejtransport
Figur 1 Fremskrevet energiforbrug til vejtransport i Danmark frem til 2020
23 Energistyrelsens fremskrivninger og forudsætningerne herfor kan findes på www.ens.dk.
12

Overordnet kan det altså siges, at energiforbruget til vejtransport forventes at stige. Fra omkring
2010 forventes stigningen i benzinforbruget at falde, men der er fortsat tale om en stigning.
Forbruget af diesel forventes at stige støt gennem hele forløbet.
Eftersom Energistyrelsens fremskrivning ”kun” er udregnet frem til 2017, har vi selv indsat
værdier for 2018, 2019 og 2020. Vi har i den forbindelse benyttet gennemsnitsstigningen fra
2014-2017 som årlig stigning for både benzin og diesel. Fremskrivninger som denne må i
almindelighed betegnes som temmelig usikre, og i dette tilfælde er der mange faktorer der
kan ændre udviklingen, herunder olieprisen, der igen kan påvirkes af den politiske situation i
mellemøsten, og den økonomiske vækst, for bare at nævne nogle eksempler.
Af Tabel 1 fremgår de tal for det fremskrevne energiforbrug til transport, som vi igennem
projektet anvender som grundlag for diverse beregninger.
2010 2020
Benzin 96.090 TJ 97.720 TJ
Diesel 82.500 TJ 90.100 TJ
Samlet 178.340 TJ 187.570 TJ
Tabel 1 Det fremskrevne energiforbrug til vejtransport
Af Tabel 2 fremgår af den øverste linie de to EU-målsætninger i procent af det samlede benzin-
og dieselforbrug. Af linien nedenunder fremgår hvor stor en del af benzinen der skal substitueres
(efter energiindhold, tallet vil være større hvis der regnes i volumen), såfremt der
tages udgangspunkt i at opfylde hele målsætningen ved at substituere benzin. Nederst i tabellen
er målsætningen omregnet til TJ – denne mængde illustrerer hvor meget bioethanol der
skal bruges i Danmark, for at opfylde de to EU-målsætninger. I projektet tager vi udgangspunkt
i disse værdier.
2010 2020
EU-målsætning, energi% af
benzin -og dieselforbruget
EU-målsætning, energi% af
5,75 20
benzinforbruget 10,7 38,4
EU-målsætning i TJ*
*Beregnet i forhold til det samlede
brændstofforbrug til vejtransport
10.255 37.514
Tabel 2 Bioethanolforbrug i Danmark ved opfyldelse af EU-mål
13

2 METODE
I dette kapitel vil vi gennemgå vores teoretiske og metodiske udgangspunkt for projektet,
herunder systematikken i vores analyse. Desuden vil vi beskrive vores empiri – herunder
vores interviewpersoner. Sidst i kapitlet er en oversigt over opbygningen af projektrapporten.
Vi ser to overordnede linier i besvarelsen af vores problemformulering.
Den ene er afdækningen af, hvilke udviklinger der skal ske – både teknologisk og reguleringsmæssigt
– for at målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020 kan opfyldes.
Den anden er spørgsmålet om, hvorvidt de danske bioethanolproducenter vil kunne bringe
sig i en position, hvor de er internationalt konkurrencedygtige hvad angår bioethanolteknologier
– og derved bidrage positivt til den danske samfundsøkonomi. Hvis ikke der er mulighed
for en sådan stærk position i den internationale konkurrence, er der ingen grund til, at
målsætningerne skal nås via danskproduceret bioethanol. I så fald kan Danmark lige så godt
importere bioethanolen.
På grund af disse to overordnede linier har vi fundet frem til to forskellige tilgange, som på
hver sin måde kan hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Den ene kan bidrage
til at analysere de danske betingelser for bioethanolbranchen i relation til international konkurrenceevne,
mens den anden kan bidrage til processen med at skue ud i en usikker fremtid.
Nedenfor vil vi beskrive hver af de to tilgange, samt måden vi anvender dem på i projektet.
Ligeledes vil vi forsøge at vurdere styrker og svagheder ved de to tilgange.
2.1 Diamanten
Økonomen Michael E. Porter beskriver i bogen ”The Competitive Advantage of Nations” sin
teori om, hvordan nationale forhold påvirker virksomheders internationale konkurrenceevne.
Modellen, hvormed han illustrerer disse forhold, kalder han Diamanten.
Et centralt begreb i Porters teori er branchen. Denne defineres som bestående af de virksomheder,
der er i direkte konkurrence med hinanden. 24 Dette gælder for eksempel to forskellige
producenter af bioethanol. Derimod er bioethanolproducenten ikke i konkurrence med for
eksempel landmanden, der leverer korn til produktionen. Den branche vi vil undersøge i projektet
er altså bioethanolbranchen, forstået som producenter af bioethanol.
Porters tese er, at en virksomheds succes i en bestemt branche skyldes, at den nationale kontekst
er mere dynamisk og stimulerende for branchen end udenlandske konkurrenters nationale
kontekster. Og at de nationale forhold understøtter virksomhedens udvikling i retning af
en strategi, som også vil gøre virksomheden konkurrencedygtig internationalt. 25
Diamantmodellen sætter fokus på de nationale forhold, som indvirker på konkurrencemiljøet
i en branche, og dermed på de pågældende virksomheders konkurrenceevne på det internationale
marked. I Diamanten identificeres de forhold, som direkte og indirekte influerer den
nationale kontekst, som en virksomhed agerer i.
24 Porter, 1990 s. 33
25 Porter, 1990 s. 67-68
14

Tilfældigheder
Faktorforhold
Firmastrategi,
struktur og
rivalisering
Relaterede og
understøttende
brancher
Figur 2 Diamantmodellen 26
Efterspørgselsforhold
Government
I diamanten indgår fire determinanter, som direkte påvirker det konkurrencemæssige miljø i
en branche. De fire determinanter påvirker desuden hinanden. De fire determinanter er: 27
• Faktorforhold (Factor Conditions)
• Efterspørgselsforhold (Demand Conditions)
• Relaterede og understøttende brancher (Related and Supporting Industries)
• Virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering (Firm Strategy, Structure and Rivalry)
To udefrakommende forhold påvirker desuden de fire determinanter, og dermed indirekte
konkurrencemiljøet indenfor branchen: 28
• Government 29
• Tilfældigheder (Chance)
Alle determinanterne behøver ikke at være fordelagtige for at en branche opnår en fordelagtig
position i den internationale konkurrence – men der er en klar tendens til, at international
konkurrenceevne opstår af en kombination af fordelagtige forhold indenfor flere af determinanterne.
Eftersom determinanterne påvirker hinanden indbyrdes, er der desuden en tendens til, at en
positiv udvikling indenfor én determinant ofte sætter en positiv udvikling i gang indenfor de
øvrige determinanter. For eksempel vil meget konkurrencedygtige leverandører ofte føre til,
at den branche, som de leverer til, også udvikler sig mod øget konkurrenceevne. Påvirkningen
internt mellem determinanterne gælder naturligvis også den modsatte vej, det vil sige i negativ
retning.
Faktorforhold
Faktorforholdene kan betegnes som produktionsforholdene for virksomhederne i en branche.
De omfatter blandt andet adgangen til råvarer, arbejdskraft, viden og kapital. Særlig billig
26 Oversat fra: Porter, 1990 s. 127
27 Porter, 1990 s. 71
28 Porter, 1990 s. 73
29 Hermed menes regulering, lovgivning, planlægning med mere. Vi har ikke fundet noget dansk begreb, som
dækker denne betydning tilstrækkeligt, og holder derfor fast i det engelske begreb.
15

adgang til disse ressourcer, eller adgang til særlig høj kvalitet af disse ressourcer kan give en
virksomhed fordele i forhold til sine udenlandske konkurrenter, som måske ikke har adgang
til de samme forhold.
Men selvom fordelagtige faktorforhold kan føre til en stærk position i den internationale
konkurrence, er det ikke nødvendigvis en position, som er let at bevare. Fordelagtige faktorforhold
kan nemlig opvejes af tilsvarende fordele i andre lande, og hvis en virksomhed vil
bevare en stærk position, er det derfor nødvendigt at den udvikler konkurrencefordele, som
ikke bare baserer sig på fordelagtige produktionsforhold på hjemmemarkedet. Derfor kan
særligt vanskelige produktionsforhold også være en fordel for virksomhederne, fordi sådanne
omstændigheder tvinger dem til at udvikle andre konkurrencefordele. 30
I forhold til faktorforhold kan der skelnes mellem basale og avancerede. Basale faktorforhold
er dem der på forhånd er givne eller ikke kræver væsentlige investeringer, herunder klima,
lokalitet, ufaglært arbejdskraft med mere. 31 Mens avancerede faktorforhold ofte kræver væsentlige
investeringer over tid, i både fysiske og menneskelige ressourcer, herunder for eksempel
højtuddannet arbejdskraft. 32
Inden for faktorforholdene eksisterer et hierarki, der placerer disse alt efter hvor lette de er at
fastholde. Eller sagt på en anden måde; hvor vanskeligt det er for konkurrenterne at kopiere
eller opveje dem. For at opretholde nationale konkurrencefordele i international konkurrence
over tid, er det nødvendigt at fordelene ikke kan kopieres eller opvejes. 33 Lave lønninger er et
eksempel på et faktorforhold der giver en konkurrencefordel, som kun kan fastholdes så længe
der ikke er andre lande med endnu lavere lønninger. Denne konkurrencefordel er derfor
vanskelig at opretholde på langt sigt. Derimod er eksempelvis en kombination af et avanceret
faktorforhold med en høj grad af specialisering vanskelig at kopiere. Et eksempel kunne være
højtuddannede ingeniører med særlig viden indenfor udnyttelse af halm til bioethanolproduktion.
Efterspørgselsforhold
Hjemmemarkedets efterspørgsel har ifølge Porter stor betydning for, hvordan virksomheder
kan positionere sig internationalt. Både efterspørgslens sammensætning og størrelse har betydning.
Hvis der skal opnås konkurrencefordele med grundlag i hjemmemarkedet, er det vigtigt, at
hjemmemarkedets efterspørgselssammensætning afspejler, og om muligt foregriber, det internationale
markeds efterspørgsel – i så fald presses de nationale virksomheder til at udvikle
produkter, som siden kan afsættes internationalt. Et stort hjemmemarked forstærker den
effekt, som hjemmemarkedets efterspørgselssammensætning har – og dermed kan konkurrencefordelene
forstærkes, såfremt efterspørgslens sammensætning er ”rigtig”. 34
Det påpeges dog også, at et lille eller manglende hjemmemarked kan tvinge virksomheden
eller branchen til at skabe markedsandele på det internationale marked tidligere i opstartsfasen,
og dermed vinde en international position tidligere, end det er tilfældet hvis virksomheden
først skaber et hjemmemarked. Dette udgangspunkt kan således også vendes til en fordel
i den internationale konkurrence. 35
30 Porter, 1990 s. 74
31 Porter, 1990 s. 77
32 Porter, 1990 s. 77-78
33 Porter, 1990 s. 76
34 Porter, 1990 s. 86
35 Porter, 1990 s. 96
16

I Danmark findes der i dag ingen efterspørgsel efter bioethanol – og heller ikke efter de avancerede
teknologier til bioethanolproduktion på basis af lignocellulose. I vores analyse af denne
determinant beskæftiger vi os derfor med spørgsmålet om, hvordan denne efterspørgsel
kan skabes, og hvilken sammensætning den i så fald bør have, for at understøtte den rette
udvikling frem mod de mest konkurrencedygtige strategier.
Relaterede og understøttende brancher
Relaterede og understøttende brancher omfatter de brancher, der har betydning for den
branche, der er i fokus for analysen. De understøttende brancher omfatter de brancher, der
ligger op- eller nedstrøms i produktionskæden, det vil sige leverandører eller aftagere til den
givne branche. De relaterede brancher er brancher, som ikke indgår i samme produktionskæde
som den undersøgte branche, men som på anden måde er relateret hertil. Det kan for
eksempel være producenter af komplementerende produkter, eller brancher hvor der kan
opnås fordele ved fælles aktiviteter med den undersøgte branche. De relaterede brancher kan
således placeres horisontalt i forhold til den undersøgte branche. 36 Hvad angår bioethanolbranchen
kan et eksempel på en relateret branche for eksempel være bilbranchen, idet
biler og bioethanol er to produkter, som kan anvendes sammen, og dermed komplementerer
hinanden. Eksempler på understøttende brancher kan illustreres via produktionskæden for
bioethanol:
Rådgivere Råvareleverandører Enzymleverandører
Bioethanolproducenter
Bioethanolforhandlere
Figur 3 Produktionskæde for bioethanol
Pilene illustrerer, at der går råvarer, enzymer, rådgivning og så videre til bioethanolproducenterne,
og herfra ethanol videre til bioethanolforhandlerne. Denne simple model omfatter
dog langt fra alle de understøttende brancher i produktionskæden for bioethanol. Den skal
blot illustrere, hvad understøttende brancher er.
Understøttende brancher har betydning for en branches konkurrenceevne på den måde, at
hvis for eksempel en branches underleverandører er internationalt konkurrencedygtige, vil
branchen have en række fordele. Fordelene omfatter blandt andet hurtig adgang til nye og
bedre input, samt hurtig information omkring innovationer med mere i leverandørbranchen.
37 Mens relaterede brancher kan have betydning i forhold til at dele viden, distributionskanaler,
kontakter til udlandet med mere. 38
Yderligere har de relaterede og understøttende branchers forventninger og krav til den givne
branche stor betydning for, hvilken retning branchen udvikler sig i, og dermed for branchens
konkurrenceevne. Hvis de danske landmænd presser på for at bioethanolbranchen skal be-
36 Porter, 1990 s. 105
37 Porter, 1990 s. 100
38 Porter, 1990 s. 105
17

gynde at bruge halm som råvare til bioethanolproduktion, er sandsynligheden større for at
teknologierne hertil bliver udviklet hurtigt. Og hvis dette behov efterfølgende opstår i andre
dele af verden, er der tale om, at en relateret branche har haft betydning for danske bioethanolteknologiers
værdi i forhold til udenlandske markeder. Og dermed er de danske bioethanolproducenters
position i den internationale konkurrence forbedret.
Porter beskriver, hvordan nationale konkurrencefordele af disse grunde ofte udmønter sig i
såkaldte clusters af relaterede virksomheder. Forstået på den måde, at man ofte ser, at virksomheder
indenfor flere led af produktionskæden har stærke positioner i den internationale
konkurrence, fordi der opstår synergieffekter mellem flere led i produktionskæden.
Virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering
Den nationale kontekst har stor betydning for, hvilke strategier og strukturer, der er dominerende
indenfor landets virksomheder. Typisk er det eksempelvis forskellige ledelses- og organiseringsformer,
der er dominerende fra land til land. Der er derfor tendens til, at et lands
virksomheder har særligt stærke positioner indenfor de brancher, hvor netop de strategier og
strukturer, som der er særlige forudsætninger for at udvikle i det land, giver særlige konkurrencefordele.
39
Den nationale rivalisering mellem virksomhederne i en branche har ligeledes afgørende betydning
i forhold til virksomhedernes positioner i den internationale konkurrence. Intens
konkurrence på hjemmemarkedet vil føre til, at kun de stærkeste virksomheder overlever, og
at disse styrkes yderligere gennem kampen om positionerne. 40
Government og Tilfældigheder
Begge disse to forhold påvirker som sagt determinanterne, og dermed indvirker de også på
konkurrencemiljøet i et land.
Government omfatter den regulering og lovgivning, der danner rammerne om determinanternes
struktur. Ligeledes kan planlægning, både på nationalt niveau og længere nede i hierarkiet,
påvirke determinanterne og dermed konkurrencemiljøet i et land. Government kan
for eksempel understøtte en bestemt teknologiudvikling ved at fremme en bestemt efterspørgselssammensætning,
eller ved at understøtte udviklingen af bestemte faktorforhold. 41
Tilfældigheder skal forstås som udefrakommende begivenheder, som den enkelte virksomhed
ikke har indflydelse på – og ofte heller ikke landets regering. En tilfældighed kan i tilfældet
med bioethanolbranchen for eksempel tage form af en stor stigning i olieprisen. Sådan en
begivenhed ville få afgørende betydning for flere af de fire determinanter indenfor bioethanolbranchen.
42
2.1.1 Vores anvendelse af Diamanten
Porters teori om nationale konkurrencefordele danner for det første grundlag for hele vores
forståelse af den konkurrencesituation, som en eventuel fremtidig dansk bioethanolbranche
ville komme til at befinde sig i, såfremt en egentlig dansk bioethanolproduktion blev sat i
gang.
Dernæst danner Diamantmodellen som nævnt grundlag for vores analyse af eventuelle danske
bioethanolproducenters internationale konkurrenceevne. Og dermed afsæt for vores vur-
39 Porter, 1990 s. 107
40 Porter, 1990 s. 117
41 Porter, 1990 s. 126-128
42 Porter, 1990 s. 124
18

dering af, om det giver mening, set fra en samfundsøkonomisk vinkel, at opfylde EUmålsætningerne
via danskproduceret bioethanol.
I løbet af projektet vil vi analysere determinanterne for en dansk bioethanolbranche. I denne
forbindelse er det vigtigt at understrege, at det i det lange løb bør være bioethanolteknologier
(og ikke bioethanol), som den danske bioethanolbranche bør stile mod at blive konkurrencedygtig
indenfor. Som vi kommer ind på i kapitel 3, er der i Danmark ikke ressourcer nok til
en særligt stor produktion af bioethanol, og det vil derfor ikke være relevant at eksportere
bioethanolen. Derimod kan der være grundlag for, at vi kan udvikle teknologier, som kan
eksporteres til andre lande med et bedre ressourcegrundlag.
Vi vil indlede hvert kapitel med at placere indholdet i det pågældende kapitel i forhold til de
fire determinanter i Diamanten. Ligeledes vil vi i opsamlingen til hvert kapitel opsummere,
hvilke resultater vores analyse har bidraget med i forhold til de relevante determinanter.
På den måde kan vi sidst i projektet vurdere, om der er grundlag for, at en dansk bioethanolbranche
kan få en konkurrencedygtig position på det internationale marked.
Eftersom vi i dag ikke har en bioethanolproduktion – og heller ikke de færdigudviklede, optimerede
og kommercielle teknologier – i Danmark, vil nogle led i denne analyse naturligvis
være vanskelige. Vi kan dog under alle omstændigheder forsøge at analysere determinanterne
for en dansk bioethanolbranche, for på den baggrund at vurdere hvorvidt den vil være
konkurrencedygtig internationalt, både i forhold til selve produktionen, men i særdeleshed
også i forhold til udvikling af ny teknologi til bioethanolproduktion.
2.1.2 Vurdering af Diamantteorien
Styrken ved Porters Diamant er, at teorien giver en god forståelse af de mekanismer, der gør
sig gældende i det spil, hvor nogle virksomheder opnår en god konkurrenceposition, mens
andre fejler.
Modellen danner desuden en god ramme for en systematisk analyse af forhold med væsentlig
betydning for en branches position i den internationale konkurrence.
Teorien er velargumenteret, og underbygget med en enorm mængde empiri. Porter bruger
mange eksempler, der både viser de generelle tendenser og afvigelserne herfra, og hermed
sikrer han, at man ikke får et forsimplet billede af sammenhængene.
På den anden side gør teoriens mangfoldighed og alsidighed det ind imellem vanskeligt at
sige noget om, hvilken betydning et givent forhold i én af de fire determinanter vil få. Eftersom
et lille hjemmemarked både kan være en ulempe, men også kan vendes til en fordel, er
det svært at konkludere noget med sikkerhed ud af en analyse baseret på Diamantteorien.
Dette kan dog ikke uden videre betegnes som en svaghed ved teorien, men som en afspejling
af det generelle forhold, at de analyserede mekanismer er mangfoldige og alsidige, og at virkeligheden
derfor er vanskelig at rumme i en teori.
Virkelighedens uregelmæssighed vanskeliggør naturligvis også den analyse, som vi foretager
med baggrund i Porter – og vores konklusioner vil således blive præget af en vis usikkerhed.
19

2.2 Roadmapping
Den anden tilgang, som vi anvender i vores projekt, er roadmapping.
Roadmapping er en metode, som kort fortalt anvendes til kortlægning af fremtiden. Kortlægning
af fremtiden er naturligvis ikke muligt, eftersom fremtiden endnu ikke eksisterer. Men
med roadmapping-metoden forsøger man at samle den eksisterende viden om status indenfor
et givent felt, og sammenholde den med visioner om fremtiden indenfor det givne felt. De
identificerede forskelle mellem nutiden og den ønskede fremtid skal udmønte sig i et sæt af
begivenheder, som fører os fra nutiden til den ønskede fremtid – og disse placeres på en
tidslinie.
På den måde opstiller man en række afgørende milepæle på vejen fra nutid til en ønsket
fremtid. Samtidig forsøger man at klarlægge den indbyrdes afhængighed mellem de begivenheder,
der skal føre til den ønskede fremtid. Således ender man med en oversigt, ikke bare
over begivenheder, men også over begivenhederne som forudsætninger for hinanden. Et kort,
der beskriver en rute frem mod et givent mål, med et antal milepæle på vejen.
Roadmapping er udbredt som planlægningsværktøj, både på virksomhedsniveau, sektorniveau
og nationalt niveau. 43 Roadmapping anvendes for eksempel i national planlægning, når
det konkrete fokusområde kan få store økonomiske, miljømæssige og arbejdsmæssige konsekvenser
for samfundet. Viser det sig, at der er et godt potentiale for bioethanolteknologier i
Danmark, kan der i høj grad blive tale om et nyt forretningsområde i Danmark, som kan skabe
vækst og arbejdspladser. Kompleksiteten indenfor et givent område har også betydning i
forhold til nødvendigheden af et roadmap, idet en høj grad af kompleksitet kan indeholdes og
illustreres i et roadmap. En sådan kompleksitet er der i høj grad tale om med hensyn til
bioethanolteknologier – specielt når det drejer sig om de avancerede produktionsformer, der
baseres på halm og affald. Roadmapping-metoden kan også være anvendelig til at synliggøre
en problemstilling i den politiske debat 44 , og en sådan politisk synlighed vil der i høj grad
blive brug for, hvis vores roadmap indenfor bioethanolområdet skal nå frem til de relevante
beslutningstagere. På grund af EU’s biobrændstofdirektiv er bioethanol og andre
biobrændstoffer i høj grad kommet på dagsordenen i EU. Og med blandt andet Energistyrelsens
kommende strategi for flydende biobrændstoffer, er bioethanol også ved at komme på
dagsordenen i Danmark. Denne synliggørelsesproces kan fremmes yderligere via roadmapping.
Roadmapping er nært beslægtet med andre metoder, som også bruges til at beskrive en endnu
ukendt fremtid; for eksempel forecasting, foresight, backcasting og scenarieplanlægning. 45
En specifik gren indenfor roadmapping er såkaldte ”technology roadmaps”, som anvendes i
forbindelse med udarbejdelse af planer for teknologiudvikling. Denne gren af roadmappingmetoden
finder vi særlig anvendelig i forhold til vores analyse af bioethanolområdet. Technology
roadmaps kan beskæftige sig med forskellige aspekter af teknologiudvikling; for eksempel
er der både de ”hårde” aspekter af teknologiudvikling, det vil sige den tekniske del af teknologiudviklingen,
og de ”bløde” aspekter af teknologiudvikling, det vil sige de processer, der
muliggør implementering af teknologien. 46
43 Phaal et al., 2003 s. 11-14
44 U.S. Department of Energy, 2000 s. 11
45 Phaal et al., 2003 s. 10
46 Phaal et al., 2003 s. 7
20

Technology roadmaps kan udformes på mange forskellige måder, og kan dermed anvendes til
at anskueliggøre mange forskellige aspekter af teknologiudvikling og sammenhænge indenfor
teknologiudviklingen. Sådanne niveauer kan for eksempel være; markedet for en given teknologi,
udviklingen af produkter, og udviklingen af de teknologier der ligger til grund for produkterne
– som illustreret i Figur 4. Ydermere er fordelen ved roadmappet, at sammenhængene
mellem de forskellige niveauer medtages – i figuren er disse illustreret som pile mellem
niveauerne.
Figur 4 Eksempel på Technology Roadmap 47
Technology roadmapping kan også bruges indenfor forskellige former for planlægning med
meget forskellige tidshorisonter, og med meget forskellig detaljeringsgrad. Nogle roadmaps
beskæftiger sig med udviklingen af forskellige generationer af et helt specifikt produkt i en
virksomhed – her kan tidshorisonten være et enkelt år og detaljeringsgraden høj. Andre beskæftiger
sig med langsigtet planlægning af den samlede udvikling indenfor en hel sektor,
både af teknologier, men også af de systemer og den organisering og de vidensprocesser, der
skal understøtte teknologiudviklingen – her er tidshorisonten typisk længere, for eksempel
10 år og detaljeringsgraden lavere.
Der findes således mange forskellige former for technology roadmaps, og roadmappingmetoden
kan anvendes til et utal af formål. Derfor må metoden i enhver planlægningssituation
tilpasses det givne formål.
2.2.1 Vores anvendelse af roadmapping-metoden
Resultatet af dette projekt skal være et roadmap, der beskriver, hvordan en dansk opfyldelse
af de to tidligere nævnte EU-målsætninger kan nås via danskproduceret bioethanol. Sidst i
projektet bliver roadmappet dels illustreret, dels beskrevet.
I forbindelse med vores projekt, er det afgørende, at roadmappet strækker sig over en forholdsvis
lang tidshorisont, det vil sige frem til 2020. Roadmappet skal desuden illustrere
sammenhænge mellem mange forskellige aspekter i teknologiudviklingen – både de hårde og
de bløde. Derfor finder vi det formålstjenligt at inddele roadmappet i et antal spor, som afspejler
niveauer og aspekter af teknologiudviklingen indenfor bioethanolområdet. Disse skal
ses som parallelle spor, der gensidigt påvirker hinanden, og dermed influerer den samlede
udvikling indenfor bioethanolområdet.
47 Illustration hentet fra Phaal et al., 2003 s. 10
21

De aspekter, der er mest afgørende for teknologiudviklingen indenfor bioethanolområdet,
omfatter følgende overordnede spor:
• Ressourcer
• Produktionsteknologier
• Bioraffinaderier 48
• Distribution og anvendelse af bioethanol
• Markedet for bioethanol
I Figur 5 har vi til illustration opstillet en tom skabelon for vores roadmap for udviklingen
indenfor danske bioethanolteknologier.
Målsætninger
Ressourcer
Produktionsteknologier
Bioraffinaderier
Distribution
Anvendelse
Marked
2010 2020
Figur 5 Roadmapskabelon
Af det øverste vandrette spor i roadmappet skal de tidligere nævnte 2010- og 2020målsætninger
fremgå. De to lodrette stiplede linier markerer tidspunkterne for de to målsætninger.
De øvrige vandrette spor afspejles i vores kapitler i projektet. Disse skal indeholde de milepæle,
der har afgørende indflydelse på teknologiudviklingen – dem vil vi finde frem til igennem
vores analyse. I roadmappet skal desuden indsættes pile, der illustrerer milepælenes indbyrdes
afhængighed.
2.2.2 Vurdering af roadmapping som metode
Den vigtigste styrke ved roadmapping i forhold til planlægning er i vores øjne, at visioner kan
blive styrende for udviklingen. Derved opnås et visionært fremtidsbillede, der i udgangspunktet
ikke er styret af de problemer, teknologiudviklingen står overfor.
Roadmapping er desuden et nyttigt værktøj, der kan hjælpe planlæggere med at identificere
de vigtigste barrierer på vejen til en ønsket fremtid. Ligeledes kan roadmapping klarlægge
barrierernes indbyrdes afhængighed, og dermed også hjælpe til en tidsmæssig placering af de
tiltag, der skal gennemføres for at overkomme barriererne. Således medvirker roadmappingtilgangen
til en bevidstgørelse omkring nødvendige fremtidige tiltag, hvis en given vision skal
nås.
En afgørende svaghed ved roadmapping er de usikkerheder der knytter sig til resultaterne.
Eftersom man indenfor roadmapping beskæftiger sig med en fremtid, som på mange punkter
48 Bioraffinaderier skal forstås som produktionsanlæg der, med biomasse som input, producerer flere forskellige
værdifulde produkter, herunder bioethanol.
22

er usikker, er konklusionerne begrænsede af den viden, man besidder i det øjeblik et givent
roadmap udformes. Og det kan derfor være en god idé, at et roadmap løbende revideres undervejs
mod målet, hvorved man som følge af ny viden kan nå frem til nye milepæle, andre
placeringer på tidslinien, andre indbyrdes afhængigheder mellem milepælene eller lignende
ændringer.
I et projekt hvor vi forsøger at fremskrive, hvordan bioethanol kan komme til at indgå i fremtidens
energiforsyning, bygger vi i høj grad vores analyse op på nogle antagelser om, at udviklingen
kan forventes at gå i en bestemt retning. Yderligere forsimpler vi i roadmappet vores
viden og antagelser. Og de milepæle, som fremgår af det endelige roadmap, afspejler derfor
ikke alle de langt mere flertydige opdagelser, som fremgår af vores analyse. Det er således
ikke utænkeligt, at den faktiske udvikling – selv hvis der er politisk opbakning til tanken om
dansk bioethanolproduktion – på nogle punkter kan komme til at adskille sig fra vores roadmap.
Disse styrker og svagheder bevirker, at vi i vores projekt sandsynligvis vil ende med en visionær
plan for teknologiudviklingen indenfor dansk bioethanolproduktion, men at vores konklusioner
er usikre på grund af mangelfuld viden om fremtiden. Således vil vores roadmap
kunne anvendes som udgangspunkt for en planlægning indenfor området, men både roadmap
og planlægning kan med fordel revideres med tiden, efterhånden som ny viden bliver
tilgængelig.
2.3 Sammenhæng mellem Diamanten og roadmapping
I projektet danner roadmapping rammen om vores opbygning af projektet. Denne opbygning
fører os igennem en række områder, som har relevans for udviklingen af danske bioethanolteknologier
– og dermed for hvorvidt de to EU-målsætninger kan opfyldes via danskproduceret
bioethanol. Disse områder afspejler sig i vores kapitler (3-7).
Men i kapitlerne afspejles samtidig de fire determinanter i Diamantmodellen. Mere præcist
analyserer vi igennem projektet sammenhængene mellem faktorforhold (i kapitel 3, 4, 5 og
6), virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering (i kapitel 4 og 5), relaterede og understøttende
brancher (i kapitel 3, 4, 5 og 6) og efterspørgsel (i kapitel 7).
Vores roadmapping-tilgang bidrager til vores projekt med et fokus på den konkrete udvikling,
der skal ske indenfor hvert af de analyserede områder – det vil sige et meget handlingsorienteret
fokus. Dette fokus gør os i stand til at pege på helt konkrete barrierer for den videre
udvikling.
Diamanten bidrager derimod til en forståelse af de mekanismer, der ligger bagved disse udviklingsmuligheder.
Den hjælper os til at analysere de faktorer, der taler for og imod den ønskede
udvikling – og hjælper os dermed i vurderingen af, hvordan betingelserne for denne
udvikling er i dag, samt hvordan udviklingen kan understøttes via Government.
Det sidste kapitel i projektet, som vi kalder Roadmap, er dermed ikke bare en gennemgang
af, hvilke udviklinger der skal ske indenfor hvert af de analyserede områder, men også en
diskussion af, hvordan betingelserne er for denne udvikling i dag, samt hvordan disse betingelser
eventuelt kan forbedres.
2.4 Empiri i projektet
Det empiriske grundlag for analysen består på den ene side af litteratur indhentet fra både
Danmark og udlandet. Meget af denne litteratur om erfaringer med bioethanol er uden-
23

landsk, eftersom man endnu ikke har gjort disse erfaringer i Danmark. På den anden side har
vi foretaget en række interview, og disse fungerer som den anden del af vores vidensgrundlag.
De komplementerer den læste litteratur især hvad angår den udvikling, der foregår i Danmark
i dag. Således forsøger vi at sammenholde de eksisterende udenlandske erfaringer med
bioethanol med den eksisterende danske viden om og forventninger til de nye teknologier.
2.4.1 Interview
Vi har valgt at foretage semistrukturerede interview, hvilket i praksis vil sige at vi går ud fra
på forhånd opstillede spørgsmål, men samtidig forfølger eventuelle nye opdagelser, der kan
opstå gennem interviewsituationen. Vi har både benyttet os af telefoninterview og personlige
interview.
Der er i høj grad tale om ekspertinterview, da formålet hovedsageligt har været at afdække
den eksisterende viden om de nye teknologier og forventninger til den måde, de vil udvikle
sig på, samt deres implementering. Interviewene har bidraget med en stor del af vores informationer
om de igangværende projekter i Danmark, de involverede aktører, visionerne for
disse projekters fremtid og de afgørende barrierer herfor. Interviewene har også bidraget
med forslag til, hvordan den eksisterende regulering og planlægning kan ændres med henblik
på at nå EU-målsætningerne.
De valgte interviewpersoner er dels forskere, som ligger inde med specifik viden indenfor de
enkelte bioethanolteknologier, dels aktører som på anden måde er nøglepersoner i forhold til
udviklingen og implementeringen af bioethanolteknologierne. Alle interviewpersonerne er på
hver deres måde involverede i den eventuelle udvikling og implementering af teknologierne;
de fleste har endda direkte økonomiske interesser i, at teknologierne bliver videreudviklede.
Interviewpersonernes udtalelser om især forventninger til teknologiernes udvikling skal ses i
dette lys, og det er afgørende, at vi ikke udelukkende læner os op ad disse forventninger i vores
analyse. Vi vil derfor i det omfang det er muligt holde disse informationer sammen med
anden empiri for at højne pålideligheden.
Samtidig kan vi dog ikke sige os fri fra at bruge disse udsagn som en del af vores vidensgrundlag
– og de dele af vores analyse, hvor interviewpersonernes udtalelser er centrale, vil
derfor være prægede af en større usikkerhed end de steder, hvor vi har flere supplerende kilder
at sammenholde interviewpersonernes udtalelser med.
2.4.2 Interviewpersoner
Herunder følger en kort beskrivelse af de personer vi har interviewet; deres position, engagement
samt interesser i forhold til udviklingen af bioethanolteknologierne. Flere af de institutioner,
som aktørerne repræsenterer, er involverede i projekterne og har på den måde, som
oftest, en bestemt interesse i projekterne. Vi har i gennemgangen af interviewpersonerne
valgt at dele dem op i henholdsvis repræsentanter for forskningsinstitutioner, repræsentanter
for erhvervslivet og repræsentanter for myndighederne.
Repræsentanter for forskningsinstitutioner
Forskningsinstitutionernes interesse i en fremtidig dansk bioethanolproduktion kan umiddelbart
være svær at vurdere. Primært er de interesserede i at sikre en kontinuerlig tilførsel af
forskningsmidler til deres forskningsområder, så de kan videreføre deres forskningsresultater
i fremtidige projekter. Derudover skal man ikke negligere de personlige ambitioner, der lig-
24

ger hos forskerne, samt den prestige der kan opnås i forbindelse med en vellykket forskning,
både for forskerne og forskningsinstitutionerne.
Birgitte Ahring – Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Professor ved Institut for Bioteknologi ved DTU. Hun har gennem en årrække forsket i nyttiggørelse
af det affald, som husholdninger, industri og landbrug producerer. Blandt andet
forsker hun i dag i teknikker, hvor mikroorganismer udnyttes til omdannelse af organisk affald,
som for eksempel halm, til biogas og ethanol. 49 I denne forbindelse er Birgitte Ahring
tilknyttet et projekt, der foregår i samarbejde mellem DTU og Forskningscenter Risø. Omdrejningspunktet
er udviklingen af et særligt dansk bioethanol koncept, hvor bioethanol produceres
på basis af halm.
Birgitte Ahring er desuden daglig leder på Danish Center for Biofuels, et nyt forskningscenter,
der skal samle den eksisterende danske knowhow indenfor biobrændstofområdet.
Mette Thomsen – Forskningscenter Risø
Er ansat ved Risøs afdeling for Biosystemer og er tilknyttet et projekt, hvori et demonstrationsanlæg
på Fyn danner rammen om afprøvning af nogle af processerne i bioethanolproduktion
på basis af halm og andet plantemateriale.
Claus Felby – Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)
Forskningsprofessor ved KVL’s afdeling Skov og Landskab. Claus Felby har blandt andet arbejdet
meget med industriel anvendelse af bioteknologi inden for papir- og træindustrien.
Desuden er Claus Felby leder ved Center for plantefiber- og biomasseteknologi, hvor der forskes
i produkter hvor plantefibre indgår, med henblik på mere miljøvenlige produkter. Centeret
blev åbnet i 1996 og samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole, Forskningscenter Risø, Novozymes A/S og Danmarks Jordbrugs-
Forskning. Claus Felby er også tilknyttet det ovenfor beskrevne bioethanolprojekt på Fynsværket.
Repræsentanter for erhvervslivet
Erhvervslivets primære interesse i en fremtidig dansk bioethanolproduktion er af økonomisk
karakter. Såfremt bioethanolproduktion i Danmark udvikler sig til et rentabelt forretningsområde,
vil der være en økonomisk gevinst at hente. Og eftersom de aktører, som vores interviewpersoner
repræsenterer, alle spiller én eller anden rolle i den nuværende udvikling af
teknologierne, er de på hver sin måde interesserede i en fortsat udvikling af området – og i en
fortsat tilførsel af offentlige midler hertil.
Henrik Bisgaard-Frantzen – Novozymes
Novozymes er verdens førende producent af industrielle enzymer og leverer blandt andet
enzymer til bioethanolproducenter i hele verden. Novozymes samarbejder med Risø og DTU i
forbindelse med det tidligere nævnte projekt om et Dansk Bioethanol Koncept, hvor bioethanol
produceres på basis af halm. I projektet på Fynsværket indgår Novozymes som partnere
med det formål at udvikle enzymer til processerne.
Peter Stigsgaard – Oliebranchens Fællesrepræsentation
Er direktør i Oliebranchens Fællesrepræsentation. Interviewet med ham gav svar på nogle af
de politisk vinklede spørgsmål, som vi havde til Oliebranchens Fællesrepræsentation.
49 www.dtu.dk
25

Oliebranchens Fællesrepræsentation er oliebranchens danske brancheorganisation, og varetager
således fælles interesser for olieselskaberne i Danmark. Organisationen beskæftiger sig
med at oplyse og rådgive om olierelaterede spørgsmål, og samarbejder desuden med myndighederne
om blandt andet miljørelaterede spørgsmål. Oliebranchens Fællesrepræsentation
arbejder for et afgiftssystem, der ikke svækker konkurrencen og forvrider anvendelsen af et
brændstof frem for et andet. 50 Oliebranchen er ikke direkte tilknyttet bioethanolprojekterne i
Danmark, men har indflydelse på hvorledes de økonomiske forhold udarter sig for bioethanolbranchen,
eftersom oliebranchen vil blive aftager for en eventuel dansk produktion.
Michael Mücke Jensen – Oliebranchens Fællesrepræsentation
Er Teknik- og Miljøchef i Oliebranchens Fællesrepræsentation. Interviewet med ham gav svar
på vores mere tekniske spørgsmål omkring oliebranchens syn på bioethanol.
Charles Nielsen – Elsam
Er forskningschef hos Elsam, hvor der arbejdes med produktion af bioethanol baseret på
halm. Desuden har Elsam udarbejdet en vision: ”VEnzin”-visionen, for hvordan de i fremtiden
kan udvide deres produktion, således at de ud over at producere energi i form af el og
varme, også producerer energi til transportsektoren i form af brændstof baseret på både
bioethanol og andre VE-teknologier.
Peter B. Nissen – Sønderjysk Landboforening
Er projektkoordinator og informationsmedarbejder på et bioethanolprojekt, som Sønderjysk
Landboforening i øjeblikket er i gang med. Sønderjysk Landboforening har i forbindelse med
projektet et bredt samarbejde med en række danske og udenlandske forskningsinstitutioner,
rådgivende virksomheder og andre relevante institutioner. Nogle af disse er Risø, DTU, KVL
og COWI.
Erik Calmer Wormslew – COWI
Projektchef i COWI. Har i forbindelse med Sønderjysk Landboforenings bioethanolprojekt
stået for udarbejdelsen af et feasibility-studie i forbindelse med forundersøgelserne af muligheden
for en bioethanolfabrik i Sønderjylland.
Børge Holm Christensen – Sicco K/S
Børge Holm Christensen har tidligere arbejdet med affaldsbehandling på DTU, og driver i
dag virksomheden Sicco K/S, hvor han blandt andet beskæftiger sig med udnyttelse af affald
til energiformål. Herudover er han ansat i Elsam Biosystemer A/S, som hører under Elsam,
og blandt andet har fokus på mulighederne for at udnytte biomasse og anden vedvarende
energi til produktion af transportbrændstoffer. Elsam er koordinator for bioethanolprojektet
på Fynsværket, og dette projekt er Børge Holm Christensen én af hovedpersonerne i.
Repræsentanter for myndighederne
Energistyrelsen og DAKOFA repræsenterer nogle af de danske myndigheder indenfor henholdsvis
energi- og affaldsområdet. Myndighederne har ingen særlig interesse i de enkelte
projekter. De har derimod en interesse i udviklingen af de bedst anvendelige teknologier, der
sikrer dels en effektiv energiforsyning og dels en god affaldshåndtering.
På denne baggrund må de formodes at være mere neutralt indstillede overfor de bioethanolvisioner,
som nogle af de øvrige aktører på området arbejder for. I myndighedernes arbejde
50 www.oil-forum.dk
26

konkurrerer disse visioner med mange andre visioner for energi- og affaldsområdet, og opgaven
består i at finde både styrker og svagheder heri.
Peter Trier – Energistyrelsen
Peter Trier har gennem sit arbejde i Energistyrelsen beskæftiget sig med perspektiverne for
biobrændstoffer i Danmark. Han har blandt andet spillet en afgørende rolle i udarbejdelsen
af rapporten: ”Redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv”, der redegør
for den danske regerings beslutning om at sætte det nationale mål for markedsføring af
biobrændstoffer i 2005 til 0 procent.
Henrik Weidling – Dansk Komité for Affald (DAKOFA)
Ansat ved DAKOFA, som varetager og diskuterer lovgivning i relation til affaldshåndteringen
i Danmark. DAKOFA arbejder med alle former for affald fra biologisk til farligt affald, og besidder
derfor en bred viden om hvordan affald håndteres i Danmark.
I figuren nedenfor er vores interviewpersoners institutioner placeret i forhold til hinanden.
R dgivere:
COWI
Universiteter og andre forskningsinstitutioner:
DTU, Risø og KVL
Råvareleverandører
Bioethanolproducenter
Sønderjysk Landboforening
Sicco / Elsam Biosystemer
Bioethanolforhandlere:
Oliebranchen
Figur 6 Interviewpersoner
Enzymleverandører:
Novozymes
Myndigheder:
Energistyrelsen
DAKOFA
Myndighederne er i figuren isoleret fra de øvrige aktører, eftersom de ikke indgår i produktionskæden.
27

2.5 Opbygning af projektrapporten
Vores projektrapport er bygget op omkring de i Figur 5 angivne spor i roadmappet. I rapporten
handler ét kapitel således om ressourcegrundlaget for dansk bioethanolproduktion, et
andet om produktionsteknologier og så videre. Undtaget er dog målsætningerne, som vi jo
allerede har beskrevet i kapitel 1. For hvert af kapitlerne 3-8 har vi udarbejdet arbejdsspørgsmål
som er central for vores analyse i netop dette kapitel. Arbejdsspørgsmålene fremgår
af Figur 7 og står desuden som det første i hvert kapitel.
Kapitel 1: Indledning
Kapitel 2: Metode
Kapitel 3: Ressourcer
Hvilke af de ressourcer som kan bruges til bioethanolproduktion er til rådighed i Danmark, og i hvor store mængder?
Kapitel 4: Produktionsteknologier
Hvilke af de til rådighed værende ressourcer kan vi udnytte med de teknologier vi har i dag, eller som vi har særlige
forudsætninger for at udvikle i fremtiden?
Kapitel 5: Bioraffinaderier
Hvordan kan vi optimere produktionen af bioethanol i fremtiden?
Kapitel 6: Distribution og anvendelse
Hvilke ændringer skal ske i distributionssystemet og i bilmotorerne, for at vi kan distribuere og anvende bioethanol?
Kapitel 7: Markedet for bioethanol
Hvordan bør et dansk marked for bioethanol etableres?
Kapitel 8: Roadmap
Hvordan kan resultaterne fra vores analyse sammenfattes i et roadmap?
Kapitel 9: Konklusion og perspektivering
Figur 7 Projektets opbygning
I hvert af kapitlerne 3-7 forsøger vi så vidt muligt at komme omkring den eksisterende viden
om status indenfor hvert område, herunder barriererne for den videre udvikling. Desuden
forsøger vi gennem vores analyse at finde frem til, hvordan disse barrierer kan overkommes,
med henblik på at nå de opstillede målsætninger for henholdsvis 2010 og 2020. Vores viden
fra kapitlerne 3-7 samles i kapitel 8 i et roadmap.
28

3 RESSOURCER
Hvilke af de ressourcer som kan bruges til bioethanolproduktion er til rådighed i Danmark,
og i hvor store mængder?
I dette kapitel vil vi skabe overblik over hvilke ressourcer der har potentiale i forbindelse med
en dansk produktion af bioethanol.
Derfor vil vi starte med at se på arealanvendelsen, da denne har en direkte indflydelse på
landbrugsudbyttet, og fordi der ligger nogle muligheder for at øge udbyttet ved at omlægge
nuværende brakarealer til produktion af energiafgrøder 51 . Den nuværende og fremtidige arealanvendelse
spiller en vigtig rolle i forhold til at vurdere hvilke ressourcer og hvilke mængder,
der kan tilvejebringes til produktion af bioethanol.
Vi vil derefter afklare hvilke typer ressourcer der kan benyttes til produktion af bioethanol, og
i hvilke mængder de forefindes. I forbindelse med opgørelsen af ressourcemængderne har vi
udregnet den potentielle mængde bioethanol der maksimalt kan produceres heraf. 52 Intensiteten
af ressourceudnyttelsen bør afhænge af nærmere vurderinger af de mangeartede positive
og negative effekter herved, og det har derfor ikke været muligt for os at afgøre, hvor intensiv
en udnyttelse der vil blive tale om i praksis. Vores udregninger tager udgangspunkt i
en fuldstændig udnyttelse af de enkelte ressourcer, hvilket formodentlig ikke vil blive tilfældet
i praksis. Resultaterne af vores beregninger vil dermed betegnes som de øvre grænser for
ressourceudnyttelsen. Udregningerne er foretaget således, at vi kan sammenholde dem med
de mængder bioethanol der skal produceres for at opfylde målsætningerne angivet i problemformuleringen.
Teknologiudviklingen er afgørende for, hvilke ressourcer der er perspektiv i at basere produktionen
på – og ressourcegrundlaget er omvendt afgørende for, hvilke teknologier der er
perspektiv i at udvikle. Derfor skal dette kapitel i høj grad ses i sammenhæng med det efterfølgende
kapitel om produktionsteknologier.
Vi vil løbende igennem kapitlet vurdere ressourceområdets betydning i forhold til konkurrencemiljøet
i en dansk bioethanolbranche. Kapitlet omhandler hovedsageligt de to determinanter:
Faktorforhold og relaterede og understøttende brancher.
3.1 Arealanvendelse
I vurderingen af hvilke ressourcer der bør anvendes i en dansk bioethanolproduktion bør
indgå en diskussion om arealanvendelsen i Danmark. Selve arealet må i høj grad siges at udgøre
et betydningsfuldt faktorforhold. Endvidere er det et forhold som med stor sandsynlighed
ikke kan ændres ret meget i Danmark – i givet fald vil arealet sandsynligvis blive endnu
mindre. Samtidig bidrager strenge miljøkrav til, at arealerne kan udnyttes mindre intensivt
end i mange andre lande – herunder spiller for eksempel vandmiljøplanerne en stor rolle.
Arealet og de ressourcer der kan produceres på baggrund heraf er altså i nogen grad på forhånd
givet. Dog kan omlægninger i de afgrøder der dyrkes, samt teknologiudvikling indenfor
landbruget, ændre på udbyttet.
Det begrænsede areal og den begrænsede intensitet i udnyttelsen heraf kan på den ene side
betragtes som en ulempe for eventuelle bioethanolproducenter. De ressourcer, der kræver et
51 Energiafgrøder omfatter en bred vifte af forskelligartede afgrøder der dyrkes og benyttes til energiformål. Ud
over forskellige nye typer afgrøder som er specielt fremavlet til energiformål, for eksempel elefantgræs og energipil,
kan konventionelle afgrøder såsom forskellige typer korn også udgøre en energiafgrøde såfremt de dyrkes og
anvendes til energiformål, herunder produktion af bioethanol.
52 Bioethanolpotentialet udregnes på baggrund af de værdier, som fremgår af Bilag 1.
29

areal til dyrkning, bliver hermed mindre tilgængelige, idet de skal konkurrere med andre
landbrugsafgrøder om det begrænsede areal. Således er det ikke nemt i Danmark at fremskaffe
rigelige ressourcer til en konventionel bioethanolproduktion. Sagt på en anden måde,
er de basale faktorforhold, nærmere bestemt de fysiske ressourcer, i Danmark ikke gunstige i
forhold til at producere store mængder af ressourcer til bioethanolproduktion.
Men den arealmæssige begrænsning kan på den anden side også ses som en fordel i forhold
til at skabe grundlag for, at danske bioethanolproducenter opnår en konkurrencefordel. Herved
tvinges de danske producenter nemlig til at udvikle teknologier til inddragelse af andre
og mindre knappe ressourcer.
Af Tabel 3 fremgår arealanvendelsen i dansk landbrug i dag. Alle de anvendelser, som ikke
umiddelbart har betydning for en eventuel dansk bioethanolproduktion, fremgår ikke specifikt
af oversigten, men er samlet under ”Anden anvendelse”.
Anvendelse Areal (ha) Andel af
arealet (%)
Korn 1.487.300 56
Brakareal el. udtagelse 227.600 8
Brakareal som kan udnyttes 170.000 -
Sukkerroer 49.600 2
Non-food raps 21.000 1
Anden anvendelse 872.100 33
Samlet areal 2.657.700 100
Tabel 3 Anvendelsen af landbrugsareal i Danmark 53
De afgrøder, der kan anvendes i en bioethanolproduktion, kan dyrkes på de nuværende landbrugsarealer
som erstatning for nogle af de afgrøder, vi dyrker i dag. Hvad angår korn eller
sukkerroer kan man anvende det, der allerede produceres, og som det fremgår af
Tabel 3, bliver langt den største del af det danske landbrugsareal anvendt til kornproduktion
– der produceres årligt 8.963.000 ton. 54
Der anvendes i dag 20-25.000 hektar i Danmark til dyrkning af energiafgrøder, som næsten
udelukkende udgøres af raps til biodieselproduktion. 55 Disse arealer kunne man også overveje
at anvende til dyrkning af afgrøder til bioethanolproduktion, for eksempel korn.
Man kunne også overveje at inddrage nogle af de nuværende brakarealer i en produktion af
afgrøder, der kan anvendes som råvareinput i en bioethanolproduktion. Ved at anvende de
eksisterende arealer (eventuelt de nuværende afgrøder; korn og/eller sukkerroer), må det
formodes, at der alt andet lige ikke bliver tale om en stor ændring i miljøpåvirkningen fra
dyrkningen – selvom den naturligvis kan variere lidt afhængigt af afgrøde. Inddrages brakarealerne
derimod i produktionen af ressourcer til bioethanolproduktion, kan der blive tale
om en mærkbart ændret miljøpåvirkning.
I 2003 var arealet som var henlagt til brak eller udtagelse på 227.600 hektar 56 . Med de nuværende
regler må brakarealer ikke anvendes til fødevareproduktion, hvorimod det er tilladt at
dyrke nonfoodafgrøder. Alle afgrøder kan karakteriseres som nonfoodafgrøder, herunder
korn og sukkerroer, såfremt der foreligger en aftale med en aftager til nonfoodproduktion –
53 Tal indhentet fra Danmarks statistik
54 Tal indhentet fra Danmarks statistik
55 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004
56 Tal indhentet fra Danmarks statistik
30

for eksempel med en bioethanolfabrik eller et kraftvarmeværk. Der bliver givet et hektartilskud
på 45 Euro udover braklægningsstøtten, hvilket øger incitamentet for landmanden. Tilskuddet
er dog begrænset til 1,5 mio. hektar i hele EU, og hvis dette areal overskrides, vil der
blive foretaget en forholdsmæssig nedsættelse af støtten 57 . Men det er ikke på alle brakarealer
det er tilladt at dyrke energiafgrøder, da der er strenge miljøkrav for netop disse områder,
herunder for vand- og luftmiljøet 58 . Et brakareal på omkring 170.000 hektar vurderes at være
til rådighed for dyrkning af nonfoodafgrøder 59 .
Der kan være en fordel i at tage disse arealer i anvendelse for produktion af afgrøder til
bioethanolproduktion. På den anden side kan der som nævnt være uheldige miljøpåvirkninger
ved opdyrkning af disse arealer. Brakarealer er i nogen udstrækning placeret langs skove
og vandløb, og medvirker dermed til en beskyttelse af naturarealer mod uhensigtsmæssige
påvirkning fra opdyrkede arealer.
I regeringens redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv vurderes det, at
en øget opdyrkning af brakjorderne alt andet lige vil gøre det vanskeligere at opfylde målsætningerne
i Vandmiljøplanerne. Blandt andet fremhæves det, at aftalen om Vandmiljøplan III
indeholder en målsætning om omplacering af brakarealerne til randzoner langs søer og vandløb.
Denne målsætning vil blive vanskeligere at nå med øget opdyrkning af brakarealerne.
Ligeledes vil pesticidhandlingsplanens mål om blandt andet udlægning af 25.000 ha sprøjtefri
randzoner langs vandløb og søer blive sværere at nå.
Ved en øget opdyrkning af brakarealer vil der, alt efter den specifikke afgrøde og dyrkningsmetode,
ske en forøget emission af ammoniak og lattergas som følge af øget gødskning og
øget kvælstofudvaskning. Den øgede ammoniakfordampning kan give øget nedfald af kvælstof
på kvælstoffattige arealer såsom moser og heder, og derved resultere i reduktion af biodiversiteten
i disse områder. Lattergas er en drivhusgas, og modvirker dermed noget af den
CO2-gevinst, som vindes på substitueringen af fossile brændstoffer med biobrændstoffer. 60
Man kan dog på den anden side argumentere for, at miljøpåvirkningen vil afhænge væsentligt
af, hvilke afgrøder der dyrkes, og hvilke dyrkningsformer, der anvendes. For eksempel vil
økologisk landbrug ikke føre til en øget anvendelse af pesticider. Og gødskningens omfang
afhænger af, hvilke afgrøder der dyrkes.
EU's landbrugspolitik vil i de kommende år få stor betydning for prisudviklingen på landbrugsafgrøder,
og dermed for arealanvendelsen. Braklægningsarealet og braktilskuddet bibeholdes
ifølge Agenda 2000 på et stabilt niveau. 61 Priserne på landbrugsafgrøder tilpasses dog
verdensmarkedet, hvilket kan medføre et prisfald. Med optagelsen af de ti nye lande i EU vil
hektarstøtten med stor sandsynlighed blive reduceret, og muligvis kan der ske en ophævelse
af støtten til dyrkning af nonfoodafgrøder på brakarealer. 62 Incitamentet for dyrkning af
energiafgrøder på brakarealer kan hermed forsvinde på grund af et eventuelt reduceret tilskud
til dyrkningen. På den anden side kan der ske et yderligere prisfald på afgrøder til fødevarer,
hvilket kan styrke nonfoodafgrødernes position i konkurrencen.
Dansk politik omkring arealanvendelse vil også få indflydelse på muligheden for at producere
afgrøder til bioethanolproduktion i fremtiden.
57 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004
58 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 7
59 Gylling, 2001a
60 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 7
61 Gylling, 2001a
62 Gylling, 2001a s. 20
31

Det er den politiske målsætning, at der skal ske en fordobling af skovarealet over de næste 15
år (2001) hvilket har indflydelse på det samlede landbrugsareal. 63 Dette vil alt andet lige føre
til ringere mulighed for at anvende landbrugsarealer til produktion af nonfoodafgrøder. Øget
skovbrug kan dog på den anden side medføre nogle andre biomasseressourcer, som kan stå
til rådighed for bioethanolproduktion.
Naturgenopretningsprojekter kan også få betydning for biomasseressourcerne da disse aftager
landbrugsarealer til græsnings- og vådområder.
Et eventuelt politisk ønske om omlægning af bedrifter til økologisk landbrug, kan også være
årsag til fremtidige ændringer i arealanvendelsen. Omlægning til økologisk landbrug vil desuden
føre til et mindsket udbytte per hektar, og vil dermed også influere på mængden af nonfoodafgrøder.
Således er der en række faktorer, som gør det svært at forudsige med nøjagtighed, hvor store
arealer der kan tænkes at være til rådighed for afgrøder til bioethanolproduktion i fremtiden,
samt hvor stort et udbytte der kan opnås på disse arealer.
3.2 Hvilke ressourcer kan vi anvende?
Når der produceres bioethanol, er det kulhydraterne i råvareinputtet, der produceres ethanol
af. De ressourcer, som kan anvendes som råvareinput i en bioethanolproduktion kan for
overblikkets skyld inddeles i nogle overordnede kategorier, alt efter hvor let tilgængelige kulhydraterne
er, og alt efter hvordan ressourcerne tilvejebringes:
Landbrugsafgrøder
Rest- og
affaldsprodukter
*Energikorn
Glukose eller stivelse Lignocellulose
Sukkerroer, hvede,
rug, triticale*
Tabel 4 Kategorisering af ressourcer til bioethanolproduktion
Elefantgræs, energipil
og lignende
Halm, træ, organisk
affald fra husholdninger
og industri;
træ/papir/haveaffald,
tørstoffraktion fra gylle
I den mest kendte og anvendte metode til fremstilling af bioethanol anvender man i dag glukose-
og stivelseholdige landbrugsafgrøder, eftersom kulhydraterne i disse ressourcer er forholdsvis
let tilgængelige. Sukkerroer er oplagte råvarer til denne proces, da kulhydraterne i
form af glukose er let tilgængelige. Kornprodukter såsom hvede og rug indeholder stivelse i
kernerne, og stivelsen kan nemt nedbrydes til glukose. 64
Men der er også nye teknologier undervejs, hvor lignocelluloseholdige ressourcer kan anvendes.
Dette gælder biomassefraktioner som halm og træ, organisk affald 65 fra både husholdninger
og erhverv og lignocelluloseholdige råvarer som pil og elefantgræs. Desuden kan tørstoffraktionen
fra gylle anvendes. Med de nye teknologier er det således muligt at anvende
affalds- og restprodukter, som for en stor dels vedkommende i dag udgør et samfundsmæs-
63 Gylling, 2001a s. 20
64 IEA, 2004 s. 34
65 Organisk affald dækker over flere forskellige organiske fraktioner, for eksempel træ-, papir-, køkken- og haveaf-
fald.
32

sigt problem på grund af bortskaffelsesbehovet. Den fortsatte udvikling af disse nye teknologier
vil blive afgørende for, hvilke ressourcer den fremtidige bioethanolproduktion kan baseres
på.
Af Tabel 4 fremgår det, at en overordnet forskel på glukose-/stivelsesholdige ressourcer og
lignocelluloseholdige ressourcer er, at alle de glukose-/stivelsesholdige ressourcer er landbrugsafgrøder,
hvorimod en stor del af de lignocelluloseholdige ressourcer er rest- og affaldsprodukter.
Denne forskel har betydning for et væsentligt aspekt i vurderingen af, hvilke typer
ressourcer der bør anvendes i en bioethanolproduktion; energibalancen og dermed CO2fortrængningen.
Begge dele varierer alt efter ressource, da der ikke benyttes samme mængde
energi til produktion, transport og lagring af forskellige afgrøder, og derfor heller ikke udledes
samme mængde CO2 i denne proces.
I Tabel 5 opstilles henholdsvis energibalancen og CO2-fortrængningspotentialet for nogle af
de ressourcer det kan være relevant at anvende i en dansk bioethanolproduktion. Disse skal
ikke ses som vores bud på, hvilke specifikke energiafgrøder der er bedst at anvende, blot som
eksempler der kan illustrere helt overordnede tendenser i forhold til energibalance og CO2fortrængning
ved anvendelse af forskellige ressourcer til bioethanolproduktion.
Brændstof Ethanol Benzin
Råvare Hvede Helsæd* Pil Halm Olie
Output/indput
(energibalance) 3,7-6,8 6,3-9,0 9,5-13,4 50-75 0,85
CO2-fortrængning (%) 76-82 86-89 90-93 98-99 0
*Betegnelsen helsæd dækker over, at både korn og halm høstes samtidig
Tabel 5 Energibalance og CO2-fortrængning ved forskellige typer råvarer 66
Eksemplerne i Tabel 5 viser for det første, at de lignocelluloseholdige ressourcer (eller kombinerede
lignocellulose- og stivelsesholdige i tilfældet helsæd) giver bedre energibalance, og
dermed også en større CO2-fortrængning, end stivelsesbaserede ressourcer, som kræver mere
gødning, og energi til dyrkning med mere.
For det andet illustrerer tabellen, at de af de lignocelluloseholdige ressourcer, der kategoriseres
som rest- og affaldsprodukter, giver langt den bedste energibalance og dermed CO2fortrængning,
eftersom disse ikke skal tilføres energi til dyrkning.
For det tredje fremgår det af tabellen, at energibalancen for benzin og andet fossilt brændstof
altid vil være negativ, da der anvendes en del fossil energi til udvinding, produktion og transport
– som det fremgår; 15 procent.
En anden fordel ved de lignocelluloseholdige ressourcer er, at en stor del af dem, i kraft af
deres status som rest- og affaldsprodukter, generelt er billigere end de øvrige ressourcer. Dette
forhold har stor betydning for produktionsprisen på bioethanol, og er derfor et afgørende
incitament til at udvikle de teknologier, som muliggør udnyttelse af lignocelluloseholdige
ressourcer.
66 Teknologinævnet, 1994 s. 23
33

3.3 De glukose- og stivelsesholdige ressourcer
3.3.1 Korn og sukkerroer
Med den nuværende danske produktion af landbrugsafgrøder er det primært korn og sukkeroer,
som kan indgå direkte i en produktion af bioethanol. Korn er yderst anvendeligt da stivelsesindholdet
er højt og fordi korn har den kvalitet, at det kan lagres.
I sukkeroer er glukoseindholdet højt, men sukkerroerne er begrænsede til en kortvarig produktion
hvert år, da de ikke kan opbevares – de mister deres sukkerindhold og rådner ved
opbevaring. 67 Sukkerroer er derfor ikke særligt anvendelige til en stabil og kontinuerlig forsyning
til produktion af bioethanol. 68 Vi har derfor valgt at se bort fra disse som input til en
bioethanolproduktion.
Korn bliver primært anvendt til fødevareproduktion. En stor del bliver dog brugt til foder i
landbruget. Hvis bioethanol produceres på basis af korn, forsvinder en del af den nuværende
anvendelse. Det er derfor afgørende at se på, hvorvidt det er økonomisk rentabelt at inddrage
kornet til bioethanolproduktion.
Fødevareefterspørgslen i Europa og på verdensplan har en direkte effekt på anvendelsen af
landbrugsafgrøder til bioethanolproduktion. Priserne på fødevarer i forhold til prisen for
bioethanol spiller en afgørende rolle for, hvornår det kan betale sig at anvende fødevareafgrøder
til bioethanolproduktion. I et notat fra Det Europæiske Miljøagentur vurderes det, at
den øgede bioethanolproduktion kun delvist kan produceres fra landbrugsafgrøder. Den nuværende
efterspørgsel efter fødevarer er en af årsagerne til at dyrkningen af afgrøder til
bioethanol er begrænset. På den anden side vil det samlede areal, der anvendes til fødevareproduktion
i EU, sandsynligvis stige, med en eventuel øget efterspørgsel efter afgrøder til
produktion af bioethanol. 69 Således influerer bioethanolproduktionen og størrelsen af det
areal der anvendes til fødevareproduktion gensidigt hinanden. Det er derfor ikke let at sætte
tal på, hvor meget korn der er til rådighed til en dansk bioethanolproduktion.
Vi har i stedet valgt at regne på, hvor stort et bioethanoludbytte der kan opnås ved anvendelse
af 10 procent af den årlige danske kornproduktion. 10 procent af den danske kornproduktion
kan forsyne to bioethanolanlæg i størrelsesordenen 150.000 m 3 bioethanol årligt, hvilket
er en almindelig størrelse for kommercielle bioethanolanlæg i dag. Og eftersom to danske
bioethanolanlæg i denne størrelsesorden i dag er projekterede, 70 så lader det til, at et sådant
forbrug af korn til bioethanolproduktion ikke er helt urealistisk. Vi er dog opmærksomme på,
at kornet til de to anlæg ikke nødvendigvis skal købes fra danske landmænd, men også kan
købes på verdensmarkedet.
Bioethanoludbyttet er stort set det samme for forskellige sorter af korn (hvede, byg, triticale
og rug), dog en smule lavere for rug. 71 Vi vælger at basere vores udregninger på hvede, fordi
det er den kornsort, som forventes anvendt som råvareinput i begge de to projekterede
bioethanolanlæg, såfremt de bliver opført.
Derudover har vi regnet på det potentielle udbytte fra de 170.000 hektar tilgængelige brakarealer,
såfremt disse opdyrkes med korn til bioethanolproduktion. Det er dog tvivlsomt om
67 Interview KVL, 2004
68 Interview KVL, 2004
69 EEA, 2004 s. 2
70 Der er tale om et anlæg i Nordjylland projekteret af Elsam, samt et anlæg i Sønderjylland projekteret af Sønderjysk
Landboforening.
71 SLF, 2003 s. 30
34

en så intensiv dyrkning af brakarealerne vil være gunstig ud fra et miljøperspektiv. Den opnåede
gevinst ved øget substitution af benzin med bioethanol må vægtes i forhold til de problemer
en sådan dyrkning vil forårsage. I den forbindelse skal det dog pointeres, at særligt
følsomme områder der er omlagt til brak (områder nær søer og vandløb med videre), ikke er
indregnet i de 170.000 hektar.
En anden mulighed er at opdyrke brakarealerne med miljøvenlige eller økologiske metoder,
hvilket vil give et væsentligt lavere udbytte.
Af Tabel 6 fremgår bioethanolpotentialet for kornressourcerne.
Mængde BioethanolBioethanol- Bioethanolpotentiale, energi%
potentialepotentiale af brændstofforbruget til
(t) (t) (TJ)
vejtransport
2010 2020
10 % af samlet
kornproduktion
Hvede produceret
på tilgængelige
896.300 280.000 7.500 4,2 3,9
brakarealer
Hvede produceret
på arealer fra
1.000.000 320.000 8.500 4,7 4,5
rapsproduktion 130.000 40.000 1.100 0,6 0,6
Tabel 6 Årligt bioethanolpotentiale i kornressourcer
Som det kan ses i tabellen, er der mulighed for at tilvejebringe ressourcer nok til at producere
den bioethanol der skal til for at opfylde målsætningen for 2010 på baggrund af en hvedebaseret
produktion. Det vil dog kræve, at der enten benyttes mere end 10 procent af den nuværende
kornproduktion, eller at nogle af brakarealerne tages i anvendelse til produktion af
korn til bioethanolproduktion. At nå målsætningen for 2020 på baggrund af korn alene er
efter vores vurdering ikke realistisk, eftersom dette ville kræve, at en uforholdsmæssig stor
del af landbrugsproduktionen skal benyttes som forsyning til bioethanolproduktionen. I øvrigt
vil det, miljømæssigt set, ikke være hensigtsmæssigt at nå målsætningen udelukkende på
baggrund af denne ressource, da energibalancen og dermed CO2 fortrængningen er mere optimal
ved brug af andre ressourcer.
3.4 De lignocelluloseholdige ressourcer
3.4.1 Halm
Det er sandsynligt, at det inden for en overskuelig fremtid vil kunne lade sig gøre at anvende
halm til produktion af bioethanol. Dette fremtidsperspektiv afhænger dog af teknologiudviklingen
indenfor området.
Halm indsamlet fra landbruget bliver i dag anvendt til foder, strøelse og afbrænding. Det
samlede halmudbytte fra landbrugssektoren var i 2003 på 5.413.000 ton. Heraf blev
1.440.000 ton anvendt til fyring på kraftvarmeværker og i private anlæg – 1.998.000 ton blev
ikke bjærget. 72
Den mængde halm, der ikke bliver bjærget i dag, kan anvendes til bioethanol uden at det vil
få betydning for kraftvarmeproduktionen eller foder- og strøelsesanvendelsen. Et tungtvejende
argument for ikke at indsamle den resterede halmmængde er dog, at noget af halmen
har en funktion som jordforbedringsmiddel i landbruget ved nedmuldning. Halmen der
72 Tal indhentet fra Danmarks statistik
35

nedmuldes tjener blandt andet til at bevare kulstofindholdet, og jordens kemiske og fysiske
egenskaber er stærkt afhængige af jordens tilførsel af organisk materiale. Det organiske materiale
omdannes til lettilgængelige plantenæringsstoffer. Jordens kulstofindhold mindskes
med 10 procent årligt, hvis ikke denne halm føres tilbage til jorden via nedmuldning. Ved
økologisk landbrug opretholdes jordens kulstofindhold, men korn og halmudbyttet er væsentligt
mindre. Derfor er kornafgrøder ikke lige så attraktive i økologiske som i konventionelle
landbrug. Udlægning af kløvergræs er for eksempel mere udbredt. 73
En anden afgørende konkurrerende anvendelse af halmen er afbrænding i kraftvarmeværker.
Anvendelse af halm og andre former for biomasse til bioethanolproduktion er på nuværende
tidspunkt ikke lige så energieffektivt som afbrænding i kraftværker, da omdannelsen til
bioethanol er en energikrævende proces. 74 Derfor er det ikke nødvendigvis en god strategi at
tage halmen fra afbrændingen.
En væsentlig mulighed i denne forbindelse er til gengæld samproduktion af bioethanol med
kraftvarme, således at halmens energiindhold bliver udnyttet optimalt, fordi en del af energien
går til bioethanolproduktion, og en del til el- og varmeproduktion. Herved kan de nuværende
indsamlingssystemer også fortsat benyttes. De teknologiske forudsætninger for samproduktionen
vender vi tilbage til i kapitel 4.
En fordel ved anvendelse af halm til bioethanolproduktion frem for afbrænding, er at der
stilles lavere krav til halmens kvalitet ved bioethanolproduktion end ved fyring i kraftvarmeværker
– forstået på den måde, at der accepteres et højere vandindhold i halmen. Det betyder,
at halm som ellers ikke kunne anvendes til afbrænding, kan anvendes til bioethanolproduktion
– og efterfølgende kan restmaterialet oven i købet anvendes til afbrænding, fordi
vandindholdet i restfraktionen er lavt. En del af den halm, som i dag ikke bjærges på grund af
for højt vandindhold kan således inddrages i en samproduktion, og dermed kan bioethanolproduktionen
bidrage til en bedre udnyttelse af de samlede halmressourcer.
Staten yder i dag tilskud til kraftvarmeværkerne for anvendelse af halm til kraftvarmeproduktion.
Tilskuddet bliver givet i forhold til de omkostninger der er forbundet med håndtering
og betaling for halmen til landmanden. Såfremt produktion af bioethanol skal foregå på
basis af halm, bør dette tilskud føres med halmen over i bioethanolproduktionen. Ved en
eventuel samproduktion af kraftvarme med bioethanol bliver det dog muligvis nødvendigt at
sænke tilskuddet, eftersom der ved en sådan samproduktion kan blive tale om udnyttelse af
en større mængde halm, end det er tilfældet til afbrænding i dag.
Den sidste konkurrerende anvendelse for halmen er som nævnt foder og strøelse. Vi formoder,
at der i denne forbindelse er tale om, at halmen anvendes i samme landbrug, som det er
høstet, og derfor ikke transporteres særlig langt. Det forekommer derfor ikke umiddelbart
holdbart at fjerne halmen fra disse formål, for derefter at erstatte det med andet materiale,
der skal transporteres til stedet. Hertil skal det dog siges, at et biprodukt i bioethanolproduktionen
er foder – således vil noget af materialet blive ført tilbage til den konkurrerende anvendelse,
efter udnyttelse i en bioethanolproduktion. Alt i alt mener vi dog at denne konkurrerende
anvendelse i dette tilfælde er for væsentlig til at vi kan inddrage halmen til bioethanolproduktion.
Derfor har vi ikke inddraget denne halmressource i vores beregninger af
bioethanolpotentialet i halm.
73 Gylling, 2001a s. 21
74 EEA, 2004 s. 3
36

Nedenfor er potentialet for produktion af bioethanol med halm som ressource udregnet. Potentialet
er dog som nævnt afhængigt af yderligere teknologiudvikling, og resultaterne må
derfor i nogen grad betegnes som usikre, eftersom der endnu ikke gennemføres halmbaseret
produktion i fuld skala, og derfor heller ikke foreligger sikre data for udbyttet af bioethanol i
forhold til inputtet af halm. I udregningerne har vi taget udgangspunkt i Risøs forventninger
til udbyttet af en fuldskala produktion. 75 I Tabel 7 er potentialet beregnet efter halmudbyttet i
2003 samt det skønnede udbytte af at dyrke korn på de anvendelige brakarealer og de arealer
som i dag anvendes til rapsproduktion. 76
Mængde (t) Bioethanolpotentiale
(t)
Bioethanolpotentiale
(TJ)
Bioethanolpotentiale, energi%
af brændstofforbruget til
vejtransport
2010 2020
Benyttet til fyring 1.440.000 330.000 8.900 5,0 4,7
Ikke bjærget
Udbytte ved
kornproduktion på
1.998.000 460.000 12.400 7,0 6,7
170.000 ha*
Udbytte ved
kornproduktion på
510.000 120.000 3.100 1,8 1,7
22.500 ha** 67.500 16.000 400 0,2 0,2
*Svarer til de nuværende anvendelige brakarealer
**Svarer til de nuværende arealer til rapsproduktion
Tabel 7 Årligt bioethanolpotentiale fra halmressourcer
På baggrund af udregningerne, er det vores vurdering, at halmressourcerne kan bidrage væsentligt
til at nå målsætningerne. Det vil dog ikke være tilrådeligt at udnytte alle fraktionerne.
De fraktioner der først bør inddrages til en bioethanolproduktion er, efter vores vurdering, en
del af den halm der ikke bliver bjærget, samt den del der på nuværende tidspunkt bliver anvendt
til fyring. Hele den ubjærgede fraktion kan imidlertid ikke anvendes, eftersom en del
bør nedmuldnes - dette af miljømæssige grunde samt for at undgå udpining af jorden. Ligeledes
vil økonomiske afvejninger spille en væsentlig rolle i forhold til den fraktion der på nuværende
tidspunkt bruges til fyring.
Halmpotentialet ved kornproduktion på brak- og rapsarealer er umiddelbart ikke så stort,
isoleret set. En kombination af denne mulighed med de andre, vil dog øge potentialet. Det
der vil have størst indflydelse vil være halmudbyttet fra kornproduktion på brakarealer, da
arealet her er større end det der er til rådighed fra rapsproduktion.
3.4.2 Træ
Bioethanol kan fremstilles af træ, men en sådan produktion afhænger ligesom for halmens
vedkommende af teknologiudviklingen.
Skovbruget i Danmark, producerer væsentlige mængder træprodukter til energiformål, primært
til afbrænding i kraftværker, virksomheder og private husstande. Disse produkter bliver
produceret og anvendt til brændsel, og der er ikke en væsentlig restfraktion.
Hovedparten af den mængde træressourcer som findes i form af flis stammer fra nåletræer i
skovbruget. I dag anvendes denne ressource til energiformål på kraftvarmeværker. I skovbruget
bliver der produceret en stor del brænde som bliver anvendt i private husstandsanlæg.
Fra træindustrien fremkommer der en del affaldsprodukter i form af bark og flis som anven-
75 Udregnet på baggrund af de i Bilag 1 opgivne værdier for bioethanolpotentialet i forskellige råvarer.
76 Der er regnet med et årligt halmudbytte på 3 t/ha. (www.dst.dk).
37

des til procesenergi men også til kraftvarmeproduktion. Fra forarbejdningsindustrien fremkommer
der affaldsprodukter i form af savsmuld og høvlspåner der hovedsageligt anvendes
til opvarmning og fremstilling af spånplader samt træpiller til energiformål. 77
I Tabel 8 er der lavet en sammenregning af de træressourcer, som det kan være relevant at
medtage som input i en bioethanolproduktion. Træressourcerne har ifølge Energistatistik
2003 78 været meget svingende, hvilket kan skyldes udsving i vind og vejr som kan være afgørende
for hugsten. Tallene nedenfor er baserede på den mængde træ, der blev anvendt i
2003.
Det har ikke været muligt at finde nogen opgørelse af energiindholdet i træ, inden det bliver
brugt. Opgørelsen angiver derfor energiudbyttet ved afbrænding. Dette giver os ikke et nøjagtigt
grundlag for at udregne bioethanolpotentialet, men derimod en mindsteværdi for energiindholdet
i træet.
Energiindhold
ved afbrænding
Ressource (t)
Skovflis 6.228 600.000
Træpiller 4.758 270.000
Træaffald 7.027 680.000
I alt 18.013 1.550.000
Tabel 8 Træressourcer til en dansk bioethanolproduktion 79
Nedenfor har vi ud fra tallene i Tabel 8 beregnet bioethanolpotentialet i træressourcerne.
Eftersom tallene i Tabel 8 bygger på energiindholdet ved afbrænding, hvilket ikke umiddelbart
kan omregnes til et bioethanolpotentiale, har vi imidlertid måttet omregne TJ-værdierne
fra Tabel 8 til træressourcer målt i ton – disse fremgår af første spalte i Tabel 9. 80
Problemet er, at forskellige typer træressourcer vil give forskellige mængder bioethanol. Desuden
afhænger energiindholdet i skovflis af tørstofindholdet. Potentialet er udregnet som et
minimumspotentiale – altså har vi i tvivlstilfælde regnet med de data, der vil give det mindste
udbytte af bioethanol.
Mængde (t) Bioethanolpotentiale
(t)
Bioethanolpotentiale
(TJ)
Bioethanolpotentiale, energi% af
brændstofforbruget til vejtransport
2010 2020
Skovflis 600.000 140.000 3.700 2,0 0,9
Træpiller 270.000 60.000 1.700 0,9 0,9
Træaffald 680.000 160.000 4.200 2,3 2,2
Tabel 9 Årligt bioethanolpotentiale i træressourcer
På baggrund af udregningerne, er det vores vurdering, at der sandsynligvis er et vist potentiale
for at benytte træ med henblik på at opfylde målsætningerne. Dog har træpillefraktionen
umiddelbart ikke ligeså stort potentiale som de andre to fraktioner, da disse primært produceres
med henblik på afbrænding, og derfor har et højt energiindhold, der ikke udnyttes lige
77 Kjær, 1995 s. 7
78 Energistyrelsen, 2003
79 Energistyrelsen, 2003
80 De værdier, som er brugt i omregningen fra TJ til ton, fremgår af Bilag 1.
38

så godt ved bioethanolproduktion. Alternativt kunne man lade være at fremstille disse og i
stedet benytte affaldstræet direkte til bioethanolproduktion.
Hvor stort det reelle potentiale i alle tre fraktioner er, kan være svært at vurdere da der er så
stor usikkerhed forbundet med vores data. Desuden er der en afgørende konkurrerende anvendelse
at tage hensyn til, hvilket gør potentialet yderligere svært at vurdere.
3.4.3 Organisk affald
I fremtiden vil der sandsynligvis være mulighed for at anvende organisk affald fra husholdninger
og erhverv som input i en bioethanolproduktion. Ligesom for de øvrige lignocelluloseholdige
ressourcer, kræver det dog en videreudvikling af kendt teknologi, før denne udnyttelse
kan finde sted på et rentabelt og konkurrencedygtigt grundlag.
Organisk affald fra husholdninger og erhverv udgør et interessant potentiale for bioethanolproduktion
eftersom affald ofte betragtes som et problem i samfundet. Ifølge fremskrivninger
forventes affaldsmængden at stige i fremtiden, og derfor forventes potentialet heller
ikke at blive mindre. I gennemsnit producerer hver dansker dagligt 7 kg affald. Der produceredes
i 2002 13.100.000 ton affald i Danmark. 81
I tabellen nedenfor er den samlede mængde organisk affald, der er potentielt anvendelig for
bioethanolproduktion, fra de relevante affaldskilder, opgjort:
Affaldskilder Mængde BioethanolBioethanol- Bioethanolpotentiale, energi% af
(t) potentiale (t) potentiale (TJ) brændstofforbruget til vejtransport
2010 2020
Organisk fra
service
Organisk fra
33.100 7.613 206 0,1 0,1
industri
Organisk fra
92.050 21.172 572 0,3 0,3
dagrenovation 670.800 154.284 4.166 2,3 2,2
Slam (tørstof) 211.600 48.668 1.314 0,7 0,7
Haveaffald
Papir & pap fra
service, industri
& dagrenovation
500.000 115.000 3.105 1,7 1,7
Samlet potentiale
1.315.693 302.609 8.170 4,6 4,4
2.823.243 649.346 17.532 9,8 9,3
Tabel 10 Bioethanolpotentialet i den samlede mængde organisk affald i Danmark82 83
Af tallene i tabellen ses det, at der ligger et væsentligt potentiale i at benytte organisk affald til
bioethanolproduktion.
Der vil for alle affaldskildernes vedkommende være konkurrerende anvendelsesmuligheder,
og for kommunerne, der er ansvarlige for affaldet og for at mest muligt genanvendes, 84 vil det
være et spørgsmål om hvilken anvendelse der er mest økonomisk rentabel. Hvis det viser sig
at der kommer et fordelagtigt marked for afsætning af bioethanol, vil kommunerne sandsyn-
81 www.mst.dk
82 Tal hentet fra Miljøstyrelsen, 2003; Miljøstyrelsen, 2002a s. 7; Personlig kommunikation COWI, 2005b - se
Bilag 2 for beregninger af affaldsmængder.
83 De benyttede omregningsværdier for bioethanolpotentiale findes i Bilag 1.
84 www.mst.dk
39

ligvis overveje denne mulighed frem for at holde fast i de konventionelle anvendelsesmuligheder.
Som det ser ud i dag forbrændes en stor del af det indsamlede affald på affaldsbehandlingsanlæg,
som udnytter energien i affaldet til produktion af fjernvarme og elektricitet. Forbrænding
af dagrenovation sker i Danmark på specialbyggede kraftvarmeværker. Energiudnyttelsen
i disse kraftværker er betydeligt lavere end på et almindeligt kraftvarmeværk, fordi det er
nødvendigt at investere i røgrensningsudstyr for at løse problemerne med dioxin og aromatiske
forbindelser i røgen. Dette resulterer i, at de moderne affaldsforbrændingsanlæg bliver 4-
5 gange dyrere per kW end de konventionelle kulkraftværker. 85
Hvis det var muligt at frasortere den organiske del af dagrenovationen til brug i en bioethanolproduktion,
ville disse problemer undgås. Restfraktionen fra bioethanolproduktionen kan
derefter afbrændes ved samfyring i et helt ordinært kraftvarmeværk, hvorved der spares omkostninger
til de specialbyggede kraftværker og der opnås en forøgelse af elektricitetsudbyttet
på cirka 50 procent. Samtidig medfører de høje forbrændingstemperaturer, at dioxin og andre
organiske forbindelser brændes fuldstændigt af. 86
Affaldshåndtering i Danmark
En mulig fremtidig anvendelse af organisk affald som input i en eventuel bioethanolproduktion
afhænger ikke blot af en fortsat udvikling indenfor teknologier til bioethanolproduktion,
men også af en udvikling af teknologier og systemer til indsamling og sortering af affaldet. I
dette afsnit følger derfor en kort gennemgang af hvorledes affaldshåndteringen foregår i dag,
for at finde frem til hvordan systemet kan omstilles til i fremtiden at være forberedt til en
udnyttelse af det organiske affald i en bioethanolproduktion.
Affaldssystemerne i Danmark har som i de øvrige skandinaviske lande et højt serviceniveau. I
Danmark er den samlede genanvendelsesprocent, for alle affaldsfraktioner, blandt den højeste
i verden på 60-65 procent. Den affaldshåndtering vi har i Danmark vil også være nyttig i
forbindelse med en eventuel bioethanolproduktion, idet indsamling og sortering af affald vil
kunne etableres lettere end hvis man ikke havde de eksisterende erfaringer med systemer til
affaldshåndtering.
I forhold til husholdningsaffaldet ligger genanvendelsesprocenten dog kun på 31 procent,
hvilket især skyldes en meget stor genanvendelse af haveaffald. For dagrenovationen som
helhed er genanvendelsen helt nede på 11 procent. Derfor er der mulighed for at opnå en væsentligt
højere genanvendelsesprocent – og ligeledes et bedre grundlag for bioethanolproduktion
– ved etablering af flere nye og effektive sorteringssystemer.
For at kunne genanvende affald, er det nødvendigt at der sorteres mellem de forskellige affaldstyper,
så der opnås en ren fraktion. Dette kan foregå ved kildesortering hvorefter affaldet
kan anvendes direkte på genanvendelsesanlægget.
Der findes allerede nu flere steder i landet effektive indsamlingssystemer til kildesortering af
den organiske dagrenovation. Disse systemer kan udvides til at dække flere områder/kommuner,
hvis man finder bioethanolproduktion mere fordelagtig end forbrænding,
kompostering eller biogasproduktion. 87
Kildesortering kræver infrastrukturelle ændringer i form af flere forskellige parallelle affaldsindsamlingssystemer,
da fraktionerne skal holdes adskilt ved indsamlingen. Dette kan opnås
85 Interview Sicco K/S, 2004
86 Interview Sicco K/S, 2004
87 www.affaldsinfo.dk
40

ved at indsamle affaldet i forskellige beholdere. I stedet for at indsamle den blandede dagrenovation
én gang om ugen, samler man ind hver anden uge af en organisk fraktion og en restfraktion.
På den måde holdes omkostningerne for omstillingen nede. Et kritisk led i kildesorteringen
er den ændring der skal ske i befolkningens vaner og adfærd, da det kræver en viden
om affaldssortering hos den enkelte bruger.
Grunden til at kildesortering for dagrenovationen ikke er mere udbredt i dag, skyldes at økonomien
i at kompostere eller biogasse affaldet er dårligere end den er ved forbrænding.
Papirindsamlingen er et eksempel på en sorteringsordning der har en høj genanvendelses
procent hvor størstedelen bliver genanvendt alene ved kildesortering. 88 Det kan skyldes den
simple form for kildesortering der gælder for papir, som for den organiske dagrenovation kan
synes mere kompliceret.
For at opnå en højere genanvendelsesprocent af den organiske dagrenovationen, kræves der
dog nogle andre tiltag, som ikke nødvendigvis er i form af kildesortering. Affaldet kan ved
hjælp af forskellige teknologier sorteres centralt. Den centrale sortering foregår maskinelt;
den kan for eksempel foregå optisk (ved genkendelse af farver på poser med organisk indhold
og med restindhold), eller ved hjælp af våd eller tør separation, det vil sige opdeling i fraktioner
enten med eller uden vand i processen. Det er dog ikke formålet med dette afsnit at gennemgå
alle de forskellige teknikker til sortering af affald, men nærmere at pege på, at vejen
frem måske er central sortering frem for kildesortering.
Miljøstyrelsen har stået bag et forsøg med central sortering af husholdningsaffald, der viser
at op til 66 procent af det organiske materiale i husholdningsaffaldet kan opsamles udelukkende
ved mekanisk sortering. Ved kildesortering med efterfølgende mekanisk sortering opsamles
typisk kun 40 procent af den samlede mængde husholdningsaffald. 89 Forsøget viser
altså, at der opnås et større udbytte ved at udelade kildesorteringen – hvilket tyder på, at kildesorteringen
i høj grad slår fejl ude i husstandene.
Der er altså brug for en optimering og effektivisering af de eksisterende affaldsindsamlingssystemer.
Løsningen kan måske være at gå bort fra kildesortering til fordel for maskinel central
sortering af dagrenovationen, hvorved der kan opnås en tilstrækkeligt ren organisk fraktion
til at den kan bruges til bioethanolproduktion, og hvor den resterende fraktion ville kunne
afbrændes i et kraftvarmeværk med høj el-virkningsgrad. 90
Hvis vi skal bevæge os i denne retning vil det formodentlig kræve offentlig støtte til udvikling
og kommercialisering af systemerne og teknologierne hertil. Når først disse er kommercielle
må man til gengæld formode, at implementeringen vil komme af sig selv, forudsat at systemerne
er bedre og billigere end de eksisterende systemer til affaldshåndtering.
3.5 Fremtidsperspektiver i energiafgrøder
Nye typer af energiafgrøder er en mulighed for at opnå et større potentiale til bioethanolproduktion,
og de rummer et godt potentiale med henblik på dyrkning på brakarealer og marginale
jorder. 91 Sådanne energiafgrøder rummer et potentiale som fremtidigt input i en eventuel
bioethanolproduktion, såfremt dyrkningsomkostningerne bliver lavere.
Antallet af landbrugsbedrifter er gennem en lang årrække blevet kraftigt reduceret og meget
tyder på at denne udvikling vil fortsætte i fremtiden. Denne effektivisering kan have en positiv
indvirkning på prisudviklingen for energiafgrøder.
88 www.affaldsinfo.dk
89 Miljøstyrelsen, 2004 s. 41
90 Interview Sicco K/S, 2004
91 Gylling, 2001b s. 63
41

Der er dog også forhold som taler imod de fleste af energiafgrøderne; bioethanolpotentialet
er mindre i lignocelluloseholdige afgrøder sammenlignet med stivelsesholdige afgrøder. Til
gengæld kræver nyere typer energiafgrøder som elefantgræs og energipil generelt ikke den
samme mængde pesticider og gødning som konventionelle afgrøder, hvilket medvirker til, at
produktionsprisen bliver lavere. Ligeledes mindskes de negative miljøeffekter af disse typer
energiafgrøder sammenlignet med de konventionelle afgrøder.
For at kunne afgøre, hvilke energiafgrøder der er potentiale i, er det blandt andet nødvendigt
at se på udbyttet per hektar. Dette er opgjort for en række relevante energiafgrøder i Tabel 11.
Afgrøde
Ton tørstof/ha/år
Lerjord Sandjord
Triticale
9,9 7,1
Triticale - MVJ* (60% N) 7,5 5,4
Elefantgræs ** efterår /vinter 9,9 6,6
Elefantgræs forår
8 5,3
Hamp**
~14,0 ~10,0
Rørgræs
~8,0 ~5,0
Pil
*MiljøVenligt Jordbrug
**Ej lagerfast ved bjærgning
7,2 4,6
Tabel 11 Udbytteniveauer for energiafgrøder 92
Der findes dog ikke en etableret dyrkning af disse energiafgrøder i Danmark. Resultaterne er
opnået i forbindelse med et forsøgsprojekt, som statens jordbrugs- og fiskeriøkonomiske institut
har stået i spidsen for. De undersøgte energiafgrøder kan alle dyrkes under de danske
klimaforhold. Nogle afgrøder har dog bedre betingelser end andre, blandt andet er elefantgræs
meget følsom overfor nattefrost. 93
Ifølge Claus Felby, KVL, er der et stort potentiale for at dyrke energiafgrøder i Danmark med
henblik på produktion af bioethanol. I dag er der mulighed for at korn som energiafgrøde kan
dyrkes som helsæd. Metoden betyder at korn og halm ikke bliver adskilt under høsten, men
at det hele presses sammen i storballer. Herved er der mulighed for at minimere omkostningerne
til indsamling og energiforbruget forbundet hermed. I sidste ende vil det give et væsentligt
højere udbytte. 94
I forhold til udviklingen indenfor energiafgrøder til bioethanolproduktion, er det i fremtiden
ikke utænkeligt at der kan udvikles kornsorter, hvor hele planten vil kunne omdannes til
ethanol uden brug af enzymer og andet. 95 Dette fremtidsperspektiv skyldes den udvikling der
har været indtil i dag, hvor afgrøder som oftest er fremavlet efter et ønske om specielle egenskaber.
Det er dog et mål, som må formodes at ligge langt ude i fremtiden.
Støtte til produktion af energiafgrøder bør overvejes i fremtiden. For eksempel kan der gives
støtte til bestemte typer af energiafgrøder, som er særligt egnede til bioethanolproduktion,
eller som er særligt miljøvenlige ved dyrkning, og derfor resulterer i en bedre energibalance
og CO2-fortrængning end de øvrige energiafgrøder.
92 Gylling, 2001b
93 Gylling, 2001b
94 Interview KVL, 2004
95 FIB, 2004
42

3.6 Opsamling
I forhold til determinanterne som er udslagsgivende for en dansk bioethanolbranches internationale
konkurrenceevne, er flere ting af betydning.
I forhold til mange lande, Danmark må formodes at konkurrere med indenfor bioethanol, er
arealet og derved de tilgængelige konventionelle ressourcer begrænsede. Dette kan umiddelbart
synes som en ulempe, men kan også være en fordel, hvis det medfører at vi hurtigere
kommer til at udnytte de billigere lignocelluloseholdige ressourcer.
Det danske landbrug har igennem en længere årrække gennemgået en effektivisering, hvor
arbejdskraften er blevet markant reduceret og ny maskinteknologi har overtaget det manuelle
arbejde. Denne udvikling har blandt andet medført, at indsamling af afgrøder og halm er
blevet effektiviseret. Desuden har de strenge danske miljøkrav også betydning for udviklingen
indenfor dansk jordbrug. Kravene tvinger de danske landmænd til at udvikle metoder og
teknologier til jordbrug, som både er effektive og miljøvenlige.
Således synes det danske landbrug godt rustet i en konkurrencesituation, hvor dels effektivitet,
dels miljøkrav (i det mindste i EU) har stor betydning. Det danske landbrug vil sandsynligvis
også være i en god position til, hvis det viser sig fordelagtigt, at gennemgå en mindre
omlægning, hvor i første omgang helsæd og senere hen andre energiafgrøder kan indsamles
og distribueres direkte til decentrale bioethanolanlæg.
Med de teknologier vi har til rådighed i dag, kan vi kun anvende de glukose- og stivelsesholdige
ressourcer som input i en eventuel dansk bioethanolproduktion. Sukkerroer egner sig
ikke til at lagre, og kan dermed ikke danne grundlag for en stabil og kontinuerlig råvareforsyning.
Dermed er korn den eneste råvare, som vil kunne inddrages i en bioethanolproduktion
på kort sigt. Eftersom hvede er den kornsort, som planlægges anvendt i de danske bioethanolprojekter,
har vi regnet med at det er hvede, der bruges. Med 10 procent af den danske
hvede, som dyrkes i dag, ville man kunne dække henholdsvis 4,2 og 3,9 procent af brændstofforbruget
til vejtransport i 2010 og 2020. Inddrages brakarealerne samt de arealer, som i dag
bruges til rapsproduktion, til hvedeproduktion, kan disse bidrage med yderligere 4,7 eller 4,5
henholdsvis 0,6 procent af brændstofforbruget til vejtransport. Det er altså med en kombination
af den nuværende produktion, og produktion på brakarealer, muligt at opfylde 2010
målsætningen på 5,75 procent substitution.
I forbindelse med inddragelse af brakarealerne, er der dog væsentlige miljøpåvirkninger, der
bør modregnes de miljømæssige gevinster ved at erstatte benzin med bioethanol. Ligeledes
vil der også være andre overvejelser i forbindelse med arealanvendelse, der kan få indflydelse
på dyrkningen af afgrøder til bioethanolproduktion. Således er der en række usikkerheder
forbundet med den faktiske udnyttelse af korn som input i bioethanolproduktion – de ovennævnte
procenter skal derfor ses som absolutte maksimumværdier, og det er ikke realistisk,
at produktionen rent faktisk kan blive så stor.
Eftersom korn, miljømæssigt set, ikke er det bedste ressourcegrundlag at producere bioethanol
på, skal produktionen – så snart det er muligt – overgå til produktionsprocesser der baseres
på lignocelluloseholdige ressourcer.
For at nå målsætningen på 20 procent substitution i 2020, er det både ønskværdigt og nødvendigt
at inddrage de lignocelluloseholdige ressourcer i produktionen. Det er vanskeligt at
give et eksakt bud på, hvordan fordelingen mellem disse bør være. Men i henhold til de udregninger
vi har lavet, vil det være nødvendigt at basere produktionen på en kombination af
lignocelluloseholdige ressourcer, fortrinsvis affald og halm, og inddragelse af korn for kvanti-
43

tativt at nå målsætningen. Hvorvidt lignocelluloseholdige ressourcer kan inddrages afhænger
af teknologiudviklingen på dette område, samt eventuelle konkurrerende anvendelser.
Energiafgrøder som triticale, pil med mere vil miljømæssigt være at foretrække til opdyrkning
af brakarealerne frem for korn, hvorfor det efter vores vurdering bør være disse der satses
på. For at dette kan blive et realistisk scenario, er der dog behov for en betydelig udvikling
på området.
For at udnytte det store potentiale, der ligger i affald som ressource, er det nødvendigt at udvikle
og implementere mere effektive sorteringssystemer, end det er tilfældet i dag.
Af Figur 8 fremgår de milepæle, som vi finder mest afgørende for udviklingen indenfor ressourceområdet.
Hver milepæl er illustreret ved en vandret boks med en kort tekst i. Milepælene
er placerede i forhold til år 2010 og 2020, således at figuren afspejler deres betydning i
forhold til opfyldelsen af de to EU-målsætninger. Nogle af linierne begynder og/eller ender
med stiplede linier, hvilket illustrerer at det ikke er muligt at fastsætte et nøjagtigt start-
og/eller sluttidspunkt for den givne udvikling.
Disse principper er gennemgående i opsamlingerne til hvert af kapitlerne 3-7. En illustration
af det samlede roadmap med et spor for hvert af kapitlerne 3-7 findes bagerst i kapitel 8.
2005 2020
Målsætninger
Figur 8 Milepæle for ressourcer
10 energiprocent af dansk hvede: 4,2 % af 2010-brændstofforbrug
Hvede på brakarealer og arealer fra rapsproduktion: 4,7 energiprocent af 2010-brændstofforbrug
Inddragelse af halm på forsøgsbasis
2010
5,75 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget
Udvikling og implementering af nye
systemer til sortering af organisk affald
20 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget
Inddragelse af ikke-bjærget halm, fyringshalm, halm fra
brakarealer: 13,3 energiprocent af 2020-brændstofforbrug
Udvikling af nye energiafgrøder Erstatning af hvede med nye energiafgrøder
44
Inddragelse af organiske affaldsressourcer:
9,3 energiprocent af 2020brændstofforbrug

4 PRODUKTIONSTEKNOLOGIER
Hvilke af de til rådighed værende ressourcer kan vi udnytte med de teknologier vi har i dag,
eller som Danmark har særlige forudsætninger for at udvikle i fremtiden?
I kapitel 3 fandt vi frem til, hvilke af de ressourcer vi har i Danmark, der har størst potentiale
i forhold til en eventuel dansk bioethanolproduktion. I dette kapitel vil vi undersøge, hvilke af
disse ressourcer vi kan udnytte – enten med de teknologier vi har i dag, eller med de teknologier,
som vi kan udvikle i fremtiden.
Det er afgørende, at vi både ser på de teknologier, som vi kan bruge på kort sigt med henblik
på at nå 2010-målsætningen, og på de teknologier der kan udvikles med henblik på at nå
2020-målsætningen. Desuden er det relevant, at vi først og fremmest udvikler de teknologier,
som danske virksomheder kan opnå særlige styrkepositioner indenfor.
Vi vil begynde kapitlet med at gennemgå de biokemiske forskelle i opbygningen af lignocellulose
og stivelse. Denne indføring er nødvendig for at forstå hvorfor der anvendes forskellige
produktionsprocesser til hver af disse råvaregrupper. Efterfølgende vil vi beskrive de konventionelle
produktionsprocesser, der knytter sig til bioethanolproduktion baseret på stivelsesholdige
råvarer – herunder de danske aktiviteter, forbundet hermed. Og sidst vil vi beskrive
de nye teknologier, der knytter sig til bioethanolproduktion baseret på lignocelluloseholdige
råvarer – herunder de danske aktiviteter, forbundet hermed, og de fremtidsperspektiver, der
ligger heri.
Kapitlet drejer sig hovedsageligt om determinanterne faktorforhold, relaterede og understøttende
brancher og virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering.
4.1 Opbygningen af lignocellulose og stivelse
I dette afsnit vil vi beskrive den molekylære opbygning af henholdsvis lignocellulose og stivelse.
Det skal påpeges, at det ikke er nødvendigt for forståelsen af det øvrige projekt at forstå de
bagvedliggende principper for den molekylære struktur, forskellige typer af molekylære bindinger
og så videre. Det afgørende er at få fat i de overordnede forskelle på de rumlige strukturer
i henholdsvis lignocellulose og stivelse.
Forklaringen skal belyse det naturvidenskabelige grundlag for, at det rent teknisk er lettere at
nedbryde nogle stoffer end andre. Grunden hertil skal i mange tilfælde findes i molekylernes
kemiske sammensætning og rumlige struktur – og dette er også er tilfældet for sammenligningen
mellem lignocellulose og stivelse.
I afsnittet anvendes en del biologiske og kemiske fagudtryk. Hvis disse ord er understregede,
er det muligt at slå dem op i Bilag 3 for en uddybende forklaring.
Lignocellulose består af cellulose, hemicellulose og lignin. Cellulose og hemicellulose er polysakkarider,
hvilket betyder, at de er kulhydrater. Lignin er derimod en polymer, der fungerer
som bindestof, og indeholder således ikke kulhydrater.
Cellulose er den primære bestanddel i cellevæggen hos alle planter, hvor det giver planten
struktur og styrke. 96 Cellulose er et lineært polysakkarid, bestående af mange monosakkarid-
enheder i form af β-D-glukosemolekyler;
96 Voet & Voet, 2004 s. 364
45

6
4
CH 2OH
5
OH
OH 3
O
2
1
OH
OH
Figur 9 β-D-glukose. Den røde ring viser β-bindingen
Glukosemolekylerne binder sig til hinanden og danner cellulose forbundet af β-1,4-bindinger,
hvilket er illustreret på nedenstående figur: 97
4
6
CH2OH O
5
OH
3
2
1
OH
O
6
4
CH 2OH
5
OH
3
O
2
1
OH
O
n
Figur 10 Cellulosemolekylet. Den røde ring viser hvor β-1,4- bindingen sidder. Parentesen med n udenfor viser,
at denne opbygning gentager sig n antal gange, alt efter hvor mange molekyler der er bundet sammen i det pågældende
stof. For eksempel cellulose, hvor n kan være op til flere tusinde, der tilsammen danner lange uforgrenede
kæder.
Glukosemolekylerne i en kæde kan via hydrogenbindinger binde sig til glukosemolekyler i
kæder, der ligger parallelt over og under den enkelte kæde, hvorved der dannes en netlignende
struktur. Denne struktur er med til at gøre cellulosefibrene utroligt stærke.
Cellulosefibrene ligger indlejret i en matrix af hemicellulose og lignin, som holder sammen på
cellulosemolekylerne. 98 På figuren nedenfor ses cellulosestrukturen;
97 Voet & Voet, 2004 s. 365
98 Voet & Voet, 2004 s. 365
46

Figur 11 Den lineære struktur i et cellulosemolekyle. Sort = carbonatomer, rød = hydrogenatomer, hvid = oxygenatomer.
Denne figur viser det samme som Figur 10, men tillige den rumlige opbygning med den netlignende
struktur, der binder cellulosemolekylet så godt sammen.
Stivelse findes i mange planter – den fungerer som næringskilde og oplagsstof for dem. Stivelse
findes derfor også i mange fødevarer, for eksempel kartofler, brød og pasta.
Betegnelsen stivelse dækker over de to polysakkarider α-amylose og amylopectin, men i denne
sammenhæng vil vi ikke gå nærmere ind på opbygningen af det komplette stivelsesmolekyle.
Stivelse er ligesom cellulose et polysakkarid, opbygget af glukoseenheder;
6
4
CH 2OH
5
OH
OH 3
O
2
1
OH
OH
Figur 12 α-D-glukose. Den røde ring viser α-bindingen
Forskellen mellem cellulose og stivelse ligger i, at glukosemolekylerne i stivelse er forbundet
af α-1,4-bindinger, hvilket er illustreret i figuren nedenfor. 99
6
4
CH 2OH
5
OH
O
O 3 2
3
1
OH
O
4
CH2OH O
5
OH
2
1
OH
O
n
Figur 13 Stivelsesmolekylet. Den røde ring viser hvor α-1,4-bindingen sidder. Parentesen betyder det samme som
i Figur 10 for cellulosemolekylet.
99 Voet & Voet, 2004 s. 366
47

Stivelse har på grund af α-bindingerne mellem glukosemolekylerne en anderledes rumlig
struktur end cellulose, da molekylerne tilsammen danner en helix. På figuren nedenfor ses
helix-strukturen i stivelsesmolekylet.
Figur 14 Helixstrukturen i et stivelsesmolekyle. Sort = carbonatomer, hvid = hydrogenatomer, rød = oxygenatomer.
Denne figur viser det samme som Figur 13, men desuden fremgår den rumlige opbygning.
Forskellen på cellulose og stivelse er, som det ses af Figur 10 og Figur 13, den måde hvorpå
glukosemolekylerne er bundet til hinanden med henholdsvis α- og β-bindinger. De to typer
bindinger har betydning for molekylernes rumlige strukturopbygning – de afgør i dette tilfælde,
om molekylerne er lineære eller i en helixstruktur. Dette har igen betydning for nedbrydningen
af molekylerne, da enzymerne lettere kan nedbryde molekyler som stivelse på
grund af dennes rumlige opbygning. Man kan forestille sig det på den måde, at det er lettere
at komme til for enzymerne i en helixstruktur end i et fint tætpakket net af lange molekyler,
kædet sammen på kryds og tværs til lange fibre. 100 For at nedbryde et stivelsesmolekyle skal
der bruges enzymer, som for eksempel findes i gær, til hydrolyse af α-bindingerne. Men disse
enzymer kan ikke nedbryde β-bindingerne i cellulosen, og heri ligger en stor del af problematikken
med udnyttelse af lignocellulose. Der findes dog nogle få bakterier og mikroorganismer,
der kan nedbryde cellulose, 101 men det er stadig et område der skal udvikles.
Ligeledes er der et teknisk problem omkring udnyttelsen af hemicellulosen. Denne kan via
enzymer nedbrydes til xylose, også kaldet C5-sukre. Men disse C5-sukre findes der i dag ingen
effektive metoder til at udnytte. Ligesom det er tilfældet med cellulose, arbejder man på
at finde mikroorganismer, der tilstrækkeligt effektivt kan omdanne disse C5-sukre til ethanol,
og på at optimere processerne hertil.
4.2 Teknologier til produktion af bioethanol
Efter kortlægningen i ressourcekapitlet fandt vi ud af, at den mest relevante ressource i forhold
til opfyldelsen af 2010-målsætningen er hvede. Mens der er flere oplagte ressourcer med
hensyn til opfyldelsen af 2020-målsætningen; halm, organisk affald, træ samt eventuelt
energiafgrøder og hvede. Vi tager derfor i dette kapitel udgangspunkt i produktionsteknologi-
100 Voet & Voet, 2004 s. 366
101 Campbell et al., 1999 s. 64
48

er baseret på disse ressourcer, hvorfor vi ikke kommer ind på produktion baseret på for eksempel
sukkerroer.
Det, der generelt afgør om en råvare kan omdannes til ethanol ved hjælp af fermentering 102 ,
er om den indeholder kulhydrater og kan gøres flydende med hjælp fra enzymer og mikroorganismer.
103 Men på grund af de ovenfor beskrevne forskelle i den molekylære opbygning af
henholdsvis lignocellulose og stivelse, er der stor forskel på produktion af bioethanol ud fra
lignocellulose- og stivelsesholdige råvarer. Teknologierne bag produktion baseret på stivelsesholdige
råvarer er kendte og afprøvede. Anderledes ser det ud for produktion baseret på
lignocelluloseholdige råvarer, hvor der stadig skal udvikles mere effektive metoder. Disse
metoder kræver langt mere avancerede processer for at gøre kulhydraterne tilgængelige for
en fermenteringsproces.
4.3 Produktion baseret på stivelsesholdige råvarer
En af de konventionelle teknologier til produktion af bioethanol baseres på stivelsesholdige
råvarer. Eksemplet nedenfor illustrerer en produktion baseret på hvede som råvare; På tegningen
er principperne i produktionsprocessen skitseret:
Hvede Modtagelse,
Lager, råvarer
Mølleri
Forbehandling
Lager og
udlevering af
foder
Forflydigelse
og forsukring
Tørring af
restfraktion
Lager og
udlevering af
ethanol
Fermentering
Destillering
Dehydrering
Figur 15 104 Omdannelse af hvede til ethanol og foder. Bokse med rød skrift viser hvilke trin som indgår i enhver
omdannelsesproces af stivelsesholdige ressourcer til ethanol.
De generelle trin i processen er som følger:
På mølleriet males kornet for at blotlægge stivelsen. Dette ville også være tilfældet hvis majs
benyttedes som råvare. I forflydigelsen (hydrolysen) tilsættes vand og enzymer, og blandingen
varmes op. Der er forskellige måder, hvorpå forflydigelsen kan gennemføres, men formålet
er at gøre stivelsen tilgængelig for enzymet α-amylase, der kan klippe de lange kulhydratkæder
i stivelsen til mindre kæder (forsukring). Processen er relativt energiintensiv, da der
kræves meget opvarmning (traditionelt varmes massen op til 140º C, men der eksperimenteres
med at nøjes med 90º C) og nedkøling.
Herefter forsukres og gæres produktet. Forsukringen kan foretages inden gæringen, men det
er endvidere muligt at foretage forsukringen og gæringen samtidigt, hvilket tyder på at være
mere effektivt. Forsukringen foretages ved behandling med enzymer, mens gæringen foregår
ved tilsætning af gær. I processen dannes alkohol på 10-12 volumenprocent. 105 Processen fo-
102 Den del af produktionsprocessen, hvor kulhydraterne omdannes til ethanol, for eksempel via gæring.
103 Sønderjysk Landboforening, 2004 s. 18
104 Sønderjysk Landboforening, 2004 s. 19
105 Sønderjysk Landboforening, 2004 s. 19
49

egår ved omkring 30º C og tager 50-60 timer. Produktet destilleres til omkring 95 volumenprocent
alkohol, og dehydreres derefter, så der opnås næsten 100 procent ren ethanol.
Ved destilleringen kommer der en restfraktion, som ikke kan omdannes til ethanol. Denne
kan til gengæld tørres og afsættes enten som foder, eller som fast biobrændsel til produktion
af el og varme. 106
Overordnet kan produktion af bioethanol baseret på stivelse karakteriseres som en kommercialiseret
og færdigudviklet teknologi. På nuværende tidspunkt bliver der produceret store
mængder bioethanol baseret på stivelse på fabrikker i forskellige dele af verden. Videreudvikling
af teknologien formodes blot at indebære mindre optimeringer af de allerede kendte processer.
107
4.3.1 Danske aktiviteter indenfor stivelsesbaseret produktion
I Danmark har vi endnu ingen etablerede anlæg der producerer bioethanol ved den ovenfor
gennemgåede metode, men muligvis får vi om ganske få år en konventionel bioethanolfabrik
i Danmark.
Sønderjysk Landboforening planlægger at etablere en bioethanolfabrik i nærheden af Tønder.
Fabrikken skal, med hvede som ressource, primært producere bioethanol med en sideproduktion
af foderpiller. På langt sigt vil andre sideprodukter muligvis blive relevante, men som
det ser ud nu, er det primært foder der satses på. Anlægget er dimensioneret til at kunne producere
150.000 m 3 bioethanol årligt. Fabrikken er endnu ikke opført, men alle forudsætninger
for etablering lader til at være på plads; der er lagt detaljerede planer for placering, budgetter
for anlægsetablering og -drift med mere. 108
Det springende punkt er finansieringen. I marts 2005 holdt Sønderjysk Landboforening møde
med en række mulige investorer, herunder den tyske investor Sauter Gruppe, som har
tilkendegivet interesse for at blive hovedinvestor. På mødet erklærede Sauter Gruppe, at de
betinger deres investering i anlægget af en dansk afgiftslettelse på biobrændstoffer på minimum
70 procent. Således er anlæggets etablering, som det ser ud lige nu, afhængig af den
danske politik indenfor biobrændstofområdet. Status for projektet er lige nu, at det er sat på
hold i et år, hvorefter man vil se, hvordan det politiske billede så tegner sig. 109
Såfremt investorernes betingelser for finansiering opfyldes (eller der findes andre investorer,
som ikke stiller disse betingelser) indenfor et år, og alt andet derefter går som det skal, forventes
det at anlægget vil stå klar cirka 3 år fra i dag. Derefter er der en indkøringsperiode på
6-8 måneder, før anlægget kan producere med 100 procent produktionskapacitet. 110
I Elsam-regi overvejer man muligheden for at etablere et konventionelt bioethanolanlæg baseret
på hvede i Nordjylland. Anlægget forventes at kunne levere 100.000 ton ethanol årligt,
svarende til cirka 127.000 m 3 . Foreløbig er man inde i en proces, hvor man undersøger muligheder
for placering, VVM-godkendelse og så videre. Planerne er endnu ikke vedtaget af
Elsams aktionærer, og etablering af anlægget afhænger således først og fremmest af aktionærernes
beslutning herom. Såfremt planerne gennemføres, kan en hvedebaseret produktion i
fuld skala startes op i 2007. 111
106 Sønderjysk Landboforening, 2004 s. 19
107 Interview DTU, 2005
108 Sønderjysk Landboforening, 2004
109 Maskinbladet Online, 2005b
110 Personlig kommunikation COWI, 2005a
111 Elsam, 2005a
50

For begge ovennævnte projekter gør det sig gældende at finansieringen af projekterne har
været det springende punkt. Investorerne har indtil videre været afventende og det manglende
bioethanolmarked i Danmark er en af årsagerne hertil. De nødvendige kapitalressourcer
har derfor indtil videre ikke været til stede.
Hvad angår fremtidsperspektiverne i den konventionelle stivelsesbaserede bioethanolproduktion,
er teknologierne som sagt på et stadie, hvor udviklingen formodes kun at indebære
marginale optimeringer af processerne.
Et perspektiv, som dog er værd at nævne, er de muligheder, der ligger i biprodukterne der
fremstilles sammen med bioethanolen – for eksempel foder og biobrændsler. Disse er af stor
betydning for bioethanolproduktionens økonomiske balance, i dag såvel som i fremtiden, idet
produktionens rentabilitet er afhængig af, at disse produkter kan afsættes til en god pris. Alle
produkterne bidrager til, at alle led i produktionskæden bliver billigere, og derfor er der et
vigtigt fremtidsperspektiv i fortsat raffinering af produkterne.
4.4 Produktion baseret på lignocelluloseholdige råvarer
I Figur 16 nedenfor ses en principskitse for produktion af bioethanol, med halm som input.
Figuren er i nogen grad forsimplet; der er for eksempel ikke medtaget vandgennemstrømning
samt input af enzymer. En halmbaseret produktion kan foregå på flere forskellige måder,
hvorfor nedenstående figur blot skal ses som et eksempel på hvordan produktionen kan se
ud.
Halm Snitning Vask Vådoxidation
El/varme
Foder
Bioethanol
Lignin
Forbrænding
C5-sukre
Inddampning
Enzymatisk
hydrolyse
Figur 16 Principskitse for omdannelse af halm til bioethanol, samt foder og el/varme
C6-sukre
Gæring/behandling
med mikroorganismer
Destillation
Tørring
Som det ses i figuren snittes halmen, hvilket kan sidestilles med at male kornet i den hvedebaserede
produktion. Under vasken tilsættes vand, og materialet opvarmes til omkring 90ºC.
51

I modsætning til stivelse, er cellulosen og hemicellulosen i lignocellulose ikke umiddelbart
modtagelige overfor behandling med enzymer. Der er derfor behov for en forbehandlingsproces,
hvor lignin fjernes, og cellulose og hemicellulose klargøres til behandling med enzymer.
Forbehandlingen kan foregå på en række forskellige måder. Den foregår som regel ved en
kombination af opvarmning til 150-200º C under tryk og tilsætning af oxygen, syre, ethanol,
vand med mere. 112 Ved denne proces udvaskes hemicellulose og lignin fra cellulosen. Forbehandlingens
effektivitet afhænger blandt andet af mængden og typen af lignin i råvaren, samt
den molekylære struktur, hvorfor den bedste metode i nogen grad afhænger af, hvilken specifik
råvare der benyttes. For eksempel kan samme forbehandlingsmetode ikke umiddelbart
benyttes til halm og træ. 113
Den metode, der hovedsageligt er forsket i herhjemme, kaldes vådoxidation og er specielt
effektiv i forhold til forbehandling af halm og lignende lignocelluloseholdig biomasse – heriblandt
majshalm, som udgør et væsentligt potentiale i blandt andet USA. Desuden vurderes
det at metoden også kan behandle organisk husholdningsaffald, men der er ikke gennemført
lige så intensive forsøg på området, som der er med halm.
En afgørende fordel ved vådoxidation som forbehandling er, at man undgår produktion af
farligt affald, eftersom der ikke tilsættes kemikalier eller syre i processen. Vådoxidationsprocessen
er udviklet i Danmark i et samarbejde mellem Risø og DTU, og den adskiller sig fra
forskningen i udlandet (hovedsageligt USA og Sverige), hvor fokus har været på en metode
kaldet syre-hydrolyse, der netop har et affaldsproblem på grund af syretilsætningen. Til gengæld
kan syre-hydrolysen anvendes til forbehandling af træ, hvilket vådoxidationsmetoden
ikke egner sig til.
Det er som sagt vigtigt at forbehandlingen er nøje afstemt for at opnå et optimalt udbytte af
kulhydraterne. Det kan være problematisk, at der ved for ”hård” behandling opnås en god
forbehandling af cellulosen, men at dele af hemicellulosen til gengæld bliver nedbrudt, hvorved
der dannes nogle syrer, som er problematiske for mikroorganismerne i de efterfølgende
processer. 114
Efter forbehandlingen separeres den flydende fraktion indeholdende lignin og hemicellulose,
fra den faste fraktion der indeholder cellulose. Den faste fraktion tilsættes enzymer, som bruges
til at frigive glukose gennem hydrolyse af cellulosen.
Den flydende fraktion kan yderligere opdeles i lignin og hemicellulose. Lignin kan benyttes til
produktion af el og varme, og indeholder energi nok til at dække energiforbruget til den samlede
proces. Hemicellulosefraktionen, der efter vådoxidationen er omdannet til C5-sukre, kan
enten bruges til ethanolproduktion eller inddampes. Ved inddampning, fås en melasse lignende
substans, der kan benyttes til foder.
Glukosen fra cellulosen kan omdannes til ethanol ved almindelig gæring, hvorimod der hidtil
ikke er fundet effektive metoder til udnyttelse af C5-sukrene fra hemicellulosen.
Overordnet set er denne produktionsteknologi stadig på et stadie der kræver videreudvikling
før en eventuel kommercialisering kan finde sted. Status er at forskere har gennemført og
optimeret de forskellige processer i laboratorier. Der er imidlertid meget sparsomme erfaringer
i forhold til at producere kontinuerligt, og ligeledes mangler der erfaringer med produkti-
112 Interview Risø, 2005
113 Interview Risø, 2005
114 Interview Risø, 2005
52

on i fuld skala. Der vil givetvis opstå nye komplikationer, når dette skal efterprøves. Teknologien
er altså på et stadie, hvor der mere er behov for udvikling end forskning. 115
På Risø er forskere for øjeblikket i færd med at behandle data fra vådoxidation foretaget over
en længere periode på et forsøgsanlæg til forbehandling opstillet på Fynsværket. I anlægget
på Fynsværket er forbehandlingsprocessen dog ændret i forhold til den ovenfor beskrevne
vådoxidation, idet der ikke tilsættes oxygen, men atmosfærisk luft når der skabes tryk. Der er
dog udført forsøg med at tilsætte brintoverilte, og derved opnå den omtalte oxidation, hvilket
tyder på at give bedre resultater. 116
På det biokemiske område vil en optimering af gæringsprocessen, i form af udvikling af gærceller
og andre typer mikroorganismer, kunne øge ethanoludbyttet og gøre produktionsomkostningerne
lavere. 117 Især bør man arbejde på at løse problemet med udnyttelsen af C5sukrene,
og en banebrydende opdagelse er for nylig gjort indenfor dette område. Man har
fundet en ny type mikroorganismer på Island, der kan omsætte både C6- og C5-sukre til ethanol,
og disse mikroorganismer forskes der for tiden i på DTU. 118 Behandling med denne organisme
kræver en temperatur på omkring 70º C, hvilket er at foretrække frem for en gæring
ved 30º C, da der så kan destilleres fortløbende, og derved undgås nedkøling og efterfølgende
opvarmning. Herved spares der energi i processen. 119
En anden mulighed er at genmodificere forskellige typer mælkesyrebakterier, hvilket en britisk
virksomhed i øjeblikket er i færd med. Udviklingen af disse er dog endnu ikke nået langt
nok til at de kan benyttes i praksis. 120
Der kræves altså stadig en stor forskningsindsats for at udvikle teknologierne til at udnytte
lignocellulosebaseret biomasse. Derfor skal der stadig tilføres forskningsmidler til udvikling
af processerne, herunder vådoxidationsmetoden og teknologi til udnyttelse af C5-sukrene,
således at det frem mod 2020 bliver rentabelt at udnytte lignocelluloseholdige ressourcer.
Såfremt denne forskning giver de nødvendige resultater, vil der blive behov for yderligere
tilførsel af kapital til udvikling og kommercialisering. Her må private kapitalressourcer formodes
at komme til at spille en større rolle, men der vil dog stadig være brug for også den
offentlige støtte på dette tidspunkt.
4.4.1 Danske aktiviteter indenfor lignocellulosebaseret produktion
I dette afsnit vil vi beskrive de projekter og den forskning i Danmark som berører produktionsteknologien,
hvor lignocelluloseholdige ressourcer benyttes som råvare. Herunder vil vi
beskæftige os med fremtidsperspektiverne i disse aktiviteter.
IBUS (Integrated Biomass Utilisation System)
IBUS-projektet er et 3-årigt delvist EU-finansieret projekt mellem Elsam, Risø, KVL, Sicco
K/S samt deltagere fra England og Spanien.
Projektet tager udgangspunkt i omdannelse af korn, halm og affald til el, varme og
biobrændstoffer. 121 Projektet rummer perspektiver i forhold til optimal udnyttelse af landbrugets
og husholdningernes restprodukter, opfyldelse af EU-målsætningen om erstatning af
115 Interview DTU, 2005
116 Interview Risø, 2005
117 Sønderjysk Landboforening, 2004 s. 42
118 Interview DTU, 2005
119 Personlig kommunikation Elsam, 2005
120 Personlig kommunikation Elsam, 2005
121 FIB, 2004 s. 1
53

5,75 procent af transportsektorens brændstofforbrug med biobrændstof, opfyldelse af Kyotomålsætningerne
med mere. 122
Nedenstående figur illustrerer mulige produktionsprocesser i projektet:
Figur 17 123 Principskitse for IBUS. Inputtet er i dette tilfælde enten korn og halm eller majs og majshalm, leveret
enten separat eller som hele afgrøder.
Faserne i figuren er:
• Mechanical Treatment: Afgrøderne deles i korn og halm. Halmen findeles og kornet
males. Husholdningsaffald opdeles i forskellige fraktioner, og de bionedbrydelige dele
bruges i den videre proces.
• Hydro-thermal Treatment: Kornet koges. Den lignocelluloseholdige biomasse forbehandles
med vådoxidation og separeres i en flydende fraktion, primært hemicellulose
og en fast fraktion, primært cellulose og lignin.
• Biological Treatment: Forflydigelse, forsukring, fermentering - disse processer foregår
under tilsætning af enzymer og mikroorganismer.
• Product Recovery: Efter de ovenstående faser gennemløber de forskellige produkter
forskellige raffineringsprocesser, for at blive til de endelige slutprodukter.
• End Products: Slutprodukterne: Ethanol, dyrefoder, fast biobrændsel og diverse ikkebiologiske
materialer. 124
122 FIB, 2004 s. 9
123 www.bioethanol.info
124 www.bioethanol.info
54

Det tidligere omtalte forsøgsanlæg på Fynsværket er etableret i forbindelse med IBUS projektet.
I dette anlæg afprøves og udvikles processerne til forbehandling af lignocelluloseholdige
råvarer, og det er disse forbehandlingsprocesser som udgør kernen i IBUS-projektet. Resten
af produktionsprocessen er i princippet den samme som i et konventionelt bioethanolanlæg,
og behøver derfor ikke yderligere udvikling for at kunne anvendes i fuld skala.
Forsøgsanlæggets kapacitet er et ton halm i timen, og idéen er, at det skal opskaleres til 4 ton
i timen, og siden 20 ton i timen. 125 Teknologien fra dette forsøgsanlæg forventer Elsam med
tiden at kunne koble på et konventionelt bioethanolanlæg, således at lignocelluloseholdige
råvarer også kan tages i anvendelse. 126
De tidligere nævnte Elsam-overvejelser om et konventionelt bioethanolanlæg i Nordjylland
omfatter af den grund overvejelser om en senere overgang til lignocellulosebaseret produktion.
127
Ligeledes omfatter Sønderjysk Landboforenings planer om et bioethanolanlæg også overvejelser
om, at der eventuelt i en fase to eller tre skal etableres en sideløbende proces med lignocellulose,
som forventes at være udviklet efter en periode på yderligere 5-7 år efter anlæggets
opstart. 128
En af fordelene ved lignocellulosebaseret bioethanolproduktion er, at råvarer som halm og
organisk affald er billige råvarer, eftersom det er rest- og affaldsprodukter. Råvareinputtet
kan således medvirke til at gøre produktet billigere. Derudover vil der opnås optimal udnyttelse
af råvarerne, da der ved udvinding af ethanol fra halm vil være et restprodukt som er
velegnet til afbrænding på kraftværker og fjernevarmeværker. 129 Den energi der produceres
ved afbrændingen kan anvendes som procesenergi i bioethanolproduktionen, og overskydende
energi kan sælges.
For Elsam har der oprindelig, i forbindelse med IBUS-projektet, ligget en afgørende motivation
i at udvikle processer, der kan løse problemer, som man i dag har med afbrænding af
halm i kraftværker. Afbrænding af halm ved høje temperaturer fører til tæring af kedlerne –
denne tæring undgås, når man i stedet bruger biobrændslet fra IBUS-anlægget som brændsel
i kraftværket. Tanken var oprindelig, at man så kunne etablere en biproduktion af ethanol
baseret på den udvaskede hemicellulose. Projektet har dog bevæget sig i retning af at benytte
både hemicellulosen og cellulosen til produktion af bioethanol. 130
Yderligere en fordel ved lignocellulosebaseret bioethanolproduktion er, at der, som tidligere
beskrevet, er væsentlige miljøfordele at hente ved at bruge organiske rest- og affaldsprodukter
som råvareinput frem for landbrugsafgrøder.
VEnzin
VEnzin er Elsams VE-vision for fremtidens transportbrændstoffer. Visionen har baggrund i
et ønske om, at integrationen af el og varme i energiproduktionen skal udvides til også at inkludere
transportbrændsler. Den er ment som et oplæg til ”hvordan den politiske vilje til at
udbygge med mere vedvarende energi kan udmøntes rationelt, fordi man samtænker teknologiudvikling
og markedsopbygning med de energi- og miljøpolitiske mål” 131 . Visionen
125 Personlig kommunikation Elsam, 2005
126 Elsam, 2005b
127 Elsam, 2005b
128 Interview SLF, 2005
129 Dansk BioEnergi, 2003
130 Interview Risø, 2005
131 Energistyrelsen, 2004a s. 16
55

tager udgangspunkt i en kombineret udnyttelse af vedvarende energi og fossil energi. Princippet
i visionen er illustreret i nedenstående figur:
Figur 18 132 Princippet i Venzin-visionen. Som det ses af figuren, indgår IBUS-anlægget som en del af visionen.
Af figuren fremgår hvert led i VEnzin-tankegangen: Halm omdannes til ethanol og varme.
Elektricitet fra vindmøller omdannes ved hjælp af elektrolyse til brint, der sammen med naturgas
og CO2 fra kraftværkernes røggas indgår i produktion af methanol. Den producerede
ethanol og methanol blandes med benzin og slutproduktet går under betegnelsen VEnzin. 133
VEnzin-visionen skulle ifølge Elsam være klar til praktisk implementering på nuværende
tidspunkt, idet de teknologier der bruges til fremstillingen af produkterne, alle er gennemprøvede
i andre sammenhænge. Derfor skulle produktionspriserne også komme til at ligge på
niveau med de nuværende benzinpriser. Der er dog forhold som ville kunne ændres til fordel
for VEnzin; for eksempel forbedring af de nuværende teknologier samt lovgivning om at biler
skal køre på blandinger af benzin og ethanol/methanol. Sådanne ændringer i de nuværende
forhold må formodes at være afgørende for en fremtidig implementering af VEnzin. 134
Dansk Bioethanol Koncept (DBK)
Dansk Bioethanol Koncept er en produktionsteknologi, som kombinerer bioethanol- og biogasproduktion.
Produktionen baseres på halm og gylle, og idéen er, at alle restprodukter i
processen udnyttes optimalt. De dele af råvareinputtet, der ikke kan omdannes til bioethanol,
kan omdannes til biogas, og omvendt. Et vigtigt element i DBK er desuden, at der ikke produceres
noget spildevand. Procesvandet genanvendes i stor udstrækning, og det der ikke
genanvendes, kan benyttes som gødning. Vådoxidation indgår som en central del af processen.
Den biogas, som produceres i processen, kan anvendes til energiproduktion – og denne
energi kan anvendes som procesenergi i produktionen, mens overskydende energi kan sælges.
DBK er udviklet i et samarbejde mellem Biocentrum-DTU, Risø, KVL og Novozymes. På nedenstående
skitse ses DBK, hvor der produceres bioethanol og biogas med halm som ressource:
132 Energistyrelsen, 2004a s. 17
133 Energistyrelsen, 2004a s. 17
134 Elsam A/S s. 48
56

Figur 19 Dansk Bioethanol Koncept 135
Det er nødvendigt for den fremtidige udvikling af DBK, at der er politisk opbakning til projektet.
Teknologien skal færdigudvikles og afprøves i en kontinuerlig produktion, og derefter
opskaleres til fuld skala. Og det kræver produktionsanlæg i Danmark. 136 DTU har fået bevilget
penge fra Energistyrelsen til at opføre et pilotanlæg til 150 kilo halm i timen. Med denne
kapacitet kan processerne videreudvikles, således at det næste skridt vil være egentlige produktionsanlæg.
137
Kombineret biogas- og bioethanolanlæg på Ærø
Ærø får det første bioethanolanlæg i Danmark. VE-organisation Ærø, som er en selvstændig
institution udsprunget af Ærø Energi- og Miljøkontor, har som vision at forsyne øen med 80-
100 procent vedvarende energi inden år 2008. Ét af de projekter, som skal være med til at
sikre den høje VE-forsyning er et kombineret biogas- og bioethanolanlæg. 138 Anlægget skal
anvendes til at bearbejde øens affaldsprodukter og løse landmændenes gylleproblem. Etableringsomkostningerne
for anlægget bliver 38 mio. kroner, samt optioner for yderligere 20
mio. kroner for supplerende leverancer. EU dækker 35 procent af omkostningerne, og projektet
bliver således et EU-demonstrationsprojekt. 139
Anlægget vil kunne producere 350 m 3 bioethanol om året – der er tale om en meget lille produktion,
og bioethanolenheden kan slet ikke karakteriseres som et fuldskala-anlæg. Det tilhørende
biogasanlæg vil kunne producere gas til el- og varmeproduktion på henholdsvis 13 og
10 mio. kWh årligt. Herved spares miljøet for 10.000 ton CO2 årligt. Elproduktionen kan
dække 35 procent af øens forbrug. Anlægget forventes at stå klar til drift i september 2006. 140
Projektet omfatter desuden en omlægning af øens transportsystem til biler, der kan køre på
85 procent ethanol. 141
135 Risø, 2003 s. 43
136 FIB, 2004 s. 7
137 Interview DTU, 2005
138 www.ing.dk
139 Maskinbladet Online, 2005a
140 Maskinbladet Online, 2005a
141 www.aeroe-ve.dk
57

4.5 Danske aktiviteter med relevans for begge teknologier
Selvom der er stor forskel på de to ovenfor beskrevne produktionsteknologier, er det de
samme principper der gælder for den biokemiske del af produktionen, det vil sige forflydigelsen,
forsukringen og fermenteringen. Derfor er mange af de understøttende brancher de
samme for begge typer af bioethanolproducenter. I Danmark findes der mange virksomheder
og institutioner, som på hver sin måde er relevante i forhold til bioethanolproduktion.
Novozymes, og i nogen grad også Danisco (gennem sin aktiemajoritet i enzymproducenten
Genencor), arbejder med udvikling af enzymer til nedbrydning af cellulose i træ, halm, papir
og majsplanter, og producerer og leverer enzymer til bioethanolfabrikker globalt. 142 Novozymes
dækker 50-60 procent af det globale enzymmarked, mens Genencor dækker 30 procent.
143 Ligesom det er tilfældet med forbehandlingsprocesserne, specialiseres enzymer også
til den specifikke anvendelse, de skal have. Det vil sige, at man udvikler en bestemt type enzymer
til en bestemt type af råvarer, for eksempel de lignocelluloseholdige råvarer der ligner
hinanden meget – herunder halm og organisk affald. Enzymerne specialiseres ideelt set også
til den proces, de skal indgå i, det vil sige til forbehandlingen af netop denne råvare. 144 Det
ville derfor være problematisk at fremstille enzymer, der kan være effektive i forhold til flere
forskellige typer råvarer, både på grund af de forskellige råvarers molekylære opbygning, og
på grund af de differentierede forbehandlingsprocesser.
Indenfor enzymer til bioethanolproduktion baseret på lignocellulose har man i en årrække
haft stor fokus på at nedbringe omkostningerne til enzymerne, som har udgjort en stor del af
omkostningen til bioethanolproduktionen. Og Novozymes har indenfor de sidste fire år været
i stand til at reducere omkostningerne med en faktor 12, og håber på at kunne reducere omkostningerne
yderligere. 145 For nylig er der dog også kommet voksende fokus på enzymernes
samspil med forbehandlingsprocesserne. Her kan der koordineres bedre, og derved opnås
synergieffekter. 146
På KVL forskes der blandt andet i planteteknologi, og denne viden kan bidrage til udviklingen
indenfor bioethanolproduktion, for eksempel med viden om, hvilke energiafgrøder der i
fremtiden kan være potentiale i at dyrke i Danmark, samt hvordan disse afgrøder kan optimeres
til bioethanolproduktion.
Danske energiproducenter har meget erfaring indenfor udnyttelse af biomasse (herunder
også rest- og affaldsprodukter) til energiformål. Denne erfaring kan være til stor gavn i forbindelse
med indsamling og anvendelse af halm, organisk affald og så videre til en eventuel
dansk bioethanolproduktion.
Den decentrale energiproduktion i Danmark er desuden til stor fordel for en eventuel dansk
bioethanolproduktionen, idet der så er gode muligheder for at etablere bioethanolproduktionen
(der hovedsageligt også vil være decentral på grund af ressourcernes geografiske placering)
i samdrift med de eksisterende kraftvarmeværker. Der er i dag 16 centrale kraftvarmeværker,
285 decentrale kraftvarmeværker og 130 decentrale fjernvarmeværker i Danmark.
Der er derfor mange mulige anlæg at etablere en eventuel dansk bioethanolproduktion i tilknytning
til.
142 Novozymes, 2004
143 www.foodnavigator.com
144 Interview Novozymes, 2005
145 Novozymes, 2004
146 Interview Novozymes, 2005
58

Selv de danske myndighedsinstitutioner rummer viden, der kan være relevant for bioethanolområdet.
Meget af den danske erfaring med energiplanlægning, som nu ligger i selskabet
EnergiNet Danmark 147 , kan sandsynligvis bruges også indenfor bioethanolområdet – især
eftersom bioethanolområdet skal spille sammen med resten af energisektoren med hensyn til
blandt andet biomasseudnyttelsen. De danske kommuner har erfaring indenfor affaldshåndtering,
og denne kan også bruges i indretningen af et system beregnet på udnyttelse af affaldsressourcerne
til bioethanolproduktion. En del af grunden til, at det overhovedet er
kommet på tale i fremtiden at inddrage rest- og affaldsprodukter som input til den danske
bioethanolproduktion, kan være den generelle danske indstilling til affaldshåndtering og erfaring
med affald til energiformål.
I Danmark er der desuden tradition for samarbejder på tværs af universiteter, erhvervsliv,
myndigheder og så videre. Novozymes har blandt andet samarbejdet med DTU og Risø i udviklingen
af enzymer til fremstilling af bioethanol på basis af lignocellulose. Og Elsam planlægger,
når IBUS-forsøgsanlægget på Fynsværket har tjent sit formål med hensyn til IBUSprojektet,
at stille anlægget til rådighed for forskere der vil afprøve forbehandlingsmetoder.
Sådanne samarbejder må også formodes at styrke en eventuel dansk bioethanolbranches
konkurrenceevne.
De danske erfaringer fra projekter, forskning og tværfaglige samarbejder, har ført til at der i
en række uddannelses- og forskningsinstitutioner i høj grad eksisterer værdifulde vidensressourcer,
der er til stor gavn for den videre teknologiudvikling. De personer, der på forskellig
vis besidder avanceret og specialiseret faglig viden om bioethanolteknologi udgør en mængde
menneskelige ressourcer, som den danske bioethanolbranche kan drage stor nytte af.
4.6 Netværk mellem aktørerne
Der foregår adskillige netværksaktiviteter blandt de danske aktører indenfor bioethanolområdet.
I december 2004 åbnede eksempelvis et nyt forskningscenter, Danish Center for Biofuels,
der skal samle ekspertisen indenfor flydende biobrændstoffer. Partnerne i projektet er
DTU, Risø og KVL, og i centerets aktivitetskalender står seminarer og konferencer, hvor der
udveksles forskningsresultater med mere. Af hjemmesiden fremgår det desuden, at centeret
ikke bare skal være et forum for forskningsinstitutioner, men også for industrien. 148 Centeret
skal med andre ord bringe forskning og private investeringer sammen, og dette er også afgørende
for, at netværksdannelsen giver et optimalt udbytte.
I januar 2005 stiftedes Videncenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologi, og også her
er formålet at fremme samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, industri, landbrug, rådgivning
og myndigheder. Biobrændstoffer er ét af de områder, som centeret vil forsøge at
skabe samarbejde omkring.
Flere af vores interviewpersoner mener, at der helt afgjort er tale om danske netværk indenfor
både bioethanolproduktion – for eksempel Risø og DTU – og brancher der relaterer sig
hertil – for eksempel biotekvirksomheder samt det velfungerende samarbejde mellem energisektoren
og landbruget om indsamling og udnyttelse af landbrugets restprodukter til ener-
147 Nyt selskab dannet ved fusion mellem de tidligere selskaber Elkraft System, Elkraft Transmission, Eltra og
Gastra (www.energinet.dk).
148 www.biofuels.dk
59

giproduktion. 149 Der peges desuden på Elsam’s VEnzin-vision som et rigtig godt udgangspunkt
for yderligere udvikling af netværk indenfor disse områder. 150
Man kan med god grund formode, at netværksaktiviteter som de ovennævnte medvirker til at
accelerere vidensskabelsen og dermed udviklingen indenfor bioethanolområdet i Danmark.
Og selvom mange af de relevante aktører allerede i dag gør meget ud af at understøtte sådanne
netværk, kunne aktiviteter til understøttelse af netværksdannelse også overvejes som et
led i en planlægning af en dansk udvikling indenfor bioethanolområdet.
Danske myndigheder – både på nationalt og lokalt niveau – kunne arrangere konferencer,
workshops, seminarer og så videre, hvor aktører med relevans for en dansk bioethanolbranche
inviteres. Sådanne arrangementer ville være gode fora til at udveksle erfaringer, indgå
uformelle aftaler og så videre. Og det er ikke utænkeligt, at nye ideer vil opstå, såfremt aktørerne
bringes sammen med aktører, som de ellers ikke ville være i kontakt med.
Man kunne også facilitere netværksunderstøttende aktiviteter, hvor udenlandske aktører
med relevant knowhow indenfor bioethanolområdet inviteres – dette kan bidrage til at sikre
en overensstemmelse mellem udenlandsk efterspørgsel og dansk teknologiudvikling.
Ligeledes kunne der etableres danske videndelings-hjemmesider, hvor aktørerne kan gøre
deres forskning tilgængelig, reklamere for nye produkter og på anden vis kommunikere deres
erfaringer.
4.7 Konkurrence mellem produktionsteknologierne
Som omtalt eksisterer der veludviklede samarbejder og netværk mellem aktiviteterne indenfor
bioethanolområdet, og i høj grad kan der da også være tale om at de involverede aktører
kæmper for samme sag. På grund af de begrænsede kapitalressourcer i Danmark kan der dog
være tale om at projekterne konkurrerer om de samme forskningsmidler. Derfor er projekterne
allerede på udviklingsstadiet i konkurrence med hinanden. Spørgsmålet i denne sammenhæng
er, hvilke projekter der kan udvikle den bedste teknologi. De projekter der når
frem til kommercialisering, kommer på dette tidspunkt til at blive rivaler indenfor bioethanolbranchen,
både på et eventuelt dansk marked og i forbindelse med eksport af teknologier
på det internationale marked. IBUS og DBK er de to danske bioethanolkoncepter, der fortrinsvis
konkurrerer om forskningsmidlerne i dag. Og konkurrencen mellem dem intensiveres
af, at begge koncepter anvender halm som hovedressource.
Konkurrencen mellem teknologierne på udviklingsstadiet betyder, at kun de bedste teknologier
når frem til kommercialisering. Når dette er en realitet, vil konkurrencen på markedet
tvinge virksomhederne til konstant at optimere deres produktion for at kunne klare sig i konkurrencen.
4.8 Opsamling
Det er tydeligt, at det er indenfor udviklingen af den lignocellulosebaserede bioethanolproduktion
de største barrierer ligger. Omvendt lader det også til, at der her vil være store potentialer
i en dansk udvikling af bioethanolteknologier – indenfor dette område har vi i Danmark
nogle væsentlige avancerede og specialiserede faktorforhold.
Først og fremmest har vi kompetencer indenfor vådoxidation som forbehandlingsmetode. Og
vi har to forskellige produktionsteknologier, der begge bygger på denne forbehandlingsmetode;
Integrated Biomass Utilisation System og Dansk Bioethanol Koncept. Begge produktions-
149 Interview SLF, 2005; Interview Novozymes, 2005
150 Interview Novozymes, 2005
60

teknologier er tilpas udviklede til at de nu skal afprøves kontinuerligt, og derefter opskaleres
til fuld skala. Og der foreligger planer i flere forskellige sammenhænge, som kan medvirke til
at bringe teknologierne videre ad denne udviklingsvej; Sønderjysk Landboforening har lagt
detaljerede planer for et konventionelt bioethanolanlæg, som på sigt vil kunne udvides til
også at producere på basis af lignocellulose. Og Elsam, der muligvis vil etablere et anlæg i
Nordjylland, som også er hvedebaseret til at begynde med, men vil gå over til halmbaseret
produktion på længere sigt.
Desuden har vi adskillige understøttende brancher, som er godt rustede til at spille sammen
med en eventuel dansk bioethanolbranche; Novozymes og Danisco er begge store spillere
indenfor enzymområdet. KVL kan spille en rolle i forhold til at frembringe viden om forskellige
planter og deres potentiale i forhold til bioethanolproduktion. De danske energiproducenter
har gode erfaringer både med anvendelse af organiske rest- og affaldsprodukter i
energiproduktionen, og med decentral energiproduktion. De danske myndigheder har indenfor
energiområdet gode erfaringer med koordinering af energiproduktion og affaldshåndtering,
og kommunerne har erfaring med affaldsindsamling og -sortering, samt koordinering af
de to sektorer.
Mellem de relevante aktører eksisterer der i høj grad samarbejder og netværk. Men der foregår
på den anden side også konkurrence mellem produktionsteknologierne. Begge dele vurderer
vi som gavnligt for den danske bioethanolbranche. Som et planlægningsværktøj ville
det være relevant at overveje initiering af aktiviteter, der kan understøtte netværksdannelse.
Der ligger dog stadig væsentlig hindringer i vejen for at en dansk bioethanolproduktion bliver
til noget – her er investeringsviljen det springende punkt, og denne lader til i høj grad at afhænge
af den afgiftspolitik, der i Danmark føres indenfor biobrændstofområdet. Her spiller
regulering altså, via efterspørgselsforholdene, i høj grad ind på bioethanolbranchens udvikling.
Hvad angår 2010-målsætningen, er der ikke nogen teknologiske hindringer for, at den kan
nås via danskproduceret, hvedebaseret bioethanol. Opfyldelse af målsætningen kræver dog
opførelse af et passende antal produktionsanlæg, hvilket vi vil vende tilbage til i kapitel 5. Det
er ikke muligt at nå målsætningen på basis af lignocellulosebaseret bioethanol, selvom denne
produktionsform er den bedste set fra en miljømæssig vinkel. De teknologiske forudsætninger
herfor vil ikke være på plads op til 2010.
Opfyldelsen af 2020-målsætningen kræver adskillige landvindinger indenfor den lignocellulosebaserede
bioethanolproduktion. Det vil dog være muligt at foretage disse teknologiske
landvindinger i tide til at nå 2020-målsætningen.
Hvad angår selve produktionsprocessen, kan der stadig ske væsentlige optimeringer af fermenteringsprocessen
– herunder udnyttelsen af C5-sukrene. Sådanne optimeringer ville føre
til et højere ethanoludbytte, og dermed en bedre økonomi i produktionen.
Derudover kan både forbehandlingsprocesserne og enzymerne hertil optimeres væsentligt,
herunder samspillet mellem enzymer og processer. Enzymerne skal fortsat billiggøres.
Den danske forbehandlingsmetode vådoxidation lader til at være én af de danske teknologier,
som rummer væsentligt potentiale. Denne metode egner sig godt til halm, og vil på sigt formodentlig
også kunne anvendes til organisk affald. Disse rest- og affaldsressourcer er der
altså potentiale for at udnytte i Danmark. Det skal understreges, at denne metode dog ikke
egner sig til træ. Derfor lader det ikke til, at vi i Danmark har særligt gode forudsætninger for
at udnytte træressourcer.
61

Fortsat fokus på raffinering af biprodukterne og derved maksimal værdiskabelse i produktionsprocessen
er også afgørende for, at lignocellulosebaseret produktion kan kommercialiseres.
Herunder er en væsentlig mulighed samproduktion af bioethanol med biobrændsel eller
biogas, som kan bruges til energiproduktion. Energien herfra kan så bruges som procesenergi
og derved billiggøre produktionen yderligere.
Sidst men ikke mindst er det afgørende, hvis vi skal opfylde 2020-målsætningen ved hjælp af
lignocellulosebaseret bioethanol, at produktionsteknologierne får gode muligheder for at
blive afprøvet kontinuerligt og i større skala med henblik på at løse de problemer, der måtte
opstå herved. Derefter bliver der tale om demonstration af de færdige produktionsteknologier,
således at en større bioethanolproduktion baseret på lignocellulose kan påbegyndes.
Af Figur 20 fremgår de milepæle, som vi finder mest afgørende i forhold til produktionsteknologier.
2010
5,75 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget
2005 2020
Målsætninger
Optimering af vådoxidation; kontinuerlig proces og fuld skala
Udnyttelse af C5-sukrene til bioethanolproduktion
Optimeret samspil mellem forbehandlingsprocesser og enzymer
Figur 20 Milepæle for produktionsteknologier
Optimering af balance mellem bioethanol og andre produkter
DTU-pilotanlæg; fortsat udvikling af DBK herpå
62
20 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget

5 BIORAFFINADERIER
Hvordan kan vi optimere produktionen af bioethanol i fremtiden?
I kapitel 4 så vi på hvilke produktionsteknologier der er relevante at inddrage for at opfylde
målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020. I dette kapitel går vi et skridt videre og ser på
fremtidsperspektiverne for produktion af bioethanol.
Eftersom vi anser de såkaldte bioraffinaderier for at rumme afgørende potentialer i forhold
til den fremtidige udvikling indenfor bioethanolproduktion, starter vi kapitlet med en forklaring
af, hvad et bioraffinaderi er.
Dernæst ser vi på, hvordan status ser ud globalt, hvad angår udviklingen af bioethanolproduktion,
herunder bioraffinaderier. På samme måde analyserer vi status i Danmark, og i forlængelse
heraf ser vi også på fremtidsperspektiverne i forhold til at udvikle bioraffinaderier i
Danmark.
Derefter beregner vi os frem til, hvor meget de allerede planlagte bioethanolproduktionsanlæg
i Danmark kan bidrage med i forhold til at dække opfyldelsen af henholdsvis 2010- og
2020-målsætningerne. Og i forlængelse heraf kommer vi med vores bud på, hvor mange anlæg
der skal etableres i Danmark frem mod henholdsvis 2010 og 2020, såfremt målsætningerne
skal opfyldes via danskproduceret bioethanol.
Herefter ser vi på, hvordan der muligvis kan ske en yderligere optimering af værdiskabelsen i
bioethanolproduktionen, og sidst i kapitlet kommer vi med et bud på, hvilke typer af investeringer
der skal til, for at finansiere den videre udvikling af bioethanolproduktionen i Danmark.
Hvad angår de fire determinanter, må dette kapitel betragtes som en forlængelse af kapitel 4,
og det er derfor de samme determinanter, der gør sig gældende; faktorforhold, relaterede og
understøttende brancher og virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering.
5.1 Hvad er et bioraffinaderi?
Et bioraffinaderi kendetegnes helt grundlæggende ved, at det producerer mere end ét produkt
ud fra det anvendte biomasseinput. Der kan for eksempel være tale om at producere
både bioethanol, biogas, el og varme ud fra råvarerne halm og gylle – i modsætning til en
produktion udelukkende af bioethanol fra for eksempel korn.
I sin optimale udformning kan bioraffinaderiet både udnytte de forhåndenværende råvarer
optimalt, og samtidig udbyde den produktvifte, der giver størst mulig fortjeneste på det givne
tidspunkt. Det er dermed en fordel, hvis bioraffinaderiet kan variere sit råvareinput efter råvareudbud,
og sit produktudbud som svar på efterspørgselssituationen.
Bioraffinaderiets konkurrencefordel ligger i den knowhow, der gør det muligt at udnytte billige
råvarer til at fremstille værdifulde produkter med høj salgsværdi.
De billige råvarer kan for eksempel være rest- eller affaldsprodukter fra landbruget, industrien
eller husholdninger. I kapitel 3 fandt vi frem til at de oplagte restprodukter i Danmark er
halm fra landbruget samt organisk affald fra husholdninger og erhverv. I perioder, hvor der
er et stort udbud af korn, kan dette også være en billig råvare, set i forhold til, at der opnås et
højt ethanoludbytte af kornet.
Den brede vifte af produkter fra bioraffinaderiet kan for eksempel være en kombination af
brændstoffer, energi, kemikalier, fødevarer, gødningsstoffer og materialer. Bioraffinaderiet er
63

således tænkt som den biomassebaserede afløser for olieraffinaderiet. Med tiden vil denne
produktionsteknologi kunne mindske vores olieafhængighed væsentligt – ikke bare på transportområdet,
men også indenfor alle de sektorer, hvor andre oliebaserede produkter spiller
en rolle. Her er der altså tale om en teknologi, der muliggør et fremtidigt velfærdssamfund
med et minimalt forbrug af olie – og gavner dermed både forsyningssikkerheden og miljøet.
Samtidig er det tanken, at andre samfundsøkonomiske hensyn, såsom betalingsbalancen og
beskæftigelsen, også vil blive tilgodeset, eftersom udviklingen og etableringen af bioraffinaderier
i Danmark ideelt set både vil skabe mange arbejdspladser – herunder mange videnstunge
– og muligheder for eksport af produktionsteknologierne.
Afsætningsmulighederne for de teknologier, der anvendes i bioraffinaderier, afhænger først
og fremmest af den globale efterspørgsel efter bioethanol. Dernæst afhænger de af teknologiernes
egnethed til forholdene de steder, hvor de skal tages i anvendelse.
I kapitel 4 blev det beskrevet at de bioethanolteknologier, der understøtter udnyttelsen af
stivelse, allerede i dag er veludviklede og velafprøvede. Ligeledes har man også gode erfaringer
med at udnytte restbiomassen til andre værdifulde produkter. Producenterne vil naturligvis
løbende foretage mindre justeringer, og optimere processen, men branchen forventer ikke
store forskningsmæssige gennembrud indenfor området, fordi udnyttelsen af råvarerne er
tæt på det maksimale. Udfordringen ligger derfor især i udnyttelsen af de lignocelluloseholdige
råvarer, hvor der stadig er store barrierer.
Definerer man derfor et bioraffinaderi alene ud fra kriteriet om mere end ét produkt ud fra
biomasseinputtet, findes der i dag kommercielle bioraffinaderier baseret på stivelses- og glukoseholdige
råvarer. Der findes derimod endnu ingen kommercielle bioraffinaderier baseret
på lignocelluloseholdige råvarer.
5.2 Status globalt
I flere andre lande har man lagt strategier for udviklingen af bioraffinaderier, og enkelte anlæg
er i planlægningsfasen. U.S. Department of Energy har afsat mere end 100 mio. dollars til
blandt andet udvikling af bioraffinaderier der producerer ethanol på basis af lignocellulose,
og målet for det pågældende program er at være klar til kommerciel anvendelse af bioraffinaderier
i 2010. 151
I Canada har staten ydet støtte til et demonstrationsanlæg bygget af det canadiske biotekfirma
Iogen, der har specialiseret sig i lignocellulosebaseret bioethanol. På anlægget produceres
der bioethanol på basis af restprodukter fra landbruget – anlægget kan klare op til 40 ton
råmateriale om dagen, og producerer 3-4 mio. liter bioethanol om året. Det har kostet 45
mio. dollars, og er det sidste skridt før et kommercielt fuldskalaanlæg, der koster fra 250 mio.
dollars. 152 Iogen og Shell har nu planer om i fællesskab at bygge et fuldskala bioraffinaderi
indenfor få år. Placeringen er endnu uvis. 153 Iogen skønner, at et kommercielt anlæg bør kunne
behandle 1.500 ton råmateriale i døgnet, og producere cirka 170 mio. liter bioethanol årligt.
154
I Sverige er udviklingen langt fremme med produktion af bioethanol baseret på lignocellulose
– men her er det især træaffald der har været og er i fokus for forskning og udvikling. Det er
netop lykkedes, efter en periode med justeringer i processen, at producere den første
bioethanol af savsmuld på et pilotanlæg i Örnsköldsvik, som indvies officielt i maj måned.
151 IEA, 2004 s. 41-42
152 www.iogen.ca
153 IEA, 2004 s. 42
154 www.iogen.ca
64

Formålet med pilotanlægget er at bane vejen for en svensk bioethanolproduktion baseret
hovedsageligt på restprodukter fra skovindustrien. 155
Således har Danmark adskillige stærke konkurrenter i kapløbet om at få udviklet kommercielle
teknologier til udnyttelse af lignocelluloseholdige råvarer til bioethanol. Det er derfor
nødvendigt, at der satses stort, hvis Danmark skal bringe sig frem blandt de førende indenfor
bioraffinaderier, der kan producere bioethanol på basis af lignocellulose. Der er dog forskel
på de lignocelluloseholdige ressourcer, hvor Danmark er specialiseret i forbehandling af halm
og eksempelvis Sverige er specialiseret i udnyttelsen af træ. Dermed er der også forskel på
produktionsteknologierne og her kan Danmark, naturligvis ikke uden yderligere forskning på
området, stadig være med i kapløbet om udviklingen af de avancerede teknologier.
5.3 Status i Danmark
Som tidligere nævnt har Danmark i dag erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner
indenfor blandt andet landbrug, energiteknologier, industriel bioteknologi og affaldsindsamling
og – udnyttelse. Derfor er disse sektorer allerede i dag godt rustede til at udvikle et forretningsområde,
der forener disse vidensområder i en bæredygtig udnyttelse af biomasse til
brændstof-, fødevare-, energi- og kemikalieformål med mere.
Vi har i dag adskillige forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark, som stræber i retning
mod bioraffinaderiet, men for alle de igangværende aktiviteters vedkommende er der stadig
lang vej igen, hvis målet er et kommercielt bioraffinaderi baseret på lignocelluloseholdige
råvarer. For det første er ingen af de igangværende projekter i dag gearede til at håndtere de
lignocelluloseholdige råvarer, som kan medvirke til at nedbringe produktionsomkostningerne
væsentligt på input-siden. For det andet er udviklingen ikke nået særlig langt indenfor
tankegangen om integreret fremstilling af en bred vifte af produkter med høj salgsværdi.
I SLF’s planer om bioethanolproduktion skal bioethanolen produceres på basis af hvede, i
hvert fald til at begynde med. Her er der altså tale om helt konventionel udnyttelse af stivelse
til bioethanolproduktion og foder. 156
Anlægget kan per definition kaldes et bioraffinaderi, alene på det grundlag, at der produceres
mere end ét produkt. Men det kommer dog ikke i nærheden af de langt mere avancerede og
fleksible bioraffinaderier, hvor lignocelluloseholdige råvarer kan udnyttes, og hvor outputtet
udgøres af mange flere værdifulde produkter, som hver især kan vægtes mere eller mindre i
produktionen, alt efter aktuel salgsværdi.
IBUS-projektet bygger også på bioraffinaderi-tankegangen, idet målet er fremstilling af ”de 5
F’er”; food, feed, fuel, fibres og fertilizer ud fra korn, halm og affald. 157 Produkterne skal variere
i takt med priserne på de varer, som anlægget kan producere, således at der til enhver tid
opnås den størst mulige fortjeneste. Her er der altså tale om et bioraffinaderi med et variabelt
produkt-output.
Anvendelsen af lignocelluloseholdige råvarer såsom halm og organisk affald fra husholdninger
og erhverv er central i IBUS-projektet, men i de første faser vil hvede dog blive det primære
input. Først omkring 2015 forventes halm at kunne blive det primære input, og organisk
affald kan formodentlig først blive relevant endnu senere. Tidshorisonten for udnyttelse
155 www.baff.info; www.etek.se; www.sekab.se
156 Sønderjysk Landboforening, 2004
157 Elsam, 2005b
65

af lignocelluloseholdige råvarer er altså lang set i forhold til de konkurrerende projekter i
udlandet.
IBUS-projektet omfatter i sig selv kun forbehandlingsdelen af bioethanolproduktionen, det
vil sige alle de led, der ligger frem til fermenteringsprocessen. Således ligger fokus i IBUSprojektet
på at levere input til fermenteringen. Men en del af arbejdet med at optimere disse
processer har dog bestået i at finde den optimale udnyttelse af de dele af råvarerne, som ikke
kan gøres fermenterbare. Således har der i IBUS-projektet været gjort nøje overvejelser omkring
den bedst mulige anvendelse af hemicellulose og lignin.
I dag er status for IBUS-projektet, at Elsams bestyrelse er positivt indstillet overfor ideen
med at udvide Elsams forretningsområde til transportbrændstof, men endnu er der ikke givet
grønt lys for investering i opskalering af IBUS, for slet ikke at tale om etablering af et egentligt
produktionsanlæg.
Forskningen i DBK peger også i retning af et bioraffinaderi – både på grund af inputtet, som
er en kombination af halm og gylle, og outputtet, som er bioethanol og biogas. Også her er
der dog tale om processer, der hver for sig er afprøvet i laboratoriet, men som endnu ikke er
afprøvet i en kontinuerlig produktion eller fuld skala.
Der må formodes at dukke nogle endnu ukendte tekniske barrierer op, når disse anlæg bliver
etablerede. Her tænkes på de tekniske barrierer i forhold til at opnå en helt gnidningsfri
sammenhængende og kontinuerlig produktion i stor skala af bioethanol baseret på lignocellulose.
Disse barrierer er ikke mulige at forudsige.
5.4 Fremtidsperspektiver i de danske projekter
Det overvejes i en senere fase på SLF’s anlæg at gå over til kombineret produktion af bioethanol
og biogas baseret på halm og gylle. 158 I så fald vil der naturligvis blive tale om et stort
skridt i retning af mere avancerede bioraffinaderier, både i forhold til at udnytte lignocelluloseholdigt
input, og i forhold til et bredere produktudbud. En sådan omstilling vil få stor betydning
for teknologiudviklingen i Danmark, i form af fuldskalaafprøvning og finjustering af
flere af bioraffinaderiets centrale teknologier; forbehandling af lignocelluloseholdige ressourcer,
forsukring af lignocellulose, optimering af samproduktionen af bioethanol og biogas
(DBK) med mere.
Disse fremtidsperspektiver vil dog kun blive realiserede, i fald de tegner til at give et økonomisk
udbytte. Udsigterne afhænger således af udviklingen indenfor blandt andet biogasområdet
og de fremtidige omkostninger ved at indsamle halm og gylle, optimeringen og billiggørelsen
af DBK og så videre. Endnu en gang bliver det altså understreget, at optimeringen af
teknologierne, som vi har behandlet i kapitel 4 er afgørende for, at de avancerede bioraffinaderier
kan blive kommercielle.
Hvis IBUS-projektet tilføres de nødvendige investeringer, kan IBUS koblet til et konventionelt
bioethanolanlæg stå klar til kommerciel produktion i 2007. Sideløbende med udviklingen
og driften af dette anlæg udvikles og optimeres IBUS, sådan at inputtet gradvist kan
ændres fra hvede til halm. I perioden fra 2007 og frem til 2015 vil inputtet således, ifølge planerne,
gradvist skifte fra hovedsageligt hvede (340.000 ton/år hvede, 20.000 ton/år halm)
til udelukkende halm (300.000 ton/år).
158 Sønderjysk Landboforening, 2004
66

På output-siden vil CO2- og bioethanoludbyttet gradvist mindskes til fordel for andelen af
biobrændsel til at producere el og varme ud fra. På langt sigt bliver der altså ikke tale om et
anlæg, som primært skal producere bioethanol, men om et bioraffinaderi, hvor ét af produkterne
er bioethanol. 159 Grunden til den faldende andel af bioethanol skal formodentlig findes i
det lavere kulhydratindhold i halm, sammenlignet med korn. Fordi der omstilles fra korn til
halm, uden at den samlede mængde input forøges, vil der blive tale om et ringere bioethanoludbytte
– men til gengæld vil produktionsprisen for bioethanolen falde.
Herefter vil Elsam ved hjælp af IBUS-konceptet kunne producere bioethanol på basis af enten
korn eller halm, eller en kombination af disse to råvarer. 160
Med hensyn til DBK er der ikke umiddelbart udsigt til finansiering fra private investorer, og
der er dermed et behov for statslig støtte, hvis projektet skal bringes videre til det næste
skridt – et pilotanlæg, hvor alle processerne kan afprøves sammenhængende i en kontinuerlig
produktion. DTU har for nylig modtaget offentlige midler til et sådant pilotanlæg, men der
er endnu ikke sat noget præcist tidspunkt på, hvornår det kan tages i brug. Anlægsetableringen
begynder dog i løbet af sommeren 2005. 161 Anlægget er projekteret til en kapacitet på 150
kilo halm i timen, hvilket næppe kan betegnes som en storskala produktion, men ifølge Birgitte
Ahring er tilstrækkeligt til at gennemføre den fornødne udvikling. 162 Vådoxidationsprocessen
afprøves endvidere i IBUS-projektet på nuværende tidspunkt, og hvis dette projekt
bliver ført frem til et fuldskalaanlæg, vil vådoxidationsprocessen naturligvis også blive testet
herigennem.
Det planlagte bioethanolanlæg på Ærø skal fungere efter nogle af de samme principper som
DBK. Blandt andet skal bioethanol og biogas samproduceres. Der kan dog ikke siges at være
tale om et demonstrationsanlæg for afprøvning af processerne i DBK, da ét at de mest centrale
elementer i DBK ikke indgår; kredsløbet med fuldstændig udnyttelse af al biomassen, og
genanvendelse af spildevandet. Hertil bliver bioethanolproduktionen på det kommende Ærøanlæg
for beskeden, i forhold til biogasproduktionen. 163 Anlægget er i en størrelsesorden der
for Ærøs vedkommende kan bidrage med en større andel bioethanol og biogas, men frem for
alt kan bidrage til optimering af processerne i større anlæg.
Udviklingen indenfor bioraffinaderier er i høj grad afhængig af udviklingen indenfor ressourceområdet.
Derfor er en effektiv konkurrence mellem leverandørerne af råvarer til bioethanolproduktionen
afgørende for, hvor hurtigt og effektivt bioraffinaderierne kommer til at
udvikle sig.
5.5 Samlet produktion fra de danske bioraffinaderier
Med hensyn til opfyldelse af målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020, er det relevant at
se på, hvor mange anlæg der skal etableres for at dække det forbrug af biobrændstof, der skal
til for at nå hver af de to målsætninger. I Tabel 12 nedenfor har vi opgjort, hvor stor en andel
af det danske brændsstofforbrug til vejtransport, der kan dækkes via bioethanolproduktionen
fra hvert af de danske produktionsanlæg, som i øjeblikket planlægges.
159 Elsam, 2005a
160 Personlig kommunikation Elsam, 2005a
161 Personlig kommunikation DTU, 2005
162 Interview DTU, 2005
163 Personlig kommunikation DTU, 2005
67

Bioraffinaderi
Årlig
produktion
(m3)
Årlig
produktion
(l)
Årlig
produktion
(TJ)
Bioethanolpotentiale, energi%
af brændstofforbruget til
vejtransport
2010*
SLF-anlæg 150.000 150.000.000 3.210 1,8
IBUS-anlæg 127.000 127.000.000 2.718 1,5
Ærø-anlæg 350 350.000 7,5 -
*Beregnet på baggrund af det forventede brændstofforbrug til vejtransport i 2010, som fremgår af
tabel 1, kapitel 1
Tabel 12 Hvert produktionsanlægs bidrag til at dække brændstofforbruget til vejtransport i 2010
Af Tabel 12 fremgår det, at målsætningen for 2010 ikke kan nås med disse planlagte anlæg
alene. Produktionen fra SLF-anlægget og Elsam-anlægget tilsammen vil kun kunne dække
3,3 procent af det forventede danske brændstofforbrug til vejtransport. Ærø-anlægget er for
lille til at kunne bidrage nævneværdigt til opfyldelsen af de to målsætninger. Hvis disse anlæg
blev suppleret af yderligere et anlæg på størrelse med SLF-anlægget, ville den samlede produktion
kunne nå op på 5,1 procent af det samlede brændstofforbrug til vejtransport. Men
eftersom dette stadig ikke er nok til at dække opfyldelsen af 2010-målsætningen, skal der
enten være tale om et større anlæg end som så, eller om flere anlæg.
I forhold til opfyldelse af 2020-målsætningen, vil de planlagte anlæg selvsagt række endnu
kortere. Frem mod 2020 vil der således blive behov for at opføre et endnu større antal
bioethanolanlæg. Det nøjagtige antal afhænger af, hvilke råvareinput der er tale om i de givne
anlæg, eftersom den mest økonomiske anlægsstørrelse i høj grad afhænger af råvareinputtet.
En anlægskapacitet på 400.000 ton korn årligt (svarende til en årlig produktion på 150.000
m 3 bioethanol) er en almindelig størrelse for et konventionelt stivelsesbaseret anlæg. Med
hensyn til halmbaserede anlæg, er kapaciteter på omkring 150.000 ton halm årligt (svarende
til en årlig produktion på cirka 65.000 m 3 bioethanol) formodentlig mest realistiske i Danmark
– kapaciteten begrænses af, hvor stort et opland der kan indsamles halm fra på økonomisk
vis, det vil sige hvor langt det er rentabelt at transportere halmen. 164
Hvad angår forskellige typer af affald er det svært at forudsige, hvilke anlægsstørrelser der vil
blive de mest økonomiske. Det er dog ikke usandsynligt, at forholdsvis store anlæg vil være
fordelagtige, dels fordi affaldsressourcerne typisk vil være koncentrerede i store mængder
indenfor små områder (omkring byer), og dels fordi et anlæg til behandling af affald vil kræve
en formodentlig dyr sorteringsenhed. Derfor vil der kunne opnås storskalafordele ved at behandle
store mængder affald i ét anlæg.
På grund af de forskellige anlægsstørrelser, er det således ikke muligt at afgøre, hvor mange
anlæg der skal opføres frem mod 2020, for at dække opfyldelsen af 2020-målsætningen.
5.6 Yderligere optimering af værdiskabelsen
Det er afgørende for investeringslysten i forhold til bioraffinaderier baseret på lignocelluloseholdige
råvarer, at der sker en billiggørelse af processerne.
En afgørende faktor i forhold til billiggørelsen af bioethanol og andre biomassebaserede produkter
er, som tidligere nævnt, en optimal værdiskabelse ud fra det givne input. De yderligere
produkter, som laves i produktionen af bioethanol er behandlet i kapitel 4. Heraf fremgår det,
at når inputtet er lignocelluloseholdige råvarer såsom halm, papir og organisk affald, så er en
stor del af outputtet lignin.
164 Personlig kommunikation Elsam, 2005a
68

I IBUS-projektet er det tanken, at ligninet skal afbrændes i det kraftvarmeværk, som
bioethanolanlægget er tilsluttet. Én af fordelene herved er, at energien herfra kan udnyttes i
bioethanolproduktionen, som ikke behøver nogen tilførsel af fossil energi. Den øvrige energi
kan sælges på el- og varmemarkedet, og dermed bidrage til en god økonomi i projektet.
I DBK er idéen at lignin, sammen med andre restprodukter fra bioethanolproduktionen, udnyttes
i biogasproduktionen, hvorved der samlet set opnås en forbedret økonomi i processen.
Men måske kunne lignin-fraktionen udnyttes endnu bedre, og derved bidrage til en større
værdiskabelse i den samlede proces. Biomasse kan ved forskellige typer termokemiske processer
165 omdannes til flydende brændsler og gasformige produkter eller koks, der efterfølgende
kan bruges som input i en varmeproduktion eller via syntese omdannes til værdifulde
produkter såsom materialer, kemikalier og brændstoffer. 166 Metoderne har længe været brugt
til produktion af varme ud fra kul og er på den måde velkendte. Der er dog behov for justeringer,
hvis biomasse og organisk affald skal være brændselskilde, og området er under stadig
udvikling og optimering.
Det der gør denne teknologi interessant i forhold til bioethanolproduktion, er muligheden for
at benytte biomasseressourcer – inklusiv lignin, som typisk udgør 25-30 procent af biomassen
– til produktion af syntesegas, som kan omdannes videre til brændstoffet DME 167 , varme
samt andre værdifulde produkter. Denne udnyttelse af lignin kan tænkes at bidrage til en
bedre økonomi i hele processen, idet der formodentlig kan opnås en synergieffekt. Varmen vil
kunne udnyttes som procesvarme i bioethanolproduktionen, på samme måde som varmen
fra afbrænding af lignin, mens DME og andre produkter kan afsættes. Med andre ord kan der
være perspektiver i at samle gæringsprocesser og termokemiske processer i ét anlæg.
I et forslag til en dansk strategi for forskning og udvikling vedrørende fremstilling af flydende
biobrændstoffer, som Energistyrelsen fremlagde i november 2004, indgår fremstilling af
DME delvist på basis af termisk forgasset biomasse som et muligt dansk satsningsområde.
Det vurderes, at biomassen til en eventuel DME-produktion med fordel kunne være ligninholdige
materialer.
Af strategien fremgår det dog, at DME fremstillet på basis af biomasse endnu er et område,
der kræver flere undersøgelser før end det kan afgøres, om der er potentiale i kommercialisering
af teknologierne i Danmark.
Det er således vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere perspektiverne i en dansk udvikling
af DME, eftersom udviklingen indenfor området ikke er særlig langt fremme. Dermed
bliver det også vanskeligt at vurdere økonomien i en kombineret bioethanol og DME-proces
sammenlignet med økonomien i at brænde ligninet af eller bruge den som input i en biogasproduktion.
Men det kan ikke udelukkes, at der kan være tale om et potentiale i fremtiden.
5.7 Finansieringen af de næste skridt
De ovenfor nævnte udviklingsmuligheder drejer sig alle om de fremtidige tekniske perspektiver
i de projekter, som er på tegnebrættet i Danmark i dag. Perspektiver som kan medvirke til
165 De termokemiske processer omfatter omdannelse af biomasse via forgasningsreaktioner til forskellige produkter.
166 Christensen, 1998 s. 302
167 DME (DiMethylEther) er et gasformigt brændstof, der forventes at kunne erstatte diesel (www.dr.dk).
69

at billiggøre bioethanolproduktionen i bioraffinaderier baseret på lignocelluloseholdige råvarer,
og som dermed kan fremme kommercialiseringen heraf.
Men den helt grundlæggende barriere for den videre udvikling er manglen på investeringslyst
til de store investeringer, som skal ske indenfor pilot- og demonstrationsanlæg der kan behandle
lignocellulose. Investeringer som er nødvendige, hvis Danmark skal nå frem til en
udnyttelse af disse tekniske perspektiver, og opnå en stærk fremtidig position indenfor udnyttelse
af lignocellulose i bioraffinaderier.
Og finansieringsproblemet skyldes ifølge Henrik Bisgaard-Frantzen, Novozymes, at der er
tale om en usikker tidshorisont hvad angår lignocellulosebaseret bioethanol. Der lader til at
være en generel opfattelse af, at der er et stort vækstpotentiale i den lignocellulosebaserede
bioethanol, og at den på langt sigt kan blive en god forretning. På den anden side er der langt
fra tale om en sikker investering, eftersom det er svært at sætte et tidspunkt på kommercialiseringen
af produktionen. Og derfor er de fleste bioethanolproducenter lidt tilbageholdende
med at sætte penge i store projekter, som betyder store omkostninger, uden at vide, hvornår
der kan blive tale om et afkast – og uden at kende det præcise afkast. 168 De fleste af de investorer,
der overvejer investeringer i bioethanolanlæg, ser således stadig de konventionelle
produktionsformer baseret på stivelses- og glukoseholdige råvarer som en bedre investering.
IEA skønner – forudsat at der i det næste årti vil blive bygget et antal storskala-anlæg, og at
produktionsprisen falder, som branchen forventer – at ethanol produceret på basis af lignocelluloseholdige
råvarer vil være konkurrencedygtig med benzin i 2010 (når der ses bort fra
afgifter og så videre). Ethanol vil selvfølgelig blive konkurrencedygtigt inden da, hvis oliepriserne
stiger hurtigere end forventet. Studier i USA og et enkelt europæisk studie peger alle
herpå. 169
Hvis omkostningerne til investeringer i store demonstrationsanlæg skal være overkommelig,
forstået på den måde, at risikoen ikke skal være for stor, kan det måske være en god idé at
starte med at etablere konventionelle anlæg, som allerede på kort sigt kan konkurrere med
andre bioethanolproduktioner, og dermed give overskud. De nyere teknologier kan så implementeres
heri, og afprøves og finjusteres lidt efter lidt. På den måde undgås unødigt store
omkostninger ved optimeringen af de nye teknologier. Ideen er, at man kan vente med at
investere i et fuldskala-bioraffinaderi fra bunden til de forskellige led er afprøvede og justerede
i forhold til hinanden i et mindre omkostningsfuldt anlæg. Derved mindskes risikoen ved
investering.
Dette er vores vurdering på baggrund af de strategier, vi ser hos de danske virksomheder,
som i dag planlægger fremtidige bioraffinaderier, samt udtalelser fra vores interview og anden
personlig kommunikation med personer fra SLF og Elsam. 170
Der er altså tale om to forskellige typer af investeringsbehov: Store investeringer i fuldskalaanlæg,
som i første omgang baseres på stivelses- og glukoseholdige råvarer, og dermed kan
konkurrere med andre bioethanolproduktioner. Og ”mindre” forsknings- og udviklingsinvesteringer
i konkrete projekter, som sigter mod at forbedre de processer, der anvendes i udnyttelsen
af lignocelluloseholdige råvarer. Begge typer af investeringer er nødvendige, hvis
EU-målsætningerne for 2010 og 2020 skal opfyldes via en dansk produktion af bioethanol og
hvis teknologier der kan eksporteres skal udvikles.
168 Interview Novozymes, 2005
169 IEA, 2004 s. 79-80
170 Interview SLF, 2005; Elsam, 2005a
70

5.8 Opsamling
Danmark har adskillige stærke konkurrenter i udviklingen af teknologier til produktion af
bioethanol baseret på lignocelluloseholdige ressourcer. I USA investeres der for eksempel
betydelige offentlige midler i udvikling af bioraffinaderier baseret på lignocellulose. Og i Canada
planlægges store private investeringer i et fuldskala bioraffinaderi, som formodentlig
bliver verdens første baseret på lignocellulose.
Derfor er der behov for at satse stort, hvis Danmark skal nå at være med i dette kapløb. Og
hvis danske virksomheder skal blive internationalt konkurrencedygtige, er det afgørende, at
vi sætter fokus på udnyttelse og optimering af værdifulde sideprodukter, der kan være med til
at gøre bioethanolen billigere. Det er med andre ord afgørende, at vi tænker i at udvikle
bioethanolproduktionen mod bioraffinaderier med de mest værdifulde outputs.
Frem mod 2010 vil det formodentlig blive de simple bioraffinaderier, baserede på stivelse og
med en smal vifte af produkter, der bliver de dominerende i Danmark. Udover de to fuldskala
anlæg af denne art, som allerede er planlagt, skal der to til i samme størrelsesorden, for at
2010-målsætningen kan opfyldes via danskproduceret bioethanol.
Frem mod 2020 vil vi gradvist udvikle de teknologier, som skal danne grundlag for mere
avancerede bioraffinaderier, hvor inputtet er lignocellulose, og hvor outputtet spreder sig
over flere værdifulde produkter, end det er tilfældet i dag. IBUS-projektet og DBK er gode
eksempler på projekter, hvor inputtet er lignocellulose, og hvor der produceres mere end ét
produkt – disse anlæg har en afgørende betydning for opfyldelsen af 2020-målsætningen.
Ikke bare anlæggene i sig selv, men også deres funktion som spydspidser for den efterfølgende
udbygning med bioraffinaderier.
Det er ikke muligt at fastsætte, hvor mange anlæg, der skal etableres frem mod 2020, eftersom
anlæggenes størrelser afhænger af råvareinputtet. Men der vil naturligvis blive behov for
langt flere anlæg, end op til 2010.
Usikkerheden omkring investeringer er den altoverskyggende barriere for bioraffinaderiernes
udvikling. Denne usikkerhed grunder dels i, at det endnu ikke er demonstreret, at processerne
kan fungere kontinuerligt i en fuldskalaproduktion af bioethanol fra lignocelluloseholdige
ressourcer – og dels i, at produktion baseret på lignocellulose formodes at være dyrere end
produktion baseret på stivelse nogle år endnu. En del af løsningen på dette problem kan være
at etablere simple stivelsesbaserede bioraffinaderier til at begynde med, hvorpå der så kan
tilbygges elementer, som opgraderer bioraffinaderierne i forhold til udnyttelse af lignocellulose
og mere raffinerede produkter. Herved mindskes investeringsrisikoen. Yderligere vil
supplerende offentlig støtte til nogle af anlæggene sandsynligvis også fortsat være nødvendig.
71

Af Figur 21 fremgår de milepæle, som vi finder mest afgørende i forhold til bioraffinaderier.
2005 2020
Målsætninger
Ærø-anlæg (2006)
Figur 21 Milepæle for bioraffinaderier
2010
5,75 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget
Et stigende antal bioraffinaderier; gradvist mere avancerede
håndtere E10
20 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget
SLF-anlæg (2008) Produktion baseret på lignocellulose
To anlæg med produktion svarende til SLF-anlægget Produktion baseret på lignocellulose
72

6 DISTRIBUTION OG ANVENDELSE
Hvilke ændringer skal ske i distributionssystemet og i bilmotorerne, for at vi kan distribuere
og anvende ethanol?
Med til et dansk roadmap for bioethanolområdet hører også nogle overvejelser om, hvordan
distributionsnettet bør indrettes, hvordan bilmotorerne bør konstrueres, og hvordan den
relevante lovgivning herom bør indrettes, hvis EU-målsætningerne skal nås via bioethanol.
Det er en forudsætning for et velfungerende dansk bioethanolmarked, at bioethanolen kan
distribueres og anvendes problemfrit. Derudover er det også vigtigt at de lovgivningsmæssige
rammer understøtter anvendelsen og distributionen.
I dette kapitel vil vi derfor beskæftige os med grundlaget for en dansk distribution og anvendelse
af bioethanol, samt hvilke ændringer der kan blive nødvendige.
Vi vil først beskrive anvendelsen af ethanol i den eksisterende bilpark; hovedsageligt anvendelsen
i benzinmotorer, men også anvendelsen i dieselmotorer. Dernæst vil vi beskrive anvendelsen
af ethanol i nye motorer; herunder især anvendelsen i de såkaldte Flexible Fuel
Vehicles (FFV’er), som er beregnede til blandinger af benzin og ethanol, men også perspektiverne
i anvendelse af ethanol i dieselmotorer og brændselscellemotorer. Desuden gennemgår
vi brændstoføkonomien for blandinger af ethanol og benzin/diesel.
Som en del af vores beskrivelse af anvendelsen af ethanol, vil vi også beregne, hvor stor en del
af henholdsvis 2010- og 2020-målsætningerne, der kan nås med forskellige koncentrationer
af ethanol iblandet den benzin og diesel, som markedsføres i Danmark.
Efterfølgende vil vi analysere mulighederne for distribution af ethanol i det danske distributionssystem,
samt de nødvendige ændringer heraf. Og sidst vil vi analysere den relevante
lovgivning, som kan have betydning for anvendelse og distribution af ethanol i Danmark.
De determinanter, som er relevante for indholdet i dette kapitel er faktorforhold og relaterede
og understøttende brancher.
6.1 Anvendelse af ethanol
Ethanol kan som nævnt i kapitel 1 iblandes benzin i alle koncentrationer lige fra nogle enkelte
procent og op til 100 procent. Blandinger med lave koncentrationer af ethanol kan anvendes i
de eksisterende benzinmotorer, mens blandinger med højere koncentrationer af ethanol kræver
motorer, der er særligt udviklede hertil. De samme principper gælder for anvendelse af
diesel iblandet ethanol. Engang i fremtiden kan det desuden blive relevant at anvende ethanol
som brændstof i brændselscellemotorer.
6.1.1 Anvendelse af ethanol i den eksisterende bilpark
Forskellene i anvendelse af ethanol og benzin ligger i ethanolens kemiske egenskaber. Det er
disse forskelle, som gør at anvendelse af ethanol kan skabe behov for ændringer i de benzinmotor,
vi har i dag. Ethanol leder elektricitet, så alle aluminiumdele skal udskiftes (idet aluminium
også leder elektricitet). Ligeledes skal alle bløde metaller (zink, messing, bly og aluminium)
undgås, da ethanolen kan nedbryde dem. 171
171 NREL, 2002 s. 4-11
73

De ovennævnte omstillinger er dog ikke nødvendige, så længe der kun køres med lave koncentrationer
af ethanol i benzinen, men der er ikke fuldstændig enighed om, nøjagtigt hvor
høje koncentrationer motorerne kan arbejde med, før en vis omstilling bliver nødvendig. De
mest optimistiske bud lyder på, at biler med de eksisterende benzinmotorer kan køre på koncentrationer
op til E15172 , men der lader ikke til at være konsensus herom, og erfaringerne
med disse blandinger er sparsomme. Skeptikerne påpeger problemer med ældre bilmodeller.
173
Det ser ud til, at der indenfor blandinger med en lav andel af bioethanol er gjort flest erfaringer
med E5 og E10174 , som er afprøvede i en række lande; USA, Canada, Sverige, Australien
og Kina. 175 Det er ifølge IEA bredt anerkendt, at de biler, der produceres i dag, alle kan køre
på E10 blandinger, og blandinger med en ethanolkoncentration herunder, uden problemer.
Disse blandinger er de mest gennemtestede på verdensplan. 176 Flere andre kilder beskriver
også, at E10 uden problemer kan bruges i almindelige personbiler. E10 er den blanding der
har haft den største succes i USA. 177 178
Til gengæld kan der være ældre biler, der ikke kan klare de samme koncentrationer som nyere
biler. I visse ældre biler kan det således være nødvendigt at udskifte brændstofslanger,
som ikke er modstandsdygtige overfor blandingsbrændstoffet. 179 En anden mulighed er at
sikre, at der i hvert fald i en periode fremover fortsat kan tankes benzin med ganske lav koncentration
af ethanol, og eventuelt også benzin helt uden ethanol. Såfremt udviklingen af
benzinmotoren kan koordineres med en gradvis indfasning af ethanol i benzinen, må problemet
formodes at blive løst efterhånden som bilparken udskiftes.
Det skal hurtigst muligt kortlægges hvilke bilmodeller der har problemer med hvilke koncentrationer
af bioethanol. Når man har overblik over hvilke bilmodeller, der giver problemer,
kan man gradvist – i takt med at bilparken skiftes ud – hæve grænsen for minimumskoncentrationen
af ethanol i benzin, sådan at for eksempel E5 kan udfases til fordel for E10.
Selv om bioethanolens mest oplagte anvendelsesområde er substitution af benzin, kan den
også substituere diesel. Bioethanol kan generelt produceres med et større udbytte per arealenhed,
der anvendes til råvareproduktion, og således kan der i nogle lande være økonomiske
og miljømæssige perspektiver i erstatning af diesel med ethanol, som en vej til at øge
biobrændstofandelen af transportbrændstoffet. 180
Men der er visse tekniske problemer med anvendelsen af ethanol i dieselmotorer, fordi ethanol
ikke egner sig til den form for antændelse, der finder sted i dieselmotorer. Den nyeste
forskning indenfor området åbner dog op for fremtidige muligheder indenfor erstatning af
diesel med ethanol. 181 Diesel-ethanolblandinger med lav ethanolkoncentration er blevet testet
i blandt andet Brasilien, Australien, USA, Sverige, Danmark og Irland. I Sverige har man for
eksempel i en del år testet den såkaldte E-diesel 182 i bybusser i Stockholm – med stor succes.
183
172 Benzin iblandet 15 volumenprocent ethanol.
173 www.deh.gov.au
174 Benzin iblandet henholdsvis 5 og 10 volumenprocent ethanol.
175 IEA, 2004 s. 30
176 IEA, 2004 s. 30 og 101-103
177 NREL, 2002
178 Teilmann, 2004 s. 7
179 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004
180 IEA, 2004, s. 106
181 IEA, 2004, s. 106-107
182 Blanding af ethanol og diesel med op til 15 volumenprocent ethanol.
183 IEA, 2004 s. 106-108
74

Det lader altså til, at diesel iblandet lave koncentrationer af ethanol vil blive en reel mulighed
indenfor en årrække. Så længe der er tale om disse lave koncentrationer, kan blandingerne
anvendes i de eksisterende dieselmotorer, men der vil dog være behov for mindre tilpasninger
af motoren, samt tilsætning af emulgator 184 til brændstoffet. 185
6.1.2 Anvendelse af ethanol i nye motortyper
Hvis høje koncentrationer af ethanol i benzin eller diesel skal tages i anvendelse i Danmark,
vil der blive behov for at introducere biler med motorer, som er optimerede hertil.
Motorerne i FFV’er er konstruerede til at kunne køre på en hvilken som helst blanding af
ethanol og diesel, fra ren benzin til E85 186 . Udover at FFV-motoren er tilpasset de tidligere
omtalte kemiske egenskaber ved ethanol, er der i motoren installeret et såkaldt kalibreringssystem,
der fortæller motoren, hvilken blanding af benzin og ethanol der er tale om, og efterfølgende
justerer motorens aktivitet hertil. 187 Således er FFV-ejeren ikke afhængig af at skulle
finde et sted, hvor han kan tanke en bestemt blanding af ethanol og benzin. Omvendt kan han
anvende en meget høj koncentration af ethanol i benzinen, såfremt det er økonomisk fordelagtigt.
E85 markedsføres i nogen udstrækning i blandt andet USA og Sverige. 188 En række bilproducenter
markedsfører nu FFV-modeller, og der er i dag over to millioner FFV’er i USA (få af
dem kører dog på E85 i øjeblikket). I Sverige er der en udvikling i gang for at fremme E85, og
i 2002 var det muligt at tanke E85 på 40 tankstationer i Sverige. FFV’er ser ud og kører som
almindelige benzindrevne biler. 189
FFV’erne er generelt dyrere end biler med benzin- og dieselmotorer. Men dog ikke meget
dyrere, ifølge flere kilder. 190 Men prisforskellen må trods alt formodes at have en vis negativ
effekt på efterspørgslen efter FFV’er i Danmark, eftersom anskaffelsesprisen naturligvis påvirker
den samlede økonomi for bilejeren.
Hvad angår indførsel af FFV’er i Danmark, kan VE-organisation Ærøs planer om at begynde
at anvende FFV’er på øen komme virke som en spydspids for indførslen af FFV’er i Danmark.
Hvad angår høje koncentrationer af ethanol i diesel, kan dette også blive en mulighed i fremtiden.
Modifikationer i dieselmotoren kan gøre den i stand til at køre på meget høje koncentrationer
af ethanol, for eksempel 95 procent. Men omfattende ændringer i dieselmotoren er
nødvendige, for at muliggøre så høje koncentrationer af ethanol. Yderligere indeholder en
liter ethanol kun cirka 60 procent af den energi, der er i en liter diesel, og der skal derfor bruges
væsentligt mere ethanol for at køre samme afstand.
Tests af dieselmotorer, som er modificeret til høje koncentrationer af ethanol, er udført i USA
og i Sverige. I begge forsøg klarede køretøjerne sig overordnet godt. 191
Sammenfattende er det klart, at anvendelse af ethanol i FFV-motoren i dag er væsentligt mere
gennemprøvet og optimeret end anvendelse i de dieselmotorer, som er optimerede til høje
koncentrationer af ethanol. FFV’er markedsføres desuden af adskillige bilproducenter, hvilket
slet ikke er tilfældet for dieselmotorer der er optimerede til ethanol. Derfor lader det til, at
184 Stof, der kan hjælpe med at blande andre stoffer.
185 IEA, 2004 s. 106-107
186 Blanding af ethanol og benzin med 85 volumenprocent ethanol.
187 NREL, 2002 s.4-11
188 IEA, 2004 s. 30
189 IEA, 2004 s. 104-105
190 NEVC, 2005 s. 2; IEA, 2004 s. 102
191 IEA, 2004 s. 107-108
75

perspektivet for brændstofblandinger med høje koncentrationer af ethanol først og fremmest
ligger i anvendelsen i FFV’er.
6.1.3 Brændstoføkonomi
Et helt centralt spørgsmål i forbindelse med anvendelse af ethanol, er brændstoføkonomien.
Her er det afgørende at bemærke, at brændværdien for ethanol er lavere end brændværdien
for både benzin og diesel. Af tabellen nedenfor fremgår brændværdierne for hvert af de tre
forskellige brændstoffer.
Brændstof Brændværdi (MJ/l)
Benzin (oktan 95) 31,4
Diesel 35,5
Ethanol 21,4
Tabel 13 Brændværdier for benzin, diesel og ethanol 192
Ud fra de opgjorte brændværdier i Tabel 13 må det umiddelbart formodes, at brændstoføkonomien
ved anvendelse af blandinger af ethanol og benzin er dårligere end brændstoføkonomien
ved kørsel på ren benzin.
Til gengæld forbrændes ethanol mere fuldstændigt end benzin, og motoren kan derfor udnytte
ethanol mere effektivt end benzin. Derfor viser nogle undersøgelser, at en bil kører lige så
langt på E10, som på ren benzin. 193 Ligeledes viser et forskningsprojekt fra Lund Universitet,
at en bil på E15 kan køre lige så langt på literen som en bil på benzin – dette til trods for 25
procent lavere energidensitet. 194 Og erfaringer viser, at køretøjer i praksis ”kun” kører 5-12
procent kortere på en liter E85 end en liter benzin. 195 En anden vurdering, hvor bioethanolens
reducerede brændværdi sammenholdes med den mere fuldstændige forbrænding, lyder
på, at 1000 liter bioethanol kan erstatte 890 liter benzin. 196
Generelt er den eksisterende viden om brændstoføkonomien i benzin-bioethanol-blandinger
dog begrænset. Resultater af forskellige undersøgelser peger på alt lige fra en lidt dårligere
brændstoføkonomi sammenlignet med ren benzin til en udpræget bedre brændstoføkonomi
sammenlignet med ren benzin. Disse tests er dog typisk foretaget på et lille antal biler og under
laboratorie-forhold, og viser derfor ikke den faktiske ”dagligdags-præstation”. Der er altså
behov for mere viden på dette område. 197
Af Tabel 13 fremgår det, at brændværdien for diesel er højere end for benzin. Derfor må man
umiddelbart formode, at erstatning af diesel med ethanol giver et endnu større tab hvad angår
brændstoføkonomi, end det er tilfældet for erstatning af benzin med ethanol. Som beskrevet
tidligere i dette kapitel er brændstoføkonomien i hvert fald for høje koncentrationer
af ethanol i dieselmotorer væsentligt dårligere end den diesel, som den erstatter. Det har dog
ikke været muligt for os at finde opgørelser af brændstoføkonomien for blandinger af diesel
og ethanol med lave koncentrationer af ethanol. Det er derfor usikkert, hvorvidt den lavere
brændværdi slår igennem i lige så høj grad i sådanne blandinger.
192 Risø, 2003 s. 40
193 www.baff.info
194 Teilmann, 2004 s. 8
195 NREL, 2002 s. 6
196 Sønderjysk Landboforening, 2004 s. 20; www.greenfuels.org
197 IEA, 2004 s. 104
76

6.1.4 Opfyldelse af EU-målsætningerne
Hvis de to EU-målsætninger skal opfyldes via ethanol, er det afgørende at finde frem til, hvilke
koncentrationer af ethanol i henholdsvis benzin og diesel, der skal være tale om. Dette får
nemlig betydning for, hvordan bilmotorerne og distributionssystemet skal indrettes. Derfor
har vi regnet på, hvor langt man kan nå i forhold til de to målsætninger med henholdsvis E5,
E10, E15 og så videre.
Det er vigtigt i denne sammenhæng at bemærke, at ethanolandelen i ethanolholdig benzin
eller diesel angives i volumen. E5 indeholder således 5 procent ethanol målt i volumen. 198 Det
betyder, at E5 ikke indeholder 5 procent ethanol målt i energiindhold, men kun 3,46 procent.
I Tabel 14 har vi opgjort, hvor stor en andel af brændstoffet, der udgøres af ethanol i forskellige
blandinger af ethanol og benzin/diesel – målt i energiindhold.
I beregningen af andelen af ethanol af det samlede energiindhold har vi taget udgangspunkt i
de angivne brændværdier fra Tabel 13. Vi har således lagt den mest pessimistiske vurdering
af ethanols ydeevne til grund for vores beregninger, idet vi ikke har taget højde for den mere
fuldstændige forbrænding, der kan fungere som modvægt til den ringere brændværdi.
Brændstof Volumen% ethanol Ethanolandel af
energiindhold (%)
E5 5 3,46
E10 10 7,04
E15 15 10,74
E20 20 14,56
E50 50 40,53
E85 85 79,43
E-diesel (5%) 5 3,07
E-diesel (10%) 10 6,28
E-diesel (15%) 15 9,61
Tabel 14 Ethanols andel af energiindholdet i forskellige blandinger af ethanol og benzin/diesel. 199
Med udgangspunkt i de i Tabel 14 angivne værdier for ethanolens del af energiindholdet i
forskellige blandinger af ethanol og benzin/diesel, kan vi regne på, hvor stor en del af det
totale energiforbrug til transport, der kan dækkes af hver af disse blandinger, såfremt de erstatter
den mængde benzin eller diesel, der markedsføres i Danmark i henholdsvis 2010 og
2020. Resultaterne af denne beregning fremgår af Tabel 15.
I beregningen af ethanolforbruget, tager vi udgangspunkt i de i Tabel 1 angivne værdier for
det forventede brændstofforbrug til vejtransport. Disse er for benzin i 2010: 96.090 TJ og i
2020: 97.720 TJ. Og for diesel 2010: 82.500 TJ, og 2020: 90.100 TJ. Vi tager desuden udgangspunkt
i en fuldstændig erstatning af henholdsvis benzin eller diesel med den givne
blanding. Dette vil givetvis ikke blive tilfældet i realiteten, men beregningen kan dog give os
et billede af potentialet i hver af brændstofblandingerne.
I beregningen af, hvor stor en andel af det samlede brændstofforbrug til vejtransport, der kan
dækkes heraf, tager vi udgangspunkt i de ligeledes i Tabel 1 angivne tal for det forventede
energiforbrug til transport; i 2010: 178.340 TJ, og i 2020: 187.570 TJ.
198 IEA, 2004
199 Se regneeksempel til tabellen i Bilag 4.
77

Brændstof Ethanolforbrug Bioethanolpotentiale, energi% af
(TJ) brændstofforbruget til vejtransport
2010 2020 2010 2020
E5 3.325 3.381 1,9 1,8
E10 6.765 6.879 3,8 3,7
E15 10.320 10.495 5,8 5,6
E20 13.991 14.228 7,8 7,6
E50 38.945 39.606 21,8 21,1
E85 76.324 77.619 42,8 41,4
E-diesel (5%) 2.533 2.766 1,4 1,5
E-diesel (10%) 5.181 5.658 2,9 3,0
E-diesel (15%) 7.928 8.659 4,4 4,6
Tabel 15 Ethanols andel af det samlede energiforbrug til transport ved anvendelse af forskellige koncentrationer
af ethanol i henholdsvis benzin og diesel. 200
Der er naturligvis mange forskellige måder, hvorpå de to EU-målsætninger kan nås. I det
følgende giver vi derfor blot vores bud på, hvilke blandinger af ethanol og benzin/diesel det
er fordelagtigt at sigte mod.
Af tallene i Tabel 14 fremgår det, at E5 som erstatning for al den markedsførte benzin slet
ikke er nok til at bringe os frem til 2010-målsætningen om 5,75 procent biobrændstof. Ligeledes
kan alene erstatning af den markedsførte mængde benzin med E10 heller ikke bringe os
til opfyldelse af 2010-målsætningen. Det kan erstatning med E15 til gengæld.
Men man kunne også forestille sig erstatning af al den markedsførte benzin med E10, og som
supplement en mindre mængde E85. Dette kræver dog naturligvis også indførsel af FFV’er i
Danmark. Eftersom vi mener, at det på langt sigt vil være fordelagtigt at gå over til at anvende
ethanol i hertil optimerede motorer, anbefaler vi, at E85 (og hermed FFV’er) får en rolle at
spille allerede i opfyldelsen af 2010-målsætningen. Således bør 2010-målsætningen hovedsageligt
opfyldes via E10, suppleret af E85.
Som beskrevet tidligere i kapitlet er E-diesel endnu ikke helt så oplagt som benzin iblandet
ethanol. Derfor indgår E-diesel ikke i vores bud på, hvordan 2010-målsætningen nås. Det kan
til gengæld blive nødvendigt at inddrage E-diesel i opfyldelsen af 2020-målsætningen –
blandt andet set i det perspektiv, at anvendelsen af diesel er i højere vækst end anvendelsen
af benzin. I årene op til 2020 formoder vi, at anvendelsen af E-diesel er blevet optimeret, og
at det på dette tidspunkt derfor vil være mere oplagt teknisk set.
Med hensyn til opfyldelsen af 2020-målsætningen anbefaler vi derfor, at al markedsført diesel
erstattes med E-diesel med 15 volumenprocent ethanol. Dette bør ske gradvist over en
årrække, således at der først indfases E5, dernæst E10, og til sidst E15. Men blandinger af
ethanol og benzin skal dog stadig spille den mest afgørende rolle. E10 skal således gradvist
erstattes med E15 frem mod 2020. Og samtidig skal anvendelsen af E85 optrappes – og ligeledes
udbredelsen af FFV’er.
6.2 Distribution af ethanol
Ligesom at nogle af de transportmidler, der skal køre på ethanolholdig benzin, skal omstilles
hertil, skal også lager- og distributionssystemer indrettes til ethanol. Én årsag hertil er ethanolens
påvirkning af bløde metaller, en anden er ethanolens modtagelighed overfor vand. 201
200 Se regneeksempel til tabellen i Bilag 4.
201 Se den nærmere beskrivelse af problematikken med ethanols vandopløselighed i Bilag 5.
78

Der er tale om forskellige typer af omstillinger, og deres konkrete form afhænger blandt andet
af, hvor i systemet ethanolen blandes i benzinen. Den mest anvendte model er iblanding
på de centrale depoter – denne model anvendes blandt andet i Sverige. Modellen er et udtryk
for, at man dels ønsker at foretage blandingen så sent som muligt (jævnfør problematikken
med ethanols vandopløselighed), dels vil undgå de mest omfattende og fordyrende ændringer
i distributionssystemet. Man ville få langt større omkostninger ved omstillingen, såfremt hver
enkelt tankstation skulle omstilles til at håndtere høje koncentrationer af ethanol. 202 Således
er der indgået et kompromis mellem funktionalitet og omkostninger.
Denne model betyder, at der – så længe der kun er tale om benzin med lav koncentration af
bioethanol, det vil sige op til E10 – kun er behov for ekstra lagerfaciliteter på raffinaderier og
depoter. Hverken tankbiler eller tankstationer behøver således at gennemgå ændringer. 203
Oliebranchens Fællesrepræsentation anslår de ekstra udgifter, som følge af ekstra investeringer
i lagring og håndtering på raffinaderier og depot, til 200-300 mio. kr. Herefter er der ingen
håndteringsmæssige problemer frem til benzintanken. 204 Det er vigtigt i denne sammenhæng
at understrege, at der altså er tale om en engangsinvestering, som vil gøre Oliebranchen
i stand til uden problemer at håndtere i hvert fald lave koncentrationer af ethanol i benzin.
Hvis benzin med højere koncentrationer af bioethanol med tiden skal indføres i systemet, er
der derimod visse foranstaltninger, som bør træffes i alle dele af systemet. Generelt skal alle
beholdere, slanger, rør med mere laves, så de er modstandsdygtige overfor ethanolen, og de
skal så vidt muligt holdes tørre, sådan at ethanolen ikke fortyndes under opbevaring og transport.
Nogle rør med videre vil måske også skulle renses, så ethanolen ikke opløser og blandes
med aflejringer og lignende. De største ændringer, der her vil være tale om, er ændringer ude
på de tankstationer, hvor brændstofblandinger med høj koncentration af ethanol skal markedsføres.
De ændringer, der er nødvendige i lagerfaciliteter og tankbiler, er i høj grad foretaget
allerede i forbindelse med at distributionssystemet gøres i stand til at håndtere de lave
koncentrationer af ethanol.
Det er ikke klarlagt, hvor store omkostninger, der vil være tale om i forbindelse med håndteringen
af de høje koncentrationer af ethanol på tankstationerne. Hvis der er tale om omstilling
af et stort antal tankstationer, må omkostningerne hertil dog formodes at blive væsentligt
større end omkostningerne til ændringer i det øvrige distributionssystem, idet omstillinger
af tankstationerne som tidligere nævnt er de dyreste, såfremt de finder sted i stort omfang.
Spørgsmålet er naturligvis, hvem der skal betale de ekstra omkostninger, og hvordan forskellige
betalingsmodeller influerer markedet for bioethanol.
Hvis ekstraomkostningerne lægges oven i prisen for bioethanol, øger det prisforskellen mellem
benzin og bioethanol, og gør således bioethanol mindre konkurrencedygtig. Denne prisforskel
vil skulle opvejes via tilskud, hvis bioethanolsalget skal opretholdes.
Man kan også forestille sig en model, hvor der gives et engangsbeløb til oliebranchen – øremærket
til investeringer i de nye lager- og distributionsfaciliteter.
Oliebranchen selv advokerer naturligvis for, at staten skal dække de ekstra omkostninger, for
eksempel via afgiftsfritagelser eller tilskud, der modsvarer de 200-300 mio. kr., som omkostningerne
skønnes at ligge på.
202 Interview OFR, 2005b
203 IEA, 2004 s. 86-90
204 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8-10
79

Andre aktører påpeger, at en sådan modregning ikke vil være nødvendig, hvis biobrændstofferne
afgiftsfritages. En afgiftsfritagelse vil give olieselskaberne en tilpas stor indtjening på
skiftet fra alkylater til bioethanol, til at investeringerne i de ekstra distributions- og lagerfaciliteter
burde komme af sig selv. 205
6.3 Regulering til fremme af distribution og anvendelse
Anvendelse af bioethanol kan via lovgivning fremmes ved fastsættelse af en obligatorisk andel
af biobrændstof i det markedsførte brændstof. Muligheden nævnes blandt andet i de indledende
betragtninger til biobrændstofdirektivet, som et instrument til at fremme et marked
for biobrændstoffer. 206
En sådan regulering ville naturligvis skabe en efterspørgsel efter bioethanol. Strategisk set
bør den krævede procentsats være højere end i de lande, hvor de danske bioethanolproducenter
har konkurrenter, eftersom et større marked kan medvirke til at øge de danske virksomheders
konkurrenceevne set i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Danmark skal
som minimum matche konkurrentlandenes afsætningsforhold. 207 Procentsatsen kan dog ikke
sættes over 5 procent iblandet bioethanol, da brændstoffet ved en højere koncentration ikke
længere må sælges under benzindefinitionen. 208
I forbindelse med vedtagelsen af biobrændstofdirektivet var der dog ikke blandt EU’s medlemslande
enighed om at gøre målsætningerne bindende. Og med den nuværende udformning
af EU’s brændstofdirektiv 209 gives der ikke mulighed for, at en medlemsstat selv kan
fastsætte en obligatorisk andel, som er gældende nationalt. 210 Således er muligheden for i
Danmark at fastsætte en obligatorisk andel af bioethanol i benzinen udelukket.
I EU-sammenhæng er der fastsat tekniske standarder for forskellige brændstoffer, og disse
kan også have betydning i forhold til anvendelse af ethanol. I både brændstofdirektivet og
den tekniske standard for benzin, EN 228, er der fastsat en øvre grænse for iblanding af
ethanol i benzin på 5 procent (volumen). Hvis der sælges benzin med en større procentvis
andel af ethanol iblandet, må blandingen ikke kaldes benzin, idet den ikke falder indenfor
rammerne for EN 228, og sådanne blandinger vil typisk finde anvendelse i særlige motorer 211
– det vil sige ikke i almindelige benzinmotorer, men for eksempel i FFV-motorer.
Dette betyder ikke, at der ikke kan sælges for eksempel E10 på tankstationerne, men det vil
betyde ekstra omkostninger for et olieselskab, som vil sælge benzin med mere end 5 procent
ethanol – eftersom de så skal indføre et ekstra produkt i deres portefølje. 212
Denne øvre grænse har i Sverige haft den effekt, at de svenske forbrugere ikke kan tanke benzin
iblandet for eksempel 10 procent bioethanol. Hvis man derfor ønsker at køre på E10, må
man selv blande benzin og bioethanol – det vil sige købe E85, som så kan iblandes benzin til
man når en E10-blanding. 213 Forbrugerens frie valg af brændstof besværliggøres altså på indkøbsniveauet
af 5 procent-grænsen.
Samtidig findes der endnu ikke fælles EU-standarder for benzin-ethanolblandinger, hvilket
resulterer i manglende tillid på området – både hos bilejere og bilfabrikanter. De manglende
205 Interview SLF, 2005
206 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 19
207 Kring & Danielsen, 2004 s. 68
208 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004
209 Direktiv 98/70, ændret ved direktiv 2003/17; implementeret ved bekendtgørelse nr. 884 af 3. november 2003
om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer (brændstofbekendtgørelsen).
210 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8
211 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8-9
212 Interview OFR, 2005b
213 www.baff.info
80

standarder betyder, at bilproducenternes almindelige garanti typisk ikke dækker, hvis bilejeren
har kørt på et brændstof, der falder udenfor specifikationerne for benzin. Og en bilejer vil
naturligvis vægre sig ved at køre på et brændstof, som bilproducenten ikke står inde for, at
motoren kan klare. Denne situation udgør dermed også en barriere for det frie brændstofvalg.
Der arbejdes dog i CEN (den europæiske standardiseringsorganisation) på standarder for
blandt andet E10, E20, E50 og E85, og i dette arbejde inddrages både oliebranchen og bilindustrien,
sådan at parterne forpligter sig på i fællesskab at løse de problemer, der måtte være.
214
Når der først er lavet fælles EU-standarder for alle varianter af ethanolholdig benzin tilsat
over 5 volumenprocent ethanol, og bilfabrikanterne også har sagt god for disse brændstofblandingers
anvendelse, vil 5 procent-begrænsningen for ethanol i benzin ikke længere udgøre
en hindring i sig selv. Herefter vil bilejeren teknisk set have frit valg mellem ethanolholdig
benzin med over 5 volumenprocent ethanol og benzin med maksimalt 5 volumenprocent
ethanol. Problemet består herefter i bioethanolens tilgængelighed, eftersom ethanol i en periode
må forventes ikke at være lige så tilgængelig som benzin.
Det er i øvrigt oplagt, at arbejdet med at kortlægge hvilke bilmodeller, der har problemer med
hvilke koncentrationer af ethanol, kunne være en del af arbejdet med at fastlægge fælles EUstandarder
for bioethanolholdig benzin. Idet både bilindustrien og oliebranchen er inddraget
i arbejdet med standarderne, er der allerede etableret et egnet forum for en sådan afdækning.
Yderligere ville det måske være givtigt, hvis også bioethanolproducenter blev inddraget i dette
arbejde.
Man kunne også forestille sig andre lovgivningstiltag, der kan fremme anvendelsen af
bioethanol. En mulighed kunne være at differentiere afgifter på biler efter i hvor høj grad
bilerne kan anvende ethanol. Dette ville fungere som en støtte til at investere i FFV’er.
I Sverige har man for eksempel vedtaget, at halvdelen af alle nye statsejede eller -lejede køretøjer,
med undtagelse af udrykningskøretøjer, skal være miljøvenlige. 215 Miljøvenlige køretøjer
defineres i denne sammenhæng som køretøjer der helt eller delvist kører på biogas, ethanol
eller elektricitet. 216 Det samme arbejdes der i øjeblikket på i delstaten Nordrein Westfalen,
Tyskland igennem et modelprojekt. 217
I Sverige gives der ligeledes særlige parkeringsfordele til biler, der kører på blandinger af
ethanol og benzin. 218 I Stockholm er der per 2. maj, 2005 gratis parkering for miljøbiler. 219
Den slags særordninger kunne også overvejes i Danmark.
I Danmark kunne statslige transportmidler også pålægges at overgå til anvendelse af mere
miljøvenlige brændstoffer og drivmidler. Det samme kan gøre sig gældende for det offentlige
transportsystem. En sådan lovgivning kan få stor betydning i forhold til at få etableret en
efterspørgsel efter bioethanol, og kan desuden medvirke til at øge den danske befolknings
accept af bioethanol som et alternativ til benzin. De offentlige transportmidler fylder mest i
de store byer i forhold til yderområderne, derfor er det også her der er det største behov for
substitution.
214 Interview OFR, 2005b
215 www.baff.info; Interview SLF, 2005
216 www.baff.info
217 Interview SLF, 2005
218 DR2, 2005
219 www.baff.info
81

Man kunne også overveje særlige støtteordninger til virksomheder der anvender
biobrændstoffer til transportformål, samt til udskiftning af den eksisterende bilpark til mere
miljøvenlige biler som for eksempel FFV’er.
6.4 Opsamling
Distributionssystemet for benzin, diesel og andre brændstoffer er en afgørende del af de danske
faktorforhold i relation til bioethanolbranchen. Det faktum, at det nuværende distributionssystem
kan udnyttes til distribution af bioethanol er en væsentlig fordel, idet en stor del af
grundlaget for dansk anvendelse af bioethanol så er på plads. Der skal dog foretages ændringer
i dele af distributionssystemet, men disse må betegnes som mindre omfangsrige.
Den danske bilpark kan også karakteriseres som en del af de danske faktorforhold, der er
med til at danne grundlaget for introduktion af bioethanol i Danmark. Her kan den eksisterende
bilpark i vid udstrækning anvendes, i hvert fald i de første faser af udviklingen. Der vil
dog blive behov for en helt ny type biler, og disse skal indføres i Danmark, hvis man på sigt vil
forøge anvendelsen af bioethanol væsentligt.
Hvad angår relaterede og understøttende brancher, er henholdsvis oliebranchen og bilproducenterne
vigtige spillere med hensyn til distribution og anvendelse af ethanol. Disse to brancher
har blandt andet stor indflydelse på koordineringen af brændstofblandinger og tilpasning
af bilmotorerne hertil. De får således stor indflydelse på, hvordan mulighederne for anvendelse
af bioethanol ser ud i fremtiden. Der findes dog ingen danske virksomheder, hverken
indenfor oliebranchen eller indenfor bilproducenter. Således kan disse relaterede brancher
ikke bidrage til at styrke den danske bioethanolbranches konkurrenceevne.
Med hensyn til opfyldelse af 2010-målsætningen, anbefaler vi, at man sigter mod at erstatte
den markedsførte benzin i Danmark først med E5 og siden med E10. E10 skal dog suppleres
med en mindre udbredelse af E85, for at målsætningen kan opfyldes. Og dette forudsætter, at
FFV’er også får en vis udbredelse i Danmark – denne kan eventuelt starte på Ærø.
Distributionssystemet skal generelt indrettes, så lave koncentrationer af ethanol i benzin kan
håndteres, og desuden skal det i mindre grad kunne håndtere blandinger med høj koncentration
af ethanol (E85). Håndteringen af de lave koncentrationer omfatter kun ændringer i de
centrale lagerfaciliteter (på depoter og raffinaderier), hvorimod håndteringen af de høje koncentrationer
kræver omstillinger også på de tankstationer, hvor blandingerne skal markedsføres.
Det er vores vurdering, at ekstraomkostningerne til distribution af ethanol vil blive
dækket af olieselskaberne i det øjeblik det bliver tilstrækkelig rentabelt at skifte fra benzin til
E5, E10 og E85.
Hvad angår lovgivningen, er det afgørende for afsætningen af E5, E10 og E85, at EUstandarderne
kommer på plads hurtigst muligt. Oliebranchen og bilproducenterne bør desuden
udvide denne dialog til at omfatte løbende koordinering mellem udviklingen af brændstofblandinger
og udviklingen af bilmotorer. Eventuelt kan bioethanolproducenter også inddrages
i denne koordinering. Desuden kan anvendelsen af FFV’er fremmes via forskellige
typer af regulering – dette kan også bidrage til opfyldelse af 2010-målsætningen.
Med henblik på opfyldelse af 2020-målsætningen ved hjælp af bioethanol, bør der ske mere
drastiske ændringer i Danmark, især med hensyn til bilparken. Frem mod 2020 skal E10
erstattes af E15, og desuden skal brugen af E85 optrappes væsentligt. Det betyder, at vi får
brug for langt flere FFV’er i Danmark. Desuden skal E-diesel gradvist indfases, startende med
5 procent, og stigende til 15 procent ethanol. Dette kræver tilpasninger af dieselmotoren, og
82

også her spiller den løbende koordinering mellem oliebranchen og bilproducenterne (samt
eventuelt bioethanolproducenterne) altså en stor rolle.
Hvad angår distributionssystemet, så skal de største ændringer ske ude på tankstationerne,
eftersom mange flere af dem skal gøres i stand til at håndtere E85. Ændringerne i det øvrige
distributionssystem (lagerfaciliteter på depoter og raffinaderier) må formodes at være beskedne,
eftersom disse dele af distributionssystemet på dette tidspunkt allerede er sat i stand
til at håndtere ethanolen. Omkostningerne til omstilling af et stort antal tankstationer må
dog forventes at blive større end omstillingen af det øvrige distributionssystem. Igen er det
vores vurdering, at disse omkostninger til ændringer i distributionssystemet vil blive dækket
af olieselskaberne.
På lovgivningsområdet er det afgørende, at EU-standarden for E15 kommer på plads inden
2020. Desuden er en koordinering mellem oliebranchen og bilproducenterne om udvikling af
brændstofblandinger og bilmotorer afgørende. Desuden er de typer af regulering, der kan
fremme FFV’er afgørende i forbindelse med opfyldelse af 2020-målsætningen.
Af Figur 22 fremgår de milepæle, som vi finder mest afgørende i forhold til distribution og
anvendelse.
2005
Målsætninger
Anvendelse
Distribution
Al benzin erstattes
af E5
Flexible Fuel Vehicles indfases (i
begrænset omfang)
E85 indfases (i begrænset omfang)
2010 2020
5,75 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget
E5 erstattes af E10
Distributionssystem gøres i stand til at håndte-
re
E85 i begrænset omfang
Distributionssystem
gøres i stand til at
Figur 22 Milepæle for distribution og anvendelse
Al diesel erstattes af
E-diesel
(5 volumenprocent)
Anvendelsen af Flexible Fuel Vehicles stigende
Anvendelsen af E85 stigende
E10 erstattes af E15
E-diesel
(10 volumenprocent)
20 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget
E-diesel
(15 volumenprocent)
Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E85 i større omfang
83
Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E15

7 MARKEDET FOR BIOETHANOL
Hvordan bør et dansk marked for bioethanol etableres?
En del af grundlaget for, at forsyne transportsektoren med bioethanol er et velfungerende
marked, hvor bioethanolen kan afsættes.
Etableringen af et hjemmemarked har ifølge Porter stor betydning for hvordan virksomhederne
kan positionere sig internationalt. Både efterspørgslens sammensætning og størrelse
har betydning. 220 Porter argumenterer for at efterspørgslen på markedet kan være med til at
få industrien til at investere i nyere og mere radikale teknologier, hvis det kan modsvare de
behov efterspørgslen giver udtryk for, som for eksempel udnyttelse af andre typer ressourcer.
Når efterspørgslen stiger vil væksten på hjemmemarkedet også stige. Hvis væksten på hjemmemarkedet
er højere end væksten i udlandet, vil industrien investere mere i forskning og
udvikling, hvilket øger dens konkurrenceevne. Et tidligt hjemmemarked kan også gøre, at
industriens erfaringskurve begynder tidligere, det vil sige at industrien kommer tidligt i gang
med at udvikle nye teknologier, hvilket kan give den et forspring i forhold til konkurrerende
udenlandske virksomheder. 221
Flere af de danske aktører indenfor bioethanolproduktion bemærker også, at tilvejebringelse
og implementering af forskningsmæssige gennembrud er meget vanskelige, hvis dette nationale
marked ikke etableres. Hvis der er afsætningsmuligheder i Danmark, er det derimod
meget sandsynligt, at interessen fra danske virksomheder, til at deltage og investere i teknologiudviklingen,
vil blive større. 222 223
I vurderingen af, hvorvidt det er en god forretning at udvikle danske teknologier til produktion
af bioethanol, bliver man nødt til at beskæftige sig med spørgsmålet om, hvorvidt disse
teknologier vil kunne afsættes. Hvis det forudsættes, at teknologierne ellers er konkurrencedygtige,
så afhænger afsætningsmulighederne i høj grad af det internationale marked for
bioethanol. Dette kapitel indledes derfor med et afsnit om det globale marked for bioethanol.
Herefter følger en diskussion af det danske markeds betydning for en eventuel dansk produktion
af bioethanol.
Derefter ser vi nærmere på produktionsprisen på henholdsvis bioethanol og benzin, da det i
høj grad er her man finder den væsentligste barriere for etableringen af et marked. I forlængelse
heraf ser vi på, hvilke mulige reguleringstiltag der kan benyttes med henblik at etablere
et dansk marked for bioethanol.
I forhold til diamantmodellen placerer etableringen af markedet sig under determinanten
efterspørgselsforhold.
7.1 Bioethanol på det globale marked
Et globalt marked for bioethanol er af vital betydning for en eventuel dansk bioethanolstrategi
– eller rettere sagt; hvis ikke der kan forventes at blive tilstrækkelig global efterspørgsel
efter bioethanol i fremtiden, er der ingen grund til at lave en dansk bioethanolstrategi.
Som nævnt i indledningen til dette projekt, går vi ud fra, at der vil være en voksende fremtidig
efterspørgsel efter bioethanol. Denne antagelse bygger vi naturligvis på læsning af eksi-
220 Porter, 1990
221 Porter, 1990
222 Risø, 2004
223 KVL, 2004
84

sterende undersøgelser af det globale bioethanolmarked; dets udvikling hidtil, og dets formodede
udvikling fremover.
Bioethanol er langt det mest udbredte biobrændstof til transport. Og bioethanol produceres
og anvendes i alle dele af verden, hvorimod den nærmeste konkurrent biodiesel stort set kun
produceres og anvendes i Europa. 224 Ifølge Elsam er der desuden lanceret store
biobrændstofprogrammer både i EU og i Kina og Indien – og de vil blive baseret på bioethanol
på grund af en konkurrencedygtig pris sammenlignet med andre flydende biobrændstoffer.
225 Sønderjysk Landboforening henviser til en britisk vurdering, hvori det antages, at afsætningsmarkedet
for bioethanol globalt vil stige mellem 2-3 procent om året. 226
Bioethanols udbredelse er dog langt størst i USA og Brasilien – og i Europa er produktionen
af biodiesel større end produktionen af bioethanol.
Det billede, der tegner sig for biobrændstoffer generelt i EU, er til gengæld positivt. I 2002
udgjorde biobrændstoffer sammenlagt 0,45 procent af EU’s energiforbrug til vejtransport. Og
selv om de absolutte tal er lave, er produktionen af biobrændstoffer i vækst. Tallet lå kun på
0,25 procent i 1999, og skøn baserede på produktionskapaciteten pegede på 1 procent i
2004. 227 Således er biobrændstoffer i vækst i EU. Og selvom biodiesel foreløbig er det mest
dominerende af biobrændstofferne, er der ingen grund til at tro, at markedet for bioethanol
ikke vil vokse lige så meget som markedet for biodiesel.
Ser man på det svenske marked, så forbruges der årligt ca. 80.000 ton bioethanol. Sverige
producerer selv de 50.000 ton, 228 mens den resterende mængde importeres. 229 Sverige kunne
være et godt sted for danske bioethanolproducenter at afsætte bioethanol til at begynde med
– og konkurrencedygtige produktionsteknologier på langt sigt.
Sammenfattende må det siges, at der er tale om et globalt bioethanolmarked, der både er
stort og i vækst. Der er derfor god basis for at afsætte danske bioethanolteknologier på et globalt
marked, såfremt de bliver konkurrencedygtige.
7.2 Betydningen af et dansk marked for bioethanol
Et dansk marked for bioethanol er naturligvis nødvendigt, såfremt EU-målsætningerne skal
opfyldes. Men hjemmemarkedets betydning for den danske produktion af bioethanol og udviklingen
af de danske bioethanolteknologier kan til gengæld diskuteres.
Ifølge Porter er efterspørgslens sammensætning og størrelse afgørende for de nationale virksomheders
internationale konkurrenceevne. Et hjemmemarked med efterspørgselsforhold,
der afspejler de internationale, vil derfor være et godt udgangspunkt, hvis en virksomhed skal
kunne konkurrere på det internationale marked. Men omvendt argumenterer Porter også for
at et manglende hjemmemarked kan medføre, at virksomhederne i branchen kommer tidligere
ud på det internationale marked og dermed står stærkt her i forhold til de konkurrenter,
der først etablerer sig nationalt og dernæst internationalt.
Derfor kan man diskutere om et dansk hjemmemarked i virkeligheden er afgørende for en
dansk produktion og for de danske producenters konkurrencedygtighed, hvis den danskpro-
224 IEA, 2004 s. 27-31
225 Elsam, 2004
226 SLF, 2003 s. 25
227 EEA, 2004
228 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 12
229 www.baff.info
85

ducerede bioethanol kan afsættes i andre lande. Og i hvor høj grad skal man egentlig se
Danmark som et hjemmemarked i forhold til EU? På grund af EU’s toldbarrierer og lignende
hindringer for varetilførsel, og Danmarks tætte handelsrelationer med mange af de andre
EU-lande, kan man måske i en vis grad også vælge at betragte EU som et udvidet hjemmemarked.
Peter Stigsgaard fra Oliebranchens Fællesrepræsentation mener, at tankegangen om det nationale
hjemmemarked måske er ved at være forældet i dag. Danskproduceret bioethanol vil
jo for eksempel kunne afsættes i Tyskland og Sverige. 230 Naturligvis er der en fordel i ikke at
skulle transportere bioethanol over meget store afstande, men hvis der er tale om et marked i
henholdsvis Tyskland og Sverige, så kan det måske være lige så godt som et dansk hjemmemarked?
SLF-anlægget er blandt andet placeret tæt på den tyske grænse for at have lettere
adgang til det tyske marked, i tilfælde af at der er større fordele ved at afsætte bioethanolen
der. 231 Og som sikring mod den situation, at der slet ikke opstår et dansk marked for bioethanol.
Men eftersom den tyske hovedinvestor i dette anlæg nu tøver med at investere på grund
af de manglende afgiftslettelser i Danmark, fremgår det dog klart, at et dansk marked har en
afgørende effekt i forhold til investeringslysten i danske projekter. Det manglende bioethanolmarked
i Danmark er således en af årsagerne til at der endnu ikke er truffet beslutning om
at producere bioethanol i Danmark.
Men hvilke effekter kan de øvrige bioethanolmarkeder indenfor EU så tænkes at få for de
danske bioethanolproducenter?
De øvrige markeder i EU kan medvirke til at fremme udviklingen af en dansk bioethanolproduktion
på flere måder. For det første kan efterspørgslen fra lande som Tyskland og Sverige
supplere et eventuelt dansk marked og dermed samlet set højne efterspørgslen.
For det andet kan disse markeders nærhed også betyde en øget konkurrence på grund af et
større antal bioethanolproducenter. Den europæiske produktion af bioethanol foregår i dag
hovedsageligt i fire lande; Tyskland 232 , Spanien, Frankrig og Sverige. 233 I Europa lader
bioethanolkompetencerne altså ikke til at være så udbredte – eller rettere sagt, de er koncentrerede
på få lande.
Konkurrenceintensiteten og dynamikken indenfor bioethanolbranchen i disse lande kan derfor
få afgørende betydning for danske virksomheders konkurrenceevne på det europæiske
marked. Og det er vigtigt, at den danske bioethanolbranche sammenlignes med virksomhederne
i disse lande, eftersom de må formodes at blive de første udenlandske konkurrenter til
en dansk bioethanolproduktion. Men kan danske bioethanolproducenter klare sig i denne
konkurrence, kan nærheden til de øvrige konkurrenter indenfor EU medvirke til at styrke de
danske producenters internationale konkurrenceevne.
For det tredje betyder nærheden af andre markeder, hvor bioethanolteknologier kan afsættes,
at de danske producenter har god mulighed for at få indsigt i, hvilke bioethanolteknologier
der efterspørges udenfor Danmarks grænser. Dette kan også få betydning i forhold til
bioethanolproducenternes konkurrenceevne, eftersom de så kan basere deres strategi i forhold
til teknologiudvikling på et bredere billede af den internationale efterspørgsel.
230 Interview OFR, 2005a
231 Interview COWI, 2005
232 Personlig kommunikation SLF, 2005
233 IEA, 2004 s. 30
86

7.3 Produktionsomkostninger for bioethanol sammenlignet
med benzin
Eftersom det med den nuværende EU-lovgivning ikke er muligt at fastsætte en obligatorisk
andel af biobrændstof, der skal tilsættes det markedsførte brændstof, er der med EUlovgivningen
lagt op til, at biobrændstoffer kun vil blive markedsført såfremt de kan konkurrere
prismæssigt med de fossile brændstoffer. Derfor er det helt centralt, når fokus er på et
eventuelt dansk marked for bioethanol, at se på produktionspriserne for bioethanol sammenlignet
med benzin.
Produktionspriser for bioethanol spreder sig over et bredt spektrum, afhængig af faktorer
såsom råvarer, teknologi, produktionsland m.m. I dette afsnit vil vi referere forskellige produktionspriser
– både faktiske priser for produktion af bioethanol 234 og skøn over fremtidige
danske produktionspriser. Det skal i den forbindelse understreges, at der er store usikkerheder
forbundet med de skønnede fremtidige produktionspriser, eftersom omkostningerne afhænger
af faktorer, hvis udvikling det kan være svært at forudsige – blandt andet optimering
og billiggørelse af enzymer og forbedret udnyttelsesgrad hvad angår lignocellulose.
Benzinprisen kan der også findes forskellige bud på; den varierer dels over tid, og dels fra
sted til sted, men er trods alt lettere at give et holdbart bud på. Vi har derfor valgt at gå ud fra
en fast referencepris på benzin, som vi anvender hele vejen igennem dette kapitel. Det skal
dog understreges, at vi er opmærksomme på, at denne faste referencepris naturligvis gør vores
konklusioner følsomme overfor svingninger i benzinprisen.
Som beskrevet i kapitel 6 er der forskel på energiindholdet i ethanol og benzin. Derfor vil vi i
det følgende ikke bare sammenligne priser per liter, men også priser per MJ. På den måde får
vi både en optimistisk og en pessimistisk vurdering af bioethanolprisen sammenlignet med
benzinprisen. 235
Vores reference-produktionspris for benzin (Oktan 95, maj 2003) på 2,15 kr./l, hvilket svarer
til 0,07 kr./MJ 236 , er hentet fra Risø Energy Report 2, hvorfra vi også har hentet de brændværdier,
som fremgår af kapitel 6. Ud fra denne referencepris for benzin, har vi mulighed for
at danne os et indtryk af, hvorvidt bioethanol kan konkurrere med benzin prismæssigt.
Eksempler på bioethanolproduktionspriser hentet fra udlandet ser således ud:
Råvare Oprindelse Pris ($/l) Pris (kr./l) Pris (kr./MJ)
Majs USA 0,29 1,74 0,08
Sukkerroer Europa 0,42-0,60 2,52-3,60 0,12-0,17
Hvede Europa 0,35-0,62 2,10-3,72 0,10-0,17
Sukkerrør Brasilien 0,23 1,38 0,06
Poppeltræ USA & Canada 0,36 2,16 0,1
Benzin reference 2,15 0,07
Tabel 16 Produktionspriser for bioethanol 237
234 Disse er dog alle hentet fra udlandet, idet der som bekendt ikke produceres bioethanol i Danmark i dag.
235 Eftersom brændværdien per liter er lavere i bioethanol end i benzin.
236 Beregnet ved hjælp af brændværdien for benzin, som fremgår af Tabel 13 i kapitel 6. Udregningen fremgår af
Bilag 6.
237 De amerikanske priser er hentet fra IEA, 2004 s. 68-79. Omregningen fra US$ til danske priser er vores egen
ud fra en kurs på 600.
87

Som det ses af tabellen, ligger priserne for bioethanol produceret ud fra både majs- og sukkerrør
fordelagtigt i forhold til benzinprisen – uanset om man ser på prisen per liter eller per
MJ. Dog naturligvis mest fordelagtigt vurderet efter literprisen. Men for begge disse produktioner
gælder det, at der er tale om særlig fordelagtige råvareforhold, som ikke kan overføres
direkte til danske forhold.
De europæiske priser er derfor de mest relevante for os at se på, og det er tydeligt, at disse i
dag ligger et stykke over benzinprisen. Kun de allermest optimistiske bud kommer lige akkurat
ned under benzinprisen, når man sammenligner literprisen.
I vurderingen af disse tal, er det dog vigtigt at holde sig for øje, at der sker en løbende udvikling
af teknologierne indenfor bioethanolproduktion. Og som beskrevet i kapitel 4, er et af de
seneste store fremskridt muligheden for at udnytte lignocellulose i produktionen af bioethanol.
IEA vurderer, at bioethanol produceret på basis af lignocellulose ved hjælp af avancerede
teknologier vil udvikle sig hurtigt i retning af billigere produktionspriser. Et skøn lyder på, at
produktionsprisen for bioethanol baseret på poppeltræ (den nederste af eksemplerne ovenfor)
allerede i 2010 vil ligge på 0,27 $/l 238 , det vil sige 1,62 kr./l – og 0,08 kr./MJ – altså meget
tæt på referenceprisen for benzin.
Men vi er naturligvis også nødt til at se på de forventede danske produktionspriser for
bioethanol. De danske projekter, som er aktuelle at se på indenfor bioethanolproduktion er,
som tidligere nævnt:
• SLF-anlægget
• IBUS-projektet
• DBK
• VE-organisation Ærøs planer om et biogasanlæg tillagt en ethanolproducerende
enhed
Eftersom der for ingen af de ovennævnte projekters vedkommende er tale om en reel fuldskalaproduktion
endnu, foreligger der naturligvis ingen faktiske opgørelser af produktionsprisen
for bioethanol. I de følgende afsnit er der derfor udelukkende tale om skøn over, hvordan
produktionspriserne vil komme til at se ud, i fald fuldskalaproduktion af bioethanol bliver en
realitet.
Råvare Projekt Pris (kr./l) Pris (kr./MJ)
Hvede SLF 3,24 0,15
Hvede IBUS 2,54-3,14 0,12-0,15
Biomasse &
kompost/gødning DBK 2,00-2,75 0,09-0,13
Gylle, organisk
affald mm. VE-Ærø N/A N/A
Benzin reference 2,15 0,07
Tabel 17 Estimerede bioethanolproduktionspriser for danske projekter. 239
De skønnede produktionspriser for IBUS-projektet er for henholdsvis et separat anlæg og et
anlæg integreret i et kraftværk. Priserne er for et anlæg baseret på hvede i størrelsen 100.000
238 IEA, 2004 s. 83
239 Priser i kr./l fra henholdsvis SLF, 2003 s. 83; Charles Nielsen, 2005a; Teknologirådet, 2001
88

ton ethanol årligt 240 , og er altså ikke direkte koblet til den produktion baseret på halm der
udvikles i samme regi. Den halmbaserede produktion har vi ikke kunnet få oplyst nogle skøn
for produktionsprisen på.
Det skønnes, at et fuldskala anlæg efter DBK vil kunne producere bioethanol til en pris på
mellem 2 og 2,75 kr./l. En væsentlig del af grunden til den lave pris sammenlignet med konventionel
bioethanolproduktion er, at der ikke er noget spildevand fra processen, idet
bioethanolproduktionen og biogasproduktionen udnytter hinandens spildprodukter. 65 procent
af spildevandet kan recirkuleres, og resten kan udnyttes som gødningsvand på markerne,
fordi det indeholder ammoniak. 241 Der regnes med halm som input, til en pris på 350
kr./ton, og reduktionen i produktionsprisen for den samproducerede biogas er ”givet til
bioethanolsiden” 242 . 243
Regnestykket ser selvfølgelig bedre ud, hvis der bruges husholdningsaffald, som man får
500-800 kr./ton for at bortskaffe. Med en årlig dansk produktion på 250 mio. liter bioethanol,
fordelt på 10-12 anlæg, kan der ifølge Holm Christensen Biosystemer A/S, som er partner
i projektet, opnås en pris lavere end de 2-2,75 kr./l. Det kræver dog fortsat investering i
forskningen på Risø. 244
Det skal dog understreges, at DBK foreløbig kun er afprøvet som delprocesser, og der er derfor
endnu meget langt til det mål, som prisskønnet er lavet ud fra; nemlig et helt produktionsanlæg
i fuld skala 245 .
Af prissammenligningen fremgår det, at uanset hvilke af de planlagte danske projekter, man
ser på, så ligger den skønnede produktionspris for bioethanol højere end den tilsvarende pris
for benzin. Dette gælder stort set for alle de ovennævnte produktionsteknologier, som vi har
kunnet finde skønnede priser for, når man sammenligner literprisen – bortset fra den mest
optimistiske ende af Risøs skøn, som lyder på 2 kr./l, sammenlignet med en benzinpris på
2,15 kr./l. Men i sammenligningen af prisen per MJ, taber selv Risøs bioethanol til benzinen;
benzinprisen ligger på 0,07 kr./MJ, hvorimod produktionspriserne for bioethanol i alle projekterne
ligger mellem 0,09 og 0,15 kr./MJ.
Det påpeges dog, at regnestykket kan komme til at se bedre ud, hvis der i bioethanolproduktionen
anvendes råvarer såsom husholdningsaffald. Men dette skift i råvareinput er dog ikke
ligetil; som nævnt i kapitel 3, vil det blandt andet blive nødvendigt at udvikle nye systemer til
sortering af affaldet. Sådanne omstillinger tager tid, og der skal desuden investeringer til.
En anden ting, der kan forbedre bioethanolens konkurrenceevne sammenlignet med benzinprisen,
er en stigning i olieprisen. Verdenssituationen med hensyn til oliereserver taget i betragtning
– herunder især oliereservernes geografiske placering i politisk ustabile områder
som Mellemøsten – er dette faktisk ikke en helt usandsynlig hændelse, men vi kan på den
anden side ikke forvente, at det går sådan.
Det står altså klart, at en dansk bioethanolproduktion i hvert fald ikke straks vil kunne klare
sig i konkurrencen med benzin. Hvis der skal skabes et dansk marked for bioethanol som
alternativ til benzin, er der således behov for enten at gøre produktionen væsentligt billigere,
eller at differentiere mellem benzin og bioethanol på afsætningssiden, for eksempel via afgiftslettelser
på bioethanol.
240 Elsam, 2005a
241 Risø, 2001
242 Ved samproduktion opnås økonomiske fordele. I dette tilfælde kommer det bioethanolen til gode, og derfor
falder produktionsprisen.
243 Teknologirådet, 2001
244 Teknologirådet, 2001
245 Interview DTU, 2005
89

Denne konklusion understøttes af Oliebranchens Fællesrepræsentation, der peger på at de
aktuelle prisrelationer mellem benzin og bioethanol er den væsentligste forklaring på at
bioethanol ikke har en større udbredelse i Danmark. 246 247
7.4 Produktionsomkostninger for bioethanolholdig benzin
Når vi taler om en konkurrencedygtig pris på bioethanol, er det dog vigtigt at være bevidste
om, at bioethanol ikke nødvendigvis i første omgang skal kunne konkurrere direkte med benzin.
Eftersom der til at begynde med vil blive tale om bioethanol-benzinblandinger, er det
centralt at se på, om disse blandinger kan blive konkurrencedygtige med benzin, inden
bioethanolen i sin rene form bliver det.
Grunden til, at blandinger med lave koncentrationer af bioethanol kan tænkes at blive konkurrencedygtige,
inden selve bioethanolen bliver det, er at bioethanolen til at begynde med
kan erstatte nogle af tilsætningsstofferne i benzinen. Tilsætningsstoffer, der har en højere
pris end selve benzinen.
Nogle af de tilsætningsstoffer, der tilsættes benzinen, er aromater – disse har et højt oktantal,
og anvendes derfor for at hæve oktantallet i benzinen, hvorved bankning i motoren undgås.
Fra i år har oliebranchen fået nye problemstillinger at forholde sig til på dette område. Den 1.
januar 2005 indførte EU nemlig skærpede krav til indholdet af aromater og svovl i benzinen
– kravene stilles på grund af de sundhedsskadelige effekter aromater kan medføre og hvad
svovl gælder, en frygt for tilstopning af partikelfiltre på køretøjerne og dermed en indirekte
sundhedsskadelig effekt. Disse krav betyder, at indholdet af aromater i benzinen skal sænkes
fra 42 procent til 35 procent 248 – hvilket betyder, at oktantallet i benzinen falder. For at kompensere
for dette fald, må man tilsætte andre stoffer for at opnå det krævede oktantal. De
mest oplagte stoffer, som aromaterne kan erstattes med, er MTBE 249 , alkylater 250 eller ethanol.
MTBE har dog siden maj 2001 ikke været anvendt i Oktan 92 og 95 i Danmark, grundet miljøproblemer
med MTBE. Oliebranchen og den danske regering er enige om at fortsætte denne
linie. 251 Således er de tilbageværende alternativer alkylater og ethanol. Ethanol er teknisk
set den mest velegnede af disse to alternativer, fordi det har det højeste oktantal. 252 Men der
er naturligvis mange andre faktorer, der skal tages i betragtning i denne afvejning.
Oliebranchen har i en redegørelse til Miljøstyrelsen lavet følgende vurdering af mulighederne
for at erstatte aromaterne. Konklusionerne er forskellige for benzin med forskelligt oktantal:
• Oktan 92 (19 procent af markedet): Det vil fortsat være muligt at producere Oktan 92
benzin uden tilsætning af ekstra tilsætningsstoffer. 253
246 Interview OFR, 2005a
247 Interview OFR, 2005b
248 OFR, maj 2004
249 MTBE, Methyl Tertiær Butyl Ether, er et tilsætningsstof der bruges for at forhøje oktantallet i benzin.
250 Alkylat er en variant af benzin der har gennemgået en kemisk proces hvor oktantallet øges væsentligt.
(www.slf.dk). Alkylat tilsættes benzin med samme formål som MTBE, men er dog miljømæssigt set mindre skadeligt
end MTBE.
251 OFR, oktober 2004
252 Interview OFR, 2005b
253 FMPU, 2004
90

• Oktan 95 (80 procent af markedet): Der vil blive behov for at tilsætte enten alkylater
eller ethanol, hvis det krævede oktantal skal holdes. I begge tilfælde vurderer Oliebranchen,
at der vil blive tale om en forøgelse af prisen på benzinen. 254
Det er i dag ikke muligt at producere alkylater på de danske raffinaderier – og Oliebranchen
oplyser, at det er økonomisk urealistisk at overveje en udbygning af de danske
raffinaderier, som vil gøre dem i stand til at producere dem. Alkylaterne skal derfor
importeres fra udenlandske raffinaderier. Da efterspørgslen efter alkylaterne forventes
at stige fra 2005, forudser Oliebranchen, at der i visse situationer kan opstå
forsyningsproblemer. 255
Tilsætning af ethanol vil kunne anvendes i stedet for alkylater/aromater – der vil i så
fald blive tale om at tilsætte 5 procent ethanol. Men indtil for nylig har problemet været,
at de danske raffinaderier herved ikke vil være i stand til at producere benzin, der
overholder kravene til damptryk 256 i motoren på 60 kPa. 257
Desuden kan der også opstå forsyningsproblemer med ethanol, eftersom det endnu
ikke produceres i store mængder i raffinaderiernes nærmarked. 258
• Oktan 98 (1 procent af markedet): Oktan 98 vil kun kunne produceres med tilsætning
af MTBE (som det også er tilfældet i dag). 259
Hvad angår Oktan 92 vil der altså formodentlig ikke være noget potentiale for at tilsætte
bioethanol, før bioethanolprisen er konkurrencedygtig med benzinprisen. Det samme gør sig
gældende for Oktan 98.
Med hensyn til Oktan 95, som jo udgør 80 procent af markedet, er der derimod et potentiale.
Her lader det til, at bioethanol kan være en mulig løsning, idet Oliebranchen vurderer, at der
kan blive forsyningsproblemer med alkylaterne. For bioethanolens vedkommende peges på
den anden side på et andet problem; damptrykket i benzinen.
I EU’s brændstofdirektiv 260 fastsættes miljømæssigt begrundede maksimumgrænser for
damptrykket i benzin. Begrundelsen for disse grænseværdier er, at ændringer i damptrykket
påvirker fordampningen af benzin, og dermed udslippet af flygtige organiske forbindelser
(VOC). Det betyder, at hvis damptrykket hæves fra 60 til 70 kPa, vil benzinen fordampe lettere
og udledningen af VOC forhøjes i de tilfælde, hvor den hævede grænseværdi udnyttes. 261
Grænseværdierne er forskellige i forskellige dele af EU, afhængigt af klimaforholdene, idet
damptrykket påvirkes heraf. I Danmark har det tilladte damptryk hidtil været 60 kPa, hvorimod
det tilladte damptryk er 70 kPa i lande som England, Irland, Sverige og Finland. 262
Problemet med tilsætning af bioethanol er, at tilsætning af selv små mængder ethanol til benzinen
vil øge damptrykket, og i de tre sommermåneder kan kravet om 60 kPa således ikke
overholdes i Danmark. 263 Men for nylig er der indgået en aftale mellem Miljøminister Connie
254 FMPU, 2004
255 FMPU, 2004
256 Benzinens damptryk er et mål for hvor let benzin fordamper. Damptrykket måles i kPa (kiloPascal).
257 FMPU, 2004
258 Interview OFR, 2005b
259 FMPU, 2004
260 Direktiv 1998/70, ændret ved direktiv 2003/17. Direktivet er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr.
884 af 3. november 2003 om kvaliteten af benzin, dieselolie og gasolie til brug i motorkøretøjer (brændstofbekendtgørelsen).
261 Se Bilag 7 for uddybning af problemstillingen med VOC.
262 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8-9
263 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 8-9
91

Hedegaard og den danske oliebranche, som løser dette problem; regeringen tillader øget
damptryk i sommermånederne. 264
Således er i hvert fald de reguleringsmæssige hindringer for at substituere aromater med
bioethanol i Danmark fjernet. Man bør dog ikke se bort fra, at der med grænseværdierne for
damptryk er tale om et miljømæssigt hensyn, nemlig udslippet af flygtige organiske forbindelser
– et problem som jo ikke er løst ved at ændre på de lovmæssige specifikationer i Danmark.
Men tilbage står stadig spørgsmålet om, hvordan prisniveauet er for benzin tilsat 5 procent
bioethanol sammenlignet med benzin tilsat alkylater. Oliebranchen har skønnet følgende
forventede stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger for aromaterne:
265
Damptryk (kPa) Øre/l
MTBE 60 0-9
Alkylater 60 10-20
Ethanol 70 20-40
Tabel 18 Stigninger i produktionsprisen for benzin ved forskellige erstatninger af aromaterne. 266
I dette skøn er der regnet med følgende produktionspriser; en benzinpris på 1,50 kr./l, en
MTBE-pris på 1,40 kr./l, en alkylatpris svarende til benzinprisen + 30-40 procent (1,95-2,10
kr./l, hvis man regner med en benzinpris på 1,50 kr./l.) og en ethanolpris på 3,50 kr./l. 267
Hvad angår prissætningen af alkylater er det vigtigt at være opmærksom på, at den svinger
med olieprisen, eftersom alkylater er et oliebaseret produkt. Hvis man derfor beregner alkylaternes
produktionspris i forhold til vores referencebenzinpris på 2,15 kr./l, bliver den 2,80-
3,01 kr./l. Desuden gør oliebranchen opmærksom på, at alkylatprisen er en usikker faktor. 268
Stigningen i produktionsprisen for benzin tilsat alkylater dækker ikke bare selve prisstigningen,
men også øgede omkostninger til import af alkylater, til lagerfaciliteter m.m. Ligeledes
afspejler den høje stigning i produktionsprisen for benzin tilsat ethanol ikke blot selve prisforøgelsen
– denne er nemlig kun på 10 øre/l. Oveni denne øgede produktionspris er der regnet
med en mindsket indtægt på benzinsalg, idet de 5 procent benzin, som ethanolen erstatter,
skal afsættes enten på andre markeder, eller til andre formål, og indtægten herfor må
formodes at blive lavere. Desuden er der regnet med øgede omkostninger til distribution og
lagring. 269 Oliebranchens beregninger viser altså, at der er markant større omkostninger forbundet
med at anvende ethanol som additiv, end alkylater.
Institut for Vand og Miljø (DHI), har udarbejdet et udkast til en teknologiudviklingsrapport
”Vurdering af MTBE og andre additiver – erfaringer, miljøvurdering og forsyningssikkerhed”,
hvori ethanol som erstatning for aromater overvejes. I denne rapport skønnes det, at
anvendelsen af ethanol vil betyde en prisstigning på benzin, som i starten vi udgøre 1,5 procent,
faldende til 0,5 procent på længere sigt. Regner man med en benzinpris på 2,15 kr./l,
264 OFR, oktober 2004
265 FMPU, 2004
266 Med det tilladte damptryk på 70 kPa, reduceres den forventede produktionsprisen for alkylatholdig benzin
med 1 øre/l.
267 Interview OFR, 2005b
268 OFR april, 2004 s. 10
269 Interview OFR, 2005b
92

etyder det en prisstigning på godt 3 øre/l, faldende til godt 1 øre/l. Det skønnede prisfald
forudsætter dog tilsætning af større mængder bioethanol, end de 5 procent bioethanol – præcis
hvor meget er ikke klart angivet i vores kilde. 270
Vi kan også lave en beregning ud fra de tidligere angivelser af skønnede produktionspriser for
bioethanol, samt vores referencebenzinpris. Hvis vi anvender et forholdsvis pessimistisk skøn
over ethanolprisen, 3,50 kr./l, og benzinprisen ligger på 2,15 kr./l, så burde en liter benzin
tilsat 5 procent bioethanol koste 2,22 kr./l. Altså en pris, der er 7 øre dyrere per liter end reference-benzinprisen
på 2,15 kr./l.
De forskellige bud på produktionspriser for benzin tilsat henholdsvis alkylater og ethanol kan
sammenfattes således:
Produkt Kilde Pris (kr./l)* Pris (kr./MJ)**
Benzin tilsat alkylater (inkl.
Oliebranchens
2,25-2,35 0,072-0,075
import omkostninger)
Fællesrepræsentation
Benzin tilsat ethanol Oliebranchens
Fællesrepræsentation 2,25 0,072
Benzin tilsat ethanol (inkl.
Oliebranchens
2,35-2,55 0,075-0,081
distributions omkostninger) Fællesrepræsentation
Benzin tilsat ethanol DHI 2,18? 2,16 0,069-0,069
Benzin tilsat ethanol Egen beregning 2,22 0,071
Benzin-reference 2,15 0,68
*Beregnet ved at lægge de forskellige bud på prisforøgelse til reference benzinprisen
**Her er der regnet med brændværdien for benzin, eftersom tilsætningsstofferne udgør en meget
lille del af blandingen. Priserne er angivet med tre decimaler for at illustrere forskellene
Tabel 19 Produktionspriser for benzin tilsat henholdsvis alkylater og ethanol
Tabel 19 viser, at ekstraomkostningerne ved at erstatte aromaterne har langt større betydning
i Oliebranchen Fællesrepræsentations vurdering, end selve ethanolens og alkylaternes produktionspriser.
De beregninger, hvori distributionsomkostninger med mere indgår, illustrerer
at ethanol vil være en meget dyr løsning sammenlignet med alkylaterne. Og disse faktorer
har selvfølgelig, sammen med produktionsprisen for de to produkter, afgørende betydning
for, hvorvidt olieselskaberne vælger alkylater eller ethanol som erstatning for aromaterne.
Derfor må vi her konkludere, ethanol ikke kan konkurrere med alkylater.
På den anden side er det vigtigt at huske på, at den store ekstraomkostning til distribution er
en engangsinvestering, hvorimod ekstraomkostningerne for alkylaternes vedkommende må
formodes at være blivende. Derfor kan man sagtens forestille sig, at sammenligningen ville se
anderledes ud på længere sigt, efter at en sådan investering var foretaget og tjent ind.
I dette afsnit kan vi også konstatere, at der ingen tekniske hindringer er for at erstatte alkylaterne
med ethanol – tværtimod har ethanolen et højere oktantal end alkylaterne, og tjener
således formålet bedre. Hvis man skulle sigte efter et marked for bioethanol i Danmark, ville
erstatning af alkylaterne (som jo trods alt er dyrere end benzinen) i Oktan 95-benzin altså
være et udmærket sted at starte.
270 FMPU, 2004
93

7.5 Pris inklusiv nuværende afgifter
Som tidligere nævnt, er det ikke kun produktionspriserne, der har indflydelse på, om der opstår
et marked for bioethanol. Den pris, som forbrugeren handler ud fra, afhænger også af de
gældende afgifter og støtteordninger.
I Danmark er situationen den, at bioethanol pålægges de samme afgifter som benzin, bortset
fra CO2-afgiften, som den pr. 1. januar 2005 er fritaget for. Det betyder en afgiftslettelse på 22
øre/l bioethanol, 271 hvilket er en forholdsvis lille del af de samlede afgifter, som inklusiv CO2afgiften
er på 4,04 kr./l brændstof. Fritagelsen for CO2-afgiften kan naturligvis kaldes en favorisering
af bioethanolen – men omvendt kan man også mene, at det forhold, at bioethanol i
øvrigt pålægges de samme afgifter som benzin, er en favorisering af benzin, idet bioethanol jo
ikke giver samfundet de samme omkostninger i form af CO2 udledning og forsyningsusikkerhed.
Afgiften på de 22 øre/l er fastlagt således at den afspejler en CO2 fortrængningspris på
90 kr./ton CO2, hvilket svarer til regeringens pejlemærke for omkostningseffektive virkemidler
for erhvervene (120 kr./ton CO2 i almindelighed). 272
Differencen mellem afgifterne på benzin og bioethanol kan drages ind i vores prissammenligning
ved at fratrække de 22 øre/l i de skønnede bioethanol-produktionspriser. Vi er naturligvis
klar over, at afgiften ikke påvirker produktionsprisen, men derimod salgsprisen. Dette
skal blot tjene til at anskueliggøre afgiftslettelsens effekt på bioethanolens konkurrenceevne
sammenlignet med benzin:
Råvare Projekt Pris (kr./l) Pris (kr./MJ)
-22 øre/l -22 øre/l
Hvede SLF 3,02 0,14
Korn
Biomasse &
IBUS 2,32-2,92 0,11-0,14
kompost/gødning
Gylle, organisk
DBK 1,78-2,53 0,08-0,12
affald mm. VE-Ærø N/A N/A
Benzin reference 2,15 0,07
Tabel 20 Produktionspris for bioethanol inklusiv CO2-afgift
Tabellen illustrerer, at afgiftslettelsen på 22 øre/l ikke er nok til at gøre bioethanol konkurrencedygtig
med benzin.
Godt nok vil den mest optimistiske halvdel af DBK-prisskønnet i kr./l ligge under benzinprisen,
men regner vi i kr./MJ, er prisen stadig ikke konkurrencedygtig. Desuden er der som
tidligere nævnt en del forudsætninger for DBK-prisskønnet – og disse kan ikke forventes opfyldt
indenfor en kort tidshorisont. Konklusionen må altså være, at bioethanol ikke med den
nuværende afgiftslettelse på 22 øre/l kan konkurrere med benzin.
Hvad angår 5 procents tilsætning af bioethanol til benzin, bliver der kun tale om en prisforskel
på rundt regnet 1 øre/l benzin, eftersom bioethanolen udgør en så lille del af benzinen.
Denne forskel får ikke nogen mærkbar betydning for bioethanolholdig benzins konkurrenceevne
sammenlignet med alkylatholdig benzin.
271 Se beregningen af afgiftslettelsen i Bilag 8.
272 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004, s. 14-15
94

Hvad angår brændstofbeskatning er der i EU-lovgivningen en bestemmelse, der virker som
en barriere for Bioethanols prismæssige konkurrenceevne sammenlignet med benzin. I dag
beskattes brændstof per liter, og dette er et forhold som stiller ethanol i en dårlig position
sammenlignet med benzin, på grund af forskellen i energiindhold per liter brændstof. 273
Dette forhold betyder at konkurrencevilkårene er ulige. Afgiften for en liter ethanol er således
31,8 procent 274 højere end for en liter benzin, udregnet på baggrund af energiindholdet.
Dette forhold er det dog af praktiske årsager ikke umiddelbart muligt at ændre. Da en liter
brændstofs præcise energiindhold varierer med blandt andet de anvendte tilsætningsstoffer
og miljøkrav, kan afgiften ikke indrettes således, at beskatningen per energienhed bliver præcis
den samme for alle typer af brændstof. 275
Hertil vil vi dog indvende, at man om ikke andet kunne bruge standarderne for forskellige
brændstoffer til at fastsætte en brændstofbeskatning per liter ud fra det energiindhold der
gennemsnitligt må forventes at være i en sådan blanding.
7.6 Ændringer i afgiftsstrukturerne
Den politik, som i dag føres på biobrændstofområdet, lægger som tidligere nævnt op til, at et
dansk marked for bioethanol først vil opstå, når bioethanol kan konkurrere med benzin.
Dette kan måske være en god strategi, hvis målet er den billigst mulige brændstofforsyning.
På den måde kan vi vente med at begynde at producere eller importere bioethanol, til det er
lige så billigt som benzin. Og derved undgår vi at betale for udviklingen af bioethanolproduktionen.
Men hvis Danmark skal opfylde EU-målsætningerne, bliver vi nødt til at lægge en
strategi, hvor vi fremmer et marked, også inden bioethanolen kan konkurrere direkte med
benzinen. Desuden må et dansk marked, som tidligere diskuteret, formodes at have stor betydning
for udviklingen af konkurrencedygtige danske bioethanolteknologier.
Én måde, hvorpå der kan investeres i efterspørgslen efter bioethanol, er ved at lette afgifterne
på bioethanol, sådan at salgsprisen kan blive konkurrencedygtig med salgsprisen for henholdsvis
ren benzin og blandinger af benzin og bioethanol.
I 2003 blev der vedtaget et energibeskatningsdirektiv, hvori der gives mulighed for at lempe
eller fjerne de nationale brændstofafgifter på biobrændstoffer for en periode af 6 år med mulighed
for forlængelse. I energibeskatningsdirektivet står der også, at hvis EU på et tidspunkt
indfører bindende procentsatser for hvor meget biobrændstof der skal markedsføres i medlemslandene,
bortfalder muligheden for afgiftslempelser. 276
Med denne mulighed lægges der altså op til en vis opbakning fra EU’s side til medlemslande,
der vil anvende biobrændstoffer i transportsektoren; der udtrykkes en velvilje overfor markedsregulerende
tiltag, der kan give biobrændstofferne et fortrin frem for de fossile brændstoffer.
Men hvor store afgiftslettelser er nødvendige, for at bioethanol kan konkurrere med benzin?
Og skal der yderligere afgiftslettelser til, hvis det skal sikres, at et dansk marked trækkes i
gang?
Hvis vi ser på de skønnede produktionspriser, som lå mellem 2,00 og 3,24 kr./l, det vil sige
mellem 0,09 og 0,15 kr./MJ, så er det nødvendigt med en afgiftslettelse på op til 1,09 kr./l,
hvis bioethanol skal kunne konkurrere på literprisen – og en afgiftslettelse på op til 1,74 kr./l,
273 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 15
274 Udregningen fremgår af Bilag 6
275 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 16
276 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 5
95

hvis bioethanol skal kunne konkurrere på MJ-prisen. Herfra skal dog trækkes de 22 øre/l,
som allerede er givet med fritagelsen fra CO2-afgiften. Således vil der være tale om en yderligere
afgiftslettelse på op til 0,88 kr./l eller 1,53 kr./l. Altså langt fra en fuld afgiftslettelse på
bioethanol.
Men er det nok at sørge for, at bioethanolen kan konkurrere med benzinen på det danske
marked? Flere af vores kilder peger på, at dette ikke er tilstrækkeligt.
Energistyrelsen anslår, at for at fremme bioethanol og biodiesel vil det blive nødvendigt at
afgiftsfritage de to brændstoffer for en stor del af den samlede afgift for hvert af de to brændstoffer.
Især set i lyset af de konkurrerende afgiftslettelser i Tyskland 277 – Tyskland har fra 1.
januar 2004 indført fuld afgiftsfritagelse for rene og iblandede biobrændstoffer. Afgiftsfritagelsen
svarer til 0,47 euro (cirka 3,5 kr.) per liter for biobrændstof, der erstatter fossil diesel,
og 0,65 euro (cirka 4,8 kr.) per liter biobrændstof, der erstatter benzin. 278 Set på denne baggrund
må man formode, at det bliver svært at få et dansk marked for bioethanol til at fungere.
Så længe afsætningsvilkårene er mere fordelagtige på det tyske marked end på det danske,
vil den producerede mængde biobrændstof formodentlig forsvinde derhen.
I forbindelse med etableringen af Sønderjysk Landboforenings anlæg, er der stillet krav fra
investorerne, om at der i Danmark skal indføres minimum 70 procent afgiftslettelse for biobrændsler,
før projektet kan finansieres. 279
Altså kan der argumenteres for, at vi bliver nødt til at give biobrændstoffer lignende fordele i
Danmark, som i Tyskland, og minimum 70 procent afgiftslettelse for at etablere både en produktion
og et marked.
Afgifterne kan gradvist pålægges bioethanol (eller biobrændstoffer generelt) igen, efterhånden
som disse bliver mere konkurrencedygtige med de fossile brændstoffer. Både faldende
produktionspriser for bioethanol og stigende oliepriser kan bidrage til denne udvikling. Afgifterne
bør pålægges bioethanolen igen, for at der ikke opstår en situation hvor brændstof
pludselig er meget billigt, og der derfor er incitament til at øge brændstofforbruget væsentligt.
Dette ville skabe negative miljøeffekter, som ville modvirke de miljøgevinster der opnås
ved skiftet til biobrændstof.
Som nævnt ovenfor gælder muligheden for at lempe eller fjerne afgifterne på biobrændstoffer
kun 6 år ifølge EU-lovgivning. Det må dog formodes, at denne periode forlænges, såfremt det
viser sig nødvendigt. Alligevel afspejler tidsbegrænsningen et ønske om, at afgifterne pålægges
biobrændstofferne, når de kan klare sig i konkurrencen med de fossile brændstoffer, og
dette bør vi efter vores mening også tilstræbe i Danmark.
Problemet med afgiftslettelser er naturligvis det statslige provenutab, som vil blive resultatet.
Men hvis man skulle forsøge at nå de vejledende målsætninger, som opstilles i biobrændstofdirektivet,
kunne man ifølge Energistyrelsen forsøge at gøre det via nationale afgiftslettelser
til henholdsvis benzin og diesel iblandet mindst 2 procent bioethanol henholdsvis biodiesel.
På den måde ville det ikke være rentabelt at iblande mere end de pligtige 2 procent, og statens
provenutab ville således kunne holdes på 250 mio. kr. årligt. Hvis Danmark skal leve op
til det vejledende mål for 2010 via afgiftslettelser, vil det årlige provenutab for staten være
0,8 mia. kr. 280
277 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 17
278 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 15
279 Maskinbladet Online, 2005 b
280 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 13-17
96

En anden mulighed er en provenuneutral afgiftsændring, det vil sige en afgiftslettelse for
biobrændstofferne modsvaret af en hævet afgift på de øvrige brændstoffer. Denne strategi
bakker Oliebranchens Fællesrepræsentation dog ikke op om, idet den efter Skatteministeriets
vurdering vil føre til øget grænsehandel og dermed lavere salg af benzin i Danmark – og i
sidste ende mindskede indtægter for staten. 281
På den anden side bør provenutabet selvfølgelig afvejes i forhold til de gevinster, som Danmark
kan vinde ved en satsning på biobrændstoffer. En sådan afvejning er ikke i tilstrækkelig
grad foretaget i Danmark, er mange af sektorens aktører enige om. 282
Sønderjysk Landboforening har selv regnet på, hvad gevinsten vil være for lokalområdet,
med etableringen af det planlagte bioethanolanlæg i Sønderjyllands Amt. Disse viser store
økonomiske gevinster, når både øget beskæftigelse, øgede skatteindtægter og så videre indregnes.
283
En tilsvarende amerikansk opgørelse viser, at for hver dollar, som regeringen investerer i
produktion og anvendelse af bioethanol, kommer der 6 dollars retur til statskassen. 284
Der er dog endnu ikke lavet sådanne vurderinger af en ”neutral” myndighed i Danmark. Det
er klart, at Sønderjysk Landboforening har en vis interesse i at fremstille de positive effekter
af en dansk bioethanolproduktion – og således er der i Danmark behov for en mindre interessepræget
opgørelse af disse effekter, før det kan vurderes, hvor store samfundsøkonomiske
gevinster, der rent faktisk vil være tale om.
Der kan også argumenteres for, at omkostningerne ved afgiftslempelser vil blive delvist dækket
af en gevinst på betalingsbalancen – som følge af en mindsket import af benzin og diesel.
Men Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen er alligevel ikke tilhænger af en afgiftsfritagelse
af biobrændstoffer: ”Man kan ikke uden videre forbedre betalingsbalancen ved
lempe afgifterne på biobrændstoffer. Hvis danske producenter ikke er konkurrencedygtige,
vil biobrændstofferne blive importeret. Og hvis danske producenter er konkurrencedygtige,
kan de eksportere til det internationale marked uanset de danske afgiftsregler. Afgiftslettelser
er altså et dårligt instrument til at støtte dansk produktion, selv hvis man gik ind for
statsstøtte.” 285 Bendt Bendtsen tvivler altså på, hvorvidt en dansk afgiftslettelse i sig selv vil
være en fordel for danske producenter. I praksis forholder det sig imidlertid sådan, at netop
de manglende afgiftslettelser ligger til grund for den manglende investering i SLFanlægget.
286 Så selvom afgiftslettelser måske ikke direkte favoriserer danske producenter,
kan manglen på dem udgøre en barriere i forhold til overhovedet at etablere en produktion.
I tråd med Bendt Bendtsens skepsis påpeger Energistyrelsen, at en given stimulation af
dansk efterspørgsel (via for eksempel afgiftslettelser) ikke nødvendigvis vil føre til en reel
øget dansk efterspørgsel – perioder med for eksempel høje råvarepriser vil betyde, at
biobrændstofprisen til trods for afgiftslettelser alligevel ligger over prisen for fossile brændstoffer
– produktionsomkostningerne har den afgørende betydning, og de svinger meget.
Virkningen af en dansk afgiftsdifferentiering afhænger derfor af produktionspriserne, det vil
sige at den i nogle perioder vil kunne fremme efterspørgslen, mens den i andre perioder ikke
vil have effekt. Ud over produktionsprisen vil olieprisen også påvirke effekten af en afgiftslet-
281 Interview OFR, 2005b
282 Danisco, 2004; Dansk Landbrug, 2004; Risø, 2004
283 SLF, 2003 s. 37
284 SLF, 2003
285 Fyns Stiftstidende, 2004
286 Maskinbladet Online, 2005b
97

telse, eksempelvis har den gennemsnitlige årspris på både benzin og diesel varieret med op til
en krone per liter per år, gennem de seneste seks år. Derfor er den vanskeligt på forhånd at
fastlægge niveauet for en afgiftslettelse. 287
Dertil kommer der den komplikation, at de konkurrerende afgiftslettelser i andre lande, som
nævnt ovenfor, også vil kunne forstyrre billedet, fordi udbuddet vil flytte sig derhen hvor afgiftsfordelen
er størst. Hvis det danske udbud således går til Tyskland, fordi afgiftsforholdene
er mere fordelagtige dér, vil den danske efterspørgsel pludselig ikke blive tilfredsstillet (på
grund af for lille udbud i forhold til efterspørgslen), og biobrændstofprisen vil stige, indtil den
er tilbage ved udgangspunktet, hvor den ikke kan konkurrere med fossile brændstoffer. I så
fald vil virkningen af afgiftslettelserne falde bort. 288
Danske leverandører af biobrændstof kan desuden møde konkurrence fra biobrændstofproducenter
i 3. verdenslande, som kan producere meget billigt. 289 Til det svarer Dansk Landbrug
og Jordbrugets Udvalg for Bioenergi dog, at import af bioenergi fra 3. verdenslande af
oliefirmaer med kendskab til markedsforholdene ikke anses for at være en aktuel risiko på
grund af bioenergiens svingende og dårlige kvalitet, fragtraterne og EU’s toldsatser. 290
Danske Halmleverandører påpeger ligeledes, at man i ingen andre EU-lande ser import af
biobrændstoffer fra 3. verdenslande som et problem – af ovennævnte grunde. 291
I Tyskland har man sikret sig mod import af billig bioethanol fra eksempelvis Brasilien ved at
kræve en ethanolrenhed på 99 procent. I 2002 blev der desuden pålagt en EU-told for
bioethanol på 0,19 EUR/l og for denatureret bioethanol 292 på 0,10 EUR/l. 293 I 2003 ville
bioethanol inklusiv produktions- og transportudgifter og importtold koste cirka 0,40 EUR/l
– denne pris bevirker at europæisk produceret bioethanol kan konkurrere. 294
Det kan diskuteres hvorvidt disse toldbarrierer er en holdbar løsning. På den ene side kan
barrieren opfattes som en beskyttelse af teknologierne indtil de er på et konkurrencedygtigt
stadie og derfor kan markedsføres internationalt. På den anden side kan toldbarrieren ses
som konkurrenceforvridende, idet der tages særlige hensyn til de nationalt udviklede teknologier
som på den måde ikke skal konkurrere på reelle markedsvilkår. Ifølge Porter fører beskyttelse
af nationale virksomheder i det lange løb ikke til øget international konkurrenceevne
– tværtimod. 295 På baggrund heraf mener vi ikke, at toldbarrieren på langt sigt er en holdbar
løsning.
En anden form for afgiftsfritagelse kunne være afgiftsfritagelse af bioethanol, der anvendes i
afgrænsede transportmidler. Man kunne for eksempel afgiftsfritage bioethanol til anvendelse
i kollektiv transport. Men for det første anvendes der hovedsageligt diesel i de kollektive
transportmidler, og disse er derfor ikke oplagte mål med hensyn til bioethanol som brændstof.
For det andet er det kun knap 5 procent af det samlede brændstofforbrug til vejtransport,
der finder sted i sådanne afgrænsede områder, der kan gøres til genstand for
biobrændstoffremmende politik. For det tredje er flere af disse områder bundne af aftaler og
kontrakter, hvorfor brændstofvalget ikke uden videre kan påvirkes. 296
287 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 16
288 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 13-17
289 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 13-17
290 Dansk Landbrug, 2004
291 Danske Halmleverandører, 2004
292 Ethanol der er behandlet på en måde, så det ikke kan drikkes.
293 Oplysninger fra december 2003.
294 Centrum Demokraterne, 2004
295 Porter, 1990
296 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 13-17
98

Der ligger derfor et forholdsvis ringe markedspotentiale i disse områder. Men det skal naturligvis
ikke udelukkes, at en sådan afgiftsfritagelse kan spille en mindre rolle i en samlet plan
for at fremme et dansk bioethanolmarked.
Som nævnt er det dog ikke kun efterspørgslens størrelse, der har betydning for udviklingen af
konkurrencedygtige teknologier; faktisk har efterspørgslens sammensætning en ganske afgørende
betydning. Hvis der skal opnås konkurrencefordele, med grundlag i hjemmemarkedet,
er det vigtigt, at hjemmemarkedets efterspørgselssammensætning afspejler, og om muligt
foregriber, det internationale markeds efterspørgsel – i så fald presses de nationale virksomheder
til at udvikle de produkter, som siden kan afsættes internationalt. 297 Den danske udvikling
indenfor bioethanolteknologier vil med andre ord blive præget af, hvilke teknologier der
efterspørges i Danmark. Og denne efterspørgsel vil få afgørende betydning for, om der i
Danmark udvikles bioethanolteknologier, som kan blive konkurrencedygtige på et internationalt
marked.
De konkrete teknologier, som efterspørgselen ifølge vores vurdering i kapitel 3-5 bør rette sig
mod, er teknologier til udnyttelse af lignocelluloseholdige råvarer.
En sådan udvikling kan understøttes ved at differentiere afgiftslettelsen i forhold til produktionsform.
For eksempel kunne lignocellulosebaseret bioethanol gives en større afgiftslettelse
end stivelsesbaseret bioethanol. En anden mulighed er at afgiftsdifferentiere i forhold til CO2fortrængning
eller energibalance, hvorved lignocellulosebaseret produktion også gives en
fordel.
Et problem med denne form for afgifter er dog, at de kan blive vanskelige at administrere.
Det kan for eksempel blive nødvendigt at fastsætte nogle kriterier, der kan fungere som redskab
til at indplacere forskellige bioethanolproduktioner indenfor et antal kategorier, som
hver især berettiger til en bestemt afgiftslettelse på den producerede ethanol. Disse overvejelser
har det ikke været muligt for os at bevæge os yderligere ind på i forbindelse med projektet,
men vi mener at det er afgørende at nævne muligheden. Et sådant system kan tænkes at
få afgørende betydning for, hvilke teknologier der bliver udviklet i Danmark. Og dermed får
det også betydning både for de miljømæssige og erhvervs- og eksportmæssige perspektiver i
at udvikle danske bioethanolteknologier.
7.7 Støtte til at sænke prisen
Ud over afgiftslettelser findes der andre måder, hvorpå prisen for bioethanol kan sænkes. En
mulighed er et tilskud, der gives direkte til hver produceret enhed bioethanol, for eksempel i
form af en garanteret salgspris eller et tilskud oven i salgsprisen, sådan som det for eksempel
tidligere har været gældende for vindmølleproduceret el i Danmark. Fordelen ved denne
form for støtte er, at den først gives, når varen er leveret, så at sige – på den måde er der et
klart defineret krav om output, før guleroden kan hentes.
Ulempen ved at give en sådan støtte er, at de danske virksomheder på den måde får nogle
andre og mere fordelagtige vilkår end deres konkurrenter i udlandet, idet de kan tillade sig at
have en lidt højere produktionspris. Det kan måske komme til at betyde, at de ikke vil kunne
klare sig i den internationale konkurrence, fordi de på hjemmemarkedet ikke har været tvunget
til at nedbringe produktionsprisen lige så meget som deres udenlandske konkurrenter.
297 Porter, 1990 s. 86
99

Der er en afgørende forskel mellem de strategier der sigter mod nedbringelse af den pris, som
forbrugeren betaler for ethanol, og modellen med fastsættelse af en obligatorisk andel af
ethanol i den markedsførte benzin.
Forskellen ligger i, at ved fastsættelse af en obligatorisk andel af ethanol i benzin, fordeles
omkostningen i forhold til det faktiske brændstofforbrug. Idet omkostningen slår igennem
som en generel prisstigning på benzinen, bliver det de, der forbruger store mængder af
brændstof, der betaler størstedelen af omkostningen.
Hvis staten derimod dækker omkostningen via tilskud – der på den ene eller den anden måde
sænker salgsprisen – så bidrager hele den danske befolkning lige meget til at dække omkostningen
(dog naturligvis forholdsmæssigt efter indkomst).
Spørgsmålet her er altså, hvem der skal betale for en eventuel dansk bioethanolsatsning. Og
EU-lovgivningen fører i denne sammenhæng til, at omkostningen ved en indfasning af
bioethanol nødvendigvis må fordeles ligeligt på hele befolkningen.
Hvad angår støtte til nye teknologier, som endnu ikke er fuldt kommercielle, er det ifølge The
Economist helt afgørende, at støtten gives kontinuerligt og med lange tidshorisonter, sådan
at virksomhederne kan lægge deres forretningsstrategi herefter. I en artikel i ”The Economist”
den 9. april 2005 peges der på den kortsigtede og svingende støtte, der i Danmark er
blevet givet til vindenergi i de seneste år, som en af hovedårsagerne til Vestas’ underskud i
2004. 298 Sådanne overvejelser bør indgå i overvejelserne omkring støtte til bioethanolteknologier.
Såfremt der i Danmark sigtes mod en udvikling af bioethanolteknologier til et erhvervsområde
med eksportpotentiale, er det afgørende, at vi ikke begår denne fejltagelse.
Støtteordningerne bør derfor gennemtænkes, således at de skaber et kontinuerligt grundlag
for investeringer, og giver virksomhederne et letgennemskueligt system at planlægge efter.
7.8 Opsamling
I kapitlet har vi set på forskellige forhold, der kan have betydning for de danske efterspørgselsforhold,
og som dermed også kan influere på fremtidige danske bioethanolproducenters
muligheder for gode positioner i den internationale konkurrence.
Der findes i dag ikke noget dansk marked for bioethanol. Dette udgør en afgørende hindring
for fremtidige danske bioethanolproducenters muligheder for at udvikle teknologier, der kan
blive konkurrencedygtige på det internationale marked. Og på trods af, at de øvrige europæiske
markeder for bioethanol kan få en positiv effekt på den danske bioethanolbranches udvikling,
kan disse markeder ikke erstatte et dansk marked. Udviklingen af et dansk marked er
således en afgørende forudsætning for at den danske bioethanolbranche kan blive internationalt
konkurrencedygtig. Ligeledes er det afgørende, at sammensætningen af et sådant marked
fremmer udviklingen af teknologier, der kan anvendes til udnyttelse af lignocellulosebaserede
råvarer. Muligheden for at afsætte konkurrencedygtige bioethanolteknologier er til
stede på det globale marked, hvor efterspørgslen efter bioethanol er forholdsvis stor og desuden
i vækst.
Et dansk marked for bioethanol er naturligvis afgørende for opfyldelsen af begge de to EUmålsætninger.
Og på grund af den nuværende politik indenfor biobrændstofområdet er det
kun muligt at skabe et sådant marked, såfremt der er en økonomisk gevinst ved at anvende
bioethanol frem for benzin.
298 The Economist, 2005 s. 53
100

Eftersom det i dette kapitel viser sig, at produktionsprisen for bioethanol hverken kan konkurrere
med produktionsprisen for benzin eller benzin tilsat alkylater – selv ikke med fritagelsen
for CO2-afgiften – er det nødvendigt på anden vis at fremme bioethanol.
Nogle af de reguleringstiltag, der kan anvendes i denne forbindelse er forskellige former for
subsidiering af bioethanol på afsætningssiden. Der kan for eksempel differentieres mellem
benzin og bioethanol på afsætningssiden ved at lette afgifterne på bioethanol. I denne forbindelse
vil vi anbefale en afgiftslettelse på 70-100 procent. Afgifterne bør gradvist pålægges
igen, efterhånden som bioethanol bliver konkurrencedygtigt med benzin. Denne udvikling
kan ske både som følge af stigende oliepriser, og som følge af reducerede bioethanolpriser.
Udviklingen og implementeringen af de teknologier der kan udnytte lignocellulosebaserede
råvarer, har stor betydning for billiggørelsen af bioethanolproduktionen.
Et andet reguleringsinstrument er støtte til hver produceret enhed bioethanol. En afgørende
forudsætning for succes med dette tiltag er, at støtten gives kontinuerligt, således at danske
bioethanolproducenter kan lægge forretningsstrategier herefter.
I forhold til at nå EU-målsætningerne er det et problem, at det ikke kan forudsiges præcist
hvilken effekt et givent markedsregulerende tiltag vil få i forhold til Bioethanols andel af det
samlede forbrug af brændstof til vejtransport.
Af Figur 23 fremgår de milepæle vi finder mest afgørende for markedet for bioethanol.
2005 2020
Målsætninger
2010
5,75 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget
Marked for ethanol svarende til
5,75 energiprocent af benzin- og dieselforbruget
Figur 23 Milepæle for markedet for bioethanol
101
20 energiprocent
af benzin- og dieselforbruget

8 ROADMAP
I dette kapitel vil vi sammenfatte vores milepæle fra de foregående kapitler i et roadmap.
Roadmappet skal beskrive den udvikling, der er nødvendig indenfor henholdsvis ressourcer,
produktionsteknologier, bioraffinaderier, distribution, anvendelse og marked, for at nå de to
målsætninger for henholdsvis 2010 og 2020. Samtidig skal det beskrive den indbyrdes afhængighed
mellem milepælene – med baggrund i den teoretiske tankegang i Diamanten.
Kapitlet skal læses som vores plan for, hvordan en ideel udvikling indenfor bioethanolområdet
ser ud, såfremt vi i Danmark beslutter at opfylde EU-målsætningerne via danskproduceret
bioethanol. Og desuden som vores vurdering af, hvordan betingelserne for denne udvikling
er, samt hvordan disse kan forbedres.
Vores roadmap er illustreret på A3-arket sidst i kapitlet. Tidsmæssigt bevæger vi os fra venstre
mod højre, og de to tidspunkter for EU-målsætningerne er markerede med to lodrette
stiplede linier. Af det øverste vandrette spor fremgår de to EU-målsætninger – henholdsvis i
energiprocent af det samlede forbrug af benzin og diesel, og i energiprocent af benzinforbruget.
Boksene i de øvrige vandrette spor viser den nødvendige udvikling indenfor hvert af de
områder, vi har analyseret i kapitel 3-7. Nogle af boksene begynder og/eller ender i stiplede
linier, hvilket skal illustrere, at et klart start- og/eller sluttidspunkt for den givne udvikling
ikke er mulig at fastsætte. Pilene i roadmappet illustrerer, at et gennembrud eller en udvikling
indenfor ét område er en forudsætning for en given udvikling indenfor et andet område.
Figuren er meget forsimplet, og skal derfor ikke tages alt for bogstaveligt. Hvert element i
figuren er uddybet og nuanceret i teksten i dette kapitel. I figuren optræder desuden kun de
konkrete udviklinger, der skal ske indenfor hvert spor – ikke den planlægning og regulering,
som skal danne grundlag for udviklingen. Vores vurdering af, hvordan forskellige planlægnings-
og reguleringstiltag kan påvirke udviklingen fremgår af teksten til de enkelte spor.
Som nævnt i metoden afspejler dette roadmap ikke alle de flertydige resultater, som er fremkommet
gennem vores analyse. Det er således vigtigt at erindre, at roadmappet i nogen grad
er en forsimpling af vores resultater. Ligeledes er der tale om forudsigelser om fremtiden, og
af den grund er der en vis usikkerhed forbundet med milepælene og deres placering på tidslinien.
8.1 Ressourcer
8.1.1 Udviklingen
Det skal endnu en gang understreges, at de angivne tal i dette spor er absolutte maksimumværdier,
som gælder for en fuldstændig udnyttelse af de pågældende ressourcer. En sådan
udnyttelse vil, af de grunde som er beskrevet i kapitel 3, ikke være realistisk. I det følgende
beskriver vi den udnyttelse, vi anbefaler.
Det er vores vurdering, at hvede er den eneste ressource, der kan udnyttes i en dansk
bioethanolproduktion med henblik på at opfylde målsætningen for 2010. Hvede er ikke den
optimale råvare i forhold til at skabe den størst mulige gevinst miljømæssigt, og der er heller
ikke udsigt til, at produktion på basis af hvede kan billiggøres væsentligt. Produktion på basis
af hvede vil desuden ikke give Danmark nogle særlige internationale konkurrencefordele.
Men en hvedebaseret produktion kan hjælpe med til at drive udviklingen af danske bioethanolteknologier.
Når først en produktion er startet op, vil denne straks møde konkurrence fra
102

andre bioethanolproducenter (danske og/eller udenlandske), og der vil derfor være et øget
pres for at optimere produktionsteknologierne, og for at finde frem til billigere produktionsformer.
Af roadmap-illustrationen fremgår hvor mange energiprocent af det samlede benzin- og dieselforbrug,
hver ressource kan bidrage med. Disse tal kan sammenholdes med målsætningerne.
Heraf fremgår det, at vi med en kombination af udnyttelse af 10 procent af den nuværende
hvedeproduktion og inddragelse af brakarealer til hvedeproduktion, samt eventuelt
inddragelse af de nuværende rapsarealer til hvedeproduktion, kan opfylde 2010målsætningen.
Det er ikke nødvendigt at inddrage alle brakarealerne, og dette ville heller
ikke være optimalt, set ud fra en miljømæssig synsvinkel. Men det vil være nødvendigt at
inddrage en del af dem – medmindre man naturligvis beslutter at anvende en større del af
den nuværende hvedeproduktion end de 10 procent.
Hvad angår 2020-målsætningen, vil den være mulig at nå udelukkende via lignocelluloseholdige
rest- og affaldsprodukter, i form af halm og organisk affald. Af roadmap-illustrationen
fremgår det, hvor stort bioethanolpotentialet er ved fuld udnyttelse heraf. En sådan opfyldelse
af målsætningen vil dog kræve en forholdsvis intensiv udnyttelse af disse ressourcer, herunder
fratagelse af ressourcer fra konkurrerende anvendelser. Dette er derfor ikke nødvendigvis
en optimal løsning. En alternativ mulighed er inddragelse af energiafgrøder som ressource
i produktionen. I denne forbindelse har de avancerede energiafgrøder højere prioritet
end hvede, eftersom dyrkning af hvede giver en større miljømæssig belastning, end dyrkningen
af de avancerede energiafgrøder. Det har ikke været muligt at afgøre, hvor stort et potentiale
der ligger i disse avancerede energiafgrøder.
Nogle af de væsentligste kvalitative betingelser for, at vi kan nå henholdsvis 2010- og 2020målsætningerne
på den miljømæssigt mest forsvarlige måde er, indsamling af en del af den
ikke-bjærgede halm, opdyrkning af en del af brakarealerne frem mod 2010 (og muligvis også
frem mod 2020), udvikling og dyrkning af avancerede energiafgrøder i stedet for hvede og
udvikling og implementering af nye systemer til affaldsindsamling og –sortering.
8.1.2 Grundlaget for udviklingen
Den determinant, som først og fremmest har betydning for ressourceudnyttelsen i Danmark
er faktorforhold. For det første har vores begrænsede landbrugsareal indflydelse på, hvor
store mængder ressourcer, vi kan inddrage i en dansk bioethanolproduktion. I forlængelse
heraf har miljøkravene til det danske landbrug (herunder miljøkravene til udnyttelse af brakarealer)
betydning for, hvor intensivt vi kan udnytte landbrugsarealet – og dermed for udbyttet.
Yderligere betyder vores tempererede klima, at vi i Danmark ikke har gode vilkår for at
dyrke nogen af de råvarer, der er allermest oplagte til produktion af bioethanol – sukkerrør
og majs. Disse faktorforhold gør tilsammen, at en eventuel dansk bioethanolproduktion ikke
har et fordelagtigt udgangspunkt fra starten af. Men omstændighederne betyder til gengæld,
at eventuelle danske bioethanolproducenter presses til at tænke i andre baner hvad angår
ressourceudnyttelse. Med udgangspunkt i de forhåndenværende ressourcer, vil vi i dag kunne
starte en lille produktion af bioethanol op, men hvis denne produktion på langt sigt skal udvides,
må der inddrages nye ressourcer i produktionen.
Desuden vil en dansk bioethanolproduktion baseret på hvede blive forholdsvis dyr, og det må
formodes, at en sådan produktion aldrig vil blive i stand til at konkurrere med den langt billigere
produktion af bioethanol baseret på sukkerrør og majs. Således vil en eventuel fremtidig
103

dansk produktion altid være truet af konkurrence fra billigere produktion i blandt andet Brasilien
og USA. Dette er ikke en holdbar position i den internationale konkurrence.
Såfremt det kan lade sig gøre at inddrage rest- og affaldsprodukter på rentabel vis i en dansk
bioethanolproduktion, vil Danmark dels kunne udvide ressourcegrundlaget for produktionen,
og dels kunne producere langt mere konkurrencedygtigt. Med en billig og effektiv udnyttelse
af disse ressourcer kan der desuden skabes et forretningsområde, som med stor sandsynlighed
vil kunne eksporteres.
Inddragelsen af disse ressourcer forudsætter dog en teknologiudvikling indenfor udnyttelsen
af lignocelluloseholdige råvarer til bioethanolproduktion – her er der altså en klar sammenhæng
mellem udviklingen indenfor ressourceområdet og udviklingen indenfor produktionsteknologier.
Desuden forudsætter inddragelse af disse ressourcer en udvikling indenfor indsamling og
sortering af affald. I denne sammenhæng er det en fordel, at vi i Danmark allerede har en vis
erfaring med affaldsindsamling og –sortering, samt teknologier hertil. Og at vi desuden har
erfaring med anvendelse af affald til energiformål. Dette betyder, at der allerede eksisterer
samarbejder mellem affaldshåndteringsvirksomheder og energiproducenter, og at et nyt
samarbejde omkring affald til bioethanolformål derfor må formodes at kunne bygge på eksisterende
forbindelser. Ligeledes kan der bygges videre på de eksisterende systemer til indsamling
af affald. Der kræves dog videreudvikling af systemerne til sortering af affald – hertil
kunne der med fordel gives økonomisk støtte, for at fremme udviklingen.
De systemer vi i dag har i forbindelse med indsamling af halm til afbrænding, kan vi også
drage nytte af i forbindelse med halmindsamling til bioethanolproduktion. Særligt hvis det
besluttes at placere anlæggene i forbindelse med eksisterende kraftværker – i så fald kan den
eksisterende indsamling fortsætte uændret. Dette system kan i øvrigt også bruges til indsamling
af eventuelle nye energiafgrøder.
Hvis man vil fremme anvendelse af halm til bioethanolproduktion, er det nødvendigt at omlægge
de tilskud, der i øjeblikket gives til biomasseanvendelse. I dag gives der tilskud til energiproduktion
baseret på afbrænding af halm – dette tilskud bør også følge med halmen, hvis
den anvendes i en bioethanolproduktion.
Nogle typer af energiafgrøder vil muligvis også kunne danne afsæt for en konkurrencedygtig
dansk produktion af bioethanol i fremtiden. Det er dog en forudsætning herfor, at der kan
dyrkes store mængder af kulhydratholdig biomasse med et minimalt input af fossil energi og
en maksimal arealudnyttelse. Samt at disse energiafgrøder dyrkes som nonfoodafgrøder, således
at råvareprisen holdes nede (idet den ikke svinger med fødevarepriserne). På den måde
opnås en råvare, som både er miljøvenlig og prismæssigt konkurrencedygtig. Hvis man vil
fremme udviklingen af nye energiafgrøder, som kan inddrages i en bioethanolproduktion,
kan det overvejes at give støtte til bestemte typer af afgrøder, som for eksempel er særligt
miljøvenlige eller giver et særligt højt bioethanoludbytte.
De danske landmænd må betegnes som værende på et højt niveau teknologisk og vidensmæssigt.
De er derfor i en god position til at producere ressourcer til bioethanolproduktion billigt
og effektivt. Her er der tale om, at konkurrenceevnen i en understøttende branche, landbruget,
spiller positivt ind på mulighederne for en udvikling indenfor faktorforhold, og dermed i
sidste ende har positiv betydning for betingelserne for en konkurrencedygtig dansk bioethanolproduktion.
104

8.2 Produktionsteknologier
8.2.1 Udviklingen
Produktion af bioethanol baseret på stivelses- og glukoseholdige råvarer er stadig ikke konkurrencedygtig
med benzin, og der er ikke udsigt til væsentlige forskningsmæssige gennembrud,
som kan billiggøre produktionen. Det modsatte er tilfældet med lignocellulosebaseret
produktion, som stadig kan optimeres væsentligt, og som dermed muligvis kan ende med at
blive billigere end stivelses- og glukosebaseret produktion – og måske endda billigere end
benzin. Derfor er det vores vurdering, at de vigtigste fremtidige gennembrud indenfor udviklingen
af danske bioethanolteknologier ligger indenfor lignocellulosebaseret produktion.
Vådoxidationsprocessen skal udvikles og optimeres; problemerne i forhold til kontinuerlig
drift skal løses, og processen skal bringes op i stor skala, hvorefter der formodentlig vil opstå
nye problemer, som skal løses.
Det er en forudsætning for den optimale udnyttelse af sukrene i halm og andet organisk affald,
at vi får udviklet teknologier og processer til udnyttelse af C5-sukrene. Udnyttelsen af
C5-sukrene er en forudsætning for, at vi kan få det ethanoludbytte af lignocellulose, som vi
regner med i ressource-sporet. Og det er også en afgørende forudsætning for, at bioethanolproduktion
baseret på organiske lignocellulose kan blive en god forretning sammenlignet
med bioethanolproduktion baseret på hvede.
En fortsat optimering og billiggørelse af de enzymer, der bruges til forsukringen af cellulosen,
er også et centralt element i udviklingen og billiggørelsen af de nye produktionsteknologier.
Især skal der fokus på samspillet mellem forbehandlingsprocesserne og de enzymer, som
anvendes heri.
En forudsætning for en videreudvikling af Dansk Bioethanol Koncept er en afprøvning af
processerne kontinuerligt, og i gradvist større skala. Det kommende pilotanlæg på DTU er et
led heri.
Det er afgørende for en fortsat udvikling frem mod stadig billigere bioethanolproduktion, at
der tænkes i optimering af balancen mellem bioethanol og andre værdifulde outputs. Denne
tankegang er en forudsætning for udviklingen af avancerede bioraffinaderier.
8.2.2 Grundlaget for udviklingen
De determinanter, som har indflydelse på udviklingen indenfor produktionsteknologier er
faktorforhold, virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering og understøttende brancher. Det
står klart, at udviklingen af nye produktionsteknologier afhænger af et kompliceret samspil
mellem mange forskellige faktorer.
For det første er den teknologiske udvikling afhængig af de faktorforhold, som har at gøre
med vidensressourcer – det vil sige den viden, der findes i danske uddannelses- og forskningsinstitutioner
og virksomheder, som er relevante i forhold til bioethanolbranchen og de
brancher, der er relaterede hertil. Her må der siges at være en stor mængde relevante vidensressourcer
i Danmark; blandt andet på DTU, KVL og Risø, og i Elsam, Novozymes, COWI og
Sønderjysk Landboforening.
105

Der er en snæver sammenhæng mellem vidensressourcerne og de menneskelige ressourcer –
det vil sige det uddannelsesniveau og de specifikke kompetencer, som den danske arbejdsstyrke
har. Igen må det siges, at der findes væsentlige kompetencer indenfor de områder,
som er relevante i forhold til bioethanolproduktion. Der er en stor kreds af personer med
viden indenfor bioethanolområdet i Danmark; bestående dels af forskere, dels af folk, der i
højere grad kan betegnes som initiativtagere eller iværksættere. Både de tekniske kompetencer
og de kompetencer, som er nødvendige for implementering, systemudvikling og så videre
lader altså til at være til stede.
De fysiske ressourcer, herunder adgangen til råvarer, har naturligvis også stor betydning for,
hvilken retning den teknologiske udvikling bevæger sig i. Hvilke teknologier der bliver udviklet
afhænger i høj grad af hvilke ressourcer der er til rådighed samt hvilke omkostninger der
er forbundet med at indsamle dem.
På baggrund af diskussionen ovenfor om de til rådighed værende danske ressourcer til en
eventuel bioethanolproduktion, virker det sandsynligt, at ressourcegrundlaget vil presse den
teknologiske udvikling i retning af udnyttelse af lignocelluloseholdige råvarer. Omvendt har
den teknologiske udvikling også betydning for, hvilke initiativer der bliver sat i gang indenfor
ressourcesporet. For eksempel vil udvikling og implementering af nye systemer til affaldsindsamling
og -håndtering højst sandsynligt først blive sat i gang, når det er tilstrækkeligt godtgjort,
at affald kan og vil blive inddraget som ressource i en fremtidig bioethanolproduktion.
Et faktorforhold, som ikke ser helt så fordelagtigt ud, er kapitalressourcerne. Det lader til, at
manglende kapital i dag er den største barriere for gennemførslen af mange af de idéer, som
er under udvikling, eller som allerede er projekterede.
Finansieringen af demonstrationsanlæg i stor skala er i flere sammenhænge det springende
punkt for den videre udvikling. Her kan det altså få stor betydning, om staten går ind og støtter
denne finansiering, eventuelt som supplement til privat finansiering.
Det kan desuden blive nødvendigt at give støtte til fortsat udvikling af de to ovennævnte processer,
således at man frem mod 2020 bliver i stand til at anvende lignocelluloseholdige råvarer
som primært input i en bioethanolproduktion.
Helt afgørende for udviklingen af en konkurrencedygtig bioethanolbranche er ifølge Porter
en høj grad af rivalisering mellem virksomhederne i en branche. Denne rivalisering eksisterer
ikke i særlig høj grad i Danmark i dag, eftersom der ikke produceres bioethanol. Dog er der
allerede i dag tale om en vis rivalisering mellem to forskellige koncepter til produktion af
bioethanol; IBUS og DBK. Selvom der er forskelle i råvareinput, og de derfor kan supplere
hinanden, vil der også være en vis grad af rivalisering. Når begge de to produktionskoncepter
med tiden bliver udviklede og kommercialiserede, vil det vise sig, hvilket af dem, der giver
den bedste økonomi.
Med de planer for produktionsanlæg der foreligger, er der grund til at formode, at en sådan
konkurrence i nogen grad vil opstå, såfremt planerne bliver gennemført. Der er tale om to
forskellige aktører, Sønderjysk Landboforening og Elsam, som hver især kan tænkes at etablere
en produktion. Mellem disse to bioethanolproducenter må der formodes at opstå en vis
konkurrence. På den anden side er der tale om et meget lille antal konkurrenter, hvilket ikke
er et godt udgangspunkt for effektiv konkurrence. Desuden er de to produktionsanlægs forventede
geografiske placeringer (henholdsvis Sønderjylland og Nordjylland) ikke optimal i
forhold til effektiv konkurrence, idet de så at sige kan dele et eventuelt jysk marked mellem
sig. Det fører ikke til effektiv konkurrence. Naturligvis er det, set ud fra både en ressource- og
106

distributionsmæssig betragtning, fordelagtigt at anlæggene fordeles jævnt i hele Danmark.
Men hvis en effektiv konkurrence skal sikres, er der behov for et langt større antal bioethanolproduktionsanlæg
i Danmark. Derved vil en højere grad af konkurrence mellem anlæggene
opstå, også som følge af en øget geografisk tæthed. Desuden skal anlæggene ideelt set ejes
af mange forskellige virksomheder, sådan at der er reel konkurrence mellem anlæggene.
De understøttende brancher kan også have stor betydning for, hvordan bioethanolteknologierne
udvikler sig. For eksempel har udviklingen af specialiserede enzymer stor betydning
for omkostningerne ved at producere bioethanol på basis af lignocellulose, og produktionens
billiggørelse har stor betydning for, om der bliver opført demonstrationsanlæg, som er nødvendige
for udviklingen af teknologierne frem til kommercialisering.
På samme måde påvirker landbrugets udvikling og dyrkning af nye energiafgrøder også den
retning, som teknologiudviklingen indenfor bioethanolproduktion bevæger sig i. En lignende
sammenhæng gør sig gældende i forhold til udviklingen og implementering af nye systemer
til affaldshåndtering.
Det faktum, at der findes danske kompetencer indenfor en stor del af de brancher, der på
forskellig vis understøtter bioethanolbranchen, muliggør clusterdannelse mellem virksomhederne.
Særligt hvis virksomhederne er placeret i nærheden af hinanden geografisk. Der lader
til at være et godt grundlag for en sådan clusterdannelse i Danmark, dels på grund af kompetencerne
indenfor bioethanolområdet, herunder understøttende brancher, og dels på grund
af den tætte koncentration af disse virksomheder, som følge af den generelle koncentration af
befolkning og bebyggelse i Danmark, samt landets lille størrelse.
Samspillet mellem virksomhederne kommer allerede til udtryk gennem de utallige samarbejder,
der foregår mellem aktørerne, dels i form af konkrete projekter, dels i form af fælles fora
og netværk, hvori viden og erfaringer udveksles. Men eftersom en egentlig bioethanolproduktion
mangler, er det dog svært at forudsige, hvordan dette samspil mellem virksomhederne
vil udarte sig i en konkurrencesituation.
8.3 Bioraffinaderier
8.3.1 Udviklingen
Produktionsanlæggene vil ideelt set med tiden udvikle sig fra stivelsesbaserede anlæg til lignocellulosebaserede
anlæg. Anlæggene vil også udvikle sig frem mod et mere og mere værdifuldt
output, dvs. vi bliver bedre og bedre til at få det output, der er mest muligt værd på et
givent tidspunkt – og som et element heri vil vi med tiden også udvide produktviften til nogle
af de kemikalier, materialer m.m., som i dag produceres på basis af olie. Hermed bliver der
gradvist tale om mere og mere avancerede bioraffinaderier.
De vigtigste forudsætninger for denne udvikling fremgår af roadmap-illustrationen, illustreret
ved pilene ind mod Bioraffinaderi-sporet.
Etablering af tre danske bioethanolanlæg er i dag planlagt; Ærø-anlægget i 2006, IBUSanlægget
i 2007, og SLF-anlægget i 2008 – de vil således alle kunne bidrage til at nå 2010målsætningen.
I vores roadmap forudsætter vi, at alle disse tre anlæg bliver etableret. Yderligere
vil der for at nå 2010-målsætningen være brug for ét anlæg mere i samme størrelsesorden
som IBUS- og SLF-anlæggene.
107

For at opfylde 2020-målsætningen vil der blive behov for et langt større antal anlæg. Det er
ikke muligt at fastlægge hvor mange der vil blive tale om, eftersom anlæggene vil blive indrettet
til mange forskellige ressourcer, og derfor vil have forskellig størrelse.
Det er en forudsætning for opfyldelse af 2020-målsætningen, at de teknologiske udviklinger,
som er beskrevet under Produktionsteknologier, udvikles og implementeres i fuldskala anlæg,
og at disse udvikles frem til kommercialisering. Med tiden skal der desuden ske en udvikling
frem mod gradvist mere avancerede bioraffinaderier.
Hvis bioethanolproduktion på et tidspunkt skal samkøres med DME-produktion, kræver det
en forudgående udvikling af DME-produktionsprocesserne. Som beskrevet i kapitel 5, er det
dog endnu uklart, om DME-produktion kan komme til at spille en rolle i Danmark, og i så
fald hvornår.
8.3.2 Grundlaget for udviklingen
Etablering af produktionsanlæg er omdrejningspunktet i bioraffinaderi-sporet. I forhold til
etablering af produktionsanlæg er finansiering en altafgørende faktor – derfor er kapitalressourcer
lige så vigtige i denne sammenhæng som i produktionsteknologi-sporet – her er der
oven i købet tale om større enkeltinvesteringer, og dermed større satsninger på et smalt mål.
På grund af de store investeringer vil det være mest sandsynligt, at anlæggene bliver etableret
som konventionelle anlæg, hvori enheder til afprøvning og optimering af de nye teknologier
så kan integreres efterhånden. Derved mindskes risikoen ved investering. Det er sandsynligt,
at der kan blive behov for offentlig støtte til de dele af investeringerne der går på integration
af nye teknologier, da det er heri den største investeringsrisiko ligger. De investeringer der
foretages i konventionelle produktionsanlæg kan til gengæld forventes at blive finansieret
privat, eftersom der er tale om kommercielle teknologier, og investeringen dermed er langt
mere sikker.
Bioraffinaderi-sporet hænger snævert sammen med produktionsteknologi-sporet. Udviklingen
fra simple til mere avancerede bioraffinaderier, som på langt sigt kan erstatte olieraffinaderierne,
er afhængig af mange af de udviklinger, der skal ske indenfor de øvrige spor i roadmappet.
Og omvendt er den løbende udvikling af produktionsteknologierne også afhængig af
etableringen af demonstrationsanlæg, som teknologierne kan afprøves og optimeres i.
Først og fremmest baserer denne udvikling sig på udviklingen af teknologier til udnyttelse af
lignocellulose – og det tempo hvormed denne udvikling foregår, bliver afgørende for, hvornår
vi i Danmark kan etablere kommercielle avancerede bioraffinaderier. Derfor er de forhold,
som præger rivaliseringen mellem bioethanolproducenter lige så afgørende i dette spor, som i
sporet for produktionsteknologier. Ligeledes er en tilsvarende rivalisering i de relaterede og
understøttende brancher også en del af grundlaget for en hurtig og effektiv udvikling indenfor
bioethanolbranchen. Og en clusterdannelse, som kan understøtte synergieffekter i udviklingen
på produktionsteknologiniveau, kan også understøtte sådanne synergieffekter i etablering
og drift af produktionsanlæg.
8.4 Anvendelse
8.4.1 Udviklingen
Af vores beregninger i kapitel 6 fremgik det, hvor stor en mængde bioethanol man ville kunne
få markedsført ved erstatning af al den benzin, som markedsføres i Danmark, med henholdsvis
E5, E10, E15, E20, E50 og E85. Desuden regnede vi på, hvor meget bioethanol, man ville
108

få markedsført, ved at erstatte al diesel med E-diesel indeholdende 15 volumenprocent ethanol.
Ud fra disse beregninger har vi sammensat et bud på, hvilke blandinger man kunne markedsføre
for at nå henholdsvis 2010- og 2020-målsætningen. Det skal understreges, at vores
bud skal ses som én ud af mange måder, man kunne opfylde de to målsætninger på.
Vi anbefaler, at al den benzin, som markedsføres i Danmark så hurtigt som muligt erstattes
med E5. Dette skridt kan lade sig gøre uden at brændstofbekendtgørelsens 5-procentgrænse
(volumenprocent) for ethanol i benzin overtrædes. Og der må forventes at blive meget få problemer
med E5 i de eksisterende benzinmotorer. Disse problemer vil kunne løses ved stadig
at markedsføre ren benzin i mindre omfang.
Indførelsen af E5 er i sig selv langt fra nok til at opfylde 2010-målsætningen, men skal fungere
som en overgang til en senere indførelse af E10. E5 vil således blive erstattet af E10, så
snart CEN-standarden for E10 er på plads, og de tekniske hindringer for anvendelsen af E10
dermed er mindsket. Stadig vil der formodentlig være behov for at markedsføre ren benzin i
mindre omfang, for at imødegå de problemer, der kan være i forhold til ældre bilmodeller.
På EU-plan er det afgørende, at Kommissionsarbejdet med frivillige aftaler mellem Bilproducenterne
og Oliebranchen resulterer i fælles EU-standarder for benzin med forskellige koncentrationer
af ethanol. Vi forudsætter, at standarden for i hvert fald E10 og E85 falder på
plads indenfor de næste få år, sådan at vi i 2010 kan anvende disse blandinger som en væsentlig
del af grundlaget for at nå målsætningen. Ligeledes skal E15-standarden falde på
plads, sådan at den kan indgå i opfyldelsen af 2020-målsætningen.
Men selv hvis E10 erstatter noget nær den markedsførte mængde benzin i 2010, er det stadig
ikke nok til at nå målsætningen. Derfor vil det også i mindre omfang blive nødvendigt at
markedsføre E85. Og for at kunne anvende E85 vil det blive nødvendigt at markedsføre
FFV’er i Danmark. Der vil dog frem mod 2010 blive tale om en begrænset udbredelse af E85
og FFV’er, eftersom disse kun skal supplere E10.
For at opfylde 2020-målsætningen vil der blive tale om en langt mere aggressiv markedsføring
af ethanol på det danske marked. Først og fremmest skal alle benzinmotorer i 2020 køre
på minimum E15. Det må formodes, at problemerne med ethanolholdig benzin i ældre bilmotorer
på dette tidspunkt er fjernet, dels på grund af udskiftning af bilparken, dels på grund af
effektiv koordinering mellem oliebranchen og bilproducenterne om udvikling af henholdsvis
brændstoffer og bilmotorer.
Derudover skal E85 markedsføres i en langt større mængde end i 2010 – anvendelsen af både
E85 og FFV’er skal således optrappes mellem 2010 og 2020.
I 2020 anbefaler vi desuden, at al den markedsførte diesel i Danmark er erstattet af E-diesel
med 15 volumenprocent bioethanol.
8.4.2 Grundlaget for udviklingen
Anvendelse af ethanol som transportbrændstof i Danmark baserer sig blandt andet på nogle
faktorforhold, hvoraf den mest betydningsfulde må siges at være bilparken i Danmark. 299
Desuden har nogle af de relaterede og understøttende brancher til bioethanolbranchen betydning
for, hvordan og hvor hurtigt implementeringen af ethanol i transportsektoren i givet
fald kommer til at foregå.
299 Et andet faktorforhold, som må formodes at have en vis betydning, er den danske befolknings viden om og
accept af ethanol som brændstof. Dette forhold har vi dog ikke beskæftiget os med i projektet.
109

Den danske bilparks kompatibilitet med blandinger af benzin/diesel og ethanol har en afgørende
betydning for, om der kan anvendes tilstrækkelige mængder ethanol i Danmark til at
opfylde de to EU-målsætninger. Bilproducenterne og oliebranchen er de aktører, som har
den største indflydelse på, hvor store koncentrationer af ethanol i benzin/diesel, der kan indfases
hvornår. Bilproducenterne fordi de i deres udvikling af bilmotorer afgør, hvilke brændstoffer
motorerne skal optimeres til. Motorerne konstrueres efter de principper, og af de materialer,
som er bedst egnede til det/de brændstoffer, som motoren skal kunne håndtere.
Oliebranchen kan tænkes at have indflydelse på udviklingen gennem relationer til bilproducenterne,
eftersom disse to brancher i høj grad er afhængige af hinanden. I denne sammenhæng
er dialogen mellem de to parter i EU-regi central, eftersom den kan danne grundlag for
en konstruktiv koordinering mellem indfatningen af ethanol i benzin/diesel og udviklingen af
bilmotorerne til at håndtere disse blandinger.
Der findes hverken danske bilproducenter eller danske olieselskaber. Set i det perspektiv har
danske bioethanolproducenter ikke særlig gode muligheder for at påvirke udviklingen indenfor
dette område. Det ville derfor være af afgørende betydning for danske bioethanolproducenter,
hvis biobrændstofproducenter også blev inddraget i dialogen i EU-regi. Herudover er
der ikke meget de danske bioethanolproducenter kan gøre indenfor dette område.
Til gengæld kunne man via regulering fremme anvendelsen af ethanolkompatible biler i
Danmark ved at give tilskud eller andre fordele til biler, som kan køre på benzin/diesel med
ethanol. Særlige fordele kunne for eksempel gives i form af parkeringsfordele for disse biler.
Regulering kan altså her gå ind og modveje noget af den nationale ulempe, der ligger i, at der
ikke findes danske virksomheder indenfor de to relaterede brancher, der har størst indflydelse
på anvendelsen af ethanol.
8.5 Distribution
8.5.1 Udviklingen
For at få den nødvendige anvendelse af bioethanol, som beskrevet ovenfor, skal distributionssystemet
i Danmark indrettes til at håndtere de relevante blandinger af benzin og ethanol.
Som beskrevet i kapitel 6 er der tale om en mindre engangsinvestering i distributionssystemet,
så længe det er blandinger op til E10, der er tale om. Disse investeringer vil det blive
nødvendigt at foretage frem mod 2010. Desuden vil det blive nødvendigt med yderligere investeringer
på de tankstationer, hvor E85 skal markedsføres.
Frem mod 2020 vil det blive nødvendigt med mere omfattende investeringer i distributionssystemet,
eftersom det generelt skal kunne håndtere E15, og i forholdsvis stort omfang også
E85. Ligeledes skal E-diesel også kunne håndteres.
8.5.2 Grundlaget for udviklingen
Oliebranchen har en afgørende rolle at spille i forhold til at de nødvendige tiltag bliver gennemført
med henblik på distribution af ethanol i Danmark. Det er oliebranchen, der i givet
fald kommer til at blive primær aftager af en dansk bioethanolproduktion. Omvendt har oliebranchen
ingen egeninteresse i at gennemføre disse ændringer i distributionssystemet, medmindre
de kan opnå en øget fortjeneste ved at substituere en del af deres produkter med
ethanol. Med andre ord skal der være en økonomisk gevinst at hente, for at omstillingerne
bliver foretaget.
110

En helt afgørende faktor er derfor prisrelationerne mellem ethanol og de produkter, som den
konkurrerer mod; det vil sige først og fremmest alkylater og benzin, men i nogen grad også
diesel. Såfremt ethanol er tilstrækkeligt meget billigere end de øvrige produkter, vil ethanol
erstatte dem – og de nødvendige ændringer i distributionssystemet vil blive foretaget med
henblik på markedsføring af ethanol. Udviklingen af distributionssystemet er derfor afhængig
af udbuds- og efterspørgselsbilledet, og det deraf følgende marked for bioethanol.
8.6 Markedet for bioethanol
8.6.1 Udviklingen
Det danske marked for bioethanol skal modsvare målsætningerne for henholdsvis 2010 og
2020. Frem mod 2020 kan det desuden overvejes at opfylde størstedelen af 2020målsætningen
ved hjælp af lignocellulosebaseret bioethanol.
8.6.2 Grundlaget for udviklingen
For at fremme anvendelsen af bioethanol i Danmark, skal der – som beskrevet i kapitel 7 –
ske ændringer i de nuværende afgifter. En afgiftslettelse på et sted mellem 0,88 kr./l og 1,53
kr./l ville ifølge vores beregninger i kapitel 7 være nødvendige for at gøre bioethanol konkurrencedygtigt
med benzin. Men adskillige væsentlige usikkerheder er dog forbundet med disse
tal. For det første ligger der en række forudsætninger til grund for de forventede fremtidige
produktionspriser for bioethanolen – flere af dem usikre. For det andet er det svært umiddelbart
at trække en lige linie mellem produktionspriser på et givent tidspunkt og nødvendige
afgiftslettelser – af de grunde, som vi beskrev i kapitel 7. Således vil det være nødvendigt at
sætte afgiftslettelsen højere end som så.
Yderligere må vi tage hensyn til de konkurrerende afgiftslettelser i vores nabolande, hvis vi
vil være sikre på, at det danske marked kan tiltrække bioethanol. Eftersom der i Tyskland er
tale om en fuld afgiftsfritagelse, kunne man argumentere for, at en fuld afgiftsfritagelse også
vil være nødvendig i Danmark.
Et andet forhold, som vi inddrager i vores overvejelser om afgiftslettelser er kravet fra de tyske
investorer, som har vist interesse for Sønderjysk Landboforenings bioethanolprojekt.
Disse har givet udtryk for, at de kun vil investere, såfremt der kommer en afgiftslettelse på
minimum 70 procent i Danmark.
Alle disse overvejelser resulterer i, at vores anbefaling bliver en afgiftslettelse på mellem 70
og 100 procent, så hurtigt som muligt. Dette vil give oliebranchen incitament til at foretage
de nødvendige ændringer i distributionssystemet, og bilejerne incitament til at købe bioethanolholdig
benzin. Man må formode, at den væsentlige økonomiske gevinst der vil være at
hente på E85, desuden vil give incitament til at danskerne i et vist omfang vil købe FFV’er på
trods af den høje pris på disse biler. Efterhånden som bioethanol bliver konkurrencedygtig
med benzin, bør afgifterne dog gradvist pålægges igen, således at brændstofforbruget begrænses.
En vigtig overvejelse i forhold til at fremme de mest miljøvenlige former for bioethanol, er
muligheden for differentierede afgiftslettelser, afhængigt af hvilken produktionsform der er
tale om. For eksempel kunne man differentiere afgiftslettelsen alt efter CO2-fortrængning
111

eller energibalance. Eller man kunne give forskellige afgiftslettelse, alt efter om der er tale om
landbrugsafgrøder eller rest- og affaldsprodukter som råvare i produktionsprocessen.
Sådanne differentierede afgifter kan dog blive vanskelige at administrere, og desuden skal det
overvejes, hvordan der helt præcist bør differentieres. Et sådant system vil derfor langt fra
blive let at udvikle og administrere. Men det kan meget vel få afgørende betydning for, hvilke
teknologier der bliver udviklet i Danmark. Og dermed får det også betydning både for de miljømæssige
og erhvervs- og eksportmæssige perspektiver i at udvikle danske bioethanolteknologier.
Markedet er den afgørende faktor i forhold til at opfylde de to målsætninger via ethanol –
uanset om disse opfyldes via danskproduceret eller importeret ethanol. Markedet har desuden
stor indflydelse på flere af de andre spor i roadmappet. Til trods for at man kan diskutere,
hvorvidt man kan anskue et dansk marked isoleret fra det øvrige europæiske marked, så
viser det sig, at det i praksis har afgørende betydning for udviklingen af en konkurrencedygtig
dansk bioethanolproduktion, at der eksisterer en dansk efterspørgsel efter ethanol. Med SLFanlæggets
udskydelse har vi fået bekræftet, at igangsættelsen af en egentlig bioethanolproduktion
i Danmark er afhængig af efterspørgslen, og dermed af den danske afgiftspolitik.
Derfor bliver reguleringen af prisrelationerne mellem ethanol og de konkurrerende produkter
afgørende ikke bare for denne determinant, men for udviklinger indenfor de øvrige determinanter.
Fraværet af et dansk marked fører til, at der ikke bliver investeret i produktionsanlæg,
hvilket igen influerer på udviklingen af de nye teknologier, som danske bioethanolproducenter
i sidste ende kunne gøre til et forretningsområde.
Med hensyn til en regulering af markedet, er det dog generelt vigtigt at holde sig for øje, at
man ikke uden videre kan diktere et bestemt marked for, eller afsætning af, specifikke
mængder af ethanol – for slet ikke at tale om specifikke blandinger af bioethanol og benzin/diesel.
Man kan for eksempel ikke via afgiftslettelser sikre, at al markedsført benzin erstattes med
E5, E10 eller andre koncentrationer af ethanol i benzin. Eftersom nogle biler fortsat ikke vil
være i stand til at køre på disse blandinger, vil en lille mængde af den markedsførte benzin
formodentlig (i hvert fald i en periode) stadig være uden ethanol. Men via afgiftslettelserne
kan man i princippet understøtte en udvikling frem mod, at hele den mængde benzin, som
praktisk set kan erstattes, vil blive erstattet, eftersom den ethanolholdige benzin er billigere
end ren benzin.
Afgiftslettelserne bør desuden komplementeres af generel oplysning til den danske befolkning
om bioethanol; hvad er det, hvordan fungerer det i henholdsvis benzin- og dieselmotoren,
hvor kan man købe det, hvad gør det for miljøet, hvad betyder det for vores økonomi og
så videre.
Markedet er omvendt også afhængigt af flere af de andre spor. For eksempel er det en forudsætning
for en dansk efterspørgsel efter ethanol, at ethanolen kan distribueres og anvendes.
112

Målsætninger
Ressourcer
Produktionsteknologier
Bioraffinaderier
Anvendelse
Distribution
Marked
2005
Inddragelse af halm på forsøgsbasis
Optimering af vådoxidation; kontinuerlig proces og fuld skala
Udnyttelse af C5-sukrene til bioethanolproduktion
Optimeret samspil mellem forbehandlingsprocesser og enzymer
10 energiprocent af dansk hvede: 4,2 % af 2010-brændstofforbrug
Optimering af balance mellem bioethanol og andre produkter
DTU-pilotanlæg; fortsat udvikling af DBK herpå
Ærø-anlæg (2006)
Hvede på brakarealer og arealer fra rapsproduktion: 4,7 energiprocent af 2010-brændstofforbrug
2010 2020
5,75 energiprocent af benzin- og dieselforbruget 20 energiprocent af benzin- og dieselforbruget
Udvikling af nye energiafgrøder Erstatning af hvede med nye energiafgrøder
Flexible Fuel Vehicles indfases (i begrænset omfang)
E85 indfases (i begrænset omfang)
Al benzin erstattes af E5 E5 erstattes af E10
Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E85 i begrænset omfang
Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E10
Inddragelse af ikke-bjærget halm, fyringshalm, halm fra brakarealer: 13,3 energiprocent af 2020-brændstofforbrug
Udvikling og implementering af nye systemer til sortering af organisk affald Inddragelse af organiske affaldsressourcer: 9,3 energiprocent af 2020-brændstofforbrug
Et stigende antal bioraffinaderier; gradvist mere avancerede
IBUS-anlæg (2007) Produktion baseret på lignocellulose
SLF-anlæg (2008) Produktion baseret på lignocellulose
To anlæg med produktion svarende til SLF-anlægget Produktion baseret på lignocellulose
Anvendelsen af Flexible Fuel Vehicles stigende
Anvendelsen af E85 stigende
E10 erstattes af E15
Al diesel erstattes af E-diesel (5 volumenprocent) E-diesel (10 volumenprocent) E-diesel (15 volumenprocent)
Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E85 i større omfang
Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E15
Marked for ethanol svarende til 5,75 energiprocent af benzin- og dieselforbruget Marked for ethanol svarende til 20 energiprocent af benzin- og dieselforbruget

9 KONKLUSION
På hvilken måde kan Danmark opfylde EU-målsætningerne for biobrændstof på transportområdet
via danskproduceret bioethanol – og hvilke planlægnings- og reguleringsaktiviteter
bør understøtte udviklingen frem mod disse mål?
Først og fremmest kan vi på baggrund af vores analyser konkludere, at Danmark godt kan
opfylde EU-målsætningerne på henholdsvis 5,75 og 20 procent substitution af brændstofforbruget
til vejtransport i 2010 og 2020 via danskproduceret bioethanol. Ønskværdigheden af
en sådan udvikling afhænger imidlertid af, om Danmark kan udvikle internationalt konkurrencedygtige
teknologier til produktion af bioethanol.
Der er dog en overordnet problematik knyttet til opfyldelsen af målsætningerne. Ingen af de
reguleringstiltag, der kan anvendes i dag, 300 kan sikre nøjagtig opfyldelse af de kvantitative
målsætninger. De tiltag vi finder mest optimale at benytte, vil sikre at der produceres og
markedsføres en stor mængde bioethanol i Danmark, men hvorvidt denne mængde rammer
målsætningen præcist, kan vi ikke være 100 procent sikre på med de valgte tiltag.
For at nå målsætningen i 2010 er det vores vurdering, at produktionen må baseres på hvede,
der kan udnyttes via kendt og kommercialiseret teknologi. Og at det vil kræve tre til fire anlæg,
hvoraf to på nuværende tidspunkt er projekteret. Distributionssystemet skal indrettes så
det kan håndtere en næsten fuldstændig substitution af benzin med E10, og en begyndende
indfasning af E85, og FFV’er skal introduceres.
For at nå målsætningen for 2020 vurderer vi, at produktionen bør baseres på lignocelluloseholdige
rest- og affaldsprodukter – suppleret med energiafgrøder. Bioethanolen skal produceres
på avancerede bioraffinaderier, der samlet set kan producere et bredt udbud af produkter
på baggrund af flere typer biomasseinput. Der er behov for omfattende forskning og udvikling,
som kan tilvejebringe de nødvendige resultater både på ressource- og produktionsområdet,
for at kunne etablere denne produktion. Der skal desuden investeres yderligere i
distributionssystemet, således at E10 kan erstattes af E15 og anvendelsen af E85 kan øges.
Endvidere skal E-diesel med 15 volumenprocent bioethanol erstatte diesel.
Vi mener, at der er en overvejende sandsynlighed for, at Danmark kan udvikle konkurrencedygtige
teknologier, såfremt der reguleres og planlægges målrettet. Der er flere begrundelser
for denne vurdering.
Den omstændighed, at de basale faktorforhold i Danmark ikke er gunstige i forhold til mange
eventuelle konkurrenter med mere fordelagtigt klima, lavere lønninger, større areal og mindre
strenge miljøkrav, medvirker til at presse en eventuel dansk bioethanolproduktion samt
relaterede og understøttende brancher til at udvikle andre konkurrencefordele. I dag er der i
Danmark avancerede og specialiserede faktorforhold, i form af forsknings- og uddannelsesinstitutioner,
hvori særlig viden indenfor bioethanolteknologier baserede på lignocellulose –
særligt indenfor halm og organisk affald – er indlejret. Desuden er der understøttende brancher
af høj international kvalitet indenfor enzymer og ressourcer. Sidst men ikke mindst synes
der at være en konkurrence mellem forskellige produktionskoncepter, og der er flere forskellige
aktører involverede i forhold til at etablere produktioner, hvorfor der også kan for-
300 Via en obligatorisk andel af bioethanol i den markedsførte benzin ville målsætningerne kunne rammes præcist
– men dette er i dag ikke en reel mulighed på grund af EU-lovgivningen.
113

ventes konkurrence indenfor produktionen, når denne etableres. Der lader dermed til at være
et godt grundlag for danske clusters indenfor bioethanolområdet, og dermed mulighed for at
skabe en dynamisk udvikling.
Eftersom efterspørgselsforholdene på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkelige, har vi dog
ingen mulighed for at vurdere hvorvidt konkurrenceintensiteten indenfor bioethanolproduktion
vil være højere eller lavere i Danmark end i andre bioethanolproducerende lande, såfremt
efterspørgslen opstår.
Flere reguleringstiltag er efter vores vurdering nødvendige, hvis målsætningerne skal nås for
2010 og 2020. Først og fremmest bør der indføres 70-100 procent afgiftslettelse for bioethanol,
så hurtigt som muligt. Dette vil skabe en efterspørgsel og et marked, hvilket dels er en
forudsætning for at få etableret en produktion, og dels kan fremskynde udviklingen af teknologi.
En afgift der yderligere er differentieret i forhold til energibalance eller CO2fortrængning
vil være at foretrække, da den yderligere kan fremme udviklingen af lignocellulosebaseret
produktion. Det er ikke meningen at afgiftslettelserne skal være permanente – de
må løbende revideres, da det ikke er formålet at øge transportforbruget i almindelighed.
Det er desuden nødvendigt at fastsætte CEN-standarder for brændstofblandinger, først og
fremmest for E10 og E85, men senere hen også for E15 og E-diesel.
Det skal sikres, at den nødvendige forskning, udvikling og demonstration af teknologi bliver
støttet, gerne gennem offentlige puljer. Specielt er omkostningerne til etablering af demonstrationsanlæg
både høje og til dels usikre, hvorfor det kan blive nødvendigt at benytte offentlige
midler til finansiering.
Desuden vil en offentlig understøttelse af netværksdannelse kunne bidrage til en accelereret
vidensudveksling og dermed til synergieffekter mellem de aktiviteter der er i gang i Danmark
indenfor bioethanolområdet.
114

10 PERSPEKTIVERING
Når bioethanol overvejes som transportbrændstof, er det også vigtigt at se på, hvordan dette
brændstof kan indgå i et samlet energisystem, og hvilke andre brændstoffer og øvrige energiformer,
det skal spille sammen med – både i dag og på langt sigt. Disse perspektiver vil vi
berøre i dette kapitel.
Samspil mellem bioethanol og øvrige transportbrændstoffer i dag
Bioethanol vil formodentlig aldrig blive det eneste brændstof til vejtransport i Danmark. Der
vil med høj sandsynlighed blive tale om, at ethanol fortsat skal kunne fungere sammen med
benzin – hertil egner FFV’erne sig særdeles godt, idet de både kan køre på ren benzin og på
blandinger af benzin og med høje koncentrationer af ethanol.
Desuden vil en del af vejtransporten højst sandsynligt også fremover være baseret på køretøjer
med dieselmotorer. Nogle af disse dieselmotorer vil måske blive omstillede til at kunne
køre på blandinger af ethanol og diesel. Men der er også stor sandsynlighed for, at en del af
dem vil komme til at køre på biodiesel eller blandinger af biodiesel og fossil diesel.
Heldigvis er disse anvendelser af forskellige biobrændstoffer ikke direkte i konkurrence med
hinanden. Der er tale om, at bioethanol hovedsageligt vil fortrænge benzin, mens biodiesel
hovedsageligt vil fortrænge fossil diesel. Der kan blive en mindre konkurrence mellem
bioethanol og biodiesel, eftersom begge dele kan anvendes i dieselmotorer. Men medmindre
bioethanolens præstation i dieselmotoren forbedres væsentligt gennem teknologiudvikling,
vil det formodentlig blive biodiesel, der lægger sig i spidsen på dette område. Bioethanol og
biodiesel kan dog også ses som supplement til hinanden, såfremt efterspørgslen efter alternativer
til diesel bliver tilstrækkeligt stor.
Begge de to brændstoffer ville, overordnet set, kunne bruge samme distributionssystem, eftersom
der i begge tilfælde er tale om flydende brændstoffer, der kan lagres, transporteres og
tankes i samme typer af systemer.
Integration af energi- og transportsektoren
Såfremt man i højere grad vil indarbejde vedvarende energi i transportsektoren med henblik
på at gøre denne mere miljøvenlig, kan der være gode perspektiver i at sigte mod en integration
af transportsektoren med resten af energisektoren. Herved kan energi fra perioder med
særlig stor produktion af for eksempel vindenergi omformes til transportbrændstof, hvorved
det får en større værdi, end hvis det skulle afsættes som elektricitet på et tidspunkt, hvor produktionen
er høj i forhold til efterspørgslen. Ligeledes kan biomasse udnyttes mere effektivt i
en kombineret produktion af el, varme og transportbrændstofferne. Som vi har set i dette
projekt er dette tilfældet med blandt andet samproduktion af bioethanol og kraftvarme, eller
bioethanol og biogas. Ligeledes kan økonomien heri forbedres yderligere ved at udvikle teknologier
til at omdanne alle dele af biomassen til stadig mere raffinerede produkter.
Elsams VEnzin-vision bygger på denne tankegang om en øget inddragelse af VE i transportsektoren
via bedre integration med den øvrige energisektor. I Elsams vision indgår også et
andet brændstof, methanol, som kan iblandes benzin. Dette er dog ikke helt igennem et
biobrændstof, eftersom produktionen heraf baserer sig på en kombineret udnyttelse af vindenergi,
CO2 og naturgas. Men princippet fører dog til en øget tilførsel af vedvarende energi i
transportbrændstoffet, og desuden til en øget integration af transportsektoren med den øvrige
energisektor. Desuden betyder anvendelsen af CO2 fra kraftværkernes røggas, at CO2’en
får en yderligere funktion, inden den frigives til atmosfæren. Methanol ville uden problemer
kunne anvendes i samme distributionssystem som ethanol, benzin, diesel og biodiesel, idet
115

der også her er tale om et flydende brændstof. Methanol og ethanol vil blive konkurrenter
eller supplere hinanden, alt efter hvor stor efterspørgsel der bliver efter alternativer til benzin.
Bioethanol i samspil med fremtidige transportsystemer
På langt sigt er det sandsynligt, at der bliver tale om helt nye transportsystemer, hvor både
motorer, brændstoffer og distributionssystem er indrettet anderledes end i dag. I denne forbindelse
er det vigtigt, at et transportsystem, hvori bioethanol indgår, ikke spænder ben for
udviklingen af nye og mere langsigtede løsninger på transportsektorens problemer. Og helt
ideelt er det, hvis et system, hvori bioethanol indgår, kan understøtte udviklingen og implementeringen
af sådanne langsigtede løsningsmodeller.
En af de fremtidige muligheder indenfor transportområdet (og det øvrige energisystem), som
mange tilslutter sig, er idéen om brint som brændstof. Et centralt element i forestillingerne
om et sådant system, er brændselsceller som kan omdanne brint til elektricitet og varme.
Derfor er det væsentligt at bemærke, at ethanol kan bruges både direkte som brændstof i
brændselsceller, 301 302 eller som input i en brintproduktion. Ved at anvende ethanol i brændselcellemotorer
i stedet for forbrændingsmotorer kan udnyttelsen af ethanolen tilmed hæves
markant. Og ved at omdanne ethanol til elektricitet (med eller uden brint som mellemled)
åbnes der i øvrigt op for mange nye muligheder, hvor bioethanol kan anvendes til mange andre
formål end blot transport.
En af de største barrierer for anvendelse af brændselscellemotorer i køretøjer er i dag lagringen
af den brint, som skal drive brændselscellen. Brint forekommer i gasform, medmindre
den opbevares under højt tryk eller meget lave temperaturer. Det betyder at energi i form af
brint fylder meget. 303 Derfor er det nødvendigt, at biler der kører på brint enten medbringer
en meget stor tank til brinten, eller at der anvendes specielle tanke, som kan komprimere
brinten. Det er svært at finde effektive løsninger på dette problem. 304 I modsætning hertil kan
ethanol uden problemer opbevares i køretøjet, eftersom der er tale om et flydende brændstof,
hvor energien fylder langt mindre. Ethanol ville således kunne anvendes til at lette overgangen
til brændselscelledrevne køretøjer, idet man i første omgang kan se bort fra problemet
med opbevaring af brint.
Såfremt ethanol på længere sigt skal bruges som input i en brintproduktion, kan der være
endnu en fordel at hente; der er sandsynligvis et mindre energispild ved brintproduktion baseret
på bioethanol, end ved brintproduktion baseret på hydrolyse af vand – hvor elektricitet
først bruges til at producere brint, som herefter igen skal omdannes til elektricitet.
Opsamlende kan det derfor siges, at bioethanol uden større problemer kan koordineres med
de øvrige brændstoffer, vi har i vores transportsystem i dag og i den nærmeste fremtid. Derudover
kan ethanol være et led i en øget integration mellem transportsektoren og den øvrige
energisektor – en integration som kan bidrage til at mindske transportsektorens miljøbelastning.
Såfremt brint bliver den vigtigste energibærer i transportsystemet, udgør bioethanol ikke en
hindring for implementeringen af de nye systemer hertil. Tværtimod kan ethanol bidrage til
at lette overgangen mellem det nuværende og det fremtidige transportsystem, og kan endda
indgå som en del af basen for en brintproduktion.
301 SLF, 2003 s. 22
302 www.eere.energy.gov
303 Teknologirådet, 2004 s. 1
304 www.ing.dk
116

11 REFERENCER
Campbell et al., 1999
Campbell, N.A., Reece, J.B., Mitchel, L.G., 1999. Biology. 5th Edition. Addison Wesley Longman,
Inc.
Centrum Demokraterne, 2004
Centrum Demokraternes høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv, maj 2004.
Christensen, 1998
Christensen, T.H., 1998. Affaldsteknologi.
Dansk landbrug, 2004
Dansk landbrugs høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv, maj 2004.
Danske Halmleverandører, 2004
Danske Halmleverandørers høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv, maj 2004.
Danisco, 2004
Daniscos høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv, maj 2004.
Dansk BioEnergi, 2003
Dansk BioEnergi nr. 70, august 2003.
De Europæiske Fællesskaber, 2002
De Europæiske fællesskaber, 2002. Energi: Vi må styre vores afhængighed.
DR2, 2005
DR2, 8. marts 2005,”Viden om”.
EEA, 2004
EEA, 2004. Biobrændstoffer til transport: undersøgelse af sammenhængen med energi- og
landbrugssektorerne, EEA Briefing 04.
Elsam A/S
Elsam A/S, Essential Thinking.
Elsam, 2004
Elsams høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv, maj 2004.
Elsam, 2005a
Charles Nielsen, Elsam, oplæg på temadag ”Halm og andre landbrugsafgrøder som energikilde”,
afholdt af Elsam og Videnscenter for Husdyrgødnings- og Biomasseteknologier, 5. april
2005.
Elsam, 2005b
Charles Nielsen, Elsam, oplæg på konference i Odense, 20. januar 2005.
117

Energistyrelsen, 2003
Energistyrelsen 2003. Energistatistik 2003.
Energistyrelsen, 2004a
Energistyrelsen, 2004. Energinyt 4.
Energistyrelsen, 2004b
Energistyrelsen, november 2004. Strategi for forskning og udvikling vedr. fremstilling af flydende
biobrændstoffer – Forslag.
Europa-Parlamentet m.fl., 2003
Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen
af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer.
Finansministeriet, 2003
Finansministeriet, 2003. En omkostningseffektiv klimastrategi, 2003.
FMPU, 2004
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg: ”Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr.
256-276 (alm. del – bilag 938) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 25.
maj 2004”, 23. juli 2004.
FIB, 2004
Forskning i Bioenergi, 1. årgang, Nr. 5, december 2004
Fyns Stiftstidende, 2004
Fyns Stiftstidende: Bendt Bendtsen; Dyre biobrændstoffer, 30. september 2004.
Gylling, 2001a
Gylling, M., 2001. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2001. Langsigtede biomasseressourcer
til energiformål.
Gylling, 2001b
Gylling, M., 2001. Energiafgrødeprogrammet.
IEA, 2004
IEA, april 2004. Biofuels for Transport – An International Perspective.
Kjær, 1995
Kjær, T., 1995. Biomasse potentialer.
Kommissionen, 2000
Kommissionen for de europæiske fællesskaber, november 2000. Grønbog - På vej mod en
europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed.
118

Kommissionen, 2001
Kommissionen for de europæiske fællesskaber, september 2001. Hvidbog – Den europæiske
transportpolitik frem til 2010 – De svære valg.
Kring & Danielsen, 2004
Kring, Kenneth G., Karstin Danielsen, 2004. Samfundsmæssig indvirkning ved indførelse af
bioethanol i den danske transportsektor, Handelshøjskolen i Århus.
KVL, 2004
KVL's høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv, maj 2004.
Landbrugsrådet, 2004
Landbrugsrådets høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv, maj 2004.
Maskinbladet Online, 2005a
Maskinbladet Online, 2005. ”Ethanolfabrik på standby”.
Maskinbladet Online, 2005b
Maskinbladet Online, 2005. ”Første ethanolanlæg i Danmark en realitet”.
Miljøstyrelsen, 2002a
Miljøstyrelsen, 2002. Statistik for returpapir og pap 2002. Miljøprojekt nr. 937, 2004.
Miljøstyrelsen, 2002b
Miljøstyrelsen, 2002. Affaldsstatistik 2002.
Miljøstyrelsen, 2003
Miljøstyrelsen, 2003. Affaldsstatistik 2003.
Miljøstyrelsen, 2004
Miljøstyrelsen, 2004. Central sortering af dagrenovation.
NEVC, 2005
National Ethanol Vehicle Coalition, 2005. The American Fuel – 2005 Purchasing Guide for
Flexible Fuel Vehicles.
Novozymes, 2004
Novozymes, 2004. Biofuel-præsentation af Henrik Bisgaard-Frantzen, Novozymes.
NREL, 2002
Handbook for Handling, Storing and Dispensing E85, NREL (for DOE), october 2002.
OFR, april 2004
OFR: Redegørelse til Miljøstyrelsen for de danske raffinaderiers muligheder for at producere
benzin fra 2005 med og uden MTBE, april 2004.
119

OFR, maj 2004
Oliebranchens Fællesrepræsentations høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv,
maj 2004.
OFR, oktober 2004
Oliebranchens Fællesrepræsentation: Pressemeddelelse: Fortsat MTBE fri benzin i Danmark
efter 1. januar 2005, 31. oktober 2004.
P1, 2004
Miljømagasinet på P1, 21. maj 2004.
Phaal et al., 2003
Phaal, R., Farrukh, C.J.P., Probert, D.R., maj 2003. Technology roadmapping – A planning
framework for evolution and revolution.
Porter, 1990
Porter, M.E., 1990. The Competitive Advantage of Nations, The MacMillan Press Ltd., 1990.
Rasmussen, 2001
Rasmussen, O., 2001. Håndbog i Biologiske fagtermer.
Risø, 2001
Risø, 2001. Nyt energieventyr på vej, RisøNyt Nr. 2, 2001.
Risø, 2003
Risø Energy Report 2 – New and emerging bioenergy technologies, November 2003
Risø, 2004
Risøs høringssvar, implementering af biobrændstofdirektiv, maj 2004.
SLF, 2003
Sønderjysk Landboforening: Gylle og Halm som Erhvervsudviklingsprodukt, september
2003.
Sønderjysk Landboforening, 2004
Sønderjysk Landboforening. Etablering af bioethanolfabrik i Sønderjylland. Teknisk Hovedrapport,
Feasibility studie, november 2004.
Teilmann, 2004
Teilmann, K., 2004. Halm til bioethanol i et bæredygtigt perspektiv. KVL, juni 2004.
Teknologinævnet, 1994
Teknologinævnet, 1994. Biomasse til energiformål – et strategisk oplæg.
Teknologirådet, 2001
Teknologirådet, 2001. Biobrændsel og Transportsektoren, høring for Folketinget, maj 2001
120

Teknologirådet, 2001
Teknologirådet, 2001. Biobrændsel og transportsektoren – Resumé og redigeret udskrift af
høring for Folketinget 2. maj 2001.
Teknologirådet, 2004
Teknologirådet, marts 2004. Fra rådet til tinget, nr. 191.
The Economist, 2005
The Economist, 9. april 2005. Blowing a big opportunity?
Voet & Voet, 2004
Voet, D., J.G., Voet, 2004. Biochemistry 3rd Edition. John Wiley & Sons, Inc.
U.S. Department of Energy, 2000
Biomass Program, Multi-Year Technical Plan.
Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004
Redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv, Økonomi- og Erhvervsministeriet
m.fl., juni 2004.
121

Internetsider
www.affaldsinfo.dk
Affaldsinfo.dk: www.affaldsinfo.dk/default.asp?side=350&side2=368
www.affaldsinfo.dk/default.asp?side=352&side2=2881
www.affaldsinfo.dk/default.asp?side=326&side2=2269
www.baff.info
BioAlcohol Fuel Foundation: www.baff.info
www.biobraendsel.dk
Biobraendsel.dk: www.biobraendsel.dk/artikler/braendvaerdi.htm
www.bioethanol.info
Bioethanol.info: www.bioethanol.info
www.biofuels.dk
Danish Center for Biofuels: www.biofuels.dk
www.cevi.dk
www.cevi.dk/doc/cevi-ref_biotek2.htm
www.danish-farmers.dk
www.danish-farmers.dk
www.deh.gov.au
Australian Government, DEH (Department of the Environment and Heritage):
www.deh.gov.au/atmosphere/ethanol
www.dk.kl.dk
www.dk.kl.dk/default.asp?id=19760
www.dr.dk
Danmarks Radio
www.dr.dk/miljoemagasinet/arkiv.asp?action=showarticle&id=30626
www.dst.dk
Danmarks Statistik, Statistikbanken: www.dst.dk
www.eere.energy.gov
U.S. Department of Energy – Energy Efficiency and Renewable Energy: www.eere.energy.gov
www.energinet.dk
EnergiNet Danmark: www.energinet.dk
www.etek.se
Etanolteknik AB (ETEK): www.etek.se
122

www.foodnavigator.com
Foodnavigator.com: http://www.foodnavigator.com/news/news-ng.asp?n=59443-daniscogenencor-deal
www.greenfuels.org
Canadian renewable fuel association: www.greenfuels.org/energybal.html
www.ida.dk
Ingeniørforeningen: http://ida.dk/NR/rdonlyres/0FBAA206-ADC7-4D3B-B777-
1CFF0022C57D/0/N%C3%A5rdenbilligeolieslipperop.pdf
www.infomedia.dk
Infomedia: http://80www.infomedia.dk.molly.ruc.dk/infomedia/MainPage.aspx?pageid-
=/infomedia/Artikler/Sogning/VisArtikel.ascx
www.iogen.ca
Iogen Corporation: www.iogen.ca
www.mst.dk
Miljøstyrelsen: www.mst.dk/affald/01010000.htm
www.oil-forum.dk
Oliebranchens Fællesrepræsentations hjemmeside: www.oil-forum.dk
www.risoe.dk
Risø: www.risoe.dk/rispubl/energy_report/bioenergy.dtu.pdf
www.sekab.se
Svensk Ethanolkemi AB (SEKAB): www.sekab.se
www.spm-erfa.dk
Sammenslutningen for Pålideligheds- og Miljøteknik: http://www.spmerfa.dk/magasin/spmmagasin.htm
www.teknologisk.dk
Teknologisk Institut: www.teknologisk.dk/energi/15068
www.trafikministeriet.dk
Trafikministeriet: www.trafikministeriet.dk/sw154.asp
123

Personlig kommunikation
Interview COWI, 2005
Projektchef Eric Wormslev, COWI
Interview DAKOFA, 2005
Cand.techn.soc. Henrik Weidling, DAKOFA
Interview Energistyrelsen, 2005
Økonom Peter Trier, Energistyrelsen, 4. april 2005.
Interview DTU, 2005
Professor Birgitte Ahring, DTU, 14. marts 2005
Interview KVL, 2004
Forskningsprofessor Claus Felby, KVL, oktober 2004
Interview Novozymes, 2005
Henrik Bisgaard-Frantzen, Novozymes, 14. marts 2005
Interview OFR, 2005a
Direktør Peter Stigsgaard, Oliebranchens Fællesrepræsentation, 25. februar 2005
Interview OFR, 2005b
Teknik- og Miljøchef Michael Mücke Jensen, Oliebranchens Fællesrepræsentation, 4. marts
2005
Interview Risø, 2005
Forsker Mette Thomsen, Risø, 17. marts 2005.
Interview Sicco K/S, 2004
Børge Holm Christensen, Sicco K/S, 22. november 2004.
Interview SLF, 2005
Projektkoordinator Peter B. Nissen, Sønderjysk Landboforening, 14. marts 2005
Personlig kommunikation COWI, 2005a
Personlig kommunikation med Erik Calmer Wormslev, COWI, 2005.
Personlig kommunikation COWI, 2005b
Personlig kommunikation med Jens Bjørn Jakobsen, COWI, 2005.
Personlig kommunikation DTU, 2005
Personlig kommunikation med Birgitte Ahring, DTU, 11. maj 2005.
Personlig kommunikation Elsam, 2005a
Personlig kommunikation med Charles Nielsen, Elsam, april 2005.
124

Personlig kommunikation Elsam, 2005b
Personlig kommunikation med Jan Larsen, Elsam, 5. april 2005.
Personlig kommunikation SLF, 2005
Personlig kommunikation med Peter B. Nissen, 11. maj 2005.
125

BILAG 1 – BENYTTEDE VÆRDIER I KAPITEL 3
Energiindhold
Bioethanol 305 27 MJ/kg 21,4 MJ/l
Benzin (95 okt) 306 42,7 MJ/kg 31,4 MJ/l
Diesel 307 42,5 MJ/kg 35,5 MJ/l
Skovflis (tørt) 308 10,4 GJ/ton
Træpiller 309 17,5 GJ/ton
Træaffald 310 10,4 GJ/ton
Bioethanolpotentiale for forskellige typer råmaterialer 311
Råvare Bioethanolpotentiale (g/100g)
Korn (hvede, triticale, byg) 31
Rug 30
Majs 32
Halm 23
Skovflis 23
Træaffald 23
Træpiller 23
Affald (organisk, papir/pap, haveaffald) 23
Årligt udbytte 312
Korn (hvede) 6 ton/ha
Halm (ved dyrkning af hvede) 3 ton/ha
305 Risø, 2003 s. 40
306 Risø, 2003 s. 40
307 Risø, 2003 s. 40
308 www.biobraendsel.dk
309 www.biobraendsel.dk
310 Det har ikke været muligt at finde specifikke data, så i stedet er energiindholdet for tørt skovflis anvendt.
311 Risø, 2003 s. 41. Med undtagelse af skovflis, træaffald og træpiller. Da det ikke har været muligt at finde specifikke
data for disse fraktioner har vi anvendt et middeltal for forskellige træsorter.
312 www.dst.dk
126

BILAG 2 – REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT 3.4.3
Organisk fra service: 2 % 313 af 1.655.000 ton 314 = 33.100 ton
Organisk fra industri: 5 % 315 af 1.841.000 ton 316 = 92.050 ton
Organisk fra dagrenovation: 40 % 317 af 1.677.000 ton 318 = 670.800 ton
Slam (tørstof): 20 % 319 af 1.058.000 ton 320 = 211.600 ton
Papir & pap fra service, industri og dagrenovation:
721000ton
⋅100
= 1.
315.
693ton
54,
8%
321
- 721.000 ton svarer til at 53 procent af det indsamlede papirforbrug. Ovenstående udregning
viser mængden, hvis 100 procent blev indsamlet.
313 Miljøstyrelsen, 2003 s. 44
314 Miljøstyrelsen, 2003 s. 11
315 Miljøstyrelsen, 2003 s. 46
316 Miljøstyrelsen, 2003 s. 11
317 Personlig kommunikation COWI, 2005b
318 Miljøstyrelsen, 2003 s. 11
319 Miljøstyrelsen, 2003 s. 52
320 Miljøstyrelsen, 2003 s. 11
321 Miljøstyrelsen, 2002a
127

BILAG 3 – ORDFORKLARING TIL AFSNIT 4.1322 323 324
Cellulose – Cellulose er et polysakkarid, opbygget af glukosemolekyler, bundet sammen i
lange uforgrenede kæder. Cellulose er med til at give styrke.
Hemicellulose – Hemicellulose er den matrixsubstans, hvori cellulosen er indlejret og er
på den måde med til at holde sammen på og stabilisere cellulose molekylerne. Hemicellulose
er et forgrenet polysakkarid, der består af en kombination mellem C5-sukre (pentoser) og C6sukre
(hexoser).
Lignin – Lignin er en polymer, opbygget af polyphenol med mange forgreninger i strukturen.
Lignin er ligesom hemicellulosen med til at holde sammen på cellulose molekylerne og
afstive dette "celluloseskelet".
Polysakkarid – Et polysakkarid består af flere monosakkarider, bundet sammen. Sakkarid
betyder sukkerstof, så et polysakkarid er altså flere sukkerstoffer bundet sammen.
Lineært – Et lineært molekyle er, som det ligger i ordet, et molekyle der ikke forgrenes. Det
er altså ikke bundet til et andet eller andre molekyler i en forgrenet struktur.
Glukose – En C6 sukker – det vil sige et molekyle med 6 kulstof atomer forbundet i en ringstruktur.
β-D-glukose – Glukosemolekyle, hvor OH gruppen sidder over planet, altså i β stilling, på
første kulstof atom. D'et har at gøre med molekylets stereokemiske opbygning.
α- eller β-binding – Når man taler om α- og β-bindinger i et molekyle og i forbindelse med
polysakkarider som stivelse og cellulose, har disse betydning for molekylernes rumlige struktur.
β-1,4- binding – Når man taler om β-bindinger i et molekyle og i forbindelse med polysakkarider
som stivelse og cellulose, har dette betydning for molekylernes rumlige struktur. Hvis
man ser på et glukose molekyle, vil bindingerne mellem atomerne være over eller under pla-
net. En β-binding er således over planet.
At der er tale om en 1,4-binding betyder, at bindingen sidder mellem kulstof atom 1 i det første
molekyle og kulstof atom 4 i det næste molekyle.
Matrix – En grundsubstans hvori en struktur er indlejret.
α-Amylose – Et polysakkarid, altså flere sakkarider (sukkermolekyler) bundet sammen.
Udgør en mindre del af stivelse.
Amylopectin – Et polysakkarid, altså flere sakkarider (sukkermolekyler) bundet sammen.
Udgør hovedparten af stivelse.
322 Voet & Voet, 2004
323 Rasmussen, 2001
324 Campbell et al., 1999
128

α-D-glukose – Glukosemolekyle, hvor OH gruppen sidder under planet, altså i α stilling, på
første kulstof atom. D'et har at gøre med molekylets stereokemiske opbygning.
α-1,4-binding – Når man taler om α-bindinger i et molekyle og i forbindelse med polysakkarider
som stivelse og cellulose, har dette betydning for molekylernes rumlige struktur. Hvis
man ser på et glukose molekyle, vil binderne mellem atomerne todimentionelt set, være over
eller under planet. En α-binding er således under planet.
At der er tale om en 1,4-binding betyder, at bindingen sidder mellem kulstof atom 1 i det første
molekyle og kulstof atom 4 i det næste molekyle.
Helix – Spiralformet struktur som for eksempel hver af de to strenge i et dna-molekyle.
Hydrolyse – En kemisk proces under hvilken en kovalent binding spaltes under optagelse af
vand. En kovalent binding, er en binding mellem atomer i et molekyle, hvor to atomkerner
har et eller flere elektronpar tilfælles (enkelt, dobbelt eller trippelbinding).
Xylose – En pentose, også kaldet en C5-sukker – et molekyle med 5 kulstof atomer forbundet
i en ringstruktur.
129

BILAG 4 – REGNEEKSEMPEL TIL TABEL 14 OG 15
Regneeksempler til ethanols andel af energiindholdet i forskellige blandinger af ethanol og
benzin/diesel:
Energiindhold i ethanol: 21,4 MJ/l
Energiindhold i benzin: 31,4 MJ/l
Ethanols energiindhold i E10:
0,
1⋅
Ethanol
( 0,
1⋅
ethanol)
+ ( 0,
9 ⋅ Benzin)
Ethanols energiindhold i E85:
0,
85⋅
Ethanol
⇒
( 0,
85⋅
ethanol)
+ ( 0,
15⋅
Benzin)
( 0,
1⋅
21,
4MJ
/ l)
( 0,
1⋅
21,
4MJ
/ l)
+ ( 0,
9 ⋅ 31,
4MJ
/ l)
⇒
( 0,
85⋅
21,
4MJ
/ l)
( 0,
85⋅
21,
4MJ
/ l)
+ ( 0,
15⋅
31,
4MJ
/ l)
⋅100%
= 7,04 %
⋅100%
= 79,43 %
Regneeksempler til ethanols andel af det samlede energiforbrug til transport ved anvendelse
af forskellige koncentrationer af ethanol i henholdsvis benzin og diesel:
Eksempel for udregninger for E5:
Benzinforbrug i 2010: 96.090 TJ
Samlet brændstofforbrug i 2010: 178.349 TJ
Ethanols energi% i E5: 3,46 %
Energiforbrug af ethanol ved substitution af benzin med E5 i 2010:
96090TJ ⋅3,
46%
100%
=3.325 TJ
Ethanols energi % af det samlede brændstofforbrug i 2010 ved substitution af benzin med E5:
178349TJ
⋅100%
= 1,9 %
3325TJ
130

BILAG 5 – PROBLEMATIKKEN VED AT BLANDE ETHANOL OG
BENZIN 325
Bioethanol er vandopløseligt. Det er benzin ikke.
Når benzin og ethanol er blandet sammen, vil de være jævnt blandet, og kan således ikke skilles
ud fra hinanden.
Hvis der derimod er en smule vand med i blandingen, vil ethanolen gradvist søge mod vandet,
og blande sig med det, mens benzinen ikke blander sig med vandet.
Således vil vandet (med ethanolen, eller i hvert fald en del af ethanolen iblandet) lægge sig i
bunden af beholderen, mens benzinen (nu uden ethanol, eller i hvert fald med en mindre
ethanoldel) vil lægge sig ovenpå.
En smule vand i beholderen kan således ”trække ethanolen ud af benzinen”.
Naturligvis prøver man generelt at undgå vand i beholdere, slanger med mere, men det kan
ikke undgås fuldstændig. Derfor tilstræbes iblanding af ethanol i benzinen så sent som muligt
i processen. Og hvis omkostningerne skal holdes nede, betyder det på depoterne, hvorfra
benzinen distribueres ud til tankstationerne. Dette er den model, der anvendes i Sverige i
dag.
Hvis ethanolen først skulle iblandes på tankstationerne, ville der blive tale om endnu større
omkostninger.
325 Interview OFR, 2005b
131

BILAG 6 – REGNEEKSEMPLER TIL KAPITEL 7
Omregning til kr./MJ benzin:
Referencepris for oktan 95: 2,15 kr./l
Brændværdi for oktan 95: 31, 4 MJ/l
2,
15kr.
/ l
Omregning til kr./MJ benzin: = 0,
068 ≈ 0,
07kr
/ MJ
31,
4MJ
/ l
Beregningen af energibeskatningen på biobrændstoffer i forhold til afgiften på én liter benzin,
udregnet på baggrund af energiindholdet.
( 31,
4 − 21,
4)
MJ / l
Energibeskatning: ⋅100%
= 31,
8%
31,
4MJ
/ l
132

BILAG 7 – VOC-PROBLEMSTILLINGEN
I regeringens redegørelse om implementering af biobrændstofdirektivet påpeges det at fortrængning
af MTBE via tilsætning af bioethanol medfører et stigende udslip af flygtige organiske
forbindelser (VOC) til luften, idet damptrykket i benzinen øges, og dermed fordampningen
af benzin. 326
Danisco påpeger på den anden side, at undersøgelser viser at benzin med et forøget damptryk
ikke har en forøget fordampning ved temperaturer under 25˚ - det er derfor tvivlsomt, om
denne fordampning vil have stor betydning i det danske klima. 327
Der er ikke i regeringens redegørelse for implementering af biobrændstofdirektivet nogen
vurdering af VOC’s miljøskadelige effekt – men det skønnes at en 5 procent tilsætning af
ethanol til al benzin i 2010 vil få udslippet af VOC til at stige med 1,5 procent af det samlede
forventede udslip fra personbiler. 328
IEA vurderer, at tilsætningen af de første få procent bioethanol til benzin har en stor effekt på
udslippet af flygtige organiske forbindelser, hvorimod forøgelsen af bioethanolandelen kun
har en meget lille betydning – det vil sige at udslippet af VOC fra henholdsvis E2, E5 og E10
er nogenlunde ens. Og nævner i øvrigt, at den mængde VOC, der slippes ud i atmosfæren via
udstødningsgassen, mindskes ved ethanol-benzin-blandinger sammenlignet med ren benzin.
329 IEA nævner dog ikke noget om, hvor stor en reduktion der er tale om. Ud fra denne
kilde er det altså ikke muligt at vurdere, hvorvidt der stadig vil blive tale om en forøget VOCudledning,
når både udledning via udstødning og udledning via fordampning indregnes.
I denne forbindelse bør det også nævnes, at DHI (Institut for Vand og Miljø) har udarbejdet
et udkast til en teknologiudviklingsrapport ”Vurdering af MTBE og andre additiver – erfaringer,
miljøvurdering og forsyningssikkerhed”, hvori ethanol som erstatning for aromater overvejes.
I denne rapport fremhæves det, at det i USA er lykkedes over tid at gennemføre ændringer
på raffinaderierne, således at basisbenzinen har et lavt damptryk – hvorved damptrykket
selv ved tilsætning af bioethanol kan bevares på et lavt niveau. 330
326 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 9-10
327 Danisco, 2004
328 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 9-10
329 IEA, 2004 s. 112-113
330 FMPU, 2004
133

BILAG 8 – AFGIFTERNE PÅ BENZIN OG DIESEL
De danske afgifter på benzin og diesel er (pr. 1. januar 2005): 331
Det fremgår, at der på benzin ikke er nogen CO2-afgift i dag.
CO2-afgiften på diesel svarer til ca. 90 kr./ton, og ved hjælp af denne målestok kan man udspecificere
en ”CO2-afgift-andel” af energiafgiften på benzin. For benzin svarer en CO2-afgift
på 90 kr./t nemlig til 21 øre pr. liter benzin. Derfor kan energiafgiften på benzin udskilles i en
CO2-afgift på 21 øre/l og en generel energiafgift på 3,83 øre/l. CO2-afgiften kan så fjernes for
biobrændstoffer, der tilsættes eller erstatter benzin. 332
Med regeringens beslutning om at fritage biobrændstoffer for CO2-afgiften er der altså tale
om en afgiftsfritagelse på 21 øre/liter bioethanol (og 24,3 øre/liter biodiesel).
331 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 16
332 Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2004 s. 16
134

135