AUGUST 2002 - The Danish Shadows Club

Bruce, Alan og Phil i slutningen af FBI
Der var stadig Shadows musik i ørene til morgenmaden
om søndagen, en storslået weekend.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at hvis man er
Shadowsfan bør man tage til en Bruce Welch’s Shadows
koncert i stedet for en Hank Marvin koncert. Det er
ligesom om at Hank er Hank… Bruce’s band er The
Shadows! Ifølge Bruce selv, er det det bedste alternativ
til The Shadows, og det vil jeg gerne give ham ret i!
Bare synd at jeg var den eneste dansker der fandt ud af
det! Kom nu ud af busken venner, det er synd at gå glip
af de fantastiske udenlandske møder, for der er minder
for livet med i sådan en weekend pakke!
Søndagen gik med lidt mere hyggesnak med Bl.a. Phil
Kelly. Cliff Hall kom brasende med et overrasket smil på
læben: ”NÅ! Snakker i nu om fodbold igen??!!” Han ved
udmærket at man næsten ikke kan snakke om andet en
guitarer og ekkomaskiner i sådan en weekend!
Jeg vil slutte her med Bruce’s replik da han satte sig
afslappet ned i stolen ved siden af mig og kiggede: ”We
need to do this in Denmark……”
De bedste Shadows hilsener
Jens Varmløse
_____________________________________________
Slowhand was here
Nogle spiller bedre end andre. Og nogle spiller hurtigere
end andre. At de 2 forhold også hænger sammen, fik vi
demonstreret til vores møde d. 26 maj i Lynge ved 3 x
Jens og 1 x Ove/Christian.
Bortset fra at mine egne fingre var lidt mere stive end
sædvanligt, tilskrevet min første performance, så er de
ellers ikke specielt gigtprægede. Men oplevelsen af vore
hurtige venner, fik mig alligevel til at reflektere over,
hvordan jeg selv kan blive bedre.
Hidtil har metoden bestået i, at repetere de melodier jeg
kan og indlære nye numre af og til. Det kunne jeg
naturligvis fortsætte med under devicen først at
beherske teknikken og derefter udtrykket. Hvor meget
det flytter på dygtigheden og hurtigheden er så
spørgsmålet.
Svaret på hvordan jeg tror, jeg kommer videre, fandt jeg
i en positiv anmeldelse af Henrik Mygind’s lærebog
ShadowsNyt Nr. 13 Side 9 af 9
”Rockguitar”. Det er ikke sådan, at jeg har ambitioner
om at blive rockguitarist, men pointen er, at der er
noget at hente for mig i denne bog -ikke mindst hvad
tempo angår.
I skrivende stund er jeg kun nået til øvelse 18. Men ikke
mindst min 3. og 4. finger er presset ud i voldsomt
overarbejde (akkordarbejde ?). Og det har allerede
betydet, at jeg dels har fået ændret min opfattelse af,
hvad der er hurtigt, og dels er jeg blevet bedre i nogle
lidt svære Shadows-passager, som jeg hidtil har haft et
noget anstrengt forhold til.
Men man skal jo også være klar over, at der kan komme
perioder med frustration, når man ikke lige rammer
strengene så præcist som Henrik Mygind og i samme
djævelske tempo. Om man vil arbejde med hans bog,
noget andet eller femte er ikke det væsentlige.
Det afgørende er, om man vil sætte noget ind på at
blive dygtigere, og er bevidst om, hvad den bedste vej
er for en selv.
Så - on with the vant, Slowhand.
Om ”Rockguitar”: Henrik Mygind er 34 år og uddannet
fra Det Nordjydske Musikkonservatorium. Bogen er på
128 sider, har to medfølgende CD´ere og koster 268 Kr.
hos Aage Jensen.
Bogen er godt skrevet og øvelserne spilles både
langsomt og hurtigt (rigtig hurtigt).
Thomas Krüger
_____________________________________________