Kaos, knus og kærlighed - Henrik Krogh

Musa, èn af medarbejderne på Farmen, har fået lov til at indrette
sin egen oase i en nedlagt togvogn, hvor han bl.a. har
indrettet kontor og mødelokale med bl.a. brændeovn og en
lille terrasse.
“Det er jo ikke mig alene, der arrangerer
det hele. Jeg har nogle fantastiske
mennesker omkring mig, som
virkelig kan få ting til at ske, og jeg
elsker at få mennesker til at mødes
og arbejde sammen.”
Inspirator og bagmand
Undervejs i vores samtale kæmper jeg en sej kamp for at holde Jens
fast på, at min historie handler om ham og hans lederskab. Det er
tydeligt, at han ikke er så vild med at tale om sig selv. “Jeg bryder
mig ikke ret meget om at være i centrum, det handler jo ikke om
mig - men om dem, der bidrager. Jeg vil hellere være bagved det
hele.” Ifølge Henrik Krogh er det typisk træk hos de mest langtidsfriske
ledere og medarbejdere, at de ikke bryder sig om at tale om sig
selv og sætte sig selv i fokus. Og det lever Jens Larsen i sandhed op til.
Hele tiden kiler der sig små historier og anekdoter ind i vores samtale,
som fx historien om den ældre mand, der en dag kom forbi og viste
sig at være inkognito mangemillionær og efterfølgende donerede et
stort beløb til ungdomsklubben. Eller historien om skoleinspektøren
fra Fyen, der en dag ringede og bad om at komme i pratik hos Jens
for at få inspiration til at løse integrationsproblemerne på hans skole.
“I Fri-Stedet taler vi ikke om integration, men om inklusion, og vi
er rigtig gode til at inkludere alle. Tag fx Somalierne, som alle siger
er næsten umulige at integrere, fordi de er nomader, og derfor har
svært ved at slå sig ned og falde til et sted, dem har vi ingen problemer
med. Vi tænkte, at de måtte da være enormt gode til at falde
til, netop fordi de er vant til at flytte sig - og det viste sig også at
være rigtigt, og nu kommer de fra ind- og udland for at se, hvordan
vi gør tingene her hos os. Vi har gennem årene oparbejdet en stor
troværdighed og et godt netværk, fordi man ved, at de ting, man
støtter, bliver til noget, og projekterne ikke bare bliver syltet. Den
troværdighed er livsvigtig for os.“
Mening, sammenhæng og pauser
Jens Larsen har været ansat som centerleder siden 1979, men startede
allerede i 1971. “Den første dag, jeg kom her, så vidste jeg, at
det var det, jeg skulle. Indtil da havde jeg prøvet meget forskelligt -
bl.a. arbejdet som disc jockey, været restaurantejer, ejet et spillested
og mange andre ting. Jeg altid været idealist og gjort alting ud fra
det, jeg troede på, så på den måde passer stedet rigtig godt til mig.
Det handler meget om at finde sin rette hylde og føle, man gør en
forskel”.
Der er ingen tvivl om, at Jens elsker sit arbejde, de unge og de ansatte
og bruger rigtig meget af sin tid på arbejdet i ungdomsklubben og på
sine mange projekter. Udover at være centerleder for Fri-Stedet, tog
han for 30 år siden initiativ til at skabe nu Europas største Ungdoms
Musikfestival i Aalborg, og han er stadig frontmand idag. Det et stort
tilløbsstykke, hvor mere end 25.000 unge deltager og flere hunderede
klubbands spiller hvert år. Han har siddet 12 år i skolebestyrelsen
på sine børns skole, er ved at arrangere en kulturrejse til Grønland,
han har i flere år siddet i Statens Musikråd, er idémand til Ungdomskulturugen
i Aalborg og ja... listen er uendelig. Jeg undrer mig
selvfølgelig mig over, hvordan han får overskud til alle sine aktiviteter
samtidig med, at han også skal være noget for sin familie.
“Det jo ikke noget problem at stå op og gå på arbejde
hver dag, når man bliver mødt af så mange, dejlige
unge mennesker. Jeg får mindst ét knus hver dag.”
“Det er jo ikke mig alene, der arrangerer det hele. Jeg har nogle
fantastiske mennesker omkring mig, som virkelig kan få ting til at
ske, og jeg elsker at få mennesker til at mødes og arbejde sammen”,
fortæller han. “Og så har jeg indrettet mit liv, så det hele hænger
sammen. Vi bor meget tæt på Fri-Stedet, min kone arbejder på skolen
lige ved siden af, hvor mine børn iøvrigt også går. Så vi har skabt
en verden og en hverdag, som rummer det hele. Jeg føler, at jeg har
masser af energi. Jeg får lov til at blive brugt og udvikle mig - det
holder mig i gang. Og så er det jo ikke noget problem at stå op og gå
på arbejde hver dag, når man bliver mødt af så mange, dejlige unge
mennesker. Jeg får mindst ét knus hver dag.”
Udover at have indrettet sig, så han både kan passe sit arbejde og sin
familie, så er det vigtigt for Jens at komme helt væk og få en lang
pause. Derfor trækker han og hans familie stikket ud én gang om
året og tager til Thailand. “Når vi sidder i flyveren, så slipper jeg alt,
og så glæder mig bare til at være sammen med min familie, men når
jeg sidder i flyveren på vej hjem nogle uger senere, så kan jeg næsten
ikke vente med at komme igang igen. Men pausen er rigtig vigtig for
mig - og også for min familie.”
Flere af væggene i ungdomsklubben er
udsmykket af de unge, som kommer i
Fri-Stedet.
“Man skal rykke på tingene
her og nu og ikke vente
til senere - det er nu det
foregår, og det er vigtigt,
at ledelsen er tilstede,
hvor det sker - at man går
i spidsen og ikke bare sidder
på kontoret.”
Udvikling, afvikling og en chance til
For Jens handler godt lederskab om at gå forrest, give ansvar og
give plads, og det er tydeligt, at han er en rummelig men også
krævende leder. “Det er ledelsen, der skal tage tæskene og så
iøvrigt huske at videregive den ros, vi heldigvis også får.
Jeg tager udgangspunkt i de mennesker, jeg har med at gøre,
og tænker hele tiden på, hvordan vi kan udnytte deres styrker
bedst muligt. Det gælder både de unge, de frivillige og de
ansatte. Det tror jeg meget på. Motivation af medarbejderne
falder mig faktisk meget naturligt, og jeg leder ud fra 2 principper:
Udvikling OG afvikling. Afvikling, fordi man skal rykke
på tingene her og nu og ikke vente til senere - det er nu det
foregår, og det er vigtigt, at ledelsen er tilstede, hvor det sker -
at man går i spidsen og ikke bare sidder på kontoret. Udvikling,
fordi de ansatte og de frivillige skal opleve, at deres projekter
bliver til noget, at de selv får noget ud af det, og at de udvikler
sig. Jeg prøver altid at inddrage både de ansatte, de frivillige
og de unge, så de tager ejerskab over tingene og føler et medansvar,
de skal forstå og mærke, at de er lige vigtige - uanset
hvilken funktion de har. Det har vi brugt meget energi på, for
det er jo deres fortjeneste, at tingene lykkes - ikke min.”
“Det er min erfaring, at 7. gang man giver nogen
en chance, så lykkes det, og det princip prøver jeg
at holde fast i.”
Det er desuden vigtigt for Jens hele tiden at holde fokus på, at
det er de unge, det handler om. “Det er dem, vi er sat i verden
for, og når dét er på plads, så kan vi tænke på personalet og
deres behov. Og så tror jeg meget på, at man altid skal give
folk en chance til. Det er min erfaring, at 7. gang man giver
nogen en chance, så lykkes det, og det princip prøver jeg at
holde fast i.”
Ifølge Jens Larsen skal der være en hule til alle - både de
ansatte og til de unge, derfor er der overalt ind-rettet små
fristeder, hvor man kan tage sig en pause fra den hektiske
hverdag. Hér i ét af drivhusene.
3 Fra langtidsfrisk til langtidsholdbar Fra langtidsfrisk til langtidsholdbar 4