Appendiks til Grafisk design side 474

More documents

Recommendations

Info

Appendiks 474/6 Typografi Teksten er en let omskrivning af bagsiden på »Længe leve typografien«. Længe leve typografien Eli Reimer var typograf af årgang 1931. Han hørte til i den gruppe af typografer og grafikere, der i 1930’erne kunne opleve den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af det typografiske formsprog. Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde i virksomheder og forlag og undervisning på de grafiske skoler og de grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. Typografi og tilrettelægning har været hovedemnerne, men også det grafiske værktøj - og ikke mindst skriften og dens historie - har haft hans interesse. Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling - fra den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen i linier og til den elektroniske strålesats, og har i årenes løb skrevet en række kompendier og brugsanvisninger til det nye udstyr. Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har været at fastholde den egentlige mening med typografien, uanset hvilket udstyr der anvendes til produktionen: At lade teknikken være enebestemmende for det typografiske udtryk ville være ‘at lade halen logre med hunden’. Det er også temaet i dette hæfte der er det første i serien ”Den nye Selmar”. Det er fremstillet på det nu næsten altdominerende DeskTop Publishing system. Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet ved tastaturet og indtastet teksten side for side, og har afprøvet systemet og dets typografiske muligheder. Rå indskrivning i f.eks. Word. Længe leve typografien Eli Reimer var typograf af årgang 1931. Han hørte til i den gruppe af typografer og grafikere, der i 1930’erne kunne opleve den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af det typografiske formsprog. Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde i virksomheder og forlag og undervisning på de grafiske skoler og de grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. Typografi og tilrettelægning har været hovedemnerne, men også det grafiske værktøj – og ikke mindst skriften og dens historie – har haft hans interesse. Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling – fra den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen i linier og til den elektroniske strålesats, og har i årenes løb skrevet en række kompendier og brugsanvisninger til det nye udstyr. Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har været at fastholde den egentlige mening med typografien, uanset hvilket udstyr der anvendes til produktionen: At lade teknikken være enebestemmende for det typografiske udtryk ville være ›at lade halen logre med hunden‹. Det er også temaet i dette hæfte der er det første i serien »Den nye Selmar«. Det er fremstillet på det nu næsten altdominerende DeskTop Publishing system. Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet ved tastaturet og indtastet teksten side for side, og har afprøvet systemet og dets typografiske muligheder. Her er teksten hentet ind i QuarkXPress og redigeret med typografiske specialtegn. Jeg starter altid med at søge to ordmellemrum. Hvis der ikke er dobbelte ordmellemrum, er teksten sandsynligvis godt gennemarbejdet fra skribentens side. Der må ikke forkomme to ordmellemrum i tekst! Indrykningen danner et kvadrat. Indrykning der danner et kvadrat, er ikke så hensigtsmæssigt hvis det drejer sig om smalle spalter f.eks. i en avis. Det er et ideal som stammer fra bogdesign, hvor der jo ofte benyttes en relativt bred spalte. Bindestreger erstattes af tankestreger de rigtige steder. Søg på »ordmellemrum bindestreg ordmellemrum« og erstat med »ordmellemrum tankestreg ordmellemrum«, hvis du skal gøre det manuelt. Citationstegn ændres automatisk til den type dit program er sat op til.
Længe leve typografien Eli Reimer var typograf af årgang 1931. Han hørte til i den gruppe af typografer og grafikere, der i 1930’erne kunne opleve den udvikling i Europa, der førte til en fornyelse af det typografiske formsprog. Hans grafiske virke var delt mellem praktisk arbejde i virksomheder og forlag og undervisning på de grafiske skoler og de grafiske organisationers uddannelsesarrangementer. Typografi og tilrettelægning har været hovedemnerne, men også det grafiske værktøj – og ikke mindst skriften og dens historie – har haft hans interesse. Han fulgte med i hele den forrygende tekniske udvikling – fra den gang typerne blev samlet i hånden og sat sammen i linier og til den elektroniske strålesats [laser], og har i årenes løb skrevet en række kompendier og brugsanvisninger til det nye udstyr. Den røde tråd i hans arbejde og undervisning har været at fastholde den egentlige mening med typografien, uanset hvilket udstyr der anvendes til produktionen: At lade teknikken være enebestemmende for det typografiske udtryk ville være ›at lade halen logre med hunden‹. Det er også temaet i dette hæfte der er det første i serien »Den nye Selmar«. Det er fremstillet på det nu næsten altdominerende Desk- Top Publishing system. Typisk for Eli Reimers indstilling har han selv siddet ved tastaturet og indtastet teksten side for side, og har afprø- vet systemet og dets typografiske muligheder. Her er orddelinger og liniefald manuelt justeret. Orddelen »ople-« er tvunget ned på næste linie. Jeg kunne dele mere naturligt efter »op-«, men kun to bogstaver i begyndelsen af en orddeling bør kun anvendes på smalle spalter f.eks. i aviser. Dette tegn »« viser hvor der er lagt tvungent linieskift. Her er »i« tvunget ned fordi det svæver lidt for sig selv. Det hænger bedre sammen når det er i næste linie. Både læsemæssigt og æstetisk. Her har jeg sat ordet »[laser]« ind som forklaring på hvad strålesats er. De skarpe parenteser kan du læse om i »Længe leve typografien«. Her er »været« trukket ned, fordi det stritter ud – det stikker i øjnene. »Det« er tvunget ned fordi det ikke er kønt med ét ord til sidst i en linie. Her er »ved« trukket ned fordi det stritter. Hvert afsnit må gerne tilstræbes at følge formen som herunder: Appendiks 474/7 Typografi
Page 1 and 2: Appendiks til Grafisk design side 4
Page 3 and 4: Appendiks 474/3 Typografi $ 1 2 3 4
Page 5: Der er en verden til forskel på ty
Page 9 and 10: Der er en verden til forskel på ty
Page 11: Spatiering og knibning Spatiering o

Appendiks til Grafisk design side 474

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?