16.07.2013 Views

Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole

Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole

Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Århus</strong> <strong>Købmandsskole</strong><br />

<strong>Den</strong> har ligger der i 100 år, og igennem de mange år<br />

har den hvide bygning været et naturligt mødested for<br />

unge, der ville uddanne sig inden for handel. Ikke blot<br />

unge fra <strong>Århus</strong>, men fra det meste af Jylland. Sådan<br />

havde initiativtagerne besluttet det, og dengang blev<br />

det sådan.<br />

Baggrunden var næsten noget af en <strong>til</strong>fældighed –<br />

og dog.<br />

<strong>Århus</strong> anno 1895<br />

Det var en beskeden by sammenlignet med i dag. Indbyggertallet<br />

var i 1890 opgjort <strong>til</strong> godt 33.000, men var<br />

i stærk vækst. Det var netop problemet. Byen manglede<br />

plads og muligheder for at udnytte den <strong>til</strong>trækningskraft,<br />

som byen som det naturlige mødested for den<br />

jyske længdebane og tidens moderne havn netop havde<br />

udviklet sig <strong>til</strong>.<br />

Historiens gang er ofte et resultat at <strong>til</strong>fældigheder,<br />

og sådan var det også her. Landets indenrigsminister<br />

hed H.P. Ingerslev. Han havde siden 1864 ejet Marselisborg<br />

Hovedgård, der havde marker helt op <strong>til</strong> den<br />

gamle købstad. Godsejeren blev en af foregangsmændene<br />

inden for det moderne mejeribrug, og Marselisborg<br />

udviklede sig <strong>til</strong> en anerkendt mejerigård. Det betød,<br />

at han kom i berøring med byens aktive forret-<br />

ningsliv som f.eks. korn- og smørgrosserer Hans Broge<br />

og siden dennes svigersøn Otto Mønsted og hele den<br />

kreds, der arbejdede i mere eller mindre tæt <strong>til</strong>knytning<br />

<strong>til</strong> de to.<br />

Otto Mønsted havde opfundet margarinen, der på<br />

mange måder kom som et fremmedelement <strong>til</strong> landbruget.<br />

Det var en konkurrent <strong>til</strong> smørret, der var datidens<br />

bønders store stolthed. Der blev afholdt smørkonkurrencer,<br />

der kastede glans ikke blot over bønderne,<br />

men også over mejerierne. Nu kom Otto Mønsted<br />

med et kunstigt smørprodukt, der oven i købet skulle<br />

sælges under navnet »kunstsmør«. Ingerslev så i starten<br />

med betydelig skepsis på det nye produkt, men<br />

det blev alligevel ham, der fik gennemført margarineloven<br />

i 1887/88. <strong>Den</strong> krævede en særlig mærkning af<br />

»kunstsmør«, der også skulle farves, så det ikke blev<br />

forvekslet med den ægte vare: Smørret. For indenrigsministeren<br />

og storbonden var det tydeligt, at det var<br />

den nye tids muligheder, der havde sejret over det<br />

snævre landbrugsperspektiv. Ingerslev havde erkendt,<br />

at der lå et industrieventyr og ventede på en forædling<br />

af landbrugsprodukter og <strong>til</strong>knyttede levnedsmidler.<br />

Det måtte lovgivningen ikke bremse, men tværtimod<br />

støtte.<br />

Resultatet lod ikke vente på sig. To store fabrikker<br />

blev det <strong>til</strong> lokalt. <strong>Århus</strong> Palmekærnefabrik, som <strong>Århus</strong><br />

Olie oprindelig hed, og Margarinefabrikken, der solgte<br />

varer under navnet OMA – Otto Mønsted Aarhus.<br />

5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!