BREAKING NEWS: - Skagenhuset

BREAKING NEWS:
Gruppeeksamen vender sandsynligvis
tilbage til efteråret!
Fra projekt til artikel
En alternativ tilgang til
emnevalg
Hvad kan jeg blive?
Janne Bang i fokus
En rundvisning på
Hum. Inf.
Info om de mange
udvalg
Første
udgivelse!
Udgivelse nr. 1 - Maj, 2012

O KO L FON
Infomaniac
1.aargang nr.1
facebook.com/humanistiskinformatik
Redaktør
Nathalia Hentze Nielsen
nhni10@student.aau.dk
Layout
Søren Cort Hansen (B)
Ismail Vukicevic
Janni Schou Thomsen
Gitte Christine Rahmberg
Signe Damkjær Schmidt
Marketing
Kasper Ørkild (B)
Karina Them Jensen (B)
Susanne Thrane
Pia Pedersen
Philip Færch
Louise Høfler
Kristian Sylvest
Birk Hintze Thisted
Annoncesalg
infomaniac@hum-inf.dk
næste udgivelse
1. juni
B = Bestyrelse
redaktør
Ranuka Rajendram
Rrajen11@Student.aau.dk
Skribenter
Pernille Jordansen
Isabel Michèle Svenssen
Nicolai Fast Sørensen
Philip Kroer Færch
Kasper Ørkild
Rie Grønbeck Bing
Kristian Boel
Hala Sabir
Hisar Sindi
Anne Laumark
Signe Damkjær Schmidt
Fotografer
Giajenthiran Velmurugan(B)
Kristian boel
Forsidefoto
Giajenthiran Velmurugan
Korretktur
Karina Them Jensen
Susanne Trhane
Kasper Ørkild
Julie Aaen
3 Leder
4 En rejse tilbage -
Et potræt af studiet
5 Hvad kan jeg blive?
6 Fort Knox i Friis
7 Elektronisk litteraturdeling
8 Moodle for dummies
9 Fra projekt til artikel
INDHOLD
11 Gruppeeksamens
renæssance
12 En rundvisning på
Humanistisk Informatik
13 Månedens skæve
horoskop
14 Madkassen
15 Kulturkalender
16 Klummen
Foto: Giajenthiran Velmurugan

LeDER I læsende stund skrives endnu et kapitel
af Humanistisk Informatiks historie,
og du, kære læser, er en del af den. Det
du ser på skærmen foran dig, er første
udgave af Humanistisk Informatiks
studieblad. Navnet på bladet er Infomaniac
og formålet er at informere,
vejlede og underholde dig. Og hvem
er du? Du er en af de tusindvis af studerende,
der går på uddannelsen. Du
kommer fra 2. til 10. semester. Du er
mellem 19 og 34 år. Du er enten mand
eller kvinde. Du er én af mange, der har
det tilfælles med dine medstuderende,
at I har valgt samme uddannelse, og
enten ved akkurat, hvad I vil med uddannelsen,
eller ingen anelse @
har. Og
hvem er vi så? Vi er en gruppe frivillige
på tværs af diverse semestre, der
er gået sammen for at sørge for at dette
blad er kommet til verden; et blad, der
har en ambition om netop at informere
dig om de ting, du måske ved eller ikke
ved sker omkring på studiet. Et blad,
der vil vejlede dig på din rejse gennem
studiet, om du så er ny på studiet, eller
mere garvet. Det er også et blad, der
vil underholde dig på de dage, hvor du
ikke vil bombaderes med flere informationer
og tanker om fremtiden, men
bare ønsker at få et smil på læben.
På Infomaniac får de studerende et talerør.
Det vi forventer af studiebladet
er, at det involverer de studerende i de
beslutninger, der tages og de arrangementer,
der afholdes på Humanistisk
Informatik, samt at I let kommer til
denne viden. Derfor udsendes dette
blad netop elektronisk, både for at gøre
tilgangen nem og for at være aktuelt i
en verden, hvor nyheder leveres på
nettet. Infomaniac er dog meget mere
end, hvad der kan skrives på én side.
Infomaniac er også en platform, hvor
studerende får fingrene i muldet så at
sige, og afprøver den viden og de værk-
tøjer, I har fået oparbejdet igennem
studietiden. Her kan spirende journalister
få lov til at researche, interviewe
og skrive artikler. Hobbygrafikere kan
være med til at forme bladets design.
Alle med lysten og et kamera kan blive
fotografer. På Infomaniac foregår der
en konstant læringsproces, hvor alle
der har blod på tanden, kan være med.
Infomaniac er lavet af de studerende og
er til for de studerende.
Således byder vi dig velkommen til
denne første udgave af Infomaniac, Humanistisk
Informatiks helt egen studieblad.
I denne udgave vil du bl.a. kunne
læse om, hvordan Humanistisk Informatik
blev til. Du får en rundvisning,
der tager dig omkring uddannelsens
udvalg, råd og nævn, og du får set Janne
Bang i et helt nyt lys. Velbekomme!
Med venlig hilsen
Nathalia & Ranuka

En rejse
tilbage
- et portræt af studiet
God kommunikation fører til udvikling og skaber gode relationer mellem mennesker,
organisationer og deres omverden. Netop det med at kommunikere er noget, vi alle
kender til på Humanistisk Informatik. Som Huminf’er har vi alle vores eget personlige
forhold til studiet, der i 2010 kunne fejre sit 25 års jubilæum. Men på trods af dette er
det nok de færreste, der kender historien om, hvordan Humanistisk Informatik blev til.
- af Hala Sabir
Jørgen Stigel, prodekan, tidligere studieleder
og medskaber af Humanistisk Informatik,
har været så venlig at følge os
med på en rejse tilbage til begyndelsen.
Historien begynder
Og den begynder i 70’erne. Et årti, hvor oliekriser
hærgede landet. En tid, hvor Otto
Leisner underholdte landet, og hvor trompetbukser
var en del af moden. 70’erne er
dog mere end bare dette. Det er også det
årti, hvor forhistorien begynder. I begyndelsen
af 70’erne opstartes AAU humaniora.
”Da AAU-humaniora i begyndelsen af
1970erne blev planlagt var en af hovedideerne,
at en lang række allerede givne uddannelser
i den samlede uddannelseskæde
skulle integreres.”, fortæller Jørgen Stigel.
En anden af hovedideerne var at skabe nye
humanistiske uddannelser, som sigtede mod
andre arbejdsmarkeder end skole- og uddannelsessystemet,
f.eks. uddannelser inden for
medie- og kommunikationsområdet, men også
nye tværfaglige uddannelser inden for det
æstetiske område. Fra start af blev der derfor
lagt vægt på de pædagogiske og de formidlingsmæssige
dimensioner. Alt dette mundede
ud i to basisuddannelser: Den sprogligt-pædagogiske
og den musisk-æstetiske. I midten af
70’erne stødte humaniora dog på en række udfordringer.
For det første mente daværende undervisningsminister
Tove Nielsen, at humaniora
uddannelserne skulle indskrænkes, så de kun
omhandlede gymnasielæreruddannelserne. For
det andet blev der oprettet et fagligt landsudvalg
for humaniora, hvis opgave bl.a. var at
tage stilling til ansøgninger om nye uddannelser.
Hertil tilføjer Jørgen Stigel: ”Det betød, at det
i adskillige år var ganske vanskeligt at komme
igen-nem med nye humanistiske uddannelser,
f.eks. inden for medie- og kommunikationsområdet,
idet f.eks. Danmarks Journalisthøjskole
og Journalistforbundet mente, at det var deres
monopol. Ansøgninger blev vetoet fra den side.”
Studiet starter
I 80’erne, nærmere betegnet begyndelsen,
blev der givet bevilling til at etablere et toårigt
forløb, der kunne læses i forlængelse af de
tidligere nævnte studier, under navnet Humanistisk
Datalogi. Nye perspektiver blev sat
i spil igennem digitalisering og computeriseringen.
Kommunikation og det at kommunikere,
blev nu set på med helt nye og mere omfattende
øjne. Dette fik en række konsekvenser.
”En række af de ansatte blev helt elementært
opmærksomme på, hvordan der kunne være
sammenhænge og paralleller, f.eks. mellem de
levende sprogs grammatik og logik, og så de
formelle grammatikker og logikker, hvorefter algoritmer,
programsoftware mv. blev opbygget.
Men også at der mere generelt åbnedes nye
perspektiver via digitalisering og computerteknologi
og ikke mindst via de (dengang) nye
personlige pc’ere i netværk.”, siger Jørgen Stigel.
Det betød, at det ikke kun var medier, der var
interessante i et nyt forskningsperspektiv, men
også selve den mellemmenneskelige kommu-
nikation og interaktion
med disse.
Iblandt alle disse nye
perspektiver voksede
et nyt studie frem i
1985, nemlig Humanistisk
Informatik.
Jo mere medie– og
informationsteknologien
udviklede sig,
desto vigtigere var
det at studere den
grundlæggende
samtale og interaktionen
imellem
personer - altså kommunikationsformer, der
ikke havde været understøttet af et medie.
”Så uddannelsen Humanistisk Informatik blev
på det helt overordnede plan undfanget efter
et dia-lektisk koncept: Jo mere medie- og informationsteknologien
udviklede sig og sofistikeredes,
desto mere vigtigt var det at udforske
den grundlæggende samtale og interaktion
person–til-person og dvs. kommunikationsformer,
som siden hedenold ikke havde behøvet
at være medieunderstøttede, men som
man blot tog for givet”, siger Jørgen Stigel.
“Det betød, at det ikke kun var medier,
der var interessante i et nyt forskninsperspektiv,
men også selve den mellemmenneskelige
kommunikation og
interaktion med disse.”
Omvendt var det også vigtigt at undersøge, om
teknologien imødekom brugernes behov mht.
kom-munikationen, og at den var brugervenlig.
Dette var således de tanker, der formede konceptet,
og den ramme, studiet udfoldede sig under.
”Dette var så at sige den helt basale tankegang
bag og ramme omkring den samlede uddannelse,
og det samlede felt af kontekster, som man så
inddrog, var informatik-, kommunikations- og
medie-problemstillingerne, mere specifikt mht.
udvikling af organisations-/virksomhedskommunikation
og –kultur, markedskommunikation,
læring mv. En uddannelse efter dette koncept
faldt dermed ind under IT-hatten. Den kunne
derfor ikke vetoes af f.eks. en professionsuddannelse
som Journalist-højskolen og det kunne
den heller ikke alene af den grund, at det fra
aftagerside meget entydigt blev tilkendegivet, at
det lige præcis var sådan en uddannelse, der
kombinerede disse kompetence- og vidensområder,
der var brug for.”, udtaler Jørgen Stigel.
Derfor havde uddannelsen også to retninger
til at begynde med: Humanistisk Datalogi og
Kommu-nikation. På daværende tidspunkt,
dvs. i midten af 1980erne, var arbejdsløsheden
blandt humanisti-ske kandidater tårnhøj. Derfor
var sigtet med studiet
også, at humanister
skulle skabe værdi
andre steder end
uddannelsessektoren,
steder såsom
det private
arbejdsmarked.
90’erne og frem
I midten af 90’erne
blev en tredje retning
tilføjet studiet, Multimedier,
der i dag
går under navnet
Interaktive Digitale
Medier. Humanistisk Datalogi blev omformet
til Informationsvidenskab. I løbet af 00’erne
kom en række nye uddannelser til, bl.a. en
deltidsefteruddannelse i form af master i IKT
og Læring; et halvandetårigt tilvalgsfag i Mediefag;
kandidatuddannelser i Oplevelsesdesign
og i Informationsarkitektur; og uddannelsen
i Persuasivt Design. Jørgen Stigel
fortæller afslutningsvist: ”Der er således hele
tiden kommet nye skud på Humanistisk Informatiks
efterhånden mere og mere forgrenede
træ, og det vil der nok også gøre fremover.”

Hvad kan jeg blive?
- En artikelserie af Færch & Fast
Af Nicolai Fast Sørensen og Philip Kroer Færch
Du sidder til familiefrokost. Der er sild på bordet og
snaps i glasset, og endnu en gang falder diskussionen
mellem dig og din 80-årige morfar på din
uddannelse. Du føler en hvis afmagt, for uanset
hvor mange gange emnet er blevet vendt, og uanset
hvor malende og storslåede dine forklaringer har
været, resulterer de gang på gang i usammenhængende
grynt, og tilbagemeldinger som ”Det lyder
alt sammen meget godt, men hvad kan du blive?”.
Som Hum-Inf’er er situationer som denne noget,
som langt de fleste
kan relatere til. Og
som studerende på en
af de bredere uddannelser
på AAU, giver
den slags da også oftest
stof til eftertanke.
Mange andre uddannelser
resulterer ofte
i et relativt begrænset
antal muligheder, når
det efter uni gælder
den professionelle karriere
– her tænker vi
på eksempler såsom
fx jura-, medicin- og
arkitektuddannelsen.
Derfor er det da
også forståeligt, at
folk oftest ligner en
flok spørgsmålstegn,
når de får at vide,
at man studerer Humanistisk
Informatik.
Derfor er vores formål
FAKTA OM JANNE
med denne føljeton netop at frelse dig fra din
egen ubeslutsomhed, og give dig, du flotte læser,
inspiration og information om hvad du kan
ende med at blive efter din tid på Hum-Inf. Dette
vil vi gøre ved at præsentere interviews og korte
indblik i tidligere studerendes hverdag i dag.
Folk som netop har overlevet den hårde studi-
etid og som faktisk har nydt godt af det væld af
døre som vores uddannelse har åbnet for dem.
Med alle de valgmuligheder er det kun forståeligt,
at mange af de nybagte akademikere til tider har
svært ved at se skoven for bare træer. Jobbet som
universitetslektor må fx, om ikke andet, siges at
være en af de mest veltilrettelagte beskæftigelser
at overveje, når man lige selv har brugt fem år på
et studie. Alligevel virker det i mistænkelig grad
som om at mange studerende i dag – såvel som
en stor gruppe
andre samfundsmedlemmer
–
sidder med en
prædefineret opfattelse
af hvad
det vil sige at
være lektor på
AAU, og derfor
i større eller
mindre grad
gør et ihærdigt
forsøg på lige
netop at undgå
rollen som tørvetriller.
Imidlertid
er det sådan, at
der i dag er en
væsentlig forskel
på de kittelklædtelaboratoriefanatikere
som en
væsentlig del af
den danske befolkning
i bedste
70’er-stil ville kunne forbinde med bl.a. biologistudiet,
og de opdaterede, samfundsbevidste
og interaktive undervisere som har deres daglige
gang på Humanistisk Informatik anno 2012.
Det er netop disse underviseres anskuelse af jobbet,
som vi i denne omgang gerne vil ind under huden
på. Og derfor har vi snakket med Janne Bang.
Janne Bang er inkarneret AaBfan,
mor til tre og lektor gennem
12 år på Humanistisk Informatik.
Hun er gift med underviser Tem
Frank Andersen, som hun mødte
på 1. semester, og så holder
hun meget af Thomas Helmig.
Jeg kan blive
LEKTOR!
Hvorfor begyndte du på Humanistisk Informatik?
Efter gymnasiet ville jeg være sygeplejerske. Studiet
var fedt, men jobbet virkede ret belastende. Så
overvejede jeg i stedet for journalistik men var ikke
blandt de heldige, og da et planlagt ophold i England
senere gik i vasken, og jeg sad derhjemme
to dage før universiteternes ansøgelsesfrist, tyede
jeg til Politikens ”Hvad kan jeg blive”, slog op på
en tilfældig side i bogen, og der landede min finger
på Humanistisk Informatik. Derfor har jeg så
den dag i dag tænkt, at det er skæbnen, som har
bestemt at jeg skulle læse humanistisk informatik.
Hvordan endte du egentlig med at blive lektor
her på stedet?
Jeg var i en periode freelance journalist, og blev
så kontaktet af universitetet, da der på det tid-
er af dette stod jeg derfor pludselig i en situation,
hvor jeg til en hvis grad selv kunne vælge den
mængde tid, jeg ville investere i mit arbejde. Der
arbejdede jeg i et stykke tid og blev så fastansat.
Det passede mig perfekt, da frihed altid
har været vigtig for mig. En frihed der afspejles
i opgaver som stilles og selvfølgelig
skal besvares indenfor studieordningens
rammer, men som samtidig giver
plads til et kreativt råderum.
Hvad indeholder dit job når
du ikke underviser?
En stor del af min tid går med at
læse relevant litteratur og forny
materialet til brug i undervisningen.
Det jo ikke som nogen studerende
tror, at vi holder den samme
forelæsning ti år i træk. Det
ville være uudholdeligt. Derudover
skriver jeg artikler og forsker.
En del af de resultater
som vi leverer bruges så i den
forskningsbaserede undervisning
som udgør en stor
del af jeres kursusrækker.
Kunne du have set
dig selv som lektor,
da du selv startede
på studiet?
Overhovedet ikke. Og
faktisk heller ikke efterfølgende.
Siden da har
jeg snakket med rigtig
mange folk som jeg læste
med, der har sagt, at
de godt vidste at ud af
dem fra studiet ville nogle
nok fortsætte på universitetet,
men at det skulle være
mig havde de alligevel heller
aldrig troet.
Foto: Kristian Boel

Fort Knox i Friis
De fleste universitetsstuderende kender situationen. Projektaflevering
er lige om hjørnet. Der er ikke ret meget
tid tilbage. Man kan tælle timerne. Den sidste tid til at
runde projektet af bruges ofte på universitetet, hvor man
støder på et overvældende antal folk på trods af, at man
er henne på de sene nattetimer. Stress, koffein i systemet
og ikke nok søvn. Det er opskriften på et besøg fra nattevægteren.
Alarmen på universitet er gået i gang.
En snak med Lindy
Det er et problem, som kan undgås. I hvert fald hvis man
spørger Lindy Madsen, som er universitetsbetjent i Friis.
Umiddelbart efter sin kontortid mellem 12.00 og 13.00
viser han vej gennem flere niveauer af Aalborg Universitets
lokaler ovenpå indkøbscenteret, imens han forklarer
omstændighederne med alarmerne.
- Vi har jo helligdage her på universitetet, så hvis vi har
helligdag en torsdag, så har vi også fredag. Der har vi
tvungen ferie. Det bliver regnet som en helligdag, påpeger
Lindy, mens han peger mod en af dørene på andet niveau.
En seddel på døren frabeder brug af den mellem 20.00 og
06.00 samt i weekender og på helligdage.
Af Kasper Ørkild
På vej ned på første niveau falder snakken på de adskillige
døre i lounges og forelæsningslokaler, som ikke må
bruges. Efter et par skridt nedad viser en dør sig, som
fanger Lindys opmærksomhed midt i snakken om de forskellige
muligheder for at komme ud på tagterrassen fra
første niveau.
- Den her er den eneste dør, som I kan bruge om aftenen, i
weekender og på helligdage. Den er lavet af samme grund.
Fordi I glemmer at lukke de andre døre på det her niveau,
kan I ikke bruge dem. Den her kan I altid komme ud og
ind af, lyder det fra universitetsbetjenten, der nu står på
tagterrassen.
På tagterrassen står en af universitetets medarbejdere.
Hun griber hurtigt sit snit i talestrømmen og beder om
lidt af Lindys tid. Få sekunder efter er vedkommende blevet
involveret i vores samtale om alarmerne i Friis. Da
det nævnes, at man lettere kan komme ind og ud af bygningerne
på campus i øst, bliver hun for alvor en del af
samtalen og kommenterer:
- Her kan folk så ikke komme ind. Det kan også være skide
irriterende. Jeg sidder også og bander over, at vi bor i Fort
Knox herinde.
Sammenligningen med stærkt beskyttede Fort Knox,
hvor USA opbevarer sine guldreserver, sætter et lille smil
på de få folks læber. Det er tydeligvis en komisk sammenligning,
men de anerkendende nik fortæller, at der er noget
om snakken. Lindy griber anledningen til at fortælle
om tyverier på det østlige campus – blandt andet om
computere stjålet i pauser eller lignende.
- Ude på campus, hvor dørene står åben, har man fået hele
grupperum tømt for computere, afslutter han og skifter
emne ved at pege på døren, som vi netop kom ud af. - Generelt
kan man ikke bruge de andre døre end denne. Slet
ikke aftener, weekender og helligdage. Hvis nogen kommer
til at gå ud, så er der ingen, der bliver bortvist af den grund,
men hvis man gentagende gange gør det, så er det
skideballe.
Da samtalen går på hæld, påpeger Lindy, at man udelukkende
må betræde fliserne på tagterrassen, da beplantningen
virker som dræn. Ør i hovedet af regler og information
siger vi på gensyn med universitetsbetjenten, der
i døråbningen kommer med de afsluttende ord:
- Vil nogen have yderligere at vide, så er man velkommen
til at komme op og spørge. Står døren åben, så kommer
folk bare ind!
Foto: Kristian Boel

Elektronisk Litteraturdeling
- Top eller flop?
Indførelsen af elektronisk litteraturdeling
har været på tale længe, og det er nu
lykkes at realisere det nye fænomen. De
fleste studerende har været fortalere for
elektroniske kompendier, mens der stadig
er et mindre antal, som foretrækker
teksterne i papirform. Men hvilke konsekvenser
har den nye ordning haft?
- Af Hisar Sindi
Set generelt fra de studerendes synsvinkel har
der været en del penge at spare, hvilket har gjort
den elektroniske litteraturdeling til en succes.
Der har dog været problemer i forhold til at offentliggøre
teksterne til en fair tid, så de studerende
får en chance for at forberede sig ordentligt.
Dermed har det til tider også været problematisk
at finde de forskellige tekster elektronisk, hvilket
har resulteret i, at de studerende ikke får læst de
givne tekster. Ligeså vel som det påvirker den enkelte
studerendes forberedelse til de forskellige
forelæsninger, har det også sin effekt på undervisningen.
De studerende får sværere ved at følge
med i timerne og har derfor større tendens til at
falde hurtigt fra.
InfoManiac har talt med studenterrådets formand,
Signe Damkjær Schmidt, som har vidnet den utilfredshed
over den elektroniske litteraturdeling,
som har været på 2. og 4. semester. På baggrund
af dette gik Studenterrådet videre med det til StudieNævnet,
hvor det blev vedtaget, at både Signe
Damkjær Schmidt og Hanne West Nicolaisen fra
Ballerup, skulle udforme et regelsæt for deling af
litteratur. Regelsættet træder som udgangspunkt i
kraft til næste semester.
Kan du fortælle nærmere om det regelsæt, der
er blevet sat op?
- Det er begrænset, hvor meget jeg kan sige om
regelsættet, da det endnu ikke er godkendt. Men det
kommer til at fremgå, hvornår man som underviser
skal uploade sin primærlitteratur og i hvilken form.
Herved undgår vi forhåbentlig litteratur, som udebliver
inden en forelæsning, da alle har en frist, der
skal overholdes. Dermed kan man som studerende
have en forventning om, at kursuslitteratur ligger
klar inden kursets begyndelse og i et rimeligt tidsrum.
Hvad mener du er fordelene/ulemperne ved
elektronisk litteraturdeling?
- Personligt er jeg mest til de tekster, jeg kan have i
hånden i form af et kompendium eller en bog, men
eftersom tiderne ændrer sig, må vi tilpasse os. Et af
mine udgangspunkter for denne debat har været at
få teksterne ud i god tid, så de studerende, der ønsker
at samle deres egne kompendier, har et rimeligt tidsrum
til at gøre det i, og at de her kan forvente, at alt
primær litteratur ligger klar. Der kan godt komme
tekster op løbende, men det vil være at foretrække
som sekundær litteratur. Et af de positive aspekter
ved elektronisk litteraturdeling er jo netop at man
kan ændre i sin litteratur løbende, men det skal stadig
ske inden for det tidsrum, der ifølge regelsættet
er retsmæssigt.
Synes du, at indførelsen af elektronisk litteraturdeling
gavner de studerende samt forelæserne?
- For den studerende gavner den elektroniske litteratur,
da man spare en masse penge på bøger og
kompendier, som tidligere kun var at finde i papirform.
For underviserne gavner det efter mit syn, da
de har muligheden for at ændre og rette i deres litteratur
over semesteret.
Positive aspekter
Spørgsmålet er nu, om der overhovedet er nogle
fordele ved den elektroniske litteraturdeling – andet
end at de studerende sparer nogle penge? Infomaniac
har undersøgt sagen og er kommet frem
til nogle punkter, der kan være med til at løfte den
nye ordning.
- Elektronisk litteratur er let læseligt. Man kan
endda zoome ind og ud på de forskellige tekster,
alt efter hvad der føles mest behageligt for øjnene.
(Bonus, hva’?)
- Det er meget mere miljøvenligt. Du behøver slet
ikke at føle skyld over alle de træer der er blevet
dræbt, for at du kan få dine tekster i papirform.
(R.I.P til de træer, der allerede er omkommet!)
- Det er meget let at tage notater – de noter, du
skriver, kan findes og refereres til meget nemt og
hurtigt. Og så behøver de heller ikke være permanente.
(Sig farvel til din rettepen…)

Moodle
- Af Kristian Boel
De fleste af os er forhåbentligvis allerede i en eller anden
grad bekendte med vores kære Moodle. Nogle har
sikkert fuldstændig styr på sidens funktioner, imens
andre – som mig selv – til tider kan have lidt problemer
med at finde vej i denne informationslabyrint
Men det kan der heldigvis rådes bod på! Jeg har været
en tur forbi studiesekretærerne i Friis, som er eksperter
på området. De har masser tips og tricks til Moodle
at dele ud af, så ønsker du at blive en af de mere garvede
Moodle brugere, så er du ikke kommet forgæves.
Tip #1: Moodle Forums
Moodle har mange fora at byde på, og de kan hver især
benyttes forskelligt. Ønsker man f.eks. information om
eller har man spørgsmål til specifikke kurser, så findes
der under næsten alle kursusrummene et diskussionsforum,
hvor der er oplagt at placere disse. Er ens
spørgsmål henvendt til hele semesteret på tværs af
kurserne, så kan man med fordel i stedet benytte fagligt
forum – hvilket kan findes inde under ens tilhørende
semesterrum. Foraene ’Fra studiet’ og ’Opslagstavlen’
henvender sig begge til hele studiet på tværs af semestre.
Som navnet indikerer, så er ’Fra studiet’ et forum,
hvor du kan holde dig opdateret på informationer, der
vedrører hele studiet Humanistisk Informatik. Det er
kun studiesekretærene, studieleder m.fl., som kan lave
opslag her. Har du selv information, du vil ud til hele studiet
med, så kan ’Opslagstavlen’ benyttes til formålet.
for dummies
Tip #2: SMS-service
Der er ikke meget, der er værre end at hive sig selv op
fra de dejligt varme dyner en tidlig og kold mandag morgen,
for så bare at stå foran et tomt auditorium pga. aflyst
undervisning. Men frygt ej, for det kan helt undgås.
Du kan tilmelde dig en SMS-service, hvor du vil modtage
en SMS i forbindelse med vigtige hasteinformationer
– såsom sidste øjebliks aflysninger af forelæsninger.
På den måde kan du trygt vide, hvornår det er OK blot
at blive under dynen. Når du er logget ind på Moodle,
så skal du blot gå ind under ’Rediger profil’ og skrive
dit mobilnummer ind, så er du automatisk tilmeldt.
Tip #3: Mangler du viden? Semesterarkivet!
Humanistisk Informatik AAU har brugt Moodle siden
foråret 2010. Alle de kursusrum, der er blevet
oprettet indenfor samme periode, og som oprettes
fremover, gemmes. Det vil sige, at har du brug
for f.eks. at kigge tilbage på et kursusrum fra et tidligere
semester, så kan det sagtens lade sig gøre. Du
kan finde linket til arkivet i din Moodle hovedmenu.
Tip #4: Mangler du stadig viden? Flere forelæsninger!
Er semesterarkiverne ikke nok til at genopfriske hukommelsen,
kan du blot tilmelde dig det ønskede
kursus igen. Faktisk, så kan du tilmelde dig alle forelæsninger,
endda på tværs af semestre. Når du er logget
ind på Moodle, vil du som udgangspunkt kunne
se en menu i venstre side, som hedder ’Mine kurser’.
Nederst i den tilhørende boks kan du klikke på linket
’Alle kurser’. Herfra vælges det ønskede kursus, og så er
der kun tilbage at bekræfte, at man ønsker tilmelding.
Tip #5: Kalendereksport
Det er muligt at eksportere sin Moodle-kalender og integrere
den i f.eks. sin Outlook mail/kalender eller sin
Google mail/kalender for bare at nævne nogle få. Der
er flere måder at gøre dette på – man kan eksportere
det hele, eller man kan eksportere dele af den. Ønsker
du at eksportere hele kalenderen, gør da følgende: Log
ind på Moodle, og sørg for at blive på forsiden. Klik på
månedens navn i kalenderapp’en i højre side af din
skærm, så kalenderen åbner. Scroll ned i bunden og klik
’Eksporter kalender’, og følg herefter anvisningerne.
Ønsker du i stedet kun at eksportere kalenderaktiviteter
fra f.eks. ét eller flere specifikke kursusrum, så klik
dig først ind på det ønskede rum, i stedet for at blive
på forsiden, og fortsæt derefter som anvist ovenfor.
Hvis du ikke har fået nok tips og tricks til Moodle, så
kan jeg varmt anbefale at tage et kig på følgende:
- ELSA’s introduktionsvideo til Moodle: http://www.
elsa.aau.dk/Introduktionsvideo.moodle.0.html
- ELSA’s Moodle FAQ (Frequently Asked Questions):
http://www.elsa.aau.dk/Guide-og-FAQ.moodle-
2.0.html
- ELSA’s Moodle Introduktionsguide: http://www.elsa.
aau.dk/fileadmin/guides/Moodle_Introguide_Dansk.
pdf
- Benyt evt. ’Hjælp mig’-menuen, der som udgangspunkt
er til at finde i højre del af din Moodle forside.

Fra projekt Projekt til artikel
til artikel
Bjerg Arkitektur
- en udfordret familie
- Af Rie Grønbeck Bing
Hvert semester skrives der hundredvis af projekter, hvis indhold kun bliver
læst af gruppen bag, og de, der skal bedømme det. Det synes vi på Infomaniac
er synd og skam for imellem alle projekterne, ligger der utallige perler, som
er spændende, nytænkende og inspirerende. Hver måned sætter vi spotlight
på et projekt skrevet af studerende fra Humanistisk Informatik; de selvsamme
studerende forkorter projektet ned til en læservenlig artikel. Få lidt at
vide om, hvad dine medstuderende laver, imens du sidder begravet i en bog
og lad dig inspirere af disse projekter. I denne måned skriver Rie Grønbeck
Bing om sit og gruppens 3. semester projekt.
Synes I, at jeres gruppes projekt falder ind under kategorien ”spændende”
og ”anderledes”, kan I skrive til Infomaniac@hum-inf.dk og forklare hvorfor
netop jeres projekt skal features i Infomaniac.
På mit tredje semester skrev min gruppe og jeg et projekt om arkitektfirmaet
Bjerg Arkitekturs organisationskultur. Det var et særdeles spændende
og lærerigt projekt, idet vi udfordrede os selv med nogle nye og
svære teorier og samtidig kunne give Bjerg Arkitektur en feedback, som
de fandt aldeles brugbar.
Den overordnede undren eller motivation for projektet var, at vi gerne ville undersøge en velfungerende
organisationskultur kvalitativt. Her var Bjerg Arkitektur en oplagt samarbejdspartner, da det er en relativt
lille organisation med to kontorer i nærområdet - i Hjørring og Aalborg. Derudover er det en moderne
og veletableret virksomhed, der lige fra starten var utroligt samarbejdsvillig. Vi havde et indledende
møde med direktøren og vores kontaktperson. Allerede her fik vi en klar fornemmelse af, hvad det var for
en organisation. Der blev kredset meget om deres miljøvenlige byggeri, deres moderne teknologi og deres
kvalitetsprodukter samtidig med, at direktøren fremhævede den flade struktur i firmaet og sammenlignede
det med én stor familie. Disse to sider viste sig senere at udgøre en stor del af projektets kerne.
Metodisk og teoretisk afsæt
Inden vi foretog vores interviews med fem forskellige medarbejdere, havde vi gjort os klart, at vi teoretisk
ville arbejde ud fra Majken Schultz’ symbolske kulturfortolkning og Norman Faircloughs kritiske
diskursanalyse. Denne kobling gjorde, at vi i projektet havde en todelt analyse, der først fandt frem til nogle
overordnede tematikker og symboler med den symbolske kulturfortolkning, hvorefter den gik mere
kritisk og sprogligt til værks med den kritiske diskursanalyse. De to teorier supplerede dermed hinanden
godt; med den ene kunne vi pejle os ind på de interessante symboler (det være sig væsentlige artefakter,
handlinger eller sprogformer), og med den anden kunne vi grave os et lag dybere ned og også sige noget
om, hvorvidt der var en forandring i gang i Bjerg Arkitekturs organisationskultur. Begge teorier hang godt
sammen med vores socialkonstruktivistiske epistemologiske fundament, som går ud på, at al mening
bliver skabt i fællesskab. Helt konkret betyder det, at vi i vores projekt anså Bjerg Arkitekturs organisationskultur
som socialt skabt; som en kollektiv konstruktion.

Primært ud fra den symbolske kulturfortolkning udarbejdede vi en interviewguide, som vi tog udgangspunkt
i under interviewene, men dog ikke fulgte slavisk. Hvis interviewpersonen var inde på noget interessant,
borede vi dybere ned i det, men vi nåede omkring de samme spørgsmål med alle interviewpersonerne.
Disse personer var udvalgt efter, at vi gerne ville snakke med organisationsmedlemmer, der varetog
forskellige funktioner, hvorfor vi endte med at interviewe direktøren, en arkitekt, en bygningskonstruktør,
en praktikant og den forhenværende udviklingschef. Interviewene, som varede mellem 25 og 45 minutter,
blev alle transskriberet og udgjorde vores empiri.
Og hvad nåede vi så frem til?
Der var en række tematikker, der gik igen i interviewene, og et interessant
modsætningsforhold tonede langsomt frem. På den ene side fandt vi ud af, at
der herskede en helt familiær stemning, og at der var en høj fællesskabsfølelse
i organisationen. Dette bundede i, at direktøren er gift med regnskabschefen,
og kontoret i Hjørring er placeret i underetagen af deres privatbolig. Derudover
er der altid tændte stearinlys – også til møderne – og blomster på bordene,
hvilket mange af organisationsmedlemmerne betegnede som givende
en hyggelig og familiær stemning. Direktøren gør meget ud af, at alle i firmaet
skal sige ’vi’ og ikke ’jeg’, når de eksempelvis skal præsentere et byggeprojekt,
for de er et team, og ingen kan stå alene. Dette skaber også en samhørighed og
underbygger det familiære fællesskab. Desuden hersker der stor frihed under
ansvar for medarbejderne, hvilket betyder, at direktøren ikke ånder den enkelte i nakken, men at der er
tillid til den enkelte, hvilket så også skaber forventninger, som medarbejderne skal leve op til. Alle disse ting
er eksempler på nogle af de symboler, der bidrager til den overordnede familiemetafor, som vi fandt frem
til kendetegner organisationen. Mange af organisationsmedlemmerne brugte også selv ordet ’familie’ til at
beskrive Bjerg Arkitektur, hvilket sagde os, at det ikke bare var vores tolkning, men rent faktisk organisationsmedlemmernes
eget verdensbillede og forståelse af deres arbejdsplads.
På den anden side var der en yderst interessant vinkel, som kom frem i nogle af interviewene. Der er en stigende
konkurrence i byggebranchen, hvilket medfører, at nogle af Bjerg Arkitekturs kerneværdier bliver sat
“...hvorfor vi endte med at interviewe
direktøren, en arkitekt, en
bygningskonstruktør, en praktikant
og den forhenværende udviklingschef.”
på prøve. Stigende konkurrence medfører et større fokus på øget profit, og denne materielle og mere kyniske
side var begyndt at udfordre den ellers så sammentømrede familievirksomhed med de bløde værdier.
Med den kritiske diskursanalyse kunne vi analysere os frem til to overordnede diskurser: en familiediskurs
og en branchediskurs. Disse to udgør diskursordnen, som vi konkluderede var i gang med en svag transformation,
idet der er flere kulturelle elementer, der vil blive udfordret af branchediskursen i fremtiden.
Jeg kan forestille mig, at det er et velkendt tema for en række andre mindre familievirksomheder i da-
gens Danmark, hvor den økonomiske krise stadig kan mærkes. Derfor mener
jeg, at det er en aktuel og vedrørende organisatorisk problemstilling, hvorfor
vores projekt måske også kan antyde noget om den type virksomhed generelt,
selvom det er bygget så stærkt op om netop Bjerg Arkitekturs organisationskultur.
Det giver projektet en ekstra dimension og gør det endnu mere interessant.
Og hvad kunne det så bruges til?
Efter projektet var afleveret, og eksamen var veloverstået, tog jeg sammen
med et af de andre gruppemedlemmer til Hjørring for efter aftale at give ca. 18
ansatte fra Bjerg Arkitektur noget feedback på, hvad vi havde fundet frem til
i løbet af vores projektperiode. Vi havde inden præsentationen snakket med
vores kontaktperson for at afstemme forventninger og høre, hvad de var in-
teresserede i at få feedback på. Her kom han ind på en mulig organisatorisk forandring, som vi gerne måtte
forholde os til. På den måde fik vi koblet projektets konklusioner op på noget konkret, hvilket gavnede
fremlæggelsen. Vi fik skabt en større bevidsthed omkring deres organisationskultur og fik sat en dialog i
gang mellem mødedeltagerne, hvor de fik snakket nogle helt grundlæggende elementer igennem i forhold
til en fremtidig kulturprofil. Én af konklusionerne var, at det var vigtigt for dem at holde fast i den lille størrelse
og det familiære islæt. Det var en særdeles lærerig proces for os at få en smagsprøve på, hvad det vil
sige at give organisationskonsultation, og det fik sat nogle tanker i gang hos organisationsmedlemmerne i
Bjerg Arkitektur, som synes, det var berigende.

GRUPPEEKSAMENS
Tilbage i 2005 afskaffede den tidligere regering, bestående af Venstre
og Konservativ, gruppeeksamen. Argumentet var, at gruppeeksamen
gav den svage studerende mulighed for at gemme sig bag den
stærke elev. Men hvad var gruppeeksamen, og hvorfor blev den helt
præcist afskaffet? Og sidst men ikke mindst, kommer den tilbage?
- Af Pernille Jordansen
Gruppeeksamen
Gruppeeksamen var i sin højtid en eksamen, hvor to studerende
kunne vælge at gå op til eksamen sammen i nogle fag og have hinanden
som støtte til eksamen. Da jeg sin tid var oppe til en gruppeeksamen
i fysik/kemi i 9. klasse, gik det ud på, at min veninde
og jeg kom ind, og vi trak en opgave. Herefter fik vi 30 minutter
til at forberede os sammen, og derefter skulle vi så ind sammen og
fremlægge vores forberedelse.
Da de 30 pinefulde minutter i lokalet var overstået, skulle vi vente
på vores karakter. Og her kunne man sidde med følelsen, at det var
gået rigtigt godt, og man havde været lige gode eller med følelsen
af, at den ene var bedre end den anden. Endelig åbnede døren,
og vi kom ind til karaktergivning. Her mindes jeg, at vi fik pointeret.
at den ene tog overhånd, og den anden gemte sig lidt bag den
stærke.
Nu i mit tilfælde fik vi begge den samme karakter, som jeg ikke kan
genkalde, og for mit vedkommende tænkte jeg, at det var nemt og
”gemme” sig bag sine medstuderende. Dette var dog ikke meningen
med gruppeeksamen. Meningen var, at man som studerende
skulle samarbejde og stå stærkere ude på arbejdsmarkedet og på de
videregående uddannelser, når man kom videre fra de trygge rammer,
som folkeskolen består af. Men i 2005 begyndte den tidligere
VK regering at ændre på reglerne.
RENæssance
Afskaffelsen
”Hvis nogen derimod har kørt friløb og ikke lavet noget
af betydning, vil det blive afsløret ved eksamen”. Sådan
sagde Bertel Haarder i et interview med DR1 den 20.
december 2005.
Dette var et af de bærende argumenter for at afskaffe
gruppeeksamen. Frygten for, at man ville kunne komme
igennem hele sin uddannelse på andres bekostningen,
var for stor, og derfor valgte man at afskaffe den. VKregeringen
med støttepartiet DF fik i år 2005 afskaffet
gruppeeksamen under store protester fra studerende,
lærer, rektorer, erhvervslivet og ikke mindst oppositionen.
Der var dog enkelte, der stadig kunne få lov til at gå til
gruppeeksamen, det gjaldt blandt andet korsang og andre
fag, der var holdbaseret. Erhvervslivet protesterede
og sagde, at de unge blev dårligt rustede til arbejdslivet,
hvor man hver dag var nødt til at arbejde sammen med
andre mennesker og blive testet som et hold og ikke som
et individuelt menneske.
Nye tider
Efter ti år med den samme regering fik Danmark som
bekendt i år 2011 en ny regering. En regering der består
af Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre med støtte
fra Enhedslisten, som alle gerne vil have gruppeeksamen
tilbage. Og det har vores nye regering lovet os,
samtidig har Venstre og Konservative foretaget en kovending
og vil også have genindført gruppeeksamen.
Dansk Folkeparti holder stand og mener stadig, at gruppeeksamen
giver elever mulighed for at gemme sig bag
en anden elev.
Meningen er, at uddannelsesstederne selv skal
bestemme, hvorvidt de studerende skal deltage i en
gruppeeksamen. Til gengæld skal det så fremkomme
på eksamensbeviset om, hvorvidt den studerende har
været til gruppeeksamen eller en individuel eksamen i
faget. Uddannelsessminister Morten Østergaard understreger,
at der stadig skal ske en individuel behandling
af den enkelte studerende for at minimere ”friløberne”,
som Bertel Haarder kaldte dem tilbage i 2005.
Det vides dog ikke endnu, hvornår gruppeeksamen
præcist kommer tilbage, men løftet skulle blive holdt,
for som Mikael Vetner, studieleder for Kommunikation
og Teknologi, siger: “Morten Østergaard var i Aalborg
til AAUs årsfest og doktorpromovering d. 13. april, hvor
han i sin tale til universitetet bl.a. sagde at vi fik gruppeeksamen
tilbage til efteråret”.
Foto: Giajenthiran Velmurugan

Gentagne gange er vi blevet
gjort opmærksomme på, at
alle de udvalg, råd og nævn,
der findes på vores studieretning,
ikke er bekendt for de
studerende. Så her kommer I
med på en oplysende rundvisning,
så I for eftertiden ved,
hvor I skal henvende jer med
det, I måtte have på hjertet.
StudieNævnet er toppen af
kransekagen. Der er her,
studieleder Mikael Vetner, studienævnsformand
Tove Arendt
Rasmussen, undervisere,
repræsentanter fra studievejledningen
og valgte repræsent-
En rundvisning
på Humanistisk Informatik
af Signe Damkjær Schmidt
anter af de studerende sidder
en gang om måneden og tilrettelægger
jeres studiegang.
Studienævnet godkender uddannelsens
undervisningsplan
og udarbejder forslag til studieordning.
Det er også her, uddannelsesbekendtgørelser
og
generelle regler for eksamen,
karaktergivning og undervisning
foregår. I StudieNævnet kommer
desuden jeres dispensationsbevillinger
til behandling.
StudenterRådet er de studerendes
samlingspunkt og talerør.
Her sidder formændene
fra alle juntaer sammen med
repræsentanter fra studievejledningen,
mentorkorpset,
Friis-udvalget, Bar-udvalget,
bladet samt russkoordinatoren.
StudenterRådet har til formål at
fungere som et fælles politisk
og socialt råd for alle studiets
studerende. Det er her, de
studerende finder et samlet talerør
omkring faglige såvel som
sociale problemstillinger. På
den måde er StudenterRådet
et fælles forum, der også kan
supplere Studienævnet med viden
og informationer. I StudenterRådet
arbejder vi for tiden
med at udforme et regelsæt for
deling af elektronisk litteratur,
som kommer til godkendelse
i StudieNævnet inden næste
semester. Herudover har vi
udformet en vejledning til en
evalueringsvejlednings for juntaer
og ankerlærere for at optimere
vores dataindsamling.
Mentorkorpset er til for, at
du som studerende kan søge
sparring omkring din fremtid på
studiet eller rådgivning i forhold
til faglige eller personlige problemstillinger.
Mentorkorpset
er etableret for at hjælpe dig
i forhold til projektskrivning,
grupper, studiefrustration mv.
Alle henvendelser og vejled-
ningsmøder er fortrolige, og
mentorerne har tavshedspligt.
Friis-udvalget udspringer af
StudenterRådet. Deres opgave
er at sørge for, at alt det praktiske
er i orden på Friis. Det er
eksempelvis dem, der har lavet
et regelsæt og bookingsystem
til vores grupperum, som til
næste semester vil blive elektronisk.
Herudover er de i gang
med at søge en bevilling til at
indkøbe transportable projektorer.
Det vil være muligt at leje
disse ved sekretærene i projektskrivningsperioden.
Sidst, men
ikke mindst, arbejder de for, at
vi kan få kaffe- og slikautomater
sat op, som forhåbentlig vil blive
en realitet til næste semester.
Juntaer er det enkelte semesters
politiske organ for de
studerende. Det er her, de
studerende kan drøfte semesterets
faglige problemstillinger.
Juntaen er bindeleddet mellem
ankerlærerne og den enkelte
juntas medstuderende. Ved
semesterets afslutning påhviler
det juntaen at gennemføre
en evaluering af semestret.
Her slutter rundvisningen. Tak
for jeres opmærksomhed!

Månedens
HOROSKOP
- af Anne Laumark
Vædderen
Læder rimer på vædder, og du har
sat dig i hovedet, at du skal ud og
score minimum ét medlem af Kesslerfamilien.
Du gnider dig i hænderne,
mens du overvejer dine muligheder:
dranker, strip-danser, store guns eller
giga-patter? Ærgelig over at kombimodellen
ikke eksisterer, går du efter
mor Ann – hun forstår, hvordan man
virkelig fester igennem Hum-Inf style!
Tvillingerne
En personlighedsspaltning er under opsejling,
og stemmerne i dit hoved skriger på
øl, fisse og hornmusik. Du inviterer dig
selv på en ordentlig fadbamse i weekenden.
Løven
Du inviterer din elskede i zoo, men bliver
lokket i en fælde og ender pludselig bag
tremmer. Folk kaster lammeskanker i hovedet
på dig, mens de råber ’Simba’.
Tyren
Du freaker helt ud over Føtex’ ugentlige
tilbud på oksemørbrad og begynder
en omfattende protest med Johanne
Schmidt-Nielsen i spidsen. Efterhånden
giver du efter for fristelsen, smider Johanne
Schmidt-Nielsen på gaden og
køber ind. Når man lever på en SU, så
kan man ikke være imod kannibalisme.
Krebsen
Sushi er den nye dille, og du er trendsetter,
da du introducerer parmasan
maki! Ordet spredes og pludselig er du
alles nye bedste ven. Selvfølgelig lige
indtil de smager sushien.
Parmasan er en meget dyr importvare,
specielt med tanke på Italiens økonomiske
problemer. Inden længe går du
bankerot, er ildeset af alle og lugter af
– ja, gammel ost.
Skæve
Jomfruen
Du beslutter dig for, at gøre noget ved
det her jomfru-halløj og køber derfor 36
kondomer og et styks læderundertøj.
Efter forgæves at have søgt efter frivillige,
ender du med at byde tutor-Mads
på en drink.
Skorpionen
Du har brugt alle pengene på STUD
og må låne penge af nogle venlige
Hum-Info’er til vand og brød. Du
presser dog et enkelt hjemmebrænderi
ind i budgettet og nyder alligevel
weekenden med ’Papas egen sprinklervæske’.
Skytten
Du beslutter at løse skud er for svagpissere
og tænker, at billige dåser er gode
skydemål. Du begiver dig derfor ud til
Aalborg Handelsskole, indtil du indser,
at det er weekend. Du smider riffel og
lerdue, indstiller skydningen og går i
Gaden.
Vandmanden
Du åbner op for sommeren med et forfriskende
havbad i Aalborg Friluftsbad,
som får alt til at stritte og krympe af
kulde. En børnefamilie passerer tilfældigt,
og inden du når at sige ’SKABS-
NUDIST’, har du en retssag samt virus
på halsen.
Vægten
Du ser en anelse tykkere ud i den
her uge og vil endelig give dig i kast
med fitness. Desværre besvimer du
efter 15 min. på spinningcyklen og
træneren, der giver mund-til-mund,
ligner Sidney Lee. Ugen ender med
trøstespisning for at fortrænge det
forfærdelige minde.
Stenbukken
Som den lille liderbuk du er, søger du
ind i den nærmeste swingerklub. Efter
to dage bliver du dog bortvist igen med
ordene: ’det der syge shit, vil vi ikke se
her’.
Fiskene
Du finder en flaskeånd i løbet af
næste uge. Uheldigvis har du lige
røget jordens lækreste joint, og du
bruger derfor dit ønske på en Filet-
O-Fish menu fra McDonald’s. Den
kvalmende dressing herfra giver dig
tarmslyng og resten af ugen tilbringes
på hospitalet.

Madkassen
- Af Pernille Jordansen
Madkassen er et fast månedtlig
indslag, der vil hjælpe dig med
at finde gode opskrifter, madtips,
og hvordan man kan lave lækkert
mad til billige penge. Tanken er
at hver måned vil der komme en
opskrift til et eller andet lækkert og
lidt gode tips til hvordan man kan
gøre nogle klassiske retter bedre
eller mere spændende. Jeg er ikke
selv uddannet kok, men kender
nogle kokke og de vil hver måned
hjælpe til med at komme med
tips og ideer. Den første opskrift
har jeg fået fra den bedste konditor/kok
jeg kender og hun anbefaler
den til et langt gruppemøde
hvor man trænger til sukker:
”Rør sammen kage”
Ingredienser:
300 gram mel
3 æg
150 gram smeltet smør
300 g sukker
5 tsk vaniljesukker
3 tsk bagepulver
Bær eller frugt efter eget valg 300-500 g
Fremgangsmåde:
Alt røres sammen og hældes i en smurt springform.
Frugt og bær ligges ovenpå.
Bages ved 170 grader i cirka 40 minutter.
Hvis man har lyst anbefaler kokken
at servere den med en kugle vaniljeis
eller lidt cremfraiche.
Velbekomme.
Hvis I som læsere har ideer, eller en opskrift i gerne vil have kan I kontakte mig på
Pnie09@student.aau.dk
Velkommen til Madkassen.

Infomaniacs
kulturkalender
Kulturkalenderen i Infomaniac er et tilbud, som alle travle Hum Inf studerende kan benytte sig af for
at få et overblik over månedens arrangementer. Heri vil der løbende blive oplyst om enkelte kulturtilbud.
Disse kan være alt lige fra studierelevante foredrag til koncerter, teateropførsler og andre
ekstraordinære kulturtilbud i Aalborg. Så trænger I til en pause fra alle bøgerne og projekterne, så læs
med i Infomaniacs’s kulturkalender!
- Af Isabel Michéle Svenssen
EVENTS
Aalborg på hovedet!
Den 26. maj vender hele verden på hovedet i
Aalborg. Alle aalborggensere samt tilflyttere har
tilsyneladende hørt om dette brag af et kulturevent
- og hvis ikke, så læs endelig videre! Hele
Aalborg fyldes denne dag med fest og farver, i
langt større omfang end hvad Gaden ellers kan
tilbyde. Dette i selskab med omkring 30.000
andre personer i de vildeste udklædninger, i
alverdens former og farver. Vesterbro forvandles
i løbet af for- og eftermiddagen til én stor
parade, endda Nordeuropas største af slagsen,
hvorefter alle de yderligere festligheder finder
sted i Kildeparken. Saml nogle af jeres Hum Inf
medstuderende, skej ud i bedste Hum Inf stil og
oplev Aalborg, når hele verden vender på hovedet,
som er temaet for årets karneval! Køb gerne
billetterne til Kildeparken i forsalget, så I slipper
for alt for lange køer.
Groove med Groon
Til “den lille iværksætter”
Går nogle af jer og drømmer de helt
store iværksætterdrømme, så skal I sætte
kryds i kalenderen den 11. maj. Hos CM
Network kommer en af landets helt store
iværksættere Christina Hembo og holder
foredrag om sit iværksættereventyr. Christina
Hembo har vundet to priser for sine
iværksætterevner, heriblandt prisen som
Årets Kvindelige Iværksætter 2008. Med i
sit foredrag vil hun garanteret kunne give
nogle anvendelige tips og tricks, til de af
jer der kunne have interesse for dette! Der
er et begrænset antal pladser, så tilmeld
jer via CM Networks hjemmeside www.
cmnetwork.dk
Trænger jeres trætte, hårdtstuderende hoveder til et musikalsk afbræk? Så burde I overveje at besøge
Skråen i Nordkraft den 5. maj. Vores helt egen Joey Groon, også kendt som Johannes Holt Iversen fra
2. semester, spiller her et par af sine dansable London Pop numre. Så drop alle alvorlighederne for en
aften, og tag ud og groove med Joey Groon.
I Want You
For Tutor
Nearest recruting station
Ansøgningsfrist 18. Maj 2012
Aflever i lokale 2.07

Signe
Damkjær
Schmidt
StudenterRådet
I kender det sikkert godt, eller gør I? StudenterRådet på Humanistisk
Informatik!? Vi går jo trods alt på et kommunikationsstudium, så af den
grund alene burde alle da være orienteret om, at der hver måned kommer
referat ud på nettet fra vores møder! Dem læser I vel? Nej, jeg er
godt klar over, at StudenterRådet har været en kamæleon langs de hvide
vægge siden vores start i november 2011. Det skal der laves om på! Til
orientering er StudenterRådet en samling af formænd fra juntaerne på
alle semestre og studieretninger på Humanistisk Informatik. Udover dette
sidder repræsentanter fra studievejledningen, mentorkorpset, ruskoordinatoren,
bladet, baren og Friis-udvalget. Vi holder møde en gang om
måneden, hvor vi tager studierelevante emner op til behandling for at
gøre det faglige og sociale miljø på vores studie meget bedre. Det blad,
I lige nu sidder og læser, er kommet til pga. StudenterRådet i vores
forsøg på at skabe en faglig debat på studiet og ikke mindst for at gøre
opmærksom på, hvad der rører sig bag dørene på de lange hvide gange.
Udover dette er Infomaniac en rig mulighed for jer studerende, der går
med en lille journalist eller Art Director i maven. Det er super fedt, at så
mange af jer har valgt at imødekomme vores forslag og deltage i både
Friis-udvalg, bladet og Bar-udvalget. For ja, der er faktisk gang i planerne
for, at vi hver fredag kan få en øl eller flere. Når alkoholbevillingen
går igennem, står barudvalget klar til at fylde en masse ølkrus fredag
efter fredag. Så glæd jer!
Med venlig hilsen
StudenterRådsformanden
Klummen Karina
MichaEl
KrIstianseN
Friis-udvalget
Them
jensen
Friis-udvalget er en gruppe på fem studerende, der arbejder tæt sammen
med de forskellige semestres juntaer og Studenterrådet. Friis-udvalgets
formål er at forbedre studiemijøet, hvad angår de praktiske ting. Vi er
studerende, som præsenterer de forskellige semestre på bacheloruddannelsen
Humanistisk Informatik. Friis-udvalget er ikke - som nogle har
givet udtryk for, at de troede - et udvalg, som arbejder sammen med
butikkerne i bygningen.
Friis-udvalget har allerede været katalysator for en række praktiske tiltag:
Sikring af skaldespande i lokalerne, strøm i auditorierene og for arrangering
af regler til lounges og grupperum. Lige for tiden er vi i færd med at
skaffe automater, således det kan blive muligt bl.a. at købe sodavand,
slik og kaffe. Vi vil holde jer opdateret på, hvornår der kommer automater
op. I er altid velkomne til at henvende jer til jeres semesters repræsentant
for Friis-udvalget, hvis I har nogle spørgsmål eller ønsker til emner,
som skal tages op i Friis-udvalget.
”Friis-udvalget sørger for de små ting, som gør det rart at være studerende,”
Michael Kristensen, medlem af Friis-udvalget.

Har du noget du gerne vil have med i bladet? Ris, ros,
gode idéer eller forslag til et eller andet, du synes,
vil gøre bladet bedre, så skriv gerne til:
- Af Søren Cort Hansen
1
2
3
4
infomaniac@hum-inf.dk
PROFESSORWIZZER
Hvem har sagt disse vise ord:
“Ethvert valg af metode, er også et samtidigt valg af en
specifik forståelseshorisont”?
Henrik Schärfe er kendt for sit teknologiske selvbillede,
men hvad hedder den?
Hvad hedder personen bag den berygtede kritiske
diskursanalyse?
Hvad plejer Jørgen Riber at sige om copyright?
1: Hans-Georg Gadamer. 2: Geminoid-DK 3: Norman Fairclough
4: Det er kun copyright, hvis de finder ud af det.