Dør syd afblændet E-3 & LM TPO TPOA SS MCA MC FAA FA VCS IC 1 Dør vest MCF IO IO SA SAA IC 2 Layout O-rum 2000 SO SO SO SO OPS SUP- PORT IC 3 S T U II El-dør nord
Flyverhjemmeværnet i Bækskov? I foråret 2000 indledte Hjemmeværnskommandoen (HJK) sonderinger om eventuel anvendelse af etablissementets faciliteter efter eskadrillens overgang til radarhovedstatus (se afsnittet nederst på siden). Den 10. august 2000 besøgte Chefen for Hjemmeværnet, generalmajor P. Scheibye, Flyverhjemmeværnsinspektøren, oberst S.C. Falkbøll og Chefen for Flyverhjemmeværnsdistrikt 2 (FHD 2), major K. Karlsen, ESK602 for at tage faciliteterne i øjesyn. De forlod med positive miner Bækskov, og i januar 2001 meddelte Forsvarskommandoen, at der ikke var noget til hinder for, at indplacere FHD 2 med Lavvarslingscentral (LAVAC) i dele af Operationsområde Bækskov. Dette betød, at FHD 2 fra Staldgården på Koldinghus og LAVAC Odense skulle flytte til Skrydstrup, og en ny epoke i Bækskovs historie kunne hermed tage sin begyndelse. Ultimo november 2002 forelå et programoplæg fra HJK med forslag til ombygninger ved eskadrillen. Da Flyvevåbnet imidlertid ikke havde været medindraget i programoplægget, indkaldtes derfor til et fælles møde ved ESK602 den 28. februar 2003. Foruden ESK602, FHD 2 og HJK var endvidere FTK, Forsvarets Bygningstjeneste samt BYG 6 repræsenteret. Man besluttede her, at der skulle udarbejdes et nyt programoplæg. Imidlertid meddelte HJK i april 2003 - muligvis baseret på viden om nedlæggelse af FHD 2 allerede i 2004 - at projektet skulle skrinlægges. Uddannelse af polakker I august og november 2000, maj 2001 og september 2002 blev eskadrillen inddraget i regeringens Østsamarbejdsprogram, som bl.a. omfattede uddannelse af polske officerer i Flyvevåbnet. Ti polske officerer gennemgik én måneds integrationsprogram for at bibringe dem viden om Nato’s procedurer samt kendskab til Flyvevåbnets afvikling af daglige operationer og øvelser. Eleverne benyttede endvidere lejligheden til at være turister i lokalområdet, ligesom der var arrangeret nogle kammeratskabsaftener med bl.a. bowling. Noget af personellet inviterede desuden polakkerne på privat besøg i deres hjem. TV-optagelse I begyndelsen af oktober 2000 henvendte TV2’s regionalstation i Kolding, TV-Syd, sig til enheden med ønsket om at lave et portræt af en arbejdsplads, der fungerede i nattetimerne. Den 16. oktober 2000 fulgte TV-folkene tjenesteholdet fra klokken 22 til 04 om morgenen. Desværre var natten, som den jo oftest er, ret begivenhedsløs. Udsendelsen, der var klippet ned til lidt over fem minutter, blev vist på TV-Syd den 31. juli 2001. Forsvarsforlig og mangel på personel Forsvarsaftalen af 25. maj 1999 betød bl.a., at Kontrol- og Varslingsgruppen samt Luftværnsgruppen skulle lægges sammen til én Niveau III myndighed. Desuden skulle ESK602 flytte til Bunker 1137 på Flyvestation Karup, hvor den skulle indgå i den såkaldte centerstruktur. Sammen med ESK601 fra Skagen skulle den udgøre den nye enhed, Kontrol- og Luftforsvarscenter Vest (KLC-V). Denne udflytning blev planlagt til at finde sted i første halvår af 2003, således at den nye enhed kunne være operationsklar den 1. juli. Stationen i Bækskov skulle herefter ændre status til Radarhoved (RH) med en total bemanding på 20 teknikere og 2 ansatte ved administrationen.