Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Benchmarking af arbejdsløshedskasserne 2009
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ISBN 978-87-91674-33-4<br />
<strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> <strong>arbejdsløshedskasserne</strong> <strong>2009</strong><br />
Arbejdsdirektoratet · November <strong>2009</strong>
Forord<br />
Forord<br />
Med <strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> a-kasserne <strong>2009</strong> offentliggør Arbejdsdirektoratet for niende<br />
gang en omfattende gennemgang og sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes indsats og<br />
resultater.<br />
Siden sidste års rapport er konjunkturerne for alvor vendt. Ledigheden nåede i<br />
sommeren 2008 sit laveste niveau. Men siden efteråret 2008 er ledigheden steget, og i<br />
særlig grad inden for byggebranchen og den øvrige private sektor. Mange a-kasser står<br />
nu over for en stor opgave med at hjælpe medlemmerne i arbejde eventuelt inden for<br />
de offentlige områder, der mangler arbejdskr<strong>af</strong>t. Og opmærksomheden skal bl.a.<br />
særligt rettes mod de unge, der er i risiko for at blive ekstra hårdt ramt <strong>af</strong> krisen.<br />
A-kasserne på det offentlige område har fortsat en lav ledighed, og den primære<br />
opgave er her fortsat at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter<br />
arbejdskr<strong>af</strong>t.<br />
Den stigende ledighed giver særlige udfordringer i de a-kasser, der kun i begrænset<br />
omfang har effektiviseret medlemsservicen ved at digitalisere og øge selvbetjeningen.<br />
Direktoratets analyser viser, at medlemmerne i nogle <strong>af</strong> de a-kasser, hvor ledigheden<br />
er steget mest, kun i begrænset omfang anvender mulighederne for selvbetjening.<br />
Disse a-kasser er i dag dårligere rustet til at håndtere presset som følge <strong>af</strong> krisen, end<br />
de a-kasser, hvor man målrettet har arbejdet på at få medlemmerne til at tage<br />
selvbetjeningsmulighederne til sig.<br />
Den beskedne selvbetjening i nogle a-kasser betyder desuden, at disse a-kasser ikke<br />
får fuld valuta for deres it-kroner.<br />
A-kasserne har forbedret kvaliteten <strong>af</strong> deres sagsbehandling på flere områder siden<br />
2000, det gælder bl.a. sagsbehandlingstiden i klagesager. A-kassernes administra-tion<br />
<strong>af</strong> rådighedsreglerne i perioden fra april 2007 til september 2008 har imidlertid ikke<br />
været tilfredsstillende. Direktoratet gennemfører nu et nyt tilsyn for at få et indtryk <strong>af</strong><br />
administrationen, efter at der i februar <strong>2009</strong> blev udsendt nye retningslinjer.<br />
En undersøgelse i tilknytning til benchmarkingen viser, at a-kasserne generelt har<br />
tilfredse medlemmer. Men alligevel kommer tilgangen <strong>af</strong> nye medlemmer ikke <strong>af</strong> sig<br />
selv. De tidligere års medlemstilbagegang er vendt på grund <strong>af</strong> krisen, men der er<br />
foreløbig tale om en meget beskeden fremgang i <strong>2009</strong>.<br />
Dette kan bl.a. hænge sammen med, at mange <strong>af</strong> de beskæftigede, der har fravalgt akasserne,<br />
fortsat vurderer, at de sidder sikkert i jobbet, og selv kan finde et job ved<br />
ledighed. En Rambøll-undersøgelse i benchmarking-regi har nemlig vist, at mange<br />
ikke-medlemmer har foretaget en risikovurdering og er meget bevidste om fravalget <strong>af</strong><br />
en a-kasse. De to nævnte undersøgelser er publiceret separat.<br />
Jeg håber, at a-kasserne vil bruge de nye analyser i arbejdet med at optimere servicen<br />
og indsatsen for at få ledige medlemmer hurtigt i arbejde.<br />
Afslutningsvis vil jeg takke a-kasserne, A-kassernes Samvirke og den faglige<br />
følgegruppe for et konstruktivt samarbejde ved tilblivelsen <strong>af</strong> dette års rapport.<br />
Jesper Hartvig Pedersen<br />
Direktør<br />
November <strong>2009</strong><br />
1
Indholdsfortegnelse<br />
Indholdsfortegnelse<br />
FORORD..............................................................................................................................1<br />
OVERSIGT OVER A-KASSERNE ...................................................................................4<br />
RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER....................................................................5<br />
HOVEDTALSOVERSIGT ...............................................................................................12<br />
1 FORMÅL OG INDHOLD.......................................................................................13<br />
2<br />
1.1 RAPPORTENS INDHOLD ......................................................................................13<br />
2 LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE..................................................15<br />
2.1 INDLEDNING ......................................................................................................15<br />
2.2 LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I A-KASSERNE ...........................................................16<br />
2.2.1 Ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede ................................................17<br />
2.2.2 Ledigheden blandt de unge under 30 år ......................................................20<br />
2.2.3 Udviklingen i arbejdskr<strong>af</strong>treserven..............................................................22<br />
2.2.4 Ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år .......................25<br />
2.2.5 Oversigt over ledighedsudviklingen i a-kasserne.........................................28<br />
3 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMTALER MED LEDIGE<br />
MEDLEMMER..................................................................................................................30<br />
3.1 UDVIKLINGEN I CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER ................................................30<br />
3.2 PÅLAGT JOBSØGNING I FORBINDELSE MED CV- OG RÅDIGHEDSSAMTALER .......34<br />
3.3 PÅLAGT JOBSØGNING OG HENVISNINGER TIL JOB UDEN FOR CV- OG<br />
RÅDIGHEDSSAMTALER.......................................................................................38<br />
3.4 SANKTIONER I FORBINDELSE MED RÅDIGHEDSSAMTALER .................................39<br />
3.5 DIREKTORATETS OPFØLGNING PÅ BENCHMARKINGEN AF A-KASSERNES<br />
BESKÆFTIGELSESINDSATS .................................................................................42<br />
4 A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSTILBUD..........................44<br />
4.1 HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSTILBUD?.......45<br />
4.2 RAMMERNE FOR UDVIKLINGEN AF IT-LØSNINGER I A-KASSERNE.......................45<br />
4.3 A-KASSERNES FORSKELLIGE IT-SYSTEMER........................................................46<br />
4.3.1 A-kassernes digitale service.........................................................................47<br />
4.3.2 Medlemmernes muligheder for digital selvbetjening ...................................48<br />
4.4 MEDLEMMERNES UDNYTTELSE AF DE DIGITALE TILBUD ...................................51<br />
4.4.1 Udnyttelsesgraden i de enkelte a-kasser ......................................................53<br />
4.5 FULDAUTOMATISEREDE TILBUD ........................................................................55<br />
4.5.1 Besparelsespotentialet ved yderligere automatisering.................................56<br />
4.6 A-KASSERNES VURDERING AF FORDELENE VED DIGITALE LØSNINGER ..............57<br />
4.7 A-KASSERNES INITIATIVER FOR AT ØGE DIGITALISERINGSGRADEN ...................57<br />
4.8 A-KASSERNES VURDERING AF BARRIERER FOR YDERLIGERE DIGITALISERING...59<br />
5 A-KASSERNES IT-UDGIFTER ............................................................................61<br />
5.1 INDLEDNING ......................................................................................................61<br />
5.2 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE IT-UDGIFTER ......................................62<br />
5.3 SAMMENLIGNING AF IT-OMKOSTNINGERNE I DE ENKELTE A-KASSER ................62<br />
5.4 BETYDNINGEN AF IT-FÆLLESSKABER MED FAGLIGE ORGANISATIONER .............65<br />
5.4.1 Besparelsespotentiale i a-kasserne med de højeste it-omkostninger?..........66<br />
6 KVALITETEN I A-KASSERNES SAGSBEHANDLING ...................................68<br />
6.1 INDLEDNING ......................................................................................................69<br />
6.2 UDVIKLINGEN I KVALITETEN AF A-KASSERNES SAGSBEHANDLING....................69<br />
6.3 SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES KVALITET I SAGSBEHANDLINGEN I 2008 ....71<br />
6.4 A-KASSERNES ADMINISTRATION AF REGLERNE OM RÅDIGHEDSVURDERINGER .73
Indholdsfortegnelse<br />
7 A-KASSERNES MEDLEMMER........................................................................... 77<br />
7.1 FAKTORER AF BETYDNING FOR MEDLEMSUDVIKLINGEN ................................... 77<br />
7.2 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE MEDLEMSTAL MV............................... 78<br />
7.3 UDVIKLINGEN I FORSIKRINGSGRADER............................................................... 79<br />
7.4 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES MEDLEMSTAL FORDELT PÅ<br />
HOVEDORGANISATIONER................................................................................... 80<br />
7.4.1 Medlemsudviklingen på a-kasseniveau........................................................ 81<br />
7.4.2 Udviklingen i antal dagpengeforsikrede i <strong>2009</strong>........................................... 83<br />
7.5 MEDLEMSFLOWET I A-KASSERNE ...................................................................... 84<br />
7.5.1 Medlemsbevægelserne mellem a-kasserne................................................... 84<br />
7.5.2 Nye medlemmer i a-kasserne og udmeldte medlemmer ............................... 86<br />
7.5.3 Indmeldelser fordelt på a-kasser og hovedorganisationer i 2008 ............... 88<br />
8 A-KASSERNES UDBETALINGER ...................................................................... 90<br />
8.1 UDVIKLINGEN PÅ DE ENKELTE YDELSESARTER ................................................. 90<br />
9 A-KASSERNES TRANSAKTIONER.................................................................... 93<br />
9.1 HVORFOR FOKUS PÅ A-KASSERNES TRANSAKTIONER? ...................................... 93<br />
9.1.1 Udviklingen i den administrative belastning i a-kasserne ........................... 94<br />
9.1.2 Sammenstilling <strong>af</strong> udviklingen i den administrative belastning og i<br />
administrationsudgifterne............................................................................ 95<br />
9.2 SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES TRANSAKTIONER ....................................... 97<br />
9.3 ANALYSE AF A-KASSERNES TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER OG<br />
ADMINISTRATIONSUDGIFTER I 2008 .................................................................. 97<br />
9.4 TRANSAKTIONER PR. MEDARBEJDER ............................................................... 101<br />
10 A-KASSERNES ADMINISTRATIONSUDGIFTER ......................................... 103<br />
10.1 UDVIKLINGEN I A-KASSERNES SAMLEDE UDGIFTER TIL ADMINISTRATION ...... 103<br />
10.1.1 Hvad siger a-kassernes administrationsbidrag om<br />
administrationsudgifterne i <strong>2009</strong>............................................................. 104<br />
10.2 A-KASSERNES SAMLEDE ADMINISTRATIONSUDGIFTER FORDELT PÅ<br />
HOVEDPOSTER................................................................................................. 105<br />
10.3 SAMMENLIGNING AF ADMINISTRATIONSUDGIFTEN PR. MEDLEM .................... 107<br />
11 SAMMENLIGNING AF A-KASSERNES ADMINISTRATIONS-BIDRAG.. 109<br />
11.1<br />
11.2<br />
PRISEN FOR MEDLEMSKAB AF EN A-KASSE I <strong>2009</strong>............................................ 109<br />
UDVIKLINGEN I DE ENKELTE A-KASSERS ADMINISTRATIONSBIDRAG............... 112<br />
12 METODE................................................................................................................ 116<br />
12.1<br />
12.2<br />
GENERELT OM METODERNE............................................................................. 116<br />
METODE VEDRØRENDE TRANSAKTIONSANALYSEN (AFSNIT 9) ........................ 116<br />
TABEL- OG FIGUROVERSIGT .................................................................................. 120<br />
BILAGSOVERSIGT....................................................................................................... 123<br />
3
Oversigt over a-kasserne<br />
Oversigt over a-kasserne<br />
A-kassernes fulde navne <strong>2009</strong> Forkortelse<br />
Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAK<br />
Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog A-JKS<br />
Arbejdsløshedskassen STA STA<br />
ASE ASE<br />
Business Danmarks A-kasse BUSINESS-DK<br />
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse BF-A<br />
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse BUPL-A<br />
CA a-kasse CA<br />
DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige DANA<br />
Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse DLA<br />
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse DSA<br />
El-fagets Arbejdsløshedskasse EL-A<br />
Faglig Fælles Akasse 3FA<br />
FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse FOA<br />
Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse - Tværfaglig FFA<br />
Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse FS-A<br />
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse - FTF-A FTF-A<br />
Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse NN-A<br />
HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse HK-A<br />
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse IAK<br />
Kristelig Arbejdsløshedskasse KRIST-A<br />
Ledernes Arbejdsløshedskasse LEDER-A<br />
Lærernes a-kasse - dlf/a DLF-A<br />
Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA<br />
Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse METAL-A<br />
Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse PM-A<br />
Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse SLA<br />
Teknikernes Arbejdsløshedskasse TAK<br />
Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse TIB-A<br />
A-kasser i alt 29<br />
Anm.: A-kasser markeret med grøn er tværfaglige a-kasser.<br />
Nærings- og Nydelsesmiddelforbundets Arbejdsløshedskasse har skiftet navn til Fødevareforbundet NNF´s<br />
Arbejdsløshedskasse pr. februar <strong>2009</strong>. It-fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse har skiftet navn til Prosa<br />
og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse pr. marts <strong>2009</strong>. Magistrenes Arbejdsløshedskasse er blevet tværfaglig pr.<br />
1. april <strong>2009</strong>.<br />
4
Rapportens hovedkonklusioner<br />
Rapportens hovedkonklusioner<br />
Om A-kasserne<br />
De 29 a-kasser er selvstændige, private foreninger med det formål at sikre<br />
medlemmerne økonomisk bistand i tilfælde <strong>af</strong> ledighed og at administrere en række<br />
andre ordninger, som ifølge lovgivningen er henlagt til dem.<br />
A-kasserne udbetaler dagpenge, efterløn, aktiveringsydelse, orlovsydelse til<br />
børnepasning og VEU-godtgørelse mv. A-kasserne har endvidere førstehåndskontakten<br />
med alle forsikrede ledige og skal herunder gennemføre CV- og vejlednings-samtaler,<br />
foretage systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned og spille en aktiv rolle i<br />
formidlingen <strong>af</strong> job.<br />
Medlemmerne <strong>af</strong> a-kasserne betaler et kontingent til a-kassen i form <strong>af</strong> et<br />
forsikringsbidrag og et administrationsbidrag. Forsikringsbidraget indbetales til staten,<br />
som til gengæld refunderer a-kassernes udgifter til ydelser. Administrationsbidraget<br />
dækker udgifterne ved a-kassernes drift.<br />
A-kasserne er underlagt offentlig regulering og tilsyn.<br />
Der er ca. 2,2 mio. medlemmer i a-kasserne pr. 1. september <strong>2009</strong>, og ca. 74 pct. <strong>af</strong><br />
arbejdsstyrken var forsikret mod ledighed i 2008.<br />
A-kassernes udbetalinger faldt fra 2004 til 2008, men stiger nu igen<br />
A-kassernes samlede udbetalinger <strong>af</strong> ydelser faldt med ca. 42 pct. i faste priser fra<br />
2004 til 2008. Fra 2008 til <strong>2009</strong> forventes udbetalingerne at stige med ca. 25 pct. i<br />
faste priser. Stigningen skyldes den økonomiske krise og den der<strong>af</strong> følgende<br />
stigende ledighed.<br />
A-kasserne udbetalte i alt 34,7 mia. kr. i 2008 mod forventet 43,5 mia. kr. i <strong>2009</strong>.<br />
Den administrative belastning er faldet mindre end udbetalingerne<br />
Den administrative belastning i a-kasserne skønnes at været faldet noget mindre<br />
end udbetalingerne fra 2004 til 2008. Dette skyldes de nye opgaver med bl.a.<br />
systematiske rådighedssamtaler, som a-kasserne fik ved Velfærdsforliget i 2006.<br />
Arbejdsbelastningen skønnes at være faldet med mere end 20 pct. fra 2004 til 2008<br />
mod faldet på 42 pct. i de samlede udbetalinger.<br />
A-kassernes administrationsudgifter falder også<br />
A-kassernes samlede administrationsudgifter faldt med 19 pct. i faste priser fra<br />
2004 til 2008, hvilket næsten svarer til det relative fald i den administrative<br />
belastning i samme periode.<br />
Siden 2000 er administrationsudgifterne faldet med over 24 pct. i faste priser.<br />
Administrationsudgifterne var på ca. 3 mia. kr. i 2008 mod ca. 4 mia. kr. i 2000.<br />
Det største fald i a-kassernes udgifter til administration er sket fra 2005 til 2008.<br />
Det vil sige i perioden præget <strong>af</strong> markant faldende ledighed og den fortsat stigende<br />
konkurrence mellem a-kasserne. Den øgede konkurrence er bl.a. en konsekvens <strong>af</strong><br />
de ændringer <strong>af</strong> reglerne i 2002, der gjorde det muligt for a-kasserne at blive<br />
anerkendt som tværfaglige a-kasser og muligt for medlemmerne i højere grad selv<br />
at bestemme, hvilken a-kasse de ville tilhøre.<br />
13 <strong>af</strong> de 29 a-kasser er tværfaglige pr. 1. november <strong>2009</strong>.<br />
5
Rapportens hovedkonklusioner<br />
Størrelsen <strong>af</strong> de administrationsbidrag, som a-kasserne opkræver hos<br />
medlemmerne i <strong>2009</strong>, indikerer et fortsat fald i a-kassernes samlede<br />
administrationsudgifter. Den stigende ledighed skaber dog betydelig usikkerhed<br />
om udviklingen fremover i a-kassernes administrationsudgifter.<br />
Forskellig udvikling i a-kassernes administrationsbidrag siden 2003<br />
A-kassernes administrationsbidrag udvikler sig forskelligt i disse år. Nogle <strong>af</strong> de<br />
dyre a-kasser har sænket bidraget til administration, mens bidraget er blevet hævet<br />
i nogle <strong>af</strong> de billigere a-kasser. 9 <strong>af</strong> LO-kasserne har reduceret deres<br />
administrationsbidrag i den periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer.<br />
Nogle a-kasser har foretaget store reduktioner <strong>af</strong> administrationsbidraget over de<br />
senere år bl.a. med udgangspunkt i strukturelle omlægninger, hvor man har nedlagt<br />
<strong>af</strong>delinger.<br />
Den økonomiske krise rammer a-kasserne meget forskelligt<br />
De fleste a-kasser har siden finanskrisens begyndelse i 2008 skullet håndtere en<br />
stigende ledighed blandt medlemmerne. Men udviklingen har været meget<br />
forskellig fra område til område.<br />
Håndværkerkasser, som Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og<br />
Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse har fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong><br />
oplevet dramatiske stigninger i ledigheden. Og disse a-kasser – og bl.a. byggebranchen<br />
som helhed - står i efteråret <strong>2009</strong> over for meget store udfordringer. Fx<br />
var blot 2 pct. <strong>af</strong> Træ-Industri-Byg’s A-kasses dagpengeforsikrede medlemmer<br />
berørt <strong>af</strong> ledighed primo juli 2008, mens andelen var vokset til knap 12 pct. primo<br />
juli <strong>2009</strong>.<br />
På AC-området og på områder med mange funktionærer, fx også den private del <strong>af</strong><br />
arbejdsmarkedet inden for FTF-området, må der også forventes en mere markant<br />
stigning i ledigheden i løbet <strong>af</strong> efteråret <strong>2009</strong>. Dimittendledigheden stiger aktuelt<br />
voldsomt på akademikerområdet, og de længere opsigelsesvarsler på bl.a.<br />
funktionærområdet har uden tvivl forsinket krisens gennemslag på nogle branche-<br />
og a-kasseområder.<br />
På den anden side har a-kasserne på det offentlige område generelt kun oplevet<br />
begrænsede stigninger i ledigheden. Det drejer sig om Lærernes A-kasse, Danske<br />
Sundhedsorganisationers A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og<br />
Socialpædagogernes A-kasse. Ledigheden i disse a-kasser er stadigvæk på et meget<br />
lavt niveau. Og selvom der i nogle <strong>af</strong> disse a-kasser ses en øget dimittendledighed,<br />
består hovedudfordringen her fortsat i at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres<br />
efterspørgsel efter arbejdskr<strong>af</strong>t.<br />
Medlemstilbagegangen er foreløbig stoppet<br />
Selvom medlemmerne generelt er tilfredse, har a-kasserne fortsat en udfordring i at<br />
få tag i nye medlemmer og ikke mindst de unge. Medlemstallet har været for<br />
nedadgående særligt siden 2004. Fra januar 2002 til august <strong>2009</strong> er medlemstallet<br />
faldet med i alt ca. 153.900 medlemmer. Det svarer til 6,5 pct.<br />
LO-kasserne har siden 2002 h<strong>af</strong>t en samlet tilbagegang i medlemstallet på 22 pct.,<br />
mens a-kasserne uden for hovedorganisation samt AC-kasserne har h<strong>af</strong>t en stigning<br />
i medlemstallet på henholdsvis 18 pct. og 22 pct. A-kasserne inden for FTFområdet<br />
har stort set h<strong>af</strong>t status quo i medlemstallet.<br />
6
Rapportens hovedkonklusioner<br />
Den økonomiske krise har foreløbig betydet, at den samlede medlemstilbagegang<br />
er stoppet. Der har således været en lille medlemsfremgang inden for alle hovedorganisationsområder<br />
i <strong>2009</strong>, bortset fra LO-området. Antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede<br />
i a-kasserne er samlet set øget med 0,5 pct. fra 1. januar <strong>2009</strong> til 1.<br />
august <strong>2009</strong>.<br />
En varig medlemsfremgang i a-kasserne er en stor opgave. En Rambøllundersøgelse<br />
viser, at mange <strong>af</strong> de medlemmer, der er i beskæftigelse, men som<br />
ikke har forsikret sig, har foretaget en risikovurdering 1 . De har således bevidst<br />
fravalgt medlemskabet ud fra en vurdering <strong>af</strong>, at de sidder sikkert i jobbet og selv<br />
kan finde et job i tilfælde <strong>af</strong> ledighed.<br />
Direktoratets analyser <strong>af</strong> medlemsudviklingen viser også, hvilke a-kasser, der taber<br />
medlemmer til konkurrenterne og hvilke a-kasser, der særligt har tilgang <strong>af</strong> nye<br />
medlemmer.<br />
LO-kasserne presses <strong>af</strong> den økonomiske krise og konkurrencen<br />
En række <strong>af</strong> LO-kasserne vurderes at være under særligt pres. Fx har Fødevareforbundet<br />
NNF’s A-kasse mistet ca. en tredjedel <strong>af</strong> sine medlemmer fra januar<br />
2002 til august <strong>2009</strong>, mens Faglig Fælles Akasse har mistet over en fjerdedel <strong>af</strong><br />
medlemmerne. Presset på LO-kasserne handler bl.a. om følgende:<br />
• Den øgede prisbevidsthed både blandt eksisterende og nye a-kassemedlemmer<br />
gør, at de relativt dyrere LO-kasser bl.a. mister medlemmer til<br />
nogle <strong>af</strong> de tværfaglige a-kasser, der markedsfører sig med en lavere<br />
samlet pris for a-kasse og fagforening. LO-kasserne <strong>af</strong>giver samlet set tre<br />
medlemmer til andre a-kasser, hver gang de modtager to.<br />
• LO-kassernes medlemmer er generelt lidt mindre loyale end medlemmerne<br />
på andre hovedorganisationsområder på trods <strong>af</strong>, at tilfredsheden generelt<br />
er størst blandt LO-kasserne 2 .<br />
• Strukturudviklingen på arbejdsmarkedet og globaliseringen betyder<br />
formentlig i praksis, at en række <strong>af</strong> de arbejdspladser, der bliver nedlagt<br />
bl.a. som følge <strong>af</strong> den økonomiske krise, aldrig bliver etableret igen<br />
herhjemme. Når ledige medlemmer <strong>af</strong> fx Fødevareforbundet NNF’s Akasse<br />
og Træ-Industri-Byg’s A-kasse kommer i job, sker det således ofte<br />
uden for a-kassens område.<br />
Den markant stigende ledighed skal således også håndteres samtidig med, at<br />
medlemstallet falder. Og det er ekstra byrdefuldt, når det samtidig er LO-kasserne,<br />
der i mindst omfang har udnyttet de effektiviseringsmuligheder, der ligger i<br />
digitaliseringen.<br />
Fortsat stor forskel på a-kassernes transaktionsomkostninger<br />
Transaktionsomkostningerne i den a-kasse, der fremstår mindst effektiv, er 2½<br />
gang højere end i de mest effektive a-kasser i 2008.<br />
1 Rambølls undersøgelse <strong>af</strong> Begrundelser for ikke at være medlem <strong>af</strong> en a-kasse, november <strong>2009</strong>. Undersøgelsen er gennemført for<br />
Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke.<br />
2 Århus Handelshøjskoles undersøgelse <strong>af</strong> medlemmernes tilfredshed med deres a-kasse, november <strong>2009</strong>. Undersøgelsen er<br />
gennemført for Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke.<br />
7
Rapportens hovedkonklusioner<br />
Som de to foregående år er det El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes Akasse<br />
og DANA, der har de højeste transaktionsomkostninger, mens Lærernes Akasse,<br />
Danske Lønmodtageres A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse har de<br />
laveste transaktionsomkostninger.<br />
El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA har i 2008 en<br />
administrativ belastning, der er klart mindre end gennemsnittet. Der må således<br />
være andre forhold, der forklarer, hvorfor disse a-kasser også har relativt høje<br />
administrationsudgifter. Det være sig høje basisomkostninger, fx som følge <strong>af</strong><br />
strukturelle forhold, politiske prioriteringer, den administrative indretning.<br />
Den stigende ledighed vil i øvrigt få stor betydning for udviklingen i a-kassernes<br />
transaktionsomkostninger for <strong>2009</strong> og frem.<br />
En markant stigende ledighed i a-kasser med hidtidig lav ledighed fører til en<br />
meget højere produktivitet, hvis a-kasserne i en overgangsperiode klarer den øgede<br />
belastning med det eksisterende personale. Fx har den markant stigende ledighed i<br />
Træ-Industri-Byg’s A-kasse betydet, at a-kassen i dette års benchmarking fremstår<br />
med en markant lavere transaktionsomkostning end året før.<br />
Til gengæld er der en risiko for, at administrationsudgiften på længere sigt vil stige,<br />
hvis ikke a-kasserne kan rationalisere sig ud <strong>af</strong> den stigende belastning, fx ved øget<br />
digitalisering.<br />
A-kasserne digitaliserer, men er ikke lige langt<br />
En ny undersøgelse viser, at a-kasserne i dag har flere digitale selvbetjeningstilbud,<br />
end de havde i 2006. Og flere medlemmer udnytter muligheden for at indsende<br />
ydelseskort og blanketter digitalt.<br />
57 pct. <strong>af</strong> alle indmeldelser i a-kasserne indsendes digitalt, og det samme gør<br />
mellem 39 pct. og 49 pct. <strong>af</strong> alle ydelseskort. Det drejer sig om feriedagpenge,<br />
orlovsydelse, belagte dagpengekort, 0-dagpengekort, aktiveringsydelse og efterløn.<br />
Der er fortsat stor forskel på, hvor mange medlemmer, der bruger muligheden for<br />
digital selvbetjening i de enkelte a-kasser. Den gennemsnitlige digitaliseringsgrad<br />
er 36 pct. Men spændet i digitaliseringsgraden går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse<br />
til 94 pct. i Lærernes A-kasse.<br />
Der er blandt de 5 a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 2 FTF-kasser og 3<br />
AC-kasser, mens de 6 a-kasser med de laveste digitaliseringsgrader alle er LOkasser.<br />
Der er arbejdstid at spare for a-kasserne ved at digitalisere og tage initiativer, der<br />
øger udnyttelsesgraden. Det gælder særligt på de områder, hvor a-kasserne<br />
gennemfører mange transaktioner, eller hvor transaktionerne tager lang tid.<br />
23 ud <strong>af</strong> de 29 a-kasser svarer i undersøgelsen, at digitaliseringen frigør ressourcer.<br />
Den enkelte a-kasses potentiale for besparelser via digitalisering hænger bl.a.<br />
sammen med den aktuelle udvikling i ledigheden blandt a-kassens medlemmer,<br />
men lovgivningen på området kan virke begrænsende for mulighederne for at<br />
digitalisere. En klar strategi på området ser under alle omstændigheder ud til at<br />
indebære klare og kontante fordele, og den enkelte a-kasse bør vurdere og lave<br />
tiltag der, hvor besparelsespotentialet for a-kassen ligger.<br />
8
Rapportens hovedkonklusioner<br />
A-kasser, der kun i begrænset omfang har udnyttet mulighederne i digitaliseringen,<br />
står over for særligt store udfordringer som følge <strong>af</strong> den stigende ledighed.<br />
Stor forskel på a-kassernes it-omkostninger<br />
En ny analyse viser, at a-kasserne brugte knap ½ mia. kr. på it i 2008. Det er i faste<br />
priser et fald på ca. 12,3 pct. i forhold til 2005.<br />
Der er bemærkelsesværdig stor forskel på de enkelte a-kassers it-omkostninger, der<br />
varierede fra 96 kr. til 559 kr. pr. medlem i 2008. Træ-Industri-Byg´s A-kasse og<br />
Metalarbejdernes A-kasse er dyrest, mens Danske Sundhedsorganisationers Akasse<br />
og ASE er billigst.<br />
A-kasser, der anvender Winnie- eller ARKE-systemet som kernesystemer, har<br />
generelt de højeste it-omkostninger. Det fremgår ikke <strong>af</strong> analysen, om fx Winniekassernes<br />
digitale løsninger er mere avancerede end de øvrige a-kassers løsninger.<br />
Men Winnie-kasserne har ikke generelt flere digitale servicetilbud til<br />
medlemmerne, ligesom de heller ikke generelt har opnået en større udnyttelse <strong>af</strong> de<br />
digitale servicetilbud end de øvrige a-kasser.<br />
Det er derimod tydeligt, at brugen <strong>af</strong> de udbudte tilbud i nogle a-kasser er så<br />
begrænset, at disse a-kasser endnu ikke får fuld valuta for deres it-kroner, selvom<br />
der generelt har været en fremgang i både antallet <strong>af</strong> digitale servicetilbud og<br />
udnyttelsen her<strong>af</strong> i a-kasserne.<br />
Der tegner sig også et billede <strong>af</strong>, at a-kasser uden et it-fællesskab med en faglig<br />
organisation har lavere it-omkostninger end a-kasser med et it-fællesskab, og at der<br />
således ikke er omkostningsmæssige fordele for den konkrete a-kasse ved<br />
fællesskabet.<br />
Analysen understreger, at der er grund til at fastholde et klart fokus på itomkostningerne<br />
og udviklingen heri - både på a-kasseniveau pga. de meget<br />
markante forskelle mellem a-kasserne, men også som samlet system på grund <strong>af</strong> de<br />
stordriftsfordele, der burde være forbundet med kommende fælles løsninger på de<br />
grundlæggende it-systemfunktioner.<br />
Hvis Træ-Industri-Byg’s A-kasse, der i dag anvender ARKE-systemet, havde en itomkostning<br />
pr. medlem svarende til gennemsnittet, ville a-kassen årligt spare ca.<br />
10 mio. kr. på administration.<br />
Hvis it-omkostningen pr. medlem i Metalarbejdernes A-kasse på tilsvarende vis<br />
svarede til gennemsnittet, ville a-kassen spare ca. 31 mio. kr. årligt.<br />
Forbedret kvalitet i a-kassernes sagsbehandling, men administrationen<br />
<strong>af</strong> rådighedsreglerne har ikke været tilfredsstillende<br />
Siden 2000 har a-kasserne forbedret kvaliteten på de gennemgående parametre i<br />
direktoratets benchmarking <strong>af</strong> sagsbehandlingen:<br />
• Sagsbehandlingstiden i klagesager er blevet <strong>af</strong>kortet fra 7,1 uger i 2000 til<br />
4,2 uger i 2008.<br />
• Direktoratet fastholdt i 2008 90 pct. <strong>af</strong> a-kassernes <strong>af</strong>gørelser i sager,<br />
medlemmerne påklager til direktoratet, mod ca. 81 pct. i 2000.<br />
• Flere CV-samtaler <strong>af</strong>holdes rettidigt, og AMS’s målsætning på området om<br />
en rettighed på 90 pct. er stort set opfyldt.<br />
9
Rapportens hovedkonklusioner<br />
• Fejlprocenten i a-kassernes sagsbehandling <strong>af</strong> Jobcentrenes underretninger<br />
om lediges udeblivelser fra samtaler mv. er reduceret fra 9,6 pct. i 2000 til<br />
1,2 pct. i 2008.<br />
Der har dog været en relativ stigning i antallet <strong>af</strong> klager over a-kassernes<br />
<strong>af</strong>gørelser. I 2008 klagede 1,2 pct. <strong>af</strong> de ledighedsberørte medlemmer mod 0,6 pct.<br />
i 2000. Klagefrekvensen vurderes dog fortsat at være forholdsvis beskeden.<br />
På de fleste områder er der stor spredning mellem a-kassernes resultater, hvilket<br />
giver nogle a-kasser udfordringer på de forskellige delområder.<br />
Rapporten gengiver også resultaterne <strong>af</strong> en tidligere offentliggjort undersøgelse <strong>af</strong><br />
a-kassernes rådighedsvurderinger i forbindelse med rådighedssamtaler gennemført<br />
fra april 2007 til september 2008. Samlet set fandt direktoratet ikke a-kassernes<br />
administration <strong>af</strong> rådighedsreglerne tilfredsstillende, selvom kun 1,7 pct. <strong>af</strong> akassernes<br />
rådighedsvurderinger blev omgjort. Bl.a. mente direktoratet, at akasserne<br />
burde have givet medlemmet en frist til at vise deres tilknytning til<br />
arbejdsmarkedet i 38 pct. <strong>af</strong> de undersøgte sager.<br />
Direktoratet gennemfører i 2. halvår <strong>2009</strong> et nyt tilsyn med rådighedssamtaler<br />
<strong>af</strong>holdt i a-kasserne fra juni til oktober <strong>2009</strong>. Tilsynet vil inden udgangen <strong>af</strong> <strong>2009</strong><br />
omfatte samtlige a-kasser, og resultatet vil senere blive offentliggjort i en rapport.<br />
Den stigende ledighed medfører flere samtaler med ledige medlemmer<br />
Den stigende ledighed betyder, at a-kasserne har gennemført betydeligt flere CV-<br />
og rådighedssamtaler i første halvår <strong>2009</strong> end i 2. halvår 2008. Bl.a. håndværkerkasserne<br />
har h<strong>af</strong>t markant flere samtaler.<br />
A-kasserne lever i langt de fleste tilfælde (91 pct.) op til kravet om at pålægge<br />
ledige medlemmer at søge job ved CV-samtalerne. Enkelte a-kasser <strong>af</strong>holder<br />
imidlertid – ud fra deres egne indberetninger til Beskæftigelsesministeriets registre<br />
– en forholdsvis høj andel <strong>af</strong> CV-samtaler uden pålagt jobsøgning.<br />
Arbejdsdirektoratet undersøger i øjeblikket, om der i disse a-kasser er tale om<br />
mangelfuld administration, eller om der alene er tale om indberetningsproblemer.<br />
Nogle a-kasser har valgt også at bruge pålagt jobsøgning eller henvisninger i<br />
forbindelse med rådighedssamtalerne, selvom de ikke har pligt til det. Andre akasser<br />
gør det ikke eller kun i begrænset omfang.<br />
Omfanget <strong>af</strong> a-kassernes pålagte jobsøgninger og henvisninger u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> CV-<br />
og rådighedssamtalerne er meget begrænset.<br />
Overraskende få sanktioner fører til nye initiativer fra direktoratet<br />
Når en rådighedssamtale <strong>af</strong>lyses <strong>af</strong> årsager, der skyldes medlemmet, gives der<br />
alene en sanktion i 6 pct. <strong>af</strong> tilfældene.<br />
I nogle tilfælde skyldes <strong>af</strong>lysningen, at medlemmet er kommet i arbejde, men der<br />
er tilsyneladende meget stor forskel på sanktionsandelene på a-kasseniveau, også<br />
inden for de forskellige hovedorganisationsområder.<br />
Direktoratets tilsyn i 6 a-kasser har imidlertid vist, at disse a-kassers indberetninger<br />
i en række tilfælde har været fejlbehæftede, hvorfor forskellene mellem a-kasserne<br />
reelt kan være mindre, end tallene umiddelbart indikerer, ligesom det skaber nogen<br />
usikkerhed om tallene for a-kasserne under ét.<br />
10
Rapportens hovedkonklusioner<br />
Da et nyt dataudtræk indikerer, at der fortsat ikke indberettes korrekt, vil<br />
direktoratet på den baggrund nu iværksætte en mere omfattende undersøgelse i<br />
udvalgte a-kasser.<br />
<strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> medlemstilfredsheden i a-kasserne <strong>2009</strong><br />
Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har som en del <strong>af</strong> benchmarkingen <strong>af</strong><br />
a-kasserne i <strong>2009</strong> igen gennemført en medlemstilfredshedsundersøgelse i akasserne.<br />
Undersøgelsen viser bl.a., at a-kasserne generelt har tilfredse medlemmer, men<br />
også at spredningen mellem a-kasserne er usædvanlig stor.<br />
Det er Århus Handelshøjskole, der har stået for gennemførelsen <strong>af</strong> undersøgelsen.<br />
Undersøgelsens resultater kan læses på direktoratets hjemmeside.<br />
Holdningundersøgelse <strong>af</strong> begrundelser for ikke at være medlem <strong>af</strong> en a-kasse<br />
Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har endvidere gennemført en<br />
holdningsundersøgelse blandt beskæftigede personer, der ikke er medlem <strong>af</strong> en akasse<br />
om begrundelser for ikke at være medlem <strong>af</strong> en a-kasse.<br />
Denne undersøgelse peger som nævnt bl.a. på, at mange ikke-medlemmer er meget<br />
bevidste om deres fravalg <strong>af</strong> medlemskab <strong>af</strong> en a-kasse.<br />
Undersøgelsen er gennemført <strong>af</strong> Rambøll Management, og resultaterne kan læses<br />
på direktoratets hjemmeside.<br />
11
Hovedtalsoversigt<br />
Hovedtalsoversigt<br />
2000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 <strong>2009</strong>(6)<br />
Udvikling<br />
A-kassernes udbetalinger (løbende priser)<br />
Løbende priser 2004-<strong>2009</strong> (skøn og faste priser)<br />
Dagpengeudbetalinger inkl. ferie (i mia. kr.) 17,5 17,9 22,2 22,8 20,4 16,0 12,0 7,9 (16,8)<br />
35,0<br />
Efterlønsudbetalinger inkl. efterlønspræmie (i mia. kr.) 18,5 20,9 23,2 25,1 24,1 22,0 22,6 22,8 (23,3)<br />
18,0<br />
Øvr.udb.(aktiv.ydelse, VEU-godtg., overgangs- og orlovsydelse) (i mia. kr.) 14 8,5 6,4 5,1 4,6 3,6 2,6 2,6 (3,5)<br />
40,4<br />
Samlede udbetalinger (i mia. kr.) 50 47,3 51,8 53,0 49,2 41,6 37,2 33,3 (43,6)<br />
27,5<br />
A-kassernes administrationsudgifter (løbende priser) Løbende priser<br />
2007-2008 (faste priser) 2000-2008 (faste priser)<br />
Samlede administrationsudgifter (i mia. kr.) 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 3,1 3,1 3,0 -6,5% -24,5%<br />
Gennemsnitlige årlige administrationsudgift pr. medlem (i kr.) (1) 1.333 1.406 1.414 1.420 1.388 1.380 1.384 1.364 -5,6% -19,5%<br />
Gennemsnitlige årlige administrationsbidrag pr. medlem (i kr.) (2) 1.377 1.414 1.407 1.406 1.380 1.366 1.363 1.339 1.304<br />
Administrationsudgift pr. 100 udbetalte kroner (i kr.) 6,0 6,5 7,6<br />
A-kassernes struktur, medlemmer og personale 2007-2008 (i pct.) 2000-2008(9) (i pct.)<br />
Antal a-kasser ultimo året 35 35 33 33 32 30 30 29 29 -17<br />
Antal <strong>af</strong>delinger ultimo året (med mere end 1 årsværk) 867 817 772 738 543 456 405 385 -5 -56<br />
Antal medlemmer ultimo året (i mio.) 2,38 2,36 2,36 2,34 2,30 2,26 2,24 2,21<br />
Antal medarbejdere ultimo året (i årsværk) 5.163 5.052 4.996 4.908 4.756 4.373 4.139 3.947 -5 -24<br />
A-kassernes transaktioner og ledighed 2007-2008 (i pct.) 2004-2008 (i pct.)<br />
Ydelsestransaktioner (i mio.) (3) 6,2 5,7 4,8 4,1 3,8 -9 -39<br />
Øvrige handlinger (fx ledighedserklæringer og ind- og udmeldelser) 1,5 1,5 1,4 1,5 1,6 5 6<br />
Transaktioner i alt (= summen <strong>af</strong> ydelsestransaktioner og øvrige handlinger) 7,7 7,2 6,2 5,6 5,4 -5 -30<br />
Vægtede transaktioner (i mio) (4) 46,1 43,9 38,7 37,0 36,7 -1 -20<br />
Gennemsnitlig a-kasse-ledighedspct. (5) 5,1 5,2 6,3 7,0 6,3 4,9 2,9 1,9 (3,8)<br />
12<br />
1) Beregnet med udgangspunkt i det gennemsnitlige medlemstal for året.Tallet viser, hvad et medlem i gennemsnit betaler.<br />
2) Uvejet gennemsnit ekskl. vederlagsfrie a-kasser til og med 2002-bidraget. Herefter er anvendt det vejede gennemsnit inkl. vederlagsfrie a-kasser.<br />
Forskellen i opgørelsesmetode vurderes ikke at have betydning ved sammenligning over tid.<br />
3) Tidligere benchmarkingrapporters ydelsestransaktionstal for årene 2000 til 2003 er ikke umiddelbart sammenlignelige med tallene for 2004 og 2005, da VEU-udbetalingerne indgår på en ny måde i 2004 og 2005.<br />
4) Antallet <strong>af</strong> vægtede transaktioner er et beregnet tal, der bruges til at sammenligne den forholdsmæssige belastning i de enkelte a-kasser og til beregning <strong>af</strong> den enkelte a-kasses udgift pr. transaktion.<br />
I tallet indgår både ydelsestransaktioner og en række andre væsentlige handlinger (fx håndtering <strong>af</strong> ledighedserklæringer).<br />
5) Fra 2007 ny ledighedsopgørelse, der reducerer niveauet med ca. 0,4 pct. Det skyldes blandt andet, at feriedagpengeledigheden opgøres særskilt.<br />
6) Skønnede tal i parentes<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Formål og indhold<br />
1 Formål og indhold<br />
Formålet med at benchmarke a-kasserne<br />
Direktoratet har hvert år siden 1999 sammenlignet a-kasserne på deres indsatser og<br />
resultater.<br />
Formålet med benchmarking er:<br />
• At skabe overblik og gennemsigtighed i arbejdsløshedsforsikringen<br />
• At understøtte konkurrencen og fleksibiliteten på a-kasseområdet<br />
• At give a-kasserne et forbedringsværktøj i arbejdet med at kvalitetsudvikle og<br />
effektivisere<br />
<strong>Benchmarking</strong>en <strong>af</strong> a-kasserne er til gavn for både borgere, politikere og akasserne<br />
selv.<br />
Borgerne har lettere ved at gennemskue, hvad de får for pengene, når de kender de<br />
enkelte a-kassers pris og kvalitet. Direktoratet og det politiske niveau får nyttig<br />
viden om a-kassesystemet samtidig med, at sammenligningerne kan inspirere akasserne<br />
til forsat at udvikle kvaliteten og effektiviteten i deres administration og<br />
service over for borgerne.<br />
1.1 Rapportens indhold<br />
Der er i denne rapport fokus på udviklingen i centrale nøgletal for 2008 og <strong>2009</strong>.<br />
Sammenligningerne går mange steder også længere tilbage, bl.a. til 2000 og 2002.<br />
”<strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> a-kasserne <strong>2009</strong>” indeholder 12 <strong>af</strong>snit og er bygget op på<br />
følgende måde:<br />
Afsnit 1 beskriver rapportens formål og indhold.<br />
Afsnit 2 beskriver udviklingen i ledigheden i de enkelte a-kasser fra juli 2008 til<br />
juli <strong>2009</strong>, herunder de udfordringer, som mange a-kasser står overfor som følge <strong>af</strong><br />
den stigende ledighed.<br />
Afsnit 3 har fokus rettet mod udviklingen i a-kassernes CV- og rådighedssamtaler<br />
med de ledige, herunder beskriver <strong>af</strong>snittet udviklingen i antallet <strong>af</strong> pålagte<br />
jobsøgninger og antallet <strong>af</strong> sanktioner som følge <strong>af</strong> udeblivelser fra samtalerne.<br />
Afsnit 4 gennemgår resultaterne <strong>af</strong> en spørgeskemaundersøgelse fra foråret <strong>2009</strong><br />
om udviklingen i a-kassernes digitalisering. Undersøgelsen <strong>af</strong>dækker bl.a., hvor<br />
mange <strong>af</strong> de 17 forskellige digitale tilbud, der indgik i undersøgelsen, som hver akasse<br />
tilbyder deres medlemmer samt medlemmernes udnyttelse <strong>af</strong> tilbuddene.<br />
Afsnit 5 beskriver udviklingen i a-kassernes udgifter til IT.<br />
Afsnit 6 beskriver udviklingen i kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling, både<br />
generelt og i de enkelte a-kasser.<br />
Afsnit 7 har fokus på udviklingen i a-kassernes medlemstal og på<br />
forsikringsgraden. Medlemsflowet mellem a-kasserne beskrives også i <strong>af</strong>snittet.<br />
Afsnit 8 viser udviklingen i a-kassernes udbetalinger i alt og fordelt på de enkelte<br />
ydelsesarter.<br />
Afsnit 9 beskriver udviklingen i a-kassernes transaktioner, ligesom der er fokus på<br />
produktiviteten og effektiviteten både generelt og i de enkelte a-kasser.<br />
13
Formål og indhold<br />
Afsnit 10 gennemgår a-kassernes udgifter til administration, herunder vises<br />
udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både generelt og i de enkelte akasser<br />
siden 2000.<br />
Afsnit 11 viser udviklingen i a-kassernes administrationsbidrag.<br />
Afsnit 12 beskriver de metoder, der er anvendt i rapporten.<br />
14
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
De fleste a-kasser har siden finanskrisens begyndelse skullet håndtere en stigende<br />
ledighed blandt medlemmerne. Ledigheden nåede i sommeren 2008 sit laveste niveau og<br />
er steget siden.<br />
4 pct. <strong>af</strong> de dagpengeforsikrede var ledige i september <strong>2009</strong> mod 1,6 pct. på samme<br />
tidspunkt året før.<br />
Flere er berørt <strong>af</strong> ledighed i <strong>2009</strong>, og dette gælder i særdeleshed for gruppen <strong>af</strong> unge under<br />
30 år. Antallet <strong>af</strong> personer med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed er<br />
steget, og i nogle a-kasser viser den stigende ledighed sig også ved, at antallet <strong>af</strong> personer,<br />
der har været ledige eller aktiveret i mere end 80 pct. <strong>af</strong> tiden inden for et år, er steget.<br />
Det private område har været mest berørt, men udviklingen har været meget forskellig fra<br />
område til område.<br />
Ikke mindst håndværkerkasserne, Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Byggefagenes A-kasse og<br />
Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse har fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong> oplevet<br />
dramatiske stigninger i ledigheden. Og disse a-kasser – og bl.a. byggebranchen som<br />
helhed - står i efteråret <strong>2009</strong> over for meget store udfordringer. Fx var blot 2 pct. <strong>af</strong> Træ-<br />
Industri-Byg’s dagpengeforsikrede medlemmer berørt <strong>af</strong> ledighed primo juli 2008, mens<br />
andelen var vokset til knap 12 pct. primo juli <strong>2009</strong>.<br />
Også en række a-kasser uden for hovedorganisation har i perioden oplevet store stigninger<br />
i ledigheden. Det gælder fx Danske Lønmodtageres A-kasse, Ledernes A-kasse og Frie<br />
Funktionærers A-kasse.<br />
På AC-området og på områder med mange funktionærer fx også den private del <strong>af</strong><br />
arbejdsmarkedet inden for FTF-området, må der også forventes en mere markant stigning<br />
i ledigheden i løbet <strong>af</strong> efteråret <strong>2009</strong>. Dimittendledigheden stiger aktuelt voldsomt på<br />
akademikerområdet, og de længere opsigelsesvarsler på bl.a. funktionærområdet har uden<br />
tvivl forsinket krisens gennemslag på nogle branche- og a-kasseområder.<br />
Det giver alt i alt meget store udfordringer for en række brancher og a-kasser.<br />
På den anden side har a-kasserne på det offentlige område, herunder social- og<br />
sundhedsområdet, generelt kun oplevet begrænsede stigninger i ledigheden. Det drejer sig<br />
om Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Børne- og<br />
Ungdomspædagogernes A-kasse og Socialpædagogernes A-kasse. Ledigheden i disse akasser<br />
er stadigvæk på et meget lavt niveau, og hovedudfordringen består her fortsat i at<br />
imødekomme de offentlige arbejdsgiveres efterspørgsel efter arbejdskr<strong>af</strong>t. I nogle <strong>af</strong> disse<br />
a-kasser ses dog også en øget dimittendledighed.<br />
Den markant stigende ledighed betyder, at beskæftigelsesministerens to mål, om at<br />
reducere antallet <strong>af</strong> ledige under 30 år og antallet <strong>af</strong> ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven i forhold<br />
til året, før kun opfyldes inden for ganske få a-kasser i <strong>2009</strong>.<br />
2.1 Indledning<br />
A-kasserne udbetaler ikke alene ydelser som dagpenge, efterløn mv. Med<br />
Velfærds<strong>af</strong>talen fra 2006 fik a-kasserne ansvaret for førstehåndskontakten med alle<br />
forsikrede ledige. Det indebærer, at a-kasserne i dag ved CV- og<br />
vejledningssamtaler skal:<br />
• bistå medlemmet med at oprette et relevant og fyldestgørende CV i Jobnet,<br />
og udarbejde en plan for jobsøgning<br />
• vejlede om jobmuligheder og kravene til aktiv jobsøgning samt medvirke<br />
til at <strong>af</strong>klare den lediges kompetencer og eventuelle behov for karriereskift<br />
15
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
16<br />
• henvise/pålægge medlemmerne at søge ledige job.<br />
A-kasserne vejleder endvidere medlemmet om rettigheder og pligter og skal<br />
foretage systematiske rådighedsvurderinger, hver gang et ledigt medlem har h<strong>af</strong>t<br />
tre måneders sammenhængende ledighed, ligesom de skal spille en aktiv rolle i<br />
formidlingen <strong>af</strong> ledige job, bl.a. via adgang til Jobcentrenes jobordrer.<br />
A-kassernes centrale rolle i den aktive beskæftigelsesindsats gør det relevant at<br />
følge udviklingen i a-kasserne, herunder at sammenligne ledighedsudviklingen i de<br />
enkelte a-kasser.<br />
Efter flere år med faldende ledighed har de fleste a-kasser siden finanskrisens<br />
begyndelse skullet håndtere en stigende ledighed blandt medlemmerne.<br />
A-kassernes indsats påvirkes naturligvis <strong>af</strong> konjunkturerne, men a-kasserne kan i<br />
samspil med jobcentrene påvirke udviklingen i medlemmernes ledighed, bl.a.<br />
gennem en aktiv vejlednings- og jobformidlingsindsats med fokus på jobåbninger,<br />
karriere- og brancheskift mv.<br />
De følgende <strong>af</strong>snit gør det muligt for a-kasserne at sammenligne sig med hinanden,<br />
når det gælder ledighedsudviklingen og volumen i den aktive beskæftigelsesindsats.<br />
2.2 Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Den generelle a-kasseledighedsprocent er steget fra 1,6 pct. til 4 pct. fra september<br />
2008 til september <strong>2009</strong> 3 .<br />
Der er ca. 81.000 fuldtidsledige dagpengemodtagere i september <strong>2009</strong> mod ca.<br />
31.700 i samme måned året før. Se figur 2.1.<br />
3 Bemærk, at der er tale om fuldtidsledige i pct. <strong>af</strong> samtlige forsikrede (foreløbige tal), Danmarks Statistik.
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Figur 2.1 Fuldtidsledige dagpengemodtagere 4 og ledighedsberørte dagpengeforsikrede<br />
fra juli 2008 til september <strong>2009</strong><br />
200.000<br />
180.000<br />
160.000<br />
140.000<br />
120.000<br />
100.000<br />
80.000<br />
60.000<br />
40.000<br />
20.000<br />
0<br />
2008/07<br />
2008/08<br />
2008/09<br />
2008/10<br />
2008/11<br />
Kilde: Danmarks Statistiks foreløbige opgørelse<br />
2008/12<br />
<strong>2009</strong>/01<br />
<strong>2009</strong>/02<br />
<strong>2009</strong>/03<br />
<strong>2009</strong>/04<br />
Ledighedsberørte<br />
dagpengeforsikrede<br />
<strong>2009</strong>/05<br />
Fuldtidsledige<br />
dagpengemodtagere<br />
Generelt er flere personer i <strong>2009</strong> berørt <strong>af</strong> ledighed, og dette gælder i særdeleshed<br />
de unge under 30 år. Antallet <strong>af</strong> personer med mere end 3 måneders<br />
sammenhængende ledighed er steget, og i nogle a-kasser viser den stigende<br />
ledighed sig også ved, at antallet <strong>af</strong> personer, der har været ledige eller aktiveret i<br />
mere end 80 pct. <strong>af</strong> tiden inden for et år, er steget.<br />
I det følgende ses på, hvordan ledigheden har udviklet sig fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong><br />
på følgende fire områder 5 :<br />
• ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede<br />
• ledigheden blandt dagpengeforsikrede under 30 år<br />
• antallet <strong>af</strong> ledige med 12 ugers sammenhængende (brutto)ledighed<br />
(arbejdskr<strong>af</strong>treserven)<br />
• antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede, der har været ledige eller i aktivering i mere<br />
end 80 pct. <strong>af</strong> tiden.<br />
Udviklingen følges både på hovedorganisationsniveau og på a-kasseniveau.<br />
2.2.1 Ledigheden blandt alle dagpengeforsikrede<br />
Der er primo 6 juli <strong>2009</strong> mere end dobbelt så mange, der er berørt <strong>af</strong> ledighed, i<br />
forhold til samme tidspunkt året før 7 .<br />
4 Begrebet fuldtidsledige dagpengemodtagere er en beregnet størrelse, der udregnes ved at opsummere samtlige ledige personers<br />
ledighedsandele til et fuldtidsvolumen for måneden.<br />
5 I modsætning til a-kasseledighedsprocenten, hvor de mest aktuelle tal er september <strong>2009</strong>-tal, har det ikke været muligt at<br />
medtage nyere RAM-tal på a-kasseniveau end juli <strong>2009</strong>.<br />
6 Uge 27 2008 sammenlignes med uge 27 <strong>2009</strong>.<br />
7 Tallene for primo juli <strong>2009</strong> er lidt undervurderede, da disse tal i modsætning til 2008-tallene ikke er de endelige tal. Desuden kan<br />
et ændret feriemønster som følge <strong>af</strong> finanskrisen spille lidt ind. I nogle <strong>af</strong> håndværkerkasserne og blandt personer på<br />
arbejdsfordeling er flere end normalt således gået på ferie i juli <strong>2009</strong>. Disse to forhold ændrer dog på ingen måde det generelle<br />
billede <strong>af</strong> den markante stigning i ledigheden fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong>.<br />
<strong>2009</strong>/06<br />
<strong>2009</strong>/07<br />
<strong>2009</strong>/08<br />
<strong>2009</strong>/09<br />
17
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Ca. 86.800 dagpengeforsikrede var berørte <strong>af</strong> ledighed primo juli <strong>2009</strong> mod ca.<br />
41.100 året før. 8 Det er en stigning på 111 pct.<br />
Figur 2.2 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra primo<br />
juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på hovedorganisationsområder<br />
18<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Vejet gns:111<br />
18<br />
45<br />
139<br />
FTF AC Uden for<br />
hovedorganisation<br />
Udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede i pct. Gennemsnit (vejet)<br />
Kilde: Beskæftigelsesministeriets RAM-register<br />
Det fremgår <strong>af</strong> figur 2.2, at det er a-kasserne på LO-området og a-kasserne uden for<br />
hovedorganisation, der har oplevet de største stigninger i ledigheden. Stigningen<br />
har samlet set været på 142 pct. i LO-kasserne og 139 pct. i a-kasserne uden for<br />
hovedorganisation.<br />
Der er kommet 45 pct. flere ledige i akademikerkasserne, mens stigningen i FTFkasserne,<br />
der bl.a. dækker nogle <strong>af</strong> de offentlige ansættelsesområder, har været på<br />
18 pct.<br />
Figur 2.3 viser, at det er håndværkerkasserne, der har oplevet den helt store<br />
stigning i ledigheden blandt medlemmerne. I Byggefagenes A-kasse, Træ-Industri-<br />
Byg’s A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse er antallet <strong>af</strong> ledighedsberørte steget<br />
med mellem 330 pct. og 532 pct. El-fagets A-kasse er – bl.a. på grund <strong>af</strong> et meget<br />
lavt antal ledighedsberørte i udgangspunktet - i en kategori for sig selv med en<br />
stigning på 911 pct. 9<br />
8 Bemærk, at der er tale om dagpengeforsikrede berørt <strong>af</strong> ledighed i uge 27. Der er således ikke tale om fuldtidsledige, som ved<br />
figur 2.1.<br />
9 Der var kun 95 ledige i El-fagets A-kasse primo juli 2008. Året efter var dette tal vokset til 960. Se alle a-kassernes ledighedstal<br />
i bilag 1.<br />
142<br />
LO
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Figur 2.3 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra primo<br />
juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser<br />
Procent<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
-200<br />
-19<br />
-1<br />
1<br />
8<br />
10<br />
22<br />
38<br />
47<br />
48<br />
49<br />
67<br />
100<br />
102<br />
102<br />
104<br />
114<br />
126<br />
128<br />
134<br />
147<br />
152<br />
159<br />
186<br />
190<br />
211<br />
Gns.:111<br />
DLF-A<br />
BUPL-A<br />
MA<br />
DSA<br />
SLA<br />
FOA<br />
AAK<br />
FTF-A<br />
A-JKS<br />
HK-A<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM<br />
DANA<br />
FS-A<br />
ASE<br />
STA<br />
PM-A<br />
CA<br />
TAK<br />
NNF-A<br />
KRIST-A<br />
330<br />
444<br />
532<br />
BUSINESS-DK<br />
IAK<br />
3FA<br />
LEDER-A<br />
FFA<br />
DLA<br />
BFA<br />
TIB-A<br />
METAL-A<br />
EL-A<br />
I nogle <strong>af</strong> a-kasserne på det offentlige område, herunder sundhedsområdet, er<br />
ledigheden stort set uændret fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong>. Det gælder bl.a. Lærernes<br />
A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes Fælles A-kasse, Magistrenes A-kasse,<br />
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Socialpædagogernes A-kasse og FOA -<br />
Fag og Arbejdes A-kasse.<br />
Figur 2.4 viser, hvor stor en andel <strong>af</strong> de dagpengeforsikrede, der berøres <strong>af</strong><br />
ledighed i de enkelte a-kasser.<br />
Figur 2.4 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede primo juli 2008 og primo juli<br />
<strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser<br />
Procent<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
Gns : 4,2<br />
0,4<br />
1,6<br />
1,6<br />
1,9<br />
2,0<br />
2,1<br />
2,3<br />
2,4<br />
2,5<br />
2,6<br />
2,7<br />
3,0<br />
3,0<br />
3,0<br />
3,4<br />
3,6<br />
3,9<br />
4,3<br />
4,4<br />
4,5<br />
DSA<br />
DLF-A<br />
FOA<br />
SLA<br />
DANA<br />
Kilde: RAM og CRAM<br />
BUPL-A<br />
STA<br />
LEDER-A<br />
ASE<br />
FTF-A<br />
IAK<br />
AAK<br />
FS-A<br />
FFA<br />
PM-A<br />
HK-A<br />
CA<br />
4,8<br />
5,5<br />
5,7<br />
5,9<br />
5,9<br />
6,7<br />
7,3<br />
8,9<br />
BUSINESS-DK<br />
DLA<br />
EL-A<br />
MA<br />
KRIST-A<br />
BFA<br />
NNF-A<br />
A-JKS<br />
TAK<br />
METAL-A<br />
3FA<br />
TIB-A<br />
Uge 27, 2008 Uge 27, <strong>2009</strong> Gennems nit, uge 27 <strong>2009</strong><br />
911<br />
11,7<br />
19
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Det fremgår bl.a., at det er Træ-Industri-Byg’s A-kasse, der med 11,7 pct. har den<br />
største andel ledighedsberørte primo juli <strong>2009</strong>. Herefter følger Faglig Fælles<br />
Akasse, Metalarbejdernes A-kasse og Teknikernes A-kasse med henholdsvis 8,9<br />
pct., 7,3 pct. og 6,7 pct. ledighedsberørte.<br />
I den modsatte ende <strong>af</strong> spektret har Danske Sundhedsorganisationers A-kasse,<br />
Lærernes A-kasse, FOA – Fag og Arbejdes A-kasse og Socialpædagogernes Akasse<br />
under 2 pct. ledighedsberørte.<br />
2.2.2 Ledigheden blandt de unge under 30 år<br />
Ledigheden blandt de unge under 30 år er steget endnu mere end ledigheden blandt<br />
alle a-kassemedlemmer.<br />
For de unge under 30 år er antallet <strong>af</strong> ledighedsberørte steget med 145 pct. fra<br />
primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, mod den generelle stigning i ledigheden for alle<br />
dagpengeforsikrede på 111 pct 10 . Primo juli <strong>2009</strong> var ca. 16.200<br />
dagpengeforsikrede under 30 år berørt <strong>af</strong> ledighed mod ca. 6.600 på samme<br />
tidspunkt året før 11 .<br />
Stigningen har været på 181 pct. i LO-kasserne, 166 pct. i a-kasserne uden for<br />
hovedorganisation og henholdsvis 77 pct. og 39 pct. i AC- og FTF-kasserne.<br />
Figur 2.5 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte a-kassemedlemmer under 30<br />
år primo juli 2008 og primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på hovedorganisationsområder<br />
20<br />
200<br />
180<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Kilde: RAM<br />
Vejet gns:145<br />
39<br />
77<br />
166<br />
FTF AC Uden for<br />
hovedorg.<br />
Procentvis udvikling i antal ledige under 30 år Gennemsnit (vejet)<br />
Det kan således konstateres, at det på grund <strong>af</strong> den nuværende økonomiske krise<br />
generelt ikke vil lykkes at nedbringe ledigheden blandt de forsikrede unge under 30<br />
år, som er et <strong>af</strong> beskæftigelsesministerens tre beskæftigelsesmål for <strong>2009</strong> 12 .<br />
10 Det bemærkes, at de under 30-årige også indgår i tallet for alle dagpengeforsikrede. Udviklingen i ledigheden for de under 30årige<br />
er dermed steget mere, end forskellen i de to udviklingsprocenter umiddelbart viser.<br />
11 Der er tale om dagpengeforsikrede under 30 år berørt <strong>af</strong> ledighed i uge 27 i henholdsvis 2008 og <strong>2009</strong>.<br />
12 Beskæftigelsesministerens tre mål for <strong>2009</strong> er: 1) Jobcentrene skal sikre, at antallet <strong>af</strong> ledige med mere end tre måneders<br />
sammenhængende ledighed bliver nedbragt, 2) At antallet <strong>af</strong> sygedagpengeforløb med en varighed på over 26 uger bliver nedbragt<br />
og 3) Jobcentrene skal sikre, at antallet <strong>af</strong> unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30<br />
år bliver nedbragt i forhold til året før.<br />
181<br />
LO
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Antallet <strong>af</strong> ledige under 30 år er blevet mindre i 2 a-kasser fra primo juli 2008 til<br />
primo juli <strong>2009</strong>, nemlig Lærernes A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes<br />
A-kasse. Se figur 2.6.<br />
Figur 2.6 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte, dagpengeforsikrede under 30<br />
år fra primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser 13<br />
Procent<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
-200<br />
Gns :145<br />
-20<br />
-14<br />
26<br />
36<br />
39<br />
41<br />
49<br />
55<br />
63<br />
68<br />
79<br />
93<br />
105<br />
121<br />
126<br />
150<br />
153<br />
164<br />
187<br />
213<br />
214<br />
216<br />
231<br />
237<br />
338<br />
429<br />
462<br />
540<br />
DLF-A<br />
BUPL-A<br />
MA<br />
SLA<br />
FOA<br />
DSA<br />
A-JKS<br />
AAK<br />
STA<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM<br />
HK-A<br />
DANA<br />
TAK<br />
PM-A<br />
FTF-A<br />
FS-A<br />
ASE<br />
KRIST-A<br />
NNF-A<br />
3FA<br />
IAK<br />
LEDER-A<br />
DLA<br />
BUSINESS-DK<br />
CA<br />
FFA<br />
METAL-A<br />
BFA<br />
TIB-A<br />
EL-A<br />
På a-kasseniveau er billedet i øvrigt det samme som ved den generelle ledighed.<br />
Således er stigningen i ledigheden for de unge under 30 år størst i håndværkerkasserne:<br />
El-fagets A-kasse, Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Byggefagenes A-kasse<br />
og Metalarbejdernes A-kasse. Antallet <strong>af</strong> ledighedsberørte under 30 år er steget<br />
med mere end 400 pct. i de 4 a-kasser.<br />
Det er også i disse a-kasser, der ses den mest markante udvikling i, hvor stor en<br />
andel <strong>af</strong> de dagpengeforsikrede under 30 år, der er berørt <strong>af</strong> ledighed. Se figur 2.7.<br />
13 Se evt. de konkrete bagvedliggende tal i bilag 1.<br />
1.322<br />
21
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Figur 2.7 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede under 30 år primo juli 2008 og<br />
primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser<br />
22<br />
Procent<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
DSA<br />
Gns : 7<br />
0,7<br />
1,7<br />
2,4<br />
2,6<br />
2,7<br />
2,8<br />
3,1<br />
3,1<br />
3,4<br />
3,7<br />
3,7<br />
4,4<br />
4,6<br />
4,9<br />
5,8<br />
6,3<br />
6,5<br />
6,9<br />
7,1<br />
7,4<br />
LEDER-A<br />
FFA<br />
DLF-A<br />
DANA<br />
FOA<br />
Kilde: RAM og CRAM<br />
BUPL-A<br />
SLA<br />
STA<br />
ASE<br />
BUSINESS-DK<br />
DLA<br />
FTF-A<br />
FS-A<br />
HK-A<br />
KRIST-A<br />
PM-A<br />
AAK<br />
IAK<br />
7,8<br />
8,6<br />
8,9<br />
NNF-A<br />
EL-A<br />
CA<br />
BFA<br />
3FA<br />
TAK<br />
Uge 27, 2008 Uge 27, <strong>2009</strong> Gennemsnit <strong>2009</strong><br />
10,8<br />
11,1<br />
11,6<br />
12,9<br />
14,8<br />
16,2<br />
METAL-A<br />
A-JKS<br />
TIB-A<br />
MA<br />
Næsten 15 pct. <strong>af</strong> de unge under 30 år i Træ-Industri-Byg’s A-kasse er berørt <strong>af</strong><br />
ledighed primo juli <strong>2009</strong> mod ca. 2 pct. året før.<br />
Det bemærkes, at Magistrenes A-kasse og A-kassen for Journalistik,<br />
Kommunikation og Sprog er blandt a-kasserne med flest ledighedsberørte under 30<br />
år pr. primo juli <strong>2009</strong>. I Magistrenes A-kasse er over 16 pct. <strong>af</strong> de unge under 30 år<br />
berørt <strong>af</strong> ledighed primo juli <strong>2009</strong>, mens det i A-kassen for Journalistik,<br />
Kommunikation og Sprog er knap 13 pct.<br />
Det kan bl.a. handle om dimittendledighed, men at de to a-kasser har en særlig stor<br />
udfordring understreges <strong>af</strong>, at der i andre akademikerkasser er mellem ca. 7 og 9<br />
pct. <strong>af</strong> de unge under 30 år, der er berørt <strong>af</strong> ledighed primo juli <strong>2009</strong>.<br />
2.2.3 Udviklingen i arbejdskr<strong>af</strong>treserven<br />
Der er knap 28.000 ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven 14 i juli <strong>2009</strong> mod ca. 13.500 året<br />
før. Det er en stigning på 107 pct.<br />
Udviklingen er dermed vendt fuldstændigt i forhold til medio 2008, hvor antallet <strong>af</strong><br />
ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven faldt inden for næsten samtlige a-kasser i forhold til<br />
medio 2007.<br />
Stigningen i arbejdskr<strong>af</strong>treserven har fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong> været på 140 pct. i<br />
a-kasserne uden for hovedorganisation, 117 pct. i LO-kasserne, og henholdsvis 60<br />
og 44 pct. i AC- og FTF-kasserne. Se figur 2.8.<br />
14 Arbejdskr<strong>af</strong>treserven omfatter dagpengeforsikrede medlemmer, der er ledige eller i aktivering den sidste hele uge i måneden, og<br />
som forinden havde minimum 12 ugers sammenhængende (brutto)ledighed. Tallet er opgjort i den sidste uge <strong>af</strong> juli <strong>2009</strong>.
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Figur 2.8 Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven fra juli 2008 til juli<br />
<strong>2009</strong>, opdelt på hovedorganisationsområder<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
Vejet gns: 107<br />
44<br />
60<br />
FTF AC LO Uden for<br />
hovedorganisation<br />
Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven Gennemsnit (vejet)<br />
Kilde: AMS’ Jobindsats.dk<br />
Det kan således konstateres, at det andet <strong>af</strong> beskæftigelsesministerens mål for <strong>2009</strong><br />
heller ikke bliver opfyldt for så vidt angår de dagpengeforsikrede. På grund <strong>af</strong> den<br />
økonomiske krise er det ikke generelt muligt fra 2008 til <strong>2009</strong> at nedbringe antallet<br />
<strong>af</strong> ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed.<br />
Figur 2.9 illustrerer, at der uden tvivl er en sammenhæng mellem udviklingen i den<br />
generelle ledighed og udviklingen i antallet <strong>af</strong> ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven, om end<br />
der kan være en mindre tidsmæssig forskydning. Under en højkonjunktur falder<br />
både ledigheden og varigheden <strong>af</strong> ledighedsperioderne. I en lavkonjunktur stiger<br />
ledigheden, og ledighedsperioderne tenderer mod at blive længere. Dette understreger<br />
relevansen <strong>af</strong> også at se på udviklingen i andelen <strong>af</strong> ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven.<br />
Figur 2.9 Udviklingen i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede ledige og antallet <strong>af</strong> ledige i<br />
arbejdskr<strong>af</strong>treserven fra januar 2007 til august <strong>2009</strong><br />
90.000<br />
80.000<br />
70.000<br />
60.000<br />
50.000<br />
40.000<br />
30.000<br />
20.000<br />
10.000<br />
0<br />
2007M01<br />
2007M03<br />
2007M05<br />
2007M07<br />
2007M09<br />
2007M11<br />
2008M01<br />
2008M03<br />
2008M05<br />
2008M07<br />
117<br />
2008M09<br />
2008M11<br />
<strong>2009</strong>M01<br />
<strong>2009</strong>M03<br />
140<br />
<strong>2009</strong>M05<br />
Ledige dp-modtagere Ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven<br />
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (AUF01) og AMS’ Jobinsats.dk<br />
<strong>2009</strong>M07<br />
23
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> figur 2.10, er det alene inden for FOA - Fag og Arbejdes Akasse<br />
og Lærernes A-kasse, at antallet <strong>af</strong> ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven er reduceret<br />
fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong>.<br />
Figur 2.10 Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven fra juli 2008 til<br />
juli <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser<br />
24<br />
Procent<br />
900<br />
800<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-8<br />
-4<br />
0<br />
15<br />
21<br />
43<br />
66<br />
68<br />
69<br />
77<br />
86<br />
86<br />
94<br />
96<br />
98<br />
100<br />
117<br />
121<br />
139<br />
144<br />
150<br />
151<br />
154<br />
203<br />
256<br />
306<br />
Gns.:107<br />
FOA<br />
DLF-A<br />
SLA<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: AMS’ Jobindsats.dk<br />
BUPL-A<br />
MA<br />
HK-A<br />
FTF-A<br />
AAK<br />
A-JKS<br />
FS-A<br />
DANA<br />
STA<br />
PM-A<br />
DSA<br />
ASE<br />
384<br />
IAK<br />
BUSINESS-DK<br />
TAK<br />
KRIST-A<br />
NNF-A<br />
CA<br />
3FA<br />
FFA<br />
LEDER-A<br />
DLA<br />
BFA<br />
METAL-A<br />
TIB-A<br />
EL-A<br />
Igen ses, at stigningen i antal ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven har været størst i<br />
håndværkerkasserne, mens det samlet set er a-kasserne uden for hovedorganisation,<br />
der under ét har h<strong>af</strong>t den største stigning. Blandt sidstnævnte a-kasser er det<br />
Danske Lønmodtageres A-kasse, Ledernes A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse,<br />
der har h<strong>af</strong>t de største stigninger på henholdsvis 256 pct., 203 pct. og 154 pct.<br />
Andelen <strong>af</strong> ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven er i juli <strong>2009</strong> størst i DANA,<br />
Byggefagenes A-kasse, Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Fødevareforbundet NNF’s Akasse<br />
og Faglig Fælles Akasse. Se figur 2.11.<br />
610<br />
810
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Figur 2.11 Andel ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven juli 2008 og juli <strong>2009</strong>, opdelt på akasser<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Gns: 31,2<br />
16<br />
16,2<br />
17,8<br />
17,9<br />
21,6<br />
22,1<br />
24,6<br />
26,6<br />
26,9<br />
27,2<br />
27,5<br />
28,7<br />
DSA<br />
DLF-A<br />
SLA<br />
BUPL-A<br />
EL-A<br />
FFA<br />
FTF-A<br />
TAK<br />
A-JKS<br />
Kilde: AMS’ Jobindsats.dk<br />
30,2<br />
30,3<br />
30,6<br />
30,7<br />
30,7<br />
31,6<br />
32,5<br />
32,7<br />
32,9<br />
33,1<br />
34,3<br />
34,6<br />
35,1<br />
35,3<br />
35,9<br />
36,5<br />
37,9<br />
KRIST-A<br />
STA<br />
DLA<br />
CA<br />
IAK<br />
METAL-A<br />
FS-A<br />
LEDER-A<br />
HK-A<br />
MA<br />
BUSINESS-DK<br />
AAK<br />
PM-A<br />
ASE<br />
FOA<br />
3FA<br />
NNF-A<br />
TIB-A<br />
BFA<br />
DANA<br />
Andel juli 2008 Andel juli <strong>2009</strong> Gennemsnit <strong>2009</strong><br />
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Lærernes A-kasse, Socialpædagogernes<br />
A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse er de 4 a-kasser med de<br />
mindste andele i arbejdskr<strong>af</strong>treserven.<br />
Det bemærkes også, at El-fagets A-kasse på trods <strong>af</strong> den meget store procentvise<br />
stigning i antallet <strong>af</strong> ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong> fortsat<br />
primo juli <strong>2009</strong> har den femte mindste andel i arbejdskr<strong>af</strong>treserven. Det konkrete<br />
antal ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven i de enkelte a-kasser fremgår <strong>af</strong> bilag 1.<br />
Endelig bemærkes, at andelen i arbejdskr<strong>af</strong>treserven er reduceret i følgende akasser<br />
fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong>: Socialpædagogernes A-kasse, Frie Funktionærers<br />
A-kasse, Ingeniørernes A-kasse, Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse, FOA<br />
- Fag og Arbejdes A-kasse og Business Danmarks A-kasse.<br />
2.2.4 Ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år<br />
80 procents-bruttoledigheden er et mål for, hvor mange medlemmer der har været<br />
ledige eller i aktivering i mere end 80 pct. <strong>af</strong> tiden inden for et år 15 .<br />
Primo juli <strong>2009</strong> havde ca. 15.700 medlemmer været ledige eller i aktivering mere<br />
end 80 pct. inden for det foregående år. Det er ca. 600 færre end året før og svarer<br />
til et fald på 3,7 pct.<br />
Udviklingen på hovedorganisationsniveau og i a-kasserne har været meget<br />
forskellig. Se figur 2.12.<br />
15 Da parameteren med mere end 80 pct. bruttoledighed baserer sig på en opgørelse <strong>af</strong> bruttoledigheden inden for det foregående<br />
år, vil den stigende ledighed først vise sig noget senere i bruttoledighedstallene end fx ved opgørelsen <strong>af</strong> antallet <strong>af</strong><br />
ledighedsberørte.<br />
25
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Figur 2.12 Procentvis udvikling i antal ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed fra<br />
primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på hovedorganisationsområder<br />
26<br />
Procent<br />
5<br />
0<br />
-5<br />
-10<br />
-15<br />
-20<br />
-25<br />
-30<br />
-35<br />
Kilde: DREAM 16<br />
-31<br />
-11<br />
1<br />
3<br />
Vejet gns : -3,7<br />
FTF AC LO Uden for<br />
hovedorg.<br />
Pct.udv. i antal ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed<br />
Gennems nit<br />
<strong>Benchmarking</strong> 2008-rapporten viste, at samtlige a-kasser havde et faldende antal<br />
ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed fra medio 2007 til medio juni 2008. Fra<br />
primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong> er den faldende tendens fortsat på FTF- og ACområdet,<br />
mens der samlet set har været mindre stigninger på LO-området og for akasserne<br />
uden for hovedorganisation.<br />
På a-kasseniveau kan det konstateres, at den markant stigende ledighed på bl.a.<br />
håndværkerområdet også <strong>af</strong>spejler sig i, at der er flere ledige med 80 pct. bruttoledighed<br />
primo juli <strong>2009</strong> i a-kasser som Træ-Industri-Byg’s A-kasse, El-fagets Akasse,<br />
Metalarbejdernes A-kasse og Byggefagenes A-kasse. For en række andre akasser<br />
er stigningen i ledigheden indtrådt senere og indtil videre i mere moderat<br />
form. Dette betyder, at 80 pct. bruttoledigheden opgjort primo juli <strong>2009</strong> er faldet<br />
eller kun er steget lidt i forhold til året før. Se figur 2.13.<br />
16 Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Figur 2.13 Procentvis udvikling i antal bruttoledige med mere end 80 pct.<br />
bruttoledighed inden for et år, opgjort primo juli 2008 og primo juli <strong>2009</strong> 17<br />
Procent<br />
200<br />
150<br />
100<br />
50<br />
0<br />
-50<br />
-100<br />
-48<br />
-45<br />
-39<br />
-31<br />
-26<br />
-25<br />
-22<br />
-21<br />
-21<br />
-17<br />
-14<br />
-13<br />
-12<br />
-9<br />
-4<br />
DLF-A<br />
SLA<br />
FOA<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: DREAM<br />
BUPL-A<br />
FTF-A<br />
FFA<br />
MA<br />
STA<br />
ASE<br />
HK-A<br />
DANA<br />
IAK<br />
LEDER-A<br />
DSA<br />
AAK<br />
TAK<br />
A-JKS<br />
PM-A<br />
BUSINESS-DK<br />
FS-A<br />
-1<br />
-1<br />
0<br />
8<br />
12<br />
15<br />
17<br />
18<br />
20<br />
NNF-A<br />
CA<br />
KRIST-A<br />
3FA<br />
DLA<br />
BFA<br />
42<br />
50<br />
52<br />
150<br />
METAL-A<br />
EL-A<br />
TIB-A<br />
Figur 2.14 viser, hvor stor en andel <strong>af</strong> de ledige, der har en bruttoledighed på mere<br />
end 80 pct. henholdsvis primo juli 2008 og primo juli <strong>2009</strong>.<br />
Figur 2.14 Andel ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år<br />
henholdsvis primo juli 2008 og primo juli <strong>2009</strong><br />
Procent<br />
45<br />
40<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
Gns:15,4<br />
4,0<br />
6,5<br />
6,6<br />
7,3<br />
7,3<br />
9,5<br />
9,7<br />
10,0<br />
12,1<br />
13,3<br />
13,4<br />
EL-A<br />
METAL-A<br />
BFA<br />
TIB-A<br />
DSA<br />
DLA<br />
LEDER-A<br />
FFA<br />
IAK<br />
CA<br />
KRIST-A<br />
SLA<br />
187<br />
14,6<br />
15,2<br />
16,2<br />
16,2<br />
16,4<br />
16,5<br />
16,9<br />
17,2<br />
18,3<br />
18,6<br />
18,7<br />
18,9<br />
19,5<br />
19,7<br />
21,2<br />
21,2<br />
24,4<br />
25,1<br />
BUSINESS-DK<br />
ASE<br />
3FA<br />
BUPL-A<br />
FTF-A<br />
TAK<br />
DLF-A<br />
STA<br />
NNF-A<br />
DANA<br />
A-JKS<br />
AAK<br />
FS-A<br />
HK-A<br />
PM-A<br />
MA<br />
FOA<br />
Andel ledige i uge 27 2008 med > 80 pct. bruttoledighed Andel ledige i uge 27 <strong>2009</strong> med > 80 pct. bruttoledighed<br />
Gennemsnit <strong>2009</strong><br />
Kilde: DREAM og CRAM<br />
Andelen <strong>af</strong> ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed er primo juli <strong>2009</strong> mindst i<br />
håndværkerkasserne, mens FOA – Fag og Arbejdes A-kasse, Magistrenes A-kasse<br />
og Prosa og Merkonomernes A-kasse har de største andele.<br />
17 Se evt. de konkrete bagvedliggende tal i bilag 1.<br />
27
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Når andelen <strong>af</strong> ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed er faldet i håndværkerkasserne<br />
fra primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, samtidig med at det nominelle<br />
antal langtidsledige har været stigende, hænger det sammen med den voldsomme<br />
stigning i antallet <strong>af</strong> ledighedsberørte det seneste år.<br />
2.2.5 Oversigt over ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
I tabel 2.15 sammenstilles udviklingen i a-kasserne fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong> på de<br />
fire gennemgåede ledighedsparametre. På hver enkelt parameter er de 29 a-kasser<br />
inddelt i fire grupper med to grupper over og to grupper under gennemsnittet. 18<br />
Der er taget udgangspunkt i den procentvise udvikling i antallet <strong>af</strong> medlemmer på<br />
de enkelte parametre. 19<br />
Tabel 2.15 Udviklingen på fire ledighedsparametre fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong><br />
28<br />
Pct.vis udv. i antal<br />
ledighedsberørte<br />
primo juli 2008 til<br />
primo juli <strong>2009</strong><br />
Pct.vis udv. i antal<br />
ledighedsberørte<br />
under 30 år primo<br />
juli 2008 til primo<br />
juli <strong>2009</strong><br />
Pct.vis udv. i antal<br />
ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven<br />
juli<br />
2008 til juli <strong>2009</strong><br />
Pct.udvis udv. i antal<br />
ledige > 80 pct.<br />
bruttoledighed juli<br />
2008 til juli <strong>2009</strong><br />
Træ-Industri-Byg 444 540 610 187<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 48 49 69 -1<br />
Socialpædagogerne 10 36 0 -45<br />
Faglig Fælles 159 187 151 20<br />
FOA - Fag og Arbejde 22 39 -8 -39<br />
Lærerne -19 -20 -4 -48<br />
Danske Lønmodtagere 211 216 256 42<br />
Metalarbejderne 532 429 384 52<br />
Fødevareforbundet 128 164 144 15<br />
El-faget 911 1322 810 150<br />
Byggefagene 330 462 306 50<br />
HK/Danmark 49 68 43 -17<br />
STA 102 63 86 -21<br />
Funktionærerne og Servicefagene 100 126 77 12<br />
Lederne 186 214 203 -12<br />
Teknikerne 126 93 121 -1<br />
Kristelig 134 153 139 18<br />
Danske Sundhedsorganisationer 8 41 96 -9<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne -1 -14 15 -31<br />
Business Danmark 147 231 117 8<br />
Frie Funktionærer 190 338 154 -25<br />
Ingeniørerne 152 213 100 -13<br />
Magistrene 1 26 21 -22<br />
Akademikerne 38 55 68 -4<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 47 121 66 -26<br />
ASE 102 150 98 -21<br />
DANA 67 79 86 -14<br />
Prosa og Merkonomerne 104 105 94 0<br />
CA 114 237 150 17<br />
I alt (gennemsnit) 111 145 107 -4<br />
A-kasser i gruppen med den mest negative udvikling.<br />
Øvrige a-kasser med en udvikling, der er mere negativ end gns.<br />
Øvrige a-kasser med en udvikling, der er mindre negativ end gns. eller som har en positiv udvikling.<br />
A-kasser med mest positiv udvikling eller den mindst negative udvikling.<br />
Kilde: RAM, Jobindsats.dk og egne beregninger<br />
Tabellen viser, at særligt håndværkerkasserne, Træ-Industri-Byg’s A-kasse,<br />
Byggefagenes A-kasse og Metalarbejdernes A-kasse samt Faglig Fælles Akasse<br />
har oplevet dramatiske stigninger i ledigheden fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong>. Stigningen<br />
i ledigheden sker samtidig med, at de pågældende a-kasser mister medlemmer,<br />
hvilket skaber et særligt pres.<br />
18 Inddelingen er så vidt muligt foretaget med udgangspunkt i de naturlige grupperinger <strong>af</strong> a-kasserne (cluster-metoden).<br />
19 Alternativt kunne der være taget udgangspunkt i udviklingen i andelen <strong>af</strong> ledighedsberørte mv. Billedet kan variere noget<br />
<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong>, om der tages udgangspunkt i antal eller andele. Da beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i 2008<br />
og <strong>2009</strong> tager udgangspunkt i udviklingen i antal, er denne tilgang også anvendt i nærværende analyse.
Ledighedsudviklingen i a-kasserne<br />
Men også en række <strong>af</strong> a-kasserne uden for hovedorganisation har i den pågældende<br />
periode oplevet store stigninger i ledigheden. Det gælder fx Danske<br />
Lønmodtageres A-kasse, Ledernes A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse. Ingen<br />
<strong>af</strong> disse a-kasser ligger dog blandt a-kasserne med den allerhøjeste ledighed.<br />
På nogle delområder ses dog også store udfordringer i andre a-kasser. Det gælder<br />
fx DANA, FOA - Fag og Arbejdes A-kasse, og ASE, der har forholdsvis store<br />
andele <strong>af</strong> ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven, og som alle ligger over gennemsnittet i<br />
forhold til andelen <strong>af</strong> ledige medlemmer med mere end 80 pct. bruttoledighed pr. 1.<br />
juli <strong>2009</strong>.<br />
Men også akademikerkasser som Magistrenes A-kasse og A-kassen for<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog har en stor opgave med at håndtere en høj<br />
ledighed blandt medlemmerne under 30 år.<br />
I det hele taget må der på AC-området og på områder med mange funktionærer, fx<br />
den private del <strong>af</strong> arbejdsmarkedet inden for FTF-området, forventes en mere<br />
markant stigning i ledigheden i løbet <strong>af</strong> efteråret <strong>2009</strong>. Dimittendledigheden er<br />
steget voldsomt på akademikerområdet over sommeren <strong>2009</strong>, og de længere<br />
opsigelsesvarsler på bl.a. funktionærområdet har uden tvivl forsinket krisens<br />
gennemslag på nogle branche- og a-kasseområder.<br />
En række brancher og a-kasser står således over for meget store udfordringer.<br />
På den anden side har a-kasser som Lærernes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers<br />
A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og<br />
Socialpædagogernes A-kasse kun oplevet mindre stigninger i ledigheden.<br />
Ledigheden i disse a-kasser er stadigvæk på et meget lavt niveau, og den primære<br />
udfordring består her fortsat i at imødekomme de offentlige arbejdsgiveres<br />
efterspørgsel efter arbejdskr<strong>af</strong>t. I nogle <strong>af</strong> disse a-kasser ses dog også en øget<br />
dimittendledighed.<br />
29
Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer<br />
3 Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige<br />
medlemmer<br />
Den stigende ledighed siden finanskrisen har medført, at a-kasserne under ét har<br />
gennemført betydeligt flere CV- og rådighedssamtaler i første halvår <strong>2009</strong> end i 2. halvår<br />
2008.<br />
Håndværkerkasserne med de store ledighedsstigninger har naturligt nok h<strong>af</strong>t de største<br />
stigninger i samtaleaktiviteten, mens fx a-kasserne på mangelområder har h<strong>af</strong>t mere<br />
moderate stigninger i antallet <strong>af</strong> samtaler.<br />
A-kasserne lever i langt de fleste tilfælde (91 pct.) op til kravet om at pålægge ledige<br />
medlemmer at søge job ved CV-samtalerne. Enkelte a-kasser <strong>af</strong>holder imidlertid – ud fra<br />
deres egne indberetninger til Beskæftigelsesministeriets registre – en forholdsvis høj andel<br />
<strong>af</strong> CV-samtaler uden pålagt jobsøgning. Arbejdsdirektoratet undersøger i øjeblikket, om<br />
der i disse a-kasser er tale om mangelfuld administration, eller om der alene er tale om<br />
indberetningsproblemer.<br />
Nogle a-kasser har valgt også at bruge pålagt jobsøgning eller henvisninger i forbindelse<br />
med rådighedssamtalerne, selvom de ikke har pligt til det. Andre a-kasser gør det ikke<br />
eller kun i begrænset omfang.<br />
Omfanget <strong>af</strong> a-kassernes pålagte jobsøgninger og henvisninger u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> CV- og<br />
rådighedssamtalerne er meget begrænset.<br />
Når a-kasserne indkalder ledige medlemmer til en rådighedssamtale fører det i knap 1 pct.<br />
<strong>af</strong> tilfældene til, at medlemmet får en sanktion. Når en rådighedssamtale <strong>af</strong>lyses <strong>af</strong><br />
årsager, der skyldes medlemmet, gives der alene en sanktion i 6 pct. <strong>af</strong> tilfældene.<br />
Der er tilsyneladende meget stor forskel på sanktionsandelene på a-kasseniveau, også<br />
inden for de forskellige hovedorganisationsområder.<br />
Direktoratets tilsyn i 6 a-kasser har imidlertid vist, at disse a-kassers indberetninger i en<br />
række tilfælde har været forkerte, hvorfor forskellene mellem a-kasserne reelt kan være<br />
mindre, end tallene umiddelbart indikerer, ligesom det skaber nogen usikkerhed om<br />
tallene for a-kasserne under ét.<br />
Arbejdsdirektoratet vil på den baggrund iværksætte en mere omfattende undersøgelse i<br />
udvalgte a-kasser.<br />
3.1 Udviklingen i CV- og rådighedssamtaler<br />
A-kasserne skal <strong>af</strong>holde en CV-samtale med ledige medlemmer senest fire uger<br />
efter ledighedens indtræden 20 . Desuden skal a-kasserne indkalde til en rådighedssamtale,<br />
hver gang et ledigt medlem har h<strong>af</strong>t 3 måneders sammenlagt ledighed.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> tabel 3.1 har a-kasserne <strong>af</strong>holdt ca. 164.300 CV-samtaler og ca.<br />
192.800 rådighedssamtaler fra 1. juli 2008 til 30. juni <strong>2009</strong>.<br />
20 Ændret til 3 uger med virkning fra 1. august <strong>2009</strong>, jf. ændringsbekendtgørelse nr. 724 <strong>af</strong> 3. juli <strong>2009</strong>.<br />
30
Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer<br />
Tabel 3.1 A-kassernes <strong>af</strong>holdte CV- og rådighedssamtaler fra 3. kvt. 2008 til 2. kvt.<br />
<strong>2009</strong><br />
CV-samtaler Rådighedssamtaler<br />
3. kvartal 2008 28.183 35.593<br />
4. kvartal 2008 35.542 38.655<br />
1. kvartal <strong>2009</strong> 56.196 54.188<br />
2. kvartal <strong>2009</strong> 44.347 64.299<br />
I alt 164.268 192.735<br />
Stigning i antal fra 2. halvår 2008 til 1. halvår <strong>2009</strong> 58 pct. 60 pct.<br />
Kilde: RAM<br />
Udviklingen i ledigheden siden finanskrisens begyndelse ses bl.a. ved, at akasserne<br />
under ét har gennemført betydeligt flere samtaler i de to første kvartaler <strong>af</strong><br />
<strong>2009</strong> end i de to sidste kvartaler <strong>af</strong> 2008.<br />
Stigningen i antal <strong>af</strong>holdte CV-samtaler og rådighedssamtaler har været på<br />
henholdsvis 58 pct. og 60 pct. fra 2. halvår 2008 til 1. halvår <strong>2009</strong>.<br />
Udviklingen i CV-samtaler i de enkelte a-kasser og fordelt på hovedorganisationer<br />
fremgår <strong>af</strong> tabel 3.2.<br />
31
Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer<br />
Tabel 3.2 Antal <strong>af</strong>holdte CV-samtaler fordelt på a-kasser og hovedorganisationer for<br />
3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong> 21<br />
32<br />
CV-samtaler<br />
3. kvt. 2008<br />
CV-samtaler<br />
4. kvt. 2008<br />
CV-samtaler<br />
1. kvt. <strong>2009</strong><br />
CV-samtaler<br />
2. kvt. <strong>2009</strong><br />
CV-samtaler<br />
i alt, 1. juli<br />
2008 - 1. juli<br />
<strong>2009</strong><br />
Udv. i pct.,<br />
2. halvår<br />
2008 - 1.<br />
halvår <strong>2009</strong><br />
Lærerne 1.297 449 664 587 2.997 -28%<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 825 398 623 490 2.336 -9%<br />
Magistrene 1.138 945 1.098 1.012 4.193 1%<br />
Socialpædagogerne 478 321 457 368 1.624 3%<br />
FOA - Fag og Arbejde 1.601 1.689 1.940 1.648 6.878 9%<br />
Danske Sundhedsorganisationer 429 133 431 192 1.185 11%<br />
Fødevareforbundet NNF 646 708 897 631 2.882 13%<br />
Funktionærerne og Servicefagene 189 406 382 293 1.270 13%<br />
Akademikerne 1.367 955 1.470 1.272 5.064 18%<br />
Prosa og Merkonomerne 158 176 209 194 737 21%<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 481 436 576 562 2.055 24%<br />
CA 468 455 568 600 2.091 27%<br />
HK/Danmark 4.364 4.200 5.768 5.194 19.526 28%<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 1.363 1.305 1.965 1.856 6.489 43%<br />
ASE 1.361 1.637 2.816 1.672 7.486 50%<br />
Kristelig 3.126 4.428 6.554 5.115 19.223 54%<br />
DANA 261 292 479 392 1.424 58%<br />
Byggefagene 155 570 695 452 1.872 58%<br />
Danske Lønmodtagere 879 1.284 2.040 1.467 5.670 62%<br />
STA 188 265 403 345 1.201 65%<br />
Frie Funktionærer 203 272 392 410 1.277 69%<br />
Faglig Fælles 3.911 8.281 12.485 8.355 33.032 71%<br />
Teknikerne 400 272 677 633 1.982 95%<br />
Business Danmark 246 244 533 428 1.451 96%<br />
Lederne 373 495 1.041 832 2.741 116%<br />
Træ-Industri-Byg 1.004 2.567 4.996 3.235 11.802 130%<br />
Metalarbejderne 902 1.963 4.676 4.587 12.128 223%<br />
El-faget 114 182 462 585 1.343 254%<br />
Ingeniørerne 256 214 899 940 2.309 291%<br />
I alt 28.183 35.542 56.196 44.347 164.268 58%<br />
Hovedorganisation<br />
AC 3.710 3.005 4.611 4.386 15.712 34%<br />
FTF 4.072 2.461 3.892 3.319 13.744 10%<br />
LO 13.952 21.424 33.838 26.326 95.540 70%<br />
Uden for hovedorganisation 6.449 8.652 13.855 10.316 39.272 60%<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM<br />
Det fremgår, at håndværkerkasserne med de store ledighedsstigninger også har h<strong>af</strong>t<br />
store procentvise stigninger i antallet <strong>af</strong> <strong>af</strong>holdte CV- og rådighedssamtaler over de<br />
seneste kvartaler, mens samtaleaktiviteten er steget mere moderat i a-kasserne på<br />
bl.a. sundhedsområdet, der da også har h<strong>af</strong>t en uændret eller beskeden<br />
ledighedsstigning.<br />
Ingeniørernes A-kasse har h<strong>af</strong>t den procentvis mest markante udvikling i CVsamtaler<br />
fra 2. halvår 2008 til 1. halvår <strong>2009</strong>. Finanskrisen og den følgende<br />
økonomiske krise har ramt ingeniørerne hårdt, men er formentlig pga. lange<br />
opsigelsesvarsler slået senere igennem end i håndværkerkasserne. Faldet i antal<br />
samtaler i Lærernes A-kasse fra 2. halvår 2008 til 1. halvår <strong>2009</strong> hænger formentlig<br />
sammen med, at a-kassen typisk har mange CV-samtaler i juli og august, og<br />
sammenligningen <strong>af</strong> 2. halvår med 1. halvår vil derfor give et lidt skævt billede.<br />
21 Tallene er hentet fra RAM på baggrund <strong>af</strong> indberetninger fra a-kasserne. I forbindelse med <strong>af</strong>snittet om transaktioner har<br />
direktoratet hørt a-kasserne om deres samlede antal CV- og rådighedssamtaler i 2008 (se <strong>af</strong>snit 9). Enkelte a-kasser viste sig at<br />
have mangelfulde indberetninger. Det har imidlertid ikke været muligt at rette de kvartalsvise 2008-tal for disse a-kasser. Tallene<br />
skal derfor tolkes og analyseres med forbehold for dette.
Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer<br />
LO-kasserne og a-kasserne uden for hovedorganisation har samlet set h<strong>af</strong>t de<br />
største stigninger i antal <strong>af</strong>holdte CV-samtaler fra 2. halvår 2008 til 1. halvår <strong>2009</strong><br />
med henholdsvis 70 og 60 pct.<br />
Tabel 3.3 viser udviklingen i rådighedssamtaler i de enkelte a-kasser og fordelt på<br />
hovedorganisation.<br />
Tabel 3.3 Antal <strong>af</strong>holdte rådighedssamtaler fordelt på a-kasser og hovedorganisation<br />
for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong><br />
Rådighedssamtaler<br />
3.<br />
kvt. 2008<br />
Rådighedssamtaler<br />
4.<br />
kvt. 2008<br />
Rådighedssamtaler<br />
1.<br />
kvt. <strong>2009</strong><br />
Rådighedssamtaler<br />
2.<br />
kvt. <strong>2009</strong><br />
Rådighedssamtaler<br />
i<br />
alt 1. juli<br />
2008 til 1.<br />
juli <strong>2009</strong><br />
Udv. i pct.,<br />
2. halvår<br />
2008 - 1.<br />
halvår <strong>2009</strong><br />
Lederne 375 414 157 102 1.048 -67%<br />
Magistrene 2.324 1.798 2.128 1.350 7.600 -16%<br />
Lærerne 1.269 823 938 940 3.970 -10%<br />
DANA 229 236 203 252 920 -2%<br />
Socialpædagogerne 307 262 264 327 1.160 4%<br />
FOA - Fag og Arbejde 1.512 1.699 1.888 1.920 7.019 19%<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 474 387 536 536 1.933 25%<br />
Akademikerne 1.059 1.153 1.371 1.513 5.096 30%<br />
CA 317 325 393 493 1.528 38%<br />
Danske Lønmodtagere 596 697 898 903 3.094 39%<br />
HK/Danmark 7.026 7.197 9.802 10.729 34.754 44%<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 1.023 1.043 1.270 1.725 5.061 45%<br />
Frie Funktionærer 169 172 274 239 854 50%<br />
Prosa og Merkonomerne 133 179 220 283 815 61%<br />
Kristelig 4.656 5.996 8.388 9.389 28.429 67%<br />
Teknikerne 350 462 578 789 2.179 68%<br />
ASE 929 863 1.332 1.731 4.855 71%<br />
Faglig Fælles 9.829 11.199 16.134 20.120 57.282 72%<br />
Business Danmark 218 247 338 497 1.300 80%<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 669 583 1.025 1.262 3.539 83%<br />
STA 125 217 304 325 971 84%<br />
Funktionærerne og Servicefagene 193 189 329 390 1.101 88%<br />
Fødevareforbundet NNF 420 519 805 1.075 2.819 100%<br />
Danske Sundhedsorganisationer 67 48 104 203 422 167%<br />
Byggefagene 108 149 315 421 993 186%<br />
Ingeniørerne 201 227 476 801 1.705 198%<br />
Metalarbejderne 491 661 1.379 2.763 5.294 260%<br />
Træ-Industri-Byg 471 836 2.213 2.834 6.354 286%<br />
El-faget 53 74 126 387 640 304%<br />
I alt 35.593 38.655 54.188 64.299 192.735 60%<br />
Hovedorganisation<br />
AC 4.570 4.086 5.393 5.419 19.468 25%<br />
FTF 2.966 2.480 3.068 3.687 12.201 24%<br />
LO 20.885 23.464 34.137 42.080 120.566 72%<br />
Uden for hovedorganisation 7.172 8.625 11.590 13.113 40.500 56%<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM<br />
Enkelte a-kasser har <strong>af</strong>holdt færre rådighedssamtaler i 1. halvår <strong>2009</strong> end i 2.<br />
halvår 2008, men for langt de fleste a-kasser har der været tale om en stigende<br />
aktivitet som følge <strong>af</strong> udviklingen i ledigheden, om end stigningstakten har været<br />
meget forskellig 22 .<br />
22 Ledernes A-kasse har forklaret nedgangen i antal rådighedssamtaler fra 2. halvår 2008 til 1. halvår <strong>2009</strong> med, at a-kassen i<br />
foråret <strong>2009</strong> så sig nødsaget til at prioritere gennemførelsen <strong>af</strong> CV- og vejledningssamtaler og samtidig udskyde en del <strong>af</strong><br />
33
Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer<br />
Stigningen i rådighedssamtaler har, som ved CV-samtalerne, været størst på LOområdet<br />
og i a-kasserne uden for hovedorganisation med henholdsvis 72 pct. og 56<br />
pct., mens stigningen har været på ca. 25 pct. på AC- og FTF-områderne. 23<br />
3.2 Pålagt jobsøgning i forbindelse med CV- og<br />
rådighedssamtaler<br />
A-kasserne skal henvise det ledige medlem til ét konkret job eller pålægge den<br />
ledige at søge to relevante job ved CV-samtalen. A-kasserne vurderer, at der i<br />
overvejende grad er tale om pålagte jobsøgninger og i mindre grad henvisninger.<br />
Det er endvidere vurderingen, at a-kasserne i mange tilfælde beder medlemmet<br />
medbringe to jobannoncer til CV-samtalen. A-kasserne vurderer herefter disse ved<br />
samtalen og godkender dem eventuelt som de pålagte jobsøgninger.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> tabel 3.4, pålagde a-kasserne medlemmerne at søge job ved 91<br />
pct. <strong>af</strong> de ca. 164.300 <strong>af</strong>holdte CV-samtaler i perioden 1. juli 2008 til 30. juni <strong>2009</strong>.<br />
De manglende pålagte jobsøgninger i 9 pct. <strong>af</strong> samtalerne kan i nogle tilfælde<br />
forklares med, at a-kassen har <strong>af</strong>stået fra at pålægge jobsøgning, fordi den ledige<br />
selv har fundet et job med tiltrædelse umiddelbart efter CV-samtalen. Det skal dog<br />
bemærkes, at en stor del <strong>af</strong> de manglende pålagte jobsøgninger kan henføres til ca.<br />
en tredjedel <strong>af</strong> a-kasserne 24 .<br />
rådighedssamtalerne. Da a-kassen samtidigt havde en stor personaleomsætning, medførte det, at a-kassen kom bagud med disse<br />
samtaler.<br />
23 Stigningen i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse hænger sammen med, at flere ledige har været til den første<br />
rådighedssamtale pga. den stigende ledighed også i DSA.<br />
24 Det kan ikke udelukkes, at den forholdsvis store procentdel <strong>af</strong> CV-samtaler uden pålagt jobsøgning i enkelte a-kasser kan<br />
skyldes forkerte indberetninger fra a-kasserne.<br />
34
Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer<br />
Tabel 3.4 Andel CV-samtaler uden pålagt jobsøgning fordelt på a-kasser og<br />
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong><br />
Andel CVsamtaler<br />
uden pålagt<br />
jobsøgn./henvisn.<br />
3.<br />
kvartal 2008<br />
Andel CVsamtaler<br />
uden pålagt<br />
jobsøgn./henvisn.<br />
4.<br />
kvartal 2008<br />
Andel CVsamtaler<br />
uden pålagt<br />
jobsøgn./henvisn.<br />
1.<br />
kvartal <strong>2009</strong><br />
Andel CVsamtaler<br />
uden pålagt<br />
jobsøgn./henvisn.<br />
2.<br />
kvartal <strong>2009</strong><br />
Andel CVsamtaler<br />
uden pålagt<br />
jobsøgn./henvisn.<br />
1.<br />
juli 2008 til<br />
1. juli <strong>2009</strong><br />
Faglig Fælles 0% 0% 0% 0% 0%<br />
Ingeniørerne 0% 0% 0% 0% 0%<br />
ASE 0% 0% 0% 0% 0%<br />
El-faget 0% 0% 0% 0% 0%<br />
Business Danmark 0% 6% 0% 0% 1%<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 2% 2% 1% 2% 2%<br />
Lederne 4% 4% 1% 0% 2%<br />
Magistrene 5% 1% 2% 1% 2%<br />
Danske Sundhedsorganisationer 1% 1% 3% 4% 2%<br />
STA 5% 3% 2% 1% 3%<br />
Danske Lønmodtagere 5% 3% 2% 7% 4%<br />
Socialpædagogerne 4% 7% 4% 4% 4%<br />
CA 2% 0% 7% 9% 5%<br />
HK/Danmark 11% 8% 3% 1% 5%<br />
Prosa og Merkonomerne 6% 5% 5% 8% 6%<br />
Akademikerne 11% 7% 5% 4% 7%<br />
Teknikerne 20% 6% 4% 9% 9%<br />
Frie Funktionærer 14% 13% 10% 3% 9%<br />
DANA 7% 5% 11% 12% 9%<br />
Kristelig 12% 8% 12% 13% 11%<br />
Metalarbejderne 6% 4% 11% 18% 12%<br />
Byggefagene 5% 5% 16% 22% 13%<br />
Funktionærerne og Servicefagene 6% 6% 23% 19% 14%<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 48% 16% 1% 1% 15%<br />
Træ-Industri-Byg 23% 27% 19% 10% 18%<br />
Fødevareforbundet NNF 18% 8% 13% 46% 20%<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 28% 25% 19% 22% 24%<br />
FOA - Fag og Arbejde 25% 22% 26% 28% 25%<br />
Lærerne 83% 67% 66% 77% 76%<br />
I alt 13% 8% 7% 8% 9%<br />
Hovedorganisation<br />
AC 12% 5% 3% 3% 5%<br />
FTF 33% 18% 15% 19% 22%<br />
LO 10% 8% 7% 8% 8%<br />
Uden for hovedorganisation 7% 6% 7% 8% 7%<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM<br />
Over 20 pct. <strong>af</strong> CV-samtalerne er uden pålagt jobsøgning i FOA - Fag og Arbejdes<br />
A-kasse, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse og Fødevareforbundet NNF’s<br />
A-kasse.<br />
I Lærernes A-kasse er mere end 76 pct. <strong>af</strong> samtalerne uden pålagt jobsøgning 25 .<br />
Sidstnævnte er uden tvivl medvirkende til, at det er FTF-kasserne, der under ét<br />
<strong>af</strong>holder flest CV-samtaler uden pålagt jobsøgning (22 pct.). Beregninger viser, at<br />
hvis Lærernes a-kasse holdes ude <strong>af</strong> beregningen <strong>af</strong> CV-samtaler uden pålagt<br />
jobsøgning for alle a-kasser, falder den samlede andel <strong>af</strong> a-kassernes CV-samtaler<br />
uden pålagt jobsøgning fra 9 til 7 pct.<br />
25 Lærernes A-kasse har oplyst, at a-kassen pålægger jobsøgning efter reglerne, men at <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>felsen <strong>af</strong> de tidligere trippelmøder<br />
(CV-, vejlednings- og rådighedssamtaler under ét) har givet en række tekniske problemer i håndteringen <strong>af</strong> kodeindberetningen, så<br />
de konkrete indberetninger ikke holder i forhold til benchmarkrammen.<br />
35
Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer<br />
Det bemærkes endvidere, at der i nogle a-kasser er en stigende tendens til, at<br />
medlemmerne ikke pålægges jobsøgning ved CV-samtalerne. Det gælder bl.a.<br />
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, Byggefagenes A-kasse, Funktionærernes og<br />
Servicefagenes A-kasse, CA a-kasse, og Metalarbejdernes A-kasse.<br />
Arbejdsdirektoratet undersøger, om nogle a-kassers manglende pålagte<br />
jobsøgninger skyldes mangelfuld administration, eller om der alene er tale om<br />
indberetningsproblemer.<br />
Nogle a-kassers brug <strong>af</strong> pålagt jobsøgning i forbindelse med rådighedssamtaler<br />
A-kasserne har ikke - som ved CV-samtalerne - pligt til at pålægge ledige<br />
medlemmer at søge job ved rådighedssamtalerne. Men en række a-kasser har valgt<br />
at gøre det alligevel.<br />
Nogle a-kasser har tidligere oplyst, at de har valgt en anden strategi for at hjælpe<br />
medlemmerne i job end at pålægge jobsøgning mv. ved rådighedssamtalerne. Disse<br />
a-kasser finder, at der er bedre veje til at hjælpe medlemmer i job.<br />
Det er imidlertid ikke muligt at <strong>af</strong>dække a-kassernes forskellige strategier inden for<br />
denne rapports rammer.<br />
Tabel 3.5 viser, i hvilket omfang a-kasserne har pålagt medlemmerne at søge job<br />
eller henvist til ledige job ved en rådighedssamtale i de 4 kvartaler fra 1. juli 2008<br />
til 1. juli <strong>2009</strong>.<br />
36
Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer<br />
Tabel 3.5 Andel rådighedssamtaler med pålagt jobsøgning fordelt på a-kasser og<br />
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong><br />
Andel Andel Andel Andel Andel<br />
rådigh.rådigh.rådigh.rådigh.rådigh.samtalersamtalersamtalersamtalersamtaler uden pålagt uden pålagt uden pålagt uden pålagt uden pålagt<br />
jobsøgn./jobsøgn./jobsøgn./jobsøgn./jobsøgn./henvisn.henvisn.henvisn.henvisn.henvisn. 1.<br />
3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal juli 2008 til<br />
2008 2008 <strong>2009</strong> <strong>2009</strong> 1. juli <strong>2009</strong><br />
Ingeniørerne 0% 0% 3% 0% 1%<br />
Danske Sundhedsorganisationer 1% 0% 0% 5% 3%<br />
Frie Funktionærer 6% 4% 2% 2% 3%<br />
El-faget 28% 24% 27% 37% 33%<br />
Kristelig 43% 43% 49% 67% 53%<br />
Fødevareforbundet NNF 48% 47% 51% 60% 53%<br />
Metalarbejderne 58% 64% 64% 50% 56%<br />
Lærerne 53% 71% 65% 61% 61%<br />
Byggefagene 31% 48% 68% 70% 62%<br />
Træ-Industri-Byg 33% 55% 82% 78% 73%<br />
Funktionærerne og Servicefagene 67% 61% 84% 74% 73%<br />
Teknikerne 78% 81% 77% 72% 76%<br />
Socialpædagogerne 83% 85% 78% 63% 77%<br />
FOA - Fag og Arbejde 79% 83% 81% 78% 80%<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 83% 85% 85% 79% 83%<br />
CA 81% 90% 93% 73% 83%<br />
Danske Lønmodtagere 89% 94% 97% 83% 90%<br />
Prosa og Merkonomerne 94% 94% 97% 90% 94%<br />
HK/Danmark 97% 96% 97% 92% 95%<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 87% 99% 100% 100% 97%<br />
Akademikerne 100% 97% 98% 99% 98%<br />
Lederne 100% 100% 99% 89% 99%<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 99% 99% 100% 98% 99%<br />
STA 98% 99% 99% 99% 99%<br />
DANA 100% 100% 100% 99% 100%<br />
Magistrene 100% 100% 100% 100% 100%<br />
Faglig Fælles 100% 100% 100% 100% 100%<br />
Business Danmark 100% 100% 100% 100% 100%<br />
ASE 100% 100% 100% 100% 100%<br />
I alt 84% 84% 85% 85% 85%<br />
Hovedorganisation<br />
AC 92% 93% 90% 82% 89%<br />
FTF 74% 85% 83% 80% 80%<br />
LO 92% 92% 93% 89% 91%<br />
Uden for hovedorganisation 60% 58% 61% 73% 64%<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM<br />
A-kasserne har i gennemsnit pålagt eller henvist de ledige medlemmer til at søge<br />
job ved 15 pct. <strong>af</strong> rådighedssamtalerne. Denne andel har været uændret i de fire<br />
undersøgte kvartaler.<br />
Der er imidlertid store forskelle mellem a-kasserne. Ingeniørernes A-kasse, Danske<br />
Sundhedsorganisationers A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse bruger pålagt<br />
jobsøgning ved næsten alle rådighedssamtaler. Andre a-kasser har ikke, eller alene<br />
i begrænset omfang, brugt pålagt jobsøgning eller henvisninger til ledige job ved<br />
rådighedssamtalerne. Det synes umiddelbart nærliggende at anvende pålagt<br />
jobsøgning og henvisninger også ved rådighedssamtaler, bl.a. i lyset <strong>af</strong> a-kassernes<br />
kendskab til medlemmernes faglige profil og potentielle beskæftigelsesmuligheder,<br />
37
Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer<br />
men som nævnt er det ikke et lovkrav, og dermed er disse a-kassers indsats i<br />
overensstemmelse med reglerne.<br />
Det er a-kasserne uden for hovedorganisation, der under ét anvender pålagt<br />
jobsøgning i størst omfang ved rådighedssamtalerne. Disse a-kasser pålægger<br />
jobsøgning ved 36 pct. <strong>af</strong> samtalerne. Dette skyldes dog primært Frie<br />
Funktionærers A-kasse og Kristelig A-kasse, da de øvrige a-kasser uden for<br />
hovedorganisation heller ikke benytter pålagt jobsøgning ved rådighedssamtalerne i<br />
større omfang.<br />
På de øvrige hovedorganisationsområder pålægges jobsøgning ved 10-20 pct. <strong>af</strong><br />
rådighedssamtalerne.<br />
Det bemærkes i øvrigt, at andelen <strong>af</strong> rådighedssamtaler uden pålagt jobsøgning er<br />
steget markant i Træ-Industri-Byg’s A-kasse og Byggefagenes A-kasse fra 3.<br />
kvartal 2008 til 2. kvartal <strong>2009</strong>.<br />
3.3 Pålagt jobsøgning og henvisninger til job uden for CV-<br />
og rådighedssamtaler<br />
A-kasserne har også mulighed for at pålægge ledige medlemmer at søge job eller<br />
henvise til ledige stillinger u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> CV- og rådighedssamtalerne.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> tabel 3.6, sker dette i meget begrænset omfang. A-kasserne har<br />
i knap 1.900 tilfælde henvist til ledige job eller pålagt medlemmet at søge job<br />
u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> CV- og rådighedssamtalerne i perioden fra 1. juli 2008 til 30. juni<br />
<strong>2009</strong>.<br />
Tabel 3.6 Pålagt jobsøgning/henvisninger uden forbindelse med CV- eller<br />
rådighedssamtaler fordelt på a-kasser fra 1. juli 2008 til 30. juni <strong>2009</strong><br />
Henvisninger uden Pålagt jobsøgning Samlet antal<br />
forbindelse med CV- uden forbindelse med henvisninger/pålagt<br />
og rådighedssamtale CV- og jobsøgning uden<br />
(BI-kode 3 og 4) rådighedssamtale (BI- forbindelse med CVkode<br />
5) og rådighedssamtaler<br />
Træ-Industri-Byg 0 724 724<br />
Socialpædagogerne 12 8 20<br />
Faglig Fælles 217 36 253<br />
FOA - Fag og Arbejde 2 1 3<br />
Fødevareforbundet 5 3 8<br />
Byggefagene 11 0 11<br />
HK/Danmark 334 5 339<br />
Teknikerne 4 7 11<br />
Kristelig 23 142 165<br />
Danske Sundhedsorganisationer 72 0 72<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 1 0 1<br />
Frie Funktionærer 30 3 33<br />
Akademikerne 162 0 162<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 1 59 60<br />
I alt 874 988 1.862<br />
Anm.: Der er talt på antallet <strong>af</strong> kontakter/samtaler og ikke antallet <strong>af</strong> henvisninger hhv. pålagte jobsøgninger pr.<br />
samtale<br />
Kilde: RAM<br />
Træ-Industri-Byg’s A-kasse er den <strong>af</strong> de 14 a-kasser med aktivitet på området, der<br />
har den største aktivitet. I 724 tilfælde har a-kassen pålagt et ledigt medlem at søge<br />
et job, uden at det har h<strong>af</strong>t sammenhæng med en CV- eller rådighedssamtale.<br />
38
Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer<br />
3.4 Sanktioner i forbindelse med rådighedssamtaler<br />
A-kasserne skal, som tidligere nævnt, indkalde ledige medlemmer til en<br />
rådighedssamtale, hver gang den ledige har h<strong>af</strong>t 3 måneders sammenlagt ledighed.<br />
Rådighedssamtalerne gennemføres for at sikre, at den ledige er tilstrækkelig aktivt<br />
jobsøgende. Den ledige skal ved samtalen redegøre for sin jobsøgning, herunder<br />
om pågældende har søgt konkrete job efter pålæg <strong>af</strong> jobcentret, a-kassen eller<br />
anden aktør.<br />
Overholder den ledige ikke rådighedsforpligtelsen, eller møder den ledige ikke op<br />
til rådighedssamtalen, skal der gives en sanktion.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> tabel 3.7 fører knap 1 pct. <strong>af</strong> alle indkaldte rådighedssamtaler<br />
til en sanktion 26 .<br />
Tabel 3.7 Antal indkaldte, <strong>af</strong>holdte og <strong>af</strong>lyste rådighedssamtaler og sanktionsandele<br />
fra 1. juli 2008 til 30. juni <strong>2009</strong>, opdelt på hovedorganisation<br />
Indkaldte samtaler<br />
Afholdte samtaler Aflyste samtaler skyldes medlemmet<br />
Ingen sanktion Sanktion Sanktion i % Ingen sanktion Sanktion Sanktion i % Ingen sanktion Sanktion Sanktion i %<br />
AC 20.390 100 0,5% 19.063 13 0,1% 1.327 87 7%<br />
FTF 14.443 235 1,6% 12.044 135 1,1% 2.399 100 4%<br />
LO 127.224 795 0,6% 120.084 410 0,3% 7.140 385 5%<br />
Uden hovedorg. 44.679 639 1,4% 40.174 272 0,7% 4.505 367 8%<br />
I alt 206.736 1.769 0,9% 191.365 830 0,4% 15.371 939 6%<br />
Anm.: Udfaldene ”<strong>af</strong>lyste samtaler, andre grunde” og ”andet” er ikke medtaget i oversigten og er også holdt ude <strong>af</strong><br />
de ”indkaldte samtaler”.<br />
Kilde: RAM<br />
Af de <strong>af</strong>holdte rådighedssamtaler fører ca. 0,4 pct. til en sanktion.<br />
Godt 8 pct. <strong>af</strong> de indkaldte rådighedssamtaler <strong>af</strong>lyses <strong>af</strong> årsager, der skyldes<br />
medlemmet. Og i 6 pct. <strong>af</strong> disse tilfælde fører <strong>af</strong>lysningen til en sanktion.<br />
Tabellen viser endvidere, at AC-kasserne med 0,1 pct. har en meget lav sanktionsandel<br />
ved de <strong>af</strong>holdte rådighedssamtaler. Til sammenligning bliver der givet en<br />
sanktion ved 1,1 pct. <strong>af</strong> alle de <strong>af</strong>holdte samtaler i a-kasserne under FTF.<br />
Af de samtaler, der er <strong>af</strong>lyst <strong>af</strong> grunde, der skyldes medlemmet, er det a-kasserne<br />
under FTF, der med 4 pct. sanktionerer mindst. Til sammenligning bliver der i 8<br />
pct. <strong>af</strong> tilfældene givet en sanktion i a-kasser uden for hovedorganisation.<br />
Det vurderes, at antallet <strong>af</strong> sanktioner er lavt i forhold til, hvad der kunne forventes,<br />
særligt for de rådighedssamtaler, der er blevet <strong>af</strong>lyst <strong>af</strong> grunde, der skyldes<br />
medlemmet. I disse tilfælde kan den positive beskæftigelsessituation i 2008 have<br />
h<strong>af</strong>t en selvstændig betydning.<br />
Det hører nemlig med til billedet, at der kan forekomme situationer, hvor<br />
medlemmet ikke har pligt til at møde op. Det gælder fx, hvis medlemmet opfylder<br />
sin rådighedsforpligtelse i form <strong>af</strong> en jobsamtale eller et arbejde 27 .<br />
26 Ved rådighedssamtaler, der er <strong>af</strong>holdt, tæller følgende to koder med som en sanktion: Kode 6 (Medlemmet står ikke til rådighed<br />
”så længe”) og kode 7 (Medlemmet står ikke til rådighed og skal opfylde et arbejdskrav for igen at få ret til dagpenge).<br />
27 Følgende 3 koder tæller som en sanktion i situationer, hvor mødet ikke er <strong>af</strong>holdt, og dette skyldes medlemmet: Kode 14<br />
(udelukkelse fra dagpenge ”så længe”), Kode 15 (2 ugers karantæne samt udelukkelse fra dagpenge ”så længe”),<br />
Kode 16 (En udeblivelse medfører en <strong>af</strong>gørelse om ”Gentagelsesvirkning”). Kode 17 (Ingen dagpengemæssige konsekvenser efter<br />
udeblivelse fra samtale) dækker de situationer, hvor medlemmet har en gyldig grund til ikke at møde op til samtalen. Det er ikke<br />
muligt ud fra eksisterende registerdata at se, hvilke gyldige grunde, der primært er tale om.<br />
39
Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer<br />
Desuden må der tages et forbehold for tallene.<br />
Det fremgik således <strong>af</strong> SFI rapporten A-kasserne og den aktive beskæftigelsesindsats<br />
fra marts <strong>2009</strong>, at en stor del <strong>af</strong> medarbejderne i a-kasserne giver en<br />
advarsel i forbindelse med, at et medlem udebliver fra en samtale i a-kassen. En<br />
sådan mulighed eksisterer imidlertid ikke i reglerne.<br />
Arbejdsdirektoratets tilsynsenhed har fulgt op på rapporten med tilsynsbesøg i,<br />
indtil videre, seks forskellige a-kasser.<br />
Konklusionen på de første tilsynsbesøg er, at indberetningerne til Beskæftigelsesministeriets<br />
RAM-register i en række tilfælde er forkerte, hvilket giver nogen<br />
usikkerhed omkring de ovennævnte opgørelser, da det ikke kan udelukkes, at<br />
kvaliteten <strong>af</strong> indberetningerne også kan være tvivlsom i andre a-kasser.<br />
På grund <strong>af</strong> de foreløbig kortlagte indberetningsproblemer tages der også et vist<br />
forbehold for nedenstående sammenligning <strong>af</strong> de enkelte a-kassers sanktionsandele<br />
ved rådighedssamtalerne.<br />
40
Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer<br />
Tabel 3. 8 Antal indkaldte, <strong>af</strong>holdte og <strong>af</strong>lyste rådighedssamtaler og sanktionsandele<br />
fra 1. juli 2008 til 30. juni <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser<br />
Indkaldte samtaler Afholdte samtaler Aflyste samtaler skyldes medlemmet<br />
Ingen sanktion Sanktion Sanktion i % Ingen sanktion Sanktion Sanktion i % Ingen sanktion Sanktion Sanktion i %<br />
Træ, Industri og Byg 7.382 36 0,5% 6.329 25 0,4% 1.053 11 1,0%<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 3.795 0 0,0% 3.514 0 0,0% 281 0 0,0%<br />
Socialpædagogerne 1.753 6 0,3% 1.157 2 0,2% 596 4 0,7%<br />
Faglig Fælles Akasse 57.385 229 0,4% 57.138 144 0,3% 247 85 34,4%<br />
FOA - Fag og Arbejde 9.280 236 2,5% 6.891 128 1,9% 2.389 108 4,5%<br />
Lærere i Folkeskolen 4.232 86 2,0% 3.920 44 1,1% 312 42 13,5%<br />
Danske Lønmodtagere 4.208 232 5,5% 2.958 103 3,5% 1.250 129 10,3%<br />
Metalarbejderne 5.460 34 0,6% 5.238 23 0,4% 222 11 5,0%<br />
Fødevareforbundet NNF 3.029 8 0,3% 2.810 4 0,1% 219 4 1,8%<br />
El-faget 644 3 0,5% 631 1 0,2% 13 2 15,4%<br />
Byggefagene 993 3 0,3% 969 3 0,3% 24 0 0,0%<br />
HK/Danmark 37.012 225 0,6% 34.686 68 0,2% 2.326 157 6,7%<br />
Arbejdsløshedskassen STA 995 6 0,6% 965 5 0,5% 30 1 3,3%<br />
Funktionærerne og Servicefagene 1.097 4 0,4% 1.097 4 0,4% 0 0<br />
Lederne 1.549 13 0,8% 1.034 5 0,5% 515 8 1,6%<br />
Teknikerne 2.194 5 0,2% 2.173 3 0,1% 21 2 9,5%<br />
Kristelige 29.606 259 0,9% 28.319 102 0,4% 1.287 157 12,2%<br />
Danske Sundhedsorganisationer 526 6 1,1% 419 3 0,7% 107 3 2,8%<br />
Børne- og ungdomspædagogerne 2.518 8 0,3% 1.922 4 0,2% 596 4 0,7%<br />
Business Danmark 1.301 0 0,0% 1.300 0 0,0% 1 0 0,0%<br />
Frie Funktionærer - Tværfaglig 873 8 0,9% 849 5 0,6% 24 3 12,5%<br />
Ingeniørerne 1.414 2 0,1% 1.414 2 0,1% 0 0<br />
Magistrene 8.160 35 0,4% 7.531 4 0,1% 629 31 4,9%<br />
Akademikerne 5.179 31 0,6% 5.090 4 0,1% 89 27 30,3%<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 6.252 128 2,0% 4.970 84 1,7% 1.282 44 3,4%<br />
ASE 6.015 77 1,3% 4.829 25 0,5% 1.186 52 4,4%<br />
DANA a-kasse for Selvstændige 1.127 50 4,4% 885 32 3,6% 242 18 7,4%<br />
Prosa og Merkonomerne 915 7 0,8% 813 0 0,0% 102 7 6,9%<br />
CA a-kasse 1.842 32 1,7% 1.514 3 0,2% 328 29 8,8%<br />
I alt 206.736 1.769 0,9% 191.365 830 0,4% 15.371 939 6,1%<br />
Hovedorganisation<br />
AC 20.390 100 0,5% 19.063 13 0,1% 1.327 87 6,6%<br />
FTF 14.443 235 1,6% 12.044 135 1,1% 2.399 100 4,2%<br />
LO 127.224 795 0,6% 120.084 410 0,3% 7.140 385 5,4%<br />
Uden for hovedorganisation 44.679 639 1,4% 40.174 272 0,7% 4.505 367 8,1%<br />
Anm.: Udfaldene ”<strong>af</strong>lyste samtaler, andre grunde” og ”andet” er ikke medtaget i oversigten og er også holdt ude <strong>af</strong><br />
de ”indkaldte samtaler”.<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM<br />
41
Udviklingen i a-kassernes samtaler med ledige medlemmer<br />
Tabel 3.8 viser umiddelbart, at der er meget stor forskel på sanktionsandelene på akasseniveau,<br />
også inden for de forskellige hovedorganisationsområder.<br />
I forbindelse med <strong>af</strong>holdte samtaler er der a-kasser, der har givet sanktioner ved ca.<br />
3,5 pct. <strong>af</strong> samtalerne (DANA og Danske Lønmodtageres A-kasse), mens andre akasser<br />
slet ikke har givet sanktioner (A-kassen for Journalistik, Kommunikation og<br />
Sprog, Business Danmarks A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse).<br />
Ved samtaler, hvor <strong>af</strong>lysningen skyldes medlemmet, er der a-kasser, der har givet<br />
sanktioner ved over 30 pct. <strong>af</strong> samtalerne (Faglig Fælles Akasse og Akademikernes<br />
A-kasse).<br />
Andre a-kasser har tilsyneladende kun givet sanktioner i 0-2 pct. <strong>af</strong> tilfældene (fx<br />
Træ-Industri-Byg’s A-kasse, Socialpædagogernes A-kasse, Børne- og<br />
Ungdomspædagogernes A-kasse, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og<br />
Sprog, Teknikernes A-kasse, Ledernes A-kasse og Byggefagenes A-kasse).<br />
Som udløber <strong>af</strong> SFI-rapporten har direktoratet gennemført tilsyn i seks a-kasser,<br />
der enten ingen udeblivelser havde eller tilsyneladende kun i meget få tilfælde gav<br />
sanktioner i forbindelse med medlemmernes udeblivelse fra en rådighedssamtale i<br />
2. halvår 2008 28 . Da tilsynet imidlertid viste, at a-kassernes indberetninger i en<br />
række tilfælde har været forkerte, kan forskellene mellem a-kasserne reelt være<br />
mindre, end tabel 3.8 umiddelbart indikerer.<br />
Arbejdsdirektoratet følger op på a-kassernes sanktionsandele, herunder om akassernes<br />
indberetninger er korrekte. I første omgang har direktoratet i juli <strong>2009</strong><br />
anmodet alle a-kasser om at være opmærksomme på at indberette korrekt til RAM<br />
vedrørende beskæftigelsesindsatsen.<br />
Der henvises i øvrigt til rapportens <strong>af</strong>snit 6.4, hvor der er gjort status over<br />
direktoratets tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger.<br />
3.5 Direktoratets opfølgning på benchmarkingen <strong>af</strong> akassernes<br />
beskæftigelsesindsats<br />
Den foregående kortlægning <strong>af</strong> omfanget <strong>af</strong> a-kassernes CV-samtaler uden pålagt<br />
jobsøgning og <strong>af</strong> a-kassernes sanktioner ved medlemmernes udeblivelse fra<br />
rådighedssamtaler har opsummerende medført følgende tiltag fra<br />
Arbejdsdirektoratet:<br />
CV-samtaler uden pålagt jobsøgning:<br />
42<br />
• Arbejdsdirektoratet undersøger, om nogle a-kassers manglende pålagte<br />
jobsøgninger skyldes mangelfuld administration, eller om der alene er tale<br />
om indberetningsproblemer.<br />
• Direktoratet har foreløbig undersøgt mulige årsager til den stigende andel<br />
CV-samtaler uden pålagt jobsøgning i 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong> i to a-kasser.<br />
28 Disse a-kasser var: A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse, Business<br />
Danmarks A-kasse, Frie Funktionærers A-kasse, Ingeniørernes A-kasse og FTF-A. Med undtagelse <strong>af</strong> FTF-A var det direktoratets<br />
vurdering, at de pågældende a-kassers sagsbehandling generelt var tilfredsstillende i forhold til de krav, reglerne stiller. Men der er<br />
i en række tilfælde tale om forkerte indberetninger.
Udviklingen i a-kassernes samtaler med med ledige medlemmer<br />
Metalarbejdernes A-kasse har oplyst, at det øgede antal CV-samtaler uden<br />
pålagt jobsøgning primært hænger sammen med, at der er blevet færre<br />
relevante job med meget gode/gode beskæftigelsesmuligheder. Fra centralt<br />
hold har a-kassen understreget vigtigheden <strong>af</strong>, at <strong>af</strong>delingerne skal kunne<br />
dokumentere på de enkelte sager, at der ikke har været relevante job.<br />
• Fødevareforbundet NNF’s A-kasse har ligeledes oplyst, at der er mangel<br />
på job at anvise.<br />
Sanktionering ved udeblivelse fra rådighedssamtaler:<br />
• Direktoratet vil i 2010 have fokus på a-kasser med en stigende andel CVsamtaler<br />
uden pålagt jobsøgning.<br />
• Direktoratet har i juli <strong>2009</strong> anmodet alle a-kasser om at være<br />
opmærksomme på at indberette korrekt til RAM, jf. opfølgningen på SFI<br />
rapporten.<br />
• Direktoratet har i november <strong>2009</strong> foretaget et nyt dataudtræk med data fra<br />
de 3 første kvartaler i <strong>2009</strong>. Resultatet er identisk med de tidligere<br />
undersøgelser fra 2008. Dette indikerer, at der fortsat ikke indberettes<br />
korrekt. Direktoratet vil iværksætte en mere omfattende undersøgelse i<br />
udvalgte a-kasser for at sikre, at der fremadrettet både indberettes og<br />
sanktioneres korrekt ved udeblivelse fra rådighedssamtaler.<br />
43
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
4 A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Undersøgelsen viser, at langt størstedelen <strong>af</strong> alle a-kasser har fået flere digitale tilbud<br />
siden 2006. Der er store forskelle i antallet <strong>af</strong> digitale medlemstilbud i de enkelte akasser.<br />
Spændet går fra 4 tilbud i den a-kasse med færrest tilbud til 13 tilbud i de akasser<br />
med flest tilbud. Men det lader ikke umiddelbart til, at der er en sammenhæng<br />
mellem hvilket it-system, a-kassen anvender og antallet <strong>af</strong> tilbud.<br />
Ligesom der er store forskelle i antallet <strong>af</strong> tilbud, er der store forskelle i<br />
medlemmernes udnyttelse <strong>af</strong> tilbuddene (digitaliseringsgraden). Spændet i<br />
digitaliseringsgraden <strong>af</strong> alle transaktioner går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse til 94<br />
pct. i Lærernes A-kasse.<br />
Der er 5 a-kasser, der har en digitaliseringsgrad på 80 pct. eller derover, og 5 akasser,<br />
der har en digitaliseringsgrad på under 10 pct.<br />
For alle a-kasser under ét er der siden 2006 sket en positiv udvikling i udnyttelsen <strong>af</strong><br />
de digitale tilbud. Stigningen i udnyttelsesgraden ligger mellem 25 pct.point for<br />
efterlønskort til 37 pct.point for ansøgning om feriedagpenge.<br />
Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem antallet <strong>af</strong> tilbud i den enkelte akasse<br />
og digitaliseringsgraden. Fx har Akademikernes A-kasse, som er blandt de akasser<br />
med de højeste digitaliseringsgrader, 10 digitale tilbud. Det samme antal<br />
digitale tilbud har El-fagets A-kasse og FOA – Fag og Arbejdes A-kasse, som begge<br />
har en lav digitaliseringsgrad på under 10 pct.<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser på baggrund <strong>af</strong> dagpengekort med og uden belægning og<br />
efterlønskort er de ydelser med flest transaktioner, og det er derfor de digitale tilbud,<br />
som har størst potentiale i forhold til at øge digitaliserings-graden i den enkelte akasse.<br />
Stort set alle a-kasser har de pågældende tilbud, og de a-kasser med meget lave<br />
digitaliseringsgrader vil derfor kunne øge digitaliseringen væsentligt, hvis de fik<br />
medlemmerne til at bruge tilbuddene.<br />
Undersøgelsen viser, at nogle <strong>af</strong> de a-kasser, der har en høj digitaliserings-grad, har<br />
h<strong>af</strong>t en klar strategi for at få medlemmerne til at bruge de digitale tilbud. A-kasserne<br />
har både fokuseret på at udvikle brugervenlige og sikre digitale tilbud målrettet akassernes<br />
medlemsgrupper, ligesom der har været fokus på information som en vigtig<br />
faktor til at få medlemmerne til at gå over til at anvende de digitale muligheder. Selv<br />
inden for de eksisterende rammer ligger der for mange a-kasser et stort potentiale i at<br />
øge digitaliseringen. Det er også værd at bemærke, at de a-kasser, der kun i<br />
begrænset omfang har udnyttet mulighederne i digitaliseringen, står over for særligt<br />
store administrative og omkostningsmæssige udfordringer i forhold til at håndtere<br />
den stigende ledighed.<br />
Som opfølgning på undersøgelsen i 2006 om a-kassernes digitalisering er der i<br />
foråret <strong>2009</strong> lavet en spørgeskemaundersøgelse i alle 29 a-kasser om a-kassernes<br />
digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud. Undersøgelsen omfatter i alt 17 digitale<br />
medlemstilbud, hvor hovedparten <strong>af</strong> tilbuddene knytter sig til udbetaling <strong>af</strong> en<br />
ydelse fra a-kassen. De fleste a-kasser har flere andre digitale medlemstilbud, fx<br />
mødebooking og advisering <strong>af</strong> møder via mail/sms. I bilag 2 (inspirations-katalog)<br />
er lavet en samlet oplistning <strong>af</strong> øvrige digitale tilbud, som a-kasserne enten har<br />
eller har planlagt at udvikle inden for de nærmeste par år. 29<br />
29 Spørgeskemaundersøgelsen i a-kasserne omfatter ikke anden form for digitalisering, som udvikles i a-kasserne i forbindelse<br />
med effektivisering <strong>af</strong> arbejdsgangene, fx digitalisering <strong>af</strong> back-office-funktionerne. Fx har en a-kasse påført alle dagpengekort en<br />
stregkode, der betyder, at de postale dagpengekort ikke skal tastes, men kan indscannes eller indlæses elektronisk. Andre a-kasser<br />
kan have lavet tilsvarende former for digitalisering, men undersøgelsen i a-kasserne omfatter som nævnt alene de 17 digitale<br />
medlemstilbud. Direktoratet har også viden om, at flere a-kasser har h<strong>af</strong>t fokus på digitalisering i tiden efter foråret <strong>2009</strong> og<br />
således har øget antallet <strong>af</strong> tilbud og/eller digitaliseringsgraderne.<br />
44
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
4.1 Hvorfor fokus på a-kassernes digitalisering <strong>af</strong><br />
medlemstilbud?<br />
Det er et politisk ønske, at al borgerrettet forvaltning og administration skal<br />
digitaliseres, både <strong>af</strong> hensyn til at give borgerne en bedre service og for at få<br />
frigjort ressourcer i administrationen.<br />
I a-kasserne har der i mange år været fokus på digitaliseringen <strong>af</strong> medlemskontakten.<br />
A-kasserne er opmærksomme på, at effektiviseringer og reduktion <strong>af</strong><br />
omkostningerne bl.a. kan nås via digitalisering og automatisering.<br />
I AK-Samvirkes debatoplæg ”A-kassernes fremtid og fremtidens a-kasser” fra<br />
2005 peges på digitalisering som en nødvendighed for at modernisere a-kasserne.<br />
Der er i oplægget opstillet en vision om, at alle blanketter erstattes <strong>af</strong> indtastningsbilleder<br />
på a-kassernes netsider, og at de indtastede oplysninger bliver behandlet<br />
elektronisk i a-kasserne.<br />
I 2006 blev der i benchmarkingregi lavet en undersøgelse <strong>af</strong> a-kassernes<br />
digitalisering <strong>af</strong> medlemmernes selvbetjeningsmuligheder. Undersøgelsen blev<br />
lavet for at <strong>af</strong>dække og understøtte udviklingen <strong>af</strong> a-kassernes digitalisering, og<br />
erfaringerne fra de a-kasser, der var længst fremme, skulle være inspiration for<br />
andre a-kasser. Arbejdsdirektoratet og den faglige følgegruppe har i foråret <strong>2009</strong><br />
gennemført en ny undersøgelse <strong>af</strong> a-kassernes digitalisering, som har til formål at<br />
gøre status på udviklingen <strong>af</strong> a-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbuddene og få<br />
<strong>af</strong>dækket udnyttelsesgraden samt barrierer og gevinster.<br />
Undersøgelsen i 2006 viste bl.a., at der i a-kasserne var potentiale for at udvide og<br />
udvikle tilbuddene til medlemmerne. Undersøgelsen viste også, at der var store<br />
forskelle i medlemmernes udnyttelse <strong>af</strong> de digitale muligheder. I nogle a-kasser var<br />
medlemmernes udnyttelse <strong>af</strong> de tilbud, de fik stillet til rådighed i deres a-kasse, på<br />
under 5 pct., mens udnyttelsen <strong>af</strong> tilbuddene i andre a-kasser var på op mod 100<br />
pct.<br />
De følgende <strong>af</strong>snit gør status på a-kassernes digitalisering og beskriver udviklingen<br />
i digitaliseringen fra 2006 til <strong>2009</strong> samt initiativer og barrierer for yderligere<br />
digitalisering.<br />
4.2 Rammerne for udviklingen <strong>af</strong> it-løsninger i a-kasserne<br />
Det er komplekst at arbejde med udvikling <strong>af</strong> digitale løsninger og digitalisering.<br />
Alle virksomheder, herunder også a-kasserne, skal kontinuerligt håndtere<br />
udefrakommende krav og ønsker samt træffe de rigtige valg og fravalg i forhold til<br />
udvikling og yderligere digitalisering. Nedenfor er nævnt nogle <strong>af</strong> de elementer,<br />
som har indflydelse på udviklingen <strong>af</strong> de enkelte a-kassers digitale løsning:<br />
• Hyppige ændringer i lovgivningen, som kræver ændringer i a-kassernes itsystemer<br />
• Krav om sikkerhed i a-kassens digitale kommunikation og udveksling <strong>af</strong><br />
oplysninger<br />
• A-kassernes ønske om at træffe rigtige <strong>af</strong>gørelser<br />
• Samspillet og digital kommunikation med flere aktører, fx jobcentre m.fl.<br />
• Behov for løbende udvikling <strong>af</strong> allerede eksisterende løsninger<br />
• Leverandørforhold, herunder prisen på udviklingen <strong>af</strong> nye it-løsninger.<br />
Dertil kommer naturligvis overvejelser i den enkelte a-kasse om økonomi over for<br />
besparelsespotentiale og prisen for bedre service for de ledige medlemmer, der vil<br />
45
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
opleve yderligere digitalisering som en forbedring i a-kassens service. Der er også<br />
forskellige opfattelser i de enkelte a-kasser om i hvilket omfang, man ønsker at<br />
digitalisere og automatisere, samt i hvilket omfang man vil presse på for at få<br />
medlemmerne til at bruge de digitale løsninger.<br />
4.3 A-kassernes forskellige it-systemer<br />
A-kassernes it-systemer kan inddeles i 4 forskellige grupper. Det er Modulussystemet<br />
fra Tieto Enator, Winnie-systemet fra Organisator, Arke-systemet samt<br />
egne selvudviklede systemer. Modulus 30 - og Winnie-systemet er de to<br />
dominerende systemer. 21 <strong>af</strong> de 29 a-kasser benytter sig <strong>af</strong> et <strong>af</strong> de to systemer.<br />
30 Modulus er på trapperne med et nyt system – Nyt Modulus – der introduceres ultimo <strong>2009</strong>. El-fagets Arbejdsløshedskasse og<br />
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse har i undersøgelsen oplyst, at de overgår til Nyt Modulus i foråret 2010.<br />
46
Tabel 4.1 Oversigt over a-kassernes it-systemer 31<br />
Modulus-systemet<br />
Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog<br />
Arbejdsløshedskassen STA<br />
Byggefagenes Arbejdsløshedskasse<br />
CA a-kasse<br />
Danske Lønmodtageres Arbejdsløshedskasse<br />
El-fagets Arbejdsløshedskasse<br />
Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse<br />
Kristelig Arbejdsløshedskasse<br />
Ledernes Arbejdsløshedskasse<br />
Lærernes A-kasse<br />
Magistrenes Arbejdsløshedskasse<br />
Winnie-systemet<br />
Akademikernes Arbejdsløshedskasse<br />
Business Danmarks A-kasse<br />
Børne- og Ungdomspædagogernes Arbejdsløshedskasse<br />
Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse<br />
Funktionærernes og Tjenestemændenes Arbejdsløshedskasse<br />
Fødevareforbundet NNF´s Arbejdsløshedskasse<br />
Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse<br />
Prosa og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse<br />
Socialpædagogernes Arbejdsløshedskasse<br />
Teknikernes Arbejdsløshedskasse<br />
Arke-systemet<br />
HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse<br />
Træ-Industri-Byg´s Arbejdsløshedskasse<br />
Egne systemer<br />
ASE<br />
DANA Arbejdsløshedskasse for selvstændige<br />
Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse<br />
Faglig Fælles Akasse<br />
FOA - Fag og Arbejdes Arbejdsløshedskasse<br />
Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
4.3.1 A-kassernes digitale service<br />
Der er store forskelle i kompleksiteten i a-kassernes digitale systemer.<br />
Et it-system for en a-kasse vil typisk være bygget op omkring et kernesystem, der<br />
indeholder et medlemsregister og en udbetalingsdel. Når a-kasserne tilbyder<br />
digitale selvbetjeningsmuligheder, vil der også være en net-a-kasse med en<br />
medlemsbrugerflade med mulighed for at sende oplysninger til kernesystemet,<br />
ligesom a-kasserne har valgt, hvordan sagerne skal håndteres i a-kassen,<br />
eksempelvis med et journaliseringssystem, et dokumenthåndteringssystem eller et<br />
sagsstyringssystem.<br />
31 HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse anvender et Modulusmodul til håndtering <strong>af</strong> den fleksible efterløn. Primo 2010 overgår<br />
HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse til Winnie.<br />
47
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Figur 4.2 Opbygning <strong>af</strong> it-system<br />
48<br />
Net- akasse<br />
Journaliseringssystem<br />
Kernesystem<br />
Udbetaling Medlemsregister<br />
Dokument<br />
håndteringssystem<br />
Sagsstyringssytem<br />
Andre<br />
funktionaliteter<br />
Der er stor forskel på teknologien i de forskellige a-kasser. 2 a-kasser har et<br />
klassisk journaliseringssystem, hvor a-kassen journaliserer akter modtaget fra<br />
medlemmerne via nettet mv. på den fysiske sag, som akten vedrører. 11 a-kasser<br />
har et dokumenthåndteringssystem, som betyder, at sagsbehandleren kan finde alle<br />
akter, som vedrører medlemmet, frem via it-systemet. 13 a-kasser har koblet et<br />
sagsstyringssystem til kernesystemet, som udover journalisering og dokumenthåndtering<br />
også understøtter sagsflowet i sagsbehandlingen.<br />
3 a-kasser oplyser, at de hverken arbejder med journaliserings-,<br />
dokumenthåndterings- eller sagsstyringssystem.<br />
Dertil kommer, at a-kasserne kan have implementeret andre funktionaliteter, som<br />
eksempelvis Advis-systemer, økonomisystemer og funktioner til understøttelse <strong>af</strong><br />
sagsbehandlingen.<br />
4.3.2 Medlemmernes muligheder for digital selvbetjening<br />
Spørgeskemaundersøgelsen <strong>af</strong>dækker, hvilke og hvor mange <strong>af</strong> 17 forskellige<br />
digitale tilbud a-kasserne tilbyder til deres medlemmer. Undersøgelsen i <strong>2009</strong><br />
omfatter 5 tilbud, som ikke indgik i undersøgelsen i 2006 32 . Det drejer sig om<br />
følgende tilbud:<br />
• Anmodning om overflytning (som blev obligatorisk for a-kasserne at<br />
tilbyde fra 1. januar 2006 33 )<br />
• 2 sms-tjenester (indsendelse <strong>af</strong> efterlønskort uden belægning og<br />
indsendelse <strong>af</strong> andre data)<br />
• Ansøgning om VEU<br />
• Ansøgning om befordringsgodtgørelse 34 .<br />
32 De 17 tilbud er valgt ud fra et ønske om at kunne sammenligne resultatet med undersøgelsen i 2006, men også ud fra at ”nye”<br />
relevante tilbud skulle indgå. Faglig Følgegruppe er hørt over valget <strong>af</strong> de 17 tilbud, der er indgået i undersøgelsen, ligesom akasserne<br />
har kunnet oplyse om eventuelle yderligere digitale tilbud i spørgeskemaet.<br />
33 Bekendtgørelse nr. 1470 <strong>af</strong> 21. december 2005 om overflytning mellem a-kasser (§ 13).<br />
34 I undersøgelsen i 2006 indgik i alt 13 tilbud, men i denne sammenhæng medregnes kun 12 tilbud, da tilbuddet om at ”se egne<br />
stamdata” ikke indgår som et selvstændigt tilbud i <strong>2009</strong>-undersøgelsen. I <strong>2009</strong>-undersøgelsen indgår i alt 17 tilbud, hvor<strong>af</strong> de 5<br />
tilbud er nye i forhold til undersøgelsen i 2006. De 5 tilbud er ikke nødvendigvis ”nye” tilbud i a-kasserne, men er tilbud, som der<br />
ikke blev spurgt til i 2006. Nogle a-kasser kan have h<strong>af</strong>t nogle <strong>af</strong> tilbuddene allerede i 2006.
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Tabel 4.3 Antal a-kasser, der har det digitale tilbud i 2006 og <strong>2009</strong> samt udviklingen<br />
fra 2006 til <strong>2009</strong><br />
Digitalt tilbud A-kasser med<br />
tilbuddet i 2006<br />
A-kasser med<br />
tilbuddet i <strong>2009</strong><br />
Udvikling<br />
2006 - <strong>2009</strong><br />
Dagpengekort uden<br />
belægning<br />
Dagpengekort med<br />
23 29 6<br />
belægning 23 29 6<br />
Overflytning 29 29<br />
Indmeldelse 19 28 9<br />
Efterlønskort 12 27 15<br />
Aktiveringsydelseskort 20 27 7<br />
Feriedagpengekort<br />
Orlovsydelse til<br />
21 25 4<br />
børnepasning<br />
Vedligeholde egne<br />
16 21 5<br />
stamdata 17 20 3<br />
Tilmelding til efterløn<br />
Indsende<br />
11 14 3<br />
ledighedserklæring 3 11 8<br />
Se egne sager<br />
Dagpengekort uden<br />
1 6 5<br />
belægning via sms<br />
Efterlønskort uden<br />
3 3 0<br />
belægning via sms 1 1<br />
Andre data via sms 1 1<br />
Befordringsgodtgørelse 1 1<br />
VEU 1 1<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
Af tabel 4.3 fremgår, at mange a-kasser har fået flere digitale selvbetjeningsmuligheder<br />
i <strong>2009</strong> sammenlignet med 2006. Alle a-kasser tilbyder i <strong>2009</strong><br />
muligheden for at indsende dagpengekort med og uden belægning samt elektronisk<br />
overflytning. For de to førstnævnte tilbud (dagpengekort med og uden belægning)<br />
er det 6 a-kasser flere end i 2006.<br />
Hovedparten <strong>af</strong> a-kasserne (20 a-kasser eller flere) tilbyder i <strong>2009</strong> også digital<br />
indmeldelse, indsendelse <strong>af</strong> efterlønskort, indsendelse <strong>af</strong> aktiveringsydelseskort,<br />
indsendelse <strong>af</strong> ansøgning om udbetaling <strong>af</strong> feriedagpenge, anmodning om<br />
udbetaling <strong>af</strong> orlovsydelse til børnepasning samt vedligeholdelse <strong>af</strong> egne stamdata.<br />
De 4 tilbud, som flest a-kasser har indført siden 2006 (udover overflytning), er<br />
indmeldelse, efterlønskort, aktiveringsydelseskort og ledighedserklæring. Der er nu<br />
28 a-kasser, som tilbyder digital indmeldelse, og 27 a-kasser tilbyder digital<br />
indsendelse <strong>af</strong> henholdsvis efterlønskort og aktiveringsydelseskort.<br />
49
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Tabel 4.4 A-kassernes it-system og antallet <strong>af</strong> digitale tilbud i a-kasserne i 2006 og<br />
<strong>2009</strong> samt udviklingen fra 2006 til <strong>2009</strong> 35<br />
A-kasse<br />
IT-system 2006 <strong>2009</strong> Udvikling Nye og <strong>af</strong>viklede<br />
tilbud<br />
Lærerne Modulus 7 13 6 (+7) (-1)<br />
Kristelig Modulus 9 13 4<br />
Ingeniørerne Modulus 10 13 3<br />
Funktionærerne og Servicefagene Winnie 1 11 10<br />
Frie Funktionærer Selvudviklet 8 11 3<br />
Magistrene Modulus 9 11 2 (+3) (-1)<br />
Danske Sundhedsorganisationer Selvudviklet 2 10 8<br />
STA Modulus 6 10 4 (+5) (-1)<br />
Business Danmark Winnie 6 10 4<br />
Metalarbejderne Winnie 7 10 3<br />
Lederne Modulus 7 10 3<br />
FOA - Fag og Arbejde Selvudviklet 8 10 2 (+3) (-1)<br />
El-faget Modulus 8 10 2 (+3) (-1)<br />
HK/Danmark Arke 8 10 2<br />
Akademikerne Winnie 8 10 2<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene Winnie 8 10 2<br />
ASE Selvudviklet 8 10 2<br />
CA Modulus 9 10 1<br />
Socialpædagogerne Winnie 7 10 3 (+3)<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog Modulus 1 9 8 (+9) (-1)<br />
Prosa og Merkonomerne Winnie 4 9 5<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne Winnie 7 9 2<br />
Byggefagene Modulus 1 8 7<br />
Træ-Industri-Byg Arke 1 7 6<br />
DANA Selvudviklet 5 7 2 (+3) (-1)<br />
Teknikerne Winnie 6 7 1 (+2) (-1)<br />
Danske Lønmodtagere Modulus 0 6 6<br />
Fødevareforbundet NNF Winnie 5 5 0 (+3) (-3)<br />
Faglig Fælles<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Selvudviklet 4 4 0 (+1) (-1)<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
Ingen a-kasse har alle 17 tilbud. Lærernes A-kasse, Kristelig A-kasse og<br />
Ingeniørernes A-kasse har hver 13 digitale tilbud til deres medlemmer og er<br />
dermed de a-kasser, der har flest <strong>af</strong> de digitale tilbud, der indgår i undersøgelsen.<br />
Faglig Fælles Akasse, Fødevareforbundet NNF’s A-kasse og Danske<br />
Lønmodtageres A-kasse har henholdsvis 4, 5 og 6 tilbud og er dermed de a-kasser,<br />
der har færrest <strong>af</strong> de tilbud, der behandles i denne undersøgelse.<br />
Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers Akasse<br />
og A-kassen for journalistik, Kommunikation og Sprog er med hhv. 10, 8 og<br />
8 flere tilbud i <strong>2009</strong> end i 2006 de a-kasser, hvor der er tilkommet flest nye digitale<br />
tilbud i perioden. Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse og Danske<br />
Sundhedsorganisationers A-kasse har hhv. 11 og 10 tilbud.<br />
Selvom Byggefagenes A-kasse, Træ- Industri-Byg’s A-kasse og Danske<br />
Lønmodtageres A-kasse er a-kasser, der har indført relativt mange nye tilbud siden<br />
35 Tallet i kolonnen ”udvikling” viser nettoudviklingen i antallet <strong>af</strong> tilbud i den enkelte a-kasse. Alle a-kasser har fået nye tilbud<br />
siden 2006. I alt 11 a-kasser er ophørt med tilbud, som de havde i 2006, men de (samme a-kasser) har samtidig fået nye tilbud. Fx<br />
har NNF’s A-kasse og Faglig Fælles Akasse fra 2006 – <strong>2009</strong> h<strong>af</strong>t en ”netto-udvikling” i antallet <strong>af</strong> tilbud på 0, hvilket dækker<br />
over, at antallet <strong>af</strong> nye tilbud og ophørte tilbud er ens. NNF’s A-kasse har fået 3 nye tilbud og er ophørt med 3 tilbud, og Faglig<br />
Fælles Akasse har fået 1 nyt tilbud og er ophørt med 1 tilbud. I alt 10 a-kasser er ophørt med ét tilbud, som de havde i 2006.<br />
I tallene for 2006 er ikke medtaget tilbuddet om at ”se egne stamdata”, da dette tilbud ikke indgår som et selvstændigt tilbud i<br />
<strong>2009</strong>-undersøgelsen. Antallet <strong>af</strong> tilbud i 2006 kan derfor for nogle a-kassers vedkommende være lavere her end i 2006undersøgelsen.<br />
50
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
2006 (hhv. 7, 6 og 6), ligger disse a-kasser fortsat i den nederste halvdel for så vidt<br />
angår antallet <strong>af</strong> digitale tilbud til medlemmerne. Alle 3 a-kasser har fortsat 8 eller<br />
færre tilbud.<br />
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse og Faglig Fælles Akasse har ikke udvidet<br />
antallet <strong>af</strong> tilbud og har de absolut færreste <strong>af</strong> de undersøgte digitale tilbud – hhv. 5<br />
og 4. Begge a-kasser har <strong>af</strong>viklet tilbud i perioden fra 2006 til <strong>2009</strong>, men har valgt<br />
at erstatte de <strong>af</strong>viklede tilbud med andre tilbud i <strong>2009</strong>. I alt 11 a-kasser har <strong>af</strong>viklet<br />
tilbud, som de tilbød deres medlemmer i 2006, og har i stedet valgt at tilbyde andre<br />
selvbetjeningsmuligheder.<br />
Der er 5 a-kasser, der er ophørt med muligheden for at tilmelde sig<br />
efterlønsordningen digitalt. 2 a-kasser er ophørt med muligheden for at indsende<br />
aktiveringsydelseskort digitalt, og 2 a-kasser er stoppet med muligheden for at<br />
anmode om feriedagpenge digitalt. Herudover er 1 a-kasse ophørt med muligheden<br />
for hhv. at vedligeholde egne stamdata, indsende anmodning om udbetaling <strong>af</strong><br />
orlovsydelse til børnepasning, indsende 0-dagpengekort via sms og muligheden for<br />
at se egne sager.<br />
Af tabel 4.4. ses, at der ikke er en sammenhæng mellem antallet <strong>af</strong> tilbud og akassernes<br />
tilhørsforhold til hovedorganisationerne.<br />
Tabel 4.4 viser endvidere, at der ikke er et fast mønster i sammenhængen mellem<br />
hvilket it-system, en a-kasse anvende, og antallet <strong>af</strong> tilbud, som den pågældende akasse<br />
har. De 3 a-kasser, der har 13 tilbud, anvender Modulus-systemet 36 . Men <strong>af</strong><br />
de i alt 18 a-kasser (ud <strong>af</strong> 29 a-kasser), der har 10 eller flere digitale tilbud, er der 8<br />
a-kasser, der anvender Modulus, 5 a-kasser, der anvender Winnie, 4 a-kasser med<br />
et selvudviklet it-system, og en enkelt a-kasse anvender Arke. Antallet <strong>af</strong> tilbud må<br />
derfor <strong>af</strong>hænge <strong>af</strong> et valg i den enkelte a-kasse ud fra hensyn som fx ønsket om<br />
bedre service overfor medlemmet, frigørelse <strong>af</strong> personale til andre opgaver,<br />
nedsættelse <strong>af</strong> antallet <strong>af</strong> fejltastninger.<br />
Der er ikke i undersøgelsen spurgt ind til, hvorfor de pågældende a-kasser har valgt<br />
at <strong>af</strong>vikle tilbud, men det antages, at udviklingen i antallet <strong>af</strong> tilbud (både nye<br />
tilbud og <strong>af</strong>viklingen <strong>af</strong> tilbud) hænger sammen med prioriteringer internt i akasserne<br />
– både i forhold til økonomi og udbytte for a-kasserne, men tillige ud fra<br />
en vurdering <strong>af</strong>, om medlemmerne bruger tilbuddene.<br />
4.4 Medlemmernes udnyttelse <strong>af</strong> de digitale tilbud<br />
Udnyttelsesgraden for alle digitale tilbud er højere i <strong>2009</strong>, end den var i 2006. Flere<br />
a-kasser har indført de digitale tilbud, og flere medlemmer er begyndt at bruge<br />
tilbuddene. Der er således sket en positiv udvikling i den samlede udnyttelsesgrad<br />
37 .<br />
36 Det bemærkes i den forbindelse, at flere a-kasser med Modulus som kernesystem benytter Organisators/Winnies<br />
selvbetjeningsmodul.<br />
37 Digitaliseringsgraden/udnyttelsesgraden er beregnet på baggrund <strong>af</strong> transaktionerne for hver a-kasse i 2008 sammenholdt med<br />
andelen <strong>af</strong> digitale transaktioner i foråret <strong>2009</strong>, fx som andelen <strong>af</strong> digitale 0-dagpengekort ud <strong>af</strong> alle 0-dagpengekort<br />
(transaktioner).<br />
51
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Tabel 4.5 A-kassernes samlede udnyttelsesgrad i 2006 og <strong>2009</strong> samt udviklingen fra<br />
2006 – <strong>2009</strong> opgjort i pct.point<br />
Udnyttelsesgraden<br />
2006<br />
52<br />
Udnyttelsesgraden<br />
<strong>2009</strong><br />
Udvikling i pct.point<br />
2006 - <strong>2009</strong><br />
Indmeldelser 19 57 38<br />
Ansøgning om<br />
feriedagpenge 12 49 37<br />
Orlovsydelseskort<br />
12 47 35<br />
Indberetning <strong>af</strong><br />
belagte dp-kort 16 46 30<br />
Aktiveringsydelseskort<br />
18 45 27<br />
Indberetning <strong>af</strong><br />
0-dp-kort 20 46 26<br />
Efterlønsydelseskort<br />
14 39 25<br />
Tilmelding til<br />
efterlønsordning 2 7 5<br />
0-dp-kort via sms 0 0,4 0,4<br />
Ledighedserklæringer<br />
0 0,08 0,08<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong> og direktoratets beregninger<br />
Af tabel 4.5 ses, at 57 pct. <strong>af</strong> alle indmeldelser i a-kasserne sker digitalt.<br />
Indmeldelse er dermed det digitale tilbud, hvor andelen <strong>af</strong> medlemmer, der<br />
benytter tilbuddet, er højest.<br />
Mellem 39 pct. og 49 pct. <strong>af</strong> alle ydelseskort indsendes digitalt (feriedagpenge,<br />
orlovsydelse, belagte dagpengekort, aktiveringsydelse, 0-dagpengekort, efterløn).<br />
Tilbuddet om tilmelding til efterlønsordningen anvendes <strong>af</strong> 7 pct. <strong>af</strong> medlemmerne,<br />
mens kun 0,08 pct. <strong>af</strong> ledighedserklæringerne indsendes digitalt.<br />
Under 1 pct. <strong>af</strong> medlemmerne bruger de digitale tilbud: Digital overflytning, at<br />
redigere egne stamdata, sms-tjenester (dagpenge og efterlønskort), VEU-kort og<br />
ansøgning om befordringsgodtgørelse. Se også bilag 3, som viser<br />
digitaliseringsgraden for alle digitale tilbud i de enkelte a-kasser.<br />
I perioden fra 2006 til <strong>2009</strong> er udnyttelsen <strong>af</strong> tilbuddet om indmeldelse via akassernes<br />
hjemmeside næsten 3-doblet fra 19 pct. til 57 pct. <strong>af</strong> alle indmeldelser –<br />
en stigning på 38 pct.point. 28 a-kasser tilbyder indmeldelse i a-kassen via<br />
hjemmesiden (Byggefagenes A-kasse har ikke tilbuddet).<br />
Udnyttelsesgraden for ydelseskort er også steget betydeligt og er fordoblet eller 3doblet<br />
for fx ansøgning om feriedagpenge og udbetaling <strong>af</strong> orlovsydelse.<br />
Stigningerne i udnyttelsesgraden ligger mellem 25 pct. point for efterlønskort til 37<br />
pct. point for ansøgning om feriedagpenge.<br />
Der er således for alle a-kasserne under ét sket en positiv udvikling i udnyttelsen <strong>af</strong><br />
de digitale tilbud på a-kassernes hjemmesider.
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
4.4.1 Udnyttelsesgraden i de enkelte a-kasser<br />
En sammenligning <strong>af</strong> medlemmernes udnyttelse <strong>af</strong> de digitale selvbetjeningsmuligheder<br />
viser store variationer i udnyttelsesgraden i de enkelte a-kasser.<br />
Tabel 4.6 Digitaliseringsgraden pr. a-kasse 38<br />
A-kasse<br />
Digitale tilbud<br />
<strong>2009</strong><br />
Transaktioner i alt<br />
(ekskl.sms og<br />
ledighedserkl.)<br />
i 2008<br />
Digitale transaktioner<br />
(ekskl. sms og<br />
ledighedserkl.)<br />
i 2008<br />
Digitaliseringsgrad<br />
Lærerne 13 111.800 105.600 94<br />
Prosa og Merkonomerne 9 12.200 11.300 93<br />
Magistrene 11 76.300 64.200 84<br />
Ingeniørerne 13 45.000 36.500 81<br />
Akademikerne 10 70.000 56.300 80<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 10 196.800 147.600 75<br />
ASE 10 204.200 147.000 72<br />
Lederne 10 102.500 70.800 69<br />
HK/Danmark 10 494.200 288.400 58<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 9 65.900 37.200 56<br />
Frie Funktionærer 11 39.100 20.700 53<br />
Danske Sundhedsorganisationer 10 61.500 30.400 49<br />
Metalarbejderne 10 156.700 68.500 44<br />
Kristelig 13 299.200 111.800 37<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 9 32.900 12.100 37<br />
Socialpædagogerne 10 39.000 14.200 36<br />
DANA 7 45.600 14.600 32<br />
STA 10 68.900 22.000 32<br />
Business Danmark 10 38.400 10.500 27<br />
Danske Lønmodtagere 6 57.700 14.000 24<br />
Funktionærerne og Servicefagene 11 38.400 8.100 21<br />
Teknikerne 7 50.100 10.400 21<br />
CA 10 55.000 10.600 19<br />
Træ-Industri-Byg 7 113.000 17.600 16<br />
FOA - Fag og Arbejde 10 478.200 36.900 8<br />
Byggefagene 8 35.300 2.200 6<br />
El-faget 10 32.900 2.000 6<br />
Fødevareforbundet NNF 5 73.500 2.500 3<br />
Faglig Fælles 4 797.200 12.300 2<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
3.891.500 1.386.300 36<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
Tallene er <strong>af</strong>rundet til nærmeste 100.<br />
Tabel 4.6 viser, at den gennemsnitlige digitaliseringsgrad for alle a-kasser og alle<br />
tilbud (eksklusiv ledighedserklæringer og sms-tjenester) er 36 pct. Spændet i<br />
digitaliseringsgraden <strong>af</strong> alle transaktioner går fra 2 pct. i Faglig Fælles Akasse til<br />
94 pct. i Lærernes A-kasse.<br />
Der er 5 a-kasser (Lærernes A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse,<br />
Magistrenes A-kasse, Ingeniørernes A-kasse og Akademikernes A-kasse), der har<br />
en digitaliseringsgrad på 80 pct. eller derover, og 5 a-kasser (FOA´s Fag og<br />
Arbejdes A-kasse, Byggefagenes A-kasse, El-fagets A-kasse, Fødevareforbundet<br />
NNF´s A-kasse og Faglig Fælles Akasse), der har en digitaliseringsgrad på mindre<br />
end 10 pct.<br />
Der er blandt de 5 a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 2 FTF-kasser og 3<br />
AC-kasser, mens de 6 a-kasser med de laveste digitaliseringsgrader alle er LOkasser.<br />
Selvom de samlede digitaliseringsgrader er stigende, er der fortsat potentiale for<br />
øget digitalisering i langt de fleste a-kasser.<br />
38 Se note 37 for beregningsmetode og bilag 3 for digitaliseringsgraden i hver enkelt a-kasse og for hvert enkelt tilbud. Ved<br />
transaktioner forstås alle a-kassens opgaver i forbindelse med behandling <strong>af</strong> alle ydelseskort og øvrige handlinger.<br />
53
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Der er stor forskel på, i hvor høj grad medlemmerne benytter de digitale tilbud. Ser<br />
man på de ydelser, hvor a-kasserne foretager flest transaktioner årligt, er der<br />
ligeledes store forskelle i digitaliseringsgraden i de enkelte a-kasser. De ydelser<br />
med flest transaktioner i 2008 er efterlønskort (1,8 mio. kort årligt), dagpengekort<br />
med belægning (over 500.000 kort årligt) og dagpengekort uden belægning (næsten<br />
350.000 kort årligt).<br />
For efterlønskort er digitaliseringsgraden på 0 pct. i Fødevareforbundet NNF´s Akasse<br />
og på 2 pct. i El-fagets A-kasse, mens den er på 100 pct. i Prosa og<br />
Merkonomernes A-kasse. Digitaliseringsgraden for dagpengekort uden belægning<br />
ligger i et spænd fra 5 pct. i Faglig Fælles Akasse til 100 pct. i Prosa og<br />
Merkonomernes A-kasse, og for dagpengekort med belægning er digitaliseringsgraden<br />
igen 5 pct. i Faglig Fælles Akasse, mens den er 99 pct. i Prosa og<br />
Merkonomernes A-kasse. Se tabel 4.7 – 4.12.<br />
Tabellerne viser udnyttelsesgraden for de 3 korttyper, hvor der er flest<br />
transaktioner årligt. Det er dermed de 3 korttyper, hvor nogle a-kasser ved at<br />
opfordre og motivere medlemmerne til at bruge det digitale alternativ til papirblanketten<br />
kunne effektivisere administrationen.<br />
Tabel 4.7 Top 5 for udnyttelsesgraden <strong>af</strong> 0-dagpengekort<br />
A-kasse<br />
0-dp-kort<br />
Prosa og Merkonomerne 100<br />
Ingeniørerne 99<br />
Lederne 99<br />
Lærerne 98<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 97<br />
Tabel 4.8 Top 5 for udnyttelsesgraden for belagte dagpengekort<br />
A-kasse<br />
Belagte dp-kort<br />
Prosa og Merkonomerne 99<br />
Lederne 99<br />
Ingeniørerne 99<br />
ASE<br />
Danske Sundhedsorg./Lærerne/<br />
95<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 90<br />
Tabel 4.9 Top 5 for udnyttelsesgraden for efterlønskort<br />
A-kasse<br />
Efterlønskort<br />
Prosa og Merkonomerne 100<br />
Lærerne 98<br />
Magistrene 90<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 88<br />
Lederne 85<br />
54
Tabel 4.10 Bund 5 for udnyttelsesgraden 0-dagpengekort<br />
A-kasse<br />
0-dp-kort<br />
DANA 20<br />
Byggefagene 10<br />
Danske Sundhedsorganisationer 10<br />
Fødevareforbundet NNF 10<br />
Faglig Fælles 5<br />
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Tabel 4.11 Bund 5 for udnyttelsesgraden for belagte dagpengekort<br />
A-kasse<br />
Belagte dp-kort<br />
Træ-Industri-Byg 21<br />
Funktionærerne og Servicefagene 20<br />
Byggefagene 10<br />
Fødevareforbundet NNF 10<br />
Faglig Fælles 5<br />
Tabel 4.12 Bund 5 for udnyttelsesgraden for efterlønskort<br />
A-kasse<br />
Efterlønskort<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 10<br />
FOA - Fag og Arbejde 9<br />
Byggefagene 5<br />
EL-faget 2<br />
Fødevareforbundet NNF 0<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
Prosa og Merkonomernes A-kasse, Ledernes A-kasse, Lærernes A-kasse og<br />
Funktionærerne og Tjenestemændenes A-kasse ligger for alle 3 korttyper<br />
(dagpengekort med og uden belægning og efterlønskort) på Top 5-listen, mens<br />
Ingeniørernes A-kasse ligger på 2 Top 5-lister.<br />
Fødevareforbundet NNF´s A-kasse og Byggefagenes A-kasse ligger for alle tre<br />
korttyper (dagpengekort med og uden belægning og efterlønskort) blandt de akasser,<br />
hvor færrest medlemmer udnytter muligheden for at indsende de tre<br />
korttyper digitalt. Faglig Fælles Akasse fremgår <strong>af</strong> Bund 5-listen over 0dagpengekort<br />
og belagte dagpengekort, men har ikke tilbuddet om digital<br />
indsendelse <strong>af</strong> efterlønskort.<br />
Tabellerne viser, at der i ”Top 5” både indgår AC-, FTF- og a-kasser uden for<br />
faglig hovedorganisation, mens det overvejende er LO-kasser, der har de laveste<br />
udnyttelsesgrader <strong>af</strong> de digitale tilbud.<br />
En mere automatiseret proces har stor betydning for udnyttelsen <strong>af</strong> effektiviseringspotentialet<br />
ved digitalisering. Ved i højere grad at automatisere processen fra<br />
medlemmet indsender det digitale ydelseskort til ydelsen udbetales, kan der spares<br />
arbejdstid i a-kasserne.<br />
4.5 Fuldautomatiserede tilbud<br />
Ved fuldautomatiseret sagsbehandling <strong>af</strong> et ydelseskort forstås, at ydelsen kommer<br />
til udbetaling helt uden manuel behandling i a-kassen.<br />
55
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Tabel 4.13 Antal a-kasser med fuldautomatiserede tilbud<br />
56<br />
A-kasser med<br />
tilbuddet<br />
A-kasser, der har<br />
fuldautomatiseret<br />
tilbuddet<br />
Dagpengekort uden belægning 29 24<br />
Dagpengekort med belægning 29 5 (6)*<br />
Efterlønskort uden belægning 27 21**<br />
Efterlønskort med belægning 27 5**<br />
Efterlønserklæring 27 18**<br />
Aktiveringsydelseskort 27 20<br />
Feriedagpengekort 25 9<br />
Orlovsydelse til børnepasning 21 5<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
* 1a-kasse har fuldautomatiseret dp-kort med nogle typer belægning.<br />
** Af de 21 a-kasser, som har fuldautomatiseret efterlønskort uden belægning, har 18 a-kasser tillige<br />
fuldautomatiseret de 1/2 årlige efterlønserklæringer, og 5 a-kasser har fuldautomatiseret efterlønskort med<br />
belægning.<br />
I 24 ud <strong>af</strong> de 29 a-kasser, der tilbyder muligheden for at indsende dagpengekort<br />
uden belægning digitalt, foregår udbetalingen automatisk og helt uden<br />
sagsbehandling i a-kassen. Der er også relativt mange a-kasser, der har<br />
fuldautomatiseret processen vedrørende udbetalingen <strong>af</strong> efterlønskort uden<br />
belægning, efterlønserklæringen (6-måneders) og aktiveringsydelseskortet.<br />
Der er relativt få a-kasser, der har automatiseret processen for dagpengekort med<br />
belægning, efterlønskort med belægning, ansøgning om udbetaling <strong>af</strong> feriedagpenge<br />
og orlovsydelse til børnepasning, og her ligger der et potentiale for at gøre<br />
ydelserne fuldautomatiske. Særligt for de ydelser, hvor der foretages flest<br />
transaktioner, er der potentiale for effektiviseringsgevinst ved yderligere<br />
automatisering.<br />
4.5.1 Besparelsespotentialet ved yderligere automatisering<br />
I dag bruger a-kasserne skønsmæssigt 9 minutter i gennemsnit til at behandle et<br />
dagpengekort med belægning 39 . Der blev behandlet mere end 500.000 dagpengekort<br />
med belægning i a-kasserne i 2008 (hvor ledigheden var rekordlav), hvilket<br />
svarer til ca. 40 årsværk.<br />
Der vil altid være en del belægningskort, som skal kontrolleres, eller hvor systemet<br />
ikke har oplysninger til at kunne beregne udbetalingen automatisk. Disse kort vil<br />
skulle behandles manuelt. Men såfremt a-kasserne fuldautomatiserede processen<br />
med behandling <strong>af</strong> belagte dagpengekort, og den gennemsnitlige<br />
sagsbehandlingstid pr. kort kunne nedsættes til 3 minutter, ville a-kasserne ud fra<br />
antallet <strong>af</strong> transaktioner med belagte dagpengekort i 2008 kunne få frigjort<br />
ressourcer svarende til 25 årsværk i effektiv arbejdstid. I en tid med stigende<br />
ledighed og dermed med et stigende antal transaktioner, vil besparelsespotentialet<br />
være endnu større.<br />
Alle a-kasser har ikke de samme muligheder for at lave fuldautomatiserede<br />
løsninger for de forskellige ydelser. Det vil alt andet lige være lettere at udvikle<br />
39 Se også kap. 9 om transaktioner og tabel 12.1 i <strong>af</strong>snit 12, hvor vægtene for transaktionerne fremgår.
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
digitale, fuldautomatiserede løsninger i a-kasser med mere homogene medlemsgrupper,<br />
som fx har ansættelsesvilkår, der er nogenlunde ens.<br />
Flere a-kasser har da også oplyst, at sikkerheden for at udbetale ydelser på et rigtigt<br />
grundlag vejer tungere end hensynet til at spare arbejdstid. Flere digitale kort og<br />
ydelser vil omvendt spare a-kasserne for merarbejde som følge <strong>af</strong> modtagelse <strong>af</strong><br />
forkert udfyldte kort, tastefejl i a-kassen mv.<br />
4.6 A-kassernes vurdering <strong>af</strong> fordelene ved digitale<br />
løsninger<br />
Alle a-kasser har i spørgeskemaet oplyst, hvilke fordele de så i øget digitalisering.<br />
Svarene viser, at der er fordele både internt for a-kassen og for medlemmerne.<br />
Tabel 4.14 Oplevelse <strong>af</strong> fordele ved digitalisering<br />
Forbedring <strong>af</strong><br />
a-kassens<br />
service<br />
Frigørelse <strong>af</strong><br />
ressourcer i akassen<br />
Mindsket risiko<br />
for fejl<br />
Omlægning og<br />
forenkling <strong>af</strong><br />
arbejdsgange<br />
Højere kvalitet<br />
Antal a-kasser 29 23 22 19 19<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
Alle 29 a-kasser oplever, at digitaliseringen forbedrer a-kassens service i forhold til<br />
medlemmerne. 23 a-kasser oplever, at digitaliseringen frigiver ressourcer, 22 akasser<br />
mener, at risikoen for fejl er mindsket, mens 19 a-kasser oplever, at der ved<br />
digitaliseringen er sket en omlægning og forenkling <strong>af</strong> arbejdsgangene, samt at<br />
digitaliseringen medvirker til at højne kvaliteten i sagsbehandlingen.<br />
5 a-kasser har herudover nævnt andre fordele, som de har opnået ved<br />
digitaliseringen.<br />
Boks 4.1 Fordele ved digitalisering<br />
* ESDH-system giver mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse <strong>af</strong> produktionen,<br />
herunder muligheden for at flytte sager fra et kontor til et andet kontor (FOA)<br />
* Undgået at hæve kontingentet (DLF-A)<br />
* Sikret, at blanket udfyldes rigtigt (BUSINESS-DK)<br />
* Økonomisk besparelse, mere konjunkturu<strong>af</strong>hængig organisation, medarbejdere har<br />
sparet tastearbejde (arbejdsmiljø), bedre overblik over medlemssagerne, hurtigere<br />
reaktionstid (IAK)<br />
* Omkostningsreduktion (ASE)<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
4.7 A-kassernes initiativer for at øge digitaliseringsgraden<br />
28 a-kasser vurderer, at andelen <strong>af</strong> medlemmer, der bruger selvbetjeningsmulighederne<br />
kan blive højere, mens 1 a-kasse vurderer, at den maksimale<br />
udnyttelse for a-kassen er nået 40 . A-kasserne har peget på forskellige tiltag, der<br />
enten har virket, eller som er overvejet at tage i anvendelse for at få flere<br />
medlemmer til at bruge de digitale tilbud.<br />
For at få flere medlemmer til at bruge de digitale tilbud nævner hovedparten <strong>af</strong> akasserne,<br />
at de vil reklamere for de digitale tilbud, ligesom de vil gøre a-kassens<br />
hjemmeside bedre og mere brugervenlig.<br />
40 Prosa og Merkonomernes A-kasse, som har en samlet digitaliseringsgrad på 93 pct., mener ikke, at udnyttelsen <strong>af</strong> de digitale<br />
tilbud kan blive højere i a-kassen.<br />
57
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
A-kassernes overvejelser og forslag til at øge digitaliseringsgraden fremgår <strong>af</strong><br />
nedenstående boks.<br />
Boks 4.2 A-kassernes initiativer til at få flere medlemmer til at bruge<br />
selvbetjeningsmulighederne<br />
* Stop for udsendelse <strong>af</strong> papirblanketter til medlemmerne<br />
* Flere og bedre digitale tilbud<br />
* Udvikling <strong>af</strong> hjemmesiden<br />
* Nemmere adgang til PC og hjælp i a-kassen<br />
* Reklamere for selvbetjeningsmulighederne<br />
Kilde:Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
Allerede i 2006 oplyste flere a-kasser, hvilke metoder de havde anvendt for at<br />
påvirke medlemmerne til at bruge de digitale selvbetjeningsmuligheder. De fleste<br />
a-kasser oplyste, at de reklamerede for digital selvbetjening i pjecer, ved møder, på<br />
ydelseskort mv. Herudover havde flere a-kasser valgt at stoppe med at udsende<br />
papirkort og ladet medlemmet selv rekvirere papirblanketten/kortet, hvis de<br />
ønskede det.<br />
Flere a-kasser nævner, at hvis man skal have flere medlemmer til at bruge de<br />
digitale blanketter, skal systemet udvikles således, at det er nemt at anvende, og at<br />
medlemmet har tillid til og sikkerhed for, at blanketter og meddelelser kommer<br />
frem til a-kassen. HK/Danmark nævner, at de har oplevet en markant stigning i<br />
antallet <strong>af</strong> medlemmer, der anvender de digitale blanketter, efter de har indført et<br />
pop-up vindue, der fortæller medlemmet, når blanketten er modtaget i a-kassen.<br />
Lærernes A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og Akademikernes A-kasse,<br />
har alle oplevet en relativ pæn stigning i digitaliseringsgraden fra 2006 til <strong>2009</strong>, og<br />
er i dag blandt de a-kasser med de højeste digitaliseringsgrader 41 . I forbindelse med<br />
undersøgelsen har direktoratet spurgt de 3 a-kasser om, hvad de har gjort for at få<br />
flere medlemmer til at bruge de digitale løsninger. Fælles for de 3 a-kasser er, at de<br />
har h<strong>af</strong>t en strategi med fokus på at få medlemmerne til at gå over til udelukkende<br />
at bruge de digitale tilbud for at effektivisere arbejdsgangene i a-kasserne.<br />
Nedenfor er de tre a-kassers forklaring på deres høje digitaliseringsgrader gengivet.<br />
41 For Lærernes A-kasse er digitaliseringsgraden for dagpengekort uden belægning steget fra 75 pct. til 98 pct., dagpengekort med<br />
belægning er steget fra 75 pct. til 90 pct., og efterlønskort er steget fra 65 pct. til 98 pct. For Prosa og Merkonomernes A-kasse er<br />
digitaliseringsgraden for dagpengekort uden belægning steget fra 54 pct. til 100 pct., dagpengekort med belægning er steget fra 57<br />
pct. til 99 pct., og efterlønskort er steget fra 62 pct. til 100 pct. For Akademikernes A-kasse er digitaliseringsgraden for<br />
dagpengekort uden belægning steget fra 49 pct. til 85 pct., dagpengekort med belægning er steget fra 40 pct. til 85 pct. (Der er<br />
ingen stigning på efterlønskort, da a-kassen ikke havde tilbuddet i 2006).<br />
58
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
Boks 4.3 Prosa og Merkonomernes A-kasse<br />
I vores bestræbelser på at effektivisere arbejdsgangene i a-kassen <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fede vi allerede i<br />
sommeren 2007 papirkortene. Vores strategi var at gøre processen for omlægning til<br />
digitale kort meget kort, og den digitale løsning blev accepteret <strong>af</strong> vores medlemmer.<br />
Efterhånden som mulighederne for flere og flere digitale løsninger er opstået, har vores<br />
strategi fortsat været, at vi naturligt har tilbudt den digitale løsning som eneste mulighed.<br />
Vores information til medlemmerne indeholder altid oplysning om den digitale vej til os.<br />
Derved bliver den digitale vej det naturlige valg for vores medlemmer.<br />
At vores medlemsgrupper er vant til at bruge forskellige digitale løsninger i deres arbejde,<br />
gør måske også processerne mere naturlige, og vi oplever til stadighed en interesse blandt<br />
vores medlemmer i fortsat at udbygge de digitale muligheder.<br />
Kilde: Prosa og Merkonomernes A-kasse<br />
Boks 4.4 Lærernes A-kasse<br />
Vi optimerer løbende selvbetjeningstilbuddene, så de målrettes vores medlemmers behov.<br />
Det har vi stor succes med, måske netop fordi vi er en specialiseret a-kasse. Samtidig har<br />
vi uddannet personalet, så vores tilbud i høj grad kommunikeres i forhold til<br />
selvbetjeningsmulighederne. På den måde fokuseres medlemmernes incitament til at<br />
bruge selvbetjening markant. Desuden har vi givet medlemmerne mulighed for kun at<br />
modtage udbetalingsspecifikationer via selvbetjeningssystemet, ligesom vi kun på<br />
foranledning <strong>af</strong> medlemmet fremsender papirydelseskort.<br />
Vi har h<strong>af</strong>t en strategi og har stadig en strategi, vi arbejder ud fra…...<br />
Vores medlemmer er gode til selvbetjening og er forandringsparate, men vi har også som<br />
specialiseret a-kasse forstået at målrette vores selvbetjeningsfaciliteter mod vores<br />
medlemmers specielle behov. Vi har arbejdet med fokusgruppeundersøgelser <strong>af</strong><br />
brugergrænsefladen og optimerer løbende i forhold til de input, vi modtager fra brugerne.<br />
Kilde: Lærernes A-kasse<br />
Boks 4.5 Akademikernes A-kasse<br />
I AAK har vi h<strong>af</strong>t en klar strategi for vores digitale udviklingsarbejde. Først og fremmest<br />
har vi fokuseret på at udvikle brugervenlige og sikre digitale tilbud. Vi har investeret<br />
mange ressourcer i vores testfaser for at kvalitetssikre vores tilbud. Alle medarbejdere i<br />
AAK har h<strong>af</strong>t et konstant fokus på at få vores medlemmer til at bruge de digitale tilbud,<br />
og vi har brugt meget energi på at synliggøre tilbudene over for medlemmerne. Vi har<br />
implementeret AAK´s digitale tilbud i faser, hvor de først er blevet udbudt til en<br />
målgruppe. Når vi var sikre på, at alt fungerede, har vi åbnet op for flere målgrupper, for<br />
til sidst at udfase papirløsningen, hvor det var muligt. AAK´s ledelse har involveret sig<br />
dybt i digitaliseringsprojekterne og dermed sikret, at der har været den fornødne fremdrift<br />
og opbakning til projekterne.<br />
Kilde: Akademikernes A-kasse<br />
4.8 A-kassernes vurdering <strong>af</strong> barrierer for yderligere<br />
digitalisering<br />
Alle a-kasser er i gang med at udvikle nye digitale medlemstilbud. Udviklingstakten<br />
er forskellig fra a-kasse til a-kasse og har for nogle a-kassers vedkommende<br />
også en sammenhæng med medlemssammensætningen i a-kassen. De digitale<br />
tilbud bliver langt fra udnyttet fuldt ud i alle a-kasser, og enkelte a-kasser nævner,<br />
at der er en barriere hos deres medlemmer for at anvende de digitale løsninger.<br />
Tabel 4.15 Barrierer for yderligere digitalisering i a-kasserne<br />
Eksisterende<br />
systemer<br />
svære at<br />
integrere<br />
Økonomi Barriere hos<br />
eksisterende itleverandør<br />
Udgifterne står<br />
ikke mål med<br />
udbyttet<br />
Mangel på<br />
fælles a-kasseløsninger<br />
Manglende<br />
udbytte for<br />
medlemmerne<br />
Manglende<br />
udbytte for akassen<br />
A-kassen har<br />
tilstrækkeligt<br />
antal tilbud<br />
Antal a-kasser 18 15 12 11 8 3 2 0<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong><br />
Som barriere for yderligere digitalisering har i alt 19 a-kasser svaret, at det er<br />
forhold omkring teknologien, der anses som en barriere. Således har 18 a-kasser<br />
svaret, at de eksisterende systemer er svære at integrere, 12 a-kasser har udtrykt, at<br />
59
A-kassernes digitalisering <strong>af</strong> medlemstilbud<br />
der er barrierer for yderligere udvikling hos den eksisterende it-leverandør, og 8 akasser<br />
giver udtryk for manglende fælles a-kasseløsninger.<br />
15 a-kasser har nævnt økonomien som en barriere for yderligere digitalisering, og<br />
11 a-kasser finder, at udgifterne til nye initiativer ikke står mål med udbyttet.<br />
Der er kun 2 henholdsvis 3 a-kasser, der mener, at de ikke selv eller deres<br />
medlemmer får nok ud <strong>af</strong> digitaliseringen. Ingen a-kasser mener, at de allerede har<br />
et tilstrækkeligt antal digitale medlemstilbud.<br />
Den digitale udvikling er i gang i større eller mindre omfang i alle a-kasser. For<br />
nogle a-kasser kunne indsatsen på flere fronter dog øges (betydeligt). Der er et stort<br />
potentiale i at overveje at digitalisere yderligere, både i form <strong>af</strong> at udvikle flere<br />
medlemstilbud, men også i de fleste a-kasser i forhold til at motivere flere<br />
medlemmer til at benytte de digitale muligheder. De fleste a-kasser kan fortsat<br />
finde nye digitaliseringsmuligheder, der kan øge medlemsservicen og højne<br />
udnyttelsesgraden, og som samtidig giver a-kassen en effektiviseringsgevinst i<br />
form <strong>af</strong> sparet arbejdstid.<br />
Ved iværksættelse <strong>af</strong> digitaliseringsprojekter må opgaven for den enkelte a-kasse<br />
bestå i at finde ud <strong>af</strong> på hvilke områder, der opnås den største gevinst/flest fordele i<br />
forhold til indsatsen. Den enkelte a-kasses muligheder for udvikling <strong>af</strong> digitale<br />
tilbud og potentiale for besparelser via digitalisering vil bl.a. hænge sammen med<br />
den konkrete udvikling i ledigheden for a-kassens medlemsgrupper og i a-kassens<br />
medlemstal. Ikke alle medlemstilbud er nødvendigvis lige relevante for alle akasser.<br />
Undersøgelsen tyder på, at en <strong>af</strong> de største udfordringer for a-kasserne i forhold til<br />
at udvikle digitaliseringen er teknologien. Om de tekniske problemer kan eller skal<br />
løses <strong>af</strong> a-kasserne hver for sig eller i fællesskab må være op til a-kasserne at<br />
<strong>af</strong>gøre. Muligheden synes at foreligge, og flere udviklingsprojekter på den front er<br />
da også allerede iværksat.<br />
60
A-kassernes it-udgifter<br />
5 A-kassernes it-udgifter<br />
Nedenstående nye analyse <strong>af</strong> a-kassernes it-udgifter viser, at a-kasserne samlet set<br />
anvendte knap ½ mia. kr. på it i 2008, hvilket er ca. 7 pct. mindre end året før og 12,3 pct.<br />
mindre end i 2005. Ressourceanvendelsen til it udgør mere end 16 pct. <strong>af</strong> de samlede<br />
administrationsomkostninger.<br />
Der er imidlertid stor forskel på de enkelte a-kassers it-omkostninger, der varierede fra<br />
gennemsnitligt 96 kr. til 559 kr. pr. medlem i 2008.<br />
A-kasser, der anvender Winnie- eller ARKE-systemet som kernesystemer, har generelt de<br />
højeste it-omkostninger. Det fremgår ikke <strong>af</strong> analysen, om fx Winnie-kassernes digitale<br />
løsninger er mere avancerede end de øvrige a-kassers løsninger. Men Winnie-kasserne har<br />
ikke generelt flere digitale servicetilbud til medlemmerne, ligesom de heller ikke generelt<br />
har opnået en større udnyttelse <strong>af</strong> de digitale servicetilbud end de øvrige a-kasser.<br />
Det er derimod tydeligt, at brugen <strong>af</strong> de udbudte tilbud i nogle a-kasser er så begrænset, at<br />
disse a-kasser endnu ikke får fuld valuta for deres it-kroner, selvom der generelt har været<br />
en fremgang i både antallet <strong>af</strong> digitale servicetilbud og udnyttelsen her<strong>af</strong> i a-kasserne, jf.<br />
<strong>af</strong>snit 4.<br />
Alt i alt har analysen vist, at a-kasserne har god grund til at fastholde et klart fokus på itomkostningerne<br />
både på enkeltkasseniveau pga. <strong>af</strong> de meget markante forskelle mellem akasserne,<br />
men også som samlet system på grund <strong>af</strong> de stordriftsfordele, der burde være<br />
forbundet med større anvendelse <strong>af</strong> fælles løsninger på de grundlæggende<br />
systemfunktioner.<br />
Der kan bl.a. peges på følgende relevante spørgsmål:<br />
• Hvad er forklaringen på det højere udgiftsniveau i bl.a. de a-kasser, der anvender<br />
Winnie-systemet? Indebærer Winnie-systemet fx en bedre og mere avanceret<br />
digital løsning, eller er der andre forklaringer?<br />
• Hvordan virker konkurrencen på markedet for it-systemer i en situation med to<br />
hovedudbydere, og hvor det reelt vil være meget omkostningsfyldt for den<br />
enkelte a-kasse at skifte leverandør?<br />
• Hvorfor har a-kasser, der indgår i it-fællesskaber med en faglig organisation,<br />
generelt højere udgifter end a-kasser uden it-fællesskaber?<br />
• Hvordan sikres den fornødne udvikling <strong>af</strong> systemerne i de kommende år, og<br />
herunder udnyttelse <strong>af</strong> mulighederne i e-indkomstregistret således at<br />
digitaliseringen <strong>af</strong> medlemsservicen fører til størst mulig effektivisering i akasserne?<br />
5.1 Indledning<br />
Arbejdsdirektoratet har tidligere i benchmarkingsammenhæng sat spot på akassernes<br />
it-udgifter. Der er bl.a. foretaget sammenligninger <strong>af</strong> it-udgifterne i de<br />
enkelte a-kasser og mellem henholdsvis de danske og de svenske a-kasser.<br />
Analyserne har bl.a. peget i retning <strong>af</strong>, at de høje it-udgifter i det danske a-kassesystem<br />
kunne reduceres ved i højere grad at etablere fælles rationelle løsninger på<br />
de grundlæggende systemfunktioner, der er ens for alle a-kasser, fx med inspiration<br />
fra det svenske a-kassesystem.<br />
Bl.a. som en udløber her<strong>af</strong> er Faglig Fælles Akasse, Danske Sundhedsorganisationers<br />
A-kasse og DANA gået sammen om at udvikle et nyt system med<br />
fælles kerne, med 1. november 2011 som sigtepunkt 42 . Også de to hoved it-<br />
42 Det er de tre a-kassers mål med FACILIA-projektet at udvikle en it-kerne til alle danske a-kasser, der skal understøtte effektiv<br />
a-kasseadministration og varetage alle lovpligtige opgaver som udbetaling mv. Det er visionen, at alle a-kasser vælger at anvende<br />
den fælles a-kassekerne og heri indgår i et medejerskab <strong>af</strong> kernen. Se evt. mere på: www.facilia.dk.<br />
61
A-kassernes it-udgifter<br />
leverandører på a-kasseområdet arbejder med fælles kernesystemer for de<br />
tilsluttede a-kasser.<br />
5.2 Udviklingen i a-kassernes samlede it-udgifter<br />
A-kassernes samlede udgifter til it, (inkl. it-lønninger, it-småaktiver og it-<strong>af</strong>skrivninger),<br />
var 498 mio. kr. i 2008. Det er i faste priser et fald på ca. 7 pct. i forhold til<br />
året før og 12,3 pct. i forhold til 2005.<br />
It-udgifterne udgør - ligesom i 2008 - mere end 16 pct. <strong>af</strong> a-kassernes samlede<br />
administrationsudgifter.<br />
Tabel 5. 1 A-kassernes it-udgifter, årene 2005-2008 i mio. kr. (2008-prisniveau)<br />
2005 2006 2007 2008 Udvikling Udvikling<br />
2007-2008 2005-2008<br />
It-drift og -udviklingsomkostninger 312 306 309 294 -4,9 -5,7<br />
It-løn 137 137 129 133 2,9 -3,0<br />
It-småaktiver og -<strong>af</strong>skrivninger 119 86 96 70 -27,2<br />
It-udgifter i alt 568 529 535 498 -6,9<br />
Anm.: Udgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks. Tallene i tabellen <strong>af</strong>rundede.<br />
-41,2<br />
-12,3<br />
”It-drift og -udviklingsomkostninger” omfatter også konsulentbistand, brug <strong>af</strong> servicebureauer, samt reparation og<br />
vedligehold <strong>af</strong> it-anlæg.<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
5.3 Sammenligning <strong>af</strong> it-omkostningerne i de enkelte akasser<br />
A-kasserne brugte i gennemsnit 223 kr. pr. medlem på it i 2008. Der er imidlertid<br />
meget stor forskel på omkostningerne i de enkelte a-kasser.<br />
It-omkostningen pr. medlem er med 96 kr. lavest i Danske Sundhedsorganisationers<br />
A-kasse og højest i Metalarbejdernes A-kasse med 559 kr. Se figur<br />
5.2.<br />
62
Figur 5.2 it-omkostning pr. medlem i 2008 i kr. fordelt på a-kasser 43<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
Gns. 223<br />
96<br />
104<br />
135<br />
139<br />
149<br />
157<br />
159<br />
163<br />
164<br />
172<br />
175<br />
177<br />
179<br />
198<br />
203<br />
211<br />
212<br />
218<br />
229<br />
DSA<br />
ASE<br />
NNF-A<br />
STA<br />
DLA<br />
239<br />
259<br />
259<br />
260<br />
299<br />
315<br />
320<br />
357<br />
KRIST-A<br />
IAK<br />
FFA<br />
DLF-A<br />
LEDER-A<br />
CA<br />
DANA<br />
FTF-A<br />
FOA<br />
TAK<br />
AAK<br />
EL-A<br />
MA<br />
3FA<br />
A-JKS<br />
SLA<br />
BFA<br />
BUPL-A<br />
BUSINESS-DK<br />
FS-A<br />
HK-A<br />
A-kassernes it-udgifter<br />
443<br />
PM-A<br />
TIB-A<br />
METAL-A<br />
Modulus<br />
Winnie<br />
Arke<br />
Eget, selvudviklet system<br />
Anm.: Uvejet gennemsnit<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
Umiddelbart kunne man forestille sig, at de store forskelle i a-kassernes itomkostninger<br />
skyldes, at it-investeringerne er foretaget på forskellige tidspunkter,<br />
at der anvendes forskellige <strong>af</strong>skrivningsmodeller mv. Men billedet <strong>af</strong> de 29 akassers<br />
it-omkostningsniveau har været forholdsvis stabilt over de seneste 3 - 4 år.<br />
Det er i store træk de samme a-kasser, der har henholdsvis høje og lave<br />
omkostninger i både 2005, 2007 og 2008 44 .<br />
Den eneste rigtig markante udvikling ses i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, der i<br />
2005 havde en it-omkostning klart over gennemsnittet, men som i 2008 har den<br />
tredje laveste it-omkostning pr. medlem. Forklaringen er ifølge a-kassen, at man er<br />
overgået til et nyt medlemssystem. ARKE-systemet er således i perioden udskiftet<br />
med Winnie.<br />
En anden mulig forklaring på forskellene kunne være a-kassernes forskellige valg<br />
<strong>af</strong> it-systemer. Nogle a-kasser har udviklet deres egne systemer, mens andre har<br />
koblet sig på en <strong>af</strong> de to store udbydere <strong>af</strong> standardsystemer til a-kasseverdenen,<br />
nemlig TietoEnators Modulus-system eller KMD/Organisators Winnie-system.<br />
Det kan i hvert fald konstateres, at Winnie-a-kasserne og de to a-kasser, der helt<br />
eller delvis anvender ARKE-systemet, generelt har de højeste omkostninger, mens<br />
a-kasserne med egne systemer generelt har de laveste omkostninger. De fleste<br />
Modulus-a-kasser har it-omkostninger under gennemsnittet. Se figur 5.2.<br />
ARKE-systemet er en løsning under udfasning, idet de to brugere <strong>af</strong> systemet<br />
overgår til andre løsninger i begyndelsen <strong>af</strong> 2010.<br />
43 For a-kasser, der har en administrations<strong>af</strong>tale med en faglig organisation, kan a-kassens maksimale andel <strong>af</strong> fælles udgifter<br />
vedrørende it, herunder driftsudgifter, <strong>af</strong>skrivning, småaktiver og beregnet rente, udgøre 80 pct. Fordelingsnøglen kan anvendes<br />
uden hensyn til det faktiske forbrug, hvis den administrative funktion fuldt ud er fælles. Udvikling <strong>af</strong> a-kassesystemer er ikke en<br />
fællesudgift, men en 100 pct. a-kasseudgift.<br />
44 Se fx <strong>af</strong>snit 7 i Arbejdsdirektoratets rapport <strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> <strong>arbejdsløshedskasserne</strong> 2006.<br />
559<br />
63
A-kassernes it-udgifter<br />
Det er ikke muligt inden for denne analyses rammer at vurdere, om Winniekassernes<br />
digitale løsninger er mere avancerede end løsningerne i Moduluskasserne<br />
og i de a-kasser, der har deres egne systemer. Dette kan i givet fald have<br />
betydning for omkostningsniveauet.<br />
Men det kan konstateres, at a-kasserne med de højeste omkostninger ikke generelt<br />
har flere digitale tilbud til medlemmerne end andre a-kasser 45 . Fx har flere <strong>af</strong> akasserne<br />
med lave it-omkostninger mange digitale selvbetjeningsmuligheder. Det<br />
gælder fx ASE og Arbejdsløshedskassen STA, der har henholdsvis sit eget itsystem<br />
og Modulus-systemet. Se tabel 4.4 i digitaliserings<strong>af</strong>snittet (<strong>af</strong>snit 4).<br />
Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem størrelsen <strong>af</strong> a-kassernes itomkostninger<br />
og medlemmernes udnyttelse <strong>af</strong> selvbetjeningsmulighederne. Akasser<br />
med høje omkostninger har ikke nødvendigvis en høj digitaliseringsgrad, og<br />
a-kasser med lave it-omkostninger har ikke nødvendigvis en lav digitaliseringsgrad.<br />
Se figur 5.3.<br />
Figur 5.3 It-omkostning pr. medlem i 2008 og udnyttelsesgraden <strong>af</strong> de digitale tilbud<br />
(= andel <strong>af</strong> digitale ydelseskort mv.)<br />
64<br />
Digitaliseringsgrad i pct.<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
3FA<br />
NN-A<br />
EL-A<br />
BF-A<br />
FOA<br />
TIB-A<br />
CA<br />
TAK<br />
FS-A<br />
DLA<br />
BUSINESS-DK<br />
STA<br />
DANA<br />
A-JKS<br />
SLA<br />
KRIST-A<br />
Gns: It.omkostn.<br />
METAL-A<br />
DSA<br />
FFA<br />
BUPL-A<br />
HK-A<br />
LEDER-A<br />
ASE<br />
FTF-A<br />
AAK<br />
IAK<br />
MA<br />
PM-A<br />
DLF-A<br />
Digitaliseringsgrad It-omkostning pr. medlem i 2008<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
Det er tydeligt, at nogle a-kasser ikke alene ved at digitalisere får tilstrækkeligt<br />
udbytte for deres it-kroner. Disse a-kasser er således langt fra at have udnyttet det<br />
fulde digitaliseringsmæssige potentiale. Det drejer sig fx om Træ-Industri-Bygs Akasse,<br />
der har de næsthøjeste it-omkostninger, men som samtidig har den 6. laveste<br />
digitaliseringsgrad (16 pct.). Metalarbejdernes A-kasse med de absolut højeste itomkostninger<br />
har en digitaliseringsgrad på 44 pct. og ligger således ikke blandt akasserne<br />
med den højeste udnyttelse <strong>af</strong> de digitale tilbud. 46<br />
45 Det bemærkes i den forbindelse, at flere a-kasser med Modulus som kernesystem benytter Organisators/Winnies<br />
selvbetjeningsmodul.<br />
46 Det bemærkes, at hverken TIB-A eller METAL-A har en fordeling <strong>af</strong> fællesudgifterne, der adskiller sig markant fra<br />
gennemsnittet blandt de a-kasser, der har et it-fællesskab med en faglig organisation. TIB-A <strong>af</strong>holder ca. 57 pct. <strong>af</strong> udgifterne,<br />
mens METAL-A ligger under gennemsnittet med ca. 47 pct. <strong>af</strong> udgiften. Metal-A har efter det oplyste skiftet <strong>af</strong>skrivningsmodel<br />
efter 2006. Det betyder, at a-kassen i 2008 både <strong>af</strong>skriver de resterende linære <strong>af</strong>skrivninger fra it-investeringer, der ligger forud<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
It-omkostning pr. medlem i kr
A-kassernes it-udgifter<br />
Omvendt kan fx ASE fremhæves som en a-kasse med en forholdsvis høj<br />
digitaliseringsgrad (72 pct.), selvom it-omkostningerne blot er under en femtedel <strong>af</strong><br />
omkostningerne i Metalarbejdernes A-kasse. Også Ingeniørernes A-kasse (81 pct.)<br />
og Lærernes A-kasse (94 pct.) har høje digitaliseringsgrader samtidig med<br />
omkostninger, der er klart lavere end gennemsnittet.<br />
Udover at valget <strong>af</strong> it-system kan spille en rolle for a-kassernes it-omkostningsniveau,<br />
kan også andre forhold som fx de konkrete licens<strong>af</strong>taler med en eventuel<br />
systemudbyder spille ind. Sker betalingen fx med udgangspunkt i antal brugerlicenser,<br />
antal transaktioner eller noget helt tredje? Det kan også have betydning,<br />
hvilke øvrige it-administrationssystemer a-kasserne anvender, ligesom de itfællesskaber,<br />
som en række a-kasser indgår i med deres tilknyttede faglige<br />
organisationer, eventuelt spiller ind på omkostningen. Se <strong>af</strong>snit 5.4.<br />
Derimod har direktoratets analyser vist, at der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng<br />
mellem a-kassernes størrelse (=antal medlemmer) og it-omkostningen. Det er<br />
fx ikke de store a-kasser, der generelt har lavere it-omkostninger pga. stordriftsfordele.<br />
Men som nævnt kan transaktionsomfanget og dermed ledighedens størrelse<br />
også være en væsentlig parameter i nogle betalingsmodeller mellem a-kasserne og<br />
it-leverandørerne.<br />
5.4 Betydningen <strong>af</strong> it-fællesskaber med faglige<br />
organisationer<br />
A-kasser, der indgår i et it-fællesskab med en tilknyttet faglig organisation,<br />
fastlægger en fordelingsnøgle for udgifterne til it. Fordelingsnøglen kan ifølge<br />
reglerne anvendes uden hensyn til det faktiske forbrug, hvis den administrative<br />
funktion fuldt ud er fælles. A-kassens andel kan maksimalt udgøre 80 pct. Den<br />
anvendte fordelingsnøgle i de a-kasser, der indgår i it-fællesskaber, kan selvsagt<br />
påvirke størrelsen <strong>af</strong> it-omkostningen i den enkelte a-kasse.<br />
20 ud <strong>af</strong> de 29 a-kasser indgår p.t. i et it-fællesskab med en faglig organisation.<br />
I gennemsnit <strong>af</strong>holder de 20 a-kasser med it-fællesskaber 57 pct. <strong>af</strong> de fælles itudgifter.<br />
A-kasseandelen <strong>af</strong> fællesudgifterne er faldet siden 2006, hvor akasseandelen<br />
var på knap 63 pct.<br />
Figur 5.4 viser, at alle a-kasser uden et it-fællesskab har lavere it-omkostninger end<br />
gennemsnittet, mens alle de a-kasser, der har højere it-omkostninger end<br />
gennemsnittet, indgår i et it-fællesskab med en faglig organisation. Nogle a-kasser<br />
har dog lave it-omkostninger, selvom de indgår i et it-fællesskab med en faglig<br />
organisation. Det gælder fx Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, Danske<br />
Lønmodtageres A-kasse og Frie Funktionærers A-kasse.<br />
for 2006, og den fulde it-investering, der er foretaget i 2008. Dette er en medvirkende forklaring på, at a-kassen skiller sig relativt<br />
markant ud.<br />
65
A-kassernes it-udgifter<br />
Figur 5.4 A-kassernes it-omkostninger pr. medlem i 2008 med angivelse <strong>af</strong> akasseandelen<br />
<strong>af</strong> fællesudgifterne i de a-kasser, der har it-fællesskab med den<br />
tilknyttede faglige organisation<br />
66<br />
700<br />
600<br />
500<br />
400<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
28%<br />
DSA<br />
ASE<br />
45%<br />
NNF-A<br />
STA<br />
DLA<br />
80%<br />
76%<br />
58%<br />
KRIST-A<br />
IAK<br />
FFA<br />
DLF-A<br />
75%<br />
55%<br />
72%<br />
LEDER-A<br />
CA<br />
DANA<br />
FTF-A<br />
FOA<br />
TAK<br />
AAK<br />
EL-A<br />
MA<br />
3FA<br />
A-JKS<br />
SLA<br />
BFA<br />
BUPL-A<br />
71%<br />
48%<br />
54%<br />
50%<br />
57%<br />
60%<br />
56%<br />
64%<br />
56%<br />
BUSINESS-DK<br />
FS-A<br />
HK-A<br />
PM-A<br />
TIB-A<br />
METAL-A<br />
It-fællesskab med faglig organisation<br />
Uden it-fællesskab med faglig organisation<br />
Anm.: Uvejet gennemsnit<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
Det bemærkes, at Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er den a-kasse med et<br />
it-fællesskab, der <strong>af</strong>holder den klart laveste andel <strong>af</strong> it-udgifterne, nemlig 28 pct.<br />
Både Danske Lønmodtageres A-kasse og Kristelig A-kasse har derimod en lav itomkostning<br />
pr. medlem, selvom disse a-kasser <strong>af</strong>holder henholdsvis ca. 80 og 76<br />
pct. <strong>af</strong> fællesudgifterne.<br />
Men der tegner sig altså et billede <strong>af</strong>, at a-kasser uden et it-fællesskab med en<br />
faglig organisation har lavere it-omkostninger end a-kasser med et it-fællesskab, og<br />
at de sidstnævnte a-kasser ikke umiddelbart ser ud til at have omkostningsmæssige<br />
fordele <strong>af</strong> fællesskabet. Det samme billede viste en tidligere analyse fra 2006 47 .<br />
Det er imidlertid ikke muligt at konkludere, om det er fællesskabet i sig selv, der er<br />
årsag til de større omkostninger, eller om det fx er a-kassernes valg <strong>af</strong> it-system og<br />
de forskellige digitale løsninger, disse indebærer, der er den væsentligste<br />
forklaringsfaktor. Som det fremgik <strong>af</strong> <strong>af</strong>snit 5.3, har Winnie- og ARKE-kasserne de<br />
højeste it-omkostninger.<br />
5.4.1 Besparelsespotentiale i a-kasserne med de højeste itomkostninger?<br />
Som det er fremgået <strong>af</strong> <strong>af</strong>snit 5.3, er der bemærkelsesværdig stor forskel på itomkostningerne<br />
i de enkelte a-kasser. It-omkostningen pr. medlem er fx 4 til 5<br />
gange større i Metalarbejdernes A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse end i<br />
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og ASE.<br />
47 Arbejdsdirektoratets <strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> a-kasserne 2006, <strong>af</strong>snit 7 og bilag 7.1.<br />
50%<br />
57%<br />
47%
A-kassernes it-udgifter<br />
Hvis Træ-Industri-Byg’s A-kasse, der i dag anvender ARKE-systemet, havde en itomkostning<br />
pr. medlem svarende til gennemsnittet, ville a-kassen årligt spare ca.<br />
10 mio. kr. på administration 48 .<br />
Hvis it-omkostningen pr. medlem i Metalarbejdernes A-kasse på tilsvarende vis<br />
svarede til gennemsnittet, ville a-kassen spare ca. 31 mio. kr. årligt 49 .<br />
Med henblik på a-kassernes egne videre analyser <strong>af</strong> it-udgifterne vises i bilag 4 de<br />
udspecificerede it-udgifter på a-kasseniveau i 2008.<br />
48 Beregningen er baseret på en årlig it-omkostning i Træ-Industri-Byg´s A-kasse på 223 kr. pr. medlem i stedet for de nuværende<br />
443 kr. og a-kassens medlemstal på ca. 45.300 ultimo 2008.<br />
49 Beregningen er baseret på en årlig it-omkostning i Metalarbejdernes A-kasse på 223 kr. pr. medlem i stedet for de nuværende<br />
559 kr. og a-kassens medlemstal på ca. 93.200 . ultimo 2008.<br />
67
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
6 Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
Der har siden 2000 været en positiv udvikling på 4 ud <strong>af</strong> 5 <strong>af</strong> de gennemgående parametre<br />
for a-kassernes sagsbehandlingskvalitet:<br />
• sagsbehandlingstiden er blevet kortere<br />
• flere CV-samtaler <strong>af</strong>holdes rettidigt på trods <strong>af</strong> den stigende ledighed i den sidste<br />
del <strong>af</strong> perioden<br />
• direktoratet fastholder flere <strong>af</strong> a-kassernes <strong>af</strong>gørelser og<br />
• fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn er reduceret<br />
På det 5. element er udviklingen dog gået modsat. Antallet <strong>af</strong> klager over a-kassernes<br />
<strong>af</strong>gørelser er steget siden 2003.<br />
I det intensiverede rådighedstilsyn har direktoratet senest konstateret et fald i fejlprocenten<br />
på 3,4 procentpoint fra 2007 til 2008. Faldet kan muligvis skyldes den historisk lave<br />
ledighed i 2008, hvor a-kasserne har h<strong>af</strong>t ressourcer til at kvalitetssikre deres<br />
sagsbehandling.<br />
Direktoratet har imidlertid også h<strong>af</strong>t fokus rettet mod a-kassernes rådighedsvurderinger.<br />
Tilsynet viste, at a-kassernes rådighedsvurderinger er blevet omgjort i 1,7 50 pct. <strong>af</strong><br />
sagerne, hvilket umiddelbart forekommer tilfredsstillende. Dog har direktoratet i mange<br />
tilfælde ikke været enig i a-kassernes rådighedsvurderinger, da medlemmernes jobsøgning<br />
ikke har været fuldt tilstrækkelig. Direktoratet har imidlertid ikke kunnet ændre<br />
rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning <strong>af</strong> medlemmerne om pligten til aktiv<br />
jobsøgning ikke har været fyldestgørende.<br />
Ifølge Arbejdsmarkedets Ankenævns praksis lægges der <strong>af</strong>gørende vægt på, hvilken<br />
vejledning medlemmet har fået fra a-kassen om at være aktivt jobsøgende.<br />
I 38 pct. <strong>af</strong> de undersøgte sager mente direktoratet, at a-kassen burde have givet<br />
medlemmet en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet.<br />
Undersøgelsen viste også, at a-kasserne i 19 pct. <strong>af</strong> de undersøgte sager ikke havde <strong>af</strong>holdt<br />
rådighedssamtalerne rettidigt.<br />
Samlet set fandt direktoratet ikke a-kassernes administration <strong>af</strong> rådighedsreglerne i den<br />
pågældende undersøgelsesperiode (fra april 2007 til september 2008) for tilfredsstillende.<br />
Med de nye retningslinjer forventer direktoratet, at de problemer, som blev konstateret i<br />
forbindelse med tilsynsbesøgene i 2007 og 2008, på sigt vil blive løst.<br />
Direktoratet gennemfører i øjeblikket tilsyn med rådighedssamtaler <strong>af</strong>holdt fra juni til<br />
oktober <strong>2009</strong>. Direktoratets tilsyn vil inden udgangen <strong>af</strong> <strong>2009</strong> omfatte samtlige a-kasser.<br />
Undersøgelsen vil senere blive offentliggjort i en rapport.<br />
50 I direktoratets rapport om tilsyn med de systematiske rådighedsvurderinger fra juli <strong>2009</strong> er omgørelsesprocenten for alle sager i<br />
undersøgelsen opgjort til 2 pct., svarende til 40 omgjorte sager ud <strong>af</strong> 1.959 sager. Et antal <strong>af</strong> direktoratets <strong>af</strong>gørelser er<br />
efterfølgende omgjort <strong>af</strong> Arbejdsmarkedets Ankenævn (nu Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg), og pr. 1. november <strong>2009</strong> udgør<br />
den samlede omgørelsesprocent 1,7. Der er 8 sager, der endnu ikke er <strong>af</strong>gjort i Ankestyrelsen.<br />
68
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
6.1 Indledning<br />
Arbejdsdirektoratet har siden 1998 h<strong>af</strong>t øget fokus på kvaliteten i a-kassernes<br />
sagsbehandling. I dette <strong>af</strong>snit er fokus rettet mod a-kassernes sagsbehandling på<br />
følgende kvalitetsparametre:<br />
• Medlemmernes klager over a-kassernes <strong>af</strong>gørelser (klagefrekvens)<br />
• A-kassernes sagsbehandlingstid i klagesager<br />
• Omgørelsesprocenten i a-kasse<strong>af</strong>gørelser, der er påklaget til direktoratet<br />
• Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn<br />
• Rettidigheden <strong>af</strong> <strong>af</strong>holdte CV-samtaler<br />
• A-kassernes rådighedsvurderinger.<br />
6.2 Udviklingen i kvaliteten <strong>af</strong> a-kassernes sagsbehandling<br />
Der har gennem flere år været en positiv udvikling på de undersøgte<br />
kvalitetsparametre i a-kasserne. Den positive udvikling er fortsat for 4 ud <strong>af</strong> 5<br />
undersøgte parametre fra 2007 til 2008. Se figur 6.1.<br />
Figur 6.1 Udviklingen i a-kassernes fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn,<br />
klager i pct. <strong>af</strong> ledighedsberørte, omgørelsesprocent, sagsbehandlingstid i uger og ikke<br />
rettidigt <strong>af</strong>holdte CV-samtaler i perioden 2000-2008<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn Klager i procent <strong>af</strong> ledighedsberørte<br />
Omgørelsesprocent Sagsbehandlingstid i uger<br />
Andel ikke rettidigt <strong>af</strong>holdte CV-samtaler<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Udviklingen har bl.a. været følgende:<br />
• A-kassernes samlede sagsbehandlingstid 51 er reduceret fra 7,1 uger i 2000<br />
til 4,2 uger i 2008. Sagsbehandlingstiden nåede det højeste niveau i 2001,<br />
hvor den var på 7,9 uger, og har siden været faldende hvert år. Det må<br />
betegnes som en tilfredsstillende udvikling, selv om sagsbehandlingstiden<br />
alene er faldet med 0,1 uge fra 2007 til 2008.<br />
51 Sagsbehandlingstiden beregnes på baggrund <strong>af</strong> de sager, som påklages til direktoratet i en bestemt periode. Disse sager har<br />
erfaringsmæssigt en længere sagsbehandlingstid end gennemsnittet <strong>af</strong> alle <strong>af</strong>gørelser, som a-kasserne træffer.<br />
69
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
70<br />
Der er dog fortsat meget markante forskelle mellem a-kassernes<br />
sagsbehandlingstider, hvilket bør give anledning til overvejelser i akasserne<br />
med de længste sagsbehandlingstider. DANA har den længste<br />
sagsbehandlingstid på 7,8 uger, når man ser bort fra Byggefagenes A-kasse<br />
(9,1 uger), hvor tallet alene bygger på fem sager. El-fagets A-kasses<br />
sagsbehandlingstid er på 0,6 uge, dog er resultatet opnået på baggrund <strong>af</strong><br />
bare 6 sager, og FOA - Fag og Arbejdes A-kasses sagsbehandlingstid er på<br />
1,8 uge. Se tabel 6.2.<br />
• Omgørelsesprocenten 52 er i perioden fra 2000 til 2008 reduceret fra 18,9<br />
pct. til 10,4 pct. Fra 2007 til 2008 er den reduceret med 2 pct.point fra 12,4<br />
til 10,4 pct.. Der er således tale om det bedste resultat i forhold til de 8<br />
tidligere undersøgelser. Det må anses for tilfredsstillende, at direktoratet<br />
kan tiltræde a-kassernes <strong>af</strong>gørelser i næsten 90 pct. <strong>af</strong> tilfældene.<br />
På trods <strong>af</strong> at a-kasserne samlet set har opnået et ganske tilfredsstillende<br />
resultat, er der stadig et antal a-kasser, som har en ikke ubetydelig<br />
udfordring foran sig for at få nedbragt omgørelsesprocenten. Fx har<br />
Fødevareforbundet NNF´s A-kasse og Lærernes A-kasse en omgørelsesprocent<br />
på henholdsvis 28,6 og 19,5 pct., samtidig med at Socialpædagogernes<br />
A-kasse, El-fagets A-kasse, Byggefagenes A-kasse,<br />
Business Danmarks A-kasse og Prosa og Merkonomernes A-kasse alle har<br />
en omgørelsesprocent på 0. Se tabel 6.2.<br />
• Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn er reduceret fra 9,6 pct. i<br />
2000 til 1,2 pct. i 2008. Fejlene i 2008 fordeler sig på fem a-kasser, og der<br />
er således hele 24 a-kasser, hvor der ikke er konstateret nogen fejl. Til<br />
sammenligning var der i 2007 bare én a-kasse, som ikke havde nogen fejl.<br />
Faldet i fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn må anses for<br />
tilfredsstillende. Spørgsmålet er, om den lave fejlprocent skal ses i lyset <strong>af</strong><br />
den historisk lave ledighed i undersøgelsesperioden, og om a-kasserne<br />
derfor har h<strong>af</strong>t bedre ressourcer til at kvalitetssikre deres <strong>af</strong>gørelser om<br />
selvforskyldt ledighed.<br />
• Antallet <strong>af</strong> ikke-rettidigt <strong>af</strong>holdte CV-samtaler er faldet med 0,2 pct.point<br />
fra 2007 (2. halvår 2007/1. halvår 2008) til 2008 (2. halvår 2008/1. halvår<br />
<strong>2009</strong>)<br />
Dette er en positiv udvikling, trods relativ beskeden. Det betyder nemlig, at<br />
a-kasserne samlet set næsten lever op til Arbejdsmarkedsstyrelsens<br />
målsætning om at <strong>af</strong>holde mindst 90 pct. <strong>af</strong> samtlige CV-samtaler rettidigt.<br />
A-kasserne <strong>af</strong>holdt 89,2 pct. <strong>af</strong> CV-samtalerne rettidigt i 2008.<br />
Men igen er der meget stor forskel på, hvor langt a-kasserne er i forhold til<br />
at opfylde målsætningen. Fx <strong>af</strong>holder ASE og Prosa og Merkonomernes Akasse<br />
henholdsvis 97 og 95,3 pct. <strong>af</strong> CV-samtalerne rettidigt, mens<br />
Byggefagenes A-kasse (65,7), Business Danmarks A-kasse (66), Ledernes<br />
A-kasse (69,1) og Danske lønmodtageres A-kasse (77,9) alle ligger langt<br />
fra at opfylde målsætningen. Se tabel 6.2.<br />
52<br />
Omgørelsesprocenten beregnes på baggrund <strong>af</strong> sager, som er påklaget til direktoratet, og hvor direktoratet har<br />
taget stilling til a-kassens <strong>af</strong>gørelse.
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
• På et enkelt område har der været en negativ udvikling fra 2000 til 2008,<br />
nemlig ved klagefrekvensen 53 . Klagefrekvensen er steget fra 0,6 pct. i 2000<br />
til 1,2 pct. i 2008. Siden 2003 er klagefrekvensen hvert år steget med 0,1<br />
pct.point. Fra 2007 til 2008 er stigningen imidlertid på 0,3 pct.point. Der er<br />
således tale om en fordobling <strong>af</strong> medlemmer, som ønsker en <strong>af</strong>gørelse<br />
efterprøvet i direktoratet i forhold til 2000.<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at der med den fortsat faldende ledighed i<br />
store dele <strong>af</strong> 2008 og faldet i det samlede antal ledighedsberørte<br />
medlemmer i 2008, alligevel er en stigning i antallet <strong>af</strong> klagesager. En<br />
mindre del <strong>af</strong> stigningen skyldes et fald i antallet <strong>af</strong> ledighedsberørte.<br />
Vurderingen er imidlertid, at en samlet klagefrekvens på 1,2 pct. må<br />
betragtes som beskeden.<br />
Men også på dette kvalitetsparameter er der stor spredning mellem akasserne.<br />
Fx har ASE og DANA de højeste klagefrekvenser på henholdsvis<br />
6,2 og 5,7 pct., mens Byggefagenes A-kasse har den laveste klagefrekvens<br />
på bare 0,2 pct. Se tabel 6.2.<br />
Sammenfattende vurderer direktoratet, at det øgede fokus på a-kassernes kvalitet i<br />
sagsbehandlingen over en længere periode har h<strong>af</strong>t effekt. I lyset <strong>af</strong> bl.a. den fortsat<br />
store spredning mellem a-kasserne og den stigende klagefrekvens er der dog fortsat<br />
behov for at holde fokus på kvaliteten, således at det sikres, at kvaliteten øges eller<br />
som minimum fastholdes. Den markant stigende ledighed i mange a-kasser udgør i<br />
den forbindelse en særlig udfordring.<br />
Se evt. bilag 6 for udviklingen i de enkelte a-kasser fra 2006 til 2008 på de<br />
ovenstående kvalitetsparametre.<br />
6.3 Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes kvalitet i<br />
sagsbehandlingen i 2008<br />
Tabel 6.2 viser, hvorledes den enkelte a-kasse placerer sig på følgende undersøgte<br />
kvalitetsparametre: Klagesager pr. ledighedsberørt i pct., a-kassernes<br />
sagsbehandlingstider i klagesager, omgørelsesprocenter, fejlprocenter i det<br />
intensiverede rådighedstilsyn og rettidigt <strong>af</strong>holdte CV-samtaler.<br />
Direktoratet har ligesom de foregående år inddelt a-kasserne i tre grupper under<br />
hvert <strong>af</strong> de angivne kvalitetsparametre. En gruppe bestående <strong>af</strong> a-kasser med de<br />
bedste resultater (grøn), en gruppe med resultater omkring gennemsnittet (gul) og<br />
en gruppe bestående <strong>af</strong> a-kasser med de dårligste resultater (rød).<br />
Ved inddelingen i de tre grupper er der ved hvert parameter taget udgangspunkt i<br />
de naturlige grupperinger omkring gennemsnittet, og henholdsvis over og under<br />
gennemsnittet (clustermetoden). Se i øvrigt bilag 5.<br />
Resultaterne bør ikke overfortolkes, da:<br />
• Der ikke er foretaget en vægtning <strong>af</strong> de undersøgte parametre, hvilket<br />
betyder, at alle parametre fremstår lige vigtige.<br />
53 Klagefrekvensen beregnes på baggrund <strong>af</strong> sager, som påklages til direktoratet i en bestemt periode. Lidt over 92 pct. <strong>af</strong><br />
klagesagerne i 2008 vedrører dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, mens knap 8 pct. vedrører medlemskab.<br />
71
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
72<br />
• Det kan være en mindre forskel, der gør, om a-kassen placeres i den ene eller<br />
anden gruppe.<br />
• Nogle a-kassers resultater dækker over et meget lille antal sager på nogle<br />
områder.<br />
• De undersøgte parametre dækker et mindre udsnit <strong>af</strong> a-kassernes samlede<br />
opgaver.<br />
• Det behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for en dårlig administration, at<br />
en a-kasse ligger i mellemgruppen eller den dårligste gruppe.<br />
Tabel 6.2 <strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> a-kassernes kvalitet i sagsbehandlingen på udvalgte<br />
parametre i 2008<br />
A-kasse<br />
Klagesager pr.<br />
ledighedsberørt<br />
i pct. i<br />
Gns. sagsbehandlingstid<br />
i<br />
klagesager i<br />
Omgørelsespct.<br />
i 2008<br />
Fejl i pct i det<br />
intensiverede<br />
rådigheds-<br />
Rettidigt<br />
<strong>af</strong>holdte CVsamtaler<br />
2008 uger i 2008<br />
tilsyn i 2008 2008/<strong>2009</strong><br />
Akademikerne 1,4 4,7 6,8 0 91,6<br />
Journalistik, kommunikation og Sprog 0,9 4,3 6,7 0 87,7<br />
ASE 6,2 6,1 13,1 0 97,0<br />
Byggefagene (8)*0,2 (5)*9,1 (3)*0 (7)*0 65,7<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 0,5 2,8 4,8 0 82,4<br />
Business Danmark 2 5,4 0 0 66,0<br />
Civiløkonomerne 1,3 3,9 8,8 0 83,9<br />
DANA 5,7 7,8 5,6 5,3 85,2<br />
Danske Lønmodtagere 2,8 2,1 9,9 3,1 77,9<br />
Lærerne 1,3 6,5 19,5 3,8 92,5<br />
Danske Sundhedsorganisationer 1,5 3,5 9,6 (9)*0 91,0<br />
El-faget (8)*0,6 (6)*0,6 (4)*0 (5)*0 93,6<br />
Frie Funktionærer 1,1 2,2 15,4 0 88,4<br />
Faglig Fælles 0,4 3,3 11,9 0 90,0<br />
FOA - Fag og Arbejde 0,7 1,8 8,7 0 87,2<br />
Funktionærerne og Servicefagene 2,1 3,5 13,3 0 87,2<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 1,6 4,6 8,7 10 87,3<br />
HK/Danmark 1 4,2 7,6 0 94,4<br />
Ingeniørerne 2 4,9 6,3 0 94,0<br />
Kristelig 1,2 2,7 13,3 0 92,5<br />
Lederne 2,7 3,2 11,5 0 69,1<br />
Magistrene 0,9 5,4 5,7 0 93,0<br />
Metalarbejderne 0,7 3,9 17,5 3,1 90,8<br />
Fødevareforbundet NNF 0,6 4,3 28,6 0 85,3<br />
Prosa og Merkonomerne 1,2 (7)*3,8 (9)*0 0 95,3<br />
Socialpædagogerne 0,8 6 0 0 90,5<br />
STA 1,2 4,6 4,8 0 86,1<br />
Teknikerne 1,1 2,3 4,8 0 89,4<br />
Træ-Industri-Byg 0,4 3,2 17,6 0 85,2<br />
I alt/gns.<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
1,2 4,2 10,4 1,2 89,2<br />
Anm.: A-kasserne markeret med 1 stjerne har mindre end 10 sager, og parentesen angiver antal sager.<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Sammenligningen viser, at El-fagets A-kasse ligger bedst med alle 5 parametre<br />
indenfor den bedste gruppe. A-kassen har dog under 10 sager på 4 parametre.<br />
Faglig Fælles Akasse ligger lige efter med 4 ud <strong>af</strong> 5 i bedste gruppe og et<br />
parameter i den mellemste gruppe, og Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse<br />
ligger også med 4 i bedste gruppe og 1 parameter i den dårligste gruppe.<br />
DANA, ASE og Business Danmarks A-kasse ligger i den anden ende med de<br />
dårligste placeringer. Alle tre a-kasser er placeret i den dårligste gruppe 3 gange.
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
DANA har yderligere en placering i henholdsvis den mellemste og bedste gruppe,<br />
mens ASE og Business Danmarks A-kasse har 2 placeringer i den bedste gruppe.<br />
I forhold til den høje klagefrekvens i ASE bemærkes, at a-kassen også ligger i<br />
bunden i den gennemførte tilfredshedsundersøgelse blandt a-kassens<br />
ledighedsberørte medlemmer.<br />
6.4 A-kassernes administration <strong>af</strong> reglerne om<br />
rådighedsvurderinger<br />
Direktoratet har i perioden fra april 2007 til september 2008 ført tilsyn med<br />
rådighedssamtalerne <strong>af</strong>holdt i a-kasserne. Disse rådighedssamtaler skal a-kassen<br />
<strong>af</strong>holde, hver gang et medlem har været ledig i sammenlagt tre måneder, og<br />
samtalen skal resultere i en rådighedsvurdering <strong>af</strong> det ledige medlem.<br />
Omgørelse<br />
Tilsynet viste, at a-kassernes rådighedsvurderinger blev omgjort i 1,7 pct. <strong>af</strong><br />
sagerne, hvilket umiddelbart forekommer tilfredsstillende, se tabel 6.3.<br />
73
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
Tabel 6.3 Omgørelsesprocent <strong>af</strong> a-kassernes rådighedsvurderinger 54<br />
A-kasse<br />
Omgørelser <strong>af</strong> a-kassernes<br />
rådighedsvurderinger i procent<br />
Akademikernes 0<br />
Business Danmark 0<br />
Byggefagene 0<br />
Civiløkonomerne 0<br />
El-faget 0<br />
Faglig Fælles 0<br />
Funktionærernes og Servicefagene 0<br />
Ingeniørerne 0<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 0<br />
Lederne 0<br />
Lærerne 0<br />
Magistrene 0<br />
Metalarbejderne 0<br />
Prosa og Merkonomerne 0<br />
Danske Sundhedsorganisationer 0<br />
STA 0<br />
ASE 1<br />
Kristelig 1<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 2<br />
Fødevareforbundet 2<br />
HK/Danmark 2<br />
Teknikerne 2<br />
DANA 3<br />
FOA-Fag og Arbejde 4<br />
Frie Funktionærer 4<br />
Træ-Industri-Byg 6<br />
Danske Lønmodtagere 6<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 6<br />
Socialpædagogerne 7<br />
Gennemsnit<br />
1,7<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Mangelfuld vejledning/tvivl om tilknytning til arbejdsmarkedet<br />
I den lave omgørelsesprocent gemmer sig dog, at direktoratet i mange tilfælde ikke<br />
har været enig i a-kassernes rådighedsvurderinger, da medlemmernes jobsøgning<br />
ikke har været fuldt tilstrækkelig. Direktoratet har imidlertid ikke kunnet ændre<br />
rådighedsvurderingerne, fordi a-kassernes vejledning <strong>af</strong> medlemmerne om<br />
jobsøgningsniveauet ikke har været fyldestgørende. Ifølge Arbejdsmarkedets<br />
Ankenævns praksis lægges der <strong>af</strong>gørende vægt på den vejledning, som medlemmet<br />
har fået fra a-kassen om at være aktiv jobsøgende.<br />
For så vidt angår de rådighedssamtaler, der blev gennemført, før direktoratet<br />
præciserede sin praksis om ”4 job om ugen” i meddelelse nr. 2/08 <strong>af</strong> 6. februar<br />
2008, var a-kassernes vejledning <strong>af</strong> de ledige om jobsøgningsniveauet ofte<br />
54 Omgørelsesprocenten er opgjort pr. 1. november <strong>2009</strong>. Omgørelsesprocenten i tabel 6.3 adskiller sig fra tallene i direktoratets<br />
rapport om tilsyn med de systematiske rådighedsvurderinger fra juli <strong>2009</strong>, da der er i omgørelsesprocenten er taget højde for de<br />
sager, hvor Arbejdsmarkedets Ankenævn (Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg) efterfølgende har omgjort direktoratets <strong>af</strong>gørelse.<br />
Det bemærkes, at der er 8 sager, der pr. 1. november <strong>2009</strong> endnu ikke er <strong>af</strong>gjort i Ankestyrelsen.<br />
74
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
utilstrækkelig. Direktoratet har i disse sager i stort omfang fundet, at a-kasserne<br />
burde have vurderet, at der var tvivl om medlemmernes fortsatte tilknytning til<br />
arbejdsmarkedet på grund <strong>af</strong> for lav jobsøgning. A-kasserne burde i disse sager<br />
have givet medlemmerne en frist til at bevise den fortsatte tilknytning til<br />
arbejdsmarkedet.<br />
For så vidt angår de samtaler, der blev gennemført efter den 6. februar 2008, var<br />
der sjældent problemer med hensyn til a-kassernes vejledning om et passende<br />
jobsøgningsniveau, men der var derimod problemer med hensyn til vejledningen<br />
om bl.a. inden for hvilke faglige og geogr<strong>af</strong>iske områder, medlemmet skulle søge<br />
job samt vejledning om hvilken jobsøgningsmåde, der må anses for sædvanlig<br />
inden for pågældende faglige område.<br />
For samtaler, der blev gennemført efter den 6. februar 2008, var det direktoratets<br />
vurdering, at a-kasserne i et mindre antal sager burde have givet medlemmerne en<br />
frist til at bevise tilknytningen til arbejdsmarkedet.<br />
For de 2 undersøgelsesperioder (før og efter 6. februar 2008) har direktoratet i 38<br />
pct. <strong>af</strong> de undersøgte sager - i modsætning til a-kasserne - ment, at der var tvivl om<br />
medlemmets fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet, hvorfor a-kassen burde have<br />
givet medlemmet en frist til at vise sin tilknytning til arbejdsmarkedet 55 . Uanset, at<br />
der for undersøgelsen efter 6. februar 2008 er tale om et mindre kvalitetsløft, finder<br />
direktoratet resultatet uacceptabelt.<br />
Indberetning<br />
Undersøgelsen viste endvidere, at a-kasserne i en række tilfælde ikke havde<br />
dokumenteret deres rådighedsvurderinger tilstrækkeligt. Det betød, at direktoratet i<br />
10 pct. <strong>af</strong> de undersøgte sager umiddelbart var uenig i a-kasserne positive<br />
rådighedsvurderinger. Direktoratet måtte derfor sende sagerne tilbage til a-kasserne<br />
med henblik på en ny stillingtagen (indberetning). A-kasserne fastholdt typisk<br />
deres oprindelige rådighedsvurdering, men uddybede begrundelserne. På dette<br />
grundlag kunne direktoratet i 80 pct. <strong>af</strong> de indberettede sager tilslutte sig akassernes<br />
vurderinger.<br />
Rettidighed<br />
Undersøgelsen viste endelig, at a-kasserne i 19 pct. <strong>af</strong> de undersøgte sager ikke<br />
havde <strong>af</strong>holdt rådighedssamtalerne rettidigt.<br />
Uanset, at der for undersøgelsen efter 6. februar 2008 er tale om et mindre<br />
kvalitetsløft, finder direktoratet samlet set ikke, at a-kassernes administration i<br />
undersøgelsesperioden er tilfredsstillende.<br />
Nye retningslinjer<br />
Efter de gældende retningslinjer, som blev offentliggjort med direktoratets<br />
meddelelse nr. 01/09 <strong>af</strong> 3. februar <strong>2009</strong> om krav til forsikrede lediges jobsøgning<br />
og a-kassernes vejledninger herom, skal vejledningen <strong>af</strong> medlemmerne om aktiv<br />
jobsøgning fremgå <strong>af</strong> plan for jobsøgning. Dette sikrer, at ledige medlemmer ved<br />
rådighedssamtalen ikke bliver mødt med krav, de ikke tidligere er blevet gjort<br />
opmærksomme på. Retningslinjerne sikrer samtidig, at a-kasserne i langt mindre<br />
omfang skal give medlemmerne en frist til at vise deres tilknytning til<br />
arbejdsmarkedet.<br />
55 For yderligere detaljer, se direktoratets rapport ”Tilsyn med de Systematiske Rådighedsvurderinger” fra juli <strong>2009</strong>.<br />
75
Kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling<br />
Med de gældende retningslinjer er der et krav om, at hvis a-kassen efter rådighedssamtalen<br />
finder, at det ledige medlem står til rådighed, skal a-kassen notere sin<br />
rådighedsvurdering og begrundelsen herfor.<br />
Af begrundelsen skal bl.a. fremgå, hvad medlemmet har gjort for at komme<br />
hurtigst muligt i arbejde, og det skal fremgå, hvor mange job pågældende har søgt.<br />
Jobmulighederne på det lokale/regionale arbejdsmarked skal tillige fremgå <strong>af</strong><br />
begrundelsen.<br />
Med de nye retningslinjer forventer direktoratet, at de problemer, som blev<br />
konstateret i forbindelse med tilsynsbesøgene i 2007 og 2008, på sigt vil blive løst.<br />
Direktoratet gennemfører i øjeblikket tilsyn med rådighedssamtaler <strong>af</strong>holdt fra juni<br />
til oktober <strong>2009</strong> for at få et indtryk <strong>af</strong> administrationen efter udsendelsen <strong>af</strong> de nye<br />
retningslinjer. Direktoratets tilsyn vil inden udgangen <strong>af</strong> <strong>2009</strong> omfatte samtlige akasser.<br />
Direktoratet kontrollerer dels a-kassernes rådighedsvurdering og begrundelse<br />
herfor, dels de fremadrettede planer for jobsøgning, som er udarbejdet ved<br />
rådighedssamtalerne.<br />
Undersøgelsen vil senere blive offentliggjort i en rapport.<br />
76
A-kassernes medlemmer<br />
7 A-kassernes medlemmer<br />
Fra januar 2002 til august <strong>2009</strong> er det samlede fald i antallet <strong>af</strong> a-kassemedlemmer på ca.<br />
153.900 medlemmer (6,5 pct.).<br />
De tidligere års fald i antallet <strong>af</strong> medlemmer er i <strong>2009</strong> vendt. Fra januar til august <strong>2009</strong> er<br />
der for første gang i de sidste 8 år sket en mindre stigning i antallet <strong>af</strong> medlemmer. Det er<br />
for tidligt at sige, om udviklingen for alvor er ved at vende. Stigningen i det samlede<br />
medlemstal – forsikrede og efterlønsmodtagere – er fra januar til august <strong>2009</strong> på ca. 5.700<br />
medlemmer. Stigningen i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede er i samme periode på ca. 11.000<br />
medlemmer, svarende til 0,5 pct.<br />
Forsikringsgraden er i perioden fra 2002 til 2008 faldet fra ca. 78 pct. til 74 pct. Det er<br />
primært blandt de unge, at forsikringsgraden er faldet.<br />
På hovedorganisationsniveau er det LO-kasserne, der har h<strong>af</strong>t tilbagegang i medlemstallet<br />
på 22 pct., mens a-kasserne uden for hovedorganisation samt AC-kasserne har h<strong>af</strong>t en<br />
stigning i medlemstallet på henholdsvis 18 pct. og 22 pct. A-kasserne inden for FTFområdet<br />
har stort set h<strong>af</strong>t status quo i medlemstallet.<br />
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse er den a-kasse, som relativt har mistet flest<br />
medlemmer. I perioden fra januar 2002 til august <strong>2009</strong> har a-kassen mistet ca. en tredjedel<br />
<strong>af</strong> sine medlemmer (36 pct.). Blandt de a-kasser, der har mistet flest medlemmer, er der 7<br />
LO-kasser og 1 a-kasse fra FTF-området.<br />
De a-kasser, der har h<strong>af</strong>t den største medlemsfremgang er Danske<br />
Sundhedsorganisationers A-kasse (41 pct.) og Lærernes A-kasse (38 pct.). Begge a-kasser<br />
er inden for FTF-området. På AC-området er det Akademikernes A-kasse og Magistrenes<br />
A-kasse, der har h<strong>af</strong>t den største medlemsfremgang (ca. 30 pct. og 28 pct.).<br />
Ser man på medlemsflowet mellem a-kasserne i 2008, er det LO-kasserne og FTFkasserne,<br />
der <strong>af</strong>giver medlemmer, og AC-kasserne og a-kasserne uden for<br />
hovedorganisation, der modtager medlemmer.<br />
Danske Lønmodtageres A-kasse har h<strong>af</strong>t den største tilgang <strong>af</strong> medlemmer fra andre akasser.<br />
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, Træ-Industri-Byg’s A-kasse og BUPL’s Akasse<br />
er blandt de a-kasser, der har mistet flest medlemmer til andre a-kasser.<br />
Når man kigger på forskellen på ind- og udmeldte medlemmer i 2008, har AC-kasserne<br />
fået flere nye medlemmer end udmeldte medlemmer (4.500 medlemmer). De øvrige<br />
hovedorganisationer og a-kasser uden for hovedorganisation har alle h<strong>af</strong>t flere udmeldte<br />
end indmeldte medlemmer.<br />
7.1 Faktorer <strong>af</strong> betydning for medlemsudviklingen<br />
Mange forskellige faktorer påvirker medlemsudviklingen i a-kasserne. Den<br />
potentielle medlemsskare er ikke en konstant størrelse, men <strong>af</strong>hænger bl.a <strong>af</strong><br />
arbejdsstyrkens størrelse, demogr<strong>af</strong>ien og uddannelsesstrukturen.<br />
Bl.a. følgende forhold har indflydelse på a-kassernes medlemstal:<br />
• Den demogr<strong>af</strong>iske udvikling i befolkningen<br />
• Arbejdsstyrkens udvikling<br />
• Alderssammensætningen i den enkelte a-kasse<br />
• Uddannelsesstrukturen (fx betyder flere unge under uddannelse senere<br />
indmeldelse i en a-kasse)<br />
• Økonomi (fx <strong>af</strong>vejning <strong>af</strong> prisen på medlemskab sammenholdt med<br />
dagpengenes størrelse)<br />
• Holdninger (fx traditioner, loyalitet over for bestemte a-kasser)<br />
• Konjunkturerne i samfundet.<br />
77
A-kassernes medlemmer<br />
Alderssammensætningen i den enkelte a-kasse er som nævnt en faktor, der har<br />
betydning for medlemsudviklingen. Og alderssammensætningen varierer mellem akasserne.<br />
Generelt har AC-kasserne en relativt større andel medlemmer, der er<br />
yngre (mellem 30 og 39 år), end a-kasserne på de øvrige hovedorganisationsområder.<br />
Fx udgør de 30 – 39 årige 42,7 pct. <strong>af</strong> CA a-kasses medlemstal, hvorimod<br />
den samme aldersgruppe kun udgør 19 pct. <strong>af</strong> STA’s medlemstal. A-kasser som<br />
ASE og DANA har en forholdsmæssig større andel medlemmer, der er over 60 år,<br />
end alle øvrige a-kasser, og disse a-kasser vil i de kommende år kunne opleve flere<br />
udmeldelser end andre a-kasser. 56<br />
7.2 Udviklingen i a-kassernes samlede medlemstal mv.<br />
Fra 1. januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong> har a-kasserne mistet ca. 153.900 medlemmer.<br />
A-kassernes samlede medlemstal var pr. 1. januar 2002 ca. 2.363.100, og pr. 1.<br />
august <strong>2009</strong> var medlemstallet faldet til ca. 2.209.200.<br />
Figur 7.1 A-kassernes medlemstal fra 1. januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong><br />
78<br />
2.600.000<br />
2.400.000<br />
2.200.000<br />
2.000.000<br />
1.800.000<br />
1.600.000<br />
1.400.000<br />
1.200.000<br />
1.000.000<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 <strong>2009</strong> 1.8.09<br />
A-kassemedlemmer pr. 1. januar<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet – a-kassernes <strong>af</strong>regnede medlemsbidrag<br />
Figur 7.1 viser, at der har været et konstant fald i medlemsudviklingen fra 1. januar<br />
2002 til 1. januar <strong>2009</strong>. Fra 1. januar <strong>2009</strong> til 1. august <strong>2009</strong> har der været en<br />
mindre stigning i medlemstallet.<br />
Fra 1. januar 2008 til 1. januar <strong>2009</strong> er antallet <strong>af</strong> medlemmer faldet med ca.<br />
32.000, hvilket er mere end i perioden fra 1. januar 2007 til 1. januar 2008, hvor<br />
antallet <strong>af</strong> medlemmer faldt med ca. 20.100. Fra 1. januar <strong>2009</strong> til 1. august <strong>2009</strong><br />
har der været en mindre stigning i medlemstallet på ca. 5.700 medlemmer.<br />
Den samlede nedgang i medlemstallet ses tydeligst fra 2004 og indtil udgangen <strong>af</strong><br />
2008 og må bl.a. ses i sammenhæng med den markant faldende ledighed frem til<br />
finanskrisen.<br />
56 Der henvises til bilag 10, hvor medlemmernes aldersfordeling for de enkelte a-kasser og på hovedorganisationsniveau er opgjort<br />
pr. september <strong>2009</strong>.
A-kassernes medlemmer<br />
Men herudover kan nedgangen i medlemstallet skyldes, at a-kasserne fortsat har<br />
svært ved at hverve medlemmer blandt de yngre årgange. Se <strong>af</strong>snit 7.3 nedenfor.<br />
7.3 Udviklingen i forsikringsgrader<br />
I dette <strong>af</strong>snit vises udviklingen i forsikringsgraden, som er antallet <strong>af</strong><br />
dagpengeforsikrede som en andel <strong>af</strong> arbejdsstyrken. I perioden fra 2002 til 2008 er<br />
antallet <strong>af</strong> personer i arbejdsstyrken samlet set steget, mens antallet <strong>af</strong><br />
dagpengeforsikrede er faldet.<br />
Figur 7.2 Udviklingen i dagpengeforsikrede og personer i arbejdsstyrken, 2002 til<br />
2008<br />
3.000.000<br />
2.500.000<br />
2.000.000<br />
1.500.000<br />
1.000.000<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Dagpengeforsikrede (gns. for året) Personer i arbejdsstyrken<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Antallet <strong>af</strong> personer i arbejdsstyrken er i perioden fra 2002 til 2008 steget med ca.<br />
28.200 personer (1 pct.), mens antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede medlemmer i samme<br />
periode er faldet med ca. 97.200 medlemmer (4,5 pct.). Antallet <strong>af</strong> personer i<br />
arbejdsstyrken er faldende frem til 2005, hvor kurven ”knækker”. Fra 2005 til 2008<br />
er der en stigning i arbejdsstyrken. Udviklingen i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede er<br />
faldende i hele perioden fra 2002 til 2008.<br />
79
A-kassernes medlemmer<br />
Tabel 7.3 Udviklingen i forsikringsgraden 2002 til 2008 57<br />
Dagpengeforsikrede Personer i Forsikringsgrad<br />
(gns. for året) arbejdsstyrken<br />
2002 2.169.750 2.772.084 78,3<br />
2003 2.154.266 2.766.296 77,9<br />
2004 2.147.676 2.759.392 77,8<br />
2005 2.135.442 2.763.327 77,3<br />
2006 2.116.202 2.789.845 75,9<br />
2007 2.096.690 2.800.250 74,9<br />
2008 2.072.556 2.800.250 74,0<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Tabel 7.3 viser udviklingen i forsikringsgraden fra 2002 til 2008. Forsikringsgraden<br />
er i perioden 2002 til 2008 faldet fra ca. 78 pct. til 74 pct 58 . Siden udgangen<br />
<strong>af</strong> 2008 har antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede dog været stigende, jf. <strong>af</strong>snit 7.4.2<br />
nedenfor om udviklingen i antal dagpengeforsikrede i <strong>2009</strong>. Dette kan også have<br />
påvirket forsikringsgraden.<br />
Både direktoratets tidligere undersøgelse 59 og Arbejdsmarkedskommissionens<br />
undersøgelse <strong>af</strong> udviklingen i forsikringsgraden 60 viser, at det særligt er blandt de<br />
unge, at der er sket et fald i forsikringsgraden.<br />
For de unge handler det i høj grad om økonomi, om holdningen til dét at være<br />
arbejdsløshedsforsikret, samt at risikoen for at blive ledig i mange år har været<br />
lille 61 .<br />
7.4 Udviklingen i a-kassernes medlemstal fordelt på<br />
hovedorganisationer<br />
Det er LO-kasserne, der under ét har mistet medlemmer. AC-kasserne og akasserne<br />
uden for hovedorganisation er gået frem, og der har stort set været status<br />
quo inden for FTF-kasserne.<br />
57 Danmarks Statistik har endnu ikke har offentliggjort tallet for arbejdsstyrken for 2008, og der er derfor anvendt tallet for 2007.<br />
58 Arbejdsmarkedskommissionen har i sin rapport Velfærd kræver arbejde (aug. <strong>2009</strong>) anført, at forsikringsgraden reelt ikke er<br />
faldet, men at den har været uændret på 81 pct. i perioden 1993 – 2006, hvis der korrigeres for de grupper, hvor<br />
arbejdsløshedsforsikring ikke er relevant. Det drejer sig om (deltids-)beskæftigede på SU, personer på førtids- eller folkepension, i<br />
revalidering, fleksjob m.v.<br />
59 Se <strong>af</strong>snit 4 i <strong>Benchmarking</strong>rapporten 2007, dec. 2007.<br />
60 Se kap. 3 i Arbejdsmarkedskommissionens rapport Velfærd kræver arbejde (aug. <strong>2009</strong>). Arbejdsmarkedskommissionens analyse <strong>af</strong><br />
forsikringsgradernes fordeling på alder og uddannelse viser, at det alene er blandt de unge og kortuddannede, at forsikringsgraden er faldet.<br />
Alle andre grupper har h<strong>af</strong>t en uændret eller stigende forsikringsgrad siden starten <strong>af</strong> 1990’erne. Arbejdsmarkedskommissionens analyse<br />
er baseret på tal fra Danmarks Statistik fra 1993 – 2006.<br />
61 Som årsager til den faldende forsikringsgrad blandt unge og kortuddannede peger Arbejdsmarkedskommissionen på følgende<br />
forhold: reduceret ledighedsrisiko i perioder med højkonjunktur, de lavere satser for under-25-årige uden en kompetencegivende<br />
uddannelse, lavtlønnede med løs tilknytning til arbejdsmarkedet kan i nogle tilfælde opnå ligeså god indkomstdækning ved<br />
kontanthjælp som dagpenge, og til sidst nævnes, at prisen på arbejdsløshedsforsikring kan forekomme dyr for lavindkomstgrupper.<br />
80
Figur 7.4 Udviklingen i a-kassernes medlemstal 2002 til <strong>2009</strong> fordelt på<br />
hovedorganisationer<br />
1.400.000<br />
1.200.000<br />
1.000.000<br />
800.000<br />
600.000<br />
400.000<br />
200.000<br />
0<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
A-kassernes medlemmer<br />
2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 <strong>2009</strong> 1.8.09<br />
Udenfor hovedorganisation AC FTF LO<br />
Fra 1. januar 2002 til 1. januar <strong>2009</strong> har LO-kasserne h<strong>af</strong>t et fald i medlemstallet på<br />
ca. 270.650 medlemmer. Mens der inden for de øvrige hovedorganisationer og for<br />
a-kasser uden for hovedorganisation er sket en stigning i medlemstallet fra januar<br />
til august <strong>2009</strong>, har LO-kasserne oplevet en fortsat tilbagegang i <strong>2009</strong>.<br />
I perioden fra januar til august <strong>2009</strong> har faldet i LO-medlemstallet været på<br />
yderligere ca. 16.900 medlemmer. Den samlede tilbagegang i medlemstallet har for<br />
LO-kasserne i perioden fra 1. januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong> været på ca. 287.500<br />
medlemmer (22 pct.).<br />
A-kasserne inden for FTF-området har h<strong>af</strong>t en nedgang i medlemstallet på ca.<br />
5.800 i perioden fra 1. januar 2002 til 1. januar <strong>2009</strong>. Udviklingen er herefter<br />
vendt, og der har fra 1. januar til 1. august <strong>2009</strong> været en stigning i medlemstallet<br />
på ca. 4.500 medlemmer. Det samlede fald i medlemstallet for FTF-kasserne er på<br />
ca. 1.300 medlemmer (0,4 pct.) i perioden fra 1. januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong>.<br />
Det er AC-kasserne, der i perioden fra 1. januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong> har oplevet<br />
den største stigning i medlemstallet på i alt 45.900 medlemmer (22 pct.). Der har<br />
været en konstant stigning i medlemstallet i alle årene.<br />
A-kasserne uden for hovedorganisation har ligeledes oplevet en medlemsfremgang<br />
fra 1. januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong>, og med undtagelse <strong>af</strong> 2006 har medlemstallet i<br />
alle årene været stigende. For hele perioden har stigningen været på i alt ca. 89.100<br />
medlemmer (18,5 pct.).<br />
7.4.1 Medlemsudviklingen på a-kasseniveau<br />
Ser man på medlemsudviklingen på a-kasseniveau, er der inden for hver<br />
hovedorganisation a-kasser, der skiller sig ud fra den overvejende hovedtendens.<br />
81
A-kassernes medlemmer<br />
Tabel 7.5 Udviklingen i antal medlemmer fra 2002 til 1. august <strong>2009</strong>, fordelt på a-<br />
kasser og hovedorganisation<br />
A-kasse/hovedorganisation Medlemmer 1.<br />
januar 2002<br />
82<br />
Medlemmer 1.<br />
august <strong>2009</strong><br />
Udvikling i<br />
pct. fra 1.<br />
januar 2002 -<br />
1. august <strong>2009</strong><br />
Hovedorganisation AC<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 17.909 20.644 15,3<br />
Ingeniørerne 62.610 69.711 11,3<br />
Magistrene 40.530 52.041 28,4<br />
Akademikerne 61.484 79.891 29,9<br />
CA 26.029 32.176 23,6<br />
I alt 208.562 254.463 22,0<br />
Hovedorganisation FTF<br />
Lærerne 55.784 76.968 38,0<br />
Danske Sundhedsorganisationer 56.076 79.301 41,4<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 54.078 59.574 10,2<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 181.760 131.481 -27,7<br />
Prosa og Merkonomerne 14.099 13.191 -6,4<br />
I alt 361.797 360.515 -0,4<br />
Hovedorganisation LO<br />
Træ-Industri-Byg 55.602 43.861 -21,1<br />
Socialpædagogerne 30.068 34.434 14,5<br />
Faglig Fælles 397.994 283.038 -28,9<br />
FOA - Fag og Arbejde 213.374 174.948 -18,0<br />
Metalarbejderne 111.753 91.000 -18,6<br />
Fødevareforbundet NNF 38.718 24.689 -36,2<br />
El-faget 25.143 22.510 -10,5<br />
Byggefagene 19.769 17.226 -12,9<br />
HK/Danmark 326.403 252.178 -22,7<br />
STA 34.980 32.302 -7,7<br />
Funktionærerne og Servicefagene 25.755 19.616 -23,8<br />
Teknikerne 31.825 27.999 -12,0<br />
I alt 1.311.384 1.023.801 -21,9<br />
Udenfor hovedorganisation<br />
Danske Lønmodtagere Ikke oprettet 68.654 Ikke oprettet<br />
Lederne 82.636 88.667 7,3<br />
Kristelig 158.260 176.061 11,2<br />
Business Danmark 27.004 27.163 0,6<br />
Frie Funktionærer - Tværfaglig 23.883 26.287 10,1<br />
ASE 149.242 148.801 -0,3<br />
DANA 40.329 34.836 -13,6<br />
I alt 481.354 570.469 18,5<br />
I alt alle a-kasser 2.363.097 2.209.248 -6,5<br />
Anm: I tabellen er medlemstallene for Erhvervssproglig A-kasse og Journalisternes A-kasse lagt sammen i 2002<br />
og sammenlignes med medlemstallet for A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog i <strong>2009</strong>.<br />
Medlemstallene for Specialarbejdernes A-kasse, Kvindelige Arbejderes A-kasse og Restautionsbranchens A-kasse<br />
er lagt sammen i 2002 og sammenlignes med medlemstallet i Faglig Fælles Akasse i <strong>2009</strong>. Medlemstallene for<br />
Offentlige Ansattes A-kasse og Pædagogiske Medhjælperes A-kasse er lagt sammen for 2002 og sammenlignes<br />
med medlemstallet for FOA – Fag og Arbejdes A-kasse i <strong>2009</strong>.<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Tabel 7.5 viser medlemsudviklingen på a-kasseniveau fra 1. januar 2002 til 1.<br />
august <strong>2009</strong>.<br />
AC-kasserne har samlet h<strong>af</strong>t en medlemsfremgang på 22 pct. i perioden fra 1.<br />
januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong>. Det er Akademikernes A-kasse, Magistrenes A-
A-kassernes medlemmer<br />
kasse og CA a-kasse, der står for den største fremgang på henholdsvis 30, 28 og 24<br />
pct. Akademikernes A-kasse er nu den største AC-kasse med ca. 79.900<br />
medlemmer.<br />
FTF-området har samlet set h<strong>af</strong>t en ganske beskeden nedgang i medlemstallet på<br />
0,4 pct. Der er i de enkelte FTF-kasser store <strong>af</strong>vigelser i medlemsudviklingen.<br />
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og Lærernes A-kasse har begge h<strong>af</strong>t en<br />
relativ stor stigning i medlemstallet på henholdsvis 41 pct. og 38 pct. Der er 2 FTFkasser,<br />
der har oplevet et fald i medlemstallet. Det er Prosa og Merkonomernes Akasse,<br />
der har h<strong>af</strong>t en nedgang på 6 pct., og Funktionærernes og Tjenestemændenes<br />
A-kasse, der har h<strong>af</strong>t en nedgang på 28 pct 62 .<br />
LO-kasserne under ét har mistet 22 pct. <strong>af</strong> deres medlemmer i perioden fra 1.<br />
januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong>.<br />
Med undtagelse <strong>af</strong> Socialpædagogernes A-kasse, har alle øvrige LO-kasser h<strong>af</strong>t en<br />
nedgang i medlemstallet fra 2002 til <strong>2009</strong>. Det største fald er sket i Fødevareforbundet<br />
NNF’s A-kasse, som har mistet over en tredjedel <strong>af</strong> sine medlemmer (36<br />
pct.). Faglig Fælles Akasse har mistet godt en fjerdedel <strong>af</strong> sine medlemmer (29<br />
pct.), og 5 a-kasser har mistet omkring en femtedel <strong>af</strong> medlemmerne. Det er<br />
Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse, HK/Danmarks A-kasse, Træ-Industri-<br />
Byg’s A-kasse, Metalarbejdernes A-kasse og FOA – Fag og Arbejdes A-kasse.<br />
En <strong>af</strong> forklaringerne på, at LO-kasserne – herunder bl.a. Træ-Industri-Byg’s Akasse<br />
og Fødevareforbundet NNF’s A-kasse - har h<strong>af</strong>t en nedgang i medlemstallet<br />
er, at de fagligt <strong>af</strong>grænsede a-kasser mister medlemmer til andre a-kasser, når deres<br />
ledige medlemmer kommer i arbejde inden for andre fagområder.<br />
A-kasserne uden for hovedorganisation har samlet set oplevet en stigning i<br />
medlemstallet på over 18 pct. 4 a-kasser har h<strong>af</strong>t en stigning i medlemstallet, mens<br />
2 a-kasser har h<strong>af</strong>t et fald i medlemstallet. Kristelig A-kasse og Frie Funktionærers<br />
A-kasse har h<strong>af</strong>t den største medlemsstigning på henholdsvis 11 pct. og 10 pct.<br />
Danske Lønmodtageres A-kasse har h<strong>af</strong>t stigende medlemstal, siden a-kassen blev<br />
etableret i 2002. Udviklingen i a-kassens medlemstal fremgår ikke <strong>af</strong> tabel 7.5,<br />
men alene fra 1. januar 2008 til 1. august <strong>2009</strong> har a-kassen h<strong>af</strong>t en<br />
medlemsfremgang på 24 pct.<br />
Den største nedgang i medlemstallet blandt a-kasserne uden for hovedorganisation<br />
er sket i DANA, som har mistet knap 14 pct. <strong>af</strong> medlemmerne.<br />
7.4.2 Udviklingen i antal dagpengeforsikrede i <strong>2009</strong><br />
Der synes at være sket et vendepunkt i medlemsudviklingen i <strong>2009</strong>. De tidligere års<br />
fald i det samlede medlemstal er vendt, og medlemstallet har været svagt stigende i<br />
perioden 1. januar <strong>2009</strong> til august <strong>2009</strong>. Det er særligt interessant at følge<br />
udviklingen i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede 63 for at se, om finanskrisen har<br />
påvirket udviklingen i den medlemsgruppe, der er forsikret mod ledighed.<br />
62 Forklaringen på det store fald i medlemstallet er primært, at FTF-A i forbindelse med strukturelle tilpasninger i 2004 mistede<br />
knap 30.000 medlemmer – her<strong>af</strong> gik ca. 17.700 medlemmer til Lærernes A-kasse og ca. 7.500 gik til Danske<br />
Sundhedsorganisationers A-kasse.<br />
63 Det samlede medlemstal dækker både efterlønsmodtagere og dagpengeforsikrede.<br />
83
A-kassernes medlemmer<br />
I dette <strong>af</strong>snit gennemgås udviklingen i antal dagpengeforsikrede medlemmer<br />
(måned for måned) i <strong>2009</strong> fordelt på hovedorganisationer.<br />
Tabel 7.6 Antal dagpengeforsikrede fra 1. januar <strong>2009</strong> til 1. august <strong>2009</strong>, fordelt på<br />
hovedorganisationer<br />
Dagpengeforsikrede<br />
medlemmer<br />
84<br />
1. januar<br />
<strong>2009</strong><br />
1. februar<br />
<strong>2009</strong><br />
1. marts<br />
<strong>2009</strong><br />
1. april<br />
<strong>2009</strong><br />
1. maj<br />
<strong>2009</strong><br />
1. juni<br />
<strong>2009</strong><br />
1. juli<br />
<strong>2009</strong><br />
1. august<br />
<strong>2009</strong><br />
Udvikling i pct.<br />
1/1 - 1/8 <strong>2009</strong><br />
I alt alle a-kasser 2.058.600 2.063.000 2.065.700 2.069.100 2.064.700 2.064.800 2.072.900 2.069.600 0,5<br />
Hovedorganisation AC 243.100 244.300 245.400 246.000 246.300 246.600 249.000 249.200 2,5<br />
Hovedorganisation FTF 335.100 337.700 337.600 337.500 336.900 336.400 340.300 340.000 1,5<br />
Hovedorganisation LO 953.500 952.000 948.000 946.700 944.300 942.400 941.500 940.100 -1,4<br />
Udenfor hovedorganisation 526.900 529.000 534.700 538.800 537.100 539.400 542.100 540.300 2,5<br />
Afrundet til nærmeste 100<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Tabel 7.6 viser, at der i perioden fra 1. januar <strong>2009</strong> til august <strong>2009</strong> for a-kasserne<br />
under ét har været en positiv udvikling i antal dagpengeforsikrede på 0,5 pct.,<br />
svarende til en stigning i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede på ca. 11.000<br />
medlemmer 64 .<br />
A-kasserne uden for hovedorganisation og AC-kasserne har oplevet de største<br />
stigninger i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede på omkring 2,5 pct., og der har for<br />
begge hovedgrupper været en stigning i antallet måned for måned. A-kasserne på<br />
FTF-området har ligeledes oplevet en stigning i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede for<br />
hele perioden på ca. 1,5 pct.<br />
LO har oplevet en nedgang i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede i <strong>2009</strong> på ca. 1,4 pct.<br />
Finanskrisen har h<strong>af</strong>t en effekt på medlemstilgangen i a-kasserne. Det er dog endnu<br />
for tidligt at sige, om den positive udvikling vil holde på længere sigt.<br />
7.5 Medlemsflowet i a-kasserne<br />
I dette <strong>af</strong>snit beskrives medlemsbevægelserne mellem a-kasserne samt tilgangen <strong>af</strong><br />
nye medlemmer og udmeldte medlemmer i de enkelte a-kasser, baseret på akassernes<br />
regnskaber for 2008. Der ses bl.a. på, hvilke a-kasser der har plus<br />
henholdsvis minus på kontoen i forhold til bevægelserne mellem a-kasserne.<br />
Dernæst ses på tilgangen <strong>af</strong> nye medlemmer og udmeldelser <strong>af</strong> medlemmer som<br />
følge <strong>af</strong> alder (pension), død, eller ønske om ikke længere at være medlem <strong>af</strong> en akasse.<br />
Til sidst ses på, hvordan indmeldelserne fordeler sig på de enkelte a-kasser.<br />
7.5.1 Medlemsbevægelserne mellem a-kasserne<br />
Ser man på medlemsbevægelserne mellem hovedorganisationsområderne i 2008, er<br />
det LO-kasserne, der netto <strong>af</strong>giver medlemmer, og AC-kasserne og a-kasser uden<br />
for hovedorganisation, der netto modtager medlemmer.<br />
64 Stigningen i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede er større end stigningen i det samlede medlemstal, fordi antallet <strong>af</strong><br />
efterlønsmodtagere er faldet med ca.5.300 medlemmer.
A-kassernes medlemmer<br />
Tabel 7.7 Nettotilgang 65 i a-kasserne i 2008 fordelt på a-kasser og hovedorganisation<br />
A-kasse<br />
Medlemmer<br />
ultimo 2008<br />
Afgang til andre akasser<br />
Tilgang fra andre<br />
a-kasser<br />
Netto-tilgang Netto-tilgang i pct. <strong>af</strong><br />
medlemstal<br />
Danske Lønmodtagere 62.718 4.169 9.853 5.684 9,1<br />
ASE 149.470 3.871 10.010 6.139 4,1<br />
Lederne 85.697 3.511 6.625 3.114 3,6<br />
DANA 35.455 1.298 2.497 1.199 3,4<br />
Ingeniørerne 68.275 287 2.264 1.977 2,9<br />
Business Danmark 26.735 760 1.440 680 2,5<br />
Socialpædagogerne 33.685 2.735 3.066 331 1,0<br />
Frie Funktionærer 22.751 961 1.176 215 0,9<br />
FOA - Fag og Arbejde 178.147 6.887 8.124 1.237 0,7<br />
STA 32.883 780 984 204 0,6<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 130.202 2.507 3.080 573 0,4<br />
Kristelig 175.725 9.007 9.757 750 0,4<br />
Danske Sundhedsorganisationer 77.609 462 483 21 0,0<br />
Lærerne 77.053 1.489 1.454 -35 0,0<br />
CA 31.206 379 243 -136 -0,4<br />
Akademikerne 77.662 950 561 -389 -0,5<br />
Funktionærerne og Servicefagene 20.128 1.230 1.119 -111 -0,6<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 20.320 469 290 -179 -0,9<br />
Magistrene 51.568 947 381 -566 -1,1<br />
Prosa og Merkonomerne 13.245 516 348 -168 -1,3<br />
Faglig Fælles 292.855 12.500 8.745 -3.755 -1,3<br />
Teknikerne 28.329 1.259 644 -615 -2,2<br />
El-faget 22.669 906 398 -508 -2,2<br />
Metalarbejderne 93.171 4.179 2.071 -2.108 -2,3<br />
Byggefagene 17.279 906 443 -463 -2,7<br />
HK/Danmark 257.761 13.130 5.981 -7.149 -2,8<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 59.050 4.737 3.029 -1.708 -2,9<br />
Træ-Industri-Byg 45.323 3.067 1.107 -1.960 -4,3<br />
Fødevareforbundet NNF 25.581 2.072 806 -1.266 -4,9<br />
Tilhørsforhold til hovedorganisation<br />
Medlemmer<br />
Ultimo 2008<br />
Afgang til andre akasser<br />
Tilgang fra andre<br />
a-kasser<br />
Netto-tilgang Nettotilgang i pct. <strong>af</strong><br />
medlemstal<br />
LO 1.047.811 49.651 33.488 -16.163 -1,5<br />
AC 249.031 3.032 3.739 707 0,3<br />
FTF 357.159 9.711 8.394 -1.317 -0,4<br />
Udenfor 558.551 23.577 41.358 17.781 3,2<br />
I alt<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
2.212.552 85.971 86.979 1.008 0,0<br />
Anm.: Der er set bort fra nytilgangen og udmeldelser og overflytninger til og fra udlandet<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Tabel 7.7 viser, at LO-kasserne i 2008 netto har mistet ca. 16.200 medlemmer (1,5<br />
pct.). Tallet dækker over en <strong>af</strong>gang til andre a-kasser på ca. 49.700 medlemmer og<br />
en tilgang fra andre a-kasser på ca. 33.500 medlemmer, hvilket rundt regnet svarer<br />
til, at for hver gang LO-kasserne <strong>af</strong>giver 3 medlemmer til andre a-kasser, modtages<br />
2 medlemmer fra andre a-kasser.<br />
FTF-kasserne har også netto mistet medlemmer til andre a-kasser, i alt ca. 1.300<br />
medlemmer (0,4 pct.). Der er ca. 9.700 medlemmer fra FTF-kasser, der er gået<br />
over til andre a-kasser, og ca. 8.400 medlemmer, der er kommet til FTF-kasser fra<br />
andre a-kasser.<br />
A-kasserne uden for hovedorganisation har h<strong>af</strong>t den største nettotilgang på i alt ca.<br />
17.800 medlemmer (3 pct.). A-kasserne uden for hovedorganisation har mistet ca.<br />
23.600 medlemmer til andre a-kasser, men har til gengæld fået 41.400 medlemmer<br />
fra andre a-kasser.<br />
AC-kasserne har h<strong>af</strong>t en mindre nettotilgang på ca. 700 medlemmer (0,3 pct.). ACkasserne<br />
har h<strong>af</strong>t en <strong>af</strong>gang på ca. 3.000 medlemmer og en tilgang på ca. 3.700<br />
medlemmer.<br />
65 Nettotilgang opgøres som forskellen på tilgangen fra andre a-kasser og <strong>af</strong>gangen til andre a-kasser.<br />
85
A-kassernes medlemmer<br />
De 3 a-kasser, der forholdsmæssigt har modtaget flest medlemmer fra andre akasser,<br />
er a-kasser uden for hovedorganisation. Det er Danske Lønmodtageres Akasse,<br />
ASE og Ledernes A-kasse, der har h<strong>af</strong>t en nettotilgang på henholdsvis 9 pct.,<br />
4 pct. og 3,6 pct. Danske Lønmodtagers A-kasse er samtidig den a-kasse, der<br />
relativt set har fået den største andel <strong>af</strong> samtlige indmeldelser i a-kasserne (se tabel<br />
7.9), ligesom Danske Lønmodtagers A-kasse er den a-kasse blandt alle a-kasser,<br />
der samlet set har den forholdsmæssigt største nettotilgang <strong>af</strong> medlemmer 66 .<br />
I den anden ende <strong>af</strong> skalaen ligger Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, Træ-<br />
Industri-Byg’s A-kasse, BUPL’s A-kasse, HK Danmark’s A-kasse og<br />
Byggefagenes A-kasse, som er de a-kasser, der forholdsmæssigt har mistet flest<br />
medlemmer til andre a-kasser. Blandt disse a-kasser er der 4 LO-kasser og 1 FTFkasse.<br />
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse er tillige den a-kasse, der samlet set har den<br />
forholdsmæssigt største netto<strong>af</strong>gang <strong>af</strong> medlemmer. A-kassen mister både<br />
medlemmer, der melder sig ud og medlemmer, der flytter til andre a-kasser. (Se<br />
note 66 og bilag 9)<br />
Der er i alt 12 a-kasser, der netto har mistet under 1 pct. <strong>af</strong> medlemmerne, og i<br />
midten <strong>af</strong> denne gruppe ligger Lærernes A-kasse og Danske Sundhedsorganisationers<br />
A-kasse, hvor til- og fr<strong>af</strong>lytningerne stort set er gået lige op.<br />
7.5.2 Nye medlemmer i a-kasserne og udmeldte 67 medlemmer<br />
Forskellen på ind- og udmeldte medlemmer viser nettotilgangen/<strong>af</strong>gangen i akasserne.<br />
I dette <strong>af</strong>snit gennemgås netto-tilgangen/<strong>af</strong>gangen i a-kasserne i 2008.<br />
På hovedorganisationsniveau er det AC-kasserne, der har h<strong>af</strong>t en større tilgang end<br />
<strong>af</strong>gang. AC-kassernes nettotilgang har i 2008 været på ca. 4.500 medlemmer (1,8<br />
pct.). De øvrige hovedorganisationer og a-kasserne uden for hovedorganisation har<br />
alle h<strong>af</strong>t en netto<strong>af</strong>gang (flere udmeldte end indmeldte medlemmer).<br />
LO-kasserne har mistet ca. 21.700 medlemmer (2 pct.). A-kasserne uden for<br />
hovedorganisation har mistet ca. 9.500 medlemmer (1,7 pct.), og FTF-kasserne har<br />
mistet ca. 2.500 medlemmer (0,7 pct.)<br />
66 Der henvises til bilag 9, der viser den samlede tilgang og <strong>af</strong>gang <strong>af</strong> medlemmer, fordelt på a-kasser og hovedorganisationer og<br />
opgjort ultimo 2008. Den samlede tilgang <strong>af</strong> medlemmer dækker over indmeldte medlemmer og medlemmer, der er overflyttet fra<br />
en anden a-kasse og fra udlandet. Den samlede <strong>af</strong>gang <strong>af</strong> medlemmer dækker over udmeldte medlemmer og medlemmer, der er<br />
overflyttet til en anden a-kasse og til udlandet.<br />
67 Udmeldte medlemmer omfatter personer, der går på pension, personer, der er <strong>af</strong>gået ved døden, og personer, der vælger at gå<br />
helt ud <strong>af</strong> a-kassesystemet.<br />
86
A-kassernes medlemmer<br />
Tabel 7.8 Forskellen på indmeldte og udmeldte medlemmer (nettotilgang/<strong>af</strong>gang) i<br />
2008, fordelt på a-kasser og hovedorganisation<br />
A-kasse<br />
Medlemmer Indmeldte Udmeldte Nettotilgang Nettotilgang i pct. <strong>af</strong><br />
ultimo 2008 medlemmer medlemmer<br />
medlemstal<br />
CA 31.206 1.567 806 761 2,4<br />
Magistrene 51.568 2.840 1.622 1.218 2,4<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 20.320 1.011 536 475 2,3<br />
Akademikerne 77.662 5.585 3.860 1.725 2,2<br />
Danske Lønmodtagere 62.718 5.341 4.587 754 1,2<br />
Byggefagene 17.279 965 833 132 0,8<br />
El-faget 22.669 947 836 111 0,5<br />
Ingeniørerne 68.275 2.739 2.454 285 0,4<br />
Prosa og Merkonomerne 13.245 524 473 51 0,4<br />
Frie Funktionærer 22.751 1.375 1.318 57 0,3<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 59.050 2.030 1.890 140 0,2<br />
Danske Sundhedsorganisationer 77.609 3.307 3.151 156 0,2<br />
Socialpædagogerne 33.685 1.155 1.146 9 0,0<br />
Træ-Industri-Byg 45.323 2.638 2.888 -250 -0,6<br />
Metalarbejderne 93.171 3.143 3.991 -848 -0,9<br />
Teknikerne 28.329 897 1.179 -282 -1,0<br />
Kristelig 175.725 11.109 13.140 -2.031 -1,2<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 130.202 3.681 5.389 -1.708 -1,3<br />
HK/Danmark 257.761 9.277 12.778 -3.501 -1,4<br />
Lærerne 77.053 2.196 3.363 -1.167 -1,5<br />
Lederne 85.697 1.220 2.941 -1.721 -2,0<br />
Business Danmark 26.735 402 954 -552 -2,1<br />
FOA - Fag og Arbejde 178.147 4.946 9.582 -4.636 -2,6<br />
ASE 149.470 6.150 10.092 -3.942 -2,6<br />
Funktionærerne og Servicefagene 20.128 704 1.274 -570 -2,8<br />
Faglig Fælles 292.855 11.004 20.325 -9.321 -3,2<br />
STA 32.883 499 1.670 -1.171 -3,6<br />
Fødevareforbundet 25.581 1.093 2.462 -1.369 -5,4<br />
DANA 35.455 682 2.782 -2.100 -5,9<br />
Tilhørsforhold til hovedorganisation<br />
Medlemmer<br />
Ultimo 2008<br />
Indmeldte<br />
medlemmer<br />
Udmeldte<br />
medlemmer<br />
Nettotilgang<br />
Nettotilgang i pct. <strong>af</strong><br />
medlemstal<br />
LO 1.047.811 37.268 58.964 -21.696 -2,1<br />
AC 249.031 13.742 9.278 4.464 1,8<br />
FTF 357.159 11.738 14.266 -2.528 -0,7<br />
Udenfor 558.551 26.279 35.814 -9.535 -1,7<br />
I alt<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
2.212.552 89.027 118.322 -29.295 -1,3<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Anm.: Der er set bort fra til- og fr<strong>af</strong>lytninger mellem a-kasserne og overflytninger til og fra udlandet.<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Tabel 7.8 viser, at alle AC-kasser har h<strong>af</strong>t en nettotilgang (et større antal indmeldte<br />
end udmeldte medlemmer) i 2008.<br />
2 LO-kasser har h<strong>af</strong>t en nettotilgang. Det er Byggefagenes A-kasse (0,8 pct.) og Elfagets<br />
A-kasse (0,5 pct.). 2 a-kasser uden for hovedorganisation har ligeledes h<strong>af</strong>t<br />
en nettotilgang. Det er Danske Lønmodtageres A-kasse (1 pct.) og Frie<br />
Funktionærers A-kasse (0,25 pct.).<br />
Danske Lønmodtageres A-kasse ligger blandt de 5 a-kasser, der har h<strong>af</strong>t den største<br />
nettotilgang <strong>af</strong> medlemmer. De 4 øvrige a-kasser er alle AC-kasser.<br />
Blandt de 5 a-kasser, der har en netto<strong>af</strong>gang (flere udmeldte end indmeldte<br />
medlemmer), er 4 LO-kasser og 1 a-kasse uden for hovedorganisation.<br />
DANA er den <strong>af</strong> alle a-kasser, der forholdsmæssigt har den højeste netto<strong>af</strong>gang,<br />
når det gælder forskellen på ind- og udmeldte medlemmer. DANA har h<strong>af</strong>t en<br />
netto<strong>af</strong>gang på 2.100 medlemmer (6 pct.). Den samlede netto<strong>af</strong>gang for DANA er<br />
på 900 medlemmer (2,5 pct.), når der også ses på til- og fr<strong>af</strong>lytninger mellem akasserne.<br />
(Se bilag 9)<br />
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse, A-kassen STA, Faglig Fælles Akasse og<br />
Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse har h<strong>af</strong>t en netto<strong>af</strong>gang på henholdsvis<br />
87
A-kassernes medlemmer<br />
5,5 pct., 3,5 pct. og ca. 3 pct. (gælder både for Faglige Fælles A-kasse og<br />
Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse).<br />
7.5.3 Indmeldelser fordelt på a-kasser og hovedorganisationer i<br />
2008<br />
I dette <strong>af</strong>snit foretages en gennemgang <strong>af</strong>, hvordan indmeldelserne i a-kasserne i<br />
2008 er fordelt på de enkelte a-kasser og på hovedorganisationsniveau.<br />
Tabel 7.9 Andelen <strong>af</strong> samtlige indmeldelser i 2008 fordelt på a-kasser og i forhold til akassernes<br />
samlede medlemstal<br />
A-kasse<br />
Andel <strong>af</strong> samtlige Indmeldelser i pct. <strong>af</strong> a-<br />
indmeldelser i pct. kassens medlemstal<br />
88<br />
Danske Lønmodtagere 6,0 8,5<br />
Akademikerne 6,3 7,2<br />
Kristelig 12,5 6,3<br />
Frie Funktionærer 1,5 6,0<br />
Træ-Industri-Byg 3,0 5,8<br />
Byggefagene 1,1 5,6<br />
Magistrene 3,2 5,5<br />
CA 1,8 5,0<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 1,1 5,0<br />
Danske Sundhedsorganisationer 3,7 4,3<br />
Fødevareforbundet NNF 1,2 4,3<br />
El-faget 1,1 4,2<br />
ASE 6,9 4,1<br />
Prosa og Merkonomerne 0,6 4,0<br />
Ingeniørerne 3,1 4,0<br />
Faglig Fælles 12,4 3,8<br />
HK/Danmark 10,4 3,6<br />
Funktionærerne og Servicefagene 0,8 3,5<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 2,3 3,4<br />
Metalarbejderne 3,5 3,4<br />
Socialpædagogerne 1,3 3,4<br />
Teknikerne 1,0 3,2<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 4,1 2,8<br />
Lærerne 2,5 2,8<br />
FOA - Fag og Arbejde 5,6 2,8<br />
DANA 0,8 1,9<br />
Business Danmark 0,5 1,5<br />
STA 0,6 1,5<br />
Lederne 1,4 1,4<br />
Tilhørsforhold til hovedorganisation<br />
Andel <strong>af</strong> samtlige<br />
indmeldelser i pct.<br />
Indmeldelser i pct. <strong>af</strong> akassens<br />
medlemstal<br />
LO 51,8 3,6<br />
AC 15,3 5,5<br />
FTF 10,4 3,3<br />
Udenfor 22,8 4,7<br />
I alt/Gns.<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
100 4,0
A-kassernes medlemmer<br />
Tabel 7.9 viser både, hvordan andelen <strong>af</strong> indmeldelser er fordelt på de enkelte akasser<br />
og hvor stor en andel, indmeldelserne udgør <strong>af</strong> den enkelte a-kasses samlede<br />
medlemstal.<br />
Særligt indmeldelsernes andel <strong>af</strong> den enkelte a-kasses samlede medlemstal er<br />
interessant i forhold til en undersøgelse <strong>af</strong>, hvilke a-kasser, der relativt set vinder<br />
medlemsandele, og hvilke a-kasser, der taber medlemmer.<br />
På hovedorganisationsniveau får AC-kasserne og a-kasserne uden for hovedorganisation<br />
relativt set en større andel <strong>af</strong> nyindmeldelserne end LO-kasserne og<br />
FTF-kasserne. I AC-kasserne udgør indmeldelserne 5,5 pct. <strong>af</strong> a-kassernes samlede<br />
medlemstal. I a-kasserne uden for hovedorganisation udgør indmeldelserne 4,7 pct.<br />
<strong>af</strong> a-kassernes samlede medlemstal.<br />
I LO-kasserne og FTF-kasserne udgør indmeldelserne henholdsvis 3,6 pct. og 3,3<br />
pct. i forhold til a-kassernes samlede medlemstal.<br />
Der er 2 LO-kasser, der skiller sig særligt ud i forhold til de øvrige LO-kasser, hvor<br />
indmeldelserne udgør en relativ høj andel <strong>af</strong> a-kassernes medlemstal. Det er Træ-<br />
Industri-Byg’s A-kasse og Byggefagenes A-kasse, hvor indmeldelserne udgør<br />
henholdsvis 5,8 pct. og 5,6 pct. <strong>af</strong> a-kassernes medlemstal. Dette hænger<br />
sandsynligvis sammen med, at den meget markante ledighedsstigning i løbet <strong>af</strong><br />
2008 inden for byggebranchen har fået flere til at melde sig ind i disse to a-kasser.<br />
De a-kasser, der har fået flest indmeldelser i forhold til deres medlemstal, er<br />
Danske Lønmodtageres A-kasse, Akademikernes A-kasse og Kristelig A-kasse.<br />
Indmeldelserne udgør henholdsvis 8,5 pct. (DL-A), 7,2 pct. (AAK) og 6,3 pct.<br />
(Krist-A) <strong>af</strong> medlemstallene i de 3 a-kasser.<br />
I Ledernes A-kasse, Business Danmarks A-kasse, A-kassen STA og DANA udgør<br />
indmeldelserne under 2 pct. <strong>af</strong> a-kassernes medlemstal.<br />
89
Udbetalinger<br />
8 A-kassernes udbetalinger<br />
A-kassernes samlede udbetalinger har været faldende fra 2004 til 2008. Men tendensen<br />
med de konstant faldende udbetalinger ses nu at være vendt som følge <strong>af</strong> den<br />
økonomiske krise og den der<strong>af</strong> følgende stigende ledighed.<br />
8.1 Udviklingen i a-kassernes samlede udbetalinger<br />
A-kassernes samlede udbetalinger <strong>af</strong> efterløn, dagpenge, aktiveringsydelse mv. er i<br />
perioden fra 2004 til 2008 faldet med 25,3 mia. kr. eller med 42 pct.<br />
Tendensen er nu vendt, og a-kassernes samlede udbetalinger forventes at blive på<br />
43,5 mia. kr. i <strong>2009</strong>. I 2008 var udbetalingerne på 34,7 mia. kr. Fra 2008 til <strong>2009</strong> er<br />
udbetalingerne dermed steget med ca. 25 pct. Stigningen skyldes den økonomiske<br />
krise og den der<strong>af</strong> følgende stigende ledighed.<br />
Selvom udbetalingerne i <strong>2009</strong> er stigende, er de forventede samlede udbetalinger i<br />
<strong>2009</strong> fortsat ca. 16,5 mia. kr., eller 27,5 pct. mindre end udbetalingerne i 2004.<br />
Figur 8.1 A-kassernes samlede udbetalinger fra 2004 til <strong>2009</strong> (skøn), i faste priser og i<br />
mio. kr. 68<br />
90<br />
70.000<br />
60.000<br />
50.000<br />
40.000<br />
30.000<br />
20.000<br />
10.000<br />
0<br />
2004 2005 2006 2007 2008 <strong>2009</strong> (skøn)<br />
Samlede udbetalinger 2004 - <strong>2009</strong> (skøn) (<strong>2009</strong> - niveau)<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet (udbetalte beløb via Statens Koncern Betalingssystem), Arbejdsmarkedsstyrelsen og<br />
Undervisningsministeriet<br />
8.1 Udviklingen på de enkelte ydelsesarter<br />
Udviklingen på de enkelte ydelser fremgår <strong>af</strong> figur 8.2.<br />
68 Beregningen i faste priser er foretaget med udgangspunkt i udviklingen i den maksimale dagpengesats, det vil sige med 3,13<br />
pct. fra 2008 til <strong>2009</strong>.
Udbetalinger<br />
Figur 8.2 A-kassernes udbetalinger på de enkelte ydelsesarter, i faste priser og mio.<br />
kr. 69<br />
35.000<br />
30.000<br />
25.000<br />
20.000<br />
15.000<br />
10.000<br />
5.000<br />
0<br />
2004 2005 2006 2007 2008 <strong>2009</strong> (skøn)<br />
Dagpenge inkl. feriedagpenge<br />
Efterløn<br />
Skattefri præmie<br />
Aktiveringsydelse inkl. <strong>af</strong>løb fra tidl. aktivering og udd.godtgørelse (AMS)<br />
Orlovsydelse til børnepasning<br />
Udbetaling <strong>af</strong> VEU-godtgørelse<br />
Anm.: Overgangsydelsen er lagt til posten efterløn for alle årene (2004 – 2006). I 2004 var udbetalingen til<br />
overgangsydelse 1.095,1 mio. kr., i 2005 var den 564,3 mio. kr. og i 2006 var den 156,1 mio. kr. For årene 2007 –<br />
<strong>2009</strong> er der alene tale om overløb fra tidligere udbetalinger.<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet (udbetalte beløb via Statens Koncern Betalingssystem), Arbejdsmarkedsstyrelsen og<br />
Undervisningsministeriet<br />
For perioden fra 2004 til <strong>2009</strong> er udbetalingerne faldet på alle ydelser med<br />
undtagelse <strong>af</strong> den skattefri præmie 70 og VEU-godtgørelse. Udbetalingerne her er<br />
steget med henholdsvis 144 pct. og 11 pct. For den skattefri præmie <strong>af</strong>spejler<br />
stigningen, at udviklingen er gået i den politisk ønskede retning med flere, der<br />
vælger at blive på arbejdsmarkedet frem for at overgå til efterløn og flere, der<br />
vælger at udskyde tidspunktet for overgangen til efterløn.<br />
Der forventes en stigning på alle ydelser, bortset fra efterløn og orlovsydelse, fra<br />
2008 til <strong>2009</strong>.<br />
Udbetalingerne <strong>af</strong> dagpenge inkl. feriedagpenge er steget fra 8,2 mia. kr. i 2008 til<br />
forventede 16,8 mia. kr. i <strong>2009</strong> og ligger nu stort set på niveau med udbetalingerne<br />
i 2006. Der er for perioden tale om en stigning på hele 104,7 procent.<br />
Udbetalingerne til VEU-godtgørelse er steget mærkbart fra lidt under 1 mia. kr. i<br />
2008 til forventede 1,5 mia. kr. i <strong>2009</strong>. Der er tale om en stigning på 57,2 pct.<br />
69 Beregningen i faste priser er foretaget med udgangspunkt i udviklingen i den maksimale dagpengesats, det vil sige med 3,13<br />
pct. fra 2008 til <strong>2009</strong>.<br />
70 Den skattefri præmie knytter sig til 2 års reglen (om højere ydelse, hvis man venter 2 år med at gå på efterløn) og er en<br />
mulighed for dem, der opfylder 2 års reglen, til at optjene en skattefri præmieportion for hver 481 timers beskæftigelse, de har. Den<br />
skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalderen.<br />
91
Udbetalinger<br />
De mere fleksible efterlønsregler har påvirket de samlede efterlønsudbetalinger i<br />
gunstig retning, mens orlovsydelsen stort set er udfaset nu.<br />
92
A-kassernes transaktioner<br />
9 A-kassernes transaktioner<br />
Den administrative belastning i a-kasserne er faldet med mere end 20 pct. fra 2004 til<br />
2008. Forklaringen er et stort fald i ydelsestransaktionerne som følge <strong>af</strong> den faldende<br />
ledighed frem til midten <strong>af</strong> 2008.<br />
Ved transaktioner forstås opgaver, som a-kassens medarbejdere udfører som<br />
kerneopgaver i relation til a-kassens medlemmer. Fx er en udbetaling <strong>af</strong> dagpenge en<br />
transaktion, og det samme er <strong>af</strong>holdelse <strong>af</strong> en CV- og rådighedssamtale. Se også boks<br />
9.1.<br />
Med den stigende ledighed som følge <strong>af</strong> den økonomiske krise vil billedet imidlertid<br />
være et andet, når <strong>2009</strong>-tallene gøres op.<br />
Eksemplet er Træ-Industri-Byg’s A-kasse, der på grund <strong>af</strong> den voldsomme stigning i akassens<br />
ledighed siden midten <strong>af</strong> 2008, har oplevet en stor stigning i antallet <strong>af</strong><br />
transaktioner fra 2007 og 2008. Det har betydet en markant øget produktivitet, og at<br />
transaktionsomkostningen i a-kassen er gået fra at ligge over gennemsnittet til at være<br />
blandt de laveste.<br />
Den administrative belastning i a-kasserne og a-kassernes samlede<br />
administrationsudgifter er fra 2004 til 2008 procentvis faldet næsten lige meget.<br />
Udviklingen dækker imidlertid over meget store forskelle mellem a-kasserne.<br />
Transaktionsomkostningen i den mindst effektive a-kasse er 2½ gang højere end i de akasser,<br />
der fremstår mest effektive i 2008.<br />
Som de to foregående år, er det igen El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes Akasse<br />
og DANA, der ligger blandt de tre a-kasser med de højeste<br />
transaktionsomkostninger.<br />
Det vurderes, at en række <strong>af</strong> LO-kasserne er under et særligt pres i den kommende tid.<br />
Den stigende ledighed skal håndteres samtidig med, at medlemstallet og dermed<br />
indtægterne falder. Og samtidig er det LO-kasserne, der i mindst udstrækning hidtil har<br />
udnyttet mulighederne i digitaliseringen <strong>af</strong> medlemsbetjeningen.<br />
9.1 Hvorfor fokus på a-kassernes transaktioner?<br />
Udviklingen i a-kassernes udbetalinger giver et indtryk <strong>af</strong> den administrative<br />
belastning i a-kasserne. Udbetalingstallene tager imidlertid ikke højde for<br />
udviklingen i a-kassernes øvrige opgaver som fx overflytningen <strong>af</strong> medlemmer<br />
mellem a-kasserne og <strong>af</strong>holdelse <strong>af</strong> CV- og rådighedssamtaler.<br />
Arbejdsdirektoratet og den faglige følgegruppe opfatter derfor antallet <strong>af</strong> vægtede<br />
transaktioner som det bedste nøgletal til at beskrive udviklingen i den<br />
administrative belastning i a-kasserne. Med dette begreb tages der højde for andre<br />
aktiviteter i a-kasserne end de rene udbetalinger, og der tages også højde for, at<br />
nogle transaktioner er tungere end andre.<br />
93
A-kassernes transaktioner<br />
Boks 9.1 Hvad omfatter transaktionsbegrebet?<br />
Transaktionsbegrebet dækker a-kassernes kerneaktiviteter, som udbetaling <strong>af</strong> fx dagpenge<br />
og efterløn (ydelsestransaktioner), og en række andre målbare aktiviteter som fx<br />
behandling <strong>af</strong> ledighedserklæringer og <strong>af</strong>holdelse <strong>af</strong> CV- og rådighedssamtaler mv.<br />
(øvrige handlinger). Transaktionsbegrebet omfatter ikke intern administration, ledelse,<br />
støttefunktioner, kompetenceudvikling mv.<br />
Antallet <strong>af</strong> vægtede transaktioner er et beregnet tal, der bruges til at sammenligne de<br />
enkelte a-kassers transaktionsomkostninger, den forholdsmæssige administrative<br />
belastning i de enkelte a-kasser og udviklingen i den samlede administrative belastning i<br />
a-kasserne siden 2004. Se i øvrigt metode<strong>af</strong>snittets <strong>af</strong>snit 12.2.<br />
9.1.1 Udviklingen i den administrative belastning i a-kasserne fra<br />
2004 til 2008<br />
Den administrative belastning i a-kasserne, som udtrykt ved antallet <strong>af</strong> vægtede<br />
transaktioner, er faldet med over 20 pct. fra 2004 til 2008. Se tabel 9.1.<br />
Tabel 9.1 Vægtede transaktioner i a-kasserne fra 2004 til 2008<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
(i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.)<br />
Udvikling Udvikling<br />
2007-2008 2004-2008<br />
i pct. i pct.<br />
Vægtede transaktioner 46,1 43,9 38,7 37 36,7 -0,9 -20,5<br />
Anm.: Transaktionstallene i tabellen er <strong>af</strong>rundede.<br />
Kilde: A-kasserne, RAM, UVM og Arbejdsdirektoratets beregninger<br />
Faldet skønnes reelt at være større, da transaktionstallene for 2004-2006 ikke er<br />
helt sammenlignelige med 2007 og 2008-tallene. Mens 2007- og 2008-tallene<br />
inkluderer tal for a-kassernes beskæftigelsesindsats, indgår a-kassernes frivillige<br />
arbejdsmarkedsindsats ikke i tallene for 2004-2006.<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> tabel 9.2, skyldes lettelsen i a-kassernes administrative<br />
belastning, at det samlede antal ydelsestransaktioner er faldet i takt med<br />
ledigheden, der nåede et historisk lavt niveau i sommeren 2008. Ydelsestransaktionerne<br />
er faldet med knap 39 pct. fra 2004 til 2008, primært som følge <strong>af</strong><br />
nedgangen i de ledighedsrelaterede ydelsestransaktioner. Når den administrative<br />
belastning i a-kasserne imidlertid ikke er faldet mere end tilfældet er, hænger det<br />
sammen med de nye opgaver, a-kasserne fik ved Velfærdsforliget i 2006. 71<br />
Tabel 9.2 A-kassernes transaktioner og øvrige handlinger fra 2004 til 2008<br />
94<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
(i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.) (i mio.)<br />
Udvikling<br />
2007-2008<br />
Udvikling<br />
2004-2008<br />
i pct. i pct.<br />
Ydelsestransaktioner 6,2 5,7 4,8 4,1 3,8 -9,2 -38,7<br />
Øvrige handlinger 1,5 1,53 1,4 1,5 1,6 4,7 6,7<br />
Ydelsestransakt. og øvr. handlinger i alt 7,7 7,2 6,2 5,6 5,4 -5,4 -29,9<br />
Her<strong>af</strong> vedr. ny beskæftigelsesindsats 0,36 0,39 9,8<br />
Anm.: Transaktionstallene i tabellen er <strong>af</strong>rundede.<br />
Kilde: A-kasserne, RAM, UVM og Arbejdsdirektoratets beregninger<br />
Der har kun været små udsving i antallet <strong>af</strong> øvrige handlinger i a-kasserne siden<br />
2004. Dog ses en stigning på knap 5 pct. fra 2007 til 2008, hvilket primært skyldes<br />
et øget antal vejledningssamtaler, og at flere personer i 2008 er overgået til VEU.<br />
71 Antallet <strong>af</strong> vægtede transaktioner til beskæftigelsesindsatsen (vejledningssamtaler, CV-samtaler, 3-måneders rådighedssamtaler<br />
mv.) er 2½ gange højere i 2008 end antallet <strong>af</strong> vægtede transaktioner til CV-samtaler i 2006.
A-kassernes transaktioner<br />
9.1.2 Sammenstilling <strong>af</strong> udviklingen i den administrative<br />
belastning og i administrationsudgifterne<br />
Både den samlede administrative belastning og a-kassernes administrationsudgifter<br />
er faldet fra 2007 til 2008, om end ikke lige meget. Mens administrationsudgifterne<br />
faldt med 6,4 pct. (se <strong>af</strong>snit 10.2), faldt den administrative belastning med knap 1<br />
pct.<br />
I perioden fra 2004 til 2008 er a-kassernes administrationsudgifter faldet med ca.<br />
19 pct., mens den administrative belastning, som nævnt, er faldet med over 20 pct.<br />
Sidstnævnte udvikling dækker over meget store forskelle mellem a-kasserne. Se<br />
tabel 9.3.<br />
Tabel 9.3 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og<br />
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008-<br />
prisniveau)<br />
A-kasse Udvikling i<br />
vægtede<br />
transaktioner<br />
Udvikling i<br />
administrationsudgifter<br />
(faste<br />
priser)<br />
Forskel i<br />
pct.point*<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 24,9 -2 -26,9<br />
Ingeniørerne -11,7 -30 -18,2<br />
HK/Danmark -23,3 -35 -11,5<br />
FOA - Fag og Arbejde -15,4 -26 -10,3<br />
STA 26,9 18 -9,2<br />
ASE 4,8 -3 -7,5<br />
Danske Lønmodtagere 117,7 112 -5,4<br />
Kristelig 1,0 -2 -3,0<br />
Faglig Fælles -29,2 -31 -1,9<br />
Frie Funktionærer -13,6 -15 -1,8<br />
Akademikerne 4,2 3 -1,7<br />
Magistrene 14,9 15 0,0<br />
Prosa og Merkonomerne -26,3 -26 0,2<br />
Funktionærerne og Servicefagene -30,5 -28 2,5<br />
Træ-Industri-Byg -0,8 3 4,1<br />
Fødevareforbundet NNF -53,1 -43 9,8<br />
Lederne -9,5 1 10,3<br />
Teknikerne -30,5 -19 11,9<br />
DANA -28,3 -16 12,6<br />
Business Danmark -16,3 -3 13,2<br />
Socialpædagogerne -32,6 -19 14,0<br />
Lærerne -6,8 9 15,4<br />
CA -18,7 -3 15,9<br />
Danske Sundhedsorganisationer -3,3 13 16,4<br />
Metalarbejderne -44,4 -23 21,0<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene -40,2 -14 25,9<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne -28,1 6 34,1<br />
El-faget -46,4 1 46,9<br />
I alt<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
-20,5 -19,1 1,4<br />
* Negativ værdi = arbejdsbelastningen er procentvis steget mere end administrationsudgifterne, eller<br />
administrationsudgifterne er procentvis faldet mere end arbejdsbelastningen. Positiv værdi = arbejdsbelastningen<br />
er faldet mere end administrationsudgifterne, eller administrationsudgifterne er steget mere end<br />
arbejdsbelastningen.<br />
Anm.: Oversigten er ekskl. Byggefagenes A-kasse, der blev etableret den 1. januar 2008 ved en fusion mellem<br />
Blik- og Rørarbejdernes A-kasse og Malerfagets og Maritim A-kasse<br />
Kilde: RAM, a-kasserne, Undervisningsministeriet og egne beregninger<br />
95
A-kassernes transaktioner<br />
Nogle a-kasser har over perioden 2004 til 2008 både h<strong>af</strong>t en faldende<br />
arbejdsbelastning og faldende administrationsudgifter. Andre a-kasser har både<br />
h<strong>af</strong>t en øget arbejdsbelastning og øgede administrationsudgifter. Atter andre akasser<br />
har h<strong>af</strong>t en stigende arbejdsbelastning, samtidig med, at administrationsudgifterne<br />
er faldet. Og endelig er der a-kasser med en faldende arbejdsbelastning<br />
og øgede administrationsudgifter.<br />
Det bemærkes bl.a., at El-fagets A-kasse har h<strong>af</strong>t det næststørste fald i arbejdsbelastningen<br />
fra 2004 samtidig med, at administrationsudgifterne er steget med 1<br />
pct. Dette er uden tvivl medvirkende til, at a-kassen i 2008 fremtræder med den<br />
laveste produktivitet blandt alle a-kasser. Se <strong>af</strong>snit 9.5.<br />
Udviklingen i de enkelte a-kasser kan også illustreres som i figur 9.4.<br />
Figur 9.4 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og<br />
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008prisniveau)<br />
96<br />
Procent<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
-20<br />
-40<br />
-60<br />
-80<br />
A-JKS<br />
IAK<br />
HK-A<br />
FOA<br />
STA<br />
ASE<br />
DLA<br />
KRIST-A<br />
3FA<br />
FFA<br />
AAK<br />
MA<br />
PM-A<br />
FS-A<br />
TIB-A<br />
NNF-A<br />
LEDER-A<br />
TAK<br />
DANA<br />
BUSINESS-DK<br />
SLA<br />
DLF-A<br />
CA<br />
DSA<br />
METAL-A<br />
FTF-A<br />
BUPL-A<br />
EL-A<br />
I alt<br />
Udvikling i vægtede transaktioner Udvikling i administrations-udgifter (faste priser)<br />
Anm.: Udviklingen i de vægtede transaktioner er et andet udtryk for udviklingen i arbejdsbelastningen<br />
Kilde: RAM, a-kasserne, Undervisningsministeriet og egne beregninger<br />
Figuren viser bl.a., at Danske Lønmodtageres A-kasse skiller sig markant ud ved<br />
store stigninger i både arbejdsbelastning og administrationsudgifter. Dette kan<br />
forklares med a-kassens massive medlemstilgang siden etableringen i efteråret<br />
2002, og at a-kassens medlemmer hen ad vejen også er blevet berørt <strong>af</strong> ledighed<br />
mv.<br />
Se bilag 11 for en oversigt over udviklingen i a-kassernes transaktioner og<br />
administrationsudgifter i de enkelte a-kasser fra 2004 til 2008.
A-kassernes transaktioner<br />
9.2 Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes transaktioner<br />
De enkelte a-kassers transaktionsomkostninger eller enhedsomkostninger fremgår<br />
<strong>af</strong> figur 9.5.<br />
Figur 9.5 Omkostning pr. vægtet transaktion i 2008 i de enkelte a-kasser<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
41 41 41 43 43 44 45 45 46 49 49 51 52 53 56 57 57 57 58 58 59<br />
62 63<br />
66 66<br />
DLF-A<br />
TIB-A<br />
DLA<br />
MA<br />
KRIST-A<br />
STA<br />
FOA<br />
3FA<br />
A-JKS<br />
HK-A<br />
LEDER-A<br />
AAK<br />
BFA<br />
ASE<br />
FTF-A<br />
FFA<br />
BUPL-A<br />
TAK<br />
METAL-A<br />
Indeks (dyreste a-kasse = 100) Gennemsnit<br />
76<br />
BUSINESS-DK<br />
IAK<br />
FS-A<br />
NNF-A<br />
DSA<br />
SLA<br />
CA<br />
DANA<br />
PM-A<br />
EL-A<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM, a-kasserne a-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter i 2008 samt<br />
Arbejdsdirektoratets beregninger<br />
100<br />
95<br />
91<br />
Transaktionsomkostningerne varierede i 2008 fra indeks 41 til indeks 100 i den<br />
dyreste a-kasse.<br />
Der foretages yderligere analyser <strong>af</strong> a-kassernes transaktionsomkostninger i det<br />
følgende <strong>af</strong>snit.<br />
9.3 Analyse <strong>af</strong> a-kassernes transaktionsomkostninger og<br />
administrationsudgifter i 2008<br />
I det følgende sammenholdes a-kassernes transaktionsomkostning og<br />
administrationsudgift pr. medlem. To nøgletal, der giver et billede <strong>af</strong> a-kassernes<br />
pris og effektivitet.<br />
97
A-kassernes transaktioner<br />
Boks 9.2 Om transaktionsomkostningen og administrationsudgiften pr. medlem<br />
Administrationsudgiften pr. medlem viser, hvad a-kassens administration reelt koster<br />
det enkelte medlem, mens transaktionsomkostningen viser, hvad det i gennemsnit koster<br />
at udbetale dagpenge, <strong>af</strong>holde CV-samtaler mv. i den enkelte a-kasse.<br />
Ved sammenligninger mellem a-kasserne skal man være opmærksom på, at nogle akasser<br />
har en større administrativ belastning end andre som følge <strong>af</strong> højere ledighed,<br />
flere efterlønsmodtagere mv. Dette vil alt andet lige resultere i en højere<br />
administrationsudgift i disse a-kasser.<br />
Imidlertid påvirkes administrationsudgifterne i høj grad også <strong>af</strong> forhold som bl.a. akassens<br />
struktur, effektivitet og serviceniveau. Ligesom det har betydning, når nogle<br />
håndværkerkasser (Byggefagenes A-kasse, Træ-Industri-Byg´s A-kasse og El-fagets Akasse)<br />
fortsat i 2008 har 14-dages dagpengeudbetalinger 72 .<br />
Transaktionsomkostningen er i højere grad et udtryk for a-kassens effektivitet, men<br />
nøgletallet <strong>af</strong>spejler ikke alene forskelle i arbejdstilrettelæggelse, medarbejdernes<br />
produktivitet, digitaliseringsgrader mv. Da beregningen <strong>af</strong> transaktionsomkostningen<br />
tager udgangspunkt i de samlede administrationsudgifter, påvirker fx a-kassens struktur<br />
også omkostningen 73 .<br />
Figur 9.6 viser transaktionsomkostningen og administrationsudgiften pr. medlem i<br />
de enkelte a-kasser.<br />
Figur 9.6 Transaktionsomkostningen og administrationsudgiften pr. medlem i 2008 i<br />
de enkelte a-kasser<br />
98<br />
Administrationsudgift pr. medlem i 2008<br />
3.000<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
gns: 1.364<br />
B C<br />
A<br />
TIB-A<br />
3FA<br />
BFA<br />
KRIST-A<br />
MA<br />
A-JKS<br />
FOA HK-A<br />
DLA ASE<br />
ST A<br />
TAK<br />
FFA<br />
BUSINESS<br />
FTF-A<br />
BUPL-A<br />
DLF-A<br />
AAK<br />
LEDER-A<br />
METAL-A<br />
NNF-A<br />
FS-A<br />
SLA<br />
IAK<br />
DSA<br />
CA<br />
EL-A<br />
DANA PM-A<br />
Gns: 50<br />
0<br />
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100<br />
Transaktionsomkostning i 2008 (indeks: dyreste a-kasse = 100<br />
Kilde: RAM, a-kasserne, a-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter i 2008 samt<br />
Arbejdsdirektoratets beregninger<br />
Det fremgår, at der fortsat i 2008 er stor forskel på, hvor meget den enkelte a-kasse<br />
bruger på administration, og hvor meget det koster at gennemføre en transaktion.<br />
72 Med virkning fra januar 2010 overgår de to sidste håndværkerkasser til månedsudbetalinger (Byggefagenes A-kasse og Elfagets<br />
A-kasse).<br />
73 Hvis transaktionsomkostningen alene beregnes ud fra fx lønudgiften, giver det en skæv sammenligning, da a-kasserne i<br />
forskelligt omfang outsourcer arbejdsopgaver (it, rengøring, kantine mv.). A-kasser med udstrakt brug <strong>af</strong> outsourcing vil i givet<br />
fald fremstå mere produktive, end de reelt er.<br />
D
A-kassernes transaktioner<br />
Træ-Industri-Byg’s A-kasse og Fødevareforbundet NNF’s A-kasse brugte mere<br />
end 3 gange så meget på administration pr. medlem som Danske Sundhedsorganisationers<br />
A-kasse. Og omkostningerne ved at gennemføre en transaktion var<br />
mere end 2½ gang højere i El-fagets A-kasse i 2008 end i henholdsvis Lærernes Akasse,<br />
Danske Lønmodtageres A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse.<br />
Når det gælder administrationsudgiften, er spændet mellem den dyreste og billigste<br />
a-kasse uændret i forhold til 2006 og 2007, hvor forholdet også var 1 til 3. Fra 2000<br />
til 2004 var udgiften i den dyreste a-kasse 4½ gang højere end i den billigste.<br />
Når det gælder transaktionsomkostningen, er spændet mellem a-kasserne mindsket<br />
lidt fra 2007 til 2008. Transaktionsomkostningen i den a-kasse, der fremtræder<br />
mindst effektiv, er 2½ gang højere end i de mest effektive a-kasser i 2008, mens<br />
spændet i 2007 var på 3 gange. 74<br />
Det bemærkes i øvrigt til figur 9.6:<br />
• At El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA har<br />
ligget blandt de 3 a-kasser med de højeste transaktionsomkostninger de<br />
seneste 3 år.<br />
• At Træ-Industri-Byg’s A-kasse er gået fra at have den fjerde højeste<br />
transaktionsomkostning i 2007 til at have den næst laveste. Dette skyldes<br />
dels en forbedret registrering <strong>af</strong> ledighedserklæringer fra 2008, som bl.a.<br />
har vist, at a-kassens transaktionstal i 2007 var undervurderet, dels den<br />
dramatiske stigning i a-kassens ledighed. Antallet <strong>af</strong> vægtede transaktioner<br />
i a-kassen er på den baggrund næsten fordoblet fra 2007 til 2008.<br />
Medvirkende hertil er også, at a-kassen fortsat i 2008 havde 14-dages<br />
dagpengeudbetalinger.<br />
• At Socialpædagogernes A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes Akasse<br />
har h<strong>af</strong>t en nedgang i antallet <strong>af</strong> transaktioner på ca. 25 pct. fra 2007<br />
til 2008 og fremstår med en betydeligt højere transaktionsomkostning i<br />
2008.<br />
Mønsteret i a-kassernes placeringer i figur 9.6<br />
Det er karakteristisk for de fleste <strong>af</strong> de a-kasser, der har en administrationsudgift<br />
pr. medlem under gennemsnittet (gruppe A & D i figur 9.6), at der er tale om<br />
centralt administrerede a-kasser med kun en enkelt eller relativt få <strong>af</strong>delinger. Disse<br />
a-kasser har endvidere – med Danske Lønmodtageres A-kasse som eneste<br />
undtagelse - en administrativ belastning, der er mindre end gennemsnittet 75 .<br />
Billedet er herved det samme som ved direktoratets tidligere benchmarkanalyser.<br />
Gruppe B og C er karakteriseret ved, at mange <strong>af</strong> a-kasserne har en administrativ<br />
belastning over gennemsnittet og i mange tilfælde også forholdsvis mange<br />
<strong>af</strong>delinger. Bl.a. er næsten alle LO-kasserne placeret i de to grupper.<br />
El-fagets A-kasse, Prosa og Merkonomernes A-kasse og DANA, der er de tre akasser<br />
med de højeste transaktionsomkostninger, og som alle befinder sig i gruppe<br />
C, har en administrativ belastning, der er klart mindre end gennemsnittet. Det er<br />
74 Beregninger <strong>af</strong> standard<strong>af</strong>vigelsen ved henholdsvis transaktionsomkostningerne og administrationsudgifterne viser kun<br />
forholdsvis beskedne udsving i årene 2006 til 2008.<br />
75 Ved administrativ belastning forstås her antallet <strong>af</strong> vægtede transaktioner pr. medlem.<br />
99
A-kassernes transaktioner<br />
derfor i disse a-kasser andre forhold, der forklarer de relativt høje administrationsudgifter.<br />
I forhold til El-fagets A-kasse vil den markant stigende ledighed i løbet <strong>af</strong> <strong>2009</strong><br />
formentlig betyde, at a-kassens transaktionsomkostning for <strong>2009</strong> vil falde, således<br />
som det har været tilfældet med Træ-Industri-Byg’s A-kasse fra 2007 til 2008. En<br />
markant stigende ledighed fører til en meget højere produktivitet i a-kasser, der<br />
forudgående har h<strong>af</strong>t en meget lav ledighed, hvis a-kasserne i en overgangsperiode<br />
klarer den øgede belastning med det eksisterende personale. Til gengæld er der en<br />
risiko for, at administrationsudgiften på længere sigt vil stige, hvis ikke a-kassen<br />
kan rationalisere sig ud <strong>af</strong> den stigende belastning, bl.a. ved øget digitalisering.<br />
De særlige udfordringer for LO-kasserne<br />
Som nævnt har næsten alle LO-kasserne en administrationsudgift over<br />
gennemsnittet, og disse a-kasser vurderes at stå foran en særlig udfordring.<br />
Mange LO-kasser er presset <strong>af</strong> følgende forhold:<br />
100<br />
• Den øgede prisbevidsthed både blandt eksisterende og nye akassemedlemmer<br />
gør, at de relativt dyrere LO-kasser mister medlemmer til<br />
nogle <strong>af</strong> de tværfaglige a-kasser, der markedsfører sig meget offensivt 76 .<br />
Arbejdsløshedsforsikring opfattes i højere grad i dag som en vare på linje<br />
med andre varer, og som det fremgår <strong>af</strong> <strong>af</strong>snit 7 (medlems<strong>af</strong>snittet), <strong>af</strong>giver<br />
LO-kasserne samlet set 3 medlemmer til andre a-kasser, hver gang de<br />
modtager 2. Presset bliver ikke mindre <strong>af</strong>, at nogle <strong>af</strong> de tværfaglige akasser<br />
konkurrerer på en lavere samlet pris for a-kasse og fagforening.<br />
• Den gennemførte undersøgelse <strong>af</strong> beskæftigedes begrundelser for ikke at<br />
være medlem <strong>af</strong> en a-kasser viser, at prisen for medlemskab <strong>af</strong> en a-kasse<br />
er vigtigere for de unge end for de øvrige aldersgrupper, og at der netop er<br />
en større andel <strong>af</strong> de unge, der overvejer at melde sig i a-kasse, og som<br />
finder det sandsynligt/meget sandsynligt, at de vil melde sig i en a-kasse<br />
inden for et år 77 .<br />
• Den gennemførte undersøgelse <strong>af</strong> tilfredsheden blandt a-kassernes<br />
ledighedsberørte medlemmer i <strong>2009</strong> viser bl.a., at LO-kassernes<br />
medlemmer generelt er lidt mindre loyale end medlemmerne på andre<br />
hovedorganisationsområder, på trods <strong>af</strong> at tilfredsheden generelt er størst<br />
blandt LO-kasserne.<br />
• Den stigende ledighed efter finanskrisen har i særligt omfang ramt nogle <strong>af</strong><br />
LO-kasserne, som samtidig er blandt de a-kasser, der i mindst omfang<br />
hidtil har udnyttet mulighederne i digitaliseringen. Se <strong>af</strong>snit 4.<br />
• Strukturudviklingen og globaliseringen betyder formentlig i praksis, at en<br />
række <strong>af</strong> de arbejdspladser, der bliver nedlagt i denne tid, aldrig bliver<br />
etableret igen herhjemme. Når ledige medlemmer <strong>af</strong> fx Fødevareforbundet<br />
NNF’s A-kasse og Træ-Industri-Byg’s A-kasse kommer i job, sker det ofte<br />
uden for a-kassens område. A-kasserne skal således håndtere en markant<br />
76 Der henvises bl.a. til de undersøgelser <strong>af</strong> medlemstilfredsheden og årsager til a-kasseskift mv., som direktoratet har fået<br />
gennemført i samarbejde med a-kasserne både i 2007 og <strong>2009</strong>.<br />
77 Rambølls undersøgelse <strong>af</strong> Begrundelser for ikke at være medlem <strong>af</strong> en a-kasse, november <strong>2009</strong>
A-kassernes transaktioner<br />
stigende ledighed samtidig med, at der bliver færre medlemmer til at betale<br />
for indsatsen.<br />
9.4 Transaktioner pr. medarbejder<br />
I figur 9.7 er den enkelte a-kasses vægtede transaktioner i 2008 sat i forhold til<br />
antallet <strong>af</strong> årsværk ekskl. årsværk til støttefunktioner.<br />
Figur 9.7 Vægtede transaktioner pr. årsværk (ekskl. årsværk til støttefunktioner)<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
31 33 33 38 38 42 44 47 50 51 51 53 55 55 57 59 59 61 65 65 65 67 67 68 80<br />
72 75<br />
69<br />
Gns: 57<br />
EL-A<br />
FS-A<br />
PM-A<br />
NNF-A<br />
TAK<br />
DSA<br />
DLA<br />
SLA<br />
KRIST-A<br />
3FA<br />
DANA<br />
BUPL-A<br />
FTF-A<br />
BUSINESS-DK<br />
CA<br />
FOA<br />
ASE<br />
FFA<br />
BFA<br />
IAK<br />
AAK<br />
LEDER-A<br />
TIB-A<br />
STA<br />
MA<br />
DLF-A<br />
A-JKS<br />
HK-A<br />
Vægtede transaktioner pr. årsværk i 2008 (indeks 100 = flest pr. medarbejder) Gennemsnit<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: RAM, a-kasserne, a-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter i 2008 samt<br />
Arbejdsdirektoratets beregninger<br />
De tre a-kasser med de højeste transaktionsomkostninger (EL-fagets A-kasse,<br />
Prosa og Merkonomerne A-kasse og DANA) er også blandt de a-kasser, der<br />
udfører færrest transaktioner pr. medarbejder. Og tilsvarende er det også primært akasserne<br />
med de lavere transaktionsomkostninger, som gennemfører flest<br />
transaktioner pr. medarbejder.<br />
Danske Lønmodtageres A-kasse er dog en undtagelse, idet a-kassen har en lav<br />
transaktionsomkostning samtidig med, at der i a-kassen udføres relativt få vægtede<br />
transaktioner pr. medarbejder. Metalarbejdernes A-kasse bryder også mønsteret,<br />
idet a-kassen har en transaktionsomkostning over gennemsnittet, samtidig med at<br />
der i a-kassen udføres flest transaktioner pr. medarbejder 78 .<br />
78 Det bemærkes hertil, at Metalarbejdernes A-kasse i øvrigt har en fordeling mellem løn og øvrige udgifter mv., der adskiller sig<br />
markant fra de andre a-kasser.<br />
METAL-A<br />
100<br />
101
A-kassernes transaktioner<br />
Det er ikke muligt at sammenligne produktiviteten med tidligere år, da der ikke<br />
foreligger opgørelser over a-kassernes årsværk ekskl. støttefunktioner forud for<br />
2008.<br />
102
A-kassernes administrationsudgifter<br />
10 A-kassernes administrationsudgifter<br />
A-kassernes administrationsudgifter har h<strong>af</strong>t stor bevågenhed siden et bredt politisk<br />
flertal i Folketinget i 1998 ønskede, at Arbejdsdirektoratet skulle sætte fokus på akassernes<br />
omkostninger og effektivitet.<br />
Den nedenstående analyse <strong>af</strong> a-kassernes administrationsudgifter i 2008 viser, at<br />
udgiften til administration var 3,04 mia. kr. Det er et fald på over 24 pct. i faste priser<br />
siden 2000. Faldet i udgifterne er dog primært sket i årene 2005-2008.<br />
De bidrag til a-kassernes administration, som a-kassemedlemmerne betaler i <strong>2009</strong>,<br />
indikerer også et fortsat fald i a-kassernes samlede administrationsudgifter. Den stigende<br />
ledighed i <strong>2009</strong> skaber dog betydelig usikkerhed om udviklingen fremover i<br />
administrationsudgifterne.<br />
Udgifterne er faldet på stort set alle a-kassernes hovedudgiftsposter fra 2000 til 2008.<br />
Lokaleudgifterne falder imidlertid mindre end de øvrige udgifter. Hvor lønudgifterne fx<br />
er faldet med over 25 pct., er lokaleudgifterne blot faldet med knap 4 pct. Lønudgiften er<br />
dog fortsat den helt store udgiftspost i a-kasserne med 60 pct.<br />
Administrationsudgiften pr. medlem er faldet i tre ud <strong>af</strong> fire a-kasser fra 2007 til 2008,<br />
mens den er steget i hver fjerde a-kasse. Udgiften har været uændret i en enkelt a-kasse.<br />
10.1 Udviklingen i a-kassernes samlede udgifter til<br />
administration<br />
Arbejdsdirektoratet følger udviklingen i a-kassernes administrationsudgifter både<br />
for a-kasserne under ét og i de enkelte a-kasser.<br />
A-kassernes samlede udgifter til administration er i faste priser faldet fra 4,02 mia.<br />
kr. i 2000 til 3,04 mia. kr. i 2008. Det svarer til et fald på over 24 pct.<br />
Det største fald i udgifterne er sket fra 2005-2008, dvs. i perioden præget <strong>af</strong><br />
markant faldende ledighed og den fortsat stigende konkurrence mellem a-kasserne<br />
som følge <strong>af</strong> de ændringer <strong>af</strong> reglerne i 2002, der muliggjorde administrativ<br />
anerkendelse <strong>af</strong> tværfaglige a-kasser.<br />
103
A-kassernes administrationsudgifter<br />
Figur 10.1 A-kassernes samlede administrationsudgifter fra 2000 til 2008 i mia. kr.<br />
(2008-prisniveau)<br />
104<br />
Mia. kr.<br />
5<br />
4<br />
3<br />
2<br />
1<br />
0<br />
4,03 3,99 3,95 3,85 3,76<br />
3,54<br />
3,37<br />
3,25<br />
3,04<br />
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Anm.: 2001-tallet er et skøn. Lønudgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor<br />
(ILO9) og øvrige udgifter er deflateret efter Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks (årsgennemsnittet)<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
A-kassernes administrationsudgift pr. medlem er faldet med 19,5 pct. i faste priser<br />
fra 2000 til 2008, hvilket er mindre end reduktionen i de samlede administrationsudgifter.<br />
Forklaringen er, at også a-kassernes medlemstal er faldet i perioden,<br />
hvilket betyder, at der er blevet færre medlemmer til at dele udgifterne.<br />
10.1.1 Hvad siger a-kassernes administrationsbidrag om<br />
administrationsudgifterne i <strong>2009</strong><br />
A-kassernes administrationsbidrag for <strong>2009</strong> giver et fingerpeg om udviklingen i akassernes<br />
administrationsudgifter i <strong>2009</strong>. For a-kasserne under ét er der nemlig<br />
traditionelt kun marginale <strong>af</strong>vigelser mellem det opkrævede administrationsbidrag<br />
pr. medlem og den faktiske administrationsudgift pr. medlem.<br />
Analyser viser, at det gennemsnitlige administrationsbidrag er 1.304 kr. i <strong>2009</strong> mod<br />
1.358 kr. i 2008 (i <strong>2009</strong>-prisniveau) 79 . Bidraget er i faste priser faldet med 4 pct. fra<br />
2008 til <strong>2009</strong> 80 .<br />
Det ser således umiddelbart ud til, at udviklingen med faldende administrationsudgifter<br />
for det samlede a-kassesystem fortsætter ind i <strong>2009</strong>. Der er dog betydelig<br />
usikkerhed knyttet til <strong>2009</strong>-skønnet på grund <strong>af</strong> den stigende ledighed i størsteparten<br />
<strong>af</strong> a-kasserne. Efter en længere periode med generelle personalereduktioner i<br />
a-kassesystemet har nogle a-kasser tilsyneladende ansat mere personale i <strong>2009</strong> for<br />
at klare det øgede pres 81 .<br />
Dette kan føre til øgede administrationsudgifter i nogle a-kasser, udgifter, som<br />
enten må finansieres via egenkapitalen eller stigninger i medlemskontingentet. Fx<br />
har ASE hævet det månedlige administrationsbidrag pr. 1. juli <strong>2009</strong> netop med<br />
79 Det vejede gennemsnit, dvs. at der er taget højde for a-kassernes forskellige medlemstal.<br />
80 Beregnet ud fra den forventede forbrugerprisudvikling på 1,4 pct. i <strong>2009</strong>, Finansministeriets Økonomiske Redegørelse, maj<br />
<strong>2009</strong>.<br />
81 Fremgår fx <strong>af</strong> artikel i Børsen den 30. juli <strong>2009</strong>: Jobfest hos de gule fagforeninger.
A-kassernes administrationsudgifter<br />
henvisning til en stærkt stigende belastning <strong>af</strong> den daglige administration, som<br />
følge <strong>af</strong> udviklingen i ledigheden.<br />
Den enkelte a-kasses situation og udfordringer vil bl.a. bero på den konkrete<br />
udvikling i ledigheden og medlemstallet samt <strong>af</strong> i hvilket omfang, der er foretaget<br />
tilpasninger <strong>af</strong> personaleressourcerne i den lange periode med faldende ledighed i<br />
langt de fleste a-kasser. Men det kan også have betydning i hvilket omfang, akassen<br />
har udnyttet de muligheder, der ligger i digitaliseringen og en øget<br />
selvbetjening.<br />
10.2 A-kassernes samlede administrationsudgifter fordelt på<br />
hovedposter<br />
Lønudgifterne er a-kassernes helt store udgiftspost med knap 60 pct. <strong>af</strong> de samlede<br />
administrationsudgifter. Se figur 10.2.<br />
Figur 10.2 Administrationsudgifter ekskl. renter i 2008 – fordelt på hovedposter<br />
Andet; 12,5%<br />
Afskrivninger;<br />
Småaktiver; 0,8% 2,8%<br />
Fejludbetalinger;<br />
0,1%<br />
Medlemsudgifter;<br />
2,0%<br />
IT-udgifter; 9,6%<br />
Lokaleudgifter;<br />
8,0%<br />
Personaleudgifter;<br />
4,5%<br />
Lønudgifter;<br />
59,7%<br />
Anm.: Medlemsudgifter omfatter udgifter til medlemsblade, medlemsmøder, jobsøgningskurser mv.<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
Den næststørste udgift er posten ”andet” med 12,5 pct., og herefter følger itudgifter<br />
med 9,6 pct. og lokaleudgifter med 8 pct. Posten ”andet” dækker over<br />
udgifter til abonnementer, advokat, forsikringer, kontingent til AK-Samvirke,<br />
kontorartikler, markedsføring, porto, revision, rejser, telefon mv.<br />
Sammenligninger med tidligere benchmarkanalyser viser, at der generelt er<br />
forholdsvis små udsving i de enkelte udgiftsposters andel <strong>af</strong> de samlede udgifter i<br />
perioden fra 2000 til 2008. Lønudgiften har eksempelvis stabilt udgjort mellem 58<br />
pct. og 61 pct. <strong>af</strong> udgifterne i alle årene.<br />
Det bemærkes endvidere, at det procentvise fald i udgifterne til lokaler har været<br />
begrænset til 3,9 pct. fra 2000 til 2008, mod eksempelvis et fald i lønudgifterne på<br />
25,7 pct. i samme periode. Se tabel 10.3.<br />
Udgifterne er faldet på alle hovedposter fra 2007 til 2008 bortset fra<br />
medlemsudgifterne, der er steget med 2,3 pct.<br />
105
A-kassernes administrationsudgifter<br />
Tabel 10.3 A-kassernes administrationsudgifter i 2000, 2007 og 2008 (alle tal i 2008-<br />
prisniveau)<br />
Udgiftsart 2000<br />
(i mio. kr.)<br />
106<br />
2007<br />
(i mio. kr.)<br />
2008<br />
(i mio. kr.)<br />
Procentvis<br />
ændring<br />
2007-2008<br />
Procentvis<br />
ændring<br />
2000-2008<br />
Lønudgifter 2.455 1.933 1.825 -5,6 -25,7<br />
Personaleudgifter 129 155 138 -11,2 7,2<br />
Lokaleudgifter 255 253 245 -3,0 -3,9<br />
It-udgifter 354 309 294 -4,8 -16,8<br />
Medlemsudgifter 84 59 60 2,3 -28,4<br />
Andel <strong>af</strong> fejludbetalinger uden refusion 13 8 4 -42,6 -66,6<br />
Småaktiver 37 30 23 -23,7 -37,9<br />
Afskrivninger 188 116 87 -25,0 -53,6<br />
Andet 530 409 382 -6,5 -28,0<br />
Administrationsudgifter i alt ekskl. renter 4.045 3.273 3.060 -6,5 -24,4<br />
Rente, netto -21 -23 -21 -9,9 -1,9<br />
Administrationsudgifter i alt 4.024 3.250 3.039 -6,5 -24,5<br />
Anm.: Tallene i tabellen er <strong>af</strong>rundede. Procentudviklingen er beregnet ud fra de faktiske tal.<br />
Lønudgifterne er deflateret efter Danmarks Statistiks lønindeks for den private sektor, og alle øvrige udgifter er<br />
deflateret med Danmarks Statistiks gennemsnitlige forbrugerprisindeks.<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
De senere års fald i a-kassernes samlede lønudgifter kan også illustreres ved<br />
udviklingen i antal årsværk i a-kasserne.<br />
Tabel 10.4 viser, at antallet <strong>af</strong> årsværk er reduceret med 1.216 årsværk fra 2000 til<br />
2008, svarende til 24 pct. Ved udgangen <strong>af</strong> 2008 havde a-kasserne i alt 3.947<br />
årsværk mod over 5.100 i 2000.<br />
Tabel 10.4 Samlede antal årsværk og <strong>af</strong>delinger i a-kasserne i 2000, 2007 og 2008<br />
2000 2007 2008 Udvikling i pct. Udvikling i pct.<br />
2000 - 2008 2007 - 2008<br />
Årsværk 5.163 4.139 3.947 -24 -5<br />
Afdelinger 867 405 385 -56 -5<br />
Anm.: Afdelingsbegrebet omfatter a-kassernes hovedkontorer samt alle enheder bemandet med mindst 1 årsværk,<br />
uanset om disse benævnes <strong>af</strong>delinger, lokalkontorer, regionskontorer, kredse eller lignende. Afdelingstallet er<br />
opgjort ultimo året.<br />
Kilde: A-kasserne<br />
Der er ikke en tilsvarende sammenhæng mellem udviklingen i a-kassernes samlede<br />
lokaleudgifter og antallet <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger. Antallet <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger er mere end halveret<br />
fra 2000 til 2008, mens lokaleudgifterne, som tidligere nævnt, kun er faldet med<br />
3,9 pct. 82<br />
De stigende bolig-, husleje- og energipriser for en stor del <strong>af</strong> perioden er formentlig<br />
en del <strong>af</strong> forklaringen, ligesom det kan spille ind, at nogle a-kasser i et vist omfang<br />
erstatter de større lokal<strong>af</strong>delinger med mindre, lokale satellitkontorer, der ikke<br />
tælles med ved opgørelsen <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger.<br />
Udviklingen i antallet <strong>af</strong> årsværk og <strong>af</strong>delinger i de enkelte a-kasser fremgår <strong>af</strong><br />
bilag 12 og 13.<br />
82 Fusionen mellem Specialarbejdernes A-kasse og De Kvindelige Arbejderes A-kasse til Faglig Fælles Akasse ved årsskiftet<br />
2004/2005 står alene for en reduktion på 234 <strong>af</strong>delinger.
A-kassernes administrationsudgifter<br />
10.3 Sammenligning <strong>af</strong> administrationsudgiften pr. medlem i<br />
de enkelte a-kasser<br />
A-kassernes gennemsnitlige årlige administrationsudgift pr. medlem var 1.364 kr. i<br />
2008.<br />
Udgiften var størst i Træ-Industri-Byg´s A-kasse med 2.033 kr. og mindst i Danske<br />
Sundhedsorganisationers A-kasse med 608 kr. Se figur 10.5.<br />
Figur 10.5 Årlig administrationsudgift pr. medlem i 2008 (i kroner). Opdelt på akasser<br />
2.500<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
608<br />
DSA<br />
IAK<br />
DLF-A<br />
845<br />
884<br />
887<br />
972<br />
1.068<br />
1.077<br />
1.079<br />
1.104<br />
1.165<br />
1.211<br />
1.230<br />
1.375<br />
1.377<br />
1.407<br />
1.425<br />
1.425<br />
1.476<br />
1.544<br />
1.556<br />
1.588<br />
1.599<br />
1.614<br />
1.729<br />
1.850<br />
1.874<br />
1.925<br />
2.011<br />
2.033<br />
Gns. 1.364<br />
LEDER-A<br />
AAK<br />
STA<br />
BUPL-A<br />
ASE<br />
DLA<br />
FTF-A<br />
CA<br />
SLA<br />
HK-A<br />
BUSINESS-DK<br />
FOA<br />
FFA<br />
A-JKS*<br />
TAK<br />
MA<br />
DANA<br />
METAL-A<br />
KRIST-A<br />
PM-A<br />
FS-A<br />
3FA<br />
EL-A<br />
BFA<br />
NNF-A<br />
TIB-A<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
* Den ene tilknyttede faglige organisation er tilsluttet AC, mens den anden står uden for hovedorganisation.<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
Danske Sundhedsorganisationers A-kasse er også den billigste a-kasse at være<br />
medlem <strong>af</strong> i <strong>2009</strong>, mens Træ-Industri-Byg’s A-kasse har det syvende højeste<br />
administrationsbidrag i <strong>2009</strong>. Se <strong>af</strong>snit 11.1.<br />
De seks a-kasser med de højeste administrationsudgifter i 2008 var alle LO-kasser.<br />
Forskellene mellem a-kasserne analyseres nærmere i <strong>af</strong>snit 9.<br />
Figur 10.6 viser udviklingen i administrationsudgiften pr. medlem fra 2007 til 2008<br />
i de enkelte a-kasser.<br />
107
A-kassernes administrationsudgifter<br />
Figur 10.6 Udviklingen i årlig administrationsudgift pr. medlem 2007-2008 (i 2008prisniveau<br />
og kr.). Opdelt på a-kasser<br />
108<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-200<br />
-300<br />
-400<br />
-322<br />
-259<br />
HK-A<br />
IAK<br />
CA<br />
-170<br />
-159<br />
-157<br />
-122<br />
-110<br />
-109<br />
-102<br />
-97<br />
-94<br />
-93<br />
-68<br />
-50<br />
-47<br />
-41<br />
-39<br />
-32<br />
-26<br />
-18<br />
-12<br />
NNF-A<br />
FOA<br />
FFA<br />
PM-A<br />
DANA<br />
MA<br />
DLA<br />
SLA<br />
DSA<br />
0<br />
8<br />
15<br />
37<br />
43<br />
44<br />
BUSINESS-DK<br />
FS-A<br />
KRIST-A<br />
METAL-A<br />
TIB-A<br />
EL-A<br />
A-JKS<br />
ASE<br />
BUPL-A<br />
DLF-A<br />
AAK<br />
TAK<br />
STA<br />
3FA<br />
LEDER-A<br />
FTF-A<br />
BFA*<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
*Uvejet gns. for BLIK-A og MM-A i 2007.<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
3 ud <strong>af</strong> 4 a-kasser har h<strong>af</strong>t en faldende administrationsudgift pr. medlem fra 2007<br />
til 2008, mens knap hver fjerde a-kasse har h<strong>af</strong>t en stigende administrationsudgift.<br />
Udgiften har været uændret i en enkelt a-kasse.<br />
Udsvingene mellem a-kasserne er store. Fra en reduktion på 322 kr. i<br />
HK/Danmarks A-kasse til en stigning på ca. 180 kr. i Byggefagenes A-kasse.<br />
I bilag 14 er medtaget to figurer, der viser, hvordan de enkelte a-kassers<br />
administrationsudgift pr. medlem fordeler sig på hovedposterne løn, lokaler, it og<br />
øvrige udgifter.<br />
Endvidere indgår en oversigt over a-kassernes eventuelle årsværksforbrug til<br />
støttefunktioner i bilag 15.<br />
103<br />
180<br />
gns:-76
Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes administrationsbidrag<br />
11 Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes administrationsbidrag<br />
Analyser <strong>af</strong> bidragene i <strong>2009</strong> viser, at et a-kassemedlem i gennemsnit betaler 1.304 kr. til<br />
a-kassens administration. Danske Sundhedsorganisationers A-kasse har med 696 kr. det<br />
laveste bidrag, mens bidraget med 1.817 kr. er 2½ gange højere i Fødevareforbundet<br />
NNF’s A-kasse.<br />
Siden 2003 er der sket betydelige ændringer i a-kassernes administrationsbidrag.<br />
De største ændringer ses i a-kasser, som A-kassen for Journalistik, Kommunikation og<br />
Sprog, Prosa og Merkonomernes A-kasse samt Frie Funktionærers a-kasse, der har<br />
reduceret bidraget med henholdsvis 850, 877 og 620 kr.<br />
I den anden ende <strong>af</strong> skalaen ligger El-fagets A-kasse og Danske Lønmodtageres A-kasse,<br />
der har hævet administrationsbidraget med henholdsvis 427 kr. og 386 kr. siden 2003.<br />
Tallene illustrerer den meget forskellige udvikling, der foregår i a-kasserne i disse år.<br />
Nogle <strong>af</strong> de dyre a-kasser har sænket bidraget til administration, mens bl.a. nogle <strong>af</strong> de<br />
billigere a-kasser har hævet bidraget. 9 <strong>af</strong> LO-kasserne har reduceret deres<br />
administrationsbidrag i den periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer.<br />
Det kan alt i alt konstateres, at der i nogle a-kasser er sket ganske betydelige reduktioner<br />
<strong>af</strong> administrationsbidraget over de senere år. A-kassernes muligheder for at rekruttere og<br />
fastholde medlemmer har ansporet a-kasserne til at nedsætte administrationsbidraget.<br />
Nedsættelserne er i nogle a-kasser bl.a. muliggjort <strong>af</strong> strukturelle omlægninger, hvor man<br />
fx har nedlagt et antal <strong>af</strong>delinger.<br />
11.1 Prisen for medlemskab <strong>af</strong> en a-kasse i <strong>2009</strong><br />
Det er medlemmerne, der betaler a-kassernes udgifter til administration, og den<br />
enkelte a-kasse fastsætter selv størrelsen <strong>af</strong> medlemmernes administrationsbidrag.<br />
Alle øvrige udgifter forbundet med at være arbejdsløshedsforsikret er ens for alle akasser.<br />
Det drejer sig om medlemsbidraget, ATP-bidraget og et eventuelt<br />
efterlønsbidrag.<br />
109
Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes administrationsbidrag<br />
Figur 11.1 Medlemskontingentets sammensætning (årlige bidrag i <strong>2009</strong> i parentes)<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
A-kasserne fastsætter typisk administrationsbidraget for et år ad gangen, men de<br />
seneste år har enkelte a-kasser dog justeret medlemmernes administrationsbidrag i<br />
løbet <strong>af</strong> året.<br />
Det gennemsnitlige administrationsbidrag pr. medlem er 1.304 kr. i <strong>2009</strong>.<br />
Administrationsbidraget udgør i gennemsnit 27,3 pct. <strong>af</strong> et medlems samlede<br />
udgifter til a-forsikringen i <strong>2009</strong> (ekskl. et eventuelt efterlønsbidrag), mens det i<br />
2003 udgjorde 30,6 pct.<br />
De enkelte a-kassers administrationsbidrag for <strong>2009</strong> fremgår <strong>af</strong> tabel 11.2, der også<br />
viser medlemmernes samlede udgifter til arbejdsløshedsforsikringen og eventuelt<br />
efterlønsordningen.<br />
110
Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes administrationsbidrag<br />
Tabel 11.2 Bidrag til administration, a-forsikring og efterløn for et fuldtidsforsikret<br />
medlem i <strong>2009</strong> (i kr.). Opdelt på a-kasser<br />
A-kasse Bidrag til<br />
administration i <strong>2009</strong><br />
(varierer)<br />
Samlet bidrag til a-forsikring<br />
i <strong>2009</strong> (adm.bidraget + det<br />
faste medlemsbidrag på<br />
3.480 kr.)<br />
Samlet bidrag a-forsikring<br />
og efterløn i <strong>2009</strong><br />
(adm.bidraget + fast<br />
medlemsbidrag på 3.480 kr.<br />
og fast efterlønsbidrag på<br />
5.075 kr.)<br />
Danske Sundhedsorganisationer 696 4.176 9.252<br />
Ingeniørerne 876 4.356 9.432<br />
Akademikerne 900 4.380 9.456<br />
Frie Funktionærer 912 4.392 9.468<br />
Lærerne 960 4.440 9.516<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 996 4.476 9.552<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 1.080 4.560 9.636<br />
Lederne (1) 1.086 4.566 9.642<br />
A-kassen STA 1.116 4.596 9.672<br />
ASE (2) 1.134 4.614 9.690<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 1.140 4.620 9.696<br />
Socialpædagogerne 1.188 4.668 9.744<br />
Business Danmark 1.188 4.668 9.744<br />
Danske Lønmodtagere 1.260 4.740 9.816<br />
Kristelig (3) 1.305 4.785 9.861<br />
CA 1.314 4.794 9.870<br />
HK/Danmark 1.332 4.812 9.888<br />
El-faget 1.368 4.848 9.924<br />
Prosa og Merkonomerne (4) 1.382 4.862 9.938<br />
Teknikerne 1.440 4.920 9.996<br />
FOA - Fag og Arbejde 1.476 4.956 10.032<br />
Byggefagene 1.500 4.980 10.056<br />
Træ-Industri-Byg 1.560 5.040 10.116<br />
Magistrene 1.584 5.064 10.140<br />
Metalarbejderne 1.602 5.082 10.158<br />
DANA 1.632 5.112 10.188<br />
Faglig Fælles 1.728 5.208 10.284<br />
Funktionærerne og Servicefagene 1.788 5.268 10.344<br />
Fødevareforbundet NNF 1.817 5.297 10.373<br />
Vejet gennemsnit 1.304 4.784 9.860<br />
Anm.: A-kasser markeret med farve er tværfaglige a-kasser, der optager alle lønmodtagere og evt. selvstændige,<br />
der i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse i en a-kasse. De øvrige a-kasser er fagligt <strong>af</strong>grænsede.<br />
1) Ledernes A-kasse er en såkaldt vederlagsfri a-kasse. Det betyder, at det er den tilknyttede faglige organisation,<br />
der betaler a-kassens administrationsudgifter. A-kassen kan dog opkræve et administrationsbidrag fra de<br />
medlemmer, der ikke samtidig er medlemmer <strong>af</strong> den faglige organisation. Det årlige beløb kan højst udgøre 1½<br />
gang højeste dagpengesats.<br />
2) Det månedlige bidrag i ASE var 90 kr. pr. måned i årets første 6 måneder og 102 kr. resten <strong>af</strong> året<br />
3) Det månedlige bidrag i Kristelig A-kasse var 120 kr. i årets første 3 måneder og herefter 105 kr. Primo<br />
september <strong>2009</strong> har a-kassen oplyst, at bidraget pr. 1. oktober <strong>2009</strong> hæves til 115 kr. pr. måned.<br />
4) Medlemmerne i Prosa og Merkonomernes A-kasse betaler et forskelligt administrationsbidrag <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong><br />
hvilken <strong>af</strong>deling <strong>af</strong> a-kassen, de tilhører. Medlemmer <strong>af</strong> PROSA betaler 1.332 kr., mens medlemmer <strong>af</strong><br />
Merkonomerne betaler 1.548 kr. Det oplyste bidrag er et vejet gennemsnit.<br />
Kilde: A-kasserne og egne beregninger<br />
Bidraget varierer i <strong>2009</strong> fra 696 kr. i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse til<br />
1.817 kr. i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse. Det opkrævede beløb til<br />
administration er dermed 2½ gange højere i Fødevareforbundet NNF’s A-kasse end<br />
i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse.<br />
Den samlede pris for at være forsikret mod ledighed er 27 pct. større i<br />
Fødevareforbundet NNF’s A-kasse end i Danske Sundhedsorganisationers A-kasse,<br />
og forskellen mellem de to a-kasser er ca. 12 pct., hvis man også indregner<br />
udgiften ved at være tilmeldt efterlønsordningen. Ca. 1,11 mio. eller godt halvdelen<br />
<strong>af</strong> de 2,2 mio. a-kassemedlemmer betaler bidrag til efterlønsordningen.<br />
De enkelte a-kassers administrationsbidrag i <strong>2009</strong> fremgår også <strong>af</strong> figur 11.3, der<br />
samtidig viser a-kassernes eventuelle tilhørsforhold til hovedorganisationer.<br />
111
Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes administrationsbidrag<br />
Figur 11.3 Årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret medlem i <strong>2009</strong> (i<br />
kroner). Opdelt på a-kasser<br />
2.200<br />
1.700<br />
1.200<br />
112<br />
700<br />
200<br />
-300<br />
Gns:1.304<br />
696<br />
876<br />
900<br />
912<br />
960<br />
996<br />
1.080<br />
1.086<br />
1.116<br />
1.134<br />
1.140<br />
1.188<br />
1.188<br />
DSA<br />
IAK<br />
AAK<br />
FFA<br />
DLF-A<br />
FTF-A<br />
BUPL-A<br />
LEDER-A<br />
STA<br />
ASE<br />
A-JKS<br />
SLA<br />
BUSINESS-DK<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: A-kasserne og egne beregninger<br />
1.260<br />
1.305<br />
1.314<br />
DLA<br />
1.332<br />
1.368<br />
1.382<br />
1.440<br />
1.476<br />
1.500<br />
1.560<br />
1.584<br />
1.602<br />
1.632<br />
1.728<br />
1.788<br />
1.817<br />
KRIST-A<br />
CA<br />
HK-A<br />
EL-A<br />
PM-A<br />
TAK<br />
FOA<br />
BFA<br />
TIB-A<br />
MA<br />
METAL-A<br />
DANA<br />
3FA<br />
FS-A<br />
NNF-A<br />
Det ses, at LO-kasserne med få undtagelser har administrationsbidrag over<br />
gennemsnittet. Der henvises i øvrigt til <strong>af</strong>snit 9 for yderligere analyser <strong>af</strong> akassernes<br />
omkostninger og produktivitet.<br />
11.2 Udviklingen i de enkelte a-kassers<br />
administrationsbidrag<br />
11 a-kasser har et uændret administrationsbidrag fra 2008 til <strong>2009</strong>, mens 6 a-kasser<br />
har hævet bidraget og 12 a-kasser har sænket bidraget (løbende priser). Se figur<br />
11.4.<br />
Der ses meget markante ændringer i bidraget særligt i A-kassen for Journalistik,<br />
Kommunikation og Sprog og Frie Funktionærers A-kasse. De to a-kasser har<br />
sænket bidraget med henholdsvis 378 kr. og 366 kr.
Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes administrationsbidrag<br />
Figur 11.4 Udviklingen i årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret medlem<br />
2008-<strong>2009</strong> i kr. (løbende priser). Opdelt på a-kasser<br />
300<br />
200<br />
100<br />
0<br />
-100<br />
-200<br />
-300<br />
-400<br />
-500<br />
-378<br />
-366<br />
A-JKS<br />
FFA<br />
-232<br />
-198<br />
-135<br />
-120<br />
-118<br />
-60<br />
-60<br />
-24<br />
-24<br />
-24<br />
BUSINESS-DK<br />
NNF-A<br />
KRIST-A<br />
HK-A<br />
PM-A<br />
DLF-A<br />
BFA<br />
FS-A<br />
IAK<br />
AAK<br />
TIB-A<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: A-kasserne og egne beregninger<br />
32<br />
70<br />
90<br />
96<br />
120<br />
SLA<br />
3FA<br />
FOA<br />
METAL-A<br />
TAK<br />
DSA<br />
BUPL-A<br />
MA<br />
FTF-A<br />
DANA<br />
LEDER-A<br />
DLA<br />
ASE<br />
CA<br />
STA<br />
EL-A<br />
204<br />
Gns : -34<br />
For A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprogs vedkommende hænger<br />
reduktionen ikke mindst sammen med, at de 2 tidligere <strong>af</strong>delinger i a-kassen er lagt<br />
sammen til 1 med virkning fra 1. januar <strong>2009</strong>.<br />
Men der er også i de foregående år sket en markant udvikling i a-kassen. Over hele<br />
perioden 2003-<strong>2009</strong> er administrationsbidraget i faste priser reduceret med 850 kr.,<br />
hvilket er det næsthøjeste blandt alle a-kasser. Se figur 11.5.<br />
113
Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes administrationsbidrag<br />
Figur 11.5 Udviklingen i det årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret<br />
medlem 2003 til <strong>2009</strong> i kr. og pct. (<strong>2009</strong>-prisniveau)<br />
114<br />
700<br />
500<br />
300<br />
100<br />
-100<br />
-300<br />
-500<br />
-700<br />
-900<br />
-1.100<br />
-43%<br />
-39%<br />
PM-A<br />
A-JKS<br />
FFA<br />
-40%<br />
-31%<br />
-24%<br />
-24%<br />
-19%<br />
-28%<br />
-15%<br />
-14%<br />
-11%<br />
-12%<br />
-11%<br />
-13%<br />
-7%<br />
-6%<br />
-4%<br />
KRIST-A<br />
3FA<br />
HK-A<br />
NNF-A<br />
IAK<br />
FOA<br />
TAK<br />
METAL-A<br />
4%<br />
4%<br />
15%<br />
10%<br />
19%<br />
13%<br />
25%<br />
43%<br />
44%<br />
45%<br />
BUSINESS-DK<br />
SLA<br />
AAK<br />
TIB-A<br />
FS-A<br />
CA<br />
FTF-A<br />
DSA<br />
LEDER-A<br />
BUPL-A<br />
DANA<br />
ASE<br />
MA<br />
STA<br />
DLF-A<br />
DLA<br />
EL-A<br />
Gns: -272<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Anm.: Opgørelsen er ekskl. Byggefagenes A-kasse, da der ikke er et reelt sammenligningsgrundlag for 2003, hvor<br />
de to fusionerede a-kasser (Blik og Rørarbejdernes A-kasse og Malerfagets og Maritim A-kasse) begge var<br />
vederlagsfrie. Administrationsbidraget er deflateret efter Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks (2003M06 og<br />
<strong>2009</strong>M06). Den samme procentvise stigning kan dække over en forskellig stigning i absolutte tal, fordi bidraget i<br />
udgangspunktet kan være forskelligt i de respektive a-kasser.<br />
Kilde: A-kasserne og egne beregninger<br />
Kun Prosa og Merkonomernes A-kasse har i faktiske kroner h<strong>af</strong>t en større<br />
reduktion, nemlig på 877 kr.<br />
Prosa og Merkonomernes A-kasse havde i 2003 det fjerde højeste administrationsbidrag<br />
pr. medlem, mens A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog<br />
havde det syvende højeste bidrag. De to a-kassers administrationsbidrag er i <strong>2009</strong><br />
henholdsvis ca. 80 kr. højere end gennemsnittet (PM-A) og ca. 170 kr. lavere end<br />
gennemsnittet (A-JKS).<br />
Frie Funktionærers A-kasse har over perioden 2003 til <strong>2009</strong> sænket<br />
administrationsbidraget med 40 pct., svarende til 620 kr.<br />
I den anden ende <strong>af</strong> skalaen ligger El-fagets A-kasse og Danske Lønmodtageres Akasse,<br />
der har hævet administrationsbidraget med henholdsvis 427 kr. og 386 kr.<br />
siden 2003. Hvor Danske Lønmodtageres A-kasse ved etableringen i 2002/2003<br />
var en <strong>af</strong> de billigste a-kasser, ligger a-kassen i <strong>2009</strong> tæt på gennemsnittet. Denne<br />
udvikling <strong>af</strong>spejler sandsynligvis, at a-kassen ved etableringen i 2002 kun havde en<br />
begrænset ledighed blandt medlemmerne, og at a-kassen bevidst budgetterede med<br />
underskud i de første år.<br />
I 10 a-kasser betaler medlemmerne mere til administration i <strong>2009</strong> end i 2003, mens<br />
medlemmerne i 17 a-kasser betaler mindre. Denne fordeling <strong>af</strong>spejler både de<br />
faldende administrationsudgifter for a-kasserne under ét, men også den meget<br />
forskellige udvikling, der foregår i a-kasserne i disse år. Nogle <strong>af</strong> de dyre a-kasser
Sammenligning <strong>af</strong> a-kassernes administrationsbidrag<br />
har sænket bidraget til administration, mens bl.a. nogle <strong>af</strong> de billigere a-kasser har<br />
hævet bidraget.<br />
Det bemærkes bl.a., at 9 <strong>af</strong> LO-kasserne har reduceret deres administrationsbidrag i<br />
den periode, hvor de typisk også har mistet medlemmer.<br />
115
Metode<br />
12 Metode<br />
12.1 Generelt om metoderne<br />
Metoderne i benchmarkingen <strong>af</strong> a-kasserne er løbende udviklet siden den første<br />
rapport blev udgivet i 1999 med henblik på at skabe gennemsigtighed og kvalitet.<br />
<strong>Benchmarking</strong>ens datagrundlag består primært <strong>af</strong> udtræk fra diverse arbejdsmarkedsregistre<br />
og a-kassernes regnskaber, men også <strong>af</strong> oplysninger indhentet fra<br />
a-kasserne. Datagrundlaget har været til høring i a-kasserne i sommeren <strong>2009</strong>.<br />
I forbindelse med arbejdet med benchmarkingen har der været nedsat en faglig<br />
følgegruppe, der løbende har bidraget til udvikling <strong>af</strong> metoderne, drøftet tilrettelæggelsen<br />
og indholdet i benchmarkingen. Følgegruppen havde pr. oktober <strong>2009</strong><br />
følgende sammensætning:<br />
Tilsynschef Eje Juul Jakobsen (formand) og kontorchef Peter Andersen Hove,<br />
Arbejdsdirektoratet, sekretariatschef Verner Sand Kirk og konsulent Lars Preisler,<br />
A-kassernes Samvirke, konsulent Leif Jensen, Metalarbejdernes A-kasse, direktør<br />
Alex Nielsen, Akademikernes A-kasse, kvalitetschef Stig Sørensen, HK/Danmarks<br />
A-kasse, forretningsfører Bent V. Jensen, Prosa og Merkonomernes A-kasse,<br />
direktør Merete Nedergaard, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, konsulent<br />
Steen Rønnengart, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog,<br />
administrerende direktør Keith Fobian, DANA Arbejdsløshedskassen for<br />
Selvstændige.<br />
Sekretariatsfunktionen har været varetaget <strong>af</strong> Arbejdsdirektoratet ved<br />
chefkonsulent Per Jensen, kontorfuldmægtig Maja Hammerstrøm, fuldmægtig<br />
Yvonne Olesen og fuldmægtig Charlotte Funck Christensen.<br />
Herudover har flere medarbejdere i direktoratets TE-1 og statistik- og<br />
analysekontoret bidraget ved udarbejdelsen <strong>af</strong> rapporten.<br />
12.2 Metode vedrørende transaktionsanalysen (<strong>af</strong>snit 9)<br />
Hvorfor vægtes transaktionerne?<br />
Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige transaktioner i gennemsnit belaster<br />
a-kasserne, og det er derfor nødvendigt at vægte de enkelte transaktioner.<br />
Det tager fx længere tid for a-kasserne at behandle en ledighedserklæring end at<br />
udbetale den månedlige efterløn til et medlem.<br />
Når transaktionerne vægtes, opnås det, at a-kasser med flest tidskrævende<br />
transaktioner – alt andet lige - falder bedst ud i sammenligning med andre a-kasser<br />
med samme antal transaktioner. Dette var ikke tilfældet, hvis sammenligningen<br />
baserede sig på uvægtede transaktioner.<br />
Arbejdsdirektoratet og en arbejdsgruppe udpeget <strong>af</strong> faglig følgegruppe har fastlagt<br />
vægtene ved de forskellige transaktionstyper.<br />
Vægtningen <strong>af</strong> de enkelte transaktioner er udtryk for den typiske arbejdsbelastning,<br />
der er forbundet med at udføre transaktionen, herunder den arbejdsbelastning,<br />
116<br />
• der kan have ligget forud for selve transaktionen
Metode<br />
• der er forbundet med selve ekspeditionen <strong>af</strong> transaktionen (inkl. al kontakt<br />
med medlemmer eller andre)<br />
• der har/kan have ligget efter selve transaktionen, og som samtidig ikke<br />
kunne indregnes under en arbejdsbelastning, der ligger forud for en<br />
efterfølgende transaktion.<br />
Vægtene er ens for alle a-kasser og er derfor ikke præcise i forhold til hver enkelt<br />
a-kasse. Der er tale om det ”bedste bud” på det typiske tidsforbrug ved hver enkelt<br />
transaktion. Alligevel vurderes analysen at give et nogenlunde realistisk billede <strong>af</strong><br />
transaktionsomkostningen i de enkelte a-kasser.<br />
Hvilke transaktioner indgår?<br />
Der indgår 29 transaktioner i analysen, og disse omfatter både ydelsestransaktioner<br />
og en række målbare ”øvrige handlinger”.<br />
117
Metode<br />
Tabel 12.1 Vægtning <strong>af</strong> a-kassernes transaktioner<br />
Transaktioner<br />
(ydelsestransaktioner og øvrige væsentlige<br />
handlinger)<br />
1 Dagpengeudbetaling uden belægning (nulkort)<br />
118<br />
Vægt i 2007 Vægt i 2008<br />
(BM <strong>2009</strong>)<br />
Bemærkninger 2008-vægten i forhold til 2007<br />
0,6 0,5 Nedjusteret som følge <strong>af</strong> øget digitalisering<br />
(flere a-kasser har digitaliseret, og flere<br />
bruger muligheden)<br />
2 Dagpengeudbetaling med belægning 4,5 4,5 Uændret trods øget digitalisering (flere akasser<br />
har digitaliseret, og flere bruger<br />
muligheden). Der er dog ikke sket en<br />
reduktion i tidsforbruget, da stort set alle kort<br />
skal behandles manuelt.<br />
3 Feriedagpenge (inkl. anden administration end<br />
udbetaling)<br />
4 Fleksibel efterløn – udstedelse <strong>af</strong><br />
efterlønsbevis<br />
32,5 32,5 Uændret<br />
5 Fleksibel efterløn – godkendelse og oprettelse 40 40 Uændret<br />
6 5 Nedjusteret som følge <strong>af</strong> øget digitalisering<br />
(flere a-kasser har digitaliseret, og flere<br />
bruger muligheden). Flere a-kasser er godt på<br />
vej til en øget digitalisering på området.<br />
6 Efterlønsudbetaling uden belægning (nul-kort) 0,9 0,8 Nedjusteret som følge <strong>af</strong> øget digitalisering<br />
(flere a-kasser har digitaliseret, og flere<br />
bruger muligheden)<br />
7 Efterlønsudbetaling med belægning 6,5 6 Nedjusteret lidt som følge <strong>af</strong> digitalisering.<br />
Beregningerne som følge <strong>af</strong> 30.000 kr. reglen<br />
er komplekse.<br />
8 Efterløn – præmieudbetaling 35 35 Uændret<br />
9 Orlov til børnepasning – oprettelse 10 10 Uændret<br />
10 Orlov til børnepasning – udbetaling 0,6 0,5 Nedjusteres til niveauet ved behandling <strong>af</strong> dpkort<br />
uden belægning<br />
11 StatensVoksenUddannelsesstøtte – oprettelse 11 11 Uændret<br />
12 Ledighedserklæring 45 45 Uændret<br />
13 Underretningspligtige hændelser –<br />
rådighedsrelevante<br />
40 40 Uændret<br />
14 Underretningspligtige hændelser – ikke<br />
rådighedsrelevante<br />
2,5 2,5 Uændret<br />
15 Optagelse <strong>af</strong> medlem 7,5 7,5 Uændret<br />
16 Overflytning <strong>af</strong> medlem 10 10 Uændret<br />
17 Udmeldelse <strong>af</strong> medlem 5 5 Uændret<br />
18 VEU-godtgørelse – oprettelse 10 10 Uændret<br />
19 VEU-godtgørelse – udbetaling 1,5 1,5 Uændret<br />
20 Aktiveringsydelse – oprettelse 7,5 7,5 Uændret<br />
21 Aktiveringsydelse – udbetaling 1,5 1,5 Uændret<br />
23 Vejledningssamtale inden 4 ugers ledighed<br />
(<strong>af</strong>holdt fra 01.03.07 - AMS-kode 1156/V1)<br />
15 15 Uændret<br />
24 Afholdte CV-samtaler (inden 4 ugers ledighed -<br />
BI-kode 1)<br />
25 Rådighedssamtale i forbindelse med 3<br />
måneders ledighed (BI-kode 2)<br />
26 Henvisninger <strong>af</strong> medlemmer med forudgående<br />
formidlingssamtale og som ikke foregår ved en<br />
CV- vejlednings- eller rådighedssamtale BIkode<br />
3)<br />
27 Henvisninger <strong>af</strong> medlemmer uden forudgående<br />
formidlingssamtale og som ikke foregår ved en<br />
CV- vejlednings- eller rådighedssamtale (BIkode<br />
4)<br />
22,5 22,5 Uændret<br />
25 25 Uændret<br />
35 35 Uændret<br />
22,5 22,5 Uændret<br />
28 Pålagt jobsøgning, som ikke sker i forbindelse<br />
med CV-, vejlednings- eller rådighedssamtalen<br />
(BI-kode 5)<br />
15 15 Uændret<br />
29 Administration <strong>af</strong> EØS-blanketten<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
75 75 Uændret<br />
Hvordan beregnes transaktionsomkostningen?<br />
Transaktionsomkostningen beregnes ved at dividere a-kassens<br />
administrationsudgifter med antallet <strong>af</strong> vægtede transaktioner.
Metode<br />
En a-kasses eventuelle underskud i forbindelse med anden-aktør-indsatsen indgår<br />
også i a-kassens årsregnskab. Underskuddet er i givet fald fratrukket<br />
administrationsudgiften inden beregningen <strong>af</strong> a-kassens udgift pr. transaktion.<br />
119
Tabel- og figuroversigt<br />
Tabel- og figuroversigt<br />
Figur 2.1 Fuldtidsledige dagpengemodtagere og ledighedsberørte<br />
dagpengeforsikrede fra juli 2008 til september <strong>2009</strong> .....................................17<br />
Figur 2.2 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra<br />
primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på hovedorganisationsområder...18<br />
Figur 2.3 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte dagpengeforsikrede fra<br />
primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser ..................................19<br />
Figur 2.4 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede primo juli 2008 og primo juli<br />
<strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser .................................................................................19<br />
Figur 2.5 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte a-kassemedlemmer under<br />
30 år primo juli 2008 og primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på<br />
hovedorganisationsområder............................................................................20<br />
Figur 2.6 Procentvis udvikling i antal ledighedsberørte, dagpengeforsikrede under<br />
30 år fra primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser....................21<br />
Figur 2.7 Andel ledighedsberørte dagpengeforsikrede under 30 år primo juli 2008<br />
og primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser ...........................................................22<br />
Figur 2.8 Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven fra juli 2008 til<br />
juli <strong>2009</strong>, opdelt på hovedorganisationsområder............................................23<br />
Figur 2.9 Udviklingen i antallet <strong>af</strong> dagpengeforsikrede ledige og antallet <strong>af</strong> ledige i<br />
arbejdskr<strong>af</strong>treserven fra januar 2007 til august <strong>2009</strong> .....................................23<br />
Figur 2.10 Procentvis udvikling i antal ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven fra juli 2008 til<br />
juli <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser...........................................................................24<br />
Figur 2.11 Andel ledige i arbejdskr<strong>af</strong>treserven juli 2008 og juli <strong>2009</strong>, opdelt på akasser..............................................................................................................25<br />
Figur 2.12 Procentvis udvikling i antal ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed<br />
fra primo juli 2008 til primo juli <strong>2009</strong>, opdelt på organisationsområder .......26<br />
Figur 2.13 Procentvis udvikling i antal bruttoledige med mere end 80 pct.<br />
bruttoledighed inden for et år, opgjort primo juli 2008 og primo juli <strong>2009</strong> ...27<br />
Figur 2.14 Andel ledige med mere end 80 pct. bruttoledighed inden for et år<br />
henholdsvis primo juli 2008 og primo juli <strong>2009</strong> ............................................27<br />
Tabel 2.15 Udviklingen på fire ledighedsparametre fra juli 2008 til juli <strong>2009</strong>.......28<br />
Tabel 3.1 Afholdte CV- og rådighedssamtaler fra 3. kvt. 2008 til 2. kvt. <strong>2009</strong>......31<br />
Tabel 3.2 Antal <strong>af</strong>holdte CV-samtaler fordelt på a-kasser og hovedorganisationer<br />
for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong>.......................................32<br />
Tabel 3.3 Antal <strong>af</strong>holdte rådighedssamtaler fordelt på a-kasser og<br />
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong> ........33<br />
Tabel 3.4 Andel CV-samtaler uden pålagt jobsøgning fordelt på a-kasser og<br />
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong> ........35<br />
Tabel 3.5 Andel rådighedssamtaler med pålagt jobsøgning fordelt på a-kasser og<br />
hovedorganisation for 3. og 4. kvartal 2008 samt 1. og 2. kvartal <strong>2009</strong> ........37<br />
Tabel 3.6 Pålagt jobsøgning/henvisninger uden forbindelse med CV- eller<br />
rådighedssamtaler fordelt på a-kasser fra 1. juli 2008 til 30. juni <strong>2009</strong> .........38<br />
Tabel 3.7 Antal indkaldte, <strong>af</strong>holdte og <strong>af</strong>lyste rådighedssamtaler og<br />
sanktionsandele fra 1. juli 2008 til 30. juni <strong>2009</strong> ...........................................39<br />
Tabel 3. 8 Antal indkaldte, <strong>af</strong>holdte og <strong>af</strong>lyste rådighedssamtaler og<br />
sanktionsandele fra 1. juli 2008 til 30. juni <strong>2009</strong>, opdelt på a-kasser.............41<br />
Tabel 4.1 Oversigt over a-kassernes it-systemer.....................................................47<br />
Figur 4.2 Opbygning <strong>af</strong> it-system ...........................................................................48<br />
Tabel 4.3 Antal a-kasser, der har det digitale tilbud i 2006 og <strong>2009</strong> samt<br />
udviklingen fra 2006 til <strong>2009</strong> .........................................................................49<br />
Tabel 4.4 A-kassernes it-system og antallet <strong>af</strong> digitale tilbud i a-kasserne i 2006 og<br />
<strong>2009</strong> samt udviklingen fra 2006 til <strong>2009</strong>........................................................50<br />
Tabel 4.5 A-kassernes samlede udnyttelsesgrad i 2006 og <strong>2009</strong> samt udviklingen<br />
fra 2006 – <strong>2009</strong> opgjort i pct.point.................................................................52<br />
120
Tabel- og figuroversigt<br />
Tabel 4.6 Digitaliseringsgraden pr. a-kasse............................................................ 53<br />
Tabel 4.7 Top 5 for udnyttelsesgraden <strong>af</strong> 0-dagpengekort ..................................... 54<br />
Tabel 4.8 Top 5 for udnyttelsesgraden for belagte dagpengekort........................... 54<br />
Tabel 4.9 Top 5 for udnyttelsesgraden for efterlønskort ........................................ 54<br />
Tabel 4.10 Bund 5 for udnyttelsesgraden 0-dagpengekort ..................................... 55<br />
Tabel 4.11 Bund 5 for udnyttelsesgraden for belagte dagpengekort ...................... 55<br />
Tabel 4.12 Bund 5 for udnyttelsesgraden for efterlønskort .................................... 55<br />
Tabel 4.13 Antal a-kasser med fuldautomatiserede tilbud...................................... 56<br />
Tabel 4.14 Oplevelse <strong>af</strong> fordele ved digitalisering ................................................. 57<br />
Tabel 4.15 Barrierer for yderligere digitalisering i a-kasserne ............................... 59<br />
Tabel 5. 1 A-kassernes it-udgifter, årene 2005-2008 i mio. kr. (2008-prisniveau). 62<br />
Figur 5.2 it-omkostning pr. medlem i 2008 i kr. fordelt på a-kasser ...................... 63<br />
Figur 5.3 It-omkostning pr. medlem i 2008 og udnyttelsesgraden <strong>af</strong> de digitale<br />
tilbud (= andel <strong>af</strong> digitale ydelseskort mv.) ................................................... 64<br />
Figur 5.4 A-kassernes it-omkostninger pr. medlem i 2008 med angivelse <strong>af</strong> akasseandelen<br />
<strong>af</strong> fællesudgifterne i de a-kasser, der har it-fællesskab med den<br />
tilknyttede faglige organisation...................................................................... 66<br />
Figur 6.1 Udviklingen i a-kassernes fejlprocent i det intensiverede rådighedstilsyn,<br />
klager i pct. <strong>af</strong> ledighedsberørte, omgørelsesprocent, sagsbehandlingstid i<br />
uger og ikke rettidigt <strong>af</strong>holdte CV-samtaler i perioden 2000-2008 ............... 69<br />
Tabel 6.2 <strong>Benchmarking</strong> <strong>af</strong> a-kassernes kvalitet i sagsbehandlingen på udvalgte<br />
parametre i 2008............................................................................................. 72<br />
Tabel 6.3 Omgørelsesprocent <strong>af</strong> a-kassernes rådighedsvurderinger....................... 74<br />
Figur 7.1 A-kassernes medlemstal fra 1. januar 2002 til 1. august <strong>2009</strong>................ 78<br />
Figur 7.2 Udviklingen i dagpengeforsikrede og personer i arbejdsstyrken ............ 79<br />
Tabel 7.3 Udviklingen i forsikringsgraden 2002 til 2008....................................... 80<br />
Figur 7.4 Udviklingen i a-kassernes medlemstal 2002 til <strong>2009</strong> fordelt på<br />
hovedorganisationer ....................................................................................... 81<br />
Tabel 7.5 Udviklingen i antal medlemmer fra 2002 til 1. august <strong>2009</strong>, fordelt på akasser<br />
og hovedorganisation .......................................................................... 82<br />
Tabel 7.6 Antal dagpengeforsikrede fra 1. januar <strong>2009</strong> til 1. august <strong>2009</strong>, fordelt på<br />
hovedorganisationer ....................................................................................... 84<br />
Tabel 7.7 Nettotilgang i a-kasserne i 2008 fordelt på a-kasser og organisation ..... 85<br />
Tabel 7.8 Forskellen på indmeldte og udmeldte medlemmer (nettotilgang/<strong>af</strong>gang) i<br />
2008, fordelt på a-kasser og hovedorganisation............................................. 87<br />
Tabel 7.9 Andelen <strong>af</strong> samtlige indmeldelser i 2008 fordelt på a-kasser og i forhold<br />
til a-kassernes samlede medlemstal ............................................................... 88<br />
Figur 8.1 A-kassernes samlede udbetalinger fra 2004 til <strong>2009</strong> (skøn), i faste priser<br />
og i mio. kr..................................................................................................... 90<br />
Figur 8.2 A-kassernes udbetalinger på ydelsesarter, i faste priser og mio. kr. ....... 91<br />
Tabel 9.1 Vægtede transaktioner i a-kasserne fra 2004 til 2008............................. 94<br />
Tabel 9.2 A-kassernes transaktioner og øvrige handlinger fra 2004 til 2008 ......... 94<br />
Tabel 9.3 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og<br />
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008prisniveau)......................................................................................................<br />
95<br />
Figur 9.4 Den procentvise udvikling i a-kassernes arbejdsbelastning og<br />
administrationsudgifter fra 2004 til 2008 (administrationsudgifterne i 2008prisniveau)......................................................................................................<br />
96<br />
Figur 9.5 Omkostning pr. vægtet transaktion i 2008 i de enkelte a-kasser............. 97<br />
Figur 9.6 Transaktionsomkostningen og administrationsudgiften pr. medlem i 2008<br />
i de enkelte a-kasser ....................................................................................... 98<br />
Figur 9.7 Vægtede transaktioner pr. årsværk........................................................ 101<br />
Figur 10.1 A-kassernes samlede administrationsudgifter fra 2000 til 2008 i mia. kr.<br />
(2008-prisniveau) ......................................................................................... 104<br />
121
Tabel- og figuroversigt<br />
Figur 10.2 Administrationsudgifter ekskl. renter i 2008 – fordelt på hovedposter105<br />
Tabel 10.3 A-kassernes administrationsudgifter i 2000, 2007 og 2008 (alle tal i<br />
2008-prisniveau)...........................................................................................106<br />
Tabel 10.4 Antal årsværk og <strong>af</strong>delinger i a-kasserne i 2000, 2007 og 2008 .........106<br />
Figur 10.5 Årlig administrationsudgift pr. medlem i 2008 (i kroner). Opdelt på akasser............................................................................................................107<br />
Figur 10.6 Udviklingen i årlig administrationsudgift pr. medlem 2007-2008 (i<br />
2008-prisniveau og kr.). Opdelt på a-kasser.................................................108<br />
Figur 11.1 Medlemskontingentets sammensætning..............................................110<br />
Tabel 11.2 Bidrag til administration, a-forsikring og efterløn for et fuldtidsforsikret<br />
medlem i <strong>2009</strong> (i kr.). Opdelt på a-kasser ....................................................111<br />
Figur 11.3 Årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret medlem i <strong>2009</strong> (i<br />
kroner). Opdelt på a-kasser ..........................................................................112<br />
Figur 11.4 Udviklingen i årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret medlem<br />
2008-<strong>2009</strong> i kr. (løbende priser). Opdelt på a-kasser ...................................113<br />
Figur 11.5 Udviklingen i det årlige administrationsbidrag pr. fuldtidsforsikret<br />
medlem 2003 til <strong>2009</strong> i kr. og pct. (<strong>2009</strong>-prisniveau)..................................114<br />
Tabel 12.1 Vægtning <strong>af</strong> a-kassernes transaktioner................................................118<br />
122
Bilagsoversigt<br />
Afsnit 1: Ingen bilag<br />
Bilagsoversigt<br />
Afsnit 2: Bilag 1 Oversigt over ledighedstal juli 2008 og juli <strong>2009</strong> fordelt på<br />
a-kasser<br />
Afsnit 3: Ingen bilag<br />
Afsnit 4: Bilag 2 Inspirationskatalog<br />
Bilag 3 Oversigt over digitaliseringsgraden pr. tilbud i de enkelte akasser<br />
Afsnit 5: Bilag 4 A-kassernes udspecificerede it-udgifter 2008 - opdelt på akasser<br />
Afsnit 6: Bilag 5 Kriterier for inddeling <strong>af</strong> grupper i tabel 6.2<br />
Bilag 6 Oversigt over kvalitetsparametre 2006, 2007 og 2008<br />
Afsnit 7: Bilag 7 Udvikling i antallet <strong>af</strong> medlemmer 2002 til <strong>2009</strong> på<br />
hovedorganisationsniveau<br />
Bilag 8 Dagpengeforsikrede fra 1. januar <strong>2009</strong> til 1. august <strong>2009</strong><br />
fordelt på a-kasser<br />
Bilag 9 Oversigt over den samlede tilgang og <strong>af</strong>gang <strong>af</strong> medlemmer<br />
i 2008 fordelt på a-kasser og hovedorganisationer<br />
Bilag 10 Oversigt over medlemmernes aldersfordeling fordelt på de<br />
enkelte a-kasser og hovedorganisationer pr. september <strong>2009</strong><br />
Afsnit 8: Ingen bilag<br />
Afsnit 9: Bilag 11 Transaktioner og administrationsudgifter 2004-2008,<br />
fordelt på a-kasser<br />
Afsnit 10: Bilag 12 Oversigt over antallet <strong>af</strong> årsværk i 2000, 2007 og 2008<br />
fordelt på a-kasser (ultimo tal)<br />
Bilag 13 Oversigt over antallet <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger i 2000, 2007 og 2008<br />
fordelt på a-kasser (ultimo tal)<br />
Bilag 14 Årlig administrationsudgift fordelt på hovedposter og akasser<br />
Bilag 15 A-kassernes årsværksforbrug til støttefunktioner i 2008<br />
Afsnit 11: Ingen bilag<br />
123
Bilag<br />
Bilag 1 Oversigt over ledighedstal juli 2008 og juli <strong>2009</strong> fordelt på a-kasser<br />
Ledige > 80<br />
pct. bruttoledighed<br />
inden<br />
for et år pr. uge<br />
27 <strong>2009</strong><br />
Ledige > 80<br />
pct. bruttoledighed<br />
inden<br />
for et år pr. uge<br />
27 2008<br />
Antal ledige i<br />
arbejdskr<strong>af</strong>treserven,<br />
ultimo<br />
juli <strong>2009</strong><br />
Antal ledige i<br />
arbejdskr<strong>af</strong>treserven,<br />
ultimo<br />
juli 2008<br />
Ledighedsberørte<br />
under<br />
30 år, uge 27<br />
<strong>2009</strong><br />
Ledighedsberørte<br />
under<br />
30 år, uge 27<br />
2008<br />
Ledighedsberørte,<br />
uge 27<br />
<strong>2009</strong><br />
Ledighedsberørte,<br />
uge 27<br />
2008<br />
Kilde: RAM, CRAM, DREAM, Jobindsats.dk<br />
124<br />
Træ-Industri-Byg 880 4.784 219 1.401 191 1.357 139 399<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 807 1.193 174 260 213 361 278 275<br />
Socialpædagogerne 569 624 61 83 113 113 175 97<br />
Faglig Fælles 8.816 22.845 1.235 3.545 3.181 7.973 3.726 4.453<br />
FOA - Fag og Arbejde 2.213 2.702 337 470 1.149 1.062 1.457 890<br />
Lærerne 1.405 1.140 191 152 240 230 444 231<br />
Danske Lønmodtagere 932 2.894 206 651 236 840 225 320<br />
Metalarbejderne 976 6.167 279 1.477 320 1.548 288 439<br />
Fødevareforbundet NNF 581 1.322 96 253 212 517 254 291<br />
El-faget 95 960 23 327 20 182 16 40<br />
Byggefagene 214 921 61 343 79 321 46 69<br />
HK/Danmark 5.514 8.203 1.071 1.795 2.160 3.096 2.708 2.247<br />
STA 330 667 35 57 108 201 182 143<br />
Funktionærerne og Servicefagene 271 541 31 70 100 177 113 127<br />
Lederne 695 1.985 14 44 193 584 240 212<br />
Teknikerne 789 1.785 156 301 227 501 336 332<br />
Kristelig 3.932 9.214 671 1.695 1.110 2.654 1.205 1.427<br />
Danske Sundhedsorganisationer 292 314 46 65 28 55 32 29<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 1.218 1.200 202 173 184 212 302 208<br />
Business Danmark 445 1.100 16 53 160 347 157 170<br />
Frie Funktionærer 249 723 16 70 71 180 109 82<br />
Ingeniørerne 706 1.780 148 463 266 531 252 220<br />
Magistrene 2.430 2.456 434 547 814 983 990 776<br />
Akademikerne 1.653 2.284 333 516 518 871 569 547<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 2.167 3.184 239 529 500 831 810 599<br />
ASE 1.685 3.399 173 432 651 1.289 822 652<br />
DANA 433 721 33 59 163 303 203 174<br />
Prosa og Merkonomerne 212 432 40 82 80 155 103 103<br />
CA 582 1.243 92 310 162 405 162 190<br />
41.091 86.783 6.632 16.223 13.449 27.879 16.343 15.742
Bilag<br />
Bilag 2 Inspirationskatalog<br />
Hovedparten <strong>af</strong> alle a-kasser har i dag andre digitale tilbud end de 17<br />
medlemstilbud, der er omfattet <strong>af</strong> spørgeskemaundersøgelsen. Herudover har alle<br />
a-kasser planlagt at udvikle nye digitale tilbud inden for de nærmeste par år.<br />
Størstedelen <strong>af</strong> de digitale tilbud, som a-kasserne har nævnt, er samlet i listen<br />
nedenfor og vil kunne bruges som inspiration <strong>af</strong> a-kasser, som overvejer at udvikle<br />
flere medlemstilbud.<br />
• Mødebooking<br />
• Bestilling <strong>af</strong> materiale/blanketter<br />
• Jobsøgningsskemaer<br />
• Beskeder via hjemmesiden<br />
• Jobsøgningssite/Jobdatabase<br />
• Tilfredshedsmålinger<br />
• Karrierekompas<br />
• Analyse <strong>af</strong> jobsøgningsmetoder<br />
• Jobsøgning via Facebook/LinkedIn<br />
• Sygemelding<br />
• Sikker elektronisk kommunikation <strong>af</strong> personfølsomme oplysninger mellem<br />
a-kassen og medlemmerne – herunder up- og downloade dokumenter<br />
• Den digitale a-kasse<br />
• Digital dokumentmappe, som indeholder (bl.a.) ydelsesspecifikationer og<br />
sagsdokumenter<br />
• Elektroniske udbetalingsspecifikationer<br />
• Udsendelse <strong>af</strong> meddelelser via e-boks-system<br />
• Elektronisk kursustilmelding<br />
• ”Afløftning” <strong>af</strong> data fra elektroniske blanketter<br />
• Udbygning <strong>af</strong> SMS- og e-mail – fx orientering, når der lægges besked på<br />
”Mine Sider”, mødeindkaldelse, mødebekræftelse og remindere i<br />
forbindelse med møder og frister for <strong>af</strong>levering <strong>af</strong> ydelseskort, udbetaling<br />
via sms<br />
• Elektronisk rådighedsvurdering<br />
• ”Wisdom of the crowd” (medlemmer hjælper medlemmer/deler viden)<br />
• Tip et job<br />
• Intelligent vurdering <strong>af</strong> medlemmets situation og automatisk anbefaling til<br />
jobsøgning<br />
Flere a-kasser nævner, at de har forventninger til, at e-indkomstregisteret generelt<br />
vil medføre en højere grad <strong>af</strong> automatisering – herunder forventes integrering med<br />
transaktions- og beregningssystemerne.<br />
125
Bilag<br />
Bilag 3 Oversigt over digitaliseringsgraden pr. tilbud i de enkelte a-kasser<br />
Indmeldelser 0-dagpenge Belagte Ledighedser- Tilmeldinger Efterlønskort AktiveringsOrlovs- kort dagpengekort klæringer til efterløn<br />
ydelseskortydelseskort Træ-Industri-Byg 31 21 21 17 10<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 87 75 50 10 10 50 5<br />
Socialpædagogerne 5 30 70 10 20 90 0<br />
Faglig Fælles 5 5 5<br />
FOA - Fag og Arbejde 23 22 22 5 9 18 15<br />
Lærerne 85 98 90 85 98 98 40<br />
Danske Lønmodtagere 50 50 50 50<br />
Metalarbejderne 80 35 65 90 66 70 75<br />
Fødevareforbundet NNF 10 10 10 0<br />
El-faget 60 25 25 0 2 25 0<br />
Byggefagene 10 10 5 10<br />
HK/Danmark 60 75 75 50 55 95 90<br />
STA 35 40 60 2 45 90<br />
Funktionærerne og Servicefagene 50 30 20 5 10 30 25 25<br />
Lederne 92 99 99 1 1 85 100<br />
Teknikerne 30 50 45 15 45 10<br />
Kristelig 85 70 70 25 5 16 57 53<br />
Danske Sundhedsorganisationer 70 10 90 50 56 24 1<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 50 70 60 2 47 72 58<br />
Business Danmark 95 36 34 1 41 29 0<br />
Frie Funktionærer 99 75 75 35 50 65 80 65<br />
Ingeniørerne 75 99 99 0 100 73 99 60<br />
Magistrene 100 85 85 90 85 85<br />
Akademikerne 94 85 85 95 56 86 65<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 95 97 90 98 88 95 95<br />
ASE 50 95 95 75 98 95<br />
DANA 7 20 50 40 20<br />
Prosa og Merkonomerne 100 100 99 88 100 85 100<br />
CA 40 50 50 10 55 50 80<br />
I alt 57 46 46 0,08 7 39 45 47<br />
126
Se egne sager<br />
på a-kassens<br />
hjemmeside<br />
Vedligeholde<br />
egne stamdata<br />
Anmodninger<br />
om flytning<br />
Andre kort eller<br />
data via sms<br />
Efterlønskort<br />
uden belægning<br />
via sms<br />
0-dagpenge<br />
kort via sms<br />
VEU-kort Befordringsgodtgørelse<br />
Ansøgninger om<br />
feriedagpenge<br />
Træ-Industri-Byg 8 30<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 50 0<br />
Socialpædagogerne 80 55 20<br />
Faglig Fælles 0<br />
FOA - Fag og Arbejde 11 Indmeldelse 20<br />
Lærerne 98 90 7 5 23 23<br />
Danske Lønmodtagere 10 0<br />
Metalarbejderne 35 0 20<br />
Fødevareforbundet NNF 10<br />
El-faget 8 0 1<br />
Byggefagene 5 5 8 15<br />
HK/Danmark 80 60 15<br />
STA 27 0 3 6<br />
Funktionærerne og Servicefagene 25 20 25<br />
Lederne 99 0 80<br />
Teknikerne 30<br />
Kristelig 68 5 85 16 10<br />
Danske Sundhedsorganisationer 24 55 10<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 77 5<br />
Business Danmark 90 95 12<br />
Frie Funktionærer 65 10 20<br />
Ingeniørerne 80 1 70 10 10<br />
Magistrene 85 2 1 5 20<br />
Akademikerne 95 95 95<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 98 50 5<br />
ASE 90 33 15 25<br />
DANA 0 10<br />
Prosa og Merkonomerne 72 92<br />
CA 55 55 5<br />
I alt 49 0 0 0,4 0,008<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratets spørgeskemaundersøgelse i foråret <strong>2009</strong>.<br />
Bilag<br />
127
Bilag<br />
Bilag 4 A-kassernes udspecificerede it-udgifter 2008 - opdelt på a-kasser 83<br />
128<br />
It-driftsudgifter<br />
inkl.<br />
udvikling<br />
It-løn It-småaktiver<br />
og -<strong>af</strong>skrivninger<br />
It-udgifter i<br />
alt<br />
It-omkostning<br />
pr. medlem<br />
IT-fællesskab<br />
med faglig<br />
organisation<br />
Pct.andel <strong>af</strong><br />
fællesudgifter<br />
TIB-A 14.944.902 1.327.023 4.283.317 20.555.242 443 ja 57<br />
A-JKS 4.054.272 0 768.609 4.822.881 239 ja 48<br />
SLA 5.180.000 1.565.000 1.940.000 8.685.000 259 ja 54<br />
3FA 33.289.854 28.426.833 6.897.854 68.614.541 229 ja 71<br />
FOA 12.511.683 19.913.333 3.133.820 35.558.836 198 ja 55<br />
DLF-A 5.000.221 4.158.925 3.547.949 12.707.095 164 nej -<br />
DLA 3.481.701 2.998.491 2.362.341 8.842.533 149 ja 80<br />
METAL-A 37.918.792 2.571.075 12.438.949 52.928.816 559 ja 47<br />
NNF-A 1.763.324 622.734 1.235.818 3.621.876 135 ja 45<br />
EL-A 2.715.955 1.505.597 622.301 4.843.853 212 ja 50<br />
BFA 2.664.331 1.629.541 236.800 4.530.672 259 ja 50<br />
HK-A 66.805.719 12.076.700 5.218.019 84.100.438 320 ja 64<br />
STA 2.323.679 1.718.244 595.200 4.637.123 139 nej -<br />
FS-A 4.137.730 1.474.497 843.826 6.456.053 315 ja 56<br />
LEDER-A 5.740.872 3.842.530 5.065.952 14.649.354 172 ja 75<br />
TAK 4.821.000 671.000 356.000 5.848.000 203 ja 47<br />
KRIST-A 10.485.431 13.600.292 3.554.118 27.639.841 157 ja 76<br />
DSA 2.696.598 4.230.445 490.787 7.417.830 96 ja 28<br />
BUPL-A 9.322.676 3.120.589 3.135.707 15.578.972 260 ja 57<br />
BUSINESS-DK 6.645.226 1.331.469 0 7.976.695 299 ja 60<br />
FFA 1.728.252 1.445.969 516.529 3.690.750 163 ja 58<br />
IAK 5.743.661 2.780.046 2.157.256 10.680.963 159 nej -<br />
MA 5.477.303 4.074.000 1.612.341 11.163.644 218 nej -<br />
AAK 11.298.992 3.260.561 1.675.783 16.235.336 211 nej -<br />
FTF-A 16.575.411 2.940.055 3.894.309 23.409.776 179 nej -<br />
ASE 5.666.319 8.116.742 1.705.023 15.488.084 104 nej -<br />
DANA 3.680.071 2.079.000 610.147 6.369.218 177 nej -<br />
PM-A 3.643.485 878.699 227.629 4.749.813 357 ja 56<br />
CA 4.056.013 900.000 585.229 5.541.242 175 nej -<br />
I alt/gns. 294.373.473 133.259.390 69.711.614 497.344.477 223 57<br />
Anm.: DANA’s it-lønudgifter er gengivet i overensstemmelse med a-kassens årsregnskab for 2008. Det har<br />
imidlertid vist sig efterfølgende, at posten it-løn er ca. 1 mio. kr. for lav. A-kassens samlede it-udgifter er dermed<br />
reelt ca. 7,4 mio. kr.<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
83 Man skal være varsom med isoleret set at sammenligne henholdsvis a-kassernes it-lønninger og it-driftsudgifter. Det hænger<br />
sammen med, at a-kasser, der har outsourcet en stor del <strong>af</strong> deres it-opgaver, vil have en lille udgiftspost under it-lønninger, men til<br />
gengæld en stor udgift under it-driftsudgifter. Og omvendt vil a-kasser, der løser de fleste it-opgaver med egne ansatte, have en stor<br />
udgift til it-lønninger og en lille udgift under it-drift. Det er derimod relevant at sammenligne a-kassernes samlede it-udgifter,<br />
herunder it-omkostningen pr. medlem.
Bilag 5 Kriterier for inddeling <strong>af</strong> grupper i tabel 6.2<br />
Ved inddelingen i de tre grupper er der ved hvert parameter taget udgangspunkt i<br />
de naturlige grupperinger omkring, og henholdsvis over og under gennemsnittet.<br />
• Sagsbehandlingstiden var i gennemsnit på 4,2 uger i 2008. Inddelingen er<br />
ikke foretaget ved et identisk spring fra gennemsnittet, men ved de<br />
naturlige grupperinger. Midtergruppen spænder fra 3,8 uger til 4,9 uger,<br />
mens bedste gruppe ligger fra 3,5 uger eller mindre, og dårligste gruppe<br />
ligger på 5,4 uger eller flere.<br />
Bilag<br />
• Omgørelsesprocenten var i gennemsnit på 10,4 pct. i 2008. Inddelingen er<br />
foretaget ved at tage gennemsnittet +/- 2,5 procentpoint på begge sider <strong>af</strong><br />
gennemsnittet. Midtergruppen spænder fra 7,9 pct. til 12,9 pct., mens<br />
bedste gruppe ligger på 7,9 pct. eller mindre, og dårligste gruppe ligger på<br />
12,9 pct.eller mere.<br />
• Fejlprocenten i det intensiverede rådighedstilsyn var i gennemsnit på 1,2<br />
pct. i 2008. Inddelingen er foretaget ved de naturlige grupperinger.<br />
Midtergruppen spænder fra 3,1 pct. til 3,8 pct. (3 a-kasser), mens bedste<br />
gruppe ligger på 0 pct., og dårligste gruppe ligger på 5,3 pct. eller mere (2<br />
a-kasser).<br />
• Klagesager pr. ledighedsberørt var i gennemsnit på 1,2 pct. i 2008.<br />
Inddelingen er foretaget ved at tage gennemsnittet +/- 0,4 pct..<br />
Midtergruppen spænder fra 0,8 pct. til 1,6 pct., mens bedste gruppe ligger<br />
på 0,7 pct. eller mindre, og dårligste gruppe ligger på 1,7 pct. eller mere.<br />
• A-kasserne <strong>af</strong>holdt i gennemsnit 89,2 pct. <strong>af</strong> CV-samtalerne rettidigt i<br />
2008. Bedste gruppe har <strong>af</strong>holdt 90 pct. eller flere samtaler rettidigt (måltal<br />
fastsat <strong>af</strong> Arbejdsmarkedsstyrelsen), mens midtergruppen spænder fra 85<br />
pct. til 90 pct., og dårligste gruppe ligger under 85 pct.<br />
129
Bilag<br />
Bilag 6 Oversigt over kvalitetsparametre 2006, 2007 og 2008<br />
A-kasse Klager Klagesager pr. Omgørelser Gennemsnitlig Fejl i det Rettidigt <strong>af</strong>holdte CV-<br />
ledighedsberørt opgjort i pct. sagsbehandlings- intensiverede samtaler i pct.<br />
opgjort i pct.<br />
tid opgjort i uger<br />
rådighedstilsyn<br />
3. kvt.2007- 3.kvt.2008-<br />
2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008 2006 2007 2008 2. kvt.2008 2.kvt.<strong>2009</strong><br />
Træ-Industri-Byg 30 162 39 0,3 2,0 0,4 4,2 29,4 17,6 2,7 5,1 3,2 4,8 6,8 0 89,3 85,2<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 27 34 35 0,6 0,8 0,9 5 14,8 6,7 3,9 2,8 4,3 13,3 10,0 0 87,8 87,7<br />
Socialpædagogerne 30 25 31 0,5 0,5 0,8 8,7 11,1 0 3,1 5,5 6 10,2 8,9 0 92,8 90,5<br />
Faglig Fælles 290 235 288 0,3 0,3 0,4 14,4 11,2 11,9 4 4,3 3,3 1,8 2,3 0 87,7 90,0<br />
FOA - Fag og Arbejde 132 124 145 0,4 0,5 0,7 17,4 10,5 8,7 4,5 4,7 1,8 4,3 8,7 0 86,5 87,2<br />
Lærerne 105 98 125 0,8 0,9 1,3 11,3 18,2 19,5 5,4 5,4 6,5 13,5 4,3 3,8 80,3 92,5<br />
Danske Lønmodtagere 140 202 241 1,5 2,1 2,8 22,1 12,7 9,9 6,4 4,9 2,1 6,3 1,1 3,1 91,4 77,9<br />
Metalarbejderne 106 64 77 0,7 0,6 0,7 18,7 7,8 17,5 5,6 2,9 3,9 2,5 2,6 3,1 89,8 90,8<br />
Fødevareforbundets NNF 28 25 32 0,4 0,4 0,6 16 14,3 28,6 12,6 3,8 4,3 8,2 6,8 0 81,5 85,3<br />
El-Faget 11 3 8 0,5 0,2 0,6 25 50 0 10,3 3,4 0,6 5,9 10,5 0 92,9 93,6<br />
Byggefagene 8 0,2 0 9,1 0 69,1 65,7<br />
HK/Danmark 379 275 395 0,7 0,6 1 9,3 8,4 7,6 4,4 4,5 4,2 5,0 9,5 0 94,2 94,4<br />
STA 28 22 29 1 0,8 1,2 11,1 4,5 4,8 6,8 2,6 4,6 7,7 8,0 0 89,1 86,1<br />
Funktionærerne og Servicefagene 77 50 43 2,2 1,9 2,1 23,2 18,6 13,3 7,1 4,9 3,5 3,1 0,0 0 91,2 87,2<br />
Lederne 148 106 121 2,4 2,1 2,7 12,7 9,4 11,5 5,6 6,4 3,2 0,0 4,3 0 84,8 69,1<br />
Teknikerne 56 50 49 0,8 0,9 1,1 14,3 12,5 4,8 5,3 5,3 2,3 2,9 2,3 0 85,8 89,4<br />
Kristelig 426 369 360 1,0 1,0 1,2 18,7 12,1 13,3 4,2 4 2,7 0,0 3,3 0 90,6 92,5<br />
Danske Sundhedsorganisationer 53 43 98 0,6 0,5 1,5 6 11,8 9,6 3,1 2,5 3,5 0,0 5,0 0 94,8 91,0<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 40 34 37 0,3 0,3 0,5 6,3 14,8 4,8 4,4 3 2,8 6,1 9,2 0 84,3 82,4<br />
Business Danmark 35 33 47 1,1 1,3 2 7,9 12 0 3,5 6,4 5,4 0,0 18,2 0 77,2 66,0<br />
Frie Funktionærer 2 14 25 0,1 0,5 1,1 0 14,3 15,4 1,4 2,4 2,2 0,0 2,4 0 92,9 88,4<br />
Ingeniørerne 94 81 115 1,1 1,2 2 12,7 10 6,3 6,6 5,4 4,9 1,4 5,0 0 83,5 94,0<br />
Magistrene 133 117 99 1 0,9 0,9 16 12,6 5,7 7 5,6 5,4 3,7 2,0 0 87,5 93,0<br />
Akademikerne 126 140 157 0,9 1,1 1,4 12,1 6,6 6,8 5,3 4,5 4,7 6,6 2,8 0 92,2 91,6<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 241 199 217 1,3 1,3 1,6 10,8 13,8 8,7 3,9 4,3 4,6 7,9 1,2 10 86,9 87,3<br />
ASE 376 419 567 2,5 3,2 6,2 17 16 13,1 6,2 7,3 6,1 1,6 4,2 0 99,4 97,0<br />
DANA 135 86 117 4,1 2,9 5,7 18,9 14,8 5,6 7,9 8,4 7,8 6,0 3,8 5,3 92,8 85,2<br />
Prosa og Merkonomerne 35 29 15 1,8 2,0 1,2 26,7 10,5 0 5,9 2,6 3,8 2,2 2,1 0 93,7 95,3<br />
CA 43 41 55 0,8 0,9 1,3 10,8 14,7 8,8 5,9 5,3 3,9 2,6 3,7 0 84,1 83,9<br />
I alt/gns.<br />
3339 3085 3575 0,8 0,9 1,2 14,7 12,4 10,4 5,2 4,6 4,2 4,3 4,6 1,2 89,0 89,2<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
130
Bilag 7 Udvikling i antallet <strong>af</strong> medlemmer fra 2002 til <strong>2009</strong> på<br />
hovedorganisationsniveau<br />
AC FTF LO Udenfor<br />
hovedorganisation<br />
A-kassemedlemmer i alt<br />
pr. 1. januar<br />
2002 208.562 361.797 1.311.384 481.354 2.363.097<br />
2003 215.216 366.677 1.285.675 488.939 2.356.507<br />
2004 222.845 369.923 1.258.576 501.031 2.352.375<br />
2005 229.674 370.761 1.224.988 505.536 2.330.959<br />
2006 234.615 367.583 1.143.161 539.898 2.285.257<br />
2007 239.970 361.547 1.121.124 532.928 2.255.569<br />
2008 243.533 360.143 1.082.285 549.507 2.235.468<br />
<strong>2009</strong> 248.433 356.036 1.040.730 558.372 2.203.571<br />
1.8.09 254.463 360.515 1.023.801 570.469 2.209.248<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Bilag<br />
131
Bilag<br />
Bilag 8 Dagpengeforsikrede fra 1. januar <strong>2009</strong> til 1. august <strong>2009</strong> fordelt på akasser<br />
A-kasse/hovedorganisation DagpengeDagpengeDagpengeDagpengeDagpengeDagpengeDagpengeDagpenge- Udvikling i<br />
forsikredeforsikredeforsikredeforsikredeforsikredeforsikredeforsikredeforsikrede pct. 1. januar<br />
medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. medlemmer 1. <strong>2009</strong> - 1.<br />
januar <strong>2009</strong> februar <strong>2009</strong> marts <strong>2009</strong> april <strong>2009</strong> maj <strong>2009</strong> juni <strong>2009</strong> juli <strong>2009</strong> august <strong>2009</strong> august <strong>2009</strong><br />
Hovedorganisation AC<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 19.626 19.716 19.754 19.750 19.803 19.853 19.955 20.016 2,0<br />
Ingeniørerne 66.566 66.949 67.357 67.465 67.412 67.536 68.177 68.174 2,4<br />
Magistrene 49.969 50.077 50.072 50.181 50.244 50.346 50.594 50.589 1,2<br />
Akademikerne 76.044 76.443 77.016 77.259 77.449 77.491 78.435 78.508 3,2<br />
CA 30.922 31.112 31.187 31.358 31.426 31.413 31.830 31.939 3,3<br />
I alt 243.127 244.297 245.386 246.013 246.334 246.639 248.991 249.226 2,5<br />
Hovedorganisation FTF<br />
Lærerne 70.636 70.606 70.420 70.328 70.062 70.027 71.295 71.133 0,7<br />
Danske Sundhedsorganisationer 74.032 75.046 75.114 75.081 75.004 74.884 75.901 75.897 2,5<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 56.041 56.735 56.663 56.571 56.410 56.285 56.916 56.727 1,2<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 121.672 122.589 122.660 122.796 122.713 122.444 123.482 123.456 1,5<br />
Prosa og Merkonomerne 12.715 12.743 12.752 12.745 12.729 12.732 12.753 12.750 0,3<br />
I alt 335.096 337.719 337.609 337.521 336.918 336.372 340.347 339.963 1,5<br />
Hovedorganisation LO<br />
Træ-Industri-Byg 41.673 41.349 41.017 41.727 41.611 41.356 41.019 40.765 -2,2<br />
Socialpædagogerne 32.065 32.541 32.543 32.488 32.496 32.445 32.873 32.832 2,4<br />
Faglig Fælles 262.699 261.847 260.793 260.118 259.130 258.371 257.789 256.854 -2,2<br />
FOA - Fag og Arbejde 159.558 159.356 159.200 159.198 159.356 159.419 158.982 158.327 -0,8<br />
Metalarbejderne 86.770 86.783 86.579 86.332 86.082 85.797 85.393 85.224 -1,8<br />
Fødevareforbundets NNF 23.238 23.061 22.944 22.842 22.733 22.653 22.701 22.622 -2,7<br />
El-faget 21.570 21.604 21.622 21.581 21.549 21.554 21.545 21.685 0,5<br />
Byggefagene 16.150 16.155 16.091 16.153 16.130 16.135 16.160 16.259 0,7<br />
HK/Danmark 234.572 234.260 232.475 231.717 230.952 230.578 230.714 231.111 -1,5<br />
STA 29.855 29.778 29.766 29.770 29.717 29.642 29.584 29.551 -1,0<br />
Funktionærerne og Servicefagene 18.672 18.650 18.570 18.501 18.462 18.411 18.350 18.309 -1,9<br />
Teknikerne 26.651 26.596 26.441 26.308 26.109 26.062 26.366 26.524 -0,5<br />
I alt 953.473 951.980 948.041 946.735 944.327 942.423 941.476 940.063 -1,4<br />
Udenfor hovedorganisation<br />
Danske Lønmodtagere 62.232 63.854 65.292 66.340 66.879 67.182 67.698 67.878 9,1<br />
Lederne 81.397 81.623 82.332 83.007 83.063 83.525 84.074 83.995 3,2<br />
Kristelig 164.387 164.976 165.232 165.688 165.868 165.766 166.336 166.471 1,3<br />
Business Danmark 25.596 25.770 25.814 25.906 25.917 25.835 25.954 26.013 1,6<br />
Frie Funktionærer - Tværfaglig 21.175 21.949 22.824 23.455 23.670 23.733 24.288 24.730 16,8<br />
ASE 138.706 138.162 139.803 141.067 138.852 140.087 140.375 138.399 -0,2<br />
DANA 33.434 32.657 33.411 33.384 32.846 33.274 33.352 32.853 -1,7<br />
I alt 526.927 528.991 534.708 538.847 537.095 539.402 542.077 540.339 2,5<br />
I alt alle a-kasser 2.058.623 2.062.987 2.065.744 2.069.116 2.064.674 2.064.836 2.072.891 2.069.591 0,5<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
132
Bilag 9 Oversigt over den samlede tilgang og <strong>af</strong>gang <strong>af</strong> medlemmer i 2008<br />
fordelt på a-kasser og hovedorganisationer<br />
Tilgang <strong>af</strong> medlemmer<br />
Afgang <strong>af</strong> medlemmer<br />
Medlemmer pr. Indmeldte Overflyttet fra Overflyttet fra Udmeldte Overflyttet til Overflyttet NettoNetto- A-kasse<br />
ultimo 2008 medlemmer anden akasse udlandet medlemmer anden a-kasse til udlandet udviklingudvikl. i pct.<br />
Træ-Industri-Byg 45.323 2.638 1.107 26 2.888 3.067 127 -2.311 -5,1<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 20.320 1.011 290 15 536 469 26 285 1,4<br />
Socialpædagogerne 33.685 1.155 3.066 7 1.146 2.735 9 338 1,0<br />
Faglig Fælles 292.855 11.004 8.745 108 20.325 12.500 205 -13.173 -4,5<br />
FOA - Fag og Arbejde 178.147 4.946 8.124 26 9.582 6.887 34 -3.407 -1,9<br />
Lærerne 77.053 2.196 1.454 10 3.363 1.489 14 -1.206 -1,6<br />
Danske Lønmodtagere 62.718 5.341 9.853 14 4.587 4.169 87 6.365 10,1<br />
Metalarbejderne 93.171 3.143 2.071 11 3.991 4.179 67 -3.012 -3,2<br />
Fødevareforbundet NNF 25.581 1.093 806 9 2.462 2.072 9 -2.635 -10,3<br />
El-faget 22.669 947 398 9 836 906 12 -400 -1,8<br />
Byggefagene 17.279 965 443 9 833 906 47 -369 -2,1<br />
HK/Danmark 257.761 9.277 5.981 63 12.778 13.130 156 -10.743 -4,2<br />
STA 32.883 499 984 4 1.670 780 34 -997 -3,0<br />
Funktionærerne og Servicefagene 20.128 704 1.119 4 1.274 1.230 32 -709 -3,5<br />
Lederne 85.697 1.220 6.625 28 2.941 3.511 88 1.333 1,6<br />
Teknikerne 28.329 897 644 1 1.179 1.259 0 -896 -3,2<br />
Kristelig 175.725 11.109 9.757 49 13.140 9.007 339 -1.571 -0,9<br />
Danske Sundhedsorganisationer 77.609 3.307 483 35 3.151 462 38 174 0,2<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 59.050 2.030 3.029 18 1.890 4.737 15 -1.565 -2,7<br />
Business Danmark 26.735 402 1.440 5 954 760 16 117 0,4<br />
Frie Funktionærer 22.751 1.375 1.176 7 1.318 961 28 251 1,1<br />
Ingeniørerne 68.275 2.739 2.264 52 2.454 287 127 2.187 3,2<br />
Magistrene 51.568 2.840 381 0 1.622 947 0 652 1,3<br />
Akademikerne 77.662 5.585 561 32 3.860 950 239 1.129 1,5<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 130.202 3.681 3.080 24 5.389 2.507 49 -1.160 -0,9<br />
ASE 149.470 6.150 10.010 80 10.092 3.871 137 2.140 1,4<br />
DANA 35.455 682 2.497 0 2.782 1.298 0 -901 -2,5<br />
Prosa og Merkonomerne 13.245 524 348 5 473 516 24 -136 -1,0<br />
CA 31.206 1.567 243 29 806 379 101 553 1,8<br />
I alt<br />
2.212.552 89.027 86.979 680 118.322 85.971 2.060 -29.667 -1,3<br />
Tilhørsforhold til hovedorganisation<br />
LO 1.047.811 37.268 33.488 277 58.964 49.651 732 -38.314 -3,7<br />
AC 249.031 13.742 3.739 128 9.278 3.032 493 4.806 1,9<br />
FTF 357.159 11.738 8.394 92 14.266 9.711 140 -3.893 -1,1<br />
Udenfor 558.551 26.279 41.358 183 35.814 23.577 695 7.734 1,4<br />
I alt<br />
2.212.552 89.027 86.979 680 118.322 85.971 2.060 -29.667 -1,3<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
Bilag<br />
133
Bilag<br />
Bilag 10 Oversigt over medlemmernes aldersfordeling fordelt på de enkelte akasser<br />
og hovedorganisationer pr. september <strong>2009</strong><br />
Medlemstal pr.<br />
A-kasse<br />
september <strong>2009</strong> 16-24 år 25-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60 år +<br />
Træ-industri-Byg 40.842 11 13 23 25 24 5<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 20.144 0,4 9,3 33,6 30,1 21,8 4,8<br />
Socialpædagogerne 32.373 0,7 7,0 24,3 31,0 32,7 4,3<br />
Faglig Fælles 255.729 5,3 7,4 22,1 31,4 28,6 5,3<br />
FOA - Fag og Arbejde 164.418 4,2 6,0 20,8 30,3 33,1 5,7<br />
Lærerne 71.240 0,5 7,4 29,1 26,2 29,7 7,2<br />
Danske Lønmodtagere 66.530 8,2 14,3 33,6 27,4 14,4 2,1<br />
Metalarbejderne 84.253 6,1 9,2 25,8 29,5 23,6 5,8<br />
Fødevareforbundet NNF 22.244 6,2 8,8 27,4 30,8 22,4 4,4<br />
El-faget 21.578 7,9 11,9 27,1 25,8 22,2 5,0<br />
Byggefagene 16.197 10,3 13,6 30,2 24,5 16,6 4,8<br />
HK/Danmark 229.768 5,3 8,9 26,7 28,5 24,3 6,3<br />
STA 28.766 1,3 4,2 19,1 34,7 33,6 7,0<br />
Funktionærerne og Servicefagene 18.104 1,6 6,2 23,8 31,7 28,7 7,9<br />
Lederne 83.398 0,5 2,5 21,6 38,4 28,5 8,4<br />
Teknikerne 26.218 2,3 7,6 25,9 33,3 23,9 7,0<br />
Kristelig 169.843 5,9 10,0 31,1 29,9 18,1 5,0<br />
Danske Sundhedsorganisationer 75.365 1,1 10,0 28,9 29,2 26,2 4,7<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 56.434 0,8 8,6 30,8 30,0 26,8 3,1<br />
Business Danmark 25.774 0,9 4,6 30,4 35,6 21,6 6,9<br />
Frie Funktionærer 25.001 4,9 8,8 26,3 32,7 21,5 5,8<br />
Ingeniørerne 66.896 0,6 9,2 30,9 34,1 18,2 7,0<br />
Magistrene 51.016 0,1 6,4 40,8 23,6 21,5 7,5<br />
Akademikerne 77.534 0,2 9,3 38,8 26,9 19,3 5,5<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 122.615 2,2 7,2 23,1 31,3 29,5 6,7<br />
ASE 136.282 2,8 5,5 20,5 30,4 28,7 12,1<br />
DANA 36.168 1,4 4,6 24,5 34,1 25,9 9,5<br />
Prosa og Merkonomerne 12.602 1,8 8,0 30,1 31,8 22,4 5,8<br />
CA 32.464 1,0 10,4 42,7 33,3 10,3 2,4<br />
I alt<br />
2.069.796 3,7 8,0 26,7 30,2 25,2 6,2<br />
Tilhørsforhold til hovedorganisation<br />
LO 940.490 5 8 24 30 27 6<br />
AC 248.054 0 9 37 29 18 6<br />
FTF 338.256 1 8 27 30 28 6<br />
Udenfor 542.996 4 8 27 32 23 7<br />
I alt 2.069.796 3,7 8,0 26,7 30,2 25,2 6,2<br />
LO<br />
AC<br />
FTF<br />
Uden for hovedorganisation<br />
Kilde: Danmarks Statistik<br />
134
Bilag 11 Transaktioner og administrationsudgifter 2004-2008, fordelt på akasser<br />
AAK A-JKS<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 94.867 94.704 82.798 75.175 63.797 -15 -33 40.556 39.363 34.750 30.623 26.632 -13 -34<br />
Øvrige handlinger 21.469 22.985 23.328 29.748 33.202 12 55 6.408 7.699 7.961 13.123 13.400 2 109<br />
I alt 116.336 117.689 106.126 104.923 96.999 -8 -17 46.964 47.062 42.711 43.746 40.032 -8 -15<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 847.857 874.659 829.154 895.911 883.547 -1,4 4,2 297.220 326.033 321.407 388.692 371.267 -4,5 24,9<br />
Administrationsudgifter 70.201.433 69.557.813 69.011.314 69.918.925 74.918.992 7,2 -0,4 28.179.159 27.869.860 27.636.365 27.726.648 28.760.624 3,7 2,1<br />
ASE BF-A<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 298.889 280.998 243.057 218.475 200.606 -8 -33 64.253 51.148 37.652 31.005 33.770 9 -47<br />
Øvrige handlinger 53.264 60.370 63.616 78.917 77.899 -1 46 15.440 15.463 15.046 14.318 14.433 1 -7<br />
I alt 352.153 341.368 306.673 297.392 278.505 -6 -21 79.693 66.611 52.698 45.323 48.203 6 -40<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 1.728.246 1.833.445 1.762.627 1.873.720 1.810.709 -3,4 4,8 553.718 497.690 401.188 362.107 387.190 6,9 -30,1<br />
Administrationsudgifter 158.223.928 156.541.581 150.932.282 154.474.374 160.145.931 3,7 1,2 30.825.301 30.819.156 30.248.427 29.952.158 33.611.548 12,2 9,0<br />
BUPL-A BUSINESS-DK<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 89.407 95.577 88.009 80.536 63.615 -21 -29 55.709 50.756 41.555 38.990 37.633 -3 -32<br />
Øvrige handlinger 24.409 22.849 22.561 31.650 26.795 -15 10 19.574 18.740 16.494 20.277 20.178 0 3<br />
I alt 113.816 118.426 110.570 112.186 90.410 -19 -21 75.283 69.496 58.049 59.267 57.811 -2 -23<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 938.246 863.562 805.197 897.516 674.406 -24,9 -28,1 454.036 425.471 360.982 394.125 379.931 -3,6 -16,3<br />
Administrationsudgifter 58.415.672 57.375.665 57.663.329 62.981.789 64.456.351 2,3 10,3 36.406.035 35.582.067 36.986.816 37.096.415 36.721.642 -1,0 0,9<br />
CA DANA<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 37.884 34.480 27.916 24.239 19.069 -21 -50 85.462 73.646 58.287 50.592 45.315 -10 -47<br />
Øvrige handlinger 9.075 9.558 7.995 11.435 11.122 -3 23 17.969 18.605 16.843 16.336 16.897 3 -6<br />
I alt 46.959 44.038 35.911 35.674 30.191 -15 -36 103.431 92.251 75.130 66.928 62.212 -7 -40<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 371.355 386.307 299.871 330.363 301.778 -8,7 -18,7 512.373 491.355 414.597 388.102 367.478 -5,3 -28,3<br />
Administrationsudgifter 38.005.402 36.710.040 37.751.372 40.094.334 38.442.082 -4,1 1,1 63.638.836 63.393.171 61.873.105 58.426.601 55.851.215 -4,4 -12,2<br />
Bilag<br />
135
Bilag<br />
DLA DLF-A<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
136<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 27.500 36.369 42.425 47.016 51.912 10 89 119.263 137.446 129.640 137.050 108.851 -21 -9<br />
Øvrige handlinger 21.700 28.028 36.639 49.812 54.247 9 150 41.826 27.811 27.206 46.296 31.039 -33 -26<br />
I alt 49.200 64.397 79.064 96.828 106.159 10 116 161.089 165.257 156.846 183.346 139.890 -24 -13<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 439.467 571.328 700.440 900.896 956.823 6,2 117,7 1.083.423 1.116.145 1.079.703 1.290.676 1.010.059 -21,7 -6,8<br />
Administrationsudgifter 29.720.689 35.835.651 47.268.040 59.774.147 65.698.316 9,9 121,1 60.697.370 64.688.854 64.534.381 66.626.789 68.609.170<br />
3,0 13,0<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
DSA EL-A<br />
Udvikl. 2007- Udvikl. 2004-<br />
2004 2005 2006 2007 2008 2008 i pct. 2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 59.056 64.921 57.625 64.837 58.374 -10 -1 61.910 48.073 33.514 27.695 27.112 -2 -56,2<br />
Øvrige handlinger 18.037 14.505 26.180 16.649 15.910 -4 -12 18.809 17.759 15.411 14.888 15.199 2 -21<br />
I alt 77.093 79.426 83.805 81.486 74.284 -9 -4 80.719 65.832 48.925 42.583 42.311 -1 -47<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 443.520 499.046 531.134 523.800 428.755 -18,1 -3,3 478.965 428.671 291.351 240.747 256.741 6,6 -46,4<br />
Administrationsudgifter 40.078.792 47.708.432 49.527.213 51.891.581 47.150.801 -9,1 17,6 40.972.915 40.648.744 40.730.466 42.674.072 42.864.366 0,4 -19,2<br />
FFA FOA<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 59.798 54.607 45.606 40.985 37.441 -9 -37 603.119 593.625 538.245 485.517 474.087 -2 -21<br />
Øvrige handlinger 13.484 13.868 12.849 16.300 16.964 27 26 148.293 210.244 172.544 178.434 193.585 8 31<br />
I alt 73.282 68.475 58.455 57.285 54.405 -2 -26 751.412 803.869 710.789 663.951 667.672 1 -11<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 391.624 390.431 350.045 360.143 338.411 2,9 -13,6 3.960.437 4.134.519 3.657.298 3.461.102 3.352.013 -3,2 -15,4<br />
Administrationsudgifter 36.618.845 34.283.394 35.908.914 33.501.900 32.237.555 -6,7 -12,0 327.224.851 319.214.150 288.669.193 274.580.884 253.088.354 -7,8 -22,7<br />
FS-A FTF-A<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 62.701 59.418 49.135 41.360 37.486 -9 -40 332.861 307.110 257.607 214.549 194.237 -9 -42<br />
Øvrige handlinger 17.989 19.502 17.989 17.502 17.606 1 -2 104.559 81.792 82.807 72.310 69.691 -4 -33<br />
I alt 80.690 78.920 67.124 58.862 55.092 -6 -32 437.420 388.902 340.414 286.859 263.928 -8 -40<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 493.587 480.298 422.640 364.013 343.254 -5,7 -30,5 2.734.961 2.374.115 2.112.793 1.823.736 1.636.271 -10,3 -40,2<br />
Administrationsudgifter 47.260.855 47.788.481 40.001.173 36.516.851 35.416.387 -3,0 -25,1 170.737.113 170.755.817 152.415.270 137.172.970 152.418.116 11,1 -10,7
HK-A IAK<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 833.225 792.834 646.923 575.697 491.412 -15 -41 87.935 81.996 62.289 50.872 43.272 -15 -51<br />
Øvrige handlinger 173.887 174.585 158.267 178.004 175.914 -1 1 15.401 16.424 14.242 19.516 21.668 11 41<br />
I alt 1.007.112 967.419 805.190 753.701 667.326 -11 -34 103.336 98.420 76.531 70.388 64.940 -8 -37<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 5.767.473 5.758.143 4.817.221 4.778.054 4.422.167 -7,4 -23,3 643.253 636.671 520.013 583.150 568.265 -2,6 -11,7<br />
Administrationsudgifter 533.308.286 511.176.838 458.424.134 448.067.186 361.698.600 -19,3 -32,2 77.731.125 70.808.653 75.398.120 69.962.707 56.774.433 -18,9 -27,0<br />
KRIST-A LEDER-A<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 466.266 470.203 388.150 328.761 288.274 -12 -38 157.218 144.711 118.506 104.392 100.228 -4 -36<br />
Øvrige handlinger 117.199 147.377 133.489 151.013 161.621 7 38 36.153 39.500 35.858 39.068 44.129 13 22<br />
I alt 583.465 617.580 521.639 479.774 449.895 -6 -23 193.371 184.211 154.364 143.460 144.357 1 -25<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 3.912.450 4.243.529 3.753.816 3.764.124 3.950.811 5,0 1,0 1.013.524 1.054.158 904.823 872.382 917.621 5,2 -9,5<br />
Administrationsudgifter 276.602.701 264.937.342 262.672.540 276.498.434 282.185.750 2,1 2,0 71.834.807 70.434.984 69.832.916 67.436.331 75.413.930 11,8 5,0<br />
MA METAL-A<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 107.724 111.449 104.344 92.074 73.565 -20 -32 350.988 247.822 184.891 156.354 154.132 -1 -56<br />
Øvrige handlinger 21.075 22.922 23.098 36.970 36.854 0 75 97.058 99.774 83.904 68.448 78.364 14 -19<br />
I alt 128.799 134.371 127.442 129.044 110.419 -14 -14 448.046 347.596 268.795 224.802 232.496 3 -48<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 966.602 995.827 967.174 1.164.517 1.110.202 -4,7 14,9 2.800.601 2.486.988 2.086.962 1.357.182 1.557.674 14,8 -44,4<br />
Administrationsudgifter 66.154.299 66.029.887 68.676.949 79.283.458 79.105.580 -0,2 19,6 188.620.639 175.273.367 172.315.096 153.979.373 150.367.219 -2,3 -20,3<br />
NN-A PM-A<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 155.109 142.176 115.577 88.483 60.682 -31 -61 26.028 23.537 18.464 14.197 11.791 -17 -55<br />
Øvrige handlinger 37.507 35.370 30.877 27.191 24.579 -10 -34 5.159 5.215 5.754 5.250 5.341 2 4<br />
I alt 192.616 177.546 146.454 115.674 85.261 -26 -56 31.187 28.752 24.218 19.447 17.132 -12 -45<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 1.089.683 1.051.550 833.592 610.201 510.768 -16,3 -53,1 182.963 171.135 164.027 134.526 134.802 0,2 -26,3<br />
Bilag<br />
Administrationsudgifter 91.643.170 74.724.888 67.484.907 61.128.401 54.092.863 -11,5 -41,0 27.927.789 25.750.144 23.879.888 22.367.193 21.484.304 -3,9 -23,1<br />
137
Bilag<br />
SLA STA<br />
138<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 53.411 56.189 51.176 43.682 34.739 -20 -35 69.086 70.399 61.585 62.901 67.593 7 -2<br />
Øvrige handlinger 15.853 16.984 15.731 19.370 15.973 -18 1 13.386 17.545 17.622 22.598 26.006 15 94<br />
I alt 69.264 73.173 66.907 63.052 50.712 -20 -27 82.472 87.944 79.207 85.499 93.599 9 13<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 550.819 581.430 506.234 491.058 371.473 -24,4 -32,6 385.669 419.744 414.784 491.361 489.421 -0,4 26,9<br />
Administrationsudgifter 48.629.014 49.483.277 48.948.722 43.194.779 41.222.679 -4,6 -15,2 29.105.080 29.718.454 31.008.751 32.630.121 35.656.553 9,3 22,5<br />
TAK TIB-A<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 85.156 79.015 67.006 55.321 48.586 -12 -43 198.989 159.851 114.814 90.067 110.168 22 -45<br />
Øvrige handlinger 22.105 20.252 19.897 18.705 18.858 1 -15 47.322 41.382 37.973 33.625 56.518 68 19<br />
I alt 107.261 99.267 86.903 74.026 67.444 -9 -37 246.311 201.233 152.787 123.692 166.686 35 -32<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 638.583 599.756 543.149 487.115 443.914 -8,9 -30,5 1.396.378 1.183.820 884.916 717.715 1.384.709 92,9 -0,8<br />
Administrationsudgifter 50.113.676 44.398.536 45.350.838 41.757.472 42.476.859 1,7 -15,2 87.852.230 106.140.242 103.330.189 96.810.770 94.395.851 -2,5 7,4<br />
3FA I alt<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
Udvikl. 2004-<br />
2008 i pct. 2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udvikl. 2007-<br />
2008 i pct.<br />
2004 2005 2006 2007 2008<br />
Udbetaling <strong>af</strong> ydelser 1.457.478 1.218.674 1.055.396 859.170 786.329 -8 -46 6.212.149 5.686.644 4.782.212 4.130.617 3.750.708 -9 -40<br />
Øvrige handlinger 328.632 276.881 279.555 284.466 309.974 9 -6 1.502.581 1.529.232 1.425.458 1.532.217 1.603.966 5 7<br />
I alt 1.786.110 1.495.555 1.334.951 1.143.636 1.096.303 -4 -39 7.714.730 7.215.876 6.207.670 5.662.834 5.354.674 -5 -31<br />
Vægtede udbetalinger/handlinger 10.321.092 8.388.527 7.833.555 7.036.358 7.306.632 3,8 -29,2 46.085.464 43.932.612 38.743.889 36.983.392 36.667.092 -0,9 -20,4<br />
Administrationsudgifter 772.274.415 621.709.913 580.857.512 542.683.653 553.896.362 2,1 -28,3 3.611.026.871 3.401.247.886 3.241.321.563 3.119.210.316 3.039.162.433 -2,6 -15,8<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet
Bilag 12 Oversigt over antallet <strong>af</strong> årsværk i 2000, 2007 og 2008 fordelt på a-<br />
kasser (ultimo tal)<br />
A-kasse Årsværk<br />
2000<br />
Årsværk<br />
2007<br />
Årsværk<br />
2008<br />
Udvikling i<br />
pct. 2000 -<br />
2008<br />
Bilag<br />
Udvikling i<br />
pct. 2007 -<br />
2008<br />
Træ-Industri-Byg 161 121 124 -23 2<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 29 35 31 7 -11<br />
Socialpædagogerne 49 57 48 -2 -16<br />
Faglig Fælles 1.407 842 822 -42 -2<br />
FOA - Fag og Arbejde 557 432 349 -37 -19<br />
Lærerne 46 95 93 102 -2<br />
Danske Lønmodtagere Ikke oprettet 99 131 Ikke oprettet 32<br />
Metalarbejderne 135 105 99 -26 -6<br />
Fødevareforbundet NNF 107 83 76 -29 -8<br />
El-Faget 69 54 51 -26 -6<br />
Byggefagene 53 55 35 -34 -36<br />
HK/Danmark 789 346 335 -58 -3<br />
STA 39 49 45 16 -8<br />
Funktionærerne og Servicefagene 71 66 66 -7 0<br />
Lederne 74 78 84 14 8<br />
Teknikerne 67 52 68 1 30<br />
Kristelig 486 508 475 -2 -6<br />
Danske Sundhedsorganisationer 52 74 66 29 -10<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 70 83 77 10 -7<br />
Business Danmark 45 39 44 -2 13<br />
Frie Funktionærer 53 42 38 -29 -10<br />
Ingeniørerne 58 77 63 9 -18<br />
Magistrene 58 99 97 68 -2<br />
Akademikerne 74 100 85 14 -15<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 278 194 185 -34 -5<br />
ASE 170 204 214 26 5<br />
DANA 68 79 74 9 -6<br />
Prosa og Merkonomerne 33 26 26 -21 1<br />
CA 36 46 45 26 -2<br />
I alt 5.163 4.139 3.947 -24 -5<br />
Anm.: Begrebet årsværk omfatter alle medarbejdere ansat i og <strong>af</strong>lønnet <strong>af</strong> a-kassen og medarbejdere i en tilknyttet<br />
faglig organisation, der i medfør <strong>af</strong> en administrations<strong>af</strong>tale helt eller delvis er beskæftiget med a-kassearbejde. I<br />
årsværkstallet indgår også medarbejdere på barsel, medarbejdere ansat med løntilskud eller i fleksjob og<br />
fritstillede. I sumtallet for 2000 indgår antallet <strong>af</strong> årsværk for Forsvarets A-kasse og Frisørerne, Artisterne og<br />
Maritim A-kasse. Tallene i figuren er <strong>af</strong>rundede.<br />
Kilde: Arbejdsdirektoratet<br />
139
Bilag<br />
Bilag 13 Oversigt over antallet <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger i 2000, 2007 og 2008 fordelt på a-<br />
kasser (ultimo tal)<br />
A-kasse Afdelinger<br />
2000<br />
140<br />
Afdelinger<br />
2007<br />
Afdelinger<br />
2008<br />
Udvikling i<br />
pct. 2000 -<br />
2008<br />
Udvikling i<br />
pct. 2007 -<br />
2008<br />
Træ-Industri-Byg 33 28 28 -15 0<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 2 2 1 -50 -50<br />
Socialpædagogerne 13 9 9 -31 0<br />
Faglig Fælles 390 125 122 -69 -2<br />
FOA - Fag og Arbejde 72 43 41 -43 -5<br />
Lærerne 5 5 5 0 0<br />
Danske Lønmodtagere Ikke oprettet 7 6 Ikke oprettet -14<br />
Metalarbejderne 10 7 7 -30 0<br />
Fødevareforbundets NNF 51 26 25 -51 -4<br />
El-faget 15 13 13 -13 0<br />
Byggefagene 35 23 22 -37 -4<br />
HK/Danmark 55 4 3 -95 -25<br />
STA 5 4 4 -20 0<br />
Funktionærerne og Servicefagene 31 23 23 -26 0<br />
Lederne 1 1 1 0 0<br />
Teknikerne 10 10 10 0 0<br />
Kristelig 55 25 18 -67 -28<br />
Danske Sundhedsorganisationer 1 1 1 0 0<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 17 11 10 -41 -9<br />
Business Danmark 1 1 1 0 0<br />
Frie Funktionærer 4 3 3 -25 0<br />
Ingeniørerne 5 4 4 -20 0<br />
Magistrene 4 4 4 0 0<br />
Akademikerne 4 2 2 -50 0<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 12 5 5 -58 0<br />
ASE 17 7 6 -65 -14<br />
DANA 14 7 7 -50 0<br />
Prosa og Merkonomerne 3 3 3 0 0<br />
CA 2 2 1 -50 -50<br />
I alt 867 405 385 -56 -5<br />
Anm.: Afdelingsbegrebet omfatter a-kassernes hovedkontorer samt alle enheder bemandet med mindst 1 årsværk,<br />
uanset om disse benævnes <strong>af</strong>delinger, lokalkontorer, regionskontorer, kredse eller lignende. Afdelingstallet er<br />
opgjort ultimo året.<br />
Antallet <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger for A-JKS i 2000 er sat lig summen <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger i henholdsvis Journalisternes A-kasse og<br />
Erhvervssproglig A-kasse. 2000 og 2007-tallene for Byggefagenes A-kasse er sat lig summen <strong>af</strong> <strong>af</strong>delinger i<br />
Malerfagets og Maritim A-kasse og Blik og Rørarbejdernes A-kasse. Fødevareforbundet NNF’s A-kasse har<br />
reduceret <strong>af</strong>delingstallet fra 25 til 7 pr. 1. januar <strong>2009</strong>.<br />
Procenttallene i tabellen er <strong>af</strong>rundede.<br />
Kilde: A-kasserne
Bilag 14 Årlig administrationsudgift fordelt på hovedposter og a-kasser<br />
Bilag<br />
Figur 1 Procentvis fordeling <strong>af</strong> den årlige administrationsudgift på hovedposter i 2008<br />
og fordelt på a-kasser<br />
100%<br />
90%<br />
80%<br />
70%<br />
60%<br />
50%<br />
40%<br />
30%<br />
20%<br />
10%<br />
0%<br />
METAL-A<br />
BUSINESS-DK<br />
LEDER-A<br />
IAK<br />
A-JKS<br />
DSA<br />
PM-A<br />
TAK<br />
BUPL-A<br />
CA<br />
FFA<br />
AAK<br />
KRIST-A<br />
TIB-A<br />
SLA<br />
NNF-A<br />
DANA<br />
STA<br />
FS-A<br />
HK-A<br />
DLF-A<br />
BFA<br />
ASE<br />
FTF-A<br />
EL-A<br />
DLA<br />
MA<br />
FOA<br />
3FA<br />
Gennemsnit<br />
Lønudgifter i pct. Lokaleudgifter i pct. IT-udgifter i pct. Øvrige udgifter i pct.<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
Figur 2 Den årlige administrationsudgift pr. medlem i 2008 (i kr.) fordelt på<br />
hovedposter og a-kasser<br />
2.000<br />
1.500<br />
1.000<br />
500<br />
0<br />
DSA<br />
IAK<br />
DLF-A<br />
LEDER-A<br />
AAK<br />
STA<br />
BUPL-A<br />
ASE<br />
DLA<br />
FTF-A<br />
CA<br />
SLA<br />
HK-A<br />
BUSINESS-DK<br />
FOA<br />
FFA<br />
A-JKS<br />
TAK<br />
MA<br />
DANA<br />
METAL-A<br />
KRIST-A<br />
PM-A<br />
FS-A<br />
3FA<br />
EL-A<br />
BFA<br />
Lønudgifter Lokaleudgifter IT-udgifter Øvrige udgifter<br />
NNF-A<br />
TIB-A<br />
Gennemsnit<br />
Kilde: A-kassernes regnskaber og opgørelser over <strong>af</strong>holdte fællesudgifter for 2008 samt Arbejdsdirektoratets<br />
beregninger<br />
141
Bilag<br />
Bilag 15 A-kassernes årsværksforbrug til støttefunktioner i 2008 84<br />
Årsværk til<br />
støttefunktioner<br />
som andel <strong>af</strong><br />
samlede årsværk<br />
Årsværk i<br />
alt<br />
Årsværk til<br />
støttefunktioner<br />
i<br />
alt<br />
Årsv. til itrep./vedligehold<br />
Årsv. til itudvikling<br />
Årsv. til itdrift<br />
Årsv. til<br />
salg/markedsf.<br />
Årsv. til<br />
bygningsvedligehold<br />
Årsv. til<br />
vagttjeneste<br />
Årsv. til<br />
trykkeri<br />
Årsv. til<br />
intern<br />
service<br />
Årsv. til<br />
rengøring<br />
Årsv. til<br />
kantine<br />
A-kasse Årsv. til<br />
reception<br />
Anm.: * A-kassen har angivet 1,2 årsværk samlet for årsværk til intern service og årsværk til trykkeri.<br />
** A-kasserne har angivet et samlet antal årsværk for årsværk til it-drift, årsværk til it-udvikling og årsværk til itrepræsentation/vedligehold.<br />
Kilde: Høring i a-kasserne juni <strong>2009</strong><br />
84 DANA, der anvender særligt mange årsværk til salg og markedsføring har oplyst følgende: ”Med udgangspunkt i den skærpede<br />
konkurrencesituation på a-kasse-markedet finder DANA det påkrævet at anvende ressourcer på at informere om muligheden for at<br />
forsikre sin indkomst som selvstændig. Dette behov er blevet forstærket <strong>af</strong> de senere års positive erhvervsklima, da kendskabet til<br />
a-kasse-tilbudene generelt samtidig er svækket betydeligt navnlig blandt de yngre. DANA’s udadvendte aktiviteter er ikke båret <strong>af</strong><br />
dyre markedsføringskampagner, men <strong>af</strong> en intens informations- og hverveindsats, som er lokalt og regionalt baseret med vægt på<br />
den personlige kontakt og udstrakt service.”<br />
142<br />
Træ-Industri-Byg 3,2 7,2 2,3 2,6 15,3 124 12%<br />
Journalistik, Kommunikation og Sprog 1,7 0,7 0,1 0,9 0,4 0,5 0,3 4,6 31 15%<br />
Socialpædagogerne 1,4 1,5 0,3 2,0 1,0 6,2 48 13%<br />
Faglig Fælles 2,3 3,7 5,8 5,0 0,3 45,6 62,7 822 8%<br />
FOA - Fag og Arbejde 0,3 1,2 3,6 1,0 4,7 7,1 27,9 45,9 349 13%<br />
Lærerne 7,5 0,3 0,3 2,5 0,5 0,5 2,0 4,0 1,5 19,0 93 20%<br />
Danske Lønmodtagere 5,5 2,5 2,0 1,0 6,0 17,0 131 13%<br />
Metalarbejderne 1,5 4,5 5,0 0,5 1,5 3,5 16,5 99 17%<br />
Fødevareforbundet NNF 0,5 0,3 0,3 0,8 0,1 0,1 1,0 1,0 0,5 4,6 76 6%<br />
El-faget 0,8 2,0 0,8 0,5 **3,0 7,1 51 14%<br />
Byggefagene 0,8 0,3 1,0 0,8 0,8 3,5 35 10%<br />
HK/Danmark 8,0 0,4 12,7 0,7 1,0 **20,0 42,8 335 13%<br />
STA 2,0 0,3 0,2 1,0 1,0 1,5 1,0 7,0 45 15%<br />
Funktionærerne og Servicefagene 2,0 1,0 2,0 0,5 0,5 3,0 1,0 10,0 66 15%<br />
Lederne 0,6 2,0 0,3 2,8 2,0 1,9 2,0 11,6 84 14%<br />
Teknikerne 1,3 0,3 0,5 0,3 0,3 0,5 1,0 1,5 0,6 6,1 68 9%<br />
Kristelig 3,0 4,3 8,3 5,0 2,9 10,5 11,2 7,4 1,2 53,8 475 11%<br />
Danske Sundhedsorganisationer 1,0 1,0 **10,0 12,0 66 18%<br />
Børne- og Ungdomspædagogerne 2,9 0,4 * 1,23 **5,3 9,8 77 13%<br />
Business Danmark 0,5 0,9 1,0 2,8 1,0 0,4 1,0 7,6 44 17%<br />
Frie Funktionærer 0,9 1,6 0,5 1,5 0,6 0,5 1,0 1,0 0,9 8,5 38 22%<br />
Ingeniørerne 1,0 1,0 3,0 4,0 7,5 0,5 17,0 63 27%<br />
Magistrene 2,0 2,0 2,0 3,0 1,2 1,0 11,2 97 12%<br />
Akademikerne 2,0 4,0 1,7 0,5 0,3 1,0 1,5 1,4 1,1 13,5 85 16%<br />
Funktionærerne og Tjenestemændene 11,0 4,0 6,0 5,0 26,0 185 14%<br />
ASE 2,0 7,3 24,0 16,0 51,3 214 24%<br />
DANA 1,0 1,0 1,0 1,0 27,0 2,0 2,0 1,0 36,0 74 49%<br />
Prosa og Merkonomerne 2,0 0,5 0,2 0,1 0,9 0,1 0,5 4,3 26 16%<br />
CA 2,5 2,0 0,2 0,2 9,6 2,2 0,3 17,0 45 38%<br />
I alt 66,7 32,4 53,5 40,4 12,2 0,0 5,0 94,5 122,1 65,7 13,6 547,8 3.947 14%