17.07.2013 Views

Kirkeblad 0808:Kirkeblad 0307 - Nørre Aaby Kirkes

Kirkeblad 0808:Kirkeblad 0307 - Nørre Aaby Kirkes

Kirkeblad 0808:Kirkeblad 0307 - Nørre Aaby Kirkes

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

April 2008, dagen i dag er en speciel<br />

dag, det er jeres konfirmationsdag.<br />

Men året i år er også noget ganske<br />

specielt, det er sangens år. Jeg tror, at<br />

mange af jer vil sige: ” I den tid vi gik<br />

til konfirmationsforberedelse sang vi<br />

meget - både nye og gamle salmer.”<br />

Jeg tror også, at mange af jer har hørt<br />

disse ord enten i radioen eller på nettet.<br />

”Go’ morgen, go’ morgen, vågn<br />

op og få en krammer, det er dig vi<br />

holder af. Go’ morgen, go’ morgen, vi<br />

elsker dig, det bli’r en dejlig dag.”<br />

Sådan har vi hørt sangere, politikere,<br />

skuespillere, håndboldspillere og<br />

politibetjente stå og synge ”Go’ morgen<br />

P3’s” hyldestsang.<br />

Men det kunne også være en hilsen til<br />

jer her på jeres konfirmationsdag.<br />

Gud elsker dig og mig. Gud elsker os<br />

ganske enkelt, præcis sådan som vi er.<br />

Vi er alle helt unikke og hver især<br />

noget ganske særligt. Så hvis nogen<br />

spørger ”Hvem er du?” er ét ganske<br />

sikkert: Du er en, der er elsket.<br />

Et liv i fællesskab<br />

Vi hører til i et stort fællesskab, for i<br />

dåben blev vores lille historie indføjet<br />

i Guds store historie. Vi har alle en<br />

tendens til at være selvoptagede, og<br />

det er man for at finde ud af, hvem<br />

man selv er. Man prøver at finde sin<br />

egen identitet, men man finder ikke<br />

ud af, hvem man er ved blot at iagttage<br />

sig selv og være sig selv nok. Vor<br />

identitet skabes i samspil med andre.<br />

Ja, Gud skabte os til et liv i samspil og<br />

samliv med andre. Fællesskabet er<br />

afgørende. Det gode liv, også for<br />

naturen må være et mål for menne -<br />

sket og dets medskabninger. I det<br />

kristne univers har mennesket en<br />

meningsfyldt plads og en positiv særstilling.<br />

Mennesket er medskabning,<br />

men med ansvar for helheden,<br />

ansvarlig for ”haven”, ansvarlig for<br />

det skabte. Og vi skal altså huske, at vi<br />

kun er medskabninger. Gud er og vil<br />

altid være Skaberen. Som én har sagt:<br />

”Vi befinder os på skabelsens ottende<br />

dag, hvor mennesket er medskaber.”<br />

Mennesket er ikke en ø, men hvert<br />

eneste menneske er en halvø, forbundet<br />

med fastlandet på tusind måder.<br />

Vi lever i et fællesskab, og for at være<br />

hele mennesker må vi både kunne<br />

give og kunne modtage. Menneskets<br />

opgave er at leve jordnært og tro på<br />

den kærlighed, Vorherre har vist os.<br />

2<br />

Konfirmationstale 2008<br />

Man skal gå på opdagelse i livet, så<br />

livet får glans og forholdet menne -<br />

sker imellem bliver lidt mere gyldent.<br />

Guds udvalgte, hellige og elskede<br />

For 75 år siden udkom Aksel Sande -<br />

moses roman ”En flygtning krydser<br />

sit spor”, der blev verdensberømt<br />

med Janteloven. I byen Jante hersker<br />

Janteloven, den består af 10 bud.<br />

1. Du skal ikke tro, at du er noget.<br />

2. Du skal ikke tro, du er lige så meget<br />

som os. o.s.v. Disse ti bud i Janteloven<br />

har vi vist alle hørt på en eller anden<br />

facon. Hvis det går lidt for godt for<br />

én, hvis man kommer og er anderledes,<br />

hvis man stikker næsen lidt for<br />

langt frem, ja så skal du endelig ikke<br />

tro for meget om dig selv. Janteloven<br />

kommer af misundelse. Den tager<br />

fuldstændig modet og håbet fra én.<br />

Du skal ikke tro, at du er noget.<br />

Jo, det skal vi lige præcist, vi skal tro,<br />

at vi er Guds elskede børn. Det blev<br />

vi den dag vi blev døbt, da blev vi<br />

Guds udvalgte, elskede og hellige.<br />

Ikke sådan forstået, at vi er de eneste<br />

ene, men vi er noget i fællesskabet.<br />

Min påstand skal være, at det kun er<br />

Gud, der kan give os det endelige svar<br />

på, hvem vi er. For det er hele tiden<br />

ham, der giver os livet og dets udfordringer.<br />

Vi skal acceptere os selv,<br />

sådan som vi er, sådan som vi ser ud,<br />

med de evner og muligheder vi har<br />

fået og vi skal sige ja til os selv og sige<br />

ja til hinanden. I Guds øjne har vi alle<br />

uendelig stor værdi. Vi regnes ikke for<br />

hvad vi kan, men for hvad vi er.<br />

Nemlig Guds skabning, Guds øjesten.<br />

At Gud er Skaber betyder, at jeg ikke<br />

selv skal skabe min tilværelse.<br />

Tilværelsen er mig givet. Jeg skal ikke<br />

overveje, om jeg synes om tyngdeloven,<br />

eller om jeg er for eller imod, at<br />

solen står op og går ned hver dag,<br />

eller om jeg vil fødes. I en tid, hvor det<br />

meste i vores liv er til forhandling, har<br />

troen på Gud som Skaber en beroligende,<br />

udemokratisk konsekvens<br />

over sig.<br />

Moderne mennesker søger i meget<br />

høj grad efter det ægte, indhold og<br />

mening i deres tilværelse. Ofte tror vi,<br />

at kun vi selv kan og skal give vores<br />

liv mening. Kristendommen fortæller<br />

os, at meningen kommer ”udefra”, og<br />

at den ligger lige for vore fødder. Det<br />

vil sige der, hvor vi i vores daglige liv<br />

går og står. Skabelsen er Guds me -<br />

ning og meningen er derfor at være til<br />

og at takke Skaberen for livet.<br />

At tro på Gud som Skaber betyder, at<br />

også de andre mennesker er skabt af<br />

Gud. At tro på en Skaber er derfor at<br />

få tilkendt et medmenneske i stedet<br />

for en konkurrent.<br />

I en avis læste jeg for et stykke tid<br />

siden, at Sigurd Barrett blev spurgt,<br />

om han havde et bud på livets<br />

mening. Hans svar lød sådan: ” At<br />

lære næstekærlighed. Jeg tror, livet er<br />

en skole, hvor vi lærer at skelne ondt<br />

fra godt, og de to vigtigste ting i tilværelsen<br />

er at elske sine medmennesker<br />

og at tro på Gud.”<br />

Fællesskabet er alfa og omega, det er<br />

livgivende. Når vi synger sammen,<br />

hører vi sammen, og det bringer liv og<br />

glæde. Derfor kan man også kun blive<br />

glad, når man hører, og måske selv<br />

synger med på f.eks.<br />

”Go’ morgen, go’ morgen, vågn op og<br />

få en krammer, det er dig vi holder af.<br />

Go’ morgen, go’ morgen, vi elsker<br />

dig, det bli’r en dejlig dag.”<br />

Her på jeres konfirmationsdag vil jeg<br />

slutte med at citere Sankt Patricks velsignelsesbøn:<br />

Må Kristus være foran dig og vise dig<br />

vejen.<br />

Må Kristus være ved siden af dig og<br />

ledsage dig.<br />

Må Kristus være bagved dig og<br />

beskærme din ryg.<br />

Må Kristus være nedenunder dig og<br />

holde dig oppe når du falder.<br />

Må Kristus være inden i dig og fylde<br />

dig med sin ånd.<br />

Må Kristus være omkring dig og bevare<br />

dig fra alt ondt.<br />

Må Kristus være oven over dig og velsigne<br />

dig.<br />

Anne Marie Krogh

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!