Muslingebrug i Mariager Fjord.

En produktion på 6.000 eller 16.000 t muslinger om året vil medføre en fækalie-produktion
svarende til ca. 240 respektive 640 t kulstof. Dertil kommer en ukendt mængde af
nedfaldende muslinger. Til sammenligning vil en produktion til opretholdelse af bestanden af
vilde muslinger resultere i en fækalieproduktion svarende til 1.200-7.300 t kulstof. Det er i
enkelte undersøgelser vist, at sedimentet under muslingebrug bliver reduceret som følge af en
forøget sedimentation af organisk materiale (Mattsson & Linden 1983, Stenton-Dozey et al
2001, Christensen et al in press). Dette medfører anoksiske forhold i sedimentet og en forøget
produktion af svovlbrinte. Effekten af den forøgede sedimentation under muslingebrug har
dog vist sig ikke at være helt entydig (Grant et al 1995). Forskellene mellem resultater fra
forskellige undersøgelser kan bero på forskelle i lokale forhold. Disse forskelle kan være,
hvor lang tid det undersøgte brug har eksisteret, den naturlige sedimentsammensætning i
området, strømforhold og vanddybde. Dette betyder, at effekterne på bunden under et
muslingebrug i høj grad vil være bestemt af lokale forhold og ikke entydigt kan beskrives
teoretisk.
De reducerede forhold i sedimenter under muslingebrug beror på omsætningen af
muslingefækalierne. Meget få undersøgelser (Fabiano et al 1994) har beskæftiget sig med
omsætning af muslingefækalier og ingen på en sådan måde, at omsætning under naturlige
forhold kan kvantificeres. Erfaringer fra omsætning af vandloppefækalier viser imidlertid, at
en stor del (30%) af kulstoffet og næringssaltene omsættes inden for halvanden time (Møller
et al in press), hvilket betyder, at i det omfang muslingefækalier fungerer på lignende vis vil
en stor del af omsætningen af fækalier fra linemuslinger kunne foregå i vandsøjlen. Dermed
vil en større del af de sedimenterende fækalier bestå af langsomt nedbrydeligt materiel med
deraf følgende lavt iltforbrug. Sammensætningen af dyndet i Inderfjorden tyder da også på, at
fækalierne i lang tid bevarer en genkendelig struktur (Larsen 1998) og derfor er langsomt
omsættelige. Modsat har pilot-forsøg vist, at omsætning af organisk materiale dannet ved
planteplanktonets primærproduktion sker hurtigere i form af muslingefækalier end ved
omsætning af sedimenterende alger, og dette er særlig tilfældet for kiselalger. Omsætning af
muslingefækalier og den deraf afledte frigivelse af næringssalte og opløst organisk materiale,
samt det tilhørende iltforbrug kan ikke med den eksisterende viden kvantificeres.
14