Lauget 100 år - OneOffice

Tekst og Layout
Ole Bergh
Aalborg og Nørresundby Malerlaug
i 100 år
Udgivet af Aalborg og Nørresundby Malerlaug
INDHOLD
Forord 7
Laugets historie:
To tilløb inden start 9
Hårde tider under to krige 22
De protesterer i Aalborg 26
Dramatik omkring rammeaftale 32
Laugetidag 37
Teknisk Skole og malerlavet 49
Æresoldermanden har ordet 58
Malerne i Haandværkerhuset 66
Oldermandskæde og laugssegl 70
Malernes historiske minder 73
Når malerne festede 76
Som vi husker det gamle miljø 80
Et malerværksted for 100 år siden 90
Æresposter 94
"Laugets pris" af Th. Høgby 95
Lauget i årstal 96
Laugsbestyrelsen i venlig streg 99
Laugets medlemmer ved jubilæet 101
Malerskolens lærere siden 1882 102
Kilder 103
side

FORORD
Aalborg og Nørresundby Malerlaug har bestået i 100 år omend under
skiftende titler. Rent faktisk har malerne haft mesterlaug i Aalborg i mere
end 200 år. Som det fremgår af dette skrift, oprettede malerne deres 1aug
ikke senere end 1706, og så var der en pause fra 1862 til 17. december
1895, da 17 malere dannede den mesterforening, som vi fejrer med bl.a.
denne bog.
I dag er vi 61 aktive medlemmer plus 11 seniormedlemmer og tre
overordnede medlemmer. Det kan man ikke kalde en medlemseksplosion, de
100 års eksplosive udvikling taget i betragtning, men det vigtigste er da, at
vi er netop så mange, som det moderne marked kan bære.
Med denne jubilæumsbog vil vi takke hvert eneste medlem for kollegialitet
og godt kammeratskab. Disse to egenskaber er fundamentet i vort 100-årige
1aug. Vi vil også takke det jubilæumsudvalg, der i mere end et år har slidt
med forberedelserne til jubilæet. Det gælder bl.a. malermester Edmund
Hansen, som har gennempløjet tusindvis af protokolsider og hermed bidraget
til en væsentlig del af bogens historiske baggrund. Det gælder tillige vor
æresoldermand, malermester Poul P. Gadegaard, og faglærer Hans J.
Bønding. Vi vil også sige tak til Ole Bergh, der påtog sig at skrive og
redigere bogen.
Gennem de 100 år har Aalborg og Nørresundby Malerlaug mødt velvilje og
støtte fra mange sider. Vi siger tak for det hele - det er fuldstændig
uoverkommeligt at adressere denne tak, men én vigtig kreds er let at få øje
på. Det er den, der er forudsætningen for det hele, nemlig vore kunder.
Skal vi formulere et jubilæumsønske er det såre enkelt: At de stadig må
være tilfredse med os og den kvalitet, som vort 1aug står for.
Evald Sørensen,
Oldermand.
To tilløb inden start
1895. Tirsdag den 17. December afholdt Malermestrene i Aalborg et Møde, hvor
det vedtoges at danne en lokal Forening. 17 Malermestre vare tilstede. Til
Bestyrelsen valgtes Elv. Jørgensen, Formand. Nicolai Jørgensen, Kasserer.
Sekretær A. Lassen. 5. Simonsen. C. Sauer. Til Suppleant valgtes I.D. Mikkelsen.
Det årlige Kontingent fastsattes til 4 Kr. med 1 Kr. kvartalsvis, som opkræves ved
evt. afholdte Møder. Medlemsmøde afholdes den første Fredag i hver Måned.
Beslutningen er prentet i laugsskråen, her er forudsætningen for 100-års
jubilæet i Aalborg og Nørresundby Malerlaug. Kvartalskontingentet på en
krone erlægges ved eventuelt afholdte møder.
Man fornemmer en vis skepsis. Det er ikke første gang, malermestrene i
Aalborg har forsøgt sig med deres egen organisation som modspil til den
hastigt voksende fagbevægelse og dens bestandige krav om mere i løn og
kortere arbejdstid. Malersvendene og slet ikke dem i provinsbyerne var
almindeligvis ikke pionerer på dette felt. De brød sig ikke om at blive
sammenlignet med de andre fags svende, malerne var faktisk en slags
kunstnere. I dag ville vi sige brugskunstnere. Der blev stillet andre krav end
i vor udspecialiserede og funktionelle tid. Den gang blev vægge og lofter selv
i de mest beskedne borgerhjem omhyggeligt dekoreret. Træværk og paneler
skulle ligne noget andet end det, de var. Marmor-imitation og kunstig ådring
for eksempel. Jø mere udspekuleret og perfekt, jo bedre.
Men disse kunstneriske malersvende var alligevel begyndt at finde sammen
i fagforeninger. Optakten i Aalborg kom 1890, og det var den første
foreningsmæssige nydannelse på malerfagets område i Aalborg siden 1862,
da det gamle laugsvæsen blev ophævet i forbindelse med den ny
næringslov.
Selve laugsvæsnet var dybt forankret i samfundet, og det gjaldt ikke mindst
malerne. Mestrenes ældste laugsbog er oprettet i 1706. Uden at det
udtrykkeligt nævnes, må vi tro, at det er laugets stiftelsesår. Svendene
fulgte efter med deres 1aug i 1777. Indtil da var mesterlauget åbent også
for svendene.
I 1775 blev Peder Jensen Rodschou oldermand. Han var en dynamisk
personlighed, utvivlsomt en af de mest markante i laugets historie. Blandt
hans skelsættende handlinger var at lukke svendene ud af lauget, og det
gjorde han mindre end et år efter, at han selv var blevet
9

oldermand. Rodschous initiativ var første spire til en egentlig arbejdsgiverpolitik
i lauget. Mestrene havde deres interesser med hensyn til løn
og arbejdstid, svendene havde tilsvarende deres, og det blev klart
formuleret allerede året efter, da svendene fik deres 1aug.
Det er værd at huske, at Peder Jensen Rodschou blev stamfader til et
Rodschou-dynasti dynasti af dekorationsmalere, bedst kendt barnebarnet Frederik
Christian Rodschou, der er et af de fornemme eksempler på kirkemalere i
Aalborgs laugshistorie. Deres produktion ion af alterbilleder var ikke den store
kunst, men gedigent håndværksarbejde, som gjorde sig bedre gældende i
dekorationsarbejderne, og sådan har det været helt op i vor tid.
Betegnende for samtidens bedømmelse er tre sæt vurderinger deringer af F.C.
Rodschous alterbillede fra 1856 i Dall kirke. Ved afleveringen veringen betegnedes
det som "smukt", i 1882 som "håndværksmæssigt udført" og i 1883 som
"upassende". Vistnok det eneste af Rodschous alterbilleder, der har
overlevet, hænger i Frejlev kirke. Mens disse linjer skrives ves er det
besluttet, at det skal udskiftes med et moderne, abstrakt billede!
De hed contrafeyer, de gamle dekorationsmalere. Laurids Friederich Weise
er blandt de få af de gamle, hvis kirkearbejder stadig kan ses. Hans
fabulerende altertavle i Aalborg kloster ster fra 1764 er bevaret, lige ligeledes hans
pulpiturmalerier i Budolfi. Måske det bedste af hans arbej arbejder, det store
opstandelsesmaleri fra 1772, pryder stadig Nørresundby kirkes alter.
En anden af de store dekorationsmalere, S. Simonsen, der skabte laugets
fane (se side 17) udførte nogle af sine bedste dekorationer i Dall kirke. En
anden betydelig dekorationsmaler var Søren Bønsdorif, der meldte sig ind i
lauget i 1925. Hans speciale var alterdekorationer og skilte. Hans søn
Erling og nu barnebarnet Esben Bønsdorff er gået videre i
familietraditionen med firmaet A.R.S.A. skiltefabrik. Det er helt
nødvendigt at huske endnu et navn, kirkemaler Johs. Th. Madsen,
Vi kender ikke navnene på det gamle fotografi, der har en hædersplads i laugslokalerne. Men det er de
mennesker, vi jubilerer for. Sådan så de ud, og sådan fungerede de på den tid, da Aalborg og
Nørresundby Malerlaug blev til. Det er mester med bowler og urkæde på maven nederst til højre. Yderst
til venstre står mestersvenden, og manden øverst oppe har på hver side arbejdsdrengen og lærlingen.
Il højre for ham med den flotte hat er utvivlsomt forbundteren. Begrebet kendes ikke mere. Det var
ham, der af flere forsinkende de årsager repræsenterede den endnu ikke udlærte svend. Bemærk de to, der
klinker med deres pilsnere. Der er hyggeøl på næsten alle de gamle svendebilleder.
10
11

der var mester for bl.a. det store alterarbejde i Budolfi kirke i forbin forbindelse
med opførelsen af det nye kor, indviet 1943.
Så skal vi huske en broget flok af kunstnere på landsplan, der fik deres
udgangspunkt i Aalborgs malerhåndværk. Et navn som Chr. Sco Scobius (født
1872) der stod i lære hos sin far i Aalborg. Han blev Dan Danmarks- for ikke at
sige Europa-berømt for sit barske, socialrealistiske maleri, "Det tabte
paradis", der i dag hænger på Nordjyllands Kunstmuseum. museum. Op i vor tid har
vi Chr. Valentinussen med de berømte vesterhavsbilleder. havsbilleder. Han var en blandt
de mange store talenter, der blev udlært hos dekorationsmaler Lauritz
Petersen (se side 49). Listen over malere og tegnere, hvis kunstneriske
gennembrud har rod i håndværket i Aalborg-Nørresundby, Nørresundby, er lang. Blot få
eksempler: Valdemar Andersen, Mourits Nørgaard, Carlo Wognsen, Henning
Knudsen, Sikker Hansen, Renal Bache og Leon Møller.
Tilbage til fortiden. Grundlæggende kan det slås fast, at intet andet
håndværksfag i Aalborg har så godt styr på sin historie og hermed på fagets
udøvere som malerne. Karakteristisk er mesterlaugets tegne tegnebøger, to tynde
skindindbundne samlinger af tegnepapir. Enhver læredreng, der indstillede
sig til svendeprøver i Aalborg i de godt halvandet andet hundrede år, mesterlauget
bestod, skulle levere en dateret og signeret frihåndstegning. Det er en
kostelig samling af vordende maleres engagement og formåen. ormåen. Lad så være,
at nogle har snydt sig fra opgaven og ladet andre tegne for sig.
Mesterlaugets lade er ikke mindre værdifuld som historisk dokument.
På lågets fint dekorerede inderside er noteret samtlige mestres
navne med årstal for optagelse, og det gælder hele laugstiden op til 1857.
Vi kan ikke forestille os Aalborg og Nørresundby Malerlaug ved 100-års
jubilæet uden dette fundament af forhistorie, og vi må ikke glemme en af
de vigtige forudsætninger: Flertallet af den tids malermestre mestre kunne både
læse og skrive, og det var ingen selvfølge for 1700årenes årenes håndværksmestre.
De fleste kunne skrive noget, der lignede deres navn, og så var det
overstået. Men malerne kunne kunsten at tyde bogstaver i kraft af deres
fag, , og derfor har vi en fortløbende beskrivelse af vilkår og aktivitet hele
laugstiden igennem.
Der er en tankevækkende omstændighed i forholdet til de ansatte.
Laugsskråen dokumenterer, at de fleste af mestrene i dette lange tids tidsrum
har siddet i jævne kår, nogle få i elendighed og endnu færre i vel velstand. Ved
jævne kår skal forstås, at hovedparten af mestrene havde
12
det svært med Økonomien om vinteren. Gennem de fleste af 1700-årene
1700
kunne svendene ikke tilbydes fast arbejde året rundt, og det gav mange
rejsende svende, der dukkede op om foråret og forsvandt om efteraret
Det betød en social byrde, som mestrene overlod til svendene. I
laugsartiklerne fra 1684 udtrykkes det helt kontant: "Den Svend, som hos
nogen Mester arbejder, skal hver Løverdags Aften Af levere til sin Mester fire Skilling
danske, som han straks Oldermanden skal tilstille for at henlægges i Laugets
Fattigbøsse. " Det var en del af den internationale internati "geschenk", som den
vandrende svend havde krav på - og som svendene altså for en stor del
betalte af egne lommer. Det var til folk "på valsen" her hjemme og ud over
grænserne. Det var Zünftens, altså laugets lov. Vi kender skikken helt op til
vore dage, men den gang, og ikke mindst i laugstidens seneste årtier, var
Zünften udtryk for den væsentlige del af sammenholdet mellem mester og
svend.
Gennemførelsen af den nye og frie næringslov af 29. december 1857 var enden
på håndværkerlaugenes enerettigheder. Laugene Laugen blev for-
Landsmøde i Aalborg i et af laugets første leveår. Idag er det muligt at identificere som nummereret:
i Peder Pedersen, 2 J.D. Mikkelsen, 3 Carl Sauer, 4 Jørgensen, 5 Elvinus Jørgensen, 6 Anton
Lassen og 7 5. Simonsen. Elvinus Jørgensen, J.D. Mikkelsen, Carl Sauer og 5. Simonsen var
medstiftere af lauget.
13

udt ved lov i 1862 og opløstes eller fortsatte i mere eller mindre selskabelige
foreninger på privat basis. I Aalborg holdt malermestrene
sammen på stumperne i få år, men der opstod et organisatorisk tom tomrum
med bortfald af alle de gamle aftaler mellem svende og mestre.
Malerfaget fik vokseværk, da laugenes bortfald i de følgende årtier
efterfulgtes af Aalborgs vækst. Det var "kræfternes frie spil" på godt og ondt.
Licitationerne blev v drevet til en skarphed, som i mange tilfælde måtte give
mester tab eller gå ud over kvaliteten. Svendene tjente ofte ikke mere end
ufaglærte arbejdsmænd, og vinterledigheden hærgede både mestre og
svende.
Malersvendene i Aalborg kom som sagt med deres fagforening i 1890. 14
dage efter etableredes 14 dages strejke, der tvang mestrene til at frafalde
kravet om tredelt lønskala for duelige og mindre duelige svende og lærlinge,
og samtidig måtte mestrene indgå på lønforhøjelser.
Det var i alt dette røre, at første forsøg på en mesterforening blev søsat 23.
september 1891. Protokollerne fortæller intet om dens videre skæbne. Den er
stille sovet ind og kommer først til live, da protokollen noterer næste
beslutning: "Aar 1893 den 3. Februar afholdtes Møde samt Generalforsamling,
hvor Foreningens fremtidige Tilværelse vedtoges ges paa Basis af Lovene af 23.
September 1891." Der blev igen valgt bestyrelse - og så sker der ikke mere
indtil 17. december 1895, da mestrene danner den forening, der nu fejrer
sit 100-års jubilæum.
At man kom så godt fra start efter dette i det mindste tredie forsøg, hænger
sikkert sammen med, at man i malermester Elvinus Jørgensen havde fundet
en formand, der var dygtig og myndig nok til at få foreningen ningen til at fungere.
21. februar 1896, altså knap et par måneder efter starten, afsluttedes en
gensidigheds-overenskomst med fagforeningen. Mestrene forpligtede sig til
udelukkende at beskæftige svende, der var medlemmer af fagforeningen,
ligesom svendene vendene indgik på at tage arbejde udelukkende hos organiserede
mestre.
Det er nye toner, og de passer ikke alle - hverken svende eller mestre. I de
følgende tre år holdes en række møder, og der idømmes bøder - både hos
svende og mestre - til folk, der ikke holder sig til vedtægterne.
1. april 1897 udbryder strejke på lønkrav, men tillige på grund af for forbud
mod at forlade arbejdspladsen i frokosttiden og mod at ryge i arbejdstiden.
Strejken løber til 10. maj. Resultatet bliver en lønforhøjelse højelse til svendene på
38 øre i timen, stigende med en øre pr. time
14
hvert af de følgende to år. Der forlyder intet om, hvorvidt der blev lempet lem
på frokostregulativet eller smøgen i arbejdstiden.
Elvinus Jørgensen sagde fra som formand efter tre års forløb og
afløstes af Erik Bentzen. De faglige stridigheder med nye strejker førte 23.
maj 1899 til lockout af de svende, der var beskæftiget i den unge
malermesterforening, en aktion, der udviklede sig til stor-lockouten.
stor
Samme måned meldte malermesterforeningen sig si ind i Dansk Arbejdsgiverforening,
og samtidig henstillede man til farvehandlerne, at de
ikke solgte materialer til de udelukkede svende. Det var strenge tider
med nød på begge sider af fronten. Der blev først løst op for den fortvivlede
for
situation på landsplan, andsplan, da det store forlig blev indgået 4. september sep 1899
mellem Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund.
Fag
På en generalforsamling hos malermestrene i Aalborg 17. juni samme sam år
trak Erik Bentzen sig tilbage som formand. Elvinus Jørgensen valgtes v
enstemmigt som hans afløser. Man tyede til den stærke mand.
Der er et par lysglimt. Elvinus Jørgensen og Anton Lassen (bestyrelsesmedlem
siden 1895) forærer foreningen et patentstillads 5. august
1899, og 13 dage efter indvier foreningen den fane, som stadig eksisterer,
nu bag glas og ramme i bestyrelseslokalet. Der er lidt mystik
Malersvendenes første strejke kom, fem år inden mesterforeningen blev til virkelighed. 1913 var der
strejke igen. Her er de strejkende fotograferet foran Jens Bangs Stenhus: Stenh "Vi udbyttes om sommeren og
sulter om vinteren", står der på banneret. Der står ikke, at mestrene i de år havde det tilsvarende
svært om vinteren.
15

omkring fanen, for den bærer årstallet 1896 (året da lovene af 1891
revideres og vedtages, hvad der næppe har noget med fanen at gøre) men
under 1896 står i en stor cirkel og i et skriftsnit, der harmonerer dårligt
med fanens stil i det hele taget: "Aalborg og Nørresundby Malerlaug". Det
hed foreningen ikke i 1896, den hed Aalborg Malermesterforening.
Dekorationsmaler S. Simonsen, der var formand i 1891-bestyrelsen, var
mester for den smukke og værdige processionsfane med ranker,
fagsymboler og gyldne kvaster - uanset hvordan man siden har manipuleret
den.
På generalforsamlingen i august 1900 fortæller Elvinus Jørgensen om
Ønsker, der rører sig blandt medlemmerne: "0p1øs foreningen!" Elvinus,
den stærke mand, må medgive, at han nærer det samme ønske. Det er
kommet så vidt, at de fleste medlemmer ikke overholder vedtægterne og
nægter at betale kontingent til Centralforeningen.
Et forslag om opløsning gik til skriftlig afstemning og blev vedtaget. 14
medlemmer var til stede ved generalforsamlingen. Det samlede medlemstal
på den tid kendes ikke, men det var et beskedent fremmøde i betragtning af,
at medlemstallet seks år senere kan opgives til 34. Blandt de 14 fra 1900 er
navne, som stadig huskes i foreningen: Carl Sauer, Nicolai Jørgensen, Fr.
Cordes, Søren Poulsen, J. Kofoed, Vilhelm Nielsen, Vilhelm Jørgensen,
Th. sørensen, Th. Nielsen, N.P. Bach, Knud Clemmensen, Elvinus
Jørgensen, Anton Lassen og Chr. Petersen.
Denne gang må foreningen ikke gå i stå, uanset afstemningen på generalforsamlingen.
Den overvejende del af medlemmerne indser, at de ikke kan
undvære deres forening, og de mødes jævnligt og drøfter fælles problemer. Der
føres omhyggelig protokol. Kontingent tales der ikke om, rimeligvis har de
klaret udgifterne i fællesskab uden det store bogholderi.
Men det varer tre år, førend foreningen er rekonstrueret. 2. februar 1903 er
der generalforsamling igen. Hvem vælges til formand? Elvinus Jørgensen! På
nogle møder i foråret 1903 drøfter man forgæves henvendelser til byrådet
om en mere retfærdig fordeling af det kommunale malerarbejde. "Resultatet
har sikkert været lige så negativt som det har været i de følgende 42 år,"
konstaterede malermester Chr. Kjøller, der skrev den historiske oversigt, da
Aalborg og Nørresundby Maler1aug fejrede 50 års jubilæum i 1945.
De hårdnakkede forkæmpere høstede frugterne i august samme år.
Mesterforeningen var vært for det første centralforeningsmøde i Aal-
16
Laugsfanen indviedes 1899. Den blev udført af dekorationsmaler S.
Simonsen, en processionsfane helt i tidens stil. Nu hænger den i glas og
ramme i bestyrelsesværelset, omgivet af en vis mystik. Se side 16
17

org i august. Det var store dage for Aalborg-malerne, malerne, og gratis var det jo
ikke. Middagen på Skovbakken kostede 116 kr., en servering i Skan Skansehuset
12 kr. og 40 Øre, drikkepenge ved Budolfi kirke 2 kr. og drikke drikkepenge ved
museet 2 kr. Pengene var meget mere værd den gang, men det lyder billigt.
Medlemstallet stiger, men krisen n er ikke overstået. Elvinus Jørgensen kan
på generalforsamlingen i marts 1904 konstatere, at det ringe fremmøde
svækker tilliden og kollegialiteten. Elvinus har det forslag, at man i
fremtiden skriver til de ikke mødte medlemmers koner, når der indvarsles
til møde. "De respektive hustruer kunne om muligt påvirke deres mænd til
at gå hen, hvor de hører hjemme!"
Elvinus kunne tilføje, at kassereren har modtaget 5 kr. i gave fra Anton
Lassen. "Gid flere måtte følge dette smukke eksempel!"
Krisens eftervirkninger ger er stadig mærkbare. I protokollen fra 1904
fremgår det, at svendene fusker ganske overvældende. Der er eksemp eksempler på,
at de uden om mestrene har påtaget sig hele nybygninger. Mesterforening
og fagforening gør meget for at dæmme op for dette uvæsen, men det er
ikke let at komme ondet til livs, i særdeleshed da en enkelt mester
beskyldes for at have støttet en af sine svende i fuskeriet riet ved at udlåne ham
sine lærlinge. Helt skandaløst har han tillige haft den frækhed at leje
foreningens patentstillads (gaven fra Elvinus og Anton Lassen) i eget navn
og videreudleje det til fuskeren.
På generalforsamlingen 30. oktober 1905 siger Elvinus Jørgensen stop. Han
vil ikke være formand længere og motiverer beslutningen med manglende
interesse blandt medlemmerne. De kommer ikke til de ind indvarslede møder og
overholder ikke de prisaftaler, som de selv har underskrevet. På en
ekstraordinær generalforsamling 11. januar vælges ges J.D. Mikkelsen til
formand. Han er bekymret og tror, det bliver meget svært at løfte arven
efter Elvinus Jørgensen. Generalforsamlingen gen beroliger Mikkelsen. Var man
blevet lidt træt af Elvinus' svøbe? I flere indlæg beskrives J.D. Mikkelsen som
"en i alle måder agtet og retlinet linet kollega, og det er den første betingelse for
at blive en god formand!"
Til generalforsamlingen i 1906 møder næstformanden for Centralforeningen
af Malermestre i Jylland, J. Markussen, Randers. Han tak takker for
"den sjældne fordragelighed, der hersker mellem Aalborg
Malermesterforenings medlemmer. Det varsler om gode result resultater i
fremtiden."
18
Medstifter af lauget, Carl Sauer, her hos fotografen som svend 1884. Han var
blandt forgrundsfigurerne grundsfigurerne omkring århundredeskiftet og formand (det var
før, det hed oldermand) i nogle måneder i 1907.
19

Det er nu ikke fordrageligheden, der præger mødeaktiviteten i de
kommende måneder. Det går hårdt til, så hårdt at et par medlemmer
ekskluderes, og på generalforsamlingen året efter beder J.D. Mikkel Mikkelsen sig
fritaget for formandshvervet. Carl Sauer er vælges i hans sted, og han sidder til
oktober, inden han beder sig fritaget. Hvem vælger man så? Oldermand
Elvinus Jørgensen! På generalforsamlingen foreslog Johan Petersen
nemlig, at foreningen ikke skulle kaldes forening længere, gere, men Aalborg og
Vejgaard Malerlaug, og at formanden skulle være oldermand. Det vedtoges
enstemmigt. Nørresundby talte ingen om på det tidspunkt, den lille by
derovre, der kun havde været købstad i syv år. Allerede året efter hed
foreningen Aalborg Malerlaug.
To måneder efter at t Elvinus Jørgensen er blevet oldermand for fjer fjerde gang,
får malerlauget besøg af oldermand Claus Olsen, København, og det ser ud,
som om han har jævnet de værste knaster og blæst nyt liv i Aalborg Aalborg-lauget.
Et festligt højdepunkt er, da lauget i fællesskab med fagforeningen
beslutter at deltage i Aalborgs første børnehjælpsdag dag 1904, arrangeret af
den legendariske Sofus Raaen. Malerne deltog i optoget med
"Pandekagehuset", der med sit farvevæld kørte rundt i gaderne og bidrog
med et stort beløb til børnesagen.
De gamle protokoller afslører ikke, hvornår lauget får sit nuværende navn.
Det vedtagne forslag fra 1907 om at tage Vejgaard med i navnet overlever
mindre end et år.
I et generalforsamlingsreferat af Carlos Madsen i centralforeningens medlemsblad
"Malertidende" rtidende" marts 1924 hedder foreningen "Aalborg Malerlaug", men i
efteråret 1926 bliver J.D. Mikkelsen i samme blad omtalt som "medstifter af
Aalborg og Nørresundby Malerlaug". Det er altså inden for de to år, lauget har
fået sit nuværende navn. På det tidspunkt punkt ser man stort på, at den forening, J.D.
Mikkelsen var medstifter af i 1895, hed Aalborg Malermesterforening. Vi må slå
os til tåls med navneforvirringen. Ingen tilgængelige skriftlige kilder kan bringe
os sandheden nærmere.
20
Medstifter af lauget og medlem af den første bestyrelse, malermester Anton
Lassen. Hans firma trives i bedste velgående som Anton Lassens Efterfølger
A/S med Jens Fauerholdt Jensen som medindehaver - og han er søn af
afdøde æresoldermand Aage Fauerholdt Jensen.
21

Hårde tider under to krige
Forud for generalforsamlingen 1910 har Elvinus Jørgensen - for sidste gang -
frabedt sig genvalg. Lauget er ham stor tak skyldig, han er vel den
personlighed, der har klaret de fleste kriser på myndig og kontant vis. I hans
sted vælges enstemmigt Anton Nielsen, og han får det heller ikke for let. I de
fire år frem til udbruddet af Første Verdenskrig holdes en lang række møder
i utilfredshed med det nyoprettede "Kontoret for Arbejdsanliggender". Malerne
er vrede over de alt for strenge kontrolregler ved tilbudsgivning.
Anton Nielsen gik som oldermand på generalforsamlingen 1916, men det
lykkedes ikke at nå til enighed om ny oldermandskandidat. Richardt
Bjørno blev betroet laugets midlertidige ledelse, og denne overgangsperiode
varede helt til 24. februar 1917, året før våbenstilstanden. Resultatet blev
enstemmigt genvalg af Anton Nielsen.
Det var strenge år at komme igennem. Ved krigsudbruddet i 1914
lammedes alt erhvervsliv, da ingen troede, at Danmark kunne undgå at
komme med i krigen. Det blev til arbejdsløshed, og malerne var blandt dem,
der blev ramt hårdest. Men der kom brat omslag i 1916, da krigens
mangelsituation på grund af blokaden af Tyskland pludselig blev til
velstand for dem, der kunne spekulere sig til fordelene. Det blev
gullaschbaronernes storhedstid. Flere med dem blev nyrige i en grad, så de
tændte cigaren med 500-kronesedler, når der var publikum på.
Malerfaget nød godt af den pludselige rigdom - uden at skulle spekulere sig
til fiduserne. Der blev råd til at få malet og repareret. Prisen spurgte man
ikke om. Men der blev mangel på lagervarer. Materialerne forhandledes til
skyhøje priser uanset de fastsatte maksimalpriser. Fernis kostede 90 øre pr.
kg. Man skulle være glad, hvis den var at få for 22 kr. Det var uantageligt for
almindelige mennesker i 1916. Centralforeningen af Malermestre i
Danmark foranledigede, at der blev kogt fernis af sojabønner. Denne tykke
og seje vare, der var uegnet til sit formål, blev rationeret til en tiendedel af
normalt årsforbrug. Besynderligt nok - set med erfaringerne fra Anden
Verdenskrig - brugte man benzin som erstatning for terpentin. Men
benzinen slap også op, og så havde man fuselolie til fortynding. Den
udbredte en forfærdelig stank, der næsten tog livet af malerne. Men hellere
åndenød end de talrige surrogater, der dukkede op, de fleste aldeles umulige
til formålet.
22
Alt dette satte sit deprimerende præg på laugsmiljøet. Anton Nielsen sad i
oldermandssædet mindre end en måned. I stedet for ham valgtes 3. marts 1917
Vilhelm Nielsen, og han fungerede til 5. maj samme år, da lauget igen valgte
Anton Nielsen. Det var i det hele taget en periode med uro og
uoverensstemmelser. 1918 nedlagde samtlige bestyrelsesmedlemmer deres
mandater i vrede over, at der blev valgt repræsentanter uden for bestyrelsen til
et centralforenings-møde i Fredericia. Bestyrelsen betragtede det som et
mistillidsvotum.
7. marts 1918 lykkedes det en ekstraordinær generalforsamling at blive
enig om en ny bestyrelse og en ny olderinand: Theodor Sørensen. Efter et lille
årstid uden oldermand kom han til at beklæde posten frem til 1937. Han vil
blive husket for sin udprægede forhandlingsevne og sit positive sindelag.
Under ham blev lauget en fasttømret organisation, befriet for den uenighed
og spænding, der havde præget lauget i krigsårene. Konjunkturerne blev ikke
bedre op gennem 1920'rne, men man var sluppet for de pinagtige
restriktioner og den usunde spekulation.
Der var et års pause i Theodor Sørensens oldermandsperiode. Forud for
generalforsamlingen 1926 meddelte han, at han følte sig for træt til at
fortsætte. Man mærker stadig den uro, der ulmer i lauget. Generalforsamlingen
valgte Marius D. Christensen til oldermand, men han
fungerede kun et år. På 1927-generalforsamlingen kunne Theodor
Sørensen spare sig sine indvendinger. Han blev valgt til oldermand med
akklamation og forblev på formandsposten til sin død i 1937.
I 1928 rejste lauget til Centralforeningens generalforsamling. Det blev
begyndelsen til en værdifuld tradition i den følgende halve snes år. Chr.
Kjøller fortæller i 50-årsskriftet, at man kom så langt ud i verden som til
Køge, "dels med Damper dels med Rutebil." En yderligere værdifuld ting ved
disse fællesrejser var, at damerne var med. Det kastede glans over rejserne og
bidrog - ligesom ved senere arrangementer, hvor konerne deltog - til at gøre
samværet til et møde med kolleger frem for et møde med konkurrenter.
Malermestrenes koner var jo i de fleste tilfælde en væsentlig del af
forretningen.
Theodor Sørensen kunne forhandle, men han kunne også sætte en grænse.
I 1928 var utilfredsheden med Centralforeningen af Malermestre i Danmark
så stor, at man på generalforsamlingen 23. november vedtog at melde sig
ud. Den manglende tillid skyldtes dårlig administration, der tillod bl.a.
landmalerne en aldeles dominerende rolle på bymalernes bekostning. Ved
samme lejlighed meldte Aalborg og Nørresundby Malerlaug sig ud af
arbejdsgiverforeningen. Tilsvarende kurs
23

fulgte organisationerne i bl.a. Helsingør, Odense og Esbjerg. To år efter
sender lauget Theodor Sørensen og Chr. Kjøller til København. Centralforeningen
af Malermestre under Arbejdsgiverforeningen (CMA) holder
stiftende generalforsamling, og de to mestre medbringer mandat til at
markere Aalborg laugets tilslutning.
Året efter spørger den ny centralforening, om det er belejligt, at man holder
1931-generalforsamlingen i Aalborg. Det synes bestyrelsen er en god idé
og vedtager straks at udskrive et ekstrakontingent på fem kr. pr.
medlem. Kollegerne fra hele landet modtages med åbne arme. En
tillægsgevinst er en vellykket udflugt for damerne til Blokhus. For første
gang er lauget centrum for det kollegiale sammenhold på landsplan. Der
sker noget andet betydningsfuldt. Næringsloven revideres 1932, og der
indføres tvungne svendeprøver.
I 1934 bliver det gamle patentstigestillads, som Elvinus Jørgensen og
Anton Lassen skænkede lauget i 1899, afløst af et moderne stigestillads.
Det kostede den nette sum af 1.200 kr. og blev stillet gratis til
medlemmernes rådighed. Glemmes må ikke en anden tradition, malerlaugets
deltagelse i børnehjælpsdagens årlige fest. 1934 var lauget med i
optoget med et malerværksted, der fungerede ned til den mindste
detalje. Responsen var stor.
Der kommer nye ansigter i lauget fra juni 1936. Det vedtages at
optage personer med tilknytning til faget, det vil sige faglærere og farvehandlere,
som passive medlemmer.
CMA holdt generalforsamling i Frederikshavn 3. og 4. juli 1937.
Oldermanden Theodor Sørensen var mærket af sygdom, men han insisterede
på at deltage i fællesturen. Ved hjemkomsten blev han uklar, og
næste dag døde han. Det var et smerteligt tab for lauget, og bestyrelsen
besluttede, at der ikke skulle vælges ny oldermand, før den ordinære
generalforsamling i september. Afløseren Søren Kjeldsen blev kåret med
akklamation.
Anden Verdenskrig brød ud september 1939, men med en helt anden afslappet
holdning, end det var tilfældet, da Første Verdenskrig startede august 1914.
Uanset den dødelige fare, Hitler repræsenterede, troede ingen (i hvert fald ikke
regeringen) at Danmark skulle blandes ind i opgøret mellem ham og England-
Frankrig. Forholdet til Sovjetunionen havde Hitler jo pacificeret med traktaten
med Stalin. Og vi sad med vores ikke-angrebstraktat! Der var ingen
sikringsstyrke som i 1914, de mobiliserede blev tværtimod sendt hjem. Og så blev
det bare værre og værre.
24
De rent konkrete problemer med nye forsyningsvanskeligheder og
problemerne med elendige materialer var svære nok, men på trods af al
modgangen med besættelse og terror kom lauget faktisk bedre gennem den
anden end den første verdenskrig. Sammenholdet led aldrig skade, og med
Søren Kjeldsen som oldermand oplevede man en jævn fremgang i
medlemstal og økonomi uden den feberagtige gullasch- aktivitet, der
prægede hverdagen under første krig.
25

De protesterer i Aalborg
Ved 50-års års jubilæet i 1945, et halvt år efter befrielsen, kunne lauget
konstatere, at man stod så stærkt som aldrig før. Medlemstallet var 84 aktive
og 16 passive.(Mod 61 aktive og 11 passive, der dækker marke markedet ved 100-
års jubilæet). Der var hyldest i 1945 til de tre foregående kasserere i lauget,
i særdeleshed til Carlos Madsen fra Nørresundby. Da han som den første af
de tre overtog kassen i 1923, var økonomien i en miserabel forfatning med en
jungle af restancer og uafklarede gældsposter. Ved 50-års års jubilæet kunne
lauget notere en kassebeholdning på 10.555 kr. og en formue mue på 23.581 kr. -
og hvad man lagde ikke mindst vægt på: En formuefremgang i det nærmest
forløbne år på knap fire og et halvt tusinde kr.
Carlos Madsen blev senere udnævnt til æresmedlem. Han gjorde sig også
gældende på landsplan. Fra 1931 til 1963 var han an redaktør af
Centralforeningens medlemsblad.
I 1950 drøfter lauget et forslag fra CMA (Centralforeningen af Maler Malermestre
under Arbejdsgiverforeningen) om sammenslutning med CMD
(Centralforeningen af Malermestre i Danmark). Det bliver ikke til noget.
CMD forkaster, fordi man ikke ønsker optagelse i Dansk
Arbejdsgiverforening. Forhandlingerne fortsætter i de følgende år, og det
ender med, at CMD i 1962 udtræder af samarbejdet med CMA og
KM(Københavns Malerlaug). Aret efter danner CMA i fællesskab med KM
Landsforeningen af Danske Malermestre. Aalborg og Nørresundby Malerlaug
var gennem årene med i disse forhandlinger på topplan.
På generalforsamlingen 1953 vælges Aage Fauerholdt Jensen til older oldermand,
og det vedtages enstemmigt at udnævne hans forgænger Søren Kjeldsen til
æresoldermand som tak for hans store og fortjenstfulde arbejde. I den
forbindelse bør det nævnes, at han udførte et ikke altid påskønnet, men
meget nyttigt arbejde som formand for svendeprøvekommissionen kommissionen i Aalborg
amt. Ved sin side havde han som skuemestre Carlos Madsen og Jens
Harlund. De tre stod i mange år for kvaliteten og kravet til godt
håndværksskab hos de unge aspiranter. De var ikke så bange for at træde
hårdt på noget, som man i almindelighed ikke brød sig om at få trådt på.
For eksempel gjorde de op med den gamle stolthed, patentstigestilladset, der
var kommet i en kritisabel forfatning. ning. Der var laugstradition bag dette
stillads. 1899 skænkede, som tidligere nævnt, Elvinus Jørgensen og Anton
Lassen lauget et den gang
26
imponerende patentstigestillads, og det blev 1934 afløst af et tidssvarende.
tidssva
Men det kunne altså ikke mere. Bestyrelsen indså, at det skulle skrottes,
og det vedtoges, at man i fremtiden ville betale laugets gode ven og støtte,
stilladsfabrikant N.P. Risgaard, aard, for at betjene laugets medlemmer.
Den første malerdag for nordjyske mestre blev afviklet 17. januar
1952 på Teknisk Skole i Aalborg med stor tilslutning (og stor tilfredshed)
tilfreds
også blandt udenbys malermestre.
Lauget fik sin nye fane på 60-års års dagen i 1956. Den blev udført af æresmedlem
Manfred Andersen og hans søn Eivind Andersen. De tre traditionelle søm blev
slået i af formanden for CMA, Thomas Petersen, Horsens, æresoldermand Søren
Kjeldsen og den fungerende oldermand mand Aage Fauerholdt Jensen. Fanen fik et
utraditionelt fjerde søm, som æresmedlem Peter Nielsen slog i.
Aalborg og Nørresundby Malerlaug fejrede 50-årsjubilæum 50
i 1945. Ved receptionen fra venstre
oldermanden S. Kjeldsen, formanden for Centralforeningen af Malermestre, Thomas Petersen,
Horsens, og foran de kittelklædte elever fra Teknisk Skole, overlærer, malermester Poul Møller. De to
elever og deres lærer kom med en heliograferet lykønskning, lykønsk som glad vises frem. Herefter fra venstre
konsul AF Olsen fra arbejdsgiverforeningens gens lokalafdeling, forstander Hertel, Teknisk Skole, og
formanden for murermesterforeningen, ningen, murermester Thomsen-Støtt.
Thomsen
27

25. september 1959 bad laugets historiker og utrættelige forkæmper,
malermester Chr. Kjøller, sig fri for hvervet som tillidsmand efter 38 års
arbejde. Ny tillidsmand blev Eivind Andersen.
I begyndelsen af 1960'erne kom det til konfrontation med maler malersvendenes
fagforening. Striden drejede sig om indførelse af en tvungen
opmålingsordning, pmålingsordning, først og fremmest for nybygningsarbejde. Der var
allerede etableret en sådan ordning i Odense og Randers, og fagfore fagforeningen
gik ind for, at man fulgte trop i Aalborg og Nørresundby, men laugets
repræsentanter brød sig ikke om tanken og bad om udsættelse, indtil
sagen var drøftet på en generalforsamling. Den blev holdt 18. september
1964 - og forkastede blankt.
I september 1964 deltog lauget i Aalborghallens udstilling "Byggeri for
Milliarder". Lauget spurgte, om fagforeningen ville være med med. Svaret var
nej tak!
En måned efter udstillingen blev lauget indbudt til fællesmøde med
fagforeningen om den tvungne opmåling. Lauget bad om betænknings
betænkningstid,
indtil der forelå meddelelse fra centralforeningen. Men der var - trods
den kølige luft - enighed på mødet om nedsættelse af et fællesud fællesudvalg, der
skulle tage sig af propagandaen for vinterarbejde, malerfa malerfagets svage
periode.
"Byggeri for Milliarder" i Aalborghallen fik succes. Malermestrene havde
indrettet en arbejdende stand, hvor malerskolens eleve elever viste deres
færdigheder, og det var et dobbelt sigte, for samtidig med, at de unge
mennesker boltrede sig, fik malerne lejlighed til at demonstrere de nye
materialer. Publikum var interesseret. Det blev et af periodens bedste
erhvervsfremmende tiltag.
I forbindelse med vinterpropagandaen, som begge parter - mestre og
svende - var enige om, fik man aftale i stand med ejeren af en nyopført
villa. Folk strømmede til, og der lød megen anerkendelse af det smuk smukke
og gedigent udførte arbejde, som malerskolens elever lever udførte under
faglærer H. J. Bøndings ledelse. Det blev et vellykket eksperiment, som
demonstrerede, at vinteren ikke behøver at være den stille tid. Nye
materialer og ny teknik åbnede mulighed for helårsarbejde.
Tilbage til den spændte situation. Malerforbundet lerforbundet klagede til centralforeningen,
fordi Aalborg og Nørresundby Malerlaug havde afvist at holde
møde med den lokale fagforening om rammeaftale vedrørende tvungen
opmåling og henviste til "Norm for regler for behandling af faglig strid af
17. august 1908". Man kendte udmærket den støvede
28
norm - og enedes om at vente til efter påske for endnu en gang at tage stilling
til sagen.
Sådan gik det uden endelig afklaring. Oldermand Aage Fauerholdt Jensen
slog til lyd for et laugskontor, og det viste sig s senere at få noget med
opmåling at gøre. Men det sker uden laugets medvirken, da rammeaftalen
ram
sættes i kraft 17. februar 1967. Samtidig godkender monopoltilsynet mono
laugets
anmelderkontor. Men rammeaftalen er man tvunget tvun til at underkaste sig.
I slutningen af 1967 kom der anmodning fra fagforeningen om at få reduceret
de fastsatte 300 timer i tvungen opmåling for gammelt arbejde. arbej Laugets svar
var nej.
Sagen kører videre. I juni 1967 holdes i Aalborg mæglings- mæglings og timandsmøde
på centralforeningsplan an mellem lauget og fagforeningen. Man skulle prøve at blive
enige om at nedsætte timetallet for gammelt arbejde fra 300 til 150. Det kunne
man ikke, parterne forbeholdt sig deres stilling.
I det store håndværkeroptog i Aalborg 1947 vakte malerlaugets vogn berettiget opsigt. Svende og
lærlinge trak køretøjet, og på bukken tronede dekorationsmaler Clemmensen. Vognen var smykket
med noget, man påstod, var væltede malerdunke. Det farverige indhold ind strømmede ned ad vognens
sider.
29

Lauget sender en protestskrivelse til centralforeningens generalforsamling
i Randers juni 1969, fordi CIVIA har oprettet et repræsentantskab,
som Aalborg og Nørresundby Malerlaug finder inderligt overflødigt. Fire
måneder efter meddeler CIVIA, at repræsentantskabet er opløst.
75-års jubilæet nærmer sig. Der er opstillet budget i den anledning, og
det andrager 23.000 kr. Det er mange penge, og man ville gerne have brugt
flere, men i god tid har man skåret de 9.000 kr. væk, som det ville have
kostet at udgive et planlagt festskrift. En helt anden sag er den voldsomme
kontingentrestance, som kassereren bringer på bane op til nytår 1971. Det
er 11 dage efter jubilæet.
Den store dag - 17. december 1970 - blev fejret uforglemmeligt. Der blev
lagt krans på æresoldermand Kjeldsens grav, der var reception på Hotel
Hvide Hus og festmiddag med laugets damer og mange gæster med byens
borgmester i spidsen. Blandt de samlende begivenheder var den udstilling,
lauget åbnede på dagen i samarbejde med Aalborg historiske Museum. I
jubilæumsåret havde Historisk Samfund for Himmerland og Kjær
Herred udgivet museumsinspektør Sylvest Grantzaus "Aalborgmalere i
500 år", og museumsdirektør Peter Riismøller havde suppleret kollegaens
redegørelse med rids af Aalborg og Nørresundby Malerlaugs forhistorie.
Alt dette synliggjorde udstillingen på museet med bl.a. den gamle
laugslade, mestrenes og svendenes velkomstpokaler og den fine samling
af tegnebøger, hvortil enhver dreng, der indstillede sig til svendeprøve i
Aalborg, skulle levere en frihåndstegning. Sådan var det i halvandet
hundrede år, indtil det gamle malerlaug blev ophævet ved lov i 1862. (Se
side 75).
Det blev hverdag igen, og bestyrelsen måtte umiddelbart i arbejdstøjet.
CIVIA skulle holde kongres i Aalborg ijuni 1971, og det store forberedelsesarbejde
gik i gang i forlængelse af jubilæumsfestlighederne. Det var
en god arbejdsopgave oven på alt det, der først og sidst handlede om lauget
selv. Kongressen fik det strålende forløb, der var lagt op til.
Der var modgang i slutningen af 1971, og det var igen strukturproblemerne
på landsplan. Aalborg og Nørresundby Malerlaug gik ind for en
sammenlægning af CMA (Centralforeningen af Malermestre under
arbejdsgiverforeningen), KM (Københavns Malerlaug), og CMD (Centralforeningen
af Malermestre i Danmark). Planerne blev væltet af
KM, således at den fremtidige landsforening kom til at bestå af CIVIA og
KM med CMD udenfor.
30
I februar 1972 kom der omsider løsning på et problem, der havde huseret i
flere år. Oldermand Fauerholdt havde stillet et kælderlokale til laugets
disposition i sin ejendom på Strandvejen, og det gjorde god nytte, men
slog ikke til. I februar 1972 besluttede bestyrelsen at leje nogle lokaler
i Jomfru Arie Gade 25. Her var plads til, at den mangeårige kasserer
Peter Nielsen kunne få en ugentlig kontordag som service for
medlemmerne. På det tidspunkt var der 93 aktive og 8 passive
medlemmer.
Der kom mere modgang. På grund af vanskeligheder med at få kontingentet
til CMA og lauget ind til tiden var lauget kommet i likviditetsvanskeligheder.
Lauget var nemlig forpligtet til at betale CMA til tiden
uanset egne restancer.
Man måtte imødese incassoforretninger, men bestyrelsen ville forsøge
sig med en "blød løsning". På opkrævningerne blev påført en frist på 30
dage, og rykkerskrivelser skulle betales med et gebyr på 5 kr. Det hjalp på
restancerne, men ikke på flere andre problemer i denne periode.
Fagforeningen i Aalborg havde sendt en skrivelse til samtlige boligforeninger
med advarsler med hensyn til brug af alkydmaling i lejligheder.
Skrivelsen havde påført malerfirmaerne adskillig ulempe og uro. Der
blev talt om nytten af et fællesmøde med fagforeningen. Lauget mente ikke,
at det var belejligt for øjeblikket!
Hertil kom ny uro omkring et mistillidsvotum til CMA's formand Alfred Nielsen.
Det var fortrinsvis på hans foranledning, at den tidligere nævnte rammeaftale om
tvungen opmåling var gennemført under protest fra Aalborg og Nørresundby
Malerlaug. En ekstraordinær generalforsamling i Middelfart i april 1972 skabte
hektisk aktivitet overalt i landets lokalforeninger. På et bestyrelsesmøde
besluttede Aalborg og Nørresundby Malerlaug at sende tre mand med
oldermanden i spidsen til generalforsamlingen. Den fik et dramatisk forløb,
men Alfred Nielsen beholdt formandsposten takket være en resolution fra
Odder Malerlaug.
31

Dramatik omkring rammeaftale
Det var ikke slut på uroen. Enkelte medlemmer af Aalborg og Nørresundby
Malerlaugs bestyrelse fandt ikke, at de delegerede fra Aalborg havde
handlet i overensstemmelse med den kreds af 26 Aalborg og Nørresundbymedlemmer,
der telefonisk havde sluttet op omkring et krav om at stemme
personligt - med det formål at vælte Alfred Nielsen. De delegerede havde
tværtimod stemt for Odder-resolutionen, der sikrede Alfred Nielsens
genvalg.
Bestyrelsen følte sig underkendt og indkaldte til ekstraordinær
generalforsamling 2. maj 1972. De delegerede forklarede generalforsamlingen
de gode grunde, man i den givne situation havde for at stemme
for Odder-resolutionen. Debatten var heftig, og de delegerede gjorde det
klart, at de udmærket kunne trække sig, hvis de ikke havde
medlemmernes tillid. Det endte med en afstemning, der bekræftede tilliden,
og de delegerede forblev på deres poster.
Sommeren 1972 var der igen kongres i CMA. Denne gang indkaldtes til
ekstraordinær generalforsamling i Aalborg og Nørresundby Maler1aug for
at få problemerne drøftet igennem og valgt delegerede. Forrige gang havde
bestyrelsen selv udpeget folkene, fordi der angiveligt ikke havde været tid
til ekstraordinær generalforsamling, og det havde bestyrelsen hørt meget
for, så det skulle endelig ikke gentage sig!
Det er stadig rammeaftalen om tvungen opmåling, der er på dagsordenen.
Lauget gik hårdt imod. "Uheldigt, bureaukratisk, fordyrende" var de tre
hovedargumenter.
Den ekstraordinære generalforsamling vedtog en erklæring, som de
delegerede skulle forelægge kongressen. Kravet fra Aalborg var at få fjernet
denne rammeaftale, uanset om det skulle komme til arbejdskamp.
Der blev debatteret på kongressen - endnu mere heftigt end forrige gang,
men hjemme i Aalborg havde man ikke gjort sig store forhåbninger om
resultatet. Det blev, som man kunne frygte: Rammeaftalen lod sig ikke
afskaffe, og Aalborg og Nørresundby Malerlaug var stadig tvunget med.
Efterårsgeneralforsamlingen i lauget gav ingen opmuntring. Ulysten til
at påtage sig bestyrelsesarbejde var udtalt. Bestyrelsen skulle bestå af syv
medlemmer, men man fortsatte med seks - og afventede nye vedtægter.
32
Den sædvanlige malerdag i januar blev opgivet i 1973. Der skulle i stedet
holdes informationsmøde for mestre og svende om de nye materialer og
forgiftningsfaren i malerfaget.
På den ordinære generalforsamling februar 1973 blev de nye vedtægter
vedtaget - ikke syv bestyrelesmedlemmer som hidtil, men fem. Opmuntring
var der alligevel: Lauget blev repræsenteret i det nye overenskomstudvalg
inden for CMA. Udvalgets indflydelse havde efter forhandlingerne med
malerforbundet givet det hidtil bedste resultat for malermestrene.
Lauget bliver også repræsenteret i det nye strukturudvalg inden for CMA.
Ønsket om en ny strukturform er fremherskende. Utilfredsheden gælder
ikke mindst Arhus-kontoret. Aalborg og Nørresundby Malerlaug finder, at
CMA's ledelse på dette område er gammeldags og ude af trit med
udviklingen.
Som noget nyt i lauget indføres "sludremøder", hvor man gennemdrøfter
oliekrisens materialemangel med efterlysning af gode ideer på den kollegiale
front.
Lauget bliver indkaldt til møde i Håndværksrådet i anledning af et
fraværsregulativ, som lauget havde udfærdiget. Fagforeningen i Aalborg
anmeldte lauget til malerforbundet, fordi man fandt regulativet for strengt.
Der blev aldrig gjort mere ved sagen end drøftelsen på dette ene møde!
Poul P. Gadegaard bliver oldermand 1973 som afløser af Aage Fauerholdt
Jensen, der udnævnes til laugets anden æresoldermand - med stor tak for
mange års utrætteligt arbejde.
Vi får den hidtil størst anlagte malerdag november 1974 på de nye tekniske
skoler på Øster Uttrupvej i Aalborg med deltagelse af 150 mestre og svende
fra hele Nordjylland. Baggrunden for det omfattende arrangement var krisen
i malerfaget. Der var for ringe tilgang af lærlinge på grund af byggekrisen og
heraf følgende arbejdsløshed. En række faglige problemer gjorde ikke
situationen lysere. Det hele blev grundigt gennemdrøftet - først og sidst
malerfagets placering i den nye samfundsstruktur.
Strukturudvalgets rapport havde været til heftig debat på landsplan til stor
skuffelse for nogle af udvalgets medlemmer, ikke mindst for de to, der
repræsenterede Aalborg og Nørresundby Malerlaug. Laugets bestyrelse
vedtog, at man ikke ville deltage i den ekstraordinære generalforsamling i
CMA, hvor man skulle drøfte/vedtage oprettelse af et landssekretariat.
Laugsbestyrelsen var af den bestemte opfattelse, at
33

et sådant sekretariat ikke kunne oprettes uden Dansk Arbejdsgiverforenings
godkendelse. Det er den gamle anstødssten, der giver nye
skrammer. Ellers er lauget principielt elt for et landssekretariat!
På 1976-generalforsamlingen generalforsamlingen formuleredes nye protester mod CMA, fordi
man finder, at landsforeningen ikke har fulgt strukturrapporten, men
frataget regionerne deres indflydelse på hovedbestyrelsen. Derfor har
Aalborg og Nørresundby ndby Malerlaug ikke gjort noget for oprettelse af en
Region i i Nordjylland.
Oven på protesten var der et pinagtigt problem at drøfte på den lokale front, nemlig
den dårlige likviditet. Bestyrelsen luftede igen de hårdhændede hændede metoder, der kunne
komme på tale med hensyn til kontingentrestancerne, gentrestancerne, men dem brød
generalforsamlingen sig ikke om.
Den nævnte kontaktkonference på Års Hotel i oktober 1976 løber af
stablen. Protokollen gør grundigt rede for debatten og konklusionen: At
fortsætte samtalerne mellem 1aug, aug, fagforening, boligforeninger og
andre involverede i de aktuelle problemer, hvilket senere viste sig
at.være af værdi for malermestrene.
12. november 1977 indvies de nye laugslokaler i Nørresundby og her hermed
den smukke oldermandstavle fra teatermaler Anton nton Jensens hånd.
På en ekstraordinær generalforsamling i 1978 kommer der klaring på
regionsproblemerne. Lauget vedtager simpelthen at melde sig ud af
regionssystemet i CIVIA.
Laugets varme opbakning for en sammenlægning af CIVIA og KM giver
resultat i 1980. 80. De to organisationer bliver omsider enige, og 1. juli er
Danske Malermestres Arbejdsgiverforening en realitet. Aalborg og
Nørresundby Malerlaug deltager i et møde i Viborg og kan nu se med
nye øjne på de nye regioner, der efter DIV1Ns start har fået vi vide beføjelser.
Viceoldermanden Edmund Hansen afløser den mangeårige kasserer Peter
Nielsen, der ønsker at træde tilbage - og udnævnes til æresmed æresmedlem. På
1982-generalforsamlingen generalforsamlingen oplæser han for sidste gang regn regnskabet.
Medlemstallet skrumper. Der er 59 aktive og syv passive og året efter 52
aktive.
Lauget beslutter at træde ud af DMA's A's kontingentopkrævning, som man
finder mangelfuld og tilfældig.
1985 vælger generalforsamlingen med akklamation viceoldermand Evald
Sørensen som Poul. P. Gadegaards afløser. Edmund Hansen blev laugets
forretningsfører. Også på landsplan blev han betroet tillids tillidsposter. I en
årrække var han hovedorganisationens kritiske revisor.
34
Teatermaler Anton Jensen, en af laugets højt værdsatte dekorationsmalere, de
blev bedt om at udforme
Aalborg og Nørresundby Malerlaugs oldermandstavle i forbindelse med indvielsen 12. november
1977 af de nye laugslokaler i Nørresundby.
Der havde været forhandlinger om laugets deltagelse i Aalborgdagene,
arrangeret af Aalborg Haandværkerforening, men man sagde nej tak. Lauget
fandt arrangementet for useriøst. Det endte med, at lauget ville deltage, men med
en selvstændig udstilling inde i hallen. Det blev til en 24 kvadratmeter stor stand
med ed oldermandstavle, ceremonistav og andre genstande, der fortalte om
malerfagets traditioner. Herfra den direkte vej på udstillingen til det moderne
håndværk, flankeret af DMA's plancher med den nye lærlingeuddannelse.
Udstillingen og en senere på Aalborg historiske Museum blev en god optakt til
laugets 90 års jubilæum i 1985. Aftenfesten var præget af den nye oldermands
udnævnelse af forgængeren, Poul P. Gadegaard, til æresoldermand, nr. tre i
rækken.
De følgende år fra 1987 handler bestyrelsesprotokollen mest om arbejdet med
malernes andel i "Haandværkerhuset" og forberedelserne til det forestående
100-års jubilæum. I 1989 indretter lauget opmålerkontor opmålerkon for medlemmerne, og
man retter sammen med fagforeningen henvendelse hen til boligselskaberne i
Aalborg vedrørende drørende beskæftigelse i malerfaget.
35

I 1989 og 1990 drøftes køb af ejendom i Jernbanegade eller Anders Borchs
Vej til indretning til laugslokaler, men de to muligheder er ikke gode nok.
Laugets "Profil-90" er oppe til drøftelse. Forskellige tiltag ventileres -
reklameskilte, gavlmalerier med mere.
Juni 1990 holder lauget fællesmøde med andre 1aug i region i om
optagelse i "Byggeriets Arbejdsgivere". I september opsiger lauget
opmålingsaftalen med fagforeningen til ophør 1. marts 1991. Aftalen
blev i sin tid påtvunget lauget af CMA.
November 1991 bliver lauget orienteret om indmeldelse i BYG og udtræden
af Dansk Arbejdsgiverforening pr. 31-12 1991. 21 dage senere ifølge
protokollen: Oldermanden oplyser, at lauget og den øvrige malersektion er
udtrådt af BYG, og at man igen har fuldt medlemskab af Dansk
Arbejdsgiverforening og Danske Malermestre.
Oktober 1991: Fra kommende år skal på jubilæumskontoen hensættes
60.000 kr. pr. år.
Marts 1992 besluttes det, at DM's generalforsamling 1996 holdes i Aalborg
i anledning af 100-års jubilæet..
November 1994 indvilliger Ole Bergh i at skrive og redigere laugets 100 års
historie i tæt samarbejde med oldermanden og jubilæumsudvalget og på
grundlag bl.a. af det store arbejde, Edmund Hansen har foretaget i sin
gennemgang af laugets protokoller.
30. maj 1995 foreligger det første udkast til jubilæumsbogen, og udvalget går i
gang med det forberedende arbejde til opsamling af billedmaterialet.
36
Lauget i dag
Aalborg og Nørresundby Malerlaug har oldermand nr. 15 ved 100-års
jubilæet, og han er et ganske godt eksempel på den unge generation i
lauget. Da Evald Sørensen kom fra Viborg til Aalborg som malersvend i 1965,
fik han at vide i fagforeningen, at han var nr. 136 blandt byens arbejdsløse
malere.
Kunne han ikke bare være blevet i Viborg? Det er bl.a. på den led, han er
eksemplet på den unge generation. Hans daværende kæreste, nuværende
kone, havde fået stilling i Aalborg. Så flyttede Evald med. Hendes placering
på arbejdmarkedet var jo præcis lige så væsentlig som hans. Den slags
kendte vi ikke til i tidligere malergenerationer.
På trods af, at han var nr. 136 blandt de arbejdsløse fik han hurtigt arbejde.
Efter to år som svend måtte hans daværende mester fyre ham. Så besluttede
Evald Sørensen sig til at blive selvstændig. Det er igen så typisk for disse
unge løver: Han skulle i hvert fald ikke i malerlauget, skønt han blev rådet
så venligt til det. Han kunne klare sig selv.
Han gik alligevel til oldermand Fauerholdt Jensen en dag, fordi han havde
komplikationer med en kunde, der ikke kunne få malerregningen til at
hænge sammen med den konkrete virkelighed. Evald Sørensen havde
noteret, at svenden havde arbejdet så og så mange dage fra 7 til 16. Kunden
gik til sit kommunale arbejde hver morgen kl. 8 og kom hjem kl. 15, men
han havde aldrig mødt nogen malersvend. Arbejdet var flot, det var ikke det,
men kunne det virkelig passe med de anførte timer?
Fauerholdt Jensen så på regningen og sagde: "Unge mand, betal svenden
for de anførte timer og kreditér kunden for hans påstand. Sådan gør man
det!"
"Ja, men så får svenden ret, og kunden får ret. Det er bare mig, der får uret,"
protesterede Evald Sørensen opbragt. - "Det har De opfattet fuldstændig
korrekt," svarede oldermanden.
Nej, den unge mand skulle sandelig ikke i lauget! Evald Sørensen havde 14
år som selvstændig, inden den uomgængelige kendsgerning gik op for ham:
At han havde brug for lauget. Han havde brug for at være med i kredsen, og
kredsen havde brug for ham. Han blev optaget i lauget af Poul P. Gadegaard
8. januar 1980 og fik fuld besked om den sag.
Ikke så længe efter blev han foreslået til bestyrelsen af en flok unge kolleger,
der syntes, at lauget havde brug for nyt og anderledes blod.
37

Evald Sørensen, laugets oldermand siden 1985.
Det skete på en måde, som han selv tager afstand fra i dag. "Men vi var jo
så kloge, og mente, at vi kunne det hele. Og dog!"
Det nye bestyrelsesmedlem fik posten ved kampvalg, og det er ingen god
metode på det lokale plan, mener oldermanden i dag:
"Et kampvalg efterlader en vinder og en taber, men taberen har ikke noget
at bruge sit tab til. En dygtig bestyrelse har så meget styr på tingene, at
den foreslår den rigtige mand på det rigtige tidspunkt. Det sikrer både
udvikling og kontinuitet. Selvfølgelig er der undtagelser, når situationen
absolut kræver det.
Når vi taler om "de unge løver," husker vi landsforeningens generalforsamling
på Marielyst på Falster for en halv snes år siden. Oldermanden
og viceoldermanden deltog som delegerede og var som sådanne de
eneste, der repræsenterede Aalborg og Nørresundby Malerlaug.
38
Men det kunne da være rart at vide, sådan helt præcist, hvad oldermanden
egentlig ville sige på laugets vegne. Vi var en lille halv snes af disse
"meget kloge unge mennesker", der gerne ville vide besked. Der var stil over
det. Vi lejede et taxafly til Maribo og blandede os passende i debatten på
Aalborgs vegne. Vi modtog megen venlighed og anerkendelse, men gud ved,
hvad oldermanden tænkte?
Jeg kom i bestyrelse med Edmund Hansen, Anton Jensen, Preben Larsen og
den tidligere oldermands søn, Jens Fauerholdt Jensen," siger Evald
Sørensen. "Vi sad som små menige soldater på hver side af bordet med
generalen for bordenden, og han var den klogeste. Selvfølgelig var han det -
på trods af ret så divergerende opfattelser.
Men i dag er det bestyrelsens overbevisning, at vi i Aalborg og Nørresundby
Malerlaug havde en af landets bedste oldermænd. Den norm, vi kører i lauget,
er Poul Gadegaards norm. Vi plejer den respekt for faget, som han pålagde
os, og vi arbejder videre på den flotte kassebeholdning og de
formueomstændigheder han gav videre til os. Han lærte os, at en
organisation altid skal have orden i og styr på økonomien for at kunne
fungere optimalt. Gadegaard havde som oldermand evnen til at turde rejse sig
og formulere et budskab, så det gik rent ind. Gang på gang var det, han
fremførte, flere år forud for sin tid og med årene fik han ofte ret. Han var en
strålende personlighed, som man kunne blive meget uenig med. Han lagde
ikke fingrene imellem, tog gerne en debat - somme tider alene for debattens
skyld!
Her skal tales om nutiden - om laugets placering i den større sammenhæng.
Vi ligger som det naturlige tyngdepunkt i "Område 1", der stort set dækker
Nordjyllands amt. I en periode med divergerende opfattelser i vort 1aug,
fandt et flertal i området det bedst at stemme på oldermanden for Viborglauget,
Hagbart Madsen, som områdeformand, og det betød, at Aalborg og
Nørresundby Malerlaug for en tid ikke blev repræsenteret i
hovedbestyrelsen. Viborg var med i "Område 1" den gang, men stod af, fordi
man følte en tættere forbindelse sydpå. Aalborg og Nørresundby Malerlaug
var i mellemtiden kommet over generationsskiftet. Nu var det naturligt, at
vort 1aug igen fik formandsposten og hermed sæde i hovedbestyrelsen. Det
gav igen vort 1aug den optimale information om, hvad der sker på
landsplan og hermed den indflydelse, som vores argumentation giver
mulighed for.
En anden sag, der har betydning for vor placering i fagmæssig henseende, er
vort gode samarbejde med malernes fagforening, et forhold
39

som også Poul P. Gadegaard lagde den største vægt på. Det fungerer nok på
en anden facon i dag, men stadig ud fra den gensidige opfattelse af, at vi er
to alen ud af ét stykke. Vi har en fælles målgruppe, og det er kunderne.
Malersvendene vil gerne have det mest mulige ud af deres arbejde, og det
skulle vi mestre også gerne opnå. Det er den måde, vi betjener kunderne
bedst. Ingen af os kan præstere kvalitet og arbejdsglæde, hvis ikke
arbejdsgrundlaget er fornuftigt. I virkeligheden er der ikke nævneværdige
modsætninger mellem arbejdsgiver og arbejdstager i vores fag. Vi mødes
kvartalsvis, bestyrelserne imellem, og løser problemerne stille og roligt. Vi
kommer hver gang med seks syv små irritationsmomenter, og så snakker
vi os til rette på en kammeratlig måde. Hugger en hæl og klipper en tå. Vi
kommer med hver sin utilfredshed, og den skal ikke snakkes ihjel. Vi er
enige om, at vi er uenige, men finder en løsning, og så er den sag ikke
længere.
Skal vi tale om et forhold, vi kan være rimeligt tilfredse med her i hundredåret,
er det den gode orden og smukke udvikling i laugets økonomi.
Engang var kontingentrestancerne det store og uoverskuelige problem. Når
vi sender kvartals-opkrævningerne ud, er det sådan nu, at de første 25 pct.
er indløst inden for den første uge, og resten følger hurtigt efter. Det gælder
både det personlige kontingent og kontingentet af lønsummen. Det er jo
lønsumskontingentet, der gør lauget velstående og velfungerende.
Som det er nævnt tidligere, kan vi ikke tale om nogen historisk medlemseksplosion,
når vi tænker på den udvikling, vort samfund iøvrigt har
undergået. Men vi dækker markedet godt og passende med de 61 aktive
medlemmer, som er laugets rygrad ved 100-års jubilæet. Hertil 11
seniormedlemmer og tre overordnede. Sidstnævnte repræsenterer farve- og
materialeleverandørerne (for øjeblikket Sadolin, Worning og Flauenskjold)
som lauget for mange år siden gav medlemskab, og det har vi bestemt ikke
fortrudt.(Se side 78).
Med hensyn til den økonomiske stabilitet i lauget oplever vi det både triste
og opmuntrende, at malerfirmaer, der kommer i økonomisk uføre og siden
genetablerer sig, som det første sørger for at afregne, hvad man har af
udestående med lauget. Det er et af de fornemme udtryk for kollegialitet og
samhørighed. Tilsvarende oplever vi, at kolleger, der af flere årsager kan
komme ud i fagligt kritisable forhold, har en entydig positiv holdning til
lauget. Vi har for eksempel været ude for uenighed omkring store
licitationsarbejder, hvor billigste tilbudsgiver blev tilsidesat. Nummer to fik
arbejdet, fordi man forsømte de foreskrevne for-
40
handlinger, og det var i strid med det løfte om kollegial adfærd, man
aflægger, når man modtager sit laugsbrev.
Lauget må skride ind i sådan et tilfælde. Det ene firma blev pålagt en bod
på 20.000 kr., det andet en bod på 1000 kr. En gang havde et firma krænket
pligten til at være medlem af en bestemt brancheorganisation. Der er
sparede kontingentkroner i en sådan "forglemmelse", men vi skal kunne
stole på hinanden, og her blev den af lauget pålagte bod på 10.000 kr.
Man kan synes, at detaljer af den slags ikke er noget at mindes i et
jubilæumsskrift. Nævnes skal det alligevel, fordi det bekræfter, at forholdet til
lauget er noget, den enkelte prioriterer højt. De omtalte bodpålæg blev lagt på
bordet uden at kny, og de pågældende firmaer er fortsat højt respekterede
medlemmer af lauget. Ingen af os er perfektionister, vi er mennesker, der gør os
umage for at respektere spillets regler, og verden går ikke under, fordi det kikser nu
og da. Sammenholdet er det vigtigste.
Aalborg og Nørresundby Malerlaug kørte en stor kampagne oven på den tilskudsordning, som
Folketinget vedtog i 1993 i kampen mod sort arbejde. Loven tilbød tilskud max. 10.000 kr.til alt
vedligeholdelsesarbejde med det formål at få ledige i arbejde. Lauget foranledigede spots i lokalradioen
og en pompøs annoncekampagne med bl.a.denne illustration. Det var dyrt, men resultatet blev derefter.
41

Anmeldersystemet er et tredje eksempel. Inden for Danske Malermestre
har vi et regelsæt, der siger, at når man giver pris til en kunde, skal man
anmelde det til landsforeningen, selvfølgelig uden at angive prisens
størrelse. Inden for en dag eller to får man tilbagemelding, og det er nyttigt
at vide, hvilke kolleger der er med på vognen. Men nogle mestre glemmer
denne anmeldepligt - eller for at sige det lige ud: De vil slet ikke: "Hvad rager
det maler Svendsen henne på hjørnet, hvem der giver pris?"
Vi har haft anmeldepligten seks-syv år, og den fungerer for 90 procent af
medlemmerne. De sidste ti pct. er vi nødt til at hilse på nu og da. Første gang
glemmer han det "fordi min mor skulle begraves den dag". Næste gang er
undskyldningen endnu dårligere, og tredie gang falder hammeren i form af
en bod. Det er ellers fortræffelige medlemmer, men det her vil de altså ikke
være med til, og det er beklageligt, for ordningen er en absolut fordel for den
enkelte malermester.
Så er det på sin plads at tale om et andet tiltag med hensyn til økonomien ude
hos medlemmerne. Det drejer sig om det opmålerkontor, som vi kørte i laugets
regi og i laugslokalerne gennem et par år, og som i vekslende former har
været praktiseret længe før min tid, men der var efterhånden ikke
entrepriser nok til, at opmålerne kunne leve af det. Vi ville gerne blive ved med
at servicere medlemmerne på dette område, og nu sidder den fungerende
opmåler, Chresten Molbo, i eget firma i Skanderborg, men stadig som medlem
af Aalborg og Nørresundby Malerlaug og med en stor del af sit arbejde hos
laugets medlemmer.
Så kan der for en stund spares på lovordene og selvbegejstringen på laugets
vegne. Det går nemlig ikke ret godt med resultaterne af denne
opmålervirksomhed. Det er en latent svøbe. Lauget kan styre alt, men ikke
prisen.
Svøben hedder graduerings-fænomenet. Malerne graduerer sig selv ud af
bukserne. Det har været værre, men det er stadig slemt nok. Vi kan
forestille os en entreprise på en million kr. Når kollegaen graduerer 41 pct.,
så må jeg graduere 43 pct! Det er et groft eksempel, men bestemt ikke
uhørt - og de 400.000, som jeg graduerede ud i den blå luft, ville have
pyntet svært på mit regnskab.
Formålet med et opmålerkontor er at holde prisen på et korrekt niveau.
Medlemmerne kan få beregnet en sikker pris og graduere rimeligt i stedet for
at sidde til langt ud på natten og regne sig frem til noget, der er højst
usikkert, fordi den enkelte ikke har det overblik og ikke kender de
konkrete omstændigheder, som den professionelle opmåler råder over.
42
Vi graduerer stadig i overkanten for at kunne være med i konkurrencen.
Det er nu som før et smerteligt problem, uanset at stabiliteten i dag er langt
bedre, end den var i gamle dage, da vintersæsonen var ensbetydende med
krise.
Der er stadig kun én til at betale malerregningen. Ikke mesteren, ikke
svenden, men kunden. Og kunden er bedst tjent med en fornuftig regning. I
sidste ende skal det gå ud over kvaliteten, hvis maleren ikke formår at køre
en fornuftig forretning.
Blandt andre målrettede tiltag i laugets seneste år skal nævnes den
resultatrige kampagne, der kom i gang oven på den tilskudsordning, som
Folketinget vedtog i 1993. Loven tilbød tilskud, max. 10.000 kr., til alt
vedligeholdelsesarbejde i bestræbelserne for at få ledige hænder i gang.
Den lov var som skræddersyet til malerne. Tilskuddet var beregnet på
lønudgiften, og den tæller altid mest på malerregningen, endnu
Til 90-års jubilæet havde Aalborg og Nørresundby Malerlaug arrangeret udstilling på Aalborg
historiske Museum. Her er nogle af klenodierne, grupperet omkring det gamle laugssegl. Til venstre
malersvendenes og mestrenes velkomstpokaler. Herunder laugsstemplet og en sølvdirigentklokke,
forarbejdet af de sølvskeer, som malerkonerne indsamlede til 50-års jubilæet. (Side 75)
43

mere end på gennemsnittet af andre håndværkerregninger. Der blev
foranstaltet ranstaltet et malerfremstød på landsplan, og Aalborg og Nørresund
Nørresundby
Malerlaug gik helhjertet med. Gennem et reklamebureau fik vi udarbejdet
en flot kampagne med spots i Aalborg Nær Radio og ret pompøse
annoncer i Aalborg Stiftstidende. Nogle syntes, det vvar
næsten for
flot. Det var første gang, lauget investerede så svimlende i reklameformål.
Det blev til ca. 50.000 kr!
Det viste sig, at de var givet godt ud. Kampagnen fængede. Det vig vigtigste
for kunderne var pludselig ikke prisen, men den vidunderlige
omstændighed, tændighed, at man kunne hente 10.000 kr. hjem i kontant statstilskud.
Det blev som tilsigtet af lovgiverne: Et skud for hoven af det sor sorte
arbejde. En sidegevinst var det forstærkede samarbejde med farve-
leverandørerne Sadolin, Worning, Flauenskjold og Flügger. lügger. De ville gerne
være med og ydede omkring 10.000 kr. pr. firma.
De såkaldte fyraftensmøder fik vi også megen glæde af. Med alt det nye,
der stormede ind i vores tilværelse, blev der behov for udbygget
information, og det resulterede i kurser i laugslokalerne. Møderne star startede
kl. 16 og var færdige godt 18. Vi opsøgte foredragsholdere, der kunne
fortælle om udviklingen og dens forudsætninger. Der kom tek teknikere, folk
fra AUC, advokater, revisorer, alt, hvad tænkes kunne.
EDB-alderen krævede sit. Vi anskaffede et computersæt for at medlemmerne
kunne få lejlighed til at prøve kræfterne under kyndig vej-
ledning. Efterhånden kunne de selv. EDB-teknikken teknikken blev en selvfølge i den
daglige administration ude i firmaerne, også i laugets egen. Vores faste
kontormand, Erik Weinrich, der er til rådighed for medlemmerne hver
torsdag eftermiddag, har forlængst kørt laugsadministrationen ind i
computersystemet.
Når vi taler om kurser og øvrige samvær, skal vi huske, at det sociale
samvær altid har betydet meget i lauget. Et af de værdifulde tiltag
skabtes i forbindelse med den store begivenhed, der hedder overrækkelse
af svendebrev. Tidligere blev den højtidelighed spist af med et glas
portvin og et stykke kransekage på Teknisk Skole. Malerlaugets nye
bestyrelse syntes, at det var lidt fattigt, og gik i samarbejde med
fagforeningen. Sammen inviterede vi max. 5 pårørende pr. samtlige
lærlinge til en god frokost på skolen i forbindelse med overrækkelsen af
svendebrevet. Lærlingen kan frit disponere over de fem plad pladser, og det er
som regel den nærmeste familie. Overrækkelsen af svendebrevet er
selvfølgelig det vigtigste. Højtideligheden forbindes med et flot diplom
44
til hver plus en check på 1.000 kr. til holdets bedste elev, ikke den dygtigste dyg
med det største resultat, esultat, men den bedste kammerat, som eleverne elever selv
vælger. Der er taler og underholdning plus overrækkelse af de tre
skolelegater, Anton Lassen og Hustrus mindelegat, Poul Møllers legat og
Fritz Nielsens legat.
Forældrene tager fri den dag, det er blevet til en fest på højde med det, der
sker, når familien strømmer til gymnasiet for at sætte den hvide hvi hue på
studentens hoved.
Det her rubricerer vi under "socialt samvær", og så har vi igen påstanden
om, hvor meget t bedre det var i de gode, gamle dage, da der ikke skulle så
meget til. Sommerudfiugterne for eksempel.
Det er rigtigt, at det kører på en anden måde, men i bestyrelsen synes vi
nu, at det går ganske godt og uden at formøble de gamle værdier. vær Nej, vi kan
ikke tilbringe en hel dag ved Mossø med leg og frokost i det grønne, og
ungerne gider slet ikke. Det hedder ikke sommerudflugter sommerud mere, men det
forhindrede ikke, at vi et år havde uforglemmelige uforglemme timer i Rold skov med
Danny Druehyld, kaldet heksen, der véd
Fra en laugsfest i 1970'erne, mens ceremoniellet foreskriver noget højtideligt, sandsynligvis sandsynlig "Laugets
Pris". Det er i hvert fald, inden servietterne væltes. Yderst til venstre malermester maler Finn Nielsen og bag
ham en af leverandørerne, Chresten Flauenskjold. old. Herefter malermester Kurt Pedersen og i forgrunden
til højre for ham toastmasteren, malermester Poul Eriksen. Bag hans skulder malermester Preben
Knudsen. Ved bordet iøvrigt teatermaler maler Anton Jensen og foran ham fru Kirsten Jensen. Endvidere
medindehaver af Worning, ing, Mogens Dubgaard og fru Ilse Dubgaard. På den anden side af bordet
mangeårigt bestyrelsesmedlem, malermester Jens Fauerholdt Jensen.
45

mere om skovkultur og skovmyter end de fleste nulevende. Og ellers
teatertur, når det falder ind i smagen. Vi har haft det muntert med Cirkusrevyen
i flere år. Medlemmerne betaler billetten, lauget den lækre
middag. Det er de nye tider.
Et samarbejde mellem malerlaugene i Aalborg/Nørresundby, Hjørring, Viborg
og Frederikshavn har resulteret i en rejseforening. Det startede med Mallorca,
og man beroligede potentielle medlemmer med, at man godt kunne forstå,
hvis man ikke gad være sammen med malere også i ferien. Det gik, som det
skulle. Der blev ikke snakket et eneste malerord!
Hvert andet år rejser man, og hvert andet år arrangeres et weekendophold
i forbindelse med Rejseforeningens generalforsamling. Det er
traditionelt mændene, der går til den slags, og et år - det var i Hirtshals -
valgte de kloge mænd en kvinde ind i bestyrelsen. Det virkede pludselig helt
tåbeligt, at ikke også malerkonerne deltog i generalforsamlingen.
Selvfølgelig skulle de det. En af de næsvise slog til lyd for, at de lige så
selvfølgeligt skulle have stemmeret - men for alt i verden ikke taleret!
I jubilæumsåret marts 1996 overgår Rejseforeningen sig selv med 14 dage i
Egypten.
Det vil være naturligt at runde de 100 års historie af med noget af det mest
bevægende og betydningsfulde, der er overgået malerfaget og hermed
Aalborg og Nørresundby Malerlaug. Fra 1988-89 og op gennem 90'erne var
jo fusionernes år. 1januar 1991 skete det lykkelige, at det danske malerfag
for første gang kom under én hat i organisationen Danske Malermestre.
Arkitekten bag dette tiltag var landsformanden Klaus Bonde Larsen, der
kæmpede idealistisk og målrettet. Men festen var dårligt overstået, før vi
gik i nye bryllupstanker. Nu gjaldt det den større sammenslutning
Byggeriets Arbejdsgivere med deltagelse af samtlige bygningsfag, det vil
foruden malerne sige tømrere, murere og fremstillingssektionen. Konceptet
var rigtigt, og det var igen Klaus Bonde Larsen der satte sit præg på
udviklingen. Det lå i luften, at det måtte være ham, der skulle stå i spidsen
for den nye organisation. Men der opstod nogle uigennemsigtige personkomplikationer.
Vores formand blev ikke valgt, heller ikke til næstformandsposten.
Man tog en mand fra HO (Håndværkerorganisationen) der
typisk består af landhåndværkere med det store medlemstal og tilsvarende
indflydelse.
46
Januar 1991 kunne den nye formand byde velkommen i BYG efter årelang
forberedelse. Ind i BYG kom vi efter at have været raden rundt. For malerne
gjaldt det generalforsamling i hvert enkelt 1aug, og der faldt adskillige
Øretæver. Det var navnlig i de små 1aug på landet, der var modstand. I de
større bylaug, også i vores eget, var der udbredt forståelse for, at det var det
rigtige at gå med i BYG - men bestemt også tendens til usikkerhed.
Malerne kom med alt, hvad vi ejede, herunder hele formuen. Malerne var
dem, der forholdsvis mødte med det største bidrag til den nye
sammenslutning.
Var det alligevel det rigtige? I løbet af tre-fire måneder begyndte det at knage.
Det viste sig, at de vedtagne spilleregler i mange tilfælde slet ikke blev
overholdt. I løbet af sommeren 1991 følte malermestrene sig direkte
chikaneret.
BYG etablerede sig fra starten i regioner. Aalborg og Nørresundby Malerlaug
hørte til i den nordjyske region 1, og vi delte regionskontor på Vesterbro i
Aalborg med murerne og tømrerne med G. Meldgaard Jensen som en dygtig
formand - indsat af HO! Men det kunne ikke bortforklares, at det knagede!
Vendepunktet i BYG-samarbejdet indtrådte på et seminar, som malerne på
landsplan holdt på Storekro i Fredensborg. Der blev meget stille i lokalet, da
en af deltagerne rejste sig og helt enkelt sagde: "Hvad med at
genetablere Danske Malermestre!"
Det var første gang, den tanke fik sat ord på så utvetydigt.
"Er det meningen, at vi skal melde os ud - et halvt år efter at alle de kloge
gik så varmt ind for, at vi skulle være med i BYG?" spurgte en af de
bestyrtede.
Det var faktisk meningen. Seminaret demonstrerede 100 procents
opbakning.
På et senere møde i København med meget større tilslutning var tilsvarende
enighed. Men også bekymring, fordi malerne slog bak efter kun det halve år
i BYG. Stemningen blev karakteristisk og bramfrit udtrykt af en af
deltagerne (og det var en kvinde): "Kære venner, er I klar over, at dette her
kræver nosser!"
BYG forlangte, at hvert enkelt medlem og hvert enkelt 1aug skulle give
udtryk for deres holdning, inden en opsigelse kunne accepteres. Der fulgte
generalforsamlinger landet over med nye Øretæver, og det var rimeligt oven
på det lynhurtige kursskifte - men der var bred enighed om det rigtige i
beslutningen. Det enkelte medlem stod frit, og det er bemærkelsesværdigt,
at i Aalborg og Nørresundby Malerlaug var
47

kun én malermester, der valgte at forblive i BYG. I København valgte flere
store malerfirmaer at blive i BYG, der herved kunne bevare
malersektionen, men i amputeret tilstand. Blandt 2200 maler-medlemmer
blev kun 63 i BYG. Opsigelsen faldt 1. juni 1991 med virkning 31. december
samme år. Nytårsdag 1992 fungerede Danske Malermestre igen. Hurra!
Hele formuen, mange millioner kroner, blev tabt samt alt, hvad
landsforeningen ejede ned til sidste kuglepen. Det eneste, vi havde tilbage,
var vores seivrespekt!
Det var et lyspunkt, at lokalforenings-formuen stort set ikke blev inddraget
i dette net. For Aalborg og Nørresundby Malerlaugs vedkommende havde
der været nogen usikkerhed omkring kontingentopkrævningen, som blev
foretaget af BYG. I vores 1aug bad viom, at BYG ikke skulle gøre sig
ulejligheden. Vi opkrævede selv lokalkontingentet, så på den måde fik vi ikke
penge i klemme. De blev i vores kasse, hvor de hørte hjemme.
Hvad der dybest prægede Aalborg og Nørresundby Malerlaug i de bevægede
år var sammenholdet. Der skete det, at tømrermesterforeningen tilbød
hvert enkelt af vore medlemmer, at de kunne komme over i
tømrersektionen i region 1. De skulle være så velkomne. Men ikke et
eneste af vore medlemmer reagerede på tilbuddet.
Når alt dette er sagt, må det tilføjes, at ideen med BYG er den rigtige. Vi tør vove
den påstand, at malerne er tilbage i Byggeriets Arbejdsgivere inden der er gået 10-
15 år. Vi hører hjemme dér, men i en anden struktur end den, vi forlod.
Sammenholdet vil ikke tage skade. Det forbliver lige så stærkt som det, vi har
den lykke at kunne fejre på vor 100-års dag."
48
Teknisk skole og malerlauget
Aalborg tekniske Skole fik sit store gennembrud i 1882, da man opførte
den bygning, der stadig fungerer som teknisk skole, omend som en lille
del af det samlede skolekompleks. Samtidig med dette nybrud omtales
malerfaget for første gang som en selvstændig del af dagskoleundervisningen
for bygningshåndværkere.
Men der har været malerlærlinge (eller malerdrenge, sådan var
betegnelsen) blandt eleverne fra første færd, og det vil sige fra den 3. marts
1805, da to borgere oprettede hver sin søndagsskole for håndværkerlærlinge
i Aalborg. Det var altså skole om søndagen. Til hverdag
havde drengene ikke tid.
Der var malerdrenge i søndagsskolen, men ganske få. Hele systemet lagde
sig imellem. Malerdrengene var i arbejde 12-14 timer hver dag, og hertil
kom det arbejde, der var at gøre i mesters hus. Til gengæld blev de
oplært grundigt. Hvad der er bevaret af håndværksmalerens arbejder fra
de sidste 3-400 år eller mere er tydeligt vidnesbyrd herom. Men det var
skralt med den teoretiske viden og med baggrunden for malerfagets
udøvelse.
Det er karakteristisk, hvad toldinspektør Preetzmann og skolelærer Reich
skrev i den første bekendtgørelse om planerne for de nye søndagsskoler: ". .
. .strax at begynde med Underviisning i det tydske Sprog, Regnen og
Skriven". Det var basale fag at gå i gang med, hvis man skulle give mere
end det, den nødtørftige skolegang havde forsynet drengene med.
Dannede mennesker talte tysk.
Det er værd at bemærke, at faget tegning kom på repertoiret, inden de
forberedende planer blev virkeliggjort 1805, altså et fag, der henvendte sig
fortrinsvis til malere. Andet sted i dette skrift omtales mesterlaugets
tegnebøger, der er bevaret til i dag. Enhver læredreng, der indstillede sig
til svendeprøve i malerfaget, skulle som nævnt præsentere en tegning i
mesterlauget. Den skik stod på i godt 150 år, indtil de gamle mesterlaug
blev ophævet ved lov.
En skelsættende begivenhed for malerlærlingene på Aalborg tekniske
Skole indtraf 1901, da dekorationsmaler Lauritz Petersen blev
udnævnt som første egentlige leder af det, der den gang fungerede som en
malerskole.
Lauritz - han hed aldrig andet i omtale, men bestemt ikke i tiltale - er
blandt de personligheder, der rager højt op i malerlaugets historie.
49

Han kom til Aalborg efter afgang fra kunstakademiet i København, hvor
han uddannede sig på foranledning af brændevinsbrænder
rændevinsbrænder Harald
Jensen i Aalborg, der på den tid var formand for Teknisk Skole. Lauritz
Petersen nedsatte sig som dekorationsmaler. En af hans lærlinge, senere
svend, malermester Edmund Hansen, husker klimaet på hans værksted -
og i undervisningen på Teknisk Skole - som barsk, men i oplæringsmæssig
henseende som første klasses.
Lauritz Petersen havde mange velstående kunder i Hasseris. Når de var
tilstede hos mester, blev læredrengene tiltalt ved De og efternavn. Ellers var
det du og fornavn - ikke læredrenge, men disciple. Det var praktisk, for så
skulle de hvalpe ikke have løn. De lærte meget, og det var i sig selv mange
penge værd.
Der var stil over ham, og lærlingene morede sig, når de i kundens påhør
blev bedt om at skynde sig hjem på værkstedet: "Vil De være så venlig at
hente mig den fine silkeglanslak i den blå dunk Øverst på hyl hylden til højre."
Eller: "...den fine franske guldokker." Det var vel at mærke ke ganske almindelige
materialer.
Men midt dt i al denne selvforherligelse havde han et herligt lune, også når det
gik ud over ham selv. En morgen blev han meget ophidset. En af hans svende
havde den grimme vane at nyde alkohol til overmål. Det gjorde nogle
håndværkere, og malerne dannede ingen undtagelse. tagelse. Den morgen kom den
pågældende for sent. Lauritz var mødt til tiden, og han svingede lommeuret
over hovedet på den tømmermændsplagede malersvend. "Den går ikke, den
går ikke," råbte Lauritz. "Så send den for saten til urmageren," sagde
svenden.
Lauritz Petersen var et tolerant og rummeligt menneske - og samtidig
nøjeregnende ned til den mindste detalje. "Statist i livet", sagde han om sig
selv. Edmund Hansen husker enjuleaftensdag som lærling. Den betragtedes
som almindelig hverdag, men svendene måtte gå kl. 12, hvad lærlingene
ikke måtte. Edmund Hansen gjorde det alligevel. Lauritz ritz Petersen kom om
eftermiddagen for at kontrollere. Efter jul blev Edmund Hansen kaldt ind til
Lauritz og bedt om at underskrive en erklæring om, at han havde forladt
arbejdspladsen i utide. "Den er rar at ha' ved en anden lejlighed," sagde
han listigt og snu.
Lauritz Petersens lærlinge aflagde ikke svendeprøve, det var under hans og
deres værdighed, og det synspunkt fik generel opbakning, for de unge
mennesker lærte meget, , og det gjaldt ikke mindst baggrunden for deres
arbejde.
Gennem en menneskealder udførte Lauritz Petersen et grundigt og
inspirerende arbejde. Han skabte malerskolen i Aalborg, og han gjorde
50
Dekorationsmaler Lauritz Petersen blev 1901 malerskolens første
leder.
Lauritz Petersen blev 1901 malerskolens første egentlige
51

den til en af landets bedste. Malerfaget vandt respekt for en fagundervisning,
der gav malerne en tiltrængt kulturel påvirkning. Lauritz
Petersens foredrag om kunst og stillære udviklede vordende maleres smag
og holdning.
Senere generationer i faget tog afstand fra en alt for stærk dyrkelse af
fortiden og dens forsiringer, men beundringen for og anerkendelsen af Lauritz
Petersens indsats er ikke blegnet.
Når vi taler Teknisk Skole-historie historie og malernes andel i den, skal ikke glemmes
den modgang og de problemer, skolen fik i forbindelse med den tyske
værnemagts dominans fra besættelsens første dag 9. april 1940. Der udvikledes
en betydelig modstandsaktivitet blandt eleverne og en tilsvarende tysk vrede.
Forstander Stegmann blev clearingmyr-
Teknisk Skoles malerklasse 1940. Yderst til venstre skiltemaler og lærer Henning Jør Jørgensen og
malermester Niels Sørensen, der var lærer i regning og opmåling. Yderst til høj højre malermester Knud J.
Clemmensen, der underviste i marmorering og ådring. Blandt de øvrige, der kan identificeres nu, er
siddende nr. 3 fra venstre senere malermester Ove Christensen, Aalborg, efter ham senere
malermester Jørgen Jacobsen, der blev oldermand ermand i Hjørring. I anden række er nr. 7 fra venstre Poul P
Gadegaard, nu æresoldermand i Aalborg borg og Nørresundby Malerlaug. Bag ham til venstre senere
malermester Tommy Juul, Lindholm. I bageste række yderst til venstre Henry Feidder og efter ham
senere malermester ster Harry Pedersen, mangeårigt bestyrelsesmedlem i Aalborg og Nørresundby
Maler1aug. Nr. 5 fra venstre er senere malermester Erik Michailsen.
52
Den gamle Teknisk Skole-facade facade i Danmarksgade.
53

det i 1944. Blandt de syv dræbte elever var maler Leo Nielsen, der døde i tysk
koncentrationslejr efter Gestapo-mishandling.
I 1942 afløste malermester Poul Møller Lauritz Petersen som leder af
malerskolen i Aalborg. 1958 blev han konsulent og statens tils tilsynsførende
for malerskolerne i Danmark. Det blev en ny epoke, der meget bevidst og
dygtigt opfulgte Lauritz Petersens arbejde, men med andre midler. Hvor
man tidligere kunne sidde i måneder og tegne efter et enkelt stykke gips,
brugte Poul Møller tiden til en grundig gennemgang gang af fagets praktiske
discipliner som bundbehandling, lakering, tilberedning af farver,
materialelære, opmåling osv. Poul Møller lagde ligesom Lauritz Petersen
vægt på den kulturelle side af faget gennem lysbilledforedrag om farverne farvernes
væsen, præget som han var af malermester mester Jens Møller Jensens dengang
berømte og toneangivende kunsthåndværkerskole håndværkerskole i Bredgade i København.
Poul Møller engagerede eleverne verne i samtaler og dekorative opgaver, der gav
forståelse for, hvad samspillet mellem dekoration og farver betyder i
kulturel henseende. Kort sagt at gøre skolen til en levende del af
malerfaget.
"Malerskolen skal være med til at uddanne praktisk dygtige hånd håndværkere,
men vi må holde os for Øje, at i malerfaget, mere end i de fle fleste andre fag,
spiller æstetikken en uhyre vigtig rolle," skrev Poul Møller ler 1951 i elevskriftet
"Prikken". - "Det er beskæmmende for malerfaget, get, at det i vore dage ikke har
vist sig denne del af opgaven voksent. I vor moderne tid, hvor videnskabelig
forskning trænger stadig dybere ind i vor daglige tilværelse både på det
fysiske og psykiske område, har man fået en dybere erkendelse af farvernes
store betydning i den daglige lige tilværelse. Malerskolen skal være et fristed,
hvor de unge mennesker af hjertens lyst kan mase og eksperimentere med
tingene uden at være hæmmet af kravet om i dag at male så og så mange
kvadratmeter ter til den og den pris. Eleven skal vinde tillid til egen kunnen og
kærlighed til arbejdet. Så følger arbejdsglæden med."
Poul Møller udgav iøvrigt sammen med overlærer Poul Terney en farvelære,
der vandt stor udbredelse landet over.
"Den tekniske udvikling har endnu ikke gjort malerfaget til en indu industri,"
skrev malerskolens senere leder, faglærer Hans J. Bønding i sam samme
publikation om en anden vigtig tig del af malerskolens virke, nemlig
studietegningen. "For at kunne dekorere, komponere, må man først og
fremmest kunne tegne og have farvesans - og hvad der ikke er mindre
nødvendigt: At kunne vurdere størrelsesforhold samt linie-,
flade-, rytme- og
kontrastvirkninger. trastvirkninger. Hvis det lykkes at få alle disse forhold til at
54
indgå i et samarbejde, så de ikke noget sted modarbejder hinanden, men
tværtimod fremhæver og understøtter hinanden, har man en fuldendt fuld
komposition. Den kendes på, at enhver ændring bliver til det dårligere."
Og videre: "På skolen bruger vi som modeller til studietegningen gode
kunstindustrielle frembringelser, hertil naturens plante- plante og dyreliv. Eleverne
skal få øjnene op for de skønhedsværdier, som dels kunstnerne, kunst dels
Vorherre skaber. kaber. Naturen er den bedste læremester, man kan tænke sig."
Det er tanker, så præcist udtrykt som her, der prægede malerskolens
hverdag midt i dens solide faglige uddannelse.
I nær forbindelse med Teknisk Skole blev der lagt kræfter i et arbejde for hele
uddannelsesforløbet. I mange år fungerede den klassiske mesterlære, men den
trængte til fornyelse og udbygning. Et teknisk udvalg under Malerfagets faglige
Fællesudvalg udarbejdede en rammeaftale meaftale for et nyt uddannelsesmønster. De
detaillerede undervisningsplaner ngsplaner for den fælles grundskole og for
bygningsmalernes, skilte-
EFG, bygge og anlæg, i et af de nye praktiklokaler i Teknisk Skole på Øster Uttrup Vej.
55

malernes og vognmalernes fagskoleperioder blev herefter udarbejdet af et
udvalg, som undervisningsministeriet ningsministeriet havde nedsat under ledelse af
ministeriets konsulent, Poul Møller fra malerskolen i Aalborg. Det
direkte resultat blev en forsøgsuddannelse for skoleområderne Aalborg og
Næstved.
Forsøget resulterede i, at man kunne frigøre sig for en rækk række forældede
læretids-regler, regler, som alligevel snart måtte forsvinde gennem en forestående
hårdt tiltrængt revision (eller bortfald) af lærlingeloven.
Resultaterne af forsøgsuddannelsen i Aalborg og Næstved viste sig at
være så lovende, at det faglige fællesudvalg kunne fortsætte og udvi udvide
forsøgene, der førte frem til den lærlingeuddannelse, vi kender i dag.
Hvad angår malerskolen i Aalborg kunne den i august 1973 flytte fra
Sankelmarksgade, hvor den blev oprettet, til Øster Uttrup Vej i fløj P med
betydeligt tydeligt flere kvadratmeter etageareal. Vægge, lofter og træværk
var ubehandlede, så der var nok at tage fat på.
Det var en hæsblæsende periode som optakt til den malerskole vi kender
ved Aalborg og Nørresundby Malerlaugs 100-års års jubilæum. På én gang
skulle e man køre "Malerfagets nye uddannelsesforsøg," "Den ajourførte
mesterlære", "Svendeskole," "Efteruddannelser" og "Centralskole tralskole for
grønlandske malerlærlinge."
På grund af sygdom blev Poul Møller i 1977 afløst som fagkonsulent af
overlærer ved Arhus tekniske ske Skoles malerskole Svend Erik Erik Eriksen. Herefter
blev svendeskolerne i Aalborg og Randers nedlagt til fordel del for en nyoprettet
svendeskole i Arhus. Malerskolen fortsatte ved Teknisk Skole i Aalborg, dels som
lærlingeskole, dels som kursus i efteruddannelsen. elsen. Hans J. Bønding afløste 1978
Poul Møller som skolens lens leder, og 1987 blev stillingen overtaget af Tom Simonsen.
56
En af de store kirkerestaureringer i laugets historie. Malermester Niels
Sørensen og malerformand Otto Hansen i Vor Frelser kirke, Aalborg, 1914
foran alter og pulpitur.
57

Æresoldermanden har ordet
Der skete et traditionsbrud 1973, da olderinand Aage Fauerholdt Jensen efter
sine 20 år i sædet blev afløst af eneste nulevende æresoldermand Poul P.
Gadegaard. Han er fra Nørresundby, ja længere ude endda - fra Lindholm i
daværende Sundby-Hvorup kommune.
Poul P. Gadegaard blev selvstændig 1. april 1948, da han trådte ind i sin
fars Holger Gadegaards firma, og fra 1956 var han med i laugets
bestyrelse.
"Det var en tid med overenskomstforhold og prissætning, der indebar
urimelige vilkår for den selvstændige malermester," husker Poul P.
Gadegaard. "Det gjaldt for eksempel 16 procents landtillægget og en
ulovligt gennemført rammeaftale.
De unge, der blev optaget i lauget, skulle selvfølgelig opføre sig
respektabelt. Jeg følte både glæde og begejstring, da jeg blev optaget, men
jeg blev rystet over meget af det, der mødte mig i malerfaget på
mesterplan. De store og velkonsoliderede firmaer dominerede både
1aug og organisation. Når en lille, ny kollega tillod sig at opponere og have
sin egen mening, blev der trukket på skulderen
or
med
at
et overbærende
smil hos dem, der vidste bedre besked.
Blandt problemerne var de forhold, som gældende licitationslov gav os - eller
rettere den måde, hvorpå man administrerede den. De enkelte mestres tilbud i en
offentlig eller privat licitation blev indgivet til tillidsmanden. Sådan kaldtes
formanden for "Kontoret for Arbejdsanliggender". Siden 1937 havde posten været
betroet den højt skattede Chr. Kjøller, der var besjælet af både viljen og evnen til
at gøre alting godt og rigtigt. Men han havde sine vanskeligheder med
licitationerne.
Kjøller indkaldte samtlige tilbudsgivere, og så gik man i gang efter to
foreliggende metoder. Enten tog man højeste og laveste tilbud, lagde dem
sammen og dividerede med to. Eller også lagde man alle tilbud sammen -
for eksempel fem - og dividerede med dette tal. Det var enkelt og ligetil.
Den, hvis pris var nærmest middeltallet, var favorit til arbejdet.
Tilbudsgiverne mødte op i samlet flok hos Kjøller og hans søde og hyggelige
kone. Tilbuddene blev afleveret i en lukket kuvert, det var i hvert fald
reglen, men efterhånden var det blevet sådan, at mestrene blot
afleverede en seddel med påført pris, og den blev først stukket i hånden på
Kjøller, når man havde set og vurderet de kolleger, der mød-
58
te op. Så fik man en fornemmelse af mid-
deltallets størrelse. Men der var kolleger,
der ikke så noget fornuftigt i gældende
regler. Jeg husker en licitation med seks
tilbudsgivere til et stort blokbyggeri i
Aalborg-området. Inden kuverterne blev
åbnet eller sedlerne lagt frem, rømmede den
tids største, nu forlængst afdøde maler-
mester sig og sagde, at han ønskede en
fortrinsstilling. Han mente nok, at han var
den blandt de tilstedeværende, der uden
sammenligning magtede den foreliggende
opgave bedst. Det normale var, at man
resignerede, når en af de store gav deres
mening til kende, for han havde jo magt
over tingene. Men så var det altså, at den
her lille, nybagte mester fra Lindholm rakte
fingeren i vejret og sagde, at det ville han
ikke være med til. "Man havde vedtægterne
Poul P Gadegaard for at bruge dem."
Kjøller blev forlegen og vidste ikke, hvad han skulle sige eller gøre. Den store
mester smed tilbuddet fra sig og satte sig nonchalant hen til fru Kjøllers
klaver, som han trakterede med stort talent. Så kunne vi andre sidde og
kigge, indtil vi fandt ud af, at det var ham, der repræsenterede fornuft og
indsigt Det fornøjelige den dag var, at Kjøller ignorerede den stærkes ret og
foretog reguleringen i henhold til loven og det foreskrevne.Jeg må tilføje, at
de ældre medlemmer af bestyrelsen, der ledede lauget, da jeg som ungt
brushoved begyndte at interessere mig for gældende praksis, var hæderlige,
erfarne malermestre med en faglig holdning, der aftvang respekt. De havde
både evne og vilje til at gøre noget ved det, som belastede de enkelte
malermestre i hverdagen, nemlig urimelighederne i den gældende
overenskomst.Vi var ikke dygtige nok. Vor modpart, Malerforbundet i
Danmark, har i hele min periode som organisationsmand været gode til at
finde talenter og dygtiggøre dem i organisationsarbejdet. Mestrene har ret-
59

På 60-års dagen i 1956 indviede lauget sin nye fane, der blev udført af det senere
æresmedlem Manfred Andersen og hans søn Eivind Andersen.
ten til at lede og fordele arbejdet, og vi burde i det mindste være i stand til at
følge modparten op som ligemænd, men sådan har det ikke altid været.
Det skal gøres med omtanke og i gensidig dyb respekt for faget.
Malerforbundet bør ikke betragtes som modstander, men som medspil ler.
Samarbejde er bedre end krig - med skyldig hensyntagen til det, vi hver især
repræsenterer.
De overenskomstmæssige urimeligheder, der eksisterede dengang, skulle
fjernes, men det skulle ikke bortforklare den kendsgerning, at
malersvendenes indtjening på det tidspunkt var for ringe set i forhold til
andre organiserede håndværkeres fortjeneste og i særdeleshed set i
sammenhæng med leveringen af et smukt udført malerarbejde, kombineret
med perfekt service og korrekt aflevering. Det var så trist at se
malersvende, familiefædre, ankomme til arbejdspladsen eller værkstedet om
morgenen uden glæde og smil - fordi de hjemme ikke kunne få det til at løbe
rundt økonomisk.
60
Malerfaget skulle gøre sig gældende i kraft af dygtighed og kvalitet, men
betingelsen var nu som dengang en god økonomi både for arbejdsgiveren
og dem, han havde i sit brød."
Det var med sådanne tanker Poul P. Gadegaard gik ind i sit hverv som
oldermand i 1973. Der lød tak fra mange sider til forgængeren på
posten siden 1953, Aage Fauerholdt Jensen, for hans mangeårige kollegiale
indsats for lauget og hermed for malerfaget i alle dets afskygninger.
Det var typisk for den forrige generation, hvad mangeårigt medlem af
bestyrelsen, Holger Gadegaard fortalte. Når de på bestyrelsesmødet havde
drøftet de foreliggende problemer ud i alle detaljer, fulgte Fauerholdt
Holger Gadegaard hjem over Limfjordsbroen. Samtalen fortsatte helt ud ad
Thistedvej til Lindholm. De talte videre ved havelågen, og så sagde
Gadegaard: "Vi er ikke færdige, Fauerholdt, jeg følger dig lige hjem til
Aalborg!"
Den nøgleperson, som den nye oldermand først skulle kontakte, var
daværende formand for Malernes Fagforening i Aalborg, Robert Dahl. De
var af samme årgang og havde i sin tid gjort svendestykke sammen. De
blev hurtigt enige om, at den stejle holdning, som så ofte havde kendetegnet
forholdet mellem mestre og fagforening, som regel ikke var videre
hensigtsmæssig. Der var menirigsforskelle, og der var uoverensstemmelser,
men målet var det samme for de to parter: Et malerfag, der
kunne eksistere i kraft af samarbejde, arbejdsglæde og kvalitet. Men
uden fuskeri.
På det første mæglingsmøde efter oldermandsvalget bad Gadegaard om,
at Robert Dahl og han kunne få lov til at tale sammen under fire øjne.
Gadegaard sagde som sin overbevisning, at de to var sat til at finde
løsningen på de uoverensstemmelser, der var grunden til et
mæglingsmøde som dette. For løses skulle uoverensstemmelserne.
Hvis oldermand og fagforeningsformand ikke kunne finde det nødvendige
fodslag, var de simpelthen ikke dygtige nok. Det var en falliterklæring,
såfremt problemet skulle behandles på topplan som timandsmØder, og
man tilstræbte derfor at løse problemerne lokalt.
Et betydningsfuldt initiativ blev taget i forbindelse med de store boligselskaber,
der skød op på denne tid. Man indså, at de ville udvikle sig til
en af rnalerfagets største kunder indenfor nybyggeriet og det fremtidige
reparationsarbejde. Lauget rettede henvendelse til boligselskabernes
ledelser i Storaalborg, og der blev gjort rede for mestrenes og
61

62
Malerne fløjtede og drak bajere på arbejdspladsen, og de klunsede om
næste omgang eller "lynede" på den bare væg. Pauserne fandt de selv ud af,
uden at tempoet blev antastet. Det var en tid med et arbejdshumør og et go,
som vi ikke kender i dag.
Den nye tid var på vej med små sprøjteanlæg. Nu kunne man pludselig plud
sprøjtemale f.eks. radiatorer, og det var jo langt hurtigere end at bruge
penslen. Men det var modbydeligt, helbredsmæssigt set. "Når " man kom
hjem om aftenen, kunne man snyde den rene maling ud af næsen."
Gadegaard fortæller: "Min kompagnon Orla Stender og jeg fandt ud af, at det
var en god idé at sprøjte radiatorer på nybygninger, inden der blev sat tapet
op og på et så tidligt tidspunkt, punkt, at man var fritaget for at passe på gulv,
vinduesplader og andet i nærheden af radiatorerne. Men malerforbundet
fandt, at dette indgreb i arbejdsgang og -metode var et brud på
overenskomsten. Det kom til mæglingsmøde om fortolkningen af
overenskomsten. en. Jeg fandt, at det var en urimelighed, at vi malermestre
maler
ikke måtte tilrettelægge vor arbejdsprocedure på en efter vor overbevisning
hensigtsmæssig måde.
Jeg fik ikke megen forståelse for mine anskuelser hverken i 1aug eller i
hovedorganisationen. Næste e kapitel var timandsmøde med deltagelse del af
bl.a.formanden for CMA, Thomas Pedersen.
Heller ikke dette møde fik jeg noget ud af. Det endte uklart med, at
"parterne ville forholde sig deres stilling", men jeg insisterede på en faglig
voldgift.
Dagen oprandt, t, og jeg mødte i Håndværkerrådets lokaler på H.C.
Andersens Boulevard, hvor jeg fik en kølig modtagelse af Thomas Pedersen
og andre fra CMA. Men de var bekymrede, også på mine vegne veg - om jeg var
klar over, at jeg nu skulle stedes for en dommer og om jeg var ordentligt
forberedt? Jeg stolede på min egen fornuft, også på dommerens.
Alle blev hørt i sagen, først malerforbundets formand Edvard Olsen, tillige et
par fra mesterside, inden det omsider blev min tur. Jeg fastholdt fast mit
synspunkt: At det kunne spare e ulempe og penge og i det hele taget fremme
arbejdsprocessen, når vi sprøjtede radiatorerne på det tidlige tidspunkt.
Jeg følte mig sikker i min sag, fordi det fremgik af overenskomstens tekst,
at malersvende kunne sprøjte radiatorerne, ikke at de skulle.
Dommeren fandt, at dette punkt i overenskomsten talte til min fordel. for "Det
kan da godt være," fremhævede dommeren, "at hensigten i sin tid, da
overenskomsten blev lavet, var tænkt anderledes, men Ga- Ga
63

degaard har ret i, at der står "kan", og det indikerer, at der intet ulov ulovligt er
bedrevet. Thi kendes for ret: Malermesterens påstand tages til følge!"
Før lauget fik egne lokaler, blev alle bestyrelsesmøder holdt i Aalborg
Haandværkerforening. Tjeneren var den samme hver gang, han hed aldrig
andet end "Sømanden" på grund af hans fortid til søs, en herlig skikkelse
med glimt i øjet. Han blev nærmest laugets altmuligmand.
Da oldermand Fauerholdt etablerede kontor i kælderen under sin ejendom
på Strandvejen, blev de fleste bestyrelsesmøder holdt her - og den obligate
pilsner hentet hos købmanden. Det var et stort skridt, da laugsbestyrelsen
lejede lokaler i Jomfru Ane Gade, en lille lejlighed med skråvægge under
taget hos firmaet Sumax. Her var plads til, at den mangeårige geårige kasserer
Peter Nielsen kunne få en ugentlig kontordag dag som service for
medlemmerne.
Lauget blev sagt op efter tre år, firmaet havde andre planer med
ejendommen, men nu hverken ville eller kunne lauget undvære et fast
tilholdssted. Det gik så tilpas, at kassereren, den nævnte Peter Nielsen
havde fået beregnervirksomhed i kælderen under Vesterbrogade 2 B i
Nørresundby. Her var plads også til lauget. Økonomien var nu så god, at
lauget kunne købe lokalerne og hermed blive medejer af hele ejen ejendommen,
der udstykkedes i ejerlejligheder.
Nu blev der indrettet bestyrelseslokale, laugsstue, køkken, kken, toilet og
depotrum. Peter Nielsen fik sit skrivebord stillet op til betjening af
laugsmedlemmerne - og plads tillige e til hans beregnervirksomhed.
Med de nye lokaler skabtes mulighed for at pleje laugsceremoniellet i tråd
med forhistorien.
Poul P. Gadegaard runder sine erindringer af med ønsket om, at
kommende generationer vil fortsætte i den ånd, der gennem 100 år har
præget Aalborg og Nørresundby Malerlaug: "Grundholdningen var og er, at
det enkelte medlem skal se sig selv som kollega i højere grad end
konkurrent. Tillige, at åbenhed og ærlighed er fundamentet, hvorpå
kollegialiteten og kammeratskabet i lauget skal bygges.
Medmenneskelig respekt og hengivenhed er den arv, vi har fået af
generationerne gennem de 100 år. Vi, der lever i dag, skal føre arven
videre!’’
64
65

Malerne i Haandværkerhuset
Da Aalborg og Nørresundby Malerlaug fejrede 75 års jubilæum i 1970, blev der
lyttet og skålet og sagt tak ved receptionen, da formanden for Malernes
Fagforening i Aalborg, Robert Dahl, slog til lyd for et malermuseum i Aalborg, sat
i værk af både mestre og svende.
"Siden blev der ikke fra laugets side udvist synderlig interesse for projektet,
og det må jeg tage min del af ansvaret for," siger malermester Edmund
Hansen. "Jeg var nemlig viceoldermand på det tidspunkt. Robert Dahl
arbejdede videre i det stille med en række løsningsmodeller, og en dag kom
han til mig for at lodde stemningen i malerlauget. Jeg forelagde
henvendelsen i bestyrelsen, og nu var der i høj grad interesse. Man
bakkede Dahis initiativ op, og jeg blev udpeget som kontaktmand.
Men det var først efter et indlæg i Aalborg Stiftstidende 19. august 1982, at
der kom skub i sagerne. Et møde mellem Robert Dahl og formanden for
Selskabet til Bevarelse af gamle Aalborghuse, direktør Helge Drescher,
resulterede i en henvendelse til et bredt udsnit af Aalborgs Erhvervsliv,
Aalborg kommune og de tekniske uddannelser. Der blev indkaldt til møde i
Aalborg Kommunes lokalhistoriske Arkiv, og man blev enige om
sammensætningen af et udvalg, der skulle udarbejde vedtægter for en
selvejende institution.
Huset havde man allerede kig på, det var som øremærket til formålet: "At skabe
rammer og muligheder for at den ubrugte, men stadig eksisterende viden og
kunnen i bygningshåndværket, blev bevaret sammen med den
håndværkerkultur, hvortil den uløseligt er knyttet."
Det bygningskompleks, der kunne komme på tale, var oprindelig lager
og pakhuse i en af Aalborgs største købmandsgårde, men nu i forfald og
truet af nedrivning. Det var de pragtfulde bindingsværkshuse, det største
og bedste af dem i tre stokværk langs nuværende Borgergade, Vesteraa og
Kattesundet.
Købmandsgården havde sin storhedstid fra 1770 til 1820, da gården var i
familien Oluf Christensens eje. Foruden at være storkøbmand var han
skibsreder, tillige kaperreder under krigen med England 1807-14. Efter
Danmarks statsbankerot i 1813 og tabet af Norge i 1814 gik det tilbage for
Oluf Christensen. Han døde 1817, og det var ikke muligt for sønnen
Berthel at holde sammen på stumperne. Han gik fallit 1820.
Skiftende ejere havde ikke mulighed for at genvinde den blomstrende
virksomhed. Bygningerne blev revet ned, den ene efter anden, og
66
67

arealerne brugt til opførelse af de etageejendomme, der i dag er en del
afgadeforløbet. Den skånede del afkøbmandsgården udgjorde både de ældste
og heldigvis bedst bevarede bindingsværkshuse, og det var forudsætningen
for, at Selskabet til Bevarelse af gamle Aalborghuse havde investeret
økonomisk i de ellers dødsdømte huse.
Baggrunden for det nye initiativ var, at Haandværkerhuset skulle fungere
som ramme om professionelle værksteder, rådgivende for både offentlige
myndigheder og private firmaer, når det drejede sig om restaurering af
bygninger og inventar. Ligeledes til kurser og foredrag om de gamle
håndværk og om håndværkets historie.
6. december 1983 stiftedes den selvejende institution "Haandværkerhuset i
Aalborg", og i marts 1984 blev resterne af den gamle købmandsgård solgt
til "Haandværkerhuset" af Selskabet til Bevarelse af gamle Aalborghuse for
150.000 kr. Beløbet blev skænket af Den Obelske Familiefond, og ved
indvielsen gik 100.000 kr. tilbage til den selvejende institution.
Istandsættelsen af bygningerne blev efter mange genvordigheder sat i gang i
december 1985 med støtte afmiljøministeriet, fredningsstyrelsen,
Nordjyllands Amt, Aalborg Kommune og en række fonde, institutioner og
foreninger.
Da Aalborg og Nørresundby Malerlaug i 1985 forberedte sit 90 års
jubilæum, spekulerede man på en passende gave til Haandværkerhuset, og
det blev til en gang facadebehandling, der skulle være det gamle hus
værdigt, altså gammeldags tjære til bindingsværket og gammeldags kalk
til pudsningen. Samtlige malermestre blev tilsagt til at udføre arbejdet
en lørdag, og farvefabrikken Hygæa i Aalborg mødte med materialerne.
Der var stil over det. Fabrikant Sv. Kristensen Elsøe afstøvede sit
klenodie, en Ford årgang 1927, og lod det fornemme køretøj transportere
varerne.
Haandværkerhusets oprindelige brugerbestyrelse afløses af et brugerråd,
der er underlagt fondsbestyrelsen. Brugerråd og fondsbestyrelse er
ansvarlig for økonomien og samarbejder med de bevaringsforeninger, der
kører de enkelte værksteder. Det gælder indtil nu grovsmede, kobbersmede
og blikkenslagere i ét værksted, snedkere, tømrere og glarmestre i et andet,
trædrejeren i et tredie og i det fjerde malerne, der kom til at fungere som
iværksættere.
Malerværkstedet drives, ligesom de Øvrige, af lige dele mestre og svende.
Der undervises i de gamle malerteknikker, ådringe, marmorering osv., og
der arbejdes med de genstande, der kommer ind til reno-
68
vering og restaurering. Det er ikke småting, der er gået ud fra det gamle
malerværksted. Blandt højdepunkterne er guldarbejdet på vindfløj en
over Aalborghus og de forgyldte kugler over lynaflederne på det gamle brohus
i Aalborg, nu genrejst i Urtehaven i Nørresundby.
"Haandværkerhuset" har en anden fornem funktion, nemlig som hjemsted
for en "naverhule" på loftet af den største af fløjene. Hver lørdag og den første
onsdag i måneden samles de gamle navere for at dyrke socialt samvær og
nyde en pilsner eller to. De er ikke så gamle allesammen. Naverne dør ud,
men der kommer yngre til med samme sind og samme glæde over samværet.
Som endnu et positivt træk er, at Aalborg Haandværkerforening, et
umisteligt hjemsted for alle håndværkere i Aalborg, har lejet sig ind i
"Haandværkerhuset" efter at være blevet hjemløs ved salget af ejendommen
på østerå.
69

Oldermandskæde og laugssegl
Aalborg og Nørresundby Malerlaug fik sin længe savnede oldermandskæde i
1979. I sin nutidige udformning bærer den med stor værdighed på den gamle
malertradition i Aalborg. Vi ved ikke, hvornår det oprindelige malerlaug blev
stiftet, men den ældst kendte laugsbog er fra 1706. Vi ved heller ikke, om
oldermandskæden var i brug hos malermestrene i Aalborg på den tid.
Værdighedssymbolet har eksisteret i eksklusive kredse i århundreder
f.eks. i gilderne, men næppe i håndværkersammenhæng.
Hvorom alting er skulle den genstiftede, nu 100-årige, mesterforening
vente mere end 80 år, før den fik sin oldermandskæde.
Gennem årene drøftede bestyrelsen ønsket igen og igen, men der var altid
problemer, der krævede penge her og nu. Det blev ved snakken, indtil der
pludselig kom gang i sagen: Et laugsmedlem, der ønskede at være anonym,
skænkede 1.000 kr. i 1978. Gaven var betinget af, at pengene blev brugt til
en oldermandskæde.
Bestyrelsen gik straks i gang med at sikre økonomien. De 1.000 kr. slog
ikke helt til uanset, at det i 1978 var en ganske magtfuld pengesum.
Laugets særlige fond måtte træde til.
Dernæst skulle man finde ud af, hvordan en sådan kæde rent faktisk
måtte se ud. Skulle man skele til, hvordan andre havde båret sig ad i
svundne tider? Nej, det skulle man ikke. Kæden skulle være et udtryk for
vor tids formgivning. Man bliver jo heller ikke ved med at bygge romanske
landsbykirker.
Projektet tog form i samråd med guldsmed Bøttcher i Aalborg. Indvielsen
fandt sted 23. februar 1979, da viceoldermand Edmund Hansen hængte
pragten om halsen på oldermand Poul P. Gadegaard.
Det blev en kæde med udgangspunkt i det gamle segl anno 1775 fra det
oprindelige malerlaug i Aalborg. Her står vi på sikker historisk grund. Det
segl, vi kender i dag, er en tillempet udgave af det gamle, der var udformet i en
oval på højkant, mens efterfølgeren er indpasset i en cirkel med årstallet
1775, altså det gamle segl som bærende element.
I det år blev svendene udskilt af mesterlauget, og det var den navnkundige
oldermand Peder Jensen Rodschou hovedansvarlig for. 1775 var et
skelsættende år i det gamle laugs historie. Med svendene udskilt blev det til
et rent mesterlaug, den spæde begyndelse til den arbejdsgiverholdning, som
det senere svendegilde blev modsætningen til. (Se side 9)
70
Lauget fik sin oldermandskæde i 1979. Se beskrivelsen side 70. Ved indvielsen anbragte viceoldermand
Edmund Hansen kæden om halsen på daværende oldermand Poul P Gadegaard.
Seglet fra 1775 blev mesterlaugets officielle bomærke. I dag findes det på
Aalborg historiske Museum, hvor det har været fremme i rampelyset ved
flere lejligheder i forbindelse med malerjubilæer og andre maleraktiviteter.
Seglet er forblevet laugets bærende symbol. I dag er der uklarhed
omkring tidspunktet for indførelsen af den nugældende udgave i den
cirkelrunde udformning. Der findes et forretningspapir fra 1909,
udfærdiget af oldermand Elvinus Jørgensen. Det bærer den cirkelrunde
udgave som bogtryk i brevhovedet, og det er forlæg for den kopi, der senest
er udført af teatermaler Anton Jensen. Som laksegl har
71

den cirkelrunde udgave aldrig fungeret. Det nærmeste er et beskedent
gummistempel, nu næsten opslidt, der nænsomt opbevares hos malerlauget.
Men så sent som i 1912, da Anton Lassen hyldes i anledning af sit 25 års
mesterjubilæum, er Lauritz Petersens pompøse æresbrev illumineret med
det originale, knaldrøde laksegl.
Den cirkelrunde udgave blev anbragt nederst i oldermandskæden i
guldbelagt sølv med rød emaille med nedlagte symboler i rent guld. Over
seglet blev indsat Aalborg og Nørresundby byvåben, henholdsvis til venstre og
til højre. Det var jo to kommuner den gang, og de respektive byvåben i sølv
med blå emaille skulle stedfæste det genstiftede 1aug.
Over de to byvåben er placeret en række oldermandsskjolde, udført i sølv og
med indgraverede navne og årstal for den enkelte oldermand siden
stiftelsen i 1895.
Så kommer det sidste og stærkeste symbol. Det skal udtrykke, hvad der holder
kæden og lauget sammen: En forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Man
valgte den tidløse form, der er dyrket i tusinder af år, og som aldrig vil ændre sig.
Det er cirklen. Her praktiseres den i form af ringe, der fastholder de enkelte
symboler i en kæde. Ringene står for de enkelte laugsmedlemmer. Det er dem,
der former lauget. Ligesom kæden ikke er stærkere end styrken i et enkelt led,
kan lauget ikke eksistere uden det enkelte medlems indsats og loyalitet.
72
Malernes historiske minder
Intet andet håndværksfag i Aalborg har så godt styr på sin historie som
malerne har det. Det kunne museumsdirektør Peter Riismøller slå fast, da
Aalborg historiske Museum første gang arrangerede malerudstilling ved
laugets 75-års jubilæum i 1970. Tilsvarende udstillinger er sat i værk ved
senere jubilæer, bedst udbygget ved 90-års jubilæet i
1985.
De passede på deres ting, de gamle malere, og da lauget blev opløst i
forlængelse af den frie næringslov af 1857, tog malermester F.W. Maynzhusen
sig aflaugsudstyret. Der var ikke tænkt på museum iAalborg på det
tidspunkt, der var ingen passende steder at gøre af sagerne, men den 28.
oktober 1887 overdrog Maynzhusen alle herlighederne som gave til det da
24-årige museum.
Den genstand, som eftertidens malere umiddelbart må sætte højest, er det
gamle malerlaugs lade, den solide fyrretræskiste, hvor man opbevarer
laugets papirer og lettere håndterlige værdisager. Ladens største historiske
værdi ligger i, at lågets fint dekorerede inderside har noteret samtlige
mestres navne med årstal for optagelse, og det gælder hele laugstiden.
Det grundlæggende årstal er indarbejdet i midterfyldningen på lågets
inderside: "1728 Soli Dei Gloria" (Gud alene æren) og dækker formentlig
året for ladens færdiggørelse og ibrugtagning.
Malerlaugets velkomstpokal er en anden af kostbarhederne. Den er udført i tin
af "GAS, Mester i Aal borg i Aaret 1732". På låget en forgyldt fane og indskriften:
"Anno 1732 ære denne Welkomst bekostet af os trende Mester i Mahierlauget:
Mogens Bollesøn Roose I Lorentz Roggenbuch I og Jens Srrensøn Utrup udi
Aalborg'
Malersvendenes velkomstpokal er fra 1793, udført i tin af Peter Bergmann,
Aalborg. Indskriften, der er indgraveret i låget, lyder: "Mahier Svendenes
Welkomst in Aalborg Anno 1793".
Aalborg Malerlaugs Fattig-Bøsse er i tin, sortmalet udvendig, men med
rødmalet jernblik indvendig. Der er et næsten afskallet årstal, 1805.
Bøssen er en del beskadiget, man aner den hårdhændede omgang, den har
været udsat for.
Modsat er det med de to omtalte tegnebøger i fornemt skindbind med
lærlingetegninger fra 1732 og i næsten ubrudt rækkefølge laugstiden ud.
Enhver læredreng, der indstillede sig til svendeprøve, skulle
73

74
Malernes Lavs Tegne Bog hedder de to fornemme skindbind på Aalborg historiske Museum. Muse Det var
læredrengenes kunstneriske svendestykke. Mesteren for denne tegning er J. Schurman, senere
malermester i Aalborg.
præstere en tegning med navn og datering. Ikke mindst derfor er tegnebøgerne
teg
af så kostelig malerhistorisk værdi.
Aftilsvarende værdi er laugets stempel fra 1775, som fungerer videre vide i vore
dage i en tillempet udgave, omtalt i afsnittet om oldermandskæder oldermands og
laugssegl.
Blandt de historiske minder genfinder vi i laugslokalerne fod og top af den
gamle fane fra 1899. Siden 1983 har de to fanedele fungeret som bundstykke
og top i laugets ceremonistav, designet af faglærer Hans J. Bønding.
Daværende elev på Teknisk Skole, Karsten Lindberg, har udført staven
under Bøndings vejledning, og den tages i fast anvendelse, anvendel når nye
laugsmedlemmer mmer optages og bekræfter deres løfte.En uopslidelig uop tradition
ved samme lejlighed er afsyngelsen af Th. Høgbys "Laugets pris".
Nutiden har iøvrigt bidraget til det historiske malerinventar med
dirigentklokken fra 50-års års jubilæet 1945. Laugets damer samlede samle sølvskeer
ind, og de blev ved, indtil der var så mange, at skeerne i omstøbt stand
kunne blive til den flotteste dirigentklokke.
75

Når malerne festede
Der går ry af festerne i malerlauget i Aalborg. Folk med forstand på den
slags har prøvet at analysere, hvorfor netop malerne har været og er så gode
til det. Der er flere svar, men det går igen, at malerne kan feste ægte og
oprigtigt, fordi de er så gode til at skabe rammerne. Det vil bl.a. sige
udsmykningen, altså et rent professionelt anliggende. De kan dekorere og
bruge farver og flader, de kan simpelthen harmoniens kunst. Hertil er de
slagfærdige og muntre - og så skal man ikke komme for godt igang, siger
malerne selv, for der findes adskillige malere, der er hverken morsomme
eller slagfærdige.
Men de folk, der blev sat til at arrangere de mindeværdige fester, var det i
hvert fald. Og sådan er det stadig. Hvad angår det slagfærdige, går de hårdt
og saftigt til hinanden. En fest uden toastmasterens drøje stikpiller og djærve
fortolkning af den personlige virkelighed, er ikke en rigtig fest. Det fornemme
er, at uanset al løssluppenhed og drøje hug har malerne været lige så
omhyggelige med at pleje stilen.
Det handler først og sidst om sammenholdet. Malermestre konkurrerer med
hinanden, undertiden en særdeles hård og nøjeregnende konkurrence. Ved
festerne er man kolleger og kammerater. Man lærer hinanden at kende på en
anden måde. Den opfattelse har malerne ikke patent på, men metoden
dyrkes vist med særligt talent og oprigtighed i denne branche. Og så er
pigerne med. Det er meget vigtigt. I de fleste firmaer er vor mor tæt på i den
daglige drift, men det er stort set kun ved de festlige lejligheder, hun ser de
andre. Vi taler ikke om de kvindelige malere - vi har mange af dem nu om
dage - men om hustruerne og kæresterne.
Det første navn, der nævnes, når det gælder malermestrenes fester eller de
festlige arrangementer i forbindelse med kongresser eller andre store
møder er malermester Th. Høgby. Han var en fantastisk sangskriver, både
den muntre selskabssang og den højtidelige med både værdighed og patos,
når der var brug for det. Hans sange synges stadig i malerkredse over hele
landet. Han er rigt repræsenteret i malersangbogen. Klassikeren er
"Laugets pris", der er en del af ceremoniellet ved optagelse af nye
laugsmedlemmer.
Hvad angår det festlige islæt glemmer de gamle ikke Poul Eriksen, der
gennem flere år var den selvskrevne toastmaster ved middagen. Han sagde
nogle ret barske ting til de enkelte medlemmer, det var jo de bemærkninger,
man sad og ventede på, jo skrappere jo bedre. Poul
76
Eriksen - iøvrigt et mangeårigt højt skattet bestyrelsesmedlem - kunne bare
den kunst at aflevere dem med lune og elskværdigt, afvæbnende vid.
Man glemmer heller ikke Laurits Jensen, (se side 80) der lyste op til enhver
fest. Han var et livstykke, et festligt og frodigt menneske, der kunne dreje
en god historie og forklare, hvorfor det i grunden var så dejligt at være
maler.
I gamle dage blev alle laugsfester holdt i Aalborg Haandværkerforenings
lokaler på Østerå. Det grundlæggende problem var hvert år, hvad man skulle
spise. I bestyrelsen ville alle give deres besyv med. Inspektør Johansen stod
pligtskyldigst med sin lille notesblok og
Udflugterne repræsenterede en betydelig del af laugets festligheder. Her er oldermand Aage
Fauerholdt og forgængeren Søren Kjeldsens kone, aldrig kaldet andet end Musse.
77

afventede bestyrelsens mulige enighed ved det forberedende møde.
Omsider faldt beslutningen, og den var påfaldende ensartet fra år til år
uanset den heftige diskussion. Typisk: Klar suppe med boller, flæskesteg
med rødkål og is med frugter, senere kaffe med småkager.
Debatten kunne godt strække sig over en time eller mere, og Johansen
påhørte stående ved bordet, mens han skrev og slettede. Efter bestillingen
bukkede han let og spurgte, om han på husets regning måtte servere en kop
kaffe og en flødeskål. (Flødeskål var makronbund med hindbær, flødeskum
pyntet med frugter og chokolade). Oldermanden og hans bestyrelse var i
generationer utroligt slikmundede, (det vil man ikke være ved i dag).
Festerne blev som regel holdt i den lille sal, men tilslutningen kunne være så
stor, at man måtte rykke op i den store. Endnu lever i mindet en fest, da
man flyttede de dybe lænestole og små borde fra selskabslokalerne,
fortrinsvis den røde stue, op i den store sal. Bestyrelse og festudvalg kom
dagen før og tog sig selv af slæbet. Hele salen blev på den måde lavet om til
en bekvem restaurant. Der blev danset, hvor middagsbordene havde stået,
og malerne med damer og gæster sad i de dybe stole med kaffen og deres
drinks. På scenen var Millers Showorkester fra Restaurant Ambassadeur
stillet op. Børge Bøsbak var formand for festudvalget, han overkom det
utrolige, og det år havde han for næsten ingen penge formået det kendte
orkester til at kaste glans over festen. Selvfølgelig var der pyntet op i den
store stil bl.a. med en overdådighed af blå balloner, der svævede i rummet i
munter harmoni med den øvrige farveudfoldelse. Møbelmaler Højgaard
Michalsen, vist nok den sidste af slagsen i Aalborg, var fantastisk til
udsmykning. Man kunne selv bestemme, hvad træsort ens møbler skulle
forestille at være lavet af. Den dygtige møbelmaler realiserede ønsket - og
Højgaard Michalsen kunne den kunst - ved siden af sit talent for lokaleudsmykning.
økonomien spillede selvfølgelig en rolle. I gamle dage skulle hvert enkelt
medlem betale for sig. Kontingentet dækkede kun en mindre del af fortæring
og øvrige udgifter. Men i de seneste ti år har det kostet hvert medlem blot
et symbolsk beløb, resten går over kontingentet. Men det skal med, at tre
farvefirmaer, Sv. Overgaard, Worning og C. Flauenskjold forlængst har gjort
det til tradition at spendere samtlige drikkevarer ved middagsbordet plus
små præmier til det amerikanske lotteri. De seneste to år har Flügger og
Hygros lunet traditionen i kraft af en positiv holdning til dem, der nyder
cognac og tilsvarende til kaffen!
78
Niels Sørensen var en af forgrundsfigurerne ved de festlige lejligheder. Han startede som bydreng hos
en af laugets stiftere, Anton Lassen. Han blev svend hos ham, gik på valsen og endte som indehaver af
firmaet.
Ved siden af festerne dyrkede de gamle malermestre udflugterne. De var lige
så strålende, og det gjaldt igen det sociale samvær. Man skulle ikke så langt
væk for at føle sig fjernt fra den daglige rutine. Sådan er det ikke mere. Vi
fik bilismen og charterrejserne, og vi fik sommerhuset. Udflugterne blev
konkurreret ud, men festerne i forbindelse med generalforsamlingen har
ikke ændret karakter. Deltagelsen er stadig næsten 100 procent, og det
passer ikke, at de morede sig bedre i gamle dage!
79

Som vi husker det gamle miljø
Aalborg og Nørresundby Malerlaug har to firmaer i dag, der kan trække den
direkte linje mere end 100 år tilbage.
6. maj 1990 kunne Malermester Peter Carlsen, H.P. Jørgensen og Søns
Efterfølger, fejre 100-års jubilæum. En svend, den senere så kendte Aalborgmester
Laurits Jensen overtog firmaet efter H.P's søn i 1946. Der er
tradition for lange forløb i det firma. Laurits Jensen begyndte som lærling,
og Erik Carlsen, der blev indehaver i 1963, havde været svend i firmaet siden
1946. Da han kom ind i firmaet, bestod transportudstyret af tre trækvogne,
som han selv kørte med, indtil han blev mester. Men svendene mødte på
arbejde med stiv flip og butterfly. Man skulle ikke se dem i arbejdstøj på
gaden. Den nuværende indehaver, sønnen Peter Carlsen, kom ind i
virksomheden 1977 og købte den i 1986.
Det andet firma blandt de mere end 100-årige er Anton Lassens Efterfølger
AIS. Her går tråden endnu længere tilbage - til den navnkundige
organisationsmand Anton Lassen, der optræder i denne bog allerede som
lærling hos Lars Peter Perlefarve på Klosterjordet i Aalborg. (Se afsnittet
side 90 om et malervæksted for 100 år siden).
En flok ældre malere (kald dem endelig ikke gamle) sidder om bordet i dag og
taler om malermiljø i "gamle dage". Vi er i godt selskab. Det er Anton Jensen,
Poul Eriksen, Edmund Hansen, Poul P. Gadegaard og Karl Salling Møller,
der har hver sin vinkel på det, vi kalder "de gode gamle dage". Er det rigtigt,
at alting var meget bedre dengang? Det var det ikke, det var anderledes, og
selvfølgelig bliver vi nostalgiske, og selvfølgelig var en hel del meget bedre -
når vi sådan skal mindes. Der var også noget, der var ringere. Meget
ringere.
Ordet trakasserier er oppe at vende flere gange. Det går igen i de gamle
protokoller. Man angav og indklagede hinanden og talte om dårlig
kollegialitet. Anledningen var bestandig behandlingen af licitationer. Lauget
var en kreds af kolleger, men også en kreds af konkurrenter, og i de tider var
det småt med arbejde, i særdeleshed om vinteren, og det var værst for de små
mestre. For flere af dem var det en livsbetingelse, at man kunne tale sammen
og støtte hinanden på tværs af konkurrencen.
Malerne var pligtige til at anmelde, når man deltog i en licitation, så at
kollegerne var orienterede. Man skulle ikke lægge sit tilbud frem,
80
Tre malersvende fra Aalborg (eller er den midterste lærling?) hos fotograf Tønnies . Billedet er fra
laugets første år.
men man skulle vide, hvem der var med. En af de erfarne organisati-
onsfolk sagde det så rammende: "Det er forbudt at snakke sammen om udbud
og tilbud, men det er tilladt at drikke kaffe!"
Det blev bedre, for der blev indført en privat anmelderordning. De
tilbudgivende underskrev en check på 5.000 kr., og hvis de ikke rettede sig
efter det foreskrevne, kunne oldermanden bare gå ned og hæve de
81

5.000 kr. til laugets kasse. Det skete vist aldrig, så længe denne "priva "private
ordning" var i kraft, men der er jo ikke noget, der varer evigt.
På et tidspunkt var det et problem, at bestyrelsen var domineret af ældre
mestre, og så gjorde de unge vrøvl over denne forkalkning eller forstening
eller hvad man nu kunne finde på af elskværdigheder.
Teatermaleren Anton Jensen nsen var blandt dem, der arbejdede for at få unge
ind i bestyrelsen. Han blev selv indlemmet som mæglingsmand og fik glæde
af det. Det skulle jo ikke uafbrudt være den her: "at sådan plejer vi nu at
gøre". "I det hele taget kom det til at foregå mere afslappet," pet," husker Anton
Jensen. "Jeg kom med i 1971, blev valgt ind i bestyrelsen relsen om eftermiddagen
og optaget i lauget om aftenen!"
Vi vender tilbage til det ældste af firmaerne i det 100-årige årige 1aug, Anton
Lassens Efterfølger, der forøvrigt i dag har en søn af æresoldermanden
Fauerholdt Jensen som medindehaver.
Anton Lassen kom som nævnt i lære hos Lars Peter Perlefarve på
Klosterjordet, nu C.W. Obels Plads. Mester var en distingveret herre, ugift
livet ud, men som rigtig maler altid god for en rap bemærkning. Lassen
holdt af at fortælle om mesters vane med at skifte sine husbe husbestyrerinder ud,
altid med en yngre på posten. Da han i en fremskreden alder skaffede sig af
med sin mangeårige, dygtige husholder til fordel for en ung udgave, gik en af
hans venner ham på klingen - om det ikke var meningsløst med sådan en
disposition? Lars Peter Perlefarve purrede rede lidt med øjnene og sagde: "En
gammel kat ka' også li' fløde."
Anton Lassen oprettede sit firma 1887. 12 år senere fik han en by bydreng,
senere re malerlærling og svend, Niels Sørensen, der overtog forret forretningen i 1927
efter de obligate år på valsen gennem Tyskland, Schweiz og Frankrig plus et
smut til Algier. Siden fik kongerækken i firmaet en usædvanlig drejning.
Karl Salling Møller var udlært barber og frisør i Nibe, et arbejde han blev
slynget ud af i 1944, da Gestapo sendte ham i tysk koncentrationslejr.
Hjemme igen efter befrielsen tog han en kontoruddannelse toruddannelse og blev
shippingmand hos Maskinfabrikken Norden i Aalborg. Her traf han Kirsten
Sørensen, ensen, datter af malermesteren med det store firma, men uden sønner. I
en alder af 34 år kom Karl Salling Møller i malerlære hos svigerfar. På
Teknisk Skole troede de, det var en ny lærer, da han dukkede op i 1958. Som
malermester blev Salling Møller aktiv v i laugsledelsen. I to perioder var han
bestyrelsesmedlem og sekretær. Han har aldrig arbejdet som svend, men
han tøver ikke med at vise en "skævfinger" frem. Han har malet meget.
82
83

Det er Lassen-navnet, der dominerer - også når vi skal tale om miljø. Han
var et aktivt menneske, byrådsmedlem, formand for Aalborg
Haandværkerforening og flere andre foreninger samt medstifter af Odd
Fellow Logen. Og ikke mindst medstifter af malerlauget og en
fremtrædende personlighed inden for laugets ledelse.
Han elskede at færdes, hvor der var mange mennesker, og blandt disse
mange kunne man jo glimrende forestille sig nye kunder. I balsæsonen
fortælles om tre strabadserende døgn. Om lørdagen var der bal i
Markfredforeningen, om søndagen i Haandværkerforeningen og mandag i
den gamle Arbejderforening. Lassen var formand for dem alle, og tre døgn i
træk vendte han hjem ud på morgenen. Hans kone Mathilde syntes, det var
for meget, hun var forlængst stået af. "Mathilde," sagde han, "jeg er formand,
jeg har nøglen, og det er mig, der skal lukke!"
Lassens efterfølger, Niels Sørensen, havde samarbejde med den gamle og
lige så bundhæderlige og dygtige H. P. Jørgensen, i dag som sagt laugets
næstældste firma. Moralen var høj også den gang, men det skulle nødigt gå
over i det hysteriske. H. P. Jørgensen og Niels Sørensen havde engang i
fællesskab givet tilbud på et stort arbejde til Aalborg Bys og Omegns
Sparekasse. I tilbuddet indgik et betydeligt areal, der skulle tapetseres med
ruller til 2-3 kr. stykket, men H.P. Jørgensen havde skaffet sig et parti til 50
Øre stykket, og de ruller var så pæne, at det ikke var til at se forskel. Niels
Sørensen var bekymret, og han sagde: "Jamen hr. Jørgensen, hvis de nu
nede i Sparekassen opdager, at det er ruller til 50 øre, hvad skal vi så
sige?" - "Det skal jeg fortælle Dem, hr. Sørensen, De siger som næsten sandt
er, at vi ved et uheld er kommet til at køre hele regnskabet i fjorden. Men
hvorfor skulle de sige noget? De får et fantastisk godt tapet i sparekassen.
Den eneste, der kan se forskel på disse uforskammet dyre ruller og dem, vi
har sat op, det er Dem, for De ved det i forvejen!" Siden talte de ikke om
det.
Når vi mindes det gamle miljø, gælder det selvfølgelig også malerens
materialer - alle disse miljøproblemer med forgiftningstilfælde på grund af
de problematiske fortyndingsmidler. Vi kigger os om - har nogle af de
tilstedeværende omkring bordet taget skade af fortyndingsmidler?
Helbredet er ikke, hvad det har været, men det er bestemt ikke
fortyndingsmidlernes skyld!
Hos de gamle malere er der ingen tvivl om, at de kemiske fortyndingsmidler
kunne virke skadelige. Men man skal drage sammenligningen
mellem skadeligt og uskadeligt på en relevant måde. Dengang,
84
da man ikke kendte andet til ordentlige malermaterialer end dem, der nu
engang var på markedet (og det gør man jo stadig ikke!) skete det også, at
en maler ikke kunne tåle at være maler. Så blev han postbud eller hvad der
nu kunne byde sig. Det var heller ikke noget at blive forundret over, at man
kunne blive dårlig af at sprøjtemale 100 kvadratmeter eller male ti med en
pensel. Der skal ti gange så megen terpentin eller tilsvarende
fortyndingsmidler til de 100 kvadratmeter, men man går i givet fald lige
længe i fordampningsosen. Er man modtagelig, bliver man forgiftet.
Det er udmærket, at man har fået de nye syntetiske materialer, der tørrer
hurtigere og giver en mere fleksibel arbejdsgang end dengang, da et
gelænder med oliemaling var otte timer om at "naptørre". Og det er helt
fortræffeligt, at de vandbaserede materialer ikke er farlige - heller ikke for
dem, der er disponerede for skadevirkningen.
Men der var en anden holdning til materialerne dengang, da man selv skulle
tilberede og blande dem, og penslen var eneste påføringsredskab. Den
skulle hænge i fingrene på en særlig raffineret eller afslappet måde. Så
kunne man overkomme det utrolige og med et resultat, som man bagefter
kunne glæde sig oprigtigt over. Og så glemmer vi alt det sure, slæbet med
trækvognen, den lange arbejdsdag - og møbelmaleren, der gik hjem til
fyraften med en ordentlig kæp i Øret. Han brugte cellulosefortynder til sine
raffinementer, og en hel dag med cellulosefortynder var også skadeligt
dengang, selv om man tilsyneladende kunne tåle det. Det kunne de gamle
specialister. Der er mange navne. Vi tager bare ét: Højgaard Michalsen. Han
var en fantastisk dekorationsmaler, vistnok den sidste møbelmaler i
Aalborg/Nørresundby.
Men bortset fra disse særlige tilfælde kunne man lugte malingen den gang.
Kan vi det i dag? Blandt de tilbagevendende sommerbeskæftigelser var
klargøringen af skolerne. Gulvene ferniserede, lofterne vasket ned og nyt
farvelag lagt på og væggene gjort i stand med maling eller hvad der nu skulle
til. Vi husker frøken Hørby på Gammel Lindholm skole. Hun satte sig på
katederet, tog en dyb indånding og forkyndte for børnene: "Ka' I lugte
malingen, er det ikke dejligt?" Sådan noget skal man ikke sige i dag. De
lukker nærmest skolen, hvis den lugter af maling.
Vi taler om en anden side af miljøet, der faktisk var hårdt for de unge
mennesker. Lærlingene gik på aftenskole kl. 18, og det var om at rubbe sig
med at blive vasket og klædt om. Fyraften var et svævende begreb. Man
skulle være færdige med det foreliggende. Skole til kl. 21,
85

og så var det i løb ned til K. Kristensens danseinstitut over Fotorama på
østerå. Man skulle kunne begå sig. Der var adskillige malerlærlinge på
holdet.
Så fik man forresten på ørerne, hvis man ikke gjorde arbejdet godt nok i
læretiden, og den blomstrende tone holdt sig op i svendetilværelsen. Der var
altid et par stykker, der kunne trænge til et par ord: Til dem, der ikke
anede hvad side af malingen, der skulle vende udad! Og "godt jeg ikke er
flue. Jeg ville sgu brække benene, hvis jeg skulle forcere, hvad du har
malet dér!"
De gamle malere omkring bordet vil gerne bekræfte kollegialiteten og
sammenholdet, når de skal forklare, hvad miljøet bestod i. Men de må også
huske de vanskelige omstændigheder i et 1aug, der var så uens
sammensat. Det var jo også den gang forskelligt, hvad man bidrog med. De
store firmaer med de mange svende og den store omsætning, betalte mange
gange mere i kontingent end de små firmaer, og det var de sidste, der var i
flertal. Pengene var små og priserne derefter, selvom man ikke kan
sammenligne med, hvad vi finder latterligt billigt i forhold til, hvad der
forlanges i dag. Købekraften var jo en helt anden. Men alligevel: Jomfru
Hansen betalte 3 kr. for at få malet sin kommode ifølge Anton Lassens
hovedbog fra 1891. Teaterdirektør Jul Petersen gav 6 kr. for maling af 3
retiradedØre i teatergården. Springer vi op til 1927, da den økonomiske
krise var i gang. Centralforeningens "Mindste Prisliste paa Malerarbejde"
oplyser, at det må koste 43 øre pr. kvadratmeter at få afvasket og strøget
mosfarve eller kold lim på et plant limfarve-loft, men kun 10 øre pr.
kvadratmeter at grunde med kalkfarve. Man skal til maleren med ligkisten,
og det er stærkt varieret, hvad man vil ofre på den sag. En større kiste med
karnislåg og tre fyldninger koster i egetræ og hvidlak 24 kr. Men helt ned til
ti kr. for en simpel kiste med fladt låg.
Til gengæld var det overkommeligt at etablere sig. En svend, der ville starte
egen forretning, kunne købe en stige og et par spande plus en cykel. Det var
en tommelfingerregel før Anden Verdenskrig og lige efter, at der krævedes
en driftskapital på 100 kr. pr. svend. I dag handler det om 5.000 kr. pr.
svend.
Det hele er blevet mere kompliceret med moms og alverdens hundekunster,
og det er vel derfor, at der skal kontordame (for ikke at sige
kontorpersonale) til EDB-maskineriet.
Da mester selv eller hans kone ordnede regnskaberne ved spisebordet, var
driftsudgifterne derefter. Fru Lilly Fauerholdt Jensen, 82 år,
86
Aalborg og Nørresundby Malerlaug har
hædret tre tidligere oldermænd med ære -
stitlen. Ældst af dem æresoldermand
Søren Kjeldsen (Øverst til venstre) der
fungerede som oldermand fra 1937 til
1953. Øverst til højre Aage Fauerholdt
Jensen, der var oldermand fra 1953 til
1973. Nederst Poul P Gadegaard, den
eneste æresoldermand vi har tilbage ved
100-års jubilæet. Han fungerede fra 1973
til 1985, da han blev afløst af
nuværende oldermand, Evald
Sørensen.
87

enke efter oldermanden og æresoldermanden Aage Fauerholdt Jensen, kan
godt forstå, at det er mere kompliceret i dag. "Men alligevel - det var faktisk
ret kompliceret i efterkrigsårene."
Aage Fauerholdt blev udlært hjemme i Dybvad og kom til Aalborg som
malersvend før krigen. Fru Lilly Fauerholdt var en rigtig Aalborgpige, født i
Istedgade, datter af en cigarmager hos C.W. Obel.
"Jeg var ikke mere end 16 år, da jeg lærte Aage at kende. Han var
kammerat med min bror, og de to var lige vilde med fodbold. Men det blev nu
ikke til alvor med os to, før han havde fået sin egen forretning. Vi blev gift i
1942.
Aages halve tilværelse var malerlauget. Han var medlem af bestyrelsen i
nogle år, inden han 1953 blev oldermand efter Søren Kjeldsen. Ved samme
lejlighed udnævnte han Søren til æresoldermand.
Jeg husker de skiftende bestyrelsesmedlemmer som velfungerende
organisationsfolk og flinke og rare mennesker. Det kunne vi koner tale med
om, for vi var med i kredsen. Der var jo ingen laugslokaler den gang, kun
det bette kontorlokale i Jomfru Ane Gade. Bestyrelsesmøderne blev holdt i
Haandværkerforeningen, men jeg mener, at det oftest foregik rundt i
hjemmene. Vi kom desuden sammen privat med de mennesker, og det var
hyggeligt og trygt. De kunne godt tale om andet end malerlaug og
malervilkår - men ikke ret lang tid ad gangen! Man kom sammen til en kop
kaffe og noget godt bagværk, og så gik snakken. Efter kaffen med konerne i
den ene stue og mændene i den anden. De fik en øl derinde og vi piger et
glas vin eller en sodavand.
Det var den ene side af samværet. Den anden var festerne og sommer-
turene, som de gamle malere har fortalt om. Høgbys herlige sange bliver vi
aldrig færdige med at tale om - og den faste toastmaster Poul Eriksen. Han
lukkede nogle værre ting ud, men hvor var han dog strålende morsom og
altid på en venlig og lun måde.
Hertil kom landsmøderne. Det er rigtigt, at de par dage, når vi rejste ud til
disse generalforsamlinger, repræsenterede vores sommerferie - fra fredag
morgen til hjemkomst søndag aften. En maler holdt ikke sommerferie, han
havde susende travlt på den årstid. Aage indrettede sit værksted i kælderen
under Strandvejen 9, den ejendom, han byggede i 1939 - og som jeg stadig
bor i.
Aage havde 10-12 svende i sæsonen forår-sommer, men næsten ingen om
vinteren bortset fra et par læredrenge. Jeg husker en årrække, da han
tilbragte nætterne til Skærtorsdag og Langfredag i Favorittens køkken.
Favoritten var en smørrebrødsrestaurant, jeg vil kalde
88
den en smørrebrødsfabrik. Der skulle gøres flot til påske, det var døgnarbejde
- og bare skønt.
Mester svang selv penslen, og hjemme ventede regnskaberne. Det var fast
rutine, at Aage slumrede lidt efter aftensmaden. Så kom aftenskaffen på
bordet, og Aage gik ind i dagligstuen, hvor regnskaberne med alverdens bilag
lå i (hvad han selv hævdede) overskuelige bunker. Senere fik han et lille
lokale i kælderen indrettet til kontor, og dér kunne han sidde til klokken tohalv
tre. Jeg har mange gange været nede ad trapperne kl. 4 om morgenen:
"Nu skal du altså komme op i din seng, det her duer ikke!" Jeg tror, at alle
malerkoner fra den gang genkender situationen - med mindre mester fik
konen til at tage sig af regnskaberne! På et tidspunkt lokkede Aage lidt for,
at jeg skulle følge et regnskabskursus.
"Ja, den er god med dig!" Jeg havde mere end rigeligt i forvejen. Jeg var
telefonpasser hele dagen. Desuden holdt jeg fortrappe og bagtrappe i vores
fem etagers ejendom, to børns opvækst og hvad der ellers var at gøre i huset.
Jeg tror, at jeg stadig taler på manges vegne. Men det var gode år - og
lauget var med i det hele.
Det kom så vidt med os, at vi en skønne dag fik en bil. Da var Aage over 50. Det
var helt eventyrligt, hvad vi oplevede i den bil. Børnene mindes ofte en tur helt
til Roskilde. Aage var interesseret i domkirken og alt det andet historiske på vejen
derover, og børnene tog til sig af den store oplevelse. Vi skal prise "de gode gamle
dage", men selvfølgelig var der ind imellem tider, da de ikke var spor gode. Men
det står fast, at der ikke siden har været noget, der kan slå den tur til Roskilde. Så
kan de komme med Gran Canaria og hvad de ellers kan finde på af charterherligheder.
89

Et malerværksted for 100 år siden
Da Aalborg og Nørresundby Malerlaug fejrede 50-års jubilæum i 1945, skrev
malermester I. C. Christensen med tilnavnet "FrederikshavnerChristensen" om sine
lærlingeår hos Lars Peter Perlefarve. Hans artikel gengives her. Da I. C.
Christensen skrev i 1945, var det 71 år siden, han blev bydreng i firmaet, så helt
præcist er det oplevelser, der begyndte for 121 år siden:
Forretningen var beliggende på hjørnet af klosterjordet og nedgangen til
Klostret (nu C.W. Obels Plads). Indehaveren af denne efter tidens forhold
store malerforretning hed Lars Peter Poulsen, mellem malere kaldet Lars
Peter Perlefarve, medens han i byens bedre kredse blev kaldt "professoren".
Han var en middelhøj mand med et aristokratisk anstrøg og var - som
håndværksmestrene var i disse dage - hævet over den gemene flok. Han havde
så at sige alle storborgerne som kunder og dertil en ret stor farvehandel, så
der var altid nok at bestille både vinter og sommer for de otte faste svende og
to lærlinge. Arbejdstiden var om sommeren fra kl. 6 morgen til kl. 7-8 aften og
om vinteren fra kl. 7 morgen til kl. 8 aften - samt søndag formiddag.
Da jeg for 71 år siden blev sat til at være bydreng i firmaet, var der
følgende svende: Min far, mestersvend Børge Christensen, han havde den
gang været der i 30 år til 16 kr. om ugen. Den lille Hansen og Quistorf, som
havde arbejdet i forretningen i henholdsvis 21 og 10 år, fik begge 14 kr. om
ugen. Carl Stender, Gylche, Lorentsen, Markussen og Hegn, der alle havde
været i forretningen i en årrække, var lønnet med 12 kr. om ugen. Anton
Lassen og Christen Christensen var lærlinge og jeg selv bydreng.
Om sommeren eller tidligt på foråret kom der fra landevejen rejsende
svende, som fik arbejde for kortere tid. Det var som regel nogle fugtige fyre, og
jeg måtte mange gange om dagen afsted med pægleflasken efter brændevin,
og om mandagen på lånekontoret med den smule, de kunne stampe.I reglen
var det godmodige folk, men sikke nogle udtryk man lærte. De egner sig
absolut ikke til at sætte på tryk. Hvad bestilte disse mange folk? Ja, om
sommeren var der fuldt op af nybygningsarbejde og mange store
reparationer både hos private kunder og i forretninger og fabrikker. Det var
altid i påskedagene, at forretningerne skulle males, så der blev aldrig tale
om fritid i nogen afhelligdagene. I pinsen var det ligeså. Kunne vi få fri
pinsedag kl. 4 om eftermiddagen,
90
skulle vi være glade. Dette gjaldt både svende og drenge, og der var ikke
tale om overbetaling.
Om vinteren var der nok at gøre for det faste mandskab. Vi måtte selv hente
vore materialer på toldboden. Mester handlede med firmaet Flügger i
Hamborg, og det var i store mængder, 25-30 tønder linolie, store fustager
med zinkhvidt, blyhvidt, okker og mange ting i tusindpundsvis. Når det så
kom i hus, begyndte vi med at koge linolien til fer- nis i store kobberkedler, der
blev stillet op i gården på en trefod og lagt ild under, og når kedlen var blevet
fyldt, begyndte processen. Vi drenge skulle holde ilden vedlige, og far stod
med sølvergløden, som skulle tilsættes olien, når temperaturen var
passende - hvad de havde på fornemmelsen af erfaring - og sådan kogte vii
flere dage. Tørrelse kogte vi selv og ligeså Damarlak til hvidlakering. På den
tid kendte man jo ikke til Japanlak.
Ældste beretning om et malerværksted som det fungerede, da Aalborg og Nørresundby Malerlaug blev
stiftet 1895, handler om dagens gang hos malermester Lars Peter Poulsen, blandt kolleger kaldet Lars Peter
Perlefarve. Værkstedet lå på hjørnet af Klosterjordet (nu C.W. Obels Plads) og indgangen til klostret.
91

Nu er fernis, tørrelse og lak blevet færdig, og vi går ind i værkstedet for at se,
hvad der laves. Her er tre møller i gang med farverivning. Først en til
rivning af hvide farver som zink- og blyhvidt. Stenen er lige blevet billet af
svenden. Den er så stor, at der skal to mand til at trække den rundt. Den
næste mølle er til okker, grønne og blå farver og den kan køres af én mand.
På den tredie mølle rives chromgult og panserblåt, og så har vi to store
stenfliser til at rive stafferfarve på. Det øvrige mandskab maler møbler og
vogne. Særlig de store postdiligencer er nogle slemme krabater. De skal
hejses op i taljer, for at man kan komme ind under dem.
Min far skriver skilte og stafferer bakker og gyngestole, tegner og skærer
mønstre ud til påsætning på vægge i stedet for tapet. Om aftenen, når lyset
skal tændes, (petroleumslamper) sætter han sig til at binde pensler, for
dem skulle man selv forarbejde.
Oppe på loftet stod vi drenge og rensede kridt. Vi lignede møllere, når vi var ved
det arbejde. 'Vi kendte ikke til slemmet kridt, det kom i hele, rå klumper og
skulle først knuses med træhamre, og når det så var færdigt til brug, skulle
der laves kit - og det i store mængder. Det blev omhyggeligt formet som små
rugbrød og lagt i store baljer. Så blev der hældt vand over det hele for at
forhindre, at luften skulle ødelægge det. Sådan blev alt omhyggeligt passet,
der var jo tid til det. Hvad der ikke kunne blive færdigt i dag kunne vente til i
morgen. Jeg har senere hen, da jeg fik mere forstand på malerarbejde, ofte
tænkt på, hvor smukt og omhyggeligt alt blev udført både med hensyn til
arbejde og materiale. Det var dygtige svende, der gik fuldstændigt op i deres
arbejde - og de havde stor glæde af det.
Vi havde et andet job, der ikke var helt behageligt. Alle døde mennesker
skulle i en sort kiste, og det var højfint at ligge i en "klædestøvet kiste". På
Kjærs Mølle og Wibroes Væveri blev opkøbt alle de sorte kluderester, man
kunne få, og når de kom på loftet, skulle vi drenge sortere og trække dem til
og lægge dem i tønder. Det var et møgbeskidt arbejde. Vi var lige sorte
udvendig og indvendig. Far var den eneste, der var betroet at "støve
kisterne", så det kunne se ud, som om de var betrukket med klæde. Det var
en lang proces, før klædestøvet skulle på. For mig var det en glædesløs tid
dagen igennem at skulle holde kisten i de forskellige stillinger, mens den
blev støvet i alle ender og kanter, men det lettede lidt, når mester kom ud
og sagde, at den kiste var vi kommet smukt fra. Jeg tog mod rosen, for
hvordan skulle den være blevet støvet uden min hjælp!
92
Ja, sådan gik dagen på det gamle værksted, og da Lars Peter Poulsen holdt
op, fik min far og Hansen overdraget driften, så længe gamle mester levede.
Min far døde tre år efter, og Hansen førté forretningen videre, indtil både han
og Lars Peter Poulsen døde nogle år senere. Så var det gamle værksteds
saga ude.
Hele ejendommen viste sig at være testamenteret til klostret, hvor nu de
gamle har aldersbolig. Jeg blev svend, og en ny tid oprandt. Jeg fik en mere
menneskelig behandling og medbestemmelsesret. Når man, som jeg, kan
huske, hvorledes gamle, veltjente håndværkere og arbejdere blev behandlet
af samfundet, ja, så er der unægteligt sket store forandringer. Men efter mit
skøn er folk lige så utilfredse med tilværelsen som den gang med de 14-16
timers dagligt arbejde. Ja, vi er et utaknemmeligt folkefærd.
Skrevet af mig i året 1945, en gammel maler, I.C. Christensen.
93

Æresposter i Aalborg og
Nørresundby Malerlaug:
Æresolderinænd:
Søren Kjeldsen (oldermand 1937-1953)
Aage Fauerholdt Jensen (oldermand 1953-1973) Poul P. Gadegaard
(oldermand 1973-1985)
Æresmedlemmer: Lauritz Petersen Johan Petersen
Jens Harlund
Richard Bjørno
Niels Larsen
Th. Høgby
Carlos Madsen
Holger Gadegaard J. Lynggren
Niels Sørensen
Manfred Andersen Peter Nielsen
Arne Christensen Børge A. Christensen.
Laugets første bestyrelse: Elvinus Jørgensen, Formand.
Nicolai Jørgensen, Kasserer. A. Lassen, Secretair
S. Simonsen
C. Sauer
I.D. Mikkelsen, Suppleant
94
Laugets pris
Malermester Th. Høgby, æresmedlem
Af Aalborg og Nørresundby Malerlaug,
var en uforlignelig sangskriver. Han
satte sit både højtidelige og muntre
præg på laugets sammenkomster
og fester, efterhånden også på lands-
plan.
Klassikeren er »Laugets pris«, der
anvendes i ceremoniel sammenhæng
ved optagelse af nye laugsmedlemmer
Melodi: Du danske mand...
Vort gamle laug - du tog din plads Stå derfor allesammen fast
i håndværkets høje stand, thi enighed, det gør stærk.
og ved dit dagværk var tilpas Lad tiden gå i lag og hast,
med gerningen mand for mand, men rolighed i dit værk,
mens solen farved' kinden så når du altid målet,
omkap med forårsvinden og hold dig kold som stålet,
du glæde fik af virket, på vagt for fagets glæde,
:,: thi sikkert var dit kompas. :,: :,:så vinder du virksom flid. :,:
Fik du til mål at gøre flot En tak til 1aug og DMA
i rigmandens gamle bo, i gerningen fra vor stand, der
du med din pensel førte godt, løfter os fra dag til dag ud
sled dagen lang for to. over det ganske land, til
Da banked' det i blodet, fagets held og nytte vort
thi dybt i dig var podet, sammenhold beskytte vor
at malerstandens ære kærlighed til faget
:,: skal vindes i stort og småt. :,: :,: skal bære os alle frem. :,:
95

Malerlauget i årstal
1706 Den ældste laugsbog i Aalborg under det gamle laugsvæsen indledes. Lauget
er formodentlig startet dette år.
1775 Svendene udskilles fra lauget, som herefter er et rent mesterlaug 1777 Der
oprettes svendelaug i Aalborg.
1857 Laugsvæsnet ophæves ved lov.
1862 Den nye næringslov træder i kraft.
1886 Mestrenes og svendenes regalier indleveres på Aalborg historiske
Museum af malermester Frederik Wilhelm Maynzhusen.
1890 Aalborg-svendenes fagforening stiftes.
1891 Dannes påny mesterforening. Den overlever ikke. 1893 Nyt
forsøg, men forgæves.
1895 Levedygtig mesterforening stiftes af 17 malermestre. 1897
Udbryder strejke blandt malersvendene.
1899 Erklæres lockout mod svendene
1899 Indmeldes lauget i Dansk Arbejdsgiverforening.
1899 Indvies laugets fane, malt af dekorationsmaler S. Simonsen. 1900 Bliver
lauget opløst.
1903 Rekonstrueres lauget.
1909 Tilmeldes lauget igen Dansk Arbejdsgiverforening. 1917
Indføres obligatorisk akkord for malerarbejde.
96
1928 Udmelder lauget sig af Dansk Arbejdsgiverforening.
1930 Oprettes Centralforeningen af Malermestre under Arbejdsgiverforeningen.
1931 Holder CMA sin første generalforsamling i Aalborg.
1931 Inviteres laugsmedlemmernes damer for første gang med til fællesspisningen.
1932 Revideres næringsloven, og der indføres tvungne svendeprøver.
1945 Holder lauget 50 års jubilæum.
1952 Første malerdag for nordjyske mestre på Aalborg Tekniske skole.
1953 Udnævnes oldermand Søren Kjeldsen til første æresoldermand.
1956 Indvier lauget sin nye fane.
1959 Afgår Chr. Kjøller som tillidsmand efter 38 år.
1962 Afbryder CMD samarbejdet med CMA og KM.
1963 Danner CMA og KM Landsforeningen af Danske Malermestre.
1965 Deltager lauget i "Byggeri for Milliarder" i Aalborghallen.
1966 Oprettes laugskontor.
1967 Sættes rammeaftale i kraft uden laugets medvirken.
1969 Protesterer lauget mod oprettelse af et repræsentantskab i CMA.
1969 Opløses CMAs repræsentantskab.
1970 Holder lauget 75-års jubilæum med udstilling af laugets regaher.
1971 Holder CMA kongres i Aalborg.
97

1972 Opretter lauget kontor i Jomfru Ane Gade.
1973 Reduceres bestyrelsen fra 7 til 5 medlemmer, og fremtidig skal der
holdes kun én årlig generalforsamling.
1973 Indvies de nye laugslokaler i Nørresundby.
1974 Udnævnes Aage Fauerholdt Jensen til æresoldermand.
1976 Deltager lauget i kontaktkonference i Aars sammen med bolig boligselskaberne
og fagforeningen i Aalborg.
1979 Indvies den nye oldermandskæde.
1985 Vælger generalforsamlingen med akklamation viceoldermand Evald
Sørensen som Poul P. Gadegaards afløser.
1985 Deltager lauget med en stand i NU-85 i Aalborghallen.
1985 Holder lauget 90 års jubilæum.
1987 Udnævnes Poul P. Gadegaard til æresoldermand.
1988 Malerne engagerer sig i "Haandværkerhuset".
1989 Indretter lauget opmålerkontor for medlemmerne.
1990 Opsiges den opmåleraftale med fagforeningen, som i sin tid blev
påtvunget lauget af Landsforeningen.
1991 Oprettes "Byg" (Byggeriets Arbejdsgivere) i København, og lau lauget
indmelder sig.
1992 Udtræder lauget af "Byg" og bliver igen medlem af Dansk
Arbejdsgiverforening.
98
Der er en historie bag dette bestyrelsesgalleri fra 1992. Det er skænket af
direktør Erik Petersen, daværende chef for farvefirmaet OvergaardlSadolin.
Over
Han trak sig tilbage fra sin post dette år og bad om lov til at fotografere
Aalborg og Nørresundby Malerlaugs laugs bestyrelse i arbejdstøjet. Hermed
mente han den nydelige påklædning ved besty
mente han den nydelige påklædning ved bestyrelsesmøderne og med
den obligate pilsner på bordet. Jo gerne. Erik Petersen blev inviteret
med til bestyrelsesmøde, og man fik denne pilsner pils og én til, mens han
fotograferede og fotograferede.
Ved den efterfølgende laugsfest, den sidste i Erik Petersens regeringstid,
rege
blev han bedt om at holde festtalen. Det var i laden på Scheelsminde, og
midt i lokalet var en stor tavle, dækket med et lagen. Det fjernede Erik
Petersen, tersen, da han havde holdt sin fest- fest og takketale. Han havde nemlig en
lille ting med til udsmykning af laugslokalerne, sagde han, og frem bag
lagenet tonede bestyrelsesgalleriet, ikke fotografierne foto
men seks
karakterfulde fysiognomier af magtens centrum i
99

den kendte bladtegner Erik Werners streg. Et halvt år efter læste man i et
interview med Erik Werner om den morsomste opgave, han nogen nogensinde havde
haft. Og det var den gang, farvedirektøren ville lave lidt sjov med en
særpræget malerbestyrelse i Aalborg!
100
101

102
Kilder
Faglærer Hans J. Bønding, malermester Poul Eriksen, fru Lilly Fauerholdt
Fauer
Jensen, æresoldermand Poul P. Gadegaard, malermester Edmund
Hansen, teatermaler Anton Jensen, prokurist Jørgen Jensen, fru
Agnethe Møller, malermester Karl Salling Møller, oldermnand Evald
Sørensen, Aalborg historiske Museum og Lokalhistorisk Samling, Sam Aalborg.
Samt museumsinspektør Sylvest Grantzau og museumsdirektør museu
Peter
Riismøller: "Aalborgmalere i 500 år" og museumsinspektør Viggo Pedersen
"Dall kirke".
103