KIRKEBLADET - Marie Magdalene Kirke

MIN SToRE DAG
Det har ikke altid ligget i kortene, at jeg skulle
blive konfirmeret. Det var faktisk først i 2009,
at jeg overhovedet blev døbt! Mine søskende
og jeg valgte at blive døbt efter vores farmors
død. Jeg kan ikke tale for dem, men jeg valgte
dåben, fordi jeg havde brug for en Himmel
hvori min farmor ville være. De valgte det måske
bare, fordi jeg gjorde.
Efter at jeg blev døbt, var der ingen tvivl om
hvorvidt jeg også skulle konfirmeres. Det ville
være lidt tåbeligt at blive døbt ind i den kristne
tro blot for at fornægte den nogle få år efter.
Så non-firmation var kun et spørgsmål lige inden
jeg blev døbt. Mine forældre lovede både
mig og mine søskende en non/konfirmationsfest
lige meget hvad, så det ikke skulle være
det der afgjorde sagen. Alligevel valgte vi som
sagt alle at blive døbt og siden er jeg blevet
konfirmeret og min lillebror bliver det samme
til foråret.
Det jeg bedst husker fra min forberedelsestid
var, at det var skidekoldt at cykle ud til kirken
om vinteren! Og lige netop dét år, varede vinteren
alt, alt for længe!
Derudover husker jeg tydeligt den hårde knude
i maven, dengang vi skulle ’stemme’ om,
hvem der skulle ’overleve’. Vi blev præsenteret
for en række personer og fik at vide, at de
alle sammen havde brug for det samme organ,
som en doner lige havde ’afleveret’. Vi skulle
så vælge den ene person ud, som skulle have
lov til at overleve. Det var en frygtelig oplevelse,
selvom det jo kun var fiktive personer. Det
har garanteret været en utrolig lærerig time!
Det er lidt svært at skelne mellem, hvad jeg
lærte dengang, hvad jeg vidste i forvejen og
hvad jeg har lært siden. Jeg har bare absor-
10
af Freja Hovgaard Knudsen
beret det hele og bruger det som en samlet
masse, når jeg skal diskutere etiske problemer,
Harry Potter og sådan noget. Det eneste jeg
specifikt ved, at jeg lærte til præst, er Fadervor
og Trosbekendelsen.
I året op til min konfirmation gik jeg meget i
kirke for at få mine 15 krydser. Jeg gik faktisk
oftere end jeg havde behøvet, da jeg fandt ud
af, at jeg godt kunne lide at være kirkegænger.
Det er desværre ikke en vane jeg har holdt fast
ved. Tidligt søndag morgen er et yderst ugudeligt
tidspunkt for en teenager!