Kirkeligt Centrums seneste blad

More documents

Recommendations

Info

kaster lys over det kristenliv, den enkelte og menigheder lever i. Mange ukirkelige har aldrig fået øjnene op for det, Grundtvig opdagede. Mange med svar tilknytning til kirken går ud fra, at den rigtig kristne skal mene, at Bibelen er en slags koran, hvor hver sætning er ufejlbarlig. De kan så have stor fornøjelse af at finde uklarheder og elvmodsigelser i Bibelen, og tror så, at tæppet derved bliver trukket væk under kristendom og kirke. Det er måske ikke så underligt. De har jo ikke brugt kristendommen som levende nutidig virkelighed. Vanskeligere er det at forstå, at lignende opfattelser har bidt sig fast i bevidste, kirkelige kredse, ja, endog går frem os dem. Der er nok ikke mange i Danmark, der går linen ud og bliver fundamentalister i den forstand, at de vil sige, at hvert ord i Bibelen er dikteret af den Helligånd, men de gør sig uhyre anstrengelser for at harmonisere alt, hvad der kan se ud som selvmodsigelser. Det fører til de mest umulige krumspring for at bortforklare åbenbare modsætninger i bibelen. Det er svært at forstå, at kristne, der lever i tillid til, at vor 8 herre Jesus Kristus i sit ord og med sin ånd er levende til stede her og nu, har brug for krykker af den art. Det burde være let at forstå. Der var kirke, før et eneste af de nytestamentlige skrifter var blevet til. Paulus, der ikke selv havde kendt Jesus, da han gik omkring i Galilæa og Judæa, synes ikke at kende ret mange beretninger om Jesu liv, og der er ikke mange spor af Jesu ord i hans breve, og dog er han en af dem, der i de første generationer kom til at kalde folk til tro. Evangelierne blev til senere, sikker fordi de, der var kommet til troen gerne ville høre så meget som muligt om ham, de troede på. Derfor blev det skrevet ned, som endnu kunne huskes fra den tid, da Jesus vandrede omkring. Men den viden var ikke den første. Det første var blevet lukket ind i det Guds rige, som dåben var indgangen til. En gang nedskrevet blev evangelierne så mageløse kilder til, at menigheden kunne få noget at vide om deres levende Herre. Man kan sammenligne forholdet med en fest. En rund fødselsdag. Alle gæsterne er på lige <strong>Kirkeligt</strong> Centrum, oktober kvartal 2012
fod, fordi de er budt med, og det vigtigste er at være tilstede ved festen, hvad enten man hører til de venner, der har kendt fødselaren fra ungdommen af, eller man først har lært ham at kende for ganske nylig. Ved en fest af den art, bliver der holdt taler. De, der har kendt festens midtpunkt i mange år, rejser sig og fortæller om, hvad der skete i ungdomsårene. De fortæller forskelligt; måske husker de den samme begivenhed forskelligt. De, der er kommet til sent, lytter med stor opmærksomhed. Det er godt at få noget at vide om, hvordan han, de kender og som har inviteret dem, har været for længe siden. De får mere at have deres bekendtskab i. Men deres interesse i at lytte kommer jo af, at de er med til festen. Det er ikke nødvendigt at vide det hele, men det uddyber deres forståelse. Måske kan en af de sent tilkomne også finde på at holde en tale. Han kan fortælle, hvad det betyder for ham at have lært fødselaren at kende og at være sammen med ham nu. Sådan er det at være med i menighedens fællesskab. Det vigtige er at være med. Men når man forstår, at her er godt at være, vil man gerne vide noget mere om ham, der er centrum for festen. Det kan man få et vide hos evangelisterne. Man kan også få sin forståelse uddybet ved at høre, hvad de, der ikke havde kendt Jesus i hans liv på jorden, har taget til sig. Det er, hvad man kan få ud af brevene i Det Ny Testamente, ikke mindst af Paulus. Alt sammen er godt og nyttigt og giver dem, der hører til menigheden, noget at have deres tro i. Hvis ikke udgangspunktet er nutid, er Bibelen måske interessant som historisk kile. Men der er ikke mange andre kilder, der er interessante. Sokrates er interessant og også mange andre, men man kan ikke argumentere for, at Jesus på den måde er mere interessant end andre. Kun fordi der er kirker, er Ny Testamente af en anden betydning end Sokrates og Platon m.fl. Det vigtige er, at det begynder med nutid. Det begynder med, at barnet bliver lagt i Guds hånd og sat ind i en levende sammenhæng. Efterhånden som barnet vokser, får det mere at vide om, hvad sammenhængen er, og i Bibelen får man så et mageløst materiale til at uddybe forståelsen. <strong>Kirkeligt</strong> Centrum, oktober kvartal 2012 9
Page 1 and 2: Kirkeligt Trospraksis Centrum Nr. 4
Page 3 and 4: Redaktionelt Af Henning Nørhøj Pr
Page 5 and 6: se og mål at udfolde troen i praks
Page 7: puste liv i. Kristendom er ikke en
Page 11 and 12: Det er i grunde en fordel. Dermed k
Page 13 and 14: titet, ansvarlighed i globalisering
Page 15 and 16: Interreligiøs og økumenisk dialog
Page 17 and 18: søgsvis satte vi os for at unders
Page 19 and 20: integrationsarbejde at bære det in
Page 21 and 22: 1958, kunne han skrive: ”K.C.`s o
Page 23 and 24: lertid skulle det vise sig, at neto
Page 25 and 26: Bogsiden Kirkens historie 1-2, A Ca
Page 27 and 28: Anglikanerne får ny ærkebiskop. R

Kirkeligt Centrums seneste blad

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?