TYPOGRAFI OG OMBRYDNING deSign med viden

typografi og ombrydning 

deSign med viden 

typografi 

og ombrydning 

Typografisk opsætning og ombrydning af 192 siders 

opsamlingsværk af Henning Larsen Architects 

Svendeprøve 2013 | 1



Beskrivelse af opgaven 

Ombrydning af 192 siders opsamlingsværk. Jeg havde frie hænder 

til alt, undtagen tre ting. Teksten skulle være låst til grundlinienet, 

masser af billeder samt formatet i en rimelig størrelse. 

Bogen henvender sig til branchefolk, og folk med interesse i arkitektur 

og bæredygtighed. 

Bogen er udkommet på engelsk og dansk i to oplag og ombrudt 

efter typografiske standarder jf. justification, linie register, hair 

spaces, korrekte citationstegn, tankestreg etc. 

Mine overvejelser 

• Layoutet skulle være et stramt og funktionelt design. 

• Layoutet skulle fungere med hhv. dansk og engelsk tekst. 

• der skulle være en rød tråd gennem bogen og kapitlerne skulle 

være genkendelig og nemme at se. 

proces 

Teksten blev korrigeret og rettet, og der kom løbende nye afsnit og 

billeder til, i mens jeg arbejdede på bogen. 

Bogen er udarbejdet i InDesign 

2 | Svendeprøve 2013

fontvalg 

Klavika er en OpenType font som kan læses på både mac og PC. 

det er en grotesk font, som jeg fandt letlæselig pga. dens høje 

x-højde. Fonten er spændende at bruge til overskrifter og citater, 

da nogle af bogstaverne skifter karakter i nogle af de 8 forskellige 

snit. dette giver en god dynamik, da jeg vælger at køre med kun én 

font. 

karakteristika 

• Stort g har ingen bar. 

• Stort Q har en hale i bunden. 

• Lille g er toetagers med øre, top- og bundløkke. 

• Lille k har diagonale streger, der mødes på den lodrette streg, 

med luft imellem. 

• Lille g ændrer karakter i italic-snit. 

• Stort Q ændrer karakter i italic-snit. 

• Ligatur i „fi“ i snittet italic. 



Klavika, Bold Klavika, Regular 

Klavika, Light Klavika, Light italic 

et pangram er en sætning 

der indeholder alle alfabetets 

bogstaver. 




forMat 

det første jeg tog stilling til var formatet. ved at gennemgå tekstmængde 

og billeder, fastlagde jeg et format, som kunne rumme 

mit stramme layout. Jeg valgte fast for- og bagkant for at opnå et 

stramt layout. Jeg valgte 2 spalter, da jeg mente flere ville give for 

smalle spalter. en spalte må max være 65 karakterer for optimal 

læsbarhed. min ligger omkring 50-55 karakterer. 

Marginer 

indermargin er sat til 22 mm. for at teksten ikke kommer REDUCER for tæt på : 

ryggen når bogen garnhæftes. 

en farvet kapitelboks er placeret i ydremargin for at holde læseren 

orienteret om, hvor i bogen vedkommende befinder sig. At boksen 

stortset fylder det samme som ydremargin på 10 mm. er bevidst. 

Layoutet gør at der på intet tidspunkt er tekst så tæt på boksen, at 

det chikanerer læseren. Boksen er dog undladt på billedsiderne. 

pagina 

en optisk god placering for pagina er ca. 2 liniers afstand for bundmargin. 

dette er en kombineret pagina og levende kolumne titel. 

dette gør at læseren heletiden er orienteret om, hvor i bogen vedkommende 

befinder sig. 

4 | Svendeprøve 2013 

REFERENCE : 

30 | DESIGN MED VIDEN | GEOMETRI | BYGNING 

95 kWh/m 2 /år 

Projektets referenceramme bygger på standarden for 

traditionelt byggeri, som den er beskrevet i bygningsreglementet 

BR08. Det svarer til 95 kWh/m2 København, Danmark 

150.000 m 

/år. 

2 

Udviklingsprojekt afsluttet 2012 

Projektets målsætning er Energiklasse 2015 svarende til 

ca. 42 kWh/m 2 /år. 

95 kWh/m 2 /år 71,2 kWh/m 2 /år 

4.1 Geometri 

Kontekst 

Rådhuset er placeret på en gammel, tom kasernegrund 

langs med Indre Ringvej. Det ligger på et hjørne mellem 

et industrikvarter mod nordvest og et parcelhuskvarter 

mod syd. Huset rejser sig mod den hårde industri og 

nedskaleres og blødgøres med de begrønnede 'arme' ud 

mod parcellerne og deres haver. 

Case : Nørrebro 

I et eksisterende bykvarter kan bygningsgeometrien justeres ved nedrivning eller 

tilbygning og gennem omdannelse af den eksisterende bygningsmasse. Målet er 

Orientering og placering 

at skabe bedre dagslysforhold mellem bygningerne og i selve boligerne. 

Rådhuset er en større helhed bestående af rådhusbygning, 

-have og -plads. Derfor er selve rådhuset Indgreb på byniveau er ikke noget man „bare gør“. lighed i både byrum og bygninger. Geometrien har 

Mange aktører skal inddrages, tidshorisonten er en direkte målbar betydning for kvaliteten af vores 

placeret parallelt med grundens nordvestligste hjørne, 

lang, og konsekvenserne er komplekse. Derfor for- byer og boliger. 

hvor det danner kant mod ringvejen. Rådhushaven 

holder 

er 

omsætningen af viden fra teoretiske sol- og 

placeret syd for huset mellem to begrønnede 'arme'. skyggestudier til konkrete virkemidler sig til et mere Når man arbejder med byens geometriske udform- 

Ankomst til huset sker fra rådhuspladsen mod øst. abstrakt niveau, nemlig det vi drømmer om. ning, kan man gøre brug af følgende virkemidler : 

tilbygning, nedrivning og anlæg af nye veje og stier. 

Den by, vi drømmer om at bo i, er åben og grøn – men 

også så tæt, at der er et stort nok beboergrundlag til Tilbygninger på steder, der er nøje udvalgt efter 

at sikre foskellige funktioner såsom skole, indkøb, sol- og lysforhold sikrer uændret eller øget bymæs- 

butiksliv og arbejdspladser i kvarteret. I udviklingssig tæthed. Nedrivning af hele eller dele af byg- 

Geometri 

projektet 'Hvad med dagslys ?' undersøges dagslysninger skaber plads til, at lyset kan trænge ind i selv 

Bygningen er skulpturelt udformet som en modelleret et i et nøje udvalgt 'bylaboratorium' på Nørrebro i smalle, dybe gårde. Nye veje og stier på tværs af 

kube, der hæver sig på tre 'arme', som skaber en glidKøbenhavn. 

eksisterende færdselsårer sikrer fl ere og varierende 

ende overgang mellem bygningen og det omkring- 

ruter gennem kvarteret. 

Dagslyset studeres ud fra en række parametre, bl.a. 

liggende landskab. Bygningens let skrånende tag giver 

geometri. Byens rumligheder og dens struktur har 

et dynamisk udseende og et indre med særlige rumlige 

nemlig stor betydning for dagslysets fremkomme- 

kvaliteter. 

36 | DESIGN MED VIDEN | GEOMETRI | BY

layout teMplate 

• der er udviklet en template til „lave tekster“ og „høje tekster“, så 

alle tekster starter præcis samme sted. 

• Alle kapitel/cases tekster har et stort billed som indledning. 

• Alle mancheter er 3 linier. 

• „Tegneserierne“ følger altid efter den lille kapitel tekst. 

• Alle billedtekster og bokse er placeret samme sted på helsiders 

billeder. 

Hvad er bæredygtighed ? 

Ordet bæredygtighed er ikke nyt, men i det seneste årti er det blevet et centralt 

begreb i vores samfund. I dag taler man om bæredygtige investeringer, bæredygtig 

politik, bæredygtig produktion – og selvfølgelig om bæredygtigt byggeri. 

Bæredygtighed er blevet et obligatorisk begreb 

for de virksomheder og organisationer, der ønsker 

at signalere, at man forholder sig ansvarligt til de 

dagsordener om klima og miljø, der præger omverdenen. 

Den udbredte brug af ordet og begrebet 

bæredygtighed har dog betydet, at det dækker over 

alt og ingenting. Bæredygtighed er mere end et ord, 

og for at arbejde med bæredygtighed og fx integrere 

det som en del af sin forretning er det nødvendigt 

at nærme sig en bedre forståelse, der gør det lettere 

at håndtere og operationalisere. 

Bæredygtighed er en præmis for 

både nutid og fremtid. 

Begrebet er komplekst, og vil man arbejde med 

bæredygtighed som et designparameter til at reducere, 

optimere og producere energi, må man starte 

med at afgrænse begrebet, så kompleksiteten 

reduceres. Selvom mange forskere, filosoffer og 

praktikere har gjort det, er der stadig et stykke vej 

til en konsensusopfattelse af, hvad bæredygtighed 

dækker over. For at starte et sted valgte Henning 

Larsen Architects at arbejde med bæredygtigt design, 

der reducerer bygningers energiforbrug i driftsfasen. 

Arbejdet med bæredygtighed har en lang politisk 

forhistorie med rod i efterkrigstidens – og særligt 

1960’ernes – alternative politiske bevægelser. FN's 

første globale miljømøde blev afholdt i Stockholm i 

Riyadh ligger midt i den saudiske ørken, og kravene 

til byens mikroklima er høje. Det kommende fi nansdistrikt, 

King Abdullah Financial District, opføres her, 

og bydelens geometriske udformning har stor betydning 

for den gode komfort mellem bygningerne. 

60 | DESIGN MED VIDEN 

af Signe Kongebro 

og Jakob Strømann-Andersen 

1972. Det førte til, at FN i 1983 nedsatte FN Verdenskommissionen 

om Miljø og Udvikling, også kendt 

som Brundtlandkommissionen. I 1987 udgav kommissionen 

Brundtlandrapporten, der lagde grunden 

til en bredere og mere perspektivrig forståelse af 

bæredygtighed. Rapporten førte til, at FN afholdt 

en global Konference om Miljø og Udvikling i 1992 i 

Rio de Janeiro. Resultatet af denne var Rio-deklarationen, 

der indeholder en række principper for bæredygtig 

udvikling og for alvor satte vores omgang 

med naturens ressourcer og konsekvenserne heraf 

øverst på dagsordenen. 

Ikke kun enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, 

men hele brancher er bevidste om, at de har 

et samfundsansvar og skal forholde sig til den måde, 

hvorpå de påvirker en bæredygtig udvikling. Grøn 

er det nye sort, som mange medier har formuler- 

et det. I den danske byggebranche har man været 

hurtige til at bakke op og involvere sig. Branchen 

har accepteret, at bæredygtighed er en præmis for 

både nutid og fremtid. 

Det er en udfordring for alle aktører, der har med 

bæredygtighed at gøre : Effekterne af bæredygtige 

tiltag trækker spor så langt og i så mange retninger, 

at det nogle gange resulterer i manglende overblik 

og blind navigation. Mange er blevet handlingslammede 

af det store ansvar, som ambitionen 

om bæredygtighed medfører, fordi kravene er, at 

det er et både-og frem for et enten-eller. At nogle 

har defineret snævre områder og er gået i dybden 

DESIGN MED VIDEN | 11 

2.0 Definition 



Viborg, Danmark 

19.400 m 2 

Opført 2011 

Case : Viborg Rådhus 

Viborg Rådhus er Danmarks første bæredygtige rådhus. Gennem en kompakt 

bygningsgeometri og en helhedsorienteret dagslysstrategi opnår huset et samlet 

energiforbrug, som opfylder de gældende retningslinjer for Energiklasse 2015. 

Insolation Analysis 

Avg. Daily Radiation 

Contour Range: 240 - 1540 Wh 

In Steps of: 130 Wh 

Viborg Kommune var den første kommune, der 

valgte at bygge et nyt rådhus efter struktur- 

reformen i 2007. Det nu opførte byggeri er Danmarks 

første eksempel på et bæredygtigt rådhus. 

Huset er placeret på et tidligere kaserneområde 

lidt uden for Viborgs historiske bykerne. Det er 

udformet som et skulpturelt volumen svævende 

over en base af lavere bygninger, som er nænsomt 

integreret i landskabet. Huset åbner sig mod rådhuspladsen 

mod øst og den nye grønne rådhushave 

mod syd og inviterer medarbejdere og besøgende 

ind i et indre, der er åbent, lyst og fleksibelt. 

Viborg Rådhus får et samlet energiforbrug, som 

opfylder retningslinjerne for Energiklasse 2015. Det 

lave energiforbrug opnås til dels gennem passive, 

energireducerende tiltag, som integreres i byg- 

Nedbrydning af volumen har direkte påvirkning af varme/ solstråling på Campuspladsen 

Insolation Analysis 

Avg. Daily Radiation 

Contour Range: 240 - 1540 Wh 

In Steps of: 130 Wh 

10 

Average Value: 538.60 Wh 

Visible Nodes: 3082 

10 

Average Value: 538.60 Wh 

Visible Nodes: 3082 

>> 

Solindstråling, kl. 08-18, gen. dagsværdier 

Wh 

1540+ 

1410 

1280 

1150 

1020 

890 

760 

630 

500 

370 

240 

>> 

Nedbrydning af volumen har direkte påvirkning af varme/ solstråling på Campuspladsen 

Udgangspunkt for Masterplanen Bearbejdet Masterplanen 

>> 

>> 

Udgangspunkt for Masterplanen Bearbejdet Masterplanen 

Solindstråling, kl. 08-18, gen. dagsværdier 

Wh 

1540+ 

1410 

1280 

1150 

1020 

890 

760 

630 

500 

370 

240 

>> 

>> 

1025 Wh 

1025 Wh 

84 | DESIGN MED VIDEN | PROGRAMDISTRIBUTION | BY 

Wh 

1540+ 

1410 

1280 

1150 

1020 

890 

760 

630 

500 

370 

240 

Wh 

1540+ 

1410 

1280 

1150 

1020 

890 

760 

630 

500 

370 

240 

ningens design, dels gennem energiproducerende 

tiltag som solceller, grundvandskøling og -opvarmning. 

Projektet har desuden haft fokus på at skabe et 

behageligt indeklima for både ansatte og besøgende 

ud fra en social bæredygtig tankegang. Der er 

således arbejdet intenst med at udnytte dagslyset 

bedst muligt både i facadedesignet og i valget 

af materialer og farver inde i bygningen. Facadens 

grafiske udtryk giver desuden rådhuset en særlig 

identitet og accentuerer bygningens særlige betydning 

i byrummet. 

Ifølge kommunens egne beregninger er det bæredygtige 

hus tjent hjem på bare otte år. 


Geometri 

Projektet tager udgangspunkt i en given masse, 

som den er planlagt i den oprindelige masterplan 

for Carlsberg. Bygningsmassen gennemskæres og 

åbnes op, så dagslyset får optimale betingelser for 

at trænge ned i bebyggelsen. Forskydninger i højden 

skaber en levende og dynamisk bydel. 

Programmering 

Den oprindelige masterplan er kendetegnet ved en 

gruppering af vertikale, forskudte volumener. Men 

i stedet for at inddele karréen i vertikale funktionsenheder, 

planlægges de øvrige funktioner omkring 

professionshøjskolen UCC, som anlægges i førstesals 

niveau som en horisontal loggia, der formidler 

overgangen til og fra byens pladser. Det skaber mere 

dynamik i karréen dagen igennem. 

Dagslys 

Den geometriske forskydning af bygningsvolumenerne 

sikrer, at vinduerne i bebyggelsen har størst 

muligt himmeludsnit og dermed uhindret dagslysadgang. 

De vinklede og brudte facader bryder 

endvidere lyset og giver et tidsmæssigt og oplevelsesrigt 

spil. Som led i energioptimeringen 

arbejdes der med vinduernes størrelse og orientering. 

Materialer 

Facaderne i bebyggelsen bruges aktivt til at refl 

ektere og fordele lyset til omgivelserne. Alle 

facaderne har derfor en mørk base, som bliver lysere 

opefter. De lyse materialer refl ekterer mest 

muligt lys ned i gaderummet. De mørke materialer 

absorberer varmen fra lyset og skaber et komfortabelt 

mikroklima mellem bygningerne. 

4.0 Geometri 

Dagslys 

Det runde volumen er perforeret af tre indsnit, som sammen 

med det centrale atrium bringer dagslyset og den 

omkringliggende natur helt ind i kernen af bygningen. De 

tre indsnit er orienteret efter de primære adgange fra de 

omkringliggende bygninger i Novo-komplekset. 

Facadedesign 

Facaden består af klassiske vinduesbånd med vandrette, 

lukkede brøstninger, som refl ekterer sollyset og 

varmen væk fra bygningen. Det arkitektoniske udtryk er 

inspireret af arkitekten Arne Jacobsen, der i 1961 lavede 

planen for Novo Nordisk-området i Bagsværd. Vindueslysningerne 

er hvide og matte og sender refl ekteret, 

diff ust lys langt ind i bygningen. 

Zonering 

Bygningen er inddelt i to forskellige indeklimazoner, som 

kan reguleres individuelt. I atriet varierer indeklimaet 

meget. Her kan man fornemme sæsonernes skiften, og 

der vil typisk være køligere eller varmere end i resten af 

huset – afhængig af årstiden. Arbejdspladserne har til 

gengæld et stabilt indeklima, som er yderligere inddelt 

i lokale, individuelt regulerbare klimazoner. 

Grønt tag 

I forbindelse med husets kantine og auditorium forbinder 

to skrånende volumener med grønne tage huset med 

den omkringliggende park. De grønne tagfl ader forsinker 

regnvandets nedsivning og bidrager desuden til 'cool 

island'-eff ekten som omtalt under 'Kontekst'. 


Thomas B. Thriges Gade s. 80, 115 

Beliggenhed : Odense, Danmark 

Bygherre : Odense Kommune 

Bruttoareal : 50.000 m 2 

Designår : 2011-2012 

Opgaveform : Konkurrenceforslag, fi nalist 

Team : Henning Larsen Architects, Polyform Arkitekter, 

Drees og Sommer, WTM Engineers, Argus Engineering, 

Rambøll, Speirs + Major og Procasa 

Umeå Arkitektskole s. 89 

Beliggenhed : Umeå, Sverige 

Bygherre : Balticgruppen 


Byggeår : 2007-2011 

Opgaveform : Bestillingsopgave 

Team : Henning Larsen Architects, White Arkitekter, 

Rambøll Sverige, TM-Konsult og LPS 

Konstruktörer 

Viborg Rådhus s. 29 

Beliggenhed : Viborg, Danmark 

Bygherre : Viborg Kommune 


Byggeår : 2009-2011 

Opgaveform : Førstepræmie, international 

Team : Henning Larsen Architects, Cowi og 

LIW Planning (Lisbeth Westergaard) 

Västra Dockan s. 58 

Beliggenhed : Malmø, Sverige 

Bygherre : Malmö City & Dockan Exploatering 


Designår : 2008-2009 

Opgaveform : Konkurrenceforslag 

Team : Henning Larsen Architects og 

LIW Planning (Lisbeth Westergaard) 





skriftstørrelser og skydning 

Brødteksten – Klavika Regular – er sat til 9/11 pt., da det giver en 

god læsbarhed på store tekstmængder. Brødtekstens størrelse og 

skydning gør at linjerne hverken flyder sammen eller springer for 

langt. 

Overskrifter – Klavika Light – er 32/34 pt. dette skaber en god 

kontrast til den lidt „tunge“ bund. der er indsat Hair Space foran 

overskrifter for at knibe dem ud til margin for optisk at flugte med 

brødteksten. 

Kolumnetitler – Klavika Regular – er sat 7/9 pt. i versaler. 

Pagina – Klavika Light – er sat 9/11 pt. ville gerne have sidetal til at 

fremstå lidt større. 

justification og hyphenation 

når brødteksten er justeret med fast for- og bagkant skal man være 

opmærksom på at ordmellemrummene ikke varierer alt for meget. 

det nedsætter læsbarheden. For at finde det optimale ordmellemrum 

benyttede jeg mig af lille-i testen. 

paragraph styles og character styles 

grundet de mange styles til overskrifter, faktabokse, citater og forskellige 

tekststørrelser benyttede jeg Paragraph Styles for nemt at 

redigere i teksten. Character Styles er brugt til at markere specifikke 

ord i teksten. 


Materialer i byen 

Et urbant mikroklima defi neres allerede i designfasen, hvor facadematerialerne 

udvælges. Mængden af dagslys beror på overfl adernes refl ektans og den 

mængde lys, de giver til byrum og andre bygninger. 

Materialestrategien er ikke kun et spørgsmål om 

tilfredshed hos brugerne af bygningen. Også byrummets 

mange brugere bliver direkte en del af 

historien om materialepaletten. Bygningernes facader 

interagerer med klimaforholdene og er med 

til at skabe lokale klimatiske zoner med varmere og 

mere konstante temperaturforhold. 

For at få så optimale zoner som muligt skal facadematerialerne 

vælges med omhu. Materialerne er en 

aktiv medspiller, når der skal skabes gode dagslysforhold 

og gode termiske forhold. Materialerne har 

en vital betydning, hvis man fx vil undgå , at temperaturen 

i byen bliver højere, end den er uden for byen. 

Hvis materialer vælges ud fra deres 

evne til at refl ektere lys, kan man 

sikre et godt dagslys selv i tætte 

byområder. 

Dagslyset i byskala er en balanceakt med kompaktheden 

af bygningsmassen. Ønsket om en kompakt 

by er opstået ud fra ønsket om at reducere energiforbruget, 

men det kan ske på bekostning af dagslysforholdene. 

Materialevalget kan være en af de 

faktorer, som kan få dagslys og kompakthed til at 

samarbejde frem for at modarbejde hinanden. 

Hvis materialer vælges ud fra deres evne til at 

refl ektere lys, kan man sikre et godt dagslys selv 

i tætte byområder, og det er en gevinst for mikro- 

klimaet. Bygningerne bliver altså til dagslysarmaturer 

for byrummet. Jakob Strømann-Andersens 

forskning viser, at man kan øge dagslyset i byrummet 

med 30 % ved at pudse murstensfacader 

med lys puds. 

Forudsætningen for gode byrum på vores breddegrader 

er god luftkvalitet : Varme solpletter foretrækkes 

frem for fugtige kroge. Mørke materialer 

med ru overfl ade holder på varmen, selv når solen 

er væk. På den måde forlænges brugstiden af byrummet. 

Varmeabsorption er et generelt problem. Byerne 

akkumulerer varme, som skal ventileres væk. Man 

taler derfor om fænomenet urban heat island, hvor 

byen bliver overophedet. Lyse materialers evne til 

at refl ektere solvarmen kan bruges som en aktiv 

strategi til at undgå varmeakkumulation og er derfor 

en nøgle til at reducere eff ekten. 

På samme måde kan man bruge træer og planter 

til at skabe en cool island-eff ekt. Beplantningen 

holder på fugten og skaber skygge og ilt – alt 

sammen vigtige bidrag til et godt og stabilt mikroklima. 

Variationerne er særligt udtalte i nærheden 

af pladser og parker, hvor temperaturen i visse 

tilfælde reduceres med op til tre grader alene på 

grund af vegetationen. 


8.1 Materialer

I 2020 skal Danmarks udledning af drivhusgasser sin del af ansvaret for at reducere energiregningen 

være reduceret med 40 pct. Bygningsmassen står 

for en meget stor del af landets samlede energiforbrug, 

og for at nå det ambitiøse mål er det nød- 

og forbedre vores miljø. 


Partnerskaber mellem offentlige deSign og private med aktører viden 

vendigt med et særligt fokus på byggeriet ; nye og har vist sig at have en gavnlig effekt, fordi vejen 

gamle erhvervs- og beboelsesejendomme ; domicil- fra politik til handling bliver kortere. De politiske 

er og parcelhuse ; offentlige og private bygninger. Vi visioner for en fremtid, hvor vi som samfund om- 

skal hele vejen rundt. 

gås naturens ressourcer med større omtanke og 

respekt, står langt stærkere, når de bakkes op af 

Nybyggeriet skal være mere energieffektivt, og vi 

taBulering og paragraph rules 

skal se på den eksisterende bygningsmasse, hvor 

i kapitlet „Projektoversigten“ har jeg brugt Paragrah Rules og tabulering 

til at styre placeringen af min tekst. ved at bruge mulighederne Paragraph for at energirenovere er store. Regu- 

erhvervslivet og private initiativer. 

Når politik og viden omsættes til handling, giver 

Rules vil stregen hele tiden følge med teksten, og jeg leringen behøver ikke af hele den danske bygningsmasse, energiat 

rette stregen manuelt. 

og klimapolitikken hænger tæt sammen. Det er et 

det gode vilkår for grøn vækst i Danmark. Investeringer 

i energirenovering og energieffektivitet kan 

betydningsfuldt skridt i den grønne omstilling, vi gøre en markant forskel for vores økonomi og skabe 

fæstnet grafik 

har taget med denne helhedsbetragtning. 

Alle cases afsluttes med et kvadrat, så man ved, hvornår artiklerne 

Forskningen har beskæftiget sig jobs, med fordi komplekse de understøtter Den forskningsbaserede vores muligheder tilgang på et til projekterne har 

slutter. Jeg har valgt at give kvadratet samme x-højde som brød- 

sammenhænge, som denne bog stadigt formidler voksende, i korte globalt gjort det marked muligt for at præsentere viden om en lang række konteksten 

for at skabe bedst sammenhæng. Jeg har lagt Flere elementet investeringer i energieffektivitet og en samind 

som fæstnet grafik dvs. at det følger med brødteksten. 

tekster om de vigtigste forhold grønne i designet løsninger. af bygkrete, bæredygtige løsninger i byggeriet. Bogen kan 

let strategi for energirenovering ningen og af planlægningen bygninger er på af byen. Forskerne har læses som en enkel afrapportering af resultaterne 

vej. Strategien skal vise, arbejdet hvordan med vi helt konkrete konkret projekter Denne og har bog dermed om „design og et med katalog viden“ over har konkrete som sit – og ofte realiserede – 

liBrary og text wrap 

For nemmere at kunne holde styr på mine elementer kommer og objekter i mål med at reducere haft direkte energiforbruget indflydelse på og bygningernes afsæt et design forskningsarbejde i løsninger mellem til inspiration en erhvervs- for andre, der interesserer 

har jeg oprettet et Library. når folk overtager ens job, fremtidssikre kan de trække hele bygningsmassen. en række projekter. Det er For en stor at give virksomhed, et bredt publikum Henning sig Larsen for arkitektur. Architects, Den kan og læses en af alle. Bagerst i 

elementer ud. På den måde sikrer man sig altid brugen af samme opgave, og det er vigtigt, adgang at så til mange konklusionerne som muligt præsenteres forskningsinstitution, projekterne bog-en DTU. Det finder er man et samarbejde, 

lister over ph.d.’ernes publicerede 

elementer. 

byder ind med konkrete erfaringer på en enkel, og grafisk betragtninger. måde, der kort der opsummerer har resulteret de i ikke artikler bare og ny tre viden, forskningsartikler men også i fuld længde. 

analyser og løsninger, der har været en række i spil på konkrete projek- bud og eksempler, der viser, at 

specialtegn 

• med „indent to Here“ kan man justere teksten efter Det første er linje. muligt at skabe terne. et byggeri, Metoden hvor er den æstetik, samme hele vi kan vejen nå igennem, klimamålene, Forskningsprojektet hvis vi tænker os har om været og et samarbejde 

i stedet for at holde bagkant med punkt-tegnet, holder energieffektivt teksten og arkitektonisk men de design enkelte går parametre op i en varieres arbejder afhængig sammen af på tværs mellem af Danmarks faggrænser. Tekniske Universitet (DTU) og 

bagkant med det første bogstav i øverste linje. 

højere enhed. Det findes der 

projekternes 

mange danske 

målsætninger 

og uden- 

og kontekst. 

Henning Larsen Architects finansieret af erhvervs- 

• danske citationstegn : 99-66. 

ph.d.-ordningen under Ministeriet for Forskning, 

• en tankestreg er en en-dash, og der skal være et landske almindeligt eksempler på, og der er en sammenhæng. Bogen her bygger netop på et samarbejde mellem 

mellemrum både før og efter. 

Der er brug for en bredere forståelse af, hvad lav- Innovation og Videregående Uddannelser. På DTU 

Bæredygtighed giver byggeriet en ekstra kvalitet, den offentlige og den private sektor og slår bro 

• Hair Space eller hårfint mellemrum mellem tegn og ordet før :, 

energibyggeri egentlig er. Alt for ofte opfattes det har særligt lektor Lotte Bjerregaard og professor 

!, ? 

fordi man ved at inddrage denne parameter tager mellem æstetik og nytte. 

som en ren teknologisk disciplin. Ægte lavenergi er Svend Svendsen været engageret i projektet og 

tænkt ind i byggeriet helt fra starten. Den foræl- vejledt de studerende. Forskningsprojektet kunne 

des ikke og kan ikke spares væk. Klima-, Det energi- er muligt og at bygningsminister ikke have været Martin realiseret Lidegaard uden støtte fra Realdania 

integrere alle funktioner og værdier i én velfungerende 

og æstetisk enhed. Bruger man fx dagslyset 

rigtigt, får man mindre energiforbrug og glade 

og stor velvilje og interesse Juni 2012 fra de bygherrer, hvis 

projekter er med som cases. 

brugere. Lavenergi handler om meget mere end Tak til Jakob Strømann-Andersen, Martin Vraa Niel- 

teknologi. 

sen, Michael Jørgensen, Peter Andreas Sattrup og 

alle kollegaer, der har bidraget med viden om de 

Dagslys er det stærkeste virkemiddel til at 

skabe en arkitektonisk oplevelse af rum. Samcases, 

der er med i bogen. 




kniBe og spærre i ordMelleMruM 

man skal være forsigtig med at knibe i ordmellemrummet. det er 

luften omkring bogstavet der danner ordet. Kniber man for meget vil 

teksten blive mørkere og derved falder læsbarheden. 

da jeg i bogen gør brug af fast for- og bagkant, har jeg været ekstra 

opmærksom på følgende : 

• Floder 

• Horeunger 

• Franske horeunger 

• enker 

• Uhensigtsmæssig orddeling 

• For mange orddelinger efter hinanden. Orddelinger 


Store mellemrum 

enke 

Orddelinger efter Tracking 

Store mellemrum efter Tracking 

enke efter Tracking

kerning 

Knibningen sørger for at luften mellem bogstaverne bliver korrekt. 

ved metrics og optical „råber“ bogstaverne til hinanden og jeg har 

derfor været nød til at udligne i titlen. DESIGN 

Final 

Optical 

metrics 



-50 -40 -50 -40 -50 -80 -50 -50 

MED 

VIDEN 

-20 -40 -50 -50 

DESIGN MED 

VIDEN 

DESIGN MED 

VIDEN

TYPOGRAFI OG OMBRYDNING deSign med viden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?