Fra Den Jydske Handelshøjskole til Århus Købmandsskole

Midt i 1890erne blev der produceret margarine til
hele landet fra fabrikken i Vestergade, og Otto Mønsteds
virksomhed var blevet international med en
kæmpefabrik i England, der leverede margarine til den
voksende arbejderbefolkning. Bag det hele lå den nye
tids tankegang: Forædling af råvarer og bevidst markedsføring.
Århus havde fået en førerposition, der måtte
sikres bl.a. gennem uddannelse af unge, der kunne
overtage pionerernes pladser i erhvervslivet.
1890ernes Århus var præget af opbrud. Dampmaskinerne
var på vej, symboliseret med de stadig flere
osende skorstene. Industrien trængte sig på med industriarbejdspladser,
der blev befolket af folk, der
strømmede til fra landet. Byen var økonomisk i opbrud
med vækst overalt.
En indenrigsminister uden direkte arvinger
Beliggenheden af Marselisborg gods så tæt på byen var
selvfølgelig i længden en umulighed. En landbrugsejendom
kunne ikke standse en driftig bys udviklingsmuligheder
– og slet ikke i en tid, hvor det blev stadig mere
åbenbart, at fremtidens økonomi måtte hvile på industriens
produkter. Som fremtrædende politiker og som
indenrigsminister og bosat i Århus havde H.P. Ingerslev
derfor også erkendt problemet. Han havde for at sige det
direkte levet sig tæt ind på det, da hans bolig kun lå få
kilometer fra byens centrum og byens domkirke. Hertil
Indenrigsminister H.P. Ingerslev underskrev to dage før sin død aftalen
om salg af godset Marselisborg til Århus Kommune. 1. maj
1896 blev Marselisborg kommunal ejendom. Nu fik byen plads mod
syd og store planer tog fart.
kom, at Ingerslev var blevet stadig svagere i løbet af
1890erne, selv om han fortsat fungerede som indenrigsminister
og havde fået gennemført den ene vidtrækkende
lov efter den anden: Om Esbjerg Havn, flere jernbanelove,
loven om Københavns Frihavn og alderdomsunder-
7