Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009

ISBN 978-87-91674-33-4
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Arbejdsdirektoratet · November 2009

Forord
Forord
Med Benchmarking af a-kasserne 2009 offentliggør Arbejdsdirektoratet for niende
gang en omfattende gennemgang og sammenligning af a-kassernes indsats og
resultater.
Siden sidste års rapport er konjunkturerne for alvor vendt. Ledigheden nåede i
sommeren 2008 sit laveste niveau. Men siden efteråret 2008 er ledigheden steget, og i
særlig grad inden for byggebranchen og den øvrige private sektor. Mange a-kasser står
nu over for en stor opgave med at hjælpe medlemmerne i arbejde eventuelt inden for
de offentlige områder, der mangler arbejdskraft. Og opmærksomheden skal bl.a.
særligt rettes mod de unge, der er i risiko for at blive ekstra hårdt ramt af krisen.
A-kasserne på det offentlige område har fortsat en lav ledighed, og den primære
opgave er her fortsat at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter
arbejdskraft.
Den stigende ledighed giver særlige udfordringer i de a-kasser, der kun i begrænset
omfang har effektiviseret medlemsservicen ved at digitalisere og øge selvbetjeningen.
Direktoratets analyser viser, at medlemmerne i nogle af de a-kasser, hvor ledigheden
er steget mest, kun i begrænset omfang anvender mulighederne for selvbetjening.
Disse a-kasser er i dag dårligere rustet til at håndtere presset som følge af krisen, end
de a-kasser, hvor man målrettet har arbejdet på at få medlemmerne til at tage
selvbetjeningsmulighederne til sig.
Den beskedne selvbetjening i nogle a-kasser betyder desuden, at disse a-kasser ikke
får fuld valuta for deres it-kroner.
A-kasserne har forbedret kvaliteten af deres sagsbehandling på flere områder siden
2000, det gælder bl.a. sagsbehandlingstiden i klagesager. A-kassernes administra-tion
af rådighedsreglerne i perioden fra april 2007 til september 2008 har imidlertid ikke
været tilfredsstillende. Direktoratet gennemfører nu et nyt tilsyn for at få et indtryk af
administrationen, efter at der i februar 2009 blev udsendt nye retningslinjer.
En undersøgelse i tilknytning til benchmarkingen viser, at a-kasserne generelt har
tilfredse medlemmer. Men alligevel kommer tilgangen af nye medlemmer ikke af sig
selv. De tidligere års medlemstilbagegang er vendt på grund af krisen, men der er
foreløbig tale om en meget beskeden fremgang i 2009.
Dette kan bl.a. hænge sammen med, at mange af de beskæftigede, der har fravalgt akasserne,
fortsat vurderer, at de sidder sikkert i jobbet, og selv kan finde et job ved
ledighed. En Rambøll-undersøgelse i benchmarking-regi har nemlig vist, at mange
ikke-medlemmer har foretaget en risikovurdering og er meget bevidste om fravalget af
en a-kasse. De to nævnte undersøgelser er publiceret separat.
Jeg håber, at a-kasserne vil bruge de nye analyser i arbejdet med at optimere servicen
og indsatsen for at få ledige medlemmer hurtigt i arbejde.
Afslutningsvis vil jeg takke a-kasserne, A-kassernes Samvirke og den faglige
følgegruppe for et konstruktivt samarbejde ved tilblivelsen af dette års rapport.
Jesper Hartvig Pedersen
Direktør
November 2009
1

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
FORORD..............................................................................................................................1
OVERSIGT OVER A-KASSERNE ...................................................................................4
RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER....................................................................5
HOVEDTALSOVERSIGT ...............................................................................................12
1 FORMÅL OG INDHOLD.......................................................................................13
2
1.1 RAPPORTENS INDHOLD ......................................................................................13
2 LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE..................................................15
2.1 INDLEDNING ......................................................................................................15
2.2 LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE ...........................................................16
2.2.1 Ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede ................................................17
2.2.2 Ledigheden blandt de unge under 30 år ......................................................20
2.2.3 Udviklingen i arbejdskraftreserven..............................................................22
2.2.4 Ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år .......................25
2.2.5 Oversigt over ledighedsudviklingen i a-kasserne.........................................28
3 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMTALER MED LEDIGE
MEDLEMMER..................................................................................................................30
3.1 UDVIKLINGEN I CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER ................................................30
3.2 PÅLAGT JOBSØGNING I FORBINDELSE MED CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER .......34
3.3 PÅLAGT JOBSØGNING OG HENVISNINGER TIL JOB UDEN FOR CV- OG
RÅDIGHEDSSAMTALER.......................................................................................38
3.4 SANKTIONER I FORBINDELSE MED RÅDIGHEDSSAMTALER .................................39
3.5 DIREKTORATETS OPFØLGNING PÅ BENCHMARKINGEN AF A-KASSERNES
BESKÆFTIGELSESINDSATS .................................................................................42
4 A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSTILBUD..........................44
4.1 HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSTILBUD?.......45
4.2 RAMMERNE FOR UDVIKLINGEN AF IT-LØSNINGER I A-KASSERNE.......................45
4.3 A-KASSERNES FORSKELLIGE IT-SYSTEMER........................................................46
4.3.1 A-kassernes digitale service.........................................................................47
4.3.2 Medlemmernes muligheder for digital selvbetjening ...................................48
4.4 MEDLEMMERNES UDNYTTELSE AF DE DIGITALE TILBUD ...................................51
4.4.1 Udnyttelsesgraden i de enkelte a-kasser ......................................................53
4.5 FULDAUTOMATISEREDE TILBUD ........................................................................55
4.5.1 Besparelsespotentialet ved yderligere automatisering.................................56
4.6 A-KASSERNES VURDERING AF FORDELENE VED DIGITALE LØSNINGER ..............57
4.7 A-KASSERNES INITIATIVER FOR AT ØGE DIGITALISERINGSGRADEN ...................57
4.8 A-KASSERNES VURDERING AF BARRIERER FOR YDERLIGERE DIGITALISERING...59
5 A-KASSERNES IT-UDGIFTER ............................................................................61
5.1 INDLEDNING ......................................................................................................61
5.2 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE IT-UDGIFTER ......................................62
5.3 SAMMENLIGNING AF IT-OMKOSTNINGERNE I DE ENKELTE A-KASSER ................62
5.4 BETYDNINGEN AF IT-FÆLLESSKABER MED FAGLIGE ORGANISATIONER .............65
5.4.1 Besparelsespotentiale i a-kasserne med de højeste it-omkostninger?..........66
6 KVALITETEN I A-KASSERNES SAGSBEHANDLING ...................................68
6.1 INDLEDNING ......................................................................................................69
6.2 UDVIKLINGEN I KVALITETEN AF A-KASSERNES SAGSBEHANDLING....................69
6.3 SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES KVALITET I SAGSBEHANDLINGEN I 2008 ....71
6.4 A-KASSERNES ADMINISTRATION AF REGLERNE OM RÅDIGHEDSVURDERINGER .73

Indholdsfortegnelse
7 A-KASSERNES MEDLEMMER........................................................................... 77
7.1 FAKTORER AF BETYDNING FOR MEDLEMSUDVIKLINGEN ................................... 77
7.2 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE MEDLEMSTAL MV............................... 78
7.3 UDVIKLINGEN I FORSIKRINGSGRADER............................................................... 79
7.4 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES MEDLEMSTAL FORDELT PÅ
HOVEDORGANISATIONER................................................................................... 80
7.4.1 Medlemsudviklingen på a-kasseniveau........................................................ 81
7.4.2 Udviklingen i antal dagpengeforsikrede i 2009........................................... 83
7.5 MEDLEMSFLOWET I A-KASSERNE ...................................................................... 84
7.5.1 Medlemsbevægelserne mellem a-kasserne................................................... 84
7.5.2 Nye medlemmer i a-kasserne og udmeldte medlemmer ............................... 86
7.5.3 Indmeldelser fordelt på a-kasser og hovedorganisationer i 2008 ............... 88
8 A-KASSERNES UDBETALINGER ...................................................................... 90
8.1 UDVIKLINGEN PÅ DE ENKELTE YDELSESARTER ................................................. 90
9 A-KASSERNES TRANSAKTIONER.................................................................... 93
9.1 HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES TRANSAKTIONER? ...................................... 93
9.1.1 Udviklingen i den administrative belastning i a-kasserne ........................... 94
9.1.2 Sammenstilling af udviklingen i den administrative belastning og i
administrationsudgifterne............................................................................ 95
9.2 SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES TRANSAKTIONER ....................................... 97
9.3 ANALYSE AF A-KASSERNES TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER OG
ADMINISTRATIONSUDGIFTER I 2008 .................................................................. 97
9.4 TRANSAKTIONER PR. MEDARBEJDER ............................................................... 101
10 A-KASSERNES ADMINISTRATIONSUDGIFTER ......................................... 103
10.1 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE UDGIFTER TIL ADMINISTRATION ...... 103
10.1.1 Hvad siger a-kassernes administrationsbidrag om
administrationsudgifterne i 2009............................................................. 104
10.2 A-KASSERNES SAMLEDE ADMINISTRATIONSUDGIFTER FORDELT PÅ
HOVEDPOSTER................................................................................................. 105
10.3 SAMMENLIGNING AF ADMINISTRATIONSUDGIFTEN PR. MEDLEM .................... 107
11 SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES ADMINISTRATIONS-BIDRAG.. 109
11.1
11.2
PRISEN FOR MEDLEMSKAB AF EN A-KASSE I 2009............................................ 109
UDVIKLINGEN I DE ENKELTE A-KASSERS ADMINISTRATIONSBIDRAG............... 112
12 METODE................................................................................................................ 116
12.1
12.2
GENERELT OM METODERNE............................................................................. 116
METODE VEDRØRENDE TRANSAKTIONSANALYSEN (AFSNIT 9) ........................ 116
TABEL- OG FIGUROVERSIGT .................................................................................. 120
BILAGSOVERSIGT....................................................................................................... 123
3

Oversigt over a-kasserne
Oversigt over a-kasserne
A-kassernes fulde navne 2009 Forkortelse
Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAK
Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog A-JKS
Arbejdsløshedskassen STA STA
ASE ASE
Business Danmarks A-kasse BUSINESS-DK
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse BF-A
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse BUPL-A
CA a-kasse CA
DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige DANA
Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse DLA
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse DSA
El-fagets Arbejdsløshedskasse EL-A
Faglig Fælles Akasse 3FA
FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse FOA
Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig FFA
Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse FS-A
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse - FTF-A FTF-A
Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse NN-A
HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse HK-A
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse IAK
Kristelig Arbejdsløshedskasse KRIST-A
Ledernes Arbejdsløshedskasse LEDER-A
Lærernes a-kasse - dlf/a DLF-A
Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA
Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse METAL-A
Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse PM-A
Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse SLA
Teknikernes Arbejdsløshedskasse TAK
Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse TIB-A
A-kasser i alt 29
Anm.: A-kasser markeret med grøn er tværfaglige a-kasser.
Nærings- og Nydelsesmiddelforbundets Arbejdsløshedskasse har skiftet navn til Fødevareforbundet NNF´s
Arbejdsløshedskasse pr. februar 2009. It-fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse har skiftet navn til Prosa
og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse pr. marts 2009. Magistrenes Arbejdsløshedskasse er blevet tværfaglig pr.
1. april 2009.
4

Rapportens hovedkonklusioner
Rapportens hovedkonklusioner
Om A-kasserne
De 29 a-kasser er selvstændige, private foreninger med det formål at sikre
medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere en række
andre ordninger, som ifølge lovgivningen er henlagt til dem.
A-kasserne udbetaler dagpenge, efterløn, aktiveringsydelse, orlovsydelse til
børnepasning og VEU-godtgørelse mv. A-kasserne har endvidere førstehåndskontakten
med alle forsikrede ledige og skal herunder gennemføre CV- og vejlednings-samtaler,
foretage systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned og spille en aktiv rolle i
formidlingen af job.
Medlemmerne af a-kasserne betaler et kontingent til a-kassen i form af et
forsikringsbidrag og et administrationsbidrag. Forsikringsbidraget indbetales til staten,
som til gengæld refunderer a-kassernes udgifter til ydelser. Administrationsbidraget
dækker udgifterne ved a-kassernes drift.
A-kasserne er underlagt offentlig regulering og tilsyn.
Der er ca. 2,2 mio. medlemmer i a-kasserne pr. 1. september 2009, og ca. 74 pct. af
arbejdsstyrken var forsikret mod ledighed i 2008.
A-kassernes udbetalinger faldt fra 2004 til 2008, men stiger nu igen
A-kassernes samlede udbetalinger af ydelser faldt med ca. 42 pct. i faste priser fra
2004 til 2008. Fra 2008 til 2009 forventes udbetalingerne at stige med ca. 25 pct. i
faste priser. Stigningen skyldes den økonomiske krise og den deraf følgende
stigende ledighed.
A-kasserne udbetalte i alt 34,7 mia. kr. i 2008 mod forventet 43,5 mia. kr. i 2009.
Den administrative belastning er faldet mindre end udbetalingerne
Den administrative belastning i a-kasserne skønnes at været faldet noget mindre
end udbetalingerne fra 2004 til 2008. Dette skyldes de nye opgaver med bl.a.
systematiske rådighedssamtaler, som a-kasserne fik ved Velfærdsforliget i 2006.
Arbejdsbelastningen skønnes at være faldet med mere end 20 pct. fra 2004 til 2008
mod faldet på 42 pct. i de samlede udbetalinger.
A-kassernes administrationsudgifter falder også
A-kassernes samlede administrationsudgifter faldt med 19 pct. i faste priser fra
2004 til 2008, hvilket næsten svarer til det relative fald i den administrative
belastning i samme periode.
Siden 2000 er administrationsudgifterne faldet med over 24 pct. i faste priser.
Administrationsudgifterne var på ca. 3 mia. kr. i 2008 mod ca. 4 mia. kr. i 2000.
Det største fald i a-kassernes udgifter til administration er sket fra 2005 til 2008.
Det vil sige i perioden præget af markant faldende ledighed og den fortsat stigende
konkurrence mellem a-kasserne. Den øgede konkurrence er bl.a. en konsekvens af
de ændringer af reglerne i 2002, der gjorde det muligt for a-kasserne at blive
anerkendt som tværfaglige a-kasser og muligt for medlemmerne i højere grad selv
at bestemme, hvilken a-kasse de ville tilhøre.
13 af de 29 a-kasser er tværfaglige pr. 1. november 2009.
5

Rapportens hovedkonklusioner
Størrelsen af de administrationsbidrag, som a-kasserne opkræver hos
medlemmerne i 2009, indikerer et fortsat fald i a-kassernes samlede
administrationsudgifter. Den stigende ledighed skaber dog betydelig usikkerhed
om udviklingen fremover i a-kassernes administrationsudgifter.
Forskellig udvikling i a-kassernes administrationsbidrag siden 2003
A-kassernes administrationsbidrag udvikler sig forskelligt i disse år. Nogle af de
dyre a-kasser har sænket bidraget til administration, mens bidraget er blevet hævet
i nogle af de billigere a-kasser. 9 af LO-kasserne har reduceret deres
administrationsbidrag i den periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer.
Nogle a-kasser har foretaget store reduktioner af administrationsbidraget over de
senere år bl.a. med udgangspunkt i strukturelle omlægninger, hvor man har nedlagt
afdelinger.
Den økonomiske krise rammer a-kasserne meget forskelligt
De fleste a-kasser har siden finanskrisens begyndelse i 2008 skullet håndtere en
stigende ledighed blandt medlemmerne. Men udviklingen har været meget
forskellig fra område til område.
Håndværkerkasser, som Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og
Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse har fra juli 2008 til juli 2009
oplevet dramatiske stigninger i ledigheden. Og disse a-kasser – og bl.a. byggebranchen
som helhed - står i efteråret 2009 over for meget store udfordringer. Fx
var blot 2 pct. af Træ-Industri-Byg’s A-kasses dagpengeforsikrede medlemmer
berørt af ledighed primo juli 2008, mens andelen var vokset til knap 12 pct. primo
juli 2009.
På AC-området og på områder med mange funktionærer, fx også den private del af
arbejdsmarkedet inden for FTF-området, må der også forventes en mere markant
stigning i ledigheden i løbet af efteråret 2009. Dimittendledigheden stiger aktuelt
voldsomt på akademikerområdet, og de længere opsigelsesvarsler på bl.a.
funktionærområdet har uden tvivl forsinket krisens gennemslag på nogle branche-
og a-kasseområder.
På den anden side har a-kasserne på det offentlige område generelt kun oplevet
begrænsede stigninger i ledigheden. Det drejer sig om Lærernes A-kasse, Danske
Sundhedsorganisationers A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og
Socialpædagogernes A-kasse. Ledigheden i disse a-kasser er stadigvæk på et meget
lavt niveau. Og selvom der i nogle af disse a-kasser ses en øget dimittendledighed,
består hovedudfordringen her fortsat i at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres
efterspørgsel efter arbejdskraft.
Medlemstilbagegangen er foreløbig stoppet
Selvom medlemmerne generelt er tilfredse, har a-kasserne fortsat en udfordring i at
få tag i nye medlemmer og ikke mindst de unge. Medlemstallet har været for
nedadgående særligt siden 2004. Fra januar 2002 til august 2009 er medlemstallet
faldet med i alt ca. 153.900 medlemmer. Det svarer til 6,5 pct.
LO-kasserne har siden 2002 haft en samlet tilbagegang i medlemstallet på 22 pct.,
mens a-kasserne uden for hovedorganisation samt AC-kasserne har haft en stigning
i medlemstallet på henholdsvis 18 pct. og 22 pct. A-kasserne inden for FTFområdet
har stort set haft status quo i medlemstallet.
6

Rapportens hovedkonklusioner
Den økonomiske krise har foreløbig betydet, at den samlede medlemstilbagegang
er stoppet. Der har således været en lille medlemsfremgang inden for alle hovedorganisationsområder
i 2009, bortset fra LO-området. Antallet af dagpengeforsikrede
i a-kasserne er samlet set øget med 0,5 pct. fra 1. januar 2009 til 1.
august 2009.
En varig medlemsfremgang i a-kasserne er en stor opgave. En Rambøllundersøgelse
viser, at mange af de medlemmer, der er i beskæftigelse, men som
ikke har forsikret sig, har foretaget en risikovurdering 1 . De har således bevidst
fravalgt medlemskabet ud fra en vurdering af, at de sidder sikkert i jobbet og selv
kan finde et job i tilfælde af ledighed.
Direktoratets analyser af medlemsudviklingen viser også, hvilke a-kasser, der taber
medlemmer til konkurrenterne og hvilke a-kasser, der særligt har tilgang af nye
medlemmer.
LO-kasserne presses af den økonomiske krise og konkurrencen
En række af LO-kasserne vurderes at være under særligt pres. Fx har Fødevareforbundet
NNF’s A-kasse mistet ca. en tredjedel af sine medlemmer fra januar
2002 til august 2009, mens Faglig Fælles Akasse har mistet over en fjerdedel af
medlemmerne. Presset på LO-kasserne handler bl.a. om følgende:
• Den øgede prisbevidsthed både blandt eksisterende og nye a-kassemedlemmer
gør, at de relativt dyrere LO-kasser bl.a. mister medlemmer til
nogle af de tværfaglige a-kasser, der markedsfører sig med en lavere
samlet pris for a-kasse og fagforening. LO-kasserne afgiver samlet set tre
medlemmer til andre a-kasser, hver gang de modtager to.
• LO-kassernes medlemmer er generelt lidt mindre loyale end medlemmerne
på andre hovedorganisationsområder på trods af, at tilfredsheden generelt
er størst blandt LO-kasserne 2 .
• Strukturudviklingen på arbejdsmarkedet og globaliseringen betyder
formentlig i praksis, at en række af de arbejdspladser, der bliver nedlagt
bl.a. som følge af den økonomiske krise, aldrig bliver etableret igen
herhjemme. Når ledige medlemmer af fx Fødevareforbundet NNF’s Akasse
og Træ-Industri-Byg’s A-kasse kommer i job, sker det således ofte
uden for a-kassens område.
Den markant stigende ledighed skal således også håndteres samtidig med, at
medlemstallet falder. Og det er ekstra byrdefuldt, når det samtidig er LO-kasserne,
der i mindst omfang har udnyttet de effektiviseringsmuligheder, der ligger i
digitaliseringen.
Fortsat stor forskel på a-kassernes transaktionsomkostninger
Transaktionsomkostningerne i den a-kasse, der fremstår mindst effektiv, er 2½
gang højere end i de mest effektive a-kasser i 2008.
1 Rambølls undersøgelse af Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse, november 2009. Undersøgelsen er gennemført for
Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke.
2 Århus Handelshøjskoles undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse, november 2009. Undersøgelsen er
gennemført for Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke.
7

Rapportens hovedkonklusioner
Som de to foregående år er det El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes Akasse
og DANA, der har de højeste transaktionsomkostninger, mens Lærernes Akasse,
Danske Lønmodtageres A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse har de
laveste transaktionsomkostninger.
El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA har i 2008 en
administrativ belastning, der er klart mindre end gennemsnittet. Der må således
være andre forhold, der forklarer, hvorfor disse a-kasser også har relativt høje
administrationsudgifter. Det være sig høje basisomkostninger, fx som følge af
strukturelle forhold, politiske prioriteringer, den administrative indretning.
Den stigende ledighed vil i øvrigt få stor betydning for udviklingen i a-kassernes
transaktionsomkostninger for 2009 og frem.
En markant stigende ledighed i a-kasser med hidtidig lav ledighed fører til en
meget højere produktivitet, hvis a-kasserne i en overgangsperiode klarer den øgede
belastning med det eksisterende personale. Fx har den markant stigende ledighed i
Træ-Industri-Byg’s A-kasse betydet, at a-kassen i dette års benchmarking fremstår
med en markant lavere transaktionsomkostning end året før.
Til gengæld er der en risiko for, at administrationsudgiften på længere sigt vil stige,
hvis ikke a-kasserne kan rationalisere sig ud af den stigende belastning, fx ved øget
digitalisering.
A-kasserne digitaliserer, men er ikke lige langt
En ny undersøgelse viser, at a-kasserne i dag har flere digitale selvbetjeningstilbud,
end de havde i 2006. Og flere medlemmer udnytter muligheden for at indsende
ydelseskort og blanketter digitalt.
57 pct. af alle indmeldelser i a-kasserne indsendes digitalt, og det samme gør
mellem 39 pct. og 49 pct. af alle ydelseskort. Det drejer sig om feriedagpenge,
orlovsydelse, belagte dagpengekort, 0-dagpengekort, aktiveringsydelse og efterløn.
Der er fortsat stor forskel på, hvor mange medlemmer, der bruger muligheden for
digital selvbetjening i de enkelte a-kasser. Den gennemsnitlige digitaliseringsgrad
er 36 pct. Men spændet i digitaliseringsgraden går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse
til 94 pct. i Lærernes A-kasse.
Der er blandt de 5 a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 2 FTF-kasser og 3
AC-kasser, mens de 6 a-kasser med de laveste digitaliseringsgrader alle er LOkasser.
Der er arbejdstid at spare for a-kasserne ved at digitalisere og tage initiativer, der
øger udnyttelsesgraden. Det gælder særligt på de områder, hvor a-kasserne
gennemfører mange transaktioner, eller hvor transaktionerne tager lang tid.
23 ud af de 29 a-kasser svarer i undersøgelsen, at digitaliseringen frigør ressourcer.
Den enkelte a-kasses potentiale for besparelser via digitalisering hænger bl.a.
sammen med den aktuelle udvikling i ledigheden blandt a-kassens medlemmer,
men lovgivningen på området kan virke begrænsende for mulighederne for at
digitalisere. En klar strategi på området ser under alle omstændigheder ud til at
indebære klare og kontante fordele, og den enkelte a-kasse bør vurdere og lave
tiltag der, hvor besparelsespotentialet for a-kassen ligger.
8

Rapportens hovedkonklusioner
A-kasser, der kun i begrænset omfang har udnyttet mulighederne i digitaliseringen,
står over for særligt store udfordringer som følge af den stigende ledighed.
Stor forskel på a-kassernes it-omkostninger
En ny analyse viser, at a-kasserne brugte knap ½ mia. kr. på it i 2008. Det er i faste
priser et fald på ca. 12,3 pct. i forhold til 2005.
Der er bemærkelsesværdig stor forskel på de enkelte a-kassers it-omkostninger, der
varierede fra 96 kr. til 559 kr. pr. medlem i 2008. Træ-Industri-Byg´s A-kasse og
Metalarbejdernes A-kasse er dyrest, mens Danske Sundhedsorganisationers Akasse
og ASE er billigst.
A-kasser, der anvender Winnie- eller ARKE-systemet som kernesystemer, har
generelt de højeste it-omkostninger. Det fremgår ikke af analysen, om fx Winniekassernes
digitale løsninger er mere avancerede end de øvrige a-kassers løsninger.
Men Winnie-kasserne har ikke generelt flere digitale servicetilbud til
medlemmerne, ligesom de heller ikke generelt har opnået en større udnyttelse af de
digitale servicetilbud end de øvrige a-kasser.
Det er derimod tydeligt, at brugen af de udbudte tilbud i nogle a-kasser er så
begrænset, at disse a-kasser endnu ikke får fuld valuta for deres it-kroner, selvom
der generelt har været en fremgang i både antallet af digitale servicetilbud og
udnyttelsen heraf i a-kasserne.
Der tegner sig også et billede af, at a-kasser uden et it-fællesskab med en faglig
organisation har lavere it-omkostninger end a-kasser med et it-fællesskab, og at der
således ikke er omkostningsmæssige fordele for den konkrete a-kasse ved
fællesskabet.
Analysen understreger, at der er grund til at fastholde et klart fokus på itomkostningerne
og udviklingen heri - både på a-kasseniveau pga. de meget
markante forskelle mellem a-kasserne, men også som samlet system på grund af de
stordriftsfordele, der burde være forbundet med kommende fælles løsninger på de
grundlæggende it-systemfunktioner.
Hvis Træ-Industri-Byg’s A-kasse, der i dag anvender ARKE-systemet, havde en itomkostning
pr. medlem svarende til gennemsnittet, ville a-kassen årligt spare ca.
10 mio. kr. på administration.
Hvis it-omkostningen pr. medlem i Metalarbejdernes A-kasse på tilsvarende vis
svarede til gennemsnittet, ville a-kassen spare ca. 31 mio. kr. årligt.
Forbedret kvalitet i a-kassernes sagsbehandling, men administrationen
af rådighedsreglerne har ikke været tilfredsstillende
Siden 2000 har a-kasserne forbedret kvaliteten på de gennemgående parametre i
direktoratets benchmarking af sagsbehandlingen:
• Sagsbehandlingstiden i klagesager er blevet afkortet fra 7,1 uger i 2000 til
4,2 uger i 2008.
• Direktoratet fastholdt i 2008 90 pct. af a-kassernes afgørelser i sager,
medlemmerne påklager til direktoratet, mod ca. 81 pct. i 2000.
• Flere CV-samtaler afholdes rettidigt, og AMS’s målsætning på området om
en rettighed på 90 pct. er stort set opfyldt.
9

Rapportens hovedkonklusioner
• Fejlprocenten i a-kassernes sagsbehandling af Jobcentrenes underretninger
om lediges udeblivelser fra samtaler mv. er reduceret fra 9,6 pct. i 2000 til
1,2 pct. i 2008.
Der har dog været en relativ stigning i antallet af klager over a-kassernes
afgørelser. I 2008 klagede 1,2 pct. af de ledighedsberørte medlemmer mod 0,6 pct.
i 2000. Klagefrekvensen vurderes dog fortsat at være forholdsvis beskeden.
På de fleste områder er der stor spredning mellem a-kassernes resultater, hvilket
giver nogle a-kasser udfordringer på de forskellige delområder.
Rapporten gengiver også resultaterne af en tidligere offentliggjort undersøgelse af
a-kassernes rådighedsvurderinger i forbindelse med rådighedssamtaler gennemført
fra april 2007 til september 2008. Samlet set fandt direktoratet ikke a-kassernes
administration af rådighedsreglerne tilfredsstillende, selvom kun 1,7 pct. af akassernes
rådighedsvurderinger blev omgjort. Bl.a. mente direktoratet, at akasserne
burde have givet medlemmet en frist til at vise deres tilknytning til
arbejdsmarkedet i 38 pct. af de undersøgte sager.
Direktoratet gennemfører i 2. halvår 2009 et nyt tilsyn med rådighedssamtaler
afholdt i a-kasserne fra juni til oktober 2009. Tilsynet vil inden udgangen af 2009
omfatte samtlige a-kasser, og resultatet vil senere blive offentliggjort i en rapport.
Den stigende ledighed medfører flere samtaler med ledige medlemmer
Den stigende ledighed betyder, at a-kasserne har gennemført betydeligt flere CV-
og rådighedssamtaler i første halvår 2009 end i 2. halvår 2008. Bl.a. håndværkerkasserne
har haft markant flere samtaler.
A-kasserne lever i langt de fleste tilfælde (91 pct.) op til kravet om at pålægge
ledige medlemmer at søge job ved CV-samtalerne. Enkelte a-kasser afholder
imidlertid – ud fra deres egne indberetninger til Beskæftigelsesministeriets registre
– en forholdsvis høj andel af CV-samtaler uden pålagt jobsøgning.
Arbejdsdirektoratet undersøger i øjeblikket, om der i disse a-kasser er tale om
mangelfuld administration, eller om der alene er tale om indberetningsproblemer.
Nogle a-kasser har valgt også at bruge pålagt jobsøgning eller henvisninger i
forbindelse med rådighedssamtalerne, selvom de ikke har pligt til det. Andre akasser
gør det ikke eller kun i begrænset omfang.
Omfanget af a-kassernes pålagte jobsøgninger og henvisninger uafhængigt af CV-
og rådighedssamtalerne er meget begrænset.
Overraskende få sanktioner fører til nye initiativer fra direktoratet
Når en rådighedssamtale aflyses af årsager, der skyldes medlemmet, gives der
alene en sanktion i 6 pct. af tilfældene.
I nogle tilfælde skyldes aflysningen, at medlemmet er kommet i arbejde, men der
er tilsyneladende meget stor forskel på sanktionsandelene på a-kasseniveau, også
inden for de forskellige hovedorganisationsområder.
Direktoratets tilsyn i 6 a-kasser har imidlertid vist, at disse a-kassers indberetninger
i en række tilfælde har været fejlbehæftede, hvorfor forskellene mellem a-kasserne
reelt kan være mindre, end tallene umiddelbart indikerer, ligesom det skaber nogen
usikkerhed om tallene for a-kasserne under ét.
10

Rapportens hovedkonklusioner
Da et nyt dataudtræk indikerer, at der fortsat ikke indberettes korrekt, vil
direktoratet på den baggrund nu iværksætte en mere omfattende undersøgelse i
udvalgte a-kasser.
Benchmarking af medlemstilfredsheden i a-kasserne 2009
Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har som en del af benchmarkingen af
a-kasserne i 2009 igen gennemført en medlemstilfredshedsundersøgelse i akasserne.
Undersøgelsen viser bl.a., at a-kasserne generelt har tilfredse medlemmer, men
også at spredningen mellem a-kasserne er usædvanlig stor.
Det er Århus Handelshøjskole, der har stået for gennemførelsen af undersøgelsen.
Undersøgelsens resultater kan læses på direktoratets hjemmeside.
Holdningundersøgelse af begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse
Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har endvidere gennemført en
holdningsundersøgelse blandt beskæftigede personer, der ikke er medlem af en akasse
om begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse.
Denne undersøgelse peger som nævnt bl.a. på, at mange ikke-medlemmer er meget
bevidste om deres fravalg af medlemskab af en a-kasse.
Undersøgelsen er gennemført af Rambøll Management, og resultaterne kan læses
på direktoratets hjemmeside.
11

Hovedtalsoversigt
Hovedtalsoversigt
2000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009(6)
Udvikling
A-kassernes udbetalinger (løbende priser)
Løbende priser 2004-2009 (skøn og faste priser)
Dagpengeudbetalinger inkl. ferie (i mia. kr.) 17,5 17,9 22,2 22,8 20,4 16,0 12,0 7,9 (16,8)
35,0
Efterlønsudbetalinger inkl. efterlønspræmie (i mia. kr.) 18,5 20,9 23,2 25,1 24,1 22,0 22,6 22,8 (23,3)
18,0
Øvr.udb.(aktiv.ydelse, VEU-godtg., overgangs- og orlovsydelse) (i mia. kr.) 14 8,5 6,4 5,1 4,6 3,6 2,6 2,6 (3,5)
40,4
Samlede udbetalinger (i mia. kr.) 50 47,3 51,8 53,0 49,2 41,6 37,2 33,3 (43,6)
27,5
A-kassernes administrationsudgifter (løbende priser) Løbende priser
2007-2008 (faste priser) 2000-2008 (faste priser)
Samlede administrationsudgifter (i mia. kr.) 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 3,1 3,1 3,0 -6,5% -24,5%
Gennemsnitlige årlige administrationsudgift pr. medlem (i kr.) (1) 1.333 1.406 1.414 1.420 1.388 1.380 1.384 1.364 -5,6% -19,5%
Gennemsnitlige årlige administrationsbidrag pr. medlem (i kr.) (2) 1.377 1.414 1.407 1.406 1.380 1.366 1.363 1.339 1.304
Administrationsudgift pr. 100 udbetalte kroner (i kr.) 6,0 6,5 7,6
A-kassernes struktur, medlemmer og personale 2007-2008 (i pct.) 2000-2008(9) (i pct.)
Antal a-kasser ultimo året 35 35 33 33 32 30 30 29 29 -17
Antal afdelinger ultimo året (med mere end 1 årsværk) 867 817 772 738 543 456 405 385 -5 -56
Antal medlemmer ultimo året (i mio.) 2,38 2,36 2,36 2,34 2,30 2,26 2,24 2,21
Antal medarbejdere ultimo året (i årsværk) 5.163 5.052 4.996 4.908 4.756 4.373 4.139 3.947 -5 -24
A-kassernes transaktioner og ledighed 2007-2008 (i pct.) 2004-2008 (i pct.)
Ydelsestransaktioner (i mio.) (3) 6,2 5,7 4,8 4,1 3,8 -9 -39
Øvrige handlinger (fx ledighedserklæringer og ind- og udmeldelser) 1,5 1,5 1,4 1,5 1,6 5 6
Transaktioner i alt (= summen af ydelsestransaktioner og øvrige handlinger) 7,7 7,2 6,2 5,6 5,4 -5 -30
Vægtede transaktioner (i mio) (4) 46,1 43,9 38,7 37,0 36,7 -1 -20
Gennemsnitlig a-kasse-ledighedspct. (5) 5,1 5,2 6,3 7,0 6,3 4,9 2,9 1,9 (3,8)
12
1) Beregnet med udgangspunkt i det gennemsnitlige medlemstal for året.Tallet viser, hvad et medlem i gennemsnit betaler.
2) Uvejet gennemsnit ekskl. vederlagsfrie a-kasser til og med 2002-bidraget. Herefter er anvendt det vejede gennemsnit inkl. vederlagsfrie a-kasser.
Forskellen i opgørelsesmetode vurderes ikke at have betydning ved sammenligning over tid.
3) Tidligere benchmarkingrapporters ydelsestransaktionstal for årene 2000 til 2003 er ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene for 2004 og 2005, da VEU-udbetalingerne indgår på en ny måde i 2004 og 2005.
4) Antallet af vægtede transaktioner er et beregnet tal, der bruges til at sammenligne den forholdsmæssige belastning i de enkelte a-kasser og til beregning af den enkelte a-kasses udgift pr. transaktion.
I tallet indgår både ydelsestransaktioner og en række andre væsentlige handlinger (fx håndtering af ledighedserklæringer).
5) Fra 2007 ny ledighedsopgørelse, der reducerer niveauet med ca. 0,4 pct. Det skyldes blandt andet, at feriedagpengeledigheden opgøres særskilt.
6) Skønnede tal i parentes
Kilde: Arbejdsdirektoratet

Formål og indhold
1 Formål og indhold
Formålet med at benchmarke a-kasserne
Direktoratet har hvert år siden 1999 sammenlignet a-kasserne på deres indsatser og
resultater.
Formålet med benchmarking er:
• At skabe overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen
• At understøtte konkurrencen og fleksibiliteten på a-kasseområdet
• At give a-kasserne et forbedringsværktøj i arbejdet med at kvalitetsudvikle og
effektivisere
Benchmarkingen af a-kasserne er til gavn for både borgere, politikere og akasserne
selv.
Borgerne har lettere ved at gennemskue, hvad de får for pengene, når de kender de
enkelte a-kassers pris og kvalitet. Direktoratet og det politiske niveau får nyttig
viden om a-kassesystemet samtidig med, at sammenligningerne kan inspirere akasserne
til forsat at udvikle kvaliteten og effektiviteten i deres administration og
service over for borgerne.
1.1 Rapportens indhold
Der er i denne rapport fokus på udviklingen i centrale nøgletal for 2008 og 2009.
Sammenligningerne går mange steder også længere tilbage, bl.a. til 2000 og 2002.
”Benchmarking af a-kasserne 2009” indeholder 12 afsnit og er bygget op på
følgende måde:
Afsnit 1 beskriver rapportens formål og indhold.
Afsnit 2 beskriver udviklingen i ledigheden i de enkelte a-kasser fra juli 2008 til
juli 2009, herunder de udfordringer, som mange a-kasser står overfor som følge af
den stigende ledighed.
Afsnit 3 har fokus rettet mod udviklingen i a-kassernes CV- og rådighedssamtaler
med de ledige, herunder beskriver afsnittet udviklingen i antallet af pålagte
jobsøgninger og antallet af sanktioner som følge af udeblivelser fra samtalerne.
Afsnit 4 gennemgår resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse fra foråret 2009
om udviklingen i a-kassernes digitalisering. Undersøgelsen afdækker bl.a., hvor
mange af de 17 forskellige digitale tilbud, der indgik i undersøgelsen, som hver akasse
tilbyder deres medlemmer samt medlemmernes udnyttelse af tilbuddene.
Afsnit 5 beskriver udviklingen i a-kassernes udgifter til IT.
Afsnit 6 beskriver udviklingen i kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling, både
generelt og i de enkelte a-kasser.
Afsnit 7 har fokus på udviklingen i a-kassernes medlemstal og på
forsikringsgraden. Medlemsflowet mellem a-kasserne beskrives også i afsnittet.
Afsnit 8 viser udviklingen i a-kassernes udbetalinger i alt og fordelt på de enkelte
ydelsesarter.
Afsnit 9 beskriver udviklingen i a-kassernes transaktioner, ligesom der er fokus på
produktiviteten og effektiviteten både generelt og i de enkelte a-kasser.
13

Formål og indhold
Afsnit 10 gennemgår a-kassernes udgifter til administration, herunder vises
udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både generelt og i de enkelte akasser
siden 2000.
Afsnit 11 viser udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag.
Afsnit 12 beskriver de metoder, der er anvendt i rapporten.
14

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne
De fleste a-kasser har siden finanskrisens begyndelse skullet håndtere en stigende
ledighed blandt medlemmerne. Ledigheden nåede i sommeren 2008 sit laveste niveau og
er steget siden.
4 pct. af de dagpengeforsikrede var ledige i september 2009 mod 1,6 pct. på samme
tidspunkt året før.
Flere er berørt af ledighed i 2009, og dette gælder i særdeleshed for gruppen af unge under
30 år. Antallet af personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er
steget, og i nogle a-kasser viser den stigende ledighed sig også ved, at antallet af personer,
der har været ledige eller aktiveret i mere end 80 pct. af tiden inden for et år, er steget.
Det private område har været mest berørt, men udviklingen har været meget forskellig fra
område til område.
Ikke mindst håndværkerkasserne, Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og
Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse har fra juli 2008 til juli 2009 oplevet
dramatiske stigninger i ledigheden. Og disse a-kasser – og bl.a. byggebranchen som
helhed - står i efteråret 2009 over for meget store udfordringer. Fx var blot 2 pct. af Træ-
Industri-Byg’s dagpengeforsikrede medlemmer berørt af ledighed primo juli 2008, mens
andelen var vokset til knap 12 pct. primo juli 2009.
Også en række a-kasser uden for hovedorganisation har i perioden oplevet store stigninger
i ledigheden. Det gælder fx Danske Lønmodtageres A-kasse, Ledernes A-kasse og Frie
Funktionærers A-kasse.
På AC-området og på områder med mange funktionærer fx også den private del af
arbejdsmarkedet inden for FTF-området, må der også forventes en mere markant stigning
i ledigheden i løbet af efteråret 2009. Dimittendledigheden stiger aktuelt voldsomt på
akademikerområdet, og de længere opsigelsesvarsler på bl.a. funktionærområdet har uden
tvivl forsinket krisens gennemslag på nogle branche- og a-kasseområder.
Det giver alt i alt meget store udfordringer for en række brancher og a-kasser.
På den anden side har a-kasserne på det offentlige område, herunder social- og
sundhedsområdet, generelt kun oplevet begrænsede stigninger i ledigheden. Det drejer sig
om Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Børne- og
Ungdomspædagogernes A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Ledigheden i disse akasser
er stadigvæk på et meget lavt niveau, og hovedudfordringen består her fortsat i at
imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter arbejdskraft. I nogle af disse
a-kasser ses dog også en øget dimittendledighed.
Den markant stigende ledighed betyder, at beskæftigelsesministerens to mål, om at
reducere antallet af ledige under 30 år og antallet af ledige i arbejdskraftreserven i forhold
til året, før kun opfyldes inden for ganske få a-kasser i 2009.
2.1 Indledning
A-kasserne udbetaler ikke alene ydelser som dagpenge, efterløn mv. Med
Velfærdsaftalen fra 2006 fik a-kasserne ansvaret for førstehåndskontakten med alle
forsikrede ledige. Det indebærer, at a-kasserne i dag ved CV- og
vejledningssamtaler skal:
• bistå medlemmet med at oprette et relevant og fyldestgørende CV i Jobnet,
og udarbejde en plan for jobsøgning
• vejlede om jobmuligheder og kravene til aktiv jobsøgning samt medvirke
til at afklare den lediges kompetencer og eventuelle behov for karriereskift
15

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
16
• henvise/pålægge medlemmerne at søge ledige job.
A-kasserne vejleder endvidere medlemmet om rettigheder og pligter og skal
foretage systematiske rådighedsvurderinger, hver gang et ledigt medlem har haft
tre måneders sammenhængende ledighed, ligesom de skal spille en aktiv rolle i
formidlingen af ledige job, bl.a. via adgang til Jobcentrenes jobordrer.
A-kassernes centrale rolle i den aktive beskæftigelsesindsats gør det relevant at
følge udviklingen i a-kasserne, herunder at sammenligne ledighedsudviklingen i de
enkelte a-kasser.
Efter flere år med faldende ledighed har de fleste a-kasser siden finanskrisens
begyndelse skullet håndtere en stigende ledighed blandt medlemmerne.
A-kassernes indsats påvirkes naturligvis af konjunkturerne, men a-kasserne kan i
samspil med jobcentrene påvirke udviklingen i medlemmernes ledighed, bl.a.
gennem en aktiv vejlednings- og jobformidlingsindsats med fokus på jobåbninger,
karriere- og brancheskift mv.
De følgende afsnit gør det muligt for a-kasserne at sammenligne sig med hinanden,
når det gælder ledighedsudviklingen og volumen i den aktive beskæftigelsesindsats.
2.2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Den generelle a-kasseledighedsprocent er steget fra 1,6 pct. til 4 pct. fra september
2008 til september 2009 3 .
Der er ca. 81.000 fuldtidsledige dagpengemodtagere i september 2009 mod ca.
31.700 i samme måned året før. Se figur 2.1.
3 Bemærk, at der er tale om fuldtidsledige i pct. af samtlige forsikrede (foreløbige tal), Danmarks Statistik.

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Figur 2.1 Fuldtidsledige dagpengemodtagere 4 og ledighedsberørte dagpengeforsikrede
fra juli 2008 til september 2009
200.000
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2008/07
2008/08
2008/09
2008/10
2008/11
Kilde: Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse
2008/12
2009/01
2009/02
2009/03
2009/04
Ledighedsberørte
dagpengeforsikrede
2009/05
Fuldtidsledige
dagpengemodtagere
Generelt er flere personer i 2009 berørt af ledighed, og dette gælder i særdeleshed
de unge under 30 år. Antallet af personer med mere end 3 måneders
sammenhængende ledighed er steget, og i nogle a-kasser viser den stigende
ledighed sig også ved, at antallet af personer, der har været ledige eller aktiveret i
mere end 80 pct. af tiden inden for et år, er steget.
I det følgende ses på, hvordan ledigheden har udviklet sig fra juli 2008 til juli 2009
på følgende fire områder 5 :
• ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede
• ledigheden blandt dagpengeforsikrede under 30 år
• antallet af ledige med 12 ugers sammenhængende (brutto)ledighed
(arbejdskraftreserven)
• antallet af dagpengeforsikrede, der har været ledige eller i aktivering i mere
end 80 pct. af tiden.
Udviklingen følges både på hovedorganisationsniveau og på a-kasseniveau.
2.2.1 Ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede
Der er primo 6 juli 2009 mere end dobbelt så mange, der er berørt af ledighed, i
forhold til samme tidspunkt året før 7 .
4 Begrebet fuldtidsledige dagpengemodtagere er en beregnet størrelse, der udregnes ved at opsummere samtlige ledige personers
ledighedsandele til et fuldtidsvolumen for måneden.
5 I modsætning til a-kasseledighedsprocenten, hvor de mest aktuelle tal er september 2009-tal, har det ikke været muligt at
medtage nyere RAM-tal på a-kasseniveau end juli 2009.
6 Uge 27 2008 sammenlignes med uge 27 2009.
7 Tallene for primo juli 2009 er lidt undervurderede, da disse tal i modsætning til 2008-tallene ikke er de endelige tal. Desuden kan
et ændret feriemønster som følge af finanskrisen spille lidt ind. I nogle af håndværkerkasserne og blandt personer på
arbejdsfordeling er flere end normalt således gået på ferie i juli 2009. Disse to forhold ændrer dog på ingen måde det generelle
billede af den markante stigning i ledigheden fra juli 2008 til juli 2009.
2009/06
2009/07
2009/08
2009/09
17

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Ca. 86.800 dagpengeforsikrede var berørte af ledighed primo juli 2009 mod ca.
41.100 året før. 8 Det er en stigning på 111 pct.
Figur 2.2 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra primo
juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på hovedorganisationsområder
18
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Vejet gns:111
18
45
139
FTF AC Uden for
hovedorganisation
Udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede i pct. Gennemsnit (vejet)
Kilde: Beskæftigelsesministeriets RAM-register
Det fremgår af figur 2.2, at det er a-kasserne på LO-området og a-kasserne uden for
hovedorganisation, der har oplevet de største stigninger i ledigheden. Stigningen
har samlet set været på 142 pct. i LO-kasserne og 139 pct. i a-kasserne uden for
hovedorganisation.
Der er kommet 45 pct. flere ledige i akademikerkasserne, mens stigningen i FTFkasserne,
der bl.a. dækker nogle af de offentlige ansættelsesområder, har været på
18 pct.
Figur 2.3 viser, at det er håndværkerkasserne, der har oplevet den helt store
stigning i ledigheden blandt medlemmerne. I Byggefagenes A-kasse, Træ-Industri-
Byg’s A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse er antallet af ledighedsberørte steget
med mellem 330 pct. og 532 pct. El-fagets A-kasse er – bl.a. på grund af et meget
lavt antal ledighedsberørte i udgangspunktet - i en kategori for sig selv med en
stigning på 911 pct. 9
8 Bemærk, at der er tale om dagpengeforsikrede berørt af ledighed i uge 27. Der er således ikke tale om fuldtidsledige, som ved
figur 2.1.
9 Der var kun 95 ledige i El-fagets A-kasse primo juli 2008. Året efter var dette tal vokset til 960. Se alle a-kassernes ledighedstal
i bilag 1.
142
LO

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Figur 2.3 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra primo
juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på a-kasser
Procent
1000
800
600
400
200
0
-200
-19
-1
1
8
10
22
38
47
48
49
67
100
102
102
104
114
126
128
134
147
152
159
186
190
211
Gns.:111
DLF-A
BUPL-A
MA
DSA
SLA
FOA
AAK
FTF-A
A-JKS
HK-A
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM
DANA
FS-A
ASE
STA
PM-A
CA
TAK
NNF-A
KRIST-A
330
444
532
BUSINESS-DK
IAK
3FA
LEDER-A
FFA
DLA
BFA
TIB-A
METAL-A
EL-A
I nogle af a-kasserne på det offentlige område, herunder sundhedsområdet, er
ledigheden stort set uændret fra juli 2008 til juli 2009. Det gælder bl.a. Lærernes
A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Fælles A-kasse, Magistrenes A-kasse,
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Socialpædagogernes A-kasse og FOA -
Fag og Arbejdes A-kasse.
Figur 2.4 viser, hvor stor en andel af de dagpengeforsikrede, der berøres af
ledighed i de enkelte a-kasser.
Figur 2.4 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede primo juli 2008 og primo juli
2009, opdelt på a-kasser
Procent
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Gns : 4,2
0,4
1,6
1,6
1,9
2,0
2,1
2,3
2,4
2,5
2,6
2,7
3,0
3,0
3,0
3,4
3,6
3,9
4,3
4,4
4,5
DSA
DLF-A
FOA
SLA
DANA
Kilde: RAM og CRAM
BUPL-A
STA
LEDER-A
ASE
FTF-A
IAK
AAK
FS-A
FFA
PM-A
HK-A
CA
4,8
5,5
5,7
5,9
5,9
6,7
7,3
8,9
BUSINESS-DK
DLA
EL-A
MA
KRIST-A
BFA
NNF-A
A-JKS
TAK
METAL-A
3FA
TIB-A
Uge 27, 2008 Uge 27, 2009 Gennems nit, uge 27 2009
911
11,7
19

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Det fremgår bl.a., at det er Træ-Industri-Byg’s A-kasse, der med 11,7 pct. har den
største andel ledighedsberørte primo juli 2009. Herefter følger Faglig Fælles
Akasse, Metalarbejdernes A-kasse og Teknikernes A-kasse med henholdsvis 8,9
pct., 7,3 pct. og 6,7 pct. ledighedsberørte.
I den modsatte ende af spektret har Danske Sundhedsorganisationers A-kasse,
Lærernes A-kasse, FOA – Fag og Arbejdes A-kasse og Socialpædagogernes Akasse
under 2 pct. ledighedsberørte.
2.2.2 Ledigheden blandt de unge under 30 år
Ledigheden blandt de unge under 30 år er steget endnu mere end ledigheden blandt
alle a-kassemedlemmer.
For de unge under 30 år er antallet af ledighedsberørte steget med 145 pct. fra
primo juli 2008 til primo juli 2009, mod den generelle stigning i ledigheden for alle
dagpengeforsikrede på 111 pct 10 . Primo juli 2009 var ca. 16.200
dagpengeforsikrede under 30 år berørt af ledighed mod ca. 6.600 på samme
tidspunkt året før 11 .
Stigningen har været på 181 pct. i LO-kasserne, 166 pct. i a-kasserne uden for
hovedorganisation og henholdsvis 77 pct. og 39 pct. i AC- og FTF-kasserne.
Figur 2.5 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte a-kassemedlemmer under 30
år primo juli 2008 og primo juli 2009, opdelt på hovedorganisationsområder
20
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Kilde: RAM
Vejet gns:145
39
77
166
FTF AC Uden for
hovedorg.
Procentvis udvikling i antal ledige under 30 år Gennemsnit (vejet)
Det kan således konstateres, at det på grund af den nuværende økonomiske krise
generelt ikke vil lykkes at nedbringe ledigheden blandt de forsikrede unge under 30
år, som er et af beskæftigelsesministerens tre beskæftigelsesmål for 2009 12 .
10 Det bemærkes, at de under 30-årige også indgår i tallet for alle dagpengeforsikrede. Udviklingen i ledigheden for de under 30årige
er dermed steget mere, end forskellen i de to udviklingsprocenter umiddelbart viser.
11 Der er tale om dagpengeforsikrede under 30 år berørt af ledighed i uge 27 i henholdsvis 2008 og 2009.
12 Beskæftigelsesministerens tre mål for 2009 er: 1) Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders
sammenhængende ledighed bliver nedbragt, 2) At antallet af sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger bliver nedbragt
og 3) Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30
år bliver nedbragt i forhold til året før.
181
LO

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Antallet af ledige under 30 år er blevet mindre i 2 a-kasser fra primo juli 2008 til
primo juli 2009, nemlig Lærernes A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes
A-kasse. Se figur 2.6.
Figur 2.6 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte, dagpengeforsikrede under 30
år fra primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på a-kasser 13
Procent
1000
800
600
400
200
0
-200
Gns :145
-20
-14
26
36
39
41
49
55
63
68
79
93
105
121
126
150
153
164
187
213
214
216
231
237
338
429
462
540
DLF-A
BUPL-A
MA
SLA
FOA
DSA
A-JKS
AAK
STA
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM
HK-A
DANA
TAK
PM-A
FTF-A
FS-A
ASE
KRIST-A
NNF-A
3FA
IAK
LEDER-A
DLA
BUSINESS-DK
CA
FFA
METAL-A
BFA
TIB-A
EL-A
På a-kasseniveau er billedet i øvrigt det samme som ved den generelle ledighed.
Således er stigningen i ledigheden for de unge under 30 år størst i håndværkerkasserne:
El-fagets A-kasse, Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Byggefagenes A-kasse
og Metalarbejdernes A-kasse. Antallet af ledighedsberørte under 30 år er steget
med mere end 400 pct. i de 4 a-kasser.
Det er også i disse a-kasser, der ses den mest markante udvikling i, hvor stor en
andel af de dagpengeforsikrede under 30 år, der er berørt af ledighed. Se figur 2.7.
13 Se evt. de konkrete bagvedliggende tal i bilag 1.
1.322
21

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Figur 2.7 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede under 30 år primo juli 2008 og
primo juli 2009, opdelt på a-kasser
22
Procent
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
DSA
Gns : 7
0,7
1,7
2,4
2,6
2,7
2,8
3,1
3,1
3,4
3,7
3,7
4,4
4,6
4,9
5,8
6,3
6,5
6,9
7,1
7,4
LEDER-A
FFA
DLF-A
DANA
FOA
Kilde: RAM og CRAM
BUPL-A
SLA
STA
ASE
BUSINESS-DK
DLA
FTF-A
FS-A
HK-A
KRIST-A
PM-A
AAK
IAK
7,8
8,6
8,9
NNF-A
EL-A
CA
BFA
3FA
TAK
Uge 27, 2008 Uge 27, 2009 Gennemsnit 2009
10,8
11,1
11,6
12,9
14,8
16,2
METAL-A
A-JKS
TIB-A
MA
Næsten 15 pct. af de unge under 30 år i Træ-Industri-Byg’s A-kasse er berørt af
ledighed primo juli 2009 mod ca. 2 pct. året før.
Det bemærkes, at Magistrenes A-kasse og A-kassen for Journalistik,
Kommunikation og Sprog er blandt a-kasserne med flest ledighedsberørte under 30
år pr. primo juli 2009. I Magistrenes A-kasse er over 16 pct. af de unge under 30 år
berørt af ledighed primo juli 2009, mens det i A-kassen for Journalistik,
Kommunikation og Sprog er knap 13 pct.
Det kan bl.a. handle om dimittendledighed, men at de to a-kasser har en særlig stor
udfordring understreges af, at der i andre akademikerkasser er mellem ca. 7 og 9
pct. af de unge under 30 år, der er berørt af ledighed primo juli 2009.
2.2.3 Udviklingen i arbejdskraftreserven
Der er knap 28.000 ledige i arbejdskraftreserven 14 i juli 2009 mod ca. 13.500 året
før. Det er en stigning på 107 pct.
Udviklingen er dermed vendt fuldstændigt i forhold til medio 2008, hvor antallet af
ledige i arbejdskraftreserven faldt inden for næsten samtlige a-kasser i forhold til
medio 2007.
Stigningen i arbejdskraftreserven har fra juli 2008 til juli 2009 været på 140 pct. i
a-kasserne uden for hovedorganisation, 117 pct. i LO-kasserne, og henholdsvis 60
og 44 pct. i AC- og FTF-kasserne. Se figur 2.8.
14 Arbejdskraftreserven omfatter dagpengeforsikrede medlemmer, der er ledige eller i aktivering den sidste hele uge i måneden, og
som forinden havde minimum 12 ugers sammenhængende (brutto)ledighed. Tallet er opgjort i den sidste uge af juli 2009.

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Figur 2.8 Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskraftreserven fra juli 2008 til juli
2009, opdelt på hovedorganisationsområder
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Vejet gns: 107
44
60
FTF AC LO Uden for
hovedorganisation
Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskraftreserven Gennemsnit (vejet)
Kilde: AMS’ Jobindsats.dk
Det kan således konstateres, at det andet af beskæftigelsesministerens mål for 2009
heller ikke bliver opfyldt for så vidt angår de dagpengeforsikrede. På grund af den
økonomiske krise er det ikke generelt muligt fra 2008 til 2009 at nedbringe antallet
af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed.
Figur 2.9 illustrerer, at der uden tvivl er en sammenhæng mellem udviklingen i den
generelle ledighed og udviklingen i antallet af ledige i arbejdskraftreserven, om end
der kan være en mindre tidsmæssig forskydning. Under en højkonjunktur falder
både ledigheden og varigheden af ledighedsperioderne. I en lavkonjunktur stiger
ledigheden, og ledighedsperioderne tenderer mod at blive længere. Dette understreger
relevansen af også at se på udviklingen i andelen af ledige i arbejdskraftreserven.
Figur 2.9 Udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede ledige og antallet af ledige i
arbejdskraftreserven fra januar 2007 til august 2009
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2007M01
2007M03
2007M05
2007M07
2007M09
2007M11
2008M01
2008M03
2008M05
2008M07
117
2008M09
2008M11
2009M01
2009M03
140
2009M05
Ledige dp-modtagere Ledige i arbejdskraftreserven
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (AUF01) og AMS’ Jobinsats.dk
2009M07
23

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Som det fremgår af figur 2.10, er det alene inden for FOA - Fag og Arbejdes Akasse
og Lærernes A-kasse, at antallet af ledige i arbejdskraftreserven er reduceret
fra juli 2008 til juli 2009.
Figur 2.10 Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskraftreserven fra juli 2008 til
juli 2009, opdelt på a-kasser
24
Procent
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
-100
-8
-4
0
15
21
43
66
68
69
77
86
86
94
96
98
100
117
121
139
144
150
151
154
203
256
306
Gns.:107
FOA
DLF-A
SLA
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: AMS’ Jobindsats.dk
BUPL-A
MA
HK-A
FTF-A
AAK
A-JKS
FS-A
DANA
STA
PM-A
DSA
ASE
384
IAK
BUSINESS-DK
TAK
KRIST-A
NNF-A
CA
3FA
FFA
LEDER-A
DLA
BFA
METAL-A
TIB-A
EL-A
Igen ses, at stigningen i antal ledige i arbejdskraftreserven har været størst i
håndværkerkasserne, mens det samlet set er a-kasserne uden for hovedorganisation,
der under ét har haft den største stigning. Blandt sidstnævnte a-kasser er det
Danske Lønmodtageres A-kasse, Ledernes A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse,
der har haft de største stigninger på henholdsvis 256 pct., 203 pct. og 154 pct.
Andelen af ledige i arbejdskraftreserven er i juli 2009 størst i DANA,
Byggefagenes A-kasse, Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Fødevareforbundet NNF’s Akasse
og Faglig Fælles Akasse. Se figur 2.11.
610
810

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Figur 2.11 Andel ledige i arbejdskraftreserven juli 2008 og juli 2009, opdelt på akasser
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Gns: 31,2
16
16,2
17,8
17,9
21,6
22,1
24,6
26,6
26,9
27,2
27,5
28,7
DSA
DLF-A
SLA
BUPL-A
EL-A
FFA
FTF-A
TAK
A-JKS
Kilde: AMS’ Jobindsats.dk
30,2
30,3
30,6
30,7
30,7
31,6
32,5
32,7
32,9
33,1
34,3
34,6
35,1
35,3
35,9
36,5
37,9
KRIST-A
STA
DLA
CA
IAK
METAL-A
FS-A
LEDER-A
HK-A
MA
BUSINESS-DK
AAK
PM-A
ASE
FOA
3FA
NNF-A
TIB-A
BFA
DANA
Andel juli 2008 Andel juli 2009 Gennemsnit 2009
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Lærernes A-kasse, Socialpædagogernes
A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse er de 4 a-kasser med de
mindste andele i arbejdskraftreserven.
Det bemærkes også, at El-fagets A-kasse på trods af den meget store procentvise
stigning i antallet af ledige i arbejdskraftreserven fra juli 2008 til juli 2009 fortsat
primo juli 2009 har den femte mindste andel i arbejdskraftreserven. Det konkrete
antal ledige i arbejdskraftreserven i de enkelte a-kasser fremgår af bilag 1.
Endelig bemærkes, at andelen i arbejdskraftreserven er reduceret i følgende akasser
fra juli 2008 til juli 2009: Socialpædagogernes A-kasse, Frie Funktionærers
A-kasse, Ingeniørernes A-kasse, Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse, FOA
- Fag og Arbejdes A-kasse og Business Danmarks A-kasse.
2.2.4 Ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år
80 procents-bruttoledigheden er et mål for, hvor mange medlemmer der har været
ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. af tiden inden for et år 15 .
Primo juli 2009 havde ca. 15.700 medlemmer været ledige eller i aktivering mere
end 80 pct. inden for det foregående år. Det er ca. 600 færre end året før og svarer
til et fald på 3,7 pct.
Udviklingen på hovedorganisationsniveau og i a-kasserne har været meget
forskellig. Se figur 2.12.
15 Da parameteren med mere end 80 pct. bruttoledighed baserer sig på en opgørelse af bruttoledigheden inden for det foregående
år, vil den stigende ledighed først vise sig noget senere i bruttoledighedstallene end fx ved opgørelsen af antallet af
ledighedsberørte.
25

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Figur 2.12 Procentvis udvikling i antal ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed fra
primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på hovedorganisationsområder
26
Procent
5
0
-5
-10
-15
-20
-25
-30
-35
Kilde: DREAM 16
-31
-11
1
3
Vejet gns : -3,7
FTF AC LO Uden for
hovedorg.
Pct.udv. i antal ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed
Gennems nit
Benchmarking 2008-rapporten viste, at samtlige a-kasser havde et faldende antal
ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed fra medio 2007 til medio juni 2008. Fra
primo juli 2008 til primo juli 2009 er den faldende tendens fortsat på FTF- og ACområdet,
mens der samlet set har været mindre stigninger på LO-området og for akasserne
uden for hovedorganisation.
På a-kasseniveau kan det konstateres, at den markant stigende ledighed på bl.a.
håndværkerområdet også afspejler sig i, at der er flere ledige med 80 pct. bruttoledighed
primo juli 2009 i a-kasser som Træ-Industri-Byg’s A-kasse, El-fagets Akasse,
Metalarbejdernes A-kasse og Byggefagenes A-kasse. For en række andre akasser
er stigningen i ledigheden indtrådt senere og indtil videre i mere moderat
form. Dette betyder, at 80 pct. bruttoledigheden opgjort primo juli 2009 er faldet
eller kun er steget lidt i forhold til året før. Se figur 2.13.
16 Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Figur 2.13 Procentvis udvikling i antal bruttoledige med mere end 80 pct.
bruttoledighed inden for et år, opgjort primo juli 2008 og primo juli 2009 17
Procent
200
150
100
50
0
-50
-100
-48
-45
-39
-31
-26
-25
-22
-21
-21
-17
-14
-13
-12
-9
-4
DLF-A
SLA
FOA
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: DREAM
BUPL-A
FTF-A
FFA
MA
STA
ASE
HK-A
DANA
IAK
LEDER-A
DSA
AAK
TAK
A-JKS
PM-A
BUSINESS-DK
FS-A
-1
-1
0
8
12
15
17
18
20
NNF-A
CA
KRIST-A
3FA
DLA
BFA
42
50
52
150
METAL-A
EL-A
TIB-A
Figur 2.14 viser, hvor stor en andel af de ledige, der har en bruttoledighed på mere
end 80 pct. henholdsvis primo juli 2008 og primo juli 2009.
Figur 2.14 Andel ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år
henholdsvis primo juli 2008 og primo juli 2009
Procent
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Gns:15,4
4,0
6,5
6,6
7,3
7,3
9,5
9,7
10,0
12,1
13,3
13,4
EL-A
METAL-A
BFA
TIB-A
DSA
DLA
LEDER-A
FFA
IAK
CA
KRIST-A
SLA
187
14,6
15,2
16,2
16,2
16,4
16,5
16,9
17,2
18,3
18,6
18,7
18,9
19,5
19,7
21,2
21,2
24,4
25,1
BUSINESS-DK
ASE
3FA
BUPL-A
FTF-A
TAK
DLF-A
STA
NNF-A
DANA
A-JKS
AAK
FS-A
HK-A
PM-A
MA
FOA
Andel ledige i uge 27 2008 med > 80 pct. bruttoledighed Andel ledige i uge 27 2009 med > 80 pct. bruttoledighed
Gennemsnit 2009
Kilde: DREAM og CRAM
Andelen af ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed er primo juli 2009 mindst i
håndværkerkasserne, mens FOA – Fag og Arbejdes A-kasse, Magistrenes A-kasse
og Prosa og Merkonomernes A-kasse har de største andele.
17 Se evt. de konkrete bagvedliggende tal i bilag 1.
27

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Når andelen af ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed er faldet i håndværkerkasserne
fra primo juli 2008 til primo juli 2009, samtidig med at det nominelle
antal langtidsledige har været stigende, hænger det sammen med den voldsomme
stigning i antallet af ledighedsberørte det seneste år.
2.2.5 Oversigt over ledighedsudviklingen i a-kasserne
I tabel 2.15 sammenstilles udviklingen i a-kasserne fra juli 2008 til juli 2009 på de
fire gennemgåede ledighedsparametre. På hver enkelt parameter er de 29 a-kasser
inddelt i fire grupper med to grupper over og to grupper under gennemsnittet. 18
Der er taget udgangspunkt i den procentvise udvikling i antallet af medlemmer på
de enkelte parametre. 19
Tabel 2.15 Udviklingen på fire ledighedsparametre fra juli 2008 til juli 2009
28
Pct.vis udv. i antal
ledighedsberørte
primo juli 2008 til
primo juli 2009
Pct.vis udv. i antal
ledighedsberørte
under 30 år primo
juli 2008 til primo
juli 2009
Pct.vis udv. i antal
ledige i arbejdskraftreserven
juli
2008 til juli 2009
Pct.udvis udv. i antal
ledige > 80 pct.
bruttoledighed juli
2008 til juli 2009
Træ-Industri-Byg 444 540 610 187
Journalistik, Kommunikation og Sprog 48 49 69 -1
Socialpædagogerne 10 36 0 -45
Faglig Fælles 159 187 151 20
FOA - Fag og Arbejde 22 39 -8 -39
Lærerne -19 -20 -4 -48
Danske Lønmodtagere 211 216 256 42
Metalarbejderne 532 429 384 52
Fødevareforbundet 128 164 144 15
El-faget 911 1322 810 150
Byggefagene 330 462 306 50
HK/Danmark 49 68 43 -17
STA 102 63 86 -21
Funktionærerne og Servicefagene 100 126 77 12
Lederne 186 214 203 -12
Teknikerne 126 93 121 -1
Kristelig 134 153 139 18
Danske Sundhedsorganisationer 8 41 96 -9
Børne- og Ungdomspædagogerne -1 -14 15 -31
Business Danmark 147 231 117 8
Frie Funktionærer 190 338 154 -25
Ingeniørerne 152 213 100 -13
Magistrene 1 26 21 -22
Akademikerne 38 55 68 -4
Funktionærerne og Tjenestemændene 47 121 66 -26
ASE 102 150 98 -21
DANA 67 79 86 -14
Prosa og Merkonomerne 104 105 94 0
CA 114 237 150 17
I alt (gennemsnit) 111 145 107 -4
A-kasser i gruppen med den mest negative udvikling.
Øvrige a-kasser med en udvikling, der er mere negativ end gns.
Øvrige a-kasser med en udvikling, der er mindre negativ end gns. eller som har en positiv udvikling.
A-kasser med mest positiv udvikling eller den mindst negative udvikling.
Kilde: RAM, Jobindsats.dk og egne beregninger
Tabellen viser, at særligt håndværkerkasserne, Træ-Industri-Byg’s A-kasse,
Byggefagenes A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse
har oplevet dramatiske stigninger i ledigheden fra juli 2008 til juli 2009. Stigningen
i ledigheden sker samtidig med, at de pågældende a-kasser mister medlemmer,
hvilket skaber et særligt pres.
18 Inddelingen er så vidt muligt foretaget med udgangspunkt i de naturlige grupperinger af a-kasserne (cluster-metoden).
19 Alternativt kunne der være taget udgangspunkt i udviklingen i andelen af ledighedsberørte mv. Billedet kan variere noget
afhængigt af, om der tages udgangspunkt i antal eller andele. Da beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2008
og 2009 tager udgangspunkt i udviklingen i antal, er denne tilgang også anvendt i nærværende analyse.

Ledighedsudviklingen i a-kasserne
Men også en række af a-kasserne uden for hovedorganisation har i den pågældende
periode oplevet store stigninger i ledigheden. Det gælder fx Danske
Lønmodtageres A-kasse, Ledernes A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse. Ingen
af disse a-kasser ligger dog blandt a-kasserne med den allerhøjeste ledighed.
På nogle delområder ses dog også store udfordringer i andre a-kasser. Det gælder
fx DANA, FOA - Fag og Arbejdes A-kasse, og ASE, der har forholdsvis store
andele af ledige i arbejdskraftreserven, og som alle ligger over gennemsnittet i
forhold til andelen af ledige medlemmer med mere end 80 pct. bruttoledighed pr. 1.
juli 2009.
Men også akademikerkasser som Magistrenes A-kasse og A-kassen for
Journalistik, Kommunikation og Sprog har en stor opgave med at håndtere en høj
ledighed blandt medlemmerne under 30 år.
I det hele taget må der på AC-området og på områder med mange funktionærer, fx
den private del af arbejdsmarkedet inden for FTF-området, forventes en mere
markant stigning i ledigheden i løbet af efteråret 2009. Dimittendledigheden er
steget voldsomt på akademikerområdet over sommeren 2009, og de længere
opsigelsesvarsler på bl.a. funktionærområdet har uden tvivl forsinket krisens
gennemslag på nogle branche- og a-kasseområder.
En række brancher og a-kasser står således over for meget store udfordringer.
På den anden side har a-kasser som Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers
A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og
Socialpædagogernes A-kasse kun oplevet mindre stigninger i ledigheden.
Ledigheden i disse a-kasser er stadigvæk på et meget lavt niveau, og den primære
udfordring består her fortsat i at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres
efterspørgsel efter arbejdskraft. I nogle af disse a-kasser ses dog også en øget
dimittendledighed.
29

Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer
3 Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige
medlemmer
Den stigende ledighed siden finanskrisen har medført, at a-kasserne under ét har
gennemført betydeligt flere CV- og rådighedssamtaler i første halvår 2009 end i 2. halvår
2008.
Håndværkerkasserne med de store ledighedsstigninger har naturligt nok haft de største
stigninger i samtaleaktiviteten, mens fx a-kasserne på mangelområder har haft mere
moderate stigninger i antallet af samtaler.
A-kasserne lever i langt de fleste tilfælde (91 pct.) op til kravet om at pålægge ledige
medlemmer at søge job ved CV-samtalerne. Enkelte a-kasser afholder imidlertid – ud fra
deres egne indberetninger til Beskæftigelsesministeriets registre – en forholdsvis høj andel
af CV-samtaler uden pålagt jobsøgning. Arbejdsdirektoratet undersøger i øjeblikket, om
der i disse a-kasser er tale om mangelfuld administration, eller om der alene er tale om
indberetningsproblemer.
Nogle a-kasser har valgt også at bruge pålagt jobsøgning eller henvisninger i forbindelse
med rådighedssamtalerne, selvom de ikke har pligt til det. Andre a-kasser gør det ikke
eller kun i begrænset omfang.
Omfanget af a-kassernes pålagte jobsøgninger og henvisninger uafhængigt af CV- og
rådighedssamtalerne er meget begrænset.
Når a-kasserne indkalder ledige medlemmer til en rådighedssamtale fører det i knap 1 pct.
af tilfældene til, at medlemmet får en sanktion. Når en rådighedssamtale aflyses af
årsager, der skyldes medlemmet, gives der alene en sanktion i 6 pct. af tilfældene.
Der er tilsyneladende meget stor forskel på sanktionsandelene på a-kasseniveau, også
inden for de forskellige hovedorganisationsområder.
Direktoratets tilsyn i 6 a-kasser har imidlertid vist, at disse a-kassers indberetninger i en
række tilfælde har været forkerte, hvorfor forskellene mellem a-kasserne reelt kan være
mindre, end tallene umiddelbart indikerer, ligesom det skaber nogen usikkerhed om
tallene for a-kasserne under ét.
Arbejdsdirektoratet vil på den baggrund iværksætte en mere omfattende undersøgelse i
udvalgte a-kasser.
3.1 Udviklingen i CV- og rådighedssamtaler
A-kasserne skal afholde en CV-samtale med ledige medlemmer senest fire uger
efter ledighedens indtræden 20 . Desuden skal a-kasserne indkalde til en rådighedssamtale,
hver gang et ledigt medlem har haft 3 måneders sammenlagt ledighed.
Som det fremgår af tabel 3.1 har a-kasserne afholdt ca. 164.300 CV-samtaler og ca.
192.800 rådighedssamtaler fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009.
20 Ændret til 3 uger med virkning fra 1. august 2009, jf. ændringsbekendtgørelse nr. 724 af 3. juli 2009.
30

Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer
Tabel 3.1 A-kassernes afholdte CV- og rådighedssamtaler fra 3. kvt. 2008 til 2. kvt.
2009
CV-samtaler Rådighedssamtaler
3. kvartal 2008 28.183 35.593
4. kvartal 2008 35.542 38.655
1. kvartal 2009 56.196 54.188
2. kvartal 2009 44.347 64.299
I alt 164.268 192.735
Stigning i antal fra 2. halvår 2008 til 1. halvår 2009 58 pct. 60 pct.
Kilde: RAM
Udviklingen i ledigheden siden finanskrisens begyndelse ses bl.a. ved, at akasserne
under ét har gennemført betydeligt flere samtaler i de to første kvartaler af
2009 end i de to sidste kvartaler af 2008.
Stigningen i antal afholdte CV-samtaler og rådighedssamtaler har været på
henholdsvis 58 pct. og 60 pct. fra 2. halvår 2008 til 1. halvår 2009.
Udviklingen i CV-samtaler i de enkelte a-kasser og fordelt på hovedorganisationer
fremgår af tabel 3.2.
31

Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer
Tabel 3.2 Antal afholdte CV-samtaler fordelt på a-kasser og hovedorganisationer for
3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal 2009 21
32
CV-samtaler
3. kvt. 2008
CV-samtaler
4. kvt. 2008
CV-samtaler
1. kvt. 2009
CV-samtaler
2. kvt. 2009
CV-samtaler
i alt, 1. juli
2008 - 1. juli
2009
Udv. i pct.,
2. halvår
2008 - 1.
halvår 2009
Lærerne 1.297 449 664 587 2.997 -28%
Børne- og Ungdomspædagogerne 825 398 623 490 2.336 -9%
Magistrene 1.138 945 1.098 1.012 4.193 1%
Socialpædagogerne 478 321 457 368 1.624 3%
FOA - Fag og Arbejde 1.601 1.689 1.940 1.648 6.878 9%
Danske Sundhedsorganisationer 429 133 431 192 1.185 11%
Fødevareforbundet NNF 646 708 897 631 2.882 13%
Funktionærerne og Servicefagene 189 406 382 293 1.270 13%
Akademikerne 1.367 955 1.470 1.272 5.064 18%
Prosa og Merkonomerne 158 176 209 194 737 21%
Journalistik, Kommunikation og Sprog 481 436 576 562 2.055 24%
CA 468 455 568 600 2.091 27%
HK/Danmark 4.364 4.200 5.768 5.194 19.526 28%
Funktionærerne og Tjenestemændene 1.363 1.305 1.965 1.856 6.489 43%
ASE 1.361 1.637 2.816 1.672 7.486 50%
Kristelig 3.126 4.428 6.554 5.115 19.223 54%
DANA 261 292 479 392 1.424 58%
Byggefagene 155 570 695 452 1.872 58%
Danske Lønmodtagere 879 1.284 2.040 1.467 5.670 62%
STA 188 265 403 345 1.201 65%
Frie Funktionærer 203 272 392 410 1.277 69%
Faglig Fælles 3.911 8.281 12.485 8.355 33.032 71%
Teknikerne 400 272 677 633 1.982 95%
Business Danmark 246 244 533 428 1.451 96%
Lederne 373 495 1.041 832 2.741 116%
Træ-Industri-Byg 1.004 2.567 4.996 3.235 11.802 130%
Metalarbejderne 902 1.963 4.676 4.587 12.128 223%
El-faget 114 182 462 585 1.343 254%
Ingeniørerne 256 214 899 940 2.309 291%
I alt 28.183 35.542 56.196 44.347 164.268 58%
Hovedorganisation
AC 3.710 3.005 4.611 4.386 15.712 34%
FTF 4.072 2.461 3.892 3.319 13.744 10%
LO 13.952 21.424 33.838 26.326 95.540 70%
Uden for hovedorganisation 6.449 8.652 13.855 10.316 39.272 60%
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM
Det fremgår, at håndværkerkasserne med de store ledighedsstigninger også har haft
store procentvise stigninger i antallet af afholdte CV- og rådighedssamtaler over de
seneste kvartaler, mens samtaleaktiviteten er steget mere moderat i a-kasserne på
bl.a. sundhedsområdet, der da også har haft en uændret eller beskeden
ledighedsstigning.
Ingeniørernes A-kasse har haft den procentvis mest markante udvikling i CVsamtaler
fra 2. halvår 2008 til 1. halvår 2009. Finanskrisen og den følgende
økonomiske krise har ramt ingeniørerne hårdt, men er formentlig pga. lange
opsigelsesvarsler slået senere igennem end i håndværkerkasserne. Faldet i antal
samtaler i Lærernes A-kasse fra 2. halvår 2008 til 1. halvår 2009 hænger formentlig
sammen med, at a-kassen typisk har mange CV-samtaler i juli og august, og
sammenligningen af 2. halvår med 1. halvår vil derfor give et lidt skævt billede.
21 Tallene er hentet fra RAM på baggrund af indberetninger fra a-kasserne. I forbindelse med afsnittet om transaktioner har
direktoratet hørt a-kasserne om deres samlede antal CV- og rådighedssamtaler i 2008 (se afsnit 9). Enkelte a-kasser viste sig at
have mangelfulde indberetninger. Det har imidlertid ikke været muligt at rette de kvartalsvise 2008-tal for disse a-kasser. Tallene
skal derfor tolkes og analyseres med forbehold for dette.

Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer
LO-kasserne og a-kasserne uden for hovedorganisation har samlet set haft de
største stigninger i antal afholdte CV-samtaler fra 2. halvår 2008 til 1. halvår 2009
med henholdsvis 70 og 60 pct.
Tabel 3.3 viser udviklingen i rådighedssamtaler i de enkelte a-kasser og fordelt på
hovedorganisation.
Tabel 3.3 Antal afholdte rådighedssamtaler fordelt på a-kasser og hovedorganisation
for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal 2009
Rådighedssamtaler
3.
kvt. 2008
Rådighedssamtaler
4.
kvt. 2008
Rådighedssamtaler
1.
kvt. 2009
Rådighedssamtaler
2.
kvt. 2009
Rådighedssamtaler
i
alt 1. juli
2008 til 1.
juli 2009
Udv. i pct.,
2. halvår
2008 - 1.
halvår 2009
Lederne 375 414 157 102 1.048 -67%
Magistrene 2.324 1.798 2.128 1.350 7.600 -16%
Lærerne 1.269 823 938 940 3.970 -10%
DANA 229 236 203 252 920 -2%
Socialpædagogerne 307 262 264 327 1.160 4%
FOA - Fag og Arbejde 1.512 1.699 1.888 1.920 7.019 19%
Børne- og Ungdomspædagogerne 474 387 536 536 1.933 25%
Akademikerne 1.059 1.153 1.371 1.513 5.096 30%
CA 317 325 393 493 1.528 38%
Danske Lønmodtagere 596 697 898 903 3.094 39%
HK/Danmark 7.026 7.197 9.802 10.729 34.754 44%
Funktionærerne og Tjenestemændene 1.023 1.043 1.270 1.725 5.061 45%
Frie Funktionærer 169 172 274 239 854 50%
Prosa og Merkonomerne 133 179 220 283 815 61%
Kristelig 4.656 5.996 8.388 9.389 28.429 67%
Teknikerne 350 462 578 789 2.179 68%
ASE 929 863 1.332 1.731 4.855 71%
Faglig Fælles 9.829 11.199 16.134 20.120 57.282 72%
Business Danmark 218 247 338 497 1.300 80%
Journalistik, Kommunikation og Sprog 669 583 1.025 1.262 3.539 83%
STA 125 217 304 325 971 84%
Funktionærerne og Servicefagene 193 189 329 390 1.101 88%
Fødevareforbundet NNF 420 519 805 1.075 2.819 100%
Danske Sundhedsorganisationer 67 48 104 203 422 167%
Byggefagene 108 149 315 421 993 186%
Ingeniørerne 201 227 476 801 1.705 198%
Metalarbejderne 491 661 1.379 2.763 5.294 260%
Træ-Industri-Byg 471 836 2.213 2.834 6.354 286%
El-faget 53 74 126 387 640 304%
I alt 35.593 38.655 54.188 64.299 192.735 60%
Hovedorganisation
AC 4.570 4.086 5.393 5.419 19.468 25%
FTF 2.966 2.480 3.068 3.687 12.201 24%
LO 20.885 23.464 34.137 42.080 120.566 72%
Uden for hovedorganisation 7.172 8.625 11.590 13.113 40.500 56%
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM
Enkelte a-kasser har afholdt færre rådighedssamtaler i 1. halvår 2009 end i 2.
halvår 2008, men for langt de fleste a-kasser har der været tale om en stigende
aktivitet som følge af udviklingen i ledigheden, om end stigningstakten har været
meget forskellig 22 .
22 Ledernes A-kasse har forklaret nedgangen i antal rådighedssamtaler fra 2. halvår 2008 til 1. halvår 2009 med, at a-kassen i
foråret 2009 så sig nødsaget til at prioritere gennemførelsen af CV- og vejledningssamtaler og samtidig udskyde en del af
33

Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer
Stigningen i rådighedssamtaler har, som ved CV-samtalerne, været størst på LOområdet
og i a-kasserne uden for hovedorganisation med henholdsvis 72 pct. og 56
pct., mens stigningen har været på ca. 25 pct. på AC- og FTF-områderne. 23
3.2 Pålagt jobsøgning i forbindelse med CV- og
rådighedssamtaler
A-kasserne skal henvise det ledige medlem til ét konkret job eller pålægge den
ledige at søge to relevante job ved CV-samtalen. A-kasserne vurderer, at der i
overvejende grad er tale om pålagte jobsøgninger og i mindre grad henvisninger.
Det er endvidere vurderingen, at a-kasserne i mange tilfælde beder medlemmet
medbringe to jobannoncer til CV-samtalen. A-kasserne vurderer herefter disse ved
samtalen og godkender dem eventuelt som de pålagte jobsøgninger.
Som det fremgår af tabel 3.4, pålagde a-kasserne medlemmerne at søge job ved 91
pct. af de ca. 164.300 afholdte CV-samtaler i perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009.
De manglende pålagte jobsøgninger i 9 pct. af samtalerne kan i nogle tilfælde
forklares med, at a-kassen har afstået fra at pålægge jobsøgning, fordi den ledige
selv har fundet et job med tiltrædelse umiddelbart efter CV-samtalen. Det skal dog
bemærkes, at en stor del af de manglende pålagte jobsøgninger kan henføres til ca.
en tredjedel af a-kasserne 24 .
rådighedssamtalerne. Da a-kassen samtidigt havde en stor personaleomsætning, medførte det, at a-kassen kom bagud med disse
samtaler.
23 Stigningen i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse hænger sammen med, at flere ledige har været til den første
rådighedssamtale pga. den stigende ledighed også i DSA.
24 Det kan ikke udelukkes, at den forholdsvis store procentdel af CV-samtaler uden pålagt jobsøgning i enkelte a-kasser kan
skyldes forkerte indberetninger fra a-kasserne.
34

Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer
Tabel 3.4 Andel CV-samtaler uden pålagt jobsøgning fordelt på a-kasser og
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal 2009
Andel CVsamtaler
uden pålagt
jobsøgn./henvisn.
3.
kvartal 2008
Andel CVsamtaler
uden pålagt
jobsøgn./henvisn.
4.
kvartal 2008
Andel CVsamtaler
uden pålagt
jobsøgn./henvisn.
1.
kvartal 2009
Andel CVsamtaler
uden pålagt
jobsøgn./henvisn.
2.
kvartal 2009
Andel CVsamtaler
uden pålagt
jobsøgn./henvisn.
1.
juli 2008 til
1. juli 2009
Faglig Fælles 0% 0% 0% 0% 0%
Ingeniørerne 0% 0% 0% 0% 0%
ASE 0% 0% 0% 0% 0%
El-faget 0% 0% 0% 0% 0%
Business Danmark 0% 6% 0% 0% 1%
Funktionærerne og Tjenestemændene 2% 2% 1% 2% 2%
Lederne 4% 4% 1% 0% 2%
Magistrene 5% 1% 2% 1% 2%
Danske Sundhedsorganisationer 1% 1% 3% 4% 2%
STA 5% 3% 2% 1% 3%
Danske Lønmodtagere 5% 3% 2% 7% 4%
Socialpædagogerne 4% 7% 4% 4% 4%
CA 2% 0% 7% 9% 5%
HK/Danmark 11% 8% 3% 1% 5%
Prosa og Merkonomerne 6% 5% 5% 8% 6%
Akademikerne 11% 7% 5% 4% 7%
Teknikerne 20% 6% 4% 9% 9%
Frie Funktionærer 14% 13% 10% 3% 9%
DANA 7% 5% 11% 12% 9%
Kristelig 12% 8% 12% 13% 11%
Metalarbejderne 6% 4% 11% 18% 12%
Byggefagene 5% 5% 16% 22% 13%
Funktionærerne og Servicefagene 6% 6% 23% 19% 14%
Journalistik, Kommunikation og Sprog 48% 16% 1% 1% 15%
Træ-Industri-Byg 23% 27% 19% 10% 18%
Fødevareforbundet NNF 18% 8% 13% 46% 20%
Børne- og Ungdomspædagogerne 28% 25% 19% 22% 24%
FOA - Fag og Arbejde 25% 22% 26% 28% 25%
Lærerne 83% 67% 66% 77% 76%
I alt 13% 8% 7% 8% 9%
Hovedorganisation
AC 12% 5% 3% 3% 5%
FTF 33% 18% 15% 19% 22%
LO 10% 8% 7% 8% 8%
Uden for hovedorganisation 7% 6% 7% 8% 7%
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM
Over 20 pct. af CV-samtalerne er uden pålagt jobsøgning i FOA - Fag og Arbejdes
A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og Fødevareforbundet NNF’s
A-kasse.
I Lærernes A-kasse er mere end 76 pct. af samtalerne uden pålagt jobsøgning 25 .
Sidstnævnte er uden tvivl medvirkende til, at det er FTF-kasserne, der under ét
afholder flest CV-samtaler uden pålagt jobsøgning (22 pct.). Beregninger viser, at
hvis Lærernes a-kasse holdes ude af beregningen af CV-samtaler uden pålagt
jobsøgning for alle a-kasser, falder den samlede andel af a-kassernes CV-samtaler
uden pålagt jobsøgning fra 9 til 7 pct.
25 Lærernes A-kasse har oplyst, at a-kassen pålægger jobsøgning efter reglerne, men at afskaffelsen af de tidligere trippelmøder
(CV-, vejlednings- og rådighedssamtaler under ét) har givet en række tekniske problemer i håndteringen af kodeindberetningen, så
de konkrete indberetninger ikke holder i forhold til benchmarkrammen.
35

Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer
Det bemærkes endvidere, at der i nogle a-kasser er en stigende tendens til, at
medlemmerne ikke pålægges jobsøgning ved CV-samtalerne. Det gælder bl.a.
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, Byggefagenes A-kasse, Funktionærernes og
Servicefagenes A-kasse, CA a-kasse, og Metalarbejdernes A-kasse.
Arbejdsdirektoratet undersøger, om nogle a-kassers manglende pålagte
jobsøgninger skyldes mangelfuld administration, eller om der alene er tale om
indberetningsproblemer.
Nogle a-kassers brug af pålagt jobsøgning i forbindelse med rådighedssamtaler
A-kasserne har ikke - som ved CV-samtalerne - pligt til at pålægge ledige
medlemmer at søge job ved rådighedssamtalerne. Men en række a-kasser har valgt
at gøre det alligevel.
Nogle a-kasser har tidligere oplyst, at de har valgt en anden strategi for at hjælpe
medlemmerne i job end at pålægge jobsøgning mv. ved rådighedssamtalerne. Disse
a-kasser finder, at der er bedre veje til at hjælpe medlemmer i job.
Det er imidlertid ikke muligt at afdække a-kassernes forskellige strategier inden for
denne rapports rammer.
Tabel 3.5 viser, i hvilket omfang a-kasserne har pålagt medlemmerne at søge job
eller henvist til ledige job ved en rådighedssamtale i de 4 kvartaler fra 1. juli 2008
til 1. juli 2009.
36

Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer
Tabel 3.5 Andel rådighedssamtaler med pålagt jobsøgning fordelt på a-kasser og
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal 2009
Andel Andel Andel Andel Andel
rådigh.rådigh.rådigh.rådigh.rådigh.samtalersamtalersamtalersamtalersamtaler uden pålagt uden pålagt uden pålagt uden pålagt uden pålagt
jobsøgn./jobsøgn./jobsøgn./jobsøgn./jobsøgn./henvisn.henvisn.henvisn.henvisn.henvisn. 1.
3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal juli 2008 til
2008 2008 2009 2009 1. juli 2009
Ingeniørerne 0% 0% 3% 0% 1%
Danske Sundhedsorganisationer 1% 0% 0% 5% 3%
Frie Funktionærer 6% 4% 2% 2% 3%
El-faget 28% 24% 27% 37% 33%
Kristelig 43% 43% 49% 67% 53%
Fødevareforbundet NNF 48% 47% 51% 60% 53%
Metalarbejderne 58% 64% 64% 50% 56%
Lærerne 53% 71% 65% 61% 61%
Byggefagene 31% 48% 68% 70% 62%
Træ-Industri-Byg 33% 55% 82% 78% 73%
Funktionærerne og Servicefagene 67% 61% 84% 74% 73%
Teknikerne 78% 81% 77% 72% 76%
Socialpædagogerne 83% 85% 78% 63% 77%
FOA - Fag og Arbejde 79% 83% 81% 78% 80%
Børne- og Ungdomspædagogerne 83% 85% 85% 79% 83%
CA 81% 90% 93% 73% 83%
Danske Lønmodtagere 89% 94% 97% 83% 90%
Prosa og Merkonomerne 94% 94% 97% 90% 94%
HK/Danmark 97% 96% 97% 92% 95%
Journalistik, Kommunikation og Sprog 87% 99% 100% 100% 97%
Akademikerne 100% 97% 98% 99% 98%
Lederne 100% 100% 99% 89% 99%
Funktionærerne og Tjenestemændene 99% 99% 100% 98% 99%
STA 98% 99% 99% 99% 99%
DANA 100% 100% 100% 99% 100%
Magistrene 100% 100% 100% 100% 100%
Faglig Fælles 100% 100% 100% 100% 100%
Business Danmark 100% 100% 100% 100% 100%
ASE 100% 100% 100% 100% 100%
I alt 84% 84% 85% 85% 85%
Hovedorganisation
AC 92% 93% 90% 82% 89%
FTF 74% 85% 83% 80% 80%
LO 92% 92% 93% 89% 91%
Uden for hovedorganisation 60% 58% 61% 73% 64%
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM
A-kasserne har i gennemsnit pålagt eller henvist de ledige medlemmer til at søge
job ved 15 pct. af rådighedssamtalerne. Denne andel har været uændret i de fire
undersøgte kvartaler.
Der er imidlertid store forskelle mellem a-kasserne. Ingeniørernes A-kasse, Danske
Sundhedsorganisationers A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse bruger pålagt
jobsøgning ved næsten alle rådighedssamtaler. Andre a-kasser har ikke, eller alene
i begrænset omfang, brugt pålagt jobsøgning eller henvisninger til ledige job ved
rådighedssamtalerne. Det synes umiddelbart nærliggende at anvende pålagt
jobsøgning og henvisninger også ved rådighedssamtaler, bl.a. i lyset af a-kassernes
kendskab til medlemmernes faglige profil og potentielle beskæftigelsesmuligheder,
37

Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer
men som nævnt er det ikke et lovkrav, og dermed er disse a-kassers indsats i
overensstemmelse med reglerne.
Det er a-kasserne uden for hovedorganisation, der under ét anvender pålagt
jobsøgning i størst omfang ved rådighedssamtalerne. Disse a-kasser pålægger
jobsøgning ved 36 pct. af samtalerne. Dette skyldes dog primært Frie
Funktionærers A-kasse og Kristelig A-kasse, da de øvrige a-kasser uden for
hovedorganisation heller ikke benytter pålagt jobsøgning ved rådighedssamtalerne i
større omfang.
På de øvrige hovedorganisationsområder pålægges jobsøgning ved 10-20 pct. af
rådighedssamtalerne.
Det bemærkes i øvrigt, at andelen af rådighedssamtaler uden pålagt jobsøgning er
steget markant i Træ-Industri-Byg’s A-kasse og Byggefagenes A-kasse fra 3.
kvartal 2008 til 2. kvartal 2009.
3.3 Pålagt jobsøgning og henvisninger til job uden for CV-
og rådighedssamtaler
A-kasserne har også mulighed for at pålægge ledige medlemmer at søge job eller
henvise til ledige stillinger uafhængigt af CV- og rådighedssamtalerne.
Som det fremgår af tabel 3.6, sker dette i meget begrænset omfang. A-kasserne har
i knap 1.900 tilfælde henvist til ledige job eller pålagt medlemmet at søge job
uafhængigt af CV- og rådighedssamtalerne i perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni
2009.
Tabel 3.6 Pålagt jobsøgning/henvisninger uden forbindelse med CV- eller
rådighedssamtaler fordelt på a-kasser fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009
Henvisninger uden Pålagt jobsøgning Samlet antal
forbindelse med CV- uden forbindelse med henvisninger/pålagt
og rådighedssamtale CV- og jobsøgning uden
(BI-kode 3 og 4) rådighedssamtale (BI- forbindelse med CVkode
5) og rådighedssamtaler
Træ-Industri-Byg 0 724 724
Socialpædagogerne 12 8 20
Faglig Fælles 217 36 253
FOA - Fag og Arbejde 2 1 3
Fødevareforbundet 5 3 8
Byggefagene 11 0 11
HK/Danmark 334 5 339
Teknikerne 4 7 11
Kristelig 23 142 165
Danske Sundhedsorganisationer 72 0 72
Børne- og Ungdomspædagogerne 1 0 1
Frie Funktionærer 30 3 33
Akademikerne 162 0 162
Funktionærerne og Tjenestemændene 1 59 60
I alt 874 988 1.862
Anm.: Der er talt på antallet af kontakter/samtaler og ikke antallet af henvisninger hhv. pålagte jobsøgninger pr.
samtale
Kilde: RAM
Træ-Industri-Byg’s A-kasse er den af de 14 a-kasser med aktivitet på området, der
har den største aktivitet. I 724 tilfælde har a-kassen pålagt et ledigt medlem at søge
et job, uden at det har haft sammenhæng med en CV- eller rådighedssamtale.
38

Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer
3.4 Sanktioner i forbindelse med rådighedssamtaler
A-kasserne skal, som tidligere nævnt, indkalde ledige medlemmer til en
rådighedssamtale, hver gang den ledige har haft 3 måneders sammenlagt ledighed.
Rådighedssamtalerne gennemføres for at sikre, at den ledige er tilstrækkelig aktivt
jobsøgende. Den ledige skal ved samtalen redegøre for sin jobsøgning, herunder
om pågældende har søgt konkrete job efter pålæg af jobcentret, a-kassen eller
anden aktør.
Overholder den ledige ikke rådighedsforpligtelsen, eller møder den ledige ikke op
til rådighedssamtalen, skal der gives en sanktion.
Som det fremgår af tabel 3.7 fører knap 1 pct. af alle indkaldte rådighedssamtaler
til en sanktion 26 .
Tabel 3.7 Antal indkaldte, afholdte og aflyste rådighedssamtaler og sanktionsandele
fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009, opdelt på hovedorganisation
Indkaldte samtaler
Afholdte samtaler Aflyste samtaler skyldes medlemmet
Ingen sanktion Sanktion Sanktion i % Ingen sanktion Sanktion Sanktion i % Ingen sanktion Sanktion Sanktion i %
AC 20.390 100 0,5% 19.063 13 0,1% 1.327 87 7%
FTF 14.443 235 1,6% 12.044 135 1,1% 2.399 100 4%
LO 127.224 795 0,6% 120.084 410 0,3% 7.140 385 5%
Uden hovedorg. 44.679 639 1,4% 40.174 272 0,7% 4.505 367 8%
I alt 206.736 1.769 0,9% 191.365 830 0,4% 15.371 939 6%
Anm.: Udfaldene ”aflyste samtaler, andre grunde” og ”andet” er ikke medtaget i oversigten og er også holdt ude af
de ”indkaldte samtaler”.
Kilde: RAM
Af de afholdte rådighedssamtaler fører ca. 0,4 pct. til en sanktion.
Godt 8 pct. af de indkaldte rådighedssamtaler aflyses af årsager, der skyldes
medlemmet. Og i 6 pct. af disse tilfælde fører aflysningen til en sanktion.
Tabellen viser endvidere, at AC-kasserne med 0,1 pct. har en meget lav sanktionsandel
ved de afholdte rådighedssamtaler. Til sammenligning bliver der givet en
sanktion ved 1,1 pct. af alle de afholdte samtaler i a-kasserne under FTF.
Af de samtaler, der er aflyst af grunde, der skyldes medlemmet, er det a-kasserne
under FTF, der med 4 pct. sanktionerer mindst. Til sammenligning bliver der i 8
pct. af tilfældene givet en sanktion i a-kasser uden for hovedorganisation.
Det vurderes, at antallet af sanktioner er lavt i forhold til, hvad der kunne forventes,
særligt for de rådighedssamtaler, der er blevet aflyst af grunde, der skyldes
medlemmet. I disse tilfælde kan den positive beskæftigelsessituation i 2008 have
haft en selvstændig betydning.
Det hører nemlig med til billedet, at der kan forekomme situationer, hvor
medlemmet ikke har pligt til at møde op. Det gælder fx, hvis medlemmet opfylder
sin rådighedsforpligtelse i form af en jobsamtale eller et arbejde 27 .
26 Ved rådighedssamtaler, der er afholdt, tæller følgende to koder med som en sanktion: Kode 6 (Medlemmet står ikke til rådighed
”så længe”) og kode 7 (Medlemmet står ikke til rådighed og skal opfylde et arbejdskrav for igen at få ret til dagpenge).
27 Følgende 3 koder tæller som en sanktion i situationer, hvor mødet ikke er afholdt, og dette skyldes medlemmet: Kode 14
(udelukkelse fra dagpenge ”så længe”), Kode 15 (2 ugers karantæne samt udelukkelse fra dagpenge ”så længe”),
Kode 16 (En udeblivelse medfører en afgørelse om ”Gentagelsesvirkning”). Kode 17 (Ingen dagpengemæssige konsekvenser efter
udeblivelse fra samtale) dækker de situationer, hvor medlemmet har en gyldig grund til ikke at møde op til samtalen. Det er ikke
muligt ud fra eksisterende registerdata at se, hvilke gyldige grunde, der primært er tale om.
39

Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer
Desuden må der tages et forbehold for tallene.
Det fremgik således af SFI rapporten A-kasserne og den aktive beskæftigelsesindsats
fra marts 2009, at en stor del af medarbejderne i a-kasserne giver en
advarsel i forbindelse med, at et medlem udebliver fra en samtale i a-kassen. En
sådan mulighed eksisterer imidlertid ikke i reglerne.
Arbejdsdirektoratets tilsynsenhed har fulgt op på rapporten med tilsynsbesøg i,
indtil videre, seks forskellige a-kasser.
Konklusionen på de første tilsynsbesøg er, at indberetningerne til Beskæftigelsesministeriets
RAM-register i en række tilfælde er forkerte, hvilket giver nogen
usikkerhed omkring de ovennævnte opgørelser, da det ikke kan udelukkes, at
kvaliteten af indberetningerne også kan være tvivlsom i andre a-kasser.
På grund af de foreløbig kortlagte indberetningsproblemer tages der også et vist
forbehold for nedenstående sammenligning af de enkelte a-kassers sanktionsandele
ved rådighedssamtalerne.
40

Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer
Tabel 3. 8 Antal indkaldte, afholdte og aflyste rådighedssamtaler og sanktionsandele
fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009, opdelt på a-kasser
Indkaldte samtaler Afholdte samtaler Aflyste samtaler skyldes medlemmet
Ingen sanktion Sanktion Sanktion i % Ingen sanktion Sanktion Sanktion i % Ingen sanktion Sanktion Sanktion i %
Træ, Industri og Byg 7.382 36 0,5% 6.329 25 0,4% 1.053 11 1,0%
Journalistik, Kommunikation og Sprog 3.795 0 0,0% 3.514 0 0,0% 281 0 0,0%
Socialpædagogerne 1.753 6 0,3% 1.157 2 0,2% 596 4 0,7%
Faglig Fælles Akasse 57.385 229 0,4% 57.138 144 0,3% 247 85 34,4%
FOA - Fag og Arbejde 9.280 236 2,5% 6.891 128 1,9% 2.389 108 4,5%
Lærere i Folkeskolen 4.232 86 2,0% 3.920 44 1,1% 312 42 13,5%
Danske Lønmodtagere 4.208 232 5,5% 2.958 103 3,5% 1.250 129 10,3%
Metalarbejderne 5.460 34 0,6% 5.238 23 0,4% 222 11 5,0%
Fødevareforbundet NNF 3.029 8 0,3% 2.810 4 0,1% 219 4 1,8%
El-faget 644 3 0,5% 631 1 0,2% 13 2 15,4%
Byggefagene 993 3 0,3% 969 3 0,3% 24 0 0,0%
HK/Danmark 37.012 225 0,6% 34.686 68 0,2% 2.326 157 6,7%
Arbejdsløshedskassen STA 995 6 0,6% 965 5 0,5% 30 1 3,3%
Funktionærerne og Servicefagene 1.097 4 0,4% 1.097 4 0,4% 0 0
Lederne 1.549 13 0,8% 1.034 5 0,5% 515 8 1,6%
Teknikerne 2.194 5 0,2% 2.173 3 0,1% 21 2 9,5%
Kristelige 29.606 259 0,9% 28.319 102 0,4% 1.287 157 12,2%
Danske Sundhedsorganisationer 526 6 1,1% 419 3 0,7% 107 3 2,8%
Børne- og ungdomspædagogerne 2.518 8 0,3% 1.922 4 0,2% 596 4 0,7%
Business Danmark 1.301 0 0,0% 1.300 0 0,0% 1 0 0,0%
Frie Funktionærer - Tværfaglig 873 8 0,9% 849 5 0,6% 24 3 12,5%
Ingeniørerne 1.414 2 0,1% 1.414 2 0,1% 0 0
Magistrene 8.160 35 0,4% 7.531 4 0,1% 629 31 4,9%
Akademikerne 5.179 31 0,6% 5.090 4 0,1% 89 27 30,3%
Funktionærerne og Tjenestemændene 6.252 128 2,0% 4.970 84 1,7% 1.282 44 3,4%
ASE 6.015 77 1,3% 4.829 25 0,5% 1.186 52 4,4%
DANA a-kasse for Selvstændige 1.127 50 4,4% 885 32 3,6% 242 18 7,4%
Prosa og Merkonomerne 915 7 0,8% 813 0 0,0% 102 7 6,9%
CA a-kasse 1.842 32 1,7% 1.514 3 0,2% 328 29 8,8%
I alt 206.736 1.769 0,9% 191.365 830 0,4% 15.371 939 6,1%
Hovedorganisation
AC 20.390 100 0,5% 19.063 13 0,1% 1.327 87 6,6%
FTF 14.443 235 1,6% 12.044 135 1,1% 2.399 100 4,2%
LO 127.224 795 0,6% 120.084 410 0,3% 7.140 385 5,4%
Uden for hovedorganisation 44.679 639 1,4% 40.174 272 0,7% 4.505 367 8,1%
Anm.: Udfaldene ”aflyste samtaler, andre grunde” og ”andet” er ikke medtaget i oversigten og er også holdt ude af
de ”indkaldte samtaler”.
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM
41

Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer
Tabel 3.8 viser umiddelbart, at der er meget stor forskel på sanktionsandelene på akasseniveau,
også inden for de forskellige hovedorganisationsområder.
I forbindelse med afholdte samtaler er der a-kasser, der har givet sanktioner ved ca.
3,5 pct. af samtalerne (DANA og Danske Lønmodtageres A-kasse), mens andre akasser
slet ikke har givet sanktioner (A-kassen for Journalistik, Kommunikation og
Sprog, Business Danmarks A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse).
Ved samtaler, hvor aflysningen skyldes medlemmet, er der a-kasser, der har givet
sanktioner ved over 30 pct. af samtalerne (Faglig Fælles Akasse og Akademikernes
A-kasse).
Andre a-kasser har tilsyneladende kun givet sanktioner i 0-2 pct. af tilfældene (fx
Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Socialpædagogernes A-kasse, Børne- og
Ungdomspædagogernes A-kasse, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og
Sprog, Teknikernes A-kasse, Ledernes A-kasse og Byggefagenes A-kasse).
Som udløber af SFI-rapporten har direktoratet gennemført tilsyn i seks a-kasser,
der enten ingen udeblivelser havde eller tilsyneladende kun i meget få tilfælde gav
sanktioner i forbindelse med medlemmernes udeblivelse fra en rådighedssamtale i
2. halvår 2008 28 . Da tilsynet imidlertid viste, at a-kassernes indberetninger i en
række tilfælde har været forkerte, kan forskellene mellem a-kasserne reelt være
mindre, end tabel 3.8 umiddelbart indikerer.
Arbejdsdirektoratet følger op på a-kassernes sanktionsandele, herunder om akassernes
indberetninger er korrekte. I første omgang har direktoratet i juli 2009
anmodet alle a-kasser om at være opmærksomme på at indberette korrekt til RAM
vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
Der henvises i øvrigt til rapportens afsnit 6.4, hvor der er gjort status over
direktoratets tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger.
3.5 Direktoratets opfølgning på benchmarkingen af akassernes
beskæftigelsesindsats
Den foregående kortlægning af omfanget af a-kassernes CV-samtaler uden pålagt
jobsøgning og af a-kassernes sanktioner ved medlemmernes udeblivelse fra
rådighedssamtaler har opsummerende medført følgende tiltag fra
Arbejdsdirektoratet:
CV-samtaler uden pålagt jobsøgning:
42
• Arbejdsdirektoratet undersøger, om nogle a-kassers manglende pålagte
jobsøgninger skyldes mangelfuld administration, eller om der alene er tale
om indberetningsproblemer.
• Direktoratet har foreløbig undersøgt mulige årsager til den stigende andel
CV-samtaler uden pålagt jobsøgning i 1. og 2. kvartal 2009 i to a-kasser.
28 Disse a-kasser var: A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse, Business
Danmarks A-kasse, Frie Funktionærers A-kasse, Ingeniørernes A-kasse og FTF-A. Med undtagelse af FTF-A var det direktoratets
vurdering, at de pågældende a-kassers sagsbehandling generelt var tilfredsstillende i forhold til de krav, reglerne stiller. Men der er
i en række tilfælde tale om forkerte indberetninger.

Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer
Metalarbejdernes A-kasse har oplyst, at det øgede antal CV-samtaler uden
pålagt jobsøgning primært hænger sammen med, at der er blevet færre
relevante job med meget gode/gode beskæftigelsesmuligheder. Fra centralt
hold har a-kassen understreget vigtigheden af, at afdelingerne skal kunne
dokumentere på de enkelte sager, at der ikke har været relevante job.
• Fødevareforbundet NNF’s A-kasse har ligeledes oplyst, at der er mangel
på job at anvise.
Sanktionering ved udeblivelse fra rådighedssamtaler:
• Direktoratet vil i 2010 have fokus på a-kasser med en stigende andel CVsamtaler
uden pålagt jobsøgning.
• Direktoratet har i juli 2009 anmodet alle a-kasser om at være
opmærksomme på at indberette korrekt til RAM, jf. opfølgningen på SFI
rapporten.
• Direktoratet har i november 2009 foretaget et nyt dataudtræk med data fra
de 3 første kvartaler i 2009. Resultatet er identisk med de tidligere
undersøgelser fra 2008. Dette indikerer, at der fortsat ikke indberettes
korrekt. Direktoratet vil iværksætte en mere omfattende undersøgelse i
udvalgte a-kasser for at sikre, at der fremadrettet både indberettes og
sanktioneres korrekt ved udeblivelse fra rådighedssamtaler.
43

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
4 A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af alle a-kasser har fået flere digitale tilbud
siden 2006. Der er store forskelle i antallet af digitale medlemstilbud i de enkelte akasser.
Spændet går fra 4 tilbud i den a-kasse med færrest tilbud til 13 tilbud i de akasser
med flest tilbud. Men det lader ikke umiddelbart til, at der er en sammenhæng
mellem hvilket it-system, a-kassen anvender og antallet af tilbud.
Ligesom der er store forskelle i antallet af tilbud, er der store forskelle i
medlemmernes udnyttelse af tilbuddene (digitaliseringsgraden). Spændet i
digitaliseringsgraden af alle transaktioner går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse til 94
pct. i Lærernes A-kasse.
Der er 5 a-kasser, der har en digitaliseringsgrad på 80 pct. eller derover, og 5 akasser,
der har en digitaliseringsgrad på under 10 pct.
For alle a-kasser under ét er der siden 2006 sket en positiv udvikling i udnyttelsen af
de digitale tilbud. Stigningen i udnyttelsesgraden ligger mellem 25 pct.point for
efterlønskort til 37 pct.point for ansøgning om feriedagpenge.
Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem antallet af tilbud i den enkelte akasse
og digitaliseringsgraden. Fx har Akademikernes A-kasse, som er blandt de akasser
med de højeste digitaliseringsgrader, 10 digitale tilbud. Det samme antal
digitale tilbud har El-fagets A-kasse og FOA – Fag og Arbejdes A-kasse, som begge
har en lav digitaliseringsgrad på under 10 pct.
Udbetaling af ydelser på baggrund af dagpengekort med og uden belægning og
efterlønskort er de ydelser med flest transaktioner, og det er derfor de digitale tilbud,
som har størst potentiale i forhold til at øge digitaliserings-graden i den enkelte akasse.
Stort set alle a-kasser har de pågældende tilbud, og de a-kasser med meget lave
digitaliseringsgrader vil derfor kunne øge digitaliseringen væsentligt, hvis de fik
medlemmerne til at bruge tilbuddene.
Undersøgelsen viser, at nogle af de a-kasser, der har en høj digitaliserings-grad, har
haft en klar strategi for at få medlemmerne til at bruge de digitale tilbud. A-kasserne
har både fokuseret på at udvikle brugervenlige og sikre digitale tilbud målrettet akassernes
medlemsgrupper, ligesom der har været fokus på information som en vigtig
faktor til at få medlemmerne til at gå over til at anvende de digitale muligheder. Selv
inden for de eksisterende rammer ligger der for mange a-kasser et stort potentiale i at
øge digitaliseringen. Det er også værd at bemærke, at de a-kasser, der kun i
begrænset omfang har udnyttet mulighederne i digitaliseringen, står over for særligt
store administrative og omkostningsmæssige udfordringer i forhold til at håndtere
den stigende ledighed.
Som opfølgning på undersøgelsen i 2006 om a-kassernes digitalisering er der i
foråret 2009 lavet en spørgeskemaundersøgelse i alle 29 a-kasser om a-kassernes
digitalisering af medlemstilbud. Undersøgelsen omfatter i alt 17 digitale
medlemstilbud, hvor hovedparten af tilbuddene knytter sig til udbetaling af en
ydelse fra a-kassen. De fleste a-kasser har flere andre digitale medlemstilbud, fx
mødebooking og advisering af møder via mail/sms. I bilag 2 (inspirations-katalog)
er lavet en samlet oplistning af øvrige digitale tilbud, som a-kasserne enten har
eller har planlagt at udvikle inden for de nærmeste par år. 29
29 Spørgeskemaundersøgelsen i a-kasserne omfatter ikke anden form for digitalisering, som udvikles i a-kasserne i forbindelse
med effektivisering af arbejdsgangene, fx digitalisering af back-office-funktionerne. Fx har en a-kasse påført alle dagpengekort en
stregkode, der betyder, at de postale dagpengekort ikke skal tastes, men kan indscannes eller indlæses elektronisk. Andre a-kasser
kan have lavet tilsvarende former for digitalisering, men undersøgelsen i a-kasserne omfatter som nævnt alene de 17 digitale
medlemstilbud. Direktoratet har også viden om, at flere a-kasser har haft fokus på digitalisering i tiden efter foråret 2009 og
således har øget antallet af tilbud og/eller digitaliseringsgraderne.
44

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
4.1 Hvorfor fokus på a-kassernes digitalisering af
medlemstilbud?
Det er et politisk ønske, at al borgerrettet forvaltning og administration skal
digitaliseres, både af hensyn til at give borgerne en bedre service og for at få
frigjort ressourcer i administrationen.
I a-kasserne har der i mange år været fokus på digitaliseringen af medlemskontakten.
A-kasserne er opmærksomme på, at effektiviseringer og reduktion af
omkostningerne bl.a. kan nås via digitalisering og automatisering.
I AK-Samvirkes debatoplæg ”A-kassernes fremtid og fremtidens a-kasser” fra
2005 peges på digitalisering som en nødvendighed for at modernisere a-kasserne.
Der er i oplægget opstillet en vision om, at alle blanketter erstattes af indtastningsbilleder
på a-kassernes netsider, og at de indtastede oplysninger bliver behandlet
elektronisk i a-kasserne.
I 2006 blev der i benchmarkingregi lavet en undersøgelse af a-kassernes
digitalisering af medlemmernes selvbetjeningsmuligheder. Undersøgelsen blev
lavet for at afdække og understøtte udviklingen af a-kassernes digitalisering, og
erfaringerne fra de a-kasser, der var længst fremme, skulle være inspiration for
andre a-kasser. Arbejdsdirektoratet og den faglige følgegruppe har i foråret 2009
gennemført en ny undersøgelse af a-kassernes digitalisering, som har til formål at
gøre status på udviklingen af a-kassernes digitalisering af medlemstilbuddene og få
afdækket udnyttelsesgraden samt barrierer og gevinster.
Undersøgelsen i 2006 viste bl.a., at der i a-kasserne var potentiale for at udvide og
udvikle tilbuddene til medlemmerne. Undersøgelsen viste også, at der var store
forskelle i medlemmernes udnyttelse af de digitale muligheder. I nogle a-kasser var
medlemmernes udnyttelse af de tilbud, de fik stillet til rådighed i deres a-kasse, på
under 5 pct., mens udnyttelsen af tilbuddene i andre a-kasser var på op mod 100
pct.
De følgende afsnit gør status på a-kassernes digitalisering og beskriver udviklingen
i digitaliseringen fra 2006 til 2009 samt initiativer og barrierer for yderligere
digitalisering.
4.2 Rammerne for udviklingen af it-løsninger i a-kasserne
Det er komplekst at arbejde med udvikling af digitale løsninger og digitalisering.
Alle virksomheder, herunder også a-kasserne, skal kontinuerligt håndtere
udefrakommende krav og ønsker samt træffe de rigtige valg og fravalg i forhold til
udvikling og yderligere digitalisering. Nedenfor er nævnt nogle af de elementer,
som har indflydelse på udviklingen af de enkelte a-kassers digitale løsning:
• Hyppige ændringer i lovgivningen, som kræver ændringer i a-kassernes itsystemer
• Krav om sikkerhed i a-kassens digitale kommunikation og udveksling af
oplysninger
• A-kassernes ønske om at træffe rigtige afgørelser
• Samspillet og digital kommunikation med flere aktører, fx jobcentre m.fl.
• Behov for løbende udvikling af allerede eksisterende løsninger
• Leverandørforhold, herunder prisen på udviklingen af nye it-løsninger.
Dertil kommer naturligvis overvejelser i den enkelte a-kasse om økonomi over for
besparelsespotentiale og prisen for bedre service for de ledige medlemmer, der vil
45

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
opleve yderligere digitalisering som en forbedring i a-kassens service. Der er også
forskellige opfattelser i de enkelte a-kasser om i hvilket omfang, man ønsker at
digitalisere og automatisere, samt i hvilket omfang man vil presse på for at få
medlemmerne til at bruge de digitale løsninger.
4.3 A-kassernes forskellige it-systemer
A-kassernes it-systemer kan inddeles i 4 forskellige grupper. Det er Modulussystemet
fra Tieto Enator, Winnie-systemet fra Organisator, Arke-systemet samt
egne selvudviklede systemer. Modulus 30 - og Winnie-systemet er de to
dominerende systemer. 21 af de 29 a-kasser benytter sig af et af de to systemer.
30 Modulus er på trapperne med et nyt system – Nyt Modulus – der introduceres ultimo 2009. El-fagets Arbejdsløshedskasse og
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse har i undersøgelsen oplyst, at de overgår til Nyt Modulus i foråret 2010.
46

Tabel 4.1 Oversigt over a-kassernes it-systemer 31
Modulus-systemet
Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Arbejdsløshedskassen STA
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse
CA a-kasse
Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse
El-fagets Arbejdsløshedskasse
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse
Kristelig Arbejdsløshedskasse
Ledernes Arbejdsløshedskasse
Lærernes A-kasse
Magistrenes Arbejdsløshedskasse
Winnie-systemet
Akademikernes Arbejdsløshedskasse
Business Danmarks A-kasse
Børne- og Ungdomspædagogernes Arbejdsløshedskasse
Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse
Funktionærernes og Tjenestemændenes Arbejdsløshedskasse
Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse
Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse
Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse
Socialpædagogernes Arbejdsløshedskasse
Teknikernes Arbejdsløshedskasse
Arke-systemet
HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse
Træ-Industri-Byg´s Arbejdsløshedskasse
Egne systemer
ASE
DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse
Faglig Fælles Akasse
FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse
Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
4.3.1 A-kassernes digitale service
Der er store forskelle i kompleksiteten i a-kassernes digitale systemer.
Et it-system for en a-kasse vil typisk være bygget op omkring et kernesystem, der
indeholder et medlemsregister og en udbetalingsdel. Når a-kasserne tilbyder
digitale selvbetjeningsmuligheder, vil der også være en net-a-kasse med en
medlemsbrugerflade med mulighed for at sende oplysninger til kernesystemet,
ligesom a-kasserne har valgt, hvordan sagerne skal håndteres i a-kassen,
eksempelvis med et journaliseringssystem, et dokumenthåndteringssystem eller et
sagsstyringssystem.
31 HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse anvender et Modulusmodul til håndtering af den fleksible efterløn. Primo 2010 overgår
HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse til Winnie.
47

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Figur 4.2 Opbygning af it-system
48
Net- akasse
Journaliseringssystem
Kernesystem
Udbetaling Medlemsregister
Dokument
håndteringssystem
Sagsstyringssytem
Andre
funktionaliteter
Der er stor forskel på teknologien i de forskellige a-kasser. 2 a-kasser har et
klassisk journaliseringssystem, hvor a-kassen journaliserer akter modtaget fra
medlemmerne via nettet mv. på den fysiske sag, som akten vedrører. 11 a-kasser
har et dokumenthåndteringssystem, som betyder, at sagsbehandleren kan finde alle
akter, som vedrører medlemmet, frem via it-systemet. 13 a-kasser har koblet et
sagsstyringssystem til kernesystemet, som udover journalisering og dokumenthåndtering
også understøtter sagsflowet i sagsbehandlingen.
3 a-kasser oplyser, at de hverken arbejder med journaliserings-,
dokumenthåndterings- eller sagsstyringssystem.
Dertil kommer, at a-kasserne kan have implementeret andre funktionaliteter, som
eksempelvis Advis-systemer, økonomisystemer og funktioner til understøttelse af
sagsbehandlingen.
4.3.2 Medlemmernes muligheder for digital selvbetjening
Spørgeskemaundersøgelsen afdækker, hvilke og hvor mange af 17 forskellige
digitale tilbud a-kasserne tilbyder til deres medlemmer. Undersøgelsen i 2009
omfatter 5 tilbud, som ikke indgik i undersøgelsen i 2006 32 . Det drejer sig om
følgende tilbud:
• Anmodning om overflytning (som blev obligatorisk for a-kasserne at
tilbyde fra 1. januar 2006 33 )
• 2 sms-tjenester (indsendelse af efterlønskort uden belægning og
indsendelse af andre data)
• Ansøgning om VEU
• Ansøgning om befordringsgodtgørelse 34 .
32 De 17 tilbud er valgt ud fra et ønske om at kunne sammenligne resultatet med undersøgelsen i 2006, men også ud fra at ”nye”
relevante tilbud skulle indgå. Faglig Følgegruppe er hørt over valget af de 17 tilbud, der er indgået i undersøgelsen, ligesom akasserne
har kunnet oplyse om eventuelle yderligere digitale tilbud i spørgeskemaet.
33 Bekendtgørelse nr. 1470 af 21. december 2005 om overflytning mellem a-kasser (§ 13).
34 I undersøgelsen i 2006 indgik i alt 13 tilbud, men i denne sammenhæng medregnes kun 12 tilbud, da tilbuddet om at ”se egne
stamdata” ikke indgår som et selvstændigt tilbud i 2009-undersøgelsen. I 2009-undersøgelsen indgår i alt 17 tilbud, hvoraf de 5
tilbud er nye i forhold til undersøgelsen i 2006. De 5 tilbud er ikke nødvendigvis ”nye” tilbud i a-kasserne, men er tilbud, som der
ikke blev spurgt til i 2006. Nogle a-kasser kan have haft nogle af tilbuddene allerede i 2006.

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Tabel 4.3 Antal a-kasser, der har det digitale tilbud i 2006 og 2009 samt udviklingen
fra 2006 til 2009
Digitalt tilbud A-kasser med
tilbuddet i 2006
A-kasser med
tilbuddet i 2009
Udvikling
2006 - 2009
Dagpengekort uden
belægning
Dagpengekort med
23 29 6
belægning 23 29 6
Overflytning 29 29
Indmeldelse 19 28 9
Efterlønskort 12 27 15
Aktiveringsydelseskort 20 27 7
Feriedagpengekort
Orlovsydelse til
21 25 4
børnepasning
Vedligeholde egne
16 21 5
stamdata 17 20 3
Tilmelding til efterløn
Indsende
11 14 3
ledighedserklæring 3 11 8
Se egne sager
Dagpengekort uden
1 6 5
belægning via sms
Efterlønskort uden
3 3 0
belægning via sms 1 1
Andre data via sms 1 1
Befordringsgodtgørelse 1 1
VEU 1 1
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
Af tabel 4.3 fremgår, at mange a-kasser har fået flere digitale selvbetjeningsmuligheder
i 2009 sammenlignet med 2006. Alle a-kasser tilbyder i 2009
muligheden for at indsende dagpengekort med og uden belægning samt elektronisk
overflytning. For de to førstnævnte tilbud (dagpengekort med og uden belægning)
er det 6 a-kasser flere end i 2006.
Hovedparten af a-kasserne (20 a-kasser eller flere) tilbyder i 2009 også digital
indmeldelse, indsendelse af efterlønskort, indsendelse af aktiveringsydelseskort,
indsendelse af ansøgning om udbetaling af feriedagpenge, anmodning om
udbetaling af orlovsydelse til børnepasning samt vedligeholdelse af egne stamdata.
De 4 tilbud, som flest a-kasser har indført siden 2006 (udover overflytning), er
indmeldelse, efterlønskort, aktiveringsydelseskort og ledighedserklæring. Der er nu
28 a-kasser, som tilbyder digital indmeldelse, og 27 a-kasser tilbyder digital
indsendelse af henholdsvis efterlønskort og aktiveringsydelseskort.
49

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Tabel 4.4 A-kassernes it-system og antallet af digitale tilbud i a-kasserne i 2006 og
2009 samt udviklingen fra 2006 til 2009 35
A-kasse
IT-system 2006 2009 Udvikling Nye og afviklede
tilbud
Lærerne Modulus 7 13 6 (+7) (-1)
Kristelig Modulus 9 13 4
Ingeniørerne Modulus 10 13 3
Funktionærerne og Servicefagene Winnie 1 11 10
Frie Funktionærer Selvudviklet 8 11 3
Magistrene Modulus 9 11 2 (+3) (-1)
Danske Sundhedsorganisationer Selvudviklet 2 10 8
STA Modulus 6 10 4 (+5) (-1)
Business Danmark Winnie 6 10 4
Metalarbejderne Winnie 7 10 3
Lederne Modulus 7 10 3
FOA - Fag og Arbejde Selvudviklet 8 10 2 (+3) (-1)
El-faget Modulus 8 10 2 (+3) (-1)
HK/Danmark Arke 8 10 2
Akademikerne Winnie 8 10 2
Funktionærerne og Tjenestemændene Winnie 8 10 2
ASE Selvudviklet 8 10 2
CA Modulus 9 10 1
Socialpædagogerne Winnie 7 10 3 (+3)
Journalistik, Kommunikation og Sprog Modulus 1 9 8 (+9) (-1)
Prosa og Merkonomerne Winnie 4 9 5
Børne- og Ungdomspædagogerne Winnie 7 9 2
Byggefagene Modulus 1 8 7
Træ-Industri-Byg Arke 1 7 6
DANA Selvudviklet 5 7 2 (+3) (-1)
Teknikerne Winnie 6 7 1 (+2) (-1)
Danske Lønmodtagere Modulus 0 6 6
Fødevareforbundet NNF Winnie 5 5 0 (+3) (-3)
Faglig Fælles
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Selvudviklet 4 4 0 (+1) (-1)
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
Ingen a-kasse har alle 17 tilbud. Lærernes A-kasse, Kristelig A-kasse og
Ingeniørernes A-kasse har hver 13 digitale tilbud til deres medlemmer og er
dermed de a-kasser, der har flest af de digitale tilbud, der indgår i undersøgelsen.
Faglig Fælles Akasse, Fødevareforbundet NNF’s A-kasse og Danske
Lønmodtageres A-kasse har henholdsvis 4, 5 og 6 tilbud og er dermed de a-kasser,
der har færrest af de tilbud, der behandles i denne undersøgelse.
Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers Akasse
og A-kassen for journalistik, Kommunikation og Sprog er med hhv. 10, 8 og
8 flere tilbud i 2009 end i 2006 de a-kasser, hvor der er tilkommet flest nye digitale
tilbud i perioden. Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse og Danske
Sundhedsorganisationers A-kasse har hhv. 11 og 10 tilbud.
Selvom Byggefagenes A-kasse, Træ- Industri-Byg’s A-kasse og Danske
Lønmodtageres A-kasse er a-kasser, der har indført relativt mange nye tilbud siden
35 Tallet i kolonnen ”udvikling” viser nettoudviklingen i antallet af tilbud i den enkelte a-kasse. Alle a-kasser har fået nye tilbud
siden 2006. I alt 11 a-kasser er ophørt med tilbud, som de havde i 2006, men de (samme a-kasser) har samtidig fået nye tilbud. Fx
har NNF’s A-kasse og Faglig Fælles Akasse fra 2006 – 2009 haft en ”netto-udvikling” i antallet af tilbud på 0, hvilket dækker
over, at antallet af nye tilbud og ophørte tilbud er ens. NNF’s A-kasse har fået 3 nye tilbud og er ophørt med 3 tilbud, og Faglig
Fælles Akasse har fået 1 nyt tilbud og er ophørt med 1 tilbud. I alt 10 a-kasser er ophørt med ét tilbud, som de havde i 2006.
I tallene for 2006 er ikke medtaget tilbuddet om at ”se egne stamdata”, da dette tilbud ikke indgår som et selvstændigt tilbud i
2009-undersøgelsen. Antallet af tilbud i 2006 kan derfor for nogle a-kassers vedkommende være lavere her end i 2006undersøgelsen.
50

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
2006 (hhv. 7, 6 og 6), ligger disse a-kasser fortsat i den nederste halvdel for så vidt
angår antallet af digitale tilbud til medlemmerne. Alle 3 a-kasser har fortsat 8 eller
færre tilbud.
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse og Faglig Fælles Akasse har ikke udvidet
antallet af tilbud og har de absolut færreste af de undersøgte digitale tilbud – hhv. 5
og 4. Begge a-kasser har afviklet tilbud i perioden fra 2006 til 2009, men har valgt
at erstatte de afviklede tilbud med andre tilbud i 2009. I alt 11 a-kasser har afviklet
tilbud, som de tilbød deres medlemmer i 2006, og har i stedet valgt at tilbyde andre
selvbetjeningsmuligheder.
Der er 5 a-kasser, der er ophørt med muligheden for at tilmelde sig
efterlønsordningen digitalt. 2 a-kasser er ophørt med muligheden for at indsende
aktiveringsydelseskort digitalt, og 2 a-kasser er stoppet med muligheden for at
anmode om feriedagpenge digitalt. Herudover er 1 a-kasse ophørt med muligheden
for hhv. at vedligeholde egne stamdata, indsende anmodning om udbetaling af
orlovsydelse til børnepasning, indsende 0-dagpengekort via sms og muligheden for
at se egne sager.
Af tabel 4.4. ses, at der ikke er en sammenhæng mellem antallet af tilbud og akassernes
tilhørsforhold til hovedorganisationerne.
Tabel 4.4 viser endvidere, at der ikke er et fast mønster i sammenhængen mellem
hvilket it-system, en a-kasse anvende, og antallet af tilbud, som den pågældende akasse
har. De 3 a-kasser, der har 13 tilbud, anvender Modulus-systemet 36 . Men af
de i alt 18 a-kasser (ud af 29 a-kasser), der har 10 eller flere digitale tilbud, er der 8
a-kasser, der anvender Modulus, 5 a-kasser, der anvender Winnie, 4 a-kasser med
et selvudviklet it-system, og en enkelt a-kasse anvender Arke. Antallet af tilbud må
derfor afhænge af et valg i den enkelte a-kasse ud fra hensyn som fx ønsket om
bedre service overfor medlemmet, frigørelse af personale til andre opgaver,
nedsættelse af antallet af fejltastninger.
Der er ikke i undersøgelsen spurgt ind til, hvorfor de pågældende a-kasser har valgt
at afvikle tilbud, men det antages, at udviklingen i antallet af tilbud (både nye
tilbud og afviklingen af tilbud) hænger sammen med prioriteringer internt i akasserne
– både i forhold til økonomi og udbytte for a-kasserne, men tillige ud fra
en vurdering af, om medlemmerne bruger tilbuddene.
4.4 Medlemmernes udnyttelse af de digitale tilbud
Udnyttelsesgraden for alle digitale tilbud er højere i 2009, end den var i 2006. Flere
a-kasser har indført de digitale tilbud, og flere medlemmer er begyndt at bruge
tilbuddene. Der er således sket en positiv udvikling i den samlede udnyttelsesgrad
37 .
36 Det bemærkes i den forbindelse, at flere a-kasser med Modulus som kernesystem benytter Organisators/Winnies
selvbetjeningsmodul.
37 Digitaliseringsgraden/udnyttelsesgraden er beregnet på baggrund af transaktionerne for hver a-kasse i 2008 sammenholdt med
andelen af digitale transaktioner i foråret 2009, fx som andelen af digitale 0-dagpengekort ud af alle 0-dagpengekort
(transaktioner).
51

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Tabel 4.5 A-kassernes samlede udnyttelsesgrad i 2006 og 2009 samt udviklingen fra
2006 – 2009 opgjort i pct.point
Udnyttelsesgraden
2006
52
Udnyttelsesgraden
2009
Udvikling i pct.point
2006 - 2009
Indmeldelser 19 57 38
Ansøgning om
feriedagpenge 12 49 37
Orlovsydelseskort
12 47 35
Indberetning af
belagte dp-kort 16 46 30
Aktiveringsydelseskort
18 45 27
Indberetning af
0-dp-kort 20 46 26
Efterlønsydelseskort
14 39 25
Tilmelding til
efterlønsordning 2 7 5
0-dp-kort via sms 0 0,4 0,4
Ledighedserklæringer
0 0,08 0,08
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009 og direktoratets beregninger
Af tabel 4.5 ses, at 57 pct. af alle indmeldelser i a-kasserne sker digitalt.
Indmeldelse er dermed det digitale tilbud, hvor andelen af medlemmer, der
benytter tilbuddet, er højest.
Mellem 39 pct. og 49 pct. af alle ydelseskort indsendes digitalt (feriedagpenge,
orlovsydelse, belagte dagpengekort, aktiveringsydelse, 0-dagpengekort, efterløn).
Tilbuddet om tilmelding til efterlønsordningen anvendes af 7 pct. af medlemmerne,
mens kun 0,08 pct. af ledighedserklæringerne indsendes digitalt.
Under 1 pct. af medlemmerne bruger de digitale tilbud: Digital overflytning, at
redigere egne stamdata, sms-tjenester (dagpenge og efterlønskort), VEU-kort og
ansøgning om befordringsgodtgørelse. Se også bilag 3, som viser
digitaliseringsgraden for alle digitale tilbud i de enkelte a-kasser.
I perioden fra 2006 til 2009 er udnyttelsen af tilbuddet om indmeldelse via akassernes
hjemmeside næsten 3-doblet fra 19 pct. til 57 pct. af alle indmeldelser –
en stigning på 38 pct.point. 28 a-kasser tilbyder indmeldelse i a-kassen via
hjemmesiden (Byggefagenes A-kasse har ikke tilbuddet).
Udnyttelsesgraden for ydelseskort er også steget betydeligt og er fordoblet eller 3doblet
for fx ansøgning om feriedagpenge og udbetaling af orlovsydelse.
Stigningerne i udnyttelsesgraden ligger mellem 25 pct. point for efterlønskort til 37
pct. point for ansøgning om feriedagpenge.
Der er således for alle a-kasserne under ét sket en positiv udvikling i udnyttelsen af
de digitale tilbud på a-kassernes hjemmesider.

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
4.4.1 Udnyttelsesgraden i de enkelte a-kasser
En sammenligning af medlemmernes udnyttelse af de digitale selvbetjeningsmuligheder
viser store variationer i udnyttelsesgraden i de enkelte a-kasser.
Tabel 4.6 Digitaliseringsgraden pr. a-kasse 38
A-kasse
Digitale tilbud
2009
Transaktioner i alt
(ekskl.sms og
ledighedserkl.)
i 2008
Digitale transaktioner
(ekskl. sms og
ledighedserkl.)
i 2008
Digitaliseringsgrad
Lærerne 13 111.800 105.600 94
Prosa og Merkonomerne 9 12.200 11.300 93
Magistrene 11 76.300 64.200 84
Ingeniørerne 13 45.000 36.500 81
Akademikerne 10 70.000 56.300 80
Funktionærerne og Tjenestemændene 10 196.800 147.600 75
ASE 10 204.200 147.000 72
Lederne 10 102.500 70.800 69
HK/Danmark 10 494.200 288.400 58
Børne- og Ungdomspædagogerne 9 65.900 37.200 56
Frie Funktionærer 11 39.100 20.700 53
Danske Sundhedsorganisationer 10 61.500 30.400 49
Metalarbejderne 10 156.700 68.500 44
Kristelig 13 299.200 111.800 37
Journalistik, Kommunikation og Sprog 9 32.900 12.100 37
Socialpædagogerne 10 39.000 14.200 36
DANA 7 45.600 14.600 32
STA 10 68.900 22.000 32
Business Danmark 10 38.400 10.500 27
Danske Lønmodtagere 6 57.700 14.000 24
Funktionærerne og Servicefagene 11 38.400 8.100 21
Teknikerne 7 50.100 10.400 21
CA 10 55.000 10.600 19
Træ-Industri-Byg 7 113.000 17.600 16
FOA - Fag og Arbejde 10 478.200 36.900 8
Byggefagene 8 35.300 2.200 6
El-faget 10 32.900 2.000 6
Fødevareforbundet NNF 5 73.500 2.500 3
Faglig Fælles 4 797.200 12.300 2
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
3.891.500 1.386.300 36
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
Tallene er afrundet til nærmeste 100.
Tabel 4.6 viser, at den gennemsnitlige digitaliseringsgrad for alle a-kasser og alle
tilbud (eksklusiv ledighedserklæringer og sms-tjenester) er 36 pct. Spændet i
digitaliseringsgraden af alle transaktioner går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse til
94 pct. i Lærernes A-kasse.
Der er 5 a-kasser (Lærernes A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse,
Magistrenes A-kasse, Ingeniørernes A-kasse og Akademikernes A-kasse), der har
en digitaliseringsgrad på 80 pct. eller derover, og 5 a-kasser (FOA´s Fag og
Arbejdes A-kasse, Byggefagenes A-kasse, El-fagets A-kasse, Fødevareforbundet
NNF´s A-kasse og Faglig Fælles Akasse), der har en digitaliseringsgrad på mindre
end 10 pct.
Der er blandt de 5 a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 2 FTF-kasser og 3
AC-kasser, mens de 6 a-kasser med de laveste digitaliseringsgrader alle er LOkasser.
Selvom de samlede digitaliseringsgrader er stigende, er der fortsat potentiale for
øget digitalisering i langt de fleste a-kasser.
38 Se note 37 for beregningsmetode og bilag 3 for digitaliseringsgraden i hver enkelt a-kasse og for hvert enkelt tilbud. Ved
transaktioner forstås alle a-kassens opgaver i forbindelse med behandling af alle ydelseskort og øvrige handlinger.
53

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Der er stor forskel på, i hvor høj grad medlemmerne benytter de digitale tilbud. Ser
man på de ydelser, hvor a-kasserne foretager flest transaktioner årligt, er der
ligeledes store forskelle i digitaliseringsgraden i de enkelte a-kasser. De ydelser
med flest transaktioner i 2008 er efterlønskort (1,8 mio. kort årligt), dagpengekort
med belægning (over 500.000 kort årligt) og dagpengekort uden belægning (næsten
350.000 kort årligt).
For efterlønskort er digitaliseringsgraden på 0 pct. i Fødevareforbundet NNF´s Akasse
og på 2 pct. i El-fagets A-kasse, mens den er på 100 pct. i Prosa og
Merkonomernes A-kasse. Digitaliseringsgraden for dagpengekort uden belægning
ligger i et spænd fra 5 pct. i Faglig Fælles Akasse til 100 pct. i Prosa og
Merkonomernes A-kasse, og for dagpengekort med belægning er digitaliseringsgraden
igen 5 pct. i Faglig Fælles Akasse, mens den er 99 pct. i Prosa og
Merkonomernes A-kasse. Se tabel 4.7 – 4.12.
Tabellerne viser udnyttelsesgraden for de 3 korttyper, hvor der er flest
transaktioner årligt. Det er dermed de 3 korttyper, hvor nogle a-kasser ved at
opfordre og motivere medlemmerne til at bruge det digitale alternativ til papirblanketten
kunne effektivisere administrationen.
Tabel 4.7 Top 5 for udnyttelsesgraden af 0-dagpengekort
A-kasse
0-dp-kort
Prosa og Merkonomerne 100
Ingeniørerne 99
Lederne 99
Lærerne 98
Funktionærerne og Tjenestemændene 97
Tabel 4.8 Top 5 for udnyttelsesgraden for belagte dagpengekort
A-kasse
Belagte dp-kort
Prosa og Merkonomerne 99
Lederne 99
Ingeniørerne 99
ASE
Danske Sundhedsorg./Lærerne/
95
Funktionærerne og Tjenestemændene 90
Tabel 4.9 Top 5 for udnyttelsesgraden for efterlønskort
A-kasse
Efterlønskort
Prosa og Merkonomerne 100
Lærerne 98
Magistrene 90
Funktionærerne og Tjenestemændene 88
Lederne 85
54

Tabel 4.10 Bund 5 for udnyttelsesgraden 0-dagpengekort
A-kasse
0-dp-kort
DANA 20
Byggefagene 10
Danske Sundhedsorganisationer 10
Fødevareforbundet NNF 10
Faglig Fælles 5
A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Tabel 4.11 Bund 5 for udnyttelsesgraden for belagte dagpengekort
A-kasse
Belagte dp-kort
Træ-Industri-Byg 21
Funktionærerne og Servicefagene 20
Byggefagene 10
Fødevareforbundet NNF 10
Faglig Fælles 5
Tabel 4.12 Bund 5 for udnyttelsesgraden for efterlønskort
A-kasse
Efterlønskort
Journalistik, Kommunikation og Sprog 10
FOA - Fag og Arbejde 9
Byggefagene 5
EL-faget 2
Fødevareforbundet NNF 0
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
Prosa og Merkonomernes A-kasse, Ledernes A-kasse, Lærernes A-kasse og
Funktionærerne og Tjenestemændenes A-kasse ligger for alle 3 korttyper
(dagpengekort med og uden belægning og efterlønskort) på Top 5-listen, mens
Ingeniørernes A-kasse ligger på 2 Top 5-lister.
Fødevareforbundet NNF´s A-kasse og Byggefagenes A-kasse ligger for alle tre
korttyper (dagpengekort med og uden belægning og efterlønskort) blandt de akasser,
hvor færrest medlemmer udnytter muligheden for at indsende de tre
korttyper digitalt. Faglig Fælles Akasse fremgår af Bund 5-listen over 0dagpengekort
og belagte dagpengekort, men har ikke tilbuddet om digital
indsendelse af efterlønskort.
Tabellerne viser, at der i ”Top 5” både indgår AC-, FTF- og a-kasser uden for
faglig hovedorganisation, mens det overvejende er LO-kasser, der har de laveste
udnyttelsesgrader af de digitale tilbud.
En mere automatiseret proces har stor betydning for udnyttelsen af effektiviseringspotentialet
ved digitalisering. Ved i højere grad at automatisere processen fra
medlemmet indsender det digitale ydelseskort til ydelsen udbetales, kan der spares
arbejdstid i a-kasserne.
4.5 Fuldautomatiserede tilbud
Ved fuldautomatiseret sagsbehandling af et ydelseskort forstås, at ydelsen kommer
til udbetaling helt uden manuel behandling i a-kassen.
55

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Tabel 4.13 Antal a-kasser med fuldautomatiserede tilbud
56
A-kasser med
tilbuddet
A-kasser, der har
fuldautomatiseret
tilbuddet
Dagpengekort uden belægning 29 24
Dagpengekort med belægning 29 5 (6)*
Efterlønskort uden belægning 27 21**
Efterlønskort med belægning 27 5**
Efterlønserklæring 27 18**
Aktiveringsydelseskort 27 20
Feriedagpengekort 25 9
Orlovsydelse til børnepasning 21 5
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
* 1a-kasse har fuldautomatiseret dp-kort med nogle typer belægning.
** Af de 21 a-kasser, som har fuldautomatiseret efterlønskort uden belægning, har 18 a-kasser tillige
fuldautomatiseret de 1/2 årlige efterlønserklæringer, og 5 a-kasser har fuldautomatiseret efterlønskort med
belægning.
I 24 ud af de 29 a-kasser, der tilbyder muligheden for at indsende dagpengekort
uden belægning digitalt, foregår udbetalingen automatisk og helt uden
sagsbehandling i a-kassen. Der er også relativt mange a-kasser, der har
fuldautomatiseret processen vedrørende udbetalingen af efterlønskort uden
belægning, efterlønserklæringen (6-måneders) og aktiveringsydelseskortet.
Der er relativt få a-kasser, der har automatiseret processen for dagpengekort med
belægning, efterlønskort med belægning, ansøgning om udbetaling af feriedagpenge
og orlovsydelse til børnepasning, og her ligger der et potentiale for at gøre
ydelserne fuldautomatiske. Særligt for de ydelser, hvor der foretages flest
transaktioner, er der potentiale for effektiviseringsgevinst ved yderligere
automatisering.
4.5.1 Besparelsespotentialet ved yderligere automatisering
I dag bruger a-kasserne skønsmæssigt 9 minutter i gennemsnit til at behandle et
dagpengekort med belægning 39 . Der blev behandlet mere end 500.000 dagpengekort
med belægning i a-kasserne i 2008 (hvor ledigheden var rekordlav), hvilket
svarer til ca. 40 årsværk.
Der vil altid være en del belægningskort, som skal kontrolleres, eller hvor systemet
ikke har oplysninger til at kunne beregne udbetalingen automatisk. Disse kort vil
skulle behandles manuelt. Men såfremt a-kasserne fuldautomatiserede processen
med behandling af belagte dagpengekort, og den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid pr. kort kunne nedsættes til 3 minutter, ville a-kasserne ud fra
antallet af transaktioner med belagte dagpengekort i 2008 kunne få frigjort
ressourcer svarende til 25 årsværk i effektiv arbejdstid. I en tid med stigende
ledighed og dermed med et stigende antal transaktioner, vil besparelsespotentialet
være endnu større.
Alle a-kasser har ikke de samme muligheder for at lave fuldautomatiserede
løsninger for de forskellige ydelser. Det vil alt andet lige være lettere at udvikle
39 Se også kap. 9 om transaktioner og tabel 12.1 i afsnit 12, hvor vægtene for transaktionerne fremgår.

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
digitale, fuldautomatiserede løsninger i a-kasser med mere homogene medlemsgrupper,
som fx har ansættelsesvilkår, der er nogenlunde ens.
Flere a-kasser har da også oplyst, at sikkerheden for at udbetale ydelser på et rigtigt
grundlag vejer tungere end hensynet til at spare arbejdstid. Flere digitale kort og
ydelser vil omvendt spare a-kasserne for merarbejde som følge af modtagelse af
forkert udfyldte kort, tastefejl i a-kassen mv.
4.6 A-kassernes vurdering af fordelene ved digitale
løsninger
Alle a-kasser har i spørgeskemaet oplyst, hvilke fordele de så i øget digitalisering.
Svarene viser, at der er fordele både internt for a-kassen og for medlemmerne.
Tabel 4.14 Oplevelse af fordele ved digitalisering
Forbedring af
a-kassens
service
Frigørelse af
ressourcer i akassen
Mindsket risiko
for fejl
Omlægning og
forenkling af
arbejdsgange
Højere kvalitet
Antal a-kasser 29 23 22 19 19
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
Alle 29 a-kasser oplever, at digitaliseringen forbedrer a-kassens service i forhold til
medlemmerne. 23 a-kasser oplever, at digitaliseringen frigiver ressourcer, 22 akasser
mener, at risikoen for fejl er mindsket, mens 19 a-kasser oplever, at der ved
digitaliseringen er sket en omlægning og forenkling af arbejdsgangene, samt at
digitaliseringen medvirker til at højne kvaliteten i sagsbehandlingen.
5 a-kasser har herudover nævnt andre fordele, som de har opnået ved
digitaliseringen.
Boks 4.1 Fordele ved digitalisering
* ESDH-system giver mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af produktionen,
herunder muligheden for at flytte sager fra et kontor til et andet kontor (FOA)
* Undgået at hæve kontingentet (DLF-A)
* Sikret, at blanket udfyldes rigtigt (BUSINESS-DK)
* Økonomisk besparelse, mere konjunkturuafhængig organisation, medarbejdere har
sparet tastearbejde (arbejdsmiljø), bedre overblik over medlemssagerne, hurtigere
reaktionstid (IAK)
* Omkostningsreduktion (ASE)
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
4.7 A-kassernes initiativer for at øge digitaliseringsgraden
28 a-kasser vurderer, at andelen af medlemmer, der bruger selvbetjeningsmulighederne
kan blive højere, mens 1 a-kasse vurderer, at den maksimale
udnyttelse for a-kassen er nået 40 . A-kasserne har peget på forskellige tiltag, der
enten har virket, eller som er overvejet at tage i anvendelse for at få flere
medlemmer til at bruge de digitale tilbud.
For at få flere medlemmer til at bruge de digitale tilbud nævner hovedparten af akasserne,
at de vil reklamere for de digitale tilbud, ligesom de vil gøre a-kassens
hjemmeside bedre og mere brugervenlig.
40 Prosa og Merkonomernes A-kasse, som har en samlet digitaliseringsgrad på 93 pct., mener ikke, at udnyttelsen af de digitale
tilbud kan blive højere i a-kassen.
57

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
A-kassernes overvejelser og forslag til at øge digitaliseringsgraden fremgår af
nedenstående boks.
Boks 4.2 A-kassernes initiativer til at få flere medlemmer til at bruge
selvbetjeningsmulighederne
* Stop for udsendelse af papirblanketter til medlemmerne
* Flere og bedre digitale tilbud
* Udvikling af hjemmesiden
* Nemmere adgang til PC og hjælp i a-kassen
* Reklamere for selvbetjeningsmulighederne
Kilde:Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
Allerede i 2006 oplyste flere a-kasser, hvilke metoder de havde anvendt for at
påvirke medlemmerne til at bruge de digitale selvbetjeningsmuligheder. De fleste
a-kasser oplyste, at de reklamerede for digital selvbetjening i pjecer, ved møder, på
ydelseskort mv. Herudover havde flere a-kasser valgt at stoppe med at udsende
papirkort og ladet medlemmet selv rekvirere papirblanketten/kortet, hvis de
ønskede det.
Flere a-kasser nævner, at hvis man skal have flere medlemmer til at bruge de
digitale blanketter, skal systemet udvikles således, at det er nemt at anvende, og at
medlemmet har tillid til og sikkerhed for, at blanketter og meddelelser kommer
frem til a-kassen. HK/Danmark nævner, at de har oplevet en markant stigning i
antallet af medlemmer, der anvender de digitale blanketter, efter de har indført et
pop-up vindue, der fortæller medlemmet, når blanketten er modtaget i a-kassen.
Lærernes A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og Akademikernes A-kasse,
har alle oplevet en relativ pæn stigning i digitaliseringsgraden fra 2006 til 2009, og
er i dag blandt de a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 41 . I forbindelse med
undersøgelsen har direktoratet spurgt de 3 a-kasser om, hvad de har gjort for at få
flere medlemmer til at bruge de digitale løsninger. Fælles for de 3 a-kasser er, at de
har haft en strategi med fokus på at få medlemmerne til at gå over til udelukkende
at bruge de digitale tilbud for at effektivisere arbejdsgangene i a-kasserne.
Nedenfor er de tre a-kassers forklaring på deres høje digitaliseringsgrader gengivet.
41 For Lærernes A-kasse er digitaliseringsgraden for dagpengekort uden belægning steget fra 75 pct. til 98 pct., dagpengekort med
belægning er steget fra 75 pct. til 90 pct., og efterlønskort er steget fra 65 pct. til 98 pct. For Prosa og Merkonomernes A-kasse er
digitaliseringsgraden for dagpengekort uden belægning steget fra 54 pct. til 100 pct., dagpengekort med belægning er steget fra 57
pct. til 99 pct., og efterlønskort er steget fra 62 pct. til 100 pct. For Akademikernes A-kasse er digitaliseringsgraden for
dagpengekort uden belægning steget fra 49 pct. til 85 pct., dagpengekort med belægning er steget fra 40 pct. til 85 pct. (Der er
ingen stigning på efterlønskort, da a-kassen ikke havde tilbuddet i 2006).
58

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
Boks 4.3 Prosa og Merkonomernes A-kasse
I vores bestræbelser på at effektivisere arbejdsgangene i a-kassen afskaffede vi allerede i
sommeren 2007 papirkortene. Vores strategi var at gøre processen for omlægning til
digitale kort meget kort, og den digitale løsning blev accepteret af vores medlemmer.
Efterhånden som mulighederne for flere og flere digitale løsninger er opstået, har vores
strategi fortsat været, at vi naturligt har tilbudt den digitale løsning som eneste mulighed.
Vores information til medlemmerne indeholder altid oplysning om den digitale vej til os.
Derved bliver den digitale vej det naturlige valg for vores medlemmer.
At vores medlemsgrupper er vant til at bruge forskellige digitale løsninger i deres arbejde,
gør måske også processerne mere naturlige, og vi oplever til stadighed en interesse blandt
vores medlemmer i fortsat at udbygge de digitale muligheder.
Kilde: Prosa og Merkonomernes A-kasse
Boks 4.4 Lærernes A-kasse
Vi optimerer løbende selvbetjeningstilbuddene, så de målrettes vores medlemmers behov.
Det har vi stor succes med, måske netop fordi vi er en specialiseret a-kasse. Samtidig har
vi uddannet personalet, så vores tilbud i høj grad kommunikeres i forhold til
selvbetjeningsmulighederne. På den måde fokuseres medlemmernes incitament til at
bruge selvbetjening markant. Desuden har vi givet medlemmerne mulighed for kun at
modtage udbetalingsspecifikationer via selvbetjeningssystemet, ligesom vi kun på
foranledning af medlemmet fremsender papirydelseskort.
Vi har haft en strategi og har stadig en strategi, vi arbejder ud fra…...
Vores medlemmer er gode til selvbetjening og er forandringsparate, men vi har også som
specialiseret a-kasse forstået at målrette vores selvbetjeningsfaciliteter mod vores
medlemmers specielle behov. Vi har arbejdet med fokusgruppeundersøgelser af
brugergrænsefladen og optimerer løbende i forhold til de input, vi modtager fra brugerne.
Kilde: Lærernes A-kasse
Boks 4.5 Akademikernes A-kasse
I AAK har vi haft en klar strategi for vores digitale udviklingsarbejde. Først og fremmest
har vi fokuseret på at udvikle brugervenlige og sikre digitale tilbud. Vi har investeret
mange ressourcer i vores testfaser for at kvalitetssikre vores tilbud. Alle medarbejdere i
AAK har haft et konstant fokus på at få vores medlemmer til at bruge de digitale tilbud,
og vi har brugt meget energi på at synliggøre tilbudene over for medlemmerne. Vi har
implementeret AAK´s digitale tilbud i faser, hvor de først er blevet udbudt til en
målgruppe. Når vi var sikre på, at alt fungerede, har vi åbnet op for flere målgrupper, for
til sidst at udfase papirløsningen, hvor det var muligt. AAK´s ledelse har involveret sig
dybt i digitaliseringsprojekterne og dermed sikret, at der har været den fornødne fremdrift
og opbakning til projekterne.
Kilde: Akademikernes A-kasse
4.8 A-kassernes vurdering af barrierer for yderligere
digitalisering
Alle a-kasser er i gang med at udvikle nye digitale medlemstilbud. Udviklingstakten
er forskellig fra a-kasse til a-kasse og har for nogle a-kassers vedkommende
også en sammenhæng med medlemssammensætningen i a-kassen. De digitale
tilbud bliver langt fra udnyttet fuldt ud i alle a-kasser, og enkelte a-kasser nævner,
at der er en barriere hos deres medlemmer for at anvende de digitale løsninger.
Tabel 4.15 Barrierer for yderligere digitalisering i a-kasserne
Eksisterende
systemer
svære at
integrere
Økonomi Barriere hos
eksisterende itleverandør
Udgifterne står
ikke mål med
udbyttet
Mangel på
fælles a-kasseløsninger
Manglende
udbytte for
medlemmerne
Manglende
udbytte for akassen
A-kassen har
tilstrækkeligt
antal tilbud
Antal a-kasser 18 15 12 11 8 3 2 0
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009
Som barriere for yderligere digitalisering har i alt 19 a-kasser svaret, at det er
forhold omkring teknologien, der anses som en barriere. Således har 18 a-kasser
svaret, at de eksisterende systemer er svære at integrere, 12 a-kasser har udtrykt, at
59

A-kassernes digitalisering af medlemstilbud
der er barrierer for yderligere udvikling hos den eksisterende it-leverandør, og 8 akasser
giver udtryk for manglende fælles a-kasseløsninger.
15 a-kasser har nævnt økonomien som en barriere for yderligere digitalisering, og
11 a-kasser finder, at udgifterne til nye initiativer ikke står mål med udbyttet.
Der er kun 2 henholdsvis 3 a-kasser, der mener, at de ikke selv eller deres
medlemmer får nok ud af digitaliseringen. Ingen a-kasser mener, at de allerede har
et tilstrækkeligt antal digitale medlemstilbud.
Den digitale udvikling er i gang i større eller mindre omfang i alle a-kasser. For
nogle a-kasser kunne indsatsen på flere fronter dog øges (betydeligt). Der er et stort
potentiale i at overveje at digitalisere yderligere, både i form af at udvikle flere
medlemstilbud, men også i de fleste a-kasser i forhold til at motivere flere
medlemmer til at benytte de digitale muligheder. De fleste a-kasser kan fortsat
finde nye digitaliseringsmuligheder, der kan øge medlemsservicen og højne
udnyttelsesgraden, og som samtidig giver a-kassen en effektiviseringsgevinst i
form af sparet arbejdstid.
Ved iværksættelse af digitaliseringsprojekter må opgaven for den enkelte a-kasse
bestå i at finde ud af på hvilke områder, der opnås den største gevinst/flest fordele i
forhold til indsatsen. Den enkelte a-kasses muligheder for udvikling af digitale
tilbud og potentiale for besparelser via digitalisering vil bl.a. hænge sammen med
den konkrete udvikling i ledigheden for a-kassens medlemsgrupper og i a-kassens
medlemstal. Ikke alle medlemstilbud er nødvendigvis lige relevante for alle akasser.
Undersøgelsen tyder på, at en af de største udfordringer for a-kasserne i forhold til
at udvikle digitaliseringen er teknologien. Om de tekniske problemer kan eller skal
løses af a-kasserne hver for sig eller i fællesskab må være op til a-kasserne at
afgøre. Muligheden synes at foreligge, og flere udviklingsprojekter på den front er
da også allerede iværksat.
60

A-kassernes it-udgifter
5 A-kassernes it-udgifter
Nedenstående nye analyse af a-kassernes it-udgifter viser, at a-kasserne samlet set
anvendte knap ½ mia. kr. på it i 2008, hvilket er ca. 7 pct. mindre end året før og 12,3 pct.
mindre end i 2005. Ressourceanvendelsen til it udgør mere end 16 pct. af de samlede
administrationsomkostninger.
Der er imidlertid stor forskel på de enkelte a-kassers it-omkostninger, der varierede fra
gennemsnitligt 96 kr. til 559 kr. pr. medlem i 2008.
A-kasser, der anvender Winnie- eller ARKE-systemet som kernesystemer, har generelt de
højeste it-omkostninger. Det fremgår ikke af analysen, om fx Winnie-kassernes digitale
løsninger er mere avancerede end de øvrige a-kassers løsninger. Men Winnie-kasserne har
ikke generelt flere digitale servicetilbud til medlemmerne, ligesom de heller ikke generelt
har opnået en større udnyttelse af de digitale servicetilbud end de øvrige a-kasser.
Det er derimod tydeligt, at brugen af de udbudte tilbud i nogle a-kasser er så begrænset, at
disse a-kasser endnu ikke får fuld valuta for deres it-kroner, selvom der generelt har været
en fremgang i både antallet af digitale servicetilbud og udnyttelsen heraf i a-kasserne, jf.
afsnit 4.
Alt i alt har analysen vist, at a-kasserne har god grund til at fastholde et klart fokus på itomkostningerne
både på enkeltkasseniveau pga. af de meget markante forskelle mellem akasserne,
men også som samlet system på grund af de stordriftsfordele, der burde være
forbundet med større anvendelse af fælles løsninger på de grundlæggende
systemfunktioner.
Der kan bl.a. peges på følgende relevante spørgsmål:
• Hvad er forklaringen på det højere udgiftsniveau i bl.a. de a-kasser, der anvender
Winnie-systemet? Indebærer Winnie-systemet fx en bedre og mere avanceret
digital løsning, eller er der andre forklaringer?
• Hvordan virker konkurrencen på markedet for it-systemer i en situation med to
hovedudbydere, og hvor det reelt vil være meget omkostningsfyldt for den
enkelte a-kasse at skifte leverandør?
• Hvorfor har a-kasser, der indgår i it-fællesskaber med en faglig organisation,
generelt højere udgifter end a-kasser uden it-fællesskaber?
• Hvordan sikres den fornødne udvikling af systemerne i de kommende år, og
herunder udnyttelse af mulighederne i e-indkomstregistret således at
digitaliseringen af medlemsservicen fører til størst mulig effektivisering i akasserne?
5.1 Indledning
Arbejdsdirektoratet har tidligere i benchmarkingsammenhæng sat spot på akassernes
it-udgifter. Der er bl.a. foretaget sammenligninger af it-udgifterne i de
enkelte a-kasser og mellem henholdsvis de danske og de svenske a-kasser.
Analyserne har bl.a. peget i retning af, at de høje it-udgifter i det danske a-kassesystem
kunne reduceres ved i højere grad at etablere fælles rationelle løsninger på
de grundlæggende systemfunktioner, der er ens for alle a-kasser, fx med inspiration
fra det svenske a-kassesystem.
Bl.a. som en udløber heraf er Faglig Fælles Akasse, Danske Sundhedsorganisationers
A-kasse og DANA gået sammen om at udvikle et nyt system med
fælles kerne, med 1. november 2011 som sigtepunkt 42 . Også de to hoved it-
42 Det er de tre a-kassers mål med FACILIA-projektet at udvikle en it-kerne til alle danske a-kasser, der skal understøtte effektiv
a-kasseadministration og varetage alle lovpligtige opgaver som udbetaling mv. Det er visionen, at alle a-kasser vælger at anvende
den fælles a-kassekerne og heri indgår i et medejerskab af kernen. Se evt. mere på: www.facilia.dk.
61

A-kassernes it-udgifter
leverandører på a-kasseområdet arbejder med fælles kernesystemer for de
tilsluttede a-kasser.
5.2 Udviklingen i a-kassernes samlede it-udgifter
A-kassernes samlede udgifter til it, (inkl. it-lønninger, it-småaktiver og it-afskrivninger),
var 498 mio. kr. i 2008. Det er i faste priser et fald på ca. 7 pct. i forhold til
året før og 12,3 pct. i forhold til 2005.
It-udgifterne udgør - ligesom i 2008 - mere end 16 pct. af a-kassernes samlede
administrationsudgifter.
Tabel 5. 1 A-kassernes it-udgifter, årene 2005-2008 i mio. kr. (2008-prisniveau)
2005 2006 2007 2008 Udvikling Udvikling
2007-2008 2005-2008
It-drift og -udviklingsomkostninger 312 306 309 294 -4,9 -5,7
It-løn 137 137 129 133 2,9 -3,0
It-småaktiver og -afskrivninger 119 86 96 70 -27,2
It-udgifter i alt 568 529 535 498 -6,9
Anm.: Udgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Tallene i tabellen afrundede.
-41,2
-12,3
”It-drift og -udviklingsomkostninger” omfatter også konsulentbistand, brug af servicebureauer, samt reparation og
vedligehold af it-anlæg.
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
5.3 Sammenligning af it-omkostningerne i de enkelte akasser
A-kasserne brugte i gennemsnit 223 kr. pr. medlem på it i 2008. Der er imidlertid
meget stor forskel på omkostningerne i de enkelte a-kasser.
It-omkostningen pr. medlem er med 96 kr. lavest i Danske Sundhedsorganisationers
A-kasse og højest i Metalarbejdernes A-kasse med 559 kr. Se figur
5.2.
62

Figur 5.2 it-omkostning pr. medlem i 2008 i kr. fordelt på a-kasser 43
600
500
400
300
200
100
0
Gns. 223
96
104
135
139
149
157
159
163
164
172
175
177
179
198
203
211
212
218
229
DSA
ASE
NNF-A
STA
DLA
239
259
259
260
299
315
320
357
KRIST-A
IAK
FFA
DLF-A
LEDER-A
CA
DANA
FTF-A
FOA
TAK
AAK
EL-A
MA
3FA
A-JKS
SLA
BFA
BUPL-A
BUSINESS-DK
FS-A
HK-A
A-kassernes it-udgifter
443
PM-A
TIB-A
METAL-A
Modulus
Winnie
Arke
Eget, selvudviklet system
Anm.: Uvejet gennemsnit
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
Umiddelbart kunne man forestille sig, at de store forskelle i a-kassernes itomkostninger
skyldes, at it-investeringerne er foretaget på forskellige tidspunkter,
at der anvendes forskellige afskrivningsmodeller mv. Men billedet af de 29 akassers
it-omkostningsniveau har været forholdsvis stabilt over de seneste 3 - 4 år.
Det er i store træk de samme a-kasser, der har henholdsvis høje og lave
omkostninger i både 2005, 2007 og 2008 44 .
Den eneste rigtig markante udvikling ses i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, der i
2005 havde en it-omkostning klart over gennemsnittet, men som i 2008 har den
tredje laveste it-omkostning pr. medlem. Forklaringen er ifølge a-kassen, at man er
overgået til et nyt medlemssystem. ARKE-systemet er således i perioden udskiftet
med Winnie.
En anden mulig forklaring på forskellene kunne være a-kassernes forskellige valg
af it-systemer. Nogle a-kasser har udviklet deres egne systemer, mens andre har
koblet sig på en af de to store udbydere af standardsystemer til a-kasseverdenen,
nemlig TietoEnators Modulus-system eller KMD/Organisators Winnie-system.
Det kan i hvert fald konstateres, at Winnie-a-kasserne og de to a-kasser, der helt
eller delvis anvender ARKE-systemet, generelt har de højeste omkostninger, mens
a-kasserne med egne systemer generelt har de laveste omkostninger. De fleste
Modulus-a-kasser har it-omkostninger under gennemsnittet. Se figur 5.2.
ARKE-systemet er en løsning under udfasning, idet de to brugere af systemet
overgår til andre løsninger i begyndelsen af 2010.
43 For a-kasser, der har en administrationsaftale med en faglig organisation, kan a-kassens maksimale andel af fælles udgifter
vedrørende it, herunder driftsudgifter, afskrivning, småaktiver og beregnet rente, udgøre 80 pct. Fordelingsnøglen kan anvendes
uden hensyn til det faktiske forbrug, hvis den administrative funktion fuldt ud er fælles. Udvikling af a-kassesystemer er ikke en
fællesudgift, men en 100 pct. a-kasseudgift.
44 Se fx afsnit 7 i Arbejdsdirektoratets rapport Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2006.
559
63

A-kassernes it-udgifter
Det er ikke muligt inden for denne analyses rammer at vurdere, om Winniekassernes
digitale løsninger er mere avancerede end løsningerne i Moduluskasserne
og i de a-kasser, der har deres egne systemer. Dette kan i givet fald have
betydning for omkostningsniveauet.
Men det kan konstateres, at a-kasserne med de højeste omkostninger ikke generelt
har flere digitale tilbud til medlemmerne end andre a-kasser 45 . Fx har flere af akasserne
med lave it-omkostninger mange digitale selvbetjeningsmuligheder. Det
gælder fx ASE og Arbejdsløshedskassen STA, der har henholdsvis sit eget itsystem
og Modulus-systemet. Se tabel 4.4 i digitaliseringsafsnittet (afsnit 4).
Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem størrelsen af a-kassernes itomkostninger
og medlemmernes udnyttelse af selvbetjeningsmulighederne. Akasser
med høje omkostninger har ikke nødvendigvis en høj digitaliseringsgrad, og
a-kasser med lave it-omkostninger har ikke nødvendigvis en lav digitaliseringsgrad.
Se figur 5.3.
Figur 5.3 It-omkostning pr. medlem i 2008 og udnyttelsesgraden af de digitale tilbud
(= andel af digitale ydelseskort mv.)
64
Digitaliseringsgrad i pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
3FA
NN-A
EL-A
BF-A
FOA
TIB-A
CA
TAK
FS-A
DLA
BUSINESS-DK
STA
DANA
A-JKS
SLA
KRIST-A
Gns: It.omkostn.
METAL-A
DSA
FFA
BUPL-A
HK-A
LEDER-A
ASE
FTF-A
AAK
IAK
MA
PM-A
DLF-A
Digitaliseringsgrad It-omkostning pr. medlem i 2008
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
Det er tydeligt, at nogle a-kasser ikke alene ved at digitalisere får tilstrækkeligt
udbytte for deres it-kroner. Disse a-kasser er således langt fra at have udnyttet det
fulde digitaliseringsmæssige potentiale. Det drejer sig fx om Træ-Industri-Bygs Akasse,
der har de næsthøjeste it-omkostninger, men som samtidig har den 6. laveste
digitaliseringsgrad (16 pct.). Metalarbejdernes A-kasse med de absolut højeste itomkostninger
har en digitaliseringsgrad på 44 pct. og ligger således ikke blandt akasserne
med den højeste udnyttelse af de digitale tilbud. 46
45 Det bemærkes i den forbindelse, at flere a-kasser med Modulus som kernesystem benytter Organisators/Winnies
selvbetjeningsmodul.
46 Det bemærkes, at hverken TIB-A eller METAL-A har en fordeling af fællesudgifterne, der adskiller sig markant fra
gennemsnittet blandt de a-kasser, der har et it-fællesskab med en faglig organisation. TIB-A afholder ca. 57 pct. af udgifterne,
mens METAL-A ligger under gennemsnittet med ca. 47 pct. af udgiften. Metal-A har efter det oplyste skiftet afskrivningsmodel
efter 2006. Det betyder, at a-kassen i 2008 både afskriver de resterende linære afskrivninger fra it-investeringer, der ligger forud
600
500
400
300
200
100
0
It-omkostning pr. medlem i kr

A-kassernes it-udgifter
Omvendt kan fx ASE fremhæves som en a-kasse med en forholdsvis høj
digitaliseringsgrad (72 pct.), selvom it-omkostningerne blot er under en femtedel af
omkostningerne i Metalarbejdernes A-kasse. Også Ingeniørernes A-kasse (81 pct.)
og Lærernes A-kasse (94 pct.) har høje digitaliseringsgrader samtidig med
omkostninger, der er klart lavere end gennemsnittet.
Udover at valget af it-system kan spille en rolle for a-kassernes it-omkostningsniveau,
kan også andre forhold som fx de konkrete licensaftaler med en eventuel
systemudbyder spille ind. Sker betalingen fx med udgangspunkt i antal brugerlicenser,
antal transaktioner eller noget helt tredje? Det kan også have betydning,
hvilke øvrige it-administrationssystemer a-kasserne anvender, ligesom de itfællesskaber,
som en række a-kasser indgår i med deres tilknyttede faglige
organisationer, eventuelt spiller ind på omkostningen. Se afsnit 5.4.
Derimod har direktoratets analyser vist, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng
mellem a-kassernes størrelse (=antal medlemmer) og it-omkostningen. Det er
fx ikke de store a-kasser, der generelt har lavere it-omkostninger pga. stordriftsfordele.
Men som nævnt kan transaktionsomfanget og dermed ledighedens størrelse
også være en væsentlig parameter i nogle betalingsmodeller mellem a-kasserne og
it-leverandørerne.
5.4 Betydningen af it-fællesskaber med faglige
organisationer
A-kasser, der indgår i et it-fællesskab med en tilknyttet faglig organisation,
fastlægger en fordelingsnøgle for udgifterne til it. Fordelingsnøglen kan ifølge
reglerne anvendes uden hensyn til det faktiske forbrug, hvis den administrative
funktion fuldt ud er fælles. A-kassens andel kan maksimalt udgøre 80 pct. Den
anvendte fordelingsnøgle i de a-kasser, der indgår i it-fællesskaber, kan selvsagt
påvirke størrelsen af it-omkostningen i den enkelte a-kasse.
20 ud af de 29 a-kasser indgår p.t. i et it-fællesskab med en faglig organisation.
I gennemsnit afholder de 20 a-kasser med it-fællesskaber 57 pct. af de fælles itudgifter.
A-kasseandelen af fællesudgifterne er faldet siden 2006, hvor akasseandelen
var på knap 63 pct.
Figur 5.4 viser, at alle a-kasser uden et it-fællesskab har lavere it-omkostninger end
gennemsnittet, mens alle de a-kasser, der har højere it-omkostninger end
gennemsnittet, indgår i et it-fællesskab med en faglig organisation. Nogle a-kasser
har dog lave it-omkostninger, selvom de indgår i et it-fællesskab med en faglig
organisation. Det gælder fx Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Danske
Lønmodtageres A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse.
for 2006, og den fulde it-investering, der er foretaget i 2008. Dette er en medvirkende forklaring på, at a-kassen skiller sig relativt
markant ud.
65

A-kassernes it-udgifter
Figur 5.4 A-kassernes it-omkostninger pr. medlem i 2008 med angivelse af akasseandelen
af fællesudgifterne i de a-kasser, der har it-fællesskab med den
tilknyttede faglige organisation
66
700
600
500
400
300
200
100
0
28%
DSA
ASE
45%
NNF-A
STA
DLA
80%
76%
58%
KRIST-A
IAK
FFA
DLF-A
75%
55%
72%
LEDER-A
CA
DANA
FTF-A
FOA
TAK
AAK
EL-A
MA
3FA
A-JKS
SLA
BFA
BUPL-A
71%
48%
54%
50%
57%
60%
56%
64%
56%
BUSINESS-DK
FS-A
HK-A
PM-A
TIB-A
METAL-A
It-fællesskab med faglig organisation
Uden it-fællesskab med faglig organisation
Anm.: Uvejet gennemsnit
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
Det bemærkes, at Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er den a-kasse med et
it-fællesskab, der afholder den klart laveste andel af it-udgifterne, nemlig 28 pct.
Både Danske Lønmodtageres A-kasse og Kristelig A-kasse har derimod en lav itomkostning
pr. medlem, selvom disse a-kasser afholder henholdsvis ca. 80 og 76
pct. af fællesudgifterne.
Men der tegner sig altså et billede af, at a-kasser uden et it-fællesskab med en
faglig organisation har lavere it-omkostninger end a-kasser med et it-fællesskab, og
at de sidstnævnte a-kasser ikke umiddelbart ser ud til at have omkostningsmæssige
fordele af fællesskabet. Det samme billede viste en tidligere analyse fra 2006 47 .
Det er imidlertid ikke muligt at konkludere, om det er fællesskabet i sig selv, der er
årsag til de større omkostninger, eller om det fx er a-kassernes valg af it-system og
de forskellige digitale løsninger, disse indebærer, der er den væsentligste
forklaringsfaktor. Som det fremgik af afsnit 5.3, har Winnie- og ARKE-kasserne de
højeste it-omkostninger.
5.4.1 Besparelsespotentiale i a-kasserne med de højeste itomkostninger?
Som det er fremgået af afsnit 5.3, er der bemærkelsesværdig stor forskel på itomkostningerne
i de enkelte a-kasser. It-omkostningen pr. medlem er fx 4 til 5
gange større i Metalarbejdernes A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse end i
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og ASE.
47 Arbejdsdirektoratets Benchmarking af a-kasserne 2006, afsnit 7 og bilag 7.1.
50%
57%
47%

A-kassernes it-udgifter
Hvis Træ-Industri-Byg’s A-kasse, der i dag anvender ARKE-systemet, havde en itomkostning
pr. medlem svarende til gennemsnittet, ville a-kassen årligt spare ca.
10 mio. kr. på administration 48 .
Hvis it-omkostningen pr. medlem i Metalarbejdernes A-kasse på tilsvarende vis
svarede til gennemsnittet, ville a-kassen spare ca. 31 mio. kr. årligt 49 .
Med henblik på a-kassernes egne videre analyser af it-udgifterne vises i bilag 4 de
udspecificerede it-udgifter på a-kasseniveau i 2008.
48 Beregningen er baseret på en årlig it-omkostning i Træ-Industri-Byg´s A-kasse på 223 kr. pr. medlem i stedet for de nuværende
443 kr. og a-kassens medlemstal på ca. 45.300 ultimo 2008.
49 Beregningen er baseret på en årlig it-omkostning i Metalarbejdernes A-kasse på 223 kr. pr. medlem i stedet for de nuværende
559 kr. og a-kassens medlemstal på ca. 93.200 . ultimo 2008.
67

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
6 Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
Der har siden 2000 været en positiv udvikling på 4 ud af 5 af de gennemgående parametre
for a-kassernes sagsbehandlingskvalitet:
• sagsbehandlingstiden er blevet kortere
• flere CV-samtaler afholdes rettidigt på trods af den stigende ledighed i den sidste
del af perioden
• direktoratet fastholder flere af a-kassernes afgørelser og
• fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn er reduceret
På det 5. element er udviklingen dog gået modsat. Antallet af klager over a-kassernes
afgørelser er steget siden 2003.
I det intensiverede rådighedstilsyn har direktoratet senest konstateret et fald i fejlprocenten
på 3,4 procentpoint fra 2007 til 2008. Faldet kan muligvis skyldes den historisk lave
ledighed i 2008, hvor a-kasserne har haft ressourcer til at kvalitetssikre deres
sagsbehandling.
Direktoratet har imidlertid også haft fokus rettet mod a-kassernes rådighedsvurderinger.
Tilsynet viste, at a-kassernes rådighedsvurderinger er blevet omgjort i 1,7 50 pct. af
sagerne, hvilket umiddelbart forekommer tilfredsstillende. Dog har direktoratet i mange
tilfælde ikke været enig i a-kassernes rådighedsvurderinger, da medlemmernes jobsøgning
ikke har været fuldt tilstrækkelig. Direktoratet har imidlertid ikke kunnet ændre
rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning af medlemmerne om pligten til aktiv
jobsøgning ikke har været fyldestgørende.
Ifølge Arbejdsmarkedets Ankenævns praksis lægges der afgørende vægt på, hvilken
vejledning medlemmet har fået fra a-kassen om at være aktivt jobsøgende.
I 38 pct. af de undersøgte sager mente direktoratet, at a-kassen burde have givet
medlemmet en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.
Undersøgelsen viste også, at a-kasserne i 19 pct. af de undersøgte sager ikke havde afholdt
rådighedssamtalerne rettidigt.
Samlet set fandt direktoratet ikke a-kassernes administration af rådighedsreglerne i den
pågældende undersøgelsesperiode (fra april 2007 til september 2008) for tilfredsstillende.
Med de nye retningslinjer forventer direktoratet, at de problemer, som blev konstateret i
forbindelse med tilsynsbesøgene i 2007 og 2008, på sigt vil blive løst.
Direktoratet gennemfører i øjeblikket tilsyn med rådighedssamtaler afholdt fra juni til
oktober 2009. Direktoratets tilsyn vil inden udgangen af 2009 omfatte samtlige a-kasser.
Undersøgelsen vil senere blive offentliggjort i en rapport.
50 I direktoratets rapport om tilsyn med de systematiske rådighedsvurderinger fra juli 2009 er omgørelsesprocenten for alle sager i
undersøgelsen opgjort til 2 pct., svarende til 40 omgjorte sager ud af 1.959 sager. Et antal af direktoratets afgørelser er
efterfølgende omgjort af Arbejdsmarkedets Ankenævn (nu Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg), og pr. 1. november 2009 udgør
den samlede omgørelsesprocent 1,7. Der er 8 sager, der endnu ikke er afgjort i Ankestyrelsen.
68

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
6.1 Indledning
Arbejdsdirektoratet har siden 1998 haft øget fokus på kvaliteten i a-kassernes
sagsbehandling. I dette afsnit er fokus rettet mod a-kassernes sagsbehandling på
følgende kvalitetsparametre:
• Medlemmernes klager over a-kassernes afgørelser (klagefrekvens)
• A-kassernes sagsbehandlingstid i klagesager
• Omgørelsesprocenten i a-kasseafgørelser, der er påklaget til direktoratet
• Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn
• Rettidigheden af afholdte CV-samtaler
• A-kassernes rådighedsvurderinger.
6.2 Udviklingen i kvaliteten af a-kassernes sagsbehandling
Der har gennem flere år været en positiv udvikling på de undersøgte
kvalitetsparametre i a-kasserne. Den positive udvikling er fortsat for 4 ud af 5
undersøgte parametre fra 2007 til 2008. Se figur 6.1.
Figur 6.1 Udviklingen i a-kassernes fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn,
klager i pct. af ledighedsberørte, omgørelsesprocent, sagsbehandlingstid i uger og ikke
rettidigt afholdte CV-samtaler i perioden 2000-2008
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn Klager i procent af ledighedsberørte
Omgørelsesprocent Sagsbehandlingstid i uger
Andel ikke rettidigt afholdte CV-samtaler
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Udviklingen har bl.a. været følgende:
• A-kassernes samlede sagsbehandlingstid 51 er reduceret fra 7,1 uger i 2000
til 4,2 uger i 2008. Sagsbehandlingstiden nåede det højeste niveau i 2001,
hvor den var på 7,9 uger, og har siden været faldende hvert år. Det må
betegnes som en tilfredsstillende udvikling, selv om sagsbehandlingstiden
alene er faldet med 0,1 uge fra 2007 til 2008.
51 Sagsbehandlingstiden beregnes på baggrund af de sager, som påklages til direktoratet i en bestemt periode. Disse sager har
erfaringsmæssigt en længere sagsbehandlingstid end gennemsnittet af alle afgørelser, som a-kasserne træffer.
69

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
70
Der er dog fortsat meget markante forskelle mellem a-kassernes
sagsbehandlingstider, hvilket bør give anledning til overvejelser i akasserne
med de længste sagsbehandlingstider. DANA har den længste
sagsbehandlingstid på 7,8 uger, når man ser bort fra Byggefagenes A-kasse
(9,1 uger), hvor tallet alene bygger på fem sager. El-fagets A-kasses
sagsbehandlingstid er på 0,6 uge, dog er resultatet opnået på baggrund af
bare 6 sager, og FOA - Fag og Arbejdes A-kasses sagsbehandlingstid er på
1,8 uge. Se tabel 6.2.
• Omgørelsesprocenten 52 er i perioden fra 2000 til 2008 reduceret fra 18,9
pct. til 10,4 pct. Fra 2007 til 2008 er den reduceret med 2 pct.point fra 12,4
til 10,4 pct.. Der er således tale om det bedste resultat i forhold til de 8
tidligere undersøgelser. Det må anses for tilfredsstillende, at direktoratet
kan tiltræde a-kassernes afgørelser i næsten 90 pct. af tilfældene.
På trods af at a-kasserne samlet set har opnået et ganske tilfredsstillende
resultat, er der stadig et antal a-kasser, som har en ikke ubetydelig
udfordring foran sig for at få nedbragt omgørelsesprocenten. Fx har
Fødevareforbundet NNF´s A-kasse og Lærernes A-kasse en omgørelsesprocent
på henholdsvis 28,6 og 19,5 pct., samtidig med at Socialpædagogernes
A-kasse, El-fagets A-kasse, Byggefagenes A-kasse,
Business Danmarks A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse alle har
en omgørelsesprocent på 0. Se tabel 6.2.
• Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn er reduceret fra 9,6 pct. i
2000 til 1,2 pct. i 2008. Fejlene i 2008 fordeler sig på fem a-kasser, og der
er således hele 24 a-kasser, hvor der ikke er konstateret nogen fejl. Til
sammenligning var der i 2007 bare én a-kasse, som ikke havde nogen fejl.
Faldet i fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn må anses for
tilfredsstillende. Spørgsmålet er, om den lave fejlprocent skal ses i lyset af
den historisk lave ledighed i undersøgelsesperioden, og om a-kasserne
derfor har haft bedre ressourcer til at kvalitetssikre deres afgørelser om
selvforskyldt ledighed.
• Antallet af ikke-rettidigt afholdte CV-samtaler er faldet med 0,2 pct.point
fra 2007 (2. halvår 2007/1. halvår 2008) til 2008 (2. halvår 2008/1. halvår
2009)
Dette er en positiv udvikling, trods relativ beskeden. Det betyder nemlig, at
a-kasserne samlet set næsten lever op til Arbejdsmarkedsstyrelsens
målsætning om at afholde mindst 90 pct. af samtlige CV-samtaler rettidigt.
A-kasserne afholdt 89,2 pct. af CV-samtalerne rettidigt i 2008.
Men igen er der meget stor forskel på, hvor langt a-kasserne er i forhold til
at opfylde målsætningen. Fx afholder ASE og Prosa og Merkonomernes Akasse
henholdsvis 97 og 95,3 pct. af CV-samtalerne rettidigt, mens
Byggefagenes A-kasse (65,7), Business Danmarks A-kasse (66), Ledernes
A-kasse (69,1) og Danske lønmodtageres A-kasse (77,9) alle ligger langt
fra at opfylde målsætningen. Se tabel 6.2.
52
Omgørelsesprocenten beregnes på baggrund af sager, som er påklaget til direktoratet, og hvor direktoratet har
taget stilling til a-kassens afgørelse.

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
• På et enkelt område har der været en negativ udvikling fra 2000 til 2008,
nemlig ved klagefrekvensen 53 . Klagefrekvensen er steget fra 0,6 pct. i 2000
til 1,2 pct. i 2008. Siden 2003 er klagefrekvensen hvert år steget med 0,1
pct.point. Fra 2007 til 2008 er stigningen imidlertid på 0,3 pct.point. Der er
således tale om en fordobling af medlemmer, som ønsker en afgørelse
efterprøvet i direktoratet i forhold til 2000.
Det er bemærkelsesværdigt, at der med den fortsat faldende ledighed i
store dele af 2008 og faldet i det samlede antal ledighedsberørte
medlemmer i 2008, alligevel er en stigning i antallet af klagesager. En
mindre del af stigningen skyldes et fald i antallet af ledighedsberørte.
Vurderingen er imidlertid, at en samlet klagefrekvens på 1,2 pct. må
betragtes som beskeden.
Men også på dette kvalitetsparameter er der stor spredning mellem akasserne.
Fx har ASE og DANA de højeste klagefrekvenser på henholdsvis
6,2 og 5,7 pct., mens Byggefagenes A-kasse har den laveste klagefrekvens
på bare 0,2 pct. Se tabel 6.2.
Sammenfattende vurderer direktoratet, at det øgede fokus på a-kassernes kvalitet i
sagsbehandlingen over en længere periode har haft effekt. I lyset af bl.a. den fortsat
store spredning mellem a-kasserne og den stigende klagefrekvens er der dog fortsat
behov for at holde fokus på kvaliteten, således at det sikres, at kvaliteten øges eller
som minimum fastholdes. Den markant stigende ledighed i mange a-kasser udgør i
den forbindelse en særlig udfordring.
Se evt. bilag 6 for udviklingen i de enkelte a-kasser fra 2006 til 2008 på de
ovenstående kvalitetsparametre.
6.3 Sammenligning af a-kassernes kvalitet i
sagsbehandlingen i 2008
Tabel 6.2 viser, hvorledes den enkelte a-kasse placerer sig på følgende undersøgte
kvalitetsparametre: Klagesager pr. ledighedsberørt i pct., a-kassernes
sagsbehandlingstider i klagesager, omgørelsesprocenter, fejlprocenter i det
intensiverede rådighedstilsyn og rettidigt afholdte CV-samtaler.
Direktoratet har ligesom de foregående år inddelt a-kasserne i tre grupper under
hvert af de angivne kvalitetsparametre. En gruppe bestående af a-kasser med de
bedste resultater (grøn), en gruppe med resultater omkring gennemsnittet (gul) og
en gruppe bestående af a-kasser med de dårligste resultater (rød).
Ved inddelingen i de tre grupper er der ved hvert parameter taget udgangspunkt i
de naturlige grupperinger omkring gennemsnittet, og henholdsvis over og under
gennemsnittet (clustermetoden). Se i øvrigt bilag 5.
Resultaterne bør ikke overfortolkes, da:
• Der ikke er foretaget en vægtning af de undersøgte parametre, hvilket
betyder, at alle parametre fremstår lige vigtige.
53 Klagefrekvensen beregnes på baggrund af sager, som påklages til direktoratet i en bestemt periode. Lidt over 92 pct. af
klagesagerne i 2008 vedrører dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, mens knap 8 pct. vedrører medlemskab.
71

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
72
• Det kan være en mindre forskel, der gør, om a-kassen placeres i den ene eller
anden gruppe.
• Nogle a-kassers resultater dækker over et meget lille antal sager på nogle
områder.
• De undersøgte parametre dækker et mindre udsnit af a-kassernes samlede
opgaver.
• Det behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for en dårlig administration, at
en a-kasse ligger i mellemgruppen eller den dårligste gruppe.
Tabel 6.2 Benchmarking af a-kassernes kvalitet i sagsbehandlingen på udvalgte
parametre i 2008
A-kasse
Klagesager pr.
ledighedsberørt
i pct. i
Gns. sagsbehandlingstid
i
klagesager i
Omgørelsespct.
i 2008
Fejl i pct i det
intensiverede
rådigheds-
Rettidigt
afholdte CVsamtaler
2008 uger i 2008
tilsyn i 2008 2008/2009
Akademikerne 1,4 4,7 6,8 0 91,6
Journalistik, kommunikation og Sprog 0,9 4,3 6,7 0 87,7
ASE 6,2 6,1 13,1 0 97,0
Byggefagene (8)*0,2 (5)*9,1 (3)*0 (7)*0 65,7
Børne- og Ungdomspædagogerne 0,5 2,8 4,8 0 82,4
Business Danmark 2 5,4 0 0 66,0
Civiløkonomerne 1,3 3,9 8,8 0 83,9
DANA 5,7 7,8 5,6 5,3 85,2
Danske Lønmodtagere 2,8 2,1 9,9 3,1 77,9
Lærerne 1,3 6,5 19,5 3,8 92,5
Danske Sundhedsorganisationer 1,5 3,5 9,6 (9)*0 91,0
El-faget (8)*0,6 (6)*0,6 (4)*0 (5)*0 93,6
Frie Funktionærer 1,1 2,2 15,4 0 88,4
Faglig Fælles 0,4 3,3 11,9 0 90,0
FOA - Fag og Arbejde 0,7 1,8 8,7 0 87,2
Funktionærerne og Servicefagene 2,1 3,5 13,3 0 87,2
Funktionærerne og Tjenestemændene 1,6 4,6 8,7 10 87,3
HK/Danmark 1 4,2 7,6 0 94,4
Ingeniørerne 2 4,9 6,3 0 94,0
Kristelig 1,2 2,7 13,3 0 92,5
Lederne 2,7 3,2 11,5 0 69,1
Magistrene 0,9 5,4 5,7 0 93,0
Metalarbejderne 0,7 3,9 17,5 3,1 90,8
Fødevareforbundet NNF 0,6 4,3 28,6 0 85,3
Prosa og Merkonomerne 1,2 (7)*3,8 (9)*0 0 95,3
Socialpædagogerne 0,8 6 0 0 90,5
STA 1,2 4,6 4,8 0 86,1
Teknikerne 1,1 2,3 4,8 0 89,4
Træ-Industri-Byg 0,4 3,2 17,6 0 85,2
I alt/gns.
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
1,2 4,2 10,4 1,2 89,2
Anm.: A-kasserne markeret med 1 stjerne har mindre end 10 sager, og parentesen angiver antal sager.
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Sammenligningen viser, at El-fagets A-kasse ligger bedst med alle 5 parametre
indenfor den bedste gruppe. A-kassen har dog under 10 sager på 4 parametre.
Faglig Fælles Akasse ligger lige efter med 4 ud af 5 i bedste gruppe og et
parameter i den mellemste gruppe, og Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse
ligger også med 4 i bedste gruppe og 1 parameter i den dårligste gruppe.
DANA, ASE og Business Danmarks A-kasse ligger i den anden ende med de
dårligste placeringer. Alle tre a-kasser er placeret i den dårligste gruppe 3 gange.

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
DANA har yderligere en placering i henholdsvis den mellemste og bedste gruppe,
mens ASE og Business Danmarks A-kasse har 2 placeringer i den bedste gruppe.
I forhold til den høje klagefrekvens i ASE bemærkes, at a-kassen også ligger i
bunden i den gennemførte tilfredshedsundersøgelse blandt a-kassens
ledighedsberørte medlemmer.
6.4 A-kassernes administration af reglerne om
rådighedsvurderinger
Direktoratet har i perioden fra april 2007 til september 2008 ført tilsyn med
rådighedssamtalerne afholdt i a-kasserne. Disse rådighedssamtaler skal a-kassen
afholde, hver gang et medlem har været ledig i sammenlagt tre måneder, og
samtalen skal resultere i en rådighedsvurdering af det ledige medlem.
Omgørelse
Tilsynet viste, at a-kassernes rådighedsvurderinger blev omgjort i 1,7 pct. af
sagerne, hvilket umiddelbart forekommer tilfredsstillende, se tabel 6.3.
73

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
Tabel 6.3 Omgørelsesprocent af a-kassernes rådighedsvurderinger 54
A-kasse
Omgørelser af a-kassernes
rådighedsvurderinger i procent
Akademikernes 0
Business Danmark 0
Byggefagene 0
Civiløkonomerne 0
El-faget 0
Faglig Fælles 0
Funktionærernes og Servicefagene 0
Ingeniørerne 0
Journalistik, Kommunikation og Sprog 0
Lederne 0
Lærerne 0
Magistrene 0
Metalarbejderne 0
Prosa og Merkonomerne 0
Danske Sundhedsorganisationer 0
STA 0
ASE 1
Kristelig 1
Børne- og Ungdomspædagogerne 2
Fødevareforbundet 2
HK/Danmark 2
Teknikerne 2
DANA 3
FOA-Fag og Arbejde 4
Frie Funktionærer 4
Træ-Industri-Byg 6
Danske Lønmodtagere 6
Funktionærerne og Tjenestemændene 6
Socialpædagogerne 7
Gennemsnit
1,7
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Mangelfuld vejledning/tvivl om tilknytning til arbejdsmarkedet
I den lave omgørelsesprocent gemmer sig dog, at direktoratet i mange tilfælde ikke
har været enig i a-kassernes rådighedsvurderinger, da medlemmernes jobsøgning
ikke har været fuldt tilstrækkelig. Direktoratet har imidlertid ikke kunnet ændre
rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning af medlemmerne om
jobsøgningsniveauet ikke har været fyldestgørende. Ifølge Arbejdsmarkedets
Ankenævns praksis lægges der afgørende vægt på den vejledning, som medlemmet
har fået fra a-kassen om at være aktiv jobsøgende.
For så vidt angår de rådighedssamtaler, der blev gennemført, før direktoratet
præciserede sin praksis om ”4 job om ugen” i meddelelse nr. 2/08 af 6. februar
2008, var a-kassernes vejledning af de ledige om jobsøgningsniveauet ofte
54 Omgørelsesprocenten er opgjort pr. 1. november 2009. Omgørelsesprocenten i tabel 6.3 adskiller sig fra tallene i direktoratets
rapport om tilsyn med de systematiske rådighedsvurderinger fra juli 2009, da der er i omgørelsesprocenten er taget højde for de
sager, hvor Arbejdsmarkedets Ankenævn (Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg) efterfølgende har omgjort direktoratets afgørelse.
Det bemærkes, at der er 8 sager, der pr. 1. november 2009 endnu ikke er afgjort i Ankestyrelsen.
74

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
utilstrækkelig. Direktoratet har i disse sager i stort omfang fundet, at a-kasserne
burde have vurderet, at der var tvivl om medlemmernes fortsatte tilknytning til
arbejdsmarkedet på grund af for lav jobsøgning. A-kasserne burde i disse sager
have givet medlemmerne en frist til at bevise den fortsatte tilknytning til
arbejdsmarkedet.
For så vidt angår de samtaler, der blev gennemført efter den 6. februar 2008, var
der sjældent problemer med hensyn til a-kassernes vejledning om et passende
jobsøgningsniveau, men der var derimod problemer med hensyn til vejledningen
om bl.a. inden for hvilke faglige og geografiske områder, medlemmet skulle søge
job samt vejledning om hvilken jobsøgningsmåde, der må anses for sædvanlig
inden for pågældende faglige område.
For samtaler, der blev gennemført efter den 6. februar 2008, var det direktoratets
vurdering, at a-kasserne i et mindre antal sager burde have givet medlemmerne en
frist til at bevise tilknytningen til arbejdsmarkedet.
For de 2 undersøgelsesperioder (før og efter 6. februar 2008) har direktoratet i 38
pct. af de undersøgte sager - i modsætning til a-kasserne - ment, at der var tvivl om
medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor a-kassen burde have
givet medlemmet en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet 55 . Uanset, at
der for undersøgelsen efter 6. februar 2008 er tale om et mindre kvalitetsløft, finder
direktoratet resultatet uacceptabelt.
Indberetning
Undersøgelsen viste endvidere, at a-kasserne i en række tilfælde ikke havde
dokumenteret deres rådighedsvurderinger tilstrækkeligt. Det betød, at direktoratet i
10 pct. af de undersøgte sager umiddelbart var uenig i a-kasserne positive
rådighedsvurderinger. Direktoratet måtte derfor sende sagerne tilbage til a-kasserne
med henblik på en ny stillingtagen (indberetning). A-kasserne fastholdt typisk
deres oprindelige rådighedsvurdering, men uddybede begrundelserne. På dette
grundlag kunne direktoratet i 80 pct. af de indberettede sager tilslutte sig akassernes
vurderinger.
Rettidighed
Undersøgelsen viste endelig, at a-kasserne i 19 pct. af de undersøgte sager ikke
havde afholdt rådighedssamtalerne rettidigt.
Uanset, at der for undersøgelsen efter 6. februar 2008 er tale om et mindre
kvalitetsløft, finder direktoratet samlet set ikke, at a-kassernes administration i
undersøgelsesperioden er tilfredsstillende.
Nye retningslinjer
Efter de gældende retningslinjer, som blev offentliggjort med direktoratets
meddelelse nr. 01/09 af 3. februar 2009 om krav til forsikrede lediges jobsøgning
og a-kassernes vejledninger herom, skal vejledningen af medlemmerne om aktiv
jobsøgning fremgå af plan for jobsøgning. Dette sikrer, at ledige medlemmer ved
rådighedssamtalen ikke bliver mødt med krav, de ikke tidligere er blevet gjort
opmærksomme på. Retningslinjerne sikrer samtidig, at a-kasserne i langt mindre
omfang skal give medlemmerne en frist til at vise deres tilknytning til
arbejdsmarkedet.
55 For yderligere detaljer, se direktoratets rapport ”Tilsyn med de Systematiske Rådighedsvurderinger” fra juli 2009.
75

Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling
Med de gældende retningslinjer er der et krav om, at hvis a-kassen efter rådighedssamtalen
finder, at det ledige medlem står til rådighed, skal a-kassen notere sin
rådighedsvurdering og begrundelsen herfor.
Af begrundelsen skal bl.a. fremgå, hvad medlemmet har gjort for at komme
hurtigst muligt i arbejde, og det skal fremgå, hvor mange job pågældende har søgt.
Jobmulighederne på det lokale/regionale arbejdsmarked skal tillige fremgå af
begrundelsen.
Med de nye retningslinjer forventer direktoratet, at de problemer, som blev
konstateret i forbindelse med tilsynsbesøgene i 2007 og 2008, på sigt vil blive løst.
Direktoratet gennemfører i øjeblikket tilsyn med rådighedssamtaler afholdt fra juni
til oktober 2009 for at få et indtryk af administrationen efter udsendelsen af de nye
retningslinjer. Direktoratets tilsyn vil inden udgangen af 2009 omfatte samtlige akasser.
Direktoratet kontrollerer dels a-kassernes rådighedsvurdering og begrundelse
herfor, dels de fremadrettede planer for jobsøgning, som er udarbejdet ved
rådighedssamtalerne.
Undersøgelsen vil senere blive offentliggjort i en rapport.
76

A-kassernes medlemmer
7 A-kassernes medlemmer
Fra januar 2002 til august 2009 er det samlede fald i antallet af a-kassemedlemmer på ca.
153.900 medlemmer (6,5 pct.).
De tidligere års fald i antallet af medlemmer er i 2009 vendt. Fra januar til august 2009 er
der for første gang i de sidste 8 år sket en mindre stigning i antallet af medlemmer. Det er
for tidligt at sige, om udviklingen for alvor er ved at vende. Stigningen i det samlede
medlemstal – forsikrede og efterlønsmodtagere – er fra januar til august 2009 på ca. 5.700
medlemmer. Stigningen i antallet af dagpengeforsikrede er i samme periode på ca. 11.000
medlemmer, svarende til 0,5 pct.
Forsikringsgraden er i perioden fra 2002 til 2008 faldet fra ca. 78 pct. til 74 pct. Det er
primært blandt de unge, at forsikringsgraden er faldet.
På hovedorganisationsniveau er det LO-kasserne, der har haft tilbagegang i medlemstallet
på 22 pct., mens a-kasserne uden for hovedorganisation samt AC-kasserne har haft en
stigning i medlemstallet på henholdsvis 18 pct. og 22 pct. A-kasserne inden for FTFområdet
har stort set haft status quo i medlemstallet.
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse er den a-kasse, som relativt har mistet flest
medlemmer. I perioden fra januar 2002 til august 2009 har a-kassen mistet ca. en tredjedel
af sine medlemmer (36 pct.). Blandt de a-kasser, der har mistet flest medlemmer, er der 7
LO-kasser og 1 a-kasse fra FTF-området.
De a-kasser, der har haft den største medlemsfremgang er Danske
Sundhedsorganisationers A-kasse (41 pct.) og Lærernes A-kasse (38 pct.). Begge a-kasser
er inden for FTF-området. På AC-området er det Akademikernes A-kasse og Magistrenes
A-kasse, der har haft den største medlemsfremgang (ca. 30 pct. og 28 pct.).
Ser man på medlemsflowet mellem a-kasserne i 2008, er det LO-kasserne og FTFkasserne,
der afgiver medlemmer, og AC-kasserne og a-kasserne uden for
hovedorganisation, der modtager medlemmer.
Danske Lønmodtageres A-kasse har haft den største tilgang af medlemmer fra andre akasser.
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, Træ-Industri-Byg’s A-kasse og BUPL’s Akasse
er blandt de a-kasser, der har mistet flest medlemmer til andre a-kasser.
Når man kigger på forskellen på ind- og udmeldte medlemmer i 2008, har AC-kasserne
fået flere nye medlemmer end udmeldte medlemmer (4.500 medlemmer). De øvrige
hovedorganisationer og a-kasser uden for hovedorganisation har alle haft flere udmeldte
end indmeldte medlemmer.
7.1 Faktorer af betydning for medlemsudviklingen
Mange forskellige faktorer påvirker medlemsudviklingen i a-kasserne. Den
potentielle medlemsskare er ikke en konstant størrelse, men afhænger bl.a af
arbejdsstyrkens størrelse, demografien og uddannelsesstrukturen.
Bl.a. følgende forhold har indflydelse på a-kassernes medlemstal:
• Den demografiske udvikling i befolkningen
• Arbejdsstyrkens udvikling
• Alderssammensætningen i den enkelte a-kasse
• Uddannelsesstrukturen (fx betyder flere unge under uddannelse senere
indmeldelse i en a-kasse)
• Økonomi (fx afvejning af prisen på medlemskab sammenholdt med
dagpengenes størrelse)
• Holdninger (fx traditioner, loyalitet over for bestemte a-kasser)
• Konjunkturerne i samfundet.
77

A-kassernes medlemmer
Alderssammensætningen i den enkelte a-kasse er som nævnt en faktor, der har
betydning for medlemsudviklingen. Og alderssammensætningen varierer mellem akasserne.
Generelt har AC-kasserne en relativt større andel medlemmer, der er
yngre (mellem 30 og 39 år), end a-kasserne på de øvrige hovedorganisationsområder.
Fx udgør de 30 – 39 årige 42,7 pct. af CA a-kasses medlemstal, hvorimod
den samme aldersgruppe kun udgør 19 pct. af STA’s medlemstal. A-kasser som
ASE og DANA har en forholdsmæssig større andel medlemmer, der er over 60 år,
end alle øvrige a-kasser, og disse a-kasser vil i de kommende år kunne opleve flere
udmeldelser end andre a-kasser. 56
7.2 Udviklingen i a-kassernes samlede medlemstal mv.
Fra 1. januar 2002 til 1. august 2009 har a-kasserne mistet ca. 153.900 medlemmer.
A-kassernes samlede medlemstal var pr. 1. januar 2002 ca. 2.363.100, og pr. 1.
august 2009 var medlemstallet faldet til ca. 2.209.200.
Figur 7.1 A-kassernes medlemstal fra 1. januar 2002 til 1. august 2009
78
2.600.000
2.400.000
2.200.000
2.000.000
1.800.000
1.600.000
1.400.000
1.200.000
1.000.000
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 1.8.09
A-kassemedlemmer pr. 1. januar
Kilde: Arbejdsdirektoratet – a-kassernes afregnede medlemsbidrag
Figur 7.1 viser, at der har været et konstant fald i medlemsudviklingen fra 1. januar
2002 til 1. januar 2009. Fra 1. januar 2009 til 1. august 2009 har der været en
mindre stigning i medlemstallet.
Fra 1. januar 2008 til 1. januar 2009 er antallet af medlemmer faldet med ca.
32.000, hvilket er mere end i perioden fra 1. januar 2007 til 1. januar 2008, hvor
antallet af medlemmer faldt med ca. 20.100. Fra 1. januar 2009 til 1. august 2009
har der været en mindre stigning i medlemstallet på ca. 5.700 medlemmer.
Den samlede nedgang i medlemstallet ses tydeligst fra 2004 og indtil udgangen af
2008 og må bl.a. ses i sammenhæng med den markant faldende ledighed frem til
finanskrisen.
56 Der henvises til bilag 10, hvor medlemmernes aldersfordeling for de enkelte a-kasser og på hovedorganisationsniveau er opgjort
pr. september 2009.

A-kassernes medlemmer
Men herudover kan nedgangen i medlemstallet skyldes, at a-kasserne fortsat har
svært ved at hverve medlemmer blandt de yngre årgange. Se afsnit 7.3 nedenfor.
7.3 Udviklingen i forsikringsgrader
I dette afsnit vises udviklingen i forsikringsgraden, som er antallet af
dagpengeforsikrede som en andel af arbejdsstyrken. I perioden fra 2002 til 2008 er
antallet af personer i arbejdsstyrken samlet set steget, mens antallet af
dagpengeforsikrede er faldet.
Figur 7.2 Udviklingen i dagpengeforsikrede og personer i arbejdsstyrken, 2002 til
2008
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Dagpengeforsikrede (gns. for året) Personer i arbejdsstyrken
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Antallet af personer i arbejdsstyrken er i perioden fra 2002 til 2008 steget med ca.
28.200 personer (1 pct.), mens antallet af dagpengeforsikrede medlemmer i samme
periode er faldet med ca. 97.200 medlemmer (4,5 pct.). Antallet af personer i
arbejdsstyrken er faldende frem til 2005, hvor kurven ”knækker”. Fra 2005 til 2008
er der en stigning i arbejdsstyrken. Udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede er
faldende i hele perioden fra 2002 til 2008.
79

A-kassernes medlemmer
Tabel 7.3 Udviklingen i forsikringsgraden 2002 til 2008 57
Dagpengeforsikrede Personer i Forsikringsgrad
(gns. for året) arbejdsstyrken
2002 2.169.750 2.772.084 78,3
2003 2.154.266 2.766.296 77,9
2004 2.147.676 2.759.392 77,8
2005 2.135.442 2.763.327 77,3
2006 2.116.202 2.789.845 75,9
2007 2.096.690 2.800.250 74,9
2008 2.072.556 2.800.250 74,0
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Tabel 7.3 viser udviklingen i forsikringsgraden fra 2002 til 2008. Forsikringsgraden
er i perioden 2002 til 2008 faldet fra ca. 78 pct. til 74 pct 58 . Siden udgangen
af 2008 har antallet af dagpengeforsikrede dog været stigende, jf. afsnit 7.4.2
nedenfor om udviklingen i antal dagpengeforsikrede i 2009. Dette kan også have
påvirket forsikringsgraden.
Både direktoratets tidligere undersøgelse 59 og Arbejdsmarkedskommissionens
undersøgelse af udviklingen i forsikringsgraden 60 viser, at det særligt er blandt de
unge, at der er sket et fald i forsikringsgraden.
For de unge handler det i høj grad om økonomi, om holdningen til dét at være
arbejdsløshedsforsikret, samt at risikoen for at blive ledig i mange år har været
lille 61 .
7.4 Udviklingen i a-kassernes medlemstal fordelt på
hovedorganisationer
Det er LO-kasserne, der under ét har mistet medlemmer. AC-kasserne og akasserne
uden for hovedorganisation er gået frem, og der har stort set været status
quo inden for FTF-kasserne.
57 Danmarks Statistik har endnu ikke har offentliggjort tallet for arbejdsstyrken for 2008, og der er derfor anvendt tallet for 2007.
58 Arbejdsmarkedskommissionen har i sin rapport Velfærd kræver arbejde (aug. 2009) anført, at forsikringsgraden reelt ikke er
faldet, men at den har været uændret på 81 pct. i perioden 1993 – 2006, hvis der korrigeres for de grupper, hvor
arbejdsløshedsforsikring ikke er relevant. Det drejer sig om (deltids-)beskæftigede på SU, personer på førtids- eller folkepension, i
revalidering, fleksjob m.v.
59 Se afsnit 4 i Benchmarkingrapporten 2007, dec. 2007.
60 Se kap. 3 i Arbejdsmarkedskommissionens rapport Velfærd kræver arbejde (aug. 2009). Arbejdsmarkedskommissionens analyse af
forsikringsgradernes fordeling på alder og uddannelse viser, at det alene er blandt de unge og kortuddannede, at forsikringsgraden er faldet.
Alle andre grupper har haft en uændret eller stigende forsikringsgrad siden starten af 1990’erne. Arbejdsmarkedskommissionens analyse
er baseret på tal fra Danmarks Statistik fra 1993 – 2006.
61 Som årsager til den faldende forsikringsgrad blandt unge og kortuddannede peger Arbejdsmarkedskommissionen på følgende
forhold: reduceret ledighedsrisiko i perioder med højkonjunktur, de lavere satser for under-25-årige uden en kompetencegivende
uddannelse, lavtlønnede med løs tilknytning til arbejdsmarkedet kan i nogle tilfælde opnå ligeså god indkomstdækning ved
kontanthjælp som dagpenge, og til sidst nævnes, at prisen på arbejdsløshedsforsikring kan forekomme dyr for lavindkomstgrupper.
80

Figur 7.4 Udviklingen i a-kassernes medlemstal 2002 til 2009 fordelt på
hovedorganisationer
1.400.000
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
0
Kilde: Arbejdsdirektoratet
A-kassernes medlemmer
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 1.8.09
Udenfor hovedorganisation AC FTF LO
Fra 1. januar 2002 til 1. januar 2009 har LO-kasserne haft et fald i medlemstallet på
ca. 270.650 medlemmer. Mens der inden for de øvrige hovedorganisationer og for
a-kasser uden for hovedorganisation er sket en stigning i medlemstallet fra januar
til august 2009, har LO-kasserne oplevet en fortsat tilbagegang i 2009.
I perioden fra januar til august 2009 har faldet i LO-medlemstallet været på
yderligere ca. 16.900 medlemmer. Den samlede tilbagegang i medlemstallet har for
LO-kasserne i perioden fra 1. januar 2002 til 1. august 2009 været på ca. 287.500
medlemmer (22 pct.).
A-kasserne inden for FTF-området har haft en nedgang i medlemstallet på ca.
5.800 i perioden fra 1. januar 2002 til 1. januar 2009. Udviklingen er herefter
vendt, og der har fra 1. januar til 1. august 2009 været en stigning i medlemstallet
på ca. 4.500 medlemmer. Det samlede fald i medlemstallet for FTF-kasserne er på
ca. 1.300 medlemmer (0,4 pct.) i perioden fra 1. januar 2002 til 1. august 2009.
Det er AC-kasserne, der i perioden fra 1. januar 2002 til 1. august 2009 har oplevet
den største stigning i medlemstallet på i alt 45.900 medlemmer (22 pct.). Der har
været en konstant stigning i medlemstallet i alle årene.
A-kasserne uden for hovedorganisation har ligeledes oplevet en medlemsfremgang
fra 1. januar 2002 til 1. august 2009, og med undtagelse af 2006 har medlemstallet i
alle årene været stigende. For hele perioden har stigningen været på i alt ca. 89.100
medlemmer (18,5 pct.).
7.4.1 Medlemsudviklingen på a-kasseniveau
Ser man på medlemsudviklingen på a-kasseniveau, er der inden for hver
hovedorganisation a-kasser, der skiller sig ud fra den overvejende hovedtendens.
81

A-kassernes medlemmer
Tabel 7.5 Udviklingen i antal medlemmer fra 2002 til 1. august 2009, fordelt på a-
kasser og hovedorganisation
A-kasse/hovedorganisation Medlemmer 1.
januar 2002
82
Medlemmer 1.
august 2009
Udvikling i
pct. fra 1.
januar 2002 -
1. august 2009
Hovedorganisation AC
Journalistik, Kommunikation og Sprog 17.909 20.644 15,3
Ingeniørerne 62.610 69.711 11,3
Magistrene 40.530 52.041 28,4
Akademikerne 61.484 79.891 29,9
CA 26.029 32.176 23,6
I alt 208.562 254.463 22,0
Hovedorganisation FTF
Lærerne 55.784 76.968 38,0
Danske Sundhedsorganisationer 56.076 79.301 41,4
Børne- og Ungdomspædagogerne 54.078 59.574 10,2
Funktionærerne og Tjenestemændene 181.760 131.481 -27,7
Prosa og Merkonomerne 14.099 13.191 -6,4
I alt 361.797 360.515 -0,4
Hovedorganisation LO
Træ-Industri-Byg 55.602 43.861 -21,1
Socialpædagogerne 30.068 34.434 14,5
Faglig Fælles 397.994 283.038 -28,9
FOA - Fag og Arbejde 213.374 174.948 -18,0
Metalarbejderne 111.753 91.000 -18,6
Fødevareforbundet NNF 38.718 24.689 -36,2
El-faget 25.143 22.510 -10,5
Byggefagene 19.769 17.226 -12,9
HK/Danmark 326.403 252.178 -22,7
STA 34.980 32.302 -7,7
Funktionærerne og Servicefagene 25.755 19.616 -23,8
Teknikerne 31.825 27.999 -12,0
I alt 1.311.384 1.023.801 -21,9
Udenfor hovedorganisation
Danske Lønmodtagere Ikke oprettet 68.654 Ikke oprettet
Lederne 82.636 88.667 7,3
Kristelig 158.260 176.061 11,2
Business Danmark 27.004 27.163 0,6
Frie Funktionærer - Tværfaglig 23.883 26.287 10,1
ASE 149.242 148.801 -0,3
DANA 40.329 34.836 -13,6
I alt 481.354 570.469 18,5
I alt alle a-kasser 2.363.097 2.209.248 -6,5
Anm: I tabellen er medlemstallene for Erhvervssproglig A-kasse og Journalisternes A-kasse lagt sammen i 2002
og sammenlignes med medlemstallet for A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog i 2009.
Medlemstallene for Specialarbejdernes A-kasse, Kvindelige Arbejderes A-kasse og Restautionsbranchens A-kasse
er lagt sammen i 2002 og sammenlignes med medlemstallet i Faglig Fælles Akasse i 2009. Medlemstallene for
Offentlige Ansattes A-kasse og Pædagogiske Medhjælperes A-kasse er lagt sammen for 2002 og sammenlignes
med medlemstallet for FOA – Fag og Arbejdes A-kasse i 2009.
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Tabel 7.5 viser medlemsudviklingen på a-kasseniveau fra 1. januar 2002 til 1.
august 2009.
AC-kasserne har samlet haft en medlemsfremgang på 22 pct. i perioden fra 1.
januar 2002 til 1. august 2009. Det er Akademikernes A-kasse, Magistrenes A-

A-kassernes medlemmer
kasse og CA a-kasse, der står for den største fremgang på henholdsvis 30, 28 og 24
pct. Akademikernes A-kasse er nu den største AC-kasse med ca. 79.900
medlemmer.
FTF-området har samlet set haft en ganske beskeden nedgang i medlemstallet på
0,4 pct. Der er i de enkelte FTF-kasser store afvigelser i medlemsudviklingen.
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og Lærernes A-kasse har begge haft en
relativ stor stigning i medlemstallet på henholdsvis 41 pct. og 38 pct. Der er 2 FTFkasser,
der har oplevet et fald i medlemstallet. Det er Prosa og Merkonomernes Akasse,
der har haft en nedgang på 6 pct., og Funktionærernes og Tjenestemændenes
A-kasse, der har haft en nedgang på 28 pct 62 .
LO-kasserne under ét har mistet 22 pct. af deres medlemmer i perioden fra 1.
januar 2002 til 1. august 2009.
Med undtagelse af Socialpædagogernes A-kasse, har alle øvrige LO-kasser haft en
nedgang i medlemstallet fra 2002 til 2009. Det største fald er sket i Fødevareforbundet
NNF’s A-kasse, som har mistet over en tredjedel af sine medlemmer (36
pct.). Faglig Fælles Akasse har mistet godt en fjerdedel af sine medlemmer (29
pct.), og 5 a-kasser har mistet omkring en femtedel af medlemmerne. Det er
Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse, HK/Danmarks A-kasse, Træ-Industri-
Byg’s A-kasse, Metalarbejdernes A-kasse og FOA – Fag og Arbejdes A-kasse.
En af forklaringerne på, at LO-kasserne – herunder bl.a. Træ-Industri-Byg’s Akasse
og Fødevareforbundet NNF’s A-kasse - har haft en nedgang i medlemstallet
er, at de fagligt afgrænsede a-kasser mister medlemmer til andre a-kasser, når deres
ledige medlemmer kommer i arbejde inden for andre fagområder.
A-kasserne uden for hovedorganisation har samlet set oplevet en stigning i
medlemstallet på over 18 pct. 4 a-kasser har haft en stigning i medlemstallet, mens
2 a-kasser har haft et fald i medlemstallet. Kristelig A-kasse og Frie Funktionærers
A-kasse har haft den største medlemsstigning på henholdsvis 11 pct. og 10 pct.
Danske Lønmodtageres A-kasse har haft stigende medlemstal, siden a-kassen blev
etableret i 2002. Udviklingen i a-kassens medlemstal fremgår ikke af tabel 7.5,
men alene fra 1. januar 2008 til 1. august 2009 har a-kassen haft en
medlemsfremgang på 24 pct.
Den største nedgang i medlemstallet blandt a-kasserne uden for hovedorganisation
er sket i DANA, som har mistet knap 14 pct. af medlemmerne.
7.4.2 Udviklingen i antal dagpengeforsikrede i 2009
Der synes at være sket et vendepunkt i medlemsudviklingen i 2009. De tidligere års
fald i det samlede medlemstal er vendt, og medlemstallet har været svagt stigende i
perioden 1. januar 2009 til august 2009. Det er særligt interessant at følge
udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede 63 for at se, om finanskrisen har
påvirket udviklingen i den medlemsgruppe, der er forsikret mod ledighed.
62 Forklaringen på det store fald i medlemstallet er primært, at FTF-A i forbindelse med strukturelle tilpasninger i 2004 mistede
knap 30.000 medlemmer – heraf gik ca. 17.700 medlemmer til Lærernes A-kasse og ca. 7.500 gik til Danske
Sundhedsorganisationers A-kasse.
63 Det samlede medlemstal dækker både efterlønsmodtagere og dagpengeforsikrede.
83

A-kassernes medlemmer
I dette afsnit gennemgås udviklingen i antal dagpengeforsikrede medlemmer
(måned for måned) i 2009 fordelt på hovedorganisationer.
Tabel 7.6 Antal dagpengeforsikrede fra 1. januar 2009 til 1. august 2009, fordelt på
hovedorganisationer
Dagpengeforsikrede
medlemmer
84
1. januar
2009
1. februar
2009
1. marts
2009
1. april
2009
1. maj
2009
1. juni
2009
1. juli
2009
1. august
2009
Udvikling i pct.
1/1 - 1/8 2009
I alt alle a-kasser 2.058.600 2.063.000 2.065.700 2.069.100 2.064.700 2.064.800 2.072.900 2.069.600 0,5
Hovedorganisation AC 243.100 244.300 245.400 246.000 246.300 246.600 249.000 249.200 2,5
Hovedorganisation FTF 335.100 337.700 337.600 337.500 336.900 336.400 340.300 340.000 1,5
Hovedorganisation LO 953.500 952.000 948.000 946.700 944.300 942.400 941.500 940.100 -1,4
Udenfor hovedorganisation 526.900 529.000 534.700 538.800 537.100 539.400 542.100 540.300 2,5
Afrundet til nærmeste 100
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Tabel 7.6 viser, at der i perioden fra 1. januar 2009 til august 2009 for a-kasserne
under ét har været en positiv udvikling i antal dagpengeforsikrede på 0,5 pct.,
svarende til en stigning i antallet af dagpengeforsikrede på ca. 11.000
medlemmer 64 .
A-kasserne uden for hovedorganisation og AC-kasserne har oplevet de største
stigninger i antallet af dagpengeforsikrede på omkring 2,5 pct., og der har for
begge hovedgrupper været en stigning i antallet måned for måned. A-kasserne på
FTF-området har ligeledes oplevet en stigning i antallet af dagpengeforsikrede for
hele perioden på ca. 1,5 pct.
LO har oplevet en nedgang i antallet af dagpengeforsikrede i 2009 på ca. 1,4 pct.
Finanskrisen har haft en effekt på medlemstilgangen i a-kasserne. Det er dog endnu
for tidligt at sige, om den positive udvikling vil holde på længere sigt.
7.5 Medlemsflowet i a-kasserne
I dette afsnit beskrives medlemsbevægelserne mellem a-kasserne samt tilgangen af
nye medlemmer og udmeldte medlemmer i de enkelte a-kasser, baseret på akassernes
regnskaber for 2008. Der ses bl.a. på, hvilke a-kasser der har plus
henholdsvis minus på kontoen i forhold til bevægelserne mellem a-kasserne.
Dernæst ses på tilgangen af nye medlemmer og udmeldelser af medlemmer som
følge af alder (pension), død, eller ønske om ikke længere at være medlem af en akasse.
Til sidst ses på, hvordan indmeldelserne fordeler sig på de enkelte a-kasser.
7.5.1 Medlemsbevægelserne mellem a-kasserne
Ser man på medlemsbevægelserne mellem hovedorganisationsområderne i 2008, er
det LO-kasserne, der netto afgiver medlemmer, og AC-kasserne og a-kasser uden
for hovedorganisation, der netto modtager medlemmer.
64 Stigningen i antallet af dagpengeforsikrede er større end stigningen i det samlede medlemstal, fordi antallet af
efterlønsmodtagere er faldet med ca.5.300 medlemmer.

A-kassernes medlemmer
Tabel 7.7 Nettotilgang 65 i a-kasserne i 2008 fordelt på a-kasser og hovedorganisation
A-kasse
Medlemmer
ultimo 2008
Afgang til andre akasser
Tilgang fra andre
a-kasser
Netto-tilgang Netto-tilgang i pct. af
medlemstal
Danske Lønmodtagere 62.718 4.169 9.853 5.684 9,1
ASE 149.470 3.871 10.010 6.139 4,1
Lederne 85.697 3.511 6.625 3.114 3,6
DANA 35.455 1.298 2.497 1.199 3,4
Ingeniørerne 68.275 287 2.264 1.977 2,9
Business Danmark 26.735 760 1.440 680 2,5
Socialpædagogerne 33.685 2.735 3.066 331 1,0
Frie Funktionærer 22.751 961 1.176 215 0,9
FOA - Fag og Arbejde 178.147 6.887 8.124 1.237 0,7
STA 32.883 780 984 204 0,6
Funktionærerne og Tjenestemændene 130.202 2.507 3.080 573 0,4
Kristelig 175.725 9.007 9.757 750 0,4
Danske Sundhedsorganisationer 77.609 462 483 21 0,0
Lærerne 77.053 1.489 1.454 -35 0,0
CA 31.206 379 243 -136 -0,4
Akademikerne 77.662 950 561 -389 -0,5
Funktionærerne og Servicefagene 20.128 1.230 1.119 -111 -0,6
Journalistik, Kommunikation og Sprog 20.320 469 290 -179 -0,9
Magistrene 51.568 947 381 -566 -1,1
Prosa og Merkonomerne 13.245 516 348 -168 -1,3
Faglig Fælles 292.855 12.500 8.745 -3.755 -1,3
Teknikerne 28.329 1.259 644 -615 -2,2
El-faget 22.669 906 398 -508 -2,2
Metalarbejderne 93.171 4.179 2.071 -2.108 -2,3
Byggefagene 17.279 906 443 -463 -2,7
HK/Danmark 257.761 13.130 5.981 -7.149 -2,8
Børne- og Ungdomspædagogerne 59.050 4.737 3.029 -1.708 -2,9
Træ-Industri-Byg 45.323 3.067 1.107 -1.960 -4,3
Fødevareforbundet NNF 25.581 2.072 806 -1.266 -4,9
Tilhørsforhold til hovedorganisation
Medlemmer
Ultimo 2008
Afgang til andre akasser
Tilgang fra andre
a-kasser
Netto-tilgang Nettotilgang i pct. af
medlemstal
LO 1.047.811 49.651 33.488 -16.163 -1,5
AC 249.031 3.032 3.739 707 0,3
FTF 357.159 9.711 8.394 -1.317 -0,4
Udenfor 558.551 23.577 41.358 17.781 3,2
I alt
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
2.212.552 85.971 86.979 1.008 0,0
Anm.: Der er set bort fra nytilgangen og udmeldelser og overflytninger til og fra udlandet
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Tabel 7.7 viser, at LO-kasserne i 2008 netto har mistet ca. 16.200 medlemmer (1,5
pct.). Tallet dækker over en afgang til andre a-kasser på ca. 49.700 medlemmer og
en tilgang fra andre a-kasser på ca. 33.500 medlemmer, hvilket rundt regnet svarer
til, at for hver gang LO-kasserne afgiver 3 medlemmer til andre a-kasser, modtages
2 medlemmer fra andre a-kasser.
FTF-kasserne har også netto mistet medlemmer til andre a-kasser, i alt ca. 1.300
medlemmer (0,4 pct.). Der er ca. 9.700 medlemmer fra FTF-kasser, der er gået
over til andre a-kasser, og ca. 8.400 medlemmer, der er kommet til FTF-kasser fra
andre a-kasser.
A-kasserne uden for hovedorganisation har haft den største nettotilgang på i alt ca.
17.800 medlemmer (3 pct.). A-kasserne uden for hovedorganisation har mistet ca.
23.600 medlemmer til andre a-kasser, men har til gengæld fået 41.400 medlemmer
fra andre a-kasser.
AC-kasserne har haft en mindre nettotilgang på ca. 700 medlemmer (0,3 pct.). ACkasserne
har haft en afgang på ca. 3.000 medlemmer og en tilgang på ca. 3.700
medlemmer.
65 Nettotilgang opgøres som forskellen på tilgangen fra andre a-kasser og afgangen til andre a-kasser.
85

A-kassernes medlemmer
De 3 a-kasser, der forholdsmæssigt har modtaget flest medlemmer fra andre akasser,
er a-kasser uden for hovedorganisation. Det er Danske Lønmodtageres Akasse,
ASE og Ledernes A-kasse, der har haft en nettotilgang på henholdsvis 9 pct.,
4 pct. og 3,6 pct. Danske Lønmodtagers A-kasse er samtidig den a-kasse, der
relativt set har fået den største andel af samtlige indmeldelser i a-kasserne (se tabel
7.9), ligesom Danske Lønmodtagers A-kasse er den a-kasse blandt alle a-kasser,
der samlet set har den forholdsmæssigt største nettotilgang af medlemmer 66 .
I den anden ende af skalaen ligger Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, Træ-
Industri-Byg’s A-kasse, BUPL’s A-kasse, HK Danmark’s A-kasse og
Byggefagenes A-kasse, som er de a-kasser, der forholdsmæssigt har mistet flest
medlemmer til andre a-kasser. Blandt disse a-kasser er der 4 LO-kasser og 1 FTFkasse.
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse er tillige den a-kasse, der samlet set har den
forholdsmæssigt største nettoafgang af medlemmer. A-kassen mister både
medlemmer, der melder sig ud og medlemmer, der flytter til andre a-kasser. (Se
note 66 og bilag 9)
Der er i alt 12 a-kasser, der netto har mistet under 1 pct. af medlemmerne, og i
midten af denne gruppe ligger Lærernes A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers
A-kasse, hvor til- og fraflytningerne stort set er gået lige op.
7.5.2 Nye medlemmer i a-kasserne og udmeldte 67 medlemmer
Forskellen på ind- og udmeldte medlemmer viser nettotilgangen/afgangen i akasserne.
I dette afsnit gennemgås netto-tilgangen/afgangen i a-kasserne i 2008.
På hovedorganisationsniveau er det AC-kasserne, der har haft en større tilgang end
afgang. AC-kassernes nettotilgang har i 2008 været på ca. 4.500 medlemmer (1,8
pct.). De øvrige hovedorganisationer og a-kasserne uden for hovedorganisation har
alle haft en nettoafgang (flere udmeldte end indmeldte medlemmer).
LO-kasserne har mistet ca. 21.700 medlemmer (2 pct.). A-kasserne uden for
hovedorganisation har mistet ca. 9.500 medlemmer (1,7 pct.), og FTF-kasserne har
mistet ca. 2.500 medlemmer (0,7 pct.)
66 Der henvises til bilag 9, der viser den samlede tilgang og afgang af medlemmer, fordelt på a-kasser og hovedorganisationer og
opgjort ultimo 2008. Den samlede tilgang af medlemmer dækker over indmeldte medlemmer og medlemmer, der er overflyttet fra
en anden a-kasse og fra udlandet. Den samlede afgang af medlemmer dækker over udmeldte medlemmer og medlemmer, der er
overflyttet til en anden a-kasse og til udlandet.
67 Udmeldte medlemmer omfatter personer, der går på pension, personer, der er afgået ved døden, og personer, der vælger at gå
helt ud af a-kassesystemet.
86

A-kassernes medlemmer
Tabel 7.8 Forskellen på indmeldte og udmeldte medlemmer (nettotilgang/afgang) i
2008, fordelt på a-kasser og hovedorganisation
A-kasse
Medlemmer Indmeldte Udmeldte Nettotilgang Nettotilgang i pct. af
ultimo 2008 medlemmer medlemmer
medlemstal
CA 31.206 1.567 806 761 2,4
Magistrene 51.568 2.840 1.622 1.218 2,4
Journalistik, Kommunikation og Sprog 20.320 1.011 536 475 2,3
Akademikerne 77.662 5.585 3.860 1.725 2,2
Danske Lønmodtagere 62.718 5.341 4.587 754 1,2
Byggefagene 17.279 965 833 132 0,8
El-faget 22.669 947 836 111 0,5
Ingeniørerne 68.275 2.739 2.454 285 0,4
Prosa og Merkonomerne 13.245 524 473 51 0,4
Frie Funktionærer 22.751 1.375 1.318 57 0,3
Børne- og Ungdomspædagogerne 59.050 2.030 1.890 140 0,2
Danske Sundhedsorganisationer 77.609 3.307 3.151 156 0,2
Socialpædagogerne 33.685 1.155 1.146 9 0,0
Træ-Industri-Byg 45.323 2.638 2.888 -250 -0,6
Metalarbejderne 93.171 3.143 3.991 -848 -0,9
Teknikerne 28.329 897 1.179 -282 -1,0
Kristelig 175.725 11.109 13.140 -2.031 -1,2
Funktionærerne og Tjenestemændene 130.202 3.681 5.389 -1.708 -1,3
HK/Danmark 257.761 9.277 12.778 -3.501 -1,4
Lærerne 77.053 2.196 3.363 -1.167 -1,5
Lederne 85.697 1.220 2.941 -1.721 -2,0
Business Danmark 26.735 402 954 -552 -2,1
FOA - Fag og Arbejde 178.147 4.946 9.582 -4.636 -2,6
ASE 149.470 6.150 10.092 -3.942 -2,6
Funktionærerne og Servicefagene 20.128 704 1.274 -570 -2,8
Faglig Fælles 292.855 11.004 20.325 -9.321 -3,2
STA 32.883 499 1.670 -1.171 -3,6
Fødevareforbundet 25.581 1.093 2.462 -1.369 -5,4
DANA 35.455 682 2.782 -2.100 -5,9
Tilhørsforhold til hovedorganisation
Medlemmer
Ultimo 2008
Indmeldte
medlemmer
Udmeldte
medlemmer
Nettotilgang
Nettotilgang i pct. af
medlemstal
LO 1.047.811 37.268 58.964 -21.696 -2,1
AC 249.031 13.742 9.278 4.464 1,8
FTF 357.159 11.738 14.266 -2.528 -0,7
Udenfor 558.551 26.279 35.814 -9.535 -1,7
I alt
LO
AC
FTF
2.212.552 89.027 118.322 -29.295 -1,3
Uden for hovedorganisation
Anm.: Der er set bort fra til- og fraflytninger mellem a-kasserne og overflytninger til og fra udlandet.
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Tabel 7.8 viser, at alle AC-kasser har haft en nettotilgang (et større antal indmeldte
end udmeldte medlemmer) i 2008.
2 LO-kasser har haft en nettotilgang. Det er Byggefagenes A-kasse (0,8 pct.) og Elfagets
A-kasse (0,5 pct.). 2 a-kasser uden for hovedorganisation har ligeledes haft
en nettotilgang. Det er Danske Lønmodtageres A-kasse (1 pct.) og Frie
Funktionærers A-kasse (0,25 pct.).
Danske Lønmodtageres A-kasse ligger blandt de 5 a-kasser, der har haft den største
nettotilgang af medlemmer. De 4 øvrige a-kasser er alle AC-kasser.
Blandt de 5 a-kasser, der har en nettoafgang (flere udmeldte end indmeldte
medlemmer), er 4 LO-kasser og 1 a-kasse uden for hovedorganisation.
DANA er den af alle a-kasser, der forholdsmæssigt har den højeste nettoafgang,
når det gælder forskellen på ind- og udmeldte medlemmer. DANA har haft en
nettoafgang på 2.100 medlemmer (6 pct.). Den samlede nettoafgang for DANA er
på 900 medlemmer (2,5 pct.), når der også ses på til- og fraflytninger mellem akasserne.
(Se bilag 9)
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, A-kassen STA, Faglig Fælles Akasse og
Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse har haft en nettoafgang på henholdsvis
87

A-kassernes medlemmer
5,5 pct., 3,5 pct. og ca. 3 pct. (gælder både for Faglige Fælles A-kasse og
Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse).
7.5.3 Indmeldelser fordelt på a-kasser og hovedorganisationer i
2008
I dette afsnit foretages en gennemgang af, hvordan indmeldelserne i a-kasserne i
2008 er fordelt på de enkelte a-kasser og på hovedorganisationsniveau.
Tabel 7.9 Andelen af samtlige indmeldelser i 2008 fordelt på a-kasser og i forhold til akassernes
samlede medlemstal
A-kasse
Andel af samtlige Indmeldelser i pct. af a-
indmeldelser i pct. kassens medlemstal
88
Danske Lønmodtagere 6,0 8,5
Akademikerne 6,3 7,2
Kristelig 12,5 6,3
Frie Funktionærer 1,5 6,0
Træ-Industri-Byg 3,0 5,8
Byggefagene 1,1 5,6
Magistrene 3,2 5,5
CA 1,8 5,0
Journalistik, Kommunikation og Sprog 1,1 5,0
Danske Sundhedsorganisationer 3,7 4,3
Fødevareforbundet NNF 1,2 4,3
El-faget 1,1 4,2
ASE 6,9 4,1
Prosa og Merkonomerne 0,6 4,0
Ingeniørerne 3,1 4,0
Faglig Fælles 12,4 3,8
HK/Danmark 10,4 3,6
Funktionærerne og Servicefagene 0,8 3,5
Børne- og Ungdomspædagogerne 2,3 3,4
Metalarbejderne 3,5 3,4
Socialpædagogerne 1,3 3,4
Teknikerne 1,0 3,2
Funktionærerne og Tjenestemændene 4,1 2,8
Lærerne 2,5 2,8
FOA - Fag og Arbejde 5,6 2,8
DANA 0,8 1,9
Business Danmark 0,5 1,5
STA 0,6 1,5
Lederne 1,4 1,4
Tilhørsforhold til hovedorganisation
Andel af samtlige
indmeldelser i pct.
Indmeldelser i pct. af akassens
medlemstal
LO 51,8 3,6
AC 15,3 5,5
FTF 10,4 3,3
Udenfor 22,8 4,7
I alt/Gns.
LO
AC
FTF
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Uden for hovedorganisation
Kilde: Arbejdsdirektoratet
100 4,0

A-kassernes medlemmer
Tabel 7.9 viser både, hvordan andelen af indmeldelser er fordelt på de enkelte akasser
og hvor stor en andel, indmeldelserne udgør af den enkelte a-kasses samlede
medlemstal.
Særligt indmeldelsernes andel af den enkelte a-kasses samlede medlemstal er
interessant i forhold til en undersøgelse af, hvilke a-kasser, der relativt set vinder
medlemsandele, og hvilke a-kasser, der taber medlemmer.
På hovedorganisationsniveau får AC-kasserne og a-kasserne uden for hovedorganisation
relativt set en større andel af nyindmeldelserne end LO-kasserne og
FTF-kasserne. I AC-kasserne udgør indmeldelserne 5,5 pct. af a-kassernes samlede
medlemstal. I a-kasserne uden for hovedorganisation udgør indmeldelserne 4,7 pct.
af a-kassernes samlede medlemstal.
I LO-kasserne og FTF-kasserne udgør indmeldelserne henholdsvis 3,6 pct. og 3,3
pct. i forhold til a-kassernes samlede medlemstal.
Der er 2 LO-kasser, der skiller sig særligt ud i forhold til de øvrige LO-kasser, hvor
indmeldelserne udgør en relativ høj andel af a-kassernes medlemstal. Det er Træ-
Industri-Byg’s A-kasse og Byggefagenes A-kasse, hvor indmeldelserne udgør
henholdsvis 5,8 pct. og 5,6 pct. af a-kassernes medlemstal. Dette hænger
sandsynligvis sammen med, at den meget markante ledighedsstigning i løbet af
2008 inden for byggebranchen har fået flere til at melde sig ind i disse to a-kasser.
De a-kasser, der har fået flest indmeldelser i forhold til deres medlemstal, er
Danske Lønmodtageres A-kasse, Akademikernes A-kasse og Kristelig A-kasse.
Indmeldelserne udgør henholdsvis 8,5 pct. (DL-A), 7,2 pct. (AAK) og 6,3 pct.
(Krist-A) af medlemstallene i de 3 a-kasser.
I Ledernes A-kasse, Business Danmarks A-kasse, A-kassen STA og DANA udgør
indmeldelserne under 2 pct. af a-kassernes medlemstal.
89

Udbetalinger
8 A-kassernes udbetalinger
A-kassernes samlede udbetalinger har været faldende fra 2004 til 2008. Men tendensen
med de konstant faldende udbetalinger ses nu at være vendt som følge af den
økonomiske krise og den deraf følgende stigende ledighed.
8.1 Udviklingen i a-kassernes samlede udbetalinger
A-kassernes samlede udbetalinger af efterløn, dagpenge, aktiveringsydelse mv. er i
perioden fra 2004 til 2008 faldet med 25,3 mia. kr. eller med 42 pct.
Tendensen er nu vendt, og a-kassernes samlede udbetalinger forventes at blive på
43,5 mia. kr. i 2009. I 2008 var udbetalingerne på 34,7 mia. kr. Fra 2008 til 2009 er
udbetalingerne dermed steget med ca. 25 pct. Stigningen skyldes den økonomiske
krise og den deraf følgende stigende ledighed.
Selvom udbetalingerne i 2009 er stigende, er de forventede samlede udbetalinger i
2009 fortsat ca. 16,5 mia. kr., eller 27,5 pct. mindre end udbetalingerne i 2004.
Figur 8.1 A-kassernes samlede udbetalinger fra 2004 til 2009 (skøn), i faste priser og i
mio. kr. 68
90
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 (skøn)
Samlede udbetalinger 2004 - 2009 (skøn) (2009 - niveau)
Kilde: Arbejdsdirektoratet (udbetalte beløb via Statens Koncern Betalingssystem), Arbejdsmarkedsstyrelsen og
Undervisningsministeriet
8.1 Udviklingen på de enkelte ydelsesarter
Udviklingen på de enkelte ydelser fremgår af figur 8.2.
68 Beregningen i faste priser er foretaget med udgangspunkt i udviklingen i den maksimale dagpengesats, det vil sige med 3,13
pct. fra 2008 til 2009.

Udbetalinger
Figur 8.2 A-kassernes udbetalinger på de enkelte ydelsesarter, i faste priser og mio.
kr. 69
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 (skøn)
Dagpenge inkl. feriedagpenge
Efterløn
Skattefri præmie
Aktiveringsydelse inkl. afløb fra tidl. aktivering og udd.godtgørelse (AMS)
Orlovsydelse til børnepasning
Udbetaling af VEU-godtgørelse
Anm.: Overgangsydelsen er lagt til posten efterløn for alle årene (2004 – 2006). I 2004 var udbetalingen til
overgangsydelse 1.095,1 mio. kr., i 2005 var den 564,3 mio. kr. og i 2006 var den 156,1 mio. kr. For årene 2007 –
2009 er der alene tale om overløb fra tidligere udbetalinger.
Kilde: Arbejdsdirektoratet (udbetalte beløb via Statens Koncern Betalingssystem), Arbejdsmarkedsstyrelsen og
Undervisningsministeriet
For perioden fra 2004 til 2009 er udbetalingerne faldet på alle ydelser med
undtagelse af den skattefri præmie 70 og VEU-godtgørelse. Udbetalingerne her er
steget med henholdsvis 144 pct. og 11 pct. For den skattefri præmie afspejler
stigningen, at udviklingen er gået i den politisk ønskede retning med flere, der
vælger at blive på arbejdsmarkedet frem for at overgå til efterløn og flere, der
vælger at udskyde tidspunktet for overgangen til efterløn.
Der forventes en stigning på alle ydelser, bortset fra efterløn og orlovsydelse, fra
2008 til 2009.
Udbetalingerne af dagpenge inkl. feriedagpenge er steget fra 8,2 mia. kr. i 2008 til
forventede 16,8 mia. kr. i 2009 og ligger nu stort set på niveau med udbetalingerne
i 2006. Der er for perioden tale om en stigning på hele 104,7 procent.
Udbetalingerne til VEU-godtgørelse er steget mærkbart fra lidt under 1 mia. kr. i
2008 til forventede 1,5 mia. kr. i 2009. Der er tale om en stigning på 57,2 pct.
69 Beregningen i faste priser er foretaget med udgangspunkt i udviklingen i den maksimale dagpengesats, det vil sige med 3,13
pct. fra 2008 til 2009.
70 Den skattefri præmie knytter sig til 2 års reglen (om højere ydelse, hvis man venter 2 år med at gå på efterløn) og er en
mulighed for dem, der opfylder 2 års reglen, til at optjene en skattefri præmieportion for hver 481 timers beskæftigelse, de har. Den
skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen.
91

Udbetalinger
De mere fleksible efterlønsregler har påvirket de samlede efterlønsudbetalinger i
gunstig retning, mens orlovsydelsen stort set er udfaset nu.
92

A-kassernes transaktioner
9 A-kassernes transaktioner
Den administrative belastning i a-kasserne er faldet med mere end 20 pct. fra 2004 til
2008. Forklaringen er et stort fald i ydelsestransaktionerne som følge af den faldende
ledighed frem til midten af 2008.
Ved transaktioner forstås opgaver, som a-kassens medarbejdere udfører som
kerneopgaver i relation til a-kassens medlemmer. Fx er en udbetaling af dagpenge en
transaktion, og det samme er afholdelse af en CV- og rådighedssamtale. Se også boks
9.1.
Med den stigende ledighed som følge af den økonomiske krise vil billedet imidlertid
være et andet, når 2009-tallene gøres op.
Eksemplet er Træ-Industri-Byg’s A-kasse, der på grund af den voldsomme stigning i akassens
ledighed siden midten af 2008, har oplevet en stor stigning i antallet af
transaktioner fra 2007 og 2008. Det har betydet en markant øget produktivitet, og at
transaktionsomkostningen i a-kassen er gået fra at ligge over gennemsnittet til at være
blandt de laveste.
Den administrative belastning i a-kasserne og a-kassernes samlede
administrationsudgifter er fra 2004 til 2008 procentvis faldet næsten lige meget.
Udviklingen dækker imidlertid over meget store forskelle mellem a-kasserne.
Transaktionsomkostningen i den mindst effektive a-kasse er 2½ gang højere end i de akasser,
der fremstår mest effektive i 2008.
Som de to foregående år, er det igen El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes Akasse
og DANA, der ligger blandt de tre a-kasser med de højeste
transaktionsomkostninger.
Det vurderes, at en række af LO-kasserne er under et særligt pres i den kommende tid.
Den stigende ledighed skal håndteres samtidig med, at medlemstallet og dermed
indtægterne falder. Og samtidig er det LO-kasserne, der i mindst udstrækning hidtil har
udnyttet mulighederne i digitaliseringen af medlemsbetjeningen.
9.1 Hvorfor fokus på a-kassernes transaktioner?
Udviklingen i a-kassernes udbetalinger giver et indtryk af den administrative
belastning i a-kasserne. Udbetalingstallene tager imidlertid ikke højde for
udviklingen i a-kassernes øvrige opgaver som fx overflytningen af medlemmer
mellem a-kasserne og afholdelse af CV- og rådighedssamtaler.
Arbejdsdirektoratet og den faglige følgegruppe opfatter derfor antallet af vægtede
transaktioner som det bedste nøgletal til at beskrive udviklingen i den
administrative belastning i a-kasserne. Med dette begreb tages der højde for andre
aktiviteter i a-kasserne end de rene udbetalinger, og der tages også højde for, at
nogle transaktioner er tungere end andre.
93

A-kassernes transaktioner
Boks 9.1 Hvad omfatter transaktionsbegrebet?
Transaktionsbegrebet dækker a-kassernes kerneaktiviteter, som udbetaling af fx dagpenge
og efterløn (ydelsestransaktioner), og en række andre målbare aktiviteter som fx
behandling af ledighedserklæringer og afholdelse af CV- og rådighedssamtaler mv.
(øvrige handlinger). Transaktionsbegrebet omfatter ikke intern administration, ledelse,
støttefunktioner, kompetenceudvikling mv.
Antallet af vægtede transaktioner er et beregnet tal, der bruges til at sammenligne de
enkelte a-kassers transaktionsomkostninger, den forholdsmæssige administrative
belastning i de enkelte a-kasser og udviklingen i den samlede administrative belastning i
a-kasserne siden 2004. Se i øvrigt metodeafsnittets afsnit 12.2.
9.1.1 Udviklingen i den administrative belastning i a-kasserne fra
2004 til 2008
Den administrative belastning i a-kasserne, som udtrykt ved antallet af vægtede
transaktioner, er faldet med over 20 pct. fra 2004 til 2008. Se tabel 9.1.
Tabel 9.1 Vægtede transaktioner i a-kasserne fra 2004 til 2008
2004 2005 2006 2007 2008
(i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.)
Udvikling Udvikling
2007-2008 2004-2008
i pct. i pct.
Vægtede transaktioner 46,1 43,9 38,7 37 36,7 -0,9 -20,5
Anm.: Transaktionstallene i tabellen er afrundede.
Kilde: A-kasserne, RAM, UVM og Arbejdsdirektoratets beregninger
Faldet skønnes reelt at være større, da transaktionstallene for 2004-2006 ikke er
helt sammenlignelige med 2007 og 2008-tallene. Mens 2007- og 2008-tallene
inkluderer tal for a-kassernes beskæftigelsesindsats, indgår a-kassernes frivillige
arbejdsmarkedsindsats ikke i tallene for 2004-2006.
Som det fremgår af tabel 9.2, skyldes lettelsen i a-kassernes administrative
belastning, at det samlede antal ydelsestransaktioner er faldet i takt med
ledigheden, der nåede et historisk lavt niveau i sommeren 2008. Ydelsestransaktionerne
er faldet med knap 39 pct. fra 2004 til 2008, primært som følge af
nedgangen i de ledighedsrelaterede ydelsestransaktioner. Når den administrative
belastning i a-kasserne imidlertid ikke er faldet mere end tilfældet er, hænger det
sammen med de nye opgaver, a-kasserne fik ved Velfærdsforliget i 2006. 71
Tabel 9.2 A-kassernes transaktioner og øvrige handlinger fra 2004 til 2008
94
2004 2005 2006 2007 2008
(i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.)
Udvikling
2007-2008
Udvikling
2004-2008
i pct. i pct.
Ydelsestransaktioner 6,2 5,7 4,8 4,1 3,8 -9,2 -38,7
Øvrige handlinger 1,5 1,53 1,4 1,5 1,6 4,7 6,7
Ydelsestransakt. og øvr. handlinger i alt 7,7 7,2 6,2 5,6 5,4 -5,4 -29,9
Heraf vedr. ny beskæftigelsesindsats 0,36 0,39 9,8
Anm.: Transaktionstallene i tabellen er afrundede.
Kilde: A-kasserne, RAM, UVM og Arbejdsdirektoratets beregninger
Der har kun været små udsving i antallet af øvrige handlinger i a-kasserne siden
2004. Dog ses en stigning på knap 5 pct. fra 2007 til 2008, hvilket primært skyldes
et øget antal vejledningssamtaler, og at flere personer i 2008 er overgået til VEU.
71 Antallet af vægtede transaktioner til beskæftigelsesindsatsen (vejledningssamtaler, CV-samtaler, 3-måneders rådighedssamtaler
mv.) er 2½ gange højere i 2008 end antallet af vægtede transaktioner til CV-samtaler i 2006.

A-kassernes transaktioner
9.1.2 Sammenstilling af udviklingen i den administrative
belastning og i administrationsudgifterne
Både den samlede administrative belastning og a-kassernes administrationsudgifter
er faldet fra 2007 til 2008, om end ikke lige meget. Mens administrationsudgifterne
faldt med 6,4 pct. (se afsnit 10.2), faldt den administrative belastning med knap 1
pct.
I perioden fra 2004 til 2008 er a-kassernes administrationsudgifter faldet med ca.
19 pct., mens den administrative belastning, som nævnt, er faldet med over 20 pct.
Sidstnævnte udvikling dækker over meget store forskelle mellem a-kasserne. Se
tabel 9.3.
Tabel 9.3 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008-
prisniveau)
A-kasse Udvikling i
vægtede
transaktioner
Udvikling i
administrationsudgifter
(faste
priser)
Forskel i
pct.point*
Journalistik, Kommunikation og Sprog 24,9 -2 -26,9
Ingeniørerne -11,7 -30 -18,2
HK/Danmark -23,3 -35 -11,5
FOA - Fag og Arbejde -15,4 -26 -10,3
STA 26,9 18 -9,2
ASE 4,8 -3 -7,5
Danske Lønmodtagere 117,7 112 -5,4
Kristelig 1,0 -2 -3,0
Faglig Fælles -29,2 -31 -1,9
Frie Funktionærer -13,6 -15 -1,8
Akademikerne 4,2 3 -1,7
Magistrene 14,9 15 0,0
Prosa og Merkonomerne -26,3 -26 0,2
Funktionærerne og Servicefagene -30,5 -28 2,5
Træ-Industri-Byg -0,8 3 4,1
Fødevareforbundet NNF -53,1 -43 9,8
Lederne -9,5 1 10,3
Teknikerne -30,5 -19 11,9
DANA -28,3 -16 12,6
Business Danmark -16,3 -3 13,2
Socialpædagogerne -32,6 -19 14,0
Lærerne -6,8 9 15,4
CA -18,7 -3 15,9
Danske Sundhedsorganisationer -3,3 13 16,4
Metalarbejderne -44,4 -23 21,0
Funktionærerne og Tjenestemændene -40,2 -14 25,9
Børne- og Ungdomspædagogerne -28,1 6 34,1
El-faget -46,4 1 46,9
I alt
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
-20,5 -19,1 1,4
* Negativ værdi = arbejdsbelastningen er procentvis steget mere end administrationsudgifterne, eller
administrationsudgifterne er procentvis faldet mere end arbejdsbelastningen. Positiv værdi = arbejdsbelastningen
er faldet mere end administrationsudgifterne, eller administrationsudgifterne er steget mere end
arbejdsbelastningen.
Anm.: Oversigten er ekskl. Byggefagenes A-kasse, der blev etableret den 1. januar 2008 ved en fusion mellem
Blik- og Rørarbejdernes A-kasse og Malerfagets og Maritim A-kasse
Kilde: RAM, a-kasserne, Undervisningsministeriet og egne beregninger
95

A-kassernes transaktioner
Nogle a-kasser har over perioden 2004 til 2008 både haft en faldende
arbejdsbelastning og faldende administrationsudgifter. Andre a-kasser har både
haft en øget arbejdsbelastning og øgede administrationsudgifter. Atter andre akasser
har haft en stigende arbejdsbelastning, samtidig med, at administrationsudgifterne
er faldet. Og endelig er der a-kasser med en faldende arbejdsbelastning
og øgede administrationsudgifter.
Det bemærkes bl.a., at El-fagets A-kasse har haft det næststørste fald i arbejdsbelastningen
fra 2004 samtidig med, at administrationsudgifterne er steget med 1
pct. Dette er uden tvivl medvirkende til, at a-kassen i 2008 fremtræder med den
laveste produktivitet blandt alle a-kasser. Se afsnit 9.5.
Udviklingen i de enkelte a-kasser kan også illustreres som i figur 9.4.
Figur 9.4 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008prisniveau)
96
Procent
140
120
100
80
60
40
20
0
-20
-40
-60
-80
A-JKS
IAK
HK-A
FOA
STA
ASE
DLA
KRIST-A
3FA
FFA
AAK
MA
PM-A
FS-A
TIB-A
NNF-A
LEDER-A
TAK
DANA
BUSINESS-DK
SLA
DLF-A
CA
DSA
METAL-A
FTF-A
BUPL-A
EL-A
I alt
Udvikling i vægtede transaktioner Udvikling i administrations-udgifter (faste priser)
Anm.: Udviklingen i de vægtede transaktioner er et andet udtryk for udviklingen i arbejdsbelastningen
Kilde: RAM, a-kasserne, Undervisningsministeriet og egne beregninger
Figuren viser bl.a., at Danske Lønmodtageres A-kasse skiller sig markant ud ved
store stigninger i både arbejdsbelastning og administrationsudgifter. Dette kan
forklares med a-kassens massive medlemstilgang siden etableringen i efteråret
2002, og at a-kassens medlemmer hen ad vejen også er blevet berørt af ledighed
mv.
Se bilag 11 for en oversigt over udviklingen i a-kassernes transaktioner og
administrationsudgifter i de enkelte a-kasser fra 2004 til 2008.

A-kassernes transaktioner
9.2 Sammenligning af a-kassernes transaktioner
De enkelte a-kassers transaktionsomkostninger eller enhedsomkostninger fremgår
af figur 9.5.
Figur 9.5 Omkostning pr. vægtet transaktion i 2008 i de enkelte a-kasser
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
41 41 41 43 43 44 45 45 46 49 49 51 52 53 56 57 57 57 58 58 59
62 63
66 66
DLF-A
TIB-A
DLA
MA
KRIST-A
STA
FOA
3FA
A-JKS
HK-A
LEDER-A
AAK
BFA
ASE
FTF-A
FFA
BUPL-A
TAK
METAL-A
Indeks (dyreste a-kasse = 100) Gennemsnit
76
BUSINESS-DK
IAK
FS-A
NNF-A
DSA
SLA
CA
DANA
PM-A
EL-A
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM, a-kasserne a-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter i 2008 samt
Arbejdsdirektoratets beregninger
100
95
91
Transaktionsomkostningerne varierede i 2008 fra indeks 41 til indeks 100 i den
dyreste a-kasse.
Der foretages yderligere analyser af a-kassernes transaktionsomkostninger i det
følgende afsnit.
9.3 Analyse af a-kassernes transaktionsomkostninger og
administrationsudgifter i 2008
I det følgende sammenholdes a-kassernes transaktionsomkostning og
administrationsudgift pr. medlem. To nøgletal, der giver et billede af a-kassernes
pris og effektivitet.
97

A-kassernes transaktioner
Boks 9.2 Om transaktionsomkostningen og administrationsudgiften pr. medlem
Administrationsudgiften pr. medlem viser, hvad a-kassens administration reelt koster
det enkelte medlem, mens transaktionsomkostningen viser, hvad det i gennemsnit koster
at udbetale dagpenge, afholde CV-samtaler mv. i den enkelte a-kasse.
Ved sammenligninger mellem a-kasserne skal man være opmærksom på, at nogle akasser
har en større administrativ belastning end andre som følge af højere ledighed,
flere efterlønsmodtagere mv. Dette vil alt andet lige resultere i en højere
administrationsudgift i disse a-kasser.
Imidlertid påvirkes administrationsudgifterne i høj grad også af forhold som bl.a. akassens
struktur, effektivitet og serviceniveau. Ligesom det har betydning, når nogle
håndværkerkasser (Byggefagenes A-kasse, Træ-Industri-Byg´s A-kasse og El-fagets Akasse)
fortsat i 2008 har 14-dages dagpengeudbetalinger 72 .
Transaktionsomkostningen er i højere grad et udtryk for a-kassens effektivitet, men
nøgletallet afspejler ikke alene forskelle i arbejdstilrettelæggelse, medarbejdernes
produktivitet, digitaliseringsgrader mv. Da beregningen af transaktionsomkostningen
tager udgangspunkt i de samlede administrationsudgifter, påvirker fx a-kassens struktur
også omkostningen 73 .
Figur 9.6 viser transaktionsomkostningen og administrationsudgiften pr. medlem i
de enkelte a-kasser.
Figur 9.6 Transaktionsomkostningen og administrationsudgiften pr. medlem i 2008 i
de enkelte a-kasser
98
Administrationsudgift pr. medlem i 2008
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
gns: 1.364
B C
A
TIB-A
3FA
BFA
KRIST-A
MA
A-JKS
FOA HK-A
DLA ASE
ST A
TAK
FFA
BUSINESS
FTF-A
BUPL-A
DLF-A
AAK
LEDER-A
METAL-A
NNF-A
FS-A
SLA
IAK
DSA
CA
EL-A
DANA PM-A
Gns: 50
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Transaktionsomkostning i 2008 (indeks: dyreste a-kasse = 100
Kilde: RAM, a-kasserne, a-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter i 2008 samt
Arbejdsdirektoratets beregninger
Det fremgår, at der fortsat i 2008 er stor forskel på, hvor meget den enkelte a-kasse
bruger på administration, og hvor meget det koster at gennemføre en transaktion.
72 Med virkning fra januar 2010 overgår de to sidste håndværkerkasser til månedsudbetalinger (Byggefagenes A-kasse og Elfagets
A-kasse).
73 Hvis transaktionsomkostningen alene beregnes ud fra fx lønudgiften, giver det en skæv sammenligning, da a-kasserne i
forskelligt omfang outsourcer arbejdsopgaver (it, rengøring, kantine mv.). A-kasser med udstrakt brug af outsourcing vil i givet
fald fremstå mere produktive, end de reelt er.
D

A-kassernes transaktioner
Træ-Industri-Byg’s A-kasse og Fødevareforbundet NNF’s A-kasse brugte mere
end 3 gange så meget på administration pr. medlem som Danske Sundhedsorganisationers
A-kasse. Og omkostningerne ved at gennemføre en transaktion var
mere end 2½ gang højere i El-fagets A-kasse i 2008 end i henholdsvis Lærernes Akasse,
Danske Lønmodtageres A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse.
Når det gælder administrationsudgiften, er spændet mellem den dyreste og billigste
a-kasse uændret i forhold til 2006 og 2007, hvor forholdet også var 1 til 3. Fra 2000
til 2004 var udgiften i den dyreste a-kasse 4½ gang højere end i den billigste.
Når det gælder transaktionsomkostningen, er spændet mellem a-kasserne mindsket
lidt fra 2007 til 2008. Transaktionsomkostningen i den a-kasse, der fremtræder
mindst effektiv, er 2½ gang højere end i de mest effektive a-kasser i 2008, mens
spændet i 2007 var på 3 gange. 74
Det bemærkes i øvrigt til figur 9.6:
• At El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA har
ligget blandt de 3 a-kasser med de højeste transaktionsomkostninger de
seneste 3 år.
• At Træ-Industri-Byg’s A-kasse er gået fra at have den fjerde højeste
transaktionsomkostning i 2007 til at have den næst laveste. Dette skyldes
dels en forbedret registrering af ledighedserklæringer fra 2008, som bl.a.
har vist, at a-kassens transaktionstal i 2007 var undervurderet, dels den
dramatiske stigning i a-kassens ledighed. Antallet af vægtede transaktioner
i a-kassen er på den baggrund næsten fordoblet fra 2007 til 2008.
Medvirkende hertil er også, at a-kassen fortsat i 2008 havde 14-dages
dagpengeudbetalinger.
• At Socialpædagogernes A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes Akasse
har haft en nedgang i antallet af transaktioner på ca. 25 pct. fra 2007
til 2008 og fremstår med en betydeligt højere transaktionsomkostning i
2008.
Mønsteret i a-kassernes placeringer i figur 9.6
Det er karakteristisk for de fleste af de a-kasser, der har en administrationsudgift
pr. medlem under gennemsnittet (gruppe A & D i figur 9.6), at der er tale om
centralt administrerede a-kasser med kun en enkelt eller relativt få afdelinger. Disse
a-kasser har endvidere – med Danske Lønmodtageres A-kasse som eneste
undtagelse - en administrativ belastning, der er mindre end gennemsnittet 75 .
Billedet er herved det samme som ved direktoratets tidligere benchmarkanalyser.
Gruppe B og C er karakteriseret ved, at mange af a-kasserne har en administrativ
belastning over gennemsnittet og i mange tilfælde også forholdsvis mange
afdelinger. Bl.a. er næsten alle LO-kasserne placeret i de to grupper.
El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA, der er de tre akasser
med de højeste transaktionsomkostninger, og som alle befinder sig i gruppe
C, har en administrativ belastning, der er klart mindre end gennemsnittet. Det er
74 Beregninger af standardafvigelsen ved henholdsvis transaktionsomkostningerne og administrationsudgifterne viser kun
forholdsvis beskedne udsving i årene 2006 til 2008.
75 Ved administrativ belastning forstås her antallet af vægtede transaktioner pr. medlem.
99

A-kassernes transaktioner
derfor i disse a-kasser andre forhold, der forklarer de relativt høje administrationsudgifter.
I forhold til El-fagets A-kasse vil den markant stigende ledighed i løbet af 2009
formentlig betyde, at a-kassens transaktionsomkostning for 2009 vil falde, således
som det har været tilfældet med Træ-Industri-Byg’s A-kasse fra 2007 til 2008. En
markant stigende ledighed fører til en meget højere produktivitet i a-kasser, der
forudgående har haft en meget lav ledighed, hvis a-kasserne i en overgangsperiode
klarer den øgede belastning med det eksisterende personale. Til gengæld er der en
risiko for, at administrationsudgiften på længere sigt vil stige, hvis ikke a-kassen
kan rationalisere sig ud af den stigende belastning, bl.a. ved øget digitalisering.
De særlige udfordringer for LO-kasserne
Som nævnt har næsten alle LO-kasserne en administrationsudgift over
gennemsnittet, og disse a-kasser vurderes at stå foran en særlig udfordring.
Mange LO-kasser er presset af følgende forhold:
100
• Den øgede prisbevidsthed både blandt eksisterende og nye akassemedlemmer
gør, at de relativt dyrere LO-kasser mister medlemmer til
nogle af de tværfaglige a-kasser, der markedsfører sig meget offensivt 76 .
Arbejdsløshedsforsikring opfattes i højere grad i dag som en vare på linje
med andre varer, og som det fremgår af afsnit 7 (medlemsafsnittet), afgiver
LO-kasserne samlet set 3 medlemmer til andre a-kasser, hver gang de
modtager 2. Presset bliver ikke mindre af, at nogle af de tværfaglige akasser
konkurrerer på en lavere samlet pris for a-kasse og fagforening.
• Den gennemførte undersøgelse af beskæftigedes begrundelser for ikke at
være medlem af en a-kasser viser, at prisen for medlemskab af en a-kasse
er vigtigere for de unge end for de øvrige aldersgrupper, og at der netop er
en større andel af de unge, der overvejer at melde sig i a-kasse, og som
finder det sandsynligt/meget sandsynligt, at de vil melde sig i en a-kasse
inden for et år 77 .
• Den gennemførte undersøgelse af tilfredsheden blandt a-kassernes
ledighedsberørte medlemmer i 2009 viser bl.a., at LO-kassernes
medlemmer generelt er lidt mindre loyale end medlemmerne på andre
hovedorganisationsområder, på trods af at tilfredsheden generelt er størst
blandt LO-kasserne.
• Den stigende ledighed efter finanskrisen har i særligt omfang ramt nogle af
LO-kasserne, som samtidig er blandt de a-kasser, der i mindst omfang
hidtil har udnyttet mulighederne i digitaliseringen. Se afsnit 4.
• Strukturudviklingen og globaliseringen betyder formentlig i praksis, at en
række af de arbejdspladser, der bliver nedlagt i denne tid, aldrig bliver
etableret igen herhjemme. Når ledige medlemmer af fx Fødevareforbundet
NNF’s A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse kommer i job, sker det ofte
uden for a-kassens område. A-kasserne skal således håndtere en markant
76 Der henvises bl.a. til de undersøgelser af medlemstilfredsheden og årsager til a-kasseskift mv., som direktoratet har fået
gennemført i samarbejde med a-kasserne både i 2007 og 2009.
77 Rambølls undersøgelse af Begrundelser for ikke at være medlem af en a-kasse, november 2009

A-kassernes transaktioner
stigende ledighed samtidig med, at der bliver færre medlemmer til at betale
for indsatsen.
9.4 Transaktioner pr. medarbejder
I figur 9.7 er den enkelte a-kasses vægtede transaktioner i 2008 sat i forhold til
antallet af årsværk ekskl. årsværk til støttefunktioner.
Figur 9.7 Vægtede transaktioner pr. årsværk (ekskl. årsværk til støttefunktioner)
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
31 33 33 38 38 42 44 47 50 51 51 53 55 55 57 59 59 61 65 65 65 67 67 68 80
72 75
69
Gns: 57
EL-A
FS-A
PM-A
NNF-A
TAK
DSA
DLA
SLA
KRIST-A
3FA
DANA
BUPL-A
FTF-A
BUSINESS-DK
CA
FOA
ASE
FFA
BFA
IAK
AAK
LEDER-A
TIB-A
STA
MA
DLF-A
A-JKS
HK-A
Vægtede transaktioner pr. årsværk i 2008 (indeks 100 = flest pr. medarbejder) Gennemsnit
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: RAM, a-kasserne, a-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter i 2008 samt
Arbejdsdirektoratets beregninger
De tre a-kasser med de højeste transaktionsomkostninger (EL-fagets A-kasse,
Prosa og Merkonomerne A-kasse og DANA) er også blandt de a-kasser, der
udfører færrest transaktioner pr. medarbejder. Og tilsvarende er det også primært akasserne
med de lavere transaktionsomkostninger, som gennemfører flest
transaktioner pr. medarbejder.
Danske Lønmodtageres A-kasse er dog en undtagelse, idet a-kassen har en lav
transaktionsomkostning samtidig med, at der i a-kassen udføres relativt få vægtede
transaktioner pr. medarbejder. Metalarbejdernes A-kasse bryder også mønsteret,
idet a-kassen har en transaktionsomkostning over gennemsnittet, samtidig med at
der i a-kassen udføres flest transaktioner pr. medarbejder 78 .
78 Det bemærkes hertil, at Metalarbejdernes A-kasse i øvrigt har en fordeling mellem løn og øvrige udgifter mv., der adskiller sig
markant fra de andre a-kasser.
METAL-A
100
101

A-kassernes transaktioner
Det er ikke muligt at sammenligne produktiviteten med tidligere år, da der ikke
foreligger opgørelser over a-kassernes årsværk ekskl. støttefunktioner forud for
2008.
102

A-kassernes administrationsudgifter
10 A-kassernes administrationsudgifter
A-kassernes administrationsudgifter har haft stor bevågenhed siden et bredt politisk
flertal i Folketinget i 1998 ønskede, at Arbejdsdirektoratet skulle sætte fokus på akassernes
omkostninger og effektivitet.
Den nedenstående analyse af a-kassernes administrationsudgifter i 2008 viser, at
udgiften til administration var 3,04 mia. kr. Det er et fald på over 24 pct. i faste priser
siden 2000. Faldet i udgifterne er dog primært sket i årene 2005-2008.
De bidrag til a-kassernes administration, som a-kassemedlemmerne betaler i 2009,
indikerer også et fortsat fald i a-kassernes samlede administrationsudgifter. Den stigende
ledighed i 2009 skaber dog betydelig usikkerhed om udviklingen fremover i
administrationsudgifterne.
Udgifterne er faldet på stort set alle a-kassernes hovedudgiftsposter fra 2000 til 2008.
Lokaleudgifterne falder imidlertid mindre end de øvrige udgifter. Hvor lønudgifterne fx
er faldet med over 25 pct., er lokaleudgifterne blot faldet med knap 4 pct. Lønudgiften er
dog fortsat den helt store udgiftspost i a-kasserne med 60 pct.
Administrationsudgiften pr. medlem er faldet i tre ud af fire a-kasser fra 2007 til 2008,
mens den er steget i hver fjerde a-kasse. Udgiften har været uændret i en enkelt a-kasse.
10.1 Udviklingen i a-kassernes samlede udgifter til
administration
Arbejdsdirektoratet følger udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både
for a-kasserne under ét og i de enkelte a-kasser.
A-kassernes samlede udgifter til administration er i faste priser faldet fra 4,02 mia.
kr. i 2000 til 3,04 mia. kr. i 2008. Det svarer til et fald på over 24 pct.
Det største fald i udgifterne er sket fra 2005-2008, dvs. i perioden præget af
markant faldende ledighed og den fortsat stigende konkurrence mellem a-kasserne
som følge af de ændringer af reglerne i 2002, der muliggjorde administrativ
anerkendelse af tværfaglige a-kasser.
103

A-kassernes administrationsudgifter
Figur 10.1 A-kassernes samlede administrationsudgifter fra 2000 til 2008 i mia. kr.
(2008-prisniveau)
104
Mia. kr.
5
4
3
2
1
0
4,03 3,99 3,95 3,85 3,76
3,54
3,37
3,25
3,04
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Anm.: 2001-tallet er et skøn. Lønudgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor
(ILO9) og øvrige udgifter er deflateret efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks (årsgennemsnittet)
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
A-kassernes administrationsudgift pr. medlem er faldet med 19,5 pct. i faste priser
fra 2000 til 2008, hvilket er mindre end reduktionen i de samlede administrationsudgifter.
Forklaringen er, at også a-kassernes medlemstal er faldet i perioden,
hvilket betyder, at der er blevet færre medlemmer til at dele udgifterne.
10.1.1 Hvad siger a-kassernes administrationsbidrag om
administrationsudgifterne i 2009
A-kassernes administrationsbidrag for 2009 giver et fingerpeg om udviklingen i akassernes
administrationsudgifter i 2009. For a-kasserne under ét er der nemlig
traditionelt kun marginale afvigelser mellem det opkrævede administrationsbidrag
pr. medlem og den faktiske administrationsudgift pr. medlem.
Analyser viser, at det gennemsnitlige administrationsbidrag er 1.304 kr. i 2009 mod
1.358 kr. i 2008 (i 2009-prisniveau) 79 . Bidraget er i faste priser faldet med 4 pct. fra
2008 til 2009 80 .
Det ser således umiddelbart ud til, at udviklingen med faldende administrationsudgifter
for det samlede a-kassesystem fortsætter ind i 2009. Der er dog betydelig
usikkerhed knyttet til 2009-skønnet på grund af den stigende ledighed i størsteparten
af a-kasserne. Efter en længere periode med generelle personalereduktioner i
a-kassesystemet har nogle a-kasser tilsyneladende ansat mere personale i 2009 for
at klare det øgede pres 81 .
Dette kan føre til øgede administrationsudgifter i nogle a-kasser, udgifter, som
enten må finansieres via egenkapitalen eller stigninger i medlemskontingentet. Fx
har ASE hævet det månedlige administrationsbidrag pr. 1. juli 2009 netop med
79 Det vejede gennemsnit, dvs. at der er taget højde for a-kassernes forskellige medlemstal.
80 Beregnet ud fra den forventede forbrugerprisudvikling på 1,4 pct. i 2009, Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, maj
2009.
81 Fremgår fx af artikel i Børsen den 30. juli 2009: Jobfest hos de gule fagforeninger.

A-kassernes administrationsudgifter
henvisning til en stærkt stigende belastning af den daglige administration, som
følge af udviklingen i ledigheden.
Den enkelte a-kasses situation og udfordringer vil bl.a. bero på den konkrete
udvikling i ledigheden og medlemstallet samt af i hvilket omfang, der er foretaget
tilpasninger af personaleressourcerne i den lange periode med faldende ledighed i
langt de fleste a-kasser. Men det kan også have betydning i hvilket omfang, akassen
har udnyttet de muligheder, der ligger i digitaliseringen og en øget
selvbetjening.
10.2 A-kassernes samlede administrationsudgifter fordelt på
hovedposter
Lønudgifterne er a-kassernes helt store udgiftspost med knap 60 pct. af de samlede
administrationsudgifter. Se figur 10.2.
Figur 10.2 Administrationsudgifter ekskl. renter i 2008 – fordelt på hovedposter
Andet; 12,5%
Afskrivninger;
Småaktiver; 0,8% 2,8%
Fejludbetalinger;
0,1%
Medlemsudgifter;
2,0%
IT-udgifter; 9,6%
Lokaleudgifter;
8,0%
Personaleudgifter;
4,5%
Lønudgifter;
59,7%
Anm.: Medlemsudgifter omfatter udgifter til medlemsblade, medlemsmøder, jobsøgningskurser mv.
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
Den næststørste udgift er posten ”andet” med 12,5 pct., og herefter følger itudgifter
med 9,6 pct. og lokaleudgifter med 8 pct. Posten ”andet” dækker over
udgifter til abonnementer, advokat, forsikringer, kontingent til AK-Samvirke,
kontorartikler, markedsføring, porto, revision, rejser, telefon mv.
Sammenligninger med tidligere benchmarkanalyser viser, at der generelt er
forholdsvis små udsving i de enkelte udgiftsposters andel af de samlede udgifter i
perioden fra 2000 til 2008. Lønudgiften har eksempelvis stabilt udgjort mellem 58
pct. og 61 pct. af udgifterne i alle årene.
Det bemærkes endvidere, at det procentvise fald i udgifterne til lokaler har været
begrænset til 3,9 pct. fra 2000 til 2008, mod eksempelvis et fald i lønudgifterne på
25,7 pct. i samme periode. Se tabel 10.3.
Udgifterne er faldet på alle hovedposter fra 2007 til 2008 bortset fra
medlemsudgifterne, der er steget med 2,3 pct.
105

A-kassernes administrationsudgifter
Tabel 10.3 A-kassernes administrationsudgifter i 2000, 2007 og 2008 (alle tal i 2008-
prisniveau)
Udgiftsart 2000
(i mio. kr.)
106
2007
(i mio. kr.)
2008
(i mio. kr.)
Procentvis
ændring
2007-2008
Procentvis
ændring
2000-2008
Lønudgifter 2.455 1.933 1.825 -5,6 -25,7
Personaleudgifter 129 155 138 -11,2 7,2
Lokaleudgifter 255 253 245 -3,0 -3,9
It-udgifter 354 309 294 -4,8 -16,8
Medlemsudgifter 84 59 60 2,3 -28,4
Andel af fejludbetalinger uden refusion 13 8 4 -42,6 -66,6
Småaktiver 37 30 23 -23,7 -37,9
Afskrivninger 188 116 87 -25,0 -53,6
Andet 530 409 382 -6,5 -28,0
Administrationsudgifter i alt ekskl. renter 4.045 3.273 3.060 -6,5 -24,4
Rente, netto -21 -23 -21 -9,9 -1,9
Administrationsudgifter i alt 4.024 3.250 3.039 -6,5 -24,5
Anm.: Tallene i tabellen er afrundede. Procentudviklingen er beregnet ud fra de faktiske tal.
Lønudgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor, og alle øvrige udgifter er
deflateret med Danmarks Statistiks gennemsnitlige forbrugerprisindeks.
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
De senere års fald i a-kassernes samlede lønudgifter kan også illustreres ved
udviklingen i antal årsværk i a-kasserne.
Tabel 10.4 viser, at antallet af årsværk er reduceret med 1.216 årsværk fra 2000 til
2008, svarende til 24 pct. Ved udgangen af 2008 havde a-kasserne i alt 3.947
årsværk mod over 5.100 i 2000.
Tabel 10.4 Samlede antal årsværk og afdelinger i a-kasserne i 2000, 2007 og 2008
2000 2007 2008 Udvikling i pct. Udvikling i pct.
2000 - 2008 2007 - 2008
Årsværk 5.163 4.139 3.947 -24 -5
Afdelinger 867 405 385 -56 -5
Anm.: Afdelingsbegrebet omfatter a-kassernes hovedkontorer samt alle enheder bemandet med mindst 1 årsværk,
uanset om disse benævnes afdelinger, lokalkontorer, regionskontorer, kredse eller lignende. Afdelingstallet er
opgjort ultimo året.
Kilde: A-kasserne
Der er ikke en tilsvarende sammenhæng mellem udviklingen i a-kassernes samlede
lokaleudgifter og antallet af afdelinger. Antallet af afdelinger er mere end halveret
fra 2000 til 2008, mens lokaleudgifterne, som tidligere nævnt, kun er faldet med
3,9 pct. 82
De stigende bolig-, husleje- og energipriser for en stor del af perioden er formentlig
en del af forklaringen, ligesom det kan spille ind, at nogle a-kasser i et vist omfang
erstatter de større lokalafdelinger med mindre, lokale satellitkontorer, der ikke
tælles med ved opgørelsen af afdelinger.
Udviklingen i antallet af årsværk og afdelinger i de enkelte a-kasser fremgår af
bilag 12 og 13.
82 Fusionen mellem Specialarbejdernes A-kasse og De Kvindelige Arbejderes A-kasse til Faglig Fælles Akasse ved årsskiftet
2004/2005 står alene for en reduktion på 234 afdelinger.

A-kassernes administrationsudgifter
10.3 Sammenligning af administrationsudgiften pr. medlem i
de enkelte a-kasser
A-kassernes gennemsnitlige årlige administrationsudgift pr. medlem var 1.364 kr. i
2008.
Udgiften var størst i Træ-Industri-Byg´s A-kasse med 2.033 kr. og mindst i Danske
Sundhedsorganisationers A-kasse med 608 kr. Se figur 10.5.
Figur 10.5 Årlig administrationsudgift pr. medlem i 2008 (i kroner). Opdelt på akasser
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
608
DSA
IAK
DLF-A
845
884
887
972
1.068
1.077
1.079
1.104
1.165
1.211
1.230
1.375
1.377
1.407
1.425
1.425
1.476
1.544
1.556
1.588
1.599
1.614
1.729
1.850
1.874
1.925
2.011
2.033
Gns. 1.364
LEDER-A
AAK
STA
BUPL-A
ASE
DLA
FTF-A
CA
SLA
HK-A
BUSINESS-DK
FOA
FFA
A-JKS*
TAK
MA
DANA
METAL-A
KRIST-A
PM-A
FS-A
3FA
EL-A
BFA
NNF-A
TIB-A
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
* Den ene tilknyttede faglige organisation er tilsluttet AC, mens den anden står uden for hovedorganisation.
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er også den billigste a-kasse at være
medlem af i 2009, mens Træ-Industri-Byg’s A-kasse har det syvende højeste
administrationsbidrag i 2009. Se afsnit 11.1.
De seks a-kasser med de højeste administrationsudgifter i 2008 var alle LO-kasser.
Forskellene mellem a-kasserne analyseres nærmere i afsnit 9.
Figur 10.6 viser udviklingen i administrationsudgiften pr. medlem fra 2007 til 2008
i de enkelte a-kasser.
107

A-kassernes administrationsudgifter
Figur 10.6 Udviklingen i årlig administrationsudgift pr. medlem 2007-2008 (i 2008prisniveau
og kr.). Opdelt på a-kasser
108
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
-322
-259
HK-A
IAK
CA
-170
-159
-157
-122
-110
-109
-102
-97
-94
-93
-68
-50
-47
-41
-39
-32
-26
-18
-12
NNF-A
FOA
FFA
PM-A
DANA
MA
DLA
SLA
DSA
0
8
15
37
43
44
BUSINESS-DK
FS-A
KRIST-A
METAL-A
TIB-A
EL-A
A-JKS
ASE
BUPL-A
DLF-A
AAK
TAK
STA
3FA
LEDER-A
FTF-A
BFA*
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
*Uvejet gns. for BLIK-A og MM-A i 2007.
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
3 ud af 4 a-kasser har haft en faldende administrationsudgift pr. medlem fra 2007
til 2008, mens knap hver fjerde a-kasse har haft en stigende administrationsudgift.
Udgiften har været uændret i en enkelt a-kasse.
Udsvingene mellem a-kasserne er store. Fra en reduktion på 322 kr. i
HK/Danmarks A-kasse til en stigning på ca. 180 kr. i Byggefagenes A-kasse.
I bilag 14 er medtaget to figurer, der viser, hvordan de enkelte a-kassers
administrationsudgift pr. medlem fordeler sig på hovedposterne løn, lokaler, it og
øvrige udgifter.
Endvidere indgår en oversigt over a-kassernes eventuelle årsværksforbrug til
støttefunktioner i bilag 15.
103
180
gns:-76

Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag
11 Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag
Analyser af bidragene i 2009 viser, at et a-kassemedlem i gennemsnit betaler 1.304 kr. til
a-kassens administration. Danske Sundhedsorganisationers A-kasse har med 696 kr. det
laveste bidrag, mens bidraget med 1.817 kr. er 2½ gange højere i Fødevareforbundet
NNF’s A-kasse.
Siden 2003 er der sket betydelige ændringer i a-kassernes administrationsbidrag.
De største ændringer ses i a-kasser, som A-kassen for Journalistik, Kommunikation og
Sprog, Prosa og Merkonomernes A-kasse samt Frie Funktionærers a-kasse, der har
reduceret bidraget med henholdsvis 850, 877 og 620 kr.
I den anden ende af skalaen ligger El-fagets A-kasse og Danske Lønmodtageres A-kasse,
der har hævet administrationsbidraget med henholdsvis 427 kr. og 386 kr. siden 2003.
Tallene illustrerer den meget forskellige udvikling, der foregår i a-kasserne i disse år.
Nogle af de dyre a-kasser har sænket bidraget til administration, mens bl.a. nogle af de
billigere a-kasser har hævet bidraget. 9 af LO-kasserne har reduceret deres
administrationsbidrag i den periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer.
Det kan alt i alt konstateres, at der i nogle a-kasser er sket ganske betydelige reduktioner
af administrationsbidraget over de senere år. A-kassernes muligheder for at rekruttere og
fastholde medlemmer har ansporet a-kasserne til at nedsætte administrationsbidraget.
Nedsættelserne er i nogle a-kasser bl.a. muliggjort af strukturelle omlægninger, hvor man
fx har nedlagt et antal afdelinger.
11.1 Prisen for medlemskab af en a-kasse i 2009
Det er medlemmerne, der betaler a-kassernes udgifter til administration, og den
enkelte a-kasse fastsætter selv størrelsen af medlemmernes administrationsbidrag.
Alle øvrige udgifter forbundet med at være arbejdsløshedsforsikret er ens for alle akasser.
Det drejer sig om medlemsbidraget, ATP-bidraget og et eventuelt
efterlønsbidrag.
109

Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag
Figur 11.1 Medlemskontingentets sammensætning (årlige bidrag i 2009 i parentes)
Kilde: Arbejdsdirektoratet
A-kasserne fastsætter typisk administrationsbidraget for et år ad gangen, men de
seneste år har enkelte a-kasser dog justeret medlemmernes administrationsbidrag i
løbet af året.
Det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. medlem er 1.304 kr. i 2009.
Administrationsbidraget udgør i gennemsnit 27,3 pct. af et medlems samlede
udgifter til a-forsikringen i 2009 (ekskl. et eventuelt efterlønsbidrag), mens det i
2003 udgjorde 30,6 pct.
De enkelte a-kassers administrationsbidrag for 2009 fremgår af tabel 11.2, der også
viser medlemmernes samlede udgifter til arbejdsløshedsforsikringen og eventuelt
efterlønsordningen.
110

Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag
Tabel 11.2 Bidrag til administration, a-forsikring og efterløn for et fuldtidsforsikret
medlem i 2009 (i kr.). Opdelt på a-kasser
A-kasse Bidrag til
administration i 2009
(varierer)
Samlet bidrag til a-forsikring
i 2009 (adm.bidraget + det
faste medlemsbidrag på
3.480 kr.)
Samlet bidrag a-forsikring
og efterløn i 2009
(adm.bidraget + fast
medlemsbidrag på 3.480 kr.
og fast efterlønsbidrag på
5.075 kr.)
Danske Sundhedsorganisationer 696 4.176 9.252
Ingeniørerne 876 4.356 9.432
Akademikerne 900 4.380 9.456
Frie Funktionærer 912 4.392 9.468
Lærerne 960 4.440 9.516
Funktionærerne og Tjenestemændene 996 4.476 9.552
Børne- og Ungdomspædagogerne 1.080 4.560 9.636
Lederne (1) 1.086 4.566 9.642
A-kassen STA 1.116 4.596 9.672
ASE (2) 1.134 4.614 9.690
Journalistik, Kommunikation og Sprog 1.140 4.620 9.696
Socialpædagogerne 1.188 4.668 9.744
Business Danmark 1.188 4.668 9.744
Danske Lønmodtagere 1.260 4.740 9.816
Kristelig (3) 1.305 4.785 9.861
CA 1.314 4.794 9.870
HK/Danmark 1.332 4.812 9.888
El-faget 1.368 4.848 9.924
Prosa og Merkonomerne (4) 1.382 4.862 9.938
Teknikerne 1.440 4.920 9.996
FOA - Fag og Arbejde 1.476 4.956 10.032
Byggefagene 1.500 4.980 10.056
Træ-Industri-Byg 1.560 5.040 10.116
Magistrene 1.584 5.064 10.140
Metalarbejderne 1.602 5.082 10.158
DANA 1.632 5.112 10.188
Faglig Fælles 1.728 5.208 10.284
Funktionærerne og Servicefagene 1.788 5.268 10.344
Fødevareforbundet NNF 1.817 5.297 10.373
Vejet gennemsnit 1.304 4.784 9.860
Anm.: A-kasser markeret med farve er tværfaglige a-kasser, der optager alle lønmodtagere og evt. selvstændige,
der i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse i en a-kasse. De øvrige a-kasser er fagligt afgrænsede.
1) Ledernes A-kasse er en såkaldt vederlagsfri a-kasse. Det betyder, at det er den tilknyttede faglige organisation,
der betaler a-kassens administrationsudgifter. A-kassen kan dog opkræve et administrationsbidrag fra de
medlemmer, der ikke samtidig er medlemmer af den faglige organisation. Det årlige beløb kan højst udgøre 1½
gang højeste dagpengesats.
2) Det månedlige bidrag i ASE var 90 kr. pr. måned i årets første 6 måneder og 102 kr. resten af året
3) Det månedlige bidrag i Kristelig A-kasse var 120 kr. i årets første 3 måneder og herefter 105 kr. Primo
september 2009 har a-kassen oplyst, at bidraget pr. 1. oktober 2009 hæves til 115 kr. pr. måned.
4) Medlemmerne i Prosa og Merkonomernes A-kasse betaler et forskelligt administrationsbidrag afhængigt af
hvilken afdeling af a-kassen, de tilhører. Medlemmer af PROSA betaler 1.332 kr., mens medlemmer af
Merkonomerne betaler 1.548 kr. Det oplyste bidrag er et vejet gennemsnit.
Kilde: A-kasserne og egne beregninger
Bidraget varierer i 2009 fra 696 kr. i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse til
1.817 kr. i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse. Det opkrævede beløb til
administration er dermed 2½ gange højere i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse end
i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.
Den samlede pris for at være forsikret mod ledighed er 27 pct. større i
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse end i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse,
og forskellen mellem de to a-kasser er ca. 12 pct., hvis man også indregner
udgiften ved at være tilmeldt efterlønsordningen. Ca. 1,11 mio. eller godt halvdelen
af de 2,2 mio. a-kassemedlemmer betaler bidrag til efterlønsordningen.
De enkelte a-kassers administrationsbidrag i 2009 fremgår også af figur 11.3, der
samtidig viser a-kassernes eventuelle tilhørsforhold til hovedorganisationer.
111

Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag
Figur 11.3 Årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret medlem i 2009 (i
kroner). Opdelt på a-kasser
2.200
1.700
1.200
112
700
200
-300
Gns:1.304
696
876
900
912
960
996
1.080
1.086
1.116
1.134
1.140
1.188
1.188
DSA
IAK
AAK
FFA
DLF-A
FTF-A
BUPL-A
LEDER-A
STA
ASE
A-JKS
SLA
BUSINESS-DK
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: A-kasserne og egne beregninger
1.260
1.305
1.314
DLA
1.332
1.368
1.382
1.440
1.476
1.500
1.560
1.584
1.602
1.632
1.728
1.788
1.817
KRIST-A
CA
HK-A
EL-A
PM-A
TAK
FOA
BFA
TIB-A
MA
METAL-A
DANA
3FA
FS-A
NNF-A
Det ses, at LO-kasserne med få undtagelser har administrationsbidrag over
gennemsnittet. Der henvises i øvrigt til afsnit 9 for yderligere analyser af akassernes
omkostninger og produktivitet.
11.2 Udviklingen i de enkelte a-kassers
administrationsbidrag
11 a-kasser har et uændret administrationsbidrag fra 2008 til 2009, mens 6 a-kasser
har hævet bidraget og 12 a-kasser har sænket bidraget (løbende priser). Se figur
11.4.
Der ses meget markante ændringer i bidraget særligt i A-kassen for Journalistik,
Kommunikation og Sprog og Frie Funktionærers A-kasse. De to a-kasser har
sænket bidraget med henholdsvis 378 kr. og 366 kr.

Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag
Figur 11.4 Udviklingen i årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret medlem
2008-2009 i kr. (løbende priser). Opdelt på a-kasser
300
200
100
0
-100
-200
-300
-400
-500
-378
-366
A-JKS
FFA
-232
-198
-135
-120
-118
-60
-60
-24
-24
-24
BUSINESS-DK
NNF-A
KRIST-A
HK-A
PM-A
DLF-A
BFA
FS-A
IAK
AAK
TIB-A
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: A-kasserne og egne beregninger
32
70
90
96
120
SLA
3FA
FOA
METAL-A
TAK
DSA
BUPL-A
MA
FTF-A
DANA
LEDER-A
DLA
ASE
CA
STA
EL-A
204
Gns : -34
For A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprogs vedkommende hænger
reduktionen ikke mindst sammen med, at de 2 tidligere afdelinger i a-kassen er lagt
sammen til 1 med virkning fra 1. januar 2009.
Men der er også i de foregående år sket en markant udvikling i a-kassen. Over hele
perioden 2003-2009 er administrationsbidraget i faste priser reduceret med 850 kr.,
hvilket er det næsthøjeste blandt alle a-kasser. Se figur 11.5.
113

Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag
Figur 11.5 Udviklingen i det årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret
medlem 2003 til 2009 i kr. og pct. (2009-prisniveau)
114
700
500
300
100
-100
-300
-500
-700
-900
-1.100
-43%
-39%
PM-A
A-JKS
FFA
-40%
-31%
-24%
-24%
-19%
-28%
-15%
-14%
-11%
-12%
-11%
-13%
-7%
-6%
-4%
KRIST-A
3FA
HK-A
NNF-A
IAK
FOA
TAK
METAL-A
4%
4%
15%
10%
19%
13%
25%
43%
44%
45%
BUSINESS-DK
SLA
AAK
TIB-A
FS-A
CA
FTF-A
DSA
LEDER-A
BUPL-A
DANA
ASE
MA
STA
DLF-A
DLA
EL-A
Gns: -272
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Anm.: Opgørelsen er ekskl. Byggefagenes A-kasse, da der ikke er et reelt sammenligningsgrundlag for 2003, hvor
de to fusionerede a-kasser (Blik og Rørarbejdernes A-kasse og Malerfagets og Maritim A-kasse) begge var
vederlagsfrie. Administrationsbidraget er deflateret efter Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks (2003M06 og
2009M06). Den samme procentvise stigning kan dække over en forskellig stigning i absolutte tal, fordi bidraget i
udgangspunktet kan være forskelligt i de respektive a-kasser.
Kilde: A-kasserne og egne beregninger
Kun Prosa og Merkonomernes A-kasse har i faktiske kroner haft en større
reduktion, nemlig på 877 kr.
Prosa og Merkonomernes A-kasse havde i 2003 det fjerde højeste administrationsbidrag
pr. medlem, mens A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
havde det syvende højeste bidrag. De to a-kassers administrationsbidrag er i 2009
henholdsvis ca. 80 kr. højere end gennemsnittet (PM-A) og ca. 170 kr. lavere end
gennemsnittet (A-JKS).
Frie Funktionærers A-kasse har over perioden 2003 til 2009 sænket
administrationsbidraget med 40 pct., svarende til 620 kr.
I den anden ende af skalaen ligger El-fagets A-kasse og Danske Lønmodtageres Akasse,
der har hævet administrationsbidraget med henholdsvis 427 kr. og 386 kr.
siden 2003. Hvor Danske Lønmodtageres A-kasse ved etableringen i 2002/2003
var en af de billigste a-kasser, ligger a-kassen i 2009 tæt på gennemsnittet. Denne
udvikling afspejler sandsynligvis, at a-kassen ved etableringen i 2002 kun havde en
begrænset ledighed blandt medlemmerne, og at a-kassen bevidst budgetterede med
underskud i de første år.
I 10 a-kasser betaler medlemmerne mere til administration i 2009 end i 2003, mens
medlemmerne i 17 a-kasser betaler mindre. Denne fordeling afspejler både de
faldende administrationsudgifter for a-kasserne under ét, men også den meget
forskellige udvikling, der foregår i a-kasserne i disse år. Nogle af de dyre a-kasser

Sammenligning af a-kassernes administrationsbidrag
har sænket bidraget til administration, mens bl.a. nogle af de billigere a-kasser har
hævet bidraget.
Det bemærkes bl.a., at 9 af LO-kasserne har reduceret deres administrationsbidrag i
den periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer.
115

Metode
12 Metode
12.1 Generelt om metoderne
Metoderne i benchmarkingen af a-kasserne er løbende udviklet siden den første
rapport blev udgivet i 1999 med henblik på at skabe gennemsigtighed og kvalitet.
Benchmarkingens datagrundlag består primært af udtræk fra diverse arbejdsmarkedsregistre
og a-kassernes regnskaber, men også af oplysninger indhentet fra
a-kasserne. Datagrundlaget har været til høring i a-kasserne i sommeren 2009.
I forbindelse med arbejdet med benchmarkingen har der været nedsat en faglig
følgegruppe, der løbende har bidraget til udvikling af metoderne, drøftet tilrettelæggelsen
og indholdet i benchmarkingen. Følgegruppen havde pr. oktober 2009
følgende sammensætning:
Tilsynschef Eje Juul Jakobsen (formand) og kontorchef Peter Andersen Hove,
Arbejdsdirektoratet, sekretariatschef Verner Sand Kirk og konsulent Lars Preisler,
A-kassernes Samvirke, konsulent Leif Jensen, Metalarbejdernes A-kasse, direktør
Alex Nielsen, Akademikernes A-kasse, kvalitetschef Stig Sørensen, HK/Danmarks
A-kasse, forretningsfører Bent V. Jensen, Prosa og Merkonomernes A-kasse,
direktør Merete Nedergaard, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, konsulent
Steen Rønnengart, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog,
administrerende direktør Keith Fobian, DANA Arbejdsløshedskassen for
Selvstændige.
Sekretariatsfunktionen har været varetaget af Arbejdsdirektoratet ved
chefkonsulent Per Jensen, kontorfuldmægtig Maja Hammerstrøm, fuldmægtig
Yvonne Olesen og fuldmægtig Charlotte Funck Christensen.
Herudover har flere medarbejdere i direktoratets TE-1 og statistik- og
analysekontoret bidraget ved udarbejdelsen af rapporten.
12.2 Metode vedrørende transaktionsanalysen (afsnit 9)
Hvorfor vægtes transaktionerne?
Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige transaktioner i gennemsnit belaster
a-kasserne, og det er derfor nødvendigt at vægte de enkelte transaktioner.
Det tager fx længere tid for a-kasserne at behandle en ledighedserklæring end at
udbetale den månedlige efterløn til et medlem.
Når transaktionerne vægtes, opnås det, at a-kasser med flest tidskrævende
transaktioner – alt andet lige - falder bedst ud i sammenligning med andre a-kasser
med samme antal transaktioner. Dette var ikke tilfældet, hvis sammenligningen
baserede sig på uvægtede transaktioner.
Arbejdsdirektoratet og en arbejdsgruppe udpeget af faglig følgegruppe har fastlagt
vægtene ved de forskellige transaktionstyper.
Vægtningen af de enkelte transaktioner er udtryk for den typiske arbejdsbelastning,
der er forbundet med at udføre transaktionen, herunder den arbejdsbelastning,
116
• der kan have ligget forud for selve transaktionen

Metode
• der er forbundet med selve ekspeditionen af transaktionen (inkl. al kontakt
med medlemmer eller andre)
• der har/kan have ligget efter selve transaktionen, og som samtidig ikke
kunne indregnes under en arbejdsbelastning, der ligger forud for en
efterfølgende transaktion.
Vægtene er ens for alle a-kasser og er derfor ikke præcise i forhold til hver enkelt
a-kasse. Der er tale om det ”bedste bud” på det typiske tidsforbrug ved hver enkelt
transaktion. Alligevel vurderes analysen at give et nogenlunde realistisk billede af
transaktionsomkostningen i de enkelte a-kasser.
Hvilke transaktioner indgår?
Der indgår 29 transaktioner i analysen, og disse omfatter både ydelsestransaktioner
og en række målbare ”øvrige handlinger”.
117

Metode
Tabel 12.1 Vægtning af a-kassernes transaktioner
Transaktioner
(ydelsestransaktioner og øvrige væsentlige
handlinger)
1 Dagpengeudbetaling uden belægning (nulkort)
118
Vægt i 2007 Vægt i 2008
(BM 2009)
Bemærkninger 2008-vægten i forhold til 2007
0,6 0,5 Nedjusteret som følge af øget digitalisering
(flere a-kasser har digitaliseret, og flere
bruger muligheden)
2 Dagpengeudbetaling med belægning 4,5 4,5 Uændret trods øget digitalisering (flere akasser
har digitaliseret, og flere bruger
muligheden). Der er dog ikke sket en
reduktion i tidsforbruget, da stort set alle kort
skal behandles manuelt.
3 Feriedagpenge (inkl. anden administration end
udbetaling)
4 Fleksibel efterløn – udstedelse af
efterlønsbevis
32,5 32,5 Uændret
5 Fleksibel efterløn – godkendelse og oprettelse 40 40 Uændret
6 5 Nedjusteret som følge af øget digitalisering
(flere a-kasser har digitaliseret, og flere
bruger muligheden). Flere a-kasser er godt på
vej til en øget digitalisering på området.
6 Efterlønsudbetaling uden belægning (nul-kort) 0,9 0,8 Nedjusteret som følge af øget digitalisering
(flere a-kasser har digitaliseret, og flere
bruger muligheden)
7 Efterlønsudbetaling med belægning 6,5 6 Nedjusteret lidt som følge af digitalisering.
Beregningerne som følge af 30.000 kr. reglen
er komplekse.
8 Efterløn – præmieudbetaling 35 35 Uændret
9 Orlov til børnepasning – oprettelse 10 10 Uændret
10 Orlov til børnepasning – udbetaling 0,6 0,5 Nedjusteres til niveauet ved behandling af dpkort
uden belægning
11 StatensVoksenUddannelsesstøtte – oprettelse 11 11 Uændret
12 Ledighedserklæring 45 45 Uændret
13 Underretningspligtige hændelser –
rådighedsrelevante
40 40 Uændret
14 Underretningspligtige hændelser – ikke
rådighedsrelevante
2,5 2,5 Uændret
15 Optagelse af medlem 7,5 7,5 Uændret
16 Overflytning af medlem 10 10 Uændret
17 Udmeldelse af medlem 5 5 Uændret
18 VEU-godtgørelse – oprettelse 10 10 Uændret
19 VEU-godtgørelse – udbetaling 1,5 1,5 Uændret
20 Aktiveringsydelse – oprettelse 7,5 7,5 Uændret
21 Aktiveringsydelse – udbetaling 1,5 1,5 Uændret
23 Vejledningssamtale inden 4 ugers ledighed
(afholdt fra 01.03.07 - AMS-kode 1156/V1)
15 15 Uændret
24 Afholdte CV-samtaler (inden 4 ugers ledighed -
BI-kode 1)
25 Rådighedssamtale i forbindelse med 3
måneders ledighed (BI-kode 2)
26 Henvisninger af medlemmer med forudgående
formidlingssamtale og som ikke foregår ved en
CV- vejlednings- eller rådighedssamtale BIkode
3)
27 Henvisninger af medlemmer uden forudgående
formidlingssamtale og som ikke foregår ved en
CV- vejlednings- eller rådighedssamtale (BIkode
4)
22,5 22,5 Uændret
25 25 Uændret
35 35 Uændret
22,5 22,5 Uændret
28 Pålagt jobsøgning, som ikke sker i forbindelse
med CV-, vejlednings- eller rådighedssamtalen
(BI-kode 5)
15 15 Uændret
29 Administration af EØS-blanketten
Kilde: Arbejdsdirektoratet
75 75 Uændret
Hvordan beregnes transaktionsomkostningen?
Transaktionsomkostningen beregnes ved at dividere a-kassens
administrationsudgifter med antallet af vægtede transaktioner.

Metode
En a-kasses eventuelle underskud i forbindelse med anden-aktør-indsatsen indgår
også i a-kassens årsregnskab. Underskuddet er i givet fald fratrukket
administrationsudgiften inden beregningen af a-kassens udgift pr. transaktion.
119

Tabel- og figuroversigt
Tabel- og figuroversigt
Figur 2.1 Fuldtidsledige dagpengemodtagere og ledighedsberørte
dagpengeforsikrede fra juli 2008 til september 2009 .....................................17
Figur 2.2 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra
primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på hovedorganisationsområder...18
Figur 2.3 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra
primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på a-kasser ..................................19
Figur 2.4 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede primo juli 2008 og primo juli
2009, opdelt på a-kasser .................................................................................19
Figur 2.5 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte a-kassemedlemmer under
30 år primo juli 2008 og primo juli 2009, opdelt på
hovedorganisationsområder............................................................................20
Figur 2.6 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte, dagpengeforsikrede under
30 år fra primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på a-kasser....................21
Figur 2.7 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede under 30 år primo juli 2008
og primo juli 2009, opdelt på a-kasser ...........................................................22
Figur 2.8 Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskraftreserven fra juli 2008 til
juli 2009, opdelt på hovedorganisationsområder............................................23
Figur 2.9 Udviklingen i antallet af dagpengeforsikrede ledige og antallet af ledige i
arbejdskraftreserven fra januar 2007 til august 2009 .....................................23
Figur 2.10 Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskraftreserven fra juli 2008 til
juli 2009, opdelt på a-kasser...........................................................................24
Figur 2.11 Andel ledige i arbejdskraftreserven juli 2008 og juli 2009, opdelt på akasser..............................................................................................................25
Figur 2.12 Procentvis udvikling i antal ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed
fra primo juli 2008 til primo juli 2009, opdelt på organisationsområder .......26
Figur 2.13 Procentvis udvikling i antal bruttoledige med mere end 80 pct.
bruttoledighed inden for et år, opgjort primo juli 2008 og primo juli 2009 ...27
Figur 2.14 Andel ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år
henholdsvis primo juli 2008 og primo juli 2009 ............................................27
Tabel 2.15 Udviklingen på fire ledighedsparametre fra juli 2008 til juli 2009.......28
Tabel 3.1 Afholdte CV- og rådighedssamtaler fra 3. kvt. 2008 til 2. kvt. 2009......31
Tabel 3.2 Antal afholdte CV-samtaler fordelt på a-kasser og hovedorganisationer
for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal 2009.......................................32
Tabel 3.3 Antal afholdte rådighedssamtaler fordelt på a-kasser og
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal 2009 ........33
Tabel 3.4 Andel CV-samtaler uden pålagt jobsøgning fordelt på a-kasser og
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal 2009 ........35
Tabel 3.5 Andel rådighedssamtaler med pålagt jobsøgning fordelt på a-kasser og
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal 2009 ........37
Tabel 3.6 Pålagt jobsøgning/henvisninger uden forbindelse med CV- eller
rådighedssamtaler fordelt på a-kasser fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 .........38
Tabel 3.7 Antal indkaldte, afholdte og aflyste rådighedssamtaler og
sanktionsandele fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009 ...........................................39
Tabel 3. 8 Antal indkaldte, afholdte og aflyste rådighedssamtaler og
sanktionsandele fra 1. juli 2008 til 30. juni 2009, opdelt på a-kasser.............41
Tabel 4.1 Oversigt over a-kassernes it-systemer.....................................................47
Figur 4.2 Opbygning af it-system ...........................................................................48
Tabel 4.3 Antal a-kasser, der har det digitale tilbud i 2006 og 2009 samt
udviklingen fra 2006 til 2009 .........................................................................49
Tabel 4.4 A-kassernes it-system og antallet af digitale tilbud i a-kasserne i 2006 og
2009 samt udviklingen fra 2006 til 2009........................................................50
Tabel 4.5 A-kassernes samlede udnyttelsesgrad i 2006 og 2009 samt udviklingen
fra 2006 – 2009 opgjort i pct.point.................................................................52
120

Tabel- og figuroversigt
Tabel 4.6 Digitaliseringsgraden pr. a-kasse............................................................ 53
Tabel 4.7 Top 5 for udnyttelsesgraden af 0-dagpengekort ..................................... 54
Tabel 4.8 Top 5 for udnyttelsesgraden for belagte dagpengekort........................... 54
Tabel 4.9 Top 5 for udnyttelsesgraden for efterlønskort ........................................ 54
Tabel 4.10 Bund 5 for udnyttelsesgraden 0-dagpengekort ..................................... 55
Tabel 4.11 Bund 5 for udnyttelsesgraden for belagte dagpengekort ...................... 55
Tabel 4.12 Bund 5 for udnyttelsesgraden for efterlønskort .................................... 55
Tabel 4.13 Antal a-kasser med fuldautomatiserede tilbud...................................... 56
Tabel 4.14 Oplevelse af fordele ved digitalisering ................................................. 57
Tabel 4.15 Barrierer for yderligere digitalisering i a-kasserne ............................... 59
Tabel 5. 1 A-kassernes it-udgifter, årene 2005-2008 i mio. kr. (2008-prisniveau). 62
Figur 5.2 it-omkostning pr. medlem i 2008 i kr. fordelt på a-kasser ...................... 63
Figur 5.3 It-omkostning pr. medlem i 2008 og udnyttelsesgraden af de digitale
tilbud (= andel af digitale ydelseskort mv.) ................................................... 64
Figur 5.4 A-kassernes it-omkostninger pr. medlem i 2008 med angivelse af akasseandelen
af fællesudgifterne i de a-kasser, der har it-fællesskab med den
tilknyttede faglige organisation...................................................................... 66
Figur 6.1 Udviklingen i a-kassernes fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn,
klager i pct. af ledighedsberørte, omgørelsesprocent, sagsbehandlingstid i
uger og ikke rettidigt afholdte CV-samtaler i perioden 2000-2008 ............... 69
Tabel 6.2 Benchmarking af a-kassernes kvalitet i sagsbehandlingen på udvalgte
parametre i 2008............................................................................................. 72
Tabel 6.3 Omgørelsesprocent af a-kassernes rådighedsvurderinger....................... 74
Figur 7.1 A-kassernes medlemstal fra 1. januar 2002 til 1. august 2009................ 78
Figur 7.2 Udviklingen i dagpengeforsikrede og personer i arbejdsstyrken ............ 79
Tabel 7.3 Udviklingen i forsikringsgraden 2002 til 2008....................................... 80
Figur 7.4 Udviklingen i a-kassernes medlemstal 2002 til 2009 fordelt på
hovedorganisationer ....................................................................................... 81
Tabel 7.5 Udviklingen i antal medlemmer fra 2002 til 1. august 2009, fordelt på akasser
og hovedorganisation .......................................................................... 82
Tabel 7.6 Antal dagpengeforsikrede fra 1. januar 2009 til 1. august 2009, fordelt på
hovedorganisationer ....................................................................................... 84
Tabel 7.7 Nettotilgang i a-kasserne i 2008 fordelt på a-kasser og organisation ..... 85
Tabel 7.8 Forskellen på indmeldte og udmeldte medlemmer (nettotilgang/afgang) i
2008, fordelt på a-kasser og hovedorganisation............................................. 87
Tabel 7.9 Andelen af samtlige indmeldelser i 2008 fordelt på a-kasser og i forhold
til a-kassernes samlede medlemstal ............................................................... 88
Figur 8.1 A-kassernes samlede udbetalinger fra 2004 til 2009 (skøn), i faste priser
og i mio. kr..................................................................................................... 90
Figur 8.2 A-kassernes udbetalinger på ydelsesarter, i faste priser og mio. kr. ....... 91
Tabel 9.1 Vægtede transaktioner i a-kasserne fra 2004 til 2008............................. 94
Tabel 9.2 A-kassernes transaktioner og øvrige handlinger fra 2004 til 2008 ......... 94
Tabel 9.3 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008prisniveau)......................................................................................................
95
Figur 9.4 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008prisniveau)......................................................................................................
96
Figur 9.5 Omkostning pr. vægtet transaktion i 2008 i de enkelte a-kasser............. 97
Figur 9.6 Transaktionsomkostningen og administrationsudgiften pr. medlem i 2008
i de enkelte a-kasser ....................................................................................... 98
Figur 9.7 Vægtede transaktioner pr. årsværk........................................................ 101
Figur 10.1 A-kassernes samlede administrationsudgifter fra 2000 til 2008 i mia. kr.
(2008-prisniveau) ......................................................................................... 104
121

Tabel- og figuroversigt
Figur 10.2 Administrationsudgifter ekskl. renter i 2008 – fordelt på hovedposter105
Tabel 10.3 A-kassernes administrationsudgifter i 2000, 2007 og 2008 (alle tal i
2008-prisniveau)...........................................................................................106
Tabel 10.4 Antal årsværk og afdelinger i a-kasserne i 2000, 2007 og 2008 .........106
Figur 10.5 Årlig administrationsudgift pr. medlem i 2008 (i kroner). Opdelt på akasser............................................................................................................107
Figur 10.6 Udviklingen i årlig administrationsudgift pr. medlem 2007-2008 (i
2008-prisniveau og kr.). Opdelt på a-kasser.................................................108
Figur 11.1 Medlemskontingentets sammensætning..............................................110
Tabel 11.2 Bidrag til administration, a-forsikring og efterløn for et fuldtidsforsikret
medlem i 2009 (i kr.). Opdelt på a-kasser ....................................................111
Figur 11.3 Årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret medlem i 2009 (i
kroner). Opdelt på a-kasser ..........................................................................112
Figur 11.4 Udviklingen i årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret medlem
2008-2009 i kr. (løbende priser). Opdelt på a-kasser ...................................113
Figur 11.5 Udviklingen i det årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret
medlem 2003 til 2009 i kr. og pct. (2009-prisniveau)..................................114
Tabel 12.1 Vægtning af a-kassernes transaktioner................................................118
122

Bilagsoversigt
Afsnit 1: Ingen bilag
Bilagsoversigt
Afsnit 2: Bilag 1 Oversigt over ledighedstal juli 2008 og juli 2009 fordelt på
a-kasser
Afsnit 3: Ingen bilag
Afsnit 4: Bilag 2 Inspirationskatalog
Bilag 3 Oversigt over digitaliseringsgraden pr. tilbud i de enkelte akasser
Afsnit 5: Bilag 4 A-kassernes udspecificerede it-udgifter 2008 - opdelt på akasser
Afsnit 6: Bilag 5 Kriterier for inddeling af grupper i tabel 6.2
Bilag 6 Oversigt over kvalitetsparametre 2006, 2007 og 2008
Afsnit 7: Bilag 7 Udvikling i antallet af medlemmer 2002 til 2009 på
hovedorganisationsniveau
Bilag 8 Dagpengeforsikrede fra 1. januar 2009 til 1. august 2009
fordelt på a-kasser
Bilag 9 Oversigt over den samlede tilgang og afgang af medlemmer
i 2008 fordelt på a-kasser og hovedorganisationer
Bilag 10 Oversigt over medlemmernes aldersfordeling fordelt på de
enkelte a-kasser og hovedorganisationer pr. september 2009
Afsnit 8: Ingen bilag
Afsnit 9: Bilag 11 Transaktioner og administrationsudgifter 2004-2008,
fordelt på a-kasser
Afsnit 10: Bilag 12 Oversigt over antallet af årsværk i 2000, 2007 og 2008
fordelt på a-kasser (ultimo tal)
Bilag 13 Oversigt over antallet af afdelinger i 2000, 2007 og 2008
fordelt på a-kasser (ultimo tal)
Bilag 14 Årlig administrationsudgift fordelt på hovedposter og akasser
Bilag 15 A-kassernes årsværksforbrug til støttefunktioner i 2008
Afsnit 11: Ingen bilag
123

Bilag
Bilag 1 Oversigt over ledighedstal juli 2008 og juli 2009 fordelt på a-kasser
Ledige > 80
pct. bruttoledighed
inden
for et år pr. uge
27 2009
Ledige > 80
pct. bruttoledighed
inden
for et år pr. uge
27 2008
Antal ledige i
arbejdskraftreserven,
ultimo
juli 2009
Antal ledige i
arbejdskraftreserven,
ultimo
juli 2008
Ledighedsberørte
under
30 år, uge 27
2009
Ledighedsberørte
under
30 år, uge 27
2008
Ledighedsberørte,
uge 27
2009
Ledighedsberørte,
uge 27
2008
Kilde: RAM, CRAM, DREAM, Jobindsats.dk
124
Træ-Industri-Byg 880 4.784 219 1.401 191 1.357 139 399
Journalistik, Kommunikation og Sprog 807 1.193 174 260 213 361 278 275
Socialpædagogerne 569 624 61 83 113 113 175 97
Faglig Fælles 8.816 22.845 1.235 3.545 3.181 7.973 3.726 4.453
FOA - Fag og Arbejde 2.213 2.702 337 470 1.149 1.062 1.457 890
Lærerne 1.405 1.140 191 152 240 230 444 231
Danske Lønmodtagere 932 2.894 206 651 236 840 225 320
Metalarbejderne 976 6.167 279 1.477 320 1.548 288 439
Fødevareforbundet NNF 581 1.322 96 253 212 517 254 291
El-faget 95 960 23 327 20 182 16 40
Byggefagene 214 921 61 343 79 321 46 69
HK/Danmark 5.514 8.203 1.071 1.795 2.160 3.096 2.708 2.247
STA 330 667 35 57 108 201 182 143
Funktionærerne og Servicefagene 271 541 31 70 100 177 113 127
Lederne 695 1.985 14 44 193 584 240 212
Teknikerne 789 1.785 156 301 227 501 336 332
Kristelig 3.932 9.214 671 1.695 1.110 2.654 1.205 1.427
Danske Sundhedsorganisationer 292 314 46 65 28 55 32 29
Børne- og Ungdomspædagogerne 1.218 1.200 202 173 184 212 302 208
Business Danmark 445 1.100 16 53 160 347 157 170
Frie Funktionærer 249 723 16 70 71 180 109 82
Ingeniørerne 706 1.780 148 463 266 531 252 220
Magistrene 2.430 2.456 434 547 814 983 990 776
Akademikerne 1.653 2.284 333 516 518 871 569 547
Funktionærerne og Tjenestemændene 2.167 3.184 239 529 500 831 810 599
ASE 1.685 3.399 173 432 651 1.289 822 652
DANA 433 721 33 59 163 303 203 174
Prosa og Merkonomerne 212 432 40 82 80 155 103 103
CA 582 1.243 92 310 162 405 162 190
41.091 86.783 6.632 16.223 13.449 27.879 16.343 15.742

Bilag
Bilag 2 Inspirationskatalog
Hovedparten af alle a-kasser har i dag andre digitale tilbud end de 17
medlemstilbud, der er omfattet af spørgeskemaundersøgelsen. Herudover har alle
a-kasser planlagt at udvikle nye digitale tilbud inden for de nærmeste par år.
Størstedelen af de digitale tilbud, som a-kasserne har nævnt, er samlet i listen
nedenfor og vil kunne bruges som inspiration af a-kasser, som overvejer at udvikle
flere medlemstilbud.
• Mødebooking
• Bestilling af materiale/blanketter
• Jobsøgningsskemaer
• Beskeder via hjemmesiden
• Jobsøgningssite/Jobdatabase
• Tilfredshedsmålinger
• Karrierekompas
• Analyse af jobsøgningsmetoder
• Jobsøgning via Facebook/LinkedIn
• Sygemelding
• Sikker elektronisk kommunikation af personfølsomme oplysninger mellem
a-kassen og medlemmerne – herunder up- og downloade dokumenter
• Den digitale a-kasse
• Digital dokumentmappe, som indeholder (bl.a.) ydelsesspecifikationer og
sagsdokumenter
• Elektroniske udbetalingsspecifikationer
• Udsendelse af meddelelser via e-boks-system
• Elektronisk kursustilmelding
• ”Afløftning” af data fra elektroniske blanketter
• Udbygning af SMS- og e-mail – fx orientering, når der lægges besked på
”Mine Sider”, mødeindkaldelse, mødebekræftelse og remindere i
forbindelse med møder og frister for aflevering af ydelseskort, udbetaling
via sms
• Elektronisk rådighedsvurdering
• ”Wisdom of the crowd” (medlemmer hjælper medlemmer/deler viden)
• Tip et job
• Intelligent vurdering af medlemmets situation og automatisk anbefaling til
jobsøgning
Flere a-kasser nævner, at de har forventninger til, at e-indkomstregisteret generelt
vil medføre en højere grad af automatisering – herunder forventes integrering med
transaktions- og beregningssystemerne.
125

Bilag
Bilag 3 Oversigt over digitaliseringsgraden pr. tilbud i de enkelte a-kasser
Indmeldelser 0-dagpenge Belagte Ledighedser- Tilmeldinger Efterlønskort AktiveringsOrlovs- kort dagpengekort klæringer til efterløn
ydelseskortydelseskort Træ-Industri-Byg 31 21 21 17 10
Journalistik, Kommunikation og Sprog 87 75 50 10 10 50 5
Socialpædagogerne 5 30 70 10 20 90 0
Faglig Fælles 5 5 5
FOA - Fag og Arbejde 23 22 22 5 9 18 15
Lærerne 85 98 90 85 98 98 40
Danske Lønmodtagere 50 50 50 50
Metalarbejderne 80 35 65 90 66 70 75
Fødevareforbundet NNF 10 10 10 0
El-faget 60 25 25 0 2 25 0
Byggefagene 10 10 5 10
HK/Danmark 60 75 75 50 55 95 90
STA 35 40 60 2 45 90
Funktionærerne og Servicefagene 50 30 20 5 10 30 25 25
Lederne 92 99 99 1 1 85 100
Teknikerne 30 50 45 15 45 10
Kristelig 85 70 70 25 5 16 57 53
Danske Sundhedsorganisationer 70 10 90 50 56 24 1
Børne- og Ungdomspædagogerne 50 70 60 2 47 72 58
Business Danmark 95 36 34 1 41 29 0
Frie Funktionærer 99 75 75 35 50 65 80 65
Ingeniørerne 75 99 99 0 100 73 99 60
Magistrene 100 85 85 90 85 85
Akademikerne 94 85 85 95 56 86 65
Funktionærerne og Tjenestemændene 95 97 90 98 88 95 95
ASE 50 95 95 75 98 95
DANA 7 20 50 40 20
Prosa og Merkonomerne 100 100 99 88 100 85 100
CA 40 50 50 10 55 50 80
I alt 57 46 46 0,08 7 39 45 47
126

Se egne sager
på a-kassens
hjemmeside
Vedligeholde
egne stamdata
Anmodninger
om flytning
Andre kort eller
data via sms
Efterlønskort
uden belægning
via sms
0-dagpenge
kort via sms
VEU-kort Befordringsgodtgørelse
Ansøgninger om
feriedagpenge
Træ-Industri-Byg 8 30
Journalistik, Kommunikation og Sprog 50 0
Socialpædagogerne 80 55 20
Faglig Fælles 0
FOA - Fag og Arbejde 11 Indmeldelse 20
Lærerne 98 90 7 5 23 23
Danske Lønmodtagere 10 0
Metalarbejderne 35 0 20
Fødevareforbundet NNF 10
El-faget 8 0 1
Byggefagene 5 5 8 15
HK/Danmark 80 60 15
STA 27 0 3 6
Funktionærerne og Servicefagene 25 20 25
Lederne 99 0 80
Teknikerne 30
Kristelig 68 5 85 16 10
Danske Sundhedsorganisationer 24 55 10
Børne- og Ungdomspædagogerne 77 5
Business Danmark 90 95 12
Frie Funktionærer 65 10 20
Ingeniørerne 80 1 70 10 10
Magistrene 85 2 1 5 20
Akademikerne 95 95 95
Funktionærerne og Tjenestemændene 98 50 5
ASE 90 33 15 25
DANA 0 10
Prosa og Merkonomerne 72 92
CA 55 55 5
I alt 49 0 0 0,4 0,008
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret 2009.
Bilag
127

Bilag
Bilag 4 A-kassernes udspecificerede it-udgifter 2008 - opdelt på a-kasser 83
128
It-driftsudgifter
inkl.
udvikling
It-løn It-småaktiver
og -afskrivninger
It-udgifter i
alt
It-omkostning
pr. medlem
IT-fællesskab
med faglig
organisation
Pct.andel af
fællesudgifter
TIB-A 14.944.902 1.327.023 4.283.317 20.555.242 443 ja 57
A-JKS 4.054.272 0 768.609 4.822.881 239 ja 48
SLA 5.180.000 1.565.000 1.940.000 8.685.000 259 ja 54
3FA 33.289.854 28.426.833 6.897.854 68.614.541 229 ja 71
FOA 12.511.683 19.913.333 3.133.820 35.558.836 198 ja 55
DLF-A 5.000.221 4.158.925 3.547.949 12.707.095 164 nej -
DLA 3.481.701 2.998.491 2.362.341 8.842.533 149 ja 80
METAL-A 37.918.792 2.571.075 12.438.949 52.928.816 559 ja 47
NNF-A 1.763.324 622.734 1.235.818 3.621.876 135 ja 45
EL-A 2.715.955 1.505.597 622.301 4.843.853 212 ja 50
BFA 2.664.331 1.629.541 236.800 4.530.672 259 ja 50
HK-A 66.805.719 12.076.700 5.218.019 84.100.438 320 ja 64
STA 2.323.679 1.718.244 595.200 4.637.123 139 nej -
FS-A 4.137.730 1.474.497 843.826 6.456.053 315 ja 56
LEDER-A 5.740.872 3.842.530 5.065.952 14.649.354 172 ja 75
TAK 4.821.000 671.000 356.000 5.848.000 203 ja 47
KRIST-A 10.485.431 13.600.292 3.554.118 27.639.841 157 ja 76
DSA 2.696.598 4.230.445 490.787 7.417.830 96 ja 28
BUPL-A 9.322.676 3.120.589 3.135.707 15.578.972 260 ja 57
BUSINESS-DK 6.645.226 1.331.469 0 7.976.695 299 ja 60
FFA 1.728.252 1.445.969 516.529 3.690.750 163 ja 58
IAK 5.743.661 2.780.046 2.157.256 10.680.963 159 nej -
MA 5.477.303 4.074.000 1.612.341 11.163.644 218 nej -
AAK 11.298.992 3.260.561 1.675.783 16.235.336 211 nej -
FTF-A 16.575.411 2.940.055 3.894.309 23.409.776 179 nej -
ASE 5.666.319 8.116.742 1.705.023 15.488.084 104 nej -
DANA 3.680.071 2.079.000 610.147 6.369.218 177 nej -
PM-A 3.643.485 878.699 227.629 4.749.813 357 ja 56
CA 4.056.013 900.000 585.229 5.541.242 175 nej -
I alt/gns. 294.373.473 133.259.390 69.711.614 497.344.477 223 57
Anm.: DANA’s it-lønudgifter er gengivet i overensstemmelse med a-kassens årsregnskab for 2008. Det har
imidlertid vist sig efterfølgende, at posten it-løn er ca. 1 mio. kr. for lav. A-kassens samlede it-udgifter er dermed
reelt ca. 7,4 mio. kr.
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
83 Man skal være varsom med isoleret set at sammenligne henholdsvis a-kassernes it-lønninger og it-driftsudgifter. Det hænger
sammen med, at a-kasser, der har outsourcet en stor del af deres it-opgaver, vil have en lille udgiftspost under it-lønninger, men til
gengæld en stor udgift under it-driftsudgifter. Og omvendt vil a-kasser, der løser de fleste it-opgaver med egne ansatte, have en stor
udgift til it-lønninger og en lille udgift under it-drift. Det er derimod relevant at sammenligne a-kassernes samlede it-udgifter,
herunder it-omkostningen pr. medlem.

Bilag 5 Kriterier for inddeling af grupper i tabel 6.2
Ved inddelingen i de tre grupper er der ved hvert parameter taget udgangspunkt i
de naturlige grupperinger omkring, og henholdsvis over og under gennemsnittet.
• Sagsbehandlingstiden var i gennemsnit på 4,2 uger i 2008. Inddelingen er
ikke foretaget ved et identisk spring fra gennemsnittet, men ved de
naturlige grupperinger. Midtergruppen spænder fra 3,8 uger til 4,9 uger,
mens bedste gruppe ligger fra 3,5 uger eller mindre, og dårligste gruppe
ligger på 5,4 uger eller flere.
Bilag
• Omgørelsesprocenten var i gennemsnit på 10,4 pct. i 2008. Inddelingen er
foretaget ved at tage gennemsnittet +/- 2,5 procentpoint på begge sider af
gennemsnittet. Midtergruppen spænder fra 7,9 pct. til 12,9 pct., mens
bedste gruppe ligger på 7,9 pct. eller mindre, og dårligste gruppe ligger på
12,9 pct.eller mere.
• Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn var i gennemsnit på 1,2
pct. i 2008. Inddelingen er foretaget ved de naturlige grupperinger.
Midtergruppen spænder fra 3,1 pct. til 3,8 pct. (3 a-kasser), mens bedste
gruppe ligger på 0 pct., og dårligste gruppe ligger på 5,3 pct. eller mere (2
a-kasser).
• Klagesager pr. ledighedsberørt var i gennemsnit på 1,2 pct. i 2008.
Inddelingen er foretaget ved at tage gennemsnittet +/- 0,4 pct..
Midtergruppen spænder fra 0,8 pct. til 1,6 pct., mens bedste gruppe ligger
på 0,7 pct. eller mindre, og dårligste gruppe ligger på 1,7 pct. eller mere.
• A-kasserne afholdt i gennemsnit 89,2 pct. af CV-samtalerne rettidigt i
2008. Bedste gruppe har afholdt 90 pct. eller flere samtaler rettidigt (måltal
fastsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen), mens midtergruppen spænder fra 85
pct. til 90 pct., og dårligste gruppe ligger under 85 pct.
129

Bilag
Bilag 6 Oversigt over kvalitetsparametre 2006, 2007 og 2008
A-kasse Klager Klagesager pr. Omgørelser Gennemsnitlig Fejl i det Rettidigt afholdte CV-
ledighedsberørt opgjort i pct. sagsbehandlings- intensiverede samtaler i pct.
opgjort i pct.
tid opgjort i uger
rådighedstilsyn
3. kvt.2007- 3.kvt.2008-
2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008 2. kvt.2008 2.kvt.2009
Træ-Industri-Byg 30 162 39 0,3 2,0 0,4 4,2 29,4 17,6 2,7 5,1 3,2 4,8 6,8 0 89,3 85,2
Journalistik, Kommunikation og Sprog 27 34 35 0,6 0,8 0,9 5 14,8 6,7 3,9 2,8 4,3 13,3 10,0 0 87,8 87,7
Socialpædagogerne 30 25 31 0,5 0,5 0,8 8,7 11,1 0 3,1 5,5 6 10,2 8,9 0 92,8 90,5
Faglig Fælles 290 235 288 0,3 0,3 0,4 14,4 11,2 11,9 4 4,3 3,3 1,8 2,3 0 87,7 90,0
FOA - Fag og Arbejde 132 124 145 0,4 0,5 0,7 17,4 10,5 8,7 4,5 4,7 1,8 4,3 8,7 0 86,5 87,2
Lærerne 105 98 125 0,8 0,9 1,3 11,3 18,2 19,5 5,4 5,4 6,5 13,5 4,3 3,8 80,3 92,5
Danske Lønmodtagere 140 202 241 1,5 2,1 2,8 22,1 12,7 9,9 6,4 4,9 2,1 6,3 1,1 3,1 91,4 77,9
Metalarbejderne 106 64 77 0,7 0,6 0,7 18,7 7,8 17,5 5,6 2,9 3,9 2,5 2,6 3,1 89,8 90,8
Fødevareforbundets NNF 28 25 32 0,4 0,4 0,6 16 14,3 28,6 12,6 3,8 4,3 8,2 6,8 0 81,5 85,3
El-Faget 11 3 8 0,5 0,2 0,6 25 50 0 10,3 3,4 0,6 5,9 10,5 0 92,9 93,6
Byggefagene 8 0,2 0 9,1 0 69,1 65,7
HK/Danmark 379 275 395 0,7 0,6 1 9,3 8,4 7,6 4,4 4,5 4,2 5,0 9,5 0 94,2 94,4
STA 28 22 29 1 0,8 1,2 11,1 4,5 4,8 6,8 2,6 4,6 7,7 8,0 0 89,1 86,1
Funktionærerne og Servicefagene 77 50 43 2,2 1,9 2,1 23,2 18,6 13,3 7,1 4,9 3,5 3,1 0,0 0 91,2 87,2
Lederne 148 106 121 2,4 2,1 2,7 12,7 9,4 11,5 5,6 6,4 3,2 0,0 4,3 0 84,8 69,1
Teknikerne 56 50 49 0,8 0,9 1,1 14,3 12,5 4,8 5,3 5,3 2,3 2,9 2,3 0 85,8 89,4
Kristelig 426 369 360 1,0 1,0 1,2 18,7 12,1 13,3 4,2 4 2,7 0,0 3,3 0 90,6 92,5
Danske Sundhedsorganisationer 53 43 98 0,6 0,5 1,5 6 11,8 9,6 3,1 2,5 3,5 0,0 5,0 0 94,8 91,0
Børne- og Ungdomspædagogerne 40 34 37 0,3 0,3 0,5 6,3 14,8 4,8 4,4 3 2,8 6,1 9,2 0 84,3 82,4
Business Danmark 35 33 47 1,1 1,3 2 7,9 12 0 3,5 6,4 5,4 0,0 18,2 0 77,2 66,0
Frie Funktionærer 2 14 25 0,1 0,5 1,1 0 14,3 15,4 1,4 2,4 2,2 0,0 2,4 0 92,9 88,4
Ingeniørerne 94 81 115 1,1 1,2 2 12,7 10 6,3 6,6 5,4 4,9 1,4 5,0 0 83,5 94,0
Magistrene 133 117 99 1 0,9 0,9 16 12,6 5,7 7 5,6 5,4 3,7 2,0 0 87,5 93,0
Akademikerne 126 140 157 0,9 1,1 1,4 12,1 6,6 6,8 5,3 4,5 4,7 6,6 2,8 0 92,2 91,6
Funktionærerne og Tjenestemændene 241 199 217 1,3 1,3 1,6 10,8 13,8 8,7 3,9 4,3 4,6 7,9 1,2 10 86,9 87,3
ASE 376 419 567 2,5 3,2 6,2 17 16 13,1 6,2 7,3 6,1 1,6 4,2 0 99,4 97,0
DANA 135 86 117 4,1 2,9 5,7 18,9 14,8 5,6 7,9 8,4 7,8 6,0 3,8 5,3 92,8 85,2
Prosa og Merkonomerne 35 29 15 1,8 2,0 1,2 26,7 10,5 0 5,9 2,6 3,8 2,2 2,1 0 93,7 95,3
CA 43 41 55 0,8 0,9 1,3 10,8 14,7 8,8 5,9 5,3 3,9 2,6 3,7 0 84,1 83,9
I alt/gns.
3339 3085 3575 0,8 0,9 1,2 14,7 12,4 10,4 5,2 4,6 4,2 4,3 4,6 1,2 89,0 89,2
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: Arbejdsdirektoratet
130

Bilag 7 Udvikling i antallet af medlemmer fra 2002 til 2009 på
hovedorganisationsniveau
AC FTF LO Udenfor
hovedorganisation
A-kassemedlemmer i alt
pr. 1. januar
2002 208.562 361.797 1.311.384 481.354 2.363.097
2003 215.216 366.677 1.285.675 488.939 2.356.507
2004 222.845 369.923 1.258.576 501.031 2.352.375
2005 229.674 370.761 1.224.988 505.536 2.330.959
2006 234.615 367.583 1.143.161 539.898 2.285.257
2007 239.970 361.547 1.121.124 532.928 2.255.569
2008 243.533 360.143 1.082.285 549.507 2.235.468
2009 248.433 356.036 1.040.730 558.372 2.203.571
1.8.09 254.463 360.515 1.023.801 570.469 2.209.248
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Bilag
131

Bilag
Bilag 8 Dagpengeforsikrede fra 1. januar 2009 til 1. august 2009 fordelt på akasser
A-kasse/hovedorganisation DagpengeDagpengeDagpengeDagpengeDagpengeDagpengeDagpengeDagpenge- Udvikling i
forsikredeforsikredeforsikredeforsikredeforsikredeforsikredeforsikredeforsikrede pct. 1. januar
medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. 2009 - 1.
januar 2009 februar 2009 marts 2009 april 2009 maj 2009 juni 2009 juli 2009 august 2009 august 2009
Hovedorganisation AC
Journalistik, Kommunikation og Sprog 19.626 19.716 19.754 19.750 19.803 19.853 19.955 20.016 2,0
Ingeniørerne 66.566 66.949 67.357 67.465 67.412 67.536 68.177 68.174 2,4
Magistrene 49.969 50.077 50.072 50.181 50.244 50.346 50.594 50.589 1,2
Akademikerne 76.044 76.443 77.016 77.259 77.449 77.491 78.435 78.508 3,2
CA 30.922 31.112 31.187 31.358 31.426 31.413 31.830 31.939 3,3
I alt 243.127 244.297 245.386 246.013 246.334 246.639 248.991 249.226 2,5
Hovedorganisation FTF
Lærerne 70.636 70.606 70.420 70.328 70.062 70.027 71.295 71.133 0,7
Danske Sundhedsorganisationer 74.032 75.046 75.114 75.081 75.004 74.884 75.901 75.897 2,5
Børne- og Ungdomspædagogerne 56.041 56.735 56.663 56.571 56.410 56.285 56.916 56.727 1,2
Funktionærerne og Tjenestemændene 121.672 122.589 122.660 122.796 122.713 122.444 123.482 123.456 1,5
Prosa og Merkonomerne 12.715 12.743 12.752 12.745 12.729 12.732 12.753 12.750 0,3
I alt 335.096 337.719 337.609 337.521 336.918 336.372 340.347 339.963 1,5
Hovedorganisation LO
Træ-Industri-Byg 41.673 41.349 41.017 41.727 41.611 41.356 41.019 40.765 -2,2
Socialpædagogerne 32.065 32.541 32.543 32.488 32.496 32.445 32.873 32.832 2,4
Faglig Fælles 262.699 261.847 260.793 260.118 259.130 258.371 257.789 256.854 -2,2
FOA - Fag og Arbejde 159.558 159.356 159.200 159.198 159.356 159.419 158.982 158.327 -0,8
Metalarbejderne 86.770 86.783 86.579 86.332 86.082 85.797 85.393 85.224 -1,8
Fødevareforbundets NNF 23.238 23.061 22.944 22.842 22.733 22.653 22.701 22.622 -2,7
El-faget 21.570 21.604 21.622 21.581 21.549 21.554 21.545 21.685 0,5
Byggefagene 16.150 16.155 16.091 16.153 16.130 16.135 16.160 16.259 0,7
HK/Danmark 234.572 234.260 232.475 231.717 230.952 230.578 230.714 231.111 -1,5
STA 29.855 29.778 29.766 29.770 29.717 29.642 29.584 29.551 -1,0
Funktionærerne og Servicefagene 18.672 18.650 18.570 18.501 18.462 18.411 18.350 18.309 -1,9
Teknikerne 26.651 26.596 26.441 26.308 26.109 26.062 26.366 26.524 -0,5
I alt 953.473 951.980 948.041 946.735 944.327 942.423 941.476 940.063 -1,4
Udenfor hovedorganisation
Danske Lønmodtagere 62.232 63.854 65.292 66.340 66.879 67.182 67.698 67.878 9,1
Lederne 81.397 81.623 82.332 83.007 83.063 83.525 84.074 83.995 3,2
Kristelig 164.387 164.976 165.232 165.688 165.868 165.766 166.336 166.471 1,3
Business Danmark 25.596 25.770 25.814 25.906 25.917 25.835 25.954 26.013 1,6
Frie Funktionærer - Tværfaglig 21.175 21.949 22.824 23.455 23.670 23.733 24.288 24.730 16,8
ASE 138.706 138.162 139.803 141.067 138.852 140.087 140.375 138.399 -0,2
DANA 33.434 32.657 33.411 33.384 32.846 33.274 33.352 32.853 -1,7
I alt 526.927 528.991 534.708 538.847 537.095 539.402 542.077 540.339 2,5
I alt alle a-kasser 2.058.623 2.062.987 2.065.744 2.069.116 2.064.674 2.064.836 2.072.891 2.069.591 0,5
Kilde: Arbejdsdirektoratet
132

Bilag 9 Oversigt over den samlede tilgang og afgang af medlemmer i 2008
fordelt på a-kasser og hovedorganisationer
Tilgang af medlemmer
Afgang af medlemmer
Medlemmer pr. Indmeldte Overflyttet fra Overflyttet fra Udmeldte Overflyttet til Overflyttet NettoNetto- A-kasse
ultimo 2008 medlemmer anden akasse udlandet medlemmer anden a-kasse til udlandet udviklingudvikl. i pct.
Træ-Industri-Byg 45.323 2.638 1.107 26 2.888 3.067 127 -2.311 -5,1
Journalistik, Kommunikation og Sprog 20.320 1.011 290 15 536 469 26 285 1,4
Socialpædagogerne 33.685 1.155 3.066 7 1.146 2.735 9 338 1,0
Faglig Fælles 292.855 11.004 8.745 108 20.325 12.500 205 -13.173 -4,5
FOA - Fag og Arbejde 178.147 4.946 8.124 26 9.582 6.887 34 -3.407 -1,9
Lærerne 77.053 2.196 1.454 10 3.363 1.489 14 -1.206 -1,6
Danske Lønmodtagere 62.718 5.341 9.853 14 4.587 4.169 87 6.365 10,1
Metalarbejderne 93.171 3.143 2.071 11 3.991 4.179 67 -3.012 -3,2
Fødevareforbundet NNF 25.581 1.093 806 9 2.462 2.072 9 -2.635 -10,3
El-faget 22.669 947 398 9 836 906 12 -400 -1,8
Byggefagene 17.279 965 443 9 833 906 47 -369 -2,1
HK/Danmark 257.761 9.277 5.981 63 12.778 13.130 156 -10.743 -4,2
STA 32.883 499 984 4 1.670 780 34 -997 -3,0
Funktionærerne og Servicefagene 20.128 704 1.119 4 1.274 1.230 32 -709 -3,5
Lederne 85.697 1.220 6.625 28 2.941 3.511 88 1.333 1,6
Teknikerne 28.329 897 644 1 1.179 1.259 0 -896 -3,2
Kristelig 175.725 11.109 9.757 49 13.140 9.007 339 -1.571 -0,9
Danske Sundhedsorganisationer 77.609 3.307 483 35 3.151 462 38 174 0,2
Børne- og Ungdomspædagogerne 59.050 2.030 3.029 18 1.890 4.737 15 -1.565 -2,7
Business Danmark 26.735 402 1.440 5 954 760 16 117 0,4
Frie Funktionærer 22.751 1.375 1.176 7 1.318 961 28 251 1,1
Ingeniørerne 68.275 2.739 2.264 52 2.454 287 127 2.187 3,2
Magistrene 51.568 2.840 381 0 1.622 947 0 652 1,3
Akademikerne 77.662 5.585 561 32 3.860 950 239 1.129 1,5
Funktionærerne og Tjenestemændene 130.202 3.681 3.080 24 5.389 2.507 49 -1.160 -0,9
ASE 149.470 6.150 10.010 80 10.092 3.871 137 2.140 1,4
DANA 35.455 682 2.497 0 2.782 1.298 0 -901 -2,5
Prosa og Merkonomerne 13.245 524 348 5 473 516 24 -136 -1,0
CA 31.206 1.567 243 29 806 379 101 553 1,8
I alt
2.212.552 89.027 86.979 680 118.322 85.971 2.060 -29.667 -1,3
Tilhørsforhold til hovedorganisation
LO 1.047.811 37.268 33.488 277 58.964 49.651 732 -38.314 -3,7
AC 249.031 13.742 3.739 128 9.278 3.032 493 4.806 1,9
FTF 357.159 11.738 8.394 92 14.266 9.711 140 -3.893 -1,1
Udenfor 558.551 26.279 41.358 183 35.814 23.577 695 7.734 1,4
I alt
2.212.552 89.027 86.979 680 118.322 85.971 2.060 -29.667 -1,3
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Bilag
133

Bilag
Bilag 10 Oversigt over medlemmernes aldersfordeling fordelt på de enkelte akasser
og hovedorganisationer pr. september 2009
Medlemstal pr.
A-kasse
september 2009 16-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år +
Træ-industri-Byg 40.842 11 13 23 25 24 5
Journalistik, Kommunikation og Sprog 20.144 0,4 9,3 33,6 30,1 21,8 4,8
Socialpædagogerne 32.373 0,7 7,0 24,3 31,0 32,7 4,3
Faglig Fælles 255.729 5,3 7,4 22,1 31,4 28,6 5,3
FOA - Fag og Arbejde 164.418 4,2 6,0 20,8 30,3 33,1 5,7
Lærerne 71.240 0,5 7,4 29,1 26,2 29,7 7,2
Danske Lønmodtagere 66.530 8,2 14,3 33,6 27,4 14,4 2,1
Metalarbejderne 84.253 6,1 9,2 25,8 29,5 23,6 5,8
Fødevareforbundet NNF 22.244 6,2 8,8 27,4 30,8 22,4 4,4
El-faget 21.578 7,9 11,9 27,1 25,8 22,2 5,0
Byggefagene 16.197 10,3 13,6 30,2 24,5 16,6 4,8
HK/Danmark 229.768 5,3 8,9 26,7 28,5 24,3 6,3
STA 28.766 1,3 4,2 19,1 34,7 33,6 7,0
Funktionærerne og Servicefagene 18.104 1,6 6,2 23,8 31,7 28,7 7,9
Lederne 83.398 0,5 2,5 21,6 38,4 28,5 8,4
Teknikerne 26.218 2,3 7,6 25,9 33,3 23,9 7,0
Kristelig 169.843 5,9 10,0 31,1 29,9 18,1 5,0
Danske Sundhedsorganisationer 75.365 1,1 10,0 28,9 29,2 26,2 4,7
Børne- og Ungdomspædagogerne 56.434 0,8 8,6 30,8 30,0 26,8 3,1
Business Danmark 25.774 0,9 4,6 30,4 35,6 21,6 6,9
Frie Funktionærer 25.001 4,9 8,8 26,3 32,7 21,5 5,8
Ingeniørerne 66.896 0,6 9,2 30,9 34,1 18,2 7,0
Magistrene 51.016 0,1 6,4 40,8 23,6 21,5 7,5
Akademikerne 77.534 0,2 9,3 38,8 26,9 19,3 5,5
Funktionærerne og Tjenestemændene 122.615 2,2 7,2 23,1 31,3 29,5 6,7
ASE 136.282 2,8 5,5 20,5 30,4 28,7 12,1
DANA 36.168 1,4 4,6 24,5 34,1 25,9 9,5
Prosa og Merkonomerne 12.602 1,8 8,0 30,1 31,8 22,4 5,8
CA 32.464 1,0 10,4 42,7 33,3 10,3 2,4
I alt
2.069.796 3,7 8,0 26,7 30,2 25,2 6,2
Tilhørsforhold til hovedorganisation
LO 940.490 5 8 24 30 27 6
AC 248.054 0 9 37 29 18 6
FTF 338.256 1 8 27 30 28 6
Udenfor 542.996 4 8 27 32 23 7
I alt 2.069.796 3,7 8,0 26,7 30,2 25,2 6,2
LO
AC
FTF
Uden for hovedorganisation
Kilde: Danmarks Statistik
134

Bilag 11 Transaktioner og administrationsudgifter 2004-2008, fordelt på akasser
AAK A-JKS
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 94.867 94.704 82.798 75.175 63.797 -15 -33 40.556 39.363 34.750 30.623 26.632 -13 -34
Øvrige handlinger 21.469 22.985 23.328 29.748 33.202 12 55 6.408 7.699 7.961 13.123 13.400 2 109
I alt 116.336 117.689 106.126 104.923 96.999 -8 -17 46.964 47.062 42.711 43.746 40.032 -8 -15
Vægtede udbetalinger/handlinger 847.857 874.659 829.154 895.911 883.547 -1,4 4,2 297.220 326.033 321.407 388.692 371.267 -4,5 24,9
Administrationsudgifter 70.201.433 69.557.813 69.011.314 69.918.925 74.918.992 7,2 -0,4 28.179.159 27.869.860 27.636.365 27.726.648 28.760.624 3,7 2,1
ASE BF-A
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 298.889 280.998 243.057 218.475 200.606 -8 -33 64.253 51.148 37.652 31.005 33.770 9 -47
Øvrige handlinger 53.264 60.370 63.616 78.917 77.899 -1 46 15.440 15.463 15.046 14.318 14.433 1 -7
I alt 352.153 341.368 306.673 297.392 278.505 -6 -21 79.693 66.611 52.698 45.323 48.203 6 -40
Vægtede udbetalinger/handlinger 1.728.246 1.833.445 1.762.627 1.873.720 1.810.709 -3,4 4,8 553.718 497.690 401.188 362.107 387.190 6,9 -30,1
Administrationsudgifter 158.223.928 156.541.581 150.932.282 154.474.374 160.145.931 3,7 1,2 30.825.301 30.819.156 30.248.427 29.952.158 33.611.548 12,2 9,0
BUPL-A BUSINESS-DK
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 89.407 95.577 88.009 80.536 63.615 -21 -29 55.709 50.756 41.555 38.990 37.633 -3 -32
Øvrige handlinger 24.409 22.849 22.561 31.650 26.795 -15 10 19.574 18.740 16.494 20.277 20.178 0 3
I alt 113.816 118.426 110.570 112.186 90.410 -19 -21 75.283 69.496 58.049 59.267 57.811 -2 -23
Vægtede udbetalinger/handlinger 938.246 863.562 805.197 897.516 674.406 -24,9 -28,1 454.036 425.471 360.982 394.125 379.931 -3,6 -16,3
Administrationsudgifter 58.415.672 57.375.665 57.663.329 62.981.789 64.456.351 2,3 10,3 36.406.035 35.582.067 36.986.816 37.096.415 36.721.642 -1,0 0,9
CA DANA
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 37.884 34.480 27.916 24.239 19.069 -21 -50 85.462 73.646 58.287 50.592 45.315 -10 -47
Øvrige handlinger 9.075 9.558 7.995 11.435 11.122 -3 23 17.969 18.605 16.843 16.336 16.897 3 -6
I alt 46.959 44.038 35.911 35.674 30.191 -15 -36 103.431 92.251 75.130 66.928 62.212 -7 -40
Vægtede udbetalinger/handlinger 371.355 386.307 299.871 330.363 301.778 -8,7 -18,7 512.373 491.355 414.597 388.102 367.478 -5,3 -28,3
Administrationsudgifter 38.005.402 36.710.040 37.751.372 40.094.334 38.442.082 -4,1 1,1 63.638.836 63.393.171 61.873.105 58.426.601 55.851.215 -4,4 -12,2
Bilag
135

Bilag
DLA DLF-A
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
136
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 27.500 36.369 42.425 47.016 51.912 10 89 119.263 137.446 129.640 137.050 108.851 -21 -9
Øvrige handlinger 21.700 28.028 36.639 49.812 54.247 9 150 41.826 27.811 27.206 46.296 31.039 -33 -26
I alt 49.200 64.397 79.064 96.828 106.159 10 116 161.089 165.257 156.846 183.346 139.890 -24 -13
Vægtede udbetalinger/handlinger 439.467 571.328 700.440 900.896 956.823 6,2 117,7 1.083.423 1.116.145 1.079.703 1.290.676 1.010.059 -21,7 -6,8
Administrationsudgifter 29.720.689 35.835.651 47.268.040 59.774.147 65.698.316 9,9 121,1 60.697.370 64.688.854 64.534.381 66.626.789 68.609.170
3,0 13,0
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
DSA EL-A
Udvikl. 2007- Udvikl. 2004-
2004 2005 2006 2007 2008 2008 i pct. 2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 59.056 64.921 57.625 64.837 58.374 -10 -1 61.910 48.073 33.514 27.695 27.112 -2 -56,2
Øvrige handlinger 18.037 14.505 26.180 16.649 15.910 -4 -12 18.809 17.759 15.411 14.888 15.199 2 -21
I alt 77.093 79.426 83.805 81.486 74.284 -9 -4 80.719 65.832 48.925 42.583 42.311 -1 -47
Vægtede udbetalinger/handlinger 443.520 499.046 531.134 523.800 428.755 -18,1 -3,3 478.965 428.671 291.351 240.747 256.741 6,6 -46,4
Administrationsudgifter 40.078.792 47.708.432 49.527.213 51.891.581 47.150.801 -9,1 17,6 40.972.915 40.648.744 40.730.466 42.674.072 42.864.366 0,4 -19,2
FFA FOA
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 59.798 54.607 45.606 40.985 37.441 -9 -37 603.119 593.625 538.245 485.517 474.087 -2 -21
Øvrige handlinger 13.484 13.868 12.849 16.300 16.964 27 26 148.293 210.244 172.544 178.434 193.585 8 31
I alt 73.282 68.475 58.455 57.285 54.405 -2 -26 751.412 803.869 710.789 663.951 667.672 1 -11
Vægtede udbetalinger/handlinger 391.624 390.431 350.045 360.143 338.411 2,9 -13,6 3.960.437 4.134.519 3.657.298 3.461.102 3.352.013 -3,2 -15,4
Administrationsudgifter 36.618.845 34.283.394 35.908.914 33.501.900 32.237.555 -6,7 -12,0 327.224.851 319.214.150 288.669.193 274.580.884 253.088.354 -7,8 -22,7
FS-A FTF-A
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 62.701 59.418 49.135 41.360 37.486 -9 -40 332.861 307.110 257.607 214.549 194.237 -9 -42
Øvrige handlinger 17.989 19.502 17.989 17.502 17.606 1 -2 104.559 81.792 82.807 72.310 69.691 -4 -33
I alt 80.690 78.920 67.124 58.862 55.092 -6 -32 437.420 388.902 340.414 286.859 263.928 -8 -40
Vægtede udbetalinger/handlinger 493.587 480.298 422.640 364.013 343.254 -5,7 -30,5 2.734.961 2.374.115 2.112.793 1.823.736 1.636.271 -10,3 -40,2
Administrationsudgifter 47.260.855 47.788.481 40.001.173 36.516.851 35.416.387 -3,0 -25,1 170.737.113 170.755.817 152.415.270 137.172.970 152.418.116 11,1 -10,7

HK-A IAK
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 833.225 792.834 646.923 575.697 491.412 -15 -41 87.935 81.996 62.289 50.872 43.272 -15 -51
Øvrige handlinger 173.887 174.585 158.267 178.004 175.914 -1 1 15.401 16.424 14.242 19.516 21.668 11 41
I alt 1.007.112 967.419 805.190 753.701 667.326 -11 -34 103.336 98.420 76.531 70.388 64.940 -8 -37
Vægtede udbetalinger/handlinger 5.767.473 5.758.143 4.817.221 4.778.054 4.422.167 -7,4 -23,3 643.253 636.671 520.013 583.150 568.265 -2,6 -11,7
Administrationsudgifter 533.308.286 511.176.838 458.424.134 448.067.186 361.698.600 -19,3 -32,2 77.731.125 70.808.653 75.398.120 69.962.707 56.774.433 -18,9 -27,0
KRIST-A LEDER-A
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 466.266 470.203 388.150 328.761 288.274 -12 -38 157.218 144.711 118.506 104.392 100.228 -4 -36
Øvrige handlinger 117.199 147.377 133.489 151.013 161.621 7 38 36.153 39.500 35.858 39.068 44.129 13 22
I alt 583.465 617.580 521.639 479.774 449.895 -6 -23 193.371 184.211 154.364 143.460 144.357 1 -25
Vægtede udbetalinger/handlinger 3.912.450 4.243.529 3.753.816 3.764.124 3.950.811 5,0 1,0 1.013.524 1.054.158 904.823 872.382 917.621 5,2 -9,5
Administrationsudgifter 276.602.701 264.937.342 262.672.540 276.498.434 282.185.750 2,1 2,0 71.834.807 70.434.984 69.832.916 67.436.331 75.413.930 11,8 5,0
MA METAL-A
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 107.724 111.449 104.344 92.074 73.565 -20 -32 350.988 247.822 184.891 156.354 154.132 -1 -56
Øvrige handlinger 21.075 22.922 23.098 36.970 36.854 0 75 97.058 99.774 83.904 68.448 78.364 14 -19
I alt 128.799 134.371 127.442 129.044 110.419 -14 -14 448.046 347.596 268.795 224.802 232.496 3 -48
Vægtede udbetalinger/handlinger 966.602 995.827 967.174 1.164.517 1.110.202 -4,7 14,9 2.800.601 2.486.988 2.086.962 1.357.182 1.557.674 14,8 -44,4
Administrationsudgifter 66.154.299 66.029.887 68.676.949 79.283.458 79.105.580 -0,2 19,6 188.620.639 175.273.367 172.315.096 153.979.373 150.367.219 -2,3 -20,3
NN-A PM-A
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 155.109 142.176 115.577 88.483 60.682 -31 -61 26.028 23.537 18.464 14.197 11.791 -17 -55
Øvrige handlinger 37.507 35.370 30.877 27.191 24.579 -10 -34 5.159 5.215 5.754 5.250 5.341 2 4
I alt 192.616 177.546 146.454 115.674 85.261 -26 -56 31.187 28.752 24.218 19.447 17.132 -12 -45
Vægtede udbetalinger/handlinger 1.089.683 1.051.550 833.592 610.201 510.768 -16,3 -53,1 182.963 171.135 164.027 134.526 134.802 0,2 -26,3
Bilag
Administrationsudgifter 91.643.170 74.724.888 67.484.907 61.128.401 54.092.863 -11,5 -41,0 27.927.789 25.750.144 23.879.888 22.367.193 21.484.304 -3,9 -23,1
137

Bilag
SLA STA
138
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 53.411 56.189 51.176 43.682 34.739 -20 -35 69.086 70.399 61.585 62.901 67.593 7 -2
Øvrige handlinger 15.853 16.984 15.731 19.370 15.973 -18 1 13.386 17.545 17.622 22.598 26.006 15 94
I alt 69.264 73.173 66.907 63.052 50.712 -20 -27 82.472 87.944 79.207 85.499 93.599 9 13
Vægtede udbetalinger/handlinger 550.819 581.430 506.234 491.058 371.473 -24,4 -32,6 385.669 419.744 414.784 491.361 489.421 -0,4 26,9
Administrationsudgifter 48.629.014 49.483.277 48.948.722 43.194.779 41.222.679 -4,6 -15,2 29.105.080 29.718.454 31.008.751 32.630.121 35.656.553 9,3 22,5
TAK TIB-A
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 85.156 79.015 67.006 55.321 48.586 -12 -43 198.989 159.851 114.814 90.067 110.168 22 -45
Øvrige handlinger 22.105 20.252 19.897 18.705 18.858 1 -15 47.322 41.382 37.973 33.625 56.518 68 19
I alt 107.261 99.267 86.903 74.026 67.444 -9 -37 246.311 201.233 152.787 123.692 166.686 35 -32
Vægtede udbetalinger/handlinger 638.583 599.756 543.149 487.115 443.914 -8,9 -30,5 1.396.378 1.183.820 884.916 717.715 1.384.709 92,9 -0,8
Administrationsudgifter 50.113.676 44.398.536 45.350.838 41.757.472 42.476.859 1,7 -15,2 87.852.230 106.140.242 103.330.189 96.810.770 94.395.851 -2,5 7,4
3FA I alt
Udvikl. 2004-
2008 i pct.
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
Udvikl. 2004-
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008
Udvikl. 2007-
2008 i pct.
2004 2005 2006 2007 2008
Udbetaling af ydelser 1.457.478 1.218.674 1.055.396 859.170 786.329 -8 -46 6.212.149 5.686.644 4.782.212 4.130.617 3.750.708 -9 -40
Øvrige handlinger 328.632 276.881 279.555 284.466 309.974 9 -6 1.502.581 1.529.232 1.425.458 1.532.217 1.603.966 5 7
I alt 1.786.110 1.495.555 1.334.951 1.143.636 1.096.303 -4 -39 7.714.730 7.215.876 6.207.670 5.662.834 5.354.674 -5 -31
Vægtede udbetalinger/handlinger 10.321.092 8.388.527 7.833.555 7.036.358 7.306.632 3,8 -29,2 46.085.464 43.932.612 38.743.889 36.983.392 36.667.092 -0,9 -20,4
Administrationsudgifter 772.274.415 621.709.913 580.857.512 542.683.653 553.896.362 2,1 -28,3 3.611.026.871 3.401.247.886 3.241.321.563 3.119.210.316 3.039.162.433 -2,6 -15,8
Kilde: Arbejdsdirektoratet

Bilag 12 Oversigt over antallet af årsværk i 2000, 2007 og 2008 fordelt på a-
kasser (ultimo tal)
A-kasse Årsværk
2000
Årsværk
2007
Årsværk
2008
Udvikling i
pct. 2000 -
2008
Bilag
Udvikling i
pct. 2007 -
2008
Træ-Industri-Byg 161 121 124 -23 2
Journalistik, Kommunikation og Sprog 29 35 31 7 -11
Socialpædagogerne 49 57 48 -2 -16
Faglig Fælles 1.407 842 822 -42 -2
FOA - Fag og Arbejde 557 432 349 -37 -19
Lærerne 46 95 93 102 -2
Danske Lønmodtagere Ikke oprettet 99 131 Ikke oprettet 32
Metalarbejderne 135 105 99 -26 -6
Fødevareforbundet NNF 107 83 76 -29 -8
El-Faget 69 54 51 -26 -6
Byggefagene 53 55 35 -34 -36
HK/Danmark 789 346 335 -58 -3
STA 39 49 45 16 -8
Funktionærerne og Servicefagene 71 66 66 -7 0
Lederne 74 78 84 14 8
Teknikerne 67 52 68 1 30
Kristelig 486 508 475 -2 -6
Danske Sundhedsorganisationer 52 74 66 29 -10
Børne- og Ungdomspædagogerne 70 83 77 10 -7
Business Danmark 45 39 44 -2 13
Frie Funktionærer 53 42 38 -29 -10
Ingeniørerne 58 77 63 9 -18
Magistrene 58 99 97 68 -2
Akademikerne 74 100 85 14 -15
Funktionærerne og Tjenestemændene 278 194 185 -34 -5
ASE 170 204 214 26 5
DANA 68 79 74 9 -6
Prosa og Merkonomerne 33 26 26 -21 1
CA 36 46 45 26 -2
I alt 5.163 4.139 3.947 -24 -5
Anm.: Begrebet årsværk omfatter alle medarbejdere ansat i og aflønnet af a-kassen og medarbejdere i en tilknyttet
faglig organisation, der i medfør af en administrationsaftale helt eller delvis er beskæftiget med a-kassearbejde. I
årsværkstallet indgår også medarbejdere på barsel, medarbejdere ansat med løntilskud eller i fleksjob og
fritstillede. I sumtallet for 2000 indgår antallet af årsværk for Forsvarets A-kasse og Frisørerne, Artisterne og
Maritim A-kasse. Tallene i figuren er afrundede.
Kilde: Arbejdsdirektoratet
139

Bilag
Bilag 13 Oversigt over antallet af afdelinger i 2000, 2007 og 2008 fordelt på a-
kasser (ultimo tal)
A-kasse Afdelinger
2000
140
Afdelinger
2007
Afdelinger
2008
Udvikling i
pct. 2000 -
2008
Udvikling i
pct. 2007 -
2008
Træ-Industri-Byg 33 28 28 -15 0
Journalistik, Kommunikation og Sprog 2 2 1 -50 -50
Socialpædagogerne 13 9 9 -31 0
Faglig Fælles 390 125 122 -69 -2
FOA - Fag og Arbejde 72 43 41 -43 -5
Lærerne 5 5 5 0 0
Danske Lønmodtagere Ikke oprettet 7 6 Ikke oprettet -14
Metalarbejderne 10 7 7 -30 0
Fødevareforbundets NNF 51 26 25 -51 -4
El-faget 15 13 13 -13 0
Byggefagene 35 23 22 -37 -4
HK/Danmark 55 4 3 -95 -25
STA 5 4 4 -20 0
Funktionærerne og Servicefagene 31 23 23 -26 0
Lederne 1 1 1 0 0
Teknikerne 10 10 10 0 0
Kristelig 55 25 18 -67 -28
Danske Sundhedsorganisationer 1 1 1 0 0
Børne- og Ungdomspædagogerne 17 11 10 -41 -9
Business Danmark 1 1 1 0 0
Frie Funktionærer 4 3 3 -25 0
Ingeniørerne 5 4 4 -20 0
Magistrene 4 4 4 0 0
Akademikerne 4 2 2 -50 0
Funktionærerne og Tjenestemændene 12 5 5 -58 0
ASE 17 7 6 -65 -14
DANA 14 7 7 -50 0
Prosa og Merkonomerne 3 3 3 0 0
CA 2 2 1 -50 -50
I alt 867 405 385 -56 -5
Anm.: Afdelingsbegrebet omfatter a-kassernes hovedkontorer samt alle enheder bemandet med mindst 1 årsværk,
uanset om disse benævnes afdelinger, lokalkontorer, regionskontorer, kredse eller lignende. Afdelingstallet er
opgjort ultimo året.
Antallet af afdelinger for A-JKS i 2000 er sat lig summen af afdelinger i henholdsvis Journalisternes A-kasse og
Erhvervssproglig A-kasse. 2000 og 2007-tallene for Byggefagenes A-kasse er sat lig summen af afdelinger i
Malerfagets og Maritim A-kasse og Blik og Rørarbejdernes A-kasse. Fødevareforbundet NNF’s A-kasse har
reduceret afdelingstallet fra 25 til 7 pr. 1. januar 2009.
Procenttallene i tabellen er afrundede.
Kilde: A-kasserne

Bilag 14 Årlig administrationsudgift fordelt på hovedposter og a-kasser
Bilag
Figur 1 Procentvis fordeling af den årlige administrationsudgift på hovedposter i 2008
og fordelt på a-kasser
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
METAL-A
BUSINESS-DK
LEDER-A
IAK
A-JKS
DSA
PM-A
TAK
BUPL-A
CA
FFA
AAK
KRIST-A
TIB-A
SLA
NNF-A
DANA
STA
FS-A
HK-A
DLF-A
BFA
ASE
FTF-A
EL-A
DLA
MA
FOA
3FA
Gennemsnit
Lønudgifter i pct. Lokaleudgifter i pct. IT-udgifter i pct. Øvrige udgifter i pct.
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
Figur 2 Den årlige administrationsudgift pr. medlem i 2008 (i kr.) fordelt på
hovedposter og a-kasser
2.000
1.500
1.000
500
0
DSA
IAK
DLF-A
LEDER-A
AAK
STA
BUPL-A
ASE
DLA
FTF-A
CA
SLA
HK-A
BUSINESS-DK
FOA
FFA
A-JKS
TAK
MA
DANA
METAL-A
KRIST-A
PM-A
FS-A
3FA
EL-A
BFA
Lønudgifter Lokaleudgifter IT-udgifter Øvrige udgifter
NNF-A
TIB-A
Gennemsnit
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over afholdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets
beregninger
141

Bilag
Bilag 15 A-kassernes årsværksforbrug til støttefunktioner i 2008 84
Årsværk til
støttefunktioner
som andel af
samlede årsværk
Årsværk i
alt
Årsværk til
støttefunktioner
i
alt
Årsv. til itrep./vedligehold
Årsv. til itudvikling
Årsv. til itdrift
Årsv. til
salg/markedsf.
Årsv. til
bygningsvedligehold
Årsv. til
vagttjeneste
Årsv. til
trykkeri
Årsv. til
intern
service
Årsv. til
rengøring
Årsv. til
kantine
A-kasse Årsv. til
reception
Anm.: * A-kassen har angivet 1,2 årsværk samlet for årsværk til intern service og årsværk til trykkeri.
** A-kasserne har angivet et samlet antal årsværk for årsværk til it-drift, årsværk til it-udvikling og årsværk til itrepræsentation/vedligehold.
Kilde: Høring i a-kasserne juni 2009
84 DANA, der anvender særligt mange årsværk til salg og markedsføring har oplyst følgende: ”Med udgangspunkt i den skærpede
konkurrencesituation på a-kasse-markedet finder DANA det påkrævet at anvende ressourcer på at informere om muligheden for at
forsikre sin indkomst som selvstændig. Dette behov er blevet forstærket af de senere års positive erhvervsklima, da kendskabet til
a-kasse-tilbudene generelt samtidig er svækket betydeligt navnlig blandt de yngre. DANA’s udadvendte aktiviteter er ikke båret af
dyre markedsføringskampagner, men af en intens informations- og hverveindsats, som er lokalt og regionalt baseret med vægt på
den personlige kontakt og udstrakt service.”
142
Træ-Industri-Byg 3,2 7,2 2,3 2,6 15,3 124 12%
Journalistik, Kommunikation og Sprog 1,7 0,7 0,1 0,9 0,4 0,5 0,3 4,6 31 15%
Socialpædagogerne 1,4 1,5 0,3 2,0 1,0 6,2 48 13%
Faglig Fælles 2,3 3,7 5,8 5,0 0,3 45,6 62,7 822 8%
FOA - Fag og Arbejde 0,3 1,2 3,6 1,0 4,7 7,1 27,9 45,9 349 13%
Lærerne 7,5 0,3 0,3 2,5 0,5 0,5 2,0 4,0 1,5 19,0 93 20%
Danske Lønmodtagere 5,5 2,5 2,0 1,0 6,0 17,0 131 13%
Metalarbejderne 1,5 4,5 5,0 0,5 1,5 3,5 16,5 99 17%
Fødevareforbundet NNF 0,5 0,3 0,3 0,8 0,1 0,1 1,0 1,0 0,5 4,6 76 6%
El-faget 0,8 2,0 0,8 0,5 **3,0 7,1 51 14%
Byggefagene 0,8 0,3 1,0 0,8 0,8 3,5 35 10%
HK/Danmark 8,0 0,4 12,7 0,7 1,0 **20,0 42,8 335 13%
STA 2,0 0,3 0,2 1,0 1,0 1,5 1,0 7,0 45 15%
Funktionærerne og Servicefagene 2,0 1,0 2,0 0,5 0,5 3,0 1,0 10,0 66 15%
Lederne 0,6 2,0 0,3 2,8 2,0 1,9 2,0 11,6 84 14%
Teknikerne 1,3 0,3 0,5 0,3 0,3 0,5 1,0 1,5 0,6 6,1 68 9%
Kristelig 3,0 4,3 8,3 5,0 2,9 10,5 11,2 7,4 1,2 53,8 475 11%
Danske Sundhedsorganisationer 1,0 1,0 **10,0 12,0 66 18%
Børne- og Ungdomspædagogerne 2,9 0,4 * 1,23 **5,3 9,8 77 13%
Business Danmark 0,5 0,9 1,0 2,8 1,0 0,4 1,0 7,6 44 17%
Frie Funktionærer 0,9 1,6 0,5 1,5 0,6 0,5 1,0 1,0 0,9 8,5 38 22%
Ingeniørerne 1,0 1,0 3,0 4,0 7,5 0,5 17,0 63 27%
Magistrene 2,0 2,0 2,0 3,0 1,2 1,0 11,2 97 12%
Akademikerne 2,0 4,0 1,7 0,5 0,3 1,0 1,5 1,4 1,1 13,5 85 16%
Funktionærerne og Tjenestemændene 11,0 4,0 6,0 5,0 26,0 185 14%
ASE 2,0 7,3 24,0 16,0 51,3 214 24%
DANA 1,0 1,0 1,0 1,0 27,0 2,0 2,0 1,0 36,0 74 49%
Prosa og Merkonomerne 2,0 0,5 0,2 0,1 0,9 0,1 0,5 4,3 26 16%
CA 2,5 2,0 0,2 0,2 9,6 2,2 0,3 17,0 45 38%
I alt 66,7 32,4 53,5 40,4 12,2 0,0 5,0 94,5 122,1 65,7 13,6 547,8 3.947 14%