holder øje med biskoppen? Hvem sætter Københavns biskop i rette, ’når der foreligger påståede forseelser mod bekendelsesgrundlaget? Hvem våger over biskoppens lære? Hvem tør sige til ham, at han er en kætter? Hvem har ret til at anklage en biskop for vranglære? Hvem kan stille hovedstadens biskop, Peter Skov-Jakobsen, stolen for døren og åbent erklære: ”Du er på centrale punkter i modstrid med kirkens bekendelse, og bør <strong>her</strong>efter stilles til regnskab med, at du i dit høje embede forsøger at vildlede både kirkens minister og dermed det hele Folketing. Ja, du bør drages til ansvar for din gejstlige meddelagtighed i at krænke dronningens påbudte trosbekendelse!” HIMMELRÅBENDE FALSK VEJLEDNING Københavns biskop vejledte statens kirkeminister med disse ord: ”Den evangelisk-lut<strong>her</strong>ske ægteskabsetik er blot antydet i CA (Confessio Augustana). For at kunne afsløre denne himmelråbende, falske forklaring er det nødvendigt først og fremmest at klargøre, at bekendelsesskrifterne bygger deres yderst detaljerede ægteskabsetik på tre bærende søjler. De forklarer, at samfundsordenen hviler på tre stænder (413.33: ordo ecclasiasticus, politicus og oeconomicus… ASm, praefatio 14). Ægteskabet, der er forbundet med én af disse tre stænder, er den ældste og derfor (ifølge bekendelsesskrifterne) anset for at være den mest betydelige (Lut<strong>her</strong>s katekismus GK I.209). Den ægteskabsetik, <strong>som</strong> biskoppen skjulte for ministeren, kommer <strong>her</strong> tydeligt til syne. Det klargøres <strong>her</strong>, at Gud skabte mennesket og gav den befaling, at det skulle blive frugtbart og opfylde jorden. Bekendelsesskrifterne lader både biskopper og ministre forstå, at for at denne guddommelige befaling kan føres ud i livet, har Gud nedlagt i mennesket en drift, der tiltrækker manden til kvinden og kvinden til manden…og det er kun med denne skabelsesorden, at der kan tales om ægteskab. Biskoppens hemmeligholdt for ministeren, hvad bekendelsesskrifterne fortæller om denne ’naturlige appetit’ (’appetitus’), der på ingen måde (<strong>som</strong> det hedder) må forveksles med ’den uordentlige brunst’, der er følgerne af Adams fald (Apol. 23:7). Af biskoppens konklusion, at ’ægteskabet er en troværdig, ansvarlig institution for mennesker af samme køn’ (Bispenotat, 23. feb. 2010) kan det kun udledes, at det var Københavnerbispens slet dulgte hensigt at undlade at informere ministeren om denne præcise ’ægteskabsetik’. ”Et sådant begreb er kun antydet i CA,” erklærede bispen. ■ 65 ■
Dette er grunden til, at biskoppen ikke (ærligt og redeligt) forklarede for ministeren, at bekendelsesskrifterne går i detaljer med denne sag. Bekendelsesskrifterne taler åbent om, at med hensyn til menneskets driftsliv har Skaberen givet alle mennesker ’en naturlig ret’ (’ius naturale’ … Apol. 23:9). – Ja, de hævder, at denne ’naturlige ret’ (<strong>som</strong> er inkorporeret i menneskets driftsliv) ’ikke kan ophæves, så længe Gud ikke selv har ændret den menneskelige natur’ (336.9; Apol. 23:12). Stærkere kan det næppe siges! ■ 66 ■
- Page 1 and 2:
Johny Noer Da Gud sagde farvel den
- Page 3 and 4:
PRISGIVET Rapport om udviklingen, d
- Page 5 and 6:
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning ....
- Page 7 and 8:
sammen med Gisèle i foråret 2012
- Page 9 and 10:
MANDEN MED KAMERAET Den ’tilfæld
- Page 11 and 12: Derfor henvender den sig især til
- Page 13 and 14: udsagn: ’Something rotten in Denm
- Page 15 and 16: Sodoma ved Dødehavet i Israel havd
- Page 17 and 18: agte sindene i kog og blev af luthe
- Page 19 and 20: til biskoppen udtalte (citat): ’D
- Page 21 and 22: de ansvarlige stævnes og bringes f
- Page 23 and 24: var adskillige af kirkens folk; bis
- Page 25 and 26: GRUNDLOVSSTRIDIG? Det siger sig sel
- Page 27 and 28: ’evangelisk-luthersk’. En tydel
- Page 29 and 30: som det hedder: ’ifølge den kejs
- Page 31 and 32: ekendelse, som den formuleres i Lut
- Page 33 and 34: ■ 36 ■
- Page 35 and 36: mellem en mand og en kvinde, så sv
- Page 37 and 38: I dette tilfælde skete imidlertid
- Page 39 and 40: 4000 passagerer måtte i uroligt ve
- Page 41 and 42: Den danske kirkeministers reaktion
- Page 43 and 44: De første undersøgende spørgsmå
- Page 45 and 46: til at respektere forældres (og i
- Page 47 and 48: lands kostbare arvesølv for at tæ
- Page 49 and 50: kirkens biskopper. ”Nu drejer det
- Page 51 and 52: Hvis en kommende kirkestruktur orga
- Page 53 and 54: hæve og beskytte’ dronningens tr
- Page 55 and 56: Notatet var en så vigtig støtte f
- Page 57 and 58: ligger i, at den sidste skanse over
- Page 59 and 60: - og at ministeren beviseligt har s
- Page 61: 1957, side 429-449). Bekendelsesskr
- Page 65 and 66: suelle, så ville graverne ikke læ
- Page 67 and 68: MINISTERENS SNUBLESTEN Imidlertid s
- Page 69 and 70: Som sagen i Danmark i de tidlige fo
- Page 71 and 72: som om den gamle advokat atter stå
- Page 73 and 74: senere ’liturgi-opgør’ i Norge
- Page 75 and 76: ÆRKEBISPELIG ERKLÆRING Det er und
- Page 77 and 78: for at være den enfoldige, lærde
- Page 79 and 80: hastig vedtagelse af lovforslaget,
- Page 81 and 82: ■ 84 ■
- Page 83 and 84: stet en brændende fakkel ind i hel
- Page 85 and 86: morgentimer klar over, at deres sam
- Page 87 and 88: gen, stillede han ingen spørgsmål
- Page 89 and 90: udtalte statsminister Helle Thornin
- Page 91 and 92: nogen oprigtig kristen efterfølges
- Page 93 and 94: Han skriver bl.a.: ”Den Norske Gr
- Page 95 and 96: udspillede sig, inden de danske min
- Page 97 and 98: en minister aldrig nogensinde har n
- Page 99 and 100: De norske jurister slutter: ”Det
- Page 101 and 102: jeg omkomme, så lad mig omkomme”
- Page 103 and 104: Den bøn, som de troende i Danmark
- Page 105 and 106: therske kirkes bekendelse (som vi a
- Page 107 and 108: uden sidestykke. Bønner vil blive
- Page 109 and 110: ■ 112 ■
- Page 111 and 112: gante holdning over for ’helligdo
- Page 113 and 114:
opgave, hvor det ikke længere drej
- Page 115 and 116:
Kirkeministerens retlige ansvar var
- Page 117 and 118:
3. ”INGEN PROTESTSTORM!” Kirkem
- Page 119 and 120:
itualet.” Ministeren tilføjede t
- Page 121 and 122:
modstrid med sandheden! På trods a
- Page 123 and 124:
(tilsyneladende modvilligt) bør ta
- Page 125 and 126:
Dommerne burde her tage i betragtni
- Page 127 and 128:
etyder, at Gud må bevare os fra, a
- Page 129 and 130:
Stedet ligger kun få kilometer fra
- Page 131 and 132:
på vej for at ’udrette deres gru
- Page 133 and 134:
Jakob siger: ”Vær Ordets gørere
- Page 135 and 136:
■ 138 ■
- Page 137 and 138:
skæbnefællesskab mellem de to par
- Page 139 and 140:
modstrid med kirkens bekendelse. Pr
- Page 141 and 142:
■ 144 ■
- Page 143 and 144:
vedkender sig ikke Jesu lære om æ
- Page 145 and 146:
henvises til den sagsbehandling, so
- Page 147 and 148:
indbyggere råbte til Abrahams slæ
- Page 149 and 150:
■ 152 ■
- Page 151 and 152:
nem Skriftens beretninger at tale d
- Page 153 and 154:
dem betroet. Simon Peters eneståen
- Page 155 and 156:
Den verdslige lovgivning om homosek
- Page 157 and 158:
mørke udsagn med at åbne en håbe
- Page 159:
Bogen med det bemærkelsesværdige