LYSTFISKERFORENINGEN FOR SKIVE OG OMEGN NR. 3 Oktober ...

Fra idé til virkelighed
MeN!!!
Det er efterhånden rigtig mange år siden man startede med
at supplere en skrantende fiskebestand ved udsætning af
yngel. Æg og sæd blev taget fra tilfældige moderfisk og størsteparten
af den producerede yngel, blev udsat forskellige
steder i vandløbet. I en gammel artikel fra dengang har jeg
læst at man udsatte store mængder blommesæksyngel direkte
i Karup å.
Vi er selvfølgelig blevet klogere med tiden, opdræt og udsætningsarbejdet
er gennem årene hele tiden blevet forbedret,
i takt med den sidste nye viden på området. Helt
frem til 1985, blev der dog stadigvæk indkøbt dambrugsfisk
til udsætning i Karup å. Disse fisk var fremavlet i dambrug
gennem mange år og undersøgelser viste at de ikke kunne
etablere og klare sig i Karup Å systemet.
I 1983 startede vi i LFSO, som nogle af de første i landet,
med opdræt og udsætning af afkom fra åens egen stamme.
Mange var i starten tvivlende overfor projektet og nogle var
direkte imod, men vi troede på det og fortsatte arbejdet.
Efter få år var bestanden øget betragtelig, protesterne forstummede
og vi havde et fantastisk fiskeri op gennem halvfemserne
og har haft det fremdeles til i dag.
Intet kan naturligvis erstatte den naturlige cyklus, der foregår
i vandløbene, vi kan dog gøre en hel del for at hjælpe
havørreden, bl.a. ved at udlægge gydegrus forbedre vandløbene
o.s.v., og det har da også gennem mange år haft
højeste prioritet i Karup Å Sammenslutningens arbejde,
men – der er lang vej endnu inden havørreden kan klare
sig uden hjælp.
Med hensyn til opdræt og udsætning må det optimale
være at komme så tæt på det naturlige som mulig. I over
20 år opdrættede vi havørreder i Trevad Ørredpark, i Karup
Å systemet, et skridt på vejen. Vi forsøgte på et tidspunkt at
komme tættere på det naturlige, bl.a. ved at lave kunstige
gydebanker og lægge befrugtede æg deri, ligeledes blev der
forsøgsvis lagt æg i nogle netkasser, men det virkede ikke.
For nogle år siden forsøgte vi igen, i KÅS regi, med alternativ
udsætning i form af klækkekasser, importeret fra USA.
Det blev en begrænset succes, de er meget arbejdskrævende
at anvende og resultaterne stod slet ikke mål med
indsatsen. Selv om Lasse (Lars Michaelsen) forsøgte at forbedre
bakkerne så blev det aldrig nogen rigtig brugbar løsning.
Lasse fortsatte dog sin ”forskning”, han fik en idé, en
rugekasse. Hos Lasse er der ikke langt fra idé til handling og
snart var den første rugekasse klar til brug.
Rugekassen er siden da blevet gennemtestet, forbedret
og forenklet og resultaterne har været fantastisk gode. Man
skulle så tro at alle ville tage imod den nye opfindelse med
kyshånd, men af en eller anden mærkelig grund, så er institutioner,
som man synes skulle være meget interesseret,
DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund, nærmest afvisende
overfor den nye metode, selv vor egen Karup Å
Sammenslutning hænger i bremsen.
Jeg fatter det ikke, nu har vi gennem masser af år søgt
efter metoder til at komme så tæt på det naturlige som
mulig, - Lasses rugekasser er det bedste der er set til dato,
billig og enkelt at fremstille, kræver et minimum at tilsyn og
pasning og så kan de producere masser af ”naturlig” yngel.
Først i firserne var vi og KÅS foregangsmænd da vi startede
med opdræt af åens egen stamme, det blev en kæmpesucces,
trods en del modstand i starten. Nu har KÅS igen
muligheden for at gå forrest og få succes, det ligger lige til
højrebenet. Få gang i fremstillingen af rugekasser, få dem
placeret i samtlige tilløb til Karup å, der er masser af frivillige
til at sørge for tilsyn og pasning. Jeg er overbevist om at
rugekasserne om få år vil være den mest brugte metode til
at hjælpe ørredbestande i danske vandløb. Selv personfnidder
og særinteresser vil ikke kunne bremse en rigtig god idé.
Tonny
26 Cardinalen • nr. 3 • 2011