Gunder Frederiksen - Nyimpuls.dk

v//(jeld John Ledet
små tings storhed
Det er i alle daglige små gøremål, i det nære, vi for alvor
skal vise os som elskende mennesker.
Det kan være svært at vide, om den vej, du går, er vejen,
eller det er vejen væk fra vejen. Det kan være meget svært,
fordi dagen i dag er fuld af en masse muligheder, som det
er vores egen opgave at vælge iblandt.
Dog er det ikke så svært alligevel, for når dagen er omme,
så blev det uomtvisteligt de rigtige valg, der blev truffet.
Det kan man være sikker på, fordi der ikke findes forkerte
valg. Der findes kun valg, der enten er fuldt ud i pagt med
selvet og Gud, eller valg der fører en til selvet og Gud.
Kan man ikke vælge i fuld harmoni med selvet, så er det
rigtige valg jo et, der leder en til selvet. Og da er valget
alligevel det rigtige.
Derfor går du den rigtige vej. Frem mod det mål, at du
kan manifestere selvets budskab, kærlighedens budskab,
der hvor det er ALLERMEST væsentligt og
VANSKELIGST at manifestere det: nemlig i det daglige,
nære og personlige liv.
Det er meget underkendt, men ser vi det ud fra et åndeligt
evighedsperspektiv, så foregår den store udvikling i det
små: I dagligdagens mange små samspil mennesker
imellem.
Det er vanskeligt, men dog alligevel så meget nemmere at
manifestere kærlighed i forhold til et stort emne, som
optager mange mennesker. Det er nemmere at være imod
fascisme, om man så må dø for sit synspunkt, end det er
at manifestere kærlighed i de nære relationer. Her er du
helt alene, og ansvaret hviler kun på dig, og du har ikke
en samfundsmæssig modstand at spille op imod.
Det er svært at se, når man synes, at andre i det daglige er
irriterende, at det i den grad har noget med en selv at gøre,
så man sætter en udvikling ind på at forvandle sig selv,
sådan at man kommer til at elske den side, man før fandt
irriterende. Og det er endnu sværere, hvis man samtidig
med, at man finder andre irriterende, skal bevare evnen til
at udstråle glæde og kærlighed overfor dem.
Det er imidlertid her, den egentlige udvikling finder sted.
Det er her i det små, det for alvor skal vise sig, om man er
i stand til at udvise storhed. I dagligdagens små ting skal
38
vi alle lære at blive noget mere. Det er langt lettere at
være "stor" i store spørgsmål, end det er at være "stor" i
de små ting. Det er i dagligdagens nære relationer, at verden
for alvor revolutioneres. Barnet tænker ikke på faderens
store bedrifter som statsmand, barnet oplever langt mere
faderens fravær i forhold til den omsorg, barnet savner.
I de nære og "små" ting skabes i dag grundlaget for
morgendagens langt mere kærlige verden, for denne verden
er bygget op af verdens mest elskende mennesker: moderen,
faderen, søsteren, broderen, vennen, kæresten, konen,
manden, sØnnen, datteren, naboen, der kan elske sine nære.
Trangen til at "blive noget mere" gemmer sig for mange
mennesker i det virkelig at manifestere det store, der hvor
det for alvor skal manifesteres: i det små og nære.
Og dit selv kender din opgave, derfor føler du også en
lidenskabelig og inspirerende trang til at gøre det, ligesom
du kan føle tilfredshed ved din dagligdag, når det lykkes.
Trangen til at "blive noget mere" gemmer også på en
længsel efter at få anerkendt, at du ALLEREDE er i gang
med at gøre "det store", og at du derfor allerede er blevet
"noget mere".