Sag nr. TR2011.0005 - Arbejdsretten

Tjenestemandsrettens dom af 30. august 2012
i sag nr.: TR2011.0005
Centralorganisationen af 2010 (CO10)
for
Handelsskolernes Lærerforening
(advokat Peter Breum)
mod
Moderniseringsstyrelsen
for
Den Selvejende Institution Rybners
(Kammeradvokaten ved advokat Niels Banke)
Dommere: Bent Fabricius, Carl Erik Johansen, Lene Pagter Kristensen (formand og retsformand),
Mikael Sjöberg, Hans Christian Thomsen, Peter Vesterheden og Henrik Witt.
Tvisten i sagen angår, om Den Selvejende Institution Rybners, der er etableret ved fusion
mellem Esbjerg Handelsskole og Esbjerg Statsskole (gymnasium), har pligt til at besætte stillingen
som vicedirektør/rektor for institutionens gymnasiale uddannelser på tjenestemandslignende
vilkår i overensstemmelse med de klassificeringsbestemmelser, som fremgår af ”Aftale
om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne (tekniske skoler og handelsskoler)”,
indgået den 14. juni 1995 mellem Statstjenestemændenes Centralorganisation II
(i dag CO10) og Finansministeriet.
Parternes påstande
Klager, Centralorganisationen af 2010 (CO10) for Handelsskolernes Lærerforening, har påstået,
at indklagede, Moderniseringsstyrelsen for Den Selvejende Institution Rybners, skal
anerkende, at stillingen som vicedirektør/rektor ved Den Selvejende Institution Rybners er
klassificeret i henhold til cirkulære om aftale om klassificering af nyoprettede lederstillinger
på erhvervsskolerne (tekniske skoler og handelsskoler) af 14. juni 1995 og dermed skal besættes
på tjenestemandslignende vilkår i henhold til bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om

2
ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse
og kostafdelinger.
Indklagede har påstået frifindelse.
Aftalegrundlaget
I hovedaftale af 27. oktober 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken hedder
det bl.a.:
”§ 2. Hovedaftalens bestemmelser gælder for indgåelsen af aftaler og udøvelsen af forhandlingsret
i øvrigt for:
1) tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken
2) personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten, folkeskolen og folkekirken
og
3) pensionerede tjenestemænd inden for gruppe (1).
Stk. 2. Hovedaftalens bestemmelser gælder endvidere for personalegrupper, der er ansat
eller pensioneret på vilkår svarende til statstjenestemænds i institutioner m.v., til hvilke
der ydes statstilskud, under forudsætning af, at en minister er part ved fastsættelsen af
ansættelsesvilkårene, og de pågældende personalegrupper er repræsenterede af centralorganisationer,
der er part i hovedaftalen.”
Af aftalen af 14. juni 1995 om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne
(tekniske skoler og handelsskoler) fremgår bl.a. følgende:
”I henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen
og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober
1969 aftales følgende:
§ 1. Nærværende aftale omfatter nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskoler (tekniske
skoler og handelsskoler), der besættes på tjenestemandslignende vilkår efter den til
enhver tid gældende ansættelsesbekendtgørelse for erhvervsskoler.
§ 2. Stillinger som viceforstander/vicedirektør klassificeres som følger:
Lr. 37. Stedfortræder for forstander/direktør ved skoler med mindst 1.800 årselever.
Indplaceringen forudsætter, at stillingen som forstander/direktør er klassificeret i lr. 38.
Klassificeringen forudsætter endvidere særlige overordnede og koordinerende ledelsesfunktioner
af uddannelsesmæssig, pædagogisk og økonomisk/administrativ art.
Lr. 36. Stedfortræder for forstander/direktør ved skoler med mindst 600 årselever. Indplaceringen
forudsætter, at stillingen som forstander/direktør er klassificeret i lr. 37 eller
lr. 38. Klassificeringen forudsætter særlige overordnede og koordinerende ledelsesfunktioner
af uddannelsesmæssig, pædagogisk og økonomisk/administrativ art.
Lr. 35. Øvrige stillinger som stedfortræder for forstander/direktør. Indplaceringen forudsætter,
at stillingen som forstander/direktør er klassificeret i mindst lr. 36. Klassificeringen
forudsætter endvidere særlige overordnede og koordinerende ledelsesfunktioner.

…
3
§ 9. Klassificeringen af de i § 2 - § 8 omhandlede stillinger forudsætter et stillingsindhold
svarede til de som bilag 1-7 optrykte stillingsbeskrivelser.”
I aftalens bilag 1 om ”Stillingsbeskrivelse for viceforstander/vicedirektør ved erhvervsskolerne”
hedder det:
”Stillingsbetegnelse: Viceforstander/Vicedirektør.
Arbejdsopgaver: Stedfortræder for forstander/-direktør og særlige overordnede
og koordinerende ledelsesfunktioner af uddannelsesmæssig, pædagogisk
og økonomisk/administrativ art.
Nærmeste foresatte: Forstander/direktør.
Medarbejdere: Afdelingsforstander(e), uddannelses- og udviklingschef(er),
område- og afdelingsleder(e), inspektør(er), uddannelsesleder(e),
lærere samt administrative ledere, administrative medarbejdere og
servicemedarbejdere.
Uddannelseskrav: Undervisningskompetence inden for det pågældende
erhvervsskoleområde.
Kvalifikationskrav: Administrativ og ledelsesmæssig erfaring.
Ansættelsesvilkår: I henhold til Bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjeneste-
mandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem.”
I en aftale af 3. marts 2004 om lønsystem for ledere ved erhvervsskoler indgået mellem Statstjenestemændenes
Centralorganisation II og Finansministeriet hedder det bl.a.:
”I medfør af § 2, stk. 2, i hovedaftalen mellem finansministeren og tjenestemændenes
centralorganisationer aftales følgende:
§ 1. Aftalen omfatter tjenestemandslignende ansatte ledere ved erhvervsskoler, der er
omfattet af Statstjenestemændenes Centralorganisation IIs forhandlings- og aftaleret, og
som er ansat i klassificerede lederstillinger ved tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler.
§ 2. Nuværende klassificeringsbestemmelser og aftaler opretholdes for så vidt angår
henføring til lønrammer.
§ 3. Forstandere
Forstandere i lønramme 36 og derover er omfattet af aftale om chefløn.
§ 4. Andre ledere

4
Til ansatte i lederstillinger, der er omfattet af aftale om klassificering af nyoprettede lederstillinger
ved erhvervsskolerne (handelsskoler og tekniske skoler), og som er henført
til lønramme 32-37, samt til ansatte i andre gruppevist eller individuelt klassificerede
lederstillinger i lønramme 32-37, der ikke er forstandere, kan der ydes tillæg til rekrutterings-
og fastholdelsesformål, individuelle lønforbedringer og honorering af særlig indsats
m.v.”
I hovedaftale af 8. september 2011 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation
og CO10 (som har afløst hovedaftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation
og Overenskomstansattes Centralorganisation af 3. marts 1994) hedder det bl.a.:
Ӥ 2. Ledelsesretten
Arbejdsgiverne udøver ledelsesretten i overensstemmelse med de i de kollektive aftaler
indeholdte bestemmelser og i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter
i henhold til de mellem Finansministeriet og LC, CO10 eller disses medlemsorganisationer
til enhver tid gældende aftaler.
§ 3. Overenskomstindgåelse og -opsigelse
…
Stk. 2. Parterne er enige om, at bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes
ved kollektiv aftale med LC, CO10 eller LC’s, henholdsvis CO10’s medlemsorganisationer.”
Regelgrundlaget mv.
Med lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som erstattede
bl.a. erhvervsskoleloven, etableredes en enstrenget institutionsstruktur for den erhvervsrettede
grund-, efter- og videreuddannelse, der hidtil var blevet udbudt af AMU-centre og erhvervsskoler,
dvs. handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler samt skoler, der er resultatet af
sammenlægninger af sådanne skoler (kombinationsskoler). Det var i bemærkningerne til lovens
§ 1 og § 4 forudsat, at undervisningsministeren kunne tillade sammenlægning også med
institutioner godkendt efter anden lovgivning under Undervisningsministeriet.
Loven indeholder i § 23 følgende bestemmelse:
”§ 23. Institutionerne skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser
om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er
ansat ved institutionen.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse
på det personale ved institutionerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
§ 21, stk. 4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af institutionernes
bestyrelser.”
Det hedder i lovbemærkningerne til denne bestemmelse:
”Med bestemmelsen videreføres forpligtelsen gældende for erhvervsskoler og AMUcentre
til at følge de af Finansministeriet fastsatte og aftalte bestemmelser om løn- og

5
ansættelsesvilkår for personalet. Bestemmelsen berører som hidtil ikke institutionens
opgaver og beslutninger med oprettelse af stillinger og heraf følgende beslutninger om
personaleforbrug og -sammensætning og om ansættelse og afskedigelse.”
Undervisningsministeriet har med hjemmel i § 23 og efter bemyndigelse fra finansministeren
udstedt bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende
ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger. I bekendtgørelsen
hedder det bl.a.:
Ӥ 1. Som tjenestemandslignende ansat anses enhver, der er ansat efter reglerne i denne
bekendtgørelse.
…
§ 3. Ansættelse foretages af institutionen.
Stk. 2. Ansættelse forudsætter, at stillingen er klassificeret.
Stk. 3. Ansættelse er betinget af, at vedkommende opfylder eventuelle krav til kvalifikationer,
herunder pædagogisk uddannelse, der er fastsat af Undervisningsministeriet.
….
§ 28. Løn- og ansættelsesvilkår for ansatte, der er omfattet af denne bekendtgørelse,
fastsættes i overensstemmelse med den gældende hovedaftale mellem finansministeren
og tjenestemændenes centralorganisationer.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller
angår institutionens opgaver, organisation eller personalebehov.
Stk. 3. Bestemmelserne i tjenestemandslovens kapitel 10 om forhandlings- og organisationsforhold
og kapitel 12 om tjenestemandsretten finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.”
Ved lov nr. 576 af 9. juni 2006 om ændring af bl.a. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
blev denne lovs § 4, stk. 1, affattet således:
”Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere institutioner,
bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til studentereksamen,
bestyrelsen for en eller flere institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen
samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for almen voksenuddannelse m.v.
godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes
til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og
tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervisningsministeren
beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes.
Ved sammenlægning mellem en institution for almengymnasiale uddannelser,
uddannelsen til højere forberedelseseksamen eller almen voksenuddannelse og en institution
for erhvervsrettet uddannelse finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. anvendelse for den del
af den sammenlagte institution, der varetager uddannelsen til stx, hf eller avu. Ved
sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres
aktiver og gæld til den fortsættende institution.”

Det hedder i bemærkningerne til denne bestemmelse:
6
”For at skabe mulighed for sammenlægninger af institutioner på tværs af de eksisterende
institutioner foreslås indsat en hjemmel til, at ministeren efter indstilling fra bestyrelserne
for de enkelte institutioner kan godkende sådanne sammenlægninger. Ved sammenlægning
opløses den enkelte institution, der indgår i sammenlægningen, som hidtil
uden likvidation ved overdragelse af aktiver og gæld til den fortsættende institution.
Ministeren beslutter i den forbindelse, efter hvilken lov den sammenlagte institution
godkendes, dvs. hvilken lov der regulerer dens styringsforhold (institutionens organisering,
bestyrelsens sammensætning, opgaver og ansvar m.v.)
Bestemmelsen betyder også, at de særlige uddannelsesspecifikke regler, der f.eks. gælder
for institutioner for uddannelsen til studentereksamen, fortsat vil kunne gælde, selv
om den sammenlagte institution godkendes efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
Med bestemmelsen sikres endvidere, at pædagogisk råd, jf. § 26 i lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., opretholdes for den
del af institutionen, der varetager uddannelsen til stx, hf og avu.”
I § 25 i lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011 om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er bl.a. bestemt følgende:
Ӥ 25. Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til studentereksamen eller
uddannelsen til højere forberedelseseksamen, skal have undervisningskompetence i et
eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, …
Stk. 2. Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen
til studentereksamen og til højere forberedelseseksamen organiseres i en afdeling
under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence,
…”
I Personaleadministrativ vejledning (PAV), som er udarbejdet af Moderniseringsstyrelsen
og senest revideret den 22. juni 2012, hedder det bl.a.:
”2.1. Ansættelsesformer
2.1.1. Indledning
Hovedparten af personalet i staten mv. er ansat som tjenestemænd eller i henhold til en
kollektiv overenskomst.
Herudover findes der personale ansat på tjenestemandslignende vilkår. Betegnelsen anvendes
om en række ansættelsesformer, der er karakteriseret ved, at lønnen er fastsat i
overensstemmelse med tjenestemændenes lønsystem, og som derudover i større eller
mindre grad indeholder elementer fra tjenestemandsområdet.
Endelig er der enkelte grupper, der aflønnes i henhold til reglementer, regulativer og
lignende, samt et mindre antal ansatte, der er ansat i henhold til individuelle kontrakter.

7
Som det fremgår af Budgetvejledningen, fastsættes reglerne om anvendelse af ansættelsesformer
af finansministeren.
Finansministeriet har udsendt cirk. 11/12 2000 om anvendelse af tjenestemandsansættelse
i staten og folkekirken (ansættelsesformcirkulæret), som udtømmende opregner, i
hvilket omfang ansættelse kan ske som tjenestemand, …
…
Der kan som udgangspunkt ikke ske ansættelse på tjenestemandsvilkår på selvejende institutioner,
uanset om disse i øvrigt følger de af Finansministeriet fastsatte eller aftalte
løn- og ansættelsesvilkår.
…
2.1.4. Tjenestemandslignende ansættelse
"Tjenestemandslignende ansættelse" er et vidt begreb. Kendetegnende for sådan ansættelse
er, at hovedaftalens regler om indgåelse af aftaler og udøvelse af forhandlingsret
finder anvendelse ved fastsættelse af ansættelsesvilkårene, …
Tjenestemandslignende ansættelse kan derfor variere fra ansættelser, hvor de tjenestemandslignende
elementer er yderst begrænsede, til ansættelser, der i det væsentlige svarer
til tjenestemandsansættelse. På den ene side kan det eneste tjenestemandslignende
element være, at lønnen er fastsat efter aftale med den forhandlingsberettigede centralorganisation
(stillingen er klassificeret i en lønramme eller lønrammeforløb henholdsvis
indplaceret efter en aftale om ny løn). På den anden side kan ansættelsesvilkårene svare
til tjenestemænds, som tilfældet er for visse personalegrupper ansat på selvejende institutioner
i henhold til ansættelsesbekendtgørelser og pensionsregulativer.
Enkeltstillinger bør som udgangspunkt ikke oprettes/klassificeres på tjenestemandslignende
vilkår. I de tilfælde, hvor ansættelse ikke sker som tjenestemand eller i henhold
til overenskomst, fastlægges løn- og ansættelsesvilkår ved individuel kontrakt, jf. afsnit
2.2.3.2.
…
2.2.3.2. Individuel kontrakt
Endelig anvendes en individuel ansættelseskontrakt i nogle tilfælde, hvor enkeltpersoner
ansættes til særlige arbejdsopgaver, der ikke er omfattet af kollektivt fastsatte regler.
Eksempler herpå kan være:
• Ansættelse af pensionerede, …
• Ansættelse i stillinger, der typisk sker efter AC-overenskomsten, men hvor pågældende
ikke opfylder de uddannelsesmæssige forudsætninger.
• Hvor der ved en ny eller sjældent anvendt stillingstype ikke er fastsat generelle regler.
• Hvor beskæftigelsen er så kortvarig eller speciel, at den ikke omfattes af generelle regler.
• Ansættelse af direktører ved visse statsvirksomheder o. l.

8
På områder, der er dækket af kollektive overenskomster og aftaler, kan individuelle ansættelseskontrakter
kun anvendes, hvis overenskomstens parter på forhånd har givet deres
tilslutning hertil. Parten i den individuelle ansættelseskontrakt er imidlertid personen,
der skal ansættes, og ikke pågældende organisation.”
Baggrunden for tvisten
Med henblik på at forberede en fusion af Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole var af
skolerne blevet nedsat en styregruppe, som i august 2010 fremlagde et udkast til en sammenlægningsredegørelse,
hvori det bl.a. hedder:
”Generelt
Denne redegørelse er udarbejdet på grundlag af § 4 i Bekendtgørelse af lov om institutioner
for erhvervsrettede uddannelser …, Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. …samt kapitel 1 i Bekendtgørelse
om sammenlægning og spaltning af visse uddannelsesinstitutioner …,
samt den tilhørende vejledning ”Vejledning om institutionelle forandringer af visse uddannelsesinstitutioner
ved sammenlægning, spaltning og virksomhedsoverdragelse”.
…
Esbjerg Statsskoles vedtægtsmæssige formål er at udbyde almen gymnasial undervisning,
og Esbjerg Handelsskoles vedtægtsmæssige formål er at udbyde uddannelse til højere
handelseksamen samt erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, normalt til
og med niveauet for korte videregående uddannelser, efter Undervisningsministeriets
nærmere bestemmelse og i overensstemmelse med den gældende lovgivning derom. …
Efter sammenlægningen vil institutionens formål være formuleret i overensstemmelse
med Undervisningsministeriets bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for
erhvervsrettet uddannelse (LBK. nr. 379 af 23/05/2008 og bilag 1), justeret efter bekendtgørelsens
§ 6, omhandlende sammenlagte institutioner. …
En sammenlægning af Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole med arbejdstitlen Ny
Esbjerg Skole vil lokalt og regionalt i det vestlige Danmark skabe en stærk og kompetent
uddannelsesinstitution med afsæt i skolernes nuværende kompetencer, ressourcer
og udbudsgrundlag.
Den fælles institution vil regionalt blive en attraktiv uddannelsesinstitution, som vil
kunne tilbyde den enkelte – elev, studerende eller kursist – gode og moderne læringsmiljøer
og langt flere forskellige uddannelser og kurser og langt bedre muligheder for
målrettet uddannelse og udvikling. Det fremtidige uddannelsesudbud for den fælles institution
Ny Esbjerg Skole vil spænde over en meget bred og uddannelsesmæssig spændende
palet med:
Merkantile erhvervsuddannelser
Handelsgymnasium – hhx
Alment gymnasium – stx
Fagpakken (GSK)
Kursus- og efteruddannelsesaktiviteter – AMU/VEU/IV

Akademi- og merkonomuddannelserne i regi af Erhvervsakademi Sydvest
Internationale aktiviteter.
…
9
Kort beskrivelse af de involverede institutioner
Såvel Esbjerg Statsskole som Esbjerg Handelsskole har i dag meget væsentlige strategiske
udfordringer der skal håndteres for at sikre skolerne en god og sikker fremtidig position
i det regionale uddannelsesbillede.
Esbjerg Statsskole er pt. i en situation hvor det kan være svært at se udviklingsmulighederne
for skolen i fremtiden med dens nuværende fysiske placering. Den nuværende
placering giver ikke de store udviklings- og vækstmuligheder og Svendsgade bygningerne
kræver en stor investering for at kunne fremstå som tidssvarende og moderne
gymnasium. Samtidig har skolen de sidste 3 år oplevet en nedgang i elevansøgere, …
Esbjerg Handelsskole har gennem de seneste år oplevet en pæn vækst – især på erhvervsuddannelserne
(HG-afdelingen). Gymnasiedelen (hhx-afdelingen) fortsætter det
meget stabile indtag med 6 nye klasser som tilfældet har været i de seneste 10 år.
Esbjerg Handelsskole vil gerne strategisk løfte anseelsen af gymnasiedelen og i det daglige
skabe de ”rigtige gymnasierammer”. Ligeledes vil Esbjerg Handelsskole også gerne
skabe en endnu skarpere profil af HG uddannelserne. Det er på nuværende tidspunkt en
stadig udfordring, idet gymnasiedelen og HG uddannelserne deler fælles fysisk adresse
på Grådybet.
De 2 uddannelsesretninger har hver især deres uddannelsesmæssige og pædagogiske
platform og dermed også i det daglige en meget forskellig skoledagligdag. Den nuværende
fælles placering af uddannelserne betyder, at det også i fremtiden vil være vanskeligt
at skabe stærke og entydig profiler af de to uddannelsesretninger.”
Det fremgår af udkastet, at uddannelsesaktiviteten for skolerne i skoleåret 2009, målt i årselever,
havde været i alt 1.808 fordelt med 579 årselever for Esbjerg Statsskole (stx), 524 årselever
for Esbjerg Handelsskole (hhx), 476 årselever for HG-Afdelingen og 229 årselever for
Kursusafdelingen.
Det hedder videre i udkastet bl.a.:
”Sammenlægningsmodellen
Sammenlægningen bliver gennemført som en ligeværdig sammenlægning, idet Esbjerg
Statsskole og Esbjerg Handelsskole sammenlægges med (xxxx) som den fortsættende
institution i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Vi ønsker at, Ny Esbjerg Skole er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning
med hjemsted i Esbjerg Kommune, Region Syddanmark der er omfattet af lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., således at de gymnasiale uddannelser,
hhx og stx udbydes efter lov om institutioner for almen gymnasial uddannelse og
almen voksenuddannelse m.v., mens erhvervsuddannelserne udbydes efter lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse.
Den samlede institution godkendes af undervisningsministeren efter lov om institution
for erhvervsrettet uddannelse.
…

Sammenlægningens perspektiver i forhold til opgavevaretagelsen
10
Den fælles vision
…
Ved fusionen skabes en uddannelsesinstitution, der både rummer ”et supergymnasium”
og et ”erhvervsuddannelsernes hus”.
Et fælles supergymnasium indeholdende såvel de almene gymnasiale uddannelser og de
handelsgymnasiale studieretninger vil være et utroligt attraktivt gymnasium som vil
kunne trække et markant antal elever til. Der vil kunne skabes et helt unikt og nyt studiemiljø,
som ikke findes tilsvarende i hele regionen, hvor der udover de studieretninger
vi kender i dag også åbner sig en række nye uddannelsesmæssige muligheder ved at
kombinere elementer fra henholdsvis stx og hhx.
…
For at sikre det nye gymnasium ry af ”rigtigt gymnasium” og dermed også optimale
forhold i konkurrencesituationen, både med hensyn til elevoptag og rekruttering af højtkvalificerede
medarbejdere, er det derfor altafgørende, at den del af institutionen, der
rummer de gymnasiale uddannelser, drives efter lov om institutioner for almengymnasial
uddannelse (LBK. nr. 937 af 22/09/2008)
…
Direktøren
Direktøren er ansvarlig for drift af den samlede institution og bindeled mellem institution
og institutionens bestyrelse. Direktørens opgave er således tosidet, nemlig dels at
sikre institutionen (elever og medarbejdere) bedst mulige vilkår under det eksisterende
regelsæt udstukket af UVM og skolens bestyrelse, og samtidig sikre skolens bestyrelse
optimale vilkår for at kunne varetage bestyrelsesfunktionen.
Direktøren er sammen med rektor og erhvervsuddannelseschefen institutionens ansigt
udadtil i uddannelsesforhold. Direktøren har ansvar for institutionens markedsføring og
PR.
Med henblik på at kunne varetage sin funktion bedst mulig har direktøren et antal ledere/sparringspartnere,
der hver især er ansvarlige i forhold til et eller flere uddannelsesområder.
Direktør udgør sammen med de tre afdelingsledere, vicedirektør, erhvervsuddannelseschef
og økonomi- og administrationschef, skolens direktion.
Vicedirektør/Rektor for de gymnasiale uddannelser
Rektor har det overordnede pædagogiske ansvar for institutionens drift af hhx og stx
uddannelserne.
Rektor varetager sammen med et antal uddannelsesledere den daglige drift af institutionens
gymnasiale uddannelser, for så vidt angår pædagogik, planlægning og elevrelaterede
aktiviteter samt undervisernes kompetenceudvikling.
Rektor og uddannelsesledernes opgave er i samarbejde med elever og undervisere at opfylde
skolens mål indenfor de af UVM, og bestyrelsens fastlagte rammer.
Personale, der virker indenfor området er underlagt rektors ansvar.

11
Som vicedirektør fungerer rektor endvidere som stedfortræder for direktøren, såfremt
denne har forfald.”
Styregruppens udkast til sammenlægningsredegørelse blev drøftet på et fælles bestyrelsesmøde
for Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole den 17. august 2010. I referatet herfra hedder
det bl.a.:
”Udkastet blev gennemgået af styregruppen.
Styregruppen lægger op til at den nye fælles skole er omfattet af lov om erhvervsrettede
uddannelser samt lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse,
således at de gymnasiale uddannelser Hhx og Stx udbydes efter lov om
institutioner for gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse, mens erhvervsuddannelserne
udbydes efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelser.
Det er et vigtigt signal at sende at det stadigt er et alment gymnasium.
Strategisk vil den ny fælles skole være opmærksom på at man på sigt kan udvide det
nuværende uddannelses tilbud med f.eks. HF uddannelserne, Erhvervs - 10 klasse og
EUX”
Den endeligt reviderede sammenlægningsredegørelse samt et udkast til vedtægter blev indsendt
til Undervisningsministeriet, som i brev af 22. december 2010 til skolernes bestyrelsesformænd
godkendte fusionen. Det hedder i godkendelsesbrevet bl.a.:
”På baggrund af ovennævnte materiale godkender Undervisningsministeriet sammenlægningen
af Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole til en institution for erhvervsrettet
uddannelse med virkning fra 1. januar 2011. Den ny institution godkendes under
navnet Rybners. …
Den fremsendte vedtægt, udarbejdet i overensstemmelse med bilag 1 til bekendtgørelse
nr. 379 af 23. maj 2008 om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
er samtidig godkendt.”
Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole opslog i fællesskab i 2010 en stilling som rektor/vicedirektør
med en ansøgningsfrist, som udløb den 30. september 2010. Det hedder i stillingsopslaget
bl.a.:
”Rektor/vicedirektør
Esbjerg Statsskole, som pr. årsskiftet fusionerer med Esbjerg Handelsskole, søger ny
rektor, der efterfølgende fortsætter i stillingen som vicedirektør/rektor for de gymnasiale
uddannelser på den nye uddannelsesinstitution i Esbjerg.
Dine hovedopgaver bliver i samarbejde med det nuværende ledelsesteam at lede Esbjerg
Statsskole det sidste stykke ind i fusionen mellem Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole.
Herefter får du ansvaret for et af landets største gymnasier.
Medarbejdere og bestyrelse prioriterer ansøgere som
• har lyst og evne til at lede udviklingsorienterede og forskelligartede pædagogiske miljøer

12
• har undervisningskompetencer fra det almene gymnasium
• er dynamisk, visionær og strategisk tænkende
• har gennemslagskraft og kan agere som den samlende kraft på gymnasiet
• har arbejdet med forandringsledelse
• kan profilere gymnasiet i regionens uddannelsesmiljø som en aktiv samarbejdspartner
• er en synlig og aktiv medspiller i byens uddannelses- og kulturliv
Dine primære udfordringer:
• Du skal tænke både Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskoles stolte traditioner ind i
en ny tid.
• Du skal være med til at skabe et gymnasium hvor det bedste fra Esbjerg Statsskole og
Esbjerg Handelsskole smelter sammen til regionens mest attraktive gymnasium.
• Du skal sammen med den øvrige ledelse skabe tryghed og retning omkring sammenlægningen
af de to skoler og den fremtidige udvikling, både for medarbejdere, elever og
forældre.
Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse fastsættes i en individuel kontrakt. Tiltrædelse: 1. december 2010 eller
snarest herefter.”
Stillingen blev besat med Søren Copsø. Af en omtale på www.esbjergstatsskole.dk af hans
tiltræden fremgik bl.a. følgende:
”Søren begynder den 1. december, her tiltræder han som rektor for Statsskolen. Pr. 1.
januar 2011, hvor fusionen træder i kraft, og han bliver rektor for det nye supergymnasium
og vicedirektør for den samlede institution, vil Søren opholde sig dels i Svendsgade
og dels i Grådybparken.
Baggrund
Søren har en cand.mag. i historie og idræt, og han har i en periode været underviser på
Esbjerg Statsskole. Søren blev i byen og startede reklame bureauet Copsø A/S. Et bureau
som Esbjerg Statsskole igennem årene har haft et tæt samarbejde med. Søren har i
sin fritid igennem de sidste 10 år arbejdet med unge, blandt andet i forbindelse med frivillig
idræt og Young Enterprice.”
Søren Copsøs ansættelsesvilkår fremgår af en kontrakt af 6. april 2011, hvori det bl.a. hedder:
”Individuel ansættelseskontrakt som Rektor/Vicedirektør
De to fusionerende skoler, Esbjerg Statsskole og Esbjerg Handelsskole, nu Rybners,
skal hermed bekræfte, at du med virkning fra den 1. januar 2011 er ansat som Rektor/Vicedirektør,
med tjeneste indtil videre i Svendsgade 19-21 og Grådybparken 11,
6700 Esbjerg.
…
Ansættelsen sker på en individuel kontrakt jf. vilkår i Rammeaftale om kontraktansættelse
af chefer i staten perst. Nr. 035-09. Når der foreligger en aftale mellem Finansministeriet
og en faglig organisation, overføres ansættelsen til den gældende aftale.

…
Stillingen refererer til Direktøren.”
13
CO10 havde forinden over for Undervisningsministeriet fremsat krav om, at stillingen hørte
under CO10´s forhandlingskompetence, jf. mail af 8. december 2010 fra CO10 ved Peter Cort
til kontorchef Otto Simonsen, hvori det bl.a. hedder:
”Vi har tidligere talt sammen om opslaget til vicedirektør/ rektor på Esbjerg Handelsskole
– som vi drøftede på daværende tidspunkt, var det CO10´s klare opfattelse, at
denne stilling hørte under CO10´s forhandlingsområde, jf. følgende aftaler:
• Cirkulære af den 14. juni 1995 om aftale om klassificering af nyoprettede lederstillinger
ved erhvervsskolerne (tekniske skoler og handelsskoler)
• Cirkulære af den 3. marts 2004 om lønsystem for ledere ved erhvervsskoler …
Jeg skal for en god ordens skyld henvise til organisationsplanen for den nye institution,
hvoraf det klart fremgår, at Karsten Rieder er direktør med det overordnede ansvar i
forhold til bestyrelsen og at den kommende vicedirektør/ rektor er ansvarlig for gymnasieafdelingen
og organisatorisk placeret på linje med afdelingschefen for erhvervsuddannelserne.
Endvidere skal jeg henvise til en tilsvarende konstruktion på CPH West – her er ledere
af gymnasieafdelingen underlagt CO10´s forhandlingskompetence.”
Henvendelsen blev besvaret af kontorchef Otto Simonsen i en mail af 14. december 2010,
hvori det bl.a. hedder:
”Som du ved, har Undervisningsministeriet godkendt den fusionerede institution i henhold
til lovgivningen om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Jeg er imidlertid af den opfattelse, at der ikke er nogen aftale, der dækker den pågældende
lederstilling i Esbjerg. De to aftaler (Aftale om et nyt lønsystem ved erhvervsskoler
og Aftale om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne)
dækker ikke den pågældende stilling.
Stillingen i Esbjerg er en stilling, som leder af både stx og hhx. Derfor har vi bedt institutionen
om at ansætte den pågældende på individuelle vilkår.”
CO10 anmodede ved brev af 16. december 2010 om et fællesmøde, som blev afholdt den 6.
januar 2011, hvor parterne ikke nåede til enighed.
Forklaringer
Sekretariatschef Christer Sørensen har forklaret bl.a., at han har været sagsbehandler i Handelsskolernes
Lærerforening fra 1986 til 2008, hvor han blev udnævnt som sekretariatschef.
Foreningen organiserer udover handelsskolelærerne også de ledere på erhvervsskolerne, som
er ansat på tjenestemandslignende vilkår. Han var med i det forhandlingsteam, som forhand-

14
lede klassificeringsaftalen fra 1995. Aftalen har ikke været genforhandlet siden. Der har dog
været drøftelser om det ønskelige i at få aftalen genforhandlet, men ikke i forbindelse med
fusioner. Forespurgt, hvad der i bilag 1 til aftalen menes med ”undervisningskompetence inden
for det pågældende erhvervsskoleområde”, vil han mene, at der normalt tænkes på en
handelsfaglærereksamen.
Handelsskolernes Lærerforening blev opmærksom på den af sagen omhandlede stilling, da
man så stillingsopslaget. Efter foreningens opfattelse er der tale om en ganske almindelig lederstilling
på en erhvervsskole, og stillingen er dermed omfattet af klassificeringsaftalen fra
1995. Der er et klart fortilfælde herfor med dannelsen i 2006/2007 af CPH West, hvor den
amtskommunale institution Ishøj Amtsgymnasium blev indfusioneret i Handelsskolen for
Ishøj og Taastrup. Rektorstillingen for den sammenlagte institutions samlede gymnasiale afdeling
er en afdelingslederstilling klassificeret i henhold til aftalen fra 1995 om klassificering
af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne. Stillingens indehaver havde indtil fusionen
været ansat ved Handelsskolen for Ishøj og Taastrup på de ansættelsesvilkår, som gælder
for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskolerne, og hun er efter fusionen fortsat ansat
på disse vilkår, uden at der er nogen, som har anfægtet berettigelsen heraf. I Struer har foreligget
den modsatte situation, hvor man indfusionerede en mindre produktionsskole i et almindeligt
gymnasium. Her gav CO10 afkald på forhandlingsretten til lederstillingen, da denne
stilling indgik i det almene gymnasiums ledelsesstruktur og derfor ikke naturligt var omfattet
af CO10´s forhandlingskompetence.
Direktør Karsten Rieder har forklaret bl.a., at han i 2008 blev direktør for Esbjerg Handelsskole,
og at han i efteråret 2010 blev udnævnt til at være direktør for den nye sammenlagte
institution Rybners. Han er uddannet cand.merc. og har ikke taget pædagogikum. Han har
siden sin ansættelse i 2008 været ansat på tjenestemandslignende vilkår i henhold til en klassificeringsaftale
omfattet af CO10´s forhandlingskompetence.
Formålet med sammenlægningen var at opnå synergieffekter. Der blev til forberedelse af fusionen
nedsat en interim bestyrelse sammensat af repræsentanter for de institutioner, som
skulle slås sammen, og denne interim bestyrelse nedsatte en styregruppe til at forestå udarbejdelsen
af et udkast til den sammenlægningsredegørelse, som skulle indsendes til ministeriet i
forbindelse med ansøgningen om fusionens godkendelse.
Stillingen som vicedirektør/rektor for institutionens gymnasiale afdeling skulle indgå i den
overordnede ledelsesstruktur for den nye institution. Stillingen er organisationsmæssigt ligestillet
med stillingen som erhvervsuddannelseschef, og stillingen har et antal uddannelsesledere
under sig, som alle har gymnasial uddannelseskompetence. Rektor har det overordnede
daglige ansvar for institutionens samlede gymnasiale uddannelser og skal sikre, at der sker
overholdelse af de økonomiske rammer, som udstikkes af direktøren, mens uddannelseslederne
har det pædagogiske ansvar.

15
Man rettede forud for, at stillingen blev slået op, henvendelse til Undervisningsministeriet for
at forhøre sig om, hvilke ansættelsesvilkår der skulle være gældende for stillingen. Han havde
forventet, at ansættelsen skulle ske på tjenestemandslignende vilkår i henhold til klassificeringsaftalen
fra 1995, da hans souschef på Esbjerg Handelsskole – som varetog tilsvarende
opgaver – var ansat på disse vilkår. Efter pålæg fra ministeriet blev stillingen imidlertid slået
op med tilkendegivelse om, at løn og ansættelsesvilkår ville blive fastsat i en individuel kontrakt.
Ministeriets begrundelse herfor var, at der var et ikke afklaret grænsedragningsproblem
med hensyn til, hvem der havde forhandlingsretten til stillingen.
Det indgik ved stillingens besættelse som et højt prioriteret ansættelseskriterium, at den pågældende
skulle have undervisningskompetence og -erfaring i relation til det almene gymnasium,
uden at dette dog var et ubetinget krav. Det var i den forbindelse et meget vigtig parameter
at få skabt tryghed omkring, at det nye gymnasium fik ry for at være et ”rigtigt gymnasium”.
De fleste af ansøgerne til stillingen havde erfaring fra det almene gymnasium. Der blev
ved stillingens besættelse tillige lagt vægt på at få en udadvendt person, som ville være god til
”at sælge” skolen. Søren Copsø, som blev foretrukket til stillingen, havde i de senere år drevet
et reklamebureau i byen, men han var tidligere gymnasielærer og magister, ligesom han var et
kendt ansigt i byen bl.a. på grund af sit arbejde med unge i fritiden. Han blev derfor anset som
den bedst kvalificerede til stillingen.
Afdelingschef i Moderniseringsstyrelsen Marianne Brinch-Fischer har forklaret bl.a., at Rybners
fik anvisning på at besætte stillingen som vicedirektør/rektor for institutionens gymnasiale
uddannelser i henhold til en individuel kontrakt, da stillingen ikke var omfattet af nogen
eksisterende kollektiv aftale. De eksisterende aftaler knytter sig således til specifikke institutioner,
hvilket også gælder klassificeringsaftalen fra 1995 vedrørende nyoprettede lederstillinger
ved erhvervsskolerne. Da en del af institutionerne efterfølgende har slået sig sammen på
kryds og tværs, har man fået en række institutioner, som ikke falder ind under nogen af de
gældende aftaler, hvilket har betydet, at der kan være flere organisationer, som gør krav på at
have forhandlingskompetencen til stillinger ved institutionen. I den foreliggende sag gør også
AC krav på at have forhandlingskompetencen til stillingen som vicedirektør/rektor for de
gymnasiale uddannelser ved Rybners, da stillingens indehaver som udgangspunkt forudsættes
at have en akademisk uddannelse. Man har fra arbejdsgiverside ved gentagne lejligheder indbudt
organisationerne til møder med henblik på at få forhandlet en aftale på plads, som tager
højde for de nye institutioner, men dette er ikke lykkedes endnu.
Det fremgår af Finansministeriets budgetvejledning, at reglerne om anvendelse af ansættelsesformer
fastsættes af Finansministeriet, og at ansættelse som tjenestemand kun kan ske i det
omfang, det er fastsat i Finansministeriets cirkulære om tjenestemandsansættelse i staten og
folkekirken. Dette er noget, som man fra arbejdsgiverside er meget opmærksom på. Det har
derfor formodningen imod sig, at man ved kollektiv aftale skulle have forpligtet sig til at anvende
en bestemt ansættelsesform. De aftaler, som er indgået vedrørende ledere ved erhvervsskoler,
må derfor forstås på den måde, at aftalerne alene tager stilling til, hvorledes en stilling

16
lønmæssigt skal indplaceres, hvis arbejdsgiveren har valgt at besætte stillingen på tjenestemandslignende
vilkår. Aftalerne kan derimod ikke antages at forpligte arbejdsgiveren til at
gøre brug af en bestemt ansættelsesform. Hun har ikke kendskab til, om der er konkrete eksempler
på, at en leder ved en teknisk skole eller en handelsskole ikke er blevet ansat på tjenestemandslignende
vilkår, men det skyldes, at Undervisningsministeriet for sådanne stillinger
normalt anviser, at der skal ske ansættelse på tjenestemandslignende vilkår med en lønindplacering,
som er i overensstemmelse med klassificeringsaftalen fra 1995.
Hun er ikke bekendt med CPH West-sagen, som ligger forud for hendes tid som afdelingschef.
Sagen er dog ikke præjudicerende for den foreliggende sag, da enhver fusion har sin
særlige egenart. Således har erhvervsuddannelsesdelen på CPH West større vægt end på Rybners,
og forløbet ved dannelsen af CPH West har i øvrigt formentlig været det, at vilkårene for
rektorstillingen, som blev besat med en intern ansøger, har været aftalt, førend sagen blev
forelagt Undervisningsministeriet.
Parternes argumentation
CO10 har anført, at der ikke er noget i vejen for, at en offentlig arbejdsgiver ved kollektiv
aftale kan have forpligtet sig til at besætte bestemte stillinger på tjenestemands- eller tjenestemandslignende
vilkår, hvilket også er fast antaget i såvel teori som praksis.
Det er en sådan situation, som der er tale om i den foreliggende sag. Aftalen af 14. juni 1995
om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne afskærer således klart
arbejdsgiversiden fra at besætte stillinger omfattet af aftalen på andre vilkår end de, som følger
af aftalen, dvs. på tjenestemandslignende vilkår i overensstemmelse med aftalens klassificeringsbestemmelser
mv. Moderniseringsstyrelsen har da heller ikke kunnet give konkrete
eksempler på, at lederstillinger omfattet af aftalen er blevet besat på andre vilkår end de
nævnte.
Der kan dernæst ikke være tvivl om, at Den Selvejende Institution Rybners er en erhvervsskole,
som er omfattet af aftalen fra 1995. Institutionen er således blevet godkendt af Undervisningsministeriet
i henhold til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, og institutionen
er dermed forpligtet til at følge de regler og kollektiver aftaler, som gælder for sådanne
institutioner. Dette følger klart af lovens § 23 og lovbemærkningerne til denne bestemmelse,
hvori det bl.a. hedder: ”Med bestemmelsen videreføres forpligtelsen gældende for erhvervsskoler
og AMU-centre til at følge de af Finansministeriet fastsatte og aftalte bestemmelser om
løn- og ansættelsesvilkår for personalet”.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse er
kommet til at omfatte sammenlagte institutioner, som også udbyder andet end erhvervsrettet
uddannelse, og at Rybners er en sådan institution. Skal dette tillægges nogen betydning, burde
Undervisningsministeriet have sørget for en ajourføring af klassificeringsaftalen fra 1995,
hvilket ikke er sket.

17
Stillingen som vicedirektør/rektor for Rybners er endvidere omfattet af stillingsbeskrivelsen i
bilag 1 til klassificeringsaftalen fra 1995. Der er således tale om en stedfortræderstilling med
særlige overordnede og koordinerende ledelsesfunktioner af uddannelsesmæssig, pædagogisk
og økonomisk/administrativ art, ligesom betingelserne vedrørende medarbejdersammensætning,
uddannelses- og kvalifikationskrav er opfyldt. Det er i den forbindelse ikke godtgjort, at
det var et ubetinget krav for at komme i betragtning til stillingen, at ansøgeren havde almengymnasial
undervisningskompetence, og dette blev da heller ikke i stillingsopslaget opstillet
som et ultimativt krav. Stx-delen udgør endvidere kun en begrænset del af den samlede institution
og kan derfor ikke være styrende for, hvorledes det samlede stillingsindhold af stedfortræderstillingen
skal vurderes. Der er endvidere et klart fortilfælde, hvor en tilsvarende stilling
er blevet anset for omfattet af aftalen, og det ses ikke, at AC skulle have gjort krav på at have
forhandlingsretten til stillingen. Denne må derfor klart tilkomme CO10.
Moderniseringsstyrelsen har principalt gjort gældende, at der skal ske frifindelse allerede som
følge af, at aftalen af 14. juni 1995 alene angår klassificering af stillinger, som arbejdsgiveren
har besluttet at besætte på tjenestemandslignende vilkår. Aftalen regulerer derimod ikke, om
en stilling skal besættes på tjenestemandslignende vilkår, idet dette beror på arbejdsgiverens
frie valg. Styrelsen har til støtte herfor henvist til aftalens ordlyd samt til princippet i tjenestemandslovens
§ 45, stk. 3. Tjenestemandsansættelse er således så tæt knyttet til det offentlige
system, at det må tilkomme det offentlige selv at vælge denne ansættelsesform. Det følger
endvidere af såvel Budgetvejledningen som PAV, at det er Finansministeriet, som træffer
bestemmelse om ansættelsesformen, og det fremgår af Marianne Brinch-Fischers forklaring,
at dette er et forhold, som arbejdsgiversiden er meget opmærksom på. Det har derfor formodningen
imod sig, at Finansministeriet ved aftale skulle have forpligtet arbejdsgiversiden til at
besætte stillinger på tjenestemandslignende vilkår.
Moderniseringsstyrelsen har subsidiært gjort gældende, at aftalen af 14. juni 1995 ikke omfatter
en stilling som den foreliggende, da Rybners – og navnlig den stilling, som er til prøvelse
under sagen – ikke har nogen sammenhæng med de erhvervsskoler, som var omfattet af datidens
erhvervsskoleregulering, og som er nævnt i aftalen. Lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse omfatter således i dag ikke kun de traditionelle erhvervsskoler, men også
sammenlagte institutioner, der som Rybners tillige udbyder andet end erhvervsrettet uddannelse.
Rybners er i den forbindelse opstået på baggrund af en ligeværdig fusion mellem et
alment gymnasium og en erhvervsskole, og det kan derfor ikke være afgørende, efter hvilken
institutionslov den sammenlagte institution er blevet godkendt.
Uddannelserne ved Rybners administreres endvidere ikke kun efter lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, men også efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse. Det følger af denne lovs § 25, at ledelsen af en sådan institution
– eller i hvert fald af den del af den, som omfatter undervisning til studentereksamen og
højere forberedelseseksamen – skal forestås af en leder, som har en uddannelsesmæssig bag-

18
grund, der gør ham i stand til at undervise i gymnasiet. Dette er et forhold, der helt adskiller
stillingen fra de erhvervsskolelederstillinger, der var kendte i 1995, og det er samtidig et forhold,
som har stor betydning for, hvem der kan besætte stillingen, og hvordan ansættelsesvilkårene
skal være. Stillingen er da også blevet besat med en person, hvis faglige og ansættelsesmæssige
identitet ligger meget langt fra det sædvanligt ”CO10-miljø”.
Da Rybners både er en erhvervsskole og et alment gymnasium, og da den af sagen omhandlede
stilling hverken er sammenlignelig med de stillinger, som er omfattet af klassificeringsaftalen
vedrørende erhvervsskoleledere, eller med en sædvanlig rektorstilling ved et alment gymnasium,
er stillingen ikke omfattet af nogen eksisterende kollektiv aftale. Da såvel CO10 som
AC gør krav på forhandlingsretten til stillingen, har man herefter fra arbejdsgiverside valgt at
lade stillingen besætte i henhold til en individuel ansættelseskontrakt, men med et forbehold
om, at stillingen, når der foreligger en relevant aftale mellem Finansministeriet og en faglig
organisation, vil blive overført til denne aftale. Arbejdsgiversiden har derfor til fulde respekteret
det kollektive aftalesystem.
Det, der fra CO10´s side er anført vedrørende ansættelsesforholdene for en stilling som rektor
for de gymnasiale uddannelser ved CPH West, kan ikke tillægges nogen betydning, da de
konkrete ansættelsesforhold ved denne institution af mange grunde ikke kan anses for præjudicerende
for andre skoler.
Tjenestemandsrettens begrundelse og resultat
Det følger af ledelsesretten, at det i mangel af bestemmelse eller aftale om andet tilkommer en
offentlig arbejdsgiver at bestemme ansættelsesformen, herunder om der skal ske ansættelse på
tjenestemands- eller tjenestemandslignende vilkår.
Finansministeriet har i ansættelsesformcirkulæret, jf. cirkulære af 11/12 2000 om anvendelse
af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken som ændret ved cirkulære af 17/6 2009,
udtømmende fastlagt, i hvilket omfang ansættelse kan ske som tjenestemand.
Nærværende sag omhandler imidlertid ikke ansættelse som tjenestemand, men om aftalen af
14. juni 1995 om klassificering af nyoprettede lederstillinger ved erhvervsskolerne (tekniske
skoler og handelsskoler) forpligter en offentlig arbejdsgiver til at besætte de stillinger, som
aftalen omfatter, på tjenestemandslignende vilkår. Som anført i Personaleadministrativ Vejledning
(PAV) punkt 2.1.4. er ”tjenestemandslignende ansættelse” et vidt begreb, som kan
variere fra ansættelser, hvor de tjenestemandslignende elementer kan være yderst begrænsede,
til ansættelser, der i det væsentlige svarer til tjenestemandsansættelse.
Det synes for de stillinger, som ligger inden for klassificeringsaftalens dækningsområde,
umiddelbart nærliggende at lade stillingerne besætte på tjenestemandslignende vilkår i overensstemmelse
med aftalens nærmere bestemmelser, og dette synes, som sagen foreligger oplyst
for Tjenestemandsretten, også at have været fast praksis hidtil. Dette kunne tyde på, at

19
aftalen indebærer en begrænsning i arbejdsgiverens i øvrigt frie ret til at vælge ansættelsesformen.
Tjenestemandsretten har dog ikke fundet anledning til at tage stilling til dette fortolkningsspørgsmål,
da det er rettens opfattelse, at stillingen som vicedirektør/rektor for de gymnasiale
uddannelser ved Rybners under alle omstændigheder ikke er omfattet af aftalens dækningsområde.
Tjenestemandsretten har herved lagt vægt på, at Rybners ikke er en institution svarende til de
erhvervsskoler (tekniske skoler og handelsskoler), som var omfattet af erhvervsskolelovgivningen
på tidspunktet for klassificeringsaftalens indgåelse i 1995, og som må anses for de
skoler, som aftalen tager sigte på. Rybners er tværtimod såvel en erhvervsskole som et gymnasium,
og skolen skal derfor også overholde lov om institutioner for almengymnasial uddannelse,
herunder denne lovs § 25, som stiller særlige uddannelsesmæssige krav til lederen af
den almengymnasiale del af en institution. Det indgik derfor også som et højt prioriteret kriterium
ved stillingens besættelse, at man som udgangspunkt ønskede stillingen besat med en
person med undervisningskompetence og -erfaring inden for det almene gymnasium, hvilket
klart adskiller stillingen fra de erhvervsskolelederstillinger, som klassificeringsaftalen fra
1995 må antages at tage sigte på.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at Rybners er blevet godkendt som institution for erhvervsrettet
uddannelse.
Tjenestemandsretten tager herefter indklagedes frifindelsespåstand til følge.
Thi kendes for ret:
Moderniseringsstyrelsen for Den Selvejende Institution Rybners frifindes.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.
Lene Pagter Kristensen