Appendiks til Grafisk design side 474

Appendiks til Grafisk design side 474

Appendiks 474/2 

Typografi 

Det europæiske klassifikationssystem 

kan du læse 

mere om i »Skriftanalyse« 

– et kompendium af Eli 

Reimer og Henrik Birkvig 

fra Den Grafiske Højskole. 

»Skriften, vort vigtigste værktøj« 

er iværksat af Eli Reimer 

og færdiggjort af Henrik Birkvig. 

Her kan du læse om 

skriftens historie. Bogen 

udgives af Den Grafiske 

Højskole/Forlaget Grafisk 

Litteratur. 

»Birkvigs Skriftatlas« er skrevet 

af – ja – Henrik Birkvig. 

Her kan du se udvalgte skrifter 

i funktion – og hente 

inspiration til udarbejdelse 

af typografiske løsninger. 

Der er forskel på typografi og typografi 

Her er forskellen »fi« og »fi«. Første er en ligatur – f og i er 

designet som ét tegn. Det andet er blot bogstaverne f og i. 

Det første er godt håndværk – det andet er ikke så godt. 

Det er måske en detalje, men det er jo netop i detaljen det 

gode håndværk viser sig! 

I min lille verden er der nogle få grundregler jeg prøver at 

efterleve, og i det følgende kapitel kan du se lidt om hvor 

min grænse går i den daglige produktion. 

Den her »…« (udeladelsesprikker) bruger jeg så at sige aldrig! 

Jeg gør som de fleste: ».« ».« ».«. Altså tre punktummer. Fy! 

Til gengæld bruger jeg altid denne »–« og ikke denne »-«, når 

det skal være en tankestreg og ikke en bindestreg. 

Og jeg kan bedst lide såkaldte franske anførselstegn » « i 

modsætning til de almindelige tegn “. Også kaldet 99 og 66. 

” 

Men det må under ingen omstændigheder være disse her ” ” 

der er tommetegn. 

Hvis du vil være stærk på det typografiske område må du 

først og fremmest kende tegnsættet. I »Længe leve typografien« 

gennemgås de væsentligste. 

I »Skriften, vort vigtigste værktøj« kan du læse om mange af 

de grundlæggende skrifter og skriftens historie. 

Der findes tusindvis af skrifter på markedet, så begrænsningens 

kunst er meget værd. Det kan være en god idé at lære 

to skrifter at kende helt til bunds – en antikva og en grotesk. 

F.eks. Times og Helvetica – de to mest anvendte skrifter. 

Læs »Birkvigs Skriftatlas« skrevet af Henrik Birkvig og udgivet 

af Grafisk Litteratur. Her kan du se hvordan 15 udvalgte skrifter 

fungerer i praksis. 

»Længe leve typografien« er skrevet af Eli Reimer. Hæftet er fra serien »Den nye 

Selmar« og udgives af Grafisk Litteratur. Her finder du de grundlæggende regler 

inden for typografi og tegnsætning. 

apple ¡ “ § £ ∞ [ ] ≠ ± ± 

q 

° 

w e 

∑ é 

r 

® 

t 

† 

y 

¥ 

u 

ü 

i o p 

| œ π 

å 

‘ 

M 

~ 

a 

ª 

s 

ß 

d f 

∂ ƒ 

g 

© 

h 

« 

j 

‹ 

k l 

∆ ¬ 

æ 

ä 

ø ‘ 

ö @ 

< z x 

≤ Ω … 

c 

ç 

v b n 

√ ∫ ñ 

m 

µ 

, 

‚ 

. 

· 

- 

– 

$ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 + M 

‘ ¯ ” $ ¢ ‰ ˜ \ { } ≈ ¿ ⁄ 

Q 

• 

W 

˚ 

E 

É 

R 

Â 

T 

‡ 

Y U 

Ÿ Ü 

I 

ı 

O P 

Œ ∏ 

Å 

’ 

M 

^ 

Â 

Ê 

S 

ˇ 

D 

˘ 

F 

fi 

G 

Á 

H 

» 

J 

› 

K 

˝ 

L 

fl 

Æ Ø 

Ä Ö 

* 

º 

> 

≥ 

Z 

¸ 

X 

˙ 

C V B N 

Ç ◊ Ë Ñ 

M 

˛ 

; 

„ 

: _ 

÷ — 

§ ! » # ¤ % & / ( ) = ? ` 

Musemåtte med alle de »hemmelige« tastaturtegn.


Typografi 

$ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 + ´ 

q w e r t y u i o p å ¨ 

a s d f g h j k l æ ø ’ 

< z x c v b n m , . - 

Grundregister. Her ligger minuskler – i daglig tale små bogstaver. 

§ ! ” # ¤ % & / ( ) = ? ` 

Q W E R T Y U I O P Å ^ 

A S D F G H J K L Æ Ø * 

> Z X C V B N M ; : _ 

Grundregister plus skift. Her er versaler – også kaldet majuskler – store bogstaver. 

apple ¡ “ § £ ∞ [ ] ≠ ± ’ 

° ∑ é ® † ¥ ü | œ π ‘ ~ 

ª ß ∂ ƒ © « ‹ ∆ ¬ ä ö @ 

≤ Ω … ç √ ∫ ñ µ ‚ · – 

Alternativregister. Her er specialtegn f.eks. @. 

‘ ¯ ” $ ¢ ‰ ˜ \ { } ≈ ¿ ⁄ 

• ˚ É Â ‡ Ÿ Ü ı Œ ∏ ’ ^ 

Ê ˇ ˘ fi Á » › ˝ fl Ä Ö º 

≥ ¸ ˙ Ç ◊ Ë Ñ ˛ „ ÷ — 

Alternativregister plus skift. Her er flere specialtegn f.eks. ligaturerne fi og fl.


Typografi 

SOS55FF+20% 

Overskriften her er en god huskeregel for en læsevenlig brødtekst 

i f.eks. en brochure. 

SOS 

Brug store og små bogstaver. IKKE VERSALER. Heller ikke til 

fremhævelser – brug kursiv. 

55 

Antallet af enheder pr. tekstlinie bør ikke overstige 50-60. 

FF 

Brug fast forkant med løs bagkant – som i denne opsætning. 

+20% 

Brug godt med luft mellem linierne, gerne 20% eller endnu 

mere. Hvis teksten er sat i 10 punkt skal linieafstanden være 

minimum 10 punkt plus 20% – altså 12 punkt. 

Begynderfejl 

En klassisk begynderfejl er at sætte teksten i for stor punktstørrelse. 

Her er nogle gode anvisninger til brød- eller hovedtekster. 

Anvisningerne kan variere afhængigt af skriftvalg. 

Især skrifters x-højder har stor betydning for læsbarheden. 

● Visitkort – 6-7 punkt 

● Brevpapir – 7-8 punkt 

● Lille folder – 8-9 punkt 

● Brochure – 9-10 punkt 

● Bøger – 10-12 punkt 

En god skrift? 

Din opfattelse af begrebet »en god skrift« vil ændre sig med 

tiden. I en periode vil du elske en skrift for senere, måske ikke 

ligefrem at hade den, men du vil næppe anvende den i samme 

omfang. Et godt eksempel herpå er Cooper Black. 

Onde tunger vil sige at Cooper Black er skiltemalerens yndlingsskrift, 

fordi den kan skæres ud med en hobbykniv – i en 

ordentlig brandert – og alligevel ligne sig selv! 

Det er med skrifter som med farver – der findes ikke grimme 

farver. Til den rigtige opgave er alle farver – og skrifter – gode. 

Ordet børnesko ser stadig godt ud, når det er sat med Cooper 

Black. Den livsglæde og naivitet som skriften udstråler, sender 

et stærkt signal når skiltet på børnesko-forretningen skal lyse 

op i gadebilledet. 

Cooper Black. 

Bodoni. 

Børnesko 

Børnesko 

Herresko 

Cooper Black. Der kunne næsten lige så godt stå sutsko. 

Herresko 

Bodoni. Wauuu – lækre italienske sko med stil.

Der er en verden til forskel 

på typografi og typografi 

Ligaturer er til flot grafisk håndværk 

og det her er ikke flot. 

Du forbinder et ord med en bindestreg, 

hvorimod tankestregen – den 

lange – skaber ophold. 

Bindestregen skaber forbindelse: 

København-Aarhus i fællesskab. 

Tankestregen lægger afstand: 

København–Aarhus i en togplan. 

Kl. 12–13 spiser vi frokost. 

1998–2003 var nogle gode år. 

Her er et „citat“ på dansk. Her er et 

andet »citat« på dansk og »et ›citat‹ i 

et citat« kan se sådan ud. 

Én linie i bunden af spalten og 

horeunger er ikke godt. 

Når første linie i en spalte ikke er 

fuld er det en horeunge. Der skal 

mindst være to linier – og gerne tre. 

En fransk horeunge er når sidste 

linie starter med en indrykning. 

Typografer elsker kursiv til fremhævelser 

i tekst – ikke fed. 

Søg på to ordmellemrum og erstat 

med et. Gentag, til der ikke er flere. 

En, to, tre, og op til ti. Derefter 11, 

12, 13 osv. f.eks. bl.a. m.fl. 

50-60 enheder pr. tekstlinie. 

● Bullets må gerne være store. 

Der skal ikke være indrykning i starten 

af en spalte. 

Ved indrykning er det fint, når 

luften danner et kvadrat. 

Orddelinger er næsten et kapitel 

for sig selv. Når f.eks. ordet kapitel 

kan deles mere naturligt, så må kapitel 

ikke se sådan ud. 

Det er i øvrigt ikke godt med 

kun to bogstaver i starten af orddelingen. 

Der bør være mindst tre. I 

samme omgang bør I rykkes ned 

på næste linie. 

Læs »Længe leve typografien«, 

skrevet af Eli Reimer og udgivet af 

Grafisk Litteratur. 

PS! Kursiv er god til billedtekster og 

tekster der skiller sig lidt ud. 

Køb bogen Grafisk design Markedsføring i praksis og håndværk for den lidt øvede. Se mere på www.kaywerner.dk 

Her er udkast til en gimmick i markedsføringen af min bog. En musemåtte. 


Typografi 

Hvilken typografi har du 

brugt? 

Jeg har brugt fast forkant! 

Typografi er ikke kun et 

spørgsmål om skrift, men 

dækker hele spektret lige fra 

skrift, skriftstørrelse, skydning 

(linieafstand), satsens 

tæthed, format, antal spalter 

og antal enheder pr. linie, 

farver osv.


Typografi 

Teksten er en let omskrivning 

af bagsiden på »Længe 

leve typografien«. 

Længe leve typografien 

Eli Reimer var typograf af årgang 1931. Han hørte til i den 

gruppe af typografer og grafikere, der i 1930’erne kunne opleve 

den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af det 

typografiske formsprog. 

Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde i virksomheder 

og forlag og undervisning på de grafiske skoler og de 

grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. Typografi 

og tilrettelægning har været hovedemnerne, men også det grafiske 

værktøj - og ikke mindst skriften og dens historie - har 

haft hans interesse. 

Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling - fra 

den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen i linier 

og til den elektroniske strålesats, og har i årenes løb skrevet en 

række kompendier og brugsanvisninger til det nye udstyr. 

Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har været at 

fastholde den egentlige mening med typografien, uanset hvilket 

udstyr der anvendes til produktionen: At lade teknikken 

være enebestemmende for det typografiske udtryk ville være 

‘at lade halen logre med hunden’. Det er også temaet i dette 

hæfte der er det første i serien ”Den nye Selmar”. Det er fremstillet 

på det nu næsten altdominerende DeskTop Publishing 

system. 

Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet ved tastaturet 

og indtastet teksten side for side, og har afprøvet systemet 

og dets typografiske muligheder. 

Rå indskrivning i f.eks. Word. 



gruppe af typografer og grafikere, der i 1930’erne kunne opleve 

den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af det 

typografiske formsprog. 

Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde i 

virksomheder og forlag og undervisning på de grafiske skoler 

og de grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. 

Typografi og tilrettelægning har været hovedemnerne, men 

også det grafiske værktøj – og ikke mindst skriften og dens 

historie – har haft hans interesse. 

Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling 

– fra den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen 

i linier og til den elektroniske strålesats, og har i årenes 

løb skrevet en række kompendier og brugsanvisninger til det 

nye udstyr. 

Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har været 

at fastholde den egentlige mening med typografien, uanset 

hvilket udstyr der anvendes til produktionen: At lade teknikken 

være enebestemmende for det typografiske udtryk ville 

være ›at lade halen logre med hunden‹. Det er også temaet i 

dette hæfte der er det første i serien »Den nye Selmar«. Det 

er fremstillet på det nu næsten altdominerende DeskTop Publishing 

system. 

Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet ved 

tastaturet og indtastet teksten side for side, og har afprøvet 

systemet og dets typografiske muligheder. 

Her er teksten hentet ind i QuarkXPress og redigeret med typografiske specialtegn. 

Jeg starter altid med at søge to ordmellemrum. Hvis der ikke er dobbelte 

ordmellemrum, er teksten sandsynligvis godt gennemarbejdet fra skribentens side. 

Der må ikke forkomme to ordmellemrum i tekst! 

Indrykningen danner et kvadrat. Indrykning der danner et kvadrat, er ikke så 

hensigtsmæssigt hvis det drejer sig om smalle spalter f.eks. i en avis. Det er et 

ideal som stammer fra bogdesign, hvor der jo ofte benyttes en relativt bred spalte. 

Bindestreger erstattes af tankestreger de rigtige steder. Søg på »ordmellemrum 

bindestreg ordmellemrum« og erstat med »ordmellemrum tankestreg ordmellemrum«, 

hvis du skal gøre det manuelt. 

Citationstegn ændres automatisk til den type dit program er sat op til.



gruppe af typografer og grafikere, der i 1930’erne kunne 

opleve den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af 

det typografiske formsprog. 

Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde 

i virksomheder og forlag og undervisning på de grafiske skoler 

og de grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. 

Typografi og tilrettelægning har været hovedemnerne, men 

også det grafiske værktøj – og ikke mindst skriften og dens 

historie – har haft hans interesse. 

Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling 

– fra den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen 

i linier og til den elektroniske strålesats [laser], og har 

i årenes løb skrevet en række kompendier og brugsanvisnin- 

ger til det nye udstyr. 

Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har 

været at fastholde den egentlige mening med typografien, 

uanset hvilket udstyr der anvendes til produktionen: At lade 

teknikken være enebestemmende for det typografiske udtryk 

ville være ›at lade halen logre med hunden‹. Det er også temaet 

i dette hæfte der er det første i serien »Den nye Selmar«. 

Det er fremstillet på det nu næsten altdominerende Desk- 

Top Publishing system. 

Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet 

ved tastaturet og indtastet teksten side for side, og har afprø- 

vet systemet og dets typografiske muligheder. 

Her er orddelinger og liniefald manuelt justeret. 

Orddelen »ople-« er tvunget ned på næste linie. Jeg kunne dele mere naturligt 

efter »op-«, men kun to bogstaver i begyndelsen af en orddeling bør kun anvendes 

på smalle spalter f.eks. i aviser. 

Dette tegn »« viser hvor der er lagt tvungent linieskift. 

Her er »i« tvunget ned fordi det svæver lidt for sig selv. Det hænger bedre sammen 

når det er i næste linie. Både læsemæssigt og æstetisk. 

Her har jeg sat ordet »[laser]« ind som forklaring på hvad strålesats er. 

De skarpe parenteser kan du læse om i »Længe leve typografien«. 

Her er »været« trukket ned, fordi det stritter ud – det stikker i øjnene. 

»Det« er tvunget ned fordi det ikke er kønt med ét ord til sidst i en linie. 

Her er »ved« trukket ned fordi det stritter. Hvert afsnit må gerne tilstræbes 

at følge formen som herunder: 


Typografi


Typografi 

Her ses rå opsætning til 

overskrift sat med Jante 

Antiqua bold. Skriften er 

sat i 42 punkt. Linieafstanden 

er også 42 punkt – det 

der hedder at den er sat 

kompres, altså uden ekstra 

luft. I en overskrift kan du 

trække endnu mere luft ud. 

F.eks. en linieafstand på 

kun 38 punkt til denne. 

Her er der knebet generelt 

med fire enheder. En enhed 

svarer til 5/1000 geviert. 

Læs mere i »Længe leve 

typografien«. 

*) Idet ligaturen er ét tegn 

kan der ikke knibes her. 

Her er der yderligere knebet 

individuelt. 

**) Her er ligaturen erstattet 

af »f« og »ı« for at få ensartet 

tæthed. 

I en brødtekst skal ordmellemrummene 

svare til bogstavet 

i. 

I tæt sats som overskrifter 

dog lidt mindre. 





*) 

0 

-4 -14 0 -14 0 -13 -2 -2 -3 -2 -2 -10 0 -1 -10 -3 -3 -3 -4 -2 -4 


på typografı og typografi 

-2 -11 -3 -9 0 -4 -2 -6 -4 **) 

-15 -4 -11 -3 -9 0 -4 -2 -6 -4 -3 

Derierieniverdenitiliforskel påitypografi iogitypografi




påtypografi og typografi 





på typografiogtypografi 


på typografiogtypografi 

Når du spatierer og kniber mellem typerne er det en fordel kun at betragte 

tre-fire enheder ad gangen. På den måde kan du se om der er harmoni i tæthed 

og afstand mellem alle kombinationerne. 


Typografi 

Spatiering 

Spatiering er ilægning af 

luft mellem enkelte typer. 

I blyets tid talte man om 

at lægge et spatie imellem. 

Spærring 

Spærring er når du lægger 

luft i hele ordbilleder og 

tekstgrupper. 

Knibning 

Knibning er at fjerne luft 

mellem typerne. I blyets tid 

var det ikke muligt i den 

daglige produktion. Kun i 

særlige og begrænsede tilfælde 

var det muligt, rent 

fysisk at file i typernes 

støbninger.


Typografi 

Her ses forskellige skrifters 

indbyrdes bogstav-afstande. 

Her er alle opsætninger knebet 

meget for at illustrere 

problemerne med de indbyrdes 

luftafstande i forskellige 

skrifter. Der er ikke en 

fællesnævner – det er fra 

skrift til skrift du skal justere 

afstandene. 

Bemærk især pa, ti, ri, ng 

i ordet spatiering. Bemærk 

også de forskellige forhold 

på ordmellemrum. 

Se ordbillederne som: 

Spa 

pat 

ati 

tie 

ier 

eri 

rin 

ing 

ng o 

g og 

og k 

g kn 

kni 

nib 

ibn 

bni 

ing 

Alle skrifter på dette opslag 

er sat i 42 punkt. Det viser 

også at én størrelse ikke 

ser ens ud i alle skrifter. 

Det handler ikke kun om 

skriftens punktstørrelse, det 

er x-højden der er den primære 

forskel. 

X-højden er højden på de 

små bogstaver (minuskler) 

i forhold til versaler. 

F.eks. har Gill en meget 

lav x-højde. Hvor er Gill? 

Og hvad hedder alle de 

andre? 

Spatiering og knibning 








Spatiering og knibning











Typografi

Appendiks til Grafisk design side 474

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?