Arco Grafisk A/S - Trine Thyregod

Arco Grafisk A/S

2
3
5
7
10
13
Historie
Ordremodtagelse
Prepress
Trykning
Efterbehandling
Acro Grafisk
Udgivet maj 2010 af MGR, Herningsholm
Titel: Arco Grafisk
Redaktion: Trine Thyregod
Omslagsfoto: Anita Bonn Og Maiken
Wang
Grafisk produktion: Trine Thyregod
Oplag: 2
Eftertryk tilladt med kildeangivelse

historie
1978 blev året hvor John Christensen, Willy
Christensen og Asger Jensen blev enige om at
starte et nyt trykkeri i Skive.
De havde en formodning om et godt kundegrundlag
allerede fra starten, og maskininvesteringerne
tog udgangspunkt i det forhold. Alle
var enige om helt at droppe blysætteriet, hvilket
mange på det tidspunkt absolut ikke mente
kunne undværes.
De lejede den 1. Maj 1978 en fabrikshal på
Væselvej af malerfirmaet Dan Mal. Trykmaskinerne
blev købt af Skive Folkeblad, som netop
havde opkøbt Rounborg Tryk, men ikke havde
interesse i deres trykmaskiner.
Da firmaet som de eneste i Danmark lavede
repro og tryk blev navnet Repro & Tryk. Den
første store opgave, der skulle produceres, var
Jamo højtalerforbrikkens store hovedbrochure,
der skulle produceres hen over sommerferien i
opstartsperioden. Derefter tog tingene fart og
bl.a. Skive-egnens mange møbelfabrikker blev
kunde.
Nyt trykkeri
I starten af 1980’erne sker der større teknologiske
udviklinger på det grafiske område, som får
Repro & Tryk til at investere bl.a. i nye filmscannere
til 4-farvede separationer. Prisen på scannerne
lå fra 1,8 mill. kr. til 2,5 mill. kr.
Lokalerne på Væselvej blev efterhånden for
trange. Der blev udvidet til falsning, efterbehandling
og pakning. Tanken om at eje de
lokaler, de boede i, begyndte at melde sig, og
de tog kontakt til Dan Mal om køb af lokalerne
på Væselvej. Dan Mal var dog ikke interesseret i
at sælge, han havde jo nogle stabile lejere, som
havde lavet både tilbygning og mange forbedringer.
Man valgte derfor i stedet, at købe en af
de grunde, Skive Kommune havde på Frisenborgvej.
Byggeriet gik i gang sommeren 1985
og et færdigt trykkeri på 1400 m 2 stod færdig i
november måned, klar til indflytning.
At bygge et nyt trykkeri vakte nogen
opmærksomhed i Skive, og Skive Sparekasse
mente de havde gjort sig fortjent til at modtage
Sparekassens Initiativspris for 1985. Den var
med en vis stolthed de modtog en check på
10.000 kr. Pengene blev brugt på kunst, til de
hvide vægge, rundt omkring i det nye hus.
Nyt udstyr
De synes EDB-eventyret blev mere og mere
interessant, og endte med at investerede i en
Mac med 40 MB harddisk og 4 MB ram samt en
sort/hvid printer til udprint i A/3 format. Hele
pakken kostede en sum af 250.000 kr.
Personalet på Repro & Tryk synes ikke om ideen
om at smide 250.000 kr. ud på eksperimenter,
der ikke havde et fagligt indhold. EDB udviklingen
eksploderede nærmest om ørene på dem.
3

4
Nogle af medarbejderne på Repro & Tryk fik
undervisning i de forskellige Adobe programmer
samt Quark Xpres. Det var vigtigt at få
en grundig undervisning da men ved hjælp en
Mac kunne bryde siderne om på skærmen, lave
farveflader, farveforløb, og give teksten farve,
importere tegninger og grafik.
De omkringliggende aviser, Skive Folkeblad,
Herning Folkeblad, Holstebro Folkeblad og
Morsø Folkeblad fik lavet farve-repro hos Repro
& Tryk. De havde sammen med Skive Folkeblad
og senere Holstebro Dagblad deltaget i en konkurrence
om det bedste avistryk i Europa, hvor
de sammen vandt i begge tilfælde.
Denne store tekniske udvikling og investering
i nyt elektronisk udstyr, gav mulighed for en
større produktion. Tiden var nu inde til at skabe
et nyt image og markedsføre dem overfor såvel
gamle som nye kunder. Derfor blev det gamle
logo skrottet og et nyt logo fremstillet. R&T
logoet skabte et nyt navn for dem selvom de
stadig hed Repro & Tryk.
Nye tider
I 1990 gik Repro & Tryk en meget turbulent tid
i møde. En af stifterne, John Christensen fik en
meget alvorlig sygdom og døde i vinteren 1991.
Niels Storgård overtog den administrative del og
blev dermed administrerende direktør. Ledelsen
udgjorte derefter Willy Christensen, Asger
Jensen, Niels Storgård og Asger Jensens søn,
Henning Jensen. Virksomheden beskæftigede i
1992 35 medarbejder.
Udviklingen gik stadig med lynets hast.
Adobe Photoshop begyndte at overtage
billedebehandlingen.
Årene gik og mere konkurrence og elektronik
krævede flere specialuddannede medarbejdere
end tidligere. Det blev nødvendigt med 2 holdsskift
til de store 5-farvede trykmaskiner. Der
skulle produceres mere effektivt for at skabe
overskud med disse dyrere maskiner.
Internettet udviklede sig meget hurtigt og
mange tryksager blev lagt på nettet i en elektronisk
udgave og ophørte med at udkomme i
papirudgave.
Der skete en holdningsændring hos kunderne,
som nu kun bestilte de tryksager, der
skulle bruges her og nu bl.a. pga. stigende
omkostninger. Derfor begyndte flere og flere
kunder også selv, at gøre deres egne tryksager
helt klar til tryk. Der blev fokuseret meget på
pris og det var derfor ikke ualmindeligt at se
prisforskelle på 10 – 15 procent. Det blev altså
mere almindeligt at forhandle om prisen for
tryksagerne.
De grafiske uddannelser var efterhånden ikke
særlig tidssvarende, med den hurtige udvikling
indenfor IT. Derfor blev en ny revideret uddannelse
sat i værk. Uddannelsen blev delt op i to
valgmuligheder. Man kunne vælge et 2 årigt
uddannelsesforløb som mediegrafikerassistent
eller et 4 årigt forløb som mediegrafiker.
Sidst i 2001 var Repro & Tryk kommet så langt
i sime overvejelser og work-flow, at de mente
tiden var inde til at sige farvel til filmen og gå
over til computer, til plade også kaldet CTP.
Samme år planlægges fusionen mellem de to
trykkerier Skive Folkeblad og Repro & Tryk. Året
efter slår de sig sammen til Arco Grafisk a/s og
flytter til Gensevej 4.
I dag er der ansat 28 på Arco Grafisk, som er en
af Danmarks største trykkerier.
Ved ordrebehandlingen har virksomheder som
regel en fast procedure. Normalt tager en salgsafdeling
sig af alle ordremodtagelse. I fællesskab
med kunden finder salgskonsulenten fra en
salgsafdeling frem til den mest egnede løsning
på behandling af ordren. Det løsningsforslag,
som salgskonsulenten finder frem til efterkalkuleres
af en beregner i samme afdeling og et
tilbud udarbejdes og sendes til kunden. Ved
kundens accept sættes ordren i gang.

ordremodtagelse
Almen procedure ved indkomne ordrer
Salgsafdelingen i en virksomhed har ansvaret
for alle indkomne ordre. En sådan afdeling
består som regel af en salgschef, salgskonsulenter
og beregner. For overskuelighedens og
effektiviseringens skyld benytter salgsafdelingen
og virksomheden sig af en eller anden form for
styringssystem, som holder styr på workflowet
af alle arbejdsprocesser på alle ordrer. Det
gøres for hurtigt at kunne opdage og korrigere
eventuelle fejl under processen. Desuden er
der hård konkurrence i den grafiske branche og
overholdelse af deadlines yderst vigtigt. En del
af systemet består i at organisere og registrere
ordrerne. De registreres typisk med ordrenummer
samt oplysninger om vedr. papirvalg,
farvevalg, format, tekst- og billedmateriale og
evt. andre relevante data, der er blevet aftalt
med en kunde. De enkelte parametre beskrives
nærmere efterfølgende.
Papirvalg
Det er vigtigt allerede fra starten at vide, hvad
den færdige tryksag skal kommunikere/bruges
til, da der er flere faktorer, der spiller ind ved
valg af papir, idet papirvalg og valg af bl.a. opløsning/rasterfinhed
og trykmetode er indbyrdes
knyttet til hinanden. Resultatet af alle disse
beslutninger kommer til at synes forskellige på
den visuelle plan for den færdige tryksag.
Ved valg af papir ser man også på opacitet, som
er et mål for papirets uigennemskinnelighed og
bliver udtrykt i procent.
Papir med lav opacitet er mere gennemsigtige,
det betyder at en tryksag kørt ud på denne
type papir, har en bagsidetryk, som skinner
mere igennem på forsiden. Vel at mærke, hvis
en tryksag er kørt ud som Duplex tryk. En lav
opacitet vil sige under 95%. I modsætning til
papir med lav opacitet, er der papirtyper med
høj opacitet, som har en opacitet på 95% til
100%. Det er dog ikke ensbetydende med at
man ikke kan se bagsidetrykket hvis man holder
papiret op imod sollyset, blot det at man ikke vil
kunne se bagsidetrykke, hvis papiret ligger på
en overflade, som ved en almindelig læsesituation.
Tryksag som bl.a. bliver kørt ud på papir
med høj opacitet er fx magasiner.
• Ubehandlet papir (uncoated). Denne type papir har tendens
til at suge relativ meget trykfarven og er derfor ikke anvendelig
til billeder i høj opløsning. Ubestrøget papir er også mere ru i sin
overfalde og fremstår mere groft. Det ubestrøgede papir anvendes
ofte til eksempelvis brevpapir, kopipapir eller papir til paperbacks.
• Behandlet papir (coated), der igen findes i flere kvaliteter. Fælles
for dem er, at de er »glittet«, hvorved papiret fremstår mere blankt
og lækkert. Rasterpunkterne kan sættes tættere og billeder i høj
opløsning synes skarpe og mere naturtro. Bestrøget papir kan
inddeles i 4 kategorier, nemlig letbestrøget, mellembestrøget,
højtbestrøget og kunsttrykpapir.
5

6
Prisforskellen mellem de forskellige papirkvaliteter
kan være betydelig. Prisen afhænger også
af, hvilke aftale trykkeriet har med de forskellige
leverandører og den kvantitet man køber af et
bestemt papir. Ved små oplag har papirprisen
relativt mindre at sige for den totale omkostning,
mens papirvalget omvendt spiller en vigtig
rolle for totalomkostningerne ved større oplag.
Derudover ser en grafisk virksomhed på andre
papir egenskaber såsom: gramvægt, bulk,
fiberretning, gloss, hvidhed, vandindhold og den
relative fugtighed.
Farvevalg
Ligesom med valgt af papir er farvevalget er
også en vigtig parameter at tage højde for allerede
ved ordremodtagelsen. De efterfølgende
behandlinger er afhængige af den valgte profil.
Også her hænger kvalitet og økonomi sammen.
Idet en tryksag med få farver kan trykkes vha.
en mindre kompliceret metode. Der en mange
trykfarvetyper. De kan groft inddeles i vandbaseret
og oliebaseret trykfarve samt UV-farve.
Valgt af den enkelte trykfarvetype hænger også
sammen med papirvalget og trykmetoden.
Ønskes der specielfarver, eksempelvis i et logo,
anvendes der pantonefarve, hvilket vil betyde at
den anvendte trykmaskinen skal være i stand til
at køre med flere farver, end blot de 4 CMYKfarver.
Endelig har tekst- og billedmaterialets
om fang, der vil have stor indflydelse på den
endelige pris.
ordremodtagelse hos aCro.
ACRO arbejder også med et styresystem, som
redskab til at organisere deres ordrer. Ligeledes
er det også en salgsafdeling, som har det overordnede
ansvar for alle ordrer, der strømmer ind
og ud gennem ACRO.
Øverst i salgsafdelingen har vi salgschefen Leif
Hansen, der sørger for kontakt med eksisterende
kunder og opsøge potentielle kunder.
Forhandling med virksomhedens eksisterende
kunder mht. en bestemt ordre bliver delt mellem
salgskonsulenterne Ole Lavesen og Hans
Boutrup. Projektlederne Karina Damborg Larsen
og Zenita Lund har også det overordnede ansvar
for at koordinere arbejdsprocesserne på ordrerne
og sørge for at de løber gnidningsfrist og
optimalt gennem virksomheden og til rette tid.
Endeligt har vi beregneren Frank Vølund, som
laver priser på, hvad hver enkel ordre skal koste.
Virksomhedens kunder bliver rådgivet angående
en bestemt ordre ud fra hvilken metoder ACRO
plejer at bruge mht. papirvalgt, valgt af trykmetode
osv. Virksomheden arbejder nemlig både
med digitaltryk og offset-trykmetode.
Virksomheden er certificeret med en svanemærket
godkendelse, som svanemærket styrelse,
der betyder at deres produktionsmetode er
svanemærket men ikke al materiale. Hos ACRO
bliver ca. 0,3 % af deres tryksag behandlet efter
denne procedure. Desuden er virksomheden
FSC godkendt. Hos ACRO er det er som oftest
det offentlige, som benytter sig af denne type
behandling af deres ordre.
• Gramvægt: Papirets gramvægt er udtryk for hvor meget 1 m2 af papiret vejer.
• Bulk: Bulk betyder papirets »fylde«, det vil sige det modsatte af tæthed (vægtfylde eller densitet). Papir med en høj bulk vil sige et
fyldigt, luftigt papir. Bulken udregnes ved hjælp af papirets tykkelse. Papir med en værdi over 1, er papir med høj bulk.
• Papir med en værdi på under 1, er papir med lav bulk.
• Fiberretning: Papirets fiberretning er et udtryk for hvordan papirfibrene er placeret i arket eller i papirbanen.
• Gloss: eller glansen er et udtryk for hvor meget genskin der kommer fra papiret.
• Hvidhed: er et udtryk for hvor hvidt papiret er og bliver med en ISO standard.
• vandindhold og den relative fugtighed: Sædvanligvis udgør papirets vandindhold ca. 5 - 7 % af vægten, afhængig af papirkvaliteten.
Denne vandmængde svarer til en relativ luftfugtighed på 50 % ved en temperatur på 20 grader.)

PrePress
Prepress er processen mellem fremstilling af
layotet til det endelige print.
Prepress-arbejdet består af de processer, der
indgår i produktionen fra indsamling af data,
forarbejdning og behandling af disse, til trykplader
eller digital printer.
opsætning
85% af Acro´s arbejdsopgaver er færdiglavet
pdf-filer, som de modtager direkte fra reklame
bureauer / kunderne. De sidste 15% er hovedsaligt
opgaver der kommer ind for at tilgodese
mediegrafikereleven ”Maja”. Desuden vil firmaet
også gerne begynde, at markedsføre sig som
mere kreativt tænkende. Dette vil betyde, at firmaet
på længere sigt håber på at forøge opsætningsopgaver
og derved kunne tilbyde kunderne
en samlet pakke fra ide ´til færdig produkt. Og
derved kunne konkurrere på prisen.
Ved ordre modtagelsen besluttes hvordan det
færdige resultat skal være. Her besluttes hvordan
opgaven skal løses. Her tænkes bl.a. på om
kunden har egnede billeder, skrifttyper, farver,
opsætning, papir kvalitet, m.m. Generelt kan
man sige at opgaver under 1.000 stk. vil blive
printet og opgaver over vil blive trykt.
Ud fra ordreposen, løser Maja opgaven ved
hjælp af Adobe CS4. Kunden og firmaet kontroller
om det endelige resultat er som ønsket.
Korrektur
ARCO laver løbende forskellige former for korrektur.
Jo senere i produktionskæden en fejl bliver
opdaget, desto dyre og mere tidskrævende
bliver det at rette den. Derfor er det utroligt
vigtigt, at man er sikker på, at det er fejlfrie filer,
der sendes videre til næste instans.
Under fremstillingen af dokumentet foregår der
7

8
visuelt på skærmen en løbende kontrol af tekst,
orddeling, formater, placeringer af billeder,
layout, illustrationer osv.
Når dette er gjort laves et testprint af dokumentet.
Her gennemgår dokumentet endnu en kontrol
og korrekturlæsning. Når dokumentet har
den ønskede udformning, køres det hele igennem
”pitstop”, som er en af de mest udbredte
preflightprogrammer på markedet. Med dette
program kan man kontrollere og justere pdf-filer
inden udkørsel. Når dokumentet er fejlfrit, laves
der et prøvetryk. Det kan evt. sendes til kunden
for godkendelse.
Udskydning
Det fejlfrie dokument sendes nu til udskydning.
Trykmaskinen er den enhed i hele den grafiske
proces, som har den højeste omkostning pr
time. Derfor forsøger man at minimere tiden i
trykmaskinen ved at udnytte så store ark som
muligt. Når man trykker dokumenter med flere
sider, placeres siderne (de udskydes) på arket,
så dette udnyttes så effektivt som muligt.
Derefter falses (foldes) og skæres arket ud til
mindre sider. Siderne må derfor placeres på en
bestemt måde på arket, så de ender rigtigt i
forhold til hinanden efter falsningen og skæring.
Dette er en kompleks arbejdsopgave.
digital udskydning til tryk/print
For at ARCO kan minimere tiden i trykmaskinen
forsøger de at udnytte så store trykark som
muligt. Når ARCO trykker dokumenter med flere
sider placeres siderne på arket så dette udnyttes
så effektivt som muligt. Derefter falses (foldes)
og skæres arket ud til mindre sider. Siderne
bliver derfor udskudt på en bestemt måde på
arket, så de sidder rigtigt i forhold til hinanden
efter falsningen og skæring.
Der findes både manuelt udskydning og
digital udskydning. ARCO bruger kun digital
udskydning.
I forhold til printeren er fremgangs måden det
samme som ovenstående. Bortset fra at man
kun parallelfalser.
Der findes mange forskellige måder at false
på. Dertil kommer at en enkelt mm´s skævhed
kan have fatale konsekvenser for det endelige
resultat .
Udkørsel på plotter
En plotter er en stor printer hvor ARCO printer
deres opgaven ud. Dette sker som en kontrol
for korrekt udskydning.

Da papiret er gennemsigtigt har de mulighed for
at kontrollere om de forskellige skæremærker og
falsemærker ligger korrekt i forhold til hinanden.
ARCO´s plotter kan printe i samme brede
som deres trykmaskiners formåen. Der er ingen
begrænsninger i længden da plotterens papir er
i rulleform.
Pladefremstilling
Når opgaven er færdig og kontrolleret, sendes
filerne videre til pladefremstillingen.
Her laves der op til 4 plader for hver trykark, en
for hver af de brugt trykfarverne i CMYK.
Hos ARCO er det en digital proces, hvor de
færdige filer, bliver brugt til fremstillingen, det
foregår fuldautomatisk, hvor de nye plader køre
igennem CTP maskinen og kommer ud klar til
brug.
Maskinen kan fremstille 28 plader i timen.
Da denne maskinen er den eneste i ARCO og
arbejdsgangen gangen vil gå i stå, hvis den
ikke kører, er det meget vigtig at den kører hele
tiden. De brugte plader genbruges ikke da det
vil være for dyrt i mandetimer, men bliver solgt
til genbrug.
√Opsætning
√Korrektur
√Udskydning
9

10
tryKNiNg
Arco Grafisk har mange trykmaskiner men trykker
i våd-offset og ikke tør-offset. Dette skyldes
at de har opvejet fordelene ved tør-offset mod
dets ulemper og kommet frem til at vådoffset er
bedre. Tør-offset giver skarpere rasterpunkter,
hurtigere indretning, størrere farveomfang, men
giver flere pussere og trykmaskinerne er dyrere
at anskaffe og vedligeholde p.g.a manglen på
vand og derved køling af maskinen.
digital tryk
Arco har flere afdelinger der bruger forskellige
trykmaskiner. Den nyeste trykmetode som
Arco bruger, som de spår vil blive en stor del af
vores branche, er digital tryk. En 3-4 meter lang
maskine der printer direkte fra en computer,

frem for offset hvor der bliver brugt aluminiumsplader
der tager tid at lave. Dette har fordelen
at det er hurtigt at sætte op til print, hvilket er
en stor fordel til mindre optryk så som kirke og
foreningsblade. Hvis de skal printe 5000 eksemplarer
ville digital print være en fordel, men
over det ville offset maskinerne hurtigt overhale
det digitale tryk. Digital tryk kræver også meget
service af maskinerne, Arco har service på
maskinen mindst en gang hver uge.
offset
Offset tryk kræver at man har laver en aluminium
trykplade for at kunne trykke, Arco har
en maskine der laver sådanne, denne maskine
kører gerne i døgn drift da de mange andre
trykkerimaskiner er afhængige af dens output.
Aluminiumspladerne bliver fødet ind i maskinen
hvorefter maskinen tilføjer det farve tiltrækkende
polymer kemikalie. Polymerhinderne
bliver lagt der hvor farverne skal sætte sig på
trykket. Når hele aluminiums arket er blevet
præget af Polymerhinder, efter ca. 12 minutter,
kommer pladen ud på den anden side og er
derefter klar til trykkemaskinerne.
Arco har flere offset maskiner. En af offset
maskinerne trykker med 5 farver på en side af
gangen og en anden, med 10 farver, der trykker
på begge sider af gangen. Maskinerne trykker
kun i de 4 CMYK nuancer, de overskydende
”farver” er til lak, gloss og specielle farver til
besværlige kunder, plus hvis arket skal trykkes
på begge sider. Hver ”farve” er opdelt i et
”tårn”, hvor farverne bliver trykt på. Den 10
farve trykmaskine trykker omkring 4 ark i sekundet,
mens den 5 farvede tager længere tid, da
arkene skal vendes bagefter og køres igennem
processen igen, hvis der da altså skal trykkes på
begge sider af arket. Den 10 farvede er omkring
10 meter lang for at trykket kan nå at løbe
igennem processen så trykket kommer på begge
sider af arket.
11

12
Arco bruger stadig nogle af de helt gamle
maskiner, nogle de har stående fra da firmaet
startede, da de køre upåklageligt stadig væk.
Disse maskiner trykker en farve af gangen og
skal derfor igennem processen mindst 4 gange
før et tryk er helt færdig.
trykkerens arbejde
Trykkernes arbejde består i at kontrollere trykket
når de kommer ud af trykken. Der skal holdes
øje med om trykket har de korrekte farver
og om der er fejl på trykket, så som noget af
trykket der bliver trykt uden for kanterne. De
kan justere farverne ved hjælp af et panel ved
maskinerne, der tilføjer mere af den nuance
der mangler på trykket. Det kommer meget an
på hvilket slags tryk det er hvor meget der skal
justeres. Digitalt tryk har ikke en stor fejlmargin
og hvis du skal lave 500 print, så printer de 505
eksemplarer. Ved offset tryk er der flere faktorer
der spiller ind, da der kan være nuance fejl
undervejs eller andet der gør at flere tryk bliver
nød til at smides ud. Der er også en anden fejlmargin
som er når trykket skal falses og skæres
at der skal laves ekstra eksemplarer da der kan
ske fejl under disse processer.

eFterbehaNdlliNg
Efterbehandling i den grafiske produktion er et
vigtigt trin. Da den påvirker hvordan tryksagen
udformes. Det er vigtigt at man tidligt i processen
beslutter sig for hvilken efterbehandling der
skal bruges, fordi det ikke er alle papir typer der
egner sig til alle efterbehandlingsmetoder. Får
man ikke valgt den rigtige efterbehandlingsmetode
i tide, påvirker det også udskydningen,
som har betydning for hvordan siderne placeres
i forhold til hinanden.
Under planlægningen af tryksagen, diskuter
man altid papir, opløsning, trykmetode og layout.
Men glemmer ofte efterbehandlingen.
Efterbehandlingsprocessen er inddelt i
mange trin, som man kan tilvælge efter
tryksagen.
Falsning
Hvad er falsning?
Falsning er et ord i den grafiske verden, som
dækker over foldning af papir. Der findes to forskellig
typer falsning, en parallelfalsning og en
krydsfalsning. En parallelfalsning bruges ofte til
tryksager der ikke skal indbindes, mens krydsfalsning
bruges til tryksager der skal indbindes.
Falsninngsmetoder
Til parallelfalsning, bruges ofte det man kalder
en lommefalsning. Til kryds falsning, bruges
en mere avancerede falsemaskine, der består af
en lommefalse og en eller flere knivfalse.
rilning
Rilning vil sige at man laver en bukkestreg eller
en foldeanvisning. Man laver en rilning, hvis
papiret vejer over 200g/m2 det gør man for
ikke at ødelægge papirfibrene, når man falser.
Rilningen foregår ved at man med en stål lineal,
presser ind i papiret.
√Falsning
√Rilning
√Hæftning
√Binding
√Skæring
13

14
rilnings metoder
Der findes to forskellige rilnings metoder, en
rilning og en 4-rilning. Ved en rilning, laver
man en rille. Ved en 4-rilning laver man i stedet
4 riller. En 4-rilning bruges når man laver en
limhæftning. Det gør man for at det skal være
muligt at åbne et omslag, uden der kommer
grimme fold. Laver man en 4-rilning laver man
to rilninger i rykken, og en på for- og bagsiden,
et par millimeter inde.
Klammehæftning
Der findes to forskellige slags klammehæftninger,
en fladhæftning og en ryghæftning.
Fladhæftning kaldes også for sidehæftninger.
Fladhæftning består af en klips i venstre hjørne
eller to klips i venstre side. Denne metode
bruges mest til interne ting i virksomheden.
En ryghæftning , kaldes også sadelhæftning
eller lnstikshæftning. Ryghæftning, vil sige at
man har hæftet i ryggen af tryksagen. Mange
brochure er ryghæftet, for at få en lille folder ud
af det.
limhæftning
Ved limhæftning er der to måder at fastgøre eller
indhænge omslaget. Forskellen mellem dem
er, hvordan omslaget sættes til indlaget. Der er
to hovedvarianter: omslags bøger og indbundende
bøger. På en omslagsbog limes omlaget
fast til indlagets ryg. På en indbundet bog limes
indlagets første og sidste side på omslaget,
permens, indersiden. De sider, som er limet til
omslaget kaldes forsats og bagsats. Ofte består

disse af et farvet eller trykt papir og kaldes da
for separate forsats og bagsats. Indbundne
bøger har altid hårdt omslag.
garnhæftning
Ved garnhæftning er der to måder at fastgøre
eller indhænge omslaget. Forskellen mellem
dem er, hvordan omslaget sættes til indlaget.
Der er to hovdevarianter: omslags bøger og
indbundende bøger. På en omslagsbog limes
omlaget fast til indlagets ryg. På en indbundet
bog limes indlagets første og sidste side på
omslaget, permens, indersiden. De sider, som
er limet til omslaget kaldes forsats og bagsats.
Ofte består disse af et farve eller trykt papir
og kaldes da for separate forsats og bagsats.
Indbundne bøger har altid hårdt omslag.
Fadensiegel hæftning
Fadensiegel hæftning er en blandingsteknik
mellem garn- og limhæftning. Denne metode
bruges til opslagsbøger. Selve udførslen af
bindingen, foregår ved en modificeret falsemaskine.
Når ankerne falses, stikker nåle en
plastik tråd gennem ryggen af ankerne. Plastik
trådene smelter ved opvarmning. Det sidste trin
i falsningen, sker i falsemaskinen, det sker ved
at man smelter trådene sammen ved opvarmningen.
Hvert ark hæftes separat. Når alle ark dele
er hæftet sammen, samles de i en limhæftningsmaskine.
Når man blander i den færdig bunde
tryk sag ligner det en garnhæftet tryksag.
spiralbindinger
Ved spiralbinding fastgøres omslaget ved selve
bindingen. Der findes forskellige former for
spiralbinding.
skæring
Skæring indebære, at man tilskære sit færdig
produkt, med en kniv. Skæring kan udføres
manuel i en særlig skæremaskine eller indgå
som et led i efterbehandlingen. De fleste
tryksager skæres i arktrykproduktion. Det kan
være nødvendigt at skære af tre omgange.
Første gang for at få papiret ned fra det
format, papirleverandøren levere formatet i.
Anden gang sker efter trykning, hvor arket
bliver tilpasset efterbehandlingens maskinen.
Sidste gang skæringen udføres er for at gøre
kanterne jævne og pæne, når tryksagen er
falset og bundet.
15

Arco Grafisk
Gemsenvej 4
7800 Skive
Tlf: 96 16 52 00