Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole

Århus Købmandsskole
Den har ligger der i 100 år, og igennem de mange år
har den hvide bygning været et naturligt mødested for
unge, der ville uddanne sig inden for handel. Ikke blot
unge fra Århus, men fra det meste af Jylland. Sådan
havde initiativtagerne besluttet det, og dengang blev
det sådan.
Baggrunden var næsten noget af en tilfældighed –
og dog.
Århus anno 1895
Det var en beskeden by sammenlignet med i dag. Indbyggertallet
var i 1890 opgjort til godt 33.000, men var
i stærk vækst. Det var netop problemet. Byen manglede
plads og muligheder for at udnytte den tiltrækningskraft,
som byen som det naturlige mødested for den
jyske længdebane og tidens moderne havn netop havde
udviklet sig til.
Historiens gang er ofte et resultat at tilfældigheder,
og sådan var det også her. Landets indenrigsminister
hed H.P. Ingerslev. Han havde siden 1864 ejet Marselisborg
Hovedgård, der havde marker helt op til den
gamle købstad. Godsejeren blev en af foregangsmændene
inden for det moderne mejeribrug, og Marselisborg
udviklede sig til en anerkendt mejerigård. Det betød,
at han kom i berøring med byens aktive forret-
ningsliv som f.eks. korn- og smørgrosserer Hans Broge
og siden dennes svigersøn Otto Mønsted og hele den
kreds, der arbejdede i mere eller mindre tæt tilknytning
til de to.
Otto Mønsted havde opfundet margarinen, der på
mange måder kom som et fremmedelement til landbruget.
Det var en konkurrent til smørret, der var datidens
bønders store stolthed. Der blev afholdt smørkonkurrencer,
der kastede glans ikke blot over bønderne,
men også over mejerierne. Nu kom Otto Mønsted
med et kunstigt smørprodukt, der oven i købet skulle
sælges under navnet »kunstsmør«. Ingerslev så i starten
med betydelig skepsis på det nye produkt, men
det blev alligevel ham, der fik gennemført margarineloven
i 1887/88. Den krævede en særlig mærkning af
»kunstsmør«, der også skulle farves, så det ikke blev
forvekslet med den ægte vare: Smørret. For indenrigsministeren
og storbonden var det tydeligt, at det var
den nye tids muligheder, der havde sejret over det
snævre landbrugsperspektiv. Ingerslev havde erkendt,
at der lå et industrieventyr og ventede på en forædling
af landbrugsprodukter og tilknyttede levnedsmidler.
Det måtte lovgivningen ikke bremse, men tværtimod
støtte.
Resultatet lod ikke vente på sig. To store fabrikker
blev det til lokalt. Århus Palmekærnefabrik, som Århus
Olie oprindelig hed, og Margarinefabrikken, der solgte
varer under navnet OMA – Otto Mønsted Aarhus.
5