LEMVIG UNGDOMSGÅRD - Lemvig ungdomsgaard

1962 2012
LEMVIG UNGDOMSGÅRD
50 års jubilæum
Jubilæumsskrift udgivet i anledning af Lemvig Ungdomsgårds 50 års jubilæum

LEMVIG UNGDOMSGÅRD
50 års jubilæum
1

Dette jubilæumsskrift er udgivet i februar 2012 i forbindelse med
Lemvig Ungdomsgårds 50 års jubilæum.
Redaktion: Carsten Kristiansen
Fotos: Mads Krabbe, Benny Vejlby samt private
Produktion: Grafisk Tryk, Lemvig
2

Indhold
Forord ................................................................................................................................................ 3
»Aldrig færdig – altid på vej«, af Carsten Kristiansen........................................................ 6
»En 50-årig i fin form«, af Erik Flyvholm ................................................................................ 10
»Fremsynede mænd byggede ungdomsgården«, af Harry Mæng ............................. 12
»Ungdomsgårdens første år«, af Aksel Beldring ................................................................ 16
»En vigtig epoke i byen«, af J.O. Linneberg..........................................................................
»Ungdomsgården spiller en central rolle på børne- og ungeområdet«,
22
af Ole Pedersen ........................................................................................................................ 24
»En stærk vilje til at opfylde de unges behov«, af Jan Lilholt ........................................ 30
»De mødete hinanden på ungdomsgården«, af Marianne og Knud Åge Jensen.. 32
»En særlig plads i mit hjerte«, af Gunhild Jeppesen ......................................................... 34
»En spændende periode med engagement og udvikling«, af Majlis Dybkjær....... 36
»Mulighedernes land«, af Kis Olesen...................................................................................... 42
»Fart, spænding og holdninger«, af Bendt Nielsen........................................................... 44
»Et godt sted at være teenager«, af Morten W. Poulsen.................................................. 47
»Mødes med vennerne«, af Alberte Agger og Camilla Zeltner..................................... 48
»Låst inde i kosteskabet«, af Karsten Kjølhede ................................................................... 50
»Det er som et eventyr«, af Jette Kloster............................................................................... 52
»Jeg vil huske personalet«, af Dani Kalsbøl Madsen......................................................... 54
»Det gode ungdomsliv«, af Marianne Dræby ..................................................................... 56
»Ungdomsskolen på ungdomsgården«, af Peter Haubro .............................................. 58
»Her bliver de unge anerkendt«, af Peter Hansen og Bente Quistgaard................... 60
»En fornøjelse at opleve engagementet«, af Morten Hjort............................................ 62
»Musikafdelingen er nice«, af Bianca Vandborg og Sara Englund............................... 63
»Kan udvikle egne kompetencer«, af Rikke Nielsen ......................................................... 64
»Et lærerigt praktikophold«, af Rikke Krogh Jensen ......................................................... 66
3

LEMVIG UNGDOMSGÅRD
Værdigrundlag
Det er værdifuldt at skabe udviklende relationer.
Det er værdifuldt at have en anerkendende tilgang til børnene, de unge og hinanden.
Det er værdifuldt at skabe ansvarlighed.
Det er værdifuldt at skabe glæde og tro på livet og at det lykkes.
Det er værdifuldt at skabe trivsel for børn/unge og medarbejder.
4

Forord
Den 1. februar 1962 åbnede Lemvig Ungdomsgård,
og det betyder, at vi kan fejre
50 års jubilæum her i 2012. Det var en
succes fra start – der kom 250 unge den
første aften. Den egentlige indvielse af
ungdomsgården fandt sted den 14. maj
1962.
50 års jubilæet vil blive fejret med en
række aktiviteter for nuværende og tidligere
medlemmer, medarbejdere, forældre
og samarbejdspartnere.
Desuden har institutionen besluttet at
udgive dette jubilæumsskrift, som via en
række bidrag fra tidligere og nuværende
ledere og medarbejdere, initiativtagere
og samarbejdspartnere vil beskrive Lemvig
Ungdomsgårds historie og udvikling
fra 1962-2012. Der er ligeledes bidrag fra
både det politiske og administrative system
i Lemvig Kommune.
Jeg vil gerne takke forfatterne, som har
investeret tid og energi i deres bidrag til
dette jubilæumsskrift. De har alle været
så venlige at ønske ungdomsgården tillykke
med de 50 år. Indlæggenes afsluttende
lykønskninger har vi valgt at fjerne,
da det vil virke lidt overvældende med så
mange lykønskninger.
Vi er stolte af at kunne fejre 50 års jubilæum.
Ungdomsgårdens historie går
egentligt lidt længere tilbage. Nemlig til
1957, hvor nogle mænd mødtes på Missionshotellet
i Lemvig og stiftede Samvirkelauget,
der senere indledte et samar
bejde med FDF Lemvig og Afholdsforeningen
med det formål at bygge et sted
til Lemvigs unge.
Det blev til Lemvig Ungdomsgård, som
det kostede cirka 450.000 kroner at opføre,
og hertil skal der lægges cirka
50.000 kroner til inventar og udstyr.
Til slut skal der lyde en tak til Allan Damgaard,
der har hjulpet med at redigere jubilæumsskriftet.
Carsten Kristiansen
Leder af Lemvig Ungdomsgård
5

Aldrig færdig – altid på vej
Af Carsten Kristiansen,
leder af Lemvig Ungdomsgård
siden 2003 –
ansat i 1984
6
Et jubilæum er ikke et mål i sig selv, men
en milepæl hvor man måske stopper op
og ser tilbage på den vej, som er tilbagelagt.
Og det vil vi gøre her ved Lemvig
Ungdomsgårds 50 års jubilæum.
Min kontakt til Lemvig Ungdomsgård går
tilbage til 1. maj 1984, hvor jeg blev ansat
af daværende leder Helge Støttrup og
formand J. O. Linneberg. Ansættelsessamtalen
fandt sted inde på Støttrups
kontor i slutningen af februar. Jeg hørte
ikke noget efterfølgende og regnede
ikke med at have fået stillingen. Men en
uge før ansættelsestidspunktet blev jeg
ringet op af Støttrup og fik tilbudt stillingen.
Jeg blev løst fra min daværende ansættelse
og startede så på ungdomsgården
en tirsdag aften den 1. maj 1984.
Godt og vel 27 fantastiske år med mange
spændende oplevelser og udfordringer.
Mange børn og unge har i årenes løb
brugt deres fritid på Lemvig Ungdomsgård.
Mange bekendtskaber er det blevet
til, og dejligt er det, når de i ferier kommer
forbi og hilser på og mindes sjove
oplevelser.
Jeg begyndte som sportsmedarbejder
og har igennem årene været med til
mange mesterskaber. Lemvig har altid
haft nogle dygtige drenge og piger, og
det er blevet til mange medaljer.
De grundlæggende værdier
Efter nogle år som afdelingsleder og
souschef blev lederstillingen så ledig i
sommeren 2003. Jeg var ikke i tvivl om,
at jeg ville søge den. Det var et spændende
job, og jeg mærkede fuld opbakning
fra mine kolleger. Jeg blev ansat
som leder den 1. august 2003 med Jette
Kloster, som på det tidspunkt var afdelingsleder
i Specialafdelingen, som souschef.
Vi har gennem årene altid haft de
gamle grundlæggende værdier og den
historiske baggrund i baghovedet, når vi
har udviklet nye tiltag, som passer til det
samfund, som vi nu lever i.
Vi kan med glæde se tilbage på den fremsynethed,
der for 50 år siden blev udvist
ved at bygge en ungdomsgård for de
unge i Lemvig Kommune. En moderne
institution som i årenes løb er holdt godt
vedlige og udbygget med nye fysiske tiltag.
Især vores faciliteter med nyt klubhus
og værksted på crossbanen i Rom har
givet de unge gode muligheder for køre
motocross og dyste med andre unge fra
hele landet. På trods af ændrede fysiske
rammer lever der en speciel ånd i murstenene.
Konstant under forandring
På samme måde som de fysiske rammer
har måttet tilpasses den samfundsmæssige
udvikling, har alt hvad der foregår indenfor
rammerne, gennem årene ændret
sig i takt med udviklingen. Lemvig Ungdomsgård
har således gennem de 50 år

konstant været under forandring, og
mange nye skibe er sat i søen.
Ideen og ønsket var fra starten, at Lemvig
Ungdomsgård skulle være et fristed og et
trygt sted at være. Det skulle foregå i en
god ånd, og det skulle udvikle fællesskab
og kammeratskabsfølelse. Vi kan her 50
år efter med glæde konstatere, at målsætningerne
stadig er gældende. Tiderne
har ændret sig, nogle af aktiviteterne fra
dengang er skiftet ud med nye. Opgaverne
har ændret sig i takt med den generelle
samfundsudvikling. I de første
mange år kom børnene og de unge for at
bruge og deltage i aktiviteterne, knytte
venskaber m. v. Senere er der blevet sat
fokus på børn og unge med særlige
behov.
Lemvig Ungdomsgård har udviklet sig til
et innovativt kraftcenter for børn og
unge i alderen 10-25 år, hvor kernen altid
vil være de almene og velfungerende
unge, hvor man kan forankre den pædagogiske
indsats over for unge med særlige
behov. Et sted, hvor vi kan tilbyde en
bred vifte af aktiviteter med udgangspunkt
i et fritids- og læringsmiljø. En platform,
hvor kultur/fritid og lærings -
pædagogikken sideløbende med en spe -
cial- og socialpædagogisk indsats.
En levende organisme
Personerne, som er tilknyttet institutionen,
udgør en levende organisme, som
er med til at sætte sit præg. Mange har
gennem årenes løb været en del af
denne organisme – det gælder både
børn/unge, medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer,
forældre og andre som på
forskellig vis er kommet i huset.
Alle har været med til at præge livet på
Lemvig Ungdomsgård i større eller mindre
grad.
Engang imellem kan nogen give udtryk
for, at ”det var nu bedre dengang…” eller
”det er godt, det ikke er sådan nu…” Hertil
kan siges, at et sted som ungdomsgården
må være tilpasset den aktuelle tid,
hvilket vil sige: ”Aldrig færdig – altid på
vej”.
Medarbejderstaben er i de senere år vokset
støt i takt med nye opgaver. Vi kan i
dag skrive 48 personer på personalelisten.
En forholdsvis stor arbejdsplads i
Lemvig Kommune er skabt ud fra en innovativ
tankegang, hvor der tænkes helhed,
faglig kvalitet og udnyttelse af den
synergi der opstår ved at udvikle nye tilbud
under samme tag.
Lemvig Ungdomsgård råder over et fagligt
og velkvalificeret personale, som hver
dag yder en kæmpe indsats for
børn/unge og deres familier. Forskellig
personlighed og måde at gribe tingene
an på er en styrke i det daglige arbejde.
De bidrager alle og er med til at gøre en
forskel for hvert barn og ung på Lemvig
Ungdomsgård. For mange er det en livsstil,
og det personlige engagement i at
skabe relationer til de unge gør dem
værdsatte personligheder på Lemvig
Ungdomsgård.
7

Ledergruppen 2012 – Jette
Kloster, John Korsholm,
Carsten Kristiansen,
Marianne Dræby, Mariann
Saumandsgaard, Kis
Olesen og Bendt Nielsen
8
Lokal opbakning og velvilje
Lokale i området kender Lemvig Ungdomsgård
som stedet, hvor de unge
mødes som en del af byen Lemvig. Med
stor velvilje bliver vi mødt af de handlende,
erhvervsvirksomheder, kirken, politiet,
de humanitære organisationer, de
lokale skoler og daginstitutioner. Denne
velvilje og lokale opbakning vil vi til alle
tider have brug for.
Lemvig Ungdomsgård er opstået ved beslutsomme,
frivillige kræfter, men bærer
også vidnesbyrd om en stor politisk velvilje.
Et samarbejde baseret på åbenhed
og dialog på tværs af sektorerne i Lemvig
Kommune gør det muligt at udvikle en
faglighed, som skaber helhed i de unges
liv Det vidner om, at der er stor tillid til, at
ungdomsgården leverer de forebyg-
gende resultater, der blandt andet udmønter
sig i, at Lemvig har en meget lav
kriminalitet og få problemer med stoffer
i nattelivet.
Det er også væsentligt, at der fortsat
gives de nødvendige midler, så vi kan
fortsætte den massive forebyggende indsats
gennem SSP-samarbejdet og ved at
knytte en masse børn og unge tæt til det
pædagogiske arbejde, der udføres hver
eneste dag på Lemvig Ungdomsgård.
Ingen kan spå om fremtiden, men jeg er
sikker på, at Lemvig Ungdomsgård også
fremover vil kunne tilbyde relevante og
effektive løsninger på komplicerede og
vanskelige opgaver. Vi tror på, at fremtiden
er vores, og at spændende udfordringer
ligger forude og venter på os.

En 50-årig i fin form
Af Erik Flyvholm,
borgmester i Lemvig
Kommune
10
Fra Lemvig Kommune skal der lyde et
stort tillykke med 50 års jubilæet og en
tak for indsatsen i de mange år.
Når vi fejrer de ansattes jubilæer på rådhuset,
plejer jeg at sige, at jeg regner
med, at mange års tro tjeneste også betyder,
at de gode dage har været flere
end de dårlige. Sådan ser jeg også kommunens
relation til Lemvig Ungdomsgård.
De gode ting er i absolut overtal, og
vi har fra kommunens side kun godt at
sige om samarbejdet og om den indsats,
der er ydet fra Lemvig Ungdomsgård i de
sidste 50 år.
Set fra kommunens side runder Lemvig
Ungdomsgård de 50 år i fin form. Aldrig
har samarbejdet med kommunen været
større og bredere funderet end i disse år.
Lemvig Ungdomsgård er hjemsted for
både et meget stort alment klubtilbud,
en meget stor specialafdeling, for en del
af ungdomsskolens aktiviteter og for
kommunens SSP-samarbejde. Lemvig
Ungdomsgård er således en meget central
samarbejdspartner for kommunen
og overordentlig betydningsfuld for, at
kommunen kan nå sine mål med hensyn
til det forebyggende og sundhedsfremmende
arbejde.
Det er derfor en særlig glæde for mig fra
sidelinjen at følge det arbejde, som udfø-
res på Lemvig Ungdomsgård, og jeg vil
her gerne udtrykke min anerkendelse og
taknemmelighed for den store indsats,
som ydes af personale og ledelse. Jeg er
sikker på, at det gode arbejde, I leverer,
også er med til at sikre, at vi kan være et
af de steder med den absolut laveste
ungdomskriminalitet i landet. Noget vi
alle kan glæde os over, og noget vi som
politikere er stolte over. Stoltheden og
glæden over de gode klubtilbud i vores
kommune gælder i hele kommunalbestyrelsen,
og vi har senest bekræftet hinanden
heri i forbindelse med be -
handlingen af den eksterne analyse af
vores klubtilbud i 2009.
Jeg vil også gerne benytte lejligheden til
at takke Lemvig Ungdomsgård for den
måde, hvorpå man er ambassadør for
Lemvig Kommune. Det gælder både, når
der bliver trukket aktiviteter og mennesker
til kommunen, som f.eks. i forbindelse
med det åbne JM i indefodbold, og
når Lemvig Ungdomsgårds unge og personale
på forbilledlig vis repræsenterer
kommunen til aktiviteter andre steder i
landet. I er på bedste vis med til at sætte
Lemvig Kommune på danmarkskortet –
ja måske endda verdenskortet.
Held og lykke fremover.

Borgmester Erik Flyvholm
overrækker medaljer
Vindere af JM 2010
11

Fremsynede mænd byggede ungdomsgården
Af Harry Mæng,
der var den første formand
for ungdomsgårdens
ungdomsklub
12
Det var et samarbejde mellem Samvirkelauget,
FDF Lemvig og Lemvig Afholdsforening,
der førte til oprettelsen af
Lemvig Ungdomsgård.
I 1957 blev Samvirkelauget oprettet. Initiativtagerne
til laugets oprettelse var: revisor
Steen Hansen (tidligere kredsfører i
FDF Lemvig), overlærer K.K.K. Boe (formand
for FDF Lemvig), doktor Roesgaard
(medlem af FDF’s bestyrelse), direktør Jes
Petersen (gammel FDF’er), dyrlæge Mads
Jørgen Kallesøe (gammel FDF’er) og arkitekt
Trillingsgaard. Disse personer udarbejdede
programmet ”Laugets skrå” for
Samvirkelauget. Formålsparagraffen var
klar: at bygge en ungdomsgård i Lemvig
for at få ungdommen væk fra diverse
værtshuse og gadehjørner samt skaffe
passende rammer for FDF.
Mænd, der kunne tilslutte sig dette formål,
kunne optages. Vi var et antal
FDF’ere, der blev opfordret til at blive
medlemmer.
Fik flere med på ideen
Imidlertid var arbejdet med at bygge en
ungdomsgård et stort projekt, og det var
nødvendigt at få flere med på ideen.
Lemvig Afholdsforening og FDF Lemvig
blev inviteret til at indgå i samarbejdet.
Lemvig KFUM blev også inviteret. De blev
kun ganske kort tid i samarbejdet, da de
havde planer om at bygge andetsteds.
Afholdsforeningen havde en bygge-
grund over for sygehuset i Østergade. Afholdsforeningen
havde også en del
penge. Blandt andet fra salget af Afholdshotellet,
det senere Missionshotel. Penge,
som de ville lade ungdommen i Lemvig
komme til gode.
Fru malermester Linderod, isenkræmmer
Honoré og snedkermester Plet sad i bestyrelsen
for Afholdsforeningen. Grunden
i Østergade kunne imidlertid ikke
godkendes af kredslægen og myndighederne.
FDF købte derfor en grund i Gl.
Østerbjerg af Lemvig Menighedsråd.
Grunden i Østergade blev afhændet, og
pengene herfor indgik i FDF’s andel.
På nogle få år var det økonomiske grundlag
bragt i orden ved afholdelse af messer,
udstillinger og indsamling af midler,
og i 1961 kunne byggeriet af ungdomsgården
begynde.
Formand for byggeudvalget blev Jes Petersen.
Arkitekt Trillingsgaard stod for
tegningerne. Jeg blev den første formand
for ungdomsklubben, og det blev mit arbejde
at udpege den første leder – valget
faldt på Aksel Beldring.
En succes fra start
I Jyllands-Posten læste jeg en artikel om
KFUM’s klubarbejde i Kolding, og Aksel
Beldring blev omtalt som den store inspirator
og leder af denne klub. Jeg kontaktede
Aksel, og han besøgte os i Lemvig.
Aksel var i gang med sin uddannelse som

Vinderen af ”veteranbilen”, som Samvirkelauget i
Lemvig bortloddede i forbindelse med efteraarsmessen,
tømrer Niels Albert Nielsen, Gudum, kom
som bebudet til Lemvig i gaar for at overtage gevinsten
og bestemme, hvilken farve den skulle
have.
Ved overtagelsen var bilen endnu overmalet med
farvestraalende reklamer, men nu vil den blive lakeret
i sort eller mørkeblaa farve.
Aftenen før udtrækningen af gevinsten sad tømrer
Nielsen og talte med en bekendt, som var meget interesseret
i bordlodningsbilen, en Ford model 1930.
Nielsen bemærkede da, at vennen jo kunne købe
den af ham, naar han vandt den. Stor var hans overraskelse,
da det viste sig, at bilen netop blev udtrukket
paa hans nummer.
Selv om Nielsen i forvejen har bil, vil han dog køre
lidt rundt i nyerhvervelsen, inden han sælger den.
Han har som sagt allerede en køber til den!
13

14
lærer i Kolding, men han fik lavet en aftale
med seminariet i Nr. Nissum, så han
kunne færdiggøre sin uddannelse dér og
samtidig være leder af klubarbejdet på
ungdomsgården. Med valget af Aksel
Beldring som leder fik ungdomsgården
den bedst tænkelige start.
1. februar 1962 kunne vi åbne den første
del af ungdomsgården for Lemvigs unge
(14-18-årige). Vi havde forventet 75 deltagere
den første aften. Der kom 225.
Succesen var hjemme. Lemvig havde fået
sin ungdomsgård. Det første hus i Danmark,
der var bygget alene til formålet.
Den egentlige indvielse af ungdomsgården
fandt sted senere i 1962, hvor lokalerne
til FDF og salen var færdiggjorte.
Der var blevet dannet to selvejende institutioner
– en for aktiviteterne og en for
bygningerne.
FDF flyttede i egne lokaler
Samvirkelauget havde løst den store opgave
at skabe en ungdomsgård og skaffe
plads til FDF. Samarbejdet med FDF og
afholdsforeningen fortsatte i ungdomsgårdens
repræsentantskab og bestyrelse.
Samvirkelauget hjalp med den daglige
drift af ungdomsklubben, da tilskuddet
fra stat og kommune samt medlemsbetalingen
ikke kunne dække udgifterne til
driften. Økonomien blev efterhånden i
højere grad et anliggende for Lemvig
Kommune.
Imidlertid blev lokalerne for trange for
FDF, og da ungdomsgården kunne bruge
dem, begyndte FDF at bygge eget hus i
1972. I 1975 kunne ungdomsgården
overtage lokalerne. Der var skabt mange
nye aktiviteter i ungdomsgården.
Afholdsforeningen ophørte med at eksistere
omkring 1975.
Samvirkelauget indstillede sine aktiviteter
i 1993.
Lemvig Y-men club blev opfordret til at
indtræde i bestyrelsen for Lemvig Ungdomsgård
sammen med FDF. De to organisationer
danner i dag bestyrelsen i den
selvejende institution Lemvig Ungdomsgård.
Jeg var formand for klubberne i cirka fem
år. Derefter blev jeg valgt ind bestyrelsen
for bygningerne. Jeg var formand under
udvidelserne af ungdomsgården i ’80erne
og ’90-erne. I 2000 trådte jeg tilbage
som formand.
Jeg vil slutte med at mindes de mænd,
der var fremsynede og turde gå i gang
med et så stort projekt og samtidig ønske
alt godt for ungdomsgården og de
mange aktiviteter, der i dag udgår herfra.
Ledere på
Lemvig Ungdomsgård
Aksel Beldring 1962 – 1966
Jens Frid 1966 – 1968
Helge Støttrup 1968 – 1992
Majlis Dybkjær 1992 – 2003
Carsten Kristiansen 2003 -

Ungdomsgaard af ”10 Kroners-Sten”
For at skaffe midler til opførelse af en ungdomsgaard i Lemvig er
der i de sidste to aar arrangeret en efteraars-varemesse. Den sidste
messe, der netop er afsluttet, vil formentlig give et overskud på
10.000-15.000 kr. Der var en særlig stand for ungdomsgaarden med
specifikationer over opførelses- og driftsudgifter m. m. Ungdomsgaarden
er anslaaet til at ville koste 200.000 kr.,og der raades over
en startkapital paa ca. 70.000 kr., foruden overskuddet fra den sidste
messe. Paa ungdomsgaardens stand kunne besøgende, mod bidag
på 10 kr., faa deres navn paa mursten, som derefter blev indmuret
foran standen, hvor der, som det fremgaar af billedet – ved messens
slutning stod en mur, som næsten skjulte hele standen. Der er 125
sten i muren, og der indkom saaledes 1250 kr. Da ideen slog saa
godt an, har arrangørerne bestemt sig til at videreføre den, saa der
stadig kan ”købes mursten” à 10 kr. ved indbetaling til ungdomsgaardens
kasserer.
15

Ungdomsgårdens første år
Af Aksel Beldring,
der var den første leder af
Lemvig Ungdomsgård
16
Vores år i Lemvig dækker perioden fra
den 2. januar 1962 til den 30. juni 1966.
Det er ikke særlig lang tid målt med tidens
målestok, men for Lis og jeg var det
en fantastisk tid.
Vi kom som nygifte, var blevet gift halvanden
måned før, og flyttede ind på ungdomsgården.
Det skulle hurtigt vise sig,
at det var en hel ny verden, vi var kommet
til.
Men ikke alene en ny verden for os, men
også for de folk, der stod bag ungdomsgården.
Det var Samvirkelauget.
Det var reelt et fantastisk projekt, Samvirkelauget
havde påbegyndt. Danmark
havde på det tidspunkt kun én ungdomsgård,
der var opført i Nærum tæt på København.
Lemvig Ungdomsgård var
dermed den blot anden ungdomsgård i
Danmark.
Ungdomsklubben
Selve byggeriet var ikke færdigt, men alligevel
besluttede bestyrelsen ved formanden
Harry Mæng, at ungdomsgården
skulle åbne den 15. februar 1962.
Så der var fart på for at få det hele gjort
klart.
Der var mange ting, der skulle ordnes.
Utallige indkøb skulle foretages. De færreste
kunne ske i Lemvig og måtte bestilles
langvejs fra. Ting til underholdning,
spil m.m., materialer til systue, værktøj til
træsløjd og maskiner, fotoudstyr, kera -
mik ovn, osv. osv.
Det var en travl tid, men det lykkedes og
i denne proces var samvirkelaugets medlemmer
en stor hjælp. Ikke mindst vognmand
Sejrskilde og Harry Mæng.
Da vi endelig kunne åbne for ungdomsklubben
for de 14 til 18 årige den 15. februar
1962, var byggeriet ikke færdigt.
Der manglede stadig salen, toiletter, cafeteria
og dele af kælderen, hvor FDF
skulle have til huse.
Men også det blev klaret. Jeg tror, der var
mere end 100 unge, der mødte frem den
første aften og fik en indmeldelsesblanket.
Pladsen var trang, men humøret højt,
for der var sodavand til alle.
I løbet af marts og april blev håndværkerne
færdige, og den officielle indvielse
af ungdomsgården kunne finde sted
mandag den 14. maj 1962 kl. 19 med en
stor retrospektiv udstilling af Eigil Jacobsens
værker samt lokale kunstnere blandt
andre Jonna Sejg og keramikeren Etienne
van Wonthergehm, der senere blev
tilknyttet ungdomsklubbens keramikværksted.
Ungdomsklubben var det bærende element
frem til 1963, hvor jeg blev færdig
på seminariet i Nørre Nissum og kunne
hellige mig ungdomsgården på fuld tid.

Da vi flyttede til Lemvig, manglede jeg
1½ år af min uddannelse som lærer. Den
første tid var udstået på Kolding seminarium,
men ved Mængs mellemkomst fik
jeg lov til at komme på ”græs” på Lemvig
skole og derefter et år på Nørre Nissum
Seminarium, hvilket gjorde, at vi kunne
holde ungdomsklubben i gang.
På kant med missionen
Drømmene var mange. Her stod Lemvig
med en bygning, hvor der var plads til
bred udfoldelse.
Børneklubber for de 6- til 9-årige, klub for
de 10- til 13-årige, ungdomsklubben for
de 14- til 18-årige, filmklub, m.m. Men der
var tidspunker på dagen, hvor børnene
var i skole, så hvad var mere naturligt end
at åbne op for de ældre. Vi havde værkstederne,
cafeteria og lokaler, hvor man
kunne sidde og hygge sig.
Jo, drømmene var mange, men ikke alle
drømme går i opfyldelse. Særligt ældreklubben
skabte røre i den lokale ”andedam”.
Sognepræsten blev fortørnet og
sagde åbenlyst i kirken, at de, der kom på
ungdomsgården, ikke fremover ville
være velkomne i præstegården.
Det var ikke den første konfrontation
med missionen. En af de første fandt
sted, da vi i ungdoms-klubben inviterede
til klubfest med bal en onsdag før skærtorsdag.
Her mødte byens fiskehandler,
medlem af missionen og formand for afholdsforeningen
op og fortalte mig, at
det var helligbrøde. Onsdag før skærtors-
dag var askeonsdag, som skulle holdes
hellig.
Mit krav for at aflyse festen, der var annonceret
overfor de unge, var, at de
handlende så skulle lukke til sædvanlig
tid og ikke holde åben til kl. 20, som var
en normal foreteelse før en helligdag. Det
kunne ikke lade sig gøre. Så vi holdt vores
fest, og forretningerne holdt åbent, som
de plejede. Men det skabte ikke det bedste
klima for samarbejde. Der kunne fortælles
mange historier om disse bry -
derier, men de er ikke værd at spilde
papir på. Mest fantastisk var, at bestyrelsen
bakkede os op i alle uenigheder.
Det var forskellige opfattelser af liv, der
stredes.
Vi befandt os fortsat i krigens skygge. Det
var kun 17 år siden, at 2. verdenskrig sluttede.
Ungdoms-kommissionen havde afleveret
en diger rapport om indsatsen
overfor de unge. Her var særligt et af demokratiets
bærende elementer – medbestemmelse
– i centrum. Lyt, hør og giv
rum for, som Arne Sørensen (1906–1978)
udtrykte det. En person, jeg lærte at
kende og satte stor pris på i ’60-erne. Han
var tidligere FM’er og stifter af partiet
Dansk Samling.
Som leder, så træd tilbage, sid som edderkoppen
i sit spind tilbagetrukken,
men parat til at træde frem, hvis der var
uorden i trådene.
Klubrådet og demokrati
Over hele landet åbnedes der ungdoms-
Aksel Beldring med frue i de
første år på ungdomsgården
17

18
klubber. På det tidspunkt var der to
landsorganisationer: Ungdomsringen
ledet af Axel Horsens og Landsforeningen
af ungdomsklubber i Danmark ledet
af den karismatiske Jørgen Andersen, der
også var leder af Social boligbyggeris
ungdomsklubber.
Ungdomsringen organiserede særligt
klubber, der var godkendt efter aftenskoleloven
og de øvrige godkendt efter socialloven.
Lemvig ungdomsgård blev efter socialministeriets
godkendelse tilsluttet landsforeningen.
De to landsorganisationer blev senere
slået sammen til det, vi kender i dag,
Ungdomsringen.
Det, at vi var godkendt efter socialloven,
betød, at 80 procent af driftsbudgettet
blev dækket af det offentlige, og klubben
via kontingenter og sponsorater selv
skulle dække de resterende 20 procent.
Det var ikke noget, der huede Lemvig
Kommunes daværende styre, men efter
forhandling mellem ungdomsgårdens
bestyrelse og kommunen og med socialministeriets
konsulenter som bisiddere
nåede man frem til et kompromis, som
alle kunne være tilfredse med.
Ungdomsgården var startet på privat initiativ,
men kommunen frygtede at
komme til at hænge på udgifterne, hvis
de 20 procent ikke kunne skaffes.
Men årligt gjorde Samvirkelaugets medlemmer
en stor indsats, så i vore år blev
ungdomsgården ikke en belastning for
det kommunale budget.
For landsorganisationerne var et af målene
uddannelse af klubmedarbejdere
gennem diverse kurser og udvikling af
demokrati gennem oprettelse af klubråd.
Det var afgørende, at en klub havde et
klubråd, hvorigennem de unge kunne få
indflydelse på klubbens trivsel.
Også Lemvig Ungdomsgård fik et klubråd.
Første klubrådsformand var Bodil H.
For at udvikle de unges engagement i
klubbens dagligdag grundlagde man
klubbladet Colorit. Men demokrati er
ikke sådan at udvikle. Det måtte læres fra
starten, så gennem alle årene deltog de
unge klubrådsmedlemmer i diverse kurser,
men ind imellem gik bølgerne højt,
inden klubrådet var valgt.
Først da Karen K. blev formand, lærte de
unge demokratiets vilkår at kende og oplevede,
”at jeg alene vide-metoden” ikke
var grundlaget for god trivsel.
Aktiviteter
Hvad havde klubben så at byde på? Vigtigst
af alt: Et fristed, hvor de unge kunne
mødes uden direkte voksenindblanding,
et alkoholfrit område, men også et sted,
hvor de kunne få udviklet deres kreativitet.
Der var Laugssalen, der mest var forbeholdt
klubrådet og redaktionen af
Colorit. Systuen, hvor de unge piger
kunne kreere deres kjoler, nogle i købte
stoffer, andre i hjemmegjorte stoffer i kartoffeltryk
og lignende. Billardstuen, der
var en magnet for mange.

Fjernsynsstuen – mange hjem havde
endnu ikke eget fjernsyn, så det var et
spændende sted.
Scenen, hvor dramatikholdet under Norskers
ledelse kunne udfolde sig. En af de
første forestillinger var ”En ærgrelse på
vandring”. Et stykke der vakte stor jubel
hos publikum.
Så var der salen, hvor fire bordtennisborde
næsten altid var optaget. Cafete-
riet, hvor der kunne købes diverse lækkerier.
I kælderen fotorum og film. Mens vi
var der, blev der produceret to spillefilm.
Der var keramikværksted, snedkerværksted
og metalværksted. Jo, ungdomsgården
havde meget at byde på. Dertil kom
deltagelse i børnehjælpsdagens optog,
lejrture, hvor den første gik til Venø og
siden til Norge. Deltagelse i diverse klubturneringer
mod lokale klubber fx Thyborøn
og Struer, men også på landsplan,
19

20
Efterårsmesse 1961
hvor vi fik pæne placeringer i billard og
bordtennis.
Noget helt specielt, der optog os i årene
65/66, var bygning af gokarts og det at få
bygget en bane ude ved flyvepladsen,
hvor de kunne køre. Mit kendskab til områdets
virksomheder var utroligt begrænset,
men det klarede de unge. Grave -
maskiner og asfaltering, hegn omkring
banen, klubhus i en nedlagt jernbanevogn
fra LVTB. Jo, der blev lagt utroligt
mange kræfter i dette projekt, næsten alt
fik vi gratis, og her var særligt en af de
unge utrolig god til at overtale entreprenører
og andre til at hjælpe.
Vores første gokart deltog i et løb i Grindsted.
Her havde man bygget Danmarks
Samvirkelauget – der sammen med FDF Lemvig og Afholdsforeningen
stod bag opførelsen af Lemvig Ungdomsgård – samlede penge
ind til byggeriet på forskellig vis. Et af de sikre kort på indtægtssiden
var messer. I 1961 var der efterårsmesse på Missionshotellet i Lemvig
med blandt andet følgende punkter på programmet:
Borgmester Svend Knudsen åbner messen.
Jazz – det berømte West Coast Band underholder.
Skuespiller Preben Neergaard underholder.
Købmændene ”varmer kanden” og skænker kaffe.
FDF’s orkester underholder.
Orientering om Lemvig Ungdomsgård ved kommunelærer H.
Mæng.
første gokartbane uden for København.
Vores bane ville således blive nr. tre i Danmark.
Klubaftener med bal og
underholdning
Noget helt specielt var de månedlige
klubaftener med bal og andre med underholdning.
Vi havde efterhånden fået
et godt kluborkester, der havde mange
fans. Når det passede til årstiden, var der
karneval, sommerfest, hvor de unge
havde klædt sig ud. Det var virkeligt flot
at opleve og mange bånd blev knyttet
mellem dem.
De månedlige klubballer havde dog et
problem, som det var svært at komme
udenom. De var ikke vant til at holde fest
uden spiritus. Det lå ligesom i blodet. Det
kunne være de unge fiskerdrenge, der,
når de kom hjem fra togt, havde penge
på lommen.
Ret hurtigt lærte jeg inden sådan en balaften
at gå området omkring ungdomsgården
efter. Mange flasker øl og spiritus
er blevet destrueret, men de unge lod sig
ikke sådan lure, så de fandt også på at
gemme flasker i cisternerne på toilettet,
så det endte med, at vi måtte lukke for tilgang
og undersøge for spirituøse drikke
ved ankomsten. Det skabte selvfølgelig
ballade, men klubrådet bakkede op. Enkelte
unge fik karantæne. Karantæne var
selvfølgelig ikke populært og slet ikke,
hvis det var en af de populære drenge,
det gik ud over. Men det var desværre
nødvendigt i enkelte tilfælde, for slags-

mål, øl og spiritus ville vi under ingen
omstændigheder tillade.
Der var også underholdningsaftener. Det
kunne være med månedlige film, eller
som den gang vi havde hypnotisøren Ali
Haman på besøg. Det skabte en del besværligheder,
for ikke alle, blandt andet
en ung pige fra Nørlem, var ikke blevet
afhypnotiseret, hvilket medførte, at hun
søndag morgen, hvor hendes far slog på
æggeskallen, stillede sig op på stolen og
sagde kykeliky. Det var ellers en god
aften med megen morskab.
At ungdomsgården også kunne være
andet, oplevede vi, når unge, der havde
været til private fester og fået for meget
at drikke, ikke turde gå hjem, men overnattede
i opholdsstuen. En brækkede sig
ud af vinduet, men kom pænt op næste
dag og vaskede ruderne af. Sådan er der
så meget, når man bor på stedet, hvor de
unge mødes.
Vandrehjemmet
I de første år – når ungdomsklubben og
de øvrige aktiviteter var lukket ned –
etablerede vi vandrehjem. Utrolig mange
udlændinge, men også danskere overnattede
og spiste på vandrehjemmet.
Det var nok meningen, at jeg skulle være
bestyrer, men det hverv overlod jeg til
Stine, der med stor tålmodig og jysk tale
klarede paragrafferne, det være sig overfor
japanere, tyskere som englændere. En
af hendes middagsretter var stegte rød-
spætter. Hendes mand Marius arbejdede
på havnen, så der var altid frisk fisk på
bordet eller, hvis nogle havde boet der i
flere dage, stegte duer, for dem havde de
også mange af sammen med høns.
Personale
Lis og jeg kunne selvfølgelig ikke klare alt
dette selv og slet ikke i takt med de forskellige
klubber, vi fik sat i gang. Så her
følger en opremsning af medarbejdere,
som vi skylder stor tak for deres indsats:
Ruth Mæng, Fru Juhler, Torben Urth, Norsker,
Foto Nielsen, Fru Jensen fra Dybe,
Etienne van Wonthergehm, Metal Pedersen
og Nielsen, og ikke mindst de mange
unge, der engagerede sig i arbejdet via
klubråd og diverse udvalg. Men også
Stine Andersen, der stod for rengøringen
og hendes medhjælper fru Schwartz, når
salen skulle have vasket gulv, skylder vi
stor tak.
Afslutning
Ja, årene i Lemvig er nogle vi tænker tilbage
på med glæde. Begge vores børn,
en dreng og en pige, er født på ungdomsgården,
så vi har utroligt mange
gode minder at tænke tilbage på og glæder
os over, at det værk, vi fik lov til at
starte i 1962, nu kan fejre 50 års jubilæum.
Ungdomsgården er i dag ikke det
samme. Den har udviklet sig i takt med
tiden, men må den fortsat være et fristed
for børn og unge i Lemvig.
21

En vigtig epoke i byen
Af J.O. Linneberg,
formand for klubberne i
16 år.
Denne go-cart har Ole P.
Skou bygget på
Lemvig Ungdomsgård.
I 1966 blev han nr. 2 ved DM
22
Min hukommelse er stærkt svækket, så
jeg har glemt det meste om den tid – det
passer fint med, at indlægget skal være
kort…
En vigtig epoke i byen er vist også næsten
glemt. Den begyndte, da en snes
gode borgere fandt sammen og dannede
en klub, som de kaldte Lemvig Samvirkelaug.
Der kom flere borgere til. Det var en
flok ildsjæle, der ville forbedre dem selv
og verden – i hvert fald de unges verden.
De så det store behov, der var for et fristed
for de unge som et alternativ til gadehjørnet.
Et kæmpe arbejde blev startet. Mange
ting blev sat i gang for at skaffe penge –
nogle husker måske de store messer i
den tidligere Limfjordshallen.
Resultatet var ungdomsgården, der blev
bygget og drevet helt for egen regning,
indtil den på et tidspunkt indgik i kommunens
øvrige, sociale system.
Epoken var slut. Samvirkelauget er opløst,
men ungdomsgården står der stadig
til gavn og glæde for de unge.
Tillykke med jubilæet.

Sommerlejr i Kelsø-lejren ved Ans
23

Ungdomsgården spiller en central rolle på
børne- og ungeområdet
Af Ole Pedersen,
direktør for Familie og
Kultur i Lemvig Kommune
24
Som den, der rent administrativt har haft
det overordnede ansvar for børne- og
ungeområdet i Lemvig Kommune siden
kommunesammenlægningen i 2007, er
det et særligt privilegium at få lov til at
lykønske Lemvig Ungdomsgård med de
første 50 år. Andre vil i dette skrift se tilbage,
men jeg vil i betragtning af ”nye”
Lemvig Kommunes unge alder (5 år) koncentrere
mig om det mere aktuelle.
Først og fremmest skal der lyde en stor
tak til LU’s ledelse og personale for deres
altid store engagement. LU er mange
ting, men LU er først og fremmest de personer,
der har deres daglige virke på stedet
og med de børn og unge, der i
mange tilfælde har LU som deres andet
hjem og fristed. Det kan lyde lidt gammeldags,
når jeg bruger ordet virke, men
sådan skal det bestemt ikke forstås. Det
er faktisk ment som en hædersbetegnelse,
og jeg kunne måske endda have
brugt ordet kald.
Det er mit bestemte indtryk, at for personalet
på LU er det ikke bare et arbejde, de
har, og som de kan lægge fra sig, når de
går hjem. Deres faglige og personlige engagement
i medlemmerne gør, at det
også bliver noget mere. Derfor er LU også
et sted, der brænder for, at børn og unge
skal have de bedste opvækstbetingelser
og de bedste muligheder for at udfolde
deres potentiale. Den ild, det engagement
tænder, har fået stor betydning
ikke bare for LU men for hele kommunen.
Den sammenhængende børne- og
ungepolitik
Den sammenhængende børne- og ungepolitik
sætter de overordnede rammer
for Lemvig Kommunes arbejde på børneog
ungeområdet og indeholder blandt
andet følgende formuleringer omkring
de rammer, vi ønsker at skabe for at sikre
børn og unge et godt liv:
De professionelle medarbejdere
• er til stadighed optaget af at forbedre
rammerne for et godt liv
• møder børnene og de unge med en
værdsættende og anerkendende tilgang
• udfordrer børnene og de unge for at
støtte deres læring, kreativitet og udvikling
• arbejder med børn og unge ud fra et
helhedssyn og koordinerer indsatsen
omkring det enkelte barn
• ser forskelligheden hos børn og unge
som en ressource og rummer flest mulige
børn og unge med særlige behov i
de almindelige tilbud

• har et særligt ansvar for at tage hånd
om børn og unges problemer, hvor
medarbejderen møder dem
• ser, forebygger og afhjælper problemerne,
så de kan løses tidligt.
LU lever på fornem vis op til disse målsætninger,
og det er ikke nogen overdrivelse
at sige, at LU spiller en meget
central rolle for hele Lemvig Kommune,
når det gælder om at leve op til målsætningerne
i børne- og ungepolitikken og
ikke mindst til at udvikle vores tilbud, så
de hele tiden lever op til tidens krav.
Det almene klubområde
Kernen i LU’s tilbud er de almindelige
klubtilbud for børn fra 9-10 år og op til 18
år, ja i nogle tilfælde endda op til 25 år
eller mere. LU’s spændende tilbud om aktiviteter
og samvær i klubberne er det,
som holder sammen på organisationen,
og det er den grundlæggende aktivitet,
som alle andre ting hviler på og er afhængig
af. Uden en stor almen klubafdeling,
ville mange af de andre særlige aktiviteter,
som LU engagerer sig i, have et helt
andet udtryk. De almindelige klubtilbuds
indhold og de relationer mellem børn og
unge indbyrdes og mellem børn/unge
og voksne, der skabes her, er det, som
gør, at LU også kan rumme meget andet.
Netop dette har stor betydning ikke
mindst i forhold til anlægge et helhedssyn
og arbejde forebyggende.
Derfor er det også altid en stor glæde at
komme på besøg på LU. Altid er der fuld
gang i aktiviteterne i alle hjørner af huset
(og mange andre steder!), og altid møder
man både medlemmer og voksne, der
gerne vil fortælle og vise frem. Det gælder,
uanset om det er i knallertværkstedet,
i videoredigeringen, i musikøveloka
let, i salen, i …. Der er altid nyt at se og
opleve, og aldrig er det kedeligt. Selv i
det mest stille hjørne ser der ud til at
være fuld gang i de relationsskabende
aktiviteter - eller også er det bare nogle
store drenge og piger, der har fundet på
en undskyldning for at tumle lidt.
Samarbejde med foreningslivet
Lemvig Kommunes fritids- og kulturpolitik
lægger stor vægt på, at der skal sikres
gode rammevilkår for foreningslivet. Derfor
er det også en fornøjelse at se, at en
veletableret institution som LU tager
samarbejdet med det frivillige foreningsliv
alvorligt. Et særligt synligt resultat af
dette er naturligvis samarbejdet med
klatreklubben, der vel så at sige også er
blevet født ud af LU. Men også på andre
områder har vi som kommune stor fornøjelse
af LU’s store kontaktnet. LU er med
til at understøtte fritidsaktiviteter i
mange haller og yder både pædagogisk
og praktisk støtte til hallernes samarbejde
med de foreningsbårne klubtilbud.
Med sin relativt store organisation og
personalegruppe har LU valgt at påtage
sig koordinatorrollen i mange projekter
til gavn og glæde for kommunens unge
og for de mindre foreninger. Det er uden
Kunstværk fra Konkylien
25

26
tvivl et område, som der også er potentiale
i at udbygge i de kommende år. Det
gælder også i forhold til samarbejdet
med de to andre kommunale ungdomsklubber
i Harboøre og Thyborøn.
Samarbejde med ungdomsskolen
I de seneste to år er samarbejdet mellem
LU og Lemvig Kommunale Ungdomsskole
for alvor blevet udviklet, således at
ungdomsskolens leder i dag har kontor
på LU, og LU’s lokaler dagligt anvendes til
ungdomsskoleaktiviteter. Det er et samarbejde,
som vi i Lemvig Kommune både
er meget glade for og stolte over. At
kunne udnytte de fysiske forhold og faciliteter,
der er på LU, så de også kommer
andre målgrupper til gode, er der i sig
selv rigtig god fornuft i. Når der så også
er tale om, at de to institutioners ledelse
og personale gensidigt inspirerer og udfordrer
hinanden til hele tiden at tænke
nyt og anderledes, så kan man som direktør
for området kun være henrykt. For
mange er ordet synergi noget meget abstrakt,
som kun hører hjemme i en fremmedordbog,
men hvis man vil vide, hvad
det betyder i praksis, kan man bare
spørge til samarbejdet mellem LU og
ungdomsskolen. I et skrift som dette er
det også på sin plads at sige en tak til LU
for, at man her har åbnet dørene på vid
gab for samarbejdet. Uden en ægte interesse
for samarbejdet og en vilje til at få
ting til at lykkes, så var især ungdomsskolens
heldags-undervisningstilbud ikke
blevet så stor en succes, som tilfældet er.
Børn med særlige behov
Som alle andre steder findes der i Lemvig
Kommune børn, der har behov for et fritidstilbud,
hvor der kan tages særlige
hensyn eller gives speciel opmærksomhed.
Langt hovedparten af disse børn får
dette tilbud på LU, som gennem de seneste
10 år har udbygget denne del af sine
aktiviteter, så vi nu med rette kan sige, at
Lemvig Kommune er i stand til at give et
godt og udviklende fritidstilbud til alle
børn. Det har været en helt særligt udfordring
at finde plads, også fysisk, til disse
børn midt mellem en meget stor gruppe
af helt almindelige børn, men det er lykkedes
i en sådan grad, at denne del af
virksomheden må siges at være et adelsmærke
for LU. Et adelsmærke, som vi
gerne fra kommunes side praler med, og
som også er kendt langt ud over kommunegrænsen.
Igen er dette sket i kraft af en
særlig indsats og et særligt engagement
fra personale og ledelse, som altid har
ønsket at give et tilbud til denne gruppe
af børn, så de både kan få den særlige opmærksomhed,
de har behov for og krav
på og samtidig føle sig som en integreret
del af en stor og mangfoldig børne- og
ungdomsgruppe.
Der er ingen tvivl om, at måden LU har
håndteret denne opgave på, også er blevet
stærkt værdsat af mange forældre til
disse børn og unge. Den store omsorg og
tætte kontakt, der er blevet vist disse
unge, er gået hånd i hånd med at udvikle
tilbud om ture, weekend-arrangementer

osv., som både har betydet, at disse ”særlige
medlemmer” af LU har kunnet få et
tilnærmet aktivitetstilbud, der ligner
andre børn og unges, og også har betydet
en reel aflastning af forældre, der ellers
har kunnet føle sig alene med en
meget stor opgave.
Som direktør for området ved jeg også,
at netop disse tilbud kan være dyre, og at
det ind i mellem kan være nødvendigt at
drøfte prioriteringer (kan også læses
som: besparelser), men skulle der være
en enkelt læser, der er i tvivl, kan jeg godt
her afsløre, at en sådan proces kommer
man ikke igennem, uden at man har hørt
en meget engageret stemme fra såvel ledelse
som medarbejdere på LU. Alt skal
selvfølgelig være med måde (!), men jeg
sætter selv stor pris på, at vi kan snakke
åbent og ærligt med hinanden, og det er
meget værdifuldt for både administrationen
og for det politiske niveau, at vi kender
konsekvenserne af de beslutninger,
der bliver truffet. Selv om man sikkert
mellem linjerne således kan læse, at alle
beslutninger gennem årene ikke har
været lige populære blandt LU’s personale,
så har jeg kun ros til dem for den
måde, tingene efterfølgende er blevet
håndteret på. Så har det altid handlet om
at få det bedste ud af de rammer, man er
blevet givet.
At personalet i specialafdelingen aldrig er
bange for at tage en udfordring op, har
de seneste to års samarbejde med Lem-
vig-Thyborøn Håndbold været et eksempel
på. Som et led i en generel samarbejdsaftale
med kommunen er det aftalt,
at LTH på forskellig vis skal engagere sig
på børne- og ungeområdet. Her har specialafdelingen
med vanlig energi og engagement
kastet sig ind i opgaven, og
det har ikke skortet på hverken tid eller
ideer til, hvordan samarbejdet kunne udmønte
sig. Til gengæld har det nok også
været et lærestykke i, hvor besværligt et
sådant samarbejde kan være, når to så
forskellige kulturer skal mødes, men alt i
alt tror jeg på, at det har givet mange
gode oplevelser til både børnene/de
unge og til håndboldspillerne. Igen var
det ikke gået så godt, hvis ikke personalet
havde ydet det ekstra, der skal til, når
man vil noget nyt og anderledes.
SSP
Som noget helt specielt er SSP-samarbejdet
(Skole, Socialforvaltning, Politi) i Lemvig
Kommune forankret i et klubtilbud,
nemlig på LU, mens det i næsten alle
andre kommuner er forankret enten i
børne- og ungeforvaltningen eller som
en selvstændig enhed. At det blev anderledes
i Lemvig Kommune skyldes som så
meget andet, at man på LU fandt netop
de ildsjæle, der brændte – og stadig
brænder – for denne opgave. Det er en
beslutning, som vi stadig har meget
glæde af, for det betyder, at der kan skabes
en særlig sammenhæng mellem det
almindelige pædagogiske arbejde i klubben
og så det kriminalitetsforebyggende
Klatrevæg
27

28
arbejde ude i lokalsamfundet og i skolerne.
Det er formentlig ikke helt forkert, når jeg
påstår, at vi i SSP-samarbejdet i Lemvig
Kommune har styr på hver eneste ung i
hele kommunen. Det betyder ikke, at vi
kan løse alle problemer, men det betyder,
at der kan sættes ind meget hurtigt, hvis
en ung er ved at komme ud på en kriminel
løbebane. Det kan også ske smidigt
og uden alt for mange formalia, fordi der
i SSP-samarbejdet sidder nøglepersoner,
der nærmest øjeblikkelig kan reagere og
tilbyde de unge noget andet end det
samvær, der findes i de kriminelle miljøer.
Jeg er helt sikker på, at det velfungerende
SSP-samarbejde også har en stor
del af æren for den meget beskedne kriminalitet,
der findes i Lemvig-området.
Ja, faktisk bliver vi ved med at være den
kommune, der har mindst ungdomskriminalitet
i hele landet, og det er jo ikke
så ringe.
Nye tiltag
Jeg indledte mit lille kapitel med at skrive
noget om kommunens børne- og ungepolitik,
og jeg kan tilføje, at LU de seneste
år har udviklet sig til at spille en meget
aktiv og central rolle i at udvikle nye tilbud,
der kan virke som et alternativ til at
anbringe en ung i familiepleje, på døgninstitution
eller som et efterværn efter en
anbringelse. Med basis i LU og den pædagogiske
ekspertise der her er oparbejdet
omkring det at arbejde med unge,
bliver personalet fra LU i stigende omfang
brugt som støtte- og kontaktpersoner
for unge, der på et svært tidspunkt i
deres liv har brug for tæt voksenkontakt.
Jeg kan ikke tænke mig noget bedre sted
end LU at forankre lige netop denne form
for pædagogisk indsats. Det kan gøres på
mange forskellige måder, men jeg er helt
overbevist om, at støtte- og kontaktpersonernes
forankring i et dynamisk pædagogisk
miljø gør, at vi også på dette
område kan levere en indsats af høj kvalitet
til gavn og glæde for både den unge
selv men også i bredere forstand for hele
samfundet.
Når jeg derfor kigger frem i tiden, er jeg
sikker på, at LU vil være med til at udvikle
den del af kommunens tilbudsvifte yderligere,
og at LU hele vejen vil være garant
for, at det sker med kvalitet og med en
pædagogik, der rammer lige netop de
unge. Kender jeg LU ret, så skal der også
nok komme til at ske en hel masse andre
ting, som ingen af os har fantasi til på nuværende
tidspunkt at forestille os.
Jeg glæder mig til samarbejdet også de
næste mange år. Jeg er sikker på, at det
vil være til gensidig glæde og gavn.
I Vestjylland kan vi tit have en tendens til
at spørge os selv: Hvilken nytte er det til?
(Hwa nøt’ ert’ te?). Jeg har indtryk af, at
man på Lemvig Ungdomsgård oftere
spørger: Hvilken nytte kan vi gøre? (Hwa
nøt’ ka wi gjør?). Tak for det.

Kis Olesen på vandmaskinen – sommermarked 2011
29

En stærk vilje til at opfylde de unges behov
Af Jan Lilholt,
leder af Lemtorpskolen
30
Lemvig Ungdomsgård blev en betydningsfuld
del af min tilværelse i starten af
1970´erne. Det var et mulighedernes paradis
sammenlignet med, hvad man som
ung i Lemvig ellers havde mulighed for i
de år. Ungdomsgården var et mekka af
små værksteder, hvor der kunne udvikles
og arbejdes med mange forskellige ting.
Tydeligst i min erindring står et læderbælte,
som jeg lavede i det værksted,
hvor Anna og Mette gav en hel sværm at
unge lov til at boltre sig og designe forskellige
produkter. Designet har åbenbart
været meget vellykket, for mine
egne børn har i deres teenageår flittigt
benyttet bæltet. Jeg har bæltet endnu,
men det er med tiden ”krympet” så
meget, at der mangler mindst 20 cm, for
at det kan nå rundt om min talje, men det
er en helt anden snak.
Musikken trak
For mig var det i høj grad musikken, der
trak. Jeg havde som mange andre unge
dengang en drøm om at blive noget ved
musikken. Det var dengang musikgrupper
som The Sweet og Slade var på toppen,
men også bands som Status Quo og
Deep Purple havde et solidt tag i mig. Jeg
ville spille guitar på den måde, som man
så musikerne i disse bands gøre, men det
var ikke let at lære i Lemvig dengang. Der
var ikke en musikskole, hvor der var rytmiske
samspilsgrupper, men så var der
Lydia på Lemvig Ungdomsgård. Hun
kunne spille guitar, og i et årstid cyklede
min kammerat Jens Frandsen og jeg ud
til hendes privatadresse på Lemtorpvej
for at lære, hvordan man gjorde. Disse
timer hos Lydia var med til at forme det
afsæt, der efterfølgende blev til Bundgas
– et drengeorkester, der hærgede i Lemvig
og Omegn i en kort årrække.
Eksemplet med guitarundervisningen er
et typisk eksempel på den holdning, man
har til ungdomsarbejdet på ungdomsgården.
Der har altid været en stærk vilje
til at medvirke til at opfylde de behov, der
opstod som følge af de evigt skiftende
ungdomskulturer. En ganske særlig evne
til at ramme de ting, der har været oppe
i tiden, og en grundlæggende trang til at
løse opgaver og være i dialog.
Kolossal virketrang
På et tidspunkt sagde Lydia til Jens og
jeg, at hun ikke kunne lære os mere – nu
skulle der andre kræfter til. Herefter ansatte
den daværende leder Helge Støttrup
en lærerstuderende, Ejvind Hauberg,
til at fortsætte undervisningen af ikke
bare Jens og jeg, men af hele Bundgas.
En gang om ugen kom Ejvind i vores
øvelokale og var vores lærer og mentor i
forbindelse med vores forsøg på at lære
at spille sammen. Ungdomsgården var
forudseende og lagde her grunden til en
lang række musikgrupper, der i de føl-

gende år opstod i kølvandet på vores lille
orkester. I årene, der fulgte, var vi derfor
flere, der med glæde gjorde lidt gengæld
og bistod med forskellige former for instrumentalundervisning
og musikundervisning
af nye samspilsgrupper. Der blev
igangsat en fantastisk udvikling og demonstreret
en kolossal virketrang på
ungdomsgården i de år. Det gjaldt også
på områder som drama, sport og forskellige
former for håndarbejde.
En betydningsfuld rolle
I 2012 ligger ungdomsgården stadig på
sin plads, og den udfylder nu mere end
nogensinde før en betydningsfuld rolle i
mange unges liv. Ungdomsgården er i
dag en institution, der formår at håndtere
hele spekteret af unge i Lemvig Kommune.
I et samarbejde med ungdomsskolen,
som man nu deler hus med,
håndteres i dag en lang række pædagogiske
og undervisningsmæssige opgaver,
som ingen andre nuværende institutioner
i Lemvig Kommune magter. Ungdomsgårdens
vilje og lyst til udvikling er
stadig det, der kendetegner arbejdet og
tilgangen til børn og unge. Lemtorpskolen
har i lighed med andre skoler et godt
og tæt samarbejde med ungdomsgården
- et samarbejde vi er meget glade for
og stolte over. Den tætte og åbne dialog
er fundamentet i vores samarbejde, og
der findes altid løsninger på vore fælles
udfordringer. Ledelsen på ungdomsgården
har et præcist og nuanceret blik for
de aktuelle forhold og tendenser blandt
de unge i Lemvig Kommune. Det er min
personlige vurdering, at ungdomsgården
har en betydelig andel i, at unge i Lemvig
Kommune klarer sig bedre og havner i
færre problemer, end det er tilfældet i
andre byer, vi ofte sammenligner os med.
Jeg vil derfor som min afsluttende bemærkning
udtrykke ønsket om, at ungdomsgårdens
50 års jubilæum kun er et i
en lang række af fremtidige jubilæer. Der
er mere end nogensinde brug for mulighedernes
paradis – og for ungdomsgårdens
indsats for de unge i Lemvig
Kom mune. Det, I kan, er umuligt at erstatte.
Hjertelig til lykke med jubilæet – vi glæder
os til fortsat godt samarbejde.
Reglement anno 1962
I reglementet for klubbens medlemmer anno 1962 kan man blandt
andet læse følgende:
Kontingentet er 3 kroner pr. måned.
Lokalerne såvel som alt inventar skal behandles omhyggeligt.
Medlemmerne skal efter tur påtage sig pligter i forbindelse med
klubbens daglige drift – f.eks. betjening af cafeteria, oprydning og
lign.
Alle henvisninger givet af lederen eller dennes assistenter skal efterkommes.
I ungdomsgården forventes en god tone. Andre bryder sig måske
ikke om kraftige ord – tænk over det.
Al nydelse af spiritus i klubben er strengt forbudt – har man nydt spiritus
før besøg i klubben formenes man adgang.
Aftensang finder sted kl. 22.30 i læsestuen.
31

De mødte hinanden på ungdomsgården
Marianne og Åge
Jensen,
der tilbragte deres ungdomsår
på Lemvig Ungdomsgård.
32
”Det var ganske enkelt et fantastisk sted.
Det var det for os, og det har det været
for vores tre drenge, og det er det garanteret
også for Lemvigs børn og unge i
dag”, siger Åge Jensen.
Lemvig-parret Marianne og Åge Jensen
er begge født og opvokset i Lemvig, og
de tilbragte deres ungdomsår på Lemvig
Ungdomsgård. Åge Jensen blev meldt
ind på ungdomsgården som et af de første
medlemmer – i begyndelsesåret 1962.
Han var blot syv år.
”Det var lige et sted for mig, og jeg tør
heller ikke tænke på, hvordan det var
gået mig, hvis der ikke havde været en
ungdomsgård, hvor jeg kunne bruge en
stor del af min tid. Jeg var temmelig vild
som dreng, og jeg kunne sagtens være
havnet i noget uføre, hvis ungdomsgården
ikke havde været der”, siger Åge Jensen.
Det var især det sportslige, der havde
Åge Jensens interesse. Det var fodbold,
bordtennis og billard. Han hjemførte adskillige
pokaler fra diverse mesterskaber
med børn og unge fra andre ungdomsklubber.
Blev kærester
Som dreng måtte han være på ungdomsgården
om eftermiddagen. Da han blev
14 år, kom han om aftenen sammen med
Lemvigs andre unge. Det var her, han
mødte Marianne. Og de kan sagtens
huske, hvornår de for alvor fik øje på hinanden.
Det var til en fest i 1971, hvor Åge
Jensen på grund af dårlig opførelse
havde fået en slags karantæne.
”Jeg var med ungdomsgården i Ringkøbing,
hvor vi først spillede indendørs fodbold,
og hvor der var fest bagefter. Men
fodboldkampene var ikke gået så godt,
og på grund af nederlagene havde jeg
opført mig dårligt. Det betød, at jeg hele
aftnen skulle sidde på hallens scene og
f.eks. ikke kunne deltage i dansen på hal-

gulvet. Jeg tror, at Marianne havde lidt
ondt af mig”, fortæller Åge Jensen og griner.
”Det havde jeg faktisk. Jeg synes, det var
synd for ham, og ind imellem var jeg
oppe for at tale med ham. Det var den
aften, vi blev kærester”, siger Marianne
Jensen.
På ungdomsgården hver aften
I ungdomsårene tilbragte de stort set
hver eneste hverdagsaften på ungdomsgården
– fra mandag til torsdag og nogle
gange også fredag aften, hvis der var underholdning
eller fest.
”Vi var alle hverdagsaftener på ungdomsgården.
Det var ganske enkelt stedet,
hvor byens unge mødtes”, siger Åge Jensen.
”Fællesskabet var fantastisk, og så
var der alle de aktiviteter, man kunne deltage
i. Jeg var hovedsageligt med i de
kreative tilbud. Vi syede tøj – jeg syede
blandt andet en habit til Åge – og vi spillede
teater for blot at nævne et par af aktiviteterne”,
siger Marianne Jensen.
Den øvre aldersgrænse for ungdomsgårdens
medlemmer var den gang 18 år, og
de husker det begge som et stort savn,
da de var tvunget til at stoppe.
”Det var en kæmpe omvæltning, og vi
savnede det virkelig. Senere blev aldersgrænsen
hævet, men da havde vi fået
vores første barn, og så var det ikke så aktuelt
længere”, siger Marianne Jensen.
Til gengæld var deres gang på ungdomsgården
ikke permanent forbi. Deres tre
drenge har nemlig alle gået der.
”Det er sjovt, at vores tre drenge har gået
et sted, som vi selv har været så begejstret
for at være”, siger Åge Jensen og tilføjer,
at det ikke varer længe, inden et
barnebarn har mulighed for at blive
tredje generation af Jensen-familien på
ungdomsgården.
Masser af opdragelse
De mener begge, at der ligger masser af
opdragelse i at gå på ungdomsgården.
”Hvis vi ikke opførte os ordentligt, fik vi
det at vide – så var det ind på kontoret.
Der var jeg tit inde. Jeg havde nogle
gange svært ved at opføre mig ordentligt.
Jeg havde ganske enkelt for meget
energi”, husker Åge Jensen.
”De børn og unge, der går på ungdomsgården,
lærer at færdes i et fællesskab og
behandle hinanden ordentligt”, siger Marianne
Jensen.
De mener begge, at Lemvig Ungdomsgård
er et stort aktiv for Lemvig.
Antal børn og unge på
Ungdomsgården 2012
4. klasse 35
5.-6. klasse 85
7. kl. – 18 år 95
Over 18 år 43
Specialafdelingen 47
Ungestøttecentret 25
Væksthuset – Sporskiftet 11
Lasse Jensen som togfører
33

En særlig plads i mit hjerte
Af Gunhild Jeppesen
Kommunalbestyrelsesmedlem
Ansat på Lemvig Ungdomsgård
fra 1966 til
1984 og igen fra 2000 til
2002.
34
Lige hjemkommet fra Italien for mange,
mange år siden fik jeg min første ansættelse
på Lemvig Ungdomsgård. Det var
den daværende leder Jens Frid, der ansatte
mig.
Jeg var her med til at ansætte LU’s nuværende
leder Carsten Kristiansen som
medarbejder. Det har siden vist sig at
være en både rigtig og god disposition.
Carsten er endt som leder af ungdomsgården,
og han har været mange unge
menneskers holdepunkt igennem
mange år.
Sjovt nok var Carsten mange år senere
med til at ansætte mig igen. Jeg var ikke
i tvivl om, at jeg gerne ville tilbage. For
det første er LU en dejlig arbejdsplads
med liv og glade dage og med en masse
børn og unge, hvor jeg virkelig følte, at
jeg kunne gøre en forskel. Jeg fik lov til at
gøre det, som jeg nu følte, der var nødvendigt.
For det andet har Carsten og jeg altid haft
et fantastisk godt samarbejde. Det var
virkelig værdifuldt at have en leder og
kollega, der altid var til rådighed, når der
var noget der skulle vendes.
Jeg var i denne periode også medlem af
bestyrelsen. Jeg synes, det er fantastisk,
at en flok mennesker for 50 år siden
kunne se, at der var behov for et sted for
børn og unge, hvor de kunne mødes i
deres fritid i stedet for at hænge ud på
gaden. De følgende bestyrelser har arbej-
det ligeså ihærdigt for at bevare og udvikle
dette værdifulde sted i vores by.
Nogle gange tænker jeg på, hvordan det
skulle være gået for mange af vores unge
mennesker, hvis ikke vi havde haft ungdomsgården.
Det ville have været en katastrofe.
Ungdomsgården er gennem årene blevet
udvidet med mange forskellige tiltag
med specialafdelinger m.m. Det er et
utroligt flot stykke arbejde, der her bliver
gjort af ledere og medarbejdere, hvilket
vi alle skal være glade for.
Jeg selv er videre i et andet job, men LU
vil altid have en særlig plads i mit hjerte,
og jeg ønsker os alle, men specielt ungdomsgårdens
leder, medarbejdere, bestyrelse
og ikke mindst alle børn og unge:
et kæmpestort tillykke med jubilæet!
Vinder af DM 2010 – Cecilie Dræby, Maria
Juelsgaard, Emilie Andersen, Jane Korsgaard,
Kristine Dueholm og Astrid Sørensen

Gunhild Jeppesen og
Erik Mikkelsen
Pigeklub 2012, fotograferet i
musiktribunen i anlægget
35

En spændende periode med
engagement og udvikling
Af Majlis Dybkjær
Leder af Lemvig Ungdomsgård
1992-2003
36
Årene som leder på Lemvig Ungdomsgård
står stadig for mig som en periode
med mange spændende opgaver og
meget stor arbejdsglæde. Det var år, hvor
der skete en stor udvikling både i det pædagogiske
arbejde og i forhold til de opgaver,
som Lemvig Ungdomsgård skulle
løse. Forandringer giver ”bøvl”, men med
opbakning fra bestyrelse og medarbejdere
blev ”bøvlet” en anledning til at anskue
verden på en ny måde og skabe
positiv udvikling. LU har altid været gennemsyret
af en fantastisk vilje og engagement
til at skabe gode rammer og
udviklingsmuligheder for børn og unge.
Jeg tror, det ligger i murstenene – for
sådan er det stadig.
Fra 3 til 18 år
Da jeg blev ansat i 1992, bestod LU af 4
afdelinger: Ungdomsklub, fritidsklub, juniorklub
og fritidshjem. Der var netop
truffet en politisk beslutning om at udvide
kommunens pasningskapacitet med
en børnehaveafdeling på LU, og indretningen
af de fysiske rammer var netop
påbegyndt.
Det var lidt af en udfordring: Hvordan
skulle det gå med den stejle trappe mellem
de to etager i børnehaven? Og hvad
med legepladsen – var den mon stor
nok? Og hvordan ville det gå med at have
så små børn i den kæmpestore ungdomsgård.
Magtede vi pædagogisk at
holde fokus på hele aldersspektret fra 3
år til de ældste i ungdomsklubben? Og
hvordan ville samarbejdet blive mellem
daginstitutionens seminarieuddannede
pædagoger og ungdomspædagogerne i
klubben?
Børnehaven og fritidshjemmet, der på
det tidspunkt blev kaldt Myretuen, blev
samlet til den integrerede afdeling Kong
Kylien. Vi besluttede at lægge en - bredt
forstået - musisk/kreativ profil som overordnet
ramme for det pædagogiske arbejde.
Vi havde i den forbindelse stor
glæde af samarbejdet med Lemvig Musikskole,
som lavede kursus for børn og
personale samtidigt. Nogenlunde samtidig
etablerede vi et musikværksted i
klubben - et godt supplement til de
mange sportslige aktiviteter, som er så
karakteristiske for ungdomsgården.
Det blev nogle spændende år, hvor vi oplevede,
hvor værdifuldt det er at samle
børn og unge fra 3 til 18 under samme
tag. I det pædagogiske arbejde var der
alle muligheder for at lave en kontinuerlig
indsats, og vi kom til at kende både
børnene og deres forældre rigtigt godt.

Kombinationen og husets størrelse
gjorde, at vi følte, at næsten alt var muligt.
Set fra de yngstes vinkel: Hvilken børnehave
havde på det tidspunkt mulighed
for at komme på ture i egen bus? Og hvor
mange fritidshjemsbørn havde daglig
adgang til fodboldsal, crossbane og musikværksteder?
– bare for at nævne nogle
få af vores mange aktivitetsmuligheder.
For de større børn og unge viste værdien
sig gennem en styrkelse af det pædagogiske
fokus og opmærksomhed på børnenes
og de unges trivsel og udvikling.
Nye udfordringer
I et par år, hvor der var behov for ekstra
mange fritidshjemspladser, stillede vi os
til rådighed for kommunen og etablerede
et anneks på Lemtorpskolen med 20
pladser. En ekstern afdeling er besværlig
i forhold til kommunikationen med medarbejderne,
men det gav anledning til et
tættere samarbejde med Lemtorpskolen,
hvilket skulle få betydning i det samarbejde
med kommunens skoler, som senere
blev etableret i forlængelse af et af
de mange udviklingsprojekter, som LU
kom til at deltage i. Senere kom en anden
ekstern afdeling til: ”Ung fritid” på Jupitervej
havde hidtil været drevet af Ungdomsskolen,
men blev på baggrund af
ungdomsgårdens erfaringer med specialafdelinger
(”Klubben i klubben”) tilknyttet
LU. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt
havde en drøftelse med BUPL om vilkårene
for medarbejderne ved arbejde på
forskellige matrikelnumre. Allerede før
begrebet ”den matrikelløse klub” opstod,
spredte LU sig over adskillige matrikelnumre.
Jeg behøver blot at nævne:
Crossbanen, surf-afdelingen, ”Moster
Puttes sommerhus” og ”Andersens hus”.
Et bredt ungdomspædagogisk fokus
I 2003 var kommunens børnetal faldet så
meget, at der var behov for en større
strukturændring. For Lemvig Ungdomsgård
kom det til at betyde, at børnehaven
og fritidshjemmet blev nedlagt – dog
ikke uden sværdslag. Både bestyrelsen
og forældrerådet gjorde en stor indsats
for at forklare politikerne, hvor værdifuld
den store aldersspredning var i forhold til
deres børns trivsel og udvikling. Et af argumenterne
imod nedlæggelsen af børnehaven
var, at den var et lille og dejligt
trygt sted for de små. Dét var et stort
kompliment til vores medarbejdere, som
virkelig havde forstået at skabe gode
rammer for børnehaven i den meget
store ungdomsgård.
De tilbageværende børn i Kong Kylien
blev flyttet til Nr. Lem Børnehave og Fritidshjem.
I stedet flyttede handicapinstitutionen
Kvisten ind på LU i de frigjorte
lokaler. Nu var der behov for det brede
ungdomspædagogiske spektrum i det
pædagogiske arbejde: Aldersspredningen
var blevet indsnævret til 10 til 18 år,
men pædagogikken skulle nu også omfatte
specialområdet.
Det føltes i første omgang som et stort
Børnehavebørn i kokkelære
37

38
Glaskunst i krea
tab ikke længere at være et hus med
børn i alderen 3 til 18 år, men både bestyrelsen,
forældre og personalet arbejdede
konstruktivt og engageret med forandringerne.
Efterfølgende kom det til at
betyde, at LU fik - og stadig har - et samlet
og stærkt fokus på den ungdomspædagogiske
opgave med kompetencer
spændende fra det specialpædagogiske
område til det normale klubarbejde.
Udviklingsprojekter
Forandringer i ungdomsgårdens grundlæggende
vilkår og udviklingen i samfundet
generelt gav i disse år anledning
til at fokusere på pædagogiske metoder
og eksternt samarbejde. Takket være
størrelsen og beliggenheden midt i byen
fik LU en central placering i det lokale
ungdomsarbejde, og vi fik mulighed for
direkte at præge kommunens ungdomspolitik.
Institutionens souschef havde en
central rolle i opbygningen af SSP-netværket,
og da der blev afsat ressourcer til
en SSP-koordinator, blev denne placeret
på LU med den klare forudsætning, at
Carsten Kristiansen påtog sig opgaven.
Siden da har SSP-arbejdet undergået en
kraftig udvikling, som omtales andetsteds
i dette skrift.
Den ”nye” klublov
Med ændringer i Bistandsloven og den
følgende vejledning fra 1995 blev der for
første gang sat klare rammer for indholdet
i klubarbejdet. Tre vigtige temaer
kom til at betyde meget for os: Klubberne
skal sikre medlemmernes indflydelse på
klubbens indhold. Aktiviteterne skal
fremme den enkeltes udviklingsevne til
at indgå i forpligtende fællesskaber. Selv
om den kommunale forpligtelse kun omfatter
unge op til 18 år, kan unge, der har
behov for det, også deltage i klubbernes
aktiviteter. Det sidste blev en legalisering
af den praksis, vi længe havde haft på
ungdomsgården om at lade unge, som vi
vurderede havde brug for det, forblive
som medlemmer efter det fyldte 18. år.
Medlemsindflydelse og relations
pædagogik
I forlængelse heraf iværksatte Socialministeriet
i samarbejde med Ungdomsring -
en og BUPL et metode udviklings projekt,
hvor LU deltog sam men med flere af landets
andre klubber. I projektet havde vi
tre fokusområder: Medlems indflydelse.
Børn og unge med særlige behov. Op -
søg ende/forebyggende arbejde.
Deltagelsen i projektet gjorde, at vores
pædagogiske sigte ændrede sig fra en
pædagogik, der tog sit afsæt i aktiviteter,
til en pædagogik, der byggede på dialog
og opbygning af relationer. Projektperioden
blev et kalejdoskop af indsatser og
afprøvninger: Vi forbedrede indslusningen
af nye medlemmer i klubben. Vi oprettede
en særlig gruppe for udsatte og
sårbare børn (”Klubben i klubben”) og
satte fokus på vores rolle som omsorgsgivere.
Vi inddrog medlemmerne i valg af
aktiviteter og satte fokus på opbygning

af relationer. Medarbejderne trænede i
iagttagelse, beskrivelse, analyse, målsætning
og planlægning. Vi var offensive i
samarbejdet med skolerne og det øvrige
fritidsliv.
Omkring inddragelse af medlemmerne
og forsøg på at styrke medlemsindflydelsen
måtte vi gøre mange erfaringer:
Hvordan sikrer vi os, at medlemsindflydelsen
ikke kun bliver på de få og stærkeste
unges præmisser? Hvad betyder
medlemsindflydelse i forhold til medarbejderens
råderum? Hvad er rammerne
for de unges indflydelse, og hvordan synliggør
vi dem? Da vi på det tidspunkt
skulle have en ny medarbejder, inddrog
vi nogle af de unge i en del af ansættel-
sesproceduren. Det kan ikke have været
helt tosset - for vedkommende er stadig
ansat!
Relation og læring
I projektrapporten ”De unge – relationerne
– pædagogerne ” perspektiverede
vi forløbet således:
”De krav, der stilles til den moderne klubmedarbejder,
er fuld af indbyggede modsætninger.
Vi skal kunne skabe nære
relationer til medlemmerne og udøve omsorg.
Der skal være så klar overensstemmelse
mellem klubmedarbejderens hen -
sig ter, ord og handling, at han bliver en troværdig
og brugbar model for børnene og
de unge. Samtidig skal klubmedarbejderen
være i stand til at håndtere sin egen person
Overlevelsesturen bød bl. a.
på overnatning højt oppe i
et træ
39

Go-cart ræs på banen i Rom
40
og sit eget engagement og reflektere professionelt
over handlinger og relationer, og
kunne arbejde uden at følelserne tager
overhånd eller kommer i klemme. Klubmedarbejderen
skal kunne rumme de unge,
deres følelser og deres ”prøven livet af” og
samtidig give dem kvalificeret med- og
modspil. Klubmedarbejderen skal i sin virksomhed
kunne give plads til de unges medindflydelse,
men må til enhver tid være
bevidst om sin egen magtposition. Ethvert
forsøg på ureelt ligemageri vil blive gennemskuet
af de unge og føre til tab af respekt”.
Jeg kan ikke forestille mig andet,
end at disse ord også gælder i dag.
Fokus på udsatte og sårbare unge
I 2001 blev Lemvig Ungdomsgård igen
en af de klubber, der fik økonomisk støtte
fra Socialministeriets klubudviklingspulje
– denne gang til udvikling af den pæda-
gogiske indsats for de udsatte unge.
Vores hovedtese i projektbeskrivelsen
var, at en forudsætning for at kunne udvikle
indsatsen over for de sårbare og udsatte
unge var, at der kunne skabes rum i
den daglige praksis til læring og refleksion.
Som en del af udviklingsprojektet blev
der i Lemvig gennemført en ungdomsundersøgelse
blandt 1000 unge mellem
12 og 18 år. Vi havde et stort behov for at
få en nærmere præcisering af, hvor
mange unge i Lemvig Kommune, der
havde det svært. Hovedparten af de
unge, der deltog i undersøgelsen, gav
udtryk for, at de havde et godt liv, men en
mindre gruppe på omkring 100 gav udtryk
for mistrivsel. Undersøgelsen blev
ikke alene et godt fundament i udvik -
lings projektet, men førte også til en styr-

kelse af det lokale samarbejde på ungdoms
om rådet og synliggjorde nød ven -
dig he den af en styrkelse af klub med -
arbej dernes værktøj og handle mu lighe
der.
Jeg har mange gange citeret en af medarbejderne,
der undervejs i projektforløbet
med opgivende stemme sagde: ”Der
var engang, en fodboldkamp bare var en
fodboldkamp. Nu skal vi både tænke og
skrive …” Når jeg gang på gang vender
tilbage til citatet, er det fordi det på en
eller anden måde udfordrer og stiller
spørgsmål ved de processer, vi var igennem
på LU takket være udviklingsmidlerne
fra Socialministeriet. Citatet
rum mer en sorg over tabet af den uskyld,
der ligger i at gå ureflekteret til klubarbejdet,
men med lyst, energi og personligt
engagement - ene og alene fordi man vil
de unge noget. Dette ”noget”, som både
dækker over et uopsætteligt behov for at
være aktiv sammen med de unge og vel
også over en egoistisk forestilling om at
være en voksen, der gør en forskel. Så
der var ingen tvivl om, at det var nødvendigt
at arbejde med at skabe plads til refleksion
og læring, uden at det blev på
bekostning af medarbejderens lyst, evner
og muligheder for at deltage i sjove, udfordrende
og berigende aktiviteter sammen
med de unge.
Tillykke
Refleksion, læring, engagement, fællesskab,
glæde, forpligtelse … det er nogle
af de ord, der dukker op, når jeg tænker
på Lemvig Ungdomsgård. Jeg har her
fortalt lidt, men der er mange flere gode
fortællinger om LU. De lever blandt de
mennesker, der på den ene eller anden
måde har været i kontakt med ungdomsgården.
Det være sig klubber fra hele landet,
der år efter år i en weekend deltager
i JM i fodbold. Det er medlemmer, som
har tilbragt en væsentlig del af deres
ungdomsår i klubben. Det er bestyrelsesmedlemmer
- både dem, der var med til
at starte ungdomsgården, og dem der
gennem tiden har støttet op om det
gode ungdomsarbejde. Det er forældrene,
hvis børn og unge der er kommet
i klubben. Sidst men ikke mindst har
medarbejderne en uudtømmelig kilde
med fortællinger om den gode klub. Med
Benny Andersens ord: ”Vi har sunget, vi
har grædt, vi har grint. I flere timer har vi
haft det smadderfint. Det gi'r no'et at
tænke på, nu da timerne bli'r små”.
Jeg vil ønske Lemvig Ungdomsgård tillykke
med 50 års jubilæet ved med
glæde at konstatere, at klubben stadig er
livskraftig og engageret i - på flere fronter
end nogensinde før - at være med til at
skabe gode udviklingsrammer for børn
og unge. Der skal også lyde en lykønskning
til Lemvig Kommune, fordi man har
værdsat og forstået at bevare fornuftige
rammer for Lemvig Ungdomsgård. Det er
ret enestående og bestemt ikke en selvfølge
i dagens Danmark. Pas godt på den
- også i de næste 50 år!
41

Mulighedernes land
Af Kis Olesen,
leder af ungdomsgårdens
fritids-, junior- og ungdomsklub
42
For efterhånden 15 år siden startede min
ældste søn på ungdomsgården i den daværende
børnehave. Noget af det mest
slående var hele den ånd, man kunne
føle, når man kom ind på ungdomsgården.
Det blev lynhurtigt ”vores sted” – et
sted, hvor man hjalp hinanden med at
give børnene en tryg og god hverdag. Et
sted, hvor vi i dén grad trivedes. Et sted,
hvor vi gik i samme retning.
I dag er jeg så privilegeret ved at stå i
spidsen for vores fritids-, junior- og ungdomsklub.
Lemvig Ungdomsgård er stadig
mulighedernes land på den gode
måde, hvor trivsel og relationer er i fokus.
Vi bestræber os stadig på at være et sted,
hvor børn, unge, forældre og andet godtfolk
føler, det er ”deres sted”, og hvor man
stadig kan mærke den gode ånd, der er,
når man kommer ind. Den gode ånd som
gør, at Lemvig Ungdomsgård er et rart
sted at være, hvor man trives og hører til.
Et sted, hvor der sidder en helt særlig kultur
i murene, der består af engagement,
anerkendelse, ansvarlighed og gode relationer.
Et væld af aktiviteter
Mulighedernes land betyder også aktiviteter,
reelle aktiviteter. På ungdomsgården
kan man spille musik, både det
elektroniske, indspilning af cd’er og det
mere traditionelle med bands.
Har man lyst til at prøve kræfter i DJ-bran-
chen, har vi også ansat én specielt til det.
Man er måske mere til dans. Så kunne
man jo vælge at deltage på vores dansehold,
hvor vores danselærer står i spidsen.
Det kunne også være, at den store
passion er i sportens verden. Her har vi
både fodboldsalen og klatresalen, hvor
der altid oser af energi. I vores kreative
værksteder er der ingen grænser for,
hvad man kan dykke ned i – her er alt fra
glaskunst til racu-brænding, syning og
filtning.
Aktiviteterne går også uden for murene,
ud i nærmiljøet, hvor vi både surfer, klatrer
og kører cross. Der er desuden et fint
samarbejde med de frivillige organisationer
– både kajakklubben og klatreklubben
er opstået og har til huse på ungdoms
gården.
Kolonier og ture har høj prioritet
Vi tager på ture med de unge. Det kan
både være til musikfestivaler og en stille
fisketur, hvor man har tid til fordybelse.
Vores kolonier med de unge er historiske.
Vi har stort set, siden ungdomsgården
startede for 50 år siden, prioriteret vores
kolonier og ture meget højt. Vi har på
disse ture mulighed for at skabe gode,
bæredygtige relationer. Relationer, som
de unge kan have gavn af op gennem
deres ungdomsliv, og som er brugbare
for dem senere hen i deres voksenliv. Det
er en helt særlig måde at være sammen

på. Vi oplever hinanden, både når vi er
trætte med morgenhår, og når vi er friske
og har det sjovt. Det giver grobund for
nærvær og relationer, som er til stor gavn,
når ”livet trykker” for de unge, og der er
brug for guidning.
Stort fodboldstævne
I en stor del af de mange år, ungdomsgården
har eksisteret, har vi holdt vores store
stævne i indendørs fodbold. Et stævne,
hvor vi hvert år siger: nu må det ikke blive
større. Men til trods for det havde vi sidste
år ikke mindre end ca. 2000 unge fra
hele landet, der kom for at spille fodbold
og være sammen på kryds og tværs. Et
stævne der ikke kunne finde sted uden
den store opbakning fra personalet og de
mange frivillige.
Unge i dag har et væld af muligheder, de
skal tage stilling til, og her har vi en
meget vigtig rolle i at guide dem til at
tage disse valg, så deres liv former sig,
som de selv ønsker. Til det har vi en flok
meget kompetente medarbejdere, der
hver især har deres spidskompetencer.
Men som også formår at se, når ”lille
Peter” lige har brug for et skulderklap og
en god snak, eller når de ældre har brug
for en voksen at snakke med, ”når det er
gået over med kæresten”.
Klubdelen er grundstenen
Klubdelen spiller en central rolle på Lemvig
Ungdomsgård. Det er kernen og
grundstenene i hele den store organisation,
der består af mange afdelinger, og
som har mange tråde ud i vores lokalsamfund.
Vi har specialafdelingen, SSP,
skoledelen og unge-støttecentret. Alle afdelinger,
hvor vi i et tæt samarbejde inkluderer
unge med specifikke behov i
den almene klub.
Jeg vil slutteligt nævne vore samarbejdspartnere,
som jo blandt andet omfatter
klubberne i Thyborøn og Harboøre, skolerne
omkring os og de lokale forretninger
m.m. Det centrale for os er jo, at de
unge i Lemvig Kommune trives og kommer
godt og trygt igennem deres barneog
ungdomsliv. Til det supplerer vi hinanden
på fornem vis. Tak for det.
Jeg ønsker hermed Lemvig Ungdomsgård
tillykke med de 50 år og ser frem til,
at vi også i de næste mange år kan være
medvirkende til at give unge i Lemvig
kommune et godt sted at høre til.
Afdelinger
Fritids- junior- og
Ungdomsklubben Afdelingsleder: Kis Olesen
Specialafdelingen Afdelingsleder: Jette Kloster
Ung Fritid Afdelingsleder: Mariann Saumandsgaard
Knallert og-
Crossafdelingen Afdelingsleder: Bendt Nielsen
Ungestøttecenter og
SSP Afdelingsleder: Marianne Dræby
Skoledelen – væksthuset
– sporskiftet Afdelingsleder: John Korsholm
43

Fart, spænding og holdninger
Af Bendt Nielsen,
leder af ungdomsgårdens
cross-værksted siden
1997
44
Da jeg startede i cross for næsten 15 år
siden, var der kun 5-6 medlemmer, der
kørte motocross. Til gengæld var der en
stor gruppe, der brugte værkstedet til reparation
af knallerter og lignende.
I dag har vi cirka 27 under 18 år og 5-10
over 18 år, der kører cross. Til gengæld er
der ikke længere ret mange, der bruger
cross-værkstedet til reparation af scootere
og cykler.
Vi har bevæget os fra at køre på hjemmebyggede
stel med Puch-motorer til rigtige
crossstel med højtydende motorer.
Dette har øget farten væsentlig og dermed
også kravene til sikkerhed på både
udstyr og baneanlæg.
Værkstedet har udviklet sig igennem
årene fra et sted, hvor man kom for at
skrue og reparere, til at være et fristed
med både pædagogiske og forbyggende
mål, hvor de unge har en stor grad af
medbestemmelse og frihed under ansvar.
Kammeratskab
Det pædagogiske mål er, at de unge skal
få brugt deres energi på en konstruktiv
måde, samtidig med at de får skabt venskaber
på tværs af alder og sociale skel.
Selvom cross er en aktivitet, der er baseret
på individuelle præstationer, er de
også meget afhængige af hjælp fra kammeraterne
til at reparere, få maskinen til
at yde optimalt og til udveksling af erfa-
ringer. Vi har oplevet, at de unge også får
venskaber med medlemmer fra de klubber,
vi kører løb med. De kommunikerer
over Facebook, og når vi er sammen, går
snakken livligt.
De unge i cross bruger størstedelen af
deres fritid i sommerhalvåret på banen
og til løb. De bruger mange timer på rengøring
og vedligehold af deres maskiner
i værkstedet, så det er også her, vi har
muligheden for at skabe relationer med
de unge.
Vi har de seneste år oplevet, at også de
Søren Andersen

unges forældre engagerer sig i større og
større grad i de unges aktiviteter. Det
gælder i værkstedet, på crossbanen og til
løb. Når vi holder forældremøde, har arbejdsdag
og lignende møder de talstærkt
op, hvilket har skabt et utroligt
sammenhold i forældregruppen. En stor
tak til forældrene. Uden deres hjælp var
vi ikke det, vi er i dag!
Ansvarlig for egne valg
Det er målet, at her kan de unge få løbet
hornene af sig med hensyn til fart og
spænding.
Vi forsøger at give de unge en fornuftig
holdning til knallertkørsel, bilkørsel, alkohol
og til at forstå, at man altid er ansvarlig
for de valg, man træffer.
Vi drøfter nutidens problematikker med
de unge – hvad det indebærer – og vi forsøger
at give dem indblik i, hvad mekanik
og teknik er, og vi giver dem dermed en
viden, de kan bruge senere hen i livet.
Vi har gennem årene oplevet, at rigtig
mange af vores medlemmer, der skal til
at vælge uddannelse, netop vælger
inden for de håndværksmæssige fag, og
derfor forsøger vi at give dem mest mulig
viden om de ting, de vil få brug for i den
forbindelse.
Vi har flere gange oplevet, at en ung, der
kom i cross, ikke trivedes i skolen og
havde svært ved det boglige, men det at
opleve, at der pludselig var noget, man
var GOD til, nemlig at skrue eller køre
cross, gjorde, at man også fik nemmere
ved at lære og derfor alligevel endte ud
med at få en uddannelse med høje karakterer.
Har fået bedre faciliteter
For 15 år siden havde vi et gammelt, utæt
skur til vores crossmaskiner. I 2003 blev
dette erstattet af en ny bygning på 210
kvadratmeter, som i dag næsten er for
lille, da den også skal være lagerrum for
LU’s mange andre aktiviteter.
På crossbanen havde vi fire gamle togvogne,
som var rådne og fulde af skimmelsvamp.
De er i dag erstattet af en
bjælkehytte på 89 kvadratmeter og et
værksted på 45 kvadratmeter opført i
2009. Alt dette har crossværkstedet med
hjælp fra de unge selv bygget op fra bunden,
så vores og dermed de unges faciliteter
må siges at være forbedret væ -
sentligt.
Endvidere har vi bygget et tællerhus på
Cross-huset, bygget i 2009
45

Cross-start ved DM 2011
12 kvadratmeter og fået nye startbomme.
En stor tak til den selvejende institution
Lemvig Ungdomsgård, bestyrelsen og
daglige leder Carsten Kristiansen. Uden
deres opbakning havde alt dette ikke
været muligt.
Vi har en del udlejning af gokarts og
atv’er. Dermed er det også muligt for
andre unge i kommunen at bruge
crossbanen.
Vi har indført faste åbningstider på
crossbanen, og i sommerhalvåret bliver
den flittigt brugt af både små og store kørere
fra et stort område i Jylland.
Vores fremtidsvision er, at endnu flere
medlemmer skal have mulighed for at
prøve kræfter med denne aktivitet, uden
at vi dog vil give køb på det nære og de
tætte relationer mellem de voksne og de
unge. Dette vil i årene fremover kræve, at
vi får skabt flere kvadratmeter i værkstedet,
men også at medarbejderstaben og
dermed økonomien øges.

Et godt sted at være teenager
Jeg har gået på ungdomsgården i ca. 5 år.
Jeg kommer her både om eftermiddagen
og om aftenen.
Noget af det fede ved at gå her er, at der
er et godt samvær, og der er mange muligheder.
Man møder mange nye menne-
”Nowhere” musikband til festival i Ålborg
Formænd for Lemvig Ungdomsgårds
bestyrelse gennem tiden
Fhv. Handelsskoleforstander Harry Mæng
Fhv. Købmand J.O. Linneberg
Fhv. Direktør Frode Larsen
Fhv. Boghandler Freddy Suusgaard
Direktør Per Korsgaard
Fhv. Seminarielektor Søren Pedersen
Gårdejer Kristen Sørensen
sker, og man kan lave mange forskellige
og sjove ting med vennerne.
Lige for tiden bruger jeg meget tid på DJundervisning,
som jeg får af Mikkel Damgård.
Det er godt, at der er ansat nogle, der har
forstand på det, de laver.
I begyndelsen af 2012 skal jeg med ungdomsgården
på tur til Aalborg. Vi skal
deltage i Aalborg Musikfestival. Vi har
vores egne bands med, som skal optræde.
Jeg skal stå for lyden sammen
med nogle voksne.
Noget af det bedste ved ungdomsgården
er, at det er flinke mennesker, der arbejder
her, og her er altid nogen at snakke
med - også hvis tingene er svære. Det et
er et godt sted at være teenager.
Morten W. Poulsen
15 år, bor i Lemvig
Går på Lemtorpskolen
Bestyrelsen for Lemvig Ungdomsgård
Formand: Kristen Sørensen
Næstformand: Morten Hjort
Dorte Brun Normann
Niels Anton Højgaard
John Andersen
Jane Lehmann Enevoldsen
Medarbejderrep.: Lars Mølgaard
Medarbejderrep.: Rikke Nielsen
47

Mødes med vennerne
Alberte: Jeg er lige startet på Lemvig
ungdomsgård.
Camilla: Jeg har været her i 2½ år.
Det sjove ved at gå her er, at der er rigtig
mange ting, man kan vælge at lave. Man
kan klatre, spille bordtennis og lave kreative
ting. Der er også mange af vennerne
hernede, som man kan spille fodbold og
spil med.
Det er hyggeligt at gå på ungdomsgården,
men det er sjovest at være her, når
der også er nogle af vennerne her - og
det er der heldigvis tit.
Vi ringer somme tider lige sammen for at
høre, om vi skal mødes nede på ungdomsgården.
Vi kan godt lide, at man kan
komme, når man har lyst, og at man selv
bestemmer, om man vil komme hver dag
eller bare nogle gange i løbet af ugen. De
voksne er søde og sjove, og de gider lave
noget sammen med os.
48
Camilla: Jeg var med på koloni i sommers,
og det synes jeg var sjovt og spændende.
Alberte: Jeg vil også gerne med på koloni
til sommer.
Camilla: Hvis vi skulle lave noget rigtig
sjovt, så skulle vi tage på ferie til Thailand.
Alberte: Men det er også sjovt med UGtræf.
Det kan jeg godt anbefale, men jeg
synes nu det er lidt dyrt. Det koster 35 kr.
Det er også godt, at vi kan bliver hentet
med bussen om eftermiddagen. Det er
lettere at komme herned så. Det bruger
jeg ikke så meget, siger Camilla.
Eftermiddagsmaden hernede er god.
Man kan få mange forskellige ting f.eks.
varm kakao, hjemmebagte boller, pastasalat,
Sjønnes pølsehorn. Det er vildt billigt.
Det koster 5 kr. for mad og frugt, og
anden portion koster kun 3 kr. Det er
også godt, at man kan spise hernede tirsdag
og torsdag aften. Man laver maden
sammen med de voksne.
Der er nogle af de voksne, der laver lidt
sødt til efter maden. Det er ikke rigtig
dessert - men noget sødt.
Det er også smart med vores lommepengebank,
så man ikke skal have penge
med i skole, så de bliver stjålet.
Alberte: Man kan ikke se inde og ude at
ungdomsgården er 50 år gammel.
Camilla: Jeg synes nu, det ser lidt gammelt
ud.
Alberte Agger,
12 år, bor i Lemvig,
går på Christinelystskolen
Camilla Zeltner,
11 år, bor i Lemvig,
går på Christinelystskolen

Skitur til Østrig for ungdomsklubben
49

Låst inde i kosteskabet
Af Karsten Kjølhede
50
Tilbage i 1994 bestod Ungdomsgården
også af et fritidshjem og en børnehave,
der hed "konkylien". Her har mange unge
har haft deres gang som helt små. En af
de unge er Karsten Kjølhede, og dengang
var han og hans tvillingbror Brian lige
fyldt 6 år. Karsten husker tydeligt at det
var Sjønne, der tog imod dem. Han husker
også godt legepladsen, der lå på det
sted hvor der i dag er bygget et stort skur
til crosserne. Når man gik i Konkylien
måtte man være på hele Ungdomsgården.
Konkylien lå dengang nedenunder,
der hvor Kvisten ligger i dag. I Konkylien
var der et tumle/pude rum med en tunnel
som man kunne kravle rundt i. Det
var rigtig sjovt, som Karsten husker det.
Klubmester i Cross
Karsten startede i cross-værkstedet som
10 årig, og kørte cross indtil han skulle på
efterskole. ”Jeg har faktisk fået en 1. plads
i klubmesterskab i 50 ccm”. Karsten har
dog glemt hvilket årstal det var, så han
ringer lige hjem for at spørge sin mor. Det
kan hun læse på pokalen, der stadig står
hjemme på hans gamle værelse. Det var
tilbage i 2001 at Karsten var klubmester i
cross.
Låst inde i kosteskabet
Karsten sidder og tænker tilbage på de
17 år hvor han har været medlem, og
genkalder sig nogle af de gamle minder
han har fra Ungdomsgården. Han mindes
at Sjønne og Lillebror altid her været der,
og at det er dem, der altid har været med
på ture - i hvert fald sommerlejre. Sjønne
har altid været sådan en voksen, der var
rigtig god til at fortælle sjove og vilde
løgne-historier. Han kunne samle en hel
flok børn omkring sig. Karsten smiler og
fortæller om alle de gange han og de
andre spillede Ludo sammen med Lillebror
- og hvis man tabte, så skulle man
ind og sidde i kosteskabet under trappen
den næste halve time. Karsten erindrer
også når de, efter fodboldkampe i salen,
sad i cafe’en og ”sniffede” til hinandens
sure sko for at finde ud af, hvis sko der
lugtede mest af fodsved. ”Dengang var
man her bare. Så snart vi fik fri fra skole
tog vi hjem og fik lidt at spise. Bagefter
tog vi ned på Ungdomsgården, og mødtes
med alle vennerne”.
Stedet man mødtes
Karsten beretter videre, at selv da de var
så gamle at de havde erhvervet kørekort,
brugte de stadigvæk Ungdomsgården
som mødested. Så mødtes han med alle
kammeraterne for at aftale, hvad de
skulle lave den pågældende aften. Men
Karsten tvivler på at det er sådan de unge
gør i dag; ”I dag skriver de vel bare sammen
på mobilen eller chatter over internettet”.
”Jeg har faktisk også arbejdet i kiosken.

Dengang var vi flere der arbejdede i kiosken”,
fortæller Karsten. "Dengang opsparede
man point når man stod i kiosken,
og disse point kunne man bruge til aktiviteter,
ture eller i krea. Man fik altså
ingen løn men kun point, som kunne opspares
og bruges på Ungdomsgården".
Samtidig kommer Karsten i tanke om, at
dengang måtte man ryge indenfor. Så
sad de unge nede i cafe’en der hvor kiosken
er og røg. Senere blev der lavet et
rygerum som flittigt blev brugt, og nu er
der rygeforbud. ”Det er nu lidt sjovt at
tænke på at dengang røg man også til
Ungdomstræf”.
Flere unge dengang
Hans fornemmelse er, at der ikke går helt
så mange unge på Ungdomsgården nu,
som der gjorde dengang han selv gik i 5
– 6 klasse. ”Jeg husker det som om der var
mange flere hernede om aftenen, især
Karsten parterer helstegt pattegris til sommermarkedet,
ungdomsgårdens bestyrelsesformand,
Kristen Sørensen ser på.
tirsdag og torsdag aften, når der var Juniorklub”.
Når Karsten tænker tilbage på
dengang han dagligt kom i Klubben,
synes han at de var rigtig mange unge
mennesker. De var i hvert fald 15 – 20
stykker, der fulgtes op ad bakken, når Juniorklubben
sluttede kl. 21.00.
Hjælper stadig til ved stævner og
markeder
Karsten kommer jævnligt forbi Ungdomsgården,
og man kan som regel høre
når Karsten er i huset, for han har det
med at pifte, et pift som er højt og gennemtrængende.
Karsten fortæller at han
synes det er hyggeligt at kigge forbi for
at se, hvordan det går, især med de
voksne som han har kendt i mange år.
Karsten hjælper også gerne til, når der er
brug for det. Han og hans brødre er trofaste
når det gælder hjælp til vores store
JM fodboldstævne, stævner ude på
crossbanen eller ved sommermarked,
hvor Karsten i samarbejde med Lillebror
sørger for at grille og partere den helstegte
pattegris.
Ved spørgsmålet til, hvad der er mest forandret
fra dengang Karsten startede og
til nu, svarer Karsten, at der er kommet
flere afdelinger. Ellers synes han ikke at
der er så meget, der er forandret. Der er
stadig rigtig mange aktiviteter og ture ud
af huset, og der er voksne, som har lyst til
at være sammen med de unge mennesker.
Det er det der gør, at det er hyggeligt
at komme her på Ungdomsgården.
Regitse Pedersen i børnehaven
og senere i crossværkstedet
51

Det er som et eventyr
Af Jette Kloster,
leder af specialafdelingen
på ungdomsgården
52
Specialafdelingen på Lemvig Ungdomsgård
er siden starten i 2003 vokset fra 12
unge til i dag at rumme 50 unge. En udvikling
som har krævet nytænkning, rummelighed
og fleksibilitet – både fra de
unge, ledelsen og ikke mindst personalet.
Specialafdelinger er fordelt på tre afdelinger:
Kvisten, som har til huse i kælderen.
Klubben i Klubben (KIK), som har
egen base, men som er integreret i den
almindelige klub. Ung Fritid, som indtil
udgangen af 2011 har haft adresse på Jupitervej,
men nu er flyttet i nye lokaler i
Lomborg (Tidligere Lomborg Børnehave).
Specialafdelingens målgruppe er unge
med særlige behov. Unge som har brug
for særlig støtte til at mestre de sociale
spilleregler. Unge som har brug for at
blive mødt som dem, de er, og ikke i forhold
til, hvad de gør/ikke mestrer.
Det er unge, der skal have et fritidsliv,
hvor trivsel er nøgleordet, hvor fællesskabet
er omdrejningspunktet, og hvor succeser
er vitaminindsprøjtningen i et ofte
problematisk liv.
Specialafdelingen har fagligt kompetente
pædagoger, som altid har øje for
relationens betydning, er nærværende
og vil de unge. Voksne som er tydelige,
tør sætte grænser gennem dialog og udfordre
de unge via en bred vifte af aktivi-
teter. En flok medarbejdere hvis daglige
indsats er årsagen til specialafdelingens
succes.
Men havde vores almindelige klub ikke
været et godt, stærkt fundament, ville inklusionen
aldrig lykkes. Klubben, klubbens
medarbejdere og alle klubbens
unge og forældre bidrager dagligt til, at
der er rum for inklusion – rum for anerkendelse
af de unge med særlige behov
og rum for, at ungdomsgården er et godt
sted at være. Der er plads til alle uanset
køn, alder og problemstillinger.
Den grimme ælling anno 2012:
Som den stolte ”andemor”, der for mange
år siden fløj ned i ”andedammen” Lemvig
Ungdomsgård, skal jeg kort forsøge at introducere
læseren i det fantastiske univers,
jeg hver dag befinder mig midt i.
Der var engang…. …..den 15 januar
2003.
12 små ællinger, godt beskyttet under
deres mødres vinger, flyttede fra deres ellers
så trygge rede oppe under taget i
Danmarksgade ned til de store åbne vidder
med udsigt til alt for mange friske,
frejdige og udfarende fugle…. hvordan
skulle det dog gå?
Reden viste sig dog hurtigt at være lys,
venlig og med mange flere spændende

udfordringer. Andemødrene passede
dog stadig godt på ællingerne – holdt
dem indenfor egne rækker og gjorde sig
frygteligt mange bekymrede tanker.
Dagene gik, og den store andedam trak i
både ællingerne og deres mødre.
Nysgerrige blikke blev udvekslet både
nedefra – oppefra – udefra og indefra!
Verden åbnede sig, ællingerne udviklede
sig - godt inspireret af alle de unge ællinger
oppefra.
Mødrene brystede sig af deres viden, idet
alle i andedammen spurgte interesseret.
De skræppede ind imellem af hinanden
og enkelte fjer faldt i kampens hede, men
stille og roligt blev den store andedam et
fælles sted, hvor der var plads til alle.
Der kom flere og flere ællinger til dammen
fra nær og fjern – alle hørte om det
spændende sted nede i Lemvigs bymidte.
Andrikkerne gjorde deres indtog
og flokken blev større og større - udfordringerne
ligeså.
Til tider blev det for trangt, og der var
ikke nok at spise – nogle måtte desværre
flyve bort, men hver gang rejste flokken
sig og kløede igen på med krum hals.
Som tiden gik, fløj den ene smukke svane
efter den anden fra reden. Rundt i landet
talte man om andedammen – om det
unikke sted, hvor energien i andedammen
beroede på nærvær, trivsel og det,
at uanset hvad man kom fra, eller hvor-
dan man så ud, så var man en del af andedammen…….
Og det er sikkert og
vist, at selv den dag i dag er det stadig
sådan.
Tak til alle de smukke svaner der har
vendt forbi andedammen i tidens løb. Tak
til alle jer som dagligt gør det muligt at
bibeholde dette unikke sted… og lad os
så gå i gang med de næste 50 år.
Anders Jeppesen og Dani
Kalsbøl Madsen arbejder i
opfinderrummet i Kvisten
53

Jeg vil huske personalet
Dani Kalsbøl Madsen
15 år, bor i Tøringhuse.
Går på Nr. Nissum skole
54
Jeg startede på Lemvig Ungdomsgård i
afdelingen Kvisten for 2 år siden. Før gik
jeg på Klinkby Skole. Jeg er meget glad
for at gå på ungdomsgården, ikke mindst
på grund af alle aktiviteterne, såsom fodbold,
klatring surfing o.s.v. I hvert fald, når
man er special, så synes jeg, at man får
mange muligheder for at prøve ting af.
Jeg synes, at lokalerne er meget fine. Det
er jo et gammelt hus, men det er i fin
stand, og det hele virker. Der er styr på
det, altså hvad dét angår. I forhold til personalet,
i hvert fald hernede i Kvisten, har
vi et rigtig godt personale. Vi snakker
godt sammen, det gælder alle personaler
og alle unge.
Vi laver masser af sjove ting her, fra det
ene til det andet, men personalet er det
Der øves i at sejle kajak
– tror jeg – som jeg vil huske mest, når jeg
kommer herfra. Jeg er mest til de aktiviteter,
som Kvisten sætter i gang, men jeg
har også mulighed for at deltage i aktiviteter
for hele huset. Jeg har fået lov at
snuse til og prøve forskellige aktiviteter.
Der er for eksempel surfing, klatring og
cross. Det er ting, som man kun kan lave
på et sted som ungdomsgården. Det er
ikke noget andre fritidstilbud tilbyder, og
jeg ville ikke have prøvet det, hvis jeg gik
hjem eller et andet sted hen efter skolen.
Det er snart det bedste, at jeg fik lavet
min scooter hernede og lærte en masse
om mekanik, værktøjer og motorer. Det
er godt med en mekaniker på værkstedet
hernede. Ledelsen er meget fin. Jeg har
det rigtig godt med Jette, og Carsten er
så rar.

Vandaktiviteter ved sejlklubben
55

Det gode ungdomsliv
Af Marianne Dræby,
leder af ungdomsgårdens
Ungestøttecenter og SSPkonsulent
56
I de 15 år, jeg har haft fornøjelsen af at
være en del af ungdomsgården, kan jeg
se tilbage på en tid med masser af udfordringer
og konstant udvikling. Afdelinger
er komme til, og andre er lukket ned.
Ungdomsgården er et hus i udvikling og
med udfordringer, der gør, at det til stadighed
er en arbejdsplads, der åbner nye
muligheder. Jeg kan med stolthed sige,
at jeg arbejder på ungdomsgården.
Ungestøttecentret
Den 1. april 2011 fik vi vores nye afdeling,
Ungestøttecentret.
Det har været en spændende tid, og vi
har fået en opstart ud over det sædvanlige.
Vi har længe haft et ønske om, og en
tro på, at vi ville kunne bidrage med
endnu mere i arbejdet med børn og
unge i vores kommune. Et godt tværfagligt
samarbejde, og en stor tak til Børnefamiliecentret
for deres velvillighed, og
tro på, at vi i samarbejde ville kunne løfte
opgaverne omkring de unge, og at vi
med dette nye tiltag vil kunne beholde
flere unge og opgaver hjemme i egen
kommune.
Vi har ladet os inspirere af lignende tiltag
rundt omkring i landet og har fået skabt
en afdeling, vi allerede nu kan se bærer
frugt, og som har stor betydning for de
unge.
Kontaktpædagogerne i Ungestøttecentret
kan opfylde forskellige funktioner af-
hængig af, hvad den unge har behov for.
Målgruppen er unge med særlig behov
for støtte. Det kan både være unge, der
er anbragt på eget værelse, og hjemmeboende
unge. Opgaverne er meget individuelle
og spænder fra morgenvækning,
udvikling af sociale færdigheder, til træning
at bo i egen lejlighed med alt, hvad
det indebærer. Der arbejdes målrettet
med, at de unge udvikler deres mulig -
heder for et godt ungdomsliv.
Overskriften i arbejdet er troværdighed –
både i forhold til opgaverne, de unge, forældrene
og samarbejspartnerne.
SSP
I mange år har SSP (Skole, Socialmyndighed
og Politi) haft base på ungdomsgården
og er blevet en integreret del af det
daglige arbejde, både på institutionen og
rundt i hele kommunen. Carsten Kristiansen
er SSP-koordinator, Marianne Dræby
SSP-konsulent, og John Holm er ansat
som SSP-medarbejder i Thyborøn. Vi arbejder
tæt sammen om opgaverne. Alle
skoler har en SSP-kontaktlærer, og der er
et naturligt samarbejde omkring de
unge.
For os kan der ikke herske nogen tvivl
om, at de gode resultater, og muligheden
for hurtigt at gribe ind, når der opstår
vanskeligheder for unge og deres familier,
hænger tæt sammen med, at SSPkonsulenten
har sin daglige gang på

ungdomsgården og på skolerne blandt
mange af kommunens unge. Relationer
skabes på naturligste vis, og kendskabet
til, hvad der rører sig blandt unge, ligger
lige for.
Vi har i Lemvig Kommune valgt at satse
på det forebyggende arbejde blandt de
unge på skolerne, til forældremøder, og
til arrangementer i byen, f.eks. open by
night og musikfestivalen Haze over Haarum,
hvor vi ved, der færdes mange unge.
SSP er synlig i Lemvig, og de fleste unge
vil i løbet af skoletiden møde SSP-konsulenten.
Der arbejdes både med grupper
og med enkeltsager. Det brede kendskab
til kommunens unge, og at vi f.eks. er synlige
til forældremøder, gør det meget
nemmere for kontakten til konsulenten.
Der gøres stor brug af vores faglighed, og
vi spørges ofte til råds i mange sager omkring
unges trivsel. Vi har landets laveste
kriminalitets-statistik i vores kommune,
og vi er overbeviste om, at det tværfaglige
samarbejde i SSP har stor betydning
herfor.
Vi inddrager forældrene på et tidligt tidspunkt
og har god erfaring med, at forældrene
gerne samarbejder omkring deres
børn. Vi har et tæt samarbejde med
mange faggrupper, byens butikker og
foreninger.
Målet for SSP-samarbejdet er, at de unge
får et godt ungdomsliv og at forebygge
misbrug og kriminalitet i kommunen.
Personale Ungestøttecentret:
Michael Andersen,
Kenneth Clausen, Klaus
Hummelmose, Linda Lindgaard,
Morten Tholstrup,
Mie Nakskov Jensen og
Marianne Dræby
57

Ungdomsskolen på ungdomsgården
Af Peter Haubro,
ungdomsskoleinspektør
58
Morten W. Poulsen kører
go-cart
For tre år siden flyttede Lemvig Kommunale
Ungdomsskole ind på ungdomsgården
i den gamle garage. Tanken var at
udnytte hinandens kompetencer og
opnå en synergi omkring arbejdet for de
unge i Lemvig Kommune
Det har betydet et større samarbejde
mellem de to institutioner, hvilket også
har haft betydning for mængden af tilbud
til de i unge både i den almene undervisning
og for Sommerskolen.
Her kan nævnes glaskunst, klatring, gocart
og cross både i Sommerskolen og i
den almene fritidsundervisning. Kvisten
har med deres unge deltaget i ture til
både Hamburg og Ikast.

For to år siden oprettedes Væksthuset og
Sporskiftet som et specialpædagogisk
skoletilbud for unge med særlig behov -
i øjeblikket med 12 elever. Her er der
ansat både pædagoger fra ungdomsgården
og lærere til at klare den daglige undervisning.
Der er nedsat en styregruppe
med deltagelse fra ungdomsgården og
ungdomsskolen.
I skoletilbuddet tages der udgangspunkt
i den enkeltes faglige og sociale kunnen.
Skoletilbuddet følger kravene i Folkeskolen.
Det betyder derfor, at de unge kan
komme op til Folkeskolens Afgangsprøve.
Det nyeste tiltag er, at klubberne i Harboøre
og Thyborøn samt ungdomsgården
og ungdomsskolen i fællesskab
forsøger at arrangere fælles ture og arrangementer.
Klatretur i Norge
59

Her bliver de unge anerkendt
Af Peter Hansen og
Bente Quistgaard,
der har en søn på ungdomsgården.
Bente er
med i ungdomsgårdens
bestyrelse
60
Det er jo meget flot at fejre så mange år
indenfor den offentlige sektor i disse krisetider.
Men det viser jo bare, at I er et
sted, der følger med tiden og dens forandringer.
I tilpasser jer tiden og skaber nytænkning,
som følger med den spændende
ungdomskultur, der har været igennem
årene.
Vi er som forældre til en ung, som har
været tilknyttet specialafdelingen siden
2006, blevet opfordret til at skrive et lille
indlæg til jubilæumsskriftet. Desuden har
jeg (Bente Quistgaard) de sidste par år
været i bestyrelsen for Lemvig Ungdomsgård
som repræsentant for specialafdelingen.
Hvis man i korte træk skal fortælle, hvordan
vi har oplevet ungdomsgården som
forældre til en ung, har vi kun rosende
ord.
Vi har oplevet et hus der rummer unge
mennesker med komplekse problemstillinger.
Flere af de unge i specialafdelingen
har i perioder så store sociale pro -
blemer, at de perioder kræver massiv opbakning
af et pædagogisk personale på
sidelinjen. Oftest for at skærme for den
unge selv og de øvrige unge, indtil de
magter den opgave, det er at indgå i et
socialt fællesskab.
Bevidst om ungdomskulturen
Samtidigt er de unge, der går i specialafdelingen,
fuldt ud bevidst om ungdomskulturen
og de spændende muligheder,
der byder sig. Ungdomskulturen ændrer
sig ikke, fordi man er ung med særlige
behov – behovet for at føle sig ung som
alle andre almindelige unge er stadig til
stede. Men muligheden for at være en
del af et klubliv og blive anerkendt, fordi
man blot er ung, findes kun få steder.
Men den findes på Lemvig Ungdomsgård.
Derfor har vi altid beundret ungdomsgårdens
brede vifte af aktivitetstilbud til de
unge, så de kan indgå socialt via aktiviteterne,
som de gerne vil.
Det stiller store krav til det pædagogiske
personale, som kan brede sig og supplere
hinanden med mange specifikke
aktiviteter og samtidig have den pædagogiske
faglige erfaring / kompetence i
samarbejdet med de unge.
Jeg var så heldig at blive valgt ind i Lemvig
Ungdomsgårds bestyrelse i 2009. Det
har været meget spændende at følge
”huset indefra”.
Spændende bestyrelsesarbejde
Bestyrelsen har indflydelse på alt på Lemvig
Ungdomsgård, og jeg mener alt. Bestyrelsen
er med i alle beslutninger, både
de praktiske og pædagogiske principper.
Så vi har diskuteret alt fra rygepolitik til

udskiftning af ungdomsgårdens tag, høringssvar
vedrørende nedskæringer og
Lemvig Ungdomsgårds budgetter m.v.
Det har været spændende at opleve ledelsens
store faglige og økonomiske
kompetence – der har altid været styr på
tingende. Men samtidig er de altid parate
til at diskutere og involvere bestyrelsen i
aktuelle pædagogiske spørgsmål. Hvilket
har været meget givende og spændende
diskussioner med mange forskellige indgangsvinkler.
Tak for den oplevelse.
Vi har været meget taknemmelige for at
stifte bekendtskab med Lemvig Ung-
domsgård – det gælder alle medarbejdere
og bestyrelsen.
I har alle gjort en stor forskel i vores families
liv med jeres høje faglighed, empati,
omsorgsfuldhed, humør og alt-kan-ladesig-gøre-mentalitet.
Fortsæt med det
flotte arbejde. Vi vil altid tænke på Lemvig
Ungdomsgård som gode tider.
Nu er vi alle på vej videre, og vores søn er
på vej til at gå ind i voksenlivet, da han
snart bliver 18 år. Så vil en ny epoke begynde
i vores liv.
”Cookies” til 60’er festival
i Holstebro
61

En fornøjelse at opleve engagementet
Af Morten Hjort,
forælder og medlem af
ungdomsgårdens bestyrelse
62
Vi har som familie haft – og har fortsat
meget glæde af ungdomsgården.
Som tilflytter til egnen var det en enorm
lettelse, at der var en ”klub”, hvor børnene
kunne komme, møde andre børn og få
nogle rigtige gode oplevelser. Et fantastisk
sted, hvor der er plads til alle, super
engageret personale og ledelse hvor
mottoet må være ”frihed under ansvar”.
Samtidigt også et sted hvor vi som forældre
i vores ellers alt for travle hverdag
kunne sende vores børn til uden at have
dårlig samvittighed – tvært imod.
Begge vores børn har udnyttet klubben
fuldt ud, og Thomas gør det stadig. Anne
Sofie, som fik inspiration og undervisning
i at spille i ”rock-band”, lever stadig højt
på den motivation, hun fik på ungdomsgården.
Dans og opvisning fylder i dag
meget i hendes hverdag.
Thomas lever mere eller mindre nede på
ungdomsgården. Hvis han ikke er i gang
med crosseren nede i knallertværkstedet
eller ude at køre på crossbanen, er han i
gang med at blive oplært i at blive DJ. I
både knallert- og musikværkstedet
mang ler der ingenting – og hvis der gør,
finder personalet altid en eller anden
måde at få fremskaffet tingene på.
Jeg har i knapt et år haft fornøjelsen af at
være en del af ungdomsgårdens bestyrelse
som forældrevalgt repræsentant.
Under vores møder er det også her en
fornøjelse at opleve ledelsens og personalets
engagement og begejstring for
deres arbejde.

Musikafdelingen er nice
I fritiden er de begge "KIK’ere".
Vi har gået i KIK (Klubben i Klubben) på
ungdomsgården i 3-4 år, og vi er mest
glade for musikafdelingen med Kasper
og Klaus. Her skriver vi tekster, laver
musik og musikvideo. Vi optræder også
med de ting, vi har øvet os på i musik.
Snart skal vi til musikfestival i Aalborg,
hvor vi skal synge/rappe vores sang, “Det
er en ommer”. Det er bare nice!
Vi synes, det er godt at prøve noget nyt;
man får en del nye venner, og der er rigtig
meget grin ud af det…
I KIK laver vi mange forskellige ting. Der
bliver spillet spil og pool, der bliver set
film, slappet af - og så spiser vi sammen
en gang om ugen. Der er altid nogen,
man kan hænge ud sammen med både i
KIK og i Klubben.
Vi har også vores koloni, hvor man kan
komme lidt væk og hygge med de andre
og glemme hverdagen lidt.
Sara Englund,
15 år og bor i Nr. Nissum,
går på Nr. Nissum skole
Bianca Vandborg,
14 år og bor i Lomborg,
går på Nr. Nissum skole
Maling af musikstudiet
63

Kan udvikle egne kompetencer
Af Rikke Nielsen,
pædagog på ungdomsgården
siden 2008
64
Som medarbejder på Lemvig Ungdomsgård
foregår det daglige arbejde i tæt
samarbejde med alle afdelinger, idet vi er
en naturlig del af hinandens hverdag. At
være en specialafdeling midt i en almen
klub er meget specielt og giver både udfordringer
og anderledes muligheder i arbejdet
med unge med særlige behov. At
arbejde med integration af unge med
særlige behov under de forhold, vi har på
Lemvig Ungdomsgård, er helt unik og
efter min mening en god måde at gøre
det på, idet vi kan tilpasse graden af integration
ud fra de unges individuelle
behov. Jeg sætter stor pris på, at arbejdet
ikke er statisk, men derimod altid fuld af
aktiviteter og udvikling.
Lemvig Ungdomsgård er en arbejdsplads,
der er opmærksom på, at udvikling
er en nødvendighed for at have succes i
arbejdet med unge. Der udvikles på aktivitetsmuligheder
og på det pædagogiske
grundlag. Som medarbejder har man rig
mulighed for at udvikle sine egne kompetencer.
Det være sig gennem kurser,
tæt samarbejde med kolleger samt ved
at være med i diverse udvalg, som jævnligt
nedsættes for at løse nogle af de opgaver,
der er i institutionen.
Med i bestyrelsen
I en institution som Lemvig Ungdomsgård
er der mange opgaver/funktioner, vi
som medarbejdere skal tage os af/tage
del i. Der er de daglige pædagogiske og
praktiske opgaver, der omhandler de
unges hverdag. Der er årligt tilbagevendende
opgaver som f.eks. JM i indefodbold,
der er noget helt særligt at være en
del af. Og så er der de mere politisk prægede
opgaver som f.eks. bestyrelsesarbejde.
Jeg er en af de personer, som
elsker udfordringer og at have en finger
med i spillet alle vegne. Derfor sidder jeg
blandt andet som medarbejderrepræsentant
i bestyrelsen, hvor der både
tages beslutninger om konkrete tiltag,
der ønskes udført på ungdomsgården,
og hvor vi også skal forholde os til lovgivning
og økonomi.
Jeg er glad for udvikling og udfordringer.
Derfor er Lemvig Ungdomsgård en arbejdsplads,
hvor jeg trives.

Sommerlejr i Skyum Bjerge
65

Et lærerigt praktikophold
Af Rikke Krogh
Rechnitzer Jensen,
pædagogstuderende på
ungdomsgården
66
Som pædagogstuderende i min tredje og
sidste praktikperiode har jeg arbejdet på
Lemvig Ungdomsgård i specialafdelingen
fra februar til august i 2011. Den første
besøgsdag på stedet startede med en
overvældende flot og informationsrig
velkomst. Her blev forventningerne
skruet op, og man fik allerede her indblik
i, at fagligheden er i top hos personalet.
Jeg kunne se frem til en arbejdsplads
med krav til skriftlighed, møder og et seriøst
arbejde, hvor medarbejderne brænder
for de unge samt deres ønsker og
behov. Her var der megen hjælp og
støtte at hente både fra imødekommende
ledere og kollegaer, hvilket viser
det gode samarbejde i huset.
Jeg oplevede både i dagligdagen og på
møder, at personalet var gode til at bakke
hinanden op, hvilket gav en tryghed og
anerkendelse i personalegruppen. Her
gav Lemvig Ungdomsgård sig tid, forståelse
og tålmodighed over for nye studerende
– man blev taget alvorlig og lyttet
til. Det lyste langt væk, allerede på den
første besøgsdag, at personalet brænder
for arbejdet.
Følte mig velkommen
Som studerende fik jeg indsigt i dagligdagen
i et klubtilbud med aktiviteter og
unges problemstillinger, hvilket både har
udviklet mig fagligt og personligt. Pæda-
gogstuderendes vejledere har en betydningsfuld
rolle gennem hele praktikperioden,
hvor man kommer i et tæt
samarbejde. Lemvig Ungdomsgård har
et professionelt uddannet personale,
som hele tiden bevarer overblikket og
har medansvar for læringsmiljøet på stedet.
Min vejleder har fra første dag gjort
alt for, at man som studerende skulle føle
sig velkommen. Jeg kan ikke tælle alle de
timer, der er brugt på at forklare om
struktur, kultur og ikke mindst de unge
og deres problemstillinger. På vejledningsmøder
har læringsmiljøet altid haft
fokus på faglighed og diskussioner omkring
etik og pædagogik. Her har jeg som
nystartet altid kunne finde hjælp og
støtte til refleksion, hvilket har givet mig
værktøjer at arbejde videre med
Samtaler om pædagogik
På ungdomsgården arbejdes der med
fagligt relevant litteratur, som bearbejdes,
og herigennem diskuteres stedets
pædagogiske tilbud for de unge. Personalet
har altid været villigt til at indgå i
faglige og velargumenterende samtaler
om pædagogik. Tiden er fløjet af sted
dette halve år, som har været en udbytterig
oplevelse og god erfaring at få med
sig i rygsækken. Igennem dagligdagens
aktiviteter og problemstillinger har jeg
udviklet og flyttet mig meget gennem
denne periode, som har været en utrolig

spændende og givende proces, når jeg
ser tilbage på forløbet.
Jeg føler mig stærkere klædt på til det
pædagogiske arbejde gennem dette
praktiksted, da man blandt andet også
kommer til at arbejde tværfagligt og får
kendskab til en stor organisations samarbejde
og tilrettelæggelse. Det har været
udbytterigt at få lov til at påtage sig ansvarsområder
i dette store hus, hvor der
bliver givet plads og tillid til at udføre de
daglige gøremål. Det har både udviklet
ansvarsfølelse som studerende i huset
men også givet en faglig udvikling, hvor
der bliver givet indblik i planlægning,
omstrukturering og løbende evalueringer.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at
Lemvig Ungdomsgård har været en utrolig
lærerig og professionel arbejdsplads,
som har klædt mig rigtig godt på som
studerende inden for specialområdet.
Lemvig Ungdomsgårds fokus på faglighed
og opmuntrende humør kan ikke
andet end sprede motivation og glæde i
dagligdagen!
Et stort tillykke med jubilæet.
Der er pr. 01.01.2012 ansat følgende personale på Lemvig Ungdomsgård
Institutionsleder: 1 ansat
Almen klub: 19 ansatte
1 afdelingsleder
9 assistenter
1 studerende
5 timelønnede
2 ungarbejdere
1 flexjobber
Crossafdelingen: 7 ansatte
1 afdelingsleder
1 assistent
2 timelønnede
3 ungarbejdere
Specialafdelingen: 19 ansatte
2 afdelingsledere
11 assistenter
1 studerende
5 timelønnede
Ungestøttecentret: 10 ansatte
1 afdelingsleder
5 assistenter
4 timelønnede
Øvrigt personale: 5 ansatte
1 teknisk serviceleder
1 administrativ assistent
3 løntilskudsansatte
Der er i alt ansat 49 personer
inkl. Barselsvikarer.
Næsten alle medarbejdere
er ansat i deltidsstillinger
og nogle er ansat i mere
end én afdeling.
67

Oppe fra taget fra venstre:
Jakob Vemmelund, Jette kloster, Tommy Hestbech Nielsen, Michel Andraos, Michael Andersen, Gitte Aagård Kjellgren, Bendt
Nielsen, Kim Kræfting, Claus Vilhelmsen, Kenneth Clausen, Henrik Kallesøe, Lars Mølgård, Per Henriksen, Kasper Kallesøe, Emil
Borum Jensen.
Fra venstre og op og ned:
Casper Vandborg, Klaus Hummelmose, Morten Tholstrup, Sebastian Guldberg Røn, Ken Larsen, Peter Haubroe, John Korsholm,
Lone Sørensen, Dorte Uhrskov, Marianne Dræby, Linda Knudsgaard, Dorit Suusgaard Graversen, Karina Kucza Knudsen, Heidi Høj
Juelsgård Jensen, Delma Lind, Jens Jørgen Kallesøe, Carsten Kristiansen, Rikke Nielsen, Dorte Sørensen, Linda Lindgaard,
Mie Nakskov Jensen, Klaus Bjerre Jensen, Line Louise Nielsen, Kis Olesen, Katja Kruse, Mariann Saugmandsgaard, Marianne
Sørensen, Henrik Hansen.
68

Logo med værdi
Lemvig Ungdomsgård har fået nyt logo.
Det er designet af Michel Laumann Andraos.
Logoet beskriver meget præcist, hvad vi som klub og institution står for.
Det forestiller fem unge, der lægger hovederne sammen,
og med hinanden i hænderne danner en "ubrudt kæde” af sammenhold.
Det nye logo symboliserer således nogle værdier, som er af stor betydning for os
i vort samvær med børn og unge:
Fællesskab, samvær, det at løfte i flok og samhørighed
Relation, kontakt, forbindelse og sammenhæng
Trivsel, velfærd, nærvær og harmoni
Glæde, lykke, fryd og fornøjelse