LEMVIG UNGDOMSGÅRD - Lemvig ungdomsgaard

Låst inde i kosteskabet
Af Karsten Kjølhede
50
Tilbage i 1994 bestod Ungdomsgården
også af et fritidshjem og en børnehave,
der hed "konkylien". Her har mange unge
har haft deres gang som helt små. En af
de unge er Karsten Kjølhede, og dengang
var han og hans tvillingbror Brian lige
fyldt 6 år. Karsten husker tydeligt at det
var Sjønne, der tog imod dem. Han husker
også godt legepladsen, der lå på det
sted hvor der i dag er bygget et stort skur
til crosserne. Når man gik i Konkylien
måtte man være på hele Ungdomsgården.
Konkylien lå dengang nedenunder,
der hvor Kvisten ligger i dag. I Konkylien
var der et tumle/pude rum med en tunnel
som man kunne kravle rundt i. Det
var rigtig sjovt, som Karsten husker det.
Klubmester i Cross
Karsten startede i cross-værkstedet som
10 årig, og kørte cross indtil han skulle på
efterskole. ”Jeg har faktisk fået en 1. plads
i klubmesterskab i 50 ccm”. Karsten har
dog glemt hvilket årstal det var, så han
ringer lige hjem for at spørge sin mor. Det
kan hun læse på pokalen, der stadig står
hjemme på hans gamle værelse. Det var
tilbage i 2001 at Karsten var klubmester i
cross.
Låst inde i kosteskabet
Karsten sidder og tænker tilbage på de
17 år hvor han har været medlem, og
genkalder sig nogle af de gamle minder
han har fra Ungdomsgården. Han mindes
at Sjønne og Lillebror altid her været der,
og at det er dem, der altid har været med
på ture - i hvert fald sommerlejre. Sjønne
har altid været sådan en voksen, der var
rigtig god til at fortælle sjove og vilde
løgne-historier. Han kunne samle en hel
flok børn omkring sig. Karsten smiler og
fortæller om alle de gange han og de
andre spillede Ludo sammen med Lillebror
- og hvis man tabte, så skulle man
ind og sidde i kosteskabet under trappen
den næste halve time. Karsten erindrer
også når de, efter fodboldkampe i salen,
sad i cafe’en og ”sniffede” til hinandens
sure sko for at finde ud af, hvis sko der
lugtede mest af fodsved. ”Dengang var
man her bare. Så snart vi fik fri fra skole
tog vi hjem og fik lidt at spise. Bagefter
tog vi ned på Ungdomsgården, og mødtes
med alle vennerne”.
Stedet man mødtes
Karsten beretter videre, at selv da de var
så gamle at de havde erhvervet kørekort,
brugte de stadigvæk Ungdomsgården
som mødested. Så mødtes han med alle
kammeraterne for at aftale, hvad de
skulle lave den pågældende aften. Men
Karsten tvivler på at det er sådan de unge
gør i dag; ”I dag skriver de vel bare sammen
på mobilen eller chatter over internettet”.
”Jeg har faktisk også arbejdet i kiosken.