'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik
'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik
'tintin in the congo' and politically correct language ... - Ordskik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
‘TINTIN IN THE CONGO’ AND POLITICALLY CORRECT<br />
LANGUAGE – REVISED AND REVISITED<br />
Danish title: Har du sagt neger i dag? ’T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo’ og det politisk korrekte sprog<br />
Master’s <strong>the</strong>sis by Marie D<strong>in</strong>esen<br />
Department of Sc<strong>and</strong><strong>in</strong>avian Studies <strong>and</strong> L<strong>in</strong>guistics, Faculty of Humanities, University of<br />
Copenhagen (Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet,<br />
Københavns Universitet). August 2008<br />
Also visit <strong>the</strong> webpage www.ordskik.dk (<strong>in</strong> Danish) which has been developed <strong>in</strong> relation to this<br />
study<br />
MOTIVATION: In Denmark, <strong>the</strong>re is a widespread negative attitude towards <strong>politically</strong><br />
<strong>correct</strong> <strong>language</strong> (PCL), which arises from a viewpo<strong>in</strong>t that PCL has no impact on reality<br />
<strong>and</strong> that it limits <strong>the</strong> freedom of speech.<br />
PROBLEM STATEMENT: In this study, PCL is def<strong>in</strong>ed as “<strong>the</strong> <strong>language</strong> norms which<br />
honour <strong>the</strong> ideal of equality”, <strong>and</strong> it is <strong>in</strong>vestigated whe<strong>the</strong>r PCL can have <strong>the</strong> <strong>in</strong>tended<br />
effect on reality <strong>and</strong> create equality. This is discussed <strong>in</strong> light of an analysis based on<br />
empirical material of how PCL manifests itself <strong>in</strong> various ways dependent on <strong>the</strong> context.<br />
APPROACH: This study’s po<strong>in</strong>t of departure is a comparative l<strong>in</strong>guistic analysis of two<br />
Danish translations of <strong>the</strong> comic strip T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> <strong>in</strong> <strong>the</strong> Congo (TC). As one translation (1975,<br />
J. Sonnergaard) is <strong>politically</strong> <strong>correct</strong> <strong>and</strong> <strong>the</strong> o<strong>the</strong>r (2005, N. Søndergaard) is <strong>politically</strong><br />
<strong>in</strong><strong>correct</strong> <strong>the</strong>se translations offers a unique opportunity to compare <strong>the</strong> use of PCL <strong>and</strong><br />
<strong>politically</strong> <strong>in</strong><strong>correct</strong> <strong>language</strong> <strong>in</strong> identical contexts. Face work <strong>the</strong>ory is used as an overall<br />
frame for this analysis, <strong>and</strong> <strong>in</strong> addition to that, among o<strong>the</strong>r <strong>the</strong>ories, semantic role<br />
analysis <strong>and</strong> argumentation analysis are used to execute <strong>the</strong> analysis.<br />
After this, <strong>the</strong> study discusses whe<strong>the</strong>r PCL can create equality, <strong>and</strong> it provides a normative<br />
evaluation of which TC translation answers <strong>the</strong> purpose of <strong>the</strong> PCL <strong>the</strong> best.<br />
In clos<strong>in</strong>g, causes for <strong>the</strong> negative evaluation of PCL <strong>and</strong> a possible way to overcome this<br />
evaluation are discussed.<br />
RESULTS: This study argues that PCL can create equality <strong>and</strong> that <strong>the</strong> decision as to<br />
which <strong>language</strong> usage answers <strong>the</strong> purpose of <strong>the</strong> PCL <strong>the</strong> best depends on time <strong>and</strong> place.<br />
It is also argued that <strong>the</strong> 2005 translation of TC, which is usually regarded as be<strong>in</strong>g <strong>the</strong><br />
<strong>politically</strong> <strong>in</strong><strong>correct</strong> translation, actually answers <strong>the</strong> purpose of <strong>the</strong> PCL <strong>the</strong> best. F<strong>in</strong>ally,<br />
as <strong>the</strong> negative evaluation of PCL seems to be connected to <strong>the</strong> term itself, it is argued that<br />
<strong>the</strong> negative evaluation of <strong>the</strong> PCL can likely be overcome if <strong>the</strong> PCL is given a new name.<br />
CONCLUSIONS: This study concludes that PCL can create equality <strong>and</strong> that <strong>the</strong> ways <strong>in</strong><br />
which <strong>language</strong> can create equality depends on <strong>the</strong> time <strong>and</strong> place. To f<strong>in</strong>d out how time<br />
<strong>and</strong> place affects <strong>the</strong> <strong>language</strong> <strong>in</strong> a specific time <strong>and</strong> place, i.e. <strong>in</strong> Denmark year 2008,<br />
fur<strong>the</strong>r <strong>in</strong>vestigations based on empirical material need to be done.
HAR DU SAGT NEGER I DAG?<br />
’TINTIN I CONGO’ OG DET POLITISK KORREKTE SPROG<br />
K<strong>and</strong>idatspeciale af Marie D<strong>in</strong>esen<br />
Bilag er vedlagt i separat b<strong>in</strong>d<br />
Vejleder: Dor<strong>the</strong> Duncker<br />
Afleveret den 1. august 2008<br />
Antal anslag: 208.664 (99, 4 ns.)<br />
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab<br />
Det Humanistiske Fakultet<br />
Københavns Universitet<br />
Engelsk titel: ’T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> <strong>in</strong> <strong>the</strong> Congo’ <strong>and</strong> <strong>politically</strong> <strong>correct</strong> <strong>language</strong> – revised <strong>and</strong><br />
revisited<br />
Besøg også hjemmesiden www.ordskik.dk, der er udarbejdet i forb<strong>in</strong>delse med<br />
dette speciale
INDHOLDSFORTEGNELSE<br />
1. INDLEDNING 6<br />
1.1 Retten til at sige neger 6<br />
1.2 En strid om ord 9<br />
1.3 T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo 9<br />
1.4 Problemformuler<strong>in</strong>g 10<br />
1.5 Specialets opbygn<strong>in</strong>g 12<br />
2. OM POLITISK KORREKTHED 14<br />
2.1 Politisk korrek<strong>the</strong>d i USA – en kulturrevolution 14<br />
2.2 Politisk korrek<strong>the</strong>d i Danmark – et sprogligt fænomen 15<br />
3. OM SPROGNORMER 17<br />
3.1 Erik Hansen: konstituerende og strategiske regler 18<br />
3.2 John R. Searle: regulative og konstitutive regler 18<br />
3.3 Politisk korrekt sprog som konstitutiv regel? 20<br />
3.4 Sproglige normer på forskellige sproglige niveauer 21<br />
3.5 Politisk ukorrekt sprog 24<br />
3.6 Normer i tre udgaver af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo 24<br />
4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN 27<br />
4.1 Face-teorien 27<br />
4.2 Face-teorien som analyseredskab 30<br />
4.3 Fremgangsmåde 31<br />
4.4 Afsender og modtager 31<br />
4.5 Faktorerne a, b og c 32<br />
4.6 Næranalyse af tekstpar 34<br />
4.7 Argumentationsanalyse 35
4.8 Semantisk rolleanalyse 36<br />
4.9 Særligt om efterprøvn<strong>in</strong>g af RSN 38<br />
4.10 M<strong>in</strong> beh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g af empirien 40<br />
4.11 Forholdet til tidligere opgave 42<br />
5. ALLE MENNESKER ER LIGE<br />
- analysens første del 44<br />
5.1 De sortes sprog 44<br />
5.1.1 Politisk ukorrekte normafvigelser 45<br />
5.1.1.1 Kasusafvigelser for pronom<strong>in</strong>er 46<br />
5.1.1.2 Udeladelse af verber 47<br />
5.1.1.3 Manglende bestemmer<br />
i nom<strong>in</strong>alhelheder 49<br />
5.1.1.4 Afvigende bøjn<strong>in</strong>g af verber 51<br />
5.1.1.5 Afvigende ordstill<strong>in</strong>g 51<br />
5.1.2 Massa, massa! 56<br />
5.1.3 Klippebryderen T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> 58<br />
5.1.4 Fortidens synder 60<br />
5.1.5 At være eller ikke at være 61<br />
5.1.6 Lille sorte Coco 62<br />
5.2 De hvides sprog 63<br />
6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE<br />
5.2.2 Variation over temaet hjertelighed 68<br />
5.2.3 Dagens lektion: kolonialisme 69<br />
- analysens <strong>and</strong>en del 72<br />
6.1 Uden mad og drikke 72<br />
6.2 Den enes død 74<br />
6.3 En elefant får fred 78<br />
6.4 Når ord ikke er nok 80
7. ALLE DYR ER LIGE<br />
- analysens tredje del 82<br />
8. SAMMENFATNING AF ANALYSEN 87<br />
9. FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK 89<br />
9.1 Lige anerkendelse eller lige megen anerkendelse 89<br />
9.2 Barnesprog vs. perkerdansk 92<br />
9.3 Modersmål og fremmedsprog 93<br />
9.4 Den politiske korrek<strong>the</strong>ds paradoks 96<br />
9.5 Politisk korrek<strong>the</strong>d som bodsh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g 97<br />
9.6 T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo som historisk dokument 98<br />
9.7 (For)brug og fortolkn<strong>in</strong>g 100<br />
9.8 Kan man skabe lighed gennem sproget? 101<br />
9.9 En normativ vurder<strong>in</strong>g af GL og NY 102<br />
9.10 Nærmere en def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog 105<br />
9.11 Politisk korrekt sprog vs. ytr<strong>in</strong>gsfrihed 107<br />
9.12 Ukært barn har ét navn 108<br />
9.13 Kritiske bemærkn<strong>in</strong>ger 111<br />
9.13.1 Face-teorien 111<br />
9.13.2 Hansens og Searles regler 112<br />
9.14 Har du sagt neger i dag? 113<br />
10. KONKLUSION 114<br />
11. ORDSKIK.DK 119<br />
12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE 120<br />
(BILAG ER PLACERET I SEPARAT BIND)
1. INDLEDNING<br />
I dette speciale vil du møde reporteren T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, hans vakse hund Terry og nogle … negere?<br />
(Må man sige det?) Farvede? (Vi har vel alle sammen en eller <strong>and</strong>en farve. – Somme har<br />
endda hudfarvet hud.) Sorte? (Men de er jo ikke sorte som kul.) Måske er det i<br />
virkeligheden bedre at kalde dem kokosnødder 1 – så har man vel ikke stødt nogen.<br />
Et af de første spørgsmål, jeg måtte stille mig selv, da jeg begyndte at beskæftige mig med<br />
emnet for mit speciale, politisk korrekt sprog, var, hvad jeg skulle eller ville kalde dem – de<br />
sorte – som mit valg er faldet på. (Fordi ”sort” kan stå i modsætn<strong>in</strong>g til betegnelsen ”hvid”,<br />
og fordi en skelnen mellem hudfarver er relevant i mit speciale). 2 Et <strong>and</strong>et spørgsmål, der<br />
trængte sig på, var, hvorfor det var så vigtigt at beskrive de sorte ud fra deres hudfarve?<br />
Det lod ikke til at være tilfældet med <strong>and</strong>re racer. Det er ikke uvant, at sorte beskrives ud<br />
fra deres hudfarve i sammenhænge som ovenfor, hvor T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> beskrives ud fra s<strong>in</strong><br />
profession, og Terry ud fra s<strong>in</strong> væremåde. 3 Det ville virke påfaldende, om jeg havde<br />
skrevet: I denne opgave vil du møde den sart rosa T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, den hvide Terry og nogle negere.<br />
Dermed er diskussionen om politisk korrekt sprog i gang. 4<br />
1.1 Retten til at sige neger<br />
Og diskussionen om politisk korrekt sprog synes hele tiden at være i gang; en søgn<strong>in</strong>g på<br />
Infomedia på begrebet ”politisk korrekt” <strong>in</strong>den for den – i skrivende stund – seneste uge<br />
giver således 24 resultater. 5 Spørgsmålet om, hvorvidt man ”må” sige neger, er et af de<br />
1 Jf. Elefantens vuggevise af Harald H. Lund, hvor en ”niggerdreng” i den orig<strong>in</strong>ale udgave i senere udgaver<br />
er blevet til ”negerdreng”, ”negerdukkedreng” og ”kokosnød”. (Bord<strong>in</strong>g 2007; Kassebeer 2007; Hjemmeside<br />
om Kim Larsen & Kjukken)<br />
2 Jeg er ikke den eneste, der har måttet overveje dette. Fx beskriver Frost (1997:9) en episode i 1995, hvor en<br />
politim<strong>and</strong> kom for skade at referere til to anholdte mænd med ordene ”jeg står her med en svensker og en<br />
neger”. Sagen vakte megen debat om, hvorvidt man ”måtte” sige neger, og ”Det endte med, at man måtte<br />
konstatere, at det danske sprog ikke ejer en glose, der på en neutral måde betegner en ”neger”,” som det<br />
elektroniske tidsskrift FaktaL<strong>in</strong>k skriver i artiklen Politisk korrek<strong>the</strong>d.<br />
3 Jf. note 3.<br />
4 M<strong>in</strong> <strong>in</strong>dledn<strong>in</strong>g er en bearbejdet udgave af <strong>in</strong>dledn<strong>in</strong>gen til en tidligere bedømt opgave om emnet. Nedenfor<br />
kommer jeg nærmere <strong>in</strong>d på, hvordan mit speciale forholder sig til denne opgave.<br />
5 Søgn<strong>in</strong>g foretaget den 17. januar 2008 afgrænset ud fra kriterierne, at ordene skal stå ”Præcis sådan”, og at<br />
der skal søges i ”Danske Medier uden webkilder” (for at undgå dubletter) <strong>in</strong>den for de ”Seneste 7 dage”.
emner, der igen og igen kan give anledn<strong>in</strong>g til en debat om politisk korrekt sprog. 6<br />
Information bragte den 14. februar 2008 en artikel med overskriften Retten til at sige<br />
neger, 7 hvorefter spørgsmålet ivrigt blev debatteret på avisens hjemmeside. 8 Foruden at<br />
være et godt billede på, at politisk korrekt sprog er et emne, der kan få folk til tasterne, er<br />
artiklen og den debat, den affødte, også en god illustration af, at der hersker en udbredt<br />
negativ opfattelse af politisk korrek<strong>the</strong>d. Som professor i filosofi Jesper Ryberg skriver i en<br />
artikel om diskrim<strong>in</strong>ation og sprog:<br />
At et synspunkt kaldes PC [politisk korrekt], er i dagens jargon nærmest ensbetydende<br />
med, at det er frelst, pedantisk og humorforladt. En ukritisk løben med de rigtige<br />
men<strong>in</strong>ger. Tilsvarende er det at benævne noget som ”dejligt politisk ukorrekt” blevet en af<br />
tidens komplimenter. 9<br />
Den negative opfattelse af politisk korrek<strong>the</strong>d og dens manifestation i sproget, det politisk<br />
korrekte sprog, virker paradoksal, når man betænker, at hensigten med det politisk<br />
korrekte sprog er den ædle at h<strong>in</strong>dre forskelsbeh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, hvilket Ryberg også po<strong>in</strong>terer. 10<br />
Den negative opfattelse udspr<strong>in</strong>ger imidlertid oftest af et af to gennemgående<br />
kritikpunkter. 11 Retten til at sige neger og den efterfølgende debat på Informations<br />
hjemmeside illustrerer, hvordan de to kritikpunkter konkret kan komme til udtryk i<br />
debatten. Kritikpunkterne er:<br />
1. Det ændrer ikke på virkeligheden at ændre på sproget. 12<br />
Denne kritik er fx blevet fremført af forfatter til utallige bøger og artikler om<br />
dansk sprog Jørn Lund med ordene: ”Man kan ikke formulere sig væk fra<br />
ulighederne mellem mennesker, selv om mange unægtelig prøver på det.” 13<br />
6 Det måtte MF Jørgen Poulsen erfare, da han efter folket<strong>in</strong>gsvalget i november 2007 brugte vend<strong>in</strong>gen<br />
”negrenes penge” i et <strong>in</strong>terview med JydskeVestkysten om den pekuniære del af hans fratrædelsesordn<strong>in</strong>g<br />
med Røde Kors. (Hedegaard 2007)<br />
7 Holm 2008<br />
8 Der er i perioden 14. februar 2008-16. februar 2008 skrevet over 100 kommentarer til artiklen eller<br />
kommentarer til <strong>and</strong>re læseres kommentarer til artiklen. (Informations hjemmeside)<br />
9 Ryberg 2007:53<br />
10 Ibid. 54<br />
11 Fx har Frost (1997:82ff) opstillet en liste over de væsentligste kritikpunkter mod politisk korrek<strong>the</strong>d, hvilke<br />
kan opsummeres til de to kritikpunkter, jeg præsenterer her.<br />
12 Dette kritikpunkt beskrives fx hos Frost (1997:83) og i FaktaL<strong>in</strong>k-artiklen Politisk korrek<strong>the</strong>d.<br />
13 Lund 2001:146
Set ud fra denne optik gør det altså ikke nogen forskel, om man fx siger ”sort”<br />
eller ”neger”, fordi det ikke ændrer på den holdn<strong>in</strong>g, man har til sorte, positiv<br />
eller negativ. Som en kommentar til artiklen Retten til at sige neger har en<br />
avislæser skrevet på Informations hjemmeside: ”Hvad hjælper det at<br />
censurere sproget, hvis de mennesker – typisk i U.S.A. – som totalt kunstigt<br />
bruger betegnelser som ”afro-americans” alligevel dybest set er racister?” 14<br />
Det politisk korrekte sprog kan altså ikke virke efter hensigten.<br />
2. Politisk korrekt sprog er en <strong>in</strong>dskrænkn<strong>in</strong>g af ytr<strong>in</strong>gsfriheden. 15<br />
Dette kritikpunkt går på, at den politiske korrek<strong>the</strong>d og den selvcensur, den<br />
pålægger os, <strong>in</strong>dskrænker vores ytr<strong>in</strong>gsfrihed, og ”ytr<strong>in</strong>gsfriheden kan ikke<br />
gradbøjes,” hører man ofte argumenteret, som statsm<strong>in</strong>ister Anders Fogh<br />
Rasmussen gjorde det i s<strong>in</strong> nytårstale 2006. 16 Set ud fra denne optik skal man<br />
sige ”neger”, hvis man har lyst – eller ligefrem for at demonstrere s<strong>in</strong><br />
ytr<strong>in</strong>gsfrihed. I artiklen Retten til at sige neger fortæller en sort m<strong>and</strong> om en<br />
situation, hvor han konsekvent er blevet omtalt som ”neger”, og han udtaler i<br />
den forb<strong>in</strong>delse: ”De forklarede mig så, at det var udtryk for den enestående<br />
danske ytr<strong>in</strong>gsfrihed at sige ’neger’, og at det samtidig var en del af den<br />
danske kamp mod det politisk korrekte.” 17<br />
Det politisk korrekte sprog må altså forkastes, da det er m<strong>in</strong>dre værdifuldt end<br />
ytr<strong>in</strong>gsfriheden.<br />
I dette speciale beskæftiger jeg mig med disse to kritikpunkter. Mens første kritikpunkt går<br />
på, at det politisk korrekte sprog ikke har nogen værdi, da det ikke ændrer på<br />
virkeligheden at ændre på sproget, går det <strong>and</strong>et kritikpunkt på, at det politisk korrekte<br />
sprog har en forholdsmæssig lille værdi, idet ytr<strong>in</strong>gsfrihedens værdi er større. De to<br />
kritikpunkter er således ordnet hierarkisk, da det ikke giver nogen men<strong>in</strong>g at vurdere den<br />
forholdsmæssige værdi af noget, før man har konstateret, om det overhovedet har en<br />
14 Informations hjemmeside<br />
15 Dette kritikpunkt beskrives fx hos Frost (1997:83), Ryberg (2007) og i FaktaL<strong>in</strong>k-artiklen Politisk<br />
korrek<strong>the</strong>d.<br />
16 Hjemmesiden Danske Taler<br />
17 Holm 2008
værdi. Jeg tager derfor udgangspunkt i en undersøgelse af det første kritikpunkt, 18 og<br />
denne undersøgelse vil være hovedformålet med mit speciale. Jeg kommer dog <strong>in</strong>d på det<br />
<strong>and</strong>et kritikpunkt i m<strong>in</strong> diskussion.<br />
1.2 En strid om ord<br />
Selvom politisk korrekt sprog lader til at være et emne, der optager s<strong>in</strong>dene, er der kun<br />
publiceret én samlet fremstill<strong>in</strong>g 19 på dansk om emnet, nemlig Pernille Frosts En strid om<br />
ord fra 1997. Frost beskriver, at politisk korrek<strong>the</strong>d kun viser sig på sprogets leksikale<br />
niveau og udelukkende er knyttet til substantiver, i nogen grad adjektiver og i et enkelt<br />
tilfælde en præposition – det politisk korrekte ”i Grønl<strong>and</strong>” over for det politisk ukorrekte<br />
”på Grønl<strong>and</strong>”. 20 Jeg mener imidlertid, at den politiske korrek<strong>the</strong>d også kan vise sig på<br />
<strong>and</strong>re sproglige niveauer.<br />
1.3 T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo<br />
Jeg fattede første gang <strong>in</strong>teresse for emnet politisk korrekt sprog efter at have læst Hergés<br />
tegneserie T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo, 21 der foreligger på dansk i to forskellige oversættelser: Jørgen<br />
Sonnergaards fra 1975 22 og Niels Søndergaards fra 2005. 23 Da forlaget Carlsen 24 i efteråret<br />
2005 udgav tegneserien i Søndergaards nye oversættelse, havde forlaget ”særligt ønsket at<br />
sikre en høj grad af overensstemmelse med Hergés egen sprogtone”. 25 Det betyder – i<br />
kraft af forlæggets beskaffenhed – at den nye oversættelse ikke er politisk korrekt. Det er<br />
derimod Sonnergaards oversættelse fra 1975, der ikke er tro mod Hergés forlæg. 26<br />
I dette album er T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, som det fremgår af titlen, i Congo, og der optræder nogle sorte i<br />
tegneserien, hvilket tilsammen med det faktum, at Belgiens koloniser<strong>in</strong>g af Congo bliver<br />
18 Med argumentationsanalytiske termer tilhører det første kritikpunkt den første fase i en argumentation<br />
kaldet den konstaterende fase, idet man her stiller spørgsmål til realitet – ændrer det på virkeligheden at<br />
ændre på sproget? – mens det <strong>and</strong>et kritikpunkt tilhører den tredje fase kaldet den evaluerende fase, fordi<br />
man her stiller spørgsmål til værdi – er den politiske korrek<strong>the</strong>d eller ytr<strong>in</strong>gsfriheden mest værdifuld. På den<br />
måde kan argumentationens faser illustrere hierarkiet i de to kritikpunkter; afgørelsen af det første er en<br />
forudsætn<strong>in</strong>g for afgørelsen af det <strong>and</strong>et. (Jørgensen & Onsberg 2003:35ff)<br />
19 Fraregnet artikler om emnet.<br />
20 Frost 1997:67<br />
21 Udgaven fra 1946. Se i øvrigt T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congos tilblivelseshistorie i bilag 9.<br />
22 Hergé 2002<br />
23 Hergé 2005<br />
24 T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>-tegneserierne udgives ikke længere af Forlaget Carlsen, men af Forlaget Cobolt.<br />
25 Forlaget Carlsens hjemmeside<br />
26 I afsnittet OM SPROGNORMER kommer jeg nærmere <strong>in</strong>d på, hvordan de to danske oversættelser<br />
forholder sig til h<strong>in</strong><strong>and</strong>en og til Hergés forlæg.
tematiseret, giver udgangspunkt for en politisk ukorrekt fortæll<strong>in</strong>g. Med undtagelse af en<br />
enkelt side 27 er alle tegn<strong>in</strong>gerne, og dermed placer<strong>in</strong>gen af talebobler osv., i de to album<br />
identiske, og teksten kan derfor sammenlignes taleboble for taleboble, fortællerkommentar<br />
for fortællerkommentar. De to album tilbyder dermed en sjældent forekommende og<br />
<strong>in</strong>teressant mulighed for at sammenligne to tekster, hvori den samme historie bliver fortalt<br />
i hhv. en politisk korrekt og en politisk ukorrekt version. Et resume af h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen i T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i<br />
Congo er vedlagt som bilag 1.<br />
Da jeg læste de to oversættelser erfarede jeg, at det ikke kun er på ordniveauet, de to<br />
oversættelser adskiller sig fra h<strong>in</strong><strong>and</strong>en, og jeg fornemmede den politiske korrek<strong>the</strong>d i GL<br />
på <strong>and</strong>re niveauer af sproget end ordniveauet. Herfra udspr<strong>in</strong>ger m<strong>in</strong> første tese, ”den<br />
politiske korrek<strong>the</strong>d kan komme til udtryk på <strong>and</strong>re niveauer af sproget end blot<br />
ordniveauet.”<br />
1.4 Problemformuler<strong>in</strong>g<br />
M<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g udspr<strong>in</strong>ger dels af en undren over den negative opfattelse af<br />
politisk korrekt sprog, dels af m<strong>in</strong> tese om, at politisk korrek<strong>the</strong>d kan manifestere sig på<br />
flere niveauer af sproget end blot ordniveauet. Jeg har beskrevet, at den negative opfattelse<br />
af politisk korrekt sprog oftest udspr<strong>in</strong>ger af et af to kritikpunkter, hvor det ene er<br />
underordnet det <strong>and</strong>et, og jeg tager derfor udgangspunkt i det overordnede kritikpunkt:<br />
Det ændrer ikke på virkeligheden at ændre på sproget. M<strong>in</strong> tese om, at politisk korrek<strong>the</strong>d<br />
kan manifestere sig på flere niveauer af sproget end ordniveauet forholder sig til dette<br />
kritikpunkt på den måde, at man for at kunne undersøge virkn<strong>in</strong>gen af det politisk<br />
korrekte sprog må undersøge, hvad det politisk korrekte sprog er.<br />
M<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g lyder da:<br />
Jeg ønsker at undersøge, om det politisk korrekte sprog, def<strong>in</strong>eret som den<br />
sproglige normer<strong>in</strong>g, der honorerer idealet lighed, kan virke efter hensigten –<br />
kan man gennem sproget skabe lighed?<br />
27 Side 56, hvor T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Hergés opr<strong>in</strong>delige 1946-udgave og i Søndergaards oversættelse fra 2005 sprænger et<br />
næsehorn i luften. Hergé omtegnede senere på opfordr<strong>in</strong>g af Forlaget Carlsen denne side, så næsehornet i<br />
stedet griber flugten, og det er denne omtegn<strong>in</strong>g, der f<strong>in</strong>des i Sonnergaards oversættelse fra 1975. Se bilag 7,<br />
8 og 9.
Jeg vil tage udgangspunkt i en komparativ sproglig analyse ud fra bl.a. face-<br />
teori, argumentationsanalyse og semantisk rolleanalyse af de to danske<br />
oversættelser af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo – Jørgen Sonnergaards fra 1975 og Niels<br />
Søndergaards fra 2005 – med henblik på at undersøge, hvordan den politiske<br />
korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget.<br />
Da jeg ønsker at lade mit bidrag til undersøgelsen af det politisk korrekte sprog ligge i<br />
forlængelse af Frosts undersøgelse, benytter jeg en def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog<br />
stærkt <strong>in</strong>spireret af Frost, som kalder politisk korrekt sprog for ”ideologisk normer<strong>in</strong>g” 28<br />
og beskriver ”idealet om lighed” som udgangspunktet for denne normer<strong>in</strong>g. 29 På den<br />
baggrund har jeg def<strong>in</strong>eret politisk korrekt sprog som den sproglige normer<strong>in</strong>g, der<br />
honorerer idealet lighed. 30 Da formålet med mit speciale er at undersøge karakteren af det<br />
politisk korrekte sprog, skal denne def<strong>in</strong>ition opfattes som en arbejdsdef<strong>in</strong>ition, som jeg<br />
tager udgangspunkt i for at kunne undersøge sproget. M<strong>in</strong> def<strong>in</strong>ition <strong>in</strong>debærer ikke, at<br />
der nødvendigvis bliver skabt lighed – det er jo formålet med mit speciale at undersøge,<br />
om det overhovedet er muligt – men at til- og fravalg i sprogbrugen skal kunne tilbageføres<br />
til idealet om lighed, ligesom m<strong>in</strong> def<strong>in</strong>ition heller ikke <strong>in</strong>debærer, at det nødvendigvis er<br />
sprogbrugerens <strong>in</strong>tention, at til- og fravalg i sprogbrugen skal kunne tilbageføres til dette<br />
ideal.<br />
M<strong>in</strong> speciale består af to dele: en analysedel og en diskussionsdel.<br />
I m<strong>in</strong> analyse undersøger jeg, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget.<br />
Jeg tager udgangspunkt i idealet bag politisk korrek<strong>the</strong>d: lighed, og jeg undersøger,<br />
hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d kommer til udtryk på forskellige niveauer af sproget som<br />
lighed mellem mennesker, lighed mellem mennesker og dyr og lighed mellem dyr. Når jeg<br />
således undersøger, hvordan politisk korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget, forudsætter<br />
jeg, at ”lighed kan manifestere sig i sproget.” Ved det, at lighed kan manifestere sig i<br />
sproget, forstår jeg, at sproget optræder i Jakobsons poetiske funktion, og at sproget<br />
”gøres til en oplevelse i sig selv, ved at sproget gøres synligt som materiale”. 31 En del af<br />
m<strong>in</strong> fremstill<strong>in</strong>gs formål består dermed i at efterprøve denne tese. I forlængelse af m<strong>in</strong><br />
def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog vil jeg understrege, at når jeg undersøger, hvordan den<br />
28 Frost 1997:36<br />
29 Ibid. 88f<br />
30 Jeg def<strong>in</strong>erer politisk ukorrekt sprog i afsnittet OM SPROGNORMER.<br />
31 Jacobsen & Skyum-Nielsen 2002:50. Mere om dette i afsnittet OM SPROGNORMER.
politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget, undersøger jeg, hvad der karakteriserer den<br />
sprogbrug, hvor til- og fravalg kan føres tilbage til idealet om lighed. M<strong>in</strong> analyse er ikke en<br />
undersøgelse af, hvilke motiver afsenderne 32 af de to oversættelser måtte have for til- og<br />
fravalg i deres sprogbrug.<br />
I m<strong>in</strong> diskussion af, om politisk korrekt sprog kan virke efter hensigten, således at der<br />
skabes lighed, tager jeg udgangspunkt i m<strong>in</strong> analyse samt Niels Holtug og Sune Lægaards<br />
def<strong>in</strong>ition af begrebet lighed. Jeg <strong>in</strong>ddrager desuden Frost og Jesper Ryberg, der begge har<br />
beskæftiget sig med politisk korrekt sprog. I m<strong>in</strong> diskussion efterprøver jeg tesen ”lighed<br />
kan skabes gennem sproget”, som netop er forudsætn<strong>in</strong>gen for, at det politisk korrekte<br />
sprog kan virke efter hensigten.<br />
Jeg har tidligere på k<strong>and</strong>idatuddannelsen afleveret en opgave om emnet politisk korrekt<br />
sprog, som har motiveret mig til at skrive speciale om dette emne, og som i bearbejdet<br />
form <strong>in</strong>dgår i mit speciale. I denne opgave 33 benytter jeg ligesom i mit speciale T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i<br />
Congo som empiri, men mit formål og fokus er et <strong>and</strong>et. Arbejdet med denne opgave har<br />
bestyrket m<strong>in</strong> <strong>in</strong>teresse for politisk korrekt sprog, ligesom det har igangsat en<br />
erkendelsesmæssig præciser<strong>in</strong>g af problemstill<strong>in</strong>ger <strong>in</strong>den for emnet. I m<strong>in</strong><br />
specialeskrivn<strong>in</strong>gsproces har jeg taget afsæt i denne opgave og disse nye erkendelser, idet<br />
jeg har formuleret m<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g med et nyt fokus og formål, ligesom jeg har<br />
formaliseret og videreudviklet m<strong>in</strong> metode.<br />
I afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN kommer jeg nærmere <strong>in</strong>d på, hvordan<br />
m<strong>in</strong> tidligere opgave og mit speciale forholder sig til h<strong>in</strong><strong>and</strong>en.<br />
1.5 Specialets opbygn<strong>in</strong>g<br />
Indledn<strong>in</strong>gsvis giver jeg i afsnittet OM POLITISK KORREKTHED en <strong>in</strong>troduktion til<br />
begrebet politisk korrek<strong>the</strong>d med fokus på forskellen på opfattelsen af begrebet i Danmark<br />
og USA. Derefter præsenterer jeg i afsnittet OM SPROGNORMER den teori om normer,<br />
som jeg lægger til grund for mit speciale.<br />
I afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN beskriver jeg, som skrevet står,<br />
fremgangsmåden for m<strong>in</strong> analyse. Jeg præsenterer face-teorien, som jeg benytter som en<br />
32 Afsenderne af de to oversættelser def<strong>in</strong>eres i afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN som<br />
oversætteren af hhv. GL og NY samt det danske forlag, der har udgivet GL og NY.<br />
33 D<strong>in</strong>esen 2007
overordnet ramme for m<strong>in</strong> analyse, og derudover argumentationsanalysen og den<br />
semantiske rolleanalyse. Desuden beskriver jeg m<strong>in</strong> beh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g af empirien og mit<br />
speciales forhold til m<strong>in</strong> tidligere opgave. I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE,<br />
ALLE MENNSKER OG DYR ER LIGE, ALLE DYR ER LIGE foretager jeg en komparativ<br />
analyse af de to oversættelser af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo for at undersøge, hvordan den politiske<br />
korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget, så der skabes lighed mellem mennesker, mellem<br />
mennesker og dyr og mellem dyr. I afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL<br />
ORDSKIK diskuterer jeg, om politisk korrekt sprog kan virke efter hensigten, således at<br />
man kan skabe lighed gennem sproget. Efter denne deskriptive del giver jeg en normativ<br />
vurder<strong>in</strong>g af, hvilken af de to oversættelser af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo der er mest hensigtsmæssig<br />
set ud fra et lighedsideal. Dernæst giver jeg et bud på en ny def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt<br />
sprog, og herefter diskuterer jeg det <strong>and</strong>et kritikpunkt, ”Politisk korrekt sprog er en<br />
<strong>in</strong>dskrænkn<strong>in</strong>g af ytr<strong>in</strong>gsfriheden”, og giver mit bud på, hvorfor der hersker en negativ<br />
opfattelse af politisk korrekt sprog, og hvordan denne opfattelse kan ændres. Til sidst<br />
<strong>in</strong>ddrager jeg m<strong>in</strong> tidligere opgave i fremsættelsen af nogle kritiske bemærkn<strong>in</strong>ger til m<strong>in</strong><br />
metode.
2. OM POLITISK KORREKTHED<br />
I dette afsnit vil jeg sætte begrebet politisk korrek<strong>the</strong>d <strong>in</strong>d i en historisk og geografisk<br />
sammenhæng ved at beskrive den for<strong>and</strong>r<strong>in</strong>g, begrebet har undergået, fra det opstod i USA<br />
under betegnelsen political <strong>correct</strong>ness, til oversættelsen, politisk korrek<strong>the</strong>d, entrede det<br />
danske ordforråd.<br />
2.1 Politisk korrek<strong>the</strong>d i USA – en kulturrevolution<br />
Fænomenet politisk korrek<strong>the</strong>d stammer fra USA, hvor det under den engelske betegnelse<br />
political <strong>correct</strong>ness slog igennem i slutn<strong>in</strong>gen af 1980’erne som en form for<br />
kulturrevolution i universitetsmiljøerne. 34 Opr<strong>in</strong>delsen af selve betegnelsen er uvis og<br />
bliver tilskrevet forskellige personer og grupper. Fælles for forklar<strong>in</strong>gerne på betegnelsens<br />
opr<strong>in</strong>delse er, at den er opstået i et politisk miljø med stærke modsætn<strong>in</strong>ger, 35 og det kan<br />
forklare både ordet ”politisk” og sondr<strong>in</strong>gen mellem ”korrekt” og ”ukorrekt” i en<br />
betegnelse, det ellers kan være svært at se logikken i. 36<br />
Tanken bag den politiske korrek<strong>the</strong>d var et opgør med den undertrykkende kultur på<br />
universiteterne, som også afspejlede sig i undervisn<strong>in</strong>gen og læseplanerne, der tog<br />
udgangspunkt i ”dead white males” 37 og dermed forherligede en hvid, m<strong>and</strong>sdom<strong>in</strong>eret,<br />
vestlig kultur. Man ønskede denne kultur afløst af en multikulturel kultur, og derfor<br />
afskaffede man læseplanerne med de kanoniserede værker og lod det være op til<br />
underviseren, hvad der skulle undervises i, ligesom man lavede kurser specielt for<br />
afroamerikanere, k<strong>in</strong>esere osv. og <strong>in</strong>dførte speech codes, et kodeks over politisk korrekt<br />
sprogbrug. 38 Fra universiteterne bredte den politiske korrek<strong>the</strong>d og det politisk korrekte<br />
sprog sig til resten af det amerikanske samfund, som var endnu mere multikulturelt end<br />
universitetsmiljøerne, og senere også til Danmark.<br />
34 FaktaL<strong>in</strong>k-artiklen Politisk korrek<strong>the</strong>d<br />
35 Ibid.<br />
36 Frost skriver (1997:32) opklarende om betegnelsen, at ”politisk […] ikke betyder ”vedrørende politik”, men<br />
snarere ”etisk”, ”moralsk” eller ”ideologisk”.”<br />
37 Ibid. 14<br />
38 FaktaL<strong>in</strong>k-artiklen Politisk korrek<strong>the</strong>d
2.2 Politisk korrek<strong>the</strong>d i Danmark – et sprogligt fænomen<br />
Begrebet politisk korrek<strong>the</strong>d kom til Danmark i 1991 importeret fra USA af daværende<br />
professor ved Københavns Universitet Thomas Bredsdorff, der skrev en kronik i Politiken<br />
om sit møde med fænomenet i USA. 39 Når jeg bruger betegnelsen politisk korrekt sprog i<br />
forb<strong>in</strong>delse med Jørgen Sonnergaards oversættelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo fra 1975, er det<br />
således en anakronisme, men selvom discipl<strong>in</strong>en endnu ikke havde fået sit navn, blev den<br />
alligevel praktiseret – i denne tegneserie og i øvrigt. 40<br />
I Danmark antog debatten en noget <strong>and</strong>en form end i USA, idet vi ikke blev præsenteret<br />
for selve aktionen politisk korrek<strong>the</strong>d – debatten, der i USA førte til en kulturrevolution, jf.<br />
ovenfor – men for reaktionerne på den, både modst<strong>and</strong>ernes og fortalernes. 41<br />
Modst<strong>and</strong>ernes reaktion var at opstille skræmmebilleder over fænomenet og at satirisere<br />
over det. Fx er det politiske korrekte sprog blevet sammenlignet med skrækscenariet fra<br />
George Orwells roman 1984, 42 hvor man ved at afskaffe store dele af det engelske sprogs<br />
ordforråd konstruerer det særlige Nysprog, hvormed man kan <strong>in</strong>dskrænke borgernes<br />
tankefrihed. 43 Og forfatter og st<strong>and</strong>-up-komiker James F<strong>in</strong>n Garner har satiriseret over<br />
fænomenet i s<strong>in</strong>e politisk korrekte eventyr, der også er oversat til dansk. I et af disse<br />
præsenteres Snehvide fx med ordene:<br />
Hendes kælenavn var Snehvide, hvilket fremviser de diskrim<strong>in</strong>erende ideer om, 44 at<br />
associere behagelige og attraktive kvaliteter med lys og ubehagelige og uattraktive<br />
kvaliteter med mørke. Således var Snehvide fra ganske ung et uvidende men heldigt mål<br />
for denne type af farveracistisk tænkemåde. 45<br />
Fortalernes reaktion på den politiske korrek<strong>the</strong>d var det politisk korrekte sprog. Via dette<br />
sprog markerede man i USA den ændr<strong>in</strong>g i måden, man opfattede virkeligheden på, som<br />
var et resultat af den forudgående debat, men uden denne debat blev politisk korrek<strong>the</strong>d i<br />
39 Ibid.<br />
40 Jf. afsnit 3.6 nedenfor.<br />
41 Frost 1997:12f og FaktaL<strong>in</strong>k-artiklen Politisk korrek<strong>the</strong>d<br />
42 Frost 1997:84 og FaktaL<strong>in</strong>k-artiklen Politisk korrek<strong>the</strong>d<br />
43 Orwell 2007:237ff<br />
44 Sic<br />
45 Garner 1995:78
Danmark reduceret til at være et ”udelukkende sprogligt fænomen”, som Frost beskriver<br />
det. 46<br />
Jeg beskrev ovenfor, at det er en anakronisme, når jeg kalder Jørgen Sonnergaards<br />
oversættelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo fra 1975 for politisk korrekt, og dette er en god illustration<br />
af, at udskiftn<strong>in</strong>gen af belastede betegnelser ikke er noget nyt fænomen. 47 Fx kalder vi ikke<br />
længere personer med psykiske h<strong>and</strong>icap for s<strong>in</strong>dssyge, åndssvage eller evnesvage, men<br />
netop psykisk h<strong>and</strong>icappede, udvikl<strong>in</strong>gshæmmede eller s<strong>in</strong>dslidende efter arten af<br />
h<strong>and</strong>icappet. 48 I kraft af, at fænomenet har fået sat en samlende betegnelse på sig, er vi<br />
imidlertid blevet bevidste om mekanismerne bag udskiftn<strong>in</strong>gerne, og vi fører derfor en<br />
pr<strong>in</strong>cipiel diskussion om sproglig normer<strong>in</strong>g under denne betegnelse. 49<br />
I afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK diskuterer jeg, hvilken<br />
<strong>in</strong>dvirkn<strong>in</strong>g præsentationen af begrebet politisk korrek<strong>the</strong>d i Danmark har haft på den<br />
negative opfattelse af det politisk korrekte sprog.<br />
46 Frost 1997:13<br />
47 Ibid. 36<br />
48 Ibid. 56ff<br />
49 Frost 1998 (uden sidetal)
3. OM SPROGNORMER<br />
M<strong>in</strong> onkel Arne har vedtaget, at ordet ”jamen” er <strong>in</strong>dbegrebet af dårligt sprog.<br />
Fremsættelsen af dette synspunkt – eller vedtagelsen af denne norm om Arne vil – er et<br />
eksempel på sproglig normer<strong>in</strong>g.<br />
Sproglig normer<strong>in</strong>g er et komplekst felt; form<strong>and</strong>en for Dansk Sprognævn, Niels Davidsen-<br />
Nielsen, har i en artikel def<strong>in</strong>eret sproglig normer<strong>in</strong>g som ”udvælgelse af en bestemt type<br />
sprog som retn<strong>in</strong>gsgivende for hvordan man bruger sproget korrekt”. 50 Alle – fra m<strong>in</strong><br />
onkel Arne til Dansk Sprognævn – kan således udøve sproglig normer<strong>in</strong>g, og sproglig<br />
normer<strong>in</strong>g bliver udøvet hver gang, nogen fremsætter en normativ ytr<strong>in</strong>g om sprog. For at<br />
skabe overblik over feltet, kan man skelne mellem sproglige normer ud fra forskellige<br />
kriterier. Man kan fx tale om uofficielle normer som m<strong>in</strong> onkel Arnes over for<br />
Sprognævnets officielle normer og om normer for talesproget over for normer for<br />
skriftsproget. Derved differentierer man normerne ud fra, hvem der normerer, og hvornår<br />
normerne gælder. Man kan også differentiere normerne ud fra et kriterium om, hvorfor<br />
der normeres. Det vil jeg komme nærmere <strong>in</strong>d på nedenfor.<br />
Hvad der også bidrager til at gøre sproglig normer<strong>in</strong>g til et komplekst felt, er, at sproglige<br />
normer har den særegenhed, at de på én gang ligger fast og er i bevægelse. Vi kan f<strong>in</strong>de på<br />
at udbryde: ”Det hedder det altså ikke!”, hvis vi oplever, at en sproglig norm ikke<br />
overholdes. Andre gange kan vi blive i tvivl om normen og spørge: ”Kan man sige det?”, og<br />
vi kan søge at f<strong>in</strong>de et svar, fx i en ordbog. Med den ene hånd kan vi altså løfte<br />
pegef<strong>in</strong>geren, mens vi med den <strong>and</strong>en griber ordbogen; vi har ofte en klar opfattelse af,<br />
hvornår en sproglig norm bliver overtrådt, ligesom mange sproglige normer er kodificeret i<br />
ordbøger og grammatikker, men sproget og normerne udvikler sig, og opfattelsen af,<br />
hvornår en sprognorm er overtrådt, kan ændre sig over tid. I dag oplever man fx ofte, at<br />
formerne hans/hendes bliver benyttet på steder, hvor normen foreskriver s<strong>in</strong>/sit/s<strong>in</strong>e. Da<br />
jeg i den anledn<strong>in</strong>g præsenterede m<strong>in</strong> far for det synspunkt, at ”s<strong>in</strong>” og ”sit” er ved at glide<br />
ud af det danske sprog, replicerede han: ”Nå, så bliver ejendomsretten måske ophævet?”.<br />
50 Davidsen-Nielsen 2004 (uden sidetal)
For at placere mig i dette komplekse felt af sprognormer <strong>in</strong>ddrager jeg Erik Hansen og<br />
John R. Searle.<br />
3.1 Erik Hansen: konstituerende og strategiske regler<br />
I artiklen Den danske rigssprogsnorm 51 beskæftiger Erik Hansen sig med, hvorfor sproget<br />
normeres, og til det formål skelner han mellem konstituerende og strategiske regler. På<br />
dette sted er en opklar<strong>in</strong>g på s<strong>in</strong> plads: Jeg benytter herefter betegnelsen norm dels om<br />
normative ytr<strong>in</strong>ger om sprog, der gør opmærksom på eksistensen af en norm, dels om hele<br />
normkomplekser såsom rigssprogsnormen 52 (herefter RSN) eller politisk korrekt sprog.<br />
Betegnelsen regel bruger jeg dels om h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gsanvisn<strong>in</strong>ger, der har til formål at regulere<br />
sproget og dermed skabe eller opretholde en norm, dels som overordnet betegnelse for<br />
typer af sådanne regler, fx Hansens konstituerende og strategiske regler og Searles<br />
regulative og konstitutive regler, der alle <strong>in</strong>troduceres nedenfor.<br />
Hansens konstituerende regler er regler, for hvilke overholdelsen af reglen er et mål i sig<br />
selv; formålet med reglen er at vise, at reglen bliver overholdt. 53 Strategiske regler er<br />
derimod kendetegnet, ved at reglen er et middel; de har et formål, der ligger ud over selve<br />
overholdelsen af reglen. 54 Forskellen på de to regler kan anskueliggøres ved, at man for at<br />
tjekke, om en konstituerende regel er overholdt, spørger, om noget er korrekt eller<br />
ukorrekt, mens man for at tjekke, om en strategisk regel er overholdt, spørger, om noget er<br />
hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. 55<br />
3.2 John R. Searle: regulative og konstitutive regler<br />
John R. Searle foretager i s<strong>in</strong> beskrivelse af taleh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger 56 en todel<strong>in</strong>g af sproglige<br />
udtryk 57 efter, hvilke former for aktiviteter eller relationer de regulerer, idet han sondrer<br />
mellem regulative og konstitutive regler:<br />
51 Hansen 1979<br />
52 Jacobsen & Skyum-Nielsen beskriver (2002:69f) rigssprogsnormen som ”den økonomiske og kulturelle<br />
elites norm”, hvilken de herefter betegner som ”midaldrende københavnsk højsprog”.<br />
53 Hansen 1979:71<br />
54 Ibid.<br />
55 Ibid. Konstituerende normer kan imidlertid også opfattes som strategiske regler, der har et formål, der<br />
ligger ud over selve overholdelsen af reglen – nemlig det formål at opretholde de former, der foretrækkes af<br />
bestemte, ”stærke” sprogbrugere. Dette beskriver Hansen <strong>and</strong>etsteds. (1975:95)<br />
56 I artiklen What is a Speech Act? (Searle 2001)<br />
57 ”rules for <strong>the</strong> use of expressions” (Searle 2001:81)
Regulative rules regulate a pre-exist<strong>in</strong>g activity, an activity whose existence is logically<br />
<strong>in</strong>dependent of <strong>the</strong> existence of <strong>the</strong> rules. Constitutive rules constitute (<strong>and</strong> also regulate)<br />
an activity <strong>the</strong> existence of which is logically dependent on <strong>the</strong> rules. 58<br />
Regulative regler er altså regler, der regulerer allerede eksisterende aktiviteter, som ikke er<br />
logisk afhængige af eksistensen af de pågældende regler. Konstitutive regler er regler, der<br />
konstituerer – og samtidig regulerer – aktiviteter, hvis eksistens er logisk afhængig af<br />
reglerne. Deraf følger, at alle konstitutive regler også er regulative regler. Eller som<br />
Henriksen formulerer det: Regulative regler er regler, der bruges til at ”styre aktiviteter og<br />
relationer der allerede f<strong>in</strong>des i verden”, mens de konstitutive regler er regler, der bruges<br />
til at ”skabe og def<strong>in</strong>ere nye aktiviteter og relationer.” 59 Searles aktivitetsbegreb forstår<br />
jeg ligesom Henriksen bredt som aktiviteter og relationer. 60<br />
Emma Gads etiketteregler i hendes Takt og Tone. Hvordan vi omgaas 61 er et eksempel på<br />
regulative regler – de regulerer omgangsformen i relationen mellem mennesker, men<br />
relationerne ville også f<strong>in</strong>des uden reglerne. 62 Et eksempel på konstitutive regler er fx<br />
reglerne for fodbold – det er dem, der konstituerer spillet, og uden dem havde vi ikke<br />
spillet. 63<br />
Mens Hansens regler angår reguler<strong>in</strong>g af sproget, drejer Searles regler sig om at regulere<br />
aktiviteter og relationer vha. sproget. Searles regelsæt kan dog ligesom Hansens bruges til<br />
at beskrive reguler<strong>in</strong>g af sproget, da brugen af sproget er en aktivitet.<br />
Ved at samtænke Hansens og Searles regelsæt har jeg etableret et regelsystem, som består i<br />
en niveaudel<strong>in</strong>g af de regler, der regulerer (og måske konstituerer) sprognormer. I mit<br />
speciale benytter jeg dette regelsystem som en normteoretisk ramme, jeg besvarer m<strong>in</strong><br />
problemformuler<strong>in</strong>g <strong>in</strong>den for. Sætter man så at sige Searles begreber på Hansens<br />
begreber, bliver det klart, at både de konstituerende og strategiske regler (Hansen) må<br />
figurere som regulative regler (Searle), idet begge former for regler regulerer en aktivitet,<br />
der allerede f<strong>in</strong>des i verden, nemlig sproget. Spørgsmålet er, om de strategisk-regulative<br />
58 Searle 2001:82<br />
59 Henriksen 2001:17. Jf. Searle 2001:82 citeret ovenfor forstår jeg ”nye aktiviteter og relationer” som<br />
aktiviteter og relationer, der er afhængige af reglerne og på den måde ikke ”f<strong>in</strong>des” uden reglerne.<br />
60 Henriksen 2001:17<br />
61 Gad 2001<br />
62 Searle 2001:82<br />
63 Henriksen 2001:17. I hvert fald ikke fodbold, som vi kender det.
egler også kan være konstitutive regler – altså om de kan bruges til at skabe og def<strong>in</strong>ere<br />
nye aktiviteter og relationer? I forlængelse heraf er det nærliggende at diskutere begrebet<br />
politisk korrekt sprog.<br />
Figur 1. Mit regelsystem. Både strategiske, konstituerende og konstitutive regler er også regulative<br />
regler. Spørgsmålet er, om strategiske regler også kan være konstitutive regler?<br />
3.3 Politisk korrekt sprog som konstitutiv regel?<br />
Det politisk korrekte sprog reguleres af strategisk-regulative regler, idet det er en norm,<br />
der har et formål, der ligger ud over selve overholdelsen af reglerne: at skabe lighed. Hvis<br />
lighed kan skabes gennem sproget, som m<strong>in</strong> ene tese lyder, er det ensbetydende med, at<br />
man kan opstille strategisk-konstitutive regler for sproget, som kan bruges til at ”skabe og<br />
def<strong>in</strong>ere nye aktiviteter og relationer” 64 – i dette tilfælde lighed 65 – og at ligheden kan<br />
være (men ikke nødvendigvis er) 66 logisk afhængig af disse regler.<br />
Politisk korrekt sprog er tænkt som en norm reguleret af (en eller flere) strategisk-<br />
konstitutive regler, der skal skabe og def<strong>in</strong>ere en ny relation, lighed, 67 men mange opfatter<br />
det som en norm reguleret af (en eller flere) strategisk-regulative regler, der blot styrer en<br />
aktivitet, der allerede f<strong>in</strong>des i verden, sproget. Frost beskriver i En strid om ord forskellen<br />
64 Henriksens formuler<strong>in</strong>g. (2001)<br />
65 Lighed må være at betragte som en relation.<br />
66 Dermed ville man jo ræsonnere, at lighed kun skabes gennem sproget.<br />
67 Jf. afsnittet OM POLITISK KORREKTHED.
på de to synspunkter i et afsnit om de typiske reaktioner på politisk korrekt sprog; de, der<br />
opfatter politisk korrekt sprog som en norm reguleret af strategisk-regulative regler,<br />
opfatter politisk korrekt sprog som ”en sk<strong>in</strong>manøvre, der ikke efterlader noget spor på det<br />
den ville for<strong>and</strong>re”. 68 Dette er blot en <strong>and</strong>en måde at fremsætte det første af de to<br />
kritikpunkter, jeg har beskrevet, på: Det ændrer ikke på virkeligheden at ændre på sproget.<br />
De, der opfatter politisk korrekt sprog som en norm reguleret af strategisk-konstitutive<br />
regler, anser derimod det politisk korrekte sprog for at være et ”værktøj mod<br />
forskelsbeh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g”, 69 da ”krav om sproglig opmærksomhed maner […] til eftertanke, og<br />
udøvelse af sproglig opmærksomhed markerer anerkendelse og solidaritet.” 70<br />
Via mit regelsystem kan spørgsmålet om, hvorvidt det politisk korrekte sprog kan virke<br />
efter hensigten, så der skabes lighed gennem sproget, således gøres til et spørgsmål om,<br />
hvorvidt det politisk korrekte sprog er reguleret af (en eller flere) strategisk-konstitutive<br />
regler eller ej. 71<br />
I afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK vender jeg tilbage til<br />
Hansens og Searles regler og mit regelsystem.<br />
3.4 Sproglige normer på forskellige sproglige niveauer<br />
Man kan ikke alene sondre mellem sproglige normer ud fra, hvem, hvornår og hvorfor der<br />
normeres, men også ud fra på hvilket niveau af sproget normen optræder.<br />
Hansen beskæftiger sig med normer<strong>in</strong>g i forhold til forskellige sproglige niveauer, og til det<br />
formål tager han udgangspunkt i en opstill<strong>in</strong>g af sproglige niveauer, der ser ud som<br />
følger: 72<br />
68 Frost 1997:83<br />
69 Ibid. 84<br />
70 Ibid.<br />
71 En tredje måde at stille spørgsmålet på kunne, som Frost (1997:9) gør det, være: ”Ændrer det på<br />
virkeligheden at ændre på sproget?”<br />
72 Hansen 1979:72
Figur 2. Hansens (1979:72) opstill<strong>in</strong>g af sproglige niveauer.<br />
I Hansens opstill<strong>in</strong>g af sproglige niveauer ligger <strong>in</strong>dholdsniveauet i forlængelse af de<br />
øvrige, udtryksmæssige niveauer. Hansen skriver om forholdet mellem <strong>in</strong>dhold, det<br />
øverste niveau, og udtryk, de nedre niveauer:<br />
Sproglige elementer på det jeg ovenfor har kaldt de nedre niveauer er under ideelle<br />
forhold ikke <strong>in</strong>formative, men derimod bærere af <strong>in</strong>formation. 73<br />
Hansen beskriver altså, at sproget på de nedre niveauer ikke i sig selv (under ideelle<br />
forhold) er <strong>in</strong>formativt; det videregiver ikke <strong>in</strong>formationer om fx sprogbrugeren, men er<br />
kun en bærer af <strong>in</strong>formation, og Hansens opstill<strong>in</strong>g af sproglige niveauer er derfor ikke<br />
anvendelig til m<strong>in</strong> problemløsn<strong>in</strong>g. Når jeg i denne fremstill<strong>in</strong>g vil undersøge, hvordan<br />
politisk korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget, forudsætter jeg, at lighed kan manifestere<br />
sig i sproget, og en del af m<strong>in</strong> fremstill<strong>in</strong>gs formål består i at efterprøve denne tese. Jeg<br />
beskrev i m<strong>in</strong> INDLEDNING, at jeg ved det, at lighed kan manifestere sig i sproget, forstår,<br />
at sproget ”gøres til en oplevelse i sig selv, ved at sproget gøres synligt som materiale” og<br />
derved optræder i Jakobsons poetiske funktion. 74 Gøres sproget synligt som materiale,<br />
bliver det <strong>in</strong>formativt, og for at det kan lade sig gøre, skal de nedre, udtryksmæssige<br />
niveauer også kunne være <strong>in</strong>formative og ikke kun bærere af <strong>in</strong>formation.<br />
Med <strong>and</strong>re ord er efterprøvn<strong>in</strong>gen af m<strong>in</strong> tese en efterprøvn<strong>in</strong>g af, om lighed kan<br />
manifestere sig på sprogets udtryksmæssige niveauer, der derved også bliver<br />
<strong>in</strong>dholdsmæssige. En niveaudel<strong>in</strong>g, hvor <strong>in</strong>dholdsniveauet ligger i forlængelse af de øvrige<br />
73 Ibid. 74<br />
74 Jacobsen & Skyum-Nielsen 2002:50
niveauer, vil på forhånd gøre en bekræftelse af tesen umulig. For at efterprøve tesen er det<br />
derfor nødvendigt med en niveau<strong>in</strong>ddel<strong>in</strong>g, hvor <strong>in</strong>dholdsniveauet ligger parallelt med de<br />
øvrige, udtryksmæssige niveauer og dermed giver mulighed for, at de udtryksmæssige<br />
niveauer kan spille en <strong>and</strong>en rolle end blot som bærere af <strong>in</strong>formation. 75<br />
Et <strong>and</strong>et problem ved Hansens niveau<strong>in</strong>ddel<strong>in</strong>g er, at den foregiver at afspejle egentlige<br />
sproglige niveauer, hvad den ikke gør. Sproget kan ikke adskilles og rangordnes på denne<br />
måde, idet man hele tiden uundgåeligt må tage højde for helheden. Hansens opstill<strong>in</strong>g skal<br />
derfor snarere opfattes som en illustration af forskellige discipl<strong>in</strong>er <strong>in</strong>den for<br />
sprogvidenskaben. Alligevel kan der dog argumenteres for en form for niveaudel<strong>in</strong>g af<br />
sproget, i og med der i de sproglige discipl<strong>in</strong>er tages udgangspunkt i stadig mere<br />
omfangsrige sproglige enheder. Desuden kan en niveaudel<strong>in</strong>g af sproget anvendes til at<br />
skabe en systematisk fremgangsmåde for m<strong>in</strong> analyse og som et udgangspunkt for at be-<br />
eller afkræfte m<strong>in</strong> tese om, at den politiske korrek<strong>the</strong>d kan komme til udtryk på <strong>and</strong>re<br />
niveauer af sproget end blot ordniveauet. Jeg anvender derfor en opstill<strong>in</strong>g af sproglige<br />
niveauer i mit speciale. For at signalere, at niveaudel<strong>in</strong>gen er uafhængig af de<br />
sprogvidenskabelige discipl<strong>in</strong>er, har jeg ikke benyttet betegnelserne for disse discipl<strong>in</strong>er,<br />
men de dagligsproglige betegnelser orddele, ord, sætn<strong>in</strong>ger osv. Jeg har opstillet<br />
niveauerne efter det pr<strong>in</strong>cip, at jeg går fra m<strong>in</strong>dre sproglige enheder til større sproglige<br />
enheder, og således går jeg fra orddele til ord til sammensætn<strong>in</strong>g af ord til sætn<strong>in</strong>ger til<br />
sammensætn<strong>in</strong>g af sætn<strong>in</strong>ger til tekstdele og til slut hele teksten. Samtidig ligger<br />
<strong>in</strong>dholdsniveauet ikke i forlængelse af de formmæssige niveauer, men parallelt med disse.<br />
Figur 3. M<strong>in</strong> opstill<strong>in</strong>g af sproglige niveauer.<br />
75 Det, Jakobson kalder en referentiel funktion. (Ibid. 49)
Hvordan jeg <strong>in</strong>ddrager denne niveaudel<strong>in</strong>g, beskriver jeg i afsnittet FREMGANGSMÅDE<br />
FOR ANALYSEN.<br />
3.5 Politisk ukorrekt sprog<br />
Mens jeg har def<strong>in</strong>eret det politisk korrekte sprog som den sproglige normer<strong>in</strong>g, der<br />
honorerer idealet lighed, def<strong>in</strong>erer jeg det politisk ukorrekte sprog som den sprogbrug, der<br />
modarbejder idealet lighed. Med m<strong>in</strong> formuler<strong>in</strong>g ønsker jeg at understrege, at jeg ikke<br />
opfatter det politisk ukorrekte sprog som en norm i sig selv, men som et brud på den norm,<br />
det politisk korrekte sprog udgør. Et brud, som består i en modarbejdelse af det ideal, der<br />
ligger til grund for det politisk korrekte sprog. Ligesom det gælder for det politisk korrekte<br />
sprog, at honorer<strong>in</strong>gen af lighedsidealet ikke behøver at være <strong>in</strong>tenderet, behøver denne<br />
modarbejdelse af lighedsidealet heller ikke at være det.<br />
Ifølge m<strong>in</strong>e def<strong>in</strong>itioner f<strong>in</strong>des der også sprogbrug, der hverken er politisk korrekt eller<br />
politisk ukorrekt. Man kunne imidlertid også forestille sig, at jeg havde def<strong>in</strong>eret det<br />
politisk ukorrekte sprog som ”al den sprogbrug, der ikke er politisk korrekt”. Jeg mener<br />
dog, der er en vigtig po<strong>in</strong>te i, at det politisk ukorrekte sprog er et normbrud og som sådan<br />
forholder sig til normen politisk korrekt sprog, ikke blot ikke-forholder sig. Det sidste ville<br />
udv<strong>and</strong>e betegnelsen og gøre dens nytteværdi stærkt begrænset. Desuden lader den<br />
betydn<strong>in</strong>g, jeg med m<strong>in</strong> def<strong>in</strong>ition lægger i betegnelsen politisk ukorrekt sprog, til at være<br />
ækvivalent med den betydn<strong>in</strong>g, anmelderne af NY lægger i betegnelsen, 76 hvilket er<br />
væsentligt, da jeg <strong>in</strong>ddrager anmeldernes kategoriser<strong>in</strong>g af NY som politisk ukorrekt i mit<br />
speciale.<br />
3.6 Normer i tre udgaver af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo<br />
Jeg beskæftiger mig med tre udgaver af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo: Hergés 1946-udgave uden senere<br />
ændr<strong>in</strong>ger, 77 den gamle, politisk korrekte oversættelse af Jørgen Sonnergaard fra 1975<br />
76 En anmelder skriver fx om NY: ””T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo”, som var Hergés første farvelagte værk, bygger på en<br />
historie fra 30’erne, og den er i den grad et barn af s<strong>in</strong> tid. Den er hv<strong>in</strong>ende politisk ukorrekt med et væld af<br />
barnlige og dumme sorte, og den hvide m<strong>and</strong> som deres begavede herre. Racismen prikker i øjnene, og det<br />
samme gør T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s brutale nedkæmpn<strong>in</strong>g af Afrikas dyreliv.” (Bjerregaard 2005) Her kalder anmelderen<br />
altså NY politisk ukorrekt og nævner herefter en række elementer, der modarbejder idealet om ulighed,<br />
således at dette kommer til at stå som belægget for hans påst<strong>and</strong>. (Jf. m<strong>in</strong> præsentation af<br />
argumentationsmodellen i afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN.)<br />
77 Jf. bilag 9
(herefter GL) og den nye, politisk ukorrekte oversættelse af Niels Søndergaard fra 2005<br />
(herefter NY).<br />
Sammenhængen mellem NY, GL, og Hergés 1946-udgave af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo samt det<br />
politisk korrekte sprog og det politisk ukorrekte sprog kan illustreres med en figur:<br />
Figur 4. Normer i tre udgaver af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo. GL bliver politisk korrekt i kraft af lighedsidealet. NY<br />
bliver politisk ukorrekt i kraft af dokumentarismeidealet og forlæggets beskaffenhed.<br />
GL og NY er oversat ud fra to forskellige bagvedliggende idealer, som bevirker, at<br />
sprogbrugen i de to oversættelser visse steder bliver hhv. politisk korrekt og politisk<br />
ukorrekt. For GL skyldes det, at den er oversat ud fra et ideal om lighed, 78 jf. def<strong>in</strong>itionen<br />
af politisk korrekt sprog. For NY at den er oversat ud fra et ideal om dokumentarisme 79 i<br />
78 At det bagvedliggende ideal er lighed, fremgår i det hele taget af den manglende ækvivalens med forlægget,<br />
Hergés 1946-udgave, ligesom det fremgår af, at der i forordet til GL tages afst<strong>and</strong> fra den modarbejdelse af<br />
lighedsidealet, der på trods af bestræbelserne på det modsatte f<strong>in</strong>der sted i GL: Tegneserien ”afslører […]<br />
ubarmhjertigt europæernes datidige holdn<strong>in</strong>g til <strong>and</strong>re racer: Det længste, en tolerant og dannet person<br />
overhovedet kunne gå i retn<strong>in</strong>g af at være positiv overfor ”negrene” var til den venlige nedladenhed, som<br />
dette album giver så mange eksempler på. At vurdere albummet ud fra en politisk eller moralsk synsv<strong>in</strong>kel<br />
ville være ganske ufrugtbart.”<br />
79 At der er tilstræbt dokumentarisme, fremgår af flere erklær<strong>in</strong>ger på Forlaget Carlsens hjemmeside, fx:<br />
”Carlsen Comics genudgiver alle 22 b<strong>in</strong>d i en lækker <strong>in</strong>dbundet udgave – med halvlæderryg og en<br />
papirkvalitet som i de gode gamle dage” og ”Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie,
etydn<strong>in</strong>gen dokumentation af, hvordan tegneserien opr<strong>in</strong>deligt forelå, hvilket også<br />
<strong>in</strong>debærer en dokumentation af datidens syn på Afrika og dets <strong>in</strong>dbyggere. 80<br />
Dokumentarismeidealet betyder, at NY er ækvivalent med sit forlæg, Hergés 1946-udgave,<br />
hvori sprogbrugen visse steder modarbejder lighedsidealet. Det er i kraft af forlæggets<br />
beskaffenhed og dokumentarismeidealet, NY s<strong>in</strong>e steder bliver politisk ukorrekt.<br />
Idet NY og Hergés 1946-udgave er nogenledes ækvivalente, jf. figur 4, betragter jeg NY<br />
som ”orig<strong>in</strong>aludgaven” af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo, og jeg taler således anakronistisk om ændr<strong>in</strong>ger i<br />
GL (1975) i forhold til i NY (2005).<br />
og albummene udgives i kronologisk rækkefølge[…]” og ”[…] farverne står præcis, som Hergé havde tænkt sig<br />
[…]” og ”Carlsen Comics har med den nye oversættelse særligt ønsket at sikre en høj grad af<br />
overensstemmelse med Hergés egen sprogtone […]”<br />
80 Jeg har overvejet det mere fagspecifikke begreb kodikologi, men jeg mener, at betegnelsen<br />
dokumentarisme er mere dækkende, idet den både kan beskrive dokumentationen af den opr<strong>in</strong>delige<br />
tegneserie og dokumentationen af datidens syn på sorte, hvor begrebet kodikologi vel traditionelt kun<br />
dækker det første.
4. FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN<br />
I dette afsnit præsenterer jeg den analysemetode, jeg benytter i undersøgelsen af, hvordan<br />
den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget. Indledn<strong>in</strong>gsvis <strong>in</strong>troducerer jeg face-<br />
teorien, som jeg anvender som en overordnet ramme for m<strong>in</strong> analyse, og jeg beskriver<br />
herefter, hvordan jeg har gjort den til et analyseredskab. Dernæst præsenterer jeg de øvrige<br />
analysemetoder, jeg gør brug af i m<strong>in</strong> analyse, og som jeg ikke forudsætter bekendte:<br />
argumentationsanalysen og den semantiske rolleanalyse. Afslutn<strong>in</strong>gsvis gør jeg nogle<br />
særlige bemærkn<strong>in</strong>ger om m<strong>in</strong> beh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g af empirien og om, hvordan mit speciale<br />
forholder sig til m<strong>in</strong> tidligere opgave.<br />
4.1 Face-teorien<br />
Det er udtrykket at tabe ansigt, på engelsk to lose face, som har givet navn til denne teori. 81<br />
Face-teorien beskæftiger sig med vores ønske om at undgå, at vi selv eller <strong>and</strong>re taber<br />
ansigt, og hvordan vi undgår eller m<strong>in</strong>dsker disse ansigtstab. I m<strong>in</strong> anvendelse af face-<br />
teorien tager jeg udgangspunkt i l<strong>in</strong>gvisterne Penelope Brown og Stephen Lev<strong>in</strong>sons<br />
præsentation af teorien i artiklen Politeness. Some universals <strong>in</strong> <strong>language</strong> usage. 82 Face er<br />
det selvbillede eller ansigt, som alle voksne, kompetente mennesker ønsker at opretholde i<br />
offentligheden, 83 og face består af et negativt face og et positivt face. Det negative face<br />
består i ”ønsket om frihed til at h<strong>and</strong>le uh<strong>in</strong>dret”, 84 og det positive face udgøres af ”ønsket<br />
om at være vellidt og værdsat af <strong>and</strong>re”. 85<br />
H<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der potentielt kan true en persons face, kaldes for face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger. En<br />
sådan h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g kan både være verbal og non-verbal kommunikation, 86 fx kan det ikke at<br />
sige noget være en face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g. Man skelner mellem, om det er afsenderens<br />
81 Face-begrebet er opr<strong>in</strong>deligt dannet af sociologen Erv<strong>in</strong>g Goffman. (Henriksen 2001:21)<br />
82 Mit udgangspunkt er et uddrag af denne artikel (Searle 2001). I beskrivelsen af face-teorien har Brown &<br />
Lev<strong>in</strong>son taget udgangspunkt i Goffman og Durkheim. (2001:229)<br />
83 “<strong>the</strong> public self-image that every member (all competent adult members of a society) wants to claim for<br />
himself” (Brown & Lev<strong>in</strong>son 2001:228)<br />
84 Henriksen 2001:22<br />
85 Ibid.<br />
86 Ibid.
(afsenderen af kommunikationen) eller modtagerens face, der bliver truet, og om det er det<br />
positive eller negative face, der står for skud.<br />
H<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der truer modtagerens negative face, er h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der <strong>in</strong>debærer, at<br />
modtageren skal foretage en bestemt h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, og som dermed lægger pres på<br />
modtageren. Det er fx ordrer, anmodn<strong>in</strong>ger, forslag, råd, påm<strong>in</strong>delser, trusler, advarsler og<br />
udfordr<strong>in</strong>ger. 87 Modtagerens negative face bliver også truet af h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der <strong>in</strong>debærer,<br />
at afsenderen vil foretage en h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, der påvirker modtageren positivt, og som dermed<br />
lægger pres på modtageren til at godtage eller afslå h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen og muligvis sætte sig i gæld<br />
til afsenderen. Det er fx tilbud og løfter. 88 Modtagerens negative face bliver endvidere truet<br />
af h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der kommunikerer, at afsenderen kan lide modtageren eller noget,<br />
modtageren er i besiddelse af, hvilket kan få modtageren til at tro, at han/hun enten skal<br />
beskytte sig/s<strong>in</strong>e t<strong>in</strong>g eller give noget til afsenderen. Det kan fx være komplimenter. 89<br />
H<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der truer modtagerens positive face, er h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der viser, at afsenderen<br />
har en negativ holdn<strong>in</strong>g til en del af modtagerens face, fx kritik, klager, beskyldn<strong>in</strong>ger,<br />
reprim<strong>and</strong>er og fornærmelser. Eller det kan være h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der viser, at afsenderen er<br />
ligeglad med modtagerens positive face, fx hvis afsenderen br<strong>in</strong>ger tabuemner på banen<br />
eller afbryder modtagerens tale. 90<br />
H<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der truer afsenderens negative face, er fx når afsenderen udtrykker tak, fordi<br />
afsenderen derved krænker sit eget face og sætter sig i gæld til modtageren. Eller det kan<br />
omvendt være h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, hvor afsenderen tager imod tak eller undskyldn<strong>in</strong>ger, fordi<br />
afsenderen dermed kan føle sig forpligtet til i samme ombær<strong>in</strong>g at negligere behovet for<br />
tak eller undskyldn<strong>in</strong>g. 91<br />
H<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der truer afsenderens positive face, er fx undskyldn<strong>in</strong>ger, fordi afsenderen<br />
dermed <strong>in</strong>dikerer, at han fortryder en tidligere face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, og modtagelse af en<br />
kompliment, fordi afsenderen ved at modtage en kompliment kan føle sig forpligtet til at<br />
87 Ibid.<br />
88 Ibid. 234f<br />
89 Ibid. 235<br />
90 Brown & Lev<strong>in</strong>son 2001:235f<br />
91 Ibid. 237
modsige komplimenten eller til at gengælde komplimenten. Det kan også være situationer,<br />
hvor afsenderen ydmyger sig selv, fx ved at underkaste sig modtageren, eller situationer,<br />
hvor afsenderen <strong>in</strong>drømmer skyld eller ansvar. 92<br />
Man vil oftest søge enten at undgå disse face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger eller at m<strong>in</strong>imere face-<br />
truslen. Står man over for en face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, benytter man en af de nedenstående<br />
strategier kaldet superstrategier:<br />
Figur 5. Face-teoriens superstrategier. Efter Brown & Lev<strong>in</strong>son 2001:239.<br />
Når man står over for en face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, kan man således vælge ikke at foretage<br />
h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen (strategi 5) eller at foretage den. Foretager man den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, kan<br />
man vælge at gøre det direkte eller <strong>in</strong>direkte (strategi 4). Foretager man h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen<br />
<strong>in</strong>direkte, betyder det, at man ikke kan holdes fast på, at man har haft en bestemt <strong>in</strong>tention<br />
med s<strong>in</strong> kommunikation. 93 Intentionen kommunikeres implicit, ved at man kommer med<br />
hentydn<strong>in</strong>ger til det, man ønsker at kommunikere, fx ved bruge af ironi eller metaforer, og<br />
således kan man plædere for, at man reelt ikke har foretaget den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g<br />
(strategi 5). Foretager man h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen direkte, kan man enten gøre det med kompensation<br />
eller uden kompensation (strategi 1) for face-truslen. At man ikke kompenserer for face-<br />
truslen vil sige, at man kommunikerer s<strong>in</strong> <strong>in</strong>tention så direkte som muligt, fx med en<br />
imperativ, hvis man vil have nogen til at gøre noget: ”Gør X!”. Kompenserer man for face-<br />
92 Ibid. 237f<br />
93 Ibid. 239f
truslen, kan man gøre det vha. positive politeness (strategi 2) eller negative politeness<br />
(strategi 3), hvor man m<strong>in</strong>dsker face-truslen ved at appellere til hhv. modtagerens positive<br />
eller negative face. Det gør man hhv. ved at vise, at man deler nogle af modtagerens<br />
værdier, eller ved at vise, at man i videst mulige omfang ikke vil fratage modtageren<br />
muligheden for at h<strong>and</strong>le uh<strong>in</strong>dret. 94<br />
Når man vælger, hvordan man vil gribe en face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g an, overvejer man<br />
følgende faktorer:<br />
a. Ønsket om at kommunikere <strong>in</strong>dholdet af den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g.<br />
b. Ønsket om at være effektiv eller hurtig.<br />
c. Ønsket om at opretholde modtagerens face.<br />
4.2 Face-teorien som analyseredskab<br />
Som nævnt ovenfor benytter jeg face-teorien som en overordnet ramme for m<strong>in</strong> analyse af,<br />
hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget. Face-teoriens begreb om face-<br />
truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger – h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, der potentielt kan true en persons face – er velegnet til<br />
mit formål, da jeg netop beskæftiger mig med, hvordan sprogbrugen i GL og NY potentielt<br />
kan opfattes – ikke med, hvilke <strong>in</strong>tentioner afsenderne af de to oversættelser måtte have,<br />
eller hvordan sprogbrugen nødvendigvis opfattes af en eller flere modtagere, om end jeg<br />
argumenterer for, at den konstruerede modtager, jeg opererer med er i analysen, for store<br />
deles vedkommende er sammenfaldende med den faktiske modtagergruppe, og at der<br />
dermed er sammenfald mellem den opfattelse af sprogbrugen, jeg beskriver, og den måde,<br />
sprogbrugen rent faktisk bliver opfattet på. Mere om dette nedenfor, hvor jeg også<br />
def<strong>in</strong>erer den afsender og modtager, jeg benytter i m<strong>in</strong> analyse.<br />
Endvidere kan man ved brug af strategierne 1-5 lokalisere de steder, hvor lighedsidealet<br />
honoreres i sprogbrugen i GL, og på s<strong>in</strong> vis også forklare, hvordan det sker, hvilket en<br />
efterfølgende næranalyse af sprogbrugen kan gøre os meget klogere på. Hvordan jeg har<br />
grebet næranalysen an, beskriver jeg nedenfor. Og endelig kan faktorerne a, b og c en<br />
anskueliggøre årsagerne til, at sprogbrugen i GL og NY adskiller sig fra h<strong>in</strong><strong>and</strong>en.<br />
94 Ibid. 240f
4.3 Fremgangsmåde<br />
I m<strong>in</strong> analyse har jeg båret mig sådan ad, at jeg <strong>in</strong>dledn<strong>in</strong>gsvis har sammenholdt hele<br />
teksten i GL med hele teksten i NY tekstenhed (taleboble, fortællerkommentar eller<br />
lydgengivelse) for tekstenhed. Det er der kommet en række tekstpar ud af, som jeg har<br />
nummereret. 95 Herefter har jeg taget udgangspunkt i NY og sorteret de tekstpar fra, hvor<br />
der ikke f<strong>in</strong>der nogen face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g sted i NY. I m<strong>in</strong> analyse består en face-<br />
truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g i, at afsenderen ikke viser respekt for læserens lighedsværdi, jf. nedenfor.<br />
I kraft af, at NY er ækvivalent med Hergés 1946-udgave, jf. figur 4, kan man betragte det<br />
sådan, at de face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger i NY er kommunikeret ved brug af strategi 1, dvs.<br />
direkte og uden kompensation for face-truslen, således at face-truslen kommunikeres, som<br />
den blev kommunikeret af Hergé. Herefter har jeg sorteret de tekstpar fra, hvor samme<br />
strategi, strategi 1, er benyttet i GL. I disse tekstpar kan man ikke f<strong>in</strong>de svaret på, hvordan<br />
den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget, da det ikke gælder at lighedsidealet<br />
honoreres i GL, mens det modarbejdes i NY. For de resterende tekstpar gælder det, at man<br />
i GL enten undlader at foretage de face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger, foretager dem <strong>in</strong>direkte eller<br />
kompenserer for dem, og jeg afgør ud fra den direkte, kompensationsfri sprogbrug i NY,<br />
hvilken strategi der er benyttet i GL. Som jeg beskriver det nedenfor, er det kun<br />
strategierne 2, 4 og 5, der kan optræde i GL. Efter jeg har kategoriseret kommunikationen<br />
af de face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger i GL under strategierne 2, 4 og 5 og på den måde har fundet<br />
frem til, hvor lighedsidealet honoreres i sprogbrugen i GL (og med face-teoretiske termer<br />
også en forklar<strong>in</strong>g på, hvordan det sker), har jeg næranalyseret tekstparrene for at f<strong>in</strong>de<br />
frem til, hvordan det sker. M<strong>in</strong> fremgangsmåde i næranalysen beskriver jeg nedenfor.<br />
4.4 Afsender og modtager<br />
Jeg def<strong>in</strong>erer i m<strong>in</strong> brug af face-analysen afsenderen som oversætteren af hhv. GL og NY<br />
samt det danske forlag, der har udgivet hhv. GL og NY. 96 Modtageren def<strong>in</strong>erer jeg som en<br />
konstrueret læser, der har lighed som værdi; ”læser” skal her forstås bredt, således at det<br />
ikke alene dækker ”førstehånds-læsere”, der selv læser GL og NY, men også ”<strong>and</strong>enhånds-<br />
læsere”, der ikke selv læser GL og NY, men på <strong>and</strong>en måde bliver gjort bekendt med dem.<br />
Det lader til, at denne modtagergruppe udgør hele eller dele af afsenderens målgruppe,<br />
95 M<strong>in</strong> nummerer<strong>in</strong>gspraksis og øvrige beh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g af empirien beskrives nedenfor.<br />
96 Ud fra en overvejelse om, at det er oversætteren og/eller det danske forlag, modtageren vil rette s<strong>in</strong>e<br />
eventuelle repressalier, som de potentielle face-trusler kan afstedkomme, imod.
forstået som den gruppe, afsenderen henvender sig til. 97 Ligesom det må anses for at være<br />
s<strong>and</strong>synligt, at denne konstruerede læser er sammenfaldende med en stor del af den<br />
faktiske modtagergruppe. 98 Når jeg i m<strong>in</strong> analyse skriver ”læseren” er det denne<br />
konstruerede modtagergruppe, jeg henviser til.<br />
Jeg betragter det således sådan, at en face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g i NY består i, at afsenderen<br />
ikke viser respekt for læserens lighedsværdi. Idet jeg har def<strong>in</strong>eret politisk korrekt sprog<br />
som den sproglige normer<strong>in</strong>g, der honorerer idealet lighed, kan jeg ved på denne måde at<br />
konstruere en modtager, der har lighed som værdi, anvende face-teorien som<br />
udgangspunkt for m<strong>in</strong> undersøgelse af, hvordan læserens og det politisk korrekte sprogs<br />
lighedsideal honoreres i GL. M<strong>in</strong> anvendelse af face-teorien bygger således på m<strong>in</strong> tese om,<br />
at lighed kan manifestere sig i sproget, og jeg benytter teorien til at afprøve m<strong>in</strong> tese om, at<br />
lighed kan skabes gennem sproget.<br />
4.5 Faktorerne a, b og c<br />
Afsenderne af GL og NY har valgt forskellige strategier i deres oversættelser af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i<br />
Congo, og baggrunden for de forskellige strategi-valg kan anskueliggøres vha. de tre<br />
faktorer a, b og c beskrevet ovenfor, som i tilfældene GL og NY kan siges at udgøres af:<br />
a. Ønsket om at oversætte teksten så tæt på forlægget som muligt.<br />
Da ønsket om at kommunikere <strong>in</strong>dholdet af de face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger må skyldes ønsket<br />
om at være tro mod forlægget.<br />
b. Pladsmæssige begrænsn<strong>in</strong>ger, der udgøres af taleboblerne, samt <strong>in</strong>dholdsmæssige<br />
begrænsn<strong>in</strong>ger, der udgøres af illustrationerne i vignetterne.<br />
Brown og Lev<strong>in</strong>son beskriver, at ønsket om at være effektiv eller hurtig enten kan komme<br />
af, at man ønsker at begrænse anstrengelserne, eller af at man ønsker noget, der kun kan<br />
opnås gennem effektivitet og hurtighed. 99 Når man oversætter T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo, er man<br />
97 Jf. Jensens def<strong>in</strong>ition af målgruppe: ”Når der er tale om flere adressater [dem afsenderen ønsker at<br />
henvende sig til] med mere eller m<strong>in</strong>dre udprægede fællestræk, taler man om en målgruppe.” (1997:68)<br />
Idet afsenderen i forordet til GL beklager, at lighedsidealet modarbejdes trods <strong>in</strong>tentioner om at honorere<br />
dette ideal, ligesom afsenderen af NY i diverse erklær<strong>in</strong>ger på Forlaget Carlsens hjemmeside ved at beskrive<br />
dokumentarismeidealet begrunder, hvorfor lighedsidealet ikke honoreres, jf. note 79 ovenfor.<br />
98 At flere anmeldere (som jo tilhører denne modtagergruppe) kommenterer modarbejdelsen af<br />
lighedsidealet i NY kan ses som en <strong>in</strong>dikation heraf, jf. fx note 76.<br />
99 Brown & Lev<strong>in</strong>son 2001:239
undet op af illustrationerne i vignetterne, hvilket <strong>in</strong>debærer, at taleboblernes størrelse og<br />
placer<strong>in</strong>g samt den overordnede h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gsgang, der formidles via illustrationerne, ligger<br />
fast. En oversættelse af tegneserien kræver derfor effektivitet på den måde, at man dels er<br />
underlagt nogle pladsmæssige begrænsn<strong>in</strong>ger, dels er underlagt nogle <strong>in</strong>dholdsmæssige<br />
begrænsn<strong>in</strong>ger.<br />
c. Ønsket om at opretholde modtagerens face.<br />
Ønsket kan fx skyldes, at afsenderens trusler mod modtagerens face kan resultere i<br />
svigtende salg eller <strong>and</strong>re former for repressalier, fx dårlig medieomtale.<br />
Faktorerne a) og c) er i konflikt med h<strong>in</strong><strong>and</strong>en, da Hergés 1946-udgave består af en række<br />
face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger. Derved kan man enten foretage en oversættelse, der ligger tæt på<br />
forlægget, og dermed true læserens face, eller man kan søge at undgå eller m<strong>in</strong>imere face-<br />
truslen og dermed foretage en oversættelse, der ligger længere fra forlægget. I GL har c)<br />
vejet tungere end a) i kraft af lighedsidealet, mens det i NY i kraft af<br />
dokumentarismeidealet er a), der har vejet tungest.<br />
Som jeg beskrev det ovenfor, er strategi 1 benyttet overalt i NY i de analyserede tekstpar. I<br />
kraft af den fremgangsmåde, jeg har valgt for m<strong>in</strong> analyse, er det kun strategierne 2, 4 og 5,<br />
der kan optræde i GL. Jeg beskrev ovenfor, at jeg ikke analyserer de tekstpar, hvor strategi<br />
1 er benyttet i både GL og NY, og da jeg i m<strong>in</strong> brug af face-teorien har def<strong>in</strong>eret<br />
modtageren som en læser, der har lighed som værdi, og afsenderen som<br />
oversætteren/forlaget, kan man sige, at modtageren ikke har noget negativt face i forhold<br />
til afsenderen. Dermed kan afsenderen ikke påvirke modtagerens frihed til at h<strong>and</strong>le<br />
uh<strong>in</strong>dret, og derfor optræder strategi 3 ikke i m<strong>in</strong> analyse.<br />
Strategi 2 bliver benyttet, hvor den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g foretages direkte, men med<br />
kompensation i form af positive politeness, dvs. at afsenderen viser, at han deler<br />
modtagerens lighedsværdi. Strategi 4 bliver benyttet, hvor den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g kan<br />
tolkes, dels som om det er strategi 5, der er benyttet, dels som om det er en af strategierne<br />
1-3, der er benyttet. Strategi 5 er benyttet, hvor den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g ikke er foretaget<br />
i GL.
Ud over at jeg på denne måde benytter face-teorien som den overordnede ramme for m<strong>in</strong><br />
analyse, benytter jeg den også i analysen af de enkelte tekstpar, hvor afsender og modtager<br />
er figurerne i tegneserien. Som det vil fremgå af analysen, bliver læserens face i disse<br />
situationer påvirket i <strong>and</strong>en ombær<strong>in</strong>g.<br />
4.6 Næranalyse af tekstpar<br />
Efter jeg således har identificeret de tekstpar, hvor lighedsidealet honoreres i GL, mens det<br />
modarbejdes i NY, har jeg foretaget an næranalyse af disse tekstpar for at f<strong>in</strong>de frem til,<br />
hvordan det sker. I m<strong>in</strong> næranalyse er jeg gået frem efter m<strong>in</strong> niveaudel<strong>in</strong>g af sproget i<br />
figur 3 fra de m<strong>in</strong>dre sproglige enheder til de større sproglige enheder i en systematisk<br />
eftersøgn<strong>in</strong>g af, hvordan lighedsidealet honoreres i GL og modarbejdes i NY. På den måde<br />
har jeg så at sige ladet tekstmaterialet vælge de analysemetoder, der har været relevante<br />
for m<strong>in</strong> problemløsn<strong>in</strong>g, i og med det er de analysemetoder, der har kunnet forklare,<br />
hvordan lighedsidealet hhv. honoreres og modarbejdes. Det har bl.a. resulteret i følgende<br />
analysemetoder, hvor de øverste analysemetoder har at gøre med større sproglige enheder,<br />
de nederste med m<strong>in</strong>dre sproglige enheder:<br />
Figur 6. M<strong>in</strong> opstill<strong>in</strong>g af sproglige niveauer med et udvalg af m<strong>in</strong>e analysemetoder.<br />
Mit formål med <strong>in</strong>ddragelsen af niveaudel<strong>in</strong>gen er ikke at vise, på hvilke niveauer af<br />
sproget den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig, men at vise, at den manifesterer sig på<br />
flere forskellige niveauer.
I afsnittene ALLE MENNESKER ER LIGE, ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE og<br />
ALLE DYR ER LIGE fremdrager jeg tekstpar, der er repræsentative for m<strong>in</strong>e analyser, og<br />
beskriver, hvordan sprogbrugen i GL honorerer lighedsidealet, mens sprogbrugen i NY<br />
modarbejder det, og dermed, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget.<br />
4.7 Argumentationsanalyse<br />
Retorikerne Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg beskriver i deres bog Praktisk<br />
argumentation argumentation ud fra en retorisk synsv<strong>in</strong>kel og def<strong>in</strong>erer retorisk<br />
argumentation som ”kommunikation hvor afsender søger at v<strong>in</strong>de modtagers tilslutn<strong>in</strong>g<br />
til et begrundet synspunkt.” 100 Det er denne type argumentation, jeg beskæftiger mig med i<br />
m<strong>in</strong> analyse af GL og NY, og til at analysere argumentationen benytter jeg filosof og logiker<br />
Stephen Toulm<strong>in</strong>s argumentmodel, som Jørgensen og Onsberg præsenterer i deres bog.<br />
Argumentmodellen kan bruges til at analysere et argument, dets best<strong>and</strong>dele og<br />
relationerne mellem dem. Modellen har tre faste elementer, der altid er til stede i et<br />
argument, eksplicit eller implicit: 101<br />
1. Påst<strong>and</strong> (P)<br />
2. Belæg (B)<br />
3. Hjemmel (H)<br />
Disse tre faste elementer udgør grundmodellen, som jeg gør brug af i m<strong>in</strong> analyse. Den ser<br />
ud som følger:<br />
100 Jørgensen & Onsberg 2003:10<br />
101 Til den udvidede model hører endvidere elementerne ”styrkemarkør”, ”gendrivelse” og ”rygdækn<strong>in</strong>g”.<br />
(Ibid. 24ff)
Figur 7. Grundmodellen i argumentationsanalysen. Efter Jørgensen & Onsberg 2003:13.<br />
Pilens retn<strong>in</strong>g illustrerer, at påst<strong>and</strong>en er argumentets mål. Modellen fortæller imidlertid<br />
ikke noget om, i hvilken rækkefølge elementerne står i et givet argument.<br />
Påst<strong>and</strong>en (P) er ”det synspunkt om et eller <strong>and</strong>et som afsender søger at få modtagers<br />
tilslutn<strong>in</strong>g til.” Påst<strong>and</strong>en er i sjældne tilfælde implicit. Ofte kan man <strong>in</strong>dsætte ordet<br />
”derfor” foran påst<strong>and</strong>en.<br />
Belægget (B) er ”den <strong>in</strong>formation eller det grundlag som afsender fremsætter som direkte<br />
støtte for P.” Belægget er undertiden implicit. Ofte kan man <strong>in</strong>dsætte ”fordi” foran<br />
belægget.<br />
Hjemmelen (H) ”autoriserer at modtager kan acceptere P på grundlag af B.” Således<br />
kommer man fra B til P via H, der bygger bro mellem de to. Hjemmelen er som regel<br />
implicit. Man kan ofte <strong>in</strong>dsætte ordet ”eftersom” foran hjemmelen.<br />
I m<strong>in</strong> analyse angiver jeg, at et element er implicit ved at sætte det i parentes.<br />
4.8 Semantisk rolleanalyse<br />
I m<strong>in</strong> analyse anvender jeg semantisk rolleanalyse til at beskrive den sproglige<br />
betydn<strong>in</strong>gsdannelse i GL og NY. Sprogforsker Hanne Ruus præsenterer i s<strong>in</strong> tekst Sproglig<br />
betydn<strong>in</strong>gsdannelse den semantiske rolleanalyse i form af en række semantiske roller og<br />
en anvisn<strong>in</strong>g på, hvordan de anvendes i en tekstanalyse. I m<strong>in</strong> analyse tager jeg<br />
udgangspunkt i hendes beskrivelse af denne analyseform. En semantisk rolle er ”en<br />
relation mellem en verbalform og en <strong>and</strong>en størrelse <strong>in</strong>den for samme helsætn<strong>in</strong>g i en<br />
tekst.” 102 Som Ruus beskriver, er det dog også muligt at f<strong>in</strong>de roller i ledsætn<strong>in</strong>ger. 103<br />
Rolleanalysen giver mulighed for på et formelt plan at sammenligne betydn<strong>in</strong>gen i én<br />
102 Ruus 1979:161<br />
103 Ibid. 169
sætn<strong>in</strong>g med betydn<strong>in</strong>gen i en <strong>and</strong>en. Nedenfor kommer jeg nærmere <strong>in</strong>d på, hvordan de<br />
semantiske roller kan anvendes i en tekstanalyse. Først vil jeg præsentere rollerne. De<br />
semantiske roller, som har den relation, der beskrives, til det betydn<strong>in</strong>gsbærende verbum i<br />
sætn<strong>in</strong>gen, 104 er følgende:<br />
CAUSE UNINTENTIONAL: fænomen, der forårsager h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen. (CU)<br />
AGENT: levende væsen, der udfører en h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g. (AG)<br />
MEANS INSTRUMENT: middel, der bruges til at udføre h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen. (IN)<br />
MATERIAL: materiale, der medgår til h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen. (MA)<br />
PATIENT RECEIVER: levende væsen, som h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen er rettet imod. (RE)<br />
EXPERIENCER: levende væsen, som oplever h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen. (EX)<br />
OBJECT CONCRETE: størrelse, der <strong>in</strong>dgår i og evt. påvirkes af h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen. (OK)<br />
ABSTRACT: fænomen, der <strong>in</strong>dgår i og evt. påvirkes af h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen. (OA)<br />
GOAL AIM: h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gens formål. (AI)<br />
RESULT: h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gens resultat. (RS)<br />
TIME MOMENT: h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gens sted i tiden. (MO)<br />
DURATION: h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gens udstrækn<strong>in</strong>g i tiden. (DU)<br />
SPACE LOCATION: h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gens sted i rummet. (LO)<br />
DIRECTION: h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gens retn<strong>in</strong>g i rummet. (DI)<br />
SOURCE ABSTRACT: fænomen, der er forudsætn<strong>in</strong>g for h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen. (SA) 105<br />
Et levende væsen omfatter mennesker og dyr, mens en størrelse er mere bredt def<strong>in</strong>eret,<br />
idet det er et overbegreb for mennesker, dyr og t<strong>in</strong>g. En h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g er en aktivitet, tilst<strong>and</strong><br />
104 Forstået som ”f<strong>in</strong>ittet i en sætn<strong>in</strong>g med fuldf<strong>in</strong>it ellers til det mest betydn<strong>in</strong>gsbærende <strong>in</strong>f<strong>in</strong>it.” (Ibid. 168)<br />
105 Ibid. 163f
eller hændelse, mens et fænomen er noget komplekst eller uhåndgribeligt som tanker, tale<br />
og naturkræfter. 106<br />
Rollerne er komplementært distribueret, dvs. at der kun kan f<strong>in</strong>des en cause, som enten<br />
kan være un<strong>in</strong>tentional eller agent osv., 107 ligesom rollerne kan kun forekomme én gang i<br />
samme sætn<strong>in</strong>g på samme syntaktiske niveau. 108<br />
Det betydn<strong>in</strong>gsbærende verbum, der analyseres ud fra, betegnes ’V’, hjælpeverber betegnes<br />
’HJ’, 109 og led, der ikke har nogen rolle, betegnes ’Ø’. 110<br />
Undertiden kan det være vanskeligt at afgøre, hvilken rolle et sætn<strong>in</strong>gsled har, da nogle af<br />
rollerne kan synes svære at adskille fra h<strong>in</strong><strong>and</strong>en, men rollerne har nogle typiske<br />
manifestationsformer mht. bestemte ledsætn<strong>in</strong>gsformer eller sætn<strong>in</strong>gsled, hvilke Ruus har<br />
opstillet en oversigt over. Vha. disse kan man ved at analogisere og bruge<br />
udelukkelsesmetoden foretage en forsvarlig analyse. Jeg har placeret en oversigt over<br />
manifestationsformerne i bilag 2.<br />
I en tekstanalyse kan man vha. tildel<strong>in</strong>gen af semantiske roller undersøge, om nogen af<br />
rollerne har en påfaldende udfyldn<strong>in</strong>g, ligesom man kan undersøge, hvordan aktørerne er<br />
fremstillet i rollerne, fx via tilknyttede adjektiver, der giver positive eller negative<br />
konnotationer. Desuden kan man vise relationerne mellem aktørerne i en sætn<strong>in</strong>g og en<br />
h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g. Igennem rolleanalysen kan man dermed afsløre synsv<strong>in</strong>klen i en tekst. I m<strong>in</strong><br />
analyse benytter jeg på den måde rolleanalysen til at sammenligne synsv<strong>in</strong>klen i hhv. GL<br />
og NY i to parallelle situationer beskrevet med forskellig sprogbrug.<br />
4.9 Særligt om efterprøvn<strong>in</strong>g af RSN<br />
Til efterprøvn<strong>in</strong>gen af RSN benytter jeg sætn<strong>in</strong>gsskemaet og nom<strong>in</strong>alhelhedsskemaet, 111<br />
som jeg forudsætter bekendte og således ikke præsenterer her. Jeg har dog placeret en<br />
præsentation af disse skemaer i bilag 3.<br />
Til efterprøvn<strong>in</strong>gen af RSN har jeg opstillet et analyseskema, der er vedlagt som bilag 4.<br />
Dette skema udgør en komplet 112 oversigt over, hvilke afvigelser fra RSN der optræder i NY<br />
106 Ibid. 164f<br />
107 Ibid.<br />
108 Ibid. 168<br />
109 Ibid.<br />
110 Ibid. 170<br />
111 I m<strong>in</strong> anvendelse af sætn<strong>in</strong>gsskemaet har jeg taget udgangspunkt i Jacobsen & Skyum-Nielsens<br />
præsentation af dette (2002) samt i Hansens ditto (2004). I m<strong>in</strong> analyse <strong>in</strong>ddrager jeg desuden po<strong>in</strong>ter fra<br />
Heltofts revision af sætn<strong>in</strong>gsskemaet (2005). I m<strong>in</strong> anvendelse af nom<strong>in</strong>alhelhedsskemaet har jeg ligeledes<br />
benyttet Jacobsen & Skyum-Nielsen (2002) samt Hansen (2004).
og GL, 113 og i hvilke tekstpar de optræder. I m<strong>in</strong> analyse er der fremkommet følgende fem<br />
afvigelser fra RSN: kasusafvigelser for pronom<strong>in</strong>er, udeladelse af verber, manglende<br />
bestemmer i nom<strong>in</strong>alhelheder, afvigende bøjn<strong>in</strong>g af verber og afvigende ordstill<strong>in</strong>g, jf.<br />
figur 6 ovenfor.<br />
Undertiden er det vanskeligt at afgøre, hvilken afvigelse fra RSN der er tale om. Det<br />
skyldes, at en given replik kan være afledt af mere end en replik i overensstemmelse med<br />
RSN, jf. eksemplet nedenfor. I disse tilfælde har jeg valgt den løsn<strong>in</strong>g, der gør brug af de<br />
afvigelser fra RSN, der optræder hyppigst i GL, ud fra et rationale om, at der er størst<br />
s<strong>and</strong>synlighed for, at disse træk forekommer endnu en gang. Et eksempel på en sådan<br />
replik, der kan være afledt af flere replikker i overensstemmelse med RSN, er<br />
nedenstående, der falder i en situation, hvor T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> er blevet en populær herre, efter han<br />
med s<strong>in</strong> bil har transporteret et forulykket, lokalt tog til en station. En sort m<strong>and</strong><br />
henvender sig i den anledn<strong>in</strong>g til ham med ordene (21-4):<br />
GL: Hov, du må ikke gå! Bliv her hos os babanesere!<br />
NY: Dig ikke køre! Dig komme med os til Babaoro’m!<br />
Én mulighed er, at replikken i NY er afledt af en replik i overensstemmelse med RSN, der<br />
lyder:<br />
Du må ikke køre! Du skal komme med os til Babaoro’m!<br />
Hvilket vil betyde, at modalverberne ”må” og ”skal” er udeladt i NY. I denne sætn<strong>in</strong>g<br />
udtrykker den sorte m<strong>and</strong> nærmest sit ønske som en ordre, der dog nedtones i kraft af<br />
modalverberne.<br />
En <strong>and</strong>en mulighed er, at replikken i NY er afledt af en replik i overensstemmelse med<br />
RSN, hvor den sorte m<strong>and</strong> ytrer s<strong>in</strong> ordre via en fremtidsform skabt af verber i præsens:<br />
Du kører ikke! Du kommer med os til Babaoro’m!<br />
112 Med undtagelse af de afvigelser, der ikke lader til at være overlagte, jf. note 119.<br />
113 Der f<strong>in</strong>des enkelte afvigelser fra RSN i GL, jf. nedenfor i afsnittet ALLE MENNSKER ER LIGE samt bilag<br />
6.
Hvilket vil betyde, at der ikke er nogen verber, der er udeladt i NY, men at der er en<br />
afvigende ordstill<strong>in</strong>g.<br />
I det første alternativ er afvigelserne fra RSN kasusafvigelser for pronom<strong>in</strong>er og udeladelse<br />
af verber, og i det <strong>and</strong>et er det ligeledes kasusafvigelser for pronom<strong>in</strong>er samt afvigende<br />
ordstill<strong>in</strong>g. I dette tilfælde har jeg derfor taget udgangspunkt i det første alternativ i m<strong>in</strong><br />
analyse, da udeladelse af verber forekommer hyppigere end afvigende ordstill<strong>in</strong>g, jf. bilag<br />
4. Det ikke nogen opklar<strong>in</strong>g at konsultere Hergés 1946-udgave i disse situationer, da<br />
afvigelserne her er lige så tvetydige.<br />
4.10 M<strong>in</strong> beh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g af empirien<br />
Med undtagelse af en enkelt side 114 er alle tegn<strong>in</strong>gerne, og dermed placer<strong>in</strong>gen af<br />
talebobler osv., i de to album identiske, og teksten kan derfor sammenlignes tekstenhed for<br />
tekstenhed. En sådan tekstenhed kan være en taleboble med en replik, en boks med en<br />
fortællerkommentar eller en lydgengivelse uden for boble eller boks. Jeg har stillet teksten<br />
fra GL og NY op i par, som jeg har nummereret, således at der kan henvises entydigt til<br />
dem i analysen med et nummer. Alle tekstpar er nummeret med to eller tre tal adskilt af<br />
b<strong>in</strong>destreger. Første tal angiver sidetallet, <strong>and</strong>et tal angiver vignet 115 -nummeret på den<br />
pågældende side, og tredje tal angiver tekstenhedens placer<strong>in</strong>g i rækkefølgen <strong>in</strong>den for den<br />
pågældende vignet, jf. figur 8 nedenfor. Tekstenhedernes rækkefølge er afgjort ved at læse<br />
den enkelte vignet oppefra og ned og fra venstre mod højre og således at det, der står<br />
højest oppe, kommer før det, der står længst mod venstre. Er der kun to tal, betyder det, at<br />
der kun er en tekstenhed i den pågældende vignet. Fx betyder 34-1-1 side 34, vignet nr. 1,<br />
tekstenhed nr. 1, mens 36-3 betyder side 36, vignet nr. 3, hvor der kun er én tekstenhed.<br />
114 Jf. bilag 7, 8 og 9.<br />
115 Jeg benytter Christiansens (2001) tegneserie-term<strong>in</strong>ologi.
Figur 8. M<strong>in</strong> nummerer<strong>in</strong>gspraksis.<br />
I transskriber<strong>in</strong>gen af side 56 gør en særlig praksis sig gældende, idet denne side er tegnet<br />
forskelligt i de to udgaver. Jeg angiver derfor ”NY” eller ”GL” foran talangivelsen, fx NY56-<br />
6-2 eller GL56-2.<br />
Jeg har i m<strong>in</strong> transskriber<strong>in</strong>g medtaget al tekst og alle tegn i bobler og i bokse med<br />
fortællerkommentarer. Derudover er kun medtaget den tekst og de tegn, der er oversat fra<br />
fransk til dansk, 116 jeg har derfor ikke medtaget tegn som ”!” og ”?”, når de forekommer<br />
alene og fungerer som ikonografiske elementer uden for bobler eller bokse.<br />
I bilag 5 har jeg placeret en samlet oversigt over alle tekstpar. I dette bilag har jeg ud over<br />
tekstparnummeret angivet, hvem der <strong>in</strong>den for fortæll<strong>in</strong>gen er ophavsm<strong>and</strong> til teksten, fx<br />
”T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>”, ”Terry”, ”lydgengivelse” eller ”fortællerkommentar”. De gennemgående figurer er<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, Terry, ”bl<strong>in</strong>d passager” (hvid m<strong>and</strong>), ”missionær” (hvid m<strong>and</strong>), ”heksedoktor” (sort<br />
m<strong>and</strong>) og Coco (sort dreng). Øvrige figurer betegnes ved deres hudfarve (da den er<br />
116 Hergé (u.å.)
væsentlig for analysen) og deres køn eller funktion, fx ”sort matros”, og dyr betegnes ved<br />
deres art, fx ”leopard”.<br />
4.11 Forholdet til tidligere opgave<br />
Som beskrevet i <strong>in</strong>dledn<strong>in</strong>gen har jeg i formuler<strong>in</strong>gen af m<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g og<br />
konstruktionen af m<strong>in</strong> metode taget afsæt i en opgave om politisk korrekt sprog, jeg<br />
tidligere har afleveret på k<strong>and</strong>idatuddannelsen. Jeg vil her afklare, hvordan mit speciale<br />
forholder sig til denne opgave.<br />
I m<strong>in</strong> tidligere opgave er formål og fokus et <strong>and</strong>et end her i mit speciale; i opgaven<br />
forholder jeg mig direkte til Frosts beskrivelse af, at politisk korrek<strong>the</strong>d kun kommer til<br />
udtryk på sprogets leksikale niveau, og at det kun sker via substantiver og adjektiver, 117 og<br />
med det formål at modbevise dette foretager jeg en komparativ analyse af GL og NY for at<br />
undersøge, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d kommer til udtryk på forskellige niveauer af<br />
sproget. I mit speciale er formålet, jf. m<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g, at undersøge, om politisk<br />
korrekt sprog kan virke efter hensigten, således at man gennem sproget kan skabe lighed,<br />
og her <strong>in</strong>dgår også en analyse af, hvordan politisk korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget – i<br />
modsætn<strong>in</strong>g til i m<strong>in</strong> opgave er denne analyse dog ikke målet, men et middel til at kunne<br />
besvare m<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g.<br />
I m<strong>in</strong> opgave tager jeg, ligesom jeg gør det her, udgangspunkt i idealet bag den politiske<br />
korrek<strong>the</strong>d, lighed, og jeg undersøger, hvordan lighedsidealet honoreres i forholdet<br />
mellem mennesker, mellem mennesker og dyr og mellem dyr. Her i mit speciale har jeg<br />
formaliseret og videreudviklet m<strong>in</strong> metode, idet jeg har gjort face-teorien til en overordnet<br />
ramme for m<strong>in</strong> analyse, ligesom jeg har udformet et analyseskema til brug for<br />
efterprøvn<strong>in</strong>gen af RSN og derudover benytter fx argumentationsanalyse og semantisk<br />
rolleanalyse til m<strong>in</strong> analyse. I m<strong>in</strong> opgave gør jeg ikke brug af formelle analysemetoder<br />
som disse, men påpeger forskelle mellem GL og NY og lader i høj grad forskellene tale for<br />
sig selv. At jeg bruger en <strong>and</strong>en metode her end i m<strong>in</strong> opgave, har selvfølgelig også s<strong>in</strong><br />
naturlige forklar<strong>in</strong>g i, at formålet med m<strong>in</strong> analyse her er et <strong>and</strong>et. Mens jeg i m<strong>in</strong> opgave<br />
undersøger, på hvilket niveau af sproget den politisk korrek<strong>the</strong>d kommer til udtryk,<br />
undersøger jeg her, hvordan den kommer til udtryk – fx via argumentationen eller<br />
tildel<strong>in</strong>gen af semantiske roller. Qua empirifællesskabet mellem mit speciale og m<strong>in</strong><br />
117 Jf. m<strong>in</strong> INDLEDNING.
opgave er der et sammenfald mellem visse analytiske observationer, men i mit speciale har<br />
jeg udbygget analysen af dem. I forlængelse heraf berører jeg i afsnittet FRA POLITISK<br />
KORREKT SPROG TIL ORDSKIK nogle af de temaer, jeg har diskuteret i m<strong>in</strong> opgave,<br />
men her i specialet udfolder jeg diskussionerne, ligesom de, da fokus her er et <strong>and</strong>et, tager<br />
en <strong>and</strong>en retn<strong>in</strong>g.<br />
I afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK beskriver jeg, hvilken<br />
betydn<strong>in</strong>g den fremgangsmåde, jeg har valgt i mit speciale, har haft for resultaterne af m<strong>in</strong><br />
undersøgelse ved at sammenligne denne undersøgelses resultater med de resultater, jeg<br />
har opnået i m<strong>in</strong> tidligere opgave.
5. ALLE MENNESKER ER LIGE<br />
- analysens første del<br />
I dette og de to følgende afsnit foretager jeg en komparativ analyse af GL og NY for at<br />
undersøge, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget. I m<strong>in</strong><br />
undersøgelse tager jeg udgangspunkt i idealet bag politisk korrek<strong>the</strong>d, lighed, og jeg<br />
undersøger, hvordan lighedsidealet honoreres i relationer mellem mennesker, mellem<br />
mennesker og dyr og mellem dyr, så de pågældende grupper kommer til at fremstå mere<br />
lige.<br />
Jeg har delt m<strong>in</strong> analyse <strong>in</strong>d i tre afsnit:<br />
ALLE MENNESKER ER LIGE – hvor jeg undersøger, hvordan lighedsidealet honoreres i<br />
relationer mellem mennesker – sorte og hvide.<br />
ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE – hvor jeg undersøger, hvordan lighedsidealet<br />
honoreres i relationer mellem mennesker og dyr.<br />
ALLE DYR ER LIGE – hvor jeg undersøger, hvordan lighedsidealet honoreres i relationer<br />
mellem dyr.<br />
5.1 De sortes sprog<br />
Først og fremmest tjener sprogbrugen i GL til at få alle mennesker, dvs. sorte og hvide, til<br />
at fremstå mere lige.<br />
En af de mest markante forskelle på de to oversættelser, som de fleste anmeldere af NY har<br />
følt sig nødet til at kommentere, jf. nedenfor, er formen 118 af de sortes sprog. I GL taler de<br />
sorte et dansk uden gennemgående overlagte afvigelser 119 fra RSN, mens de i NY taler et<br />
118 Jeg benytter udtrykket ”sproget form” til at beskrive sprogets udtryksmæssige niveauer under et. Formen<br />
står i modsætn<strong>in</strong>g til <strong>in</strong>dholdet. Her menes altså, at anmelderne ikke kommenterer det, de sorte siger, men<br />
den måde, de siger det på.<br />
119 Der er enkelte afvigelser fra RSN i de sortes tale i GL. Disse er dog enten af en type, der lader til at væreu<br />
overlagte og ikke modarbejder lighedsidealet, fx brugen af det normafvigende ”herr” i stedet for ”hr.” eller<br />
”herre” i 1-5-1. Eller også er de af en type, der med en kliché kan kaldes undtagelser, der bekræfter reglen.<br />
Mere om dette i bilag 6.
dansk med mange afvigelser fra RSN. 120 – En anmelder karakteriserer dette sprog som<br />
”grammatisk ukorrekt børnehavesprog.” 121<br />
5.1.1 Politisk ukorrekte normafvigelser<br />
At de sorte i GL behersker RSN, er med til at honorere lighedsidealet og gøre denne<br />
oversættelse politisk korrekt, og tilsvarende er det med til at modarbejde lighedsidealet og<br />
gøre NY politisk ukorrekt, at de sorte her ikke behersker RSN. Man kan trække denne l<strong>in</strong>je<br />
fra normbeherskelse eller mangel på samme til politisk (u)korrek<strong>the</strong>d, fordi det kan skabe<br />
en høj grad af ulighed i læsernes vurder<strong>in</strong>g af hhv. de sorte og de hvide i NY, at de sorte<br />
ikke behersker RSN. Som salig Paul Diderichsen skriver: ”sprogrigtighed opfattes ikke<br />
alene som kriterium på dannelse, men endog på <strong>in</strong>telligens og duelighed i mange <strong>and</strong>re<br />
retn<strong>in</strong>ger.” 122 De sortes mangelfulde normbeherskelse kan altså resultere i en generel<br />
nedvurder<strong>in</strong>g af de sorte, hvilket man undgår i GL ved at lade de sorte beherske RSN på<br />
lige fod med de hvide. Kristian L<strong>in</strong>dberg ekspliciterer i s<strong>in</strong> anmeldelse af NY<br />
sammenhængen mellem de sortes normafvigende sprogbrug og opfattelsen af NY som<br />
værende politisk ukorrekt:<br />
I dialogerne mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og de <strong>in</strong>dfødte, koloniserede congolesere, er teksten tillige<br />
bragt tilbage til forne tiders bramfrit politisk ukorrekte, i og med de sorte ikke længere<br />
synes i st<strong>and</strong> til at bruge verber. 123<br />
Såfremt læseren deler den opfattelse af en sammenhæng mellem normbeherskelse og<br />
<strong>in</strong>telligens, som bliver beskrevet her, er det en trussel mod læserens positive face, at de<br />
sorte i NY ikke behersker RSN. Det får de sorte og hvide til at fremstå ulige for læseren, og<br />
ved at afsenderen fremstiller relationen mellem de sorte og hvide således, demonstrerer<br />
han, at han 124 ikke deler læserens lighedsværdi. I GL undlader afsenderen at foretage den<br />
120 Det er i øvrigt et genkommende træk i fremstill<strong>in</strong>gen af sorte i tegneserier verden over, at de taler et sprog<br />
med mange afvigelser fra normen. (Strömberg 2003:63)<br />
121 Gotfredsen 2005<br />
122 Diderichsen 1968:176<br />
123 L<strong>in</strong>dberg 2005. Gotfredsen (2005) ræsonnerer sig frem til samme sammenhæng: ”Men i disse politisk<br />
korrekte tider kan det undre, at man har valgt at lade afrikanerne i ”T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo” tale grammatisk<br />
ukorrekt børnehavesprog.” Ligeså gør Arzrouni (2005)<br />
124 Afsenderne er ovenfor def<strong>in</strong>eret som de to oversættere og deres danske forlag. I hvert fald de to<br />
oversættere er af hankøn, derfor bruger jeg formen ”han”.
face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, ved at han lader de sorte beherske RSN. Her benyttes altså strategi<br />
5.<br />
Afvigelserne fra RSN i NY består af fem gennemgående træk, som jeg her præsenterer i<br />
rækkefølge efter hyppigheden af deres forekomst. 125<br />
5.1.1.1 Kasusafvigelser for pronom<strong>in</strong>er<br />
Det første træk er kasusafvigelser for pronom<strong>in</strong>er. For alle afvigelser af denne type gælder<br />
det, at der benyttes akkusativform (mig, dig, ham, dem, os), hvor RSN foreskriver<br />
nom<strong>in</strong>ativform (jeg, du, han, de, vi). Et eksempel på det forekommer, da en sort m<strong>and</strong><br />
beklager sig over s<strong>in</strong> træ<strong>the</strong>d i hhv. GL og NY (20-3-2):<br />
GL: Jeg er træt!<br />
NY: Mig er træt!<br />
I denne replik, som er helt parallel i de to oversættelser, fremstår forskellen særlig tydeligt:<br />
I GL er brugt nom<strong>in</strong>ativformen, der er i overensstemmelse med RSN, i NY<br />
akkusativformen, der ikke er det. Det er dog en undtagelse fra reglen, at replikkerne i hhv.<br />
GL og NY er helt parallelle.<br />
Et eksempel på en kasusafvigelse, hvor replikkerne ikke er helt parallelle, har vi, da en sort<br />
m<strong>and</strong> beder T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> om at følge med sig og siger, at han har en overraskelse til ham. (For<br />
nysgerrige læsere kan det afsløres, at overraskelsen er, at den sorte m<strong>and</strong>s stamme har<br />
gjort T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s hund, Terry, til deres konge.) Replikken lyder i hhv. GL og NY (50-4-1):<br />
GL: Følg med, der venter dig en stor overraskelse!<br />
NY: Dig følge med! Os have stor overraskelse!<br />
I NY er der dels brugt akkusativformen ”dig” i stedet for nom<strong>in</strong>ativformen ”du”, dels er der<br />
brugt akkusativformen ”os” i stedet for nom<strong>in</strong>ativformen ”vi”.<br />
125 For trækkenes forekomsthyppighed se bilag 4.
Et tredje eksempel på en sådan afvigelse er Cocos (T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s ”boy” eller hjælper) replik, da<br />
han erfarer, at den bl<strong>in</strong>de passager (skurken i fortæll<strong>in</strong>gen), som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, Terry og han selv<br />
har taget til fange, er flygtet (19-1-2):<br />
GL: T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>! T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>! Fangen er flygtet!<br />
NY: Massa! Massa! Fangen ham væk!<br />
Kasusafvigelsen her består i, at der i NY er brugt akkusativformen ”ham” i stedet for<br />
nom<strong>in</strong>ativformen ”han”. Denne kasusafvigelse adskiller sig imidlertid fra de øvrige, ved at<br />
den <strong>in</strong>dgår i en sætn<strong>in</strong>g, hvor kopula er udeladt, hvorved pronom<strong>in</strong>et nærmest kommer til<br />
at optræde som stedfortræder for det udeladte verbum. Denne komb<strong>in</strong>ation af<br />
kasusafvigelse og kopuladrop optræder hyppigt i NY. 126<br />
5.1.1.2 Udeladelse af verber<br />
Det <strong>and</strong>et gennemgående træk er udeladelse af verber. Det er næsten udelukkende kopula<br />
og hjælpeverber, der er udeladt. Der f<strong>in</strong>des dog et enkelt eksempel på, at et fuldverbum er<br />
udeladt. Det har vi, da en forskræmt Coco beretter om sit første møde med den bl<strong>in</strong>de<br />
passager (14-7-1):<br />
GL: Uh-huh! … Hvid m<strong>and</strong> kom og slog Coco… Coco meget bange… bagefter tog hvid<br />
m<strong>and</strong> d<strong>in</strong> bil og kørte…<br />
NY: Snøft! Hvid massa kom og slog lille sorte Coco. Coco bange. Hvid massa tog bil…<br />
[ILLUSTRATION FJERNET]<br />
Vignet 14-7 i GL.<br />
Her er fuldverbet ”blev” udeladt i NY i sætn<strong>in</strong>gen ”Coco bange”. 127 Der er dog også<br />
afvigelser fra RSN i GL, hvor fuldverbet ”blev” ligeledes er udeladt i den parallelle sætn<strong>in</strong>g<br />
126 Tilsvarende eksempler f<strong>in</strong>des fx i 18-9-2, 23-10-1 og 25-12-2. Øvrige forekomster af kasusafvigelser for<br />
pronom<strong>in</strong>er f<strong>in</strong>des i 7-1-2, 7-2-2, 14-6-1, 14-9-2, 18-11, 20-1-1, 20-1-3, 21-4, 21-7-1, 24-8-1, 24-9-2, 25-11-2,<br />
26-6, 26-7-2, 26-8, 27-1-2, 27-2, 27-3, 27-5-1, 27-9-1, 27-9-2, 27-11-1, 28-1-2, 28-4, 28-5-1, 28-6-3, 28-7-2,<br />
28-13, 29-2-1, 29-8-1, 29-9, 30-1, 30-4-2, 30-11, 30-12, 31-1-1, 31-12-2, 32-1-1, 32-2-1, 34-1-3, 36-4, 36-7-1,<br />
36-7-2, 50-2-1, 50-7-1, 53-5, 62-1-3, 62-1-4, 62-1-5 og 62-1-6, jf. bilag 4.<br />
127 Jeg anser det for at være mest s<strong>and</strong>synligt, at det er dette verbum, der er udeladt.
”Coco meget bange”. Afvigelserne bliver imidlertid i begge tilfælde legitimeret af bl.a.<br />
Cocos s<strong>in</strong>dstilst<strong>and</strong>; 128 han er meget bevæget, hvilket fremgår af <strong>in</strong>dholdet i replikken samt<br />
af illustrationen i vignetten, hvor Cocos hoved er nedbøjet, og store tårer står ud fra hans<br />
ansigt. Denne udeladelse af et fuldverbum i GL må derfor betragtes som en undtagelse, der<br />
bekræfter reglen om, at det udelukkende er hjælpeverber og kopula, der er udeladt. Jeg<br />
kommer nærmere <strong>in</strong>d på denne replik og øvrige afvigelser fra RSN i GL i bilag 6.<br />
Et eksempel på et udeladt hjælpeverbum f<strong>in</strong>der vi i Cocos replik, da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, der har iført sig<br />
en abepels, hilser på ham (18-8-2):<br />
GL: Hjælp! En talende abe! Den har ædt T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>!<br />
NY: Gisp! En abe, der taler! Den ædt T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>!<br />
Her er slutn<strong>in</strong>gerne af de to replikker helt parallelle, og udeladelsen af verbet ”har”<br />
fremtræder helt tydeligt i NY.<br />
Også for denne afvigelse fra RSN gælder det, at replikkerne i GL og NY ikke nødvendigvis<br />
er helt parallelle. Et eksempel på det er nedenstående replik, hvor en sort m<strong>and</strong> udtrykker<br />
s<strong>in</strong> uforbeholdne men<strong>in</strong>g om T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> efter et sammenstød mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s bil og et<br />
congolesisk tog, der har resulteret i, at toget er blevet afsporet (20-6-1):<br />
GL: Han er en OND hvid m<strong>and</strong>!<br />
NY: Hvide massa meget, meget ond!<br />
Her optræder et såkaldt kopuladrop, idet verbet ”er” er udeladt i NY. 129<br />
5.1.1.3 Manglende bestemmer i nom<strong>in</strong>alhelheder<br />
Det tredje gennemgående træk er manglende bestemmer i nom<strong>in</strong>alhelheder. Et eksempel<br />
på det optræder fx, hvor en sort m<strong>and</strong> har opdaget, at en hellig fetich er forsvundet, og<br />
meddeler dette til heksedoktoren/troldm<strong>and</strong>en (24-6-2):<br />
128 Derudover bliver de også legitimeret af et formmæssigt forhold, udeladelsesprikkerne. Dette beskriver jeg<br />
nærmere i bilag 6.<br />
129 Øvrige forekomster af udeladelse af verber optræder i 7-2-2, 14-6-1, 18-9-2, 19-1-2, 20-1-1, 20-7-1, 21-1-2,<br />
21-4, 21-7-1, 23-10-1, 24-6-2, 25-4, 25-12-2, 26-1-2, 26-7-1, 26-7-2, 27-2, 27-3, 27-5-1, 27-11-1, 28-1-2, 28-4,<br />
28-5-1, 28-8-3, 28-13, 29-1, 29-2-1, 29-8-1, 29-9, 30-1, 30-4-2, 30-12, 31-1-1, 31-12-2, 32-1-1, 34-1-3, 36-4,<br />
36-7-1, 36-7-2, 50-2-1, 50-4-1, 53-5 og 62-1-5, jf. bilag 4.
GL: Troldm<strong>and</strong>, der er sket en ulykke… den hellige fetich er forsvundet!<br />
NY: Ak og ve, heksedoktor! Stor ulykke sket! Hellig fetich væk!<br />
Replikken i NY <strong>in</strong>deholder subjektivkernen ”ulykke”, der sammen med beskriveren ”stor”<br />
og den udeladte bestemmer ”en” udgør en nom<strong>in</strong>alhelhed. Ligesom den <strong>in</strong>deholder<br />
subjektivkernen ”fetich”, der sammen med beskriveren ”hellig” og den udeladte<br />
bestemmer ”en” eller ”den” ligeledes udgør en nom<strong>in</strong>alhelhed: 130<br />
Forfelt Centralfelt Slutfelt<br />
Adled<br />
Bestemmer Beskriver<br />
(en) stor ulykke<br />
(en)/(den) hellig(e) fetich<br />
Kerneled Adled<br />
Et <strong>and</strong>et eksempel på en udeladt bestemmer i en nom<strong>in</strong>alhelhed f<strong>in</strong>des i heksedoktorens<br />
replik, da denne erfarer, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> skal på leopardjagt (30-11):<br />
GL: På leopardjagt? Så har han underskrevet s<strong>in</strong> egen dødsdom!<br />
NY: Leopardjagt? Ham underskrive egen dødsdom!<br />
Replikken i NY <strong>in</strong>deholder subjektivkernen ”dødsdom”, som sammen med bestemmeren,<br />
det refleksive pronomen ”s<strong>in</strong>”, der er udeladt, udgør en nom<strong>in</strong>alhelhed:<br />
Forfelt Centralfelt Slutfelt<br />
Adled<br />
Bestemmer Beskriver<br />
(s<strong>in</strong>) egen dødsdom<br />
Kerneled Adled<br />
130 Jf. bilag 3. I formuler<strong>in</strong>gen ”Hellig fetich væk!” er der, alt efter bestemmeren, muligvis også en<br />
kongruensfejl.
Også efterstillede artikler, bestem<strong>the</strong>dsendelser, kan være udeladt. Et eksempel på det ser<br />
vi i denne ildevarslende besked fra heksedoktoren (der er den bl<strong>in</strong>de passagers<br />
medsammensvorne og selv har stjålet fetichen) til T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, efter at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> er blevet beskyldt<br />
for at have stjålet bemeldte fetich (25-4):<br />
GL: I morgen ved solopgang vil babaneserne henrette dig!<br />
NY: Når sol står op i morgen, Babaoro’m-folk dræbe dig! 131<br />
Her er ordene ”sol” og ”Babaoro’m-folk” 132 i NY subjektivkerner, hvor<br />
bestem<strong>the</strong>dsendelserne, hhv. ”-en” og ”-et”, er udeladt. 133<br />
5.1.1.4 Afvigende bøjn<strong>in</strong>g af verber<br />
Det fjerde gennemgående træk er afvigende bøjn<strong>in</strong>g af verber.<br />
I alle tilfælde er der brugt <strong>in</strong>f<strong>in</strong>itivform af verbet i stedet for den form, der er i<br />
overensstemmelse med RSN. Et eksempel på det optræder, da to sorte mænd slås om en<br />
stråhat, og den ene m<strong>and</strong> siger (27-9-1):<br />
GL: Han har stjålet m<strong>in</strong> f<strong>in</strong>e stråhat!<br />
NY: Ham stjæle flot stråhat fra mig!<br />
Her er i NY brugt <strong>in</strong>f<strong>in</strong>itivformen ”stjæle” i stedet for præteritum participium som i GL,<br />
”har stjålet”. Et <strong>and</strong>et eksempel, hvor det dog ikke er samme verbum, der er brugt i de to<br />
oversættelser, f<strong>in</strong>der vi, hvor T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> undrer sig over at blive tiltalt ved navn af fremmede,<br />
sorte stammefolk, og en sort m<strong>and</strong> siger (50-3-2):<br />
GL: Naturligvis! Du er jo verdensberømt!<br />
131 Jeg har hverken kunnet be- eller afkræfte, at ”Babaoro’m” er navnet på en autentisk congolesisk stamme.<br />
Hergé greb dog sjældent noget ud af fantasien (Farr 2005 er nærmest et katalog over dette), så det er langtfra<br />
utænkeligt. Årsagen til, at der i GL er valgt et <strong>and</strong>et navn til denne stamme, skal måske f<strong>in</strong>des i, at der f<strong>in</strong>des<br />
en romkage ved navn babaorum, og at man har villet undgå at ”give de sorte et kagenavn”.<br />
132 ”Babaoro’m-folket” udgør, ligesom flere af de øvrige subjektivkerner, i sig selv et nom<strong>in</strong>alhypotagme, hvor<br />
kerneleddet er ”folket”, og ”Babaoro’m” er beskrivende adled (Hansen 2004:69f).<br />
133 Øvrige forekomster af manglende bestemmer i nom<strong>in</strong>alhelheder f<strong>in</strong>des i 14-7-1, 18-9-2, 20-6-1, 20-7-1, 21-<br />
1-2, 21-7-1, 24-3, 24-8-1, 24-9-2, 25-1, 25-11-2, 25-12-2, 26-1-2, 26-6, 26-7-1, 26-7-2, 26-8, 27-1-2, 27-2, 27-5-<br />
1, 27-9-1, 27-11-1, 28-5-1, 28-13, 29-1, 29-2-1, 29-8-1, 29-9, 29-10, 30-1, 30-4-2, 30-12, 31-1-1, 32-1-1, 32-2-1,<br />
36-4, 36-7-1, 50-4-1 og 50-7-1, jf. bilag 4.
NY: Javist! Alle her kende dig!<br />
Her er <strong>in</strong>f<strong>in</strong>itivformen ”kende” brugt i stedet for præsensformen, ”kender”.<br />
Et tredje eksempel er en sort m<strong>and</strong>s replik, da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> erfarer, at m<strong>and</strong>ens stamme har<br />
fundet Terry, der har været forsvundet (50-7-1):<br />
GL: Vi f<strong>and</strong>t den lille hund ved afgrundens r<strong>and</strong>, og så førte vi den med os…<br />
NY: Os f<strong>in</strong>de lille hund henne ved slugt. Os tage den med herhen.<br />
Her er <strong>in</strong>f<strong>in</strong>itivformerne ”f<strong>in</strong>de” og ”tage” brugt i stedet for præteritumformerne ”f<strong>and</strong>t” og<br />
”tog”. 134<br />
5.1.1.5 Afvigende ordstill<strong>in</strong>g<br />
Det femte og sidste gennemgående træk er afvigende ordstill<strong>in</strong>g, hvad Star Wars-fans vil<br />
kende som ”Yoda speak”.<br />
Den afvigende ordstill<strong>in</strong>g kan tydeliggøres ved at <strong>in</strong>dsætte de pågældende sætn<strong>in</strong>ger i<br />
sætn<strong>in</strong>gsskemaer, jf. præsentationen af sætn<strong>in</strong>gsskemaet i bilag 3. Oftest afviger<br />
ordstill<strong>in</strong>gen i NY, ved at sætn<strong>in</strong>gsdele, der hører hjemme i lille a, er rykket frem foran lille<br />
v, dvs. at neksusadverbialer, fx negationer, står foran det f<strong>in</strong>itte verbal. Et eksempel på det<br />
møder vi, da en sort m<strong>and</strong> til s<strong>in</strong> store overraskelse må erkende, at de pile, han og hans<br />
stamme har skudt mod T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, ikke kan ramme T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. (Det skyldes, at pilene bliver<br />
tiltrukket af en stor magnet, som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> har placeret bag et træ.) (29-8-1):<br />
GL: Den hvide er tabu, høvd<strong>in</strong>g! Vore pile kan ikke ramme ham! … Stor troldm<strong>and</strong>! …<br />
NY: Hvid m<strong>and</strong> ham tabu, høvd<strong>in</strong>g! Ham ikke blive ramt af pile! Ham stor troldm<strong>and</strong>!<br />
Her har sætn<strong>in</strong>gen ”Ham ikke blive ramt af pile!” en ordstill<strong>in</strong>g, der afviger fra RSN. Det<br />
fremgår af sætn<strong>in</strong>gsskemaet nedenfor, hvor jeg øverst har omskrevet sætn<strong>in</strong>gen, så den er i<br />
overensstemmelse med RSN, og nederst har <strong>in</strong>dsat sætn<strong>in</strong>gen, som den ser ud i NY:<br />
134 Øvrige forekomster af afvigende bøjn<strong>in</strong>g af verber f<strong>in</strong>des i 14-9-2, 21-1-2, 24-3, 24-8-1, 24-9-2, 25-1, 25-11-<br />
2, 26-6, 26-8, 27-1-2, 27-2, 27-9-2, 27-11-1, 28-1-2, 28-4, 28-5-1, 28-7-2, 28-13, 29-1, 29-2-1, 29-8-1, 29-9,<br />
30-11, 30-12, 31-1-1, 32-1-1, 32-2-1, 50-4-1, 53-5, 62-1-4, 62-1-5 og 62-1-6, jf. bilag 4.
F v n a V N A<br />
RSN Han bliver ikke ramt af pile<br />
NY Ham<br />
(ikke)<br />
blive ramt af pile<br />
Her afviger ordstill<strong>in</strong>gen i NY altså, ved at et led, negationen ”ikke”, er rykket fra lille a<br />
frem foran lille v. Dette led har jeg sat i parentes.<br />
Et <strong>and</strong>et eksempel på en afvigende ordstill<strong>in</strong>g i NY f<strong>in</strong>der vi, hvor heksedoktoren ærgrer<br />
sig over T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s stigende popularitet og hans egen faldende ditto (24-3):<br />
GL: Den lille, hvide fyr tilraner sig magt! Snart vil stammen ikke længere adlyde mig,<br />
heksedoktoren. Hvad gør jeg?<br />
NY: Lille hvide m<strong>and</strong> v<strong>in</strong>de sortes respekt. Snart de ikke længere lytte til mig, heksedoktor.<br />
Lille hvide m<strong>and</strong> må væk.<br />
Her koncentrerer jeg mig om den afvigende ordstill<strong>in</strong>g i sætn<strong>in</strong>gen ”Snart de ikke længere<br />
lytte til mig, heksedoktor.” Som ovenfor har jeg omskrevet sætn<strong>in</strong>gen, så den er i<br />
overensstemmelse med RSN, og jeg har <strong>in</strong>dsat denne sætn<strong>in</strong>g samt sætn<strong>in</strong>gen fra NY i et<br />
sætn<strong>in</strong>gsskema:<br />
F v n a V N A<br />
RSN Snart lytter de ikke længere til mig,<br />
NY Snart (de)<br />
(ikke længere)<br />
heksedoktoren<br />
lytte til mig, heksedoktor<br />
Også her har jeg sat de led, der i NY har fået en ny plads, i parentes. Igen er der tale om, at<br />
et led fra lille a rykket frem foran lille v, og derudover er et led fra lille n, som leddet fra<br />
lille a har trukket med sig, også rykket frem foran lille v.<br />
Den afvigende ordstill<strong>in</strong>g i NY viser sig som nævnt ovenfor oftest, ved at led fra lille a er<br />
rykket frem foran lille v. Dermed er der ofte tale om, at helsætn<strong>in</strong>ger får
ledsætn<strong>in</strong>gsledstill<strong>in</strong>g (n-a-v i stedet for v-n-a), 135 jf. bilag 3. Denne konstater<strong>in</strong>g af, at<br />
”helsætn<strong>in</strong>ger får ledsætn<strong>in</strong>gsstill<strong>in</strong>g” gør os dog ikke klogere på, om den afvigende<br />
ordstill<strong>in</strong>g har nogen betydn<strong>in</strong>g for <strong>in</strong>dholdet af sætn<strong>in</strong>gen, 136 men her kan l<strong>in</strong>gvist Lars<br />
Heltoft komme os til hjælp. I artiklen Topologi som tegnsystem plæderer Heltoft for en<br />
revision af begreberne helsætn<strong>in</strong>g og ledsætn<strong>in</strong>g, som netop gør det muligt at kæde en<br />
sætn<strong>in</strong>gs ledstill<strong>in</strong>g sammen med sætn<strong>in</strong>gens semantiske funktion og dermed konkludere<br />
noget om <strong>in</strong>dholdet ud fra ledstill<strong>in</strong>gen. Heltoft sammenkæder de to kriterier, man<br />
normalt benytter til at afgøre, om en sætn<strong>in</strong>g er en helsætn<strong>in</strong>g eller en ledsætn<strong>in</strong>g, således,<br />
at man ikke kan tale om helsætn<strong>in</strong>ger med ledsætn<strong>in</strong>gsstill<strong>in</strong>g eller ledsætn<strong>in</strong>ger med<br />
helsætn<strong>in</strong>gsstill<strong>in</strong>ger, men kun om ”rene” helsætn<strong>in</strong>ger og ledsætn<strong>in</strong>ger. Disse to kriterier<br />
er ledstill<strong>in</strong>gskriteriet og dependenskriteriet. Ifølge ledstill<strong>in</strong>gskriteriet er det ledstill<strong>in</strong>gen,<br />
der afgør, om en sætn<strong>in</strong>g er en hel- eller ledsætn<strong>in</strong>g. Helsætn<strong>in</strong>ger har som beskrevet v-n-<br />
a-rækkefølge, mens ledsætn<strong>in</strong>ger har n-a-v-rækkefølge. Ifølge dependenskriteriet er<br />
ledsætn<strong>in</strong>ger derimod kendetegnet ved at være led i <strong>and</strong>re sætn<strong>in</strong>ger, mens helsætn<strong>in</strong>ger<br />
er selvstændige sætn<strong>in</strong>ger. Kriterierne er dog ikke komplementært fordelt, og derfor kan<br />
man altså tale om ledsætn<strong>in</strong>ger med helsætn<strong>in</strong>gsledstill<strong>in</strong>g og helsætn<strong>in</strong>ger med<br />
ledsætn<strong>in</strong>gsledstill<strong>in</strong>g. 137 Heltoft kæder som nævnt kriterierne sammen, og ifølge hans<br />
revision af hel- og ledsætn<strong>in</strong>gs-begreberne er en helsætn<strong>in</strong>g en sætn<strong>in</strong>g, der ”udtrykker<br />
abstrakte rammer for illokutionær værdi”, fx ønske eller konstater<strong>in</strong>g, 138 mens en<br />
ledsætn<strong>in</strong>g ikke har nogen marker<strong>in</strong>g af illokutionær ramme. 139 Dermed ændrer<br />
negationens placer<strong>in</strong>g i heksedoktorens replik ovenfor (24-3) ikke på, at sætn<strong>in</strong>gen er en<br />
helsætn<strong>in</strong>g, men den ændrer den illokutionære ramme. Således fremsætter heksedoktoren<br />
sit synspunkt med forskellig grad af sikkerhed i hhv. RSN-sætn<strong>in</strong>gen og i NY. I RSN-<br />
sætn<strong>in</strong>gen sker det som en konstater<strong>in</strong>g (snart lytter de ikke længere til mig,<br />
heksedoktoren), mens det i NY sker som det, man kunne kalde et uønske eller et negativt<br />
ønske, altså et ønske om, hvad der ikke skal ske (snart de ikke længere lytte til mig,<br />
heksedoktor). På den måde fremstår heksedoktoren i RSN-sætn<strong>in</strong>gen som en m<strong>and</strong>, der er<br />
i st<strong>and</strong> til at forudsige begivenhedernes gang, mens han i NY fremstår <strong>and</strong>erledes usikker,<br />
135 Hansen (2004:81)<br />
136 Hansen beskriver (ibid. 53f), at de rent formelle træk er adskilt fra betydn<strong>in</strong>gen af sætn<strong>in</strong>gen, når man<br />
foretager en analyse vha. sætn<strong>in</strong>gsskemaet.<br />
137 Jacobsen & Skyum-Nielsen 2002:110ff<br />
138 Heltoft (2005:121f) giver bl.a. eksemplerne ”bare du dog ville skynde dig lidt” (ønske) og ”(det er klart) at<br />
arbejde giver han ikke” (konstater<strong>in</strong>g).<br />
139 Heltoft 2005:121
og den afvigende ordstill<strong>in</strong>g bidrager dermed til etabler<strong>in</strong>gen af en opfattelse af de sorte<br />
som usikre, barnagtige mennesker, som falder f<strong>in</strong>t i tråd med Hergés egen beskrivelse af<br />
s<strong>in</strong> fremstill<strong>in</strong>g af de sorte:<br />
… jeg vidste ikke <strong>and</strong>et om disse l<strong>and</strong>e, end hvad folk sagde dengang: ”Afrikanerne var<br />
som store børn … Gudskelov for dem, at vi dukkede op! Og så videre …” Og så tegnede jeg<br />
afrikanerne i overensstemmelse med dét, i den fuldstændig formynderiske ånd, der<br />
dengang var herskende i Belgien. 140<br />
Også led fra <strong>and</strong>re pladser end lille a kan være flyttet frem som her, hvor en sort m<strong>and</strong><br />
efter at være blevet tilset af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> rejser sig fra sit sygeleje (28-4):<br />
GL: Ikke syg mere! Nu går jeg på jagt! 141<br />
NY: Mig ikke mere syg! Mig gå på jagt!<br />
Her er det ordstill<strong>in</strong>gen i sætn<strong>in</strong>gen ”Mig ikke mere syg!”, der afviger fra RSN. Det fremgår<br />
af sætn<strong>in</strong>gsskemaet nedenfor:<br />
F v n a V N A<br />
RSN Jeg er ikke syg mere<br />
NY Mig (ikke)<br />
(mere)<br />
Her er ikke blot et led fra lille a, negationen ”ikke”, rykket frem foran lille v, men også et<br />
led fra store A, adverbialet ”mere”. Her ændrer den afvigende ordstill<strong>in</strong>g dog ikke som<br />
ovenfor <strong>in</strong>dholdet af sætn<strong>in</strong>gen. 142<br />
140 Farr 2006:22<br />
141 Her er dog også en afvigelse fra RSN i GL. Denne omtales i bilag 6.<br />
142 Øvrige forekomster af afvigende ordstill<strong>in</strong>g f<strong>in</strong>des i 14-9-2, 25-11-2, 26-6, 26-8, 27-1-2, 28-4, 29-9, 30-12,<br />
31-1-1, 53-5, 62-1-4 og 62-1-5, jf. bilag 4.<br />
syg
Efter gennemgangen af de typer af afvigelser fra RSN, der f<strong>in</strong>des i de sortes sprog i NY, er<br />
spørgsmålet nu, om vi også f<strong>in</strong>der disse typer afvigelser i <strong>and</strong>re gruppers sprog. Det vil jeg<br />
vende tilbage til i afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK.<br />
Jeg har ovenfor beskrevet, hvilke typer af normafvigelser der forekommer i de sortes sprog<br />
i NY. Som nævnt sammenligner flere anmeldere af NY de sortes sprog med barnesprog. Én<br />
kalder det som tidligere nævnt ”grammatisk ukorrekt børnehavesprog.” 143 En <strong>and</strong>en<br />
bemærker, at ”historiens sorte personer nu [lyder] mere usammenhængende og<br />
barnlige” 144, og en tredje skriver først, at de sorte ”taler som børn” for senere at<br />
nedgradere de sortes sprog til ”babysprog”. 145<br />
Som jeg har beskrevet det ovenfor, betyder dét, at de sortes sprog i GL er ændret i forhold<br />
til Hergés 1946-udgave, at man undgår at de sortes mangelfulde normbeherskelse<br />
resulterer i en generel nedvurder<strong>in</strong>g af dem. Men<strong>in</strong>gen er derfor god nok; ændr<strong>in</strong>gen af de<br />
sortes sprog kan legitimeres ud fra den politiske korrek<strong>the</strong>ds lighedsideal. Men uanset de<br />
nok så ædle hensigter kan det være problematisk at ændre de sortes sprogbrug. Det<br />
kommer jeg nærmere <strong>in</strong>d på i afsnittet FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL<br />
ORDSKIK.<br />
5.1.2 Massa, massa!<br />
Ikke kun formen af de sortes sprog, men også <strong>in</strong>dholdet tjener i GL til at få de sorte og de<br />
hvide til at fremstå mere lige. Det sker bl.a. via til- og omtalen af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, fx titulerer de<br />
sorte oftest T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> ”massa”. Det sker fx, hvor Terry på skibet undervejs til Congo er faldet<br />
over bord, og en sort matros <strong>in</strong>dtrængende advarer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, der vil redde Terry (7-2-2):<br />
GL: Uha, spr<strong>in</strong>g ikke derned… havet er fuldt af hajer!<br />
NY: Dig ikke hoppe ud, massa… Der er mange hajer her!<br />
Titulaturen ”massa” er en forvanskn<strong>in</strong>g af det engelske ord ”master”, 146 på dansk ”herre”<br />
eller ”lærer”, 147 og det er en titulatur, der har en belastet fortid, idet slaver i tidligere tider<br />
143 Gotfredsen 2005<br />
144 Petersen 2005<br />
145 Arzrouni 2005<br />
146 Hjemmesiden Dictionary.com<br />
147 Ibid.
ugte den om deres herrer. 148 Hver gang, en sort benytter denne titulatur, krænker han<br />
eller hun dermed sit eget positive face, da denne tituler<strong>in</strong>g <strong>in</strong>debærer, at den sorte, om end<br />
måske kun bogstavelig talt, underkaster sig T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. Tituler<strong>in</strong>gen er på den måde med til at<br />
skabe det asymmetriske magtforhold mellem de sorte på den ene side og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og de<br />
øvrige hvide på den <strong>and</strong>en side, som er kendetegnende for NY, og derfor er denne<br />
tiltaleform næsten overalt ændret i GL. 149<br />
Et <strong>and</strong>et eksempel på, at en sort titulerer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> ”massa” forekommer, da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> giver Coco<br />
besked på at passe på s<strong>in</strong> bil, mens han selv går på jagt, og Coco svarer (12-1-2):<br />
GL: Ja, T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>.<br />
NY: Godt, massa.<br />
Her understreges det asymmetriske magtforhold tillige af forskellen mellem de to måder,<br />
hvorpå Coco accepterer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s opgavefordel<strong>in</strong>g; det anerkendende-accepterende ”godt”<br />
står over for det neutralt accepterende ”ja”. I Den danske ordbog (herefter DDO) er<br />
betydn<strong>in</strong>gen af ordet ”god” bl.a. beskrevet som ”udstyret med de nødvendige el. rette<br />
positive egenskaber” 150 Betydn<strong>in</strong>gen af ordet ”ja” er samme sted bl.a. forklaret med<br />
ordene:<br />
bruges for at udtrykke at man bekræfter el. er enig i noget netop sagt (el. noget skrevet),<br />
fx som bekræftende svar på et spørgsmål el. som udtryk for accept af en påst<strong>and</strong>, et<br />
tilbud el. en anmodn<strong>in</strong>g. 151<br />
Brugen af titulaturen ”massa” i NY er medvirkende til, at de sorte de hvide fremstår<br />
ulige. 152 I næsten alle tilfælde undgår man helt denne type face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger i GL<br />
ved at udelade denne titulatur, og derved er det også her strategi 5, der benyttes i GL.<br />
I et enkelt tilfælde benyttes titulaturen ”massa” dog også i GL. Det sker, da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco<br />
første gang møder h<strong>in</strong><strong>and</strong>en, og Coco bekræfter deres aftale om at slå følge på rejsen (11-<br />
10-2):<br />
148 Hjemmesiden Urban Dictionary<br />
149 Der er en enkelt undtagelse, som jeg kommenterer nedenfor.<br />
150 B<strong>in</strong>d 2, side 542<br />
151 B<strong>in</strong>d 3, side 119<br />
152 Titulaturen benyttes også i NY i 7-1-2, 11-10-2, 14-6-1, 14-7-1, 18-11, 19-1-2, 20-6-1, 23-10-1, 28-1-2, 28-5-1,<br />
29-2-1, 32-1-1 og 31-12-2.
GL: Ja, Massa.<br />
NY: Ja, massa.<br />
[ILLUSTRATION FJERNET]<br />
Vignet 11-10 i GL.<br />
[ILLUSTRATION FJERNET]<br />
Vignet 11-10 i NY.<br />
I GL er ”massa” skrevet med stort begyndelsesbogstav, i NY med lille. Stort<br />
begyndelsesbogstav bruger man normalt i proprier, mens man bruger små<br />
begyndelsesbogstaver i appellativer. Forudsat at oversætteren har fulgt<br />
retskrivn<strong>in</strong>gsreglerne, 153 har han altså i GL valgt at gøre ”massa” til et proprium, og det kan<br />
opfattes som en nedton<strong>in</strong>g af truslen mod Cocos positive face. I og med at Coco bruger<br />
”massa” som et proprium i stedet for som et appellativ, bruger han ordet til at benævne<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, men ikke til at beskrive ham; han anerkender altså ikke nødvendigvis, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> er<br />
hans herre eller lærer. Ved at truslen mod Cocos positive face på denne måde nedtones,<br />
nedtones samtidig truslen mod læserens positive face, idet afsenderen dermed i højere<br />
grad viser respekt for læserens lighedsværdi. Derved er det strategi 2, positive politeness,<br />
der her er benyttet.<br />
5.1.3 Klippebryderen T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
Et <strong>and</strong>et kaldenavn, de sorte i NY bruger i til- og omtalen af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, er ”bula matari”. Det<br />
betyder ”stenknuseren” 154 eller ”klippebryderen” 155 og er et tilnavn, den<br />
opdagelsesrejsende Henry Morton ”Doktor Liv<strong>in</strong>gstone, formoder jeg” 156 Stanley fik af de<br />
<strong>in</strong>dfødte i Congo, efter at han med dynamit havde banet vej for Kong Leopold II’s<br />
153 I Retskrivn<strong>in</strong>gsordbogen, som var gældende på daværende tidspunkt, RO55, hedder det i § 9 side 15:<br />
”Stort begyndelsesbogstav bruges endvidere i følgende tilfælde: A. I egennavne (proprier) samt<br />
fællesnavne (appellativer), der bruges som egennavn. Pr<strong>in</strong>cippet er, at man ved at bruge stort<br />
begyndelsesbogstav fremhæver ordets karakter af egennavn…”<br />
154 Hochschild 2002:91<br />
155 Jf. titlen på Jakob Wassermanns biografi Klippebryderen “Bula Matari”: Stanleys Liv og Rejser<br />
156 Hochschild 2002:46
koloniser<strong>in</strong>g af l<strong>and</strong>et. 157 Forfatter og t<strong>in</strong>t<strong>in</strong>olog Michael Farr beskriver, at ”Boula matari<br />
eller ”den, der knækker sten” var blevet brugt som beundrende udtryk om den hvide<br />
m<strong>and</strong>, lige siden Henry Stanley Morton [sic] 158 sprængte sig vej gennem klipperne i<br />
Congo-floden.” 159<br />
Udtrykket ”bula matari” optræder ved to lejligheder i NY. Den første er, da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> har tilset<br />
og kureret en syg sort m<strong>and</strong>, og dennes kone efterfølgende udbryder (28-5-1):<br />
GL: Hvid m<strong>and</strong> er stor heksedoktor! Han kurerer m<strong>in</strong> m<strong>and</strong>!<br />
NY: Hvide massa ham stor medic<strong>in</strong>m<strong>and</strong>! Ham gøre m<strong>in</strong> m<strong>and</strong> rask! Hvide massa ham<br />
stor bula matari!<br />
Anden gang, udtrykket ”bula matari” bliver brugt, er, da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> er rejst fra Congo, og en<br />
ældre sort m<strong>and</strong> vemodigt siger til nogle yngre sorte mænd (62-1-6):<br />
GL: Nu har I en hel masse, som I engang kan fortælle jeres børnebørn!<br />
NY: Mig aldrig igen få se en bula matari som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>!<br />
Når de sorte i NY bruger udtrykket ”bula matari” som et appellativ, der beskriver positive<br />
egenskaber, ligger der i det en anerkendelse af Stanleys gern<strong>in</strong>ger i Congo, og<br />
fremstill<strong>in</strong>gen af en sådan anerkendelse af Stanleys gern<strong>in</strong>ger står i stor kontrast til<br />
congolesernes forhold til Stanley, som det fx beskrives i Adam Hochschilds bog Kong<br />
Leopolds arv. Her citerer Hochschild fra en præst og menneskerettighedsforkæmper, der<br />
skriver om Stanley, at hans ”navn frembr<strong>in</strong>ger en skælven når man nævner det for disse<br />
jævne personer; de husker hans brudte løfter, hans vidtløftige eder, hans hidsige<br />
temperament, hans tunge slag, hans strenge og barske foranstaltn<strong>in</strong>ger hvorved de blev<br />
berøvet deres l<strong>and</strong>.” 160 Deri skal årsagen til, at udtrykket ikke er brugt i GL, s<strong>and</strong>synligvis<br />
f<strong>in</strong>des. Ligesom titulaturen ”massa” er det medvirkende til, at de sorte og hvide fremstår<br />
ulige i NY, og derved krænkes læserens face ved brug af dette udtryk. Da udtrykket ikke er<br />
brugt i GL, er det også her strategi 5, der benyttes.<br />
157 Ibid. 91<br />
158 Navnet er Henry Morton Stanley (ibid. 38).<br />
159 Farr (2006:27)<br />
160 Hochschild 2002: 141f
5.1.4 Fortidens synder<br />
Belgiens koloniser<strong>in</strong>g af Congo er ikke den eneste af fortidens synder, NY vækker<br />
m<strong>in</strong>delser om. Også slaveh<strong>and</strong>len, som prægede Congo i 1600-1700-tallet, 161 bliver<br />
tematiseret. Da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> har afsløret heksedoktoren i at stræbe ham efter livet, beder<br />
heksedoktoren ham (32-1-1):<br />
GL: Tilgiv mig! … Jeg ville ikke dræbe dig! Bare skræmme… Og så omklamrede slangen<br />
mig… uden dig havde jeg været død nu… jeg vil altid være d<strong>in</strong> lydige tjener!<br />
NY: Nåde, hvide massa! Nåde! Mig komme for at dræbe dig… mig komme for at kværke<br />
dig! Men slange få mig først. Uden dig mig død. Mig nu d<strong>in</strong> slave, hvide massa!<br />
I NY beder heksedoktoren T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> om at vise nåde – et udtryk, der ifølge DDO betyder, at<br />
man beder om ”velvilje fra en højtstående person el. autoritet”, 162 – mens han i GL beder<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> om tilgivelse, hvilket ikke fortæller noget om magtforholdet mellem afsenderen og<br />
modtageren af ytr<strong>in</strong>gen bortset fra den momentane asymmetri, som det at bede om<br />
tilgivelse <strong>in</strong>debærer. 163<br />
I forb<strong>in</strong>delse med samme optr<strong>in</strong> siger heksedoktoren i en tidligere replik (31-12-2):<br />
GL: Skyd mig ikke! Vær barmhjertig, hvide m<strong>and</strong>!<br />
NY: Dig ikke dræbe mig! Nåde, hvide massa! Dig ikke dræbe mig!<br />
Her er forskellen på ordvalget ikke en forskel mellem ”nåde” og ”tilgivelse”, men mellem<br />
”nåde” og ”barmhjertighed”, men forskellen er alligevel den samme. Ifølge DDO betyder<br />
det at være barmhjertig at være ”medlidende, tilgivende og parat til at hjælpe folk i<br />
nød”, 164 og dette adjektiv afslører altså heller ikke – som ”nåde” gør det – noget om<br />
magtforholdet mellem heksedoktoren og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. I GL fremstår heksedoktoren og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
dermed mere lige end i NY, ved at heksedoktoren i stedet for at bede om nåde beder om<br />
hhv. tilgivelse og barmhjertighed.<br />
En <strong>and</strong>en bemærkelsesværdig forskel på ordvalget i GL og NY i heksedoktorens replik<br />
ovenfor (32-1-1) består i, at heksedoktoren i NY tilbyder T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> at være hans slave, i GL at<br />
161 Ibid. 22<br />
162 B<strong>in</strong>d 4, side 323<br />
163 B<strong>in</strong>d 6, side 90<br />
164 B<strong>in</strong>d 1, side 292
være hans tjener. Der er stor forskel på betydn<strong>in</strong>gen af de to ord, idet ”tjener” ifølge DDO<br />
betyder en ”person der er ansat til at opvarte nogen” eller en ”person der ydmygt<br />
underkaster sig el. (uselvisk) forsøger at være til nytte el. gavn for nogen”, 165 mens en<br />
”slave” betyder en ”person som er en <strong>and</strong>ens retmæssige ejendom, og som er tvunget til at<br />
adlyde og arbejde for vedkommende”. 166 At være tjener er altså et hverv, man frivilligt<br />
påtager sig, ligesom en tjener er en selvejende person. En slave arbejder derimod under<br />
tvang og er ejet af s<strong>in</strong> herre. Brugen af udtrykket ”slave” i NY får dermed magtforholdet<br />
mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og heksedoktoren til at fremstå meget ulige, og i GL undgår man dette, ved<br />
at heksedoktoren blot tilbyder sig som tjener for T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. Derudover kan brugen af<br />
udtrykket ”slave” i NY siges at forstærke <strong>in</strong>dtrykket af en ulige magtfordel<strong>in</strong>g i kraft af<br />
Congos fortid som slavenation, 167 hvilket man altså undgår i GL.<br />
I disse to replikker krænker heksedoktoren i høj grad sit eget positive face i NY ved<br />
fuldstændigt at underkaste sig T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, og i GL bliver face-krænkelsen m<strong>in</strong>dre i kraft at, at<br />
heksedoktoren moderer sit ordvalg. I kraft af, at krænkelsen af heksedoktorens face bliver<br />
m<strong>in</strong>dre i GL, bliver også truslen mod læserens positive face m<strong>in</strong>dre, idet afsenderen<br />
dermed i højere grad respekterer læserens lighedsværdi. Her er det altså strategi 2, positive<br />
politeness, der er benyttet.<br />
5.1.5 At være eller ikke at være<br />
De sortes underkastelse stopper ikke ved heksedoktorens optræden. Da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> er rejst fra<br />
Congo, siger en nedslået sort m<strong>and</strong> (62-1-2):<br />
GL: Tænk engang… ovre i Europa ligner alle folk T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>…<br />
NY: Tænk, at alle hvide i Europa er som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>…<br />
En anmelder af NY skriver om de to oversættelser af denne replik:<br />
Forskellen på de to versioner er enorm. Der er forskel på at ligne og at være. Man kan<br />
ligne T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> alene ved at have hvid hudfarve. Men man kan kun være som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, hvis<br />
man er modig, rådsnar og retfærdig, og det har alle europæere, og da slet ikke belgierne,<br />
165 B<strong>in</strong>d 6, side 118<br />
166 B<strong>in</strong>d 5, side 423<br />
167 Hochschild 2002:22
som bekendt ikke været i Afrika, for nu at sige det helt utrolig mildt. Den ny oversættelse,<br />
der altså følger Hergé, fastholder billedet af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> som en frelserskikkelse helt ud i<br />
sproget. Det <strong>and</strong>et placerer ham – ved hjælp af et enkelt ord, - bl<strong>and</strong>t mennesker: T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
er en gutterm<strong>and</strong>, javel, men ikke et billede på alle hvide. 168<br />
I GL fornøjer den sorte m<strong>and</strong> sig ved tanken om, at Europa er fyldt med hvide mennesker.<br />
I NY stiller han T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> op på en piedestal – og med ham alle <strong>and</strong>re hvide. Som anmelderen<br />
bemærker, står det i kontrast til de historiske fakta. Hvad der er mere relevant for denne<br />
analyse er dog, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> bliver gjort til en frelserskikkelse. – Han bliver en frelserskikkelse,<br />
fordi han har frelst de sorte. Men havde de brug for at blive frelst? I NY fremstår de sorte<br />
og hvide meget ulige i kraft af, at de sorte værdsætter de hvides formynderi, og i GL<br />
fremstår de mere lige, ved at de sorte ikke udtrykker en sådan værdsættelse. I forhold til<br />
læserens face er det her strategi 2, der er benyttet i GL, i og med at afsenderen her i højere<br />
grad viser respekt for læserens lighedsværdi, end han gør i NY.<br />
Nogenledes det samme er på spil i nedenstående replik, hvor en sort kv<strong>in</strong>de efter T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s<br />
afrejse siger til s<strong>in</strong> søn (62-1-5):<br />
GL: Hvis du ikke er artig, bliver du aldrig stor og stærk som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>!<br />
NY: Hvis dig ikke artig, dig aldrig blive som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>!<br />
I GL er der udpeget bestemte efterlignelsesværdige kvaliteter ved T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, mens det i NY er<br />
hele T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s person, der er efterlignelsesværdig. Igen h<strong>and</strong>ler det om forskellen på at være<br />
og at ligne. I NY er idealet at være som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, i GL at ligne ham på bestemte punkter. I NY<br />
fremstår de sorte og de hvide meget ulige i kraft af denne grænseløse beundr<strong>in</strong>g – det er<br />
vist det, der kaldes tilbedelse. I GL fremstår de mere lige, ved at beundr<strong>in</strong>gen modereres.<br />
Her er det igen strategi 2, der er benyttet i GL, eftersom afsenderen her i højere grad end i<br />
NY viser respekt for læserens lighedsværdi.<br />
5.1.6 Lille sorte Coco<br />
Et <strong>and</strong>et karakteristika ved de sortes tale er, at de ofte bruger adjektivet ”sort” til at<br />
beskrive sig selv eller <strong>and</strong>re sorte. Et eksempel på det ser vi, da den bl<strong>in</strong>de passager har<br />
168 Pedersen 2005
stjålet T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s bil, som Coco skulle passe på, og Coco grådkvalt går til bekendelse over for<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> (14-7-1):<br />
GL: Uh-huh! … Hvid m<strong>and</strong> kom og slog Coco… Coco meget bange… bagefter tog hvid<br />
m<strong>and</strong> d<strong>in</strong> bil og kørte…<br />
NY: Snøft! Hvid massa kom og slog lille sorte Coco. Coco bange. Hvid massa tog bil…<br />
Her omtaler Coco i NY sig selv, muligvis <strong>in</strong>spireret af Lille Sorte Sambo, som ”lille sorte<br />
Coco”, selv om <strong>in</strong>formationen om, at Coco er lille og sort, ikke har nogen relevans for det,<br />
Coco fortæller. 169 Det er <strong>in</strong>dbegrebet af forskelsbeh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, 170 at egenskaber, der ikke er<br />
relevante i en konkret situation, bliver fremstillet, som om de er det. Som Frost skriver i<br />
forb<strong>in</strong>delse med en situation, hvor det københavnske politi har anholdt en svensker og en<br />
neger – og beskrevet dem som sådan: 171<br />
Det kritisable ligger i overhovedet at beskrive m<strong>and</strong>en ved hans udseende, som om det<br />
har relevans i situationen, og særligt tydeligt blev det naturligvis ved at den <strong>and</strong>en<br />
person samtidig blev karakteriseret ved s<strong>in</strong> nationalitet, svensker. 172<br />
Det virker derved som negativ diskrim<strong>in</strong>ation, når de sorte omtaler sig selv og <strong>and</strong>re sorte<br />
som sådan, når det ikke er relevant for den pågældende situation, og i GL har man i de<br />
fleste tilfælde undgået denne form for diskrim<strong>in</strong>ation ved ikke at bruge en persons<br />
hudfarve til at referere til denne. Således er det strategi 5, der er benyttet i forhold til<br />
læserens face, ved at man undlader at foretage den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g.<br />
5.2 De hvides sprog<br />
Forlaget Carlsen skrev – nærmest undskyldende – i forb<strong>in</strong>delse med, at de udgav NY:<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo er ubet<strong>in</strong>get en af de mest naive af Hergés T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>-historier. At den er skabt<br />
i 1930 på baggrund af Hergés arbejdsgivers ønske om at fortælle belgiske børn om<br />
169 Andre eksempler ud over nedenstående på, at de sorte omtaler sig selv eller <strong>and</strong>re sorte som sådan i NY,<br />
f<strong>in</strong>des i 20-1-3, 21-1-2 og 24-3.<br />
170 DDO, b<strong>in</strong>d 2, side 323f<br />
171 Frost 1997:9. Denne situation har jeg også omtalt i note 2.<br />
172 Ibid. 96
kolonialismens lyksaligheder er tydeligt, og man er nødt til at læse den med datidens<br />
nedladende og foragtelige syn på afrikanerne <strong>in</strong> mente. 173<br />
I NY kommer dette nedladende og foragtelige syn på afrikanere tydeligst til udtryk gennem<br />
den måde, de hvide til- og omtaler de sorte på, og forholdet mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og hans ”boy”<br />
eller hjælper, Coco, der følger ham på en del af rejsen, er en god illustration af datidens syn<br />
på de sorte. T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Cocos bekendtskab <strong>in</strong>dledes med, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> siger (11-10-1):<br />
GL: Så er vi enige, Coco? Du ledsager mig på hele rejsen…<br />
NY: Har vi så en aftale, Coco? Du følger med mig på hele rejsen?<br />
I GL skal Coco altså ledsage T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, mens han i NY skal følge med ham. At ledsage nogen<br />
betyder ifølge DDO at ”følge med nogen el. noget et sted hen, fx for at vise vej, hjælpe el.<br />
passe på”, 174 mens at følge nogen betyder at ”bevæge sig bag efter nogen el. noget i samme<br />
bevægelsesretn<strong>in</strong>g”. 175 Således får vi, billedligt talt, <strong>in</strong>dtryk af, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco i GL går<br />
side om side, mens Coco i NY holder sig et skridt bag T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. 176 Vi får dermed to forskellige<br />
<strong>in</strong>dtryk af Cocos funktion i følgeskabet. I GL har Coco en funktion i forhold til selve rejsen,<br />
som det hedder i DDO fx ”at vise vej, hjælpe el. passe på” – der er altså brug for Coco for at<br />
gennemføre rejsen. Sådan forholder det sig ikke i NY, hvor rejsens vellykke<strong>the</strong>d ikke er<br />
afhængig af Coco – T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> kan godt klare sig selv – Coco er snarere en foranstaltn<strong>in</strong>g til at<br />
opretholde en vis komfort på rejsen, hvilket lige så vel kunne være en opgavebeskrivelse for<br />
en tjener – eller slave. I GL fremstår ansættelsesforholdet mere som en ligeværdig<br />
udveksl<strong>in</strong>g af ydelser på markedsmæssige vilkår, og det øger <strong>in</strong>dtrykket af lighed mellem<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco.<br />
Indtrykket af, at Coco i GL er en nødvendighed, mens han i NY blot er en mulighed, bliver<br />
bestyrket af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s ordvalg, da han <strong>in</strong>den mødet med Coco i hhv. GL og NY bekendtgør, at<br />
han vil have en ”boy” med på rejsen (11-9-1):<br />
GL: Og nu er det på tide at komme videre – vi får brug for en bil og en boy…<br />
173 Forlaget Carlsens hjemmeside<br />
174 B<strong>in</strong>d 3, side 515<br />
175 DDO, b<strong>in</strong>d 2, side 448<br />
176 Ganske vist kan det ”at følge nogen” også have en betydn<strong>in</strong>g, der m<strong>in</strong>der om betydn<strong>in</strong>gen af ”at ledsage<br />
nogen”, men det første kan vække associationer, som det <strong>and</strong>et ikke kan.
NY: Og lad os så se at komme videre på rejsen. Vi skal have fat i en boy og en bil.<br />
I GL får de brug for en boy – en konstater<strong>in</strong>g, der <strong>in</strong>deholder en argumentation for,<br />
hvorfor de skal have en boy med på rejsen: En boy er (på en eller <strong>and</strong>en måde) nødvendig<br />
for gennemførelsen af rejsen. Sætter man replikken <strong>in</strong>d i en argumentationsmodel, ser det<br />
således ud:<br />
Figur 9. Argumentationen i 11-9-1 i GL.<br />
Påst<strong>and</strong>en er implicit i belægget, således at belægget både fungerer som påst<strong>and</strong> og belæg,<br />
og hjemmelen kan man slutte sig til derudfra.<br />
I modsætn<strong>in</strong>g hertil skal T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Terry i NY blot have fat i en boy, hvilket ikke afslører<br />
<strong>and</strong>en motivation for at tage en boy med på rejsen end det, at muligheden er til stede. Sagt<br />
på en <strong>and</strong>en måde er der her en påst<strong>and</strong> uden hverken belæg eller hjemmel og derfor ikke<br />
nogen argumentation. 177 I beskrivelsen af ansættelsesforholdet mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco har<br />
afsenderen af GL benyttet strategi 2. I GL fremstår Coco i højere grad end i NY som en<br />
ligeværdig forretn<strong>in</strong>gspartner, og dermed viser afsenderen respekt for læserens<br />
lighedsværdi.<br />
Også på <strong>and</strong>re måder bliver vi klogere på forholdet mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco. Da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>,<br />
Terry og Coco senere er stoppet op for at slå lejr for natten, siger T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> til Coco (15-6):<br />
GL: Terry og jeg går ud efter mad, mens du slår teltet op og tænder bål, Coco.<br />
NY: Coco, du slår teltet op og tænder et bål, mens jeg skaffer aftensmaden.<br />
177 Jørgensen & Onsberg def<strong>in</strong>erer argumentation som ”ræsonnementer hvor der <strong>in</strong>dgår m<strong>in</strong>dst to<br />
<strong>in</strong>formationer hvoraf den ene begrunder den <strong>and</strong>en.” (2003:9)
Den væsentligste forskel på de to replikker er rækkefølgen af <strong>in</strong>formationerne og<br />
placer<strong>in</strong>gen af konjunktionen ”mens”. I GL oplyser T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> først om, hvad han har tænkt sig,<br />
at han selv og Terry skal udrette, før han giver Coco <strong>in</strong>strukser om, hvad han forventes at<br />
bestille imens. I NY er rækkefølgen modsat. Forskellen kan umiddelbart forekomme at<br />
være den samme: I begge tilfælde truer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> Cocos negative face ved at give ham en ordre<br />
og dermed i stor udstrækn<strong>in</strong>g <strong>in</strong>dskrænke hans h<strong>and</strong>lemuligheder, men der er imidlertid<br />
stor forskel på de to scenarier. I GL fremstår det i kraft af konjunktionen ”mens”, som om<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco allerede har aftalt, at Coco skal slå teltet op og tænde et bål. Sagt på en<br />
<strong>and</strong>en måde præsupponerer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, at en sådan aftale foreligger. L<strong>in</strong>gvist Peter Harder<br />
skriver om præsuppositioner:<br />
… ideen med at lancere s<strong>in</strong>e egne præmisser som præsuppositioner er, som vi også<br />
tidligere har set, at lade dem fremstå som noget allerede fastslået, der ikke behøver<br />
diskussion. 178<br />
Når man fremsætter s<strong>in</strong>e egne præmisser som præsuppositioner, giver man ikke<br />
modtageren mulighed for at gøre nogen <strong>in</strong>dvend<strong>in</strong>ger mod præmisserne, og derfor kaldes<br />
dette greb for møveri. Når T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i GL præsupponerer, at han og Coco allerede har fordelt<br />
opgaverne mellem sig, kan det opfattes sådan, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> ønsker at fratage Coco muligheden<br />
for at gøre <strong>in</strong>dvend<strong>in</strong>ger imod hans opgavefordel<strong>in</strong>g, hvilket ikke tjener til at få T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og<br />
Coco til at fremstå mere lige – tværtimod.<br />
Derfor er det måske snarere – idealet bag GL taget i betragtn<strong>in</strong>g – en <strong>and</strong>en fortolkn<strong>in</strong>g,<br />
der skal stå til troende: At formålet med præsuppositionen er at lade det fremstå, som om<br />
der rent faktisk foreligger en aftale mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco og dermed øge <strong>in</strong>dtrykket af<br />
lighed mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco. Selvom præsuppositioner traditionelt bliver opfattet som en<br />
foranstaltn<strong>in</strong>g til fordækte forehavender, kan de også have et hæderligt formål. I en<br />
oversættelse af en tegneserie er oversætteren som beskrevet i afsnittet<br />
FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN bundet op af illustrationerne med dertilhørende<br />
talebobler i vignetterne, hvilke begrænser oversætterens muligheder for at ændre teksten.<br />
Teksten i en given vignet skal passe til den situation, tegn<strong>in</strong>gen illustrerer, ligesom den<br />
skal passe til taleboblens størrelse, og den kan derfor ikke gøres væsentligt kortere eller<br />
178 Harder 1980:17
længere. Oversætteren har derfor ikke mange muligheder for at ændre på <strong>in</strong>dholdet. I en<br />
face-truende situation som den, der f<strong>in</strong>der sted i 15-6, er en sådan udnyttelse af<br />
præsuppositionens hæderlige karaktertræk måske den eneste måde, hvorpå man kan<br />
m<strong>in</strong>dske face-truslen – i første omgang mod Coco, i <strong>and</strong>en omgang mod læseren. På den<br />
måde benyttes præsuppositionen i GL altså til at få T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco til at fremstå mere lige.<br />
Derved viser afsenderen, at han respekterer læserens lighedsværdi, og således er det<br />
strategi 2, der her er benyttet.<br />
Ud over at rækkefølgen af <strong>in</strong>formationerne i samspil med forb<strong>in</strong>deren ”mens” får T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og<br />
Coco til at fremstå mere lige ved at gøre truslen mod Cocos negative face m<strong>in</strong>dre, er<br />
rækkefølgen af <strong>in</strong>formationerne også i sig selv med til at m<strong>in</strong>dske truslen mod Cocos<br />
negative face og dermed få T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco til at fremstå mere lige. Brown & Lev<strong>in</strong>son<br />
beskriver, hvordan en face-krænkelse kan blive forstærket af årsager til, at afsenderen ikke<br />
selv skal eller kan foretage en h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, han vil have modtageren til at udføre. 179 I<br />
forlængelse heraf er det rimeligt at antage, at en face-krænkelse kan blive form<strong>in</strong>dsket af<br />
samme årsager. Når T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i GL først fortæller, hvad han selv vil foretage sig, hvorefter han<br />
udstikker <strong>in</strong>strukser til Coco, nedtones <strong>in</strong>struksens karakter af tvang, fordi det, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
giver Coco <strong>in</strong>strukser, bliver retfærdiggjort af, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> selv er optaget af <strong>and</strong>re gøremål.<br />
Dermed er der en åbenlys årsag til, at han ikke selv udfører opgaverne, og det får forholdet<br />
mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco til at fremstå mere ligeværdigt. I forhold til læserens face er det igen<br />
strategi 2, der er benyttet i GL, fordi afsenderen dermed i højere grad end i NY viser<br />
respekt for læserens lighedsværdi.<br />
Et <strong>and</strong>et eksempel på, at en face-trussel nedtones i GL, forekommer da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Terry<br />
efter at have været ude efter mad kommer tilbage til deres lejr. T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> er iført en abepels og<br />
må forsikre en opskræmt Coco om, at han ikke er en abe: (18-9-1):<br />
GL: Du skal ikke være bange, Coco, det er mig, T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, <strong>in</strong>denunder. Er maden parat – ?<br />
NY: Tag det roligt, Coco. Det er bare mig. Tilbered nu den her antilope til os.<br />
179 Brown & Lev<strong>in</strong>son 2001:250
I NY gør T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> brug af to imperativer, ”tag” og ”tilbered”, ”tag” som del af udtrykket ”tag<br />
det roligt”, der ikke vidner om nogen empati for modtageren af ytr<strong>in</strong>gen, snarere en<br />
nedladende holdn<strong>in</strong>g til samme. I GL er dette udtryk ændret til det mere <strong>in</strong>dfølende ”du<br />
skal ikke være bange”, ligesom sætn<strong>in</strong>gen med imperativen ”tilbered” er ændret til en<br />
spørgesætn<strong>in</strong>g, ”Er maden parat – ?”. Spørgeformen og ændr<strong>in</strong>gen af imperativformerne i<br />
GL nedtoner truslen mod både Cocos negative og positive face. Truslen mod Cocos<br />
negative face m<strong>in</strong>dskes i kraft af, at den lodrette ordre gøres til et spørgsmål, og Coco<br />
dermed ikke får <strong>in</strong>dskrænket s<strong>in</strong> h<strong>and</strong>lefrihed. Truslen mod Cocos positive face m<strong>in</strong>dskes,<br />
ved at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> udviser empati for Coco og dermed demonstrerer, at han værner Cocos<br />
positive face – modsat i NY, hvor T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> med replikken ”Tag det roligt, Coco” giver udtryk<br />
for, at han ikke er bange for de t<strong>in</strong>g, Coco er bange for, og dermed ikke værner Cocos<br />
positive face. Som vi så det ovenfor, kommer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco dermed til at fremstå mere<br />
ligeværdige i GL, og i forhold til læserens face er det atter strategi 2, der er benyttet, da<br />
afsenderen i højere grad end i NY viser respekt for læserens lighedsværdi.<br />
5.2.2 Variation over temaet hjertelighed<br />
Datidens syn på de sorte bliver ikke kun illustreret af forholdet mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Coco.<br />
Undervejs på s<strong>in</strong> færd i Congo bliver T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> gjort til høvd<strong>in</strong>g af en sort stamme. I den<br />
anledn<strong>in</strong>g bekendtgør en sort m<strong>and</strong> nogenlunde enslydende i hhv. GL og NY (27-5-1):<br />
GL: Du er en god hvid m<strong>and</strong>! Du skal være babanesernes store høvd<strong>in</strong>g!<br />
NY: Dig god hvid m<strong>and</strong>! Dig være babaoro’m-folks høvd<strong>in</strong>g!<br />
Hvortil T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> replicerer (27-5-2):<br />
GL: Tus<strong>in</strong>d tak!<br />
NY: Så siger vi det.<br />
Der er stor forskel på, med hvilken hjertelighed T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> modtager hvervet som høvd<strong>in</strong>g for<br />
stammen. I NY accepterer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> med et ligegyldigt, næsten nødtvungent ”Så siger vi det.”,<br />
mens han i GL anerkender udnævnelsen med et ”Tus<strong>in</strong>d tak!”, og ved at udnævnelsen i GL<br />
bliver mødt med taksigelse, bliver hvervet som høvd<strong>in</strong>g gjort til et ærefuldt hverv. Med<br />
<strong>and</strong>re ord udgør T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s replik i NY en trussel mod den sorte m<strong>and</strong>s positive face, idet
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> giver udtryk for, at han ikke deler den sorte m<strong>and</strong>s værdier, mens face-truslen i GL<br />
undgås, ved at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> netop giver udtryk for, at han deler den sorte m<strong>and</strong>s værdier. Derved<br />
fremstår forholdet mellem T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og den sorte m<strong>and</strong> og hans stamme mere ligeværdigt i<br />
GL end i NY, og også her er det strategi 2, der er benyttet i forhold til læserens face, da<br />
afsenderen dermed viser, at han respekterer læserens lighedsværdi.<br />
5.2.3 Dagens lektion: kolonialisme<br />
Det er ikke kun datidens nedladende og foragteligt syn på afrikanere, der i NY kommer til<br />
udtryk gennem de hvides tale. Også den arrogante holdn<strong>in</strong>g til hele det afrikanske<br />
kont<strong>in</strong>ent, der herskede i tidligere tider, bliver demonstreret. Hochschild, forfatteren til<br />
Kong Leopolds arv, beskriver denne holdn<strong>in</strong>g således:<br />
Opdagelsesrejsende, journalister såvel som imperiebyggere talte om Afrika som om det<br />
var uden afrikanere: Et vidtstrakt, tomt l<strong>and</strong>område der ventede på at blive fyldt af byer<br />
og jernbanel<strong>in</strong>jer fremstillet af den magiske, europæiske <strong>in</strong>dustri. 180<br />
Da en hvid missionær tager T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> med til en missionsstation og viser ham rundt på<br />
lokaliteten, giver missionæren i NY udtryk for denne opfattelse af det afrikanske l<strong>and</strong> (36-<br />
3-1):<br />
GL: Til højre skolestuen… i midten vores kapel… senere planter vi lidt til…<br />
NY: Dér har vi skolestuen, og henne i midten kapellet. Da vi ankom for et år siden, var det<br />
én stor vildmark.<br />
Missionærens replik i NY giver med formuler<strong>in</strong>gen ”Da vi ankom for et år siden, var det én<br />
stor vildmark.” <strong>in</strong>dtryk af, at afrikanerne skal være taknemmelige for, at den ”magiske,<br />
europæiske <strong>in</strong>dustri” er kommet dem til undsætn<strong>in</strong>g og har fået sat skik på deres l<strong>and</strong>,<br />
hvilket står i skarp kontrast til kolonialismens reelle ulyksaligheder – det skønnes, at<br />
Congos <strong>in</strong>dbyggertal på ca. 20 millioner mennesker blev halveret i de år, l<strong>and</strong>et var under<br />
først Kong Leopold II’s og senere Belgiens styre. 181 Missionærens replik er ændret i GL, så<br />
180 Hochschild 2002:131<br />
181 Ibid. 287
han ikke giver udtryk for denne arrogante holdn<strong>in</strong>g til det afrikanske kont<strong>in</strong>ent (og<br />
samtidig ikke vækker m<strong>in</strong>delser om kolonialismen), og dermed fremstår forholdet mellem<br />
de sorte og de hvide mere ligeværdigt. I forhold til læserens face er der gjort brug af<br />
strategi 5 i GL, da hentydn<strong>in</strong>gen til kolonialiser<strong>in</strong>gen her er fjernet, og man derved<br />
undlader at foretage den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g.<br />
Kort efter at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> er ankommet til missionsstationen, bliver det klart, at en lærer på<br />
missionsstationens skole er blevet syg, og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> tilbyder at overtage hans undervisn<strong>in</strong>g.<br />
Da missionæren herefter præsenterer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> for klassen, sker det med ordene (36-7-3):<br />
GL: Her er vores elever, kære ven. Jeg håber, det går f<strong>in</strong>t –<br />
NY: Jeg håber ikke, eleverne skuffer Dem.<br />
I både GL og NY udtrykker missionæren bekymr<strong>in</strong>g for, at noget kan gå galt, når T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
skal undervise eleverne. En semantisk rolleanalyse af ledsætn<strong>in</strong>gerne (understreget) kan<br />
anskueliggøre forskellen på de to replikker:<br />
GL: Her er vores elever, kære ven. Jeg håber, det (CU) går (V) f<strong>in</strong>t (RS) –<br />
NY: Jeg håber ikke, eleverne (AG) skuffer (V) Dem (RE).<br />
I GL er det f<strong>in</strong>itte verbum i ledsætn<strong>in</strong>gen ”går”, og i denne sætn<strong>in</strong>g optræder desuden<br />
rollen cause un<strong>in</strong>tentional (CU), som udgøres af det demonstrative pronomen ”det”, og<br />
rollen goal result (RS), som udgøres af adjektivet ”f<strong>in</strong>t”.<br />
I NY er det f<strong>in</strong>itte verbum det – i forhold til ”går” i GL – noget mere betydn<strong>in</strong>gsladede<br />
”skuffer”. Her optræder desuden rollen cause agent (AG) i skikkelse af substantivet<br />
”eleverne” samt rollen patient receiver (RE) i form af det personlige pronomen ”Dem”.<br />
Forskellen på rollerne i de to replikker består bl.a. i, at der i NY optræder en cause agent<br />
(AG), mens der i GL optræder en cause un<strong>in</strong>tentional (CU), som udgøres af det<br />
demonstrative pronomen ”det” uden nogen klar reference, blot undervisn<strong>in</strong>gssituationen<br />
som et hele. Det betyder, at der i NY er en helt klar angivelse af, hvad der muligvis kan give<br />
anledn<strong>in</strong>g til problemer – eleverne. I GL er det uklart, hvad der skulle kunne skabe<br />
problemer; i beskrivelsen af rollen rollen ”cause un<strong>in</strong>tentional” ligger der, at det ikke er et<br />
levende væsen, men noget komplekst og uhåndgribeligt, der forårsager h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen, jf.<br />
afsnittet FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN. I forlængelse heraf optræder der i NY en
patient receiver (RE), mens der i GL optræder en goal result (RS). Hvor h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gen i NY er<br />
rettet mod et levende væsen, T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, optræder der i GL blot et resultat af en h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, som<br />
altså hverken udgår fra eller er rettet mod et konkret levende væsen. Derved bliver det i NY<br />
gjort helt klart, hvad missionæren mener, der kan gå galt: Eleverne kan skuffe T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. I GL<br />
er det derimod meget uklart, og det gør forholdet mellem eleverne og deres lærer, T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>,<br />
m<strong>in</strong>dre ligeværdigt, når man ikke går ud fra, at de vil give anledn<strong>in</strong>g til skuffelse.<br />
Det er ikke kun de divergerende roller, der i denne replik får forholdet mellem eleverne og<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> til at fremstå mere ligeværdigt i GL, end det gør i NY; også syntaksen spiller <strong>in</strong>d. I<br />
NY består missionærens replik af en helsætn<strong>in</strong>g med en <strong>in</strong>dlejret ledsætn<strong>in</strong>g. I GL er<br />
replikken derimod splittet op i to helsætn<strong>in</strong>ger (med en <strong>in</strong>dlejret ledsætn<strong>in</strong>g i den ene)<br />
uden nogen eksplicit marker<strong>in</strong>g af sammenhæng mellem de to helsætn<strong>in</strong>ger. I begge<br />
replikker omtaler missionæren eleverne og udtrykker et ønske om, at undervisn<strong>in</strong>gen må<br />
forløbe godt. I NY er det helt klart, at det er eleverne, der kan give anledn<strong>in</strong>g til problemer.<br />
I GL giver man ikke 182 <strong>in</strong>dtryk af, at man forventer, at eleverne skal give årsag til<br />
problemer, fordi man ikke markerer nogen sammenhæng mellem <strong>in</strong>formationen ”Her er<br />
vores elever, kære ven” og fremsættelsen af ønsket ”Jeg håber, det går f<strong>in</strong>t –”. I forhold til<br />
læserens face er det dermed igen strategi 2, der er benyttet i GL, idet afsenderen her viser<br />
større respekt for læserens lighedsværdi end i NY.<br />
182 I hvert fald ikke eksplicit.
6. ALLE MENNESKER OG DYR ER LIGE<br />
- analysens <strong>and</strong>en del<br />
Ud over at sprogbrugen i GL får sorte og hvide til at fremstå mere lige end i NY, får den<br />
også mennesker og dyr til at fremstå mere lige. I NY beh<strong>and</strong>les vilde dyr meget nonchalant,<br />
og storvildtjagter er en yndet form for tidsfordriv. En anmelder af NY skriver:<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo er født politisk ukorrekt, fyldt med vidunderligt groteske jagtscener, hvor<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> afliver den ene truede dyreart efter den <strong>and</strong>en på opf<strong>in</strong>dsomme måder.<br />
Greenpeace ville have hadet det, hvis ikke netop det til fulde illustrerede, hvor let man<br />
tidligere tog på naturen. 183<br />
Storvildtjagter er politisk ukorrekte, da de vidner om stor ulighed mellem mennesker og<br />
dyr; dyr lider en men<strong>in</strong>gsløs død, fordi mennesker slår dem ihjel for underholdn<strong>in</strong>gens<br />
og/eller trofæernes skyld. Beskrivelsen af storvildtjagter i NY udgør en trussel mod<br />
læserens face, da afsenderen ved at beskrive dem viser, at han ikke deler læserens<br />
lighedsideal. På den baggrund har man i GL gjort forholdet mellem mennesker og dyr<br />
mere ligeværdigt og imødekommet læserens face ved at gøre dyrenes død mere<br />
men<strong>in</strong>gsfulde.<br />
6.1 Uden mad og drikke<br />
Et godt eksempel på, at de vilde dyrs død bliver gjort men<strong>in</strong>gsfulde i GL, har vi, da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
under en jagt ved et uheld er kommet til at skyde 15 antiloper i stedet for en enkelt og<br />
derefter konstaterer (16-9-1):<br />
GL: Den kommer til at stå på røget dyrekølle i l<strong>and</strong>sbyen året ud!<br />
NY: Vi kommer da i hvert fald ikke til at mangle frisk kød!<br />
183 Arzrouni 2005
[ILLUSTRATION FJERNET]<br />
Vignet 16-8 i GL.<br />
En argumentationsanalyse kan kaste lys over forskellen på de to udgaver af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s replik.<br />
Man kan betragte T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s replikker som to forskellige påst<strong>and</strong>e, der <strong>in</strong>dgår i to forskellige<br />
argumentationsmodeller, hvor illustrationen i 16-8 er belægget, og der er to forskellige<br />
hjemmeler. I GL kan argumentet opstilles på denne måde:<br />
Figur 10. Argumentationen i 16-9-1 i GL.<br />
I NY kan argumentet tilsvarende opstilles på følgende måde:<br />
Figur 11. Argumentationen i 16-9-1 i NY.
Man f<strong>in</strong>der frem til hjemmelen i en argumentation ved at spørge, hvordan man kommer<br />
fra belægget til påst<strong>and</strong>en. 184 I GL er påst<strong>and</strong>en, at ”Den kommer til at stå på røget<br />
dyrekølle i l<strong>and</strong>sbyen året ud!”, og den afslører en bagvedliggende hjemmel, hvor essensen<br />
er, at når man har skudt dyrene, så spiser man dem – dyrene skal ikke dø forgæves. I NY er<br />
påst<strong>and</strong>en, at ”Vi kommer da i hvert fald ikke til at mangle frisk kød!”, og den efterlader<br />
<strong>in</strong>dtrykket af en hjemmel, hvor ræsonnementet er, at der er m<strong>in</strong>dst lige så meget kød, som<br />
der er brug for, og det er underforstået, at det måske ikke bliver spist alt sammen.<br />
I hhv. GL og NY fremsættes der altså ud fra samme belæg to forskellige påst<strong>and</strong>e, som<br />
fører til, at læseren konstruerer to forskellige hjemmeler – og to forskellige opfattelser af<br />
afsenderen. I kraft af hjemmelen i GL er dyrenes død ikke forgæves, hvilket giver læseren<br />
<strong>in</strong>dtrykket af, at afsenderen deler læserens lighedsværdi. Således er det strategi 2, der her<br />
er benyttet.<br />
6.2 Den enes død<br />
Senere bliver Terry kidnappet af en abe, og da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> får en idé til, hvordan han kan redde<br />
Terry, siger han (17-4-2):<br />
GL: Jeg har en idé … men den kræver en abe!<br />
NY: Jeg har en idé. Jeg må lige f<strong>in</strong>de en <strong>and</strong>en abe …<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s idé går ud på at slå en <strong>and</strong>en abe ihjel og iklæde sig dens sk<strong>in</strong>d, således at han<br />
ubemærket kan snige sig <strong>in</strong>d på den abe, der har kidnappet Terry. De to ovenstående<br />
replikker består begge af to helsætn<strong>in</strong>ger. I NY er de adskilt af et punktum, mens de i GL er<br />
koblet sammen af konjunktionen ”men”. Der er dermed tale om en adversativ kobl<strong>in</strong>g, som<br />
markerer, at replikken <strong>in</strong>deholder en modsætn<strong>in</strong>g. 185 På den måde bliver vi i GL gjort<br />
opmærksomme på en modsætn<strong>in</strong>g mellem det forhold, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> har fået en idé, hvilket<br />
normalt er en positiv tildragelse, og det forhold, at udførelsen af planen kræver en abe som<br />
offer. Denne modsætn<strong>in</strong>g bliver understreget af de tre tøveprikker, som antyder, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
har kvaler ved at fremsætte bet<strong>in</strong>gelsen for planens udførelse. Ligeledes understreges det<br />
via brugen af ordet ”kræver”, at aben er nødvendig for udførelsen af planen, og at dens død<br />
184 Jørgensen & Onsberg 2003:15<br />
185 Bülow-Møller 1989:144f
tjener et højere formål. 186 I modsætn<strong>in</strong>g til det står formuler<strong>in</strong>gen ”Jeg må lige f<strong>in</strong>de en<br />
<strong>and</strong>en abe …”, som ikke giver <strong>in</strong>dtryk af, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> har nogen særlige betænkeligheder ved<br />
at udføre s<strong>in</strong> plan. I kraft af konjunktionen og ordvalget i øvrigt gøres forholdet mellem<br />
mennesker og dyr mere ligeværdigt i GL, end det er i NY, og derved viser afsenderen<br />
respekt for læserens lighedsværdi. Her er det altså igen strategi 2, der er benyttet.<br />
Da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> kort efter f<strong>in</strong>der og skyder en abe, siger han (17-5):<br />
GL: Det er Terrys liv eller dit!<br />
NY: Dér er en! Godnat med dig!<br />
[ILLUSTRATION FJERNET]<br />
Vignet 17-5 i GL.<br />
Her kan en argumentationsanalyse igen anskueliggøre forskellen på de to replikker.<br />
Replikken i GL kan <strong>in</strong>dsættes som belæg i en argumentationsmodel, hvor illustrationen i<br />
17-5, der viser, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> lægger an til at skyde en abe, kan betragtes som en påst<strong>and</strong>, der<br />
lyder: ”Jeg vil skyde den abe.” Derudfra kan hjemmelen konstrueres:<br />
Figur 12. Argumentationen i 17-5 i GL.<br />
Her falder det lige for at konstruere en hjemmel på baggrund af påst<strong>and</strong>en og belægget:<br />
Terry skal overleve – derfor må åben dø. I NY forholder det sig ganske <strong>and</strong>erledes, idet<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s replik her ikke fungerer som et belæg, sådan som det er def<strong>in</strong>eret af Jørgensen &<br />
186 Jf. DDO b<strong>in</strong>d 3, side 404: ”forudsætte; være bet<strong>in</strong>get af”
Onsberg: ”… den <strong>in</strong>formation eller det grundlag, som afsender fremsætter som direkte<br />
støtte for P.” 187 Og det er netop po<strong>in</strong>ten. I GL motiverer afsenderen nedskydn<strong>in</strong>gen af aben,<br />
hvad han ikke gør i NY. Via argumentationen i GL bliver det gjort klart, at aben ikke dør<br />
forgæves, hvilket får forholdet mellem mennesker og dyr til at fremstå mere ligeværdigt<br />
end i NY. I forhold til læserens face er det på den måde strategi 2, der er benyttet; via<br />
denne argumentation viser afsenderen, at han respekterer læserens lighedsværdi.<br />
Da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> efter at have nedlagt bemeldte abe gør sig klar til at iklæde sig dens pels, siger<br />
han (17-6):<br />
GL: Det gør mig ondt … og nu et hurtigt ham-skifte …<br />
NY: F<strong>in</strong>t! Og så skal jeg bare lige have den flået.<br />
En semantisk rolleanalyse kan anskueliggøre forskellen på de to replikker. Jeg har<br />
understreget de sætn<strong>in</strong>ger, jeg analyserer:<br />
NY: F<strong>in</strong>t! Og så (MO) skal (V) jeg (AG) bare lige have (HJ) den (OK) flået (HJ).<br />
GL: Det (CU) gør (V) mig (RE) ondt (RS) … og nu et hurtigt ham-skifte. 188<br />
I GL er al h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, de f<strong>in</strong>itte verber, taget ud af den del af sætn<strong>in</strong>gen, der omh<strong>and</strong>ler<br />
abens pels. Til gengæld er sætn<strong>in</strong>gen ”Det gør mig ondt …” <strong>in</strong>dføjet. Her dækker<br />
pronomenet ”det” formodentlig over det faktum, at aben er død, hvilket er en skæbne,<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> har påført den. Alligevel spiller ”det” rollen cause un<strong>in</strong>tentional, og dermed fremstår<br />
det, som om det er noget komplekst og uhåndgribeligt, der har forårsaget abens død – og<br />
den nok så håndgribelige T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> kan vaske s<strong>in</strong>e hænder. Ikke nok med det påvirkes T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
som patient receiver af denne cause un<strong>in</strong>tentional således, at han nødes til at udtrykke s<strong>in</strong><br />
sympati (goal result) med aben. I NY har T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i modsætn<strong>in</strong>g hertil rollen som cause agent<br />
og er årsagen til abens lidelser. På den fremstår forholdet mellem mennesker og dyr mere<br />
ligeværdigt i GL end i NY, ved at det ikke er et menneske, T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>, der er skyld i abens død,<br />
men noget komplekst og uhåndgribeligt – naturen går s<strong>in</strong> gang. Og ved at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> udtrykker<br />
187 Jørgensen & Onsberg 2003:14f<br />
188 Der kan ikke foretage rolleanalyse af sidste del af replikken, da den ikke <strong>in</strong>deholder noget verbum, jf.<br />
FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN.
s<strong>in</strong> sympati med aben, viser han respekt for dennes positive face, hvilket også øger<br />
<strong>in</strong>dtrykket af et ligeværdigt forhold de to imellem. I forhold til læserens face er der dermed<br />
gjort brug af strategi 2, idet afsenderen på denne måde viser respekt for læserens<br />
lighedsværdi.<br />
Derudover er der et bemærkelsesværdigt ordvalg i de to replikker. I NY bruges verbet ”flå”<br />
til at beskrive det, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> vil iklæde sig abens pels, mens der i GL er valgt verbet ”ham-<br />
skifte”. Det er dels <strong>in</strong>teressant, at der i NY er valgt et verbum, at flå, som betegner noget<br />
mennesker gør ved dyr, mens der i GL er valgt et verbum, der betegner noget, som dyr ”gør<br />
ved sig selv”, at skifte ham. Dels er det <strong>in</strong>teressant, at de to verber betegner to forskellige<br />
dele af den h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> fjerner pelsen fra aben og selv tager den på. Verbet i NY<br />
beskriver øjeblikket, hvor T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> flår pelsen af aben, mens verbet i GL beskriver den mere<br />
fredelige h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> iklæder sig pelsen. Begge dele medvirker til hhv. at optone og<br />
nedtone h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>gens karakter af overgreb, og det er også medvirkende til, at forholdet<br />
mellem mennesker og dyr fremstår mere ligeværdigt i GL end i NY. Igen er det strategi 2,<br />
der gøres brug af i forhold til læserens face, ved at afsenderen viser respekt for dennes<br />
lighedsværdi.<br />
6.3 En elefant får fred<br />
Senere bliver T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> <strong>in</strong>viteret på elefantjagt af en hvid missionær. Det sker med ordene<br />
(38-6):<br />
GL: I morgen skal vi på jagt efter en elefant, som er blevet forrykt –<br />
NY: Kunne De ikke tænke Dem at komme på elefantjagt i morgen? Det er altid spændende.<br />
Også i dette tilfælde kan en argumentationsanalyse tydeliggøre forskellen på de to udgaver<br />
af replikken i hhv. GL og NY. Både påst<strong>and</strong>, belæg og hjemmel er forskellig i de to udgaver.<br />
I GL kan argumentationen opstilles således:
Figur 13. Argumentationen i 38-6 i GL.<br />
I NY er den tilsvarende argumentation:<br />
Figur 14. Argumentationen i 38-6 i NY.<br />
Der bliver i de to udgaver præsenteret vidt forskellige årsager til, at elefantjagten skal f<strong>in</strong>de<br />
sted. Det fremgår af belæg og hjemmel i hhv. GL og NY. I GL f<strong>in</strong>der den sted, fordi en<br />
elefant er blevet forrykt (og vel for at forh<strong>in</strong>dre, at den gør skade på sig selv eller <strong>and</strong>re), i<br />
NY derimod f<strong>in</strong>der elefantjagten sted, fordi det altid er spændende at tage på elefantjagt. I<br />
NY har storvildtjagten altså et formål i sig selv, og der skeles ikke til elefantens eller <strong>and</strong>res<br />
ve og vel. En <strong>and</strong>en forskel på de to argumenter er, at det af påst<strong>and</strong>en i GL fremgår, at det<br />
allerede er lagt fast, at elefantjagten skal f<strong>in</strong>de sted, ”I morgen skal vi på jagt…”.<br />
Formuler<strong>in</strong>gen ”Kunne De ikke tænke Dem at komme på elefantjagt i morgen?” i NY<br />
afslører derimod ikke, om elefantjagten alligevel skulle have fundet sted og lader derfor<br />
læseren i tvivl om, hvorvidt elefantjagten bliver arrangeret alene for at fornøje T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>.<br />
Arrangeres storvildtjagter i tide og utide ved den m<strong>in</strong>dste anledn<strong>in</strong>g, får det menneskerne i<br />
NY til at virke meget u<strong>in</strong>teresserede i dyrenes tarv, og det får forholdet mennesker og dyr i
NY til at fremstå meget ulige. Ved at der ikke er den tvivl i GL, og ved at elefantjagten her<br />
har s<strong>in</strong> årsag i, at elefanten er blevet forrykt, demonstrerer afsenderen, at han respekterer<br />
læserens lighedsværdi, og dermed er der gjort brug af strategi 2 i forhold til læserens face.<br />
Da elefanten senere har måttet lade livet, udbryder T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> ved synet af dens livløse krop<br />
(42-1):<br />
GL: Elefanten! Endelig fik den fred.<br />
NY: M<strong>in</strong> elefant … stendød!<br />
Med brugen af adverbiet ”endelig” i GL gives der <strong>in</strong>dtryk af, at elefantens død har været<br />
ønsket eller ventet, af elefanten selv eller <strong>and</strong>re, 189 hvilket passer f<strong>in</strong>t sammen med<br />
missionærens replik i 38-6 i GL, hvor det bliver gjort klart, at elefanten skal dø, fordi den<br />
er blevet forrykt, jf. ovenfor. Brugen af udtrykket ”at få fred” forstærker <strong>in</strong>dtrykket af, at<br />
elefanten selv har ønsket at få fred, eller at det i hvert fald er det bedste for den. Det, der<br />
sker, når udtrykket ”at få fred” benyttes i GL, er, at elefantens død reframes i forhold til i<br />
NY. Fram<strong>in</strong>g betyder ”at <strong>in</strong>dramme”, og når man framer eller reframer, placerer man<br />
kommunikationen <strong>in</strong>den for en bestemt begrebsramme, som rummer bestemte værdier. På<br />
den måde kan man styre modtagerens associationer og den opfattelse, modtageren får af<br />
det, der kommunikeres om. 190 I dette tilfælde styrer afsenderen læserens opfattelse af<br />
elefantens død i en positiv retn<strong>in</strong>g ved at bruge vend<strong>in</strong>gen ”at få fred”, der traditionelt<br />
bruges, når nogen dør efter et langt sygeleje, 191 og døden således er et velkomment<br />
alternativ til lidelserne. Desuden undgår afsenderen ved at bruge dette udtryk de negative<br />
konnotationer, som adjektivet ”(sten)død”, der er brugt i NY, har. I forhold til læserens<br />
face er der her gjort brug af strategi 2 i GL, da afsenderen ved at reframe elefantens død, så<br />
elefanten ikke dør unødigt, gør forholdet mellem mennesker og dyr mere ligeværdigt og<br />
dermed viser, at han respekterer læserens lighedsværdi. Således kommer det via<br />
vignetterne 38-6 og 42-1 i GL til at fremstå, som om at en bestemt elefant dør, fordi den er<br />
blevet forrykt, og at det er det bedste for den, mens det i NY fremstår, som om en tilfældig<br />
elefant må lade livet for at underholde hvide mennesker.<br />
189 I DDO hedder det om betydn<strong>in</strong>gen af adverbiet ”endelig”, at det ”bruges til at udtrykke at en begivenhed<br />
<strong>in</strong>dtræffer efter at have været ventet el. ønsket i lang tid.” B<strong>in</strong>d 2, side 61<br />
190 Kock 2006:51f<br />
191 Hjemmesiden Ordbogen over Faste Vend<strong>in</strong>ger
6.4 Når ord ikke er nok<br />
I ét tilfælde har ord ikke været nok: side 56. Her sprænger T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i NY et næsehorn i luften,<br />
men i GL er siden tegnet om, så omtalte næsehorn i stedet griber flugten, jf. bilag 7 og 8.<br />
Hergé foretog denne omtegn<strong>in</strong>g på opfordr<strong>in</strong>g af Forlaget Carlsen i forb<strong>in</strong>delse med<br />
udgivelsen af GL, som beskrevet i bilag 9. Strategien, der her er benyttet i forhold til<br />
læserens face, er således strategi 5: at undlade at foretage den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g.<br />
Sprængn<strong>in</strong>gen af næsehornet, som den fremgår af illustrationerne, er i sig selv en meget<br />
face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, og de ledsagende replikker lader <strong>in</strong>tet tilbage at håbe for den, der<br />
ønsker at tale T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s sag for Dyrenes Beskyttelse. Allerede <strong>in</strong>den T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i NY sprænger<br />
næsehornet i luften, konstaterer han med forventn<strong>in</strong>gens glæde (NY56-3):<br />
NY: Det horn bliver et flot jagttrofæ!<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> taler i futurum og giver dermed udtryk for, at han ikke er i tvivl om, at hornet snart<br />
skal blive hans. Da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> lidt senere sprænger næsehornet i luften, konstaterer han<br />
nøgternt ”Der røg den!” (NY56-12-3), og da han opdager, at alt undtagen hans jagttrofæ er<br />
sprængt væk, med samme mål af ophidselse: ”Hold da ferie! Der kom vi vist lidt for meget<br />
knald på!” (NY56-13)<br />
[ILLUSTRATION FJERNET]<br />
Vignet NY56-13.<br />
Det er altså ikke alene gjort med, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> sprænger et næsehorn i luften, han formår også<br />
at gøre det på en måde, så alt, der bliver tilbage, er det, han skal bruge: næsehornets horn<br />
– hans jagttrofæ. – Dette er i øvrigt et glimrende billede på Kong Leopold II’s koloniser<strong>in</strong>g<br />
af Congo, som foregik ved at sprænge sig vej igennem Congos bjerge og derefter udbytte<br />
Congos folk og natur.
7. ALLE DYR ER LIGE<br />
- analysens tredje del<br />
Ud over at sprogbrugen i GL får sorte og hvide samt mennesker og dyr til at fremstå mere<br />
lige, får den også alle dyr til at fremstå mere lige. I NY er nogle dyr – T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s hund, Terry –<br />
mere lige end <strong>and</strong>re, men i GL gøres forholdet mellem alle dyr mere ligeværdigt ved at<br />
Terry bliver nedgraderet fra (hvid) m<strong>and</strong> til hund.<br />
At Terry i NY til- og omtales som et (hvidt) menneske, i GL som en hund, ser vi et<br />
eksempel på, da Terry efter at være faldet over bord under sejlturen til Afrika bliver tilset af<br />
en hvid doktor, der besvarer T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s ængstelige spørgsmål med (8-8-1):<br />
GL: Nej, heldigvis… den lever!<br />
NY: Han er heldigvis i live!<br />
I GL omtaler doktoren Terry med pronomenet ”den”, der normalt bruges om t<strong>in</strong>g eller dyr,<br />
mens han i GL gør det med pronomenet ”han”, der normalt bruges om personer af<br />
hankøn. 192<br />
I NY bliver Terry også beh<strong>and</strong>let som et menneske, ved at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> gør brug af det<br />
<strong>in</strong>kluderende, personlige flertalspronomen ”vi” og dermed <strong>in</strong>ddrager ham i de hændelser,<br />
de tildrager sig, mens T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i GL udelukker Terry ved kun at benytte entalsformen ”jeg”.<br />
Det sker fx, da T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> bliver beskyldt for at have stjålet en hellig fetich, hvorefter han og<br />
Terry bliver bundet og ført bort. T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> siger (25-3):<br />
GL: Nu hænger jeg på den!<br />
192 I Hergés 1946-udgave er der brugt den tilsvarende franske form, ”il”. At Sonnergaard har valgt at bruge<br />
pronomenet ”den” i s<strong>in</strong> oversættelse, kan også hænge sammen med, at det mest alm<strong>in</strong>delige i 1975 måske var<br />
at omtale s<strong>in</strong>e kæledyr som sådan, hvor det i dag måske er mere alm<strong>in</strong>deligt at omtale dem som ”han” og<br />
”hun”, idet man i højere grad opfatter dem som en del af familien. Da der er flere <strong>and</strong>re <strong>in</strong>dicier, der peger i<br />
samme retn<strong>in</strong>g, opfatter jeg dog dette som et udtryk for, at man forsøger at gøre alle dyr mere lige. Øvrige<br />
tekstpar, hvor Terry i NY omtales som menneske, i GL som hund er 3-8-1, 7-1-2, 7-2-1, 8-7-1, 8-9, 13-8, 60-<br />
12, 61-1, 61-2 og 61-4.
NY: Vi sidder kønt i det nu, må jeg sige!<br />
I GL lader T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> til at være havnet i suppedasen alene. Selvom Terry er fysisk til stede, er<br />
han tilsyneladende blot tilskuer til begivenhederne, og han synes ikke i st<strong>and</strong> til at påvirke<br />
slagets gang. Skal de reddes ud af situationen, er det alene op til T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. I NY fremstår det,<br />
som om T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og Terry følger h<strong>in</strong><strong>and</strong>en i tykt og tyndt. De bliver bragt i de uheldige<br />
situationer sammen, og de f<strong>in</strong>der udvejene sammen.<br />
At Terry i NY betragtes som menneske og dermed er hævet over de <strong>and</strong>re dyr, bliver også<br />
klart, da en sort m<strong>and</strong> titulerer ham ”massa”, som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> også tituleres med, jf. ovenfor.<br />
Det sker, da en sort matros kaster en redn<strong>in</strong>gskrans ud til Terry, efter han er faldet over<br />
bord (6-11):<br />
GL: Kom så, lille hund! ...<br />
NY: Her, massa hund! Tag den!<br />
Og det er ikke kun den måde, Terry bliver til- og omtalt på, der gør, at han i NY fremstår<br />
mere ligeværdig med de <strong>and</strong>re dyr, end han gør i GL. Også forskellen på Terrys<br />
selvopfattelse viser, at der er forskel på hans status i hhv. GL og NY. Et <strong>in</strong>dtryk af, hvordan<br />
Terry opfatter sig selv, får vi, da Terry er om bord på et skib, som han tror der er ved at<br />
synke. Terry forsøger at få bakset et redn<strong>in</strong>gsbælte ned fra væggen og ud på dækket, men<br />
han må opgive ævred. Det sker med ordene (2-6-1):<br />
GL: Nå, jeg ved alligevel ikke, hvordan det [redn<strong>in</strong>gsbæltet] bruges.<br />
NY: Nå, pyt! Den [redn<strong>in</strong>gskransen] var alligevel for tung at slæbe.<br />
[ILLUSTRATION FJERNET]<br />
Vignetterne 2-4, 2-5 og 2-6 i GL (øverst) og NY.
Ved hjælp af en argumentationsanalyse kan forskellen på de to replikker anskueliggøres.<br />
Illustrationerne i vignetterne 2-4, 2-5 og 2-6, der viser, at Terry forsøger at få<br />
redn<strong>in</strong>gsbæltet ned fra væggen, at han får det i hovedet og derefter løber væk med<br />
uforrettet sag, kan betragtes som en påst<strong>and</strong>, der lyder: ”Jeg må opgive at flytte<br />
redn<strong>in</strong>gsbæltet.” Påst<strong>and</strong>en kan <strong>in</strong>dsættes i to forskellige argumentationsmodeller med<br />
hver deres belæg for, hvorfor Terry må give op, og følgelig også to forskellige hjemmeler. I<br />
GL ser argumentationen således ud:<br />
Figur 15. Argumentationen i 2-4, 2-5 og 2-6 i GL.<br />
Mens argumentationen i NY ser således ud:<br />
Figur 16. Argumentationen i 2-4, 2-5 og 2-6 i NY.<br />
I GL opgiver Terry at få redn<strong>in</strong>gsbæltet med sig, fordi han ikke ved, hvordan det bruges.<br />
Årsagen må formodes at være, at Terry er en hund, da de fleste mennesker er bekendt med<br />
fænomenet redn<strong>in</strong>gsbælte og dets brug. I NY er årsagen derimod, at Terry ikke kan bære<br />
redn<strong>in</strong>gsbæltet. Hans fysik står ikke mål med hans vid, men det er en skæbne, der lige så<br />
vel kunne tilfalde et menneske, og det har altså ikke nogen forb<strong>in</strong>delse til, at han er en<br />
hund.
I GL fremstår alle dyr – de vilde, afrikanske dyr og Terry – altså mere lige som et resultat<br />
af nedgrader<strong>in</strong>gen af Terry fra (hvid) m<strong>and</strong> til hund, og således er det strategi 2, der er<br />
benyttet i forhold til læserens face.<br />
Terrys nedgrader<strong>in</strong>g bevirker ikke kun, at alle dyr kommer til at fremstå mere lige. Når<br />
Terry i NY bliver fremstillet som en voksen (hvid) m<strong>and</strong>, mens de sorte bliver fremstillet<br />
som små børn, bliver Terry vurderet højere end de sorte mennesker, og det får afst<strong>and</strong>en<br />
og uligheden mellem de sorte og de hvide til at fremstå endnu større, end den ellers ville<br />
have gjort. I kraft af at Terry i GL bliver fremstillet som en hund og på den måde bliver<br />
vurderet lavere end de sorte mennesker, bliver afst<strong>and</strong>en mellem de sorte og de hvide<br />
kortere i GL, end den er i NY.<br />
Alle mennesker er lige. Alle mennesker og dyr er lige. Alle dyr er lige.
8. SAMMENFATNING AF ANALYSEN<br />
I m<strong>in</strong> analyse har jeg vist, at lighedsidealet i GL honoreres på en lang række måder, og jeg<br />
har dermed bekræftet teserne ”lighed kan manifestere sig i sproget” og ”den politiske<br />
korrek<strong>the</strong>d kan komme til udtryk på <strong>and</strong>re niveauer af sproget end blot ordniveauet”.<br />
Jeg benyttede face-teorien som en overordnet ramme for m<strong>in</strong> analyse, og således har jeg<br />
beskrevet, hvordan afsenderen af GL ved brug af forskellige strategier undgår at true<br />
læserens positive face eller m<strong>in</strong>dsker truslen mod dette i GL. Af m<strong>in</strong> analyse er det blevet<br />
klart, at afsenderen har benyttet strategi 2, positive politeness, hyppigst, og strategi 5, at<br />
undgå at foretage den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, er også benyttet. Den sidste mulige strategi,<br />
strategi 4, at foretage den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g <strong>in</strong>direkte, er ikke benyttet. 193<br />
Strategi 2 udfolder sig på en lang række måder: via tildel<strong>in</strong>gen af semantiske roller, brugen<br />
af kohæsionsmekanismer, argumentationen, syntaksen, brugen af præsuppositioner og<br />
fram<strong>in</strong>g samt brugen af nedton<strong>in</strong>gsmekanismer, fx ændr<strong>in</strong>gen af verber i imperativ til en<br />
<strong>and</strong>en form.<br />
At strategi 2 er den hyppigst forekommende, er ikke overraskende, da afsenderen ved brug<br />
af denne strategi til en vis grad kan tilgodese alle faktorerne a, b og c, ”ønsket om at<br />
oversætte teksten så tæt på forlægget som muligt”, ”pladsmæssige begrænsn<strong>in</strong>ger, der<br />
udgøres af taleboblerne, samt <strong>in</strong>dholdsmæssige begrænsn<strong>in</strong>ger, der udgøres af<br />
illustrationerne i vignetterne” og ”ønsket om at opretholde modtagerens face”, jf. afsnittet<br />
FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN.<br />
Strategi 5 er benyttet, hvor den politiske korrek<strong>the</strong>d kommer til udtryk, ved at bestemte<br />
ord er fravalgt, ligesom den er benyttet, hvor den politiske korrek<strong>the</strong>d kommer til udtryk,<br />
ved at de sorte taler et dansk i overensstemmelse med RSN i modsætn<strong>in</strong>g til deres<br />
”grammatisk ukorrekte børnehavesprog” i NY. For begge deles vedkommende er der tale<br />
om manifestationer af den politiske korrek<strong>the</strong>d, som vi på forhånd kendte til;<br />
193 Jeg beskrev i FREMGANGSMÅDE FOR ANALYSEN, at strategi 1 og 3 ikke kan forekomme i GL.
manifestationen via ordvalget har Frost beskrevet, jf. m<strong>in</strong> INDLEDNING, og anmelderne af<br />
NY har beskrevet de sortes sprog som politisk ukorrekt, jf. note 123.<br />
Ved nærmere eftertanke er det ikke overraskende, at strategi 5 kun afslører velkendte<br />
sproglige manifestationsformer af den politiske korrek<strong>the</strong>d. Strategi 5 <strong>in</strong>debærer, at man<br />
undlader at foretage den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, hvilket i m<strong>in</strong> analyse – bortset fra i<br />
tilfældet de sortes normafgivende sprog – betyder, at den politiske korrek<strong>the</strong>d<br />
manifesterer sig i sproget, ved at man ikke siger bestemte t<strong>in</strong>g. Når det politisk korrekte<br />
sprog er et spørgsmål om ikke at sige bestemte t<strong>in</strong>g, har den omgivende sprogbrug <strong>in</strong>gen<br />
<strong>in</strong>dvirkn<strong>in</strong>g på, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget, idet det kun<br />
sker på ordniveauet. De nye erkendelser i forhold, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d kan<br />
manifestere sig i sproget, gør vi, hvor strategi 2 er benyttet. De steder, hvor strategi 2 er<br />
benyttet, bliver sprogbrugen politisk korrekt i samspil med den omgivende sprogbrug.<br />
Dermed kommer empirien til s<strong>in</strong> ret, og den politiske korrek<strong>the</strong>d viser sig på flere <strong>and</strong>re<br />
sproglige niveauer end blot ordniveauet, hvilket bevirker, at det politisk korrekte sprog<br />
ikke kun bliver et spørgsmål om ikke at sige bestemte t<strong>in</strong>g, men også et spørgsmål om,<br />
hvordan man siger bestemte t<strong>in</strong>g. Dette er en erkendelse, der kan have betydn<strong>in</strong>g for den<br />
negative opfattelse af politisk korrek<strong>the</strong>d, hvilket jeg beskriver i afsnittet FRA POLITISK<br />
KORREKT SPROG TIL ORDSKIK. I dette afsnit efterprøver jeg ligeledes m<strong>in</strong> sidste tese,<br />
”lighed kan skabes gennem sproget”. En bekræftelse af denne tese er en forudsætn<strong>in</strong>g for,<br />
at det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten og skabe lighed.
9. FRA POLITISK KORREKT SPROG TIL ORDSKIK<br />
Kan det politisk korrekte sprog virke efter hensigten – kan man gennem sproget skabe<br />
lighed?<br />
Dette spørgsmål stillede jeg i m<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g. Efter jeg i m<strong>in</strong> analyse har<br />
undersøgt, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget, vil jeg her med<br />
udgangspunkt i analysen og med <strong>in</strong>ddragelse af bl.a. Frost diskutere dette spørgsmål.<br />
Herefter foretager jeg en normativ vurder<strong>in</strong>g af, hvilken af de to oversættelser af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i<br />
Congo der er mest hensigtsmæssig set ud fra et lighedsideal, ligesom jeg giver mit bud på<br />
en ny def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog. Herefter diskuterer jeg det <strong>and</strong>et kritikpunkt, at<br />
det politisk korrekte sprog <strong>in</strong>dskrænker ytr<strong>in</strong>gsfriheden, hvorefter jeg diskuterer årsagerne<br />
til den negative opfattelse af politisk korrekt sprog og giver mit bud på, hvordan denne<br />
opfattelse kan ændres. Til sidst <strong>in</strong>ddrager jeg m<strong>in</strong> tidligere opgave i fremsættelsen af nogle<br />
kritiske bemærkn<strong>in</strong>ger om m<strong>in</strong> fremgangsmåde.<br />
Før jeg kan diskutere, om man kan skabe lighed gennem sproget, må jeg imidlertid først<br />
gøre det helt klart, i hvilken betydn<strong>in</strong>g jeg anvender begrebet lighed.<br />
9.1 Lige anerkendelse eller lige megen anerkendelse<br />
I skuespillet Købm<strong>and</strong>en i Venedig taler Shylock i s<strong>in</strong> vel nok mest kendte monolog om<br />
lighederne mellem jøder og kristne:<br />
Jeg er jøde! Har en jøde ikke øjne? Har en jøde ikke hænder, arme, ben, organer,<br />
skikkelse, sanser, lidenskaber? Næres han ikke af samme føde, såres han ikke af samme<br />
våben, er han ikke udsat for de samme sygdomme, helbredes han ikke ved de samme<br />
lægemidler, varmes og køles han ikke af samme sommer og v<strong>in</strong>ter som en kristen? Hvis I<br />
stikker os, bløder vi da ikke? Hvis I kilder os, ler vi da ikke? Hvis I forgifter os, dør vi da<br />
ikke? 194<br />
194 Shakespeare 1978:298f
Shylock fremhæver her forskellige identiske egenskaber ved jøder og kristne og plæderer<br />
på den måde for lige anerkendelse af de samme egenskaber hos jøder og kristne – ligesom<br />
sorte har kæmpet for lige anerkendelse af sorte og hvide, og kv<strong>in</strong>der har kæmpet for lige<br />
anerkendelse af kv<strong>in</strong>der og mænd. Kravet om lige anerkendelse har således været historisk<br />
afgørende for bl.a. de sortes borgerretskamp og kv<strong>in</strong>defrigørelseskampen, 195 men i vore<br />
dage bliver det opfattet som et utilstrækkeligt, utidssvarende krav, når man taler om<br />
lighed. Dette vender jeg tilbage til.<br />
Begrebet lighed bliver af Niels Holtug og Sune Lægaard fra Center for Studier af Lighed og<br />
Multikulturalisme 196 beskrevet som mulighedslighed, dvs. lighed i forhold til muligheder<br />
og rettigheder. I artiklen Lighed i det multikulturelle samfund beskriver Holtug &<br />
Lægaard, hvorledes man siden oplysn<strong>in</strong>gstiden har opfattet lighed som et spørgsmål om, at<br />
alle burde have de samme rettigheder og muligheder, hvilket var ensbetydende med, at alle<br />
skulle have præcis de samme rettigheder og muligheder. 197 I nyere tid er forskellige<br />
grupper af m<strong>in</strong>oriteter begyndt at plædere for, at mulighedslighed i stedet bør h<strong>and</strong>le om,<br />
at alle har lige attraktive sæt af muligheder. 198 På den måde tager man udgangspunkt i<br />
m<strong>in</strong>oriteten i stedet for i majoriteten og i forskellene mellem forskellige grupper i stedet<br />
for lighederne mellem dem. 199<br />
Næste spørgsmål er, hvad det er, man bør have lige gode muligheder for at opnå ifølge<br />
idealet om mulighedslighed. 200 Holtug & Lægaard sondrer mellem det, de kalder<br />
fordel<strong>in</strong>gspolitik, og det, de kalder anerkendelsespolitik. Fordel<strong>in</strong>gspolitik omh<strong>and</strong>ler<br />
civile, politiske og sociale rettigheder som ytr<strong>in</strong>gs- og religionsfrihed, stemmeret og<br />
fordel<strong>in</strong>gen af og adgangen til økonomiske goder, mens anerkendelsespolitikken angår<br />
immaterielle goder som status, anseelse, (selv)respekt og ligeværd. De<br />
anerkendelsespolitiske rettigheder kan, i modsætn<strong>in</strong>g til de fordel<strong>in</strong>gspolitiske, tildeles og<br />
forh<strong>and</strong>les gennem sproget og er således anvendelige til m<strong>in</strong> undersøgelse af, om man kan<br />
skabe lighed gennem sproget. Når jeg anvender begrebet lighed i mit speciale, er det derfor<br />
i denne betydn<strong>in</strong>g.<br />
Man kan tale om lige anerkendelse i betydn<strong>in</strong>gen lige anerkendelse af de samme<br />
egenskaber hos forskellige grupper, som Shylock plæderer for i s<strong>in</strong> monolog ovenfor. Som<br />
195 Holtug & Lægaard 2008<br />
196 Der hører under Københavns Universitet.<br />
197 Holtug & Lægaard 2008<br />
198 Ibid.<br />
199 Ibid.<br />
200 Ibid.
nævnt bliver denne form for anerkendelse dog anset for at være utilstrækkelig og<br />
utidssvarende. Det skyldes, at den kun kan begrunde, at alle skal have præcis de samme<br />
rettigheder, ikke lige attraktive sæt af rettigheder, og det er derfor mere tidssvarende at<br />
betragte lige anerkendelse som et spørgsmål om lige megen anerkendelse, hvilket netop<br />
kan begrunde, at alle skal have lige attraktive sæt af muligheder. Lige megen anerkendelse<br />
kan <strong>in</strong>ddeles i forskellige grader: 201<br />
1. Faktuel anerkendelse af, at en m<strong>in</strong>oritet, fx en religion eller en race, er til stede eller<br />
af fortrængte forhold i et samfunds historie.<br />
2. Anerkendelse af, at bestemte forskelle er legitime, fx at det er legitimt at bære<br />
muslimsk tørklæde.<br />
3. Positiv anerkendelse af forskelle. Anerkendelse af, et en forskel er værdifuld.<br />
Figur 17. Oversigt over forskellige opfattelser af (muligheds)lighed. (Efter Holtug & Lægaard 2008).<br />
Den ældre opfattelse af lighed og anerkendelse angår lige anerkendelse af de samme egenskaber –<br />
den nyere opfattelse angår lige megen anerkendelse.<br />
I mit speciale beskæftiger jeg mig med lige anerkendelse af de samme egenskaber og lige<br />
megen anerkendelse i forskellige grader. Ved det, at man kan skabe lighed gennem<br />
201 Ibid.
sproget, forstår jeg, at man gennem sproget skaber lige anerkendelse af de samme<br />
egenskaber, eller at man skaber lige megen anerkendelse i første, <strong>and</strong>en eller tredje grad.<br />
9.2 Barnesprog vs. perkerdansk<br />
I m<strong>in</strong> diskussion af, om det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten og skabe<br />
lighed, tager jeg udgangspunkt i m<strong>in</strong> analyse og diskuterer, hvilken virkn<strong>in</strong>g sprogbrugen i<br />
GL og NY kan have.<br />
Den politiske korrek<strong>the</strong>d kommer til udtryk i sprogbrugen i GL dels gennem sprogets<br />
form, dels gennem sprogets <strong>in</strong>dhold. Jeg diskuterer virkn<strong>in</strong>gen af de to<br />
manifestationsformer af politisk korrek<strong>the</strong>d hver for sig, først manifestationen via sprogets<br />
form.<br />
Jeg beskrev i analysen, at de sorte i GL taler et dansk uden afvigelser fra RSN, 202 mens de i<br />
NY taler et dansk med flere afvigelser fra RSN. Jeg beskrev endvidere, at sproget i GL<br />
honorerer lighedsidealet, ved at man undgår, at de sortes mangelfulde normbeherskelse<br />
resulterer i en generel nedvurder<strong>in</strong>g af de sorte. Denne analyse af virkn<strong>in</strong>gen af det politisk<br />
korrekte sprog i denne sammenhæng kan dog ikke stå alene.<br />
Som jeg kort beskrev det i ALLE MENNESKER ER LIGE, kan det være problematisk, at de<br />
sortes sprog i GL er ændret, så det er i overensstemmelse med RSN. Det er nemlig<br />
nærliggende at opfatte denne censurer<strong>in</strong>g som et signal om, at det normafvigende sprog<br />
ikke er legitimt. I denne sammenhæng er det bemærkelsesværdigt, at flere anmeldere<br />
sammenligner de sortes normafvigende sprog i NY med barnesprog, jf. afsnit 5.1.1.5,<br />
eftersom en <strong>and</strong>en og mere oplagt sammenlign<strong>in</strong>g er en sammenlign<strong>in</strong>g med det, der<br />
(u)populært kaldes perkerdansk. 203 Det er s<strong>and</strong>synligt, at sammenlign<strong>in</strong>gen med<br />
barnesprog skyldes, at vi kun opfatter normafvigende sprog som legitimt, hvis det kommer<br />
fra børn – fordi vi ved, at børns tale kun afviger fra RSN, fordi de endnu ikke ved bedre. 204<br />
Opfattelsen af perkerdansk er en ganske <strong>and</strong>en. Professor i dansk som <strong>and</strong>et- og<br />
202 Bortset fra enkelte undtagelser, jf. bilag 6.<br />
203 Normann Jørgensen 2000. Denne betegnelse er til mit formål mere anvendelig end fx ”<strong>in</strong>dv<strong>and</strong>rerdansk”,<br />
idet den kan dække mere bredt over alt dansk, der er talt med accent. Det er i denne betydn<strong>in</strong>g, jeg benytter<br />
begrebet.<br />
204 Det er vanskeligt at afgøre, i hvor høj gad normafvigelserne i NY stemmer overens med normafvigelserne i<br />
barnesprog og perkersprog, men sproget i NY tager i hvert fald ikke entydigt udgangspunkt i nogen af de to.<br />
Det er ydermere klart, at det <strong>and</strong>et mest hyppigt forekommende træk, udeladelse af verber, ikke genf<strong>in</strong>des i<br />
hverken barnesprog eller perkerdansk; tværtimod er både barnesprog og perkersprog bygget op omkr<strong>in</strong>g<br />
verber, og snart sagt alt <strong>and</strong>et kan være udeladt. (Holmen 1997:133; Kunøe 1972:64)
fremmedsprog Jens Normann Jørgensen beskriver, at ”Det er et ganske alm<strong>in</strong>deligt<br />
synspunkt, at mange perkere ikke ”taler ordentligt dansk””. 205 Derfor ville det være en<br />
kritik af de sortes sprog at sammenligne det med det illegitime perkersprog – man kunne<br />
endda – og her demonstrerer den politiske korrek<strong>the</strong>d s<strong>in</strong> <strong>in</strong>dbyggede sans for ironi –<br />
opfatte det som politisk ukorrekt. Så hellere antyde, at de sorte bare ikke ved bedre.<br />
Beskrivelsen af de sortes sprog fortæller således m<strong>in</strong>dst lige så meget om holdn<strong>in</strong>gen til de<br />
sortes sprog, som den fortæller om sproget.<br />
9.3 Modersmål og fremmedsprog<br />
Inden jeg går længere <strong>in</strong>d i diskussionen af, hvorfor de sortes sprog bliver sammenlignet<br />
med barnesprog og ikke med perkerdansk, vil jeg henlede opmærksomheden på et bestemt<br />
forhold: Orig<strong>in</strong>aludgaven af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo er fransksproget, og figurerne heri taler fransk<br />
– de hvide, fordi de kommer fra et fransktalende l<strong>and</strong>, Belgien, og de sorte, fordi deres<br />
l<strong>and</strong> er koloniseret af et fransktalende l<strong>and</strong>, Belgien. Dette forhold må man holde sig for<br />
øje, når man beskæftiger sig med de sortes sprog, for der går noget men<strong>in</strong>g tabt, når<br />
tegneserien oversættes, og de sorte pludselig taler dansk. – Det skyldes jo ikke, at deres<br />
l<strong>and</strong>, Congo, er koloniseret af et dansktalende l<strong>and</strong>.<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>ologen Michael Farr skriver i s<strong>in</strong> bog T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. En rejse gennem Hergés univers om de<br />
sortes sprog i orig<strong>in</strong>aludgaven og i oversatte udgaver:<br />
Det fransk, som tales af Hergés <strong>in</strong>dfødte personer, er afrikaniseret til et grammatisk<br />
ufuldkomment pidg<strong>in</strong>-fransk baseret på træk fra swahili. Dette afspejles også i<br />
oversættelserne til flere <strong>and</strong>re sprog. 206<br />
Hergé greb sjældent noget ud af fantasien, 207 ej heller de sortes sprog, hvilket er endnu en<br />
grund til at mene, at sammenlign<strong>in</strong>gen med perkerdansk er mere nærliggende end<br />
sammenlign<strong>in</strong>gen med barnesprog. En <strong>in</strong>ddragelse af begreberne modersmål og<br />
fremmedsprog kan dog gøre os klogere på, hvorfor det alligevel er sammenlign<strong>in</strong>gen med<br />
barnesprog, der har vundet genklang bl<strong>and</strong>t anmelderne. Professor i tosproge<strong>the</strong>d og<br />
205 Normann Jørgensen 2000:111<br />
206 Farr 2006:27<br />
207 Hvilket Farr 2006 er et vidnesbyrd om.
dansk som <strong>and</strong>etsprog Anne Holmen def<strong>in</strong>erer i s<strong>in</strong> tekst Normer for dansk som<br />
<strong>and</strong>etsprog begreberne modersmål, fremmedsprog og <strong>and</strong>etsprog således:<br />
Såvel <strong>and</strong>etsprog som de to parallelle begreber, modersmål og fremmedsprog, er<br />
komplekse størrelser, der def<strong>in</strong>eres ud fra sprogenes betydn<strong>in</strong>g for den enkelte<br />
sprogbruger [...]. I en forenklet version er dansk modersmål for den, der lærer det af s<strong>in</strong>e<br />
forældre, fremmedsprog for den, der lærer det i udl<strong>and</strong>et (fx i Polen eller USA), og<br />
<strong>and</strong>etsprog for den, der lærer det i Danmark efter modersmålet. 208<br />
De sorte i orig<strong>in</strong>aludgaven af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo taler fransk i et ikke-fransktalende l<strong>and</strong>.<br />
Derfor må de sortes fransk opfattes som et fremmedsprog, og i forlængelse heraf må de<br />
sortes dansk i GL og NY også betragtes som et fremmedsprog. Når anmelderne imidlertid<br />
sammenligner de sortes sprog med barnesprog, bedømmer de de sortes sprogkundskaber<br />
udi det danske, som om det er de sortes modersmål. Det er nemlig kun i sammenhæng<br />
med modersmål, at det giver men<strong>in</strong>g at forb<strong>in</strong>de en persons sprogbeherskelse med<br />
personens alder og tale om ”barnesprog”; kun for modersmål starter sprog<strong>in</strong>dlær<strong>in</strong>gen<br />
nogenlunde samtidigt bl<strong>and</strong>t sprogbrugerne og foregår i nogenlunde samme tempo. Når<br />
man kalder de sortes sprog for barnesprog, bevirker det derfor, at man opstiller de normer<br />
for de sortes sprog, som normalt gælder for et modersmål, og man illuderer, at de sorte har<br />
tillært sig sproget på modersmålsvilkår, og at niveauet af deres normbeherskelse har at<br />
gøre med deres udvikl<strong>in</strong>gstr<strong>in</strong> og ikke deres herkomst. Derfor falder det anmelderne – og<br />
måske <strong>and</strong>re – for brystet, at man kan f<strong>in</strong>de på at lade de sorte tale ”ukorrekt som børn” 209<br />
– det er jo det samme som at kalde dem dumme. Regnede man i stedet de sortes sprog for<br />
et fremmedsprog, ville man have helt <strong>and</strong>re forventn<strong>in</strong>ger. Som Numa Sadoul, forfatter og<br />
t<strong>in</strong>t<strong>in</strong>olog, po<strong>in</strong>terer:<br />
Hvis Hergé bruger dette forkerte sprog til congoleserne, er det ikke fordi han regner dem<br />
for ude af st<strong>and</strong> til at tale korrekt fransk, men fordi situationen (på savannen) og deres<br />
skolegang (rudimentær) udelukker, at de skulle mestre det franske sprog. 210<br />
208 Holmen 1997:131<br />
209 Jf. karakteristikken af sproget som ”grammatisk ukorrekt børnehavesprog”.<br />
210 Sadoul 1979:35
Når de sortes sprog bliver regnet for et modersmål, ser man bort fra disse forhold og det<br />
faktum, at de sorte har tillært sig normen på fremmedsprogsvilkår, og møder de sorte med<br />
forventn<strong>in</strong>ger om, at de skal kunne beherske normen. Holmen beskriver, at fremmedsprog<br />
ofte har en fremtidig funktion i modsætn<strong>in</strong>g til modersmål og <strong>and</strong>etsprog, der skal løse<br />
aktuelle kommunikative behov. Det betyder, at man kan give sig god tid til at lære et<br />
fremmedsprog, <strong>in</strong>den man bliver mødt med krav om at beherske det, hvad der ikke er<br />
tilfældet med modersmål. 211<br />
Holmen beskriver videre, at begreberne modersmål, <strong>and</strong>etsprog og fremmedsprog<br />
def<strong>in</strong>eres ud fra sprogenes betydn<strong>in</strong>g for den enkelte sprogbruger, 212 men når flere<br />
anmeldere udtrykker modersmålsforventn<strong>in</strong>ger til de sortes normbeherskelse, 213 tager<br />
anmelderne ikke udgangspunkt i sprogets betydn<strong>in</strong>g for de sorte, men i sprogets betydn<strong>in</strong>g<br />
for dem selv; de har sproget som modersmål, og beherskelsen af RSN er derfor en selvfølge<br />
– og et krav. Derfor beskriver de det som politisk ukorrekt, at de sorte i NY ikke taler dansk<br />
i overensstemmelse med RSN, 214 og skulle man tage konsekvensen af det og skabe en<br />
politisk korrekt oversættelse, hvor de sorte og de hvide fremstår mere lige, skulle man altså<br />
lade de sorte i NY beherske RSN på lige fod med de hvide, som man har gjort det i GL. Når<br />
man gør det, skaber man lighed ved at anerkende, at sorte og hvide kan være i besiddelse<br />
af præcis de samme sprogfærdigheder, og dermed tager man udgangspunkt i den ældre<br />
opfattelse af lighed, jf. figur 17. Det fremgår også af, at anmelderne, som jeg beskrev det<br />
ovenfor, tager udgangspunkt i sprogets betydn<strong>in</strong>g for dem selv, og dermed tager de<br />
udgangspunkt i den dansktalende majoritet, 215 de selv er en del af, der har dansk som<br />
modersmål.<br />
Tager man udgangspunkt i den nyere opfattelse af lighed, er det væsentlige imidlertid ikke<br />
lige anerkendelse af de samme egenskaber, men lige megen anerkendelse, og man tager<br />
ikke udgangspunkt i majoriteten, men i m<strong>in</strong>oriteten og dens egenskaber. Anden grad af<br />
lige megen anerkendelse angår anerkendelse af, at bestemte forskelle er legitime, jf. figur<br />
17, og ud fra den nyere opfattelse af lighed kan man således skabe lighed ved at lade de<br />
sortes sprog afvige fra RSN og dermed anerkende, at det er legitimt at tale et sprog, der<br />
211 Holmen 1997:131<br />
212 Ibid.<br />
213 Og det er s<strong>and</strong>synligt, at <strong>and</strong>re læsere deler denne opfattelse.<br />
214 Jf. note 123.<br />
215 Majoriteten, der har dansk som modersmål over for m<strong>in</strong>oriteten, der har lært dansk som et fremmed- eller<br />
<strong>and</strong>etsprog.
afviger fra normen. Ud fra den opfattelse skaber det altså lighed, at de sorte i NY taler et<br />
normafvigende sprog.<br />
Ved at <strong>in</strong>ddrage face-teorien kan betydn<strong>in</strong>gen af, at de divergerende opfattelser af lighed<br />
tager udgangspunkt i hhv. majoriteten og m<strong>in</strong>oriteten, tydeliggøres. I analysen beskrev jeg,<br />
at man i GL undlader at foretage den face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, som består i at lade de sorte<br />
tale et sprog, der afviger fra RSN, og at man dermed gør brug af strategi 5 i forhold til<br />
læserens face. Når man foretager denne analyse, tager man i vurder<strong>in</strong>gen af, hvilke<br />
h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger der kan true læserens face, således udgangspunkt i den del af<br />
modtagergruppen, der udgøres af den majoritet, der behersker RSN. 216 Tager man i stedet<br />
udgangspunkt i den del af modtagergruppen, der udgøres af den m<strong>in</strong>oritet, der ikke<br />
behersker RSN, 217 kan man i stedet opfatte det som en face-truende h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, at man i GL<br />
ændrer de sortes sprog, så det stemmer overens med RSN. Det kan dels betragtes som en<br />
trussel mod læserens positive face, i og med bortrediger<strong>in</strong>gen af det normafvigende sprog<br />
kan ses som en kritik af normafvigende sprog og dermed som en kritik af læserens eget<br />
sprog. Dels kan det ses som en trussel mod modtagerens negative face, idet den manglende<br />
anerkendelse af det normafvigende sprog, som bortrediger<strong>in</strong>gen <strong>in</strong>debærer, kan forstås<br />
som et krav til modtageren om at tale i overensstemmelse med RSN. På den måde kan<br />
modtageren føle s<strong>in</strong> ytr<strong>in</strong>gs- og dermed h<strong>and</strong>lefrihed <strong>in</strong>dskrænket.<br />
Lighed kan altså se forskellig ud fra hhv. majoritetens og m<strong>in</strong>oritetens synspunkt.<br />
På dette punkt af diskussionen er det oplagt at spørge, om det, der skaber opfattelsen af<br />
ulighed mellem sorte og hvide i NY, er, at de sorte i NY taler et sprog, der afviger fra RSN,<br />
eller det, at vi opfatter det som politisk ukorrekt, at de gør det? Dette spørgsmål udtrykker<br />
det, man kan kalde den politiske korrek<strong>the</strong>ds paradoks.<br />
9.4 Den politiske korrek<strong>the</strong>ds paradoks<br />
Formen af de sortes sprog i GL kan altså dels opfattes sådan, at den skaber lighed, fordi<br />
den anerkender, at sorte og hvide kan være i besiddelse af præcis de samme<br />
sprogfærdigheder. Dels kan den, hvis man tager udgangspunkt i den nyere opfattelse af<br />
lighed, opfattes sådan, at den ikke skaber lighed, fordi den ikke anerkender det<br />
normafvigende sprog (hvorimod der skabes lighed i NY, der netop anerkender det<br />
normafvigende sprog). Denne dobbel<strong>the</strong>d er den politiske korrek<strong>the</strong>ds paradoks. Ensretter<br />
216 Nogenlunde lig med den gruppe læsere, der har dansk som modersmål.<br />
217 Nogenlunde lig med den gruppe læsere, der har dansk som fremmed- eller <strong>and</strong>etsprog.
man sproget i den politiske korrek<strong>the</strong>ds navn, tabuiserer man det normafvigende sprog og<br />
bestyrker den opfattelse af, at der er den sammenhæng mellem normbeherskelse og<br />
<strong>in</strong>telligens, som Diderichsen har beskrevet med formuler<strong>in</strong>gen ”sprogrigtighed opfattes<br />
ikke alene som kriterium på dannelse, men endog på <strong>in</strong>telligens og duelighed i mange<br />
<strong>and</strong>re retn<strong>in</strong>ger.” 218 Frost har beskrevet dette generelle problem ved udøvelsen af politisk<br />
korrek<strong>the</strong>d med ordene:<br />
Det demokratiske samfund prædiker tolerance over for afvigere, men bruger samtidig al<br />
s<strong>in</strong> energi på at udjævne og ensrette, fordi det bagvedliggende ideal er lighed. […]<br />
Paradokset for det demokratiske menneske er altså at medlidenheden med afvigere<br />
udspr<strong>in</strong>ger af idealet om lighed, og at selv samme medlidenhed skaber en ulighed. Kort<br />
sagt er det altså idealet om lighed der gør ulighed til et tabu. Det mest demokratiske man<br />
kunne gøre over for afvigere, var altså at holde op med at betragte dem som sådan. 219<br />
Ud fra m<strong>in</strong> diskussion ovenfor forekommer det s<strong>and</strong>synligt, at dette paradoks er opstået,<br />
fordi man har lagt den ældre opfattelse af lighed, lige anerkendelse af de samme<br />
egenskaber, til grund for udøvelsen af politisk korrek<strong>the</strong>d. Og i forlængelse heraf lader<br />
paradokset til at kunne ophæves ved i stedet at lade den nyere opfattelse af lighed, lige<br />
megen anerkendelse, være grundlaget for udøvelsen af den politiske korrek<strong>the</strong>d. Jeg<br />
vender tilbage til dette i afsnit 9.9.<br />
9.5 Politisk korrek<strong>the</strong>d som bodsh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g<br />
Efter at havde diskuteret virkn<strong>in</strong>gen af den politiske korrek<strong>the</strong>d, når den manifesterer sig i<br />
sprogets form, vil jeg her diskutere virkn<strong>in</strong>gen af manifestationen af den politiske<br />
korrek<strong>the</strong>d via sprogets <strong>in</strong>dhold. Den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sprogets<br />
<strong>in</strong>dhold i både de sortes og de hvides sprog: I forhold til i NY optræder de sorte i GL<br />
m<strong>in</strong>dre underdanigt over for de hvide. Det nedladende syn på de sorte og den arrogante<br />
holdn<strong>in</strong>g til Afrika er ligesom hentydn<strong>in</strong>gerne til fortidens synder i form af kolonialisme og<br />
slaveh<strong>and</strong>el i vid udstrækn<strong>in</strong>g retoucheret bort, og det samme er den nonchalante<br />
holdn<strong>in</strong>g til storvildtjagt. På den måde skaber man i GL lighed ud fra den ældre opfattelse<br />
af lighed, der fordrer lige anerkendelse af de samme egenskaber; man anerkender de<br />
218 Diderichsen 1968:176<br />
219 Frost 1997:88
samme egenskaber mennesker imellem, mennesker og dyr imellem og dyr imellem.<br />
Ligesom det ikke var uproblematisk at ændre formen af de sortes sprog i GL, er det heller<br />
ikke uproblematisk at ændre <strong>in</strong>dholdet af sproget.<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo har i udl<strong>and</strong>et fået en hårdere medfart end i Danmark, idet den direkte er<br />
blevet anklaget for racisme. I Storbritannien opfordrede den såkaldte Commission for<br />
Racial Equality i sommeren 2007 alle bogh<strong>and</strong>lere til at fjerne T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo fra deres<br />
hylder, hvilket førte til, at bogh<strong>and</strong>lerkæden Borders rykkede albummet fra børne- til<br />
voksenafdel<strong>in</strong>gen. Og i Sverige anmeldte Afrosvenskernes L<strong>and</strong>sforbund albummet til den<br />
svenske ombudsm<strong>and</strong> for at <strong>in</strong>deholde racistiske billeder. 220<br />
Det ligger da også ligefor at opfatte fremstill<strong>in</strong>gen af de sorte i NY som nedladende og<br />
racistisk, men spørgsmålet er, hvem der har udbytte af det, når der udøves politisk<br />
korrek<strong>the</strong>d, og denne fremstill<strong>in</strong>g ændres. Frost skriver om årsagen til, at vi udøver politisk<br />
korrek<strong>the</strong>d:<br />
Vi har <strong>in</strong>dset at vi ikke bare har udforsket, men udp<strong>in</strong>t og forstyrret de omgivelser, vi var<br />
sat i, og naturen, biologien og atmosfæren truer med at sige stop. Resultatet af denne<br />
bevids<strong>the</strong>d er en gigantisk dårlig samvittighed, en moderne syndsbevids<strong>the</strong>d på hele<br />
artens vegne. Vi er derfor mere end villige til at påtage os skyld, og<br />
”undertrykkelsesideologien” kan ses som sådan et skyldkompleks hos de hårdest ramte,<br />
og kampen for m<strong>in</strong>oriteterne og økologien er i nogen grad en tilsvarende<br />
bodsh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g. 221<br />
Den politiske korrek<strong>the</strong>d kan altså betragtes som en bodsh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, og anlægger man den<br />
synsv<strong>in</strong>kel, kan GL opfattes som et forsøg på ”at gøre det godt igen” ved at demonstrere et<br />
<strong>and</strong>erledes ligeværdigt syn på sorte mennesker og vilde dyr. Forlad os vor skyld!<br />
9.6 T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo som historisk dokument<br />
Men ikke kun den politisk korrekte GL kan opfattes som en bodsh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, det kan den<br />
politisk ukorrekte NY også. En bodsh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g, som består i at fremlægge tidligere tiders<br />
fordomsfulde opfattelse af og nedladende holdn<strong>in</strong>g til sorte og dyr. På den måde kan man<br />
220 Bord<strong>in</strong>g 2007 samt den ledende artikel T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og den politiske korrek<strong>the</strong>d (Berl<strong>in</strong>gske Tidende, 25. juli<br />
2007)<br />
221 Frost 1997:105
skabe lighed ved at anerkende de fortrængte forhold i historien, jf. figur 17. En historie,<br />
som har endog meget trange kår i den kollektive hukommelse; i s<strong>in</strong> bog om Kong Leopold<br />
II’s og senere Belgiens koloniser<strong>in</strong>g af Congo, Kong Leopolds arv, omtaler Hochschild<br />
eftertidens forhold til denne del af historien i et kapitel med den sigende titel Den store<br />
glemsel. Sammenhold det med, at koloniser<strong>in</strong>gen af Congo <strong>in</strong>debar et folkemord på ti<br />
millioner mennesker. Skaber man lighed ved at anerkende de fortrængte forhold i<br />
historien, tager man samtidig udgangspunkt i den nyere opfattelse af lighed, jf. figur 17.<br />
Forfatter og t<strong>in</strong>t<strong>in</strong>olog Benoît Peeters beskriver T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congos dokumentariske kvaliteter,<br />
som gør tegneserien til et historisk dokument:<br />
Dette b<strong>in</strong>d rummer alt, lige fra missionærer til løvejagter, lige fra diamantm<strong>in</strong>er til<br />
krokodiller, det er et veritabelt katalog over alle kolonialismens klicheer. Så man må i<br />
sidste ende erkende, at albummet ganske vist ikke tegner noget særlig virkelighedstro<br />
billede af Congo i 1930rne, men at det til gengæld er et fremragende studie i de<br />
forestill<strong>in</strong>ger, samtidens europæere havde om Afrika… 222<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congos historiske værdi, som Peeters beskriver her, bliver forstærket af, at et<br />
populærkulturelt værk som en tegneserie ofte giver et tydeligere billede af den herskende<br />
tidsånd, end mere f<strong>in</strong>kulturelle værker gør. 223 Med Peeters beskrivelse i tankerne er det<br />
nærliggende at overveje, om det ikke snarere er de hvide, undertrykkerne, end det er de<br />
sorte, de undertrykte, der har udbytte af det, når T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo udkommer i en politisk<br />
korrekt version, der giver de hvide mulighed for at fortrænge fortidens synder og<br />
uvidenhed. Når man læser NY med nutidens briller, kan man let få den tanke, at det ikke er<br />
de sorte, men de hvide, der blive fremstillet negativt, og tegneseriens receptionshistorie<br />
giver <strong>in</strong>dtryk af, at <strong>and</strong>re også har haft den opfattelse. T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>olog og forfatter Michael Farr<br />
skriver om opfattelsen af tegneserien, at ”Befolkn<strong>in</strong>gen i Zaire [Congo] var meget m<strong>in</strong>dre<br />
optaget af historiens forældede koloniale nedladenhed, end europæerne var.” 224 Og efter<br />
det belgiske forlag Casterman i 1966 havde slettet T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo fra deres katalog og<br />
dermed trukket albummet ud af cirkulation, var det på opfordr<strong>in</strong>g af den congolesiske<br />
222 Peeters 1989 side 31. Farr (2006:22) beskriver det samme.<br />
223 Strömberg 2003:7. Christiansen har samme po<strong>in</strong>te. (2001:10)<br />
224 Farr 2006:27
eger<strong>in</strong>g, at tegneserien i 1970 blev genudgivet, jf. bilag 9. Der er et <strong>in</strong>dicium for, at T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i<br />
Congo i hvert fald i en periode har nydt større popularitet bl<strong>and</strong>t sorte end bl<strong>and</strong>t hvide.<br />
Selvom NY altså lader til at udgøre en mere reel bodsh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g end GL og tager<br />
udgangspunkt i en mere tidssvarende opfattelse af lighed, kalder anmelderne altså denne<br />
oversættelse politisk ukorrekt. Nedenfor diskuterer jeg denne tilsyneladende<br />
uoverensstemmelse.<br />
9.7 (For)brug og fortolkn<strong>in</strong>g<br />
Frost kan hjælpe os til at forstå anmeldernes reaktion på NY. Hun skriver i artiklen ”Det<br />
hedder det ikke!” om det, hun kalder det hedder det ikke-argumentet. Her beskriver hun,<br />
at vores opfattelse af formålet med en ytr<strong>in</strong>g bestemmer, hvilket sprog vi accepterer i<br />
ytr<strong>in</strong>gen. Hvis vores opfattelse er, at en afsenders <strong>in</strong>tention er at være objektiv, påtaler vi<br />
afsenderens sprogbrug, hvis vi ikke mener, den er det. Men hvis vores opfattelse er, at<br />
afsenderens <strong>in</strong>tention er at kommunikere en subjektiv men<strong>in</strong>g, kommenterer vi ikke<br />
afsenderens sprogbrug – men måske den holdn<strong>in</strong>g, han giver udtryk for. Udtaler en person<br />
fx, at ”perkere er arbejdssky”, er det ikke sprogbrugen, men (måske) synspunktets<br />
gyldighed, man vil anfægte, hvorimod spørgsmålet ”Har det været et h<strong>and</strong>icap for dig at<br />
være kejthåndet?” er en oplagt anledn<strong>in</strong>g til at gå i rette med sprogbrugen. 225<br />
At T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo, jf. ovenfor, har fået en hård medfart i udl<strong>and</strong>et, skal måske f<strong>in</strong>de s<strong>in</strong><br />
forklar<strong>in</strong>g i det hedder det ikke-argumentet og de mekanismer, det beskriver.<br />
Populærkulturelle værker er børn af deres tid, og det er både deres styrke og deres<br />
svaghed. Det er deres styrke, fordi de dermed er et tydeligt billede af deres samtid, og det<br />
er deres svaghed, fordi deres faste forankr<strong>in</strong>g i en bestemt tid gør det svært at løsrive dem<br />
fra denne tid og det umiddelbare brugsformål, de her har haft. Christiansen, forfatter til<br />
bogen Tegneseriens æstetik, beskriver dette:<br />
… æstetikkens traditionelle genst<strong>and</strong>sområde, kunsten, er bundet til fortolkn<strong>in</strong>g, mens<br />
produktionen af massekultur [populærkulturen] er bundet til dennes funktionelle<br />
(for)brug. 226<br />
225 Frost 2006:81f<br />
226 Christiansen 2001:10
Christiansen beskriver således, hvordan opfattelsen af kunsten/f<strong>in</strong>kulturen er knyttet til<br />
fortolkn<strong>in</strong>g, mens opfattelsen af masse-/populærkulturen er knyttet til forbrug. Med det <strong>in</strong><br />
mente kan det hedder det ikke-argumentet give os en forklar<strong>in</strong>g på, hvorfor T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo,<br />
selvom den lader til at udgøre en mere reel bodsh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g end GL og tager udgangspunkt i<br />
et mere tidssvarende syn på lighed, alligevel har fået en hård medfart, især i udl<strong>and</strong>et. At<br />
tegneseriemediet efter vores opfattelse er bundet til dets funktionelle (for)brug, betyder jo<br />
netop, at vi bedømmer tegneserien efter, hvad vi f<strong>in</strong>der acceptabelt på dette sted og på<br />
denne tid. Hvis man skal opfatte T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo som et historisk dokument, kræver det, at<br />
man ændrer opfattelsen af tegneserien fra en genst<strong>and</strong> for funktionelt (for)brug til en<br />
genst<strong>and</strong> for fortolkn<strong>in</strong>g og dermed ændrer opfattelsen af tegneseriens tilknytn<strong>in</strong>g til tid og<br />
sted. Bogh<strong>and</strong>lerkæder i Engl<strong>and</strong> og USA svarede da også på kritikken af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo<br />
ved at rykke albummet fra børneafdel<strong>in</strong>gen til voksenafdel<strong>in</strong>gen, jf. ovenfor. Da børn og<br />
voksne læser med forskelligt formål og udbytte kunne dette netop signalere, at tegneserien<br />
ikke skulle knyttes til (for)brug, men til fortolkn<strong>in</strong>g.<br />
9.8 Kan man skabe lighed gennem sproget?<br />
På spørgsmålet om, hvorvidt det politisk korrekte sprog kan virke efter hensigten, således<br />
at man gennem sproget skaber lighed, kan jeg altså ud fra m<strong>in</strong> analyse og Holtug og<br />
Lægaards beskrivelse af lighed svare ja – men det kan også virke imod den. Dermed har jeg<br />
bekræftet m<strong>in</strong> <strong>and</strong>en tese, ”lighed kan skabes gennem sproget”.<br />
Det er blevet klart, at afgørelsen af, om der skabes lighed gennem sproget, afhænger af,<br />
hvilken lighedsopfattelse man lægger til grund for s<strong>in</strong> vurder<strong>in</strong>g: I GL skaber man lighed<br />
ud fra den ældre opfattelse af lighed, der h<strong>and</strong>ler om lige anerkendelse af de samme<br />
egenskaber, mens man i NY skaber lighed ud fra den nyere lighedsopfattelse, der angår lige<br />
megen anerkendelse i forskellige grader. 227 I GL sker det bl.a., ved at de sorte og de hvide<br />
behersker RSN på lige fod, og at det dermed anerkendes, at sorte og hvide kan have præcis<br />
de samme sprogfærdigheder. I NY sker det bl.a., ved at de sorte taler et normafvigende<br />
sprog, og at det dermed anerkendes, at normafvigende sprog er legitimt, hvilket hører<br />
under <strong>and</strong>en grad af lige megen anerkendelse, jf. figur 17.<br />
227 At man i GL forholder sig til den ældre lighedsopfattelse, er ikke så underligt taget i betragtn<strong>in</strong>g, at GL<br />
udkom i 1975. - Og i 1975, da GL udkom, var den lige anerkendelse måske det første, nødvendige skridt på<br />
vejen mod større lighed, som jeg beskrev, at det også har været det i de sorte borgerretskamp og i<br />
kv<strong>in</strong>defrigørelseskampen.
Dermed kan man ud fra m<strong>in</strong> arbejdsdef<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog, som lød ”den<br />
sproglige normer<strong>in</strong>g, der honorerer idealet lighed”, afgøre at to modsatte sprogbrug begge<br />
er politisk korrekte og politisk ukorrekte, idet den sproglige normer<strong>in</strong>g i GL og NY begge<br />
kan siges at honorere idealet lighed, men samtidig også kan siges at modarbejde<br />
lighedsidealet. Dermed kan m<strong>in</strong> def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog ikke bruges til at<br />
afgøre, hvad der er politisk korrekt sprogbrug, og hvad der ikke er det.<br />
Det er ud fra m<strong>in</strong> diskussion blevet klart, at skal man kunne afgøre, om en given sprogbrug<br />
er politisk korrekt, skal man ud over at afgøre, om den sproglige normer<strong>in</strong>g honorerer<br />
idealet lighed, også kunne afgøre, hvilken slags lighed man ønsker fremmet, hvilket må<br />
bero på en normativ vurder<strong>in</strong>g af, hvilken slags lighed der er bedst. Nedenfor vil jeg<br />
demonstrere, hvordan en sådan normativ vurder<strong>in</strong>g kan foretages, og derefter vil jeg<br />
forsøge at komme nærmere en def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog.<br />
9.9 En normativ vurder<strong>in</strong>g af GL og NY<br />
Mens jeg har anlagt en deskriptiv v<strong>in</strong>kel i m<strong>in</strong> undersøgelse af, om det politisk korrekte<br />
sprog kan virke efter hensigten, har filosof Jesper Ryberg i s<strong>in</strong> artikel Diskrim<strong>in</strong>ation og<br />
sprog anlagt en normativ v<strong>in</strong>kel, idet han undersøger, om vi bør bruge politisk korrekt<br />
sprog. Her vil jeg med udgangspunkt i Rybergs artikel gå <strong>in</strong>d i en normativ diskussion af,<br />
hvilken oversættelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo der er mest hensigtsmæssig set ud fra et<br />
lighedsideal.<br />
Ryberg foreslår i s<strong>in</strong> artikel, at man lægger et ”skadessynspunkt” til grund for vurder<strong>in</strong>gen<br />
af, om vi bør benytte politisk korrekt sprog eller ej:<br />
Om det er etisk forkert at benytte sig af hadsk tale, eller at anvende ord der kan opfattes<br />
som diskrim<strong>in</strong>erende, afhænger af, om disse ytr<strong>in</strong>ger er til skade for nogen. 228<br />
Han argumenterer med, at det er et synspunkt, der har rødder langt tilbage i den etiske og<br />
politiske filosofi, at grænserne for, hvordan man bør h<strong>and</strong>le, bestemmes af, om man ved<br />
s<strong>in</strong> h<strong>and</strong>len skader <strong>and</strong>re. 229 Ryberg skriver anskueliggørende: ”Grænsen for m<strong>in</strong> ret til at<br />
sv<strong>in</strong>ge armen går der, hvor <strong>and</strong>res kæber er.” 230<br />
228 Ryberg 2007:56<br />
229 Ibid.<br />
230 Ibid.
Skadessynspunktet <strong>in</strong>debærer, at hvis vi kan skade nogen ved at bruge politisk ukorrekt<br />
sprog, bør vi bruge politisk korrekt sprog. I forlængelse af m<strong>in</strong> diskussion af, om politisk<br />
korrekt sprog kan virke efter hensigten og skabe lighed, og efter at have argumenteret for,<br />
at der kan skabes lighed gennem sproget, koncentrerer jeg mig her om, hvorvidt man<br />
gennem sproget kan skade nogen på en måde, så de ikke opnår lighed, og derudfra<br />
foretager jeg m<strong>in</strong> normative vurder<strong>in</strong>g.<br />
Ryberg beskriver, at det er s<strong>and</strong>synligt, at man kan påføre <strong>and</strong>re skade via s<strong>in</strong> sprogbrug,<br />
men understreger samtidig, at det er et faktuelt spørgsmål, der kræver dokumentation, 231<br />
og han skriver at:<br />
… spørgsmålet om, hvorvidt forskellige former for sprogbrug er forkert eller ej, ikke<br />
giver baggrund for generelle svar på tværs af tid og sted. Om visse vend<strong>in</strong>ger kan være<br />
krænkende for medlemmer af bestemte grupper, afhænger i vid udtrækn<strong>in</strong>g af den<br />
historiske sammenhæng, ordene anvendes i. 232<br />
Med udgangspunkt i m<strong>in</strong> analyse og diskussion kan jeg således udelukkende diskutere<br />
hensigtsmæssigheden af GL og NY på dette sted, på denne tid. 233<br />
I GL forsømmer man ud fra den nyere lighedsopfattelse at skabe lighed, ved at de sortes<br />
normafvigende sprog ikke anerkendes, og ved at de fortrængte forhold i historien ikke<br />
anerkendes. I NY forsømmer man at skabe lighed ud fra den ældre lighedsopfattelse, ved at<br />
der ikke er lige anerkendelse af samme egenskaber. De sortes sprog afviger fra RSN, hvad<br />
de hvides sprog ikke gør, og sorte mennesker og vilde dyr har ikke samme status som hvide<br />
mennesker og Terry.<br />
Her vil jeg <strong>in</strong>ddrage faktorerne tid og sted i en diskussion af, hvilken af de to oversættelser<br />
der er m<strong>in</strong>dst skadelig og dermed mest hensigtsmæssig.<br />
Tager man højde for tid og sted, kan man nuancere opfattelsen af, at der i NY forsømmes<br />
at skabe lighed, ved at sorte mennesker og vilde dyr ikke har samme status som hvide<br />
mennesker og Terry. Der må være forskel på at udgive ny litteratur, der fremstiller sorte og<br />
dyr på en nedladende måde, og på at genudgive ældre litteratur, der fremstiller sorte og<br />
dyr på tilsvarende vis. Førstnævnte må formodes at være udtryk for et aktuelt<br />
231 Ibid. 61<br />
232 Ibid.<br />
233 Og ikke svare på, hvilken lighedsopfattelse der i det hele taget er mest hensigtsmæssig. Det må afhænge af<br />
tid og sted, da begge lighedsopfattelser har vist deres værd som nævnt ovenfor.
synspunkt, 234 mens sidstnævnte er dokumentation af tidligere tiders synspunkter og<br />
dermed, som jeg beskrev det ovenfor, et historisk dokument. Som Frost anfører, vil det<br />
være helt absurd at stille nutidige krav til historiske tekster; 235 de kan og skal ikke udtrykke<br />
den opfattelse, der hersker i dag. Skulle de det, ville de miste deres værdi. I tilfældet Congo<br />
kan NY være med til gøre op med eftertidens beh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g af kolonitiden, som Hochschild<br />
omtaler som ”den store glemsel”, hvilket kan skabe lighed ud fra den nyere<br />
lighedsopfattelse ved at anerkende de fortrængte forhold i historien, som jeg beskrev det<br />
ovenfor. GL er derimod medvirkende til at udøve denne glemslens politik og forsømmer<br />
dermed at skabe lighed.<br />
Ligeså er der forskel på at udgive et værk, der fremstiller sorte på en nedladende måde, i et<br />
l<strong>and</strong> som Danmark, der har en relativt ubelastet fortid, hvad angår racemæssige konflikter<br />
i forhold til sorte, og i et l<strong>and</strong> som fx Sydafrika, hvor T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo da heller ikke har<br />
været udgivet, siden apar<strong>the</strong>idstyret blev væltet. 236 Jf. ovenstående er det s<strong>and</strong>synligt, at<br />
T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo i Sydafrika, hvor sådanne racekonflikter er drabelig virkelighed, ville blive<br />
opfattet som udtryk for aktuelle synspunkter, og udgav man tegneserien her, ville man<br />
risikere at optrappe konflikterne og dermed s<strong>and</strong>synligt ikke blot forsømme at skabe<br />
lighed, men direkte modarbejde den.<br />
Jeg har beskrevet, at der i NY forsømmes at skabe lighed, ved at de sorte taler et sprog, der<br />
afviger fra RSN. Forskellen på karakteren af den kritik, NY er blevet mødt med i Danmark,<br />
og den kritik, T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo er blevet mødt med i udl<strong>and</strong>et, kan nuancere denne<br />
opfattelse. Mens man i udl<strong>and</strong>et har opponeret mod fremstill<strong>in</strong>gen af sorte som et hele, 237<br />
har kritikken i Danmark af NY hovedsageligt drejet sig om de sortes ”grammatisk<br />
ukorrekte børnehavesprog”. At selve fremstill<strong>in</strong>gen af de sorte – bortset fra deres sprog –<br />
ikke har været årsag til debat i Danmark, kan opfattes som et argument for, at udgivelsen<br />
ikke har påført nogen skade her til l<strong>and</strong>s – om det så er, fordi at det, ”der står i tegneserier<br />
er ligegyldigt, når man ser på den hetz, der f<strong>in</strong>der sted mod somalier og muslimer i<br />
Danmark,” som centerleder Niels-Erik Hansen fra Dokumentations- og<br />
rådgivn<strong>in</strong>gscenteret om racediskrim<strong>in</strong>ation i Danmark har udtalt, 238 og der altså er det, der<br />
er meget være, eller om det er udtryk for, at der ikke er nogen, der har følt sig krænket af<br />
234 Medm<strong>in</strong>dre der er tale om satire.<br />
235 Frost 1997:19.<br />
236 Hjemmesiden Comicwiki<br />
237 Jf. afsnit 9.5<br />
238 Artiklen Dansk racismecenter frikender T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> på Politiken.dk (uden forfatter)
tegneserien, må stå hen i det uvisse. Under alle omstændigheder fortæller det, at det i<br />
Danmark ikke er fremstill<strong>in</strong>gen af de sorte, men de sortes normafvigende sprog, der anses<br />
for at være problematisk. Dermed giver receptionen af NY i Danmark <strong>in</strong>dtryk af, at det her<br />
er holdn<strong>in</strong>gen til normafvigende sprog, der er en h<strong>in</strong>dr<strong>in</strong>g for ligheden. Jeg beskrev<br />
ovenfor denne mekanisme som den politiske korrek<strong>the</strong>ds paradoks, og i forlængelse heraf<br />
beskrev jeg, at paradokset tilsyneladende kan ophæves ved at lægge den nyere<br />
lighedsopfattelse til grund for udøvelsen af politisk korrek<strong>the</strong>d. Skal man gøre det i<br />
tilfældet T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo skal man netop lade de sortes sprog afvige fra RSN og dermed<br />
medvirke til at legitimere normafvigende sprog. Når man i GL lader de sorte beherske RSN<br />
på lige fod med de hvide, er man medvirkende til at stigmatisere normafvigende sprog og<br />
dermed forsømme at skabe lighed.<br />
På den baggrund mener jeg, at NY i Danmark år 2008 bedst er den mest hensigtsmæssige<br />
oversættelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo set ud fra et lighedsideal.<br />
9.10 Nærmere en def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog<br />
Jeg beskrev ovenfor, at man for at kunne afgøre, om en given sprogbrug er politisk korrekt,<br />
ud over at afgøre, om den sproglige normer<strong>in</strong>g f<strong>in</strong>der sted ud fra idealet lighed, også skal<br />
afgøre, hvilken slags lighed man ønsker fremmet, hvilket må bero på en normativ<br />
vurder<strong>in</strong>g af, hvilken slags lighed der er bedst, og jeg har netop vist, at en <strong>in</strong>ddragelse af<br />
faktorerne tid og sted er anvendelige og relevante til at foretage en sådan normativ<br />
vurder<strong>in</strong>g. Her vil jeg forsøge at komme en def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog nærmere<br />
ved at <strong>in</strong>ddrage disse faktorer samt Hansens og Searles regler, som jeg præsenterede i<br />
afsnittet OM SPROGNORMER.<br />
Jeg beskrev i afsnittet OM SPROGNORMER, at det politisk korrekte sprog ud fra mit<br />
regelsystem er reguleret af strategisk-regulative regler. Spørgsmålet var da, om det politisk<br />
korrekte sprog derudover var reguleret af Searles konstitutive regler? For at det politiske<br />
korrekte sprog skulle være reguleret af konstitutive regler, skulle de regler, der<br />
konstituerer politisk korrekt sprog, skabe noget nyt, nemlig lighed. Jeg har ovenfor<br />
beskrevet, at man gennem sproget kan skabe lighed. Dermed er det politisk korrekte sprog<br />
også reguleret af strategisk-konstitutive regler (og dermed også regulative, da alle<br />
konstitutive regler også er regulative, jf. figur 1. Det næste spørgsmål, man kan stille, er nu,<br />
om alle strategiske regler (Hansen) også er konstitutive regler (Searle), eller om det kun<br />
gælder for nogle af de strategiske regler, at de også er konstitutive, <strong>and</strong>re blot regulative. Er
der nogle regler for politisk korrekt sprog, der regulerer det uden at konstituere det?<br />
Afgørelsen af dette er relevant i bestræbelserne på at komme en def<strong>in</strong>ition af det politisk<br />
korrekte sprog nærmere.<br />
I diskussionen ovenfor blev det klart, at faktorerne tid og sted er anvendelige til en<br />
afgørelse af, hvilken lighed der er bedst i en given sammenhæng, og dermed også en<br />
afgørelse af, hvad der er politisk korrekt sprog. Man kan således betragte det sådan, at der<br />
f<strong>in</strong>des regler f0r politisk korrekt sprog, der afhænger af tid og sted, hvilket <strong>in</strong>debærer, at<br />
der f<strong>in</strong>des regler for det politisk korrekte sprog, der regulerer det, men som ikke<br />
konstituerer det. Uagtet at <strong>and</strong>re faktorer end tid og sted også kan være relevante for en<br />
afgørelse af, hvad der er politisk korrekt sprogbrug, betyder det, at alle strategiske regler<br />
ikke er konstitutive regler.<br />
Anlægger man dette synspunkt, kan m<strong>in</strong> arbejdsdef<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog<br />
betragtes som en strategisk-konstitutiv regel, der konstituerer det politisk korrekte sprog,<br />
men skal man afgøre, hvad der er politisk korrekt sprogbrug i en given sammenhæng, må<br />
man supplere denne strategisk-konstitutive regel med en række strategisk-regulative<br />
regler, der er afhængige af tid og sted. En sådan regulativ regel kunne fx være, at man ikke<br />
må sige neger. Mens der er uenighed om, hvorvidt denne regel gælder for det politisk<br />
korrekte sprog i Danmark, lader det til at være en vedtagen regel i <strong>and</strong>re dele af verden, fx i<br />
USA og Afrika. 239 Hvilke regulative regler der gælder for det politisk korrekte sprog i<br />
Danmark, er et faktuelt spørgsmål, som kræver dokumentation, 240 ligesom sådanne regler<br />
kræver løbende opdater<strong>in</strong>g. Ud fra m<strong>in</strong> analyse og diskussion kan jeg ikke opstille<br />
specifikke regulative regler, men jeg kan korrigere m<strong>in</strong> def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog,<br />
så den tager højde for, at der f<strong>in</strong>des sådanne regulative regler. Jeg vil da korrigere m<strong>in</strong><br />
def<strong>in</strong>ition til:<br />
Politisk korrekt sprog er den sproglige normer<strong>in</strong>g, der honorerer idealet lighed under<br />
hensyntagen til den tid og det sted, hvor sprogbrugen optræder.<br />
239 Holm 2008<br />
240 Ryberg 2007:61
9.11 Politisk korrekt sprog vs. ytr<strong>in</strong>gsfrihed<br />
I <strong>in</strong>dledn<strong>in</strong>gen beskrev jeg de to kritikpunkter, som den negative opfattelse af politisk<br />
korrekt sprog oftest udspr<strong>in</strong>ger af. I m<strong>in</strong> analyse og efterfølgende diskussion har jeg taget<br />
udgangspunkt i det første kritikpunkt: ”Det ændrer ikke på virkeligheden at ændre på<br />
sproget.” Her vil jeg diskutere det <strong>and</strong>et kritikpunkt: ”Politisk korrekt sprog er en<br />
<strong>in</strong>dskrænkn<strong>in</strong>g af ytr<strong>in</strong>gsfriheden.”<br />
Jeg vil lade det være helt klart: Det politisk korrekte sprog er en <strong>in</strong>dskrænkelse af<br />
ytr<strong>in</strong>gsfriheden. Vil vi udtrykke os politisk korrekt, kan vi ikke sige hvad som helst, og vi<br />
lægger således bånd på os selv. Der f<strong>in</strong>des imidlertid masser af situationer, hvor vi, i<br />
modsætn<strong>in</strong>g til når det gælder politisk korrekt sprog, f<strong>in</strong>der det helt acceptabelt, at vi ikke<br />
bare kan sige, hvad der passer os. Dette beskriver Ryberg, og han argumenterer dels ud fra<br />
et moralsk, dels ud fra et juridisk synspunkt for, at ytr<strong>in</strong>gsfriheden ikke fratager os<br />
ansvaret for de h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger vi udfører gennem sproget. Vi mener således ikke, at det er<br />
acceptabelt at sige hvad som helst, hvis blot man påberåber sig s<strong>in</strong> ret til at ytre sig frit. Jeg<br />
har ovenfor beskrevet Rybergs skadessynspunkt, som <strong>in</strong>debærer, at en afgørelse af, om det<br />
er etisk forkert at benytte politisk ukorrekt sprog, afhænger af, om det er til skade for<br />
nogen. Dette synspunkt lægger Ryberg også til grund for diskussionen af dette spørgsmål.<br />
Siger man person fx til nogle børn, at isen på en sø kan bære vel vidende, at det ikke er<br />
tilfældet, med den konsekvens, at flere børn drukner under deres skøjtetur, vil vi være<br />
enige om, at man har h<strong>and</strong>let forkert. 241 Derudover vil mange være enige om, at det fx er<br />
forkert at afgive løfter, man ikke kan eller vil holde. 242 Vi kan altså hurtigt blive enige om,<br />
at der er h<strong>and</strong>let forkert, selvom der kun er h<strong>and</strong>let med sproget. Og det gælder såvel i<br />
etisk som i juridisk øjemed. Ryberg refererer en amerikansk juraprofessor, der har<br />
po<strong>in</strong>teret, at en absolut beskyttelse af ytr<strong>in</strong>gsfriheden ville betyde, at hele aftaleloven, store<br />
dele af forvaltn<strong>in</strong>gsloven og dele af straffeloven ville falde ud af lovgivn<strong>in</strong>gen. 243<br />
Ytr<strong>in</strong>gsfriheden fratager os altså hverken etisk eller juridisk set ansvaret for vores<br />
h<strong>and</strong>l<strong>in</strong>ger. Hvad der efter m<strong>in</strong> men<strong>in</strong>g er mere væsentligt at holde sig for øje er, at det<br />
politisk korrekte sprog heller ikke fratager os vores juridiske ret til i stor udstrækn<strong>in</strong>g at<br />
tænke, tale og tegne, hvad vi vil. Ytr<strong>in</strong>gsfriheden er en ret - det politisk korrekte sprog er et<br />
valg. Der kan imidlertid være god grund til at vælge det politisk korrekte sprog. Vælger<br />
241 Ryberg benytter dette eksempel. (2007:55)<br />
242 Ibid.<br />
243 Ryberg 2007:55. Den citerede er Frederick Shauer.
man det politisk korrekte sprog, vælger man også at udvise høflighed gennem sproget. I de<br />
fremdragne eksempler er det, når man vil udvise alm<strong>in</strong>delig hensyntagen og høflighed,<br />
man vil afholde sig fra at benytte s<strong>in</strong> ret til at ytre sig frit. Sammenligner man de hvides<br />
sprog i GL med de hvides sprog i NY, turde det stå klart, at sproget i GL ikke blot bevirker,<br />
at de sorte og hvide bliver mere lige, men også at de hvide beh<strong>and</strong>ler de sorte langt mere<br />
høfligt – betænk blot forskellen på T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>s beh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g af Coco i GL og NY. Udviser man<br />
høflighed over for s<strong>in</strong> samtalepartner, fremmer man dialogen med denne. Medforfatter til<br />
Pakidanerdialogerne - samtaler uden grænser Mette Bom skriver i en artikel om politisk<br />
korrekt sprog og ytr<strong>in</strong>gsfrihed:<br />
… det politisk korrekte sprog er ikke, mener jeg, et udtryk for selvcensur, fortielse eller et<br />
udtryk for, at vores ytr<strong>in</strong>gsfrihed begrænses. Tværtimod er det et udtryk for, at vi<br />
gennem det politisk korrekte sprog med dets <strong>in</strong>dbyggede neutralitet netop fremmer en<br />
dialog og den ytr<strong>in</strong>gsfrihed, som vi så højt besynger i vores ”civiliserede” del af verden. 244<br />
Ligesom det gælder for høflighed i det hele taget, gælder det også for den sproglige<br />
høflighed, at den letter vores omgang med h<strong>in</strong><strong>and</strong>en. Både i bogstavelig og overført<br />
betydn<strong>in</strong>g kan man vælge at holde døren for s<strong>in</strong> næste eller at smække døren i hovedet på<br />
denne. Salig Emma Gad lader til at have forudset denne konflikt mellem ytr<strong>in</strong>gsfrihed og<br />
politisk korrekt sprog, da hun skrev: ”Formløshed er ikke ensbetydende med Fris<strong>in</strong>d men<br />
kun en tarvelig Forfalskn<strong>in</strong>g deraf.” 245<br />
9.12 Ukært barn har ét navn<br />
Selvom der f<strong>in</strong>des masser af situationer, hvor vi f<strong>in</strong>der det helt acceptabelt, at vi ikke bare<br />
kan sige, hvad der passer os, f<strong>in</strong>der vi det ikke acceptabelt, når det er politisk korrekt<br />
sprog, der truer med at <strong>in</strong>dskrænke vores ytr<strong>in</strong>gsfrihed. I dette afsnit vil jeg diskutere<br />
årsagerne til den politiske korrek<strong>the</strong>ds svære vilkår. Jeg vil argumentere for, at denne<br />
holdn<strong>in</strong>g til politisk korrekt sprog hænger sammen med en forvrænget opfattelse af, hvad<br />
politisk korrekt sprog er, som er knyttet til selve betegnelsen politisk korrek<strong>the</strong>d.<br />
Jeg beskrev i afsnittet OM POLITISK KORREKTHED, hvordan vi i Danmark ikke er blevet<br />
præsenteret for selve aktionen politisk korrek<strong>the</strong>d, men for reaktionerne på den:<br />
244 Bom 2006<br />
245 Gad 2001:7f
modst<strong>and</strong>ernes reaktion i form af satirer over begrebet og fortalernes reaktion i skikkelse<br />
af det politisk korrekte sprog.<br />
At vi er blevet præsenteret for modst<strong>and</strong>ernes reaktion på politisk korrekt sprog betyder, at<br />
megen af den sprogbrug, vi i dag kender og opfatter som eksempler på politisk korrekt<br />
sprog, egentlig er modst<strong>and</strong>ernes satirer over begrebet. 246 Med Frosts ord ”forklarer<br />
[man] hensynsfuldheden sådan som det ser ud for dem der praktiserer den, men man<br />
navngiver begrebet med modst<strong>and</strong>ernes udtryk.” 247 I den senere tid lader det til at<br />
dikotomien politisk korrekt sprog vs. ytr<strong>in</strong>gsfrihed, som modst<strong>and</strong>erne har opstillet, også<br />
er blevet en del af politisk korrekt sprog-diskursen. 248 Udtalelser som statsm<strong>in</strong>isterens<br />
”ytr<strong>in</strong>gsfriheden kan ikke gradbøjes” 249 befæster dikotomiens plads i diskursen.<br />
Dikotomien <strong>in</strong>debærer, at man enten er for ytr<strong>in</strong>gsfrihed eller er for politisk korrekt sprog,<br />
og er man for det ene, er man imod det <strong>and</strong>et. Er man for ytr<strong>in</strong>gsfrihed, er man imod<br />
politisk korrekt sprog, og brugen af politisk ukorrekt sprog bliver ligefrem en måde at<br />
forsvare ytr<strong>in</strong>gsfriheden på. 250<br />
At vi er blevet præsenteret for fortalernes reaktion på den politiske korrek<strong>the</strong>d betyder,<br />
som jeg beskrev det i afsnittet OM POLITISK KORREKTHED, at politisk korrek<strong>the</strong>d er<br />
blevet opfattet som et udelukkende sprogligt fænomen. Det betyder, at kun de sproglige<br />
manifestationer af politisk korrek<strong>the</strong>d, det politisk korrekte sprog, har fået<br />
opmærksomhed, ikke ideologien bag den politiske korrek<strong>the</strong>d. Det har resulteret i, at den<br />
politiske korrek<strong>the</strong>d fremstår noget <strong>in</strong>dholdsløs, som om den kun h<strong>and</strong>ler om sproglig<br />
overflade. For det <strong>and</strong>et og i forlængelse heraf er det politisk korrekte sprog – også af<br />
fagpersoner, der har en positiv <strong>in</strong>dstill<strong>in</strong>g til fænomenet som Frost – blevet præsenteret<br />
som et fænomen, der udelukkende har at gøre med sprogets ordniveau. Jeg har vist i m<strong>in</strong><br />
analyse, at man kan anlægge et bredere syn på politisk korrekt sprog, som <strong>in</strong>debærer, at<br />
det politisk korrekte sprog manifesterer sig på flere sproglige niveauer, og jeg beskrev i<br />
afsnittet SAMMENFATNING AF ANALYSEN, at man, hvis man opfatter politisk<br />
korrek<strong>the</strong>d som et fænomen, der kun manifesterer sig på ordniveauet, reducerer den<br />
politiske korrek<strong>the</strong>d til kun at være et spørgsmål om ikke at sige bestemte t<strong>in</strong>g. Hvis man<br />
derimod opfatter den politiske korrek<strong>the</strong>d som et fænomen, der også manifesterer sig på<br />
246 FaktaL<strong>in</strong>k-artiklen Politisk korrek<strong>the</strong>d<br />
247 Frost 1998 (uden sidetal)<br />
248 Forstået som den måde, vi taler om politisk korrekt sprog, på.<br />
249 Jf. afsnit 1.1<br />
250 Holm 2008
<strong>and</strong>re niveauer af sproget, gør man også den politiske korrek<strong>the</strong>d til et spørgsmål om,<br />
hvordan man siger bestemte t<strong>in</strong>g. Mens den første opfattelse giver nær<strong>in</strong>g til tanker om<br />
censur og dermed politisk korrekt sprog vs. ytr<strong>in</strong>gsfrihed-dikotomien, gør den <strong>and</strong>en<br />
opfattelse sammenhængen mellem politisk korrekt sprog og alm<strong>in</strong>delig høflighed og<br />
hensyntagen lettere at få øje på. Således er det s<strong>and</strong>synligt, at man kan gøre op med<br />
dikotomien, hvis man udbreder en bredere opfattelse af, hvad politisk korrekt sprogbrug<br />
kan bestå i.<br />
Dermed mener jeg at have s<strong>and</strong>synliggjort, at den negative holdn<strong>in</strong>g til politisk korrekt<br />
sprog er knyttet til selve betegnelsen politisk korrek<strong>the</strong>d. Betegnelsen bliver yderligere<br />
problematiseret af, at man i kraft af orddelen ”korrekt” kan få <strong>in</strong>dtryk af, at der kun er én<br />
måde at kommunikere politisk korrekt på. Politisk korrek<strong>the</strong>d opfattes udelukkende som<br />
sproglig normer<strong>in</strong>g, og for mange sproglige normer gælder det for dansk sprog, at der kun<br />
er en autoriseret variant. Det er derfor nærliggende at drage den konklusion, at der kun er<br />
én måde at kommunikere politisk korrekt på, hvilket kan virke hæmmende eller resultere i<br />
en rasmus modsat-tendens; enten opgiver folk, fordi de næsten kun kan fejle, eller også gør<br />
de sig umage for at h<strong>and</strong>le ukorrekt for at demonstrere deres ret til at tale frit. Tryk avler<br />
som bekendt modtryk. 251<br />
Tager man dette i betragtn<strong>in</strong>g, virker det ikke underligt, at der hersker en negativ holdn<strong>in</strong>g<br />
til politisk korrekt sprog. Den negative holdn<strong>in</strong>g lader i høj grad til at være knyttet til selve<br />
betegnelsen politisk korrek<strong>the</strong>d, og det er derfor s<strong>and</strong>synligt, at den negative holdn<strong>in</strong>g kan<br />
ændres, hvis discipl<strong>in</strong>en relanceres under en ny betegnelse. Frost beskriver, at man som<br />
led i markedsfør<strong>in</strong>g af et bestemt fænomen kan udskifte betegnelsen, man bruger om<br />
fænomenet, hvis dets kernebetydn<strong>in</strong>g er utilstrækkelig. Det må i høj grad siges at være<br />
tilfældet her, hvor fænomenet, betegnelsen politisk korrek<strong>the</strong>d dækker over, er sat så<br />
meget på spidsen, at man ikke kan skille satire fra alvor.<br />
Jeg foreslår betegnelsen ordskik som afløser for betegnelsen politisk korrekt sprog.<br />
Betegnelsen er ny og uden negative konnotationer, men i kraft af ligheden med ordet<br />
bordskik er den ikke helt fri for konnotationer, idet den leder tankerne hen på høflighed og<br />
251 Dette beskriver Holm (2008).
hensyntagen i en sammenhæng, hvor vi f<strong>in</strong>der det helt naturligt at udvise høflighed og<br />
hensyntagen. 252<br />
9.13 Kritiske bemærkn<strong>in</strong>ger<br />
Erkendelsen af kontekstens betydn<strong>in</strong>g for politisk korrek<strong>the</strong>d er meget væsentlig, da den<br />
er nødvendig for at kunne undersøge, hvordan de mange sproglige mekanismer, der øger<br />
eller m<strong>in</strong>dsker ligheden i vores samfund, virker. 253<br />
Således skriver jeg i m<strong>in</strong> tidligere opgave om politisk korrekt sprog. Kontekstens betydn<strong>in</strong>g<br />
for politisk korrek<strong>the</strong>d kan dels forstås som den betydn<strong>in</strong>g, den omgivende sprogbrug har<br />
for, hvilken sprogbrug man mener der kan betegnes som enten politisk korrekt eller<br />
politisk ukorrekt, som jeg beskrev det i SAMMENFATNING AF ANALYSEN, og den kan<br />
dels forstås som den betydn<strong>in</strong>g, tid, sted og evt. <strong>and</strong>re faktorer har for, hvad man i<br />
konkrete situationer opfatter som hhv. politisk korrekt og politisk ukorrekt sprogbrug. I<br />
m<strong>in</strong> tidligere opgave gør jeg disse erkendelser, men stopper ved det. I mit speciale er jeg<br />
ved brug af face-teorien samt Hansens og Searles regler kommet et stykke længere i<br />
erkendelsesrækken, og på den måde understreger mit speciale i sammenlign<strong>in</strong>g med m<strong>in</strong><br />
tidligere opgave værdien af en velvalgt metode.<br />
9.13.1 Face-teorien<br />
Jeg har benyttet face-teorien som en overordnet ramme for m<strong>in</strong> analyse af, hvordan den<br />
politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget. Således har jeg i analysen kategoriseret den<br />
politisk korrekte sprogbrug under strategierne 1-5 og har fundet frem til, at den politisk<br />
korrekte sprogbrug i GL hører under strategierne 2 og 5. Som jeg beskrev det i<br />
SAMMENFATNING AF ANALYSEN gjaldt det for den sprogbrug, der hørte under strategi<br />
5, at det var manifestationsformer af den politiske korrek<strong>the</strong>d, vi allerede kendte til, hvor<br />
sproget blev politisk korrekt uafhængigt af den omgivende sprogbrug. Den sprogbrug, der<br />
hørte under strategi 2, fremviste derimod nye manifestationsformer af den politiske<br />
korrek<strong>the</strong>d, hvor sprogbrugen blev politisk korrekt afhængigt af den omgivende sprogbrug.<br />
252 Det uhensigtsmæssige ved betegnelsen kan være, at den kan lede tankerne hen på, at det hele h<strong>and</strong>ler om<br />
ord, men da det er en ny betegnelse, skulle det være muligt i stor udstrækn<strong>in</strong>g at styre, hvilken betydn<strong>in</strong>g<br />
betegnelsen får.<br />
253 D<strong>in</strong>esen 2007:22
Inddragelsen af face-teorien har på den måde vist, at man gør de nye erkendelser i forhold<br />
til, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget, der, hvor man <strong>in</strong>ddrager<br />
den omgivende sprogbrug i s<strong>in</strong>e undersøgelser. Og dette er ikke den eneste erkendelse,<br />
<strong>in</strong>ddragelsen af face-teorien har hjulpet på vej. At de manifestationsformer, vi allerede<br />
kender til, er dem, hvor den omgivende sprogbrug er uden betydn<strong>in</strong>g, har gjort, at vi har<br />
reduceret det politisk korrekte sprog til at spørgsmål om ikke at sige bestemte t<strong>in</strong>g. De nye<br />
manifestationsformer gør, at politisk korrekt sprog yderligere bliver et spørgsmål om,<br />
hvordan man siger bestemte t<strong>in</strong>g. Mens den første opfattelse giver nær<strong>in</strong>g til tanker om<br />
censur og politisk korrekt sprog vs. ytr<strong>in</strong>gsfrihed-dikotomien, som jeg har beskrevet det<br />
ovenfor, gør den <strong>and</strong>en opfattelse det lettere at se en sammenhæng mellem politisk korrekt<br />
sprog og alm<strong>in</strong>delig høflighed og hensyntagen. Således har <strong>in</strong>ddragelsen af face-teorien<br />
betydet, at jeg i forhold til m<strong>in</strong> tidligere opgave har opnået nye erkendelser i forhold til<br />
kontekstens betydn<strong>in</strong>g for den politiske korrek<strong>the</strong>d. Dels ved at jeg er blevet klar over, hvor<br />
man kan eftersøge nye erkendelser om den politiske korrek<strong>the</strong>ds manifestationsformer,<br />
dels ved at jeg er blevet klar over, hvilken betydn<strong>in</strong>g det kan have, at vi ikke har erkendt<br />
denne nye type manifestationsformer.<br />
9.13.2 Hansens og Searles regler<br />
I mit speciale har jeg samtænkt Hansens konstituerende og strategiske regler med Searles<br />
regulative og konstitutive regler, hvilket har resulteret i et regelsystem, der består i en<br />
niveaudel<strong>in</strong>g af de regler, der regulerer sprognormer, jf. figur 1. Jeg har benyttet dette<br />
regelsystem dels som et erkendelsesmæssigt udgangspunkt for besvarelsen af m<strong>in</strong><br />
problemformuler<strong>in</strong>g, dels som en normteoretisk ramme, jeg har besvaret m<strong>in</strong><br />
problemformuler<strong>in</strong>g <strong>in</strong>den for.<br />
I løbet af m<strong>in</strong> undersøgelse har jeg placeret det politisk korrekte sprog <strong>in</strong>den for mit<br />
normsystem, idet jeg har beskrevet det som en sprogbrug, der både er styret af strategisk-<br />
regulative regler og strategisk-konstitutive regler, og det har været et godt udgangspunkt<br />
for at opnå nye erkendelser om kontekstens betydn<strong>in</strong>g for, hvad man i konkrete situationer<br />
opfatter som hhv. politisk korrekt og politisk ukorrekt sprogbrug. Ved brug af<br />
normsystemet og med <strong>in</strong>ddragelse af Ryberg er jeg nået frem til, at tid og sted er faktorer,<br />
der kan påvirke etabler<strong>in</strong>gen af de strategisk-regulative regler og dermed vores opfattelse<br />
af en sprogbrug i en konkret kontekst. Jeg har ved brug af normsystemet også kunnet<br />
beskrive, at vi for at afgøre, hvilken sprogbrug der i en konkret kontekst er politisk korrekt
eller politisk ukorrekt, mangler viden om de strategisk-regulative regler, der regulerer det<br />
politisk korrekte sprog på en bestemt tid, på et bestemt sted. Via erkendelsen af dette har<br />
jeg ydermere kunnet opstille en ny def<strong>in</strong>ition af det politisk korrekte sprog, som både tager<br />
højde for, at der f<strong>in</strong>des strategisk-regulative og strategisk-konstitutive regler, mens m<strong>in</strong><br />
arbejdsdef<strong>in</strong>ition kun tog højde for sidstnævnte. Alt sammen erkendelser, jeg ikke nåede<br />
frem til i m<strong>in</strong> tidligere opgave.<br />
Ved brug af face-teorien samt Hansens og Searles regler har jeg altså i forhold til m<strong>in</strong><br />
tidligere opgave ikke blot kunnet konstatere, at konteksten har en betydn<strong>in</strong>g for den<br />
politiske korrek<strong>the</strong>d, men har også kunnet <strong>in</strong>dkredse konktekstens betydn<strong>in</strong>g, ligesom<br />
jeg med udgangspunkt i Hansens og Searles regler kan give nogenledes konkrete<br />
anvisn<strong>in</strong>ger på, hvilke undersøgelser af det politisk korrekte sprog der er behov for i<br />
fremtiden, hvis man vil <strong>in</strong>dkredse kontekstens betydn<strong>in</strong>g yderligere, nemlig undersøgelser<br />
af, hvilke sted- og tidsafhængige regulative regler der gælder for det politisk korrekte<br />
sprog, fx i Danmark år 2008.<br />
9.14 Har du sagt neger i dag?<br />
I m<strong>in</strong> <strong>in</strong>dledn<strong>in</strong>g beskrev jeg m<strong>in</strong>e overvejelser om, hvordan jeg skulle omtale de sorte,<br />
som mit valg faldt på. På trods af dette valg har jeg givet mit speciale titlen Har du sagt<br />
neger i dag?, og som en afrund<strong>in</strong>g på m<strong>in</strong> diskussion vil jeg knytte en kommentar til m<strong>in</strong><br />
titel. Jeg stiller spørgsmålet ”Har du sagt neger i dag?”, fordi jeg ønsker at vække debat om<br />
sproglig høflighed. I den forb<strong>in</strong>delse mener jeg, det er vigtigt at møde sprogbrugerne der,<br />
hvor de er. Betegnelsen neger har masser af debatpotentiale i sig, fordi den har en<br />
særstatus i det danske sprog: Nogle anvender den slet og ret som en neutral betegnelse om<br />
sorte mennesker. Andre kan ikke få betegnelsen over deres læber, fordi de opfatter den<br />
som værende stærkt politisk ukorrekt. Andre igen bruger betegnelsen, netop fordi de<br />
mener, den er politisk ukorrekt, og fordi de ønsker at demonstrere deres ret til at ytre sig<br />
frit. 254<br />
Har du sagt neger i dag?<br />
254 Holm 2008. Den tilsvarende engelske betegnelse, negro, besidder ikke samme debatpotentiale, da der<br />
hersker bred enighed om, at denne betegnelse er politisk ukorrekt og nedsættende. Af samme grund er m<strong>in</strong><br />
engelske titel ikke en direkte oversættelse af m<strong>in</strong> danske, da det snarere ville fjerne grundlaget for debat.
10. KONKLUSION<br />
Mit speciale udsprang af en undren over den negative opfattelse af politisk korrek<strong>the</strong>d og<br />
dens manifestation i sproget, det politisk korrekte sprog: Hvordan hang den sammen med<br />
den politiske korrek<strong>the</strong>ds ædle formål at h<strong>in</strong>dre forskelsbeh<strong>and</strong>l<strong>in</strong>g og skabe lighed?<br />
Jeg beskrev herefter, at denne negative opfattelse oftest udspr<strong>in</strong>ger af et af to<br />
kritikpunkter:<br />
1. ”Det ænder ikke på virkeligheden at ændre på sproget.”<br />
2. ”Politisk korrekt sprog er en <strong>in</strong>dskrænkn<strong>in</strong>g af ytr<strong>in</strong>gsfriheden.”<br />
En undersøgelse af det første kritikpunkt var hovedformålet med mit speciale.<br />
Ud over de to kritikpunkter bestod udgangspunktet for mit speciale i m<strong>in</strong> tese om, at ”den<br />
politiske korrek<strong>the</strong>d kan komme til udtryk på <strong>and</strong>re niveauer af sproget end blot<br />
ordniveauet”. Denne tese udsprang af en uoverensstemmelse mellem Frosts beskrivelse af,<br />
at den politiske korrek<strong>the</strong>d kun manifesterer sig i sproget på ordniveauet, 255 og m<strong>in</strong><br />
fornemmelse af, at den politiske korrek<strong>the</strong>d også kunne viser sig på <strong>and</strong>re niveauer af<br />
sproget. En fornemmelse, som jeg fik efter at have læst Hergés tegneserie T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo i<br />
to danske oversættelser– Jørgen Sonnergaards politisk korrekte fra 1975 (herefter GL) 256<br />
og Niels Søndergaards politisk ukorrekte fra 2005 (herefter NY). 257<br />
Formålet med mit speciale var da at undersøge, om det politisk korrekte sprog kan virke<br />
efter hensigten, således at man gennem sproget kan skabe lighed, og for at kunne<br />
undersøge det politisk korrekte sprog tog jeg udgangspunkt i en arbejdsdef<strong>in</strong>ition af dette,<br />
som lød: ”den sproglige normer<strong>in</strong>g, der honorerer idealet lighed”.<br />
Udgangspunktet for m<strong>in</strong> undersøgelse var en komparativ sproglig analyse af GL og NY for<br />
at undersøge, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget. Således ville jeg<br />
før jeg undersøgte, om det politisk korrekte sprog kunne virke efter hensigten, undersøge<br />
hvad det politisk korrekte sprog var. GL og NY var velegnet empiri til dette formål, da der i<br />
GL og NY bliver fortalt den samme historie i hhv. en politisk korrekt og en politisk<br />
255 Frost 1997:67<br />
256 Sonnergaard 2002<br />
257 Søndergaard 2005
ukorrekt version, og dermed kunne jeg i forskellen på de to tekster f<strong>in</strong>de svaret på,<br />
hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget.<br />
For at kunne undersøge, hvordan den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget,<br />
forudsatte jeg, at ”lighed kan manifestere sig i sproeget”, og i m<strong>in</strong> diskussionen af dette<br />
spørgsmål efterprøvede jeg tesen ”lighed kan skabe gennem sproget”.<br />
For at placere mig i det komplekse felt, sprognormer udgør, <strong>in</strong>ddrog jeg Hansens skelnen<br />
mellem konstituerende regler (hvor reglen er et mål i sig selv) og strategiske regler (der har<br />
et mål, der ligger ud over selve overholdelsen af reglen) 258 samt Searles ditto mellem<br />
regulative regler (der regulerer allerede eksisterende aktiviteter, som ikke er logisk<br />
afhængige af eksistensen af de pågældende regler) og konstitutive regler (som konstituerer<br />
og regulerer aktiviteter, hvis eksistens er logisk afhængig af reglerne). 259 Ved at samtænke<br />
de to regelsæt opstillede jeg et regelsystem, som bestod i en niveaudel<strong>in</strong>g af de regler, der<br />
regulerer sprognormer. Regelsystemet benyttede jeg som en normteoretisk ramme, som<br />
jeg besvarede m<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g <strong>in</strong>den for. Som et udgangspunkt for m<strong>in</strong> brug af<br />
regelsystemet slog jeg fast, at det politisk korrekte sprog er reguleret af en eller flere<br />
strategisk-regulative regler, da det politisk korrekte sprog er en norm, der har et formål,<br />
der ligger ud over selve overholdelsen af reglen, jf. m<strong>in</strong> def<strong>in</strong>ition: at skabe lighed, ligesom<br />
det er en norm, der regulerer noget, der allerede f<strong>in</strong>des i verden: sproget. Jeg stillede<br />
herefter spørgsmålet, om det politisk korrekte sprog også er reguleret af en eller flere<br />
strategisk-konstitutive regler. Et bekræftende svar på dette var en forudsætn<strong>in</strong>g for et<br />
bekræftende svar på m<strong>in</strong> problemformuler<strong>in</strong>g: Hvis det politisk korrekte sprog kan virke<br />
efter hensigten og skabe lighed, er det ensbetydende med, at det er reguleret af en eller<br />
flere strategisk-konstitutive regler, som konstituerer aktiviteter, hvis eksistens er logisk<br />
afhængig af reglen, nemlig lighed.<br />
Som en overordnet ramme for m<strong>in</strong> analyse af GL og NY anvendte jeg face-teorien og dens<br />
superstrategier, strategierne 1-5. 260 Ved at analysere teksten i GL og NY ved brug af disse<br />
strategier lokaliserede jeg de steder, hvor den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i<br />
sproget, hvorefter jeg næranalyserede sproget på disse steder ved brug af bl.a. face-teori,<br />
258 Hansen 1979<br />
259 Searle 2001<br />
260 Brown & Lev<strong>in</strong>son 2001
argumentationsanalyse og semantisk rolleanalyse for at f<strong>in</strong>de frem til, hvordan den<br />
politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget.<br />
I m<strong>in</strong> analyse viste jeg, at den politiske korrek<strong>the</strong>d manifesterer sig i sproget i GL på en<br />
lang række måder: Det sker, ved at de sorte taler et dansk uden afvigelser fra RSN i<br />
modsætn<strong>in</strong>g til i NY, via udeladelsen og udskiftn<strong>in</strong>gen af bestemte ord, via<br />
argumentationen, gennem brugen af præsuppositioner og fram<strong>in</strong>g samt ved tildel<strong>in</strong>gen af<br />
semantiske roller. Desuden via syntaksen, brugen af kohæsionsmekanismer samt<br />
anvendelsen af nedton<strong>in</strong>gsmekanismer, fx ændr<strong>in</strong>gen af verber i imperativ til en <strong>and</strong>en<br />
form.<br />
Dermed bekræftede jeg teserne ”lighed kan manifestere sig i sproget” og ”den politiske<br />
korrek<strong>the</strong>d kan komme til udtryk på <strong>and</strong>re niveauer af sproget end blot ordniveauet”.<br />
Det viste sig, at de sproglige manifestationsformer af den politiske korrek<strong>the</strong>d, som vi på<br />
forhånd var bekendt med, f<strong>and</strong>tes på ordniveauet, og at sprogbrugen her var politisk<br />
korrekt uafhængigt af den omgivende sprogbrug. For de ubekendte manifestationsformer<br />
gjaldt det derimod, at sprogbrugen blev politisk korrekt i samspil med den omgivende<br />
sprogbrug, og jeg beskrev, at mens de førstnævnte manifestationsformer gør politisk<br />
korrekt sprog til et spørgsmål om ikke at sige bestemte t<strong>in</strong>g, gør sidstnævnte<br />
manifestationsformer det yderligere til et spørgsmål om, hvordan man siger bestemte t<strong>in</strong>g.<br />
Herefter diskuterede jeg på baggrund af m<strong>in</strong> analyse, om man kan skabe lighed gennem<br />
sproget, og som et udgangspunkt for denne diskussion anvendte jeg Holtug & Lægaards<br />
beskrivelse af lighed og anerkendelsespolitik. 261 Via en diskussion af den politiske<br />
korrek<strong>the</strong>ds manifestation i GL i hhv. sprogets form og sprogets <strong>in</strong>dhold nåede jeg frem til<br />
den konklusion, at man kan skabe lighed gennem sproget, hvilket bekræftede m<strong>in</strong> tese om,<br />
at ”lighed kan skabes gennem sproget”. Jeg beskrev herefter, at to komplementære<br />
sprogbrug i GL og NY ifølge m<strong>in</strong> arbejdsdef<strong>in</strong>ition af politisk korrekt sprog begge kunne<br />
kaldes politisk korrekte, og jeg gjorde det dermed klart, at opfattelsen af, hvor og hvordan<br />
der skabes lighed, afhænger af, hvilken opfattelse af lighed man lægger til grund for s<strong>in</strong><br />
vurder<strong>in</strong>g, og at man for at afgøre, om en given sprogbrug er politisk korrekt, ud over at<br />
afgøre, om den honorerer idealet lighed, også må afgøre, hvilken slags lighed man ønsker<br />
fremmet, hvilket må bero på en normativ vurder<strong>in</strong>g af, hvilken slags lighed der er bedst.<br />
261 Holtug & Lægaard 2008
For at demonstrere hvordan en sådan normativ vurder<strong>in</strong>g kunne foretages, foretog jeg en<br />
normativ vurder<strong>in</strong>g af GL og NY, hvor jeg <strong>in</strong>spireret af Ryberg 262 <strong>in</strong>ddrog faktorerne tid og<br />
sted og f<strong>and</strong>t frem til, at NY er den mest hensigtsmæssige oversættelse af de to set ud fra et<br />
lighedsideal.<br />
Herefter <strong>in</strong>ddrog jeg mit regelsystem for at komme nærmere en def<strong>in</strong>ition af politisk<br />
korrekt sprog. Da jeg tidligere konkluderede, at man kan skabe lighed gennem sproget,<br />
stod det på dette punkt klart, at politisk korrekt sprog også er reguleret af strategisk-<br />
konstitutive regler.<br />
Jeg afgjorde i m<strong>in</strong> normative vurder<strong>in</strong>g af GL og NY, at faktorerne tid og sted var relevante<br />
for afgørelsen af, hvad der er politisk korrekt sprogbrug, og dermed afgjorde jeg, at der<br />
f<strong>in</strong>des regler for det politisk korrekte sprog, der afhænger af tid og sted, hvilket er<br />
ensbetydende med, at der f<strong>in</strong>des regler for det politisk korrekte sprog, der regulerer det,<br />
men ikke konstituerer det. Dermed kunne m<strong>in</strong> arbejdsdef<strong>in</strong>ition af det politisk korrekte<br />
sprog betragtes som en strategisk-konstitutiv regel, der konstituerer det politisk korrekte<br />
sprog, og jeg kunne fastslå, at man for at afgøre, hvad der er politisk korrekt sprogbrug i en<br />
given sammenhæng, må supplere denne regel med en række tids- og stedsafhængige<br />
strategisk-regulative regler. Dermed kunne jeg korrigere m<strong>in</strong> def<strong>in</strong>ition af politisk korrekt<br />
sprog til en def<strong>in</strong>ition, der tager højde for, at sådanne strategisk-regulative regler er til<br />
stede: ”Politisk korrekt sprog er den sproglige normer<strong>in</strong>g, der honorerer idealet lighed<br />
under hensyntagen til den tid og det sted, hvor sprogbrugen optræder.”<br />
Efter dette diskuterede jeg det <strong>and</strong>et kritikpunkt: ”Politisk korrekt sprog er en<br />
<strong>in</strong>dskrænkn<strong>in</strong>g af ytr<strong>in</strong>gsfriheden”, og jeg medgav, at politisk korrekt sprog er en<br />
<strong>in</strong>dskrænkn<strong>in</strong>g af ytr<strong>in</strong>gsfriheden, men po<strong>in</strong>terede samtidig, at der f<strong>in</strong>des masser af<br />
situationer, hvor vi f<strong>in</strong>der det helt acceptabelt, at vi ikke bare kan sige, hvad der passer os.<br />
I forlængelse heraf understregede jeg, at det politisk korrekte sprog ikke fratager os retten<br />
til at tænke, tale og tegne, som vi vil; mens ytr<strong>in</strong>gsfriheden er en ret, er det politisk<br />
korrekte sprog et valg. Da man ved at vælge det politisk korrekte sprog kan udvise<br />
høflighed og hensyntagen og dermed lette omgangen med h<strong>in</strong><strong>and</strong>en, er der imidlertid god<br />
grund til at vælge det politisk korrekte sprog, argumenterede jeg.<br />
262 Ryberg 2007
Afslutn<strong>in</strong>gsvis beskæftigede jeg mig med den negative opfattelse af politisk korrekt sprog,<br />
som mit speciale udsprang af, og jeg kædede denne opfattelse sammen med, at vi i<br />
Danmark har en forvrænget opfattelse af, hvad politisk korrek<strong>the</strong>d er, hvilken er knyttet til<br />
selve betegnelsen politisk korrek<strong>the</strong>d: Vi er blevet præsenteret for så mange satirer over<br />
begrebet, at vi ikke kan skille satire fra alvor, og derudover er der en dom<strong>in</strong>erende politisk<br />
korrekt sprog-diskurs, der tager udgangspunkt i en politisk korrekt sprog vs. ytr<strong>in</strong>gsfrihed-<br />
dikotomi. Det betyder, at hvis man er forkæmper for politisk korrekt sprog, er man<br />
modst<strong>and</strong>er af ytr<strong>in</strong>gsfrihed. Desuden er vi ikke blevet præsenteret for ideologien bag den<br />
politiske korrek<strong>the</strong>d, hvilket betyder, at politisk korrek<strong>the</strong>d bliver opfattet udelukkende<br />
som et sprogligt fænomen. Opfattelsen af den politiske korrek<strong>the</strong>d bliver yderligere<br />
snævret <strong>in</strong>d, ved at politisk korrekt sprog bliver opfattet som noget, der kun har at gøre<br />
med sprogets ordniveau, hvilket reducerer det politisk korrekte sprog til et spørgsmål om<br />
ikke at sige bestemte t<strong>in</strong>g. Anlægger man et bredere syn på politisk korrekt sprog som et<br />
fænomen, der også kan optræde på <strong>and</strong>re af sprogets niveauer, kan man yderligere gøre<br />
det politisk korrekte sprog til et spørgsmål om, hvordan man siger bestemte t<strong>in</strong>g. Det vil<br />
desuden gøre sammenhængen med alm<strong>in</strong>delig høflighed og hensyntagen lettere at få øje<br />
på, ligesom det ville kunne gøre op med politisk korrekt sprog vs. ytr<strong>in</strong>gsfrihed-<br />
dikotomien. Efter at have argumenteret for, at den negative opfattelse af det politisk<br />
korrekte sprog er knyttet til selve betegnelsen politisk korrek<strong>the</strong>d, argumenterede jeg for<br />
en relancer<strong>in</strong>g af discipl<strong>in</strong>en under et nyt navn for at ændre denne opfattelse, og jeg<br />
foreslog betegnelsen ordskik.<br />
Igennem m<strong>in</strong> undersøgelse har jeg opnået nye erkendelser om det politisk korrekte sprog,<br />
hvilket bl.a. har resulteret i, at jeg har revideret m<strong>in</strong> arbejdsdef<strong>in</strong>ition af dette. M<strong>in</strong><br />
reviderede def<strong>in</strong>ition skal imidlertid opfattes som en def<strong>in</strong>ition, der er under udvikl<strong>in</strong>g, og<br />
således stadig er at betragte som en arbejdsdef<strong>in</strong>ition. Med udgangspunkt i denne vil en<br />
oplagt og relevant forfølgelse af nye erkendelser om det politisk korrekte sprog bestå i en<br />
undersøgelse af, hvilke strategisk-regulative regler, der gælder for det politisk korrekte<br />
sprog, herunder en undersøgelse af, om disse regler er afhængige af <strong>and</strong>re faktorer end tid<br />
og sted.
11. ORDSKIK.DK<br />
Jeg beskrev i slutn<strong>in</strong>gen af m<strong>in</strong> diskussion, at jeg anser det for at være s<strong>and</strong>synligt, at den<br />
negative holdn<strong>in</strong>g til politisk korrekt sprog kan ændres, hvis fænomenet politisk<br />
korrek<strong>the</strong>d relanceres under en ny betegnelse, 263 og jeg foreslog betegnelsen ordskik. For<br />
at markedsføre betegnelsen ordskik har jeg oprettet hjemmesiden ORDSKIK.DK,<br />
www.ordskik.dk. Ud over at markedsføre betegnelsen er formålet med hjemmesiden også<br />
at skabe viden og debat om ordskik under overskriften ”ytr<strong>in</strong>gsfrihed er en ret – høflighed<br />
er et valg”.<br />
Skærmdump fra www.ordskik.dk.<br />
263 Når jeg alligevel har valgt at give mit speciale en undertitel, hvor begrebet politisk korrek<strong>the</strong>d <strong>in</strong>dgår,<br />
skyldes det, at begrebet er udgangspunktet for mit speciale.
12. LITTERATUR- & KILDEFORTEGNELSE<br />
Arzrouni, Christopher: Massa, massa!<br />
Anmeldelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. En rejse gennem Hergés univers<br />
I: Weekendavisen, 25. november 2005, 2. sektion, Bøger, side 13<br />
Bjerregaard, Hans: Komix: Lækker racisme i orig<strong>in</strong>ale farver<br />
Anmeldelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo<br />
I: Ekstra Bladet, 7. november 2005, 1. sektion, side 28<br />
Bom, Mette: Er det politisk korrekte sprog blevet stuerent?<br />
I: Hjemmesiden Kommunikationsforum, www.kommunikationsforum.dk, 4. oktober 2006<br />
http://www.komunikationsforum.dk/default.asp?articleid=12501 (8. maj 2008)<br />
Bord<strong>in</strong>g, Mikkel: Politisk korrek<strong>the</strong>d: Negerproblemet i T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og <strong>and</strong>en fiktion<br />
I: Information, 27. august 2007, 1. sektion, side 14-15<br />
Brown, Penelope & Lev<strong>in</strong>son, Stephen C. (2001): (Uddrag af) Politeness. Some universals<br />
<strong>in</strong> <strong>language</strong> usage<br />
I: Henriksen, Carol (red.): Can you reach <strong>the</strong> salt? Pragmatikkens klassiske tekster<br />
Roskilde Universitetsforlag<br />
Bülow-Møller, Anne Marie (1989): The Textl<strong>in</strong>guistic Omnibus: A Survey of Methods for<br />
Analysis<br />
H<strong>and</strong>elshøjskolens Forlag/Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck<br />
Christiansen, Hans-Christian (2001): Tegneseriens æstetik<br />
Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet<br />
Davidsen-Nielsen, Niels (2004): En ordbog der åbner op<br />
I: Nyt fra Sprognævnet, 2004, nr. 2 (hentet fra Dansk Sprognævns hjemmeside,<br />
www.dsn.dk, uden sidetal)<br />
Diderichsen, Paul (1968): Sprogrigtighed – sprogvurder<strong>in</strong>g – sprogreguler<strong>in</strong>g<br />
I: Diderichsen, Paul: Sprogsyn og sproglig opdragelse<br />
Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck<br />
Farr, Michael (2006): T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. En rejse gennem Hergés univers<br />
Carlsen<br />
Frost, Pernille J. (1997): En strid om ord. Det politisk korrekte sprog<br />
Fremad
Frost, Pernille (1998): Halvfemsernes sprogstrid – om politisk korrek<strong>the</strong>d<br />
I: Nyt fra Sprognævnet, 1998, nr. 3 (hentet fra Dansk Sprognævns hjemmeside,<br />
www.dsn.dk, uden sidetal)<br />
Frost, Pernille (2006): ”Det hedder det ikke!”<br />
I: Nysprog nu<br />
Modersmål-Selskabets årbog 2006<br />
C.A. Reitzels Forlag<br />
Gad, Emma (2001): Takt og Tone. Hvordan vi omgaas<br />
Gyldendal<br />
Garner, James F<strong>in</strong>n (1995): Politisk korrekte eventyr<br />
Aschehoug<br />
Gotfredsen, Kaare: T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> vender tilbage<br />
Anmeldelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo<br />
I: Fyens Stiftstidende, 23. november 2005<br />
Hansen, Erik (1975): Den hemmelige præmis<br />
I: Kjøller, Klaus (red.): Analyser af sprogbrug. Argumentation<br />
Borgens Forlag<br />
Hansen, Erik (1979): Den danske rigssprogsnorm<br />
I: Hansen, Erik & Skyum-Nielsen, Peder (red.): Sprognormer i Norden<br />
Indlæg ved et fællesnordisk symposium i København, oktober 1978<br />
Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori (NyS), nr. 12<br />
Akademisk Forlag<br />
Hansen, Erik (2004): Dæmonernes port. Støttemateriale til undervisn<strong>in</strong>gen i nydansk<br />
Hans Reitzels Forlag<br />
4. udgave<br />
Harder, Peter (1980): Møveri. Om at pådutte <strong>and</strong>re s<strong>in</strong>e egne forudsætn<strong>in</strong>ger<br />
I: Harder, Peter & Poulsen, Arne (red.): Hvad går vi ud fra?<br />
Gyldendal<br />
Hedegaard, Anne: Jeg sagde nej til Røde Kors-penge<br />
I: JydskeVestkysten, 11. december 2007, 1. sektion, side 4<br />
Heltoft, Lars (2005): Topologi som tegnsystem<br />
I: Engberg-Pedersen, Elisabeth m.fl.: Dansk Funktionel L<strong>in</strong>gvistik: en helhedsforståelse af<br />
forholdet mellem sprogstruktur, sprogbrug og kognition<br />
Københavns Universitet, H<strong>and</strong>elshøjskolen i København og Roskilde Universitetscenter<br />
Henriksen, Carol (2001): Indledn<strong>in</strong>g<br />
I: Henriksen, Carol (red.): Can you reach <strong>the</strong> salt? Pragmatikkens klassiske tekster<br />
Roskilde Universitetsforlag
Hergé (u.å.): T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> au Congo<br />
Casterman (ISBN: 2-203-00101-1)<br />
Hergé (2002): T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo<br />
Oversat af Jørgen Sonnergaard, Carlsen Comics<br />
Hergé (2005): T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo<br />
Oversat af Niels Søndergaard, Forlaget Carlsen<br />
Hochschild, Adam (2002): Kong Leopolds arv<br />
L<strong>in</strong>dhardt og R<strong>in</strong>ghof<br />
2. udgave<br />
Holm, Gretelise: Retten til at sige neger<br />
I: Information, 14. februar 2008, Bøger, side 38-39<br />
Holmen, Anne (1997): Normer for dansk som <strong>and</strong>etsprog<br />
I: Widell, Peter & Kunøe, Mette (red.): 6. Møde om Udforskn<strong>in</strong>gen af Dansk Sprog til<br />
m<strong>in</strong>de om Peter Skautrup 1896-1996. Aarhus Universitet. 10.-11. oktober 1996<br />
Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet<br />
Holtug, Niels & Lægaard, Sune (2008): Lighed i det multikulturelle samfund<br />
I: Universitetsavisen, nr. 5, 11. april 2008<br />
Københavns Universitet<br />
Jacobsen, Henrik Galberg & Skyum-Nielsen, Peder (2002): Dansk sprog. En grundbog<br />
Det Schønbergske Forlag<br />
Jensen, Leif Becker (1997): Indfør<strong>in</strong>g i tekstanalyse<br />
Roskilde Universitetsforlag<br />
Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete (2003): Praktisk argumentation<br />
2. udgave, Ingeniøren|bøger<br />
Kassebeer, Søren: ”På Vesterbro en neger gik”<br />
I: Berl<strong>in</strong>gske Tidende, 20. januar 2007, 2. sektion, Magas<strong>in</strong>, side 3<br />
Kock, Christian (2006): Newspeak – toppen af et isbjerg<br />
I: Nysprog nu<br />
Modersmål-Selskabets årbog 2006<br />
C.A. Reitzels Forlag<br />
Kunøe, Mette (1972): Kronologien i sprogtilegnelsen<br />
I: Kunøe, Mette: Barnesprog<br />
Gjellerup<br />
L<strong>in</strong>dberg, Kristian: T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og den mystiske oversættelse<br />
Anmeldelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. En rejse gennem Hergés univers<br />
I: Berl<strong>in</strong>gske Tidende, 7. november 2005, 2. sektion, Magas<strong>in</strong>, side 2
Lund, Jørn (2001): Politisk korrek<strong>the</strong>d<br />
I: Lund, Jørn: Sproglig status. Syv kapitler om det danske sprog<br />
Hans Reitzels Forlag<br />
Normann Jørgensen, Jens (2000): Perkerdansk og de sure gamle mænd. En advarsel til<br />
alle unge i Danmark<br />
I: Dansk – vejen til <strong>in</strong>tegration<br />
Modersmål-Selskabets årbog 2000<br />
C.A. Reitzels Forlag<br />
Orwell, George (2007): 1984<br />
9. udgave, Gyldendal<br />
Pedersen, Jes Ste<strong>in</strong>: Tegneserier: ”Tænk, at alle hvide i Europa er som T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>”<br />
Anmeldelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. En rejse gennem Hergés univers<br />
I: Politiken, 4. november 2005, 2. sektion, side 8<br />
Peeters, Benoît (1983): Hergé. Bogen om T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og hans skaber<br />
Carlsen, 1983<br />
Peeters, Benoît (1989): T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og hans skaber<br />
Carlsen<br />
Petersen, John: Alle tiders T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
Anmeldelse af T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>. En rejse gennem Hergés univers<br />
I: JydskeVestkysten, 27. november 2005, 1. sektion, side 15<br />
Ruus, Hanne (1979): Sproglig betydn<strong>in</strong>gsdannelse. Semantiske roller i tekster<br />
I: Nydanske Studier & Almen kommunikationsteori (NyS), nr. 10/11<br />
DLF<br />
Ryberg, Jesper (2007): Diskrim<strong>in</strong>ation og sprog<br />
I: Lippert-Rasmussen, Kasper & Ryberg, Jesper (red.): Født og forbliver lige og frie? Om<br />
diskrim<strong>in</strong>ation og etik<br />
Museum Tusculanums Forlag, Københavns Universitet<br />
Sadoul, Numa (1979, red.): Hergés oplevelser: 50 år med T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
Runepress<br />
Searle, John R. (2001): What is a Speech Act?<br />
I: Henriksen, Carol (red.): Can you reach <strong>the</strong> salt? Pragmatikkens klassiske tekster<br />
Roskilde Universitetsforlag<br />
Shakespeare, William (1978): Købm<strong>and</strong>en i Venedig<br />
I: Shakespeare, William: Samlede skuespil. B<strong>in</strong>d 11. Stor Ståhej for <strong>in</strong>gent<strong>in</strong>g.<br />
Helligtrekongers Aften. Købm<strong>and</strong>en i Venedig<br />
P. Haase & Søns Forlag
Strömberg, Fredrik (2003): Serienegeren. Fordomme fortalt i billeder<br />
Mellemfolkeligt Samvirke<br />
V<strong>in</strong>terberg, Søren: Fra Sonnergaard til Søndergaard<br />
I: Politiken, 2. januar 2008, Kultur, side 4<br />
Ledende artikel: T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> og den politiske korrek<strong>the</strong>d<br />
I: Berl<strong>in</strong>gske Tidende, 25. juli 2007, 2. sektion, Magas<strong>in</strong>, side 8<br />
Uden forfatter: Artiklen Dansk racismecenter frikender T<strong>in</strong>t<strong>in</strong><br />
I: Politiken.dk, 13. juli 2007<br />
Ordbøger<br />
Retskrivn<strong>in</strong>gsordbog (RO55)<br />
Dansk Sprognævn/Gyldendalske Bogh<strong>and</strong>el/Nordisk Forlag<br />
1963 (6. oplag), 1. oplag 1955<br />
Den danske ordbog (DDO)<br />
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab/Gyldendal, 2003-2005<br />
Upubliceret<br />
D<strong>in</strong>esen, Marie (2007): Har du sagt neger i dag? En undersøgelse af politisk korrekt<br />
sprog i tegneserien T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo<br />
Fri skriftlig hjemmeopgave i forb<strong>in</strong>delse med kurset Sprog og norm<br />
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske Fakultet, Københavns<br />
Universitet<br />
Kilder fra <strong>in</strong>ternettet<br />
Hjemmesiden Urban Dictionary<br />
www.urb<strong>and</strong>ictionary.com<br />
Herunder opslaget ”massa”<br />
http://www.urb<strong>and</strong>ictionary.com/def<strong>in</strong>e.php?term=Massa (19. marts 2008)<br />
Det elektroniske tidsskrift FaktaL<strong>in</strong>k<br />
www.faktal<strong>in</strong>k.dk<br />
Herunder artiklen Politisk korrek<strong>the</strong>d<br />
www.faktal<strong>in</strong>k.dk (19. februar 2007)<br />
Hjemmesiden Dictionary.com<br />
www.dictionary.com<br />
Herunder opslagene ”massa” og ”master”<br />
http://dictionary.reference.com/search?q=massa (27. december 2006)<br />
http://dictionary.reference.com/browse/master(27. december 2006)<br />
Informations hjemmeside<br />
www.<strong>in</strong>formation.dk
Herunder debat om artiklen Retten til at sige neger<br />
http://www.<strong>in</strong>formation.dk/154760 (8. maj 2008)<br />
Hjemmesiden Danske Taler<br />
www.dansketaler.dk<br />
Herunder statsm<strong>in</strong>ister Anders Fogh Rasmussens nytårstale 2006<br />
http://www.dansketaler.dk (8. maj 2008)<br />
Infomedia<br />
www.<strong>in</strong>fomedia.dk<br />
Hjemmeside om Kim Larsen & Kjukken<br />
www.kjukken.dk<br />
Herunder tekst til Elefantens Vuggevise<br />
http://www.kjukken.dk/tekster/kim/elefantensvuggevise.php. (31. juli 2008)<br />
Hjemmesiden Ordbogen over Faste Vend<strong>in</strong>ger<br />
www.idiomordbogen.dk<br />
Herunder opslaget ”få fred”<br />
www.idiomordbogen.dk (8. maj 2008)<br />
Forlaget Carlsens hjemmeside<br />
www.carlsen.dk<br />
Herunder T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i ny udgave og ny oversættelse og T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo er første<br />
b<strong>in</strong>d i den nye udgave<br />
I: Tegneserieavisen, november 2005<br />
www.carlsen.dk (31. juli 2008)<br />
Hjemmesiden Comicwiki<br />
www.comicwiki.dk<br />
Herunder opslaget ”T<strong>in</strong>t<strong>in</strong> i Congo”<br />
http://comicwiki.dk/wiki/T<strong>in</strong>t<strong>in</strong>_i_Congo (8. maj 2008)