Ritualer i islam

Ritualer i islam
- Af Ophelia Lind. Bragt på religion.dk d. 25. maj 2005.
Islam er en religion, hvor praksis og ritualer er vigtige.
Hvis man som muslim studerer islam på en højere læreanstalt, er det ikke selve læresystemet
eller religionsfilosofien, der fylder mest på skemaet. Det gør til gengæld reglerne for hvilken
levevis, der er den rigtige, og hvordan man afgør dette. Islam er en religion, hvor praksis og
ritualer er vigtige.
Fælles rødder med jødedom og kristendom
Ordet ritual kommer af det latinske ritualis, der angiver (religiøs) skik og brug. Islam har
adskillige fælles rødder med både jødedom og kristendom. Derfor vil nogle af de islamiske
ritualer være forankret i tekster fra det gamle testamente, samt kristne traditioner, Koranen og
den islamiske tradition (hadith).
Kultisk renhed og urenhed
Islam tager begreberne rent og urent alvorligt. Urent betyder ikke beskidt i den forbindelse,
man normalt forstår ordet i, men i stedet religiøst urent, kultisk urent. Man kan blive uren af
mange ting, så som sex, toiletbesøg og visse typer dyr. Man kan generelt sige, at en muslim bør
rense sig for kultisk urenhed inden han går ind i moskeen. Dette foregår ved, at han vasker sig
på en bestemt måde - fødderne, på underarmen og i ansigtet. At det netop er religiøs urenhed,
man vasker af og ikke egentligt snavs understreges ved, at man godt kan rense sig med sand
eller jord, hvis man ikke har tilgang til vand. Renselsen er derfor symbolsk. Det er også et
spørgsmål om renhed, at man ikke spiser visse dyr, og at dyr ligeledes skal slagtes rituelt for at
opfylde renhedskravene. Når der i det følgende bliver talt om religiøse højtider og mærkedage,
er det ofte vanskeligt at fastsætte en bestemt måned eller dato. Den islamiske kalender, kaldet
hijra-kalenderen, er anderledes end den, vi kender fra Danmark (den gregorianske). Det
betyder, at de islamiske helligdage forskyder sig i forhold til dagene på vores kalender, for
eksempel ramadan.
De fem søjler i Islam
Islams religiøse grundlag er inddelt i fem hovedgrupper, der kaldes søjler. Nogle omhandler
dagliglivet og andre ritualer knyttet til religiøse fester. De fem søjler er følgende:
trosbekendelsen, tidebønnen, fasten, valfarten og almissen. Almissen vil ikke blive behandlet
yderligere her.
Trosbekendelsen:
Trosbekendelsen (shahada), også kaldet vidnesbyrdet, er en kort recitation, hvormed enhver
muslim bekender, at Allah er den eneste Gud. Trosbekendelsen lyder: "Ingen gud uden Gud
(Allah), Muhammed er Guds sendebud/profet." Bekendelsen til Allah som den eneste Gud er
helt basal for muslimer, og almindeligvis antager man, at enhver, der har sagt trosbekendelsen
bare én gang, er muslim. Der er dog visse kriterier. Bekendelsen skal siges højt, man skal tro
1

den af hjertet, og den skal erklæres uden tøven. Med andre ord skal man mene og tro på det,
man siger.
Trosbekendelsen er en fast del af de daglige bønsindkaldelser (fem gange) og indgår i flere
andre islamiske ritualer. Eksempelvis hviskes den ind i højre øre på et nyfødt barn, hvorefter
det anses for at være muslim. I beretningerne om Muhammed (hadith) findes trosbekendelsen
i flere varierende udgaver. Én af dem indeholder ud over den korte trosbekendelse det, man
kalder islams 6 trosartikler.
Tidebønnen (salah):
En muslim skal i følge koranen bede fem gange dagligt. De fem bønner kaldes på dansk
morgenbøn, middagsbøn, eftermiddagsbøn, aftenbøn og natbøn. Moskeen er det foretrukne
sted at bede, men man kan udføre tidebønnen hvor som helst, blot man er ren og vender
hovedet mod Mekka.
Retningslinierne for bøn stammer primært fra hadith, selv om koranen enkelte steder henviser
til bøn (sura 17,79). Visse forskere mener, at Muhammed er blevet inspireret til de fem daglige
bønner af tidebønnerne i de kristne klostre.
Selve bønnen består i hovedtræk af en bestemt række korte sætninger (rakat), trosbekendelsen
og varierende koranvers, der lovpriser Gud.
Fredag er islams ugentlige helligdag. Her erstattes middagsbønnen af den såkaldte fællesbøn.
Den fælles fredagsbøn er ugens hovedgudstjeneste, svarende til den kristne
søndagsgudstjeneste. Under denne gudstjeneste holdes en prædiken, populært kaldet fredagskhutba,
ofte af en religiøs lærd eller af et statsoverhoved. Første del af prædikenen består ofte
af bønner og korancitering. Derefter holdes en mere fri tale over et specifikt emne.
Fasten:
I islam finders der 2 hellige måneder, fastemåneden, som er ramadanen og pilgrimsmåneden.
Ramadan-måneden er den niende ud af 12 måneder i den islamiske kalender. Ifølge sura
2,183ff må man under ramadanen ikke spise fra solopgang til solnedgang.
Natten før den 27. ramadan, der kaldes skæbnenatten, holder muslimer sig vågne og beder for
at mindes den nat, da Muhammed fik sin første åbenbaring.
Efter 29-30 fastedage fejrer man nymånen ved en stor morgengudstjeneste i moskeen.
Derefter har man fællesspisning, børnene får gaver, og man besøger familie og venner.
Valfarten eller pilgrimsfærden (Hadjdj):
Som nævnt er pilgrimsmåneden hellig i islam. Forskellige ritualer er knyttet hertil, men det
altafgørende ritual er selve pilgrimsfærden til Mekka. Ifølge sura 3,91 skal enhver muslim
mindst en gang i livet rejse på pilgrimsfærd til Mekka.
Inden man betræder det hellige område, foretager man en symbolsk renselse, og mændene
iklæder sig en såkaldt ihram, som er en simpel dragt.
Det første ritual er, at besøge Kabaen som er centrum i den store moské. Her knytter den
islamiske tradition til ved den jødiske, idet Koranen siger, at Abraham og Ismael byggede
Kabaen. Man går rundt om Kabaen syv gange i en fastlagt rute og skal egentlig kysse en
indmuret sort sten, som Muhammed har sat. Men fordi, titusindvis af mennesker samles om
Kabaen, kan man i stedet give stenen et fingerkys.
Man besøger derudover bjerget Arafat, hvor man mener, at Adam og Eva mødtes igen efter
udelukkelsen af paradis. Ligeledes besøges Mina ved bjerget Thabir, hvor Abraham ifølge
2

traditionen blev pålagt at ofre sin søn. Her kaster man sten på tre stenstøtter, der symboliserer
djævelen, der ifølge overleveringen skulle have prøvet at friste Abraham. Hver familie ofrer nu
et dyr, hvorefter den officielle del af valfarten er slut. Man kan eventuelt drikke af Zam Zambrønden,
der ligger på moskéområdet. Den har sin historie tilbage til Abrahams hustru Hagar,
der fandt kilden i ørkenen. Pilgrimmene drikker af brønden ved den årlige fest og mange tager
vand med hjem til familie og venner.
Ritualer knyttet til livsforløbet
Stort set alle samfund og religioner har det, man kalder for overgangsriter. En overgangsrite er
en rituel begivenhed, der markerer overgangen fra én tilstand i livet til en anden.
Overgangsriter er typisk knyttet til fødsel, pubertet, ægteskab og død.
I islam er det første ritual i et menneskes liv, at man hvisker bønskaldet i barnets højre øre.
Man opfatter barnets første skrig som et udtryk for, at Satan har rørt ved barnet, og det
behøver derfor beskyttelse. Navngivning af barnet sker syv eller 40 dage efter fødslen og
udføres af barnets far eller af en menigheds-leder. Man skriver forslag til navne på sedler, og
trækker så efter et bestemt system det valgte navn. Nogle muslimer afviser ikke astrologi, og
navnene kan således være udvalgt ved hjælp af en astrolog.
Angående ægteskab er der mange forskellige bestemmelser og stor uenighed. Vielsesritualet
er ikke fast og foregår ofte privat, men kan ligeledes foregå i moskeen.
Når et menneske er tæt på at dø, anbefales det, at den døende anbringes med ansigtet mod
Mekka. Pårørende kan læse sura 36 og eventuelt sura 13 fra koranen. Man kan ligesom ved
fødslen hviske bønskald eller trosbekendelsen i øret på den døde, men denne gang er det for,
at den døde skal huske bekendelsen ved sin opstandelse.
Begravelsesceremonien ledes af en imam, og selve ritualet ligner det kristne med
jordpåkastelse og ordene: "Støv er du, til støv vender du tilbage, fra støv skal du genoprejses".
Dog er der forskelle. En afdød muslim skal afvaskes efter gældende regler og iklædes bestemte
ligklæder (ofte et hvidt klæde). Man går gerne i sørgeoptog, klager og river sig i håret. For så
vidt muligt skal den døde begraves siddende med ansigtet mod Mekka og uden kiste.
Der er flere forskellige retninger inden for islam og de forskellige undergrupper har
forskellige ritualer og festdage. Så som profetens fødselsdag. Dog må trosbekendelsen,
bønnen, fasten og pilgrimsfærden betragtes som de mest basale ritualer.
oplind@yahoo.dk
3