STATS PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening 

STATS 

PENSIONISTEN 

Nr. 3 · JUNI 2011 

Leder: Aftale om senere tilbagetrækning • Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening 

• Ændringer i tjenestemandspensionen • Danske Ældreråd: Ældre nu 

og i fremtiden • Velfærd kræver nytænkning • SC’s hovedbestyrelsesmøde 26. maj 

2011 • Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland • Fra Christiansborg: Ældrepolitik 

med trivsel og tryghed i centrum • Kronik: Er fremtiden forbi? • FCE, Region Nord, 

sommermøde • Seniorforeningen Told•Skat, generalforsamling • Sommertilbud fra 

Pensionisternes Samvirke

Indhold 

Tryk: 

Grafi kom A/S, 

C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo 

Tlf. 54 76 00 41. Fax 54 76 00 55 

Bladet udkommer i uge 25/26 2011 

Oplag: 13.500 

STATSPENSIONISTERNES 

CENTRALFORENING 

www.spcf.dk 

Antal udgaver pr. år: 5 

Næste blad udkommer i uge 42/43 2011 

Formand: Hans Agerbo Jensen 

Jersie Strandvej 60 

2680 Solrød Strand 

Tlf. 56 14 05 65 

Mobil 21 66 87 53 

hans.agerbo.jensen@mail.tele.dk 

Leder: Aftale om senere tilbagetrækning . . . . . . . . . . . . . . 3 

Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening . . . . . . . 4 

Ændringer i tjenestemandspensionen . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Danske Ældreråd: 

Ældre nu og i fremtiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Velfærd kræver nytænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

SC’s hovedbestyrelsesmøde 26. maj 2011 . . . . . . . . . . . . . . 8 

Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . 8 

Fra Christiansborg: Ældrepolitik med trivsel og tryghed i centrum 9 

Kronik: Er fremtiden forbi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

FCE, Region Nord, sommermøde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Seniorforeningen Told•Skat, generalforsamling. . . . . . . . . . . 11 

Bagside: Sommertilbud fra Pensionisternes Samvirke . . . . . . . 12 

Redaktør: 

Povl Rasmussen 

Backersvej 7, 2300 København S. 

Tlf. 32 58 16 72. Fax 32 58 16 21 

Mobil 22 84 79 76 

E-mail: piras@post10.tele.dk 

Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: 

Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. 

Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. 

Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til 

Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. 

Forsidefoto: DANSKE ÆLDRERÅD havde repræsentantskabsmøde den 16. maj 2011 og dagen efter 

ældrepolitisk konference over temaet fra ældrebyrde til ældrestyrke. Læs reportagen Ældre nu og i fremtiden 

og Velfærd kræver nytænkning. Foto: Maj Skibstrup. 

2 STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2011 

Ekspedition: 

Jens Bragh Andersen, 

Solbærvej 4, 

4700 Næstved. Tlf. 55 72 52 57 

E-mail: bragh@stofanet.dk 

Kasserer: Jens Bragh Andersen 

Solbærvej 4, 4700 Næstved 

Tlf. 55 72 52 57. bragh@stofanet.dk 

Sekretær: Povl Rasmussen 

Backersvej 7, 2300 København S. 

Tlf. 32 58 16 72. piras@post10.tele.dk 

Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca. 13.000 medlemmer. 

SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), 

Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). 

SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes 

Samvirke. (PS) PS hovedkontor: Griffenfeldgade 58, 2200 København N, telefon 35 37 24 22, 

mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk 

Bladudvalg: 

Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) 

Henning Dam Krag 

Erik Nejrup 

Erik Granau Andersen 

Povl Rasmussen 

Postpensionisternes Landsforening 

Formand: 

Henning Dam Krag, 

Karensvej 11, 7000 Fredericia. 

Tlf. 40 34 73 36. 

E-mail: pl@postpensionisterne.dk 

Politipensionisterne 

Formand: 

John Jensen, 

Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. 

Tlf. 65 94 17 01. Mobil 28 21 76 61. 

E-mail: johnjensen@adr.dk 

www.politipensionisterne.dk 

Statspensionistforeningen af 1945 

Formand: 

Jørn Nicolaisen, 

Pusterholmen 6, 2730 Herlev. 

Tlf. 44 98 80 82. 

E-mail: j-nicola@post7.tele.dk 

Seniorforeningen Told•Skat 

Formand: 

Bjørn Wikkelsøe Jensen, 

Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. 

Tlf. 48 48 18 95. Mobil. 21 47 40 65. 

E-mail: bwjj@mail.dk 

Dansk Magisterforenings Pensionistsektion 

Formand: 

Erik Nejrup, 

Engsvinget 14, 2635 Ishøj. 

Tlf. 43 73 77 46. 

E-mail: erik@nejrup.dk 

Uddannelsesforbundets Seniorgruppe 

Formand: 

Erik Granau Andersen, 

Fredensgade 3, 7100 Vejle. 

Tlf. 75 82 69 71. Mobil 28 49 03 23. 

E-mail: granau@stofanet.dk 

Seniorgruppen i Foreningen af tekniske 

og administrative tjenestemænd 

Formand: 

Steffen Lunn, 

Bjergstien 6, 3390 Hundested 

Tlf. 44 98 40 56. Mobil 41 43 04 98 

E-mail: slupost-fagligt@yahoo.dk 

Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening 

Formand: 

Karen Elisabeth Lundbæk, 

Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. 

Tlf: 86 29 04 92. 

E-mail: karen.elisabeth@post.tele.dk 

Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat 

Formand: 

Arne Haugaard, 

Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. 

Tlf. 98 47 32 99. Mobil 40 68 88 82. 

E-mail: arne@tdcspace.dk

Aftalen fra fredag den 13. maj 2011 

mellem regeringen og to af folketingets 

partier vil, hvis den gennemføres på et 

senere tidspunkt, få stor betydning også 

for kommende pensionister, hvis man 

har valgt at forblive i efterlønsordningen. 

Hovedtrækkende i aftalen er, at Velfærdsaftalen 

fra 2006 fremrykkes med 

fem år, hvorved pensionsalderen gradvis 

fremrykkes, sådan at folkepensionsalderen 

fra 2022 er på 67 år. 

Efterlønsalderen vil i år 2017 være 

rykket til 62 år, og efterlønsperioden 

reduceres i årene 2018-2023 til tre år 

med fuld modregning af pensionsformue 

i alle tre år. Det er også aftalt, at 

efterlønssatsen i den 3-årige periode 

skal være den samme som den højeste 

dagpengesats. Er man tilmeldt efterlønsordningen 

og skal til at vurdere, 

om dette fortsat kan betale sig, skal 

man også være opmærksom på, at førtidspensionsfradraget 

bliver større ved 

afsked fra og med den 1. januar 2019. 

Et større fradrag i pensionen betyder, at 

den udbetalte pension bliver mindre. 

Det giver en mindre modregning i efterlønnen. 

Slutresultatet i det lille regnestykke 

bliver, at den udbetalte efterløn 

bliver højere. 

Den indgåede aftale om senere tilbagetrækning 

har det mål at spare staten 

for ca. 18 milliarder kr. i udgifter, og 

samtidig øge arbejdsstyrken med ca. 

65.000 personer. 

Aftale om 

senere tilbagetrækning 

Som pensionist – glem venligst efterlønsdebatten 

et øjeblik – kunne man 

godt ønske sig, at der blev lavet mere 

attraktive ordninger for de pensionister, 

der fortsat ønsker at arbejde et antal timer. 

Med den kreativitet, der er lagt for 

dagen i den her omtalte aftale, skulle 

det også være muligt at fi nde forslag til 

mere lempelig modregning i pensionstillægget 

til pensionister. Der er omkring 

250.000 pensionister, hvis eneste indtægt 

er folkepension og ATP. Mindre besværlige 

modregningsregler kunne helt 

sikkert formå fl ere folkepensionister til 

at påtage sig et job et antal timer om 

ugen. 

Debatten om efterlønnen har siden 

nytår kørt på højtryk, og de største 

modstandere af ordningen bruger ofte 

udtryk som: ”Velbjergede efterlønnere, 

der er beskæftiget med at spille golf.” 

Det sidste var et af de mere urimelige og 

usaglige indlæg i debatten. Mig bekendt 

er der mange andre end efterlønnere, 

der spiller golf. 

En kendsgerning er det, at med de nuværende 

regler, skal man være medlem 

af efterlønsordningen i 30 år og betalt 

kontingent for at få udbetalt efterløn. 

Om det i fremtiden kan betale sig at 

være med i efterlønsordningen bør man 

regne på, hvis man samtidig har en arbejdsmarkedspension, 

der skal modregnes 

i efterlønnen. I modsætning til den 

nuværende modregning i efterlønnen, 

vil det efter den indgåede aftale blive 

sådan, at såvel arbejdsmarkedspensionen 

(blandt andet tjenestemandspension) 

som private pensionsordninger 

skal modregnes i efterlønnen, uanset 

hvornår man vælger efterløn. 

Derfor er rådet til kommende efterlønnere: 

Få gang i regnemaskinen og 

beregn om den efterløn, der kan komme 

til udbetaling, står i rimeligt forhold 

til indbetalingen. 

Måske er det en bedre forretning at 

oprette eller udbygge en privat pensionsordning 

sammen med en obligatorisk 

arbejdsmarkedspension. Du skal 

selv beregne og vurdere dine muligheder. 

LEDER 

STATSPENSIONISTEN nr. 3 · 2011 3

Karen Elisabeth Lundbæk på besøg med seniorklubben 

på sin arbejdsplads fra 1966-1992, 

Handelsskolen i Skanderborg, der i dag hedder 

Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. 

Foto: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. 

Af Povl Rasmussen 


(HLP) blev etableret i 

starten af 1993. Baggrunden var, at når 

nu nogle af de pensionerede ledere 

mødtes en gang årligt for blandt andet 

at drøfte fælles faglige problemer, synes 

den daværende formand for Handelsskolernes 

Lærerforening (HL) Karen 

Elisabeth Lundbæk, at det var rimeligt, 

hvis lærerne også fi k mulighed for at 

kunne mødes i en pensionistforening, 

som næsten alle andre organisationer 

havde. 

Tidligere artikler 

i præsentationsrækken: 

Pensionistgruppen under Forsvarets 

Civil-Etat i nr. 2 2010 

Statspensionistforeningen af 1945 

i nr. 3 2010 

Seniorgruppen i Foreningen af 

tekniske og administrative 

tjenestemænd i nr. 4 2010 

Dansk Magisterforenings 

Pensionistsektion i nr. 5 2010 

Seniorforeningen Told•Skat 

i nr. 1 2011 

Postpensionisternes Landsforening 

i nr. 2 2011 


- So ein Ding müssen wir auch haben, 

tænkte den tidligere tysklærer Karen 

Elisabeth Lundbæk, og dermed var 

pensionistforeningen født. 

Ved etableringen var der 80-90 medlemmer. 

Ringen sluttet 

Karen Elisabeth Lundbæk er født i Århus 

i 1946. Hun er uddannet som tresproglig 

korrespondent, og fra 1966 - 1992 

var hun ansat som lærer på Handelsskolen 

i Skanderborg, hvor hun underviste 

i tysk, engelsk, maskinskrivning og 

kontorfag. 

Den faglige interesse har altid været 

til stede, og i midten af 80’erne blev 

hun valgt som tillidsmand. I 1987 blev 

hun valgt ind i Handelsskolernes Lærerforenings 

bestyrelse, i 1988 blev hun 

næstformand og i 1992 afl øste hun den 

daværende formand, som blev direktør 

i Horsens. Hun forlod formandsposten i 

2003 efter at have tabt et valg med blot 

to stemmer. 

- Det var selvfølgelig ærgerligt, især 

fordi de ”sikre” stemmer blev hjemme, 

og stemmeprocenten derfor blev så lav 

som 42. Men sådan er spillereglerne, og 

jeg havde haft 11 gode og spændende 

år, siger Karen Elisabeth Lundbæk. 

I formandsperioden boede hun i 

Tranbjerg syd for Århus, men havde 

overnatningsmulighed i HL’s lokaliteter 

på Frederiksberg, så det medførte man- 

Statspensionisternes Centralforening består 

p.t. af ni seniorgrupper og pensionistforeninger 

fra vidt forskellige grene af samfundet og 

med hver sit karaktertræk. Statspensionisten 

sætter fokus på hver enkelt organisation. 

I dette nummer er det Handelsskolernes 

Lærerforenings Pensionistforening. 

HLP 

Indtil for nylig kunne pensionisterne være medlem af 

enten Handelsskolernes Lærerforening eller af pensionistforeningen, 

men nu er der kun én pensionistorganisation: 


ge rejser på tværs af landet og mange 

dage væk fra hjemmet i Skanderborg. 

Da hun forlod formandsposten i 2003 

valgte hun at fl ytte nærmere hovedstaden, 

hvor hendes datter og børnebørn 

havde bosat sig. 

Der gik ikke lang tid, før hun fi k en 

henvendelse fra Handelsskolen i Næstved, 

der ønskede hende ansat som timelærer 

i tysk for voksne. Det sagde hun 

ja til, og havde denne stilling indtil hun 

gik på efterløn i 2008. 

Efter opfordring blev hun i 2009 valgt 

ind i bestyrelsen i Handelsskolernes 

Lærerforenings Pensionistforening, og 

i 2010 blev hun foreningens formand. 

Det faglige engagement fornægter sig 

ikke. 

Undervejs i karrieren har der også 

været tid til at skrive to lærerbogssystemer 

i tysk til brug i handelsskolen i 

1987 og i 2009. 

Medlemmerne 

I dag har HLP 249 medlemmer. Hvor 

mange der potentielt kunne være medlem, 

er der ikke tal på, idet mange melder 

sig ud af HL ved pensioneringen 

eller senest ved 67-års alderen, hvor 

gruppelivsforsikringen ophører. 

I øvrigt har der traditionelt set ikke 

været den store faglige interesse blandt 

handelsskolelærerne, hvilket formentlig 

skyldes, at de kommer fra alle mulige 

brancher og med vidt forskellige bag-

Karen Elisabeth Lundbæk er i dag formand for 

den pensionistforening, som hun selv etablerede 

i sin formandstid. 

grunde. Der er ikke noget fagligt fællesskab. 

- Men det gør det til gengæld sjovt 

at arbejde med forskellige faggrupper, 

siger Karen Elisabeth Lundbæk. 

Ved den netop overståede generalforsamling 

i HLP blev der vedtaget nogle 

vedtægtsændringer, der betyder, at der 

tilføres dem yderligere 34 medlemmer. 

Dette forhold skyldes, at man som pensionist 

kunne være medlem af HL uden 

at være medlem af HLP. 

- Man kan godt sige, at pensionistforeningens 

tilknytningsforhold til HL har 

været lidt sælsomt. Når et HL-medlem 

gik på pension kunne han/hun vælge 

at fortsætte medlemskabet af HL eller 

melde sig ind i HLP. Men nu er dette 

altså ændret, således at alle pensionister 

skal være medlem af HLP. 

- Ændringen betyder også, at der nu 

kun er én pensionistorganisation i HL, 

nemlig HLP, siger Karen Elisabeth Lundbæk, 

– og det kan forhåbentlig være 

med til at gøre os mere synlige og dermed 

tiltrække fl ere medlemmer. 

Det er kun tidligere ansatte ledere og 

lærere, der kan være medlem af HLP. 

Ægtefæller inviteres dog med som gæster 

ved den årlige generalforsamling og 

de tilknyttede arrangementer. 

Kontingentet er fortsat det samme for 

alle, nemlig 240 kr. om året. 

Fortrinligt samarbejde med HL 

Pensionistforeningen har ikke plads i 

HL’s bestyrelse, men i praksis har det 

ingen betydning, da bestyrelsen er lydhør 

over for pensionisterne. HL stiller 

også gratis sekretariatsbistand til rådighed 

for pensionistforeningen, der også 

har et link fra HL’s hjemmeside. 

Pensionistforeningen udgiver ikke 

noget blad, og HL’s magasin Handelsskolen 

lukkede med udgangen af 2010, 

så eneste kommunikation til HL’s aktive 

og pensionisterne er via hjemmesiden 

www.hl.dk. 

- Det er målet, at al kommunikation 

til medlemmerne skal foregå via e-mail, 

siger Karen Elisabeth Lundbæk, der ikke 

frygter, at nogen vil blive ladt i stikken, 

da edb har været en integreret del af 

deres job. 

Fagpolitikken 

På mange af handelsskolerne rundt om 

i landet er der seniorklubber, hvor der 

foregår en række kulturelle og sociale 

aktiviteter, men det er helt lokalt styret. 

HLP’s social aktivitet begrænser sig til 

den årlige generalforsamling som afholdes 

over 1½ dag, og hvortil der knyttes 

et kulturelt arrangement. I år blev mødet 

afholdt i Fredericia, hvor en historiker 

fortalte om byens fæstningsværker og 

viste dem rundt på de historiske volde. 

Den fagpolitiske aktivitet er overladt 

til Statspensionisternes Centralforening 

(SC), som HLP meldte sig ind i den 1. 

maj 1995 – kort tid efter etableringen. 

Medlemstallet var på dette tidspunkt 

steget til 130. 

I HLP’s materiale er der ikke nævnt 

noget om paraplyorganisationerne Pensionisternes 

Samvirke og Ældremobiliseringen? 

- Det skal man ikke lægge noget i, 

siger Karen Elisabeth Lundbæk, – vi 

støtter fuldstændigt op om de samarbejdspartnere, 

som SC har, og som vi 

er meget trygge ved og har fuld tillid til 

vil varetage vores interesser. 

Indirekte valg 

I de fl este foreninger vælges formand og 

bestyrelsesmedlemmer særskilt, men i 


vælger generalforsamlingen 

fi re bestyrelsesmedlemmer, der 

konstituerer sig med formand. 

- Denne model er valgt for at undgå 

ekstra bureaukrati, som kan være grobund 

for intriger. Måske en lidt usædvanlig 

konstruktion, men det fungerer 

godt hos os. Det stiller også det krav 

til medlemmerne, at de må sørge for at 

vælge fi re, som hver især er kvalifi ceret 

til at være formand, slutter Karen Elisabeth 

Lundbæk. 

Ændringer i tjenestemandspensionen 

Af Henning Dam Krag, 

næstformand i Statspensionisternes Centralforening 

Selvom det ved OK11 blev aftalt, at der ikke skulle udløses stigninger i løn og 

pension på statens område pr. 1. april 2011, vil der alligevel blive foretaget en 

regulering af tjenestemandspensionerne, og desværre i negativ retning. 

Det drejer sig om den egenpension, som berører ægtefællepension på skalatrin 

1-27 ved pensionsalder 36 og 37 år, og på skalatrin 28 ved pensionsalder 

37 år, hvor der vil der ske en nedsættelse på 200 kr. årligt pr. 1. april 2011. 

Denne ændring er en følge af den årlige nedtrapning af det tillæg i henhold 

til tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 2, som i sin tid blev indført ved 

ændringerne af tjenestemandspensionsområdet i 1994 – det såkaldte ’Johan 

Overgaard tillæg’ (Johan Overgaard var formand for Statsansattes Kartel, 

Tjenestemandssektionen, og forhandlede sig frem til et 

særligt tillæg med Finansministeriet). 

Alle, som er blevet berørt af denne ændring, skulle 

have modtaget brev fra Økonomistyrelsen, Pensionskontoret, 

om, hvor meget den månedlige pensionsudbetaling 

reduceres efter bortfaldet af det årlige tillæg 

på 200 kr. 

Yderligere oplysninger kan fås hos Personalestyrelsen 

i cirkulæret om ”Regulering af tjenestemandspensioner 

mv. pr. 1. april 2011”, der er tilgængeligt via 

hjemmesiden www.perst.dk. 

Tjenestemandspensionstabellerne fi ndes tillige hos 

FTF, www.ftf.dk. 


Af Gerda Klemensen, daglig leder i 

Pensionisternes Samvirke 

Foto: Maj Skibstrup 

Sundheds- og indenrigsminister Bertel 

Haarder holdt årets gæstetale. Der var 

ingen tvivl hos ham om, at der er masser 

af energi og ressourcer hos ældre – at den 

skal bruges, og at der skal fokuseres på 

det. Han sagde blandt andet: 

- Man skal tage ansvar og bidrage til 

samfundet, så længe man kan. Hold 

fast i, at ældre er en ressource – et aktiv. 

Derfor skal der være mulighed for at 

fortsætte længere tid på arbejdsmarkedet 

eller med en frivillig indsats. Sagen er, at 

Socialrådgiver og forfatter Hanne Reintoft 

blev hyldet af 479 ældrerådsmedlemmer 

og fi k overrakt Ældrerådenes 

Hæderspris 2011. Som motivation 

sagde Kirsten Feld blandt andet: 

- Hanne Reintoft modtager hædersprisen, 

fordi hun gennem en menneskealder 

har arbejdet for, at borgere 

inddrages i sociale myndigheders beslutninger. 

Derudover er Hanne Reintoft 

de mest belastede befolkningsgruppers 

talerør og fungerer som socialpolitisk 

vagthund, der kritisk overvåger udviklingen 

i dansk sociallovgivning. 


vi lever længere, og at vi har en bedre 

sundhed. 

Den længere levetid tilskrev Bertel Haarder 

i et vist omfang en målrettet indsats 

fra det offentliges side: 

- Hvis den sunde aldring også betød, 

at vi blev længere på arbejdsmarkedet, 

så havde vi slet ingen problemer, sagde 

han og fortsatte: - En 70-årig i dag er 

ligeså frisk som en 60-årig var for 30 år 

siden. Vi skal væk fra den tanke, at bare 

fordi man bliver ældre, så går det nok 

ned ad bakke. 

Bertel Haarder havde sin egen løsning 

af problemet med de overbelagte hospitaler. 

- Folk skal hellere være ”udlagte” end 

”indlagte”. Løsningen er ikke fl ere senge 

i hospitalsvæsnet, men færre indlæggelsesdage, 

sagde han. 

Ministeren kunne blandt andet fortælle 

succeshistorien fra geriatrisk afdeling på 

Skejby Sygehus, hvor den gennemsnitlige 

indlæggelsestid er faldet fra 30 til 

10 dage, blandt andet ved hjælp af ny 

teknologi. 

Afslutningsvis takkede han ældrerådsrepræsentanterne 

og alle frivillige i det 

hele taget og sagde: 

- Kommunen har pligt til at samarbejde 

med de frivillige. Det nære fællesskab 

skal styrkes, for at vi kan afl aste en trængt 

plejesektor. 

Teknologien i omsorgen 

Der deltog knap 500 ældrerådsmed- 

lemmer på repræsentantskabsmødet, 

og mange emner blev rundet. Lige fra 

retssikkerhed, økonomi, boligforhold og 

omsorg til tandpleje. 

Et af de forholdsvis nye emner, som 

”fyldte” på mødet, var brugen af teknologi 

i ældreomsorgen. Generelt er man 

DANSKE ÆLDRERÅD’ 

ÆLDRERÅD’s 

ÆLDRERÅD’ 

repræsentskabsmøde og konference 

Ældre nu 

og i fremtiden 

På DANSKE ÆLDRERÅD’s repræsentantskabsmøde den 16. maj 2011 

gjorde man status over det forgangne år, men man havde i høj grad også 

fokus på det visionære. Der blev løftet en fl ig af forventningerne til fremtiden. 

meget åbne overfor det, men man manede 

også til omtanke. 

I den vedtagne udtalelse skrev man 

blandt andet: ”Velfærdsteknologi, tele- 

medicin og digitalisering, der gør ældre 

borgere mere selvhjulpne, må prioriteres 

som tilbud – ikke krav. I overgangsfaser, 

hvor fl ere ældre er utrygge ved de nye 

tiltag, må tilbuddene aldrig stå alene.” 

Kirsten Feld genvalgt som formand 

Efter beretning og debat nåede man frem 

til valg af formand. Med stående applaus 

genvalgtes Kirsten Feld, som har været 

formand for DANSKE ÆLDRERÅD siden 

2006. 

- Jeg er stolt over at blive genvalgt 

som formand og talsperson for DANSKE 

ÆLDRE RÅD, og der er masser af opgaver 

at tage fat på – særligt i en tid, hvor øko- 

nomien i kommunerne er udfordret. Det 

stiller store krav til ældrerådenes rådgiv- 

ning af kommunalpolitikere og dermed 

til DANSKE ÆLDRERÅD’s evne til faglig 

og saglig opbakning til alle ældreråd i 

landet, sagde Kirsten Feld efter valget. 

Faktaboks: 

Der fi ndes 98 ældreråd i Danmark 

- ét ældreråd i hver kommune. 

Ældrerådets opgave er at rådgive 

kommunalpolitikere i alle forhold 

der vedrører ældrebefolkningen. Rådene 

er lovfæstede, og medlemmer 

vælges ved direkte valg blandt og af 

kommunens borgere over 60 år. 

DANSKE ÆLDRERÅD er en frivillig 

landsorganisation for de lovbefalede 

ældreråd i kommunerne. Formålet 

er, at varetage ældrerådenes interesser 

og at styrke og videreudvikle 

ældrerådene i deres lokale virke.

Af Jørgen Fischer, Landsformand for 


Foto: Maj Skibstrup 

EU-kommissionen har udnævnt 2011 til 

europæisk frivillighedsår. I den anledning 

inviterede DANSKE ÆLDRERÅD til en ældrepolitisk 

konference på Nyborg Strand 

den 17. maj d.å. med det formål at drøfte 

forudsætningerne for det aktive ældreliv, 

at inspirere til nye tiltag, og at dele erfaringer 

på tværs af landets 98 kommuner. 

Ca. 500 havde tilmeldt sig konferencen, 

der blev afviklet dels med indlæg i 

salen og dels med oplæg og diskussion i 

ni valgfrie seminarer. 

Danske Ældreråd skrev i invitationen 

til konferencen, der blev afholdt dagen 

efter det årlige repræsentantskabsmøde: 

”Medborgerskab er en vigtig forudsætning 

for dansk demokrati. Med medborgerskab 

forstås, at den enkelte bidrager til 

lokalsamfundets fællesskab. Nogle taler 

om, at Danmark er ved at udvikle sig til en 

nation af egocentriske borgere, der kun 

har blik for egne behov. Andre påpeger, 

at der er vækst i danskernes engagement 

i frivilligt arbejde og i frivillige organisationer, 

kort sagt, at vi er parate til at gøre 

noget for hinanden. 

Mange ældre borgere ser frivilligt arbejde 

som en chance for at sætte egne 

erfaringer og viden i spil. Den forkætrede 

ældrebyrde er måske ved at blive til en 

ældrestyrke.” 

Ældre borgere som ressource 

Lektor i epidemiologi, Dansk Center for 

Aldringsforskning, Syddansk Universitet 

Bernard Jeune, indledte sit indlæg med 

at konstatere, at vi nærmer os et aldrende 

samfund, idet vi har en samfundsudvikling 

med længere levetid og faldende 

eller vedvarende lav fødselshyppighed, 

som fører til en ændret befolkningssammensætning 

med et stigende antal ældre 

i forhold til både antallet af børn og unge 

og antallet af personer i den erhvervsaktive 

alder. 

Højere uddannede lever ca. 4 år længere 

end mennesker med en lav uddannelse, 

og kvinder lever 3 - 4 år længere 

end mændene. 

Spørgsmålet er også, om det længere 

liv bliver et bedre liv, dvs. en styrke? Eller 

bliver det et ringere liv, dvs. en byrde? 

- Vi skal derfor fremover have fokus på 

tre hovedområder, sagde Bernard Jeune: 

– Sund aldring med god funktionsevne 

og bedre udnyttelse af de nye teknologiske 

muligheder. 

– Aldersintegreret arbejdsmarked med 

bedre muligheder for senkarriere, livslang 

læring og fl eksibel erhvervsaktivitet. 

– Udvikling af den samfundsmæssige 

sammenhængskraft på tværs af generationer, 

køn og etnicitet. 

Frivillig i den offentlige sektor 

Formanden for Frivilligt Forum, Johannes 

Bertelsen, forklarede, at kommunerne for 

alvor har fået øje på det frivillige sociale 

arbejdes værdi, men opgaverne kan ikke 

uden videre fl yttes fra offentligt til frivilligt 

regi. Om frivillige organisationer får 

mulighed for at løfte en opgave afhænger 

blandt andet af, hvilke opgaver vi som 

borger mener, det er legitimt, at frivillige 

løser. 

Johannes Bertelsen argumenterede for, 

at der er behov for en ny rollefordeling og 

en klar aftale om, hvem der løser hvilke 

opgaver. Derfor er det meget vigtigt, at 

der kommer et sæt spilleregler mellem 

de ansatte og de frivillige. 

Det er derfor hensigtsmæssigt, at fri- frivillige 

på institutionerne organiseres i en 

forening eller et netværk i samarbejde 

med en frivillig organisation. 

Sporskifte for velfærdssamfund 

Direktør i Randers Kommune for social 

og arbejdsmarked, Knud Aarup, lagde i 

sit indlæg ikke skjul på, at der skal nytænkning 

til, hvis velfærden fortsat skal 

eksistere. 

Velfærd kræver 

nytænkning 

DANSKE ÆLDRERÅD’s konference: Medborgerskab i 

et aktivt ældreliv - fra ældrebyrde til ældrestyrke. 

Vores opfattelse af, hvad der er ret og 

pligt, må ændres, og vi skal i højere grad 

påtage os en forpligtigelse over for fæl- 

lesskabet. Den forandring kræver ifølge 

Knud Aarup, at lovmæssige barrierer 

fjernes, og at det offentlige udviser større 

åbenhed i forhold til at inddrage frivillige. 

Udover at velfærdssamfundet er i krise, 

har de dårligst stillede fået det dårligere 

gennem de sidste 25-30 år. 

- Uligheden er vokset, sagde Knud 

Aarup, og pegede på fi re store kriser i 

samfundet: 

1) Den økonomiske krise, hvorved vel- vel- 

færdens økonomiske grænse også er 

truet. 

2) Forventningskrisen som følge af de 

umættelige velfærdsbehov. 

3) Den demokratiske krise, som medfø- medfører, 

at der kommer til at mangle hænder. 

4) Styringskrisen, idet samfundets sty- sty- 

ringssystem er ødelæggende. 

Der trænger i høj grad til et sporskifte 

for velfærdssamfundet fra den nuværende 

retning med private løsninger for de, som 

har råd, og andenrangs tilbud i den of- 

fentlige sektor, til en ny retning, hvor der 

er mere frivillighed i velfærdssamfun- 

dets institutioner, fl ere opgaver tilbage 

i civilsamfundet og privatlivssfæren, og 

en bedre omfordeling mellem de 5/6-del 

bedst stillede og 1/6 dårligst stillede. 

Partnerskab mellem kommunerne 

og de frivillige 

Formanden for Kommunernes Landsfor- Landsfor- 

enings Social- og Sundhedsudvalg, Anny 

Winther, sluttede konferencen, og efter 

hendes opfattelse vil frivilligt arbejde 

komme til at spille en stadig større rolle 

i kommunernes de kommende år med 

nye konstruktive initiativer, og hun roste 

i den forbindelse Ældremobiliseringens 

store projekt Ældre hjælper Ældre meget. 

Anny Winther så gerne, at der i højere 

grad blev indgået partnerskab mellem 

kommunerne og de frivillige organisationer. 


Af Povl Rasmussen 

Hans Agerbo Jensen åbnede mødet 

med at byde velkommen til sit første 

hovedbestyrelsesmøde som formand. 

Han benyttede igen lejligheden til at 

sige tak for valget og specielt den store 

opbakning til ham. 

Et af hovedpunkterne på mødet var 

evaluering af de netop afsluttede overenskomstforhandlinger, 

OK11. Resultatet 

har været beskrevet i fl ere artikler 

her i bladet, hvori det er blevet nævnt, 

at pensionen er uændret i år. Til alles 

overraskelse har det senere vist sig, at 

der er en mindre gruppe, der mister 200 

kr. om året, idet der er et tillæg fra 1994, 

der bortfalder (se artiklen Ændringer i 

tjenestemandspensionen andet sted i 

bladet). Statspensionisternes Centralforening 

(SC) kan ikke gøre noget for at 

ændre på dette forhold. 

Hovedbestyrelsen ærgrede sig over, 

at det ikke var lykkes at få et protokollat 

om, hvorledes processen skal forløbe 

fremover, hvilket i praksis betyder, at 

der næste gang skal startes på samme 

grundlag med hensyn til afl evering af 

aftalekrav mm. Da der er tale om en 

2-årig overenskomstperiode, skal SC’s 

aftalekrav til OK13 formentlig afl everes 

inden sommerferien 2012. 

Repræsentantskabsmødet 

Der var tilfredshed med resultatet af repræsentantskabsmødet 

den 22. februar 

2011, som fi k et godt og sagligt forløb. 

Især var der glæde over vedtagelsen af 

beslutningsforslaget om at analysere 

SC’s vedtægter med henblik på at kunne 

optage en bredere kreds af tidligere offentligt 

ansatte end tjenestemænd som 

medlemmer. 

Til at stå for analysen nedsattes en 

arbejdsgruppe med SC’s formand Hans 


SC’s hovedbestyrelsesmøde 

den 26. maj 2011: 

Evaluering 

– af repræsentantskabsmødet og OK11 

Agerbo Jensen, Erik Granau Andersen, 

Bjørn Wikkelsøe Jensen, Steffen Lunn 

og sekretær Povl Rasmussen. Resultatet 

skal være færdigt så betids, at der i givet 

fald kan forelægges vedtægtsændringer 

på repræsentantskabsmødet i 2013. 

Som følge af formandsvalget skete der 

nogle ændringer i udvalgene, der nu ser 

således ud: 

Centralorganisationen af 2010’s bestyrelse 

(CO10): Hans Agerbo Jensen, 

1. suppleant Bjørn Wikkelsøe Jensen og 

2. suppleant Povl Rasmussen. 

FTF’s repræsentantskab: Hans Agerbo 

Jensen, suppleant Bjørn Wikkelsøe Jensen. 

Pensionisternes Samvirkes hovedbestyrelse: 

Hans Agerbo Jensen. 

Pensionisternes Samvirkes kongresdelegerede: 

SC har fi re pladser, der 

forbeholdes til forretningsudvalgsmedlemmerne 

og udvælges ad hoc. 

Pensionisternes Samvirkes koordineringsgruppe: 

Johnny Madsen og Henning 

Bering-Bryld. 

Offentligt Ansattes Organisationer’s 

repræsentantskab (OAO): Henning 

Dam Kragh og Johnny Madsen. 

Økonomi 

Kassereren nævnte, at som følge af den 

ændrede renteaftale med Lån & Spar 

Bank havde 1. kvartal givet en renteindtægt 

på 379,72 kr. – et meget beskedent 

beløb, men trods alt større end det 

tidligere nul. 

Forbundet af it-professionelle, PRO- 

SA, har bedt om støtte i forbindelse med 

deres igangværende konfl ikt med CSC. 

Lignende henvendelser er sendt til an- andre 

organisationer. Der var enighed om, 

at SC ikke skal støtte økonomisk, da det 

må være en sag for de erhvervsaktive 

organisationer. Flere af disse har tilkendegivet, 

at de vil yde økonomisk støtte. 

Bladet 

I forlængelse af debatten på repræsen- repræsen- 

tantskabsmødet foreslog redaktøren, 

at hele Statspensionisten lægges på 

hjemmesiden i stedet for som nu, hvor 

det kun er 3-4 udvalgte artikler. Ifølge 

CreaCon Webdesign, der står for den 

tekniske side af hjemmesiden, vil prisen 

i forhold til i dag stige ca. 200 kr. (ekskl. 

moms) pr. blad. 

Der var enighed om at følge ønsket, 

der skal evalueres om et år for at se, om 

det har givet fl ere eller færre læsere af 

hjemmesiden. 

SC’s nye vedtægter er tilgængelige på 

hjemmesiden, hvorfor det blev besluttet 

ikke også at bringe dem i bladet. Hvis 

et medlem ikke har mulighed for selv 

at printe det ud, kan en papirudgave 

rekvireres hos sekretæren. 

Bladet vil også i 2011 og 2012 ud- ud- 

komme med fem numre årligt. 

Næste hovedbestyrelsesmøde afhol- afhol- 

des onsdag den 30. november 2011. 

PL Nordjylland 

Ved en aktiv og engageret indsats af be- be- 

styrelsen i Politipensionisterne i Kreds 

1, Nordjylland, er det lykkedes næsten 

at fordoble medlemstallet gennem de 

seneste år. Begivenheden blev fejret, da 

medlem nr. 250 meldte sig ind. Det var 

tidligere politiassistent Arne Geisnæs (tv.), 

der ramte jubilæumstallet, og det blev fejret 

med et par gode fl asker vin, som her 

overrækkes af formanden Finn T. Iversen.

Fra Christiansborg... 

Ældrepolitik 

med trivsel og tryghed i centrum 

Af Anne Marie Geisler Andersen, 

socialordfører, Radikale Venstre 

For Radikale Venstre skal alderdommen 

være en periode i livet, hvor tryghed 

og trivsel står i centrum. Derfor skal 

samfundet tilbyde hjælp og støtte til 

ældre borgere i tråd med deres individuelle 

behov. Samtidig er det vigtigt, 

at seniorer ikke ses som en byrde, men 

som værdige og værdifulde borgere. 

Radikale Venstre sætter det enkelte 

menneske, dets behov og ressourcer i 

centrum af ældrepolitikken – frem for 

stive regler og bureaukratisk uvæsen. 

Både når det gælder bolig, hjælp til at 

klare hverdagen og aktiviteter uden for 

hjemmet. 

Ældre mennesker skal kunne leve 

et indholdsrigt liv med adgang til den 

hjælp og støtte, som måtte være nødvendig. 

Og når ældre har brug for støtte 

til at sikre deres trivsel, skal det ske med 

respekt for den enkeltes værdighed, 

frem for at være dikteret af bureaukrati 

og minuttyranni. Hjælpen skal tilpasses 

den enkeltes behov, og ældre med 

særlige behov skal have en målrettet 

indsats. Radikale Venstre har respekt for 

og tillid til, at de ansatte i kommunerne, 

som er tæt på den enkelte borger, er i 

stand til at tage ansvar for den opgave, 

de er uddannede til. Derfor er der ikke 

brug for dokumentation i lange baner 

– kun tilfredshedsundersøgelser blandt 

brugerne og de ansatte. 

Luft i tidsskemaerne 

For at skabe mest muligt tryghed for 

den enkelte skal hjælpen i eget hjem 

varetages af så få fagpersoner som muligt. 

Ligeledes skal der mere luft ind i 

tidsskemaerne, så plejepersonalet ikke 

skal haste fra person til person uden 

ordentlig tid til den enkelte. Der skal 

være tid til at lytte, så hjælpen bliver 

mere individuel. Personalet skal inddrages 

i planlægning og prioritering inden 

for eget arbejdsområde med henblik på 

at sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne 

– så der også bliver plads til 

nærhed. 

Det handler også om tryghed, når 

Radikale Venstre ønsker, at kommunerne 

skal foretage én samlet visitering 

til ældre borgere, således at der tages 

udgangspunkt i det hele menneske. Den 

ældre skal kun behøve at henvende sig 

ét sted for at få hjælp. 

Leve-Bo-Miljøer 

Radikale Venstre lægger desuden vægt 

på, at ældre kan tilbydes egnede boliger 

i eller nær deres lokalområde. Og de 

gode erfaringer med Leve-Bo-Miljøer 

på plejehjem skal udvikles og udbredes. 

Fordi det sociale samvær spiller 

en stor rolle, og der skal være forskellige 

tilbud til at skabe gode rammer for 

den daglige medmenneskelige kontakt. 

Ligeledes kan foreningslivet spille en 

endnu større rolle, når det handler om 

at engagere ældre borgere – til glæde 

for både den enkelte og samfundet. 

Radikale Venstre vil gerne øge pensionstillægget, 

men det skal være fuldt 

fi nansieret, hvorfor det skal ledsages af 

en forhøjelse af de grønne afgifter og 

sundhedsafgifterne. 

De frivillige 

Endelig mener Radikale Venstre, 

at vi skal være åbne 

for nye måder at løse opgaverne 

på ældreområdet 

på. Kommunerne 

skal aktivt uddanne og involvere fl ere 

frivillige. Men de frivillige skal ikke løfte 

kernevelfærdsopgaver såsom basal pleje 

og omsorg. Den regelmæssige hjælp, 

som nogle ældre mennesker er dybt afhængige 

af, bør sikres af det offentlige. 

Man hverken kan eller skal stille samme 

krav til frivillige, og plejekrævende borgere 

kan ikke være tjent med, at de ikke 

får den nødvendige hjælp i det daglige. 

Derudover mener vi, frivillige kan noget, 

som det offentlige ikke kan, netop 

i kraft af frivilligheden. Eksempelvis er 

der forskel på at have en professionel 

besøgsven, der får penge for at være 

sammen med en, og en frivillig besøgsven, 

som udelukkende kommer af lyst. 

Det frivillige kan således udgøre et 

værdifuldt supplement til det offentlige. 


Kronik: 

Er fremtiden forbi? 

Tanker om den kommende pensionisttilværelse. 

Af Niels Ole Frederiksen, 

højskolelærer, Esbjerg Højskole 

Med hastige skridt nærmer jeg mig 

skelsår og alder. Folkepensionen og 

DSB’s 65-bil letter er inden for rækkevidde. 

I den for mig efterhånden noget aktuelle 

digtsamling Fremtiden er forbi fra 

1985, skrevet af Halfdan Rasmussen, er 

der fl ere digte, jeg kan identifi cere mig 

med. Et af digtene i denne samling hedder 

Misantrop. 

I digtets første strofe står der: Planlægger 

ingenting mer. / Samler ikke til hobe. 

/ Udvider ikke mer / min garderobe”. 

I sidste strofe lyder det: Frem tid en er 

forbi. / Nu har vi kun tilbage / martrede 

nætter / og ensomme genfærdsdage. 

Værsågod. Det lyder ikke rart. Nu da 

jeg snart skal på pension. Hvad nu? Jeg 

har gjort min nogle tanker i den anledning. 

Jeg kan selvfølgelig vælge at sige, nu 

har jeg arbejdet et (foreløbig) langt liv, 

og derfor ønsker jeg fremover at lave 

ingenting. Jeg vil bare sidde og glo. 

Men den går ikke i vores kulturkreds/ 

samfund. Her skal vi helst manifestere 

os selv, og identifi cere og defi nere os 

selv gennem de gerninger, vi deltager 

i og udfører. Altså må der spekuleres: 

Hvad nu! 

Dengang jeg var en ung leddeløs, 

usikker og identitets søg ende teenager, 

gjorde jeg mig nogle forestillinger om, 

hvad det her voksenliv nu engang skulle 

anvendes til. 


Dengang var jeg ikke så klar i min 

opstilling af mål og midler som nu. Jeg 

gjorde mig i alle fald nogle spredte tanker, 

og havde også nogle ideer til det 

kommende liv. Uddannelse, fami lie liv, 

erhvervskarriere osv. 

I dag, hvor min erhvervslivsfase er 

ved at være slut, gør jeg mig ligeledes 

nogle tanker og ideer, som i teenagetiden, 

om den kommende livsfase. 

Enkelte tanker har jeg allerede gjort 

mig. Hvad kan man nu give sig til? Det 

mest selvfølgelige er mere opmærksomhed 

til børnebørnene. Men det er der 

ingen andre, der gider høre noget om. 

Derfor må der nævnes andre muligheder. 

”Vi har de senere år 

oplevet, at individet har 

sat sig selv i centrum. 

Individualis men frem for 

det fælles”. 

Fx har jeg i Brugsen og andre lokale 

supermarkeder set, at en del pensionistmænd 

nu bliver ”slæbt” med i butikkerne 

til at skubbe indkøbsvognen, 

altid to skridt bag ved konen. Akkurat 

som Prins Henrik. Andre cykler selv ned 

foran butikkerne og stirrer forgæves efter 

gamle arbejdskammerater i det håb 

at få en snak om gamle dage. Mange er 

begyndt på aftenskolen, VUC, foredrag, 

stavgang, fi tness, dans og ikke mindst 

rejser til eksotiske destinationer i det 

fjerne udland. Eller man kan skrive sine 

erindringer! Blive frivillig i en veldædig 

forening. Gå til tegning og maling og 

blive en anerkendt seniorkunstner med 

udstillinger i diverse sparekasselokaler. 

Muligheder er mange fl ere end de 

nævnte. 

Min årgang, 1946, er den største, der 

har været nogen sinde, vi er mange. Det 

er os, sammen med de øvrige store årgange 

fra de år, der holder gang i for- 

Hvad skal man vælge? 

Hvad er plat og hvad er krone? 

enings-, kultur- og åndslivet i Danmark. 

Prøv at gå til et møde i aftenskolen, i 

teatret, foredrag, udstillinger, biblioteket 

og lignende kulturelle steder, her er det 

vores årgange, der fylder op og deltager 

aktivt i debatterne. 

Hvad gør jeg? Hvad skal jeg vælge? 

For valgmulighederne er mangfoldige. 

Jeg er i syv sind. 

Vi har de senere år oplevet, at individet 

har sat sig selv i centrum. 

Individualis men frem for det fælles. Vi 

ser det tydeligst ved fi tness bølgen. Hvor 

det før ville være utænkeligt, at man 

ikke dyrkede den fælles holdgymnastik 

for piger og karle, som så igen var tilsluttet 

paraplyorganisationen DGI, går man 

i dag i det individuelle fi tnesscenter. Nu 

skal vi op på løbebåndet, pumpe jern 

og springe på kondicyklerne og hvad 

alle de maskiner nu ellers hedder. Vi 

vil selv bestemme. 

Vi er den generation, der som nogle 

af de første skulle lære at tage ansvar 

for egen læring. Vi fi k en masse valgmulig 

hed i forbindelse med vort uddannelsesvalg 

og ikke mindst jobvalg. Vi fi k 

besked på, at være kritiske og forholde 

os til den verden, vi er en del af. 

Det har vi så gjort, og mærkværdigt er 

det, at det har medført, at vi er blevet individualister. 

Jeg vil godt nok være ked 

af at udnævne mig selv og min egen 

generation som egoister. Men det er nok 

det, vi har udviklet os til. 

Vi er egoister. 

Tag fx vores valg af organisationer – 

jeg tænker her på fagforeninger – gul 

kontra rød – LO mod den ”Frie kristne 

fagforening”! Hvad skal man vælge? 

Hvad er lokkemidlet? Solidaritet og 

sammenhold? 

Nej, de ord er for længst lagt på hylden. 

Nej, det er besparelsen i kroner og 

ører, der tæller. 

Det er det, der afgør vores valg. Bespar 

el sen kan vi så passende anvende 

på os selv.

Selvfølgelig skal vi lade folk gøre, hvad 

de selv vil. Men det vigtige i denne sammenhæng 

er, at interessen og nysgerrigheden 

hos den enkelte er til stede 

til at foretage sig et eller andet. Og den 

nysgerrighed er til stede. 

”Det lyder som en fysisk 

umulighed at sætte to 

modsatrettede ting sammen. 

Altså både individualitet 

og fællesskab”. 

Udfordringen må være, at vi i det 

eksisterende foreningsliv med de traditioner 

og den stolte historie og erfaring 

man nu er bærer af, må gøre plads for 

os, de kommende pensionister, give os 

muligheder og rum til at udfolde det 

individua listiske og selv lade os vælge 

de fællesskaber, vi føler os tiltrukket af. 

Det lyder som en fysisk umulighed at 

sætte to modsatrettede ting sammen. 

Altså både individualitet og fællesskab. 

Men det kan lade sig gøre. Højskolerne 

har gjort det i årevis. Folk tilmelder 

sig højskolekurserne på grund af det fag- 

Pensionistgruppen under 

Forsvarets Civil-Etat, Region Nord 

Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region 

Nord, har hermed fornøjelsen at invitere medlemmer 

med ledsagere til et sommermøde i Brønderslev Hallen, 

Knudsgade 15, onsdag den 24. august 2011 kl. 11.00. 

ligt individuelle, og mødes så i de faglige 

rum, hvor der skabes nogle interessante 

fællesskaber. Det er der allerede 

mange, der praktiserer i det traditionelle 

foreningsliv. Jeg er overbevist om, at der 

fremover vil blive stillet krav om mere 

og mere faglighed i foreningslivet. 

Men mit valg om at foretage mig noget 

”fornuftigt” som pensionist er ikke truffet 

endnu. Jeg tror egentlig nok, at det 

er lige så vanskeligt som dengang, jeg 

var leddeløs teenager. Men min erfaring 

giver mig den fordel, at der er noget, jeg 

på forhånd vælger fra. 

Men indtil videre skal jeg først vælge 

arbejdslivet helt fra. 

Det har jeg det svært ved. 

Men der kommer et tidspunkt, hvor 

jeg bliver tvunget ud i valget. 

Lad mig slutte med en anden strofe 

fra samme digt af Halfdan Rasmussen, 

som jeg begyndte med. I strofe seks 

skrives: Frækheden ligger og fumler / 

ved dumhedens nosser. / Verden regeres 

af slyngler / og landsbytosser. 

Hvis alt andet glipper, får jeg en masse 

tid til at skrive læserbreve, artikler og 

andet mod magtens idioter! 

Dagen starter med et spændende foredrag af Thomas Sølvkær, som er 

paramediciner og ansat ved Falck, og som vil fortælle om sin uddannelse 

og hvilke opgaver, de kommer ud for – og det er jo opgaver, som pludselig 

kan blive aktuelle for os alle, som regel uden forudgående varsel. 

Under foredraget skal vi nyde en kop kaffe med brød. Herefter vil der blive 

serveret et stjerneskud, og så er der mulighed for 1 times bowling for dem, 

som har lyst til dette. Vi vil afslutte med, at vores formand Arne Haugaard 

vil orientere om seneste nyt, som kan have betydning for os. 

Vi håber på et godt fremmøde, og skulle I møde tidligere kolleger, så tag 

dem med, selv om de måske ikke er medlemmer, det kan de blive senere, 

hvis de kan lide at være sammen med os. 

Prisen for stjerneskud, kaffe med brød og bowling er 140,- kr. for medlemmer 

og 150,- kr. for ledsagere. Prisen for stjerneskud, kaffe med brød, men 

uden bowling, er 105,- kr. for medlemmer og 115,- kr. for ledsagere. 

Sidste tilmelding er torsdag den 18. august 2011 til Mogens på telefon 

98 82 44 91, e-mail: mj-baek@mail.dk eller Jørn på telefon 98 97 10 43, 

e-mail: jorn.houbak@gmail.com 

Med venlig hilsen og på gensyn, Mogens og Jørn 

Seniorforeningen 

i Told•Skat 

Ordinær generalforsamling 

afholdes tirsdag den 18. oktober 

2011 i kantinen i Skattecenter 

Høje Taastrup, Helgeshøj Allé 9, 

2630 Taastrup. 

Dagsorden: 

1. Åbning af mødet 

2. Valg af dirigent 

3. Afl æggelse af mundtlig 

beretning 

4. Afl æggelse af regnskab 

5. Indkomne forslag 

6. Fastsættelse af kontingent 

7. Valg af formand 

8. Valg af kasserer 

9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer 

10. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 

11. Valg af 2 revisorer 

12. Valg af 1 revisorsuppleant 

13. Eventuelt. 

Forslag, der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen, skal være 

formanden, Bjørn Wikkelsøe 

Jensen, Søvej 13, Nødebo, 

3480 Fredensborg, i hænde 

senest den 18. september 2011. 

Som sædvanligt arrangeres spisning 

efter generalforsamlingen. 

Bemærk at tilmelding til deltagelse 

i spisningen kun kan ske ved 

forudbetaling på giro eller ved 

bankoverførsel. Indbetalingskort 

vedlægges den skriftlige beretning, 

der udsendes medio/ultimo 

september. Sidste frist for betaling/tilmelding 

er mandag den 

3. oktober 2011. Der kan ikke 

foretages telefonisk tilmelding. 

Deltagerne i generalforsamlingen 

vil kunne opnå rejsegodtgørelse 

efter billigste offentlige takst. For 

at opnå rejsegodtgørelse skal billetten 

efterfølgende indsendes til 

kassereren i den kuvert, der udleveres 

på generalforsamlingen. 

På gensyn 

Bestyrelsen 


Sommertilbud fra 

Pensionisternes 

Samvirke 

Sommeren er til fest og ferie. I det følgende præsenteres nogle af 

Pensionisternes Samvirkes aktuelle tilbud. HUSK: som medlem af 

Statspensionisternes Centralforening kan du deltage til medlemspris! 

Til fest med Samvirket: 

Vest for Storebælt: 

Open Air ved Tvillingegården, Båring Vig 

17. august kl. 11.00. Open Air. Vi gentager 

succesen for de sidste år. 

Solisterne i år er Keld og Hilda Heick, Erik 

Grip med Henrik Gunde og Esben Eyermann, 

Ann-Mette Elten med tre musikere 

og Christoffer Brodersen. Tag selv frokost- 

kurven, borde og stole med. Der vil være salg af drikkevarer, kaffe og 

kage til støtte for Gården. Billetter á 175 kr. sælges ved indgangen. 

Ring og hør nærmere telefon 24 61 11 87. 

Øst for Storebælt: 

Fest i Musikhuset, Esbjerg 

6. oktober kl. 10.30 - 12.30 med: Capstan koret, 

Trine Gadeberg, Helge Engelbrecht og 

Leif Maibom. Konferencier Martin Guldberg. 

Pris: 120 kr. Efter festen er der mulighed for at 

nyde en lækker frokost til 105 eller 135 kr. (kun 

mod forudbestilling). Billetter: Pensionisternes 

Samvirke 35 37 24 22, Lokal Cafeen 75 12 59 07 

eller din lokale klub. Arr: Pensionisternes Samvirke 

og Hjerteforeningen Esbjerg/Fanø. 

Høstfest i Tivolis Koncertsal 

25. august kl. 10.30 - 12.30 med: Eva Madsen, 

Johnny Reimar,Trine Pallesen (synger 

sange fra Et solstrejf i en vandpyt), Københavns 

Politiorkester med dirigent Peder 

Kragerup. Konferencier Georg Poulsen. 

Medlemspris 120 kr. og 130 kr. Københavner 

tilbud: Billetten til koncertsalen 

gælder også som indgang til Tivoli. Vi har fået gode frokosttilbud på 

udvalgte restauranter i Tivoli. 

Høstfest i Herfølgehallen 

7. oktober kl. 13.00 - 19.30 med bl.a.: Jette Torp og Klaus Wunderhits. 

Birkums Danseorkester underholder og spiller op til dans. Konferencier 

Mark Jensen. Festtaler: Kulturkonsulent Per Sørensen. 

Køge tilbud: Bus fra Griffenfeldsgade 58, kl. 10.00. I Køge tager en 

guide os med gennem den ældste del af byen. Der vil også være 

mulighed for at se på byens forretninger og nyde Køge Torvs aktive 

liv. Så kører vi til Herfølgehallen, hvor kalvestegen og desserten bliver 

serveret, og sidst på eftermiddagen er der kaffe og boller med pålæg. 

Hjemkomst ca. kl. 20.30. Pris for Herfølge Høstfest 255 kr. og 360 kr. 

for fest og tilbud. Billetter til festerne købes forud hos Pensionisternes 

Samvirke. 

Pakket Magasinpost 

ID-nr. 42457 

Varig adresseændring 

Bedes meddelt: 

SC’s kasserer Jens Bragh Andersen 

Solbærvej 4, 4700 Næstved 

E-mail: bragh@stofanet.dk 

Tlf. 55 72 52 57 

Rejs med Samvirket 

Særtilbud. 65-ferie har arrangeret en rejse kun for Pensionisternes 

Samvirkes medlemmer til Prag, inkl. Rigoletto & Barberen i Sevilla, 

19. - 22. oktober. ”Den Gyldne Stad” er stadig lige populær med sin 

intimitet og pragtfulde atmosfære. Pris 4.995 kr. inkl. tre overnatninger 

m/morgenmad, gode billetter til de to opera-aftener. Rundvisning på 

Stænderteatret samt frokost 1. dag. Desuden to middage på 2. og 3. 

dagen. Der følger dansk rejseleder med på hele rejsen samt guide fra 

Pensionisternes Samvirke. Ring for at få tilsendt udførligt program. 

I Zarens kølvand (se billedet øverst på siden) 

27. august - 6. september. Klassisk krydstogtsrejse ad de russiske fl o- o- 

der fra Skt. Petersborg til Moskva med dansk rejseleder i 11 dage. 

Inden vi stævner ud på de russiske fl oder om bord på vores dejlige fl od- odkrydstogtskib, 

har vi god tid til at svælge i Skt. Petersborgs store sevær- 

digheder og uvurderlige kunstskatte. Vores første stop på krydstogtet er 

i kunsthåndværkslandsbyen Mandrogi, hvorfra vi fortsætter til øen Kizji 

med de enestående trækirker. I Goritsy ser vi et af Nordruslands største 

klostre og lægger vejen ind forbi Jaroslavl, en af de fi neste middelalder- 

byer i Den Gyldne Ring. Sidste stop inden Moskva er den pittoreske by 

Uglitj, kendt for sine smukke kirker. Selve sejladsen er i sig selv en stor 

del af nydelsen på denne rejse - læn dig tilbage, og nyd livet på første 

parket til skove, landsbyer og fl oddale, som langsomt glider forbi. 

Pris 14.300 kr. Medlemspris 12.990 kr. Ring og få tilsendt udførligt 

program. 

Rumænien/Transsylvanien 

24. september - 1. oktober. En rejse fyldt med spændende 

oplevelser i Transsylvanien, i hjertet af Rumænien. 

Vi bor i en lille landsby, hvor man kan opleve 

Rumænien tæt ind på kroppen, blive et med landsbyens 

beboere, følge deres hverdag en uge. Afgang fra Billund 

og Kastrup. Turen byder på besøg i en fantastisk smuk 

middelalderby med frokost i Draculas fødehjem, besøg 

på Transsylvaniens største vinslot, et kurbad, et kloster, 

lokale markeder m.m. Fly, ophold, helpension, udfl ugter 

hver dag: Pris 8.340 kr. Medlemspris 7.395 kr. 

Grønland 

Kom med på dit livs rejse: 9. - 18. august. I samarbejde med Arbejder- Arbejder- 

højskolen i Qaqortoq (Julianehåb) skal vi opleve Grønlandsk kultur, 

kaffemik, sang, musik, dans, mad. Ture til indlandsisen, de varme 

kilder, gamle nordbopladser. Se det smukke Grønland fra en heli- 

kopter. Flyrejse, bådtur, helikoptertur, indkvartering, fuld forplejning, 

foredrag, udfl ugter. Turen er en højskoleferie med 

både natur og kultur. Pris pr. person i dobbeltværelse 

18.385 kr. Medlemspris 17.395 kr. 


Griffenfeldsgade 58, 2200 København N 

Tlf. 35 37 24 22. 

Mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk 

Hjemmeside: www.PensionisternesSamvirke.dk

STATS PENSIONISTEN - Statspensionisternes Centralforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?