Hent dokumentation - Fransisco

typografi & ombrydning

En bog om danske nåletæer
tyPOgRafI &
ombrydning
Opgaven
Dette er en fiktiv opgave.
Jeg tog tekst og billeder fra Wikipedia.
Målet med boget var at lave en lille info-håndbog over danske nåletræer,
som man f.eks. kunne tage med i en nåleskov og på den måde få lidt
information om træerne omkring en, eller som naturvejledere kunne læse
op fra.
Dokument
» 170 mm X 220 mm
» Top: 25 mm
» Bund: 35 mm
» Inderside: 20 mm
» Ydreside: 30 mm
» 3 mm bleed
Bogens opbygning
» Side 1: Smudstitel
» Side 2: Smudstitlens bagside (tom)
» Side 3: Titelblad
» Side 4: Kolofon
» Side 5: Indholdsfortegnelse
» Side 7: Tekststart/Kapitelstart
» Kapitelstart altid på højreside
Master
» Paginering
» Bundlinie (0,5 pt)
» Grundlinienet
Rubrik
» 20/20 pt Browallia New, venstrestillet
» Justeret til x-højden af brødteksten
Brødtekst
» 9/11 pt Gill Sans MT Pro, book, justeret
» En linie afstand ved nye afsnit
» Låst til grundlinienet (baseline)
» Dansk orddeling
Mellemrubrik
» 10/12 pt Gill Sans MT Pro, venstrestillet
» 1 linie – 10 pt fordelt, 8 pt over, 2 pt under (11 x 2 = 22 - 12 = 10)
» 2 linier – 9 pt fordelt, 7 pt over, 2 pt under (11 x 3 = 33 - 24 = 9)
Info-tabeller
» 7 pt Gill Sans MT Pro, book
Papir og tryk
Har valgt at det skulle trykkes på bestrøget 120gm2’s papir og at rasterfinheden
på tryket skulle være 60LPC (x2,54) ≈ 150LPI (Offset – ugebladskvalitet).
Har valgt bestrøget papir da det er mere bestandigt overfor jord
osv., når nu den skal med ud i skoven.
Billeder
Alle billeder følger x-højden af brødtekst start og er alle billeder er 61
mm brede, højden variere i takt med tilpasningen af teksten. Alle billeder
er i rgb, 300 PPI og med farveprofil Adobe RGB 1998, da trykkeriet
gerne vil have filen sådan.
Kvalitetsvurdering
Jeg er overordnet tilfreds med udfaldet af bogen.
Formatet på bogen kunne godt have været mere handy end de 170 x 220
mm, måske lidt mindre, så ville jeg også kunne lave bogen i en spalte uden
at få for mange tegn pr. linie.
Et par opslag fra bogen. Se bilag for bogen.
NORDMANNSGRAN
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Abies (Ædelgran)
Art: A. nordmanniana
Nordmanns-Gran (Abies nordmanniana) er
et op til 35 m højt, stedsegrønt nåletræ med
en bred ogkegleformet vækst. Meget gamle
træer kan dog blive kuplede med flad krone.
BESKRIVELSE
Barken er først meget lyst grøn. Den skifter
via lysebrunt meget snart til gråbrun og
helt grå. Stammebarken er glat, men helt
uden de harpiksfyldte blærer, som ellers er
et kendetegn hos Abies-arterne. Nålene er
stive og læderagtige. De sidder fordelt, så
kun undersiden af skuddet er fladt (modsa- VOKSESTED
tAlm. Ædelgran, hvor nålene danner flade På de vestlige skråninger af Kaukasus, dvs.
skud med „midterskilning”). I spidsen er der langs Georgiens nord- og sydgrænser fin-
et lille, men tydeligt indhak. Oversiden er des derløvfældende skove af typen Querco
mørkegrøn og blank, mens undersiden bæ- robori-Fagetea sylvaticae, og her vokser arrer
to hvidblå striber. Nu hvor de der Kogler ten sammen med bl.a. Avnbøg, Ilex colchica
er oprette og cylindriske. De ses efter 15-20 (en art af Kristtorn), Kaukasisk Vedbend,
år. Frøene modner af og til i Danmark, men Laurbær-Kirsebær, Pontisk Rododendron,
de spirer kun under de rette betingelser. Rød-El, Smilax excelsa (en art af Sarsaparil)
og Ægte Kastanje
Rodnettet er kraftigt med en tydelig pælerod.
JULETRADITION
Nordmannsgran er europærernes foretrukne
Højde x bredde og årlig tilvækst: 25 x 15 m juletræ og populariteten ser ud til at vokse år
(30 x 15 cm/år). Disse mål kan fx anvendes, for år. Dette skyldes blandt andet tilgængelig-
når arten udplantes.
heden og kvaliteten af de træer som udbydes
i Europa. Også i Danmark er Nordmannsgran
HJEMSTED
det mest brugte juletræ, efterfulgt af rødgran.
Nordmannsgran gror på bjergskråningerne i Populariteten skyldes bl.a. at træet sjældent
Kaukasus, hvor den erstatter Alm. Ædelgran. mister sine nåle efter det er fældet.
ÆDELGRAN
KÆMPE-GRAN
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Abies (Ædelgran)
Art: A. grandis
Kæmpe-Gran (Abies grandis) eller Grandis
er et op til 90 meter højt, stedsegrønt
nåletræ med envækst, som først er smalt
kegleformet, men som senere bliver mere
uregelmæssig og udspærret. Træet er i Danmark
almindeligt plantet i parker, haver og
pyntegrøntkulturer. Det bliver i Danmark op
til 45 m højt.
BESKRIVELSE
Grenene sidder vandret udspærret i tydeligt
adskilte kranse. Barken er først olivendrøn
og beklædt med fine hår, men i løbet af et års
tid bliver den gråligt rødbrun ligesom. De er
oprette og cylindriske med afrundet top lidt
ældre grene som en rigtig gråbrun bark med
tydelige, ophovnede harpiksblærer. Gamle
grene og stammer får efterhånden en slimet kogler) brune. De vingede frø sidder to og to
og klam mørkegrå bark, som sprækker op i på hvert kogleskæl.
små firkanter.
UDBREDELSE
Knopperne er små og delvist skjult af nåle. Kæmpe-Gran er hjemmehørende i det vest-
De er ægformede til cylindriske og mørkt lige Nordamerika, men den er senere plantet
rødviolette, beklædt med hvid harpiks. Nå- mange steder i verden. I Danmark ret alminlene
sidder i et meget fladt, kamagtigt skud. deligt plantet, især i hede- og klitplantager.
De har en dybt furet, mørkegrøn overside
og en let indrullet underside med to hvide ØKOLOGI
striber. De hanlige blomster er samlet i små, Kan bruges som kryderi i mad. På Mount
røde og harpiksklædte stande, som sidder Olympus i Olympus National Park, Washingt-
øverst i kronen, mens de hunlige findes i on, USA, findes arten på regnrige bjerge ud i
cylindriske stande, der først er lysegrønne, Stillehavet, men også længere indad i landet
senere rødbrune og til sidst (som modne sammen med bl.a. Fjerbregne, Hindbær.
- 16 - - 17 -
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Abies
Art: A. alba s
Ædelgran (Abies) er en slægt, rummer ca.
40 arter, som er udbredt på den nordlige
halvkugle. Det er store, stedsegrønne nåletræer,
som er kendetegnet ved de oprette
kogler, der falder fra hinanden ved modenhed.
Desuden har Ædelgran i modsætning til
den nærtstående slægt, Gran-slægten, ikkestikkende
nåle. Det normale kromosomtal er
2 n = 24.
Her beskrives de arter, som dyrkes i Danmark.
BESKREVNE ARTER
• Almindelig Ædelgran (Abies alba)
• Langnålet Ædelgran (Abies concolor)
• Kæmpe-Gran (Abies grandis)
• Koreansk Ædelgran (Abies koreana)
• Klippe-Ædelgran (Abies lasiocarpa)
• Nordmannsgran (Abies nordmanniana)
• Spansk Ædelgran (Abies pinsapo)
• Sølv-Gran (Abies procera) synonym: Abies nobilis
ØVRIGE ARTER
• Purpur-Ædelgran, Abies amabilis (Vestlige Nordamerika fra Alaska til Nordcalifornien) )
• Balsam-Ædelgran, Abies balsamea (Østlige Nordamerika fra Newfoundland til West
Virginia)
• Abies bifolia (Rocky Mountains fra det nordvestlige Canada til Nevada)
• Abies bracteata (Santa Luca Mountains, Californien)
ALMINDELIG ÆDELGRAN
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Pinopsida (Nåletræ-klassen)
Orden: Pinales (Gran-ordenen)
Familie: Pinaceae (Gran-familien)
Slægt: Abies (Ædelgran)
Art: A. alba
Almindelig Ædelgran (Abies alba) er et op til
45 m højt stedsegrønt nåletræ med stift udståendegrene.
Det er ret almindeligt plantet,
især i Midt- og Vestjylland.
BESKRIVELSE
Væksten er helt ret med en gennemgående
stamme. Kronen er kegleformet og slank.
Barken er grå og temmelig glat med harpiksholdige
blærer. Gammel bark sprækker
op i firkantede plader. Standene er først
røde, men senere bliver Knopperne er ægformede,
rødbrune og lidt fedtede. Nålene
er uens lange, og de sidder tydeligttoradet på (Heterobasidion annosum) og Honning-
skuddet. Oversiden er skinnende grøn, mens svamp.
undersiden har to hvide striber. Kan ved
jævnligbeskæring fra ungdommen beskæres UDBREDELSE
i hele levetiden. Nålene mangler spids. Kog- Almindelig Ædelgran findes på mineralrig
lerne sidder ret tæt på grene nær toppen. De bund overalt i de mellem- og sydeuropæiske
er oprette og cylindriske med afrundet top. bjergskove, hvor der er mere end 600 mm
Farven er først grøn, senere rødbrun. Frøene nedbør. Her kan træet blive over 50 m højt
modner godt og spirer villigt her i landet. og er dermed en af de højeste naturligt-forekommende
træarter i Europa.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,20 x 0,10
m (20 x 10 cm/år), heri dog ikke medregnet VOKSESTED
eventuelle andre skud fra jordstænglerne. Arten er knyttet til kølige, skyggede vokse-
Disse mål kan fx anvendes, når arten udplansteder, men er ret ligeglad med jordbundstes.forholdene.
IGrækenland er vegetationen i
højder fra 1.200 m til 2.200 m præget af bl.a.
Rodnettet består af kraftige og dybtgående Ask, Bøg, Alm. Røn, Bævre-Asp, Panser-Fyr,
hovedrødder. Træet er kun lidt modtageligt Rød-Gran, Silke-Fyr, Skovfyr, Sort-Fyr, Stilkfor
de alvorlige vedsvampe: Rodfordærver Eg, Vinter-Eg og Vorte-Birk.
- 14 - - 15 -
2

TYPOGRAFI – SKRIFTEN
gill Sans – historisk
Engelsk grotesk tegnet af Eric Gill for The Monotype Corporation. Gill
har oprindelig tegnet skriften i majuskler på et skilt for boghandleren
Douglas Cleverdon i Bristol. Stanley Morison, der var kunstnerisk
leder hos Monotype, blev begejstret og overtalte Eric Gill til at tegne
skriften både i majuskel- og minuskel-alfabeter, og på grundlag
af disse tegninger udarbejdede Gill i samarbejde med Monotypes
skriftafdeling det endelige forlæg til trykskriften Gill Sans Serif. I 1928
anvendes den første gang.
Eric Gill var elev af Edward Johnston, og man fornemmer at Gill arbejdede
videre på det oplæg til en sans serif, som Johnston udførte til The
LondonUnderground i 1916-18.
Gill Sans er karakteristisk med den bløde stregføring og de små
variationer i stregstyrken, som specielt kommer til udtryk i bogstaver
som minusklerne aegr, og sammen med kst og majusklerne ABCEF-
GKMQRS er disse bogstaver typiske for skriften.(Gill Sans kan i dag
leveres med et alternativt 1-tal, der er forsynet med en fane for at
adskille det fra versal I og minuskel l).
Kilde: Skriftanalyse – Eli Reimer og Henrik Birkvig
accentlinie
Majuskellinie
Hovedlinie
grundlinie
Underlinie
Majuskelhøjden
Minuskel højden
abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ
ÆØÅ 1234567890 .;:!? / - – — ()[]{}
„“””“»« ›‹§*†‡©®&
X-højden
3

TYPOGRAFI – MASTER ELEMENTER
Master*
*Se bilag for fuld størrelse.
Brødteksten er låst til basline-grittet og indlagt en hjælpelinie tilpasset
x-højden på brødteksten, så billederne var nemmere at placere.
Bundmargin er justeret
til basline-grittet.
Paginering er midterstillet
og pyntet med
bindestreger på begge
sider.
Bundstreg med toppens
grønne farve.
Bogen er lavet med book funktionen, inddelt i kapitler.
Overskriften er justeret til at holde bagkant med brødteksten
4

TYPOGRAFI – STYLES
Der er brugt tabel, Cell og
paragraph styles til at styre alle
infobokse.
Listerne er sat med en gevierts indrykning fra bullet.
En linie afstand
ved nye afsnit.
Mellemrubrik er sat i kapitaler
1 linie – 10 pt fordelt, 8 pt over, 2 pt under
Har også lavet en style til mrub. top med baseline shift uden
space før og efter.
I gennemsnit 42
anslag pr. linie.
Her er de brugte paragraph styles. Mappen indhold bliver
brugt til ombrydningen af indholdsfortegnelsen
5

TYPOGRAFI – INDHOLDSFORTEGNELSE
6